1995 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN, REGELSANERING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 1995,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. Der kan tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med
henblik på, at børnene tilegner sig dansk. Støtten kan gives i op til 3
daglige timer.
Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet
modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund,
eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.«
2. § 5, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk
som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse.
Undervisningsministeren kan desuden bestemme, at der skal tilbydes tosprogede
elever undervisning i deres modersmål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om undervisning af tosprogede børn og kan i den forbindelse
fravige § 5, stk. 1-4, § 7, § 8, § 16, stk. 1, og § 36, stk. 2.«
3. I § 15, stk. 2, udgår »hvert år«.
4. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri
grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, og børn, som modtager
undervisning i en døgninstitution efter bistandsloven, eller som modtager
hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever,
som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens,
på en godkendt efterskole, en husholdningsskole eller en
ungdomskostskole.«
5. I § 33, stk. 3, udgår », produktionsskoler og
daghøjskoler«.
Læs alt
6. § 52, 2. pkt., affattes således:
»Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om skolernes
tilsyn med eleverne i skoletiden samt om opbevaring og kassation af
oplysninger om elever, der er udskrevet af folkeskolen.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, stk. 7, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, har virkning for elever i børnehaveklassen fra den 1. august 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. januar 1995,
foretages følgende ændringer:
§ 1
1. Efter § 4 indsættes:
» § 4a. Der kan tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med
henblik på, at børnene tilegner sig dansk. Støtten kan gives i op til 3
daglige timer.
Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet
modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund,
eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.«.
2. § 5, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk
som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse.
Undervisningsministeren kan desuden bestemme, at der skal tilbydes tosprogede
elever undervisning i deres modersmål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om undervisning af tosprogede børn og kan i den forbindelse
fravige §§ 5, stk. 1-4, 7, 8, 16, stk. 1, og 36, stk. 2.«.
3. I § 15, stk. 2, udgår: »hvert år«.
4. § 33, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri
grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, og børn som modtager
undervisning i en døgninstitution efter bistandsloven, eller som modtager
hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler
mv., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever,
som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens,
på en godkendt efterskole, en husholdningsskole eller en
ungdomskostskole.«.
5. I § 33, stk. 3, udgår: », produktionsskoler og
daghøjskoler«.
6. § 52, 2. pkt. affattes således:
»Undervisningsministeren kan endvidere fastsættte regler om skolernes
tilsyn med eleverne i skoletiden samt om opbevaring og kassation af
oplysninger om elever, der er udskrevet af folkeskolen.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, stk. 7, 1. pkt., som affattes ved denne lovs § 1, nr.
2, har virkning for elever i børnehaveklassen fra den 1. august 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget tilsigter at forbedre tosprogede børns muligheder for at lære
dansk og følger således den samme målsætning som det under Regeringens
Byudvalg iværksatte Integrationsprojekt, der har til formål at fremme en
anderledes fordeling af danske og tosprogede elever og at forbedre
danskundervisningen.
Integrationsprojektet løber til 1998, og en lang række projekter er
iværksat. Det udelukker imidlertid ikke, at der i projektperioden kan vise
sig behov for yderligere initiativer.
Hensigten med forslaget om førskoletilbud til tosprogede børn er at fremme
en udvikling, hvorved tosprogede børn allerede ved skolegangens begyndelse i
børnehaveklasse eller 1. klasse taler og forstår dansk så godt, at de kan
deltage i den almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter.
Baggrunden for forslaget er, at mange børn af indvandrere og flygtninge på
grund af et isoleret sprogligt miljø ikke har en alderssvarende sproglig
udvikling, og at de har ringe eller intet forhåndskendskab til dansk, når de
starter i skolen. Nogle af børnene har dog ved omgang med jævnaldrende danske
kammerater eller gennem forældrene lært noget dansk i førskolealderen. Hvis
tosprogede børn optages i almindelige dagtilbud fx i børnehaver, vil børnene
i de fleste tilfælde få kendskab til dansk sprog allerede i 3-5 års alderen.
Det er imidlertid ikke alle børn, der søger daginstitutioner, og frekvensen
af børn, der benytter daginstitution, er mindre blandt flygtninge og
indvandrere end gennemsnitligt. Selv om børnene bedst tilegner sig dansk ved
at være sammen med jævnaldrende danske kammerater i daginstitutioner, kan der
således være behov for at etablere særlige tilbud for tosprogede børn i de
tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker deres børn optaget i daginstitutioner.
Socialministeriet har i efteråret 1995 anmodet 30 kommuner, der skønnes at
omfatte ca. 75 pct. af flygtninge og indvandrere fra tredjelande, om at give
et skøn over, hvor stor del af de tosprogede børn i alderen 3-5 år, der er
optaget i dagtilbud.
Af undersøgelsen fremgår, at ca. 60 pct. af børnene er optaget i
dagtilbud.
Forslaget om danskundervisning i børnehaveklassen må ses i sammenhæng med
forslaget vedr. tilbud til tosprogede børn i førskolealderen. Hensigten med
forslaget er at give eleverne sproglige forudsætninger for at følge den
almindelige undervisning, i hvert fald når de optages i 1. klasse.
På grundlag af Undervisningsministeriets opgørelse vedr. antallet af
tosprogede elever anslås det, at hovedparten af eleverne optages i
børnehaveklasser.
Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at
fastsætte regler, hvorefter de kommunale skolemyndigheder kan henvise elever,
der ikke kan dansk, til modtagelsesklasser på andre skoler i kommunen end
distriktsskolen. Forslaget tager fortrinsvis sigte på situationer, hvor der
på en distriktsskole er en stor koncentration af børn, der har behov for en
grundlæggende undervisning i dansk som andetsprog.
Endelig erstattes »særlig tilrettelagt danskundervisning« ifølge
forslaget af »undervisning i dansk som andetsprog« og
»fremmedsprogede elever« af »tosprogede elever«.
Hensigten er at bringe betegnelserne i overensstemmelse med international
terminologi.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Det må antages, at en indsats i førskolealderen vil mindske behovet for
undervisning i dansk som andetsprog i forbindelse med skolegangen. Hvis
tosprogede børn har fået kendskab til dansk i førskolealderen, vil der
således ikke være behov for at etablere en omfattende særlig undervisning for
disse børn fx i form af modtagelsesklasser. Erfaringer vedr. børn, der har
gået i børnehave, viser dog, at børnene alligevel ofte har behov for en vis
støtte i dansk ved optagelsen i skolen. Tilsvarende må antages at gælde for
børn, der modtager de foreslåede førskoletilbud. I forbindelse med den senere
undervisning i folkeskolens forskellige fag kan det desuden vise sig, at en
stor del af de tosprogede elever ikke fuldt ud behersker dansk og derfor har
behov for særlig støtte også på senere klassetrin.
Udgifterne i forbindelse med forslaget vedr. førskoletilbud vil over tiden
blive opvejet af mindreudgifter til undervisningen i dansk som andetsprog i
børnehaveklasser og på 1.-10. klassetrin. Besparelserne vil vise sig, når de
pågældende børn når skolealderen.
Lovforslaget tilsigter en fremrykning af udgifterne vedr. indsatsen for
tosprogede børn. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er opgjort til
22,4 mio. kr. over 5 år. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget
forhandles for tiden med de kommunale organisationer. Disse forhandlinger er
endnu ikke afsluttet.
Lovforslagets merudgifter afholdes inden for Undervisningsministeriets
ramme.
Forholdet til EU-retten og international ret iøvrigt
Forskelsbehandling på grundlag af manglende danskkundskaber kan i nogle
tilfælde falde ind under begrebet forskelsbehandling på grundlag af sprog,
national eller etnisk oprindelse.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN-konventionen om
borgerlige og politiske rettigheder indeholder begge et næsten enslydende
forbud mod diskrimination på grund af bl.a. sprog og national oprindelse og
tilhørsforhold og fortolkes derfor i overensstemmelse med hinanden.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er det ikke enhver
forskelsbehandling, der kan anses for at være en krænkelse af
diskriminationsforbudet. Ved vurderingen af forskelsbehandlingen er det bl.a.
afgørende, om der foreligger en saglig begrundelse for forskelsbehandlingen,
og om der er proportionalitet mellem mål og midler.
Efter FN-konventionen om afskaffelse af enhver form for racediskrimination
anses det i visse tilfælde ikke for ulovlig diskrimination at træffe særlige
foranstaltninger for etniske grupper eller enkeltpersoner. Forskelsbehandling
anses for lovlig, hvis den sker for at sikre tilfredsstillende fremgang for
visse etniske grupper eller enkeltpersoner, der har behov for den
beskyttelse, som måtte være nødvendig for at sikre sådanne grupper eller
enkeltpersoner lige ret til at nyde eller udøve menneskerettigheder. De
særlige foranstaltninger må dog ikke medføre opretholdelse af særskilte
rettigheder for forskellige racegrupper, og de må kun opretholdes, indtil
formålet med dem er opfyldt.
En overflytning af børn, som ikke kan dansk, til andre skoler antages ikke
at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er dog en
forudsætning, at overflytningen skal være påkrævet for at give børnene en
forsvarlig undervisning. Overflytningen må derfor udelukkende være begrundet
i pædagogiske hensyn til de pågældende børn. Der skal foretages en konkret
vurdering af det pædagogiske spørgsmål, og andre løsningsmuligheder skal
vurderes, før det kan anses for påkrævet at foretage overflytning af de
tosprogede børn.
EF-traktaten indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grundlag af
nationalitet inden for traktatens anvendelsesområde. Det kan ikke udelukkes,
at undervisning i folkeskolen af børn af en vandrende arbejdstager fra en
anden medlemsstat må anses at være en del af EF-traktatens anvendelsesområde.
Hvis disse børn ikke taler dansk, vil de være omfattet af forslagets
bestemmelser om undervisning af tosprogede elever. Ved fastlæggelsen af om en
forskelsbehandling er berettiget, antages EF-traktatens bestemmelser om
forbud mod diskrimination på grundlag af nationalitet dog ikke at være mere
vidtgående end øvrige internationale forpligtelser på området.
Den foreslåede forskelsbehandling af tosprogede børn antages derfor for at
være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
forpligtelserne efter EU-retten.
Erhvervsøkonomiske og miljømæssige bestemmelser
Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestememlser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indeholder en hjemmel til, at de kommunale skolemyndigheder kan
etablere støtte til fremme af kendskabet til dansk hos tosprogede børn i
førskolealderen.
Støtten omfatter aktiviteter, der fremmer børnenes almindelige sproglige
udvikling og deres kendskab til dansk. Støtten tager sit udgangspunkt i
børnenes sprogkendskab.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en
individuel vurdering af, om et tosproget barn har behov for støtte, og at man
i bekræftende fald tager stilling til omfang og tilrettelæggelse af støtten.
Der sigtes med forslaget navnlig på børn fra 3 årsalderen. Det må
forventes, at det fortrinsvis vil være børn i den nævnte aldersklasse, der
ikke er optaget i daginstitutioner, der har behov for den foreslåede støtte.
Bestemmelserne åbner dog mulighed for, at der kan etableres særlig støtte til
sprogudvikling i folkeskoleregi for børn i børnehaver, hvis sådanne børn i
særlige tilfælde måtte have behov herfor.
Baggrunden for det foreslåede maksimum for omfanget af støtten på 3 timer
om dagen er bl.a., at de omhandlede gratis tilbud ikke skal kunne medføre en
konkurrence i forhold til daginstitutioner i henhold til bistandsloven.
Forslaget indeholder ikke herudover bestemmelser om den nærmere ordning af
støtten. Det bliver således de kommunale skolemyndigheders opgave ud fra de
lokale forhold at tage initiativ til at udvikle ordninger, der tjener det
nævnte formål. Kommunalbestyrelsen træffer i den forbindelse beslutning om,
hvorvidt støtten skal etableres på en kommunal folkeskole eller henlægges til
en daginstitutions lokaler eller eventuelt til andre lokaler.
Undervisningsministeriet vil imidlertid, i samarbejde med
Socialministeriet, udarbejde en vejledning om, hvordan man kan fremme
tosprogede børns sproglige udvikling og deres kendskab til dansk i
førskolealderen. Vejledningen vil komme til at indeholde råd om bl.a.
følgende forhold:
a) Organisationsformer. I den forbindelse vil man henvise til forsøg, der
er gennemført i forskellige kommuner - ofte med økonomisk støtte fra
Integrationsprojektet - fx førbørnehaveklasser, legestuer, mor-barn ordninger
og initiativer, hvor folkeskolen i samarbejde med socialforvaltningen har
etableret undervisning i dansk af børn, der er optaget i daginstitutioner.
b) Varighed. Man vil anbefale, at støtten normalt gives i 2-3 år.
c) Mulige fælles aktiviteter for tosprogede børn, der modtager de særlige
tilbud, og for børn i daginstitutioner og børnehaveklasser.
d) Vejledningsindsats i forhold til indvandrere og flygtninge. Man vil i
den forbindelse pege på betydningen af, at der gives forældrene information
om fuldtidstilbud og eventuelle korttidstilbud i daginstitutioner og lokale
tilbud i medfør af den foreslåede bestemmelse. Man vil anbefale, at
kommunerne tager kontakt med tosprogede familier, der ikke gør brug af
eksisterende førskoletilbud.
e) Kvalifikationskrav til pædagoger, lærere mv., som varetager
danskundervisning i førskolealderen. I den forbindelse vil man bl.a. pege på,
at ansættelse af tosprogede pædagoger og medhjælpere m.m. i daginstitutioner
og i ordninger efter folkeskoleloven vil kunne fremme børnenes indlæring af
dansk.
Undervisningsministeriet vil i samarbejde med Socialministeriet følge
udviklingen på området.
Det er hensigten at tage bestemmelsen op til vurdering efter 3 års forløb.
Hvis der skønnes at være grundlag herfor, vil der kunne fremsættes forslag
til bestemmelser, der forpligter kommunerne til at etablere nærmere beskrevne
tilbud om støtte i førskolealderen.
Til nr 2
ad § 5, stk. 7, 1. pkt.:
Det fastslås med den foreslåede ændrede formulering af 1. pkt., at
forpligtelsen til at give undervisning i dansk som andetsprog også omfatter
elever i børnehaveklassen.
Når »elever« er anvendt i forbindelse med børn i
børnehaveklasser, hænger det sammen med bestemmelsen i lovens § 11, hvorefter
der gives undervisning i børnehaveklasser.
De gældende bestemmelser i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.
583 af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede
elever lægger kun op til en begrænset indsats for så vidt angår
børnehaveklasserne. Der kan ydes støtte i børnehaveklasserne, og hvor
forholdene taler derfor, kan støtten ydes i modtagelsesklasser (dvs. i
modtagelsesklasser, der er etableret for grundskolens klasser).
Det er hensigten, at der i en ny bekendtgørelse om folkeskolens
undervisning af tosprogede elever skal indsættes bestemmelser, der sikrer, at
børnehaveklassebørn får en undervisning i dansk, der er tilrettelagt efter
disse børns særlige forudsætninger. I vejledende materiale fra
Undervisningsministeriet vil der desuden blive lagt stor vægt på indsatsen på
børnehaveklassetrinet.
ad § 5, stk. 7, sidste pkt.:
Fravigelse af §§ 5, stk. 1-4, 7, 8 og 16, stk. 1.
Det fremgår af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning af
fremmedsprogede elever, at eleverne fra en eller flere skoler i
modtagelsesklassen indføres i skolemiljøet (bl.a. ved at de modtager
danskundervisning), efterhånden dog så vidt muligt kombineret med
undervisning i deres almindelige klasse. Dette indebærer, at elever i en
modtagelsesklasse i en periode ikke får undervisning i alle fag og
obligatoriske emner.
Elevernes samlede ugentlige timetal skal ifølge bekendtgørelsen svare til
det timetal, som ifølge timeplanen gælder for øvrige elever på det pågældende
klassetrin. Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af
den særlig tilrettelagte undervisning i dansk - normalt højst 3 måneder -
være lavere end angivet ovenfor, dog mindst 15 timer om ugen. Dette
indebærer, at timetallet i en 3 måneders periode kan være lavere end fastsat
i § 16, stk. 1.
Med forslaget etableres en udtrykkelig hjemmel til at fravige
bestemmelserne i folkeskolelovens §§ 5, stk. 1-4, 7, 8 og 16, stk. 1, for så
vidt angår undervisningen af tosprogede elever. Det svarer til, at
undervisningsministeren ifølge folkeskolelovens § 3, stk. 2, har bemyndigelse
til at fravige bestemmelser i loven for så vidt angår reglerne om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er alene
hensigten at anvende bemyndigelsen til at videreføre ovennævnte bestemmelser
i bekendtgørelsen fra 1984 i en ny bekendtgørelse om folkeskolens
undervisning af tosprogede elever. Det er dog hensigten at lade lovens
almindelige regler om minimumstimetallet slå igennem, også når det drejer sig
om undervisning af tosprogede. Med den nye folkeskolelov blev
minimumstimetallet på de yngste klassetrintimer forhøjet fra 15 til 20 timer.
Fravigelse af § 36, stk. 2
I bekendtgørelsen fra 1984 er det fastsat, at elever, der modtager særlig
tilrettelagt undervisning i dansk i en modtagelsesklasse på en anden skole
end distriktsskolen, kan optages i en almindelig klasse på den skole, hvor
modtagelsesklassen er placeret, hvis særlige forhold taler derfor.
Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at elever, der har behov for
undervisning i en modtagelsesklasse, kan henvises til andre skoler end
distriktsskolen, hvor en sådan klasse ikke er oprettet på distriktsskolen.
Dette svarer til, at elever med behov for specialundervisning i en
specialklasse kan henvises til andre skoler, hvis der ikke på distriktsskolen
er oprettet en specialklasse. Der kan ifølge folkeskolelovens § 22, stk. 3,
ske henvisning til specialklasser i andre kommuner. Det antages, at der - så
meget mere - kan foretages henvisnng til en specialklasse på en anden skole i
hjemkommunen, hvis der ikke på distriktsskolen er etableret en specialklasse
med en undervisning, der opfylder elevens behov.
Den nævnte bestemmelse i bekendtgørelsen fra 1984 tog oprindeligt
fortrinsvis sigte på situationer, hvor man samler tosprogede elever fra
kommunens forskellige skoler i modtagelsesklasser på en evt. flere af
kommunens skoler. Nogle kommuner har imidlertid anvendt bestemmelsen til at
opnå en fordeling af elever, der ikke forstår dansk, idet man har placeret
modtagelsesklasserne på skoler, hvor der i forvejen er få tosprogede elever.
Det er hensigten i en kommende bekendtgørelse om folkeskolens undervisning
af tosprogede elever at fastsætte bestemmelser om skoleplacering, der bl.a.
tager sigte på den nævnte praksis. I en tilhørende vejledning vil man pege
på, at børn, der er uden forhåndskendskab til dansk, bedre kan tilegne sig
dansk sprog, hvis modtagelsesklasserne placeres på skoler, hvor der ikke er
en stor koncentration af tosprogede elever. Som det fremgår af
bekendtgørelsen fra 1984, skal elever i modtagelsesklasser efterhånden have
nogle af deres timer i en almindelig klasse. Det vil fremme elevernes
tilegnelse af dansk, hvis de kan få disse timer i klasser med en overvægt af
elever, der fuldt ud behersker dansk.
Det er endvidere hensigten, at der efter den kommende bekendtgørelse - som
en nydannelse - åbnes mulighed for, at elever efter omstændighederne kan
henvises til modtagelsesklasser på andre skoler end distriktsskolen, selv om
der på denne er etableret modtagelsesklasser. Dette vil kunne ske, hvis
skolen ud fra en konkret vurdering på grundlag af det samlede antal
tosprogede elever og forholdene i klassen i øvrigt mener, at klassen kun kan
modtage et begrænset antal elever fra modtagelsesklasser, hvis disse elever
skal have optimale betingelser for at tilegne sig dansk.
Forslaget åbner også mulighed for, at elever kan henvises til
modtagelsesklasser på andre skoler, hvor undervisningen i dansk som
andetsprog er tilrettelagt med henblik på bestemte sproggrupper.
I forbindelse med henvisninger til modtagelsesklasser sigtes der alene til
elever, der efter en individuel vurdering findes ikke at kunne dansk ved
optagelsen i folkeskolen. Det forudsættes, at elever, der er i stand til at
deltage i klasssens almindelige undervisning, hvis de får særlig støtte på
hold mv. i nogle ugentlige timer, straks påbegynder undervisningen i den
almindelige klasse.
Der kan ikke efter forslaget fastsættes generelle kvoter for, hvor mange
tosprogede elever der kan deltage i undervisningen i de almindelige klasser.
Efter den gældende ordning har eleverne krav på at blive optaget i
distriktsskolen, når undervisningen i modtagelsesklassen er afsluttet,
hvilket normalt forudsættes at ske efter 11/2-2 år. Det er hensigten at
fastholde denne retningslinje, idet der ikke efter dette tidspunkt foreligger
afgørende hensyn af undervisningsmæssig karakter, der kan begrunde en
fravigelse af retten til at blive optaget på distriktsskolen i henhold til §
36, stk. 2. Erfaringsmæssigt foretrækker mange af forældrene til tosprogede
børn imidlertid, at børnene forbliver på den skole, hvor skolegangen er
påbegyndt. De kommunale skolemyndigheder kan give forældrene råd om
skoleplaceringen efter modtagelsesklassen, og man kan i den forbindelse pege
på, at en undervisning i en skole med relativt få tosprogede elever vil lette
elevernes sociale integration i et almindeligt skolemiljø.
Ændret terminologi
Baggrunden for forslaget om at erstatte »særlig tilrettelagt
danskundervisning« med »undervisning i dansk som andetsprog«
er et ønske om at bringe de anvendte betegnelser i overensstemmelse med
international terminologi. Når dansk betegnes som »andetsprog«, er
det alene, fordi eleverne først lærer dansk efter modersmålet.
Når »fremmedsprogede elever« foreslås erstattet af
»tosprogede elever«, er det ligeledes for at bringe betegnelsen i
overensstemmelse med international terminologi. Betegnelsen anvendes - i
overensstemmelse med international terminologi - også på børn, der endnu ikke
kan dansk. Dette indicerer, at det er målsætningen, at børnene lærer dansk.
Der henvises i øvrigt til definitionen af »tosprogede børn« i den
foreslåede bestemmelse under § 4a, stk. 2.
Til nr. 3
Forslaget indebærer, at ministeren kan fastsætte sommerferiens
begyndelsestidspunkt for mere end et år ad gangen.
Til nr. 4
Den undervisning, der gives på kurser på godkendte efterskoler,
husholdningsskoler og ungdomskostskoler, står i dag i såvel indhold som
omfang mål med folkeskolens undervisning. Der findes ikke længere andre
anerkendte kurser, hvis undervisning svarer til folkeskolens. Derfor foreslås
det, at ministerens forpligtelse til at fastsætte regler for, i hvilket
omfang undervisningspligten gennem denne undervisning kan anses for opfyldt
ud over kursustiden, ophæves.
Til nr. 5
Forslaget er ren teknisk karakter og indebærer ingen realitetsændring.
Til nr. 6
Bestemmelser om opbevaring og kassation af skolevæsenets arkiver foreslås
indsat i folkeskoleloven for at tydeliggøre hjemlen hertil.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORSTÆRKET INTEGRATION AF BØRN AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE) Retsinformation · 28. januar 1998
- 1997 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORSTÆRKET INTEGRATION AF BØRN AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE) Retsinformation · 3. juli 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering) Retsinformation · 15. maj 2002
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - uddannelse - kommuner - sprog - ej medhold Retsinformation · 26. juni 2015
- Forslag til Lov om kommunale internationale grundskoler Retsinformation · 1. maj 2015
- 1996 BSF 65 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT KOMMUNERNE FRITAGES FOR FORPLIGTELSEN TIL AT TILBYDE MODERSMÅLSUNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE/TOSPROGEDE BØRN Retsinformation · 20. november 1996