Vejledning om udfyldelse og indberetning af dødsattester
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning
om udfyldelse og indberetning af dødsattester
1. Dødsattesten generelt
Elektronisk indberetning af dødsattester bliver mulig fra 1. november 2006
og obligatorisk fra den 1. januar 2007. I en overgangsperiode fra 1. november
2006 til 31. december 2006 kan der benyttes en papirblanket, som er vist i
bilag B. Blanketten kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsen.
Dødsattesten er dels et juridisk dokument, dels en
primær kilde for statistisk og medicinsk forskning. Det er derfor vigtigt, at
oplysninger, der påføres dødsattesten, er korrekte og fuldstændige.
1.1
Tilgrundliggende dødsårsag
For at kunne bruges til internationale sammenligninger følger dødsattesten
de konventioner, der er fastlagt af WHO. Det centrale er den
tilgrundliggende dødsårsag. Dermed forstås
den lidelse eller hændelse, der starter den proces, der fører til døden. Den
tilgrundliggende dødsårsag og det eventuelle efterfølgende forløb skal
påføres
dødsattesten. For præcisering og uddybelse af begrebet se 4.1 og bilag A.
1.2 Elektronisk
indberetning og papirindberetning
Bortset fra underskriftfelterne, som kun findes på papirblanketten, er den
elektroniske attest og papirblanketten ensartet opbygget, med en side 1 og en
side 2. Side 1 indeholder civile oplysninger, som sammen med dødsanmeldelsen
danner grundlaget for myndighedernes registrering af dødsfaldet, jf.
Sundhedsstyrelsens vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til
politiet
og dødsattester m.v. Dødsattestens side 2 indeholder de medicinske
oplysninger
om dødsårsag og dødsmåde der indgår i dødsårsagsregistreringen. Det skal
Læs alt
bemærkes, at
ved elektronisk indberetning
vil side 1 komme til at findes i både elektronisk form og papirform,
idet papirversionen
skal følge med liget til begravelsesmyndighederne. Papirversionen betegnes i
denne vejledning som side 1a, og den elektroniske version som side 1b. Den
elektroniske version indberettes direkte til Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen stiller til den elektroniske
indberetning et indberetningssystem til rådighed, Sundhedsstyrelsens
Elektroniske
Indberetningssystem (SEI). Det er ikke obligatorisk at anvende netop dette
system ved den elektroniske indberetning, hvis alternative systemer opfylder
Sundhedsstyrelsens normer for dødsattestens indhold samt kan kommunikere
elektronisk med Sundhedsstyrelsens modtagesystem for de elektroniske
dødsattester. Yderligere oplysninger om SEI findes på
http
://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Registre_og_sundhedsstatistik/Elektr
onisk_indberetning.aspx
.
1.3 Dødfødsler
Ifølge §189, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005,
finder bestemmelserne om ligsyn og obduktion m.v. tilsvarende anvendelse på
børn, der efter udgangen af svangerskabsuge 22 fødes uden at vise livstegn
(dødfødte børn), hvilket vil sige, at der i dette tilfælde skal udfyldes både
dødsattest og dødfødselsanmeldelse.
2. Blanketgang
og indberetningsfrister
2.1 Elektronisk
indberetning
Med indførelsen af den elektroniske dødsattest bliver lægens underskrift på
side 1b og side 2 erstattet af en digital signatur udstedt i henhold til
regler
om erhvervelse af digital signatur. Den digitale signatur er dels
adgangsgivende til den elektroniske dødsattest, dels adgangsgivende til at
kunne
foretage indberetning af dødsattestens oplysninger til Sundhedsstyrelsen.
Oplysning om den digitale signatur findes på:
http
://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Registre_og_sundhedsstatistik/Elektr
onisk_indberetning.aspx
.
Her findes også vejledning til Sundhedsstyrelsens Elektroniske
Indberetningssystem
(SEI), der som nævnt ovenfor kan anvendes til den elektroniske indberetning.
Ved elektronisk indberetning vil side 1 komme til at
findes i både elektronisk form og papirform.
-
Ved ligsynet kan
papirblanketten anvendes til at udfylde side 1a, der underskrives og følger
med
liget til begravelsesmyndighederne. En kopi fremkommer ved gennemslag, og
denne
kan anvendes som kladde for den elektroniske indberetning.
-
Alternativt udfyldes
den elektroniske side 1b, hvorefter papirversion printes og underskrives, og
følger
med liget.
Den læge, der har foretaget ligsynet, udfylder og
underskriver side 1a (papirversionen) til begravelsesmyndighederne. Side 1b
(den elektroniske version) indsendes til Sundhedsstyrelsen umiddelbart efter
ligsynet. Ved retslægeligt ligsyn påtegnes side 1a af politiet. Dette er ikke
påkrævet
for side 1b. Hvis side 1a og 1b er udfyldt af vagtlæge eller hospitalslæge og
side 2 skal udfyldes af egen læge (se 3.9), vil Sundhedsstyrelsen fremsende
sagen til afdødes egen læge, når side 1b er modtaget.
Side 2 skal senest 14 dage efter dødsfaldet indsendes
til Sundhedsstyrelsen, dog samtidig med side 1b, hvis samme læge udfylder
side
2. Foretages obduktion skal indsendelse af attestens side 2 afvente
resultatet
af denne.
2.2
Papirindberetning
Frem til 31. december 2006 kan indberetning ske på papirblanketten alene.
Blanketten skal udfyldes med maskinskrift eller blokbogstaver. Der må ikke
anvendes prægeplade, påsættes etiketter, labels eller lignende.
Alle dødsattestens oplysninger skal fremstå entydigt,
og alle oplysninger skal skrives i de dertil beregnede rubrikker.
Den læge, der har afholdt ligsynet, udfylder og
underskriver side 1 til begravelsesmyndighederne umiddelbart efter ligsynet.
Ved retslægeligt ligsyn påtegnes side 1 af politiet. Hvis side 1 er udfyldt
af
vagtlæge eller hospitalslæge og side 2 skal udfyldes af egen læge (se 3.9),
oversendes side 2 til afdødes egen læge. Inden oversendelsen kontrolleres at
cpr-nummer og navn er læselige på side 2.
På side 2 anføres de medicinske oplysninger. Side 2
underskrives og indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 14 dage efter
dødsfaldet, dog samtidig med side 1 hvis samme læge udfylder side 2.
Foretages
obduktion skal indsendelse af attestens side 2 afvente resultatet af denne.
3. Attestens
side 1 – udfyldelse
Dødsattestens side 1 udfyldes af den læge, der har afholdt ligsynet og har
sikret afdødes identitet samt konstateret sikre dødstegn.
Det er lægens pligt at vurdere, hvorvidt dødsfaldet
skal indberettes til politiet, jf. sundhedslovens §179 om indberetning til
politiet.
Lægen må ikke udstede dødsattest, når lægen har en
særlig tilknytning til afdøde, jf. bekendtgørelse nr. 474 af 22. juni 1990 om
lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede
dødsattest og foretage obduktion.
Dødsattesten skal udfyldes korrekt og fuldstændigt.
Følgende oplysninger skal foreligge:
3.1 CPR-nr.
(personnummer)
Personnummer anføres fuldt ud. For personer uden dansk CPR-nr., anføres et
erstatnings CPR-nr. med følgende opbygning:
AAAAAA-BCCD
A = fødselsdato og år (de sidste to cifre af fødselsåret)
B = århundrede for fødsel (5 = født før 1900, 0 = født 1900 - 1999 og 6 =
født
efter 1999)
C = afdødes initialer
D = løbenummer, lige tal for kvinder og ulige tal for mænd
Ved dødfødsel anføres moderens CPR-nr., fulde navn og
adresse. Der afkrydses i feltet ’Dødfødt’ og barnets fødselsdato,
år, køn
anføres samt klokkeslæt for fødslen.
3.2 Køn
Skal anføres.
3.3 Fulde navn
Samtlige fornavne og efternavn skrives helt ud på side 1a (papirversionen).
Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem
(SEI) til den elektroniske indberetning, kan der foretages et online
CPR-opslag
og fulde navn og adresse vil fremkomme. Anvendes et erstatnings CPR-nummer,
anføres samtlige fornavne og efternavn i side 1b (elektronisk version).
For dødfødte er det, som ovenfor nævnt, moderens fulde
navn, der påføres dødsattesten.
3.4 Bopæl
Afdødes fuldstændige bopælsadresse (gade, etage, husnummer, side,
postnummer, by og land) anføres på side 1a (papirversionen). Som ovenfor
anført
kan CPR-opslag anvendes i SEI. Anvendes et erstatnings CPR-nummer, anføres
den
fuldstændige bopælsadresse i side 1b (elektronisk version). Ved ukendt
adresse
kan ”Ukendt” anføres i samtlige felter.
For dødfødte er det moderens fuldstændige
bopælsadresse, der påføres dødsattesten.
3.5 Dødstidspunkt
eller findetidspunkt (dato og klokkeslæt)
Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor dødens indtræden er konstateret
enten efter hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet. Såfremt kriteriet
er
hjernedød, angives det tidspunkt, hvor lægerne efter gennemførelsen af de
foreskrevne undersøgelser har konstateret hjernedødens indtræden, jf.
cirkulære
nr. 118 af 25. juni 1990 om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al
hjernefunktion.
Er afdøde fundet død, udfyldes Findetidspunkt.
Dødstidspunktet/Findetidspunktet anføres med dato og
tidsangivelse (klokkeslæt) så præcist som muligt.
3.6 Dødssted
Dødsstedet er det sted, hvor døden er indtrådt. Var afdøde indbragt livløs
til sygehus, men forsøgt genoplivet, er dødsstedet sygehuset, hvor
genoplivningsforsøget
fandt sted. Indtraf døden under transport til sygehus, er sygehuset ligeledes
dødsstedet.
Er dødsstedet et sygehus eller hospice, angives navn og
afdeling.
For dødssted uden for sygehus præciseres det, hvorvidt
der er tale om:
-
plejehjem
-
eget hjem
-
andet
For dødssted på afdødes bopæl angives blot præcisering
(”Eget hjem” eller ”Plejehjem”). Ellers angives adresse,
postnummer og by for
dødsstedet.
Er dødsstedet uden adresse (eksempelvis en skov)
angives så præcist et stednavn som muligt.
3.7 Findested
Et findested er det sted, hvor afdøde er fundet. Dette er oftest
sammenfaldende
med dødsstedet, men behøver ikke at være det. Er afdøde fundet død, skal
findested altid angives.
Det præciseres, hvorvidt der er tale om:
-
plejehjem
-
eget hjem
-
andet
For findested på afdødes bopæl angives blot præcisering
(”Eget hjem” eller ”Plejehjem”). Ellers angives adresse,
postnummer og by for
findestedet.
Er findestedet uden adresse (eksempelvis en skov)
angives så præcist et stednavn som muligt.
3.8 Dødstegn
Forudsætningen for at udfylde dødsattesten er sædvanligvis, at mindst ét af
de tre sikre dødstegn: rigor mortis, livores og cadaverositas, er tilstede.
Undtagelsesvis kan andre sikre dødstegn forekomme. Ved dødfødsel kan
dødstegnet
eksempelvis være maceratio, steril forrådnelse.
Primært ved ikke-naturlig død kan andre dødstegn være
forkulning, halshugning eller sønderrivning. I disse tilfælde angives
dødstegn
som ’Andet’.
3.9 Lægens
funktion i forbindelse med ligsynet og attestudstedelsen
Den læge, der afholder ligsyn, skal oplyse, hvorvidt vedkommende er afdødes
egen læge, vagtlæge, sygehuslæge eller embedslæge.
For egen læge og embedslæge er det obligatorisk både at
udfylde attestens side 1 og side 2.
Vagtlæger bør som regel fravælge at udfylde side 2 og i
stedet indsende attesten til Sundhedsstyrelsen, som videresender attesten til
afdødes egen læge.
Hvis den pågældende var død ved ankomsten til
sygehuset, bør sygehuslægen fravælge at udfylde side 2 og indsende attesten
til
Sundhedsstyrelsen, som videresender dødsattestens side 2 til egen læge eller
dennes stedfortræder.
Indtræffer døden under indlæggelse, udfylder
sygehuslægen både side 1 og side 2.
Hvis den afdøde var medlem af Sygesikringsgruppe 2,
skal lægen, der foretager ligsyn, angive lægens funktion som ’Egen
læge’.
3.10 Tidspunkt
og klokkeslæt for ligsynet
Tidspunktet for ligsynet angives med dato og klokkeslæt.
3.11 Kontakt til
politiet
Det angives, om der har været kontakt til politiet.
3.12
Elektroniske Implantater
Det anføres, om afdøde har haft elektroniske implantater og at fjernelse er
foretaget eller aftalt.
3.13 Underskrift
på dødsattestens side 1a - papirversion til begravelsesmyndigheden
Lægens navn og arbejdsadresse skal anføres tydeligt med blokbogstaver eller
stempel på side 1a (papirversion). Endvidere skal side 1a være forsynet med
lægens underskrift, hvorved han/hun bekræfter at have identificeret afdøde,
konstateret dødstegn og bekræftet, at der ikke foreligger tilknytningsforhold
til afdøde, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 22. juni 1990
om
lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede
dødsattest og foretage obduktion, eller forhold som kræver indberetning til
politiet.
Underskriftfelt A anvendes ved almindeligt ligsyn -
d.v.s. ved de dødsfald, der ikke er omfattet af sundhedslovens bestemmelser
om
indberetning til politiet m.h.p. muligt retslægeligt ligsyn jf. afsnit 1.
Underskriftfelt B anvendes, når dødsfaldet er
indberettet til politiet efter sundhedslovens § 179, men politiet ikke har
fundet anledning til at kræve retslægeligt ligsyn og har meddelt lægen dette.
Indberetning til politiet skal foretages straks, hvorved forstås uden unødigt
ophold, når de nødvendige forudsætninger foreligger.
Underskriftfelt C anvendes af embedslægen, i Københavns
Kommune af læge ved Retspatologisk Institut, når dødsfaldet har krævet
retslægeligt ligsyn.
Underskriftfelt D anvendes af politiet i tilfælde af
retslægeligt ligsyn. Politiet bekræfter herved, at der intet er til hinder
for
at liget begraves, brændes eller - efter udstedelse af ligpas - føres ud af
landet.
Feltet udfyldes efter det retslægelige ligsyn, såfremt der ikke foretages
retslægelig obduktion ellers efter obduktionen.
3.14 Straf
Den, som til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt
eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget,
som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil
4
måneder, jf. straffelovens § 163.
4. Dødsattestens
side 2 - udfyldelse
Dødsattestens side 2 indeholder de medicinske oplysninger, der danner
grundlag for dødsårsagsstatistikken og er udformet på grundlag af WHO’s
anbefalinger. Dødsårsagerne anføres med diagnostiske udsagn og dertil hørende
ICD-10 koder. Det gælder både på papirblanketten og i den elektroniske
dødsattest.
Med henblik på korrekt angivelse af dødsårsag og de
øvrige oplysninger, skal side 2 af dødsattesten udfyldes af den læge, som ud
fra sit kendskab til afdøde har de bedste forudsætninger for at tage stilling
til den tilgrundliggende dødsårsag, jf. afsnit 3.9 ovenfor. Attestens side 2
skal udfyldes med hensyntagen til eventuel obduktion og/eller andre
undersøgelsesresultater.
4.1 Dødsårsager
Dødsårsagerne skal angives på attesten i overensstemmelse med reglerne i
WHO´s ICD-10 sygdomsklassifikation. Dødsårsagerne skal beskrive det forløb,
som
fører frem til dødsfaldet.
Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske
Indberetningssystem (SEI) til den elektroniske indberetning udvælges
dødsårsager fra den indbyggede liste med et bogstav og 2 - 3 cifre. Den
anvendte liste indeholder ICD-10 diagnosekoder inklusiv ulykkeskoder fra
kapitel 20 i den internationale ICD-10.
Der skelnes indenfor dødsårsagsregistrering mellem tre
begreber:
·
Den umiddelbare dødsårsag
Den sygdom eller skade som umiddelbart leder til dødsfaldet
·
Den tilgrundliggende dødsårsag
Den tilgrundliggende dødsårsag er den sygdom eller skade, der starter en
sekvens af sygdomme eller begivenheder, der direkte fører til den umiddelbare
dødsårsag - eller de omstændigheder omkring en ulykke eller vold, som
forårsagede den dødelige skade
·
·
Andre sygdomme, misbrug eller skader
Andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have bidraget
til dødsfaldet, uden direkte at indgå i hovedforløbet
I Sundhedsstyrelsens opgørelser over dødsårsager i
Danmark publiceres den tilgrundliggende dødsårsag. De medvirkende og den
umiddelbare dødsårsag er kodet og findes i Dødsårsagsregisteret.
Oplysningerne
anvendes bl.a. i epidemiologiske analyser og i anden forskning.
Felterne til angivelse af tilgrundliggende og
medvirkende dødsårsag er opdelt i to afsnit:
·
Del I: Dødsårsag I. Umiddelbare og
tilgrundliggende dødsårsager
·
Del II: Dødsårsag II. Andre stadig aktive
sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden.
4.2 Del I
Del I - dødsårsag I: her angives den/de sygdomme eller skader, der har ført
til døden. Det kan være en enkelt tilgrundliggende og derfor samtidig
umiddelbar dødsårsag eller et forløb med en tilgrundliggende dødsårsag og en
række heraf betingede sygdomme, der fører til den umiddelbare dødsårsag.
Forløbet anføres med den umiddelbare dødsårsag øverst i felt A og den
tilgrundliggende dødsårsag/hændelse i felt D, de mellemliggende led i kæden
anføres i felterne B og C. Det understreges at Del I er hovedkilden til
fastlæggelse af den tilgrundliggende dødsårsag, og derfor skal indeholde de
afgørende årsager til dødsfaldet.
Hvis den attestudfyldende læge ikke kan afgøre
dødsårsagen, og den ikke kan antages at blive oplyst ved indhentning af
yderligere oplysninger, anføres mors subita, causa ignota eller hvis relevant
alderdomssvækkelse/senilitas. I disse tilfælde kan der i feltet
’Supplerende
oplysninger’ i tekst gøres nærmere rede for omstændighederne ved
dødsfaldet.
Uspecifikke tilstande som dehydrering, opkastninger,
gulsot med mere kan angives som umiddelbar eller medvirkende dødsårsag; men
bør
i det omfang det er muligt suppleres med en oplysning om den tilgrundliggende
dødsårsag.
Ikke-naturlig
død:
I de tilfælde, hvor dødsfaldet skyldes en ydre påvirkning -
ikke-naturlig død - skal der foretages en registrering af
1:
Hvordan hændelsen
indtraf - ulykkesklassifikation
2: Hvad den medførte - klassifikation af skader, læsioner,
forgiftninger med mere.
Hvordan hændelsen indtraf opfattes som den tilgrundliggende
dødsårsag og hvad der skete opfattes som led i sekvensen mod den umiddelbare
dødsårsag.
Man skal være opmærksom på, at de koder, der anvendes
ved ulykker, følger kapitel 20 i den internationale ICD-10.
Bilag A viser eksempler på udfyldelse af dødsattesten.
Kodeintervaller som anvendes som tilgrundliggende dødsårsag
ved ikke-naturlig død er:
-
V01 - X59
Ulykker, inkl. arbejdsulykker
-
X60 - X84
Selvmord
-
X85 - Y09
Vold
-
Y10 - Y34
Uoplyst hensigt
-
Y35 - Y36
Legal intervention og krigshandlinger
-
Y60 - Y69
Uheld under kirurgisk/medicinsk procedure ved
diagnostisk undersøgelse, hvor diagnosen ikke er fastlagt, terapeutisk
procedure for banal lidelse samt unormal reaktion hos patient
-
Y85-Y89
Senfølger efter ydre påvirkning
Skader og læsioner skal opfattes som medvirkende
dødsårsager, mens den tilgrundliggende dødsårsag er ulykken eller hændelsen.
Både hændelse og skade skal angives.
Ved ikke-naturlig død, hvor døden ikke indtræder umiddelbart,
men afdøde når at være indlagt på hospital, er den tilgrundliggende dødsårsag
den hændelse, som lagde afdøde i seng.
En ulykkelig hændelse er ikke nødvendigvis en ulykke i
dødsårsagssammenhæng. En komplikation i forbindelse med behandling af en ikke
banal sygdom opfattes ikke som en ulykke. Den tilgrundliggende dødsårsag
angives som den sygdom, der behandles. Operationskomplikationer kodes i
intervallet
T79-T88.
Ved død i relation til en diagnostisk procedure, hvor
sygdommen ikke er diagnosticeret/afklaret, og ved død p.g.a. komplikationer
til
banal lidelse kodes tilgrundliggende dødsårsag i intervallet Y60-Y69.
Bivirkning ved terapeutisk brug af lægemidler og
biologiske stoffer (Y40-Y59) og uheld med relation til udstyr samt medicinske
og kirurgiske procedurer (Y70-Y84) kan ikke være tilgrundliggende dødsårsag.
Det er den lidelse, der behandles, som er den tilgrundliggende dødsårsag.
4.3 Del II -
Andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader
Under ’Del II’ oplyses om medvirkende årsager til dødens indtræden.
Sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte
fremskyndet sygdomsforløbet, kan anføres her sammen med misbrug eller skader,
der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i hovedforløbet.
Misbrug specificeres med angivelse af medicinsk præparat (se senere).
Sygdomstilstandene
skal anføres i prioriteret rækkefølge, efter hvilken betydning de har haft
for
dødsfaldet.
4.4
Tidsintervallet mellem relevant sygdoms/skades opståen og dødens indtræden
Der skal angives så nøjagtige oplysninger som muligt om varigheden af alle
de anførte sygdomme eller tilstande. Tidsintervallet angives som antal
minutter, timer, dage, uger, måneder eller år, mellem sygdommen blev
diagnosticeret/opstod og dødstidspunktet - eller mellem den ydre
påvirknings/skadens
opståen og dødstidspunktet.
4.5 Medicinsk
præparat - handelsnavn på indtaget præparat
I forbindelse med forgiftning, medicinbivirkning og misbrug anføres
handelsnavnet på det eller de relevante præparater, der er indtaget.
4.6 Dødsmåden -
naturlig død eller ikke-naturlig død
Der skelnes mellem naturlig og ikke-naturlig død
Ved naturlig død forstås død som følge af sygdom eller
alderdom, ved ikke-naturlig død forstås død som følge af ydre påvirkning. Kan
dødsmåden ikke kan fastslås med sikkerhed, angives denne som uoplyst.
Til hver af grupperne for ikke-naturlig død findes et
sæt koder, der skal anvendes ved udfyldelse af dødsattestens ’Del
I’ som
angivet ovenfor.
Ved ikke-naturlig død skal dødsfaldet altid indberettes
til politiet m.h.p. evt. retslægeligt ligsyn. Det gælder også dødsfald, som
indtræder længe efter et ulykkestilfælde som f.eks. et fald, og hvor den
umiddelbare dødsårsag er lungebetændelse. Dødsmåden skal korrekt anføres som
’Ulykke’, idet skaden antages at være den begivenhed, der direkte
førte til den
umiddelbare dødsårsag.
4.7
Hændelsessted
For ikke-naturlig død anføres et hændelsessted, der angiver hvor den
hændelse, der førte til døden, fandt sted. Der er en række valgmuligheder i
kategorien hændelsessted. Såfremt hændelsesstedet ikke kan fastslås, angives
hændelsesstedet som ’Andet’.
4.8 Operation
Er afdøde opereret indenfor den sidste sygdomsperiode, anføres for hvilken
lidelse, der er opereret. Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske
Indberetningssystem (SEI) til den elektroniske indberetning vælges fra den
indbyggede
ICD-10 liste. Dato for operation anføres.
4.9 Obduktion
Hvis der er foretaget obduktion anføres, hvilken type og
obduktionsresultaterne
skal medinddrages ved angivelse af dødsårsagerne, ligesom de væsentligste
obduktionsfund anføres i feltet ’Væsentlige obduktionsfund’.
Embedslægen venter
med at udfylde dødsattestens side 2, indtil dødsårsag og dødsmåde er
afklaret.
Attesten indsendes snarest herefter.
4.10 Andre
undersøgelser
Feltet ’Hvis yderligere undersøgelser er foretaget, specificer
resultaterne
heraf’ udfyldes, hvis der er foretaget analyser, som har haft
indflydelse på
fastlæggelse af dødsmåde og dødsårsag.
4.11 Supplerende
oplysninger
Feltet kan anvendes til supplerende oplysninger med angivelse af
omstændigheder ved dødsfaldet. Dette er især relevant for ikke-naturlige
dødsfald. Feltet udfyldes altid ved retslægeligt ligsyn med politimæssige og
lægelige oplysninger.
5. Henvisning
Generelt henvises der til Sundhedsstyrelsens vejledning af
Sundhedsstyrelsens vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til
politiet
og dødsattester m.v. samt til afsnit XIII om ligsyn og obduktion, m.v. i
sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005.
6. Ikrafttræden
m.v.
Vejledningen har virkning fra 1. november 2006. Samtidig ophæves
Sundhedsstyrelsens Vejledning af 30. januar 1997 om udfyldelse af
dødsattester.
Sundhedsstyrelsen, den 1. december
2006
Else Smith
/Morten Andreas Hjulsager
Bilag A
Eksempler på
sygdomme og sygdomsforløb, som
førte til
døden – naturlig død
I ’Del I: dødsårsagsoplysninger’ kan angives et forløb
v.h.a. op til fire diagnoser/koder. Består forløbet af færre diagnoser/koder,
anvendes tilsvarende færre felter
Eksempel 1
Del I – naturlig
død - Brystcancer
A Den umiddelbare
dødsårsag .
Lungebetændelse
J189
5
Dage
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Ascites
R189
7
Uger
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Levermetastaser
C787
3
Måneder
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Brystkræft
C509
5
År
Del II
Ikke insulinkrævende
sukkersyge uden komplikationer
E119
15
År
Eksempel 2
Del I – naturlig
død – Gentagne AMI’er ved arteriosclerotisk hjertelidelse
A Den umiddelbare
dødsårsag .
Hjerteinkompensation u.
spec.
I509
4
Dage
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Infarctus myocardii u.
spec.
I219
10
Dage
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Infarctus myocardii antea
I252
3
År
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Morbus cordis art.scl.
I251
10
År
Del II
Reumatoid artrit uden
specifikation
M069
15
År
Eksempel 3
Del I – naturlig
død – komplikationer efter operation
A Den umiddelbare
dødsårsag .
Sepsis.
A419
2
Dage
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Peritonitis
K650
2
Dage
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Sårruptur
T813
5
dage
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Appendicitis acuta
K350
10
dage
Del II
Eksempler på
sygdomme og sygdomsforløb, som
førte til
døden – ikke-naturlig død
Eksempel 4
Del I –
ikke-naturlig død – Selvmord ved skud gennem mund foretaget af
deprimeret
A Den umiddelbare
dødsårsag .
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Laesio traumatica cerebri
diffusa
S062
1
Sekund
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Forsætlig selvtilføjet
skade ved skud fra håndvåben
X72
1
Sekund
Del II
Bipolar affektiv
sindslidelse uden specifikation
F319
15
År
Eksempel 5
Del I –
ikke-naturlig død – Vold med skud i brystet ved kokainmisbrug
A Den umiddelbare
dødsårsag .
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Blødning
R589
15
Minutter
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Læsion af kar i thorax
u.spec.
S259
15
Minutter
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Voldshandling med skud fra
gevær, haglgevær og større skydevåden
X94
15
Minutter
Del II
Afhængighedssyndrom som følge
af kokainmisbrug
F141
15
År
Eksempel 6
Del I –
ikke-naturlig død – Vold med kvælning
A Den umiddelbare
dødsårsag .
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Kvælning
T719
10
Minutter
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Voldshandling med
hængning, strangulation og kvæling
X91
10
Minutter
Eksempel 7
Del I –
ikke-naturlig død – Cyklist påkørt af lastbil
A Den umiddelbare
dødsårsag .
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Blødning fra luftveje u.
spec.
R049
10
Minutter
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Conquassatio thoracis
S280
5
Timer
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Fører på cykel skadet ved
kollision med lastvogn eller bus
V144
5
Timer
Del II
Multiple traumatiske
læsioner
T079
5
Timer
Eksempel 8
Del I –
ikke-naturlig død – Fald på trappe
A Den umiddelbare
dødsårsag .
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Bronkopneumoni u.spec.
J180
1
Uge
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Fractura colli femoris
S720
3
Uger
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Fald på/fra trappe og trin
W10
3
Uger
Del II
Morbus cordis art.scl.
I251
10
År
Eksempel 9
Del I –
ikke-naturlig død – Narkoman fundet død af overdosis – uoplyst
hensigt
A Den umiddelbare
dødsårsag .
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Forgiftning med heroin
T401
10
Minutter
D Den tilgrundliggende dødsårsag
Forgiftning
med/eksposition for narkotika og psykodysleptika, uvist om ulykke eller
forsætlig handling
Y12
10
Minutter
Del II
Skadelig brug af opioider
F191
10
År
Eksempler på
sygdomme og sygdomsforløb, som
førte til
døden p.g.a. bivirkning ved lægemiddel eller biologisk stof ved terapeutisk
brug
Eksempel 10
Del I – naturlig
død – Død som følge af bivirkninger til behandling
A Den umiddelbare
dødsårsag .
Coma
R402
2
Dage
B Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Haemorrhagia cerebri uden
specifikation
I619
2
Dage
C Den lidelse, der førte
til den umiddelbare dødsårsag
Antikoagulation
Y442
4
År
D Den tilgrundliggende
dødsårsag
Flimren og flagren af
hjertets forkamre
I489
5
År
Medicinsk præparat
– handelsnavn
Marevan
B01AA03
Lignende dokumenter
- Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. Retsinformation · 20. december 2006
- AFGØRELSE Nr. 202 af 17. marts 2005 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 001, E 101, E 102, E 103, E 104, E 106, E 107, E 108, E 109, E 112, E 115, E 116, E 117, E 118, E 120, E 121, E 123, E 124, E 125, E 126 og E 127) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2006/203/EF) EU-lovgivning · 17. marts 2005
- Vejledning til politiet om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Retsinformation · 12. januar 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-275 Retsinformation · 3. maj 2006
- Bindende svar – 1. Er spørger fritaget for moms vedrørende behandlinger, som består i, at der sker kunstig befrugtning af æg, der udtages fra kvindens… Landsskatteretten · 7. januar 2014
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. december 2008