Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL

1996/1 LSF 262Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Når almenvellet kræver det, kan Telestyrelsen tillade, at der

iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af

telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe, der

indgår i offentlige telekommunikationsnet.

Stk. 2. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg,

udvidelse og ændring af nedgravede telekabler og tilhørende forstærker- og

fordelerskabe.

Stk. 3. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1

indgives til Telestyrelsen og kan fremsættes af udbydere af offentlige

telenet.

Stk. 4. Telestyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt

andet sikre, at

1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre

muligheder for etablering af de i stk. 1 nævnte kabler, som det er rimeligt

at henvise til, og

2) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte

kabler er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller

teletjenester.

Stk. 5. Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriationen

og pligten til at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling

påhviler den, der har fremsat anmodning om ekspropriation.

Stk. 6. Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med

tilladelse til ekspropriation fastsætte vilkår om, at nedgravede telekabler

med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal fjernes, omlægges eller

sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det godtgøres, at

fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for iværksættelsen af

bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren agter at gøre af

grunden. Såfremt den pågældende arealejer og udbyder af offentlige telenet er

uenige om, hvorvidt fjernelse, omlægning eller sikring af nedgravede

Læs alt

telekabler er påkrævet, træffer ekspropriationskommissionen efter begæring

afgørelse herom.

Stk. 7. Ved fremføring af telekabler under eller langs med vej-

eller jernbanearealer skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller

vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den pågældende udbyder af

offentlige telenet senest 4 uger inden arbejdets begyndelse.

§ 2. Udbydere af offentlige telenet kan med vedkommende

rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over arealet med

henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker-

og fordelerskabe. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om

rettighedserhvervelsen afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom

af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der

ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved

kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved

begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for

vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder

reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at den

ansøgende part skal stille sikkerhed til dækning af et eventuelt højere

erstatningsbeløb fastsat ved dom.

§ 3. Telestyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilken dybde

telekabler skal nedgraves.

§ 4. Beskadiges et af udbydere af offentlige telenet ejet

telekabel, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden

i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Er skadevolder en privat arealejer, og sker skaden på

dennes arealer, begrænses erstatningskrav efter stk. 1. Telestyrelsen

fastsætter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i

erstatning.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et telekabel

må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.

Stk. 4. Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt

eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet

kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.

§ 5. Inden påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller

iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et telekabel nedgravet

på arealet kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, skal bygnings-

eller jordarbejdet anmeldes til den pågældende ejer af telekablet. Anmeldelse

skal ske inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder

eller, for så vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort

arbejdets uopholdelige udførelse, snarest muligt og senest samtidig med dets

påbegyndelse.

§ 6. Telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal

tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.

§ 7. Udbydere af offentlige telenet skal have adgang til mod

godtgørelsen af den derved forårsagede ulempe og skade at færdes på

offentlige og private arealer, i det omfang nedlægning af telekabler eller

reparationerne heraf m.v. nødvendiggør dette.

§ 8. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af

bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om

styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra

administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 9. Telestyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, kan indbringes

for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren

nedsatte Teleklagenævn.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 1, litra d, i lov nr. 96

af 31. marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for offentlige

arbejder og kapitel II i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om Telegrafer og

Telefoner, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 213 af 4. juni 1965.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Når almenvellet kræver det, kan Telestyrelsen tillade, at der

iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af

telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe,

der indgår i offentlige telekommunikationsnet.

Stk. 2. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg,

udvidelse og ændring af nedgravede telekabler og tilhørende forstærker- og

fordelerskabe.

Stk. 3. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1

indgives til Telestyrelsen og kan fremsættes af udbrydere af offentlige

telenet.

Stk. 4. Telestyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt

andet sikre, at

1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre

muligheder for etablering af de i stk. 1 nævnte kabler, som det er rimeligt

at henvise til, og

2) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte

kabler er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller

teletjenester.

Stk. 5. Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriationen

og pligten til at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling

påhviler den, der har fremsat anmodning om ekspropriation.

Stk. 6. Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med

tilladelse til ekspropriation fastsætte vilkår om, at nedgravede telekabler

med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal fjernes, omlægges eller

sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det godtgøres, at

fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for iværksættelsen af

bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren agter at gøre af

grunden. Såfremt den pågældende arealejer og udbyder af offentlige telenet er

uenige om, hvorvidt fjernelse, omlægning eller sikring af nedgravede

telekabler er påkrævet, træffer ekspropriationskommissionen efter begæring

afgørelse herom.

Stk. 7. Ved fremføring af telekabler under eller langs med vej-

eller jernbanearealer, skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller

vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den pågældende udbyder af

offentlige telenet senest 4 uger inden arbejdets begyndelse.

§ 2. Udbydere af offentlige telenet kan med vedkommende

rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over arealet med

henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker-

og fordelerskabe. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om

rettighedserhvervelsen afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom

af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der

ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved

kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved

begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for

vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder

reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at den

ansøgende part skal stille sikkerhed til dækning af et eventuelt højere

erstatningsbeløb fastsat ved dom.

§ 3. Telestyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilken dybde

telekabler skal nedgraves.

§ 4. Beskadiges et af udbydere af offentlige telenet ejet

telekabel, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden

i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Er skadevolder en privat arealejer, og sker skaden på

dennes arealer, begrænses erstatningskrav efter stk. 1. Telestyrelsen

fastsættter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i

erstatning.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et telekabel

må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.

Stk. 4. Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt

eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet

kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.

§ 5. Arealejeren skal inden påbegyndelsen af bygnings- eller

jordarbejder eller iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et

telekabel kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, anmelde dette til

den pågældende ejer af telekablet nedlagt på arealet. Anmeldelse skal ske

inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller, for så

vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort arbejdets

uopholdelige udførelse, snarest muligt, og senest samtidig med dets

påbegyndelse.

§ 6. Telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal

tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.

§ 7. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af

bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefalinger

om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra

administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 8. Telestyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, kan indbringes

for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren

nedsatte Teleklagenævn.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 1, litra d, i lov nr. 96 af 31.

marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder, og

kapitel II i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om Telegrafer og Telefoner.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,

Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk

Folkeparti en principaftale om totalliberaliseringen af telesektoren i

Danmark. Aftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale af 22. juni 1990

om den danske telesektor.

Aftalen forudsætter, at gennemførelsen sker i to tempi, trin 2a og trin

2b. Første del af udmøntningen af principaftalen blev gennemført i foråret

1996. Dette lovforslag udgør en del af udmøntningen af den resterende del af

principaftalen, der blandt forligsparterne er aftalt gennemført med sigte på

ikrafttræden pr. 1. juli 1997.

Principaftalen indeholder følgende sigtelinier for lovgivning om

graveadgang m.v.:

»Det skal sikres, at alle infrastruktur-selskaber får lige muligheder

med hensyn til nedgravning af kabler, opstilling af master m.v. Den

pågældende regulering vil blive udformet, så fælles udnyttelse af såvel

eksisterende som ny-etablerede ressourcer (nedgravede kabelveje, allerede

opstillede master m.v.) fremmes mest muligt, og således at gennemtvingelse af

adgang til andres ejendom i alle tilfælde kræver en forudgående afgørelse,

truffet af en offentlig myndighed.

Adgangen til at anvende ekspropriation i forbindelse med etablering af

telekommunikationsanlæg undergives en særlig regulering, der indebærer, at

ekspropriationsinstrumentet henlægges til Telestyrelsen, således at styrelsen

i hvert enkelt tilfælde, forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via

de relevante myndigheder m.v., ud fra en generel telepolitisk vinkel

vurderer, om anvendelse af ekspropriationsinstrumentet i det konkrete

tilfælde er berettiget.

Vurderingen af om ekspropriation kan accepteres, skal ske på grundlag af

forud fastlagte kriterier. Heri vil blandt andet indgå, om der findes andre

tekniske muligheder, der kan løse det pågældende telekommunikationsbehov.

Samtidig gennemføres, i forlængelse af Trin 1, nærmere regler om nye

infrastruktur-selskabers adgang til at nedgrave kabler eller opstille

sendemaster på offentlige forsyningsvirksomheders arealer, i forbindelse med

overordnede vejsystemer m.v. samt om fælles udnyttelse også af disse

faciliteter.

Endelig gennemføres der regulering, der sigter på at sikre brugerne reel

adgang til at vælge mellem konkurrerende teleselskaber ved at sikre disse

adgang til bygninger, etage-byggerier m.v.«

A. Gældende lovgivning

Lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for

offentlige arbejder giver ministeren for offentlige arbejder (nu

trafikministeren) adgang til at iværksætte eller for så vidt angår

ikke-statslige anlæg tillade, at der iværksættes ekspropriation efter

reglerne i ekspropriationsprocesloven, bl.a. med sigte på etablering, ændring

og udbygning af telekommunikationsanlæg, der udføres af staten eller et

koncessioneret selskab.

Det følger endvidere af § 2, i lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995,

som senest ændret ved lov nr. 469 af 12. juni 1996, at forskningsministeren

meddeler koncession på anlæg og drift af de i loven angivne

telekommunikationstjenester. Der blev på baggrund heraf ved bekendtgørelse

nr. 167 af 10. marts 1994 meddelt Tele Danmark koncession på udbud af en

række nærmere angivne offentlige telenet og teletjenester.

Tele Danmark har hidtil, på grundlag af den således tildelte koncession og

deraf følgende eneret, haft adgang til at anmode om iværksættelse af

ekspropriation med sigte på etablering af telekommunikationsanlæg, udvidelse

eller ændring heraf m.v. Den pågældende ekspropriationsadgang omfatter, jf.

hidtidig praksis, bl.a. ekspropriation med henblik på nedlægning af kabler,

etablering af fordelerskabe, mindre centralbygninger m.v.

I følge § 2, stk. 3, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet,

kan forskningsministeren imidlertid efterfølgende træffe beslutning om

liberalisering af de telekommunikationsnet og -tjenester, der som

udgangspunkt er omfattet af koncessionen, og som selskabet derfor har eneret

på at udbyde.

Denne hjemmel er udnyttet til at gennemføre en totalliberalisering af

telesektoren i Danmark, jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli

1996 om udbud af telenet og teletjenester. I dag er det eneste område, hvor

Tele Danmarks eneret fortsat er opretholdt, således teletrafik til og fra

Færøerne og Grønland, hvor der for en kort periode er gennemført en

fastfrysning af den hidtidige regulering.

Tele Danmark har desuden, i medfør af lov nr. 84 af 11. maj 1897 om

telegrafer og telefoner (herefter 1897-loven) og henvisningen hertil i § 2,

stk. 2, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, haft adgang til

på det af koncessionen omfattede område, på grundlag af generelt fastsatte

ekspropriations lignende rettigheder, at nedgrave kabler på arealer, hvor

dette kunne ske uden at hindre den brug, som ejeren i øvrigt gjorde af det

pågældende areal.

Det fremgår således af § 9 i 1897-loven, at statens eller

koncessionshavers telefonledninger med tilbehør kan anbringes på, over eller

under fremmed grund og ejendom, såfremt der er behov herfor.

Gennemtvingelse af adgang som nævnt, såfremt grundejerens samtykke ikke

kan opnås, kan ske via en afgørelse truffet af uvildige, dertil af retten

udmeldte sagkyndige, der vurderer, om den pågældende anbringelse af kabler er

nødvendig for koncessionshaverens telekommunikationsanlæg. Der er praksis for

udmelding af 3 skønsmænd, heraf 2 telesagkyndige og 1 landbrugs- eller

bygningssagkyndig.

Af lovens § 14 fremgår endvidere, at der skal betales fuld erstatning for

afståelse af ejendom og for den skade og ulempe, som anbringelsen af

telegraf- og telefonledninger medfører.

Endvidere fremgår det af lovens § 11, at ejendommens ejer må tåle, at

ejendommen i forbindelse med anbringelse af telegraf- og telefonledninger og

vedligeholdelse heraf midlertidigt ikke kan benyttes på sædvanlig måde.

Såfremt ejeren efterfølgende ønsker at anvende det pågældende areal på en

måde, der nødvendiggør at kablet fjernes midlertidigt eller permanent, er

teleselskabet imidlertid forpligtet til at fjerne dette, jf. lovens § 12.

Også denne adgang til placering af kabler knytter sig imidlertid til det

koncessionerede område, dvs. til de af selskabets aktiviteter, der udøves på

grundlag af koncessionen, og kan derfor ikke påberåbes af Tele Danmark i dag.

Der er således på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til, at Tele Danmark

kan igangsætte en ekspropriationsproces i medfør af 1965-loven eller nedlægge

kabler i medfør af 1897-loven.

De to mobilselskaber Tele Danmark Mobil og Sonofon har frem til 1.7.1996

haft adgang til at anmode om ekspropriation m.h.p. etablering af radiobaseret

teleinfrastruktur.

Ingen andre teleselskaber har indtil nu haft adgang til at anmode om

ekspropriation m.h.p. anlæg af kabelbaseret teleinfrastruktur.

Det har imidlertid på intet tidspunkt været hensigten generelt at fjerne

adgangen til, i begrænset omfang og hvor dette er klart nødvendigt med

henblik på at få etableret den nødvendige teleinfrastruktur, at anmode om

iværksættelse af ekspropriation til telekommunikationsformål.

Det er således aftalt, jf. også de ovenfor nævnte afsnit i den politiske

principaftale, at ekspropriationsbestemmelser skal indgå som en del af den

supplerende lovpakke, der er aftalt gennemført i indeværende

Folketingssamling.

B. Lovforslagets indhold

Nærværende lovforslag om graveadgang og ekspropriation i forbindelse med

etablering af kabelbaseret teleinfrastruktur er en del af en samlet lovpakke,

hvis sigte er at fremme reel konkurrence i telesektoren. Det er hensigten, at

lovforslaget skal sikre, at såvel nye som eksisterende udbydere af offentlige

telenet får visse begrænsede rettigheder med hensyn til anvendelse af

ekspropriations-instrumentet med henblik på nedgravning af telekabler og

etablering af tilhørende forstærker- og fordelerskabe m.v.

Lovforslaget giver således alle udbydere af offentlige telenet, dvs.

telenet, der anvendes som grundlag for udbud af offentligt tilgængelige

teleydelser, adgang til at anmode Telestyrelsen om, at der iværksættes

ekspropriation efter ekspropriationsprocesloven med sigte på at sikre adgang

til nedgravning af telekabler og opstilling af tilhørende forstærker-

ogfordelerskabe m.v. Telestyrelsen foretager herefter den indledende

vurdering af, om det er berettiget at bringe ekspropriationsinstrumentet i

anvendelse, jf. de i lovforslaget angivne kriterier herfor. Såfremt

Telestyrelsen finder, at anmodning om ekspropriation skal fremmes overfor

Trafikministeriet, fremsendes sagen, og ekspropriationskommissionen træffer

afgørelse om ekspropriationens gennemførelse - ud fra hensynet til

almenvellet - og fastsætter erstatningen herfor. Gennemførelse af

ekspropriation sker således efter ekspropriationsproceslovens bestemmelser.

Med hensyn til de situationer, hvor der er enighed med rettighedshaverne

om selve adgangen til at nedgrave kabler, og alene er tvist om udmålingen af

erstatning herfor, foreslås der endvidere gennemført en forenklet procedure

for erstatningsfastlæggelse via voldgift, parallelt til de tilsvarende

bestemmelser herom på stærkstrømsområdet. Den pågældende procedure svarer på

visse punkter, men ikke fuldt ud, til den tidligere adgang til at nedgrave

kabler på grundlag af 1897-loven, jf. ovenfor. Bestemmelsen finder dog som

nævnt alene anvendelse i tilfælde, hvor der er enighed om selve

adgangsspørgsmålet.

Det er et åbent spørgsmål i hvilket omfang nye udbydere af offentlige

telenet vil ønske at anlægge egen kabelbaseret teleinfrastruktur, eller om de

primært vil benytte sig af eksisterende alternative net, ejet af f.eks. DSB,

Banestyrelsen, elselskaberne, uafhængige fællesantenneanlæg m.v., af

radiobaseret infrastruktur, eller evt. leje infrastruktur af Tele Danmark.

Lovforslaget giver imidlertid de pågældende samme muligheder for at

nedgrave telekabler som f.eks. Tele Danmark. Muligheden herfor vil under alle

omstændigheder medvirke til at styrke de pågældendes forhandlingsposition i

forbindelse med forhandlinger om at benytte andre selskabers allerede

eksisterende infrastruktur som grundlag for udbud af teleydelser.

De i lovforslaget foreslåede rammer skal samtidig sikre, at

ekspropriationsinstrumentet kun anvendes i stærkt begrænset omfang, hvor der

ikke er andre muligheder for etablering af den pågældende teleinfrastruktur

og hvor etablering heraf er nødvendig udfra den almene samfundsinteresse i at

sikre et samlet udbud af billige teleydelser via en telesektor, hvor der er

reelle muligheder for konkurrence.

Lovforslaget indebærer endelig, at ekspropriationsbeslutninger på

teleområdet får en klarere og mere logisk myndighedsforankring, og at

Telestyrelsen i den forbindelse gives en lovfæstet nøglefunktion som 1.

instans ved vurderingen af, om anmodninger om ekspropriation skal fremmes

overfor ekspropriationskommissionen.

Nærværende lovforslag indebærer, sammenholdt med den tidligere

retstilstand, en mere begrænset adgang til, på grundlag af ekspropriation

eller ekspropriations lignende rettigheder, at etablere

telekommunikationsanlæg. Dels sker der ingen videreførelse af de hidtidige,

meget lempelige rammer i den såkaldte 1897-lov til at føre kabler over

tredjemands jord, dels foreslås det præciseret, at ekspropriationsadgangen

alene kan anvendes som grundlag for kabelføring og opstilling af tilhørende

forstærker- og fordelerskabe eller -bokse, og ikke som hidtil tillige med

henblik på etablering f.eks. af mindre bygninger til centraludstyr m.v.

Endelig præciseres det, at der i Telestyrelsens regi skal ske en egentlig

efterprøvelse af, om der er grundlag for at igangsætte en ekspropriationssag,

før sagen videregives til ekspropriationsmyndighederne.

De således foreslåede indskrænkninger i adgangen til at anvende

ekspropriation er en naturlig følge af, at totalliberaliseringen indebærer en

overgang fra en monopolsituation til et konkurrencemiljø, hvor en række

udbydere af telekommunikation konkurrerer indbyrdes, og hvor

konkurrencebetragtninger - og ikke som hidtil alene forsyningsbetragtninger -

kan føre til ønske om etablering af egen kabelbaseret infrastruktur. Dette

ville, med uændrede muligheder for at benytte ekspropriations-instrumentet,

formentlig alt andet lige føre til en forøget anvendelse heraf, herunder til

anvendelse af ekspropriation eller ekspropriationslignende instrumenter i

situationer, hvor der ikke i tilstrækkeligt omfang var sket en forudgående

efterprøvelse af den samfundsmæssige almennytte heraf.

Med sigte på trods de foreslåede indskrænkninger med hensyn til

ekspropriationsadgang - fortsat at sikre udbydere af kabelbaserede telenet

gode muligheder for etablering af infrastruktur, er det forskningsministerens

hensigt i den kommende Folketingssamling at udbygge den foreslåede regulering

med bestemmelser, der sikrer udbydere af offentlige telenet adgang til

arealer, der ejes af offentlige myndigheder, forsyningsselskaber, der

opererer på grundlag af særlige rettigheder m.v., som f.eks.

vejmyndighederne, Banestyrelsen eller DSB, samt el- og gasselskaberne, med

sigte på nedgravning af kabler, samt bestemmelser, der sikrer

ikke-diskriminerende og åben adgang til evt. eksisterende og kommende

kabelføringsveje og traceer m.v. Det skal i den forbindelse bl.a. afklares, i

hvilket omfang der er behov for fastsættelse af særlige regler for offentligt

udbud af adgang til nedgravning af kabler med bestemte tidsintervaller, evt.

rammer for omkostningsdeling i forbindelse med fælles graveprojekter m.v. I

reguleringen vil også kunne indgå regler om fællesudnyttelse af

teleselskabernes egne kabelføringsveje, deling af omkostninger i forbindelse

hermed m.v.

Det er samtidig hensigten at få afdækket, hvorvidt der er behov for

fastsættelse af særskilte lovbestemmelser om adgang til eksisterende og nye

kabelføringsveje i bygninger, herunder evt. bygningstekniske krav om, at der

i større nybyggeri etableres kabelføringsveje, der giver mulighed for, at

flere teleselskaber parallelt leverer telekommunikationsydelser til

forskellige dele af det pågældende byggeris private eller erhvervsmæssige

beboere.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Telestyrelsens afgørelse af hvorvidt en anmodning om ekspropriation skal

fremmes kan i et vist omfang kræve øgede administrative ressourcer. Det

mærkes i denne sammenhæng, at samtlige Telestyrelsens sektor-relevante

aktiviteter er finansieret af telesektoren.

Endvidere kan det ikke afvises, at lovforslaget vil kræve forøgede

administrative ressourcer hos Teleklagenævnets sekretariat. Også disse

omkostninger er finansieret af telesektoren.

Der forventes ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

kommuner eller amter.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget er en del af en samlet lovpakke, der har til formål at sikre

danske forbrugere teleydelser, der ligger blandt verdens bedste og billigste.

Derudover er det hensigten, at give danske virksomheder det bedst mulige

udgangspunkt i konkurrencen med andre EU-landes virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Nærværende lovforslag er udarbejdet med sigte på at sikre, at der ikke

nedgraves flere kabler til teleformål, end højst nødvendigt, og er på denne

måde en afvejning af de telepolitiske målsætninger om fremme af konkurrencen

i telesektoren med sigte på at sikre brugere af telekommunikations stadig

bedre og billigere teleydelser, og de miljømæssige hensyn.

D. Forholdet til EU-retten

Det følger af betragtning nr. 23 i Kommissionens direktiv 96/19/EF, om

ændring af direktiv 90/388/EØF for så vidt angår gennemførelse af

liberaliseringen af markederne for teletjenester, at udbydere af offentlige

telenet skal have adgang til offentlig og privat ejendom for at placere

faciliteter, der er nødvendige for at nå slutbrugerne.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med ovennævnte.

E. Høring

Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos relevante

ministerier, berørte myndigheder og organisationer med flere.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen vedrører ekspropriation af tredjemands rettigheder med hensyn

til arealer, hvor udbydere af offentlige telenet har behov for anbringelse af

telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe.

Ekspropriationsbestemmelsen er afgrænset til kun at angå nedgravning af

telekabler samt opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe.

Bestemmelsen forstærker- og fordelerskabe omfatter også føringsveje til

kablerne i form af rør eller blokstik. Desuden er koblingspunkter i andre

former end fordelerskabe, såsom kabelbrønde og -bokse omfattet. Bestemmelsen

kan således ikke finde anvendelse i forbindelse med etablering af større

bygninger, f.eks. med henblik på placering af central-udstyr m.v. Hvad angår

etablering af sådanne bygninger vil det skulle ske på grundlag af

kommercielle aftaler om køb eller leje af relevante arealer eller bygninger

med sigte herpå.

Med det sigte at videreføre den hidtidige ekspropriationsadgang samt

forankre anmodninger om tilladelse til ekspropriation i forbindelse med

nedgravning af telekabler hos Telestyrelsen som den offentlige tilsyns- og

afgørelsesmyndighed på teleområdet, fastslår bestemmelsen, at Telestyrelsen

skal foretage den indledende vurdering af, hvorvidt ekspropriation er

berettiget, og dermed også hvorvidt anmodning om ekspropriation skal

fremsendes til Kommissariatet via Trafikministeriet i overensstemmelse med §

11 i ekspropriationsprocesloven. Trafikministeren giver herefter den formelle

ekspropriationsbemyndigelse efter ekspropriationsproceslovens § 14 med

henblik på at ekspropriationskommissionen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation

skal imødekommes. Det følger af ekspropriationsprocesloven, at det er

ekspropriationskommissionen, der træffer afgørelse om ekspropriationens

gennemførelsen samt fastsætter erstatningens størrelse.

Erstatningsfastsættelsen foretages i overensstemmelse med lovens udgangspunkt

normalt i umiddelbar forbindelse med ekspropriationen.

Når ekspropriationskommissionen har påvist hvorledes projektet vil berøre

den enkelte arealejers ejendom eller rettighed, har parterne lejlighed til at

redegøre for de synspunkter, der efter deres mening bør have indflydelse på

erstatningens størrelse.

Ekspropriationskommissionen fremsætter herefter forslag til erstatningens

størrelse. Godkendes forslaget ikke senest 14 dage efter afgivelsen, afsiges

der kendelse om erstatningens fremsættelse. Erstatningsfastsættelsen

foretages i overensstemmelse med lovens udgangspunkt. Denne kendelse kan

indbringes til efterprøvelse for vedkommende taksationskommission.

Det følger af § 26 i ekspropriationsprocesloven, at søgsmål om

ekspropriation behandles i 1. instans ved landsret. Sager om

ekspropriationsaktens lovlighed samt om erstatningen kan indbringes for

domstolene indtil 6 måneder efter, at henholdsvis

ekspropriationskommissionens og taksationskommissionens kendelse er afsendt.

Spørgsmål der kan afprøves af en taksationskommission kan ikke indbringes for

domstolene forinden taksationskommissionens afgørelse foreligger.

Det følger af ekspropriationsprocesloven, at ekspropriationsbeslutningens

retsvirkninger indtræder ved ekspropriationskommissionens meddelelse om

ekspropriation. Dog bør udbydere af offentlige telenet ikke råde over det

eksproprierede areal på en sådan måde, at den muligt efterfølgende

taksationskommissions forretning bliver illusorisk.

Den foreslåede procedure svarer i vidt omfang til proceduren i den

hidtidige lovbestemmelse, hvor Trafikministeriet foretager ekspropriation på

vegne af selskaberne, som herefter udreder erstatningen, og til

bestemmelserne om ekspropriation i stærkstrømslovgivningen.

Det foreslås dog i nærværende lovforslag, at der sker en præcisering af,

at der i Telestyrelsens regi skal ske en indledende efterprøvelse af, om

iværksættelse af ekspropriation er berettiget, og at der i modsætning til den

hidtidige lovgivning på området sker en generel forankring af eventuelle

ekspropriationssager i Telestyrelsen, frem for i Trafikministeriet, jf. de

gennemførte ressortomlægninger på telekommunikationsområdet.

Til stk. 4

Bestemmelsen fastslår de kriterier Telestyrelsen skal anvende ved

bedømmelsen af, hvorvidt ekspropriation skal iværksættes.

Med hensyn til kriteriet i stk. 4 nr. 1, er hensigten, at Telestyrelsen

skal vurdere, hvorvidt der eksisterer andre oplagte muligheder for etablering

af den pågældende teleinfrastruktur, som det er rimeligt at henvise den

pågældende udbyder af offentlige telenet til at benytte, herunder om der er

mulighed for at løse det pågældende behov for teleinfrastruktur via indgåelse

af samtrafikaftaler på omkostningsbaserede vilkår.

Alternative muligheder kan bl.a. omfatte tildeling af radiofrekvenser til

trådløs infrastruktur (radiokæder m.v.), i det omfang en sådan løsning vil

være tilstrækkelig til at opfylde den pågældende udbyders behov for

transmissionskapacitet, samt alternative muligheder med hensyn til placering

af de pågældende kabler, i det omfang disse ikke i urimeligt omfang fordyrer

anlæggelsen af den pågældende kabelbaserede infrastruktur.

Herudover skal Telestyrelsen vurdere, om anlæggelsen af den pågældende

teleinfrastruktur er af væsentlig betydning for mulighederne for at udbyde

offentlige telenet eller teletjenester herunder for forsyningspligtudbyderes

muligheder for at udbyde forsyningspligt-tjenester til alle slutbrugere, der

ønsker at benytte forsyningspligtselskabets tjenester. I vurderingen af om

anlæggelsen af den pågældende teleinfrastruktur er af væsentlig betydning for

mulighederne for at udbyde offentlige telenet og teletjenester kan også

indgå, om den pågældende teleinfrastruktur er af væsentlig betydning for at

kunne imødekomme samtrafik-anmodninger fra andre udbydere af offentlige

telenet eller teletjenester.

Til stk. 5

Bestemmelsen fastslår, at erstatningen i anledning af ekspropriation samt

udgifterne ved ekspropriationssagens behandling påhviler den, der har fremsat

anmodning om ekspropriation. Ved tvist over erstatningens størrelse,

efterprøver taksationskommissionen ekspropriationskommissionens

erstatningsfastsættelse.

Til stk. 6

Sigtet med bestemmelsen er, at ekspropriationskommissionen, i det omfang

det er relevant, som et vilkår for ekspropriationen kan fastsætte, at det

nedgravede kabel skal fjernes, omlægges eller sikres, såfremt dette er

nødvendigt for iværksættelsen af bygnings- eller jordarbejder eller for den

brug arealejeren agter at gøre af grunden. I følge Tele Danmark har det

gennem praksis på området vist sig, at det ofte er tilstrækkeligt, at sikre

kablet ved at rørlægge dette eller armere det, og herefter lade det blive

liggende, selv om der eksempelvis skal foretages bygningsarbejder oven på

kablet.

Bestemmelsen giver således mulighed for, at der i de

ekspropriationssituationer hvor dette er relevant, sker en videreførsel af

den hidtidige ordning, hvor efter adgang til placering af telekabler gives på

det vilkår, at disse efterfølgende skal fjernes, omlægges eller sikres,

såfremt arealejeren ønsker at udnytte arealet til formål, der ikke er

forenelige med placering af telekabler herpå.

Til stk. 7

Det følger af bestemmelsen, at jernbane- ogvejmyndighederne fortsat skal

have den planlæggende og regulerende rolle i forhold til nedgravning af

telekabler under eller langs med jernbane- eller vejarealer. Reglerne i lov

om Banestyrelsen m.v., lov om DSB og lov om offentlige veje finder i øvrigt

anvendelse.

Hvad angår opgravning m.v. af vejarealer, fremgår det af § 101 i vejloven,

at der på offentligt vejareal ikke uden vejbestyrelsens samtykke må foretages

nogen forandring, herunder foretages opgravning eller optages befæstelse,

ligesom der ikke må graves, pløjes eller udføres andre lignende

foranstaltninger, så nær vejarealet, at dette eller vejafmærkninger, skelsten

m.v. beskadiges.

For så vidt angår fremføring af kabler over og under jernbaner og ophold

på jernbaneområdet fremgår det af § 44 i lov om DSB (lovbekendtgørelse nr.

757 af 6. august 1996), at ingen uden DSBs tilladelse må færdes på de dele af

DSBs områder, der ikke er åbne for offentligheden, eller tage ophold på DSBs

område i erhvervsøjemed. Videre fremgår det af lov om DSB § 47, at der ikke

uden DSBs tilladelse må foretages udgravninger eller opfyldninger eller

anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af DSBs grund, at der

derved kan opstå fare for driften, eller føres ledninger over eller under

banen. Ved lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v. og

bekendtgørelse nr. 1262 af 20. december 1996 om politibestemmelser m.v. for

Banestyrelsen er det fastsat, at bl.a. §§½erne 44 og 47 i lov om DSB også

gælder for Banestyrelsen.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår, at hvis parterne er enige om telekablets

anbringelse, men ikke om erstatningens størrelse, kan parterne aftale at lade

erstatningsspørgsmålet afgøre ved voldgift.

Der foreslås, at der i disse situationer etableres en voldgiftsret

bestående af 3 uvildige medlemmer: 1 person udpeget af arealejeren, typisk en

landbrugs- eller bygningssagkyndig, 1 person udpeget af den relevante udbyder

af offentlige telenet, typisk en sagkyndig med viden om anlæg af

teleinfrastruktur, og endelig 1 person, der fungerer som opmand.

Med hensyn til udpegning af en sagkyndig med viden om anlæg af

teleinfrastruktur har der hidtil været praksis for udmelding af sagkyndige

hertil fra Telestyrelsen. Henset til Telestyrelsens rolle som indledende

myndighed på området vil det næppe være hensigtsmæssigt at fortsætte denne

praksis.

Der har ikke, i den hidtidige anvendelse af uvildige skønsmænd, jf.

1897-lovens bestemmelser herom, været praksis for udpegning af en juridisk

opmand. Det er imidlertid med den foreslåede voldgiftsbestemmelse fundet

hensigtsmæssigt at stille krav om, at dette skal ske, bl.a. med henblik på at

sikre en sagkyndig afvejning af de involverede partsinteresser. Bestemmelsen

er i øvrigt parallel til den tilsvarende bestemmelse i

stærkstrømslovgivningen dog med undtagelse af stk. 3 i nærværende lovforslag.

Voldgiftsretten fastsætter selv alle regler for sagens behandling for

retten, jf. i øvrigt reglerne i lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift.

Til § 3

For at begrænse risikoen for, at der efterfølgende sker overgravning af

nedgravede telekabler med deraf følgende erstatningskrav, jf. § 4, foreslås

der med denne bestemmelse givet hjemmel til, at Telestyrelsen i en

bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om, at telekabler skal nedlægges

i en vis dybde.

Til § 4

Sigtet med bestemmelsen er, at begrænse det økonomiske omfang af det

erstatningsansvar, som f.eks. landmænd efter dansk rets almindelige praksis

for erstatningsansvar i øvrigt kan ifalde, såfremt vedkommende ødelægger et

nedgravet telekabel, placeret på vedkommendes arealer.

Bestemmelsen i stk. 2 vedr. begrænsningen af erstatningspligten finder kun

anvendelse for private arealejere, der udøver skade på nedlagte telekabler

samt for skader forvoldt af personer, der handler på arealejerens vegne og på

dennes ansvar. Med bestemmelsen gives Telestyrelsen hjemmel til at udstede en

bekendtgørelse vedr. erstatningsbegrænsningen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i række situationer ville være et

klart misforhold mellem den erstatning, som arealejeren får ved at give

udbyderen af offentlige telenet adgang til at nedgrave et kabel på sit

jordlod, og den - til tider - meget høje erstatning, arealejeren risikerer at

ifalde for at have ødelagt det pågældende telekabel, ved f.eks. at grave

dette over.

Tele Danmark har, uden at der i dag er lovkrav herom, udviklet en praksis

om begrænsning af erstatningsansvaret i forbindelse med indgåelse af aftaler

om nedgravning af telekabler, der i vidt omfang svarer til den foreslåede

bestemmelse.

Erstatningssager efter denne bestemmelse vil ikke kunne indbringes for

Telestyrelsen, men vil skulle behandles på privatretligt grundlag.

Til § 5

Bestemmelsen er en videreførsel af bestemmelsen i § 12, stk. 1 i

1897-loven om, at arealejeren skal anmelde forestående bygnings- eller

jordarbejder.

Hensigten er, at sikre den kabelbaserede teleinfrastruktur mod skader -

med afbrydelse af telefonforbindelserne til følge.

Til § 6

Bestemmelsen skal sikre, at risikoen for skader på telekabler - f.eks. når

landinspektører under deres virksomhed placerer såvel overjordiske som

underjordiske afmærkninger af skel- og fikspunkter - minimeres.

Til § 7

Til stk. 1

Det er hensigten med bl.a. den foreslåede bestemmelse, og de parallelt

foreslåede ændrede eller nye bestemmelser i de øvrige trin 2b lovforslag, at

præcisere, at den i øvrigt gennemførte afskæring af forskningsministerens

instruksadgang overfor Telestyrelsen omfatter den samlede tilsynsfunktion,

herunder også de aktiviteter, der ikke umiddelbart knytter sig til en enkelt

konkret afgørelse, som f.eks. Telestyrelsens iværksættelse af udrednings- og

analyse-opgaver i tilknytning til tilsynsaktiviteterne, indhentning af

ekstern juridisk, økonomisk eller telefaglig bistand hertil, Telestyrelsens

interne tværgående overvejelser om planlægning og udøvelse af tilsynet,

udvalgte fokus-områder m.v., jf. dog de i lovforslag om Telestyrelsen

indeholdte styringsinstrumenter m.h.t. budgetfastlæggelse og kontraktstyring

m.v., der også finder anvendelse i forhold til tilsynsaktiviteterne.

Det foreslås yderligere præciseret, at afskæringen af

forskningsministerens instruksadgang også omfatter Telestyrelsens

fastsættelse af administrative forskrifter på de områder, hvor bemyndigelsen

hertil er henlagt til Telestyrelsen.

Til stk. 2

Uanset den i bemærkningerne til stk. 1 beskrevne afskæring af

forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen instruks i forbindelse

med styrelsens tilsynsaktiviteter, vil den til enhver tid værende minister

for området, medmindre der fastsættes særlige regler der afskærer ministeren

herfra, fortsat kunne risikere at komme under pres for at involvere sig i

enkeltsager på tilsynsområdet, på grundlag af ministerens generelle adgang

til i forbindelse med konkrete sager at dispensere fra de af ministeren

administrativt fastsatte regler. Herved vil den foreslåede klare

arbejdsdeling mellem minister og styrelse kunne undermineres.

For yderligere at styrke Telestyrelsens uafhængighed på tilsynsområdet og

afskære ministerens involvering i enkeltsager, er det derfor hensigten med

nærværende bestemmelse, at afskære ministeren fra at kunne dispensere fra

bekendtgørelser udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

Ministeren vil herefter være henvist til, såfremt der konstateres

uhensigtsmæssigheder i de gældende bekendtgørelser m.v., generelt at ændre

disse.

Til § 9

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1997.

For så vidt angår allerede nedgravede telekabler finder de hidtil gældende

regler for nedgravning af telekabler anvendelse.

Skriftlig fremsættelse

Forskningsministeren (Jytte Hilden):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til

telekommunikationsformål.

(Lovforslag nr. L 262),

De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken

gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om

totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).

Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af

telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres

adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj

kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er

totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række

regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.

Lovpakken har følgende indhold:

1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og

samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af

den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december

1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder

til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række

ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i

overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv

om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.

2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere

af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler.

Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler

undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde,

forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra

generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er

berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor

Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).

3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet

(muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil

sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe

teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud,

idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette,

samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af

deres udgående samtaler går visse disse selskaber.

4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser

sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på

grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget

indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels

løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende

frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.

5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for

Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret

tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for

opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.

6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer

af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte

lovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader

jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1. Når almenvellet kræver det, kan Telestyrelsen tillade, at der

iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af

telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe,

der indgår i offentlige telekommunikationsnet.

Stk. 2. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg,

udvidelse og ændring af nedgravede telekabler og tilhørende forstærker- og

fordelerskabe.

Stk. 3. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1

indgives til Telestyrelsen og kan fremsættes af udbydere af offentlige

telenet.

Stk. 4. Telestyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt

andet sikre, at

1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre

muligheder for at løse det pågældende behov for transmissionskapacitet, som

det er rimeligt at henvise til, og

2) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte

kabler er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller

teletjenester.

Stk. 5. Erstatningsforpligtelsen i anledning af ekspropriationen

og pligten til at afholde udgifterne ved ekspropriationssagens behandling

påhviler den, der har fremsat anmodning om ekspropriation.

Stk. 6. Ekspropriationskommissionen kan i forbindelse med

tilladelse til ekspropriation fastsætte vilkår om, at nedgravede telekabler

med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal fjernes, omlægges eller

sikres på begæring af vedkommende arealejer, såfremt det godtgøres, at

fjernelsen, omlægningen eller sikringen er nødvendig for iværksættelsen af

bygnings- eller jordarbejder eller for den brug, arealejeren agter at gøre af

grunden. Såfremt den pågældende arealejer og udbyder af offentlige telenet er

uenige om, hvorvidt fjernelse, omlægning eller sikring af nedgravede

telekabler er påkrævet, træffer ekspropriationskommissionen efter begæring

afgørelse herom.

Stk. 7. Ved fremføring af telekabler under eller langs med vej-

eller jernbanearealer skal vedkommende vej- eller jernbanemyndighed eller

vej- eller jernbanebestyrelse underrettes af den pågældende udbyder af

offentlige telenet senest 4 uger inden arbejdets begyndelse.

§ 2. Udbydere af offentlige telenet kan med vedkommende

rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over arealet med

henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker-

og fordelerskabe. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om

rettighedserhvervelsen afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom

af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der

ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved

kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved

begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for

vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder

reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at den

ansøgende part skal stille sikkerhed til dækning af et eventuelt højere

erstatningsbeløb fastsat ved dom.

§ 3. Telestyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilken dybde

telekabler skal nedgraves.

§ 4. Beskadiges et af udbydere af offentlige telenet ejet

telekabel, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden

i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Er skadevolder en privat arealejer, og sker skaden på

dennes arealer, begrænses erstatningskrav efter stk. 1. Telestyrelsen

fastsætter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i

erstatning.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et telekabel

må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.

Stk. 4. Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt

eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet

kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.

§ 5. Inden påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller

iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et telekabel nedgravet

på arealet kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, skal bygnings-

eller jordarbejdet anmeldes til den pågældende ejer af telekablet. Anmeldelse

skal ske inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder

eller, for så vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort

arbejdets uopholdelige udførelse, snarest muligt og senest samtidig med dets

påbegyndelse.

§ 6. Telekabler med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal

tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.

§ 7. Udbydere af offentlige telenet skal have adgang til mod

godtgørelsen af den derved forårsagede ulempe og skade at færdes på

offentlige og private arealer, i det omfang nedlægning af telekabler eller

reparationerne heraf m.v. nødvendiggør dette.

§ 8. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af

bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om

styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om

behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af

administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil,

eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre

overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør

heraf.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra

administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 9. Telestyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, kan indbringes

for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren

nedsatte Teleklagenævn.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 1, litra d, i lov nr. 96

af 31. marts 1965 om ekspropriationer under ministeriet for offentlige

arbejder og kapitel II i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om Telegrafer og

Telefoner, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 213 af 4. juni 1965.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter