Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger mv.)

2003/1 LSF 56Lovforslag som fremsatJustitsministeriet5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2003 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af tinglysningsloven,

retsplejeloven og konkursloven

(Pant og udlæg i andelsboliger mv.)

§ 1

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af

15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af 29.

april

1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr. 216 af 22.

april

2002, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 42 h indsættes:

»Kapitel 6 b.

Tinglysning i andelsboligbogen.

§ 42 i.

Reglerne i dette kapitel gælder for andele i andelsboligforeninger omfattet

af

lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens kapitel

II.

§ 42 j.

Pant og retsforfølgning i de i § 42 i nævnte andele i

andelsboligforeninger skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der

i

god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning.

Stk. 2.

Læs alt

Den aftale

om overdragelse til eje af en andel, der skal kunne fortrænge en utinglyst

pantsætningsaftale eller retsforfølgning, skal være godkendt af

andelsboligforeningen, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved

modtagelsen af underretning fra foreningen om godkendelse af aftalen.

Stk. 3.

Når de i

stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller anden

overførelse heraf ingen tinglysning.

Stk. 4.

Tinglyst

pant i en andel i en andelsboligforening omfatter, når intet andet er aftalt,

forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset eller

installeret i lejligheden. Pantsætningen er ikke til hinder for, at nævnte

forbedringer eller inventar udskilles ifølge regelmæssig drift.

§ 42 k.

Tinglysning af de i § 42 j nævnte rettigheder sker i andelsboligbogen,

der

for hele landet føres ved retten i Århus.

Stk. 2.

Som

grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning.

Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller

ophæve en ret over en bestemt andel. § 9, stk. 4 og 5, og

§ 10,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved

pantebreve finder § 10, stk. 2, 1. og 3.-5. pkt., og § 11,

stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved

tinglysning af retsforfølgning skal der fremlægges erklæring fra den

myndighed,

der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens bøger.

Stk. 5.

Ved

tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning skal fremlægges udskrift med

andelens adresse fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt erklæring fra

andelsboligforeningen, jf. § 4 a i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, om, hvorvidt

1)

dokumentet vedrører

den, som af andelsboligforeningens bestyrelse er godkendt som ejer af den

pågældende andel, og

2)

andelen giver

brugsret til den bolig- eller erhvervsenhed, som dokumentet angiver med

henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.

Stk. 6.

Pantebrevet

eller retsbogsudskriften skal angive den bolig- eller erhvervsenhed, hvortil

andelen giver brugsret, med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret

(BBR) anført adresse.

Stk. 7.

Begæres et

pantebrev eller retsforfølgning tinglyst på en andel, som dokumentet angiver

med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse, men

foreligger der ikke udskrift og erklæring efter stk. 5, indføres

dokumentet foreløbigt i andelsboligbogen med frist til fremskaffelse af

udskriften og erklæringen. Fristen kan efter anmelderens anmodning forlænges.

§ 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 42 l.

Ved anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8,

stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og

§ 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Pantebreve

skal angive de enkelte foranstående hæftelser og disses beløb. § 15,

stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Foreligger

der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet tinglyses med

anmærkning, indføres det i andelsboligbogen. En eventuel anmærkning indføres

kort i andelsboligbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.

§ 42 m.

Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i andelsboligbogen og

udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret. Tinglysningens

retsvirkninger

regnes fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der

anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.

Stk. 2.

§§ 34

og 35 finder tilsvarende anvendelse.

§ 42 n.

Bestemmelserne i § 42 a og § 42 b finder tilsvarende anvendelse på

pantebreve i andele i andelsboligforeninger m.v. som nævnt i § 42 i.

§ 42 o.

§§ 42 i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant og retsforfølgning i

aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og

boliganpartsselskaber,

omfattet af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf.

lovens

kapitel III.«

2.

I

§ 50, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »bilbogen«: »eller andelsboligbogen«.

3.

I

§ 50, stk. 2,

indsættes to steder

efter »bilbog«: », andelsboligbog«.

4.

I

§ 50, stk. 3,

og

§ 50 f, stk. 3

, indsættes efter

»bilbogen«: », andelsboligbogen«.

5.

§ 50 e, 2. pkt.,

affattes således:

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815

af 30. september 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 495, stk. 1,

affattes således:

»Forretningen kan foretages, selv om skyldneren ikke

giver møde eller træffes. På rettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke

er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast ejendom eller andele i

andelsboligforeninger eller aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller

boliganpartsselskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger

og

andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. § 478, stk. 1,

nr. 6.«

2.

I

§ 509, stk. 1,

indsættes efter

»husstand«: », jf. dog stk. 2«, og efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

»Stk. 2.

En andel i

en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i et boligaktieselskab

eller

et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger

og andre boligfællesskaber, der er forbundet med brugsret til en bolig, kan

kun

undtages fra udlæg i medfør af stk. 1, hvis boligen efter sin størrelse

og

indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under

hensyn til skyldneren og hans husstand med rimelighed kan stilles, og aktivet

ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at indbringe et beløb, der klart

overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje-

eller andelsbolig.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3.

I

§ 510

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på særskilt udlæg i

forbedringer

i andelslejligheder eller aktie- og anpartslejligheder i et selskab omfattet

af

kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt

inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i sådanne lejligheder,

jf.

tinglysningslovens § 42 j, stk. 4.«

4.

I

§ 518

indsættes som

stk. 4

:

»Stk. 4.

Udlæg i en

andel i en andelsboligforening eller i en aktie eller anpart i et

boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov

om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber omfatter, medmindre andet

fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige forbedringer i lejligheden samt

inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden, jf.

tinglysningslovens § 42 j, stk. 4. Optegnelse af de enkelte

genstande

er kun nødvendig, hvis fordringshaveren anmoder om det. Udlægget er ikke til

hinder for, at forbedringer eller inventar som nævnt i 1. pkt. udskilles

ifølge

regelmæssig drift. Omfatter udlægget forbedringer og inventar, indgår også

aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres lejligheden, under

udlægget.«

5.

§ 520, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fogedretten kan om fornødent træffe bestemmelse om administration af udlagt

fast

ejendom, registreret skib eller luftfartøj, eller af en bolig- eller

erhvervsenhed omfattet af brugsretten i henhold til en udlagt andel i en

andelsboligforening eller en udlagt aktie eller anpart i et boligaktieselskab

eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.«

6.

I

§ 525

indsættes som

stk. 4

:

»Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse med hensyn

til

salg og auktion på grundlag af udlæg i en andel i en andelsboligforening

eller

i en aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab

omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, jf. § 559 a.«

7.

§ 526, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 gælder ikke for udlæg i biler mv., som skal tinglyses efter

reglerne i tinglysningslovens kapitel 6 a, eller for udlæg i andele i

andelsboligforeninger mv., der skal tinglyses efter reglerne i

tinglysningslovens kapitel 6 b.«

8.

§ 538, stk. 1,

affattes således:

»Udlæg til forauktionering giver ret til, efter de i det

følgende opstillede regler, at sætte det udlagte til offentlig auktion og

gøre

sig betalt af auktionssummen, jf. dog §§ 557, 559 a og 559 b.«

9.

I

§ 539

indsættes som

2. pkt

.:

»Det samme gælder tvangsauktion over andele i en

andelsboligforening eller over aktier eller anparter i et boligaktieselskab

eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.«

10.

Efter

§ 559 indsættes i

kapitel 50

:

»§ 559 a.

Er udlæg foretaget i en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen

er

knyttet retten til en bolig, kan denne ikke sælges ved tvangsauktion, før

fogedretten efter anmodning fra udlægshaveren har forsøgt tvangssalg gennem

andelsboligforeningen i overensstemmelse med andelsboliglovens § 6 b.

Stk. 2.

En

anmodning til fogedretten om at iværksætte tvangssalg gennem

andelsboligforeningen skal være skriftlig og ledsaget af en udskrift af

andelsboligbogen. Når fogedretten har modtaget anmodningen, indkalder den

skyldneren og andelsboligforeningen til møde. På mødet vejleder fogedretten

skyldneren om sagens videre forløb. I særlige tilfælde kan fogedretten på

mødet

meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge tvangsmæssigt

salg

af andelen. § 561, stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2, stk. 3,

4. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Fogedretten

underretter

andelsboligforeningen, skyldneren og udlægshaveren om sin beslutning om, at

andelen skal forsøges solgt gennem andelsboligforeningen i overensstemmelse

med

andelsboliglovens § 6 b.

Stk. 3.

Må det på

grundlag af andelsboligforeningens oplysninger antages, at der ved salg

gennem

foreningen ikke kan opnås en pris svarende til den højeste pris, der er

tilladt

efter andelsboligloven eller foreningens vedtægter, kan fogedretten beslutte,

at salg skal ske gennem fogedretten på tvangsauktion.

Stk. 4.

Sker salg

gennem andelsboligforeningen i overensstemmelse med stk. 1 ikke inden

den

frist, der er fastsat i andelsboliglovens § 6 b, sælges andelen efter

anmodning fra udlægshaveren gennem fogedretten på tvangsauktion.

Stk. 5.

I de i

stk. 3 og 4 nævnte tilfælde afholdes tvangsauktionen i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 51 med undtagelse af §§ 560-561, § 562,

stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 566, stk. 2, 2. og 3.

pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 568, § 569, stk. 1, 1.

og

4. pkt., og stk. 2, § 570, stk. 1, 1. pkt., § 580 og

§ 582, 1. pkt. Når særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan

fogedretten beskikke en advokat for skyldneren. § 500, stk. 2,

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Auktionen

afholdes på de af justitsministeren efter forhandling med økonomi- og

erhvervsministeren fastsatte tvangsauktionsvilkår vedrørende andelsboliger.

Afgives flere bud, svarende til den pris, der er den højst tilladte efter

andelsboligloven eller andelsboligforeningens vedtægter, afgør fogedretten

ved

lodtrækning, hvem der skal have fortrinsstilling.

§ 559 b.

§ 559 a finder tilsvarende anvendelse ved udlæg i aktier eller anparter

i

et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i

lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

§ 559 c.

En anmodning til fogedretten om tvangsauktion over en andel i en

andelsboligforening, som anvendes til andet end beboelse, skal være skriftlig

og være ledsaget af en udskrift af andelsboligbogen. I øvrigt finder

§ 559

a, stk. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4.

februar 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 402 af 26. juni 1998, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 37, stk. 1,

udgår: »samt boligret,

der beror på andel eller aktiebesiddelse,«.

§ 4

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

§ 5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 3

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

6

2.

Andelsboligbogen

7

2.1.

Den gældende

tinglysningsordning

7

2.2.

Den retlige

kvalifikation af andelsboliger

7

2.3.

Tinglysning som

registreringsmodel

7

2.4.

Registreringssystemets

nærmere indretning

10

2.4.1.

Generelt

10

2.4.2.

Rettigheder der skal tinglyses

10

2.4.3.

Tinglysningens retsvirkninger

10

2.4.4.

Den tekniske indretning af andelsboligbogen

11

2.4.5.

Fremgangsmåden ved tinglysning

12

2.4.6.

Justitsministeriets overvejelser

13

2.5.

Pantets

udstrækning

13

2.5.1.

Forbedringer, særligt tilpasset inventar og andet løsøre

13

2.5.2.

Panterettens forhold til særskilte rettigheder

14

2.5.3.

Udlodninger

14

2.5.4.

Forsikringsbeløb

15

2.5.5.

Lejeindtægter

15

2.5.6.

Justitsministeriets overvejelser

15

2.6.

Forfaldsgrunde

16

2.6.1.

Vedligeholdelse af andelen

16

2.6.2.

Fremleje

16

2.6.3.

Ejerskifte

16

2.6.4.

Andre forfaldsgrunde

17

2.6.5.

Justitsministeriets overvejelser

18

2.7.

Forholdet mellem

flere panthavere

18

3.

Udlæg

19

3.1.

Gældende ret i

hovedtræk.

19

3.2.

Lovforslagets

hovedindhold

19

3.2.1.

Grundlaget for og

fremgangsmåden ved udlæg

19

3.2.1.1.

Gældende ret

19

3.2.1.2.

Lovforslagets udformning

20

3.2.2.

Retsplejelovens

trangsbeneficium

20

3.2.2.1.

Gældende ret

20

3.2.2.2.

Lovforslagets udformning

20

3.2.3.

Udlæggets

udstrækning mv.

21

3.2.3.1.

Gældende ret

21

3.2.3.2.

Lovforslagets udformning

22

3.2.4.

Retsvirkningen af

udlæg

23

3.2.4.1.

Gældende ret

23

3.2.4.2.

Lovforslagets udformning

24

3.2.5.

Tvangsrealisation

af andele

24

3.2.5.1.

Gældende ret

24

3.2.5.2.

Lovforslagets udformning

25

3.2.5.2.1.

Fyldestgørelsesmåde

25

3.2.5.2.2.

Tvangsauktion

26

4.

Inddragelse i

skyldnerens konkursbo

27

4.1.

Gældende ret

27

4.2.

Lovforslagets

udformning

28

5.

Lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser mv.

28

6.

Hørte myndigheder

mv.

29

1. Indledning

Formålet med dette lovforslag er at indføre en

tinglysningsordning med central edb-registrering af visse rettigheder over

andele i andelsboligforeninger, aktier i boligaktieselskaber og anparter i

boliganpartsselskaber. Hensigten hermed er at give indehavere af de

pågældende

rettigheder en bedre retlig beskyttelse mod senere rettighedshavere, herunder

erhververe af de pågældende andele mv.

Formålet med lovforslaget er endvidere at sikre en

tidssvarende regulering af de særlige spørgsmål, der opstår i forbindelse med

udlæg i og tvangsrealisation af andele i andelsboligforeninger mv.

Lovforslaget hænger sammen med økonomi- og

erhvervsministerens samtidig fremsatte lovforslag nr. L 51 om ændring af lov

om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i

andelsboliger

mv.), der har til formål at lette omsætningen af private andelsboliger mv.

Økonomi- og erhvervsministerens lovforslag indebærer, at det uanset

bestemmelserne i en andelsboligforenings vedtægter bliver muligt at pantsætte

andele i andelsboligforeninger. Samtidig ophæves det udlægsforbud, der blev

indført i andelsboligloven i 1997.

Lovforslaget indeholder navnlig følgende hovedpunkter:

-

Der foreslås indført

en andelsboligbog med central edb-registrering af visse rettigheder over

andele

i andelsboligforeninger mv.

-

Der foreslås indført

en adgang til at foretage udlæg i en andel i en andelsboligforening mv., selv

om skyldneren ikke giver møde i fogedretten.

-

Retsplejelovens

trangsbeneficium foreslås præciseret for så vidt angår adgangen til at

foretage

udlæg i en andel i en andelsboligforening mv.

-

Det foreslås, at et

udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. som udgangspunkt også omfatter

forbedringer og inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i

lejligheden,

og at der som udgangspunkt ikke kan foretages særskilt udlæg i sådanne

forbedringer og sådant inventar.

-

Det foreslås, at

fogedretten kan træffe bestemmelse om administration af en bolig- eller

erhvervsenhed omfattet af brugsretten i henhold til en udlagt andel i en

andelsboligforening mv.

-

Det foreslås, at

fogedretten kan bestemme, at udlæg i en andel i en andelsboligforening mv.

ikke

giver ret til at kræve andelen tvangsrealiseret, så længe skyldneren

overholder

en afdragsordning, medmindre udlægget er foretaget på grundlag af et

pantebrev

med pant i andelen.

-

Samtidig med

etablering af andelsboligbogen, foreslås det, at sikringsakten ved udlæg i en

andel i en andelsboligforening skal være tinglysning i andelsboligbogen.

-

Lovforslaget

indeholder endvidere nærmere regler om tvangsrealisation af udlagte andele.

Lovforslaget bygger på forslagene i betænkning nr.

1421/2002 om pant og udlæg i andelslejligheder (i det følgende

»betænkningen«),

der er afgivet i oktober 2002 af arbejdsgruppen om pant og udlæg i andele (i

det følgende »arbejdsgruppen«) under Økonomi- og Erhvervsministeriet

(Erhvervs-

og Boligstyrelsen). Lovforslaget svarer med redaktionelle ændringer til

arbejdsgruppens lovudkast, bortset fra, at bemyndigelsen til at fastsætte

nærmere regler om andelsboligforeningens afgivelse af en erklæring om

andelshaverens brugsret til den pågældende lejlighed foreslås henlagt til

økonomi- og erhvervsministeren i stedet for justitsministeren, og at

præciseringen af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 efter

lovforslaget alene skal gælde ved udlæg i andele i andelsboligforeninger mv.,

hvortil der er knyttet brugsret til en bolig.

2. Andelsboligbogen

2.1. Den gældende tinglysningsordning

Reglerne om tinglysning findes i tinglysningsloven.

Tinglysning er en offentlig registrering af dokumenter

vedrørende rettigheder over fast ejendom eller løsøre. Til registreringen er

knyttet en række retsvirkninger, først og fremmest i forhold til tredjemand.

Tinglysning af rettigheder over fast ejendom sker dag ved hver enkelt byret.

Rettigheder over løsøre (bortset fra biler) tinglyses i personbogen, der

føres

ved retten i Århus. Tinglysning af rettigheder over biler mv. sker i et

særligt

register, bilbogen, der også føres ved retten i Århus.

Tinglysning er en judiciel opgave. Klage over

tinglysningsdommerens afgørelser sker således ved kære til vedkommende

landsret.

Offentlighed er et centralt led i tinglysningsordningen.

Enhver har således adgang til at gøre sig bekendt med tinglysningskontorernes

registre og akter. Endvidere offentliggøres de vigtigste dokumenter i

Tingbladet, der også kan læses på Internettet.

Den tinglysningsmæssige registrering sker i dag ved hjælp

af edb på grundlag af dokumenter i papirform.

Med få undtagelser, jf. tinglysningslovens § 14,

stk. 2, indføres alle dokumenter, der modtages til tinglysning, i

dagbogen. Herved konstateres modtagelsesdagen og dermed dokumenternes

tidsmæssige rækkefølge, så der ikke senere opstår tvivl herom.

Efter indførelsen i dagbogen foretager tinglysningsdommeren

den tinglysningsmæssige prøvelse. Der er tale om en juridisk prøvelse, hvor

der

tages stilling til, om der efter dokumentets eget indhold, tidligere

tinglyste

rettigheder eller lovgivningen i øvrigt er noget til hinder for, at

dokumentet

lyses på den måde, som anmelderen ønsker.

Rettigheder, som kan tinglyses, indføres herefter i

henholdsvis tingbogen, personbogen eller bilbogen.

2.2. Den retlige kvalifikation af

andelsboliger

Tinglysningsloven indeholder ikke i dag særlige regler om

tinglysning af rettigheder over andele i andelsboligforeninger mv.

Arbejdsgruppen har søgt at afklare, hvilken gruppe af

aktiver en andelsbolig tilhører. For en panthaver eller erhverver kan det få

stor betydning, om en andelslejlighed som formuegode og retsposition skal

kvalificeres som løsøre eller fordringer. Sondringen har betydning, fordi

sikringsakten, hvortil den tinglige beskyttelse er knyttet, er forskellig for

løsøre og fordringer. Kvalificeres andelen som løsøre, må den kun

underpantsættes med tinglysning som sikringsakt, jf. tinglysningsloven

§ 47, stk. 1. Kvalificerer man derimod andelslejligheden som en

fordring, er der ifølge tinglysningslovens § 47, stk. 4, ikke

mulighed for tinglyst underpantsætning. I stedet skal pantsætning ske efter

reglerne om pantsætning af simple gældsbreve, jf. gældsbrevslovens § 31,

med denunciation til bestyrelsen som sikringsakt.

Arbejdsgruppen anfører, at der kun i begrænset omfang

foreligger retspraksis på området. Begrundelsen for dette er formentlig, at

langt de fleste foreninger har bestemmelser i deres vedtægter, der har

udelukket belåning og kreditorforfølgning, så der ikke har udviklet sig nogen

praksis om disse spørgsmål.

Arbejdsgruppen finder efter en nærmere vurdering af

spørgsmålet ikke grundlag for at konkludere, efter hvilke regler pantsætning

af

andelslejligheder skal behandles i henhold til gældende ret. Der henvises til

betænkningen side 24-27.

2.3. Tinglysning som registreringsmodel

2.3.1.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvilken pantsætningsmodel (sikringsakt), der

bør

anvendes i relation til pantsætning af andele i andelsboligforeninger.

For at en panthavers fortrinsret til det pantsatte aktiv

skal respekteres af pantsætterens kreditorer og aftaleerhververe i god tro,

kræves det, at der er iagttaget en sikringsakt (registrering eller

denunciation, dvs. underretning til skyldneren). Sikringsaktens form afhænger

af, hvilket aktiv der er givet pant i. Fælles for de forskellige

sikringsakter,

der kræves iagttaget, er, at sigtet hermed er betryggende

prioritetskonstatering, offentliggørelse og rådighedsbegrænsning.

Arbejdsgruppen har ved vurderingen af spørgsmålet forudsat,

at et fremtidigt system for pantsætning af andele i andelsboligforeninger

– for

at fungere tilfredsstillende – skal være egnet til at beskytte f.eks.

panthavere og godtroende erhververe mod tab. For panthaveren er det centrale,

at der ved sikringsakten skabes sikkerhed for, at panthaveren nyder

beskyttelse

over for andelshaverens kreditorer, andre panthavere og erhververe af

andelslejligheden. For købere af andelslejligheder er det vigtigt, at det er

muligt med sikkerhed at konstatere, om der er stiftet andre rettigheder over

andelen i form af navnlig pant eller udlæg, således at køberen på

hensigtsmæssig måde kan gardere sig mod skuffelse og tab.

Ved etablering af et system for pantsætning af andele i

andelsboligforeninger er der også væsentlige hensyn at tage til

andelsboligforeningen. Det er således vigtigt, at der skabes et system, som

er

administrativt enkelt at håndtere for andelsboligforeningen. Herved reduceres

risikoen for, at andelsboligforeningen pådrager sig erstatningsansvar, f.eks.

fordi en panthavers eller en udlægshavers rettighed i andelslejligheden

overses, og rettighedshaveren derved lider tab, eller fordi foreningen efter

en

andelshavers salg af en pantsat andel fejlagtigt udbetaler hele

restkøbesummen

til andelshaveren med den virkning, at panthaveren lider et tab.

Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af sine nærmere

overvejelser, at der etableres et registreringssystem, hvor tinglysning er

sikringsakt.

Dette svarer til den ordning, der i dag gælder, når der er tale om

rettigheder

over fast ejendom, herunder bygninger på lejet grund, rettigheder i

motorkøretøjer mv., samt ved underpant i løsøre og ved høstpant.

Arbejdsgruppen er opmærksom på, at et formaliseret system

svarende til et af de nævnte registreringssystemer vil være forbundet med

krav

om iagttagelse af flere formalia i forbindelse med de enkelte rettigheder,

ligesom det kan medføre betaling af afgifter til det offentlige og udgifter

til

sagkyndig bistand for parterne.

Arbejdsgruppen fremhæver imidlertid, at de nævnte systemer

drives af det offentlige, at der er offentlig adgang til oplysninger om

rettighedsforholdene, og at oplysningerne er let tilgængelige. Arbejdsgruppen

anser de nævnte forhold som meget tungtvejende ved valget af en model for

registrering af rettigheder. Arbejdsgruppen lægger endvidere vægt på, at et

registreringssystem samtidig indebærer en fjernelse af det arbejde og den

risiko, der ville påhvile bestyrelsen i andelsboligforeningen, hvis

sikringsakten var denunciation, dvs. underretning til skyldneren.

2.3.2.

Herefter

anbefaler arbejdsgruppen, at registreringssystemet skal baseres på genstanden

–

dvs. andelslejligheden – og således ikke på skyldnerens person. Et

registreringssystem, som tager udgangspunkt i skyldnerens person, giver ikke

et

samlet overblik over, hvilke hæftelser der hviler på genstanden. En

personbaseret registrering vil efter arbejdsgruppens opfattelse derfor ikke

være medvirkende til at skabe et let anvendeligt og gennemskueligt system. En

realbaseret registrering skaber derimod en højere grad af sikkerhed for, at

det

kan konstateres, hvilke (registreringspligtige) rettigheder der hviler på

andelslejligheden.

Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at bilbogsmodellen er

den model, som er bedst egnet som paradigma for et registreringssystem for

pant

og udlæg i andele.

Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at der er tale om et

system, der er nemmere gennemskueligt og billigere sammenlignet med f.eks.

systemet for fast ejendom. Dette hænger sammen med, at der i bilbogen

tinglyses

ejendomsforbehold, underpant og retsforfølgning, for at sådanne rettigheder

kan

opnå omsætnings- og kreditorbeskyttelse. Uden for ordningen falder imidlertid

håndpant, tilbageholdsret, brugsrettigheder, herunder leasing, og ejendomsret

(adkomst). For anvendelsen af bilbogsmodellen som paradigma taler tillige, at

tinglysningsopgaverne varetages af en central registreringsmyndighed for hele

landet, som derigennem har opnået stor ekspertise i sagsbehandlingen.

Endelig er bilbogssystemet opbygget således, er der

mulighed for at vælge flere søgenøgler, og det er således muligt at søge på

såvel genstand som person.

Arbejdsgruppen henviser til bilbogsbetænkningen (nr.

1190/1990) om skjult gæld i biler, hvor det anføres, »at det

tinglysningssystem, som arbejdsgruppen foreslår gennemført for biler, uden

særlige vanskeligheder vil kunne anvendes på andre aktiver, der kan beskrives

på tilstrækkelig entydig måde.« Efter arbejdsgruppens opfattelse er der

lovgivningsmæssigt foretaget en tilstrækkelig sikker afgrænsning af de

omhandlede boligtyper til, at en registreringsordning alene for disse

boligtyper kan administreres i praksis.

2.3.3.

Sikring

af, at rettigheder i form af pant eller retsforfølgning over en andel

registreres på den rigtige andel i andelsboligforeningen, forudsætter en

entydig identifikation af den pågældende andelslejlighed. Der knytter sig

nogle

særlige problemer til identifikationen af andelslejligheder, idet disse i

modsætning til selvstændig fast ejendom, herunder ejerlejligheder, ikke er

registreret med et dertil hørende matrikelnummer eller ejerlejlighedsnummer.

Arbejdsgruppen anbefaler, at Bygnings- og Boligregistret

(BBR) anvendes til identifikation af en andelslejlighed, som ønskes stillet

til

sikkerhed for et lån.

BBR er opdelt i 3 niveauer: Ejendomsniveau, bygningsniveau

og enhedsniveau. Det er muligt via registret at indhente en række oplysninger

om såvel ejendommen og de på ejendommen placerede bygninger som de enkelte

enheder,

dvs. for ejendomme, der ejes af en andelsboligforening, også om de enkelte

andelslejligheder. Oplysningerne i BBR er offentligt tilgængelige og kan

rekvireres af enhver.

For en klar identifikation af den andel, som f.eks. ønskes

pantsat, er det arbejdsgruppens vurdering, at der skal foreligge oplysning om

ejendomsnummer, ejerforhold, andelsboligforeningens navn og adresse samt

andelslejlighedens adresse. Disse oplysninger vil kunne foreligge ved

indhentelse af en udskrift af oplysningerne i BBR kombineret med en erklæring

fra andelsboligforeningen om, at den andel, som ønskes pantsat, giver

brugsret

til den lejlighed, som der er indhentet en BBR-udskrift på, jf. afsnit 2.3.4.

nedenfor.

Andelsboligforeningens erklæring om andelslejligheden skal

efter forslaget afgives på baggrund af en til lejligheden indhentet udskrift

fra BBR. Såfremt der er betydelige forskelle mellem BBR-udskriftens

oplysninger

og forholdene i ejendommen, har andelsboligforeningens bestyrelse anledning

til

at gøre parterne opmærksomme herpå.

For at minimere risikoen for fejl skal der såvel ved

anmodningen til andelsboligforeningen om afgivelse af denne erklæring som ved

anmeldelse til tinglysning vedlægges en udskrift fra BBR med angivelse af

enhedsadressen på den lejlighed, hvortil den pågældende andel giver brugsret.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at grundlaget

for registrering af rettigheder over andele bliver oplysningerne i BBR

kombineret med en erklæring fra andelsboligforeningen om, at den andel, som

ønskes pantsat, giver brugsret til den lejlighed, som der er indhentet en

BBR-udskrift på. Vedrørende andelsboligforeningens erklæring om ejerforholdet

henvises til afsnit 2.3.4. nedenfor.

Indtil andelsboligforeningens erklæring foreligger, bør det

efter arbejdsgruppens opfattelse være muligt for en rettighedshaver at få

foretaget en foreløbig tinglysning med frist til fremlæggelse af

andelsboligforeningens erklæring. Under forudsætning af, at erklæringen

fremlægges inden fristudløb, således at betingelserne for endelig tinglysning

er opfyldt, bør tinglysningen således have virkning fra tidspunktet for den

foreløbige lysning med frist, nærmere bestemt den dag dokumentet oprindeligt

er

anmeldt til tinglysning, jf. tinglysningslovens § 25.

2.3.4.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der bør stilles krav om systematisk

registrering af adkomst (ejerforhold). Offentlig registrering af adkomst,

f.eks. svarende til den registrering, som sker ved fast ejendom, kan gøre det

muligt at forsyne systemet med en særlig troværdighed, som letter

transaktioner

over andele, idet den, der agter at indgå aftale vedrørende andelen, i

almindelighed kan disponere i tillid til, at den registrerede adkomsthaver er

berettiget til at råde over andelen.

For de andelslejligheder, der ikke pantsættes, vil

registrering af adkomst imidlertid være en unødvendig, omkostningskrævende

transaktion. Hertil kommer, at et krav om registrering af adkomst vil kræve,

at

en række formaliteter skal overholdes, og at der ved overdragelse vil være

øgede omkostninger for parterne i form af udgifter til professionel bistand

og

offentlige afgifter. Det er arbejdsgruppens vurdering, at sådan registrering

tillige kan medføre væsentlige udgifter for det offentlige, idet afgifterne

ikke kan forventes at dække omkostningerne ved etablering af systemet,

navnlig

oprettelse af et blad i andelsboligbogen for hver andelsbolig mv. i landet.

Så vidt det er arbejdsgruppen bekendt, opstår der i praksis

meget sjældent tvist om, hvem der er ejer af en andel. Foreningerne har

– bl.a.

som følge af, at bestyrelsen i andelsboligforeningen skal godkende nye

erhververe af andele i foreningen – pålidelige oplysninger om, hvem der

er

ejere af foreningens andele. Efter arbejdsgruppens opfattelse kan

andelsboligforeningen med tilstrækkelig sikkerhed konstatere ejerforholdet,

uden at der herved pålægges foreningerne en urimeligt tyngende opgave.

Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at foreningens erklæring om

ejerforholdene afgives under ansvar for urigtige oplysninger, og at de

oplysninger, som bestyrelsen skal bekræfte, angår forhold, som den i kraft af

sine øvrige forpligtelser efter andelsboligloven eller foreningens vedtægter

er

eller bør være bekendt med, nærmere bestemt de aktuelle ejerforhold og data

vedrørende den til en andel knyttede lejlighed. Der er ikke tale om, at

bestyrelsen selvstændigt skal fremskaffe nye oplysninger.

Arbejdsgruppen finder herefter ikke, at der bør stilles

krav om systematisk registrering af adkomst.

Arbejdsgruppen foreslår i stedet, at andelsboligforeningen

til bekræftelse af ejerforholdet vedrørende andelen og til sikker

identifikation af denne skal afgive en erklæring om adkomstforholdene.

Forslaget herom indebærer, at der ved tinglysning af rettigheder (pantebreve

eller udlæg) skal fremlægges en erklæring fra andelsboligforeningen om, at

den,

som dokumentet vedrører, er den person, som andelsboligforeningens bestyrelse

har godkendt som ejer af den pågældende andel.

Bestemmelser om afgivelse af erklæringen foreslås indsat i

en ny § 4 a i andelsboligloven, jf. økonomi- og erhvervsministerens

lovforslag, hvortil der henvises. Det vil fremgå af den foreslåede

bestemmelse,

at en andelsboligforening til brug for tinglysning af et pantebrev eller

retsforfølgning i en andel efter anmodning fra andelshaveren, långiveren

eller

udlægshaveren uden ugrundet ophold skal afgive erklæring om, hvorvidt den,

som

tinglysningsdokumentet vedrører, er den person, der er godkendt som

andelshaver

med brugsret til den pågældende lejlighed. Foreningen vil endvidere have

pligt

til at oplyse, om foreningen har stillet garanti i forbindelse med købet af

den

pågældende andel og om størrelsen af det garanterede beløb.

Vedrører erklæringen erhververen af en andel (f.eks. fordi

der er tale om finansiering af køb af andelen), vil andelsboligforeningen i

henhold til den foreslåede bestemmelse ikke være forpligtet til at afgive

erklæringen, før købesummen indbetales til foreningen uden andre betingelser

end, at erklæringen afgives, og at provenuet anvendes til at indfri

eventuelle

foranstående pantehæftelser og udlæg forud for afregning til sælger.

Endelig foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om form og indhold af de nævnte

anmodninger og erklæringer, herunder bestemme, at der skal anvendes en særlig

blanket.

2.3.5.

Det er

arbejdsgruppens vurdering, at der er et tilsvarende behov for en

registreringsordning for aktieboliger og anpartsboliger, og arbejdsgruppen

foreslår derfor, at der indføres én samlet ordning, som også omfatter

boligfællesskaber efter andelsboliglovens kapitel III, der vedrører

boligaktie-

og boliganpartsselskaber.

2.3.6.

Om

arbejdsgruppens nærmere overvejelser vedrørende valg af pantsætningsmodel

henvises til betænkningen side 63-85.

2.3.7.

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens synspunkter og forslag,

og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. det foreslåede

kapitel

6 b i tinglysningsloven (lovforslagets § 1, nr. 1).

2.4. Registreringssystemets nærmere

indretning

2.4.1. Generelt

Arbejdsgruppen foreslår at betegne registreringsordningen

»andelsboligbogen«

og dermed at lade

ordningen indgå i det system, som er etableret med bilbogen. Med denne

betegnelse angives, at der er tale om en registreringsordning for visse

rettigheder i andele i andelsboligforeninger. Arbejdsgruppen foreslår

endvidere, at ordningen lovteknisk gennemføres ved indføjelse af et nyt

kapitel

i tinglysningsloven, idet der som for bilbogens vedkommende er tale om at

basere ordningen på det eksisterende tinglysningssystems almindelige regler.

Ordningen foreslås på linje med bilbogen indført som et centralt

landsdækkende

edb-register. Det foreslås, at andelsboligbogen, som det gælder for bilbogen

og

personbogen, føres for hele landet ved retten i Århus.

2.4.2. Rettigheder der skal tinglyses

Ved fastlæggelsen af, hvilke rettigheder ordningen skal

omfatte, bør praktiske behov og retstekniske hensyn efter arbejdsgruppens

opfattelse være afgørende.

Arbejdsgruppen foreslår, at ordningen, ligesom det gælder

for bilbogen, skal omfatte en række udtrykkeligt angivne typer af rettigheder

i

andele. I modsætning hertil gælder for fast ejendom, at tinglysning er

obligatorisk for alle rettigheder, medmindre rettigheden udtrykkeligt er

undtaget fra kravet om tinglysning.

Arbejdsgruppen finder, at ordningen i lighed med det, som

gælder for bilbogen, bør omfatte pantsætning og retsforfølgning, dvs. udlæg,

arrest og konkurs.

Arbejdsgruppen finder derimod ikke, at ejendomsforbehold,

garantier efter andelsboliglovens § 5, stk. 13, der foreslås

ophævet,

jf. økonomi- og erhvervsministerens lovforslag, adkomst eller

brugsrettigheder

skal kunne tinglyses.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i

tinglysningslovens § 42 j, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

1.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 87-89.

2.4.3. Tinglysningens retsvirkninger

For fast ejendoms vedkommende gælder efter

tinglysningslovens § 1, at alle rettigheder skal tinglyses. I kraft af

den

systematiske registrering af adkomstforholdene og prøvelsen af de tinglyste

dokumenter er det ved fast ejendom muligt at knytte en gyldighedsvirkning til

tinglysningen, jf. tinglysningslovens § 27.

Tinglysning i personbogen eller i bilbogen har ingen

tilsvarende gyldighedsvirkning. Ved disse former for tinglysning registreres

adkomstforholdene ikke, og der sker ingen tilsvarende prøvelse af udstederens

adkomst ved tinglysning af panterettigheder mv.

Arbejdsgruppen stiller på tilsvarende måde ikke forslag om,

at der skal ske systematisk registrering af adkomst til andele, jf. pkt.

2.3.4.

ovenfor. I stedet foreslås som nævnt en ordning med indhentelse af erklæring

fra andelsboligforeningens bestyrelse om identifikation af indehaveren af den

pågældende andel samt de lokaler, som andelen giver brugsret til.

Da en køber af andelen således ikke skal have tinglyst sin

adkomst, opstår der spørgsmål om, under hvilke betingelser adkomsten skal

kunne

fortrænge en utinglyst rettighed vedrørende pant eller retsforfølgning, der

efter forslaget skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod senere

rettighedshavere, herunder erhververe af de pågældende andele mv. Situationen

kan eksempelvis opstå, hvis andelen sælges, efter den er pantsat af sælgeren,

men uden at panteretten er blevet tinglyst.

Arbejdsgruppen fastslår, at det er i alle involverede

parters interesse, at der i forbindelse med salg af andelen kan foretages en

sikker konstatering af det tidspunkt, fra hvilket (en godtroende) køber kan

disponere over andelen uden risiko for at blive mødt med utinglyste

rettigheder, der giver sikkerhed for fordringer på sælgeren. Køberens og

dennes

aftaleerhververes interesse heri er åbenbar, men også indehavere af endnu

ikke

tinglyste panterettigheder har interesse i at kunne konstatere, om lån kan

udbetales uden risiko for, at panteretten er eller bliver fortrængt af en

godtroende

køber.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det udtrykkeligt gøres

til en betingelse for, at en senere godtroende erhverver af andelen kan

fortrænge en pante- eller udlægsret, at den senere overdragelse er godkendt

af

andelsboligforeningen. En panthaver kan således sikre sig mod at lide tab som

følge af ekstinktion til fordel for en senere køber ved umiddelbart før det

pantesikrede låns udbetaling at indhente foreningens erklæring om, at der

ikke

er godkendt overdragelse af andelen, siden den oprindelige erklæring om

adkomstforholdene blev afgivet. Efter økonomi- og erhvervsministerens forslag

til ændring af andelsboligloven har en andelshaver, långiver eller

udlægshaver

krav på, at foreningen afgiver en sådan erklæring. Det bemærkes herved, at

panthaveren

har mulighed for at opnå sikkerhed i den nævnte henseende gennem foreløbig

tinglysning med frist, jf. herved pkt. 2.3.3. ovenfor.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i

tinglysningslovens § 42 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

1.

Arbejdsgruppen stiller ikke herudover forslag om regler om

betingelserne for at fortrænge utinglyst pant eller udlæg i en andel. Der

henvises til betænkningen side 89-91.

2.4.4. Den tekniske indretning af

andelsboligbogen

Når et dokument modtages til tinglysning, vil det samme dag

blive indført i dagbogen. I forbindelse hermed vil de formelle betingelser

for

tinglysning blive påset, og dokumentet vil blive afvist, såfremt disse ikke

er

opfyldt.

Efterfølgende vil dokumentet blive indført i

andelsboligbogen og dokumentets prioritetsstilling vil blive fastslået.

Strider

den prioritetsstilling, dokumentet selv angiver, mod den, der fremgår af

andelsboligbogen, vil dokumentet få anmærkning herom.

Efter arbejdsgruppens forslag skal andelsboligbogen

indrettes efter samme principper som bilbogen, hvilket vil sige, at

andelsboligbogen ikke – som tingbogen – indrettes med et eget blad

for enhver

ejendom/andel, men kun med blade for de pantsatte andele.

Dette medfører, at tinglysningsdommeren ikke har mulighed

for at prøve, om andelen eksisterer, ligesom den manglende registrering af

adkomst til andelene indebærer, at det ikke vil være muligt for

tinglysningsdommeren at prøve, om udstederen også er ejer af andelen og

dermed,

formelt, berettiget til at råde over denne.

Den manglende prøvelse medfører, at det vil principielt

være muligt uberettiget at pantsætte andele, ligesom det vil være muligt at

pantsætte ikke eksisterende andele.

Efter almindelige regler er staten ansvarlig for

tinglysningskontorets fejl og forsømmelser ved førelsen af registrene og

ekspeditionen af de dokumenter, der er indleveret til tinglysning, se nærmere

tinglysningslovens §§ 34-35, der angår fast ejendom, men som finder

tilsvarende anvendelse på tinglysning i bilbogen, jf. tinglysningslovens

§ 42 g, stk. 3. Efter arbejdsgruppens opfattelse kan disse

almindelige regler ikke antages at medføre, at statskassen uden videre er

ansvarlig for de fejl, som en andelsboligforening måtte begå ved afgivelse af

en erklæring om adkomstforholdene til brug for tinglysning efter den

foreslåede

ordning. Efter arbejdsgruppens opfattelse er der ingen grund til at foreslå

et

videregående ansvar for statskassen.

Uanset henvisningen i den foreslåede bestemmelse i

tinglysningslovens § 42 m, stk. 2, til tinglysningslovens

erstatningsregler

i § 34 og 35, vil statskassen således ikke uden videre kunne blive

pålagt

at yde erstatning i de anførte tilfælde.

For at begrænse risikoen for uberettigede eller fejlagtige

tinglysninger foreslår arbejdsgruppen reglen i § 42 k, stk. 5,

hvorefter der til tinglysning skal medfølge en erklæring fra

andelsboligforeningens bestyrelse samt en udskrift med andelens adresse fra

Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf. pkt. 2.3.3. ovenfor.

Såfremt disse bilag ikke medfølger, skal

tinglysningsdommeren tinglyse dokumentet med frist for anmelderen til at

fremskaffe disse, jf. forslagets § 42 k, stk. 7. Fristen, der

fastsættes af tinglysningsdommeren, vil normalt være løbende måned plus 30

dage. Samtidig bør dokumentet, da der tillige er tale om et

identifikationsforbehold,

påføres en generel anmærkning om risikoen for en ændret prioritetsstilling,

såfremt andelens adresse måtte vise sig at være forkert.

Såfremt dokumentet ikke på ny anmeldes til tinglysning

(vedlagt de pågældende bilag) inden fristens udløb, vil dokumentet –

uden

yderligere varsel – blive slettet.

Når et dokument, der er tinglyst med frist, senere kommer

frem til endelig tinglysning, vil det som udgangspunkt ikke, da det har

retsvirkning fra det oprindelige tinglysningstidspunkt, skulle have

anmærkning

om eventuelle senere tinglysninger – heller ikke selv om disse måtte

være

tinglyst uden frist.

Dog vil dokumentet skulle prøves på ny, såfremt adressen

måtte være ændret. Sker den foreløbige lysning således udelukkende på det

skitserede realbaserede grundlag (BBR-udskrift) på et tidspunkt, da

foreningens

erklæring ikke foreligger, er der en vis risiko for, at registreringen sker

med

forkert eller ufyldestgørende identifikation af den andel, der er tale om,

med

den virkning, at offentliggørelsen (den foreløbige tinglysning) af den

stiftede

ret (pant eller udlæg), sker det »forkerte sted«, hvorved et af

tinglysningens

hovedformål, offentliggørelsen, forspildes. Eftersom det er indehaveren af

den

ret, som ønskes tinglyst, der har fordelene ved, at tinglysning kan ske på et

usikkert, og derfor foreløbigt grundlag, bør det efter arbejdsgruppens

opfattelse også være denne, der skal bære risikoen for, at den foreløbige

tinglysning på grund af forkert identifikation af den pantsatte lejlighed

sker

»det forkerte sted«. I en sådan situation kan retsvirkningen af (endelig)

tinglysning på grundlag af andelsboligforeningens attest af ejerforholdene og

pantets identitet således i givet fald ikke regnes fra tidspunktet for den

foreløbige lysning.

Når dokumentet er tinglyst, påføres det oplysning herom, om

datoen for modtagelsen, det nummer, hvorunder tinglysning har fundet sted,

samt

de eventuelle anmærkninger, dokumentet måtte have fået.

Arbejdsgruppen foreslår i øvrigt en række henvisninger til

andre regler i tinglysningsloven, jf. den foreslåede § 42 l, herunder

også, at der i forbindelse med tinglysning i andelsboligbogen skal være

mulighed for sædvanlig tinglysning med frist, jf. den gældende bestemmelse i

tinglysningslovens § 15, stk. 3. Det vil således også ved

tinglysning

i andelsboligbogen være muligt for tinglysningsdommeren at meddele en frist

til

f.eks. fremskaffelse af en tegningsudskrift eller lignende.

Ved tinglysning af påtegninger (om f.eks. aflysning af

pantebrevet eller nedsættelse af det pantsatte beløb) på allerede tinglyste

dokumenter kræves ikke dokumentation efter den foreslåede § 42 k,

stk. 5. Vedrører en påtegning på et allerede tinglyst pantebrev

forhøjelse

af pantegælden, vil der dog i forbindelse med tinglysning skulle foreligge

dokumentation efter den foreslåede § 42 k, stk. 5, idet forhøjelsen

svarer til etablering af et nyt pantsætningsforhold.

Når et dokument aflyses af andelsboligbogen, vil det blive

overført til et særligt historisk register, hvori det vil forblive i tre år,

jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 4. Efter dette tidspunkt vil

det

ikke være muligt at få oplysning om pantsætningen.

Når der ikke er tinglyst flere rettigheder over en bestemt

andel, udgår andelen igen af andelsboligbogen.

2.4.5. Fremgangsmåden ved tinglysning

Grundlaget for tinglysning af rettigheder i

andelsboligbogen fastsættes i en særskilt bestemmelse i tinglysningsloven

svarende til det, der gælder for personbogen og bilbogen. Det skal således

fremgå af bestemmelsen, at rettigheder vedrørende pant og retsforfølgning i

andele skal tinglyses i andelsboligbogen. Det skal endvidere fremgå, at der

som

grundlag for tinglysningen skal foreligge et dokument, som fastslår, stifter,

forandrer eller ophæver en ret vedrørende en bestemt andel i en

andelsboligforening.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i

tinglysningslovens § 42 j, stk. 1, og § 42 k, stk. 2.

Som et led i forslaget om at gøre registreringsordningen

edb-baseret foreslås, at tinglysningsdokumenter udfærdiges på særlige

standardblanketter, der gør indtastning lettere eller gør maskinel indlæsning

mulig. Justitsministeren bemyndiges således til at fastsætte, at dokumenter

skal oprettes på godkendte blanketter. Der henvises til tinglysningslovens

§ 50 f.

I et edb-baseret tinglysningssystem, hvor tinglysningsdokumenter

udfærdiges på særlige standardblanketter, er der ikke behov for genparter.

Det foreslås ligeledes, at der udarbejdes en

standardblanket til brug for andelsboligforeningens erklæring om oplysninger,

der kan identificere andelshaveren samt de lokaler, som andelen giver

brugsret

til. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i andelsboliglovens § 4

a, stk. 3, jf. økonomi- og erhvervsministerens lovforslag. Erklæringen

skal indsendes sammen med det dokument, som ønskes tinglyst. Endvidere

foreslås, at den BBR-udskrift, som skal vedlægges anmodningen om en erklæring

fra andelsboligforeningen, ligeledes skal vedlægges det dokument, som begæres

tinglyst. Det påhviler herefter tinglysningsdommeren at prøve

overensstemmelsen

imellem de oplysninger, som fremgår af dokumentet, erklæringen fra

andelsboligforeningen og BBR-udskriften.

Ligesom ved tinglysning i bilbogen, jf. tinglysningslovens

§ 42 f, stk. 1, skal der kunne tinglyses med frist og gives

anmærkning efter tinglysningslovens almindelige regler herom. Lysning med

frist

kan efter tinglysningslovens § 8, stk. 2, ske i tilfælde, hvor der

opstår mistanke om gyldigheden af et til tinglysning indleveret dokument.

Ligeledes kan der efter § 15, stk. 3, lyses med frist i tilfælde,

hvor der ikke er anmeldt fornødent bevis for, at udstederen af dokumentet er

berettiget til at råde over ejendommen.

Tinglysningslovens anmærkningssystem har til hensigt at

advare udstederen af dokumentet (og den, der indhenter oplysning om, hvad der

er tinglyst) om forhold, som efter det i øvrigt tinglyste kan have betydning

for prioritetsstillingen. Eftersom der ved andele i andelsboligforeninger er

tale om rettigheder vedrørende forholdsvis store økonomiske værdier, bør også

anmærkningssystemet overføres til andelsboligbogen.

Som for bilbogens vedkommende foreslås det, at der gives

bemyndigelse til justitsministeren til at udstede nærmere regler, det vil

sige

udstedelse af en andelsboligbogsbekendtgørelse med nærmere regler for

arbejdsgangene ved tinglysning i andelsboligbogen, jf. den foreslåede

bestemmelse i tinglysningslovens § 42 l, stk. 4.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens

§ 50 f, skal der anvendes en af justitsministeren godkendt

pantebrevsformular i forbindelse med oprettelse af pantebreve, der anmeldes

til

tinglysning. Denne bestemmelse vil umiddelbart efter sin ordlyd finde

anvendelse på pantebreve vedrørende andele i andelsboligforeninger mv. Der

vil

som bilag til den nævnte andelsboligbogsbekendtgørelse blive udarbejdet en

pantebrevsformular vedr. pant i andele mv.

Både bilbogen og personbogen har regler om slettelse af

tinglyste rettigheder efter 10 år, medmindre forlængelse begæres. I lyset af,

at der for andeles vedkommende er tale om værdier, som ikke i almindelighed

reduceres i takt med brugen, således som det sker for biler og andet løsøre,

men ofte stiger og normalt er tilstede over en meget lang årrække, idet

andelen

knytter sig til en fast ejendom, foreslår arbejdsgruppen ikke regler om

automatisk slettelse af tinglyste rettigheder.

Som for bilbogen, jf. tinglysningslovens § 42 e,

stk. 3, foreslås, at reglen i tinglysningslovens § 11, stk. 2,

om krav til dokumentation ved slettelse af pantebreve finder tilsvarende

anvendelse. Det bemærkes herved, at køberen må sørge for aflysning af

eventuelle hæftelser i forbindelse med erhvervelse af andelen, men det

påhviler

andelsboligforeningen at sikre sig pantebrevet i kvitteret stand som grundlag

for udbetaling af købesummen til den tidligere andelshaver.

Det foreslås endvidere, at reglerne om fejlrettelse og erstatning

i tinglysningslovens §§ 34-35 finder tilsvarende anvendelse for

tinglysning i andelsboligbogen, således som det gælder for bilbogen, jf.

tinglysningslovens § 42 g, stk. 3.

2.4.6. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

synspunkter og forslag vedrørende registreringssystemets nærmere indretning,

og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. de foreslåede

bestemmelser i tinglysningslovens §§ 42 k-42 m (lovforslagets § 1,

nr. 1).

2.5. Pantets udstrækning

Når en andel i en andelsboligforening pantsættes, er det

værdien af andelen i foreningens formue, som udgør den umiddelbare sikkerhed

for panthaveren. Til en andel knytter sig imidlertid også andre aktiver af

økonomisk værdi for andelshaveren.

Nedenfor beskrives, i hvilket omfang sådanne andre aktiver

bør være omfattet af pant i andelen.

2.5.1. Forbedringer, særligt tilpasset

inventar og andet løsøre

For det første kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt pant i

en andel tillige omfatter retten til forbedringer, som andelshaveren eller en

tidligere andelshaver har udført i lejligheden, samt særligt tilpasset eller

installeret inventar og andet løsøre i lejligheden.

Ved

forbedringer

forstås arbejder, som øger den brugsmæssige værdi af boligen uden at kunne

betragtes som almindelig vedligeholdelse, og hvis tilstedeværelse i boligen

kan

konstateres, eksempelvis modernisering eller udskiftning af køkken og bad.

Særligt tilpasset inventar

omfatter

inventar, som ikke umiddelbart kan fjernes og anvendes andetsteds, eller hvis

fjernelse vil forringe værdien af det fjernede, og/eller medføre større

efterreparationer, eksempelvis skabe og gulvtæpper, som er særligt tilpasset

lejligheden.

Andet løsøre

omfatter

alle løse indbogenstande og lignende i lejligheden, herunder som udgangspunkt

hårde hvidevarer.

Den gældende andelsboliglovs system tager udgangspunkt i,

at forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar medregnes i

andelens pris, idet erhververen er forpligtet til at overtage forbedringer og

særligt

tilpasset eller installeret inventar, såfremt sælgeren ønsker, at det indgår

i

handlen. I praksis er det den altovervejende hovedregel, at forbedringer og

særligt tilpasset eller installeret inventar forbliver i lejligheden i

tilfælde

af salg af andelen.

Der er enighed i arbejdsgruppen om, at den foreslåede

pantsætningsordning bør udformes således, at de til enhver tid værende

forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar er omfattet af

pantet i andelen. Andet løsøre bør derimod ikke være omfattet af pantet;

sådant

løsøre kan således ikke pantsættes efter reglerne om pant i andele, men efter

reglerne om pant i løsøre. I modsætning til det, der gælder efter

tinglysningslovens § 38 om pant i fast ejendom, vil eksempelvis hårde

hvidevarer

således som udgangspunkt ikke være omfattet af pantet, medmindre der er tale

om

særlige indbygningsmodeller.

Arbejdsgruppen lægger herved vægt på, at hovedsigtet med en

pantsætningsordning for andele i andelsboligforeninger er, ligesom ved

pantsætning af fast ejendom, at sikre, at aktiver kan udnyttes bedst muligt

som

kreditgrundlag, herunder yde kreditorer bedst mulig sikkerhed for deres

tilgodehavende i den værdi, som objektet for pantsætningen repræsenterer ved

et

almindeligt salg. Desuden bør tilstræbes høj grad af enkelhed i regelsættet.

Hensynet hertil taler for, at afgrænsningen af pantets omfang som

udgangspunkt

kommer til at svare til den, der anvendes ved salg, idet en snævrere

afgrænsning af genstanden for pant end af genstanden for salg kan give

anledning til praktiske vanskeligheder ved tvangssalg, herunder ved afregning

af købesummen. Arbejdsgruppen finder dog ikke, at den foreslåede regel bør

gøres ufravigelig, således at parterne afskæres fra at aftale andet i

pantsætningsaftalen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i

tinglysningslovens § 42 j, stk. 4.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 95-99.

2.5.2. Panterettens forhold til særskilte

rettigheder

Når forbedringer og særligt tilpasset eller installeret

inventar omfattes af pant i andele, opstår der spørgsmål om, hvorvidt

særskilte

rettigheder, f.eks. ejendomsforbehold, i sådanne aktiver mv. skal kunne

forbeholdes, selv om sådanne rettigheder kan komme i konflikt med

panterettigheder i andelen.

Panthaverne har selvsagt interesse i, at der ikke er risiko

for at blive mødt med konkurrerende rettigheder i form af ejendomsforbehold

eller særskilt pant i forbedringer eller særligt tilpasset eller installeret

inventar i den pantsatte andel. Dette kunne efter arbejdsgruppens opfattelse

opnås ved en regel svarende til tinglysningslovens § 38.

Efter arbejdsgruppens vurdering har det nævnte inventar dog

normalt kun temmelig beskeden betydning for andelens værdi og dermed

pantesikkerheden.

Desuden kan en uretmæssig bortfjernelse af genstande, der

er blevet en integreret bestanddel af lejligheden, forhindres gennem de

ulovbestemte principper om tilvækst, hvis fjernelsen ikke kan ske uden fysisk

beskadigelse af lejligheden.

Hertil kommer, at indførelse af en regel, der ligger på

linje med tinglysningslovens § 38, kunne forhindre, at andelshaveres

anskaffelse af inventar, som efter sin art afhængigt af den nærmere

tilpasning

og installering kan blive grebet af pant i andelen, blev finansieret ved

f.eks.

ejendomsforbehold eller tinglyst løsøreunderpant. Arbejdsgruppen fremhæver

herved, at ejendomsforbeholdet mv. ville være uden retsvirkning ikke alene i

tilfælde, hvor andelen i forvejen er pantsat, men også i tilfælde, hvor

andelen

ved anskaffelsen af inventaret er ubehæftet, men senere pantsættes.

Arbejdsgruppen finder på denne baggrund ikke tilstrækkelig

grund til på den anførte måde at modvirke forbehold af særskilte rettigheder

over inventar anskaffet af andelshavere med henblik på installering i en

andelsbolig, og arbejdsgruppen stiller derfor ikke forslag til lovregler

herom.

Der vil således kunne stiftes eksempelvis ejendomsforbehold

i forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar, der ellers

ville være omfattet af et eventuelt pant i andelen.

Når den særskilte rettighed ophører, f.eks. når et

ejendomsforbehold bortfalder ved den endelige betaling af købesummen

vedrørende

genstanden, vil forbedringen eller det særligt tilpassede eller installerede

inventar være omfattet af pantet.

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises i øvrigt til

betænkningen side 99-100.

2.5.3. Udlodninger

Udlodninger kan forekomme i form af udlodning af overskud

og udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse og likvidation. Udlodninger

af andelsboligforeningens formue til andelshaverne indebærer, at den formue,

som en panthaver har sikkerhed i, nedbringes. Der er således tale om en

forringelse af panthaverens sikkerhed.

Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at

sådanne udlodninger, herunder likvidationsudlodninger, utvivlsomt bør være

omfattet af pantet.

For så vidt angår udlodning af overskud (udbytteuddeling)

anfører arbejdsgruppen, at der ikke er detaljerede regnskabsregler for

andelsboligforeninger ud over de, som findes i bogføringsloven. Derfor kan

det

i praksis ved en udlodning være svært at påvise, om det er en udlodning af

kapital eller overskud fra tidligere år. Dette taler efter arbejdsgruppens

opfattelse for at lade alle udlodninger være omfattet af pantet.

Arbejdsgruppen

anfører endvidere, at problemets omfang er beskedent, idet udlodninger

antages

at forekomme i et yderst begrænset omfang i praksis. Der findes ikke i

andelsboligordningen at være særlige hensyn, som tilsiger, at udlodninger

ikke

skal være omfattet af pantet.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå

af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i

andele,

at pantet omfatter udlodninger af foreningsformuen.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 100-103.

2.5.4. Forsikringsbeløb

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at panteretten i

almindelighed bør udstrækkes til at gælde forsikringsbeløb, som udbetales som

følge af, at det pantsatte beskadiges eller går til grunde. Dette svarer til

den gældende retstilstand ved pant i fast ejendom, hvor dette fremgår af de

anvendte pantebrevsformularer og tinglysningslovens § 37, stk. 2.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå

af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i

andele,

at pantet omfatter erstatnings- og forsikringssummer, der træder i stedet for

det pantsatte.

De forsikringsmæssige forhold ved andelsboliger er for en

praktisk betragtning ikke umiddelbart sammenlignelige med forholdene ved fast

ejendom i øvrigt, idet der her er tale om et indirekte ejerskab for den

enkelte

andelshaver. Ejendomsretten til den faste ejendom tilkommer

andelsboligforeningen, og beslutninger vedrørende forsikringsforholdene

træffes

af foreningen. Den enkelte andelshaver har dermed ingen umiddelbar

indflydelse

på forsikringsforholdene for ejendommen, og dokumentation heraf må ske ved

foreningens mellemkomst.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 103-105.

2.5.5. Lejeindtægter

Hovedreglen efter Erhvervs- og Boligstyrelsens normalvedtægt

for andelsboligforeninger er, at andelshaveren er afskåret fra at fremleje

lejligheden. Som undtagelse fra beboelsespligten har en boligandelshaver dog

mulighed for efter normalvedtægten at fremleje lejligheden midlertidigt med

samtykke fra bestyrelsen. Tilsvarende gælder efter Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentations standardvedtægt. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at

praktisk taget alle andelsboligforeninger har vedtægtsbestemmelser om

fremleje

svarende til ovennævnte.

Der opstår herved spørgsmål om panterettigheders forhold

til de lejeindtægter, som en andelshaver oppebærer i forbindelse med fremleje

af andelsboligen.

Arbejdsgruppen anfører, at der ikke er adgang for

erhvervsandelshavere til at fremleje, medmindre der er givet særskilt

tilladelse hertil.

Det centrale formål med andelsboligformen er, at foreningen

stiller boliger til rådighed for sine medlemmer ved opførelse eller

erhvervelse

af ejendomme til beboelse. Som et led i andelshaverens brug af lejligheden

kan

der være behov for midlertidig fremleje som alternativ til at afhænde andelen

i

tilfælde, hvor andelshaveren har behov for at være midlertidigt fraværende.

Også offentligretlige hensyn kan begrunde en ret (og pligt) til fremleje i

tilfælde, hvor en andelshaver fraflytter en andelsbolig, jf. herved

benyttelsespligten i boligreguleringslovens § 48 i tilfælde, der ikke er

omfattet af undtagelsen i denne bestemmelses stk. 6 om salgsproblemer.

Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at

pantsætningsreglerne ikke bør være til hinder for den enkelte andelshavers

adgang til fremleje. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør pantet i

almindelighed omfatte lejeindtægter ved fremleje, men således at

andelshaveren

oppebærer lejeindtægten, så længe der ikke foreligger misligholdelse over for

panthaveren. Med denne ordning kan andelshaveren fremleje andelsboligen i

tilfælde, hvor det er påkrævet, og samtidig oppebære lejeindtægten til hel

eller delvis dækning af den løbende boligafgift. Arbejdsgruppen anser

panthaverens interesser for at være tilstrækkeligt varetaget derved, at

panthaveren kan oppebære lejeindtægten i tilfælde af, at panteaftalen

misligholdes. Dette svarer til, hvad der antages at gælde ved pant i fast

ejendom.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå

af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i

andele,

at pantet omfatter lejeindtægter.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 105-108.

2.5.6. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

synspunkter og forslag vedrørende pantets udstrækning, og lovforslaget er

udformet i overensstemmelse hermed, jf. den foreslåede bestemmelse i

tinglysningslovens § 42 j, stk. 4, (lovforslagets § 1, nr. 1).

2.6. Forfaldsgrunde

2.6.1. Vedligeholdelse af andelen

Der er ikke i andelsboligloven fastsat regler for

andelshaverens pligt til at vedligeholde andelslejligheden, men spørgsmålet

er

som oftest reguleret i foreningens vedtægter, og der kan være bestemmelser i

de

individuelle bolig- og brugsaftaler. Af standardvedtægtens § 9 fremgår

således, at andelshaveren har pligt til at foretage al vedligeholdelse i

boligen - bortset fra en række udtrykkeligt nævnte vedligeholdelsesarbejder

–

hvilket også omfatter eventuelle nødvendige udskiftninger af visse

bygningsdele. Forsømmer en andelshaver groft sin vedligeholdelsespligt, kan

bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget inden for en nærmere

fastsat frist og kan i sidste ende skride til eksklusion af andelshaveren.

Der er ikke fastsat lovregler, som regulerer spørgsmålet om

pantsætters pligt til at vedligeholde det pantsatte, men det må antages at

følge af almindelig kontraktsret, at pantsætter har pligt til at vedligeholde

det pantsatte, medmindre der er aftalt andet mellem parterne. Er der ikke

aftalt andet, antages det, at pantsætter til stadighed skal kunne præstere et

pant i god og brugbar stand.

Ved pantsætning af andele i andelsboligforeninger forbliver

rådigheden og dermed brugsretten til andelslejligheden hos pantsætteren

(andelshaveren), og pantsætter er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse

også

nærmest til at vedligeholde pantet. Hertil kommer, at pantsætteren fortsat

over

for andelsboligforeningen har vedligeholdelsespligten.

Efter arbejdsgruppens opfattelse bør pligten til at

vedligeholde pantet derfor påhvile pantsætteren efter de principper, som også

gælder for underpant i løsøre og fast ejendom. Arbejdsgruppen foreslår, at

der

som ved underpant af fast ejendom og løsøre fastsættes deklaratoriske regler

om

spørgsmålet. Parterne bevarer derved muligheden for at aftale en anden

vedligeholdelsesfordeling, såfremt dette ønskes. De deklaratoriske

bestemmelser

kan med fordel – som det er tilfældet for underpantsætning af fast

ejendom og

løsøre – indsættes i den obligatoriske pantebrevsformular med mulighed

for, at

parterne i den individuelle tekst kan aftale fravigelser.

Pantsætters vedligeholdelse af pantet har betydning for

pantets værdi. For en vurdering af, hvilke retsvirkninger der skal knyttes

til

misligholdelse af aftalen om pantsætning i form af mangelfuld vedligeholdelse

af pantet, finder arbejdsgruppen, at der bør gælde det samme som ved

underpant

i løsøre og fast ejendom.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå

af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i

andele,

at debitor er forpligtet til at holde pantet i forsvarlig stand, og at

kreditor

kan forlange kapitalen indfriet, hvis pantet væsentligt forringes, uden at

der

efter påkrav stilles betryggende sikkerhed.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 113-115.

2.6.2. Fremleje

Værdien af en andelslejlighed, som andelshaveren har

fremlejet, vil typisk være væsentlig mindre end lejlighedens værdi i frigjort

stand. Dette indebærer, at en panthavers sikkerhed kan blive væsentlig

forringet som følge af, at der indgås en fremlejeaftale om andelslejligheden

efter, at panteretten er stiftet i tillid til andelens værdi.

For så vidt angår andelshaveres ret til at fremleje

andelslejligheden henvises til pkt. 2.5.5. ovenfor.

Som anført samme sted, finder arbejdsgruppen, at

pantsætningsreglerne ikke bør være til hinder for den enkelte andelshavers

adgang til fremleje.

Samtidig bemærkes, at der som overvejende hovedregel efter

normalvedtægten og standardvedtægten gælder et forbud imod fremleje af

permanent karakter. Tidsbegrænset fremleje efter reglerne i normalvedtægten

og

standardvedtægten kan derfor ikke anses for en reel risiko, som ligger ud

over

den risikomargin, som er forbundet med pantesikret gæld.

For imidlertid at definere en klar og velkendt periode, i

hvilken panthaveren som udgangspunkt skal acceptere et fremlejeforhold,

stiller

arbejdsgruppen forslag om en deklaratorisk bestemmelse om fremleje i 3 år.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå

af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i

andele,

at kreditor kan forlange kapitalen indfriet, hvis de lokaler, som

andelshaveren

har brugsret til, fremlejes i mere end 3 år uden panthaverens samtykke.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 115-118.

2.6.3. Ejerskifte

Ejerskifte foreligger, såfremt andelshaveren overdrager sin

andel ved f.eks. salg eller bytte, eller andelshaveren giver andelen bort som

gave. Ligeledes foreligger ejerskifte i forbindelse med skifte med ægtefælle

eller skifte af dødsbo. Om andre overdragelsessituationer henvises til pkt.

2.6.4. nedenfor.

Overdragelse af en andelslejlighed med respekt af

panteretten indebærer, at pantet også efter overdragelsen hviler på andelen.

Erhververen bliver ikke personligt ansvarlig for betaling af den pantesikrede

fordring, medmindre dette er aftalt med skyldneren. Indgås der ikke mellem

panthaver, erhverver og skyldner aftale om, at erhververen overtager

pantegælden, vil erhververen risikere at miste andelslejligheden, hvis

skyldneren misligholder over for panthaveren.

Forfalder pantesikret gæld ikke i forbindelse med

ejerskifte, men overtages den af køberen af andelen, får

andelsboligforeningen

ikke den fulde overdragelsessum indbetalt, hvorved foreningens praktiske

adgang

til modregning begrænses eller helt udelukkes. Af andelsboliglovens § 6,

stk. 7, der finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktie- og

anpartslejligheder, fremgår, at overdragelsessummen indbetales til

foreningen,

som efter fradrag af sine tilgodehavender udbetaler resten til den

fraflyttende

andelshaver.

Efter standardvedtægten har arvinger og ægtefæller (efter

ophævelse af samliv) mulighed for at fortsætte medlemskabet af

andelsboligforeningen og beboelse af andelslejligheden, uden at der skal ske

indbetaling og afregning i forhold til andelsboligforeningen. I de nævnte

overdragelsessituationer får foreningen ikke mulighed for at modregne eller

nedbringe eventuelle restancer knyttet til andelen.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at hensynet til

andelsboligforeningens modregningsret taler for, at der fastsættes en

deklaratorisk regel om, at pantegælden forfalder ved ejerskifte. Det bør

således være muligt for panthaveren og pantsætteren enten i forbindelse med

pantsætningen eller senere i forbindelse med et salg af andelslejligheden at

aftale, at gælden skal forblive indestående ved ejerskifte.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det kommer til at fremgå

af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i

andele,

at kreditor kan forlange kapitalen indfriet, hvis pantet eller for

pantesikkerheden væsentlige dele heraf skifter ejer, herunder ved salg,

bytte,

gave og skifte med ægtefælle eller af dødsbo.

For det tilfælde, at pantegælden ifølge aftalen mellem

panthaver og pantsætter skal forblive indestående ved ejerskifte, finder den

foreslåede bestemmelse i andelsboliglovens § 6, stk. 8, jf.

økonomi-

og erhvervsministerens lovforslag, anvendelse. Herefter vil foreningen i

forbindelse med overdragelsen kunne kræve, at overdragelsessummen helt eller

delvis indbetales til foreningen, medmindre en sådan indbetaling er

unødvendig,

for at foreningen kan få dækket sit tilgodehavende. Til skade for panthaver

kan

foreningen kun

fradrage

tilgodehavender hos den fraflyttede andelshaver, der udspringer af dennes

medlemskab af foreningen, og for så vidt angår løbende betalinger kun i

indtil

et år fra forfaldsdagen for de enkelte betalinger, medmindre foreningen inden

fristens udløb har indledt og uden unødigt ophold fremmet retsforfølgning

eller

eksklusion, jf. økonomi- og erhvervsministerens forslag til ny § 6,

stk. 7, i andelsboligloven.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 118-121.

2.6.4. Andre forfaldsgrunde

Ud over de ovenfor anførte mulige forfaldsgrunde har

arbejdsgruppen overvejet, hvorvidt kapitalen skal forfalde ved udlæg, konkurs

eller i situationer som nævnt i pantebrevsformularerne for fast ejendom og

løsøre.

Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at forfaldsgrundene i

Pantebrevsformular A, punkt 9, litra a, b, d og e om pant i fast ejendom også

bør gælde ved pant i andele, aktier og anparter i boligforeninger og

-selskaber. Arbejdsgruppen foreslår, at de nævnte forfaldsgrunde kommer til

at

fremgå af den pantebrevsformular, der skal anvendes ved tinglysning af pant i

andele.

Dette indebærer, at kreditor – ud over de i pkt. 2.6.1.

nævnte vanrøgtstilfælde – kan forlange kapitalen indfriet hvis renter og

afdrag

ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Det er dog en betingelse

for, at kapitalen kan forlanges indfriet, at debitor ikke har betalt renter

og

afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller

fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige

betalingsdag

og skal udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter

og afdrag ikke betales inden fristens udløb (punkt 9, litra a). Endvidere kan

kapitalen forlanges indfriet, hvis bygninger af væsentlig betydning for

pantets

værdi nedrives, uden at der er stillet betryggende sikkerhed (punkt 9, litra

b), hvis debitor nægter kreditor eller dennes fuldmægtig adgang til at

efterse

pantet (punkt 9, litra d), eller hvis debitor ikke på opfordring godtgør, at

pantet er behørigt brandforsikret (punkt 9, litra e).

Det følger tillige af tinglysningslovens § 42 a,

stk. 2, at såfremt der efter et pantebrev i fast ejendom ikke betales

renter og afdrag rettidigt, kan kreditor kun forlange kapitalen indfriet,

såfremt debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at

skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors krav skal være

afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at

kapitalen kan kræves indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden

fristens udløb

For så vidt angår underpantsætning af fast ejendom følger

det af tinglysningslovens § 42 b, at det ikke kan aftales, at panthaver

kan forlange kapitalen indfriet i visse nærmere angivne tilfælde, eksempelvis

som følge af, at der foretages udlæg i ejendommen (§ 42 b, nr. 2), at

der

afholdes møde i anledning af anmodning om tvangsauktion (§ 42 b, nr. 4),

og at skyldnerens bo tages under konkursbehandling (§ 42 b, nr. 5).

Arbejdsgruppen er ligeledes af den opfattelse, at der for

andels-, aktie- og anpartsboliger bør gælde regler svarende til

tinglysningslovens §§ 42 a og 42 b.

Arbejdsgruppen finder ikke, at det skal være muligt for

panthaveren at kræve gælden indfriet, hvis det i foreningen besluttes at

iværksætte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, uanset at dette medfører

en mindskelse af andelens pris. Der skal endvidere være mulighed for, at det

i

foreningen kan besluttes at foretage andre sædvanlige finansielle

dispositioner, uden at dette for en eller flere andelshavere kan medføre

forfald af indestående gæld. Panthaveren vil således ikke kunne forlange

gælden

indfriet, såfremt det i foreningen besluttes at optage lån vedrørende

ejendommens eller foreningens drift, dvs. herunder til forbedrings- og

vedligeholdelsesarbejder, eller såfremt det besluttes at optage lån til

f.eks.

konvertering af indestående lån. Der henvises herved til den foreslåede

bestemmelse i andelsboliglovens § 2, stk. 5, jf. økonomi- og

erhvervsministerens lovforslag.

Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser henvises til

betænkningen side 121-123.

2.6.5. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

synspunkter og forslag vedrørende den pantesikrede gælds forfald, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. den foreslåede

bestemmelse i tinglysningslovens § 42 n (lovforslagets § 1, nr. 1).

2.7. Forholdet mellem flere panthavere

Hvis pantets værdi er større end den sikrede fordring, kan

andelshaveren have interesse i at foretage yderligere – sekundær –

pantsætning.

Et praktisk eksempel kan være det tilfælde, hvor andelshaveren har stiftet

pantegæld i forbindelse med erhvervelse af andelen, og på et senere tidspunkt

ønsker at foretage forbedringer i lejligheden. Sådanne forbedringer vil med

fordel kunne finansieres ved lån med sekundær pantesikkerhed i andelen.

Adgangen til sekundær pantsætning indebærer, at

pantsætterens mulighed for at anvende det pantsatte formuegode som

finansieringsgrundlag øges. Dette hensyn gør sig gældende ved pantsætning af

andele såvel som ved pantsætning af andre formuegoder. Hertil kommer, at det

i

forbindelse med finansiering af forbedringer kan være hensigtsmæssigt med

sekundær pantsætning i f. eks. tilfælde, hvor der indestår pantegæld, som

ikke

ønskes indfriet.

Med indførelsen af et registreringssystem for hæftelser i

andele i andelsboligforeninger opnår en sekundær panthaver en tilstrækkelig

sikker retsstilling til, at der ikke er betænkeligheder ved sekundær

pantsætning.

Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at reglerne om

andelsboligbogen bør indrettes således, at der er mulighed for sekundær

pantsætning af andele.

Ligeledes finder arbejdsgruppen, at tinglysningslovens

§ 10, stk. 3, bør finde anvendelse ved tinglysning i

andelsboligbogen. Hermed sikres, at pantehæftelsens omfang fikseres eller

maksimeres således, at efterstillede panthavere er bekendt med omfanget af

panterettigheder, som disse i værste fald vil skulle respektere. En sekundær

panthaver vil herefter alene skulle respektere en udvidelse af foranstående

panterettigheder, såfremt dette er aftalt.

Selv om muligheden for sekundær pantsætning kan indebære en

bedre udnyttelse af andelens værdi som kreditobjekt, forventer arbejdsgruppen

ikke, at muligheden herfor i praksis vil blive udnyttet i et omfang, som kan

måle sig med, hvad der gør sig gældende ved pantsætning af fast ejendom.

Arbejdsgruppen finder derfor ikke, at der er noget praktisk behov for særlig

lovregulering af spørgsmålet om oprykningsret ved sekundær pantsætning af

andele svarende til reglerne i tinglysningslovens § 40.

Efter arbejdsgruppens opfattelse bør spørgsmålet således

for andele i andelsboligforeningers vedkommende – i lighed med, hvad der

gælder

ved pant i fordringer og løsøre, herunder for biler – løses efter de

almindelige ulovbestemte regler, hvorefter der gælder et almindeligt princip

om

automatisk oprykning. Den sekundære panthaver skal således ikke uden særlig

aftale respektere senere stiftede rettigheder for andre kreditorer end den

oprindelige forpanthaver, selv om dennes krav er mindre end det respekterede

maksimumbeløb

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

synspunkter og forslag vedrørende sekundær pantsætning, og lovforslaget er

udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til betænkningen side 137-140, samt de

foreslåede bestemmelser i tinglysningslovens § 42 l, stk. 1 og 2,

og

§ 42 k, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

3. Udlæg

3.1. Gældende ret i hovedtræk

Reglerne om foretagelse af udlæg og afholdelse af

tvangsauktion findes i retsplejelovens bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse.

I retsplejelovens kapitel 45 er der fastsat regler om

fuldbyrdelsesfrister og om hvilke krav, der kan danne grundlag for

tvangsfuldbyrdelse.

Fremgangsmåden ved udlæg mv. er reguleret i retsplejelovens

kapitel 46, der bl.a. indeholder nærmere regler om værneting, dvs. hvilken

fogedret der skal behandle sagen, og om de krav, der stilles til en anmodning

om tvangsfuldbyrdelse. Herudover indeholder kapitlet nærmere regler om

fastsættelse af tid og sted for fogedforretningen, udeblivelse, indkaldelse

af

sagens parter til møde i fogedretten, forkyndelse for skyldneren og

skyldnerens

oplysningspligt. Kapitlet indeholder endvidere regler om behandlingen af

indsigelser mod grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen og om omfanget af den

bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten.

I retsplejelovens kapitel 47 findes reglerne om udlæggets

genstand og retsvirkninger. Kapitlet indeholder navnlig regler om, i hvilket

omfang og i hvilke aktiver der kan foretages udlæg. Herudover er der fastsat

nærmere regler om skyldnerens adgang til at råde over udlagte aktiver og om

rådighedsfratagelse og forældelse af udlæg.

Et udlæg sker som hovedregel til forauktionering. Dette

indebærer, at udlægshaveren kan lade et udlagt aktiv bortsælge ved

tvangsauktion med henblik på at få det skyldige beløb dækket af provenuet ved

salget. Retsplejelovens kapitel 49 indeholder en række almindelige

bestemmelser

om afholdelse af tvangsauktion, mens kapitel 49 og kapitel 50 indeholder

nærmere regler om tvangsauktion over henholdsvis løsøre og fast ejendom.

Det var tidligere antaget, at der ikke kunne foretages

udlæg i en andel i en andelsboligforening, hvis foreningens vedtægter

indeholdt

et forbud mod foretagelse af udlæg. Ved Højesterets kendelse af 26. september

1996, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 side 1478 ff., blev det

imidlertid fastslået, at der ikke var hjemmel til et sådant vedtægtsbestemt

udlægsforbud.

Ved lov nr. 383 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber blev § 6 a herefter

indsat i andelsboligloven. Efter denne bestemmelse kan der ikke foretages

arrest eller udlæg i en andel i en andelsboligforening mv., hvor der til

andelen er knyttet retten til en bolig, når det i vedtægten for

andelsboligforeningen er fastsat, at andele i andelsboligforeningens formue

ikke kan gøres til genstand for arrest eller udlæg, og at andelene ikke kan

pantsættes. Det fremgik dog samtidig af forarbejderne til andelsboliglovens

§ 6 a, at der skulle arbejdes videre med spørgsmålet om udlæg i og

tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv., jf. betænkningen side

9

f. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til

økonomi-

og erhvervsministerens lovforslag om ændring af andelsboligloven.

Bestemmelsen i § 6 a indebærer, at der i dag alene i

meget begrænset omfang foretages udlæg i andele mv. I det omfang, der

foretages

udlæg, foretages dette i andelshaverens rettigheder over for

andelsboligforeningen. Arbejdsgruppen antager, at udlægget som udgangspunkt

skal behandles efter retsplejelovens regler om udlæg i simple fordringer, men

retstilstanden kan dog næppe anses for fuldt afklaret på dette punkt. Der

henvises til betænkningen side 27 og side 158.

Det antages endvidere af arbejdsgruppen, at udlæg i en

andel sker til forauktionering, jf. retsplejelovens § 538, stk. 1,

og

at tvangsrealisation af den udlagte andel som udgangspunkt skal ske efter

reglerne om tvangsauktion over løsøre. Der henvises i øvrigt til pkt.

3.2.5.1.

nedenfor.

3.2. Lovforslagets hovedindhold

Arbejdsgruppen har bl.a. overvejet de forskellige

problemstillinger, der knytter sig til foretagelse af udlæg i andele i

andelsboligforeninger mv. og til tvangsrealisation af den udlagte andel.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund en række ændringer af

retsplejeloven

med henblik på at løse de særlige spørgsmål, der opstår i relation til

foretagelse af udlæg i andele mv. og efterfølgende tvangsrealisation af

andelen. Der henvises til pkt. 3.2.1.–3.2.5. nedenfor.

Justitsministeriet kan generelt tilslutte sig

arbejdsgruppens overvejelser, og lovforslaget er i det væsentlige udformet i

overensstemmelse hermed, jf. nedenfor.

3.2.1. Grundlaget for og fremgangsmåden ved

udlæg

3.2.1.1. Gældende ret

De almindelige krav i retsplejelovens kapitel 45 om

grundlaget for tvangsfuldbyrdelse gælder også for udlæg i andele i

andelsboligforeninger mv. Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, skal

et krav for at kunne danne grundlag for udlæg således være fastslået ved dom,

kendelse eller retsforlig. Udlæg kan endvidere foretages for krav, som er

erkendt af skyldneren i et gældsbrev, frivilligt forlig eller pantebrev.

Offentligretlige krav vil ofte være tillagt udpantningsret i lovgivningen,

jf.

retsplejelovens § 478, stk. 2, dvs. at der uden videre kan

foretages

udlæg for kravet.

Udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. foretages

efter reglerne om fremgangsmåden ved udlæg mv. i retsplejelovens kapitel 46.

Det fremgår bl.a. heraf, at fogedretten så vidt muligt skal

underrette skyldneren om tid og sted for afholdelse af en fogedforretning,

jf.

§ 493, stk. 1. Underretning kan dog undlades, hvis fogedretten

finder

det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til

skyldneren, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning

ellers

vil blive væsentligt forringet.

Underretningen kan eventuelt ske ved forkyndelse af en

tilsigelse af skyldneren, der i den forbindelse også kan pålægges at møde

personligt, jf. retsplejelovens § 494, stk. 1. Udebliver skyldneren

herefter fra et møde i fogedretten, vil fogedretten efter omstændighederne

kunne beslutte, at skyldneren skal tages i forvaring af politiet, indtil den

pågældende kan fremstilles i fogedretten, jf. stk. 2

(»politifremstilling«).

Efter retsplejelovens § 495, stk. 1, kan

fogedforretningen foretages, selv om skyldneren ikke giver møde eller

træffes.

På fogedrettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke

foretages udlæg i andet end fast ejendom i henhold til pantebrev, jf.

stk. 1, 2. pkt. Finder fogedretten det ønskeligt, at skyldneren er til

stede, kan forretningen udsættes, jf. stk. 3.

3.2.1.2. Lovforslagets udformning

Arbejdsgruppen peger på, at grundlaget for og

fremgangsmåden ved foretagelse af udlæg i det store hele er de samme, uanset

hvilke aktiver der foretages udlæg i. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør

udlæg i andele mv. derfor som udgangspunkt følge de almindelige regler på

disse

punkter.

Arbejdsgruppen foreslår dog, at retsplejelovens § 495,

stk. 1, 2. pkt., udvides til også at gælde udlæg i andelsboligforeninger

mv.

Arbejdsgruppen peger på, at særreglen i § 495, stk. 1,

2. pkt., om udlæg i fast ejendom i henhold til pantebrev er begrundet i, at

en

omkostningskrævende udkørende fogedforretning normalt ikke er påkrævet i

disse

tilfælde. Dette hænger bl.a. sammen med, at skyldneren i disse tilfælde ikke

gennem sin almindelige ret til at påvise, hvilke aktiver der skal foretages

udlæg i, har mulighed for at afværge udlægget, idet udlæg for krav, der er

sikret ved pant, altid kan foretages i det pantsatte aktiv, jf.

retsplejelovens

§ 517, stk. 2. Hertil kommer, at panthaveren ikke kan påtvinges en

afdragsordning, jf. retsplejelovens § 525, stk. 3.

Endvidere vil den foreslåede etablering af en

andelsboligbog indebære, at andelsboligforeningen inden endelig tinglysning

af

panterettigheder skal bekræfte ejerforholdene, og der vil derfor - ligesom

ved

tinglysning af panterettigheder i fast ejendom - ikke være tvivl om

ejerforholdene eller udlægsgenstandens identitet.

På denne baggrund ser arbejdsgruppen ingen betænkeligheder

ved at sidestille udlæg i boligandele med udlæg i fast ejendom i relation til

muligheden for i skyldnerens fravær at foretage udlæg på fogedrettens kontor.

Arbejdsgruppen peger i den forbindelse også på, at retsplejelovens

§ 495,

stk. 3, giver fogedretten mulighed for at udsætte forretningen, hvis

retten i det enkelte tilfælde finder, at skyldneren bør være til stede,

f.eks.

fordi der er usikkerhed med hensyn til eventuelle indsigelser.

Der henvises til betænkningen side 157-159.

Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets

overvejelser, herunder forslaget om udvidelse af anvendelsesområdet for

retsplejelovens § 495, stk. 1, og lovforslaget er udformet i

overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1

(ændring af § 495, stk. 1), og bemærkningerne hertil.

3.2.2. Retsplejelovens trangsbeneficium

3.2.2.1. Gældende ret

Efter retsplejelovens § 509, stk. 1, kan der ikke

foretages udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til

opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og

dennes husstand (det såkaldte »trangsbeneficium«).

Den nærmere fastlæggelse af, hvilke aktiver der er omfattet

af trangsbeneficiet afhænger af den almindelige samfundsudvikling, og

indholdet

af trangsbeneficiet fastlægges i retspraksis.

Beskyttelsen af skyldnerens hjem gælder alle aktiver,

bortset fra fast ejendom. Udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. vil

næppe kunne anses for et udlæg i fast ejendom, jf. pkt. 3.1 ovenfor, og et

udlæg i en sådan andel må således anses for omfattet af beskyttelsen efter

trangsbeneficiet. Udlæg vil dog efter gældende ret i praksis i vidt omfang

være

udelukket allerede ved en bestemmelse herom i andelsboligforeningens

vedtægter,

jf. andelsboliglovens § 6 a.

Skyldneren kan i øvrigt ikke gyldigt give samtykke til

udlæg i aktiver, der er omfattet af trangsbeneficiet, jf. § 509,

stk. 3.

3.2.2.2. Lovforslagets udformning

Arbejdsgruppen har overvejet, om trangsbeneficiet i

retsplejelovens § 509 bør omfatte udlæg i andele i andelsboligforeninger

mv. og har i den forbindelse foretaget en afvejning af hensynet til kreditors

interesse i fyldestgørelse over for de sociale hensyn til skyldneren og

dennes

familie. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de sociale hensyn vejer

tungere,

når spørgsmålet angår skyldnerens bolig, og at trangsbeneficiet derfor som

hidtil

bør omfatte udlæg i andele i andelsboligforeninger mv., hvortil der er

knyttet

brugsret til en bolig.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere en præcisering af

trangsbeneficiet for så vidt angår aktiver, der er forbundet med en brugsret

til en bolig, således at disse kun skal kunne undtages fra udlæg i medfør af

retsplejelovens § 509, stk. 1, hvis boligen efter sin størrelse og

indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under

hensyn til skyldneren og dennes husstand med rimelighed kan stilles, og

aktivet

ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at ville indbringe et beløb, der klart

overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje-

eller andelsbolig af mere beskeden værdi.

Trangsbeneficiet bør således normalt afskære udlæg, når det

må skønnes, at boligens salgsværdi ikke klart overstiger, hvad der efter

husstandens størrelse og det lokale boligmarked må forventes at være

nødvendigt

som indskud i en passende alternativ bolig.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der bør indføjes en

udtrykkelig beløbsgrænse for, hvornår en andel i en andelsboligforening mv.

må

anses for omfattet af trangsbeneficiet, og om adgangen til at foretage udlæg

-

hvis andelsboligen falder uden for trangsbeneficiet - bør være betinget af,

at udlægshaveren

stiller en anden - beskeden - andelsbolig til rådighed for skyldneren.

Endelig

har det været overvejet, om beskyttelsen i retsplejelovens § 509 bør

afhænge af omstændighederne ved erhvervelsen af andelsboligen. Arbejdsgruppen

har imidlertid ikke fundet grundlag for at foreslå nærmere lovregler om disse

spørgsmål.

Der henvises til betænkningen side 222-226.

Justitsministeriet er enig i, at retsplejelovens

trangsbeneficium i § 509 fortsat skal finde anvendelse på udlæg i andele

i

andelsboligforeninger mv., hvortil der er knyttet en brugsret til en bolig,

og

at der i disse tilfælde kan være behov for at præcisere de nærmere kriterier

for anvendelsen af trangsbeneficiet.

Arbejdsgruppens forslag indebærer, at den foreslåede

præcisering af trangsbeneficiet også skal gælde i andre tilfælde, hvor der

til

aktivet er knyttet brugsret til en bolig, f.eks. lejemål. Spørgsmålet om en

sådan ændring, der ikke knytter sig til foretagelse af udlæg i andele i

andelsboligforeninger mv., herunder den nærmere rækkevidde af og behovet for

en

sådan ændring, bør imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ses i

lyset

af spørgsmålet om den generelle udformning af retsplejelovens

trangsbeneficium.

Spørgsmålet bør derfor indgå i Retsplejerådets kommende overvejelser om

reglerne om tvangsfuldbyrdelse, der indgår i rådets generelle overvejelser om

reform af den civile retspleje.

Lovforslaget er på denne baggrund udformet således, at det

alene omfatter nærmere kriterier for anvendelsen af trangsbeneficiet på

andele

i andelsboligforeninger mv., hvortil der er knyttet en brugsret til en bolig.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (ændring af § 509), og

bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af

udlægsforbuddet i andelsboliglovens § 6 a, jf. økonomi- og

erhvervsministerens forslag herom, må forventes at indebære, at der i langt

større omfang end hidtil vil blive søgt foretaget udlæg i boligandele. Med

forslaget til retsplejelovens § 509, stk. 2, vil de sociale hensyn,

der bl.a. ligger til grund for trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509,

stk. 1, imidlertid fortsat blive varetaget i forhold til skyldnere, der

bor i andelsbolig.

3.2.3. Udlæggets udstrækning mv.

3.2.3.1. Gældende ret

Fogedretten skal i fogedbogen optegne de aktiver, hvori der

er foretaget udlæg. Hvis der er foretaget en vurdering af det udlagte, skal

vurderingssummen angives, jf. retsplejelovens § 518, stk. 1.

Et udlæg i en fast ejendom omfatter tillige det tilbehør,

der er nævnt i tinglysningslovens §§ 37 og 38, medmindre andet fremgår

af

fogedrettens optegnelse. En optegnelse af de enkelte tilbehørsgenstande er

kun

nødvendig, hvis fordringshaveren anmoder om dette. Hvis udlægget omfatter

tilbehøret, indgår også aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres

ejendommen, under udlægget, jf. retsplejelovens § 518, stk. 2.

Tinglysningslovens § 37 omfatter bl.a. driftsinventar

og driftsmateriel i en fast ejendom, der er indrettet med særlig

erhvervsvirksomhed for øje. Tinglysningslovens § 38 fastslår navnlig, at

det ikke er muligt at forbeholde nogen særskilt ret over materialer og

tilbehør, når en bygning helt eller delvis er opført, og når ledninger,

varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i bygningen

på ejerens bekostning til brug for bygningen.

Efter retsplejelovens § 520, stk. 1, er et udlæg

i fast ejendom, der tillige omfatter tilbehør som nævnt i tinglysningslovens

§ 37, ikke til hinder for, at skyldneren udskiller de nævnte aktiver

ifølge en regelmæssig drift af ejendommen, f.eks. fordi driftsinventaret er

udtjent og skal udskiftes. Er der indgivet anmodning om tvangsauktion, eller

erklærer udlægshaveren at ville indgive en sådan anmodning inden 14 dage, kan

fogedretten dog efter udlægshaverens anmodning fratage skyldneren retten til

at

udskille aktiverne, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til udlægshaverens

fyldestgørelse, jf. 2. pkt. Er der indkaldt til et forberedende

tvangsauktionsmøde, kan retten til at udskille aktiverne også fratages

skyldneren efter anmodning af andre rettighedshavere, jf. 3. pkt.

Efter retsplejelovens § 510, stk. 1, kan der kun

foretages særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, der er omfattet af

tinglysningslovens §§ 37 og 38, hvis skyldneren og andre, der har

rettigheder over tilbehøret, giver samtykke til det. Der kan foretages

særskilt

udlæg, uanset om tilbehøret er pantsat. En panthaver, som har særskilt pant i

tilbehøret, kan dog uanset manglende samtykke foretage udlæg i det pantsatte

aktiv, hvis ingen bedre stillede rettigheder er til hinder herfor, f.eks. en

anden panterettighed, som skal respekteres af den pågældende panthaver, jf.

stk. 2.

De

ovennævnte bestemmelser i retsplejelovens § 510, § 518,

stk. 2,

og § 520, stk. 1, finder alene anvendelse på tilbehør mv. i fast

ejendom og kan således ikke anvendes på udlæg i en boligandel, der som

udgangspunkt behandles efter reglerne om udlæg i simple fordringer, jf. pkt.

3.1. ovenfor.

Efter gældende ret omfatter et udlæg i en boligandel

således ikke forbedringer af lejligheden eller særligt tilpasset eller

installeret tilbehør, f.eks. en vaskemaskine eller et varmeanlæg.

Kreditorforfølgning rettet mod disse aktiver kan derimod ske i form af

særskilt

udlæg i overensstemmelse med de almindelige regler om udlæg i løsøre.

Arbejdsgruppen antager, at eventuelle udlodninger af

andelsboligforeningens formue efter gældende ret er omfattet af et udlæg i en

andel i en andelsboligforening mv., idet udlægget er foretaget i

andelshaverens

rettigheder over for foreningen. Derimod omfatter et udlæg næppe skyldnerens

krav på lejeindtægter ved fremleje af andelsboligen, ligesom andelshaverens

stemmeret i foreningen ikke overgår til den, der har udlæg i en andel i en

andelsboligforening mv. Der henvises til betænkningen side 160-161.

3.2.3.2. Lovforslagets udformning

Det er arbejdsgruppens grundlæggende synspunkt, at de

aktiver, der er omfattet af et udlæg i en boligandel, så vidt muligt bør

afgrænses på samme måde som de aktiver, der er omfattet af aftalt pant i

andelen (pantebrev).

Efter arbejdsgruppens forslag til § 42 j, stk. 4,

i tinglysningsloven omfatter et pant i en andelsboligforening, når intet

andet

er aftalt, forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset

eller installeret i lejligheden. Der henvises herom til lovforslagets

§ 1,

nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at et udlæg i en

andel i en andelsboligforening mv. også bør omfatte forbedringer i

lejligheden

samt inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden,

således at der som udgangspunkt er sammenfald mellem genstanden for pant og

genstanden for udlæg, jf. herved principperne i retsplejelovens § 518,

stk. 2, om udlæg i fast ejendom.

Arbejdsgruppen har navnlig lagt vægt på, at der hermed

bliver mulighed for en samlet realisation af aktiver, der udgør en funktionel

enhed, hvilket vil bidrage til at modvirke værdispild. Ved sammenfald mellem

genstanden for aftalt pant og genstanden for udlæg undgår man endvidere de

praktiske problemer, der ellers ville opstå ved tvangsrealisation af aktiver,

der ikke er behæftet på samme måde.

Arbejdsgruppen finder endvidere, at udlægget - som ved

udlæg i fast ejendom - ikke bør være til hinder for, at skyldneren ved

regelmæssig drift udskiller forbedringer eller særligt tilpasset eller

installeret inventar.

Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at det særligt

tilpassede eller installerede inventar mv. i andelslejligheder i modsætning

til

ved fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 37, typisk vil være af

forholdsvis beskeden betydning for pantets værdi. Den foreslåede regel i

tinglysningslovens

§ 42 j, stk. 4, om udstrækningen af panteretten til sådant inventar

indebærer endvidere, at panthaveren ikke kan tilsidesætte tredjemands i

øvrigt

sikrede rettigheder over tilbehør. Bestemmelsen adskiller sig således på

dette punkt

fra, hvad der gælder ved pant i fast ejendom, hvor særskilt ret over

materialer

og tilbehør ikke kan forbeholdes, jf. tinglysningslovens § 38.

På denne baggrund finder arbejdsgruppen ikke tilstrækkelig

anledning til at foreslå, at retsplejelovens § 520, stk. 1, 2. og

3.

pkt., hvorefter skyldneren kan fratages retten til at udskille udlagte

tilbehørsgenstande som led i regelmæssig drift, også skal gælde for særlig

tilpasset eller installeret inventar mv. i udlagte andele i

andelsboligforeninger mv.

Arbejdsgruppen har desuden overvejet, om der er behov for

at udstrække retsplejelovens § 510, der som udgangspunkt udelukker

særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, til også at gælde ved udlæg i

andele.

Som nævnt ovenfor er værdien af særligt tilpasset eller

installeret inventar mv. i andelslejligheder typisk forholdsvis beskeden, og

det vil efter arbejdsgruppens opfattelse antagelig kun sjældent være relevant

at foretage særskilt udlæg heri. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de

synspunkter, der ligger til grund for forslaget om, at udlæg i en andel i en

andelsboligforening mv. som udgangspunkt også bør omfatte sådant inventar,

har

samme vægt i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der bør kunne foretages

særskilt udlæg i inventar mv.

Arbejdsgruppen finder derfor, at særskilt udlæg i

forbedringer og særligt tilpasset eller installeret inventar på samme måde

som

ved fast ejendom som udgangspunkt bør være udelukket, og foreslår, at

retsplejelovens § 510, stk. 1 og 2, skal finde tilsvarende

anvendelse

på særskilt udlæg i forbedringer i andelslejligheder mv. samt på inventar,

der

er særligt tilpasset eller installeret i sådanne lejligheder.

Som nævnt ovenfor i pkt. 3.2.3.1. finder arbejdsgruppen, at

udlodninger af foreningens formue allerede efter gældende ret må anses for

omfattet af et udlæg i en andel i en andelsboligforening mv., og at

andelshaverens stemmeret i foreningen ikke

overgår til den, der har udlæg i andelen. Arbejdsgruppen henviser i den

forbindelse også til den foreslåede ændring af andelsboliglovens § 2,

stk. 5, hvorefter den, der har pant, herunder udlæg, i en andel vil være

afskåret fra at betinge sig indflydelse på ejendommens eller foreningens

drift.

Der henvises til § 1, nr. 1, i økonomi- og erhvervsministerens

lovforslag

om ændring af andelsboligloven og bemærkningerne hertil.

Arbejdsgruppen foreslår, at der i pantebrevsformularen

vedrørende aftalt pant i andele i andelsboligforeninger indføjes en

bestemmelse

om, at pantet omfatter lejeindtægter. Andelshaveren skal dog fortsat oppebære

indtægten, så længe pantsætningsaftalen ikke er misligholdt. Med dette

forslag

kommer retstilstanden ved aftalt pant i andele til at svare til den, der

gælder

ved aftalt pant i fast ejendom. Et udlæg i en andel i andelsboligforening mv.

på grundlag af panteretten vil herefter også omfatte lejeindtægter.

Der henvises til betænkningen side 161-163.

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

overvejelser om udlæggets udstrækning mv., og lovforslaget er udformet i

overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4

(forslag til § 510, stk. 3, og § 518, stk. 4), og

bemærkningerne hertil.

Det tilføjes, at Justitsministeriet agter at udarbejde en

pantebrevsformular vedrørende aftalt pant i andele i andelsboligforeninger,

og

at pantebrevsformularen for så vidt angår spørgsmålet om lejeindtægter vil

blive udformet i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag.

3.2.4. Retsvirkningen af udlæg

3.2.4.1. Gældende ret

Efter retsplejelovens § 519, stk. 1, er

skyldneren uberettiget til at råde over det udlagte på en måde, som kan være

til skade for udlægshaveren. Skyldneren er derimod som udgangspunkt ikke

afskåret fra normal anvendelse af det udlagte og heller ikke fra at disponere

over det udlagte, hvis dette sker med respekt af udlægget og uden risiko for

udlægshaverens

fyldestgørelse. Dette indebærer bl.a., at skyldneren som udgangspunkt vil

kunne

underpantsætte det udlagte, f.eks. i forbindelse med at der stilles sikkerhed

for et lån, idet panthaveren vil skulle respektere det forudgående udlæg.

For så vidt angår

fast

ejendom mv.,

kan fogedretten dog om fornødent bestemme, at det udlagte skal

administreres af en bestyrer, der udpeges af fogedretten, jf. retsplejelovens

§ 520, stk. 2. Bestemmelsen har navnlig sit anvendelsesområde, hvor

skyldneren har forladt den faste ejendom, eller hvor skyldneren på grund af

passivitet eller manglende midler forsømmer ejendommens drift eller

vedligeholdelse. I modsætning til retsplejelovens regler om brugeligt pant i

kapitel 54 er fogedretsadministration efter § 520, stk. 2, alene en

afværgende foranstaltning, der skal sikre værdiernes tilstedeværelse, indtil

der kan holdes tvangsauktion.

Efter retsplejelovens § 525, stk. 2, kan

fogedretten bestemme, at udlagt fast ejendom, der tjener som bolig for

skyldneren eller dennes husstand, ikke kan sættes på tvangsauktion, så længe

skyldneren overholder en afdragsordning fastsat af fogedretten og tiltrådt af

skyldneren. Dette gælder dog ikke, hvis udlægget i den faste ejendom sker på

grundlag af et pantebrev med pant i ejendommen.

Om udlagt

løsøre

fastsætter retsplejelovens § 523, stk. 1, at fogedretten ud fra en

konkret vurdering kan bestemme, at skyldneren skal berøves rådigheden over

det

udlagte. Udgangspunktet er således, at udlagt løsøre forbliver i skyldnerens

besiddelse, jf. også ovenfor § 519, stk. 1.. Bestemmelsen skal ses

i

sammenhæng med § 525, stk. 1, hvorefter fogedretten kan bestemme,

at

udlagt løsøre ikke må fratages skyldneren, så længe denne overholder en

afdragsordning, som er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren, og

hvis varighed ikke kan overstige 10 måneder. Ved udlæg i værdipapirer og

fordringer, for hvilke der er udstedt skriftligt bevis, skal fogedretten tage

dokumentet i forvaring, jf. § 523, stk. 2.

Det antages i betænkningen side 165-167, at § 523,

stk. 2, også omfatter udlæg i andelsbeviser, mens det anses for

usikkert,

om § 523, stk. 1, eller princippet heri, kan anvendes på udlæg i

andele. Det antages endvidere, at retsplejelovens § 520, stk. 2,

eller § 525, stk. 1 og 2, næppe kan anvendes på udlæg i andele.

Som en konsekvens af, at udlæg i en andel som udgangspunkt

behandles som udlæg i en simpel fordring, jf. pkt. 3.1. ovenfor, stilles der

efter arbejdsgruppens opfattelse ikke krav om foretagelse af en særlig

sikringsakt, for at udlægget kan opnå beskyttelse mod senere retsforfølgning

rettet mod det udlagte eller rettigheder herover stiftet ved aftale i god tro

om udlægget. Arbejdsgruppen anfører i den forbindelse, at dette svarer til,

hvad der gælder som almindelig regel ved udlæg i løsøre og følger af

almindelige formueretlige principper.

Efter retsplejelovens § 526, stk. 4, er

forældelsesfristen et år for udlæg i løsøre, fondsaktiver samt fordringer,

hvor

der er udstedt omsætningsgældsbrev mv.

Da udlæg i andele som udgangspunkt behandles efter reglerne

om udlæg i simple fordringer, antager arbejdsgruppen, at udlæg heri forældes

efter dansk rets almindelige forældelsesregler, dvs. med en forældelsesfrist

på

20 år efter Danske Lov 5-14-4. Der henvises til betænkningen side 167.

3.2.4.2. Lovforslagets udformning

Med hensyn til spørgsmålet om skyldnerens adgang til at

råde over en udlagt andel har arbejdsgruppen lagt vægt på, at der ved

udlægget

er taget skridt mod et tvangssalg, som indebærer, at skyldneren mister sin

bolig. Dette taler efter arbejdsgruppens opfattelse for, at retsplejelovens

§ 525, stk. 2 og 3, om fogedrettens mulighed for at bestemme, at

tvangsauktion over udlagt fast ejendom ikke kan finde sted, så længe

skyldneren

overholder en

afdragsordning

,

medmindre udlægget sker på grundlag af et pantebrev med pant i ejendommen,

også

bør omfatte udlæg i andele.

Udlæg i en andel i en andelsboligforening mv. bør efter

arbejdsgruppens opfattelse også sidestilles med udlæg i fast ejendom i

relation

til beskyttelse af udlægshaverens interesse i at undgå at få forringet

fyldestgørelsesmulighederne som følge af mangelfuld vedligeholdelse mv. Selv

om

der ved udlæg i andele formentlig kun forholdsvis sjældent vil være behov for

fogedretsadministration

efter retsplejelovens § 520, stk. 2, finder arbejdsgruppen således,

at muligheden for ad denne vej at afværge forringet fyldestgørelse også bør

være til stede ved udlæg i andele.

Med hensyn til skyldnerens råden over den udlagte andel

finder arbejdsgruppen, at den gældende bestemmelse i retsplejelovens

§ 519

i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til skyldnerens interesse i fortsat at

kunne anvende den bolig, der er knyttet til den udlagte andel.

De foreslåede regler om etablering af en andelsboligbog

indebærer, at der for andelsboliger indføres en registreringsordning for

bl.a.

udlæg, der svarer til den ordning, der gælder for registrering af

motorkøretøjer mv. i bilbogen. Der henvises til forslaget til

tinglysningslovens kapitel 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

Ved fastlæggelsen af retsvirkningerne af udlæg i andele bør

der derfor efter arbejdsgruppens opfattelse på en række tekniske punkter

tages

udgangspunkt i de regler, der gælder for udlæg omfattet af bilbogsordningen.

Det følger af de foreslåede regler om etablering af en

andelsboligbog, at

sikringsakten

ved udlæg i andele vil være tinglysning i andelsboligbogen. Indførelse af et

krav om iagttagelse af en sikringsakt indebærer navnlig, at det bliver muligt

at foretage en systematisk kontrol af, om der er foretaget udlæg i en andel i

en andelsboligforening mv. Der er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse

ikke

behov for at lade udlæg i andele være omfattet af en særlig kort

forældelsesfrist, således som det efter retsplejelovens § 526,

stk. 4, er tilfældet ved udlæg i løsøre, hvor udlægshaverens ret over

det

udlagte normalt er beskyttet over for senere stiftede rettigheder uden krav

om

iagttagelse af en særlig sikringsakt.

Arbejdsgruppen finder således, at udlæg i andele som hidtil

bør forældes efter dansk rets almindelige forældelsesregler.

Der henvises til betænkningen side 168–169.

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der

henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, 6 og 7 (ændring af § 520, stk. 2, og

forslag til § 525, stk. 4, og § 526, stk. 5), og bemærkningerne hertil.

3.2.5. Tvangsrealisation af andele

3.2.5.1. Gældende ret

Tvangsauktion forudsætter som hovedregel, at der er

foretaget udlæg i det aktiv, der skal sælges på auktionen (udlæg til

forauktionering),

jf. § 538. Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor en panthaver har pant i

fast ejendom eller løsøre i form af underpant, hvor det pantsatte aktiv

således

forbliver i pantsætterens besiddelse.

Ved krav, der er sikret ved håndpant, har panthaveren

derimod fået det pantsætte aktiv i sin besiddelse og kan uden fogedrettens

medvirken beslutte, at aktivet skal forsøges afhændet på tvangsauktion, hvis

det krav, der er sikret ved pantsætningen, ikke fyldestgøres rettidigt, jf.

retsplejelovens § 538 a. Denne bestemmelse gælder ved håndpant i løsøre

samt ved pant i fordringer.

Arbejdsgruppen antager, at § 538 a ikke kan anvendes

ved tvangsrealisation af pant i andelsboliger, selv om et udlæg i en andel

som

udgangspunkt behandles som et udlæg i en simpel fordring, jf. pkt. 3.1.

ovenfor, og at tvangsrealisation således alene kan ske under en tvangsauktion

efter et forudgående udlæg til forauktionering, jf. § 538. Baggrunden

herfor er navnlig, at andelshaveren ikke har opgivet rådigheden over det

pantsætte aktiv, idet den brugsret, der er knyttet til andelen, fortsat

udnyttes af andelshaveren. Arbejdsgruppen henviser endvidere til, at der ved

tvangsrealisation af en andel normalt foretages et vidtgående indgreb over

for

andelshaveren på linje med, hvad der sker ved tvangsrealisation af en fast

ejendom. Der henvises til betænkningen side 175-176.

Retsplejelovens regler om tvangsauktion efter forudgående

udlæg findes i kapitel 49 (§§ 538-543), som indeholder almindelige

regler

om alle tvangsauktioner, kapitel 50 (§§ 544-559) om tvangsauktion over

løsøre og kapitel 51 (§§ 560-582) om tvangsauktion over fast ejendom.

Det er næppe endeligt afklaret i praksis, om tvangsauktion

over andele skal ske efter reglerne om løsøre eller fast ejendom.

Arbejdsgruppen peger på, at reglerne om tvangsauktion over løsøre efter

gældende ret må anses for den mest nærliggende løsning og henviser bl.a. til,

at det følger forudsætningsvis af §§ 557 og 558 om visse værdipapirer og

fordringer, at disse aktivtyper i relation til tvangsauktionsreglerne anses

for

løsøre, jf. betænkningen side 203–205.

Der er en række forskelle på retsplejelovens regler om

tvangsauktion over henholdsvis fast ejendom og løsøre. R

eglerne om tvangsauktion over

løsøre er således mindre udførlige end reglerne om tvangsauktion over fast

ejendom, der bl.a. in

deholder regler om vejledning af skyldneren og

advokatbeskikkelse (§ 561). Desuden findes der for tvangsauktion over

fast

ejendom forholdsvis udførlige regler om inddragelse af ejendomsmægler

(§ 562), udarbejdelse af salgsopstilling (§ 562, stk. 3) og

kravene til indholdet af annoncering og bekendtgørelse (§ 566).

Herudover

er der fastsat detaljerede regler om indkaldelse mv. (§ 564) og regler

om

retten til at forlange ny auktion (§ 576). Endvidere skal der ved

tvangsauktion over fast ejendom anvendes tvangsauktionsvilkår, som er fastsat

af justitsministeren (§ 570, stk. 1).

Fælles for de gældende tvangsauktionsregler vedrørende

henholdsvis

fast

ejendom og løsøre

er

, at ingen af

regelsættene tager stilling til en række af de særlige spørgsmål, som kan

have

central betydning ved tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv.

Der

findes således ikke udtrykkelige regler om de forskellige spørgsmål, der kan

opstå i forbindelse med de lov- og vedtægtsbestemte prismaksimeringsreglers

anvendelse på tvangsauktion, herunder f.eks. løsningen af »sammenstødet«

mellem

tvangsauktionsreglernes mulighed for, at salgsomkostningerne skal betales af

køber ud over budsummen, og andelsboliglovens § 5, stk. 12,

hvorefter

det ikke kan aftales, at køberen af en boligandel skal bære sælgerens

omkostninger i forbindelse med overdragelsen. Retsplejelovens

tvangsauktionsregler indeholder heller ikke regler om de spørgsmål, der kan

opstå i tilknytning til kravet i andelsboliglovens § 6, stk. 2, om,

at køberen skal godkendes af andelsboligforeningen. Tvangsauktionsreglerne

tager heller ikke stilling til de særlige spørgsmål, der kan blive aktuelle i

forbindelse med kravet i andelsboliglovens § 6, stk. 7, om, at

salgssummen skal indbetales til foreningen.

3.2.5.2. Lovforslagets udformning

3.2.5.2.1. Fyldestgørelsesmåde

Efter arbejdsgruppens opfattelse bør en panthaver ikke have

mulighed for at skride til umiddelbar tvangsrealisation af en pantsat andel i

en andelsboligforening mv. Tvangsrealisation bør således alene finde sted

efter

forudgående udlæg foretaget af fogedretten, og arbejdsgruppen henviser herved

navnlig til det, der er anført ovenfor i pkt. 3.2.5.1. om baggrunden for, at

retsplejelovens § 538 a ikke kan anvendes.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvilken fremgangsmåde der bør

anvendes ved tvangsauktioner af andele i andelsboligforeninger mv.

Arbejdsgruppen har bl.a. overvejet, om der bør være

mulighed for at overtage en andelslejlighed til brugeligt pant efter reglerne

i

retsplejelovens kapitel 54. Navnlig under henvisning til at de gældende

regler

om brugeligt pant alene finder anvendelse på fast ejendom, og at reglerne

ikke

giver en panthaver mulighed for at kræve sig indsat i den del af en fast

ejendom, der tjener til bolig for pantsætteren eller dennes husstand, finder

arbejdsgruppen det ikke hensigtsmæssigt at indføre regler om brugeligt pant

som

fyldestgørelsesmåde for en kreditor, der har pant i en andel i en

andelslejlighed mv.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om pant- eller

udlægshaver bør henvises til fyldestgørelse gennem salg af andelen med

respekt

af skyldnerens brugsret. Der vil imidlertid ofte være stor usikkerhed om,

hvornår skyldnerens brugsret vil ophøre, hvilket formentlig vil forringe

andelens salgsværdi betydeligt. Hertil kommer, at en adskillelse af

brugsretten

til lejligheden fra de øvrige rettigheder, der er knyttet til en andel mv.,

herunder andelen i foreningens formue, efter arbejdsgruppens opfattelse ikke

er

hensigtsmæssig. På denne baggrund finder arbejdsgruppen, at den nævnte

fremgangsmåde ikke er hensigtsmæssig.

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil heller ikke en

fyldestgørelsesmåde, hvor pant- og udlægshaveren henvises til at sælge

fordringen på andelshaveren med tilhørende sikkerhed, og hvor sikkerheden

alene

består i retten til provenuet ved skyldnerens eventuelle senere salg af

andelen

efter fraflytning, give en reel fyldestgørelsesadgang.

Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om pant- og

udlægshavere bør kunne fyldestgøres ved et tvangsunderhåndssalg gennem

andelsboligforeningen mv. eller foretaget af den enkelte andelshaver.

For et tvangsunderhåndssalg gennem foreningen mv. taler

efter arbejdsgruppens opfattelse, at metoden er velkendt i praksis. I langt

de

fleste foreningsvedtægter findes således bestemmelser om eksklusion af

andelshavere og efterfølgende underhåndssalg af boligen gennem foreningen.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at tvangssalg gennem foreningen vil kunne

afvikles relativt hurtigt sammenlignet med andre fyldestgørelsesmåder, og at

et

tvangssalg formentlig vil kunne gennemføres uden større udgifter.

Arbejdsgruppen finder det desuden overvejende sandsynligt, at der ved et

underhåndssalg er større sikkerhed for salg til maksimalprisen, end hvis

salget

sker på tvangsauktion. Ved tvangsrealisation til fyldestgørelse af pant- og

udlægshaver lider denne fyldestgørelsesmåde imidlertid af betydelige

svagheder

i tilfælde, hvor foreningen ikke kan sælge boligen til maksimalprisen, jf.

andelsboliglovens § 5.

Med hensyn til tvangsunderhåndssalg foretaget af den

enkelte andelshaver peger arbejdsgruppen på, at andelsboligforeningen ikke

involveres i fyldestgørelsesprocessen. Foreningen stilles i disse tilfælde

ikke

anderledes end ved et almindeligt frivilligt salg, og den enkelte bestyrelse

pålægges ved denne fremgangsmåde ikke ekstra arbejdsbyrder. Når

underhåndssalget forestås af andelshaveren, giver fremgangsmåden imidlertid

ikke sikkerhed for, at pant- og udlægshaveres interesser varetages på

betryggende måde. Dette skyldes efter arbejdsgruppens opfattelse bl.a., at

mange pantsættere/skyldnere, som allerede har misligholdt med den virkning,

at

der er iværksat kreditorforfølgning, ikke råder over de personlige

ressourcer,

der kræves for at gennemføre et salg på den mest hensigtsmæssige måde.

For så vidt angår anvendelse af tvangsauktion, finder

arbejdsgruppen, at denne fyldestgørelsesmåde rummer åbenbare problemer

særligt

i relation til bestemmelserne om maksimalpris i andelsboligloven. Hvis det

ikke

er muligt at sælge en andel til maksimalprisen, vil tvangsauktion imidlertid

indebære, at pant- og udlægshavere får mulighed for at realisere pantet eller

det udlagte på en måde, der er velkendt, ligesom der opnås en høj grad af

sikkerhed for, at salg sker til den højeste opnåelige pris.

Arbejdsgruppen finder på denne baggrund, at den mest

hensigtsmæssige ordning vil være, at tvangsunderhåndssalg gennem

andelsboligforeningen er den primære tvangsrealisationsmåde, mens

tvangsauktion

bør være en subsidiær tvangsrealisationsmåde.

Der henvises til betænkningen side 181-184.

Justitsministeriet er enig i, at den foreslåede ordning for

tvangsrealisation med en kombination af tvangsunderhåndssalg og

tvangsauktion,

hvis salg gennem foreningen ikke kan gennemføres til maksimalpris inden

rimelig

tid, må anses for den mest hensigtsmæssige.

Om fremgangsmåden ved tvangsunderholdssalg gennem

andelsboligforeningen henvises til økonomi- og erhvervsministerens lovforslag

om ændring af andelsboligloven.

3.2.5.2.2. Tvangsauktion

Efter arbejdsgruppens opfattelse er hverken reglerne om

tvangsauktion over løsøre eller reglerne om tvangsauktion over fast ejendom

uden videre egnede til anvendelse på tvangsauktion over andele i

andelsboligforeninger mv.

Arbejdsgruppen peger på, at dette i første række skyldes,

at ingen af de to regelsæt indeholder klare regler om, hvordan man på

tvangsauktion løser de spørgsmål, som kan opstå på grund af de særlige

forhold,

som gør sig gældende ved overdragelse af andele i andelsboligforeninger, jf.

pkt. 3.2.5.1. ovenfor. Heller ikke med hensyn til de spørgsmål, som

udtrykkeligt er reguleret i retsplejelovens kapitel 50 og 51, finder

arbejdsgruppen, at det ene regelsæt uden videre er mere egnet på

tvangsauktion

over andele end det andet.

Arbejdsgruppen finder på den ene side, at tvangsauktion

over boligandele af hensyn til skyldneren og dennes husstand som udgangspunkt

bør ske efter de mere udførlige regler om tvangsauktion over fast ejendom.

Hertil kommer, at tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv.

jævnligt må forventes at angå sådanne beløbsstørrelser, at auktionen i alle

rettighedshaveres interesse bør afholdes efter reglerne om fast ejendom,

herunder de særlige regler som søger at modvirke salg til for lave priser.

På den anden side er rettighedsforholdene ved andelsboliger

typisk mindre komplekse, end det normalt er tilfældet ved fast ejendom, hvor

der ofte findes adskillige hæftelser og byrder. Da der efter arbejdsgruppens

forslag endvidere normalt som led i tvangsrealisationen vil være forsøgt salg

gennem andelsboligforeningen, forventer arbejdsgruppen, at det i langt det

overvejende antal tilfælde allerede ved igangsættelsen af

tvangsauktionsprocessen ligger klart, at der ikke er noget alternativ til

salg

på tvangsauktion.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at der på samme

måde som de særlige regler om tvangssalg af børsnoterede værdipapirer og

fordringer, jf. §§ 557-559 i retsplejelovens kapitel 50 om tvangsauktion

over løsøre, indsættes særlige regler i retsplejeloven om tvangsauktion over

andele, men således at reglerne om tvangsauktion over fast ejendom i et vist

omfang anvendes på tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv. Der

foreslås samtidig en række nye regler om de særlige spørgsmål, der kan opstå

under tvangsauktion over andele.

Med henblik på at udnytte lokalkendskab og stimulere til

den størst mulig køberinteresse, herunder at gøre det lettere for potentielle

auktionskøberes at besigtige den lejlighed, der er knyttet til andelen,

foreslår arbejdsgruppen, at tvangsauktion over andele, ligesom tvangsauktion

over fast ejendom, altid skal afholdes i

den

retskreds, hvor lejligheden er beliggende

,

jf. retsplejelovens § 539, 1. pkt.

Da tvangssalget angår skyldnerens bolig, er behovet for

vejledning af skyldneren

om afværgemuligheder mv. efter

arbejdsgruppens opfattelse det samme som ved tvangsauktion over fast ejendom,

der benyttes til beboelse, jf. retsplejelovens § 561, stk. 1-5. Ved

tvangsrealisation af udlagte andele, hvor tvangssalg gennem

andelsboligforeningen efter arbejdsgruppens forslag bør være den primære

realisationsform, bør vejledning om afværgemuligheder mv. imidlertid finde

sted

i tilknytning til beslutningen om tvangssalg gennem andelsboligforeningen.

Ud over skyldneren bør o

gså en repræsentant for andelsboligforeningen efter

arbejdsgruppens opfattelse deltage i vejledningsmødet

. Herved

lettes kommunikationen vedrørende sagens videre forløb, ligesom fogedretten

på

et tidligt tidspunkt kan drage fordel af andelsboligforeningens erfaringer og

indblik i markedsforholdene, således at fogedretten i givet fald kan beslutte

at undlade at forsøge salg gennem foreningen, hvis det må antages, at det

ikke

vil være muligt at opnå en pris svarende til den maksimalt tilladte.

Da rettighedsforholdene vedrørende boligandele i

almindelighed må forventes at være mindre komplicerede end ved fast ejendom

og

som følge af andelsboligforeningens foreslåede inddragelse i

salgsbestræbelserne, vil behovet for at beskikke en advokat for skyldneren og

for at antage en ejendomsmægler efter arbejdsgruppens opfattelse ofte være

væsentligt

mindre end ved tvangsauktion over villaer og ejerlejligheder.

Advokatbeskikkelse og antagelse af ejendomsmægler vil således typisk ikke

være

nødvendig for at afklare mulighederne for at undgå tvangsauktion gennem

underhåndssalg.

Efter arbejdsgruppens opfattelse vil der

kun være behov for at beskikke

en advokat for skyldneren i tilfælde, hvor denne af personlige grunde har

behov

for advokatbistand

.

Arbejdsgruppen

finder derfor, at der bør kunne beskikkes en advokat for skyldneren i

overensstemmelse med den generelle bestemmelse om fogedsager i § 500,

stk. 2, hvis skyldneren opfylder de almindelige økonomiske betingelser

for

at få fri proces og ud fra en konkret vurdering findes at have behov for en

advokat.

Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at Justitsministeriet

som ved tvangsauktion over fast ejendom, jf. § 570, stk. 1,

udarbejder standardvilkår for tvangsauktionen. Arbejdsgruppen tilføjer i den

forbindelse, at de

standardiserede

tvangsauktionsvilkår vedrørende andele

bør indeholde nærmere

vilkår, som kan sikre, at overholdelsen af lovgivningens og

foreningsvedtægternes bestemmelser om navnlig maksimalpriser,

fortrinsberettigelse, godkendelse af køber samt betaling af købesummen gennem

foreningen kan ske på en så hensigtsmæssig måde som muligt.

Der henvises til betænkningens side 205–209.

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der

henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, 9 og 10 (ændring af § 538,

stk. 1, og § 539 og forslag til §§ 559 a-559 c), og

bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at Justitsministeriet efter drøftelse med de

berørte organisationer mv. agter at udstede tvangsauktionsvilkår om

tvangsauktion over andele i andelsboligforeninger mv. og i den forbindelse

vil

inddrage arbejdsgruppens ovennævnte overvejelser om udformningen af

tvangsauktionsvilkårene.

4. Inddragelse i skyldnerens konkursbo

4.1. Gældende ret

En konkurs omfatter som udgangspunkt alle skyldnerens

aktiver af økonomisk værdi, herunder en andelsbolig, jf. konkurslovens

§ 32.

Aktiver, der ikke kan foretages udlæg i, indgår dog normalt

ikke i konkursboet, jf. konkurslovens § 36. En konkurs omfatter således

ikke aktiver, herunder en andelsbolig, hvor udlæg er udelukket på grund af

trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, jf. herom ovenfor i pkt.

3.2.2.2., og heller ikke andelsboliger, der er undtaget fra udlæg som følge

af

en vedtægtsbestemmelse herom efter andelsboliglovens § 6 a.

Efter konkurslovens § 37 kan lejemål om hus eller

husrum, der tjener til bolig for skyldneren, samt boligret, der beror på

andel

eller aktiebesiddelse, dog inddrages under konkursboet, når dette efter

skifterettens skøn findes rimeligt begrundet i boets økonomiske interesse i

inddragelsen. Det beror således på en konkret vurdering af andelens værdi, om

der er grundlag for at søge den inddraget under boet.

4.2. Lovforslagets udformning

Den foreslåede ophævelse af adgangen efter

andelsboliglovens § 6 a til ved en bestemmelse i vedtægterne at udelukke

arrest og udlæg i andele mv., jf. økonomi- og erhvervsministerens lovforslag

om

ændring af andelsboligloven, indebærer, at andelsboliger som udgangspunkt vil

blive inddraget under andelshaverens konkurs.

En andel i en andelsboligforening mv. vil herefter kun være

undtaget fra andelshaverens konkurs i medfør af konkurslovens § 36, i det

omfang boligen må anses for omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens §

509.

Den gældende bestemmelse i konkurslovens § 37,

stk. 1, om inddragelse af boligandele mv. under konkursen, vil herefter

alene kunne få betydning for andelsboliger i tilfælde, hvor en umiddelbar

inddragelse af andelsboligen under konkursen er udelukket som følge af, at

andelsboligen må anses for omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens

§ 509, dvs. må anses for at være nødvendig for opretholdelse af et

beskedent hjem for skyldneren.

Det er efter arbejdsgruppens opfattelse næppe sandsynligt,

at det i praksis vil forekomme, at det vil være rimeligt begrundet i

konkursboets økonomiske interesse at inddrage en sådan andelsbolig, der er

nødvendig for opretholdelse af et beskedent hjem for skyldneren, i

konkursboet.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at henvisningen til »boligret, der

beror på andel eller aktiebesiddelse« udgår af konkurslovens § 37, da

dette led ikke længere vil have praktisk betydning. En andel i en

andelsboligforening mv. vil således fremover indgå i andelshaverens

konkursbo,

medmindre andelsboligen må anses for omfattet af trangsbeneficiet i

retsplejelovens § 509, jf. herved forslaget til retsplejelovens

§ 509, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2).

Der henvises til betænkningen side 229.

Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens

overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der

henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (ændring af konkurslovens

§ 37,

stk. 1), og bemærkningerne hertil.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser mv.

Lovforslaget indebærer, at der ved retten i Århus skal

etableres en andelsboligbog. Domstolsstyrelsen vil forestå udviklingen og

etablering af andelsboligbogen, der forventes driftsklar ved lovens

ikrafttræden. Retten i Århus skal varetage den løbende drift og

administration

af andelsboligbogen.

Etableringen og driften af andelsboligbogen medfører øgede

udgifter for staten i form af etablerings- og driftsudgifter.

Justitsministeriet skønner, at etableringsudgifterne vil udgøre ca. 1,1 mio.

kr. På grundlag af et skøn over det antal dokumenter, der årligt forventes

tinglyst i andelsboligbogen og på grundlag af de nuværende driftsudgifter ved

bilbogen, skønner Justitsministeriet, at de årlige driftsudgifter ved

andelsboligbogen vil udgøre ca. 1,3 mio. kr.

Etablerings- og driftsudgifterne finansieres ved, at der

overføres tilsvarende beløb til Justitsministeriet fra Økonomi- og

Erhvervsministeriets bevillingsmæssige rammer.

For tinglysning i den foreslåede andelsboligbog vil der

blive opkrævet en tinglysningsafgift efter reglerne i lov om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. Efter denne lov

opkræves der afgift for tinglysning af pant, men for tinglysning af udlæg

opkræves der ikke afgift. Statens indtægter i form af tinglysningsafgifter

afhænger af, i hvilket omfang der i andelsboligbogen vil blive tinglyst pant.

Det er derfor ikke muligt at give et nærmere skøn over statens indtægter som

følge af lovforslaget.

Der kan dog henvises til beskivelsen af de

samfundsøkonomiske konsekvenser i de almindelige bemærkninger til økonomi- og

erhvervsministerens lovforslag om ændring af andelsboligloven, hvor Økonomi-

og

Erhvervsministeriet med betydelig usikkerhed skønner, at muligheden for at

kunne optage lån med pant i private andelsboliger i løbet af nogle år vil

give

anledning til en samlet låntagning på i størrelsesordenen 8 mia. kr.

Som følge af lovforslaget må det forventes, at der vil

komme en vis øget sagstilgang til fogedretterne i forbindelse med foretagelse

af udlæg i andele i andelsboligforeninger mv. og tvangsrealisation over

andele

i andelsboligforeninger mv. Det forudsættes, at et merarbejde i den

forbindelse

kan afholdes inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

I det omfang erhvervslivet og borgerne benytter adgangen

til at tinglyse pant i andele i andelsboligforeninger, vil det betyde

udgifter

for erhvervslivet og borgerne i form af tinglysningsafgifter.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Indtægter ved tinglysningsafgifter

Etablerings- og driftsudgifter i forbindelse med

andelsboligbogen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Eventuelt et vist merarbejde, som forudsættes afholdt

inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Eventuelle merudgifter

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Ingen

Eventuelle merudgifter

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder mv.

Betænkning nr. 1421/2002 om pant og udlæg i

andelslejligheder har af Økonomi- og Erhvervsministeriet været sendt i høring

hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns

Byret samt retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Danske

Finansieringsselskabers Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Industri,

Den Danske Landinspektørforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,

Forbrugerrådet,

Forsikring & Pension, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Frederiksberg

kommune, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,

Jydske

Grundejerforeninger, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Lejernes

Landsorganisation, professor, ph.d. Mette Neville (Handelshøjskolen i Århus)

og

Realkreditrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede

bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

(Tinglysningsloven)

Til nr. 1 (kapitel 6 b)

Der foreslås indføjet et nyt kapitel i tinglysningsloven om

andelsboligbogen. De foreslåede regler herom tager udgangspunkt i

tinglysningslovens regler om bilbogen. Baggrunden for de foreslåede regler er

omtalt i pkt. 4 og 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 42 i

Bestemmelsen angiver, hvilke aktiver der er omfattet af de

nye regler om tinglysning af visse rettigheder i andele i

andelsboligforeninger.

Afgrænsningen er foretaget ved hjælp af en henvisning til kapitel

II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Dette

indebærer,

at ordningen omfatter boligandele, erhvervsandele og værelsesandele, dvs.

andele, som giver brugsret til henholdsvis beboelseslejligheder,

erhvervslokaler samt enkeltværelser.

Ordningen omfatter ligeledes visse rettigheder i aktier i

boligaktieselskaber og i anparter i boliganpartsselskaber. Herom henvises

nærmere til bemærkningerne til § 42 o.

Til § 42 j

Ifølge

stk. 1

skal pant og retsforfølgning i andele tinglyses for at opnå beskyttelse imod

aftaler, der i god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning mod andelen.

Uden for ordningen falder håndpant, ejendomsforbehold,

tilbageholdsret, brugsrettigheder, ejendomsret og garanti stillet efter

andelsboliglovens § 5, stk. 13. Begæringer om tinglysning af

sådanne

rettigheder i andelsboligbogen vil blive afvist. Dette følger af henvisningen

til tinglysningslovens § 15, stk. 2, i den foreslåede § 42 l,

stk. 1, 2. pkt. Se i øvrigt pkt. 2.4.2. i de almindelige bemærkninger

til

lovforslaget.

Med undtagelse af særreglen i stk. 2 stilles der ikke

forslag om fastsættelse af regler om de nærmere betingelser, der skal være

opfyldt for at fortrænge utinglyst pant eller udlæg i en andel. Spørgsmålet

herom må afgøres ud fra almindelige formueretlige principper om ekstinktion.

I

og med, at tinglysning gøres til sikringsakt for panterettigheder og

retsforfølgning i andele, følger det af almindelige formueretlige principper

om

ekstinktion, at den panteret eller retsforfølgning, der skal fortrænge en

utinglyst panteret eller retsforfølgning, selv skal være tinglyst.

Stk. 2

indeholder en særregel til præcisering af den tidsmæssige betingelse for

godtroende købers ekstinktion af utinglyst panteret eller retsforfølgning. Se

nærmere herom i pkt. 2.4.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede regel retter sig alene imod forholdet

imellem utinglyste pante- eller udlægsrettigheder og senere

omsætningserhververe, og regulerer dermed ikke forholdet imellem flere

erhververe i tilfælde af dobbeltsalg.

Stk. 3

indebærer, at tinglysning af overdragelse eller anden overførelse af de

rettigheder, der er nævnt i stk. 1, ikke er nødvendig, når rettighederne

én gang er tinglyst. Dette svarer til, hvad der efter tinglysningslovens

§ 42 d, stk. 3, gælder for rettigheder tinglyst i bilbogen.

Bestemmelsen gælder alle rettigheder omfattet af stk. 1, uanset om de er

knyttet til omsætningspapirer.

Ifølge

stk. 4

omfatter tinglyst pant i en andel, når intet andet er aftalt, forbedringer,

som

er udført i de lokaler, hvortil andelen giver brugsret, samt inventar, der er

særligt tilpasset eller installeret i lokalerne. Bestemmelsen bygger til dels

på samme principper som tinglysningslovens § 37 om pant i

erhvervstilbehør

til fast ejendom og tinglysningslovens § 47 b, stk. 2, om

løsøreunderpant i driftsinventar og -materiel i erhvervsvirksomhed, der

drives

fra en lejet ejendom.

Bestemmelsen indebærer, at forbedringer, samt det inventar,

der er særligt tilpasset eller installeret i lokalerne, gribes af pantet i

andelen, uden at der stilles krav om nærmere specifikation af bestemte

forbedringer eller genstande. Panteretten omfatter derimod ikke

indbogenstande

og andet løst inventar.

Nærmere fastlæggelse af begreberne »forbedring« og »særligt

installeret eller tilpasset inventar«, kan efter omstændighederne give

anledning til tvivl. I betragtning af spørgsmålets normalt forholdsvis

beskedne

betydning for pantets værdi og under hensyn til bestemmelsens primære formål,

jf. overfor, er det valgt at anvende de nævnte begreber, som svarer til dem,

der anvendes i andelsboliglovens § 5, stk. 10 og 11, og er

indarbejdet i praksis på andelsboligområdet.

Som praktiske eksempler på forbedringer kan nævnes nyt

køkken og nyt badeværelse. Som praktiske eksempler på særligt installeret

eller

tilpasset inventar kan nævnes skabe, der er tilpasset bestemte steder i

lokalerne, og væg-til-væg tæpper, som er skåret i facon til lokalerne. Hårde

hvidevarer vil derimod som udgangspunkt ikke være omfattet af pantet,

medmindre

der er tale om særlige indbygningsmodeller, eksempelvis indbygningskomfurer.

Hvis forbedringer eller særligt installeret eller tilpasset

inventar ønskes pantsat særskilt, kan dette ske efter reglerne om

underpantsætning af løsøre. I givet fald må sådan underpantsætning

respektere,

at den pågældende inventargenstand mv. er omfattet af tidligere tinglyst pant

efter reglerne om tinglysning i andelsboligbogen.

Det forhold, at forbedringer og særligt tilpasset eller

installeret inventar er omfattet af pantet i andelen, forhindrer ikke, at de

atter udskilles af pantet. For at dette kan ske, kræves dog, at udskillelsen

sker som led i regelmæssig drift. Som typisk eksempel på sådan udskillelse

kan

nævnes den løbende vedligeholdelse af lokalerne og deres tilbehør, hvorved

udtjent tilbehør udskilles og erstattes med nyt. Herunder falder ligeledes

sådan udskillelse, som foretages i forbindelse med forbedringer i lokalerne,

når f.eks. et eksisterende køkken nedtages og erstattes med et nyt

tidssvarende

køkken. Som eksempel på udskillelse, der ikke kan anses som led i

»regelmæssig

drift«, og som pantsætningen af andelen således er til hinder for, kan nævnes

udskillelse af tilbehør, hvor hensigten med udskillelsen alene er at

realisere

tilbehørets værdi. Heller ikke udskillelse i form af særskilt håndpantsætning

kan anses for at være et led i »regelmæssig drift«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til § 42 k

Det foreslås i

stk. 1

,

at andelsboligbogen, som det gælder for bilbogen og personbogen, føres for

hele

landet ved retten i Århus.

Stk. 2-4

angår grundlaget for tinglysning i andelsboligbogen, herunder de formelle

krav

til tinglysningsdokumenterne, og svarer til, hvad der gælder for bilbogen.

Reglerne vedrører tinglysningsdommerens adgang til med bindende virkning at

sende meddelelser til anmelderen, justitsministerens adgang til at fastsætte

nærmere regler om medsendelse af bevisligheder ved anmeldelse til

tinglysning,

krav om endelig fastsættelse af et dokuments indhold bortset fra

skadesløsbreve,

bekræftelse af underskrifter og vitterlighedsvidner samt slettelse af

pantebreve. Der henvises til pkt. 2.4.5. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Begrebet »bestemt andel« dækker ikke over en andel i

bestemte aktiver, men omfatter alle de rettigheder, som tilhører

andelshaveren

i kraft af medlemskabet af andelsboligforeningen, herunder almindeligvis

brugsret til bestemte lokaler i andelsboligforeningens ejendom. Det er

således

den overvejende hovedregel, at den enkelte andel er sammenkædet med en

brugsret

til bestemte lokaler. I enkelte andelsboligforeninger følger det imidlertid

af

vedtægterne, at ændringer i den enkelte andelshavers brugsret ikke behandles

som en overdragelse. I disse foreninger kan brugsretten ændres således, at

andelshaveren efter aftale med foreningen for fremtiden har brugsret til

andre

lokaler end oprindeligt, uden at der sker afregning af andelshaverens andel i

foreningens formue, idet denne indestår uændret. I sådanne

andelsboligforeninger vil ændringer i brugsretten kræve samtykke fra en

eventuel pant- eller udlægshaver, idet pantsætningen/udlægget angår de

rettigheder, som knytter sig til andelen på det tidspunkt, pantsætning eller

udlæg foretages. På denne baggrund findes der ikke at være behov for at

fastsætte

særlige regler om pant og udlæg i andele i den nævnte type af

andelsboligforeninger.

Efter

stk. 5

skal der ved tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning fremlægges en

erklæring fra andelsboligforeningen, hvorved foreningen attesterer,

hvorvidt

udstederen af det dokument, som

ønskes tinglyst, er den, som andelsboligforeningens bestyrelse har godkendt

som

ejer af den pågældende andel, og

hvorvidt

andelen giver brugsret til de lokaler, som pantebrevet angiver under

henvisning

til den adresse, som fremgår af en udskrift fra Bygnings- og Boligregistret,

jf.

stk. 6

. Hensigten med erklæringen

er at sikre dokumentation for, at den, som ved pantsætning eller udlæg

anføres

som andelshaver, er den rette ejer af den andel, som giver brugsret til de

lokaler, der er angivet i dokumentet.

Kravet om fremlæggelse af erklæring fra

andelsboligforeningen gælder ikke ved tinglysning af påtegninger på allerede

tinglyste dokumenter, bortset fra tilfælde, hvor et allerede tinglyst

pantebrev

forhøjes.

Til brug for foreningens erklæring skal foreligge en

BBR-udskrift, der rekvireres ved henvendelse til BBR-myndigheden i den

kommune,

hvor andelsboligen ligger. Endvidere skal med anmodningen til foreningen

følge

det dokument (eventuelt en kopi heraf), som ønskes tinglyst. Nærmere regler

herom fastsættes administrativt, jf. økonomi- og erhvervsministerens

lovforslag

om pant og udlæg i andelsboliger mv.

Erklæringen afgives på foreningens vegne af bestyrelsen i

overensstemmelse med tegningsreglerne i foreningens vedtægter, jf. f.eks.

standardvedtægtens § 30, hvorefter foreningen tegnes af formanden og to

andre bestyrelsesmedlemmer i forening.

Erklæringen skal angå ejerforholdet og identiteten af den

pågældende andel, herunder den pågældende andelslejligheds adresse.

Tidspunktet

for bestyrelsens afgivelse af erklæringen bør ikke ligge mere end 3 uger

forud

for det tidspunkt, hvor både erklæring om ejerforhold, udskrift fra BBR og

pantebrev kommer frem til tinglysningskontoret. Spørgsmålet vil blive

reguleret

nærmere i de administrativt fastsatte regler.

I de tilfælde, hvor der er sket et ejerskifte i tiden

mellem pantebrevets udstedelse/udlæggets foretagelse og afgivelsen af

foreningens erklæring, således at den pågældende ikke længere er den

godkendte

ejer, skal foreningens erklæring indeholde oplysning om såvel den tidligere

adkomst som den aktuelt manglende adkomst. Tilsvarende gælder ved andre

ændringer i de forhold, der er omfattet af erklæringen. Nærmere regler herom

fastsættes administrativt.

Ved pantsætning af andele er det andelshaveren eller

långiveren, som indhenter erklæringen, mens det i forbindelse med

retsforfølgning er rekvirenten, som forestår indhentelsen. Med forslaget

gøres

det til en betingelse for (endelig) tinglysning, at der fra

andelsboligforeningen indhentes en erklæring om den rette ejer af andelen. Om

foreningens pligt til at afgive erklæringen henvises til den foreslåede

bestemmelse i andelsboliglovens § 4 a, jf. økonomi- og

erhvervsministerens

lovforslag.

Stk. 7

indeholder en særlig regel om foreløbig lysning med frist til indhentelse af

andelsboligforeningens erklæring. Bestemmelsen supplerer forslagets § 42

l, jf. den gældende tinglysningslovs § 15, stk. 3, som også giver

hjemmel til foreløbig lysning med frist, men som i modsætning til

stk. 7,

tager sigte på atypiske situationer, hvor der ikke foreligger fornøden

dokumentation for tegningsberettigelse mv. Foreløbig lysning med frist efter

stk. 7 forventes at blive en i praksis typisk anvendt fremgangsmåde. I

givet fald regnes retsvirkningerne af endelig tinglysning fra tidspunktet for

den foreløbige lysning.

Til § 42 l

Bestemmelsen indeholder nærmere regler om

tinglysningsmåden. I alt væsentligt foreslås de samme regler, som er omfattet

af henvisningerne i tinglysningslovens kapitel 6 a om bilbogen, gennem

henvisninger

overført til kapitel 6 b om andelsboligbogen.

Henvisningerne i § 42 l, stk. 1, angår reglerne

om tinglysningsdommerens mulighed for at fastsætte en frist for godtgørelse

af

dokumentets gyldighed (§ 8, stk. 2), om, at justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler om underretning til andre myndigheder om dokumenter,

der afvises på grund af ugyldighed eller lyses med frist (§ 8,

stk. 3), om, at dagbogen skal indeholde en fortegnelse over dokumenter,

der er indleveret den pågældende dag, med indførelse for hver rettighed, hvis

dokumentet omfatter flere rettigheder, (§ 14, stk. 1, 2. og 3.

pkt.),

om rette dato for dokumentets indlevering (§ 14, stk. 3), om

afvisning af dokumenter som følge af hindringer for tinglysning (§ 15,

stk. 1 og 2) samt om dommerens adgang til at lyse med frist til at

fremskaffe fornøden dokumentation for retten til at råde over andelen

(§ 15, stk. 3).

Det foreslås endvidere i § 42 l, stk. 2 og 3, at

anmærkningssystemet i § 15, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., og

§ 16, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse, og i

stk. 3 tillige reglerne om tinglysningspåtegningens indhold (§ 16,

stk. 2), fremgangsmåden ved foreløbig tinglysning med frist (§ 16,

stk. 3) og om ekspeditionstid, underretning af anmelderen ved afvisning

og

foreløbig tinglysning samt om tilbagesendelse af dokumenter (§ 16,

stk. 4).

Stk. 4

indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til at udstede nærmere

regler

om tinglysningsmåden, det vil sige en andelsboligbogsbekendtgørelse med

nærmere

regler for arbejdsgangene ved tinglysning i andelsboligbogen. Som bilag til

andelsboligbogsbekendtgørelsen vil justitsministeren udarbejde en

pantebrevsformular til brug ved tinglysning af pant i andele i

andelsboligforeninger, jf. den gældende bestemmelse i tinglysningslovens

§ 50 f.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.5. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til § 42 m

Stk. 1

indeholder nærmere regler om tinglysningens retsvirkninger og svarer til

§ 42 g, stk. 1, om bilbogen.

Efter stk. 1 skal et dokument anses for tinglyst, når

det er indført i andelsboligbogen og udleveret eller afsendt fra

tinglysningskontoret. Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, da

dokumentet blev anmeldt til tinglysning; dokumenter, der anmeldes samme dag,

ligestilles. Der er i det hele tale om en præcisering og ingen afvigelser fra

de regler, der gælder for fast ejendom og pantebreve i løsøre, jf.

tinglysningsloven § 25 og § 46.

Stk. 2

overfører reglerne om fejlrettelse og erstatning i tinglysningslovens

§§ 34 og 35, som også finder anvendelse på bilbogen, jf. § 42 g,

stk. 3.

Til § 42 n

Den foreslåede bestemmelse medfører, at reglerne i

tinglysningslovens § 42 a om virkningen af indbetaling i henhold til et

pantebrev til et pengeinstitut og om påkrav som betingelse for at kræve

pantegælden indfriet, finder tilsvarende anvendelse på pantebreve i de i

§ 42 i nævnte andele i andelsboligforeninger.

Ligeledes foreslås § 42 b overført til pant i andele.

§ 42 b udelukker, at nærmere angivne forhold kan begrunde, at

panthaveren

kræver pantegælden indfriet.

Også bilbogsreglerne (§ 42 h) henviser til § 42

a, men ikke til § 42 b, hvis foreslåede anvendelse på pantebreve i

andele

skal ses i lyset af, at forholdene på disse punkter bør sidestilles med dem,

der foreligger ved pant i fast ejendom. Se nærmere i pkt. 2.6.4. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 42 o

I bestemmelsen foreslås, at tinglysningsordningen for pant

i og retsforfølgning mod andele i andelsboligforeninger som fastlagt i

§§ 42 i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant i og retsforfølgning

mod aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og

boliganpartsselskaber, hvor der til aktien eller anparten er knyttet en

brugsret til lokaler i en ejendom, som tilhører aktieselskabet henholdsvis

anpartsselskabet.

Der henvises til pkt. 2.3.5. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Til nr. 2, 3 og 4 (§ 50 og § 50 f, stk. 3)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af oprettelsen

af andelsboligbogen. Ændringerne indebærer, at andelsboligbogen kan føres ved

hjælp

af edb, og at der for registret kommer til at gælde de samme administrative

bestemmelser, som i dag gælder for dagbogen, tingbogen, bilbogen og

personbogen, der føres ved hjælp af edb.

Til nr. 5 (§ 50 e, 2. pkt.)

Der er tale om en rent redaktionel ændring, der indebærer,

at den gældende bestemmelse om strafansvar for selskaber mv. affattes som

forudsat ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven

(Strafansvar for juridiske personer).

Til § 2

(Retsplejeloven)

Til nr. 1 (§ 495, stk. 1)

Med den forslåede ændring af

stk. 1

sidestilles udlæg i boligandele mv. med udlæg i fast

ejendom i relation til en panthavers mulighed for på fogedretskontoret at få

foretaget udlæg i pantet, selv om skyldneren ikke er til stede.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 2 (§ 509, stk. 1 og 2)

Der er tale om en redaktionel ændring af

stk. 1

som følge af det nye

stk. 2.

I forslaget til

stk. 2

fastsættes der nærmere kriterier for, hvad der skal forstås ved aktiver, der

er

nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem for skyldneren og dennes

husstand, når spørgsmålet angår en andel i en andelsboligforening mv.

Bestemmelsen opstiller nogle krav til boligens karakter og

realisationsværdi, som skal være opfyldt, før udlægsfritagelse efter

trangsbeneficiet i stk. 1 kan komme på tale, men herudover indebærer

bestemmelsen ingen fravigelse af betingelserne i stk. 1. Det betyder

bl.a., at udlæg kan foretages, selv om kravene i stk. 2 er opfyldt, hvis

skyldneren har rådighed over en anden bolig.

Det præciseres med bestemmelsens første led, at det er en

betingelse for udlægsfritagelse, at boligen efter sin størrelse og indretning

alene opfylder de sædvanlige krav, der må stilles til en beskeden bolig. En

større eller mere luksuøst indrettet bolig er således – uanset dens

værdi –

ikke beskyttet mod udlæg. Udtrykket »indretning« omfatter både forbedringer

af

boligen og udstyr til den. Vurderingen af, om der er tale om en »beskeden

bolig«, beror på en konkret rimelighedsbedømmelse under hensyn til bl.a.

husstandens størrelse.

Ifølge bestemmelsens andet led er det endvidere en

betingelse for udlægsfritagelse, at det aktiv, som boligen er knyttet til,

ikke

repræsenterer en værdi, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en

anden passende bolig, f.eks. i form af indskud, depositum, forudbetaling

eller

købesum for andel, aktier mv. Aktivets værdi fastlægges som nettoprovenuet i

forbindelse med afregning af salgssum mv. Modkrav vedrørende restancer,

istandsættelse mv. skal således fradrages afregningssummen. Der skal ved

bedømmelsen af, hvad der må anses for nødvendigt som indskud mv. i en

passende

alternativ bolig, lægges vægt på forholdene på det lokale boligmarked. En

bolig

må efter bestemmelsen anses for »passende«, når den efter sin størrelse og

indretning opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, jf.

bestemmelsens

første led omtalt ovenfor.

Bedømmelsen af, om kriterierne i stk. 2 er opfyldt,

kan bl.a. afhænge af, at der ved henvendelse til andelsboligforeningen mv.

indhentes nærmere oplysninger om det forventede nettoprovenu ved salg af

andelslejligheden. Der kan derfor i visse tilfælde blive tale om at udsætte

fogedsagens behandling herpå.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.

Til nr. 3 (§ 510, stk. 3)

Den foreslåede bestemmelse afskærer særskilt udlæg i

forbedringer og i særligt tilpasset eller installeret inventar i

andelslejligheder mv. i samme omfang, som det er tilfældet for fast ejendom,

jf. § 510, stk. 1 og 2 (som ikke ændres).

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede regel

i tinglysningslovens § 42 j, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr.

1),

om omfanget af en tinglyst panteret i en andel i en andelsboligforening.

Forbedringer og tilbehør er som udgangspunkt uden videre

omfattet af et udlæg i den pågældende andel, jf. forslaget til

retsplejelovens

§ 518, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 4).

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.

Til nr. 4 (§ 518, stk. 4)

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlæg i en

boligandel som udgangspunkt også omfatter de forbedringer og det inventar,

som

efter den foreslåede regel i tinglysningslovens § 42 j, stk. 4

(lovforslagets § 1, nr. 1), er omfattet af aftalt pant (pantebrev) i en

boligandel. Om den nærmere afgrænsning af det inventar, der er omfattet af

bestemmelsen, henvises til bemærkningerne til tinglysningslovens § 42 j,

stk. 4.

Forslaget til § 518, stk. 4, er affattet på linje

med § 518, stk. 2, om udstrækningen af udlæg i fast ejendom. I

modsætning til, hvad der gælder ved udlæg i fast ejendom, indebærer forslaget

til § 518, stk. 4, og forslaget til tinglysningslovens § 42 j,

stk. 4, sidste pkt., imidlertid, at et udlæg i en andel i

andelsboligforening mv. ikke vil være til hinder for, at forbedringer og

inventar udskilles ifølge regelmæssig drift, f.eks. i forbindelse med

udskiftning af udtjente køkkenelementer eller lejlighedens faste tæpper.

Baggrunden herfor er navnlig, at de nævnte forbedringer og det nævnte

tilbehør

ved udlæg i andelsboliger må forventes at have beskeden betydning for pantets

værdi.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.

Til nr. 5 (§ 520, stk. 2)

Med forslaget sidestilles udlæg i andele i

andelsboligforeninger mv. med udlæg i fast ejendom i relation til

udlægshaverens mulighed for gennem fogedretsadministration at afværge

forringelse af pantets værdi og dermed af sine fyldestgørelsesmuligheder.

Der vil dog formentlig kun undtagelsesvis være behov for at

anvende bestemmelsen ved udlæg i andele. Bestemmelsen kan f.eks. tænkes

anvendt

i tilfælde, hvor skyldneren har forladt lejligheden, og denne er udsat for

væsentlig forringelse f.eks. på grund af manglende opvarmning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.

Til nr. 6 (§ 525, stk. 4):

Med den foreslåede bestemmelse sidestilles udlæg i andele i

andelsboligforeninger mv. med udlæg i fast ejendom med hensyn til

fogedrettens

adgang til at bestemme, at tvangsunderhåndssalg og tvangsauktion på grundlag

af

udlægget ikke kan finde sted, så længe skyldneren overholder en

afdragsordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.

Til nr. 7 (§ 526, stk. 5):

Som følge af, at tinglysning i andelsboligbogen forslås

indført som sikringsakt for bl.a. udlæg mv., jf. lovforslagets § 1, nr.

1,

foreslås udlæg i andele i andelsboligforeninger mv. - ligesom udlæg i

motorkøretøjer mv., hvor der sker tinglysning i bilbogen - undtaget fra

bestemmelserne i retsplejelovens § 526, stk. 1-4, der fastsætter

særlige regler for udlæg i løsøre mv. i tilfælde, hvor der ikke stilles krav

om

registrering som sikringsakt ved udlæg. Bestemmelsen gælder tilsvarende for

udlæg i aktier og anparter i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber,

hvor

der efter forslaget til tinglysningslovens § 42 o (lovforslagets

§ 1,

nr. 1) også skal ske tinglysning i andelsboligbogen.

Forslaget indebærer, at de særlige regler om den indbyrdes

prioritetsstilling mellem flere udlæg i samme aktiv ikke længere gælder for

udlæg i andele i andelsboligforeninger mv. Sådanne prioritetskonflikter

reguleres i stedet af forslaget til tinglysningslovens kapitel 6 b

(lovforslagets § 1, nr. 1).

Med forslaget præciseres endvidere, at udlæg i en andel i

en andelsboligforening mv. forældes efter dansk rets almindelige

forældelsesregler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.

Til nr. 8 (§ 538, stk. 1):

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af de

foreslåede nye regler i §§ 559 a og 559 b om tvangsrealisation af

udlagte

andele i andelsboligforeninger mv. (lovforslagets § 1, nr. 10).

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.

Til nr. 9 (§ 539)

Med den foreslåede ændring sidestilles andele i

andelsboligforeninger mv. med fast ejendom med den virkning, at tvangsauktion

altid skal afholdes i den retskreds, hvor den pågældende ejendom er

beliggende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.

Til nr. 10 (§§ 559 a–559 c)

Til § 559 a

Det foreslås i

stk. 1

,

at en udlagt andel, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, ikke

kan sælges på tvangsauktion, før fogedretten efter anmodning fra

udlægshaveren

har forsøgt tvangssalg af andelen gennem andelsboligforeningen mv. efter

reglerne i den foreslåede bestemmelse i andelsboliglovens § 6 b. Om

denne

bestemmelse henvises til økonomi- og erhvervsministerens lovforslag om

ændring

af andelsboligloven.

De foreslåede regler omfatter ikke rene erhvervsandele, der

ikke anvendes til beboelse, idet disse ikke er omfattet af andelsboliglovens

§§ 5 og 6 om overdragelse af andele i andelsboligforeninger mv. Om

tvangsauktion over erhvervsandele henvises til forslaget til retsplejelovens

§ 559

c og bemærkningerne hertil.

I forslaget til

stk. 2

fastsættes de nærmere krav til anmodningen til fogedretten om tvangssalg

gennem andelsboligforeningen mv. Endvidere overføres principperne fra

reglerne

om tvangsauktion over fast ejendom om afholdelse af vejledningsmøde med

skyldneren, herunder § 561, stk. 2, om underretning og eventuel

indkaldelse af den, der har begæret udlæg, til mødet om tvangssalg af andele

mv. Det forudsættes, at vejledningsmødet afholdes, inden der forsøges

tvangssalg gennem andelsboligforeningen.

Den foreslåede regel om meddelelse af en frist til

skyldneren til at afværge tvangssalg af andelen svarer til § 561,

stk. 3, 2. pkt., om tvangsauktion over fast ejendom. Ved vurderingen af,

om der foreligger sådanne »særlige tilfælde«, at skyldneren bør have en frist

til at afværge tvangssalget, kan der således findes vejledning i praksis

efter

den gældende § 561, stk. 3, 2. pkt.

Forslaget til

stk. 3

giver mulighed for, at fogedretten så tidligt som muligt kan beslutte at

undlade at igangsætte eller at stoppe forsøg på tvangssalg gennem

andelsboligforeningen. Det er efter bestemmelsen en forudsætning herfor, at

tvangssalg gennem foreningen ud fra en konkret vurdering af de foreliggende

oplysninger ikke kan forventes gennemført til højst tilladte maksimalpris,

jf.

økonomi- og erhvervsministerens forslag til § 6 b i andelsboligloven og

bemærkningerne hertil. Beslutning efter stk. 3 kan træffes allerede på

vejledningsmødet på grundlag af oplysningerne fra andelsboligforeningen og i

øvrigt på ethvert tidspunkt i løbet af de 15 uger, der efter økonomi- og

erhvervsministeren forslag til § 6 b i andelsboligloven er afsat til

tvangssalg gennem andelsboligforeningen.

Det foreslås i

stk. 4

,

at udlægshaveren kan forlange tvangsauktion, hvis tvangssalg gennem

andelsboligforeningen til maksimalprisen ikke er sket inden den ovennævnte

frist på 15 uger i andelsboligloven. Bestemmelsen suppleres af det foreslåede

stk. 3, der gør det muligt at undlade eller indstille tvangssalg gennem

foreningen og overgå til tvangsauktionsproceduren inden udløbet af de 15

uger,

jf. ovenfor.

Efter forslaget til

stk. 5

skal tvangsauktion over andele afholdes efter reglerne om tvangsauktion over

fast ejendom med en række nærmere angivne undtagelser.

Om de enkelte undtagelser bemærkes:

Undtagelserne af §§ 560-561 er en følge af forslaget

til § 559 a, stk. 2, og stk. 5, 2. og 3. pkt., hvor der

foreslås

nærmere regler om kravene til anmodningen om iværksættelse af tvangssalg,

afholdelse af vejledningsmøde, afværgefrist og advokatbeskikkelse.

Undtagelsen af § 562, stk. 1 og 2, indebærer, at

reglerne om antagelse af ejendomsmægler til at vurdere ejendommen og gennem

annoncering skabe køberinteresse, ikke vil gælde for tvangsauktion over

andele.

Baggrunden herfor er navnlig, at der gennem andelsboligforeningens

inddragelse

i tvangssalget, må forventes at foreligge tilstrækkelige oplysninger om

andelens værdi mv. ved tvangssalg, og at der som følge af foreningens

inddragelse, herunder kontakten med de personer, der er fortrinsberettigede

til

lejligheden, må forventes at være skabt den fornødne køberinteresse for

andelslejligheden.

Undtagelserne af § 562, stk. 3, 3. pkt.,

§ 566, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., samt

§ 569, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, indebærer, at reglerne om

det

nærmere krav til indholdet af salgsopstilling, annoncering og bekendtgørelser

ikke vil gælde for tvangsauktion over andele. Det skyldes bl.a., at en række

af

de anførte krav angår forhold, som ikke har betydning ved overdragelse af

andele.

§ 568 angår særlige spørgsmål vedrørende salg af

ejendommens løsøretilbehør på tvangsauktionen over den faste ejendom.

Tilsvarende spørgsmål kan efter de foreslåede regler ikke opstå ved

tvangsauktion over andele.

Undtagelserne af § 569, stk. 1, 1. pkt., og

§ 582, 1. pkt., skyldes, at der efter de foreslåede regler ikke bliver

tale om, at køberen skal betale de omkostninger ud over budsummen, der er

nævnt

i bestemmelserne. Omkostningerne vil i stedet indgå som en del af budsummen i

overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom, som vil blive fastsat i

tvangsauktionsvilkårene vedrørende tvangsauktion over andele mv., jf.

forslaget

til § 559 a, stk. 6.

Ved tvangsauktion over andele træder § 559 a,

stk. 6, om fastsættelse af tvangsauktionsvilkår i stedet for § 570,

stk. 1, 1. pkt., om fastsættelse af tvangsauktion vedrørende

tvangsauktion

over fast ejendom.

§ 580 om udstedelse af auktionsskøde egner sig ikke

til at blive overført til tvangsauktion over andele mv., hvor der ikke bliver

spørgsmål om tinglysning af køberens adkomst i andelsboligbogen, jf.

forslaget

til tinglysningslovens § 42 j (lovforslagets § 1, nr. 1).

Spørgsmålet om særskilt indkaldelse til tvangsauktionen af

andelshaver, pant- og udlægshavere og andre rettighedshavere reguleres af

§ 564, jf. den generelle henvisning i forslaget til § 559 a,

stk. 5, 1. pkt. Det forudsættes i den forbindelse, at også

andelsboligforeningen anses for omfattet af kredsen af berettigede efter

§ 564, stk. 1. Hvorvidt der tillige skal ske særskilt indkaldelse

af

fortrinsberettigede i henhold til ventelister i andelsboligforeninger, må

bero

på de nærmere omstændigheder ved tvangsauktionen. Hvis der - som det efter

forslaget normalt vil være tilfældet - forud for tvangsauktionen uden held

har

været forsøgt tvangssalg gennem andelsboligforeningen mv., vil der som led i

salgsbestræbelserne være etableret kontakt med de fortrinsberettigede på

ventelisten, som herved har haft mulighed for at varetage deres interesser.

På

denne baggrund vil der normalt ikke være tilstrækkelig anledning til at

stille

krav om omkostningskrævende særskilt indkaldelse af personer på venteliste.

Hvis det efter det foreslåede stk. 3 er besluttet at

skride direkte til tvangsauktion, vil det derimod som udgangspunkt være

nødvendigt at indkalde fortrinsberettigede personer på venteliste, for at

disse

kan få en realistisk mulighed for at varetage deres interesser. Indkaldelsen

kan ske på grundlag af andelsboligforeningens oplysninger om, hvem der står

på

venteliste.

Forslaget

til

stk. 6

indeholder

en bemyndigelse til, at justitsministeren efter forhandling med økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte standardiserede tvangsauktionsvilkår

vedrørende tvangsauktion over andelsboliger. Der foreslås endvidere

udtrykkelig

lovhjemmel for anvendelse af lodtrækning i tilfælde, hvor der afgives flere

bud

svarende til den pris, der er den højst tilladte efter andelsboligloven eller

andelsboligforeningens vedtægter. Tvangsauktion er efter lovforslaget en

subsidiær tvangsrealisationsmåde, som først kommer på tale, når det enten er

konstateret eller på forhånd må forventes, at tvangssalg gennem foreningen

ikke

kan ske til maksimalprisen, jf. forslaget til stk. 3 og 4. Anvendelse af

lodtrækning må derfor forventes kun at komme på tale i undtagelsestilfælde.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.

Til § 559 b

Det foreslås, at den foreslåede § 559 a i det hele

skal anvendes tilsvarende på udlæg i aktier og anparter i boligaktie- og

anpartsselskaber omfattet af andelsboliglovens kapitel III.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.

Til § 559 c

Andelsboliglovens § 5 og § 6, herunder

maksimalprisreglerne, gælder for andele, hvortil der er knyttet retten til en

bolig, herunder hvor lejligheden delvis anvendes til andet end beboelse, jf.

andelsboliglovens § 1, stk. 3, men gælder ikke for erhvervsandele,

hvortil der ikke er knyttet ret til en bolig. Da maksimalprissystemet mv.

ikke

gælder for de rene erhvervsandeles vedkommende, finder Justitsministeriet

ligesom arbejdsgruppen ikke, at der er behov for at udstrække de særlige

regler

om tvangssalg gennem andelsboligforeningen til disse tilfælde.

Tvangsrealisation bør således i disse tilfælde som hidtil ske ved

tvangsauktion.

Forslaget til

1. pkt.

,

hvorefter en anmodning om tvangsauktion over en andel i en

andelsboligforening,

som anvendes til andet end beboelse, skal være skriftlig og ledsaget af en

udskrift af andelsboligbogen, svarer på dette punkt til forslaget til

§ 559 a, stk. 2, 1. pkt., om kravene til en anmodning om

iværksættelse af tvangssalg over en boligandel. Herudover foreslås det, at en

række af de tvangsauktionstekniske regler, der gælder for tvangsauktion over

andele i andelsboligforeninger, jf. forslaget til § 559 a, stk. 5

og

6, også skal anvendes ved tvangsauktion over rene erhvervsandele, jf.

2. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.

Til § 3

(Konkursloven)

Til nr. 1 (§ 37):

Det foreslås, at henvisningen til »boligret, der beror på

andel eller aktiebesiddelse,« udgår af konkurslovens § 37.

Forslaget indebærer sammen med den foreslåede ophævelse af

udlægsforbuddet i andelsboliglovens § 6 a, jf. økonomi- og

erhvervsministerens lovforslag om ændring af andelsboligloven, at en andel i

en

andelsboligforening mv. som udgangspunkt vil indgå i andelshaverens

konkursbo,

jf. konkurslovens § 32, og kun vil kunne holdes uden for konkursen, hvis

trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 er til hinder for, at der

foretages udlæg i andelen, jf. konkurslovens § 36.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til § 4

Af hensyn til den praktiske etablering af andelsboligbogen

foreslås det, at loven træder i kraft efter justitsministerens nærmere

bestemmelse.

Det må forventes, at det vil tage i hvert fald 6 måneder at

etablere andelsboligbogen, herunder navnlig at sikre, at de tekniske

forudsætninger for drift af registret er opfyldt. Det er ikke muligt nærmere

at

angive dette tidsrum, men Justitsministeriet forventer dog, at loven –

afhængigt af tidspunktet for lovforslagets vedtagelse – vil kunne træde

i kraft

den 1. januar 2005.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 3

(ændringen

af konkursloven) kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller

delvist for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622

af 15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af 29.

april 1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr. 216 af

22. april 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 42 h indsættes:

»Kapitel 6 b.

Tinglysning i andelsboligbogen.

§ 42 i.

Reglerne i dette kapitel gælder for andele i andelsboligforeninger omfattet

af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens

kapitel II.

§ 42 j.

Pant og retsforfølgning i de i § 42 i nævnte andele i

andelsboligforeninger skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der

i god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning.

Stk. 2.

Den

aftale om overdragelse til eje af en andel, der skal kunne fortrænge en

utinglyst pantsætningsaftale eller retsforfølgning, skal være godkendt af

andelsboligforeningen, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved

modtagelsen af underretning fra foreningen om godkendelse af aftalen.

Stk. 3.

Når de i

stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller anden

overførelse heraf ingen tinglysning.

Stk. 4.

Tinglyst

pant i en andel i en andelsboligforening omfatter, når intet andet er aftalt,

forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset eller

installeret i lejligheden. Pantsætningen er ikke til hinder for, at nævnte

forbedringer eller inventar udskilles ifølge regelmæssig drift.

§ 42 k.

Tinglysning af de i § 42 j nævnte rettigheder sker i andelsboligbogen,

der for hele landet føres ved retten i Århus.

Stk. 2.

Som

grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning.

Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller

ophæve en ret over en bestemt andel. § 9, stk. 4 og 5, og

§ 10, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved

pantebreve finder § 10, stk. 2, 1. og 3.-5. pkt., og § 11,

stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved

tinglysning af retsforfølgning skal der fremlægges erklæring fra den

myndighed, der har foretaget handlingen, eller bekræftet udskrift af dens

bøger.

Stk. 5.

Ved

tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning skal fremlægges udskrift med

andelens adresse fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt erklæring fra

andelsboligforeningen, jf. § 4 a i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, om, hvorvidt

1)

dokumentet vedrører

den, som af andelsboligforeningens bestyrelse er godkendt som ejer af den

pågældende andel, og

2)

andelen giver

brugsret til den bolig- eller erhvervsenhed, som dokumentet angiver med

henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.

Stk. 6.

Pantebrevet eller retsbogsudskriften skal angive den bolig- eller

erhvervsenhed, hvortil andelen giver brugsret, med henvisning til en i

Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.

Stk. 7.

Begæres

et pantebrev eller retsforfølgning tinglyst på en andel, som dokumentet

angiver med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført

adresse, men foreligger der ikke udskrift og erklæring efter stk. 5,

indføres dokumentet foreløbigt i andelsboligbogen med frist til fremskaffelse

af udskriften og erklæringen. Fristen kan efter anmelderens anmodning

forlænges. § 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 42 l.

Ved anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8,

stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og

§ 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Pantebreve skal angive de enkelte foranstående hæftelser og disses beløb.

§ 15, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Foreligger der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet

tinglyses med anmærkning, indføres det i andelsboligbogen. En eventuel

anmærkning indføres kort i andelsboligbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt.,

og stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.

§ 42 m.

Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i andelsboligbogen og

udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret. Tinglysningens

retsvirkninger regnes fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning.

Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles.

Stk. 2.

§§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse.

§ 42 n.

Bestemmelserne i § 42 a og § 42 b finder tilsvarende anvendelse på

pantebreve i andele i andelsboligforeninger m.v. som nævnt i § 42 i.

§ 42 o.

§§ 42 i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant og retsforfølgning i

aktier og anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og

boliganpartsselskaber, omfattet af lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, jf. lovens kapitel III.«

§ 50.

Alle adkomstdokumenter og pantebreve vedrørende fast ejendom, der anmeldes

til tinglysning, skal snarest muligt gøres offentligt tilgængelige, eventuelt

i elektronisk form. Det samme gælder pantebreve, der anmeldes til tinglysning

i bilbogen, samt dokumenter, der anmeldes til tinglysning i personbogen.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.

2.

I

§ 50, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »bilbogen«: »eller andelsboligbogen«.

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om grundlaget for tinglysning, herunder eventuelt

om oplysning om personnumre ved tinglysning i bilbog eller personbog,

indleveringstid for dokumenter og indretning og førelse af dagbog, tingbog,

bilbog og personbog samt videregivelse af oplysninger, herunder efter

§ 50 c.

3.

I

§ 50, stk. 2,

indsættes to steder

efter »bilbog«: », andelsboligbog«.

Stk. 3.

Dagbogen,

tingbogen, bilbogen og personbogen kan føres ved hjælp af edb. Anvendes edb i

tinglysningen, gælder reglerne i § 50 a-e.

4.

I

§ 50, stk. 3,

og

§ 50 f, stk. 3

, indsættes efter

»bilbogen«: », andelsboligbogen«.

§ 50 f. -

- -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Justitsministeren

kan bestemme, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning i bilbogen eller

personbogen, skal være oprettet således, at de kan aflæses maskinelt.

Stk. 4.

- - -

§ 50 e.

Med bøde straffes den, der anvender en oplysning i strid med bestemmelsen i

§ 50 c, stk. 7. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

5.

§ 50 e, 2. pkt.,

affattes således:

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815

af 30. september 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 495, stk. 1,

affattes således:

§ 495.

Forretningen

kan foretages, selv om skyldneren ikke giver møde eller træffes. På rettens

kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i

andet end fast ejendom i henhold til pantebrev, jf. § 478, stk. 1,

nr. 6.

»Forretningen kan foretages, selv om skyldneren ikke

giver møde eller træffes. På rettens kontor kan der dog, hvis skyldneren ikke

er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast ejendom eller andele i

andelsboligforeninger eller aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller

boliganpartsselskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger

og andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. § 478,

stk. 1, nr. 6.«

Stk. 2.

Foretages

forretningen, uden at skyldneren giver møde eller træffes, opfordrer

fogedretten hans ægtefælle eller andre personer over 18 år, som er til stede,

og som må antages at have kendskab til skyldnerens forhold, til at varetage

hans interesser under forretningen.

Stk. 3.

Finder

fogedretten det ønskeligt, at skyldneren er til stede, kan forretningen

udsættes.

§ 509.

Udlæg

kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til

opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og

hans husstand.

2.

I

§ 509, stk. 1,

indsættes efter

»husstand«: », jf. dog stk. 2«, og efter stk. 1 indsættes som nyt

stykke:

Stk. 2.

Udlæg kan

ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til

skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.

Stk. 3.

Skyldneren

kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og 2 nævnte

aktiver.

»Stk. 2.

En andel

i en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i et boligaktieselskab

eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, der er forbundet med

brugsret til en bolig, kan kun undtages fra udlæg i medfør af stk. 1,

hvis boligen efter sin størrelse og indretning alene opfylder de sædvanlige

krav til en beskeden bolig, der under hensyn til skyldneren og hans husstand

med rimelighed kan stilles, og aktivet ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke

at indbringe et beløb, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en

passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3.

I

§ 510

indsættes som

stk. 3

:

§ 510.

Særskilt

udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast ejendom, skib eller luftfartøj,

som omfattes af tinglysningslovens § 37 eller § 38, lov om

skibsregistrering § 48 eller lov om registrering af rettigheder over

luftfartøjer § 22, med samtykke fra skyldneren og andre, som har

rettigheder over tilbehøret. Skyldnerens samtykke kan tilbagekaldes, indtil

udlæg er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbehøret er pantsat.

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på særskilt udlæg i

forbedringer i andelslejligheder eller aktie- og anpartslejligheder i et

selskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber samt inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i

sådanne lejligheder, jf. tinglysningslovens § 42 j, stk. 4.«

Stk. 2.

En

panthaver, som har særskilt pant i tilbehøret, kan dog foretage udlæg i

dette, hvis ingen bedre stillede rettigheder er til hinder herfor.

4.

I

§ 518

indsættes som

stk. 4

:

§ 518.

Fogedretten

optegner de aktiver, hvori udlæg er foretaget. Foretages vurdering, angives

vurderingssummen.

Stk. 2.

Udlæg i

fast ejendom omfatter, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser,

tillige det i tinglysningslovens §§ 37 og 38 nævnte tilbehør. Optegnelse

af de enkelte tilbehørsgenstande er kun nødvendig, hvis fordringshaveren

anmoder om det. Omfatter udlægget tilbehøret, indgår også aktiver af denne

beskaffenhed, som senere tilføres ejendommen, under udlægget.

Stk. 3.

Bestemmelsen

i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor der i forbindelse med udlæg

i et skib eller luftfartøj foretages udlæg i det i § 48 i lov om

skibsregistrering eller § 22 i lov om registrering af rettigheder over

luftfartøjer nævnte tilbehør eller i de i sidstnævnte lovs § 24 nævnte

reservedele.

»Stk. 4.

Udlæg i

en andel i en andelsboligforening eller i en aktie eller anpart i et

boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber omfatter, medmindre andet

fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige forbedringer i lejligheden samt

inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden, jf.

tinglysningslovens § 42 j, stk. 4. Optegnelse af de enkelte

genstande er kun nødvendig, hvis fordringshaveren anmoder om det. Udlægget er

ikke til hinder for, at forbedringer eller inventar som nævnt i 1. pkt.

udskilles ifølge regelmæssig drift. Omfatter udlægget forbedringer og

inventar, indgår også aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres

lejligheden, under udlægget.«

5.

§ 520, stk. 2,

affattes således:

§ 520.

Et

udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37

nævnte tilbehør til ejendommen, er ikke til hinder for, at skyldneren

udskiller de nævnte aktiver ifølge en regelmæssig drift af ejendommen. Er

anmodning om tvangsauktion indgivet, eller erklærer udlægshaveren at ville

indgive sådan anmodning inden 14 dage, kan fogedretten dog efter

udlægshaverens anmodning fratage skyldneren denne ret, hvis det skønnes

nødvendigt af hensyn til udlægshaverens fyldestgørelse. Er indkaldelse sket

til et møde som nævnt i § 563, stk. 1 eller 2, eller til

tvangsauktion, kan fogedretten træffe sådan bestemmelse også efter anmodning

af andre rettighedshavere.

»Stk. 2.

Fogedretten kan om fornødent træffe bestemmelse om administration af udlagt

fast ejendom, registreret skib eller luftfartøj, eller af en bolig- eller

erhvervsenhed omfattet af brugsretten i henhold til en udlagt andel i en

andelsboligforening

eller en udlagt aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et

boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber.«

Stk. 2.

Fogedretten

kan om fornødent træffe bestemmelse om administration af udlagt fast ejendom,

registreret skib eller luftfartøj.

6.

I

§ 525

indsættes som

stk. 4

:

§ 525.

Ved

udlæg i løsøre kan fogedretten bestemme, at det udlagte ikke må fratages

skyldneren, så længe denne overholder en afdragsordning, der er fastsat af

fogedretten og tiltrådt af skyldneren. Har fordringshaveren givet møde under

forretningen, skal han have lejlighed til at udtale sig, forinden

afdragsordningen fastsættes. Afdragsordningens varighed kan ikke overstige 10

måneder, medmindre fordringshaveren samtykker.

»Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse med hensyn

til salg og auktion på grundlag af udlæg i en andel i en andelsboligforening

eller i en aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et

boliganpartsselskab

omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, jf. § 559 a.«

Stk. 2.

Fogedretten

kan bestemme, at udlæg i fast ejendom, der tjener til bolig for skyldneren

eller hans husstand, ikke giver ret til at sætte ejendommen til auktion, så

længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten

og tiltrådt af skyldneren.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 gælder ikke ved udlæg på grundlag af pantebrev med pant i

det udlagte.

7.

§ 526, stk. 5,

affattes således:

§ 526.

Rækkefølgen

mellem flere udlæg i samme aktiv afgøres af tidspunktet for indgivelsen af

anmodning om udlæg. Anmodninger, der indkommer samme dag, stilles dog lige.

Fortrinsret på grundlag af en ældre anmodning fortabes, hvis fordringshaveren

forsømmer at søge forretningen fremmet.

»Stk. 5.

Reglerne

i stk. 1-4 gælder ikke for udlæg i biler mv., som skal tinglyses efter

reglerne i tinglysningslovens kapitel 6 a, eller for udlæg i andele i

andelsboligforeninger mv., der skal tinglyses efter reglerne i

tinglysningslovens kapitel 6 b.«

Stk. 2.

Udlæggets

plads i rækkefølgen regnes dog efter tidspunktet for udlæggets foretagelse,

hvis udlægget er foretaget af en anden myndighed end fogedretten.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udlæg i fast ejendom,

registrerede skibe eller luftfartøjer samt fondsaktiver, jf. § 59,

stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 4.

Udlæg i

løsøre bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer bortfalder et år efter

foretagelsen, medmindre udlægshaveren forinden har forlangt tvangsauktion

afholdt eller har været hindret heri ved anke, kære eller tredjemands ret.

Udlægget bortfalder i så fald 8 uger efter hindringens ophør. Det samme

gælder udlæg i fondsaktiver, jf. § 59, stk. 2, i lov om

værdipapirhandel m.v., og i fordringer, hvis der for fordringen er udstedt

omsætningsgældsbrev eller andet dokument, hvis særlige beskaffenhed medfører,

at skyldneren ifølge fordringen ikke frigøres ved at betale til andre end

ihændehaveren.

Stk. 5.

Reglerne

i stk. 1-4 gælder ikke for udlæg i biler m.v., som skal tinglyses efter

reglerne i tinglysningslovens kapitel 6 a.

8.

§ 538, stk. 1,

affattes således:

§ 538.

Udlæg

til forauktionering giver ret til, efter de i det følgende opstillede regler,

at sætte det udlagte til offentlig auktion og gøre sig betalt af

auktionssummen, jf. dog § 557.

»Udlæg til forauktionering giver ret til, efter de i det

følgende opstillede regler, at sætte det udlagte til offentlig auktion og

gøre sig betalt af auktionssummen, jf. dog §§ 557, 559 a og 559 b.«

Stk. 2.

De

følgende regler anvendes på tvangsauktion, som sker uden forudgående udlæg,

med de ændringer, som følger af forholdets natur.

9.

I

§ 539

indsættes som

2. pkt

.:

§ 539.

Auktion

over fast ejendom afholdes i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende.

Andre auktioner afholdes i den retskreds, hvor udlægget er foretaget,

medmindre den derværende fogedret bestemmer andet.

»Det samme gælder tvangsauktion over andele i en andelsboligforening

eller over aktier eller anparter i et boligaktieselskab eller et

boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber.«

10.

Efter

§ 559 indsættes i

kapitel 50

:

»§ 559 a.

Er udlæg foretaget i en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen

er knyttet retten til en bolig, kan denne ikke sælges ved tvangsauktion, før

fogedretten efter anmodning fra udlægshaveren har forsøgt tvangssalg gennem

andelsboligforeningen i overensstemmelse med andelsboliglovens § 6 b.

Stk. 2.

En

anmodning til fogedretten om at iværksætte tvangssalg gennem

andelsboligforeningen skal være skriftlig og ledsaget af en udskrift af

andelsboligbogen. Når fogedretten har modtaget anmodningen, indkalder den

skyldneren og andelsboligforeningen til møde. På mødet vejleder fogedretten

skyldneren om sagens videre forløb. I særlige tilfælde kan fogedretten på

mødet meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge

tvangsmæssigt salg af andelen. § 561, stk. 1, 2. og 3. pkt.,

stk. 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse. Fogedretten underretter andelsboligforeningen, skyldneren og

udlægshaveren om sin beslutning om, at andelen skal forsøges solgt gennem

andelsboligforeningen i overensstemmelse med andelsboliglovens § 6 b.

Stk. 3.

Må det på

grundlag af andelsboligforeningens oplysninger antages, at der ved salg

gennem foreningen ikke kan opnås en pris svarende til den højeste pris, der

er tilladt efter andelsboligloven eller foreningens vedtægter, kan

fogedretten beslutte, at salg skal ske gennem fogedretten på tvangsauktion.

Stk. 4.

Sker salg

gennem andelsboligforeningen i overensstemmelse med stk. 1 ikke inden

den frist, der er fastsat i andelsboliglovens § 6 b, sælges andelen

efter anmodning fra udlægshaveren gennem fogedretten på tvangsauktion.

Stk. 5.

I de i

stk. 3 og 4 nævnte tilfælde afholdes tvangsauktionen i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 51 med undtagelse af §§ 560-561, § 562,

stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 566, stk. 2, 2. og 3.

pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 568, § 569, stk. 1, 1.

og 4. pkt., og stk. 2, § 570, stk. 1, 1. pkt., § 580 og

§ 582, 1. pkt. Når særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan

fogedretten beskikke en advokat for skyldneren. § 500, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Auktionen

afholdes på de af justitsministeren efter forhandling med økonomi- og

erhvervsministeren fastsatte tvangsauktionsvilkår vedrørende andelsboliger.

Afgives flere bud, svarende til den pris, der er den højst tilladte efter

andelsboligloven eller andelsboligforeningens vedtægter, afgør fogedretten

ved lodtrækning, hvem der skal have fortrinsstilling.

§ 559 b.

§ 559 a finder tilsvarende anvendelse ved udlæg i aktier eller anparter

i et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i

lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

§ 559 c.

En anmodning til fogedretten om tvangsauktion over en andel i en

andelsboligforening, som anvendes til andet end beboelse, skal være skriftlig

og være ledsaget af en udskrift af andelsboligbogen. I øvrigt finder

§ 559 a, stk. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4.

februar 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 402 af 26. juni 1998, foretages

følgende ændring:

§ 37.

Lejemål

om hus eller husrum, der tjener til bolig for skyldneren, samt boligret, der

beror på andel eller aktiebesiddelse, kan inddrages under boet, når dette

efter skifterettens skøn findes rimeligt begrundet i boets økonomiske

interesse i inddragelsen.

1.

I

§ 37, stk. 1,

udgår: »samt

boligret, der beror på andel eller aktiebesiddelse,«.

Stk. 2.

Om

opsigelse af lejemål gælder reglerne i kapitel 7.

Lignende dokumenter