1997 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORSTÆRKET INTEGRATION AF BØRN AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997 med
de ændringer, der følger af § 41 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og lov
nr. 318 af 3. juni 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 4 a, stk. 1, affattes således:
»Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på
tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.
Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes
sproglige udvikling.«
2. I § 4 a indsættes som stk. 3, 4 og 5:
»Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en
daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om
ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kaldenderår, hvor barnet
fylder 4 år.
Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution,
tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling
ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne
pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år.
Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af
de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbudene i
henhold til stk. 3, om daginstitutionstilbud og om betydningen af, at børnene
modtager tilbudene.«
3. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, stk. 3
og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn,
eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan
forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes
Læs alt
pædagoger med disse forudsætninger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1999.
Stk. 2. I folketingsåret 2002-03 fremsætter
undervisningsministeren en redegørelse om erfaringerne vedrørende tilbudene i
henhold til § 4 a.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997 med
de ændringer, der følger af § 41 i lov nr. 980 af 17. december 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 4 a, stk. 1, affattes således:
»Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på
tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.
Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes
sproglige udvikling.«
2. I § 4 a indsættes som stk. 3, 4 og 5:
»Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en
daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om
ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kaldenderår, hvor barnet
fylder 4 år.
Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution,
tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling
ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne
pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år.
Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af
de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbudene i
henhold til stk. 3, om daginstitutionstilbud og om betydningen af, at børnene
modtager tilbudene.«
3. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, stk. 3
og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn,
eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan
forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes
pædagoger med disse forudsætninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1999.
Stk. 2. I folketingsåret 2002-03 fremsætter
undervisningsministeren en redegørelse om erfaringerne vedrørende tilbudene i
henhold til § 4 a.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Undervisningsministeren fremsatte den 21. januar 1998 forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen (Forstærket integration af børn af flygtninge
og indvandrere), nr. L 162, jf. Folketingstidende 1997-98, 1. samling, s.
3137 og 3986-3991. Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden
der blev udskrevet folketingsvalg.
Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos berørte
myndigheder og organisationer, og der blev optaget forhandling med de
kommunale parter om de økonomiske konsekvenser.
Nærværende lovforslag er en genfremsættelse af ovennævnte lovforslag, idet
der dog er gennemført ændringer, der følger af indkomne høringssvar fra de
berørte myndigheder og organisationer og under hensyn til reviderede
økonomiske beregninger. Der er således på grundlag af Socialministeriets
høringssvar indsat en bestemmelse om, at undervisningsministeren efter 3 års
forløb afgiver en redegørelse om erfaringerne vedr. tilbudene i medfør af den
foreslåede ændrede bestemmelse i folkeskolelovens § 4 a. Under hensyn til
bl.a. de reviderede økonomiske beregninger er det endvidere fastsat, at den
kommunale forpligtelse til at etablere de nævnte førskoletilbud senest skal
gives fra det kalenderår, hvor børnene fylder 4 år og ikke som fastsat i det
tidligere lovforslag fra det kalenderår, hvor børnene fylder 3 år. Af hensyn
til kommunernes planlægnig af det kommende skoleår er
ikrafttrædelsestidspunktet nu fastsat til 1. august 1999. Der er endelig
gennemført en række ændringer af redaktionel karakter.
Baggrunden for forslaget
Det er en forudsætning for, at børn af indvandrere og flygtninge kan få en
skolegang i folkeskolen på linje med andre elever, at børnene allerede ved
optagelsen i skolen har de sproglige forudsætninger for at kunne deltage i
klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Er dette
ikke tilfældet, må eleverne henvises til særlig undervisning i dansk som
andetsprog i modtagelsesklasse eller lignende, således at de først efter op
til 2 år kan deltage i klassens almindelige undervisning. Det kan være
vanskeligt for de tosprogede elever under det senere skoleforløb at indhente
det »efterslæb«, de herved har fået i forhold til øvrige elever.
Ved lov nr. 413 af 22. maj 1996 (Indsats for tosprogede børn m.v.) blev
der i folkeskolelovens § 4 a, stk. 1, indsat en bestemmelse, der giver
kommunalbestyrelserne adgang til at etablere særlige førskoletilbud for
tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Bestemmelsen
trådte i kraft den 1. august 1997.
Den gældende bestemmelse sigter navnlig på de tosprogede børn, der ikke er
optaget i daginstitutioner, men den finder også anvendelse på tosprogede børn
i disse institutioner, hvis de har behov for en målrettet støtte til at lære
dansk.
Ifølge oplysninger, som var indhentet af Socialministeriet i efteråret
1995, var ca. 60% af de tosprogede børn i alderen 3-5 år optaget i
daginstitutioner, mens 40 pct. ikke gik i daginstitutioner.
Undervisningsministeriet har i samarbejde med Socialministeriet i oktober
1997 udsendt en vejledning om de nævnte sprogstimuleringstilbud.
Mange kommuner har i tiden efter 1. august 1996 etableret særlige
førskoletilbud for tosprogede børn på grundlag af den nævnte bestemmelse.
Antallet af pladser er dog ikke alle steder tilstrækkeligt til at kunne
optage alle børn, der har behov herfor. I nogle kommuner har man i stedet
gennemført en særlig indsats inden for daginstitutionsområdet med henblik på
at fremme de tosprogede børns sproglige udvikling. Det foreløbige indtryk går
ud på, at tilbudene i folkeskoleregi har haft en positiv effekt på de
tosprogede børns kendskab til dansk, men det er en forudsætning, at varighed
og omfang er tilstrækkeligt. Der er samtidig fremkommet oplysninger fra nogle
kommuner med en stor andel af tosprogede børn om, at ikke alle tosprogede
børn, som har gået i daginstitutioner, har et tilstrækkeligt kendskab til
dansk ved skolestarten.
I bemærkningerne til det i 1996 fremsatte lovforslag anføres følgende:
»Ministeriet vil tage bestemmelsen i § 4 a op til vurdering efter 3 års
forløb. Hvis der skønnes at være grundlag herfor, vil der kunne fremsættes
forslag til bestemmelser, der forpligter kommunerne til at etablere nærmere
beskrevne tilbud om støtte i førskolealderen.«
Når der allerede nu fremsættes forslag om at erstatte den gældende
bestemmelse om mulighed for at oprette de nævnte tilbud med en forpligtende
bestemmelse, er baggrunden intentionerne om en forstærket
integrationspolitik. Ved den foreslåede ændring af § 4 a sikres det, at der
gives tilbud om sprogstimulering til alle tosprogede børn i førskolealderen,
som har behov herfor, og at omfanget af aktiviteterne bliver tilstrækkeligt.
Det fremhæves desuden i forslaget, at forpligtelsen også omfatter børn, der
går i daginstitutioner, i det omfang disse børn har behov for særlig støtte.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget om en kommunal forpligtelse på området, indebærer en udvidelse
af indsatsen både for børn, der går i daginstitutioner og for børn, der ikke
går i daginstitutioner.
Forslaget har derfor økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Efter Undervisningsministeriets vurdering vil omkostningerne af forslaget
for kommunerne være (mio. kr. 1998 niveau):
1999 2000 2001 2002 Herefter
12,8 26,6 19,2 7,8 2,1
Ved beregningerne er det lagt til grund, at merudgifterne ved en øget
indsats i førskolealderen på længere sigt delvis vil blive modsvaret af, at
de tosprogede børn ved skolestart har så meget kendskab til dansk, at de ikke
skal henvises til modtagelsesklasser.
De økonomiske konsekvenser af forslaget forhandles med de kommunale
parter.
Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser.
Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten og international ret i øvrigt.
Forslaget indebærer, at der gives indvandrere og flygtninge tilbud om, at
deres børn kan deltage i særlige sprogstimuleringstilbud i førskolealderen
svarende til at, der i medfør af folkeskolelovens § 4 gives børn med særlige
behov af individuel karakter tilbud om specialpædagogisk bistand.
Forslaget er foreneligt med gældende bestemmelser i EU-retten og
internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af bestemmelsen, at der ikke er tale om undervisning i
traditionel forstand, men om målrettede aktiviteter, der er egnede til at
fremme tosprogede børns sproglige udvikling, herunder sproglige.
Vurderingen foretages bl.a. på grundlag af oplysninger om barnets
situation, herunder sproget i hjemmet. Om nødvendigt må der gennemføres en
egentlig undersøgelse af barnets behov. Undersøgelsen kan foretages f.eks. af
medarbejdere ved Pædagogisk-psykologisk Rådgivning, som har kendskab til
tosprogede børn, eller af en konsulent i undervisning af tosprogede børn. Ud
over en vurdering forud for optagelse skal der løbende f.eks. 1 gang årligt
foretages en vurdering af børnenes sproglige udvikling.
Når det i forslaget er fastsat, at den kommunale forpligtelse først
indtræder i det kalenderår, hvor barnet fylder 4 år, er baggrunden bl.a., at
det har vist sig ved de eksisterende § 4 a-tilbud, at mange af de meget unge
børn har behov for omsorgskrævende foranstaltninger. Disse behov kan
vanskeligt opfyldes i forbindelse med de målrettede aktiviteter i tilbudene.
Der er imidlertid intet til hinder for, at tilbudene efter kommunens
beslutning fortsat som forudsat efter den hidtidige bestemmelse kan være åbne
for børn fra 3 års-alderen. Der kan eventuelt foretages en konkret vurdering
af, om barnet har de aldersmæssige forudsætniger for at deltage i tilbudet.
Til nr. 2
Ad stk. 3. Tilbudene omfatter børn, der ikke er optaget i
daginstitutioner. Behovet for at oprette tilbud i folkeskoleregi afhænger
således af, hvor stor en andel af de tosprogede børn der er optaget i
daginstitutioner.
Tilbudene kan maksimalt omfatte et tidsrum af 2 år. Det forudsættes, at
børnene får mulighed for at deltage i hele tiden frem til påbegyndelsen af
skolegangen, hvis de har behov herfor. Det afhænger af barnets alder og
udvikling, herunder i sproglig henseende, hvor længe barnet har behov for at
deltage. Hvis det skønnes, at et barn under forløbet har tilegnet sig
tilstrækkeligt kendskab til dansk, vil man kunne råde forældrene til i stedet
at søge barnet optaget i en daginstitution.
Det forudsættes, at børnene, så snart som det er muligt, overføres til
børnehaveklasse, hvor de kan deltage i aktiviteter sammen med børn, der har
dansk som modersmål. Forud for det skoleår, hvor et barn tidligst vil kunne
optages i børnehaveklasse, jf. folkeskolens § 37, stk. 2, skal der derfor
tages stilling til, hvorvidt barnet - ud fra en vurdering af bl.a. dets
sproglige udvikling - vil kunne deltage i undervisningen i en børnehaveklasse
med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.
Baggrunden for, at de sprogstimulerende aktiviteter ifølge forslaget skal
omfatte 15 timer, er, at tilbudene må have et tilstrækkeligt omfang for at
kunne få den ønskede effekt. Når det samtidig er fastsat, at timetallet ikke
må overstige 15, skyldes det, at de gratis folkeskoletilbud ikke må indebære
en konkurrence i forhold til de forældrebetalte daginstitutionstilbud. Det
gældende timetalsmaksimum på 3 timer om dagen er i forslaget ændret til 15
timer om ugen for at give kommmunerne flere løsningsmuligheder, der kan
afpasses efter de stedlige forhold.
Det er afgørende, at pædagogerne har mulighed for at følge det enkelte
barns sproglige udvikling og tilrettelægge aktiviteterne under hensyn til det
enkelte barns behov.
Det afgøres af kommunalbestyrelserne, hvorledes tilbudene nærmere
organiseres. Det vil fx kunne ske i form af førbørnehaveklasser eller
pædagogiske legestuer. Ordningen vil kunne placeres på en skole eller
andetsteds og henlægges under en distriktsskoles ledelse, eller der kan
etableres en særlig ledelse for førskoletilbudene. Tilbudene for børn, der
ikke er optaget i daginstitutioner, kan endvidere efter aftale med de sociale
myndigheder placeres i en daginstitutions lokaler, hvor forholdene tillader
det. Udgifterne afholdes i alle tilfælde af folkeskolen.
Ad stk. 4. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse om særlig støtte til
tosprogede børn i daginstitutioner er, at det ikke er alle tosprogede børn,
der tilegner sig dansk i tilstrækkeligt omfang ved at deltage i de
almindelige aktiviteter i daginstitutioner. Det kan navnlig være tilfældet,
hvis der i den pågældende daginstitution er en stor andel tosprogede børn.
Skønnes det, at et barn har behov for særlig støtte, skal
kommunalbestyrelsen sørge for, at en sådan støtte iværksættes. Det vil f.eks.
kunne ske ved, at der til institutionen i en periode knyttes ekstra pædagoger
med særligt kendskab til tosprogede børn, f.eks. tosprogede pædagoger.
Støtten gives således i tilknytning til de øvrige aktiviteter i
institutionen. Man vil dog også i en periode kunne henvise de pågældende børn
til § 4 a tilbud, som i øvrigt er etableret for tosprogede, der ikke går i
daginstitutioner, jf. det foreslåede stk. 4.
Varighed og timetal fastsættes af de kommunale skolemyndigheder ud fra
børnenes behov. Omfanget af støtten må antages normalt at være mindre for
disse børn, idet deres sproglige udvikling tillige fremmes ved de almindelige
aktiviteter i institutionen.
Det vil normalt være de pædagoger, der har ansvaret for et barn, der
afgiver indstilling om en undersøgelse af barnets behov for særlig støtte til
at fremme den sproglige udvikling. Forældrene kan dog også fremsætte ønske om
en sådan undersøgelse.
I nogle kommuner giver man alle børn i førskolealderen - både tosprogede
og børn, der har dansk som modersmål - tilbud om en undersøgelse af den
sproglige udvikling, og man vil herved kunne konstatere, hvilke børn der har
behov for særlig støtte.
Hjemmelen til at etablere en målrettet indsats med henblik på tosprogede
børns tilegnelse af dansk fremgår af den foreslåede bestemmelse både for
børn, der er optaget i daginstitutioner,og for børn, der ikke er optaget i
daginstitutioner. Det svarer til, at hjemmelen til at etablere
specialpædagogisk bistand for børn i førskolealderen er indeholdt i
folkeskolelovens § 4, også selv om bistanden udføres i forbindelse med
barnets ophold i f.eks. en børnehave.
Den særlige støtte udføres som udgangspunkt af folkeskolen og af pædagoger
m.v., der er ansat i folkeskolen.
Den foreslåede bestemmelse i sidste pkt. giver imidlertid hjemmel til, at
der efter kommunalbestyrelsens beslutning kan indgås aftale om, at støtten på
nærmere angivne vilkår udføres af daginstitutioner.
Ad stk. 5. Det forudsættes, at orienteringen bl.a. gives i form af
opsøgende arbejde. Det kan fx ske i forbindelse med sundhedsplejerskernes
besøg i hjemmene. Orienteringen må endvidere gives på forældrenes eget sprog
eventuelt således, at tosprogede medarbejdere medvirker i et opsøgende
arbejde.
Kommunerne skal i den forbindelse gøre forældrene opmærksomme på, at hvis
eleverne ikke har tilegnet sig dansk i forskolealderen, kan skolestarten
blive vanskelig for eleverne. Det kan medføre, at eleverne om nødvendigt
bliver henvist til undervisning i en modtagelsesklasse.
Til nr. 3
Det er ønskeligt, at der til tilbudene knyttes tosprogede pædagoger, der
forstår børnenes sprog og deres kulturelle baggrund. Der kan også anvendes
tosprogede pædagogmedhjælpere, herunder sådanne som har gennemgået den
pædagogiske grunduddannelse.
Til § 2
ad stk. 1
Ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede forpligtelse for kommunerne
er af hensyn til den kommunale planlægning fastsat til 1. august 1999. Det
forudsættes, at den påbegyndte udbygning af tilbudene i henhold til den
nugældende bestemmelse i § 4 a fortsætter i skoleåret 1998/99. Der er ikke
noget til hinder for, at der kan oprettes nye tilbud i løbet af skoleåret.
ad stk. 2
Redegørelsen skal vedrøre erfaringer, der er indhøstet i en 3-årig periode
bl.a. med hensyn til tilslutningen til tilbudene og deres virkning på de
tosprogede børns sproglige udvikling. Også forholdet mellem folkeskolens og
daginstitutionernes indsats på området skal indgå i redegørelsen. Hensigten
med redegørelsen er bl.a. at tilvejebringe et grundlag for en vurdering af,
hvorvidt der til den tid bør foretages ændringer i bestemmelserne.
Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)
Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):
Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at genfremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Forstærket
integration af børn af flygtninge og indvandrere).
(Lovforslag nr. L 65).
Lovforslaget, der har sin baggrund i regeringens handlingsplan om en
forstærket integration af flygtninge og indvandrere, blev oprindeligt fremsat
af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen den 21. januar 1998, jf.
Folketingstidende 1997-98, 1. samling, s. 3137 og 3986-3991. Lovforslaget
nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg.
Lovforslaget genfremsættes hermed.
For at børn af flygtninge og indvandrere kan blive integreret her i landet
med samme muligheder og forpligtelser som andre borgere, er det en
forudsætning, at de får en skolegang på linje med andre elever. Mange børn af
flygtninge og indvandrere har imidlertid ikke tilstrækkeligt kendskab til
dansk, når de starter i skolen. Det gælder også for mange af de børn, som er
født og opvokset her i landet. Eleverne kan derfor ikke straks deltage i
skolens almindelige undervisning, men må henvises til særlig undervisning i
dansk som andetsprog i modtagelsesklasser eller lignende. Først efter op til
2 års forløb er de i stand til at deltage i klassens almindelige
undervisning. Det kan give de tosprogede elever et efterslæb i forhold til
øvrige elever, som det kan være vanskeligt at indhente senere.
Lovforslaget går ud på at fastsætte en forpligtelse for kommunerne til at
etablere særlige sprogstimuleringstilbud, hvor tosprogede børn, der har behov
herfor, kan lære dansk allerede fra 3-4-års alderen. Hvis børnene deltager i
sådanne tilbud, vil de herefter normalt have de sproglige forsætninger for at
kunne deltage i den almindelige undervisning, når de starter i
børnehaveklassen eller i 1. klasse, selv om de dog ofte vil have behov for en
vis støtte i dansk gennem skoleforløbet.
Sprogstimuleringstilbud af den nævnte karakter er allerede oprettet i
mange kommuner på grundlag af den hidtidige bestemmelse i folkeskolelovens §
4 a. Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 413 af 22. maj 1996 (Indsats
for tosprogede børn m.v.), giver kommunerne mulighed for at oprette de nævnte
tilbud. Det foreløbige indtryk af effekten af de allerede etablerede tilbud
går ud på, at ordningerne har haft den ønskede effekt under forudsætning af,
at standarden, varigheden og timetal i tilbudene har været tilstrækkelig.
Gennemføres lovforslaget, sikres det, at de nævnte tilbud oprettes
overalt, hvor der er behov herfor. Det sikres samtidig, at tilbudene kommer
til at omfatte 15 timer om ugen. I lovforslaget forudsættes det desuden, at
de pædagoger, der forestår aktiviteterne, får mulighed for for at følge det
enkelte barns udvikling og for at tilrettelægge aktiviteter under hensyn
hertil.
Lovforslaget sigter i første række på de tosprogede børn, der ikke er
optaget i daginstitutioner. Det er erfaringsmæssigt disse børn, der har de
største sproglige problemer, når de starter i skolen. Der skal for denne
gruppe af børn oprettes særlige tilbud i folkeskoleregi. Hvordan tilbudene
nærmere skal organiseres, er overladt til kommunernes afgørelse.
Lovforslaget indeholder dog også en forpligtelse til at tilbyde særlig
støtte til børn, der er optaget i daginstitutioner, hvis det skønnes, at der
er behov herfor. Det kan f.eks. vær aktuelt, hvis der er mange tosprogede
børn i en institution. Omfanget af støtten vil sædvanligvis være mindre, idet
børnenes sproglige udvikling tillige fremmes ved de almindelige aktiviteter i
børnehaven m.v. Som udgangspunkt er det folkeskolen, der skal yde en sådan
særlig støtte, der har karakter af en målrettet indsats med henblik på at
lære børnene dansk. Det er dog fastsat i forslaget, at kommunen på nærmere
angivne vilkår kan overlade det til daginstitutionerne at yde den nævnte
støtte. Udgiften til en sådan særlig støtte afholdes dog altid af
folkeskolen.
Der er i forbindelse med genfremsættelsen foretaget visse ændringer i
forhold til det tidligere lovforslag L 162. Ændringerne består navnlig i, at
der på grundlag af Socialministeriets høringssvar er indsat en bestemmelse
om, at undervisningsministeren, 3 år efter af bestemmelsen er trådt i kraft,
giver Folketinget en redegørelse om erfaringerne vedrørende
sprogstimuleringstilbudene, derunder om forholdet mellem folkeskolens og
daginstitutionernes indsats på området. Bl.a. af hensyn til finansieringen er
den foreslåede kommunale forpligtelse fastsat til at indtræde den 1. august i
det kalenderår, hvor børnene fylder 4 år, mens forpligtelsen efter det
oprindelige forslag indtrådte den 1. august for børn, der på det tidspunkt
var fyldt 3 år.
Herudover er der foretaget en række redaktionelle ændringer.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg
mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje
Ting.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. § 4 a, stk. 1, affattes således:
»Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på
tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.
Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes
sproglige udvikling.«
2. I § 4 a indsættes som stk. 3, 4 og 5:
»Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en
daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om
ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kaldenderår, hvor barnet
fylder 4 år.
Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution,
tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling
ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne
pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år.
Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af
de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbudene i
henhold til stk. 3, om daginstitutionstilbud og om betydningen af, at børnene
modtager tilbudene.«
§ 4 a. Der kan tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har
påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med
henblik på, at børnene tilegner sig dansk. Støtten kan gives i op til 3
daglige timer.
Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet
modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund,
eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
3. Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a. Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, stk. 3
og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn,
eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan
forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes
pædagoger med disse forudsætninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1999.
Stk. 2. I folketingsåret 2002-03 fremsætter
undervisningsministeren en redegørelse om erfaringerne vedrørende tilbudene i
henhold til § 4 a.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORSTÆRKET INTEGRATION AF BØRN AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE) Retsinformation · 28. januar 1998
- 1995 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (INDSATS FOR TOSPROGEDE BØRN, REGELSANERING M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Modersmålsundervisning og sprogstimulering) Retsinformation · 15. maj 2002
- Orientering om ændring af dagtilbudsloven - Lov nr. 427 af 3. maj 2017 om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. Til alle kommuner m.fl. Retsinformation · 1. juli 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning) Retsinformation · 8. april 2017
- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1934/2000/EF af 17. juli 2000 om Det Europæiske Sprogår 2001 EU-lovgivning · 17. juli 2000