Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om udfyldelse og indberetning af dødsattester

Gældende VEJ nr 11182 af 01/12/2006VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet11. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning

om udfyldelse og indberetning af dødsattester

1. Dødsattesten generelt

Elektronisk indberetning af dødsattester bliver mulig fra 1. november 2006

og obligatorisk fra den 1. januar 2007. I en overgangsperiode fra 1. november

2006 til 31. december 2006 kan der benyttes en papirblanket, som er vist i

bilag B. Blanketten kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsen.

Dødsattesten er dels et juridisk dokument, dels en

primær kilde for statistisk og medicinsk forskning. Det er derfor vigtigt, at

oplysninger, der påføres dødsattesten, er korrekte og fuldstændige.

1.1

Tilgrundliggende dødsårsag

For at kunne bruges til internationale sammenligninger følger dødsattesten

de konventioner, der er fastlagt af WHO. Det centrale er den

tilgrundliggende dødsårsag. Dermed forstås

den lidelse eller hændelse, der starter den proces, der fører til døden. Den

tilgrundliggende dødsårsag og det eventuelle efterfølgende forløb skal

påføres

dødsattesten. For præcisering og uddybelse af begrebet se 4.1 og bilag A.

1.2 Elektronisk

indberetning og papirindberetning

Bortset fra underskriftfelterne, som kun findes på papirblanketten, er den

elektroniske attest og papirblanketten ensartet opbygget, med en side 1 og en

side 2. Side 1 indeholder civile oplysninger, som sammen med dødsanmeldelsen

danner grundlaget for myndighedernes registrering af dødsfaldet, jf.

Sundhedsstyrelsens vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til

politiet

og dødsattester m.v. Dødsattestens side 2 indeholder de medicinske

oplysninger

om dødsårsag og dødsmåde der indgår i dødsårsagsregistreringen. Det skal

Læs alt

bemærkes, at

ved elektronisk indberetning

vil side 1 komme til at findes i både elektronisk form og papirform,

idet papirversionen

skal følge med liget til begravelsesmyndighederne. Papirversionen betegnes i

denne vejledning som side 1a, og den elektroniske version som side 1b. Den

elektroniske version indberettes direkte til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen stiller til den elektroniske

indberetning et indberetningssystem til rådighed, Sundhedsstyrelsens

Elektroniske

Indberetningssystem (SEI). Det er ikke obligatorisk at anvende netop dette

system ved den elektroniske indberetning, hvis alternative systemer opfylder

Sundhedsstyrelsens normer for dødsattestens indhold samt kan kommunikere

elektronisk med Sundhedsstyrelsens modtagesystem for de elektroniske

dødsattester. Yderligere oplysninger om SEI findes på

http

://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Registre_og_sundhedsstatistik/Elektr

onisk_indberetning.aspx

.

1.3 Dødfødsler

Ifølge §189, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005,

finder bestemmelserne om ligsyn og obduktion m.v. tilsvarende anvendelse på

børn, der efter udgangen af svangerskabsuge 22 fødes uden at vise livstegn

(dødfødte børn), hvilket vil sige, at der i dette tilfælde skal udfyldes både

dødsattest og dødfødselsanmeldelse.

2. Blanketgang

og indberetningsfrister

2.1 Elektronisk

indberetning

Med indførelsen af den elektroniske dødsattest bliver lægens underskrift på

side 1b og side 2 erstattet af en digital signatur udstedt i henhold til

regler

om erhvervelse af digital signatur. Den digitale signatur er dels

adgangsgivende til den elektroniske dødsattest, dels adgangsgivende til at

kunne

foretage indberetning af dødsattestens oplysninger til Sundhedsstyrelsen.

Oplysning om den digitale signatur findes på:

http

://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Registre_og_sundhedsstatistik/Elektr

onisk_indberetning.aspx

.

Her findes også vejledning til Sundhedsstyrelsens Elektroniske

Indberetningssystem

(SEI), der som nævnt ovenfor kan anvendes til den elektroniske indberetning.

Ved elektronisk indberetning vil side 1 komme til at

findes i både elektronisk form og papirform.

-

Ved ligsynet kan

papirblanketten anvendes til at udfylde side 1a, der underskrives og følger

med

liget til begravelsesmyndighederne. En kopi fremkommer ved gennemslag, og

denne

kan anvendes som kladde for den elektroniske indberetning.

-

Alternativt udfyldes

den elektroniske side 1b, hvorefter papirversion printes og underskrives, og

følger

med liget.

Den læge, der har foretaget ligsynet, udfylder og

underskriver side 1a (papirversionen) til begravelsesmyndighederne. Side 1b

(den elektroniske version) indsendes til Sundhedsstyrelsen umiddelbart efter

ligsynet. Ved retslægeligt ligsyn påtegnes side 1a af politiet. Dette er ikke

påkrævet

for side 1b. Hvis side 1a og 1b er udfyldt af vagtlæge eller hospitalslæge og

side 2 skal udfyldes af egen læge (se 3.9), vil Sundhedsstyrelsen fremsende

sagen til afdødes egen læge, når side 1b er modtaget.

Side 2 skal senest 14 dage efter dødsfaldet indsendes

til Sundhedsstyrelsen, dog samtidig med side 1b, hvis samme læge udfylder

side

2. Foretages obduktion skal indsendelse af attestens side 2 afvente

resultatet

af denne.

2.2

Papirindberetning

Frem til 31. december 2006 kan indberetning ske på papirblanketten alene.

Blanketten skal udfyldes med maskinskrift eller blokbogstaver. Der må ikke

anvendes prægeplade, påsættes etiketter, labels eller lignende.

Alle dødsattestens oplysninger skal fremstå entydigt,

og alle oplysninger skal skrives i de dertil beregnede rubrikker.

Den læge, der har afholdt ligsynet, udfylder og

underskriver side 1 til begravelsesmyndighederne umiddelbart efter ligsynet.

Ved retslægeligt ligsyn påtegnes side 1 af politiet. Hvis side 1 er udfyldt

af

vagtlæge eller hospitalslæge og side 2 skal udfyldes af egen læge (se 3.9),

oversendes side 2 til afdødes egen læge. Inden oversendelsen kontrolleres at

cpr-nummer og navn er læselige på side 2.

På side 2 anføres de medicinske oplysninger. Side 2

underskrives og indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 14 dage efter

dødsfaldet, dog samtidig med side 1 hvis samme læge udfylder side 2.

Foretages

obduktion skal indsendelse af attestens side 2 afvente resultatet af denne.

3. Attestens

side 1 – udfyldelse

Dødsattestens side 1 udfyldes af den læge, der har afholdt ligsynet og har

sikret afdødes identitet samt konstateret sikre dødstegn.

Det er lægens pligt at vurdere, hvorvidt dødsfaldet

skal indberettes til politiet, jf. sundhedslovens §179 om indberetning til

politiet.

Lægen må ikke udstede dødsattest, når lægen har en

særlig tilknytning til afdøde, jf. bekendtgørelse nr. 474 af 22. juni 1990 om

lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede

dødsattest og foretage obduktion.

Dødsattesten skal udfyldes korrekt og fuldstændigt.

Følgende oplysninger skal foreligge:

3.1 CPR-nr.

(personnummer)

Personnummer anføres fuldt ud. For personer uden dansk CPR-nr., anføres et

erstatnings CPR-nr. med følgende opbygning:

AAAAAA-BCCD

A = fødselsdato og år (de sidste to cifre af fødselsåret)

B = århundrede for fødsel (5 = født før 1900, 0 = født 1900 - 1999 og 6 =

født

efter 1999)

C = afdødes initialer

D = løbenummer, lige tal for kvinder og ulige tal for mænd

Ved dødfødsel anføres moderens CPR-nr., fulde navn og

adresse. Der afkrydses i feltet ’Dødfødt’ og barnets fødselsdato,

år, køn

anføres samt klokkeslæt for fødslen.

3.2 Køn

Skal anføres.

3.3 Fulde navn

Samtlige fornavne og efternavn skrives helt ud på side 1a (papirversionen).

Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem

(SEI) til den elektroniske indberetning, kan der foretages et online

CPR-opslag

og fulde navn og adresse vil fremkomme. Anvendes et erstatnings CPR-nummer,

anføres samtlige fornavne og efternavn i side 1b (elektronisk version).

For dødfødte er det, som ovenfor nævnt, moderens fulde

navn, der påføres dødsattesten.

3.4 Bopæl

Afdødes fuldstændige bopælsadresse (gade, etage, husnummer, side,

postnummer, by og land) anføres på side 1a (papirversionen). Som ovenfor

anført

kan CPR-opslag anvendes i SEI. Anvendes et erstatnings CPR-nummer, anføres

den

fuldstændige bopælsadresse i side 1b (elektronisk version). Ved ukendt

adresse

kan ”Ukendt” anføres i samtlige felter.

For dødfødte er det moderens fuldstændige

bopælsadresse, der påføres dødsattesten.

3.5 Dødstidspunkt

eller findetidspunkt (dato og klokkeslæt)

Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor dødens indtræden er konstateret

enten efter hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet. Såfremt kriteriet

er

hjernedød, angives det tidspunkt, hvor lægerne efter gennemførelsen af de

foreskrevne undersøgelser har konstateret hjernedødens indtræden, jf.

cirkulære

nr. 118 af 25. juni 1990 om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al

hjernefunktion.

Er afdøde fundet død, udfyldes Findetidspunkt.

Dødstidspunktet/Findetidspunktet anføres med dato og

tidsangivelse (klokkeslæt) så præcist som muligt.

3.6 Dødssted

Dødsstedet er det sted, hvor døden er indtrådt. Var afdøde indbragt livløs

til sygehus, men forsøgt genoplivet, er dødsstedet sygehuset, hvor

genoplivningsforsøget

fandt sted. Indtraf døden under transport til sygehus, er sygehuset ligeledes

dødsstedet.

Er dødsstedet et sygehus eller hospice, angives navn og

afdeling.

For dødssted uden for sygehus præciseres det, hvorvidt

der er tale om:

-

plejehjem

-

eget hjem

-

andet

For dødssted på afdødes bopæl angives blot præcisering

(”Eget hjem” eller ”Plejehjem”). Ellers angives adresse,

postnummer og by for

dødsstedet.

Er dødsstedet uden adresse (eksempelvis en skov)

angives så præcist et stednavn som muligt.

3.7 Findested

Et findested er det sted, hvor afdøde er fundet. Dette er oftest

sammenfaldende

med dødsstedet, men behøver ikke at være det. Er afdøde fundet død, skal

findested altid angives.

Det præciseres, hvorvidt der er tale om:

-

plejehjem

-

eget hjem

-

andet

For findested på afdødes bopæl angives blot præcisering

(”Eget hjem” eller ”Plejehjem”). Ellers angives adresse,

postnummer og by for

findestedet.

Er findestedet uden adresse (eksempelvis en skov)

angives så præcist et stednavn som muligt.

3.8 Dødstegn

Forudsætningen for at udfylde dødsattesten er sædvanligvis, at mindst ét af

de tre sikre dødstegn: rigor mortis, livores og cadaverositas, er tilstede.

Undtagelsesvis kan andre sikre dødstegn forekomme. Ved dødfødsel kan

dødstegnet

eksempelvis være maceratio, steril forrådnelse.

Primært ved ikke-naturlig død kan andre dødstegn være

forkulning, halshugning eller sønderrivning. I disse tilfælde angives

dødstegn

som ’Andet’.

3.9 Lægens

funktion i forbindelse med ligsynet og attestudstedelsen

Den læge, der afholder ligsyn, skal oplyse, hvorvidt vedkommende er afdødes

egen læge, vagtlæge, sygehuslæge eller embedslæge.

For egen læge og embedslæge er det obligatorisk både at

udfylde attestens side 1 og side 2.

Vagtlæger bør som regel fravælge at udfylde side 2 og i

stedet indsende attesten til Sundhedsstyrelsen, som videresender attesten til

afdødes egen læge.

Hvis den pågældende var død ved ankomsten til

sygehuset, bør sygehuslægen fravælge at udfylde side 2 og indsende attesten

til

Sundhedsstyrelsen, som videresender dødsattestens side 2 til egen læge eller

dennes stedfortræder.

Indtræffer døden under indlæggelse, udfylder

sygehuslægen både side 1 og side 2.

Hvis den afdøde var medlem af Sygesikringsgruppe 2,

skal lægen, der foretager ligsyn, angive lægens funktion som ’Egen

læge’.

3.10 Tidspunkt

og klokkeslæt for ligsynet

Tidspunktet for ligsynet angives med dato og klokkeslæt.

3.11 Kontakt til

politiet

Det angives, om der har været kontakt til politiet.

3.12

Elektroniske Implantater

Det anføres, om afdøde har haft elektroniske implantater og at fjernelse er

foretaget eller aftalt.

3.13 Underskrift

på dødsattestens side 1a - papirversion til begravelsesmyndigheden

Lægens navn og arbejdsadresse skal anføres tydeligt med blokbogstaver eller

stempel på side 1a (papirversion). Endvidere skal side 1a være forsynet med

lægens underskrift, hvorved han/hun bekræfter at have identificeret afdøde,

konstateret dødstegn og bekræftet, at der ikke foreligger tilknytningsforhold

til afdøde, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 22. juni 1990

om

lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede

dødsattest og foretage obduktion, eller forhold som kræver indberetning til

politiet.

Underskriftfelt A anvendes ved almindeligt ligsyn -

d.v.s. ved de dødsfald, der ikke er omfattet af sundhedslovens bestemmelser

om

indberetning til politiet m.h.p. muligt retslægeligt ligsyn jf. afsnit 1.

Underskriftfelt B anvendes, når dødsfaldet er

indberettet til politiet efter sundhedslovens § 179, men politiet ikke har

fundet anledning til at kræve retslægeligt ligsyn og har meddelt lægen dette.

Indberetning til politiet skal foretages straks, hvorved forstås uden unødigt

ophold, når de nødvendige forudsætninger foreligger.

Underskriftfelt C anvendes af embedslægen, i Københavns

Kommune af læge ved Retspatologisk Institut, når dødsfaldet har krævet

retslægeligt ligsyn.

Underskriftfelt D anvendes af politiet i tilfælde af

retslægeligt ligsyn. Politiet bekræfter herved, at der intet er til hinder

for

at liget begraves, brændes eller - efter udstedelse af ligpas - føres ud af

landet.

Feltet udfyldes efter det retslægelige ligsyn, såfremt der ikke foretages

retslægelig obduktion ellers efter obduktionen.

3.14 Straf

Den, som til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt

eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget,

som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil

4

måneder, jf. straffelovens § 163.

4. Dødsattestens

side 2 - udfyldelse

Dødsattestens side 2 indeholder de medicinske oplysninger, der danner

grundlag for dødsårsagsstatistikken og er udformet på grundlag af WHO’s

anbefalinger. Dødsårsagerne anføres med diagnostiske udsagn og dertil hørende

ICD-10 koder. Det gælder både på papirblanketten og i den elektroniske

dødsattest.

Med henblik på korrekt angivelse af dødsårsag og de

øvrige oplysninger, skal side 2 af dødsattesten udfyldes af den læge, som ud

fra sit kendskab til afdøde har de bedste forudsætninger for at tage stilling

til den tilgrundliggende dødsårsag, jf. afsnit 3.9 ovenfor. Attestens side 2

skal udfyldes med hensyntagen til eventuel obduktion og/eller andre

undersøgelsesresultater.

4.1 Dødsårsager

Dødsårsagerne skal angives på attesten i overensstemmelse med reglerne i

WHO´s ICD-10 sygdomsklassifikation. Dødsårsagerne skal beskrive det forløb,

som

fører frem til dødsfaldet.

Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske

Indberetningssystem (SEI) til den elektroniske indberetning udvælges

dødsårsager fra den indbyggede liste med et bogstav og 2 - 3 cifre. Den

anvendte liste indeholder ICD-10 diagnosekoder inklusiv ulykkeskoder fra

kapitel 20 i den internationale ICD-10.

Der skelnes indenfor dødsårsagsregistrering mellem tre

begreber:

·

Den umiddelbare dødsårsag

Den sygdom eller skade som umiddelbart leder til dødsfaldet

·

Den tilgrundliggende dødsårsag

Den tilgrundliggende dødsårsag er den sygdom eller skade, der starter en

sekvens af sygdomme eller begivenheder, der direkte fører til den umiddelbare

dødsårsag - eller de omstændigheder omkring en ulykke eller vold, som

forårsagede den dødelige skade

·

·

Andre sygdomme, misbrug eller skader

Andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have bidraget

til dødsfaldet, uden direkte at indgå i hovedforløbet

I Sundhedsstyrelsens opgørelser over dødsårsager i

Danmark publiceres den tilgrundliggende dødsårsag. De medvirkende og den

umiddelbare dødsårsag er kodet og findes i Dødsårsagsregisteret.

Oplysningerne

anvendes bl.a. i epidemiologiske analyser og i anden forskning.

Felterne til angivelse af tilgrundliggende og

medvirkende dødsårsag er opdelt i to afsnit:

·

Del I: Dødsårsag I. Umiddelbare og

tilgrundliggende dødsårsager

·

Del II: Dødsårsag II. Andre stadig aktive

sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden.

4.2 Del I

Del I - dødsårsag I: her angives den/de sygdomme eller skader, der har ført

til døden. Det kan være en enkelt tilgrundliggende og derfor samtidig

umiddelbar dødsårsag eller et forløb med en tilgrundliggende dødsårsag og en

række heraf betingede sygdomme, der fører til den umiddelbare dødsårsag.

Forløbet anføres med den umiddelbare dødsårsag øverst i felt A og den

tilgrundliggende dødsårsag/hændelse i felt D, de mellemliggende led i kæden

anføres i felterne B og C. Det understreges at Del I er hovedkilden til

fastlæggelse af den tilgrundliggende dødsårsag, og derfor skal indeholde de

afgørende årsager til dødsfaldet.

Hvis den attestudfyldende læge ikke kan afgøre

dødsårsagen, og den ikke kan antages at blive oplyst ved indhentning af

yderligere oplysninger, anføres mors subita, causa ignota eller hvis relevant

alderdomssvækkelse/senilitas. I disse tilfælde kan der i feltet

’Supplerende

oplysninger’ i tekst gøres nærmere rede for omstændighederne ved

dødsfaldet.

Uspecifikke tilstande som dehydrering, opkastninger,

gulsot med mere kan angives som umiddelbar eller medvirkende dødsårsag; men

bør

i det omfang det er muligt suppleres med en oplysning om den tilgrundliggende

dødsårsag.

Ikke-naturlig

død:

I de tilfælde, hvor dødsfaldet skyldes en ydre påvirkning -

ikke-naturlig død - skal der foretages en registrering af

1:

Hvordan hændelsen

indtraf - ulykkesklassifikation

2: Hvad den medførte - klassifikation af skader, læsioner,

forgiftninger med mere.

Hvordan hændelsen indtraf opfattes som den tilgrundliggende

dødsårsag og hvad der skete opfattes som led i sekvensen mod den umiddelbare

dødsårsag.

Man skal være opmærksom på, at de koder, der anvendes

ved ulykker, følger kapitel 20 i den internationale ICD-10.

Bilag A viser eksempler på udfyldelse af dødsattesten.

Kodeintervaller som anvendes som tilgrundliggende dødsårsag

ved ikke-naturlig død er:

-

V01 - X59

Ulykker, inkl. arbejdsulykker

-

X60 - X84

Selvmord

-

X85 - Y09

Vold

-

Y10 - Y34

Uoplyst hensigt

-

Y35 - Y36

Legal intervention og krigshandlinger

-

Y60 - Y69

Uheld under kirurgisk/medicinsk procedure ved

diagnostisk undersøgelse, hvor diagnosen ikke er fastlagt, terapeutisk

procedure for banal lidelse samt unormal reaktion hos patient

-

Y85-Y89

Senfølger efter ydre påvirkning

Skader og læsioner skal opfattes som medvirkende

dødsårsager, mens den tilgrundliggende dødsårsag er ulykken eller hændelsen.

Både hændelse og skade skal angives.

Ved ikke-naturlig død, hvor døden ikke indtræder umiddelbart,

men afdøde når at være indlagt på hospital, er den tilgrundliggende dødsårsag

den hændelse, som lagde afdøde i seng.

En ulykkelig hændelse er ikke nødvendigvis en ulykke i

dødsårsagssammenhæng. En komplikation i forbindelse med behandling af en ikke

banal sygdom opfattes ikke som en ulykke. Den tilgrundliggende dødsårsag

angives som den sygdom, der behandles. Operationskomplikationer kodes i

intervallet

T79-T88.

Ved død i relation til en diagnostisk procedure, hvor

sygdommen ikke er diagnosticeret/afklaret, og ved død p.g.a. komplikationer

til

banal lidelse kodes tilgrundliggende dødsårsag i intervallet Y60-Y69.

Bivirkning ved terapeutisk brug af lægemidler og

biologiske stoffer (Y40-Y59) og uheld med relation til udstyr samt medicinske

og kirurgiske procedurer (Y70-Y84) kan ikke være tilgrundliggende dødsårsag.

Det er den lidelse, der behandles, som er den tilgrundliggende dødsårsag.

4.3 Del II -

Andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader

Under ’Del II’ oplyses om medvirkende årsager til dødens indtræden.

Sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte

fremskyndet sygdomsforløbet, kan anføres her sammen med misbrug eller skader,

der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i hovedforløbet.

Misbrug specificeres med angivelse af medicinsk præparat (se senere).

Sygdomstilstandene

skal anføres i prioriteret rækkefølge, efter hvilken betydning de har haft

for

dødsfaldet.

4.4

Tidsintervallet mellem relevant sygdoms/skades opståen og dødens indtræden

Der skal angives så nøjagtige oplysninger som muligt om varigheden af alle

de anførte sygdomme eller tilstande. Tidsintervallet angives som antal

minutter, timer, dage, uger, måneder eller år, mellem sygdommen blev

diagnosticeret/opstod og dødstidspunktet - eller mellem den ydre

påvirknings/skadens

opståen og dødstidspunktet.

4.5 Medicinsk

præparat - handelsnavn på indtaget præparat

I forbindelse med forgiftning, medicinbivirkning og misbrug anføres

handelsnavnet på det eller de relevante præparater, der er indtaget.

4.6 Dødsmåden -

naturlig død eller ikke-naturlig død

Der skelnes mellem naturlig og ikke-naturlig død

Ved naturlig død forstås død som følge af sygdom eller

alderdom, ved ikke-naturlig død forstås død som følge af ydre påvirkning. Kan

dødsmåden ikke kan fastslås med sikkerhed, angives denne som uoplyst.

Til hver af grupperne for ikke-naturlig død findes et

sæt koder, der skal anvendes ved udfyldelse af dødsattestens ’Del

I’ som

angivet ovenfor.

Ved ikke-naturlig død skal dødsfaldet altid indberettes

til politiet m.h.p. evt. retslægeligt ligsyn. Det gælder også dødsfald, som

indtræder længe efter et ulykkestilfælde som f.eks. et fald, og hvor den

umiddelbare dødsårsag er lungebetændelse. Dødsmåden skal korrekt anføres som

’Ulykke’, idet skaden antages at være den begivenhed, der direkte

førte til den

umiddelbare dødsårsag.

4.7

Hændelsessted

For ikke-naturlig død anføres et hændelsessted, der angiver hvor den

hændelse, der førte til døden, fandt sted. Der er en række valgmuligheder i

kategorien hændelsessted. Såfremt hændelsesstedet ikke kan fastslås, angives

hændelsesstedet som ’Andet’.

4.8 Operation

Er afdøde opereret indenfor den sidste sygdomsperiode, anføres for hvilken

lidelse, der er opereret. Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske

Indberetningssystem (SEI) til den elektroniske indberetning vælges fra den

indbyggede

ICD-10 liste. Dato for operation anføres.

4.9 Obduktion

Hvis der er foretaget obduktion anføres, hvilken type og

obduktionsresultaterne

skal medinddrages ved angivelse af dødsårsagerne, ligesom de væsentligste

obduktionsfund anføres i feltet ’Væsentlige obduktionsfund’.

Embedslægen venter

med at udfylde dødsattestens side 2, indtil dødsårsag og dødsmåde er

afklaret.

Attesten indsendes snarest herefter.

4.10 Andre

undersøgelser

Feltet ’Hvis yderligere undersøgelser er foretaget, specificer

resultaterne

heraf’ udfyldes, hvis der er foretaget analyser, som har haft

indflydelse på

fastlæggelse af dødsmåde og dødsårsag.

4.11 Supplerende

oplysninger

Feltet kan anvendes til supplerende oplysninger med angivelse af

omstændigheder ved dødsfaldet. Dette er især relevant for ikke-naturlige

dødsfald. Feltet udfyldes altid ved retslægeligt ligsyn med politimæssige og

lægelige oplysninger.

5. Henvisning

Generelt henvises der til Sundhedsstyrelsens vejledning af

Sundhedsstyrelsens vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til

politiet

og dødsattester m.v. samt til afsnit XIII om ligsyn og obduktion, m.v. i

sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005.

6. Ikrafttræden

m.v.

Vejledningen har virkning fra 1. november 2006. Samtidig ophæves

Sundhedsstyrelsens Vejledning af 30. januar 1997 om udfyldelse af

dødsattester.

Sundhedsstyrelsen, den 1. december

2006

Else Smith

/Morten Andreas Hjulsager

Bilag A

Eksempler på

sygdomme og sygdomsforløb, som

førte til

døden – naturlig død

I ’Del I: dødsårsagsoplysninger’ kan angives et forløb

v.h.a. op til fire diagnoser/koder. Består forløbet af færre diagnoser/koder,

anvendes tilsvarende færre felter

Eksempel 1

Del I – naturlig

død - Brystcancer

A Den umiddelbare

dødsårsag .

Lungebetændelse

J189

5

Dage

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Ascites

R189

7

Uger

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Levermetastaser

C787

3

Måneder

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Brystkræft

C509

5

År

Del II

Ikke insulinkrævende

sukkersyge uden komplikationer

E119

15

År

Eksempel 2

Del I – naturlig

død – Gentagne AMI’er ved arteriosclerotisk hjertelidelse

A Den umiddelbare

dødsårsag .

Hjerteinkompensation u.

spec.

I509

4

Dage

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Infarctus myocardii u.

spec.

I219

10

Dage

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Infarctus myocardii antea

I252

3

År

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Morbus cordis art.scl.

I251

10

År

Del II

Reumatoid artrit uden

specifikation

M069

15

År

Eksempel 3

Del I – naturlig

død – komplikationer efter operation

A Den umiddelbare

dødsårsag .

Sepsis.

A419

2

Dage

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Peritonitis

K650

2

Dage

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Sårruptur

T813

5

dage

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Appendicitis acuta

K350

10

dage

Del II

Eksempler på

sygdomme og sygdomsforløb, som

førte til

døden – ikke-naturlig død

Eksempel 4

Del I –

ikke-naturlig død – Selvmord ved skud gennem mund foretaget af

deprimeret

A Den umiddelbare

dødsårsag .

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Laesio traumatica cerebri

diffusa

S062

1

Sekund

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Forsætlig selvtilføjet

skade ved skud fra håndvåben

X72

1

Sekund

Del II

Bipolar affektiv

sindslidelse uden specifikation

F319

15

År

Eksempel 5

Del I –

ikke-naturlig død – Vold med skud i brystet ved kokainmisbrug

A Den umiddelbare

dødsårsag .

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Blødning

R589

15

Minutter

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Læsion af kar i thorax

u.spec.

S259

15

Minutter

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Voldshandling med skud fra

gevær, haglgevær og større skydevåden

X94

15

Minutter

Del II

Afhængighedssyndrom som følge

af kokainmisbrug

F141

15

År

Eksempel 6

Del I –

ikke-naturlig død – Vold med kvælning

A Den umiddelbare

dødsårsag .

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Kvælning

T719

10

Minutter

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Voldshandling med

hængning, strangulation og kvæling

X91

10

Minutter

Eksempel 7

Del I –

ikke-naturlig død – Cyklist påkørt af lastbil

A Den umiddelbare

dødsårsag .

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Blødning fra luftveje u.

spec.

R049

10

Minutter

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Conquassatio thoracis

S280

5

Timer

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Fører på cykel skadet ved

kollision med lastvogn eller bus

V144

5

Timer

Del II

Multiple traumatiske

læsioner

T079

5

Timer

Eksempel 8

Del I –

ikke-naturlig død – Fald på trappe

A Den umiddelbare

dødsårsag .

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Bronkopneumoni u.spec.

J180

1

Uge

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Fractura colli femoris

S720

3

Uger

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Fald på/fra trappe og trin

W10

3

Uger

Del II

Morbus cordis art.scl.

I251

10

År

Eksempel 9

Del I –

ikke-naturlig død – Narkoman fundet død af overdosis – uoplyst

hensigt

A Den umiddelbare

dødsårsag .

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Forgiftning med heroin

T401

10

Minutter

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Forgiftning

med/eksposition for narkotika og psykodysleptika, uvist om ulykke eller

forsætlig handling

Y12

10

Minutter

Del II

Skadelig brug af opioider

F191

10

År

Eksempler på

sygdomme og sygdomsforløb, som

førte til

døden p.g.a. bivirkning ved lægemiddel eller biologisk stof ved terapeutisk

brug

Eksempel 10

Del I – naturlig

død – Død som følge af bivirkninger til behandling

A Den umiddelbare

dødsårsag .

Coma

R402

2

Dage

B Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Haemorrhagia cerebri uden

specifikation

I619

2

Dage

C Den lidelse, der førte

til den umiddelbare dødsårsag

Antikoagulation

Y442

4

År

D Den tilgrundliggende

dødsårsag

Flimren og flagren af

hjertets forkamre

I489

5

År

Medicinsk præparat

– handelsnavn

Marevan

B01AA03

Lignende dokumenter