Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(* 1)

1995/1 LSF 242Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i

telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere

og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave

priser og af høj kvalitet.

Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem

telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af

trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og

teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.

Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne

lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.

Kapitel 2

Vilkår for samtrafik

§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og

pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at

sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenester.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder:

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester

formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på

mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske

områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Læs alt

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe

beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en

markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester med en

markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage

udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens

omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over

adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og

udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i

betragtning.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for,

på hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik.

Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til

samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår til

priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.

Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem

parterne, jf. dog §§ 6 og 7.

§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket

omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller

ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til

følgende væsentlige hensyn:

1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og

interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under

hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil

være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §

2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det

skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden

forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i

konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse

eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde

udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder

afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående

forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt

muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog

træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling

uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage

efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.

Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med

anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i

forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger,

datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte

oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.

Kapitel 3

Indsigt i samtrafikaftaler

§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet

af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes

indgåelse.

Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale

om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.

Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om

samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7,

stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen

anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der

indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten,

ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår

af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive

gjort offentligt tilgængelige.

Kapitel 4

Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik

§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor

mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse,

at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2,

stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der

foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en

af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.

§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2,

stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt. Såfremt parterne ikke inden 3

måneder, fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat, kan nå til

enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i

sagen.

Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med

parterne med henblik på mægling.

§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor

mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en

aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik

ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at

træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om

indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår

for samtrafik.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist

end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning.

Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke

forkortes til mindre end 1 måned.

Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse

af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen

om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest

1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan

tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om

mægling.

§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller

fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår

enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter

§§ 6 og 7.

§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af

parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at

gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafikaftaler i

medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,

indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede

indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår

fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,

stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.

Der er udpantningsret for beløbene.

Kapitel 5

Afskæring af instruksadgang

§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen

tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete

sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter

denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.

Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af

forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets

medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk,

teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer

nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at

være landsdommer.

§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,

2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til

rådighed for nævnet.

Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets

virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den

omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet.

Stk. 4. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af

instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets

formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets

sekretariat.

§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten

senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over:

1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative

forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i

forbindelse med sådanne afgørelser.

2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller

administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens

sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan

klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende

klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold foreligger senest 3 måneder

efter, at de er forelagt for nævnet.

§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager

indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en

sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om

imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i

medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,

indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede

indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår

fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,

stk. 3, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.

Der er udpantningsret for beløbene.

Kapitel 7

Oplysningspligt og regnskabsforhold

§ 16. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

Telestyrelsens indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet

og teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes

som havende en stærk markedsposition.

Stk. 2. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som

skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til

bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til

aftale om samtrafik og dokumentation for, at der foreligger konkrete forhold,

der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om

samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt

materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.

§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har

en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig

adskillelse af de enkelte forretningsområder.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, fra

hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, om

indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen, og om regnskabernes udformning

og indhold, herunder hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt

regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og

gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i forbindelse med samtrafik.

Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod

skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs §

2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, 2. pkt., udbydere af telenet og teletjenester,

medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med

hjemmel heri.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk.

1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter

udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt

i medfør af § 3.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i

telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere

og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave

priser og af høj kvalitet.

Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem

telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af

trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og

teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.

Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne

lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.

Kapitel 2

Vilkår for samtrafik

§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og

pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at

sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenster.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder:

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester

formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på

mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske

områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe

beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en

markedsandel på 25 procent eller mindre, skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester, med en

markedsandel på mere end 25 procent, ikke skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage

udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens

omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over

adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og

udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i

betragtning.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for

på hvilke vilkår og niveauer, der som minimum skal gives adgang til

samtrafik.

Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til

samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår til

priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.

Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem

parterne, jf. dog §§ 6-7.

§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket

omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller

ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til

følgende væsentlige hensyn:

1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og

interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under

hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil

være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §

2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det

skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden

forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i

konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse

eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde

udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder

afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående

forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt

muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog

træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling

uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage

efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.

Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med

anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i

forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger,

datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte

oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.

Kapitel 3

Indsigt i samtrafikaftaler

§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet

af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes

indgåelse.

Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale

om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.

Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om

samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7,

stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen

anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der

indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten,

ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår

af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive

gjort offentligt tilgængelige.

Kapitel 4

Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik

§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor

mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse,

at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2,

stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der

foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en

af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.

§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2,

stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt.Såfremt parterne ikke inden 3 måneder

fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat kan nå til enighed, kan

en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen.

Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med

parterne med henblik på mægling.

§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor

mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en

aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik

ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at

træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om

indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår

for samtrafik.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist

end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning.

Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke

forkortes til mindre end 1 måned.

Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse

af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen

om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest

1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan

tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om

mægling.

§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller

fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår

enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter

§§ 6-7.

§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af

parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at

gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafiktaler i

medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,

indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede

indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår

fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,

stk. 1, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.

Der er udpantningsret for beløbene.

Kapitel 5

Afskæring af instruksadgang

§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen

tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete

sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter

denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.

Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af

forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets

medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk,

teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer

nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at

være landsdommer.

§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om:

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,

2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til

rådighed for nævnet.

Stk. 3. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af

instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets

formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets

sekretariat.

§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten

senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt pågældende.

§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over:

1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative

forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i

forbindelse med sådanne afgørelser.

2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller

administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens

sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan

klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende

klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold, foreligger senest 3 måneder

efter at de er forelagt for nævnet.

§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager

indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en

sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om

imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i

medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,

indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede

indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår

fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,

stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk 1 og 2.

Der er udpantningsret for beløbene.

Kapitel 7

Oplysningspligt og regnskabsforhold

§ 16. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som

skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til

bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til

aftale om samtrafik og dokumentation for at der foreligger konkrete forhold,

der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om

samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.

Stk. 2. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt

materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.

§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har

en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig

adskillelse af de enkelte forretningsområder.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fra

hvilket tidspunkt, den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, og

om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke forretningsområder,

der skal aflægges særskilt regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre

effektiv konkurrence og gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i

forbindelse med samtrafik.

Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod

skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs §

2, nr. 1, 2. pkt. og nr. 2, 2. pkt. udbydere af telenet og teletjenester,

medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med

hjemmel heri.

Kapitel 8

Strafbestemmelser

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk.

1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter

udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt

i medfør af § 3.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik Regeringen ( Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre og Centrum-Demokraterne), Venstre, Det Konservative Folkeparti og

Socialistisk Folkeparti en politisk principaftale om totalliberaliserring af

telesektoren i Danmark medio 1996. Aftalen udgør tillæg nr. 4 til den

politiske aftale af 22. juni 1990 om den danske telesektor.

Principaftalen indeholder de overordnede rammer for gennemførelsen af den

fuldstændige liberalisering af telesektoren i Danmark (Trin 2). Aftalen

forudsætter, at gennemførelsen sker i to tempi (Trin 2a og 2b), hvor Trin 2a

forudsættes vedtaget af Folketinget med ikrafttræden pr. 1. juli 1996. Trin

2b forudsættes at træde i kraft pr. 1. januar 1997.

Dette lovforslag udgør en del af udmøntningen af Trin 2a. Lovforslaget

indeholder en foreløbig regulering af rammerne for indgåelse og ændring af

samtrafikaftaler mellem telenet og/eller teletjenester.

Udveksling af trafik mellem telenet og -tjenester der udbydes eller drives

af forskellige selskaber, offentlige institutioner, oganisationer/foreninger

m.v. og adgang til at benytte disse net og tjenester som

»transportvej« er forudsætningen for, at de slutbrugere af

teleydelser, som er tilsluttet de enkelte net og tjenester, kan kommunikere

indbyrdes og få adgang til konkurrerende udbyderes teletjenester, herunder

også nye og avancerede tjenester og tjenestefaciliteter som f.eks. målrettede

informationsdatabaser, underholdning og spil, viderestillings- og

sekretærfunktioner, overvågnings- og produktionsstyrings-faciliteter og lign.

Samtrafik-regler er desuden en væsentlig forudsætning for nye udbydere af

telenet og tjenester, som overvejer at etablere sig på det danske

telekommunikationsmarked, fordi adgang til at benytte allerede eksisterende

net og tjenester er afgørende for at sikre disse selskaber reelle

konkurrencemuligheder.

Lovgivning på samtrafikområdet har således bl.a. det generelle sigte at

sikre nye og mindre markedsaktører reelle konkurrencemuligheder bl.a. ved at

sikre dem adgang til brug af og udveksling af trafik med dominerende

markedsaktørers offentlige telenet og teletjenester. Dette formål tilsiger

dels, at samtrafikreglerne anvendes aktivt og effektivt overfor alle udbydere

af offentlige telenet og teletjenester, som kan siges at have en stærk

markedsposition, dels at det, navnlig ved vurderingen af nye markedsaktørers

markedsposition og heraf følgende samtrafik-forpligtelser, samtidig tages i

betragtning at der kan være behov for at sikre disse udbydere hensigtsmæssige

vækstvilkår i en etablerings- og opbygningsfase.

De nye markedsaktører udgøres af en bred vifte af større og mindre

selskaber, hvoraf nogle få formentlig vil satse på et bredt udbud af telenet

og -tjenester, på samme måde som traditionelle teleselskaber. En stor del af

de nye markedsaktører vil dog formentlig målrette deres aktiviteter mod

mindre kunde- og markedssegmenter. Det vil føre til udviklingen af et bredt

og varieret udbud af skræddersyede tele- og informationsydelser. Det er

væsentligt også at sikre denne »underskov« af mindre markedsaktører

effektive konkurrencemuligheder.

Det ovenfor anførte er baggrunden for nærværende lovforslag.

A. De gældende regler

Tele Danmark A/S' forpligtelser mht. at give andre adgang til at få

tilslutning til og benytte selskabets anlæg på det koncessionerede område er

fastlagt i § 6, stk. 1 og 2, i selskabets koncession. Det fremgår heraf, at

Tele Danmark A/S skal udarbejde abonnementsvilkår for selskabets net og

tjenester på det koncessionerede område. Abonnementsvilkårene skal bl.a. give

alle og enhver adgang til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og

benytte Tele Danmark A/S' net. Det fremgår endvidere, at der skal udarbejdes

vilkår for tilslutning til det offentlige telenet for operatører, der udbyder

tjenester, der er omfattet af særrettigheder. Sidstnævnte bestemmelse er

udmøntet gennem indgåelse af samtrafikaftaler. Også på mobilområdet er der

krav om, at tilladelsesindehaverne skal udarbejde abonnementsvilkår, ligesom

der er mulighed for at stille krav til tilladelsesindehaverne vedrørende

forholdet til andre netoperatører.

På konkurrenceområderne (udbud af telefoni- og datakommunikationstjenester

m.v.) findes der ingen tilsvarende krav. Der findes dog i visse af de

bekendtgørelser, der regulerer de pågældende områder, krav om at udbyderen

skal oplyse om vilkårene for eksempelvis tilslutning. Grundlæggende indebærer

indførelse af samtrafik-krav på tjenesteområdet imidlertid en re-regulering

af allerede liberaliserede områder.

Samtrafikaftaler eksisterer i dag bl.a. mellem Tele Danmark A/S og Dansk

Mobil Telefon I/S (Sonofon), der på grundlag af Tele Danmark A/S' koncession

samt Tele Danmark A/S' og Sonofons tilladelser til drift af et landsdækkende

GSM-mobilnet har indgået indbyrdes aftaler om udveksling af trafik. De

indgåede aftaler om samtrafik vedrører grænsefladerne mellem Tele Danmark

A/S' faste telefonnet og de mobile telefonnet (de to GSM-net samt NMT- og

OPS-nettene).

De første samtrafikaftaler blev indgået ved årsskiftet 1991-1992 og

aftalerne på området er stort set enslydende. De indgåede aftaler blev

godkendt af myndighederne for så vidt angår vilkårene for GSM-nettets

tilslutning til det af Tele Danmark A/S drevne faste, offentlige telenet. Med

virkning fra den 1. juli 1995 blev der indgået en ny aftale om samtrafik på

mobilområdet, som forudsat i den telepolitiske aftale af 6. april 1995.

Derudover udveksler Tele Danmark A/S international teletrafik med en række

udenlandske teleoperatører på basis af internationale samtrafikaftaler.

Nærværende lovforslag omfatter i den forbindelse nye aftaler, der indgås

efter lovens ikrafttræden. Ændring af bestående aftaler vil desuden betyde,

at disse i deres helhed bliver omfattet af loven.

B. Lovforslagets indhold

Den foreslåede samtrafikregulering giver nye muligheder for alle

markedsaktører i den danske telesektor, herunder bl.a. udbydere af telenet

og/eller teletjenester, som offentligheden har adgang til, uanset om der er

tale om et landsdækkende udbud eller et udbud i geografisk afgrænsede dele af

landet, samt udbydere af telenet og/eller teletjenester der målretter deres

udbud af net og tjenester imod afgrænsede brugergrupper, enten i form af

erhvervsbrugere eller boligblokke, boligforeninger el.lign.

Begreberne samtrafik og sammenkobling bygger i EU-regi på en

videreudvikling af ONP-reguleringen (ONP = O pen N etwork

P rovision/åben tilrådighedsstillelse af telenet og tjenester).

ONP-reguleringen omfatter som udgangspunkt dels slutbrugernes adgang til et

vist minimumsudbud af teleydelser inden for de omfattede områder, dels

rammerne for uafhængige tjenesteudbyderes særlige netadgang med henblik på

eget udbud af tjenester. Tankesættet bag ONP-reguleringen er udviklet med det

udgangspunkt, at der fortsat ville eksistere ene- eller særrettigheder med

hensyn til etablering og drift af den underliggende teleinfrastruktur.

I takt med at der i EU-regi er opnået enighed om, at også

infrastrukturområdet bør liberaliseres, er der opstået behov for regulering

af adgangen til udveksling af trafik mellem forskellige telenet/

teleoperatører. Samtrafik-begrebet har således i EU traditionelt været

anvendt om situationer, hvor der er tale om udveksling af trafik mellem

net-operatører. Der er imidlertid sket en udvikling, således at samtrafik- og

sammenkoblings-begreberne i dag i et vist omfang anvendes som samlebegreber

dels for den traditionelle sammenkobling mellem to eller flere udbydere af

teleinfrastruktur, dels om uafhængige tjenesteudbyderes adgang til andre

selskabers teleinfrastruktur med henblik på udbud af teletjenester og for

tjenesteudbyderes udveksling af trafik. Samtrafik-begrebet overlapper således

den del af den oprindelige ONP-regulering, der handler om sikring af

uafhængige tjenesteudbyderes adgang til telenet og -tjenester, herunder

sikring af særlig netadgang.

I dette lovforslag anvendes samtrafik-begrebet i den ovenfor nævnte brede

betydning, og omfatter således både den traditionelle udveksling af trafik

mellem operatører af telenet, uafhængige tjenesteudbyderes særlige adgang til

telenet og -tjenester, der skal danne baggrund for et eget tjenesteudbud,

samt storkunder der ønsker og teknisk er i stand til at håndtere de former

for net- og tjenesteadgang, som vil blive reguleret med hjemmel i

samtrafikloven.

Lovforslaget foretager således ingen egentlig afgrænsning af, hvem der kan

påberåbe sig samtrafiklovgivningen, f.eks. i form af krav om, at der er tale

om udbud af telenet eller tjenester til andre. Telenet og -tjenester, hvortil

offentligheden ikke har adgang, herunder også interne og/eller lukkede net,

således som dette begreb hidtil har været defineret i dansk telelovgivning

vil således også kunne drage fordel af lovforslaget.

Med henblik på at så mange telenet og teletjenester som muligt bliver

koblet sammen er der i lovforslagets § 2, stk. 1, indsat en ret og en pligt

for alle telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, til at

forhandle samtrafikaftaler med hinanden. Det er imidlertid kun udbydere af

telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, som vil

være forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om aftaler om

samtrafik, og det er kun i forhold til disse udbydere, der kan anvendes

sanktioner, hvis lovens bestemmelser ikke følges. Herved er lovforslaget i

overenstemmelse med det forventede indhold af det kommende direktiv om

samtrafik (se nedenfor under forholdet til EU-retten). En udbyder formodes at

have en stærk markedsposition, hvis hans markedsandel udgør mere end 25 % af

en bestemt telekommunikationsaktivitet i det område, der opereres i. Dog vil

udbydere med mindre markedsandele også kunne anses for at have en stærk

markedsposition ligesom udbydere med en markedsandel på mere end 25 % i visse

tilfælde ikke anses for at have en stærk markedsposition. Det afgørende vil

være en udbyders mulighed for at påvirke markedsvilkårene, kontrol over

adgangen til slutbrugere, finansielle ressourcer mv.

Lovforslaget omfatter således en kreds af udbydere af telenet og

teletjenster, som pålægges forpligtelser i form af at skulle imødekomme

anmodninger om samtrafik, og en anden og større kreds, som tillægges

rettigheder mht. adgang til samtrafik. Desuden indeholder forslaget en

hjemmel til, at der på bekendtgørelsesniveau efterfølgende kan foretages en

differentiering af de forskellige former for sammenkobling og adgang til

særlige nettilslutninger, med henblik på at lette gennemskueligheden og

administrationen af lovgivningen.

Udbydere af telenet og/eller teletjenester, som offentligheden har adgang

til, og som har en stærk markedsposition vil have pligt til at indgå

samtrafikaftaler på vilkår, som er objektive, gennemsigtige og

ikke-diskriminerende og til omkostningsbaserede priser.

Omfattet af reguleringen er følgende telenet og basale teletjenester

(bærertjenester):

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel - eller radiobaseret infrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation ( dvs. hverken satellitinfrastruktur eller -tjenester).

Sigtet med reguleringen er således bl.a. en sikring af adgang til

transportveje, omfattende såvel net som bærertjenester, uafhængigt af hvilke

tjenester og/eller avancerede tjenestefaciliteter denne transportkapacitet

anvendes til. Reguleringen vil også omfatte ISDN og bredbåndskapacitet.

Reguleringen vil dække »hele transportvejen« og således omfatte

dels overordnede fordelingsnet, dels de forskellige former for

abonnentledningsnet frem til det punkt hvor trafikken afleveres til

slutbrugeren.

Til sikring af, at der indgås samtrafikaftaler inden for de ovenfor nævnte

rammer, som fremmer konkurrencen og giver brugerne bedre og billigere

ydelser, vil Telestyrelsen blive pålagt bl.a. mæglingsopgaver, hvis parterne

ikke kan enes om en samtrafikaftale, og tilsyn med at aftalerne overholder de

nævnte vilkår. Telestyrelsen vil samtidig få adgang til, såfremt det viser

sig nødvendigt, at fastlægge de nærmere vilkår for samtrafik mellem to eller

flere parter. Der vil desuden blive oprettet et særligt Teleklagenævn, som

skal behandle klager over Telestyrelsens afgørelser.

Denne foreløbige regulering vil blive fulgt op af yderligere

samtrafiklovgivning i Trin 2b. Her er det bl.a. tanken at foretage en

egentlig prisregulering af de særlige flaskehalsressourcer, som aktører med

en stærk markedsposition råder over. I sammenhæng hermed vil der formentlig

skulle foretages en udbygning af de regnskabsmæssige forskrifter, der

fastsættes med hjemmel i nærværende lov, med sigte på udskillelse af de

pågældende selskabers omkostninger ved tilrådighedsstillelse af de pågældende

flaskehals-ressourcer. Den nævnte udbygning forventes at træde i kraft den 1.

januar 1997, og der vil således fra dette tidspunkt være et forbedret

grundlag for forøget konkurrence på teleområdet, som burde resultere i

mærkbare forbedringer for brugerne i form af flere tilbud, bedre kvalitet og

lavere priser. Reguleringen i Trin 2b kan desuden resultere i yderligere

differentiering m.h.t. rettigheder og pligter og vil i øvrigt skulle ses i

sammenhæng med den (ligeledes i Trin 2b) forudsatte regulering af adgangen

til begrænsede ressourcer, herunder adgang til nedgravning af kabler og

opstilling af master, samt den endelige regulering af adgangen til nummer- og

frekvens-ressourcer. Det vil således indgå i overvejelserne, om reguleringen

af disse områder indebærer et behov for opdeling af markedsaktørerne i

kategorier med differentierede rettigheder og forpligtelser.

Med hensyn til nummertildeling er det i dag sådan, at på de områder, der

er omfattet af liberaliseringen af datatjenester pr. 1. januar 1993, er

tildelingen af numre og adresser allerede åben for alle. På telefoni- og

mobilområdet vil der i Trin 2a blive gennemført en ændring som udvider

kredsen af udbydere, der kan få tildelt numre, til alle der ønsker det, jf.

det samtidig med dette lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af lov om

visse forhold på telekommunikationsområdet mv.

Lovforslagets regler vil også kunne påberåbes i tilfælde hvor en

samtrafikaftale vedrører grænseoverskridende teletrafik, i det omfang der er

tale om adgangspunkter i Danmark eller på grænsen til Danmark. I sådanne

tilfælde, hvor en udenlandsk teleoperatør ønsker at påberåbe sig de danske

regler, vil samtrafikaftalen i sin helhed blive omfattet af kravet om

omkostningsbaserede priser og objektive, gennemsigtige og

ikke-diskriminerende vilkår. Desuden vil aftalen som udgangspunkt være

omfattet af kravet om at denne skal gøres offentligt tilgængelig, jf. dog den

særlige hjemmel til at fastsætte undtagelsesbestemmelser netop m.h.t.

internationale samtrafik-aftaler.

Ny opgavefordeling mellem telemyndighederne

Lovforslaget indeholder en sikring af, at Telestyrelsen fremover kan

fungere som uafhængig tilsyns-, mæglings- og afgørelsesmyndighed med hensyn

til den konkrete forvaltning af samtrafikreglerne. Lovforslaget indeholder

således forslag om afskæring af klageadgangen til Forskningsministeriet og af

ministeriets instruksadgang overfor Telestyrelsen på samtrafik-området samt

sikring af klageadgang til Teleklagenævnet, som oprettes med denne lov.

Uanset den herved foreslåede afskæring af forskningsministerens adgang til

at instruere Telestyrelsen vedrørende konkrete sager, vil ministeren fortsat,

jf. også ministeransvarsloven, have det overordnede ministeransvar for

Telestyrelsens virksomhed, herunder ansvaret for den overordnede styring og

tilrettelæggelse af Telestyrelsens aktiviteter og for sager vedr.

Telestyrelsens økonomi og personale.

Den hermed foreslåede regulering vil i Trin 2b blive fulgt op af et

forslag om en egentlig, tværgående lovgivning i form af en selvstændig lov om

Telestyrelsens uafhængighed og selvstændige opgaver, og om opgavefordelingen

mellem Telestyrelsen og Forskningsministeriet. Den pågældende lovgivning vil

også indeholde rammerne for en videreførelse af den nuværende

sektorfinansiering af telemyndighederne, inklusive eventuelle justeringer

heraf.

Supplerende samtrafiklovgivning i Trin 2b

Som ovenfor nævnt vil den foreliggende foreløbige samtrafiklovgivning

blive udbygget i forbindelse med Trin 2b. Udbygningen vil bl.a. vedrøre

følgende punkter:

a) Særlige regler for prisfastsættelsen af nøgleydelser på teleområdet -

f.eks. regulering der særligt retter sig imod virksomheder med en stærk

position på markedet med rådighed over »flaskehals-ressourcer« på

infrastrukturområdet. Reguleringen vil bl.a. komme til at omfatte

fastsættelse af principperne for beregning af omkostninger for de enkelte

ydelser og fastlæggelse af mere specifikke regnskabsmæssige krav til de

omfattede markedsaktører.

b) Evt. yderligere differentiering m.h.t. rettigheder og pligter på

samtrafikområdet, under fastholdelse af det generelle udgangspunkt om sikring

af uhindret og effektiv markedsadgang for alle markedsaktører, der ønsker at

udbyde telenet og/eller teletjenester.

c) Særlige regler, der pålægger markedsaktører med en stærk

markedsposition at udarbejde og offentliggøre standardtilbud på

samtrafikområdet og fastsætter rammer herfor.

d) Gennemførelse af de resterende dele af de forventede EU-regler om

samtrafik, når disse er endeligt fastlagt, herunder bl.a. om mægling på

EU-plan i tilfælde hvor telemyndighederne hjemmehørende i forskellige

medlemsstater er involveret i sagen.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Indførelsen af en mæglings- og klageprocedure på samtrafikområdet,

herunder fastsættelse af vilkår for samtrafik, skønnes at medføre behov for

øgede ressourcer ved administrationen heraf. Der er tale om et område hvor

myndighedsopgaverne i forhold til den nuværende situation skønnes udvidet i

en ikke uvæsentlig grad. Der vil således formentlig være behov for oprettelse

af 4-5 nye årsværk i Telestyrelsen og 1-2 nye årsværk i Forskningsministeriet

(til sekretariatsbistand for de nye nævn) i forbindelse hermed. Der vil blive

udarbejdet særskilt aktstykke om de ovenfor nævnte forhold vedr. 1996. Vedr.

1997 og følgende år vil Forskningsministeriet i forbindelse med Trin 2b

forelægge en samlet redegørelse for opgave- og ressourceudviklingen i

Telestyrelsen med henblik på Finansloven for 1997. Med hensyn til

finansieringen af det øgede ressourceforbrug henvises til det parallelt

fremsatte lovforslag om ændring af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet, hvori indgår hjemmel til finansiering af

tilsynsaktiviteter mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er at sikre danske brugere teleydelser, der

ligger blandt verdens bedste og billigste. Derudover er det hensigten at give

danske virksomheder det bedst mulige udgangspunkt i konkurrencen med andre

EU-landes virksomheder.

Ved dette forslag vil adgangen til at sammenkoble net og tjenester for

derigennem at udnytte allerede eksisterende infrastruktur optimalt være

medvirkende til, at give danske virksomheder gode kort på hånden i

forbindelse med udviklingen af nye og avancerede teleydelser. Dette vil have

en gunstig indvirkning på beskæftigelsen ikke kun i telesektoren men også i

andre sektorer, idet fremkomsten af nye og billige teleydelser vil være med

til at formindske virksomhedernes omkostninger. Der vil således være basis

for en gevinst i form af en forbedret konkurrenceevne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten:

ONP-regulering

Samtrafik (i EU-terminologi ofte betegnet som interconnection) må ses i

sammenhæng med EU's såkaldte ONP-regulering. ONP ( O pen N

etwork P rovision) er et sæt regler, der fastsætter en række vilkår

for åben tilrådighedsstillelse af en nærmere defineret gruppe af net og

tjenester.

ONP-reguleringen består dels af et rammedirektiv, dels et direktiv om

faste kredsløb, der fastlægger et minimumssæt af faste kredsløb, der skal

være til rådighed i EU og et direktiv om ONP-vilkår for taletelefoni. Endelig

har Rådet vedtaget to henstillinger om, at der sikres et udbud af visse

pakkekoblede datatjenester og visse ISDN-net og tilhørende ISDN-faciliteter.

Den nuværende ONP-regulering udspringer af, at der i de enkelte

medlemsstater typisk er et begrænset antal selskaber, der har ene- eller

særrettigheder på infrastrukturområdet. Når de enkelte stater inden 1. januar

1998 liberaliserer infrastrukturen, vil denne regulering ikke længere være

tidssvarende.

Kommissionen har derfor i november 1995 fremlagt et forslag til revision

af ONP-reglerne. Forslaget indeholder en ændring af det såkaldte

»ONP-rammedirektiv« samt ONP-direktivet om faste kredsløb.

Forslaget ændrer ONP-reglernes anvendelsesområde således, at de ikke længere

retter sig mod offentlige teleoperatører med særlige eller eksklusive

rettigheder, der vil forsvinde i takt med liberaliseringen. Ifølge det

reviderede forslag vil ONP-reguleringen fremover rette sig mod udbydere af

offentlige telenet og -tjenester, afhængigt af deres position og markedsandel

på et relevant marked. I forslaget om revision af det gældende EU-direktiv om

faste kredsløb foreslås det, at reguleringen fremover retter sig mod den

eller de operatører, som nationalt udpeges som leverandører, dog således at

der overalt i hele landet skal være mindst en operatør, som udbyder faste

kredsløb til brugere og tjenesteudbydere. Kommissionen forventes snarest at

fremlægge et forslag til parallel ændring af Rådsdirektivet om ONP-vilkår for

taletelefonitjenester.

ONP-reguleringen er relevant også i forhold til nærværende lovforslag,

fordi ONP-direktiverne - i varierende omfang - udover at regulere det ovenfor

nævnte minimumsudbud af telenet og tjenester, der skal være til rådighed i de

enkelte medlemslande, også regulerer samtrafik, herunder

tilrådighedsstillelse af den særlige netadgang, som konkurrerende

tjenesteudbydere, der ikke selv har anlagt infrastruktur, er afhængige af med

henblik på at sikre effektiv konkurrence.

De gældende ONP-direktiver og de heri indeholdte forpligtelser m.h.t.

sikring af et vist minimumsudbud af net og tjenester vil i Danmark blive

gennemført med det samtidigt fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og

visse forbrugerforhold inden for telesektoren. M.h.t. sikringen af

tjenesteudbyderes rettigheder viderefører nærværende lovforslag dele af den

danske gennemførelse af ONP-direktivet om faste kredsløb og indebærer

derudover en gennemførelse af dele af ONP-direktivet om taletelefoni.

Endelig indebærer lovforslaget en gennemførelse af de få

minimumsbestemmelser om samtrafik, der indgår i Kommissionens direktiv

96/2/EF af 16. januar 1996 om mobil- og personkommunikation. De pågældende

bestemmelser sigter på at sikre udbydere af mobilkommunikationsnet adgang til

samtrafik med de øvrige markedsaktører, herunder med udbydere af faste net.

Lovforslaget er i overensstemmelse med de ovenfor nævnte ONP- og

samtrafikdirektiver og direktivforslag samt mobildirektivet, og de heri

anvendte begreber og begrebsafgrænsninger. Som det fremgår, er der dog i vidt

omfang tale om EU-regulering der endnu ikke er endeligt vedtaget, og hvor det

derfor kun i begrænset omfang har været muligt på nuværende tidspunkt at

indhente autoritative fortolkningsbidrag, herunder fra EU-Kommissionen.

Direktivforslaget om samtrafik

De centrale EU-bestemmelser om samtrafik vil blive fastlagt i forbindelse

med vedtagelsen af forslaget til Rådsdirektiv om »samtrafik på

teleområdet med sigte på sikring af det almene tjenesteudbud og af indbyrdes

interoperabilitet«. Forslaget blev godkendt af EU-Kommissionen i juli

1995 og har siden været behandlet i Rådsregi. Forslaget baserer sig på

ONP-principperne om gennemsigtighed, objektivitet, ikke-diskrimination og

proportionalitet. Der blev den 21. marts 1996 på Rådsmøde opnået politisk

enighed om indholdet af samtrafik-direktivforslaget, hvilket teknisk muliggør

endelig vedtagelse af forslaget inden udgangen af 1996.

Ifølge forslaget skal samtrafikaftaler baseres på kommercielle

forhandlinger mellem parterne inden for rammer, der er fastlagt på forhånd.

Hvem er omfattet af reglerne?

Direktivforslaget drejer sig om harmonisering af vilkårene for fri og reel

sammenkobling til offentlige net og tjenester. Forslaget omfatter således

både offentlige net og tjenester og ikke-offentlige net og tjenester (i

EU-terminologi betyder »offentlige teletjenester« teletjenester,

som offentligheden har adgang til). Der gælder imidlertid ikke samme regler

for de to kategorier. Forslaget lægger op til, at alene udbydere af

offentlige telenet og tjenester med en stærk markedsposition skal være

forpligtede til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik til

omkostningsbaserede priser og på objektive og ikke-diskriminerende vilkår. De

pågældende udbydere skal imødekomme anmodninger både fra andre udbydere af

offentlige telenet og -tjenester, og anmodninger fra udbydere af telenet og

-tjenester, som offentligheden ikke har adgang til.

Udbydere af offentlige telenet og -tjenester, som ikke har en stærk

markedsposition, er forpligtede til gensidigt at indgå samtrafikaftaler. Der

er imidlertid intet krav om at disse udbydere skal give adgang til samtrafik

til omkostningsbaserede priser og på objektive og ikke-diskriminerende

vilkår.

Samtrafikpriser ifølge direktiv-forslaget

Direktivforslaget omhandler det faste offentlige telefoninet, den

offentlige telefonitjeneste og visse basale datatjenester via telefonnettet,

faste kredsløb uden nærmere afgrænsning m.h.t. båndbredde m.v. samt

offentlige mobilnet og mobiltjenester. Fokus er navnlig på net og

bærertjenester, som er en forudsætning for andre udbyderes udbud af

teletjenester.

De generelle bestemmelser om prisregulering vedrører det faste offentlige

telefoninet, den offentlige telefonitjeneste, mobilnet og mobiltjenester og

visse basale datatjenester via telefoninettet, samt faste kredsløb uden

nærmere afgrænsning. Samtrafikpriserne på de pågældende områder skal ifølge

forslaget være gennemskuelige, omkostningsbaserede, ubundtede og fremme

markedsadgang.

Nationale telemyndigheders kompetence

Generelt tillægger direktivforslaget de nationale telemyndigheder en

betydelig kompetence til fastlæggelse af principper for sammenkobling samt

løsning af eventuelle tvister.

Der lægges op til, at telemyndighederne fastlægger ex-ante regulering af

samtrafikaftaler, der indgås af selskaber, der udbyder offentligt

tilgængelige infrastruktur og/eller basistjenester, herunder også selskaber,

der udbyder mobilinfrastruktur m.v. og selskaber, der udbyder

telekommunikationskredsløb til og fra lande udenfor EU.

Desuden skal telemyndighederne ifølge direktivforslaget generelt have

adgang til at gribe ind på eget initiativ i samtrafikforhandlinger og

herunder kunne fastsætte tidsgrænser for forhandlingsforløb.

Telemyndighederne skal derudover kunne kræve ændringer også i bestående

aftaler m.h.p. at sikre effektiv konkurrence. Forslaget indeholder derudover

forslag om etablering af en supplerende fælleseuropæisk

konfliktløsningsmekanisme baseret på den nuværende ONP-komite. Der er tale om

en rådgivende komiteprocedure.

Evt. regulering m.h.p. anvendelse af den supplerende fælleseuropæiske

konfliktløsningsmekanisme vil blive gennemført i Trin 2b.

Indsigt i samtrafikaftaler

Direktivforslaget lægger op til at samtrafikaftaler indsendes til

telemyndighederne (her i landet: Telestyrelsen), hvor de skal være

tilgængelige for interesserede parter. Der er mulighed for at undtage de dele

af en aftale, der vedrører kommercielle strategiovervejelser, fra at blive

gjort offentligt tilgængelige. Samtrafikpriserne samt eventuelle bidrag til

forsyningspligt skal dog altid være tilgængelige. Herudover lægger

direktivforslaget op til, at de afgørelser, telemyndighederne træffer

vedrørende konkrete samtrafikaftaler, gøres offentligt tilgængelige.

Telemyndighederne må dog ikke gøre følsomme kommercielle oplysninger

offentligt tilgængelige. Nærværende lovforslag er på dette område i

overensstemmelse med den kommende EU-regulering.

Høring

Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante

ministerier, organisationer mv.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen om, at aftaler om samtrafik omfatter såvel sammenkobling

af telenet eller teletjenester som adgang til telenet eller teletjenester,

herunder adgang på særlige vilkår, har det været hensigten at gøre

anvendelsesområdet meget bredt, således at slutbrugernes valgmuligheder

bliver stort og varieret samtidig med at prisen for ydelserne som følge af

den forøgede konkurrence bliver mindre.

Lovforslagets anvendelsesområde afspejler således, at der er tale om

gennemførelse af det kommende EU-direktiv om samtrafik, samt en justeret

videreførelse af dele af den allerede gennemførte danske implementering af

EU's ONP-direktiver vedr. tilrådighedsstillelse af faste kredsløb, således at

en række af dette direktivs bestemmelser fremover finder anvendelse ikke

alene på Tele Danmark A/S, men på alle markedsaktører med en stærk

markedsposition, og endelig en gennemførelse af dele af ONP-direktivet vedr.

tilrådighedsstillelse af telefoninet og -tjenester.

De dele af de ovenfor nævnte ONP-direktiver, som vedrører sikring af et

vist minimumsudbud af faste kredsløb og telefoni-ydelser, gennemføres dog ved

det samtidig fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og visse

forbrugerforhold inden for telesektoren.

M.h.t. sikring af ikke-diskriminerende adgang til teleydelser, der ligger

ud over hvad der vil være omfattet af forsyningspligten, udgør nærværende

lovforslag regulerings-grundlaget. Det gælder bl.a. for så vidt angår

ikke-diskriminerende adgang til faste kredsløb på over 2048 kbit pr. sekund,

i det omfang sådanne faste kredsløb udbydes eller stilles til rådighed

internt af markedsaktører med en stærk markedsposition.

Med hensyn til adgang på særlige vilkår sigter dette bl.a. til vilkår, der

muliggør adgang på andre punkter end de termineringspunkter, der tilbydes

flertallet af slutbrugerne.

Mht. definitionen på offentlige telenet og teletjenester henvises til

bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Til § 2

Til stk. 1

Udbydere af telenet eller teletjenester, som offentligheden har adgang

til er den primære gruppe, som omfattes af loven. En præcis angivelse af

hvor grænsen går mellem telenet og teletjenester, som offentligheden har

adgang til (»offentlige«), og telenet og teletjenester, som

offentligheden ikke har adgang til (»ikke-offentlige«), er

ikke mulig. Det er hensigten, at begrebet telenet og teletjenester, som

offentligheden har adgang til, skal fortolkes bredt. Det betyder, at net og

tjenester, der fx udbydes i geografisk afgrænsede områder af en vis

størrelse, betragtes som offentlige, hvis alle i området i princippet vil

kunne få adgang. Det samme vil gælde, hvis større grupper som fx alle

erhvervsdrivende eller alle med en trafik af en vis størrelse har adgang.

Bortset fra helt små anlæg, vil fællesantenneanlæg som hovedregel også blive

betragtet som offentlige. Derimod vil fx et net eller en tjeneste, hvortil

der kun er adgang for snævre brugergrupper som fx læger eller banker og

forsikringsselskaber blive betragtet som ikke-offentlige. Tilsvarende vil net

eller tjenester, der kun giver adgang for fx beboerne i en boligblok eller i

et meget lille geografisk område kunne betragtes som ikke-offentlige. Interne

net, som etableres inden for en fast ejendoms grænser eller mellem flere

faste ejendomme eller dele heraf, der ejes eller lejes af samme fysiske eller

juridiske person, og som udelukkende anvendes til den pågældendes eget brug,

vil blive betragtet som et net, hvortil offentligheden ikke har adgang. Dette

gælder som nævnt ovenfor også lukkede net, som etableres til brug for en

nærtstående interessekreds, og som udelukkende anvendes til interessekredsens

eget brug som følge af særlige indbyrdes relationer.

Telestyrelsens praksis baseret på konkrete afgørelser vil yderligere

klargøre hvor skillelinien mellem offentlige og ikke-offentlige net og

tjenester skal gå.

Til stk. 2-4

Bestemmelsen fastlægger, at udbydere af offentlige telenet og tjenester,

der har en stærk markedsposition , er forpligtet til at imødekomme

alle rimelige anmodninger om samtrafik.

Samtidig anføres de områder, hvor anmodninger om samtrafik skal

imødekommes. Formålet er, at telenet i bred forstand - uanset båndbredde

og/eller transmissionshastighed - skal være omfattet af loven, hvorimod der

mht. de tjenester, som det vil være muligt at kræve samtrafik med, herunder

adgang til, vil ske en snæver afgrænsning til basale tjenester, navnlig med

sigte på grundlæggende bærertjenester. Afgrænsningen vil blive præciseret i

en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 5. De pågældende basale tjenester

vil bl.a. kunne udgøre det underliggende grundlag for uafhængige

tjenesteudbyderes mere avancerede tjenester og tjeneste-faciliteter. Det vil

dog ikke være muligt for en udbyder af avancerede tjenester og

tjeneste-faciliteter med henvisning til nærværende lovforslag at kræve

udveksling af trafik mellem egne og den pågældende netudbyders avancerede

tjenester og tjeneste-faciliteter.

Hvad der skal forstås ved en stærk markedsposition fremgår af lovtekstens

stk. 3 og 4. Udgangspunktet er, at en udbyder har en stærk markedsposition,

hvis markedsandelen i de geografiske områder vedkommende opererer i, udgør

mere end 25 procent af en bestemt telekommunikationsaktivitet, som er

omfattet af samtrafikreglerne. Markedsandelens størrelse er imidlertid ikke

det eneste kriterium for om der er tale om en stærk markedsposition, jf.

lovtekstens stk. 4.

Med en regulering der som udgangspunkt er baseret på de enkelte udbyderes

markedsandel er det dog, uanset at andre momenter kan indgå i vurderingen af

om der samlet set foreligger en stærk markedsposition, af afgørende betydning

hvilken afgrænsning af markedsbegrebet, der lægges til grund for anvendelsen

af de pågældende regler, herunder om vurderingen baserer sig på en snæver

afgrænsing af delmarkeder, eller en bredere afgrænsning heraf.

Markedsafgrænsingen har dels en geografisk dimension, dels en tjeneste- eller

produkt-orienteret dimension.

Ved vurderingen af, hvilket marked det er relevant at vurdere i

sammenhæng, er det generelle konkurrenceretlige udgangspunkt en

efterspørgselsbetinget vurdering af, om der er tale om produkter, der

indbyrdes kan substituere hinanden i samme geografiske marked, f.eks. om

GSM-mobiltelefoni og NMT-mobiltelefoni for brugerne fremstår som indbyrdes

konkurrerende produkter.

Den endelige afgrænsing af, hvilke produkter der indbyrdes kan substituere

hinanden, og som derfor må vurderes som et samlet marked, er dynamisk og vil

løbende skulle justeres via den praksis, der danner sig m.h.t. fortolkningen

af samtrafikreglerne. F.eks. vil mobiltelefoni og fastnet-telefoni muligvis i

et vist omfang udvikle sig til at blive substituerbare produkter. Der må

således ske en sag-til-sag vurdering af, hvilken markedsafgrænsing der er

relevant. Heri bør også indgå, hvad de involverede udbydere og slutbrugere

opfatter som det relevante marked. Udbydernes egen vurdering kan blandt andet

komme til udtryk gennem markedsføringen - hvilke kundegrupper udbyderne

henvender sig til, hvilke anvendelsesmuligheder tjenesten har og hvilke andre

tjenester produktet sammenlignes med.

Umiddelbart forekommer det naturligt for telesektorens vedkommende m.h.t.

tjeneste-markedet at tage udgangspunkt i de i stk. 2 nævnte grupper af

tjenester, dvs. basal taletelefoni, basal datakommunikation og basal

mobilkommunikation. Det betyder f.eks., at der i forbindelse med vurderingen

af om en udbyder af basale mobilkommunikationstjenester har en stærk

markedsposition, som udgangspunkt skal ses på vedkommendes andel af det

samlede marked for NMT-, GSM- og DCS1800-tjenester under eet.

M.h.t. markedet for faste telekommunikations-net vil navnlig den

geografiske udstrækning af de pågældende net være relevant, mens der m.h.t.

mobile net og disses indbyrdes substituerbarhed må tages udgangspunkt i det i

tilladelsen fastsatte dækningsområde og de fastsatte dækningskrav.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en udbyder har en stærk

markedsposion i det geografiske område, der opereres i, vil der skulle tages

udgangspunkt i betydelig større geografiske områder end i forbindelse med

afgørelsen af om et net eller en tjeneste skal betragtes som offentligt eller

ikke-offentligt, jf. ovenfor. Som udgangspunkt vil en undergrænse for det

område, der kan danne udgangspunkt for vurderingen af, om en eller flere

udbydere har en stærk markedsposition, være et geografisk område, der svarer

til en middelstor provinsby, således at egentlige »by-net«, der har

en udbredelse svarende til en markedsandel på mere end 25 pct., som

udgangspunkt vil blive anset for at have en stærk markedsposition.

Med rimelige anmodninger om samtrafik er der bl.a. tænkt på

anmodninger, som - hvis de blev imødekommet - ikke vil have negative

konsekvenser for fx de berørte net eller tjenesters integritet, jf. § 3, stk.

1, og som ikke vil kræve udbygninger af net eller lignende (jf. dog

bemærkningerne til § 2, stk. 5).

Til stk. 5

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til forskningsministeren til bl.a.

at fastsætte nærmere regler for på hvilke net- og tjenesteniveauer, der skal

gives adgang til samtrafik. Det er her hensigten, at fastlægge

differentierede niveauer for adgang til net og tjenester, som den, der

anmoder om samtrafik, normalt frit vil kunne vælge imellem. Hensigten er ikke

at give en udtømmende beskrivelse, men at foretage en vis strukturering af de

forskellige former for samtrafik og særlig netadgang og dermed fastlægge et

minimumsniveau mht. adgang.

§ 2, stk. 5, giver desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, på

hvilke vilkår, der som minimum skal gives adgang til samtrafik.

Denne hjemmel vil bl.a. danne grundlag for fastsættelse af krav om, at der

i samtrafikaftaler skal indgå bestemmelser, der som en del af den aftalte

samtrafik sikrer kunder hos en udbyder af telenet eller teletjenester

mulighed for via et 3- eller 4-cifret kortnummer (såkaldt operatørforvalg) at

få adgang til alternative markedsaktørers net og tjenester bl.a. med henblik

på valg af alternativ udlands-operatør, i det omfang en eller flere af de

involverede markedsaktører ønsker dette.

Der vil desuden med hjemmel heri ske en præcisering af, at

ikke-diskriminerende adgang bl.a. omfatter tilslutningsmuligheder,

servicekvalitet, leveringstider, reparationstider samt adgang til information

om de net og tjenester, der er omfattet af samtrafikforpligtelser. Det vil

ligeledes blive præciseret, at samtrafikydelser m.h.t. de anvendte priser

skal stilles til rådighed uafhængigt af om brugernes anvendelse af den herved

tilvejebragte kapacitet medfører konkurrence for den, der stiller ydelserne

til rådighed.

Udgangspunktet for den pågældende regulering vil være de allerede vedtagne

ONP-direktiver og det kommende samtrafikdirektiv.

I tilfælde hvor anmodning om samtrafik kun kan imødekommes, hvis der

foretages udbygning geografisk, kapacitetsmæssigt eller funktionelt af et

telenet eller lignende, vil en sådan anmodning normalt kunne afvises med

henvisning hertil. Telestyrelsen vil dog i særlige tilfælde, hvor problemer

af geografisk, kapacitetsmæssig eller funktionel art kan afhjælpes uden

væsentlige tekniske eller økonomiske ulemper, kunne tilsidesætte sådanne

problemer som begrundelse for afvisning af en anmodning om samtrafik. I

vurderingen heraf vil det blive taget i betragtning om der teknisk-økonomisk

set er alternative muligheder.

Til stk. 6

Med objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår menes, at

vilkårene for to eller flere, der anmoder om indgåelse af en samtrafikaftale

hos den samme udbyder af et net eller en tjeneste som udgangspunkt skal være

ens, hvis forholdene er ens. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis der

var tale om samme antal tilslutninger eller samme mængde trafik.

Desuden indebærer kravet om anvendelse af ikke-diskriminerende

samtrafikpriser, at den der indgår en aftale med en udbyder af offentlige

telenet eller teletjenester med en stærk markedsposition om samtrafik,

herunder om adgang til net eller tjenester, evt. i form af særlig netadgang,

har krav på adgang på samme vilkår og til samme priser, som den pågældende

udbyder anvender internt.

Først i forbindelse med den lovgivning, der skal implementere Trin 2b i

den politiske aftale, vil der blive fastsat mere præcise regler for, hvordan

omkostningerne i forbindelse med samtrafikaftaler skal beregnes. Det

forudsættes dog, at der allerede med nærværende lovforslag skal tages

udgangspunkt i de direkte omkostninger, som imødekommelse af en

samtrafikaftale medfører. Gennemsnitsomkostninger, som medtager omkostninger

ved andre aktiviteter end dem, der direkte vedrører samtrafik-aftalen, vil

således fx ikke kunne anvendes. Samtrafikpriser vil kunne omfatte

mængderabat-ordninger, men i så fald skal disse være objektive, gennemsigtige

og ikke-diskriminerende. Derimod må samtrafikpriser ikke være baseret på

pakkeløsninger eller bundtning, som tvinger den, der anmoder om samtrafik,

til at betale for noget, der ikke vedrører den ønskede samtrafik, eller til

at levere eller modtage ydelser, som ikke har relation til samtrafikken.

Til stk. 7

Når det anføres, at aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem

parterne, er det for at understrege, at udgangspunktet for indgåelse af

aftaler om samtrafik, er kommercielle forhandlinger, der leder frem til et

aftalegrundlag, som parterne er enige om. Kun hvis dette ikke er muligt, skal

den i loven fastsatte konfliktløsningsmekanisme, hvor Telestyrelsen indtræder

i en mæglingsfunktion og evt. efterfølgende kan fastsætte vilkår, hvis

mæglingen er resultatløs, tages i anvendelse.

Til § 3

Til stk. 1 og 2

Formålet med at anføre en række væsentlige hensyn, der skal tages i

betragtning i forbindelse med indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler, er

at gøre det klart, at samtrafikaftaler ikke må resultere i nedbrud af net

eller tjenester eller have andre væsentlige negative konsekvenser som fx at

personrelaterede data bliver tilgængelige for uvedkommende. Der åbnes således

også for den mulighed, at den ene part i en samtrafikaftale, der er trådt i

kraft, under visse omstændigheder vil kunne udelukke en anden part, nemlig i

tilfælde, hvor denne anden parts aktiviteter antages at være årssag til fx

netnedbrud.

Med beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold tænkes

der på krig, strejke, lockout, brand o.lign.

Til stk. 3

Som hovedregel skal en samtrafikaftalepart, der mener at en anden parts

aktiviter medfører væsentlige, negative konsekvenser for fx det net, der

udnyttes i fælleskab, henvende sig til Telestyrelsen om sagen. Men i visse

situationer kan en udelukkelse af den anden part skønnes at være så

påtrængende, at Telestyrelsen først kan inddrages efterfølgende.

Til stk. 4

I alle tilfælde hvor udelukkelse af en part i en samtrafikaftale anses for

nødvendig, er det fundet rimeligt at fastsætte snævre tidsmæssige grænser for

Telestyrelsens sagsbehandling. Telestyrelsen vil således skulle træffe en

afgørelse om, hvorvidt en afbrydelse af en igangværende samtrafikudveksling,

der har fundet sted uden forudgående inddragelse af Telestyrelsen, var

berettiget, så vidt muligt i løbet af 14 dage.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen fastlægger et udvidet offentlighedsprincip i forbindelse med

indgåede aftaler om samtrafik. Denne udvidelse begrundes i, at det skønnes

nødvendigt at skabe gennemsigtighed med hensyn til vilkårene for de indgåede

samtrafikaftaler. Dette skal være medvirkende til at sikre en effektiv

konkurrence indenfor sektoren.

Bestemmelsen har desuden til hensigt at gøre det klart, at hvis blot en af

aftaleparterne i en samtafikaftale er en udbyder af et telenet og/eller en

teletjeneste hvortil offentligheden har adgang, der har en stærk

markedsposition, skal samtrafikaftalen indsendes til Telestyrelsen.

Til stk. 2

Bestemmelsen har til formål at præcisere, at også aftaler hvor kun en del

af aftalen omhandler samtrafikforhold, samt alle relevante tillægsaftaler

uanset deres betegnelse er omfattet af loven og skal indsendes til

Telestyrelsen.

Såfremt der fra en part i en aftale om samtrafik indgået før lovens

ikrafttræden fremsættes anmodning om ændringer i en sådan aftale efter lovens

ikraftræden, vil hele samarbejdsaftalen være omfattet lovens regler.

Til stk. 3

De til Telestyrelsen indsendte samtrafikaftaler vil blive gjort offentligt

tilgængelige af Telestyrelsen. Sigtet er ikke en egentlig kundgørelse eller

offentliggørelse i officielle publikationer såsom Statstidende eller

lignende. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at der på anmodning fremsendes

kopier af samtrafikaftaler til interesserede. Men en egentlig publicering

skønnes at være unødvendig på grund af det forventede begrænsede antal

interesserede.

Telestyrelsen vil ved afgørelsen af hvilke dele af en samtrafikaftale, der

kan undtages fra kravet om offentlig tilgængelighed, tage udgangspunkt i, men

ikke være bundet af, de begrundede anmodninger om undtagelse, som en eller

flere af aftaleparterne fremfører. Det bemærkes, at forslag til undtagelse

skal indsendes sammen med aftalen for at blive taget i betragtning.

Som følge af det udvidede offentlighedsprincip, jf. bemærkningerne til

stk. 1, vil undtagelsesreglerne i lov om offentlighed i forvaltningen ikke

finde anvendelse og parterne vil ikke kunne påberåbe sig disse i forbindelse

med indsendelse af en samtrafikaftale eller aflevering af materiale i øvrigt

til Telestyrelsen eller Teleklagenævnet.

Med vilkår af generel betydning menes vilkår, som kan være af betydning

for andre, herunder potentielle samtrafikparters mulighed for at vurdere

opfyldelsen af kravene om objektivitet, gennemsigtighed og

ikke-diskrimination.

Til stk. 4

Muligheden for at fastsætte bestemmelser, der undtager aftaler om

international samtrafik fra at blive gjort offentligt tilgængelige, er

medtaget for ikke at stille danske udbydere af telenet eller teletjenester

dårligere i konkurrencen end udbydere i andre lande, som ikke kræver

offentliggørelse af internationale aftaler. Hvis det kun er Danmark, der

kræver at sådanne aftaler er offentligt tilgængelige, vil det resultere i at

andre landes udbydere kan indhente viden om en dansk udbyder uden selv at

afsløre noget, og desuden kan det betyde, at udenlandske udbydere på grund af

et dansk krav om, at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, ikke

ønsker at indgå samtrafikaftaler med danske udbydere. Betydningen af at

samtrafikaftaler gøres offentligt tilgængelige tillægges dog så stor vægt, at

de andre landes holdning på dette punkt vil blive fulgt nøje med henblik på

at sikre at Danmark ligger i spidsen mht. at kræve dette også for så vidt

angår internationale aftaler.

Til § 5

Til stk. 1

Denne bestemmelse fastlægger Telestyrelsens tilsynskompetence på området.

Telestyrelsen vil i medfør heraf påse om de samtrafikaftaler, der indsendes

til styrelsen, i fornødent omfang har taget hensyn til de forhold som skal

være omfattet af aftaler om samtrafik. Når det angives, at Telestyrelsen skal

påse, at en aftale fremmer reel konkurrence, menes der bl.a., at de

samtrafikaftaler, der indgås, ikke må have en konkurrencebegrænsende effekt

fx i form eksklusivaftaler, markedsopdeling eller andre uhensigtsmæssige

indskrænkninger i muligheden for indgåelse af aftaler med andre parter.

I tilsynskompetencen ligger også en forpligtelse for Telestyrelsen til

generelt at følge de af lovforslaget omfattede områder og herunder

foranstalte undersøgelser m.v. på områder, hvor det formodes, at reglerne

ikke anvendes eller ikke anvendes korrekt, samt at påtale eventuelle

overtrædelser.

Til stk. 2

Telestyrelsen tillægges kompetence til i særlige tilfælde at kunne kræve,

at der skal foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik. Der

tænkes her fx på situationer, hvor en allerede indgået aftale indebærer en

ikke uvæsentlig afvigelse fra lovens krav til samtrafikaftaler eller at flere

af lovens krav ikke er fuldstændig opfyldt.

Til § 6

Til stk. 1

Grundtanken er, at parterne selv indgår samtrafikaftaler, og for at sikre

en rimelig tid til dette, vil Telestyrelsen ikke kunne inddrages mhp. mægling

eller fastsættelse af vilkår, før der er gået 3 måneder fra det tidspunkt,

hvor der er fremsendt anmodning om samtrafikaftale. Med lovens ikrafttrædelse

den 1. juli 1996, vil anmodninger om inddragelse af Telestyrelsen således

tidligst kunne ske den 1. oktober 1996.

Til § 7

Til stk. 1

Hovedideen er som tidligere nævnt, at samtrafikaftaler indgås af parterne

uden myndighedernes medvirken. Hvis dette ikke lykkes, kan Telestyrelsen

inddrages som mægler med henblik på ad denne vej at nå frem til en aftale

mellem parterne. Hvis dette heller ikke lykkes er det anset for nødvendigt af

hensyn til nødvendigheden af at fremme mulighederne for reel konkurrence og

dermed bedre og billigere ydelser til slutbrugerne at give Telestyrelsen

hjemmel til - hvis blot een af parterne ønsker det - at fastsætte vilkår for

samtrafik.

Til stk. 2

Bestemmelsen rummer mulighed for, at Telestyrelsen kan fastsætte en

kortere eller en længere frist end den i stk. 1 angivne tidsfrist på 3

måneder. Udgangspunktet for Telestyrelsen vil være, at mæglingsbestræbelser

og eventuel fastsættelse af vilkår sker hurtigst muligt efter at en anmodning

herom er modtaget, men samtidig skal sagsbehandlingen være forsvarlig.

Afhængig af hvor megen tid Telestyrelsen under mæglingsforløbet skønner, der

er behov for til en forsvarlig sagsbehandling, kan den nævnte frist afkortes

eller forlænges.

Til stk. 3

Bestemmelsen om, at Telestyrelsen, hvis der fremsættes anmodning herom,

træffer afgørelse senest 1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår,

er begrundet i ønsket om en hurtig og effektiv myndighedsbehandling.

Formålet med at tillægge Telestyrelsen kompetence til at bestemme at en

afgørelse har virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om

mægling, er at forhindre at en eller flere parter i sagen opnår fordele af at

optræde modvilligt i de forhandlinger Telestyrelsen fører. Afgørelser med

tilbagevirkende kraft vil fx kunne være relevante i forbindelse med

anmodninger om ændring af en eksisterende aftale eller i tilfælde,

hvor samtrafikparterne måske er blevet enige om alt andet end prisen og har

iværksat samtrafikken.

Til § 9

Med denne bestemmelse får Telestyrelsen mulighed for at udstede påbud og

anvende dagbøder i en række nærmere specificerede tilfælde. Formålet med at

give mulighed for tvangsbøder, er at begrænse eventuelle økonomiske

incitamenter til fx ikke at opfylde et eventuelt påbud eller ikke at

overholde vilkår for en samtrafikaftale. Ved fastsættelsen af bødens

størrelse bør det derfor sikres, at beløbet har en sådan størrelse, at det

virker adfærdsregulerende.

Anvendelse af dagbøder forudsætter, at Telestyrelsen forinden har truffet

afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser

eller vilkår og har meddelt påbud om overholdelse heraf.

Med hensyn til udbydere af mobilnet vil eventuel manglende overholdelse af

samtrafiklovgivningen desuden, med hjemmel i bestemmelserne i det parallelt

fremsatte forslag til lov om offentlig mobilkommunikation, kunne føre til

tilbagekaldelse af den tilladelse, som er forudsætningen for

mobilnetudbyderens virksomhed, såfremt der herved er tale om overtrædelse af

§ 13 i det pågældende lovforslag.

Til § 10

I forbindelse med gennemførelsen af Trin 2b i den politiske aftale af 6.

december 1995 er det bl.a. planen at fremsætte et lovforslag om

Telestyrelsen, der skal fastlægge styrelsens generelle uafhængighed af

Forskningsministeriet. En række forudsætninger for at sådant lovforslag,

herunder Telestyrelsens fremtidige finansiering, er endnu ikke på plads og i

det her foreliggende lovforslag er det derfor valgt at kun at klargøre, at

forskningsministeren er afskåret fra at give Telestyrelsen tjenestebefalinger

eller instrukser på områder, der vedrører konkrete sager om samtrafik.

Til § 11

Som et led i den nye struktur på myndighedssiden indenfor

telekommunikationsområdet oprettes der i medfør af dette lovforslag et

Teleklagenævn, der bl.a. skal fungere som rekursmyndighed i forbindelse med

klager over afgørelser truffet af Telestyrelsen.

Det vil ved sammensætningen af Teleklagenævnet blive sikret, at nævnet

besidder fornøden generel juridisk, økonomisk og markedsmæssig, samt

konkurrence-retlig og telefaglig ekspertise.

Samtidig vil der ved nævnets sammensætning blive lagt vægt på, at nævnet

skal være uafhængigt i forhold til alle enkeltstående markedsaktører,

herunder særligt udbydere af telenet eller teletjenester med en stærk

markedsposition.

Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for

Teleklagenævnet. Tilrettelæggelsen af sekretariatets arbejde sker efter

instruks fra nævnets formand. Det vil i forbindelse med Trin 2b og den

endelige afklaring af opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og

Konkurrencerådet m.h.t. konkurrence-området, blive overvejet om der er

grundlag for at ændre ved placeringen af sekretariatsbetjeningen af et eller

flere af de på teleområdet involverede nævn.

Til § 12

Forskningsministerens forskrifter for Teleklagenævnets virksomhed vil

bl.a. indeholde en bestemmelse om, at indbringelse af klager for

Teleklagenævnet som hovedregel ikke skal have opsættende virkning.

Undtagelser herfra er tilfælde, hvor Telestyrelsen har anvendt dagbøder i

medfør af § 9, og hvor afgørelsen indbringes for Teleklagenævnet. Her vil

udgangspunktet være, at klagen har opsættende virkning mht. dagbøderne, dog

således, at dagbøderne kun stilles i bero og kan pålægges (af

Teleklagenævnet) med virkning fra det tidspunkt Telestyrelsen har pålagt

dagbøderne, samt tilfælde hvor der klages over Telestyrelsens beslutning om

offentliggørelse af samtrafikaftaler eller vilkår for samtrafik, hvor klagen

ligeledes har opsættende virkning.

Til § 13

Til stk. 1

Formuleringen i stk. 1, gør det klart, at Teleklagenævnets afgørelser ikke

kan indbringes for forskningsministeren eller Forskningsministeriet.

Teleklagenævnets afgørelser vil dog altid kunne indbringes for domstolene.

Til § 14

Til stk. 1

Af bestemmelsen fremgår det, at Teleklagenævnet kan behandle klager over

Telestyrelsens afgørelser og sagsbehandling vedrørende samtrafikloven, men

også andre klager over Telestyrelsen, hvis der i anden lovgivning eller

forskrifter udstedt i medfør heraf er hjemmel hertil.

Da det regelsæt, som vil være grundlaget for Teleklagenævnets arbejde,

først træder i kraft den 1. juli 1996, vil nævnet ikke kunne behandle klager

over afgørelser mv. truffet af Telestyrelsen før denne dato.

Til § 16

Formålet med bestemmelsen er at give såvel Telestyrelsen som

Teleklagenævnet hjemmel til at kræve alt materiale, som skønnes nødvendigt i

forbindelse med administrationen af denne lov, udleveret fra de involverede

parter. Der er ikke med formuleringen i stk. 2 tilsigtet nogen forskel mellem

Telestyrelsens og Teleklagenævnets muligheder for at kræve materiale mv. fra

parterne forelagt.

Bestemmelsen forudses kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke er

hensigten at pålægge parterne unødige administrative byrder.

Til § 17

Sigtet med denne bestemmelse er, at der i overgangsperioden indtil en

sektorspecifik konkurrenceregulering kan gennemføres i Trin 2b, sikres de

bedst mulige rammer for at Telestyrelsen og Konkurrencerådet kan føre et

aktivt og effektivt tilsyn, navnlig med konkurrence- og regnskabsforhold, og

herunder gribe ind over for de markedsaktører inden for telesektoren, som

måtte misbruge deres dominerende markedsposition til at foretage

ikke-markedsøkonomisk bestemte overførsler fra de facto monopolområder eller

områder, hvor disse har en stærkt dominerende markedsposition, til andre,

konkurrenceudsatte forretningsområder, til at udøve anden form for misbrug

og/eller indgå konkurrencebegrænsende aftaler.

Der henvises i den forbindelse også til EU-Kommissionens retningslinier

for anvendelse af EU's konkurrenceregler på telekommunikationssektoren. Disse

retningslinier udgør et vejledende grundlag også for de danske myndigheders

administration på de nedenfor nævnte områder.

Til stk. 1 og 2

Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre det fornødne regnskabsmæssige

grundlag for en vurdering af om kravet om objektivitet, gennemsigtighed og

ikke-diskrimination samt omkostningsbaserede priser i forbindelse med

samtrafik er overholdt. Regnskabsreglerne vil desuden synliggøre og modvirke

eventuel konkurrencebegrænsende eller konkurrenceforvridende adfærd. Med

afskaffelsen af eneret og særrettigheder vil det gældende regnskabsreglement

for Tele Danmark A/S, der bl.a. forbyder krydssubsidiering fra disse

forretningsområder til konkurrenceområderne, ikke længere være relevant. Det

vil derfor være nødvendigt at indføre nye regler, som vil gælde ikke blot for

Tele Danmark A/S, men for alle markedsaktører med en stærk markedsposition.

De nye regnskabsregler påregnes at indeholde:

- at der for hvert forretningsområde skal udarbejdes et særskilt internt

regnskab omfattende såvel resultatopgørelse som balance,

- at intern afregning af ydelser (fx varer og tjenester) mellem de enkelte

forretningsområder skal ske ud fra forretningsmæssige principper, og at

overførsel af kapital, herunder indskud af ansvarlig kapital, mellem de

enkelte forretningsområder skal ske ud fra et markedsøkonomisk

investorprincip. I begge tilfælde vil der blive tale om en forbudsregulering.

- at ydelser, der er omfattet af samtrafikforpligtelser, skal leveres på

samme vilkår til tredjemand som mellem de enkelte forretningsområder.

- at de pågældende regnskaber er undergivet aktindsigt efter

offentlighedslovens almindelige bestemmelser, når de er afleveret til

Telestyrelsen, og

- at manglende overholdelse af regnskabsreglerne bøde-sanktioneres (som

hidtil), jf. dog de særlige sanktions- og indgrebsbestemmelser i

samtrafikreguleringen.

Da såvel nye aktører, der ikke tidligere har været underlagt sådanne

regnskabsmæssige krav, som Tele Danmark A/S, vil kunne have vanskeligheder

ved at indrette deres regnskaber efter disse krav med kort varsel, er

forskningsministeren bemyndiget til at fastsætte en senere dato for

regnskabsreglernes ikrafttræden end lovens ikrafttrædelsesdato.

Til stk. 3

Formålet med bestemmelsen er at skaffe den fornødne hjemmel til, at

konkurrencelovens indgrebsbeføjelser (konkurrencelovens §§ 11-14) kan

anvendes på erhvervsvirksomhed på teleområdet, uanset der er tale om

offentlig reguleret eller offentlig virksomhed. Det er Erhvervsministeriets

og Forskningsministeriets opfattelse, at Konkurrencerådet herefter vil have

mulighed for at gribe ind overfor overtrædelser af konkurrencelovens regler i

overensstemmelse med de generelt gældende indgrebsbeføjelser - dog ikke over

for adfærd, der følger af eller er hjemlet i telelovgivningen (fx i

forbindelse med fastsættelse af samtrafik- eller slutbrugerpriser, der er

reguleret i denne lovgivning eller som følger af hjemmel i telelovgivningen,

forudsat hjemlen er udnyttet). Konkurrencerådet vil således kunne gribe ind

over for forhold af konkurrencebegrænsende eller konkurrenceforvridende art,

herunder over for afregninger eller kapitaloverførsler mellem

forretningsområder, som ikke er i overensstemmelse med

konkurrencelovgivningen - medmindre de pågældende forhold er reguleret via de

sektorspecifikke regnskabsregler.

Det er ikke hensigten at indskrænke Konkurrencerådets beføjelser efter

konkurrenceloven. Men det er heller ikke hensigten, at etablere en

retstilstand med områder, hvor både Konkurrencerådet og Telestyrelsen er

tillagt kompetence. Meningen er at understrege, at Konkurrencerådet kan gribe

ind på alle områder, hvor der ikke udtrykkeligt findes en normerende

sektorregulering, overfor adfærd, der er i strid med konkurrencelovgivningen.

Det forudsættes, at Konkurrencerådet og Telestyrelsen i forbindelse med

eventuelle indgreb løbende koordinerer indsatsen med henblik på at undgå

overlapning eller modstridende beslutninger. Indgreb efter konkurrenceloven

forudsætter således en forudgående afklaring af, i hvilket omfang der i

telelovgivningen er foretaget en udtrykkelig regulering, som tillader en

bestemt adfærd, herunder om der er grundlag for at anvende de i

telelovgivningen fastsatte indgrebsmuligheder.

Til § 19

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1996. Som det fremgår af det

parallelt fremsatte forslag til lov om offentlig mobilkommunikation, er

udbydere af mobilnet omfattet af denne lov dog ikke forpligtet til at give

uafhængige tjenesteudbydere adgang til mobilnettene før 1.3.1997, jf. dette

lovforslags § 13, sammenholdt med § 20, stk. 1. Det pågældende lovforslags

bestemmelser vil i medfør af lex specialis princippet gå forud for

bestemmelserne i nærværende lovforslag.

Efter 2. behandling den 28. maj 1996

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i

telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere

og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave

priser og af høj kvalitet.

Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem

telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af

trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og

teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.

Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne

lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.

Kapitel 2

Vilkår for samtrafik

§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og

pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at

sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenester.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder:

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester

formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på

mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske

områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe

beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en

markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester med en

markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage

udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens

omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over

adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og

udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i

betragtning.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for,

på hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik.

Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til

samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår til

priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.

Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem

parterne, jf. dog §§ 6 og 7.

§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket

omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller

ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til

følgende væsentlige hensyn:

1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og

interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under

hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil

være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §

2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det

skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden

forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i

konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse

eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde

udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder

afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående

forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt

muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog

træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling

uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage

efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.

Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med

anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i

forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger,

datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte

oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.

Kapitel 3

Indsigt i samtrafikaftaler

§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet

af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes

indgåelse.

Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale

om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.

Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om

samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7,

stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen

anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der

indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten,

ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår

af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive

gjort offentligt tilgængelige.

Kapitel 4

Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik

§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor

mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse,

at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2,

stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der

foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en

af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.

§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2,

stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt. Såfremt parterne ikke inden 3

måneder, fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat, kan nå til

enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i

sagen.

Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med

parterne med henblik på mægling.

§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor

mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en

aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik

ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at

træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om

indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår

for samtrafik.

Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist

end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning.

Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke

forkortes til mindre end 1 måned.

Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse

af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen

om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest

1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan

tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om

mægling.

§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller

fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår

enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter

§§ 6 og 7.

§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af

parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at

gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafikaftaler i

medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,

indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede

indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår

fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,

stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.

Der er udpantningsret for beløbene.

Kapitel 5

Afskæring af instruksadgang

§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen

tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete

sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter

denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.

Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af

forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets

medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk,

teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.

Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer

nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at

være landsdommer.

§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,

2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til

rådighed for nævnet.

Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets

virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den

omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet.

Stk. 4. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af

instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets

formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets

sekretariat.

§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten

senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over:

1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative

forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i

forbindelse med sådanne afgørelser.

2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller

administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens

sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan

klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende

klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold foreligger senest 3 måneder

efter, at de er forelagt for nævnet.

§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager

indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en

sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om

imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i

medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,

indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede

indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår

fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,

stk. 3, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.

Der er udpantningsret for beløbene.

Kapitel 7

Oplysningspligt og regnskabsforhold

§ 16. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

Telestyrelsens indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet

og teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes

som havende en stærk markedsposition.

Stk. 2. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som

skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til

bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til

aftale om samtrafik og dokumentation for, at der foreligger konkrete forhold,

der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om

samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt

materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.

§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har

en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig

adskillelse af de enkelte forretningsområder.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, fra

hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, om

indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen, og om regnskabernes udformning

og indhold, herunder hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt

regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og

gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i forbindelse med samtrafik.

Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod

skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs §

2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, 2. pkt., udbydere af telenet og teletjenester,

medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med

hjemmel heri.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk.

1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter

udstedt i medfør af § 17, stk. 2.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt

i medfør af § 3.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

(* 1) Loven gennemfører dele af Parlamentets og Rådets direktiv

95/62/EF af 13. december 1995 om ONP-vilkår for

taletelefonitjenesten, EFT nr. L 321 af 30. 12. 1995, s. 6, og dele

af Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af

direktiv 90/388/EØF, for så vidt angår mobil- og personkommunikation,

EFT nr. L 2 af 26.1.1996, s. 59.

Lignende dokumenter