PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PÅ - SYN OG SKØN VED LANDSSKATTERETTEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PÅ - Syn og skøn ved Landsskatteretten
1) Ved den nye skattestyrelseslov er der indført syn og skøn i forbindelse
med sager, der er indbragt for Landsskatteretten.
Syn og skøn er et bevismiddel, der anvendes for at sikre bevis til brug
for retssager. Bevismidlet består i en sagkyndig besvarelse af faktiske
spørgsmål (i modsætning til retsspørgsmål) til brug for bevisbedømmelsen i en
retssag. Der træffes ikke under syn og skøn retlige afgørelser, men der
tilvejebringes et vurderings- og bedømmelsesgrundlag til brug herfor.
Reglerne om syn og skøn findes i retsplejelovens kapitel 19.
Derudover indeholder retsplejelovens § 343 en særlig bestemmelse om
anvendelse af syn og skøn, selv om det ikke sker til brug for verserende
retssager (isoleret bevisoptagelse). Det er denne regel, der efter
skattestyrelseslovens § 30, stk.1, finder tilsvarende anvendelse ved
landsskatteretssager.
På skatteområdet er syn og skøn primært anvendelig i
værdiansættelsesspørgsmål, som indgår i klagesagen for Landsskatteretten.
Reglen finder ikke anvendelse i vurderingssager, idet vurderingsmyndighederne
har adgang til at foretage besigtigelse af ejendommen og til at betjene sig
af særlig sagkyndig bistand.
2) Reglen i skattestyrelseslovens § 30 betyder, at retsplejelovens § 343
er direkte anvendelig allerede i forbindelse med Landsskatterettens
behandling af sagen.
Det indebærer, at en part vil kunne begære landsskatteretssagen sat i
bero, samtidig med at parten indgiver begæring om syn og skøn ved de
almindelige domstole. Landsskatteretten kan fastsætte en frist i den enkelte
sag, inden for hvilken spørgsmålet om eventuel afholdelse af syn og skøn skal
være afklaret, jf. skattestyrelseslovens § 30, stk.2.
Henvisningen til retsplejelovens § 343 betyder, at det er de almindelige
domstole, der udmelder syn- og skønsmændene, og at retsplejelovens regler om
afholdelse af syn og skøn er gældende.
Læs alt
Landsskatteretten fastsætter endvidere en frist, inden for hvilken
klageren og skattemyndighederne skal meddele retten, om skønserklæringen
giver parterne anledning til at ændre deres påstande i sagen for
Landsskatteretten.
3) Retsplejelovens regler om syn og skøn er følgende:
Syn og skøn kan kun afholdes efter begæring af parterne i en sag. Den
part, der begærer udmeldelse af syn og skøn, betegnes som rekvirenten.
Anmodning om isoleret bevisoptagelse ved syn og skøn indgives af rekvirenten
til byretten på det sted, hvor genstanden for forretningen forefindes. Findes
genstanden i udlandet, indgives anmodning om syn og skøn til byretten på det
sted, hvor eventuel senere retssag skal anlægges her i landet. Retsafgiften
er 400 kr. Det er generelt en betingelse for udmeldelse af syn og skøn, at
retten finder udmeldelsen hensigtsmæssig.
Rekvirentens modpart under en eventuel senere retssag skal med en uges
varsel af retten eller af rekvirenten underrettes om det retsmøde, hvori der
træffes beslutning om udmeldelse af syn og skøn, og om selve bevisførelsen.
Udgifterne til syn og skøn afholdes af rekvirenten. Retten kan pålægge
rekvirenten at betale sagsomkostninger til modparten. Derimod kan det ikke
pålægges modparten at betale omkostninger i anledning af afholdt syn og skøn
til rekvirenten. De omkostninger, som rekvirenten har afholdt, kan imidlertid
indgå i omkostningsbestemmelsen under en eventuel efterfølgende retssag.
Syn og skøn foregår i overensstemmelse med de almindelige regler om
bevisførelse i retsplejelovens kapitel 19.
Grundlaget for et syn og skøn er et eller flere spørgsmål (skønstemaet),
der besvares i een eller flere skønserklæringer, eventuelt suppleret med
besvarelse af mundtlige spørgsmål under den senere mundtlige forhandling ved
retten (afhjemlingen). Som syn- og skønsmænd udmeldes sagkyndige, der skal
være uvildige.
Skønstemaet kan indeholde spørgsmål stillet af hver af parterne eller af
parterne i fællesskab. Spørgsmålene skal være klare, og de skal angå bestemte
punkter og ikke efterlyse en generel vurdering eller angå en juridisk
vurdering. Skønstemaet bør udformes så omhyggeligt, at alle de punkter, som
parterne ønsker belyst, er dækket.
Der kan eventuelt under afhjemlingen i byretten stilles klargørende og
uddybende spørgsmål.
Skønsmændene skal så vidt muligt underrette parterne om syns- og
skønsforretningens foretagelse.
Skønsmændene udarbejder en skriftlig erklæring, som indeholder deres svar.
Erklæringen fremsendes til retten og til parterne. Såfremt parterne eller en
af dem ønsker det, foretages derefter en afhjemling ved byretten af syns- og
skønsforretningen ved, at skønsmændene møder i retten og bekræfter eller
eventuelt supplerer eller korrigerer deres skriftlige erklæring.
Syn og skøn, som er foretaget inden retssag anlægges, er under en eventuel
senere retssag undergivet grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed.
Tilsvarende gælder ved Landsskatteretten. Syn og skøn er herefter et
bevismiddel, der ikke er bindende for bevisbedømmelsen ved Landsskatteretten.
I praksis vil skønserklæringens resultat formentlig blive lagt til grund for
Landsskatterettens kendelse.
4) Efter skattestyrelseslovens § 30 og forretningsordenen for
Landsskatteretten, § 24 er det formelt set den skattemyndighed, hvis
ansættelse er påklaget, der er part i skattesagen. Det betyder, at det typisk
er skatteankenævnet, der er part i skattesagen ved Landsskatteretten. Det
gælder dog ikke ved overspringelsessager, hvor den kommunale skattemyndighed
må anses som part, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk.5. Endvidere må
Ligningsrådet for så vidt angår klagesager vedrørende bindende forhåndsbesked
anses for at være part i landsskatteretssagen.
Landsskatteretten er ikke part i sagen og kan derfor ikke begære
udmeldelse af syn og skøn. Det følger imidlertid af det for Landsskatteretten
gældende officialprincip, at Landssskatteretten kan vejlede sagens parter og
eventuelt opfordre parterne til at lade udmelde syn og skøn.
Landsskatteretten har endvidere mulighed for undtagelsesvis at indkalde syns-
og skønsmændene til at udtale sig i et retsmøde, jf. forretningsordenen for
Landsskatteretten, § 15, stk.2.
Retsplejeloven bygger på en forudsætning om, at det alene er sagens
parter, der kan begære syn og skøn. Det er herefter den pågældende
skattemyndighed, der i givet fald træffer afgørelse om, der skal begæres
afholdt syn og skøn ved byretten.
Klageren eller den skattemyndighed, hvis afgørelse er påklaget,
underretter skriftligt Landsskatteretten om begæringen om udmeldelse af syn
og skøn. Med underretningen fremsendes kopi af rekvirentens begæring med
byrettens påtegning samt kopi af skønstemaet.
Rekvirenten skal samtidig med, at han underretter Landsskatteretten om
syns- og skønsforretningens afslutning, fremsende retsbogsudskrift og
skønsmændenes udtalelse til Landsskatteretten.
Er klageren rekvirent, skal han samtidig meddele Landsskatteretten, om han
ønsker klagen opretholdt.
Er skattemyndighederne rekvirent, kan Landsskatteretten forespørge
klageren, om klagen ønskes opretholdt eller trukket tilbage. Undlader klager
at besvare Landsskatterettens forespørgsel, anses klagen for opretholdt. Der
henvises nærmere til forretningsorden for Landsskatteretten, § 24.
5) Kommunalbestyrelsen udpeger skatteankenævnene, og den kommunale
skattemyndighed yder sekretariatbistand til skatteankenævnene. Det er derfor
kommunalbestyrelsen, der afholder udgifterne ved ankenævnenes virksomhed.
Ansvaret for sagernes indhold påhviler imidlertid alene nævnets medlemmer,
idet kommunalbestyrelsen ikke har nogen instruktionsbeføjelse.
Kompetencen til at forlange syn og skøn i sager, der er afgjort af
skatteankenævnet, henhører under skatteankenævnet. Omkostningerne ved syn og
skøn efter begæring af skatteankenævnet er derfor en kommunal udgift.
Told- og Skatteregionerne kan yde bistand i forbindelse med udmeldelse af
syn og skøn efter retningslinier fastsat af T&S.
6) Det praktiske arbejde for skattemyndighederne består i at tage stilling
til, hvorvidt der skal begæres udmeldt syn og skøn ved retten. I bekræftende
fald skal begæringen affattes og indsendes til byretten på det sted, hvor den
genstand eller fordring m.v., der ønskes vurderet, befinder sig.
Skattemyndigheden skal i så fald give Landsskatteretten besked om, at der er
begæret syn og skøn, idet Landsskatterettens behandling skal stilles i bero.
Skattemyndighederne skal endvidere tage stilling til, om man skal lade sig
repræsentere ved en advokat. Endelig skal skattemyndighederne tage stilling
til den eller de personer (skønsmænd), som retten agter at udmelde, udfærdige
selve skønstemaet samt lade sig repræsentere under afhjemlingen.
Hvis skatteyderen begærer syn og skøn, består skattemyndighedernes opgave
i at være repræsenteret i det retsmøde, hvor syn og skøn udmeldes, og udtale
sig om skønsmanden og skønstemaet, samt lade sig repræsentere ved
afhjemlingen. Det vil derfor normalt være nødvendigt, at skattemyndighederne
er repræsenteret i disse retsmøder. I modsat fald kan der ikke senere
fremsættes indsigelse (der indtræder faktisk præklusion).
Under den nugældende skattestyrelseslov må det anses for undtagelsen, at
skattemyndighederne begærer udmeldelse af syn og skøn.
7) Efter bemærkningerne til skattestyrelsesloven antages formuleringen af
den tidligere skattestyrelseslovs § 29, stk.1, 1.pkt., at afskære udmeldelse
af syn skøn ved byretten, førend Landsskatteretten har taget stilling til
sagen, eller 6-måneders fristen er udløbet, jf. også Vejle byrets kendelse i
TfS 1987.762.436, hvor det antages, at der ikke i retsplejelovens § 343 er
hjemmel til at udmelde syn og skøn, sålænge den i skattestyrelsesloven
foreskrevne rekursadgang ikke er udnyttet.
Der er nu ved skattestyrelseslovens § 30, stk.1, tilvejebragt direkte
lovhjemmel for anvendelse af syn og skøn, når en sag er indbragt for
Landsskatteretten. Skatteministeriet, Departementet, har over for Told- og
Skattestyrelsen givet udtryk for, at almindelige forvaltningsretlige
fortolkningsprincipper fører til, at bestemmelsen udtømmende regulerer
mulighederne for anvendelse af syn og skøn i skattesager. Der skal således
sluttes modsætningsvis fra bestemmelsen, at syn og skøn ikke kan anvendes for
så vidt angår sager for andre skattemyndigheder.
8) Endelig bemærkes, at optagelse af syn og skøn uden retssag ikke er et
sådant retligt skridt, der afbryder forældelse i medfør af
1908-forældelseslovens § 2. Derimod suspenderes 6-måneders fristen
(overspringelsesfristen) i skattestyrelseslovens § 31, stk.1, 2.pkt., når
Landsskatterettens behandling af sagen er udsat på klagerens, dvs.
skatteyderens meddelelse til Landsskatteretten om, hvorvidt klagen
opretholdes jf. skattestyrelseslovens § 30, stk.3.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008