1995 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, KONKURSLOVEN, TINGLYSNINGSLOVEN, LOV OM ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER SAMT FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november
1992, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1091 af 20. december 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Skifteretten vejleder om betingelserne for og
fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering.«
2. § 538 b, stk. 1, affattes således:
»Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo, der behandles
ved bobestyrer, eller et konkursbo sker efter reglerne om tvangsauktion.
Bobestyreren eller kurator skal udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en
tvangsauktion, og fungerer tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er
udpeget hertil. Er ingen kurator udpeget, udføres hvervet af skifteretten
eller den, som skifteretten udpeger dertil.«
3. § 570, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af
auktionssummen skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89 og
§ 61 i lov om skifte af dødsboer.«
4. Overskriften til sjette afsnit, kapitel 58, affattes
således:
»Sjette afsnit. Skifte af fællesbo m.v.
Kapitel 58
Skifte af fællesbo m.v.«
5. § 660 affattes således:
»§ 660. Behandlingen af tvister, der opstår under
skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten. Tvister
angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom, der kan
fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer skifteretten
afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der skønnes uden
tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have
Læs alt
vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten, således
at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.
Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge parter og andre at
give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.«
6. I § 663 udgår »47, 1. pkt.,».
§ 2
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som
senest ændret ved § 3 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter
reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.«
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling
ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne
skifteret.«
3. § 19 ophæves.
4. § 35 affattes således:
»§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet
med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.
Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om
skifte af dødsboer er massekrav.«
5. § 92 ophæves.
§ 3
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,
som senest ændret ved § 124 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, udgår »(eller executor
testamenti)».
2. Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»I dødsboer, der omfatter faste ejendomme, kan meddelelse om
dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne uopholdeligt
lade meddelelse derom tinglyse.«
3. I § 42 b, nr. 6, ændres »offentlig skiftebehandling
som gældsfragåelsesbo« til: »behandling ved bobestyrer«.
§ 43
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.
januar 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 23 affattes således:
»§ 23. Såfremt en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske
anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller på anden
uforsvarlig måde i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet,
hvorover den pågældende råder, kan den anden ægtefælle forlange vederlag
herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af
den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende beløb. Den
anden ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag af det beholdne
fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte
ægtefælles fuldstændige særeje for halvdelen af det manglende beløb.
Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,
såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse
eller forbedring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15,
stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden
ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje
til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje.
Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste
for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En
ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt
midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit
skilsmissesæreje.«
§ 5
I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Fuldmagten ophører fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i
Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted.«
§ 6
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 12.
februar 1988, som ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 2, affattes således:
»2) arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om
insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,
eller«.
§ 7
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 8. marts 1991, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Den, som har været gift eller har været part i et registreret
partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller
dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt eller privat skifte er
afsluttet.«
§ 8
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 1079 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Offentlig bobehandling, dog ikke dødsbobehandling«.
2. § 27 affattes således:
»§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter eller
kuratorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.«
3. § 28, stk. 1, nr. 3, ophæves.
4. I § 28, stk. 3, udgår »dødsboer og«.
5. § 29 affattes således:
»§ 29. I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer,
der på første skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne, svares en
afgift på 400 kr.
Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.
1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets
afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en
fjerdedel.«
6. § 30 affattes således:
»§ 30. Fritaget for afgift er fællesboer, hvis formuemasse
ikke overstiger 15.000 kr.«
7. I § 31, stk. 2, nr. 3, udgår »eller insolvent
gældsfragåelsesbo«.
8. I § 33, stk. 1, udgår »bo, der udleveres lodtagerne
til videre behandling, eller i et«.
9. I § 34, stk. 1, nr. 3, ændres »skifteloven«
til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«
10. § 34, stk. 1, nr. 4, ophæves.
11. § 35, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 2.
12. I § 36 ophæves stk. 2 og 3.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
13. I § 36, stk. 4, der bliver stk. 2, ophæves 1.
pkt.
14. Efter § 36 indsættes:
»Kapitel 5 a
Dødsbobehandling
§ 36 a. Ved dødsbobehandling, herunder skifte af uskiftet bo, mens
en efterlevende ægtefælle er i live, svares afgift efter reglerne i dette
kapitel.
§ 36 b. Af boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,
svares en afgift på 500 kr. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift.
Stk. 2. Af boer, der udleveres til udlæg til afdødes efterlevende
ægtefælle efter kapitel 13 i lov om skifte af dødsboer eller til uskiftet bo
efter kapitel 14 i samme lov, svares en afgift på 500 kr.
Stk. 3. Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares
en afgift på 1.000 kr.
Stk. 4. Af boer, der udleveres til privat skifte efter de
almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller
skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er
opfyldt, svares en afgift på 1.000 kr.
Stk. 5. Af boer, der i øvrigt udleveres til privat skifte efter de
almindelige regler herom, svares en afgift på 2.500 kr.
Stk. 6. Af boer, der behandles ved bobestyrer, svares en afgift på
2.500 kr.
§ 36 c. Af boer, der behandles efter de almindelige regler om
privat skifte eller behandles ved bobestyrer, svares en yderligere afgift på
6.500 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio.
kr.
§ 36 d. Fritaget for afgift er dødsboer, hvis formuemasse ikke
overstiger 15.000 kr.
Stk. 2. Der svares ingen afgift af boer, hvor der ikke er
tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.
§ 36 e. Afgiftspligten indtræder ved boets udlevering.
§ 36 f. I boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,
til udlæg til afdødes efterlevende ægtefælle eller til uskiftet bo, forfalder
afgiften til betaling ved boets udlevering.
Stk. 2. I boer, der udleveres til privat skifte, herunder
forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 36 b, stk. 3-5, til
betaling ved boets udlevering. Afgift efter § 36 c forfalder til betaling,
når boopgørelsen er endelig.
Stk. 3. I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften
efter § 36 b, stk. 6, og efter § 36 c til betaling, når udlodning kan ske.
Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i
forbindelse hermed svares afgift efter § 36 b, stk. 6.
§ 36 g. I privatskiftede boer skal afgiften indbetales inden 14
dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afgiften.
Stk. 3. Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved
værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog alene med
værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i
hvilket arvingerne var berettigede til at modtage bos- og arvelod.
Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.
§ 36 h. I boer, der behandles ved bobestyrer, udredes afgiften af
boets midler. Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling. Afgiften skal
indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 36 i. I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares
der ikke afgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde,
hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald
betales differencen mellem afgiften for den første og den anden
behandlingsmåde.
Stk. 2. I boer, der har været udleveret til almindeligt privat
skifte eller til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet
bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c på grundlag af den fællesboopgørelse,
der skal indleveres efter arvelovens § 13. Afgiften forfalder til betaling
ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage
efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 36 j. For skifterettens behandling af tvister, som opstår i
forbindelse med boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom,
svares afgift efter reglerne i kapitel 1.
Stk. 2. For skifterettens behandling af sager om dødsfaldskendelse
svares en afgift på 400 kr.
§ 36 k. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger
om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 500 kr.
Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 36 l. For behandling af de i arvelovens § 29 og § 60 nævnte
spørgsmål svares ingen afgift.
§ 36 m. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og
for udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.«
15. § 38 ophæves.
16. § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
17. § 39, stk. 3, ophæves.
18. § 40 affattes således:
»§ 40. For udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen
afgift.«
19. § 41 affattes således:
»§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på
de i § 37 omhandlede afgifter.«
20. § 41 d, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af
fællesbo m.v.«
21. I § 49, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et
dødsbo.«
22. I § 49, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved
bobestyrer.«
23. I § 59 ændres »§ 36, stk. 6« til: »§ 36,
stk. 4«.
24. § 60, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
25. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »i andre
boer end de i stk. 2 nævnte«.
26. I § 62, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 6« til:
»§ 36, stk. 4«.
27. I § 64, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 65-».
28. § 65 ophæves.
29. I § 66, stk. 2, udgår »og § 65«.
§ 9
I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.
191 af 9. april 1986, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, ændres »executor testamenti«
til: »bobestyreren«.
§ 10
I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,
som ændret ved § 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet - i boer behandlet
ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra dem, som har
fået den udlagt.«
2. § 25, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer
finder herved anvendelse.«
3. § 25, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt
dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17, hvis den udløber
før fristen i stk. 1.«
§ 11
I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725
af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 125 i lov nr. 1072 af 20.
december 1995, foretages følgende ændringer:
1. §§ 47, 61 a, 62 a - 63, 69 b og 83 ophæves.
§ 12
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller
overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs,
ved offentligt skifte og ved bobestyrerbehandlede dødsboer, der omfatter
luftfartøjet - henholdsvis kurator, skifteretten og bobestyreren sende
meddelelse herom til registreringsmyndigheden.«
§ 13
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 23, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt skifte
og bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en ændring af
adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis kurator, skifteretten eller
bobestyreren uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.«
§ 14
I lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love. (Ændringer som følge af værgemålsloven), foretages følgende
ændringer:
1. § 14, nr. 1, 2 og 6, ophæves.
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Er dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden, eller
indgives begæring om skifte af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes
de hidtil gældende regler.
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 2, 4, 5, 7 og 9-12 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 2, 4, 5, 7, 12 og 13 kan ved kongelig anordning sættes
i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november
1992, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændringer:
1. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Skifteretten vejleder om betingelserne for og
fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering.«
2. § 538 b, stk. 1, affattes således:
»Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo, der behandles
ved bobestyrer, eller et konkursbo sker efter reglerne om tvangsauktion.
Bobestyreren eller kurator skal udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en
tvangsauktion, og fungerer tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er
udpeget hertil. Er ingen kurator udpeget, udføres hvervet af skifteretten
eller den, som skifteretten udpeger dertil.«
3. § 570, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af
auktionssummen skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89 og
§ 61 i lov om skifte af dødsboer.«
4. Overskriften til sjette afsnit, kapitel 58, affattes således:
»Sjette afsnit. Skifte af fællesbo m.v.
Kapitel 58
Skifte af fællesbo m.v.«
5. § 660 affattes således:
»§ 660. Behandlingen af tvister, der opstår under
skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten. Tvister
angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom, der kan
fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer skifteretten
afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der skønnes uden
tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have
vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten, således
at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.
Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge parter og andre at
give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.«
6. I § 663 udgår: »47, 1. pkt.,».
§ 2
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som
senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter
reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.«
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling
ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne
skifteret.«
3. § 19 ophæves.
4. § 35 affattes således:
»§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet
med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.
Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om
skifte af dødsboer er massekrav.«
5. § 92 ophæves.
§ 3
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 13, stk. 1, udgår »(eller executor
testamenti)».
2. Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes som nyt 2. og 3.
pkt.:
»I dødsboer, der omfatter faste ejendomme, kan meddelelse om
dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne uopholdeligt
lade meddelelse derom tinglyse.«
3. I § 42 b, nr. 6, ændres »offentlig skiftebehandling
som gældsfragåelsesbo« til: »behandling ved bobestyrer«.
§ 4
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.
januar 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 23 affattes således:
»§ 23. Såfremt en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske
anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller på anden
uforsvarlig måde i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet,
hvorover den pågældende råder, kan den anden ægtefælle forlange vederlag
herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af
den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende beløb. Den
anden ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag af det beholdne
fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte
ægtefælles fuldstændige særeje for halvdelen af det manglende beløb.
Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,
såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse
eller forbedring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15,
stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden
ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje
til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje.
Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste
for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En
ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt
midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit
skilsmissesæreje.«
§ 5
I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Fuldmagten ophører fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i
Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted.«
§ 6
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 12.
februar 1988, som ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 2, affattes således:
»2) arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om
insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,
eller«
§ 7
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 8. marts 1991, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Den, som har været gift eller har været part i et registreret
partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller
dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt, eller privat skifte er
afsluttet.«
§ 8
I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som
senest ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Offentlig bobehandling, dog ikke dødsbobehandling.«
2. § 27 affattes således:
»§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter eller
kuratorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.«
3. § 28, stk. 1, nr. 3, ophæves.
4. I § 28, stk. 3, udgår: »dødsboer og«.
5. § 29 affattes således:
»§ 29. I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer,
der på første skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne, svares en
afgift på 400 kr.
Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.
1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets
afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en
fjerdedel.«
6. § 30 affattes således:
»§ 30. Fritaget for afgift er fællesboer, hvis formuemasse
ikke overstiger 15.000 kr.«
7. I § 31, stk. 2, nr. 3, udgår: »eller insolvent
gældsfragåelsesbo«.
8. I § 33, stk. 1, udgår: »bo, der udleveres
lodtagerne til videre behandling, eller i et«.
9. I § 34, stk. 1, nr. 3, ændres »skifteloven«
til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«
10. § 34, stk. 1, nr. 4, ophæves.
11. § 35, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 2.
12. I § 36 ophæves stk. 2 og 3.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
13. I § 36, stk. 4, der bliver stk. 2, ophæves 1. pkt.
14. Efter § 36 indsættes:
»Kap. 5 a
Dødsbobehandling
§ 36 a. Ved dødsbobehandling, herunder skifte af uskiftet bo, mens
en efterlevende ægtefælle er i live, svares afgift efter reglerne i dette
kapitel.
§ 36 b. Af boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,
svares en afgift på 500 kr. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift.
Stk. 2. Af boer, der udleveres til udlæg til afdødes efterlevende
ægtefælle efter kapitel 13 i lov om skifte af dødsboer eller til uskiftet bo
efter kapitel 14 i samme lov, svares en afgift på 500 kr.
Stk. 3. Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares
en afgift på 1.000 kr.
Stk. 4. Af boer, der udleveres til privat skifte efter de
almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller
skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er
opfyldt, svares en afgift på 1.000 kr.
Stk. 5. Af boer, der i øvrigt udleveres til privat skifte efter de
almindelige regler herom, svares en afgift på 2.500 kr.
Stk. 6. Af boer, der behandles ved bobestyrer, svares en afgift på
2.500 kr.
§ 36 c. Af boer, der behandles efter de almindelige regler om
privat skifte eller behandles ved bobestyrer, svares en yderligere afgift på
6.500 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio.
kr.
§ 36 d. Fritaget for afgift er dødsboer, hvis formuemasse ikke
overstiger 15.000 kr.
Stk. 2. Der svares ingen afgift af boer, hvor der ikke er
tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.
§ 36 e. Afgiftspligten indtræder ved boets udlevering.
§ 36 f. I boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,
til udlæg til afdødes efterlevende ægtefælle eller til uskiftet bo, forfalder
afgiften til betaling ved boets udlevering.
Stk. 2. I boer, der udleveres til privat skifte, herunder
forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 36 b, stk. 3-5, til
betaling ved boets udlevering. Afgift efter § 36 c forfalder til betaling,
når boopgørelsen er endelig.
Stk. 3. I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften
efter § 36 b, stk. 6, og efter § 36 c til betaling, når udlodning kan ske.
Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i
forbindelse hermed svares afgift efter § 36 b, stk. 6.
§ 36 g. I privatskiftede boer skal afgiften indbetales inden 14
dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afgiften.
Stk. 3. Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved
værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog alene med
værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i
hvilket arvingerne var berettigede til at modtage bos- og arvelod.
Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.
§ 36 h. I boer, der behandles ved bobestyrer, udredes afgiften af
boets midler. Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling. Afgiften skal
indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse.
§ 36 i. I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares
der ikke afgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde,
hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald
betales differencen mellem afgiften for den første og den anden
behandlingsmåde.
Stk. 2. I boer, der har været udleveret til almindeligt privat
skifte eller til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet
bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c på grundlag af den fællesboopgørelse,
der skal indleveres efter arvelovens § 13. Afgiften forfalder til betaling
ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage
efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
§ 36 j. For skifterettens behandling af tvister, som opstår i
forbindelse med boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom,
svares afgift efter reglerne i kapitel 1.
Stk. 2. For skifterettens behandling af sager om dødsfaldskendelse
svares en afgift på 400 kr.
§ 36 k. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger
om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 500 kr.
Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 36 l. For behandling af de i arvelovens § 29 og § 60 nævnte
spørgsmål svares ingen afgift.
§ 36 m. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og
for udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.«
15. § 38 ophæves.
16. § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
17. § 39, stk. 3, ophæves.
18. § 40 affattes således:
»§ 40. For udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen
afgift.«
19. § 41 affattes således:
»§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på
de i § 37 omhandlede afgifter.«
20. § 41 d, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af
fællesbo m.v.«.
21. I § 49, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et
dødsbo.«
22. I § 49, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved
bobestyrer.«
23. I § 59 ændres »§ 36, stk. 6« til: »§ 36,
stk. 4«.
24. § 60, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
25. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »i andre
boer end de i stk. 2 nævnte«.
26. I § 62, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 6« til:
»§ 36, stk. 4«.
27. I § 64, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 65-».
28. § 65 ophæves.
29. I § 66, stk. 2, udgår: »og § 65«.
§ 9
I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.
191 af 9. april 1986, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, ændres »exekutor testamenti«
til: »bobestyreren«.
§ 10
I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,
som ændret ved § 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet - i boer behandlet
ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra dem, som har
fået den udlagt.«
2. § 25, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer
finder herved anvendelse.«
3. § 25, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt
dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17, hvis den udløber
før fristen i stk. 1.«
§ 11
I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725
af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 389 af 14. juni
1995, foretages følgende ændringer:
1. §§ 47, 61 a, 62 a - 63, 69 b og 83 ophæves.
§ 12
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller
overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs,
ved offentligt skifte og ved bobestyrerbehandlede dødsboer, der omfatter
luftfartøjet - henholdsvis kurator, skifteretten og bobestyreren sende
meddelelse herom til registreringsmyndigheden.«
§ 13
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, foretages følgende ændring:
1. § 23, stk. 6, affattes således:
»Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt skifte og
bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en ændring af
adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis kurator, skifteretten eller
bobestyreren uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.«
§ 14
I lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven), foretages følgende
ændringer:
1. § 14, nr. 1, 2 og 6, ophæves.
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Er dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden, eller
indgives begæring om skifte af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes
de hidtil gældende regler.
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 2, 4, 5, 7 og 9-12 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 3. §§ 2, 4, 5, 7, 12 og 13 kan ved kongelig anordning sættes
i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
skifte af dødsboer og det hertil knyttede forslag om ændring af arveloven.
Sammen har disse 3 lovforslag til formål at gennemføre en fuldstændig
revision af reglerne om skifte af dødsboer, og forslagene må således ses i en
sammenhæng.
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer, som
i sommeren 1994 blev afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg.
Lovforslaget indeholder en række konsekvensændringer af lovregler, der
berøres af skiftelovsforslaget. Forslagets formål er således at skabe
overensstemmelse mellem skiftelovsforslaget og reglerne i anden lovgivning
vedrørende skifte af dødsboer.
Herudover lægges der ved forslaget op til en omlægning af afgiftssystemet
for dødsboer, således at der fremover i videre omfang svares afgift baseret
på en vurdering af, hvilket arbejde der for skifteretterne ud fra en
gennemsnitsbetragtning er forbundet med den behandlingsmåde, boet udleveres
til. Afgiftsomlægningen foreslås gennemført ved en ændring af
retsafgiftsloven.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget vedrørende ændring af retsplejeloven, konkursloven,
tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre
love indgår som en del af lovpakken vedrørende dødsboskiftereformen.
For en nærmere gennemgang af de økonomiske og administrative konsekvenser
af dødsboskiftereformen henvises til lovforslaget vedrørende skifte af
dødsboer. Skiftereformen vedrørende dødsboer skønnes at give et samlet
merprovenu til staten på 20 - 25 mio. kr.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.
Der er ingen EU-retlige aspekter knyttet til lovforslaget.
3. Hørte myndigheder m.v.
Skiftelovsudvalgets betænkning har været til høring hos de myndigheder og
organisationer, der er nævnt i de almindelige bemærkninger under afsnit 17 i
lovforslaget vedrørende skifte af dødsboer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i retsplejelovens § 14, stk. 3, vedrører bl.a. skifterettens
pligt til at yde bistand og vejledning i dødsboskiftesager. Denne del af
bestemmelsen foreslås overført til lov om skifte af dødsboer, jf.
bestemmelserne i skiftelovsforslagets § 7, stk. 3 og § 91.
Til nr. 2
Bestemmelsen i retsplejelovens § 538 b, stk. 1, foreslås konsekvensændret,
idet visse offentlige skifteretsboer og eksekutorboer bliver boer, der
behandles ved bobestyrer.
Til nr. 3
Bestemmelsen i retsplejelovens § 570, stk. 2, 3. pkt., foreslås ændret,
således at fogedretten tillige kan bestemme, at en omstridt del af købesummen
skal indbetales til bobestyreren, jf. § 61 i lov om skifte af dødsboer.
Til nr. 4
Overskriften til retsplejelovens kapitel 58 foreslås konsekvensændret,
idet bestemmelserne ikke længere skal finde anvendelse for så vidt angår
skifte af dødsboer.
Retsplejelovens regler for så vidt angår dødsboer erstattes af kapitlerne
23 og 28-30 i forslaget til lov om skifte af dødsboer. Der henvises til
bemærkningerne vedrørende de pågældende kapitler i forslag til lov om skifte
af dødsboer.
Til nr. 5
Retsplejelovens § 660, stk. 1, sidste pkt., om førelse af testamentsvidner
og arvelegitimationsvidner kan udgå, da bestemmelser om vidneførsel er
medtaget i lovforslaget vedrørende skifte af dødsboer.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 660, stk. 3, om tvistigheder, der opstår
under et bos behandling ved testamentseksekutorer, er ligeledes
overflødiggjort ved dødsboskiftelovsforslaget, idet eksekutorordningen
afskaffes. Samtidig indeholder dødsboskiftelovforslaget særskilte regler om
behandlingen af tvister, der opstår i bl.a. dødsboer, der behandles ved
bobestyrer.
Bestemmelsen er i øvrigt ikke ændret.
Til nr. 6
Ved § 11 i dette lovforslag foreslås bl.a. § 47 i den eksisterende
skiftelov ophævet, idet bestemmelsen afløses af 24 a i arveloven, jf. § 1,
nr. 3, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til ændring af arveloven.
På den baggrund udgår henvisningen til § 47, 1. pkt., i retsplejelovens §
663.
Adgangen til appel i disse sager reguleres herefter af de almindelige
regler herom i dødsboskifteloven.
Til § 2
Til nr. 1
Efter dødsboskiftelovsforslagets § 70, stk. 1, 2. pkt., skal der i stedet
for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse regnes med tidspunktet for
skifterettens afgørelse om insolvensbehandling efter § 69, stk. 1. Set i
sammenhæng med reglerne i konkurslovens § 1 om fristdag og konkurslovens
fordeling af retsvirkninger mellem fristdag og dagen for konkursdekretets
afsigelse, findes det hensigtsmæssigt at fastslå direkte i loven, at
fristdagen er dagen for dødsfaldet.
Bestemmelsen i konkurslovens § 1, stk. 1, nr. 2, foreslås ændret i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 2
Bestemmelsen i konkurslovens § 3, stk. 3, foreslås ændret, idet et dødsbo
efter forslaget til lov om skifte af dødsboer og forslaget om ophævelse af
konkurslovens § 19 ikke kan erklæres konkurs. Insolvente dødsboer behandles
derimod efter de særlige insolvensregler i forslaget til lov om skifte af
dødsboer.
Til nr. 3
Konkurslovens § 19 foreslås ophævet, og et insolvent dødsbo kan således
ikke behandles som et konkursbo på anmodning fra en fordringshaver. I stedet
behandles insolvente dødsboer efter reglerne i §§ 69 - 72 i
dødsboskifteloven. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til nr. 4
Konkurslovens § 35 foreslås ændret, idet forslaget til lov om skifte af
dødsboer, især ved bestemmelserne i §§ 25-27 og 29, åbner mulighed for, at et
konkursbo i almindelighed risikofrit kan deltage som arving i et privat
skifte. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.
Til nr. 5
Konkurslovens § 92 foreslås ophævet, idet bestemmelsen alene omhandler
dødsboer. En bestemmelse med et indhold svarende til konkurslovens § 92 er
samtidig hermed indeholdt i forslaget til lov om skifte af dødsboer, jf.
dettes § 71.
Til § 3
Til nr. 1
Bestemmelsen konsekvensændres som følge af eksekutorordningens
afskaffelse.
Til nr. 2
Tinglysningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at
skifteretten skal sende meddelelse til dommeren om offentligt skifte, vil
efter skiftereformens gennemførelse alene omfatte de offentligt skiftede
boer, der er omfattet af lov om fællesbo m.v. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter
således bl.a. offentligt skifte af interessentskabsboer, samejer og
fællesboer.
Ved indføjelsen af et nyt 2. pkt. gøres det muligt at tinglyse meddelelser
om dødsfald på boets faste ejendomme. Dette kan være af betydning, da
adgangen til retsforfølgning efter § 10 i lovforslaget om skifte af dødsbo
afskæres fra dødsfaldet. Der henvises herved særligt til bemærkningerne til
denne bestemmelses § 10, stk. 2.
Bestemmelsens 3. pkt. pålægger bobestyreren i de bobestyrerbehandlede boer
at lade meddelelse om bobestyrerbehandlingen tinglyse. Dette er en følge af,
at bobestyrerbehandling erstatter de skifteformer, der hidtil har kunnet
henføres under offentligt skifte. Bobestyreren skal således i relation til
tinglysningslovens § 13 varetage de funktioner, som efter gældende ret
varetages af henholdsvis skifteretten og eksekutor.
Til nr. 3
Tinglysningslovens § 42 b, nr. 6, foreslås konsekvensændret, således at
»offentlig skiftebehandling som gældsfragåelsesbo« udgår og
erstattes af »behandling ved bobestyrer«.
Til § 4
Bestemmelserne i § 23, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger
foreslås præciseret og redaktionelt ændret, idet ægtefæller efter
gennemførelsen af ægteskabsretsvirkningslovens § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, ved
lov nr. 396 af 30. juni 1990 kan have særeje i form af skilsmissesæreje, der
bliver fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død, eller fuldstændigt
særeje, der ikke bliver til fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død.
Ordet særeje er således et overbegreb for skilsmissesæreje og fuldstændigt
særeje.
Et misbrug af fælleseje under ægteskabet kan begrunde krav om vederlag ved
separation og skilsmisse m.v., der kan rettes mod det beholdne fællesbo
eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, for halvdelen af det manglende
beløb mod den misbrugende ægtefælles skilsmissesæreje eller fuldstændige
særeje, jf. bestemmelsens stk. 1, 1. pkt.
Retten til sådant vederlag tilkommer efter stk. 1, 2. pkt. ,
tillige den anden ægtefælles arvinger, blot at afregningen i fællesejet nu
også omfatter ægtefællernes tidligere skilsmissesærejer, der bliver fælleseje
ved den første ægtefælles død. Reglen om afregning af halvdelen i den
førstafdødes særeje angår derfor nu alene den førstafdøde ægtefælles
fuldstændige særeje.
Derimod vil et »misbrug« af skilsmissesæreje hverken give den
anden ægtefælle eller dennes arvinger noget vederlagskrav. Når ægtefællen i
forhold til den anden ægtefælle frit kan »misbruge« sit
skilsmissesæreje, kan den anden ægtefælles arvinger ikke blive bedre stillet
i tilfælde, hvor vederlagskravet støttes på, at midler er forsvundet og
derfor ikke længere er i behold.
Efter stk. 2, 1. pkt., har en ægtefælle ligeledes ret til sådant
vederlag på et separations- eller skilsmisseskifte m.v., såfremt den anden
ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse eller forbedring
af sit særeje (skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje) eller af sådanne
rettigheder, som nævnt i § 15, stk. 2. Et sådant vederlagskrav opstår derimod
ikke, hvis en ægtefælle anvender midler af sit skilsmissesæreje til
forbedring af sit fuldstændige særeje, idet såvel skilsmissesæreje som
fuldstændigt særeje udtages af den ægtefælle, der ejer særejemidlerne ved
separation og skilsmisse.
Efter stk. 2, 2. pkt., har en ægtefælles arvinger ret til sådant
vederlag, hvis den anden ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje til
forbedring af sit fuldstændige særeje. Retten til vederlag ved overførsel fra
fælleseje til skilsmissesæreje opfyldes ved, at skilsmissesærejet bliver
fælleseje ved den første ægtefælles død. Har den anden ægtefælle overført
midler fra sit skilsmissesæreje til sit fuldstændige særeje, bør et
vederlagskrav indrømmes ægtefællens arvinger. Det tilsvarende vil gælde for
ægtefællen selv over for den anden ægtefælles arvinger. Reglen kan navnlig
støttes på, at midlerne blot er posteret anderledes, og at det følger af
skilsmissesærejets natur, at det skal ligedeles ved skifte efter død.
Bestemmelsens stk. 3 afløser med præciseringer skiftelovens §§ 61 a
og 69 b.
Efter 1. pkt. har en ægtefælle på et separations- eller
skilsmisseskifte m.v. ret til vederlag af sin bodel, såfremt ægtefællen har
anvendt midler af sit særeje (skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje) til
bedste for sin bodel.
Efter 2. pkt. har en ægtefælles arvinger ret til sådant vederlag,
såfremt ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige særeje til
forbedring af sin bodel. Endvidere har ægtefællens arvinger ret til sådant
vederlag, hvis ægtefællen har overført midler fra sit fuldstændige særeje til
forbedring af sit skilsmissesæreje. Det tilsvarende vil gælde for ægtefællen
selv over for den anden ægtefælles arvinger.
Herefter vil reglerne om vederlagskrav være samlet i § 23 i lov om
ægteskabets retsvirkninger.
Til § 5
Aftalelovens § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås konsekvensændret. En
fuldmagt, der er udstedt af afdøde, og som ikke er bortfaldet efter
aftalelovens § 21, stk. 1, bortfalder efter de gældende bestemmelser i § 21,
stk. 2, 1. og 2. pkt., når det viser sig, at gælden ikke vedgås.
Ifølge forslaget skal en fuldmagt ophøre, når proklama er indrykket i
Statstidende. Justitsministeriet kan tiltræde Skiftelovsudvalgets opfattelse
af, at fuldmagter uden skade kan bortfalde fra indkaldelse af
fordringshaverne i Statstidende i alle skiftede boer, idet der enten gennem
de privatskiftende arvinger eller ved udpegningen af en bobestyrer vil være
etableret et bostyre, der om nødvendigt kan forny bortfaldne fuldmagter.
Udstedes proklama undtagelsesvis før et bos berigtigelse, kan der om
nødvendigt beskikkes en midlertidig bobestyrer i tilfælde, hvor fuldmagter
bør fornyes eller afløses af boets egne dispositioner.
Til § 6
Bestemmelsen i § 1, nr. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond foreslås
konsekvensændret.
Efter gældende ret omfatter bestemmelsen gældsfragåelsesboer og antages
tillige at gælde ved begravelsesudlæg. Efter lovforslaget om skifte af
dødsboer skal skifteretten fremover træffe afgørelse om insolvens. Samtidig
hermed afskaffes adgangen til at erklære dødsboer konkurs. Ved skiftereformen
erstattes begravelsesudlæg af boudlæg.
Til § 7
Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning foreslås konsekvensændret. Bestemmelsen om offentligt skifte af
separations- og skilsmisseboer opretholdes.
Til § 8
Retsafgiftslovens § 28 indeholder regler om den skifteafgift, der skal
betales i dødsboer. Skifteafgift betales efter gældende ret alene af boer,
der undergives en egentlig bobehandling, dvs. boer, der behandles efter
reglerne om offentlig skiftebehandling ved skifteretten eller ved eksekutor.
Skifteafgiften betales som en procentdel af formuemassen i boet. Af de af
skifteretten behandlede boer betales således 2 pct. af formuemassen, mens der
i boer behandlet ved eksekutor betales 1 pct. Afgiften er således ikke reelt
relateret til det arbejde, der for skifteretten er forbundet med at behandle
et bo af den pågældende karakter.
Af privatskiftede boer og boer, der efter skiftelovens § 57, jf. § 62 b,
stk. 2, udleveres til en ægtefælle efter 150.000 kr.'s reglen, samt øvrige
boer betales som udgangspunkt slet ingen afgift, selv om der også i sådanne
boer udføres en række arbejdsopgaver, herunder af rent servicerende karakter
for arvinger og andre lodtagere i boet.
Ved forslaget til lov om skifte af dødsboer lægges en del af
bobehandlingen ud til private bobestyrere. Især boer, der hidtil har været
behandlet som offentlige skifter - og som følge deraf har måttet svare
skifteafgift - må forventes at skulle behandles efter reglerne om
bobestyrerbehandling.
Det er således ved den foreslåede ordning forudsat, at
bobehandlingsopgaverne i vidt omfang skal varetages af bobestyrere. Da
bobestyrerne får betaling for det arbejde, der fremover skal udføres af dem,
forekommer det ikke rimeligt i hidtidigt omfang at opretholde en ordning,
hvor der tillige skal betales en skifteafgift efter de nugældende principper
til det offentlige.
Ved forslaget lægges der på den baggrund op til, at det eksisterende
afgiftssystem i relation til dødsboer omlægges, således at der fremover af
det enkelte bo svares afgift med et beløb, der i videre omfang står i forhold
til det arbejde, skifteretterne typisk har ved den pågældende
bobehandlingsform.
Dette indebærer, at boer, hvoraf der hidtil har været svaret skifteafgift,
fremover til det offentlige alene skal svare afgift efter den standardiserede
takst, der er fastsat for den pågældende bobehandlingsform. Samtidig skal der
i de boer, hvor der ikke i dag svares afgift, efter forslaget ligeledes
betales en afgift, der modsvarer det arbejde, der ud fra en
gennemsnitsbetragtning typisk er for skifteretterne ved den pågældende
behandlingsform.
Reglerne om afgifter ved dødsbobehandling foreslås indføjet i
retsafgiftsloven som nyt kapitel 5 a.
Det foreslåede afgiftssystem erstatter samtidig betalingsreglerne
vedrørende de skifteretsattester, der udleveres i tilknytning til en
bobehandling, idet betaling herfor anses for indeholdt i de standardiserede
afgifter.
Afgiften i det enkelte bo skal i store træk modsvare det arbejde, som
skifteretterne gennemsnitligt har med den bobehandlingsform, som det
pågældende bo er udleveret til.
I dag yder skifteretten en udstrakt service i næsten alle boer.
Efter retsplejelovens § 14, stk. 3, har skifteretten pligt til at vejlede
den afdødes pårørende om deres retsstilling og i nødvendigt omfang bistå med
udfærdigelsen af anmeldelser og opgørelser, der skal udfærdiges af og
indgives af de pårørende. Skifterettens vejledning og retshjælp har stor
betydning i forbindelse med afholdelse af førstegangsmøder, hvor de fleste
pårørende møder uden professionel bistand. Vejledningspligten angår først og
fremmest arve- og skifteretlige forhold, men også hovedpunkterne i skatte- og
afgiftslovgivningen.
Retshjælpen omfatter bistand til udfærdigelsen af anmodning om
begravelsesudlæg, om 150.000 kr.'s udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte,
samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. I ukomplicerede boer omfatter
retshjælpen tillige bistand til udfærdigelse af fællesboopgørelser og
boopgørelser.
For dette ikke ubetydelige arbejde betales i dag i langt de fleste
tilfælde slet ingen afgift til det offentlige, idet vejlednings- og
retshjælpsarbejdet i særdeleshed er udtalt i netop de boer, der ikke
udleveres til offentlig skiftebehandling.
Efter forslaget til lov om skifte af dødsboer videreføres skifterettens
vejlednings- og rethjælpsforpligtelser. For alle boer gælder således, at
skifteretten fremover skal afklare, hvilken behandlingsmåde boet skal
undergives. Hertil kommer skifterettens vejledningsfunktioner i forhold til
arvinger og øvrige berørte, samt bistanden med at udfærdige anmodninger og
opgørelser, der skal indgives i forbindelse med bobehandlingen. Endvidere
skal der almindeligvis udfærdiges en skifteretsattest, der giver den eller de
berettigede den fornødne legitimation til at råde over boets aktiver. For
boer, der udleveres til behandling ved bobestyrer eller udleveres til
behandling efter de almindelige regler om privat skifte, gælder ydermere, at
de indgivne boopgørelser i nødvendigt omfang skal revideres.
I boer, der berigtiges som boudlæg, uskiftet bo eller efter 150.000 kr.'s
reglen skal efter forslaget svares en afgift på 500 kr. for det arbejde, der
for skifteretterne gennemsnitligt er forbundet med boernes berigtigelse. I
boer, der udleveres til forenklet privat skifte, hvor arbejdet er lidt mere
omfattende, skal der svares en afgift på 1.000 kr. I boer, der udleveres i
henhold til de almindelige regler om privat skifte, eller i henhold til
reglerne om bobestyrerbehandling pålægges en afgift på 2.500 kr., der dels
dækker arbejdet i forbindelse med berigtigelsen af boerne, dels det arbejde,
der er knyttet til den kontrol og revision, der efterfølgende skal finde sted
i forbindelse med boopgørelsens indlevering. Dog indeholder forslaget en
særregel for de boer, der kunne have været udleveret til forenklet privat
skifte, hvis ikke det havde været for tilstedeværelsen af arvinger, som er
repræsenteret ved værge eller skifteværge.
For visse boer med en bobeholdning på over 1 mio. kr. skal svares en
forhøjet afgift, der til dels er begrundet i, at der for skifteretterne ved
sådanne boer typisk er forbundet et større revisionsarbejde.
De foreslåede afgifter skønnes ud fra en gennemsnitsbetragtning at
modsvare de omkostninger, der er forbundet med det arbejde, der typisk
udføres i boer af den pågældende karakter.
Samtidig med indførelsen af standardiserede afgifter foreslås
afgiftspligten for så vidt angår skifteretsattester afskaffet. Efter gældende
ret betales der i dag 100 kr. for at få udleveret en skifteretsattest. Ved
forslaget lægges der op til, at udarbejdelse af skifteretsattest i
forbindelse med en bobehandling skal anses som en del af det arbejde fra
skifteretternes side, der honoreres gennem de foreslåede regler om
afgiftsbetaling.
For det arbejde, der er forbundet med at løse egentlige tvister (tvister
der forudsættes afgjort ved dom), skal der, i lighed med hvad der i dag
gælder for privat skiftede boer, svares særskilt afgift.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i forslaget til lov
om skifte af dødsboer afsnit 16.
Til nr. 1
I retsafgiftsloven foreslås overskriften til kapitel 5 ændret. Det
fremhæves herved, at dødsboer ikke længere omfattes af kapitel 5.
Til nr. 2
Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 27 foreslås konsekvensændret, idet
eksekutorer som følge af eksekutorordningens afskaffelse ikke længere skal
omfattes af bestemmelsen.
Til nr. 3 og 4
Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 28, stk. 1, nr. 3, foreslås ophævet som
en konsekvens af, at eksekutorordningen afskaffes. Lovens § 28, stk. 3,
foreslås konsekvensændret, idet dødsboer ikke fremover skal være omfattet af
bestemmelsen.
Til nr. 5
Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 29 foreslås ligeledes konsekvensændret,
således at dødsboer ikke længere omfattes af bestemmelsen.
Til nr. 6-8
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 9
Det følger af § 116, stk. 3, i lovforslaget om skifte af dødsboer, at
titlen på den eksisterende skiftelov ændres til »lov om skifte af
fællesbo m.v.«
Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 34, stk. 1, nr. 3, konsekvensændres i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 10
Forslaget indeholder særskilte regler om tidspunktet for afgiftspligtens
indtræden i dødsboer, jf. herved forslaget til ny § 36 e i retsafgiftsloven.
Da den gældende bestemmelse i retsafgiftslovens § 34, stk. 1, nr. 4, der
alene vedrører dødsboer, derved bliver overflødig, foreslås bestemmelsen
ophævet.
Til nr. 11
Retsafgiftslovens § 35 foreslås af samme grunde som anført under nr. 10
konsekvensændret.
Til nr. 12
Bestemmelserne i retsafgiftslovens § 36, stk. 2 og 3, der alene vedrører
dødsboer, foreslås ophævet som en konsekvensændring.
Til nr. 13
§ 36, stk. 4, 1. pkt., foreslås ophævet. Herefter vil de almindelige
hæftelsesregler indeholdt i forslaget til nyt kapitel 5 a i retsafgiftsloven
skulle finde anvendelse.
Til nr. 14
Retsplejelovens § 14 indeholdt tidligere en bemyndigelse for
justitsministeren til at fastsætte takster for ydelse af retshjælp i
skiftesager. Med hjemmel i denne krævedes bl.a. afgift for bistand ved
udfærdigelse af skiftefuldmagter, fællesboopgørelser, arveafkald og i visse
tilfælde også arveudlægsskøder.
Ved en ændring af retsplejelovens § 14 i 1959 skete der en begrænsning af
de former for retshjælp, for hvilke der kunne kræves betaling.
Ifølge retsplejelovens § 14 har skifteretten fortsat pligt til at yde
retshjælp, jf. herved de indledende bemærkninger til lovforslagets § 8
vedrørende retsafgiftsloven. For denne retshjælp beregnes ingen afgift.
Efter de gældende bestemmelser i retsafgiftsloven beregnes nu alene afgift
i forbindelse med offentlig skiftebehandling. Afgiften beregnes som
udgangspunkt med 2 pct./1 pct. af bruttoaktiverne, jf. retsafgiftslovens §
28.
Ved ændringen af kapitel 5, jf. ovenfor under nr. 1, og medtagelsen af et
nyt kapitel 5 a i retsafgiftsloven foreslås afgiftssystemet omlagt.
Ved reglerne i kapitel 5 a foreslås, for så vidt angår dødsboer, indført
regler, der i nogen grad minder om de regler om retshjælpsbetaling, der
tidligere var gældende i medfør af retsplejelovens § 14. Dermed kommer
systemet i udstrakt grad til at fungere på den måde, at der betales en
afgift, der gennemsnitligt modsvarer det skifteretsarbejde, der for
skifteretterne er forbundet med den pågældende behandlingsmåde.
Lovforslaget samler alle reglerne om skifte af dødsboer i kapitel 5 a,
således at systematikken i retsafgiftsloven kan opretholdes.
Til § 36 a
I overensstemmelse med retsafgiftslovens øvrige systematik angiver den
indledende bestemmelse i kapitlet det saglige anvendelsesområde for kapitlets
bestemmelser.
Til § 36 b
Bestemmelsen angiver de afgifter, der er knyttet til de enkelte
berigtigelsesformer (behandlingsmåder).
Særreglen i bestemmelsens stk. 4 begrænser afgiften til 1.000 kr. i
boer, som kunne have været udleveret til forenklet privat skifte, hvis ikke
denne mulighed havde været afskåret på grund af tilstedeværelsen af
mindreårige eller arvinger i øvrigt, som er repræsenteret ved værge eller
skifteværge.
Også fremover forventes en række boer med en relativ lille bobeholdning
udleveret til privat skifte. Dette kan meget vel være boer, der som
alternativ kunne have været udlagt som boudlæg, men hvor de efterlevende
foretrækker at få boet udleveret til privat skifte.
Det forhold, at et sådant bo, blot fordi der var en mindreårig arving,
skulle svare en afgift på 2.500 kr., forekommer ikke rimelig, selv om
boopgørelse skal indleveres. På den baggrund foreslås bestemmelsen affattet
således, at boer, der i øvrigt opfylder betingelserne for at blive behandlet
efter reglerne om forenklet privat skifte, alene skal betale 1.000 kr. i
afgift.
Foreligger der også andre omstændigheder i boet, der gør, at udlevering
til forenklet privat skifte er udelukket, kan bestemmelsen ikke anvendes.
Heraf følger bl.a., at bestemmelsen i stk. 4 aldrig kan finde anvendelse på
privatskiftede boer med en arvebeholdning på mere end 180.000 kr., idet boet
da vil være afgiftspligtigt i henhold til boafgiftsloven.
Til § 36 c
I boer, hvor der forudsættes afleveret boopgørelse, dvs.
bobestyrerbehandlede boer og boer, der udleveres til privat skifte efter de
almindelige regler herom, forhøjes afgiften med yderligere 6.500 kr., hvis
der i boet er en arvebeholdning, der overstiger 1 mio. kr.
Begrebet »arvebeholdning« indgår i boafgiftsloven, og udtrykket
skal forstås i overensstemmelse hermed. Arvebeholdningen fremkommer ved at
tage boets aktiver med fradrag af boets gæld. Endvidere skal der tages højde
for eventuelle kursreguleringer, boindtægter, boudgifter og de skatter og
afgifter m.v., der påhviler boet, bortset fra boafgifter. Rimelige udgifter
ved begravelsen, samt udgifter ved bobehandlingen fragår, inden man når frem
til, hvorvidt der foreligger en arvebeholdning, der udløser afgiftspligt
efter bestemmelsen.
En eventuel boslodsudveksling skal medinddrages ved vurderingen af, om der
foreligger afgiftspligt.
Til § 36 d
Det følger af den gældende retsafgiftslovs § 30, stk. 1, nr. 1, at der
ingen afgift svares af dødsboer, hvis formuemasse ikke overstiger 15.000 kr.
Bestemmelsens stk. 1 viderefører i princippet denne regel.
»Formuemasse« skal således forstås i overensstemmelse med den
eksisterende definition i retsafgiftslovens § 31. Det er forudsat, at
bestemmelsen i § 31, stk. 1, nr. 3, der efter ændringen alene omfatter
konkursboer, skal finde tilsvarende anvendelse på dødsboer, der underkastes
insolvensbehandling.
Ved bestemmelsens stk. 2 medtages en regel, der gør de boer
afgiftsfri, der ikke indeholder tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.
I langt de fleste tilfælde, vil de boer, der er afgiftsfri efter denne
bestemmelse, allerede være afgiftsfri efter stk. 1. Der kan imidlertid
forekomme boer med en værdibeholdning udover det i stk. 1 anførte, hvor en
afgiftspligt ville være urimelig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor
udgifterne til begravelsen som en konsekvens af et meget stort
begravelsesfølge sammenholdt med en række udgifter ved en eventuel
bobehandling eller en undersøgelse af boets forhold, overstiger 15.000 kr.
Hvis dette måtte være tilfældet, og der dermed ingen midler var i boet,
forekommer det ikke rimeligt, om der skulle svares afgift af boet.
Rimelige begravelsesudgifter går forud for afgiften.
Til § 36 e
Bestemmelsen indeholder regler om afgiftspligtens indtræden og erstatter
dermed for så vidt angår dødsboer den nuværende § 34 i retsafgiftsloven.
Afgiftspligten indtræder ved boets berigtigelse.
Overgår et dødsbo fra en bobehandling til en anden - og i afgiftmæssig
henseende billigere - behandlingsmåde, skal der således ikke i den
forbindelse ske delvis refusion af en allerede erlagt eller forfalden afgift.
Tilsvarende indtræder den forhøjede afgift efter § 36 c i princippet også
ved boets udlevering til privat skifte eller til behandling ved bobestyrer.
Afgiftspligten bortfalder således ikke som følge af, at boet undervejs i
behandlingen i stedet udleveres til uskiftet bo, hvis betingelserne for
afgiftspligt efter § 36 c er opfyldt. Der henvises endvidere til § 36 i, stk.
2.
Overgår et bo til en i afgiftsmæssig henseende dyrere behandlingsmåde,
skal der i forbindelse med den fornyede udlevering betales en afgift svarende
til differencen mellem de to behandlingsformer, jf. herved § 36 i.
Der indtræder ikke ny afgiftpligt i genoptagelsesboer (reassumptionsboer).
Dette er en ændring i forhold til gældende ret, jf. bestemmelsen i
retsafgiftslovens § 32. Dukker der således f.eks nye aktiver op i et bo,
således at genoptagelse efter dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, bliver
aktuel, skal der ikke i denne forbindelse svares afgift på ny. Det gælder dog
ikke, hvis tilkomsten af nye aktiver bevirker, at grænsen for afgiftspligt
efter § 36 c måtte blive overskredet.
Til § 36 f
Bestemmelsen fastslår forfaldstidspunktet for de enkelte afgifter.
Det følger af stk. 1 og 2, at alle afgifter efter § 36 b på nær
afgiften i de bobestyrerbehandlede boer, forfalder til betaling i forbindelse
med boets udlevering. For de fleste afgifters vedkommende er der således
sammenfald mellem tidspunktet for afgiftens indtræden og afgiftens
forfaldstid.
I boer, der udleveres til boudlæg, til udlæg til afdødes efterlevende
ægtefælle og til uskiftet bo, forudsættes afgiften indbetalt i forbindelse
med boets udlevering. Afgiften ved disse skifteformer udgør alene 500 kr., og
det forekommer på den baggrund ikke urimeligt at opkræve på det møde, hvor
boet udleveres.
For udlevering til en af de nævnte skifteformer bør det være en
forudsætning, at afgiften er betalt. En frist til indbetaling af afgiften,
efter at boet var udleveret, ville kunne påføre skifteretterne et
uforholdsmæssigt stort arbejde med at inddrive eller forsøge at inddrive
afgiften, hvis ikke afgiften blev indbetalt rettidigt. Arbejdet hermed ville
på ingen måde stå mål med det ringe besvær, som et krav om effektiv betaling
i forbindelse med berigtigelsen påfører arvinger m.v. Samtidig må det også
tillægges vægt, at det er en relativt begrænset afgift, der opkræves i disse
boer.
I privatskiftede boer forfalder afgiften ligeledes ved udleveringen, men i
disse tilfælde har arvingerne en frist på 14 dage til at betale afgiften, jf.
§ 36 g, hvortil der henvises. Dog forfalder en eventuel forhøjet afgift efter
§ 36 c først, når boopgørelsen er endelig. Boopgørelsen anses for endelig,
når spørgsmål vedrørende boopgørelsen ikke længere kan påklages til
skifteretten eller indbringes for højere ret, jf. herved dødsboskiftelovens §
80 og § 105.
I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften først til
betaling, når udlodning kan ske, jf. stk. 3. Tilsvarende gælder for
afgifter i medfør af § 36 c.
Overgår et bo, der er udleveret til bobestyrer, efterfølgende til en anden
behandlingsmåde, skal der svares en afgift på 2.500 kr., idet afgiften er
indtrådt ved udleveringen til bobestyrerbehandling. I sådanne situationer
forfalder afgiften til betaling samtidig med, at bobestyrerbehandlingen
ophører, og boet berigtiges til anden skifteform.
Til § 36 g
Ligesom ved de øvrige berigtigelsesformer (behandlingsmåder) forfalder
afgiften også i de privatskiftede boer ved boets udlevering. Alene den
forhøjede afgift efter § 36 c har en senere forfaldstid. Der henvises herved
til § 36 f, stk. 2.
Ved bestemmelsens stk. 1 gives en frist på 14 dage efter
forfaldstid til indbetaling af de afgifter, der påhviler de privatskiftede
boer.
En tilsvarende bestemmelse gives ikke ved boer, der udleveres til boudlæg,
ægtefælleudlæg eller til uskiftet bo. Dette er hovedsagelig begrundet i den
lave afgift, der er knyttet til disse behandlingsformer, hvortil kommer en
række administrative hensyn, jf. ovenfor under bemærkningerne til § 36 f.
Den afgift, der opkræves i de privatskiftede boer, er noget større end
den, der opkræves i de ovennævnte boer. Det ville kunne forekomme stødende på
nogle, om man som en forudsætning for at få boet udleveret til privat skifte
på det første møde, der afholdes i skifteretten, skulle erlægge 2.500 kr. (i
visse boer 1.000 kr.). Henset hertil samt det forhold, at det efter
dødsboskiftelovens § 25 er en forudsætning for udleveringen til privat
skifte, at boet er solvent, og at mindst en af boets arvinger er økonomisk
solid, findes det såvel rimeligt som ubetænkeligt at give en vis
betalingsfrist.
Det forhold, at skifteretterne ved en sådan ordning vil blive pålagt en
vis kontrol med afgifternes indbetaling, taler ikke på afgørende vis imod
ordningen.
Bestemmelsen finder også anvendelse på afgifter efter § 36 c (6.500 kr.'s
afgiften), der således skal være indbetalt senest 14 dage efter, at
boopgørelsen er endelig.
Henvisningen til § 36, stk. 4, 2. pkt. giver skifteretten en hjemmel til
at opkræve morarente på en 1/2 pct. for hver påbegyndt måned dog mindst 50
kr., såfremt afgiften ikke er indbetalt inden fristen på 14 dage.
Betaler arvingerne ikke afgiften, kan skifteretten holde sig til de
privatskiftende arvinger, der ved hæftelsesreglerne i bestemmelsens stk.
2 gøres ansvarlige for indbetalingen af forfaldne afgifter.
Skifteretten kan endvidere efter omstændighederne lade boet overgå til
behandling ved bobestyrer, idet statens krav sidestilles med andre
kreditorkrav, jf. herved dødsboskiftelovens § 30.
For bl.a. mindreårige arvinger og arvinger i øvrigt, som ved boets
udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, er hæftelsen
begrænset i overensstemmelse med disses begrænsede hæftelse efter
dødsboskiftelovens § 27, jf. herved bestemmelsens stk. 3.
Til § 36 h
Efter bestemmelsen udredes afgiften af boer, der behandles ved bobestyrer,
af boets midler. Samtidig gøres bobestyreren gennem hæftelsesreglen i
bestemmelsens 2. pkt. ansvarlig for, at afgiften betales. Bestemmelsen svarer
derved i sin helhed til den nugældende regel om eksekutorer i den gældende
lovs § 36, stk. 2, der samtidig hermed foreslås ophævet.
Efter bestemmelsen i § 36 f, stk. 3 forfalder afgiften i
bobestyrerbehandlede boer, når udlodning kan ske.
Ved bestemmelsen i § 36 h, 2. pkt. gives en frist på 14 dage til
indbetaling af de afgifter, der påhviler bobestyrerboet.
Henvisningen til § 36, stk. 4, 2. pkt. giver skifteretten en hjemmel til
at opkræve morarente, hvis ikke betaling er sket inden fristen på 14 dage.
Dette er en videreførelse af gældende ret jf. retsafgiftslovens § 36, stk. 6.
Til § 36 i
Bestemmelsens stk. 1 indeholder en regel om, at der ikke skal
betales skifteafgift på ny, hvis et bo udleveres til anden behandlingsmåde.
Alene hvis boet i anden omgang udleveres til en behandlingsmåde, hvortil der
er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte, skal der betales et
beløb, der svarer til differencen mellem de to berigtigelsesformer. Er et bo
således udlagt til den efterlevende ægtefælle efter reglerne i lov om skifte
af dødsboer kapitel 13, og træffes der dernæst afgørelse om, at boet i stedet
skal overgå til behandling ved bobestyrer, skal der betales afgift efter
reglerne om bobestyrerbehandling.
I en sådan situation, hvor der i forbindelse med udleveringen til
ægtefællen er betalt en afgift på 500 kr., skal der således ved udlodningen i
forbindelse med afslutningen på bobestyrerbehandlingen ydermere betales et
beløb svarende til differencen mellem den allerede erlagte afgift og afgiften
på 2.500 kr. ved bobestyrerbehandling, altså 2.000 kr.
Bestemmelsen om udlevering til anden behandlingsmåde omfatter ikke de
situationer, hvor et uskiftet bo på et senere tidspunkt skal skiftes enten i
længstlevendes live eller ved længstlevendes død. Dette følger af, at der
hverken er tale om udlevering til anden behandlingsmåde eller om genoptagelse
af boet, men om en selvstændig ny berigtigelse og efterfølgende bobehandling.
Dog skal boet betragtes som udleveret til anden behandlingsmåde, hvis den
efterlevende ægtefælle i henhold til arvelovens § 16, stk. 2, jf. denne lovs
§ 24, som følge af boets insolvens fremsætter anmodning om behandling ved
bobestyrer. Der skal således i disse tilfælde betales en ny afgift uden
fradrag af de 500 kr., der er allerede er betalt for udleveringen til
uskiftet bo.
Stk. 2 regulerer den situation, hvor et bo med en bobeholdning på
mere end 1 mio. kr. overgår fra bobestyrerbehandling eller almindelig privat
skifte og udleveres til uskiftet bo.
Sådanne boer vil være afgiftspligtige efter § 36 c, idet den forhøjede
afgift allerede er indtrådt i forbindelse med udleveringen til privat skifte
eller bobestyrerbehandling. Da der imidlertid i forbindelse med uskiftet bo
ikke indleveres boopgørelse, må afgiftspligten i stedet vurderes på grundlag
af den fællesboopgørelse, der skal indleveres efter arvelovens § 13.
Bestemmelsen angiver i forlængelse heraf, at forfaldstidspunktet anses for at
være det tidspunkt, hvor fællesboopgørelsen indleveres. Der gives endvidere
en frist på 14 dage efter forfaldstid til indbetaling af de afgifter, der
påhviler det uskiftede bo efter reglen i § 36 c.
Henvisningen til § 36, stk. 4, 2. pkt. giver skifteretten en hjemmel til
at opkræve morarente på en 1/2 pct. for hver påbegyndt måned dog mindst 50
kr., såfremt indbetaling af afgiften ikke har fundet sted inden fristen på 14
dage.
Til § 36 j
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at der skal svares særskilt afgift
for skifterettens behandling af tvister, som er opstået i forbindelse med
boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom.
Efter retsafgiftslovens § 39 betaler privat skiftende arvinger allerede
for skifterettens assistance til tvistløsning efter reglerne i
retsafgiftslovens kapitel 1. I sådanne boer betales imidlertid efter gældende
ret ingen skifteafgift. De offentligt skiftede boer betaler derimod ikke
afgift efter reglerne i kapitel 1 for behandlingen af tvister ved
skifteretten. De offentligt skiftede boer, herunder eksekutorboerne betaler i
stedet en skifteafgift beregnet som en procentdel af formuemassen. Denne
afgift dækker også skifterettens behandling af tvister.
Efter bestemmelsen i lovforslaget skal der svares afgift for behandling af
tvister uanset hvilken behandlingsform, boet er udleveret til. Det er alene
tvister, der forudsættes afgjort ved dom, der er behæftet med afgift.
Relaterer tvisten sig til et spørgsmål, der afgøres ved kendelse, eller er
der blot tale om, at skifteretten må tage stilling til en klage over
bobestyreren eller til dennes dispositioner, og kræves det ikke, at
afgørelsen træffes ved dom, svares ingen særskilt afgift herfor.
Afgiften beregnes efter de almindelige regler, der gælder for behandlingen
af borgerlige domssager.
For så vidt angår skifterettens kompetence til behandling af tvister
henvises til forslag til lov om skifte af dødsboer § 89.
Ved anke og kære svares afgift efter de almindelige regler herom.
Af bestemmelsens stk. 2 følger, at der fremover skal svares afgift
i sager, hvor skifteretten efter anmodning skal træffe afgørelse om, hvorvidt
der kan afsiges kendelse om dødsfald.
Efter gældende ret betales der i dag en afgift på 400 kr. i sager
vedrørende dødsformodning, jf. retsafgiftslovens § 3, nr. 3.
Udover den adgang, der ved borteblevneloven er tillagt domstolene til at
træffe afgørelser vedrørende dødsformodninger, har der i praksis udviklet sig
en adgang for skifteretterne til at afsige kendelse om, at nogen skal
betragtes som død. Disse kendelser er ikke retskraftige i forhold til
tredjemand, men har primært til formål at skabe grundlag for gennemførelsen
af et skifte.
Ved forslaget til lov om skifte af dødsboer § 5 foreslås skifterettens
adgang til at afsige dødsfaldskendelse lovfæstet, idet en sådan kendelse
samtidig tillægges de samme retsvirkninger over for tredjemand, som gælder
ved dødsformodningsdomme.
På den baggrund findes dødsfaldskendelser afgiftsmæssigt at burde
sidestilles med dødsformodningsdomme.
Til §§ 36 k, 36 l og 36 m
Ved forslagets § 36 k, § 36 l, og § 36 m er de af bestemmelserne i
retsafgiftslovens kapitel 6, der vedrører skifte af dødsboer, blevet samlet i
kapitel 5 a om dødsbobehandling.
§ 36 k, 1. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i
retsafgiftslovens § 38, idet afgiften dog foreslås hævet fra de nuværende 250
kr. til 500 kr.
Afgiftspligten indtræder, når begæringen fremsættes, jf. herved
retsafgiftslovens § 61. Det følger af denne bestemmelse sammenholdt med § 62,
at afgiften skal betales samtidig med begæringens indgivelse.
Bestemmelsens 2. pkt. er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i retsafgiftslovens § 41.
Er bobehandlingen afsluttet, ved at boet er blevet udlagt til den
længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, skal der betales en ny
skifteafgift, når det uskiftede bo udleveres til arvingerne. Dette svarer til
gældende ret.
§ 36 l er en videreførelse af den gældende lovs § 39, stk. 2.
Henvisningen til § 29 i sin helhed er begrundet i, at denne bestemmelse efter
at være konsekvensrettet alene indeholder et led.
§ 36 m svarer til den gældende retsafgiftslovs § 40.
Til nr. 15
Bestemmelserne i retsafgiftslovens kapitel 6 foreslås konsekvensændret som
en følge af, at reglerne om betaling af afgift for dødsbobehandling samles i
kapitel 5 a.
I denne forbindelse kan § 38 ophæves, idet en tilsvarende bestemmelse er
medtaget i § 36 k.
Til nr. 16
En bestemmelse, der også dækker indholdet af den gældende § 39, stk. 1,
nr. 1, er medtaget som ny § 36 j. Herefter kan § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Til nr. 17
Tilsvarende kan § 39, stk. 3, ophæves. En enslydende bestemmelse er
medtaget som ny § 36 l.
Det bemærkes, at ophævelsen af stk. 3 skal ses i sammenhæng med, at der
samtidig med lovforslagene vedrørende skiftereformen er fremsat forslag til
lov om ændring af konkursloven og visse andre love (rationalisering og
modernisering af konkursbehandlingen m.v.).
I dette lovforslagt § 9 indgår, at der indføjes et nyt stk. 2 i
retsafgiftslovens § 39. Den nugældende stk. 2 bliver herefter stk. 3. Da
konkurslovforslaget forventes gennemført før skiftereformen, er der ved
ændringsforslaget i nærværende lov taget højde for, at affattelsen af § 39 i
retsafgiftsloven må antages at være ændret ved denne lovs vedtagelse.
Til nr. 18
Bestemmelsen er konsekvensændret, idet den som følge af den nye opbygning
af retsafgiftsloven, hvorefter reglerne om dødsbobehandling samles i et
kapitel 5 a, ikke længere skal indeholde regler vedrørende testaments- og
arvelegitimationsvidner.
En bestemmelse fuldstændig enslydende med den gældende § 40 foreslås
medtaget som ny § 36 m.
Til nr. 19
Bestemmelsen er konsekvensændret som følge af, at § 38 ophæves.
Arvinger, som har fri proces og anmoder om, at en ægtefælle, der sidder i
uskiftet bo, skal skifte, er fortsat afgiftsfri, idet denne del af
bestemmelsen er overført til § 36 k.
Til nr. 20
Ændringen af titlen på den lov, hvortil bestemmelsen henviser, er en
konsekvens af, at lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. ændrer titel til
lov om skifte af fællesbo m.v.
Til nr. 21
Ved bestemmelsen skabes hjemmel for, at en bobestyrer til brug ved
behandlingen af et bo vederlagsfrit kan udbede sig skifteretsattester. En
bobestyrer er om nødvendigt berettiget til at få udleveret flere originale
skifteretsattester.
Til nr. 22
Efter gældende ret beregnes en retsafgift på 100 kr. for udfærdigelse af
skifteretsattest i boer, der berigtiges som begravelsesudlæg, privat skifte,
150.000 kr.'s udlæg og uskiftet bo.
Ved bestemmelsen gøres det vederlagsfrit for ægtefællen, arvinger og
andre, til hvem et dødsbo udleveres, at modtage en skifteretsattest, idet
vederlag herfor anses for indeholdt i de nye afgifter. Ønskes yderligere
eksemplarer, må der svares afgift herfor.
Skifteretsattesten udleveres typisk i forbindelse med boets berigtigelse.
Der kan vederlagsfrit alene udleveres en skifteretsattest. Skifteretsattesten
skal være til brug ved boets behandling eller nødvendige dispositioner som
følge af dødsfaldet, ligesom det er forudsat, at der for den pågældende skal
være knyttet en retlig interesse i udleveringen.
Behandles boet af en bobestyrer, er alene denne berettiget til
vederlagsfrit at få udleveret skifteretsattest, jf. ovenfor under nr. 21.
Til nr. 23
Bestemmelsen, hvortil der henvises, ændres, idet § 36, stk. 2 og 3,
ophæves, jf. nr. 13, hvorved den hidtidige stk. 6 bliver stk. 4.
Til nr. 24
§ 60, stk. 2, der vedrører eksekutorboer, foreslås ophævet som følge af
eksekutorordningens afskaffelse.
Til nr. 25
§ 60, stk. 3, der herefter bliver stk. 2, foreslås konsekvensændret som
følge af, at bestemmelsens stk. 2 ophæves.
Til nr. 26
Bestemmelsen, hvortil der henvises, ændres, idet § 36, stk. 2 og 3,
ophæves, jf. nr. 12, hvorved den hidtidige stk. 6 bliver stk. 4.
Til nr. 27
Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 64, stk. 1, 1. pkt., henviser bl.a. til
§ 65, der vedrører eksekutorboer. Da denne bestemmelse derfor ophæves, jf.
nedenfor under nr. 28, foreslås retsafgiftslovens § 64, stk. 1, 1. pkt.,
konsekvensændret.
Til nr. 28
Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 65 foreslås ophævet som en konsekvens
af, at dødsboer ikke længere kan behandles ved eksekutorer.
Til nr. 29
Bestemmelsen konsekvensændres som følge af eksekutorordningens
afskaffelse.
Til § 9
I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.
191 af 9. april 1986, foreslås § 2, stk. 2, konsekvensændret, idet
eksekutorordningen afskaffes og erstattes af reglerne om bobestyrere.
Til § 10
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 25 i lov om borteblevne kan en forbigået
arving i 10 år fra dødsfaldet kræve arven tilbage fra den, som har fået den
udlagt. Når 10-års perioden er udløbet, prækluderes retten som arving, og den
forbigåede kan herefter alene støtte et eventuelt krav på de almindelige
regler om erstatning.
Reglerne indebærer, at arvinger, der ingen kendskab har haft til en
medarvings eksistens, og som efter boets slutning indretter sig i tillid til,
at de fornødne undersøgelser er foretaget gennem skiftesystemet, mange år
senere kan komme til at aflevere, hvad de har modtaget. Reglerne kan virke
særligt urimelige, hvor arvinger for at være sikre har ladet boet behandle
ved skifteretten (bobestyrer), der forgæves har søgt efter eventuelle
yderligere arvinger. Konsekvensen kan i værste fald føre til, at hele en
efterlevende ægtefælles tilbageblevne formue i op til 10 år efter et skifte
fratages denne.
Med henblik på at give de godtroende arvinger en bedre sikkerhed for, at
modtagen arv er uanfægtelig, indeholder forslaget en begrænsning af den
forbigåede arvings ret til arv i boer, der er behandlet ved bobestyrer.
Således er fristen for at fremsætte krav på arv nedsat fra 10 år til 5 år fra
dødsfaldet i disse boer.
Til nr. 2
Forslaget indeholder endvidere en ændring af borteblevnelovens § 25, stk.
2, således at tilbagesøgning af arv sker efter reglen i skiftelovens § 104 og
ikke efter reglerne i borteblevnelovens § 18 og § 22. Baggrunden for denne
ændring er, at arvingerne, uanset om de er borteblevne eller blot er blevet
forbigået i forbindelse med boets behandling, og efter dødsboskiftereformens
gennemførelse bør stilles lige i relation til tilbagesøgningens omfang.
Spekulation i, hvilket regelsæt der i den konkrete situation er mest
fordelagtigt for den tilbagesøgende arving, vil herved kunne undgås. De
eksisterende regler i borteblevneloven § 18 og § 22 findes således med fordel
at kunne erstattes af de nye berigelsesregler i § 104, og bestemmelsen i §
104 er derfor også gjort anvendelig på de borteblevne arvinger.
Reglerne i lov om borteblevne §§ 18 og 22 finder herefter alene
anvendelse, når der er afsagt dom til dødsformodning efter reglerne i
borteblevnelovens kapitel 2 eller dødsfaldskendelse efter reglerne i lov om
skifte af dødsboer kapitel 4 over en person, der er arvelader og i den
relation tilbagesøger sine ejendele fra sine egne arvinger.
For borteblevne og forbigåede arvinger i øvrigt skal fremover gælde
borteblevnelovens præklusionsregler sammenholdt med dødsboskiftelovens
genoptagelsesregler i § 103 og samme lovs tilbagesøgningsregler i § 104.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger vedrørende § 104 i
lovforslaget vedrørende dødsboskifteloven og dette lovforslags almindelige
bemærkninger afsnit 14, hvor der mere uddybende er redegjort for
overvejelserne vedrørende forbigåede arvinger.
Til nr. 3
Efter den nugældende bestemmelse i borteblevnelovens § 25, stk. 3,
anvendes fristen i borteblevnelovens § 17 ved en forbigået arvings
tilbagesøgning af arv fra medarvinger i tilfælde, hvor der er afsagt
dødsformodningsdom over den forbigåede arving, og hvor fristen i § 17 udløber
før fristen i § 25, stk. 1. Reglen sikrer den dødsformodedes medarvinger mod
tilbagesøgning af arv, når den pågældende har været anset for død i 10 år.
Ved forslaget til lov om skifte af dødsboer lovfæstes skifteretternes
kompetence til at afsige dødsfaldskendelse, når det kan anses for sikkert, at
en person er afgået ved døden. I disse tilfælde bør medarvingerne ligesom ved
dødsformodningsdomme sikres mod tilbagesøgning, når der er forløbet mere end
10 år/5 år fra det tidspunkt, der i henhold til rettens afgørelse anses som
dødsdagen.
§ 25, stk. 3, foreslås ændret i overensstemmelse hermed.
Til § 11
Som det fremgår af hovedforslaget vedrørende dødsboskiftelovens § 116,
stk. 3, foreslås titlen på den gældende skiftelov ændret fra »lov om
skifte af dødsbo og fællesbo m.v.« til »lov om skifte af fællesbo
m.v.«, da dødsboer ikke længere skal reguleres af den gældende
skiftelov.
Til nr. 1
Bestemmelserne i §§ 47, 61 a, 62 a - 63 og 69 b i den gældende skiftelov
foreslås ophævet, idet bestemmelserne i § 47 og §§ 62 a - 63 foreslås
overført til arveloven, mens bestemmelserne i § 61 a og § 69 b foreslås
overført til ægteskabsretsvirkningsloven. § 83, der vedrører eksekutorer,
ophæves som en konsekvens af eksekutorordningens afskaffelse.
Til § 12
Ved skiftereformen overgår de hidtil offentligt skiftede boer ved
skifteretten og ved eksekutorer til behandling ved bobestyrer.
Som en konsekvens heraf ændres § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om luftfart,
idet meddelelse fremover i dødsboer, der er udleveret til
bobestyrerbehandling, skal sendes af bobestyreren.
Til § 13
Af samme grunde som nævnt ovenfor under § 12 ændres § 23, stk. 6, i lov om
skibsregistrering.
Til § 14
De omhandlede bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 1997,
vedrører alene skifte af dødsboer. Bestemmelserne overflødiggøres ved
skiftereformens gennemførelse, idet de situationer, som konsekvensændringerne
af værgemålsloven relaterer sig til, alle erstattes af bestemmelser i lov om
skifte af dødsboer.
Til § 15
Bestemmelsen indeholder lovens ikrafttrædelsestidspunkt samt
overgangsbestemmelser. Loven skal træde i kraft samtidig med den nye lov om
skifte af dødsboer, der foreslås sat i kraft den 1. januar 1997. Der henvises
herom til bemærkningerne til § 116 i lovforslaget vedrørende skifte af
dødsboer.
Loven finder anvendelse på dødsfald, der indtræder efter den 1. januar
1997 samt på anmodninger om uskiftet bo, der indgives efter dette tidspunkt.
Til § 16
Som det fremgår af § 119 i forslaget til lov om skifte af dødsboer, skal
dødsboskifteloven ikke gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland, men kan
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som følger af de
særlige færøske og grønlandske forhold.
Tilsvarende foreslås for følgeændringerne i nærværende lovforslag, således
at der gives mulighed for at sætte bestemmelser i denne lov i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig anordning i det omfang, lovene i øvrigt
gælder for disse landsdele.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november
1992, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændringer:
1. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Skifteretten vejleder om betingelserne for og
fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering.«
§ 14. - - -
Stk. 3. Skifteretten bistår ægtefællen og arvingerne med
udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal indgives til skifteretten
i henhold til skifteloven, arveloven og arveafgiftsloven, medmindre
udfærdigelsen på grund af boets størrelse eller beskaffenhed vil være særlig
tidkrævende eller kræve særlige undersøgelser. Skifteretten vejleder
endvidere om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning
om gældssanering.
2. § 538 b, stk. 1, affattes således:
»Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo, der behandles
ved bobestyrer, eller et konkursbo sker efter reglerne om tvangsauktion.
Bobestyreren eller kurator skal udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en
tvangsauktion, og fungerer tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er
udpeget hertil. Er ingen kurator udpeget, udføres hvervet af skifteretten
eller den, som skifteretten udpeger dertil.«
§ 538 b. Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo,
hvori gæld ikke er vedgået, eller et konkursbo, sker efter reglerne om
tvangsauktion. Eksekutor, kurator eller skifterettens medhjælper i boet skal
udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en tvangsauktion, og fungerer
tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er udpeget hertil. Er ingen
kurator eller medhjælper udpeget, udføres hvervet af skifteretten eller den,
som skifteretten udpeger dertil.
3. § 570, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af
auktionssummen skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89 og
§ 61 i lov om skifte af dødsboer.«
§ 570, stk. 2. 3. pkt.
Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af auktionssummen
skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89.
4. Overskriften til sjette afsnit, kapitel 58, affattes således:
»Sjette afsnit. Skifte af fællesbo m.v.
Kapitel 58
Skifte af fællesbo m.v.«
Sjette afsnit. Skifte af dødsbo og fællesbo m.v.
Kapitel 58
Skifte af dødsbo og fællesbo m.v.
5. § 660 affattes således:
»§ 660. Behandlingen af tvister, der opstår under
skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten. Tvister
angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom, der kan
fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer skifteretten
afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der skønnes uden
tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have
vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten, således
at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.
Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge parter og andre at
give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.«
§ 660. Behandlingen af tvistigheder, der opstår under
skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten.
Tvistigheder angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved
dom, der kan fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer
skifteretten afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der
skønnes uden tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at
have vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten,
således at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.
Førelsen af testamentsvidner og arvelegitimationsvidner foregår ved
skifteretten.
Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge arvingerne og andre
at give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.
Stk. 3. Tvistigheder, der opstår under et bos behandling ved
testamentseksekutorer, afgøres under en retssag, som anlægges ved den byret,
der i dødsøjeblikket var det afdødes hjemting, eller, for så vidt sagen efter
dens genstand henhører under landsret, ved den landsret, under hvilken
vedkommende byret står. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
6. I § 663 udgår: »47, 1. pkt.,».
§ 663. Anke eller kære kan ikke finde sted imod de bestemmelser,
der af skifteretten træffes i henhold til lov af 30. november 1874, §§ 16,
sidste stykke, 19, 3. pkt., 23, 24, 1. pkt. 27, sidste punktum, 30, sidste
punktum, 32, 47, 1. pkt., 51, stk. 1, og 75.
§ 2
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som
senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter
reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.«
§ 1, stk. 1, nr. 2:
2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter reglerne i
denne lov.
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling
ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne
skifteret.«
§ 3 - - -
Stk. 3. Er en skyldners dødsbo eller konkursbo allerede under
behandling ved en skifteret, indgives begæring om konkurs eller ny konkurs
dog til denne skifteret.
3. § 19 ophæves.
§ 19. Er gælden i et insolvent dødsbo ikke vedgået af arvingerne
eller overtaget af en efterlevende ægtefælle, skal boet tages under
konkursbehandling, når en fordringshaver ønsker det.
Stk. 2. Er præklusivt proklama udløbet på tidspunktet for
afsigelse af konkursdekretet, beholder det sin præklusive virkning. I modsat
fald indkaldes fordringshaverne efter reglerne i denne lov.
4. § 35 affattes således:
»§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet
med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.
Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om
skifte af dødsboer er massekrav.«
§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, skal dødsboet
behandles uden gældsansvar for skyldneren. Ansvaret for afdødes gæld kan dog
overtages efter skiftelovgivningens regler, hvis medarvingerne forpligter sig
solidarisk til at skadesløsholde konkursboet for ethvert heraf flydende tab
og den skifteret, som behandler konkursboet, giver sit samtykke.
Stk. 2. Har konkursboet overtaget gældsansvaret, er heraf flydende
krav mod konkursboet massekrav.
5. § 92 ophæves.
§ 92. I dødsboer, hvor gælden ikke er vedgået af arvingerne eller
overtaget af en efterlevende ægtefælle, betales forlods rimelige
begravelsesudgifter.
§ 3
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 13, stk. 1, udgår »(eller executor
testamenti)».
§ 13. I tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig
tvangsauktion skal fogeden og i tilfælde af konkurs og offentligt skifte, der
omfatter faste ejendomme, skifteretten (eller executor testamenti)
uopholdelig sende dommeren meddelelse herom til tinglysning.
2. Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes som nyt 2. og 3.
pkt.:
»I dødsboer, der omfatter faste ejendomme, kan meddelelse om
dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne uopholdeligt
lade meddelelse derom tinglyse.«
3. I § 42 b, nr. 6, ændres »offentlig skiftebehandling
som gældsfragåelsesbo« til: »behandling ved bobestyrer«.
§ 42 b. - - -
6) skyldnerens bo tages under offentlig skiftebehandling som
gældsfragåelsesbo.
§ 4
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.
januar 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 23 affattes således:
»§ 23. Såfremt en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske
anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller på anden
uforsvarlig måde i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet,
hvorover den pågældende råder, kan den anden ægtefælle forlange vederlag
herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af
den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende beløb. Den
anden ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag af det beholdne
fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte
ægtefælles fuldstændige særeje for halvdelen af det manglende beløb.
Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,
såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse
eller forbedring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15,
stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden
ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje
til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje.
Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste
for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En
ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt
midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit
skilsmissesæreje.«
§ 23. Har en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender,
ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd
i i væsentlig grad formindsket den del af fællesboet, hvorover han råder, kan
den anden ægtefælle eller dennes arvinger forlange vederlag herfor af det
beholdne fællesbo eller i fornødent fald for halvdelen af det manglende beløb
af den førstnævnte ægtefælles særeje.
Stk. 2. Ret til sådant vederlag tilkommer ligeledes en ægtefælle
eller hans arvinger, hvis den anden ægtefælle har anvendt midler af
fællesboet til erhvervelse eller forbedring af sit særeje eller af sådanne
rettigheder, som omhandles i § 15, stk. 2.
61 a. Har den efterlevende ægtefælle anvendt midler af sit særeje
til bedste for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag herfor af sin
bodel. Under samme betingelser kan den førstafdøde ægtefælles arvinger
forlods udtage vederlag af førstafdødes beholdne bodel.
§ 69 b. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste
for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag herfor af sin bodel.
§ 5
I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Fuldmagten ophører fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i
Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted.«
§ 21. - - -
Stk. 2. Fuldmagten ophører fra det tidspunkt, da det viser sig, at
gæld ikke vedgås. Reglerne om konkurs finder i dette tilfælde tilsvarende
anvendelse, således at bekendtgørelse i Statstidende af indkaldelse til
fordringshaverne med tilkendegivelse af, at gæld ikke er vedgået, træder i
stedet for kundgørelse af konkurs.
§ 6
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 12.
februar 1988, som ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 2, affattes således:
»2) arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om
insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg, eller«
2) arbejdsgiverens død, såfremt boet behandles efter skiftelovens kapitel
3, eller
§ 7
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 8. marts 1991, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Den, som har været gift eller har været part i et registreret
partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller
dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt, eller privat skifte er
afsluttet.«
§ 10. Den, som har været gift eller har været part i et
registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, før offentligt skifte er
påbegyndt eller privat skifte er afsluttet.
§ 8
I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som
senest ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Offentlig bobehandling, dog ikke dødsbobehandling.«
Kapitel 5
Offentlig bobehandling
2. § 27 affattes således:
»§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter eller
kuratorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.«
§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter, kuratorer eller
eksekutorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.
3. § 28, stk. 1, nr. 3, ophæves.
§ 28. - - -
3) Af de af eksekutorer behandlede boer 1 pct.
4. I § 28, stk. 3, udgår: »dødsboer og«.
§ 28. - - -
Stk. 3. Af andre boer end dødsboer og fællesboer udgør afgiften
mindst 400 kr.
5. § 29 affattes således:
»§ 29. I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer,
der på første skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne, svares en
afgift på 400 kr.
Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.
1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets
afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en
fjerdedel.«
§ 29. I følgende tilfælde fastsættes afgiften til 400 kr.
1) I de af skifteretterne behandlede dødsboer, der på første skiftesamling
a) udleveres lodtagerne til videre behandling eller
b) udleveres den efterlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo.
2) I de af skifteretterne behandlede dødsboer, hvor den efterlevende
ægtefælle efter have hensiddet i uskiftet bo skifter med førsteafdødes
arvinger, for så vidt boet på første skiftesamling optages til slutning.
3) I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer, der på første
skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne.
Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.
1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets
afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en fjerdedel.
Stk. 3. I de af eksekutor behandlede dødsboer nedsættes de i § 28,
stk. 1, fastsatte afgifter til en fjerdedel under de i stk. 1, nr. 1, litra
b, og nr. 2, nævnte omstændigheder.
6. § 30 affattes således:
»§ 30. Fritaget for afgift er fællesboer, hvis formuemasse
ikke overstiger 15.000 kr.«
§ 30. Fritaget for afgift er:
1) Dødsboer og fællesboer, hvis formuemasse ikke overstiger 15.000 kr.
2) Dødsboer, der udleveres, den efterlevende ægtefælle i medfør af
skiftelovens § 57, selv om boet har været under offentlig behandling.
7. I § 31, stk. 2, nr. 3, udgår: »eller insolvent
gældsfragåelsesbo«.
§ 31, stk. 2. - - -
3) Sælges et pantsat aktiv i et konkursbo eller insolvent
gældsfragåelsesbo, fradrages samtlige pantefordringer, forinden aktivet føres
til indtægt.
8. I § 33, stk. 1, udgår: »bo, der udleveres
lodtagerne til videre behandling, eller i et«.
§ 33. Kan afgiften i et bo, der udleveres lodtagerne til videre
behandling, eller i et konkursbo, der udleveres skyldneren til fri rådighed,
ikke beregnes på grundlag af de foreliggende oplysninger, kan skifteretten
pålægge vedkommende inden en nærmere fastsat frist at fremkomme med de
oplysninger, der er nødvendige til afgiftens beregning.
9. I § 34, stk. 1, nr. 3, ændres »skifteloven«
til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«
10. § 34, stk. 1, nr. 4, ophæves.
§ 34. - - -
3) I de efter skifteloven behandlede boer, som kun skal tages til
behandling efter begæring, når begæringen om skifte tages til følge.
4) I andre boer: når den første forretning påbegyndes.
11. § 35, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 2.
§ 35. - - -
2) I dødsboer, der behandles af eksekutorer: efter samme regler som
arveafgiften.
3) I dødsboer, der er udleveret lodtagerne til videre behandling, og i
hvilke der skal betales arveafgift: samtidig med arveafgiften.
12. I § 36 ophæves stk. 2 og 3.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
§ 36. - - -
Stk. 2. I boer, der behandles af eksekutorer, finder reglen i stk.
1 også anvendelse. Eksekutorerne hæfter for afgiften.
Stk. 3. Udleveres et bo, der har været under offentlig
skiftebehandling, til fortsat privat skifte, hæfter lodtagerne solidarisk for
afgiften.
13. I § 36, stk. 4, der bliver stk. 2, ophæves 1. pkt.
14. Efter § 36 indsættes:
»Kap. 5 a
Dødsbobehandling
§ 36 a. Ved dødsbobehandling, herunder skifte af uskiftet bo, mens
en efterlevende ægtefælle er i live, svares afgift efter reglerne i dette
kapitel.
§ 36 b. Af boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,
svares en afgift på 500 kr. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift.
Stk. 2. Af boer, der udleveres til udlæg til afdødes efterlevende
ægtefælle efter kapitel 13 i lov om skifte af dødsboer eller til uskiftet bo
efter kapitel 14 i samme lov, svares en afgift på 500 kr.
Stk. 3. Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares
en afgift på 1.000 kr.
Stk. 4. Af boer, der udleveres til privat skifte efter de
almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller
skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er
opfyldt, svares en afgift på 1.000 kr.
Stk. 5. Af boer, der i øvrigt udleveres til privat skifte efter de
almindelige regler herom, svares en afgift på 2.500 kr.
Stk. 6. Af boer, der behandles ved bobestyrer, svares en afgift på
2.500 kr.
§ 36 c. Af boer, der behandles efter de almindelige regler om
privat skifte eller behandles ved bobestyrer, svares en yderligere afgift på
6.500 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio.
kr.
§ 36 d. Fritaget for afgift er dødsboer, hvis formuemasse ikke
overstiger 15.000 kr.
Stk. 2. Der svares ingen afgift af boer, hvor der ikke er
tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.
§ 36 e. Afgiftspligten indtræder ved boets udlevering.
§ 36 f. I boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,
til udlæg til afdødes efterlevende ægtefælle eller til uskiftet bo, forfalder
afgiften til betaling ved boets udlevering.
Stk. 2. I boer, der udleveres til privat skifte, herunder
forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 36 b, stk. 3-5, til
betaling ved boets udlevering. Afgift efter § 36 c forfalder til betaling,
når boopgørelsen er endelig.
Stk. 3. I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften
efter § 36 b, stk. 6, og efter § 36 c til betaling, når udlodning kan ske.
Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i
forbindelse hermed svares afgift efter § 36 b, stk. 6.
§ 36 g. I privatskiftede boer skal afgiften indbetales inden 14
dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afgiften.
Stk. 3. Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved
værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog alene med
værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i
hvilket arvingerne var berettigede til at modtage bos- og arvelod.
Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.
§ 36 h. I boer, der behandles ved bobestyrer, udredes afgiften af
boets midler. Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling. Afgiften skal
indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse.
§ 36 i. I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares
der ikke afgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde,
hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald
betales differencen mellem afgiften for den første og den anden
behandlingsmåde.
Stk. 2. I boer, der har været udleveret til almindeligt privat
skifte eller til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet
bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c på grundlag af den fællesboopgørelse,
der skal indleveres efter arvelovens § 13. Afgiften forfalder til betaling
ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage
efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
§ 36 j. For skifterettens behandling af tvister, som opstår i
forbindelse med boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom,
svares afgift efter reglerne i kapitel 1.
Stk. 2. For skifterettens behandling af sager om dødsfaldskendelse
svares en afgift på 400 kr.
§ 36 k. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger
om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 500 kr.
Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 36 l. For behandling af de i arvelovens § 29 og § 60 nævnte
spørgsmål svares ingen afgift.
§ 36 m. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og
for udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.«
15. § 38 ophæves.
§ 38. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger
om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 250 kr.
16. § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.
§ 39. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 1 for behandling
af
1) tvister i dødsboer, der er udleveret arvingerne til privat skifte.
- - -
17. § 39, stk. 3, ophæves.
Stk. 3. For behandling af de i arvelovens § 29, stk. 1, og § 60
nævnte spørgsmål svares ingen afgift.
18. § 40 affattes således:
»§ 40. For udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen
afgift.«
§ 40. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og for
udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.
19. § 41 affattes således:
»§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på
de i § 37 omhandlede afgifter.«
§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på de i §§
37 og 38 omhandlede afgifter.
20. § 41 d, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af
fællesbo m.v.«.
§ 41 d. - - -
5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af dødsbo og
fællesbo,
21. I § 49, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et
dødsbo.«
§ 49. Afgiftsfri er attester, afskrifter, udskrifter, genparter,
fotokopier eller lignende, der bestilles af:
1) - - -
2) - - -
3) - - -
22. I § 49, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved
bobestyrer.«
Stk. 2. Uden afgift udfærdiges endvidere
1) - - -
2) - - -
3) - - -
4) - - -
5) - - -
6) - - -
7) - - -
8) - - -
23. I § 59 ændres »§ 36, stk. 6« til: »§ 36,
stk. 4«.
§ 59. Afgifter, der beregnes som en procentdel, afrundes opefter
til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 10. Det samme gælder de i § 36,
stk. 6, nævnte renter.
24. § 60, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
25. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »i andre
boer end de i stk. 2 nævnte«.
§ 60. - - -
Stk. 2. I boer, der behandles af eksekutorer, beregnes afgiften
efter kapitel 5 af eksekutorerne.
Stk. 3. Selv om oppebørslen af afgiften er henlagt til anden
myndighed, beregnes afgiften efter kapitel 5 i andre boer end de i stk. 2
nævnte af skifteretten og afgiften efter kapitel 10 af den myndighed, hvis
afgørelse påkæres.
26. I § 62, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 6« til:
»§ 36, stk. 4«.
§ 62. - - -
Stk. 2, 1. pkt. Kan afgiften ikke beregnes ved begæringens
fremsættelse, betales afgiften efter påkrav, jf. dog § 35 og § 36, stk. 6.
27. I § 64, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 65-».
§ 64. - - -
Stk. 1, 1. pkt . Indsigelse fra en afgiftspligtig imod beregningen
af en afgift sker, bortset fra de i §§ 65-65 a omhandlede tilfælde, ved klage
til den afgiftsberegnende myndighed.
- - -
28. § 65 ophæves.
§ 65. I de af eksekutorer behandlede boer finder arveafgiftslovens
regler om klage over beregningen af arveafgift og om det offentliges adgang
til at omgøre en foretaget afgiftsberegning anvendelse på beregningen af
skifteafgift.
29. I § 66, stk. 2, udgår: »og § 65«.
§ 66. - - -
Stk. 2. Bortset fra de i § 64, stk. 5 og 6, og § 65 omhandlede
tilfælde kan efterbetaling af for lidt beregnet afgift ikke kræves, når der
er forløbet 6 uger efter, at den afgiftspligtige har fået kundskab om
beregningen.
§ 9
I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.
191 af 9. april 1986, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, ændres »exekutor testamenti«
til: »bobestyreren«.
§ 2. - - -
Stk. 2. For boers vedkommende træffes bestemmelsen om sådan
henvisning af skifteretten eller exekutor testamenti.
§ 10
I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,
som ændret ved § 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet - i boer behandlet
ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra dem, som har
fået den udlagt.«
2. § 25, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer
finder herved anvendelse.«
3. § 25, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt
dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17, hvis den udløber
før fristen i stk. 1.«
§ 25. Er der ikke vished for, at en arving har overlevet
arveladeren, udlægges der ingen arv til ham. Han har dog ret til i 10 år fra
dødsfaldet at kræve arven fra dem, som har fået den udlagt. Såfremt arvingen
er død i dette tidsrum, får den, som herefter er berettiget til arven, samme
ret, som arvingen ville have haft.
§§ 18 og 22 finder herved anvendelse.
Er der opnået dødsformodningsdom over arvingen, anvendes fristen i § 17,
hvis den udløber før fristen i stk. 1.
§ 11
I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725
af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 389 af 14. juni
1995, foretages følgende ændringer:
1. §§ 47, 61 a, 62 a - 63, 69 b og § 83 ophæves.
Se lov om skifte af dødsbo og fællesbo.
§ 12
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller
overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs,
ved offentligt skifte og ved bobestyrerbehandlede dødsboer, der omfatter
luftfartøjet - henholdsvis kurator, skifteretten og bobestyreren sende
meddelelse herom til registreringsmyndigheden.«
§ 12. - - -
Stk. 1, 4. pkt. I tilfælde af et luftfartøjs salg ved
tvangsauktion eller overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogeden
eller - ved konkurs og offentligt skifte, der omfatter luftfartøjet -
skifteretten (eksekutor) sende meddelelse herom til registreringsmyndigheden.
§ 13
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, foretages følgende ændring:
1. § 23, stk. 6, affattes således:
»Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt skifte og
bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en ændring af
adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis kurator, skifteretten eller
bobestyreren uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.«
§ 23. - - -
Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling og offentligt skifte
anses ikke som en ændring i adkomstforholdene, men det påhviler skifteretten
(executor testamenti) uopholdeligt at sende meddelelse herom til
Skibsregistret.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om skifte af dødsboer) Retsinformation · 23. maj 1996
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. juli 2025. — R.S. EU-domme · 3. juli 2025
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2021/1943 af 14. juni 2021 i statsstøttesag SA.33797 (2013/C) (ex 2013/NN, ex 2011/CP) om Slovakiets støtte til NCHZ (meddelt under nummer C(2021) 4185) (Kun den slovakiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 14. juni 2021
- 1995 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER Retsinformation · 24. maj 1996
- Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende konkurs m.v. Retsinformation · 24. juni 1977
- Forslag til Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven m.v.) Retsinformation · 25. november 2010