1996 LSF 269 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANDELSBOLIGFORENINGER OG ANDRE BOLIGFÆLLESSKABER(STOP FOR ARREST OG UDLÆG I EN ANDEL I EN ANDELSBOLIGFORENING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 10. november 1994, som ændret ved § 4 i lov nr.
306 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Der kan ikke foretages arrest og udlæg i en andel i
en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig,
når det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i
andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller
eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.«
2. I § 11 a indsættes efter »§§»: »6
a,».
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 10. november 1994, som ændret ved § 4 i lov nr.
306 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Der kan ikke foretages arrest og udlæg i en andel i
en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig,
når det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i
andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller
eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.«.
2. I § 11 a indsættes efter »§§»: »6
a,».
§ 2
Læs alt
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den 26. september 1996 afsagde Højesteret en kendelse, hvorefter en
andelsboligforenings vedtægtsbestemmelse om forbud mod arrest og eksekution
blev kendt ugyldig, idet Højesteret tillod, at udlæg til forauktionering i en
andel i en andelsboligforening kunne finde sted. Højesteret udtalte bl.a. i
kendelsen, at salg af andelen på tvangsauktion alene ville kunne ske med
respekt af de forpligtelser og begrænsninger, som følger af vedtægten og
loven, hvorfor Højesteret ikke fandt det uforeneligt med
andelsboligforeningens interesser, at et ejerskifte finder sted som følge af
retsforfølgning, jf. retsplejelovens § 514, stk. 2. Højesteret fandt
endvidere ikke, at der med de i sagen oplyste vedtægter, som har karakter af
standardvedtægter, er truffet rimelige foranstaltninger til at hindre
skyldnerens råden, og at udlæg til forauktionering derfor kan finde sted i
medfør af retsplejelovens § 514 stk. 2 og 3.
Højesterets kendelse indebærer et brud med hidtidig langvarig domspraksis,
hvorefter sædvanlige kreditorudelukkelsesklausuler i andelsboligforeningers
vedtægter er blevet respekteret af domstolene under henvisning til
retsplejelovens § 514, stk. 2 og 3.
På baggrund af kendelsen blev der i marts 1997 nedsat en arbejdsgruppe
under Bygge- og Boligstyrelsen, som fik til opgave at redegøre for
problemstillinger ved gennemførelse af tvangsauktion over andelsboliger og
skitsere og vurdere mulige løsninger på disse problemer.
Arbejdsgruppen afsluttede i april 1997 sit arbejde med afgivelse af
»Redegørelse fra arbejdsgruppen om gennemførelse af tvangsauktion over
andelsboliger«.
Arbejdsgruppen har peget på to muligheder for løsning af de
problemstillinger, som beskrives i redegørelsen.
Den ene mulighed består i, at en række uafklarede spørgsmål vedrørende
afholdelse af tvangsauktion over en andel i en andelsboligforening afklares
gennem lovgivning og udarbejdelse af særlige standardvilkår for afholdelse af
tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger. Det nærmere indhold af
lovgivningen og standardvilkår har det som følge af den snævre tidsfrist for
arbejdsgruppens arbejde ikke været muligt at beskrive.
Den anden mulighed er, at det besluttes gennem lovgivning at vende tilbage
til den hidtidige retstilstand, hvor tvangsauktion over en andel i en
andelsboligforening var udelukket, da der efter retspraksis ikke kunne
foretages udlæg i en andel i en andelsboligforening, såfremt foreningens
vedtægter indeholdt en kreditorudelukkelsesklausul.
Udelukkelse af tvangsauktion indebærer imidlertid ikke en fuldstændig
tilbagevenden til den tidligere retstilstand. Dette ville kræve, at også
udlæg i en andel i en andelsboligforening udelukkes.
Arbejdsgruppen har under henvisning til gruppens kommissorium ikke
beskæftiget sig med problemstillingerne omkring udlæg i en andel i en
andelsboligforening.
Da det må lægges til grund, at en række spørgsmål vedrørende udlæg i og
tvangsauktion over en andel i en andelsboligforening må anses for uafklarede,
foreslås det, at muligheden for at foretage arrest og udlæg i andele i
andelsboligforeninger udelukkes for fremtiden. En udelukkelse af muligheden
for at foretage udlæg til forauktionering, vil indebære, at der heller ikke
vil kunne blive afholdt tvangsauktioner over andele i andelsboligforeninger.
Boligministeriet har overvejet, om der er kreditorer, som inden lovens
ikrafttrædelse kan have opnået en individuel beskyttet rettighed over en
andel i en andelsboligforening gennem en andelshavers deponering af et
andelsbevis hos kreditor.
Det er imidlertid Boligministeriets opfattelse, at deponering af et
andelsbevis ikke i sig selv giver en kreditor adgang til at søge sig
fyldestgjort i andelen, idet der ikke dermed er etableret en pantsætning.
I henhold til Boligministeriets normalvedtægt for en privat
andelsboligforening er andelsbeviset et bevisdokument. Deponering af
andelsbeviset giver som nævnt ikke kreditor adgang til at tvangsrealisere
andelen eller en særlig fortrinsret til provenuet i tilfælde af salg af
andelen, men kreditor sikres via ihændehavelsen af andelsbeviset underretning
om debitors videresalg af andelen.
Spørgsmålet har været drøftet i forbindelse med tidligere lovgivning.
Drøftelserne, der vedrører 2 lovforslag, er refereret i Redegørelsen fra
arbejdsgruppen om gennemførelse af tvangsauktion over andelsboliger af april
1997. Konklusionen på drøftelserne var i begge tilfælde, at der med den
foreslåede deponering ikke blev etableret en pantsætning af andelen.
På denne baggrund er det Boligministeriets opfattelse, at der ikke gennem
deponering af et andelsbevis er etableret en individuel beskyttet rettighed,
som berøres af lovforslaget. Afgørelsen henhører under domstolene.
Alene de udlægshavere, som har fået foretaget udlæg før loven træder i
kraft, det vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, vil kunne
indgive begæring om tvangsauktion. Det kan således ikke udelukkes, at der vil
blive afholdt tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger. Højesteret
har i kendelsen af 26. september 1996 udtalt, at salg af andelen på
tvangsauktion alene vil kunne ske med respekt af de forpligtelser og
begrænsninger, som følger af vedtægten og loven.
Det er hensigten på baggrund af arbejdsgruppens redegørelse at arbejde
videre med problemstillingerne vedrørende foretagelse af udlæg i og
afholdelse af tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger med henblik
på eventuelt via lovgivning at løse udestående problemer.
Forslaget indebærer ikke en ændring af gældende ret i forhold til en
andelshavers konkurs, hvorefter der intet er til hinder for, at en andel
inddrages under konkurs og sælges af konkursboet ved almindelig frivillig
overdragelse. Det fremgår af konkurslovens § 36, at aktiver, hvori udlæg for
skyldnerens gæld ikke kan foretages, kun indgår i konkursmassen, når dette er
særlig bestemt. En sådan bestemmelse findes i konkurslovens § 37, hvorefter
boligret, der beror på andel eller aktiebesiddelse, kan inddrages under boet,
når dette er rimeligt begrundet i boets økonomiske interesse i inddragelsen.
Generelt kan om om konkurs bemærkes, at konkurs kun kan begæres, når
andelshaverens passiver overstiger aktiverne. Ved en konkurs inddrager man
samtlige skyldnerens aktiver. En konkurs er omkostningskrævende, og kreditor
skal som hovedregel stille sikkerhed for disse omkostninger.
Muligheden for at udelukke arrest og udlæg foreslås - udover at omfatte
andele i andelsboligforeninger - også at omfatte aktier i boligaktieselskaber
og anparter i boliganpartsselskaber. Disse boligformer er undergivet samme
maksimalprisregler og øvrige bestemmelser, som gælder for andelsboliger.
Hertil kommer, at foretagelse af udlæg i disse boligtyper vil rejse samme
problemstillinger som et udlæg i en andel i en andelsboligforening.
Derimod vil bestemmelsen ikke hindre arrest og udlæg i anparter i
boligsamejer, jf. andelsboliglovens kapitel IV, eller andele i andre
boligfællesskaber, jf. andelsboliglovens kapitel IVA. Disse boligformer kan
ikke længere etableres, og er iøvrigt forholdsvis sjældne. De er ikke
undergivet maksimalprisregler.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Forslaget har ikke administrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forhold til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som en konsekvens af Højesterets kendelse af 26. september 1996, hvorefter
Højesteret tillod udlæg til forauktionering i en andel i en
andelsboligforening, foreslås det, at det fremover gennem vedtægtsbestemmelse
skal være muligt at udelukke arrest og udlæg i en andel i en
andelsboligforening.
Udelukkelse af arrest og udlæg er betinget af, at andelsboligforeningens
vedtægter indeholder udtrykkelig bestemmelse om, at andele i
andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller
eksekution (udlæg), således at den er et led i en generel ordning for
boligandelshaverne i andelsboligforeningen.
Det er endvidere en forudsætning for udelukkelse af arrest og udlæg, at
andelshaveren ikke har mulighed for at stifte pant ved aftale, hvorfor også
pantsætning skal være udelukket i vedtægten.
Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke arrest og udlæg i en eventuel
fordring på betaling af penge, der tilkommer andelshaveren, efter at der er
truffet en beslutning i andelsboligforeningen om udlodning, eller arrest og
udlæg i en eventuel fordring på afregning af tilgodehavende overdragelsessum,
der er indbetalt til foreningen efter andelsboliglovens § 6, stk. 7.
Forslaget omfatter alene andele, hvor der til andelen er knyttet retten
til en bolig. Andele med brugsret til lokaler, der udelukkende anvendes til
andet end beboelse, er ikke omfattet. Reglerne i andelsboliglovens § 5 om
maksimalpriser og i lovens § 6 om bestyrelsens godkendelse af erhverver m.v.
gælder ikke for rene erhvervsandele, hvorfor en tvangsauktion over en
erhvervsandel ikke vil rejse samme spørgsmål, som en auktion over en andel
med brugsret til en bolig. Derfor er der ikke fundet behov for at stoppe for
arrest og udlæg i erhvervsandele i andelsboligforeninger.
Udelukkelse af udlæg vil også omfatte udelukkelse af udlæg efter
beslutning med særlig hjemmel i skattelovgivningen.
Normalt kan arrest kun foretages i de genstande, som kan være genstand for
udlæg, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2. Efter forslaget kan der ikke
foretages arrest i en andel i en andelsboligforening, når
andelsboligforeningens vedtægter som ovenfor anført indeholder en sædvanlig
kreditorudelukkelsesklausul.
Forslaget vedrørende udelukkelse af udlæg i en andel i en
andelsboligforening skal endvidere ses i lyset af bestemmelsen i
andelsboliglovens § 6, stk. 7, hvorefter overdragelsessummen skal indbetales
til andelsboligforeningen, som efter fradrag af sine tilgodehavender
udbetaler resten til den fraflyttede andelshaver.
Det vil derfor formentlig være andelsboligforeningen, som må påse, at en
eller flere udlægshavere får deres tilgodehavende, inden der afregnes videre
til andelshaveren, men spørgsmålet er uafklaret.
Der findes ingen central registrering af denne type udlæg, så en
forudsætning for, at foreningen kan afregne til kreditor må være, at
udlægshaver eller fogedretten har givet andelsboligforeningen meddelelse om,
at der er foretaget udlæg i den pågældende andel.
Endvidere kan der være foretaget flere udlæg i den samme andel i
andelsboligforeningen, og foreningen har ikke mulighed for at påse, at
udlægshaverne får deres tilgodehavende i den rigtige rækkefølge.
Andelsboligforeningen har ikke nødvendigvis viden om størrelsen af
udlægshaverens krav og om spørgsmålet om påløbne renter og omkostninger.
For andelsboligforeningerne vil der således være en mulighed for at begå
fejl i forbindelse med håndteringen af diverse udlæg og dermed være risiko
for at ifalde erstatningsansvar.
Ved at udelukke at der kan foretages udlæg, vil foreningen ikke blive
udsat for denne økonomiske risiko.
Til nr. 2
Forslaget medfører, at den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede
bestemmelse om stop for arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening
tillige gælder aktier i et boligaktieselskab og anparter i et
boliganpartsselskab.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bestemmelsen indebærer, at der uanset stoppet for foretagelse af udlæg,
vil være et antal gyldige udlæg, som er foretaget i perioden fra afsigelsen
af Højesterets kendelse og til tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at indehavere af sådanne udlæg kan
begære tvangsauktion over andelen i andelsboligforeningen.
Skriftlig fremsættelse
Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):
Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber. (Stop for arrest og udlæg i en andel i en
andelsboligforening).
(Lovforslag nr. L 269).
Højesteret afsagde i september 1996 en kendelse, hvorefter en bestemmelse
i en andelsboligforenings vedtægt om forbud mod arrest og eksekution blev
tilsidesat, idet Højesteret tillod udlæg til forauktionering i en andel i en
andelsboligforening. Kendelsen indebærer et brud med hidtidig langvarig
domspraksis, hvorefter sædvanlige kreditorudelukkelsesklausuler i
andelsboligforeningers vedtægter er blevet respekteret.
På denne baggrund blev der i marts 1997 nedsat en arbejdsgruppe under
Bygge- og Boligstyrelsen, der skulle se på problemstillinger ved
gennemførelse af tvangsauktion over andelsboligforeninger. Arbejdsgruppen
afsluttede sit arbejde i april 1997 og har peget på to muligheder for løsning
af problemerne. Den ene består i, at en række uafklarede spørgsmål i relation
til afholdelse af tvangsauktion afklares gennem lovgivning og udarbejdelse af
særlige standardvilkår, hvilket p.g.a. de snævre tidsrammer ikke har været
muligt nærmere at beskrive. Den anden mulighed er gennem lovgivning at
udelukke tvangsauktioner. Dette indebærer dog ikke en fuldstændig
tilbagevenden til den tidligere retstilstand, hvorefter udlæg også var
udelukket. Arbejdsgruppen har p.g.a. dens kommissorium ikke beskæftiget sig
med problemstillingerne vedrørende udlæg.
Da der således er en række uafklarede problemer vedrørende udlæg og
tvangsauktion i relation til andelsboligforeninger, foreslås det, at der
indføres et stop for foretagelse af arrest og udlæg.
Det er hensigten, at der arbejdes videre med de nævnte problemstillinger
med henblik på eventuelt via lovgivning at løse udestående problemer.
Forslaget hindrer således ikke, at udlæg, der er foretaget inden
lovforslagets ikrafttræden, resulterer i tvangsauktioner, men ifølge
Højesterets kendelse skal salg af andelen på tvangsauktion ske med respekt af
de forpligtelser og begrænsninger, som følger af vedtægter og loven.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser og har
ingen administrative, miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser,
ligesom det ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der
ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 10. november 1994, som ændret ved § 4 i lov nr.
306 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Der kan ikke foretages arrest og udlæg i en andel i
en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig,
når det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i
andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller
eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.«.
2. I § 11 a indsættes efter »§§»: »6
a,».
§ 11 a. Bestemmelserne i §§ 7 a og b finder tilsvarende anvendelse
på de i dette kapitel nævnte boligaktieselskaber og lignende.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger) Retsinformation · 19. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) Retsinformation · 23. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger mv.) Retsinformation · 5. november 2003
- 1995 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM ANDELSBOLIGFORENINGER OG ANDRE BOLIGFÆLLESSKABER OG REALKREDITLOVEN (ÆNDRING AF VILKÅRENE FOR PRIVATE ANDELSBOLIGER M.V.) Retsinformation · 28. marts 1996
- Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 56 Retsinformation · 5. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Overdragelse af boliger i andelsboligforeninger m.v.) Retsinformation · 12. december 2001