Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (FORSTÆRKET INTEGRATION AF BØRN AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE)

1997/2 LSF 65Lovforslag som fremsatFolketinget3. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997 med

de ændringer, der følger af § 41 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og lov

nr. 318 af 3. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 4 a, stk. 1, affattes således:

»Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt

skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på

tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.

Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes

sproglige udvikling.«

2. I § 4 a indsættes som stk. 3, 4 og 5:

»Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en

daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om

ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kaldenderår, hvor barnet

fylder 4 år.

Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution,

tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling

ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne

pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år.

Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af

de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbudene i

henhold til stk. 3, om daginstitutionstilbud og om betydningen af, at børnene

modtager tilbudene.«

3. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, stk. 3

og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn,

eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan

forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes

Læs alt

pædagoger med disse forudsætninger.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1999.

Stk. 2. I folketingsåret 2002-03 fremsætter

undervisningsministeren en redegørelse om erfaringerne vedrørende tilbudene i

henhold til § 4 a.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997 med

de ændringer, der følger af § 41 i lov nr. 980 af 17. december 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 4 a, stk. 1, affattes således:

»Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt

skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på

tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.

Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes

sproglige udvikling.«

2. I § 4 a indsættes som stk. 3, 4 og 5:

»Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en

daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om

ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kaldenderår, hvor barnet

fylder 4 år.

Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution,

tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling

ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne

pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år.

Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af

de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbudene i

henhold til stk. 3, om daginstitutionstilbud og om betydningen af, at børnene

modtager tilbudene.«

3. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, stk. 3

og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn,

eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan

forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes

pædagoger med disse forudsætninger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1999.

Stk. 2. I folketingsåret 2002-03 fremsætter

undervisningsministeren en redegørelse om erfaringerne vedrørende tilbudene i

henhold til § 4 a.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Undervisningsministeren fremsatte den 21. januar 1998 forslag til lov om

ændring af lov om folkeskolen (Forstærket integration af børn af flygtninge

og indvandrere), nr. L 162, jf. Folketingstidende 1997-98, 1. samling, s.

3137 og 3986-3991. Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden

der blev udskrevet folketingsvalg.

Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos berørte

myndigheder og organisationer, og der blev optaget forhandling med de

kommunale parter om de økonomiske konsekvenser.

Nærværende lovforslag er en genfremsættelse af ovennævnte lovforslag, idet

der dog er gennemført ændringer, der følger af indkomne høringssvar fra de

berørte myndigheder og organisationer og under hensyn til reviderede

økonomiske beregninger. Der er således på grundlag af Socialministeriets

høringssvar indsat en bestemmelse om, at undervisningsministeren efter 3 års

forløb afgiver en redegørelse om erfaringerne vedr. tilbudene i medfør af den

foreslåede ændrede bestemmelse i folkeskolelovens § 4 a. Under hensyn til

bl.a. de reviderede økonomiske beregninger er det endvidere fastsat, at den

kommunale forpligtelse til at etablere de nævnte førskoletilbud senest skal

gives fra det kalenderår, hvor børnene fylder 4 år og ikke som fastsat i det

tidligere lovforslag fra det kalenderår, hvor børnene fylder 3 år. Af hensyn

til kommunernes planlægnig af det kommende skoleår er

ikrafttrædelsestidspunktet nu fastsat til 1. august 1999. Der er endelig

gennemført en række ændringer af redaktionel karakter.

Baggrunden for forslaget

Det er en forudsætning for, at børn af indvandrere og flygtninge kan få en

skolegang i folkeskolen på linje med andre elever, at børnene allerede ved

optagelsen i skolen har de sproglige forudsætninger for at kunne deltage i

klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Er dette

ikke tilfældet, må eleverne henvises til særlig undervisning i dansk som

andetsprog i modtagelsesklasse eller lignende, således at de først efter op

til 2 år kan deltage i klassens almindelige undervisning. Det kan være

vanskeligt for de tosprogede elever under det senere skoleforløb at indhente

det »efterslæb«, de herved har fået i forhold til øvrige elever.

Ved lov nr. 413 af 22. maj 1996 (Indsats for tosprogede børn m.v.) blev

der i folkeskolelovens § 4 a, stk. 1, indsat en bestemmelse, der giver

kommunalbestyrelserne adgang til at etablere særlige førskoletilbud for

tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Bestemmelsen

trådte i kraft den 1. august 1997.

Den gældende bestemmelse sigter navnlig på de tosprogede børn, der ikke er

optaget i daginstitutioner, men den finder også anvendelse på tosprogede børn

i disse institutioner, hvis de har behov for en målrettet støtte til at lære

dansk.

Ifølge oplysninger, som var indhentet af Socialministeriet i efteråret

1995, var ca. 60% af de tosprogede børn i alderen 3-5 år optaget i

daginstitutioner, mens 40 pct. ikke gik i daginstitutioner.

Undervisningsministeriet har i samarbejde med Socialministeriet i oktober

1997 udsendt en vejledning om de nævnte sprogstimuleringstilbud.

Mange kommuner har i tiden efter 1. august 1996 etableret særlige

førskoletilbud for tosprogede børn på grundlag af den nævnte bestemmelse.

Antallet af pladser er dog ikke alle steder tilstrækkeligt til at kunne

optage alle børn, der har behov herfor. I nogle kommuner har man i stedet

gennemført en særlig indsats inden for daginstitutionsområdet med henblik på

at fremme de tosprogede børns sproglige udvikling. Det foreløbige indtryk går

ud på, at tilbudene i folkeskoleregi har haft en positiv effekt på de

tosprogede børns kendskab til dansk, men det er en forudsætning, at varighed

og omfang er tilstrækkeligt. Der er samtidig fremkommet oplysninger fra nogle

kommuner med en stor andel af tosprogede børn om, at ikke alle tosprogede

børn, som har gået i daginstitutioner, har et tilstrækkeligt kendskab til

dansk ved skolestarten.

I bemærkningerne til det i 1996 fremsatte lovforslag anføres følgende:

»Ministeriet vil tage bestemmelsen i § 4 a op til vurdering efter 3 års

forløb. Hvis der skønnes at være grundlag herfor, vil der kunne fremsættes

forslag til bestemmelser, der forpligter kommunerne til at etablere nærmere

beskrevne tilbud om støtte i førskolealderen.«

Når der allerede nu fremsættes forslag om at erstatte den gældende

bestemmelse om mulighed for at oprette de nævnte tilbud med en forpligtende

bestemmelse, er baggrunden intentionerne om en forstærket

integrationspolitik. Ved den foreslåede ændring af § 4 a sikres det, at der

gives tilbud om sprogstimulering til alle tosprogede børn i førskolealderen,

som har behov herfor, og at omfanget af aktiviteterne bliver tilstrækkeligt.

Det fremhæves desuden i forslaget, at forpligtelsen også omfatter børn, der

går i daginstitutioner, i det omfang disse børn har behov for særlig støtte.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget om en kommunal forpligtelse på området, indebærer en udvidelse

af indsatsen både for børn, der går i daginstitutioner og for børn, der ikke

går i daginstitutioner.

Forslaget har derfor økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Efter Undervisningsministeriets vurdering vil omkostningerne af forslaget

for kommunerne være (mio. kr. 1998 niveau):

1999 2000 2001 2002 Herefter

12,8 26,6 19,2 7,8 2,1

Ved beregningerne er det lagt til grund, at merudgifterne ved en øget

indsats i førskolealderen på længere sigt delvis vil blive modsvaret af, at

de tosprogede børn ved skolestart har så meget kendskab til dansk, at de ikke

skal henvises til modtagelsesklasser.

De økonomiske konsekvenser af forslaget forhandles med de kommunale

parter.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten og international ret i øvrigt.

Forslaget indebærer, at der gives indvandrere og flygtninge tilbud om, at

deres børn kan deltage i særlige sprogstimuleringstilbud i førskolealderen

svarende til at, der i medfør af folkeskolelovens § 4 gives børn med særlige

behov af individuel karakter tilbud om specialpædagogisk bistand.

Forslaget er foreneligt med gældende bestemmelser i EU-retten og

internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at der ikke er tale om undervisning i

traditionel forstand, men om målrettede aktiviteter, der er egnede til at

fremme tosprogede børns sproglige udvikling, herunder sproglige.

Vurderingen foretages bl.a. på grundlag af oplysninger om barnets

situation, herunder sproget i hjemmet. Om nødvendigt må der gennemføres en

egentlig undersøgelse af barnets behov. Undersøgelsen kan foretages f.eks. af

medarbejdere ved Pædagogisk-psykologisk Rådgivning, som har kendskab til

tosprogede børn, eller af en konsulent i undervisning af tosprogede børn. Ud

over en vurdering forud for optagelse skal der løbende f.eks. 1 gang årligt

foretages en vurdering af børnenes sproglige udvikling.

Når det i forslaget er fastsat, at den kommunale forpligtelse først

indtræder i det kalenderår, hvor barnet fylder 4 år, er baggrunden bl.a., at

det har vist sig ved de eksisterende § 4 a-tilbud, at mange af de meget unge

børn har behov for omsorgskrævende foranstaltninger. Disse behov kan

vanskeligt opfyldes i forbindelse med de målrettede aktiviteter i tilbudene.

Der er imidlertid intet til hinder for, at tilbudene efter kommunens

beslutning fortsat som forudsat efter den hidtidige bestemmelse kan være åbne

for børn fra 3 års-alderen. Der kan eventuelt foretages en konkret vurdering

af, om barnet har de aldersmæssige forudsætniger for at deltage i tilbudet.

Til nr. 2

Ad stk. 3. Tilbudene omfatter børn, der ikke er optaget i

daginstitutioner. Behovet for at oprette tilbud i folkeskoleregi afhænger

således af, hvor stor en andel af de tosprogede børn der er optaget i

daginstitutioner.

Tilbudene kan maksimalt omfatte et tidsrum af 2 år. Det forudsættes, at

børnene får mulighed for at deltage i hele tiden frem til påbegyndelsen af

skolegangen, hvis de har behov herfor. Det afhænger af barnets alder og

udvikling, herunder i sproglig henseende, hvor længe barnet har behov for at

deltage. Hvis det skønnes, at et barn under forløbet har tilegnet sig

tilstrækkeligt kendskab til dansk, vil man kunne råde forældrene til i stedet

at søge barnet optaget i en daginstitution.

Det forudsættes, at børnene, så snart som det er muligt, overføres til

børnehaveklasse, hvor de kan deltage i aktiviteter sammen med børn, der har

dansk som modersmål. Forud for det skoleår, hvor et barn tidligst vil kunne

optages i børnehaveklasse, jf. folkeskolens § 37, stk. 2, skal der derfor

tages stilling til, hvorvidt barnet - ud fra en vurdering af bl.a. dets

sproglige udvikling - vil kunne deltage i undervisningen i en børnehaveklasse

med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.

Baggrunden for, at de sprogstimulerende aktiviteter ifølge forslaget skal

omfatte 15 timer, er, at tilbudene må have et tilstrækkeligt omfang for at

kunne få den ønskede effekt. Når det samtidig er fastsat, at timetallet ikke

må overstige 15, skyldes det, at de gratis folkeskoletilbud ikke må indebære

en konkurrence i forhold til de forældrebetalte daginstitutionstilbud. Det

gældende timetalsmaksimum på 3 timer om dagen er i forslaget ændret til 15

timer om ugen for at give kommmunerne flere løsningsmuligheder, der kan

afpasses efter de stedlige forhold.

Det er afgørende, at pædagogerne har mulighed for at følge det enkelte

barns sproglige udvikling og tilrettelægge aktiviteterne under hensyn til det

enkelte barns behov.

Det afgøres af kommunalbestyrelserne, hvorledes tilbudene nærmere

organiseres. Det vil fx kunne ske i form af førbørnehaveklasser eller

pædagogiske legestuer. Ordningen vil kunne placeres på en skole eller

andetsteds og henlægges under en distriktsskoles ledelse, eller der kan

etableres en særlig ledelse for førskoletilbudene. Tilbudene for børn, der

ikke er optaget i daginstitutioner, kan endvidere efter aftale med de sociale

myndigheder placeres i en daginstitutions lokaler, hvor forholdene tillader

det. Udgifterne afholdes i alle tilfælde af folkeskolen.

Ad stk. 4. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse om særlig støtte til

tosprogede børn i daginstitutioner er, at det ikke er alle tosprogede børn,

der tilegner sig dansk i tilstrækkeligt omfang ved at deltage i de

almindelige aktiviteter i daginstitutioner. Det kan navnlig være tilfældet,

hvis der i den pågældende daginstitution er en stor andel tosprogede børn.

Skønnes det, at et barn har behov for særlig støtte, skal

kommunalbestyrelsen sørge for, at en sådan støtte iværksættes. Det vil f.eks.

kunne ske ved, at der til institutionen i en periode knyttes ekstra pædagoger

med særligt kendskab til tosprogede børn, f.eks. tosprogede pædagoger.

Støtten gives således i tilknytning til de øvrige aktiviteter i

institutionen. Man vil dog også i en periode kunne henvise de pågældende børn

til § 4 a tilbud, som i øvrigt er etableret for tosprogede, der ikke går i

daginstitutioner, jf. det foreslåede stk. 4.

Varighed og timetal fastsættes af de kommunale skolemyndigheder ud fra

børnenes behov. Omfanget af støtten må antages normalt at være mindre for

disse børn, idet deres sproglige udvikling tillige fremmes ved de almindelige

aktiviteter i institutionen.

Det vil normalt være de pædagoger, der har ansvaret for et barn, der

afgiver indstilling om en undersøgelse af barnets behov for særlig støtte til

at fremme den sproglige udvikling. Forældrene kan dog også fremsætte ønske om

en sådan undersøgelse.

I nogle kommuner giver man alle børn i førskolealderen - både tosprogede

og børn, der har dansk som modersmål - tilbud om en undersøgelse af den

sproglige udvikling, og man vil herved kunne konstatere, hvilke børn der har

behov for særlig støtte.

Hjemmelen til at etablere en målrettet indsats med henblik på tosprogede

børns tilegnelse af dansk fremgår af den foreslåede bestemmelse både for

børn, der er optaget i daginstitutioner,og for børn, der ikke er optaget i

daginstitutioner. Det svarer til, at hjemmelen til at etablere

specialpædagogisk bistand for børn i førskolealderen er indeholdt i

folkeskolelovens § 4, også selv om bistanden udføres i forbindelse med

barnets ophold i f.eks. en børnehave.

Den særlige støtte udføres som udgangspunkt af folkeskolen og af pædagoger

m.v., der er ansat i folkeskolen.

Den foreslåede bestemmelse i sidste pkt. giver imidlertid hjemmel til, at

der efter kommunalbestyrelsens beslutning kan indgås aftale om, at støtten på

nærmere angivne vilkår udføres af daginstitutioner.

Ad stk. 5. Det forudsættes, at orienteringen bl.a. gives i form af

opsøgende arbejde. Det kan fx ske i forbindelse med sundhedsplejerskernes

besøg i hjemmene. Orienteringen må endvidere gives på forældrenes eget sprog

eventuelt således, at tosprogede medarbejdere medvirker i et opsøgende

arbejde.

Kommunerne skal i den forbindelse gøre forældrene opmærksomme på, at hvis

eleverne ikke har tilegnet sig dansk i forskolealderen, kan skolestarten

blive vanskelig for eleverne. Det kan medføre, at eleverne om nødvendigt

bliver henvist til undervisning i en modtagelsesklasse.

Til nr. 3

Det er ønskeligt, at der til tilbudene knyttes tosprogede pædagoger, der

forstår børnenes sprog og deres kulturelle baggrund. Der kan også anvendes

tosprogede pædagogmedhjælpere, herunder sådanne som har gennemgået den

pædagogiske grunduddannelse.

Til § 2

ad stk. 1

Ikrafttrædelsestidspunktet for den foreslåede forpligtelse for kommunerne

er af hensyn til den kommunale planlægning fastsat til 1. august 1999. Det

forudsættes, at den påbegyndte udbygning af tilbudene i henhold til den

nugældende bestemmelse i § 4 a fortsætter i skoleåret 1998/99. Der er ikke

noget til hinder for, at der kan oprettes nye tilbud i løbet af skoleåret.

ad stk. 2

Redegørelsen skal vedrøre erfaringer, der er indhøstet i en 3-årig periode

bl.a. med hensyn til tilslutningen til tilbudene og deres virkning på de

tosprogede børns sproglige udvikling. Også forholdet mellem folkeskolens og

daginstitutionernes indsats på området skal indgå i redegørelsen. Hensigten

med redegørelsen er bl.a. at tilvejebringe et grundlag for en vurdering af,

hvorvidt der til den tid bør foretages ændringer i bestemmelserne.

Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)

Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at genfremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Forstærket

integration af børn af flygtninge og indvandrere).

(Lovforslag nr. L 65).

Lovforslaget, der har sin baggrund i regeringens handlingsplan om en

forstærket integration af flygtninge og indvandrere, blev oprindeligt fremsat

af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen den 21. januar 1998, jf.

Folketingstidende 1997-98, 1. samling, s. 3137 og 3986-3991. Lovforslaget

nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg.

Lovforslaget genfremsættes hermed.

For at børn af flygtninge og indvandrere kan blive integreret her i landet

med samme muligheder og forpligtelser som andre borgere, er det en

forudsætning, at de får en skolegang på linje med andre elever. Mange børn af

flygtninge og indvandrere har imidlertid ikke tilstrækkeligt kendskab til

dansk, når de starter i skolen. Det gælder også for mange af de børn, som er

født og opvokset her i landet. Eleverne kan derfor ikke straks deltage i

skolens almindelige undervisning, men må henvises til særlig undervisning i

dansk som andetsprog i modtagelsesklasser eller lignende. Først efter op til

2 års forløb er de i stand til at deltage i klassens almindelige

undervisning. Det kan give de tosprogede elever et efterslæb i forhold til

øvrige elever, som det kan være vanskeligt at indhente senere.

Lovforslaget går ud på at fastsætte en forpligtelse for kommunerne til at

etablere særlige sprogstimuleringstilbud, hvor tosprogede børn, der har behov

herfor, kan lære dansk allerede fra 3-4-års alderen. Hvis børnene deltager i

sådanne tilbud, vil de herefter normalt have de sproglige forsætninger for at

kunne deltage i den almindelige undervisning, når de starter i

børnehaveklassen eller i 1. klasse, selv om de dog ofte vil have behov for en

vis støtte i dansk gennem skoleforløbet.

Sprogstimuleringstilbud af den nævnte karakter er allerede oprettet i

mange kommuner på grundlag af den hidtidige bestemmelse i folkeskolelovens §

4 a. Bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 413 af 22. maj 1996 (Indsats

for tosprogede børn m.v.), giver kommunerne mulighed for at oprette de nævnte

tilbud. Det foreløbige indtryk af effekten af de allerede etablerede tilbud

går ud på, at ordningerne har haft den ønskede effekt under forudsætning af,

at standarden, varigheden og timetal i tilbudene har været tilstrækkelig.

Gennemføres lovforslaget, sikres det, at de nævnte tilbud oprettes

overalt, hvor der er behov herfor. Det sikres samtidig, at tilbudene kommer

til at omfatte 15 timer om ugen. I lovforslaget forudsættes det desuden, at

de pædagoger, der forestår aktiviteterne, får mulighed for for at følge det

enkelte barns udvikling og for at tilrettelægge aktiviteter under hensyn

hertil.

Lovforslaget sigter i første række på de tosprogede børn, der ikke er

optaget i daginstitutioner. Det er erfaringsmæssigt disse børn, der har de

største sproglige problemer, når de starter i skolen. Der skal for denne

gruppe af børn oprettes særlige tilbud i folkeskoleregi. Hvordan tilbudene

nærmere skal organiseres, er overladt til kommunernes afgørelse.

Lovforslaget indeholder dog også en forpligtelse til at tilbyde særlig

støtte til børn, der er optaget i daginstitutioner, hvis det skønnes, at der

er behov herfor. Det kan f.eks. vær aktuelt, hvis der er mange tosprogede

børn i en institution. Omfanget af støtten vil sædvanligvis være mindre, idet

børnenes sproglige udvikling tillige fremmes ved de almindelige aktiviteter i

børnehaven m.v. Som udgangspunkt er det folkeskolen, der skal yde en sådan

særlig støtte, der har karakter af en målrettet indsats med henblik på at

lære børnene dansk. Det er dog fastsat i forslaget, at kommunen på nærmere

angivne vilkår kan overlade det til daginstitutionerne at yde den nævnte

støtte. Udgiften til en sådan særlig støtte afholdes dog altid af

folkeskolen.

Der er i forbindelse med genfremsættelsen foretaget visse ændringer i

forhold til det tidligere lovforslag L 162. Ændringerne består navnlig i, at

der på grundlag af Socialministeriets høringssvar er indsat en bestemmelse

om, at undervisningsministeren, 3 år efter af bestemmelsen er trådt i kraft,

giver Folketinget en redegørelse om erfaringerne vedrørende

sprogstimuleringstilbudene, derunder om forholdet mellem folkeskolens og

daginstitutionernes indsats på området. Bl.a. af hensyn til finansieringen er

den foreslåede kommunale forpligtelse fastsat til at indtræde den 1. august i

det kalenderår, hvor børnene fylder 4 år, mens forpligtelsen efter det

oprindelige forslag indtrådte den 1. august for børn, der på det tidspunkt

var fyldt 3 år.

Herudover er der foretaget en række redaktionelle ændringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg

mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje

Ting.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. § 4 a, stk. 1, affattes således:

»Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt

skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på

tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor.

Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes

sproglige udvikling.«

2. I § 4 a indsættes som stk. 3, 4 og 5:

»Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en

daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om

ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kaldenderår, hvor barnet

fylder 4 år.

Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution,

tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling

ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne

pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 4 år.

Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af

de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbudene i

henhold til stk. 3, om daginstitutionstilbud og om betydningen af, at børnene

modtager tilbudene.«

§ 4 a. Der kan tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har

påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med

henblik på, at børnene tilegner sig dansk. Støtten kan gives i op til 3

daglige timer.

Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet

modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund,

eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

3. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4 a, stk. 3

og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn,

eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan

forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes

pædagoger med disse forudsætninger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1999.

Stk. 2. I folketingsåret 2002-03 fremsætter

undervisningsministeren en redegørelse om erfaringerne vedrørende tilbudene i

henhold til § 4 a.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter