Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, KONKURSLOVEN, TINGLYSNINGSLOVEN, LOV OM ÆGTESKABETS RETSVIRKNINGER SAMT FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SKIFTE AF DØDSBOER)

1995/1 LSF 122Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november

1992, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1091 af 20. december 1995,

foretages følgende ændringer:

1. § 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skifteretten vejleder om betingelserne for og

fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering.«

2. § 538 b, stk. 1, affattes således:

»Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo, der behandles

ved bobestyrer, eller et konkursbo sker efter reglerne om tvangsauktion.

Bobestyreren eller kurator skal udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en

tvangsauktion, og fungerer tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er

udpeget hertil. Er ingen kurator udpeget, udføres hvervet af skifteretten

eller den, som skifteretten udpeger dertil.«

3. § 570, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af

auktionssummen skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89 og

§ 61 i lov om skifte af dødsboer.«

4. Overskriften til sjette afsnit, kapitel 58, affattes

således:

»Sjette afsnit. Skifte af fællesbo m.v.

Kapitel 58

Skifte af fællesbo m.v.«

5. § 660 affattes således:

»§ 660. Behandlingen af tvister, der opstår under

skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten. Tvister

angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom, der kan

fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer skifteretten

afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der skønnes uden

tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have

Læs alt

vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten, således

at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.

Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge parter og andre at

give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.«

6. I § 663 udgår »47, 1. pkt.,».

§ 2

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter

reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.«

2. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling

ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne

skifteret.«

3. § 19 ophæves.

4. § 35 affattes således:

»§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet

med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.

Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om

skifte af dødsboer er massekrav.«

5. § 92 ophæves.

§ 3

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 124 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, udgår »(eller executor

testamenti)».

2. Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes som 2. og 3.

pkt.:

»I dødsboer, der omfatter faste ejendomme, kan meddelelse om

dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne uopholdeligt

lade meddelelse derom tinglyse.«

3. I § 42 b, nr. 6, ændres »offentlig skiftebehandling

som gældsfragåelsesbo« til: »behandling ved bobestyrer«.

§ 43

I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.

januar 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændring:

1. § 23 affattes således:

»§ 23. Såfremt en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske

anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller på anden

uforsvarlig måde i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet,

hvorover den pågældende råder, kan den anden ægtefælle forlange vederlag

herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af

den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende beløb. Den

anden ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag af det beholdne

fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte

ægtefælles fuldstændige særeje for halvdelen af det manglende beløb.

Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,

såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse

eller forbedring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15,

stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden

ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje

til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje.

Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste

for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En

ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt

midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit

skilsmissesæreje.«

§ 5

I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

»Fuldmagten ophører fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i

Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted.«

§ 6

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 12.

februar 1988, som ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages

følgende ændring:

1. § 1, nr. 2, affattes således:

»2) arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om

insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,

eller«.

§ 7

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148

af 8. marts 1991, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Den, som har været gift eller har været part i et registreret

partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller

dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt eller privat skifte er

afsluttet.«

§ 8

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 1079 af 20. december 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Offentlig bobehandling, dog ikke dødsbobehandling«.

2. § 27 affattes således:

»§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter eller

kuratorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.«

3. § 28, stk. 1, nr. 3, ophæves.

4. I § 28, stk. 3, udgår »dødsboer og«.

5. § 29 affattes således:

»§ 29. I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer,

der på første skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne, svares en

afgift på 400 kr.

Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.

1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets

afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en

fjerdedel.«

6. § 30 affattes således:

»§ 30. Fritaget for afgift er fællesboer, hvis formuemasse

ikke overstiger 15.000 kr.«

7. I § 31, stk. 2, nr. 3, udgår »eller insolvent

gældsfragåelsesbo«.

8. I § 33, stk. 1, udgår »bo, der udleveres lodtagerne

til videre behandling, eller i et«.

9. I § 34, stk. 1, nr. 3, ændres »skifteloven«

til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«

10. § 34, stk. 1, nr. 4, ophæves.

11. § 35, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 2.

12. I § 36 ophæves stk. 2 og 3.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.

13. I § 36, stk. 4, der bliver stk. 2, ophæves 1.

pkt.

14. Efter § 36 indsættes:

»Kapitel 5 a

Dødsbobehandling

§ 36 a. Ved dødsbobehandling, herunder skifte af uskiftet bo, mens

en efterlevende ægtefælle er i live, svares afgift efter reglerne i dette

kapitel.

§ 36 b. Af boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,

svares en afgift på 500 kr. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift.

Stk. 2. Af boer, der udleveres til udlæg til afdødes efterlevende

ægtefælle efter kapitel 13 i lov om skifte af dødsboer eller til uskiftet bo

efter kapitel 14 i samme lov, svares en afgift på 500 kr.

Stk. 3. Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares

en afgift på 1.000 kr.

Stk. 4. Af boer, der udleveres til privat skifte efter de

almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller

skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er

opfyldt, svares en afgift på 1.000 kr.

Stk. 5. Af boer, der i øvrigt udleveres til privat skifte efter de

almindelige regler herom, svares en afgift på 2.500 kr.

Stk. 6. Af boer, der behandles ved bobestyrer, svares en afgift på

2.500 kr.

§ 36 c. Af boer, der behandles efter de almindelige regler om

privat skifte eller behandles ved bobestyrer, svares en yderligere afgift på

6.500 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio.

kr.

§ 36 d. Fritaget for afgift er dødsboer, hvis formuemasse ikke

overstiger 15.000 kr.

Stk. 2. Der svares ingen afgift af boer, hvor der ikke er

tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.

§ 36 e. Afgiftspligten indtræder ved boets udlevering.

§ 36 f. I boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,

til udlæg til afdødes efterlevende ægtefælle eller til uskiftet bo, forfalder

afgiften til betaling ved boets udlevering.

Stk. 2. I boer, der udleveres til privat skifte, herunder

forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 36 b, stk. 3-5, til

betaling ved boets udlevering. Afgift efter § 36 c forfalder til betaling,

når boopgørelsen er endelig.

Stk. 3. I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften

efter § 36 b, stk. 6, og efter § 36 c til betaling, når udlodning kan ske.

Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i

forbindelse hermed svares afgift efter § 36 b, stk. 6.

§ 36 g. I privatskiftede boer skal afgiften indbetales inden 14

dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afgiften.

Stk. 3. Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved

værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog alene med

værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i

hvilket arvingerne var berettigede til at modtage bos- og arvelod.

Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.

§ 36 h. I boer, der behandles ved bobestyrer, udredes afgiften af

boets midler. Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling. Afgiften skal

indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§ 36 i. I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares

der ikke afgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde,

hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald

betales differencen mellem afgiften for den første og den anden

behandlingsmåde.

Stk. 2. I boer, der har været udleveret til almindeligt privat

skifte eller til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet

bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c på grundlag af den fællesboopgørelse,

der skal indleveres efter arvelovens § 13. Afgiften forfalder til betaling

ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage

efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 36 j. For skifterettens behandling af tvister, som opstår i

forbindelse med boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom,

svares afgift efter reglerne i kapitel 1.

Stk. 2. For skifterettens behandling af sager om dødsfaldskendelse

svares en afgift på 400 kr.

§ 36 k. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger

om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 500 kr.

Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 36 l. For behandling af de i arvelovens § 29 og § 60 nævnte

spørgsmål svares ingen afgift.

§ 36 m. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og

for udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.«

15. § 38 ophæves.

16. § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

17. § 39, stk. 3, ophæves.

18. § 40 affattes således:

»§ 40. For udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen

afgift.«

19. § 41 affattes således:

»§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på

de i § 37 omhandlede afgifter.«

20. § 41 d, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af

fællesbo m.v.«

21. I § 49, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et

dødsbo.«

22. I § 49, stk. 2, indsættes som nr. 9:

»9) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved

bobestyrer.«

23. I § 59 ændres »§ 36, stk. 6« til: »§ 36,

stk. 4«.

24. § 60, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

25. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »i andre

boer end de i stk. 2 nævnte«.

26. I § 62, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 6« til:

»§ 36, stk. 4«.

27. I § 64, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 65-».

28. § 65 ophæves.

29. I § 66, stk. 2, udgår »og § 65«.

§ 9

I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.

191 af 9. april 1986, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, ændres »executor testamenti«

til: »bobestyreren«.

§ 10

I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,

som ændret ved § 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet - i boer behandlet

ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra dem, som har

fået den udlagt.«

2. § 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer

finder herved anvendelse.«

3. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt

dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17, hvis den udløber

før fristen i stk. 1.«

§ 11

I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725

af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 125 i lov nr. 1072 af 20.

december 1995, foretages følgende ændringer:

1. §§ 47, 61 a, 62 a - 63, 69 b og 83 ophæves.

§ 12

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,

foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller

overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs,

ved offentligt skifte og ved bobestyrerbehandlede dødsboer, der omfatter

luftfartøjet - henholdsvis kurator, skifteretten og bobestyreren sende

meddelelse herom til registreringsmyndigheden.«

§ 13

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 1082 af 20. december 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 23, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt skifte

og bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en ændring af

adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis kurator, skifteretten eller

bobestyreren uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.«

§ 14

I lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love. (Ændringer som følge af værgemålsloven), foretages følgende

ændringer:

1. § 14, nr. 1, 2 og 6, ophæves.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Er dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden, eller

indgives begæring om skifte af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes

de hidtil gældende regler.

§ 16

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 2, 4, 5, 7 og 9-12 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3. §§ 2, 4, 5, 7, 12 og 13 kan ved kongelig anordning sættes

i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november

1992, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændringer:

1. § 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skifteretten vejleder om betingelserne for og

fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering.«

2. § 538 b, stk. 1, affattes således:

»Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo, der behandles

ved bobestyrer, eller et konkursbo sker efter reglerne om tvangsauktion.

Bobestyreren eller kurator skal udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en

tvangsauktion, og fungerer tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er

udpeget hertil. Er ingen kurator udpeget, udføres hvervet af skifteretten

eller den, som skifteretten udpeger dertil.«

3. § 570, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af

auktionssummen skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89 og

§ 61 i lov om skifte af dødsboer.«

4. Overskriften til sjette afsnit, kapitel 58, affattes således:

»Sjette afsnit. Skifte af fællesbo m.v.

Kapitel 58

Skifte af fællesbo m.v.«

5. § 660 affattes således:

»§ 660. Behandlingen af tvister, der opstår under

skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten. Tvister

angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom, der kan

fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer skifteretten

afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der skønnes uden

tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have

vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten, således

at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.

Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge parter og andre at

give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.«

6. I § 663 udgår: »47, 1. pkt.,».

§ 2

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter

reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.«

2. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling

ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne

skifteret.«

3. § 19 ophæves.

4. § 35 affattes således:

»§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet

med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.

Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om

skifte af dødsboer er massekrav.«

5. § 92 ophæves.

§ 3

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 13, stk. 1, udgår »(eller executor

testamenti)».

2. Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes som nyt 2. og 3.

pkt.:

»I dødsboer, der omfatter faste ejendomme, kan meddelelse om

dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne uopholdeligt

lade meddelelse derom tinglyse.«

3. I § 42 b, nr. 6, ændres »offentlig skiftebehandling

som gældsfragåelsesbo« til: »behandling ved bobestyrer«.

§ 4

I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.

januar 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændring:

1. § 23 affattes således:

»§ 23. Såfremt en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske

anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller på anden

uforsvarlig måde i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet,

hvorover den pågældende råder, kan den anden ægtefælle forlange vederlag

herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af

den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende beløb. Den

anden ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag af det beholdne

fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte

ægtefælles fuldstændige særeje for halvdelen af det manglende beløb.

Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,

såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse

eller forbedring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15,

stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden

ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje

til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje.

Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste

for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En

ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt

midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit

skilsmissesæreje.«

§ 5

I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes:

»Fuldmagten ophører fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i

Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted.«

§ 6

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 12.

februar 1988, som ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages

følgende ændring:

1. § 1, nr. 2, affattes således:

»2) arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om

insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,

eller«

§ 7

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148

af 8. marts 1991, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Den, som har været gift eller har været part i et registreret

partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller

dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt, eller privat skifte er

afsluttet.«

§ 8

I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Offentlig bobehandling, dog ikke dødsbobehandling.«

2. § 27 affattes således:

»§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter eller

kuratorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.«

3. § 28, stk. 1, nr. 3, ophæves.

4. I § 28, stk. 3, udgår: »dødsboer og«.

5. § 29 affattes således:

»§ 29. I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer,

der på første skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne, svares en

afgift på 400 kr.

Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.

1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets

afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en

fjerdedel.«

6. § 30 affattes således:

»§ 30. Fritaget for afgift er fællesboer, hvis formuemasse

ikke overstiger 15.000 kr.«

7. I § 31, stk. 2, nr. 3, udgår: »eller insolvent

gældsfragåelsesbo«.

8. I § 33, stk. 1, udgår: »bo, der udleveres

lodtagerne til videre behandling, eller i et«.

9. I § 34, stk. 1, nr. 3, ændres »skifteloven«

til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«

10. § 34, stk. 1, nr. 4, ophæves.

11. § 35, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 2.

12. I § 36 ophæves stk. 2 og 3.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.

13. I § 36, stk. 4, der bliver stk. 2, ophæves 1. pkt.

14. Efter § 36 indsættes:

»Kap. 5 a

Dødsbobehandling

§ 36 a. Ved dødsbobehandling, herunder skifte af uskiftet bo, mens

en efterlevende ægtefælle er i live, svares afgift efter reglerne i dette

kapitel.

§ 36 b. Af boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,

svares en afgift på 500 kr. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift.

Stk. 2. Af boer, der udleveres til udlæg til afdødes efterlevende

ægtefælle efter kapitel 13 i lov om skifte af dødsboer eller til uskiftet bo

efter kapitel 14 i samme lov, svares en afgift på 500 kr.

Stk. 3. Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares

en afgift på 1.000 kr.

Stk. 4. Af boer, der udleveres til privat skifte efter de

almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller

skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er

opfyldt, svares en afgift på 1.000 kr.

Stk. 5. Af boer, der i øvrigt udleveres til privat skifte efter de

almindelige regler herom, svares en afgift på 2.500 kr.

Stk. 6. Af boer, der behandles ved bobestyrer, svares en afgift på

2.500 kr.

§ 36 c. Af boer, der behandles efter de almindelige regler om

privat skifte eller behandles ved bobestyrer, svares en yderligere afgift på

6.500 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio.

kr.

§ 36 d. Fritaget for afgift er dødsboer, hvis formuemasse ikke

overstiger 15.000 kr.

Stk. 2. Der svares ingen afgift af boer, hvor der ikke er

tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.

§ 36 e. Afgiftspligten indtræder ved boets udlevering.

§ 36 f. I boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,

til udlæg til afdødes efterlevende ægtefælle eller til uskiftet bo, forfalder

afgiften til betaling ved boets udlevering.

Stk. 2. I boer, der udleveres til privat skifte, herunder

forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 36 b, stk. 3-5, til

betaling ved boets udlevering. Afgift efter § 36 c forfalder til betaling,

når boopgørelsen er endelig.

Stk. 3. I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften

efter § 36 b, stk. 6, og efter § 36 c til betaling, når udlodning kan ske.

Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i

forbindelse hermed svares afgift efter § 36 b, stk. 6.

§ 36 g. I privatskiftede boer skal afgiften indbetales inden 14

dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afgiften.

Stk. 3. Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved

værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog alene med

værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i

hvilket arvingerne var berettigede til at modtage bos- og arvelod.

Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.

§ 36 h. I boer, der behandles ved bobestyrer, udredes afgiften af

boets midler. Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling. Afgiften skal

indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

§ 36 i. I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares

der ikke afgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde,

hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald

betales differencen mellem afgiften for den første og den anden

behandlingsmåde.

Stk. 2. I boer, der har været udleveret til almindeligt privat

skifte eller til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet

bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c på grundlag af den fællesboopgørelse,

der skal indleveres efter arvelovens § 13. Afgiften forfalder til betaling

ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage

efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

§ 36 j. For skifterettens behandling af tvister, som opstår i

forbindelse med boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom,

svares afgift efter reglerne i kapitel 1.

Stk. 2. For skifterettens behandling af sager om dødsfaldskendelse

svares en afgift på 400 kr.

§ 36 k. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger

om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 500 kr.

Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 36 l. For behandling af de i arvelovens § 29 og § 60 nævnte

spørgsmål svares ingen afgift.

§ 36 m. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og

for udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.«

15. § 38 ophæves.

16. § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

17. § 39, stk. 3, ophæves.

18. § 40 affattes således:

»§ 40. For udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen

afgift.«

19. § 41 affattes således:

»§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på

de i § 37 omhandlede afgifter.«

20. § 41 d, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af

fællesbo m.v.«.

21. I § 49, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et

dødsbo.«

22. I § 49, stk. 2, indsættes som nr. 9:

»9) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved

bobestyrer.«

23. I § 59 ændres »§ 36, stk. 6« til: »§ 36,

stk. 4«.

24. § 60, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

25. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »i andre

boer end de i stk. 2 nævnte«.

26. I § 62, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 6« til:

»§ 36, stk. 4«.

27. I § 64, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 65-».

28. § 65 ophæves.

29. I § 66, stk. 2, udgår: »og § 65«.

§ 9

I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.

191 af 9. april 1986, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, ændres »exekutor testamenti«

til: »bobestyreren«.

§ 10

I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,

som ændret ved § 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet - i boer behandlet

ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra dem, som har

fået den udlagt.«

2. § 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer

finder herved anvendelse.«

3. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt

dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17, hvis den udløber

før fristen i stk. 1.«

§ 11

I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725

af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 389 af 14. juni

1995, foretages følgende ændringer:

1. §§ 47, 61 a, 62 a - 63, 69 b og 83 ophæves.

§ 12

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,

foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller

overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs,

ved offentligt skifte og ved bobestyrerbehandlede dødsboer, der omfatter

luftfartøjet - henholdsvis kurator, skifteretten og bobestyreren sende

meddelelse herom til registreringsmyndigheden.«

§ 13

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, foretages følgende ændring:

1. § 23, stk. 6, affattes således:

»Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt skifte og

bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en ændring af

adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis kurator, skifteretten eller

bobestyreren uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.«

§ 14

I lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven), foretages følgende

ændringer:

1. § 14, nr. 1, 2 og 6, ophæves.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Er dødsfaldet indtrådt inden lovens ikrafttræden, eller

indgives begæring om skifte af uskiftet bo før lovens ikrafttræden, anvendes

de hidtil gældende regler.

§ 16

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 2, 4, 5, 7 og 9-12 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3. §§ 2, 4, 5, 7, 12 og 13 kan ved kongelig anordning sættes

i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om

skifte af dødsboer og det hertil knyttede forslag om ændring af arveloven.

Sammen har disse 3 lovforslag til formål at gennemføre en fuldstændig

revision af reglerne om skifte af dødsboer, og forslagene må således ses i en

sammenhæng.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer, som

i sommeren 1994 blev afgivet af Justitsministeriets Skiftelovsudvalg.

Lovforslaget indeholder en række konsekvensændringer af lovregler, der

berøres af skiftelovsforslaget. Forslagets formål er således at skabe

overensstemmelse mellem skiftelovsforslaget og reglerne i anden lovgivning

vedrørende skifte af dødsboer.

Herudover lægges der ved forslaget op til en omlægning af afgiftssystemet

for dødsboer, således at der fremover i videre omfang svares afgift baseret

på en vurdering af, hvilket arbejde der for skifteretterne ud fra en

gennemsnitsbetragtning er forbundet med den behandlingsmåde, boet udleveres

til. Afgiftsomlægningen foreslås gennemført ved en ændring af

retsafgiftsloven.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget vedrørende ændring af retsplejeloven, konkursloven,

tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre

love indgår som en del af lovpakken vedrørende dødsboskiftereformen.

For en nærmere gennemgang af de økonomiske og administrative konsekvenser

af dødsboskiftereformen henvises til lovforslaget vedrørende skifte af

dødsboer. Skiftereformen vedrørende dødsboer skønnes at give et samlet

merprovenu til staten på 20 - 25 mio. kr.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Der er ingen EU-retlige aspekter knyttet til lovforslaget.

3. Hørte myndigheder m.v.

Skiftelovsudvalgets betænkning har været til høring hos de myndigheder og

organisationer, der er nævnt i de almindelige bemærkninger under afsnit 17 i

lovforslaget vedrørende skifte af dødsboer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen i retsplejelovens § 14, stk. 3, vedrører bl.a. skifterettens

pligt til at yde bistand og vejledning i dødsboskiftesager. Denne del af

bestemmelsen foreslås overført til lov om skifte af dødsboer, jf.

bestemmelserne i skiftelovsforslagets § 7, stk. 3 og § 91.

Til nr. 2

Bestemmelsen i retsplejelovens § 538 b, stk. 1, foreslås konsekvensændret,

idet visse offentlige skifteretsboer og eksekutorboer bliver boer, der

behandles ved bobestyrer.

Til nr. 3

Bestemmelsen i retsplejelovens § 570, stk. 2, 3. pkt., foreslås ændret,

således at fogedretten tillige kan bestemme, at en omstridt del af købesummen

skal indbetales til bobestyreren, jf. § 61 i lov om skifte af dødsboer.

Til nr. 4

Overskriften til retsplejelovens kapitel 58 foreslås konsekvensændret,

idet bestemmelserne ikke længere skal finde anvendelse for så vidt angår

skifte af dødsboer.

Retsplejelovens regler for så vidt angår dødsboer erstattes af kapitlerne

23 og 28-30 i forslaget til lov om skifte af dødsboer. Der henvises til

bemærkningerne vedrørende de pågældende kapitler i forslag til lov om skifte

af dødsboer.

Til nr. 5

Retsplejelovens § 660, stk. 1, sidste pkt., om førelse af testamentsvidner

og arvelegitimationsvidner kan udgå, da bestemmelser om vidneførsel er

medtaget i lovforslaget vedrørende skifte af dødsboer.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 660, stk. 3, om tvistigheder, der opstår

under et bos behandling ved testamentseksekutorer, er ligeledes

overflødiggjort ved dødsboskiftelovsforslaget, idet eksekutorordningen

afskaffes. Samtidig indeholder dødsboskiftelovforslaget særskilte regler om

behandlingen af tvister, der opstår i bl.a. dødsboer, der behandles ved

bobestyrer.

Bestemmelsen er i øvrigt ikke ændret.

Til nr. 6

Ved § 11 i dette lovforslag foreslås bl.a. § 47 i den eksisterende

skiftelov ophævet, idet bestemmelsen afløses af 24 a i arveloven, jf. § 1,

nr. 3, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til ændring af arveloven.

På den baggrund udgår henvisningen til § 47, 1. pkt., i retsplejelovens §

663.

Adgangen til appel i disse sager reguleres herefter af de almindelige

regler herom i dødsboskifteloven.

Til § 2

Til nr. 1

Efter dødsboskiftelovsforslagets § 70, stk. 1, 2. pkt., skal der i stedet

for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse regnes med tidspunktet for

skifterettens afgørelse om insolvensbehandling efter § 69, stk. 1. Set i

sammenhæng med reglerne i konkurslovens § 1 om fristdag og konkurslovens

fordeling af retsvirkninger mellem fristdag og dagen for konkursdekretets

afsigelse, findes det hensigtsmæssigt at fastslå direkte i loven, at

fristdagen er dagen for dødsfaldet.

Bestemmelsen i konkurslovens § 1, stk. 1, nr. 2, foreslås ændret i

overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Bestemmelsen i konkurslovens § 3, stk. 3, foreslås ændret, idet et dødsbo

efter forslaget til lov om skifte af dødsboer og forslaget om ophævelse af

konkurslovens § 19 ikke kan erklæres konkurs. Insolvente dødsboer behandles

derimod efter de særlige insolvensregler i forslaget til lov om skifte af

dødsboer.

Til nr. 3

Konkurslovens § 19 foreslås ophævet, og et insolvent dødsbo kan således

ikke behandles som et konkursbo på anmodning fra en fordringshaver. I stedet

behandles insolvente dødsboer efter reglerne i §§ 69 - 72 i

dødsboskifteloven. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 4

Konkurslovens § 35 foreslås ændret, idet forslaget til lov om skifte af

dødsboer, især ved bestemmelserne i §§ 25-27 og 29, åbner mulighed for, at et

konkursbo i almindelighed risikofrit kan deltage som arving i et privat

skifte. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

Til nr. 5

Konkurslovens § 92 foreslås ophævet, idet bestemmelsen alene omhandler

dødsboer. En bestemmelse med et indhold svarende til konkurslovens § 92 er

samtidig hermed indeholdt i forslaget til lov om skifte af dødsboer, jf.

dettes § 71.

Til § 3

Til nr. 1

Bestemmelsen konsekvensændres som følge af eksekutorordningens

afskaffelse.

Til nr. 2

Tinglysningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at

skifteretten skal sende meddelelse til dommeren om offentligt skifte, vil

efter skiftereformens gennemførelse alene omfatte de offentligt skiftede

boer, der er omfattet af lov om fællesbo m.v. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter

således bl.a. offentligt skifte af interessentskabsboer, samejer og

fællesboer.

Ved indføjelsen af et nyt 2. pkt. gøres det muligt at tinglyse meddelelser

om dødsfald på boets faste ejendomme. Dette kan være af betydning, da

adgangen til retsforfølgning efter § 10 i lovforslaget om skifte af dødsbo

afskæres fra dødsfaldet. Der henvises herved særligt til bemærkningerne til

denne bestemmelses § 10, stk. 2.

Bestemmelsens 3. pkt. pålægger bobestyreren i de bobestyrerbehandlede boer

at lade meddelelse om bobestyrerbehandlingen tinglyse. Dette er en følge af,

at bobestyrerbehandling erstatter de skifteformer, der hidtil har kunnet

henføres under offentligt skifte. Bobestyreren skal således i relation til

tinglysningslovens § 13 varetage de funktioner, som efter gældende ret

varetages af henholdsvis skifteretten og eksekutor.

Til nr. 3

Tinglysningslovens § 42 b, nr. 6, foreslås konsekvensændret, således at

»offentlig skiftebehandling som gældsfragåelsesbo« udgår og

erstattes af »behandling ved bobestyrer«.

Til § 4

Bestemmelserne i § 23, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger

foreslås præciseret og redaktionelt ændret, idet ægtefæller efter

gennemførelsen af ægteskabsretsvirkningslovens § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, ved

lov nr. 396 af 30. juni 1990 kan have særeje i form af skilsmissesæreje, der

bliver fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død, eller fuldstændigt

særeje, der ikke bliver til fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død.

Ordet særeje er således et overbegreb for skilsmissesæreje og fuldstændigt

særeje.

Et misbrug af fælleseje under ægteskabet kan begrunde krav om vederlag ved

separation og skilsmisse m.v., der kan rettes mod det beholdne fællesbo

eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, for halvdelen af det manglende

beløb mod den misbrugende ægtefælles skilsmissesæreje eller fuldstændige

særeje, jf. bestemmelsens stk. 1, 1. pkt.

Retten til sådant vederlag tilkommer efter stk. 1, 2. pkt. ,

tillige den anden ægtefælles arvinger, blot at afregningen i fællesejet nu

også omfatter ægtefællernes tidligere skilsmissesærejer, der bliver fælleseje

ved den første ægtefælles død. Reglen om afregning af halvdelen i den

førstafdødes særeje angår derfor nu alene den førstafdøde ægtefælles

fuldstændige særeje.

Derimod vil et »misbrug« af skilsmissesæreje hverken give den

anden ægtefælle eller dennes arvinger noget vederlagskrav. Når ægtefællen i

forhold til den anden ægtefælle frit kan »misbruge« sit

skilsmissesæreje, kan den anden ægtefælles arvinger ikke blive bedre stillet

i tilfælde, hvor vederlagskravet støttes på, at midler er forsvundet og

derfor ikke længere er i behold.

Efter stk. 2, 1. pkt., har en ægtefælle ligeledes ret til sådant

vederlag på et separations- eller skilsmisseskifte m.v., såfremt den anden

ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse eller forbedring

af sit særeje (skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje) eller af sådanne

rettigheder, som nævnt i § 15, stk. 2. Et sådant vederlagskrav opstår derimod

ikke, hvis en ægtefælle anvender midler af sit skilsmissesæreje til

forbedring af sit fuldstændige særeje, idet såvel skilsmissesæreje som

fuldstændigt særeje udtages af den ægtefælle, der ejer særejemidlerne ved

separation og skilsmisse.

Efter stk. 2, 2. pkt., har en ægtefælles arvinger ret til sådant

vederlag, hvis den anden ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje til

forbedring af sit fuldstændige særeje. Retten til vederlag ved overførsel fra

fælleseje til skilsmissesæreje opfyldes ved, at skilsmissesærejet bliver

fælleseje ved den første ægtefælles død. Har den anden ægtefælle overført

midler fra sit skilsmissesæreje til sit fuldstændige særeje, bør et

vederlagskrav indrømmes ægtefællens arvinger. Det tilsvarende vil gælde for

ægtefællen selv over for den anden ægtefælles arvinger. Reglen kan navnlig

støttes på, at midlerne blot er posteret anderledes, og at det følger af

skilsmissesærejets natur, at det skal ligedeles ved skifte efter død.

Bestemmelsens stk. 3 afløser med præciseringer skiftelovens §§ 61 a

og 69 b.

Efter 1. pkt. har en ægtefælle på et separations- eller

skilsmisseskifte m.v. ret til vederlag af sin bodel, såfremt ægtefællen har

anvendt midler af sit særeje (skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje) til

bedste for sin bodel.

Efter 2. pkt. har en ægtefælles arvinger ret til sådant vederlag,

såfremt ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige særeje til

forbedring af sin bodel. Endvidere har ægtefællens arvinger ret til sådant

vederlag, hvis ægtefællen har overført midler fra sit fuldstændige særeje til

forbedring af sit skilsmissesæreje. Det tilsvarende vil gælde for ægtefællen

selv over for den anden ægtefælles arvinger.

Herefter vil reglerne om vederlagskrav være samlet i § 23 i lov om

ægteskabets retsvirkninger.

Til § 5

Aftalelovens § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås konsekvensændret. En

fuldmagt, der er udstedt af afdøde, og som ikke er bortfaldet efter

aftalelovens § 21, stk. 1, bortfalder efter de gældende bestemmelser i § 21,

stk. 2, 1. og 2. pkt., når det viser sig, at gælden ikke vedgås.

Ifølge forslaget skal en fuldmagt ophøre, når proklama er indrykket i

Statstidende. Justitsministeriet kan tiltræde Skiftelovsudvalgets opfattelse

af, at fuldmagter uden skade kan bortfalde fra indkaldelse af

fordringshaverne i Statstidende i alle skiftede boer, idet der enten gennem

de privatskiftende arvinger eller ved udpegningen af en bobestyrer vil være

etableret et bostyre, der om nødvendigt kan forny bortfaldne fuldmagter.

Udstedes proklama undtagelsesvis før et bos berigtigelse, kan der om

nødvendigt beskikkes en midlertidig bobestyrer i tilfælde, hvor fuldmagter

bør fornyes eller afløses af boets egne dispositioner.

Til § 6

Bestemmelsen i § 1, nr. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond foreslås

konsekvensændret.

Efter gældende ret omfatter bestemmelsen gældsfragåelsesboer og antages

tillige at gælde ved begravelsesudlæg. Efter lovforslaget om skifte af

dødsboer skal skifteretten fremover træffe afgørelse om insolvens. Samtidig

hermed afskaffes adgangen til at erklære dødsboer konkurs. Ved skiftereformen

erstattes begravelsesudlæg af boudlæg.

Til § 7

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og

opløsning foreslås konsekvensændret. Bestemmelsen om offentligt skifte af

separations- og skilsmisseboer opretholdes.

Til § 8

Retsafgiftslovens § 28 indeholder regler om den skifteafgift, der skal

betales i dødsboer. Skifteafgift betales efter gældende ret alene af boer,

der undergives en egentlig bobehandling, dvs. boer, der behandles efter

reglerne om offentlig skiftebehandling ved skifteretten eller ved eksekutor.

Skifteafgiften betales som en procentdel af formuemassen i boet. Af de af

skifteretten behandlede boer betales således 2 pct. af formuemassen, mens der

i boer behandlet ved eksekutor betales 1 pct. Afgiften er således ikke reelt

relateret til det arbejde, der for skifteretten er forbundet med at behandle

et bo af den pågældende karakter.

Af privatskiftede boer og boer, der efter skiftelovens § 57, jf. § 62 b,

stk. 2, udleveres til en ægtefælle efter 150.000 kr.'s reglen, samt øvrige

boer betales som udgangspunkt slet ingen afgift, selv om der også i sådanne

boer udføres en række arbejdsopgaver, herunder af rent servicerende karakter

for arvinger og andre lodtagere i boet.

Ved forslaget til lov om skifte af dødsboer lægges en del af

bobehandlingen ud til private bobestyrere. Især boer, der hidtil har været

behandlet som offentlige skifter - og som følge deraf har måttet svare

skifteafgift - må forventes at skulle behandles efter reglerne om

bobestyrerbehandling.

Det er således ved den foreslåede ordning forudsat, at

bobehandlingsopgaverne i vidt omfang skal varetages af bobestyrere. Da

bobestyrerne får betaling for det arbejde, der fremover skal udføres af dem,

forekommer det ikke rimeligt i hidtidigt omfang at opretholde en ordning,

hvor der tillige skal betales en skifteafgift efter de nugældende principper

til det offentlige.

Ved forslaget lægges der på den baggrund op til, at det eksisterende

afgiftssystem i relation til dødsboer omlægges, således at der fremover af

det enkelte bo svares afgift med et beløb, der i videre omfang står i forhold

til det arbejde, skifteretterne typisk har ved den pågældende

bobehandlingsform.

Dette indebærer, at boer, hvoraf der hidtil har været svaret skifteafgift,

fremover til det offentlige alene skal svare afgift efter den standardiserede

takst, der er fastsat for den pågældende bobehandlingsform. Samtidig skal der

i de boer, hvor der ikke i dag svares afgift, efter forslaget ligeledes

betales en afgift, der modsvarer det arbejde, der ud fra en

gennemsnitsbetragtning typisk er for skifteretterne ved den pågældende

behandlingsform.

Reglerne om afgifter ved dødsbobehandling foreslås indføjet i

retsafgiftsloven som nyt kapitel 5 a.

Det foreslåede afgiftssystem erstatter samtidig betalingsreglerne

vedrørende de skifteretsattester, der udleveres i tilknytning til en

bobehandling, idet betaling herfor anses for indeholdt i de standardiserede

afgifter.

Afgiften i det enkelte bo skal i store træk modsvare det arbejde, som

skifteretterne gennemsnitligt har med den bobehandlingsform, som det

pågældende bo er udleveret til.

I dag yder skifteretten en udstrakt service i næsten alle boer.

Efter retsplejelovens § 14, stk. 3, har skifteretten pligt til at vejlede

den afdødes pårørende om deres retsstilling og i nødvendigt omfang bistå med

udfærdigelsen af anmeldelser og opgørelser, der skal udfærdiges af og

indgives af de pårørende. Skifterettens vejledning og retshjælp har stor

betydning i forbindelse med afholdelse af førstegangsmøder, hvor de fleste

pårørende møder uden professionel bistand. Vejledningspligten angår først og

fremmest arve- og skifteretlige forhold, men også hovedpunkterne i skatte- og

afgiftslovgivningen.

Retshjælpen omfatter bistand til udfærdigelsen af anmodning om

begravelsesudlæg, om 150.000 kr.'s udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte,

samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. I ukomplicerede boer omfatter

retshjælpen tillige bistand til udfærdigelse af fællesboopgørelser og

boopgørelser.

For dette ikke ubetydelige arbejde betales i dag i langt de fleste

tilfælde slet ingen afgift til det offentlige, idet vejlednings- og

retshjælpsarbejdet i særdeleshed er udtalt i netop de boer, der ikke

udleveres til offentlig skiftebehandling.

Efter forslaget til lov om skifte af dødsboer videreføres skifterettens

vejlednings- og rethjælpsforpligtelser. For alle boer gælder således, at

skifteretten fremover skal afklare, hvilken behandlingsmåde boet skal

undergives. Hertil kommer skifterettens vejledningsfunktioner i forhold til

arvinger og øvrige berørte, samt bistanden med at udfærdige anmodninger og

opgørelser, der skal indgives i forbindelse med bobehandlingen. Endvidere

skal der almindeligvis udfærdiges en skifteretsattest, der giver den eller de

berettigede den fornødne legitimation til at råde over boets aktiver. For

boer, der udleveres til behandling ved bobestyrer eller udleveres til

behandling efter de almindelige regler om privat skifte, gælder ydermere, at

de indgivne boopgørelser i nødvendigt omfang skal revideres.

I boer, der berigtiges som boudlæg, uskiftet bo eller efter 150.000 kr.'s

reglen skal efter forslaget svares en afgift på 500 kr. for det arbejde, der

for skifteretterne gennemsnitligt er forbundet med boernes berigtigelse. I

boer, der udleveres til forenklet privat skifte, hvor arbejdet er lidt mere

omfattende, skal der svares en afgift på 1.000 kr. I boer, der udleveres i

henhold til de almindelige regler om privat skifte, eller i henhold til

reglerne om bobestyrerbehandling pålægges en afgift på 2.500 kr., der dels

dækker arbejdet i forbindelse med berigtigelsen af boerne, dels det arbejde,

der er knyttet til den kontrol og revision, der efterfølgende skal finde sted

i forbindelse med boopgørelsens indlevering. Dog indeholder forslaget en

særregel for de boer, der kunne have været udleveret til forenklet privat

skifte, hvis ikke det havde været for tilstedeværelsen af arvinger, som er

repræsenteret ved værge eller skifteværge.

For visse boer med en bobeholdning på over 1 mio. kr. skal svares en

forhøjet afgift, der til dels er begrundet i, at der for skifteretterne ved

sådanne boer typisk er forbundet et større revisionsarbejde.

De foreslåede afgifter skønnes ud fra en gennemsnitsbetragtning at

modsvare de omkostninger, der er forbundet med det arbejde, der typisk

udføres i boer af den pågældende karakter.

Samtidig med indførelsen af standardiserede afgifter foreslås

afgiftspligten for så vidt angår skifteretsattester afskaffet. Efter gældende

ret betales der i dag 100 kr. for at få udleveret en skifteretsattest. Ved

forslaget lægges der op til, at udarbejdelse af skifteretsattest i

forbindelse med en bobehandling skal anses som en del af det arbejde fra

skifteretternes side, der honoreres gennem de foreslåede regler om

afgiftsbetaling.

For det arbejde, der er forbundet med at løse egentlige tvister (tvister

der forudsættes afgjort ved dom), skal der, i lighed med hvad der i dag

gælder for privat skiftede boer, svares særskilt afgift.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i forslaget til lov

om skifte af dødsboer afsnit 16.

Til nr. 1

I retsafgiftsloven foreslås overskriften til kapitel 5 ændret. Det

fremhæves herved, at dødsboer ikke længere omfattes af kapitel 5.

Til nr. 2

Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 27 foreslås konsekvensændret, idet

eksekutorer som følge af eksekutorordningens afskaffelse ikke længere skal

omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 3 og 4

Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 28, stk. 1, nr. 3, foreslås ophævet som

en konsekvens af, at eksekutorordningen afskaffes. Lovens § 28, stk. 3,

foreslås konsekvensændret, idet dødsboer ikke fremover skal være omfattet af

bestemmelsen.

Til nr. 5

Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 29 foreslås ligeledes konsekvensændret,

således at dødsboer ikke længere omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 6-8

Der er alene tale om konsekvensændringer.

Til nr. 9

Det følger af § 116, stk. 3, i lovforslaget om skifte af dødsboer, at

titlen på den eksisterende skiftelov ændres til »lov om skifte af

fællesbo m.v.«

Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 34, stk. 1, nr. 3, konsekvensændres i

overensstemmelse hermed.

Til nr. 10

Forslaget indeholder særskilte regler om tidspunktet for afgiftspligtens

indtræden i dødsboer, jf. herved forslaget til ny § 36 e i retsafgiftsloven.

Da den gældende bestemmelse i retsafgiftslovens § 34, stk. 1, nr. 4, der

alene vedrører dødsboer, derved bliver overflødig, foreslås bestemmelsen

ophævet.

Til nr. 11

Retsafgiftslovens § 35 foreslås af samme grunde som anført under nr. 10

konsekvensændret.

Til nr. 12

Bestemmelserne i retsafgiftslovens § 36, stk. 2 og 3, der alene vedrører

dødsboer, foreslås ophævet som en konsekvensændring.

Til nr. 13

§ 36, stk. 4, 1. pkt., foreslås ophævet. Herefter vil de almindelige

hæftelsesregler indeholdt i forslaget til nyt kapitel 5 a i retsafgiftsloven

skulle finde anvendelse.

Til nr. 14

Retsplejelovens § 14 indeholdt tidligere en bemyndigelse for

justitsministeren til at fastsætte takster for ydelse af retshjælp i

skiftesager. Med hjemmel i denne krævedes bl.a. afgift for bistand ved

udfærdigelse af skiftefuldmagter, fællesboopgørelser, arveafkald og i visse

tilfælde også arveudlægsskøder.

Ved en ændring af retsplejelovens § 14 i 1959 skete der en begrænsning af

de former for retshjælp, for hvilke der kunne kræves betaling.

Ifølge retsplejelovens § 14 har skifteretten fortsat pligt til at yde

retshjælp, jf. herved de indledende bemærkninger til lovforslagets § 8

vedrørende retsafgiftsloven. For denne retshjælp beregnes ingen afgift.

Efter de gældende bestemmelser i retsafgiftsloven beregnes nu alene afgift

i forbindelse med offentlig skiftebehandling. Afgiften beregnes som

udgangspunkt med 2 pct./1 pct. af bruttoaktiverne, jf. retsafgiftslovens §

28.

Ved ændringen af kapitel 5, jf. ovenfor under nr. 1, og medtagelsen af et

nyt kapitel 5 a i retsafgiftsloven foreslås afgiftssystemet omlagt.

Ved reglerne i kapitel 5 a foreslås, for så vidt angår dødsboer, indført

regler, der i nogen grad minder om de regler om retshjælpsbetaling, der

tidligere var gældende i medfør af retsplejelovens § 14. Dermed kommer

systemet i udstrakt grad til at fungere på den måde, at der betales en

afgift, der gennemsnitligt modsvarer det skifteretsarbejde, der for

skifteretterne er forbundet med den pågældende behandlingsmåde.

Lovforslaget samler alle reglerne om skifte af dødsboer i kapitel 5 a,

således at systematikken i retsafgiftsloven kan opretholdes.

Til § 36 a

I overensstemmelse med retsafgiftslovens øvrige systematik angiver den

indledende bestemmelse i kapitlet det saglige anvendelsesområde for kapitlets

bestemmelser.

Til § 36 b

Bestemmelsen angiver de afgifter, der er knyttet til de enkelte

berigtigelsesformer (behandlingsmåder).

Særreglen i bestemmelsens stk. 4 begrænser afgiften til 1.000 kr. i

boer, som kunne have været udleveret til forenklet privat skifte, hvis ikke

denne mulighed havde været afskåret på grund af tilstedeværelsen af

mindreårige eller arvinger i øvrigt, som er repræsenteret ved værge eller

skifteværge.

Også fremover forventes en række boer med en relativ lille bobeholdning

udleveret til privat skifte. Dette kan meget vel være boer, der som

alternativ kunne have været udlagt som boudlæg, men hvor de efterlevende

foretrækker at få boet udleveret til privat skifte.

Det forhold, at et sådant bo, blot fordi der var en mindreårig arving,

skulle svare en afgift på 2.500 kr., forekommer ikke rimelig, selv om

boopgørelse skal indleveres. På den baggrund foreslås bestemmelsen affattet

således, at boer, der i øvrigt opfylder betingelserne for at blive behandlet

efter reglerne om forenklet privat skifte, alene skal betale 1.000 kr. i

afgift.

Foreligger der også andre omstændigheder i boet, der gør, at udlevering

til forenklet privat skifte er udelukket, kan bestemmelsen ikke anvendes.

Heraf følger bl.a., at bestemmelsen i stk. 4 aldrig kan finde anvendelse på

privatskiftede boer med en arvebeholdning på mere end 180.000 kr., idet boet

da vil være afgiftspligtigt i henhold til boafgiftsloven.

Til § 36 c

I boer, hvor der forudsættes afleveret boopgørelse, dvs.

bobestyrerbehandlede boer og boer, der udleveres til privat skifte efter de

almindelige regler herom, forhøjes afgiften med yderligere 6.500 kr., hvis

der i boet er en arvebeholdning, der overstiger 1 mio. kr.

Begrebet »arvebeholdning« indgår i boafgiftsloven, og udtrykket

skal forstås i overensstemmelse hermed. Arvebeholdningen fremkommer ved at

tage boets aktiver med fradrag af boets gæld. Endvidere skal der tages højde

for eventuelle kursreguleringer, boindtægter, boudgifter og de skatter og

afgifter m.v., der påhviler boet, bortset fra boafgifter. Rimelige udgifter

ved begravelsen, samt udgifter ved bobehandlingen fragår, inden man når frem

til, hvorvidt der foreligger en arvebeholdning, der udløser afgiftspligt

efter bestemmelsen.

En eventuel boslodsudveksling skal medinddrages ved vurderingen af, om der

foreligger afgiftspligt.

Til § 36 d

Det følger af den gældende retsafgiftslovs § 30, stk. 1, nr. 1, at der

ingen afgift svares af dødsboer, hvis formuemasse ikke overstiger 15.000 kr.

Bestemmelsens stk. 1 viderefører i princippet denne regel.

»Formuemasse« skal således forstås i overensstemmelse med den

eksisterende definition i retsafgiftslovens § 31. Det er forudsat, at

bestemmelsen i § 31, stk. 1, nr. 3, der efter ændringen alene omfatter

konkursboer, skal finde tilsvarende anvendelse på dødsboer, der underkastes

insolvensbehandling.

Ved bestemmelsens stk. 2 medtages en regel, der gør de boer

afgiftsfri, der ikke indeholder tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.

I langt de fleste tilfælde, vil de boer, der er afgiftsfri efter denne

bestemmelse, allerede være afgiftsfri efter stk. 1. Der kan imidlertid

forekomme boer med en værdibeholdning udover det i stk. 1 anførte, hvor en

afgiftspligt ville være urimelig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor

udgifterne til begravelsen som en konsekvens af et meget stort

begravelsesfølge sammenholdt med en række udgifter ved en eventuel

bobehandling eller en undersøgelse af boets forhold, overstiger 15.000 kr.

Hvis dette måtte være tilfældet, og der dermed ingen midler var i boet,

forekommer det ikke rimeligt, om der skulle svares afgift af boet.

Rimelige begravelsesudgifter går forud for afgiften.

Til § 36 e

Bestemmelsen indeholder regler om afgiftspligtens indtræden og erstatter

dermed for så vidt angår dødsboer den nuværende § 34 i retsafgiftsloven.

Afgiftspligten indtræder ved boets berigtigelse.

Overgår et dødsbo fra en bobehandling til en anden - og i afgiftmæssig

henseende billigere - behandlingsmåde, skal der således ikke i den

forbindelse ske delvis refusion af en allerede erlagt eller forfalden afgift.

Tilsvarende indtræder den forhøjede afgift efter § 36 c i princippet også

ved boets udlevering til privat skifte eller til behandling ved bobestyrer.

Afgiftspligten bortfalder således ikke som følge af, at boet undervejs i

behandlingen i stedet udleveres til uskiftet bo, hvis betingelserne for

afgiftspligt efter § 36 c er opfyldt. Der henvises endvidere til § 36 i, stk.

2.

Overgår et bo til en i afgiftsmæssig henseende dyrere behandlingsmåde,

skal der i forbindelse med den fornyede udlevering betales en afgift svarende

til differencen mellem de to behandlingsformer, jf. herved § 36 i.

Der indtræder ikke ny afgiftpligt i genoptagelsesboer (reassumptionsboer).

Dette er en ændring i forhold til gældende ret, jf. bestemmelsen i

retsafgiftslovens § 32. Dukker der således f.eks nye aktiver op i et bo,

således at genoptagelse efter dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, bliver

aktuel, skal der ikke i denne forbindelse svares afgift på ny. Det gælder dog

ikke, hvis tilkomsten af nye aktiver bevirker, at grænsen for afgiftspligt

efter § 36 c måtte blive overskredet.

Til § 36 f

Bestemmelsen fastslår forfaldstidspunktet for de enkelte afgifter.

Det følger af stk. 1 og 2, at alle afgifter efter § 36 b på nær

afgiften i de bobestyrerbehandlede boer, forfalder til betaling i forbindelse

med boets udlevering. For de fleste afgifters vedkommende er der således

sammenfald mellem tidspunktet for afgiftens indtræden og afgiftens

forfaldstid.

I boer, der udleveres til boudlæg, til udlæg til afdødes efterlevende

ægtefælle og til uskiftet bo, forudsættes afgiften indbetalt i forbindelse

med boets udlevering. Afgiften ved disse skifteformer udgør alene 500 kr., og

det forekommer på den baggrund ikke urimeligt at opkræve på det møde, hvor

boet udleveres.

For udlevering til en af de nævnte skifteformer bør det være en

forudsætning, at afgiften er betalt. En frist til indbetaling af afgiften,

efter at boet var udleveret, ville kunne påføre skifteretterne et

uforholdsmæssigt stort arbejde med at inddrive eller forsøge at inddrive

afgiften, hvis ikke afgiften blev indbetalt rettidigt. Arbejdet hermed ville

på ingen måde stå mål med det ringe besvær, som et krav om effektiv betaling

i forbindelse med berigtigelsen påfører arvinger m.v. Samtidig må det også

tillægges vægt, at det er en relativt begrænset afgift, der opkræves i disse

boer.

I privatskiftede boer forfalder afgiften ligeledes ved udleveringen, men i

disse tilfælde har arvingerne en frist på 14 dage til at betale afgiften, jf.

§ 36 g, hvortil der henvises. Dog forfalder en eventuel forhøjet afgift efter

§ 36 c først, når boopgørelsen er endelig. Boopgørelsen anses for endelig,

når spørgsmål vedrørende boopgørelsen ikke længere kan påklages til

skifteretten eller indbringes for højere ret, jf. herved dødsboskiftelovens §

80 og § 105.

I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften først til

betaling, når udlodning kan ske, jf. stk. 3. Tilsvarende gælder for

afgifter i medfør af § 36 c.

Overgår et bo, der er udleveret til bobestyrer, efterfølgende til en anden

behandlingsmåde, skal der svares en afgift på 2.500 kr., idet afgiften er

indtrådt ved udleveringen til bobestyrerbehandling. I sådanne situationer

forfalder afgiften til betaling samtidig med, at bobestyrerbehandlingen

ophører, og boet berigtiges til anden skifteform.

Til § 36 g

Ligesom ved de øvrige berigtigelsesformer (behandlingsmåder) forfalder

afgiften også i de privatskiftede boer ved boets udlevering. Alene den

forhøjede afgift efter § 36 c har en senere forfaldstid. Der henvises herved

til § 36 f, stk. 2.

Ved bestemmelsens stk. 1 gives en frist på 14 dage efter

forfaldstid til indbetaling af de afgifter, der påhviler de privatskiftede

boer.

En tilsvarende bestemmelse gives ikke ved boer, der udleveres til boudlæg,

ægtefælleudlæg eller til uskiftet bo. Dette er hovedsagelig begrundet i den

lave afgift, der er knyttet til disse behandlingsformer, hvortil kommer en

række administrative hensyn, jf. ovenfor under bemærkningerne til § 36 f.

Den afgift, der opkræves i de privatskiftede boer, er noget større end

den, der opkræves i de ovennævnte boer. Det ville kunne forekomme stødende på

nogle, om man som en forudsætning for at få boet udleveret til privat skifte

på det første møde, der afholdes i skifteretten, skulle erlægge 2.500 kr. (i

visse boer 1.000 kr.). Henset hertil samt det forhold, at det efter

dødsboskiftelovens § 25 er en forudsætning for udleveringen til privat

skifte, at boet er solvent, og at mindst en af boets arvinger er økonomisk

solid, findes det såvel rimeligt som ubetænkeligt at give en vis

betalingsfrist.

Det forhold, at skifteretterne ved en sådan ordning vil blive pålagt en

vis kontrol med afgifternes indbetaling, taler ikke på afgørende vis imod

ordningen.

Bestemmelsen finder også anvendelse på afgifter efter § 36 c (6.500 kr.'s

afgiften), der således skal være indbetalt senest 14 dage efter, at

boopgørelsen er endelig.

Henvisningen til § 36, stk. 4, 2. pkt. giver skifteretten en hjemmel til

at opkræve morarente på en 1/2 pct. for hver påbegyndt måned dog mindst 50

kr., såfremt afgiften ikke er indbetalt inden fristen på 14 dage.

Betaler arvingerne ikke afgiften, kan skifteretten holde sig til de

privatskiftende arvinger, der ved hæftelsesreglerne i bestemmelsens stk.

2 gøres ansvarlige for indbetalingen af forfaldne afgifter.

Skifteretten kan endvidere efter omstændighederne lade boet overgå til

behandling ved bobestyrer, idet statens krav sidestilles med andre

kreditorkrav, jf. herved dødsboskiftelovens § 30.

For bl.a. mindreårige arvinger og arvinger i øvrigt, som ved boets

udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, er hæftelsen

begrænset i overensstemmelse med disses begrænsede hæftelse efter

dødsboskiftelovens § 27, jf. herved bestemmelsens stk. 3.

Til § 36 h

Efter bestemmelsen udredes afgiften af boer, der behandles ved bobestyrer,

af boets midler. Samtidig gøres bobestyreren gennem hæftelsesreglen i

bestemmelsens 2. pkt. ansvarlig for, at afgiften betales. Bestemmelsen svarer

derved i sin helhed til den nugældende regel om eksekutorer i den gældende

lovs § 36, stk. 2, der samtidig hermed foreslås ophævet.

Efter bestemmelsen i § 36 f, stk. 3 forfalder afgiften i

bobestyrerbehandlede boer, når udlodning kan ske.

Ved bestemmelsen i § 36 h, 2. pkt. gives en frist på 14 dage til

indbetaling af de afgifter, der påhviler bobestyrerboet.

Henvisningen til § 36, stk. 4, 2. pkt. giver skifteretten en hjemmel til

at opkræve morarente, hvis ikke betaling er sket inden fristen på 14 dage.

Dette er en videreførelse af gældende ret jf. retsafgiftslovens § 36, stk. 6.

Til § 36 i

Bestemmelsens stk. 1 indeholder en regel om, at der ikke skal

betales skifteafgift på ny, hvis et bo udleveres til anden behandlingsmåde.

Alene hvis boet i anden omgang udleveres til en behandlingsmåde, hvortil der

er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte, skal der betales et

beløb, der svarer til differencen mellem de to berigtigelsesformer. Er et bo

således udlagt til den efterlevende ægtefælle efter reglerne i lov om skifte

af dødsboer kapitel 13, og træffes der dernæst afgørelse om, at boet i stedet

skal overgå til behandling ved bobestyrer, skal der betales afgift efter

reglerne om bobestyrerbehandling.

I en sådan situation, hvor der i forbindelse med udleveringen til

ægtefællen er betalt en afgift på 500 kr., skal der således ved udlodningen i

forbindelse med afslutningen på bobestyrerbehandlingen ydermere betales et

beløb svarende til differencen mellem den allerede erlagte afgift og afgiften

på 2.500 kr. ved bobestyrerbehandling, altså 2.000 kr.

Bestemmelsen om udlevering til anden behandlingsmåde omfatter ikke de

situationer, hvor et uskiftet bo på et senere tidspunkt skal skiftes enten i

længstlevendes live eller ved længstlevendes død. Dette følger af, at der

hverken er tale om udlevering til anden behandlingsmåde eller om genoptagelse

af boet, men om en selvstændig ny berigtigelse og efterfølgende bobehandling.

Dog skal boet betragtes som udleveret til anden behandlingsmåde, hvis den

efterlevende ægtefælle i henhold til arvelovens § 16, stk. 2, jf. denne lovs

§ 24, som følge af boets insolvens fremsætter anmodning om behandling ved

bobestyrer. Der skal således i disse tilfælde betales en ny afgift uden

fradrag af de 500 kr., der er allerede er betalt for udleveringen til

uskiftet bo.

Stk. 2 regulerer den situation, hvor et bo med en bobeholdning på

mere end 1 mio. kr. overgår fra bobestyrerbehandling eller almindelig privat

skifte og udleveres til uskiftet bo.

Sådanne boer vil være afgiftspligtige efter § 36 c, idet den forhøjede

afgift allerede er indtrådt i forbindelse med udleveringen til privat skifte

eller bobestyrerbehandling. Da der imidlertid i forbindelse med uskiftet bo

ikke indleveres boopgørelse, må afgiftspligten i stedet vurderes på grundlag

af den fællesboopgørelse, der skal indleveres efter arvelovens § 13.

Bestemmelsen angiver i forlængelse heraf, at forfaldstidspunktet anses for at

være det tidspunkt, hvor fællesboopgørelsen indleveres. Der gives endvidere

en frist på 14 dage efter forfaldstid til indbetaling af de afgifter, der

påhviler det uskiftede bo efter reglen i § 36 c.

Henvisningen til § 36, stk. 4, 2. pkt. giver skifteretten en hjemmel til

at opkræve morarente på en 1/2 pct. for hver påbegyndt måned dog mindst 50

kr., såfremt indbetaling af afgiften ikke har fundet sted inden fristen på 14

dage.

Til § 36 j

Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at der skal svares særskilt afgift

for skifterettens behandling af tvister, som er opstået i forbindelse med

boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom.

Efter retsafgiftslovens § 39 betaler privat skiftende arvinger allerede

for skifterettens assistance til tvistløsning efter reglerne i

retsafgiftslovens kapitel 1. I sådanne boer betales imidlertid efter gældende

ret ingen skifteafgift. De offentligt skiftede boer betaler derimod ikke

afgift efter reglerne i kapitel 1 for behandlingen af tvister ved

skifteretten. De offentligt skiftede boer, herunder eksekutorboerne betaler i

stedet en skifteafgift beregnet som en procentdel af formuemassen. Denne

afgift dækker også skifterettens behandling af tvister.

Efter bestemmelsen i lovforslaget skal der svares afgift for behandling af

tvister uanset hvilken behandlingsform, boet er udleveret til. Det er alene

tvister, der forudsættes afgjort ved dom, der er behæftet med afgift.

Relaterer tvisten sig til et spørgsmål, der afgøres ved kendelse, eller er

der blot tale om, at skifteretten må tage stilling til en klage over

bobestyreren eller til dennes dispositioner, og kræves det ikke, at

afgørelsen træffes ved dom, svares ingen særskilt afgift herfor.

Afgiften beregnes efter de almindelige regler, der gælder for behandlingen

af borgerlige domssager.

For så vidt angår skifterettens kompetence til behandling af tvister

henvises til forslag til lov om skifte af dødsboer § 89.

Ved anke og kære svares afgift efter de almindelige regler herom.

Af bestemmelsens stk. 2 følger, at der fremover skal svares afgift

i sager, hvor skifteretten efter anmodning skal træffe afgørelse om, hvorvidt

der kan afsiges kendelse om dødsfald.

Efter gældende ret betales der i dag en afgift på 400 kr. i sager

vedrørende dødsformodning, jf. retsafgiftslovens § 3, nr. 3.

Udover den adgang, der ved borteblevneloven er tillagt domstolene til at

træffe afgørelser vedrørende dødsformodninger, har der i praksis udviklet sig

en adgang for skifteretterne til at afsige kendelse om, at nogen skal

betragtes som død. Disse kendelser er ikke retskraftige i forhold til

tredjemand, men har primært til formål at skabe grundlag for gennemførelsen

af et skifte.

Ved forslaget til lov om skifte af dødsboer § 5 foreslås skifterettens

adgang til at afsige dødsfaldskendelse lovfæstet, idet en sådan kendelse

samtidig tillægges de samme retsvirkninger over for tredjemand, som gælder

ved dødsformodningsdomme.

På den baggrund findes dødsfaldskendelser afgiftsmæssigt at burde

sidestilles med dødsformodningsdomme.

Til §§ 36 k, 36 l og 36 m

Ved forslagets § 36 k, § 36 l, og § 36 m er de af bestemmelserne i

retsafgiftslovens kapitel 6, der vedrører skifte af dødsboer, blevet samlet i

kapitel 5 a om dødsbobehandling.

§ 36 k, 1. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i

retsafgiftslovens § 38, idet afgiften dog foreslås hævet fra de nuværende 250

kr. til 500 kr.

Afgiftspligten indtræder, når begæringen fremsættes, jf. herved

retsafgiftslovens § 61. Det følger af denne bestemmelse sammenholdt med § 62,

at afgiften skal betales samtidig med begæringens indgivelse.

Bestemmelsens 2. pkt. er en videreførelse af den gældende

bestemmelse i retsafgiftslovens § 41.

Er bobehandlingen afsluttet, ved at boet er blevet udlagt til den

længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, skal der betales en ny

skifteafgift, når det uskiftede bo udleveres til arvingerne. Dette svarer til

gældende ret.

§ 36 l er en videreførelse af den gældende lovs § 39, stk. 2.

Henvisningen til § 29 i sin helhed er begrundet i, at denne bestemmelse efter

at være konsekvensrettet alene indeholder et led.

§ 36 m svarer til den gældende retsafgiftslovs § 40.

Til nr. 15

Bestemmelserne i retsafgiftslovens kapitel 6 foreslås konsekvensændret som

en følge af, at reglerne om betaling af afgift for dødsbobehandling samles i

kapitel 5 a.

I denne forbindelse kan § 38 ophæves, idet en tilsvarende bestemmelse er

medtaget i § 36 k.

Til nr. 16

En bestemmelse, der også dækker indholdet af den gældende § 39, stk. 1,

nr. 1, er medtaget som ny § 36 j. Herefter kan § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Til nr. 17

Tilsvarende kan § 39, stk. 3, ophæves. En enslydende bestemmelse er

medtaget som ny § 36 l.

Det bemærkes, at ophævelsen af stk. 3 skal ses i sammenhæng med, at der

samtidig med lovforslagene vedrørende skiftereformen er fremsat forslag til

lov om ændring af konkursloven og visse andre love (rationalisering og

modernisering af konkursbehandlingen m.v.).

I dette lovforslagt § 9 indgår, at der indføjes et nyt stk. 2 i

retsafgiftslovens § 39. Den nugældende stk. 2 bliver herefter stk. 3. Da

konkurslovforslaget forventes gennemført før skiftereformen, er der ved

ændringsforslaget i nærværende lov taget højde for, at affattelsen af § 39 i

retsafgiftsloven må antages at være ændret ved denne lovs vedtagelse.

Til nr. 18

Bestemmelsen er konsekvensændret, idet den som følge af den nye opbygning

af retsafgiftsloven, hvorefter reglerne om dødsbobehandling samles i et

kapitel 5 a, ikke længere skal indeholde regler vedrørende testaments- og

arvelegitimationsvidner.

En bestemmelse fuldstændig enslydende med den gældende § 40 foreslås

medtaget som ny § 36 m.

Til nr. 19

Bestemmelsen er konsekvensændret som følge af, at § 38 ophæves.

Arvinger, som har fri proces og anmoder om, at en ægtefælle, der sidder i

uskiftet bo, skal skifte, er fortsat afgiftsfri, idet denne del af

bestemmelsen er overført til § 36 k.

Til nr. 20

Ændringen af titlen på den lov, hvortil bestemmelsen henviser, er en

konsekvens af, at lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. ændrer titel til

lov om skifte af fællesbo m.v.

Til nr. 21

Ved bestemmelsen skabes hjemmel for, at en bobestyrer til brug ved

behandlingen af et bo vederlagsfrit kan udbede sig skifteretsattester. En

bobestyrer er om nødvendigt berettiget til at få udleveret flere originale

skifteretsattester.

Til nr. 22

Efter gældende ret beregnes en retsafgift på 100 kr. for udfærdigelse af

skifteretsattest i boer, der berigtiges som begravelsesudlæg, privat skifte,

150.000 kr.'s udlæg og uskiftet bo.

Ved bestemmelsen gøres det vederlagsfrit for ægtefællen, arvinger og

andre, til hvem et dødsbo udleveres, at modtage en skifteretsattest, idet

vederlag herfor anses for indeholdt i de nye afgifter. Ønskes yderligere

eksemplarer, må der svares afgift herfor.

Skifteretsattesten udleveres typisk i forbindelse med boets berigtigelse.

Der kan vederlagsfrit alene udleveres en skifteretsattest. Skifteretsattesten

skal være til brug ved boets behandling eller nødvendige dispositioner som

følge af dødsfaldet, ligesom det er forudsat, at der for den pågældende skal

være knyttet en retlig interesse i udleveringen.

Behandles boet af en bobestyrer, er alene denne berettiget til

vederlagsfrit at få udleveret skifteretsattest, jf. ovenfor under nr. 21.

Til nr. 23

Bestemmelsen, hvortil der henvises, ændres, idet § 36, stk. 2 og 3,

ophæves, jf. nr. 13, hvorved den hidtidige stk. 6 bliver stk. 4.

Til nr. 24

§ 60, stk. 2, der vedrører eksekutorboer, foreslås ophævet som følge af

eksekutorordningens afskaffelse.

Til nr. 25

§ 60, stk. 3, der herefter bliver stk. 2, foreslås konsekvensændret som

følge af, at bestemmelsens stk. 2 ophæves.

Til nr. 26

Bestemmelsen, hvortil der henvises, ændres, idet § 36, stk. 2 og 3,

ophæves, jf. nr. 12, hvorved den hidtidige stk. 6 bliver stk. 4.

Til nr. 27

Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 64, stk. 1, 1. pkt., henviser bl.a. til

§ 65, der vedrører eksekutorboer. Da denne bestemmelse derfor ophæves, jf.

nedenfor under nr. 28, foreslås retsafgiftslovens § 64, stk. 1, 1. pkt.,

konsekvensændret.

Til nr. 28

Bestemmelsen i retsafgiftslovens § 65 foreslås ophævet som en konsekvens

af, at dødsboer ikke længere kan behandles ved eksekutorer.

Til nr. 29

Bestemmelsen konsekvensændres som følge af eksekutorordningens

afskaffelse.

Til § 9

I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.

191 af 9. april 1986, foreslås § 2, stk. 2, konsekvensændret, idet

eksekutorordningen afskaffes og erstattes af reglerne om bobestyrere.

Til § 10

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 25 i lov om borteblevne kan en forbigået

arving i 10 år fra dødsfaldet kræve arven tilbage fra den, som har fået den

udlagt. Når 10-års perioden er udløbet, prækluderes retten som arving, og den

forbigåede kan herefter alene støtte et eventuelt krav på de almindelige

regler om erstatning.

Reglerne indebærer, at arvinger, der ingen kendskab har haft til en

medarvings eksistens, og som efter boets slutning indretter sig i tillid til,

at de fornødne undersøgelser er foretaget gennem skiftesystemet, mange år

senere kan komme til at aflevere, hvad de har modtaget. Reglerne kan virke

særligt urimelige, hvor arvinger for at være sikre har ladet boet behandle

ved skifteretten (bobestyrer), der forgæves har søgt efter eventuelle

yderligere arvinger. Konsekvensen kan i værste fald føre til, at hele en

efterlevende ægtefælles tilbageblevne formue i op til 10 år efter et skifte

fratages denne.

Med henblik på at give de godtroende arvinger en bedre sikkerhed for, at

modtagen arv er uanfægtelig, indeholder forslaget en begrænsning af den

forbigåede arvings ret til arv i boer, der er behandlet ved bobestyrer.

Således er fristen for at fremsætte krav på arv nedsat fra 10 år til 5 år fra

dødsfaldet i disse boer.

Til nr. 2

Forslaget indeholder endvidere en ændring af borteblevnelovens § 25, stk.

2, således at tilbagesøgning af arv sker efter reglen i skiftelovens § 104 og

ikke efter reglerne i borteblevnelovens § 18 og § 22. Baggrunden for denne

ændring er, at arvingerne, uanset om de er borteblevne eller blot er blevet

forbigået i forbindelse med boets behandling, og efter dødsboskiftereformens

gennemførelse bør stilles lige i relation til tilbagesøgningens omfang.

Spekulation i, hvilket regelsæt der i den konkrete situation er mest

fordelagtigt for den tilbagesøgende arving, vil herved kunne undgås. De

eksisterende regler i borteblevneloven § 18 og § 22 findes således med fordel

at kunne erstattes af de nye berigelsesregler i § 104, og bestemmelsen i §

104 er derfor også gjort anvendelig på de borteblevne arvinger.

Reglerne i lov om borteblevne §§ 18 og 22 finder herefter alene

anvendelse, når der er afsagt dom til dødsformodning efter reglerne i

borteblevnelovens kapitel 2 eller dødsfaldskendelse efter reglerne i lov om

skifte af dødsboer kapitel 4 over en person, der er arvelader og i den

relation tilbagesøger sine ejendele fra sine egne arvinger.

For borteblevne og forbigåede arvinger i øvrigt skal fremover gælde

borteblevnelovens præklusionsregler sammenholdt med dødsboskiftelovens

genoptagelsesregler i § 103 og samme lovs tilbagesøgningsregler i § 104.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger vedrørende § 104 i

lovforslaget vedrørende dødsboskifteloven og dette lovforslags almindelige

bemærkninger afsnit 14, hvor der mere uddybende er redegjort for

overvejelserne vedrørende forbigåede arvinger.

Til nr. 3

Efter den nugældende bestemmelse i borteblevnelovens § 25, stk. 3,

anvendes fristen i borteblevnelovens § 17 ved en forbigået arvings

tilbagesøgning af arv fra medarvinger i tilfælde, hvor der er afsagt

dødsformodningsdom over den forbigåede arving, og hvor fristen i § 17 udløber

før fristen i § 25, stk. 1. Reglen sikrer den dødsformodedes medarvinger mod

tilbagesøgning af arv, når den pågældende har været anset for død i 10 år.

Ved forslaget til lov om skifte af dødsboer lovfæstes skifteretternes

kompetence til at afsige dødsfaldskendelse, når det kan anses for sikkert, at

en person er afgået ved døden. I disse tilfælde bør medarvingerne ligesom ved

dødsformodningsdomme sikres mod tilbagesøgning, når der er forløbet mere end

10 år/5 år fra det tidspunkt, der i henhold til rettens afgørelse anses som

dødsdagen.

§ 25, stk. 3, foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Til § 11

Som det fremgår af hovedforslaget vedrørende dødsboskiftelovens § 116,

stk. 3, foreslås titlen på den gældende skiftelov ændret fra »lov om

skifte af dødsbo og fællesbo m.v.« til »lov om skifte af fællesbo

m.v.«, da dødsboer ikke længere skal reguleres af den gældende

skiftelov.

Til nr. 1

Bestemmelserne i §§ 47, 61 a, 62 a - 63 og 69 b i den gældende skiftelov

foreslås ophævet, idet bestemmelserne i § 47 og §§ 62 a - 63 foreslås

overført til arveloven, mens bestemmelserne i § 61 a og § 69 b foreslås

overført til ægteskabsretsvirkningsloven. § 83, der vedrører eksekutorer,

ophæves som en konsekvens af eksekutorordningens afskaffelse.

Til § 12

Ved skiftereformen overgår de hidtil offentligt skiftede boer ved

skifteretten og ved eksekutorer til behandling ved bobestyrer.

Som en konsekvens heraf ændres § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om luftfart,

idet meddelelse fremover i dødsboer, der er udleveret til

bobestyrerbehandling, skal sendes af bobestyreren.

Til § 13

Af samme grunde som nævnt ovenfor under § 12 ændres § 23, stk. 6, i lov om

skibsregistrering.

Til § 14

De omhandlede bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 1997,

vedrører alene skifte af dødsboer. Bestemmelserne overflødiggøres ved

skiftereformens gennemførelse, idet de situationer, som konsekvensændringerne

af værgemålsloven relaterer sig til, alle erstattes af bestemmelser i lov om

skifte af dødsboer.

Til § 15

Bestemmelsen indeholder lovens ikrafttrædelsestidspunkt samt

overgangsbestemmelser. Loven skal træde i kraft samtidig med den nye lov om

skifte af dødsboer, der foreslås sat i kraft den 1. januar 1997. Der henvises

herom til bemærkningerne til § 116 i lovforslaget vedrørende skifte af

dødsboer.

Loven finder anvendelse på dødsfald, der indtræder efter den 1. januar

1997 samt på anmodninger om uskiftet bo, der indgives efter dette tidspunkt.

Til § 16

Som det fremgår af § 119 i forslaget til lov om skifte af dødsboer, skal

dødsboskifteloven ikke gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland, men kan

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som følger af de

særlige færøske og grønlandske forhold.

Tilsvarende foreslås for følgeændringerne i nærværende lovforslag, således

at der gives mulighed for at sætte bestemmelser i denne lov i kraft for

Færøerne og Grønland ved kongelig anordning i det omfang, lovene i øvrigt

gælder for disse landsdele.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november

1992, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændringer:

1. § 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skifteretten vejleder om betingelserne for og

fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering.«

§ 14. - - -

Stk. 3. Skifteretten bistår ægtefællen og arvingerne med

udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal indgives til skifteretten

i henhold til skifteloven, arveloven og arveafgiftsloven, medmindre

udfærdigelsen på grund af boets størrelse eller beskaffenhed vil være særlig

tidkrævende eller kræve særlige undersøgelser. Skifteretten vejleder

endvidere om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning

om gældssanering.

2. § 538 b, stk. 1, affattes således:

»Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo, der behandles

ved bobestyrer, eller et konkursbo sker efter reglerne om tvangsauktion.

Bobestyreren eller kurator skal udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en

tvangsauktion, og fungerer tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er

udpeget hertil. Er ingen kurator udpeget, udføres hvervet af skifteretten

eller den, som skifteretten udpeger dertil.«

§ 538 b. Salg ved auktion af pantsatte genstande fra et dødsbo,

hvori gæld ikke er vedgået, eller et konkursbo, sker efter reglerne om

tvangsauktion. Eksekutor, kurator eller skifterettens medhjælper i boet skal

udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en tvangsauktion, og fungerer

tillige som inkassator, for så vidt ingen anden er udpeget hertil. Er ingen

kurator eller medhjælper udpeget, udføres hvervet af skifteretten eller den,

som skifteretten udpeger dertil.

3. § 570, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af

auktionssummen skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89 og

§ 61 i lov om skifte af dødsboer.«

§ 570, stk. 2. 3. pkt.

Ellers kan fogedretten bestemme, at den omstridte del af auktionssummen

skal indbetales til fogedretten, jf. dog konkurslovens § 89.

4. Overskriften til sjette afsnit, kapitel 58, affattes således:

»Sjette afsnit. Skifte af fællesbo m.v.

Kapitel 58

Skifte af fællesbo m.v.«

Sjette afsnit. Skifte af dødsbo og fællesbo m.v.

Kapitel 58

Skifte af dødsbo og fællesbo m.v.

5. § 660 affattes således:

»§ 660. Behandlingen af tvister, der opstår under

skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten. Tvister

angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved dom, der kan

fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer skifteretten

afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der skønnes uden

tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at have

vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten, således

at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.

Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge parter og andre at

give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.«

§ 660. Behandlingen af tvistigheder, der opstår under

skiftebehandlingen, herunder bevisførelse, foregår ved skifteretten.

Tvistigheder angående anmeldte fordringer eller fremsatte krav afgøres ved

dom, der kan fuldbyrdes efter almindelige regler. I andre tilfælde træffer

skifteretten afgørelse ved kendelse, i hvilken det kan pålægges den part, der

skønnes uden tilstrækkelig grund at have givet anledning til eller unødig at

have vidtløftiggjort proceduren, at udrede sagsomkostninger til modparten,

således at fuldbyrdelsesfristen med hensyn hertil fastsættes i kendelsen.

Førelsen af testamentsvidner og arvelegitimationsvidner foregår ved

skifteretten.

Stk. 2. Skifteretten kan om fornødent pålægge arvingerne og andre

at give møde og afgive forklaring efter reglerne om vidner.

Stk. 3. Tvistigheder, der opstår under et bos behandling ved

testamentseksekutorer, afgøres under en retssag, som anlægges ved den byret,

der i dødsøjeblikket var det afdødes hjemting, eller, for så vidt sagen efter

dens genstand henhører under landsret, ved den landsret, under hvilken

vedkommende byret står. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

6. I § 663 udgår: »47, 1. pkt.,».

§ 663. Anke eller kære kan ikke finde sted imod de bestemmelser,

der af skifteretten træffes i henhold til lov af 30. november 1874, §§ 16,

sidste stykke, 19, 3. pkt., 23, 24, 1. pkt. 27, sidste punktum, 30, sidste

punktum, 32, 47, 1. pkt., 51, stk. 1, og 75.

§ 2

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter

reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.«

§ 1, stk. 1, nr. 2:

2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter reglerne i

denne lov.

2. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling

ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne

skifteret.«

§ 3 - - -

Stk. 3. Er en skyldners dødsbo eller konkursbo allerede under

behandling ved en skifteret, indgives begæring om konkurs eller ny konkurs

dog til denne skifteret.

3. § 19 ophæves.

§ 19. Er gælden i et insolvent dødsbo ikke vedgået af arvingerne

eller overtaget af en efterlevende ægtefælle, skal boet tages under

konkursbehandling, når en fordringshaver ønsker det.

Stk. 2. Er præklusivt proklama udløbet på tidspunktet for

afsigelse af konkursdekretet, beholder det sin præklusive virkning. I modsat

fald indkaldes fordringshaverne efter reglerne i denne lov.

4. § 35 affattes således:

»§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet

med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.

Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og 28 i lov om

skifte af dødsboer er massekrav.«

§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, skal dødsboet

behandles uden gældsansvar for skyldneren. Ansvaret for afdødes gæld kan dog

overtages efter skiftelovgivningens regler, hvis medarvingerne forpligter sig

solidarisk til at skadesløsholde konkursboet for ethvert heraf flydende tab

og den skifteret, som behandler konkursboet, giver sit samtykke.

Stk. 2. Har konkursboet overtaget gældsansvaret, er heraf flydende

krav mod konkursboet massekrav.

5. § 92 ophæves.

§ 92. I dødsboer, hvor gælden ikke er vedgået af arvingerne eller

overtaget af en efterlevende ægtefælle, betales forlods rimelige

begravelsesudgifter.

§ 3

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 13, stk. 1, udgår »(eller executor

testamenti)».

§ 13. I tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig

tvangsauktion skal fogeden og i tilfælde af konkurs og offentligt skifte, der

omfatter faste ejendomme, skifteretten (eller executor testamenti)

uopholdelig sende dommeren meddelelse herom til tinglysning.

2. Efter § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes som nyt 2. og 3.

pkt.:

»I dødsboer, der omfatter faste ejendomme, kan meddelelse om

dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne uopholdeligt

lade meddelelse derom tinglyse.«

3. I § 42 b, nr. 6, ændres »offentlig skiftebehandling

som gældsfragåelsesbo« til: »behandling ved bobestyrer«.

§ 42 b. - - -

6) skyldnerens bo tages under offentlig skiftebehandling som

gældsfragåelsesbo.

§ 4

I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.

januar 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages

følgende ændring:

1. § 23 affattes således:

»§ 23. Såfremt en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske

anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller på anden

uforsvarlig måde i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet,

hvorover den pågældende råder, kan den anden ægtefælle forlange vederlag

herfor af det beholdne fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af

den førstnævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende beløb. Den

anden ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag af det beholdne

fælleseje eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den førstnævnte

ægtefælles fuldstændige særeje for halvdelen af det manglende beløb.

Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,

såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesboet til erhvervelse

eller forbedring af sit særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i § 15,

stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis den anden

ægtefælle har anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje

til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje.

Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste

for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En

ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt

midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit

skilsmissesæreje.«

§ 23. Har en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender,

ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd

i i væsentlig grad formindsket den del af fællesboet, hvorover han råder, kan

den anden ægtefælle eller dennes arvinger forlange vederlag herfor af det

beholdne fællesbo eller i fornødent fald for halvdelen af det manglende beløb

af den førstnævnte ægtefælles særeje.

Stk. 2. Ret til sådant vederlag tilkommer ligeledes en ægtefælle

eller hans arvinger, hvis den anden ægtefælle har anvendt midler af

fællesboet til erhvervelse eller forbedring af sit særeje eller af sådanne

rettigheder, som omhandles i § 15, stk. 2.

61 a. Har den efterlevende ægtefælle anvendt midler af sit særeje

til bedste for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag herfor af sin

bodel. Under samme betingelser kan den førstafdøde ægtefælles arvinger

forlods udtage vederlag af førstafdødes beholdne bodel.

§ 69 b. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste

for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag herfor af sin bodel.

§ 5

I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. § 21, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes:

»Fuldmagten ophører fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i

Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted.«

§ 21. - - -

Stk. 2. Fuldmagten ophører fra det tidspunkt, da det viser sig, at

gæld ikke vedgås. Reglerne om konkurs finder i dette tilfælde tilsvarende

anvendelse, således at bekendtgørelse i Statstidende af indkaldelse til

fordringshaverne med tilkendegivelse af, at gæld ikke er vedgået, træder i

stedet for kundgørelse af konkurs.

§ 6

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 12.

februar 1988, som ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages

følgende ændring:

1. § 1, nr. 2, affattes således:

»2) arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om

insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg, eller«

2) arbejdsgiverens død, såfremt boet behandles efter skiftelovens kapitel

3, eller

§ 7

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148

af 8. marts 1991, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Den, som har været gift eller har været part i et registreret

partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller

dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt, eller privat skifte er

afsluttet.«

§ 10. Den, som har været gift eller har været part i et

registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, før offentligt skifte er

påbegyndt eller privat skifte er afsluttet.

§ 8

I retsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Offentlig bobehandling, dog ikke dødsbobehandling.«

Kapitel 5

Offentlig bobehandling

2. § 27 affattes således:

»§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter eller

kuratorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.«

§ 27. Af boer, der behandles af skifteretter, kuratorer eller

eksekutorer, svares afgift efter reglerne i dette kapitel.

3. § 28, stk. 1, nr. 3, ophæves.

§ 28. - - -

3) Af de af eksekutorer behandlede boer 1 pct.

4. I § 28, stk. 3, udgår: »dødsboer og«.

§ 28. - - -

Stk. 3. Af andre boer end dødsboer og fællesboer udgør afgiften

mindst 400 kr.

5. § 29 affattes således:

»§ 29. I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer,

der på første skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne, svares en

afgift på 400 kr.

Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.

1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets

afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en

fjerdedel.«

§ 29. I følgende tilfælde fastsættes afgiften til 400 kr.

1) I de af skifteretterne behandlede dødsboer, der på første skiftesamling

a) udleveres lodtagerne til videre behandling eller

b) udleveres den efterlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo.

2) I de af skifteretterne behandlede dødsboer, hvor den efterlevende

ægtefælle efter have hensiddet i uskiftet bo skifter med førsteafdødes

arvinger, for så vidt boet på første skiftesamling optages til slutning.

3) I separations- og skilsmisseboer samt bosondringsboer, der på første

skiftesamling sluttes ved forlig mellem ægtefællerne.

Stk. 2. I konkursboer, der i medfør af konkurslovens § 143, stk.

1, eller § 144, stk. 1, sluttes inden 4 måneder efter konkursdekretets

afsigelse, nedsættes de i § 28, stk. 1, fastsatte afgifter til en fjerdedel.

Stk. 3. I de af eksekutor behandlede dødsboer nedsættes de i § 28,

stk. 1, fastsatte afgifter til en fjerdedel under de i stk. 1, nr. 1, litra

b, og nr. 2, nævnte omstændigheder.

6. § 30 affattes således:

»§ 30. Fritaget for afgift er fællesboer, hvis formuemasse

ikke overstiger 15.000 kr.«

§ 30. Fritaget for afgift er:

1) Dødsboer og fællesboer, hvis formuemasse ikke overstiger 15.000 kr.

2) Dødsboer, der udleveres, den efterlevende ægtefælle i medfør af

skiftelovens § 57, selv om boet har været under offentlig behandling.

7. I § 31, stk. 2, nr. 3, udgår: »eller insolvent

gældsfragåelsesbo«.

§ 31, stk. 2. - - -

3) Sælges et pantsat aktiv i et konkursbo eller insolvent

gældsfragåelsesbo, fradrages samtlige pantefordringer, forinden aktivet føres

til indtægt.

8. I § 33, stk. 1, udgår: »bo, der udleveres

lodtagerne til videre behandling, eller i et«.

§ 33. Kan afgiften i et bo, der udleveres lodtagerne til videre

behandling, eller i et konkursbo, der udleveres skyldneren til fri rådighed,

ikke beregnes på grundlag af de foreliggende oplysninger, kan skifteretten

pålægge vedkommende inden en nærmere fastsat frist at fremkomme med de

oplysninger, der er nødvendige til afgiftens beregning.

9. I § 34, stk. 1, nr. 3, ændres »skifteloven«

til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«

10. § 34, stk. 1, nr. 4, ophæves.

§ 34. - - -

3) I de efter skifteloven behandlede boer, som kun skal tages til

behandling efter begæring, når begæringen om skifte tages til følge.

4) I andre boer: når den første forretning påbegyndes.

11. § 35, nr. 2 og 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 2.

§ 35. - - -

2) I dødsboer, der behandles af eksekutorer: efter samme regler som

arveafgiften.

3) I dødsboer, der er udleveret lodtagerne til videre behandling, og i

hvilke der skal betales arveafgift: samtidig med arveafgiften.

12. I § 36 ophæves stk. 2 og 3.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.

§ 36. - - -

Stk. 2. I boer, der behandles af eksekutorer, finder reglen i stk.

1 også anvendelse. Eksekutorerne hæfter for afgiften.

Stk. 3. Udleveres et bo, der har været under offentlig

skiftebehandling, til fortsat privat skifte, hæfter lodtagerne solidarisk for

afgiften.

13. I § 36, stk. 4, der bliver stk. 2, ophæves 1. pkt.

14. Efter § 36 indsættes:

»Kap. 5 a

Dødsbobehandling

§ 36 a. Ved dødsbobehandling, herunder skifte af uskiftet bo, mens

en efterlevende ægtefælle er i live, svares afgift efter reglerne i dette

kapitel.

§ 36 b. Af boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,

svares en afgift på 500 kr. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift.

Stk. 2. Af boer, der udleveres til udlæg til afdødes efterlevende

ægtefælle efter kapitel 13 i lov om skifte af dødsboer eller til uskiftet bo

efter kapitel 14 i samme lov, svares en afgift på 500 kr.

Stk. 3. Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares

en afgift på 1.000 kr.

Stk. 4. Af boer, der udleveres til privat skifte efter de

almindelige regler herom, fordi der er arvinger repræsenteret ved værge eller

skifteværge, men hvor betingelserne for forenklet privat skifte i øvrigt er

opfyldt, svares en afgift på 1.000 kr.

Stk. 5. Af boer, der i øvrigt udleveres til privat skifte efter de

almindelige regler herom, svares en afgift på 2.500 kr.

Stk. 6. Af boer, der behandles ved bobestyrer, svares en afgift på

2.500 kr.

§ 36 c. Af boer, der behandles efter de almindelige regler om

privat skifte eller behandles ved bobestyrer, svares en yderligere afgift på

6.500 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1 mio.

kr.

§ 36 d. Fritaget for afgift er dødsboer, hvis formuemasse ikke

overstiger 15.000 kr.

Stk. 2. Der svares ingen afgift af boer, hvor der ikke er

tilstrækkelige midler til at udrede afgiften.

§ 36 e. Afgiftspligten indtræder ved boets udlevering.

§ 36 f. I boer, der udleveres til boudlæg uden skiftebehandling,

til udlæg til afdødes efterlevende ægtefælle eller til uskiftet bo, forfalder

afgiften til betaling ved boets udlevering.

Stk. 2. I boer, der udleveres til privat skifte, herunder

forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 36 b, stk. 3-5, til

betaling ved boets udlevering. Afgift efter § 36 c forfalder til betaling,

når boopgørelsen er endelig.

Stk. 3. I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften

efter § 36 b, stk. 6, og efter § 36 c til betaling, når udlodning kan ske.

Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i

forbindelse hermed svares afgift efter § 36 b, stk. 6.

§ 36 g. I privatskiftede boer skal afgiften indbetales inden 14

dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk for afgiften.

Stk. 3. Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved

værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog alene med

værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i

hvilket arvingerne var berettigede til at modtage bos- og arvelod.

Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.

§ 36 h. I boer, der behandles ved bobestyrer, udredes afgiften af

boets midler. Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling. Afgiften skal

indbetales inden 14 dage efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

§ 36 i. I boer, der udleveres til anden behandlingsmåde, svares

der ikke afgift på ny, medmindre boet udleveres til en behandlingsmåde,

hvortil der er knyttet en højere afgift end den allerede erlagte. I så fald

betales differencen mellem afgiften for den første og den anden

behandlingsmåde.

Stk. 2. I boer, der har været udleveret til almindeligt privat

skifte eller til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet

bo, afgøres afgiftspligten efter § 36 c på grundlag af den fællesboopgørelse,

der skal indleveres efter arvelovens § 13. Afgiften forfalder til betaling

ved indlevering af fællesboopgørelsen. Afgiften skal indbetales inden 14 dage

efter forfaldstid. § 36, stk. 4, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

§ 36 j. For skifterettens behandling af tvister, som opstår i

forbindelse med boernes behandling, og som forudsættes afgjort ved dom,

svares afgift efter reglerne i kapitel 1.

Stk. 2. For skifterettens behandling af sager om dødsfaldskendelse

svares en afgift på 400 kr.

§ 36 k. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger

om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 500 kr.

Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 36 l. For behandling af de i arvelovens § 29 og § 60 nævnte

spørgsmål svares ingen afgift.

§ 36 m. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og

for udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.«

15. § 38 ophæves.

§ 38. For behandling af en begæring fra en eller flere arvinger

om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte, svares 250 kr.

16. § 39, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

§ 39. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 1 for behandling

af

1) tvister i dødsboer, der er udleveret arvingerne til privat skifte.

- - -

17. § 39, stk. 3, ophæves.

Stk. 3. For behandling af de i arvelovens § 29, stk. 1, og § 60

nævnte spørgsmål svares ingen afgift.

18. § 40 affattes således:

»§ 40. For udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen

afgift.«

§ 40. For førelse af testaments- og arvelegitimationsvidner og for

udmeldelse af vurderingsmænd svares ingen afgift.

19. § 41 affattes således:

»§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på

de i § 37 omhandlede afgifter.«

§ 41. Reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse på de i §§

37 og 38 omhandlede afgifter.

20. § 41 d, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af

fællesbo m.v.«.

§ 41 d. - - -

5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af dødsbo og

fællesbo,

21. I § 49, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et

dødsbo.«

§ 49. Afgiftsfri er attester, afskrifter, udskrifter, genparter,

fotokopier eller lignende, der bestilles af:

1) - - -

2) - - -

3) - - -

22. I § 49, stk. 2, indsættes som nr. 9:

»9) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved

bobestyrer.«

Stk. 2. Uden afgift udfærdiges endvidere

1) - - -

2) - - -

3) - - -

4) - - -

5) - - -

6) - - -

7) - - -

8) - - -

23. I § 59 ændres »§ 36, stk. 6« til: »§ 36,

stk. 4«.

§ 59. Afgifter, der beregnes som en procentdel, afrundes opefter

til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 10. Det samme gælder de i § 36,

stk. 6, nævnte renter.

24. § 60, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

25. I § 60, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »i andre

boer end de i stk. 2 nævnte«.

§ 60. - - -

Stk. 2. I boer, der behandles af eksekutorer, beregnes afgiften

efter kapitel 5 af eksekutorerne.

Stk. 3. Selv om oppebørslen af afgiften er henlagt til anden

myndighed, beregnes afgiften efter kapitel 5 i andre boer end de i stk. 2

nævnte af skifteretten og afgiften efter kapitel 10 af den myndighed, hvis

afgørelse påkæres.

26. I § 62, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 6« til:

»§ 36, stk. 4«.

§ 62. - - -

Stk. 2, 1. pkt. Kan afgiften ikke beregnes ved begæringens

fremsættelse, betales afgiften efter påkrav, jf. dog § 35 og § 36, stk. 6.

27. I § 64, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 65-».

§ 64. - - -

Stk. 1, 1. pkt . Indsigelse fra en afgiftspligtig imod beregningen

af en afgift sker, bortset fra de i §§ 65-65 a omhandlede tilfælde, ved klage

til den afgiftsberegnende myndighed.

- - -

28. § 65 ophæves.

§ 65. I de af eksekutorer behandlede boer finder arveafgiftslovens

regler om klage over beregningen af arveafgift og om det offentliges adgang

til at omgøre en foretaget afgiftsberegning anvendelse på beregningen af

skifteafgift.

29. I § 66, stk. 2, udgår: »og § 65«.

§ 66. - - -

Stk. 2. Bortset fra de i § 64, stk. 5 og 6, og § 65 omhandlede

tilfælde kan efterbetaling af for lidt beregnet afgift ikke kræves, når der

er forløbet 6 uger efter, at den afgiftspligtige har fået kundskab om

beregningen.

§ 9

I lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr.

191 af 9. april 1986, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, ændres »exekutor testamenti«

til: »bobestyreren«.

§ 2. - - -

Stk. 2. For boers vedkommende træffes bestemmelsen om sådan

henvisning af skifteretten eller exekutor testamenti.

§ 10

I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,

som ændret ved § 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 25, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet - i boer behandlet

ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra dem, som har

fået den udlagt.«

2. § 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om skifte af dødsboer

finder herved anvendelse.«

3. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt

dødsfaldskendelse over arvingen, anvendes fristen i § 17, hvis den udløber

før fristen i stk. 1.«

§ 25. Er der ikke vished for, at en arving har overlevet

arveladeren, udlægges der ingen arv til ham. Han har dog ret til i 10 år fra

dødsfaldet at kræve arven fra dem, som har fået den udlagt. Såfremt arvingen

er død i dette tidsrum, får den, som herefter er berettiget til arven, samme

ret, som arvingen ville have haft.

§§ 18 og 22 finder herved anvendelse.

Er der opnået dødsformodningsdom over arvingen, anvendes fristen i § 17,

hvis den udløber før fristen i stk. 1.

§ 11

I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725

af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 389 af 14. juni

1995, foretages følgende ændringer:

1. §§ 47, 61 a, 62 a - 63, 69 b og § 83 ophæves.

Se lov om skifte af dødsbo og fællesbo.

§ 12

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994,

foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller

overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogden eller - ved konkurs,

ved offentligt skifte og ved bobestyrerbehandlede dødsboer, der omfatter

luftfartøjet - henholdsvis kurator, skifteretten og bobestyreren sende

meddelelse herom til registreringsmyndigheden.«

§ 12. - - -

Stk. 1, 4. pkt. I tilfælde af et luftfartøjs salg ved

tvangsauktion eller overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogeden

eller - ved konkurs og offentligt skifte, der omfatter luftfartøjet -

skifteretten (eksekutor) sende meddelelse herom til registreringsmyndigheden.

§ 13

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, foretages følgende ændring:

1. § 23, stk. 6, affattes således:

»Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt skifte og

bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en ændring af

adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis kurator, skifteretten eller

bobestyreren uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.«

§ 23. - - -

Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling og offentligt skifte

anses ikke som en ændring i adkomstforholdene, men det påhviler skifteretten

(executor testamenti) uopholdeligt at sende meddelelse herom til

Skibsregistret.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter