1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN M.V.(* 1)(STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse
forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10.
juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 6 og 7:
» Stk 6. I forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af
maksimalpriser efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra
Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til
maksimalpriser udgør en overtrædelse af konkurrenceloven.
Stk. 7. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 6
senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for
Telestyrelsen og udgør en del af grundlaget for Telestyrelsens afgørelse
efter stk. 1.«
2. § 13 affattes således:
» Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for
udbudet af telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, med
henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende
brugerrettigheder i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af
telenet og teletjenester.
Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte:
1) At der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en
skriftlig kontrakt.
2) Minimumskrav til, hvilke forhold kontrakter som nævnt i nr. 1 skal
omfatte, herunder blandt andet at alle kontrakter skal indeholde oplysninger
om priser, leveringstider, kvalitets- og serviceniveauer , hvilke
erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder for abonnenterne,
hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt vilkår for opsigelse og
afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.
3) Minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende konsekvenserne af manglende
betaling fra slutbrugerens side, herunder navnlig rammer for adgangen til at
Læs alt
opsige eller afbryde et kundeforhold.
4) Minimumskrav til udbydernes offentliggørelse af fyldestgørende og
ajourførte oplysninger på alle områder nævnt i nr. 2, samt at udbyderens
tekniske grænseflader og specifikationer er offentligt tilgængelige.
5) Minimumskrav vedrørende tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og
tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader ,
tjenester og faciliteter, herunder eventuelt krav om at disse stilles gratis
til rådighed .
6) Eventuelle minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester,
herunder krav om regelmæssig måling heraf og om offentliggørelse af
måleresultaterne.
7) Minimumskrav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra
slutbrugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern
undersøgelsesenhed.
8) Krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-,
klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne
systemer.
9) Bestemmelser med henblik på opfyldelse af særlige brugergruppers,
herunder handicappedes, behov.
Stk.3. Regler som nævnt i stk. 1-2 kan ligeledes fastsættes for
telenet og teletjenester, hvortil offentligheden ikke har adgang.
Stk. 4 . Udbydere af telenet eller teletjenester som nævnt i stk.
1 skal efter nærmere regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen
oplysninger om økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på
udarbejdelse af rapporter m.v. om forhold vedrørende udbud af sådanne telenet
og teletjenester.«
3 . § 14, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»I forbindelse med en sags afgørelse kan Telestyrelsen med henblik på
at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i
medfør heraf, meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller til andre
udbydere af telenet eller teletjenester, herunder dels påbud om ændring af
gældende kontrakts- og abonnementsvilkår i det omfang, disse ikke opfylder de
stillede krav, dels påbud om at udbyderen overfor slutbrugeren opfylder
kontrakts- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer
heraf.«
4. § 14, stk. 4, affattes således:
» Stk 4 . Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i
Telebrugernævnet, hvis den på grund af særlige forhold af bevismæssig
karakter ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Henvisning kan
ske i sager vedrørende manglende overholdelse af:
1) Abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1.
2) § 5, stk. 3.
3) Vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7 stk. 3 og 4, og § 8,
stk. 2 og 3.
4) Maksimalpriser fastsat i medfør af § 10.
5) Regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, og § 13.«
5. I § 14, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
»Telestyrelsen kan desuden foretage tekniske undersøgelser til brug
for sagens oplysning eller rekvirere sådan bistand fra andre.«
6. I § 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens
afgørelser, der træffes på grundlag af de i § 10, stk. 6 og 7, omtalte
udtalelser, indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 19,
stk. 4, § 20, stk. 2-3, og § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på
klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«
7. § 19, 1. pkt., affattes således:
»Telestyrelsen, Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget
hertil af styrelsen eller nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning
af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for
at foretage tekniske undersøgelser som nævnt i § 14, stk. 8, og § 16, stk.
2.«
8. I §19, 2. pkt., udgår: »jf. §16, stk 2,»
§ 2
I lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 5:
» Stk. 5. En slutbruger kan kræve at blive optaget i
alle almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og registre.
Slutbrugeren skal efter anmodning have adgang til at kontrollere oplysninger
om egne nummeroplysningsdata hos udbyderen af nummeroplysningsdatabasen eller
registret, og skal kunne kræve rettelser heri eller sletning af data.
Adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata sker i henhold til den
almindelige register- og databeskyttelseslovgivning.«
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4,»
til: »§ 11, stk. 1, 3, 4 og 5«.
§ 3
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996,
og lov nr. 398 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder
skrive- og teksttelefontjenester, nummeroplysningstjenester samt den
offentlige alarmtjeneste.«
§ 4
I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændringer:
1 . § 1, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om udveksling
af trafik mellem telenet eller teletjenester (koblet samtrafik), aftaler om
leje af infrastrukturkapacitet, samt aftaler om særlig netadgang
(tjenesteudbyderaftaler). Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om,
hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik og
tjenesteudbyderaftaler, jf. stk. 3, nr. 1 og 3.«
2 . § 1, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov:
1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give
slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere
hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med
henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en
anden udbyder (koblet samtrafik).
2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb.
3) Adgang til telenet på særlige vilkår, herunder adgang via andre
nettermineringspunkter end de der tilbydes slutbrugere
(tjenesteudbyderaftaler).«
3 . § 2, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,
der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger
om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik samt om indgåelse
eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 1 og 3, inden
for følgende områder:
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke
satellitkommunikation.«
4. I § 2, stk. 7, indsættes efter »koblet samtrafik,
jf. § 1, stk. 3, nr. 1,»: »eller indgåelse af
tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3,».
5. I § 2, stk. 8, ændres »nr. 1« til: »nr. 1
og 3«.
6. § 2, stk. 9, affattes således:
» Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give
adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende
vilkår. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk
markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den,
der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen
under tilsvarende forhold anvender samme betingelser overfor andre udbydere,
der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller
samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme
kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester eller for
tjenester under udbyderens datterselskaber eller partnere, når dette er
relevant. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr.
3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for
Telestyrelsen.«
7. I § 2 indsættes som stk. 10 :
»Stk. 10. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester,
der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige
oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer
indgåelse af samtrafikaftaler. Oplysningerne skal omfatte information om nye
samtrafikydelser og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges
gennemført i løbet af de næste 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender,
at disse oplysninger kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikydelser
skal offentliggøres snarest muligt.«
8. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »samtrafik«:
»som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-2,».
9. I § 2 a indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det
er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at
udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller
mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1,
stk. 3, nr. 3, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder
skal give adgang hertil til priser fastsat og dokumenteret efter stk. 1-4, og
§ 7, stk. 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle
tilsynsvirksomhed, jf. § 5, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal
træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er
berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i
overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 anmoder
herom. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3,
hvor stk. 1-4 og § 7, stk. 4, finder anvendelse, skal dokumentation som nævnt
i stk. 2 alene forelægges for Telestyrelsen. Såvel Telestyrelsen som den
part, der anmoder om indgåelse af en aftale, kan anmode om, at dokumentation
fremlægges.«
10 . I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2 og 3,»
til: »§ 1, stk. 3, nr. 1-2, ».
11. I § 7 b, stk. 1, indsættes efter
»infrastrukturkapacitet«: »eller indgåelse af
grænseoverskridende tjenesteudbyderaftaler«
§ 5
I lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og
samtrafik i telesektoren, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 7, indsættes efter »leje af
kredsløb«: »og for tjenesteudbyderaftaler«.
2. I § 2 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
» Stk. 11. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at
det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse, om at
udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller
mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til indgåelse af
tjenesteudbyderaftaler til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan
udbyder skal give adgang hertil til priser beregnet som anført i stk. 9.
Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle tilsynsvirksomhed, jf. § 5
i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 10, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal
træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er
berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i
overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 i lov om
konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 11-13, anmoder herom.«
Stk. 11 bliver herefter stk. 12.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 1998, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 4, nr. 8 og 9.
Stk. 3. Sager, som Telestyrelsen har henvist til Telebrugernævnet
inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets sigte er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets
reviderede direktiv 98/10/EF om OpenNetworkProvision-vilkår (ONP-vilkår) for
taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet
under konkurrenceforhold. Dette reviderede og udbyggede direktiv, der skal
være implementeret senest den 30. juni 1998, afløser det hidtidige direktiv
om ONP-vilkår for taletelefonitjenester, direktiv 95/62/EF, som samtidig
ophæves. Parallelt med implementeringen af dette direktiv gennemføres også
nogle enkeltstående, endnu ikke implementerede bestemmelser, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF om ændring af Rådets direktiv
90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på
telekommunikationsområdet, som skulle have været implementeret pr. 31.
december 1997.
Implementeringen af de ovenfor nævnte direktivbestemmelser indebærer på to
punkter ændringer og/eller opstramninger i forhold til gældende lovgivning:
1. Der gennemføres en styrket forbrugerbeskyttelse gennem en række
præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber, der udbyder
teletjenester som f.eks. telefoni, internet-adgang, andre former for
datakommunikation m.v. Som noget nyt stilles der således krav om at
forbrugerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der
opstilles en række minimumskrav til indeholdet af kontrakten. Desuden stilles
der krav om, at der i kontrakten indgår erstatnings- og/eller
tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den aftalte
tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten). Desuden vil der
blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes offentliggørelse af
fyldestgørende og ajourførte oplysninger om kontraktsvilkårene, og krav om at
forbrugerne uden særskilt betaling får en specificeret regning, hvoraf f.eks.
udlandssamtaler, opkald til mobilnumre m.v. er særskilt opgjort. Endelig
giver lovforslaget hjemmel til at der fastsættes minimumskrav til kvaliteten
af de udbudte tjenester overfor alle udbyderne og til at der stilles krav om
måling heraf. Det er dog indtil videre ikke hensigten at udnytte denne
hjemmel.
2. Der etableres hjemmel til, at tjenesteudbydere kan påberåbe sig en
række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser i forbindelse med
indgåelse af tjenesteudbyderaftaler. Som et eksempel på en
tjenesteudbyderaftale kan nævnes en aftale om en gros indkøb af et vist antal
trafikminutter, evt. med tilhørende telefonnumre, på en eksisterende udbyders
net m.h.p. videresalg heraf til den pågældende tjenesteudbyders egne kunder.
Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen i dag to aftale-typer:
1) udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at
sikre, at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet
koblet samtrafik,
2) leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder leje af
faste kredsløb, rå fiberkapacitet m.v.
Hertil føjes med lovforslaget en 3. kategori, nemlig alle former for
tjenesteudbyderaftaler (aftaler om særlig netadgang).
Endvidere sker der ved lovforslaget en afgrænsning af anvendelsesområdet
for den telespecifikke regulering i forhold til konkurrenceloven vedrørende
spørgsmålet om fastsættelse af maksimalpriser på forsyningspligtområdet.
Endelig ændrer lovforslaget i de nugældende regler om behandling af
regningsklager, således at Telestyrelsens adgang til at henvise sager direkte
til 1. instans behandling hos Telebrugernævnet begrænses til sager, hvor der
er behov for anvendelse af mundtlig partsforklaring.
De gældende regler
Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af udbudet af telenet og
teletjenester samt forsyningspligtydelser udgøres hovedsageligt af lov nr.
466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for
telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af
29. december 1997. Hertil kommer lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995,
som senest ændret ved lov nr. 398 af 10. juni 1997, og lov nr. 392 af 10.
juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. De pågældende
love med tilhørende bekendtgørelser indeholder implementeringen af det
hidtidige direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenester og implementerer
således også hovedparten af det nye direktiv. Enkelte bestemmelser i det nye
direktiv er dog allerede opfyldt, idet de er i overensstemmelse med gældende
lov.
For så vidt angår forpligtelserne for udbydere med en stærk
markedsposition til at give adgang til, at andre udbydere på forskellig vis
kan benytte deres infrastruktur til udbud af egne tjenester, følger de
gældende regler af lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og
samtrafik i telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, med
tilhørende bekendtgørelser.
B. Indholdet af lovforslaget
1. Styrket forbrugerbeskyttelse
Sigtet med lovforslaget, og med det reviderede og udbyggede EU-direktiv,
er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en række præciseringer og
opstramninger af reglerne om kvalitet og vilkår for udbudte telenet og
teletjenester og offentliggørelse af oplysninger herom. For så vidt angår en
nærmere beskrivelse af de pågældende opstramninger henvises til afsnit C
nedenfor, der indeholder en samlet oversigt over, på hvilke punkter den
underliggende EU-regulering er udbygget. Lovforslaget er udformet med sigte
på implementering heraf.
2. Afgrænsning af Telestyrelsens kompetence i forhold til
Konkurrencerådet
Endvidere er det sigtet med lovforslaget at afgrænse Telestyrelsens
kompetence i forhold til Konkurrencerådet, idet der med den nugældende
lovgivning er risiko for en »kollision« mellem den telespecifikke
regulering og den generelle konkurrencelov. For så vidt angår godkendelse af
forsyningspligtpriser skal Telestyrelsen derfor fremover indhente bindende
udtalelse fra Konkurrencerådet om overensstemmelsen med konkurrenceloven, for
derved at undgå konkurrenceforvridning på markedet for taletelefoni.
3. Behandling af klagesager
Som en del af teleliberaliseringens trin 2a, som var en lovpakke, der
skulle skabe lovgrundlag for den fremtidige regulering af telesektoren, blev
det vedtaget at oprette et Telebrugernævn. Telebrugernævnet har kompetence
til at behandle klager over Telestyrelsens 1. instansafgørelser i alle
enkeltsager vedrørende forsyningpligtudbyderens overholdelse af gældende
vilkår, jf. lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for
telesektoren § 17, herunder abonnementsvilkår, og alle udbydere af net og
tjenesters overholdelse af de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler.
Telestyrelsen fik endvidere mulighed for at henvise klager på visse områder
til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis de ikke skønnes egnet til behandling i
Telestyrelsen. Af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse fremgår, at
Telestyrelsen kan henvise sager, »når Telestyrelsen efter fornøden
høring af udbyderen ikke kan konstatere fejl på baggrund af dennes tekniske
dokumentation og klageren herefter - efter at have været forelagt den af
udbyderen fremlagte tekniske dokumentation - fortsat fastholder klagen«.
Forsyningspligtloven og de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler,
som fastsat i bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli 1996 om udbud af telenet og
teletjenester, indeholder bl.a. en række regler m.h.p. at sikre kvaliteten af
udbydernes takserings-, debiterings- og faktureringssystemer, samt i
udbydernes behandling af klager i sager, hvor der er uoverensstemmelse mellem
slutbrugere (kunder) og selskab om forbrugets størrelse og dermed også om
korrektheden af den opgjorte regning herfor. Desuden er der på
bekendtgørelsesniveau fastsat regler, der forpligter udbyderne til at tilbyde
slutbrugere forskellige former for saldokontrolordninger, spærringsordninger
m.v. Uenighed mellem slutbrugere og selskab om ovennævnte kan i sidste ende
indbringes for Telestyrelsen og Telebrugernævnet, som træffer afgørelse i den
pågældende tvist. Sager om regningsbeløbets korrekthed udgør langt
størsteparten af Telestyrelsen og Telebrugernævnets sagsmængde på dette
område.
De gældende regler om opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og
Telebrugernævnet har ført til, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter
sager i uhensigtsmæssigt stort omfang henvises fra Telestyrelsen til
Telebrugernævnet, uden at der har været truffet en 1. instans afgørelse i
styrelsen. Dette fører dels til en overbelastning af nævnet, og indebærer
dels, at en række forbrugere i praksis fratages muligheden for at få prøvet
deres sag i to administrative instanser, fordi sagen går direkte til nævnet.
M.h.t. overbelastningen forværres denne af, at der generelt er et forholdsvis
stort antal regningsklagesager.
Sigtet med nærværende lovforslag er på baggrund heraf at fastslå, at
Telestyrelsen alene skal kunne henvise sager til 1. instans behandling i
Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af bevismæssig karakter nødvendiggør
dette. Det præciseres samtidig, at Telestyrelsen som led heri kan iværksætte
supplerende tekniske undersøgelser, enten i eget regi eller under inddragelse
af ekstern ekspertise.
Parallelt med denne præcisering af arbejdsdelingen mellem Telestyrelsen og
Telebrugernævnet er det hensigten via en række initiativer af forebyggende
karakter at søge antallet af regningsklagesager mindsket. Blandt de
pågældende initiativer vil være en oplysningskampagne fra Telestyrelsens side
m.h.p. at oplyse forbrugerne om de forskellige former for
saldokontrolordninger m.v., der udbydes, om den risiko man løber for at få
sin teleregning kraftigt forøget ved brug f.eks. af telefonsex-tjenester, der
udbydes via udenlandske telefonnumre m.v., samt endelig om de eksisterende
klagemuligheder i tilfælde af uenighed med teleselskabet. Derudover er det
hensigten at udvide de nuværende bekendtgørelseskrav til teleselskaberne
m.h.t. udbud af saldokontrol-ordninger m.v., således at disse tillige
forpligtes til også at tilbyde forbrugerne en løbende udsvingskontrol på
deres teleregning, således at forbrugeren straks kontaktes, hvis forbruget
pludselig er markant større end normalforbruget.
4. Forpligtelse til at indgå tjenesteudbyderaftaler m.v.
Ud over de ovenfor nævnte dele af det reviderede ONP-direktiv vedr.
taletelefoni, som har et generelt forbrugerbeskyttende sigte, indeholder det
reviderede direktiv også en bestemmelse, hvis sigte er at fremme nye former
for samtrafik og herunder give tjenesteudbydere særlig adgang til at benytte
eksisterende infrastruktur, dvs. adgang til at kræve indgåelse af
tjenesteudbyder-aftaler. Som et eksempel herpå kan nævnes aftaler om en gros
indkøb af et vist antal trafikminutter på en eksisterende udbyders net m.h.p.
videresalg heraf. Direktivets bestemmelser retter sig på dette punkt, ligesom
samtrafiklovgivningen, imod udbydere med en stærk markedsposition. For så
vidt angår en nærmere beskrivelse af den pågældende bestemmelse i direktivet
henvises til afsnit C nedenfor, der indeholder en samlet gennemgang heraf,
samt en oversigt over hvilke ændringer dette nødvendiggør i den gældende
samtrafiklovgivning. Lovforslaget er udformet med sigte på gennemførelse
heraf.
C. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og
udbyggede direktiv 98/10/EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om
udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold.
Direktivet har i overvejende grad karakter af totalharmonisering, men enkelte
bestemmelser indebærer minimumsharmonisering og optionel harmonisering.
Udbygningen af direktivet omfatter 1) krav om at udbydere af offentligt
tilgængelige telenet og teletjenester offentliggør fyldestgørende og
ajourførte oplysninger til forbrugerne om deres standardvilkår og
-betingelser, herunder overskuelige og præcise oversigter over deres priser
samt oplysninger vedr. tekniske grænseflader og specifikationer, 2) krav om
at alle forbrugere skal have en kontrakt med deres teleselskab, og
minimumskrav til hvad denne kontrakt skal indeholde, herunder bestemmelser om
leveringstider, kvalitets- og serviceniveau, vedligeholdelsesservice,
erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger m.v., 3) krav om at
telemyndighederne sikres kompetence til at kræve ændringer i kontraktsvilkår
som nævnt m.h.p. at sikre overholdelse af direktivets bestemmelser, 4) krav
om at det sikres, at forbrugerne gratis får stillet specificerede regninger
til rådighed, og at de i forbindelse med nummerskift (herunder skift af
selskab) tilbydes gratis faciliteter m.h.p. viderestilling af samtaler eller
henvisning til nyt nummer, 5) regler om konsekvenserne af manglende betaling
(ophør, afbrydelse m.v.), 6) hjemmel til at man fra telemyndighedernes side
kan fastsætte kvalitetskrav til de offentligt tilgængelige tjenester, der
udbydes på fastnet-området, og herunder hjemmel til at kræve regelmæssig
opgørelse af om de fastsatte kvalitetsmålsætninger nås, 7) krav om at der som
minimum fastsættes kvalitetskrav til forsyningspligtudbydere med mulighed for
at udstrække denne regulering til alle udbydere med en stærk markedsposition,
8) detaljerede bestemmelser om forbrugernes rettigheder i relation til udbud
af nummeroplysningstjenester, herunder disses ret til optagelse heri, til
kontrol af oplysninger og til at forlange retning eller sletning af ukorrekte
oplysninger, og 9) forsyningspligtbestemmelser, der skal sikre alle
forbrugere adgang til mindst en nummeroplysningstjeneste.
Udover de ovenfor nævnte bestemmelser med generelt forbrugerbeskyttende
sigte indeholder Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og udbyggede
direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af
forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som nævnt
ovenfor, også en bestemmelse vedrørende forpligtelsen til at give adgang til
indgåelse af såkaldte tjenesteudbyderaftaler.
Direktivet (art. 13 og 16) stiller således, set i sammenhæng med art. 4,
stk. 2, i direktiv nr. 97/33/EF af 30. juni 1997 (samtrafikdirektivet) med
sigte herpå krav om, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde
enhver rimelig anmodning om adgang til nettet, herunder adgang til andre
punkter end de termineringspunkter, der tilbydes flertallet af slutbrugerne.
I direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten er dette krav rettet
imod udbydere med en stærk markedsposition inden for udbud af faste
offentlige telefoninet. Samtidig præciseres det i direktivets betragtninger,
at direktivet, uanset dettes delvise karakter af harmoniseringslovgivning,
ikke er til hinder for, at de af direktivets bestemmelser, som umiddelbart
alene finder anvendelse på fastnet-markedet, i medlemstaternes
implementeringslovgivning udvides til også at omfatte
mobilkommunikationsmarkedet. Den parallelle bestemmelse i
samtrafikdirektivets art. 4, stk. 2, skelner ikke imellem fastnet- og
mobilmarkedet, eller mellem markedet for telefoni, henholdsvis markedet for
andre former for teletjenester (datakommunikation m.v.). Der anvendes i
samtrafikdirektivet to alternative markedsbegreber i forbindelse med
afgrænsningen af, om et selskab har en stærk markedsposition. Det
markedsbegreb, der anvendes i forbindelse med direktivets art. 4, stk. 2, er
ikke det samlede »nationale marked for samtrafik«, som anvendes i
direktivets art. 7, stk. 2, men er de enkelte delmarkeder (fastnet-,
henholdsvis mobilmarkedet). På baggrund af det her anførte om de to relevante
direktivbestemmelsers udformning er der med dette lovforslag stillet forslag
om en dansk implementering i samtrafiklovgivningen, der omfatter såvel
fastnet- som mobilmarkedet, og stiller krav til udbydere med en stærk
markedsposition på enten det ene eller det andet af disse markeder, eller
evt. tillige på det samlede marked, om at disse skal imødekomme alle rimelige
anmodninger om indgåelse af aftaler om særlig netadgang
(tjenesteudbyderaftaler). Dette foreslås gennemført ved generelt at
inkorporere tjenesteudbyderaftaler i samtrafiklovgivningens samlebegreb
»samtrafik«.
Med den herved foreslåede implementeringsmåde sikres gennemførelsen af
såvel art. 13 som art. 16 i direktivet om ONP-vilkår for
taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet
under konkurrenceforhold, som bl.a. kræver, 1) at det sikres, at den ovenfor
nævnte adgang kun kan begrænses i konkrete tilfælde, hvor der er teknisk og
kommercielt gennemførlige alternativer, og hvor den løsning der anmodes om er
uforholdsmæssigt ressourcekrævende (eller med henvisning til væsentlige
krav), 2) at der fastsættes procedurer , der sikrer at nationale
tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i
situationer, hvor en udbyder med en stærk markedsposition som udgangspunkt
afslår en anmodning om at give særlig netadgang, eller pålægger denne
restriktioner, 3) at der fastsættes procedurer, der sikrer at nationale
tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i
sager, hvor en udbyder med en stærk markedsposition overfor en
tjenesteudbyder, der har fået adgang på særlige vilkår, afbryder, ændrer
eller indskrænker en aftalt leverance, 4) at det generelle EU-begreb om
ikke-diskrimination gælder fuldt ud også på dette område, og 5) at der kan
fastsættes procedurer for de nationale tilsynsmyndigheders mulighed for at
gribe ind i sager som nævnt ovenfor, m.h.p. at sikre at aftaler indgås og
gennemføres hurtigt og effektivt. Ovennævnte sikres med nærværende lovforslag
ved at lade tjenesteudbyderaftaler være omfattet af samtrafiklovgivningens
generelle mæglings-, klage- og afgørelsesbestemmelser, lovens
ikke-diskriminationsbestemmelse (som samtidig præciseres), samt
samtrafiklovens bestemmelser om i hvilke tilfælde der kan ske afvisning af
indgåelse, afbrydelse, indskrænkning m.v. af samtrafikaftaler.
Direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af
forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold fastslår
samtidig, at de nærmere tekniske og forretningsmæssige betingelser (vilkår og
priser) for særlige nettilslutninger som udgangspunkt aftales mellem parterne
selv, at aftalen herom kan omfatte kompensation til udbyderen med en stærk
markedsposition for dennes omkostninger ved tilvejebringelsen af den særlige
netadgang og skal respektere principperne om omkostningsægthed
(omkostningsbaserede priser) i det generelle ONP-direktiv fuldt ud. Endelig
fremgår det af direktivets art. 16, at der - uanset ovennævnte udgangspunkt
om kommercielt aftalte vilkår - skal fastsættes procedurer, der sikrer, at
nationale tilsynsmyndigheder når som helst kan gribe ind på eget initiativ
for at sikre reel konkurrence, og at de skal gribe ind hvis en af parterne
anmoder herom. Indgreb skal kunne omfatte fastsættelse af vilkår for
aftaleforholdet mellem de to parter, der sikrer, at dennes vilkår er
ikke-diskriminerende, retfærdige, rimelige og til størst mulig fordel for
brugerne. Den pågældende beskrivelse af den nationale tilsynsmyndigheds
kompetence refererer ikke eksplicit til kravet om omkostningsbaserede priser,
men udgør en generel hjemmel til at fastsætte vilkår (ingen afgrænsning af på
hvilke områder) m.h.p. at sikre reel konkurrence, ikke-diskrimination,
rimelige vilkår m.v. Dele af dette formål, nemlig sikringen af reel
konkurrence og ikke-diskriminerende vilkår, vil imidlertid i en række
tilfælde ikke kunne opfyldes uden fastsættelse af vilkår vedr. priserne for
den eller de omhandlede ydelser. Det forudsættes derfor med dette lovforslag,
og den heri foreslåede implementering, at der tillige er hjemmel hertil,
såfremt det er relevant for at sikre reel konkurrence eller
ikke-diskrimination. Lovforslaget indeholder med henvisning hertil forslag
om, at Telestyrelsen, hvor hensynet til at sikre reel konkurrence berettiger
dette, kan træffe konkret afgørelse om, at samtrafiklovens bestemmelser om
fastlæggelse af omkostningsbaserede samtrafikpriser, tillige finder
anvendelse på tjenesteudbyderaftaler.
Med lovforslaget implementeres endelig to endnu ikke implementerede
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EØF om ændring af
Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til
konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet. De pågældende bestemmelser
præciserer dels ikke-diskriminationsbegrebets indhold, dels de forpligtelser
udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. at oplyse om nye
samtrafikprodukter på markedet for faste kredsløb.
D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige
konsekvenser.
1. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Telestyrelsens tilsyn med overholdelsen af krav fastsat i medfør af lovens
§ 13, jf. § 14, stk. 2, omfatter i dag dels generelle egen drift-sager over
for udbyderne og dels behandling af konkrete klager over udbyderne.
Liberaliseringen af teleområdet har medført et stigende antal udbydere af
telenet og teletjenester, hvilket har bevirket en øget sagsmængde, navnlig
for så vidt angår egen drift-sager.
Lovforslaget indebærer en væsentlig udbygning af de krav, der med hjemmel
i forslagets § 1, nr. 2 (lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold
inden for telesektoren, § 13), kan fastsættes til udbydere af telenet og
teletjenester. Denne udbygning vil medføre et øget behov for ressourcer i
Telestyrelsen til behandlingen af egen drift-sager tillige med behandling af
det forventede øgede antal konkrete henvendelser vedrørende udbydernes
overholdelse af de fastsatte krav.
De foreslåede ændringer vedrørende klagestrukturen medfører en væsentlig
ændring i Telestyrelsens administrative praksis for behandling af klager.
Forslaget bevirker, at den væsentlige del af den bevismæssige behandling af
klagerne, der hidtil alene er forestået af Telebrugernævnet, fremover vil
skulle forestås af Telestyrelsen under sagens 1. instansbehandling. Der vil
på den baggrund være behov for øgede ressourcer i Telestyrelsen.
Det samlede behov for øgede administrative ressourcer i Telestyrelsen
vurderes at udgøre 4-5 årsværk.
2. Erhvervsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget vil i et vist omfang medføre forøgede administrative og
økonomiske byrder for en række televirksomheder, men samtidig vil den med
lovforslaget følgende øgede gennemsigtighed i markedet øge dets effektivitet,
og dermed dels forbedre ressourceallokeringen i sektoren, dels generelt have
en positiv effekt for så vidt angår den samlede konkurrence på telemarkedet,
til fordel for erhvervslivet i bred forstand.
3. Miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
E. Høring
Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante
ministerier, organisationer og enkeltvirksomheder m.v.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring afgrænses den telespecifikke regulering overfor
konkurrenceloven. Der tilvejebringes således en lovordning, som sikrer, at
Konkurrencerådets udtalelse om forsyningspligtprisers overensstemmelse med
konkurrenceloven gøres bindende for Telestyrelsen.
Efter de gældende regler indhenter Telestyrelsen en udtalelse hos
Konkurrencerådet vedrørende forsyningspligtudbyderens forslag til
maksimalpriser for at vurdere, om de foreslåede maksimalpriser er
konkurrenceforvridende. Konkurrencerådets udtalelse er imidlertid ikke
bindende for Telestyrelsen.
Med bestemmelserne i stk. 6 og 7, fastlås det, at Telestyrelsen er
forpligtet til at indhente en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet forud
for godkendelse af forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser. Herved
sikres det, at de godkendte priser ikke er konkurrenceforvridende i forhold
til det samlede telemarked eller dele deraf, og således udgør en overtrædelse
af konkurrenceloven. Behovet herfor understreges af, at
forsyningspligtudbyderen, jf. reglerne for udpegning heraf i lov om
forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 6 - 9, som
altovervejende hovedregel vil have en dominerende stilling bl.a. på
telefoni-markedet.
Konkurrencerådets efterprøvelse vil navnlig skulle fokusere på, hvorvidt
det pågældende oplæg indeholder forslag om priser, der er
konkurrenceforvridende, dvs. udgør en overtrædelse af konkurrenceloven,
f.eks. fordi disse foreslås fastsat på en måde, så de mest konkurrenceudsatte
delelementer i takststrukturen prissættes lavere end de underliggende
omkostninger berettiger.
Konkurrencerådet vil desuden skulle være opmærksom på, om differentierede
takster for opkald til andre mobil- eller fastnet fastsættes på en måde, som
er konkurrenceforvridende, herunder om takststrukturen indebærer en samlet
konkurrenceforvridning mellem fastnet- og mobilmarkedet.
I vurderingen heraf vil bl.a. indgå sammenhængen med de til enhver tid
eksisterende samtrafikpriser, idet samtrafikydelser indgår som en
»intern råvare« i Tele Danmarks produktion af
forsyningspligtydelser. Forsyningspligtpriser under eller på niveau med
samtrafikpriserne vil derfor i sagens natur være problematiske.
Konkurrencerådets udtalelse er bindende for Telestyrelsen. Telestyrelsen
skal således, når den modtager en evt. kritisk udtalelse fra
Konkurrrencerådet, der påpeger, at en godkendelse af det foreliggende forslag
til forsyningspligtpriser vil udløse en konkurrenceforvridning på markedet
eller dele heraf, anmode Tele Danmark om et revideret oplæg, der tager højde
for Konkurrencerådets indvendinger.
Fremkommer Tele Danmark ikke med et tilfredsstillende revideret oplæg,
fastlægger Telestyrelsen i sidste ende maksimalpriserne direkte på grundlag
af Konkurrencerådets udtalelse.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændrede affattelse af stk. 2 er der på en række punkter
sket en præcisering og/eller en udvidelse af den eksisterende hjemmel til at
fastsætte nærmere regler for udbud af telenet og teletjenester. Herudover er
der i stk. 1 og stk. 3 foretaget en sproglig justering af de gældende
bestemmelser.
Der er ikke hjemmel til på baggrund af udformningen i lovforslaget af §
13, stk. 2, at stille krav om, at Telestyrelsen foretager en forudgående
godkendelse af udbydernes kontraktsvilkår.
Til stk. 2, nr. 1
Med denne bestemmelse fastslås det, i overensstemmelse med det
underliggende EU-direktivs krav, at der for hvert kundeforhold skal foreligge
en skriftlig kontrakt mellem udbyder og slutbruger. Af direktivteksten følger
det, at udbyderne skal give brugerne en kontrakt. Kontrakten skal angive
hvilken tjeneste, der stilles til rådighed, eller henvise til offentligt
tilgængelige vilkår og betingelser for tjenesten. Hvorvidt dette indebærer en
kontrakt underskrevet af begge parter, eller om en skriftlig bekræftelse fra
den ene part (udbyderen) på en mundtlig aftale er tilstrækkelig, må afhænge
af konkret praksis fastlagt af Telestyrelsen, evt. under inddragelse af
Kommissionen. Der er på dette punkt tale om en nyskabelse i forhold til de
gældende danske lov- og bekendtgørelseskrav. Udbydere af telenet og
teletjenester er således i den gældende bekendtgørelsesregulering alene
pålagt efter anmodning fra forbrugeren at oplyse nærmere om vilkår, priser
m.v.
Begrebet kundeforhold vil blive præciseret ved bekendtgørelse, idet der
vil være forhold, som falder udenfor, og hvor der derfor ikke er krav om en
skriftlig kontrakt. Som eksempel herpå kan nævnes abonnementer i form af
forudbetalte SIM-kort, dvs. at kunden via et sådant kort, der indsættes i en
mobiltelefon, køber taletid for et bestemt beløb uden at der herved sker
nogen form for kunderegistrering af køberen.
Til stk. 2, nr. 2 og nr. 4
Det fastslås heri, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktivs
krav, at den i stk. 2 nævnte kontrakt udover oplysning om pris, kvalitet og
leveringstider også skal indeholde nærmere oplysninger om kvalitets- og
serviceniveau, herunder evt. tilbud om vedligeholdelsesservice. Herudover er
bestemmelsen i forhold til den tidligere oplysningsbestemmelse udbygget med
krav om, at der tillige i kontrakten skal indgå bestemmelser om erstatnings-
og/eller tilbagebetalingsordninger, hvis der er mangler ved den aftalte
tjeneste, samt nærmere angivelse af vilkår for opsigelse og afbrydelse i
tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.
Ved erstatningsordninger forstås de efter dansk ret almindeligt gældende
regler om erstatning, hvorefter erstatning bl.a. er afhængig af, at
skadelidte kan påvise et økonomisk tab som følge af manglen.
Udover de opstillede minimumskrav til kontrakten stilles der, ligeledes i
overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag, krav til udbyderen
om løbende at offentliggøre ajourførte, fyldestgørende og let tilgængelige
oplysninger på de ovenfor nævnte områder. Hvad kravet om offentliggørelse
indebærer, må afgøres af Telestyrelsen, evt. via konkret praksis under
inddragelse af Kommissionen. Det skal hertil bemærkes, at der allerede i dag
stilles krav til udbyderne om uopfordret og i forbindelse med indgåelsen af
en kundeaftale at oplyse om og udlevere vilkårene for den indgåede aftale.
Udover ved indgåelse af kundeaftale stilles der dog kun krav om oplysning af
vilkår på forespørgsel. Også dette krav udgør derfor en udbygning i forhold
til den gældende bekendtgørelses krav om udlevering af oplysninger om vilkår
m.v. efter anmodning fra den enkelte slutbruger. Reglerne i
udbudsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli 1996, gælder
generelt og således også på forsyningspligtområdet, men parallelt hermed
gælder skærpede krav på forsyningspligtområdet, jf.
forsyningspligtbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 908 af 5. december 1997.
Forsyningspligtbekendtgørelsen vil således blive ændret i overensstemmelse
med de i lovforslaget foreslåede ændringer.
Endelig skal oplysninger om specifikationerne for de tekniske grænseflader
for den pågældende tjeneste som noget nyt være offentligt tilgængelige.
Oplysningerne skal enten indgå i kontrakten eller et andet let tilgængeligt
sted. Der skal i oplysningerne angives tekniske grænsefladespecifikationer
for almindelige nettermineringspunkter, samt, hvor det er relevant, en
henvisning til nationale og/eller internationale standarder eller
anbefalinger.
Til stk. 2, nr. 3
Den foreslåede bestemmelse indeholder, i overensstemmelse med det
underliggende EU-direktiv, hjemmel til fastsættelse af minimumskrav til
kontraktvilkår vedrørende opsigelse og afbrydelse i tilfælde af
misligholdelse fra slutbrugerens side. Bekendtgørelsesbestemmelserne herom
vil dels indeholde minimumskrav til opsigelsesvarsler, dels bestemmelser om,
at det, når bortset fra tilfælde af svig, ved gentagne tilfælde af for sen
betaling eller manglende betaling, som udgangspunkt kun er den berørte
(ikke-betalte) tjeneste og/eller abonnement eller dele heraf, der kan
afbrydes, og ikke eventuelle andre tjenester, som den pågældende slutbruger
ligeledes har abonnement på. Ved tjeneste forstås således den enkelte
telefonlinie eller det enkelte telefonnummer el.lign. Bestemmelsen indebærer
således bl.a., at udbyderen i tilfælde af misligholdelse vedrørende een
telefonlinie ikke samtidig kan lukke øvrige telefonlinier, den pågældende
kunde måtte have. Det er ikke hensigten med hjemlen i stk. 2, nr. 3,
reguleringsmæssigt at gå videre, end det underliggende EU-direktiv kræver,
idet det derudover må være en konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilke
kontraktvilkår slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber.
Til stk. 2, nr. 5
Der stilles allerede i dag, med hjemmel i den gældende § 13, stk. 2, krav
om tilrådighedsstillelse af særlige faciliteter som f.eks. specificeret
regning, saldokontrol-ordninger m.v. Denne regulering vil blive videreført.
Det er hensigten, i overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag,
at udbygge denne del af bekendtgørelsesreguleringen med krav om, at et
mindsteniveau for specificerede regninger stilles gratis til rådighed,
ligesom der vil blive fastsat bestemmelser om at slutbrugere i forbindelse
med nummerskift (herunder skift af selskab), skal tilbydes gratis faciliteter
m.h.p. henvisning til nyt nummer, eller viderestilling af samtaler mod et
rimeligt gebyr. Denne tjeneste skal tilbydes som minimum, indtil
nummerportabilitet er indført.
Mindsteniveauet for specificerede regninger skal som minimum indebære en
opdeling af opkald i de takstzoner, den pågældende udbyder opererer med, samt
en opdeling for mobilopkald, udlandsopkald og øvrige specificerede ydelser.
Endvidere vil der med hjemmel i denne bestemmelse, og i overensstemmelse
med direktivets krav, blive fastsat bestemmelse om tilrådighedsstillelse af
tonesignalering, samt bestemmelse om adgang til en løbende udsvingskontrol på
teleregningen, jf. bemærkningerne herom i sidste afsnit i de almindelige
bemærkninger under pkt. B.
Til stk. 2, nr. 6
Med den foreslåede bestemmelse udvides hjemmelen til at fastsætte nærmere
regler om kvalitetsniveauet af de udbudte telenet og teletjenester, og om
offentliggørelsen heraf, til at omfatte alle udbydere af telenet eller
teletjenester. Der har indtil nu alene været hjemmel til at stille sådanne
krav til forsyningspligtudbyderen. Det er ikke umiddelbart hensigten at
udnytte den således etablerede hjemmel til at gennemføre yderligere
regulering på dette område, idet det som udgangspunkt bør være en
konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilket kvalitetsniveau slutbrugerne
tilbydes hos de enkelte selskaber. Hvis markedsudviklingen giver anledning
hertil, vil der dog kunne fastsættes nærmere bestemmelser også på dette
område. Derudover vil der med henvisning til EU-direktivets bilag III gennem
en ændring af forsyningspligtbekendtgørelsen ske en præcisering af kravene
til forsyningspligtudbyderen, dels m.h.t. de kvalitetsindikatorer, der skal
benyttes, dels m.h.t. offentliggørelse af de foretagne kvalitetsmålinger. Det
vil blive sikret, at oplysningerne gøres tilgængelige på passende måde, og at
offentliggørelsesmåden via bekendtgørelsen meddeles i Lovtidende.
Til stk. 2, nr. 9
Bestemmelsen svarer til den nugældende § 13, stk. 2, i lov om
forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.
Til nr. 3
I overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag præciseres det
hermed, at Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af de i medfør
af § 13, stk. 2, fastsatte regler samt bestemmelserne i denne lov i øvrigt og
regler udstedt i medfør heraf, kan kræve ændringer i de enkelte udbyderes
kontrakter og abonnementsvilkår.
Til nr. 4
Sigtet med den foreslåede bestemmelse er, som nævnt i de almindelige
bemærkninger, at fastslå, at Telestyrelsen fremover alene skal kunne henvise
sager til 1. instans-afgørelse i Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af
bevismæssig karakter nødvendiggør en mundtlig partsforklaring, før der kan
træffes afgørelse i sagen.
Telestyrelsen skal således i alle sager, hvor dette er muligt, foretage en
tilbundsgående prøvelse af den samlede sag. Denne prøvelse skal bl.a.
inddrage den fremlagte tekniske dokumentation fra udbyders side vedr. evt.
fejl m.v. og evt. supplerende teknisk dokumentation indhentet via
undersøgelser på stedet foretaget af Telestyrelsen eller anden telefaglig
ekspertise, teknisk-faglige vurderinger af den således foreliggende
dokummentation, samt alle øvrige oplysninger og dokumentation, der kan
indhentes skriftligt via partshøring, herunder f.eks. skriftlige oplysninger
om klagerens samtalemønster, sammenfald mellem regningens fremkomst og ophør
af de påklagede opkald, andre relevante oplysninger vedr. forbrugsmønster,
husstandens sammensætning m.v. Telestyrelsen skal ved sagens prøvelse
foretage en vurdering af den foreliggende tekniske dokumentation. Endvidere
skal Telestyrelsen foretage en samlet vurdering af foreliggende dokumentation
og oplysninger i sagen, herunder en bevismæssig prøvelse heraf i det omfang
det er muligt.
Telestyrelsen skal desuden ved sin afvejning af, hvorvidt en sag skal
videresendes til Telebrugernævnet til 1. instans-afgørelse, inddrage den af
nævnet fastlagte praksis for, hvilke sagstyper nævnet træffer afgørelse i
uden forudgående mundtlig partsforklaring. Resultatet heraf bør være, at
Telestyrelsen træffer afgørelse i størsteparten af de opståede sager vedr.
overholdelse af den sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregulering.
Til nr. 5, 7 og 8
Sigtet med de her foreslåede bestemmelser er at præcisere, at også
Telestyrelsen kan iværksætte supplerende tekniske undersøgelser , jf.
de almindelige bemærkninger, f.eks. i sager, hvor der er uenighed, om hvilke
samtaler forbrugeren konkret har ført, hvorvidt andre er brudt ind på
forbrugerens linie, om udbyderens takserings- og debiteringssystemer har
opgjort forbruget korrekt m.v. Det har hidtil alene været Telebrugernævnet,
der har kunnet iværksætte sådanne supplerende tekniske undersøgelser i
situationer, hvor dette har krævet adgang med retskendelse.
Til nr. 6
Bestemmelsen fastslår, at klageadgang til Teleklagenævnet er afskåret
fsva. de af Telestyrelsens afgørelser, som beror på Konkurrencerådets
bindende udtalelser, idet klager i stedet skal behandles af
Konkurrenceankenævnet. Dette skal ses i sammenhæng med den
kompetencefordeling mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet m.h.p.
godkendelse af forsyningspligtpriser, der tilvejebringes i Lov om
forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 10, stk. 6
og 7.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse præciserer slutbrugerens ret til dels at blive
optaget i alle almene nummeroplysningsdatabaser og -registre, dels at få
indsigt i de oplysninger, udbyderen har registreret om den pågældende, og
fastslår dennes krav på om nødvendigt at få disse oplysninger ændret, eller
på at blive slettet i den pågældende database. Ved almene
nummeroplysningsdatabaser - og registre forstås oversigter om samtlige
abonnenter, der ønsker deres nummeroplysningsdata offentliggjort, i
modsætning til specialiserede registre f.eks. over bestemte typer
erhvervsdrivende eller lignende. I praksis vil brugeren skulle rette
henvendelse til udbyderen og bede om en udskrift af de oplysninger, udbyderen
har registreret om den pågældende.
Med hensyn til de nærmere rammer for adgangen til at kontrollere egne
nummeroplysningsdata, herunder særligt hyppigheden heraf, henvises der til
den almindelige register- og databeskyttelseslovgivnings regler.
Til nr. 2
Det er hensigten, at Telestyrelsen skal kunne føre tilsyn med, at
udbyderne af teletjenesterne overholder slutbrugernes ret til at blive
optaget i databaser og kontrollere oplysninger om egne data, som omhandlet i
lovforslagets § 2, nr. 1. Ved udbydere af teletjenester forstås også udbydere
af nummeroplysningstjenester.
Til § 3
Det vil i de pågældende regler om nummeroplysnings- og alarmtjenester
blive præciseret, at disse gælder både for mobil- og fastnetområdet.
Til § 4
Det generelle sigte med de i § 4 foreslåede samlede ændringer i
samtrafikloven er at sikre, at også tjenesteudbyderaftaler omfattes af denne
lov, på lige fod med andre former for samtrafikaftaler.
Dette udgangspunkt fraviger lovforslaget på to punkter:
1) Tjenesteudbyderaftaler vil i modsætning til andre samtrafikaftaler ikke
blive omfattet af samtrafiklovens § 4 om indsendelse og offentliggørelse af
aftaler. Dette har nogle afledte konsekvenser for så vidt angår kontrollen
med at lovens bestemmelser overholdes, når der indgås tjenesteudbyderaftaler,
idet dokumentation herfor med de foreslåede lovbestemmelser alene kræves
forelagt Telestyrelsen. Både Telestyrelsen og den eller de involverede parter
kan imidlertid anmode om, at dokumentation fremlægges.
2) Samtrafiklovens bestemmelser om beregning af samtrafikpriser finder
alene anvendelse på tjenesteudbyderaftaler, såfremt Telestyrelsen, ud fra en
vurdering af at dette er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffer
afgørelse om, at disse finder anvendelse på den konkrete
tjenesteudbyderaftale. Også på dette punkt kan den eller de involverede
parter anmode om, at der træffes afgørelse.
Når der på de to ovenfor nævnte punkter på nuværende tidspunkt er valgt en
anden reguleringsmodel end den, der er gældende for de øvrige
samtrafikaftaler, skyldes dette, at der for indeværende er usikkerhed om,
hvorvidt det samlede sæt af EU-direktiver på teleområdet, som på nogle
punkter har karakter af harmoniseringsregulering, giver mulighed for, at der
i de enkelte medlemsstater gennemføres lovgivning om offentliggørelse
og/eller generel prisregulering også af tjenesteudbyderaftaler. Det er
hensigten via drøftelse med EU-Kommissionen at søge denne usikkerhed
afklaret, m.h.p. eventuel yderligere regulering efterfølgende.
M.h.t. samtrafiklovens tilsyns-, mæglings-, og afgørelsesbestemmelser, og
de parallelle bestemmelser om Konkurrencerådets og Teleklagenævnets
kompetence, finder disse i fuldt omfang anvendelse også på
tjenesteudbyderaftaler.
Til nr. 1-5
Det præciseres med de foreslåede bestemmelser, at samtrafikloven også
finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler. Det præciseres, at begrebet
tjenesteudbyderaftaler dækker alle former for aftaler om adgang til telenet
på særlige vilkår.
Som eksempel på de således omfattede typer aftaler kan nævnes aftaler om
en gros indkøb af et bestemt antal samtaleminutter hos en udbyder med en
stærk markedsposition m.h.p. videresalg heraf. Der er ikke med de foreslåede
lovændringer foretaget nogen nærmere afgrænsning af begrebet
tjenesteudbyderaftaler, idet det overordnede sigte, i overensstemmelse med
betragtningerne i samtrafikdirektivet, er at stimulere udviklingen af nye
typer teletjenester, og herunder at fremme udviklingen af nye former for
samtrafik og særlig netadgang. Sigtet er således en bred og dynamisk
afgrænsning af begrebet tjenesteudbyderaftaler med udgangspunkt i den
konkrete udvikling på konkurrencemarkedet.
Det er fortsat, jf. også lovbemærkningerne til lov nr. 391 af 10. juni
1997 om ændring af samtrafikloven, hensigten, at loven skal kunne påberåbes
både af net- og/eller tjenesteudbydere der udbyder offentligt tilgængelige
tjenester, og af udbydere der alene udbyder tjenester til lukkede
brugergrupper. Dette gælder både m.h.t. indgåelse af aftaler om udveksling af
trafik (koblet samtrafik) og m.h.t. tjenesteudbyderaftaler. Ligeledes er det
ikke en forudsætning for at kunne påberåbe sig lovens bestemmelser, at man
som udbyder i større eller mindre omfang har anlagt egen infrastruktur. Der
er således alene tale om at afskære egentlige storkunder, der ikke udbyder
nogen form for tjenester til andre, fra at kunne påberåbe sig adgangen til at
indgå aftaler om koblet samtrafik og tjenesteudbyderaftaler. Det samme gælder
lovens bestemmelser om afvisning af samtrafikanmodninger, afbrydelse af
igangværende samtrafikaftaler m.v., og Telestyrelsens kompetence i
forbindelse hermed.
Til nr. 6-7
Det hidtidige stk. 9 opdeles hermed i to stykker.
Samtidig foreslås der gennemført en udbygning af stk. 9, der præciserer
indholdet af lovens krav om anvendelse af ikke-diskriminerende vilkår og
priser. Præciseringen vedrører bl.a. en forpligtelse til, som udbyder med en
stærk markedsposition, at kunne dokumentere at man stiller samtrafikydelser
til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som der stilles
til rådighed for udbyderens egne tjenester, eller for tjenester under dennes
datterselskaber eller partnere. Dette indebærer også en forpligtelse til at
kunne redegøre for og dokumentere samtrafik- og tjenesteudbyder-grænseflader
i forhold til eget tjenesteudbud på alle de af loven omfattede områder. Den
foretagne præcisering af ikke-diskriminations begrebet er parallel til den
tilsvarende præcisering i de to omhandlede ONP-direktiver (ONP-vilkår for
telefoninet og for lejede kredsløb), og sker således blandt andet m.h.p.
implementering af disse.
Med reformuleringen af bestemmelsen i stk. 9 præciseres det desuden, at
forpligtelsen til at fremlægge dokumentation for at der foreligger
ikke-diskriminerende vilkår, priser m.v. gælder både over for Telestyrelsen
og over for den eller de parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne
hovedregel fraviges dog for så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor
dokumentationen alene skal fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t.
baggrunden herfor henvises til de indledende bemærkninger til § 4.
M.h.t. det foreslåede stk. 10 præciseres det heri, hvilke forpligtelser
udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. information om de udbudte
samtrafikydelser, evt. ændringer heri, oplysningspligt vedr. nye
samtrafikprodukter m.v. Den foretagne præcisering sker blandt andet m.h.p.
implementering af bestemmelserne om oplysningspligt i det reviderede direktiv
om ONP-vilkår for lejede kredsløb.
Til nr. 8-9
De foreslåede ændringer indebærer, at Telestyrelsen, når Telestyrelsen
skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, kan træffe
afgørelse om, at samtrafiklovens modeller for beregning af samtrafikpriser
også finder anvendelse ved beregning af priser for samtrafik, der har
karakter af tjenesteudbyderaftaler.
Det præciseres desuden, at forpligtelsen til at fremlægge dokumentation
for, at de foreliggende priser er beregnet i overensstemmelse med lovens
beregningsmodel, gælder både over for Telestyrelsen og over for den eller de
parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne hovedregel fraviges dog for
så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor dokumentationen alene skal
fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t. baggrunden herfor henvises til de
indledende bemærkninger til § 4.
Til nr. 10
Med den foreslåede ændring af samtrafiklovens § 4 præciseres det, at
bestemmelserne om indsendelse og offentliggørelse af samtrafikaftaler indtil
videre ikke finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler.
Til nr. 11
Bestemmelsen omhandler håndteringen af grænseoverskridende sager om særlig
netadgang.
Til § 5
For så vidt angår den overgangsmodel, der skal anvendes frem til 1.1.1999
præciseres det endvidere, at der som udgangspunkt skal anvendes samme
beregningsmodel som ved beregningen af priser for leje af faste kredsløb.
Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at der vil være tale om identiske priser
for de to typer ydelser, idet der for eksempel kan indgå supplerende ydelser
i en tjenesteudbyderaftale, som ikke indgår i en aftale om leje af et fast
kredsløb. Som et eksempel herpå kan nævnes, at en tjenesteudbyderaftale kan
indebære, at den udbyder, der ejer nettet, og som har en stærk
markedsposition, tillige stiller nummerressourcer til rådighed for
tjenesteudbyderen. Det er på den anden side også muligt at indgå en
tjenesteudbyderaftale, hvori nummerressourcer ikke indgår.
Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 11 i § 2, som indebærer, at
Telestyrelsen, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre
reel konkurrence, kan træffe afgørelse om, at samtrafiklovens modeller for
beregning af samtrafikpriser også finder anvendelse ved beregning af priser
for samtrafik, der har karakter af tjenesteudbyderaftaler.
Til § 6
I relation til behandlingen af klagesager betyder dette, at de ændrede
regler kun gælder for nye sager. Dette medfører, at Telebrugernævnet
færdigbehandler de sager, Telestyrelsen har henvist til nævnet før lovens
ikrafttrædelsesdato. Telestyrelsen vil efter ikrafttrædelsen behandle nye og
hos Telestyrelsen verserende sager i medfør af de nye regler.
Skriftlig fremsættelse (23. april 1998)
Forskningsministeren (Jan Trøjborg):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse
forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om tildeling og anvendelse af
nummerressourcer m.v., lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og
lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren m.v. (Styrket
forbrugerbeskyttelse, adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler
m.v.).
(Lovforslag nr. L 78).
Lovforslagets sigte er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets
reviderede direktiv om OpenNetworkProvision-vilkår for taletelefonitjenesten
og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under
konkurrenceforhold, samt af nogle få bestemmelser i Europa-Parlamentets og
Rådets ændrede direktiv om tilpasning til konkurrenceforhold på
telekommunikationsområdet. Implementeringen af de ovenfor nævnte
direktivbestemmelser indebærer på to punkter ændringer og/eller opstramninger
i forhold til gældende lovgivning:
1. For det første gennemføres der en styrket forbrugerbeskyttelse
gennem en række præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber,
der udbyder teletjenester som f.eks. telefoni, internet-adgang, andre former
for datakommunikation m.v. Som noget nyt stilles der således krav om, at
forbrugerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der
stilles en række minimumskrav til indholdet af kontrakten.
Desuden stilles der krav om, at der i kontrakten indgår erstatnings-
og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den
aftalte tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten).
Desuden vil der blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes
offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger om
kontraktsvilkårene, og krav om at forbrugerne uden særskilt betaling får en
specificeret regning, hvoraf f.eks. udlandssamtaler, opkald til mobilnumre
m.v. er særskilt opgjort.
Endelig giver lovforslaget hjemmel til at der fastsættes minimumskrav til
kvaliteten af de udbudte tjenester overfor alle udbyderne og til at der
stilles krav om måling heraf.
2. For det andet etableres der hjemmel til, at tjenesteudbydere kan
påberåbe sig en række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser i
forbindelse med indgåelse af tjenesteudbyderaftaler.
Som et eksempel på en tjenesteudbyderaftale kan nævnes en aftale om en
gros indkøb (leje) af et vist antal trafikminutter, evt. med tilhørende
telefonnumre, på en eksisterende udbyders net m.h.p. videresalg heraf til den
pågældende tjenesteudbyders egne kunder.
Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen idag to aftale-typer: 1)
udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at sikre,
at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet koblet
samtrafik, 2) leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder
leje af faste kredsløb, rå fiberkapacitet m.v. Hertil føjes med lovforslaget
en 3. kategori, nemlig alle former for tjenesteudbyderaftaler (aftaler om
særlig netadgang).
Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændret arbejdsdeling mellem
Telestyrelsen og Telebrugernævnet m.h.t. behandling af bl.a. regningsklager
fra forbrugerne.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg
mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om
ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på
teleområdet under konkurrenceforhold, jf. EFT nr. 101 af 1. april 1998, samt
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF af 6. oktober 1997 om
ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning
til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet, jf. EFT nr. 295 af 29.
oktober 1997.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET, LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN. (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.)1)(* 1) (STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER, LEJE AF FYSISKE INFRASTRUKTURSTRÆKNINGER M.V.) Retsinformation · 3. juli 1998
- Forslag til Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet Retsinformation · 26. maj 2000
- 1996 LSF 266 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN(LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 BTL 260 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (L 260) II. FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. (L 261) III. FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL (L 262) IV. FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER (L 263) V. FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN (L 264) VI. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (ÆNDRING SOM FØLGE AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER) (L 265) VII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN (LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) (L 266) VIII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.) (L 267) IX. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RAD Retsinformation · 23. juni 1997
- 1996 BTL 262 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (L 260) II. FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. (L 261) III. FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL (L 262)(* 1) IV. FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER (L 263) V. FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN (L 264) VI. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (ÆNDRING SOM FØLGE AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER) (L 265) VII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN (LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) (L 266) VIII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.) (L 267) IX. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV O Retsinformation · 7. august 1997
- 1995 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996