1996 LSF 259 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ(GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPROGRAMMET »RENT ARBEJDSMILJØ ÅR 2005« M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,
som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og lov nr. 1196 af 27. december
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 ændres »1-9 ansatte« til: »1-4
ansatte«.
2. I § 6, stk. 1, ændres »10 ansatte« til:
»5 ansatte«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal
godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,
ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
5. I § 13 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om
bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering
m.v.«
6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Branchearbejdsmiljøråd ».
7. § 14 affattes således:
» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra
Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal
branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de
brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege
lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af
medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter
arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for
Læs alt
disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted
i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine
medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden
har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad
gangen.
Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin
forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en
redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«
8. Efter § 14 indsættes:
» § 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til
Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den
samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets
område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af
arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder
1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger
til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved
udarbejdelsen af branchedokumentation,
3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte
forskningsprojekter og
4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
Stk 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og
nye regler,
2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og
3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder
om rådenes opgaver og funktion.
Stk. 5. Efter forhandling med miljø- og energiministeren kan
rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning
til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der
sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«
9. Efter § 15 indsættes:
» § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en
skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på
arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for
sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal
indeholde følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen
eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt
opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«
10. I § 63, stk. 3, udgår », den ansatte«.
11. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
» Arbejdsmiljørådet ».
12. Overskriften til § 66 udgår.
13. § 66 affattes således:
» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af
arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:
1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder
fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af
indsatsområder.
2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for
deres del af indsatsen.
3) Tværgående aktiviteter.
4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til
lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til
bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem
repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds.
Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til
arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de
forbedringer, som rådet finder ønskelige.«
14. Efter § 66 indsættes:
» § 66 a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren
forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for
Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet
udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,
der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og
Arbejdsmiljørådet.
Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår
branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes
indsats, jf. § 14 a, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,
som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af
arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for
branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68 a.«
15. § 67 affattes således:
» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i
fællesskab.
9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.
Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for
disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens
udløb.
Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal
blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret
i rådet:
1) Arbejdsministeriet.
2) Arbejdstilsynet.
3) Arbejdsmiljøinstituttet.
4) Sundhedsministeriet.
5) Socialministeriet.
6) Miljø- og Energiministeriet.
Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til
disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte
tværgående aktiviteter etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og
informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.
Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af
sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«
16. Efter § 67 indsættes:
»Kapitel 12 a
Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats«.
17. § 68 affattes således:
»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets
tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og
branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,
der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og
arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i lov om
forsikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren
efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på
de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede
godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som
udgør 2 pct. af de godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab,
som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har tilkendt i
arbejdsulykkesager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan
forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig
arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,
opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«
18. Efter § 68 indsættes:
» § 68 a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer
ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,
og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for
midlernes anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd
træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af
Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds
indsats efter § 66 a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal
gennemføres.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,
bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes
anvendelse ikke overholdes.
Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling
af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at
tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af
Rigsrevisionen.
§ 68 b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres
pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående
aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes
indsats, jf. § 14 a, og fordeles efter reglerne i § 68 a, dog således at der
forlods afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som
Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«
19. I § 70, stk. 1, udgår », et
arbejdsmiljøinstitut«.
20. § 70 affattes således:
» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under
Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale
afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling
mellem afdelingerne.«
21. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«
til: »branchearbejdsmiljøråd«.
22. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og
4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«
23. § 79, stk. 1, affattes således:
»Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a og
kapitel 11, 12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er
underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og 152 b, stk.
1.«
24. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 13 a
Arbejdsmiljøinstituttet
§ 80 a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution
under Arbejdsministeriet.«
25. § 81 affattes således:
» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i
henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet
fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.
Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i
orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan
Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende
virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
26. Efter § 81 indsættes:
» § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i
fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af
Justitsministeriet.
10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks
Tekniske Universitet.
11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af
Sundhedsministeriet.
Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af
arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,
nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse
udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden
eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af
nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De
enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden
stemmeret.
Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse
på nævnets vegne i følgende sager:
1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §
77, stk. 1.
2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en
klages opsættende virkning.
3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent
indgivet klage.
Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en
skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver
anledning til tvivl.
Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,
der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af
hele klagenævnet.
Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om
sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet
varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af
arbejdsministeren.«
27. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §
20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §
45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.
1,».
28. § 82, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.«
29. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det
betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det
samme eller tilsvarende forhold, eller
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed,
at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
30. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår », jf.
stk. 2, nr. 2«.
31. I § 82 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved
overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til
§ 35.«
32. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§ 15
a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.
33. I § 83 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende
anvendelse.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 3-5, 9, 10, 19, 24 og 27-33, træder i kraft den
1. januar 1998.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 3. § 1, nr. 6-8, 11-18, 20-23, 25 og 26, træder i kraft den
1. januar 1999.
§ 3
Stk. 1. Bedriftssundhedstjenester, der er oprettet inden den 1.
januar 1998, skal være godkendt inden udgangen af 1998.
Stk. 2. Arbejdsgivere, som har fem eller flere ansatte, og som
ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om
udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.
867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal inden udgangen af 1998
opfylde de krav, som fremgår af § 15 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 9. Arbejdsgivere, som har færre end fem ansatte, og som
ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om
udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.
867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal opfylde samme krav inden
udgangen af år 2000.
Stk. 3. For klager over afgørelser truffet i henhold til
arbejdsmiljøloven, som er under behandling den 1. januar 1999, gælder
følgende:
1) Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for
Direktoratet for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 25.
2) Arbejdsministeren træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over
for arbejdsministeren, og hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger.
Arbejdsministerens afgørelse kan ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
3) Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst
over for arbejdsministeren, men hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke
foreligger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,
som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27.
december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal
godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
2. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres
»stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
3. I § 13 indsættes som stk. 7:
» Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om
bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering
m.v.«.
4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
» Branchearbejdsmiljøråd ».
5. § 14 affattes således:
» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra
Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal
branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de
brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege
lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af
medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter
arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for
disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted
i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine
medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden
har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad
gangen.
Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin
forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en
redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«.
6. Efter § 14 indsættes:
» § 14a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til
Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den
samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets
område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af
arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder
1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger
til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved
udarbejdelsen af branchedokumentation,
3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte
forskningsprojekter og
4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
Stk 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og
nye regler,
2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og
3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder
om rådenes opgaver og funktion.
Stk. 5. Efter forhandling med miljøministeren kan rådenes opgaver
udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer
løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«.
7. Efter § 15 indsættes:
» § 15a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en
skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på
arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse ændringer har betydning for
sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredie år.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal
indeholde følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan for løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4) Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen
eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt
opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«.
8. I § 63, stk. 3, udgår: », den ansatte«.
9. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
» Arbejdsmiljørådet ».
10. Overskriften til § 66 ophæves.
11. § 66 affattes således:
» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af
arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:
1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder
fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af
indsatsområder.
2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for
deres del af indsatsen.
3) Tværgående aktiviteter.
4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til
lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til
bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem
repræsentanter, udpeget af rådet inden for eller uden for dettes
medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne
fastsættes.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til
arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de
forbedringer, som rådet finder ønskelige.«.
12. Efter § 66 indsættes:
» § 66a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren
forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for
Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet
udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,
der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og
Arbejdsmiljørådet.
Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår
branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes
indsats, jf. § 14a, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,
som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af
arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for
branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68a.«.
13. § 67 affattes således:
» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner i
fællesskab.
9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.
Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for
disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens
udløb.
Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal
blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret
i rådet:
1) Arbejdsministeriet.
2) Arbejdstilsynet.
3) Arbejdsmiljøinstituttet.
4) Sundhedsministeriet.
5) Socialministeriet.
6) Miljøministeriet.
Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til
disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte
tværgående aktiviteter, etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og
informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.
Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af
sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«.
14. Efter § 67 indsættes:
»Kapitel 12a.
Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats. »
15. § 68 affattes således:
»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets
tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og
branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,
der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og
arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i
arbejdsskadeforsikringsloven.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren
efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på
de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede
godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som
udgør to procent af de godtgørelser for men og erstatninger for
erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har
tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadeforsikringsloven. Beløbet
opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan
forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig
arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,
opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«.
16. Efter § 68 indsættes:
» § 68a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer
ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,
og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for
midlernes anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd
træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af
Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds
indsats efter § 66a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal
gennemføres.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,
bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes
anvendelse ikke overholdes.
Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling
af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at
tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af
statens revisionsmyndighed.
§ 68b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres
pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående
aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes
indsats, jf. § 14a, og fordeles efter reglerne i § 68a, dog således at der
forlods afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som
Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«.
17. I § 70, stk. 1, udgår: », et
arbejdsmiljøinstitut«.
18. § 70 affattes således:
» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under
Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale
afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling
mellem afdelingerne.«.
19. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«
til: »branchearbejdsmiljøråd«.
20. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og
4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«.
21. § 79, stk. 1, affattes således:
»§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§
13-14a og kap. 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand
hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og
152b, stk. 1.«.
22. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 13a.
Arbejdsmiljøinstituttet
§ 80a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution
under Arbejdsministeriet.«.
23. § 81 affattes således:
» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i
henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet
fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.
Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i
orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan
Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende
virkning, selvom klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«.
24. Efter § 81 indsættes:
» § 81a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i
fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af
Justitsministeriet.
10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks
Tekniske Universitet.
11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af
Sundhedsministeriet.
Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af
arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,
statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse
udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden
eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1 - 8 beskikkede medlemmer af
nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De
enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden
stemmeret.
Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse
på nævnets vegne i følgende sager:
1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §
77, stk. 1.
2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en
klages opsættende virkning.
3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent
indgivet klage.
Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en
skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, hvor der er en fast praksis eller som i øvrigt ikke giver
anledning til tvivl.
Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,
der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af
hele klagenævnet.
Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om
sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet
varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af
arbejdsministeren.«.
25. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 15, § 15a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §
20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §
45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.
1,».
26. § 82, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.«.
27. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det
betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det
samme eller tilsvarende forhold, eller
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed,
at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
28. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår: », jf.
stk. 2, nr. 2«.
29. I § 82 indsættes som stk. 7:
» Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved
overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til
§ 35.«.
30. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§
15a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.
31. I § 83 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4,
tilsvarende anvendelse.«.
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 3, 7, 8, 17, 22, 25, 26, 27, 28, 29, 30 og
31 træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18, 19,
20, 21, 23 og 24 træder i kraft den 1. januar 1999.
§ 3
For klager over afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven, som er
under behandling den 1. januar 1999, gælder følgende:
1) Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for
Direktoratet for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 23.
2) Arbejdsministeren træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over
for arbejdsministeren, og hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger.
Arbejdsministerens afgørelse kan ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
3) Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst
over for arbejdsministeren, men hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke
foreligger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort
ved lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995 og efterfølgende ændret ved
lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27. december 1996.
I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende
1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346,
Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og
Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79,
FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt
Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF
sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp.
85-110. Øvrige relevante henvisninger fremgår af bemærkningerne neden for til
de enkelte elementer i forslaget.
Det bemærkes, at arbejdsministeren den 30. januar 1997 har fremsat forslag
om ændring af lov om arbejdsmiljø (L 154). Dette forslag har på to punkter en
sammenhæng med nærværende forslag, idet begge forslag indeholder forslag til
en ændring af § 79, stk. 1, og § 82, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til nærværende forslags § 1, nr. 21 og 25.
1. Forslagets indhold
Forslaget består af forskellige elementer. Forslaget er dels en opfølgning
på handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005, som regeringen fremlagde i
maj 1996, dels opfølgning på finansloven for 1997. Herudover indeholder
forslaget enkelte andre ændringer.
2. Opfølgning på regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år
2005
Regeringen fremlagde i sin redegørelse af 15. maj 1996 om rent
arbejdsmiljø år 2005 et handlingsprogram, der opstiller de overordnede mål
for indholdet i den fremtidige arbejdsmiljøindsats og udgør en fælles ramme
for alle arbejdsmiljøaktørers indsats de næste ti år.
Ved præsentationen af redegørelsen og programmet understregede
arbejdsministeren, at der er to faser i arbejdet. Første fase har form af syv
forebyggelsesvisioner om konkrete problemer, der skal løses i arbejdsmiljøet.
De syv visioner handler om at reducere eller helt undgå:
* Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold
* Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og
arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske
opløsningsmidler eller tungmetaller
* Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejdet
* Skader som følge af tunge løft eller arbejdsbetingede lidelser som følge
af ensidigt, gentaget arbejde
* Høreskader som følge af støjende arbejde
* Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet
* Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på
arbejdspladsen
Arbejdsmarkedets parter og regeringen er enige om, at forebyggelsen først
og fremmest skal sættes ind på disse syv områder, så disse alvorlige
problemer kan reduceres, ligesom der er enighed om, at den helt afgørende
indsats for realisering af visionerne skal udføres i virksomhederne. Denne
enighed har også fundet Folketingets tilslutning.
I handlingsprogrammet understreges således arbejdsmiljølovens principper
om at:
* Arbejdsgiveren på den enkelte virksomhed har ansvaret for, at arbejdet
planlægges, tilrettelægges og udføres på fuldt forsvarlig vis.
* Arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i et samarbejde mellem arbejdsgivere og
medarbejdere.
* Virksomhederne skal selv løse problemerne, men med vejledning fra såvel
bedriftssundhedstjeneste som branchesikkerhedsråd (efter forslaget
branchearbejdsmiljøråd) og organisationer på arbejdsmarkedet samt efter
vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
En målrettet indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark må derfor
tage sit udgangspunkt i at styrke og udvikle virksomhedernes arbejde for
arbejdsmiljøet. Samtidig skal samspillet mellem virksomhederne og de øvrige
aktører, der rådgiver virksomhederne om arbejdsmiljø, effektiviseres.
Rådgivning til virksomhederne om arbejdsmiljø gives i dag af blandt andet
bedriftssundhedstjenesten (BST), branchesikkerhedsrådene og
Arbejdsmiljøfondet. Det er fastlagt i arbejdsmiljøloven fra 1975. Igennem
årene har disse rådgivere opbygget en betydelig faglig ekspertise med hensyn
til løsning af konkrete problemer i arbejdsmiljøet. Men denne ekspertise
udnyttes ikke altid optimalt. Og meget har ændret sig på arbejdsmarkedet og i
arbejdsmiljøet siden 1975, hvor arbejdsmiljøloven blev vedtaget og
retningslinierne for rådgivningen af virksomhederne blev fastlagt.
Derfor er der behov for at ændre regelgrundlaget, således at samspillet
mellem de forskellige rådgivere og virksomhederne kan komme til at fungere
med større effektivitet, og således at de forskellige aktørers ekspertise kan
udnyttes bedre.
Handlingsprogrammets anden fase
Anden fase af handlingsprogrammet koncentrerer sig derfor om at skabe
kvalitet og helhed i den samlede indsats og sikre en optimal udnyttelse af
ressourcerne, så de syv visioner i handlingsprogrammet kan blive til
virkelighed.
Forslaget tager udgangspunkt i følgende elementer:
* Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde skal udvikles og styrkes.
* Ledelse og medarbejdere skal samarbejde om forbedringerne.
* Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig
arbejdspladsvurdering (APV).
* Den rådgivning, som virksomhederne får fra BST, skal kvalitetssikres.
* Der skal åbnes muligheder for at iværksætte forsøg med andre former for
medlemskab af BST ved fortsat udbygning.
* Arbejdstilsynets virksomhed skal tage udgangspunkt i virksomhedens egne
forudsætninger og indholdet i APV.
* Arbejdstilsynet skal i højere grad koncentrere sig om de
»tunge« virksomheder.
* Den partsstyrede arbejdsmiljøindsats skal styrkes og koordineres.
* Den partsstyrede indsats for brancher og virksomheder skal styrkes, så
indsatsen orienteres mod at udvikle løsninger for virksomhederne og deres
ansatte.
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig
arbejdspladsvurdering (APV)
Virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde er omdrejningspunktet i den
fremtidige indsats. Med udgangspunkt i dette princip er formålet med
forslaget om at lovfæste kravet om en arbejdspladsvurdering (APV) at sikre,
at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante
arbejdsmiljøproblemer, og at der arbejdes systematisk og vedvarende med at
løse problemerne.
Den enkelte virksomhed bestemmer selv, hvordan en arbejdspladsvurdering
gennemføres, men arbejdspladsvurderingerne skal opfylde visse minimumskrav
med hensyn til processen, hvorunder de er blevet udarbejdet, og de
indholdsmæssige elementer.
Kravet om, at virksomhederne skal udarbejde en arbejdspladsvurdering,
stammer fra Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 (kaldet
rammedirektivet) om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Direktivet pålægger
arbejdsgiveren en række generelle forpligtelser, herunder blandt andet en
forpligtelse til at foretage en generel helhedsvurdering af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen (arbejdspladsvurdering). Som
opfølgning herpå er der med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af
18. december 1992 om arbejdets udførelse indført regler om
arbejdspladsvurderinger. Disse regler er senere videreført uændret i
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994
(bekendtgørelsens §§ 4, 6 og 22).
Arbejdspladsvurderingerne udgør fundamentet for, at virksomhedernes
arbejdsmiljøarbejde omfatter helheden af relevante arbejdsmiljøproblemer.
Derfor bør kravet om udførelse af arbejdspladsvurderinger også lovfæstes.
Kravet vil dermed være omfattet af de almindelige pligter, som arbejdsgiveren
har efter loven.
En arbejdspladsvurdering skal først og fremmest ses som en
arbejdsmetode og en dynamisk proces , hvor arbejdsgiveren og de ansatte i
fællesskab arbejder for at opnå et bedre arbejdsmiljø i virksomheden.
Virksomhederne kan fortsat tilrettelægge deres APV-indsats med udgangspunkt i
deres egne forudsætninger og muligheder. APV-arbejdet skal udvikles til at
fremme virksomhedernes interne dialog om arbejdsmiljø. APV-arbejdet skal
dermed bidrage til en holdningsudvikling i den enkelte virksomheds
organisation og til en fremadrettet systematisk arbejdsmiljøindsats. Samtidig
vil det være naturligt, at Arbejdstilsynet i sin tilsynsvirksomhed tager
udgangspunkt i virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Arbejdstilsynet vil
påse, om der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. lovens
krav, og påtale, hvis det ikke er tilfældet. Arbejdspladsvurderingen er
imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men må ses i sammenhæng med de
faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.
Såvel store som små virksomheder, som har ansatte, skal fremover udarbejde
en skriftlig arbejdspladsvurdering. Dermed er kravet om en
arbejdspladsvurdering med til at sikre, at der også i de små virksomheder
uden organiseret sikkerheds- og sundhedsarbejde bliver taget stilling til
arbejdsmiljøet på en systematisk måde. Vurderingerne skal imidlertid
udarbejdes under hensyntagen til arbejdsmiljøproblemernes art og
virksomhedernes størrelse. Kravene til arbejdspladsvurderingen skal udformes
således, at de administrative byrder for især de små virksomheder bliver så
begrænsede som muligt.
En APV skal altid være skriftlig navnlig for at sikre, at
der altid sker den forudsatte kortlægning af virksomhedens
arbejdsmiljøforhold, at der tages stilling til de konstaterede
arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, og at der udarbejdes en plan for
løsning af problemerne samt opfølgningen herpå. Endvidere er kravet om
skriftlighed en naturlig konsekvens af, at arbejdspladsvurderingen altid skal
være tilgængelig for medarbejderne, ligesom kravet om skriftlighed sikrer, at
der er en synlig ansvarsfordeling i forbindelse med arbejdspladsvurderingen
og opfølgningen herpå.
Omkring en fjerdedel af virksomheder med ansatte skal allerede i dag
udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, men det antages, at væsentlig
flere virksomheder af praktiske grunde selv har valgt at bruge
arbejdspladsvurderingen som et naturligt redskab i deres arbejdsmiljøarbejde.
Kvalitetssikring af bedriftssundhedstjenesterne (BST)
Med det formål at sikre kvaliteten af den rådgivning, som virksomhederne
får fra bedriftssundhedstjenesterne (BST), foreslås indført en
godkendelsesordning. Det skal ske ved, at der stilles krav til BST om, at
de skal bedømmes og godkendes af et dertil kompetent organ, der bekræfter, at
BST's aktiviteter udføres i overensstemmelse med de krav, som dels stilles af
Arbejdstilsynet, dels følger af internationalt anerkendte standarder for
kvalitetsstyring.
Endvidere lægges der med forslaget op til, at arbejdsministeren
iværksætter forsøg med henblik på at udvikle virksomhedernes brug af
BST's rådgivning.
Formålet med den nuværende BST-ordning er at forebygge
arbejdsskader og at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed, fysisk og
psykisk. BST er virksomhedens egen rådgiver, hvis drift virksomheden
har indflydelse på gennem bestyrelsesarbejdet og den årlige
generalforsamling.
BST har ifølge de gældende regler til opgave at rådgive om og deltage i at
planlægge og gennemføre foranstaltninger, der kan have indflydelse på
arbejdsmiljøet. BST stiller også forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet.
Opgaverne udformes på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem
arbejdsgiveren, arbejdsledere og øvrige medarbejdere.
Den nuværende BST-ordning har imidlertid nogle svagheder:
* Kun en mindre del af virksomhederne og de beskæftigede er omfattet af
BST. Og det har ikke været muligt at opnå enighed blandt parterne om en
fortsat udbygning af ordningen.
* Mange virksomheder bruger ikke BST, selvom de er lovpligtige medlemmer
og betaler kontingent.
* Der er store forskelle i kvaliteten på den rådgivning, de enkelte BST'er
tilbyder.
Den foreslåede godkendelsesordning af BST's rådgivning skal sikre, at BST
er i stand til at løfte den opgave, som de er forpligtet til at løse over for
virksomhederne, de ansatte og samfundet. Samtidig skabes der med den
foreslåede forsøgsbestemmelse mulighed for at afklare, hvordan man kan udvide
BST's virkefelt til en bredere kreds af virksomheder.
Parternes indsats skal styrkes og effektiviseres
Handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 lægger op til, at alle
aktører skal bidrage aktivt for at opnå de ambitiøse mål. Det gælder både i
forhold til Arbejdstilsynet, men også i forhold til den partsstyrede
arbejdsmiljøorganisation, som udover BST i dag består af 12
branchesikkerhedsråd, Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøfondet.
Parternes indsats er således en vigtig brik i det af regeringen opstillede
handlingsprogram både på overordnet niveau i Arbejdsmiljørådet og på
brancheniveau.
Med forslaget understreges betydningen af parternes egenindsats ved at
opdele arbejdsmiljøindsatsen i to søjler: Parternes indsats og
Arbejdstilsynets indsats, som hver for sig og i et samspil skal understøtte
det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, som udføres i virksomhederne.
Ministeren opstiller de overordnede mål for den samlede
arbejdsmiljøindsats og er ansvarlig for styringen og koordineringen af den
samlede indsats. Det vil sige både den indsats, der styres af
Arbejdsmiljørådet, og den indsats som Arbejdstilsynet som myndighed står for.
Det er af stor betydning for gennemførelsen af handlingsprogrammet Rent
Arbejdsmiljø år 2005, at Arbejdstilsynets planer og parternes
arbejdsmiljøplaner koordineres, således at der opnås størst mulig effekt af
de indsatser og aktiviteter, der iværksættes.
Nye branchearbejdsmiljøråd (BAR)
For at sikre at partssystemet forpligtes i forhold til
handlingsprogrammet, foreslås en forenkling og effektivisering af indsatsen
også på brancheniveau gennem et antal nye branchearbejdsmiljøråd, som
samtidig knyttes tættere til Arbejdsmiljørådet.
Samtidig foreslås en effektivisering af partsindsatsen ved, at
Arbejdsmiljøfondets og branchesikkerhedsrådenes brancherettede opgaver samles
i branchearbejdsmiljørådene.
Branchearbejdsmiljørådenes vigtigste opgave skal være at sørge for, at
virksomhederne kan få information og vejledning af høj kvalitet, som er
tilpasset den enkelte branche.
Tværgående opgaver, som vedrører flere branchearbejdsmiljøråd, forudsættes
udført af de berørte branchearbejdsmiljøråd i fællesskab eller af den
foreslåede nye formidlings- og informationsenhed under Arbejdsmiljørådet.
Arbejdsmiljørådets styrende og koordinerende rolle styrkes
Med forslaget lægges der endvidere op til at styrke Arbejdsmiljørådets
styrende og koordinerende rolle i den samlede partsindsats.
Arbejdsmiljørådet skal fortsat have til opgave at rådgive
arbejdsministeren og være med ved udformningen af den overordnede
arbejdsmiljøpolitik, ligesom rådet også fortsat skal inddrages i
regelarbejdet.
Efter forslaget bliver rådets væsentligste opgave den overordnede styring
og koordinering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Det betyder, at
Arbejdsmiljørådet både får ansvaret for og kompetencen til at tage sig af den
samlede partsindsats. Dels i form af planer for parternes indsats for de
næste fire år, dels i form af en indstilling til arbejdsministeren om
fordelingen af midler til den samlede partsindsats.
Arbejdsmiljørådet skal tage sig af tværgående opgaver. Dels iværksættelse
af forskningsprojekter, bl.a. på grundlag af forslag fra
branchearbejdsmiljørådene, dels andre opgaver, som er af mere generel
karakter, og som ikke kan løses på brancheniveau. Til varetagelsen af disse
opgaver etableres en formidlings- og informationsenhed under
Arbejdsmiljørådet.
En ny planprocedure
Det partsstyrede arbejdsmiljøapparats mere offensive rolle afspejles også
i et forslag om en ny planprocedure, hvor der i højere grad end i dag
fokuseres på de samlede arbejdsmiljøaktiviteter.
Planproceduren skal som udgangspunkt tilgodese følgende behov: For det
første skal proceduren være enkel og smidig. For det andet skal den sikre, at
alle relevante aktører inddrages, og at der er en klar opgave-, ansvars- og
kompetencefordeling mellem aktørerne. For det tredie skal planproceduren
sikre, at myndighedsindsatsen og parternes indsats koordineres. Og endelig
skal arbejdsministerens mulighed for at godkende de partsinitierede
aktiviteter og kvaliteten heraf sikres.
Finansieringen af partsindsatsen
Arbejdsmiljørådets tværgående opgaver og branchearbejdsmiljørådenes
indsats forudsættes finansieret via de midler, der hidtil er gået til
Arbejdsmiljøfondets aktiviteter og de tilskud, som staten hidtil har ydet til
branchesikkerhedsrådene. Hertil kommer midler fra en afgift på to procent af
erstatningsudgifterne ved arbejdsulykker i henhold til
arbejdsskadelovgivningen. Denne afgift er anbefalet af Arbejdsskadeudvalget i
Betænkning nr. 1282 fra 1994 om arbejdsskadeforsikring m.v. Hovedparten af
afgiften på to procent forventes fordelt til branchearbejdsmiljørådenes
informations- og kampagneindsats. Det forudsættes herudover, at parterne som
hidtil på frivillig basis bidrager til finansieringen af indsatsen.
Et mere effektivt, ensartet og virksomhedsorienteret Arbejdstilsyn
Med forslaget understreges det, at Arbejdstilsynet er en myndighed,
der arbejder med de samme generelle mål. Det er hele myndighedens
hovedformål direkte eller indirekte at støtte tilsynsarbejdet og kontakten
til virksomhederne. Arbejdstilsynet vil fortsat bestå af en central afdeling
og en række lokale afdelinger, der ligesom i dag benævnes
»tilsynskredse«. Det samlede Arbejdstilsyn ledes af en direktør,
som alle afdelinger refererer til.
Fundamentet for Arbejdstilsynets virke er at være den statslige myndighed,
der fører tilsyn med danske arbejdspladsers sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold.
Arbejdstilsynet skal således også i fremtiden som myndighed kontrollere,
at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Som led i regeringens handlingsprogram
Rent arbejdsmiljø år 2005 vil Arbejdstilsynet opprioritere den direkte
kontakt til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere.
Arbejdstilsynets indsats skal være ensartet og helhedsorienteret. Tilsynet
vil tage udgangspunkt i virksomhedernes egne forudsætninger og vilje til at
forbedre arbejdsmiljøet samt de forskelligheder, der følger heraf.
Arbejdstilsynets aktiviteter skal samtidig bygge på, at mange af
arbejdsmiljøproblemerne kan forebygges ved en tæt kontakt og en åben og
konstruktiv dialog med virksomhederne med fokus på de væsentligste
arbejdsmiljøproblemer.
Den styrkelse af Arbejdstilsynets samlede bemanding, der er indeholdt i
finansloven for 1997 og de kommende år, vil først og fremmest blive brugt til
at styrke det direkte virksomhedsrettede arbejde. Arbejdstilsynet vil i sin
organisation og arbejdstilrettelæggelse i højere grad tage udgangspunkt i
kredsarbejdet. Hovedopgaven for Arbejdstilsynets centrale afdeling vil
således være at understøtte denne indsats.
Styrkelsen af det virksomhedsrettede arbejde betyder også, at
Arbejdstilsynet vil sætte ind med kontant kontrol og påbud over for de
virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljøloven og ikke lever op til
deres ansvar. Der vil også blive fulgt konsekvent og hurtigt op på påbud, der
ikke efterkommes. Arbejdstilsynet har en særlig forpligtelse i forhold til de
virksomheder, der ikke viser vilje og evne til at løse problemerne med
arbejdsmiljøet. Men også virksomheder, hvor risikoen for arbejdsulykker og
arbejdsskader er særlig stor, vil blive underkastet et mere effektivt og
skærpet tilsyn.
At Arbejdstilsynet er en myndighed betyder blandt andet, at de forskellige
afdelinger frit kan udveksle fortrolige oplysninger, jf. dog
forvaltningslovens § 29 og § 32, og at der som udgangspunkt ikke er ret til
aktindsigt i brevveksling mellem de forskellige afdelinger, jf.
offentlighedslovens § 7, nr. 2. Dette udelukker ikke, at man ud fra en
konkret vurdering kan imødekomme et ønske om aktindsigt, jf.
offentlighedslovens § 4, stk. 1, sidste pkt.
Økonomiske incitamenter til at styrke arbejdsmiljøindsatsen
For at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø vil der, som led i de
planlagte ændringer af arbejdsskadeforsikringsloven, blive indført en
belønningsordning for virksomheder, der gør en særlig indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet.
Gennemførelsen af ordningen forventes i praksis at involvere
Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene og vil
således forudsætte en justering af arbejdsmiljøloven, når der er taget
endelig stilling til udformningen af arbejdsskadeforsikringsreglerne.
Hensigten med ændringen af arbejdsskadesystemet er blandt andet at sikre,
at virksomheder, hvor ansatte pådrager sig mange erhvervssygdomme, betaler
tilsvarende flere af udgifterne til erstatning. Mens virksomheder med få
erhvervssygdomme betaler mindre.
Belønningen vil bestå i en økonomisk gevinst til de virksomheder, der gør
noget særligt for at forbedre arbejdsmiljøet. Det vil være en betingelse, at
forbedringerne skal ligge ud over det, der kræves efter de gældende
arbejdsmiljøregler.
Alle virksomheder skal bidrage til belønningsordningen, og ordningen skal
indrettes, så det sikres, at virksomhederne konkurrerer om belønning med
andre virksomheder inden for samme branche. Belønningsordningen vil således
ikke betyde en øget økonomisk belastning for virksomhederne samlet set, da
pengene tilbageføres til virksomhederne i form af belønning for
arbejdsmiljøforbedringer.
Virksomhederne, der modtager belønning for arbejdsmiljøet, vil også opnå
den fordel, der består i at kunne profilere virksomheden som en arbejdsplads
med et godt arbejdsmiljø.
3. Klagesystemet forenkles og reglerne om opsættende virkning strammes
1. Formålet med forslaget om at ændre reglerne om administrativ klage
inden for arbejdsmiljøområdet er at styrke retssikkerheden ved at
overføre klagesagsbehandlingen til en uafhængig klageinstans, at
tilstræbe en smidigere og hurtigere afgørelse af klagesagerne, og at
sikre at Arbejdsmiljørådet får frigjort ressourcer og dermed får mulighed for
at koncentrere sit arbejde om den overordnede arbejdsmiljøindsats, herunder
styring og koordinering af den samlede partsindsats.
Med forslaget ændres reglerne om administrativ rekurs (klage), idet der
etableres et to-instanssystem, hvorefter klage over Arbejdstilsynets
afgørelser kan indbringes for et arbejdsmiljøklagenævn. Arbejdsmarkedets
parter vil gennem den foreslåede repræsentation i Arbejdsmiljøklagenævnet
fortsat have indflydelse på retsudviklingen.
Mens Arbejdsmiljøklagenævnet fremover bliver eneste og sidste
administrative klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter
arbejdsmiljøloven, herunder forvaltningsretlige spørgsmål i tilknytning
hertil, skal arbejdsministeren fortsat behandle klager over afgørelser, som
udelukkende angår forvaltningsretlige og administrative spørgsmål.
Arbejdsmiljølovens regler om klagesagsbehandling har ikke været ændret
siden vedtagelsen af den oprindelige lov i 1975. Der henvises til
henvisningerne til Folketingstidende i indledningen af de almindelige
bemærkninger.
2. I de nuværende regler er klagemuligheden og det administrative
klagesystems opbygning fastsat i arbejdsmiljølovens § 81. Herefter kan en
afgørelse, der er truffet af en af Arbejdstilsynets kredse, påklages til
direktøren for Arbejdstilsynet. Direktørens afgørelse kan ifølge lovens § 81,
stk. 2, påklages til arbejdsministeren. Før arbejdsministeren afgør sagen,
indhentes i medfør af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, en udtalelse
fra Arbejdsmiljørådet.
Med indførelsen af et to-instans system tilstræbes en smidigere
klagesagsbehandling og en hurtigere afgørelse af klagesagerne.
Sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af
sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn med formanden for
Arbejdsmarkedets Ankenævn som den administrative leder.
3. Med lovforslaget indføres i forbindelse med
klagesagsbehandlingen en remonstrationsordning, som effektiviserer
sagsgangen. Klage over en afgørelse indsendes til Arbejdstilsynet. Det vil
dels give Arbejdstilsynet mulighed for at revurdere den trufne afgørelse med
henblik på en eventuel ændring af afgørelsen, dels vil det give
Arbejdstilsynet mulighed for allerede ved fremsendelse af klagen til
klagenævnet at udtale sig om sagen.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet foretager den arbejdsmiljøfaglige
oplysning af klagesagerne, inden klagen videresendes til
Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse sikre, at
klagesagen er juridisk, sikkerheds- og sundhedsfagligt fuldt oplyst.
4. For at virksomhederne ikke kan udskyde opfyldelsen af
Arbejdstilsynets påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne
og klagefristerne til det yderste, foreslås det, at udvide det område, hvor
klager ikke har opsættende virkning, til at omfatte klager over forhold, der
skal bringes i orden straks.
4. Forhøjelse af strafferammer
Formålet med lovændringen er at skærpe niveauet for straf for overtrædelse
af arbejdsmiljølovgivningen generelt.
Da arbejdsmiljøloven blev vedtaget i december 1975 indførtes
hæftestraffen. Dette var nyt i forhold til den tidligere
arbejderbeskyttelseslovgivning og indførtes for at »understrege den
betydning, der tillægges reglerne om sikkerhed og sundhed i arbejdet«.
Hæftestraffen skulle reserveres til grovere eller gentagne overtrædelser.
I 1990 indførtes fængsel i indtil et år i strafferammen. Denne skærpelse
havde bl.a. til formål at understrege alvoren af overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, og at denne alvor i højere grad skulle komme til
udtryk ved strafudmålingen. Desuden var formålet at hæve det generelle
bødeniveau, således at bøderne blev mærkbare og dermed understregede den
betydelige samfundsmæssige interesse i at forebygge risiko for ulykker og
arbejdsbetingede lidelser gennem overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Der henvises her til Folketingstidende 1989-90, FF sp. 4605-4606, FF sp.
5265-5283, FF sp. 9312-9313, FF sp. 9971, Tillæg A sp. 3267-3280, Tillæg B
sp. 983-994 og Tillæg C sp. 755-758.
I 1992 indførtes i § 82, stk. 2, fængsel i indtil to år under skærpende
omstændigheder. Denne skærpelse blev indført på baggrund af, at bødeniveauet
stadig ikke var tilfredsstillende.
Der henvises her til Folketingstidende 1991-92, FF sp. 6445, FF sp.
7304-7319, FF sp. 9830-9831, FF sp. 10116, Tillæg A sp. 5171-5180, Tillæg B
sp. 1389-1390 og Tillæg C sp. 1143-1144.
Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven er som udgangspunkt bøde.
Der har endnu ikke været idømt frihedsstraf for overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, og kun i få tilfælde har det været overvejet. Frihedsstraf
vil fortsat kun skulle anvendes i meget grove tilfælde.
Baggrunden for den foreslåede lovændring er, at bødeniveauet stadig ikke
opleves som føleligt til trods for klare tilkendegivelser fra Folketinget
herom. Siden strafferammen blev udvidet i 1990 til også at omfatte fængsel,
har der over en femårig periode kunnet konstateres en svag stigning i det
gennemsnitlige bødeniveau fra ca. 11.000 kr. i 1990 til lidt over 14.000 kr.
i 1994.
Der har udviklet sig en fast retspraksis, hvor udgangspunktet for bøderne
er 10.000 kr. i en lang række sagstyper. Der findes endvidere en række
sagstyper, hvor udgangspunktet er højere end 10.000 kr. Det er blandt andet
sager med stor fare, hvor der er tale om flere tidligere grove overtrædelser,
alvorlige ulykker og lignende.
Formålet med lovændringen er at hæve dette udgangspunkt. Det tilkommer
domstolene konkret at fastsætte niveauet. Det er med lovændringen tilsigtet,
at stigningen skal være mærkbart større end den stigning, der kan aflæses ved
de tidligere skærpelser af strafferammen.
Med forslaget hæves den generelle strafferamme fra et til to års
fængsel på betingelse af, at overtrædelsen er sket forsætligt, eller
at der er udvist grov uagtsomhed. Denne skærpelse af strafferammen skal som
hidtil markere områdets strafværdighed og dermed understrege, at samfundet
ser med større alvor end hidtil på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Samtidig vil det udvide domstolenes mulighed for i de konkrete tilfælde at
skærpe straffene, idet en straf på mere end et års fængsel ikke længere er
betinget af, at der i den konkrete sag er voldt skade på unge
mennesker under 18 år, at der er fremkaldt fare herfor, eller
at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.
Niveauet for bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen bør -
som anført i motiverne til tidligere ændringer - bringes op på et niveau,
hvor bøderne bliver mere følelige for virksomheden. Yderligere vil en
skærpelse af strafferammerne virke præventivt således, at arbejdsgivere
afholder sig fra at overtræde arbejdsmiljølovgivningen.
Endelig skal der ses med særlig alvor på de situationer, der er opregnet i
den nye bestemmelse i § 82, stk. 3 og 4. I disse tilfælde bør den konkret
udmålte straf yderligere skærpes.
5. Forældelse af sager om leverandører, installatører, reparatører og
planlæggere m.fl.
Efter dansk ret er strafferammen afgørende for forældelsesfristens
længde. Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen to
år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for
overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.
Efter denne regel vil forældelsesfristen for juridiske personer som
hovedregel være to år, fordi straffen for juridiske personer aldrig kan
overstige bøde.
Den foreslåede ændring, hvorefter forældelsesfristen i sager om
leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl. fastsættes til
fem år, skal ses på baggrund af, at disse sager i deres natur typisk er
»skjulte« overtrædelser. Til forskel fra arbejdsgiverens ansvar er
leverandør- og projekteringsansvaret rettet mod fremtiden, efter at arbejdet
er afsluttet. Da anklagemyndigheden også skal have tid til at vurdere sagen,
vil sådanne sager i mange tilfælde være forældede, inden sagerne er
tilstrækkelig oplyst til, at der kan rejses tiltale.
Der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de to år, der
følger af straffeloven.
Der findes lignende regler om en særlig 5-årig forældelsesfrist i bl.a.
miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 7.
6. Arbejdsmiljøinstituttet gøres selvstændigt
Arbejdsmiljøinstituttet er fra 1. januar 1997 blevet udskilt fra
Direktoratet for Arbejdstilsynet. Med forslaget lovfæstes instituttets status
som en selvstændig enhed - et sektorforskningsinstitut - under
Arbejdsministeriet.
Høring
Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse: Arbejdsmiljørådet,
relevante ministerier, domstolene, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin
samt Assurandør-Societetet.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Den nye partsstyrede indsats
Finansieringen af den nye partsstyrede indsats
Finansieringen af branchearbejdsmiljørådenes og Arbejdsmiljørådets indsats
skal ske via det årlige bidrag fra arbejdsskadeforsikringen, som i dag går
til finansiering af Arbejdsmiljøfondet, og som udgør 45 mio. kr. Den metode,
hvorefter statens andel af de 45 mio. kr., opgøres, ændres i forhold til de
nuværende regler. Den ændrede beregningsmetode betyder, at statens andel, som
i 1997 udgør 4,2 mio. kr., reduceres med 1,3 procent (svarende til knap
580.000 kr.), hvoraf tre fjerdedele lægges over på de private
forsikringsselskaber (private virksomheder) og en fjerdedel på kommuner og
amtskommuner.
Ligeledes vil de midler, der i dag indgår i støtteordningen til
branchesikkerhedsråds (BSR)-konsulenter, overgå til
branchearbejdsmiljørådene. Støtte hertil fra staten ydes i dag i form af
tilskud til de pågældendes løn, som i øvrigt betales af organisationerne.
Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene vil få tilført yderligere
ressourcer til arbejdsmiljøindsatsen gennem den af Arbejdsskadeudvalget i
Betænkning nr. 1282 fra 1994 om arbejdsskadeforsikring m.v. anbefalede afgift
på to procent af erstatningsudgifterne ved arbejdsulykker. Midlerne skal
anvendes til en målrettet informations- og kampagneindsats for et bedre
arbejdsmiljø.
Begrundet i EU's 3. skadesforsikringsdirektiv, som bl.a. indebærer en
liberalisering af forsikringsområdet, forventes erhvervssygdommene udtaget af
forsikringsregi med virkning fra den 1. januar 1999, hvor direktivet træder i
kraft. Baggrunden er, at erhvervssygdomsområdet ikke anses for
forsikringsbart i gængs forstand.
I forbindelse med ændringen af arbejdsskadeforsikringsreglerne kan det
vise sig nødvendigt at foretage en ændring af arbejdsmiljøloven, som sikrer
et uændret provenu til Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene.
Ændringsloven skal formentlig fremsættes i begyndelsen af 1998.
Med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens statistik over udbetalte
erstatninger ved arbejdsulykker vurderes to-procentbidraget at tilføre
Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene et provenu, som i 1996-niveau
udgør i alt ca. 27,2 mio. kr., som opkræves fra staten, forsikringsselskaber,
der tegner arbejdsskadeforsikringer, og selvforsikrede kommuner og
amtskommuner samt arbejdsgivere. De 27,2 mio. kr. skønnes at fordele sig på
staten med 2 mio. kr., forsikringsselskaberne (dvs. de private virksomheder)
med ca. 19,7 mio. kr., og kommuner og amtskommuner (Kommunernes gensidige
Forsikringsselskab og selvforsikrende kommuner og amtskommuner) med ca. 5,5
mio. kr. Det bemærkes, at to-procentbidragets størrelse i sagens natur kan
svinge fra år til år.
Finansieringen af den nye partsstyrede indsats
---------------------------------------------------------------------
»Kilde«:
Beløbstørrelse
- Det årlige bidrag fra arbejdsskadeforsikringen,
som efter den gældende arbejdsmiljølov går til
finansiering af Arbejdsmiljøfondet .............. 45,0 mio. kr.
- De midler, der i dag indgår i støtteordningen til
BSR-konsulenter. ................................ 1,4 mio. kr.1)
- Det nye to-procentbidrag fra arbejdsulykkeområdet 27,2 mio. kr.1)
I alt ............................................. 73,6 mio. kr.
---------------------------------------------------------------------
1) 1996-niveau
Arbejdsmiljøfondets formue, som ved udgangen af 1995 er opgjort til ca. 28
mio. kr., vil som udgangspunkt gå til at dække udgifterne ved de kontrakter,
som fondet har indgået, og som rækker ud over lovens ikrafttræden. Eventuelle
overskydende midler fra fondets formue forudsættes overført til
finansieringen af den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.
Udover det beløb, som det offentlige bidrager med via det nye
to-procentbidrag, forudsættes der således ikke tilført nye offentlige midler
til den nye partsstyrede indsats.
Organiseringen af den nye partsstyrede indsats
Med forslaget sker der en effektivisering af partsindsatsen på
arbejdsmiljøområdet. De brancherettede opgaver, som de nuværende
branchesikkerhedsråd og Arbejdsmiljøfondet i dag varetager, samles i et antal
nye branchearbejdsmiljøråd. De nye råd er ligesom både
branchesikkerhedsrådene, Arbejdsmiljøfondet og Arbejdsmiljørådet
partsstyrede. Arbejdsmiljørådet får ansvaret for at styre og koordinere den
samlede partsindsats, herunder indstille til arbejdsministeren, hvordan
midlerne til partsindsatsen fordeles og anvendes.
Arbejdsmiljørådets sekretariat placeres i Arbejdsministeriet og bemandes
med medarbejdere fra Arbejdsministeriet inden for de eksisterende rammer.
De tværgående opgaver, som Arbejdsmiljørådet får efter forslaget, skal i
praksis udføres af en ny formidlings- og informationsenhed under rådet.
Lederen af denne enhed ansættes af arbejdsministeren, mens øvrige
medarbejdere bl.a. forventes overført fra Arbejdsmiljøfondet. Finansieringen
af denne enheds aktiviteter sker via de midler, der afsættes til
Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter. Endvidere forventes det, at
enhedens virksomhed kan danne grundlag for indtægtsdækket virksomhed af et
ikke ubetydeligt omfang.
Til at varetage de daglige funktioner i branchearbejdsmiljørådene skal de
enkelte råd etablere et sekretariat. Endvidere kan to eller flere råd også
vælge at etablere et fællessekretariat. Udgifterne ved
sekretariatsbetjeningen af de nye branchearbejdsmiljøråd vil blive
finansieret af de midler, der tilvejebringes til finansiering af den
partsstyrede indsats. Som tidligere anført forudsættes det, at
organisationerne fortsat bidrager til branchearbejdsmiljørådenes indsats, for
eksempel gennem bidrag til finansiering af branchearbejdsmiljørådenes
sekretariater.
Overførelsen af medarbejdere fra Arbejdsmiljøfondet til sekretariaterne
for de nye branchearbejdsmiljøråd og til den nye formidlings- og
informationsenhed, som oprettes under Arbejdsmiljørådet, vil således ikke
give anledning til offentlige merudgifter, idet udgifterne herved forudsættes
finansieret af midlerne til den partsstyrede indsats og/eller ved frivillige
bidrag fra organisationerne, jf. ovenfor. Heller ikke bemandingen af
Arbejdsmiljørådets sekretariat eller ansættelse af lederen af den nye
formidlings- og informationsenhed under Arbejdsmiljørådet vil give anledning
til offentlige merudgifter, idet udgifterne herved finansieres inden for
Arbejdsministeriets budget.
Kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) m.v.
En arbejdspladsvurdering er ikke noget nyt og for virksomhederne ukendt
instrument. Alle virksomheder skal allerede i dag lave en
arbejdspladsvurdering, og det er svært at lave en ordentlig
arbejdspladsvurdering, uden at den opfylder de krav, der er beskrevet i
lovforslaget.
Mange virksomheder skal også allerede i dag lave en skriftlig
arbejdspladsvurdering. Det gælder for eksempel alle de BST-pligtige
virksomheder, som udgør mindst en fjerdedel af alle virksomheder.
Dertil kommer, at der er mange flere virksomheder, som i realiteten i dag har
udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, fordi de selv har
indset, at det er en god måde at skaffe sig et overblik over, om man lever op
til arbejdsmiljølovens krav. Dybest set er kravet om en skriftlig
arbejdspladsvurdering m.v. således blot at betragte som en
systematisering af det arbejde, der allerede udføres i virksomhederne.
For de virksomheder, der arbejder seriøst med arbejdsmiljøet og er
indstillet på at leve op til arbejdsmiljølovens krav - og her må man formode,
at de offentlige virksomheder går forrest - må de økonomiske og
administrative byrder, der følger med ændringerne, således formodes at være
af relativ beskeden størrelse.
Kravet om godkendelse (kvalitetsstyring) af og forsøg med
bedriftssundhedstjenesterne (BST)
Der er i dag en række kommunale og amtskommunale
bedriftssundhedstjenester, som ligesom alle andre bedriftssundhedstjenester
skal godkendes med de udgifter, der er forbundet hermed. Udgiften ved den
foreslåede godkendelsesordning vil først blive afklaret i forbindelse med
udstedelse af de administrative regler herom.
De udgifter, som BST vil få i forbindelse med en godkendelse, forudsættes
dækket ind gennem virksomhedernes betaling til BST for de ydelser (rådgivning
m.v.), som virksomhederne får fra BST.
I forbindelse med iværksættelse af forsøg kan der blive behov for at
tilvejebringe forsøgsmidler.
Ændringen af klagesystemet
Sekretariatsbetjeningen af det nye arbejdsmiljøklagenævn forudsættes
udført af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn, som i den forbindelse
må have tilført yderligere ressourcer (personale m.v.).
Bortset fra formanden og dennes stedfortræder modsvares de ressourcekrav,
der følger af forslaget, af sparede personaleressourcer i Arbejdstilsynet i
forbindelse med omlægningen af klagesagsgangen.
Forslagets øvrige dele har ingen administrative eller økonomiske
konsekvenser.
Sammenfattende forventes forslaget ikke at give anledning til offentlige
merudgifter af nævneværdigt omfang.
Spørgsmålet om, forslaget har kommunaløkonomiske konsekvenser, er endnu
ikke afklaret i forhold til de kommunale parter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den partsstyrede indsats
Finansieringen af den nye partsstyrede indsats
Det nye to-procentbidrag, som indgår i finansieringen af
branchearbejdsmiljørådenes og Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøindsats, vil
efter den foreslåede formulering af § 68 dels komme fra de
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer, dels fra staten og
fra de kommuner og amtskommuner samt arbejdsgivere, der ikke har tegnet
forsikring. For forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer,
vil beløbet i 1996-niveau udgøre ca. 19,7 mio. kr. Efter den foreslåede
formulering af § 68, stk. 6, kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne til
dækning af de bidrag, som forsikringsselskaberne skal indbetale. Derfor må
man forvente, at det beløb, som kommer fra forsikringsselskaberne, vil blive
lagt over på virksomhederne. Det nævnte bidrag vil imidlertid komme
virksomhederne til gode gennem de initiativer, som branchearbejdsmiljørådene
og Arbejdsmiljørådet iværksætter.
Det forudsættes i øvrigt, at parterne som hidtil selv frivilligt
bidrager økonomisk til den indsats, som især på brancheniveau skal sikre
grundlaget for at styrke virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats - dvs.
navnlig de aktiviteter, som iværksættes af de nye branchearbejdsmiljøråd.
Kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) m.v.
Som nævnt under de økonomiske og administrative konsekvenser ved forslaget
må det antages, at omkostningerne ved forslaget vil være af relativ beskeden
størrelse for de virksomheder, der arbejder seriøst med arbejdsmiljøet. Og
det gælder det store flertal af virksomhederne. Som tidligere nævnt er kravet
om en skriftlig arbejdspladsvurdering m.v. således blot at betragte som en
systematisering af det arbejde, der allerede udføres i virksomhederne.
Forslaget antages derfor heller ikke at få nævneværdige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Kravet om godkendelse (kvalitetsstyring) af
bedriftssundhedstjenesterne (BST)
Udgifterne ved den foreslåede godkendelsesordning vil først blive afklaret
i forbindelse med udstedelsen af de administrative regler. De udgifter, som
bedriftssundhedstjenesterne vil få i forbindelse med en godkendelsesordning,
forudsættes dækket ind gennem virksomhedernes betaling til
bedriftssundhedstjenesterne for de ydelser (rådgivning m.v.), som
virksomhederne får fra bedriftssundhedstjenesterne. Dette opvejes dog af, at
virksomhederne samtidig er garanteret et godt produkt.
De øvrige dele af forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Udover lovfæstelsen af kravet om, at virksomheder med ansatte skal
udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering m.v., indeholder lovforslaget
ikke EU-retlige aspekter.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 13, stk. 3)
Der lægges med forslaget op til, at der skal ske en styrkelse af
kvaliteten af bedriftssundhedstjenesternes (BST's) ydelser gennem en
godkendelsesordning, som skal omfatte både eksisterende og nye
bedriftssundhedstjenester.
Den ordning, der foreslås etableret, skal bestå af to dele: Dels
formulering af krav til BST, dels bedømmelse og godkendelse af samt løbende
auditering af BST.
Kravene til BST forudsættes fastlagt af Arbejdstilsynet og udmøntet i en
bekendtgørelse. De krav, der må stilles til BST, kan sammenfattes i følgende
punkter:
* Anvendte metoder (kravenes arbejdsmiljømæssige indhold).
* Medarbejdernes kvalifikationer.
* Administrative systemer (kvalitetsstyring).
Opgaven med at bedømme, godkende og løbende auditere BST forudsættes
udført af et dertil kompetent organ, for eksempel Dansk Akkreditering
(DANAK), som er en del af Erhvervsfremmestyrelsen under Erhvervsministeriet.
Arbejdstilsynet involveres som myndighed på området. Godkendelsen af BST vil
ske efter en model, som i forvejen er kendt af virksomhederne.
En bedriftssundhedstjeneste kan som i dag være landsdækkende, regionalt
eller lokalt dækkende og kan yde rådgivning til udvalgte brancher eller alle
brancher efter ønske. Ligesom i dag kan der også være
bedriftssundhedstjenester, der er knyttet til en konkret virksomhed. Også
disse skal godkendes.
En bedriftssundhedstjeneste, som ikke kan godkendes, kan ikke længere
kalde sig en bedriftssundhedstjeneste, og virksomheder, som efter de gældende
regler skal være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste, kan ikke opfylde
betingelsen herom ved at være tilsluttet en
»bedriftssundhedstjeneste«, der ikke er godkendt.
Til nr. 2 (§ 13, stk. 5 og 6)
Ændringen er en konsekvensændring af nr. 1. Tilskud fra staten, kommuner
og amtskommuner til etablering af en bedriftssundhedstjeneste efter § 13,
stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6, vil være betinget af, at den pågældende
bedriftssundhedstjeneste godkendes efter de af arbejdsministeren fastsatte
regler.
Til nr. 3 (§ 13, stk. 7)
Med henblik på at intensivere en fortsat udbygning af BST-ordningen
foreslås det at gennemføre forsøg med BST, herunder navnlig på områder hvor
der har vist sig barrierer for en udbygning af ordningen. Forsøg iværksættes
af arbejdsministeren efter udtalelse fra arbejdsmarkedets parter
(Arbejdsmiljørådet).
Der kan for eksempel tænkes iværksat forsøg med nye former for medlemskab,
forsøg der i højere grad end den eksisterende ordning baseres på
virksomhedernes efterspørgsel og/eller særlige forsøg med BST og små
virksomheder uden sikkerhedsorganisation.
Principperne om inddragelse af sikkerhedsorganisationen og/eller
arbejdslederne og de øvrige ansatte, jf. den eksisterende BST-ordning,
fastholdes i de forsøg, der etableres. Ligeledes fastholdes BST's
forebyggende formål. Forsøg må ikke give anledning til konkurrenceforvridning
mellem virksomheder inden for samme branche.
Der lægges vægt på, at forsøgperioden bliver af en vis varighed, og
forsøgene skal følges løbende undervejs og evalueres.
Til nr. 4 og 5 (§ 14)
Til stk. 1.
På brancheniveau varetages den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen i
dag af branchesikkerhedsrådene. Det forventes og forudsættes, at parterne på
brancheniveauet skal spille en mere aktiv rolle fremover, herunder navnlig i
forhold til virksomhedsrettede aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at
effektivisere og styrke indsatsen på brancheniveau.
Med sigte på at styrke og udvikle den branche- og virksomhedsrettede del
af partssystemet foreslås de opgaver, som i dag er henlagt til
branchesikkerhedsrådene (BSR), overført til et antal nye
branchearbejdsmiljøråd, som samtidig forudsættes at overtage
Arbejdsmiljøfondets opgaver på brancheniveau, jf. § 1, nr. 6 og 14.
Branchearbejdsmiljørådene vil samtidig få tilført flere ressourcer, herunder
hovedparten af de midler, som hidtil er gået til Arbejdsmiljøfondets
aktiviteter, jf. de foreslåede §§ 68, 68a og 68b.
Det endelige antal branchearbejdsmiljøråd godkendes af arbejdsministeren
efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet. Det samme gælder godkendelse af de
enkelte branchearbejdsmiljøråd.
Til stk. 2.
Ledernes Hovedorganisation forudsættes repræsenteret på arbejdsgiversiden.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 67, stk. 1.
Til stk. 3.
Som udgangspunkt aftales det i det enkelte råd, hvilken af parterne, der i
den første periode besætter henholdsvis formands- og næstformandsposten. Kan
parterne ikke blive enige, har arbejdstagersiden formandsposten og
arbejdsgiversiden næstformandsposten i den første periode.
Til stk. 4.
Branchearbejdsmiljørådene er ikke en del af den offentlige
forvaltning.
Det indebærer, at bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om
offenlige myndigheders registre som udgangspunkt ikke gælder for
branchearbejdsmiljørådenes virksomhed.
Da branchearbejdsmiljørådenes virksomhed i vidt omfang finansieres med
offentlige midler, foreslås det dog, at rådenes virksomhed omfattes af
forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Til stk. 5.
Til at varetage de daglige funktioner i branchearbejdsmiljørådene skal de
enkelte råd etablere et samlet sekretariat for både arbejdstagerne,
arbejdsgiverne og arbejdslederne. Endvidere kan to eller flere råd også vælge
at etablere et fællessekretariat. Udgifterne til sekretariatet finansieres
via det enkelte branchearbejdsmiljøråds årlige andel af midlerne til
partsindsatsen, jf. § 68a. Rådene sikres således et minimumstilskud til
dækning af udgifter ved rådets sekretariatsbetjening, idet det forudsættes,
at arbejdsministeren kan fastsætte vilkår om, hvor stor en del af den
udmeldte tilskudsramme, der kan anvendes til administration.
Branchearbejdsmiljørådene forudsættes at få tilført personale fra
Arbejdsmiljøfondet efter lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Til stk. 6.
Branchearbejdsmiljørådenes indsats indgår i Arbejdsmiljørådets
overvejelser vedrørende rådets plan for den samlede partsindsats i de(t)
kommende år og i rådets indstilling til arbejdsministeren om fordeling af
midlerne til den partsstyrede indsats.
Til nr. 6 (§ 14a)
Til stk. 1.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal hvert år udarbejde forslag til
mål, plan og budget for rådets indsats, herunder en konkret beskrivelse af de
aktiviteter og indsatsområder, som det enkelte råd vil prioritere i det
kommende år. Planen skal have karakter af en rullende fireårsplan, som dækker
det kommende finansår og budgetoverslagsårene.
Branchearbejdsmiljørådenes plan- og budgetoplæg indgår i
Arbejdsmiljørådets plan- og budgetoplæg til arbejdsministeren om den samlede
partsindsats og danner grundlag for Arbejdsmiljørådets indstilling til
arbejdsministeren om fordelingen af midlerne til de partsstyrede aktiviteter,
jf. den foreslåede § 68a.
Branchearbejdsmiljørådene skal i forbindelse med den årlige forelæggelse
af arbejdsplanerne samtidig oplyse Arbejdsmiljørådet om, hvordan de tildelte
ressourcer i det forløbne år er blevet anvendt, jf. forslaget til § 14, stk.
6. En vurdering af denne tilbagemelding skal indgå i Arbejdsmiljørådets
overvejelser vedrørende tildeling af midler for det næste år.
Til stk. 2.
De opgaver, som er nævnt i stk. 2, er opgaver, som
branchearbejdsmiljørådene skal tage sig af. Branchearbejdsmiljørådenes
primære opgave vil være aktivt at understøtte arbejdsmiljøindsatsen på
branche- og virksomhedsniveau hovedsagelig gennem de i bestemmelsen nævnte
aktiviteter.
Det forudsættes, at branchearbejdsmiljørådene i deres virksomhed
samarbejder med de øvrige aktører i arbejdsmiljøindsatsen: Arbejdstilsynet,
bedriftssundhedstjenesterne m.fl.
Til nr. 1)
Branchearbejdsmiljørådenes arbejde koncentreres om at styrke
vejledningsindsatsen over for virksomhederne.
Rådene skal selv udarbejde branchevejledninger og indgå i andre
informationsaktiviteter på arbejdsmiljøområdet.
De vejledninger, arbejdsmiljøguides, som Arbejdstilsynet - i
samspil med branchearbejdsmiljørådene - udarbejder til brug for
virksomhederne i deres udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, indeholder en
identifikation og en beskrivelse af de enkelte branchers væsentligste
problemer. Branchearbejdsmiljørådene skal på grundlag af disse
arbejdsmiljøguides vejlede virksomhederne om, hvordan de via deres
arbejdspladsvurdering kan løse de problemer, der måtte være, og sikre
fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet henimod det niveau, der tilstræbes i
handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005.
Arbejdstilsynets arbejdsmiljøguides skal også indeholde oplysninger om,
hvor virksomhederne kan søge råd og vejledning om foranstaltninger.
Rådene skal endvidere løbende medvirke til at udvikle nye metoder til,
hvordan formidlingen og kontakten til både små og store virksomheder kan
sikres.
Til nr. 2)
Branchearbejdsmiljørådene skal medvirke i arbejdet med at kortlægge
arbejdsmiljøproblemerne inden for de brancher, som rådene dækker, og medvirke
ved udarbejdelsen af branchedokumentation. Det kan bl.a. ske gennem
rådenes deltagelse i branchespecifikke indsatser sammen med Arbejdstilsynet i
lighed med dem, der er under gennemførelse på skibsværftsområdet,
autobrancheområdet og fiskeindustriområdet.
Til nr. 3)
Rådene skal definere forskningsbehov og stille forslag til
Arbejdsmiljørådet om iværksættelse af nye forskningsprojekter. Navnlig skal
branchearbejdsmiljørådene i de kommende år være en drivende kraft i forhold
til at definere forskningsopgaver, der støtter op om at nå målene i
handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005.
Rådene skal medvirke til, at de forskningsopgaver, der sættes i værk, er
relevante i forhold til de problemer, der eksisterer i brancherne og på
virksomhedsniveau, og til at resultaterne af den gennemførte forskning
formidles til virksomheder, evt. med bistand fra den særlige formidlings- og
informationsenhed under Arbejdsmiljørådet, jf. den foreslåede § 67, stk. 8.
Til nr. 4)
Branchearbejdsmiljørådene skal bidrage til at øge kendskabet til de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der kan forekomme i forbindelse med
arbejdets udførelse. De skal derfor udvikle og gennemføre oplysnings- og
uddannelsesaktiviteter for såvel ansatte, arbejdsledere som arbejdsgivere.
Disse aktiviteter udgør en del af den indsats, der skal medvirke til, at
virksomhederne selv kan løse deres arbejdsmiljøproblemer. De udgør endvidere
en del af forebyggelsesindsatsen til nedbringelse af arbejdsulykker og
arbejdsbetingede lidelser, idet effektive tekniske og personlige
beskyttelsesforanstaltninger ikke alene er tilstrækkelige til at imødegå alle
arbejdsmiljørisici. Der skal også tages højde for den menneskelige faktor.
Der lægges vægt på, at branchearbejdsmiljørådene udarbejder og udbyder en
bred vifte af forskelligartede brancherettede arbejdsmiljørelaterede
oplysnings- og uddannelsesaktiviteter til brug for opkvalificering af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheden, for eksempel §
9-uddannelsen. Der lægges tillige vægt på, at man i disse aktiviteter
inddrager flere former for formidlingsmetoder, for eksempel foredrag, film,
udstillinger, undervisningsmateriale, fjernundervisning m.v.
Til stk. 3.
I stk. 3 er listet opgaver, som rådet kan påtage sig.
Til nr. 1)
Med bestemmelsen får de enkelte råd mulighed for at komme med forslag om
ændrede og/eller nye regler svarende til de muligheder, som
branchesikkerhedsrådene har i dag.
Til nr. 2)
For at nå virksomhedsniveauet forventes rådene at spille en aktiv rolle i
forbindelse med gennemførelse af indsatser og kampagner i
lokalområderne .
Til nr. 3)
Branchearbejdsmiljørådene kan deltage i de arbejdsmiljøkontaktudvalg, der
nogle steder eksisterer på lokalt plan med henblik på gensidig orientering og
koordinering af aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.
Til stk. 5.
Bestemmelsen er videreført fra den nuværende § 14, stk. 6, om
branchesikkerhedsrådene. Formålet med bemyndigelsen til arbejdsministeren er
at give ministeren mulighed for at fastsætte regler for at sikre mod
forringelser af branchesikkerhedsrådenes - efter forslaget
branchearbejdsmiljørådenes - opgaver i relation til arbejdsmiljøet.
Til nr. 7 (§ 15a)
Til stk. 1.
Arbejdsgiveren på enhver arbejdsplads har en almindelig pligt til at sikre
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der har forbindelse med
arbejdet. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet kræver, at der
foretages en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold på
arbejdspladsen (en arbejdspladsvurdering) i forbindelse med arbejdets
udførelse.
I forbindelse med rammedirektivets (Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni
1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet) gennemførelse i Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 (senere videreført i
bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994) om arbejdets udførelse, blev der
bl.a. indført krav om delvis skriftlighed, idet arbejdspladsvurderingen efter
bekendtgørelsen skal foreligge i skriftlig form i den udstrækning,
vurderingen har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Som en integreret del af vurderingsgrundlaget skal indgå en række
forebyggelsesprincipper, som er angivet i rammedirektivet. Disse principper
skal medvirke til at sikre, at arbejdspladsvurderingen gennemføres på en
systematisk og hensigtsmæssig måde.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre en
skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning,
tilrettelæggelse og gennemførelse af den arbejdspladsvurdering (APV), som
arbejdsgiveren har pligt til at lade udføre under inddragelse af
sikkerhedsorganisationen eller de ansatte.
En skriftlig behandlingsmåde er endvidere en forudsætning for, at
resultatet af vurderingen gøres synlig og dermed også tilgængelig for såvel
virksomhedens ledelse som de ansatte samt dokumenterbar bl.a. i forbindelse
med Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed, jf. arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.
En skriftlig behandlingsmåde medvirker endelig til, at udførelsen af
arbejdspladsvurderinger kan ske på en systematisk og hensigtsmæssig måde, og
sætter arbejdsgiveren i stand til effektivt at beslutte og iværksætte de
foranstaltninger (handlingsplaner), som er nødvendige for at sikre de
ansattes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Arbejdspladsvurderingen skal løbende ajourføres (revideres), når der sker
ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse
ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed. En arbejdsulykke kan
indicere, at arbejdspladsvurderingen bør tages op til revision.
Arbejdspladsvurderingen skal dog senest revideres hvert tredie år.
Omfanget og indholdet af vurderingen vil afhænge af arbejdets art og
virksomhedens størrelse, samt de tekniske hjælpemidler, stoffer og
materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som anvendes i
virksomheden, herunder især om de frembyder farer og risici for de ansattes
sikkerhed og sundhed.
Mindre virksomheder kan normalt nøjes med at foretage en mere enkel og
simpel arbejdspladsvurdering, hvis der ikke er tale om væsentlige farer og
risici.
Hvis virksomheden ikke selv har den fornødne viden til at foretage
arbejdspladsvurderingen, skal virksomheden for egen regning indhente bistand
fra særligt sagkyndige, for eksempel en bedriftssundhedstjeneste. Selvom
virksomheden henter bistand udefra, er det dog stadig virksomhedens
(arbejdsgiverens) ansvar, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering, og at
arbejdspladsvurderingen er fyldestgørende.
Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 82 og § 83, jf. forslagets
§ 1, nr. 25 og 30.
Til stk. 2.
Bestemmelsen fastlægger de minimumskrav, der stilles til omfang og indhold
af en arbejdspladsvurdering, navnlig med henblik på at sikre en systematisk
og hensigtsmæssig tilgang til virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljøet og
dermed en ensartet behandlingsmåde i virksomhederne. Det understreges i den
forbindelse, at virksomhederne har metodefrihed i arbejdet med at
udarbejde en arbejdspladsvurdering, og at en arbejdspladsvurdering
ikke skal sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet.
Vurderingen skal først og fremmest indeholde en stillingtagen til de
væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der typisk vil være forbundet med de
arbejdsopgaver, der er i virksomheden. Disse væsentlige arbejdsmiljøproblemer
vil for eksempel fremgå af arbejdsmiljøguides udarbejdet af Arbejdstilsynet i
samspil med branchearbejdsmiljørådene eller anden tilgængelig dokumentation,
som samlet giver en dækkende beskrivelse af virksomhedernes
arbejdsmiljøproblemer inden for branchen.
For at sikre at arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde, skal der
træffes beslutning om, hvilke løsninger (foranstaltninger) der skal
iværksættes til imødegåelse af konstaterede farer og påvirkninger, samt
risici og belastninger. Branchearbejdsmiljørådene skal bl.a. vejlede
virksomhederne om, hvordan problemerne kan løses. De nødvendige
foranstaltninger (handlingsplaner) angives i arbejdspladsvurderingen.
Virksomhederne kan selv vælge metoden, således at den passer til den
organisation og kultur, der er i virksomheden. Ved den valgte metode skal det
dog som minimum sikres, at metoden og processen i forbindelse med
udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen i virksomheden indeholder fire
grundlæggende elementer:
* Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøet er en
nødvendighed for at kunne danne sig et overblik over, om der er
arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.
* Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne er endvidere
nødvendig for at kunne nå frem til de bedste og mest hensigtsmæssige
løsningsforslag.
* For at kunne opstille en realistisk handlingsplan er det
endvidere nødvendigt, at der prioriteres mellem eventuelle forskellige
løsningsforslag. I prioriteringen indgår en vurdering af, hvad der kan
iværksættes nu og ikke skal med i handlingsplanen, hvad der kan sættes i gang
inden for en overskuelig tid, og hvad der skal arbejdes med på længere sigt.
En handlingsplan er således både en aktivitets- og tidsplan, og den er
nødvendig, eftersom alle arbejdsmiljøproblemer sjældent kan og skal løses på
en gang. Udarbejdelse af en prioriteret handlingsplan med tidsfrister er
vigtig for at kunne følge med i, om der igangsættes løsningsinitiativer, og
om disse fører til de ønskede resultater inden for en given tidsramme.
* Endelig er det nødvendigt, at der opstilles retningslinier i
virksomheden for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen,
herunder hvem der har ansvaret herfor, dels af kontrolhensyn, dels for at
holde øje med, om det er de rigtige løsningsinitiativer, der igangsættes, og
om der skal ske justeringer i handlingsplanen m.v.
Det er vigtigt, at de opnåede resultater synliggøres i virksomheden,
således at motivationen bibeholdes og øges. Opfølgning er også vigtig for at
sikre, at der læres af de gode erfaringer, og at fejl ikke gentages.
Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 82 og § 83, jf. forslagets
§ 1, nr. 25 og 30.
Til stk. 3.
Bestemmelsen præciserer, at selvom pligten til at udarbejde en
arbejdspladsvurdering påhviler arbejdsgiveren, skal medarbejderne
inddrages i hele processen . For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold
inddrages i arbejdspladsvurderingen, er det vigtigt, at
sikkerhedsorganisationen, eller - hvis en sådan ikke skal oprettes -
medarbejderne, deltager i planlægning og gennemførelse af
arbejdspladsvurderingen.
Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 82 og § 83, jf. forslagets
§ 1, nr. 25 og 30.
Til stk. 4.
Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om omfanget af
og indholdet i arbejdspladsvurderingen, herunder fastsættelse af minimumskrav
til vurderingen, som blandt andet vil være afhængig af arbejdets art,
virksomhedens størrelse og organiseringsform, samt de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser m.v., der anvendes i virksomheden. Herunder især om de
anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. frembyder særlige farer og
risici for sikkerheden og sundheden.
Til nr. 8 (§ 63, stk. 3)
I henhold til kgl. resolution af 16. juni 1995 har Danmark ratificeret
ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen og arbejdsmiljø. Da det herefter ikke er i overensstemmelse
med ILO-konventionen at lade de ansatte afholde udgifterne ved
lægeundersøgelse m.v., foreslås det, at »den ansatte« udgår af §
63, stk. 3.
Til nr. 9, 10 og 11 (§ 66)
Til stk. 1.
Gennemførelsen af handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005
forudsætter, at partssystemet får en mere aktiv og forpligtende rolle.
Arbejdsmiljørådet forudsættes derfor i den nye ordning at fungere som et
aktivt rådgivende organ for arbejdsministeren.
Arbejdsministeren fastlægger de overordnede mål for den samlede indsats og
sikrer, at der er den nødvendige sammenhæng mellem Arbejdstilsynets indsats
og parternes indsats. Dette sker efter rådgivning fra både Arbejdstilsynet og
parterne i Arbejdsmiljørådet, som også rådgiver arbejdsministeren om, hvordan
man sikrer en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatsen
og dermed en effektiv udnyttelse af de afsatte ressourcer.
Herudover afgiver rådet indstilling til ministeren i en række spørgsmål
vedrørende den partsstyrede indsats, jf. nr. 1-4.
Til nr. 1)
Som led i Arbejdsmiljørådets overordnede styring af partsindsatsen, jf.
også den foreslåede § 66a, forudsættes rådet - med udgangspunkt i de af
arbejdsministeren opstillede mål for den samlede indsats - at udarbejde en
årlig arbejdsplan, som forelægges ministeren til godkendelse. Planen skal
have karakter af en rullende fireårsplan og skal omhandle de aktiviteter, som
den partsstyrede arbejdsmiljøorganisation agter at iværksætte de næste fire
år, herunder tværgående aktiviteter, som Arbejdsmiljørådet selv ønsker at
iværksætte.
I Arbejdsmiljørådets årlige indstilling til arbejdsministeren om
planlægningen af den partsstyrede indsats indgår branchearbejdsmiljørådenes
mål, arbejdsplaner og budgetforslag, jf. den foreslåede § 66a.
Arbejdsmiljørådet skal i den forbindelse vurdere branchearbejdsmiljørådenes
arbejds- og budgetplaner i forhold de opgaver, som branchearbejdsmiljørådene
skal løse, og i forhold til den indsats, som rådene har gennemført.
Til nr. 2)
Arbejdsmiljørådets plan danner samtidig grundlag for rådets indstilling
til arbejdsministeren om udmelding af tilskudsrammer og planer, herunder mål,
til branchearbejdsmiljørådene.
Arbejdsmiljørådets indstilling om udmelding af planer, herunder mål, til
branchearbejdsmiljørådene skal især tage udgangspunkt i de visioner, som er
opstillet i handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005 og i det
grundlæggende princip om, at rådenes aktiviteter skal være målrettet mod at
styrke virksomhedernes egne forudsætninger. Arbejdsmiljørådets indstilling om
fordeling af midler til branchearbejdsmiljørådene skal dels tage udgangspunkt
i rådenes forslag til aktiviteter for det kommende år, dels en vurdering af
den indsats, som rådene har gennemført.
Til nr. 3)
Arbejdsmiljørådet vil få ansvaret for en række af de tværgående opgaver,
som i dag varetages af Arbejdsmiljøfondet. Det handler dels om iværksættelse
af forskningsprojekter, som forudsættes gennemført via udbud og licitationer,
dels om de tværgående opgaver, som ikke kan placeres i
branchearbejdsmiljørådene, fordi opgaverne dækker hele arbejdsmarkedet. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 67, stk. 8.
Til nr. 4)
Arbejdsmiljørådet får ansvaret for, at der i nødvendigt omfang følges op
på de aktiviteter, som rådet selv og branchearbejdsmiljørådene iværksætter.
Til stk. 2.
Arbejdsmiljørådet kan som hidtil på eget initiativ tage spørgsmål op, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet.
Arbejdsministeren skal høre rådet, inden ministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Til stk. 3
Med bestemmelsen får det nye Arbejdsmiljøråd samme muligheder i
forbindelse med fastsættelse af ændrede og nye regler, som det nuværende
Arbejdsmiljøråd har, jf. den nuværende § 66, stk. 1, nr. 2 og 3. I det omfang
rådet udtaler sig om eller kommer med forslag til nye regler, bør rådet i
nødvendigt omfang høre branchearbejdsmiljørådene herom.
Til stk. 4.
Arbejdsmiljørådets redegørelse, som bl.a. baserer sig på
branchearbejdsmiljørådenes redegørelse til Arbejdsmiljørådet om deres
indsats, jf. den foreslåede § 14, stk. 6, danner bl.a. grundlag for de
overordnede politiske overvejelser om udviklingen og behovet for nye
initiativer på arbejdsmiljøområdet.
Til nr. 12 (§ 66a)
Til stk. 1.
Den af Arbejdsmiljørådet udarbejdede plan for den samlede partsindsats
udarbejdes ligesom Arbejdstilsynets plan - med udgangspunkt i de overordnede
mål, som arbejdsministeren har opstillet for den samlede arbejdsmiljøindsats.
I forbindelse med, at Arbejdsmiljørådet udarbejder planen, herunder mål,
for den samlede partsindsats for det kommende finansår og de følgende tre år
(budgetoverslagsårene), udarbejder Arbejdsmiljørådet også forslag til budget
for indsatsen samt forslag til fordeling af midlerne til
branchearbejdsmiljørådene, og til de tværgående aktiviteter i
Arbejdsmiljørådet.
Til stk. 2.
Arbejdsmiljørådets forslag til plan (herunder mål) og budget skal blandt
andet baseres på bidrag fra branchearbejdsmiljørådene, jf. § 14a.
Denne procedure sikrer, at forslagene til brancherettede aktiviteter
kommer fra branchens parter, men at der i Arbejdsmiljørådet foretages en
kvalitativ vurdering af disse. Med den nye partsstyrede arbejdsmiljøindsats
er der således lagt op til at sikre en bedre sammenhæng mellem de overordnede
målsætninger, der formuleres i Arbejdsmiljørådet, og de konkrete aktiviteter
der iværksættes på brancheniveau. Der henvises også til bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 11 (§ 66, stk. 1, nr. 1).
Til stk. 3.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11 (§ 66, stk. 1,
nr. 1 og 2).
Til nr. 13 (§ 67)
Til stk. 1.
I den ny struktur får Arbejdsmiljørådet en mere central placering, dels
fordi rådet skal fungere som et aktivt rådgivende organ for ministeren, dels
i kraft af at rådets primære opgave fremover skal være at styre og koordinere
den partsstyrede arbejdsmiljøindsats. Der er derfor behov for ved rådets
sammensætning at tage højde for denne ændring i Arbejdsmiljørådets opgaver,
således at rådets reelle og formelle muligheder for at styre og samordne den
partsstyrede arbejdsmiljøindsats sikres.
I lyset af de opgaver, som Arbejdsmiljørådet hidtil har haft, har der
været tradition for, at man ikke stemmer i sagerne. Med rådets nye opgaver
kan dette ændre sig. Rådets nuværende sammensætning foreslås derfor ændret,
således at arbejdstager- og arbejdsgiversiden får lige mange repræsentanter i
rådet.
En leder er efter arbejdsmiljølovens § 24 defineret som arbejdsgiverens
repræsentant, idet en »arbejdsleder« her er defineret som »den
hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens
vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del
deraf«. Ledernes Hovedorganisation er derfor efter forslaget medregnet
på arbejdsgiverside.
Efter den nuværende lov er en læge og en videnskabelig medarbejder fra
Danmarks Tekniske Universitet medlemmer af Arbejdsmiljørådet. I lyset af
rådets nye opgaver skønnes der ikke længere at være behov herfor. Derimod
foreslås det, at personer med denne ekspertise indgår i det nye
Arbejdsmiljøklagenævn, jf. forslagets § 1, nr. 24 (§ 81a, stk. 1). Hvis
Arbejdsmiljørådet får behov for sagkyndig bistand, kan denne indhentes efter
stk. 6.
Til stk. 2.
Efter de nuværende regler er der en udpegningsperiode på seks år. Det
forekommer hensigtsmæssigt, både af hensyn til fornyelsen i rådet og af
hensyn til de medlemmer, der udpeges til rådet, at udpegningsperioden
nedsættes til fire år. Dette er i øvrigt også den sædvanlige
udpegningsperiode i andre råd under Arbejdsministeriet.
Til stk. 3.
Bestemmelsen er indsat i lyset af, at der kan blive behov for at sætte
sager til afstemning i Arbejdsmiljørådet.
Til stk. 4.
I lyset af Arbejdsmiljøinstituttets nye status som en selvstændig enhed
under Arbejdsministeriet foreslås det, at Arbejdsmiljøinstituttet også
repræsenteres i rådet med en tilforordnet uden stemmeret.
Til stk. 5.
Det nuværende Arbejdsmiljøråd har samme muligheder.
Til stk. 6.
Det nuværende Arbejdsmiljøråd har samme muligheder.
Til stk. 7.
Arbejdsministeren godkender også i dag rådets forretningsorden.
Til stk. 8.
Den foreslåede formidlings- og informationsenhed skal stå for den
praktiske udførelse af de tværgående opgaver, som Arbejdsmiljørådet får efter
§ 66, stk. 1, nr. 3.
Det kan for eksempel handle om udgivelse af de (tværgående)
publikationer, som Arbejdsmiljøfondet hidtil har stået for, og om
produktion, distribution og markedsføring af foldere, pjecer, bøger
m.v. I denne forbindelse forventes det også, at enheden kan bistå
branchearbejdsmiljørådene ved udførelsen af en række praktiske opgaver.
Enheden forventes endvidere at stå for de praktiske opgaver med at
igangsætte og formidle forskningsprojekter.
Endvidere skal enheden tage sig af uddannelsesaktiviteter af tværgående
karakter, herunder forsøgs- og udviklingsprojekter.
Den udstillingsvirksomhed, som hører under »Fondet for
Arbejderbeskyttelse«, forudsættes også videreført i regi af denne enhed,
jf. i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Enhedens virksomhed finansieres af midler tilvejebragt efter § 68
og inden for den tilskudsramme, som arbejdsministeren melder ud til
Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, men
enhedens aktiviteter forventes samtidig også at kunne danne grundlag for, at
man kan opretholde de indtægter, som Arbejdsmiljøfondet hidtil har haft.
Disse var i 1996 i en størrelsesorden af 21 mio. kr. Enhedens aktiviteter
forventes bl.a. udført af nogle af de medarbejdere, der i dag er ansat i
Arbejdsmiljøfondet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 16.
Enheden etableres under Arbejdsmiljørådet, men foreslås i det daglige
ledet af en medarbejder ansat af arbejdsministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet.
Til stk. 9.
Rådets sekretariat vil blive placeret i Arbejdsministeriet.
Til nr. 14.
Af praktiske grunde foreslås bestemmelserne om partsindsatsens
finansiering samlet i et nyt kapitel.
Til nr. 15 (§ 68)
Med bestemmelsen ophæves den nuværende bestemmelse om Arbejdsmiljøfondet.
Samtidig indsættes en ny bestemmelse om finansieringen af partsindsatsen.
Til ophævelsen af den nuværende § 68:
For at styrke parternes indsats på brancheniveau og øge
virksomhedskontakten foreslås Arbejdsmiljøfondets opgaver og midler
overflyttet til de nye branchearbejdsmiljøråd samt - når det gælder
forskningsinitiativer og tværgående opgaver, der ikke kan udføres af
branchearbejdsmiljørådene - til den foreslåede formidlings- og
informationsenhed under Arbejdsmiljørådet.
Arbejdsmiljøfondets personale forudsættes overført til
branchearbejdsmiljørådene og til den nævnte formidlings- og informationsenhed
under Arbejdsmiljørådet efter lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, hvilket bl.a. betyder, at de pågældende bevarer
deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår.
Arbejdsmiljøfondets midler forudsættes overført til den partsstyrede
indsats, jf. i øvrigt bemærkningerne til den nye § 68 og § 68a.
I det omfang Arbejdsmiljøfondet har indgået kontrakter om
forskningsprojekter m.v., som rækker ud over lovens ikrafttræden, afsættes
der de nødvendige midler af fondets formue til finansiering heraf. Eventuelle
overskydende midler fra fondets formue indgår i midlerne til partsindsatsen.
Forslaget omfatter ikke »Fondet for Arbejderbeskyttelse«,
som videreføres uændret. Administrationen heraf forudsættes varetaget af den
nye formidlings- og informationsenhed under Arbejdsmiljørådet.
Til den nye § 68:
Til stk. 1.
Midlerne til partsindsatsen omfatter - udover de i loven nævnte midler -
også de tilskud, der hidtil har været ydet til branchesikkerhedsrådene, jf.
den nuværende § 14, stk. 2. Da midlerne hertil kommer fra staten og hidtil
har fremgået af finansloven, er de ikke medtaget i lovbestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger vedrørende
lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Samtlige arbejdsgivere skal fortsat bidrage til finansieringen af
indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.
Som konsekvens af, at Arbejdsmiljøfondets aktiviteter overføres til
branchearbejdsmiljørådene og til Arbejdsmiljørådet, vil de midler, som
tidligere er tilgået Arbejdsmiljøfondet, fremover tilgå
branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.
Derudover vil der blive tilført midler til partsindsatsen finansieret
gennem et bidrag på to procent af de samlede erstatningsudgifter ved
arbejdsulykker efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Beregning og fordeling af to-procentbidraget sker i forhold til de
faktiske erstatningsudgifter i arbejdsulykkessager, hvilket understreger
bidragenes arbejdsskadeforebyggende karakter i og med, at virksomhedernes
forbedring af arbejdsmiljøet vil medføre færre arbejdsulykker og dermed
reducere bidraget.
Til stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen åbner, ligesom den nuværende § 68, stk. 3, mulighed for at
regulere beløbet på 45 mio. kr.
Til stk. 2, 2. pkt.
Ved opgørelsen af erstatningerne ses bort fra udgifter i henhold til § 5,
stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 4, og § 51, stk. 2, i
arbejdsskadeforsikringsloven.
Erstatningerne opgøres som summen af udgifterne ved arbejdsskadesager til
mengodtgørelse, engangserstatninger samt hensættelser til dækning af
fremtidige løbende erstatninger, der er tilkendt i bidragsåret.
For samtlige bidragspligtige opkræves andelene af bidraget på 45 mio. kr.
forholdsmæssigt ud fra deres andele af udgifterne ved arbejdsskadesager,
hvilket understreger sammenhængen mellem bidragenes størrelse og
arbejdsmiljøforhold.
Endvidere sikrer denne fordeling af bidraget, at bidragene ikke giver
anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.
Til stk. 3.
To-procentbidraget opkræves af summen af udgifterne til mengodtgørelse,
engangserstatninger samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende
erstatninger, der er tilkendt i bidragsåret i arbejdsulykkesager.
Beregning og fordeling af to-procentbidraget efter udgifterne til dækning
af arbejdsulykker understreger sammenhængen mellem bidragets størrelse og
arbejdsmiljøforholdene.
Fordelingen af to-procentbidraget sikrer, at bidragene ikke giver
anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.
Til stk. 4.
Bestemmelsen svarer til den nuværende § 68, stk. 5, idet bestemmelsen dog
også omfatter de nye to-procentbidrag efter den foreslåede § 66b, stk. 3, nr.
2.
Til stk. 5.
Bestemmelsen svarer til den nuværende § 68, stk. 6, idet bestemmelsen dog
også omfatter de nye to-procentbidrag efter den foreslåede § 68, stk. 3, samt
er udvidet til at omfatte fordelingen af bidragene. Bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere regler for opkrævningsperioden er medtaget for, at
arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen og
periodiseringen ved beregning og opkrævning af bidragene.
Til nr. 16 (§ 68a og § 68b)
Til § 68a, stk. 1.
Hovedparten af midlerne forventes kanaliseret ud til anvendelse i
branchearbejdsmiljørådene, men en del udmeldes til Arbejdsmiljørådets
tværgående aktiviteter, dels til den arbejdsmiljøforskning, som sættes i værk
på parternes initiativ, dels til dækning af de aktiviteter, som ikke
naturligt kan placeres i branchearbejdsmiljørådene, jf. også bemærkningerne
til forslagets § 1, nr. 11 (§ 66, stk. 1, nr. 3).
Til § 68a, stk. 2.
Bestemmelsen præciserer, at Arbejdsmiljørådet og det enkelte
branchearbejdsmiljøråd træffer bestemmelse om, hvilke aktiviteter der
iværksættes inden for den udmeldte tilskudsramme og i overensstemmelse med
den af arbejdsministeren godkendte plan.
Til § 68a, stk. 3.
Bestemmelsen om, at ministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,
bortfalder eller eventuelt kræves tilbagebetalt, sigter for eksempel mod
tilfælde, hvor det viser sig, at en tilskudsmodtager ikke længere opfylder
betingelsen for at få tilskud eller ikke er i stand til at gennemføre
aktiviteten tilfredsstillende.
Til § 68a, stk. 4.
Med bestemmelsen i stk. 4 sikres, at uforbrugte midler, herunder
bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, anvendes til den partsstyrede
indsats og fordeles efter reglerne i stk. 1.
Til § 68a, stk. 5.
Bestemmelsen giver arbejdsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om tilskudsadministrationen. Ministeren får med bestemmelsen endvidere
bemyndigelse til at træffe nærmere bestemmelse om forskudsvis udbetaling.
Det foreslås, at statens revisionsmyndighed reviderer
branchearbejdsmiljørådenes samt formidlings- og informationsenhedens
regnskaber, ligesom de i dag reviderer Arbejdsmiljøfondets regnskab.
Til § 68b.
Arbejdsmiljøfondets aktiver skal efter forslaget overgå til den
partsstyrede indsats - og dermed til finansiering af initiativer, der skal
forbedre arbejdsmiljøet. Midlerne kan bl.a. forventes anvendt til dækning af
udgifter ved etableringen af sekretariaterne for de nye
branchearbejdsmiljøråd.
De kontrakter, som Arbejdsmiljøfondet har indgået inden lovens
ikrafttræden, og som rækker ud over lovens ikrafttræden, vil imidlertid blive
respekteret. Derfor afsættes de nødvendige midler til dækning heraf.
Til nr. 17 (§ 70, stk. 1)
Ændringen er en opfølgning på, at Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) med
virkning fra 1. januar 1997 er blevet en selvstændig enhed under
Arbejdsministeriet på linie med for eksempel Arbejdstilsynet. Med ændringen
lovfæstes AMI's status som en selvstændig sektorforskningsinstitution, som er
omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, jf. bemærkningerne til § 1,
nr. 22 (§ 80a). Efter forslaget træder denne ændring i kraft 1. januar 1998.
Til nr. 18 (§ 70)
Efter forslaget skal denne ændring træde i kraft 1. januar 1999 samtidig
med den foreslåede ændring af klagesystemet, jf. § 1, nr. 23 og 24 (§§ 81 og
81a).
Med ændringen understreges det, at Arbejdstilsynet er en myndighed - et
direktorat bestående af en central afdeling og en række lokale afdelinger
(tilsynskredse). Direktoratet ledes af en direktør, der fastlægger opgavernes
fordeling mellem afdelingerne. Den nærmere fastlæggelse af Arbejdstilsynets
organisatoriske struktur forudsættes således fastlagt i en bekendtgørelse fra
direktøren for Arbejdstilsynet.
For alle afdelinger - central som lokale - gælder det, at de
refererer til direktøren, at de er undergivet direktørens
instruktionsbeføjelser, og at de træffer afgørelse på direktørens
vegne. De afgørelser, som de enkelte afdelinger træffer, kan ikke påklages
til direktøren, men sendes som led i den foreslåede remonstrationsordning via
direktøren til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. den foreslåede formulering af §
81.
Formålet med Arbejdstilsynets enhedsorganisation er at styrke samarbejdet
på tværs i organisationen, såvel mellem de kontorer, der indgår i den
centrale afdeling, mellem de enkelte kredse, og ikke mindst mellem kredsene
og den centrale afdeling og at sikre, at planlægning og prioritering af
opgaver, herunder indsatsområder, er ens i hele Arbejdstilsynet.
Til nr. 19 (§ 72)
Der er tale om en konsekvensændring, jf. § 1, nr. 5 (§ 14).
Til nr. 20 (§ 73)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af § 66, hvorefter
rådet fortsat skal medvirke ved udarbejdelsen af ændrede og/eller nye regler,
mens rådet ikke mere skal udtale sig i klagesager, jf. den foreslåede ændring
af klagesystemet.
Til nr. 21 (§ 79, stk. 1)
Dette element i forslaget skal, som nævnt i indledningen, ses i sammenhæng
med det den 30. januar 1997 fremsatte forslag om en ændring af
arbejdsmiljøloven (L 154), hvor der af rent ordensmæssige hensyn er foreslået
en ændring af § 79, stk. 1, i lyset af den modernisering, der med lov nr. 573
af 19. december 1985 er gennemført af straffelovens regler om tavshedspligt.
Straffelovens § 264 b er i den forbindelse ophævet. Den ved samme lov
indsatte § 152 b, stk. 1, viderefører til dels indholdet af § 264 b.
I nærværende forslag er der således også lagt op til samme ændring.
Forslaget er i øvrigt en konsekvens af § 1, nr. 6 (§ 14a) og af § 1, nr.
14 (indførelse af et nyt kapitel 12a om finansiering m.v. af parternes
arbejdsmiljøindsats).
Til nr. 22 (§ 80a)
Med forslaget lovfæstes Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) status som en
sektorforskningsinstitution, som er omfattet af lov om
sektorforskningsinstitutioner, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 17. Dette
indebærer blandt andet, at AMI's formål og overordnede opgaver fremover
reguleres i en vedtægt, og at der nedsættes en bestyrelse, der refererer
direkte til og er direkte ansvarlig over for arbejdsministeren.
AMI's nye status medfører ikke nogen ændring i instituttets formål og
opgaver. AMI skal fortsat udføre forskningsarbejde på arbejdsmiljøområdet for
arbejdsministeren og Arbejdstilsynet.
Til nr. 23 (§ 81)
Til stk. 1.
Arbejdsmiljøklagenævnet bliver efter forslaget eneste administrative
klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i medfør af
arbejdsmiljøloven, herunder forvaltningsretlige spørgsmål, som knytter sig
hertil. Klage over Arbejdstilsynets afgørelse skal som nu indgives inden fire
uger efter, at afgørelsens adressat er blevet underrettet om afgørelsen.
Klager over Arbejdstilsynets afgørelser, som udelukkende angår
forvaltningsretlige spørgsmål, som for eksempel klager over
myndighedsudøvelsen og sagsbehandlingen, forelægges ikke for
Arbejdsmiljøklagenævnet, men behandles af arbejdsministeren
(Arbejdsministeriets departement).
Til stk. 2.
Med bestemmelsen foreslås indført en remonstrationsordning .
Herefter skal klage over afgørelser truffet efter arbejdsmiljøloven indsendes
til Arbejdstilsynet. Efter de almindelige forvaltningsretlige principper er
der i remonstrationsordningen indbygget en pligt for den myndighed, der
modtager en klage over sin afgørelse, til at genoptage behandlingen af sagen,
hvis klagen indeholder væsentlige nye oplysninger. Derudover har
forvaltningen altid ret til at genoptage sagsbehandlingen, eksempelvis hvis
der opdages en fejl.
Når Arbejdstilsynet modtager en klage over en afgørelse, skal
Arbejdstilsynet snarest beslutte, om afgørelsen skal fastholdes, og i givet
fald sende den med alle relevante akter til klagenævnet.
Til stk. 3.
Bestemmelsen om, at klager over afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, ikke
har opsættende virkning, er videreført fra den nuværende § 81, stk. 3, 2.
pkt.
Med forslaget udvides området, hvor klage ikke har opsættende virkning,
til også at omfatte klage over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som
skal bringes i orden straks.
De nye områder, hvor klage ikke længere har opsættende virkning - fordi
der er afgivet et såkaldt strakspåbud - vil efter Arbejdstilsynets hidtidige
praksis bl.a. være:
* Hvor faren skønnes at være så alvorlig, at den bør imødegås straks, men
hvor der ikke er tale om en forbudssituation efter § 77, stk. 2,
(overhængende, betydelig fare).
* Hvor formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes
foranstaltninger straks. Det vil typisk være aktuelt ved en kortvarig
midlertidig arbejdsproces og midlertidige arbejdspladser, for eksempel
byggepladser.
* Hvor det vurderes, at det af hensyn til faren er nødvendigt at træffe
midlertidige foranstaltninger her og nu, for eksempel i form af brug af
personlige værnemidler, indtil den endelige påbudte foranstaltning med frist
er etableret.
* Hvor foranstaltningen faktisk kan etableres/iværksættes umiddelbart, for
eksempel hvor unge arbejder i strid med reglerne.
Disse afgørelser skal efterkommes her og nu, selvom der klages over
afgørelsen. Det betyder, at eventuelle foranstaltninger, der skal træffes til
opfyldelse af afgørelsen, skal etableres straks.
En sådan afgørelse er forskellig fra afgørelser efter § 77, stk. 2,
(»forbud«), idet virksomheden selv kan vælge metoden til opfyldelse
af afgørelsen, herunder om arbejdet skal stoppes, eller der straks
iværksættes andre foranstaltninger til opfyldelse af afgørelsen.
Hvis en virksomhed undlader at efterkomme sådanne afgørelser, vil det være
en skærpende omstændighed i en eventuel efterfølgende straffesag.
Til stk. 4.
Bestemmelsen forventes anvendt ved mindre overskridelser af klagefristen,
hvor en afvisning af klagen ville virke formalistisk.
Arbejdsmiljøklagenævnets mulighed for at tillægge en for sent indgivet
klage opsættende virkning forudsættes kun at finde anvendelse i de tilfælde,
hvor også rettidig klage har opsættende virkning.
Til stk. 5.
En afgørelse truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for
anden administrativ instans, men afgørelsen kan prøves ved de civile
domstole.
Til nr. 24 (§ 81a)
Til stk. 1.
Arbejdsmiljøklagenævnet bliver efter forslaget eneste administrative
klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til
arbejdsmiljøloven. Klagenævnet består af en formand, repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter samt tre sagkyndige.
De beskikkede medlemmer kan dels optræde ved stedfortrædere, dels møde med
bisiddere uden stemmeret. Hver af de repræsenterede parter vil få mulighed
for at indstille flere stedfortrædere for deres medlemmer i nævnet.
Herudover foreslås det, at der til nævnet knyttes en person med særlig
juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet, en person med særlig
teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet og en person
med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.
Disse medlemmer af nævnet har ikke stemmeret.
Arbejdstilsynet, som i dag deltager uden stemmeret i Arbejdsmiljørådets
møder, er ikke repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det forudsættes, at Folketingets Ombudsmand har indseende med nævnets
virksomhed.
Til stk. 2.
Efter forslaget skal nævnets formand og dennes stedfortræder begge være
fuldtidsansatte med Arbejdsmiljøklagenævnet som eneste ansættelsesområde.
Til stk. 3.
Udpegningsperioden er den samme, som den der er foreslået for
Arbejdsmiljørådet.
Til stk. 4.
Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter er i nævnet tillagt
afgørelseskompetence, hvor de efter de gældende regler kun har haft mulighed
for at udtale sig om sagerne gennem Arbejdsmiljørådet.
Sagsbehandlingen i Arbejdsmiljøklagenævnet forudsættes at foregå på
baggrund af en skriftlig fremstilling fra klager og en udtalelse fra
Arbejdstilsynet. Da der i arbejdsmiljøsager i princippet ofte er tale om
partssager, vil det ikke være hensigtsmæssigt med mulighed for personligt
fremmøde for klagenævnet, idet både arbejdsgiver og arbejdstagere så skal
have mulighed for fremmøde og gøres bekendt med de oplysninger, den anden
part har fremlagt ved et personligt fremmøde.
Til stk. 5.
Visse kategorier af sager bør kunne afgøres efter en særlig hurtig
procedure.
Efter forslaget får formanden eller dennes stedfortræder derfor kompetence
til at afgøre visse sager på nævnets vegne. Disse sager skal således ikke
afvente møder i nævnet, men kan afgøres umiddelbart på baggrund af udtalelsen
fra Arbejdstilsynet, som har truffet afgørelsen i 1. instans. Formanden kan
også beslutte, at sager af den nævnte karakter skal behandles af hele nævnet.
Formanden eller dennes stedfortræder kan således træffe afgørelse i sager
vedrørende:
1) Klage som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77,
stk. 1.
Det er almindelig praksis, at Arbejdstilsynet hører virksomhederne, før
der fastsættes en frist i et påbud. Virksomhederne har således allerede på
tidspunktet for påbudsafgivelsen mulighed for at udtale sig om
fristfastsættelsen, og der synes således ikke at være særlige
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at henlægge disse afgørelser alene
til formanden eller dennes stedfortræder.
2) Afgørelse i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., 3. led, hvorefter nævnet
fratager klage opsættende virkning.
3) Afgørelse i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af for sent
indgivet klage.
Til stk. 6.
Bestemmelsen handler om klagesager, som er af mindre principiel betydning.
I disse tilfælde foreslås indført en mulighed for, at formanden eller dennes
stedfortræder kan træffe en afgørelse efter en skriftlig høring med kort
frist af de beskikkede medlemmer af klagenævnet:
1) Områder hvor der er eller har udviklet sig en fast administrativ
praksis eller retspraksis. Denne praksis vil også fremgå af Arbejdstilsynets
vejledninger. Nævnets afgørelser og dermed praksis vil i øvrigt blive
offentliggjort, jf. den foreslåede § 81a, stk. 8.
2) Sager som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl. Det er eksempelvis
områder, hvor der er forbud mod visse former for arbejde, og hvor der ikke i
lovgivningen er mulighed for dispensation.
Den nærmere procedure forudsættes fastlagt i Arbejdsmiljøklagenævnets
forretningsorden.
Til stk. 7.
Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges
nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele
klagenævnet, uanset om der tale om en sag af den i stk. 5 eller stk. 6 nævnte
karakter.
Den nærmere procedure forudsættes fastlagt i Arbejdsmiljøklagenævnets
forretningsorden.
Til stk. 8.
Af hensyn til både Arbejdsministeriets, Arbejdstilsynets og
offentlighedens indsigt i klagenævnets arbejde foreslås det, at
Arbejdsmiljøklagenævnet udsender en årsberetning, som bl.a. indeholder en
beskrivelse af og kernetallene for nævnets virksomhed, herunder sagsmængden,
gennemsnitlig sagsbehandlingstid, eventuelt opdelt på sagstyper,
sekretariatsbemanding, mødefrekvens m.v.
Arbejdsministeren vil hvert år på grundlag af Arbejdsmiljøklagenævnets
årsberetning vurdere, om de trufne afgørelser bør give anledning til ændring
af reglerne. En ændring af reglerne vil i denne - som i andre situationer -
ske efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet, jf. den
foreslåede § 66, stk. 3.
Da afgørelser efter § 77 kan danne grundlag for senere afgørelser og af
hensyn til orienteringen af offentligheden om det arbejdsmiljøniveau, der
lægges i kraft af klagenævnets afgørelser, bør væsentlige og principielle
afgørelser offentliggøres under en eller anden form. Denne offentliggørelse
kan afhængig af sagsmængden ske i form af en fast udgivelse (»Kendelser
om Arbejdsmiljø« el. lign.).
Til stk. 9.
Sekretariatsbetjeningen af nævnet vil blive varetaget af sekretariatet for
Arbejdsmarkedets Ankenævn med formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn som den
administrative leder. Denne skal i sekretariatsspørgsmål, som vedrører
betjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet, rådføre sig med formanden for
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Til stk. 10.
Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden skal bl.a. indeholde
bestemmelser om antallet af årlige møder, stedfortrædere, formandens
funktioner, hvornår nævnet er beslutningsdygtigt, mødeindkaldelse,
sagsbehandlingstider, mulighed for at udsætte sager, og om den nærmere
procedure for orientering af nævnsmedlemmer efter § 81a, stk. 7.
Til nr. 25 (§ 82, stk. 1)
Dette element i forslaget skal som nævnt i indledningen ses i sammenhæng
med det den 30. januar 1997 fremsatte forslag om en ændring af
arbejdsmiljøloven (L 154), hvor det ud fra et rent ordensmæssigt hensyn er
foreslået at fjerne henvisningen til § 17, stk. 3, som er en
bemyndigelsesbestemmelse.
I nærværende forslag er det således forudsat, at henvisningen til § 17,
stk. 3, udgår.
Med forslaget skabes der grundlag for at straffe en arbejdsgiver, der
overtræder pligten efter den foreslåede § 15a til at udarbejde en skriftlig
arbejdspladsvurdering og de krav, der i øvrigt stilles i den forbindelse,
herunder til at inddrage medarbejderne.
Til nr. 26 (§ 82, stk. 2)
Efter forslaget udvides området for den to-årige strafferamme til
generelt at omfatte overtrædelser, der er begået forsætligt eller
groft uagtsomt.
Det er med lovændringen tilsigtet, at udvidelsen af strafferammen til to
års fængsel også skal komme til udtryk ved bødefastsættelsen, således at det
forhold, at overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom,
skal have betydning for bødeniveauet.
Til nr. 27 (§ 82, stk. 3 og 4)
Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til
lovovertrædelsens grovhed. De nye bestemmelser i § 82, stk. 3 og 4, er udtryk
for en nærmere beskrivelse af, hvad der skal betragtes som særligt
skærpende omstændigheder. Dette skal ske, uanset om der er tale om en
strafudmåling efter § 82, stk. 1, eller stk. 2.
Opregningen i stk. 3 og 4 af skærpende omstændigheder er ikke udtryk for
en udtømmende beskrivelse af, hvilke momenter der skal tages i betragtning
ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Straffelovens almindelige
principper, sådan som de kommer til udtryk i straffelovens 10. kapitel,
finder anvendelse som hidtil.
At de forhold, der er nævnt i stk. 3 og 4, skal betragtes som skærpende
omstændigheder betyder, at hvis der i en sag foreligger en af de nævnte
omstændigheder, bør dette føre til en bøde, der er større end den bøde, der
ville være udmålt uden. Hvis der foreligger flere af de nævnte
omstændigheder, bør det også komme til udtryk i bødefastsættelsen, alt efter
hvor mange af omstændighederne der foreligger i den konkrete sag.
Til stk. 3, nr. 1).
Et af formålene med arbejdsmiljøloven er gennem forebyggelse at skabe et
værn mod arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger. Dette søges opnået
ved at opstille en række beskyttelsesforanstaltninger, der skal sikre, at
arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Liv og
helbred er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens forstand. Det findes
derfor at være en ekstra alvorlig overtrædelse, når denne har medført skade
på en person eller fremkaldt fare herfor.
Til stk. 3, nr. 2).
Alle, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, har pligt til at kende
arbejdsmiljølovgivningen. Det har ingen betydning for den subjektive
tilregnelse, at man ikke vidste, at en handling var forbudt. Det er et
grundliggende dansk retsprincip, at retsvildfarelser ikke fritager for
ansvar. Retsvildfarelser kan dog få en vis relevans specielt på
særlovgivningens område, da det efter straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3, kan
tale som en formildende omstændighed, at personen har handlet i undskyldelig
uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder
eller påbyder handlingens foretagelse. Omvendt kan der stilles særlige krav
om kendskab til reglerne, hvis man agerer som professionel.
Det bør derfor betragtes som en skærpende omstændighed, hvis
Arbejdstilsynet på en virksomhed konstaterer, at virksomheden ikke overholder
de krav, der påhviler virksomheden i medfør af arbejdsmiljøloven, og på den
baggrund giver virksomheden et påbud om at bringe forholdene i orden, og
dette ikke efterfølgende sker. Virksomheden er således bragt i »ond
tro«. Virksomheden har vist, at den ikke arbejder på selv at løse sine
arbejdsmiljøproblemer, idet den bevidst overtræder reglerne og dermed
tilsidesætter de ansattes sikkerhed og sundhed.
Til stk. 3, nr. 3).
At en virksomhed har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel,
herunder besparelse, ved en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, må
betragtes som en skærpende omstændighed af flere årsager. For det første har
virksomheden opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel på bekostning af de
ansattes sikkerhed og sundhed. For det andet kan virksomheden dermed have
tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der
overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, (som efter forslaget bliver stk. 5)
skal der endvidere tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel, dersom der ikke sker konfiskation.
Til stk. 4.
I arbejdsmiljølovens kapitel 10 er der fastsat en række særlige regler,
der skal beskytte unge under 18 år. Unge er således særlige
beskyttelsesobjekter efter arbejdsmiljøloven. Dette hænger sammen med, at
børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent samme uddannelse som
voksne arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat for en særlig
stor risiko.
I 1992 blev strafferammen i § 82, stk. 2, udvidet til to års fængsel for
dermed at tilkendegive, at unge under 18 år har krav på en særlig
beskyttelse. Denne særlige beskyttelse opretholdes, da det forhold, at unge
under 18 år har været beskæftiget i forbindelse med en overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, og at der er sket en skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, må betragtes som en særlig alvorlig overtrædelse,
hvilket skal komme til udtryk i strafudmålingen.
Til nr. 28 (§ 82, stk. 5)
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 29 (§ 82, stk. 7)
Ved levering og installation af tekniske hjælpemidler, for eksempel
maskiner, eller levering af stoffer og materialer, kan der gå lang
tid, før det konstateres, at leverancen var behæftet med en sikkerhedsmæssig
mangel og således ikke overholdt arbejdsmiljølovgivningens
forsvarlighedsbestemmelser vedrørende sikker konstruktion, indretning, stand,
opbevaring, transport m.v.
Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden får som regel først kendskab til
sådanne overtrædelser i forbindelse med, at der sker en personulykke
forårsaget af et stof eller materiale eller et teknisk hjælpemiddel, typisk
en maskine, der er behæftet med en sikkerhedsmæssig mangel.
Ved projektering eller rådgivning, for eksempel i forbindelse med
et bygge- og anlægsarbejde eller et produktionsanlæg, vil der også ofte gå et
stykke tid fra projekteringen/rådgivningen er afsluttet, til projektet
realiseres. Myndighederne vil i praksis først blive opmærksomme på, at der
ved projektering eller rådgivning ikke er taget hensyn til
arbejdsmiljøforholdene ved realiseringen af projektet eller ved driften af
det færdige projekt, hvis der sker en arbejdsulykke med personskade eller i
forbindelse med Arbejdstilsynets almindelige kontrolbesøg.
Oplysningen af sager om ansvar for leverandører, reparatører,
planlæggere m.fl. er ofte ganske tidskrævende. Dette skyldes flere
forhold:
For det første skal det nærmere undersøges, hvem der er leverandør,
planlægger m.v., og hvor denne har hjemsted. For det andet vil en sådan sag
kræve en nærmere og ofte tidskrævende teknisk undersøgelse, herunder en
undersøgelse af om en konstateret mangel er ansvarspådragende for
leverandøren m.fl. Ansvar for leverandører, planlæggere m.fl. forudsætter
således, at der kan føres bevis for subjektiv tilregnelse. Endelig kan der
for det tredie være en række forhold til tekniske standarder, der skal
undersøges nærmere, inden Arbejdstilsynet kan træffe beslutning om
politianmeldelse.
Til nr. 30 (§ 83, stk. 1)
Med forslaget kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar for at overtræde den
i § 15a foreslåede pligt for arbejdsgiveren til at udarbejde en skriftlig
arbejdspladsvurdering og de krav, der i øvrigt stilles i den forbindelse,
herunder til at inddrage medarbejderne, selvom overtrædelsen ikke kan
tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.
Til nr. 31 (§ 83, stk. 2)
Ændringen er en præcisering af, at de omstændigheder, der skal anses for
skærpende, hvis strafansvaret følger af § 82, også skal anses for skærpende,
hvis strafansvaret følger af § 83. Der henvises her til bemærkningerne til
nr. 27.
Det er samtidig med forslaget tilsigtet, at det generelle bødeniveau skal
hæves i overensstemmelse med straf efter § 82.
Til § 2
Til stk. 1.
Det foreslås, at følgende dele af forslaget træder i kraft den 1. januar
1998:
* Kvalitetssikringen af bedriftssundhedstjenesterne, jf. forslagets § 1,
nr. 1 og 2 (§ 13).
* Forsøg med bedriftssundhedstjenesterne, jf. forslagets § 1, nr. 3 (§
13).
* Kravet om at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig
arbejdspladsvurdering m.v., jf. forslagets § 1, nr. 7 (§ 15a), nr. 25 (§ 82,
stk. 1) og nr. 30 (§ 83). De virksomheder, der efter de gældende regler skal
udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, vil fortsat være forpligtet til
at gøre dette og kan ikke afvente de nye reglers ikrafttræden.
* Forslagets § 1, nr. 8 (§ 63, stk. 3).
* AMI som en selvstændig enhed - et sektorforskningsinstitut - under
Arbejdsministeriet, jf. forslagets § 1, nr. 17 (§ 70, stk. 1) og § 1, nr. 22
(§ 80a).
* Forhøjelse af strafferammerne, jf. forslagets § 1, nr. 26, 27, 28 og 31
( §§ 82 og 83).
* Længere forældelsesfrist i sager om leverandører og planlæggere m.v.,
jf. forslagets § 1, nr. 29 (§ 82, stk. 7).
Til stk. 2.
Det foreslås, at følgende dele af forslaget træder i kraft den 1. januar
1999:
* Den nye partsorganisation og den nye partsstyrede indsats, jf.
forslagets § 1, nr. 4, 5, 6, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 19, 20 og 21 (§§
14, 14a, 66, 66a, 67, 68, 68a, 68b, 72, 73 og 79).
* Arbejdstilsynet som en enhedsorganisation, jf. forslagets § 1, nr. 18
(§70).
* Det nye klagesystem, jf. forslagets § 1, nr. 23 og 24 (§§ 81 og 81a).
Til § 3
Til nr. 1.
I forbindelse med indførelsen af det nye klagesystem foreslås det, at
Arbejdstilsynet færdigbehandler de klager, som er rejst over for Direktoratet
for Arbejdstilsynet inden det nye klagesystem træder i kraft, men at
Arbejdstilsynets afgørelse herefter kan påklages til det nye
Arbejdsmiljøklagenævn.
Til nr. 2.
Det foreslås, at arbejdsministeren (Arbejdsministeriets departement)
færdigbehandler de klager, som er rejst over for ministeren inden 1. januar
1999, og hvor det nuværende Arbejdsmiljøråd har afgivet en udtalelse.
Arbejdsministerens afgørelse er den endelige administrative afgørelse.
Til nr. 3.
Efter forslaget overgår klager, som er rejst over for arbejdsministeren
inden 1. januar 1999, men hvor der ikke inden dette tidspunkt ligger en
udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Baggrunden herfor er, at det nye Arbejdsmiljøråd efter 1. januar 1999 ikke
vil have kompetence til at behandle disse sager, jf. den foreslåede § 66. De
personer, som organisationerne må forventes at indstille som deres
repræsentanter i det nye råd, må forventes indstillet ud fra de nye opgaver,
som Arbejdsmiljørådet får.
Skriftlig fremsættelse
Arbejdsministeren (Jytte Andersen):
Jeg tillader mig hermed at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Gennemførelse af
handlingsprogrammet »Rent arbejdsmiljø år 2005« m.v.).
(Lovforslag nr. L 259).
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens handlingsprogram Rent
Arbejdsmiljø år 2005, som i maj 1996 fik både arbejdsmarkedets parters og
Folketingets opbakning. Formålet med handlingsprogrammet er at sikre et
fælles udgangspunkt for en intensiv arbejdsmiljøindsats i de kommende år,
hvor alle arbejdsmiljøaktører er aktive deltagere. På trods af et højt
arbejdsmiljøniveau og en betydelig indsats igennem mange år, er
arbejdsmiljøet i Danmark ikke godt nok. Antallet af anmeldte
erhvervsbetingede lidelser og anmeldte arbejdsulykker taler for sig selv.
Handlingprogrammet opstiller de overordnede mål for den forebyggende
arbejdsmiljøindsats de kommende år. Målene kommer bl.a. til udtryk i 7
visioner om løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer, som alle parter er
enige om, skal prioriteres højt.
Regeringen fremhævede i sin redegørelse ved fremlæggelsen af
handlingsprogrammet, at det bærende princip i arbejdsmiljøloven er, at
virksomhederne selv skal løse deres arbejdsmiljøproblemer med vejledning fra
de øvrige aktører, der er nævnt i arbejdsmiljøloven. Det er arbejdsgiveren på
den enkelte virksomhed, der har ansvaret for, at arbejdet planlægges,
tilrettelægges og udføres på fuld forsvarlig vis. Samtidig blev det
understreget, at arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i et samarbejde mellem
arbejdsgiver og medarbejdere.
Regeringen tilkendegav på den baggrund, at den med øget styrke vil arbejde
for, at virksomhederne selv bliver i stand til at løse deres
arbejdsmiljøproblemer. Samtidig fandt regeringen behov for at foretage en
vurdering af de arbejdsmiljøaktører, der skal rådgive virksomhederne i
arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. Et velfungerende og effektivt
samspil mellem virksomhederne og de øvrige arbejdsmiljøaktører er en
forudsætning for handlingsprogrammet gennemførelse.
Det er bl.a. resultatet af denne vurdering, der nu er udmøntet i et
lovforslag. Hovedformålet med lovforslaget er at styrke
arbejdsmiljøindsatsen, herunder navnlig at styrke virksomhedernes
forebyggende arbejdsmiljøarbejde, samt at sikre virksomhederne adgang til
kvalificeret, effektiv og koordineret rådgivning fra de øvrige
arbejdsmiljøaktører.
De væsentligste elementer i dette lovforslag er:
Skriftlige arbejdspladsvurderinger
Alle virksomheder med ansatte skal fremover udarbejde en skriftlig
arbejdspladsvurdering. Skriftlige arbejdspladsvurderinger skal sikre, at
virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante
arbejdsmiljøproblemer, og at der arbejdes systematisk og vedvarende med at
løse problemerne.
Arbejdspladsvurderinger skal være virksomhedernes eget redskab, og derfor
er der metodefrihed, for så vidt angår udarbejdelsen af den skriftlige
arbejdspladsvurdering. Men arbejdspladsvurderingerne skal opfylde visse
minimumskrav med hensyn til processen, hvorunder de er blevet udarbejdet. Det
indebærer, at der altid skal foretages en kortlægning af virksomhedens
arbejdsmiljø, at der skal tages stilling til de konstaterede
arbejdsmiljøproblemer, og at der skal udarbejdes en plan for løsningen
af problemerne og opfølgningen herpå.
Det er endvidere et krav, at arbejdsgiveren skal inddrage
sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen
og gennemførelsen samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen. Kravet om
skriftlighed er tillige en naturlig konsekvens af, at arbejdspladsvurderingen
altid skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og
Arbejdstilsynet.
Det er ikke tanken, at arbejdspladsvurderinger skal gøres til et
selvstændigt tilsynsobjekt for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets virksomhed
skal fortsat koncentreres om de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.
Arbejdstilsynet vil imidlertid påse, om der er udarbejdet en skriftlig
arbejdspladsvurdering og påtale det, hvis det ikke er tilfældet. Samtidig vil
det være naturligt, at Arbejdstilsynet i sin tilsynsvirksomhed tager
udgangspunkt i virksomhedernes arbejdspladsvurdering, der vil afspejle
omfanget af det virksomhedsinterne arbejdsmiljøarbejde og dermed kunne danne
grundlag for, at tilsynet tilpasses virksomhedernes egne forudsætninger.
Kvalitetssikring af bedriftssundhedstjenesterne
Bedriftssundhedstjenesten (BST) og rådgivningen af virksomhederne skal
fremover kvalitetssikres via en godkendelsesordning. Baggrunden for forslaget
om en kvalitetssikring af BST er bl.a., at en del tilsluttede virksomheder
ikke gør brug af BST. Der har endvidere vist sig at være store forskelle i
kvaliteten af den rådgivning, de enkelte BSTer yder. Derfor skal kvaliteten
af BSTernes rådgivning sikres. Virksomhederne skal kunne have fuld tillid
til, at BSTernes rådgivning lever op til arbejdsmiljølovens krav. En
godkendelsesordning, hvor et hertil kompetent organ tager stilling til en
række fastsatte kvalitetskrav skal sikre, at virksomhederne får den
rådgivning, de betaler for.
Forsøg med BST
Der gives i forslaget mulighed for, at arbejdsministeren efter udtalelse
fra Arbejdsmiljørådet kan iværksætte forsøg om bedriftssundshedstjenesternes
opbygning, opgaver, funktion og finansiering m.v. Formålet er via forskellige
forsøg med BST at udvikle virksomhedernes brug af BSTs rådgivning og få
afklaret, hvordan man kan udvide BSTs virkefelt til en bredere kreds af
virksomheder. Der lægges vægt på, at forsøgsperioden bliver af en vis
varighed, og at forsøgene følges løbende undervejs og evalueres.
Parternes indsats skal styrkes og effektiviseres
Parternes indsats er en vigtig brik i gennemførelsen af
handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005 både på overordnet niveau i
Arbejdsmiljørådet og på brancheniveau. Parternes indsats skal selvstændigt -
og i samspil med Arbejdstilsynets indsats - understøtte det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne.
Med henblik på at styrke og effektivisere parternes arbejdsmiljøindsats på
brancheniveau etableres en række nye branchearbejdsmiljøråd, der skal
overtage de nuværende branchesikkerhedsråds og Arbejdsmiljøfondets
brancherettede opgaver. De nye branchearbejdsmiljøråds vigtigste opgaver er
at sørge for, at virksomhederne får information og vejledning af høj kvalitet
tilpasset den enkelte branche.
Arbejdsmiljørådet skal fortsat have til opgave at rådgive
arbejdsministeren og være med ved udformningen af den overordnede
arbejdsmiljøpolitik, ligesom rådet fortsat skal inddrages i regelarbejdet.
Endvidere etableres der under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og
informationsenhed, som skal varetage en række af de tværgående opgaver, der
hidtil er blevet varetaget af Arbejdsmiljøfondet. Det drejer sig dels om
iværksættelse af forskningsprojekter, dels andre opgaver af mere generel
karakter, som ikke kan løses på brancheniveau.
Derudover styrkes Arbejdsmiljørådets styrende og koordinerende rolle i
forhold til den samlede partsindsats på arbejdsmiljøområdet. Det sker bl.a.
ved, at Arbejdsmiljørådet skal indstille til arbejdsministeren, hvordan de
samlede midler til partsindsatsen skal anvendes og fordeles mellem
branchearbejdsmiljørådene og de tværgående opgaver under Arbejdsmiljørådet.
Den styrkede partsindsats finansieres via de midler, der hidtil er gået
til Arbejdsmiljøfondets aktiviteter og de tilskud, som staten hidtil har ydet
til branchesikkerhedsrådene. Hertil kommer midler fra en afgift på to procent
af erstatningsudgifterne ved arbejdsulykker i henhold til
arbejdsskadelovgivningen.
Et mere effektivt, ensartet og virksomhedsorienteret Arbejdstilsyn
Arbejdstilsynet omdannes til en enhedsorganisation bestående af en central
afdeling (det nuværende direktorat) og en række lokale afdelinger
(tilsynskredsene). Det samlede Arbejdstilsyn ledes af direktøren for
Arbejdstilsynet, der fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.
Alle afdelinger refererer til direktøren. Formålet er at styrke samarbejdet
på tværs i organisationen og sikre, at planlægning og prioritering af opgaver
samt indsatsområder er ens i hele Arbejdstilsynet.
Det skal endvidere fremhæves, at den styrkelse af Arbejdstilsynets
bemanding, der er indeholdt i Finansloven 1997 og de kommende år, allerede er
udmøntet i ansættelse af ca. 50 nye tilsynsførende med henblik på at styrke
tilsynets virksomhedsrettede arbejde.
Klagesystemet forenkles og reglerne om opsættende virkning
strammes
Klagesystemet ændres, således at der etableres et nyt to-instanssystem,
hvorefter klage over Arbejdstilsynets afgørelser skal indbringes for et nyt
arbejdsmiljøklagenævn. Formålet er at styrke retssikkerheden ved at
overføre klagesagsbehandlingen til en uafhængig klageinstans, at
tilstræbe en smidigere og hurtigere afgørelse af klagesagerne samt sikre
at Arbejdsmiljørådet får frigjort ressourcer til at koncentrere sig om
styringen og koordineringen af partsindsatsen.
For at virksomhederne ikke kan udskyde opfyldelsen af Arbejdstilsynets
påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefristerne
til det yderste, foreslås det, at klage fratages opsættende virkning, når der
er tale om forhold, der skal bringes i orden straks.
Forhøjelse af strafferammer
Med forslaget hæves den generelle strafferamme fra et til to års fængsel
på betingelse af, at overtrædelsen er sket forsætligt eller der er udvist
grov uagtsomhed. Denne skærpelse skal markere områdets strafværdighed og
dermed understrege, at samfundet ser med større alvor på overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen.
Derudover indeholder lovforslaget følgende justeringer:
- Arbejdsmiljøinstituttets status som selvstændig enhed under
Arbejdsministeriet lovfæstes.
- Forældelsesfristen i sager om leverandører, installatører, reparatører
og planlæggere m.fl. fastsættes til fem år.
- Der foretages en præcisering vedrørende betaling for lægeundersøgelse.
Dele af forslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 1998. Andre dele
foreslås at træde i kraft 1. januar 1999.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal
jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal
godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 13. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der ved
virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for
det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2. For grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under
tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles
bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.
Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som
bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.
Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål
i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
2. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres
»stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
Stk. 4. Staten yder tilskud til etablering af
bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af
stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om tilskuddet.
Stk. 5. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til
bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af
stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med
indenrigsministeren de nærmere vilkår for kommunernes og amtskommunernes
adgang til at yde tilskud.
3. I § 13 indsættes som stk. 7:
» Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om
bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering
m.v.«.
4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
» Branchearbejdsmiljøråd ».
Branchesikkerhedsråd
5. § 14 affattes således:
» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra
Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal
branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher. Finder udpegning sted i
løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de
brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege
lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af
medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter
arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for
disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges.
Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine
medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden
har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad
gangen.
Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin
forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en
redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«.
§ 14. Arbejdsministeren kan godkende branchesikkerhedsråd, der er
repræsentativt sammensat og oprettet for at medvirke ved løsning af
sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde et godkendt branchesikkerhedsråd
tilskud til konsulenttjeneste, der enten knyttes direkte til rådet eller til
en eller flere af de organisationer, der er repræsenteret gennem
branchesikkerhedsrådet.
Stk. 3. Et godkendt branchesikkerhedsråd kan stille forslag og
udtale sig om nye regler samt om enkelte sager, som Arbejdsmiljørådet eller
direktøren for Arbejdstilsynet forelægger for det.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet skal, inden det udtaler sig om regler,
der er særlige for en branche, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, indhente udtalelse
fra vedkommende godkendte branchesikkerhedsråd.
Stk. 5. Det er branchesikkerhedsrådets opgave at give oplysning og
vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for vedkommende branche.
Et branchesikkerhedsråd kan give indstilling til Arbejdsmiljørådet om
ændringer i branchens regler og bestemmelser.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om
branchesikkerhedsrådenes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.
Branchesikkerhedsrådenes opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i
direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes
arbejdsmiljøspørgsmål.
6. Efter § 14 indsættes:
» § 14a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til
Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den
samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets
område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af
arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder
1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger
til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved
udarbejdelsen af branchedokumentation,
3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte
forskningsprojekter og
4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og
nye regler,
2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og
3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder
om rådenes opgaver og funktion.
Stk. 5. Efter forhandling med miljøministeren kan rådenes opgaver
udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer
løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«.
7. Efter § 15 indsættes:
» § 15a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en
skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på
arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse ændringer har betydning for
sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredie år.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal
indeholde følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan for løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4) Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen
eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt
opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«.
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt
til
1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer.
8. I § 63, stk. 3, udgår: », den ansatte«.
§ 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper
af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan
arbejdsministeren fastsætte regler om,
1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og
efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages
arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af
sundhedsforholdene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilsvarende
undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.
Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren,
den ansatte eller staten efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren.
9. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
» Arbejdsmiljørådet ».
Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøfondet
Arbejdsmiljørådet
10. Overskriften til § 66 ophæves.
Arbejdsmiljørådet
11. § 66 affattes således:
» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af
arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:
1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder
fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af
indsatsområder.
2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for
deres del af indsatsen.
3) Tværgående aktiviteter.
4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til
lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til
bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem
repræsentanter, udpeget af rådet inden for eller uden for dettes
medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne
fastsættes.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til
arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de
forbedringer, som rådet finder ønskelige.«.
§ 66. Formålet med Arbejdsmiljørådet er at give arbejdsmarkedets
parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Rådet har følgende opgaver:
1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning
for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren og direktøren
for Arbejdstilsynet.
2) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler
samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren eller direktøren for
Arbejdstilsynet forelægger for rådet.
3) Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal
Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter, udpeget af rådet inden for
eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse
indhentes, forinden reglerne fastsættes.
4) Før godkendelse af branchesikkerhedsråd efter § 14, stk. 1,
fastsættelse af undtagelser efter § 54, stk. 3, samt afgørelse af klager
efter § 81, stk. 2, skal rådets udtalelse indhentes.
5) Rådet følger branchesikkerhedsrådenes arbejde.
6) Rådet afgiver hvert år en indstilling til arbejdsministeren om
udviklingen inden for arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som det
finder ønskelige.
Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til
disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 3. Rådet nedsætter et stående udvalg til at følge
branchesikkerhedsrådenes arbejde.
Stk. 4. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 5. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
12. Efter § 66 indsættes:
» § 66a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren
forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for
Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet
udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,
der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og
Arbejdsmiljørådet.
Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår
branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes
indsats, jf. § 14a, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,
som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af
arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for
branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68a.«.
13. § 67 affattes således:
» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark, og Københavns og Frederiksberg kommuner i
fællesskab.
9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.
Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for
disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens
udløb.
Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal
blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret
i rådet:
1) Arbejdsministeriet.
2) Arbejdstilsynet.
3) Arbejdsmiljøinstituttet.
4) Sundhedsministeriet.
5) Socialministeriet.
6) Miljøministeriet.
Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til
disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte
tværgående aktiviteter, etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og
informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.
Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af
sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«.
§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand, 12 repræsentanter
for de ansatte, 10 repræsentanter for arbejdsgiverne, en læge og en
videnskabelig medarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet.
Arbejdsministeren udnævner rådets formand og øvrige medlemmer og
stedfortrædere for disse.
Stk. 2. Af repræsentanterne for de ansatte skal 3 repræsentere
industri og transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel, 1 de tekniske
funktionærer, 1 de merkantile funktionærer og 2 de offentligt ansatte. Af
repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 3 repræsentere industri og
transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel og 2 det offentlige.
Stk. 3. Repræsentanterne og stedfortræderne indstilles af de mest
repræsentative organisationer inden for hver gruppe. En af repræsentanterne
for arbejdsgiverne indstilles dog af finansministeren, og en indstilles af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune
og Frederiksberg kommune i fællesskab. Lægen og en stedfortræder for ham
indstilles af Sundhedsstyrelsen. Den videnskabelige medarbejder ved Danmarks
Tekniske Universitet indstilles af dette.
Stk. 4. Medlemmerne og stedfortræderne udnævnes normalt for en
periode af 6 år.
Stk. 5. Arbejdsministeriet, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen
og Miljøstyrelsen deltager hver med en repræsentant uden stemmeret i
Arbejdsmiljørådets møder.
14. Efter § 67 indsættes:
»Kapitel 12a.
Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats ».
15. § 68 affattes således:
»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets
tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og
branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,
der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og
arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i
arbejdsskadeforsikringsloven.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren
efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på
de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede
godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som
udgør to procent af de godtgørelser for men og erstatninger for
erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har
tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadeforsikringsloven. Beløbet
opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan
forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig
arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,
opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«.
Arbejdsmiljøfondet
§ 68. Arbejdsmiljøfondets formål er gennem oplysning og uddannelse
og på anden egnet måde at fremme et bedre arbejdsmiljø.
Stk. 2. Fondets midler tilvejebringes ved bidrag fra staten, fra
de forsikringsselskaber, der er godkendt til tegning af
arbejdsskadeforsikring, samt fra de kommuner og arbejdsgivere, der ikke har
tegnet forsikring efter loven om arbejdsskadeforsikring, jfr. dennes § 41 og
§ 68, stk. 1.
Stk. 3. Bidragene udgør årligt 45 mill. kr., der reguleres af
arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet og tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg.
Stk. 4. Statens bidrag beregnes som en andel af det samlede bidrag
svarende til den andel, de statsansatte udgør af det samlede antal
arbejdstagere inden for lovens område. Forsikringsselskabernes bidrag
fordeles på de enkelte selskaber i forhold til præmieindtægt af pligtig
arbejdsskadeforsikring i det regnskabsår, fordelingen vedrører. For kommuner
og arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, fastsættes bidraget i
forhold til et af Arbejdsskadestyrelsen skønsmæssigt beregnet præmiebeløb
svarende til den pågældendes risiko efter loven om arbejdsskadeforsikring.
Stk. 5. Til dækning af bidraget til Arbejdsmiljøfondet kan
forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig
arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning
og indbetaling af bidragene.
Stk. 7. Arbejdsmiljørådet er fondets øverste myndighed og
godkender fondets budget, regnskab og arbejdsplan. Revisionen af regnskabet
varetages af statens revisionsmyndighed.
Stk. 8. Fondets daglige ledelse varetages af en bestyrelse, som
består af direktøren for Arbejdstilsynet som formand og 6 medlemmer, som
vælges af Arbejdsmiljørådet. 3 medlemmer repræsenterer arbejdstagerne, og 3
medlemmer repræsenterer arbejdsgiverne. Af repræsentanterne for
arbejdstagerne skal 2 repræsentere de under Landsorganisationen i Danmark
hørende områder og 1 funktionærernes og akademikernes områder. Af
repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 2 repræsentere de private
arbejdsgivere, heraf den ene arbejdslederne, og 1 det offentlige som
arbejdsgiver.
Stk. 9. Fondets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren
efter forhandling med Arbejdsmiljørådet.
Stk. 10. Fondets bestyrelse afgiver hvert år beretning om sin
virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
16. Efter § 68 indsættes:
»§ 68a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer
ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,
og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for
midlernes anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd
træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af
Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds
indsats efter § 66a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal
gennemføres.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,
bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes
anvendelse ikke overholdes.
Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling
af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at
tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af
statens revisionsmyndighed.
§ 68b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres
pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående
aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes
indsats og fordeles efter reglerne i § 68a, dog således at der forlods
afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som
Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«.
17. I § 70, stk. 1, udgår: », et
arbejdsmiljøinstitut«.
§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et
arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.
18. § 70 affattes således:
» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under
Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale
afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling
mellem afdelingerne.«.
§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et
arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om landets inddeling i
tilsynskredse.
19. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«
til: »branchearbejdsmiljøråd«.
§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at
1) vejlede virksomheder, branchesikkerhedsråd, arbejdsmarkedets
organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
20. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og
4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«.
§ 73. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan i forbindelse hermed efter
forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 1, nr. 3 og 4, kan
fraviges.
21. § 79, stk. 1, affattes således:
»§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§
13-14a og kap. 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand
hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og
152b, stk. 1.«.
§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14
og kap. 11-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet
tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.
22. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 13a.
Arbejdsmiljøinstituttet
§ 80a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution
under Arbejdsministeriet.«.
§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et
arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.
23. § 81 affattes således:
» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i
henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet
fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.
Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i
orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan
Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende
virkning, selvom klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«.
§ 81. Tilsynskredsenes afgørelser kan indbringes for direktøren
for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer
andet. Klage over afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden
behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først
fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.
24. Efter § 81 indsættes:
» § 81a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i
fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af
Justitsministeriet.
10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks
Tekniske Universitet.
11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af
Sundhedsministeriet.
Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af
arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,
statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse
udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden
eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1 - 8 beskikkede medlemmer af
nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De
enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden
stemmeret.
Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse
på nævnets vegne i følgende sager:
1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §
77, stk. 1.
2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en
klages opsættende virkning.
3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent
indgivet klage.
Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en
skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, hvor der er en fast praksis eller som i øvrigt ikke giver
anledning til tvivl.
Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,
der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af
hele klagenævnet.
Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om
sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet
varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af
arbejdsministeren.«.
25. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 15, § 15a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §
20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §
45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.
1,».
§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den, der
1) overtræder §§ 15-19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1,
§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,
stk. 3, eller § 76, stk. 1,
26. § 82, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.«.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor
eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelse.
27. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det
betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det
samme eller tilsvarende forhold, eller
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed,
at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor
eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i
stk. 1 og 2 omhandlede strafansvar.
28. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår: », jf.
stk. 2, nr. 2«.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbyttet, som er opnået ved
overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,
jf. stk. 2, nr. 2.
29. I § 82 indsættes som stk. 7:
» Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved
overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til
§ 35.«.
30. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§
15a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.
§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1,
§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
31. I § 83 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4,
tilsvarende anvendelse.«.
§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1,
§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Efter 2. behandling den 28. maj 1997
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,
som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og lov nr. 1196 af 27. december
1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 ændres »1-9 ansatte« til: »1-4
ansatte«.
2. I § 6, stk. 1, ændres »10 ansatte« til:
»5 ansatte«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal
godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,
ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
5. I § 13 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om
bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering
m.v.«
6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Branchearbejdsmiljøråd ».
7. § 14 affattes således:
» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra
Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal
branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.
Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de
brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege
lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af
medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter
arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for
disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted
i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine
medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden
har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad
gangen.
Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin
forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en
redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«
8. Efter § 14 indsættes:
» § 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til
Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den
samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets
område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af
arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder
1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger
til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,
2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved
udarbejdelsen af branchedokumentation,
3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte
forskningsprojekter og
4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.
Stk 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og
nye regler,
2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og
3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder
om rådenes opgaver og funktion.
Stk. 5. Efter forhandling med miljø- og energiministeren kan
rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning
til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der
sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«
9. Efter § 15 indsættes:
» § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en
skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på
arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for
sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal
indeholde følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen
eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt
opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«
10. I § 63, stk. 3, udgår », den ansatte«.
11. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
» Arbejdsmiljørådet ».
12. Overskriften til § 66 ophæves.
13. § 66 affattes således:
» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af
arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:
1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder
fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af
indsatsområder.
2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for
deres del af indsatsen.
3) Tværgående aktiviteter.
4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til
lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til
bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem
repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds.
Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.
Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til
arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de
forbedringer, som rådet finder ønskelige.«
14. Efter § 66 indsættes:
» § 66 a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren
forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for
Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet
udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,
der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og
Arbejdsmiljørådet.
Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår
branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes
indsats, jf. § 14 a, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,
som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af
arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats planerne for
branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68 a.«
15. § 67 affattes således:
» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.
9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.
Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for
disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.
Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens
udløb.
Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal
blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret
i rådet:
1) Arbejdsministeriet.
2) Arbejdstilsynet.
3) Arbejdsmiljøinstituttet.
4) Sundhedsministeriet.
5) Socialministeriet.
6) Miljøministeriet.
Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til
disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte
tværgående aktiviteter etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og
informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.
Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af
sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«
16. Efter § 67 indsættes:
»Kapitel 12 a.
Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats.«
17. § 68 affattes således:
»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets
tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og
branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,
der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og
arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i lov om
forsikring mod følger af arbejdsskader.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren
efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på
de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede
godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om forsikring mod følger af
arbejdsskader.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som
udgør 2 pct. af de godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab,
som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har tilkendt i
arbejdsulykkesager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskader.
Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.
Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan
forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig
arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,
opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«
18. Efter § 68 indsættes:
» § 68 a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer
ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,
og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for
midlernes anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd
træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af
Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds
indsats efter § 66 a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal
gennemføres.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,
bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes
anvendelse ikke overholdes.
Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling
af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at
tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af
Rigsrevisionen.
§ 68 b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres
pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående
aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes
indsats, jf. § 14 a, og fordeles efter reglerne i § 68 a, dog således at der
forlods afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som
Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«
19. I § 70, stk. 1, udgår », et
arbejdsmiljøinstitut«.
20. § 70 affattes således:
» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under
Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale
afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling
mellem afdelingerne.«
21. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«
til: »branchearbejdsmiljøråd«.
22. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og
4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«
23. § 79, stk. 1, affattes således:
»Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a og
kapitel 11, 12, 13 og 14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er
underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og 152 b, stk.
1.«
24. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 13 a.
Arbejdsmiljøinstituttet
§ 80 a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution
under Arbejdsministeriet.«
25. § 81 affattes således:
» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i
henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet
fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.
Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i
orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende
virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan
Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende
virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
26. Efter § 81 indsættes:
» § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,
Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af
Justitsministeriet.
10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks
Tekniske Universitet.
11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af
Sundhedsministeriet.
Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af
arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,
nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse
udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden
eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af
nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De
enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden
stemmeret.
Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse
på nævnets vegne i følgende sager:
1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §
77, stk. 1.
2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en
klages opsættende virkning.
3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent
indgivet klage.
Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en
skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver
anledning til tvivl.
Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,
der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af
hele klagenævnet.
Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om
sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet
varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af
arbejdsministeren.«
27. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §
20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §
45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.
1,».
28. § 82, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.«
29. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det
betragtes som en skærpende omstændighed,
1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor,
2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det
samme eller tilsvarende forhold, eller
3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed,
at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
30. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår », jf.
stk. 2, nr. 2«.
31. I § 82 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved
overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til
§ 35.«
32. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§ 15
a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.
33. I § 83 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende
anvendelse.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 3-5, 9, 10, 19, 24 og 27-33, træder i kraft den
1. januar 1998.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 3. § 1, nr. 6-8, 11-18, 20-23, 25 og 26, træder i kraft den
1. januar 1999.
§ 3
Stk. 1. Bedriftssundhedstjenester, der er oprettet inden den 1.
januar 1998, skal være godkendt inden udgangen af 1998.
Stk. 2. Arbejdsgivere, som har fem eller flere ansatte, og som
ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om
udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.
867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal inden udgangen af 1998
opfylde de krav, som fremgår af § 15 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 9. Arbejdsgivere, som har færre end fem ansatte, og som
ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om
udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.
867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal opfylde samme krav inden
udgangen af år 2000.
Stk. 3. For klager over afgørelser truffet i henhold til
arbejdsmiljøloven, som er under behandling den 1. januar 1999, gælder
følgende:
1) Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for
Direktoratet for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 25.
2) Arbejdsministeren træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over
for arbejdsministeren, og hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger.
Arbejdsministerens afgørelse kan ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
3) Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst
over for arbejdsministeren, men hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke
foreligger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (ETABLERING AF EN BELØNNINGSORDNING FOR ARBEJDSGIVERE, DER GØR EN SÆRLIG ARBEJDSMILJØINDSATS) Retsinformation · 27. november 1997
- 1996 BTL 259 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ (GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPROGRAMMET »RENT ARBEJDSMILJØ ÅR 2005« M.V.) NR L 259 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 26. august 1997
- 1996 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ Retsinformation · 13. juni 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.) Retsinformation · 31. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.) Retsinformation · 28. oktober 2004