Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.)

1996/1 LSF 260Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik

mellem telenet eller teletjenester samt aftaler om leje af

infrastrukturkapacitet. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,

hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik, jf. stk. 3, nr.

1.«

2. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:

1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give

slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere

hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med

henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en

anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og

adgang på særlige vilkår.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Virksomheder inden for jernbanedrift,

forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet samt

kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der

udbyder offentlige telenet eller teletjenester, er omfattet af denne lov, for

så vidt angår det offentlige udbud af telenet eller teletjenester.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. § 2 affattes således:

»§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har

ret og pligt til at forhandle aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3,

nr. 1, med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet

eller teletjenester.

Læs alt

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr.

1, inden for følgende områder:

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig

kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede

infrastrukturkapacitet anvendes til.

Stk. 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester

formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på

mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder,

hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 5. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 4 træffe

beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en

markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk

markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med

en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage

udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens

omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over

adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og

udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i

betragtning.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

afgrænsningen af de i stk. 2 og 3 nævnte områder, herunder regler for, på

hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik,

samt om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med

fastlæggelse af en udbyders markedsandel.

Stk. 7. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af

offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste

eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller

flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter

dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er

forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af

aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, på samme vilkår som

udbydere med en stærk markedsposition.

Stk. 8. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

samtrafikaftaler, der vedrører § 1, stk. 3, nr. 1, om adgang til numre med

særlige takseringsforhold, kortnumre og nummeroplysningstjenester.

Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang

til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk

markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og

specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af en

samtrafikaftale. Oplysningerne skal omfatte ændringer, der er planlagt

gennemført i løbet af 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse

oplysninger kan tilbageholdes.«

5. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,

der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal give adgang til samtrafik til priser, der er baseret på de langsigtede

differensomkostningers metode (LRAIC-metoden), med et tillæg af en rimelig

fortjeneste.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af

en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i

forbindelse med koblet samtrafik og for leje af faste kredsløb, er beregnet

efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede

samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet

for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske

samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse og beregning af samtrafikpriser, herunder regler om anvendelsen

af den i stk. 1 nævnte LRAIC-metode til brug ved beregning af priserne ved

leje af infrastrukturkapacitet.

§ 2 b. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har

en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik. Samtidig med

offentliggørelsen indsendes standardtilbudene til Telestyrelsen.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke

standardtilbud der skal udarbejdes, og inden for hvilke tidsrammer dette skal

ske.«

6. I § 3, stk. 1-3 og 5, der bliver stk. 6, ændres

»§ 2, stk. 2,» til: »§ 2, stk. 2 og 3,».

7. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. I forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik

aftaler parterne vilkårene for afbrydelse af samtrafikken i tilfælde af

manglende betaling eller lignende misligholdelser af aftalen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,».

9. I § 4 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke i

forbindelse med mægling vedrørende aftaler om samtrafik, jf. § 6, eller

afgørelser eller fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf. § 7.«

10. § 5 affattes således:

» § 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik og

kontrollerer i den forbindelse, at aftaler og standardtilbud, som er indsendt

til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 9, § 2 a og § 2

b.

Stk. 2. I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn med aftaler om

samtrafik og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for samtrafik efter § 7,

stk. 1 og 3, indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om,

hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende aftaler om samtrafik, udgør en

overtrædelse af konkurrenceloven.

Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 2

senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for

Telestyrelsen og indgår i Telestyrelsens afgørelse efter stk. 4 eller efter §

7, stk. 1 og 3.

Stk. 4. Resultatet af Telestyrelsens kontrol meddeles

aftaleparterne og de udbydere, der har udarbejdet standardtilbud.

Telestyrelsen kan kræve, at der foretages ændringer i indgåede aftaler om

samtrafik eller i standardtilbud, hvis disse ikke overholder lovens krav.

Stk. 5. Telestyrelsen offentliggør årligt en rapport om, hvorvidt

reglerne er blevet overholdt.«

11. I § 6, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,».

12. I § 7 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,

der har en stærk markedsposition, ikke kan fremlægge tilstrækkelig

dokumentation til fastsættelse af priserne efter reglerne i § 2 a, kan

Telestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf.

stk. 1 og 3, skønsmæssigt fastsætte samtrafikpriserne. Den skønsmæssige

fastsættelse af samtrafikpriserne kan blandt andet ske med udgangspunkt i den

fremlagte ufuldstændige dokumentation og i prisniveauet for tilsvarende

samtrafikydelser i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.«

13. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,

der i forbindelse med en aftale om samtrafik, der vedrører § 1, stk. 3, nr.

1, med en udbyder fra et andet EU-land finder anledning til at klage, kan

indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland.

Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra

en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i

et andet EU-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle

klagen efter §§ 6 og 7.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem

en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende

her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land,

indbringes klager fra begge parter, skal Telestyrelsen, hvis en af parterne

anmoder herom, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i

det andet EU-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at

finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance

mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med

samtrafikreglerne i Danmark og i det andet EU-land.

§ 7 b. En bruger, der ønsker at klage over, at den pågældende har

lidt eller vil kunne lide skade, fordi bestemmelserne i denne lov i

forbindelse med leje af grænseoverskridende infrastrukturkapacitet er

overtrådt, kan indbringe klagen for Telestyrelsen.

Stk. 2. Hvis der ikke ved inddragelse af Telestyrelsen opnås

enighed, kan brugeren skriftligt underrette Telestyrelsen og

Europa-Kommissionen.

Stk. 3. Hvis Telestyrelsen eller Europa-Kommissionen efter at have

modtaget den i stk. 2 nævnte underretning finder, at sagen bør undersøges

nærmere, kan de forelægge den for formanden for Udvalget vedrørende

Tilrådighedsstillelse af Åbne Net (ONP-udvalget).«

14. § 9 affattes således:

» § 9. Telestyrelsen kan i en sag om aftale om samtrafik

udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne dagbøder med henblik på

overholdelse af bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret

for beløbene.

Stk. 2. Telestyrelsens bemyndigelse til at udstede påbud og

pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«

15. § 10 affattes således:

» § 10. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger

af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling

om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra forskrifter

udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«

16. § 12, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med

nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den

nummerafgift, der opkræves i medfør af lov om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v.«

17. I § 14 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens

afgørelser, der træffes på grundlag af § 5, stk. 2 og 3, indbringes for

Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2-4,

samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende

anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

18. § 15 affattes således:

» § 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i

sager indbragt for nævnet om aftaler om samtrafik udstede påbud og pålægge en

eller flere af parterne dagbøder med henblik på overholdelse af

bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 2. Teleklagenævnets bemyndigelse til at udstede påbud og

pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«

19. I § 16, stk. 1, indsættes efter

»markedsposition«: », samt med henblik på indberetninger til

Europa-Kommissionen og udarbejdelse af telemarkedsstatistik.«

20. I § 17, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,».

21. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. De i § 1, stk. 4, nævnte virksomheder, kommuner,

kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt skal gennemføre

en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller

teletjenester.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

22. § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om:

1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være

gennemført.

2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.

3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder

der skal aflægges særskilt regnskab for bl.a. med henblik på at sikre

effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.

4) Samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet

vedrørende tilsynet med regler som nævnt i nr. 1-3, herunder regler svarende

til § 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til

Konkurrencerådet. Regler herom fastsættes efter drøftelse med

erhvervsministeren.«

23. § 18 affattes således:

» § 18. Med bøde straffes den, der overtræder

1) § 2, stk. 2, § 2, stk. 8, § 4, stk. 1,

2) vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 3,

3) forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 3.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 3, kan der fastsættes

straf af bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 12, stk. 3, i lov

om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 16, træder dog først i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog senest den 1. januar

1999. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i nævnte lov skal udbydere af

offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på

det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede

kredsløb eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik

efter § 2, stk. 2 og 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, give adgang til

samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 3-9 og forskrifter udstedt i

medfør af stk. 10.

Stk. 3. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den

samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende

beløb:

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye

investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige

investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre

samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er

snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de

driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i

samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det

relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 4. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes

ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.

Stk. 5. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre

samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til

gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.

Stk. 6. Ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel

forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af

nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

Stk. 7. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede

marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb

eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den,

der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de

samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er

beregnet efter reglerne i stk. 3, og at prisen for leje af kredsløb er

beregnet efter reglerne i stk. 9.

Stk. 8. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 3 beregnede

samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet

for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske

samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 3 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 9. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som

anført i stk. 3, idet der dog ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte

forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede

kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken,

samt at det element af omkostningerne, der fremgår af stk. 3, nr. 4, beregnes

som en forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der vedrører det net,

der udlejes helt eller delvis.

Stk. 10. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 3 og 9.

Stk. 11. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9 og § 15 i lov om

konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs §

1, nr. 10, 12, 14 og 18, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med

fastsættelse af samtrafikpriserne i medfør af stk. 2-9.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik

mellem telenet eller teletjenester samt aftaler om leje af

infrastrukturkapacitet. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,

hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik, jf. stk. 3, nr.

1.«

2. § 1, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:

1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give

slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere

hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder, eller med

henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en

anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og

adgang på særlige vilkår.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Virksomheder inden for jernbanedrift,

forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet, samt

kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der

udbyder offentlige telenet eller teletjenester, er omfattet af denne lov, for

så vidt angår det offentlige udbud af telenet eller teletjenester.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. § 2 affattes således:

»Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og pligt

til at forhandle aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, med

hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet eller

teletjenester.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr.

1, inden for følgende områder:

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig

kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede

infrastrukturkapacitet anvendes til.

Stk. 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester

formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på

mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske

områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 5. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 4 træffe

beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en

markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester med en markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes

som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal

Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på

markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet,

udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til

finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af

telekommunikationsydelser i betragtning.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

afgrænsningen af de i stk. 2 og 3 nævnte områder, herunder regler for på

hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik,

samt om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med

fastlæggelse af en udbyders markedsandel.

Stk. 7. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af

offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste

eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller

flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter

dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er

forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af

aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, på samme vilkår som

udbydere med en stærk markedsposition.

Stk. 8. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

samtrafikaftaler, der vedrører § 1, stk. 3, nr. 1, om adgang til numre med

særlige takseringsforhold, kortnumre og nummeroplysningstjenester.

Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang

til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk

markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og

specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af en

samtrafikaftale. Oplysningerne skal omfatte ændringer, der er planlagt

gennemført i løbet af 6 måneder, med mindre Telestyrelsen godkender, at disse

oplysninger kan tilbageholdes.«

5. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,

der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal give adgang til samtrafik til priser, der er baseret på de langsigtede

differensomkostningers metode (LRAIC-metoden), med et tillæg af en rimelig

fortjeneste.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal efter anmodning fra Telestyrelsen dokumentere, at de samtrafikpriser,

der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik og for leje af faste

kredsløb, er beregnet efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede

samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet

for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske

samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse og beregning af samtrafikpriser, herunder regler om anvendelsen

af den i stk. 1 nævnte LRAIC-metode til brug ved beregning af priserne ved

leje af infrastrukturkapacitet.

§ 2 b. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har

en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik. Samtidig med

offentliggørelsen indsendes standardtilbudene til Telestyrelsen.

Stk. 2. Forskningministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke

standardtilbud der skal udarbejdes, og inden for hvilke tidsrammer dette skal

ske.«

6. I § 3, stk. 1-3 og 5 ændres »§ 2, stk. 2,»

til: »§ 2, stk. 2 og 3,»

7. I § 3 indsættes efter stk.4 som nyt stykke:

» Stk. 5. I forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik

aftaler parterne vilkårene for afbrydelse af samtrafikken i tilfælde af

manglende betaling eller lignende misligholdelser af aftalen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. I § 4, stk. 1-3 ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,»

9. I § 4 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke i

forbindelse med mægling vedrørende aftaler om samtrafik, jf. § 6, eller

afgørelser eller fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf. § 7.«

10. § 5 affattes således:

» § 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, og

kontrollerer i den forbindelse, at aftaler og standardtilbud, som er indsendt

til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 9, § 2 a og § 2

b.

Stk. 2. I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn med aftaler om

samtrafik, og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for samtrafik efter § 7,

stk. 1 og 3, indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om,

hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende aftaler om samtrafik, udgør en

overtrædelse af konkurrenceloven.

Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 2

senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for

Telestyrelsen og indgår i Telestyrelsens afgørelse efter stk. 4 eller efter §

7, stk. 1 og 3.

Stk. 4. Resultatet af Telestyrelsens kontrol meddeles

aftaleparterne og de udbydere, der har udarbejdet standardtilbud.

Telestyrelsen kan kræve, at der foretages ændringer i indgåede aftaler om

samtrafik eller i standardtilbud, hvis disse ikke overholder lovens krav.

Stk. 5. Telestyrelsen offentliggør årligt en rapport om, hvorvidt

reglerne er blevet overholdt.«

11. I § 6, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,»

12. I § 7 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Hvis en udbyder af offentlige telenet eller

teletjenester, der har en stærk markedsposition, ikke kan fremlægge

tilstrækkelig dokumentation til fastsættelse af priserne efter reglerne i § 2

a, kan Telestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af vilkår for samtrafik,

jf. stk. 1 og 3, skønsmæssigt fastsætte samtrafikpriserne. Den skønsmæssige

fastsættelse af samtrafikpriserne kan blandt andet ske med udgangspunkt i den

fremlagte ufuldstændige dokumentation og i prisniveauet for tilsvarende

samtrafikydelser i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.«

13. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,

der i forbindelse med en aftale om samtrafik, der vedrører § 1, stk. 3, nr.

1, med en udbyder fra et andet EU-land finder anledning til at klage, kan

indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland.

Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra

en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i

et andet EU-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle

klagen efter §§ 6 og 7.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem

en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende

her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land,

indbringes klager fra begge parter, skal Telestyrelsen, hvis en af parterne

anmoder herom, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i

det andet EU-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at

finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance

mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med

samtrafikreglerne i Danmark og i det andet EU-land.

§ 7 b. En bruger, der ønsker at klage over, at han har lidt eller

vil kunne lide skade, fordi bestemmelserne i denne lov i forbindelse med leje

af grænseoverskridende infrastrukturkapacitet er overtrådt, kan indbringe

klagen for Telestyrelsen.

Stk. 2. Hvis der ikke ved inddragelse af Telestyrelsen opnås

enighed, kan brugeren skriftligt underrette Telestyrelsen og

Europa-Kommissionen.

Stk. 3. Hvis Telestyrelsen eller Europa-Kommissionen efter at have

modtaget den i stk. 2 nævnte underretning finder at sagen bør undersøges

nærmere, kan de forelægge den for formanden for Udvalget vedrørende

tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP-udvalget).«

14. § 9 affattes således:

» § 9. Telestyrelsen kan i en sag om aftale om samtrafik

udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne dagbøder med henblik på

overholdelse af bestemmelserne i § 2, § 2 a, § 2 b, § 3, § 4, § 5, § 7, § 16

og § 17. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 2. Telestyrelsens bemyndigelse til at udstede påbud og

pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«

15. § 10 affattes således:

» § 10. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger

af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling

om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra forskrifter

udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«

16. § 12, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med

nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den

nummerafgift, der opkræves i medfør af lov om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v.«

17. I § 14 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Uanset stk. 1. skal klager over de dele af

Telestyrelsens afgørelser, der træffes på grundlag af § 5, stk. 2 og 3,

indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 17, stk. 3, og §

18, stk. 2-4, samt administrative forskifter udstedt i medfør heraf, finder

tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne

lov.«

18. § 15 affattes således:

» § 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i

sager indbragt for nævnet om aftaler om samtrafik udstede påbud og pålægge en

eller flere af parterne dagbøder med henblik på overholdelse af

bestemmelserne i § 2, § 2 a, § 2 b, § 3, § 4, § 5, § 7, § 16 og § 17. Der er

udpantningsret for beløbene.

Stk. 2. Teleklagenævnets bemyndigelse til at udstede påbud og

pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«

19. I § 16, stk. 1, indsættes efter

»markedsposition«: », samt med henblik på indberetninger til

Europa-Kommissionen og udarbejdelse af telemarkedsstatistik.«

20. I § 17, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,»

21. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. De i § 1, stk. 4, nævnte virksomheder, kommuner,

kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt skal gennemføre

en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller

teletjenester.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

22. § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes

således:

»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være

gennemført.

2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.

3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder,

der skal aflægges særskilt regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre

effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.

4) Samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet

vedrørende tilsynet med regler som nævnt i nr. 1-3, herunder regler svarende

til § 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til

Konkurrencerådet. Regler herom fastsættes efter drøftelse med

erhvervsministeren.«

23. § 18 affattes således:

» § 18. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 2, § 2, stk. 8, § 4, stk. 1,

2) vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 3, og

3) forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 3.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 3, kan der fastsættes

straf af bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog senest den 1. januar

1999. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i nævnte lov skal udbydere af

offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på

det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede

kredsløb eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik

efter § 2, stk. 2 og 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 give adgang til samtrafik

til priser, der beregnes efter stk. 3-9 og forskrifter udstedt i medfør af

stk. 10.

Stk. 3. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den

samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende

beløb:

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye

investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige

investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre

samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er

snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de

driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i

samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det

relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 4. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes

ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.

Stk. 5. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre

samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til

gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.

Stk. 6. Ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel

forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af

nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

Stk. 7. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede

marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb

eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen dokumentere,

at de samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er

beregnet efter reglerne i stk. 3 og at prisen for leje af kredsløb er

beregnet efter reglerne i stk. 9.

Stk. 8. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 3 beregnede

samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet

for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske

samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 3 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 9. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som

anført i stk. 3, idet der dog ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte

forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede

kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken,

samt at stk. 3, nr. 4, beregnes som en forholdsmæssig andel af de

driftsomkostninger, der vedrører det net, der udlejes helt eller delvist.

Stk. 10. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 3 og stk. 9.

Stk. 11. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9 og § 15 i lov om

konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs §

1, nr. 10, 12, 14 og 16 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med

fastsættelse af samtrafikpriserne i medfør af stk. 2-9.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre og Centrum-Demokraterne) Venstre, Det Konservative Folkeparti og

Socialistisk Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af

telesektoren i Danmark. Første del af udmøntningen af principaftalen (trin

2a) blev gennemført i foråret 1996. Dette lovforslag udgør en del af

udmøntningen af den resterende del af principaftalen (trin 2b).

A. De gældende regler

Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af samtrafik i telesektoren

udgøres af lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren.

B. Indholdet af lovforslaget

Det centrale i lovforslaget er, at der fastsættes regler om beregningen af

samtrafikpriserne, der sikrer, at disse bliver tilstrækkeligt lave til, at et

stort antal udbydere af telenet og teletjenester finder det tiltrækkende at

påbegynde teleaktiviteter. For yderligere at lette adgangen for nye udbydere

pålægges udbydere af telenet og teletjenester med en stærk markedsposition at

udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik på en række områder.

Herved fremmes det, at der hurtigt bliver tale om reel konkurrence i

telesektoren, og at forbrugerne får adgang til et stort og varieret udbud af

teleydelser til lave priser.

M.h.t. bekendtgørelsesudmøntningen forudsætter udstedelse af regler med

hjemmel i samtrafikloven, der indebærer at Konkurrencerådet på væsentlige

områder afskæres fra at gribe ind overfor forhold, der er i strid med

konkurrenceloven, en forudgående forhandling med erhvervsministeren.

Det har været overvejet at indføre bestemmelser i lovforslaget, der ville

gøre det muligt for udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

ikke har en stærk markedsposition, at fastsætte slutbrugerprisen for

opkald fra kunder hos en udbyder med en stærk markedsposition til kunder hos

udbydere, der ikke har en stærk markedsposition. Der var imidlertid enighed

mellem ordførerne fra partierne bag teleforliget om indtil videre ikke at

regulere dette forhold, idet en sådan prisregulering ville skabe problemer i

forhold til fastsættelsen af forsyningspligtpriserne og skabe uklarhed mht.

takststrukturen for forbrugerne, hvis fx mobilselskaberne valgte forskellige

priser for opkald fra Tele Danmarks fastnet til mobilselskabernes kunder. Der

var desuden enighed om, at Telestyrelsen nøje skal følge udviklingen i de

priser, udbydere med en stærk markedsposition fastsætter for opkald til andre

udbyderes kunder, og hvis det vurderes at der er tale om misbrug af

dominerende stilling at henlede Konkurrencerådets opmærksomhed herpå mhp.

eventuel indgriben herfra. Der var også enighed om, at der med hjemmel i

forsyningspligtloven skal ske en ikke diskriminerende og omkostningsbaseret

regulering af forsyningspligtpriserne som omfatter standardpriser for opkald

til såvel fastnet- som mobilnumre. Endelig var der enighed om senest pr. juli

1998 at vurdere problemstillingen påny og herunder det eventuelle behov for

en regulering.

C. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæsssige og miljømæssige

konsekvenser

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for

staten eller kommuner.

Lovforslagets erhvervsmæssige konsekvenser er især et forøget udbud af

teleydelser til lave priser, som vil være til stor gavn for erhvervslivet,

som i stigende omfang betjener sig af telekommunikation, og at den stigende

aktivitet i telesektoren vil føre til oprettelse af mange nye arbejdspladser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

D. Forholdet til EU-retten

Den gældende samtrafiklov har i vidt omfang implementeret de dele af

teleliberaliseringsdirektiverne og ONP-direktiverne, der vedrører samtrafik

og adgang til net og tjenester, herunder særlig netadgang. Det samme gælder

mht. indholdet af det kommende samtrafikdirektiv. Der er imidlertid nogle

punkter i det kommende samtrafik-direktiv, som først implementeres med det

foreliggende lovforslag. Det er fx regler for mægling i tilfælde af tvister

vedrørende samtrafik mellem en her i landet hjemmehørende udbyder og en

udbyder fra et andet EU-land.

Status for det kommende samtrafik-direktiv er, at der natten mellem den

19. og 20 marts 1997 blev indgået forlig mellem Europa-Parlamentet og Rådet

om indholdet af samtrafikdirektivet, og dette forventes endeligt vedtaget i

maj 1997 til ikrafttræden den 1. januar 1998. Overensstemmelsen mellem det

kommende samtrafikdirektiv og samtrafiklovforslaget har været drøftet med

Europa-Kommissionen og der er i et enkelt tilfælde indhentet en skriftlig

udtalelse fra Kommissionen. Resultatet af drøftelserne er blevet, at der på

følgende områder vil ske en tilpasning af den danske samtrafiklovgivning:

a) Der må m.h.t. anvendelsen af visse af lovforslagets bestemmelser,

skelnes mellem koblet samtrafik (dvs. samtrafikaftaler, der vedrører

udveksling af trafik mellem slutbrugere eller sikring af slutbrugeres adgang

til et givet tjenesteudbud, jf. samtrafikdirektivets definition heraf) og

forskellige former for leje af kapacitet, herunder leje af faste kredsløb.

Det skyldes, at leje af kapacitet i et vist omfang reguleres af

ONO-direktivet om lejede kredsløb, mens koblet samtrafik udgør kerne-området

for samtrafikdirektivet. Se nedenfor om konsekvenserne heraf.

b) M.h.t. koblet samtrafik indebærer de foretagne justeringer, at den

kreds, der kan kræve indgåelse af samtrafikaftaler om koblet samtrafik, skal

indskrænkes til udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, hvis

aktiviteter består i at udbyde tjenester, der omfatter udveksling af trafik

mellem slutbrugere eller sikring af slutbrugeres adgang til andre selskabers

udbud af tjenester, dvs. selskaber som betjener en større eller mindre gruppe

af brugere m.h.p. formidling af dele af disses teletrafik.

Det er uden betydning, om de pågældende har anlagt egen infrastruktur,

eller baserer deres aktiviteter fuldt ud på lejet netkapacitet.

Det er ligeledes uden betydning, om de pågældende udbyder offentligt

tilgængelige tjenester, eller tjenester i form af lukkede net, herunder

virtuelle lukkede net, til slutbrugerne.

Det betyder, at storkunder, herunder virksomheder eller sammenslutninger

af virksomheder med egne lukkede net, bliver afskåret fra at kunne kræve

samtrafikaftaler om koblet samtrafik. Det samme gælder udbydere af

»indholds-tjenester«, som f.eks. service 900 udbydere og lignende.

Derimod vil en udbyder, der som kunder/brugere fx har storkunder eller

lukkede brugergrupper, kunne kræve indgåelse af samtrafikaftaler om koblet

samtrafik, hvis betingelserne ovenfor i øvrigt er opfyldt.

c) Definitionen af begrebet samtrafik må bringes i overensstemmelse med

samtrafikdirektivet. Vedr. konsekvenserne heraf henvises til pkt. a-b

ovenfor.

d) Leje af kapacitet, herunder leje af faste kredsløb, er ifølge

EU-Kommissionen alene omfattet af samtrafikdirektivet, hvis lejen direkte

vedrører en aftale om koblet samtrafik, f.eks. således at der er tale om et

forbindelseskabel frem til et interconnect-punkt eller lignende.

Herudover er leje af kapacitet omfattet af direktivet om leje af faste

kredsløb. Af dette direktiv følger, at alle på ikke-diskriminerende

vilkår skal have adgang til at leje faste kredsløb, og at der ikke må tages

hensyn til, hvad det lejede kredsløb anvendes til. Dvs. at der ikke på dette

område kan foretages indskrænkninger m.h.t., hvem der kan påberåbe sig de

pågældende regler, ligesom der ikke kan fastsættes differentierede priser

baseret på anvendelsen af den pågældende infrastruktur. Den ændring af

ONP-direktivet vedr. lejede kredsløb, som nu er under vedtagelse i EU,

indebærer at krav om omkostningsbaserede og ikke-diskriminerende vilkår og

priser for leje af faste lejede kredsløb kan rettes imod udbydere med en

stærk markedsposition. Det pågældende direktivforslag indeholder desuden en

særskilt definition af det relevante marked i den forbindelse, jf. nedenfor.

Priserne for leje af faste kredsløb kan ifølge ONP-direktivet om lejede

kredsløb beregnes enten som fuldt fordelte omkostninger eller

på en anden måde, der kan medvirke til at sikre lave priser for lejet

kapacitet.

På baggrund af det ovenfor anførte justeres samtrafiklovforslaget således

at beregningen af priser for leje af kapacitet, herunder leje af faste

kredsløb, uanset om der er tale om leje, der direkte vedrører koblet

samtrafik, eller om andre tilfælde af lejede kredsløb, fastsættes på følgende

vis:

Leje-priserne beregnes efter samme model som ved beregningen af

samtrafikpriserne for koblet samtrafik (lovforslagets overgangs-model), men

med den forskel, at der for så vidt angår priserne for leje af kapacitet

generelt tillades indregning af en forholdsmæssig andel af 100 % af de

driftsomkostninger, der vedrører det lejede kredsløb, uanset om udbyderen har

en markedsandel på over eller under 80 %.

Baggrunden herfor er, at det som ovenfor anført i henhold til EU-reglerne

ikke er muligt at foretage en afgrænsning af den kreds af aktører, der kan

påberåbe sig den pågældende del af samtrafiklovgivningen. der er således tale

om en prisregulering, som vil tilgodese ikke alene konkurrerende udbydere af

telenet og teletjenester, men en regulering der også vil kunne påberåbes af

slutbrugere m.v.

Der er fortsat tale om en prisregulering på et lavere niveau end den

reguleringsmodel, der udgør hoved-anbefalingen i EU-direktivet vedrørende

ONP-vilkår for lejede kredsløb.

Reguleringen af leje af kapacitet finder alene anvendelse på

fastnet-området, jf. ONP-direktivets anvendelsesområde.

e) Metoden til opgørelse af det relevante marked vil skulle ændres. Der

vil fremover være tale om 4 typer af markeder:

1) det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation (dette er efter

konsultationer med EU-Kommissionen hvad der menes med begrebet »det

nationale marked for samtrafik«),

2) fastnetmarkedet,

3) mobilmarkedet og

4) markedet for lejet kapacitet, herunder lejede kredsløb

(fastnetområdet).

Herudover vil der m.h.t. markedet for lejet kapacitet skulle tages hensyn

til den geografiske dimension, jf. ONP-direktivet vedr. lejede kredsløb.

Disse markedsbegreber skal anvendes i forskellige sammenhænge:

Generelt skal en udbyder, der har en stærk markedsposition på eet

af de nævnte fire markeder, imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik

på ikkediskriminerende vilkår på dette marked. Dvs. at denne regel for så

vidt angår det danske marked gælder både for TDK og for Sonofon og Tele

Danmark Mobil.

Udbydere, der har en stærk markedsposition på 1) det samlede marked for

fastnet- og mobilkommunikation (særreglen for mobilselskaber), på

fastnetmarkedet eller på markedet for lejede kredsløb skal desuden give

adgang til samtrafik til omkostningsbaserede priser.

En udbyder af mobilkommunikation skal således kun give adgang til

koblet samtrafik til omkostningsbaserede priser, hvis udbyderen har en

stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation.

Det betyder, at fx Sonofon og Tele Danmark Mobil, der nok har en stærk

markedsposition på mobilmarkedet men ikke på det samlede fastnet- og

mobilkommunikationsmarked, således ikke er forpligtet til at give samtrafik

til omkostningsbaserede priser.

f) Udbydere, der overvejer at indgå en samtrafikaftale, skal have stillet

alle nødvendige oplysninger til rådighed fra den udbyder med en stærk

markedsposition, der overvejes samtrafik med (reglen gælder både fastnet- og

mobiludbydere). Disse oplysninger omfatter bl.a. priser og andre vilkår,

specifikationer samt planlagte ændringer i net mv. i løbet af det kommende

halve år. Mht. priserne kan der i denne fase ikke kræves dokumentation for at

priserne er beregnet efter reglerne i loven. Dette vil først være tilfældet i

forbindelse med at der konkret fremsættes en anmodning om indgåelse af en

samtrafikaftale, hvor den stærke udbyder skal bevise, at priserne er beregnet

efter reglerne. Telestyrelsen kan hvis det skønnes rimeligt (fx hvis

væsentlige forretningsmæssige grunde tilsiger det) fritage den stærke udbyder

for at oplyse om planlagte ændringer.

g) Udbydere af mobilkommunikation vil ifølge samtrafikdirektivet ikke være

forpligtet til at udarbejde standardtilbud, ligesom disse ikke vil være

omfattet af forbudet mod bundtning.

h) Til brug for indberetninger til Kommissionen, til opgørelse af

markedsandele og til udarbejdelse af statistik om telemarkedet bliver det

nødvendigt at indføre en registrering af udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester. Det betyder ikke, at der skal indføres en licens- eller

tilladelsesordning. Det vil være tilstrækkeligt med en anmeldelsesordning

samt jævnlige (fx årlige) indberetninger til Telestyrelsen af de nødvendige

oplysninger (bl.a. omsætning for de teleydelser, der udbydes). Telestyrelsen

offentliggør med passende mellemrum statistiske oplysninger, der beskriver

udviklingen på telemarkedet på en sådan måde, at markedet bliver

gennemsigtigt.

E. Høring

Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante

ministerier, organisationer og enkeltvirksomheder mv.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Sigtet med denne bestemmelse er dels at præcisere, at leje af

infrastrukturkapacitet er omfattet af loven, dels at give

forskningsministeren hjemmel til at tilpasse dansk lovgivning til det

kommende samtrafikdirektivs regler om, hvem der kan påberåbe sig koblet

samtrafik. Der henvises til bemærkningerne under de almindelige bemærkninger,

punkt D.

Til nr. 2

Ændringen af definition af begrebet samtrafik er foretaget for at sikre

overensstemmelse med det kommende samtrafiks definition og for at præcisere,

at begrebet samtrafik i den danske lovgivning omfatter såvel koblet samtrafik

som leje af infrastrukturkapacitet. Konsekvensen vil bl.a. være, at der sker

en indskrænkning af kredsen, der kan påberåbe sig koblet samtrafik, jf.

bemærkningerne til nr. 1 og de almindelige bemærkninger, punkt D.

Til nr. 3

Den nuværende hjemmel til at de i § 1, stk. 4 nævnte offentlige og

halvoffentlige foretagender kan udbyde ledig kapacitet i de telenet og

teletjenester, de har anlagt til interne driftsformål, og til at fastsætte

rammer herfor, findes i bekendtgørelse nr. 715 af 25. juli 1996, som er

udstedt i medfør af § 3 f i lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet. § 3 f giver imidlertid kun mulighed for at kræve

regnskabsmæssig eller strukturel separation af udbudet af teleydelser fra

udbyderens øvrige aktiviteter, samt at kræve anvendelse af

ikke-diskriminerende priser og vilkår i øvrigt. Derimod har samtrafikreglerne

ikke hidtil fundet anvendelse på et sådant udbud af ledig kapacitet.

Visse af de nævnte potentielle udbydere af ledig kapacitet råder

imidlertid over infrastruktur-ressourcer af en sådan karakter, at de på et

eller flere delmarkeder måske ifølge samtrafikreglerne vil være eller blive

at betragte som udbydere med en stærk markedsposition.

Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at præcisere i

samtrafikloven, at de i § 1, stk. 4, nævnte foretagenders udbud af telenet

eller teletjenester er omfattet af samtrafikreglerne. § 3 f i lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet ophæves i det samtidig med dette

lovforslag fremsatte ændringsforslag til lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet. Bekendtgørelse nr. 715 af 25. juli 1996 bortfalder

samtidig med lovens ikraftrædelse.

Til nr. 4

Vedr. stk. 1: Tilføjelsen har til formål at klargøre, at retten og pligten

til at forhandle samtrafikaftaler kun vedrører koblet samtrafik.

Vedr. stk. 2: Formålet med den ændrede affattelse er at klargøre, at § 2,

stk. 1, kun vedrører koblet samtrafik.

Vedr. stk. 3: Formålet med det nye stk. 3 er at præcisere på hvilke

områder leje af infrastruktur er omfattet af loven samt at implementere

bestemmelsen i direktivet om lejede kredsløb, der forlanger at udleje af

infrastruktur skal være uafhængig af hvilke tjenester, det lejede benyttes

til.

Vedr. stk. 6: Udvidelsen af forskningsministerens hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om afgrænsningen af det relevante marked i forbindelse med

fastlæggelse af en udbyders markedsandel er begrundet i det kommende

samtrafikdirektiv. Ifølge dette direktivs artikel 7, stk. 2, vil det

relevante marked - når det skal afgøres om en udbyder af offentlig

mobilkommunikation skal give adgang til samtrafik til omkostningsbaserede

priser - være det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation. Det

bemærkes, at der med begrebet »det nationale marked for samtrafik«,

som det kommende samtrafikdirektiv anvender, efter konsultationer med

Europa-Kommissionen skal forstås »det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation«. Hvis det derimod drejer sig om forpligtelsen til at

imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik og om at give adgang til

samtrafik på ikke-diskriminerende vilkår, vil det relevante marked - når det

skal afgøres om en udbyder af offentlig mobilkommunikation har en stærk

markedsposition - være markedet for mobilkommunikation alene. Tilsvarende vil

det relevante marked for afgørelsen af om en udbyder af lejede kredsløb eller

af fastnetkommunikation har en stærk markedsposition være hhv. markedet for

lejede kredsløb og fastnetmarkedet.

Fastlæggelsen af markedsandele vil i overensstemmelse med

EU-konkurrenceretten og den danske konkurrencelovgivning tage udgangspunkt i

omsætningen af de teleydelser, der er tale om i de enkelte tilfælde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt D.

Vedr. stk. 7: Forslaget er begrundet i et ønske om at sikre alle

forbrugere uanset hvilket selskab, de er abonnent hos, adgang til så bredt et

udbud af teleydelser som muligt. Bestemmelsen udgør en udvidelse af

samtrafiklovgivningens generelle rækkevidde, idet der her er tale om at

pålægge udbydere, der ikke har en stærk markedsposition, herunder også mindre

udbydere inden for geografisk stærkt begrænsede områder, forpligtelser i

henhold til samtrafiklovgivningen. Som eksempler herpå kan nævnes

mobilselskaber, udbydere, der udbyder telenet inden for en enkelt eller nogle

få boligblokke, mindre fællesantenneanlæg hvor der også udbydes telefoni,

eller lignende. Det bemærkes, at bestemmelsen kun vedrører koblet samtrafik.

Det bemærkes, at Telestyrelsens mulighed for at træffe beslutning om, at

en udbyder, der ikke har en stærk markedsposition, skal pålægges at

imødekomme rimelige anmodninger om aftaler om samtrafik, er begrænset til

udbydere, der har abonnentnumre fra den danske nummerplan og således

kontrollerer et eller flere nettermineringspunkter hos en eller flere

slutbrugere. Telestyrelsen kan fx foranlediget af en klage blive opmærksom

på, at kontrollen med adgangen til abonnenterne udnyttes til at forhindre at

disse får adgang til andre udbyderes tjenester.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende

udbyder kontrollerer den eneste adgangsvej til slutbrugere, som kan anvendes

til den samtrafik, der anmodes om.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at sikre forsyningspligtudbyderen

adgang til slutbrugere, der anmoder om et forsyningspligt-abonnement.

Vedr. stk. 8: Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at

fastsætte særlige regler for koblet samtrafik i forbindelse med de tjenester,

der knytter sig til 70-, 80- og 90-numre samt kortnumre og

nummeroplysningstjenester. Formålet er at sikre, at kunder hos een udbyder

skal kunne udnytte tjenester, der knytter sig til numre af den nævnte type,

hos en anden udbyder. Årsagen til at det er fundet nødvendigt at indføre

denne hjemmel, er de problemer nogle markedsaktører har konstateret i

forbindelse med indgåelse af samtrafikaftaler om udveksling af basal

telefonitrafik, hvori bl.a. har indgået opkald til de nævnte numre.

Vedr. stk. 9: I overensstemmelse med det kommende samtrafikdirektivs

artikel 6, punkt b, er det indføjet i lovforslaget, at udbydere, der har en

stærk markedsposition, skal stille oplysninger og specifikationer til

rådighed for andre udbydere, der overvejer at indgå en aftale om samtrafik,

hvis disse anmoder herom. Oplysninger om priser kan kun kræves af udbydere,

der vil være forpligtet til at give samtrafik til omkostningsbaserede priser.

Fjernelsen af ordene »til priser, der er omkostningsbaserede, med

tillæg af en rimelig fortjeneste« er udelukkende begrundet i, at der

indsættes særskilte paragraffer, der vedrører disse punkter.

Til nr. 5

Vedr. § 2 a: Allerede ved fremsættelsen af lovforslaget om samtrafik i

foråret 1996 var det klart, at der ville blive behov for en mere præcis

angivelse af, hvordan »omkostningsbaserede priser« og »en

rimelig fortjeneste« skulle beregnes. På dette tidspunkt var det

imidlertid ikke afgjort, hvad det kommende samtrafikdirektiv ville indeholde

af krav til dansk lovgivning på disse punkter. Det antages nu at ligge fast.

Det kommende samtrafikdirektiv pålægger ikke medlemsstaterne at anvende

bestemte metoder til beregning af samtrafikpriserne, men indskrænker sig til

at anbefale anvendelsen af den omkostningsberegningsmetode, der betegnes

langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode eller på engelsk

Long Run Average Incremental Cost (LRAIC). I det kommende samtrafikdirektiv

hedder det (i betragtning nr. 10), at samtrafikpriser, som er tæt knyttet til

de langsigtede differensomkostninger, er velegnede til »at fremme en

hurtig udvikling af et åbent og konkurrencepræget marked«.

LRAIC-metoden går grundlæggende ud på at skønne, hvad omkostningerne ved

at gennemføre den ønskede samtrafik ville være, hvis den blev gennemført på

et teknisk set optimalt net i stedet for på det eksisterende net, der kan

være belastet af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer, ineffektiv drift

m.v. Dvs. at der foretages en fremadrettet beregning af samtrafikprisen, der

baserer sig på et konstrueret budget for, hvilke investeringer, henholdsvis

driftsomkostninger, der ville være nødvendige for at etablere og drive et net

med samme kapacitet som det eksisterende, men baseret på ny teknologi.

Samtrafikprisen udgør en andel heraf, svarende til den pågældende

samtrafikparts andel af den samlede trafik på dette net.

En variant af LRAIC-metoden, som ligger nærmer marginalomkostningsbegrebet

og den grundlæggende ide i lovforslagets overgangsmodel, tager udgangspunkt i

hvilke ekstra investeringer og ekstra driftsomkostninger, en given samtrafik

kræver - dog stadig således at prisen beregnes på et teknisk optimalt net.

LRAIC-metoden udgør teoretisk set et ideelt instrument til at fastsætte

samtrafikpriser, idet metoden dels gør det muligt for de parter, der anmoder

om samtrafik, at undgå at betale en merpris begrundet i fx en tidligere

monopol-udbyders evt. ineffektive produktionsapparat, dels som udgangspunkt

stiller de to parter, der ønsker at indgå en samtrafikaftale, lige m.h.t.

mulighed for at dokumentere, hvilket niveau samtrafikprisen bør have.

Når LRAIC-metoden ikke foreslås anvendt fra lovens ikrafttræden,

skyldes det erfaringerne fra udlandet, bl.a. England og USA, der har vist, at

det er forbundet med langvarige og omfattende analyser, før metoden er

anvendelig i praksis. Det betyder, at det ikke vil være muligt at tage

metoden i brug, når loven træder i kraft den 1. juli 1997. Det forventes dog

at kunne ske senest den 1. januar 1999.

Forskningsministeren vil iværksætte analyser med sigte på at få gjort

LRAICmetoden praktisk anvendelig.

Vedr. stk. 2: Bevisbyrden mht. at beregningen af samtrafikpriserne følger

de fastsatte regler, påhviler de udbydere med en stærk markedsposition, som

er forpligtet til at give samtrafik til omkostningsbaserede priser.

Vedr. stk. 3: Formålet med bestemmelsen er via fremlæggelse af

dokumentation for prisniveauet i aftaler om parallelle danske eller

udenlandske samtrafikydelser, at kunne kræve lavere samtrafikpriser end hvad

en beregning efter reglerne i stk. 1 medfører.

Vedr. § 2 b: Formålet med at kræve, at udbydere med en stærk

markedsposition skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik,

er at lette nye udbyderes adgang til markedet og herunder spare disse for

komplicerede og ressourcekrævende forhandlinger samt evt. mæglings- og

afgørelsesforløb i Telestyrelsens regi. Således vil en ny udbyder ved at

anvende standardtilbud kunne komme i gang betydeligt hurtigere, end hvis den

sædvanlige procedure ved samtrafikaftalers indgåelse skulle følges. Der vil

typisk kunne spares op til et halvt års tid.

Indsendelsen af standardtilbud til Telestyrelsen samtidig med

offentliggørelsen sker med henblik på kontrol med, om standardtilbudene

overholder lovens krav. Det er derimod ikke hensigten, at indgåelse af

samtrafikaftaler baseret på standardtilbud skal afvente resultatet af

Telestyrelsens kontrol.

Fastsættelsen af, hvilke standardtilbud der skal udarbejdes, foreslås

overladt til forskningsministeren, idet behovet for forskellige typer

standardtilbud kan variere over tid. Det er hensigten at inddrage

Telestyrelsen og telebranchen i afgørelsen af, hvilke standardtilbud, der

skal udarbejdes.

Sigtet bør være, at der opstilles standardtilbud for de mest almindeligt

forekommende aftaletyper såvel inden for koblet samtrafik (aftaler med sigte

på udveksling af trafik) som inden for leje af forskellige former for

kapacitet.

M.h.t. leje af kapacitet bør der fastlægges »meter- og

båndbredde-priser« for en række af de mest efterspurgte produkter,

herunder for en række faste kredsløb af større båndbredde, end de faste

kredsløb, der er omfattet af forsyningspligtlovgivningen.

Det bemærkes, at udbydere af mobilkommunikation i overensstemmelse med det

kommende samtrafikdirektiv ikke er forpligtet til at udarbejde

standardtilbud.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 7

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtrafikaftaler tager højde for

fx situationer hvor den ene part ikke betaler til tiden. Det er ikke

hensigten, at Telestyrelsen skal godkende aftaler af denne art, men blot

sikre sig, at bestemmelser herom er indeholdt i samtrafikaftalen.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 9

Formålet med at undtage mægling og afgørelser om, hvorvidt der foreligger

en rimelig anmodning om indgåelse af en samtrafikaftale og fastsættelse af

vilkår for samtrafik fra aktindsigt er - på samme måde som det i dag er

tilfældet i forbindelse mægling i arbejdsmarkedsforhold, og som det foreslås

i forslaget til ny konkurrencelov - at fremme, at mæglingen lykkes. Det anses

for uproblematisk, fordi resultatet af mæglingen - en samtrafikaftale - under

alle omstændigheder skal gøres offentligt tilgængeligt. Undtagelsen

fra aktindsigt gælder også efter en mægling er afsluttet eller der er truffet

afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse en

samtrafikaftale eller der er fastsat vilkår.

Til nr. 10

Den ændrede formulering af § 5 skyldes bl.a. at beregningen af

samtrafikpriser er præciseret.

§ 5 er i øvrigt udbygget, således at den bliver i overensstemmelse med det

kommende samtrafikdirektivs krav om, at den nationale tilsynsmyndighed,

Telestyrelsen, skal kontrollere, at priserne i samtrafikaftaler og

standardtilbud er beregnet efter de fastsatte regler, samt at der årligt skal

offentliggøres en rapport om resultatet af denne kontrol.

Bestemmelsen i stk. 2 om, at parterne skal informeres om resultatet af

Telestyrelsens kontrol, skønnes at være rimelig over for parterne i en

samtrafikaftale - både i tilfælde hvor Telestyrelsen finder, at reglerne er

fulgt, og hvor dette ikke er tilfældet. Hvis Telestyrelsen ved kontrollen når

frem til, at beregningsreglerne eller andre af lovens krav ikke er fulgt, kan

styrelsen kræve, at der foretages ændringer i den pågældende aftale.

Kravet om, at der skal foretages ændringer, vil normalt forudsætte, at der

er tale om konsekvenser af en vis størrelse. I tilfælde med små konsekvenser

vil indgriben fra Telestyrelsens side således være afhængig af, om den part i

en samtrafikaftale, der ville kunne opnå et bedre resultat ved efterlevelse

af lovens krav, efter at have modtaget information fra Telestyrelsen om

resultatet af kontrollen, vælger at klage til styrelsen. Når det foreslås, at

ordene i den gældende lovtekst: »i særlige tilfælde« udgår, skyldes

det, at det forekommer uacceptabelt, at en offentlig myndighed, der i

forbindelse med en lovfæstet kontrol finder, at de fastsatte regler ikke er

overholdt, kan undlade at gribe ind, hvis den manglende overholdelse af

reglerne har konsekvenser af en vis størrelse. I bemærkningerne til

samtrafiklovforslaget, der blev vedtaget i foråret 1996, er »i særlige

tilfælde« forklaret med: ». . . fx situationer, hvor en allerede

indgået aftale indebærer en ikke uvæsentlig afvigelse fra lovens krav til

samtrafikaftaler eller at flere af lovens krav ikke er fuldstændig

opfyldt.« Den nu foreslåede ændring af ordlyden i § 5, stk. 2, har til

hensigt at pålægge Telestyrelsen også at gribe ind i situationer, hvor

afvigelser fra lovens krav er af mindre omfattende art end de her nævnte.

Vedr. stk. 2-3: Med ændringerne præciseres det, at der i Telestyrelsens

regi skal ske en one-stop-shopping behandling af sager vedr.

samtrafikaftalers indhold, der også omfatter spørgsmålet om, hvorvidt

samtrafikaftaler indeholder vilkår, der udgør en overtrædelse af den

generelle konkurrencelov, dvs. vilkår der direkte eller indirekte har til

formål eller til følge at begrænse eller forvride konkurrencen, eller som

udgør et misbrug af dominerende stilling. Det indebærer, at kontakten med

udbydere af telenet og teletjenester på samtrafikområdet går gennem

Telestyrelsen. Det område, der herved fastsættes regler for, er vilkår i alle

samtrafikaftaler - uanset om ingen af parterne i en samtrafikaftale har en

stærk markedsposition.

Afgørelser eller indgreb på grundlag af stk. 2-3, sker på grundlag af

bindende udtalelser fra Konkurrencerådet. Sigtet hermed er at sikre, at den

generelle konkurrencelovs principper ikke tilsidesættes på samtrafikområdet,

og at tilsynet med og afgørelser om, hvorvidt samtrafikaftaler indeholder

vilkår i strid med konkurrenceloven, er baseret på Konkurrencerådet og

Konkurrencesekretariatets generelle praksis og fortolkning af

konkurrenceloven. Konkurrencerådets udtalelser kan ikke omfatte forhold, der

er eksplicit reguleret i samtrafiklovgivningen og administrative forskrifter

udstedt i medfør heraf.

Sigtet med de foreslåede bestemmelser er at sikre at der gribes ind

overfor alle former for aftalevilkår i samtrafikaftaler, der skønnes at være

konkurrencebegrænsende, herunder at der gribes ind overfor misbrug af

dominerende stilling, der fx manifesterer sig i form af forsøg på at påtvinge

modparten i en samtrafikaftale urimeligt ugunstige vilkår eller lign.

Bestemmelserne omfatter også indgreb overfor manglende overholdelse af vilkår

i en samtrafikaftale, der har til hensigt eller til følge at begrænse eller

forvride konkurrencen på telemarkedet eller dele heraf.

Det er generelt hensigtsmæssigt, at Telestyrelsen og Konkurrencerådet i

forbindelse med indgreb i forhold til telesektoren løbende koordinerer

indsatsen med henblik på at undgå overlapning eller modstridende

beslutninger. Det igangværende samarbejde herom vil blive videreført og

udbygget, i det omfang der er behov herfor.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 12

Formålet med bestemmelsen er at gøre det uinteressant for udbydere med en

stærk markedsposition at undlade at fremlægge tilstrækkelig dokumentation

for, at samtrafikpriserne er beregnet efter reglerne. Når det kommende

samtrafikdirektiv er trådt i kraft - hvilket forventes at ske den 1. januar

1998 - vil alle EU-lande være omfattet af kravet om, at samtrafikaftaler skal

være offentligt tilgængelige og selv om der er visse muligheder for at

friholde forretningsmæssigt set følsomme oplysninger fra offentliggørelse,

skal priser og vilkår i øvrigt for samtrafikken altid offentliggøres.

Telestyrelsen vil således få et godt grundlag for at sætte sig ind i

samtrafikprisniveauet i andre lande.

Til nr. 13

Procedurerne i § 7 a for mægling i tilfælde af tvister om samtrafik mellem

danske udbydere og udbydere fra et andet EU-land er implementering af det

kommende samtrafikdirektivs regler herom.

Procedurerne i § 7 b er en implementering af direktivet for lejede

kredsløbs regler om mægling og klageprocedure i forbindelse med situationer

hvor en bruger mener at lovens bestemmelser om aftaler om lejede kredsløb,

der er grænseoverskridende, er overtrådt.

Til nr. 14

Ændringen af § 9 er en konsekvens af de nye forslag.

Til nr. 15

§ 10 er ændret med henblik på at udbygge Telestyrelsens uafhængighed af

instrukser fra forskningsministeren.

Til nr. 16

Begrundelsen for den ændrede formulering af § 12, stk. 3, er omlægningen

af finansieringsgrundlaget for bl.a. Teleklagenævnets virksomhed. Fremover

vil det være den nummerafgift, der opkræves med hjemmel i lov om tildeling og

anvendelse af nummerressourcer m.v.

Til nr. 17

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 5 vedrørende indhentelse

af bindende udtalelser fra Konkurrencerådet om, hvorvidt vilkår i

samtrafikaftaler eventuelt udgør en overtrædelse af den generelle

konkurrencelov, foreslås det at de dele af Telestyrelsens afgørelser, der er

baseret på bindende udtalelser fra Konkurrencerådet, påklages til

Konkurrenceankenævnet frem for til Teleklagenævnet.

Til nr. 18

Ændringen af § 15 er en konsekvens af de nye forslag.

Til nr. 19

Tilføjelsen i § 16, stk. 1, »samt med henblik på indberetninger til

EuropaKommissionen« er begrundet i det kommende samtrafik-direktivs krav

om, at Kommissionen skal underrettes om hvilke udbydere, der har en stærk

markedsposition på det danske marked samt hvilke udbydere, der har ret og

pligt til at indgå samtrafikaftaler. Tilføjelsen »og udarbejdelse af

telemarkedsstatistik« har som begrundelse, at Telestyrelsen bør

udarbejde og offentliggøre løbende statistikker om udviklingen på

telemarkedet for ad denne vej at sikre så stor gennemsigtighed som muligt.

For at Telestyrelsen kan træffe beslutning om, hvorvidt en udbyder af

offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, vil det

være nødvendigt at have et samlet overblik over hele

telekommunikationsmarkedet. Dette forudsætter bl.a. oplysninger om hvilke

aktørere, der er på markedet, hvilke teleydelser, de udbyder, deres omsætning

af de forskellige teleydelser og i hvilke geografiske områder, de udbyder

ydelser. Der vil ikke blive tale om en tilladelsesordning, men om en

anmeldelsesordning.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 21

Kravet om en regnskabsmæssig adskillelse af et offentligt udbud af telenet

eller teletjenester udelukker ikke at udbudet foregår i et selvstændigt

selskab. Formålet med kravet om en regnskabsmæssig adskillelse for de i § 1,

stk. 4, nævnte virksomheder mv. uanset om disse har en stærk markedsposition

er at have mulighed for at føre tilsyn med, at der ikke i disse hel- eller

halvoffentlige foretagender sker ulovlige overførsler af midler til

teleaktiviteterne. Kravene til regnskaberne vil derfor være de samme som de,

der i medfør af den gældende lovs § 17, stk. 2, er fastsat i bekendtgørelse

nr. 714 af 25. juli 1996.

Til nr. 22

Det foreslås, at forskningsministeren får hjemmel til i forbindelse med

fastsættelsen af nærmere regler om regnskabsaflæggelse og regnskabsmæssig

opdeling, efter drøftelse med erhvervsministeren at fastsætte nærmere regler

om samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet, såfremt der

viser sig behov herfor, herunder regler om at tilsynet med regnskabsreglerne

eller dele heraf, og afgørelser i forbindelse hermed, skal baseres på

indhentelse af bindende udtalelser fra Konkurrencerådet, eller evt. at dele

af tilsynet (tilsynet med bestemmelser, der alene har et konkurrenceretligt

sigte, som f.eks. forbudet mod krydssubsidiering), kan overføres til

Konkurrencerådet/Konkurrencesekretariatet.

Til nr. 23

Den ændrede formulering af § 18 skyldes dels konsekvensrettelser dels en

tilpasning til den nye formulering vedrørende strafansvar for juridiske

personer.

Til § 2

Vedr.: stk. 2: Den metode til beregning af samtrafikpriserne, der fremgår

af den nye § 2 a, LRAIC-metoden, forudsættes taget i anvendelse snarest

muligt og senest den 1. januar 1999.

Indtil LRAIC-metoden kan tages i brug anvendes en enklere og praktisk

gennemførlig metode til fastsættelse af samtrafikpriserne.

Vedr. stk. 3: Den foreløbige beregningsmodel består af 5 elementer. Det

første, de ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken. Ved

de ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken, forstås de

forøgede driftsomkostninger, der er en følge af afviklingen af den pågældende

samtrafik, og som derfor vil bortfalde, hvis den pågældende samtrafik

ophørte, dvs. at der er tale om inkrementelle omkostninger som i

LRAIC-metoden.

Det andet element, en forholdsmæssig andel af afskrivninger og

forrentning af investeringer, der er nødvendige for at gennemføre

samtrafikken, vedrører de tilfælde, hvor samtrafikken direkte nødvendiggør

nyinvesteringer. Her er det fundet rimeligt, at den udbyder, der ønsker

samtrafikken, betaler sin andel af denne investering. Andelen beregnes som

andelen af den samlede trafik i de dele af den stærke udbyders net, som

samtrafikken vedrører. Det bemærkes, at der her kun tænkes på investeringer,

som både kommer udbyderen med en stærk markedsposition og udbyderen, der

ønsker samtrafik, til gode.

Det tredie element, en forholdsmæssig andel af afskrivninger og

forrentning af investeringer på den del af nettet, der anvendes til at

gennemføre samtrafikken, har bl.a. til formål at sikre den stærke udbyder et

bidrag til dækning af de dele af fællesomkostningerne, der vedrører den del

af nettet, der anvendes til samtrafikken.

Ved beregning af bidraget til afskrivninger i forbindelse med fastlæggelse

af samtrafikpriser tages der ikke udgangspunkt i den faktisk foretagne

driftsmæssige afskrivning hos de enkelte markedsaktører eller de

afskrivningsperioder, disse har anvendt. Istedet fastlægges der i den

kommmende bekendtgørelsesregulering et sæt generelle rammer for medregning af

investeringsomkostninger og nedskrivning heraf i samtrafiksammenhæng. Sigtet

vil være anvendelse af en lineær skala, hvor afskrivningsperioden som

udgangspunkt fastsættes til 20 år for bygninger og 10 år for centraler,

transmissionsudstyr og kabler og kabelveje. Det vil i forbindelse med den

endelige fastlæggelse af rammerne herfor blive vurderet, om der er behov for

forskellige afskrivningslængder for forskellige typer net (mobilnet og faste

net). Der bør ved fastlæggelse af de beregningsmæssige afskrivningsperioders

længde ikke alene tages udgangspunkt i de gennemsnitligt anvendte

afskrivningsperioder i de enkelte dele af telesektoren, men også i den

forventede rimelige periode for indtjening af den foretagne investering, i

det omfang denne er længere end den fastsatte afskrivningsperiode.

Ved at fastlægge afskrivningsprincipperne på denne måde til brug i

beregningerne undgås det, at forskelle mellem operatører eller ændringer af

principperne påvirker samtrafikpriserne i en uønsket retning.

Det fjerde element er en forholdsmæssig andel af en andel af de

driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af

samtrafikken. Den andel af driftsomkostningerne, hvoraf der kan indregnes en

forholdsmæssig andel, vil for koblet samtrafik blive fastsat således:

---------------------------------------------

Markedsandel for den Andel af

stærke udbyder driftsomkostningerne

der kan indregnes

---------------------------------------------

over 80% 30%

80% og derunder 100%

---------------------------------------------

Formålet med i starten kun at tillade indregning af en mindre andel (30 %)

af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af

samtrafikken, er at sikre at der bliver tale om reel konkurrence på

telemarkedet hurtigst muligt. Først når en dominerende udbyders markedsandel

når ned på 80 % eller mindre, kan der siges at være tale om effektiv

konkurrence. Når dette niveau er nået, er det til gengæld rimeligt, at der

kan indregnes en andel af alle de driftsomkostninger, der er snævert

forbundet med frembringelsen af samtrafikken.

Ved beregning af samtrafikpriser for leje af faste kredsløb, kan der

indregnes en forholdsmæssig andel af alle de driftsomkostninger, der er

snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikken - uanset markedsandelens

størrelse.

Vedr. opgørelse af markedsandele henvises til de almindelige bemærkninger,

punkt D.

Beregning af markedsandele bør som udgangspunkt baseres på så nye data som

muligt, fx gennemsnit for et år tilbage i tiden.

Det femte element, »en rimelig fortjeneste«, er ikke

nærmere beskrevet i samtrafikdirektivet, og det vil således være de enkelte

medlemsstater, der fastlægger indholdet. Det er hensigten at fastsætte en

rimelig fortjeneste til 12 % af summen af de fire første elementer i

beregningsmetoden.

Vedr. stk. 4: Omkostninger vedr. abonnentledningsnettet kan ikke indregnes

i samtrafikpriser for koblet samtrafik. Begrundelsen herfor er, at disse

omkostninger forudsættes betalt af slutbrugerne via abonnementsafgifter

e.lign.

Vedr. stk. 5: Nye investeringer, som er nødvendige for at gennemføre

samtrafikken, jf. element nr. 2, og som ikke kommer udbyderen med en stærk

markedsposistion til gode, betales helt af den, der ønsker samtrafik, i

forbindelse med etableringen af samtrafikken.

Vedr. stk. 6: I elementerne 2-4 i samtrafikpriserne anvendes udtrykket en

forholdsmæssig andel. Herved forstås den andel af den samlede trafik i et

bestemt net, som skyldes den part, der har indgået en samtrafikaftale med en

udbyder med en stærk markedsposition. Vedr. leje af kapacitet beregnes den

forholdsmæssige andel ud fra en opgørelse af hvor meget kapacitet den enkelte

udbyder beslaglægger.

Vedr. stk. 7: Bevisbyrden mht. at beregningen af samtrafikpriserne følger

de fastsatte regler, påhviler de udbydere med en stærk markedsposition, som

er forpligtet til at give samtrafik til omkostningsbaserede priser.

Vedr. stk. 8: I metoden til beregning af samtrafikpriserne er der

endvidere indbygget en mulighed for via fremlæggelse af dokumentation for

prisniveauet i aftaler om parallelle danske eller udenlandske

samtrafikydelser, at kræve lavere samtrafikpriser end hvad en beregning efter

reglerne i stk. 3 medfører.

Sigtet hermed er at sikre, at også den herved skitserede overgangs-model i

lighed med LRAIC-modellen giver de parter, der anmoder om samtrafik, mulighed

for at undgå at betale en merpris begrundet i en tidligere monopol-udbyders

evt. ineffektive produktionsapparat, og desuden at forbedre den bevismæssige

balance mellem de to parter, hvoraf den udbyder, der anmodes om samtrafik,

umiddelbart vil have den fordel, at vedkommende råder over de oplysninger,

der danner grundlaget for beregningen af samtrafikpriserne.

Bestemmelsen giver således modparten mulighed for at påberåbe sig

»best practice« for prissætning af parallelle samtrafikydelser

globalt set. Det er en forudsætning for at kunne påberåbe sig bestemmelsen,

at der fremlægges dokumentation for, at der er tale om parallelle

samtrafik-ydelser. Det kommende samtrafikdirektivs krav om, at alle

samtrafikaftaler skal offentliggøres, vil lette muligheden for at anvende

»best practice«. Telestyrelsen kan på samme måde som en af parterne

i en samtrafikaftale anvende »best practice« til at fastsætte

lavere samtrafikpriser, end hvad beregningerne efter reglerne i stk. 3

medfører. Det skal bemærkes, at anvendelsen af priser for parallelle

samtrafik-ydelser ved fastlæggelsen af samtrafikpriser bl.a. forudsætter, at

der fx er tale om net og anlæg i øvrigt af stort set samme alder og samme

teknologi. Det forudsættes desuden, at priserne i den samtrafikaftale, som

påberåbes, er udtryk for et stabilt prisleje på det pågældende tidspunkt og

således ikke er usædvanligt lave som følge af priskrig eller lignende.

Vedr. stk. 9: Det er hensigten, at samtrafikloven fastsætter beregningen

af priser for leje af kredsløb uanset om disse anvendes til samtrafik eller

til andre formål. Det bemærkes, at samtrafikaftaler vedrørende leje af

infrastrukturkapacitet kan kræves af alle.

Vedr. stk. 10: Der vil være behov for en nærmere præcisering af reglerne

for beregningen af omkostninger og rimelig fortjeneste, og det foreslås

derfor, forskningsministeren bemyndiges hertil. Telebranchen og Telestyrelsen

vil blive inddraget i denne præcisering.

I forbindelse med den nærmere udmøntning af grundlaget for beregning af

samtrafikpriser vil også den hidtidige bekendtgørelses-bestemmelse om

symmetrisk anvendelse af samtrafiklovgivningens bestemmelser om beregning af

samtrafikpriser i forbindelse med koblet samtrafik, blive ophævet. Dels ville

betydningen af den pågældende bestemmelse, med den ovenfor nævnte regulering

der på en række punkter indeholder en indbygger asymmetri, blive kraftigt

minimeret, dels har afklaringen mht. indholdet af det kommende

samtrafik-direktiv siden gennemførelsen af trin 2a lovpakken, gjort det klart

at den gældende symmetri-regel vil være i strid med det kommende

samtrafikdirektiv. Istedet vil de nationale tilsynsmyndigheder kunne træffe

afgørelse om at udbydere, der har mindre end 25 %»s markedsandel, vil

være at betragte som havende en stærk markedsposition.

Skriftlig fremsættelse

Forskningsministeren (Jytte Hilden):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren. (Beregning af samtrafikpriser m.v.).

(Lovforslag nr. L 260),

De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken

gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om

totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).

Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af

telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres

adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj

kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er

totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række

regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.

Lovpakken har følgende indhold:

1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og

samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af

den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december

1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder

til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række

ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i

overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv

om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.

2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere

af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler.

Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler

undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde,

forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra

generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er

berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor

Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).

3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet

(muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil

sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe

teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud,

idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette,

samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af

deres udgående samtaler går visse disse selskaber.

4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser

sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på

grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget

indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels

løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende

frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.

5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for

Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret

tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for

opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.

6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer

af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte

lovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader

jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik

mellem telenet eller teletjenester samt aftaler om leje af

infrastrukturkapacitet. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,

hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik, jf. stk. 3, nr.

1.«

2. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:

1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give

slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere

hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med

henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en

anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og

adgang på særlige vilkår.«

3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Virksomheder inden for jernbanedrift,

forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet samt

kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der

udbyder offentlige telenet eller teletjenester, er omfattet af denne lov, for

så vidt angår det offentlige udbud af telenet eller teletjenester.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. § 2 affattes således:

»§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har

ret og pligt til at forhandle aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3,

nr. 1, med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet

eller teletjenester.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr.

1, inden for følgende områder:

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om

leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig

kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede

infrastrukturkapacitet anvendes til.

Stk. 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester

formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på

mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder,

hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 5. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 4 træffe

beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en

markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk

markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med

en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en

stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage

udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens

omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over

adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og

udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i

betragtning.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

afgrænsningen af de i stk. 2 og 3 nævnte områder, herunder regler for, på

hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik,

samt om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med

fastlæggelse af en udbyders markedsandel.

Stk. 7. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af

offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste

eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller

flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter

dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er

forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af

aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, på samme vilkår som

udbydere med en stærk markedsposition.

Stk. 8. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

samtrafikaftaler, der vedrører § 1, stk. 3, nr. 1, om adgang til numre med

særlige takseringsforhold, kortnumre og nummeroplysningstjenester.

Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang

til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk

markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og

specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af en

samtrafikaftale. Oplysningerne skal omfatte ændringer, der er planlagt

gennemført i løbet af 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse

oplysninger kan tilbageholdes.«

5. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,

der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal give adgang til samtrafik til priser, der er baseret på de langsigtede

differensomkostningers metode (LRAIC-metoden), med et tillæg af en rimelig

fortjeneste.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der

har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af

en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i

forbindelse med koblet samtrafik og for leje af faste kredsløb, er beregnet

efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede

samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet

for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske

samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse og beregning af samtrafikpriser, herunder regler om anvendelsen

af den i stk. 1 nævnte LRAIC-metode til brug ved beregning af priserne ved

leje af infrastrukturkapacitet.

§ 2 b. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har

en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og

mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,

skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik. Samtidig med

offentliggørelsen indsendes standardtilbudene til Telestyrelsen.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke

standardtilbud der skal udarbejdes, og inden for hvilke tidsrammer dette skal

ske.«

6. I § 3, stk. 1-3 og 5, der bliver stk. 6, ændres

»§ 2, stk. 2,» til: »§ 2, stk. 2 og 3,».

7. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. I forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik

aftaler parterne vilkårene for afbrydelse af samtrafikken i tilfælde af

manglende betaling eller lignende misligholdelser af aftalen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

8. I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,».

9. I § 4 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke i

forbindelse med mægling vedrørende aftaler om samtrafik, jf. § 6, eller

afgørelser eller fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf. § 7.«

10. § 5 affattes således:

» § 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik og

kontrollerer i den forbindelse, at aftaler og standardtilbud, som er indsendt

til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 9, § 2 a og § 2

b.

Stk. 2. I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn med aftaler om

samtrafik og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for samtrafik efter § 7,

stk. 1 og 3, indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om,

hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende aftaler om samtrafik, udgør en

overtrædelse af konkurrenceloven.

Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 2

senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for

Telestyrelsen og indgår i Telestyrelsens afgørelse efter stk. 4 eller efter §

7, stk. 1 og 3.

Stk. 4. Resultatet af Telestyrelsens kontrol meddeles

aftaleparterne og de udbydere, der har udarbejdet standardtilbud.

Telestyrelsen kan kræve, at der foretages ændringer i indgåede aftaler om

samtrafik eller i standardtilbud, hvis disse ikke overholder lovens krav.

Stk. 5. Telestyrelsen offentliggør årligt en rapport om, hvorvidt

reglerne er blevet overholdt.«

11. I § 6, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,».

12. I § 7 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,

der har en stærk markedsposition, ikke kan fremlægge tilstrækkelig

dokumentation til fastsættelse af priserne efter reglerne i § 2 a, kan

Telestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf.

stk. 1 og 3, skønsmæssigt fastsætte samtrafikpriserne. Den skønsmæssige

fastsættelse af samtrafikpriserne kan blandt andet ske med udgangspunkt i den

fremlagte ufuldstændige dokumentation og i prisniveauet for tilsvarende

samtrafikydelser i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.«

13. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,

der i forbindelse med en aftale om samtrafik, der vedrører § 1, stk. 3, nr.

1, med en udbyder fra et andet EU-land finder anledning til at klage, kan

indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland.

Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra

en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i

et andet EU-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle

klagen efter §§ 6 og 7.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem

en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende

her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land,

indbringes klager fra begge parter, skal Telestyrelsen, hvis en af parterne

anmoder herom, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i

det andet EU-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at

finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance

mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med

samtrafikreglerne i Danmark og i det andet EU-land.

§ 7 b. En bruger, der ønsker at klage over, at den pågældende har

lidt eller vil kunne lide skade, fordi bestemmelserne i denne lov i

forbindelse med leje af grænseoverskridende infrastrukturkapacitet er

overtrådt, kan indbringe klagen for Telestyrelsen.

Stk. 2. Hvis der ikke ved inddragelse af Telestyrelsen opnås

enighed, kan brugeren skriftligt underrette Telestyrelsen og

Europa-Kommissionen.

Stk. 3. Hvis Telestyrelsen eller Europa-Kommissionen efter at have

modtaget den i stk. 2 nævnte underretning finder, at sagen bør undersøges

nærmere, kan de forelægge den for formanden for Udvalget vedrørende

Tilrådighedsstillelse af Åbne Net (ONP-udvalget).«

14. § 9 affattes således:

» § 9. Telestyrelsen kan i en sag om aftale om samtrafik

udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne dagbøder med henblik på

overholdelse af bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret

for beløbene.

Stk. 2. Telestyrelsens bemyndigelse til at udstede påbud og

pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«

15. § 10 affattes således:

» § 10. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger

af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling

om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra forskrifter

udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«

16. § 12, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med

nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den

nummerafgift, der opkræves i medfør af lov om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v.«

17. I § 14 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens

afgørelser, der træffes på grundlag af § 5, stk. 2 og 3, indbringes for

Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2-4,

samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende

anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

18. § 15 affattes således:

» § 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i

sager indbragt for nævnet om aftaler om samtrafik udstede påbud og pålægge en

eller flere af parterne dagbøder med henblik på overholdelse af

bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret for beløbene.

Stk. 2. Teleklagenævnets bemyndigelse til at udstede påbud og

pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller

teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«

19. I § 16, stk. 1, indsættes efter

»markedsposition«: », samt med henblik på indberetninger til

Europa-Kommissionen og udarbejdelse af telemarkedsstatistik.«

20. I § 17, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 2 og 3,».

21. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. De i § 1, stk. 4, nævnte virksomheder, kommuner,

kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt skal gennemføre

en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller

teletjenester.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

22. § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om:

1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være

gennemført.

2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.

3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder

der skal aflægges særskilt regnskab for bl.a. med henblik på at sikre

effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.

4) Samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet

vedrørende tilsynet med regler som nævnt i nr. 1-3, herunder regler svarende

til § 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til

Konkurrencerådet. Regler herom fastsættes efter drøftelse med

erhvervsministeren.«

23. § 18 affattes således:

» § 18. Med bøde straffes den, der overtræder

1) § 2, stk. 2, § 2, stk. 8, § 4, stk. 1,

2) vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 3,

3) forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 3.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 3, kan der fastsættes

straf af bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 12, stk. 3, i lov

om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 16, træder dog først i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog senest den 1. januar

1999. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i nævnte lov skal udbydere af

offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på

det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede

kredsløb eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik

efter § 2, stk. 2 og 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, give adgang til

samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 3-9 og forskrifter udstedt i

medfør af stk. 10.

Stk. 3. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den

samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende

beløb:

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye

investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige

investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre

samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er

snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de

driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i

samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det

relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 4. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes

ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.

Stk. 5. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre

samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til

gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.

Stk. 6. Ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel

forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af

nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

Stk. 7. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede

marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb

eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den,

der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de

samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er

beregnet efter reglerne i stk. 3, og at prisen for leje af kredsløb er

beregnet efter reglerne i stk. 9.

Stk. 8. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 3 beregnede

samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet

for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske

samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 3 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 9. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som

anført i stk. 3, idet der dog ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte

forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede

kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken,

samt at det element af omkostningerne, der fremgår af stk. 3, nr. 4, beregnes

som en forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der vedrører det net,

der udlejes helt eller delvis.

Stk. 10. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 3 og 9.

Stk. 11. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9 og § 15 i lov om

konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs §

1, nr. 10, 12, 14 og 18, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med

fastsættelse af samtrafikpriserne i medfør af stk. 2-9.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter