1996 BSF 65 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM, AT KOMMUNERNE FRITAGES FOR FORPLIGTELSEN TIL AT TILBYDE MODERSMÅLSUNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE/TOSPROGEDE BØRN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der
fjerner forpligtelsen for kommunerne til at tilbyde
modersmålsundervisning af fremmedsprogede/tosprogede børn.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 113, folketingsåret 1995-96, jf. Folketingets forhandlinger, side 4667,
og tillæg A, side 4418.
Folkeskolelovgivningen forpligter kommunerne til at tilbyde
fremmedsprogede/tosprogede elever modersmålsundervisning. Denne forpligtelse
stiller store ressourcemæssige og urimelige krav til de enkelte kommuner,
hvor det ofte drejer sig om mange forskellige sprog. Alene i Ishøj Kommune
ved København er der op til 50 forskellige nationaliteter, jf. Ritzaus Bureau
27. august 1996. Til undervisningen må undervisere i visse tilfælde hentes
langvejs fra for at give elever undervisning i tre til fem timer ugentlig,
ofte fordelt på to undervisningsperioder om ugen.
Folketingets Uddannelsesudvalg afholdt den 13. november 1996 en høring,
»Tosproget i Danmark«, der netop beskæftigede sig med spørgsmålet
om disse børns sprogtilegnelse, og de mange indlæg fra forskellige kommuner
bekræftede dels, at kommunerne har godt styr på tilrettelæggelsen af
modersmålsundervisning og andre foranstaltninger for de
fremmedsprogede/tosprogede børn, dels at forholdene og dermed også de
nødvendige foranstaltninger varierer utrolig meget på landsplan, og at det
derfor bør være overladt til kommunerne lokalt at planlægge de relevante
tilbud og foranstaltninger for denne børnegruppe.
Ifølge Undervisningsministeriets statistik over tosprogede børn i
folkeskolen i skoleåret 1995-96 er der ca. 36.000 fremmedsprogede/tosprogede
børn i den danske folkeskole svarende til knap 7 pct. af det samlede elevtal.
En stor del af disse elever benytter sig af retten til tilbud om
modersmålsundervisning.
Forslagsstillerne ser positivt på de mange kommuners bestræbelser for at
Læs alt
styrke danskkundskaberne og anerkender, at der er forskellige forhold i
kommunerne. Derfor ønsker forslagsstillerne, at folkeskoleloven ændres, så
kommunerne helt fritages for pligten til at tilbyde modersmålsundervisning,
dels fordi modersmålsundervisning er meget ressourcekrævende og ofte
vanskelig at efterkomme, da det i mange tilfælde drejer sig om små og i
Danmark usædvanlige sprog, dels fordi folkeskolerne i højere grad skal
koncentrere sig om at styrke danskundervisningen hos de
fremmedsprogede/tosprogede elever.
Forslaget går derfor ud på, at kommunerne skal stilles frit med hensyn til
at gennemføre modersmålsundervisning for fremmedsprogede/tosprogede elever.
Det er urimeligt, at kommunerne i dag er tvunget til at gennemføre
undervisning i et ukendt antal modersmål, en undervisning, der medfører store
økonomiske byrder. Herudover er det alarmerende, at der også er tale om
modersmålsundervisning til fremmedsprogede/tosprogede børn, hvis familien har
været i landet i mere end to generationer, jf. B.T. 2. september 1996.
Fremmedsprogede/tosprogede børns danskkundskaber er ved skolestart
alarmerende dårlige. Svend-Erik Hermansen, der er formand for Undervisnings-
og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune, skriver i Det fri Aktuelt den 30.
august 1996: »Mange af 2. generationsbørnene er nu forældre til børn i
folkeskolen. Disse børn er dermed født og opvokset her i landet, men mange -
om ikke de aller fleste - er sprogligt og funktionelt understimulerede, når
de påbegynder skolegangen. Og det fortsætter hele vejen op i klasserne.
Fordelt på de 11 klassetrin gives der i dag støtte til ikke færre end 723
elever ud af et samlet tal på 871 indvandrerelever.« Svend-Erik
Hermansen oplyser i samme artikel følgende: »I mandags startede 25 børn
af indvandrerforældre på en af vore skoler i børnehaveklassen. De fleste børn
har haft en opvækst i Danmark de første 6 år af tilværelsen. Alene to af
børnene kunne så meget dansk, at de var i stand til at gå ind i et såkaldt
normalt forløb. Resten må først i modtageklasse for at få nogle basale
kundskaber, der kan sætte dem i stand til at klare det tilbud, som den danske
folkeskole giver sine elever. De danske forældre har forlængst fravalgt den
pågældende skole.«
Det viser, at størstedelen af disse fremmedsprogede/tosprogede børn i høj
grad taler deres modersmål i hjemmene. Dette sker ofte på bekostning af de
danskkundskaber, som de burde være i besiddelse af ved skolestart, både for
at kunne indlære forskellige fag ud over dansk, men naturligvis også for ikke
at stille de dansksprogede elever ringere end andre. Som situationen er i
dag, er de fremmedsprogede/tosprogede elevers manglende danskkundskaber en
meget stor belastning for klasseniveauet og for de enkelte elever.
Af de ca. 36.000 fremmedsprogede/tosprogede elever i folkeskolen er ca.
18.000, d.v.s. halvdelen, fordelt på 6 af landets 275 kommuner, mens 11
kommuner slet ikke havde fremmedsprogede/tosprogede børn i skoleåret 1995/96.
Den på landsplan meget uhomogene fordeling af fremmedsprogede/tosprogede børn
taler som ovenfor nævnt også for, at kommunerne bør gives handlefrihed til at
vurdere behovet i de enkelte kommuner.
Kommunernes Landsforening og en lang række borgmestre rundt om i landet
ønsker, at kommu-nerne får handlefrihed i forhold til undervisning af
fremmedsprogede/tosprogede børn. Kommunernes Landsforening udtaler således i
et høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 147, folketingsåret 1995-96, om
ændring af folkeskoleloven, at forslaget giver den enkelte kommune nye
muligheder for at kunne tage hånd om det særlige problem, at
fremmedsprogede/tosprogede børn møder op i skolen med manglende eller
utilstrækkelige danskkundskaber. Forslaget giver også i begrænset omfang
kommunerne en ny mulighed for at skoleplacere fremmedsprogede/tosprogede
elever ud fra et ønske om at sikre en bedre fordeling mellem tosprogede og
danske elever.
Det er for forslagsstillerne vigtigt, at kommunerne sikres en handlefrihed
i forhold til modersmålsundervisning, så de kan anvende de givne ressourcer
bedst muligt. Derfor bør kommunerne fritages for forpligtelsen til at skulle
tilbyde modersmålsundervisning af fremmedsprogede/tosprogede børn.
Skriftlig fremsættelse
Jan Køpke Christensen (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at kommunerne fritages for
forpligtelsen til at tilbyde modersmålsundervisning af
fremmedsprogede/tosprogede børn.
(Beslutningsforslag nr. B 65).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BSF 113 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FRITAGELSE AF KOMMUNERNE FOR PLIGTEN TIL AT TILBYDE MODERSMÅLSUNDERVISNING AF FREMMEDSPROGEDE BØRN Retsinformation · 20. marts 1996
- 1997 BSF 16 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFSKAFFELSE AF MODERSMÅLSUNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE Retsinformation · 2. april 1998
- 1997 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFSKAFFELSE AF MODERSMÅLSUNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE Retsinformation · 23. oktober 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning Retsinformation · 4. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om kasseeftersyn af udlændingelovgivningen Retsinformation · 27. marts 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning m.m. Retsinformation · 5. maj 2000