Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN M.V.(* 1)(STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER M.V.)

1997/2 LSF 78Lovforslag som fremsatFolketinget23. april 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse

forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10.

juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 6 og 7:

» Stk 6. I forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af

maksimalpriser efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra

Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til

maksimalpriser udgør en overtrædelse af konkurrenceloven.

Stk. 7. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 6

senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for

Telestyrelsen og udgør en del af grundlaget for Telestyrelsens afgørelse

efter stk. 1.«

2. § 13 affattes således:

» Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for

udbudet af telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, med

henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende

brugerrettigheder i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af

telenet og teletjenester.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte:

1) At der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en

skriftlig kontrakt.

2) Minimumskrav til, hvilke forhold kontrakter som nævnt i nr. 1 skal

omfatte, herunder blandt andet at alle kontrakter skal indeholde oplysninger

om priser, leveringstider, kvalitets- og serviceniveauer , hvilke

erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder for abonnenterne,

hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt vilkår for opsigelse og

afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.

3) Minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende konsekvenserne af manglende

betaling fra slutbrugerens side, herunder navnlig rammer for adgangen til at

Læs alt

opsige eller afbryde et kundeforhold.

4) Minimumskrav til udbydernes offentliggørelse af fyldestgørende og

ajourførte oplysninger på alle områder nævnt i nr. 2, samt at udbyderens

tekniske grænseflader og specifikationer er offentligt tilgængelige.

5) Minimumskrav vedrørende tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og

tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader ,

tjenester og faciliteter, herunder eventuelt krav om at disse stilles gratis

til rådighed .

6) Eventuelle minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester,

herunder krav om regelmæssig måling heraf og om offentliggørelse af

måleresultaterne.

7) Minimumskrav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra

slutbrugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern

undersøgelsesenhed.

8) Krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-,

klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne

systemer.

9) Bestemmelser med henblik på opfyldelse af særlige brugergruppers,

herunder handicappedes, behov.

Stk.3. Regler som nævnt i stk. 1-2 kan ligeledes fastsættes for

telenet og teletjenester, hvortil offentligheden ikke har adgang.

Stk. 4 . Udbydere af telenet eller teletjenester som nævnt i stk.

1 skal efter nærmere regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen

oplysninger om økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på

udarbejdelse af rapporter m.v. om forhold vedrørende udbud af sådanne telenet

og teletjenester.«

3 . § 14, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»I forbindelse med en sags afgørelse kan Telestyrelsen med henblik på

at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i

medfør heraf, meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller til andre

udbydere af telenet eller teletjenester, herunder dels påbud om ændring af

gældende kontrakts- og abonnementsvilkår i det omfang, disse ikke opfylder de

stillede krav, dels påbud om at udbyderen overfor slutbrugeren opfylder

kontrakts- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer

heraf.«

4. § 14, stk. 4, affattes således:

» Stk 4 . Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i

Telebrugernævnet, hvis den på grund af særlige forhold af bevismæssig

karakter ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Henvisning kan

ske i sager vedrørende manglende overholdelse af:

1) Abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1.

2) § 5, stk. 3.

3) Vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7 stk. 3 og 4, og § 8,

stk. 2 og 3.

4) Maksimalpriser fastsat i medfør af § 10.

5) Regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, og § 13.«

5. I § 14, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:

»Telestyrelsen kan desuden foretage tekniske undersøgelser til brug

for sagens oplysning eller rekvirere sådan bistand fra andre.«

6. I § 17 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens

afgørelser, der træffes på grundlag af de i § 10, stk. 6 og 7, omtalte

udtalelser, indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 19,

stk. 4, § 20, stk. 2-3, og § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på

klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

7. § 19, 1. pkt., affattes således:

»Telestyrelsen, Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget

hertil af styrelsen eller nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning

af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for

at foretage tekniske undersøgelser som nævnt i § 14, stk. 8, og § 16, stk.

2.«

8. I §19, 2. pkt., udgår: »jf. §16, stk 2,»

§ 2

I lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. En slutbruger kan kræve at blive optaget i

alle almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og registre.

Slutbrugeren skal efter anmodning have adgang til at kontrollere oplysninger

om egne nummeroplysningsdata hos udbyderen af nummeroplysningsdatabasen eller

registret, og skal kunne kræve rettelser heri eller sletning af data.

Adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata sker i henhold til den

almindelige register- og databeskyttelseslovgivning.«

2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4,»

til: »§ 11, stk. 1, 3, 4 og 5«.

§ 3

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,

og lov nr. 398 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder

skrive- og teksttelefontjenester, nummeroplysningstjenester samt den

offentlige alarmtjeneste.«

§ 4

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændringer:

1 . § 1, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om udveksling

af trafik mellem telenet eller teletjenester (koblet samtrafik), aftaler om

leje af infrastrukturkapacitet, samt aftaler om særlig netadgang

(tjenesteudbyderaftaler). Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,

hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik og

tjenesteudbyderaftaler, jf. stk. 3, nr. 1 og 3.«

2 . § 1, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:

1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give

slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere

hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med

henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en

anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb.

3) Adgang til telenet på særlige vilkår, herunder adgang via andre

nettermineringspunkter end de der tilbydes slutbrugere

(tjenesteudbyderaftaler).«

3 . § 2, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,

der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger

om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik samt om indgåelse

eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 1 og 3, inden

for følgende områder:

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke

satellitkommunikation.«

4. I § 2, stk. 7, indsættes efter »koblet samtrafik,

jf. § 1, stk. 3, nr. 1,»: »eller indgåelse af

tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3,».

5. I § 2, stk. 8, ændres »nr. 1« til: »nr. 1

og 3«.

6. § 2, stk. 9, affattes således:

» Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give

adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende

vilkår. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk

markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den,

der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen

under tilsvarende forhold anvender samme betingelser overfor andre udbydere,

der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller

samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme

kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester eller for

tjenester under udbyderens datterselskaber eller partnere, når dette er

relevant. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr.

3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for

Telestyrelsen.«

7. I § 2 indsættes som stk. 10 :

»Stk. 10. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,

der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige

oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer

indgåelse af samtrafikaftaler. Oplysningerne skal omfatte information om nye

samtrafikydelser og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges

gennemført i løbet af de næste 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender,

at disse oplysninger kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikydelser

skal offentliggøres snarest muligt.«

8. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »samtrafik«:

»som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-2,».

9. I § 2 a indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det

er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at

udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller

mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1,

stk. 3, nr. 3, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder

skal give adgang hertil til priser fastsat og dokumenteret efter stk. 1-4, og

§ 7, stk. 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle

tilsynsvirksomhed, jf. § 5, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal

træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er

berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i

overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 anmoder

herom. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3,

hvor stk. 1-4 og § 7, stk. 4, finder anvendelse, skal dokumentation som nævnt

i stk. 2 alene forelægges for Telestyrelsen. Såvel Telestyrelsen som den

part, der anmoder om indgåelse af en aftale, kan anmode om, at dokumentation

fremlægges.«

10 . I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2 og 3,»

til: »§ 1, stk. 3, nr. 1-2, ».

11. I § 7 b, stk. 1, indsættes efter

»infrastrukturkapacitet«: »eller indgåelse af

grænseoverskridende tjenesteudbyderaftaler«

§ 5

I lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og

samtrafik i telesektoren, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 7, indsættes efter »leje af

kredsløb«: »og for tjenesteudbyderaftaler«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

» Stk. 11. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at

det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse, om at

udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller

mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til indgåelse af

tjenesteudbyderaftaler til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan

udbyder skal give adgang hertil til priser beregnet som anført i stk. 9.

Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle tilsynsvirksomhed, jf. § 5

i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 10, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal

træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er

berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i

overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 i lov om

konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 11-13, anmoder herom.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 4, nr. 8 og 9.

Stk. 3. Sager, som Telestyrelsen har henvist til Telebrugernævnet

inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets sigte er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

reviderede direktiv 98/10/EF om OpenNetworkProvision-vilkår (ONP-vilkår) for

taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet

under konkurrenceforhold. Dette reviderede og udbyggede direktiv, der skal

være implementeret senest den 30. juni 1998, afløser det hidtidige direktiv

om ONP-vilkår for taletelefonitjenester, direktiv 95/62/EF, som samtidig

ophæves. Parallelt med implementeringen af dette direktiv gennemføres også

nogle enkeltstående, endnu ikke implementerede bestemmelser, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF om ændring af Rådets direktiv

90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på

telekommunikationsområdet, som skulle have været implementeret pr. 31.

december 1997.

Implementeringen af de ovenfor nævnte direktivbestemmelser indebærer på to

punkter ændringer og/eller opstramninger i forhold til gældende lovgivning:

1. Der gennemføres en styrket forbrugerbeskyttelse gennem en række

præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber, der udbyder

teletjenester som f.eks. telefoni, internet-adgang, andre former for

datakommunikation m.v. Som noget nyt stilles der således krav om at

forbrugerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der

opstilles en række minimumskrav til indeholdet af kontrakten. Desuden stilles

der krav om, at der i kontrakten indgår erstatnings- og/eller

tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den aftalte

tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten). Desuden vil der

blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes offentliggørelse af

fyldestgørende og ajourførte oplysninger om kontraktsvilkårene, og krav om at

forbrugerne uden særskilt betaling får en specificeret regning, hvoraf f.eks.

udlandssamtaler, opkald til mobilnumre m.v. er særskilt opgjort. Endelig

giver lovforslaget hjemmel til at der fastsættes minimumskrav til kvaliteten

af de udbudte tjenester overfor alle udbyderne og til at der stilles krav om

måling heraf. Det er dog indtil videre ikke hensigten at udnytte denne

hjemmel.

2. Der etableres hjemmel til, at tjenesteudbydere kan påberåbe sig en

række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser i forbindelse med

indgåelse af tjenesteudbyderaftaler. Som et eksempel på en

tjenesteudbyderaftale kan nævnes en aftale om en gros indkøb af et vist antal

trafikminutter, evt. med tilhørende telefonnumre, på en eksisterende udbyders

net m.h.p. videresalg heraf til den pågældende tjenesteudbyders egne kunder.

Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen i dag to aftale-typer:

1) udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at

sikre, at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet

koblet samtrafik,

2) leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder leje af

faste kredsløb, rå fiberkapacitet m.v.

Hertil føjes med lovforslaget en 3. kategori, nemlig alle former for

tjenesteudbyderaftaler (aftaler om særlig netadgang).

Endvidere sker der ved lovforslaget en afgrænsning af anvendelsesområdet

for den telespecifikke regulering i forhold til konkurrenceloven vedrørende

spørgsmålet om fastsættelse af maksimalpriser på forsyningspligtområdet.

Endelig ændrer lovforslaget i de nugældende regler om behandling af

regningsklager, således at Telestyrelsens adgang til at henvise sager direkte

til 1. instans behandling hos Telebrugernævnet begrænses til sager, hvor der

er behov for anvendelse af mundtlig partsforklaring.

De gældende regler

Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af udbudet af telenet og

teletjenester samt forsyningspligtydelser udgøres hovedsageligt af lov nr.

466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for

telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af

29. december 1997. Hertil kommer lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995,

som senest ændret ved lov nr. 398 af 10. juni 1997, og lov nr. 392 af 10.

juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. De pågældende

love med tilhørende bekendtgørelser indeholder implementeringen af det

hidtidige direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenester og implementerer

således også hovedparten af det nye direktiv. Enkelte bestemmelser i det nye

direktiv er dog allerede opfyldt, idet de er i overensstemmelse med gældende

lov.

For så vidt angår forpligtelserne for udbydere med en stærk

markedsposition til at give adgang til, at andre udbydere på forskellig vis

kan benytte deres infrastruktur til udbud af egne tjenester, følger de

gældende regler af lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og

samtrafik i telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, med

tilhørende bekendtgørelser.

B. Indholdet af lovforslaget

1. Styrket forbrugerbeskyttelse

Sigtet med lovforslaget, og med det reviderede og udbyggede EU-direktiv,

er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en række præciseringer og

opstramninger af reglerne om kvalitet og vilkår for udbudte telenet og

teletjenester og offentliggørelse af oplysninger herom. For så vidt angår en

nærmere beskrivelse af de pågældende opstramninger henvises til afsnit C

nedenfor, der indeholder en samlet oversigt over, på hvilke punkter den

underliggende EU-regulering er udbygget. Lovforslaget er udformet med sigte

på implementering heraf.

2. Afgrænsning af Telestyrelsens kompetence i forhold til

Konkurrencerådet

Endvidere er det sigtet med lovforslaget at afgrænse Telestyrelsens

kompetence i forhold til Konkurrencerådet, idet der med den nugældende

lovgivning er risiko for en »kollision« mellem den telespecifikke

regulering og den generelle konkurrencelov. For så vidt angår godkendelse af

forsyningspligtpriser skal Telestyrelsen derfor fremover indhente bindende

udtalelse fra Konkurrencerådet om overensstemmelsen med konkurrenceloven, for

derved at undgå konkurrenceforvridning på markedet for taletelefoni.

3. Behandling af klagesager

Som en del af teleliberaliseringens trin 2a, som var en lovpakke, der

skulle skabe lovgrundlag for den fremtidige regulering af telesektoren, blev

det vedtaget at oprette et Telebrugernævn. Telebrugernævnet har kompetence

til at behandle klager over Telestyrelsens 1. instansafgørelser i alle

enkeltsager vedrørende forsyningpligtudbyderens overholdelse af gældende

vilkår, jf. lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for

telesektoren § 17, herunder abonnementsvilkår, og alle udbydere af net og

tjenesters overholdelse af de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler.

Telestyrelsen fik endvidere mulighed for at henvise klager på visse områder

til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis de ikke skønnes egnet til behandling i

Telestyrelsen. Af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse fremgår, at

Telestyrelsen kan henvise sager, »når Telestyrelsen efter fornøden

høring af udbyderen ikke kan konstatere fejl på baggrund af dennes tekniske

dokumentation og klageren herefter - efter at have været forelagt den af

udbyderen fremlagte tekniske dokumentation - fortsat fastholder klagen«.

Forsyningspligtloven og de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler,

som fastsat i bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli 1996 om udbud af telenet og

teletjenester, indeholder bl.a. en række regler m.h.p. at sikre kvaliteten af

udbydernes takserings-, debiterings- og faktureringssystemer, samt i

udbydernes behandling af klager i sager, hvor der er uoverensstemmelse mellem

slutbrugere (kunder) og selskab om forbrugets størrelse og dermed også om

korrektheden af den opgjorte regning herfor. Desuden er der på

bekendtgørelsesniveau fastsat regler, der forpligter udbyderne til at tilbyde

slutbrugere forskellige former for saldokontrolordninger, spærringsordninger

m.v. Uenighed mellem slutbrugere og selskab om ovennævnte kan i sidste ende

indbringes for Telestyrelsen og Telebrugernævnet, som træffer afgørelse i den

pågældende tvist. Sager om regningsbeløbets korrekthed udgør langt

størsteparten af Telestyrelsen og Telebrugernævnets sagsmængde på dette

område.

De gældende regler om opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og

Telebrugernævnet har ført til, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter

sager i uhensigtsmæssigt stort omfang henvises fra Telestyrelsen til

Telebrugernævnet, uden at der har været truffet en 1. instans afgørelse i

styrelsen. Dette fører dels til en overbelastning af nævnet, og indebærer

dels, at en række forbrugere i praksis fratages muligheden for at få prøvet

deres sag i to administrative instanser, fordi sagen går direkte til nævnet.

M.h.t. overbelastningen forværres denne af, at der generelt er et forholdsvis

stort antal regningsklagesager.

Sigtet med nærværende lovforslag er på baggrund heraf at fastslå, at

Telestyrelsen alene skal kunne henvise sager til 1. instans behandling i

Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af bevismæssig karakter nødvendiggør

dette. Det præciseres samtidig, at Telestyrelsen som led heri kan iværksætte

supplerende tekniske undersøgelser, enten i eget regi eller under inddragelse

af ekstern ekspertise.

Parallelt med denne præcisering af arbejdsdelingen mellem Telestyrelsen og

Telebrugernævnet er det hensigten via en række initiativer af forebyggende

karakter at søge antallet af regningsklagesager mindsket. Blandt de

pågældende initiativer vil være en oplysningskampagne fra Telestyrelsens side

m.h.p. at oplyse forbrugerne om de forskellige former for

saldokontrolordninger m.v., der udbydes, om den risiko man løber for at få

sin teleregning kraftigt forøget ved brug f.eks. af telefonsex-tjenester, der

udbydes via udenlandske telefonnumre m.v., samt endelig om de eksisterende

klagemuligheder i tilfælde af uenighed med teleselskabet. Derudover er det

hensigten at udvide de nuværende bekendtgørelseskrav til teleselskaberne

m.h.t. udbud af saldokontrol-ordninger m.v., således at disse tillige

forpligtes til også at tilbyde forbrugerne en løbende udsvingskontrol på

deres teleregning, således at forbrugeren straks kontaktes, hvis forbruget

pludselig er markant større end normalforbruget.

4. Forpligtelse til at indgå tjenesteudbyderaftaler m.v.

Ud over de ovenfor nævnte dele af det reviderede ONP-direktiv vedr.

taletelefoni, som har et generelt forbrugerbeskyttende sigte, indeholder det

reviderede direktiv også en bestemmelse, hvis sigte er at fremme nye former

for samtrafik og herunder give tjenesteudbydere særlig adgang til at benytte

eksisterende infrastruktur, dvs. adgang til at kræve indgåelse af

tjenesteudbyder-aftaler. Som et eksempel herpå kan nævnes aftaler om en gros

indkøb af et vist antal trafikminutter på en eksisterende udbyders net m.h.p.

videresalg heraf. Direktivets bestemmelser retter sig på dette punkt, ligesom

samtrafiklovgivningen, imod udbydere med en stærk markedsposition. For så

vidt angår en nærmere beskrivelse af den pågældende bestemmelse i direktivet

henvises til afsnit C nedenfor, der indeholder en samlet gennemgang heraf,

samt en oversigt over hvilke ændringer dette nødvendiggør i den gældende

samtrafiklovgivning. Lovforslaget er udformet med sigte på gennemførelse

heraf.

C. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og

udbyggede direktiv 98/10/EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om

udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold.

Direktivet har i overvejende grad karakter af totalharmonisering, men enkelte

bestemmelser indebærer minimumsharmonisering og optionel harmonisering.

Udbygningen af direktivet omfatter 1) krav om at udbydere af offentligt

tilgængelige telenet og teletjenester offentliggør fyldestgørende og

ajourførte oplysninger til forbrugerne om deres standardvilkår og

-betingelser, herunder overskuelige og præcise oversigter over deres priser

samt oplysninger vedr. tekniske grænseflader og specifikationer, 2) krav om

at alle forbrugere skal have en kontrakt med deres teleselskab, og

minimumskrav til hvad denne kontrakt skal indeholde, herunder bestemmelser om

leveringstider, kvalitets- og serviceniveau, vedligeholdelsesservice,

erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger m.v., 3) krav om at

telemyndighederne sikres kompetence til at kræve ændringer i kontraktsvilkår

som nævnt m.h.p. at sikre overholdelse af direktivets bestemmelser, 4) krav

om at det sikres, at forbrugerne gratis får stillet specificerede regninger

til rådighed, og at de i forbindelse med nummerskift (herunder skift af

selskab) tilbydes gratis faciliteter m.h.p. viderestilling af samtaler eller

henvisning til nyt nummer, 5) regler om konsekvenserne af manglende betaling

(ophør, afbrydelse m.v.), 6) hjemmel til at man fra telemyndighedernes side

kan fastsætte kvalitetskrav til de offentligt tilgængelige tjenester, der

udbydes på fastnet-området, og herunder hjemmel til at kræve regelmæssig

opgørelse af om de fastsatte kvalitetsmålsætninger nås, 7) krav om at der som

minimum fastsættes kvalitetskrav til forsyningspligtudbydere med mulighed for

at udstrække denne regulering til alle udbydere med en stærk markedsposition,

8) detaljerede bestemmelser om forbrugernes rettigheder i relation til udbud

af nummeroplysningstjenester, herunder disses ret til optagelse heri, til

kontrol af oplysninger og til at forlange retning eller sletning af ukorrekte

oplysninger, og 9) forsyningspligtbestemmelser, der skal sikre alle

forbrugere adgang til mindst en nummeroplysningstjeneste.

Udover de ovenfor nævnte bestemmelser med generelt forbrugerbeskyttende

sigte indeholder Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og udbyggede

direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af

forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som nævnt

ovenfor, også en bestemmelse vedrørende forpligtelsen til at give adgang til

indgåelse af såkaldte tjenesteudbyderaftaler.

Direktivet (art. 13 og 16) stiller således, set i sammenhæng med art. 4,

stk. 2, i direktiv nr. 97/33/EF af 30. juni 1997 (samtrafikdirektivet) med

sigte herpå krav om, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde

enhver rimelig anmodning om adgang til nettet, herunder adgang til andre

punkter end de termineringspunkter, der tilbydes flertallet af slutbrugerne.

I direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten er dette krav rettet

imod udbydere med en stærk markedsposition inden for udbud af faste

offentlige telefoninet. Samtidig præciseres det i direktivets betragtninger,

at direktivet, uanset dettes delvise karakter af harmoniseringslovgivning,

ikke er til hinder for, at de af direktivets bestemmelser, som umiddelbart

alene finder anvendelse på fastnet-markedet, i medlemstaternes

implementeringslovgivning udvides til også at omfatte

mobilkommunikationsmarkedet. Den parallelle bestemmelse i

samtrafikdirektivets art. 4, stk. 2, skelner ikke imellem fastnet- og

mobilmarkedet, eller mellem markedet for telefoni, henholdsvis markedet for

andre former for teletjenester (datakommunikation m.v.). Der anvendes i

samtrafikdirektivet to alternative markedsbegreber i forbindelse med

afgrænsningen af, om et selskab har en stærk markedsposition. Det

markedsbegreb, der anvendes i forbindelse med direktivets art. 4, stk. 2, er

ikke det samlede »nationale marked for samtrafik«, som anvendes i

direktivets art. 7, stk. 2, men er de enkelte delmarkeder (fastnet-,

henholdsvis mobilmarkedet). På baggrund af det her anførte om de to relevante

direktivbestemmelsers udformning er der med dette lovforslag stillet forslag

om en dansk implementering i samtrafiklovgivningen, der omfatter såvel

fastnet- som mobilmarkedet, og stiller krav til udbydere med en stærk

markedsposition på enten det ene eller det andet af disse markeder, eller

evt. tillige på det samlede marked, om at disse skal imødekomme alle rimelige

anmodninger om indgåelse af aftaler om særlig netadgang

(tjenesteudbyderaftaler). Dette foreslås gennemført ved generelt at

inkorporere tjenesteudbyderaftaler i samtrafiklovgivningens samlebegreb

»samtrafik«.

Med den herved foreslåede implementeringsmåde sikres gennemførelsen af

såvel art. 13 som art. 16 i direktivet om ONP-vilkår for

taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet

under konkurrenceforhold, som bl.a. kræver, 1) at det sikres, at den ovenfor

nævnte adgang kun kan begrænses i konkrete tilfælde, hvor der er teknisk og

kommercielt gennemførlige alternativer, og hvor den løsning der anmodes om er

uforholdsmæssigt ressourcekrævende (eller med henvisning til væsentlige

krav), 2) at der fastsættes procedurer , der sikrer at nationale

tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i

situationer, hvor en udbyder med en stærk markedsposition som udgangspunkt

afslår en anmodning om at give særlig netadgang, eller pålægger denne

restriktioner, 3) at der fastsættes procedurer, der sikrer at nationale

tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i

sager, hvor en udbyder med en stærk markedsposition overfor en

tjenesteudbyder, der har fået adgang på særlige vilkår, afbryder, ændrer

eller indskrænker en aftalt leverance, 4) at det generelle EU-begreb om

ikke-diskrimination gælder fuldt ud også på dette område, og 5) at der kan

fastsættes procedurer for de nationale tilsynsmyndigheders mulighed for at

gribe ind i sager som nævnt ovenfor, m.h.p. at sikre at aftaler indgås og

gennemføres hurtigt og effektivt. Ovennævnte sikres med nærværende lovforslag

ved at lade tjenesteudbyderaftaler være omfattet af samtrafiklovgivningens

generelle mæglings-, klage- og afgørelsesbestemmelser, lovens

ikke-diskriminationsbestemmelse (som samtidig præciseres), samt

samtrafiklovens bestemmelser om i hvilke tilfælde der kan ske afvisning af

indgåelse, afbrydelse, indskrænkning m.v. af samtrafikaftaler.

Direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af

forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold fastslår

samtidig, at de nærmere tekniske og forretningsmæssige betingelser (vilkår og

priser) for særlige nettilslutninger som udgangspunkt aftales mellem parterne

selv, at aftalen herom kan omfatte kompensation til udbyderen med en stærk

markedsposition for dennes omkostninger ved tilvejebringelsen af den særlige

netadgang og skal respektere principperne om omkostningsægthed

(omkostningsbaserede priser) i det generelle ONP-direktiv fuldt ud. Endelig

fremgår det af direktivets art. 16, at der - uanset ovennævnte udgangspunkt

om kommercielt aftalte vilkår - skal fastsættes procedurer, der sikrer, at

nationale tilsynsmyndigheder når som helst kan gribe ind på eget initiativ

for at sikre reel konkurrence, og at de skal gribe ind hvis en af parterne

anmoder herom. Indgreb skal kunne omfatte fastsættelse af vilkår for

aftaleforholdet mellem de to parter, der sikrer, at dennes vilkår er

ikke-diskriminerende, retfærdige, rimelige og til størst mulig fordel for

brugerne. Den pågældende beskrivelse af den nationale tilsynsmyndigheds

kompetence refererer ikke eksplicit til kravet om omkostningsbaserede priser,

men udgør en generel hjemmel til at fastsætte vilkår (ingen afgrænsning af på

hvilke områder) m.h.p. at sikre reel konkurrence, ikke-diskrimination,

rimelige vilkår m.v. Dele af dette formål, nemlig sikringen af reel

konkurrence og ikke-diskriminerende vilkår, vil imidlertid i en række

tilfælde ikke kunne opfyldes uden fastsættelse af vilkår vedr. priserne for

den eller de omhandlede ydelser. Det forudsættes derfor med dette lovforslag,

og den heri foreslåede implementering, at der tillige er hjemmel hertil,

såfremt det er relevant for at sikre reel konkurrence eller

ikke-diskrimination. Lovforslaget indeholder med henvisning hertil forslag

om, at Telestyrelsen, hvor hensynet til at sikre reel konkurrence berettiger

dette, kan træffe konkret afgørelse om, at samtrafiklovens bestemmelser om

fastlæggelse af omkostningsbaserede samtrafikpriser, tillige finder

anvendelse på tjenesteudbyderaftaler.

Med lovforslaget implementeres endelig to endnu ikke implementerede

bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EØF om ændring af

Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til

konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet. De pågældende bestemmelser

præciserer dels ikke-diskriminationsbegrebets indhold, dels de forpligtelser

udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. at oplyse om nye

samtrafikprodukter på markedet for faste kredsløb.

D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige

konsekvenser.

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Telestyrelsens tilsyn med overholdelsen af krav fastsat i medfør af lovens

§ 13, jf. § 14, stk. 2, omfatter i dag dels generelle egen drift-sager over

for udbyderne og dels behandling af konkrete klager over udbyderne.

Liberaliseringen af teleområdet har medført et stigende antal udbydere af

telenet og teletjenester, hvilket har bevirket en øget sagsmængde, navnlig

for så vidt angår egen drift-sager.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udbygning af de krav, der med hjemmel

i forslagets § 1, nr. 2 (lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold

inden for telesektoren, § 13), kan fastsættes til udbydere af telenet og

teletjenester. Denne udbygning vil medføre et øget behov for ressourcer i

Telestyrelsen til behandlingen af egen drift-sager tillige med behandling af

det forventede øgede antal konkrete henvendelser vedrørende udbydernes

overholdelse af de fastsatte krav.

De foreslåede ændringer vedrørende klagestrukturen medfører en væsentlig

ændring i Telestyrelsens administrative praksis for behandling af klager.

Forslaget bevirker, at den væsentlige del af den bevismæssige behandling af

klagerne, der hidtil alene er forestået af Telebrugernævnet, fremover vil

skulle forestås af Telestyrelsen under sagens 1. instansbehandling. Der vil

på den baggrund være behov for øgede ressourcer i Telestyrelsen.

Det samlede behov for øgede administrative ressourcer i Telestyrelsen

vurderes at udgøre 4-5 årsværk.

2. Erhvervsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vil i et vist omfang medføre forøgede administrative og

økonomiske byrder for en række televirksomheder, men samtidig vil den med

lovforslaget følgende øgede gennemsigtighed i markedet øge dets effektivitet,

og dermed dels forbedre ressourceallokeringen i sektoren, dels generelt have

en positiv effekt for så vidt angår den samlede konkurrence på telemarkedet,

til fordel for erhvervslivet i bred forstand.

3. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

E. Høring

Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante

ministerier, organisationer og enkeltvirksomheder m.v.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring afgrænses den telespecifikke regulering overfor

konkurrenceloven. Der tilvejebringes således en lovordning, som sikrer, at

Konkurrencerådets udtalelse om forsyningspligtprisers overensstemmelse med

konkurrenceloven gøres bindende for Telestyrelsen.

Efter de gældende regler indhenter Telestyrelsen en udtalelse hos

Konkurrencerådet vedrørende forsyningspligtudbyderens forslag til

maksimalpriser for at vurdere, om de foreslåede maksimalpriser er

konkurrenceforvridende. Konkurrencerådets udtalelse er imidlertid ikke

bindende for Telestyrelsen.

Med bestemmelserne i stk. 6 og 7, fastlås det, at Telestyrelsen er

forpligtet til at indhente en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet forud

for godkendelse af forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser. Herved

sikres det, at de godkendte priser ikke er konkurrenceforvridende i forhold

til det samlede telemarked eller dele deraf, og således udgør en overtrædelse

af konkurrenceloven. Behovet herfor understreges af, at

forsyningspligtudbyderen, jf. reglerne for udpegning heraf i lov om

forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 6 - 9, som

altovervejende hovedregel vil have en dominerende stilling bl.a. på

telefoni-markedet.

Konkurrencerådets efterprøvelse vil navnlig skulle fokusere på, hvorvidt

det pågældende oplæg indeholder forslag om priser, der er

konkurrenceforvridende, dvs. udgør en overtrædelse af konkurrenceloven,

f.eks. fordi disse foreslås fastsat på en måde, så de mest konkurrenceudsatte

delelementer i takststrukturen prissættes lavere end de underliggende

omkostninger berettiger.

Konkurrencerådet vil desuden skulle være opmærksom på, om differentierede

takster for opkald til andre mobil- eller fastnet fastsættes på en måde, som

er konkurrenceforvridende, herunder om takststrukturen indebærer en samlet

konkurrenceforvridning mellem fastnet- og mobilmarkedet.

I vurderingen heraf vil bl.a. indgå sammenhængen med de til enhver tid

eksisterende samtrafikpriser, idet samtrafikydelser indgår som en

»intern råvare« i Tele Danmarks produktion af

forsyningspligtydelser. Forsyningspligtpriser under eller på niveau med

samtrafikpriserne vil derfor i sagens natur være problematiske.

Konkurrencerådets udtalelse er bindende for Telestyrelsen. Telestyrelsen

skal således, når den modtager en evt. kritisk udtalelse fra

Konkurrrencerådet, der påpeger, at en godkendelse af det foreliggende forslag

til forsyningspligtpriser vil udløse en konkurrenceforvridning på markedet

eller dele heraf, anmode Tele Danmark om et revideret oplæg, der tager højde

for Konkurrencerådets indvendinger.

Fremkommer Tele Danmark ikke med et tilfredsstillende revideret oplæg,

fastlægger Telestyrelsen i sidste ende maksimalpriserne direkte på grundlag

af Konkurrencerådets udtalelse.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændrede affattelse af stk. 2 er der på en række punkter

sket en præcisering og/eller en udvidelse af den eksisterende hjemmel til at

fastsætte nærmere regler for udbud af telenet og teletjenester. Herudover er

der i stk. 1 og stk. 3 foretaget en sproglig justering af de gældende

bestemmelser.

Der er ikke hjemmel til på baggrund af udformningen i lovforslaget af §

13, stk. 2, at stille krav om, at Telestyrelsen foretager en forudgående

godkendelse af udbydernes kontraktsvilkår.

Til stk. 2, nr. 1

Med denne bestemmelse fastslås det, i overensstemmelse med det

underliggende EU-direktivs krav, at der for hvert kundeforhold skal foreligge

en skriftlig kontrakt mellem udbyder og slutbruger. Af direktivteksten følger

det, at udbyderne skal give brugerne en kontrakt. Kontrakten skal angive

hvilken tjeneste, der stilles til rådighed, eller henvise til offentligt

tilgængelige vilkår og betingelser for tjenesten. Hvorvidt dette indebærer en

kontrakt underskrevet af begge parter, eller om en skriftlig bekræftelse fra

den ene part (udbyderen) på en mundtlig aftale er tilstrækkelig, må afhænge

af konkret praksis fastlagt af Telestyrelsen, evt. under inddragelse af

Kommissionen. Der er på dette punkt tale om en nyskabelse i forhold til de

gældende danske lov- og bekendtgørelseskrav. Udbydere af telenet og

teletjenester er således i den gældende bekendtgørelsesregulering alene

pålagt efter anmodning fra forbrugeren at oplyse nærmere om vilkår, priser

m.v.

Begrebet kundeforhold vil blive præciseret ved bekendtgørelse, idet der

vil være forhold, som falder udenfor, og hvor der derfor ikke er krav om en

skriftlig kontrakt. Som eksempel herpå kan nævnes abonnementer i form af

forudbetalte SIM-kort, dvs. at kunden via et sådant kort, der indsættes i en

mobiltelefon, køber taletid for et bestemt beløb uden at der herved sker

nogen form for kunderegistrering af køberen.

Til stk. 2, nr. 2 og nr. 4

Det fastslås heri, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktivs

krav, at den i stk. 2 nævnte kontrakt udover oplysning om pris, kvalitet og

leveringstider også skal indeholde nærmere oplysninger om kvalitets- og

serviceniveau, herunder evt. tilbud om vedligeholdelsesservice. Herudover er

bestemmelsen i forhold til den tidligere oplysningsbestemmelse udbygget med

krav om, at der tillige i kontrakten skal indgå bestemmelser om erstatnings-

og/eller tilbagebetalingsordninger, hvis der er mangler ved den aftalte

tjeneste, samt nærmere angivelse af vilkår for opsigelse og afbrydelse i

tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.

Ved erstatningsordninger forstås de efter dansk ret almindeligt gældende

regler om erstatning, hvorefter erstatning bl.a. er afhængig af, at

skadelidte kan påvise et økonomisk tab som følge af manglen.

Udover de opstillede minimumskrav til kontrakten stilles der, ligeledes i

overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag, krav til udbyderen

om løbende at offentliggøre ajourførte, fyldestgørende og let tilgængelige

oplysninger på de ovenfor nævnte områder. Hvad kravet om offentliggørelse

indebærer, må afgøres af Telestyrelsen, evt. via konkret praksis under

inddragelse af Kommissionen. Det skal hertil bemærkes, at der allerede i dag

stilles krav til udbyderne om uopfordret og i forbindelse med indgåelsen af

en kundeaftale at oplyse om og udlevere vilkårene for den indgåede aftale.

Udover ved indgåelse af kundeaftale stilles der dog kun krav om oplysning af

vilkår på forespørgsel. Også dette krav udgør derfor en udbygning i forhold

til den gældende bekendtgørelses krav om udlevering af oplysninger om vilkår

m.v. efter anmodning fra den enkelte slutbruger. Reglerne i

udbudsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli 1996, gælder

generelt og således også på forsyningspligtområdet, men parallelt hermed

gælder skærpede krav på forsyningspligtområdet, jf.

forsyningspligtbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 908 af 5. december 1997.

Forsyningspligtbekendtgørelsen vil således blive ændret i overensstemmelse

med de i lovforslaget foreslåede ændringer.

Endelig skal oplysninger om specifikationerne for de tekniske grænseflader

for den pågældende tjeneste som noget nyt være offentligt tilgængelige.

Oplysningerne skal enten indgå i kontrakten eller et andet let tilgængeligt

sted. Der skal i oplysningerne angives tekniske grænsefladespecifikationer

for almindelige nettermineringspunkter, samt, hvor det er relevant, en

henvisning til nationale og/eller internationale standarder eller

anbefalinger.

Til stk. 2, nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder, i overensstemmelse med det

underliggende EU-direktiv, hjemmel til fastsættelse af minimumskrav til

kontraktvilkår vedrørende opsigelse og afbrydelse i tilfælde af

misligholdelse fra slutbrugerens side. Bekendtgørelsesbestemmelserne herom

vil dels indeholde minimumskrav til opsigelsesvarsler, dels bestemmelser om,

at det, når bortset fra tilfælde af svig, ved gentagne tilfælde af for sen

betaling eller manglende betaling, som udgangspunkt kun er den berørte

(ikke-betalte) tjeneste og/eller abonnement eller dele heraf, der kan

afbrydes, og ikke eventuelle andre tjenester, som den pågældende slutbruger

ligeledes har abonnement på. Ved tjeneste forstås således den enkelte

telefonlinie eller det enkelte telefonnummer el.lign. Bestemmelsen indebærer

således bl.a., at udbyderen i tilfælde af misligholdelse vedrørende een

telefonlinie ikke samtidig kan lukke øvrige telefonlinier, den pågældende

kunde måtte have. Det er ikke hensigten med hjemlen i stk. 2, nr. 3,

reguleringsmæssigt at gå videre, end det underliggende EU-direktiv kræver,

idet det derudover må være en konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilke

kontraktvilkår slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber.

Til stk. 2, nr. 5

Der stilles allerede i dag, med hjemmel i den gældende § 13, stk. 2, krav

om tilrådighedsstillelse af særlige faciliteter som f.eks. specificeret

regning, saldokontrol-ordninger m.v. Denne regulering vil blive videreført.

Det er hensigten, i overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag,

at udbygge denne del af bekendtgørelsesreguleringen med krav om, at et

mindsteniveau for specificerede regninger stilles gratis til rådighed,

ligesom der vil blive fastsat bestemmelser om at slutbrugere i forbindelse

med nummerskift (herunder skift af selskab), skal tilbydes gratis faciliteter

m.h.p. henvisning til nyt nummer, eller viderestilling af samtaler mod et

rimeligt gebyr. Denne tjeneste skal tilbydes som minimum, indtil

nummerportabilitet er indført.

Mindsteniveauet for specificerede regninger skal som minimum indebære en

opdeling af opkald i de takstzoner, den pågældende udbyder opererer med, samt

en opdeling for mobilopkald, udlandsopkald og øvrige specificerede ydelser.

Endvidere vil der med hjemmel i denne bestemmelse, og i overensstemmelse

med direktivets krav, blive fastsat bestemmelse om tilrådighedsstillelse af

tonesignalering, samt bestemmelse om adgang til en løbende udsvingskontrol på

teleregningen, jf. bemærkningerne herom i sidste afsnit i de almindelige

bemærkninger under pkt. B.

Til stk. 2, nr. 6

Med den foreslåede bestemmelse udvides hjemmelen til at fastsætte nærmere

regler om kvalitetsniveauet af de udbudte telenet og teletjenester, og om

offentliggørelsen heraf, til at omfatte alle udbydere af telenet eller

teletjenester. Der har indtil nu alene været hjemmel til at stille sådanne

krav til forsyningspligtudbyderen. Det er ikke umiddelbart hensigten at

udnytte den således etablerede hjemmel til at gennemføre yderligere

regulering på dette område, idet det som udgangspunkt bør være en

konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilket kvalitetsniveau slutbrugerne

tilbydes hos de enkelte selskaber. Hvis markedsudviklingen giver anledning

hertil, vil der dog kunne fastsættes nærmere bestemmelser også på dette

område. Derudover vil der med henvisning til EU-direktivets bilag III gennem

en ændring af forsyningspligtbekendtgørelsen ske en præcisering af kravene

til forsyningspligtudbyderen, dels m.h.t. de kvalitetsindikatorer, der skal

benyttes, dels m.h.t. offentliggørelse af de foretagne kvalitetsmålinger. Det

vil blive sikret, at oplysningerne gøres tilgængelige på passende måde, og at

offentliggørelsesmåden via bekendtgørelsen meddeles i Lovtidende.

Til stk. 2, nr. 9

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 13, stk. 2, i lov om

forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.

Til nr. 3

I overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag præciseres det

hermed, at Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af de i medfør

af § 13, stk. 2, fastsatte regler samt bestemmelserne i denne lov i øvrigt og

regler udstedt i medfør heraf, kan kræve ændringer i de enkelte udbyderes

kontrakter og abonnementsvilkår.

Til nr. 4

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er, som nævnt i de almindelige

bemærkninger, at fastslå, at Telestyrelsen fremover alene skal kunne henvise

sager til 1. instans-afgørelse i Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af

bevismæssig karakter nødvendiggør en mundtlig partsforklaring, før der kan

træffes afgørelse i sagen.

Telestyrelsen skal således i alle sager, hvor dette er muligt, foretage en

tilbundsgående prøvelse af den samlede sag. Denne prøvelse skal bl.a.

inddrage den fremlagte tekniske dokumentation fra udbyders side vedr. evt.

fejl m.v. og evt. supplerende teknisk dokumentation indhentet via

undersøgelser på stedet foretaget af Telestyrelsen eller anden telefaglig

ekspertise, teknisk-faglige vurderinger af den således foreliggende

dokummentation, samt alle øvrige oplysninger og dokumentation, der kan

indhentes skriftligt via partshøring, herunder f.eks. skriftlige oplysninger

om klagerens samtalemønster, sammenfald mellem regningens fremkomst og ophør

af de påklagede opkald, andre relevante oplysninger vedr. forbrugsmønster,

husstandens sammensætning m.v. Telestyrelsen skal ved sagens prøvelse

foretage en vurdering af den foreliggende tekniske dokumentation. Endvidere

skal Telestyrelsen foretage en samlet vurdering af foreliggende dokumentation

og oplysninger i sagen, herunder en bevismæssig prøvelse heraf i det omfang

det er muligt.

Telestyrelsen skal desuden ved sin afvejning af, hvorvidt en sag skal

videresendes til Telebrugernævnet til 1. instans-afgørelse, inddrage den af

nævnet fastlagte praksis for, hvilke sagstyper nævnet træffer afgørelse i

uden forudgående mundtlig partsforklaring. Resultatet heraf bør være, at

Telestyrelsen træffer afgørelse i størsteparten af de opståede sager vedr.

overholdelse af den sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregulering.

Til nr. 5, 7 og 8

Sigtet med de her foreslåede bestemmelser er at præcisere, at også

Telestyrelsen kan iværksætte supplerende tekniske undersøgelser , jf.

de almindelige bemærkninger, f.eks. i sager, hvor der er uenighed, om hvilke

samtaler forbrugeren konkret har ført, hvorvidt andre er brudt ind på

forbrugerens linie, om udbyderens takserings- og debiteringssystemer har

opgjort forbruget korrekt m.v. Det har hidtil alene været Telebrugernævnet,

der har kunnet iværksætte sådanne supplerende tekniske undersøgelser i

situationer, hvor dette har krævet adgang med retskendelse.

Til nr. 6

Bestemmelsen fastslår, at klageadgang til Teleklagenævnet er afskåret

fsva. de af Telestyrelsens afgørelser, som beror på Konkurrencerådets

bindende udtalelser, idet klager i stedet skal behandles af

Konkurrenceankenævnet. Dette skal ses i sammenhæng med den

kompetencefordeling mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet m.h.p.

godkendelse af forsyningspligtpriser, der tilvejebringes i Lov om

forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 10, stk. 6

og 7.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse præciserer slutbrugerens ret til dels at blive

optaget i alle almene nummeroplysningsdatabaser og -registre, dels at få

indsigt i de oplysninger, udbyderen har registreret om den pågældende, og

fastslår dennes krav på om nødvendigt at få disse oplysninger ændret, eller

på at blive slettet i den pågældende database. Ved almene

nummeroplysningsdatabaser - og registre forstås oversigter om samtlige

abonnenter, der ønsker deres nummeroplysningsdata offentliggjort, i

modsætning til specialiserede registre f.eks. over bestemte typer

erhvervsdrivende eller lignende. I praksis vil brugeren skulle rette

henvendelse til udbyderen og bede om en udskrift af de oplysninger, udbyderen

har registreret om den pågældende.

Med hensyn til de nærmere rammer for adgangen til at kontrollere egne

nummeroplysningsdata, herunder særligt hyppigheden heraf, henvises der til

den almindelige register- og databeskyttelseslovgivnings regler.

Til nr. 2

Det er hensigten, at Telestyrelsen skal kunne føre tilsyn med, at

udbyderne af teletjenesterne overholder slutbrugernes ret til at blive

optaget i databaser og kontrollere oplysninger om egne data, som omhandlet i

lovforslagets § 2, nr. 1. Ved udbydere af teletjenester forstås også udbydere

af nummeroplysningstjenester.

Til § 3

Det vil i de pågældende regler om nummeroplysnings- og alarmtjenester

blive præciseret, at disse gælder både for mobil- og fastnetområdet.

Til § 4

Det generelle sigte med de i § 4 foreslåede samlede ændringer i

samtrafikloven er at sikre, at også tjenesteudbyderaftaler omfattes af denne

lov, på lige fod med andre former for samtrafikaftaler.

Dette udgangspunkt fraviger lovforslaget på to punkter:

1) Tjenesteudbyderaftaler vil i modsætning til andre samtrafikaftaler ikke

blive omfattet af samtrafiklovens § 4 om indsendelse og offentliggørelse af

aftaler. Dette har nogle afledte konsekvenser for så vidt angår kontrollen

med at lovens bestemmelser overholdes, når der indgås tjenesteudbyderaftaler,

idet dokumentation herfor med de foreslåede lovbestemmelser alene kræves

forelagt Telestyrelsen. Både Telestyrelsen og den eller de involverede parter

kan imidlertid anmode om, at dokumentation fremlægges.

2) Samtrafiklovens bestemmelser om beregning af samtrafikpriser finder

alene anvendelse på tjenesteudbyderaftaler, såfremt Telestyrelsen, ud fra en

vurdering af at dette er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffer

afgørelse om, at disse finder anvendelse på den konkrete

tjenesteudbyderaftale. Også på dette punkt kan den eller de involverede

parter anmode om, at der træffes afgørelse.

Når der på de to ovenfor nævnte punkter på nuværende tidspunkt er valgt en

anden reguleringsmodel end den, der er gældende for de øvrige

samtrafikaftaler, skyldes dette, at der for indeværende er usikkerhed om,

hvorvidt det samlede sæt af EU-direktiver på teleområdet, som på nogle

punkter har karakter af harmoniseringsregulering, giver mulighed for, at der

i de enkelte medlemsstater gennemføres lovgivning om offentliggørelse

og/eller generel prisregulering også af tjenesteudbyderaftaler. Det er

hensigten via drøftelse med EU-Kommissionen at søge denne usikkerhed

afklaret, m.h.p. eventuel yderligere regulering efterfølgende.

M.h.t. samtrafiklovens tilsyns-, mæglings-, og afgørelsesbestemmelser, og

de parallelle bestemmelser om Konkurrencerådets og Teleklagenævnets

kompetence, finder disse i fuldt omfang anvendelse også på

tjenesteudbyderaftaler.

Til nr. 1-5

Det præciseres med de foreslåede bestemmelser, at samtrafikloven også

finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler. Det præciseres, at begrebet

tjenesteudbyderaftaler dækker alle former for aftaler om adgang til telenet

på særlige vilkår.

Som eksempel på de således omfattede typer aftaler kan nævnes aftaler om

en gros indkøb af et bestemt antal samtaleminutter hos en udbyder med en

stærk markedsposition m.h.p. videresalg heraf. Der er ikke med de foreslåede

lovændringer foretaget nogen nærmere afgrænsning af begrebet

tjenesteudbyderaftaler, idet det overordnede sigte, i overensstemmelse med

betragtningerne i samtrafikdirektivet, er at stimulere udviklingen af nye

typer teletjenester, og herunder at fremme udviklingen af nye former for

samtrafik og særlig netadgang. Sigtet er således en bred og dynamisk

afgrænsning af begrebet tjenesteudbyderaftaler med udgangspunkt i den

konkrete udvikling på konkurrencemarkedet.

Det er fortsat, jf. også lovbemærkningerne til lov nr. 391 af 10. juni

1997 om ændring af samtrafikloven, hensigten, at loven skal kunne påberåbes

både af net- og/eller tjenesteudbydere der udbyder offentligt tilgængelige

tjenester, og af udbydere der alene udbyder tjenester til lukkede

brugergrupper. Dette gælder både m.h.t. indgåelse af aftaler om udveksling af

trafik (koblet samtrafik) og m.h.t. tjenesteudbyderaftaler. Ligeledes er det

ikke en forudsætning for at kunne påberåbe sig lovens bestemmelser, at man

som udbyder i større eller mindre omfang har anlagt egen infrastruktur. Der

er således alene tale om at afskære egentlige storkunder, der ikke udbyder

nogen form for tjenester til andre, fra at kunne påberåbe sig adgangen til at

indgå aftaler om koblet samtrafik og tjenesteudbyderaftaler. Det samme gælder

lovens bestemmelser om afvisning af samtrafikanmodninger, afbrydelse af

igangværende samtrafikaftaler m.v., og Telestyrelsens kompetence i

forbindelse hermed.

Til nr. 6-7

Det hidtidige stk. 9 opdeles hermed i to stykker.

Samtidig foreslås der gennemført en udbygning af stk. 9, der præciserer

indholdet af lovens krav om anvendelse af ikke-diskriminerende vilkår og

priser. Præciseringen vedrører bl.a. en forpligtelse til, som udbyder med en

stærk markedsposition, at kunne dokumentere at man stiller samtrafikydelser

til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som der stilles

til rådighed for udbyderens egne tjenester, eller for tjenester under dennes

datterselskaber eller partnere. Dette indebærer også en forpligtelse til at

kunne redegøre for og dokumentere samtrafik- og tjenesteudbyder-grænseflader

i forhold til eget tjenesteudbud på alle de af loven omfattede områder. Den

foretagne præcisering af ikke-diskriminations begrebet er parallel til den

tilsvarende præcisering i de to omhandlede ONP-direktiver (ONP-vilkår for

telefoninet og for lejede kredsløb), og sker således blandt andet m.h.p.

implementering af disse.

Med reformuleringen af bestemmelsen i stk. 9 præciseres det desuden, at

forpligtelsen til at fremlægge dokumentation for at der foreligger

ikke-diskriminerende vilkår, priser m.v. gælder både over for Telestyrelsen

og over for den eller de parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne

hovedregel fraviges dog for så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor

dokumentationen alene skal fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t.

baggrunden herfor henvises til de indledende bemærkninger til § 4.

M.h.t. det foreslåede stk. 10 præciseres det heri, hvilke forpligtelser

udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. information om de udbudte

samtrafikydelser, evt. ændringer heri, oplysningspligt vedr. nye

samtrafikprodukter m.v. Den foretagne præcisering sker blandt andet m.h.p.

implementering af bestemmelserne om oplysningspligt i det reviderede direktiv

om ONP-vilkår for lejede kredsløb.

Til nr. 8-9

De foreslåede ændringer indebærer, at Telestyrelsen, når Telestyrelsen

skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, kan træffe

afgørelse om, at samtrafiklovens modeller for beregning af samtrafikpriser

også finder anvendelse ved beregning af priser for samtrafik, der har

karakter af tjenesteudbyderaftaler.

Det præciseres desuden, at forpligtelsen til at fremlægge dokumentation

for, at de foreliggende priser er beregnet i overensstemmelse med lovens

beregningsmodel, gælder både over for Telestyrelsen og over for den eller de

parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne hovedregel fraviges dog for

så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor dokumentationen alene skal

fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t. baggrunden herfor henvises til de

indledende bemærkninger til § 4.

Til nr. 10

Med den foreslåede ændring af samtrafiklovens § 4 præciseres det, at

bestemmelserne om indsendelse og offentliggørelse af samtrafikaftaler indtil

videre ikke finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler.

Til nr. 11

Bestemmelsen omhandler håndteringen af grænseoverskridende sager om særlig

netadgang.

Til § 5

For så vidt angår den overgangsmodel, der skal anvendes frem til 1.1.1999

præciseres det endvidere, at der som udgangspunkt skal anvendes samme

beregningsmodel som ved beregningen af priser for leje af faste kredsløb.

Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at der vil være tale om identiske priser

for de to typer ydelser, idet der for eksempel kan indgå supplerende ydelser

i en tjenesteudbyderaftale, som ikke indgår i en aftale om leje af et fast

kredsløb. Som et eksempel herpå kan nævnes, at en tjenesteudbyderaftale kan

indebære, at den udbyder, der ejer nettet, og som har en stærk

markedsposition, tillige stiller nummerressourcer til rådighed for

tjenesteudbyderen. Det er på den anden side også muligt at indgå en

tjenesteudbyderaftale, hvori nummerressourcer ikke indgår.

Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 11 i § 2, som indebærer, at

Telestyrelsen, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre

reel konkurrence, kan træffe afgørelse om, at samtrafiklovens modeller for

beregning af samtrafikpriser også finder anvendelse ved beregning af priser

for samtrafik, der har karakter af tjenesteudbyderaftaler.

Til § 6

I relation til behandlingen af klagesager betyder dette, at de ændrede

regler kun gælder for nye sager. Dette medfører, at Telebrugernævnet

færdigbehandler de sager, Telestyrelsen har henvist til nævnet før lovens

ikrafttrædelsesdato. Telestyrelsen vil efter ikrafttrædelsen behandle nye og

hos Telestyrelsen verserende sager i medfør af de nye regler.

Skriftlig fremsættelse (23. april 1998)

Forskningsministeren (Jan Trøjborg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse

forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v., lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og

lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren m.v. (Styrket

forbrugerbeskyttelse, adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler

m.v.).

(Lovforslag nr. L 78).

Lovforslagets sigte er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

reviderede direktiv om OpenNetworkProvision-vilkår for taletelefonitjenesten

og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under

konkurrenceforhold, samt af nogle få bestemmelser i Europa-Parlamentets og

Rådets ændrede direktiv om tilpasning til konkurrenceforhold på

telekommunikationsområdet. Implementeringen af de ovenfor nævnte

direktivbestemmelser indebærer på to punkter ændringer og/eller opstramninger

i forhold til gældende lovgivning:

1. For det første gennemføres der en styrket forbrugerbeskyttelse

gennem en række præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber,

der udbyder teletjenester som f.eks. telefoni, internet-adgang, andre former

for datakommunikation m.v. Som noget nyt stilles der således krav om, at

forbrugerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der

stilles en række minimumskrav til indholdet af kontrakten.

Desuden stilles der krav om, at der i kontrakten indgår erstatnings-

og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den

aftalte tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten).

Desuden vil der blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes

offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger om

kontraktsvilkårene, og krav om at forbrugerne uden særskilt betaling får en

specificeret regning, hvoraf f.eks. udlandssamtaler, opkald til mobilnumre

m.v. er særskilt opgjort.

Endelig giver lovforslaget hjemmel til at der fastsættes minimumskrav til

kvaliteten af de udbudte tjenester overfor alle udbyderne og til at der

stilles krav om måling heraf.

2. For det andet etableres der hjemmel til, at tjenesteudbydere kan

påberåbe sig en række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser i

forbindelse med indgåelse af tjenesteudbyderaftaler.

Som et eksempel på en tjenesteudbyderaftale kan nævnes en aftale om en

gros indkøb (leje) af et vist antal trafikminutter, evt. med tilhørende

telefonnumre, på en eksisterende udbyders net m.h.p. videresalg heraf til den

pågældende tjenesteudbyders egne kunder.

Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen idag to aftale-typer: 1)

udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at sikre,

at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet koblet

samtrafik, 2) leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder

leje af faste kredsløb, rå fiberkapacitet m.v. Hertil føjes med lovforslaget

en 3. kategori, nemlig alle former for tjenesteudbyderaftaler (aftaler om

særlig netadgang).

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændret arbejdsdeling mellem

Telestyrelsen og Telebrugernævnet m.h.t. behandling af bl.a. regningsklager

fra forbrugerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg

mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om

ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på

teleområdet under konkurrenceforhold, jf. EFT nr. 101 af 1. april 1998, samt

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF af 6. oktober 1997 om

ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning

til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet, jf. EFT nr. 295 af 29.

oktober 1997.

Lignende dokumenter