Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 259 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMILJØ(GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPROGRAMMET »RENT ARBEJDSMILJØ ÅR 2005« M.V.)

1996/1 LSF 259Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og lov nr. 1196 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 ændres »1-9 ansatte« til: »1-4

ansatte«.

2. I § 6, stk. 1, ændres »10 ansatte« til:

»5 ansatte«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal

godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,

ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

5. I § 13 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om

bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering

m.v.«

6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Branchearbejdsmiljøråd ».

7. § 14 affattes således:

» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra

Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal

branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.

Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de

brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege

lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af

medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter

arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for

Læs alt

disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted

i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine

medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden

har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad

gangen.

Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder

forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin

forretningsorden og etablerer et sekretariat.

Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en

redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«

8. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til

Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den

samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets

område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder

1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger

til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,

2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved

udarbejdelsen af branchedokumentation,

3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte

forskningsprojekter og

4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.

Stk 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan

1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og

nye regler,

2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og

3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder

om rådenes opgaver og funktion.

Stk. 5. Efter forhandling med miljø- og energiministeren kan

rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning

til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der

sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«

9. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en

skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på

arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for

sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal

indeholde følgende elementer:

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen

eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt

opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«

10. I § 63, stk. 3, udgår », den ansatte«.

11. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

» Arbejdsmiljørådet ».

12. Overskriften til § 66 udgår.

13. § 66 affattes således:

» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af

arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:

1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder

fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af

indsatsområder.

2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for

deres del af indsatsen.

3) Tværgående aktiviteter.

4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som

det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til

arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender

branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til

lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til

bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem

repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds.

Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til

arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de

forbedringer, som rådet finder ønskelige.«

14. Efter § 66 indsættes:

» § 66 a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren

forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for

Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet

udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,

der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og

Arbejdsmiljørådet.

Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår

branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes

indsats, jf. § 14 a, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,

som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af

arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for

branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68 a.«

15. § 67 affattes således:

» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende

andre medlemmer:

1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.

7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i

fællesskab.

9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.

Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for

disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb.

Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal

blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret

i rådet:

1) Arbejdsministeriet.

2) Arbejdstilsynet.

3) Arbejdsmiljøinstituttet.

4) Sundhedsministeriet.

5) Socialministeriet.

6) Miljø- og Energiministeriet.

Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til

disse, også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og

iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte

tværgående aktiviteter etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og

informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.

Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af

sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«

16. Efter § 67 indsættes:

»Kapitel 12 a

Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats«.

17. § 68 affattes således:

»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og

branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet

tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,

der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og

arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i lov om

forsikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov

og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren

efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på

de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede

godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som

udgør 2 pct. af de godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab,

som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har tilkendt i

arbejdsulykkesager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.

Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan

forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,

opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«

18. Efter § 68 indsættes:

» § 68 a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer

ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,

og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for

midlernes anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd

træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af

Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds

indsats efter § 66 a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal

gennemføres.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,

bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes

anvendelse ikke overholdes.

Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller

tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling

af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at

tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af

Rigsrevisionen.

§ 68 b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres

pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående

aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes

indsats, jf. § 14 a, og fordeles efter reglerne i § 68 a, dog således at der

forlods afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som

Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«

19. I § 70, stk. 1, udgår », et

arbejdsmiljøinstitut«.

20. § 70 affattes således:

» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under

Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale

afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling

mellem afdelingerne.«

21. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«

til: »branchearbejdsmiljøråd«.

22. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og

4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«

23. § 79, stk. 1, affattes således:

»Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a og

kapitel 11, 12, 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er

underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og 152 b, stk.

1.«

24. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 13 a

Arbejdsmiljøinstituttet

§ 80 a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution

under Arbejdsministeriet.«

25. § 81 affattes således:

» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i

henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet

fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.

Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i

orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende

virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan

Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende

virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

26. Efter § 81 indsættes:

» § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af

følgende beskikkede medlemmer:

1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.

6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i

fællesskab.

8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af

Justitsministeriet.

10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks

Tekniske Universitet.

11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af

Sundhedsministeriet.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af

arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,

nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse

udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden

eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af

nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved

stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De

enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden

stemmeret.

Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse

på nævnets vegne i følgende sager:

1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §

77, stk. 1.

2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en

klages opsættende virkning.

3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent

indgivet klage.

Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en

skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets

vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver

anledning til tvivl.

Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,

der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af

hele klagenævnet.

Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om

sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet

varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af

arbejdsministeren.«

27. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §

20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §

45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.

1,».

28. § 82, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed.«

29. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det

betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det

samme eller tilsvarende forhold, eller

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed,

at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

30. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår », jf.

stk. 2, nr. 2«.

31. I § 82 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved

overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til

§ 35.«

32. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§ 15

a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.

33. I § 83 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende

anvendelse.«

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 3-5, 9, 10, 19, 24 og 27-33, træder i kraft den

1. januar 1998.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 3. § 1, nr. 6-8, 11-18, 20-23, 25 og 26, træder i kraft den

1. januar 1999.

§ 3

Stk. 1. Bedriftssundhedstjenester, der er oprettet inden den 1.

januar 1998, skal være godkendt inden udgangen af 1998.

Stk. 2. Arbejdsgivere, som har fem eller flere ansatte, og som

ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om

udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.

867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal inden udgangen af 1998

opfylde de krav, som fremgår af § 15 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 9. Arbejdsgivere, som har færre end fem ansatte, og som

ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om

udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.

867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal opfylde samme krav inden

udgangen af år 2000.

Stk. 3. For klager over afgørelser truffet i henhold til

arbejdsmiljøloven, som er under behandling den 1. januar 1999, gælder

følgende:

1) Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for

Direktoratet for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 25.

2) Arbejdsministeren træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over

for arbejdsministeren, og hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger.

Arbejdsministerens afgørelse kan ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

3) Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst

over for arbejdsministeren, men hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke

foreligger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27.

december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal

godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres

»stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

3. I § 13 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om

bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering

m.v.«.

4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

» Branchearbejdsmiljøråd ».

5. § 14 affattes således:

» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra

Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal

branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.

Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de

brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege

lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af

medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter

arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for

disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted

i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine

medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden

har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad

gangen.

Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder

forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin

forretningsorden og etablerer et sekretariat.

Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en

redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«.

6. Efter § 14 indsættes:

» § 14a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til

Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den

samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets

område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder

1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger

til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,

2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved

udarbejdelsen af branchedokumentation,

3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte

forskningsprojekter og

4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.

Stk 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan

1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og

nye regler,

2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og

3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder

om rådenes opgaver og funktion.

Stk. 5. Efter forhandling med miljøministeren kan rådenes opgaver

udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer

løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«.

7. Efter § 15 indsættes:

» § 15a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en

skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på

arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse ændringer har betydning for

sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredie år.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal

indeholde følgende elementer:

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan for løsning af

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen

eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt

opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«.

8. I § 63, stk. 3, udgår: », den ansatte«.

9. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

» Arbejdsmiljørådet ».

10. Overskriften til § 66 ophæves.

11. § 66 affattes således:

» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af

arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:

1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder

fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af

indsatsområder.

2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for

deres del af indsatsen.

3) Tværgående aktiviteter.

4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som

det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til

arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender

branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til

lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til

bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem

repræsentanter, udpeget af rådet inden for eller uden for dettes

medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne

fastsættes.

Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til

arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de

forbedringer, som rådet finder ønskelige.«.

12. Efter § 66 indsættes:

» § 66a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren

forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for

Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet

udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,

der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og

Arbejdsmiljørådet.

Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår

branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes

indsats, jf. § 14a, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,

som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af

arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for

branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68a.«.

13. § 67 affattes således:

» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende

andre medlemmer:

1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.

7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner i

fællesskab.

9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.

Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for

disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb.

Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal

blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret

i rådet:

1) Arbejdsministeriet.

2) Arbejdstilsynet.

3) Arbejdsmiljøinstituttet.

4) Sundhedsministeriet.

5) Socialministeriet.

6) Miljøministeriet.

Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til

disse, også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og

iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte

tværgående aktiviteter, etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og

informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.

Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af

sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«.

14. Efter § 67 indsættes:

»Kapitel 12a.

Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats. »

15. § 68 affattes således:

»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og

branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet

tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,

der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og

arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i

arbejdsskadeforsikringsloven.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov

og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren

efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på

de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede

godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som

udgør to procent af de godtgørelser for men og erstatninger for

erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har

tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadeforsikringsloven. Beløbet

opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.

Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan

forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,

opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«.

16. Efter § 68 indsættes:

» § 68a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer

ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,

og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for

midlernes anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd

træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af

Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds

indsats efter § 66a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal

gennemføres.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,

bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes

anvendelse ikke overholdes.

Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller

tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling

af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at

tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af

statens revisionsmyndighed.

§ 68b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres

pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående

aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes

indsats, jf. § 14a, og fordeles efter reglerne i § 68a, dog således at der

forlods afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som

Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«.

17. I § 70, stk. 1, udgår: », et

arbejdsmiljøinstitut«.

18. § 70 affattes således:

» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under

Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale

afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling

mellem afdelingerne.«.

19. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«

til: »branchearbejdsmiljøråd«.

20. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og

4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«.

21. § 79, stk. 1, affattes således:

»§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§

13-14a og kap. 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand

hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og

152b, stk. 1.«.

22. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 13a.

Arbejdsmiljøinstituttet

§ 80a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution

under Arbejdsministeriet.«.

23. § 81 affattes således:

» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i

henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet

fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.

Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i

orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende

virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan

Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende

virkning, selvom klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

24. Efter § 81 indsættes:

» § 81a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af

følgende beskikkede medlemmer:

1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.

6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i

fællesskab.

8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af

Justitsministeriet.

10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks

Tekniske Universitet.

11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af

Sundhedsministeriet.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af

arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,

statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse

udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden

eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1 - 8 beskikkede medlemmer af

nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved

stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De

enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden

stemmeret.

Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse

på nævnets vegne i følgende sager:

1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §

77, stk. 1.

2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en

klages opsættende virkning.

3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent

indgivet klage.

Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en

skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets

vegne i sager, hvor der er en fast praksis eller som i øvrigt ikke giver

anledning til tvivl.

Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,

der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af

hele klagenævnet.

Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om

sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet

varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af

arbejdsministeren.«.

25. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 15, § 15a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §

20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §

45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.

1,».

26. § 82, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed.«.

27. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det

betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det

samme eller tilsvarende forhold, eller

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed,

at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

28. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår: », jf.

stk. 2, nr. 2«.

29. I § 82 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved

overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til

§ 35.«.

30. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§

15a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.

31. I § 83 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4,

tilsvarende anvendelse.«.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 3, 7, 8, 17, 22, 25, 26, 27, 28, 29, 30 og

31 træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18, 19,

20, 21, 23 og 24 træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

For klager over afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven, som er

under behandling den 1. januar 1999, gælder følgende:

1) Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for

Direktoratet for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 23.

2) Arbejdsministeren træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over

for arbejdsministeren, og hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger.

Arbejdsministerens afgørelse kan ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

3) Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst

over for arbejdsministeren, men hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke

foreligger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort

ved lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995 og efterfølgende ændret ved

lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27. december 1996.

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende

1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346,

Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og

Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79,

FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt

Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF

sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp.

85-110. Øvrige relevante henvisninger fremgår af bemærkningerne neden for til

de enkelte elementer i forslaget.

Det bemærkes, at arbejdsministeren den 30. januar 1997 har fremsat forslag

om ændring af lov om arbejdsmiljø (L 154). Dette forslag har på to punkter en

sammenhæng med nærværende forslag, idet begge forslag indeholder forslag til

en ændring af § 79, stk. 1, og § 82, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne

til nærværende forslags § 1, nr. 21 og 25.

1. Forslagets indhold

Forslaget består af forskellige elementer. Forslaget er dels en opfølgning

på handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005, som regeringen fremlagde i

maj 1996, dels opfølgning på finansloven for 1997. Herudover indeholder

forslaget enkelte andre ændringer.

2. Opfølgning på regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år

2005

Regeringen fremlagde i sin redegørelse af 15. maj 1996 om rent

arbejdsmiljø år 2005 et handlingsprogram, der opstiller de overordnede mål

for indholdet i den fremtidige arbejdsmiljøindsats og udgør en fælles ramme

for alle arbejdsmiljøaktørers indsats de næste ti år.

Ved præsentationen af redegørelsen og programmet understregede

arbejdsministeren, at der er to faser i arbejdet. Første fase har form af syv

forebyggelsesvisioner om konkrete problemer, der skal løses i arbejdsmiljøet.

De syv visioner handler om at reducere eller helt undgå:

* Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold

* Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og

arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske

opløsningsmidler eller tungmetaller

* Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejdet

* Skader som følge af tunge løft eller arbejdsbetingede lidelser som følge

af ensidigt, gentaget arbejde

* Høreskader som følge af støjende arbejde

* Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet

* Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på

arbejdspladsen

Arbejdsmarkedets parter og regeringen er enige om, at forebyggelsen først

og fremmest skal sættes ind på disse syv områder, så disse alvorlige

problemer kan reduceres, ligesom der er enighed om, at den helt afgørende

indsats for realisering af visionerne skal udføres i virksomhederne. Denne

enighed har også fundet Folketingets tilslutning.

I handlingsprogrammet understreges således arbejdsmiljølovens principper

om at:

* Arbejdsgiveren på den enkelte virksomhed har ansvaret for, at arbejdet

planlægges, tilrettelægges og udføres på fuldt forsvarlig vis.

* Arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i et samarbejde mellem arbejdsgivere og

medarbejdere.

* Virksomhederne skal selv løse problemerne, men med vejledning fra såvel

bedriftssundhedstjeneste som branchesikkerhedsråd (efter forslaget

branchearbejdsmiljøråd) og organisationer på arbejdsmarkedet samt efter

vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

En målrettet indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark må derfor

tage sit udgangspunkt i at styrke og udvikle virksomhedernes arbejde for

arbejdsmiljøet. Samtidig skal samspillet mellem virksomhederne og de øvrige

aktører, der rådgiver virksomhederne om arbejdsmiljø, effektiviseres.

Rådgivning til virksomhederne om arbejdsmiljø gives i dag af blandt andet

bedriftssundhedstjenesten (BST), branchesikkerhedsrådene og

Arbejdsmiljøfondet. Det er fastlagt i arbejdsmiljøloven fra 1975. Igennem

årene har disse rådgivere opbygget en betydelig faglig ekspertise med hensyn

til løsning af konkrete problemer i arbejdsmiljøet. Men denne ekspertise

udnyttes ikke altid optimalt. Og meget har ændret sig på arbejdsmarkedet og i

arbejdsmiljøet siden 1975, hvor arbejdsmiljøloven blev vedtaget og

retningslinierne for rådgivningen af virksomhederne blev fastlagt.

Derfor er der behov for at ændre regelgrundlaget, således at samspillet

mellem de forskellige rådgivere og virksomhederne kan komme til at fungere

med større effektivitet, og således at de forskellige aktørers ekspertise kan

udnyttes bedre.

Handlingsprogrammets anden fase

Anden fase af handlingsprogrammet koncentrerer sig derfor om at skabe

kvalitet og helhed i den samlede indsats og sikre en optimal udnyttelse af

ressourcerne, så de syv visioner i handlingsprogrammet kan blive til

virkelighed.

Forslaget tager udgangspunkt i følgende elementer:

* Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde skal udvikles og styrkes.

* Ledelse og medarbejdere skal samarbejde om forbedringerne.

* Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering (APV).

* Den rådgivning, som virksomhederne får fra BST, skal kvalitetssikres.

* Der skal åbnes muligheder for at iværksætte forsøg med andre former for

medlemskab af BST ved fortsat udbygning.

* Arbejdstilsynets virksomhed skal tage udgangspunkt i virksomhedens egne

forudsætninger og indholdet i APV.

* Arbejdstilsynet skal i højere grad koncentrere sig om de

»tunge« virksomheder.

* Den partsstyrede arbejdsmiljøindsats skal styrkes og koordineres.

* Den partsstyrede indsats for brancher og virksomheder skal styrkes, så

indsatsen orienteres mod at udvikle løsninger for virksomhederne og deres

ansatte.

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering (APV)

Virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde er omdrejningspunktet i den

fremtidige indsats. Med udgangspunkt i dette princip er formålet med

forslaget om at lovfæste kravet om en arbejdspladsvurdering (APV) at sikre,

at virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante

arbejdsmiljøproblemer, og at der arbejdes systematisk og vedvarende med at

løse problemerne.

Den enkelte virksomhed bestemmer selv, hvordan en arbejdspladsvurdering

gennemføres, men arbejdspladsvurderingerne skal opfylde visse minimumskrav

med hensyn til processen, hvorunder de er blevet udarbejdet, og de

indholdsmæssige elementer.

Kravet om, at virksomhederne skal udarbejde en arbejdspladsvurdering,

stammer fra Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 (kaldet

rammedirektivet) om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Direktivet pålægger

arbejdsgiveren en række generelle forpligtelser, herunder blandt andet en

forpligtelse til at foretage en generel helhedsvurdering af de sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen (arbejdspladsvurdering). Som

opfølgning herpå er der med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af

18. december 1992 om arbejdets udførelse indført regler om

arbejdspladsvurderinger. Disse regler er senere videreført uændret i

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994

(bekendtgørelsens §§ 4, 6 og 22).

Arbejdspladsvurderingerne udgør fundamentet for, at virksomhedernes

arbejdsmiljøarbejde omfatter helheden af relevante arbejdsmiljøproblemer.

Derfor bør kravet om udførelse af arbejdspladsvurderinger også lovfæstes.

Kravet vil dermed være omfattet af de almindelige pligter, som arbejdsgiveren

har efter loven.

En arbejdspladsvurdering skal først og fremmest ses som en

arbejdsmetode og en dynamisk proces , hvor arbejdsgiveren og de ansatte i

fællesskab arbejder for at opnå et bedre arbejdsmiljø i virksomheden.

Virksomhederne kan fortsat tilrettelægge deres APV-indsats med udgangspunkt i

deres egne forudsætninger og muligheder. APV-arbejdet skal udvikles til at

fremme virksomhedernes interne dialog om arbejdsmiljø. APV-arbejdet skal

dermed bidrage til en holdningsudvikling i den enkelte virksomheds

organisation og til en fremadrettet systematisk arbejdsmiljøindsats. Samtidig

vil det være naturligt, at Arbejdstilsynet i sin tilsynsvirksomhed tager

udgangspunkt i virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Arbejdstilsynet vil

påse, om der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. lovens

krav, og påtale, hvis det ikke er tilfældet. Arbejdspladsvurderingen er

imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men må ses i sammenhæng med de

faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.

Såvel store som små virksomheder, som har ansatte, skal fremover udarbejde

en skriftlig arbejdspladsvurdering. Dermed er kravet om en

arbejdspladsvurdering med til at sikre, at der også i de små virksomheder

uden organiseret sikkerheds- og sundhedsarbejde bliver taget stilling til

arbejdsmiljøet på en systematisk måde. Vurderingerne skal imidlertid

udarbejdes under hensyntagen til arbejdsmiljøproblemernes art og

virksomhedernes størrelse. Kravene til arbejdspladsvurderingen skal udformes

således, at de administrative byrder for især de små virksomheder bliver så

begrænsede som muligt.

En APV skal altid være skriftlig navnlig for at sikre, at

der altid sker den forudsatte kortlægning af virksomhedens

arbejdsmiljøforhold, at der tages stilling til de konstaterede

arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, og at der udarbejdes en plan for

løsning af problemerne samt opfølgningen herpå. Endvidere er kravet om

skriftlighed en naturlig konsekvens af, at arbejdspladsvurderingen altid skal

være tilgængelig for medarbejderne, ligesom kravet om skriftlighed sikrer, at

der er en synlig ansvarsfordeling i forbindelse med arbejdspladsvurderingen

og opfølgningen herpå.

Omkring en fjerdedel af virksomheder med ansatte skal allerede i dag

udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, men det antages, at væsentlig

flere virksomheder af praktiske grunde selv har valgt at bruge

arbejdspladsvurderingen som et naturligt redskab i deres arbejdsmiljøarbejde.

Kvalitetssikring af bedriftssundhedstjenesterne (BST)

Med det formål at sikre kvaliteten af den rådgivning, som virksomhederne

får fra bedriftssundhedstjenesterne (BST), foreslås indført en

godkendelsesordning. Det skal ske ved, at der stilles krav til BST om, at

de skal bedømmes og godkendes af et dertil kompetent organ, der bekræfter, at

BST's aktiviteter udføres i overensstemmelse med de krav, som dels stilles af

Arbejdstilsynet, dels følger af internationalt anerkendte standarder for

kvalitetsstyring.

Endvidere lægges der med forslaget op til, at arbejdsministeren

iværksætter forsøg med henblik på at udvikle virksomhedernes brug af

BST's rådgivning.

Formålet med den nuværende BST-ordning er at forebygge

arbejdsskader og at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed, fysisk og

psykisk. BST er virksomhedens egen rådgiver, hvis drift virksomheden

har indflydelse på gennem bestyrelsesarbejdet og den årlige

generalforsamling.

BST har ifølge de gældende regler til opgave at rådgive om og deltage i at

planlægge og gennemføre foranstaltninger, der kan have indflydelse på

arbejdsmiljøet. BST stiller også forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet.

Opgaverne udformes på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem

arbejdsgiveren, arbejdsledere og øvrige medarbejdere.

Den nuværende BST-ordning har imidlertid nogle svagheder:

* Kun en mindre del af virksomhederne og de beskæftigede er omfattet af

BST. Og det har ikke været muligt at opnå enighed blandt parterne om en

fortsat udbygning af ordningen.

* Mange virksomheder bruger ikke BST, selvom de er lovpligtige medlemmer

og betaler kontingent.

* Der er store forskelle i kvaliteten på den rådgivning, de enkelte BST'er

tilbyder.

Den foreslåede godkendelsesordning af BST's rådgivning skal sikre, at BST

er i stand til at løfte den opgave, som de er forpligtet til at løse over for

virksomhederne, de ansatte og samfundet. Samtidig skabes der med den

foreslåede forsøgsbestemmelse mulighed for at afklare, hvordan man kan udvide

BST's virkefelt til en bredere kreds af virksomheder.

Parternes indsats skal styrkes og effektiviseres

Handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 lægger op til, at alle

aktører skal bidrage aktivt for at opnå de ambitiøse mål. Det gælder både i

forhold til Arbejdstilsynet, men også i forhold til den partsstyrede

arbejdsmiljøorganisation, som udover BST i dag består af 12

branchesikkerhedsråd, Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøfondet.

Parternes indsats er således en vigtig brik i det af regeringen opstillede

handlingsprogram både på overordnet niveau i Arbejdsmiljørådet og på

brancheniveau.

Med forslaget understreges betydningen af parternes egenindsats ved at

opdele arbejdsmiljøindsatsen i to søjler: Parternes indsats og

Arbejdstilsynets indsats, som hver for sig og i et samspil skal understøtte

det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, som udføres i virksomhederne.

Ministeren opstiller de overordnede mål for den samlede

arbejdsmiljøindsats og er ansvarlig for styringen og koordineringen af den

samlede indsats. Det vil sige både den indsats, der styres af

Arbejdsmiljørådet, og den indsats som Arbejdstilsynet som myndighed står for.

Det er af stor betydning for gennemførelsen af handlingsprogrammet Rent

Arbejdsmiljø år 2005, at Arbejdstilsynets planer og parternes

arbejdsmiljøplaner koordineres, således at der opnås størst mulig effekt af

de indsatser og aktiviteter, der iværksættes.

Nye branchearbejdsmiljøråd (BAR)

For at sikre at partssystemet forpligtes i forhold til

handlingsprogrammet, foreslås en forenkling og effektivisering af indsatsen

også på brancheniveau gennem et antal nye branchearbejdsmiljøråd, som

samtidig knyttes tættere til Arbejdsmiljørådet.

Samtidig foreslås en effektivisering af partsindsatsen ved, at

Arbejdsmiljøfondets og branchesikkerhedsrådenes brancherettede opgaver samles

i branchearbejdsmiljørådene.

Branchearbejdsmiljørådenes vigtigste opgave skal være at sørge for, at

virksomhederne kan få information og vejledning af høj kvalitet, som er

tilpasset den enkelte branche.

Tværgående opgaver, som vedrører flere branchearbejdsmiljøråd, forudsættes

udført af de berørte branchearbejdsmiljøråd i fællesskab eller af den

foreslåede nye formidlings- og informationsenhed under Arbejdsmiljørådet.

Arbejdsmiljørådets styrende og koordinerende rolle styrkes

Med forslaget lægges der endvidere op til at styrke Arbejdsmiljørådets

styrende og koordinerende rolle i den samlede partsindsats.

Arbejdsmiljørådet skal fortsat have til opgave at rådgive

arbejdsministeren og være med ved udformningen af den overordnede

arbejdsmiljøpolitik, ligesom rådet også fortsat skal inddrages i

regelarbejdet.

Efter forslaget bliver rådets væsentligste opgave den overordnede styring

og koordinering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Det betyder, at

Arbejdsmiljørådet både får ansvaret for og kompetencen til at tage sig af den

samlede partsindsats. Dels i form af planer for parternes indsats for de

næste fire år, dels i form af en indstilling til arbejdsministeren om

fordelingen af midler til den samlede partsindsats.

Arbejdsmiljørådet skal tage sig af tværgående opgaver. Dels iværksættelse

af forskningsprojekter, bl.a. på grundlag af forslag fra

branchearbejdsmiljørådene, dels andre opgaver, som er af mere generel

karakter, og som ikke kan løses på brancheniveau. Til varetagelsen af disse

opgaver etableres en formidlings- og informationsenhed under

Arbejdsmiljørådet.

En ny planprocedure

Det partsstyrede arbejdsmiljøapparats mere offensive rolle afspejles også

i et forslag om en ny planprocedure, hvor der i højere grad end i dag

fokuseres på de samlede arbejdsmiljøaktiviteter.

Planproceduren skal som udgangspunkt tilgodese følgende behov: For det

første skal proceduren være enkel og smidig. For det andet skal den sikre, at

alle relevante aktører inddrages, og at der er en klar opgave-, ansvars- og

kompetencefordeling mellem aktørerne. For det tredie skal planproceduren

sikre, at myndighedsindsatsen og parternes indsats koordineres. Og endelig

skal arbejdsministerens mulighed for at godkende de partsinitierede

aktiviteter og kvaliteten heraf sikres.

Finansieringen af partsindsatsen

Arbejdsmiljørådets tværgående opgaver og branchearbejdsmiljørådenes

indsats forudsættes finansieret via de midler, der hidtil er gået til

Arbejdsmiljøfondets aktiviteter og de tilskud, som staten hidtil har ydet til

branchesikkerhedsrådene. Hertil kommer midler fra en afgift på to procent af

erstatningsudgifterne ved arbejdsulykker i henhold til

arbejdsskadelovgivningen. Denne afgift er anbefalet af Arbejdsskadeudvalget i

Betænkning nr. 1282 fra 1994 om arbejdsskadeforsikring m.v. Hovedparten af

afgiften på to procent forventes fordelt til branchearbejdsmiljørådenes

informations- og kampagneindsats. Det forudsættes herudover, at parterne som

hidtil på frivillig basis bidrager til finansieringen af indsatsen.

Et mere effektivt, ensartet og virksomhedsorienteret Arbejdstilsyn

Med forslaget understreges det, at Arbejdstilsynet er en myndighed,

der arbejder med de samme generelle mål. Det er hele myndighedens

hovedformål direkte eller indirekte at støtte tilsynsarbejdet og kontakten

til virksomhederne. Arbejdstilsynet vil fortsat bestå af en central afdeling

og en række lokale afdelinger, der ligesom i dag benævnes

»tilsynskredse«. Det samlede Arbejdstilsyn ledes af en direktør,

som alle afdelinger refererer til.

Fundamentet for Arbejdstilsynets virke er at være den statslige myndighed,

der fører tilsyn med danske arbejdspladsers sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold.

Arbejdstilsynet skal således også i fremtiden som myndighed kontrollere,

at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Som led i regeringens handlingsprogram

Rent arbejdsmiljø år 2005 vil Arbejdstilsynet opprioritere den direkte

kontakt til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere.

Arbejdstilsynets indsats skal være ensartet og helhedsorienteret. Tilsynet

vil tage udgangspunkt i virksomhedernes egne forudsætninger og vilje til at

forbedre arbejdsmiljøet samt de forskelligheder, der følger heraf.

Arbejdstilsynets aktiviteter skal samtidig bygge på, at mange af

arbejdsmiljøproblemerne kan forebygges ved en tæt kontakt og en åben og

konstruktiv dialog med virksomhederne med fokus på de væsentligste

arbejdsmiljøproblemer.

Den styrkelse af Arbejdstilsynets samlede bemanding, der er indeholdt i

finansloven for 1997 og de kommende år, vil først og fremmest blive brugt til

at styrke det direkte virksomhedsrettede arbejde. Arbejdstilsynet vil i sin

organisation og arbejdstilrettelæggelse i højere grad tage udgangspunkt i

kredsarbejdet. Hovedopgaven for Arbejdstilsynets centrale afdeling vil

således være at understøtte denne indsats.

Styrkelsen af det virksomhedsrettede arbejde betyder også, at

Arbejdstilsynet vil sætte ind med kontant kontrol og påbud over for de

virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljøloven og ikke lever op til

deres ansvar. Der vil også blive fulgt konsekvent og hurtigt op på påbud, der

ikke efterkommes. Arbejdstilsynet har en særlig forpligtelse i forhold til de

virksomheder, der ikke viser vilje og evne til at løse problemerne med

arbejdsmiljøet. Men også virksomheder, hvor risikoen for arbejdsulykker og

arbejdsskader er særlig stor, vil blive underkastet et mere effektivt og

skærpet tilsyn.

At Arbejdstilsynet er en myndighed betyder blandt andet, at de forskellige

afdelinger frit kan udveksle fortrolige oplysninger, jf. dog

forvaltningslovens § 29 og § 32, og at der som udgangspunkt ikke er ret til

aktindsigt i brevveksling mellem de forskellige afdelinger, jf.

offentlighedslovens § 7, nr. 2. Dette udelukker ikke, at man ud fra en

konkret vurdering kan imødekomme et ønske om aktindsigt, jf.

offentlighedslovens § 4, stk. 1, sidste pkt.

Økonomiske incitamenter til at styrke arbejdsmiljøindsatsen

For at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø vil der, som led i de

planlagte ændringer af arbejdsskadeforsikringsloven, blive indført en

belønningsordning for virksomheder, der gør en særlig indsats for at forbedre

arbejdsmiljøet.

Gennemførelsen af ordningen forventes i praksis at involvere

Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene og vil

således forudsætte en justering af arbejdsmiljøloven, når der er taget

endelig stilling til udformningen af arbejdsskadeforsikringsreglerne.

Hensigten med ændringen af arbejdsskadesystemet er blandt andet at sikre,

at virksomheder, hvor ansatte pådrager sig mange erhvervssygdomme, betaler

tilsvarende flere af udgifterne til erstatning. Mens virksomheder med få

erhvervssygdomme betaler mindre.

Belønningen vil bestå i en økonomisk gevinst til de virksomheder, der gør

noget særligt for at forbedre arbejdsmiljøet. Det vil være en betingelse, at

forbedringerne skal ligge ud over det, der kræves efter de gældende

arbejdsmiljøregler.

Alle virksomheder skal bidrage til belønningsordningen, og ordningen skal

indrettes, så det sikres, at virksomhederne konkurrerer om belønning med

andre virksomheder inden for samme branche. Belønningsordningen vil således

ikke betyde en øget økonomisk belastning for virksomhederne samlet set, da

pengene tilbageføres til virksomhederne i form af belønning for

arbejdsmiljøforbedringer.

Virksomhederne, der modtager belønning for arbejdsmiljøet, vil også opnå

den fordel, der består i at kunne profilere virksomheden som en arbejdsplads

med et godt arbejdsmiljø.

3. Klagesystemet forenkles og reglerne om opsættende virkning strammes

1. Formålet med forslaget om at ændre reglerne om administrativ klage

inden for arbejdsmiljøområdet er at styrke retssikkerheden ved at

overføre klagesagsbehandlingen til en uafhængig klageinstans, at

tilstræbe en smidigere og hurtigere afgørelse af klagesagerne, og at

sikre at Arbejdsmiljørådet får frigjort ressourcer og dermed får mulighed for

at koncentrere sit arbejde om den overordnede arbejdsmiljøindsats, herunder

styring og koordinering af den samlede partsindsats.

Med forslaget ændres reglerne om administrativ rekurs (klage), idet der

etableres et to-instanssystem, hvorefter klage over Arbejdstilsynets

afgørelser kan indbringes for et arbejdsmiljøklagenævn. Arbejdsmarkedets

parter vil gennem den foreslåede repræsentation i Arbejdsmiljøklagenævnet

fortsat have indflydelse på retsudviklingen.

Mens Arbejdsmiljøklagenævnet fremover bliver eneste og sidste

administrative klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter

arbejdsmiljøloven, herunder forvaltningsretlige spørgsmål i tilknytning

hertil, skal arbejdsministeren fortsat behandle klager over afgørelser, som

udelukkende angår forvaltningsretlige og administrative spørgsmål.

Arbejdsmiljølovens regler om klagesagsbehandling har ikke været ændret

siden vedtagelsen af den oprindelige lov i 1975. Der henvises til

henvisningerne til Folketingstidende i indledningen af de almindelige

bemærkninger.

2. I de nuværende regler er klagemuligheden og det administrative

klagesystems opbygning fastsat i arbejdsmiljølovens § 81. Herefter kan en

afgørelse, der er truffet af en af Arbejdstilsynets kredse, påklages til

direktøren for Arbejdstilsynet. Direktørens afgørelse kan ifølge lovens § 81,

stk. 2, påklages til arbejdsministeren. Før arbejdsministeren afgør sagen,

indhentes i medfør af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 4, en udtalelse

fra Arbejdsmiljørådet.

Med indførelsen af et to-instans system tilstræbes en smidigere

klagesagsbehandling og en hurtigere afgørelse af klagesagerne.

Sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af

sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn med formanden for

Arbejdsmarkedets Ankenævn som den administrative leder.

3. Med lovforslaget indføres i forbindelse med

klagesagsbehandlingen en remonstrationsordning, som effektiviserer

sagsgangen. Klage over en afgørelse indsendes til Arbejdstilsynet. Det vil

dels give Arbejdstilsynet mulighed for at revurdere den trufne afgørelse med

henblik på en eventuel ændring af afgørelsen, dels vil det give

Arbejdstilsynet mulighed for allerede ved fremsendelse af klagen til

klagenævnet at udtale sig om sagen.

Det forudsættes, at Arbejdstilsynet foretager den arbejdsmiljøfaglige

oplysning af klagesagerne, inden klagen videresendes til

Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse sikre, at

klagesagen er juridisk, sikkerheds- og sundhedsfagligt fuldt oplyst.

4. For at virksomhederne ikke kan udskyde opfyldelsen af

Arbejdstilsynets påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne

og klagefristerne til det yderste, foreslås det, at udvide det område, hvor

klager ikke har opsættende virkning, til at omfatte klager over forhold, der

skal bringes i orden straks.

4. Forhøjelse af strafferammer

Formålet med lovændringen er at skærpe niveauet for straf for overtrædelse

af arbejdsmiljølovgivningen generelt.

Da arbejdsmiljøloven blev vedtaget i december 1975 indførtes

hæftestraffen. Dette var nyt i forhold til den tidligere

arbejderbeskyttelseslovgivning og indførtes for at »understrege den

betydning, der tillægges reglerne om sikkerhed og sundhed i arbejdet«.

Hæftestraffen skulle reserveres til grovere eller gentagne overtrædelser.

I 1990 indførtes fængsel i indtil et år i strafferammen. Denne skærpelse

havde bl.a. til formål at understrege alvoren af overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen, og at denne alvor i højere grad skulle komme til

udtryk ved strafudmålingen. Desuden var formålet at hæve det generelle

bødeniveau, således at bøderne blev mærkbare og dermed understregede den

betydelige samfundsmæssige interesse i at forebygge risiko for ulykker og

arbejdsbetingede lidelser gennem overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Der henvises her til Folketingstidende 1989-90, FF sp. 4605-4606, FF sp.

5265-5283, FF sp. 9312-9313, FF sp. 9971, Tillæg A sp. 3267-3280, Tillæg B

sp. 983-994 og Tillæg C sp. 755-758.

I 1992 indførtes i § 82, stk. 2, fængsel i indtil to år under skærpende

omstændigheder. Denne skærpelse blev indført på baggrund af, at bødeniveauet

stadig ikke var tilfredsstillende.

Der henvises her til Folketingstidende 1991-92, FF sp. 6445, FF sp.

7304-7319, FF sp. 9830-9831, FF sp. 10116, Tillæg A sp. 5171-5180, Tillæg B

sp. 1389-1390 og Tillæg C sp. 1143-1144.

Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven er som udgangspunkt bøde.

Der har endnu ikke været idømt frihedsstraf for overtrædelse af

arbejdsmiljøloven, og kun i få tilfælde har det været overvejet. Frihedsstraf

vil fortsat kun skulle anvendes i meget grove tilfælde.

Baggrunden for den foreslåede lovændring er, at bødeniveauet stadig ikke

opleves som føleligt til trods for klare tilkendegivelser fra Folketinget

herom. Siden strafferammen blev udvidet i 1990 til også at omfatte fængsel,

har der over en femårig periode kunnet konstateres en svag stigning i det

gennemsnitlige bødeniveau fra ca. 11.000 kr. i 1990 til lidt over 14.000 kr.

i 1994.

Der har udviklet sig en fast retspraksis, hvor udgangspunktet for bøderne

er 10.000 kr. i en lang række sagstyper. Der findes endvidere en række

sagstyper, hvor udgangspunktet er højere end 10.000 kr. Det er blandt andet

sager med stor fare, hvor der er tale om flere tidligere grove overtrædelser,

alvorlige ulykker og lignende.

Formålet med lovændringen er at hæve dette udgangspunkt. Det tilkommer

domstolene konkret at fastsætte niveauet. Det er med lovændringen tilsigtet,

at stigningen skal være mærkbart større end den stigning, der kan aflæses ved

de tidligere skærpelser af strafferammen.

Med forslaget hæves den generelle strafferamme fra et til to års

fængsel på betingelse af, at overtrædelsen er sket forsætligt, eller

at der er udvist grov uagtsomhed. Denne skærpelse af strafferammen skal som

hidtil markere områdets strafværdighed og dermed understrege, at samfundet

ser med større alvor end hidtil på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Samtidig vil det udvide domstolenes mulighed for i de konkrete tilfælde at

skærpe straffene, idet en straf på mere end et års fængsel ikke længere er

betinget af, at der i den konkrete sag er voldt skade på unge

mennesker under 18 år, at der er fremkaldt fare herfor, eller

at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel.

Niveauet for bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen bør -

som anført i motiverne til tidligere ændringer - bringes op på et niveau,

hvor bøderne bliver mere følelige for virksomheden. Yderligere vil en

skærpelse af strafferammerne virke præventivt således, at arbejdsgivere

afholder sig fra at overtræde arbejdsmiljølovgivningen.

Endelig skal der ses med særlig alvor på de situationer, der er opregnet i

den nye bestemmelse i § 82, stk. 3 og 4. I disse tilfælde bør den konkret

udmålte straf yderligere skærpes.

5. Forældelse af sager om leverandører, installatører, reparatører og

planlæggere m.fl.

Efter dansk ret er strafferammen afgørende for forældelsesfristens

længde. Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen to

år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for

overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Efter denne regel vil forældelsesfristen for juridiske personer som

hovedregel være to år, fordi straffen for juridiske personer aldrig kan

overstige bøde.

Den foreslåede ændring, hvorefter forældelsesfristen i sager om

leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl. fastsættes til

fem år, skal ses på baggrund af, at disse sager i deres natur typisk er

»skjulte« overtrædelser. Til forskel fra arbejdsgiverens ansvar er

leverandør- og projekteringsansvaret rettet mod fremtiden, efter at arbejdet

er afsluttet. Da anklagemyndigheden også skal have tid til at vurdere sagen,

vil sådanne sager i mange tilfælde være forældede, inden sagerne er

tilstrækkelig oplyst til, at der kan rejses tiltale.

Der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de to år, der

følger af straffeloven.

Der findes lignende regler om en særlig 5-årig forældelsesfrist i bl.a.

miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 7.

6. Arbejdsmiljøinstituttet gøres selvstændigt

Arbejdsmiljøinstituttet er fra 1. januar 1997 blevet udskilt fra

Direktoratet for Arbejdstilsynet. Med forslaget lovfæstes instituttets status

som en selvstændig enhed - et sektorforskningsinstitut - under

Arbejdsministeriet.

Høring

Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse: Arbejdsmiljørådet,

relevante ministerier, domstolene, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

samt Assurandør-Societetet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Den nye partsstyrede indsats

Finansieringen af den nye partsstyrede indsats

Finansieringen af branchearbejdsmiljørådenes og Arbejdsmiljørådets indsats

skal ske via det årlige bidrag fra arbejdsskadeforsikringen, som i dag går

til finansiering af Arbejdsmiljøfondet, og som udgør 45 mio. kr. Den metode,

hvorefter statens andel af de 45 mio. kr., opgøres, ændres i forhold til de

nuværende regler. Den ændrede beregningsmetode betyder, at statens andel, som

i 1997 udgør 4,2 mio. kr., reduceres med 1,3 procent (svarende til knap

580.000 kr.), hvoraf tre fjerdedele lægges over på de private

forsikringsselskaber (private virksomheder) og en fjerdedel på kommuner og

amtskommuner.

Ligeledes vil de midler, der i dag indgår i støtteordningen til

branchesikkerhedsråds (BSR)-konsulenter, overgå til

branchearbejdsmiljørådene. Støtte hertil fra staten ydes i dag i form af

tilskud til de pågældendes løn, som i øvrigt betales af organisationerne.

Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene vil få tilført yderligere

ressourcer til arbejdsmiljøindsatsen gennem den af Arbejdsskadeudvalget i

Betænkning nr. 1282 fra 1994 om arbejdsskadeforsikring m.v. anbefalede afgift

på to procent af erstatningsudgifterne ved arbejdsulykker. Midlerne skal

anvendes til en målrettet informations- og kampagneindsats for et bedre

arbejdsmiljø.

Begrundet i EU's 3. skadesforsikringsdirektiv, som bl.a. indebærer en

liberalisering af forsikringsområdet, forventes erhvervssygdommene udtaget af

forsikringsregi med virkning fra den 1. januar 1999, hvor direktivet træder i

kraft. Baggrunden er, at erhvervssygdomsområdet ikke anses for

forsikringsbart i gængs forstand.

I forbindelse med ændringen af arbejdsskadeforsikringsreglerne kan det

vise sig nødvendigt at foretage en ændring af arbejdsmiljøloven, som sikrer

et uændret provenu til Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene.

Ændringsloven skal formentlig fremsættes i begyndelsen af 1998.

Med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens statistik over udbetalte

erstatninger ved arbejdsulykker vurderes to-procentbidraget at tilføre

Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene et provenu, som i 1996-niveau

udgør i alt ca. 27,2 mio. kr., som opkræves fra staten, forsikringsselskaber,

der tegner arbejdsskadeforsikringer, og selvforsikrede kommuner og

amtskommuner samt arbejdsgivere. De 27,2 mio. kr. skønnes at fordele sig på

staten med 2 mio. kr., forsikringsselskaberne (dvs. de private virksomheder)

med ca. 19,7 mio. kr., og kommuner og amtskommuner (Kommunernes gensidige

Forsikringsselskab og selvforsikrende kommuner og amtskommuner) med ca. 5,5

mio. kr. Det bemærkes, at to-procentbidragets størrelse i sagens natur kan

svinge fra år til år.

Finansieringen af den nye partsstyrede indsats

---------------------------------------------------------------------

»Kilde«:

Beløbstørrelse

- Det årlige bidrag fra arbejdsskadeforsikringen,

som efter den gældende arbejdsmiljølov går til

finansiering af Arbejdsmiljøfondet .............. 45,0 mio. kr.

- De midler, der i dag indgår i støtteordningen til

BSR-konsulenter. ................................ 1,4 mio. kr.1)

- Det nye to-procentbidrag fra arbejdsulykkeområdet 27,2 mio. kr.1)

I alt ............................................. 73,6 mio. kr.

---------------------------------------------------------------------

1) 1996-niveau

Arbejdsmiljøfondets formue, som ved udgangen af 1995 er opgjort til ca. 28

mio. kr., vil som udgangspunkt gå til at dække udgifterne ved de kontrakter,

som fondet har indgået, og som rækker ud over lovens ikrafttræden. Eventuelle

overskydende midler fra fondets formue forudsættes overført til

finansieringen af den partsstyrede arbejdsmiljøindsats.

Udover det beløb, som det offentlige bidrager med via det nye

to-procentbidrag, forudsættes der således ikke tilført nye offentlige midler

til den nye partsstyrede indsats.

Organiseringen af den nye partsstyrede indsats

Med forslaget sker der en effektivisering af partsindsatsen på

arbejdsmiljøområdet. De brancherettede opgaver, som de nuværende

branchesikkerhedsråd og Arbejdsmiljøfondet i dag varetager, samles i et antal

nye branchearbejdsmiljøråd. De nye råd er ligesom både

branchesikkerhedsrådene, Arbejdsmiljøfondet og Arbejdsmiljørådet

partsstyrede. Arbejdsmiljørådet får ansvaret for at styre og koordinere den

samlede partsindsats, herunder indstille til arbejdsministeren, hvordan

midlerne til partsindsatsen fordeles og anvendes.

Arbejdsmiljørådets sekretariat placeres i Arbejdsministeriet og bemandes

med medarbejdere fra Arbejdsministeriet inden for de eksisterende rammer.

De tværgående opgaver, som Arbejdsmiljørådet får efter forslaget, skal i

praksis udføres af en ny formidlings- og informationsenhed under rådet.

Lederen af denne enhed ansættes af arbejdsministeren, mens øvrige

medarbejdere bl.a. forventes overført fra Arbejdsmiljøfondet. Finansieringen

af denne enheds aktiviteter sker via de midler, der afsættes til

Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter. Endvidere forventes det, at

enhedens virksomhed kan danne grundlag for indtægtsdækket virksomhed af et

ikke ubetydeligt omfang.

Til at varetage de daglige funktioner i branchearbejdsmiljørådene skal de

enkelte råd etablere et sekretariat. Endvidere kan to eller flere råd også

vælge at etablere et fællessekretariat. Udgifterne ved

sekretariatsbetjeningen af de nye branchearbejdsmiljøråd vil blive

finansieret af de midler, der tilvejebringes til finansiering af den

partsstyrede indsats. Som tidligere anført forudsættes det, at

organisationerne fortsat bidrager til branchearbejdsmiljørådenes indsats, for

eksempel gennem bidrag til finansiering af branchearbejdsmiljørådenes

sekretariater.

Overførelsen af medarbejdere fra Arbejdsmiljøfondet til sekretariaterne

for de nye branchearbejdsmiljøråd og til den nye formidlings- og

informationsenhed, som oprettes under Arbejdsmiljørådet, vil således ikke

give anledning til offentlige merudgifter, idet udgifterne herved forudsættes

finansieret af midlerne til den partsstyrede indsats og/eller ved frivillige

bidrag fra organisationerne, jf. ovenfor. Heller ikke bemandingen af

Arbejdsmiljørådets sekretariat eller ansættelse af lederen af den nye

formidlings- og informationsenhed under Arbejdsmiljørådet vil give anledning

til offentlige merudgifter, idet udgifterne herved finansieres inden for

Arbejdsministeriets budget.

Kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) m.v.

En arbejdspladsvurdering er ikke noget nyt og for virksomhederne ukendt

instrument. Alle virksomheder skal allerede i dag lave en

arbejdspladsvurdering, og det er svært at lave en ordentlig

arbejdspladsvurdering, uden at den opfylder de krav, der er beskrevet i

lovforslaget.

Mange virksomheder skal også allerede i dag lave en skriftlig

arbejdspladsvurdering. Det gælder for eksempel alle de BST-pligtige

virksomheder, som udgør mindst en fjerdedel af alle virksomheder.

Dertil kommer, at der er mange flere virksomheder, som i realiteten i dag har

udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, fordi de selv har

indset, at det er en god måde at skaffe sig et overblik over, om man lever op

til arbejdsmiljølovens krav. Dybest set er kravet om en skriftlig

arbejdspladsvurdering m.v. således blot at betragte som en

systematisering af det arbejde, der allerede udføres i virksomhederne.

For de virksomheder, der arbejder seriøst med arbejdsmiljøet og er

indstillet på at leve op til arbejdsmiljølovens krav - og her må man formode,

at de offentlige virksomheder går forrest - må de økonomiske og

administrative byrder, der følger med ændringerne, således formodes at være

af relativ beskeden størrelse.

Kravet om godkendelse (kvalitetsstyring) af og forsøg med

bedriftssundhedstjenesterne (BST)

Der er i dag en række kommunale og amtskommunale

bedriftssundhedstjenester, som ligesom alle andre bedriftssundhedstjenester

skal godkendes med de udgifter, der er forbundet hermed. Udgiften ved den

foreslåede godkendelsesordning vil først blive afklaret i forbindelse med

udstedelse af de administrative regler herom.

De udgifter, som BST vil få i forbindelse med en godkendelse, forudsættes

dækket ind gennem virksomhedernes betaling til BST for de ydelser (rådgivning

m.v.), som virksomhederne får fra BST.

I forbindelse med iværksættelse af forsøg kan der blive behov for at

tilvejebringe forsøgsmidler.

Ændringen af klagesystemet

Sekretariatsbetjeningen af det nye arbejdsmiljøklagenævn forudsættes

udført af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn, som i den forbindelse

må have tilført yderligere ressourcer (personale m.v.).

Bortset fra formanden og dennes stedfortræder modsvares de ressourcekrav,

der følger af forslaget, af sparede personaleressourcer i Arbejdstilsynet i

forbindelse med omlægningen af klagesagsgangen.

Forslagets øvrige dele har ingen administrative eller økonomiske

konsekvenser.

Sammenfattende forventes forslaget ikke at give anledning til offentlige

merudgifter af nævneværdigt omfang.

Spørgsmålet om, forslaget har kommunaløkonomiske konsekvenser, er endnu

ikke afklaret i forhold til de kommunale parter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den partsstyrede indsats

Finansieringen af den nye partsstyrede indsats

Det nye to-procentbidrag, som indgår i finansieringen af

branchearbejdsmiljørådenes og Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøindsats, vil

efter den foreslåede formulering af § 68 dels komme fra de

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer, dels fra staten og

fra de kommuner og amtskommuner samt arbejdsgivere, der ikke har tegnet

forsikring. For forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer,

vil beløbet i 1996-niveau udgøre ca. 19,7 mio. kr. Efter den foreslåede

formulering af § 68, stk. 6, kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne til

dækning af de bidrag, som forsikringsselskaberne skal indbetale. Derfor må

man forvente, at det beløb, som kommer fra forsikringsselskaberne, vil blive

lagt over på virksomhederne. Det nævnte bidrag vil imidlertid komme

virksomhederne til gode gennem de initiativer, som branchearbejdsmiljørådene

og Arbejdsmiljørådet iværksætter.

Det forudsættes i øvrigt, at parterne som hidtil selv frivilligt

bidrager økonomisk til den indsats, som især på brancheniveau skal sikre

grundlaget for at styrke virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats - dvs.

navnlig de aktiviteter, som iværksættes af de nye branchearbejdsmiljøråd.

Kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) m.v.

Som nævnt under de økonomiske og administrative konsekvenser ved forslaget

må det antages, at omkostningerne ved forslaget vil være af relativ beskeden

størrelse for de virksomheder, der arbejder seriøst med arbejdsmiljøet. Og

det gælder det store flertal af virksomhederne. Som tidligere nævnt er kravet

om en skriftlig arbejdspladsvurdering m.v. således blot at betragte som en

systematisering af det arbejde, der allerede udføres i virksomhederne.

Forslaget antages derfor heller ikke at få nævneværdige erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Kravet om godkendelse (kvalitetsstyring) af

bedriftssundhedstjenesterne (BST)

Udgifterne ved den foreslåede godkendelsesordning vil først blive afklaret

i forbindelse med udstedelsen af de administrative regler. De udgifter, som

bedriftssundhedstjenesterne vil få i forbindelse med en godkendelsesordning,

forudsættes dækket ind gennem virksomhedernes betaling til

bedriftssundhedstjenesterne for de ydelser (rådgivning m.v.), som

virksomhederne får fra bedriftssundhedstjenesterne. Dette opvejes dog af, at

virksomhederne samtidig er garanteret et godt produkt.

De øvrige dele af forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Udover lovfæstelsen af kravet om, at virksomheder med ansatte skal

udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering m.v., indeholder lovforslaget

ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 13, stk. 3)

Der lægges med forslaget op til, at der skal ske en styrkelse af

kvaliteten af bedriftssundhedstjenesternes (BST's) ydelser gennem en

godkendelsesordning, som skal omfatte både eksisterende og nye

bedriftssundhedstjenester.

Den ordning, der foreslås etableret, skal bestå af to dele: Dels

formulering af krav til BST, dels bedømmelse og godkendelse af samt løbende

auditering af BST.

Kravene til BST forudsættes fastlagt af Arbejdstilsynet og udmøntet i en

bekendtgørelse. De krav, der må stilles til BST, kan sammenfattes i følgende

punkter:

* Anvendte metoder (kravenes arbejdsmiljømæssige indhold).

* Medarbejdernes kvalifikationer.

* Administrative systemer (kvalitetsstyring).

Opgaven med at bedømme, godkende og løbende auditere BST forudsættes

udført af et dertil kompetent organ, for eksempel Dansk Akkreditering

(DANAK), som er en del af Erhvervsfremmestyrelsen under Erhvervsministeriet.

Arbejdstilsynet involveres som myndighed på området. Godkendelsen af BST vil

ske efter en model, som i forvejen er kendt af virksomhederne.

En bedriftssundhedstjeneste kan som i dag være landsdækkende, regionalt

eller lokalt dækkende og kan yde rådgivning til udvalgte brancher eller alle

brancher efter ønske. Ligesom i dag kan der også være

bedriftssundhedstjenester, der er knyttet til en konkret virksomhed. Også

disse skal godkendes.

En bedriftssundhedstjeneste, som ikke kan godkendes, kan ikke længere

kalde sig en bedriftssundhedstjeneste, og virksomheder, som efter de gældende

regler skal være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste, kan ikke opfylde

betingelsen herom ved at være tilsluttet en

»bedriftssundhedstjeneste«, der ikke er godkendt.

Til nr. 2 (§ 13, stk. 5 og 6)

Ændringen er en konsekvensændring af nr. 1. Tilskud fra staten, kommuner

og amtskommuner til etablering af en bedriftssundhedstjeneste efter § 13,

stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6, vil være betinget af, at den pågældende

bedriftssundhedstjeneste godkendes efter de af arbejdsministeren fastsatte

regler.

Til nr. 3 (§ 13, stk. 7)

Med henblik på at intensivere en fortsat udbygning af BST-ordningen

foreslås det at gennemføre forsøg med BST, herunder navnlig på områder hvor

der har vist sig barrierer for en udbygning af ordningen. Forsøg iværksættes

af arbejdsministeren efter udtalelse fra arbejdsmarkedets parter

(Arbejdsmiljørådet).

Der kan for eksempel tænkes iværksat forsøg med nye former for medlemskab,

forsøg der i højere grad end den eksisterende ordning baseres på

virksomhedernes efterspørgsel og/eller særlige forsøg med BST og små

virksomheder uden sikkerhedsorganisation.

Principperne om inddragelse af sikkerhedsorganisationen og/eller

arbejdslederne og de øvrige ansatte, jf. den eksisterende BST-ordning,

fastholdes i de forsøg, der etableres. Ligeledes fastholdes BST's

forebyggende formål. Forsøg må ikke give anledning til konkurrenceforvridning

mellem virksomheder inden for samme branche.

Der lægges vægt på, at forsøgperioden bliver af en vis varighed, og

forsøgene skal følges løbende undervejs og evalueres.

Til nr. 4 og 5 (§ 14)

Til stk. 1.

På brancheniveau varetages den partsstyrede del af arbejdsmiljøindsatsen i

dag af branchesikkerhedsrådene. Det forventes og forudsættes, at parterne på

brancheniveauet skal spille en mere aktiv rolle fremover, herunder navnlig i

forhold til virksomhedsrettede aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at

effektivisere og styrke indsatsen på brancheniveau.

Med sigte på at styrke og udvikle den branche- og virksomhedsrettede del

af partssystemet foreslås de opgaver, som i dag er henlagt til

branchesikkerhedsrådene (BSR), overført til et antal nye

branchearbejdsmiljøråd, som samtidig forudsættes at overtage

Arbejdsmiljøfondets opgaver på brancheniveau, jf. § 1, nr. 6 og 14.

Branchearbejdsmiljørådene vil samtidig få tilført flere ressourcer, herunder

hovedparten af de midler, som hidtil er gået til Arbejdsmiljøfondets

aktiviteter, jf. de foreslåede §§ 68, 68a og 68b.

Det endelige antal branchearbejdsmiljøråd godkendes af arbejdsministeren

efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet. Det samme gælder godkendelse af de

enkelte branchearbejdsmiljøråd.

Til stk. 2.

Ledernes Hovedorganisation forudsættes repræsenteret på arbejdsgiversiden.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 67, stk. 1.

Til stk. 3.

Som udgangspunkt aftales det i det enkelte råd, hvilken af parterne, der i

den første periode besætter henholdsvis formands- og næstformandsposten. Kan

parterne ikke blive enige, har arbejdstagersiden formandsposten og

arbejdsgiversiden næstformandsposten i den første periode.

Til stk. 4.

Branchearbejdsmiljørådene er ikke en del af den offentlige

forvaltning.

Det indebærer, at bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om

offenlige myndigheders registre som udgangspunkt ikke gælder for

branchearbejdsmiljørådenes virksomhed.

Da branchearbejdsmiljørådenes virksomhed i vidt omfang finansieres med

offentlige midler, foreslås det dog, at rådenes virksomhed omfattes af

forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Til stk. 5.

Til at varetage de daglige funktioner i branchearbejdsmiljørådene skal de

enkelte råd etablere et samlet sekretariat for både arbejdstagerne,

arbejdsgiverne og arbejdslederne. Endvidere kan to eller flere råd også vælge

at etablere et fællessekretariat. Udgifterne til sekretariatet finansieres

via det enkelte branchearbejdsmiljøråds årlige andel af midlerne til

partsindsatsen, jf. § 68a. Rådene sikres således et minimumstilskud til

dækning af udgifter ved rådets sekretariatsbetjening, idet det forudsættes,

at arbejdsministeren kan fastsætte vilkår om, hvor stor en del af den

udmeldte tilskudsramme, der kan anvendes til administration.

Branchearbejdsmiljørådene forudsættes at få tilført personale fra

Arbejdsmiljøfondet efter lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til stk. 6.

Branchearbejdsmiljørådenes indsats indgår i Arbejdsmiljørådets

overvejelser vedrørende rådets plan for den samlede partsindsats i de(t)

kommende år og i rådets indstilling til arbejdsministeren om fordeling af

midlerne til den partsstyrede indsats.

Til nr. 6 (§ 14a)

Til stk. 1.

Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal hvert år udarbejde forslag til

mål, plan og budget for rådets indsats, herunder en konkret beskrivelse af de

aktiviteter og indsatsområder, som det enkelte råd vil prioritere i det

kommende år. Planen skal have karakter af en rullende fireårsplan, som dækker

det kommende finansår og budgetoverslagsårene.

Branchearbejdsmiljørådenes plan- og budgetoplæg indgår i

Arbejdsmiljørådets plan- og budgetoplæg til arbejdsministeren om den samlede

partsindsats og danner grundlag for Arbejdsmiljørådets indstilling til

arbejdsministeren om fordelingen af midlerne til de partsstyrede aktiviteter,

jf. den foreslåede § 68a.

Branchearbejdsmiljørådene skal i forbindelse med den årlige forelæggelse

af arbejdsplanerne samtidig oplyse Arbejdsmiljørådet om, hvordan de tildelte

ressourcer i det forløbne år er blevet anvendt, jf. forslaget til § 14, stk.

6. En vurdering af denne tilbagemelding skal indgå i Arbejdsmiljørådets

overvejelser vedrørende tildeling af midler for det næste år.

Til stk. 2.

De opgaver, som er nævnt i stk. 2, er opgaver, som

branchearbejdsmiljørådene skal tage sig af. Branchearbejdsmiljørådenes

primære opgave vil være aktivt at understøtte arbejdsmiljøindsatsen på

branche- og virksomhedsniveau hovedsagelig gennem de i bestemmelsen nævnte

aktiviteter.

Det forudsættes, at branchearbejdsmiljørådene i deres virksomhed

samarbejder med de øvrige aktører i arbejdsmiljøindsatsen: Arbejdstilsynet,

bedriftssundhedstjenesterne m.fl.

Til nr. 1)

Branchearbejdsmiljørådenes arbejde koncentreres om at styrke

vejledningsindsatsen over for virksomhederne.

Rådene skal selv udarbejde branchevejledninger og indgå i andre

informationsaktiviteter på arbejdsmiljøområdet.

De vejledninger, arbejdsmiljøguides, som Arbejdstilsynet - i

samspil med branchearbejdsmiljørådene - udarbejder til brug for

virksomhederne i deres udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, indeholder en

identifikation og en beskrivelse af de enkelte branchers væsentligste

problemer. Branchearbejdsmiljørådene skal på grundlag af disse

arbejdsmiljøguides vejlede virksomhederne om, hvordan de via deres

arbejdspladsvurdering kan løse de problemer, der måtte være, og sikre

fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet henimod det niveau, der tilstræbes i

handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005.

Arbejdstilsynets arbejdsmiljøguides skal også indeholde oplysninger om,

hvor virksomhederne kan søge råd og vejledning om foranstaltninger.

Rådene skal endvidere løbende medvirke til at udvikle nye metoder til,

hvordan formidlingen og kontakten til både små og store virksomheder kan

sikres.

Til nr. 2)

Branchearbejdsmiljørådene skal medvirke i arbejdet med at kortlægge

arbejdsmiljøproblemerne inden for de brancher, som rådene dækker, og medvirke

ved udarbejdelsen af branchedokumentation. Det kan bl.a. ske gennem

rådenes deltagelse i branchespecifikke indsatser sammen med Arbejdstilsynet i

lighed med dem, der er under gennemførelse på skibsværftsområdet,

autobrancheområdet og fiskeindustriområdet.

Til nr. 3)

Rådene skal definere forskningsbehov og stille forslag til

Arbejdsmiljørådet om iværksættelse af nye forskningsprojekter. Navnlig skal

branchearbejdsmiljørådene i de kommende år være en drivende kraft i forhold

til at definere forskningsopgaver, der støtter op om at nå målene i

handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005.

Rådene skal medvirke til, at de forskningsopgaver, der sættes i værk, er

relevante i forhold til de problemer, der eksisterer i brancherne og på

virksomhedsniveau, og til at resultaterne af den gennemførte forskning

formidles til virksomheder, evt. med bistand fra den særlige formidlings- og

informationsenhed under Arbejdsmiljørådet, jf. den foreslåede § 67, stk. 8.

Til nr. 4)

Branchearbejdsmiljørådene skal bidrage til at øge kendskabet til de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der kan forekomme i forbindelse med

arbejdets udførelse. De skal derfor udvikle og gennemføre oplysnings- og

uddannelsesaktiviteter for såvel ansatte, arbejdsledere som arbejdsgivere.

Disse aktiviteter udgør en del af den indsats, der skal medvirke til, at

virksomhederne selv kan løse deres arbejdsmiljøproblemer. De udgør endvidere

en del af forebyggelsesindsatsen til nedbringelse af arbejdsulykker og

arbejdsbetingede lidelser, idet effektive tekniske og personlige

beskyttelsesforanstaltninger ikke alene er tilstrækkelige til at imødegå alle

arbejdsmiljørisici. Der skal også tages højde for den menneskelige faktor.

Der lægges vægt på, at branchearbejdsmiljørådene udarbejder og udbyder en

bred vifte af forskelligartede brancherettede arbejdsmiljørelaterede

oplysnings- og uddannelsesaktiviteter til brug for opkvalificering af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomheden, for eksempel §

9-uddannelsen. Der lægges tillige vægt på, at man i disse aktiviteter

inddrager flere former for formidlingsmetoder, for eksempel foredrag, film,

udstillinger, undervisningsmateriale, fjernundervisning m.v.

Til stk. 3.

I stk. 3 er listet opgaver, som rådet kan påtage sig.

Til nr. 1)

Med bestemmelsen får de enkelte råd mulighed for at komme med forslag om

ændrede og/eller nye regler svarende til de muligheder, som

branchesikkerhedsrådene har i dag.

Til nr. 2)

For at nå virksomhedsniveauet forventes rådene at spille en aktiv rolle i

forbindelse med gennemførelse af indsatser og kampagner i

lokalområderne .

Til nr. 3)

Branchearbejdsmiljørådene kan deltage i de arbejdsmiljøkontaktudvalg, der

nogle steder eksisterer på lokalt plan med henblik på gensidig orientering og

koordinering af aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.

Til stk. 5.

Bestemmelsen er videreført fra den nuværende § 14, stk. 6, om

branchesikkerhedsrådene. Formålet med bemyndigelsen til arbejdsministeren er

at give ministeren mulighed for at fastsætte regler for at sikre mod

forringelser af branchesikkerhedsrådenes - efter forslaget

branchearbejdsmiljørådenes - opgaver i relation til arbejdsmiljøet.

Til nr. 7 (§ 15a)

Til stk. 1.

Arbejdsgiveren på enhver arbejdsplads har en almindelig pligt til at sikre

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der har forbindelse med

arbejdet. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet kræver, at der

foretages en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold på

arbejdspladsen (en arbejdspladsvurdering) i forbindelse med arbejdets

udførelse.

I forbindelse med rammedirektivets (Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni

1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under arbejdet) gennemførelse i Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 (senere videreført i

bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994) om arbejdets udførelse, blev der

bl.a. indført krav om delvis skriftlighed, idet arbejdspladsvurderingen efter

bekendtgørelsen skal foreligge i skriftlig form i den udstrækning,

vurderingen har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Som en integreret del af vurderingsgrundlaget skal indgå en række

forebyggelsesprincipper, som er angivet i rammedirektivet. Disse principper

skal medvirke til at sikre, at arbejdspladsvurderingen gennemføres på en

systematisk og hensigtsmæssig måde.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre en

skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning,

tilrettelæggelse og gennemførelse af den arbejdspladsvurdering (APV), som

arbejdsgiveren har pligt til at lade udføre under inddragelse af

sikkerhedsorganisationen eller de ansatte.

En skriftlig behandlingsmåde er endvidere en forudsætning for, at

resultatet af vurderingen gøres synlig og dermed også tilgængelig for såvel

virksomhedens ledelse som de ansatte samt dokumenterbar bl.a. i forbindelse

med Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed, jf. arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

En skriftlig behandlingsmåde medvirker endelig til, at udførelsen af

arbejdspladsvurderinger kan ske på en systematisk og hensigtsmæssig måde, og

sætter arbejdsgiveren i stand til effektivt at beslutte og iværksætte de

foranstaltninger (handlingsplaner), som er nødvendige for at sikre de

ansattes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Arbejdspladsvurderingen skal løbende ajourføres (revideres), når der sker

ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse

ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed. En arbejdsulykke kan

indicere, at arbejdspladsvurderingen bør tages op til revision.

Arbejdspladsvurderingen skal dog senest revideres hvert tredie år.

Omfanget og indholdet af vurderingen vil afhænge af arbejdets art og

virksomhedens størrelse, samt de tekniske hjælpemidler, stoffer og

materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som anvendes i

virksomheden, herunder især om de frembyder farer og risici for de ansattes

sikkerhed og sundhed.

Mindre virksomheder kan normalt nøjes med at foretage en mere enkel og

simpel arbejdspladsvurdering, hvis der ikke er tale om væsentlige farer og

risici.

Hvis virksomheden ikke selv har den fornødne viden til at foretage

arbejdspladsvurderingen, skal virksomheden for egen regning indhente bistand

fra særligt sagkyndige, for eksempel en bedriftssundhedstjeneste. Selvom

virksomheden henter bistand udefra, er det dog stadig virksomhedens

(arbejdsgiverens) ansvar, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering, og at

arbejdspladsvurderingen er fyldestgørende.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 82 og § 83, jf. forslagets

§ 1, nr. 25 og 30.

Til stk. 2.

Bestemmelsen fastlægger de minimumskrav, der stilles til omfang og indhold

af en arbejdspladsvurdering, navnlig med henblik på at sikre en systematisk

og hensigtsmæssig tilgang til virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljøet og

dermed en ensartet behandlingsmåde i virksomhederne. Det understreges i den

forbindelse, at virksomhederne har metodefrihed i arbejdet med at

udarbejde en arbejdspladsvurdering, og at en arbejdspladsvurdering

ikke skal sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet.

Vurderingen skal først og fremmest indeholde en stillingtagen til de

væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der typisk vil være forbundet med de

arbejdsopgaver, der er i virksomheden. Disse væsentlige arbejdsmiljøproblemer

vil for eksempel fremgå af arbejdsmiljøguides udarbejdet af Arbejdstilsynet i

samspil med branchearbejdsmiljørådene eller anden tilgængelig dokumentation,

som samlet giver en dækkende beskrivelse af virksomhedernes

arbejdsmiljøproblemer inden for branchen.

For at sikre at arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde, skal der

træffes beslutning om, hvilke løsninger (foranstaltninger) der skal

iværksættes til imødegåelse af konstaterede farer og påvirkninger, samt

risici og belastninger. Branchearbejdsmiljørådene skal bl.a. vejlede

virksomhederne om, hvordan problemerne kan løses. De nødvendige

foranstaltninger (handlingsplaner) angives i arbejdspladsvurderingen.

Virksomhederne kan selv vælge metoden, således at den passer til den

organisation og kultur, der er i virksomheden. Ved den valgte metode skal det

dog som minimum sikres, at metoden og processen i forbindelse med

udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen i virksomheden indeholder fire

grundlæggende elementer:

* Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøet er en

nødvendighed for at kunne danne sig et overblik over, om der er

arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.

* Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne er endvidere

nødvendig for at kunne nå frem til de bedste og mest hensigtsmæssige

løsningsforslag.

* For at kunne opstille en realistisk handlingsplan er det

endvidere nødvendigt, at der prioriteres mellem eventuelle forskellige

løsningsforslag. I prioriteringen indgår en vurdering af, hvad der kan

iværksættes nu og ikke skal med i handlingsplanen, hvad der kan sættes i gang

inden for en overskuelig tid, og hvad der skal arbejdes med på længere sigt.

En handlingsplan er således både en aktivitets- og tidsplan, og den er

nødvendig, eftersom alle arbejdsmiljøproblemer sjældent kan og skal løses på

en gang. Udarbejdelse af en prioriteret handlingsplan med tidsfrister er

vigtig for at kunne følge med i, om der igangsættes løsningsinitiativer, og

om disse fører til de ønskede resultater inden for en given tidsramme.

* Endelig er det nødvendigt, at der opstilles retningslinier i

virksomheden for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen,

herunder hvem der har ansvaret herfor, dels af kontrolhensyn, dels for at

holde øje med, om det er de rigtige løsningsinitiativer, der igangsættes, og

om der skal ske justeringer i handlingsplanen m.v.

Det er vigtigt, at de opnåede resultater synliggøres i virksomheden,

således at motivationen bibeholdes og øges. Opfølgning er også vigtig for at

sikre, at der læres af de gode erfaringer, og at fejl ikke gentages.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 82 og § 83, jf. forslagets

§ 1, nr. 25 og 30.

Til stk. 3.

Bestemmelsen præciserer, at selvom pligten til at udarbejde en

arbejdspladsvurdering påhviler arbejdsgiveren, skal medarbejderne

inddrages i hele processen . For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold

inddrages i arbejdspladsvurderingen, er det vigtigt, at

sikkerhedsorganisationen, eller - hvis en sådan ikke skal oprettes -

medarbejderne, deltager i planlægning og gennemførelse af

arbejdspladsvurderingen.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 82 og § 83, jf. forslagets

§ 1, nr. 25 og 30.

Til stk. 4.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om omfanget af

og indholdet i arbejdspladsvurderingen, herunder fastsættelse af minimumskrav

til vurderingen, som blandt andet vil være afhængig af arbejdets art,

virksomhedens størrelse og organiseringsform, samt de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser m.v., der anvendes i virksomheden. Herunder især om de

anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. frembyder særlige farer og

risici for sikkerheden og sundheden.

Til nr. 8 (§ 63, stk. 3)

I henhold til kgl. resolution af 16. juni 1995 har Danmark ratificeret

ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen og arbejdsmiljø. Da det herefter ikke er i overensstemmelse

med ILO-konventionen at lade de ansatte afholde udgifterne ved

lægeundersøgelse m.v., foreslås det, at »den ansatte« udgår af §

63, stk. 3.

Til nr. 9, 10 og 11 (§ 66)

Til stk. 1.

Gennemførelsen af handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005

forudsætter, at partssystemet får en mere aktiv og forpligtende rolle.

Arbejdsmiljørådet forudsættes derfor i den nye ordning at fungere som et

aktivt rådgivende organ for arbejdsministeren.

Arbejdsministeren fastlægger de overordnede mål for den samlede indsats og

sikrer, at der er den nødvendige sammenhæng mellem Arbejdstilsynets indsats

og parternes indsats. Dette sker efter rådgivning fra både Arbejdstilsynet og

parterne i Arbejdsmiljørådet, som også rådgiver arbejdsministeren om, hvordan

man sikrer en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatsen

og dermed en effektiv udnyttelse af de afsatte ressourcer.

Herudover afgiver rådet indstilling til ministeren i en række spørgsmål

vedrørende den partsstyrede indsats, jf. nr. 1-4.

Til nr. 1)

Som led i Arbejdsmiljørådets overordnede styring af partsindsatsen, jf.

også den foreslåede § 66a, forudsættes rådet - med udgangspunkt i de af

arbejdsministeren opstillede mål for den samlede indsats - at udarbejde en

årlig arbejdsplan, som forelægges ministeren til godkendelse. Planen skal

have karakter af en rullende fireårsplan og skal omhandle de aktiviteter, som

den partsstyrede arbejdsmiljøorganisation agter at iværksætte de næste fire

år, herunder tværgående aktiviteter, som Arbejdsmiljørådet selv ønsker at

iværksætte.

I Arbejdsmiljørådets årlige indstilling til arbejdsministeren om

planlægningen af den partsstyrede indsats indgår branchearbejdsmiljørådenes

mål, arbejdsplaner og budgetforslag, jf. den foreslåede § 66a.

Arbejdsmiljørådet skal i den forbindelse vurdere branchearbejdsmiljørådenes

arbejds- og budgetplaner i forhold de opgaver, som branchearbejdsmiljørådene

skal løse, og i forhold til den indsats, som rådene har gennemført.

Til nr. 2)

Arbejdsmiljørådets plan danner samtidig grundlag for rådets indstilling

til arbejdsministeren om udmelding af tilskudsrammer og planer, herunder mål,

til branchearbejdsmiljørådene.

Arbejdsmiljørådets indstilling om udmelding af planer, herunder mål, til

branchearbejdsmiljørådene skal især tage udgangspunkt i de visioner, som er

opstillet i handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005 og i det

grundlæggende princip om, at rådenes aktiviteter skal være målrettet mod at

styrke virksomhedernes egne forudsætninger. Arbejdsmiljørådets indstilling om

fordeling af midler til branchearbejdsmiljørådene skal dels tage udgangspunkt

i rådenes forslag til aktiviteter for det kommende år, dels en vurdering af

den indsats, som rådene har gennemført.

Til nr. 3)

Arbejdsmiljørådet vil få ansvaret for en række af de tværgående opgaver,

som i dag varetages af Arbejdsmiljøfondet. Det handler dels om iværksættelse

af forskningsprojekter, som forudsættes gennemført via udbud og licitationer,

dels om de tværgående opgaver, som ikke kan placeres i

branchearbejdsmiljørådene, fordi opgaverne dækker hele arbejdsmarkedet. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 67, stk. 8.

Til nr. 4)

Arbejdsmiljørådet får ansvaret for, at der i nødvendigt omfang følges op

på de aktiviteter, som rådet selv og branchearbejdsmiljørådene iværksætter.

Til stk. 2.

Arbejdsmiljørådet kan som hidtil på eget initiativ tage spørgsmål op, som

det finder af betydning for arbejdsmiljøet.

Arbejdsministeren skal høre rådet, inden ministeren godkender

branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.

Til stk. 3

Med bestemmelsen får det nye Arbejdsmiljøråd samme muligheder i

forbindelse med fastsættelse af ændrede og nye regler, som det nuværende

Arbejdsmiljøråd har, jf. den nuværende § 66, stk. 1, nr. 2 og 3. I det omfang

rådet udtaler sig om eller kommer med forslag til nye regler, bør rådet i

nødvendigt omfang høre branchearbejdsmiljørådene herom.

Til stk. 4.

Arbejdsmiljørådets redegørelse, som bl.a. baserer sig på

branchearbejdsmiljørådenes redegørelse til Arbejdsmiljørådet om deres

indsats, jf. den foreslåede § 14, stk. 6, danner bl.a. grundlag for de

overordnede politiske overvejelser om udviklingen og behovet for nye

initiativer på arbejdsmiljøområdet.

Til nr. 12 (§ 66a)

Til stk. 1.

Den af Arbejdsmiljørådet udarbejdede plan for den samlede partsindsats

udarbejdes ligesom Arbejdstilsynets plan - med udgangspunkt i de overordnede

mål, som arbejdsministeren har opstillet for den samlede arbejdsmiljøindsats.

I forbindelse med, at Arbejdsmiljørådet udarbejder planen, herunder mål,

for den samlede partsindsats for det kommende finansår og de følgende tre år

(budgetoverslagsårene), udarbejder Arbejdsmiljørådet også forslag til budget

for indsatsen samt forslag til fordeling af midlerne til

branchearbejdsmiljørådene, og til de tværgående aktiviteter i

Arbejdsmiljørådet.

Til stk. 2.

Arbejdsmiljørådets forslag til plan (herunder mål) og budget skal blandt

andet baseres på bidrag fra branchearbejdsmiljørådene, jf. § 14a.

Denne procedure sikrer, at forslagene til brancherettede aktiviteter

kommer fra branchens parter, men at der i Arbejdsmiljørådet foretages en

kvalitativ vurdering af disse. Med den nye partsstyrede arbejdsmiljøindsats

er der således lagt op til at sikre en bedre sammenhæng mellem de overordnede

målsætninger, der formuleres i Arbejdsmiljørådet, og de konkrete aktiviteter

der iværksættes på brancheniveau. Der henvises også til bemærkningerne til

forslagets § 1, nr. 11 (§ 66, stk. 1, nr. 1).

Til stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11 (§ 66, stk. 1,

nr. 1 og 2).

Til nr. 13 (§ 67)

Til stk. 1.

I den ny struktur får Arbejdsmiljørådet en mere central placering, dels

fordi rådet skal fungere som et aktivt rådgivende organ for ministeren, dels

i kraft af at rådets primære opgave fremover skal være at styre og koordinere

den partsstyrede arbejdsmiljøindsats. Der er derfor behov for ved rådets

sammensætning at tage højde for denne ændring i Arbejdsmiljørådets opgaver,

således at rådets reelle og formelle muligheder for at styre og samordne den

partsstyrede arbejdsmiljøindsats sikres.

I lyset af de opgaver, som Arbejdsmiljørådet hidtil har haft, har der

været tradition for, at man ikke stemmer i sagerne. Med rådets nye opgaver

kan dette ændre sig. Rådets nuværende sammensætning foreslås derfor ændret,

således at arbejdstager- og arbejdsgiversiden får lige mange repræsentanter i

rådet.

En leder er efter arbejdsmiljølovens § 24 defineret som arbejdsgiverens

repræsentant, idet en »arbejdsleder« her er defineret som »den

hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens

vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del

deraf«. Ledernes Hovedorganisation er derfor efter forslaget medregnet

på arbejdsgiverside.

Efter den nuværende lov er en læge og en videnskabelig medarbejder fra

Danmarks Tekniske Universitet medlemmer af Arbejdsmiljørådet. I lyset af

rådets nye opgaver skønnes der ikke længere at være behov herfor. Derimod

foreslås det, at personer med denne ekspertise indgår i det nye

Arbejdsmiljøklagenævn, jf. forslagets § 1, nr. 24 (§ 81a, stk. 1). Hvis

Arbejdsmiljørådet får behov for sagkyndig bistand, kan denne indhentes efter

stk. 6.

Til stk. 2.

Efter de nuværende regler er der en udpegningsperiode på seks år. Det

forekommer hensigtsmæssigt, både af hensyn til fornyelsen i rådet og af

hensyn til de medlemmer, der udpeges til rådet, at udpegningsperioden

nedsættes til fire år. Dette er i øvrigt også den sædvanlige

udpegningsperiode i andre råd under Arbejdsministeriet.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er indsat i lyset af, at der kan blive behov for at sætte

sager til afstemning i Arbejdsmiljørådet.

Til stk. 4.

I lyset af Arbejdsmiljøinstituttets nye status som en selvstændig enhed

under Arbejdsministeriet foreslås det, at Arbejdsmiljøinstituttet også

repræsenteres i rådet med en tilforordnet uden stemmeret.

Til stk. 5.

Det nuværende Arbejdsmiljøråd har samme muligheder.

Til stk. 6.

Det nuværende Arbejdsmiljøråd har samme muligheder.

Til stk. 7.

Arbejdsministeren godkender også i dag rådets forretningsorden.

Til stk. 8.

Den foreslåede formidlings- og informationsenhed skal stå for den

praktiske udførelse af de tværgående opgaver, som Arbejdsmiljørådet får efter

§ 66, stk. 1, nr. 3.

Det kan for eksempel handle om udgivelse af de (tværgående)

publikationer, som Arbejdsmiljøfondet hidtil har stået for, og om

produktion, distribution og markedsføring af foldere, pjecer, bøger

m.v. I denne forbindelse forventes det også, at enheden kan bistå

branchearbejdsmiljørådene ved udførelsen af en række praktiske opgaver.

Enheden forventes endvidere at stå for de praktiske opgaver med at

igangsætte og formidle forskningsprojekter.

Endvidere skal enheden tage sig af uddannelsesaktiviteter af tværgående

karakter, herunder forsøgs- og udviklingsprojekter.

Den udstillingsvirksomhed, som hører under »Fondet for

Arbejderbeskyttelse«, forudsættes også videreført i regi af denne enhed,

jf. i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Enhedens virksomhed finansieres af midler tilvejebragt efter § 68

og inden for den tilskudsramme, som arbejdsministeren melder ud til

Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, men

enhedens aktiviteter forventes samtidig også at kunne danne grundlag for, at

man kan opretholde de indtægter, som Arbejdsmiljøfondet hidtil har haft.

Disse var i 1996 i en størrelsesorden af 21 mio. kr. Enhedens aktiviteter

forventes bl.a. udført af nogle af de medarbejdere, der i dag er ansat i

Arbejdsmiljøfondet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 16.

Enheden etableres under Arbejdsmiljørådet, men foreslås i det daglige

ledet af en medarbejder ansat af arbejdsministeren efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet.

Til stk. 9.

Rådets sekretariat vil blive placeret i Arbejdsministeriet.

Til nr. 14.

Af praktiske grunde foreslås bestemmelserne om partsindsatsens

finansiering samlet i et nyt kapitel.

Til nr. 15 (§ 68)

Med bestemmelsen ophæves den nuværende bestemmelse om Arbejdsmiljøfondet.

Samtidig indsættes en ny bestemmelse om finansieringen af partsindsatsen.

Til ophævelsen af den nuværende § 68:

For at styrke parternes indsats på brancheniveau og øge

virksomhedskontakten foreslås Arbejdsmiljøfondets opgaver og midler

overflyttet til de nye branchearbejdsmiljøråd samt - når det gælder

forskningsinitiativer og tværgående opgaver, der ikke kan udføres af

branchearbejdsmiljørådene - til den foreslåede formidlings- og

informationsenhed under Arbejdsmiljørådet.

Arbejdsmiljøfondets personale forudsættes overført til

branchearbejdsmiljørådene og til den nævnte formidlings- og informationsenhed

under Arbejdsmiljørådet efter lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse, hvilket bl.a. betyder, at de pågældende bevarer

deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejdsmiljøfondets midler forudsættes overført til den partsstyrede

indsats, jf. i øvrigt bemærkningerne til den nye § 68 og § 68a.

I det omfang Arbejdsmiljøfondet har indgået kontrakter om

forskningsprojekter m.v., som rækker ud over lovens ikrafttræden, afsættes

der de nødvendige midler af fondets formue til finansiering heraf. Eventuelle

overskydende midler fra fondets formue indgår i midlerne til partsindsatsen.

Forslaget omfatter ikke »Fondet for Arbejderbeskyttelse«,

som videreføres uændret. Administrationen heraf forudsættes varetaget af den

nye formidlings- og informationsenhed under Arbejdsmiljørådet.

Til den nye § 68:

Til stk. 1.

Midlerne til partsindsatsen omfatter - udover de i loven nævnte midler -

også de tilskud, der hidtil har været ydet til branchesikkerhedsrådene, jf.

den nuværende § 14, stk. 2. Da midlerne hertil kommer fra staten og hidtil

har fremgået af finansloven, er de ikke medtaget i lovbestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger vedrørende

lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Samtlige arbejdsgivere skal fortsat bidrage til finansieringen af

indsatsen for et bedre arbejdsmiljø.

Som konsekvens af, at Arbejdsmiljøfondets aktiviteter overføres til

branchearbejdsmiljørådene og til Arbejdsmiljørådet, vil de midler, som

tidligere er tilgået Arbejdsmiljøfondet, fremover tilgå

branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådet.

Derudover vil der blive tilført midler til partsindsatsen finansieret

gennem et bidrag på to procent af de samlede erstatningsudgifter ved

arbejdsulykker efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Beregning og fordeling af to-procentbidraget sker i forhold til de

faktiske erstatningsudgifter i arbejdsulykkessager, hvilket understreger

bidragenes arbejdsskadeforebyggende karakter i og med, at virksomhedernes

forbedring af arbejdsmiljøet vil medføre færre arbejdsulykker og dermed

reducere bidraget.

Til stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen åbner, ligesom den nuværende § 68, stk. 3, mulighed for at

regulere beløbet på 45 mio. kr.

Til stk. 2, 2. pkt.

Ved opgørelsen af erstatningerne ses bort fra udgifter i henhold til § 5,

stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 4, og § 51, stk. 2, i

arbejdsskadeforsikringsloven.

Erstatningerne opgøres som summen af udgifterne ved arbejdsskadesager til

mengodtgørelse, engangserstatninger samt hensættelser til dækning af

fremtidige løbende erstatninger, der er tilkendt i bidragsåret.

For samtlige bidragspligtige opkræves andelene af bidraget på 45 mio. kr.

forholdsmæssigt ud fra deres andele af udgifterne ved arbejdsskadesager,

hvilket understreger sammenhængen mellem bidragenes størrelse og

arbejdsmiljøforhold.

Endvidere sikrer denne fordeling af bidraget, at bidragene ikke giver

anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Til stk. 3.

To-procentbidraget opkræves af summen af udgifterne til mengodtgørelse,

engangserstatninger samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende

erstatninger, der er tilkendt i bidragsåret i arbejdsulykkesager.

Beregning og fordeling af to-procentbidraget efter udgifterne til dækning

af arbejdsulykker understreger sammenhængen mellem bidragets størrelse og

arbejdsmiljøforholdene.

Fordelingen af to-procentbidraget sikrer, at bidragene ikke giver

anledning til konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaberne.

Til stk. 4.

Bestemmelsen svarer til den nuværende § 68, stk. 5, idet bestemmelsen dog

også omfatter de nye to-procentbidrag efter den foreslåede § 66b, stk. 3, nr.

2.

Til stk. 5.

Bestemmelsen svarer til den nuværende § 68, stk. 6, idet bestemmelsen dog

også omfatter de nye to-procentbidrag efter den foreslåede § 68, stk. 3, samt

er udvidet til at omfatte fordelingen af bidragene. Bemyndigelsen til at

fastsætte nærmere regler for opkrævningsperioden er medtaget for, at

arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen og

periodiseringen ved beregning og opkrævning af bidragene.

Til nr. 16 (§ 68a og § 68b)

Til § 68a, stk. 1.

Hovedparten af midlerne forventes kanaliseret ud til anvendelse i

branchearbejdsmiljørådene, men en del udmeldes til Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter, dels til den arbejdsmiljøforskning, som sættes i værk

på parternes initiativ, dels til dækning af de aktiviteter, som ikke

naturligt kan placeres i branchearbejdsmiljørådene, jf. også bemærkningerne

til forslagets § 1, nr. 11 (§ 66, stk. 1, nr. 3).

Til § 68a, stk. 2.

Bestemmelsen præciserer, at Arbejdsmiljørådet og det enkelte

branchearbejdsmiljøråd træffer bestemmelse om, hvilke aktiviteter der

iværksættes inden for den udmeldte tilskudsramme og i overensstemmelse med

den af arbejdsministeren godkendte plan.

Til § 68a, stk. 3.

Bestemmelsen om, at ministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,

bortfalder eller eventuelt kræves tilbagebetalt, sigter for eksempel mod

tilfælde, hvor det viser sig, at en tilskudsmodtager ikke længere opfylder

betingelsen for at få tilskud eller ikke er i stand til at gennemføre

aktiviteten tilfredsstillende.

Til § 68a, stk. 4.

Med bestemmelsen i stk. 4 sikres, at uforbrugte midler, herunder

bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, anvendes til den partsstyrede

indsats og fordeles efter reglerne i stk. 1.

Til § 68a, stk. 5.

Bestemmelsen giver arbejdsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om tilskudsadministrationen. Ministeren får med bestemmelsen endvidere

bemyndigelse til at træffe nærmere bestemmelse om forskudsvis udbetaling.

Det foreslås, at statens revisionsmyndighed reviderer

branchearbejdsmiljørådenes samt formidlings- og informationsenhedens

regnskaber, ligesom de i dag reviderer Arbejdsmiljøfondets regnskab.

Til § 68b.

Arbejdsmiljøfondets aktiver skal efter forslaget overgå til den

partsstyrede indsats - og dermed til finansiering af initiativer, der skal

forbedre arbejdsmiljøet. Midlerne kan bl.a. forventes anvendt til dækning af

udgifter ved etableringen af sekretariaterne for de nye

branchearbejdsmiljøråd.

De kontrakter, som Arbejdsmiljøfondet har indgået inden lovens

ikrafttræden, og som rækker ud over lovens ikrafttræden, vil imidlertid blive

respekteret. Derfor afsættes de nødvendige midler til dækning heraf.

Til nr. 17 (§ 70, stk. 1)

Ændringen er en opfølgning på, at Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) med

virkning fra 1. januar 1997 er blevet en selvstændig enhed under

Arbejdsministeriet på linie med for eksempel Arbejdstilsynet. Med ændringen

lovfæstes AMI's status som en selvstændig sektorforskningsinstitution, som er

omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, jf. bemærkningerne til § 1,

nr. 22 (§ 80a). Efter forslaget træder denne ændring i kraft 1. januar 1998.

Til nr. 18 (§ 70)

Efter forslaget skal denne ændring træde i kraft 1. januar 1999 samtidig

med den foreslåede ændring af klagesystemet, jf. § 1, nr. 23 og 24 (§§ 81 og

81a).

Med ændringen understreges det, at Arbejdstilsynet er en myndighed - et

direktorat bestående af en central afdeling og en række lokale afdelinger

(tilsynskredse). Direktoratet ledes af en direktør, der fastlægger opgavernes

fordeling mellem afdelingerne. Den nærmere fastlæggelse af Arbejdstilsynets

organisatoriske struktur forudsættes således fastlagt i en bekendtgørelse fra

direktøren for Arbejdstilsynet.

For alle afdelinger - central som lokale - gælder det, at de

refererer til direktøren, at de er undergivet direktørens

instruktionsbeføjelser, og at de træffer afgørelse på direktørens

vegne. De afgørelser, som de enkelte afdelinger træffer, kan ikke påklages

til direktøren, men sendes som led i den foreslåede remonstrationsordning via

direktøren til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. den foreslåede formulering af §

81.

Formålet med Arbejdstilsynets enhedsorganisation er at styrke samarbejdet

på tværs i organisationen, såvel mellem de kontorer, der indgår i den

centrale afdeling, mellem de enkelte kredse, og ikke mindst mellem kredsene

og den centrale afdeling og at sikre, at planlægning og prioritering af

opgaver, herunder indsatsområder, er ens i hele Arbejdstilsynet.

Til nr. 19 (§ 72)

Der er tale om en konsekvensændring, jf. § 1, nr. 5 (§ 14).

Til nr. 20 (§ 73)

Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af § 66, hvorefter

rådet fortsat skal medvirke ved udarbejdelsen af ændrede og/eller nye regler,

mens rådet ikke mere skal udtale sig i klagesager, jf. den foreslåede ændring

af klagesystemet.

Til nr. 21 (§ 79, stk. 1)

Dette element i forslaget skal, som nævnt i indledningen, ses i sammenhæng

med det den 30. januar 1997 fremsatte forslag om en ændring af

arbejdsmiljøloven (L 154), hvor der af rent ordensmæssige hensyn er foreslået

en ændring af § 79, stk. 1, i lyset af den modernisering, der med lov nr. 573

af 19. december 1985 er gennemført af straffelovens regler om tavshedspligt.

Straffelovens § 264 b er i den forbindelse ophævet. Den ved samme lov

indsatte § 152 b, stk. 1, viderefører til dels indholdet af § 264 b.

I nærværende forslag er der således også lagt op til samme ændring.

Forslaget er i øvrigt en konsekvens af § 1, nr. 6 (§ 14a) og af § 1, nr.

14 (indførelse af et nyt kapitel 12a om finansiering m.v. af parternes

arbejdsmiljøindsats).

Til nr. 22 (§ 80a)

Med forslaget lovfæstes Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) status som en

sektorforskningsinstitution, som er omfattet af lov om

sektorforskningsinstitutioner, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 17. Dette

indebærer blandt andet, at AMI's formål og overordnede opgaver fremover

reguleres i en vedtægt, og at der nedsættes en bestyrelse, der refererer

direkte til og er direkte ansvarlig over for arbejdsministeren.

AMI's nye status medfører ikke nogen ændring i instituttets formål og

opgaver. AMI skal fortsat udføre forskningsarbejde på arbejdsmiljøområdet for

arbejdsministeren og Arbejdstilsynet.

Til nr. 23 (§ 81)

Til stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet bliver efter forslaget eneste administrative

klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i medfør af

arbejdsmiljøloven, herunder forvaltningsretlige spørgsmål, som knytter sig

hertil. Klage over Arbejdstilsynets afgørelse skal som nu indgives inden fire

uger efter, at afgørelsens adressat er blevet underrettet om afgørelsen.

Klager over Arbejdstilsynets afgørelser, som udelukkende angår

forvaltningsretlige spørgsmål, som for eksempel klager over

myndighedsudøvelsen og sagsbehandlingen, forelægges ikke for

Arbejdsmiljøklagenævnet, men behandles af arbejdsministeren

(Arbejdsministeriets departement).

Til stk. 2.

Med bestemmelsen foreslås indført en remonstrationsordning .

Herefter skal klage over afgørelser truffet efter arbejdsmiljøloven indsendes

til Arbejdstilsynet. Efter de almindelige forvaltningsretlige principper er

der i remonstrationsordningen indbygget en pligt for den myndighed, der

modtager en klage over sin afgørelse, til at genoptage behandlingen af sagen,

hvis klagen indeholder væsentlige nye oplysninger. Derudover har

forvaltningen altid ret til at genoptage sagsbehandlingen, eksempelvis hvis

der opdages en fejl.

Når Arbejdstilsynet modtager en klage over en afgørelse, skal

Arbejdstilsynet snarest beslutte, om afgørelsen skal fastholdes, og i givet

fald sende den med alle relevante akter til klagenævnet.

Til stk. 3.

Bestemmelsen om, at klager over afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, ikke

har opsættende virkning, er videreført fra den nuværende § 81, stk. 3, 2.

pkt.

Med forslaget udvides området, hvor klage ikke har opsættende virkning,

til også at omfatte klage over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som

skal bringes i orden straks.

De nye områder, hvor klage ikke længere har opsættende virkning - fordi

der er afgivet et såkaldt strakspåbud - vil efter Arbejdstilsynets hidtidige

praksis bl.a. være:

* Hvor faren skønnes at være så alvorlig, at den bør imødegås straks, men

hvor der ikke er tale om en forbudssituation efter § 77, stk. 2,

(overhængende, betydelig fare).

* Hvor formålet med afgørelsen vil forspildes, hvis der ikke træffes

foranstaltninger straks. Det vil typisk være aktuelt ved en kortvarig

midlertidig arbejdsproces og midlertidige arbejdspladser, for eksempel

byggepladser.

* Hvor det vurderes, at det af hensyn til faren er nødvendigt at træffe

midlertidige foranstaltninger her og nu, for eksempel i form af brug af

personlige værnemidler, indtil den endelige påbudte foranstaltning med frist

er etableret.

* Hvor foranstaltningen faktisk kan etableres/iværksættes umiddelbart, for

eksempel hvor unge arbejder i strid med reglerne.

Disse afgørelser skal efterkommes her og nu, selvom der klages over

afgørelsen. Det betyder, at eventuelle foranstaltninger, der skal træffes til

opfyldelse af afgørelsen, skal etableres straks.

En sådan afgørelse er forskellig fra afgørelser efter § 77, stk. 2,

(»forbud«), idet virksomheden selv kan vælge metoden til opfyldelse

af afgørelsen, herunder om arbejdet skal stoppes, eller der straks

iværksættes andre foranstaltninger til opfyldelse af afgørelsen.

Hvis en virksomhed undlader at efterkomme sådanne afgørelser, vil det være

en skærpende omstændighed i en eventuel efterfølgende straffesag.

Til stk. 4.

Bestemmelsen forventes anvendt ved mindre overskridelser af klagefristen,

hvor en afvisning af klagen ville virke formalistisk.

Arbejdsmiljøklagenævnets mulighed for at tillægge en for sent indgivet

klage opsættende virkning forudsættes kun at finde anvendelse i de tilfælde,

hvor også rettidig klage har opsættende virkning.

Til stk. 5.

En afgørelse truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for

anden administrativ instans, men afgørelsen kan prøves ved de civile

domstole.

Til nr. 24 (§ 81a)

Til stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet bliver efter forslaget eneste administrative

klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til

arbejdsmiljøloven. Klagenævnet består af en formand, repræsentanter for

arbejdsmarkedets parter samt tre sagkyndige.

De beskikkede medlemmer kan dels optræde ved stedfortrædere, dels møde med

bisiddere uden stemmeret. Hver af de repræsenterede parter vil få mulighed

for at indstille flere stedfortrædere for deres medlemmer i nævnet.

Herudover foreslås det, at der til nævnet knyttes en person med særlig

juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet, en person med særlig

teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet og en person

med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.

Disse medlemmer af nævnet har ikke stemmeret.

Arbejdstilsynet, som i dag deltager uden stemmeret i Arbejdsmiljørådets

møder, er ikke repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det forudsættes, at Folketingets Ombudsmand har indseende med nævnets

virksomhed.

Til stk. 2.

Efter forslaget skal nævnets formand og dennes stedfortræder begge være

fuldtidsansatte med Arbejdsmiljøklagenævnet som eneste ansættelsesområde.

Til stk. 3.

Udpegningsperioden er den samme, som den der er foreslået for

Arbejdsmiljørådet.

Til stk. 4.

Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter er i nævnet tillagt

afgørelseskompetence, hvor de efter de gældende regler kun har haft mulighed

for at udtale sig om sagerne gennem Arbejdsmiljørådet.

Sagsbehandlingen i Arbejdsmiljøklagenævnet forudsættes at foregå på

baggrund af en skriftlig fremstilling fra klager og en udtalelse fra

Arbejdstilsynet. Da der i arbejdsmiljøsager i princippet ofte er tale om

partssager, vil det ikke være hensigtsmæssigt med mulighed for personligt

fremmøde for klagenævnet, idet både arbejdsgiver og arbejdstagere så skal

have mulighed for fremmøde og gøres bekendt med de oplysninger, den anden

part har fremlagt ved et personligt fremmøde.

Til stk. 5.

Visse kategorier af sager bør kunne afgøres efter en særlig hurtig

procedure.

Efter forslaget får formanden eller dennes stedfortræder derfor kompetence

til at afgøre visse sager på nævnets vegne. Disse sager skal således ikke

afvente møder i nævnet, men kan afgøres umiddelbart på baggrund af udtalelsen

fra Arbejdstilsynet, som har truffet afgørelsen i 1. instans. Formanden kan

også beslutte, at sager af den nævnte karakter skal behandles af hele nævnet.

Formanden eller dennes stedfortræder kan således træffe afgørelse i sager

vedrørende:

1) Klage som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77,

stk. 1.

Det er almindelig praksis, at Arbejdstilsynet hører virksomhederne, før

der fastsættes en frist i et påbud. Virksomhederne har således allerede på

tidspunktet for påbudsafgivelsen mulighed for at udtale sig om

fristfastsættelsen, og der synes således ikke at være særlige

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at henlægge disse afgørelser alene

til formanden eller dennes stedfortræder.

2) Afgørelse i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., 3. led, hvorefter nævnet

fratager klage opsættende virkning.

3) Afgørelse i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af for sent

indgivet klage.

Til stk. 6.

Bestemmelsen handler om klagesager, som er af mindre principiel betydning.

I disse tilfælde foreslås indført en mulighed for, at formanden eller dennes

stedfortræder kan træffe en afgørelse efter en skriftlig høring med kort

frist af de beskikkede medlemmer af klagenævnet:

1) Områder hvor der er eller har udviklet sig en fast administrativ

praksis eller retspraksis. Denne praksis vil også fremgå af Arbejdstilsynets

vejledninger. Nævnets afgørelser og dermed praksis vil i øvrigt blive

offentliggjort, jf. den foreslåede § 81a, stk. 8.

2) Sager som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl. Det er eksempelvis

områder, hvor der er forbud mod visse former for arbejde, og hvor der ikke i

lovgivningen er mulighed for dispensation.

Den nærmere procedure forudsættes fastlagt i Arbejdsmiljøklagenævnets

forretningsorden.

Til stk. 7.

Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges

nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele

klagenævnet, uanset om der tale om en sag af den i stk. 5 eller stk. 6 nævnte

karakter.

Den nærmere procedure forudsættes fastlagt i Arbejdsmiljøklagenævnets

forretningsorden.

Til stk. 8.

Af hensyn til både Arbejdsministeriets, Arbejdstilsynets og

offentlighedens indsigt i klagenævnets arbejde foreslås det, at

Arbejdsmiljøklagenævnet udsender en årsberetning, som bl.a. indeholder en

beskrivelse af og kernetallene for nævnets virksomhed, herunder sagsmængden,

gennemsnitlig sagsbehandlingstid, eventuelt opdelt på sagstyper,

sekretariatsbemanding, mødefrekvens m.v.

Arbejdsministeren vil hvert år på grundlag af Arbejdsmiljøklagenævnets

årsberetning vurdere, om de trufne afgørelser bør give anledning til ændring

af reglerne. En ændring af reglerne vil i denne - som i andre situationer -

ske efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet, jf. den

foreslåede § 66, stk. 3.

Da afgørelser efter § 77 kan danne grundlag for senere afgørelser og af

hensyn til orienteringen af offentligheden om det arbejdsmiljøniveau, der

lægges i kraft af klagenævnets afgørelser, bør væsentlige og principielle

afgørelser offentliggøres under en eller anden form. Denne offentliggørelse

kan afhængig af sagsmængden ske i form af en fast udgivelse (»Kendelser

om Arbejdsmiljø« el. lign.).

Til stk. 9.

Sekretariatsbetjeningen af nævnet vil blive varetaget af sekretariatet for

Arbejdsmarkedets Ankenævn med formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn som den

administrative leder. Denne skal i sekretariatsspørgsmål, som vedrører

betjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet, rådføre sig med formanden for

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Til stk. 10.

Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden skal bl.a. indeholde

bestemmelser om antallet af årlige møder, stedfortrædere, formandens

funktioner, hvornår nævnet er beslutningsdygtigt, mødeindkaldelse,

sagsbehandlingstider, mulighed for at udsætte sager, og om den nærmere

procedure for orientering af nævnsmedlemmer efter § 81a, stk. 7.

Til nr. 25 (§ 82, stk. 1)

Dette element i forslaget skal som nævnt i indledningen ses i sammenhæng

med det den 30. januar 1997 fremsatte forslag om en ændring af

arbejdsmiljøloven (L 154), hvor det ud fra et rent ordensmæssigt hensyn er

foreslået at fjerne henvisningen til § 17, stk. 3, som er en

bemyndigelsesbestemmelse.

I nærværende forslag er det således forudsat, at henvisningen til § 17,

stk. 3, udgår.

Med forslaget skabes der grundlag for at straffe en arbejdsgiver, der

overtræder pligten efter den foreslåede § 15a til at udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering og de krav, der i øvrigt stilles i den forbindelse,

herunder til at inddrage medarbejderne.

Til nr. 26 (§ 82, stk. 2)

Efter forslaget udvides området for den to-årige strafferamme til

generelt at omfatte overtrædelser, der er begået forsætligt eller

groft uagtsomt.

Det er med lovændringen tilsigtet, at udvidelsen af strafferammen til to

års fængsel også skal komme til udtryk ved bødefastsættelsen, således at det

forhold, at overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom,

skal have betydning for bødeniveauet.

Til nr. 27 (§ 82, stk. 3 og 4)

Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til

lovovertrædelsens grovhed. De nye bestemmelser i § 82, stk. 3 og 4, er udtryk

for en nærmere beskrivelse af, hvad der skal betragtes som særligt

skærpende omstændigheder. Dette skal ske, uanset om der er tale om en

strafudmåling efter § 82, stk. 1, eller stk. 2.

Opregningen i stk. 3 og 4 af skærpende omstændigheder er ikke udtryk for

en udtømmende beskrivelse af, hvilke momenter der skal tages i betragtning

ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Straffelovens almindelige

principper, sådan som de kommer til udtryk i straffelovens 10. kapitel,

finder anvendelse som hidtil.

At de forhold, der er nævnt i stk. 3 og 4, skal betragtes som skærpende

omstændigheder betyder, at hvis der i en sag foreligger en af de nævnte

omstændigheder, bør dette føre til en bøde, der er større end den bøde, der

ville være udmålt uden. Hvis der foreligger flere af de nævnte

omstændigheder, bør det også komme til udtryk i bødefastsættelsen, alt efter

hvor mange af omstændighederne der foreligger i den konkrete sag.

Til stk. 3, nr. 1).

Et af formålene med arbejdsmiljøloven er gennem forebyggelse at skabe et

værn mod arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger. Dette søges opnået

ved at opstille en række beskyttelsesforanstaltninger, der skal sikre, at

arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Liv og

helbred er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens forstand. Det findes

derfor at være en ekstra alvorlig overtrædelse, når denne har medført skade

på en person eller fremkaldt fare herfor.

Til stk. 3, nr. 2).

Alle, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, har pligt til at kende

arbejdsmiljølovgivningen. Det har ingen betydning for den subjektive

tilregnelse, at man ikke vidste, at en handling var forbudt. Det er et

grundliggende dansk retsprincip, at retsvildfarelser ikke fritager for

ansvar. Retsvildfarelser kan dog få en vis relevans specielt på

særlovgivningens område, da det efter straffelovens § 84, stk. 1, nr. 3, kan

tale som en formildende omstændighed, at personen har handlet i undskyldelig

uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder

eller påbyder handlingens foretagelse. Omvendt kan der stilles særlige krav

om kendskab til reglerne, hvis man agerer som professionel.

Det bør derfor betragtes som en skærpende omstændighed, hvis

Arbejdstilsynet på en virksomhed konstaterer, at virksomheden ikke overholder

de krav, der påhviler virksomheden i medfør af arbejdsmiljøloven, og på den

baggrund giver virksomheden et påbud om at bringe forholdene i orden, og

dette ikke efterfølgende sker. Virksomheden er således bragt i »ond

tro«. Virksomheden har vist, at den ikke arbejder på selv at løse sine

arbejdsmiljøproblemer, idet den bevidst overtræder reglerne og dermed

tilsidesætter de ansattes sikkerhed og sundhed.

Til stk. 3, nr. 3).

At en virksomhed har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel,

herunder besparelse, ved en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, må

betragtes som en skærpende omstændighed af flere årsager. For det første har

virksomheden opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel på bekostning af de

ansattes sikkerhed og sundhed. For det andet kan virksomheden dermed have

tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der

overholder arbejdsmiljølovgivningen.

Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, (som efter forslaget bliver stk. 5)

skal der endvidere tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet

økonomisk fordel, dersom der ikke sker konfiskation.

Til stk. 4.

I arbejdsmiljølovens kapitel 10 er der fastsat en række særlige regler,

der skal beskytte unge under 18 år. Unge er således særlige

beskyttelsesobjekter efter arbejdsmiljøloven. Dette hænger sammen med, at

børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent samme uddannelse som

voksne arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat for en særlig

stor risiko.

I 1992 blev strafferammen i § 82, stk. 2, udvidet til to års fængsel for

dermed at tilkendegive, at unge under 18 år har krav på en særlig

beskyttelse. Denne særlige beskyttelse opretholdes, da det forhold, at unge

under 18 år har været beskæftiget i forbindelse med en overtrædelse af

arbejdsmiljøloven, og at der er sket en skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor, må betragtes som en særlig alvorlig overtrædelse,

hvilket skal komme til udtryk i strafudmålingen.

Til nr. 28 (§ 82, stk. 5)

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 29 (§ 82, stk. 7)

Ved levering og installation af tekniske hjælpemidler, for eksempel

maskiner, eller levering af stoffer og materialer, kan der gå lang

tid, før det konstateres, at leverancen var behæftet med en sikkerhedsmæssig

mangel og således ikke overholdt arbejdsmiljølovgivningens

forsvarlighedsbestemmelser vedrørende sikker konstruktion, indretning, stand,

opbevaring, transport m.v.

Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden får som regel først kendskab til

sådanne overtrædelser i forbindelse med, at der sker en personulykke

forårsaget af et stof eller materiale eller et teknisk hjælpemiddel, typisk

en maskine, der er behæftet med en sikkerhedsmæssig mangel.

Ved projektering eller rådgivning, for eksempel i forbindelse med

et bygge- og anlægsarbejde eller et produktionsanlæg, vil der også ofte gå et

stykke tid fra projekteringen/rådgivningen er afsluttet, til projektet

realiseres. Myndighederne vil i praksis først blive opmærksomme på, at der

ved projektering eller rådgivning ikke er taget hensyn til

arbejdsmiljøforholdene ved realiseringen af projektet eller ved driften af

det færdige projekt, hvis der sker en arbejdsulykke med personskade eller i

forbindelse med Arbejdstilsynets almindelige kontrolbesøg.

Oplysningen af sager om ansvar for leverandører, reparatører,

planlæggere m.fl. er ofte ganske tidskrævende. Dette skyldes flere

forhold:

For det første skal det nærmere undersøges, hvem der er leverandør,

planlægger m.v., og hvor denne har hjemsted. For det andet vil en sådan sag

kræve en nærmere og ofte tidskrævende teknisk undersøgelse, herunder en

undersøgelse af om en konstateret mangel er ansvarspådragende for

leverandøren m.fl. Ansvar for leverandører, planlæggere m.fl. forudsætter

således, at der kan føres bevis for subjektiv tilregnelse. Endelig kan der

for det tredie være en række forhold til tekniske standarder, der skal

undersøges nærmere, inden Arbejdstilsynet kan træffe beslutning om

politianmeldelse.

Til nr. 30 (§ 83, stk. 1)

Med forslaget kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar for at overtræde den

i § 15a foreslåede pligt for arbejdsgiveren til at udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering og de krav, der i øvrigt stilles i den forbindelse,

herunder til at inddrage medarbejderne, selvom overtrædelsen ikke kan

tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.

Til nr. 31 (§ 83, stk. 2)

Ændringen er en præcisering af, at de omstændigheder, der skal anses for

skærpende, hvis strafansvaret følger af § 82, også skal anses for skærpende,

hvis strafansvaret følger af § 83. Der henvises her til bemærkningerne til

nr. 27.

Det er samtidig med forslaget tilsigtet, at det generelle bødeniveau skal

hæves i overensstemmelse med straf efter § 82.

Til § 2

Til stk. 1.

Det foreslås, at følgende dele af forslaget træder i kraft den 1. januar

1998:

* Kvalitetssikringen af bedriftssundhedstjenesterne, jf. forslagets § 1,

nr. 1 og 2 (§ 13).

* Forsøg med bedriftssundhedstjenesterne, jf. forslagets § 1, nr. 3 (§

13).

* Kravet om at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering m.v., jf. forslagets § 1, nr. 7 (§ 15a), nr. 25 (§ 82,

stk. 1) og nr. 30 (§ 83). De virksomheder, der efter de gældende regler skal

udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering, vil fortsat være forpligtet til

at gøre dette og kan ikke afvente de nye reglers ikrafttræden.

* Forslagets § 1, nr. 8 (§ 63, stk. 3).

* AMI som en selvstændig enhed - et sektorforskningsinstitut - under

Arbejdsministeriet, jf. forslagets § 1, nr. 17 (§ 70, stk. 1) og § 1, nr. 22

(§ 80a).

* Forhøjelse af strafferammerne, jf. forslagets § 1, nr. 26, 27, 28 og 31

( §§ 82 og 83).

* Længere forældelsesfrist i sager om leverandører og planlæggere m.v.,

jf. forslagets § 1, nr. 29 (§ 82, stk. 7).

Til stk. 2.

Det foreslås, at følgende dele af forslaget træder i kraft den 1. januar

1999:

* Den nye partsorganisation og den nye partsstyrede indsats, jf.

forslagets § 1, nr. 4, 5, 6, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 19, 20 og 21 (§§

14, 14a, 66, 66a, 67, 68, 68a, 68b, 72, 73 og 79).

* Arbejdstilsynet som en enhedsorganisation, jf. forslagets § 1, nr. 18

(§70).

* Det nye klagesystem, jf. forslagets § 1, nr. 23 og 24 (§§ 81 og 81a).

Til § 3

Til nr. 1.

I forbindelse med indførelsen af det nye klagesystem foreslås det, at

Arbejdstilsynet færdigbehandler de klager, som er rejst over for Direktoratet

for Arbejdstilsynet inden det nye klagesystem træder i kraft, men at

Arbejdstilsynets afgørelse herefter kan påklages til det nye

Arbejdsmiljøklagenævn.

Til nr. 2.

Det foreslås, at arbejdsministeren (Arbejdsministeriets departement)

færdigbehandler de klager, som er rejst over for ministeren inden 1. januar

1999, og hvor det nuværende Arbejdsmiljøråd har afgivet en udtalelse.

Arbejdsministerens afgørelse er den endelige administrative afgørelse.

Til nr. 3.

Efter forslaget overgår klager, som er rejst over for arbejdsministeren

inden 1. januar 1999, men hvor der ikke inden dette tidspunkt ligger en

udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Baggrunden herfor er, at det nye Arbejdsmiljøråd efter 1. januar 1999 ikke

vil have kompetence til at behandle disse sager, jf. den foreslåede § 66. De

personer, som organisationerne må forventes at indstille som deres

repræsentanter i det nye råd, må forventes indstillet ud fra de nye opgaver,

som Arbejdsmiljørådet får.

Skriftlig fremsættelse

Arbejdsministeren (Jytte Andersen):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Gennemførelse af

handlingsprogrammet »Rent arbejdsmiljø år 2005« m.v.).

(Lovforslag nr. L 259).

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens handlingsprogram Rent

Arbejdsmiljø år 2005, som i maj 1996 fik både arbejdsmarkedets parters og

Folketingets opbakning. Formålet med handlingsprogrammet er at sikre et

fælles udgangspunkt for en intensiv arbejdsmiljøindsats i de kommende år,

hvor alle arbejdsmiljøaktører er aktive deltagere. På trods af et højt

arbejdsmiljøniveau og en betydelig indsats igennem mange år, er

arbejdsmiljøet i Danmark ikke godt nok. Antallet af anmeldte

erhvervsbetingede lidelser og anmeldte arbejdsulykker taler for sig selv.

Handlingprogrammet opstiller de overordnede mål for den forebyggende

arbejdsmiljøindsats de kommende år. Målene kommer bl.a. til udtryk i 7

visioner om løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer, som alle parter er

enige om, skal prioriteres højt.

Regeringen fremhævede i sin redegørelse ved fremlæggelsen af

handlingsprogrammet, at det bærende princip i arbejdsmiljøloven er, at

virksomhederne selv skal løse deres arbejdsmiljøproblemer med vejledning fra

de øvrige aktører, der er nævnt i arbejdsmiljøloven. Det er arbejdsgiveren på

den enkelte virksomhed, der har ansvaret for, at arbejdet planlægges,

tilrettelægges og udføres på fuld forsvarlig vis. Samtidig blev det

understreget, at arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i et samarbejde mellem

arbejdsgiver og medarbejdere.

Regeringen tilkendegav på den baggrund, at den med øget styrke vil arbejde

for, at virksomhederne selv bliver i stand til at løse deres

arbejdsmiljøproblemer. Samtidig fandt regeringen behov for at foretage en

vurdering af de arbejdsmiljøaktører, der skal rådgive virksomhederne i

arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. Et velfungerende og effektivt

samspil mellem virksomhederne og de øvrige arbejdsmiljøaktører er en

forudsætning for handlingsprogrammet gennemførelse.

Det er bl.a. resultatet af denne vurdering, der nu er udmøntet i et

lovforslag. Hovedformålet med lovforslaget er at styrke

arbejdsmiljøindsatsen, herunder navnlig at styrke virksomhedernes

forebyggende arbejdsmiljøarbejde, samt at sikre virksomhederne adgang til

kvalificeret, effektiv og koordineret rådgivning fra de øvrige

arbejdsmiljøaktører.

De væsentligste elementer i dette lovforslag er:

Skriftlige arbejdspladsvurderinger

Alle virksomheder med ansatte skal fremover udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering. Skriftlige arbejdspladsvurderinger skal sikre, at

virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante

arbejdsmiljøproblemer, og at der arbejdes systematisk og vedvarende med at

løse problemerne.

Arbejdspladsvurderinger skal være virksomhedernes eget redskab, og derfor

er der metodefrihed, for så vidt angår udarbejdelsen af den skriftlige

arbejdspladsvurdering. Men arbejdspladsvurderingerne skal opfylde visse

minimumskrav med hensyn til processen, hvorunder de er blevet udarbejdet. Det

indebærer, at der altid skal foretages en kortlægning af virksomhedens

arbejdsmiljø, at der skal tages stilling til de konstaterede

arbejdsmiljøproblemer, og at der skal udarbejdes en plan for løsningen

af problemerne og opfølgningen herpå.

Det er endvidere et krav, at arbejdsgiveren skal inddrage

sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen

og gennemførelsen samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen. Kravet om

skriftlighed er tillige en naturlig konsekvens af, at arbejdspladsvurderingen

altid skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og

Arbejdstilsynet.

Det er ikke tanken, at arbejdspladsvurderinger skal gøres til et

selvstændigt tilsynsobjekt for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets virksomhed

skal fortsat koncentreres om de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.

Arbejdstilsynet vil imidlertid påse, om der er udarbejdet en skriftlig

arbejdspladsvurdering og påtale det, hvis det ikke er tilfældet. Samtidig vil

det være naturligt, at Arbejdstilsynet i sin tilsynsvirksomhed tager

udgangspunkt i virksomhedernes arbejdspladsvurdering, der vil afspejle

omfanget af det virksomhedsinterne arbejdsmiljøarbejde og dermed kunne danne

grundlag for, at tilsynet tilpasses virksomhedernes egne forudsætninger.

Kvalitetssikring af bedriftssundhedstjenesterne

Bedriftssundhedstjenesten (BST) og rådgivningen af virksomhederne skal

fremover kvalitetssikres via en godkendelsesordning. Baggrunden for forslaget

om en kvalitetssikring af BST er bl.a., at en del tilsluttede virksomheder

ikke gør brug af BST. Der har endvidere vist sig at være store forskelle i

kvaliteten af den rådgivning, de enkelte BSTer yder. Derfor skal kvaliteten

af BSTernes rådgivning sikres. Virksomhederne skal kunne have fuld tillid

til, at BSTernes rådgivning lever op til arbejdsmiljølovens krav. En

godkendelsesordning, hvor et hertil kompetent organ tager stilling til en

række fastsatte kvalitetskrav skal sikre, at virksomhederne får den

rådgivning, de betaler for.

Forsøg med BST

Der gives i forslaget mulighed for, at arbejdsministeren efter udtalelse

fra Arbejdsmiljørådet kan iværksætte forsøg om bedriftssundshedstjenesternes

opbygning, opgaver, funktion og finansiering m.v. Formålet er via forskellige

forsøg med BST at udvikle virksomhedernes brug af BSTs rådgivning og få

afklaret, hvordan man kan udvide BSTs virkefelt til en bredere kreds af

virksomheder. Der lægges vægt på, at forsøgsperioden bliver af en vis

varighed, og at forsøgene følges løbende undervejs og evalueres.

Parternes indsats skal styrkes og effektiviseres

Parternes indsats er en vigtig brik i gennemførelsen af

handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø år 2005 både på overordnet niveau i

Arbejdsmiljørådet og på brancheniveau. Parternes indsats skal selvstændigt -

og i samspil med Arbejdstilsynets indsats - understøtte det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne.

Med henblik på at styrke og effektivisere parternes arbejdsmiljøindsats på

brancheniveau etableres en række nye branchearbejdsmiljøråd, der skal

overtage de nuværende branchesikkerhedsråds og Arbejdsmiljøfondets

brancherettede opgaver. De nye branchearbejdsmiljøråds vigtigste opgaver er

at sørge for, at virksomhederne får information og vejledning af høj kvalitet

tilpasset den enkelte branche.

Arbejdsmiljørådet skal fortsat have til opgave at rådgive

arbejdsministeren og være med ved udformningen af den overordnede

arbejdsmiljøpolitik, ligesom rådet fortsat skal inddrages i regelarbejdet.

Endvidere etableres der under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og

informationsenhed, som skal varetage en række af de tværgående opgaver, der

hidtil er blevet varetaget af Arbejdsmiljøfondet. Det drejer sig dels om

iværksættelse af forskningsprojekter, dels andre opgaver af mere generel

karakter, som ikke kan løses på brancheniveau.

Derudover styrkes Arbejdsmiljørådets styrende og koordinerende rolle i

forhold til den samlede partsindsats på arbejdsmiljøområdet. Det sker bl.a.

ved, at Arbejdsmiljørådet skal indstille til arbejdsministeren, hvordan de

samlede midler til partsindsatsen skal anvendes og fordeles mellem

branchearbejdsmiljørådene og de tværgående opgaver under Arbejdsmiljørådet.

Den styrkede partsindsats finansieres via de midler, der hidtil er gået

til Arbejdsmiljøfondets aktiviteter og de tilskud, som staten hidtil har ydet

til branchesikkerhedsrådene. Hertil kommer midler fra en afgift på to procent

af erstatningsudgifterne ved arbejdsulykker i henhold til

arbejdsskadelovgivningen.

Et mere effektivt, ensartet og virksomhedsorienteret Arbejdstilsyn

Arbejdstilsynet omdannes til en enhedsorganisation bestående af en central

afdeling (det nuværende direktorat) og en række lokale afdelinger

(tilsynskredsene). Det samlede Arbejdstilsyn ledes af direktøren for

Arbejdstilsynet, der fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

Alle afdelinger refererer til direktøren. Formålet er at styrke samarbejdet

på tværs i organisationen og sikre, at planlægning og prioritering af opgaver

samt indsatsområder er ens i hele Arbejdstilsynet.

Det skal endvidere fremhæves, at den styrkelse af Arbejdstilsynets

bemanding, der er indeholdt i Finansloven 1997 og de kommende år, allerede er

udmøntet i ansættelse af ca. 50 nye tilsynsførende med henblik på at styrke

tilsynets virksomhedsrettede arbejde.

Klagesystemet forenkles og reglerne om opsættende virkning

strammes

Klagesystemet ændres, således at der etableres et nyt to-instanssystem,

hvorefter klage over Arbejdstilsynets afgørelser skal indbringes for et nyt

arbejdsmiljøklagenævn. Formålet er at styrke retssikkerheden ved at

overføre klagesagsbehandlingen til en uafhængig klageinstans, at

tilstræbe en smidigere og hurtigere afgørelse af klagesagerne samt sikre

at Arbejdsmiljørådet får frigjort ressourcer til at koncentrere sig om

styringen og koordineringen af partsindsatsen.

For at virksomhederne ikke kan udskyde opfyldelsen af Arbejdstilsynets

påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefristerne

til det yderste, foreslås det, at klage fratages opsættende virkning, når der

er tale om forhold, der skal bringes i orden straks.

Forhøjelse af strafferammer

Med forslaget hæves den generelle strafferamme fra et til to års fængsel

på betingelse af, at overtrædelsen er sket forsætligt eller der er udvist

grov uagtsomhed. Denne skærpelse skal markere områdets strafværdighed og

dermed understrege, at samfundet ser med større alvor på overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen.

Derudover indeholder lovforslaget følgende justeringer:

- Arbejdsmiljøinstituttets status som selvstændig enhed under

Arbejdsministeriet lovfæstes.

- Forældelsesfristen i sager om leverandører, installatører, reparatører

og planlæggere m.fl. fastsættes til fem år.

- Der foretages en præcisering vedrørende betaling for lægeundersøgelse.

Dele af forslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 1998. Andre dele

foreslås at træde i kraft 1. januar 1999.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal

jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal

godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 13. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der ved

virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for

det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2. For grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under

tilsvarende betingelser fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles

bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.

Dette gælder såvel bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som

bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål

i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

2. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres

»stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

Stk. 4. Staten yder tilskud til etablering af

bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af

stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om tilskuddet.

Stk. 5. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til

bedriftssundhedstjenester, der opfylder reglerne, der er fastsat i medfør af

stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med

indenrigsministeren de nærmere vilkår for kommunernes og amtskommunernes

adgang til at yde tilskud.

3. I § 13 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om

bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering

m.v.«.

4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

» Branchearbejdsmiljøråd ».

Branchesikkerhedsråd

5. § 14 affattes således:

» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra

Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal

branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher. Finder udpegning sted i

løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de

brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege

lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af

medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter

arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for

disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine

medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden

har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad

gangen.

Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder

forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin

forretningsorden og etablerer et sekretariat.

Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en

redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«.

§ 14. Arbejdsministeren kan godkende branchesikkerhedsråd, der er

repræsentativt sammensat og oprettet for at medvirke ved løsning af

sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde et godkendt branchesikkerhedsråd

tilskud til konsulenttjeneste, der enten knyttes direkte til rådet eller til

en eller flere af de organisationer, der er repræsenteret gennem

branchesikkerhedsrådet.

Stk. 3. Et godkendt branchesikkerhedsråd kan stille forslag og

udtale sig om nye regler samt om enkelte sager, som Arbejdsmiljørådet eller

direktøren for Arbejdstilsynet forelægger for det.

Stk. 4. Arbejdsmiljørådet skal, inden det udtaler sig om regler,

der er særlige for en branche, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, indhente udtalelse

fra vedkommende godkendte branchesikkerhedsråd.

Stk. 5. Det er branchesikkerhedsrådets opgave at give oplysning og

vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for vedkommende branche.

Et branchesikkerhedsråd kan give indstilling til Arbejdsmiljørådet om

ændringer i branchens regler og bestemmelser.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om

branchesikkerhedsrådenes opbygning, opgaver, funktion og finansiering.

Branchesikkerhedsrådenes opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål i

direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes

arbejdsmiljøspørgsmål.

6. Efter § 14 indsættes:

» § 14a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til

Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den

samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets

område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder

1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger

til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,

2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved

udarbejdelsen af branchedokumentation,

3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte

forskningsprojekter og

4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.

Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan

1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og

nye regler,

2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og

3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder

om rådenes opgaver og funktion.

Stk. 5. Efter forhandling med miljøministeren kan rådenes opgaver

udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer

løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«.

7. Efter § 15 indsættes:

» § 15a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en

skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på

arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse ændringer har betydning for

sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredie år.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal

indeholde følgende elementer:

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan for løsning af

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen

eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt

opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«.

§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene

sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt

til

1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,

3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4) kapitel 8 om stoffer og materialer.

8. I § 63, stk. 3, udgår: », den ansatte«.

§ 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper

af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan

arbejdsministeren fastsætte regler om,

1) at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og

efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages

arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af

sundhedsforholdene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilsvarende

undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.

Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren,

den ansatte eller staten efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren.

9. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

» Arbejdsmiljørådet ».

Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøfondet

Arbejdsmiljørådet

10. Overskriften til § 66 ophæves.

Arbejdsmiljørådet

11. § 66 affattes således:

» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af

arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:

1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder

fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af

indsatsområder.

2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for

deres del af indsatsen.

3) Tværgående aktiviteter.

4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som

det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til

arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender

branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til

lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til

bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem

repræsentanter, udpeget af rådet inden for eller uden for dettes

medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne

fastsættes.

Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til

arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de

forbedringer, som rådet finder ønskelige.«.

§ 66. Formålet med Arbejdsmiljørådet er at give arbejdsmarkedets

parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Rådet har følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning

for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren og direktøren

for Arbejdstilsynet.

2) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler

samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren eller direktøren for

Arbejdstilsynet forelægger for rådet.

3) Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal

Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter, udpeget af rådet inden for

eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse

indhentes, forinden reglerne fastsættes.

4) Før godkendelse af branchesikkerhedsråd efter § 14, stk. 1,

fastsættelse af undtagelser efter § 54, stk. 3, samt afgørelse af klager

efter § 81, stk. 2, skal rådets udtalelse indhentes.

5) Rådet følger branchesikkerhedsrådenes arbejde.

6) Rådet afgiver hvert år en indstilling til arbejdsministeren om

udviklingen inden for arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som det

finder ønskelige.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til

disse, også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 3. Rådet nedsætter et stående udvalg til at følge

branchesikkerhedsrådenes arbejde.

Stk. 4. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og

iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Stk. 5. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

12. Efter § 66 indsættes:

» § 66a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren

forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for

Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet

udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,

der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og

Arbejdsmiljørådet.

Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår

branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes

indsats, jf. § 14a, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,

som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af

arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats, planerne for

branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68a.«.

13. § 67 affattes således:

» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende

andre medlemmer:

1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.

7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark, og Københavns og Frederiksberg kommuner i

fællesskab.

9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.

Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for

disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb.

Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal

blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret

i rådet:

1) Arbejdsministeriet.

2) Arbejdstilsynet.

3) Arbejdsmiljøinstituttet.

4) Sundhedsministeriet.

5) Socialministeriet.

6) Miljøministeriet.

Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til

disse, også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og

iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte

tværgående aktiviteter, etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og

informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.

Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af

sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«.

§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand, 12 repræsentanter

for de ansatte, 10 repræsentanter for arbejdsgiverne, en læge og en

videnskabelig medarbejder ved Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdsministeren udnævner rådets formand og øvrige medlemmer og

stedfortrædere for disse.

Stk. 2. Af repræsentanterne for de ansatte skal 3 repræsentere

industri og transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel, 1 de tekniske

funktionærer, 1 de merkantile funktionærer og 2 de offentligt ansatte. Af

repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 3 repræsentere industri og

transport, 2 håndværk, 2 landbrug, 1 handel og 2 det offentlige.

Stk. 3. Repræsentanterne og stedfortræderne indstilles af de mest

repræsentative organisationer inden for hver gruppe. En af repræsentanterne

for arbejdsgiverne indstilles dog af finansministeren, og en indstilles af

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune

og Frederiksberg kommune i fællesskab. Lægen og en stedfortræder for ham

indstilles af Sundhedsstyrelsen. Den videnskabelige medarbejder ved Danmarks

Tekniske Universitet indstilles af dette.

Stk. 4. Medlemmerne og stedfortræderne udnævnes normalt for en

periode af 6 år.

Stk. 5. Arbejdsministeriet, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen

og Miljøstyrelsen deltager hver med en repræsentant uden stemmeret i

Arbejdsmiljørådets møder.

14. Efter § 67 indsættes:

»Kapitel 12a.

Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats ».

15. § 68 affattes således:

»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og

branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet

tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,

der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og

arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i

arbejdsskadeforsikringsloven.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov

og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren

efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på

de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede

godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som

udgør to procent af de godtgørelser for men og erstatninger for

erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har

tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadeforsikringsloven. Beløbet

opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.

Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan

forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,

opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«.

Arbejdsmiljøfondet

§ 68. Arbejdsmiljøfondets formål er gennem oplysning og uddannelse

og på anden egnet måde at fremme et bedre arbejdsmiljø.

Stk. 2. Fondets midler tilvejebringes ved bidrag fra staten, fra

de forsikringsselskaber, der er godkendt til tegning af

arbejdsskadeforsikring, samt fra de kommuner og arbejdsgivere, der ikke har

tegnet forsikring efter loven om arbejdsskadeforsikring, jfr. dennes § 41 og

§ 68, stk. 1.

Stk. 3. Bidragene udgør årligt 45 mill. kr., der reguleres af

arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet og tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 4. Statens bidrag beregnes som en andel af det samlede bidrag

svarende til den andel, de statsansatte udgør af det samlede antal

arbejdstagere inden for lovens område. Forsikringsselskabernes bidrag

fordeles på de enkelte selskaber i forhold til præmieindtægt af pligtig

arbejdsskadeforsikring i det regnskabsår, fordelingen vedrører. For kommuner

og arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, fastsættes bidraget i

forhold til et af Arbejdsskadestyrelsen skønsmæssigt beregnet præmiebeløb

svarende til den pågældendes risiko efter loven om arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Til dækning af bidraget til Arbejdsmiljøfondet kan

forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning

og indbetaling af bidragene.

Stk. 7. Arbejdsmiljørådet er fondets øverste myndighed og

godkender fondets budget, regnskab og arbejdsplan. Revisionen af regnskabet

varetages af statens revisionsmyndighed.

Stk. 8. Fondets daglige ledelse varetages af en bestyrelse, som

består af direktøren for Arbejdstilsynet som formand og 6 medlemmer, som

vælges af Arbejdsmiljørådet. 3 medlemmer repræsenterer arbejdstagerne, og 3

medlemmer repræsenterer arbejdsgiverne. Af repræsentanterne for

arbejdstagerne skal 2 repræsentere de under Landsorganisationen i Danmark

hørende områder og 1 funktionærernes og akademikernes områder. Af

repræsentanterne for arbejdsgiverne skal 2 repræsentere de private

arbejdsgivere, heraf den ene arbejdslederne, og 1 det offentlige som

arbejdsgiver.

Stk. 9. Fondets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren

efter forhandling med Arbejdsmiljørådet.

Stk. 10. Fondets bestyrelse afgiver hvert år beretning om sin

virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

16. Efter § 68 indsættes:

»§ 68a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer

ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,

og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for

midlernes anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd

træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af

Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds

indsats efter § 66a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal

gennemføres.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,

bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes

anvendelse ikke overholdes.

Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller

tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling

af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at

tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af

statens revisionsmyndighed.

§ 68b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres

pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående

aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes

indsats og fordeles efter reglerne i § 68a, dog således at der forlods

afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som

Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«.

17. I § 70, stk. 1, udgår: », et

arbejdsmiljøinstitut«.

§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et

arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.

18. § 70 affattes således:

» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under

Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale

afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling

mellem afdelingerne.«.

§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et

arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om landets inddeling i

tilsynskredse.

19. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«

til: »branchearbejdsmiljøråd«.

§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at

1) vejlede virksomheder, branchesikkerhedsråd, arbejdsmarkedets

organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

20. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og

4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«.

§ 73. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for

Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt

arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan i forbindelse hermed efter

forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 1, nr. 3 og 4, kan

fraviges.

21. § 79, stk. 1, affattes således:

»§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§

13-14a og kap. 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand

hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og

152b, stk. 1.«.

§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14

og kap. 11-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet

tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.

22. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 13a.

Arbejdsmiljøinstituttet

§ 80a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution

under Arbejdsministeriet.«.

§ 70. Arbejdstilsynet består af et direktorat, et

arbejdsmiljøinstitut samt tilsynskredse.

23. § 81 affattes således:

» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i

henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet

fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.

Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i

orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende

virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan

Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende

virkning, selvom klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 81. Tilsynskredsenes afgørelser kan indbringes for direktøren

for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil

klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer

andet. Klage over afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende

virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden

behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først

fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

24. Efter § 81 indsættes:

» § 81a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af

følgende beskikkede medlemmer:

1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet i fællesskab.

6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Finansministeriet i

fællesskab.

8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af

Justitsministeriet.

10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks

Tekniske Universitet.

11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af

Sundhedsministeriet.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af

arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,

statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse

udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden

eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1 - 8 beskikkede medlemmer af

nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved

stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De

enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden

stemmeret.

Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse

på nævnets vegne i følgende sager:

1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §

77, stk. 1.

2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en

klages opsættende virkning.

3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent

indgivet klage.

Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en

skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets

vegne i sager, hvor der er en fast praksis eller som i øvrigt ikke giver

anledning til tvivl.

Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,

der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af

hele klagenævnet.

Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om

sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet

varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af

arbejdsministeren.«.

25. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 15, § 15a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §

20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §

45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.

1,».

§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den, der

1) overtræder §§ 15-19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1,

§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,

stk. 3, eller § 76, stk. 1,

26. § 82, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed.«.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor

eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelse.

27. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det

betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det

samme eller tilsvarende forhold, eller

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed,

at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor

eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved

overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages

særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,

jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i

stk. 1 og 2 omhandlede strafansvar.

28. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår: », jf.

stk. 2, nr. 2«.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbyttet, som er opnået ved

overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages

særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel,

jf. stk. 2, nr. 2.

29. I § 82 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved

overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til

§ 35.«.

30. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§

15a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.

§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1,

§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en

arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

31. I § 83 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4,

tilsvarende anvendelse.«.

§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1,

§ 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en

arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Efter 2. behandling den 28. maj 1997

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995,

som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og lov nr. 1196 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 ændres »1-9 ansatte« til: »1-4

ansatte«.

2. I § 6, stk. 1, ændres »10 ansatte« til:

»5 ansatte«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En bedriftssundhedstjeneste efter stk. 1 og 2 skal

godkendes efter regler fastsat af arbejdsministeren.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. I § 13, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6,

ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

5. I § 13 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Arbejdsministeren iværksætter forsøg om

bedriftssundhedstjenesternes opbygning, opgaver, funktion og finansiering

m.v.«

6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Branchearbejdsmiljøråd ».

7. § 14 affattes således:

» § 14. Arbejdsministeren godkender efter udtalelse fra

Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., et antal

branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål inden for en eller flere brancher.

Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de

brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege

lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af

medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter

arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for

disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted

i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine

medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden

har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad

gangen.

Stk. 4. For branchearbejdsmiljørådenes virksomhed gælder

forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin

forretningsorden og etablerer et sekretariat.

Stk. 6. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en

redegørelse om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet.«

8. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd udarbejder til

Arbejdsmiljørådet forslag til mål, plan og budget for rådets del af den

samlede partsindsats, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd har inden for rådets

område til opgave at bistå branchens enkelte virksomheder ved løsning af

arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder

1) at udarbejde information og branchevejledninger, herunder vejledninger

til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger,

2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og medvirke ved

udarbejdelsen af branchedokumentation,

3) at stille forslag til Arbejdsmiljørådet om at iværksætte

forskningsprojekter og

4) at udvikle og gennemføre oplysnings- og uddannelsesaktiviteter.

Stk 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan

1) udtale sig om eller stille forslag til Arbejdsmiljørådet om ændrede og

nye regler,

2) deltage i og gennemføre indsatser og kampagner og

3) danne og deltage i lokale arbejdsmiljøfora.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder

om rådenes opgaver og funktion.

Stk. 5. Efter forhandling med miljø- og energiministeren kan

rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning

til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der

sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.«

9. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en

skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på

arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for

sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal

indeholde følgende elementer:

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af

virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen

eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt

opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«

10. I § 63, stk. 3, udgår », den ansatte«.

11. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

» Arbejdsmiljørådet ».

12. Overskriften til § 66 ophæves.

13. § 66 affattes således:

» § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af

arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:

1) Planlægning af parternes del af arbejdsmiljøindsatsen, herunder

fastsættelse af mål for det næste finansårs indsats og prioritering af

indsatsområder.

2) Udmelding af planer og tilskudsrammer til branchearbejdsmiljørådene for

deres del af indsatsen.

3) Tværgående aktiviteter.

4) Opfølgning på Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes indsats.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som

det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til

arbejdsministeren. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender

branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til

lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til

bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem

repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds.

Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til

arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de

forbedringer, som rådet finder ønskelige.«

14. Efter § 66 indsættes:

» § 66 a. Arbejdsmiljørådet udarbejder til arbejdsministeren

forud for hvert finansår forslag til mål, plan og budget for

Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes samlede indsats. Rådet

udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til fordeling af midler,

der er tilvejebragt efter § 68, mellem branchearbejdsmiljørådene og

Arbejdsmiljørådet.

Stk. 2. I grundlaget for Arbejdsmiljørådets forslag indgår

branchearbejdsmiljørådenes forslag til mål, plan og budget for rådenes

indsats, jf. § 14 a, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udmelder inden for de tilskudsrammer,

som er udmeldt af arbejdsministeren, og på baggrund af den af

arbejdsministeren godkendte plan for parternes indsats planerne for

branchearbejdsmiljørådenes indsats til rådene, jf. § 68 a.«

15. § 67 affattes således:

» § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende

andre medlemmer:

1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

3) To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.

7) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

8) To medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

9) Et medlem indstillet af Finansministeriet.

Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for

disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges.

Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb.

Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal

blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Stk. 4. Følgende deltager med hver en repræsentant uden stemmeret

i rådet:

1) Arbejdsministeriet.

2) Arbejdstilsynet.

3) Arbejdsmiljøinstituttet.

4) Sundhedsministeriet.

5) Socialministeriet.

6) Miljøministeriet.

Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til

disse, også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og

iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

Stk. 8. Til varetagelse af de i § 66, stk. 1, nr. 3, nævnte

tværgående aktiviteter etableres under Arbejdsmiljørådet en formidlings- og

informationsenhed. Arbejdsministeren ansætter efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet den daglige leder af enheden.

Stk. 9. Arbejdsministeren sørger i øvrigt for varetagelsen af

sekretariatsfunktionen for Arbejdsmiljørådet.«

16. Efter § 67 indsættes:

»Kapitel 12 a.

Finansieringen m.v. af parternes arbejdsmiljøindsats.«

17. § 68 affattes således:

»§ 68. Midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets

tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og

branchearbejdsmiljørådenes indsats til forbedring af arbejdsmiljøet

tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2-5, fra staten og forsikringsselskaber,

der er godkendt til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt fra kommuner og

arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. §§ 45 og 74 i lov om

forsikring mod følger af arbejdsskader.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov

og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren

efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på

de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede

godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om forsikring mod følger af

arbejdsskader.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som

udgør 2 pct. af de godtgørelser for men og erstatninger for erhvervsevnetab,

som Arbejdsskadestyrelsen for hver af de bidragspligtige har tilkendt i

arbejdsulykkesager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskader.

Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1.

Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 1 kan

forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig

arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning,

opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 1.«

18. Efter § 68 indsættes:

» § 68 a. Arbejdsministeren fordeler efter indstilling fra

Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 og melder tilskudsrammer

ud til Arbejdsmiljørådets tværgående aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3,

og til de enkelte branchearbejdsmiljøråd samt fastlægger nærmere vilkår for

midlernes anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd

træffer inden for de udmeldte tilskudsrammer, de fastlagte vilkår samt den af

Arbejdsmiljørådet udmeldte plan for det enkelte branchearbejdsmiljøråds

indsats efter § 66 a, stk. 3, bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal

gennemføres.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes,

bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes

anvendelse ikke overholdes.

Stk. 4. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller

tilbagebetalte tilskud efter stk. 3, indgår i en fornyet fordeling efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling

af tilskud, regnskabsaflæggelse m.v. og kan i den forbindelse bestemme, at

tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af

Rigsrevisionen.

§ 68 b. Arbejdsmiljøfondets aktiver pr. 1. januar 1999 overføres

pr. 1. januar 1999 til anvendelse til Arbejdsmiljørådets tværgående

aktiviteter efter § 66, stk. 1, nr. 3, og til branchearbejdsmiljørådenes

indsats, jf. § 14 a, og fordeles efter reglerne i § 68 a, dog således at der

forlods afsættes de nødvendige midler til opfyldelse af de kontrakter, som

Arbejdsmiljøfondet har indgået for tiden efter 1. januar 1999.«

19. I § 70, stk. 1, udgår », et

arbejdsmiljøinstitut«.

20. § 70 affattes således:

» § 70. Arbejdstilsynet er et direktorat under

Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale

afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling

mellem afdelingerne.«

21. I § 72, nr. 1, ændres »branchesikkerhedsråd«

til: »branchearbejdsmiljøråd«.

22. I § 73, 2. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 3 og

4« til: »§ 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3.«

23. § 79, stk. 1, affattes således:

»Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 a og

kapitel 11, 12, 13 og 14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er

underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og 152 b, stk.

1.«

24. Efter § 80 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 13 a.

Arbejdsmiljøinstituttet

§ 80 a. Arbejdsmiljøinstituttet er en sektorforskningsinstitution

under Arbejdsministeriet.«

25. § 81 affattes således:

» § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i

henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet

fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.

Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i

orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende

virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan

Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende

virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

26. Efter § 81 indsættes:

» § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af

følgende beskikkede medlemmer:

1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet i fællesskab.

6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7) Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

8) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af

Justitsministeriet.

10) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks

Tekniske Universitet.

11) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af

Sundhedsministeriet.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder ansættes af

arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk,

nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.

Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse

udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden

eller dennes stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af

nævnet eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved

stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De

enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden

stemmeret.

Stk. 5. Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse

på nævnets vegne i følgende sager:

1) Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter §

77, stk. 1.

2) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en

klages opsættende virkning.

3) Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent

indgivet klage.

Stk. 6. Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en

skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets

vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver

anledning til tvivl.

Stk. 7. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager,

der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af

hele klagenævnet.

Stk. 8. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om

sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet

varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af

arbejdsministeren.«

27. § 82, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, §

20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §

45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk.

1,».

28. § 82, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed.«

29. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det

betragtes som en skærpende omstændighed,

1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor,

2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, for det

samme eller tilsvarende forhold, eller

3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed,

at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller

fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

30. I § 82, stk. 3, der bliver stk. 5, udgår », jf.

stk. 2, nr. 2«.

31. I § 82 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved

overtrædelse af §§ 30, 31, 32, 33 eller 34 samt regler udstedt i henhold til

§ 35.«

32. I § 83 indsættes efter »§ 15,»: »§ 15

a,», og »ham« ændres til: »arbejdsgiveren«.

33. I § 83 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende

anvendelse.«

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 3-5, 9, 10, 19, 24 og 27-33, træder i kraft den

1. januar 1998.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 3. § 1, nr. 6-8, 11-18, 20-23, 25 og 26, træder i kraft den

1. januar 1999.

§ 3

Stk. 1. Bedriftssundhedstjenester, der er oprettet inden den 1.

januar 1998, skal være godkendt inden udgangen af 1998.

Stk. 2. Arbejdsgivere, som har fem eller flere ansatte, og som

ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om

udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.

867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal inden udgangen af 1998

opfylde de krav, som fremgår af § 15 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 9. Arbejdsgivere, som har færre end fem ansatte, og som

ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om

udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr.

867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal opfylde samme krav inden

udgangen af år 2000.

Stk. 3. For klager over afgørelser truffet i henhold til

arbejdsmiljøloven, som er under behandling den 1. januar 1999, gælder

følgende:

1) Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for

Direktoratet for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 25.

2) Arbejdsministeren træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over

for arbejdsministeren, og hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger.

Arbejdsministerens afgørelse kan ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

3) Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst

over for arbejdsministeren, men hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke

foreligger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter