1995 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i
telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere
og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave
priser og af høj kvalitet.
Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem
telenet eller teletjenester.
Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af
trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og
teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.
Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne
lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.
Kapitel 2
Vilkår for samtrafik
§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og
pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at
sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenester.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder:
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation.
Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester
formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på
mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske
områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.
Læs alt
Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe
beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en
markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester med en
markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage
udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens
omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over
adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og
udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i
betragtning.
Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for,
på hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik.
Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til
samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår til
priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.
Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem
parterne, jf. dog §§ 6 og 7.
§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket
omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller
ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til
følgende væsentlige hensyn:
1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og
interoperabilitet.
2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.
3) Beskyttelse af personrelaterede data.
4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under
hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil
være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §
2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det
skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden
forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.
Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i
konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse
eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde
udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder
afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående
forelæggelse for Telestyrelsen.
Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt
muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog
træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling
uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage
efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.
Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med
anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i
forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger,
datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte
oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.
Kapitel 3
Indsigt i samtrafikaftaler
§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet
af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes
indgåelse.
Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale
om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.
Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om
samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7,
stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen
anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der
indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten,
ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår
af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive
gjort offentligt tilgængelige.
Kapitel 4
Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik
§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor
mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse,
at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2,
stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.
Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der
foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en
af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.
§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2,
stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt. Såfremt parterne ikke inden 3
måneder, fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat, kan nå til
enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i
sagen.
Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med
parterne med henblik på mægling.
§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en
aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik
ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om
indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår
for samtrafik.
Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist
end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning.
Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke
forkortes til mindre end 1 måned.
Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse
af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen
om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest
1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan
tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om
mægling.
§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller
fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår
enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter
§§ 6 og 7.
§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af
parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at
gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafikaftaler i
medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,
indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede
indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår
fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,
stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.
Der er udpantningsret for beløbene.
Kapitel 5
Afskæring af instruksadgang
§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen
tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete
sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter
denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.
Kapitel 6
Klageadgang
§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.
Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af
forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets
medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk,
teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.
Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.
Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer
nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at
være landsdommer.
§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om
1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,
2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,
3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.
Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets
virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den
omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet.
Stk. 4. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af
instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets
formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets
sekretariat.
§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten
senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over:
1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative
forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i
forbindelse med sådanne afgørelser.
2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller
administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens
sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan
klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.
Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende
klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold foreligger senest 3 måneder
efter, at de er forelagt for nævnet.
§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager
indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en
sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om
imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i
medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,
indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede
indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår
fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,
stk. 3, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.
Der er udpantningsret for beløbene.
Kapitel 7
Oplysningspligt og regnskabsforhold
§ 16. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Telestyrelsens indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet
og teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes
som havende en stærk markedsposition.
Stk. 2. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som
skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til
bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til
aftale om samtrafik og dokumentation for, at der foreligger konkrete forhold,
der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om
samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.
Stk. 3. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt
materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.
§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har
en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig
adskillelse af de enkelte forretningsområder.
Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, fra
hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, om
indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen, og om regnskabernes udformning
og indhold, herunder hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt
regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og
gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i forbindelse med samtrafik.
Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod
skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs §
2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, 2. pkt., udbydere af telenet og teletjenester,
medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med
hjemmel heri.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk.
1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter
udstedt i medfør af § 17, stk. 2.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt
i medfør af § 3.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i
telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere
og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave
priser og af høj kvalitet.
Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem
telenet eller teletjenester.
Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af
trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og
teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.
Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne
lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.
Kapitel 2
Vilkår for samtrafik
§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og
pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at
sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenster.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder:
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation.
Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester
formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på
mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske
områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.
Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe
beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en
markedsandel på 25 procent eller mindre, skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester, med en
markedsandel på mere end 25 procent, ikke skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage
udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens
omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over
adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og
udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i
betragtning.
Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for
på hvilke vilkår og niveauer, der som minimum skal gives adgang til
samtrafik.
Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til
samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår til
priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.
Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem
parterne, jf. dog §§ 6-7.
§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket
omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller
ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til
følgende væsentlige hensyn:
1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og
interoperabilitet.
2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.
3) Beskyttelse af personrelaterede data.
4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under
hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil
være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §
2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det
skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden
forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.
Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i
konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse
eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde
udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder
afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående
forelæggelse for Telestyrelsen.
Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt
muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog
træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling
uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage
efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.
Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med
anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i
forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger,
datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte
oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.
Kapitel 3
Indsigt i samtrafikaftaler
§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet
af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes
indgåelse.
Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale
om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.
Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om
samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7,
stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen
anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der
indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten,
ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår
af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive
gjort offentligt tilgængelige.
Kapitel 4
Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik
§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor
mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse,
at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2,
stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.
Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der
foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en
af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.
§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2,
stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt.Såfremt parterne ikke inden 3 måneder
fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat kan nå til enighed, kan
en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen.
Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med
parterne med henblik på mægling.
§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en
aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik
ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om
indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår
for samtrafik.
Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist
end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning.
Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke
forkortes til mindre end 1 måned.
Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse
af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen
om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest
1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan
tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om
mægling.
§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller
fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår
enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter
§§ 6-7.
§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af
parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at
gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafiktaler i
medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,
indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede
indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår
fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,
stk. 1, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.
Der er udpantningsret for beløbene.
Kapitel 5
Afskæring af instruksadgang
§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen
tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete
sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter
denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.
Kapitel 6
Klageadgang
§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.
Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af
forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets
medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk,
teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.
Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.
Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer
nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at
være landsdommer.
§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om:
1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,
2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,
3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.
Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af
instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets
formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets
sekretariat.
§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten
senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt pågældende.
§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over:
1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative
forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i
forbindelse med sådanne afgørelser.
2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller
administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens
sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan
klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.
Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende
klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold, foreligger senest 3 måneder
efter at de er forelagt for nævnet.
§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager
indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en
sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om
imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i
medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,
indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede
indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår
fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,
stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk 1 og 2.
Der er udpantningsret for beløbene.
Kapitel 7
Oplysningspligt og regnskabsforhold
§ 16. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som
skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til
bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til
aftale om samtrafik og dokumentation for at der foreligger konkrete forhold,
der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om
samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.
Stk. 2. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt
materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.
§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har
en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig
adskillelse af de enkelte forretningsområder.
Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fra
hvilket tidspunkt, den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, og
om regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke forretningsområder,
der skal aflægges særskilt regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre
effektiv konkurrence og gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i
forbindelse med samtrafik.
Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod
skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs §
2, nr. 1, 2. pkt. og nr. 2, 2. pkt. udbydere af telenet og teletjenester,
medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med
hjemmel heri.
Kapitel 8
Strafbestemmelser
§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk.
1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter
udstedt i medfør af § 17, stk. 2.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt
i medfør af § 3.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den 6. december 1995 indgik Regeringen ( Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre og Centrum-Demokraterne), Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Socialistisk Folkeparti en politisk principaftale om totalliberaliserring af
telesektoren i Danmark medio 1996. Aftalen udgør tillæg nr. 4 til den
politiske aftale af 22. juni 1990 om den danske telesektor.
Principaftalen indeholder de overordnede rammer for gennemførelsen af den
fuldstændige liberalisering af telesektoren i Danmark (Trin 2). Aftalen
forudsætter, at gennemførelsen sker i to tempi (Trin 2a og 2b), hvor Trin 2a
forudsættes vedtaget af Folketinget med ikrafttræden pr. 1. juli 1996. Trin
2b forudsættes at træde i kraft pr. 1. januar 1997.
Dette lovforslag udgør en del af udmøntningen af Trin 2a. Lovforslaget
indeholder en foreløbig regulering af rammerne for indgåelse og ændring af
samtrafikaftaler mellem telenet og/eller teletjenester.
Udveksling af trafik mellem telenet og -tjenester der udbydes eller drives
af forskellige selskaber, offentlige institutioner, oganisationer/foreninger
m.v. og adgang til at benytte disse net og tjenester som
»transportvej« er forudsætningen for, at de slutbrugere af
teleydelser, som er tilsluttet de enkelte net og tjenester, kan kommunikere
indbyrdes og få adgang til konkurrerende udbyderes teletjenester, herunder
også nye og avancerede tjenester og tjenestefaciliteter som f.eks. målrettede
informationsdatabaser, underholdning og spil, viderestillings- og
sekretærfunktioner, overvågnings- og produktionsstyrings-faciliteter og lign.
Samtrafik-regler er desuden en væsentlig forudsætning for nye udbydere af
telenet og tjenester, som overvejer at etablere sig på det danske
telekommunikationsmarked, fordi adgang til at benytte allerede eksisterende
net og tjenester er afgørende for at sikre disse selskaber reelle
konkurrencemuligheder.
Lovgivning på samtrafikområdet har således bl.a. det generelle sigte at
sikre nye og mindre markedsaktører reelle konkurrencemuligheder bl.a. ved at
sikre dem adgang til brug af og udveksling af trafik med dominerende
markedsaktørers offentlige telenet og teletjenester. Dette formål tilsiger
dels, at samtrafikreglerne anvendes aktivt og effektivt overfor alle udbydere
af offentlige telenet og teletjenester, som kan siges at have en stærk
markedsposition, dels at det, navnlig ved vurderingen af nye markedsaktørers
markedsposition og heraf følgende samtrafik-forpligtelser, samtidig tages i
betragtning at der kan være behov for at sikre disse udbydere hensigtsmæssige
vækstvilkår i en etablerings- og opbygningsfase.
De nye markedsaktører udgøres af en bred vifte af større og mindre
selskaber, hvoraf nogle få formentlig vil satse på et bredt udbud af telenet
og -tjenester, på samme måde som traditionelle teleselskaber. En stor del af
de nye markedsaktører vil dog formentlig målrette deres aktiviteter mod
mindre kunde- og markedssegmenter. Det vil føre til udviklingen af et bredt
og varieret udbud af skræddersyede tele- og informationsydelser. Det er
væsentligt også at sikre denne »underskov« af mindre markedsaktører
effektive konkurrencemuligheder.
Det ovenfor anførte er baggrunden for nærværende lovforslag.
A. De gældende regler
Tele Danmark A/S' forpligtelser mht. at give andre adgang til at få
tilslutning til og benytte selskabets anlæg på det koncessionerede område er
fastlagt i § 6, stk. 1 og 2, i selskabets koncession. Det fremgår heraf, at
Tele Danmark A/S skal udarbejde abonnementsvilkår for selskabets net og
tjenester på det koncessionerede område. Abonnementsvilkårene skal bl.a. give
alle og enhver adgang til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og
benytte Tele Danmark A/S' net. Det fremgår endvidere, at der skal udarbejdes
vilkår for tilslutning til det offentlige telenet for operatører, der udbyder
tjenester, der er omfattet af særrettigheder. Sidstnævnte bestemmelse er
udmøntet gennem indgåelse af samtrafikaftaler. Også på mobilområdet er der
krav om, at tilladelsesindehaverne skal udarbejde abonnementsvilkår, ligesom
der er mulighed for at stille krav til tilladelsesindehaverne vedrørende
forholdet til andre netoperatører.
På konkurrenceområderne (udbud af telefoni- og datakommunikationstjenester
m.v.) findes der ingen tilsvarende krav. Der findes dog i visse af de
bekendtgørelser, der regulerer de pågældende områder, krav om at udbyderen
skal oplyse om vilkårene for eksempelvis tilslutning. Grundlæggende indebærer
indførelse af samtrafik-krav på tjenesteområdet imidlertid en re-regulering
af allerede liberaliserede områder.
Samtrafikaftaler eksisterer i dag bl.a. mellem Tele Danmark A/S og Dansk
Mobil Telefon I/S (Sonofon), der på grundlag af Tele Danmark A/S' koncession
samt Tele Danmark A/S' og Sonofons tilladelser til drift af et landsdækkende
GSM-mobilnet har indgået indbyrdes aftaler om udveksling af trafik. De
indgåede aftaler om samtrafik vedrører grænsefladerne mellem Tele Danmark
A/S' faste telefonnet og de mobile telefonnet (de to GSM-net samt NMT- og
OPS-nettene).
De første samtrafikaftaler blev indgået ved årsskiftet 1991-1992 og
aftalerne på området er stort set enslydende. De indgåede aftaler blev
godkendt af myndighederne for så vidt angår vilkårene for GSM-nettets
tilslutning til det af Tele Danmark A/S drevne faste, offentlige telenet. Med
virkning fra den 1. juli 1995 blev der indgået en ny aftale om samtrafik på
mobilområdet, som forudsat i den telepolitiske aftale af 6. april 1995.
Derudover udveksler Tele Danmark A/S international teletrafik med en række
udenlandske teleoperatører på basis af internationale samtrafikaftaler.
Nærværende lovforslag omfatter i den forbindelse nye aftaler, der indgås
efter lovens ikrafttræden. Ændring af bestående aftaler vil desuden betyde,
at disse i deres helhed bliver omfattet af loven.
B. Lovforslagets indhold
Den foreslåede samtrafikregulering giver nye muligheder for alle
markedsaktører i den danske telesektor, herunder bl.a. udbydere af telenet
og/eller teletjenester, som offentligheden har adgang til, uanset om der er
tale om et landsdækkende udbud eller et udbud i geografisk afgrænsede dele af
landet, samt udbydere af telenet og/eller teletjenester der målretter deres
udbud af net og tjenester imod afgrænsede brugergrupper, enten i form af
erhvervsbrugere eller boligblokke, boligforeninger el.lign.
Begreberne samtrafik og sammenkobling bygger i EU-regi på en
videreudvikling af ONP-reguleringen (ONP = O pen N etwork
P rovision/åben tilrådighedsstillelse af telenet og tjenester).
ONP-reguleringen omfatter som udgangspunkt dels slutbrugernes adgang til et
vist minimumsudbud af teleydelser inden for de omfattede områder, dels
rammerne for uafhængige tjenesteudbyderes særlige netadgang med henblik på
eget udbud af tjenester. Tankesættet bag ONP-reguleringen er udviklet med det
udgangspunkt, at der fortsat ville eksistere ene- eller særrettigheder med
hensyn til etablering og drift af den underliggende teleinfrastruktur.
I takt med at der i EU-regi er opnået enighed om, at også
infrastrukturområdet bør liberaliseres, er der opstået behov for regulering
af adgangen til udveksling af trafik mellem forskellige telenet/
teleoperatører. Samtrafik-begrebet har således i EU traditionelt været
anvendt om situationer, hvor der er tale om udveksling af trafik mellem
net-operatører. Der er imidlertid sket en udvikling, således at samtrafik- og
sammenkoblings-begreberne i dag i et vist omfang anvendes som samlebegreber
dels for den traditionelle sammenkobling mellem to eller flere udbydere af
teleinfrastruktur, dels om uafhængige tjenesteudbyderes adgang til andre
selskabers teleinfrastruktur med henblik på udbud af teletjenester og for
tjenesteudbyderes udveksling af trafik. Samtrafik-begrebet overlapper således
den del af den oprindelige ONP-regulering, der handler om sikring af
uafhængige tjenesteudbyderes adgang til telenet og -tjenester, herunder
sikring af særlig netadgang.
I dette lovforslag anvendes samtrafik-begrebet i den ovenfor nævnte brede
betydning, og omfatter således både den traditionelle udveksling af trafik
mellem operatører af telenet, uafhængige tjenesteudbyderes særlige adgang til
telenet og -tjenester, der skal danne baggrund for et eget tjenesteudbud,
samt storkunder der ønsker og teknisk er i stand til at håndtere de former
for net- og tjenesteadgang, som vil blive reguleret med hjemmel i
samtrafikloven.
Lovforslaget foretager således ingen egentlig afgrænsning af, hvem der kan
påberåbe sig samtrafiklovgivningen, f.eks. i form af krav om, at der er tale
om udbud af telenet eller tjenester til andre. Telenet og -tjenester, hvortil
offentligheden ikke har adgang, herunder også interne og/eller lukkede net,
således som dette begreb hidtil har været defineret i dansk telelovgivning
vil således også kunne drage fordel af lovforslaget.
Med henblik på at så mange telenet og teletjenester som muligt bliver
koblet sammen er der i lovforslagets § 2, stk. 1, indsat en ret og en pligt
for alle telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, til at
forhandle samtrafikaftaler med hinanden. Det er imidlertid kun udbydere af
telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, som vil
være forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om aftaler om
samtrafik, og det er kun i forhold til disse udbydere, der kan anvendes
sanktioner, hvis lovens bestemmelser ikke følges. Herved er lovforslaget i
overenstemmelse med det forventede indhold af det kommende direktiv om
samtrafik (se nedenfor under forholdet til EU-retten). En udbyder formodes at
have en stærk markedsposition, hvis hans markedsandel udgør mere end 25 % af
en bestemt telekommunikationsaktivitet i det område, der opereres i. Dog vil
udbydere med mindre markedsandele også kunne anses for at have en stærk
markedsposition ligesom udbydere med en markedsandel på mere end 25 % i visse
tilfælde ikke anses for at have en stærk markedsposition. Det afgørende vil
være en udbyders mulighed for at påvirke markedsvilkårene, kontrol over
adgangen til slutbrugere, finansielle ressourcer mv.
Lovforslaget omfatter således en kreds af udbydere af telenet og
teletjenster, som pålægges forpligtelser i form af at skulle imødekomme
anmodninger om samtrafik, og en anden og større kreds, som tillægges
rettigheder mht. adgang til samtrafik. Desuden indeholder forslaget en
hjemmel til, at der på bekendtgørelsesniveau efterfølgende kan foretages en
differentiering af de forskellige former for sammenkobling og adgang til
særlige nettilslutninger, med henblik på at lette gennemskueligheden og
administrationen af lovgivningen.
Udbydere af telenet og/eller teletjenester, som offentligheden har adgang
til, og som har en stærk markedsposition vil have pligt til at indgå
samtrafikaftaler på vilkår, som er objektive, gennemsigtige og
ikke-diskriminerende og til omkostningsbaserede priser.
Omfattet af reguleringen er følgende telenet og basale teletjenester
(bærertjenester):
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel - eller radiobaseret infrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation ( dvs. hverken satellitinfrastruktur eller -tjenester).
Sigtet med reguleringen er således bl.a. en sikring af adgang til
transportveje, omfattende såvel net som bærertjenester, uafhængigt af hvilke
tjenester og/eller avancerede tjenestefaciliteter denne transportkapacitet
anvendes til. Reguleringen vil også omfatte ISDN og bredbåndskapacitet.
Reguleringen vil dække »hele transportvejen« og således omfatte
dels overordnede fordelingsnet, dels de forskellige former for
abonnentledningsnet frem til det punkt hvor trafikken afleveres til
slutbrugeren.
Til sikring af, at der indgås samtrafikaftaler inden for de ovenfor nævnte
rammer, som fremmer konkurrencen og giver brugerne bedre og billigere
ydelser, vil Telestyrelsen blive pålagt bl.a. mæglingsopgaver, hvis parterne
ikke kan enes om en samtrafikaftale, og tilsyn med at aftalerne overholder de
nævnte vilkår. Telestyrelsen vil samtidig få adgang til, såfremt det viser
sig nødvendigt, at fastlægge de nærmere vilkår for samtrafik mellem to eller
flere parter. Der vil desuden blive oprettet et særligt Teleklagenævn, som
skal behandle klager over Telestyrelsens afgørelser.
Denne foreløbige regulering vil blive fulgt op af yderligere
samtrafiklovgivning i Trin 2b. Her er det bl.a. tanken at foretage en
egentlig prisregulering af de særlige flaskehalsressourcer, som aktører med
en stærk markedsposition råder over. I sammenhæng hermed vil der formentlig
skulle foretages en udbygning af de regnskabsmæssige forskrifter, der
fastsættes med hjemmel i nærværende lov, med sigte på udskillelse af de
pågældende selskabers omkostninger ved tilrådighedsstillelse af de pågældende
flaskehals-ressourcer. Den nævnte udbygning forventes at træde i kraft den 1.
januar 1997, og der vil således fra dette tidspunkt være et forbedret
grundlag for forøget konkurrence på teleområdet, som burde resultere i
mærkbare forbedringer for brugerne i form af flere tilbud, bedre kvalitet og
lavere priser. Reguleringen i Trin 2b kan desuden resultere i yderligere
differentiering m.h.t. rettigheder og pligter og vil i øvrigt skulle ses i
sammenhæng med den (ligeledes i Trin 2b) forudsatte regulering af adgangen
til begrænsede ressourcer, herunder adgang til nedgravning af kabler og
opstilling af master, samt den endelige regulering af adgangen til nummer- og
frekvens-ressourcer. Det vil således indgå i overvejelserne, om reguleringen
af disse områder indebærer et behov for opdeling af markedsaktørerne i
kategorier med differentierede rettigheder og forpligtelser.
Med hensyn til nummertildeling er det i dag sådan, at på de områder, der
er omfattet af liberaliseringen af datatjenester pr. 1. januar 1993, er
tildelingen af numre og adresser allerede åben for alle. På telefoni- og
mobilområdet vil der i Trin 2a blive gennemført en ændring som udvider
kredsen af udbydere, der kan få tildelt numre, til alle der ønsker det, jf.
det samtidig med dette lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af lov om
visse forhold på telekommunikationsområdet mv.
Lovforslagets regler vil også kunne påberåbes i tilfælde hvor en
samtrafikaftale vedrører grænseoverskridende teletrafik, i det omfang der er
tale om adgangspunkter i Danmark eller på grænsen til Danmark. I sådanne
tilfælde, hvor en udenlandsk teleoperatør ønsker at påberåbe sig de danske
regler, vil samtrafikaftalen i sin helhed blive omfattet af kravet om
omkostningsbaserede priser og objektive, gennemsigtige og
ikke-diskriminerende vilkår. Desuden vil aftalen som udgangspunkt være
omfattet af kravet om at denne skal gøres offentligt tilgængelig, jf. dog den
særlige hjemmel til at fastsætte undtagelsesbestemmelser netop m.h.t.
internationale samtrafik-aftaler.
Ny opgavefordeling mellem telemyndighederne
Lovforslaget indeholder en sikring af, at Telestyrelsen fremover kan
fungere som uafhængig tilsyns-, mæglings- og afgørelsesmyndighed med hensyn
til den konkrete forvaltning af samtrafikreglerne. Lovforslaget indeholder
således forslag om afskæring af klageadgangen til Forskningsministeriet og af
ministeriets instruksadgang overfor Telestyrelsen på samtrafik-området samt
sikring af klageadgang til Teleklagenævnet, som oprettes med denne lov.
Uanset den herved foreslåede afskæring af forskningsministerens adgang til
at instruere Telestyrelsen vedrørende konkrete sager, vil ministeren fortsat,
jf. også ministeransvarsloven, have det overordnede ministeransvar for
Telestyrelsens virksomhed, herunder ansvaret for den overordnede styring og
tilrettelæggelse af Telestyrelsens aktiviteter og for sager vedr.
Telestyrelsens økonomi og personale.
Den hermed foreslåede regulering vil i Trin 2b blive fulgt op af et
forslag om en egentlig, tværgående lovgivning i form af en selvstændig lov om
Telestyrelsens uafhængighed og selvstændige opgaver, og om opgavefordelingen
mellem Telestyrelsen og Forskningsministeriet. Den pågældende lovgivning vil
også indeholde rammerne for en videreførelse af den nuværende
sektorfinansiering af telemyndighederne, inklusive eventuelle justeringer
heraf.
Supplerende samtrafiklovgivning i Trin 2b
Som ovenfor nævnt vil den foreliggende foreløbige samtrafiklovgivning
blive udbygget i forbindelse med Trin 2b. Udbygningen vil bl.a. vedrøre
følgende punkter:
a) Særlige regler for prisfastsættelsen af nøgleydelser på teleområdet -
f.eks. regulering der særligt retter sig imod virksomheder med en stærk
position på markedet med rådighed over »flaskehals-ressourcer« på
infrastrukturområdet. Reguleringen vil bl.a. komme til at omfatte
fastsættelse af principperne for beregning af omkostninger for de enkelte
ydelser og fastlæggelse af mere specifikke regnskabsmæssige krav til de
omfattede markedsaktører.
b) Evt. yderligere differentiering m.h.t. rettigheder og pligter på
samtrafikområdet, under fastholdelse af det generelle udgangspunkt om sikring
af uhindret og effektiv markedsadgang for alle markedsaktører, der ønsker at
udbyde telenet og/eller teletjenester.
c) Særlige regler, der pålægger markedsaktører med en stærk
markedsposition at udarbejde og offentliggøre standardtilbud på
samtrafikområdet og fastsætter rammer herfor.
d) Gennemførelse af de resterende dele af de forventede EU-regler om
samtrafik, når disse er endeligt fastlagt, herunder bl.a. om mægling på
EU-plan i tilfælde hvor telemyndighederne hjemmehørende i forskellige
medlemsstater er involveret i sagen.
C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser
Indførelsen af en mæglings- og klageprocedure på samtrafikområdet,
herunder fastsættelse af vilkår for samtrafik, skønnes at medføre behov for
øgede ressourcer ved administrationen heraf. Der er tale om et område hvor
myndighedsopgaverne i forhold til den nuværende situation skønnes udvidet i
en ikke uvæsentlig grad. Der vil således formentlig være behov for oprettelse
af 4-5 nye årsværk i Telestyrelsen og 1-2 nye årsværk i Forskningsministeriet
(til sekretariatsbistand for de nye nævn) i forbindelse hermed. Der vil blive
udarbejdet særskilt aktstykke om de ovenfor nævnte forhold vedr. 1996. Vedr.
1997 og følgende år vil Forskningsministeriet i forbindelse med Trin 2b
forelægge en samlet redegørelse for opgave- og ressourceudviklingen i
Telestyrelsen med henblik på Finansloven for 1997. Med hensyn til
finansieringen af det øgede ressourceforbrug henvises til det parallelt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, hvori indgår hjemmel til finansiering af
tilsynsaktiviteter mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Formålet med lovforslaget er at sikre danske brugere teleydelser, der
ligger blandt verdens bedste og billigste. Derudover er det hensigten at give
danske virksomheder det bedst mulige udgangspunkt i konkurrencen med andre
EU-landes virksomheder.
Ved dette forslag vil adgangen til at sammenkoble net og tjenester for
derigennem at udnytte allerede eksisterende infrastruktur optimalt være
medvirkende til, at give danske virksomheder gode kort på hånden i
forbindelse med udviklingen af nye og avancerede teleydelser. Dette vil have
en gunstig indvirkning på beskæftigelsen ikke kun i telesektoren men også i
andre sektorer, idet fremkomsten af nye og billige teleydelser vil være med
til at formindske virksomhedernes omkostninger. Der vil således være basis
for en gevinst i form af en forbedret konkurrenceevne.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten:
ONP-regulering
Samtrafik (i EU-terminologi ofte betegnet som interconnection) må ses i
sammenhæng med EU's såkaldte ONP-regulering. ONP ( O pen N
etwork P rovision) er et sæt regler, der fastsætter en række vilkår
for åben tilrådighedsstillelse af en nærmere defineret gruppe af net og
tjenester.
ONP-reguleringen består dels af et rammedirektiv, dels et direktiv om
faste kredsløb, der fastlægger et minimumssæt af faste kredsløb, der skal
være til rådighed i EU og et direktiv om ONP-vilkår for taletelefoni. Endelig
har Rådet vedtaget to henstillinger om, at der sikres et udbud af visse
pakkekoblede datatjenester og visse ISDN-net og tilhørende ISDN-faciliteter.
Den nuværende ONP-regulering udspringer af, at der i de enkelte
medlemsstater typisk er et begrænset antal selskaber, der har ene- eller
særrettigheder på infrastrukturområdet. Når de enkelte stater inden 1. januar
1998 liberaliserer infrastrukturen, vil denne regulering ikke længere være
tidssvarende.
Kommissionen har derfor i november 1995 fremlagt et forslag til revision
af ONP-reglerne. Forslaget indeholder en ændring af det såkaldte
»ONP-rammedirektiv« samt ONP-direktivet om faste kredsløb.
Forslaget ændrer ONP-reglernes anvendelsesområde således, at de ikke længere
retter sig mod offentlige teleoperatører med særlige eller eksklusive
rettigheder, der vil forsvinde i takt med liberaliseringen. Ifølge det
reviderede forslag vil ONP-reguleringen fremover rette sig mod udbydere af
offentlige telenet og -tjenester, afhængigt af deres position og markedsandel
på et relevant marked. I forslaget om revision af det gældende EU-direktiv om
faste kredsløb foreslås det, at reguleringen fremover retter sig mod den
eller de operatører, som nationalt udpeges som leverandører, dog således at
der overalt i hele landet skal være mindst en operatør, som udbyder faste
kredsløb til brugere og tjenesteudbydere. Kommissionen forventes snarest at
fremlægge et forslag til parallel ændring af Rådsdirektivet om ONP-vilkår for
taletelefonitjenester.
ONP-reguleringen er relevant også i forhold til nærværende lovforslag,
fordi ONP-direktiverne - i varierende omfang - udover at regulere det ovenfor
nævnte minimumsudbud af telenet og tjenester, der skal være til rådighed i de
enkelte medlemslande, også regulerer samtrafik, herunder
tilrådighedsstillelse af den særlige netadgang, som konkurrerende
tjenesteudbydere, der ikke selv har anlagt infrastruktur, er afhængige af med
henblik på at sikre effektiv konkurrence.
De gældende ONP-direktiver og de heri indeholdte forpligtelser m.h.t.
sikring af et vist minimumsudbud af net og tjenester vil i Danmark blive
gennemført med det samtidigt fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og
visse forbrugerforhold inden for telesektoren. M.h.t. sikringen af
tjenesteudbyderes rettigheder viderefører nærværende lovforslag dele af den
danske gennemførelse af ONP-direktivet om faste kredsløb og indebærer
derudover en gennemførelse af dele af ONP-direktivet om taletelefoni.
Endelig indebærer lovforslaget en gennemførelse af de få
minimumsbestemmelser om samtrafik, der indgår i Kommissionens direktiv
96/2/EF af 16. januar 1996 om mobil- og personkommunikation. De pågældende
bestemmelser sigter på at sikre udbydere af mobilkommunikationsnet adgang til
samtrafik med de øvrige markedsaktører, herunder med udbydere af faste net.
Lovforslaget er i overensstemmelse med de ovenfor nævnte ONP- og
samtrafikdirektiver og direktivforslag samt mobildirektivet, og de heri
anvendte begreber og begrebsafgrænsninger. Som det fremgår, er der dog i vidt
omfang tale om EU-regulering der endnu ikke er endeligt vedtaget, og hvor det
derfor kun i begrænset omfang har været muligt på nuværende tidspunkt at
indhente autoritative fortolkningsbidrag, herunder fra EU-Kommissionen.
Direktivforslaget om samtrafik
De centrale EU-bestemmelser om samtrafik vil blive fastlagt i forbindelse
med vedtagelsen af forslaget til Rådsdirektiv om »samtrafik på
teleområdet med sigte på sikring af det almene tjenesteudbud og af indbyrdes
interoperabilitet«. Forslaget blev godkendt af EU-Kommissionen i juli
1995 og har siden været behandlet i Rådsregi. Forslaget baserer sig på
ONP-principperne om gennemsigtighed, objektivitet, ikke-diskrimination og
proportionalitet. Der blev den 21. marts 1996 på Rådsmøde opnået politisk
enighed om indholdet af samtrafik-direktivforslaget, hvilket teknisk muliggør
endelig vedtagelse af forslaget inden udgangen af 1996.
Ifølge forslaget skal samtrafikaftaler baseres på kommercielle
forhandlinger mellem parterne inden for rammer, der er fastlagt på forhånd.
Hvem er omfattet af reglerne?
Direktivforslaget drejer sig om harmonisering af vilkårene for fri og reel
sammenkobling til offentlige net og tjenester. Forslaget omfatter således
både offentlige net og tjenester og ikke-offentlige net og tjenester (i
EU-terminologi betyder »offentlige teletjenester« teletjenester,
som offentligheden har adgang til). Der gælder imidlertid ikke samme regler
for de to kategorier. Forslaget lægger op til, at alene udbydere af
offentlige telenet og tjenester med en stærk markedsposition skal være
forpligtede til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik til
omkostningsbaserede priser og på objektive og ikke-diskriminerende vilkår. De
pågældende udbydere skal imødekomme anmodninger både fra andre udbydere af
offentlige telenet og -tjenester, og anmodninger fra udbydere af telenet og
-tjenester, som offentligheden ikke har adgang til.
Udbydere af offentlige telenet og -tjenester, som ikke har en stærk
markedsposition, er forpligtede til gensidigt at indgå samtrafikaftaler. Der
er imidlertid intet krav om at disse udbydere skal give adgang til samtrafik
til omkostningsbaserede priser og på objektive og ikke-diskriminerende
vilkår.
Samtrafikpriser ifølge direktiv-forslaget
Direktivforslaget omhandler det faste offentlige telefoninet, den
offentlige telefonitjeneste og visse basale datatjenester via telefonnettet,
faste kredsløb uden nærmere afgrænsning m.h.t. båndbredde m.v. samt
offentlige mobilnet og mobiltjenester. Fokus er navnlig på net og
bærertjenester, som er en forudsætning for andre udbyderes udbud af
teletjenester.
De generelle bestemmelser om prisregulering vedrører det faste offentlige
telefoninet, den offentlige telefonitjeneste, mobilnet og mobiltjenester og
visse basale datatjenester via telefoninettet, samt faste kredsløb uden
nærmere afgrænsning. Samtrafikpriserne på de pågældende områder skal ifølge
forslaget være gennemskuelige, omkostningsbaserede, ubundtede og fremme
markedsadgang.
Nationale telemyndigheders kompetence
Generelt tillægger direktivforslaget de nationale telemyndigheder en
betydelig kompetence til fastlæggelse af principper for sammenkobling samt
løsning af eventuelle tvister.
Der lægges op til, at telemyndighederne fastlægger ex-ante regulering af
samtrafikaftaler, der indgås af selskaber, der udbyder offentligt
tilgængelige infrastruktur og/eller basistjenester, herunder også selskaber,
der udbyder mobilinfrastruktur m.v. og selskaber, der udbyder
telekommunikationskredsløb til og fra lande udenfor EU.
Desuden skal telemyndighederne ifølge direktivforslaget generelt have
adgang til at gribe ind på eget initiativ i samtrafikforhandlinger og
herunder kunne fastsætte tidsgrænser for forhandlingsforløb.
Telemyndighederne skal derudover kunne kræve ændringer også i bestående
aftaler m.h.p. at sikre effektiv konkurrence. Forslaget indeholder derudover
forslag om etablering af en supplerende fælleseuropæisk
konfliktløsningsmekanisme baseret på den nuværende ONP-komite. Der er tale om
en rådgivende komiteprocedure.
Evt. regulering m.h.p. anvendelse af den supplerende fælleseuropæiske
konfliktløsningsmekanisme vil blive gennemført i Trin 2b.
Indsigt i samtrafikaftaler
Direktivforslaget lægger op til at samtrafikaftaler indsendes til
telemyndighederne (her i landet: Telestyrelsen), hvor de skal være
tilgængelige for interesserede parter. Der er mulighed for at undtage de dele
af en aftale, der vedrører kommercielle strategiovervejelser, fra at blive
gjort offentligt tilgængelige. Samtrafikpriserne samt eventuelle bidrag til
forsyningspligt skal dog altid være tilgængelige. Herudover lægger
direktivforslaget op til, at de afgørelser, telemyndighederne træffer
vedrørende konkrete samtrafikaftaler, gøres offentligt tilgængelige.
Telemyndighederne må dog ikke gøre følsomme kommercielle oplysninger
offentligt tilgængelige. Nærværende lovforslag er på dette område i
overensstemmelse med den kommende EU-regulering.
Høring
Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante
ministerier, organisationer mv.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Med bestemmelsen om, at aftaler om samtrafik omfatter såvel sammenkobling
af telenet eller teletjenester som adgang til telenet eller teletjenester,
herunder adgang på særlige vilkår, har det været hensigten at gøre
anvendelsesområdet meget bredt, således at slutbrugernes valgmuligheder
bliver stort og varieret samtidig med at prisen for ydelserne som følge af
den forøgede konkurrence bliver mindre.
Lovforslagets anvendelsesområde afspejler således, at der er tale om
gennemførelse af det kommende EU-direktiv om samtrafik, samt en justeret
videreførelse af dele af den allerede gennemførte danske implementering af
EU's ONP-direktiver vedr. tilrådighedsstillelse af faste kredsløb, således at
en række af dette direktivs bestemmelser fremover finder anvendelse ikke
alene på Tele Danmark A/S, men på alle markedsaktører med en stærk
markedsposition, og endelig en gennemførelse af dele af ONP-direktivet vedr.
tilrådighedsstillelse af telefoninet og -tjenester.
De dele af de ovenfor nævnte ONP-direktiver, som vedrører sikring af et
vist minimumsudbud af faste kredsløb og telefoni-ydelser, gennemføres dog ved
det samtidig fremsatte forslag til lov om forsyningspligt og visse
forbrugerforhold inden for telesektoren.
M.h.t. sikring af ikke-diskriminerende adgang til teleydelser, der ligger
ud over hvad der vil være omfattet af forsyningspligten, udgør nærværende
lovforslag regulerings-grundlaget. Det gælder bl.a. for så vidt angår
ikke-diskriminerende adgang til faste kredsløb på over 2048 kbit pr. sekund,
i det omfang sådanne faste kredsløb udbydes eller stilles til rådighed
internt af markedsaktører med en stærk markedsposition.
Med hensyn til adgang på særlige vilkår sigter dette bl.a. til vilkår, der
muliggør adgang på andre punkter end de termineringspunkter, der tilbydes
flertallet af slutbrugerne.
Mht. definitionen på offentlige telenet og teletjenester henvises til
bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Til § 2
Til stk. 1
Udbydere af telenet eller teletjenester, som offentligheden har adgang
til er den primære gruppe, som omfattes af loven. En præcis angivelse af
hvor grænsen går mellem telenet og teletjenester, som offentligheden har
adgang til (»offentlige«), og telenet og teletjenester, som
offentligheden ikke har adgang til (»ikke-offentlige«), er
ikke mulig. Det er hensigten, at begrebet telenet og teletjenester, som
offentligheden har adgang til, skal fortolkes bredt. Det betyder, at net og
tjenester, der fx udbydes i geografisk afgrænsede områder af en vis
størrelse, betragtes som offentlige, hvis alle i området i princippet vil
kunne få adgang. Det samme vil gælde, hvis større grupper som fx alle
erhvervsdrivende eller alle med en trafik af en vis størrelse har adgang.
Bortset fra helt små anlæg, vil fællesantenneanlæg som hovedregel også blive
betragtet som offentlige. Derimod vil fx et net eller en tjeneste, hvortil
der kun er adgang for snævre brugergrupper som fx læger eller banker og
forsikringsselskaber blive betragtet som ikke-offentlige. Tilsvarende vil net
eller tjenester, der kun giver adgang for fx beboerne i en boligblok eller i
et meget lille geografisk område kunne betragtes som ikke-offentlige. Interne
net, som etableres inden for en fast ejendoms grænser eller mellem flere
faste ejendomme eller dele heraf, der ejes eller lejes af samme fysiske eller
juridiske person, og som udelukkende anvendes til den pågældendes eget brug,
vil blive betragtet som et net, hvortil offentligheden ikke har adgang. Dette
gælder som nævnt ovenfor også lukkede net, som etableres til brug for en
nærtstående interessekreds, og som udelukkende anvendes til interessekredsens
eget brug som følge af særlige indbyrdes relationer.
Telestyrelsens praksis baseret på konkrete afgørelser vil yderligere
klargøre hvor skillelinien mellem offentlige og ikke-offentlige net og
tjenester skal gå.
Til stk. 2-4
Bestemmelsen fastlægger, at udbydere af offentlige telenet og tjenester,
der har en stærk markedsposition , er forpligtet til at imødekomme
alle rimelige anmodninger om samtrafik.
Samtidig anføres de områder, hvor anmodninger om samtrafik skal
imødekommes. Formålet er, at telenet i bred forstand - uanset båndbredde
og/eller transmissionshastighed - skal være omfattet af loven, hvorimod der
mht. de tjenester, som det vil være muligt at kræve samtrafik med, herunder
adgang til, vil ske en snæver afgrænsning til basale tjenester, navnlig med
sigte på grundlæggende bærertjenester. Afgrænsningen vil blive præciseret i
en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 5. De pågældende basale tjenester
vil bl.a. kunne udgøre det underliggende grundlag for uafhængige
tjenesteudbyderes mere avancerede tjenester og tjeneste-faciliteter. Det vil
dog ikke være muligt for en udbyder af avancerede tjenester og
tjeneste-faciliteter med henvisning til nærværende lovforslag at kræve
udveksling af trafik mellem egne og den pågældende netudbyders avancerede
tjenester og tjeneste-faciliteter.
Hvad der skal forstås ved en stærk markedsposition fremgår af lovtekstens
stk. 3 og 4. Udgangspunktet er, at en udbyder har en stærk markedsposition,
hvis markedsandelen i de geografiske områder vedkommende opererer i, udgør
mere end 25 procent af en bestemt telekommunikationsaktivitet, som er
omfattet af samtrafikreglerne. Markedsandelens størrelse er imidlertid ikke
det eneste kriterium for om der er tale om en stærk markedsposition, jf.
lovtekstens stk. 4.
Med en regulering der som udgangspunkt er baseret på de enkelte udbyderes
markedsandel er det dog, uanset at andre momenter kan indgå i vurderingen af
om der samlet set foreligger en stærk markedsposition, af afgørende betydning
hvilken afgrænsning af markedsbegrebet, der lægges til grund for anvendelsen
af de pågældende regler, herunder om vurderingen baserer sig på en snæver
afgrænsing af delmarkeder, eller en bredere afgrænsning heraf.
Markedsafgrænsingen har dels en geografisk dimension, dels en tjeneste- eller
produkt-orienteret dimension.
Ved vurderingen af, hvilket marked det er relevant at vurdere i
sammenhæng, er det generelle konkurrenceretlige udgangspunkt en
efterspørgselsbetinget vurdering af, om der er tale om produkter, der
indbyrdes kan substituere hinanden i samme geografiske marked, f.eks. om
GSM-mobiltelefoni og NMT-mobiltelefoni for brugerne fremstår som indbyrdes
konkurrerende produkter.
Den endelige afgrænsing af, hvilke produkter der indbyrdes kan substituere
hinanden, og som derfor må vurderes som et samlet marked, er dynamisk og vil
løbende skulle justeres via den praksis, der danner sig m.h.t. fortolkningen
af samtrafikreglerne. F.eks. vil mobiltelefoni og fastnet-telefoni muligvis i
et vist omfang udvikle sig til at blive substituerbare produkter. Der må
således ske en sag-til-sag vurdering af, hvilken markedsafgrænsing der er
relevant. Heri bør også indgå, hvad de involverede udbydere og slutbrugere
opfatter som det relevante marked. Udbydernes egen vurdering kan blandt andet
komme til udtryk gennem markedsføringen - hvilke kundegrupper udbyderne
henvender sig til, hvilke anvendelsesmuligheder tjenesten har og hvilke andre
tjenester produktet sammenlignes med.
Umiddelbart forekommer det naturligt for telesektorens vedkommende m.h.t.
tjeneste-markedet at tage udgangspunkt i de i stk. 2 nævnte grupper af
tjenester, dvs. basal taletelefoni, basal datakommunikation og basal
mobilkommunikation. Det betyder f.eks., at der i forbindelse med vurderingen
af om en udbyder af basale mobilkommunikationstjenester har en stærk
markedsposition, som udgangspunkt skal ses på vedkommendes andel af det
samlede marked for NMT-, GSM- og DCS1800-tjenester under eet.
M.h.t. markedet for faste telekommunikations-net vil navnlig den
geografiske udstrækning af de pågældende net være relevant, mens der m.h.t.
mobile net og disses indbyrdes substituerbarhed må tages udgangspunkt i det i
tilladelsen fastsatte dækningsområde og de fastsatte dækningskrav.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en udbyder har en stærk
markedsposion i det geografiske område, der opereres i, vil der skulle tages
udgangspunkt i betydelig større geografiske områder end i forbindelse med
afgørelsen af om et net eller en tjeneste skal betragtes som offentligt eller
ikke-offentligt, jf. ovenfor. Som udgangspunkt vil en undergrænse for det
område, der kan danne udgangspunkt for vurderingen af, om en eller flere
udbydere har en stærk markedsposition, være et geografisk område, der svarer
til en middelstor provinsby, således at egentlige »by-net«, der har
en udbredelse svarende til en markedsandel på mere end 25 pct., som
udgangspunkt vil blive anset for at have en stærk markedsposition.
Med rimelige anmodninger om samtrafik er der bl.a. tænkt på
anmodninger, som - hvis de blev imødekommet - ikke vil have negative
konsekvenser for fx de berørte net eller tjenesters integritet, jf. § 3, stk.
1, og som ikke vil kræve udbygninger af net eller lignende (jf. dog
bemærkningerne til § 2, stk. 5).
Til stk. 5
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til forskningsministeren til bl.a.
at fastsætte nærmere regler for på hvilke net- og tjenesteniveauer, der skal
gives adgang til samtrafik. Det er her hensigten, at fastlægge
differentierede niveauer for adgang til net og tjenester, som den, der
anmoder om samtrafik, normalt frit vil kunne vælge imellem. Hensigten er ikke
at give en udtømmende beskrivelse, men at foretage en vis strukturering af de
forskellige former for samtrafik og særlig netadgang og dermed fastlægge et
minimumsniveau mht. adgang.
§ 2, stk. 5, giver desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, på
hvilke vilkår, der som minimum skal gives adgang til samtrafik.
Denne hjemmel vil bl.a. danne grundlag for fastsættelse af krav om, at der
i samtrafikaftaler skal indgå bestemmelser, der som en del af den aftalte
samtrafik sikrer kunder hos en udbyder af telenet eller teletjenester
mulighed for via et 3- eller 4-cifret kortnummer (såkaldt operatørforvalg) at
få adgang til alternative markedsaktørers net og tjenester bl.a. med henblik
på valg af alternativ udlands-operatør, i det omfang en eller flere af de
involverede markedsaktører ønsker dette.
Der vil desuden med hjemmel heri ske en præcisering af, at
ikke-diskriminerende adgang bl.a. omfatter tilslutningsmuligheder,
servicekvalitet, leveringstider, reparationstider samt adgang til information
om de net og tjenester, der er omfattet af samtrafikforpligtelser. Det vil
ligeledes blive præciseret, at samtrafikydelser m.h.t. de anvendte priser
skal stilles til rådighed uafhængigt af om brugernes anvendelse af den herved
tilvejebragte kapacitet medfører konkurrence for den, der stiller ydelserne
til rådighed.
Udgangspunktet for den pågældende regulering vil være de allerede vedtagne
ONP-direktiver og det kommende samtrafikdirektiv.
I tilfælde hvor anmodning om samtrafik kun kan imødekommes, hvis der
foretages udbygning geografisk, kapacitetsmæssigt eller funktionelt af et
telenet eller lignende, vil en sådan anmodning normalt kunne afvises med
henvisning hertil. Telestyrelsen vil dog i særlige tilfælde, hvor problemer
af geografisk, kapacitetsmæssig eller funktionel art kan afhjælpes uden
væsentlige tekniske eller økonomiske ulemper, kunne tilsidesætte sådanne
problemer som begrundelse for afvisning af en anmodning om samtrafik. I
vurderingen heraf vil det blive taget i betragtning om der teknisk-økonomisk
set er alternative muligheder.
Til stk. 6
Med objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår menes, at
vilkårene for to eller flere, der anmoder om indgåelse af en samtrafikaftale
hos den samme udbyder af et net eller en tjeneste som udgangspunkt skal være
ens, hvis forholdene er ens. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis der
var tale om samme antal tilslutninger eller samme mængde trafik.
Desuden indebærer kravet om anvendelse af ikke-diskriminerende
samtrafikpriser, at den der indgår en aftale med en udbyder af offentlige
telenet eller teletjenester med en stærk markedsposition om samtrafik,
herunder om adgang til net eller tjenester, evt. i form af særlig netadgang,
har krav på adgang på samme vilkår og til samme priser, som den pågældende
udbyder anvender internt.
Først i forbindelse med den lovgivning, der skal implementere Trin 2b i
den politiske aftale, vil der blive fastsat mere præcise regler for, hvordan
omkostningerne i forbindelse med samtrafikaftaler skal beregnes. Det
forudsættes dog, at der allerede med nærværende lovforslag skal tages
udgangspunkt i de direkte omkostninger, som imødekommelse af en
samtrafikaftale medfører. Gennemsnitsomkostninger, som medtager omkostninger
ved andre aktiviteter end dem, der direkte vedrører samtrafik-aftalen, vil
således fx ikke kunne anvendes. Samtrafikpriser vil kunne omfatte
mængderabat-ordninger, men i så fald skal disse være objektive, gennemsigtige
og ikke-diskriminerende. Derimod må samtrafikpriser ikke være baseret på
pakkeløsninger eller bundtning, som tvinger den, der anmoder om samtrafik,
til at betale for noget, der ikke vedrører den ønskede samtrafik, eller til
at levere eller modtage ydelser, som ikke har relation til samtrafikken.
Til stk. 7
Når det anføres, at aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem
parterne, er det for at understrege, at udgangspunktet for indgåelse af
aftaler om samtrafik, er kommercielle forhandlinger, der leder frem til et
aftalegrundlag, som parterne er enige om. Kun hvis dette ikke er muligt, skal
den i loven fastsatte konfliktløsningsmekanisme, hvor Telestyrelsen indtræder
i en mæglingsfunktion og evt. efterfølgende kan fastsætte vilkår, hvis
mæglingen er resultatløs, tages i anvendelse.
Til § 3
Til stk. 1 og 2
Formålet med at anføre en række væsentlige hensyn, der skal tages i
betragtning i forbindelse med indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler, er
at gøre det klart, at samtrafikaftaler ikke må resultere i nedbrud af net
eller tjenester eller have andre væsentlige negative konsekvenser som fx at
personrelaterede data bliver tilgængelige for uvedkommende. Der åbnes således
også for den mulighed, at den ene part i en samtrafikaftale, der er trådt i
kraft, under visse omstændigheder vil kunne udelukke en anden part, nemlig i
tilfælde, hvor denne anden parts aktiviteter antages at være årssag til fx
netnedbrud.
Med beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold tænkes
der på krig, strejke, lockout, brand o.lign.
Til stk. 3
Som hovedregel skal en samtrafikaftalepart, der mener at en anden parts
aktiviter medfører væsentlige, negative konsekvenser for fx det net, der
udnyttes i fælleskab, henvende sig til Telestyrelsen om sagen. Men i visse
situationer kan en udelukkelse af den anden part skønnes at være så
påtrængende, at Telestyrelsen først kan inddrages efterfølgende.
Til stk. 4
I alle tilfælde hvor udelukkelse af en part i en samtrafikaftale anses for
nødvendig, er det fundet rimeligt at fastsætte snævre tidsmæssige grænser for
Telestyrelsens sagsbehandling. Telestyrelsen vil således skulle træffe en
afgørelse om, hvorvidt en afbrydelse af en igangværende samtrafikudveksling,
der har fundet sted uden forudgående inddragelse af Telestyrelsen, var
berettiget, så vidt muligt i løbet af 14 dage.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen fastlægger et udvidet offentlighedsprincip i forbindelse med
indgåede aftaler om samtrafik. Denne udvidelse begrundes i, at det skønnes
nødvendigt at skabe gennemsigtighed med hensyn til vilkårene for de indgåede
samtrafikaftaler. Dette skal være medvirkende til at sikre en effektiv
konkurrence indenfor sektoren.
Bestemmelsen har desuden til hensigt at gøre det klart, at hvis blot en af
aftaleparterne i en samtafikaftale er en udbyder af et telenet og/eller en
teletjeneste hvortil offentligheden har adgang, der har en stærk
markedsposition, skal samtrafikaftalen indsendes til Telestyrelsen.
Til stk. 2
Bestemmelsen har til formål at præcisere, at også aftaler hvor kun en del
af aftalen omhandler samtrafikforhold, samt alle relevante tillægsaftaler
uanset deres betegnelse er omfattet af loven og skal indsendes til
Telestyrelsen.
Såfremt der fra en part i en aftale om samtrafik indgået før lovens
ikrafttræden fremsættes anmodning om ændringer i en sådan aftale efter lovens
ikraftræden, vil hele samarbejdsaftalen være omfattet lovens regler.
Til stk. 3
De til Telestyrelsen indsendte samtrafikaftaler vil blive gjort offentligt
tilgængelige af Telestyrelsen. Sigtet er ikke en egentlig kundgørelse eller
offentliggørelse i officielle publikationer såsom Statstidende eller
lignende. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at der på anmodning fremsendes
kopier af samtrafikaftaler til interesserede. Men en egentlig publicering
skønnes at være unødvendig på grund af det forventede begrænsede antal
interesserede.
Telestyrelsen vil ved afgørelsen af hvilke dele af en samtrafikaftale, der
kan undtages fra kravet om offentlig tilgængelighed, tage udgangspunkt i, men
ikke være bundet af, de begrundede anmodninger om undtagelse, som en eller
flere af aftaleparterne fremfører. Det bemærkes, at forslag til undtagelse
skal indsendes sammen med aftalen for at blive taget i betragtning.
Som følge af det udvidede offentlighedsprincip, jf. bemærkningerne til
stk. 1, vil undtagelsesreglerne i lov om offentlighed i forvaltningen ikke
finde anvendelse og parterne vil ikke kunne påberåbe sig disse i forbindelse
med indsendelse af en samtrafikaftale eller aflevering af materiale i øvrigt
til Telestyrelsen eller Teleklagenævnet.
Med vilkår af generel betydning menes vilkår, som kan være af betydning
for andre, herunder potentielle samtrafikparters mulighed for at vurdere
opfyldelsen af kravene om objektivitet, gennemsigtighed og
ikke-diskrimination.
Til stk. 4
Muligheden for at fastsætte bestemmelser, der undtager aftaler om
international samtrafik fra at blive gjort offentligt tilgængelige, er
medtaget for ikke at stille danske udbydere af telenet eller teletjenester
dårligere i konkurrencen end udbydere i andre lande, som ikke kræver
offentliggørelse af internationale aftaler. Hvis det kun er Danmark, der
kræver at sådanne aftaler er offentligt tilgængelige, vil det resultere i at
andre landes udbydere kan indhente viden om en dansk udbyder uden selv at
afsløre noget, og desuden kan det betyde, at udenlandske udbydere på grund af
et dansk krav om, at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, ikke
ønsker at indgå samtrafikaftaler med danske udbydere. Betydningen af at
samtrafikaftaler gøres offentligt tilgængelige tillægges dog så stor vægt, at
de andre landes holdning på dette punkt vil blive fulgt nøje med henblik på
at sikre at Danmark ligger i spidsen mht. at kræve dette også for så vidt
angår internationale aftaler.
Til § 5
Til stk. 1
Denne bestemmelse fastlægger Telestyrelsens tilsynskompetence på området.
Telestyrelsen vil i medfør heraf påse om de samtrafikaftaler, der indsendes
til styrelsen, i fornødent omfang har taget hensyn til de forhold som skal
være omfattet af aftaler om samtrafik. Når det angives, at Telestyrelsen skal
påse, at en aftale fremmer reel konkurrence, menes der bl.a., at de
samtrafikaftaler, der indgås, ikke må have en konkurrencebegrænsende effekt
fx i form eksklusivaftaler, markedsopdeling eller andre uhensigtsmæssige
indskrænkninger i muligheden for indgåelse af aftaler med andre parter.
I tilsynskompetencen ligger også en forpligtelse for Telestyrelsen til
generelt at følge de af lovforslaget omfattede områder og herunder
foranstalte undersøgelser m.v. på områder, hvor det formodes, at reglerne
ikke anvendes eller ikke anvendes korrekt, samt at påtale eventuelle
overtrædelser.
Til stk. 2
Telestyrelsen tillægges kompetence til i særlige tilfælde at kunne kræve,
at der skal foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik. Der
tænkes her fx på situationer, hvor en allerede indgået aftale indebærer en
ikke uvæsentlig afvigelse fra lovens krav til samtrafikaftaler eller at flere
af lovens krav ikke er fuldstændig opfyldt.
Til § 6
Til stk. 1
Grundtanken er, at parterne selv indgår samtrafikaftaler, og for at sikre
en rimelig tid til dette, vil Telestyrelsen ikke kunne inddrages mhp. mægling
eller fastsættelse af vilkår, før der er gået 3 måneder fra det tidspunkt,
hvor der er fremsendt anmodning om samtrafikaftale. Med lovens ikrafttrædelse
den 1. juli 1996, vil anmodninger om inddragelse af Telestyrelsen således
tidligst kunne ske den 1. oktober 1996.
Til § 7
Til stk. 1
Hovedideen er som tidligere nævnt, at samtrafikaftaler indgås af parterne
uden myndighedernes medvirken. Hvis dette ikke lykkes, kan Telestyrelsen
inddrages som mægler med henblik på ad denne vej at nå frem til en aftale
mellem parterne. Hvis dette heller ikke lykkes er det anset for nødvendigt af
hensyn til nødvendigheden af at fremme mulighederne for reel konkurrence og
dermed bedre og billigere ydelser til slutbrugerne at give Telestyrelsen
hjemmel til - hvis blot een af parterne ønsker det - at fastsætte vilkår for
samtrafik.
Til stk. 2
Bestemmelsen rummer mulighed for, at Telestyrelsen kan fastsætte en
kortere eller en længere frist end den i stk. 1 angivne tidsfrist på 3
måneder. Udgangspunktet for Telestyrelsen vil være, at mæglingsbestræbelser
og eventuel fastsættelse af vilkår sker hurtigst muligt efter at en anmodning
herom er modtaget, men samtidig skal sagsbehandlingen være forsvarlig.
Afhængig af hvor megen tid Telestyrelsen under mæglingsforløbet skønner, der
er behov for til en forsvarlig sagsbehandling, kan den nævnte frist afkortes
eller forlænges.
Til stk. 3
Bestemmelsen om, at Telestyrelsen, hvis der fremsættes anmodning herom,
træffer afgørelse senest 1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår,
er begrundet i ønsket om en hurtig og effektiv myndighedsbehandling.
Formålet med at tillægge Telestyrelsen kompetence til at bestemme at en
afgørelse har virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om
mægling, er at forhindre at en eller flere parter i sagen opnår fordele af at
optræde modvilligt i de forhandlinger Telestyrelsen fører. Afgørelser med
tilbagevirkende kraft vil fx kunne være relevante i forbindelse med
anmodninger om ændring af en eksisterende aftale eller i tilfælde,
hvor samtrafikparterne måske er blevet enige om alt andet end prisen og har
iværksat samtrafikken.
Til § 9
Med denne bestemmelse får Telestyrelsen mulighed for at udstede påbud og
anvende dagbøder i en række nærmere specificerede tilfælde. Formålet med at
give mulighed for tvangsbøder, er at begrænse eventuelle økonomiske
incitamenter til fx ikke at opfylde et eventuelt påbud eller ikke at
overholde vilkår for en samtrafikaftale. Ved fastsættelsen af bødens
størrelse bør det derfor sikres, at beløbet har en sådan størrelse, at det
virker adfærdsregulerende.
Anvendelse af dagbøder forudsætter, at Telestyrelsen forinden har truffet
afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser
eller vilkår og har meddelt påbud om overholdelse heraf.
Med hensyn til udbydere af mobilnet vil eventuel manglende overholdelse af
samtrafiklovgivningen desuden, med hjemmel i bestemmelserne i det parallelt
fremsatte forslag til lov om offentlig mobilkommunikation, kunne føre til
tilbagekaldelse af den tilladelse, som er forudsætningen for
mobilnetudbyderens virksomhed, såfremt der herved er tale om overtrædelse af
§ 13 i det pågældende lovforslag.
Til § 10
I forbindelse med gennemførelsen af Trin 2b i den politiske aftale af 6.
december 1995 er det bl.a. planen at fremsætte et lovforslag om
Telestyrelsen, der skal fastlægge styrelsens generelle uafhængighed af
Forskningsministeriet. En række forudsætninger for at sådant lovforslag,
herunder Telestyrelsens fremtidige finansiering, er endnu ikke på plads og i
det her foreliggende lovforslag er det derfor valgt at kun at klargøre, at
forskningsministeren er afskåret fra at give Telestyrelsen tjenestebefalinger
eller instrukser på områder, der vedrører konkrete sager om samtrafik.
Til § 11
Som et led i den nye struktur på myndighedssiden indenfor
telekommunikationsområdet oprettes der i medfør af dette lovforslag et
Teleklagenævn, der bl.a. skal fungere som rekursmyndighed i forbindelse med
klager over afgørelser truffet af Telestyrelsen.
Det vil ved sammensætningen af Teleklagenævnet blive sikret, at nævnet
besidder fornøden generel juridisk, økonomisk og markedsmæssig, samt
konkurrence-retlig og telefaglig ekspertise.
Samtidig vil der ved nævnets sammensætning blive lagt vægt på, at nævnet
skal være uafhængigt i forhold til alle enkeltstående markedsaktører,
herunder særligt udbydere af telenet eller teletjenester med en stærk
markedsposition.
Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for
Teleklagenævnet. Tilrettelæggelsen af sekretariatets arbejde sker efter
instruks fra nævnets formand. Det vil i forbindelse med Trin 2b og den
endelige afklaring af opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og
Konkurrencerådet m.h.t. konkurrence-området, blive overvejet om der er
grundlag for at ændre ved placeringen af sekretariatsbetjeningen af et eller
flere af de på teleområdet involverede nævn.
Til § 12
Forskningsministerens forskrifter for Teleklagenævnets virksomhed vil
bl.a. indeholde en bestemmelse om, at indbringelse af klager for
Teleklagenævnet som hovedregel ikke skal have opsættende virkning.
Undtagelser herfra er tilfælde, hvor Telestyrelsen har anvendt dagbøder i
medfør af § 9, og hvor afgørelsen indbringes for Teleklagenævnet. Her vil
udgangspunktet være, at klagen har opsættende virkning mht. dagbøderne, dog
således, at dagbøderne kun stilles i bero og kan pålægges (af
Teleklagenævnet) med virkning fra det tidspunkt Telestyrelsen har pålagt
dagbøderne, samt tilfælde hvor der klages over Telestyrelsens beslutning om
offentliggørelse af samtrafikaftaler eller vilkår for samtrafik, hvor klagen
ligeledes har opsættende virkning.
Til § 13
Til stk. 1
Formuleringen i stk. 1, gør det klart, at Teleklagenævnets afgørelser ikke
kan indbringes for forskningsministeren eller Forskningsministeriet.
Teleklagenævnets afgørelser vil dog altid kunne indbringes for domstolene.
Til § 14
Til stk. 1
Af bestemmelsen fremgår det, at Teleklagenævnet kan behandle klager over
Telestyrelsens afgørelser og sagsbehandling vedrørende samtrafikloven, men
også andre klager over Telestyrelsen, hvis der i anden lovgivning eller
forskrifter udstedt i medfør heraf er hjemmel hertil.
Da det regelsæt, som vil være grundlaget for Teleklagenævnets arbejde,
først træder i kraft den 1. juli 1996, vil nævnet ikke kunne behandle klager
over afgørelser mv. truffet af Telestyrelsen før denne dato.
Til § 16
Formålet med bestemmelsen er at give såvel Telestyrelsen som
Teleklagenævnet hjemmel til at kræve alt materiale, som skønnes nødvendigt i
forbindelse med administrationen af denne lov, udleveret fra de involverede
parter. Der er ikke med formuleringen i stk. 2 tilsigtet nogen forskel mellem
Telestyrelsens og Teleklagenævnets muligheder for at kræve materiale mv. fra
parterne forelagt.
Bestemmelsen forudses kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke er
hensigten at pålægge parterne unødige administrative byrder.
Til § 17
Sigtet med denne bestemmelse er, at der i overgangsperioden indtil en
sektorspecifik konkurrenceregulering kan gennemføres i Trin 2b, sikres de
bedst mulige rammer for at Telestyrelsen og Konkurrencerådet kan føre et
aktivt og effektivt tilsyn, navnlig med konkurrence- og regnskabsforhold, og
herunder gribe ind over for de markedsaktører inden for telesektoren, som
måtte misbruge deres dominerende markedsposition til at foretage
ikke-markedsøkonomisk bestemte overførsler fra de facto monopolområder eller
områder, hvor disse har en stærkt dominerende markedsposition, til andre,
konkurrenceudsatte forretningsområder, til at udøve anden form for misbrug
og/eller indgå konkurrencebegrænsende aftaler.
Der henvises i den forbindelse også til EU-Kommissionens retningslinier
for anvendelse af EU's konkurrenceregler på telekommunikationssektoren. Disse
retningslinier udgør et vejledende grundlag også for de danske myndigheders
administration på de nedenfor nævnte områder.
Til stk. 1 og 2
Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre det fornødne regnskabsmæssige
grundlag for en vurdering af om kravet om objektivitet, gennemsigtighed og
ikke-diskrimination samt omkostningsbaserede priser i forbindelse med
samtrafik er overholdt. Regnskabsreglerne vil desuden synliggøre og modvirke
eventuel konkurrencebegrænsende eller konkurrenceforvridende adfærd. Med
afskaffelsen af eneret og særrettigheder vil det gældende regnskabsreglement
for Tele Danmark A/S, der bl.a. forbyder krydssubsidiering fra disse
forretningsområder til konkurrenceområderne, ikke længere være relevant. Det
vil derfor være nødvendigt at indføre nye regler, som vil gælde ikke blot for
Tele Danmark A/S, men for alle markedsaktører med en stærk markedsposition.
De nye regnskabsregler påregnes at indeholde:
- at der for hvert forretningsområde skal udarbejdes et særskilt internt
regnskab omfattende såvel resultatopgørelse som balance,
- at intern afregning af ydelser (fx varer og tjenester) mellem de enkelte
forretningsområder skal ske ud fra forretningsmæssige principper, og at
overførsel af kapital, herunder indskud af ansvarlig kapital, mellem de
enkelte forretningsområder skal ske ud fra et markedsøkonomisk
investorprincip. I begge tilfælde vil der blive tale om en forbudsregulering.
- at ydelser, der er omfattet af samtrafikforpligtelser, skal leveres på
samme vilkår til tredjemand som mellem de enkelte forretningsområder.
- at de pågældende regnskaber er undergivet aktindsigt efter
offentlighedslovens almindelige bestemmelser, når de er afleveret til
Telestyrelsen, og
- at manglende overholdelse af regnskabsreglerne bøde-sanktioneres (som
hidtil), jf. dog de særlige sanktions- og indgrebsbestemmelser i
samtrafikreguleringen.
Da såvel nye aktører, der ikke tidligere har været underlagt sådanne
regnskabsmæssige krav, som Tele Danmark A/S, vil kunne have vanskeligheder
ved at indrette deres regnskaber efter disse krav med kort varsel, er
forskningsministeren bemyndiget til at fastsætte en senere dato for
regnskabsreglernes ikrafttræden end lovens ikrafttrædelsesdato.
Til stk. 3
Formålet med bestemmelsen er at skaffe den fornødne hjemmel til, at
konkurrencelovens indgrebsbeføjelser (konkurrencelovens §§ 11-14) kan
anvendes på erhvervsvirksomhed på teleområdet, uanset der er tale om
offentlig reguleret eller offentlig virksomhed. Det er Erhvervsministeriets
og Forskningsministeriets opfattelse, at Konkurrencerådet herefter vil have
mulighed for at gribe ind overfor overtrædelser af konkurrencelovens regler i
overensstemmelse med de generelt gældende indgrebsbeføjelser - dog ikke over
for adfærd, der følger af eller er hjemlet i telelovgivningen (fx i
forbindelse med fastsættelse af samtrafik- eller slutbrugerpriser, der er
reguleret i denne lovgivning eller som følger af hjemmel i telelovgivningen,
forudsat hjemlen er udnyttet). Konkurrencerådet vil således kunne gribe ind
over for forhold af konkurrencebegrænsende eller konkurrenceforvridende art,
herunder over for afregninger eller kapitaloverførsler mellem
forretningsområder, som ikke er i overensstemmelse med
konkurrencelovgivningen - medmindre de pågældende forhold er reguleret via de
sektorspecifikke regnskabsregler.
Det er ikke hensigten at indskrænke Konkurrencerådets beføjelser efter
konkurrenceloven. Men det er heller ikke hensigten, at etablere en
retstilstand med områder, hvor både Konkurrencerådet og Telestyrelsen er
tillagt kompetence. Meningen er at understrege, at Konkurrencerådet kan gribe
ind på alle områder, hvor der ikke udtrykkeligt findes en normerende
sektorregulering, overfor adfærd, der er i strid med konkurrencelovgivningen.
Det forudsættes, at Konkurrencerådet og Telestyrelsen i forbindelse med
eventuelle indgreb løbende koordinerer indsatsen med henblik på at undgå
overlapning eller modstridende beslutninger. Indgreb efter konkurrenceloven
forudsætter således en forudgående afklaring af, i hvilket omfang der i
telelovgivningen er foretaget en udtrykkelig regulering, som tillader en
bestemt adfærd, herunder om der er grundlag for at anvende de i
telelovgivningen fastsatte indgrebsmuligheder.
Til § 19
Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1996. Som det fremgår af det
parallelt fremsatte forslag til lov om offentlig mobilkommunikation, er
udbydere af mobilnet omfattet af denne lov dog ikke forpligtet til at give
uafhængige tjenesteudbydere adgang til mobilnettene før 1.3.1997, jf. dette
lovforslags § 13, sammenholdt med § 20, stk. 1. Det pågældende lovforslags
bestemmelser vil i medfør af lex specialis princippet gå forud for
bestemmelserne i nærværende lovforslag.
Efter 2. behandling den 28. maj 1996
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fremme konkurrence i
telesektoren og at sikre uhindret udveksling af teletrafik mellem slutbrugere
og disses adgang til et bredt og varieret udbud af teleydelser til lave
priser og af høj kvalitet.
Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik mellem
telenet eller teletjenester.
Stk. 3. Ved samtrafik forstås sammenkobling af og udveksling af
trafik mellem telenet eller teletjenester og adgang til telenet og
teletjenester, herunder adgang på særlige vilkår.
Stk. 4. Ved offentlige telenet og teletjenester forstås i denne
lov telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til.
Kapitel 2
Vilkår for samtrafik
§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og
pligt til at forhandle aftaler om samtrafik med hinanden med henblik på at
sikre gensidig adgang til deres telenet og teletjenester.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik inden for følgende områder:
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation.
Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester
formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på
mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske
områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.
Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3 træffe
beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en
markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition, og at udbydere af telenet eller teletjenester med en
markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage
udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens
omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over
adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og
udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i
betragtning.
Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte områder, herunder overordnede regler for,
på hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik.
Stk. 6. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 skal give adgang til
samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår til
priser, der er omkostningsbaserede, med tillæg af en rimelig fortjeneste.
Stk. 7. Aftaler om samtrafik indgås efter forhandling mellem
parterne, jf. dog §§ 6 og 7.
§ 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket
omfang det vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse eller
ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, med henvisning til
følgende væsentlige hensyn:
1) Bevarelse af de berørte telenets og teletjenesters integritet og
interoperabilitet.
2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.
3) Beskyttelse af personrelaterede data.
4) Beskyttelse af telenet og teletjenester under særlige forhold.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, under
hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil
være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §
2, stk. 2, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det
skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafik uden
forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.
Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det i
konkrete tilfælde vil være berettiget at afvise anmodninger om indgåelse
eller ændring af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2, og at afbryde
udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter § 2, stk. 2, herunder
afgørelse i konkrete tilfælde, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående
forelæggelse for Telestyrelsen.
Stk. 4. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 3 træffes så vidt
muligt senest 1 måned efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen. Dog
træffes afgørelser vedrørende afbrydelse af igangværende samtrafikudveksling
uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen så vidt muligt senest 14 dage
efter, at sagen er forelagt for Telestyrelsen.
Stk. 5. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med
anmodning om aftale om samtrafik efter § 2, stk. 2, må kun anvendes i
forbindelse hermed og må således ikke videregives til andre afdelinger,
datterselskaber, samarbejdsparter eller lignende, som ville kunne udnytte
oplysningerne til en konkurrencemæssig fordel.
Kapitel 3
Indsigt i samtrafikaftaler
§ 4. Aftaler om samtrafik, hvor mindst en af parterne er omfattet
af § 2, stk. 2, indsendes til Telestyrelsen umiddelbart efter aftalernes
indgåelse.
Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale
om samtrafik efter § 2, stk. 2, er omfattet af kravet om indsendelse.
Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler om
samtrafik efter § 2, stk. 2, samt vilkår for samtrafik fastsat efter § 7,
stk. 1, gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen
anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale, der
indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten,
ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår
af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.
Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
aftaler om international samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive
gjort offentligt tilgængelige.
Kapitel 4
Tilsyn, mægling og fastsættelse af vilkår for samtrafik
§ 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, hvor
mindst en af parterne er omfattet af § 2, stk. 2, og påser i den forbindelse,
at aftaler, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med § 2,
stk. 6, og at de ikke medvirker til at begrænse konkurrencen.
Stk. 2. Telestyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at der
foretages ændringer i allerede indgåede aftaler om samtrafik, hvor mindst en
af parterne er omfattet af § 2, stk. 2.
§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2,
stk. 2, skal afsluttes hurtigst muligt. Såfremt parterne ikke inden 3
måneder, fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat, kan nå til
enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i
sagen.
Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med
parterne med henblik på mægling.
§ 7. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
mæglingsforhandlinger er indledt i medfør af § 6, stk. 2, er indgået en
aftale mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik
ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om
indgåelse af en aftale om samtrafik, og i bekræftende fald fastsætte vilkår
for samtrafik.
Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte en kortere eller længere frist
end den i stk.1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning.
Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder og kan ikke
forkortes til mindre end 1 måned.
Stk. 3. Såfremt mæglingsbestræbelserne ikke resulterer i indgåelse
af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne anmoder Telestyrelsen
om at fastsætte vilkår for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse senest
1 måned efter anmodningen om fastsættelse af vilkår. Telestyrelsen kan
tillægge afgørelsen virkning fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om
mægling.
§ 8. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller
fastsættelse af vilkår for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår
enighed om en aftale om samtrafik, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter
§§ 6 og 7.
§ 9. Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge en eller flere af
parterne i en sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at
gennemtvinge imødekommelse af anmodninger om indgåelse af samtrafikaftaler i
medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,
indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede
indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår
fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,
stk. 2, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.
Der er udpantningsret for beløbene.
Kapitel 5
Afskæring af instruksadgang
§ 10. Forskningsministeren kan ikke give Telestyrelsen
tjenestebefaling om varetagelsen af myndighedsopgaven vedrørende konkrete
sager om samtrafik eller om behandling og afgørelse af enkeltsager efter
denne lov eller forskrifter udstedt med hjemmel heri.
Kapitel 6
Klageadgang
§ 11. Forskningsministeren nedsætter et Teleklagenævn.
Stk. 2. Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af
forskningsministeren. Forskningsministeren skal ved udpegningen af nævnets
medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk,
teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig sagkundskab.
Stk. 3. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.
Stk. 4. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer
nævnets formand. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at
være landsdommer.
§ 12. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om
1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet,
2) tidsfrister for indgivelse af klager til nævnet,
3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.
Stk. 2. Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets
virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den
omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet.
Stk. 4. Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af
instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets
formand tilrettelægger Teleklagenævnets arbejde, herunder arbejdet i dets
sekretariat.
§ 13. Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten
senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 14. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over:
1) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i denne lov eller administrative
forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens sagsbehandling i
forbindelse med sådanne afgørelser.
2) Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller
administrative forskrifter udstedt i medfør heraf og Telestyrelsens
sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan
klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.
Stk. 2. Det tilstræbes, at Teleklagenævnets afgørelser vedrørende
klager over de i stk. 1, nr. 1, anførte forhold foreligger senest 3 måneder
efter, at de er forelagt for nævnet.
§ 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i sager
indbragt for nævnet udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne i en
sag om aftale om samtrafik dagbøder med henblik på at gennemtvinge pålæg om
imødekommelse af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler i
medfør af § 2, stk. 2, genoptagelse af samtrafik i medfør af § 3, stk. 3,
indsendelse af samtrafikaftaler i medfør af § 4, stk. 1, ændring af allerede
indgåede aftaler om samtrafik i medfør af § 5, stk. 2, opfyldelse af vilkår
fastsat i medfør af § 7, stk. 1, aflevering af materiale i medfør af § 16,
stk. 3, og opfyldelse af regnskabsmæssige krav i medfør af § 17, stk. 1 og 2.
Der er udpantningsret for beløbene.
Kapitel 7
Oplysningspligt og regnskabsforhold
§ 16. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Telestyrelsens indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet
og teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes
som havende en stærk markedsposition.
Stk. 2. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som
skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling eller afgørelse i henhold til
bestemmelser i denne lov, herunder udarbejdelse af materiale, forslag til
aftale om samtrafik og dokumentation for, at der foreligger konkrete forhold,
der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse af aftaler om
samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.
Stk. 3. Teleklagenævnet kan af parterne og Telestyrelsen kræve alt
materiale, som skønnes relevant for nævnets afgørelser.
§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har
en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 2, skal gennemføre en regnskabsmæssig
adskillelse af de enkelte forretningsområder.
Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, fra
hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført, om
indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen, og om regnskabernes udformning
og indhold, herunder hvilke forretningsområder der skal aflægges særskilt
regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og
gennemsigtighed i beregningen af omkostningerne i forbindelse med samtrafik.
Stk. 3. Konkurrencelovens §§ 11-14 om foranstaltninger imod
skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder uanset samme lovs §
2, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, 2. pkt., udbydere af telenet og teletjenester,
medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med
hjemmel heri.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, § 4, stk.
1, vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1, og forskrifter
udstedt i medfør af § 17, stk. 2.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder forskrifter udstedt
i medfør af § 3.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen, amtskommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
§ 19. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
(* 1) Loven gennemfører dele af Parlamentets og Rådets direktiv
95/62/EF af 13. december 1995 om ONP-vilkår for
taletelefonitjenesten, EFT nr. L 321 af 30. 12. 1995, s. 6, og dele
af Kommissionens direktiv 96/2/EF af 16. januar 1996 om ændring af
direktiv 90/388/EØF, for så vidt angår mobil- og personkommunikation,
EFT nr. L 2 af 26.1.1996, s. 59.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 261 FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. Retsinformation · 13. juni 1997
- 1997 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET, LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN. (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.)1)(* 1) (STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER, LEJE AF FYSISKE INFRASTRUKTURSTRÆKNINGER M.V.) Retsinformation · 3. juli 1998
- 1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN M.V.(* 1)(STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER M.V.) Retsinformation · 23. april 1998
- 1995 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1996 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL Retsinformation · 13. juni 1997