Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 65 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT KOMMUNERNE FRITAGES FOR FORPLIGTELSEN TIL AT TILBYDE MODERSMÅLSUNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE/TOSPROGEDE BØRN

1996/1 BSF 65Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. november 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der

fjerner forpligtelsen for kommunerne til at tilbyde

modersmålsundervisning af fremmedsprogede/tosprogede børn.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag

nr. B 113, folketingsåret 1995-96, jf. Folketingets forhandlinger, side 4667,

og tillæg A, side 4418.

Folkeskolelovgivningen forpligter kommunerne til at tilbyde

fremmedsprogede/tosprogede elever modersmålsundervisning. Denne forpligtelse

stiller store ressourcemæssige og urimelige krav til de enkelte kommuner,

hvor det ofte drejer sig om mange forskellige sprog. Alene i Ishøj Kommune

ved København er der op til 50 forskellige nationaliteter, jf. Ritzaus Bureau

27. august 1996. Til undervisningen må undervisere i visse tilfælde hentes

langvejs fra for at give elever undervisning i tre til fem timer ugentlig,

ofte fordelt på to undervisningsperioder om ugen.

Folketingets Uddannelsesudvalg afholdt den 13. november 1996 en høring,

»Tosproget i Danmark«, der netop beskæftigede sig med spørgsmålet

om disse børns sprogtilegnelse, og de mange indlæg fra forskellige kommuner

bekræftede dels, at kommunerne har godt styr på tilrettelæggelsen af

modersmålsundervisning og andre foranstaltninger for de

fremmedsprogede/tosprogede børn, dels at forholdene og dermed også de

nødvendige foranstaltninger varierer utrolig meget på landsplan, og at det

derfor bør være overladt til kommunerne lokalt at planlægge de relevante

tilbud og foranstaltninger for denne børnegruppe.

Ifølge Undervisningsministeriets statistik over tosprogede børn i

folkeskolen i skoleåret 1995-96 er der ca. 36.000 fremmedsprogede/tosprogede

børn i den danske folkeskole svarende til knap 7 pct. af det samlede elevtal.

En stor del af disse elever benytter sig af retten til tilbud om

modersmålsundervisning.

Forslagsstillerne ser positivt på de mange kommuners bestræbelser for at

Læs alt

styrke danskkundskaberne og anerkender, at der er forskellige forhold i

kommunerne. Derfor ønsker forslagsstillerne, at folkeskoleloven ændres, så

kommunerne helt fritages for pligten til at tilbyde modersmålsundervisning,

dels fordi modersmålsundervisning er meget ressourcekrævende og ofte

vanskelig at efterkomme, da det i mange tilfælde drejer sig om små og i

Danmark usædvanlige sprog, dels fordi folkeskolerne i højere grad skal

koncentrere sig om at styrke danskundervisningen hos de

fremmedsprogede/tosprogede elever.

Forslaget går derfor ud på, at kommunerne skal stilles frit med hensyn til

at gennemføre modersmålsundervisning for fremmedsprogede/tosprogede elever.

Det er urimeligt, at kommunerne i dag er tvunget til at gennemføre

undervisning i et ukendt antal modersmål, en undervisning, der medfører store

økonomiske byrder. Herudover er det alarmerende, at der også er tale om

modersmålsundervisning til fremmedsprogede/tosprogede børn, hvis familien har

været i landet i mere end to generationer, jf. B.T. 2. september 1996.

Fremmedsprogede/tosprogede børns danskkundskaber er ved skolestart

alarmerende dårlige. Svend-Erik Hermansen, der er formand for Undervisnings-

og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune, skriver i Det fri Aktuelt den 30.

august 1996: »Mange af 2. generationsbørnene er nu forældre til børn i

folkeskolen. Disse børn er dermed født og opvokset her i landet, men mange -

om ikke de aller fleste - er sprogligt og funktionelt understimulerede, når

de påbegynder skolegangen. Og det fortsætter hele vejen op i klasserne.

Fordelt på de 11 klassetrin gives der i dag støtte til ikke færre end 723

elever ud af et samlet tal på 871 indvandrerelever.« Svend-Erik

Hermansen oplyser i samme artikel følgende: »I mandags startede 25 børn

af indvandrerforældre på en af vore skoler i børnehaveklassen. De fleste børn

har haft en opvækst i Danmark de første 6 år af tilværelsen. Alene to af

børnene kunne så meget dansk, at de var i stand til at gå ind i et såkaldt

normalt forløb. Resten må først i modtageklasse for at få nogle basale

kundskaber, der kan sætte dem i stand til at klare det tilbud, som den danske

folkeskole giver sine elever. De danske forældre har forlængst fravalgt den

pågældende skole.«

Det viser, at størstedelen af disse fremmedsprogede/tosprogede børn i høj

grad taler deres modersmål i hjemmene. Dette sker ofte på bekostning af de

danskkundskaber, som de burde være i besiddelse af ved skolestart, både for

at kunne indlære forskellige fag ud over dansk, men naturligvis også for ikke

at stille de dansksprogede elever ringere end andre. Som situationen er i

dag, er de fremmedsprogede/tosprogede elevers manglende danskkundskaber en

meget stor belastning for klasseniveauet og for de enkelte elever.

Af de ca. 36.000 fremmedsprogede/tosprogede elever i folkeskolen er ca.

18.000, d.v.s. halvdelen, fordelt på 6 af landets 275 kommuner, mens 11

kommuner slet ikke havde fremmedsprogede/tosprogede børn i skoleåret 1995/96.

Den på landsplan meget uhomogene fordeling af fremmedsprogede/tosprogede børn

taler som ovenfor nævnt også for, at kommunerne bør gives handlefrihed til at

vurdere behovet i de enkelte kommuner.

Kommunernes Landsforening og en lang række borgmestre rundt om i landet

ønsker, at kommu-nerne får handlefrihed i forhold til undervisning af

fremmedsprogede/tosprogede børn. Kommunernes Landsforening udtaler således i

et høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 147, folketingsåret 1995-96, om

ændring af folkeskoleloven, at forslaget giver den enkelte kommune nye

muligheder for at kunne tage hånd om det særlige problem, at

fremmedsprogede/tosprogede børn møder op i skolen med manglende eller

utilstrækkelige danskkundskaber. Forslaget giver også i begrænset omfang

kommunerne en ny mulighed for at skoleplacere fremmedsprogede/tosprogede

elever ud fra et ønske om at sikre en bedre fordeling mellem tosprogede og

danske elever.

Det er for forslagsstillerne vigtigt, at kommunerne sikres en handlefrihed

i forhold til modersmålsundervisning, så de kan anvende de givne ressourcer

bedst muligt. Derfor bør kommunerne fritages for forpligtelsen til at skulle

tilbyde modersmålsundervisning af fremmedsprogede/tosprogede børn.

Skriftlig fremsættelse

Jan Køpke Christensen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at kommunerne fritages for

forpligtelsen til at tilbyde modersmålsundervisning af

fremmedsprogede/tosprogede børn.

(Beslutningsforslag nr. B 65).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter