Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
19/2001
[K], Børnenes Stemme, har klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt den 15. februar 2001 på
forsiden af Randers Amtsavis´ internetavis samt på en separat side, som
der kunne linkes til, og i den trykte udgave af bladet, idet hun mener, at
god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Randers
Amtsavis har afvist at bringe et genmæle.
Af artiklen med overskriften "Sag om falsk
sex-anklage anket" fremgår, at
"- Den sag er anket. Ellers har jeg ingen
kommentarer. Næstformanden for Foreningen for Børnenes Stemme,
er usædvanlig mundlam efter, at hun i retten i Randers den 1.
februar er blevet dømt for falske sex-anklager mod en
socialrådgiver ved Randers Kommune.
[K] blev sammen med en 47-årig social klient fra
Randers dømt for ganske urigtigt at påstå, at
socialrådgiveren havde voldtaget den 47-årige kvinde på sit
kontor.
Hændelsen skulle være sket, da kvinden var 17
år, hvilket dog ikke harmonerede med, at socialrådgiveren slet
ikke var ansat hos Randers Kommune på det tidspunkt.
Ikke desto mindre var [K] i sin egenskab af
næstformand i foreningen Børnenes Stemme med til at viderebringe
beskyldningerne overfor borgmester Keld Hüttel, hvilket førte til
en politianmeldelse helt tilbage i foråret 1999.
Selv om [K] ikke har ønsket at kommentere sagen
overfor avisen, så har hun gennem lokalradioen i Frederiksbjerg
Journalen bedyret, at hun finder det urimeligt, at sagen med omkostninger
skal koste hende 25.000 kroner. Dommen lød på 15 dagbøder
Læs alt
af 200 kroner. Det er uvist om den 47-årige sociale klient har
ønsket at anke sin dom."
Artiklen på forsiden af internetavisen og i den
trykte udgave var ledsaget af et billede af [K] taget uden for retten i
Randers. Billedet havde følgende undertekst:
"Næstformanden i Børnenes Stemme, [K],
vil kæmpe videre i landsretten efter, at hun i byretten i Randers er
dømt for falske sex-anklager."
Den 21. februar 2001 havde [K] anmodet bladet om at bringe
følgende genmæle:
"Genmæle
Randers Amtsavis beklager, at man falsk og
løgnagtigt i en artikel forfattet af journalist Morten Nøhr
Mortensen i vor Internetavis den 15.02.2001 samt i den trykte avis har
nævnt, at red. [K] den 1. februar 2001 skulle være dømt i
Randers Ret for "falske sexanklager" mod en socialrådgiver i
Randers Kommune.
Ligeledes skriver journalisten senere i artiklen:
"[K] blev sammen med en 47-årig social klient fra Randers
dømt for ganske urigtigt at påstå, at
socialrådgiveren havde voldtaget den 47-årige kvinde på sit
kontor".
Ingen af de to løgnagtige citater er der af Randers
Amtsavis ført sandhedsbevis for, hvorfor vi overfor red. [K] beklager
de usande påstande, som Randers Amtsavis intet belæg har haft for
at skrive, og som strider mod Medieansvarslovens § 34 og § 36.
Chefredaktør Bjarne Hvirring
Randers Amtsavis."
Ved brev af 9. marts 2001 afviste bladet at bringe det af
klageren formulerede genmæle.
Klageren har blandt andet anført, at det er
ukorrekt, når det i artiklen er anført, at "hun i retten i
Randers den 1. februar er blevet dømt for falske sex-anklager mod en
socialrådgiver ved Randers Kommune". Denne sætning er en
klar overtrædelse af medieansvarslovens §§ 34 og 36, da klager ikke er
dømt for "falske sex-anklager", men derimod for at give
"urigtige oplysninger" - en dom, der ikke er endelig, da sagen er
anket. Der er intet belæg for at beskylde klager for at være
dømt for falske anklager, da klager er dømt efter straffelovens
§ 164, stk. 1, hvor der ganske vist fejlagtigt i anklageskriftet er
indført ordene "falsk anklage". Klager har på intet
tidspunkt - hverken skriftligt eller mundtligt - udtalt sig i retten om
seksuelle anklager mod en socialrådgiver ved Randers Kommune. Det
eneste, som klager har været behjælpelig med, var at skrive to
breve pr. fuldmagt på vegne af en 47-årig kvinde, som var medlem
af foreningen Børnenes Stemme. Den 47-årige har heller ikke
på noget tidspunkt udtalt sig om sex-anklager - hverken før
eller efter retssagen - i det brev, som klager skrev på hendes vegne
pr. fuldmagt. Sætningen må betragtes som en sætning uden
sandhedsværdi og er derfor i strid med § 34 i medieansvarsloven,
ligesom klager må være berettiget til at få optaget et
genmæle i medfør af medieansvarslovens § 36.
Klageren har endvidere anført, at det er et brud
på medieansvarslovens § 34, når bladet skriver, at "[K] blev
sammen med en 47-årig social klient fra Randers dømt for ganske
urigtigt at påstå, at socialrådgiveren havde voldtaget den
47-årige kvinde på sit kontor". Hverken den 47-årige
kvinde eller klager er dømt for urigtigt at påstå, at
socialrådgiveren havde "voldtaget den 47-årige på sit
kontor".
Klageren har til det af bladet anførte om, at
"det fremgår eksplicit, at beskyldningerne, som blev fremsat af
såvel moderen som hendes rådgiver fra Børnenes Stemme,
drejer sig om seksuelle overgreb", gjort gældende, at der ikke er
belæg for dette under rettens bemærkninger, hvor der kun henvises
til, at det at forgribe sig må betragtes, som om der blev
forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod tiltalte
VV. Denne meget alvorlige stramning af rettens bemærkninger er i sig
selv en overtrædelse af medieansvarslovens §§ 34 og 36, da bladet ikke
kan føre sandhedsbevis for, at der er begået voldtægt
eller forsøg på voldtægt. Bladet kan ikke uden at
overtræde loven sætte lighedstegn mellem voldtægt og det at
forsøge at forgribe sig på klagers medtiltalte, da der intet
sted i dommen, i rettens bemærkninger eller anklageskriftet
nævnes dette ord. At forgribe sig eller at forsøge på
dette - også seksuelt - kan betyde mange ting, og artiklens ordlyd kan
derfor ikke, uden at der er sandhedsbevis fra journalistens og bladets side,
benyttes i teksten, uden at man har overtrådt §§ 34 og 36 i
medieansvarsloven. Der tales stort set kun i dommen og i rettens
bemærkninger til dommen om urigtige oplysninger, og der nævnes
intetsteds noget om voldtægt.
Klageren har herudover gjort gældende, det er
ukorrekt, når bladet skriver, at "Ikke desto mindre var [K] i sin
egenskab af næstformand i foreningen Børnenes Stemme med til at
viderebringe beskyldningerne over for borgmester Keld Hüttel, hvilket
førte til en politianmeldelse helt tilbage i foråret 1999".
Denne sætning strider også mod medieansvarslovens §§ 34 og 36,
idet klager ikke har viderebragt beskyldningerne over for borgmester Keld
Hüttel, da klager kun har bedt om at få sagsbehandleren fjernet
fra sagen, - og på intet tidspunkt har nævnt noget om
sex-anklager. Såfremt dette havde været tilfældet, havde
viderebringelsen været fuldt lovlig, da dette skete pr. fuldmagt
på en andens persons vegne, - og fordi det på grund af dette kun
kunne være personen selv, der skulle stå til ansvar for det
viderebragte. Generelt strider de førnævnte udsagn også
imod straffelovens §§ 268 og 271, stk. 1, der omhandler injurier.
Klageren har yderligere gjort gældende, at
offentliggørelsen af det billede, der ledsager artiklen, er sket med
urette, idet billedet, der er taget uden for retten, ikke er optaget på
et offentligt tilgængeligt område, og idet hendes samtykke til
offentliggørelsen ikke er indhentet. Klager havde i øvrigt bedt
om at få artikel inkl. billede til gennemsyn, hvilket ikke er overholdt
fra bladets side, hvorfor en offentliggørelse af billede og artikel er
i strid med §§ 34 og 36 i medieansvarsloven.
Klageren har endelig anført, at det faktum, at
bladet har bekræftet, at man har ladet en refererende journalist,
Morten Nøhr Mortensen, dække en sag, hvori et familiemedlem
til journalisten har været hovedvidne, i sig selv må betragtes
som en klar overtrædelse af § 34 i medieansvarsloven, og dette faktum
må også betragtes som en skærpende omstændighed.
Bladet har i relation til udtrykket "falske
sex-anklager" anført, at det af dommen fremgår, at klager
er dømt for at videregive falske anklager, og af rettens
bemærkninger, at disse anklager angår et seksuelt forhold. Bladet
har henvist til dommen, hvoraf fremgår, at "Retten finder, at
ordene "at NN for mange år siden, da VV var ca. 17 år,
forsøgte at forgribe sig på hende på sit kontor i
socialforvaltningen", må forstås som en henvisning til, at
der blev forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod
tiltalte VV. At der med udtalelsen henvises til et seksuelt overgreb
tydeliggøres af VV´s erklæring af 10. august 1999". I
klagen til Pressenævnet bestrider klager at have udtalt sig om
"falske sex-anklager" og derfor mener hun ikke, at hun er
dømt for sådanne. Dette fremgår imidlertid af dommen at
være tilfældet, idet klager er dømt for at videregive
"falske" oplysninger. Hvorvidt der i dommen burde have stået
"urigtige", skal bladet ikke afgøre, men man kan i
øvrigt ikke identificere nogen forskel i gerningsindholdet, hvad enten
de oplysninger, som klager er dømt for at videregive, var falske eller
urigtige.
Bladet har endvidere anført, at det af
domsudskriften i sagen fremgår, at bladet ikke har skrevet noget, som
der ikke er belæg for i dommen. Af dommen fremgår det eksplicit,
at beskyldningerne, som blev fremsat af såvel moderen som hendes
rådgiver fra Børnenes Stemme, drejer sig om seksuelle overgreb.
Ved over for nævnet i relation til udtrykket "seksuelt
overgreb" at anføre, at "Dette er der ikke belæg for
under rettens bemærkninger, hvor der kun henvises til, at det at
forgribe sig må betragtes, som om der blev forsøgt begået
et voldeligt eller seksuelt overgreb", påviser klager selv, at de
urigtige oplysninger, hun blev dømt for at videregive, handlede om et
seksuelt overgreb. Bladet har i den forbindelse henvist til dommens
bemærkning, hvoraf fremgår, at "At der med udtalelsen
henvises til et seksuelt overgreb tydeliggøres af VV´s erklæring
". Om et seksuelt overgreb eller forsøg på samme kan
paralleliseres med voldtægt eller forsøg på samme, er vel
en meningsløs diskussion, eftersom gerningen netop aldrig fandt sted.
Det kan derfor ikke være bladets pligt at bevise, at overgrebet fandt
sted. Om det seksuelle overgreb, der altså aldrig fandt sted, var
voldtægt eller ej, må således siges at være en
hypotetisk diskussion.
Bladet har i den forbindelse anført, at sagens
kerne - , det som klager er dømt for netop er, at beskyldningerne om
seksuelle overgreb blev fremsat over for socialrådgiverens
arbejdsgiver, hvilket var egnet til at skade den pågældende. Det
fremgår af dommen, at klager har videregivet beskyldningerne til
borgmester Keld Hüttel. Bladet kan derfor naturligvis ikke, som
krævet af klager, bringe et genmæle, der fastslår, at det
er urigtigt, at klager er dømt for at viderebringe oplysninger om et
overgreb af seksuel karakter. Bladet har over for nævnet oplyst, at man
gerne i bladet vil præcisere, at det voldelige eller seksuelle
overgreb, som klager og hendes klient er dømt for urigtigt at beskylde
socialrådgiveren for, ikke var voldtægt.
Bladet har yderligere i relation til brugen af klagers
billede anført, at klager befandt sig inde i retsbygningen, da bladets
fotograf og journalist ankom. Da der ikke må fotograferes inde i
retsbygningen, spurgte fotografen, om klager ville lade sig fotografere uden
for, hvilket hun svarede ja til, hvorefter hun frivilligt stillede op til
fotografering. Dette må entydigt tolkes som klagers uudtalte samtykke
til, at billedet måtte anvendes i bladet.
Bladet har videre anført, at klagers påstand
om at have fremsat ønske om at "godkende" artikel og billede
før offentliggørelse ikke tidligere har været
fremført i sagsforløbet. En sådan vetoret over for, hvad
pressen beskæftiger sig med, findes der i øvrigt ikke hjemmel
for i gældende retsregler.
Bladet har endelig i relation til journalistens
familieskab med et af vidnerne i sagen anført, at det afgørende
er, om retsreportagen er fair og dækkende for det, der er sket i
retten, - hvilket også i denne sag har været tilfældet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at
byrettens dom lægges til grund ved sagens afgørelse.
Ved dommen er klager i overensstemmelse med tiltalen
dømt for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1. I
anklageskriftet anvendes i forbindelse med angivelsen af den relevante
straffebestemmelse udover udtrykket "at have afgivet urigtige
oplysninger" også betegnelsen "falsk anklage". Det
fremgår endvidere af dommen, at klagers beskyldning mod
socialrådgiveren "må forstås som en henvisning til, at
der blev forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod
tiltalte VV", ligesom det anføres, at "At der med udtalelsen
henvises til et seksuelt overgreb tydeliggøres af VV´s erklæring
af 10. august 1999".
Pressenævnet finder på den baggrund, at bladet
har haft fornødent belæg for at anvende betegnelsen "falske
sex-anklager". Nævnet finder endvidere, at klager ikke har krav
på genmæle vedrørende dette udsagn, idet der ikke er tale
om forkerte oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i
den forbindelse, at "falsk anklage" er den gængse betegnelse
for den bestemmelse i straffeloven, som klager er dømt for at have
overtrådt.
Om udsagnet, at "[K] blev sammen med en 47-årig
social klient fra Randers dømt for ganske urigtigt at
påstå, at socialrådgiveren havde voldtaget den
47-årige kvinde på sit kontor", anføres det i dommen,
at "ordene, at "NN forsøgte at foregribe sig på hende
" må forstås som en henvisning til, at der blev
forsøgt begået et voldeligt eller seksuelt overgreb mod tiltalte
VV".
Nævnet finder, at der ikke er fornødent
grundlag for at skelne mellem forskellige nuancer vedrørende den
urigtige beskyldning om en seksuel krænkelse, der netop aldrig fandt
sted. Nævnet finder derfor, at bladet ikke har tilsidesat god
presseskik, men at bladet vedrørende klager har bragt en faktisk
forkert oplysning, som hun er berettiget til efter påkrav at få
optaget i bladet som genmæle, jf. medieansvarslovens § 39:
Genmæle
Af en artikel bragt den 15. februar 2001 på forsiden
af Randers Amtsavis´ internetavis samt på en separat side og i den
trykte udgave af bladet fremgår det, at [K] sammen med en 47-årig
social klient fra Randers blev dømt for urigtigt at påstå,
at en socialrådgiver fra kommunen havde voldtaget den nu 47-årige
på sit kontor. Denne oplysning er ikke korrekt. [K] blev ved retten i
Randers dømt for urigtigt at påstå, at
socialrådgiveren havde forsøgt at forgribe sig på den
47-årige kvinde, da hun var ca. 17 år gammel."
Nævnet finder endvidere, at bladet ikke har handlet
i strid med god presseskik ved at nævne, at [K] var med til at
viderebringe beskyldningen over for borgmester Keld Hüttel, idet
retten lægger dette til grund i den afsagte dom.
Nævnet har i anden sammenhæng tilkendegivet,
at det ikke er strid med god presseskik, at massemedier fotograferer eller
filmer personer, der befinder sig på et offentligt sted, heller ikke
selv om de pågældende ikke har samtykket heri. I overensstemmelse
hermed finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af bladets
offentliggørelse af klagers billede.
Endelig finder nævnet ikke ud fra det i sagen
foreliggende at kunne lægge til grund, at der mellem bladet og klager
har været indgået en aftale om, at klager skulle godkende artikel
og billede, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik i
anledning af, at bladet har ladet journalisten dække en sag, hvor et
familiemedlem til journalisten har vidnet.
Afsagt den 15. august 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00911 Retsinformation · 16. februar 2016
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00198 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0491 Retsinformation · 27. oktober 2020
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/2001 Retsinformation · 12. september 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2003 Retsinformation · 17. november 2003
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/94 Retsinformation · 26. august 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13743 Retsinformation · 3. juni 2025
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-731 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06113 Retsinformation · 25. september 2024