Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/2001

KEN nr 12186 af 15/08/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

20/2001

[K], Børnenes Stemme, har klaget til

Pressenævnet over en artikel bragt i Randers Amtsavis´ internetavis

samt i den trykte udgave af bladet den 2. februar 2001, idet hun mener, at

god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Randers

Amtsavis har afvist at bringe et genmæle.

Af artiklen med overskriften "Falsk anklage mod

socialrådgiver" fremgår, at

"Der var tale om en falsk anklage, da

næstformanden for foreningen Børns Stemme, [K], i foråret

1999 over for borgmester Keld Hüttel påstod, at en af kommunens

socialrådgivere havde begået et overgreb mod en klient.

Det fastslog en enig domsmandsret i Randers i går.

blev idømt 15 dagbøder á 200 kr. Det samme gjorde

den 47-årige kvinde fra Randers, som stod bag anklagen - og som er

medlem af foreningen Børns Stemme. Én af domsmandsrettens tre

dommere fandt de to kvinders forseelse så alvorlig, at den burde

takseres til 10 dages hæfte.

Begge kvinder nægtede sig skyldige.

Den falske anklage blev fremsat over for borgmesteren to

gange i forbindelse med henvendelser fra foreningen, der er den

47-åriges talerør i forhold til offentlige myndigheder. Kvindens

to børn har i en årrække været tvangsfjernet fra

hjemmet.

Anledningen til beskyldningen om overgreb var et

tilsyneladende turbulent overvåget samvær mellem den

47-årige og et af børnene. Socialrådgiveren blev tilkaldt

for, som han udtrykte det i retten, at tage sig af en "fastlåst

samværssituation". Efter at han havde forladt stedet, havde

Læs alt

kvinden i stærkt ophidset tilstand fortalt sin søn, at

socialrådgiveren havde voldtaget hende på sit kontor, da hun var

17 år.

Det var denne påstand, [K] nogle dage senere bragte

videre til borgmester Keld Hüttel som en kendsgerning. Hun oplyste dog

i retten, at den 47-årige over for hende blot havde brugt ordet

"overgreb", og at hun ikke vidste, hvad overgrebet konkret var

gået ud på."

Artiklen i den trykte udgave af bladet var ledsaget af et

billede af [K]. Billede havde følgende undertekst:

"[K] - idømt dagbøder."

Den 21. februar 2001 havde [K] anmodet bladet om at bringe

følgende genmæle:

"Genmæle

Randers Amtsavis beklager, at man falsk og

løgnagtig i en artikel forfattet af journalist Kirsten Wulff i vor

Internetavis den 02.02. 2001 samt i den trykte avis har beskyldt red. [K] for

at skulle have påstået, at en af Randers Kommunes

socialrådgivere har begået overgreb mod en klient samt voldtaget

hende på sit kontor, da hun var 17 år.

Disse udtalelser har Randers Amtsavis ikke haft

belæg for at skrive, da avisen ikke kan føre sandhedsbevis for

det skrevne, som Medieansvarsloven kræver.

Randers Amtsavis kalder herved de falske skriverier

tilbage og undskylder det skete over for red. [K].

Dette fordi red. [K] ene og alene kun har udtalt på

vegne af et medlem af Børnenes Stemme, at man ønskede en

sagsbehandler fjernet fra kvindens sag.

Chefredaktør Bjarne Hvirring, Randers

Amtsavis."

Ved brev af 9. marts 2001 afviste bladet at bringe det af

klageren formulerede genmæle.

Klageren har i relation til overskriften "Falsk

anklage mod socialrådgiver" anført, at hun ikke er

dømt for falske oplysninger, men for urigtige oplysninger, hvilket

ikke er det samme. Der er korrekt, som bladet antyder, at ordet

"falsk" fremgår flere gange af det anklageskrift, som klager

dømt efter. Men dette ord er ikke i overensstemmelse med lovteksten,

hvilket journalisten har pligt til at undersøge, inden hun citerer

straffelovens § 164, stk. 1, som klager er dømt efter.

Klageren har videre anført, at det er klart

løgnagtigt formuleret og uden sandhedsværdi, når bladet i

artiklen anfører, at "næstformanden for foreningen

Børns Stemme, [K], i foråret 1999 over for borgmester Keld

Hüttel påstod, at en af kommunens socialrådgivere havde

begået et overgreb mod en klient". Der er ikke dokumentation for

dette i artiklen. Journalisten har pligt til ved sin journalistik at henvise

til dokumentation for sandhedsværdien for det, hun skriver, inden hun

viderekolporterer sådanne påstande. Klager har i et brev samt i

et efterfølgende, uddybende brev til borgmester Keld Hüttel pr.

fuldmagt for et medlem af foreningen Børnenes Stemme kun bedt om at

få fjernet en sagsbehandler - og har på vegne af og pr. skriftlig

fuldmagt fra dette medlem beskrevet, at en sagsbehandler

"forsøgte at forgribe sig" på dette medlem. Derfor er

bladets formulering og overførsel af denne påstand, som om den

var udtalt af klager, en klar overtrædelse af § 34 i medieansvarsloven.

Selvom klager havde udtalt sig sådan, ville en sådan udtalelse

være på vegne af en anden person og fremsat pr. fuldmagt - og

ikke klagers egne ord, meninger og påstande.

I bladet anføres det, at den 47-årige kvinde

fortalte sin søn, at socialrådgiveren havde voldtaget hende

på sit kontor, da hun var 17 år, og at "Det var denne

påstand, [K] nogle dage senere bragte videre til borgmester Keld

Hüttel som en kendsgerning". Hertil har klager gjort

gældende, at det skrevne eller citatet aldrig har været udtalt af

klager eller af den 47-årige - heller ikke i retten, hvor den

47-årige slet ikke udtalte sig. Udtalelsen om, at

socialrådgiveren havde voldtaget hende på sit kontor, da hun var

17 år, er i retten fremsat af et vidne som en andenhåndsberetning

og må betragtes som udtalt af et utroværdigt vidne. Som en ekstra

skærpende omstændighed er dette andenhåndsvidne på en

eller anden måde i familie med en kollega på bladet, som har

skrevet om samme retssag i bladet - artikler, der også er klaget over

til Pressenævnet. Da bladet imidlertid udlægger dette citat som

værende udtalt af klager, er dette - da det er usandt - ligeledes en

klar overtrædelse af medieansvarslovens §§ 34 og 36. Som helhed er

samtlige udtalelser en overtrædelse af straffelovens § 268 og § 271,

stk. 1. Klager er dømt for at give urigtige oplysninger, men

intetsteds i dommen er der nævnt de af journalisten citerede ord og

løgnagtige udtalelser.

Klageren har videre anført, at det er bladets

opgave at føre sandhedsbevis for det, som det skriver, og for det, som

andre skriver, hvilket er nævnt i medieansvarslovens § 12, hvor

teksten, der ganske vist taler om et massemedie, også må

gælde for en officiel domsudskrift, som kan massedistribueres,

såfremt interesserede beder om det. Derfor er bladet ansvarlig

ifølge medieansvarsloven, idet §§ 34 og 36 er overtrådt,

når man manipulerer og forvansker dommen og rettens bemærkninger

til brug for en artikel.

Klageren har endelig, for så vidt angår

spørgsmålet om genmæle, særligt anført, at

bladet for at undgå at bringe et genmæle skal kunne føre

sandhedsbevis for, at klager har udtalt ordet "voldtægt", og

at hun er dømt for dette. Det kan bladet ikke, og man har heller gjort

det i sin afvisning af at bringe genmælet. Derfor er det skrevne en

overtrædelse af medieansvarslovens § 36, og det skal udmønte sig

i et genmæle.

Bladet har i relation til, at klager bestrider at

være dømt for "falske" anklager, men derimod for

afgivelse af urigtige oplysninger, anført, at klager er dømt

efter anklageskriftet. Det fremgår af dommen, at

"VV og [K] er begge tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 164, stk. 1 - falsk anklage - ved i

forening at

have afgivet urigtige oplysninger til en offentlig

myndighed ". Ordet falsk fremgår flere gange af det anklageskrift,

som klager er dømt efter. Af dommen fremgår det, at klager er

dømt for at videregive "falske" oplysninger. Hvorvidt der i

dommen burde have stået "urigtige", skal bladet ikke

afgøre, men bladet kan i øvrigt ikke identificere nogen forskel

i gerningsindholdet, hvad enten de oplysninger, som klager er dømt for

at videregive, var falske eller urigtige.

Bladet har herudover anført, at det af rettens

bemærkninger klart fremgår, at klager er dømt for at have

påstået over for borgmester Keld Hüttel, at en af

kommunens socialrådgivere havde begået et overgreb mod en klient.

Bladet har i den forbindelse henvist til rettens bemærkninger.

Bladet har endelig anført, at det af domsudskriften

i sagen fremgår, at bladet ikke har skrevet noget, der ikke er

belæg for i dommen. Af dommen fremgår det eksplicit, at

beskyldningerne, som blev fremsat af såvel moderen og som hendes

rådgiver fra Børnenes Stemme, drejer sig om seksuelle overgreb.

Ved over for nævnet i relation til udtrykket "seksuelt

overgreb" at anføre, at "Dette er der ikke belæg for

under rettens bemærkninger, hvor der kun henvises til, at det at

forgribe sig må betragtes, som om der blev forsøgt begået

et voldeligt eller seksuelt overgreb", påviser klager selv, at de

urigtige oplysninger, hun blev dømt for at videregive, handlede om et

seksuelt overgreb. Bladet har i den forbindelse henvist til dommens

bemærkninger, hvoraf fremgår, at "At der med udtalelsen

henvises til et seksuelt overgreb tydeliggøres af VV´s erklæring

". Om et seksuelt overgreb eller forsøg på samme kan

paralelliseres med voldtægt eller forsøg på samme, er vel

en meningsløs diskussion, eftersom gerningen netop aldrig fandt sted.

Det kan derfor ikke være bladets pligt at bevise, at overgrebet fandt

sted. Om det seksuelle overgreb, der altså aldrig fandt sted, var

voldtægt eller ej, må således siges at være en

hypotetisk diskussion.

Bladet har i den forbindelse anført, at sagens

kerne - , det som klager er dømt for - netop er, at beskyldningerne om

seksuelle overgreb blev fremsat over for socialrådgiverens

arbejdsgiver, hvilket var egnet til at skade den pågældende. Det

fremgår af dommen, at klager har videregivet beskyldningerne til

borgmester Keld Hüttel. Bladet kan derfor naturligvis ikke, som

krævet af klager, bringe et genmæle, der fastslår, at det

er urigtigt, at klager er dømt for at viderebringe oplysninger om et

overgreb af seksuel karakter. Bladet har over nævnet oplyst, at man

gerne i bladet vil præcisere, at det voldelige eller seksuelle

overgreb, som klager og hendes klient er dømt for urigtigt at beskylde

socialrådgiveren for, ikke var voldtægt.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at

byrettens dom lægges til grund ved sagens afgørelse.

Ved dommen er klager i overensstemmelse med tiltalen

dømt for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. I

anklageskriftet anvendes i forbindelse med angivelsen af den relevante

straffebestemmelse udover udtrykket "at have afgivet urigtige

oplysninger" også betegnelsen "falsk anklage".

Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet

har haft fornødent belæg for at anvende betegnelsen

"falsk". Nævnet bemærker i den forbindelse, at

"falsk anklage" er den gængse betegnelse for den bestemmelse

i straffeloven, som klager er dømt for at have overtrådt.

Om udsagnet, at "Det var denne påstand, [K]

nogle dage senere bragte videre til borgmester Keld Hüttel som en

kendsgerning", anføres det i dommen, at "ordene, at "NN

forsøgte at forgribe sig på hende " må forstås

som en henvisning til, at der blev forsøgt begået et voldeligt

eller seksuelt overgreb mod tiltalte VV".

Nævnet finder, at der ikke er fornødent

grundlag for at skelne mellem forskellige nuancer vedrørende den

urigtige beskyldning om en seksuel krænkelse, som klager bragte videre

til borgmester Keld Hüttel - en krænkelse, der netop aldrig

fandt sted. Nævnet finder derfor, at bladet ikke har tilsidesat god

presseskik, men at bladet vedrørende klager har bragt en faktisk

forkert oplysning, som hun er berettiget til efter påkrav at få

optaget i bladet som genmæle, jf. medieansvarslovens § 39:

"Genmæle

Af en artikel bragt den 2. februar 2001 i Randers

Amtsavis´ internet og i den trykte udgave fremgår det, at [K]

viderebragte en påstand til borgmester Keld Hüttel om, at en

socialrådgiver fra kommunen havde voldtaget en nu 47-årig social

klient. Denne oplysning er ikke korrekt. [K] blev ved retten i Randers

dømt for urigtigt at påstå, at socialrådgiveren

havde forsøgt at forgribe sig på den 47-årige kvinde, da

hun var ca. 17 år gammel."

Afsagt den 15. august 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter