Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
82/2002
[En mand K] har ved advokat Torsten Viborg Pedersen
klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Randers Amtsavis den
17. juli 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er
endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.
I artiklen med overskriften "Provokatører
tager livtag med Red Fall" hed det i en underoverskrift:
"NETVÆRK: Ny revser-gruppe bjæffer sig vej ud af
lyset."
I artiklen hed det:
"RANDERS: "And So What?" står der med
lettere hånende bogstaver tværs over Cronhammar-skulpturen Red
Fall for enden af Østervold.
Spørgende ord sprøjtet på et par
ligge-underlag, der igen er fortøjet til skulpturen via liner og
gedigne arbejdshandsker. Mere happening end hærværk. Intet
på skulpturen er ødelagt, og banneret kan med lethed pilles ned
igen. Pludselig var banneret der forleden morgen.
Et lille Dannebrogsflag i midten cementerer teorien om, at
det nu nok er nogle folk, som gerne vil tale i Sven Dalsgaard-tunger. Flag,
snor, handsker, ord.
- Og jo: Man kan godt lide Dalsgaard i det nye
netværk, der er opstået på det seneste. Derimod er man
som det forstås ikke vild med Cronhammer-skulpturen.
- Den er for tynd. Den mangler vægt og tyngde. Den
holder ikke, lyder en stemme fra netværket, der egentlig helst vil
forblive anonym. I det skjulte arbejder man ligesom bedre.
Men [K], [vejnavn udeladt], står frem. Han er en af
de fire snart fem der stiller spørgsmålstegn ved bykunsten.
Læs alt
Gruppen, der er en ren herre-loge, er overbevist om, at om 10 år vil
borgerne kræve Red Fall fjernet.
- Den ville have passet ind som indslag i
byjubilæet, men heller ikke mere, siger han om den byport, der har
været så længe undervejs.
- Den savner saft og udstråling. Se på Helen
Schous jyske hingst. Den har urkraften i sig. Foran den bliver man lille som
menneske, siger [K] og antyder, at flere happenings fra andre grupperinger er
på vej.
Anonym og fimset
- Vi skal have en debat om al den bykunst, siger han og
påpeger, at Cronhammar-skulpturen er lige så anonym og fimset
som hestene, der står rundt om i midtbyen.
- Ups!
- Har din gruppe noget med den gule hest at
gøre? Den hest, der blev suppleret med en gammel cykel?
- Det kan jeg ikke udtale mig om. Men folk i gruppen har
udtrykt mening om hesten i læserbrev i Randers Amtsavis, pointerer
- Hvorfor lige Cronhammar-skulpturen?
- Fordi den er for tynd. Den står bare der og
stritter uden identitet. Den passer slet ikke ind i det byrum.
- Hvad vil I gøre ved det?
- Man kunne jo forsyne vinduerne med billeder af mennesker
sådan a la Ib Spang Olsen-billeder. Noget, der signalerer liv og
mennesker.
- I kan jo ikke bare gå og lave om på en
kunstners værk?
- Nej, men vi kunne jo hjælpe den ved at forsyne den
med nogle tove f.eks. For den står jo og er så tynd og
papiragtig. Hvis den blev klædt mere på, fik den også mere
rummelighed.
- Måske står I alene med den
følelse. I kan vel ikke alene tage patent på, hvordan en
kunstners værk skal se ud?
- Næh, men vi kan da sige, at den fortjener en
debat. Den fortjener, at man tager stilling til den. Hvordan pokker folk
forholder sig til den dævl.
Savner ungdomsoprør
Der skal ikke herske tvivl om, at det nye netværk
savner lidt mere oprør og intensitet og sender bolden videre til
ungdommen.
- Hvor bliver de unge af? De savner vitalitet. De tager
imod pænheden med kyshånd. Det er helt af lave, siger [K].
Når man spørger til netværkets
gennemsnitlige alder, får man intet svar.
- Men vi er ikke unge i års forstand.
Med hensyn til optagelsen i gruppen, så er der noget
næsten loge-agtigt over foretagendet. Og dog.
- Nye medlemmer skal naturligvis godkendes ikke bare for
deres holdninger, men i særdeleshed skal de kunne præstere at
møde op med en stol, som passer til dem. Man kan ikke sidde på
en pind og få dybe tanker. Det skal være en stol, der virkelig
omslutter personen. Ellers går det ikke.
Lidt flippet
Medlemmerne må gerne være lidt flippet i det.
Og naturligvis filosofisk anlagt.
- De skal have en indbygget provokatør i sig og
humor, siger [K], der forestiller sig netværket udbredt til andet og
mere end kunst-spørgsmål.
- Sådan lidt en terrier-funktion i byen.
Revsergruppe, der også kan tage varme, politiske emner op. Som f.eks.
de mange aftrædelsespenge til den tidligere stadsbibliotekar.
- Ingen skal føle sig sikker, hvis de jokker i
spinaten. Og vi har mange måder at give os til kende på, vurderer
- Hvad gruppen hedder? Du kan jo kalde den
Vandtårnet."
Artiklen var ledsaget af tre billeder af den
pågældende skulptur, ligesom der i artiklen med fede typer var
indsat to citater fra klager.
Den 18. juli 2002 bragte bladet en artikel med
overskriften "Vandtårnet sprængt", hvori det
hed:
"RANDERS: Vandtårnsgruppen, som blev omtalt i
avisen i går, er sprængt.
[K], der i interviewet stod som talsmand for gruppen, har
taget sit gode tøj og er gået.
Han taler om internt tillidsbrud mellem ham, Ole Sand og
Kent Zahll Larsen folkene bag den såkaldte incesthest og banneret
på Red Fall.
De tre havde ellers i fællesskab planlagt flere
commandoraids med efterfølgende spørgsmålstegn til den
lokale bykunst og -politik.
- Jeg lovede på et tidspunkt Kent Z. Larsen at
være talsmand i forhold til f.eks. hans incesthest. Jeg syntes, det var
en god joke, siger [K], der er daglig leder af [arbejdsplads udeladt] hvor
ferniseres 10. august.
- Men enhver kan forstå, at jeg ikke kan lægge
navn til folks blandede holdninger, og jeg må nok sige, at de to herrer
kommer vidt omkring som provokatører, anfører [K]."
Den 20. juli 2002 bragte bladet følgende
læserbrev, der bar overskriften "Vi udnyttede en god vens
navn":
"Af Kent Zahll Larsen
På Ole Sands og egne vegne
( Keld og Kurt Vandtårn)
[Vejnavn udeladt]
Randers
KUNST:
Vedrørende aktionen på
Cronhammars skulptur den 14. juli ´02 skal vi hermed meddele byens borgere
at vi, Kent Zahll Larsen og Ole Sand, helt og holdent står bag
aktionen og den efterfølgende udtalelse til Randers Amtsavis, hvor vi
opgav urigtigt navn til journalisten.
[K] fremstår i den omtalte artikel, som om at han
står bag aktionen og udtalelserne, men vi skal hermed bekende, at vi
har udnyttet en god vens navn, idet vi på daværende tidspunkt
ikke var klar til at stå frem.
Vi undskylder derfor over for avisens læsere og i
særdeleshed over for [K], som ikke var orienteret om projektet og den
efterfølgende omtale."
Klageren har anført, at han ved breve af 18. og 22.
juli 2002 har anmodet om genmæle, idet artiklen den 17. juli 2002 giver
udtryk for, at han har deltaget og udtalt sig i et interview med bladet,
hvilket ikke er tilfældet. Bladet har i brev af 23. juli 2002 afvist
dette under henvisning til, at bladet har bragt en artikel og et
læserbrev vedrørende den urigtige kildeoplysning. Det bestrides,
at disse offentliggørelser er udtryk for korrekt genmæle.
Artiklen redegør ikke klart for, at bladet urigtigt har gengivet
klager som den interviewede, ligesom artiklen ikke nævner, at der er
tale om et genmæle, og at genmælet er foranlediget af klager.
Artiklen begrænser sig i øvrigt ikke til de nødvendige
faktiske oplysninger. Læserbrevet kan på ingen måde
betragtes som et genmæle, idet offentliggørelsen heraf ikke er
udtryk for en korrektion i klagers navn.
Klageren har samtidig anført, at bladet har handlet
i strid med god presseskik, idet man bevidst fra bladets side har ladet
klager fremstå som den interviewede i artiklen, uagtet at journalisten
vidste, at dette ikke var tilfældet. Dette fremgår klart af
skrivelsen fra bladet, der anfører " da Ole Sand telefonisk
meddelte, at der efter møde i Jeres gruppe var enighed om, at du vil
lægge navn til gruppens synspunkter i forbindelse med aktionen på
Red Falls". Journalisten havde på ingen måde anledning til
at tro, at det var klager, der udtalte sig. Det faktum, at klager den 24.
juni 2002 korrekt er blevet citeret i bladet, medfører ikke, at
journalisten efterfølgende kan citere klager for noget, han aldrig har
sagt.
Klageren har endelig anført, at bladet har
tilsidesat punkterne A.1, A.3. og A.7 i de vejledende presseetiske
regler.
Bladet kan ikke erkende at have krænket
medieansvarsloven i forbindelse med artiklen. Såvel klageren som bladet
er blevet misbrugt i denne sag, men bladet har omgående den 18. juli
2002 og på eget initiativ, da misbruget blev afsløret, citeret
klager for, at han ikke vil lægge navn til de holdninger, der er kommet
til udtryk i artiklen. Herudover har bladet den 20. juli 2002 bragt et
læserbrev fra fupmagerne, hvori de tilstår deres misbrug. Det
giver derfor ikke mening at tale om, at klager er blevet nægtet
genmæle.
Bladet kan ej heller erkende, at man ikke skulle have
efterprøvet oplysningernes rigtighed. Bladet har i den forbindelse
oplyst, at klager ved en tidligere happening var stået frem som
talsmand for Ole Sand og Kent Zahll Larsen. Samtidig bebudede han flere
lignende happenings. Da den anden happening finder sted, bliver bladets
journalist kontaktet af Ole Sand med henblik på at sikre omtale i
bladet af den nye happening. Da "kunstnerne" insisterer på at
være anonyme, meddeler journalisten, at artiklen af principielle
årsager ikke vil blive bragt, idet bladet som grundregel ikke bringer
anonyme indlæg. På et tidspunkt, da journalisten ikke er på
sit kontor, indtaler Ole Sand på hendes telefonsvarer en besked om,
at klager lægger navn til forklaringerne på gruppens happenings.
I baggrunden hører hun en mandsstemme opgive adressen, og hun opfatter
stemmen som tilhørende klager. Henset til at klager et par uger
tidligere havde lagt navn til kunstnergruppens holdninger, havde hun ingen
grund til at betvivle, at klager var indforstået med også at
gøre det denne gang.
Bladet har beklaget at være misbrugt til at misbruge
klagers navn, men mener samtidig, at sagens rette sammenhæng er sat
på plads over for læserne ved artiklen og læserbrevet fra
fupmagerne.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen,
Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at
anmodning af genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren
senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der
ønskes imødegået.
Pressenævnet finder, at klagers henvendelser af 18.
juli og 22. juli 2002 ikke har karakter af en anmodning om genmæle.
Allerede af den grund er bladet ikke forpligtet til at bringe et
genmæle.
Nævnet finder, at bladet selvstændigt burde
have undersøgt, hvorvidt klager ønskede at lægge navn til
de i artiklen fremsatte udtalelser. Ved at undlade dette forinden
offentliggørelsen har bladet handlet i strid med god presseskik, og
nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet finder ikke, at bladets artikel af 18. juli
2002 og det bragte læserbrev af 20. juli 2002 kan føre til,
at nævnets kendelse ikke offentliggøres. Nævnet har herved
lagt vægt på, at det ikke klart af artiklen den 18. juli 2002
fremgår, at klager ikke stod bag de bragte udtalelser i den
påklagede artikel.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Randers Amtsavis at offentliggøre følgende.
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 17. juli 2002 bragte Randers Amtsavis en omtale af en
happening, hvor et banner var hængt op på en af byens skulpturer.
I den forbindelse var [K] citeret for en række udtalelser, blandt andet
om baggrunden for happeningen. Udtalelserne var efter det oplyste ikke
fremsat af [K], men af to bekendte, der til bladet havde oplyst, at [K] lagde
navn til udtalelserne.
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at
bladet har handlet i strid med god presseskik.
Nævnet finder, at bladet selvstændigt burde
have undersøgt, hvorvidt klager ønskede at lægge navn til
de i artiklen fremsatte udtalelser. Ved at undlade dette forinden
offentliggørelsen har bladet handlet i strid med god presseskik, og
nævnet udtaler sin kritik.
København, den 25. september 2002.
Jørgen Nørgaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og
Ole Askvig."
Afsagt den 25. september 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06118 Retsinformation · 15. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00208 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00597 Retsinformation · 2. maj 2014
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/2002 Retsinformation · 22. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0045 Retsinformation · 25. januar 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00325 Retsinformation · 9. november 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13128 Retsinformation · 20. juni 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0984 Retsinformation · 29. august 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0463 Retsinformation · 24. juni 2020