Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. november 2003 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af tinglysningsloven,
retsplejeloven og konkursloven
(Pant og udlæg i andelsboliger mv.)
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af
15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af 29.
april
1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr. 216 af 22.
april
2002, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 42 h indsættes:
»Kapitel 6 b.
Tinglysning i andelsboligbogen.
§ 42 i.
Reglerne i dette kapitel gælder for andele i andelsboligforeninger omfattet
af
lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens kapitel
II.
§ 42 j.
Pant og retsforfølgning i de i § 42 i nævnte andele i
andelsboligforeninger skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der
i
god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning.
Stk. 2.
Læs alt
Den aftale
om overdragelse til eje af en andel, der skal kunne fortrænge en utinglyst
pantsætningsaftale eller retsforfølgning, skal være godkendt af
andelsboligforeningen, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved
modtagelsen af underretning fra foreningen om godkendelse af aftalen.
Stk. 3.
Når de i
stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller anden
overførelse heraf ingen tinglysning.
Stk. 4.
Tinglyst
pant i en andel i en andelsboligforening omfatter, når intet andet er aftalt,
forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset eller
installeret i lejligheden. Pantsætningen er ikke til hinder for, at nævnte
forbedringer eller inventar udskilles ifølge regelmæssig drift.
§ 42 k.
Tinglysning af de i § 42 j nævnte rettigheder sker i andelsboligbogen,
der
for hele landet føres ved retten i Århus.
Stk. 2.
Som
grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning.
Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller
ophæve en ret over en bestemt andel. § 9, stk. 4 og 5, og
§ 10,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved
pantebreve finder § 10, stk. 2, 1. og 3.-5. pkt., og § 11,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved
tinglysning af retsforfølgning skal der fremlægges erklæring fra den
myndighed,
der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens bøger.
Stk. 5.
Ved
tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning skal fremlægges udskrift med
andelens adresse fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt erklæring fra
andelsboligforeningen, jf. § 4 a i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, om, hvorvidt
1)
dokumentet vedrører
den, som af andelsboligforeningens bestyrelse er godkendt som ejer af den
pågældende andel, og
2)
andelen giver
brugsret til den bolig- eller erhvervsenhed, som dokumentet angiver med
henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.
Stk. 6.
Pantebrevet
eller retsbogsudskriften skal angive den bolig- eller erhvervsenhed, hvortil
andelen giver brugsret, med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret
(BBR) anført adresse.
Stk. 7.
Begæres et
pantebrev eller retsforfølgning tinglyst på en andel, som dokumentet angiver
med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse, men
foreligger der ikke udskrift og erklæring efter stk. 5, indføres
dokumentet foreløbigt i andelsboligbogen med frist til fremskaffelse af
udskriften og erklæringen. Fristen kan efter anmelderens anmodning forlænges.
§ 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 42 l.
Ved anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8,
stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og
§ 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Pantebreve
skal angive de enkelte foranstående hæftelser og disses beløb. § 15,
stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Foreligger
der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet tinglyses med
anmærkning, indføres det i andelsboligbogen. En eventuel anmærkning indføres
kort i andelsboligbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.
§ 42 m.
Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i andelsboligbogen og
udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret. Tinglysningens
retsvirkninger
regnes fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der
anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.
Stk. 2.
§§ 34
og 35 finder tilsvarende anvendelse.
§ 42 n.
Bestemmelserne i § 42 a og § 42 b finder tilsvarende anvendelse på
pantebreve i andele i andelsboligforeninger m.v. som nævnt i § 42 i.
§ 42 o.
§§ 42 i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant og retsforfølgning i
aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og
boliganpartsselskaber,
omfattet af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.
lovens
kapitel III.«
2.
I
§ 50, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »bilbogen«: »eller andelsboligbogen«.
3.
I
§ 50, stk. 2,
indsættes to steder
efter »bilbog«: », andelsboligbog«.
4.
I
§ 50, stk. 3,
og
§ 50 f, stk. 3
, indsættes efter
»bilbogen«: », andelsboligbogen«.
5.
§ 50 e, 2. pkt.,
affattes således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815
af 30. september 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 495, stk. 1,
affattes således:
»Forretningen kan foretages, selv om skyldneren ikke
giver møde eller træffes. På rettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke
er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast ejendom eller andele i
andelsboligforeninger eller aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller
boliganpartsselskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger
og
andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. § 478, stk. 1,
nr. 6.«
2.
I
§ 509, stk. 1,
indsættes efter
»husstand«: », jf. dog stk. 2«, og efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 2.
En andel i
en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i et boligaktieselskab
eller
et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger
og andre boligfællesskaber, der er forbundet med brugsret til en bolig, kan
kun
undtages fra udlæg i medfør af stk. 1, hvis boligen efter sin størrelse
og
indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under
hensyn til skyldneren og hans husstand med rimelighed kan stilles, og aktivet
ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at indbringe et beløb, der klart
overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje-
eller andelsbolig.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3.
I
§ 510
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på særskilt udlæg i
forbedringer
i andelslejligheder eller aktie- og anpartslejligheder i et selskab omfattet
af
kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt
inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i sådanne lejligheder,
jf.
tinglysningslovens § 42 j, stk. 4.«
4.
I
§ 518
indsættes som
stk. 4
:
»Stk. 4.
Udlæg i en
andel i en andelsboligforening eller i en aktie eller anpart i et
boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov
om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber omfatter, medmindre andet
fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige forbedringer i lejligheden samt
inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden, jf.
tinglysningslovens § 42 j, stk. 4. Optegnelse af de enkelte
genstande
er kun nødvendig, hvis fordringshaveren anmoder om det. Udlægget er ikke til
hinder for, at forbedringer eller inventar som nævnt i 1. pkt. udskilles
ifølge
regelmæssig drift. Omfatter udlægget forbedringer og inventar, indgår også
aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres lejligheden, under
udlægget.«
5.
§ 520, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Fogedretten kan om fornødent træffe bestemmelse om administration af udlagt
fast
ejendom, registreret skib eller luftfartøj, eller af en bolig- eller
erhvervsenhed omfattet af brugsretten i henhold til en udlagt andel i en
andelsboligforening eller en udlagt aktie eller anpart i et boligaktieselskab
eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.«
6.
I
§ 525
indsættes som
stk. 4
:
»Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse med hensyn
til
salg og auktion på grundlag af udlæg i en andel i en andelsboligforening
eller
i en aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab
omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. § 559 a.«
7.
§ 526, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 gælder ikke for udlæg i biler mv., som skal tinglyses efter
reglerne i tinglysningslovens kapitel 6 a, eller for udlæg i andele i
andelsboligforeninger mv., der skal tinglyses efter reglerne i
tinglysningslovens kapitel 6 b.«
8.
§ 538, stk. 1,
affattes således:
»Udlæg til forauktionering giver ret til, efter de i det
følgende opstillede regler, at sætte det udlagte til offentlig auktion og
gøre
sig betalt af auktionssummen, jf. dog §§ 557, 559 a og 559 b.«
9.
I
§ 539
indsættes som
2. pkt
.:
»Det samme gælder tvangsauktion over andele i en
andelsboligforening eller over aktier eller anparter i et boligaktieselskab
eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.«
10.
Efter
§ 559 indsættes i
kapitel 50
:
»§ 559 a.
Er udlæg foretaget i en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen
er
knyttet retten til en bolig, kan denne ikke sælges ved tvangsauktion, før
fogedretten efter anmodning fra udlægshaveren har forsøgt tvangssalg gennem
andelsboligforeningen i overensstemmelse med andelsboliglovens § 6 b.
Stk. 2.
En
anmodning til fogedretten om at iværksætte tvangssalg gennem
andelsboligforeningen skal være skriftlig og ledsaget af en udskrift af
andelsboligbogen. Når fogedretten har modtaget anmodningen, indkalder den
skyldneren og andelsboligforeningen til møde. På mødet vejleder fogedretten
skyldneren om sagens videre forløb. I særlige tilfælde kan fogedretten på
mødet
meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge tvangsmæssigt
salg
af andelen. § 561, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2, stk. 3,
4. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Fogedretten
underretter
andelsboligforeningen, skyldneren og udlægshaveren om sin beslutning om, at
andelen skal forsøges solgt gennem andelsboligforeningen i overensstemmelse
med
andelsboliglovens § 6 b.
Stk. 3.
Må det på
grundlag af andelsboligforeningens oplysninger antages, at der ved salg
gennem
foreningen ikke kan opnås en pris svarende til den højeste pris, der er
tilladt
efter andelsboligloven eller foreningens vedtægter, kan fogedretten beslutte,
at salg skal ske gennem fogedretten på tvangsauktion.
Stk. 4.
Sker salg
gennem andelsboligforeningen i overensstemmelse med stk. 1 ikke inden
den
frist, der er fastsat i andelsboliglovens § 6 b, sælges andelen efter
anmodning fra udlægshaveren gennem fogedretten på tvangsauktion.
Stk. 5.
I de i
stk. 3 og 4 nævnte tilfælde afholdes tvangsauktionen i overensstemmelse
med reglerne i kapitel 51 med undtagelse af §§ 560-561, § 562,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 566, stk. 2, 2. og 3.
pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 568, § 569, stk. 1, 1.
og
4. pkt., og stk. 2, § 570, stk. 1, 1. pkt., § 580 og
§ 582, 1. pkt. Når særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan
fogedretten beskikke en advokat for skyldneren. § 500, stk. 2,
finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Auktionen
afholdes på de af justitsministeren efter forhandling med økonomi- og
erhvervsministeren fastsatte tvangsauktionsvilkår vedrørende andelsboliger.
Afgives flere bud, svarende til den pris, der er den højst tilladte efter
andelsboligloven eller andelsboligforeningens vedtægter, afgør fogedretten
ved
lodtrækning, hvem der skal have fortrinsstilling.
§ 559 b.
§ 559 a finder tilsvarende anvendelse ved udlæg i aktier eller anparter
i
et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i
lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
§ 559 c.
En anmodning til fogedretten om tvangsauktion over en andel i en
andelsboligforening, som anvendes til andet end beboelse, skal være skriftlig
og være ledsaget af en udskrift af andelsboligbogen. I øvrigt finder
§ 559
a, stk. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4.
februar 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 402 af 26. juni 1998, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 37, stk. 1,
udgår: »samt boligret,
der beror på andel eller aktiebesiddelse,«.
§ 4
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§ 3
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
6
2.
Andelsboligbogen
7
2.1.
Den gældende
tinglysningsordning
7
2.2.
Den retlige
kvalifikation af andelsboliger
7
2.3.
Tinglysning som
registreringsmodel
7
2.4.
Registreringssystemets
nærmere indretning
10
2.4.1.
Generelt
10
2.4.2.
Rettigheder der skal tinglyses
10
2.4.3.
Tinglysningens retsvirkninger
10
2.4.4.
Den tekniske indretning af andelsboligbogen
11
2.4.5.
Fremgangsmåden ved tinglysning
12
2.4.6.
Justitsministeriets overvejelser
13
2.5.
Pantets
udstrækning
13
2.5.1.
Forbedringer, særligt tilpasset inventar og andet løsøre
13
2.5.2.
Panterettens forhold til særskilte rettigheder
14
2.5.3.
Udlodninger
14
2.5.4.
Forsikringsbeløb
15
2.5.5.
Lejeindtægter
15
2.5.6.
Justitsministeriets overvejelser
15
2.6.
Forfaldsgrunde
16
2.6.1.
Vedligeholdelse af andelen
16
2.6.2.
Fremleje
16
2.6.3.
Ejerskifte
16
2.6.4.
Andre forfaldsgrunde
17
2.6.5.
Justitsministeriets overvejelser
18
2.7.
Forholdet mellem
flere panthavere
18
3.
Udlæg
19
3.1.
Gældende ret i
hovedtræk.
19
3.2.
Lovforslagets
hovedindhold
19
3.2.1.
Grundlaget for og
fremgangsmåden ved udlæg
19
3.2.1.1.
Gældende ret
19
3.2.1.2.
Lovforslagets udformning
20
3.2.2.
Retsplejelovens
trangsbeneficium
20
3.2.2.1.
Gældende ret
20
3.2.2.2.
Lovforslagets udformning
20
3.2.3.
Udlæggets
udstrækning mv.
21
3.2.3.1.
Gældende ret
21
3.2.3.2.
Lovforslagets udformning
22
3.2.4.
Retsvirkningen af
udlæg
23
3.2.4.1.
Gældende ret
23
3.2.4.2.
Lovforslagets udformning
24
3.2.5.
Tvangsrealisation
af andele
24
3.2.5.1.
Gældende ret
24
3.2.5.2.
Lovforslagets udformning
25
3.2.5.2.1.
Fyldestgørelsesmåde
25
3.2.5.2.2.
Tvangsauktion
26
4.
Inddragelse i
skyldnerens konkursbo
27
4.1.
Gældende ret
27
4.2.
Lovforslagets
udformning
28
5.
Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser mv.
28
6.
Hørte myndigheder
mv.
29
1. Indledning
Formålet med dette lovforslag er at indføre en
tinglysningsordning med central edb-registrering af visse rettigheder over
andele i andelsboligforeninger, aktier i boligaktieselskaber og anparter i
boliganpartsselskaber. Hensigten hermed er at give indehavere af de
pågældende
rettigheder en bedre retlig beskyttelse mod senere rettighedshavere, herunder
erhververe af de pågældende andele mv.
Formålet med lovforslaget er endvidere at sikre en
tidssvarende regulering af de særlige spørgsmål, der opstår i forbindelse med
udlæg i og tvangsrealisation af andele i andelsboligforeninger mv.
Lovforslaget hænger sammen med økonomi- og
erhvervsministerens samtidig fremsatte lovforslag nr. L 51 om ændring af lov
om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i
andelsboliger
mv.), der har til formål at lette omsætningen af private andelsboliger mv.
Økonomi- og erhvervsministerens lovforslag indebærer, at det uanset
bestemmelserne i en andelsboligforenings vedtægter bliver muligt at pantsætte
andele i andelsboligforeninger. Samtidig ophæves det udlægsforbud, der blev
indført i andelsboligloven i 1997.
Lovforslaget indeholder navnlig følgende hovedpunkter:
-
Der foreslås indført
en andelsboligbog med central edb-registrering af visse rettigheder over
andele
i andelsboligforeninger mv.
-
Der foreslås indført
en adgang til at foretage udlæg i en andel i en andelsboligforening mv., selv
om skyldneren ikke giver møde i fogedretten.
-
Retsplejelovens
trangsbeneficium foreslås præciseret for så vidt angår adgangen til at
foretage
udlæg i en andel i en andelsboligforening mv.
-
Det foreslås, at et
udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. som udgangspunkt også omfatter
forbedringer og inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i
lejligheden,
og at der som udgangspunkt ikke kan foretages særskilt udlæg i sådanne
forbedringer og sådant inventar.
-
Det foreslås, at
fogedretten kan træffe bestemmelse om administration af en bolig- eller
erhvervsenhed omfattet af brugsretten i henhold til en udlagt andel i en
andelsboligforening mv.
-
Det foreslås, at
fogedretten kan bestemme, at udlæg i en andel i en andelsboligforening mv.
ikke
giver ret til at kræve andelen tvangsrealiseret, så længe skyldneren
overholder
en afdragsordning, medmindre udlægget er foretaget på grundlag af et
pantebrev
med pant i andelen.
-
Samtidig med
etablering af andelsboligbogen, foreslås det, at sikringsakten ved udlæg i en
andel i en andelsboligforening skal være tinglysning i andelsboligbogen.
-
Lovforslaget
indeholder endvidere nærmere regler om tvangsrealisation af udlagte andele.
Lovforslaget bygger på forslagene i betænkning nr.
1421/2002 om pant og udlæg i andelslejligheder (i det følgende
»betænkningen«),
der er afgivet i oktober 2002 af arbejdsgruppen om pant og udlæg i andele (i
det følgende »arbejdsgruppen«) under Økonomi- og Erhvervsministeriet
(Erhvervs-
og Boligstyrelsen). Lovforslaget svarer med redaktionelle ændringer til
arbejdsgruppens lovudkast, bortset fra, at bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler om andelsboligforeningens afgivelse af en erklæring om
andelshaverens brugsret til den pågældende lejlighed foreslås henlagt til
økonomi- og erhvervsministeren i stedet for justitsministeren, og at
præciseringen af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 efter
lovforslaget alene skal gælde ved udlæg i andele i andelsboligforeninger mv.,
hvortil der er knyttet brugsret til en bolig.
2. Andelsboligbogen
2.1. Den gældende tinglysningsordning
Reglerne om tinglysning findes i tinglysningsloven.
Tinglysning er en offentlig registrering af dokumenter
vedrørende rettigheder over fast ejendom eller løsøre. Til registreringen er
knyttet en række retsvirkninger, først og fremmest i forhold til tredjemand.
Tinglysning af rettigheder over fast ejendom sker dag ved hver enkelt byret.
Rettigheder over løsøre (bortset fra biler) tinglyses i personbogen, der
føres
ved retten i Århus. Tinglysning af rettigheder over biler mv. sker i et
særligt
register, bilbogen, der også føres ved retten i Århus.
Tinglysning er en judiciel opgave. Klage over
tinglysningsdommerens afgørelser sker således ved kære til vedkommende
landsret.
Offentlighed er et centralt led i tinglysningsordningen.
Enhver har således adgang til at gøre sig bekendt med tinglysningskontorernes
registre og akter. Endvidere offentliggøres de vigtigste dokumenter i
Tingbladet, der også kan læses på Internettet.
Den tinglysningsmæssige registrering sker i dag ved hjælp
af edb på grundlag af dokumenter i papirform.
Med få undtagelser, jf. tinglysningslovens § 14,
stk. 2, indføres alle dokumenter, der modtages til tinglysning, i
dagbogen. Herved konstateres modtagelsesdagen og dermed dokumenternes
tidsmæssige rækkefølge, så der ikke senere opstår tvivl herom.
Efter indførelsen i dagbogen foretager tinglysningsdommeren
den tinglysningsmæssige prøvelse. Der er tale om en juridisk prøvelse, hvor
der
tages stilling til, om der efter dokumentets eget indhold, tidligere
tinglyste
rettigheder eller lovgivningen i øvrigt er noget til hinder for, at
dokumentet
lyses på den måde, som anmelderen ønsker.
Rettigheder, som kan tinglyses, indføres herefter i
henholdsvis tingbogen, personbogen eller bilbogen.
2.2. Den retlige kvalifikation af
andelsboliger
Tinglysningsloven indeholder ikke i dag særlige regler om
tinglysning af rettigheder over andele i andelsboligforeninger mv.
Arbejdsgruppen har søgt at afklare, hvilken gruppe af
aktiver en andelsbolig tilhører. For en panthaver eller erhverver kan det få
stor betydning, om en andelslejlighed som formuegode og retsposition skal
kvalificeres som løsøre eller fordringer. Sondringen har betydning, fordi
sikringsakten, hvortil den tinglige beskyttelse er knyttet, er forskellig for
løsøre og fordringer. Kvalificeres andelen som løsøre, må den kun
underpantsættes med tinglysning som sikringsakt, jf. tinglysningsloven
§ 47, stk. 1. Kvalificerer man derimod andelslejligheden som en
fordring, er der ifølge tinglysningslovens § 47, stk. 4, ikke
mulighed for tinglyst underpantsætning. I stedet skal pantsætning ske efter
reglerne om pantsætning af simple gældsbreve, jf. gældsbrevslovens § 31,
med denunciation til bestyrelsen som sikringsakt.
Arbejdsgruppen anfører, at der kun i begrænset omfang
foreligger retspraksis på området. Begrundelsen for dette er formentlig, at
langt de fleste foreninger har bestemmelser i deres vedtægter, der har
udelukket belåning og kreditorforfølgning, så der ikke har udviklet sig nogen
praksis om disse spørgsmål.
Arbejdsgruppen finder efter en nærmere vurdering af
spørgsmålet ikke grundlag for at konkludere, efter hvilke regler pantsætning
af
andelslejligheder skal behandles i henhold til gældende ret. Der henvises til
betænkningen side 24-27.
2.3. Tinglysning som registreringsmodel
2.3.1.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvilken pantsætningsmodel (sikringsakt), der
bør
anvendes i relation til pantsætning af andele i andelsboligforeninger.
For at en panthavers fortrinsret til det pantsatte aktiv
skal respekteres af pantsætterens kreditorer og aftaleerhververe i god tro,
kræves det, at der er iagttaget en sikringsakt (registrering eller
denunciation, dvs. underretning til skyldneren). Sikringsaktens form afhænger
af, hvilket aktiv der er givet pant i. Fælles for de forskellige
sikringsakter,
der kræves iagttaget, er, at sigtet hermed er betryggende
prioritetskonstatering, offentliggørelse og rådighedsbegrænsning.
Arbejdsgruppen har ved vurderingen af spørgsmålet forudsat,
at et fremtidigt system for pantsætning af andele i andelsboligforeninger
– for
at fungere tilfredsstillende – skal være egnet til at beskytte f.eks.
panthavere og godtroende erhververe mod tab. For panthaveren er det centrale,
at der ved sikringsakten skabes sikkerhed for, at panthaveren nyder
beskyttelse
over for andelshaverens kreditorer, andre panthavere og erhververe af
andelslejligheden. For købere af andelslejligheder er det vigtigt, at det er
muligt med sikkerhed at konstatere, om der er stiftet andre rettigheder over
andelen i form af navnlig pant eller udlæg, således at køberen på
hensigtsmæssig måde kan gardere sig mod skuffelse og tab.
Ved etablering af et system for pantsætning af andele i
andelsboligforeninger er der også væsentlige hensyn at tage til
andelsboligforeningen. Det er således vigtigt, at der skabes et system, som
er
administrativt enkelt at håndtere for andelsboligforeningen. Herved reduceres
risikoen for, at andelsboligforeningen pådrager sig erstatningsansvar, f.eks.
fordi en panthavers eller en udlægshavers rettighed i andelslejligheden
overses, og rettighedshaveren derved lider tab, eller fordi foreningen efter
en
andelshavers salg af en pantsat andel fejlagtigt udbetaler hele
restkøbesummen
til andelshaveren med den virkning, at panthaveren lider et tab.
Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af sine nærmere
overvejelser, at der etableres et registreringssystem, hvor tinglysning er
sikringsakt.
Dette svarer til den ordning, der i dag gælder, når der er tale om
rettigheder
over fast ejendom, herunder bygninger på lejet grund, rettigheder i
motorkøretøjer mv., samt ved underpant i løsøre og ved høstpant.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at et formaliseret system
svarende til et af de nævnte registreringssystemer vil være forbundet med
krav
om iagttagelse af flere formalia i forbindelse med de enkelte rettigheder,
ligesom det kan medføre betaling af afgifter til det offentlige og udgifter
til
sagkyndig bistand for parterne.
Arbejdsgruppen fremhæver imidlertid, at de nævnte systemer
drives af det offentlige, at der er offentlig adgang til oplysninger om
rettighedsforholdene, og at oplysningerne er let tilgængelige. Arbejdsgruppen
anser de nævnte forhold som meget tungtvejende ved valget af en model for
registrering af rettigheder. Arbejdsgruppen lægger endvidere vægt på, at et
registreringssystem samtidig indebærer en fjernelse af det arbejde og den
risiko, der ville påhvile bestyrelsen i andelsboligforeningen, hvis
sikringsakten var denunciation, dvs. underretning til skyldneren.
2.3.2.
Herefter
anbefaler arbejdsgruppen, at registreringssystemet skal baseres på genstanden
–
dvs. andelslejligheden – og således ikke på skyldnerens person. Et
registreringssystem, som tager udgangspunkt i skyldnerens person, giver ikke
et
samlet overblik over, hvilke hæftelser der hviler på genstanden. En
personbaseret registrering vil efter arbejdsgruppens opfattelse derfor ikke
være medvirkende til at skabe et let anvendeligt og gennemskueligt system. En
realbaseret registrering skaber derimod en højere grad af sikkerhed for, at
det
kan konstateres, hvilke (registreringspligtige) rettigheder der hviler på
andelslejligheden.
Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at bilbogsmodellen er
den model, som er bedst egnet som paradigma for et registreringssystem for
pant
og udlæg i andele.
Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at der er tale om et
system, der er nemmere gennemskueligt og billigere sammenlignet med f.eks.
systemet for fast ejendom. Dette hænger sammen med, at der i bilbogen
tinglyses
ejendomsforbehold, underpant og retsforfølgning, for at sådanne rettigheder
kan
opnå omsætnings- og kreditorbeskyttelse. Uden for ordningen falder imidlertid
håndpant, tilbageholdsret, brugsrettigheder, herunder leasing, og ejendomsret
(adkomst). For anvendelsen af bilbogsmodellen som paradigma taler tillige, at
tinglysningsopgaverne varetages af en central registreringsmyndighed for hele
landet, som derigennem har opnået stor ekspertise i sagsbehandlingen.
Endelig er bilbogssystemet opbygget således, er der
mulighed for at vælge flere søgenøgler, og det er således muligt at søge på
såvel genstand som person.
Arbejdsgruppen henviser til bilbogsbetænkningen (nr.
1190/1990) om skjult gæld i biler, hvor det anføres, »at det
tinglysningssystem, som arbejdsgruppen foreslår gennemført for biler, uden
særlige vanskeligheder vil kunne anvendes på andre aktiver, der kan beskrives
på tilstrækkelig entydig måde.« Efter arbejdsgruppens opfattelse er der
lovgivningsmæssigt foretaget en tilstrækkelig sikker afgrænsning af de
omhandlede boligtyper til, at en registreringsordning alene for disse
boligtyper kan administreres i praksis.
2.3.3.
Sikring
af, at rettigheder i form af pant eller retsforfølgning over en andel
registreres på den rigtige andel i andelsboligforeningen, forudsætter en
entydig identifikation af den pågældende andelslejlighed. Der knytter sig
nogle
særlige problemer til identifikationen af andelslejligheder, idet disse i
modsætning til selvstændig fast ejendom, herunder ejerlejligheder, ikke er
registreret med et dertil hørende matrikelnummer eller ejerlejlighedsnummer.
Arbejdsgruppen anbefaler, at Bygnings- og Boligregistret
(BBR) anvendes til identifikation af en andelslejlighed, som ønskes stillet
til
sikkerhed for et lån.
BBR er opdelt i 3 niveauer: Ejendomsniveau, bygningsniveau
og enhedsniveau. Det er muligt via registret at indhente en række oplysninger
om såvel ejendommen og de på ejendommen placerede bygninger som de enkelte
enheder,
dvs. for ejendomme, der ejes af en andelsboligforening, også om de enkelte
andelslejligheder. Oplysningerne i BBR er offentligt tilgængelige og kan
rekvireres af enhver.
For en klar identifikation af den andel, som f.eks. ønskes
pantsat, er det arbejdsgruppens vurdering, at der skal foreligge oplysning om
ejendomsnummer, ejerforhold, andelsboligforeningens navn og adresse samt
andelslejlighedens adresse. Disse oplysninger vil kunne foreligge ved
indhentelse af en udskrift af oplysningerne i BBR kombineret med en erklæring
fra andelsboligforeningen om, at den andel, som ønskes pantsat, giver
brugsret
til den lejlighed, som der er indhentet en BBR-udskrift på, jf. afsnit 2.3.4.
nedenfor.
Andelsboligforeningens erklæring om andelslejligheden skal
efter forslaget afgives på baggrund af en til lejligheden indhentet udskrift
fra BBR. Såfremt der er betydelige forskelle mellem BBR-udskriftens
oplysninger
og forholdene i ejendommen, har andelsboligforeningens bestyrelse anledning
til
at gøre parterne opmærksomme herpå.
For at minimere risikoen for fejl skal der såvel ved
anmodningen til andelsboligforeningen om afgivelse af denne erklæring som ved
anmeldelse til tinglysning vedlægges en udskrift fra BBR med angivelse af
enhedsadressen på den lejlighed, hvortil den pågældende andel giver brugsret.
Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at grundlaget
for registrering af rettigheder over andele bliver oplysningerne i BBR
kombineret med en erklæring fra andelsboligforeningen om, at den andel, som
ønskes pantsat, giver brugsret til den lejlighed, som der er indhentet en
BBR-udskrift på. Vedrørende andelsboligforeningens erklæring om ejerforholdet
henvises til afsnit 2.3.4. nedenfor.
Indtil andelsboligforeningens erklæring foreligger, bør det
efter arbejdsgruppens opfattelse være muligt for en rettighedshaver at få
foretaget en foreløbig tinglysning med frist til fremlæggelse af
andelsboligforeningens erklæring. Under forudsætning af, at erklæringen
fremlægges inden fristudløb, således at betingelserne for endelig tinglysning
er opfyldt, bør tinglysningen således have virkning fra tidspunktet for den
foreløbige lysning med frist, nærmere bestemt den dag dokumentet oprindeligt
er
anmeldt til tinglysning, jf. tinglysningslovens § 25.
2.3.4.
Arbejdsgruppen har overvejet, om der bør stilles krav om systematisk
registrering af adkomst (ejerforhold). Offentlig registrering af adkomst,
f.eks. svarende til den registrering, som sker ved fast ejendom, kan gøre det
muligt at forsyne systemet med en særlig troværdighed, som letter
transaktioner
over andele, idet den, der agter at indgå aftale vedrørende andelen, i
almindelighed kan disponere i tillid til, at den registrerede adkomsthaver er
berettiget til at råde over andelen.
For de andelslejligheder, der ikke pantsættes, vil
registrering af adkomst imidlertid være en unødvendig, omkostningskrævende
transaktion. Hertil kommer, at et krav om registrering af adkomst vil kræve,
at
en række formaliteter skal overholdes, og at der ved overdragelse vil være
øgede omkostninger for parterne i form af udgifter til professionel bistand
og
offentlige afgifter. Det er arbejdsgruppens vurdering, at sådan registrering
tillige kan medføre væsentlige udgifter for det offentlige, idet afgifterne
ikke kan forventes at dække omkostningerne ved etablering af systemet,
navnlig
oprettelse af et blad i andelsboligbogen for hver andelsbolig mv. i landet.
Så vidt det er arbejdsgruppen bekendt, opstår der i praksis
meget sjældent tvist om, hvem der er ejer af en andel. Foreningerne har
– bl.a.
som følge af, at bestyrelsen i andelsboligforeningen skal godkende nye
erhververe af andele i foreningen – pålidelige oplysninger om, hvem der
er
ejere af foreningens andele. Efter arbejdsgruppens opfattelse kan
andelsboligforeningen med tilstrækkelig sikkerhed konstatere ejerforholdet,
uden at der herved pålægges foreningerne en urimeligt tyngende opgave.
Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at foreningens erklæring om
ejerforholdene afgives under ansvar for urigtige oplysninger, og at de
oplysninger, som bestyrelsen skal bekræfte, angår forhold, som den i kraft af
sine øvrige forpligtelser efter andelsboligloven eller foreningens vedtægter
er
eller bør være bekendt med, nærmere bestemt de aktuelle ejerforhold og data
vedrørende den til en andel knyttede lejlighed. Der er ikke tale om, at
bestyrelsen selvstændigt skal fremskaffe nye oplysninger.
Arbejdsgruppen finder herefter ikke, at der bør stilles
krav om systematisk registrering af adkomst.
Arbejdsgruppen foreslår i stedet, at andelsboligforeningen
til bekræftelse af ejerforholdet vedrørende andelen og til sikker
identifikation af denne skal afgive en erklæring om adkomstforholdene.
Forslaget herom indebærer, at der ved tinglysning af rettigheder (pantebreve
eller udlæg) skal fremlægges en erklæring fra andelsboligforeningen om, at
den,
som dokumentet vedrører, er den person, som andelsboligforeningens bestyrelse
har godkendt som ejer af den pågældende andel.
Bestemmelser om afgivelse af erklæringen foreslås indsat i
en ny § 4 a i andelsboligloven, jf. økonomi- og erhvervsministerens
lovforslag, hvortil der henvises. Det vil fremgå af den foreslåede
bestemmelse,
at en andelsboligforening til brug for tinglysning af et pantebrev eller
retsforfølgning i en andel efter anmodning fra andelshaveren, långiveren
eller
udlægshaveren uden ugrundet ophold skal afgive erklæring om, hvorvidt den,
som
tinglysningsdokumentet vedrører, er den person, der er godkendt som
andelshaver
med brugsret til den pågældende lejlighed. Foreningen vil endvidere have
pligt
til at oplyse, om foreningen har stillet garanti i forbindelse med købet af
den
pågældende andel og om størrelsen af det garanterede beløb.
Vedrører erklæringen erhververen af en andel (f.eks. fordi
der er tale om finansiering af køb af andelen), vil andelsboligforeningen i
henhold til den foreslåede bestemmelse ikke være forpligtet til at afgive
erklæringen, før købesummen indbetales til foreningen uden andre betingelser
end, at erklæringen afgives, og at provenuet anvendes til at indfri
eventuelle
foranstående pantehæftelser og udlæg forud for afregning til sælger.
Endelig foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om form og indhold af de nævnte
anmodninger og erklæringer, herunder bestemme, at der skal anvendes en særlig
blanket.
2.3.5.
Det er
arbejdsgruppens vurdering, at der er et tilsvarende behov for en
registreringsordning for aktieboliger og anpartsboliger, og arbejdsgruppen
foreslår derfor, at der indføres én samlet ordning, som også omfatter
boligfællesskaber efter andelsboliglovens kapitel III, der vedrører
boligaktie-
og boliganpartsselskaber.
2.3.6.
Om
arbejdsgruppens nærmere overvejelser vedrørende valg af pantsætningsmodel
henvises til betænkningen side 63-85.
2.3.7.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens synspunkter og forslag,
og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. det foreslåede
kapitel
6 b i tinglysningsloven (lovforslagets § 1, nr. 1).
2.4. Registreringssystemets nærmere
indretning
2.4.1. Generelt
Arbejdsgruppen foreslår at betegne registreringsordningen
»andelsboligbogen«
og dermed at lade
ordningen indgå i det system, som er etableret med bilbogen. Med denne
betegnelse angives, at der er tale om en registreringsordning for visse
rettigheder i andele i andelsboligforeninger. Arbejdsgruppen foreslår
endvidere, at ordningen lovteknisk gennemføres ved indføjelse af et nyt
kapitel
i tinglysningsloven, idet der som for bilbogens vedkommende er tale om at
basere ordningen på det eksisterende tinglysningssystems almindelige regler.
Ordningen foreslås på linje med bilbogen indført som et centralt
landsdækkende
edb-register. Det foreslås, at andelsboligbogen, som det gælder for bilbogen
og
personbogen, føres for hele landet ved retten i Århus.
2.4.2. Rettigheder der skal tinglyses
Ved fastlæggelsen af, hvilke rettigheder ordningen skal
omfatte, bør praktiske behov og retstekniske hensyn efter arbejdsgruppens
opfattelse være afgørende.
Arbejdsgruppen foreslår, at ordningen, ligesom det gælder
for bilbogen, skal omfatte en række udtrykkeligt angivne typer af rettigheder
i
andele. I modsætning hertil gælder for fast ejendom, at tinglysning er
obligatorisk for alle rettigheder, medmindre rettigheden udtrykkeligt er
undtaget fra kravet om tinglysning.
Arbejdsgruppen finder, at ordningen i lighed med det, som
gælder for bilbogen, bør omfatte pantsætning og retsforfølgning, dvs. udlæg,
arrest og konkurs.
Arbejdsgruppen finder derimod ikke, at ejendomsforbehold,
garantier efter andelsboliglovens § 5, stk. 13, der foreslås
ophævet,
jf. økonomi- og erhvervsministerens lovforslag, adkomst eller
brugsrettigheder
skal kunne tinglyses.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 42 j, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 87-89.
2.4.3. Tinglysningens retsvirkninger
For fast ejendoms vedkommende gælder efter
tinglysningslovens § 1, at alle rettigheder skal tinglyses. I kraft af
den
systematiske registrering af adkomstforholdene og prøvelsen af de tinglyste
dokumenter er det ved fast ejendom muligt at knytte en gyldighedsvirkning til
tinglysningen, jf. tinglysningslovens § 27.
Tinglysning i personbogen eller i bilbogen har ingen
tilsvarende gyldighedsvirkning. Ved disse former for tinglysning registreres
adkomstforholdene ikke, og der sker ingen tilsvarende prøvelse af udstederens
adkomst ved tinglysning af panterettigheder mv.
Arbejdsgruppen stiller på tilsvarende måde ikke forslag om,
at der skal ske systematisk registrering af adkomst til andele, jf. pkt.
2.3.4.
ovenfor. I stedet foreslås som nævnt en ordning med indhentelse af erklæring
fra andelsboligforeningens bestyrelse om identifikation af indehaveren af den
pågældende andel samt de lokaler, som andelen giver brugsret til.
Da en køber af andelen således ikke skal have tinglyst sin
adkomst, opstår der spørgsmål om, under hvilke betingelser adkomsten skal
kunne
fortrænge en utinglyst rettighed vedrørende pant eller retsforfølgning, der
efter forslaget skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod senere
rettighedshavere, herunder erhververe af de pågældende andele mv. Situationen
kan eksempelvis opstå, hvis andelen sælges, efter den er pantsat af sælgeren,
men uden at panteretten er blevet tinglyst.
Arbejdsgruppen fastslår, at det er i alle involverede
parters interesse, at der i forbindelse med salg af andelen kan foretages en
sikker konstatering af det tidspunkt, fra hvilket (en godtroende) køber kan
disponere over andelen uden risiko for at blive mødt med utinglyste
rettigheder, der giver sikkerhed for fordringer på sælgeren. Køberens og
dennes
aftaleerhververes interesse heri er åbenbar, men også indehavere af endnu
ikke
tinglyste panterettigheder har interesse i at kunne konstatere, om lån kan
udbetales uden risiko for, at panteretten er eller bliver fortrængt af en
godtroende
køber.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det udtrykkeligt gøres
til en betingelse for, at en senere godtroende erhverver af andelen kan
fortrænge en pante- eller udlægsret, at den senere overdragelse er godkendt
af
andelsboligforeningen. En panthaver kan således sikre sig mod at lide tab som
følge af ekstinktion til fordel for en senere køber ved umiddelbart før det
pantesikrede låns udbetaling at indhente foreningens erklæring om, at der
ikke
er godkendt overdragelse af andelen, siden den oprindelige erklæring om
adkomstforholdene blev afgivet. Efter økonomi- og erhvervsministerens forslag
til ændring af andelsboligloven har en andelshaver, långiver eller
udlægshaver
krav på, at foreningen afgiver en sådan erklæring. Det bemærkes herved, at
panthaveren
har mulighed for at opnå sikkerhed i den nævnte henseende gennem foreløbig
tinglysning med frist, jf. herved pkt. 2.3.3. ovenfor.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 42 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Arbejdsgruppen stiller ikke herudover forslag om regler om
betingelserne for at fortrænge utinglyst pant eller udlæg i en andel. Der
henvises til betænkningen side 89-91.
2.4.4. Den tekniske indretning af
andelsboligbogen
Når et dokument modtages til tinglysning, vil det samme dag
blive indført i dagbogen. I forbindelse hermed vil de formelle betingelser
for
tinglysning blive påset, og dokumentet vil blive afvist, såfremt disse ikke
er
opfyldt.
Efterfølgende vil dokumentet blive indført i
andelsboligbogen og dokumentets prioritetsstilling vil blive fastslået.
Strider
den prioritetsstilling, dokumentet selv angiver, mod den, der fremgår af
andelsboligbogen, vil dokumentet få anmærkning herom.
Efter arbejdsgruppens forslag skal andelsboligbogen
indrettes efter samme principper som bilbogen, hvilket vil sige, at
andelsboligbogen ikke – som tingbogen – indrettes med et eget blad
for enhver
ejendom/andel, men kun med blade for de pantsatte andele.
Dette medfører, at tinglysningsdommeren ikke har mulighed
for at prøve, om andelen eksisterer, ligesom den manglende registrering af
adkomst til andelene indebærer, at det ikke vil være muligt for
tinglysningsdommeren at prøve, om udstederen også er ejer af andelen og
dermed,
formelt, berettiget til at råde over denne.
Den manglende prøvelse medfører, at det vil principielt
være muligt uberettiget at pantsætte andele, ligesom det vil være muligt at
pantsætte ikke eksisterende andele.
Efter almindelige regler er staten ansvarlig for
tinglysningskontorets fejl og forsømmelser ved førelsen af registrene og
ekspeditionen af de dokumenter, der er indleveret til tinglysning, se nærmere
tinglysningslovens §§ 34-35, der angår fast ejendom, men som finder
tilsvarende anvendelse på tinglysning i bilbogen, jf. tinglysningslovens
§ 42 g, stk. 3. Efter arbejdsgruppens opfattelse kan disse
almindelige regler ikke antages at medføre, at statskassen uden videre er
ansvarlig for de fejl, som en andelsboligforening måtte begå ved afgivelse af
en erklæring om adkomstforholdene til brug for tinglysning efter den
foreslåede
ordning. Efter arbejdsgruppens opfattelse er der ingen grund til at foreslå
et
videregående ansvar for statskassen.
Uanset henvisningen i den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 42 m, stk. 2, til tinglysningslovens
erstatningsregler
i § 34 og 35, vil statskassen således ikke uden videre kunne blive
pålagt
at yde erstatning i de anførte tilfælde.
For at begrænse risikoen for uberettigede eller fejlagtige
tinglysninger foreslår arbejdsgruppen reglen i § 42 k, stk. 5,
hvorefter der til tinglysning skal medfølge en erklæring fra
andelsboligforeningens bestyrelse samt en udskrift med andelens adresse fra
Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf. pkt. 2.3.3. ovenfor.
Såfremt disse bilag ikke medfølger, skal
tinglysningsdommeren tinglyse dokumentet med frist for anmelderen til at
fremskaffe disse, jf. forslagets § 42 k, stk. 7. Fristen, der
fastsættes af tinglysningsdommeren, vil normalt være løbende måned plus 30
dage. Samtidig bør dokumentet, da der tillige er tale om et
identifikationsforbehold,
påføres en generel anmærkning om risikoen for en ændret prioritetsstilling,
såfremt andelens adresse måtte vise sig at være forkert.
Såfremt dokumentet ikke på ny anmeldes til tinglysning
(vedlagt de pågældende bilag) inden fristens udløb, vil dokumentet –
uden
yderligere varsel – blive slettet.
Når et dokument, der er tinglyst med frist, senere kommer
frem til endelig tinglysning, vil det som udgangspunkt ikke, da det har
retsvirkning fra det oprindelige tinglysningstidspunkt, skulle have
anmærkning
om eventuelle senere tinglysninger – heller ikke selv om disse måtte
være
tinglyst uden frist.
Dog vil dokumentet skulle prøves på ny, såfremt adressen
måtte være ændret. Sker den foreløbige lysning således udelukkende på det
skitserede realbaserede grundlag (BBR-udskrift) på et tidspunkt, da
foreningens
erklæring ikke foreligger, er der en vis risiko for, at registreringen sker
med
forkert eller ufyldestgørende identifikation af den andel, der er tale om,
med
den virkning, at offentliggørelsen (den foreløbige tinglysning) af den
stiftede
ret (pant eller udlæg), sker det »forkerte sted«, hvorved et af
tinglysningens
hovedformål, offentliggørelsen, forspildes. Eftersom det er indehaveren af
den
ret, som ønskes tinglyst, der har fordelene ved, at tinglysning kan ske på et
usikkert, og derfor foreløbigt grundlag, bør det efter arbejdsgruppens
opfattelse også være denne, der skal bære risikoen for, at den foreløbige
tinglysning på grund af forkert identifikation af den pantsatte lejlighed
sker
»det forkerte sted«. I en sådan situation kan retsvirkningen af (endelig)
tinglysning på grundlag af andelsboligforeningens attest af ejerforholdene og
pantets identitet således i givet fald ikke regnes fra tidspunktet for den
foreløbige lysning.
Når dokumentet er tinglyst, påføres det oplysning herom, om
datoen for modtagelsen, det nummer, hvorunder tinglysning har fundet sted,
samt
de eventuelle anmærkninger, dokumentet måtte have fået.
Arbejdsgruppen foreslår i øvrigt en række henvisninger til
andre regler i tinglysningsloven, jf. den foreslåede § 42 l, herunder
også, at der i forbindelse med tinglysning i andelsboligbogen skal være
mulighed for sædvanlig tinglysning med frist, jf. den gældende bestemmelse i
tinglysningslovens § 15, stk. 3. Det vil således også ved
tinglysning
i andelsboligbogen være muligt for tinglysningsdommeren at meddele en frist
til
f.eks. fremskaffelse af en tegningsudskrift eller lignende.
Ved tinglysning af påtegninger (om f.eks. aflysning af
pantebrevet eller nedsættelse af det pantsatte beløb) på allerede tinglyste
dokumenter kræves ikke dokumentation efter den foreslåede § 42 k,
stk. 5. Vedrører en påtegning på et allerede tinglyst pantebrev
forhøjelse
af pantegælden, vil der dog i forbindelse med tinglysning skulle foreligge
dokumentation efter den foreslåede § 42 k, stk. 5, idet forhøjelsen
svarer til etablering af et nyt pantsætningsforhold.
Når et dokument aflyses af andelsboligbogen, vil det blive
overført til et særligt historisk register, hvori det vil forblive i tre år,
jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 4. Efter dette tidspunkt vil
det
ikke være muligt at få oplysning om pantsætningen.
Når der ikke er tinglyst flere rettigheder over en bestemt
andel, udgår andelen igen af andelsboligbogen.
2.4.5. Fremgangsmåden ved tinglysning
Grundlaget for tinglysning af rettigheder i
andelsboligbogen fastsættes i en særskilt bestemmelse i tinglysningsloven
svarende til det, der gælder for personbogen og bilbogen. Det skal således
fremgå af bestemmelsen, at rettigheder vedrørende pant og retsforfølgning i
andele skal tinglyses i andelsboligbogen. Det skal endvidere fremgå, at der
som
grundlag for tinglysningen skal foreligge et dokument, som fastslår, stifter,
forandrer eller ophæver en ret vedrørende en bestemt andel i en
andelsboligforening.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i
tinglysningslovens § 42 j, stk. 1, og § 42 k, stk. 2.
Som et led i forslaget om at gøre registreringsordningen
edb-baseret foreslås, at tinglysningsdokumenter udfærdiges på særlige
standardblanketter, der gør indtastning lettere eller gør maskinel indlæsning
mulig. Justitsministeren bemyndiges således til at fastsætte, at dokumenter
skal oprettes på godkendte blanketter. Der henvises til tinglysningslovens
§ 50 f.
I et edb-baseret tinglysningssystem, hvor tinglysningsdokumenter
udfærdiges på særlige standardblanketter, er der ikke behov for genparter.
Det foreslås ligeledes, at der udarbejdes en
standardblanket til brug for andelsboligforeningens erklæring om oplysninger,
der kan identificere andelshaveren samt de lokaler, som andelen giver
brugsret
til. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i andelsboliglovens § 4
a, stk. 3, jf. økonomi- og erhvervsministerens lovforslag. Erklæringen
skal indsendes sammen med det dokument, som ønskes tinglyst. Endvidere
foreslås, at den BBR-udskrift, som skal vedlægges anmodningen om en erklæring
fra andelsboligforeningen, ligeledes skal vedlægges det dokument, som begæres
tinglyst. Det påhviler herefter tinglysningsdommeren at prøve
overensstemmelsen
imellem de oplysninger, som fremgår af dokumentet, erklæringen fra
andelsboligforeningen og BBR-udskriften.
Ligesom ved tinglysning i bilbogen, jf. tinglysningslovens
§ 42 f, stk. 1, skal der kunne tinglyses med frist og gives
anmærkning efter tinglysningslovens almindelige regler herom. Lysning med
frist
kan efter tinglysningslovens § 8, stk. 2, ske i tilfælde, hvor der
opstår mistanke om gyldigheden af et til tinglysning indleveret dokument.
Ligeledes kan der efter § 15, stk. 3, lyses med frist i tilfælde,
hvor der ikke er anmeldt fornødent bevis for, at udstederen af dokumentet er
berettiget til at råde over ejendommen.
Tinglysningslovens anmærkningssystem har til hensigt at
advare udstederen af dokumentet (og den, der indhenter oplysning om, hvad der
er tinglyst) om forhold, som efter det i øvrigt tinglyste kan have betydning
for prioritetsstillingen. Eftersom der ved andele i andelsboligforeninger er
tale om rettigheder vedrørende forholdsvis store økonomiske værdier, bør også
anmærkningssystemet overføres til andelsboligbogen.
Som for bilbogens vedkommende foreslås det, at der gives
bemyndigelse til justitsministeren til at udstede nærmere regler, det vil
sige
udstedelse af en andelsboligbogsbekendtgørelse med nærmere regler for
arbejdsgangene ved tinglysning i andelsboligbogen, jf. den foreslåede
bestemmelse i tinglysningslovens § 42 l, stk. 4.
Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens
§ 50 f, skal der anvendes en af justitsministeren godkendt
pantebrevsformular i forbindelse med oprettelse af pantebreve, der anmeldes
til
tinglysning. Denne bestemmelse vil umiddelbart efter sin ordlyd finde
anvendelse på pantebreve vedrørende andele i andelsboligforeninger mv. Der
vil
som bilag til den nævnte andelsboligbogsbekendtgørelse blive udarbejdet en
pantebrevsformular vedr. pant i andele mv.
Både bilbogen og personbogen har regler om slettelse af
tinglyste rettigheder efter 10 år, medmindre forlængelse begæres. I lyset af,
at der for andeles vedkommende er tale om værdier, som ikke i almindelighed
reduceres i takt med brugen, således som det sker for biler og andet løsøre,
men ofte stiger og normalt er tilstede over en meget lang årrække, idet
andelen
knytter sig til en fast ejendom, foreslår arbejdsgruppen ikke regler om
automatisk slettelse af tinglyste rettigheder.
Som for bilbogen, jf. tinglysningslovens § 42 e,
stk. 3, foreslås, at reglen i tinglysningslovens § 11, stk. 2,
om krav til dokumentation ved slettelse af pantebreve finder tilsvarende
anvendelse. Det bemærkes herved, at køberen må sørge for aflysning af
eventuelle hæftelser i forbindelse med erhvervelse af andelen, men det
påhviler
andelsboligforeningen at sikre sig pantebrevet i kvitteret stand som grundlag
for udbetaling af købesummen til den tidligere andelshaver.
Det foreslås endvidere, at reglerne om fejlrettelse og erstatning
i tinglysningslovens §§ 34-35 finder tilsvarende anvendelse for
tinglysning i andelsboligbogen, således som det gælder for bilbogen, jf.
tinglysningslovens § 42 g, stk. 3.
2.4.6. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
synspunkter og forslag vedrørende registreringssystemets nærmere indretning,
og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. de foreslåede
bestemmelser i tinglysningslovens §§ 42 k-42 m (lovforslagets § 1,
nr. 1).
2.5. Pantets udstrækning
Når en andel i en andelsboligforening pantsættes, er det
værdien af andelen i foreningens formue, som udgør den umiddelbare sikkerhed
for panthaveren. Til en andel knytter sig imidlertid også andre aktiver af
økonomisk værdi for andelshaveren.
Nedenfor beskrives, i hvilket omfang sådanne andre aktiver
bør være omfattet af pant i andelen.
2.5.1. Forbedringer, særligt tilpasset
inventar og andet løsøre
For det første kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt pant i
en andel tillige omfatter retten til forbedringer, som andelshaveren eller en
tidligere andelshaver har udført i lejligheden, samt særligt tilpasset eller
installeret inventar og andet løsøre i lejligheden.
Ved
forbedringer
forstås arbejder, som øger den brugsmæssige værdi af boligen uden at kunne
betragtes som almindelig vedligeholdelse, og hvis tilstedeværelse i boligen
kan
konstateres, eksempelvis modernisering eller udskiftning af køkken og bad.
Særligt tilpasset inventar
omfatter
inventar, som ikke umiddelbart kan fjernes og anvendes andetsteds, eller hvis
fjernelse vil forringe værdien af det fjernede, og/eller medføre større
efterreparationer, eksempelvis skabe og gulvtæpper, som er særligt tilpasset
lejligheden.
Andet løsøre
omfatter
alle løse indbogenstande og lignende i lejligheden, herunder som udgangspunkt
hårde hvidevarer.
Den gældende andelsboliglovs system tager udgangspunkt i,
at forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar medregnes i
andelens pris, idet erhververen er forpligtet til at overtage forbedringer og
særligt
tilpasset eller installeret inventar, såfremt sælgeren ønsker, at det indgår
i
handlen. I praksis er det den altovervejende hovedregel, at forbedringer og
særligt tilpasset eller installeret inventar forbliver i lejligheden i
tilfælde
af salg af andelen.
Der er enighed i arbejdsgruppen om, at den foreslåede
pantsætningsordning bør udformes således, at de til enhver tid værende
forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar er omfattet af
pantet i andelen. Andet løsøre bør derimod ikke være omfattet af pantet;
sådant
løsøre kan således ikke pantsættes efter reglerne om pant i andele, men efter
reglerne om pant i løsøre. I modsætning til det, der gælder efter
tinglysningslovens § 38 om pant i fast ejendom, vil eksempelvis hårde
hvidevarer
således som udgangspunkt ikke være omfattet af pantet, medmindre der er tale
om
særlige indbygningsmodeller.
Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at hovedsigtet med en
pantsætningsordning for andele i andelsboligforeninger er, ligesom ved
pantsætning af fast ejendom, at sikre, at aktiver kan udnyttes bedst muligt
som
kreditgrundlag, herunder yde kreditorer bedst mulig sikkerhed for deres
tilgodehavende i den værdi, som objektet for pantsætningen repræsenterer ved
et
almindeligt salg. Desuden bør tilstræbes høj grad af enkelhed i regelsættet.
Hensynet hertil taler for, at afgrænsningen af pantets omfang som
udgangspunkt
kommer til at svare til den, der anvendes ved salg, idet en snævrere
afgrænsning af genstanden for pant end af genstanden for salg kan give
anledning til praktiske vanskeligheder ved tvangssalg, herunder ved afregning
af købesummen. Arbejdsgruppen finder dog ikke, at den foreslåede regel bør
gøres ufravigelig, således at parterne afskæres fra at aftale andet i
pantsætningsaftalen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 42 j, stk. 4.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 95-99.
2.5.2. Panterettens forhold til særskilte
rettigheder
Når forbedringer og særligt tilpasset eller installeret
inventar omfattes af pant i andele, opstår der spørgsmål om, hvorvidt
særskilte
rettigheder, f.eks. ejendomsforbehold, i sådanne aktiver mv. skal kunne
forbeholdes, selv om sådanne rettigheder kan komme i konflikt med
panterettigheder i andelen.
Panthaverne har selvsagt interesse i, at der ikke er risiko
for at blive mødt med konkurrerende rettigheder i form af ejendomsforbehold
eller særskilt pant i forbedringer eller særligt tilpasset eller installeret
inventar i den pantsatte andel. Dette kunne efter arbejdsgruppens opfattelse
opnås ved en regel svarende til tinglysningslovens § 38.
Efter arbejdsgruppens vurdering har det nævnte inventar dog
normalt kun temmelig beskeden betydning for andelens værdi og dermed
pantesikkerheden.
Desuden kan en uretmæssig bortfjernelse af genstande, der
er blevet en integreret bestanddel af lejligheden, forhindres gennem de
ulovbestemte principper om tilvækst, hvis fjernelsen ikke kan ske uden fysisk
beskadigelse af lejligheden.
Hertil kommer, at indførelse af en regel, der ligger på
linje med tinglysningslovens § 38, kunne forhindre, at andelshaveres
anskaffelse af inventar, som efter sin art afhængigt af den nærmere
tilpasning
og installering kan blive grebet af pant i andelen, blev finansieret ved
f.eks.
ejendomsforbehold eller tinglyst løsøreunderpant. Arbejdsgruppen fremhæver
herved, at ejendomsforbeholdet mv. ville være uden retsvirkning ikke alene i
tilfælde, hvor andelen i forvejen er pantsat, men også i tilfælde, hvor
andelen
ved anskaffelsen af inventaret er ubehæftet, men senere pantsættes.
Arbejdsgruppen finder på denne baggrund ikke tilstrækkelig
grund til på den anførte måde at modvirke forbehold af særskilte rettigheder
over inventar anskaffet af andelshavere med henblik på installering i en
andelsbolig, og arbejdsgruppen stiller derfor ikke forslag til lovregler
herom.
Der vil således kunne stiftes eksempelvis ejendomsforbehold
i forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar, der ellers
ville være omfattet af et eventuelt pant i andelen.
Når den særskilte rettighed ophører, f.eks. når et
ejendomsforbehold bortfalder ved den endelige betaling af købesummen
vedrørende
genstanden, vil forbedringen eller det særligt tilpassede eller installerede
inventar være omfattet af pantet.
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises i øvrigt til
betænkningen side 99-100.
2.5.3. Udlodninger
Udlodninger kan forekomme i form af udlodning af overskud
og udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse og likvidation. Udlodninger
af andelsboligforeningens formue til andelshaverne indebærer, at den formue,
som en panthaver har sikkerhed i, nedbringes. Der er således tale om en
forringelse af panthaverens sikkerhed.
Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at
sådanne udlodninger, herunder likvidationsudlodninger, utvivlsomt bør være
omfattet af pantet.
For så vidt angår udlodning af overskud (udbytteuddeling)
anfører arbejdsgruppen, at der ikke er detaljerede regnskabsregler for
andelsboligforeninger ud over de, som findes i bogføringsloven. Derfor kan
det
i praksis ved en udlodning være svært at påvise, om det er en udlodning af
kapital eller overskud fra tidligere år. Dette taler efter arbejdsgruppens
opfattelse for at lade alle udlodninger være omfattet af pantet.
Arbejdsgruppen
anfører endvidere, at problemets omfang er beskedent, idet udlodninger
antages
at forekomme i et yderst begrænset omfang i praksis. Der findes ikke i
andelsboligordningen at være særlige hensyn, som tilsiger, at udlodninger
ikke
skal være omfattet af pantet.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå
af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i
andele,
at pantet omfatter udlodninger af foreningsformuen.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 100-103.
2.5.4. Forsikringsbeløb
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at panteretten i
almindelighed bør udstrækkes til at gælde forsikringsbeløb, som udbetales som
følge af, at det pantsatte beskadiges eller går til grunde. Dette svarer til
den gældende retstilstand ved pant i fast ejendom, hvor dette fremgår af de
anvendte pantebrevsformularer og tinglysningslovens § 37, stk. 2.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå
af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i
andele,
at pantet omfatter erstatnings- og forsikringssummer, der træder i stedet for
det pantsatte.
De forsikringsmæssige forhold ved andelsboliger er for en
praktisk betragtning ikke umiddelbart sammenlignelige med forholdene ved fast
ejendom i øvrigt, idet der her er tale om et indirekte ejerskab for den
enkelte
andelshaver. Ejendomsretten til den faste ejendom tilkommer
andelsboligforeningen, og beslutninger vedrørende forsikringsforholdene
træffes
af foreningen. Den enkelte andelshaver har dermed ingen umiddelbar
indflydelse
på forsikringsforholdene for ejendommen, og dokumentation heraf må ske ved
foreningens mellemkomst.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 103-105.
2.5.5. Lejeindtægter
Hovedreglen efter Erhvervs- og Boligstyrelsens normalvedtægt
for andelsboligforeninger er, at andelshaveren er afskåret fra at fremleje
lejligheden. Som undtagelse fra beboelsespligten har en boligandelshaver dog
mulighed for efter normalvedtægten at fremleje lejligheden midlertidigt med
samtykke fra bestyrelsen. Tilsvarende gælder efter Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentations standardvedtægt. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at
praktisk taget alle andelsboligforeninger har vedtægtsbestemmelser om
fremleje
svarende til ovennævnte.
Der opstår herved spørgsmål om panterettigheders forhold
til de lejeindtægter, som en andelshaver oppebærer i forbindelse med fremleje
af andelsboligen.
Arbejdsgruppen anfører, at der ikke er adgang for
erhvervsandelshavere til at fremleje, medmindre der er givet særskilt
tilladelse hertil.
Det centrale formål med andelsboligformen er, at foreningen
stiller boliger til rådighed for sine medlemmer ved opførelse eller
erhvervelse
af ejendomme til beboelse. Som et led i andelshaverens brug af lejligheden
kan
der være behov for midlertidig fremleje som alternativ til at afhænde andelen
i
tilfælde, hvor andelshaveren har behov for at være midlertidigt fraværende.
Også offentligretlige hensyn kan begrunde en ret (og pligt) til fremleje i
tilfælde, hvor en andelshaver fraflytter en andelsbolig, jf. herved
benyttelsespligten i boligreguleringslovens § 48 i tilfælde, der ikke er
omfattet af undtagelsen i denne bestemmelses stk. 6 om salgsproblemer.
Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at
pantsætningsreglerne ikke bør være til hinder for den enkelte andelshavers
adgang til fremleje. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør pantet i
almindelighed omfatte lejeindtægter ved fremleje, men således at
andelshaveren
oppebærer lejeindtægten, så længe der ikke foreligger misligholdelse over for
panthaveren. Med denne ordning kan andelshaveren fremleje andelsboligen i
tilfælde, hvor det er påkrævet, og samtidig oppebære lejeindtægten til hel
eller delvis dækning af den løbende boligafgift. Arbejdsgruppen anser
panthaverens interesser for at være tilstrækkeligt varetaget derved, at
panthaveren kan oppebære lejeindtægten i tilfælde af, at panteaftalen
misligholdes. Dette svarer til, hvad der antages at gælde ved pant i fast
ejendom.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå
af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i
andele,
at pantet omfatter lejeindtægter.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 105-108.
2.5.6. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
synspunkter og forslag vedrørende pantets udstrækning, og lovforslaget er
udformet i overensstemmelse hermed, jf. den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 42 j, stk. 4, (lovforslagets § 1, nr. 1).
2.6. Forfaldsgrunde
2.6.1. Vedligeholdelse af andelen
Der er ikke i andelsboligloven fastsat regler for
andelshaverens pligt til at vedligeholde andelslejligheden, men spørgsmålet
er
som oftest reguleret i foreningens vedtægter, og der kan være bestemmelser i
de
individuelle bolig- og brugsaftaler. Af standardvedtægtens § 9 fremgår
således, at andelshaveren har pligt til at foretage al vedligeholdelse i
boligen - bortset fra en række udtrykkeligt nævnte vedligeholdelsesarbejder
–
hvilket også omfatter eventuelle nødvendige udskiftninger af visse
bygningsdele. Forsømmer en andelshaver groft sin vedligeholdelsespligt, kan
bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget inden for en nærmere
fastsat frist og kan i sidste ende skride til eksklusion af andelshaveren.
Der er ikke fastsat lovregler, som regulerer spørgsmålet om
pantsætters pligt til at vedligeholde det pantsatte, men det må antages at
følge af almindelig kontraktsret, at pantsætter har pligt til at vedligeholde
det pantsatte, medmindre der er aftalt andet mellem parterne. Er der ikke
aftalt andet, antages det, at pantsætter til stadighed skal kunne præstere et
pant i god og brugbar stand.
Ved pantsætning af andele i andelsboligforeninger forbliver
rådigheden og dermed brugsretten til andelslejligheden hos pantsætteren
(andelshaveren), og pantsætter er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse
også
nærmest til at vedligeholde pantet. Hertil kommer, at pantsætteren fortsat
over
for andelsboligforeningen har vedligeholdelsespligten.
Efter arbejdsgruppens opfattelse bør pligten til at
vedligeholde pantet derfor påhvile pantsætteren efter de principper, som også
gælder for underpant i løsøre og fast ejendom. Arbejdsgruppen foreslår, at
der
som ved underpant af fast ejendom og løsøre fastsættes deklaratoriske regler
om
spørgsmålet. Parterne bevarer derved muligheden for at aftale en anden
vedligeholdelsesfordeling, såfremt dette ønskes. De deklaratoriske
bestemmelser
kan med fordel – som det er tilfældet for underpantsætning af fast
ejendom og
løsøre – indsættes i den obligatoriske pantebrevsformular med mulighed
for, at
parterne i den individuelle tekst kan aftale fravigelser.
Pantsætters vedligeholdelse af pantet har betydning for
pantets værdi. For en vurdering af, hvilke retsvirkninger der skal knyttes
til
misligholdelse af aftalen om pantsætning i form af mangelfuld vedligeholdelse
af pantet, finder arbejdsgruppen, at der bør gælde det samme som ved
underpant
i løsøre og fast ejendom.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå
af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i
andele,
at debitor er forpligtet til at holde pantet i forsvarlig stand, og at
kreditor
kan forlange kapitalen indfriet, hvis pantet væsentligt forringes, uden at
der
efter påkrav stilles betryggende sikkerhed.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 113-115.
2.6.2. Fremleje
Værdien af en andelslejlighed, som andelshaveren har
fremlejet, vil typisk være væsentlig mindre end lejlighedens værdi i frigjort
stand. Dette indebærer, at en panthavers sikkerhed kan blive væsentlig
forringet som følge af, at der indgås en fremlejeaftale om andelslejligheden
efter, at panteretten er stiftet i tillid til andelens værdi.
For så vidt angår andelshaveres ret til at fremleje
andelslejligheden henvises til pkt. 2.5.5. ovenfor.
Som anført samme sted, finder arbejdsgruppen, at
pantsætningsreglerne ikke bør være til hinder for den enkelte andelshavers
adgang til fremleje.
Samtidig bemærkes, at der som overvejende hovedregel efter
normalvedtægten og standardvedtægten gælder et forbud imod fremleje af
permanent karakter. Tidsbegrænset fremleje efter reglerne i normalvedtægten
og
standardvedtægten kan derfor ikke anses for en reel risiko, som ligger ud
over
den risikomargin, som er forbundet med pantesikret gæld.
For imidlertid at definere en klar og velkendt periode, i
hvilken panthaveren som udgangspunkt skal acceptere et fremlejeforhold,
stiller
arbejdsgruppen forslag om en deklaratorisk bestemmelse om fremleje i 3 år.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå
af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i
andele,
at kreditor kan forlange kapitalen indfriet, hvis de lokaler, som
andelshaveren
har brugsret til, fremlejes i mere end 3 år uden panthaverens samtykke.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 115-118.
2.6.3. Ejerskifte
Ejerskifte foreligger, såfremt andelshaveren overdrager sin
andel ved f.eks. salg eller bytte, eller andelshaveren giver andelen bort som
gave. Ligeledes foreligger ejerskifte i forbindelse med skifte med ægtefælle
eller skifte af dødsbo. Om andre overdragelsessituationer henvises til pkt.
2.6.4. nedenfor.
Overdragelse af en andelslejlighed med respekt af
panteretten indebærer, at pantet også efter overdragelsen hviler på andelen.
Erhververen bliver ikke personligt ansvarlig for betaling af den pantesikrede
fordring, medmindre dette er aftalt med skyldneren. Indgås der ikke mellem
panthaver, erhverver og skyldner aftale om, at erhververen overtager
pantegælden, vil erhververen risikere at miste andelslejligheden, hvis
skyldneren misligholder over for panthaveren.
Forfalder pantesikret gæld ikke i forbindelse med
ejerskifte, men overtages den af køberen af andelen, får
andelsboligforeningen
ikke den fulde overdragelsessum indbetalt, hvorved foreningens praktiske
adgang
til modregning begrænses eller helt udelukkes. Af andelsboliglovens § 6,
stk. 7, der finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktie- og
anpartslejligheder, fremgår, at overdragelsessummen indbetales til
foreningen,
som efter fradrag af sine tilgodehavender udbetaler resten til den
fraflyttende
andelshaver.
Efter standardvedtægten har arvinger og ægtefæller (efter
ophævelse af samliv) mulighed for at fortsætte medlemskabet af
andelsboligforeningen og beboelse af andelslejligheden, uden at der skal ske
indbetaling og afregning i forhold til andelsboligforeningen. I de nævnte
overdragelsessituationer får foreningen ikke mulighed for at modregne eller
nedbringe eventuelle restancer knyttet til andelen.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at hensynet til
andelsboligforeningens modregningsret taler for, at der fastsættes en
deklaratorisk regel om, at pantegælden forfalder ved ejerskifte. Det bør
således være muligt for panthaveren og pantsætteren enten i forbindelse med
pantsætningen eller senere i forbindelse med et salg af andelslejligheden at
aftale, at gælden skal forblive indestående ved ejerskifte.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå
af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i
andele,
at kreditor kan forlange kapitalen indfriet, hvis pantet eller for
pantesikkerheden væsentlige dele heraf skifter ejer, herunder ved salg,
bytte,
gave og skifte med ægtefælle eller af dødsbo.
For det tilfælde, at pantegælden ifølge aftalen mellem
panthaver og pantsætter skal forblive indestående ved ejerskifte, finder den
foreslåede bestemmelse i andelsboliglovens § 6, stk. 8, jf.
økonomi-
og erhvervsministerens lovforslag, anvendelse. Herefter vil foreningen i
forbindelse med overdragelsen kunne kræve, at overdragelsessummen helt eller
delvis indbetales til foreningen, medmindre en sådan indbetaling er
unødvendig,
for at foreningen kan få dækket sit tilgodehavende. Til skade for panthaver
kan
foreningen kun
fradrage
tilgodehavender hos den fraflyttede andelshaver, der udspringer af dennes
medlemskab af foreningen, og for så vidt angår løbende betalinger kun i
indtil
et år fra forfaldsdagen for de enkelte betalinger, medmindre foreningen inden
fristens udløb har indledt og uden unødigt ophold fremmet retsforfølgning
eller
eksklusion, jf. økonomi- og erhvervsministerens forslag til ny § 6,
stk. 7, i andelsboligloven.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 118-121.
2.6.4. Andre forfaldsgrunde
Ud over de ovenfor anførte mulige forfaldsgrunde har
arbejdsgruppen overvejet, hvorvidt kapitalen skal forfalde ved udlæg, konkurs
eller i situationer som nævnt i pantebrevsformularerne for fast ejendom og
løsøre.
Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at forfaldsgrundene i
Pantebrevsformular A, punkt 9, litra a, b, d og e om pant i fast ejendom også
bør gælde ved pant i andele, aktier og anparter i boligforeninger og
-selskaber. Arbejdsgruppen foreslår, at de nævnte forfaldsgrunde kommer til
at
fremgå af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i
andele.
Dette indebærer, at kreditor – ud over de i pkt. 2.6.1.
nævnte vanrøgtstilfælde – kan forlange kapitalen indfriet hvis renter og
afdrag
ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Det er dog en betingelse
for, at kapitalen kan forlanges indfriet, at debitor ikke har betalt renter
og
afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller
fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige
betalingsdag
og skal udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter
og afdrag ikke betales inden fristens udløb (punkt 9, litra a). Endvidere kan
kapitalen forlanges indfriet, hvis bygninger af væsentlig betydning for
pantets
værdi nedrives, uden at der er stillet betryggende sikkerhed (punkt 9, litra
b), hvis debitor nægter kreditor eller dennes fuldmægtig adgang til at
efterse
pantet (punkt 9, litra d), eller hvis debitor ikke på opfordring godtgør, at
pantet er behørigt brandforsikret (punkt 9, litra e).
Det følger tillige af tinglysningslovens § 42 a,
stk. 2, at såfremt der efter et pantebrev i fast ejendom ikke betales
renter og afdrag rettidigt, kan kreditor kun forlange kapitalen indfriet,
såfremt debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at
skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors krav skal være
afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at
kapitalen kan kræves indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden
fristens udløb
For så vidt angår underpantsætning af fast ejendom følger
det af tinglysningslovens § 42 b, at det ikke kan aftales, at panthaver
kan forlange kapitalen indfriet i visse nærmere angivne tilfælde, eksempelvis
som følge af, at der foretages udlæg i ejendommen (§ 42 b, nr. 2), at
der
afholdes møde i anledning af anmodning om tvangsauktion (§ 42 b, nr. 4),
og at skyldnerens bo tages under konkursbehandling (§ 42 b, nr. 5).
Arbejdsgruppen er ligeledes af den opfattelse, at der for
andels-, aktie- og anpartsboliger bør gælde regler svarende til
tinglysningslovens §§ 42 a og 42 b.
Arbejdsgruppen finder ikke, at det skal være muligt for
panthaveren at kræve gælden indfriet, hvis det i foreningen besluttes at
iværksætte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, uanset at dette medfører
en mindskelse af andelens pris. Der skal endvidere være mulighed for, at det
i
foreningen kan besluttes at foretage andre sædvanlige finansielle
dispositioner, uden at dette for en eller flere andelshavere kan medføre
forfald af indestående gæld. Panthaveren vil således ikke kunne forlange
gælden
indfriet, såfremt det i foreningen besluttes at optage lån vedrørende
ejendommens eller foreningens drift, dvs. herunder til forbedrings- og
vedligeholdelsesarbejder, eller såfremt det besluttes at optage lån til
f.eks.
konvertering af indestående lån. Der henvises herved til den foreslåede
bestemmelse i andelsboliglovens § 2, stk. 5, jf. økonomi- og
erhvervsministerens lovforslag.
Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til
betænkningen side 121-123.
2.6.5. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
synspunkter og forslag vedrørende den pantesikrede gælds forfald, og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. den foreslåede
bestemmelse i tinglysningslovens § 42 n (lovforslagets § 1, nr. 1).
2.7. Forholdet mellem flere panthavere
Hvis pantets værdi er større end den sikrede fordring, kan
andelshaveren have interesse i at foretage yderligere – sekundær –
pantsætning.
Et praktisk eksempel kan være det tilfælde, hvor andelshaveren har stiftet
pantegæld i forbindelse med erhvervelse af andelen, og på et senere tidspunkt
ønsker at foretage forbedringer i lejligheden. Sådanne forbedringer vil med
fordel kunne finansieres ved lån med sekundær pantesikkerhed i andelen.
Adgangen til sekundær pantsætning indebærer, at
pantsætterens mulighed for at anvende det pantsatte formuegode som
finansieringsgrundlag øges. Dette hensyn gør sig gældende ved pantsætning af
andele såvel som ved pantsætning af andre formuegoder. Hertil kommer, at det
i
forbindelse med finansiering af forbedringer kan være hensigtsmæssigt med
sekundær pantsætning i f. eks. tilfælde, hvor der indestår pantegæld, som
ikke
ønskes indfriet.
Med indførelsen af et registreringssystem for hæftelser i
andele i andelsboligforeninger opnår en sekundær panthaver en tilstrækkelig
sikker retsstilling til, at der ikke er betænkeligheder ved sekundær
pantsætning.
Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at reglerne om
andelsboligbogen bør indrettes således, at der er mulighed for sekundær
pantsætning af andele.
Ligeledes finder arbejdsgruppen, at tinglysningslovens
§ 10, stk. 3, bør finde anvendelse ved tinglysning i
andelsboligbogen. Hermed sikres, at pantehæftelsens omfang fikseres eller
maksimeres således, at efterstillede panthavere er bekendt med omfanget af
panterettigheder, som disse i værste fald vil skulle respektere. En sekundær
panthaver vil herefter alene skulle respektere en udvidelse af foranstående
panterettigheder, såfremt dette er aftalt.
Selv om muligheden for sekundær pantsætning kan indebære en
bedre udnyttelse af andelens værdi som kreditobjekt, forventer arbejdsgruppen
ikke, at muligheden herfor i praksis vil blive udnyttet i et omfang, som kan
måle sig med, hvad der gør sig gældende ved pantsætning af fast ejendom.
Arbejdsgruppen finder derfor ikke, at der er noget praktisk behov for særlig
lovregulering af spørgsmålet om oprykningsret ved sekundær pantsætning af
andele svarende til reglerne i tinglysningslovens § 40.
Efter arbejdsgruppens opfattelse bør spørgsmålet således
for andele i andelsboligforeningers vedkommende – i lighed med, hvad der
gælder
ved pant i fordringer og løsøre, herunder for biler – løses efter de
almindelige ulovbestemte regler, hvorefter der gælder et almindeligt princip
om
automatisk oprykning. Den sekundære panthaver skal således ikke uden særlig
aftale respektere senere stiftede rettigheder for andre kreditorer end den
oprindelige forpanthaver, selv om dennes krav er mindre end det respekterede
maksimumbeløb
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
synspunkter og forslag vedrørende sekundær pantsætning, og lovforslaget er
udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises til betænkningen side 137-140, samt de
foreslåede bestemmelser i tinglysningslovens § 42 l, stk. 1 og 2,
og
§ 42 k, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
3. Udlæg
3.1. Gældende ret i hovedtræk
Reglerne om foretagelse af udlæg og afholdelse af
tvangsauktion findes i retsplejelovens bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse.
I retsplejelovens kapitel 45 er der fastsat regler om
fuldbyrdelsesfrister og om hvilke krav, der kan danne grundlag for
tvangsfuldbyrdelse.
Fremgangsmåden ved udlæg mv. er reguleret i retsplejelovens
kapitel 46, der bl.a. indeholder nærmere regler om værneting, dvs. hvilken
fogedret der skal behandle sagen, og om de krav, der stilles til en anmodning
om tvangsfuldbyrdelse. Herudover indeholder kapitlet nærmere regler om
fastsættelse af tid og sted for fogedforretningen, udeblivelse, indkaldelse
af
sagens parter til møde i fogedretten, forkyndelse for skyldneren og
skyldnerens
oplysningspligt. Kapitlet indeholder endvidere regler om behandlingen af
indsigelser mod grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen og om omfanget af den
bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten.
I retsplejelovens kapitel 47 findes reglerne om udlæggets
genstand og retsvirkninger. Kapitlet indeholder navnlig regler om, i hvilket
omfang og i hvilke aktiver der kan foretages udlæg. Herudover er der fastsat
nærmere regler om skyldnerens adgang til at råde over udlagte aktiver og om
rådighedsfratagelse og forældelse af udlæg.
Et udlæg sker som hovedregel til forauktionering. Dette
indebærer, at udlægshaveren kan lade et udlagt aktiv bortsælge ved
tvangsauktion med henblik på at få det skyldige beløb dækket af provenuet ved
salget. Retsplejelovens kapitel 49 indeholder en række almindelige
bestemmelser
om afholdelse af tvangsauktion, mens kapitel 49 og kapitel 50 indeholder
nærmere regler om tvangsauktion over henholdsvis løsøre og fast ejendom.
Det var tidligere antaget, at der ikke kunne foretages
udlæg i en andel i en andelsboligforening, hvis foreningens vedtægter
indeholdt
et forbud mod foretagelse af udlæg. Ved Højesterets kendelse af 26. september
1996, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 side 1478 ff., blev det
imidlertid fastslået, at der ikke var hjemmel til et sådant vedtægtsbestemt
udlægsforbud.
Ved lov nr. 383 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber blev § 6 a herefter
indsat i andelsboligloven. Efter denne bestemmelse kan der ikke foretages
arrest eller udlæg i en andel i en andelsboligforening mv., hvor der til
andelen er knyttet retten til en bolig, når det i vedtægten for
andelsboligforeningen er fastsat, at andele i andelsboligforeningens formue
ikke kan gøres til genstand for arrest eller udlæg, og at andelene ikke kan
pantsættes. Det fremgik dog samtidig af forarbejderne til andelsboliglovens
§ 6 a, at der skulle arbejdes videre med spørgsmålet om udlæg i og
tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv., jf. betænkningen side
9
f. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til
økonomi-
og erhvervsministerens lovforslag om ændring af andelsboligloven.
Bestemmelsen i § 6 a indebærer, at der i dag alene i
meget begrænset omfang foretages udlæg i andele mv. I det omfang, der
foretages
udlæg, foretages dette i andelshaverens rettigheder over for
andelsboligforeningen. Arbejdsgruppen antager, at udlægget som udgangspunkt
skal behandles efter retsplejelovens regler om udlæg i simple fordringer, men
retstilstanden kan dog næppe anses for fuldt afklaret på dette punkt. Der
henvises til betænkningen side 27 og side 158.
Det antages endvidere af arbejdsgruppen, at udlæg i en
andel sker til forauktionering, jf. retsplejelovens § 538, stk. 1,
og
at tvangsrealisation af den udlagte andel som udgangspunkt skal ske efter
reglerne om tvangsauktion over løsøre. Der henvises i øvrigt til pkt.
3.2.5.1.
nedenfor.
3.2. Lovforslagets hovedindhold
Arbejdsgruppen har bl.a. overvejet de forskellige
problemstillinger, der knytter sig til foretagelse af udlæg i andele i
andelsboligforeninger mv. og til tvangsrealisation af den udlagte andel.
Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund en række ændringer af
retsplejeloven
med henblik på at løse de særlige spørgsmål, der opstår i relation til
foretagelse af udlæg i andele mv. og efterfølgende tvangsrealisation af
andelen. Der henvises til pkt. 3.2.1.–3.2.5. nedenfor.
Justitsministeriet kan generelt tilslutte sig
arbejdsgruppens overvejelser, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i
overensstemmelse hermed, jf. nedenfor.
3.2.1. Grundlaget for og fremgangsmåden ved
udlæg
3.2.1.1. Gældende ret
De almindelige krav i retsplejelovens kapitel 45 om
grundlaget for tvangsfuldbyrdelse gælder også for udlæg i andele i
andelsboligforeninger mv. Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, skal
et krav for at kunne danne grundlag for udlæg således være fastslået ved dom,
kendelse eller retsforlig. Udlæg kan endvidere foretages for krav, som er
erkendt af skyldneren i et gældsbrev, frivilligt forlig eller pantebrev.
Offentligretlige krav vil ofte være tillagt udpantningsret i lovgivningen,
jf.
retsplejelovens § 478, stk. 2, dvs. at der uden videre kan
foretages
udlæg for kravet.
Udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. foretages
efter reglerne om fremgangsmåden ved udlæg mv. i retsplejelovens kapitel 46.
Det fremgår bl.a. heraf, at fogedretten så vidt muligt skal
underrette skyldneren om tid og sted for afholdelse af en fogedforretning,
jf.
§ 493, stk. 1. Underretning kan dog undlades, hvis fogedretten
finder
det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til
skyldneren, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning
ellers
vil blive væsentligt forringet.
Underretningen kan eventuelt ske ved forkyndelse af en
tilsigelse af skyldneren, der i den forbindelse også kan pålægges at møde
personligt, jf. retsplejelovens § 494, stk. 1. Udebliver skyldneren
herefter fra et møde i fogedretten, vil fogedretten efter omstændighederne
kunne beslutte, at skyldneren skal tages i forvaring af politiet, indtil den
pågældende kan fremstilles i fogedretten, jf. stk. 2
(»politifremstilling«).
Efter retsplejelovens § 495, stk. 1, kan
fogedforretningen foretages, selv om skyldneren ikke giver møde eller
træffes.
På fogedrettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke
foretages udlæg i andet end fast ejendom i henhold til pantebrev, jf.
stk. 1, 2. pkt. Finder fogedretten det ønskeligt, at skyldneren er til
stede, kan forretningen udsættes, jf. stk. 3.
3.2.1.2. Lovforslagets udformning
Arbejdsgruppen peger på, at grundlaget for og
fremgangsmåden ved foretagelse af udlæg i det store hele er de samme, uanset
hvilke aktiver der foretages udlæg i. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør
udlæg i andele mv. derfor som udgangspunkt følge de almindelige regler på
disse
punkter.
Arbejdsgruppen foreslår dog, at retsplejelovens § 495,
stk. 1, 2. pkt., udvides til også at gælde udlæg i andelsboligforeninger
mv.
Arbejdsgruppen peger på, at særreglen i § 495, stk. 1,
2. pkt., om udlæg i fast ejendom i henhold til pantebrev er begrundet i, at
en
omkostningskrævende udkørende fogedforretning normalt ikke er påkrævet i
disse
tilfælde. Dette hænger bl.a. sammen med, at skyldneren i disse tilfælde ikke
gennem sin almindelige ret til at påvise, hvilke aktiver der skal foretages
udlæg i, har mulighed for at afværge udlægget, idet udlæg for krav, der er
sikret ved pant, altid kan foretages i det pantsatte aktiv, jf.
retsplejelovens
§ 517, stk. 2. Hertil kommer, at panthaveren ikke kan påtvinges en
afdragsordning, jf. retsplejelovens § 525, stk. 3.
Endvidere vil den foreslåede etablering af en
andelsboligbog indebære, at andelsboligforeningen inden endelig tinglysning
af
panterettigheder skal bekræfte ejerforholdene, og der vil derfor - ligesom
ved
tinglysning af panterettigheder i fast ejendom - ikke være tvivl om
ejerforholdene eller udlægsgenstandens identitet.
På denne baggrund ser arbejdsgruppen ingen betænkeligheder
ved at sidestille udlæg i boligandele med udlæg i fast ejendom i relation til
muligheden for i skyldnerens fravær at foretage udlæg på fogedrettens kontor.
Arbejdsgruppen peger i den forbindelse også på, at retsplejelovens
§ 495,
stk. 3, giver fogedretten mulighed for at udsætte forretningen, hvis
retten i det enkelte tilfælde finder, at skyldneren bør være til stede,
f.eks.
fordi der er usikkerhed med hensyn til eventuelle indsigelser.
Der henvises til betænkningen side 157-159.
Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets
overvejelser, herunder forslaget om udvidelse af anvendelsesområdet for
retsplejelovens § 495, stk. 1, og lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1
(ændring af § 495, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
3.2.2. Retsplejelovens trangsbeneficium
3.2.2.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 509, stk. 1, kan der ikke
foretages udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til
opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og
dennes husstand (det såkaldte »trangsbeneficium«).
Den nærmere fastlæggelse af, hvilke aktiver der er omfattet
af trangsbeneficiet afhænger af den almindelige samfundsudvikling, og
indholdet
af trangsbeneficiet fastlægges i retspraksis.
Beskyttelsen af skyldnerens hjem gælder alle aktiver,
bortset fra fast ejendom. Udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. vil
næppe kunne anses for et udlæg i fast ejendom, jf. pkt. 3.1 ovenfor, og et
udlæg i en sådan andel må således anses for omfattet af beskyttelsen efter
trangsbeneficiet. Udlæg vil dog efter gældende ret i praksis i vidt omfang
være
udelukket allerede ved en bestemmelse herom i andelsboligforeningens
vedtægter,
jf. andelsboliglovens § 6 a.
Skyldneren kan i øvrigt ikke gyldigt give samtykke til
udlæg i aktiver, der er omfattet af trangsbeneficiet, jf. § 509,
stk. 3.
3.2.2.2. Lovforslagets udformning
Arbejdsgruppen har overvejet, om trangsbeneficiet i
retsplejelovens § 509 bør omfatte udlæg i andele i andelsboligforeninger
mv. og har i den forbindelse foretaget en afvejning af hensynet til kreditors
interesse i fyldestgørelse over for de sociale hensyn til skyldneren og
dennes
familie. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de sociale hensyn vejer
tungere,
når spørgsmålet angår skyldnerens bolig, og at trangsbeneficiet derfor som
hidtil
bør omfatte udlæg i andele i andelsboligforeninger mv., hvortil der er
knyttet
brugsret til en bolig.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere en præcisering af
trangsbeneficiet for så vidt angår aktiver, der er forbundet med en brugsret
til en bolig, således at disse kun skal kunne undtages fra udlæg i medfør af
retsplejelovens § 509, stk. 1, hvis boligen efter sin størrelse og
indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under
hensyn til skyldneren og dennes husstand med rimelighed kan stilles, og
aktivet
ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at ville indbringe et beløb, der klart
overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje-
eller andelsbolig af mere beskeden værdi.
Trangsbeneficiet bør således normalt afskære udlæg, når det
må skønnes, at boligens salgsværdi ikke klart overstiger, hvad der efter
husstandens størrelse og det lokale boligmarked må forventes at være
nødvendigt
som indskud i en passende alternativ bolig.
Arbejdsgruppen har overvejet, om der bør indføjes en
udtrykkelig beløbsgrænse for, hvornår en andel i en andelsboligforening mv.
må
anses for omfattet af trangsbeneficiet, og om adgangen til at foretage udlæg
-
hvis andelsboligen falder uden for trangsbeneficiet - bør være betinget af,
at udlægshaveren
stiller en anden - beskeden - andelsbolig til rådighed for skyldneren.
Endelig
har det været overvejet, om beskyttelsen i retsplejelovens § 509 bør
afhænge af omstændighederne ved erhvervelsen af andelsboligen. Arbejdsgruppen
har imidlertid ikke fundet grundlag for at foreslå nærmere lovregler om disse
spørgsmål.
Der henvises til betænkningen side 222-226.
Justitsministeriet er enig i, at retsplejelovens
trangsbeneficium i § 509 fortsat skal finde anvendelse på udlæg i andele
i
andelsboligforeninger mv., hvortil der er knyttet en brugsret til en bolig,
og
at der i disse tilfælde kan være behov for at præcisere de nærmere kriterier
for anvendelsen af trangsbeneficiet.
Arbejdsgruppens forslag indebærer, at den foreslåede
præcisering af trangsbeneficiet også skal gælde i andre tilfælde, hvor der
til
aktivet er knyttet brugsret til en bolig, f.eks. lejemål. Spørgsmålet om en
sådan ændring, der ikke knytter sig til foretagelse af udlæg i andele i
andelsboligforeninger mv., herunder den nærmere rækkevidde af og behovet for
en
sådan ændring, bør imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ses i
lyset
af spørgsmålet om den generelle udformning af retsplejelovens
trangsbeneficium.
Spørgsmålet bør derfor indgå i Retsplejerådets kommende overvejelser om
reglerne om tvangsfuldbyrdelse, der indgår i rådets generelle overvejelser om
reform af den civile retspleje.
Lovforslaget er på denne baggrund udformet således, at det
alene omfatter nærmere kriterier for anvendelsen af trangsbeneficiet på
andele
i andelsboligforeninger mv., hvortil der er knyttet en brugsret til en bolig.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (ændring af § 509), og
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af
udlægsforbuddet i andelsboliglovens § 6 a, jf. økonomi- og
erhvervsministerens forslag herom, må forventes at indebære, at der i langt
større omfang end hidtil vil blive søgt foretaget udlæg i boligandele. Med
forslaget til retsplejelovens § 509, stk. 2, vil de sociale hensyn,
der bl.a. ligger til grund for trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509,
stk. 1, imidlertid fortsat blive varetaget i forhold til skyldnere, der
bor i andelsbolig.
3.2.3. Udlæggets udstrækning mv.
3.2.3.1. Gældende ret
Fogedretten skal i fogedbogen optegne de aktiver, hvori der
er foretaget udlæg. Hvis der er foretaget en vurdering af det udlagte, skal
vurderingssummen angives, jf. retsplejelovens § 518, stk. 1.
Et udlæg i en fast ejendom omfatter tillige det tilbehør,
der er nævnt i tinglysningslovens §§ 37 og 38, medmindre andet fremgår
af
fogedrettens optegnelse. En optegnelse af de enkelte tilbehørsgenstande er
kun
nødvendig, hvis fordringshaveren anmoder om dette. Hvis udlægget omfatter
tilbehøret, indgår også aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres
ejendommen, under udlægget, jf. retsplejelovens § 518, stk. 2.
Tinglysningslovens § 37 omfatter bl.a. driftsinventar
og driftsmateriel i en fast ejendom, der er indrettet med særlig
erhvervsvirksomhed for øje. Tinglysningslovens § 38 fastslår navnlig, at
det ikke er muligt at forbeholde nogen særskilt ret over materialer og
tilbehør, når en bygning helt eller delvis er opført, og når ledninger,
varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i bygningen
på ejerens bekostning til brug for bygningen.
Efter retsplejelovens § 520, stk. 1, er et udlæg
i fast ejendom, der tillige omfatter tilbehør som nævnt i tinglysningslovens
§ 37, ikke til hinder for, at skyldneren udskiller de nævnte aktiver
ifølge en regelmæssig drift af ejendommen, f.eks. fordi driftsinventaret er
udtjent og skal udskiftes. Er der indgivet anmodning om tvangsauktion, eller
erklærer udlægshaveren at ville indgive en sådan anmodning inden 14 dage, kan
fogedretten dog efter udlægshaverens anmodning fratage skyldneren retten til
at
udskille aktiverne, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til udlægshaverens
fyldestgørelse, jf. 2. pkt. Er der indkaldt til et forberedende
tvangsauktionsmøde, kan retten til at udskille aktiverne også fratages
skyldneren efter anmodning af andre rettighedshavere, jf. 3. pkt.
Efter retsplejelovens § 510, stk. 1, kan der kun
foretages særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, der er omfattet af
tinglysningslovens §§ 37 og 38, hvis skyldneren og andre, der har
rettigheder over tilbehøret, giver samtykke til det. Der kan foretages
særskilt
udlæg, uanset om tilbehøret er pantsat. En panthaver, som har særskilt pant i
tilbehøret, kan dog uanset manglende samtykke foretage udlæg i det pantsatte
aktiv, hvis ingen bedre stillede rettigheder er til hinder herfor, f.eks. en
anden panterettighed, som skal respekteres af den pågældende panthaver, jf.
stk. 2.
De
ovennævnte bestemmelser i retsplejelovens § 510, § 518,
stk. 2,
og § 520, stk. 1, finder alene anvendelse på tilbehør mv. i fast
ejendom og kan således ikke anvendes på udlæg i en boligandel, der som
udgangspunkt behandles efter reglerne om udlæg i simple fordringer, jf. pkt.
3.1. ovenfor.
Efter gældende ret omfatter et udlæg i en boligandel
således ikke forbedringer af lejligheden eller særligt tilpasset eller
installeret tilbehør, f.eks. en vaskemaskine eller et varmeanlæg.
Kreditorforfølgning rettet mod disse aktiver kan derimod ske i form af
særskilt
udlæg i overensstemmelse med de almindelige regler om udlæg i løsøre.
Arbejdsgruppen antager, at eventuelle udlodninger af
andelsboligforeningens formue efter gældende ret er omfattet af et udlæg i en
andel i en andelsboligforening mv., idet udlægget er foretaget i
andelshaverens
rettigheder over for foreningen. Derimod omfatter et udlæg næppe skyldnerens
krav på lejeindtægter ved fremleje af andelsboligen, ligesom andelshaverens
stemmeret i foreningen ikke overgår til den, der har udlæg i en andel i en
andelsboligforening mv. Der henvises til betænkningen side 160-161.
3.2.3.2. Lovforslagets udformning
Det er arbejdsgruppens grundlæggende synspunkt, at de
aktiver, der er omfattet af et udlæg i en boligandel, så vidt muligt bør
afgrænses på samme måde som de aktiver, der er omfattet af aftalt pant i
andelen (pantebrev).
Efter arbejdsgruppens forslag til § 42 j, stk. 4,
i tinglysningsloven omfatter et pant i en andelsboligforening, når intet
andet
er aftalt, forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset
eller installeret i lejligheden. Der henvises herom til lovforslagets
§ 1,
nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at et udlæg i en
andel i en andelsboligforening mv. også bør omfatte forbedringer i
lejligheden
samt inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden,
således at der som udgangspunkt er sammenfald mellem genstanden for pant og
genstanden for udlæg, jf. herved principperne i retsplejelovens § 518,
stk. 2, om udlæg i fast ejendom.
Arbejdsgruppen har navnlig lagt vægt på, at der hermed
bliver mulighed for en samlet realisation af aktiver, der udgør en funktionel
enhed, hvilket vil bidrage til at modvirke værdispild. Ved sammenfald mellem
genstanden for aftalt pant og genstanden for udlæg undgår man endvidere de
praktiske problemer, der ellers ville opstå ved tvangsrealisation af aktiver,
der ikke er behæftet på samme måde.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at udlægget - som ved
udlæg i fast ejendom - ikke bør være til hinder for, at skyldneren ved
regelmæssig drift udskiller forbedringer eller særligt tilpasset eller
installeret inventar.
Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at det særligt
tilpassede eller installerede inventar mv. i andelslejligheder i modsætning
til
ved fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 37, typisk vil være af
forholdsvis beskeden betydning for pantets værdi. Den foreslåede regel i
tinglysningslovens
§ 42 j, stk. 4, om udstrækningen af panteretten til sådant inventar
indebærer endvidere, at panthaveren ikke kan tilsidesætte tredjemands i
øvrigt
sikrede rettigheder over tilbehør. Bestemmelsen adskiller sig således på
dette punkt
fra, hvad der gælder ved pant i fast ejendom, hvor særskilt ret over
materialer
og tilbehør ikke kan forbeholdes, jf. tinglysningslovens § 38.
På denne baggrund finder arbejdsgruppen ikke tilstrækkelig
anledning til at foreslå, at retsplejelovens § 520, stk. 1, 2. og
3.
pkt., hvorefter skyldneren kan fratages retten til at udskille udlagte
tilbehørsgenstande som led i regelmæssig drift, også skal gælde for særlig
tilpasset eller installeret inventar mv. i udlagte andele i
andelsboligforeninger mv.
Arbejdsgruppen har desuden overvejet, om der er behov for
at udstrække retsplejelovens § 510, der som udgangspunkt udelukker
særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, til også at gælde ved udlæg i
andele.
Som nævnt ovenfor er værdien af særligt tilpasset eller
installeret inventar mv. i andelslejligheder typisk forholdsvis beskeden, og
det vil efter arbejdsgruppens opfattelse antagelig kun sjældent være relevant
at foretage særskilt udlæg heri. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de
synspunkter, der ligger til grund for forslaget om, at udlæg i en andel i en
andelsboligforening mv. som udgangspunkt også bør omfatte sådant inventar,
har
samme vægt i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der bør kunne foretages
særskilt udlæg i inventar mv.
Arbejdsgruppen finder derfor, at særskilt udlæg i
forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar på samme måde
som
ved fast ejendom som udgangspunkt bør være udelukket, og foreslår, at
retsplejelovens § 510, stk. 1 og 2, skal finde tilsvarende
anvendelse
på særskilt udlæg i forbedringer i andelslejligheder mv. samt på inventar,
der
er særligt tilpasset eller installeret i sådanne lejligheder.
Som nævnt ovenfor i pkt. 3.2.3.1. finder arbejdsgruppen, at
udlodninger af foreningens formue allerede efter gældende ret må anses for
omfattet af et udlæg i en andel i en andelsboligforening mv., og at
andelshaverens stemmeret i foreningen ikke
overgår til den, der har udlæg i andelen. Arbejdsgruppen henviser i den
forbindelse også til den foreslåede ændring af andelsboliglovens § 2,
stk. 5, hvorefter den, der har pant, herunder udlæg, i en andel vil være
afskåret fra at betinge sig indflydelse på ejendommens eller foreningens
drift.
Der henvises til § 1, nr. 1, i økonomi- og erhvervsministerens
lovforslag
om ændring af andelsboligloven og bemærkningerne hertil.
Arbejdsgruppen foreslår, at der i pantebrevsformularen
vedrørende aftalt pant i andele i andelsboligforeninger indføjes en
bestemmelse
om, at pantet omfatter lejeindtægter. Andelshaveren skal dog fortsat oppebære
indtægten, så længe pantsætningsaftalen ikke er misligholdt. Med dette
forslag
kommer retstilstanden ved aftalt pant i andele til at svare til den, der
gælder
ved aftalt pant i fast ejendom. Et udlæg i en andel i andelsboligforening mv.
på grundlag af panteretten vil herefter også omfatte lejeindtægter.
Der henvises til betænkningen side 161-163.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
overvejelser om udlæggets udstrækning mv., og lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4
(forslag til § 510, stk. 3, og § 518, stk. 4), og
bemærkningerne hertil.
Det tilføjes, at Justitsministeriet agter at udarbejde en
pantebrevsformular vedrørende aftalt pant i andele i andelsboligforeninger,
og
at pantebrevsformularen for så vidt angår spørgsmålet om lejeindtægter vil
blive udformet i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag.
3.2.4. Retsvirkningen af udlæg
3.2.4.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 519, stk. 1, er
skyldneren uberettiget til at råde over det udlagte på en måde, som kan være
til skade for udlægshaveren. Skyldneren er derimod som udgangspunkt ikke
afskåret fra normal anvendelse af det udlagte og heller ikke fra at disponere
over det udlagte, hvis dette sker med respekt af udlægget og uden risiko for
udlægshaverens
fyldestgørelse. Dette indebærer bl.a., at skyldneren som udgangspunkt vil
kunne
underpantsætte det udlagte, f.eks. i forbindelse med at der stilles sikkerhed
for et lån, idet panthaveren vil skulle respektere det forudgående udlæg.
For så vidt angår
fast
ejendom mv.,
kan fogedretten dog om fornødent bestemme, at det udlagte skal
administreres af en bestyrer, der udpeges af fogedretten, jf. retsplejelovens
§ 520, stk. 2. Bestemmelsen har navnlig sit anvendelsesområde, hvor
skyldneren har forladt den faste ejendom, eller hvor skyldneren på grund af
passivitet eller manglende midler forsømmer ejendommens drift eller
vedligeholdelse. I modsætning til retsplejelovens regler om brugeligt pant i
kapitel 54 er fogedretsadministration efter § 520, stk. 2, alene en
afværgende foranstaltning, der skal sikre værdiernes tilstedeværelse, indtil
der kan holdes tvangsauktion.
Efter retsplejelovens § 525, stk. 2, kan
fogedretten bestemme, at udlagt fast ejendom, der tjener som bolig for
skyldneren eller dennes husstand, ikke kan sættes på tvangsauktion, så længe
skyldneren overholder en afdragsordning fastsat af fogedretten og tiltrådt af
skyldneren. Dette gælder dog ikke, hvis udlægget i den faste ejendom sker på
grundlag af et pantebrev med pant i ejendommen.
Om udlagt
løsøre
fastsætter retsplejelovens § 523, stk. 1, at fogedretten ud fra en
konkret vurdering kan bestemme, at skyldneren skal berøves rådigheden over
det
udlagte. Udgangspunktet er således, at udlagt løsøre forbliver i skyldnerens
besiddelse, jf. også ovenfor § 519, stk. 1.. Bestemmelsen skal ses
i
sammenhæng med § 525, stk. 1, hvorefter fogedretten kan bestemme,
at
udlagt løsøre ikke må fratages skyldneren, så længe denne overholder en
afdragsordning, som er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren, og
hvis varighed ikke kan overstige 10 måneder. Ved udlæg i værdipapirer og
fordringer, for hvilke der er udstedt skriftligt bevis, skal fogedretten tage
dokumentet i forvaring, jf. § 523, stk. 2.
Det antages i betænkningen side 165-167, at § 523,
stk. 2, også omfatter udlæg i andelsbeviser, mens det anses for
usikkert,
om § 523, stk. 1, eller princippet heri, kan anvendes på udlæg i
andele. Det antages endvidere, at retsplejelovens § 520, stk. 2,
eller § 525, stk. 1 og 2, næppe kan anvendes på udlæg i andele.
Som en konsekvens af, at udlæg i en andel som udgangspunkt
behandles som udlæg i en simpel fordring, jf. pkt. 3.1. ovenfor, stilles der
efter arbejdsgruppens opfattelse ikke krav om foretagelse af en særlig
sikringsakt, for at udlægget kan opnå beskyttelse mod senere retsforfølgning
rettet mod det udlagte eller rettigheder herover stiftet ved aftale i god tro
om udlægget. Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at dette svarer til,
hvad der gælder som almindelig regel ved udlæg i løsøre og følger af
almindelige formueretlige principper.
Efter retsplejelovens § 526, stk. 4, er
forældelsesfristen et år for udlæg i løsøre, fondsaktiver samt fordringer,
hvor
der er udstedt omsætningsgældsbrev mv.
Da udlæg i andele som udgangspunkt behandles efter reglerne
om udlæg i simple fordringer, antager arbejdsgruppen, at udlæg heri forældes
efter dansk rets almindelige forældelsesregler, dvs. med en forældelsesfrist
på
20 år efter Danske Lov 5-14-4. Der henvises til betænkningen side 167.
3.2.4.2. Lovforslagets udformning
Med hensyn til spørgsmålet om skyldnerens adgang til at
råde over en udlagt andel har arbejdsgruppen lagt vægt på, at der ved
udlægget
er taget skridt mod et tvangssalg, som indebærer, at skyldneren mister sin
bolig. Dette taler efter arbejdsgruppens opfattelse for, at retsplejelovens
§ 525, stk. 2 og 3, om fogedrettens mulighed for at bestemme, at
tvangsauktion over udlagt fast ejendom ikke kan finde sted, så længe
skyldneren
overholder en
afdragsordning
,
medmindre udlægget sker på grundlag af et pantebrev med pant i ejendommen,
også
bør omfatte udlæg i andele.
Udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. bør efter
arbejdsgruppens opfattelse også sidestilles med udlæg i fast ejendom i
relation
til beskyttelse af udlægshaverens interesse i at undgå at få forringet
fyldestgørelsesmulighederne som følge af mangelfuld vedligeholdelse mv. Selv
om
der ved udlæg i andele formentlig kun forholdsvis sjældent vil være behov for
fogedretsadministration
efter retsplejelovens § 520, stk. 2, finder arbejdsgruppen således,
at muligheden for ad denne vej at afværge forringet fyldestgørelse også bør
være til stede ved udlæg i andele.
Med hensyn til skyldnerens råden over den udlagte andel
finder arbejdsgruppen, at den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 519
i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til skyldnerens interesse i fortsat at
kunne anvende den bolig, der er knyttet til den udlagte andel.
De foreslåede regler om etablering af en andelsboligbog
indebærer, at der for andelsboliger indføres en registreringsordning for
bl.a.
udlæg, der svarer til den ordning, der gælder for registrering af
motorkøretøjer mv. i bilbogen. Der henvises til forslaget til
tinglysningslovens kapitel 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Ved fastlæggelsen af retsvirkningerne af udlæg i andele bør
der derfor efter arbejdsgruppens opfattelse på en række tekniske punkter
tages
udgangspunkt i de regler, der gælder for udlæg omfattet af bilbogsordningen.
Det følger af de foreslåede regler om etablering af en
andelsboligbog, at
sikringsakten
ved udlæg i andele vil være tinglysning i andelsboligbogen. Indførelse af et
krav om iagttagelse af en sikringsakt indebærer navnlig, at det bliver muligt
at foretage en systematisk kontrol af, om der er foretaget udlæg i en andel i
en andelsboligforening mv. Der er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse
ikke
behov for at lade udlæg i andele være omfattet af en særlig kort
forældelsesfrist, således som det efter retsplejelovens § 526,
stk. 4, er tilfældet ved udlæg i løsøre, hvor udlægshaverens ret over
det
udlagte normalt er beskyttet over for senere stiftede rettigheder uden krav
om
iagttagelse af en særlig sikringsakt.
Arbejdsgruppen finder således, at udlæg i andele som hidtil
bør forældes efter dansk rets almindelige forældelsesregler.
Der henvises til betænkningen side 168–169.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, 6 og 7 (ændring af § 520, stk. 2, og
forslag til § 525, stk. 4, og § 526, stk. 5), og bemærkningerne hertil.
3.2.5. Tvangsrealisation af andele
3.2.5.1. Gældende ret
Tvangsauktion forudsætter som hovedregel, at der er
foretaget udlæg i det aktiv, der skal sælges på auktionen (udlæg til
forauktionering),
jf. § 538. Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en panthaver har pant i
fast ejendom eller løsøre i form af underpant, hvor det pantsatte aktiv
således
forbliver i pantsætterens besiddelse.
Ved krav, der er sikret ved håndpant, har panthaveren
derimod fået det pantsætte aktiv i sin besiddelse og kan uden fogedrettens
medvirken beslutte, at aktivet skal forsøges afhændet på tvangsauktion, hvis
det krav, der er sikret ved pantsætningen, ikke fyldestgøres rettidigt, jf.
retsplejelovens § 538 a. Denne bestemmelse gælder ved håndpant i løsøre
samt ved pant i fordringer.
Arbejdsgruppen antager, at § 538 a ikke kan anvendes
ved tvangsrealisation af pant i andelsboliger, selv om et udlæg i en andel
som
udgangspunkt behandles som et udlæg i en simpel fordring, jf. pkt. 3.1.
ovenfor, og at tvangsrealisation således alene kan ske under en tvangsauktion
efter et forudgående udlæg til forauktionering, jf. § 538. Baggrunden
herfor er navnlig, at andelshaveren ikke har opgivet rådigheden over det
pantsætte aktiv, idet den brugsret, der er knyttet til andelen, fortsat
udnyttes af andelshaveren. Arbejdsgruppen henviser endvidere til, at der ved
tvangsrealisation af en andel normalt foretages et vidtgående indgreb over
for
andelshaveren på linje med, hvad der sker ved tvangsrealisation af en fast
ejendom. Der henvises til betænkningen side 175-176.
Retsplejelovens regler om tvangsauktion efter forudgående
udlæg findes i kapitel 49 (§§ 538-543), som indeholder almindelige
regler
om alle tvangsauktioner, kapitel 50 (§§ 544-559) om tvangsauktion over
løsøre og kapitel 51 (§§ 560-582) om tvangsauktion over fast ejendom.
Det er næppe endeligt afklaret i praksis, om tvangsauktion
over andele skal ske efter reglerne om løsøre eller fast ejendom.
Arbejdsgruppen peger på, at reglerne om tvangsauktion over løsøre efter
gældende ret må anses for den mest nærliggende løsning og henviser bl.a. til,
at det følger forudsætningsvis af §§ 557 og 558 om visse værdipapirer og
fordringer, at disse aktivtyper i relation til tvangsauktionsreglerne anses
for
løsøre, jf. betænkningen side 203–205.
Der er en række forskelle på retsplejelovens regler om
tvangsauktion over henholdsvis fast ejendom og løsøre. R
eglerne om tvangsauktion over
løsøre er således mindre udførlige end reglerne om tvangsauktion over fast
ejendom, der bl.a. in
deholder regler om vejledning af skyldneren og
advokatbeskikkelse (§ 561). Desuden findes der for tvangsauktion over
fast
ejendom forholdsvis udførlige regler om inddragelse af ejendomsmægler
(§ 562), udarbejdelse af salgsopstilling (§ 562, stk. 3) og
kravene til indholdet af annoncering og bekendtgørelse (§ 566).
Herudover
er der fastsat detaljerede regler om indkaldelse mv. (§ 564) og regler
om
retten til at forlange ny auktion (§ 576). Endvidere skal der ved
tvangsauktion over fast ejendom anvendes tvangsauktionsvilkår, som er fastsat
af justitsministeren (§ 570, stk. 1).
Fælles for de gældende tvangsauktionsregler vedrørende
henholdsvis
fast
ejendom og løsøre
er
, at ingen af
regelsættene tager stilling til en række af de særlige spørgsmål, som kan
have
central betydning ved tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv.
Der
findes således ikke udtrykkelige regler om de forskellige spørgsmål, der kan
opstå i forbindelse med de lov- og vedtægtsbestemte prismaksimeringsreglers
anvendelse på tvangsauktion, herunder f.eks. løsningen af »sammenstødet«
mellem
tvangsauktionsreglernes mulighed for, at salgsomkostningerne skal betales af
køber ud over budsummen, og andelsboliglovens § 5, stk. 12,
hvorefter
det ikke kan aftales, at køberen af en boligandel skal bære sælgerens
omkostninger i forbindelse med overdragelsen. Retsplejelovens
tvangsauktionsregler indeholder heller ikke regler om de spørgsmål, der kan
opstå i tilknytning til kravet i andelsboliglovens § 6, stk. 2, om,
at køberen skal godkendes af andelsboligforeningen. Tvangsauktionsreglerne
tager heller ikke stilling til de særlige spørgsmål, der kan blive aktuelle i
forbindelse med kravet i andelsboliglovens § 6, stk. 7, om, at
salgssummen skal indbetales til foreningen.
3.2.5.2. Lovforslagets udformning
3.2.5.2.1. Fyldestgørelsesmåde
Efter arbejdsgruppens opfattelse bør en panthaver ikke have
mulighed for at skride til umiddelbar tvangsrealisation af en pantsat andel i
en andelsboligforening mv. Tvangsrealisation bør således alene finde sted
efter
forudgående udlæg foretaget af fogedretten, og arbejdsgruppen henviser herved
navnlig til det, der er anført ovenfor i pkt. 3.2.5.1. om baggrunden for, at
retsplejelovens § 538 a ikke kan anvendes.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvilken fremgangsmåde der bør
anvendes ved tvangsauktioner af andele i andelsboligforeninger mv.
Arbejdsgruppen har bl.a. overvejet, om der bør være
mulighed for at overtage en andelslejlighed til brugeligt pant efter reglerne
i
retsplejelovens kapitel 54. Navnlig under henvisning til at de gældende
regler
om brugeligt pant alene finder anvendelse på fast ejendom, og at reglerne
ikke
giver en panthaver mulighed for at kræve sig indsat i den del af en fast
ejendom, der tjener til bolig for pantsætteren eller dennes husstand, finder
arbejdsgruppen det ikke hensigtsmæssigt at indføre regler om brugeligt pant
som
fyldestgørelsesmåde for en kreditor, der har pant i en andel i en
andelslejlighed mv.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om pant- eller
udlægshaver bør henvises til fyldestgørelse gennem salg af andelen med
respekt
af skyldnerens brugsret. Der vil imidlertid ofte være stor usikkerhed om,
hvornår skyldnerens brugsret vil ophøre, hvilket formentlig vil forringe
andelens salgsværdi betydeligt. Hertil kommer, at en adskillelse af
brugsretten
til lejligheden fra de øvrige rettigheder, der er knyttet til en andel mv.,
herunder andelen i foreningens formue, efter arbejdsgruppens opfattelse ikke
er
hensigtsmæssig. På denne baggrund finder arbejdsgruppen, at den nævnte
fremgangsmåde ikke er hensigtsmæssig.
Efter arbejdsgruppens opfattelse vil heller ikke en
fyldestgørelsesmåde, hvor pant- og udlægshaveren henvises til at sælge
fordringen på andelshaveren med tilhørende sikkerhed, og hvor sikkerheden
alene
består i retten til provenuet ved skyldnerens eventuelle senere salg af
andelen
efter fraflytning, give en reel fyldestgørelsesadgang.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om pant- og
udlægshavere bør kunne fyldestgøres ved et tvangsunderhåndssalg gennem
andelsboligforeningen mv. eller foretaget af den enkelte andelshaver.
For et tvangsunderhåndssalg gennem foreningen mv. taler
efter arbejdsgruppens opfattelse, at metoden er velkendt i praksis. I langt
de
fleste foreningsvedtægter findes således bestemmelser om eksklusion af
andelshavere og efterfølgende underhåndssalg af boligen gennem foreningen.
Arbejdsgruppen peger endvidere på, at tvangssalg gennem foreningen vil kunne
afvikles relativt hurtigt sammenlignet med andre fyldestgørelsesmåder, og at
et
tvangssalg formentlig vil kunne gennemføres uden større udgifter.
Arbejdsgruppen finder det desuden overvejende sandsynligt, at der ved et
underhåndssalg er større sikkerhed for salg til maksimalprisen, end hvis
salget
sker på tvangsauktion. Ved tvangsrealisation til fyldestgørelse af pant- og
udlægshaver lider denne fyldestgørelsesmåde imidlertid af betydelige
svagheder
i tilfælde, hvor foreningen ikke kan sælge boligen til maksimalprisen, jf.
andelsboliglovens § 5.
Med hensyn til tvangsunderhåndssalg foretaget af den
enkelte andelshaver peger arbejdsgruppen på, at andelsboligforeningen ikke
involveres i fyldestgørelsesprocessen. Foreningen stilles i disse tilfælde
ikke
anderledes end ved et almindeligt frivilligt salg, og den enkelte bestyrelse
pålægges ved denne fremgangsmåde ikke ekstra arbejdsbyrder. Når
underhåndssalget forestås af andelshaveren, giver fremgangsmåden imidlertid
ikke sikkerhed for, at pant- og udlægshaveres interesser varetages på
betryggende måde. Dette skyldes efter arbejdsgruppens opfattelse bl.a., at
mange pantsættere/skyldnere, som allerede har misligholdt med den virkning,
at
der er iværksat kreditorforfølgning, ikke råder over de personlige
ressourcer,
der kræves for at gennemføre et salg på den mest hensigtsmæssige måde.
For så vidt angår anvendelse af tvangsauktion, finder
arbejdsgruppen, at denne fyldestgørelsesmåde rummer åbenbare problemer
særligt
i relation til bestemmelserne om maksimalpris i andelsboligloven. Hvis det
ikke
er muligt at sælge en andel til maksimalprisen, vil tvangsauktion imidlertid
indebære, at pant- og udlægshavere får mulighed for at realisere pantet eller
det udlagte på en måde, der er velkendt, ligesom der opnås en høj grad af
sikkerhed for, at salg sker til den højeste opnåelige pris.
Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at den mest
hensigtsmæssige ordning vil være, at tvangsunderhåndssalg gennem
andelsboligforeningen er den primære tvangsrealisationsmåde, mens
tvangsauktion
bør være en subsidiær tvangsrealisationsmåde.
Der henvises til betænkningen side 181-184.
Justitsministeriet er enig i, at den foreslåede ordning for
tvangsrealisation med en kombination af tvangsunderhåndssalg og
tvangsauktion,
hvis salg gennem foreningen ikke kan gennemføres til maksimalpris inden
rimelig
tid, må anses for den mest hensigtsmæssige.
Om fremgangsmåden ved tvangsunderholdssalg gennem
andelsboligforeningen henvises til økonomi- og erhvervsministerens lovforslag
om ændring af andelsboligloven.
3.2.5.2.2. Tvangsauktion
Efter arbejdsgruppens opfattelse er hverken reglerne om
tvangsauktion over løsøre eller reglerne om tvangsauktion over fast ejendom
uden videre egnede til anvendelse på tvangsauktion over andele i
andelsboligforeninger mv.
Arbejdsgruppen peger på, at dette i første række skyldes,
at ingen af de to regelsæt indeholder klare regler om, hvordan man på
tvangsauktion løser de spørgsmål, som kan opstå på grund af de særlige
forhold,
som gør sig gældende ved overdragelse af andele i andelsboligforeninger, jf.
pkt. 3.2.5.1. ovenfor. Heller ikke med hensyn til de spørgsmål, som
udtrykkeligt er reguleret i retsplejelovens kapitel 50 og 51, finder
arbejdsgruppen, at det ene regelsæt uden videre er mere egnet på
tvangsauktion
over andele end det andet.
Arbejdsgruppen finder på den ene side, at tvangsauktion
over boligandele af hensyn til skyldneren og dennes husstand som udgangspunkt
bør ske efter de mere udførlige regler om tvangsauktion over fast ejendom.
Hertil kommer, at tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv.
jævnligt må forventes at angå sådanne beløbsstørrelser, at auktionen i alle
rettighedshaveres interesse bør afholdes efter reglerne om fast ejendom,
herunder de særlige regler som søger at modvirke salg til for lave priser.
På den anden side er rettighedsforholdene ved andelsboliger
typisk mindre komplekse, end det normalt er tilfældet ved fast ejendom, hvor
der ofte findes adskillige hæftelser og byrder. Da der efter arbejdsgruppens
forslag endvidere normalt som led i tvangsrealisationen vil være forsøgt salg
gennem andelsboligforeningen, forventer arbejdsgruppen, at det i langt det
overvejende antal tilfælde allerede ved igangsættelsen af
tvangsauktionsprocessen ligger klart, at der ikke er noget alternativ til
salg
på tvangsauktion.
Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at der på samme
måde som de særlige regler om tvangssalg af børsnoterede værdipapirer og
fordringer, jf. §§ 557-559 i retsplejelovens kapitel 50 om tvangsauktion
over løsøre, indsættes særlige regler i retsplejeloven om tvangsauktion over
andele, men således at reglerne om tvangsauktion over fast ejendom i et vist
omfang anvendes på tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv. Der
foreslås samtidig en række nye regler om de særlige spørgsmål, der kan opstå
under tvangsauktion over andele.
Med henblik på at udnytte lokalkendskab og stimulere til
den størst mulig køberinteresse, herunder at gøre det lettere for potentielle
auktionskøberes at besigtige den lejlighed, der er knyttet til andelen,
foreslår arbejdsgruppen, at tvangsauktion over andele, ligesom tvangsauktion
over fast ejendom, altid skal afholdes i
den
retskreds, hvor lejligheden er beliggende
,
jf. retsplejelovens § 539, 1. pkt.
Da tvangssalget angår skyldnerens bolig, er behovet for
vejledning af skyldneren
om afværgemuligheder mv. efter
arbejdsgruppens opfattelse det samme som ved tvangsauktion over fast ejendom,
der benyttes til beboelse, jf. retsplejelovens § 561, stk. 1-5. Ved
tvangsrealisation af udlagte andele, hvor tvangssalg gennem
andelsboligforeningen efter arbejdsgruppens forslag bør være den primære
realisationsform, bør vejledning om afværgemuligheder mv. imidlertid finde
sted
i tilknytning til beslutningen om tvangssalg gennem andelsboligforeningen.
Ud over skyldneren bør o
gså en repræsentant for andelsboligforeningen efter
arbejdsgruppens opfattelse deltage i vejledningsmødet
. Herved
lettes kommunikationen vedrørende sagens videre forløb, ligesom fogedretten
på
et tidligt tidspunkt kan drage fordel af andelsboligforeningens erfaringer og
indblik i markedsforholdene, således at fogedretten i givet fald kan beslutte
at undlade at forsøge salg gennem foreningen, hvis det må antages, at det
ikke
vil være muligt at opnå en pris svarende til den maksimalt tilladte.
Da rettighedsforholdene vedrørende boligandele i
almindelighed må forventes at være mindre komplicerede end ved fast ejendom
og
som følge af andelsboligforeningens foreslåede inddragelse i
salgsbestræbelserne, vil behovet for at beskikke en advokat for skyldneren og
for at antage en ejendomsmægler efter arbejdsgruppens opfattelse ofte være
væsentligt
mindre end ved tvangsauktion over villaer og ejerlejligheder.
Advokatbeskikkelse og antagelse af ejendomsmægler vil således typisk ikke
være
nødvendig for at afklare mulighederne for at undgå tvangsauktion gennem
underhåndssalg.
Efter arbejdsgruppens opfattelse vil der
kun være behov for at beskikke
en advokat for skyldneren i tilfælde, hvor denne af personlige grunde har
behov
for advokatbistand
.
Arbejdsgruppen
finder derfor, at der bør kunne beskikkes en advokat for skyldneren i
overensstemmelse med den generelle bestemmelse om fogedsager i § 500,
stk. 2, hvis skyldneren opfylder de almindelige økonomiske betingelser
for
at få fri proces og ud fra en konkret vurdering findes at have behov for en
advokat.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at Justitsministeriet
som ved tvangsauktion over fast ejendom, jf. § 570, stk. 1,
udarbejder standardvilkår for tvangsauktionen. Arbejdsgruppen tilføjer i den
forbindelse, at de
standardiserede
tvangsauktionsvilkår vedrørende andele
bør indeholde nærmere
vilkår, som kan sikre, at overholdelsen af lovgivningens og
foreningsvedtægternes bestemmelser om navnlig maksimalpriser,
fortrinsberettigelse, godkendelse af køber samt betaling af købesummen gennem
foreningen kan ske på en så hensigtsmæssig måde som muligt.
Der henvises til betænkningens side 205–209.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, 9 og 10 (ændring af § 538,
stk. 1, og § 539 og forslag til §§ 559 a-559 c), og
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at Justitsministeriet efter drøftelse med de
berørte organisationer mv. agter at udstede tvangsauktionsvilkår om
tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv. og i den forbindelse
vil
inddrage arbejdsgruppens ovennævnte overvejelser om udformningen af
tvangsauktionsvilkårene.
4. Inddragelse i skyldnerens konkursbo
4.1. Gældende ret
En konkurs omfatter som udgangspunkt alle skyldnerens
aktiver af økonomisk værdi, herunder en andelsbolig, jf. konkurslovens
§ 32.
Aktiver, der ikke kan foretages udlæg i, indgår dog normalt
ikke i konkursboet, jf. konkurslovens § 36. En konkurs omfatter således
ikke aktiver, herunder en andelsbolig, hvor udlæg er udelukket på grund af
trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, jf. herom ovenfor i pkt.
3.2.2.2., og heller ikke andelsboliger, der er undtaget fra udlæg som følge
af
en vedtægtsbestemmelse herom efter andelsboliglovens § 6 a.
Efter konkurslovens § 37 kan lejemål om hus eller
husrum, der tjener til bolig for skyldneren, samt boligret, der beror på
andel
eller aktiebesiddelse, dog inddrages under konkursboet, når dette efter
skifterettens skøn findes rimeligt begrundet i boets økonomiske interesse i
inddragelsen. Det beror således på en konkret vurdering af andelens værdi, om
der er grundlag for at søge den inddraget under boet.
4.2. Lovforslagets udformning
Den foreslåede ophævelse af adgangen efter
andelsboliglovens § 6 a til ved en bestemmelse i vedtægterne at udelukke
arrest og udlæg i andele mv., jf. økonomi- og erhvervsministerens lovforslag
om
ændring af andelsboligloven, indebærer, at andelsboliger som udgangspunkt vil
blive inddraget under andelshaverens konkurs.
En andel i en andelsboligforening mv. vil herefter kun være
undtaget fra andelshaverens konkurs i medfør af konkurslovens § 36, i det
omfang boligen må anses for omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens §
509.
Den gældende bestemmelse i konkurslovens § 37,
stk. 1, om inddragelse af boligandele mv. under konkursen, vil herefter
alene kunne få betydning for andelsboliger i tilfælde, hvor en umiddelbar
inddragelse af andelsboligen under konkursen er udelukket som følge af, at
andelsboligen må anses for omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens
§ 509, dvs. må anses for at være nødvendig for opretholdelse af et
beskedent hjem for skyldneren.
Det er efter arbejdsgruppens opfattelse næppe sandsynligt,
at det i praksis vil forekomme, at det vil være rimeligt begrundet i
konkursboets økonomiske interesse at inddrage en sådan andelsbolig, der er
nødvendig for opretholdelse af et beskedent hjem for skyldneren, i
konkursboet.
Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at henvisningen til »boligret, der
beror på andel eller aktiebesiddelse« udgår af konkurslovens § 37, da
dette led ikke længere vil have praktisk betydning. En andel i en
andelsboligforening mv. vil således fremover indgå i andelshaverens
konkursbo,
medmindre andelsboligen må anses for omfattet af trangsbeneficiet i
retsplejelovens § 509, jf. herved forslaget til retsplejelovens
§ 509, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2).
Der henvises til betænkningen side 229.
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens
overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der
henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (ændring af konkurslovens
§ 37,
stk. 1), og bemærkningerne hertil.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser mv.
Lovforslaget indebærer, at der ved retten i Århus skal
etableres en andelsboligbog. Domstolsstyrelsen vil forestå udviklingen og
etablering af andelsboligbogen, der forventes driftsklar ved lovens
ikrafttræden. Retten i Århus skal varetage den løbende drift og
administration
af andelsboligbogen.
Etableringen og driften af andelsboligbogen medfører øgede
udgifter for staten i form af etablerings- og driftsudgifter.
Justitsministeriet skønner, at etableringsudgifterne vil udgøre ca. 1,1 mio.
kr. På grundlag af et skøn over det antal dokumenter, der årligt forventes
tinglyst i andelsboligbogen og på grundlag af de nuværende driftsudgifter ved
bilbogen, skønner Justitsministeriet, at de årlige driftsudgifter ved
andelsboligbogen vil udgøre ca. 1,3 mio. kr.
Etablerings- og driftsudgifterne finansieres ved, at der
overføres tilsvarende beløb til Justitsministeriet fra Økonomi- og
Erhvervsministeriets bevillingsmæssige rammer.
For tinglysning i den foreslåede andelsboligbog vil der
blive opkrævet en tinglysningsafgift efter reglerne i lov om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. Efter denne lov
opkræves der afgift for tinglysning af pant, men for tinglysning af udlæg
opkræves der ikke afgift. Statens indtægter i form af tinglysningsafgifter
afhænger af, i hvilket omfang der i andelsboligbogen vil blive tinglyst pant.
Det er derfor ikke muligt at give et nærmere skøn over statens indtægter som
følge af lovforslaget.
Der kan dog henvises til beskivelsen af de
samfundsøkonomiske konsekvenser i de almindelige bemærkninger til økonomi- og
erhvervsministerens lovforslag om ændring af andelsboligloven, hvor Økonomi-
og
Erhvervsministeriet med betydelig usikkerhed skønner, at muligheden for at
kunne optage lån med pant i private andelsboliger i løbet af nogle år vil
give
anledning til en samlet låntagning på i størrelsesordenen 8 mia. kr.
Som følge af lovforslaget må det forventes, at der vil
komme en vis øget sagstilgang til fogedretterne i forbindelse med foretagelse
af udlæg i andele i andelsboligforeninger mv. og tvangsrealisation over
andele
i andelsboligforeninger mv. Det forudsættes, at et merarbejde i den
forbindelse
kan afholdes inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.
I det omfang erhvervslivet og borgerne benytter adgangen
til at tinglyse pant i andele i andelsboligforeninger, vil det betyde
udgifter
for erhvervslivet og borgerne i form af tinglysningsafgifter.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Indtægter ved tinglysningsafgifter
Etablerings- og driftsudgifter i forbindelse med
andelsboligbogen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Eventuelt et vist merarbejde, som forudsættes afholdt
inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Eventuelle merudgifter
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Ingen
Eventuelle merudgifter
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder mv.
Betænkning nr. 1421/2002 om pant og udlæg i
andelslejligheder har af Økonomi- og Erhvervsministeriet været sendt i høring
hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns
Byret samt retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Danske
Finansieringsselskabers Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Industri,
Den Danske Landinspektørforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,
Forbrugerrådet,
Forsikring & Pension, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Frederiksberg
kommune, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
Jydske
Grundejerforeninger, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Lejernes
Landsorganisation, professor, ph.d. Mette Neville (Handelshøjskolen i Århus)
og
Realkreditrådet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede
bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.
Til § 1
(Tinglysningsloven)
Til nr. 1 (kapitel 6 b)
Der foreslås indføjet et nyt kapitel i tinglysningsloven om
andelsboligbogen. De foreslåede regler herom tager udgangspunkt i
tinglysningslovens regler om bilbogen. Baggrunden for de foreslåede regler er
omtalt i pkt. 4 og 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 42 i
Bestemmelsen angiver, hvilke aktiver der er omfattet af de
nye regler om tinglysning af visse rettigheder i andele i
andelsboligforeninger.
Afgrænsningen er foretaget ved hjælp af en henvisning til kapitel
II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Dette
indebærer,
at ordningen omfatter boligandele, erhvervsandele og værelsesandele, dvs.
andele, som giver brugsret til henholdsvis beboelseslejligheder,
erhvervslokaler samt enkeltværelser.
Ordningen omfatter ligeledes visse rettigheder i aktier i
boligaktieselskaber og i anparter i boliganpartsselskaber. Herom henvises
nærmere til bemærkningerne til § 42 o.
Til § 42 j
Ifølge
stk. 1
skal pant og retsforfølgning i andele tinglyses for at opnå beskyttelse imod
aftaler, der i god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning mod andelen.
Uden for ordningen falder håndpant, ejendomsforbehold,
tilbageholdsret, brugsrettigheder, ejendomsret og garanti stillet efter
andelsboliglovens § 5, stk. 13. Begæringer om tinglysning af
sådanne
rettigheder i andelsboligbogen vil blive afvist. Dette følger af henvisningen
til tinglysningslovens § 15, stk. 2, i den foreslåede § 42 l,
stk. 1, 2. pkt. Se i øvrigt pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger
til
lovforslaget.
Med undtagelse af særreglen i stk. 2 stilles der ikke
forslag om fastsættelse af regler om de nærmere betingelser, der skal være
opfyldt for at fortrænge utinglyst pant eller udlæg i en andel. Spørgsmålet
herom må afgøres ud fra almindelige formueretlige principper om ekstinktion.
I
og med, at tinglysning gøres til sikringsakt for panterettigheder og
retsforfølgning i andele, følger det af almindelige formueretlige principper
om
ekstinktion, at den panteret eller retsforfølgning, der skal fortrænge en
utinglyst panteret eller retsforfølgning, selv skal være tinglyst.
Stk. 2
indeholder en særregel til præcisering af den tidsmæssige betingelse for
godtroende købers ekstinktion af utinglyst panteret eller retsforfølgning. Se
nærmere herom i pkt. 2.4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede regel retter sig alene imod forholdet
imellem utinglyste pante- eller udlægsrettigheder og senere
omsætningserhververe, og regulerer dermed ikke forholdet imellem flere
erhververe i tilfælde af dobbeltsalg.
Stk. 3
indebærer, at tinglysning af overdragelse eller anden overførelse af de
rettigheder, der er nævnt i stk. 1, ikke er nødvendig, når rettighederne
én gang er tinglyst. Dette svarer til, hvad der efter tinglysningslovens
§ 42 d, stk. 3, gælder for rettigheder tinglyst i bilbogen.
Bestemmelsen gælder alle rettigheder omfattet af stk. 1, uanset om de er
knyttet til omsætningspapirer.
Ifølge
stk. 4
omfatter tinglyst pant i en andel, når intet andet er aftalt, forbedringer,
som
er udført i de lokaler, hvortil andelen giver brugsret, samt inventar, der er
særligt tilpasset eller installeret i lokalerne. Bestemmelsen bygger til dels
på samme principper som tinglysningslovens § 37 om pant i
erhvervstilbehør
til fast ejendom og tinglysningslovens § 47 b, stk. 2, om
løsøreunderpant i driftsinventar og -materiel i erhvervsvirksomhed, der
drives
fra en lejet ejendom.
Bestemmelsen indebærer, at forbedringer, samt det inventar,
der er særligt tilpasset eller installeret i lokalerne, gribes af pantet i
andelen, uden at der stilles krav om nærmere specifikation af bestemte
forbedringer eller genstande. Panteretten omfatter derimod ikke
indbogenstande
og andet løst inventar.
Nærmere fastlæggelse af begreberne »forbedring« og »særligt
installeret eller tilpasset inventar«, kan efter omstændighederne give
anledning til tvivl. I betragtning af spørgsmålets normalt forholdsvis
beskedne
betydning for pantets værdi og under hensyn til bestemmelsens primære formål,
jf. overfor, er det valgt at anvende de nævnte begreber, som svarer til dem,
der anvendes i andelsboliglovens § 5, stk. 10 og 11, og er
indarbejdet i praksis på andelsboligområdet.
Som praktiske eksempler på forbedringer kan nævnes nyt
køkken og nyt badeværelse. Som praktiske eksempler på særligt installeret
eller
tilpasset inventar kan nævnes skabe, der er tilpasset bestemte steder i
lokalerne, og væg-til-væg tæpper, som er skåret i facon til lokalerne. Hårde
hvidevarer vil derimod som udgangspunkt ikke være omfattet af pantet,
medmindre
der er tale om særlige indbygningsmodeller, eksempelvis indbygningskomfurer.
Hvis forbedringer eller særligt installeret eller tilpasset
inventar ønskes pantsat særskilt, kan dette ske efter reglerne om
underpantsætning af løsøre. I givet fald må sådan underpantsætning
respektere,
at den pågældende inventargenstand mv. er omfattet af tidligere tinglyst pant
efter reglerne om tinglysning i andelsboligbogen.
Det forhold, at forbedringer og særligt tilpasset eller
installeret inventar er omfattet af pantet i andelen, forhindrer ikke, at de
atter udskilles af pantet. For at dette kan ske, kræves dog, at udskillelsen
sker som led i regelmæssig drift. Som typisk eksempel på sådan udskillelse
kan
nævnes den løbende vedligeholdelse af lokalerne og deres tilbehør, hvorved
udtjent tilbehør udskilles og erstattes med nyt. Herunder falder ligeledes
sådan udskillelse, som foretages i forbindelse med forbedringer i lokalerne,
når f.eks. et eksisterende køkken nedtages og erstattes med et nyt
tidssvarende
køkken. Som eksempel på udskillelse, der ikke kan anses som led i
»regelmæssig
drift«, og som pantsætningen af andelen således er til hinder for, kan nævnes
udskillelse af tilbehør, hvor hensigten med udskillelsen alene er at
realisere
tilbehørets værdi. Heller ikke udskillelse i form af særskilt håndpantsætning
kan anses for at være et led i »regelmæssig drift«.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 42 k
Det foreslås i
stk. 1
,
at andelsboligbogen, som det gælder for bilbogen og personbogen, føres for
hele
landet ved retten i Århus.
Stk. 2-4
angår grundlaget for tinglysning i andelsboligbogen, herunder de formelle
krav
til tinglysningsdokumenterne, og svarer til, hvad der gælder for bilbogen.
Reglerne vedrører tinglysningsdommerens adgang til med bindende virkning at
sende meddelelser til anmelderen, justitsministerens adgang til at fastsætte
nærmere regler om medsendelse af bevisligheder ved anmeldelse til
tinglysning,
krav om endelig fastsættelse af et dokuments indhold bortset fra
skadesløsbreve,
bekræftelse af underskrifter og vitterlighedsvidner samt slettelse af
pantebreve. Der henvises til pkt. 2.4.5. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Begrebet »bestemt andel« dækker ikke over en andel i
bestemte aktiver, men omfatter alle de rettigheder, som tilhører
andelshaveren
i kraft af medlemskabet af andelsboligforeningen, herunder almindeligvis
brugsret til bestemte lokaler i andelsboligforeningens ejendom. Det er
således
den overvejende hovedregel, at den enkelte andel er sammenkædet med en
brugsret
til bestemte lokaler. I enkelte andelsboligforeninger følger det imidlertid
af
vedtægterne, at ændringer i den enkelte andelshavers brugsret ikke behandles
som en overdragelse. I disse foreninger kan brugsretten ændres således, at
andelshaveren efter aftale med foreningen for fremtiden har brugsret til
andre
lokaler end oprindeligt, uden at der sker afregning af andelshaverens andel i
foreningens formue, idet denne indestår uændret. I sådanne
andelsboligforeninger vil ændringer i brugsretten kræve samtykke fra en
eventuel pant- eller udlægshaver, idet pantsætningen/udlægget angår de
rettigheder, som knytter sig til andelen på det tidspunkt, pantsætning eller
udlæg foretages. På denne baggrund findes der ikke at være behov for at
fastsætte
særlige regler om pant og udlæg i andele i den nævnte type af
andelsboligforeninger.
Efter
stk. 5
skal der ved tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning fremlægges en
erklæring fra andelsboligforeningen, hvorved foreningen attesterer,
hvorvidt
udstederen af det dokument, som
ønskes tinglyst, er den, som andelsboligforeningens bestyrelse har godkendt
som
ejer af den pågældende andel, og
hvorvidt
andelen giver brugsret til de lokaler, som pantebrevet angiver under
henvisning
til den adresse, som fremgår af en udskrift fra Bygnings- og Boligregistret,
jf.
stk. 6
. Hensigten med erklæringen
er at sikre dokumentation for, at den, som ved pantsætning eller udlæg
anføres
som andelshaver, er den rette ejer af den andel, som giver brugsret til de
lokaler, der er angivet i dokumentet.
Kravet om fremlæggelse af erklæring fra
andelsboligforeningen gælder ikke ved tinglysning af påtegninger på allerede
tinglyste dokumenter, bortset fra tilfælde, hvor et allerede tinglyst
pantebrev
forhøjes.
Til brug for foreningens erklæring skal foreligge en
BBR-udskrift, der rekvireres ved henvendelse til BBR-myndigheden i den
kommune,
hvor andelsboligen ligger. Endvidere skal med anmodningen til foreningen
følge
det dokument (eventuelt en kopi heraf), som ønskes tinglyst. Nærmere regler
herom fastsættes administrativt, jf. økonomi- og erhvervsministerens
lovforslag
om pant og udlæg i andelsboliger mv.
Erklæringen afgives på foreningens vegne af bestyrelsen i
overensstemmelse med tegningsreglerne i foreningens vedtægter, jf. f.eks.
standardvedtægtens § 30, hvorefter foreningen tegnes af formanden og to
andre bestyrelsesmedlemmer i forening.
Erklæringen skal angå ejerforholdet og identiteten af den
pågældende andel, herunder den pågældende andelslejligheds adresse.
Tidspunktet
for bestyrelsens afgivelse af erklæringen bør ikke ligge mere end 3 uger
forud
for det tidspunkt, hvor både erklæring om ejerforhold, udskrift fra BBR og
pantebrev kommer frem til tinglysningskontoret. Spørgsmålet vil blive
reguleret
nærmere i de administrativt fastsatte regler.
I de tilfælde, hvor der er sket et ejerskifte i tiden
mellem pantebrevets udstedelse/udlæggets foretagelse og afgivelsen af
foreningens erklæring, således at den pågældende ikke længere er den
godkendte
ejer, skal foreningens erklæring indeholde oplysning om såvel den tidligere
adkomst som den aktuelt manglende adkomst. Tilsvarende gælder ved andre
ændringer i de forhold, der er omfattet af erklæringen. Nærmere regler herom
fastsættes administrativt.
Ved pantsætning af andele er det andelshaveren eller
långiveren, som indhenter erklæringen, mens det i forbindelse med
retsforfølgning er rekvirenten, som forestår indhentelsen. Med forslaget
gøres
det til en betingelse for (endelig) tinglysning, at der fra
andelsboligforeningen indhentes en erklæring om den rette ejer af andelen. Om
foreningens pligt til at afgive erklæringen henvises til den foreslåede
bestemmelse i andelsboliglovens § 4 a, jf. økonomi- og
erhvervsministerens
lovforslag.
Stk. 7
indeholder en særlig regel om foreløbig lysning med frist til indhentelse af
andelsboligforeningens erklæring. Bestemmelsen supplerer forslagets § 42
l, jf. den gældende tinglysningslovs § 15, stk. 3, som også giver
hjemmel til foreløbig lysning med frist, men som i modsætning til
stk. 7,
tager sigte på atypiske situationer, hvor der ikke foreligger fornøden
dokumentation for tegningsberettigelse mv. Foreløbig lysning med frist efter
stk. 7 forventes at blive en i praksis typisk anvendt fremgangsmåde. I
givet fald regnes retsvirkningerne af endelig tinglysning fra tidspunktet for
den foreløbige lysning.
Til § 42 l
Bestemmelsen indeholder nærmere regler om
tinglysningsmåden. I alt væsentligt foreslås de samme regler, som er omfattet
af henvisningerne i tinglysningslovens kapitel 6 a om bilbogen, gennem
henvisninger
overført til kapitel 6 b om andelsboligbogen.
Henvisningerne i § 42 l, stk. 1, angår reglerne
om tinglysningsdommerens mulighed for at fastsætte en frist for godtgørelse
af
dokumentets gyldighed (§ 8, stk. 2), om, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om underretning til andre myndigheder om dokumenter,
der afvises på grund af ugyldighed eller lyses med frist (§ 8,
stk. 3), om, at dagbogen skal indeholde en fortegnelse over dokumenter,
der er indleveret den pågældende dag, med indførelse for hver rettighed, hvis
dokumentet omfatter flere rettigheder, (§ 14, stk. 1, 2. og 3.
pkt.),
om rette dato for dokumentets indlevering (§ 14, stk. 3), om
afvisning af dokumenter som følge af hindringer for tinglysning (§ 15,
stk. 1 og 2) samt om dommerens adgang til at lyse med frist til at
fremskaffe fornøden dokumentation for retten til at råde over andelen
(§ 15, stk. 3).
Det foreslås endvidere i § 42 l, stk. 2 og 3, at
anmærkningssystemet i § 15, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., og
§ 16, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse, og i
stk. 3 tillige reglerne om tinglysningspåtegningens indhold (§ 16,
stk. 2), fremgangsmåden ved foreløbig tinglysning med frist (§ 16,
stk. 3) og om ekspeditionstid, underretning af anmelderen ved afvisning
og
foreløbig tinglysning samt om tilbagesendelse af dokumenter (§ 16,
stk. 4).
Stk. 4
indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at udstede nærmere
regler
om tinglysningsmåden, det vil sige en andelsboligbogsbekendtgørelse med
nærmere
regler for arbejdsgangene ved tinglysning i andelsboligbogen. Som bilag til
andelsboligbogsbekendtgørelsen vil justitsministeren udarbejde en
pantebrevsformular til brug ved tinglysning af pant i andele i
andelsboligforeninger, jf. den gældende bestemmelse i tinglysningslovens
§ 50 f.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.5. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 42 m
Stk. 1
indeholder nærmere regler om tinglysningens retsvirkninger og svarer til
§ 42 g, stk. 1, om bilbogen.
Efter stk. 1 skal et dokument anses for tinglyst, når
det er indført i andelsboligbogen og udleveret eller afsendt fra
tinglysningskontoret. Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, da
dokumentet blev anmeldt til tinglysning; dokumenter, der anmeldes samme dag,
ligestilles. Der er i det hele tale om en præcisering og ingen afvigelser fra
de regler, der gælder for fast ejendom og pantebreve i løsøre, jf.
tinglysningsloven § 25 og § 46.
Stk. 2
overfører reglerne om fejlrettelse og erstatning i tinglysningslovens
§§ 34 og 35, som også finder anvendelse på bilbogen, jf. § 42 g,
stk. 3.
Til § 42 n
Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne i
tinglysningslovens § 42 a om virkningen af indbetaling i henhold til et
pantebrev til et pengeinstitut og om påkrav som betingelse for at kræve
pantegælden indfriet, finder tilsvarende anvendelse på pantebreve i de i
§ 42 i nævnte andele i andelsboligforeninger.
Ligeledes foreslås § 42 b overført til pant i andele.
§ 42 b udelukker, at nærmere angivne forhold kan begrunde, at
panthaveren
kræver pantegælden indfriet.
Også bilbogsreglerne (§ 42 h) henviser til § 42
a, men ikke til § 42 b, hvis foreslåede anvendelse på pantebreve i
andele
skal ses i lyset af, at forholdene på disse punkter bør sidestilles med dem,
der foreligger ved pant i fast ejendom. Se nærmere i pkt. 2.6.4. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 42 o
I bestemmelsen foreslås, at tinglysningsordningen for pant
i og retsforfølgning mod andele i andelsboligforeninger som fastlagt i
§§ 42 i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant i og retsforfølgning
mod aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og
boliganpartsselskaber, hvor der til aktien eller anparten er knyttet en
brugsret til lokaler i en ejendom, som tilhører aktieselskabet henholdsvis
anpartsselskabet.
Der henvises til pkt. 2.3.5. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Til nr. 2, 3 og 4 (§ 50 og § 50 f, stk. 3)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af oprettelsen
af andelsboligbogen. Ændringerne indebærer, at andelsboligbogen kan føres ved
hjælp
af edb, og at der for registret kommer til at gælde de samme administrative
bestemmelser, som i dag gælder for dagbogen, tingbogen, bilbogen og
personbogen, der føres ved hjælp af edb.
Til nr. 5 (§ 50 e, 2. pkt.)
Der er tale om en rent redaktionel ændring, der indebærer,
at den gældende bestemmelse om strafansvar for selskaber mv. affattes som
forudsat ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven
(Strafansvar for juridiske personer).
Til § 2
(Retsplejeloven)
Til nr. 1 (§ 495, stk. 1)
Med den forslåede ændring af
stk. 1
sidestilles udlæg i boligandele mv. med udlæg i fast
ejendom i relation til en panthavers mulighed for på fogedretskontoret at få
foretaget udlæg i pantet, selv om skyldneren ikke er til stede.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.
Til nr. 2 (§ 509, stk. 1 og 2)
Der er tale om en redaktionel ændring af
stk. 1
som følge af det nye
stk. 2.
I forslaget til
stk. 2
fastsættes der nærmere kriterier for, hvad der skal forstås ved aktiver, der
er
nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem for skyldneren og dennes
husstand, når spørgsmålet angår en andel i en andelsboligforening mv.
Bestemmelsen opstiller nogle krav til boligens karakter og
realisationsværdi, som skal være opfyldt, før udlægsfritagelse efter
trangsbeneficiet i stk. 1 kan komme på tale, men herudover indebærer
bestemmelsen ingen fravigelse af betingelserne i stk. 1. Det betyder
bl.a., at udlæg kan foretages, selv om kravene i stk. 2 er opfyldt, hvis
skyldneren har rådighed over en anden bolig.
Det præciseres med bestemmelsens første led, at det er en
betingelse for udlægsfritagelse, at boligen efter sin størrelse og indretning
alene opfylder de sædvanlige krav, der må stilles til en beskeden bolig. En
større eller mere luksuøst indrettet bolig er således – uanset dens
værdi –
ikke beskyttet mod udlæg. Udtrykket »indretning« omfatter både forbedringer
af
boligen og udstyr til den. Vurderingen af, om der er tale om en »beskeden
bolig«, beror på en konkret rimelighedsbedømmelse under hensyn til bl.a.
husstandens størrelse.
Ifølge bestemmelsens andet led er det endvidere en
betingelse for udlægsfritagelse, at det aktiv, som boligen er knyttet til,
ikke
repræsenterer en værdi, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en
anden passende bolig, f.eks. i form af indskud, depositum, forudbetaling
eller
købesum for andel, aktier mv. Aktivets værdi fastlægges som nettoprovenuet i
forbindelse med afregning af salgssum mv. Modkrav vedrørende restancer,
istandsættelse mv. skal således fradrages afregningssummen. Der skal ved
bedømmelsen af, hvad der må anses for nødvendigt som indskud mv. i en
passende
alternativ bolig, lægges vægt på forholdene på det lokale boligmarked. En
bolig
må efter bestemmelsen anses for »passende«, når den efter sin størrelse og
indretning opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, jf.
bestemmelsens
første led omtalt ovenfor.
Bedømmelsen af, om kriterierne i stk. 2 er opfyldt,
kan bl.a. afhænge af, at der ved henvendelse til andelsboligforeningen mv.
indhentes nærmere oplysninger om det forventede nettoprovenu ved salg af
andelslejligheden. Der kan derfor i visse tilfælde blive tale om at udsætte
fogedsagens behandling herpå.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.
Til nr. 3 (§ 510, stk. 3)
Den foreslåede bestemmelse afskærer særskilt udlæg i
forbedringer og i særligt tilpasset eller installeret inventar i
andelslejligheder mv. i samme omfang, som det er tilfældet for fast ejendom,
jf. § 510, stk. 1 og 2 (som ikke ændres).
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede regel
i tinglysningslovens § 42 j, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr.
1),
om omfanget af en tinglyst panteret i en andel i en andelsboligforening.
Forbedringer og tilbehør er som udgangspunkt uden videre
omfattet af et udlæg i den pågældende andel, jf. forslaget til
retsplejelovens
§ 518, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 4).
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.
Til nr. 4 (§ 518, stk. 4)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlæg i en
boligandel som udgangspunkt også omfatter de forbedringer og det inventar,
som
efter den foreslåede regel i tinglysningslovens § 42 j, stk. 4
(lovforslagets § 1, nr. 1), er omfattet af aftalt pant (pantebrev) i en
boligandel. Om den nærmere afgrænsning af det inventar, der er omfattet af
bestemmelsen, henvises til bemærkningerne til tinglysningslovens § 42 j,
stk. 4.
Forslaget til § 518, stk. 4, er affattet på linje
med § 518, stk. 2, om udstrækningen af udlæg i fast ejendom. I
modsætning til, hvad der gælder ved udlæg i fast ejendom, indebærer forslaget
til § 518, stk. 4, og forslaget til tinglysningslovens § 42 j,
stk. 4, sidste pkt., imidlertid, at et udlæg i en andel i
andelsboligforening mv. ikke vil være til hinder for, at forbedringer og
inventar udskilles ifølge regelmæssig drift, f.eks. i forbindelse med
udskiftning af udtjente køkkenelementer eller lejlighedens faste tæpper.
Baggrunden herfor er navnlig, at de nævnte forbedringer og det nævnte
tilbehør
ved udlæg i andelsboliger må forventes at have beskeden betydning for pantets
værdi.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.
Til nr. 5 (§ 520, stk. 2)
Med forslaget sidestilles udlæg i andele i
andelsboligforeninger mv. med udlæg i fast ejendom i relation til
udlægshaverens mulighed for gennem fogedretsadministration at afværge
forringelse af pantets værdi og dermed af sine fyldestgørelsesmuligheder.
Der vil dog formentlig kun undtagelsesvis være behov for at
anvende bestemmelsen ved udlæg i andele. Bestemmelsen kan f.eks. tænkes
anvendt
i tilfælde, hvor skyldneren har forladt lejligheden, og denne er udsat for
væsentlig forringelse f.eks. på grund af manglende opvarmning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.
Til nr. 6 (§ 525, stk. 4):
Med den foreslåede bestemmelse sidestilles udlæg i andele i
andelsboligforeninger mv. med udlæg i fast ejendom med hensyn til
fogedrettens
adgang til at bestemme, at tvangsunderhåndssalg og tvangsauktion på grundlag
af
udlægget ikke kan finde sted, så længe skyldneren overholder en
afdragsordning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.
Til nr. 7 (§ 526, stk. 5):
Som følge af, at tinglysning i andelsboligbogen forslås
indført som sikringsakt for bl.a. udlæg mv., jf. lovforslagets § 1, nr.
1,
foreslås udlæg i andele i andelsboligforeninger mv. - ligesom udlæg i
motorkøretøjer mv., hvor der sker tinglysning i bilbogen - undtaget fra
bestemmelserne i retsplejelovens § 526, stk. 1-4, der fastsætter
særlige regler for udlæg i løsøre mv. i tilfælde, hvor der ikke stilles krav
om
registrering som sikringsakt ved udlæg. Bestemmelsen gælder tilsvarende for
udlæg i aktier og anparter i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber,
hvor
der efter forslaget til tinglysningslovens § 42 o (lovforslagets
§ 1,
nr. 1) også skal ske tinglysning i andelsboligbogen.
Forslaget indebærer, at de særlige regler om den indbyrdes
prioritetsstilling mellem flere udlæg i samme aktiv ikke længere gælder for
udlæg i andele i andelsboligforeninger mv. Sådanne prioritetskonflikter
reguleres i stedet af forslaget til tinglysningslovens kapitel 6 b
(lovforslagets § 1, nr. 1).
Med forslaget præciseres endvidere, at udlæg i en andel i
en andelsboligforening mv. forældes efter dansk rets almindelige
forældelsesregler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.
Til nr. 8 (§ 538, stk. 1):
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af de
foreslåede nye regler i §§ 559 a og 559 b om tvangsrealisation af
udlagte
andele i andelsboligforeninger mv. (lovforslagets § 1, nr. 10).
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.
Til nr. 9 (§ 539)
Med den foreslåede ændring sidestilles andele i
andelsboligforeninger mv. med fast ejendom med den virkning, at tvangsauktion
altid skal afholdes i den retskreds, hvor den pågældende ejendom er
beliggende.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.
Til nr. 10 (§§ 559 a–559 c)
Til § 559 a
Det foreslås i
stk. 1
,
at en udlagt andel, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, ikke
kan sælges på tvangsauktion, før fogedretten efter anmodning fra
udlægshaveren
har forsøgt tvangssalg af andelen gennem andelsboligforeningen mv. efter
reglerne i den foreslåede bestemmelse i andelsboliglovens § 6 b. Om
denne
bestemmelse henvises til økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om
ændring
af andelsboligloven.
De foreslåede regler omfatter ikke rene erhvervsandele, der
ikke anvendes til beboelse, idet disse ikke er omfattet af andelsboliglovens
§§ 5 og 6 om overdragelse af andele i andelsboligforeninger mv. Om
tvangsauktion over erhvervsandele henvises til forslaget til retsplejelovens
§ 559
c og bemærkningerne hertil.
I forslaget til
stk. 2
fastsættes de nærmere krav til anmodningen til fogedretten om tvangssalg
gennem andelsboligforeningen mv. Endvidere overføres principperne fra
reglerne
om tvangsauktion over fast ejendom om afholdelse af vejledningsmøde med
skyldneren, herunder § 561, stk. 2, om underretning og eventuel
indkaldelse af den, der har begæret udlæg, til mødet om tvangssalg af andele
mv. Det forudsættes, at vejledningsmødet afholdes, inden der forsøges
tvangssalg gennem andelsboligforeningen.
Den foreslåede regel om meddelelse af en frist til
skyldneren til at afværge tvangssalg af andelen svarer til § 561,
stk. 3, 2. pkt., om tvangsauktion over fast ejendom. Ved vurderingen af,
om der foreligger sådanne »særlige tilfælde«, at skyldneren bør have en frist
til at afværge tvangssalget, kan der således findes vejledning i praksis
efter
den gældende § 561, stk. 3, 2. pkt.
Forslaget til
stk. 3
giver mulighed for, at fogedretten så tidligt som muligt kan beslutte at
undlade at igangsætte eller at stoppe forsøg på tvangssalg gennem
andelsboligforeningen. Det er efter bestemmelsen en forudsætning herfor, at
tvangssalg gennem foreningen ud fra en konkret vurdering af de foreliggende
oplysninger ikke kan forventes gennemført til højst tilladte maksimalpris,
jf.
økonomi- og erhvervsministerens forslag til § 6 b i andelsboligloven og
bemærkningerne hertil. Beslutning efter stk. 3 kan træffes allerede på
vejledningsmødet på grundlag af oplysningerne fra andelsboligforeningen og i
øvrigt på ethvert tidspunkt i løbet af de 15 uger, der efter økonomi- og
erhvervsministeren forslag til § 6 b i andelsboligloven er afsat til
tvangssalg gennem andelsboligforeningen.
Det foreslås i
stk. 4
,
at udlægshaveren kan forlange tvangsauktion, hvis tvangssalg gennem
andelsboligforeningen til maksimalprisen ikke er sket inden den ovennævnte
frist på 15 uger i andelsboligloven. Bestemmelsen suppleres af det foreslåede
stk. 3, der gør det muligt at undlade eller indstille tvangssalg gennem
foreningen og overgå til tvangsauktionsproceduren inden udløbet af de 15
uger,
jf. ovenfor.
Efter forslaget til
stk. 5
skal tvangsauktion over andele afholdes efter reglerne om tvangsauktion over
fast ejendom med en række nærmere angivne undtagelser.
Om de enkelte undtagelser bemærkes:
Undtagelserne af §§ 560-561 er en følge af forslaget
til § 559 a, stk. 2, og stk. 5, 2. og 3. pkt., hvor der
foreslås
nærmere regler om kravene til anmodningen om iværksættelse af tvangssalg,
afholdelse af vejledningsmøde, afværgefrist og advokatbeskikkelse.
Undtagelsen af § 562, stk. 1 og 2, indebærer, at
reglerne om antagelse af ejendomsmægler til at vurdere ejendommen og gennem
annoncering skabe køberinteresse, ikke vil gælde for tvangsauktion over
andele.
Baggrunden herfor er navnlig, at der gennem andelsboligforeningens
inddragelse
i tvangssalget, må forventes at foreligge tilstrækkelige oplysninger om
andelens værdi mv. ved tvangssalg, og at der som følge af foreningens
inddragelse, herunder kontakten med de personer, der er fortrinsberettigede
til
lejligheden, må forventes at være skabt den fornødne køberinteresse for
andelslejligheden.
Undtagelserne af § 562, stk. 3, 3. pkt.,
§ 566, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., samt
§ 569, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, indebærer, at reglerne om
det
nærmere krav til indholdet af salgsopstilling, annoncering og bekendtgørelser
ikke vil gælde for tvangsauktion over andele. Det skyldes bl.a., at en række
af
de anførte krav angår forhold, som ikke har betydning ved overdragelse af
andele.
§ 568 angår særlige spørgsmål vedrørende salg af
ejendommens løsøretilbehør på tvangsauktionen over den faste ejendom.
Tilsvarende spørgsmål kan efter de foreslåede regler ikke opstå ved
tvangsauktion over andele.
Undtagelserne af § 569, stk. 1, 1. pkt., og
§ 582, 1. pkt., skyldes, at der efter de foreslåede regler ikke bliver
tale om, at køberen skal betale de omkostninger ud over budsummen, der er
nævnt
i bestemmelserne. Omkostningerne vil i stedet indgå som en del af budsummen i
overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom, som vil blive fastsat i
tvangsauktionsvilkårene vedrørende tvangsauktion over andele mv., jf.
forslaget
til § 559 a, stk. 6.
Ved tvangsauktion over andele træder § 559 a,
stk. 6, om fastsættelse af tvangsauktionsvilkår i stedet for § 570,
stk. 1, 1. pkt., om fastsættelse af tvangsauktion vedrørende
tvangsauktion
over fast ejendom.
§ 580 om udstedelse af auktionsskøde egner sig ikke
til at blive overført til tvangsauktion over andele mv., hvor der ikke bliver
spørgsmål om tinglysning af køberens adkomst i andelsboligbogen, jf.
forslaget
til tinglysningslovens § 42 j (lovforslagets § 1, nr. 1).
Spørgsmålet om særskilt indkaldelse til tvangsauktionen af
andelshaver, pant- og udlægshavere og andre rettighedshavere reguleres af
§ 564, jf. den generelle henvisning i forslaget til § 559 a,
stk. 5, 1. pkt. Det forudsættes i den forbindelse, at også
andelsboligforeningen anses for omfattet af kredsen af berettigede efter
§ 564, stk. 1. Hvorvidt der tillige skal ske særskilt indkaldelse
af
fortrinsberettigede i henhold til ventelister i andelsboligforeninger, må
bero
på de nærmere omstændigheder ved tvangsauktionen. Hvis der - som det efter
forslaget normalt vil være tilfældet - forud for tvangsauktionen uden held
har
været forsøgt tvangssalg gennem andelsboligforeningen mv., vil der som led i
salgsbestræbelserne være etableret kontakt med de fortrinsberettigede på
ventelisten, som herved har haft mulighed for at varetage deres interesser.
På
denne baggrund vil der normalt ikke være tilstrækkelig anledning til at
stille
krav om omkostningskrævende særskilt indkaldelse af personer på venteliste.
Hvis det efter det foreslåede stk. 3 er besluttet at
skride direkte til tvangsauktion, vil det derimod som udgangspunkt være
nødvendigt at indkalde fortrinsberettigede personer på venteliste, for at
disse
kan få en realistisk mulighed for at varetage deres interesser. Indkaldelsen
kan ske på grundlag af andelsboligforeningens oplysninger om, hvem der står
på
venteliste.
Forslaget
til
stk. 6
indeholder
en bemyndigelse til, at justitsministeren efter forhandling med økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte standardiserede tvangsauktionsvilkår
vedrørende tvangsauktion over andelsboliger. Der foreslås endvidere
udtrykkelig
lovhjemmel for anvendelse af lodtrækning i tilfælde, hvor der afgives flere
bud
svarende til den pris, der er den højst tilladte efter andelsboligloven eller
andelsboligforeningens vedtægter. Tvangsauktion er efter lovforslaget en
subsidiær tvangsrealisationsmåde, som først kommer på tale, når det enten er
konstateret eller på forhånd må forventes, at tvangssalg gennem foreningen
ikke
kan ske til maksimalprisen, jf. forslaget til stk. 3 og 4. Anvendelse af
lodtrækning må derfor forventes kun at komme på tale i undtagelsestilfælde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.
Til § 559 b
Det foreslås, at den foreslåede § 559 a i det hele
skal anvendes tilsvarende på udlæg i aktier og anparter i boligaktie- og
anpartsselskaber omfattet af andelsboliglovens kapitel III.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.
Til § 559 c
Andelsboliglovens § 5 og § 6, herunder
maksimalprisreglerne, gælder for andele, hvortil der er knyttet retten til en
bolig, herunder hvor lejligheden delvis anvendes til andet end beboelse, jf.
andelsboliglovens § 1, stk. 3, men gælder ikke for erhvervsandele,
hvortil der ikke er knyttet ret til en bolig. Da maksimalprissystemet mv.
ikke
gælder for de rene erhvervsandeles vedkommende, finder Justitsministeriet
ligesom arbejdsgruppen ikke, at der er behov for at udstrække de særlige
regler
om tvangssalg gennem andelsboligforeningen til disse tilfælde.
Tvangsrealisation bør således i disse tilfælde som hidtil ske ved
tvangsauktion.
Forslaget til
1. pkt.
,
hvorefter en anmodning om tvangsauktion over en andel i en
andelsboligforening,
som anvendes til andet end beboelse, skal være skriftlig og ledsaget af en
udskrift af andelsboligbogen, svarer på dette punkt til forslaget til
§ 559 a, stk. 2, 1. pkt., om kravene til en anmodning om
iværksættelse af tvangssalg over en boligandel. Herudover foreslås det, at en
række af de tvangsauktionstekniske regler, der gælder for tvangsauktion over
andele i andelsboligforeninger, jf. forslaget til § 559 a, stk. 5
og
6, også skal anvendes ved tvangsauktion over rene erhvervsandele, jf.
2. pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.
Til § 3
(Konkursloven)
Til nr. 1 (§ 37):
Det foreslås, at henvisningen til »boligret, der beror på
andel eller aktiebesiddelse,« udgår af konkurslovens § 37.
Forslaget indebærer sammen med den foreslåede ophævelse af
udlægsforbuddet i andelsboliglovens § 6 a, jf. økonomi- og
erhvervsministerens lovforslag om ændring af andelsboligloven, at en andel i
en
andelsboligforening mv. som udgangspunkt vil indgå i andelshaverens
konkursbo,
jf. konkurslovens § 32, og kun vil kunne holdes uden for konkursen, hvis
trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 er til hinder for, at der
foretages udlæg i andelen, jf. konkurslovens § 36.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 4
Af hensyn til den praktiske etablering af andelsboligbogen
foreslås det, at loven træder i kraft efter justitsministerens nærmere
bestemmelse.
Det må forventes, at det vil tage i hvert fald 6 måneder at
etablere andelsboligbogen, herunder navnlig at sikre, at de tekniske
forudsætninger for drift af registret er opfyldt. Det er ikke muligt nærmere
at
angive dette tidsrum, men Justitsministeriet forventer dog, at loven –
afhængigt af tidspunktet for lovforslagets vedtagelse – vil kunne træde
i kraft
den 1. januar 2005.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 3
(ændringen
af konkursloven) kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller
delvist for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622
af 15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af 29.
april 1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr. 216 af
22. april 2002, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 42 h indsættes:
»Kapitel 6 b.
Tinglysning i andelsboligbogen.
§ 42 i.
Reglerne i dette kapitel gælder for andele i andelsboligforeninger omfattet
af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens
kapitel II.
§ 42 j.
Pant og retsforfølgning i de i § 42 i nævnte andele i
andelsboligforeninger skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der
i god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning.
Stk. 2.
Den
aftale om overdragelse til eje af en andel, der skal kunne fortrænge en
utinglyst pantsætningsaftale eller retsforfølgning, skal være godkendt af
andelsboligforeningen, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved
modtagelsen af underretning fra foreningen om godkendelse af aftalen.
Stk. 3.
Når de i
stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller anden
overførelse heraf ingen tinglysning.
Stk. 4.
Tinglyst
pant i en andel i en andelsboligforening omfatter, når intet andet er aftalt,
forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset eller
installeret i lejligheden. Pantsætningen er ikke til hinder for, at nævnte
forbedringer eller inventar udskilles ifølge regelmæssig drift.
§ 42 k.
Tinglysning af de i § 42 j nævnte rettigheder sker i andelsboligbogen,
der for hele landet føres ved retten i Århus.
Stk. 2.
Som
grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning.
Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller
ophæve en ret over en bestemt andel. § 9, stk. 4 og 5, og
§ 10, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved
pantebreve finder § 10, stk. 2, 1. og 3.-5. pkt., og § 11,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved
tinglysning af retsforfølgning skal der fremlægges erklæring fra den
myndighed, der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens
bøger.
Stk. 5.
Ved
tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning skal fremlægges udskrift med
andelens adresse fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt erklæring fra
andelsboligforeningen, jf. § 4 a i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, om, hvorvidt
1)
dokumentet vedrører
den, som af andelsboligforeningens bestyrelse er godkendt som ejer af den
pågældende andel, og
2)
andelen giver
brugsret til den bolig- eller erhvervsenhed, som dokumentet angiver med
henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.
Stk. 6.
Pantebrevet eller retsbogsudskriften skal angive den bolig- eller
erhvervsenhed, hvortil andelen giver brugsret, med henvisning til en i
Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.
Stk. 7.
Begæres
et pantebrev eller retsforfølgning tinglyst på en andel, som dokumentet
angiver med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført
adresse, men foreligger der ikke udskrift og erklæring efter stk. 5,
indføres dokumentet foreløbigt i andelsboligbogen med frist til fremskaffelse
af udskriften og erklæringen. Fristen kan efter anmelderens anmodning
forlænges. § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 42 l.
Ved anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8,
stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og
§ 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Pantebreve skal angive de enkelte foranstående hæftelser og disses beløb.
§ 15, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Foreligger der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet
tinglyses med anmærkning, indføres det i andelsboligbogen. En eventuel
anmærkning indføres kort i andelsboligbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt.,
og stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.
§ 42 m.
Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i andelsboligbogen og
udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret. Tinglysningens
retsvirkninger regnes fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning.
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.
Stk. 2.
§§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse.
§ 42 n.
Bestemmelserne i § 42 a og § 42 b finder tilsvarende anvendelse på
pantebreve i andele i andelsboligforeninger m.v. som nævnt i § 42 i.
§ 42 o.
§§ 42 i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant og retsforfølgning i
aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og
boliganpartsselskaber, omfattet af lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. lovens kapitel III.«
§ 50.
Alle adkomstdokumenter og pantebreve vedrørende fast ejendom, der anmeldes
til tinglysning, skal snarest muligt gøres offentligt tilgængelige, eventuelt
i elektronisk form. Det samme gælder pantebreve, der anmeldes til tinglysning
i bilbogen, samt dokumenter, der anmeldes til tinglysning i personbogen.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
2.
I
§ 50, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »bilbogen«: »eller andelsboligbogen«.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om grundlaget for tinglysning, herunder eventuelt
om oplysning om personnumre ved tinglysning i bilbog eller personbog,
indleveringstid for dokumenter og indretning og førelse af dagbog, tingbog,
bilbog og personbog samt videregivelse af oplysninger, herunder efter
§ 50 c.
3.
I
§ 50, stk. 2,
indsættes to steder
efter »bilbog«: », andelsboligbog«.
Stk. 3.
Dagbogen,
tingbogen, bilbogen og personbogen kan føres ved hjælp af edb. Anvendes edb i
tinglysningen, gælder reglerne i § 50 a-e.
4.
I
§ 50, stk. 3,
og
§ 50 f, stk. 3
, indsættes efter
»bilbogen«: », andelsboligbogen«.
§ 50 f. -
- -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Justitsministeren
kan bestemme, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning i bilbogen eller
personbogen, skal være oprettet således, at de kan aflæses maskinelt.
Stk. 4.
- - -
§ 50 e.
Med bøde straffes den, der anvender en oplysning i strid med bestemmelsen i
§ 50 c, stk. 7. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
5.
§ 50 e, 2. pkt.,
affattes således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815
af 30. september 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 495, stk. 1,
affattes således:
§ 495.
Forretningen
kan foretages, selv om skyldneren ikke giver møde eller træffes. På rettens
kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i
andet end fast ejendom i henhold til pantebrev, jf. § 478, stk. 1,
nr. 6.
»Forretningen kan foretages, selv om skyldneren ikke
giver møde eller træffes. På rettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke
er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast ejendom eller andele i
andelsboligforeninger eller aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller
boliganpartsselskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger
og andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. § 478,
stk. 1, nr. 6.«
Stk. 2.
Foretages
forretningen, uden at skyldneren giver møde eller træffes, opfordrer
fogedretten hans ægtefælle eller andre personer over 18 år, som er til stede,
og som må antages at have kendskab til skyldnerens forhold, til at varetage
hans interesser under forretningen.
Stk. 3.
Finder
fogedretten det ønskeligt, at skyldneren er til stede, kan forretningen
udsættes.
§ 509.
Udlæg
kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til
opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og
hans husstand.
2.
I
§ 509, stk. 1,
indsættes efter
»husstand«: », jf. dog stk. 2«, og efter stk. 1 indsættes som nyt
stykke:
Stk. 2.
Udlæg kan
ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til
skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.
Stk. 3.
Skyldneren
kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og 2 nævnte
aktiver.
»Stk. 2.
En andel
i en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i et boligaktieselskab
eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, der er forbundet med
brugsret til en bolig, kan kun undtages fra udlæg i medfør af stk. 1,
hvis boligen efter sin størrelse og indretning alene opfylder de sædvanlige
krav til en beskeden bolig, der under hensyn til skyldneren og hans husstand
med rimelighed kan stilles, og aktivet ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke
at indbringe et beløb, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en
passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3.
I
§ 510
indsættes som
stk. 3
:
§ 510.
Særskilt
udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast ejendom, skib eller luftfartøj,
som omfattes af tinglysningslovens § 37 eller § 38, lov om
skibsregistrering § 48 eller lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer § 22, med samtykke fra skyldneren og andre, som har
rettigheder over tilbehøret. Skyldnerens samtykke kan tilbagekaldes, indtil
udlæg er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbehøret er pantsat.
»Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på særskilt udlæg i
forbedringer i andelslejligheder eller aktie- og anpartslejligheder i et
selskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber samt inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i
sådanne lejligheder, jf. tinglysningslovens § 42 j, stk. 4.«
Stk. 2.
En
panthaver, som har særskilt pant i tilbehøret, kan dog foretage udlæg i
dette, hvis ingen bedre stillede rettigheder er til hinder herfor.
4.
I
§ 518
indsættes som
stk. 4
:
§ 518.
Fogedretten
optegner de aktiver, hvori udlæg er foretaget. Foretages vurdering, angives
vurderingssummen.
Stk. 2.
Udlæg i
fast ejendom omfatter, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser,
tillige det i tinglysningslovens §§ 37 og 38 nævnte tilbehør. Optegnelse
af de enkelte tilbehørsgenstande er kun nødvendig, hvis fordringshaveren
anmoder om det. Omfatter udlægget tilbehøret, indgår også aktiver af denne
beskaffenhed, som senere tilføres ejendommen, under udlægget.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor der i forbindelse med udlæg
i et skib eller luftfartøj foretages udlæg i det i § 48 i lov om
skibsregistrering eller § 22 i lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer nævnte tilbehør eller i de i sidstnævnte lovs § 24 nævnte
reservedele.
»Stk. 4.
Udlæg i
en andel i en andelsboligforening eller i en aktie eller anpart i et
boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber omfatter, medmindre andet
fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige forbedringer i lejligheden samt
inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden, jf.
tinglysningslovens § 42 j, stk. 4. Optegnelse af de enkelte
genstande er kun nødvendig, hvis fordringshaveren anmoder om det. Udlægget er
ikke til hinder for, at forbedringer eller inventar som nævnt i 1. pkt.
udskilles ifølge regelmæssig drift. Omfatter udlægget forbedringer og
inventar, indgår også aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres
lejligheden, under udlægget.«
5.
§ 520, stk. 2,
affattes således:
§ 520.
Et
udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37
nævnte tilbehør til ejendommen, er ikke til hinder for, at skyldneren
udskiller de nævnte aktiver ifølge en regelmæssig drift af ejendommen. Er
anmodning om tvangsauktion indgivet, eller erklærer udlægshaveren at ville
indgive sådan anmodning inden 14 dage, kan fogedretten dog efter
udlægshaverens anmodning fratage skyldneren denne ret, hvis det skønnes
nødvendigt af hensyn til udlægshaverens fyldestgørelse. Er indkaldelse sket
til et møde som nævnt i § 563, stk. 1 eller 2, eller til
tvangsauktion, kan fogedretten træffe sådan bestemmelse også efter anmodning
af andre rettighedshavere.
»Stk. 2.
Fogedretten kan om fornødent træffe bestemmelse om administration af udlagt
fast ejendom, registreret skib eller luftfartøj, eller af en bolig- eller
erhvervsenhed omfattet af brugsretten i henhold til en udlagt andel i en
andelsboligforening
eller en udlagt aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et
boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber.«
Stk. 2.
Fogedretten
kan om fornødent træffe bestemmelse om administration af udlagt fast ejendom,
registreret skib eller luftfartøj.
6.
I
§ 525
indsættes som
stk. 4
:
§ 525.
Ved
udlæg i løsøre kan fogedretten bestemme, at det udlagte ikke må fratages
skyldneren, så længe denne overholder en afdragsordning, der er fastsat af
fogedretten og tiltrådt af skyldneren. Har fordringshaveren givet møde under
forretningen, skal han have lejlighed til at udtale sig, forinden
afdragsordningen fastsættes. Afdragsordningens varighed kan ikke overstige 10
måneder, medmindre fordringshaveren samtykker.
»Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse med hensyn
til salg og auktion på grundlag af udlæg i en andel i en andelsboligforening
eller i en aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et
boliganpartsselskab
omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. § 559 a.«
Stk. 2.
Fogedretten
kan bestemme, at udlæg i fast ejendom, der tjener til bolig for skyldneren
eller hans husstand, ikke giver ret til at sætte ejendommen til auktion, så
længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten
og tiltrådt af skyldneren.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 gælder ikke ved udlæg på grundlag af pantebrev med pant i
det udlagte.
7.
§ 526, stk. 5,
affattes således:
§ 526.
Rækkefølgen
mellem flere udlæg i samme aktiv afgøres af tidspunktet for indgivelsen af
anmodning om udlæg. Anmodninger, der indkommer samme dag, stilles dog lige.
Fortrinsret på grundlag af en ældre anmodning fortabes, hvis fordringshaveren
forsømmer at søge forretningen fremmet.
»Stk. 5.
Reglerne
i stk. 1-4 gælder ikke for udlæg i biler mv., som skal tinglyses efter
reglerne i tinglysningslovens kapitel 6 a, eller for udlæg i andele i
andelsboligforeninger mv., der skal tinglyses efter reglerne i
tinglysningslovens kapitel 6 b.«
Stk. 2.
Udlæggets
plads i rækkefølgen regnes dog efter tidspunktet for udlæggets foretagelse,
hvis udlægget er foretaget af en anden myndighed end fogedretten.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udlæg i fast ejendom,
registrerede skibe eller luftfartøjer samt fondsaktiver, jf. § 59,
stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 4.
Udlæg i
løsøre bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer bortfalder et år efter
foretagelsen, medmindre udlægshaveren forinden har forlangt tvangsauktion
afholdt eller har været hindret heri ved anke, kære eller tredjemands ret.
Udlægget bortfalder i så fald 8 uger efter hindringens ophør. Det samme
gælder udlæg i fondsaktiver, jf. § 59, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., og i fordringer, hvis der for fordringen er udstedt
omsætningsgældsbrev eller andet dokument, hvis særlige beskaffenhed medfører,
at skyldneren ifølge fordringen ikke frigøres ved at betale til andre end
ihændehaveren.
Stk. 5.
Reglerne
i stk. 1-4 gælder ikke for udlæg i biler m.v., som skal tinglyses efter
reglerne i tinglysningslovens kapitel 6 a.
8.
§ 538, stk. 1,
affattes således:
§ 538.
Udlæg
til forauktionering giver ret til, efter de i det følgende opstillede regler,
at sætte det udlagte til offentlig auktion og gøre sig betalt af
auktionssummen, jf. dog § 557.
»Udlæg til forauktionering giver ret til, efter de i det
følgende opstillede regler, at sætte det udlagte til offentlig auktion og
gøre sig betalt af auktionssummen, jf. dog §§ 557, 559 a og 559 b.«
Stk. 2.
De
følgende regler anvendes på tvangsauktion, som sker uden forudgående udlæg,
med de ændringer, som følger af forholdets natur.
9.
I
§ 539
indsættes som
2. pkt
.:
§ 539.
Auktion
over fast ejendom afholdes i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende.
Andre auktioner afholdes i den retskreds, hvor udlægget er foretaget,
medmindre den derværende fogedret bestemmer andet.
»Det samme gælder tvangsauktion over andele i en andelsboligforening
eller over aktier eller anparter i et boligaktieselskab eller et
boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber.«
10.
Efter
§ 559 indsættes i
kapitel 50
:
»§ 559 a.
Er udlæg foretaget i en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen
er knyttet retten til en bolig, kan denne ikke sælges ved tvangsauktion, før
fogedretten efter anmodning fra udlægshaveren har forsøgt tvangssalg gennem
andelsboligforeningen i overensstemmelse med andelsboliglovens § 6 b.
Stk. 2.
En
anmodning til fogedretten om at iværksætte tvangssalg gennem
andelsboligforeningen skal være skriftlig og ledsaget af en udskrift af
andelsboligbogen. Når fogedretten har modtaget anmodningen, indkalder den
skyldneren og andelsboligforeningen til møde. På mødet vejleder fogedretten
skyldneren om sagens videre forløb. I særlige tilfælde kan fogedretten på
mødet meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge
tvangsmæssigt salg af andelen. § 561, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
stk. 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse. Fogedretten underretter andelsboligforeningen, skyldneren og
udlægshaveren om sin beslutning om, at andelen skal forsøges solgt gennem
andelsboligforeningen i overensstemmelse med andelsboliglovens § 6 b.
Stk. 3.
Må det på
grundlag af andelsboligforeningens oplysninger antages, at der ved salg
gennem foreningen ikke kan opnås en pris svarende til den højeste pris, der
er tilladt efter andelsboligloven eller foreningens vedtægter, kan
fogedretten beslutte, at salg skal ske gennem fogedretten på tvangsauktion.
Stk. 4.
Sker salg
gennem andelsboligforeningen i overensstemmelse med stk. 1 ikke inden
den frist, der er fastsat i andelsboliglovens § 6 b, sælges andelen
efter anmodning fra udlægshaveren gennem fogedretten på tvangsauktion.
Stk. 5.
I de i
stk. 3 og 4 nævnte tilfælde afholdes tvangsauktionen i overensstemmelse
med reglerne i kapitel 51 med undtagelse af §§ 560-561, § 562,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 566, stk. 2, 2. og 3.
pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 568, § 569, stk. 1, 1.
og 4. pkt., og stk. 2, § 570, stk. 1, 1. pkt., § 580 og
§ 582, 1. pkt. Når særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan
fogedretten beskikke en advokat for skyldneren. § 500, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Auktionen
afholdes på de af justitsministeren efter forhandling med økonomi- og
erhvervsministeren fastsatte tvangsauktionsvilkår vedrørende andelsboliger.
Afgives flere bud, svarende til den pris, der er den højst tilladte efter
andelsboligloven eller andelsboligforeningens vedtægter, afgør fogedretten
ved lodtrækning, hvem der skal have fortrinsstilling.
§ 559 b.
§ 559 a finder tilsvarende anvendelse ved udlæg i aktier eller anparter
i et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i
lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
§ 559 c.
En anmodning til fogedretten om tvangsauktion over en andel i en
andelsboligforening, som anvendes til andet end beboelse, skal være skriftlig
og være ledsaget af en udskrift af andelsboligbogen. I øvrigt finder
§ 559 a, stk. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4.
februar 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 402 af 26. juni 1998, foretages
følgende ændring:
§ 37.
Lejemål
om hus eller husrum, der tjener til bolig for skyldneren, samt boligret, der
beror på andel eller aktiebesiddelse, kan inddrages under boet, når dette
efter skifterettens skøn findes rimeligt begrundet i boets økonomiske
interesse i inddragelsen.
1.
I
§ 37, stk. 1,
udgår: »samt
boligret, der beror på andel eller aktiebesiddelse,«.
Stk. 2.
Om
opsigelse af lejemål gælder reglerne i kapitel 7.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) Retsinformation · 23. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger) Retsinformation · 19. april 2004
- Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 51 Retsinformation · 5. november 2003
- Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 56 Retsinformation · 5. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) Retsinformation · 23. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) Retsinformation · 27. april 2005