Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/2002

KEN nr 9443 af 25/09/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet30. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

82/2002

[En mand K] har ved advokat Torsten Viborg Pedersen

klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Randers Amtsavis den

17. juli 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er

endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

I artiklen med overskriften "Provokatører

tager livtag med Red Fall" hed det i en underoverskrift:

"NETVÆRK: Ny revser-gruppe bjæffer sig vej ud af

lyset."

I artiklen hed det:

"RANDERS: "And So What?" står der med

lettere hånende bogstaver tværs over Cronhammar-skulpturen Red

Fall for enden af Østervold.

Spørgende ord sprøjtet på et par

ligge-underlag, der igen er fortøjet til skulpturen via liner og

gedigne arbejdshandsker. Mere happening end hærværk. Intet

på skulpturen er ødelagt, og banneret kan med lethed pilles ned

igen. Pludselig var banneret der forleden morgen.

Et lille Dannebrogsflag i midten cementerer teorien om, at

det nu nok er nogle folk, som gerne vil tale i Sven Dalsgaard-tunger. Flag,

snor, handsker, ord.

- Og jo: Man kan godt lide Dalsgaard i det nye

netværk, der er opstået på det seneste. Derimod er man

som det forstås ikke vild med Cronhammer-skulpturen.

- Den er for tynd. Den mangler vægt og tyngde. Den

holder ikke, lyder en stemme fra netværket, der egentlig helst vil

forblive anonym. I det skjulte arbejder man ligesom bedre.

Men [K], [vejnavn udeladt], står frem. Han er en af

de fire snart fem der stiller spørgsmålstegn ved bykunsten.

Læs alt

Gruppen, der er en ren herre-loge, er overbevist om, at om 10 år vil

borgerne kræve Red Fall fjernet.

- Den ville have passet ind som indslag i

byjubilæet, men heller ikke mere, siger han om den byport, der har

været så længe undervejs.

- Den savner saft og udstråling. Se på Helen

Schous jyske hingst. Den har urkraften i sig. Foran den bliver man lille som

menneske, siger [K] og antyder, at flere happenings fra andre grupperinger er

på vej.

Anonym og fimset

- Vi skal have en debat om al den bykunst, siger han og

påpeger, at Cronhammar-skulpturen er lige så anonym og fimset

som hestene, der står rundt om i midtbyen.

- Ups!

- Har din gruppe noget med den gule hest at

gøre? Den hest, der blev suppleret med en gammel cykel?

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Men folk i gruppen har

udtrykt mening om hesten i læserbrev i Randers Amtsavis, pointerer

- Hvorfor lige Cronhammar-skulpturen?

- Fordi den er for tynd. Den står bare der og

stritter uden identitet. Den passer slet ikke ind i det byrum.

- Hvad vil I gøre ved det?

- Man kunne jo forsyne vinduerne med billeder af mennesker

sådan a la Ib Spang Olsen-billeder. Noget, der signalerer liv og

mennesker.

- I kan jo ikke bare gå og lave om på en

kunstners værk?

- Nej, men vi kunne jo hjælpe den ved at forsyne den

med nogle tove f.eks. For den står jo og er så tynd og

papiragtig. Hvis den blev klædt mere på, fik den også mere

rummelighed.

- Måske står I alene med den

følelse. I kan vel ikke alene tage patent på, hvordan en

kunstners værk skal se ud?

- Næh, men vi kan da sige, at den fortjener en

debat. Den fortjener, at man tager stilling til den. Hvordan pokker folk

forholder sig til den dævl.

Savner ungdomsoprør

Der skal ikke herske tvivl om, at det nye netværk

savner lidt mere oprør og intensitet og sender bolden videre til

ungdommen.

- Hvor bliver de unge af? De savner vitalitet. De tager

imod pænheden med kyshånd. Det er helt af lave, siger [K].

Når man spørger til netværkets

gennemsnitlige alder, får man intet svar.

- Men vi er ikke unge i års forstand.

Med hensyn til optagelsen i gruppen, så er der noget

næsten loge-agtigt over foretagendet. Og dog.

- Nye medlemmer skal naturligvis godkendes ikke bare for

deres holdninger, men i særdeleshed skal de kunne præstere at

møde op med en stol, som passer til dem. Man kan ikke sidde på

en pind og få dybe tanker. Det skal være en stol, der virkelig

omslutter personen. Ellers går det ikke.

Lidt flippet

Medlemmerne må gerne være lidt flippet i det.

Og naturligvis filosofisk anlagt.

- De skal have en indbygget provokatør i sig og

humor, siger [K], der forestiller sig netværket udbredt til andet og

mere end kunst-spørgsmål.

- Sådan lidt en terrier-funktion i byen.

Revsergruppe, der også kan tage varme, politiske emner op. Som f.eks.

de mange aftrædelsespenge til den tidligere stadsbibliotekar.

- Ingen skal føle sig sikker, hvis de jokker i

spinaten. Og vi har mange måder at give os til kende på, vurderer

- Hvad gruppen hedder? Du kan jo kalde den

Vandtårnet."

Artiklen var ledsaget af tre billeder af den

pågældende skulptur, ligesom der i artiklen med fede typer var

indsat to citater fra klager.

Den 18. juli 2002 bragte bladet en artikel med

overskriften "Vandtårnet sprængt", hvori det

hed:

"RANDERS: Vandtårnsgruppen, som blev omtalt i

avisen i går, er sprængt.

[K], der i interviewet stod som talsmand for gruppen, har

taget sit gode tøj og er gået.

Han taler om internt tillidsbrud mellem ham, Ole Sand og

Kent Zahll Larsen folkene bag den såkaldte incesthest og banneret

på Red Fall.

De tre havde ellers i fællesskab planlagt flere

commandoraids med efterfølgende spørgsmålstegn til den

lokale bykunst og -politik.

- Jeg lovede på et tidspunkt Kent Z. Larsen at

være talsmand i forhold til f.eks. hans incesthest. Jeg syntes, det var

en god joke, siger [K], der er daglig leder af [arbejdsplads udeladt] hvor

ferniseres 10. august.

- Men enhver kan forstå, at jeg ikke kan lægge

navn til folks blandede holdninger, og jeg må nok sige, at de to herrer

kommer vidt omkring som provokatører, anfører [K]."

Den 20. juli 2002 bragte bladet følgende

læserbrev, der bar overskriften "Vi udnyttede en god vens

navn":

"Af Kent Zahll Larsen

På Ole Sands og egne vegne

( Keld og Kurt Vandtårn)

[Vejnavn udeladt]

Randers

KUNST:

Vedrørende aktionen på

Cronhammars skulptur den 14. juli ´02 skal vi hermed meddele byens borgere

at vi, Kent Zahll Larsen og Ole Sand, helt og holdent står bag

aktionen og den efterfølgende udtalelse til Randers Amtsavis, hvor vi

opgav urigtigt navn til journalisten.

[K] fremstår i den omtalte artikel, som om at han

står bag aktionen og udtalelserne, men vi skal hermed bekende, at vi

har udnyttet en god vens navn, idet vi på daværende tidspunkt

ikke var klar til at stå frem.

Vi undskylder derfor over for avisens læsere og i

særdeleshed over for [K], som ikke var orienteret om projektet og den

efterfølgende omtale."

Klageren har anført, at han ved breve af 18. og 22.

juli 2002 har anmodet om genmæle, idet artiklen den 17. juli 2002 giver

udtryk for, at han har deltaget og udtalt sig i et interview med bladet,

hvilket ikke er tilfældet. Bladet har i brev af 23. juli 2002 afvist

dette under henvisning til, at bladet har bragt en artikel og et

læserbrev vedrørende den urigtige kildeoplysning. Det bestrides,

at disse offentliggørelser er udtryk for korrekt genmæle.

Artiklen redegør ikke klart for, at bladet urigtigt har gengivet

klager som den interviewede, ligesom artiklen ikke nævner, at der er

tale om et genmæle, og at genmælet er foranlediget af klager.

Artiklen begrænser sig i øvrigt ikke til de nødvendige

faktiske oplysninger. Læserbrevet kan på ingen måde

betragtes som et genmæle, idet offentliggørelsen heraf ikke er

udtryk for en korrektion i klagers navn.

Klageren har samtidig anført, at bladet har handlet

i strid med god presseskik, idet man bevidst fra bladets side har ladet

klager fremstå som den interviewede i artiklen, uagtet at journalisten

vidste, at dette ikke var tilfældet. Dette fremgår klart af

skrivelsen fra bladet, der anfører " da Ole Sand telefonisk

meddelte, at der efter møde i Jeres gruppe var enighed om, at du vil

lægge navn til gruppens synspunkter i forbindelse med aktionen på

Red Falls". Journalisten havde på ingen måde anledning til

at tro, at det var klager, der udtalte sig. Det faktum, at klager den 24.

juni 2002 korrekt er blevet citeret i bladet, medfører ikke, at

journalisten efterfølgende kan citere klager for noget, han aldrig har

sagt.

Klageren har endelig anført, at bladet har

tilsidesat punkterne A.1, A.3. og A.7 i de vejledende presseetiske

regler.

Bladet kan ikke erkende at have krænket

medieansvarsloven i forbindelse med artiklen. Såvel klageren som bladet

er blevet misbrugt i denne sag, men bladet har omgående den 18. juli

2002 og på eget initiativ, da misbruget blev afsløret, citeret

klager for, at han ikke vil lægge navn til de holdninger, der er kommet

til udtryk i artiklen. Herudover har bladet den 20. juli 2002 bragt et

læserbrev fra fupmagerne, hvori de tilstår deres misbrug. Det

giver derfor ikke mening at tale om, at klager er blevet nægtet

genmæle.

Bladet kan ej heller erkende, at man ikke skulle have

efterprøvet oplysningernes rigtighed. Bladet har i den forbindelse

oplyst, at klager ved en tidligere happening var stået frem som

talsmand for Ole Sand og Kent Zahll Larsen. Samtidig bebudede han flere

lignende happenings. Da den anden happening finder sted, bliver bladets

journalist kontaktet af Ole Sand med henblik på at sikre omtale i

bladet af den nye happening. Da "kunstnerne" insisterer på at

være anonyme, meddeler journalisten, at artiklen af principielle

årsager ikke vil blive bragt, idet bladet som grundregel ikke bringer

anonyme indlæg. På et tidspunkt, da journalisten ikke er på

sit kontor, indtaler Ole Sand på hendes telefonsvarer en besked om,

at klager lægger navn til forklaringerne på gruppens happenings.

I baggrunden hører hun en mandsstemme opgive adressen, og hun opfatter

stemmen som tilhørende klager. Henset til at klager et par uger

tidligere havde lagt navn til kunstnergruppens holdninger, havde hun ingen

grund til at betvivle, at klager var indforstået med også at

gøre det denne gang.

Bladet har beklaget at være misbrugt til at misbruge

klagers navn, men mener samtidig, at sagens rette sammenhæng er sat

på plads over for læserne ved artiklen og læserbrevet fra

fupmagerne.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen,

Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at

anmodning af genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren

senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der

ønskes imødegået.

Pressenævnet finder, at klagers henvendelser af 18.

juli og 22. juli 2002 ikke har karakter af en anmodning om genmæle.

Allerede af den grund er bladet ikke forpligtet til at bringe et

genmæle.

Nævnet finder, at bladet selvstændigt burde

have undersøgt, hvorvidt klager ønskede at lægge navn til

de i artiklen fremsatte udtalelser. Ved at undlade dette forinden

offentliggørelsen har bladet handlet i strid med god presseskik, og

nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke, at bladets artikel af 18. juli

2002 og det bragte læserbrev af 20. juli 2002 kan føre til,

at nævnets kendelse ikke offentliggøres. Nævnet har herved

lagt vægt på, at det ikke klart af artiklen den 18. juli 2002

fremgår, at klager ikke stod bag de bragte udtalelser i den

påklagede artikel.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Randers Amtsavis at offentliggøre følgende.

"Kendelse fra Pressenævnet:

Den 17. juli 2002 bragte Randers Amtsavis en omtale af en

happening, hvor et banner var hængt op på en af byens skulpturer.

I den forbindelse var [K] citeret for en række udtalelser, blandt andet

om baggrunden for happeningen. Udtalelserne var efter det oplyste ikke

fremsat af [K], men af to bekendte, der til bladet havde oplyst, at [K] lagde

navn til udtalelserne.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at

bladet har handlet i strid med god presseskik.

Nævnet finder, at bladet selvstændigt burde

have undersøgt, hvorvidt klager ønskede at lægge navn til

de i artiklen fremsatte udtalelser. Ved at undlade dette forinden

offentliggørelsen har bladet handlet i strid med god presseskik, og

nævnet udtaler sin kritik.

København, den 25. september 2002.

Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og

Ole Askvig."

Afsagt den 25. september 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter