Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Overdragelse af boliger i andelsboligforeninger m.v.)

2001/2 LSF 21Lovforslag som fremsatFolketinget12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. december 2001 af

Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),

Carsten Hansen (S),

Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg

;Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

(Overdragelse af boliger i andelsboligforeninger m.v.)

§ 1

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 652 af 2. juli 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »Boligministeren« til:

»Økonomi- og Erhvervsministeren« og »boligministeren« til:

»økonomi- og erhvervsministeren«.

2.

I § 5, stk. 2, litra c, udgår »med eventuelle

reguleringer efter § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme«.

3.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening,

hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, skal andelen tilbydes en

boligsøgende, som er optaget på en venteliste i

andelsboligforeningen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal i vedtægterne

fastsætte regler om mindst én venteliste, hvor der optages

Læs alt

personer, der ikke allerede er andelshavere i foreningen. Såfremt der

føres flere ventelister, skal der tillige fastsættes regler for

ventelisternes indbyrdes forhold.

Stk. 3. Andelsboligforeningen kan i stedet for at oprette

venteliste i vedtægterne bestemme, at bestyrelsen eller

generalforsamlingen afgør, hvem der skal tilbydes en bolig, efter at

ansøgere er indkaldt enten gennem opslag i foreningen eller på

anden måde, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Andelsboligforeningen kan i vedtægterne

bestemme, at en fraflyttende andelshaver skal have mulighed for at indstille

en af følgende personer forud for overdragelse efter stk. 1 og

3:

1) En person, som andelshaveren bytter andelsbolig med, eller som

bytter sin andelsbolig som led i et bytte af flere andelsboliger, hvoraf

andelshaverens udgør den ene.

2) En person, som andelshaveren er beslægtet med i lige op- eller

nedstigende linje.

3) En person, som er andelshaverens bror eller søster.

4) En person, som er andelshaverens ægtefælle eller

registrerede partner.

5) En person, som andelshaveren har haft fælles husstand med

inden overdragelsen.

Stk. 5. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter

reglen i stk. 1 og der ikke er noteret boligsøgende på

foreningens venteliste eller ingen af de boligsøgende på

ventelisten ønsker at erhverve andelen på vilkår, som den

fraflyttende andelshaver lovligt forlanger, kan andelshaveren indstille en

person som køber. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter

reglen i stk. 3 og der ikke er ansøgere, som ønsker at erhverve

andelen på vilkår, som den fraflyttende andelshaver lovligt

forlanger, kan andelshaveren indstille en person som køber.

Andelsboligforeningen kan i vedtægterne bestemme, at en fraflyttende

andelshaver i de i 1. eller 2. pkt. nævnte situationer skal tilbyde

andelen til andelsboligforeningen.

Stk. 6. Andelsboligforeningen skal fastlægge

retningslinjer for, hvorledes de boligsøgende gøres bekendt med

deres placering på listen, og for sletning af boligsøgende

på ventelisten.

Stk. 7. Andelsboligforeningen kan bestemme, at der ved

optagelse af boligsøgende på venteliste opkræves et gebyr,

der ikke i væsentligt omfang må overstige andelsboligforeningens

omkostninger ved administrationen af ventelisten. Andelsboligforeningen kan

ligeledes bestemme, at der skal opkræves et årligt

administrationsgebyr.

§ 5 b.

Reglerne i § 5 a, stk. 1 og 3, finder ikke anvendelse,

i det omfang kommunalbestyrelsen har anvisningsret efter reglerne i denne

lovs § 7 c og § 160 b, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v.«

4.

I § 11 indsættes efter »§§ 5«: », 5 a«.

5.

I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Manglende overholdelse af bestemmelserne i § 5 a, stk. 2 og

3, straffes med bøde.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6.

§ 15, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes

således:

»Stk. 6.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2003.

Stk. 2. Loven har virkning for indgåelse af aftaler

om overdragelse af andele, som indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Loven har virkning for indgåelse af aftaler

om overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten

er knyttet retten til en bolig i selskabets ejendom, som indgås efter

lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en stort set uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 34 fra folketingsåret

2001-02, se Folketingstidende, forhandlingerne side 605 og tillæg A

side 925.

Der er forslagsstillernes opfattelse, at det er

nødvendigt at tage initiativer til hindring af, at der ved

overdragelse af andelsboliger sker betaling under bordet. Der er tale om en

ulovlig prisfastsættelse, og dertil kommer, at den ulovlige

prisfastsættelse tilgodeser de persongrupper, som økonomisk er i

stand til at betale en høj pris for at få en bolig, hvilket ikke

er i overensstemmelse med andelsboligtanken.

Ved overdragelse af andelsboliger gælder der efter

andelsboliglovens § 5 en øvre grænse for den pris, en

andelshaver må sælge til. Ved overdragelse af andelsboliger ses

det imidlertid ofte, at der forekommer penge under bordet. Dette betyder, at

sælgeren af en andelsbolig forlanger et beløb, der ligger ud

over den lovlige salgssum, for at indstille en køber. Der er i praksis

set eksempler på, at boligsøgende er blevet afkrævet meget

store beløb angiveligt op til 300.000 kr. for at blive indstillet

som køber. I en periode med stigende priser på ejerboligmarkedet

er maksimalpriserne i andelsboligloven med til at sikre, at også

personer med jævne indkomster har økonomisk mulighed for at

købe en andelsbolig.

Formålet med lovforslaget er derfor at undgå

penge under bordet i forbindelse med overdragelse af andelsboliger. Dette

mål kan opnås ved at begrænse den sælgende

andelshavers muligheder for selv at udpege sin køber. Den, der vil

købe en andelsbolig, mister sit incitament til at betale penge under

bordet til sælgeren, hvis det ikke er sælgeren, der bestemmer,

hvem boligen skal overdrages til.

Lovforslagets indhold

1) Ventelister

2) Alternativ overdragelsesprocedure

3) Adgang for indførelse af gebyrordning m.v.

For at sikre andelsboligforeningerne mest mulig

selvbestemmelse over foreningernes anliggender indeholder forslaget kun

begrænsninger i andelsboligforeningernes handlefrihed, hvor dette er

absolut nødvendigt for at undgå penge under bordet.

Med dette forslag skal alle andelsboligforeninger som

beskrevet i nærværende forslag enten etablere en

ventelisteordning eller fastsætte en alternativ procedure til brug i

forbindelse med overdragelse af ledige andelsboliger.

Det bemærkes, at forslaget også omfatter

overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten er

knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom.

Medmindre andelsboligforeningens vedtægter

indeholder særlige regler, kan en andelshaver efter den gældende

lov selv finde en køber til sin andelslejlighed, når

andelshaveren ønsker at sælge. Efter andelsboligloven skal

erhververen godkendes af foreningen. Andelshaveren indstiller køberen

til bestyrelsen, som kun i begrænset omfang, og hvis der foreligger en

saglig begrundelse, kan nægte at godkende køberen.

I og med, at andelshaveren selv kan finde en køber,

opstår muligheden for at kræve penge under bordet.

I ca. 95 pct. af landets andelsboligforeninger er der

fastsat vedtægtsbestemte regler om fremgangsmåden i forbindelse

med overdragelse af en andelsbolig. Af disse vedtægtsbestemte

overdragelsesregler formodes en ikke ubetydelig del at foreskrive

overdragelse i henhold til en ventelisteordning. Ventelisteordninger er

derfor velkendte. Vedtægtsbestemmelser om, at en andelsbolig som

udgangspunkt skal sælges til en boligsøgende, der står

på venteliste, har i praksis vist sig at være en fornuftig og

anvendelig måde at undgå omgåelse af maksimalprisreglerne

på.

I de foreninger, der har fastsat vedtægtsbestemte

regler om fremgangsmåden ved overdragelse, antages det, at en del i

stedet for ventelister har indført en ordning, hvorefter bestyrelsen

eller generalforsamlingen i små foreninger afgør, hvem der

skal overtage en ledig bolig, efter at ansøgere er indkaldt enten

gennem opslag i foreningen eller på anden måde. Denne ordning

fremgår af § 13, stk. 2, litra c, i Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentations (ABF) alternative

standardvedtægtsbestemmelser for andelsboligforeninger i nybyggeri.

Ad 1. Ventelister

Det foreslås, at andelsboligforeningerne skal

etablere og administrere den nævnte ventelisteordning, ligesom

foreningerne hver især skal fastsætte reglerne herfor.

Andelsboligforeningen skal i vedtægterne fastsætte regler om

mindst én venteliste, hvor der optages personer, der ikke allerede er

andelshavere i foreningen en såkaldt ekstern venteliste.

Herudover er det op til andelsboligforeningerne selv at

bestemme, om de ønsker at oprette flere ventelister. I praksis ses det

at være almindeligt med en venteliste for foreningens medlemmer en

såkaldt intern venteliste. Såfremt der føres flere

ventelister, skal der i vedtægterne tillige fastsættes regler for

ventelisternes indbyrdes forhold. En andelsboligforening kan derfor bestemme,

at personer på den interne venteliste har fortrinsret forud for

personer på den eksterne venteliste.

For at imødekomme ønsket fra andelshavernes

side om i et vist omfang at kunne disponere over andelslejlighederne ved

salg, foreslås dog fem undtagelser til forslaget om salg efter

venteliste. Forslaget følger hovedprincipperne i de

overdragelsesregler, som i dag er gældende efter Boligstyrelsens

Normalvedtægter for en privat andelsboligforening fra 1988 og

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations (ABF)

Standardvedtægter. Det foreslås således, at de enkelte

andelsboligforeninger skal kunne beslutte, at andelshaverne i foreningen ved

salg skal have mulighed for at indstille nærtbeslægtede,

ægtefæller eller registrerede partnere, samlevere eller personer,

som andelshaveren bytter andelsbolig med. De af den sælgende

andelshaver indstillede personer får således mulighed for at

købe lejligheden forud for personer, der er skrevet op på

foreningens venteliste.

Bytteretten foreslås begrænset til bytte med

andelshavere. Det er opfattelsen, at det ikke skal være muligt at

købe sig ind i en andelsbolig uden om ventelisterne. Med en

ubegrænset bytteret vurderes det, at der ville kunne være en

risiko for, at der kunne opstå en praksis med penge under bordet ved

bytte mellem f.eks. parcelhuse og andelslejligheder.

Det vurderes, at risikoen for penge under bordet i de fem

undtagelser til forslaget om overdragelse efter venteliste er forholdsvis

ringe. På den baggrund er det derfor overladt til den enkelte

andelsboligforening i vedtægterne at bestemme, om en eller flere eller

alle undtagelserne skal finde anvendelse ved overdragelse af andele i

foreningen.

Det bemærkes, at der i bestyrelsen skal ske en

godkendelse af erhververen i overensstemmelse med den gældende lovs §

6, stk. 2, uanset at erhververen efter ventelistereglerne har fortrinsret til

en ledigbleven andelsbolig. Bestyrelsen kan kun i begrænset omfang, og

hvis der foreligger en saglig begrundelse, nægte at godkende

erhververen.

Efter forslaget stilles der krav om, at foreningen

fastsætter retningslinjer, der sikrer, at de personer, der står

på ventelisten, får mulighed for at gøre sig bekendt med

deres placering på listen. Det forudsættes, at

andelsboligforeningerne, uden at der i lovgivningen fastsættes

detaljerede retningslinjer for de boligsøgendes muligheder for at

gøre sig bekendt med deres placering på listen, vil sørge

for, at de på ventelisten indtegnede boligsøgende i

fornødent omfang får mulighed for at kontrollere, om

forvaltningen af foreningens venteliste sker i overensstemmelse med lovens og

vedtægternes bestemmelser herom.

Hovedparten af landets andelsboligforeninger har allerede

vedtaget regler, som i det væsentlige svarer til overdragelsesreglerne

i Boligstyrelsens Normalvedtægter for en privat andelsboligforening

eller Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations (ABF)

Standardvedtægter. Det vurderes, at forslaget for en mindre del af

andelsboligforeningernes vedkommende vil kunne give anledning til

større eller mindre ændringer af vedtægterne, jf. tillige

de økonomiske bemærkninger, hvor spørgsmålet om de

administrative konsekvenser for borgerne er omtalt.

Ad 2. Alternativ overdragelsesprocedure

Det foreslås, at andelsboligforeningerne som

alternativ til den foreslåede ventelisteordning i vedtægterne

skal kunne bestemme, at det skal være op til enten bestyrelsen eller

generalforsamlingen at afgøre, hvem der skal tilbydes en ledigbleven

bolig. Ved en sådan ordning får foreningen god mulighed for at

sikre, at nye medlemmer opfylder relevante kriterier om f.eks.

husstandsstørrelse og holdning til fællesskab. En sådan

ordning kan også være begrundet i et ønske om at

undgå administration af ventelister.

Det bemærkes, at der i bestyrelsen skal ske en

formel godkendelse af erhververen i overensstemmelse med den gældende

lovs § 6, stk. 2, uanset at generalforsamlingen eller bestyrelsen har

besluttet, at ansøgeren skal tilbydes andelslejligheden. Det vil dog

være naturligt, at der samtidig med udvælgelsen af køberen

tages stilling til, om denne vil kunne godkendes som køber, jf. den

gældende lovs § 6, stk. 2. Efter bestemmelsen kan bestyrelsen kun i

begrænset omfang, og hvis der foreligger en saglig begrundelse,

nægte at godkende erhververen.

De fem undtagelser, hvorefter det i vedtægterne kan

bestemmes, at en andelshaver skal have mulighed for at indstille

nærtbeslægtede, ægtefæller eller registrerede

partnere, samlevere eller personer, som andelshaveren bytter andelsbolig med,

finder ligeledes anvendelse i andelsboligforeninger, der beslutter, at

andelsboligerne skal overdrages efter den alternative procedure.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslagets

formål om at undgå penge under bordet på fuldt betryggende

vis tillige kan imødekommes ved en sådan overdragelsesprocedure,

hvor andelshaveren ikke selv får retten til at indstille en

køber.

Ad 3. Adgang for indførelse af gebyrordning m.v.

Oprettelsen og den daglige administration af en

ventelisteordning, uanset om andelsboligforeningen selv varetager

administrationen eller overlader arbejdet til foreningens administrator,

påfører andelsboligforeningen økonomiske omkostninger, og

det foreslås derfor, at andelsboligforeningen skal have mulighed for at

bestemme, at der skal opkræves et gebyr af de boligsøgende, som

optages på foreningens venteliste. Andelsboligforeningen skal ligeledes

have mulighed for at opkræve et årligt administrationsgebyr.

Ingen af gebyrerne må dog væsentligt overstige

andelsboligforeningens omkostninger ved administrationen af ventelisten.

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om

strafsanktionering i tilfælde, hvor andelsboligforeningerne ikke

administrerer deres ventelisteordninger m.v. i overensstemmelse med

forslaget. Straffebestemmelsen for overtrædelse af maksimalprisreglerne

blev afskaffet i 1980 for andelsboligforeningernes bestyrelse, køber

og sælger, idet den af ressource- og bevismæssige årsager

ikke blev benyttet. På denne baggrund findes der ikke grundlag for at

foreslå en strafsanktionering, hvor andelsboligforeningerne ikke

administrerer deres overdragelsesprocedurer i overensstemmelse med

forslaget.

For så vidt angår den situation, hvor en

andelsboligforening ikke inden lovens ikrafttræden i vedtægterne

har gennemført overdragelsesbestemmelser som omhandlet i lovforslaget,

foreslås dog strafsanktionering i form af bøde. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at man med muligheden for at

pålægge sanktioner i den nævnte situation kan medvirke til

at sikre forslaget gennemslagskraft.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

stat, amter og kommuner

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Baseret på en ekspertvurdering vurderes forslaget

ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Denne metode er anvendt, fordi denne metode er

hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et lovforslags konsekvenser

vurderes at være ubetydelige.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for

miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Af lovforslaget følger, at en andelsbolig i en

privat andelsboligforening enten skal overdrages til boligsøgende, der

er optaget på en venteliste i andelsboligforeningen, eller efter den

alternative overdragelsesprocedure. Det vurderes, at en betydelig del af de

private andelsboligforeninger på nuværende tidspunkt har

etableret administrationsprocedurer for ventelisteordninger eller andre

fremgangsmåder, der i forbindelse med overdragelse fjerner retten til

at indstille en køber fra sælgeren. For de

andelsboligforeninger, som ikke allerede har en ventelisteordning, herunder

en ekstern venteliste, eller vedtægtsbestemmelser svarende til den

alternative overdragelsesprocedure, vil forslaget medføre

administrative konsekvenser, idet andelsboligforeningerne

pålægges at oprette en ventelisteordning eller en alternativ

overdragelsesprocedure samt at administrere disse. Lovforslaget overlader det

i vidt omfang til den enkelte andelsboligforening at udforme

ventelisteordningen eller den alternative overdragelsesprocedure og de

administrative procedurer. Omfanget af forslagets administrative konsekvenser

for borgerne afhænger således af de procedurer, som

andelsboligforeningerne m.v. beslutter sig for.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke ligestillingsmæssige

konsekvenser.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Mindre udgifter for andelsboligforeningerne til

administration af ventelisterne. Udgifterne kan dækkes ved

opkrævning af gebyrer

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Høring

Lovforslag nr. L 34 fra folketingsåret 2001-02, som

nærværende lovforslag er en genfremsættelse af, var i

høring hos:

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, BOSAM

(Boligforeningernes sammenslutning i Danmark), ABLO (AndelsBolighavernes

Landsorganisation), Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,

Danmarks Lejerforening, Jydske Grundejerforeninger, Advokatrådet,

Nævnet for Etnisk Ligestilling, Statsministeriet,

Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet,

Justitsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 2

Ved lov nr. 378 af 18. maj 1994 om ændring af bl.a.

vurderingsloven blev der indført årlige vurderinger af landets

faste ejendomme, og i den forbindelse blev vurderingslovens § 2 A

ophævet.

Forslaget er en konsekvens af den nævnte

ændring i vurderingsloven.

Til nr. 3

Det foreslås i stk. 1, at når en ledig

andelsbolig overdrages, skal den tilbydes til en person, som har fortrinsret

på en venteliste i andelsboligforeningen.

Pligten til at sælge til personer på

ventelisten gælder, når andelsboligen overdrages ved frivilligt

salg, salg efter eksklusion fra foreningen, salg fra et dødsbo, samt

hvis overdragelsen finder sted som led i retsforfølgning herunder

tvangsrealisation efter udlæg eller udpantning og overdragelse fra et

konkursbo. Pligten til at sælge efter ventelisten finder ikke

anvendelse i forbindelse med overgang ved skifte mellem

ægtefæller eller arv. Bestemmelsen hindrer dog ikke, at

foreningerne som hidtil fastsætter særlige regler om f.eks.

ægtefællers mulighed for at fortsætte medlemsskabet af

andelsboligforeningen ved andelshaverens død eller

samlivsophævelse.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse,

når der er tale om overdragelse af andelsboliger, der alene anvendes

til beboelse, samt blandede bolig- og erhvervsandele. Lovforslaget finder

derimod ikke anvendelse ved overdragelse af rene erhvervsandele. Begrundelsen

herfor er, at andelsboliglovens maksimalprisregler alene gælder for

andele i andelsboligforeninger, hvor der til andelen er knyttet retten til en

bolig.

Fortrinsretten ifølge en venteliste giver mulighed

for at erhverve andelen på vilkår, som overdrageren i

overensstemmelse med maksimalprisreglerne samt regler fastsat af foreningen

fremsætter forlangende om. Ønsker vedkommende ikke at benytte

sin fortrinsret, skal andelsboligen tilbydes en anden på ventelisten

optaget person med fortrinsret.

Efter forslagets § 5 b viger forslagets stk. 1 og 3 om

overdragelse for reglen i § 7 c i andelsboligloven samt reglen i § 160 b,

stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v. om overdragelse til kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen

har indgået aftale herom eller har truffet beslutning herom. Efter

disse regler kan kommunalbestyrelsen enten efter aftale eller på

forlangende råde over en nærmere bestemt del af en

andelsboligforenings ledige boliger med henblik på løsning af

påtrængende boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere

afbalanceret beboersammensætning.

Det foreslås i stk. 2, at hvor andelsboligerne i en

andelsboligforening skal overdrages efter forslagets stk. 1, skal

andelsboligforeningen i vedtægterne fastsætte regler om mindst

én venteliste, hvor der optages personer, der ikke allerede er

andelshavere i foreningen. Efter forslaget kan andelsboligforeningen

også bestemme, at der skal etableres flere forskellige ventelister, som

hver især er forbeholdt forskellige persongrupper. Såfremt der

føres flere ventelister, skal der tillige fastsættes regler for

ventelisternes indbyrdes forhold.

Andelsboligforeningen kan herudover fastsætte

nærmere regler for udformningen af foreningens ventelisteordning.

Andelsboligforeningen har mulighed for at bestemme, hvilke kriterier der er

afgørende for, hvem af flere på en venteliste indtegnede

personer der skal have fortrinsret til en ledigbleven bolig. Fortrinsretten

beror derfor ikke nødvendigvis på tidspunktet for optagelsen

på ventelisten.

For i videst muligt omfang at tilgodese

andelsboligforeningernes selvbestemmelse foreslås det tillige overladt

til andelsboligforeningerne at fastsætte et evt. maksimum for antallet

af boligsøgende på ventelisten.

De nærmere regler for udformningen af en venteliste

eller forholdet mellem flere ventelister skal indføjes i

vedtægterne. En ventelisteordning skal overholde gældende regler

om forbud mod forskelsbehandling. Det vil sige, at der ikke kan indgås

aftaler, der afskærer bestemte grupper fra at købe en

andelsbolig, eksempelvis begrundet i etnisk oprindelse, race, køn

eller lignende.

Det foreslås i stk. 3, at andelsboligforeningen

som alternativ til en ventelisteordning skal kunne bestemme, at det skal

være op til enten bestyrelsen eller generalforsamlingen at

afgøre, hvem der skal have ret til at overtage en ledigbleven bolig.

Andelsboligforeningen kan beslutte retningslinjer og kriterier for salg af

ledigblevne boliger. Det er hensigten, at andelsboligforeningerne

fastlægger for foreningen passende procedurer for indkaldelse af

ansøgere og valg af køber. Det vil ikke være muligt i

foreningerne at beslutte, at den fraflyttende andelshaver uden for

situationer omfattet af forslagets stk. 4, jf. nedenfor skal kunne

indstille en køber.

Kompetencen efter stk. 3 vil ikke kunne overdrages til

andre, jf. dog lovforslagets stk. 4.

Det skal endvidere bemærkes, at uanset at salg efter

stk. 3 er besluttet i foreningen, vil det fortsat være andelshaveren,

som inden for lovens rammer og vedtægtens bestemmelser disponerer

over andelslejligheden i relation til salgspris og -vilkår, ligesom

andelshaveren fortsat medmindre andet er aftalt i foreningen som

udgangspunkt bærer den økonomiske risiko, såfremt

andelslejligheden ikke kan sælges.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslagets

formål om at undgå penge under bordet på fuldt betryggende

vis tillige kan sikres ved den i stk. 3 foreslåede ordning.

I stk. 4 foreslås fem undtagelser til stk. 1 og 3 om

henholdsvis overdragelse efter venteliste eller den alternative

overdragelsesprocedure. Efter forslaget skal andelsboligforeningerne i

vedtægterne kunne bestemme, at en fraflyttende andelshaver skal kunne

indstille visse personer:

Stk. 4, nr. 1, omfatter en person, som andelshaveren

bytter andelsbolig med. Som det fremgår af bestemmelsen, omfatter

bestemmelsen tillige bytte, hvor der indgår flere andelsboliger end to.

Der kan således kun være tale om bytte mellem andelsboliger, jf.

de almindelige bemærkninger.

Stk. 4, nr. 2, omfatter en person, som den fraflyttende

andelshaver er beslægtet med i lige op- eller nedstigende linje.

Personkredsen omfatter således andelshaverens bedsteforældre,

forældre, børn og børnebørn osv.

Stk. 4, nr. 3, omfatter en person, som er bror eller

søster til den fraflyttende andelshaver.

Stk. 4, nr. 4, omfatter en person, som er andelshaverens

ægtefælle eller registrerede partner.

Stk. 4, nr. 5, omfatter en person, som den fraflyttende

andelshaver har haft fælles husstand med inden overdragelsen. Der

stilles i lovbestemmelsen ikke krav om varigheden af

husstandsfællesskabet, men bestemmelsen forudsætter, at den

fælles husstand har været en realitet.

For at begrænse risikoen for penge under bordet er

forslagets stk. 4 udtømmende, det vil sige, at andelsboligforeningen

ikke gyldigt i vedtægterne kan beslutte, at andelshaverne i foreningen

skal kunne indstille andre end de i stk. 4 nævnte personer som

købere. Af hensyn til andelsboligforeningernes selvbestemmelse

foreslås det, at det i andelsboligforeningen skal kunne besluttes, at

andelshaverens indstillingsret skal være mindre vidtgående end

ovenfor beskrevet.

Det er en betingelse for gyldigheden af de i stk. 4

foreslåede undtagelser, at andelsboligforeningens bestemmelse herom er

indføjet i foreningens vedtægter.

Det foreslås i stk. 5, at såfremt der ikke er

noteret boligsøgende på andelsboligforeningens venteliste eller

ingen af de på ventelisten noterede boligsøgende ønsker

at udnytte deres fortrinsret til at erhverve på vilkår, som

overdrageren lovligt forlanger, bevarer andelshaveren sin indstillingsret.

Dog foreslås det, at andelsboligforeningen skal kunne beslutte, at

andelslejligheden i stedet skal tilbydes til andelsboligforeningen. En

sådan beslutning skal indføjes i vedtægterne. Tilsvarende

gælder, hvis andelsboligforeningens bestyrelse eller generalforsamling,

jf. den alternative overdragelsesprocedure i lovforslagets stk. 3, ikke

gennem opslag i foreningen eller på anden måde kan finde en

person, der ønsker at købe den ledigblevne andelsbolig til den

pris, som sælgeren lovligt fremsætter forlangende om.

I stk. 6 foreslås, at de enkelte

andelsboligforeninger endvidere skal fastlægge procedurer for, hvordan

de boligsøgende gøres bekendt med deres placering på den

venteliste, som de måtte være indskrevet på. Bestemmelsen

indeholder ingen nærmere retningslinjer for disse procedurer. Det

forudsættes imidlertid, at de boligsøgendes mulighed for indsigt

i ventelisten skal være reel. Procedurerne kan indføres enten

gennem vedtægterne, gennem foreningspraksis eller på lignende

måde. På samme måde forslås det i loven fastsat, at

andelsboligforeningerne skal fastsætte regler for sletning af

boligsøgende på ventelisten.

I stk. 7 foreslås det at give

andelsboligforeningerne mulighed for at bestemme, at der i forbindelse med

optagelse af en boligsøgende på venteliste skal opkræves

et gebyr. Formålet med bestemmelsen er, at andelsboligforeningen ikke

skal lide økonomisk tab ved oprettelsen og administrationen af en

ventelisteordning. Yderligere kan der opkræves et gebyr én gang

årligt i forbindelse med ajourføring af ventelisten.

Gebyrernes størrelse foreslås fastsat af

andelsboligforeningen. Gebyrerne skal dække de faktiske omkostninger,

som foreningen selv har ved at føre ventelisterne, eller dække

den udgift, som foreningen må betale til administrator for at

udføre arbejdet. Det er derimod ikke hensigten, at

andelsboligforeningerne skal kunne opnå økonomisk vinding

på bekostning af de boligsøgende. Fører en

andelsboligforening forskellige ventelister forbeholdt forskellige

persongrupper, kan gebyrerne for optagelse og administration udgøre

forskellige beløb. En eventuel forskel skal dog være begrundet i

forskel i administrationsudgifterne.

Til nr. 4

Det foreslås, at § 5 a ligeledes skal gælde

for boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber. Da der også i

forbindelse med overdragelse af boliger i boligaktieselskaber eller

boliganpartsselskaber gælder maksimalprisregler, er risikoen for

ulovlig prisdannelse gennem penge under bordet ligeledes tilstede i disse

boligfællesskaber.

Til nr. 5

Det foreslås, at kravet om etablering af en

ventelisteordning eller en alternativ procedure til brug i forbindelse med

overdragelse af andelsboliger sanktioneres med bøde, som

pålægges andelsboligforeningen eller selskabet, såfremt der

er tale om overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller

anparten er knyttet retten til en bolig. Derved sikres, at

andelsboligforeningerne m.v. senest ved lovens ikrafttræden

fastsætter og til stadighed har gyldige overdragelsesregler i

overensstemmelse med nærværende forslag.

Til nr. 6

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af

straffeloven er der gennemført generelle bestemmelser om strafansvar

for juridiske personer (kollektivt ansvar).

Ved vedtagelsen af den omtalte lov var forudsat, at der

så vidt muligt bliver gennemført ensartede regler på dette

område i særlovgivningen.

Forslaget er en konsekvens af de nævnte

ændringer i straffeloven.

Til § 2

Da lovforslagets vedtagelse indebærer, at flere

andelsboligforeninger skal ændre deres vedtægter, foreslås

det, at foreningerne får en passende tid hertil. Det foreslås, at

loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber . (Overdragelse af

boliger i andelsboligforeninger m.v.).

(Lovforslag nr. L 21).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 652 af 2. juli 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

Overalt i loven ændres »Boligministeren« til:

»Økonomi- og erhvervsministeren« og »boligministeren« til:

»økonomi- og erhvervsministeren«.

§ 5.

Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor

der til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen ikke

overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i

lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.

Stk. 2. Ved opgørelsen af foreningens formue

ansættes ejendommen til en af følgende værdier, der ikke

må overskrides ved opgørelsen af værdien af andelen i

foreningens formue:

a) Anskaffelsesprisen.

b) Den kontante handelsværdi som udlejningsejendom. Vurderingen

skal foretages af en statsautoriseret ejendomsmægler, der er valuar.

Vurderingen må ikke være mere end 18 måneder gammel.

c) Den senest ansatte ejendomsværdi med eventuelle reguleringer

efter § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

d) Det beløb, hvortil vurderingsrådet ved 17. almindelige

vurdering pr. 1. april 1981 har ansat ejendommen til ejendomsværdi

inden omregning efter dagældende § 6 A i lov om vurdering af landets

faste ejendomme (ejendomsværdien ved sædvanlig prioritering).

Beløbet kan forhøjes med indtil 22 pct. Denne

opgørelsesmetode kan ikke anvendes for ejendomme opført efter

31. december 1980.

2.

I § 5, stk. 2, litra c, udgår »med eventuelle

reguleringer efter § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme«.

3.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening,

hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, skal andelen tilbydes en

boligsøgende, som er optaget på en venteliste i

andelsboligforeningen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal i vedtægterne

fastsætte regler om mindst én venteliste, hvor der optages

personer, der ikke allerede er andelshavere i foreningen. Såfremt der

føres flere ventelister, skal der tillige fastsættes regler for

ventelisternes indbyrdes forhold.

Stk. 3. Andelsboligforeningen kan i stedet for at oprette

venteliste i vedtægterne bestemme, at bestyrelsen eller

generalforsamlingen afgør, hvem der skal tilbydes en bolig, efter at

ansøgere er indkaldt enten gennem opslag i foreningen eller på

anden måde, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Andelsboligforeningen kan i vedtægterne

bestemme, at en fraflyttende andelshaver skal have mulighed for at indstille

en af følgende personer forud for overdragelse efter stk. 1 og

3:

1) En person, som andelshaveren bytter andelsbolig med, eller som

bytter sin andelsbolig som led i et bytte af flere andelsboliger, hvoraf

andelshaverens udgør den ene.

2) En person, som andelshaveren er beslægtet med i lige op- eller

nedstigende linje.

3) En person, som er andelshaverens bror eller søster.

4) En person, som er andelshaverens ægtefælle eller

registrerede partner.

5) En person, som andelshaveren har haft fælles husstand med

inden overdragelsen.

Stk. 5. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter

reglen i stk. 1 og der ikke er noteret boligsøgende på

foreningens venteliste eller ingen af de boligsøgende på

ventelisten ønsker at erhverve andelen på vilkår, som den

fraflyttende andelshaver lovligt forlanger, kan andelshaveren indstille en

person som køber. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter

reglen i stk. 3 og der ikke er ansøgere, som ønsker at erhverve

andelen på vilkår, som den fraflyttende andelshaver lovligt

forlanger, kan andelshaveren indstille en person som køber.

Andelsboligforeningen kan i vedtægterne bestemme, at en fraflyttende

andelshaver i de i 1. eller 2. pkt. nævnte situationer skal tilbyde

andelen til andelsboligforeningen.

Stk. 6. Andelsboligforeningen skal fastlægge

retningslinjer for, hvorledes de boligsøgende gøres bekendt med

deres placering på listen, og for sletning af boligsøgende

på ventelisten.

Stk. 7. Andelsboligforeningen kan bestemme, at der ved

optagelse af boligsøgende på venteliste opkræves et gebyr,

der ikke i væsentligt omfang må overstige andelsboligforeningens

omkostninger ved administrationen af ventelisten. Andelsboligforeningen kan

ligeledes bestemme, at der skal opkræves et årligt

administrationsgebyr.

§ 5 b.

Reglerne i § 5 a, stk. 1 og 3, finder ikke anvendelse,

i det omfang kommunalbestyrelsen har anvisningsret efter reglerne i denne

lovs § 7 c og § 160 b, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v.«

§ 11.

Om overdragelse af en aktie i et boligaktieselskab eller en

anpart i et boliganpartsselskab gælder reglerne i §§ 5 og 6

tilsvarende.

4.

I § 11 indsættes efter »§§ 5«: », 5 a«.

§ 15.

Overtrædelse af reglerne i § 2, stk. 3, stk. 4 eller

stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

Stk. 2. Det samme gælder den, der overdrager en

aktie eller anpart i strid med reglerne i § 10, den, der overdrager en fast

ejendom eller en anpart af en ejendom i strid med § 13, eller den, der

overdrager en fast ejendom eller en andel i et boligfællesskab i strid

med § 14 a.

Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 4

måneder straffes endvidere den, der overdrager sin andel i strid med

kommunalbestyrelsens anvisningsret i henhold til § 160 b i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller § 79, stk. 3, i

lov om byfornyelse. Det samme gælder den, der i en andelsboligforening

omfattet af § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v. eller § 79, stk. 3, i lov om byfornyelse

tilsidesætter den pligt, der gælder for andelsboligforeninger

efter § 7 h.

Stk. 4. Den, der som mægler eller rådgiver

erhvervsmæssigt medvirker ved overdragelse i strid med §§ 5, 10, 11, 13

og 14 a, straffes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

5.

I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Manglende overholdelse af bestemmelserne i § 5 a, stk. 2 og

3, straffes med bøde.«

Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan

bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

6.

§ 15, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes

således:

»Stk. 6.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2003.

Stk. 2. Loven har virkning for indgåelse af aftaler

om overdragelse af andele, som indgås efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 3. Loven har virkning for indgåelse af aftaler

om overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten

er knyttet retten til en bolig i selskabets ejendom, som indgås efter

lovens ikrafttræden.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om

andelsboligforeninger

og andre boligfællesskaber

Folketingsåret 1978-79

: (L 143)

FF 5476, 6787, 11237, 11594.

Till. A 2385, till. B 1009, till. C 577.

Loven stadfæstet 8. juni 1979.

(Lovtidende nr. 239)

Folketingsåret 1991-92

: (L 275)

FF 9623, 10046, 10304.

Till. A 6633, till. B 1495, 2227.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1980-81

: (L 8)

FF 65, 442, 1006, 1382.

Till. A 199, till. B 71, till. C 41.

Loven stadfæstet 5. november 1980.

(Lovtidende nr. 486)

Folketingsåret 1993-94

: (L 54)

FF 1263, 2057, 3764, 4149.

Till. A 1009.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072)

Folketingsåret 1981-82

: (L 192)

FF 9508, 10091, 11006, 11280 (Fortryk).

Loven stadfæstet 25. maj 1983.

(Lovtidende nr. 194)

Folketingsåret 1993-94

: (L 154)

FF 5247, 6213, 7902, 8321.

Till. A 6039, till. B 645, till. C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 222)

Folketingsåret 1984-85

: (L 138)

FF 5064, 5618, 9581, 9932.

Till. A 2581, 4037.

Loven stadfæstet 22. maj 1985.

(Lovtidende nr. 206)

Folketingsåret 1993-94

: (L 219)

FF 8146, 8678, 10403, 10632.

Till. A 7557, till. B 1011, till. C 849.

Loven stadfæstet 10. maj 1994.

(Lovtidende nr. 335)

Folketingsåret 1989-90

: (L 9)

FF 72, 400 5465, 5892.

Till. A 429, till. B 527.

Loven stadfæstet 7. marts 1990.

(Lovtidende nr. 138)

Folketingsåret 1993-94

: (L 251)

FF 10822, 12082, 12300.

Till. A 8713, till. B 1865.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 445)

Folketingsåret 1991-92

: (L 245)

FF 7635, 8114, 9768, 10299.

Till. A 5981, till. B 1315, 2217.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 379)

Folketingsåret 1994-95

: (L 153)

FF 2536, 2872, 4698, 4961.

Till. A 1912, till. B 434, till. C 362.

Loven stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende nr. 306)

Folketingsåret 1995-96

: (L 84)

FF 1433, 1674, 4114, 4301.

Till. A 2313, till. B 354, till. C 304.

Loven stadfæstet 27. marts 1996.

(Lovtidende nr. 220)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 211)

FF 5107, 7988, 8730.

Till. A 5858, 5897, till. B 1340, till. C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1996-97

: (L 269)

FF 7366, 7859, 8293.

Till. A 5707, 5702, till. B 1282, till. C 936.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

(Lovtidende nr. 383)

Lignende dokumenter