Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 269 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANDELSBOLIGFORENINGER OG ANDRE BOLIGFÆLLESSKABER(STOP FOR ARREST OG UDLÆG I EN ANDEL I EN ANDELSBOLIGFORENING)

1996/1 LSF 269Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 917 af 10. november 1994, som ændret ved § 4 i lov nr.

306 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Der kan ikke foretages arrest og udlæg i en andel i

en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig,

når det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i

andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller

eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.«

2. I § 11 a indsættes efter »§§»: »6

a,».

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 917 af 10. november 1994, som ændret ved § 4 i lov nr.

306 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Der kan ikke foretages arrest og udlæg i en andel i

en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig,

når det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i

andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller

eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.«.

2. I § 11 a indsættes efter »§§»: »6

a,».

§ 2

Læs alt

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 26. september 1996 afsagde Højesteret en kendelse, hvorefter en

andelsboligforenings vedtægtsbestemmelse om forbud mod arrest og eksekution

blev kendt ugyldig, idet Højesteret tillod, at udlæg til forauktionering i en

andel i en andelsboligforening kunne finde sted. Højesteret udtalte bl.a. i

kendelsen, at salg af andelen på tvangsauktion alene ville kunne ske med

respekt af de forpligtelser og begrænsninger, som følger af vedtægten og

loven, hvorfor Højesteret ikke fandt det uforeneligt med

andelsboligforeningens interesser, at et ejerskifte finder sted som følge af

retsforfølgning, jf. retsplejelovens § 514, stk. 2. Højesteret fandt

endvidere ikke, at der med de i sagen oplyste vedtægter, som har karakter af

standardvedtægter, er truffet rimelige foranstaltninger til at hindre

skyldnerens råden, og at udlæg til forauktionering derfor kan finde sted i

medfør af retsplejelovens § 514 stk. 2 og 3.

Højesterets kendelse indebærer et brud med hidtidig langvarig domspraksis,

hvorefter sædvanlige kreditorudelukkelsesklausuler i andelsboligforeningers

vedtægter er blevet respekteret af domstolene under henvisning til

retsplejelovens § 514, stk. 2 og 3.

På baggrund af kendelsen blev der i marts 1997 nedsat en arbejdsgruppe

under Bygge- og Boligstyrelsen, som fik til opgave at redegøre for

problemstillinger ved gennemførelse af tvangsauktion over andelsboliger og

skitsere og vurdere mulige løsninger på disse problemer.

Arbejdsgruppen afsluttede i april 1997 sit arbejde med afgivelse af

»Redegørelse fra arbejdsgruppen om gennemførelse af tvangsauktion over

andelsboliger«.

Arbejdsgruppen har peget på to muligheder for løsning af de

problemstillinger, som beskrives i redegørelsen.

Den ene mulighed består i, at en række uafklarede spørgsmål vedrørende

afholdelse af tvangsauktion over en andel i en andelsboligforening afklares

gennem lovgivning og udarbejdelse af særlige standardvilkår for afholdelse af

tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger. Det nærmere indhold af

lovgivningen og standardvilkår har det som følge af den snævre tidsfrist for

arbejdsgruppens arbejde ikke været muligt at beskrive.

Den anden mulighed er, at det besluttes gennem lovgivning at vende tilbage

til den hidtidige retstilstand, hvor tvangsauktion over en andel i en

andelsboligforening var udelukket, da der efter retspraksis ikke kunne

foretages udlæg i en andel i en andelsboligforening, såfremt foreningens

vedtægter indeholdt en kreditorudelukkelsesklausul.

Udelukkelse af tvangsauktion indebærer imidlertid ikke en fuldstændig

tilbagevenden til den tidligere retstilstand. Dette ville kræve, at også

udlæg i en andel i en andelsboligforening udelukkes.

Arbejdsgruppen har under henvisning til gruppens kommissorium ikke

beskæftiget sig med problemstillingerne omkring udlæg i en andel i en

andelsboligforening.

Da det må lægges til grund, at en række spørgsmål vedrørende udlæg i og

tvangsauktion over en andel i en andelsboligforening må anses for uafklarede,

foreslås det, at muligheden for at foretage arrest og udlæg i andele i

andelsboligforeninger udelukkes for fremtiden. En udelukkelse af muligheden

for at foretage udlæg til forauktionering, vil indebære, at der heller ikke

vil kunne blive afholdt tvangsauktioner over andele i andelsboligforeninger.

Boligministeriet har overvejet, om der er kreditorer, som inden lovens

ikrafttrædelse kan have opnået en individuel beskyttet rettighed over en

andel i en andelsboligforening gennem en andelshavers deponering af et

andelsbevis hos kreditor.

Det er imidlertid Boligministeriets opfattelse, at deponering af et

andelsbevis ikke i sig selv giver en kreditor adgang til at søge sig

fyldestgjort i andelen, idet der ikke dermed er etableret en pantsætning.

I henhold til Boligministeriets normalvedtægt for en privat

andelsboligforening er andelsbeviset et bevisdokument. Deponering af

andelsbeviset giver som nævnt ikke kreditor adgang til at tvangsrealisere

andelen eller en særlig fortrinsret til provenuet i tilfælde af salg af

andelen, men kreditor sikres via ihændehavelsen af andelsbeviset underretning

om debitors videresalg af andelen.

Spørgsmålet har været drøftet i forbindelse med tidligere lovgivning.

Drøftelserne, der vedrører 2 lovforslag, er refereret i Redegørelsen fra

arbejdsgruppen om gennemførelse af tvangsauktion over andelsboliger af april

1997. Konklusionen på drøftelserne var i begge tilfælde, at der med den

foreslåede deponering ikke blev etableret en pantsætning af andelen.

På denne baggrund er det Boligministeriets opfattelse, at der ikke gennem

deponering af et andelsbevis er etableret en individuel beskyttet rettighed,

som berøres af lovforslaget. Afgørelsen henhører under domstolene.

Alene de udlægshavere, som har fået foretaget udlæg før loven træder i

kraft, det vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, vil kunne

indgive begæring om tvangsauktion. Det kan således ikke udelukkes, at der vil

blive afholdt tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger. Højesteret

har i kendelsen af 26. september 1996 udtalt, at salg af andelen på

tvangsauktion alene vil kunne ske med respekt af de forpligtelser og

begrænsninger, som følger af vedtægten og loven.

Det er hensigten på baggrund af arbejdsgruppens redegørelse at arbejde

videre med problemstillingerne vedrørende foretagelse af udlæg i og

afholdelse af tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger med henblik

på eventuelt via lovgivning at løse udestående problemer.

Forslaget indebærer ikke en ændring af gældende ret i forhold til en

andelshavers konkurs, hvorefter der intet er til hinder for, at en andel

inddrages under konkurs og sælges af konkursboet ved almindelig frivillig

overdragelse. Det fremgår af konkurslovens § 36, at aktiver, hvori udlæg for

skyldnerens gæld ikke kan foretages, kun indgår i konkursmassen, når dette er

særlig bestemt. En sådan bestemmelse findes i konkurslovens § 37, hvorefter

boligret, der beror på andel eller aktiebesiddelse, kan inddrages under boet,

når dette er rimeligt begrundet i boets økonomiske interesse i inddragelsen.

Generelt kan om om konkurs bemærkes, at konkurs kun kan begæres, når

andelshaverens passiver overstiger aktiverne. Ved en konkurs inddrager man

samtlige skyldnerens aktiver. En konkurs er omkostningskrævende, og kreditor

skal som hovedregel stille sikkerhed for disse omkostninger.

Muligheden for at udelukke arrest og udlæg foreslås - udover at omfatte

andele i andelsboligforeninger - også at omfatte aktier i boligaktieselskaber

og anparter i boliganpartsselskaber. Disse boligformer er undergivet samme

maksimalprisregler og øvrige bestemmelser, som gælder for andelsboliger.

Hertil kommer, at foretagelse af udlæg i disse boligtyper vil rejse samme

problemstillinger som et udlæg i en andel i en andelsboligforening.

Derimod vil bestemmelsen ikke hindre arrest og udlæg i anparter i

boligsamejer, jf. andelsboliglovens kapitel IV, eller andele i andre

boligfællesskaber, jf. andelsboliglovens kapitel IVA. Disse boligformer kan

ikke længere etableres, og er iøvrigt forholdsvis sjældne. De er ikke

undergivet maksimalprisregler.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget har ikke administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forhold til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som en konsekvens af Højesterets kendelse af 26. september 1996, hvorefter

Højesteret tillod udlæg til forauktionering i en andel i en

andelsboligforening, foreslås det, at det fremover gennem vedtægtsbestemmelse

skal være muligt at udelukke arrest og udlæg i en andel i en

andelsboligforening.

Udelukkelse af arrest og udlæg er betinget af, at andelsboligforeningens

vedtægter indeholder udtrykkelig bestemmelse om, at andele i

andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller

eksekution (udlæg), således at den er et led i en generel ordning for

boligandelshaverne i andelsboligforeningen.

Det er endvidere en forudsætning for udelukkelse af arrest og udlæg, at

andelshaveren ikke har mulighed for at stifte pant ved aftale, hvorfor også

pantsætning skal være udelukket i vedtægten.

Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke arrest og udlæg i en eventuel

fordring på betaling af penge, der tilkommer andelshaveren, efter at der er

truffet en beslutning i andelsboligforeningen om udlodning, eller arrest og

udlæg i en eventuel fordring på afregning af tilgodehavende overdragelsessum,

der er indbetalt til foreningen efter andelsboliglovens § 6, stk. 7.

Forslaget omfatter alene andele, hvor der til andelen er knyttet retten

til en bolig. Andele med brugsret til lokaler, der udelukkende anvendes til

andet end beboelse, er ikke omfattet. Reglerne i andelsboliglovens § 5 om

maksimalpriser og i lovens § 6 om bestyrelsens godkendelse af erhverver m.v.

gælder ikke for rene erhvervsandele, hvorfor en tvangsauktion over en

erhvervsandel ikke vil rejse samme spørgsmål, som en auktion over en andel

med brugsret til en bolig. Derfor er der ikke fundet behov for at stoppe for

arrest og udlæg i erhvervsandele i andelsboligforeninger.

Udelukkelse af udlæg vil også omfatte udelukkelse af udlæg efter

beslutning med særlig hjemmel i skattelovgivningen.

Normalt kan arrest kun foretages i de genstande, som kan være genstand for

udlæg, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2. Efter forslaget kan der ikke

foretages arrest i en andel i en andelsboligforening, når

andelsboligforeningens vedtægter som ovenfor anført indeholder en sædvanlig

kreditorudelukkelsesklausul.

Forslaget vedrørende udelukkelse af udlæg i en andel i en

andelsboligforening skal endvidere ses i lyset af bestemmelsen i

andelsboliglovens § 6, stk. 7, hvorefter overdragelsessummen skal indbetales

til andelsboligforeningen, som efter fradrag af sine tilgodehavender

udbetaler resten til den fraflyttede andelshaver.

Det vil derfor formentlig være andelsboligforeningen, som må påse, at en

eller flere udlægshavere får deres tilgodehavende, inden der afregnes videre

til andelshaveren, men spørgsmålet er uafklaret.

Der findes ingen central registrering af denne type udlæg, så en

forudsætning for, at foreningen kan afregne til kreditor må være, at

udlægshaver eller fogedretten har givet andelsboligforeningen meddelelse om,

at der er foretaget udlæg i den pågældende andel.

Endvidere kan der være foretaget flere udlæg i den samme andel i

andelsboligforeningen, og foreningen har ikke mulighed for at påse, at

udlægshaverne får deres tilgodehavende i den rigtige rækkefølge.

Andelsboligforeningen har ikke nødvendigvis viden om størrelsen af

udlægshaverens krav og om spørgsmålet om påløbne renter og omkostninger.

For andelsboligforeningerne vil der således være en mulighed for at begå

fejl i forbindelse med håndteringen af diverse udlæg og dermed være risiko

for at ifalde erstatningsansvar.

Ved at udelukke at der kan foretages udlæg, vil foreningen ikke blive

udsat for denne økonomiske risiko.

Til nr. 2

Forslaget medfører, at den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede

bestemmelse om stop for arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening

tillige gælder aktier i et boligaktieselskab og anparter i et

boliganpartsselskab.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bestemmelsen indebærer, at der uanset stoppet for foretagelse af udlæg,

vil være et antal gyldige udlæg, som er foretaget i perioden fra afsigelsen

af Højesterets kendelse og til tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at indehavere af sådanne udlæg kan

begære tvangsauktion over andelen i andelsboligforeningen.

Skriftlig fremsættelse

Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber. (Stop for arrest og udlæg i en andel i en

andelsboligforening).

(Lovforslag nr. L 269).

Højesteret afsagde i september 1996 en kendelse, hvorefter en bestemmelse

i en andelsboligforenings vedtægt om forbud mod arrest og eksekution blev

tilsidesat, idet Højesteret tillod udlæg til forauktionering i en andel i en

andelsboligforening. Kendelsen indebærer et brud med hidtidig langvarig

domspraksis, hvorefter sædvanlige kreditorudelukkelsesklausuler i

andelsboligforeningers vedtægter er blevet respekteret.

På denne baggrund blev der i marts 1997 nedsat en arbejdsgruppe under

Bygge- og Boligstyrelsen, der skulle se på problemstillinger ved

gennemførelse af tvangsauktion over andelsboligforeninger. Arbejdsgruppen

afsluttede sit arbejde i april 1997 og har peget på to muligheder for løsning

af problemerne. Den ene består i, at en række uafklarede spørgsmål i relation

til afholdelse af tvangsauktion afklares gennem lovgivning og udarbejdelse af

særlige standardvilkår, hvilket p.g.a. de snævre tidsrammer ikke har været

muligt nærmere at beskrive. Den anden mulighed er gennem lovgivning at

udelukke tvangsauktioner. Dette indebærer dog ikke en fuldstændig

tilbagevenden til den tidligere retstilstand, hvorefter udlæg også var

udelukket. Arbejdsgruppen har p.g.a. dens kommissorium ikke beskæftiget sig

med problemstillingerne vedrørende udlæg.

Da der således er en række uafklarede problemer vedrørende udlæg og

tvangsauktion i relation til andelsboligforeninger, foreslås det, at der

indføres et stop for foretagelse af arrest og udlæg.

Det er hensigten, at der arbejdes videre med de nævnte problemstillinger

med henblik på eventuelt via lovgivning at løse udestående problemer.

Forslaget hindrer således ikke, at udlæg, der er foretaget inden

lovforslagets ikrafttræden, resulterer i tvangsauktioner, men ifølge

Højesterets kendelse skal salg af andelen på tvangsauktion ske med respekt af

de forpligtelser og begrænsninger, som følger af vedtægter og loven.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser og har

ingen administrative, miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser,

ligesom det ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der

ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 917 af 10. november 1994, som ændret ved § 4 i lov nr.

306 af 17. maj 1995 og § 2 i lov nr. 220 af 27. marts 1996, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 6 indsættes:

» § 6 a. Der kan ikke foretages arrest og udlæg i en andel i

en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig,

når det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i

andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller

eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.«.

2. I § 11 a indsættes efter »§§»: »6

a,».

§ 11 a. Bestemmelserne i §§ 7 a og b finder tilsvarende anvendelse

på de i dette kapitel nævnte boligaktieselskaber og lignende.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter