1996 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Når almenvellet kræver det, kan Telestyrelsen tillade, at der
iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af
telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe, der
indgår i offentlige telekommunikationsnet.
Stk. 2. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg,
udvidelse og ændring af nedgravede telekabler og tilhørende forstærker- og
fordelerskabe.
Stk. 3. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1
indgives til Telestyrelsen og kan fremsættes af udbydere af offentlige
telenet.
Stk. 4. Telestyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt
andet sikre, at
1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre
muligheder for etablering af de i stk. 1 nævnte kabler, som det er rimeligt
at henvise til, og
2) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte
kabler er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller
teletjenester.
Stk. 5. Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriationen
og pligten til at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling
påhviler den, der har fremsat anmodning om ekspropriation.
Stk. 6. Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med
tilladelse til ekspropriation fastsætte vilkår om, at nedgravede telekabler
med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal fjernes, omlægges eller
sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det godtgøres, at
fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for iværksættelsen af
bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren agter at gøre af
grunden. Såfremt den pågældende arealejer og udbyder af offentlige telenet er
uenige om, hvorvidt fjernelse, omlægning eller sikring af nedgravede
Læs alt
telekabler er påkrævet, træffer ekspropriationskommissionen efter begæring
afgørelse herom.
Stk. 7. Ved fremføring af telekabler under eller langs med vej-
eller jernbanearealer skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller
vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den pågældende udbyder af
offentlige telenet senest 4 uger inden arbejdets begyndelse.
§ 2. Udbydere af offentlige telenet kan med vedkommende
rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over arealet med
henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker-
og fordelerskabe. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om
rettighedserhvervelsen afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom
af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der
ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved
kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.
Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved
begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for
vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder
reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at den
ansøgende part skal stille sikkerhed til dækning af et eventuelt højere
erstatningsbeløb fastsat ved dom.
§ 3. Telestyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilken dybde
telekabler skal nedgraves.
§ 4. Beskadiges et af udbydere af offentlige telenet ejet
telekabel, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden
i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 2. Er skadevolder en privat arealejer, og sker skaden på
dennes arealer, begrænses erstatningskrav efter stk. 1. Telestyrelsen
fastsætter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i
erstatning.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et telekabel
må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.
Stk. 4. Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt
eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet
kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.
§ 5. Inden påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller
iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et telekabel nedgravet
på arealet kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, skal bygnings-
eller jordarbejdet anmeldes til den pågældende ejer af telekablet. Anmeldelse
skal ske inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder
eller, for så vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort
arbejdets uopholdelige udførelse, snarest muligt og senest samtidig med dets
påbegyndelse.
§ 6. Telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal
tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.
§ 7. Udbydere af offentlige telenet skal have adgang til mod
godtgørelsen af den derved forårsagede ulempe og skade at færdes på
offentlige og private arealer, i det omfang nedlægning af telekabler eller
reparationerne heraf m.v. nødvendiggør dette.
§ 8. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af
bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om
styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om
behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af
administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,
eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra
administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 9. Telestyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, kan indbringes
for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren
nedsatte Teleklagenævn.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 1, litra d, i lov nr. 96
af 31. marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for offentlige
arbejder og kapitel II i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om Telegrafer og
Telefoner, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 213 af 4. juni 1965.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Når almenvellet kræver det, kan Telestyrelsen tillade, at der
iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af
telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe,
der indgår i offentlige telekommunikationsnet.
Stk. 2. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg,
udvidelse og ændring af nedgravede telekabler og tilhørende forstærker- og
fordelerskabe.
Stk. 3. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1
indgives til Telestyrelsen og kan fremsættes af udbrydere af offentlige
telenet.
Stk. 4. Telestyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt
andet sikre, at
1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre
muligheder for etablering af de i stk. 1 nævnte kabler, som det er rimeligt
at henvise til, og
2) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte
kabler er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller
teletjenester.
Stk. 5. Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriationen
og pligten til at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling
påhviler den, der har fremsat anmodning om ekspropriation.
Stk. 6. Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med
tilladelse til ekspropriation fastsætte vilkår om, at nedgravede telekabler
med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal fjernes, omlægges eller
sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det godtgøres, at
fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for iværksættelsen af
bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren agter at gøre af
grunden. Såfremt den pågældende arealejer og udbyder af offentlige telenet er
uenige om, hvorvidt fjernelse, omlægning eller sikring af nedgravede
telekabler er påkrævet, træffer ekspropriationskommissionen efter begæring
afgørelse herom.
Stk. 7. Ved fremføring af telekabler under eller langs med vej-
eller jernbanearealer, skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller
vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den pågældende udbyder af
offentlige telenet senest 4 uger inden arbejdets begyndelse.
§ 2. Udbydere af offentlige telenet kan med vedkommende
rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over arealet med
henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker-
og fordelerskabe. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om
rettighedserhvervelsen afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom
af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der
ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved
kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.
Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved
begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for
vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder
reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at den
ansøgende part skal stille sikkerhed til dækning af et eventuelt højere
erstatningsbeløb fastsat ved dom.
§ 3. Telestyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilken dybde
telekabler skal nedgraves.
§ 4. Beskadiges et af udbydere af offentlige telenet ejet
telekabel, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden
i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 2. Er skadevolder en privat arealejer, og sker skaden på
dennes arealer, begrænses erstatningskrav efter stk. 1. Telestyrelsen
fastsættter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i
erstatning.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et telekabel
må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.
Stk. 4. Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt
eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet
kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.
§ 5. Arealejeren skal inden påbegyndelsen af bygnings- eller
jordarbejder eller iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et
telekabel kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, anmelde dette til
den pågældende ejer af telekablet nedlagt på arealet. Anmeldelse skal ske
inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller, for så
vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort arbejdets
uopholdelige udførelse, snarest muligt, og senest samtidig med dets
påbegyndelse.
§ 6. Telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal
tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.
§ 7. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af
bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefalinger
om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om
behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af
administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,
eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra
administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 8. Telestyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, kan indbringes
for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren
nedsatte Teleklagenævn.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 1, litra d, i lov nr. 96 af 31.
marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder, og
kapitel II i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om Telegrafer og Telefoner.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Generelle bemærkninger
Den 6. december 1995 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,
Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk
Folkeparti en principaftale om totalliberaliseringen af telesektoren i
Danmark. Aftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale af 22. juni 1990
om den danske telesektor.
Aftalen forudsætter, at gennemførelsen sker i to tempi, trin 2a og trin
2b. Første del af udmøntningen af principaftalen blev gennemført i foråret
1996. Dette lovforslag udgør en del af udmøntningen af den resterende del af
principaftalen, der blandt forligsparterne er aftalt gennemført med sigte på
ikrafttræden pr. 1. juli 1997.
Principaftalen indeholder følgende sigtelinier for lovgivning om
graveadgang m.v.:
»Det skal sikres, at alle infrastruktur-selskaber får lige muligheder
med hensyn til nedgravning af kabler, opstilling af master m.v. Den
pågældende regulering vil blive udformet, så fælles udnyttelse af såvel
eksisterende som ny-etablerede ressourcer (nedgravede kabelveje, allerede
opstillede master m.v.) fremmes mest muligt, og således at gennemtvingelse af
adgang til andres ejendom i alle tilfælde kræver en forudgående afgørelse,
truffet af en offentlig myndighed.
Adgangen til at anvende ekspropriation i forbindelse med etablering af
telekommunikationsanlæg undergives en særlig regulering, der indebærer, at
ekspropriationsinstrumentet henlægges til Telestyrelsen, således at styrelsen
i hvert enkelt tilfælde, forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via
de relevante myndigheder m.v., ud fra en generel telepolitisk vinkel
vurderer, om anvendelse af ekspropriationsinstrumentet i det konkrete
tilfælde er berettiget.
Vurderingen af om ekspropriation kan accepteres, skal ske på grundlag af
forud fastlagte kriterier. Heri vil blandt andet indgå, om der findes andre
tekniske muligheder, der kan løse det pågældende telekommunikationsbehov.
Samtidig gennemføres, i forlængelse af Trin 1, nærmere regler om nye
infrastruktur-selskabers adgang til at nedgrave kabler eller opstille
sendemaster på offentlige forsyningsvirksomheders arealer, i forbindelse med
overordnede vejsystemer m.v. samt om fælles udnyttelse også af disse
faciliteter.
Endelig gennemføres der regulering, der sigter på at sikre brugerne reel
adgang til at vælge mellem konkurrerende teleselskaber ved at sikre disse
adgang til bygninger, etage-byggerier m.v.«
A. Gældende lovgivning
Lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for
offentlige arbejder giver ministeren for offentlige arbejder (nu
trafikministeren) adgang til at iværksætte eller for så vidt angår
ikke-statslige anlæg tillade, at der iværksættes ekspropriation efter
reglerne i ekspropriationsprocesloven, bl.a. med sigte på etablering, ændring
og udbygning af telekommunikationsanlæg, der udføres af staten eller et
koncessioneret selskab.
Det følger endvidere af § 2, i lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995,
som senest ændret ved lov nr. 469 af 12. juni 1996, at forskningsministeren
meddeler koncession på anlæg og drift af de i loven angivne
telekommunikationstjenester. Der blev på baggrund heraf ved bekendtgørelse
nr. 167 af 10. marts 1994 meddelt Tele Danmark koncession på udbud af en
række nærmere angivne offentlige telenet og teletjenester.
Tele Danmark har hidtil, på grundlag af den således tildelte koncession og
deraf følgende eneret, haft adgang til at anmode om iværksættelse af
ekspropriation med sigte på etablering af telekommunikationsanlæg, udvidelse
eller ændring heraf m.v. Den pågældende ekspropriationsadgang omfatter, jf.
hidtidig praksis, bl.a. ekspropriation med henblik på nedlægning af kabler,
etablering af fordelerskabe, mindre centralbygninger m.v.
I følge § 2, stk. 3, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet,
kan forskningsministeren imidlertid efterfølgende træffe beslutning om
liberalisering af de telekommunikationsnet og -tjenester, der som
udgangspunkt er omfattet af koncessionen, og som selskabet derfor har eneret
på at udbyde.
Denne hjemmel er udnyttet til at gennemføre en totalliberalisering af
telesektoren i Danmark, jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli
1996 om udbud af telenet og teletjenester. I dag er det eneste område, hvor
Tele Danmarks eneret fortsat er opretholdt, således teletrafik til og fra
Færøerne og Grønland, hvor der for en kort periode er gennemført en
fastfrysning af den hidtidige regulering.
Tele Danmark har desuden, i medfør af lov nr. 84 af 11. maj 1897 om
telegrafer og telefoner (herefter 1897-loven) og henvisningen hertil i § 2,
stk. 2, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, haft adgang til
på det af koncessionen omfattede område, på grundlag af generelt fastsatte
ekspropriations lignende rettigheder, at nedgrave kabler på arealer, hvor
dette kunne ske uden at hindre den brug, som ejeren i øvrigt gjorde af det
pågældende areal.
Det fremgår således af § 9 i 1897-loven, at statens eller
koncessionshavers telefonledninger med tilbehør kan anbringes på, over eller
under fremmed grund og ejendom, såfremt der er behov herfor.
Gennemtvingelse af adgang som nævnt, såfremt grundejerens samtykke ikke
kan opnås, kan ske via en afgørelse truffet af uvildige, dertil af retten
udmeldte sagkyndige, der vurderer, om den pågældende anbringelse af kabler er
nødvendig for koncessionshaverens telekommunikationsanlæg. Der er praksis for
udmelding af 3 skønsmænd, heraf 2 telesagkyndige og 1 landbrugs- eller
bygningssagkyndig.
Af lovens § 14 fremgår endvidere, at der skal betales fuld erstatning for
afståelse af ejendom og for den skade og ulempe, som anbringelsen af
telegraf- og telefonledninger medfører.
Endvidere fremgår det af lovens § 11, at ejendommens ejer må tåle, at
ejendommen i forbindelse med anbringelse af telegraf- og telefonledninger og
vedligeholdelse heraf midlertidigt ikke kan benyttes på sædvanlig måde.
Såfremt ejeren efterfølgende ønsker at anvende det pågældende areal på en
måde, der nødvendiggør at kablet fjernes midlertidigt eller permanent, er
teleselskabet imidlertid forpligtet til at fjerne dette, jf. lovens § 12.
Også denne adgang til placering af kabler knytter sig imidlertid til det
koncessionerede område, dvs. til de af selskabets aktiviteter, der udøves på
grundlag af koncessionen, og kan derfor ikke påberåbes af Tele Danmark i dag.
Der er således på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til, at Tele Danmark
kan igangsætte en ekspropriationsproces i medfør af 1965-loven eller nedlægge
kabler i medfør af 1897-loven.
De to mobilselskaber Tele Danmark Mobil og Sonofon har frem til 1.7.1996
haft adgang til at anmode om ekspropriation m.h.p. etablering af radiobaseret
teleinfrastruktur.
Ingen andre teleselskaber har indtil nu haft adgang til at anmode om
ekspropriation m.h.p. anlæg af kabelbaseret teleinfrastruktur.
Det har imidlertid på intet tidspunkt været hensigten generelt at fjerne
adgangen til, i begrænset omfang og hvor dette er klart nødvendigt med
henblik på at få etableret den nødvendige teleinfrastruktur, at anmode om
iværksættelse af ekspropriation til telekommunikationsformål.
Det er således aftalt, jf. også de ovenfor nævnte afsnit i den politiske
principaftale, at ekspropriationsbestemmelser skal indgå som en del af den
supplerende lovpakke, der er aftalt gennemført i indeværende
Folketingssamling.
B. Lovforslagets indhold
Nærværende lovforslag om graveadgang og ekspropriation i forbindelse med
etablering af kabelbaseret teleinfrastruktur er en del af en samlet lovpakke,
hvis sigte er at fremme reel konkurrence i telesektoren. Det er hensigten, at
lovforslaget skal sikre, at såvel nye som eksisterende udbydere af offentlige
telenet får visse begrænsede rettigheder med hensyn til anvendelse af
ekspropriations-instrumentet med henblik på nedgravning af telekabler og
etablering af tilhørende forstærker- og fordelerskabe m.v.
Lovforslaget giver således alle udbydere af offentlige telenet, dvs.
telenet, der anvendes som grundlag for udbud af offentligt tilgængelige
teleydelser, adgang til at anmode Telestyrelsen om, at der iværksættes
ekspropriation efter ekspropriationsprocesloven med sigte på at sikre adgang
til nedgravning af telekabler og opstilling af tilhørende forstærker-
ogfordelerskabe m.v. Telestyrelsen foretager herefter den indledende
vurdering af, om det er berettiget at bringe ekspropriationsinstrumentet i
anvendelse, jf. de i lovforslaget angivne kriterier herfor. Såfremt
Telestyrelsen finder, at anmodning om ekspropriation skal fremmes overfor
Trafikministeriet, fremsendes sagen, og ekspropriationskommissionen træffer
afgørelse om ekspropriationens gennemførelse - ud fra hensynet til
almenvellet - og fastsætter erstatningen herfor. Gennemførelse af
ekspropriation sker således efter ekspropriationsproceslovens bestemmelser.
Med hensyn til de situationer, hvor der er enighed med rettighedshaverne
om selve adgangen til at nedgrave kabler, og alene er tvist om udmålingen af
erstatning herfor, foreslås der endvidere gennemført en forenklet procedure
for erstatningsfastlæggelse via voldgift, parallelt til de tilsvarende
bestemmelser herom på stærkstrømsområdet. Den pågældende procedure svarer på
visse punkter, men ikke fuldt ud, til den tidligere adgang til at nedgrave
kabler på grundlag af 1897-loven, jf. ovenfor. Bestemmelsen finder dog som
nævnt alene anvendelse i tilfælde, hvor der er enighed om selve
adgangsspørgsmålet.
Det er et åbent spørgsmål i hvilket omfang nye udbydere af offentlige
telenet vil ønske at anlægge egen kabelbaseret teleinfrastruktur, eller om de
primært vil benytte sig af eksisterende alternative net, ejet af f.eks. DSB,
Banestyrelsen, elselskaberne, uafhængige fællesantenneanlæg m.v., af
radiobaseret infrastruktur, eller evt. leje infrastruktur af Tele Danmark.
Lovforslaget giver imidlertid de pågældende samme muligheder for at
nedgrave telekabler som f.eks. Tele Danmark. Muligheden herfor vil under alle
omstændigheder medvirke til at styrke de pågældendes forhandlingsposition i
forbindelse med forhandlinger om at benytte andre selskabers allerede
eksisterende infrastruktur som grundlag for udbud af teleydelser.
De i lovforslaget foreslåede rammer skal samtidig sikre, at
ekspropriationsinstrumentet kun anvendes i stærkt begrænset omfang, hvor der
ikke er andre muligheder for etablering af den pågældende teleinfrastruktur
og hvor etablering heraf er nødvendig udfra den almene samfundsinteresse i at
sikre et samlet udbud af billige teleydelser via en telesektor, hvor der er
reelle muligheder for konkurrence.
Lovforslaget indebærer endelig, at ekspropriationsbeslutninger på
teleområdet får en klarere og mere logisk myndighedsforankring, og at
Telestyrelsen i den forbindelse gives en lovfæstet nøglefunktion som 1.
instans ved vurderingen af, om anmodninger om ekspropriation skal fremmes
overfor ekspropriationskommissionen.
Nærværende lovforslag indebærer, sammenholdt med den tidligere
retstilstand, en mere begrænset adgang til, på grundlag af ekspropriation
eller ekspropriations lignende rettigheder, at etablere
telekommunikationsanlæg. Dels sker der ingen videreførelse af de hidtidige,
meget lempelige rammer i den såkaldte 1897-lov til at føre kabler over
tredjemands jord, dels foreslås det præciseret, at ekspropriationsadgangen
alene kan anvendes som grundlag for kabelføring og opstilling af tilhørende
forstærker- og fordelerskabe eller -bokse, og ikke som hidtil tillige med
henblik på etablering f.eks. af mindre bygninger til centraludstyr m.v.
Endelig præciseres det, at der i Telestyrelsens regi skal ske en egentlig
efterprøvelse af, om der er grundlag for at igangsætte en ekspropriationssag,
før sagen videregives til ekspropriationsmyndighederne.
De således foreslåede indskrænkninger i adgangen til at anvende
ekspropriation er en naturlig følge af, at totalliberaliseringen indebærer en
overgang fra en monopolsituation til et konkurrencemiljø, hvor en række
udbydere af telekommunikation konkurrerer indbyrdes, og hvor
konkurrencebetragtninger - og ikke som hidtil alene forsyningsbetragtninger -
kan føre til ønske om etablering af egen kabelbaseret infrastruktur. Dette
ville, med uændrede muligheder for at benytte ekspropriations-instrumentet,
formentlig alt andet lige føre til en forøget anvendelse heraf, herunder til
anvendelse af ekspropriation eller ekspropriationslignende instrumenter i
situationer, hvor der ikke i tilstrækkeligt omfang var sket en forudgående
efterprøvelse af den samfundsmæssige almennytte heraf.
Med sigte på trods de foreslåede indskrænkninger med hensyn til
ekspropriationsadgang - fortsat at sikre udbydere af kabelbaserede telenet
gode muligheder for etablering af infrastruktur, er det forskningsministerens
hensigt i den kommende Folketingssamling at udbygge den foreslåede regulering
med bestemmelser, der sikrer udbydere af offentlige telenet adgang til
arealer, der ejes af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, der
opererer på grundlag af særlige rettigheder m.v., som f.eks.
vejmyndighederne, Banestyrelsen eller DSB, samt el- og gasselskaberne, med
sigte på nedgravning af kabler, samt bestemmelser, der sikrer
ikke-diskriminerende og åben adgang til evt. eksisterende og kommende
kabelføringsveje og traceer m.v. Det skal i den forbindelse bl.a. afklares, i
hvilket omfang der er behov for fastsættelse af særlige regler for offentligt
udbud af adgang til nedgravning af kabler med bestemte tidsintervaller, evt.
rammer for omkostningsdeling i forbindelse med fælles graveprojekter m.v. I
reguleringen vil også kunne indgå regler om fællesudnyttelse af
teleselskabernes egne kabelføringsveje, deling af omkostninger i forbindelse
hermed m.v.
Det er samtidig hensigten at få afdækket, hvorvidt der er behov for
fastsættelse af særskilte lovbestemmelser om adgang til eksisterende og nye
kabelføringsveje i bygninger, herunder evt. bygningstekniske krav om, at der
i større nybyggeri etableres kabelføringsveje, der giver mulighed for, at
flere teleselskaber parallelt leverer telekommunikationsydelser til
forskellige dele af det pågældende byggeris private eller erhvervsmæssige
beboere.
C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser
Telestyrelsens afgørelse af hvorvidt en anmodning om ekspropriation skal
fremmes kan i et vist omfang kræve øgede administrative ressourcer. Det
mærkes i denne sammenhæng, at samtlige Telestyrelsens sektor-relevante
aktiviteter er finansieret af telesektoren.
Endvidere kan det ikke afvises, at lovforslaget vil kræve forøgede
administrative ressourcer hos Teleklagenævnets sekretariat. Også disse
omkostninger er finansieret af telesektoren.
Der forventes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
kommuner eller amter.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget er en del af en samlet lovpakke, der har til formål at sikre
danske forbrugere teleydelser, der ligger blandt verdens bedste og billigste.
Derudover er det hensigten, at give danske virksomheder det bedst mulige
udgangspunkt i konkurrencen med andre EU-landes virksomheder.
Miljømæssige konsekvenser
Nærværende lovforslag er udarbejdet med sigte på at sikre, at der ikke
nedgraves flere kabler til teleformål, end højst nødvendigt, og er på denne
måde en afvejning af de telepolitiske målsætninger om fremme af konkurrencen
i telesektoren med sigte på at sikre brugere af telekommunikations stadig
bedre og billigere teleydelser, og de miljømæssige hensyn.
D. Forholdet til EU-retten
Det følger af betragtning nr. 23 i Kommissionens direktiv 96/19/EF, om
ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår gennemførelse af
liberaliseringen af markederne for teletjenester, at udbydere af offentlige
telenet skal have adgang til offentlig og privat ejendom for at placere
faciliteter, der er nødvendige for at nå slutbrugerne.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med ovennævnte.
E. Høring
Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos relevante
ministerier, berørte myndigheder og organisationer med flere.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen vedrører ekspropriation af tredjemands rettigheder med hensyn
til arealer, hvor udbydere af offentlige telenet har behov for anbringelse af
telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe.
Ekspropriationsbestemmelsen er afgrænset til kun at angå nedgravning af
telekabler samt opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe.
Bestemmelsen forstærker- og fordelerskabe omfatter også føringsveje til
kablerne i form af rør eller blokstik. Desuden er koblingspunkter i andre
former end fordelerskabe, såsom kabelbrønde og -bokse omfattet. Bestemmelsen
kan således ikke finde anvendelse i forbindelse med etablering af større
bygninger, f.eks. med henblik på placering af central-udstyr m.v. Hvad angår
etablering af sådanne bygninger vil det skulle ske på grundlag af
kommercielle aftaler om køb eller leje af relevante arealer eller bygninger
med sigte herpå.
Med det sigte at videreføre den hidtidige ekspropriationsadgang samt
forankre anmodninger om tilladelse til ekspropriation i forbindelse med
nedgravning af telekabler hos Telestyrelsen som den offentlige tilsyns- og
afgørelsesmyndighed på teleområdet, fastslår bestemmelsen, at Telestyrelsen
skal foretage den indledende vurdering af, hvorvidt ekspropriation er
berettiget, og dermed også hvorvidt anmodning om ekspropriation skal
fremsendes til Kommissariatet via Trafikministeriet i overensstemmelse med §
11 i ekspropriationsprocesloven. Trafikministeren giver herefter den formelle
ekspropriationsbemyndigelse efter ekspropriationsproceslovens § 14 med
henblik på at ekspropriationskommissionen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation
skal imødekommes. Det følger af ekspropriationsprocesloven, at det er
ekspropriationskommissionen, der træffer afgørelse om ekspropriationens
gennemførelsen samt fastsætter erstatningens størrelse.
Erstatningsfastsættelsen foretages i overensstemmelse med lovens udgangspunkt
normalt i umiddelbar forbindelse med ekspropriationen.
Når ekspropriationskommissionen har påvist hvorledes projektet vil berøre
den enkelte arealejers ejendom eller rettighed, har parterne lejlighed til at
redegøre for de synspunkter, der efter deres mening bør have indflydelse på
erstatningens størrelse.
Ekspropriationskommissionen fremsætter herefter forslag til erstatningens
størrelse. Godkendes forslaget ikke senest 14 dage efter afgivelsen, afsiges
der kendelse om erstatningens fremsættelse. Erstatningsfastsættelsen
foretages i overensstemmelse med lovens udgangspunkt. Denne kendelse kan
indbringes til efterprøvelse for vedkommende taksationskommission.
Det følger af § 26 i ekspropriationsprocesloven, at søgsmål om
ekspropriation behandles i 1. instans ved landsret. Sager om
ekspropriationsaktens lovlighed samt om erstatningen kan indbringes for
domstolene indtil 6 måneder efter, at henholdsvis
ekspropriationskommissionens og taksationskommissionens kendelse er afsendt.
Spørgsmål der kan afprøves af en taksationskommission kan ikke indbringes for
domstolene forinden taksationskommissionens afgørelse foreligger.
Det følger af ekspropriationsprocesloven, at ekspropriationsbeslutningens
retsvirkninger indtræder ved ekspropriationskommissionens meddelelse om
ekspropriation. Dog bør udbydere af offentlige telenet ikke råde over det
eksproprierede areal på en sådan måde, at den muligt efterfølgende
taksationskommissions forretning bliver illusorisk.
Den foreslåede procedure svarer i vidt omfang til proceduren i den
hidtidige lovbestemmelse, hvor Trafikministeriet foretager ekspropriation på
vegne af selskaberne, som herefter udreder erstatningen, og til
bestemmelserne om ekspropriation i stærkstrømslovgivningen.
Det foreslås dog i nærværende lovforslag, at der sker en præcisering af,
at der i Telestyrelsens regi skal ske en indledende efterprøvelse af, om
iværksættelse af ekspropriation er berettiget, og at der i modsætning til den
hidtidige lovgivning på området sker en generel forankring af eventuelle
ekspropriationssager i Telestyrelsen, frem for i Trafikministeriet, jf. de
gennemførte ressortomlægninger på telekommunikationsområdet.
Til stk. 4
Bestemmelsen fastslår de kriterier Telestyrelsen skal anvende ved
bedømmelsen af, hvorvidt ekspropriation skal iværksættes.
Med hensyn til kriteriet i stk. 4 nr. 1, er hensigten, at Telestyrelsen
skal vurdere, hvorvidt der eksisterer andre oplagte muligheder for etablering
af den pågældende teleinfrastruktur, som det er rimeligt at henvise den
pågældende udbyder af offentlige telenet til at benytte, herunder om der er
mulighed for at løse det pågældende behov for teleinfrastruktur via indgåelse
af samtrafikaftaler på omkostningsbaserede vilkår.
Alternative muligheder kan bl.a. omfatte tildeling af radiofrekvenser til
trådløs infrastruktur (radiokæder m.v.), i det omfang en sådan løsning vil
være tilstrækkelig til at opfylde den pågældende udbyders behov for
transmissionskapacitet, samt alternative muligheder med hensyn til placering
af de pågældende kabler, i det omfang disse ikke i urimeligt omfang fordyrer
anlæggelsen af den pågældende kabelbaserede infrastruktur.
Herudover skal Telestyrelsen vurdere, om anlæggelsen af den pågældende
teleinfrastruktur er af væsentlig betydning for mulighederne for at udbyde
offentlige telenet eller teletjenester herunder for forsyningspligtudbyderes
muligheder for at udbyde forsyningspligt-tjenester til alle slutbrugere, der
ønsker at benytte forsyningspligtselskabets tjenester. I vurderingen af om
anlæggelsen af den pågældende teleinfrastruktur er af væsentlig betydning for
mulighederne for at udbyde offentlige telenet og teletjenester kan også
indgå, om den pågældende teleinfrastruktur er af væsentlig betydning for at
kunne imødekomme samtrafik-anmodninger fra andre udbydere af offentlige
telenet eller teletjenester.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastslår, at erstatningen i anledning af ekspropriation samt
udgifterne ved ekspropriationssagens behandling påhviler den, der har fremsat
anmodning om ekspropriation. Ved tvist over erstatningens størrelse,
efterprøver taksationskommissionen ekspropriationskommissionens
erstatningsfastsættelse.
Til stk. 6
Sigtet med bestemmelsen er, at ekspropriationskommissionen, i det omfang
det er relevant, som et vilkår for ekspropriationen kan fastsætte, at det
nedgravede kabel skal fjernes, omlægges eller sikres, såfremt dette er
nødvendigt for iværksættelsen af bygnings- eller jordarbejder eller for den
brug arealejeren agter at gøre af grunden. I følge Tele Danmark har det
gennem praksis på området vist sig, at det ofte er tilstrækkeligt, at sikre
kablet ved at rørlægge dette eller armere det, og herefter lade det blive
liggende, selv om der eksempelvis skal foretages bygningsarbejder oven på
kablet.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at der i de
ekspropriationssituationer hvor dette er relevant, sker en videreførsel af
den hidtidige ordning, hvor efter adgang til placering af telekabler gives på
det vilkår, at disse efterfølgende skal fjernes, omlægges eller sikres,
såfremt arealejeren ønsker at udnytte arealet til formål, der ikke er
forenelige med placering af telekabler herpå.
Til stk. 7
Det følger af bestemmelsen, at jernbane- ogvejmyndighederne fortsat skal
have den planlæggende og regulerende rolle i forhold til nedgravning af
telekabler under eller langs med jernbane- eller vejarealer. Reglerne i lov
om Banestyrelsen m.v., lov om DSB og lov om offentlige veje finder i øvrigt
anvendelse.
Hvad angår opgravning m.v. af vejarealer, fremgår det af § 101 i vejloven,
at der på offentligt vejareal ikke uden vejbestyrelsens samtykke må foretages
nogen forandring, herunder foretages opgravning eller optages befæstelse,
ligesom der ikke må graves, pløjes eller udføres andre lignende
foranstaltninger, så nær vejarealet, at dette eller vejafmærkninger, skelsten
m.v. beskadiges.
For så vidt angår fremføring af kabler over og under jernbaner og ophold
på jernbaneområdet fremgår det af § 44 i lov om DSB (lovbekendtgørelse nr.
757 af 6. august 1996), at ingen uden DSBs tilladelse må færdes på de dele af
DSBs områder, der ikke er åbne for offentligheden, eller tage ophold på DSBs
område i erhvervsøjemed. Videre fremgår det af lov om DSB § 47, at der ikke
uden DSBs tilladelse må foretages udgravninger eller opfyldninger eller
anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af DSBs grund, at der
derved kan opstå fare for driften, eller føres ledninger over eller under
banen. Ved lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v. og
bekendtgørelse nr. 1262 af 20. december 1996 om politibestemmelser m.v. for
Banestyrelsen er det fastsat, at bl.a. §§½erne 44 og 47 i lov om DSB også
gælder for Banestyrelsen.
Til § 2
Bestemmelsen fastslår, at hvis parterne er enige om telekablets
anbringelse, men ikke om erstatningens størrelse, kan parterne aftale at lade
erstatningsspørgsmålet afgøre ved voldgift.
Der foreslås, at der i disse situationer etableres en voldgiftsret
bestående af 3 uvildige medlemmer: 1 person udpeget af arealejeren, typisk en
landbrugs- eller bygningssagkyndig, 1 person udpeget af den relevante udbyder
af offentlige telenet, typisk en sagkyndig med viden om anlæg af
teleinfrastruktur, og endelig 1 person, der fungerer som opmand.
Med hensyn til udpegning af en sagkyndig med viden om anlæg af
teleinfrastruktur har der hidtil været praksis for udmelding af sagkyndige
hertil fra Telestyrelsen. Henset til Telestyrelsens rolle som indledende
myndighed på området vil det næppe være hensigtsmæssigt at fortsætte denne
praksis.
Der har ikke, i den hidtidige anvendelse af uvildige skønsmænd, jf.
1897-lovens bestemmelser herom, været praksis for udpegning af en juridisk
opmand. Det er imidlertid med den foreslåede voldgiftsbestemmelse fundet
hensigtsmæssigt at stille krav om, at dette skal ske, bl.a. med henblik på at
sikre en sagkyndig afvejning af de involverede partsinteresser. Bestemmelsen
er i øvrigt parallel til den tilsvarende bestemmelse i
stærkstrømslovgivningen dog med undtagelse af stk. 3 i nærværende lovforslag.
Voldgiftsretten fastsætter selv alle regler for sagens behandling for
retten, jf. i øvrigt reglerne i lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift.
Til § 3
For at begrænse risikoen for, at der efterfølgende sker overgravning af
nedgravede telekabler med deraf følgende erstatningskrav, jf. § 4, foreslås
der med denne bestemmelse givet hjemmel til, at Telestyrelsen i en
bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om, at telekabler skal nedlægges
i en vis dybde.
Til § 4
Sigtet med bestemmelsen er, at begrænse det økonomiske omfang af det
erstatningsansvar, som f.eks. landmænd efter dansk rets almindelige praksis
for erstatningsansvar i øvrigt kan ifalde, såfremt vedkommende ødelægger et
nedgravet telekabel, placeret på vedkommendes arealer.
Bestemmelsen i stk. 2 vedr. begrænsningen af erstatningspligten finder kun
anvendelse for private arealejere, der udøver skade på nedlagte telekabler
samt for skader forvoldt af personer, der handler på arealejerens vegne og på
dennes ansvar. Med bestemmelsen gives Telestyrelsen hjemmel til at udstede en
bekendtgørelse vedr. erstatningsbegrænsningen.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der i række situationer ville være et
klart misforhold mellem den erstatning, som arealejeren får ved at give
udbyderen af offentlige telenet adgang til at nedgrave et kabel på sit
jordlod, og den - til tider - meget høje erstatning, arealejeren risikerer at
ifalde for at have ødelagt det pågældende telekabel, ved f.eks. at grave
dette over.
Tele Danmark har, uden at der i dag er lovkrav herom, udviklet en praksis
om begrænsning af erstatningsansvaret i forbindelse med indgåelse af aftaler
om nedgravning af telekabler, der i vidt omfang svarer til den foreslåede
bestemmelse.
Erstatningssager efter denne bestemmelse vil ikke kunne indbringes for
Telestyrelsen, men vil skulle behandles på privatretligt grundlag.
Til § 5
Bestemmelsen er en videreførsel af bestemmelsen i § 12, stk. 1 i
1897-loven om, at arealejeren skal anmelde forestående bygnings- eller
jordarbejder.
Hensigten er, at sikre den kabelbaserede teleinfrastruktur mod skader -
med afbrydelse af telefonforbindelserne til følge.
Til § 6
Bestemmelsen skal sikre, at risikoen for skader på telekabler - f.eks. når
landinspektører under deres virksomhed placerer såvel overjordiske som
underjordiske afmærkninger af skel- og fikspunkter - minimeres.
Til § 7
Til stk. 1
Det er hensigten med bl.a. den foreslåede bestemmelse, og de parallelt
foreslåede ændrede eller nye bestemmelser i de øvrige trin 2b lovforslag, at
præcisere, at den i øvrigt gennemførte afskæring af forskningsministerens
instruksadgang overfor Telestyrelsen omfatter den samlede tilsynsfunktion,
herunder også de aktiviteter, der ikke umiddelbart knytter sig til en enkelt
konkret afgørelse, som f.eks. Telestyrelsens iværksættelse af udrednings- og
analyse-opgaver i tilknytning til tilsynsaktiviteterne, indhentning af
ekstern juridisk, økonomisk eller telefaglig bistand hertil, Telestyrelsens
interne tværgående overvejelser om planlægning og udøvelse af tilsynet,
udvalgte fokus-områder m.v., jf. dog de i lovforslag om Telestyrelsen
indeholdte styringsinstrumenter m.h.t. budgetfastlæggelse og kontraktstyring
m.v., der også finder anvendelse i forhold til tilsynsaktiviteterne.
Det foreslås yderligere præciseret, at afskæringen af
forskningsministerens instruksadgang også omfatter Telestyrelsens
fastsættelse af administrative forskrifter på de områder, hvor bemyndigelsen
hertil er henlagt til Telestyrelsen.
Til stk. 2
Uanset den i bemærkningerne til stk. 1 beskrevne afskæring af
forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen instruks i forbindelse
med styrelsens tilsynsaktiviteter, vil den til enhver tid værende minister
for området, medmindre der fastsættes særlige regler der afskærer ministeren
herfra, fortsat kunne risikere at komme under pres for at involvere sig i
enkeltsager på tilsynsområdet, på grundlag af ministerens generelle adgang
til i forbindelse med konkrete sager at dispensere fra de af ministeren
administrativt fastsatte regler. Herved vil den foreslåede klare
arbejdsdeling mellem minister og styrelse kunne undermineres.
For yderligere at styrke Telestyrelsens uafhængighed på tilsynsområdet og
afskære ministerens involvering i enkeltsager, er det derfor hensigten med
nærværende bestemmelse, at afskære ministeren fra at kunne dispensere fra
bekendtgørelser udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
Ministeren vil herefter være henvist til, såfremt der konstateres
uhensigtsmæssigheder i de gældende bekendtgørelser m.v., generelt at ændre
disse.
Til § 9
Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1997.
For så vidt angår allerede nedgravede telekabler finder de hidtil gældende
regler for nedgravning af telekabler anvendelse.
Skriftlig fremsættelse
Forskningsministeren (Jytte Hilden):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til
telekommunikationsformål.
(Lovforslag nr. L 262),
De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken
gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om
totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).
Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af
telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres
adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj
kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er
totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række
regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.
Lovpakken har følgende indhold:
1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og
samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af
den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december
1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder
til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række
ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i
overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv
om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.
2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere
af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler.
Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler
undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde,
forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra
generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er
berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor
Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).
3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet
(muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil
sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe
teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud,
idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette,
samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af
deres udgående samtaler går visse disse selskaber.
4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser
sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på
grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget
indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels
løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende
frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.
5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for
Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret
tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for
opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.
6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer
af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte
lovforslag.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader
jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.
Efter 2. behandling den 27. maj 1997
§ 1. Når almenvellet kræver det, kan Telestyrelsen tillade, at der
iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af
telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe,
der indgår i offentlige telekommunikationsnet.
Stk. 2. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg,
udvidelse og ændring af nedgravede telekabler og tilhørende forstærker- og
fordelerskabe.
Stk. 3. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1
indgives til Telestyrelsen og kan fremsættes af udbydere af offentlige
telenet.
Stk. 4. Telestyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt
andet sikre, at
1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre
muligheder for at løse det pågældende behov for transmissionskapacitet, som
det er rimeligt at henvise til, og
2) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte
kabler er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller
teletjenester.
Stk. 5. Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriationen
og pligten til at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling
påhviler den, der har fremsat anmodning om ekspropriation.
Stk. 6. Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med
tilladelse til ekspropriation fastsætte vilkår om, at nedgravede telekabler
med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal fjernes, omlægges eller
sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det godtgøres, at
fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for iværksættelsen af
bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren agter at gøre af
grunden. Såfremt den pågældende arealejer og udbyder af offentlige telenet er
uenige om, hvorvidt fjernelse, omlægning eller sikring af nedgravede
telekabler er påkrævet, træffer ekspropriationskommissionen efter begæring
afgørelse herom.
Stk. 7. Ved fremføring af telekabler under eller langs med vej-
eller jernbanearealer skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller
vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den pågældende udbyder af
offentlige telenet senest 4 uger inden arbejdets begyndelse.
§ 2. Udbydere af offentlige telenet kan med vedkommende
rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over arealet med
henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker-
og fordelerskabe. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om
rettighedserhvervelsen afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom
af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der
ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved
kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.
Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved
begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for
vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder
reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at den
ansøgende part skal stille sikkerhed til dækning af et eventuelt højere
erstatningsbeløb fastsat ved dom.
§ 3. Telestyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilken dybde
telekabler skal nedgraves.
§ 4. Beskadiges et af udbydere af offentlige telenet ejet
telekabel, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden
i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 2. Er skadevolder en privat arealejer, og sker skaden på
dennes arealer, begrænses erstatningskrav efter stk. 1. Telestyrelsen
fastsætter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i
erstatning.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et telekabel
må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.
Stk. 4. Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt
eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet
kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.
§ 5. Inden påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller
iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et telekabel nedgravet
på arealet kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, skal bygnings-
eller jordarbejdet anmeldes til den pågældende ejer af telekablet. Anmeldelse
skal ske inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder
eller, for så vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort
arbejdets uopholdelige udførelse, snarest muligt og senest samtidig med dets
påbegyndelse.
§ 6. Telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal
tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.
§ 7. Udbydere af offentlige telenet skal have adgang til mod
godtgørelsen af den derved forårsagede ulempe og skade at færdes på
offentlige og private arealer, i det omfang nedlægning af telekabler eller
reparationerne heraf m.v. nødvendiggør dette.
§ 8. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af
bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om
styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om
behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af
administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,
eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre
overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra
administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 9. Telestyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, kan indbringes
for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren
nedsatte Teleklagenævn.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 1, litra d, i lov nr. 96
af 31. marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for offentlige
arbejder og kapitel II i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om Telegrafer og
Telefoner, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 213 af 4. juni 1965.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1998) - L 75 Retsinformation · 29. oktober 1998
- Bekendtgørelse af lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. Retsinformation · 23. august 2019
- Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål Retsinformation · 15. december 1998
- Bekendtgørelse om nedlægningsdybder for telekabler og begrænsning af erstatning ved beskadigelse af telekabler Retsinformation · 18. juli 1997
- 1996 LSF 268 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED OG LOV OM STANDARDER FOR TRANSMISSION AF TV-SIGNALER M.V.(ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM TELESTYRELSEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 266 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN(LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997