1996 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik
mellem telenet eller teletjenester samt aftaler om leje af
infrastrukturkapacitet. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik, jf. stk. 3, nr.
1.«
2. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:
1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give
slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere
hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med
henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en
anden udbyder (koblet samtrafik).
2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og
adgang på særlige vilkår.«
3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder inden for jernbanedrift,
forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet samt
kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der
udbyder offentlige telenet eller teletjenester, er omfattet af denne lov, for
så vidt angår det offentlige udbud af telenet eller teletjenester.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. § 2 affattes således:
»§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har
ret og pligt til at forhandle aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3,
nr. 1, med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet
eller teletjenester.
Læs alt
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr.
1, inden for følgende områder:
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation.
Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig
kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede
infrastrukturkapacitet anvendes til.
Stk. 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester
formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på
mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder,
hvori de udbyder telenet eller teletjenester.
Stk. 5. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 4 træffe
beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en
markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk
markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med
en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage
udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens
omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over
adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og
udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i
betragtning.
Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsningen af de i stk. 2 og 3 nævnte områder, herunder regler for, på
hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik,
samt om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med
fastlæggelse af en udbyders markedsandel.
Stk. 7. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af
offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste
eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller
flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter
dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er
forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af
aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, på samme vilkår som
udbydere med en stærk markedsposition.
Stk. 8. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
samtrafikaftaler, der vedrører § 1, stk. 3, nr. 1, om adgang til numre med
særlige takseringsforhold, kortnumre og nummeroplysningstjenester.
Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang
til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk
markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og
specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af en
samtrafikaftale. Oplysningerne skal omfatte ændringer, der er planlagt
gennemført i løbet af 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse
oplysninger kan tilbageholdes.«
5. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,
der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal give adgang til samtrafik til priser, der er baseret på de langsigtede
differensomkostningers metode (LRAIC-metoden), med et tillæg af en rimelig
fortjeneste.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af
en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i
forbindelse med koblet samtrafik og for leje af faste kredsløb, er beregnet
efter reglerne i denne lov.
Stk. 3. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede
samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet
for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske
samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.
Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse og beregning af samtrafikpriser, herunder regler om anvendelsen
af den i stk. 1 nævnte LRAIC-metode til brug ved beregning af priserne ved
leje af infrastrukturkapacitet.
§ 2 b. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har
en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik. Samtidig med
offentliggørelsen indsendes standardtilbudene til Telestyrelsen.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
standardtilbud der skal udarbejdes, og inden for hvilke tidsrammer dette skal
ske.«
6. I § 3, stk. 1-3 og 5, der bliver stk. 6, ændres
»§ 2, stk. 2,» til: »§ 2, stk. 2 og 3,».
7. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. I forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik
aftaler parterne vilkårene for afbrydelse af samtrafikken i tilfælde af
manglende betaling eller lignende misligholdelser af aftalen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
8. I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,».
9. I § 4 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke i
forbindelse med mægling vedrørende aftaler om samtrafik, jf. § 6, eller
afgørelser eller fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf. § 7.«
10. § 5 affattes således:
» § 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik og
kontrollerer i den forbindelse, at aftaler og standardtilbud, som er indsendt
til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 9, § 2 a og § 2
b.
Stk. 2. I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn med aftaler om
samtrafik og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for samtrafik efter § 7,
stk. 1 og 3, indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om,
hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende aftaler om samtrafik, udgør en
overtrædelse af konkurrenceloven.
Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 2
senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for
Telestyrelsen og indgår i Telestyrelsens afgørelse efter stk. 4 eller efter §
7, stk. 1 og 3.
Stk. 4. Resultatet af Telestyrelsens kontrol meddeles
aftaleparterne og de udbydere, der har udarbejdet standardtilbud.
Telestyrelsen kan kræve, at der foretages ændringer i indgåede aftaler om
samtrafik eller i standardtilbud, hvis disse ikke overholder lovens krav.
Stk. 5. Telestyrelsen offentliggør årligt en rapport om, hvorvidt
reglerne er blevet overholdt.«
11. I § 6, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,».
12. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Hvis en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,
der har en stærk markedsposition, ikke kan fremlægge tilstrækkelig
dokumentation til fastsættelse af priserne efter reglerne i § 2 a, kan
Telestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf.
stk. 1 og 3, skønsmæssigt fastsætte samtrafikpriserne. Den skønsmæssige
fastsættelse af samtrafikpriserne kan blandt andet ske med udgangspunkt i den
fremlagte ufuldstændige dokumentation og i prisniveauet for tilsvarende
samtrafikydelser i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.«
13. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,
der i forbindelse med en aftale om samtrafik, der vedrører § 1, stk. 3, nr.
1, med en udbyder fra et andet EU-land finder anledning til at klage, kan
indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland.
Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra
en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i
et andet EU-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle
klagen efter §§ 6 og 7.
Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem
en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende
her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land,
indbringes klager fra begge parter, skal Telestyrelsen, hvis en af parterne
anmoder herom, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i
det andet EU-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at
finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance
mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med
samtrafikreglerne i Danmark og i det andet EU-land.
§ 7 b. En bruger, der ønsker at klage over, at den pågældende har
lidt eller vil kunne lide skade, fordi bestemmelserne i denne lov i
forbindelse med leje af grænseoverskridende infrastrukturkapacitet er
overtrådt, kan indbringe klagen for Telestyrelsen.
Stk. 2. Hvis der ikke ved inddragelse af Telestyrelsen opnås
enighed, kan brugeren skriftligt underrette Telestyrelsen og
Europa-Kommissionen.
Stk. 3. Hvis Telestyrelsen eller Europa-Kommissionen efter at have
modtaget den i stk. 2 nævnte underretning finder, at sagen bør undersøges
nærmere, kan de forelægge den for formanden for Udvalget vedrørende
Tilrådighedsstillelse af Åbne Net (ONP-udvalget).«
14. § 9 affattes således:
» § 9. Telestyrelsen kan i en sag om aftale om samtrafik
udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne dagbøder med henblik på
overholdelse af bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret
for beløbene.
Stk. 2. Telestyrelsens bemyndigelse til at udstede påbud og
pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«
15. § 10 affattes således:
» § 10. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger
af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling
om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om
behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af
administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,
eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra forskrifter
udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«
16. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med
nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den
nummerafgift, der opkræves i medfør af lov om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v.«
17. I § 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens
afgørelser, der træffes på grundlag af § 5, stk. 2 og 3, indbringes for
Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2-4,
samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende
anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«
18. § 15 affattes således:
» § 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i
sager indbragt for nævnet om aftaler om samtrafik udstede påbud og pålægge en
eller flere af parterne dagbøder med henblik på overholdelse af
bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret for beløbene.
Stk. 2. Teleklagenævnets bemyndigelse til at udstede påbud og
pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«
19. I § 16, stk. 1, indsættes efter
»markedsposition«: », samt med henblik på indberetninger til
Europa-Kommissionen og udarbejdelse af telemarkedsstatistik.«
20. I § 17, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,».
21. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. De i § 1, stk. 4, nævnte virksomheder, kommuner,
kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt skal gennemføre
en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller
teletjenester.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
22. § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om:
1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være
gennemført.
2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.
3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder
der skal aflægges særskilt regnskab for bl.a. med henblik på at sikre
effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.
4) Samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet
vedrørende tilsynet med regler som nævnt i nr. 1-3, herunder regler svarende
til § 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til
Konkurrencerådet. Regler herom fastsættes efter drøftelse med
erhvervsministeren.«
23. § 18 affattes således:
» § 18. Med bøde straffes den, der overtræder
1) § 2, stk. 2, § 2, stk. 8, § 4, stk. 1,
2) vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 3,
3) forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 3.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 3, kan der fastsættes
straf af bøde.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 12, stk. 3, i lov
om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 16, træder dog først i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog senest den 1. januar
1999. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i nævnte lov skal udbydere af
offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på
det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede
kredsløb eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik
efter § 2, stk. 2 og 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, give adgang til
samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 3-9 og forskrifter udstedt i
medfør af stk. 10.
Stk. 3. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den
samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende
beløb:
1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.
2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye
investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.
3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige
investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre
samtrafikken.
4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er
snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de
driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i
samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det
relevante marked.
5) En rimelig fortjeneste.
Stk. 4. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes
ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.
Stk. 5. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre
samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til
gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.
Stk. 6. Ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel
forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af
nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.
Stk. 7. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede
marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb
eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den,
der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de
samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er
beregnet efter reglerne i stk. 3, og at prisen for leje af kredsløb er
beregnet efter reglerne i stk. 9.
Stk. 8. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 3 beregnede
samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet
for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske
samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 3 beregnede samtrafikpriser.
Stk. 9. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som
anført i stk. 3, idet der dog ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte
forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede
kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken,
samt at det element af omkostningerne, der fremgår af stk. 3, nr. 4, beregnes
som en forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der vedrører det net,
der udlejes helt eller delvis.
Stk. 10. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 3 og 9.
Stk. 11. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9 og § 15 i lov om
konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs §
1, nr. 10, 12, 14 og 18, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
fastsættelse af samtrafikpriserne i medfør af stk. 2-9.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik
mellem telenet eller teletjenester samt aftaler om leje af
infrastrukturkapacitet. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik, jf. stk. 3, nr.
1.«
2. § 1, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:
1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give
slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere
hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder, eller med
henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en
anden udbyder (koblet samtrafik).
2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og
adgang på særlige vilkår.«
3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Virksomheder inden for jernbanedrift,
forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet, samt
kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der
udbyder offentlige telenet eller teletjenester, er omfattet af denne lov, for
så vidt angår det offentlige udbud af telenet eller teletjenester.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. § 2 affattes således:
»Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og pligt
til at forhandle aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, med
hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet eller
teletjenester.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr.
1, inden for følgende områder:
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation.
Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig
kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede
infrastrukturkapacitet anvendes til.
Stk. 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester
formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på
mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske
områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.
Stk. 5. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 4 træffe
beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en
markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester med en markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes
som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal
Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på
markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet,
udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til
finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af
telekommunikationsydelser i betragtning.
Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsningen af de i stk. 2 og 3 nævnte områder, herunder regler for på
hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik,
samt om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med
fastlæggelse af en udbyders markedsandel.
Stk. 7. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af
offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste
eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller
flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter
dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er
forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af
aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, på samme vilkår som
udbydere med en stærk markedsposition.
Stk. 8. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
samtrafikaftaler, der vedrører § 1, stk. 3, nr. 1, om adgang til numre med
særlige takseringsforhold, kortnumre og nummeroplysningstjenester.
Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang
til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk
markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og
specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af en
samtrafikaftale. Oplysningerne skal omfatte ændringer, der er planlagt
gennemført i løbet af 6 måneder, med mindre Telestyrelsen godkender, at disse
oplysninger kan tilbageholdes.«
5. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,
der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal give adgang til samtrafik til priser, der er baseret på de langsigtede
differensomkostningers metode (LRAIC-metoden), med et tillæg af en rimelig
fortjeneste.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal efter anmodning fra Telestyrelsen dokumentere, at de samtrafikpriser,
der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik og for leje af faste
kredsløb, er beregnet efter reglerne i denne lov.
Stk. 3. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede
samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet
for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske
samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.
Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse og beregning af samtrafikpriser, herunder regler om anvendelsen
af den i stk. 1 nævnte LRAIC-metode til brug ved beregning af priserne ved
leje af infrastrukturkapacitet.
§ 2 b. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har
en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik. Samtidig med
offentliggørelsen indsendes standardtilbudene til Telestyrelsen.
Stk. 2. Forskningministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
standardtilbud der skal udarbejdes, og inden for hvilke tidsrammer dette skal
ske.«
6. I § 3, stk. 1-3 og 5 ændres »§ 2, stk. 2,»
til: »§ 2, stk. 2 og 3,»
7. I § 3 indsættes efter stk.4 som nyt stykke:
» Stk. 5. I forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik
aftaler parterne vilkårene for afbrydelse af samtrafikken i tilfælde af
manglende betaling eller lignende misligholdelser af aftalen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
8. I § 4, stk. 1-3 ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,»
9. I § 4 indsættes som stk. 5:
» Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke i
forbindelse med mægling vedrørende aftaler om samtrafik, jf. § 6, eller
afgørelser eller fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf. § 7.«
10. § 5 affattes således:
» § 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik, og
kontrollerer i den forbindelse, at aftaler og standardtilbud, som er indsendt
til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 9, § 2 a og § 2
b.
Stk. 2. I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn med aftaler om
samtrafik, og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for samtrafik efter § 7,
stk. 1 og 3, indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om,
hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende aftaler om samtrafik, udgør en
overtrædelse af konkurrenceloven.
Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 2
senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for
Telestyrelsen og indgår i Telestyrelsens afgørelse efter stk. 4 eller efter §
7, stk. 1 og 3.
Stk. 4. Resultatet af Telestyrelsens kontrol meddeles
aftaleparterne og de udbydere, der har udarbejdet standardtilbud.
Telestyrelsen kan kræve, at der foretages ændringer i indgåede aftaler om
samtrafik eller i standardtilbud, hvis disse ikke overholder lovens krav.
Stk. 5. Telestyrelsen offentliggør årligt en rapport om, hvorvidt
reglerne er blevet overholdt.«
11. I § 6, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,»
12. I § 7 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Hvis en udbyder af offentlige telenet eller
teletjenester, der har en stærk markedsposition, ikke kan fremlægge
tilstrækkelig dokumentation til fastsættelse af priserne efter reglerne i § 2
a, kan Telestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af vilkår for samtrafik,
jf. stk. 1 og 3, skønsmæssigt fastsætte samtrafikpriserne. Den skønsmæssige
fastsættelse af samtrafikpriserne kan blandt andet ske med udgangspunkt i den
fremlagte ufuldstændige dokumentation og i prisniveauet for tilsvarende
samtrafikydelser i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.«
13. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,
der i forbindelse med en aftale om samtrafik, der vedrører § 1, stk. 3, nr.
1, med en udbyder fra et andet EU-land finder anledning til at klage, kan
indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland.
Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra
en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i
et andet EU-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle
klagen efter §§ 6 og 7.
Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem
en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende
her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land,
indbringes klager fra begge parter, skal Telestyrelsen, hvis en af parterne
anmoder herom, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i
det andet EU-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at
finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance
mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med
samtrafikreglerne i Danmark og i det andet EU-land.
§ 7 b. En bruger, der ønsker at klage over, at han har lidt eller
vil kunne lide skade, fordi bestemmelserne i denne lov i forbindelse med leje
af grænseoverskridende infrastrukturkapacitet er overtrådt, kan indbringe
klagen for Telestyrelsen.
Stk. 2. Hvis der ikke ved inddragelse af Telestyrelsen opnås
enighed, kan brugeren skriftligt underrette Telestyrelsen og
Europa-Kommissionen.
Stk. 3. Hvis Telestyrelsen eller Europa-Kommissionen efter at have
modtaget den i stk. 2 nævnte underretning finder at sagen bør undersøges
nærmere, kan de forelægge den for formanden for Udvalget vedrørende
tilrådighedsstillelse af åbne net (ONP-udvalget).«
14. § 9 affattes således:
» § 9. Telestyrelsen kan i en sag om aftale om samtrafik
udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne dagbøder med henblik på
overholdelse af bestemmelserne i § 2, § 2 a, § 2 b, § 3, § 4, § 5, § 7, § 16
og § 17. Der er udpantningsret for beløbene.
Stk. 2. Telestyrelsens bemyndigelse til at udstede påbud og
pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«
15. § 10 affattes således:
» § 10. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger
af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling
om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om
behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af
administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,
eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra forskrifter
udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«
16. § 12, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med
nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den
nummerafgift, der opkræves i medfør af lov om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v.«
17. I § 14 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Uanset stk. 1. skal klager over de dele af
Telestyrelsens afgørelser, der træffes på grundlag af § 5, stk. 2 og 3,
indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 17, stk. 3, og §
18, stk. 2-4, samt administrative forskifter udstedt i medfør heraf, finder
tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne
lov.«
18. § 15 affattes således:
» § 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i
sager indbragt for nævnet om aftaler om samtrafik udstede påbud og pålægge en
eller flere af parterne dagbøder med henblik på overholdelse af
bestemmelserne i § 2, § 2 a, § 2 b, § 3, § 4, § 5, § 7, § 16 og § 17. Der er
udpantningsret for beløbene.
Stk. 2. Teleklagenævnets bemyndigelse til at udstede påbud og
pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«
19. I § 16, stk. 1, indsættes efter
»markedsposition«: », samt med henblik på indberetninger til
Europa-Kommissionen og udarbejdelse af telemarkedsstatistik.«
20. I § 17, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,»
21. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. De i § 1, stk. 4, nævnte virksomheder, kommuner,
kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt skal gennemføre
en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller
teletjenester.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
22. § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes
således:
»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være
gennemført.
2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.
3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder,
der skal aflægges særskilt regnskab for, bl.a. med henblik på at sikre
effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.
4) Samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet
vedrørende tilsynet med regler som nævnt i nr. 1-3, herunder regler svarende
til § 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til
Konkurrencerådet. Regler herom fastsættes efter drøftelse med
erhvervsministeren.«
23. § 18 affattes således:
» § 18. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 2, § 2, stk. 8, § 4, stk. 1,
2) vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 3, og
3) forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 3.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 3, kan der fastsættes
straf af bøde.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog senest den 1. januar
1999. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i nævnte lov skal udbydere af
offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på
det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede
kredsløb eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik
efter § 2, stk. 2 og 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 give adgang til samtrafik
til priser, der beregnes efter stk. 3-9 og forskrifter udstedt i medfør af
stk. 10.
Stk. 3. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den
samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende
beløb:
1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.
2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye
investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.
3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige
investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre
samtrafikken.
4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er
snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de
driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i
samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det
relevante marked.
5) En rimelig fortjeneste.
Stk. 4. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes
ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.
Stk. 5. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre
samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til
gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.
Stk. 6. Ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel
forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af
nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.
Stk. 7. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede
marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb
eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen dokumentere,
at de samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er
beregnet efter reglerne i stk. 3 og at prisen for leje af kredsløb er
beregnet efter reglerne i stk. 9.
Stk. 8. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 3 beregnede
samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet
for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske
samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 3 beregnede samtrafikpriser.
Stk. 9. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som
anført i stk. 3, idet der dog ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte
forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede
kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken,
samt at stk. 3, nr. 4, beregnes som en forholdsmæssig andel af de
driftsomkostninger, der vedrører det net, der udlejes helt eller delvist.
Stk. 10. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 3 og stk. 9.
Stk. 11. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9 og § 15 i lov om
konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs §
1, nr. 10, 12, 14 og 16 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
fastsættelse af samtrafikpriserne i medfør af stk. 2-9.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den 6. december 1995 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre og Centrum-Demokraterne) Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Socialistisk Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af
telesektoren i Danmark. Første del af udmøntningen af principaftalen (trin
2a) blev gennemført i foråret 1996. Dette lovforslag udgør en del af
udmøntningen af den resterende del af principaftalen (trin 2b).
A. De gældende regler
Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af samtrafik i telesektoren
udgøres af lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren.
B. Indholdet af lovforslaget
Det centrale i lovforslaget er, at der fastsættes regler om beregningen af
samtrafikpriserne, der sikrer, at disse bliver tilstrækkeligt lave til, at et
stort antal udbydere af telenet og teletjenester finder det tiltrækkende at
påbegynde teleaktiviteter. For yderligere at lette adgangen for nye udbydere
pålægges udbydere af telenet og teletjenester med en stærk markedsposition at
udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik på en række områder.
Herved fremmes det, at der hurtigt bliver tale om reel konkurrence i
telesektoren, og at forbrugerne får adgang til et stort og varieret udbud af
teleydelser til lave priser.
M.h.t. bekendtgørelsesudmøntningen forudsætter udstedelse af regler med
hjemmel i samtrafikloven, der indebærer at Konkurrencerådet på væsentlige
områder afskæres fra at gribe ind overfor forhold, der er i strid med
konkurrenceloven, en forudgående forhandling med erhvervsministeren.
Det har været overvejet at indføre bestemmelser i lovforslaget, der ville
gøre det muligt for udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
ikke har en stærk markedsposition, at fastsætte slutbrugerprisen for
opkald fra kunder hos en udbyder med en stærk markedsposition til kunder hos
udbydere, der ikke har en stærk markedsposition. Der var imidlertid enighed
mellem ordførerne fra partierne bag teleforliget om indtil videre ikke at
regulere dette forhold, idet en sådan prisregulering ville skabe problemer i
forhold til fastsættelsen af forsyningspligtpriserne og skabe uklarhed mht.
takststrukturen for forbrugerne, hvis fx mobilselskaberne valgte forskellige
priser for opkald fra Tele Danmarks fastnet til mobilselskabernes kunder. Der
var desuden enighed om, at Telestyrelsen nøje skal følge udviklingen i de
priser, udbydere med en stærk markedsposition fastsætter for opkald til andre
udbyderes kunder, og hvis det vurderes at der er tale om misbrug af
dominerende stilling at henlede Konkurrencerådets opmærksomhed herpå mhp.
eventuel indgriben herfra. Der var også enighed om, at der med hjemmel i
forsyningspligtloven skal ske en ikke diskriminerende og omkostningsbaseret
regulering af forsyningspligtpriserne som omfatter standardpriser for opkald
til såvel fastnet- som mobilnumre. Endelig var der enighed om senest pr. juli
1998 at vurdere problemstillingen påny og herunder det eventuelle behov for
en regulering.
C. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæsssige og miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for
staten eller kommuner.
Lovforslagets erhvervsmæssige konsekvenser er især et forøget udbud af
teleydelser til lave priser, som vil være til stor gavn for erhvervslivet,
som i stigende omfang betjener sig af telekommunikation, og at den stigende
aktivitet i telesektoren vil føre til oprettelse af mange nye arbejdspladser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
D. Forholdet til EU-retten
Den gældende samtrafiklov har i vidt omfang implementeret de dele af
teleliberaliseringsdirektiverne og ONP-direktiverne, der vedrører samtrafik
og adgang til net og tjenester, herunder særlig netadgang. Det samme gælder
mht. indholdet af det kommende samtrafikdirektiv. Der er imidlertid nogle
punkter i det kommende samtrafik-direktiv, som først implementeres med det
foreliggende lovforslag. Det er fx regler for mægling i tilfælde af tvister
vedrørende samtrafik mellem en her i landet hjemmehørende udbyder og en
udbyder fra et andet EU-land.
Status for det kommende samtrafik-direktiv er, at der natten mellem den
19. og 20 marts 1997 blev indgået forlig mellem Europa-Parlamentet og Rådet
om indholdet af samtrafikdirektivet, og dette forventes endeligt vedtaget i
maj 1997 til ikrafttræden den 1. januar 1998. Overensstemmelsen mellem det
kommende samtrafikdirektiv og samtrafiklovforslaget har været drøftet med
Europa-Kommissionen og der er i et enkelt tilfælde indhentet en skriftlig
udtalelse fra Kommissionen. Resultatet af drøftelserne er blevet, at der på
følgende områder vil ske en tilpasning af den danske samtrafiklovgivning:
a) Der må m.h.t. anvendelsen af visse af lovforslagets bestemmelser,
skelnes mellem koblet samtrafik (dvs. samtrafikaftaler, der vedrører
udveksling af trafik mellem slutbrugere eller sikring af slutbrugeres adgang
til et givet tjenesteudbud, jf. samtrafikdirektivets definition heraf) og
forskellige former for leje af kapacitet, herunder leje af faste kredsløb.
Det skyldes, at leje af kapacitet i et vist omfang reguleres af
ONO-direktivet om lejede kredsløb, mens koblet samtrafik udgør kerne-området
for samtrafikdirektivet. Se nedenfor om konsekvenserne heraf.
b) M.h.t. koblet samtrafik indebærer de foretagne justeringer, at den
kreds, der kan kræve indgåelse af samtrafikaftaler om koblet samtrafik, skal
indskrænkes til udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, hvis
aktiviteter består i at udbyde tjenester, der omfatter udveksling af trafik
mellem slutbrugere eller sikring af slutbrugeres adgang til andre selskabers
udbud af tjenester, dvs. selskaber som betjener en større eller mindre gruppe
af brugere m.h.p. formidling af dele af disses teletrafik.
Det er uden betydning, om de pågældende har anlagt egen infrastruktur,
eller baserer deres aktiviteter fuldt ud på lejet netkapacitet.
Det er ligeledes uden betydning, om de pågældende udbyder offentligt
tilgængelige tjenester, eller tjenester i form af lukkede net, herunder
virtuelle lukkede net, til slutbrugerne.
Det betyder, at storkunder, herunder virksomheder eller sammenslutninger
af virksomheder med egne lukkede net, bliver afskåret fra at kunne kræve
samtrafikaftaler om koblet samtrafik. Det samme gælder udbydere af
»indholds-tjenester«, som f.eks. service 900 udbydere og lignende.
Derimod vil en udbyder, der som kunder/brugere fx har storkunder eller
lukkede brugergrupper, kunne kræve indgåelse af samtrafikaftaler om koblet
samtrafik, hvis betingelserne ovenfor i øvrigt er opfyldt.
c) Definitionen af begrebet samtrafik må bringes i overensstemmelse med
samtrafikdirektivet. Vedr. konsekvenserne heraf henvises til pkt. a-b
ovenfor.
d) Leje af kapacitet, herunder leje af faste kredsløb, er ifølge
EU-Kommissionen alene omfattet af samtrafikdirektivet, hvis lejen direkte
vedrører en aftale om koblet samtrafik, f.eks. således at der er tale om et
forbindelseskabel frem til et interconnect-punkt eller lignende.
Herudover er leje af kapacitet omfattet af direktivet om leje af faste
kredsløb. Af dette direktiv følger, at alle på ikke-diskriminerende
vilkår skal have adgang til at leje faste kredsløb, og at der ikke må tages
hensyn til, hvad det lejede kredsløb anvendes til. Dvs. at der ikke på dette
område kan foretages indskrænkninger m.h.t., hvem der kan påberåbe sig de
pågældende regler, ligesom der ikke kan fastsættes differentierede priser
baseret på anvendelsen af den pågældende infrastruktur. Den ændring af
ONP-direktivet vedr. lejede kredsløb, som nu er under vedtagelse i EU,
indebærer at krav om omkostningsbaserede og ikke-diskriminerende vilkår og
priser for leje af faste lejede kredsløb kan rettes imod udbydere med en
stærk markedsposition. Det pågældende direktivforslag indeholder desuden en
særskilt definition af det relevante marked i den forbindelse, jf. nedenfor.
Priserne for leje af faste kredsløb kan ifølge ONP-direktivet om lejede
kredsløb beregnes enten som fuldt fordelte omkostninger eller
på en anden måde, der kan medvirke til at sikre lave priser for lejet
kapacitet.
På baggrund af det ovenfor anførte justeres samtrafiklovforslaget således
at beregningen af priser for leje af kapacitet, herunder leje af faste
kredsløb, uanset om der er tale om leje, der direkte vedrører koblet
samtrafik, eller om andre tilfælde af lejede kredsløb, fastsættes på følgende
vis:
Leje-priserne beregnes efter samme model som ved beregningen af
samtrafikpriserne for koblet samtrafik (lovforslagets overgangs-model), men
med den forskel, at der for så vidt angår priserne for leje af kapacitet
generelt tillades indregning af en forholdsmæssig andel af 100 % af de
driftsomkostninger, der vedrører det lejede kredsløb, uanset om udbyderen har
en markedsandel på over eller under 80 %.
Baggrunden herfor er, at det som ovenfor anført i henhold til EU-reglerne
ikke er muligt at foretage en afgrænsning af den kreds af aktører, der kan
påberåbe sig den pågældende del af samtrafiklovgivningen. der er således tale
om en prisregulering, som vil tilgodese ikke alene konkurrerende udbydere af
telenet og teletjenester, men en regulering der også vil kunne påberåbes af
slutbrugere m.v.
Der er fortsat tale om en prisregulering på et lavere niveau end den
reguleringsmodel, der udgør hoved-anbefalingen i EU-direktivet vedrørende
ONP-vilkår for lejede kredsløb.
Reguleringen af leje af kapacitet finder alene anvendelse på
fastnet-området, jf. ONP-direktivets anvendelsesområde.
e) Metoden til opgørelse af det relevante marked vil skulle ændres. Der
vil fremover være tale om 4 typer af markeder:
1) det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation (dette er efter
konsultationer med EU-Kommissionen hvad der menes med begrebet »det
nationale marked for samtrafik«),
2) fastnetmarkedet,
3) mobilmarkedet og
4) markedet for lejet kapacitet, herunder lejede kredsløb
(fastnetområdet).
Herudover vil der m.h.t. markedet for lejet kapacitet skulle tages hensyn
til den geografiske dimension, jf. ONP-direktivet vedr. lejede kredsløb.
Disse markedsbegreber skal anvendes i forskellige sammenhænge:
Generelt skal en udbyder, der har en stærk markedsposition på eet
af de nævnte fire markeder, imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik
på ikkediskriminerende vilkår på dette marked. Dvs. at denne regel for så
vidt angår det danske marked gælder både for TDK og for Sonofon og Tele
Danmark Mobil.
Udbydere, der har en stærk markedsposition på 1) det samlede marked for
fastnet- og mobilkommunikation (særreglen for mobilselskaber), på
fastnetmarkedet eller på markedet for lejede kredsløb skal desuden give
adgang til samtrafik til omkostningsbaserede priser.
En udbyder af mobilkommunikation skal således kun give adgang til
koblet samtrafik til omkostningsbaserede priser, hvis udbyderen har en
stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation.
Det betyder, at fx Sonofon og Tele Danmark Mobil, der nok har en stærk
markedsposition på mobilmarkedet men ikke på det samlede fastnet- og
mobilkommunikationsmarked, således ikke er forpligtet til at give samtrafik
til omkostningsbaserede priser.
f) Udbydere, der overvejer at indgå en samtrafikaftale, skal have stillet
alle nødvendige oplysninger til rådighed fra den udbyder med en stærk
markedsposition, der overvejes samtrafik med (reglen gælder både fastnet- og
mobiludbydere). Disse oplysninger omfatter bl.a. priser og andre vilkår,
specifikationer samt planlagte ændringer i net mv. i løbet af det kommende
halve år. Mht. priserne kan der i denne fase ikke kræves dokumentation for at
priserne er beregnet efter reglerne i loven. Dette vil først være tilfældet i
forbindelse med at der konkret fremsættes en anmodning om indgåelse af en
samtrafikaftale, hvor den stærke udbyder skal bevise, at priserne er beregnet
efter reglerne. Telestyrelsen kan hvis det skønnes rimeligt (fx hvis
væsentlige forretningsmæssige grunde tilsiger det) fritage den stærke udbyder
for at oplyse om planlagte ændringer.
g) Udbydere af mobilkommunikation vil ifølge samtrafikdirektivet ikke være
forpligtet til at udarbejde standardtilbud, ligesom disse ikke vil være
omfattet af forbudet mod bundtning.
h) Til brug for indberetninger til Kommissionen, til opgørelse af
markedsandele og til udarbejdelse af statistik om telemarkedet bliver det
nødvendigt at indføre en registrering af udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester. Det betyder ikke, at der skal indføres en licens- eller
tilladelsesordning. Det vil være tilstrækkeligt med en anmeldelsesordning
samt jævnlige (fx årlige) indberetninger til Telestyrelsen af de nødvendige
oplysninger (bl.a. omsætning for de teleydelser, der udbydes). Telestyrelsen
offentliggør med passende mellemrum statistiske oplysninger, der beskriver
udviklingen på telemarkedet på en sådan måde, at markedet bliver
gennemsigtigt.
E. Høring
Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante
ministerier, organisationer og enkeltvirksomheder mv.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Sigtet med denne bestemmelse er dels at præcisere, at leje af
infrastrukturkapacitet er omfattet af loven, dels at give
forskningsministeren hjemmel til at tilpasse dansk lovgivning til det
kommende samtrafikdirektivs regler om, hvem der kan påberåbe sig koblet
samtrafik. Der henvises til bemærkningerne under de almindelige bemærkninger,
punkt D.
Til nr. 2
Ændringen af definition af begrebet samtrafik er foretaget for at sikre
overensstemmelse med det kommende samtrafiks definition og for at præcisere,
at begrebet samtrafik i den danske lovgivning omfatter såvel koblet samtrafik
som leje af infrastrukturkapacitet. Konsekvensen vil bl.a. være, at der sker
en indskrænkning af kredsen, der kan påberåbe sig koblet samtrafik, jf.
bemærkningerne til nr. 1 og de almindelige bemærkninger, punkt D.
Til nr. 3
Den nuværende hjemmel til at de i § 1, stk. 4 nævnte offentlige og
halvoffentlige foretagender kan udbyde ledig kapacitet i de telenet og
teletjenester, de har anlagt til interne driftsformål, og til at fastsætte
rammer herfor, findes i bekendtgørelse nr. 715 af 25. juli 1996, som er
udstedt i medfør af § 3 f i lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet. § 3 f giver imidlertid kun mulighed for at kræve
regnskabsmæssig eller strukturel separation af udbudet af teleydelser fra
udbyderens øvrige aktiviteter, samt at kræve anvendelse af
ikke-diskriminerende priser og vilkår i øvrigt. Derimod har samtrafikreglerne
ikke hidtil fundet anvendelse på et sådant udbud af ledig kapacitet.
Visse af de nævnte potentielle udbydere af ledig kapacitet råder
imidlertid over infrastruktur-ressourcer af en sådan karakter, at de på et
eller flere delmarkeder måske ifølge samtrafikreglerne vil være eller blive
at betragte som udbydere med en stærk markedsposition.
Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt at præcisere i
samtrafikloven, at de i § 1, stk. 4, nævnte foretagenders udbud af telenet
eller teletjenester er omfattet af samtrafikreglerne. § 3 f i lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet ophæves i det samtidig med dette
lovforslag fremsatte ændringsforslag til lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet. Bekendtgørelse nr. 715 af 25. juli 1996 bortfalder
samtidig med lovens ikraftrædelse.
Til nr. 4
Vedr. stk. 1: Tilføjelsen har til formål at klargøre, at retten og pligten
til at forhandle samtrafikaftaler kun vedrører koblet samtrafik.
Vedr. stk. 2: Formålet med den ændrede affattelse er at klargøre, at § 2,
stk. 1, kun vedrører koblet samtrafik.
Vedr. stk. 3: Formålet med det nye stk. 3 er at præcisere på hvilke
områder leje af infrastruktur er omfattet af loven samt at implementere
bestemmelsen i direktivet om lejede kredsløb, der forlanger at udleje af
infrastruktur skal være uafhængig af hvilke tjenester, det lejede benyttes
til.
Vedr. stk. 6: Udvidelsen af forskningsministerens hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om afgrænsningen af det relevante marked i forbindelse med
fastlæggelse af en udbyders markedsandel er begrundet i det kommende
samtrafikdirektiv. Ifølge dette direktivs artikel 7, stk. 2, vil det
relevante marked - når det skal afgøres om en udbyder af offentlig
mobilkommunikation skal give adgang til samtrafik til omkostningsbaserede
priser - være det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation. Det
bemærkes, at der med begrebet »det nationale marked for samtrafik«,
som det kommende samtrafikdirektiv anvender, efter konsultationer med
Europa-Kommissionen skal forstås »det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation«. Hvis det derimod drejer sig om forpligtelsen til at
imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik og om at give adgang til
samtrafik på ikke-diskriminerende vilkår, vil det relevante marked - når det
skal afgøres om en udbyder af offentlig mobilkommunikation har en stærk
markedsposition - være markedet for mobilkommunikation alene. Tilsvarende vil
det relevante marked for afgørelsen af om en udbyder af lejede kredsløb eller
af fastnetkommunikation har en stærk markedsposition være hhv. markedet for
lejede kredsløb og fastnetmarkedet.
Fastlæggelsen af markedsandele vil i overensstemmelse med
EU-konkurrenceretten og den danske konkurrencelovgivning tage udgangspunkt i
omsætningen af de teleydelser, der er tale om i de enkelte tilfælde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt D.
Vedr. stk. 7: Forslaget er begrundet i et ønske om at sikre alle
forbrugere uanset hvilket selskab, de er abonnent hos, adgang til så bredt et
udbud af teleydelser som muligt. Bestemmelsen udgør en udvidelse af
samtrafiklovgivningens generelle rækkevidde, idet der her er tale om at
pålægge udbydere, der ikke har en stærk markedsposition, herunder også mindre
udbydere inden for geografisk stærkt begrænsede områder, forpligtelser i
henhold til samtrafiklovgivningen. Som eksempler herpå kan nævnes
mobilselskaber, udbydere, der udbyder telenet inden for en enkelt eller nogle
få boligblokke, mindre fællesantenneanlæg hvor der også udbydes telefoni,
eller lignende. Det bemærkes, at bestemmelsen kun vedrører koblet samtrafik.
Det bemærkes, at Telestyrelsens mulighed for at træffe beslutning om, at
en udbyder, der ikke har en stærk markedsposition, skal pålægges at
imødekomme rimelige anmodninger om aftaler om samtrafik, er begrænset til
udbydere, der har abonnentnumre fra den danske nummerplan og således
kontrollerer et eller flere nettermineringspunkter hos en eller flere
slutbrugere. Telestyrelsen kan fx foranlediget af en klage blive opmærksom
på, at kontrollen med adgangen til abonnenterne udnyttes til at forhindre at
disse får adgang til andre udbyderes tjenester.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende
udbyder kontrollerer den eneste adgangsvej til slutbrugere, som kan anvendes
til den samtrafik, der anmodes om.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at sikre forsyningspligtudbyderen
adgang til slutbrugere, der anmoder om et forsyningspligt-abonnement.
Vedr. stk. 8: Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at
fastsætte særlige regler for koblet samtrafik i forbindelse med de tjenester,
der knytter sig til 70-, 80- og 90-numre samt kortnumre og
nummeroplysningstjenester. Formålet er at sikre, at kunder hos een udbyder
skal kunne udnytte tjenester, der knytter sig til numre af den nævnte type,
hos en anden udbyder. Årsagen til at det er fundet nødvendigt at indføre
denne hjemmel, er de problemer nogle markedsaktører har konstateret i
forbindelse med indgåelse af samtrafikaftaler om udveksling af basal
telefonitrafik, hvori bl.a. har indgået opkald til de nævnte numre.
Vedr. stk. 9: I overensstemmelse med det kommende samtrafikdirektivs
artikel 6, punkt b, er det indføjet i lovforslaget, at udbydere, der har en
stærk markedsposition, skal stille oplysninger og specifikationer til
rådighed for andre udbydere, der overvejer at indgå en aftale om samtrafik,
hvis disse anmoder herom. Oplysninger om priser kan kun kræves af udbydere,
der vil være forpligtet til at give samtrafik til omkostningsbaserede priser.
Fjernelsen af ordene »til priser, der er omkostningsbaserede, med
tillæg af en rimelig fortjeneste« er udelukkende begrundet i, at der
indsættes særskilte paragraffer, der vedrører disse punkter.
Til nr. 5
Vedr. § 2 a: Allerede ved fremsættelsen af lovforslaget om samtrafik i
foråret 1996 var det klart, at der ville blive behov for en mere præcis
angivelse af, hvordan »omkostningsbaserede priser« og »en
rimelig fortjeneste« skulle beregnes. På dette tidspunkt var det
imidlertid ikke afgjort, hvad det kommende samtrafikdirektiv ville indeholde
af krav til dansk lovgivning på disse punkter. Det antages nu at ligge fast.
Det kommende samtrafikdirektiv pålægger ikke medlemsstaterne at anvende
bestemte metoder til beregning af samtrafikpriserne, men indskrænker sig til
at anbefale anvendelsen af den omkostningsberegningsmetode, der betegnes
langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode eller på engelsk
Long Run Average Incremental Cost (LRAIC). I det kommende samtrafikdirektiv
hedder det (i betragtning nr. 10), at samtrafikpriser, som er tæt knyttet til
de langsigtede differensomkostninger, er velegnede til »at fremme en
hurtig udvikling af et åbent og konkurrencepræget marked«.
LRAIC-metoden går grundlæggende ud på at skønne, hvad omkostningerne ved
at gennemføre den ønskede samtrafik ville være, hvis den blev gennemført på
et teknisk set optimalt net i stedet for på det eksisterende net, der kan
være belastet af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer, ineffektiv drift
m.v. Dvs. at der foretages en fremadrettet beregning af samtrafikprisen, der
baserer sig på et konstrueret budget for, hvilke investeringer, henholdsvis
driftsomkostninger, der ville være nødvendige for at etablere og drive et net
med samme kapacitet som det eksisterende, men baseret på ny teknologi.
Samtrafikprisen udgør en andel heraf, svarende til den pågældende
samtrafikparts andel af den samlede trafik på dette net.
En variant af LRAIC-metoden, som ligger nærmer marginalomkostningsbegrebet
og den grundlæggende ide i lovforslagets overgangsmodel, tager udgangspunkt i
hvilke ekstra investeringer og ekstra driftsomkostninger, en given samtrafik
kræver - dog stadig således at prisen beregnes på et teknisk optimalt net.
LRAIC-metoden udgør teoretisk set et ideelt instrument til at fastsætte
samtrafikpriser, idet metoden dels gør det muligt for de parter, der anmoder
om samtrafik, at undgå at betale en merpris begrundet i fx en tidligere
monopol-udbyders evt. ineffektive produktionsapparat, dels som udgangspunkt
stiller de to parter, der ønsker at indgå en samtrafikaftale, lige m.h.t.
mulighed for at dokumentere, hvilket niveau samtrafikprisen bør have.
Når LRAIC-metoden ikke foreslås anvendt fra lovens ikrafttræden,
skyldes det erfaringerne fra udlandet, bl.a. England og USA, der har vist, at
det er forbundet med langvarige og omfattende analyser, før metoden er
anvendelig i praksis. Det betyder, at det ikke vil være muligt at tage
metoden i brug, når loven træder i kraft den 1. juli 1997. Det forventes dog
at kunne ske senest den 1. januar 1999.
Forskningsministeren vil iværksætte analyser med sigte på at få gjort
LRAICmetoden praktisk anvendelig.
Vedr. stk. 2: Bevisbyrden mht. at beregningen af samtrafikpriserne følger
de fastsatte regler, påhviler de udbydere med en stærk markedsposition, som
er forpligtet til at give samtrafik til omkostningsbaserede priser.
Vedr. stk. 3: Formålet med bestemmelsen er via fremlæggelse af
dokumentation for prisniveauet i aftaler om parallelle danske eller
udenlandske samtrafikydelser, at kunne kræve lavere samtrafikpriser end hvad
en beregning efter reglerne i stk. 1 medfører.
Vedr. § 2 b: Formålet med at kræve, at udbydere med en stærk
markedsposition skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik,
er at lette nye udbyderes adgang til markedet og herunder spare disse for
komplicerede og ressourcekrævende forhandlinger samt evt. mæglings- og
afgørelsesforløb i Telestyrelsens regi. Således vil en ny udbyder ved at
anvende standardtilbud kunne komme i gang betydeligt hurtigere, end hvis den
sædvanlige procedure ved samtrafikaftalers indgåelse skulle følges. Der vil
typisk kunne spares op til et halvt års tid.
Indsendelsen af standardtilbud til Telestyrelsen samtidig med
offentliggørelsen sker med henblik på kontrol med, om standardtilbudene
overholder lovens krav. Det er derimod ikke hensigten, at indgåelse af
samtrafikaftaler baseret på standardtilbud skal afvente resultatet af
Telestyrelsens kontrol.
Fastsættelsen af, hvilke standardtilbud der skal udarbejdes, foreslås
overladt til forskningsministeren, idet behovet for forskellige typer
standardtilbud kan variere over tid. Det er hensigten at inddrage
Telestyrelsen og telebranchen i afgørelsen af, hvilke standardtilbud, der
skal udarbejdes.
Sigtet bør være, at der opstilles standardtilbud for de mest almindeligt
forekommende aftaletyper såvel inden for koblet samtrafik (aftaler med sigte
på udveksling af trafik) som inden for leje af forskellige former for
kapacitet.
M.h.t. leje af kapacitet bør der fastlægges »meter- og
båndbredde-priser« for en række af de mest efterspurgte produkter,
herunder for en række faste kredsløb af større båndbredde, end de faste
kredsløb, der er omfattet af forsyningspligtlovgivningen.
Det bemærkes, at udbydere af mobilkommunikation i overensstemmelse med det
kommende samtrafikdirektiv ikke er forpligtet til at udarbejde
standardtilbud.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 7
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtrafikaftaler tager højde for
fx situationer hvor den ene part ikke betaler til tiden. Det er ikke
hensigten, at Telestyrelsen skal godkende aftaler af denne art, men blot
sikre sig, at bestemmelser herom er indeholdt i samtrafikaftalen.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 9
Formålet med at undtage mægling og afgørelser om, hvorvidt der foreligger
en rimelig anmodning om indgåelse af en samtrafikaftale og fastsættelse af
vilkår for samtrafik fra aktindsigt er - på samme måde som det i dag er
tilfældet i forbindelse mægling i arbejdsmarkedsforhold, og som det foreslås
i forslaget til ny konkurrencelov - at fremme, at mæglingen lykkes. Det anses
for uproblematisk, fordi resultatet af mæglingen - en samtrafikaftale - under
alle omstændigheder skal gøres offentligt tilgængeligt. Undtagelsen
fra aktindsigt gælder også efter en mægling er afsluttet eller der er truffet
afgørelse om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse en
samtrafikaftale eller der er fastsat vilkår.
Til nr. 10
Den ændrede formulering af § 5 skyldes bl.a. at beregningen af
samtrafikpriser er præciseret.
§ 5 er i øvrigt udbygget, således at den bliver i overensstemmelse med det
kommende samtrafikdirektivs krav om, at den nationale tilsynsmyndighed,
Telestyrelsen, skal kontrollere, at priserne i samtrafikaftaler og
standardtilbud er beregnet efter de fastsatte regler, samt at der årligt skal
offentliggøres en rapport om resultatet af denne kontrol.
Bestemmelsen i stk. 2 om, at parterne skal informeres om resultatet af
Telestyrelsens kontrol, skønnes at være rimelig over for parterne i en
samtrafikaftale - både i tilfælde hvor Telestyrelsen finder, at reglerne er
fulgt, og hvor dette ikke er tilfældet. Hvis Telestyrelsen ved kontrollen når
frem til, at beregningsreglerne eller andre af lovens krav ikke er fulgt, kan
styrelsen kræve, at der foretages ændringer i den pågældende aftale.
Kravet om, at der skal foretages ændringer, vil normalt forudsætte, at der
er tale om konsekvenser af en vis størrelse. I tilfælde med små konsekvenser
vil indgriben fra Telestyrelsens side således være afhængig af, om den part i
en samtrafikaftale, der ville kunne opnå et bedre resultat ved efterlevelse
af lovens krav, efter at have modtaget information fra Telestyrelsen om
resultatet af kontrollen, vælger at klage til styrelsen. Når det foreslås, at
ordene i den gældende lovtekst: »i særlige tilfælde« udgår, skyldes
det, at det forekommer uacceptabelt, at en offentlig myndighed, der i
forbindelse med en lovfæstet kontrol finder, at de fastsatte regler ikke er
overholdt, kan undlade at gribe ind, hvis den manglende overholdelse af
reglerne har konsekvenser af en vis størrelse. I bemærkningerne til
samtrafiklovforslaget, der blev vedtaget i foråret 1996, er »i særlige
tilfælde« forklaret med: ». . . fx situationer, hvor en allerede
indgået aftale indebærer en ikke uvæsentlig afvigelse fra lovens krav til
samtrafikaftaler eller at flere af lovens krav ikke er fuldstændig
opfyldt.« Den nu foreslåede ændring af ordlyden i § 5, stk. 2, har til
hensigt at pålægge Telestyrelsen også at gribe ind i situationer, hvor
afvigelser fra lovens krav er af mindre omfattende art end de her nævnte.
Vedr. stk. 2-3: Med ændringerne præciseres det, at der i Telestyrelsens
regi skal ske en one-stop-shopping behandling af sager vedr.
samtrafikaftalers indhold, der også omfatter spørgsmålet om, hvorvidt
samtrafikaftaler indeholder vilkår, der udgør en overtrædelse af den
generelle konkurrencelov, dvs. vilkår der direkte eller indirekte har til
formål eller til følge at begrænse eller forvride konkurrencen, eller som
udgør et misbrug af dominerende stilling. Det indebærer, at kontakten med
udbydere af telenet og teletjenester på samtrafikområdet går gennem
Telestyrelsen. Det område, der herved fastsættes regler for, er vilkår i alle
samtrafikaftaler - uanset om ingen af parterne i en samtrafikaftale har en
stærk markedsposition.
Afgørelser eller indgreb på grundlag af stk. 2-3, sker på grundlag af
bindende udtalelser fra Konkurrencerådet. Sigtet hermed er at sikre, at den
generelle konkurrencelovs principper ikke tilsidesættes på samtrafikområdet,
og at tilsynet med og afgørelser om, hvorvidt samtrafikaftaler indeholder
vilkår i strid med konkurrenceloven, er baseret på Konkurrencerådet og
Konkurrencesekretariatets generelle praksis og fortolkning af
konkurrenceloven. Konkurrencerådets udtalelser kan ikke omfatte forhold, der
er eksplicit reguleret i samtrafiklovgivningen og administrative forskrifter
udstedt i medfør heraf.
Sigtet med de foreslåede bestemmelser er at sikre at der gribes ind
overfor alle former for aftalevilkår i samtrafikaftaler, der skønnes at være
konkurrencebegrænsende, herunder at der gribes ind overfor misbrug af
dominerende stilling, der fx manifesterer sig i form af forsøg på at påtvinge
modparten i en samtrafikaftale urimeligt ugunstige vilkår eller lign.
Bestemmelserne omfatter også indgreb overfor manglende overholdelse af vilkår
i en samtrafikaftale, der har til hensigt eller til følge at begrænse eller
forvride konkurrencen på telemarkedet eller dele heraf.
Det er generelt hensigtsmæssigt, at Telestyrelsen og Konkurrencerådet i
forbindelse med indgreb i forhold til telesektoren løbende koordinerer
indsatsen med henblik på at undgå overlapning eller modstridende
beslutninger. Det igangværende samarbejde herom vil blive videreført og
udbygget, i det omfang der er behov herfor.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 12
Formålet med bestemmelsen er at gøre det uinteressant for udbydere med en
stærk markedsposition at undlade at fremlægge tilstrækkelig dokumentation
for, at samtrafikpriserne er beregnet efter reglerne. Når det kommende
samtrafikdirektiv er trådt i kraft - hvilket forventes at ske den 1. januar
1998 - vil alle EU-lande være omfattet af kravet om, at samtrafikaftaler skal
være offentligt tilgængelige og selv om der er visse muligheder for at
friholde forretningsmæssigt set følsomme oplysninger fra offentliggørelse,
skal priser og vilkår i øvrigt for samtrafikken altid offentliggøres.
Telestyrelsen vil således få et godt grundlag for at sætte sig ind i
samtrafikprisniveauet i andre lande.
Til nr. 13
Procedurerne i § 7 a for mægling i tilfælde af tvister om samtrafik mellem
danske udbydere og udbydere fra et andet EU-land er implementering af det
kommende samtrafikdirektivs regler herom.
Procedurerne i § 7 b er en implementering af direktivet for lejede
kredsløbs regler om mægling og klageprocedure i forbindelse med situationer
hvor en bruger mener at lovens bestemmelser om aftaler om lejede kredsløb,
der er grænseoverskridende, er overtrådt.
Til nr. 14
Ændringen af § 9 er en konsekvens af de nye forslag.
Til nr. 15
§ 10 er ændret med henblik på at udbygge Telestyrelsens uafhængighed af
instrukser fra forskningsministeren.
Til nr. 16
Begrundelsen for den ændrede formulering af § 12, stk. 3, er omlægningen
af finansieringsgrundlaget for bl.a. Teleklagenævnets virksomhed. Fremover
vil det være den nummerafgift, der opkræves med hjemmel i lov om tildeling og
anvendelse af nummerressourcer m.v.
Til nr. 17
Som en konsekvens af de foreslåede ændringer af § 5 vedrørende indhentelse
af bindende udtalelser fra Konkurrencerådet om, hvorvidt vilkår i
samtrafikaftaler eventuelt udgør en overtrædelse af den generelle
konkurrencelov, foreslås det at de dele af Telestyrelsens afgørelser, der er
baseret på bindende udtalelser fra Konkurrencerådet, påklages til
Konkurrenceankenævnet frem for til Teleklagenævnet.
Til nr. 18
Ændringen af § 15 er en konsekvens af de nye forslag.
Til nr. 19
Tilføjelsen i § 16, stk. 1, »samt med henblik på indberetninger til
EuropaKommissionen« er begrundet i det kommende samtrafik-direktivs krav
om, at Kommissionen skal underrettes om hvilke udbydere, der har en stærk
markedsposition på det danske marked samt hvilke udbydere, der har ret og
pligt til at indgå samtrafikaftaler. Tilføjelsen »og udarbejdelse af
telemarkedsstatistik« har som begrundelse, at Telestyrelsen bør
udarbejde og offentliggøre løbende statistikker om udviklingen på
telemarkedet for ad denne vej at sikre så stor gennemsigtighed som muligt.
For at Telestyrelsen kan træffe beslutning om, hvorvidt en udbyder af
offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, vil det
være nødvendigt at have et samlet overblik over hele
telekommunikationsmarkedet. Dette forudsætter bl.a. oplysninger om hvilke
aktørere, der er på markedet, hvilke teleydelser, de udbyder, deres omsætning
af de forskellige teleydelser og i hvilke geografiske områder, de udbyder
ydelser. Der vil ikke blive tale om en tilladelsesordning, men om en
anmeldelsesordning.
Til nr. 20
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 21
Kravet om en regnskabsmæssig adskillelse af et offentligt udbud af telenet
eller teletjenester udelukker ikke at udbudet foregår i et selvstændigt
selskab. Formålet med kravet om en regnskabsmæssig adskillelse for de i § 1,
stk. 4, nævnte virksomheder mv. uanset om disse har en stærk markedsposition
er at have mulighed for at føre tilsyn med, at der ikke i disse hel- eller
halvoffentlige foretagender sker ulovlige overførsler af midler til
teleaktiviteterne. Kravene til regnskaberne vil derfor være de samme som de,
der i medfør af den gældende lovs § 17, stk. 2, er fastsat i bekendtgørelse
nr. 714 af 25. juli 1996.
Til nr. 22
Det foreslås, at forskningsministeren får hjemmel til i forbindelse med
fastsættelsen af nærmere regler om regnskabsaflæggelse og regnskabsmæssig
opdeling, efter drøftelse med erhvervsministeren at fastsætte nærmere regler
om samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet, såfremt der
viser sig behov herfor, herunder regler om at tilsynet med regnskabsreglerne
eller dele heraf, og afgørelser i forbindelse hermed, skal baseres på
indhentelse af bindende udtalelser fra Konkurrencerådet, eller evt. at dele
af tilsynet (tilsynet med bestemmelser, der alene har et konkurrenceretligt
sigte, som f.eks. forbudet mod krydssubsidiering), kan overføres til
Konkurrencerådet/Konkurrencesekretariatet.
Til nr. 23
Den ændrede formulering af § 18 skyldes dels konsekvensrettelser dels en
tilpasning til den nye formulering vedrørende strafansvar for juridiske
personer.
Til § 2
Vedr.: stk. 2: Den metode til beregning af samtrafikpriserne, der fremgår
af den nye § 2 a, LRAIC-metoden, forudsættes taget i anvendelse snarest
muligt og senest den 1. januar 1999.
Indtil LRAIC-metoden kan tages i brug anvendes en enklere og praktisk
gennemførlig metode til fastsættelse af samtrafikpriserne.
Vedr. stk. 3: Den foreløbige beregningsmodel består af 5 elementer. Det
første, de ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken. Ved
de ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken, forstås de
forøgede driftsomkostninger, der er en følge af afviklingen af den pågældende
samtrafik, og som derfor vil bortfalde, hvis den pågældende samtrafik
ophørte, dvs. at der er tale om inkrementelle omkostninger som i
LRAIC-metoden.
Det andet element, en forholdsmæssig andel af afskrivninger og
forrentning af investeringer, der er nødvendige for at gennemføre
samtrafikken, vedrører de tilfælde, hvor samtrafikken direkte nødvendiggør
nyinvesteringer. Her er det fundet rimeligt, at den udbyder, der ønsker
samtrafikken, betaler sin andel af denne investering. Andelen beregnes som
andelen af den samlede trafik i de dele af den stærke udbyders net, som
samtrafikken vedrører. Det bemærkes, at der her kun tænkes på investeringer,
som både kommer udbyderen med en stærk markedsposition og udbyderen, der
ønsker samtrafik, til gode.
Det tredie element, en forholdsmæssig andel af afskrivninger og
forrentning af investeringer på den del af nettet, der anvendes til at
gennemføre samtrafikken, har bl.a. til formål at sikre den stærke udbyder et
bidrag til dækning af de dele af fællesomkostningerne, der vedrører den del
af nettet, der anvendes til samtrafikken.
Ved beregning af bidraget til afskrivninger i forbindelse med fastlæggelse
af samtrafikpriser tages der ikke udgangspunkt i den faktisk foretagne
driftsmæssige afskrivning hos de enkelte markedsaktører eller de
afskrivningsperioder, disse har anvendt. Istedet fastlægges der i den
kommmende bekendtgørelsesregulering et sæt generelle rammer for medregning af
investeringsomkostninger og nedskrivning heraf i samtrafiksammenhæng. Sigtet
vil være anvendelse af en lineær skala, hvor afskrivningsperioden som
udgangspunkt fastsættes til 20 år for bygninger og 10 år for centraler,
transmissionsudstyr og kabler og kabelveje. Det vil i forbindelse med den
endelige fastlæggelse af rammerne herfor blive vurderet, om der er behov for
forskellige afskrivningslængder for forskellige typer net (mobilnet og faste
net). Der bør ved fastlæggelse af de beregningsmæssige afskrivningsperioders
længde ikke alene tages udgangspunkt i de gennemsnitligt anvendte
afskrivningsperioder i de enkelte dele af telesektoren, men også i den
forventede rimelige periode for indtjening af den foretagne investering, i
det omfang denne er længere end den fastsatte afskrivningsperiode.
Ved at fastlægge afskrivningsprincipperne på denne måde til brug i
beregningerne undgås det, at forskelle mellem operatører eller ændringer af
principperne påvirker samtrafikpriserne i en uønsket retning.
Det fjerde element er en forholdsmæssig andel af en andel af de
driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af
samtrafikken. Den andel af driftsomkostningerne, hvoraf der kan indregnes en
forholdsmæssig andel, vil for koblet samtrafik blive fastsat således:
---------------------------------------------
Markedsandel for den Andel af
stærke udbyder driftsomkostningerne
der kan indregnes
---------------------------------------------
over 80% 30%
80% og derunder 100%
---------------------------------------------
Formålet med i starten kun at tillade indregning af en mindre andel (30 %)
af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af
samtrafikken, er at sikre at der bliver tale om reel konkurrence på
telemarkedet hurtigst muligt. Først når en dominerende udbyders markedsandel
når ned på 80 % eller mindre, kan der siges at være tale om effektiv
konkurrence. Når dette niveau er nået, er det til gengæld rimeligt, at der
kan indregnes en andel af alle de driftsomkostninger, der er snævert
forbundet med frembringelsen af samtrafikken.
Ved beregning af samtrafikpriser for leje af faste kredsløb, kan der
indregnes en forholdsmæssig andel af alle de driftsomkostninger, der er
snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikken - uanset markedsandelens
størrelse.
Vedr. opgørelse af markedsandele henvises til de almindelige bemærkninger,
punkt D.
Beregning af markedsandele bør som udgangspunkt baseres på så nye data som
muligt, fx gennemsnit for et år tilbage i tiden.
Det femte element, »en rimelig fortjeneste«, er ikke
nærmere beskrevet i samtrafikdirektivet, og det vil således være de enkelte
medlemsstater, der fastlægger indholdet. Det er hensigten at fastsætte en
rimelig fortjeneste til 12 % af summen af de fire første elementer i
beregningsmetoden.
Vedr. stk. 4: Omkostninger vedr. abonnentledningsnettet kan ikke indregnes
i samtrafikpriser for koblet samtrafik. Begrundelsen herfor er, at disse
omkostninger forudsættes betalt af slutbrugerne via abonnementsafgifter
e.lign.
Vedr. stk. 5: Nye investeringer, som er nødvendige for at gennemføre
samtrafikken, jf. element nr. 2, og som ikke kommer udbyderen med en stærk
markedsposistion til gode, betales helt af den, der ønsker samtrafik, i
forbindelse med etableringen af samtrafikken.
Vedr. stk. 6: I elementerne 2-4 i samtrafikpriserne anvendes udtrykket en
forholdsmæssig andel. Herved forstås den andel af den samlede trafik i et
bestemt net, som skyldes den part, der har indgået en samtrafikaftale med en
udbyder med en stærk markedsposition. Vedr. leje af kapacitet beregnes den
forholdsmæssige andel ud fra en opgørelse af hvor meget kapacitet den enkelte
udbyder beslaglægger.
Vedr. stk. 7: Bevisbyrden mht. at beregningen af samtrafikpriserne følger
de fastsatte regler, påhviler de udbydere med en stærk markedsposition, som
er forpligtet til at give samtrafik til omkostningsbaserede priser.
Vedr. stk. 8: I metoden til beregning af samtrafikpriserne er der
endvidere indbygget en mulighed for via fremlæggelse af dokumentation for
prisniveauet i aftaler om parallelle danske eller udenlandske
samtrafikydelser, at kræve lavere samtrafikpriser end hvad en beregning efter
reglerne i stk. 3 medfører.
Sigtet hermed er at sikre, at også den herved skitserede overgangs-model i
lighed med LRAIC-modellen giver de parter, der anmoder om samtrafik, mulighed
for at undgå at betale en merpris begrundet i en tidligere monopol-udbyders
evt. ineffektive produktionsapparat, og desuden at forbedre den bevismæssige
balance mellem de to parter, hvoraf den udbyder, der anmodes om samtrafik,
umiddelbart vil have den fordel, at vedkommende råder over de oplysninger,
der danner grundlaget for beregningen af samtrafikpriserne.
Bestemmelsen giver således modparten mulighed for at påberåbe sig
»best practice« for prissætning af parallelle samtrafikydelser
globalt set. Det er en forudsætning for at kunne påberåbe sig bestemmelsen,
at der fremlægges dokumentation for, at der er tale om parallelle
samtrafik-ydelser. Det kommende samtrafikdirektivs krav om, at alle
samtrafikaftaler skal offentliggøres, vil lette muligheden for at anvende
»best practice«. Telestyrelsen kan på samme måde som en af parterne
i en samtrafikaftale anvende »best practice« til at fastsætte
lavere samtrafikpriser, end hvad beregningerne efter reglerne i stk. 3
medfører. Det skal bemærkes, at anvendelsen af priser for parallelle
samtrafik-ydelser ved fastlæggelsen af samtrafikpriser bl.a. forudsætter, at
der fx er tale om net og anlæg i øvrigt af stort set samme alder og samme
teknologi. Det forudsættes desuden, at priserne i den samtrafikaftale, som
påberåbes, er udtryk for et stabilt prisleje på det pågældende tidspunkt og
således ikke er usædvanligt lave som følge af priskrig eller lignende.
Vedr. stk. 9: Det er hensigten, at samtrafikloven fastsætter beregningen
af priser for leje af kredsløb uanset om disse anvendes til samtrafik eller
til andre formål. Det bemærkes, at samtrafikaftaler vedrørende leje af
infrastrukturkapacitet kan kræves af alle.
Vedr. stk. 10: Der vil være behov for en nærmere præcisering af reglerne
for beregningen af omkostninger og rimelig fortjeneste, og det foreslås
derfor, forskningsministeren bemyndiges hertil. Telebranchen og Telestyrelsen
vil blive inddraget i denne præcisering.
I forbindelse med den nærmere udmøntning af grundlaget for beregning af
samtrafikpriser vil også den hidtidige bekendtgørelses-bestemmelse om
symmetrisk anvendelse af samtrafiklovgivningens bestemmelser om beregning af
samtrafikpriser i forbindelse med koblet samtrafik, blive ophævet. Dels ville
betydningen af den pågældende bestemmelse, med den ovenfor nævnte regulering
der på en række punkter indeholder en indbygger asymmetri, blive kraftigt
minimeret, dels har afklaringen mht. indholdet af det kommende
samtrafik-direktiv siden gennemførelsen af trin 2a lovpakken, gjort det klart
at den gældende symmetri-regel vil være i strid med det kommende
samtrafikdirektiv. Istedet vil de nationale tilsynsmyndigheder kunne træffe
afgørelse om at udbydere, der har mindre end 25 %»s markedsandel, vil
være at betragte som havende en stærk markedsposition.
Skriftlig fremsættelse
Forskningsministeren (Jytte Hilden):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren. (Beregning af samtrafikpriser m.v.).
(Lovforslag nr. L 260),
De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken
gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om
totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).
Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af
telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres
adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj
kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er
totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række
regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.
Lovpakken har følgende indhold:
1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og
samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af
den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december
1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder
til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række
ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i
overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv
om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.
2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere
af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler.
Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler
undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde,
forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra
generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er
berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor
Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).
3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet
(muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil
sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe
teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud,
idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette,
samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af
deres udgående samtaler går visse disse selskaber.
4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser
sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på
grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget
indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels
løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende
frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.
5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for
Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret
tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for
opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.
6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer
af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte
lovforslag.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader
jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.
Efter 2. behandling den 27. maj 1997
§ 1
I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om samtrafik
mellem telenet eller teletjenester samt aftaler om leje af
infrastrukturkapacitet. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik, jf. stk. 3, nr.
1.«
2. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:
1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give
slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere
hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med
henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en
anden udbyder (koblet samtrafik).
2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og
adgang på særlige vilkår.«
3. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder inden for jernbanedrift,
forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet samt
kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der
udbyder offentlige telenet eller teletjenester, er omfattet af denne lov, for
så vidt angår det offentlige udbud af telenet eller teletjenester.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. § 2 affattes således:
»§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har
ret og pligt til at forhandle aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3,
nr. 1, med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet
eller teletjenester.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr.
1, inden for følgende områder:
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation.
Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om
leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig
kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede
infrastrukturkapacitet anvendes til.
Stk. 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester
formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på
mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder,
hvori de udbyder telenet eller teletjenester.
Stk. 5. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 4 træffe
beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en
markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk
markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med
en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en
stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage
udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens
omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over
adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og
udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i
betragtning.
Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
afgrænsningen af de i stk. 2 og 3 nævnte områder, herunder regler for, på
hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik,
samt om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med
fastlæggelse af en udbyders markedsandel.
Stk. 7. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af
offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste
eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller
flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter
dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er
forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af
aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, på samme vilkår som
udbydere med en stærk markedsposition.
Stk. 8. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
samtrafikaftaler, der vedrører § 1, stk. 3, nr. 1, om adgang til numre med
særlige takseringsforhold, kortnumre og nummeroplysningstjenester.
Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang
til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk
markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og
specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af en
samtrafikaftale. Oplysningerne skal omfatte ændringer, der er planlagt
gennemført i løbet af 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse
oplysninger kan tilbageholdes.«
5. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,
der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal give adgang til samtrafik til priser, der er baseret på de langsigtede
differensomkostningers metode (LRAIC-metoden), med et tillæg af en rimelig
fortjeneste.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der
har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af
en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i
forbindelse med koblet samtrafik og for leje af faste kredsløb, er beregnet
efter reglerne i denne lov.
Stk. 3. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede
samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet
for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske
samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.
Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse og beregning af samtrafikpriser, herunder regler om anvendelsen
af den i stk. 1 nævnte LRAIC-metode til brug ved beregning af priserne ved
leje af infrastrukturkapacitet.
§ 2 b. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har
en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og
mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb eller på fastnetmarkedet,
skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik. Samtidig med
offentliggørelsen indsendes standardtilbudene til Telestyrelsen.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
standardtilbud der skal udarbejdes, og inden for hvilke tidsrammer dette skal
ske.«
6. I § 3, stk. 1-3 og 5, der bliver stk. 6, ændres
»§ 2, stk. 2,» til: »§ 2, stk. 2 og 3,».
7. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. I forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik
aftaler parterne vilkårene for afbrydelse af samtrafikken i tilfælde af
manglende betaling eller lignende misligholdelser af aftalen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
8. I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,».
9. I § 4 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke i
forbindelse med mægling vedrørende aftaler om samtrafik, jf. § 6, eller
afgørelser eller fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf. § 7.«
10. § 5 affattes således:
» § 5. Telestyrelsen fører tilsyn med aftaler om samtrafik og
kontrollerer i den forbindelse, at aftaler og standardtilbud, som er indsendt
til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i § 2, stk. 9, § 2 a og § 2
b.
Stk. 2. I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn med aftaler om
samtrafik og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for samtrafik efter § 7,
stk. 1 og 3, indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om,
hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende aftaler om samtrafik, udgør en
overtrædelse af konkurrenceloven.
Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 2
senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for
Telestyrelsen og indgår i Telestyrelsens afgørelse efter stk. 4 eller efter §
7, stk. 1 og 3.
Stk. 4. Resultatet af Telestyrelsens kontrol meddeles
aftaleparterne og de udbydere, der har udarbejdet standardtilbud.
Telestyrelsen kan kræve, at der foretages ændringer i indgåede aftaler om
samtrafik eller i standardtilbud, hvis disse ikke overholder lovens krav.
Stk. 5. Telestyrelsen offentliggør årligt en rapport om, hvorvidt
reglerne er blevet overholdt.«
11. I § 6, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,».
12. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Hvis en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,
der har en stærk markedsposition, ikke kan fremlægge tilstrækkelig
dokumentation til fastsættelse af priserne efter reglerne i § 2 a, kan
Telestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af vilkår for samtrafik, jf.
stk. 1 og 3, skønsmæssigt fastsætte samtrafikpriserne. Den skønsmæssige
fastsættelse af samtrafikpriserne kan blandt andet ske med udgangspunkt i den
fremlagte ufuldstændige dokumentation og i prisniveauet for tilsvarende
samtrafikydelser i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.«
13. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester,
der i forbindelse med en aftale om samtrafik, der vedrører § 1, stk. 3, nr.
1, med en udbyder fra et andet EU-land finder anledning til at klage, kan
indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland.
Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra
en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i
et andet EU-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle
klagen efter §§ 6 og 7.
Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem
en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende
her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land,
indbringes klager fra begge parter, skal Telestyrelsen, hvis en af parterne
anmoder herom, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i
det andet EU-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at
finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance
mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med
samtrafikreglerne i Danmark og i det andet EU-land.
§ 7 b. En bruger, der ønsker at klage over, at den pågældende har
lidt eller vil kunne lide skade, fordi bestemmelserne i denne lov i
forbindelse med leje af grænseoverskridende infrastrukturkapacitet er
overtrådt, kan indbringe klagen for Telestyrelsen.
Stk. 2. Hvis der ikke ved inddragelse af Telestyrelsen opnås
enighed, kan brugeren skriftligt underrette Telestyrelsen og
Europa-Kommissionen.
Stk. 3. Hvis Telestyrelsen eller Europa-Kommissionen efter at have
modtaget den i stk. 2 nævnte underretning finder, at sagen bør undersøges
nærmere, kan de forelægge den for formanden for Udvalget vedrørende
Tilrådighedsstillelse af Åbne Net (ONP-udvalget).«
14. § 9 affattes således:
» § 9. Telestyrelsen kan i en sag om aftale om samtrafik
udstede påbud og pålægge en eller flere af parterne dagbøder med henblik på
overholdelse af bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret
for beløbene.
Stk. 2. Telestyrelsens bemyndigelse til at udstede påbud og
pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«
15. § 10 affattes således:
» § 10. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger
af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling
om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om
behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af
administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,
eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra forskrifter
udstedt af ministeren i medfør af denne lov.«
16. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med
nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den
nummerafgift, der opkræves i medfør af lov om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v.«
17. I § 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens
afgørelser, der træffes på grundlag af § 5, stk. 2 og 3, indbringes for
Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 17, stk. 3, og § 18, stk. 2-4,
samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende
anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«
18. § 15 affattes således:
» § 15. Teleklagenævnet kan i forbindelse med afgørelser i
sager indbragt for nævnet om aftaler om samtrafik udstede påbud og pålægge en
eller flere af parterne dagbøder med henblik på overholdelse af
bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 16 og 17. Der er udpantningsret for beløbene.
Stk. 2. Teleklagenævnets bemyndigelse til at udstede påbud og
pålægge dagbøder gælder ikke for udbydere af offentlige telenet eller
teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land, jf. § 7 a.«
19. I § 16, stk. 1, indsættes efter
»markedsposition«: », samt med henblik på indberetninger til
Europa-Kommissionen og udarbejdelse af telemarkedsstatistik.«
20. I § 17, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 2 og 3,».
21. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. De i § 1, stk. 4, nævnte virksomheder, kommuner,
kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt skal gennemføre
en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller
teletjenester.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
22. § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om:
1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være
gennemført.
2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.
3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder
der skal aflægges særskilt regnskab for bl.a. med henblik på at sikre
effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.
4) Samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet
vedrørende tilsynet med regler som nævnt i nr. 1-3, herunder regler svarende
til § 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til
Konkurrencerådet. Regler herom fastsættes efter drøftelse med
erhvervsministeren.«
23. § 18 affattes således:
» § 18. Med bøde straffes den, der overtræder
1) § 2, stk. 2, § 2, stk. 8, § 4, stk. 1,
2) vilkår for samtrafik fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 3,
3) forskrifter udstedt i medfør af § 17, stk. 3.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 3, kan der fastsættes
straf af bøde.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 12, stk. 3, i lov
om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 16, træder dog først i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog senest den 1. januar
1999. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i nævnte lov skal udbydere af
offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på
det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede
kredsløb eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik
efter § 2, stk. 2 og 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, give adgang til
samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 3-9 og forskrifter udstedt i
medfør af stk. 10.
Stk. 3. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den
samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende
beløb:
1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.
2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye
investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.
3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige
investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre
samtrafikken.
4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er
snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de
driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i
samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det
relevante marked.
5) En rimelig fortjeneste.
Stk. 4. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes
ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.
Stk. 5. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre
samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til
gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.
Stk. 6. Ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel
forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af
nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.
Stk. 7. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede
marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for lejede kredsløb
eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den,
der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de
samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er
beregnet efter reglerne i stk. 3, og at prisen for leje af kredsløb er
beregnet efter reglerne i stk. 9.
Stk. 8. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 3 beregnede
samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet
for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske
samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 3 beregnede samtrafikpriser.
Stk. 9. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som
anført i stk. 3, idet der dog ved den i stk. 3, nr. 2-4, anførte
forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede
kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken,
samt at det element af omkostningerne, der fremgår af stk. 3, nr. 4, beregnes
som en forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der vedrører det net,
der udlejes helt eller delvis.
Stk. 10. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 3 og 9.
Stk. 11. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9 og § 15 i lov om
konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs §
1, nr. 10, 12, 14 og 18, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
fastsættelse af samtrafikpriserne i medfør af stk. 2-9.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET, LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN. (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.)1)(* 1) (STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER, LEJE AF FYSISKE INFRASTRUKTURSTRÆKNINGER M.V.) Retsinformation · 3. juli 1998
- 1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN M.V.(* 1)(STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER M.V.) Retsinformation · 23. april 1998
- Forslag til Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Retsinformation · 26. maj 2000
- 1995 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1996 BTL 260 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (L 260) II. FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. (L 261) III. FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL (L 262) IV. FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER (L 263) V. FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN (L 264) VI. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (ÆNDRING SOM FØLGE AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER) (L 265) VII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN (LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) (L 266) VIII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.) (L 267) IX. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RAD Retsinformation · 23. juni 1997
- 1996 BTL 262 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (L 260) II. FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. (L 261) III. FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL (L 262)(* 1) IV. FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER (L 263) V. FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN (L 264) VI. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (ÆNDRING SOM FØLGE AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER) (L 265) VII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN (LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) (L 266) VIII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.) (L 267) IX. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV O Retsinformation · 7. august 1997