Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-275

KEN nr 9266 af 06/04/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2006-6-275

H/S Direktionen har som

mandatar for overlæge [K] klaget til Pressenævnet over artikler i Amager

Bladet

den 6. og 13. december 2005, idet den mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Artiklen, bragt i Amager

Bladet den 6. december 2005 under overskriften

”Sagkyndig er inhabil i Luise-sagen”,

havde følgende ordlyd:

”

Psykiatri

Den sagkyndige i

Sundhedsstyrelsen, der vurderer Luise-sagen, er tidligere chef for den

mistænkte

overlæge [K]. Afdelingslæge Torben Hærslev mener ikke, at der er noget

problem.

Klinikchef Anne Lindhardt fra

psykiatrisk klinik på Rigshospitalet er den sagkyndige rådgiver inden for

psykiatri i Sundhedsstyrelsen, der vurderer Luise-sagen på anmodning fra

politiet. Samtidig er hun tidligere chef for overlæge [K] på Rigshospitalet,

som netop er den person, som er under mistanke for at have overmedicineret

[A].

Umiddelbart er der tale om habilitetsproblemer, men det er afdelingslæge i

Sundhedsstyrelsen

Torben Hærslev overhovedet ikke enig i.

”Jeg mener ikke, at hun er

inhabil. Hvis hun selv vurderer, at hun ikke kan passe sit arbejde, så skal

hun

Læs alt

nok selv melde tilbage. Jeg var ikke klar over, at de har arbejdet sammen

tidligere, men jeg ser ingen problemer med at have valgt hende som sagkyndig

i

den pågældende sag”, siger Torben Hærslev.

Et andet aspekt er, at

Sundhedsstyrelsen kun har en sagkyndig inden for hvert sundhedsområde. Hver

sagkyndige koster 100.000 kroner om året, så Sundhedsstyrelsen har bevidst

valgt ikke at have flere inden for hvert område. Men de kan i tilfælde, hvor

der er tale om habilitetsproblemer, trække på andre sagkyndige udefra.

Forkert diagnose

På trods af gentagne klager

fra moren over en forkert epilepsidiagnose i Luise-sagen, så har

politiadvokat [B]

flere gange sendt obduktionspapirerne med epilepsidiagnosen videre til

vurdering hos forskellige myndigheder. Men politiet nægter konsekvent at gøre

noget for at få rettet den urigtige epilepsidiagnose. [A] døde af et

hjertestop

efter at have haft et krampeanfald. Et krampeanfald er meget almindeligt, når

personer lider af epilepsi. Dermed er der fare for, at den forkerte oplysning

bliver koblet sammen med dødsårsagen på [A]. Blandt andet har

vicestatsobducent

Birgitte Kringsholm fra Retsmedicinsk afdeling nævnt epilepsien som en mulig

dødsårsag i sin konklusion i den supplerende erklæring til

obduktionsrapporten.

[B] er nu anmeldt til Politiklagenævnet for stillingsmisbrug,

tjenesteforsømmelse

og videregivelse af urigtige oplysninger.”

Artiklen, bragt den 13.

december 2005 under overskriften

”Nattevagt

anvendt som vidne til diagnose”

, havde følgende ordlyd:

”

Luise-sagen

Den forkerte epilepsidiagnose

i [A]-sagen stammer efter at alt at dømme fra en ikke lægeuddannet nattevagt.

Overlæge [K] kræver økonomisk

erstatning for kollegas udtalelser til pressen.

Det er umiddelbart svært at

fastslå, hvor den forkerte epilepsidiagnose, som står på [A]s dødsattest,

stammer fra.

Politiet skriver ikke selv

noget om epilepsi i politirapporten, men nævner, at en ansat nattevagt fandt

hende liggende ved sin seng i en tilstand, hvor hun var gået i kramper.

Nattevagten har til politiet

udtalt, at afdødes krampeanfald for ham ligner et epileptisk anfald. Det

bekræfter statsadvokat Karsten Hjort over for Amager Bladet.

Heller ikke nogen steder i

lægejournalerne står der noget om, at [A] skulle have haft epilepsi. Senest

har

embedslægen Henrik Sælan i sidste uge sammenfattet sine oplysninger til

Patientklagenævnet vedrørende morens klage på vegne af din afdøde datter.

I sammenfatningen skriver

embedslægen blandt andet, at [A] blev undersøgt på Rigshospitalets

epilepsiklinik i december 2004. Og på baggrund af en vurdering i februar 2005

fra epilepsiklinikken, blev der ikke fundet nogen tegn på epilepsi.

Ingen uddannelse

Det giver et stort

forklaringsproblem for den pågældende retsmediciner, Jens Krakov, fra

retsmedicinsk

afdeling i København, der har udfærdiget dødsattesten.

Enten har han taget

nattevagtens udtalelser om et epileptisk anfald, som et udtryk for, at [A]

virkelig

skulle lide af epilepsi.

Det er på trods af, at

nattevagten ikke har nogen form for lægeuddannelse og at retsmedicineren

derfor

ikke kan tage nattevagtens udtalelser for pålydende. Eller også må han have

oplysningen fra en af de psykiatriske læger fra Amager Hospital på Digevej.

Jens Karkov har tidligere

udtalt til politiet, at han ikke kan huske, hvor oplysningen stammer fra, og

han har ikke haft lyst til at udtale sig til Amager Bladet.

Erstatningskrav

Den mistænkte overlæge, [K],

har nu meldt og stævnet overlæge og forsker i antipsykotisk medicin [C], til

Lægeetisk Nævn og Københavns Byret for sine udtalelser på baggrund af de

retskemiske blodprøver, som blev taget ved obduktionen af [A].

Han kræver, at Lægeetisk Nævn

giver [C] en påtale, og at han får en økonomisk erstatning for injurier.

[C] udtalte til Amager

Bladet, at hun fik medicin, som virker mod det samme, og at interaktionen

imellem lægemidlerne gjorde, at der var tale om en overmedicinering.

Samtidig var krampeanfaldet

efterfulgt af et hjertestop tegn på medicinforgiftning.

Chef for juridisk afdeling i

Lægeforeningen Nils Michelsen har ikke lyst til at udtale sig om den konkrete

sag. Han vil derfor ikke sige noget om Lægeetisk Nævn har tænkt sig at give

[C]

en påtale.

”Overordnet set har læger en

forpligtelse til ikke at kritisere sine kollegaer i pressen, før de har hørt

om

baggrunden for lægens behandling. Men omvendt skal de da gøre opmærksom på,

hvis en læge har handlet uansvarligt,” siger Niels Michelsen.

Pressejurist fra Danmarks

Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, mener ikke på baggrund af forelæggelsen

af

sagen, at der kan blive tale om økonomisk erstatning.

”Overlægen har bare givet sin

lægefaglige vurdering af retskemiske blodprøver, og han beskylder jo ikke

nogen

personer ved navn. Derfor taler det imod, at der kan være tale om injurier og

dermed for, at han skal betale en økonomisk erstatning for sine

udtalelser.””

2. Parternes synspunkter

H/S Direktionen har anført,

at Amager Bladets omtale af overlæge [K] som mistænkt i de påklagede artikler

er krænkende og agtelsesforringende. Udtalelsen rammer ikke alene den

behandlende

læge, men H/S’ psykiatriske afdelinger som helhed og skaber frygt blandt

en del

af de psykiatriske patienter. Amager Bladet insinuerer med brugen af ordet

”mistænkt”

, at der er sket noget

kriminelt på den pågældende afdeling, hvilket der ikke er dokumentation for.

H/S Direktionen har videre

anført, at betegnelsen

”mistænkt”

bliver brugt på et tidspunkt, hvor Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke er

kommet med en afgørelse i sagen. Politiet har ikke rejst sigtelse mod

overlæge [K]

eller afhørt ham. Ifølge politiet er der rettet henvendelse til

embedslægeinstitutionen

for at få en lægefaglig vurdering, hvilket er normal praksis i denne type

sager. H/S Direktionen fremhæver, at når en person dør uventet på et

hospital,

skal der i henhold til ligsynsloven ske indberetning til politiet med henblik

på, at politiet og embedslægen kan foretage retslægeligt (medicolegalt)

ligsyn.

Dette ligsyn er afsluttet, og obduktionserklæringen samt den retskemiske

analyse af blodprøve fra afdøde har ikke givet anledning til, at politiet af

egen drift har taget sagen videre op. På det nuværende grundlag er der ikke

mistanke om noget uregelmæssigt.

H/S Direktionen har videre

præciseret, at den overlæge og forsker, der har udtalt sig til Amager Bladet

den 8. november 2005, ikke er myndighedernes ekspert på området.

H/S Direktionen har endelig

tilkendegivet, at betegnelsen

”mistænkt”

udelukkende

er relevant, hvis politiet er i gang med efterforskning af en person. I denne

sag er anmeldelsen rutinemæssigt sendt til embedslægeinstitutionen, men der

er

ikke tale om, at politiet har en konkret mistanke om, at overlægen har

foretaget sig noget strafbart.

Amager Bladet har anført, at

det er korrekt, at politiet ikke har rejst sigtelse mod overlægen, men at det

ikke er korrekt, at politiet ikke har mistanke om, at der ikke er foregået

noget uregelmæssigt, idet politiet løbende har efterforsket i sagen.

Amager Bladet har videre

anført, at det er overlæge [K], der er den ansvarlige, og som stod for

ordineringen af den medicinske behandling af den afdøde patient, og at en af

grundene til, at overlægen nævnes ved navn i artiklerne netop er for at undgå

at mistænkeliggøre alle overlæger på Amager Hospital. En anden overlæge og

forsker i antipsykotisk medicin udtaler endvidere i Amager Bladet den 8.

november 2005, at patienten døde af overmedicinering af forskellige

præparater.

Amager Bladet har herudover

anført, at det giver en mere troværdig fremstilling af sagen, at den

hovedimplicerede person nævnes ved navn.

Amager Bladet har endelig

anført, at overlæge [K] har fået plads til genmæle flere gange, men har valgt

kun at udtale sig den 8. november 2005 til Amager Bladet.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R.

Skou

og Ole Askvig.

Pressenævnet har ikke

mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold,

hvorom

parterne er uenige. Ud fra de foreliggende oplysninger kan Nævnet derfor ikke

vurdere, hvorvidt den politimæssige efterforskning i sagen alene er

rutinemæssig, eller hvorvidt den lægelige udtalelse fra en anden overlæge og

forsker kan lægges til grund.

Det fremgår af de vejledende

presseetiske regler pkt. C.7, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser

om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser

herom

bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra

politiets

eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte

forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen

interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at

anmeldelsen

er solidt underbygget.

I den konkrete sag er der

sket politianmeldelse af overlæge [K]. Det må lægges til grund, at nogen

efterforskning pågår allerede som følge af, at der er tale om et pludseligt

dødsfald af en patient, men at der ikke er rejst sigtelse mod overlægen.

Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at Amager

Bladet

under de givne omstændigheder nævner overlægen ved navn. Bladet omtaler

overlægen som ”mistænkt”, et udtryk, der i den bragte sammenhæng

ikke kan anses

for unødigt krænkende over for overlægen. Pressenævnet finder på denne

baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 6. april 2006.

Lignende dokumenter