Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2003

KEN nr 9758 af 12/11/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet17. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/2003

[K, L, M og N]

har ved advokat

Ann

Schrøder

klaget til Pressenævnet over en leder og to artikler bragt i Ekstra Bladet

den 23. og 24. juni 2003

, idet de

mener, at god presseskik er tilsidesat.

I lederen den 23. juni 2003 hed det under overskriften »

DER STINKER I FARSØ

«:

»DER STINKER

I

Farsø i Himmerland. Ikke af gylle,

men af løgne og fortielser.

Bag stanken står den forhenværende landbrugsboss,

godsejer-borgmester

H.O.A.

Kjeldsen, der ikke vil have, at

kommunens borgere får indblik i en ubehagelig social-skandale.

HELE LEDELSEN

i

kommunens familieafdeling er blevet fyret efter mistanke om, at de bevidst

har

presset eller truet sundhedsplejersker og psykiatere til at udtale sig

fagligt

i strid med deres viden og erfaring, for at det passede til de erklæringer,

lederne af familieafdelingen allerede havde lavet i f.eks. incest- og

tvangsfjernelsessager.

Læs alt

HVIS DET ER

rigtigt,

er det naturligvis helt i orden, at godsejer-borgmesteren har strittet dem

ud.

Men

H.O.A.

Kjeldsen har samtidig udstyret de

fyrede med en mundkurv på størrelse med rundetårn og lagt et låg på sagen,

der

får taget på en middelstor svindestald til at ligne et dukkehus. Ingen må få

noget at vide.

DERMED VIL

mistanken

om, at en stribe meget alvorlige sager er afgjort på et forkert grundlag,

altid

eksistere. Og vi taler altså ikke om banale byggesager om størrelsen på en

carport, men om dybt alvorlige sager, hvor familier er blevet splittet på

grund

af anklager om incest, og hvor forældre har fået at vide, de ikke duer, og

derfor har fået tvangsfjernet deres børn.

HVOR ER DERES

retssikkerhed, hr.

H.O.A.

Kjeldsen? Hvorfor må de ikke få at

vide, om der er fusket med beviserne? Alene mistanken om fusk burde være nok

til, at de dybt alvorlige sager blev behandlet på ny. Vi taler altså om

mennesker, der måske uretmæssigt har fået ødelagt deres liv.

EN BORGERGRUPPE

i

Farsø har nu politianmeldt kommunen for at få tingene på bordet.

Godsejer-borgmesteren selv er tavs. Lad os håbe, politiet kan få

H.O.A.

Kjeldsen til at

tale

. Der

trænger til at blive ryddet op i Farsø. Indtil videre stinker der af løgne og

fortielser.

Læs side 6-7«

I artiklen samme dag på side 6-7 lød overskriften »

Den sag stinker

«. I underoverskriften

hed det: »

H.O.A.

Kjeldsen lægger i rollen som

borgmester låg på pinlig socialskandale«.

I artiklen hed det:

»Med den fhv. landbrugsboss, godsejer-borgmester

H.O.A.

Kjeldsen i spidsen forsøger den lille Farsø Kommune i

Himmerland at berøve borgerne indblik i en ubehagelig socialskandale med et

ukendt antal menneskeskæbner som tabere.

Alle sagsbehandlere i kommunens familieafdeling er kollektivt

blevet gået efter voldsomme beskyldninger om manipulation og magtmisbrug

– men

Venstre-borgmesteren og hans topfolk har givet både de fratrådte og sig selv

mundkurv på i form af tavshedsløfter.

Aftalen med de fem ekssagsbehandlere fastslår nemlig, at ingen

må tale om den ildelugtende affære om yderst følsomme familiesager.

Det har tvunget en håndfuld borgere, som ønsker at få kastet lys

over skandalen, til at melde kommunen til Løgstør Politi.

Manipulation og magtfordrejning, lyder anklagen.

PINLIGE PAPIRER

- Jeg vil absolut intet sige. Farvel! lyder det bistert i

telefonen fra borgmester

Kjeldsen,

som derpå smider røret på.

Heller ikke den ansvarlige socialudvalgsformand har lyst til at

bidrage med oplysninger.

- Det er ganske vist mit politiske ansvarsområde. Men jeg

hverken kan eller vil udtale mig, siger

Jens

Chr.

Pedersen

(S).

Og socialchef

Axel

Nyby

er lige så afvisende:

- Ingen kommentarer herfra.

Der er ellers mere end nok at tale om.

Trods censur og mundkurve er adskillige pinlige dokumenter

nemlig sluppet ud af den tillukkede og

offentligheds-sky

kommune.

Fortrolige papirer, der dokumenterer, at sundhedsplejersker og

socialpsykiatere i talrige tilfælde er blevet presset eller truet til at

udtale

sig fagligt i strid med deres viden og erfaring.

Dvs. fabrikere sagkyndige udsagn, som skulle passe til de

konklusioner, lederne af familieafdelingen i forvejen havde lavet i f.eks.

sager om tvangsfjernelser og incest.

Især den nu fratrådte leder af afdelingen, socialrådgiver [K’s

initialer], beskyldes for den form for groft magtmisbrug.

PÅ MISSION

I et fælles papir fra marts skriver kommunens sundhedsplejersker

og socialpsykiatriske medarbejdere om deres samarbejde med

familie-afdelingen:

»Det er opfattelsen, at man blev sendt ud på en mission, hvor

man helst skulle finde beviser, der understøttede [K]’s diagnoser

(navnet

anonymiseret af red.). Fandt man andet, blev det fejet til side som

ubrugeligt.

Det er oplevet, at [K’s initialer] har presset samarbejdspartnere til at

ændre

skriftlige udtalelser i den retning, hun ønskede.«

Dokumentet omtaler desuden brug af »trusler og skræmmemetoder

for at banke folk på plads«.

DEKRETER

I et særskilt brev til ledelsen af socialforvaltningen og til

politikerne i Farsø skriver de ansatte i kommunens socialpsykiatri:

»Vi har også oplevet at blive bedt om eller beordret til at lave

skriftlige udtalelser, hvilket sjældent har kunnet bruges, da de ikke blev

skrevet i samme ånd som familieafdelingens, men blev skrevet med vores

faglighed og samvittighed for øje.«

Brevet fortsætter:

»I socialpsykiatrien har vi oplevet, at der har været et klart

mål med at henvende sig til os – et mål, som har været at kunne bruge os

til at

dokumentere en psykisk lidelse, som kunne bekræfte, at

forældreevnen

ikke var til stede. Vi har oplevet, at familieafdelingen har udstukket

dekreter, at familie-afdelingen på forhånd har stillet psykiatriske

diagnoser,

og så ville have os til at bekræfte eller føre dokumentation herfor, hvilket

med vores faglighed ikke har været muligt.«

DIKTATER

I et andet fortroligt brev til kommunaldirektør og borgmester fortæller

sundhedsplejerskerne, at de føler sig ”misbrugt i situationer, hvor der

var

pres på, når der var akutte ”børnesager” og at de ”fik

diktat” om at gøre

bestemte ting.

Brevet går videre:

»Vi så og hørte flere gange, at når der var udsagn, der tydede i

flere retninger, valgte hun (lederen,

red.

)

at fremlægge dem, der faldt i hendes smag. Vi har overværet, at hun pressede

samarbejdspartnere til at ændre skriftlige udtalelser i den retning, hun

ønskede.«

Under møder med familieafdelingens leder – skriver sundhedsplejerskerne

– ”fløj det gennem luften med udsagn om, at klienter var

psykopater, misbrugere,

voldsmænd og pædofile.”

UDEN LOVHJEMMEL

Også erhvervsafdelingens ansatte og de HK-ansatte i Farsø

Kommune har i voldsomme vendinger beskrevet de terrorlignede samarbejdsformer

med familieafdelingen.

En afdeling, der under disse forhold i årevis har afgjort

følsomme personsager om tvangsfjernelser af børn, tunge familieproblemer med

alkohol og stoffer, sædelighedssager og smertefulde sager om opløste

familier.

En afdeling, hvor andre kommunalt ansatte har oplevet eksempler

på påvirkning af sagsbehandling ”uden fornøden lovhjemmel”, som det

hedder i et

fortroligt mødereferat.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at finde den fhv. leder af

afdelingen, [K’s initialer], for at høre hendes version af affæren.

Men både socialudvalgsformanden og socialchefen har nægtet at

formidle kontakt til kvinden, der er beskyttet med hemmelig telefon og

adresse.

Efter samme mønster er Ekstra Bladets anmodning om aktindsigt i

affæren blevet mødt med larmende tavshed. Kommunen har end ikke bekræftet,

man

har modtaget den.«

Den 24. juni 2003 bragte bladet en artikel med overskriften »

Jeg blev sex-dømt på falske anklager

«.

I underoverskriften hed det: »Skandale-kommunen Farsø pudsede politiet på A

for

incest – renset i landsretten«.

Artiklen var sålydende:

»Den 12. september – dagen efter katastrofen i New York i 2001 –

var A for sidste gang sammen med sine to små børn og fire og seks år.

Fire måneder efter stod han tiltalt for incest i Nibe Byret – og

dømt for en stribe grove sex-overgreb på de to små siden 1999, da han og

børnenes mor flyttede fra hinanden.

Det var socialforvaltningen i Farsø Kommune, der startede sagen,

afhørte børnene, fik politiet til at rejse sigtelse, og som hele vejen

igennem

fodrede politi og anklagemyndighed med angiveligt fældende oplysninger om den

30-årige mand.

I april i år viste det hele sig at være løgn og fusk.

BRØD SAMMEN

A blev i Vestre Landsret pure frifundet med alle seks

dommerstemmer: Ifølge dommen er beviserne mod manden et resultat af pres og

manipulation med børnene.

- Halvandet år af mit liv er ødelagt. Det samme er mit forhold

til mine børn. Takket være socialrådgiverne i Farsø, lyder det bittert fra A.

Den unge familiefar blev offer for de skandaløse forhold i

familieafdelingen i Farsø Kommune i Himmerland.

Forhold, der ifølge kommunens egne socialpsykiatere og

sundhedsplejersker også omfatter grov manipulation med personfølsomme sager

og

direkte magtmisbrug.

A er i dag en glad og nybagt far sammen med sin nye kone, B, men

i september 2001 brød hans verden sammen, da socialrådgiverne fra Farsø

meldte

ham til politiet for incest.

- Jeg var totalt rystet og chokeret. Påstanden var jo grebet ud

af luften, husker A.

DØMT

Helt ud af den blå luft kom anklagen nu ikke. De kom fra As

ekskone, som han delte forældremyndigheden med. Ekskonen ville have børnene

for

sig selv.

Til den lille piges børnehave meddelte hun, at pigen havde sagt

noget om ”fars tissemand”. Og samme dag tog socialrådgiverne over.

Afhørte

begge børn og indberettede, at der måtte være noget om snakken. Altså om

sex-overgreb, oral-sex og forsøg på samleje og

anal-sex

.

Politiet anholdt og sigtede den unge far, video-afhørte børnene

og rejste tiltale for incest.

Byretten kritiserede de timelange børne-afhøringer, påpegede

manipulation med udsagnene, men besluttede alligevel at dømme A til 18

måneders

fængsel.

A ankede dommen på stedet.«

I en tilknyttet artikel samme dag hed det under overskriften »

Lokket og manipuleret

«:

»I Vestre Landsret blev de tvivlsomme video-beviser mod A pillet

totalt fra hinanden af dommerne.

Ifølge dombogen er beviserne fremskaffet ”på særdeles kritisabel

måde”.

Den lille dreng er blevet lokket og presset med ”vedholdende

appeller” til at røbe ”en hemmelighed” – en hemmelighed,

som socialrådgiveren

vel at mærke havde fortalt ham om. ”Ikke omvendt”, som dommerne

besk noterer.

I det hele taget er beviserne produceret ”under tilsidesættelse

af retssikkerhedsmæssige hensyn til tiltalte”, og de holder ikke en

meter.

Tiltalte frifindes derfor.

INTET ER BEVIST

Også den lille pige, mener dommerne, er blevet utilbørligt

lokket og presset til at fortælle belastende ting om sin far.

Og i øvrigt fortæller pigen slet ikke under afhøringer, hvad hun

ifølge anklageskriftet er citeret for af socialrådgiveren, pointerer

landsretten.

Pigens oplysninger synes i virkeligheden at stamme fra denne

socialrådgiver, skriver dommerne, som finder fremgangsmåden

”betænkelig”.

Intet er bevist, fastslår dommerne. Beviserne – dvs. alene

børnenes udsagn – er resultatet af pres,

lokkeri

og

manipulation.

- Selvfølgelig er jeg bitter, siger den frikendte mand, der er udlært

slagter.

- Foruden smerten, ydmygelsen og savnet af børnene har jeg også

mistet to job på grund af incest-anklagen.

- Farsø Kommune burde selv slæbes i retten og dømmes for groft

magtmisbrug, mener A, der er en af de fem borgere bag politianmeldelsen af

den

skandaleramte kommune i Himmerland.«

Klagerne har i forhold til lederen og artiklen den 23. juni 2003

anført, at de er fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder, som ikke alene

kan

tilregnes dem, og

ikke

på grund af mistanke om bevisforvanskning.

Klagerne har bestridt, at de skulle have gjort sig skyldige i noget sådant.

Der

er ikke dokumentation for, at beskyldningerne, der er særdeles alvorlige, er

korrekte. Derimod foreligger der skriftlige opsigelser, der beviser, at

afskedigelserne er sket som følge af samarbejdsvanskeligheder. Bladet har

tilsyneladende produceret historien ved – helt ukritisk – at

referere nogle

andre medarbejdergrupper, der har været parter i samarbejdsvanskelighederne.

Det fremgår dog ikke, at der er tale om oplysninger, der stammer fra et

partsindlæg. Derimod giver artiklen udseende af, at der ligefrem er

dokumentation for disse oplysninger. De skrivelser, som bladet refererer til,

er klageskrivelser vedrørende samarbejdsproblemer fra henholdsvis

socialpsykiatrien og sundhedsplejerskerne. Skrivelserne, der er delvist

affotograferet i artiklen, har et stærkt injurierende indhold.

Klagerne har videre anført, at historien tillige er fordrejet på

adskillige punkter. F.eks. er de afskedigede medarbejdere alle underordnet

personale uden personalebeføjelser. Den

højstrangerende

medarbejder havde titel af faglig leder. Der er heller ikke psykiatere

indblandet i striden, men derimod kommunens socialpsykiatri, hvis

medarbejderstab består af en pædagog og en diakon.

Klagerne har videre anført, at bladet har betegnet en af medarbejderne

ved hendes forbogstaver og trykt en kopi af et brev, hvoraf hendes fornavn

fremgår. Den pågældende er ikke blevet kontaktet af bladet og således ikke

blevet foreholdt oplysningerne. Der er ingen tvivl om, at bladets kilde har

været i besiddelse af navnet på hende. Hendes navn fremgår således af de

klageskrivelser, der er optrykt. Klagerne har endvidere henvist til kopi af

internet-opslag for telefonoplysningen, og man har derfor uden videre kunnet

skaffe sig både adresse og telefonnummer på den pågældende medarbejder. Det

er

alene hende, der har påtaget sig en forpligtelse til at iagttage tavshed om

sagen. Det må imidlertid tilkomme alene hende og ikke bladet at afgøre, om

hun

måtte ønske at bryde denne pligt eller ej under hensyn til de meget alvorlige

beskyldninger, der er bragt i et landsdækkende medie. Bladet burde under alle

omstændigheder have forelagt beskyldningerne for de 4-5 medarbejdere i

Familieafdelingen, som er involveret i sagen. Det er ikke sandt, at alle har

tavshedspligt, og det kan undre, hvorfor bladet tager kommunens, som er den

ene

part i sagen, ord for gode varer.

Klagerne har i forhold til artiklen den 24. juni 2003 anført, at

der ikke nærmere er redegjort for, på hvilke punkter kommunen skulle have

gjort

sig skyldig i ”løgn og fusk”, og det gøres derfor gældende, at

påstanden er

urigtig og uunderbygget. Ud fra sammenhængen i den foregående tekst, henvises

der til de oplysninger, som kommunen ”fodrede politi og anklagemyndighed

med”.

Klagerne kan ikke genfinde ordene ”løgn” og ”fusk” i

Landsrettens præmisser.

Der er heller ikke belæg for, at det, som bladet angiver som grund til at

citere Landsretten for dette synspunkt, skulle være korrekt. Landsretten

tager

ikke på nogen måde stilling til socialrådgiverens rolle i sagen. Det er

korrekt, at Landsretten kritiserer, at videoafhøringen er foregået på en

appellerende måde. Familieafdelingen har imidlertid ikke været indblandet i

videoafhøringen, og Landsrettens kritik er ikke ensbetydende med, at der er

tale om løgn og fusk. Socialrådgiveren og familieafdelingen har ikke haft

nogen

andel i politiets efterforskning. Socialrådgiveren har indgivet anmeldelse,

da

hun blev bekendt med, hvilke historier børnene berettede. Dette er hun

forpligtet til. Familieafdelingen har herefter intet med sagen at gøre, ud

over

at der afgives vidneforklaringer.

Klagerne har videre anført, at artiklens 3. spalte giver

udseende af, at kommunens egne socialpsykiatere og sundhedsplejersker skulle

have forholdt sig til den konkrete sag, hvilket ikke er klagerne bekendt.

Denne

oplysning er også urigtig.

Det er klagernes opfattelse, at bladet har tilsidesat punkt

A.1-6. i de vejledende regler for god presseskik.

Bladet har anført, at det er ubestrideligt, at medarbejderne

reelt er fyret på grund af alvorlige anklager fra andre kommunalt ansatte.

Formelt kaldes den slags omstændigheder altid

”samarbejdsvanskeligheder”, jf.

afskedigelsesaftalen, hvoraf fremgår, at de injurierende påstande spiller en

væsentlig

rolle i sagen. Når sundhedsplejersker såvel som de ansatte i kommunens

social-psykiatriske afdeling samstemmende hævder, at de har oplevet pres,

forsøg på manipulation og forfalskning af oplysninger i følsomme sager, må

man

betragte det som ”dokumentation” for, at noget sådant er passeret.

Det er tale

om helt centrale vidneudsagn – oven i købet på tryk – og altså

troværdige beviser.

Dokumenterne i sagen er kun ”partsindlæg” i forhold til den interne

sag i

kommunen om samarbejdsvanskelighederne. Som udsagn fra formodet troværdige og

ansvarlige ansatte er papirerne dokumentation. Det er disse mennesker, der

har

været udsat for manipulation.

Bladet har videre anført, at man i denne sammenhæng derfor slet

ikke kan tale om ”korrekte” og ”ukontrollerede”

oplysninger. Hvis journalisten

havde spurgt de pågældende, om de havde løjet, ville de naturligvis ikke have

svaret ja. Den efterlyste citatkontrol er derfor et meningsløst krav.

Udsagnene

står sort på hvidt i papirerne. Artiklen påstår i øvrigt ikke, at lægeligt

uddannede psykiatere har udtalt sig. Derimod fremgår det, at der er tale om

social-psykiatere, hvilket må være en nærliggende betegnelse for folk, der er

ansat i den afdeling, som af kommunen officielt benævnes

”social-psykiatrien”.

Bladet har yderligere anført, at journalisten har, som artiklen

afspejler, gjort sig store anstrengelser for at få kommunen – både

politikere

og embedsmænd – til at kontakte familieafdelingens

eks-leder

for en kommentar. Journalisten fik blankt afslag. Svaret var, at alle parter

havde forbud mod at udtale sig – som et led i aftrædelsesaftalen. Dette

forhold

fremgår tydeligt af aftalen. Kravet fra klagers advokat om, at journalisten

skal

få en stum til at tale, fremstår hermed som absurd.

Bladet har videre anført, at udsagnet ”løgn og fusk” henviser

til, at de grove påstande om den omtalte mands sexovergreb er pådømt i

Landsretten, hvor han blev pure frikendt. ”Fusk” refererer til, at

det af dommens

præmisser fremgår, at kommunens socialrådgiver og politiets afhøringsleder

helt

åbenbart har påduttet især det ene barn nogle udsagn, som ikke er korrekte.

Det

fremgår af artiklen, at socialrådgiveren fra Farsø løbende har medvirket i

sagen fra anmeldelsestidspunkt til rettergangen. I artiklens 3. spalte står

ikke, at social-psykiatere og sundhedsplejersker har været inde i den

konkrete

incestsag.

Bladet har sammenfattende anført, at de oplysninger, der er

nævnt i artiklerne, i fornødent omfang beror på troværdige kilder og

dokumenter. Der er tale om et meget vanskeligt journalistisk arbejdsområde,

som

yderligere besværliggøres af aftrædelsesaftalens forbud mod, at parterne

udtaler sig. Ikke desto mindre er der tale om anliggender af oplagt offentlig

interesse, som det er vigtigt, at pressen beskæftiger sig med, uanset

vanskelighederne herved.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel

Kierkegaard, David

Trads

, Kaare R. Skou og

Kirsten

Dyregaard

.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ud fra sagens oplysninger ikke mulighed for at

vurdere, hvori samarbejdsproblemerne har bestået, og hvad der er den reelle

baggrund for, at klagerne er blevet afskediget af Farsø Kommune. Nævnet

finder

derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt.

I artiklen den 23. juni 2003 er alene angivet forbogstaverne på

lederen af familieafdelingen, idet det samtidig er anført, at navnet på

pågældende er anonymiseret af redaktionen. Nævnet lægger herefter til grund,

at

bladet har været bekendt med pågældendes identitet. På baggrund af sagens

oplysninger

finder nævnet, at bladet har haft mulighed for at rette henvendelse til den

pågældende med henblik på at indhente en kommentar til sagen. Nævnet kan ud

fra

sagens oplysninger ikke vurdere, om bladet har været bekendt med de øvrige

medarbejderes identitet.

Nævnet finder, at beskyldningerne mod de tidligere medarbejdere

i familieafdelingen, herunder lederen, for manipulation og magtmisbrug er af

en

sådan karakter, at de burde være efterprøvet ved at blive forelagt for

lederen,

inden de blev offentliggjort. Ved at undlade dette har bladet handlet i strid

med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder, at udsagnet ”løgn og fusk” alene kan opfattes som

udtryk for bladets vurdering af familieafdelingens rolle i den omtalte sag

– en

vurdering, der tager udgangspunkt i den af Landsretten afsagte dom. Nævnet

finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i den anledning. Nævnet

finder ej heller grundlag for at udtale kritik af bladets kommentar til og

udlægning af rettens bemærkninger til de enkelte punkter i dommen.

Vedrørende de øvrige påklagede punkter finder nævnet ej heller

anledning til at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den

ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 23. juni 2003 bragte

Ekstra Bladet i en leder og i en artikel en omtale af, at samtlige

sagsbehandlere

i Farsø Kommunes familieafdeling var blevet afskediget efter beskyldninger om

manipulation og magtmisbrug i forbindelse med behandlingen af afdelingens

sager.

Fire tidligere

medarbejdere, heriblandt afdelingens tidligere leder, [K], har klaget til

Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

I artiklen den 23. juni

2003 er alene angivet forbogstaverne på lederen af familieafdelingen, idet

det

samtidig er anført, at navnet på pågældende er anonymiseret af redaktionen.

Nævnet lægger herefter til grund, at bladet har været bekendt med pågældendes

identitet. På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet, at bladet har

haft

mulighed for at rette henvendelse til [K] med henblik på at indhente en

kommentar til sagen. Nævnet kan ud fra sagens oplysninger ikke vurdere, om

bladet

har været bekendt med de øvrige medarbejderes identitet.

Nævnet finder, at

beskyldningerne mod de tidligere medarbejdere i familieafdelingen, herunder

[K],

for manipulation og magtmisbrug er af en sådan karakter, at de burde være

efterprøvet ved at blive forelagt for [K], inden de blev offentliggjort. Ved

at

undlade dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet

udtaler

sin kritik.

København, den 12. november 2003.

Axel Kierkegaard

, David

Trads

,

Kaare R. Skou

og

Kirsten Dyregaard

.”

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter