Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
20/2001
[K], Børnenes Stemme, har klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Randers Amtsavis´ internetavis
samt i den trykte udgave af bladet den 2. februar 2001, idet hun mener, at
god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Randers
Amtsavis har afvist at bringe et genmæle.
Af artiklen med overskriften "Falsk anklage mod
socialrådgiver" fremgår, at
"Der var tale om en falsk anklage, da
næstformanden for foreningen Børns Stemme, [K], i foråret
1999 over for borgmester Keld Hüttel påstod, at en af kommunens
socialrådgivere havde begået et overgreb mod en klient.
Det fastslog en enig domsmandsret i Randers i går.
blev idømt 15 dagbøder á 200 kr. Det samme gjorde
den 47-årige kvinde fra Randers, som stod bag anklagen - og som er
medlem af foreningen Børns Stemme. Én af domsmandsrettens tre
dommere fandt de to kvinders forseelse så alvorlig, at den burde
takseres til 10 dages hæfte.
Begge kvinder nægtede sig skyldige.
Den falske anklage blev fremsat over for borgmesteren to
gange i forbindelse med henvendelser fra foreningen, der er den
47-åriges talerør i forhold til offentlige myndigheder. Kvindens
to børn har i en årrække været tvangsfjernet fra
hjemmet.
Anledningen til beskyldningen om overgreb var et
tilsyneladende turbulent overvåget samvær mellem den
47-årige og et af børnene. Socialrådgiveren blev tilkaldt
for, som han udtrykte det i retten, at tage sig af en "fastlåst
samværssituation". Efter at han havde forladt stedet, havde
Læs alt
kvinden i stærkt ophidset tilstand fortalt sin søn, at
socialrådgiveren havde voldtaget hende på sit kontor, da hun var
17 år.
Det var denne påstand, [K] nogle dage senere bragte
videre til borgmester Keld Hüttel som en kendsgerning. Hun oplyste dog
i retten, at den 47-årige over for hende blot havde brugt ordet
"overgreb", og at hun ikke vidste, hvad overgrebet konkret var
gået ud på."
Artiklen i den trykte udgave af bladet var ledsaget af et
billede af [K]. Billede havde følgende undertekst:
"[K] - idømt dagbøder."
Den 21. februar 2001 havde [K] anmodet bladet om at bringe
følgende genmæle:
"Genmæle
Randers Amtsavis beklager, at man falsk og
løgnagtig i en artikel forfattet af journalist Kirsten Wulff i vor
Internetavis den 02.02. 2001 samt i den trykte avis har beskyldt red. [K] for
at skulle have påstået, at en af Randers Kommunes
socialrådgivere har begået overgreb mod en klient samt voldtaget
hende på sit kontor, da hun var 17 år.
Disse udtalelser har Randers Amtsavis ikke haft
belæg for at skrive, da avisen ikke kan føre sandhedsbevis for
det skrevne, som Medieansvarsloven kræver.
Randers Amtsavis kalder herved de falske skriverier
tilbage og undskylder det skete over for red. [K].
Dette fordi red. [K] ene og alene kun har udtalt på
vegne af et medlem af Børnenes Stemme, at man ønskede en
sagsbehandler fjernet fra kvindens sag.
Chefredaktør Bjarne Hvirring, Randers
Amtsavis."
Ved brev af 9. marts 2001 afviste bladet at bringe det af
klageren formulerede genmæle.
Klageren har i relation til overskriften "Falsk
anklage mod socialrådgiver" anført, at hun ikke er
dømt for falske oplysninger, men for urigtige oplysninger, hvilket
ikke er det samme. Der er korrekt, som bladet antyder, at ordet
"falsk" fremgår flere gange af det anklageskrift, som klager
dømt efter. Men dette ord er ikke i overensstemmelse med lovteksten,
hvilket journalisten har pligt til at undersøge, inden hun citerer
straffelovens § 164, stk. 1, som klager er dømt efter.
Klageren har videre anført, at det er klart
løgnagtigt formuleret og uden sandhedsværdi, når bladet i
artiklen anfører, at "næstformanden for foreningen
Børns Stemme, [K], i foråret 1999 over for borgmester Keld
Hüttel påstod, at en af kommunens socialrådgivere havde
begået et overgreb mod en klient". Der er ikke dokumentation for
dette i artiklen. Journalisten har pligt til ved sin journalistik at henvise
til dokumentation for sandhedsværdien for det, hun skriver, inden hun
viderekolporterer sådanne påstande. Klager har i et brev samt i
et efterfølgende, uddybende brev til borgmester Keld Hüttel pr.
fuldmagt for et medlem af foreningen Børnenes Stemme kun bedt om at
få fjernet en sagsbehandler - og har på vegne af og pr. skriftlig
fuldmagt fra dette medlem beskrevet, at en sagsbehandler
"forsøgte at forgribe sig" på dette medlem. Derfor er
bladets formulering og overførsel af denne påstand, som om den
var udtalt af klager, en klar overtrædelse af § 34 i medieansvarsloven.
Selvom klager havde udtalt sig sådan, ville en sådan udtalelse
være på vegne af en anden person og fremsat pr. fuldmagt - og
ikke klagers egne ord, meninger og påstande.
I bladet anføres det, at den 47-årige kvinde
fortalte sin søn, at socialrådgiveren havde voldtaget hende
på sit kontor, da hun var 17 år, og at "Det var denne
påstand, [K] nogle dage senere bragte videre til borgmester Keld
Hüttel som en kendsgerning". Hertil har klager gjort
gældende, at det skrevne eller citatet aldrig har været udtalt af
klager eller af den 47-årige - heller ikke i retten, hvor den
47-årige slet ikke udtalte sig. Udtalelsen om, at
socialrådgiveren havde voldtaget hende på sit kontor, da hun var
17 år, er i retten fremsat af et vidne som en andenhåndsberetning
og må betragtes som udtalt af et utroværdigt vidne. Som en ekstra
skærpende omstændighed er dette andenhåndsvidne på en
eller anden måde i familie med en kollega på bladet, som har
skrevet om samme retssag i bladet - artikler, der også er klaget over
til Pressenævnet. Da bladet imidlertid udlægger dette citat som
værende udtalt af klager, er dette - da det er usandt - ligeledes en
klar overtrædelse af medieansvarslovens §§ 34 og 36. Som helhed er
samtlige udtalelser en overtrædelse af straffelovens § 268 og § 271,
stk. 1. Klager er dømt for at give urigtige oplysninger, men
intetsteds i dommen er der nævnt de af journalisten citerede ord og
løgnagtige udtalelser.
Klageren har videre anført, at det er bladets
opgave at føre sandhedsbevis for det, som det skriver, og for det, som
andre skriver, hvilket er nævnt i medieansvarslovens § 12, hvor
teksten, der ganske vist taler om et massemedie, også må
gælde for en officiel domsudskrift, som kan massedistribueres,
såfremt interesserede beder om det. Derfor er bladet ansvarlig
ifølge medieansvarsloven, idet §§ 34 og 36 er overtrådt,
når man manipulerer og forvansker dommen og rettens bemærkninger
til brug for en artikel.
Klageren har endelig, for så vidt angår
spørgsmålet om genmæle, særligt anført, at
bladet for at undgå at bringe et genmæle skal kunne føre
sandhedsbevis for, at klager har udtalt ordet "voldtægt", og
at hun er dømt for dette. Det kan bladet ikke, og man har heller gjort
det i sin afvisning af at bringe genmælet. Derfor er det skrevne en
overtrædelse af medieansvarslovens § 36, og det skal udmønte sig
i et genmæle.
Bladet har i relation til, at klager bestrider at
være dømt for "falske" anklager, men derimod for
afgivelse af urigtige oplysninger, anført, at klager er dømt
efter anklageskriftet. Det fremgår af dommen, at
"VV og [K] er begge tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens § 164, stk. 1 - falsk anklage - ved i
forening at
have afgivet urigtige oplysninger til en offentlig
myndighed ". Ordet falsk fremgår flere gange af det anklageskrift,
som klager er dømt efter. Af dommen fremgår det, at klager er
dømt for at videregive "falske" oplysninger. Hvorvidt der i
dommen burde have stået "urigtige", skal bladet ikke
afgøre, men bladet kan i øvrigt ikke identificere nogen forskel
i gerningsindholdet, hvad enten de oplysninger, som klager er dømt for
at videregive, var falske eller urigtige.
Bladet har herudover anført, at det af rettens
bemærkninger klart fremgår, at klager er dømt for at have
påstået over for borgmester Keld Hüttel, at en af
kommunens socialrådgivere havde begået et overgreb mod en klient.
Bladet har i den forbindelse henvist til rettens bemærkninger.
Bladet har endelig anført, at det af domsudskriften
i sagen fremgår, at bladet ikke har skrevet noget, der ikke er
belæg for i dommen. Af dommen fremgår det eksplicit, at
beskyldningerne, som blev fremsat af såvel moderen og som hendes
rådgiver fra Børnenes Stemme, drejer sig om seksuelle overgreb.
Ved over for nævnet i relation til udtrykket "seksuelt
overgreb" at anføre, at "Dette er der ikke belæg for
under rettens bemærkninger, hvor der kun henvises til, at det at
forgribe sig må betragtes, som om der blev forsøgt begået
et voldeligt eller seksuelt overgreb", påviser klager selv, at de
urigtige oplysninger, hun blev dømt for at videregive, handlede om et
seksuelt overgreb. Bladet har i den forbindelse henvist til dommens
bemærkninger, hvoraf fremgår, at "At der med udtalelsen
henvises til et seksuelt overgreb tydeliggøres af VV´s erklæring
". Om et seksuelt overgreb eller forsøg på samme kan
paralelliseres med voldtægt eller forsøg på samme, er vel
en meningsløs diskussion, eftersom gerningen netop aldrig fandt sted.
Det kan derfor ikke være bladets pligt at bevise, at overgrebet fandt
sted. Om det seksuelle overgreb, der altså aldrig fandt sted, var
voldtægt eller ej, må således siges at være en
hypotetisk diskussion.
Bladet har i den forbindelse anført, at sagens
kerne - , det som klager er dømt for - netop er, at beskyldningerne om
seksuelle overgreb blev fremsat over for socialrådgiverens
arbejdsgiver, hvilket var egnet til at skade den pågældende. Det
fremgår af dommen, at klager har videregivet beskyldningerne til
borgmester Keld Hüttel. Bladet kan derfor naturligvis ikke, som
krævet af klager, bringe et genmæle, der fastslår, at det
er urigtigt, at klager er dømt for at viderebringe oplysninger om et
overgreb af seksuel karakter. Bladet har over nævnet oplyst, at man
gerne i bladet vil præcisere, at det voldelige eller seksuelle
overgreb, som klager og hendes klient er dømt for urigtigt at beskylde
socialrådgiveren for, ikke var voldtægt.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at
byrettens dom lægges til grund ved sagens afgørelse.
Ved dommen er klager i overensstemmelse med tiltalen
dømt for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. I
anklageskriftet anvendes i forbindelse med angivelsen af den relevante
straffebestemmelse udover udtrykket "at have afgivet urigtige
oplysninger" også betegnelsen "falsk anklage".
Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet
har haft fornødent belæg for at anvende betegnelsen
"falsk". Nævnet bemærker i den forbindelse, at
"falsk anklage" er den gængse betegnelse for den bestemmelse
i straffeloven, som klager er dømt for at have overtrådt.
Om udsagnet, at "Det var denne påstand, [K]
nogle dage senere bragte videre til borgmester Keld Hüttel som en
kendsgerning", anføres det i dommen, at "ordene, at "NN
forsøgte at forgribe sig på hende " må forstås
som en henvisning til, at der blev forsøgt begået et voldeligt
eller seksuelt overgreb mod tiltalte VV".
Nævnet finder, at der ikke er fornødent
grundlag for at skelne mellem forskellige nuancer vedrørende den
urigtige beskyldning om en seksuel krænkelse, som klager bragte videre
til borgmester Keld Hüttel - en krænkelse, der netop aldrig
fandt sted. Nævnet finder derfor, at bladet ikke har tilsidesat god
presseskik, men at bladet vedrørende klager har bragt en faktisk
forkert oplysning, som hun er berettiget til efter påkrav at få
optaget i bladet som genmæle, jf. medieansvarslovens § 39:
"Genmæle
Af en artikel bragt den 2. februar 2001 i Randers
Amtsavis´ internet og i den trykte udgave fremgår det, at [K]
viderebragte en påstand til borgmester Keld Hüttel om, at en
socialrådgiver fra kommunen havde voldtaget en nu 47-årig social
klient. Denne oplysning er ikke korrekt. [K] blev ved retten i Randers
dømt for urigtigt at påstå, at socialrådgiveren
havde forsøgt at forgribe sig på den 47-årige kvinde, da
hun var ca. 17 år gammel."
Afsagt den 15. august 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00421 Retsinformation · 18. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03934 Retsinformation · 1. december 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00911 Retsinformation · 16. februar 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00564 Retsinformation · 28. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00853 Retsinformation · 31. maj 2016
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-15333 Retsinformation · 29. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/41 Retsinformation · 29. april 2011
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-731 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/94 Retsinformation · 26. august 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/2002 Retsinformation · 30. september 2002