Forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Overdragelse af boliger i andelsboligforeninger m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2001 af
Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),
Carsten Hansen (S),
Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg
;Petersen (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber
(Overdragelse af boliger i andelsboligforeninger m.v.)
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 652 af 2. juli 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Boligministeren« til:
»Økonomi- og Erhvervsministeren« og »boligministeren« til:
»økonomi- og erhvervsministeren«.
2.
I § 5, stk. 2, litra c, udgår »med eventuelle
reguleringer efter § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme«.
3.
Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a.
Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening,
hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, skal andelen tilbydes en
boligsøgende, som er optaget på en venteliste i
andelsboligforeningen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Andelsboligforeningen skal i vedtægterne
fastsætte regler om mindst én venteliste, hvor der optages
Læs alt
personer, der ikke allerede er andelshavere i foreningen. Såfremt der
føres flere ventelister, skal der tillige fastsættes regler for
ventelisternes indbyrdes forhold.
Stk. 3. Andelsboligforeningen kan i stedet for at oprette
venteliste i vedtægterne bestemme, at bestyrelsen eller
generalforsamlingen afgør, hvem der skal tilbydes en bolig, efter at
ansøgere er indkaldt enten gennem opslag i foreningen eller på
anden måde, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Andelsboligforeningen kan i vedtægterne
bestemme, at en fraflyttende andelshaver skal have mulighed for at indstille
en af følgende personer forud for overdragelse efter stk. 1 og
3:
1) En person, som andelshaveren bytter andelsbolig med, eller som
bytter sin andelsbolig som led i et bytte af flere andelsboliger, hvoraf
andelshaverens udgør den ene.
2) En person, som andelshaveren er beslægtet med i lige op- eller
nedstigende linje.
3) En person, som er andelshaverens bror eller søster.
4) En person, som er andelshaverens ægtefælle eller
registrerede partner.
5) En person, som andelshaveren har haft fælles husstand med
inden overdragelsen.
Stk. 5. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter
reglen i stk. 1 og der ikke er noteret boligsøgende på
foreningens venteliste eller ingen af de boligsøgende på
ventelisten ønsker at erhverve andelen på vilkår, som den
fraflyttende andelshaver lovligt forlanger, kan andelshaveren indstille en
person som køber. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter
reglen i stk. 3 og der ikke er ansøgere, som ønsker at erhverve
andelen på vilkår, som den fraflyttende andelshaver lovligt
forlanger, kan andelshaveren indstille en person som køber.
Andelsboligforeningen kan i vedtægterne bestemme, at en fraflyttende
andelshaver i de i 1. eller 2. pkt. nævnte situationer skal tilbyde
andelen til andelsboligforeningen.
Stk. 6. Andelsboligforeningen skal fastlægge
retningslinjer for, hvorledes de boligsøgende gøres bekendt med
deres placering på listen, og for sletning af boligsøgende
på ventelisten.
Stk. 7. Andelsboligforeningen kan bestemme, at der ved
optagelse af boligsøgende på venteliste opkræves et gebyr,
der ikke i væsentligt omfang må overstige andelsboligforeningens
omkostninger ved administrationen af ventelisten. Andelsboligforeningen kan
ligeledes bestemme, at der skal opkræves et årligt
administrationsgebyr.
§ 5 b.
Reglerne i § 5 a, stk. 1 og 3, finder ikke anvendelse,
i det omfang kommunalbestyrelsen har anvisningsret efter reglerne i denne
lovs § 7 c og § 160 b, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v.«
4.
I § 11 indsættes efter »§§ 5«: », 5 a«.
5.
I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Manglende overholdelse af bestemmelserne i § 5 a, stk. 2 og
3, straffes med bøde.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6.
§ 15, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2003.
Stk. 2. Loven har virkning for indgåelse af aftaler
om overdragelse af andele, som indgås efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Loven har virkning for indgåelse af aftaler
om overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten
er knyttet retten til en bolig i selskabets ejendom, som indgås efter
lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 34 fra folketingsåret
2001-02, se Folketingstidende, forhandlingerne side 605 og tillæg A
side 925.
Der er forslagsstillernes opfattelse, at det er
nødvendigt at tage initiativer til hindring af, at der ved
overdragelse af andelsboliger sker betaling under bordet. Der er tale om en
ulovlig prisfastsættelse, og dertil kommer, at den ulovlige
prisfastsættelse tilgodeser de persongrupper, som økonomisk er i
stand til at betale en høj pris for at få en bolig, hvilket ikke
er i overensstemmelse med andelsboligtanken.
Ved overdragelse af andelsboliger gælder der efter
andelsboliglovens § 5 en øvre grænse for den pris, en
andelshaver må sælge til. Ved overdragelse af andelsboliger ses
det imidlertid ofte, at der forekommer penge under bordet. Dette betyder, at
sælgeren af en andelsbolig forlanger et beløb, der ligger ud
over den lovlige salgssum, for at indstille en køber. Der er i praksis
set eksempler på, at boligsøgende er blevet afkrævet meget
store beløb angiveligt op til 300.000 kr. for at blive indstillet
som køber. I en periode med stigende priser på ejerboligmarkedet
er maksimalpriserne i andelsboligloven med til at sikre, at også
personer med jævne indkomster har økonomisk mulighed for at
købe en andelsbolig.
Formålet med lovforslaget er derfor at undgå
penge under bordet i forbindelse med overdragelse af andelsboliger. Dette
mål kan opnås ved at begrænse den sælgende
andelshavers muligheder for selv at udpege sin køber. Den, der vil
købe en andelsbolig, mister sit incitament til at betale penge under
bordet til sælgeren, hvis det ikke er sælgeren, der bestemmer,
hvem boligen skal overdrages til.
Lovforslagets indhold
1) Ventelister
2) Alternativ overdragelsesprocedure
3) Adgang for indførelse af gebyrordning m.v.
For at sikre andelsboligforeningerne mest mulig
selvbestemmelse over foreningernes anliggender indeholder forslaget kun
begrænsninger i andelsboligforeningernes handlefrihed, hvor dette er
absolut nødvendigt for at undgå penge under bordet.
Med dette forslag skal alle andelsboligforeninger som
beskrevet i nærværende forslag enten etablere en
ventelisteordning eller fastsætte en alternativ procedure til brug i
forbindelse med overdragelse af ledige andelsboliger.
Det bemærkes, at forslaget også omfatter
overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten er
knyttet brugsret til en beboelseslejlighed i selskabets ejendom.
Medmindre andelsboligforeningens vedtægter
indeholder særlige regler, kan en andelshaver efter den gældende
lov selv finde en køber til sin andelslejlighed, når
andelshaveren ønsker at sælge. Efter andelsboligloven skal
erhververen godkendes af foreningen. Andelshaveren indstiller køberen
til bestyrelsen, som kun i begrænset omfang, og hvis der foreligger en
saglig begrundelse, kan nægte at godkende køberen.
I og med, at andelshaveren selv kan finde en køber,
opstår muligheden for at kræve penge under bordet.
I ca. 95 pct. af landets andelsboligforeninger er der
fastsat vedtægtsbestemte regler om fremgangsmåden i forbindelse
med overdragelse af en andelsbolig. Af disse vedtægtsbestemte
overdragelsesregler formodes en ikke ubetydelig del at foreskrive
overdragelse i henhold til en ventelisteordning. Ventelisteordninger er
derfor velkendte. Vedtægtsbestemmelser om, at en andelsbolig som
udgangspunkt skal sælges til en boligsøgende, der står
på venteliste, har i praksis vist sig at være en fornuftig og
anvendelig måde at undgå omgåelse af maksimalprisreglerne
på.
I de foreninger, der har fastsat vedtægtsbestemte
regler om fremgangsmåden ved overdragelse, antages det, at en del i
stedet for ventelister har indført en ordning, hvorefter bestyrelsen
eller generalforsamlingen i små foreninger afgør, hvem der
skal overtage en ledig bolig, efter at ansøgere er indkaldt enten
gennem opslag i foreningen eller på anden måde. Denne ordning
fremgår af § 13, stk. 2, litra c, i Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentations (ABF) alternative
standardvedtægtsbestemmelser for andelsboligforeninger i nybyggeri.
Ad 1. Ventelister
Det foreslås, at andelsboligforeningerne skal
etablere og administrere den nævnte ventelisteordning, ligesom
foreningerne hver især skal fastsætte reglerne herfor.
Andelsboligforeningen skal i vedtægterne fastsætte regler om
mindst én venteliste, hvor der optages personer, der ikke allerede er
andelshavere i foreningen en såkaldt ekstern venteliste.
Herudover er det op til andelsboligforeningerne selv at
bestemme, om de ønsker at oprette flere ventelister. I praksis ses det
at være almindeligt med en venteliste for foreningens medlemmer en
såkaldt intern venteliste. Såfremt der føres flere
ventelister, skal der i vedtægterne tillige fastsættes regler for
ventelisternes indbyrdes forhold. En andelsboligforening kan derfor bestemme,
at personer på den interne venteliste har fortrinsret forud for
personer på den eksterne venteliste.
For at imødekomme ønsket fra andelshavernes
side om i et vist omfang at kunne disponere over andelslejlighederne ved
salg, foreslås dog fem undtagelser til forslaget om salg efter
venteliste. Forslaget følger hovedprincipperne i de
overdragelsesregler, som i dag er gældende efter Boligstyrelsens
Normalvedtægter for en privat andelsboligforening fra 1988 og
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations (ABF)
Standardvedtægter. Det foreslås således, at de enkelte
andelsboligforeninger skal kunne beslutte, at andelshaverne i foreningen ved
salg skal have mulighed for at indstille nærtbeslægtede,
ægtefæller eller registrerede partnere, samlevere eller personer,
som andelshaveren bytter andelsbolig med. De af den sælgende
andelshaver indstillede personer får således mulighed for at
købe lejligheden forud for personer, der er skrevet op på
foreningens venteliste.
Bytteretten foreslås begrænset til bytte med
andelshavere. Det er opfattelsen, at det ikke skal være muligt at
købe sig ind i en andelsbolig uden om ventelisterne. Med en
ubegrænset bytteret vurderes det, at der ville kunne være en
risiko for, at der kunne opstå en praksis med penge under bordet ved
bytte mellem f.eks. parcelhuse og andelslejligheder.
Det vurderes, at risikoen for penge under bordet i de fem
undtagelser til forslaget om overdragelse efter venteliste er forholdsvis
ringe. På den baggrund er det derfor overladt til den enkelte
andelsboligforening i vedtægterne at bestemme, om en eller flere eller
alle undtagelserne skal finde anvendelse ved overdragelse af andele i
foreningen.
Det bemærkes, at der i bestyrelsen skal ske en
godkendelse af erhververen i overensstemmelse med den gældende lovs §
6, stk. 2, uanset at erhververen efter ventelistereglerne har fortrinsret til
en ledigbleven andelsbolig. Bestyrelsen kan kun i begrænset omfang, og
hvis der foreligger en saglig begrundelse, nægte at godkende
erhververen.
Efter forslaget stilles der krav om, at foreningen
fastsætter retningslinjer, der sikrer, at de personer, der står
på ventelisten, får mulighed for at gøre sig bekendt med
deres placering på listen. Det forudsættes, at
andelsboligforeningerne, uden at der i lovgivningen fastsættes
detaljerede retningslinjer for de boligsøgendes muligheder for at
gøre sig bekendt med deres placering på listen, vil sørge
for, at de på ventelisten indtegnede boligsøgende i
fornødent omfang får mulighed for at kontrollere, om
forvaltningen af foreningens venteliste sker i overensstemmelse med lovens og
vedtægternes bestemmelser herom.
Hovedparten af landets andelsboligforeninger har allerede
vedtaget regler, som i det væsentlige svarer til overdragelsesreglerne
i Boligstyrelsens Normalvedtægter for en privat andelsboligforening
eller Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations (ABF)
Standardvedtægter. Det vurderes, at forslaget for en mindre del af
andelsboligforeningernes vedkommende vil kunne give anledning til
større eller mindre ændringer af vedtægterne, jf. tillige
de økonomiske bemærkninger, hvor spørgsmålet om de
administrative konsekvenser for borgerne er omtalt.
Ad 2. Alternativ overdragelsesprocedure
Det foreslås, at andelsboligforeningerne som
alternativ til den foreslåede ventelisteordning i vedtægterne
skal kunne bestemme, at det skal være op til enten bestyrelsen eller
generalforsamlingen at afgøre, hvem der skal tilbydes en ledigbleven
bolig. Ved en sådan ordning får foreningen god mulighed for at
sikre, at nye medlemmer opfylder relevante kriterier om f.eks.
husstandsstørrelse og holdning til fællesskab. En sådan
ordning kan også være begrundet i et ønske om at
undgå administration af ventelister.
Det bemærkes, at der i bestyrelsen skal ske en
formel godkendelse af erhververen i overensstemmelse med den gældende
lovs § 6, stk. 2, uanset at generalforsamlingen eller bestyrelsen har
besluttet, at ansøgeren skal tilbydes andelslejligheden. Det vil dog
være naturligt, at der samtidig med udvælgelsen af køberen
tages stilling til, om denne vil kunne godkendes som køber, jf. den
gældende lovs § 6, stk. 2. Efter bestemmelsen kan bestyrelsen kun i
begrænset omfang, og hvis der foreligger en saglig begrundelse,
nægte at godkende erhververen.
De fem undtagelser, hvorefter det i vedtægterne kan
bestemmes, at en andelshaver skal have mulighed for at indstille
nærtbeslægtede, ægtefæller eller registrerede
partnere, samlevere eller personer, som andelshaveren bytter andelsbolig med,
finder ligeledes anvendelse i andelsboligforeninger, der beslutter, at
andelsboligerne skal overdrages efter den alternative procedure.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslagets
formål om at undgå penge under bordet på fuldt betryggende
vis tillige kan imødekommes ved en sådan overdragelsesprocedure,
hvor andelshaveren ikke selv får retten til at indstille en
køber.
Ad 3. Adgang for indførelse af gebyrordning m.v.
Oprettelsen og den daglige administration af en
ventelisteordning, uanset om andelsboligforeningen selv varetager
administrationen eller overlader arbejdet til foreningens administrator,
påfører andelsboligforeningen økonomiske omkostninger, og
det foreslås derfor, at andelsboligforeningen skal have mulighed for at
bestemme, at der skal opkræves et gebyr af de boligsøgende, som
optages på foreningens venteliste. Andelsboligforeningen skal ligeledes
have mulighed for at opkræve et årligt administrationsgebyr.
Ingen af gebyrerne må dog væsentligt overstige
andelsboligforeningens omkostninger ved administrationen af ventelisten.
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om
strafsanktionering i tilfælde, hvor andelsboligforeningerne ikke
administrerer deres ventelisteordninger m.v. i overensstemmelse med
forslaget. Straffebestemmelsen for overtrædelse af maksimalprisreglerne
blev afskaffet i 1980 for andelsboligforeningernes bestyrelse, køber
og sælger, idet den af ressource- og bevismæssige årsager
ikke blev benyttet. På denne baggrund findes der ikke grundlag for at
foreslå en strafsanktionering, hvor andelsboligforeningerne ikke
administrerer deres overdragelsesprocedurer i overensstemmelse med
forslaget.
For så vidt angår den situation, hvor en
andelsboligforening ikke inden lovens ikrafttræden i vedtægterne
har gennemført overdragelsesbestemmelser som omhandlet i lovforslaget,
foreslås dog strafsanktionering i form af bøde. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at man med muligheden for at
pålægge sanktioner i den nævnte situation kan medvirke til
at sikre forslaget gennemslagskraft.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Baseret på en ekspertvurdering vurderes forslaget
ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Denne metode er anvendt, fordi denne metode er
hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et lovforslags konsekvenser
vurderes at være ubetydelige.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for
miljøet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Af lovforslaget følger, at en andelsbolig i en
privat andelsboligforening enten skal overdrages til boligsøgende, der
er optaget på en venteliste i andelsboligforeningen, eller efter den
alternative overdragelsesprocedure. Det vurderes, at en betydelig del af de
private andelsboligforeninger på nuværende tidspunkt har
etableret administrationsprocedurer for ventelisteordninger eller andre
fremgangsmåder, der i forbindelse med overdragelse fjerner retten til
at indstille en køber fra sælgeren. For de
andelsboligforeninger, som ikke allerede har en ventelisteordning, herunder
en ekstern venteliste, eller vedtægtsbestemmelser svarende til den
alternative overdragelsesprocedure, vil forslaget medføre
administrative konsekvenser, idet andelsboligforeningerne
pålægges at oprette en ventelisteordning eller en alternativ
overdragelsesprocedure samt at administrere disse. Lovforslaget overlader det
i vidt omfang til den enkelte andelsboligforening at udforme
ventelisteordningen eller den alternative overdragelsesprocedure og de
administrative procedurer. Omfanget af forslagets administrative konsekvenser
for borgerne afhænger således af de procedurer, som
andelsboligforeningerne m.v. beslutter sig for.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Mindre udgifter for andelsboligforeningerne til
administration af ventelisterne. Udgifterne kan dækkes ved
opkrævning af gebyrer
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Høring
Lovforslag nr. L 34 fra folketingsåret 2001-02, som
nærværende lovforslag er en genfremsættelse af, var i
høring hos:
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, BOSAM
(Boligforeningernes sammenslutning i Danmark), ABLO (AndelsBolighavernes
Landsorganisation), Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,
Danmarks Lejerforening, Jydske Grundejerforeninger, Advokatrådet,
Nævnet for Etnisk Ligestilling, Statsministeriet,
Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 2
Ved lov nr. 378 af 18. maj 1994 om ændring af bl.a.
vurderingsloven blev der indført årlige vurderinger af landets
faste ejendomme, og i den forbindelse blev vurderingslovens § 2 A
ophævet.
Forslaget er en konsekvens af den nævnte
ændring i vurderingsloven.
Til nr. 3
Det foreslås i stk. 1, at når en ledig
andelsbolig overdrages, skal den tilbydes til en person, som har fortrinsret
på en venteliste i andelsboligforeningen.
Pligten til at sælge til personer på
ventelisten gælder, når andelsboligen overdrages ved frivilligt
salg, salg efter eksklusion fra foreningen, salg fra et dødsbo, samt
hvis overdragelsen finder sted som led i retsforfølgning herunder
tvangsrealisation efter udlæg eller udpantning og overdragelse fra et
konkursbo. Pligten til at sælge efter ventelisten finder ikke
anvendelse i forbindelse med overgang ved skifte mellem
ægtefæller eller arv. Bestemmelsen hindrer dog ikke, at
foreningerne som hidtil fastsætter særlige regler om f.eks.
ægtefællers mulighed for at fortsætte medlemsskabet af
andelsboligforeningen ved andelshaverens død eller
samlivsophævelse.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse,
når der er tale om overdragelse af andelsboliger, der alene anvendes
til beboelse, samt blandede bolig- og erhvervsandele. Lovforslaget finder
derimod ikke anvendelse ved overdragelse af rene erhvervsandele. Begrundelsen
herfor er, at andelsboliglovens maksimalprisregler alene gælder for
andele i andelsboligforeninger, hvor der til andelen er knyttet retten til en
bolig.
Fortrinsretten ifølge en venteliste giver mulighed
for at erhverve andelen på vilkår, som overdrageren i
overensstemmelse med maksimalprisreglerne samt regler fastsat af foreningen
fremsætter forlangende om. Ønsker vedkommende ikke at benytte
sin fortrinsret, skal andelsboligen tilbydes en anden på ventelisten
optaget person med fortrinsret.
Efter forslagets § 5 b viger forslagets stk. 1 og 3 om
overdragelse for reglen i § 7 c i andelsboligloven samt reglen i § 160 b,
stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v. om overdragelse til kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen
har indgået aftale herom eller har truffet beslutning herom. Efter
disse regler kan kommunalbestyrelsen enten efter aftale eller på
forlangende råde over en nærmere bestemt del af en
andelsboligforenings ledige boliger med henblik på løsning af
påtrængende boligsociale opgaver, herunder at opnå en mere
afbalanceret beboersammensætning.
Det foreslås i stk. 2, at hvor andelsboligerne i en
andelsboligforening skal overdrages efter forslagets stk. 1, skal
andelsboligforeningen i vedtægterne fastsætte regler om mindst
én venteliste, hvor der optages personer, der ikke allerede er
andelshavere i foreningen. Efter forslaget kan andelsboligforeningen
også bestemme, at der skal etableres flere forskellige ventelister, som
hver især er forbeholdt forskellige persongrupper. Såfremt der
føres flere ventelister, skal der tillige fastsættes regler for
ventelisternes indbyrdes forhold.
Andelsboligforeningen kan herudover fastsætte
nærmere regler for udformningen af foreningens ventelisteordning.
Andelsboligforeningen har mulighed for at bestemme, hvilke kriterier der er
afgørende for, hvem af flere på en venteliste indtegnede
personer der skal have fortrinsret til en ledigbleven bolig. Fortrinsretten
beror derfor ikke nødvendigvis på tidspunktet for optagelsen
på ventelisten.
For i videst muligt omfang at tilgodese
andelsboligforeningernes selvbestemmelse foreslås det tillige overladt
til andelsboligforeningerne at fastsætte et evt. maksimum for antallet
af boligsøgende på ventelisten.
De nærmere regler for udformningen af en venteliste
eller forholdet mellem flere ventelister skal indføjes i
vedtægterne. En ventelisteordning skal overholde gældende regler
om forbud mod forskelsbehandling. Det vil sige, at der ikke kan indgås
aftaler, der afskærer bestemte grupper fra at købe en
andelsbolig, eksempelvis begrundet i etnisk oprindelse, race, køn
eller lignende.
Det foreslås i stk. 3, at andelsboligforeningen
som alternativ til en ventelisteordning skal kunne bestemme, at det skal
være op til enten bestyrelsen eller generalforsamlingen at
afgøre, hvem der skal have ret til at overtage en ledigbleven bolig.
Andelsboligforeningen kan beslutte retningslinjer og kriterier for salg af
ledigblevne boliger. Det er hensigten, at andelsboligforeningerne
fastlægger for foreningen passende procedurer for indkaldelse af
ansøgere og valg af køber. Det vil ikke være muligt i
foreningerne at beslutte, at den fraflyttende andelshaver uden for
situationer omfattet af forslagets stk. 4, jf. nedenfor skal kunne
indstille en køber.
Kompetencen efter stk. 3 vil ikke kunne overdrages til
andre, jf. dog lovforslagets stk. 4.
Det skal endvidere bemærkes, at uanset at salg efter
stk. 3 er besluttet i foreningen, vil det fortsat være andelshaveren,
som inden for lovens rammer og vedtægtens bestemmelser disponerer
over andelslejligheden i relation til salgspris og -vilkår, ligesom
andelshaveren fortsat medmindre andet er aftalt i foreningen som
udgangspunkt bærer den økonomiske risiko, såfremt
andelslejligheden ikke kan sælges.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovforslagets
formål om at undgå penge under bordet på fuldt betryggende
vis tillige kan sikres ved den i stk. 3 foreslåede ordning.
I stk. 4 foreslås fem undtagelser til stk. 1 og 3 om
henholdsvis overdragelse efter venteliste eller den alternative
overdragelsesprocedure. Efter forslaget skal andelsboligforeningerne i
vedtægterne kunne bestemme, at en fraflyttende andelshaver skal kunne
indstille visse personer:
Stk. 4, nr. 1, omfatter en person, som andelshaveren
bytter andelsbolig med. Som det fremgår af bestemmelsen, omfatter
bestemmelsen tillige bytte, hvor der indgår flere andelsboliger end to.
Der kan således kun være tale om bytte mellem andelsboliger, jf.
de almindelige bemærkninger.
Stk. 4, nr. 2, omfatter en person, som den fraflyttende
andelshaver er beslægtet med i lige op- eller nedstigende linje.
Personkredsen omfatter således andelshaverens bedsteforældre,
forældre, børn og børnebørn osv.
Stk. 4, nr. 3, omfatter en person, som er bror eller
søster til den fraflyttende andelshaver.
Stk. 4, nr. 4, omfatter en person, som er andelshaverens
ægtefælle eller registrerede partner.
Stk. 4, nr. 5, omfatter en person, som den fraflyttende
andelshaver har haft fælles husstand med inden overdragelsen. Der
stilles i lovbestemmelsen ikke krav om varigheden af
husstandsfællesskabet, men bestemmelsen forudsætter, at den
fælles husstand har været en realitet.
For at begrænse risikoen for penge under bordet er
forslagets stk. 4 udtømmende, det vil sige, at andelsboligforeningen
ikke gyldigt i vedtægterne kan beslutte, at andelshaverne i foreningen
skal kunne indstille andre end de i stk. 4 nævnte personer som
købere. Af hensyn til andelsboligforeningernes selvbestemmelse
foreslås det, at det i andelsboligforeningen skal kunne besluttes, at
andelshaverens indstillingsret skal være mindre vidtgående end
ovenfor beskrevet.
Det er en betingelse for gyldigheden af de i stk. 4
foreslåede undtagelser, at andelsboligforeningens bestemmelse herom er
indføjet i foreningens vedtægter.
Det foreslås i stk. 5, at såfremt der ikke er
noteret boligsøgende på andelsboligforeningens venteliste eller
ingen af de på ventelisten noterede boligsøgende ønsker
at udnytte deres fortrinsret til at erhverve på vilkår, som
overdrageren lovligt forlanger, bevarer andelshaveren sin indstillingsret.
Dog foreslås det, at andelsboligforeningen skal kunne beslutte, at
andelslejligheden i stedet skal tilbydes til andelsboligforeningen. En
sådan beslutning skal indføjes i vedtægterne. Tilsvarende
gælder, hvis andelsboligforeningens bestyrelse eller generalforsamling,
jf. den alternative overdragelsesprocedure i lovforslagets stk. 3, ikke
gennem opslag i foreningen eller på anden måde kan finde en
person, der ønsker at købe den ledigblevne andelsbolig til den
pris, som sælgeren lovligt fremsætter forlangende om.
I stk. 6 foreslås, at de enkelte
andelsboligforeninger endvidere skal fastlægge procedurer for, hvordan
de boligsøgende gøres bekendt med deres placering på den
venteliste, som de måtte være indskrevet på. Bestemmelsen
indeholder ingen nærmere retningslinjer for disse procedurer. Det
forudsættes imidlertid, at de boligsøgendes mulighed for indsigt
i ventelisten skal være reel. Procedurerne kan indføres enten
gennem vedtægterne, gennem foreningspraksis eller på lignende
måde. På samme måde forslås det i loven fastsat, at
andelsboligforeningerne skal fastsætte regler for sletning af
boligsøgende på ventelisten.
I stk. 7 foreslås det at give
andelsboligforeningerne mulighed for at bestemme, at der i forbindelse med
optagelse af en boligsøgende på venteliste skal opkræves
et gebyr. Formålet med bestemmelsen er, at andelsboligforeningen ikke
skal lide økonomisk tab ved oprettelsen og administrationen af en
ventelisteordning. Yderligere kan der opkræves et gebyr én gang
årligt i forbindelse med ajourføring af ventelisten.
Gebyrernes størrelse foreslås fastsat af
andelsboligforeningen. Gebyrerne skal dække de faktiske omkostninger,
som foreningen selv har ved at føre ventelisterne, eller dække
den udgift, som foreningen må betale til administrator for at
udføre arbejdet. Det er derimod ikke hensigten, at
andelsboligforeningerne skal kunne opnå økonomisk vinding
på bekostning af de boligsøgende. Fører en
andelsboligforening forskellige ventelister forbeholdt forskellige
persongrupper, kan gebyrerne for optagelse og administration udgøre
forskellige beløb. En eventuel forskel skal dog være begrundet i
forskel i administrationsudgifterne.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 5 a ligeledes skal gælde
for boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber. Da der også i
forbindelse med overdragelse af boliger i boligaktieselskaber eller
boliganpartsselskaber gælder maksimalprisregler, er risikoen for
ulovlig prisdannelse gennem penge under bordet ligeledes tilstede i disse
boligfællesskaber.
Til nr. 5
Det foreslås, at kravet om etablering af en
ventelisteordning eller en alternativ procedure til brug i forbindelse med
overdragelse af andelsboliger sanktioneres med bøde, som
pålægges andelsboligforeningen eller selskabet, såfremt der
er tale om overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller
anparten er knyttet retten til en bolig. Derved sikres, at
andelsboligforeningerne m.v. senest ved lovens ikrafttræden
fastsætter og til stadighed har gyldige overdragelsesregler i
overensstemmelse med nærværende forslag.
Til nr. 6
Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af
straffeloven er der gennemført generelle bestemmelser om strafansvar
for juridiske personer (kollektivt ansvar).
Ved vedtagelsen af den omtalte lov var forudsat, at der
så vidt muligt bliver gennemført ensartede regler på dette
område i særlovgivningen.
Forslaget er en konsekvens af de nævnte
ændringer i straffeloven.
Til § 2
Da lovforslagets vedtagelse indebærer, at flere
andelsboligforeninger skal ændre deres vedtægter, foreslås
det, at foreningerne får en passende tid hertil. Det foreslås, at
loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber . (Overdragelse af
boliger i andelsboligforeninger m.v.).
(Lovforslag nr. L 21).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 652 af 2. juli 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Boligministeren« til:
»Økonomi- og erhvervsministeren« og »boligministeren« til:
»økonomi- og erhvervsministeren«.
§ 5.
Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening, hvor
der til andelen er knyttet retten til en bolig, må prisen ikke
overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i
lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.
Stk. 2. Ved opgørelsen af foreningens formue
ansættes ejendommen til en af følgende værdier, der ikke
må overskrides ved opgørelsen af værdien af andelen i
foreningens formue:
a) Anskaffelsesprisen.
b) Den kontante handelsværdi som udlejningsejendom. Vurderingen
skal foretages af en statsautoriseret ejendomsmægler, der er valuar.
Vurderingen må ikke være mere end 18 måneder gammel.
c) Den senest ansatte ejendomsværdi med eventuelle reguleringer
efter § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
d) Det beløb, hvortil vurderingsrådet ved 17. almindelige
vurdering pr. 1. april 1981 har ansat ejendommen til ejendomsværdi
inden omregning efter dagældende § 6 A i lov om vurdering af landets
faste ejendomme (ejendomsværdien ved sædvanlig prioritering).
Beløbet kan forhøjes med indtil 22 pct. Denne
opgørelsesmetode kan ikke anvendes for ejendomme opført efter
31. december 1980.
2.
I § 5, stk. 2, litra c, udgår »med eventuelle
reguleringer efter § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme«.
3.
Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a.
Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening,
hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, skal andelen tilbydes en
boligsøgende, som er optaget på en venteliste i
andelsboligforeningen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Andelsboligforeningen skal i vedtægterne
fastsætte regler om mindst én venteliste, hvor der optages
personer, der ikke allerede er andelshavere i foreningen. Såfremt der
føres flere ventelister, skal der tillige fastsættes regler for
ventelisternes indbyrdes forhold.
Stk. 3. Andelsboligforeningen kan i stedet for at oprette
venteliste i vedtægterne bestemme, at bestyrelsen eller
generalforsamlingen afgør, hvem der skal tilbydes en bolig, efter at
ansøgere er indkaldt enten gennem opslag i foreningen eller på
anden måde, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Andelsboligforeningen kan i vedtægterne
bestemme, at en fraflyttende andelshaver skal have mulighed for at indstille
en af følgende personer forud for overdragelse efter stk. 1 og
3:
1) En person, som andelshaveren bytter andelsbolig med, eller som
bytter sin andelsbolig som led i et bytte af flere andelsboliger, hvoraf
andelshaverens udgør den ene.
2) En person, som andelshaveren er beslægtet med i lige op- eller
nedstigende linje.
3) En person, som er andelshaverens bror eller søster.
4) En person, som er andelshaverens ægtefælle eller
registrerede partner.
5) En person, som andelshaveren har haft fælles husstand med
inden overdragelsen.
Stk. 5. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter
reglen i stk. 1 og der ikke er noteret boligsøgende på
foreningens venteliste eller ingen af de boligsøgende på
ventelisten ønsker at erhverve andelen på vilkår, som den
fraflyttende andelshaver lovligt forlanger, kan andelshaveren indstille en
person som køber. Såfremt en andelsbolig skal tilbydes efter
reglen i stk. 3 og der ikke er ansøgere, som ønsker at erhverve
andelen på vilkår, som den fraflyttende andelshaver lovligt
forlanger, kan andelshaveren indstille en person som køber.
Andelsboligforeningen kan i vedtægterne bestemme, at en fraflyttende
andelshaver i de i 1. eller 2. pkt. nævnte situationer skal tilbyde
andelen til andelsboligforeningen.
Stk. 6. Andelsboligforeningen skal fastlægge
retningslinjer for, hvorledes de boligsøgende gøres bekendt med
deres placering på listen, og for sletning af boligsøgende
på ventelisten.
Stk. 7. Andelsboligforeningen kan bestemme, at der ved
optagelse af boligsøgende på venteliste opkræves et gebyr,
der ikke i væsentligt omfang må overstige andelsboligforeningens
omkostninger ved administrationen af ventelisten. Andelsboligforeningen kan
ligeledes bestemme, at der skal opkræves et årligt
administrationsgebyr.
§ 5 b.
Reglerne i § 5 a, stk. 1 og 3, finder ikke anvendelse,
i det omfang kommunalbestyrelsen har anvisningsret efter reglerne i denne
lovs § 7 c og § 160 b, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v.«
§ 11.
Om overdragelse af en aktie i et boligaktieselskab eller en
anpart i et boliganpartsselskab gælder reglerne i §§ 5 og 6
tilsvarende.
4.
I § 11 indsættes efter »§§ 5«: », 5 a«.
§ 15.
Overtrædelse af reglerne i § 2, stk. 3, stk. 4 eller
stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
Stk. 2. Det samme gælder den, der overdrager en
aktie eller anpart i strid med reglerne i § 10, den, der overdrager en fast
ejendom eller en anpart af en ejendom i strid med § 13, eller den, der
overdrager en fast ejendom eller en andel i et boligfællesskab i strid
med § 14 a.
Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 4
måneder straffes endvidere den, der overdrager sin andel i strid med
kommunalbestyrelsens anvisningsret i henhold til § 160 b i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller § 79, stk. 3, i
lov om byfornyelse. Det samme gælder den, der i en andelsboligforening
omfattet af § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. eller § 79, stk. 3, i lov om byfornyelse
tilsidesætter den pligt, der gælder for andelsboligforeninger
efter § 7 h.
Stk. 4. Den, der som mægler eller rådgiver
erhvervsmæssigt medvirker ved overdragelse i strid med §§ 5, 10, 11, 13
og 14 a, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
5.
I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Manglende overholdelse af bestemmelserne i § 5 a, stk. 2 og
3, straffes med bøde.«
Stk. 5 bliver herefter til stk. 6.
Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan
bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
6.
§ 15, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2003.
Stk. 2. Loven har virkning for indgåelse af aftaler
om overdragelse af andele, som indgås efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3. Loven har virkning for indgåelse af aftaler
om overdragelse af aktier eller anparter, hvor der til aktien eller anparten
er knyttet retten til en bolig i selskabets ejendom, som indgås efter
lovens ikrafttræden.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om
andelsboligforeninger
og andre boligfællesskaber
Folketingsåret 1978-79
: (L 143)
FF 5476, 6787, 11237, 11594.
Till. A 2385, till. B 1009, till. C 577.
Loven stadfæstet 8. juni 1979.
(Lovtidende nr. 239)
Folketingsåret 1991-92
: (L 275)
FF 9623, 10046, 10304.
Till. A 6633, till. B 1495, 2227.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380)
Folketingsåret 1980-81
: (L 8)
FF 65, 442, 1006, 1382.
Till. A 199, till. B 71, till. C 41.
Loven stadfæstet 5. november 1980.
(Lovtidende nr. 486)
Folketingsåret 1993-94
: (L 54)
FF 1263, 2057, 3764, 4149.
Till. A 1009.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1072)
Folketingsåret 1981-82
: (L 192)
FF 9508, 10091, 11006, 11280 (Fortryk).
Loven stadfæstet 25. maj 1983.
(Lovtidende nr. 194)
Folketingsåret 1993-94
: (L 154)
FF 5247, 6213, 7902, 8321.
Till. A 6039, till. B 645, till. C 641.
Loven stadfæstet 6. april 1994.
(Lovtidende nr. 222)
Folketingsåret 1984-85
: (L 138)
FF 5064, 5618, 9581, 9932.
Till. A 2581, 4037.
Loven stadfæstet 22. maj 1985.
(Lovtidende nr. 206)
Folketingsåret 1993-94
: (L 219)
FF 8146, 8678, 10403, 10632.
Till. A 7557, till. B 1011, till. C 849.
Loven stadfæstet 10. maj 1994.
(Lovtidende nr. 335)
Folketingsåret 1989-90
: (L 9)
FF 72, 400 5465, 5892.
Till. A 429, till. B 527.
Loven stadfæstet 7. marts 1990.
(Lovtidende nr. 138)
Folketingsåret 1993-94
: (L 251)
FF 10822, 12082, 12300.
Till. A 8713, till. B 1865.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 445)
Folketingsåret 1991-92
: (L 245)
FF 7635, 8114, 9768, 10299.
Till. A 5981, till. B 1315, 2217.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 379)
Folketingsåret 1994-95
: (L 153)
FF 2536, 2872, 4698, 4961.
Till. A 1912, till. B 434, till. C 362.
Loven stadfæstet 17. maj 1995.
(Lovtidende nr. 306)
Folketingsåret 1995-96
: (L 84)
FF 1433, 1674, 4114, 4301.
Till. A 2313, till. B 354, till. C 304.
Loven stadfæstet 27. marts 1996.
(Lovtidende nr. 220)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 211)
FF 5107, 7988, 8730.
Till. A 5858, 5897, till. B 1340, till. C 928.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 404)
Folketingsåret 1996-97
: (L 269)
FF 7366, 7859, 8293.
Till. A 5707, 5702, till. B 1282, till. C 936.
Loven stadfæstet 10. juni 1997.
(Lovtidende nr. 383)
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Forøgelse af andelsboligkvoten og ændret finansiering af støttede andelsboliger) Retsinformation · 27. februar 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (Forøgelse af andelsboligkvoten samt ændring af finansieringen af støttede private andelsboliger, solvarmepligt ved væsentlige ombygninger m.v. i støttet boligbyggeri og refusion af lejetab i boliger til flygtninge) Retsinformation · 12. december 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri og lov om byfornyelse Retsinformation · 8. februar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark Retsinformation · 7. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004