Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-275
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-275
H/S Direktionen har som
mandatar for overlæge [K] klaget til Pressenævnet over artikler i Amager
Bladet
den 6. og 13. december 2005, idet den mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Artiklen, bragt i Amager
Bladet den 6. december 2005 under overskriften
”Sagkyndig er inhabil i Luise-sagen”,
havde følgende ordlyd:
”
Psykiatri
Den sagkyndige i
Sundhedsstyrelsen, der vurderer Luise-sagen, er tidligere chef for den
mistænkte
overlæge [K]. Afdelingslæge Torben Hærslev mener ikke, at der er noget
problem.
Klinikchef Anne Lindhardt fra
psykiatrisk klinik på Rigshospitalet er den sagkyndige rådgiver inden for
psykiatri i Sundhedsstyrelsen, der vurderer Luise-sagen på anmodning fra
politiet. Samtidig er hun tidligere chef for overlæge [K] på Rigshospitalet,
som netop er den person, som er under mistanke for at have overmedicineret
[A].
Umiddelbart er der tale om habilitetsproblemer, men det er afdelingslæge i
Sundhedsstyrelsen
Torben Hærslev overhovedet ikke enig i.
”Jeg mener ikke, at hun er
inhabil. Hvis hun selv vurderer, at hun ikke kan passe sit arbejde, så skal
hun
Læs alt
nok selv melde tilbage. Jeg var ikke klar over, at de har arbejdet sammen
tidligere, men jeg ser ingen problemer med at have valgt hende som sagkyndig
i
den pågældende sag”, siger Torben Hærslev.
Et andet aspekt er, at
Sundhedsstyrelsen kun har en sagkyndig inden for hvert sundhedsområde. Hver
sagkyndige koster 100.000 kroner om året, så Sundhedsstyrelsen har bevidst
valgt ikke at have flere inden for hvert område. Men de kan i tilfælde, hvor
der er tale om habilitetsproblemer, trække på andre sagkyndige udefra.
Forkert diagnose
På trods af gentagne klager
fra moren over en forkert epilepsidiagnose i Luise-sagen, så har
politiadvokat [B]
flere gange sendt obduktionspapirerne med epilepsidiagnosen videre til
vurdering hos forskellige myndigheder. Men politiet nægter konsekvent at gøre
noget for at få rettet den urigtige epilepsidiagnose. [A] døde af et
hjertestop
efter at have haft et krampeanfald. Et krampeanfald er meget almindeligt, når
personer lider af epilepsi. Dermed er der fare for, at den forkerte oplysning
bliver koblet sammen med dødsårsagen på [A]. Blandt andet har
vicestatsobducent
Birgitte Kringsholm fra Retsmedicinsk afdeling nævnt epilepsien som en mulig
dødsårsag i sin konklusion i den supplerende erklæring til
obduktionsrapporten.
[B] er nu anmeldt til Politiklagenævnet for stillingsmisbrug,
tjenesteforsømmelse
og videregivelse af urigtige oplysninger.”
Artiklen, bragt den 13.
december 2005 under overskriften
”Nattevagt
anvendt som vidne til diagnose”
, havde følgende ordlyd:
”
Luise-sagen
Den forkerte epilepsidiagnose
i [A]-sagen stammer efter at alt at dømme fra en ikke lægeuddannet nattevagt.
Overlæge [K] kræver økonomisk
erstatning for kollegas udtalelser til pressen.
Det er umiddelbart svært at
fastslå, hvor den forkerte epilepsidiagnose, som står på [A]s dødsattest,
stammer fra.
Politiet skriver ikke selv
noget om epilepsi i politirapporten, men nævner, at en ansat nattevagt fandt
hende liggende ved sin seng i en tilstand, hvor hun var gået i kramper.
Nattevagten har til politiet
udtalt, at afdødes krampeanfald for ham ligner et epileptisk anfald. Det
bekræfter statsadvokat Karsten Hjort over for Amager Bladet.
Heller ikke nogen steder i
lægejournalerne står der noget om, at [A] skulle have haft epilepsi. Senest
har
embedslægen Henrik Sælan i sidste uge sammenfattet sine oplysninger til
Patientklagenævnet vedrørende morens klage på vegne af din afdøde datter.
I sammenfatningen skriver
embedslægen blandt andet, at [A] blev undersøgt på Rigshospitalets
epilepsiklinik i december 2004. Og på baggrund af en vurdering i februar 2005
fra epilepsiklinikken, blev der ikke fundet nogen tegn på epilepsi.
Ingen uddannelse
Det giver et stort
forklaringsproblem for den pågældende retsmediciner, Jens Krakov, fra
retsmedicinsk
afdeling i København, der har udfærdiget dødsattesten.
Enten har han taget
nattevagtens udtalelser om et epileptisk anfald, som et udtryk for, at [A]
virkelig
skulle lide af epilepsi.
Det er på trods af, at
nattevagten ikke har nogen form for lægeuddannelse og at retsmedicineren
derfor
ikke kan tage nattevagtens udtalelser for pålydende. Eller også må han have
oplysningen fra en af de psykiatriske læger fra Amager Hospital på Digevej.
Jens Karkov har tidligere
udtalt til politiet, at han ikke kan huske, hvor oplysningen stammer fra, og
han har ikke haft lyst til at udtale sig til Amager Bladet.
Erstatningskrav
Den mistænkte overlæge, [K],
har nu meldt og stævnet overlæge og forsker i antipsykotisk medicin [C], til
Lægeetisk Nævn og Københavns Byret for sine udtalelser på baggrund af de
retskemiske blodprøver, som blev taget ved obduktionen af [A].
Han kræver, at Lægeetisk Nævn
giver [C] en påtale, og at han får en økonomisk erstatning for injurier.
[C] udtalte til Amager
Bladet, at hun fik medicin, som virker mod det samme, og at interaktionen
imellem lægemidlerne gjorde, at der var tale om en overmedicinering.
Samtidig var krampeanfaldet
efterfulgt af et hjertestop tegn på medicinforgiftning.
Chef for juridisk afdeling i
Lægeforeningen Nils Michelsen har ikke lyst til at udtale sig om den konkrete
sag. Han vil derfor ikke sige noget om Lægeetisk Nævn har tænkt sig at give
[C]
en påtale.
”Overordnet set har læger en
forpligtelse til ikke at kritisere sine kollegaer i pressen, før de har hørt
om
baggrunden for lægens behandling. Men omvendt skal de da gøre opmærksom på,
hvis en læge har handlet uansvarligt,” siger Niels Michelsen.
Pressejurist fra Danmarks
Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, mener ikke på baggrund af forelæggelsen
af
sagen, at der kan blive tale om økonomisk erstatning.
”Overlægen har bare givet sin
lægefaglige vurdering af retskemiske blodprøver, og han beskylder jo ikke
nogen
personer ved navn. Derfor taler det imod, at der kan være tale om injurier og
dermed for, at han skal betale en økonomisk erstatning for sine
udtalelser.””
2. Parternes synspunkter
H/S Direktionen har anført,
at Amager Bladets omtale af overlæge [K] som mistænkt i de påklagede artikler
er krænkende og agtelsesforringende. Udtalelsen rammer ikke alene den
behandlende
læge, men H/S’ psykiatriske afdelinger som helhed og skaber frygt blandt
en del
af de psykiatriske patienter. Amager Bladet insinuerer med brugen af ordet
”mistænkt”
, at der er sket noget
kriminelt på den pågældende afdeling, hvilket der ikke er dokumentation for.
H/S Direktionen har videre
anført, at betegnelsen
”mistænkt”
bliver brugt på et tidspunkt, hvor Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke er
kommet med en afgørelse i sagen. Politiet har ikke rejst sigtelse mod
overlæge [K]
eller afhørt ham. Ifølge politiet er der rettet henvendelse til
embedslægeinstitutionen
for at få en lægefaglig vurdering, hvilket er normal praksis i denne type
sager. H/S Direktionen fremhæver, at når en person dør uventet på et
hospital,
skal der i henhold til ligsynsloven ske indberetning til politiet med henblik
på, at politiet og embedslægen kan foretage retslægeligt (medicolegalt)
ligsyn.
Dette ligsyn er afsluttet, og obduktionserklæringen samt den retskemiske
analyse af blodprøve fra afdøde har ikke givet anledning til, at politiet af
egen drift har taget sagen videre op. På det nuværende grundlag er der ikke
mistanke om noget uregelmæssigt.
H/S Direktionen har videre
præciseret, at den overlæge og forsker, der har udtalt sig til Amager Bladet
den 8. november 2005, ikke er myndighedernes ekspert på området.
H/S Direktionen har endelig
tilkendegivet, at betegnelsen
”mistænkt”
udelukkende
er relevant, hvis politiet er i gang med efterforskning af en person. I denne
sag er anmeldelsen rutinemæssigt sendt til embedslægeinstitutionen, men der
er
ikke tale om, at politiet har en konkret mistanke om, at overlægen har
foretaget sig noget strafbart.
Amager Bladet har anført, at
det er korrekt, at politiet ikke har rejst sigtelse mod overlægen, men at det
ikke er korrekt, at politiet ikke har mistanke om, at der ikke er foregået
noget uregelmæssigt, idet politiet løbende har efterforsket i sagen.
Amager Bladet har videre
anført, at det er overlæge [K], der er den ansvarlige, og som stod for
ordineringen af den medicinske behandling af den afdøde patient, og at en af
grundene til, at overlægen nævnes ved navn i artiklerne netop er for at undgå
at mistænkeliggøre alle overlæger på Amager Hospital. En anden overlæge og
forsker i antipsykotisk medicin udtaler endvidere i Amager Bladet den 8.
november 2005, at patienten døde af overmedicinering af forskellige
præparater.
Amager Bladet har herudover
anført, at det giver en mere troværdig fremstilling af sagen, at den
hovedimplicerede person nævnes ved navn.
Amager Bladet har endelig
anført, at overlæge [K] har fået plads til genmæle flere gange, men har valgt
kun at udtale sig den 8. november 2005 til Amager Bladet.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Kaare R.
Skou
og Ole Askvig.
Pressenævnet har ikke
mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold,
hvorom
parterne er uenige. Ud fra de foreliggende oplysninger kan Nævnet derfor ikke
vurdere, hvorvidt den politimæssige efterforskning i sagen alene er
rutinemæssig, eller hvorvidt den lægelige udtalelse fra en anden overlæge og
forsker kan lægges til grund.
Det fremgår af de vejledende
presseetiske regler pkt. C.7, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser
om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser
herom
bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra
politiets
eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte
forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen
interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at
anmeldelsen
er solidt underbygget.
I den konkrete sag er der
sket politianmeldelse af overlæge [K]. Det må lægges til grund, at nogen
efterforskning pågår allerede som følge af, at der er tale om et pludseligt
dødsfald af en patient, men at der ikke er rejst sigtelse mod overlægen.
Pressenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at Amager
Bladet
under de givne omstændigheder nævner overlægen ved navn. Bladet omtaler
overlægen som ”mistænkt”, et udtryk, der i den bragte sammenhæng
ikke kan anses
for unødigt krænkende over for overlægen. Pressenævnet finder på denne
baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik i sagen.
Afgjort den 6. april 2006.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00181 Retsinformation · 14. februar 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00167 Retsinformation · 14. februar 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161 Retsinformation · 9. september 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00674 Retsinformation · 25. september 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00202 Retsinformation · 11. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04197 Retsinformation · 1. marts 2024