Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2003
[K, L, M og N]
har ved advokat
Ann
Schrøder
klaget til Pressenævnet over en leder og to artikler bragt i Ekstra Bladet
den 23. og 24. juni 2003
, idet de
mener, at god presseskik er tilsidesat.
I lederen den 23. juni 2003 hed det under overskriften »
DER STINKER I FARSØ
«:
»DER STINKER
I
Farsø i Himmerland. Ikke af gylle,
men af løgne og fortielser.
Bag stanken står den forhenværende landbrugsboss,
godsejer-borgmester
H.O.A.
Kjeldsen, der ikke vil have, at
kommunens borgere får indblik i en ubehagelig social-skandale.
HELE LEDELSEN
i
kommunens familieafdeling er blevet fyret efter mistanke om, at de bevidst
har
presset eller truet sundhedsplejersker og psykiatere til at udtale sig
fagligt
i strid med deres viden og erfaring, for at det passede til de erklæringer,
lederne af familieafdelingen allerede havde lavet i f.eks. incest- og
tvangsfjernelsessager.
Læs alt
HVIS DET ER
rigtigt,
er det naturligvis helt i orden, at godsejer-borgmesteren har strittet dem
ud.
Men
H.O.A.
Kjeldsen har samtidig udstyret de
fyrede med en mundkurv på størrelse med rundetårn og lagt et låg på sagen,
der
får taget på en middelstor svindestald til at ligne et dukkehus. Ingen må få
noget at vide.
DERMED VIL
mistanken
om, at en stribe meget alvorlige sager er afgjort på et forkert grundlag,
altid
eksistere. Og vi taler altså ikke om banale byggesager om størrelsen på en
carport, men om dybt alvorlige sager, hvor familier er blevet splittet på
grund
af anklager om incest, og hvor forældre har fået at vide, de ikke duer, og
derfor har fået tvangsfjernet deres børn.
HVOR ER DERES
retssikkerhed, hr.
H.O.A.
Kjeldsen? Hvorfor må de ikke få at
vide, om der er fusket med beviserne? Alene mistanken om fusk burde være nok
til, at de dybt alvorlige sager blev behandlet på ny. Vi taler altså om
mennesker, der måske uretmæssigt har fået ødelagt deres liv.
EN BORGERGRUPPE
i
Farsø har nu politianmeldt kommunen for at få tingene på bordet.
Godsejer-borgmesteren selv er tavs. Lad os håbe, politiet kan få
H.O.A.
Kjeldsen til at
tale
. Der
trænger til at blive ryddet op i Farsø. Indtil videre stinker der af løgne og
fortielser.
Læs side 6-7«
I artiklen samme dag på side 6-7 lød overskriften »
Den sag stinker
«. I underoverskriften
hed det: »
H.O.A.
Kjeldsen lægger i rollen som
borgmester låg på pinlig socialskandale«.
I artiklen hed det:
»Med den fhv. landbrugsboss, godsejer-borgmester
H.O.A.
Kjeldsen i spidsen forsøger den lille Farsø Kommune i
Himmerland at berøve borgerne indblik i en ubehagelig socialskandale med et
ukendt antal menneskeskæbner som tabere.
Alle sagsbehandlere i kommunens familieafdeling er kollektivt
blevet gået efter voldsomme beskyldninger om manipulation og magtmisbrug
– men
Venstre-borgmesteren og hans topfolk har givet både de fratrådte og sig selv
mundkurv på i form af tavshedsløfter.
Aftalen med de fem ekssagsbehandlere fastslår nemlig, at ingen
må tale om den ildelugtende affære om yderst følsomme familiesager.
Det har tvunget en håndfuld borgere, som ønsker at få kastet lys
over skandalen, til at melde kommunen til Løgstør Politi.
Manipulation og magtfordrejning, lyder anklagen.
PINLIGE PAPIRER
- Jeg vil absolut intet sige. Farvel! lyder det bistert i
telefonen fra borgmester
Kjeldsen,
som derpå smider røret på.
Heller ikke den ansvarlige socialudvalgsformand har lyst til at
bidrage med oplysninger.
- Det er ganske vist mit politiske ansvarsområde. Men jeg
hverken kan eller vil udtale mig, siger
Jens
Chr.
Pedersen
(S).
Og socialchef
Axel
Nyby
er lige så afvisende:
- Ingen kommentarer herfra.
Der er ellers mere end nok at tale om.
Trods censur og mundkurve er adskillige pinlige dokumenter
nemlig sluppet ud af den tillukkede og
offentligheds-sky
kommune.
Fortrolige papirer, der dokumenterer, at sundhedsplejersker og
socialpsykiatere i talrige tilfælde er blevet presset eller truet til at
udtale
sig fagligt i strid med deres viden og erfaring.
Dvs. fabrikere sagkyndige udsagn, som skulle passe til de
konklusioner, lederne af familieafdelingen i forvejen havde lavet i f.eks.
sager om tvangsfjernelser og incest.
Især den nu fratrådte leder af afdelingen, socialrådgiver [K’s
initialer], beskyldes for den form for groft magtmisbrug.
PÅ MISSION
I et fælles papir fra marts skriver kommunens sundhedsplejersker
og socialpsykiatriske medarbejdere om deres samarbejde med
familie-afdelingen:
»Det er opfattelsen, at man blev sendt ud på en mission, hvor
man helst skulle finde beviser, der understøttede [K]’s diagnoser
(navnet
anonymiseret af red.). Fandt man andet, blev det fejet til side som
ubrugeligt.
Det er oplevet, at [K’s initialer] har presset samarbejdspartnere til at
ændre
skriftlige udtalelser i den retning, hun ønskede.«
Dokumentet omtaler desuden brug af »trusler og skræmmemetoder
for at banke folk på plads«.
DEKRETER
I et særskilt brev til ledelsen af socialforvaltningen og til
politikerne i Farsø skriver de ansatte i kommunens socialpsykiatri:
»Vi har også oplevet at blive bedt om eller beordret til at lave
skriftlige udtalelser, hvilket sjældent har kunnet bruges, da de ikke blev
skrevet i samme ånd som familieafdelingens, men blev skrevet med vores
faglighed og samvittighed for øje.«
Brevet fortsætter:
»I socialpsykiatrien har vi oplevet, at der har været et klart
mål med at henvende sig til os – et mål, som har været at kunne bruge os
til at
dokumentere en psykisk lidelse, som kunne bekræfte, at
forældreevnen
ikke var til stede. Vi har oplevet, at familieafdelingen har udstukket
dekreter, at familie-afdelingen på forhånd har stillet psykiatriske
diagnoser,
og så ville have os til at bekræfte eller føre dokumentation herfor, hvilket
med vores faglighed ikke har været muligt.«
DIKTATER
I et andet fortroligt brev til kommunaldirektør og borgmester fortæller
sundhedsplejerskerne, at de føler sig ”misbrugt i situationer, hvor der
var
pres på, når der var akutte ”børnesager” og at de ”fik
diktat” om at gøre
bestemte ting.
Brevet går videre:
»Vi så og hørte flere gange, at når der var udsagn, der tydede i
flere retninger, valgte hun (lederen,
red.
)
at fremlægge dem, der faldt i hendes smag. Vi har overværet, at hun pressede
samarbejdspartnere til at ændre skriftlige udtalelser i den retning, hun
ønskede.«
Under møder med familieafdelingens leder – skriver sundhedsplejerskerne
– ”fløj det gennem luften med udsagn om, at klienter var
psykopater, misbrugere,
voldsmænd og pædofile.”
UDEN LOVHJEMMEL
Også erhvervsafdelingens ansatte og de HK-ansatte i Farsø
Kommune har i voldsomme vendinger beskrevet de terrorlignede samarbejdsformer
med familieafdelingen.
En afdeling, der under disse forhold i årevis har afgjort
følsomme personsager om tvangsfjernelser af børn, tunge familieproblemer med
alkohol og stoffer, sædelighedssager og smertefulde sager om opløste
familier.
En afdeling, hvor andre kommunalt ansatte har oplevet eksempler
på påvirkning af sagsbehandling ”uden fornøden lovhjemmel”, som det
hedder i et
fortroligt mødereferat.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at finde den fhv. leder af
afdelingen, [K’s initialer], for at høre hendes version af affæren.
Men både socialudvalgsformanden og socialchefen har nægtet at
formidle kontakt til kvinden, der er beskyttet med hemmelig telefon og
adresse.
Efter samme mønster er Ekstra Bladets anmodning om aktindsigt i
affæren blevet mødt med larmende tavshed. Kommunen har end ikke bekræftet,
man
har modtaget den.«
Den 24. juni 2003 bragte bladet en artikel med overskriften »
Jeg blev sex-dømt på falske anklager
«.
I underoverskriften hed det: »Skandale-kommunen Farsø pudsede politiet på A
for
incest – renset i landsretten«.
Artiklen var sålydende:
»Den 12. september – dagen efter katastrofen i New York i 2001 –
var A for sidste gang sammen med sine to små børn og fire og seks år.
Fire måneder efter stod han tiltalt for incest i Nibe Byret – og
dømt for en stribe grove sex-overgreb på de to små siden 1999, da han og
børnenes mor flyttede fra hinanden.
Det var socialforvaltningen i Farsø Kommune, der startede sagen,
afhørte børnene, fik politiet til at rejse sigtelse, og som hele vejen
igennem
fodrede politi og anklagemyndighed med angiveligt fældende oplysninger om den
30-årige mand.
I april i år viste det hele sig at være løgn og fusk.
BRØD SAMMEN
A blev i Vestre Landsret pure frifundet med alle seks
dommerstemmer: Ifølge dommen er beviserne mod manden et resultat af pres og
manipulation med børnene.
- Halvandet år af mit liv er ødelagt. Det samme er mit forhold
til mine børn. Takket være socialrådgiverne i Farsø, lyder det bittert fra A.
Den unge familiefar blev offer for de skandaløse forhold i
familieafdelingen i Farsø Kommune i Himmerland.
Forhold, der ifølge kommunens egne socialpsykiatere og
sundhedsplejersker også omfatter grov manipulation med personfølsomme sager
og
direkte magtmisbrug.
A er i dag en glad og nybagt far sammen med sin nye kone, B, men
i september 2001 brød hans verden sammen, da socialrådgiverne fra Farsø
meldte
ham til politiet for incest.
- Jeg var totalt rystet og chokeret. Påstanden var jo grebet ud
af luften, husker A.
DØMT
Helt ud af den blå luft kom anklagen nu ikke. De kom fra As
ekskone, som han delte forældremyndigheden med. Ekskonen ville have børnene
for
sig selv.
Til den lille piges børnehave meddelte hun, at pigen havde sagt
noget om ”fars tissemand”. Og samme dag tog socialrådgiverne over.
Afhørte
begge børn og indberettede, at der måtte være noget om snakken. Altså om
sex-overgreb, oral-sex og forsøg på samleje og
anal-sex
.
Politiet anholdt og sigtede den unge far, video-afhørte børnene
og rejste tiltale for incest.
Byretten kritiserede de timelange børne-afhøringer, påpegede
manipulation med udsagnene, men besluttede alligevel at dømme A til 18
måneders
fængsel.
A ankede dommen på stedet.«
I en tilknyttet artikel samme dag hed det under overskriften »
Lokket og manipuleret
«:
»I Vestre Landsret blev de tvivlsomme video-beviser mod A pillet
totalt fra hinanden af dommerne.
Ifølge dombogen er beviserne fremskaffet ”på særdeles kritisabel
måde”.
Den lille dreng er blevet lokket og presset med ”vedholdende
appeller” til at røbe ”en hemmelighed” – en hemmelighed,
som socialrådgiveren
vel at mærke havde fortalt ham om. ”Ikke omvendt”, som dommerne
besk noterer.
I det hele taget er beviserne produceret ”under tilsidesættelse
af retssikkerhedsmæssige hensyn til tiltalte”, og de holder ikke en
meter.
Tiltalte frifindes derfor.
INTET ER BEVIST
Også den lille pige, mener dommerne, er blevet utilbørligt
lokket og presset til at fortælle belastende ting om sin far.
Og i øvrigt fortæller pigen slet ikke under afhøringer, hvad hun
ifølge anklageskriftet er citeret for af socialrådgiveren, pointerer
landsretten.
Pigens oplysninger synes i virkeligheden at stamme fra denne
socialrådgiver, skriver dommerne, som finder fremgangsmåden
”betænkelig”.
Intet er bevist, fastslår dommerne. Beviserne – dvs. alene
børnenes udsagn – er resultatet af pres,
lokkeri
og
manipulation.
- Selvfølgelig er jeg bitter, siger den frikendte mand, der er udlært
slagter.
- Foruden smerten, ydmygelsen og savnet af børnene har jeg også
mistet to job på grund af incest-anklagen.
- Farsø Kommune burde selv slæbes i retten og dømmes for groft
magtmisbrug, mener A, der er en af de fem borgere bag politianmeldelsen af
den
skandaleramte kommune i Himmerland.«
Klagerne har i forhold til lederen og artiklen den 23. juni 2003
anført, at de er fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder, som ikke alene
kan
tilregnes dem, og
ikke
på grund af mistanke om bevisforvanskning.
Klagerne har bestridt, at de skulle have gjort sig skyldige i noget sådant.
Der
er ikke dokumentation for, at beskyldningerne, der er særdeles alvorlige, er
korrekte. Derimod foreligger der skriftlige opsigelser, der beviser, at
afskedigelserne er sket som følge af samarbejdsvanskeligheder. Bladet har
tilsyneladende produceret historien ved – helt ukritisk – at
referere nogle
andre medarbejdergrupper, der har været parter i samarbejdsvanskelighederne.
Det fremgår dog ikke, at der er tale om oplysninger, der stammer fra et
partsindlæg. Derimod giver artiklen udseende af, at der ligefrem er
dokumentation for disse oplysninger. De skrivelser, som bladet refererer til,
er klageskrivelser vedrørende samarbejdsproblemer fra henholdsvis
socialpsykiatrien og sundhedsplejerskerne. Skrivelserne, der er delvist
affotograferet i artiklen, har et stærkt injurierende indhold.
Klagerne har videre anført, at historien tillige er fordrejet på
adskillige punkter. F.eks. er de afskedigede medarbejdere alle underordnet
personale uden personalebeføjelser. Den
højstrangerende
medarbejder havde titel af faglig leder. Der er heller ikke psykiatere
indblandet i striden, men derimod kommunens socialpsykiatri, hvis
medarbejderstab består af en pædagog og en diakon.
Klagerne har videre anført, at bladet har betegnet en af medarbejderne
ved hendes forbogstaver og trykt en kopi af et brev, hvoraf hendes fornavn
fremgår. Den pågældende er ikke blevet kontaktet af bladet og således ikke
blevet foreholdt oplysningerne. Der er ingen tvivl om, at bladets kilde har
været i besiddelse af navnet på hende. Hendes navn fremgår således af de
klageskrivelser, der er optrykt. Klagerne har endvidere henvist til kopi af
internet-opslag for telefonoplysningen, og man har derfor uden videre kunnet
skaffe sig både adresse og telefonnummer på den pågældende medarbejder. Det
er
alene hende, der har påtaget sig en forpligtelse til at iagttage tavshed om
sagen. Det må imidlertid tilkomme alene hende og ikke bladet at afgøre, om
hun
måtte ønske at bryde denne pligt eller ej under hensyn til de meget alvorlige
beskyldninger, der er bragt i et landsdækkende medie. Bladet burde under alle
omstændigheder have forelagt beskyldningerne for de 4-5 medarbejdere i
Familieafdelingen, som er involveret i sagen. Det er ikke sandt, at alle har
tavshedspligt, og det kan undre, hvorfor bladet tager kommunens, som er den
ene
part i sagen, ord for gode varer.
Klagerne har i forhold til artiklen den 24. juni 2003 anført, at
der ikke nærmere er redegjort for, på hvilke punkter kommunen skulle have
gjort
sig skyldig i ”løgn og fusk”, og det gøres derfor gældende, at
påstanden er
urigtig og uunderbygget. Ud fra sammenhængen i den foregående tekst, henvises
der til de oplysninger, som kommunen ”fodrede politi og anklagemyndighed
med”.
Klagerne kan ikke genfinde ordene ”løgn” og ”fusk” i
Landsrettens præmisser.
Der er heller ikke belæg for, at det, som bladet angiver som grund til at
citere Landsretten for dette synspunkt, skulle være korrekt. Landsretten
tager
ikke på nogen måde stilling til socialrådgiverens rolle i sagen. Det er
korrekt, at Landsretten kritiserer, at videoafhøringen er foregået på en
appellerende måde. Familieafdelingen har imidlertid ikke været indblandet i
videoafhøringen, og Landsrettens kritik er ikke ensbetydende med, at der er
tale om løgn og fusk. Socialrådgiveren og familieafdelingen har ikke haft
nogen
andel i politiets efterforskning. Socialrådgiveren har indgivet anmeldelse,
da
hun blev bekendt med, hvilke historier børnene berettede. Dette er hun
forpligtet til. Familieafdelingen har herefter intet med sagen at gøre, ud
over
at der afgives vidneforklaringer.
Klagerne har videre anført, at artiklens 3. spalte giver
udseende af, at kommunens egne socialpsykiatere og sundhedsplejersker skulle
have forholdt sig til den konkrete sag, hvilket ikke er klagerne bekendt.
Denne
oplysning er også urigtig.
Det er klagernes opfattelse, at bladet har tilsidesat punkt
A.1-6. i de vejledende regler for god presseskik.
Bladet har anført, at det er ubestrideligt, at medarbejderne
reelt er fyret på grund af alvorlige anklager fra andre kommunalt ansatte.
Formelt kaldes den slags omstændigheder altid
”samarbejdsvanskeligheder”, jf.
afskedigelsesaftalen, hvoraf fremgår, at de injurierende påstande spiller en
væsentlig
rolle i sagen. Når sundhedsplejersker såvel som de ansatte i kommunens
social-psykiatriske afdeling samstemmende hævder, at de har oplevet pres,
forsøg på manipulation og forfalskning af oplysninger i følsomme sager, må
man
betragte det som ”dokumentation” for, at noget sådant er passeret.
Det er tale
om helt centrale vidneudsagn – oven i købet på tryk – og altså
troværdige beviser.
Dokumenterne i sagen er kun ”partsindlæg” i forhold til den interne
sag i
kommunen om samarbejdsvanskelighederne. Som udsagn fra formodet troværdige og
ansvarlige ansatte er papirerne dokumentation. Det er disse mennesker, der
har
været udsat for manipulation.
Bladet har videre anført, at man i denne sammenhæng derfor slet
ikke kan tale om ”korrekte” og ”ukontrollerede”
oplysninger. Hvis journalisten
havde spurgt de pågældende, om de havde løjet, ville de naturligvis ikke have
svaret ja. Den efterlyste citatkontrol er derfor et meningsløst krav.
Udsagnene
står sort på hvidt i papirerne. Artiklen påstår i øvrigt ikke, at lægeligt
uddannede psykiatere har udtalt sig. Derimod fremgår det, at der er tale om
social-psykiatere, hvilket må være en nærliggende betegnelse for folk, der er
ansat i den afdeling, som af kommunen officielt benævnes
”social-psykiatrien”.
Bladet har yderligere anført, at journalisten har, som artiklen
afspejler, gjort sig store anstrengelser for at få kommunen – både
politikere
og embedsmænd – til at kontakte familieafdelingens
eks-leder
for en kommentar. Journalisten fik blankt afslag. Svaret var, at alle parter
havde forbud mod at udtale sig – som et led i aftrædelsesaftalen. Dette
forhold
fremgår tydeligt af aftalen. Kravet fra klagers advokat om, at journalisten
skal
få en stum til at tale, fremstår hermed som absurd.
Bladet har videre anført, at udsagnet ”løgn og fusk” henviser
til, at de grove påstande om den omtalte mands sexovergreb er pådømt i
Landsretten, hvor han blev pure frikendt. ”Fusk” refererer til, at
det af dommens
præmisser fremgår, at kommunens socialrådgiver og politiets afhøringsleder
helt
åbenbart har påduttet især det ene barn nogle udsagn, som ikke er korrekte.
Det
fremgår af artiklen, at socialrådgiveren fra Farsø løbende har medvirket i
sagen fra anmeldelsestidspunkt til rettergangen. I artiklens 3. spalte står
ikke, at social-psykiatere og sundhedsplejersker har været inde i den
konkrete
incestsag.
Bladet har sammenfattende anført, at de oplysninger, der er
nævnt i artiklerne, i fornødent omfang beror på troværdige kilder og
dokumenter. Der er tale om et meget vanskeligt journalistisk arbejdsområde,
som
yderligere besværliggøres af aftrædelsesaftalens forbud mod, at parterne
udtaler sig. Ikke desto mindre er der tale om anliggender af oplagt offentlig
interesse, som det er vigtigt, at pressen beskæftiger sig med, uanset
vanskelighederne herved.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, David
Trads
, Kaare R. Skou og
Kirsten
Dyregaard
.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ud fra sagens oplysninger ikke mulighed for at
vurdere, hvori samarbejdsproblemerne har bestået, og hvad der er den reelle
baggrund for, at klagerne er blevet afskediget af Farsø Kommune. Nævnet
finder
derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.
I artiklen den 23. juni 2003 er alene angivet forbogstaverne på
lederen af familieafdelingen, idet det samtidig er anført, at navnet på
pågældende er anonymiseret af redaktionen. Nævnet lægger herefter til grund,
at
bladet har været bekendt med pågældendes identitet. På baggrund af sagens
oplysninger
finder nævnet, at bladet har haft mulighed for at rette henvendelse til den
pågældende med henblik på at indhente en kommentar til sagen. Nævnet kan ud
fra
sagens oplysninger ikke vurdere, om bladet har været bekendt med de øvrige
medarbejderes identitet.
Nævnet finder, at beskyldningerne mod de tidligere medarbejdere
i familieafdelingen, herunder lederen, for manipulation og magtmisbrug er af
en
sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for
lederen,
inden de blev offentliggjort. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid
med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet finder, at udsagnet ”løgn og fusk” alene kan opfattes som
udtryk for bladets vurdering af familieafdelingens rolle i den omtalte sag
– en
vurdering, der tager udgangspunkt i den af Landsretten afsagte dom. Nævnet
finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i den anledning. Nævnet
finder ej heller grundlag for at udtale kritik af bladets kommentar til og
udlægning af rettens bemærkninger til de enkelte punkter i dommen.
Vedrørende de øvrige påklagede punkter finder nævnet ej heller
anledning til at udtale kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den
ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 23. juni 2003 bragte
Ekstra Bladet i en leder og i en artikel en omtale af, at samtlige
sagsbehandlere
i Farsø Kommunes familieafdeling var blevet afskediget efter beskyldninger om
manipulation og magtmisbrug i forbindelse med behandlingen af afdelingens
sager.
Fire tidligere
medarbejdere, heriblandt afdelingens tidligere leder, [K], har klaget til
Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
I artiklen den 23. juni
2003 er alene angivet forbogstaverne på lederen af familieafdelingen, idet
det
samtidig er anført, at navnet på pågældende er anonymiseret af redaktionen.
Nævnet lægger herefter til grund, at bladet har været bekendt med pågældendes
identitet. På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at bladet har
haft
mulighed for at rette henvendelse til [K] med henblik på at indhente en
kommentar til sagen. Nævnet kan ud fra sagens oplysninger ikke vurdere, om
bladet
har været bekendt med de øvrige medarbejderes identitet.
Nævnet finder, at
beskyldningerne mod de tidligere medarbejdere i familieafdelingen, herunder
[K],
for manipulation og magtmisbrug er af en sådan karakter, at de burde være
efterprøvet ved at blive forelagt for [K], inden de blev offentliggjort. Ved
at
undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet
udtaler
sin kritik.
København, den 12. november 2003.
Axel Kierkegaard
, David
Trads
,
Kaare R. Skou
og
Kirsten Dyregaard
.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/2003 Retsinformation · 20. august 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-153/160 Retsinformation · 9. september 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/2001 Retsinformation · 24. januar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-336 Retsinformation · 25. august 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-207 Retsinformation · 9. marts 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 6/2003 Retsinformation · 26. februar 2003