Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. marts 2004 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
1)
(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt
arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af
11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved
lov nr. 437 af 10. juni 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8
indsættes efter stk. 1 som nyt
stk.:
»Stk. 2
. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet,
undervisernes kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere
af
uddannelserne.
«
Stk. 2-6 b
l
iver
herefter stk. 3-7.
Læs alt
2.
Efter
§ 11 indsættes overskriften:
»Rådgivning«
3.
§ 12
affattes således:
»
§ 12
.
Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder
over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og
sundhedsarbejdet
i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med
henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt
forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«
4.
Overskriften efter § 12 ophæves.
5.
§ 13
ophæves.
6.
Efter
§ 13 indsættes:
»
§ 13 a.
Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om
arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at
oprette bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden
dokumentation for et godt arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte kan
medføre
fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
§ 13 b.
Virksomhederne
ophører med at være omfattet af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste
samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af
arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77
a.«
7.
I
§ 15 a, stk. 2, 1. punktum
, indsættes
efter »hvordan de løses«: », under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper,
der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.«
8.
Efter
§ 22 indsættes:
»
§ 22 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær
indgå
i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe
sygefraværet i virksomheden.«
9.
§ 72, stk. 2,
ophæves.
10.
Efter
§ 72 indsættes:
»
§ 72 a.
Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke
virksomheder der har behov for tilsyn.
§ 72 b.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse
overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en
tilsvarende
forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er
landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,
Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende
lønmodtagerorganisation på den anden side.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af
en
kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne,
hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for
overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst,
jf.
stk. 1.
Stk. 4.
Uanset
stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne
i
forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8,
stk. 4, § 17 c og § 55.«
11.
I
§ 74
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»
Stk. 4
.
Bes
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet
efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt
projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret
arbejde, inden dette påbegyndes.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere
arbejdsmiljørådgivere.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige
myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til
Den
Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og
myndigheder.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om
opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved:
1)
Godkendelse og
kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.
2)
Behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. § 74,
stk. 4.
3)
Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af
arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer
deraf, jf. § 74, stk. 5-6.
4)
Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf,
jf. § 13 c.
Stk. 8.
Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt,
forrentes med
1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges
udpantningsret.
Stk. 9
. Gebyrer til
Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle
pris-
og lønindeks.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som
Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 8,
stk. 2 og § 74, stk. 5-6.
12.
Efter
§ 77 indsættes:
»
§ 77 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at
indhente
bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere
bestemt
periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang, varighed, og de nærmere
vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.«
13.
Efter
§ 78 indsættes:
»
§ 78 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den
enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som
Arbejdstilsynet
har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i
hvilken
form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres
tilgængelig for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i
elektronisk form.«
14.
I
§ 81 a, stk. 4, 1. punktum
, indsættes
efter » eller deres stedfortrædere«: » jf. dog stk. 5.«
15.
I
§ 81 a
indsættes som nyt stk. 5:
»
Stk. 5
.
Arb
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.
16.
Efter
§ 81 a indsættes:
»
§ 81 b.
Klage
over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af
§ 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klage over
en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed
udpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for
Arbejdstilsynet
inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«
17.
I
§ 82, stk. 1, nr. 3
indsættes efter »
§77,« : » § 77 a,«.
18.
I
§ 83, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan
tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller
virksomheden
som sådan.«
19.
I
§ 84
indsættes som 3. pkt.:
»Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan
tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller
virksomheden
som sådan.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 13
a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 6, § 72 a i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 10, og § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 5, træder, for så vidt angår ophævelsen af § 13, stk. 1-4, i
lov
om arbejdsmiljø, i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 4.
§ 13 a
og § 13 b i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1,
nr.
6, ophæves den 1. januar 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om
arbejdsmiljø er senest ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr.
437 af 10. juni 2002.
Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret
ved
lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr. 437 af 10. juni 2002 .
I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til
Folketingstidende 1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp.
3239-3346, Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp.
2273-2296 og Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling),
FF
sp. 78-79, FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866,
samt Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp.
3033-3110,
FF sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp.
85-110.
Bestemmelsen om BST blev vedtaget ved ændring af loven, jf.
lov nr. 158 af 12. april 1978. Der henvises til Folketingstidende 1977-1978
(1.
samling), FF sp. 5281 ff., og Tillæg A sp. 3731 ff., FF sp 6304-6344, Tillæg
B
sp. 589 ff., FF sp. 7909-7942, FF 8068-8075 og Tillæg C sp. 399 ff.
Krav om godkendelse af BST og skriftlig APV blev vedtaget
ved ændring af loven, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997 (Gennemførelse af
handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.). Der henvises til
Folketingstidende 1996-97 (1. samling), Tillæg A sp. 5582 ff., Tillæg A sp.
5543 ff., FF sp. 7243 ff., Tillæg B sp. 1347 ff., FF sp. 8009 ff., Tillæg B
sp.
1446 ff., FF sp. 8249 ff. og Tillæg C sp. 930 ff.
Vedrørende ændringer i loven ved lov nr. 331 af 16. maj
2001 (Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme, ret for den
ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og umiddelbar fare,
udbyderansvar, stramning af bygherreansvaret, gebyr for tilsyn med
virksomheder
i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, administrative bøder m.v.)
henvises til Folketingstidende 2000-01 (1. samling), Tillæg A sp. 5080ff.,
Tillæg A 5045 ff., FF sp. 4978 ff., Tillæg B sp. 973 ff., FF 7714 ff., FF sp.
7867 ff. og Tillæg C sp. 680 ff.
Indførelse af en aftalemodel for behandling af sager om
mobning blev indført ved ændring af loven ved lov nr. 437 af 10. juli 2002
(Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til
mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn,
begrænsning
i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.). Der henvises til
Folketingstidende 2001-2002 (1. samling), FF sp. Tillæg A sp. 3774 ff.,
Tillæg
A sp. 3762 ff., FF 4083 ff., Tillæg B 1204 ff., FF 7416ff., FF 7910 ff. og
Tillæg C 705 ff.
Endvidere er der i indeværende folketingssamling fremsat to
lovforslag, der indeholder forslag om ændring af loven, nemlig L 96 og L 107.
Disse forslag berører dog ikke nærværende forslag.
1. Forslagets indhold
Forslaget er en udmøntning af en aftale mellem regeringen,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform af
arbejdsmiljøindsatsen.
Hovedindholdet i aftalen er:
»Formål
Arbejdsmiljøindsatsen skal nytænkes. Det er der behov for.
Det hidtidige arbejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt
arbejdsmiljø. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende
skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket
tilfredsstillende
forbedringer.
Vi skal ganske enkelt blive bedre til at:
-
Forudse, forebygge og
forhindre samt mindske og afhjælpe arbejdsmiljøproblemer
-
Forhindre gentagelse
af allerede kendte arbejdsmiljøproblemer på såvel tekniske, medicinske, som
psykosociale områder.
Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos
arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på
virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan
for at sikre et godt arbejdsmiljø.
Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget. Både for den
enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Tallene taler deres tydelige
sprog – hver uge anmeldes næsten 1.000 arbejdsulykker.
Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor
-
den daglige
egenindsats på virksomhederne er omdrejningspunktet,
-
alle virksomheder får
gennemgået deres arbejdsmiljø,
-
arbejdsmiljøindsatsen
synliggøres med smileys, og
-
hvor der gås i dybden
med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt
arbejdsmiljø.
På den måde sikres det, at der tages hånd om arbejdsmiljøet
på alle danske arbejdspladser.
Reformen bygger på følgende principper:
-
Fokus er på den
enkelte virksomhed.
-
Alle virksomheder får
gennemgået deres arbejdsmiljø.
-
Ressourcerne bruges
på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden.
-
Alle virksomheder,
der har behov for rådgivning, skal også bruge rådgivning.
-
Virksomhederne kan
vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt
arbejdsmiljø.
De autoriserede rådgivere skal opfylde en lang række af de
krav, der i dag stilles for at blive godkendt som BST, både hvad angår
arbejdsmiljøfaglige krav til uddannelse, viden om arbejdsmiljø og
kvalitetssikring af rådgivningen m.v.
Virksomhederne kan fortsat indgå i frivillige
abonnementsordninger med en bedriftssundhedstjeneste eller anden autoriseret
rådgiver.
Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper
styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et
sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Screening og smileys
Kernen i denne aftale om en ny arbejdsmiljøreform er en
screening af alle virksomheder i landet og indførelse af smileys.
Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra
Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet kan se, hvilke virksomheder der har
behov
for et gennemgribende tilsynsbesøg.
Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe
med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få set
arbejdsmiljøet efter i sømmene.
Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte
virksomheds arbejdsmiljø. Det er der god fornuft i. For det er
arbejdsmiljøets
tilstand ude på den enkelte arbejdsplads, der har betydning for
medarbejdernes
ve og vel. Ikke virksomhedens branchekode.
Screening er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen. Men den
bygger oven på den eksisterende indsats. Det er altså ikke sådan, at
screeningen erstatter noget andet. Den lægges oveni. Så Arbejdstilsynet vil
stadig føre tilsyn med virksomhederne på alle de områder, de gør det i dag.
Virksomheder, der kan dokumentere, at de prioriterer et
godt arbejdsmiljø, belønnes. Det kan virksomhederne dokumentere med et
arbejdsmiljøcertifikat. Disse virksomheder får en grøn smiley.
Certifikatet kan erhverves via den eksisterende
certifikatsordning.
Enten
via
certificeringsmodellen målrettet især større virksomheder med et formaliseret
ledelsessystem
eller
via et enklere system, som er
tilpasset mindre virksomheder, der ikke har eller ønsker et egentligt
ledelsessystem. Der arbejdes løbende på at udvikle andre modeller, der vil
gøre
det administrativt let for virksomhederne at dokumentere et godt
arbejdsmiljø.
Alle virksomheder, der
ikke
har orden i arbejdsmiljøet, får et gennemgribende tilsyn. Har virksomheden
behov for rådgivning, vil virksomheden blive pålagt at søge og bruge
autoriseret rådgivning.
Er arbejdsmiljøet ikke i orden, får virksomhederne enten en
gul eller en rød smiley.
Prioritering
En prioritering af indsatsen er helt afgørende, hvis flere
mennesker skal kunne opleve et langt og godt arbejdsliv.
Virksomheder er forskellige
Mange virksomheder både kan og vil sørge for et godt
arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Dem er der ikke behov for at bruge
ressourcer på. Derfor fritages virksomheder for screening, hvis de har fået
et
arbejdsmiljøcertifikat som bevis på, at de arbejder seriøst og målrettet med
arbejdsmiljøet.
De certificerede virksomheder får regelmæssigt kontrolleret
arbejdsmiljøet af de certificerende organer for at sikre, at arbejdsmiljøet
er
i orden.
Arbejdstilsynet besøger naturligvis også de certificerede
virksomheder ved alvorlige ulykker og klager.
Andre virksomheder vil gerne, men ved måske ikke, hvordan
de opnår et godt arbejdsmiljø. De har brug for hjælp. Den hjælp får de nu i
form af en gennemgang af arbejdsmiljøet og kvalificeret rådgivning tilpasset
virksomhedens behov.
Endelig findes der virksomheder, som hverken kan eller vil
sørge for et ordentlig arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Med den nye
reform
endevendes deres arbejdsmiljø fra A til Z, og de pålægges at søge intensiv
rådgivning. De følges tæt. Helt tæt. Og der følges op. Helt op.
Arbejdsmiljøindsatsen vil altså blive målrettet de
virksomheder, der ikke selv kan eller vil leve op til deres ansvar og give
deres medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
De alvorligste problemer først
Men ikke nok med det. Med aftalen her målrettes
arbejdsmiljøindsatsen, så der i endnu højere grad tages fat om de alvorligste
problemer først.
Med udgangspunkt i handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø
2005« har et enigt Arbejdsmiljøråd i 2002 udpeget 18 væsentlige
arbejdsmiljøproblemer. Inden for de 18 har Arbejdsmiljørådet fremhævet fire
problemer, som skal prioriteres højest i arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005:
-
Alvorlige ulykker
-
Tunge løft
-
Ensidigt gentaget
arbejde (EGA)
-
Og sidst men ikke
mindst det psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljørådet har også opstillet håndfaste mål for,
hvor store forbedringer der skal realiseres.
Prioriteringen vil efter 2005 blive fulgt op af en ny
prioritering, så det sikres, at arbejdsmiljøindsatsen hele tiden er rettet
mod
de væsentligste problemer til gavn for medarbejdere landet
over.
Med screeningen kommer Arbejdstilsynet ud på alle
virksomheder, så nettet strammes om de virksomheder, der sløser med
arbejdsmiljøet. Derfor giver reformen også endnu bedre muligheder for at
reducere problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø, alvorlige ulykker,
tunge
løft og ensidigt gentaget arbejde.
Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at der fx er
problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden blive pålagt at
undersøge, om der er problemer. Virksomheden skal så identificere og
kortlægge
problemet. Virksomheden har pligt til at søge ekstern rådgivning, hvis den
ikke
selv er i stand til at undersøge problemet tilbunds. Sikkerhedsorganisationen
skal inddrages, hvis der søges ekstern arbejdsmiljørådgivning.
Arbejdstilsynet
vil så følge op på undersøgelsen og vurdere, om virksomheden har undersøgt
problemet tilstrækkeligt. Er der behov for det, vil virksomheden blive pålagt
at søge rådgivning til at få problemerne løst.
Viden skal der til
En prioritering af arbejdsmiljøindsatsen kræver
kvalificeret viden om arbejdsmiljøets tilstand, og hvordan virksomhederne i
det
daglige arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø. En viden som kun kan fås
gennem en troværdig overvågning af arbejdsmiljøets tilstand. Det er derfor
afgørende, at overvågningen videreudvikles.
Formålet med arbejdsmiljøindsatsen er at skabe et bedre
arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Derfor skal der opstilles konkrete mål
for,
hvad man vil opnå med arbejdsmiljøindsatsen. Og bagefter skal man kunne se,
om
målene nås. Går det den rigtige vej, eller skal indsatsen rettes til?
På samme måde har det også stor værdi at vide, hvad det
koster at få et godt arbejdsmiljø – får samfundet nok for de penge, der
bruges
på arbejdsmiljøet?
Allerede i 2003 blev der taget et vigtigt skridt med
etableringen af en Arbejdsmiljøforskningsfond.
Med fonden er der lagt et solidt grundlag for en mere
langsigtet prioritering. Formålet med fonden er at forebygge og mindske
sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, der skyldes dårligt
arbejdsmiljø.
Her spiller forskning i psykisk arbejdsmiljø en væsentlig rolle.«
Aftalen om en arbejdsmiljøreform er resultatet af et
forløb, som startede, da regeringen i januar 2002 opfordrede
Arbejdsmiljørådet
til at se dels på prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen dels på strukturen
i
arbejdsmiljøsystemet. I juni 2002 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om
prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, som regeringen tilsluttede sig. I
januar
2003 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om strukturen i
arbejdsmiljøsystemet.
På den baggrund kom regeringen i juni 2003 med sit
arbejdsmiljøudspil »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder«,
som
var grundlaget for de politiske forhandlinger, der nu er mundet ud i aftalen
om
en reform af arbejdsmiljøindsatsen.
Arbejdsmiljøreformen medfører en nytænkning af
arbejdsmiljøindsatsen. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på
at
vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket
tilfredsstillende forbedringer. Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget.
Både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.
Med arbejdsmiljøreformen vil der blive lagt særligt vægt på
at anerkende og understøtte den enkelte virksomheds engagement og ansvar for
at
sikre et godt arbejdsmiljø. Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer er et helt
centralt element i reformen.
En effektiv og målrettet arbejdsmiljøindsats kræver, at der
tages udgangspunkt i virksomhedernes forskellige behov. De virksomheder, der
prioriterer arbejdsmiljøet højt og selv tager hånd om arbejdsmiljøet, skal
anerkendes for deres indsats. Mens de virksomheder, som ikke på egen hånd
løfter arbejdsmiljøarbejdet, skal tilskyndes til at prioritere arbejdsmiljøet
højere.
Arbejdsmiljøreformen bygger på følgende principper:
-
Fokus er på den
enkelte virksomhed og den daglige egenindsats i virksomheden.
-
Alle virksomheder får
gennemgået – screenet - deres arbejdsmiljø.
-
Arbejdsmiljøindsatsen
på den enkelte virksomhed synliggøres.
-
Ressourcerne bruges
på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden.
-
Alle virksomheder,
der har behov for rådgivning, får pligt til at bruge rådgivning.
-
Virksomhederne kan
frit vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt
arbejdsmiljø.
Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper
styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så de ansatte sikres et sikkert
og sundt arbejdsmiljø.
Med arbejdsmiljøreformen udvides muligheden for, at
arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler med den konsekvens, at
Arbejdstilsynet herefter ikke fører tilsyn på de pågældende områder.
Forligspartierne vil blive inddraget i udvælgelsen af aftaleområderne og er
enige om at følge udviklingen på dette område meget nøje.
Arbejdsmiljøreformen indebærer endvidere en præcisering af
lovens straffebestemmelser, der har til formål at sikre, at små og store
virksomheder behandles ens. Det er ikke hensigten at ændre retspraksis.
Derfor
vil forligspartierne følge udviklingen nøje.
Herudover indføres der med arbejdsmiljøreformen en
offentliggørelse af arbejdsmiljøet via
tildelte smiley’er. Forligspartierne opfordrer virksomhederne til at
offentliggøre deres smiley. Der vil i øvrigt blive arbejdet hen mod, at
indholdet af påbudene bag smiley'erne offentliggøres. Mulighederne herfor
vurderes efter et år.
Lovforslaget består af følgende elementer:
-
Præcisering af
Arbejdstilsynets adgang til at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne med
henblik på at afklare hvilke virksomheder der har behov for tilsyn.
-
Påbud om rådgivning
til virksomhederne ved autoriserede arbejdsmiljørådgivere som afløsning for
virksomheders pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
-
Offentliggørelse og
derved synliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø i form af tildelte
smiley’er.
-
Mulighed for på
udvalgte områder at indgå kollektive overenskomster til erstatning for
Arbejdstilsynets kontrolfunktion.
-
Præcisering af
inddragelse af forebyggelse i arbejdsmiljøarbejdet.
-
Styrkelse af
arbejdsmiljøuddannelsens kvalitet gennem en godkendelses- og
kvalitetssikringsordning og etablering af en særlig godkendt
arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
inden for bygge- og anlægsområdet.
-
Indførelse af en
ordning, hvor Arbejdstilsynet på udvalgte områder kan give virksomheder
bindende forhåndsbesked vedrørende investeringer, der har betydning for
arbejdsmiljøet.
-
Inddragelse af
sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet.
-
Kodificering af
praksis for anvendelsen af arbejdsgiverens objektive strafansvar, så store og
små -virksomheder behandles ens i forhold til strafansvar.
-
Mulighed for
udpegning af private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.
-
Præcisering af
muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder der
kan
gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver.
-
Mulighed for at
fastsætte og opkræve gebyr i forbindelse med afgivelse af forhåndsbesked,
udpegning, bemyndigelse og autorisation, samt for godkendelse og
kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelse for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet.
2. Screening
Indledning
Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet
primært med henblik på at afklare, om den enkelte virksomhed har behov for
tilsyn. Der er således tale om en forundersøgelse af arbejdsmiljøet. Dog
reageres der med forbud eller strakspåbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer
farer for de ansatte under screeningsbesøget.
Screeningen skal hjælpe med til at finde frem til de
virksomheder, hvor der er behov for at se arbejdsmiljøet efter i sømmene ved
et
tilsynsbesøg.
Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte
virksomheds arbejdsmiljø. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på de
enkelte
arbejdspladser, der har betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed. Ikke
virksomhedens branchekode.
Screeningen er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen, et
effektivt prioriteringsredskab, der bygger ovenpå den eksisterende indsats.
Screeningen erstatter altså ikke noget andet. Arbejdstilsynet fører stadig
tilsyn med virksomhederne på alle de områder, hvor der føres tilsyn i dag.
Arbejdstilsynet vil løbende vurdere relevante instrumenter
til supplering af screeningen, herunder fx muligheden for at bruge
selvangivelse.
Gældende ret
Der findes ikke i dag særlig hjemmel i arbejdsmiljøloven
til regulering af, hvordan Arbejdstilsynet skal tilrettelægge sin
tilsynsvirksomhed, herunder hvordan virksomheder skal udvælges til tilsyn.
Arbejdstilsynets almindelige beføjelse til at påse
overholdelsen af arbejdsmiljøloven og de regler, som gives med hjemmel heri,
fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 6.
De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsyn findes i
lovbemærkninger, tekstanmærkninger på finansloven og resultatkontrakter.
Indhold og overvejelser
Regeringen ønsker en mere virksomhedsrettet tilgang i
relation til rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet
på virksomheder med ansatte gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en
periode
vil screene arbejdsmiljøet på alle virksomheder med ansatte, dog undtaget
virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Denne periode forventes at vare syv
år. Herefter vil virksomhederne blive screenet mindst hvert tredje år.
Ved at fastsætte en særlig lovbestemmelse om
Arbejdstilsynets screening af virksomheder tydeliggøres dette særlige
instrument til brug for Arbejdstilsynets vurdering af tilsynsbehovet på den
enkelte virksomhed.
Ved at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne kan
Arbejdstilsynet få et øjebliksbillede af arbejdsmiljøforholdene på
virksomhederne og udpege virksomheder, hvor der er behov for tilsyn.
Arbejdstilsynet bliver på den måde i langt højere grad end i dag i stand til
at
prioritere sin indsats mod virksomheder med et utilfredsstillende
arbejdsmiljø.
En screening af arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed
vil ske uden forudgående varsel og indebærer, at Arbejdstilsynet vurderer, om
virksomheden har behov for et tilsynsbesøg. I så fald vil Arbejdstilsynet i
nær
tilknytning til screeningen gennemføre et tilsynsbesøg. Der vil således blive
fulgt op med tilsyn på de virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet.
Opfølgningen fortsætter, indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden
selv
er i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet gennemfører ekstra screeninger, så ingen
virksomheder kan føle sig fredet af Arbejdstilsynet og udskyde nødvendige
arbejdsmiljøinitiativer.
Arbejdstilsynet vil således altid have mulighed for at
screene virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes.
En
screening betyder derfor ikke at en virksomhed, som ikke i første omgang
prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter.
3. Rådgivning
Indledning
Rådgivning er vigtigt for den forebyggende indsats. Mange
virksomheder søger selv den rådgivning, de har brug for. Men desværre ikke
alle. I dag er rådgivningssystemet bygget op om bedriftssundhedstjenesten
(BST). Men ikke alle danske virksomheder, som er forpligtet til at betale til
bedriftssundhedstjeneste, bruger bedriftssundhedstjeneste.
For at sikre en bedre forebyggelse omlægges
rådgivningspligten, så den fremover omfatter alle virksomheder, der har behov
for rådgivning. Med den nye rådgivningspligt sikres det, at alle virksomheder
får den kvalificerede rådgivning, de har brug for til at sikre deres ansatte
et
godt arbejdsmiljø. Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges
en
rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.
Efter forslaget kan en virksomhed fremover frit vælge den
autoriserede rådgiver, der kan yde virksomheden den rådgivning, som passer
bedst til virksomhedens behov.
Forslaget består af følgende elementer:
-
Bestemmelse, der præciserer
arbejdsgiverens pligt til at indhente ekstern sagkyndig bistand, hvis
virksomheden ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at sikre en
sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig arbejdsplads.
-
Bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens
pligt til at indhente autoriseret arbejdsmiljørådgivning for henholdsvis en
given periode og til løsning af et konkret problem, hvis Arbejdstilsynet
giver
påbud herom.
-
Bestemmelse, der
fritager virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste, og som bemyndiger beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om anerkendelse af anden dokumentation for et godt
arbejdsmiljø som grundlag for fritagelse for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste.
-
Bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvornår
virksomhederne i de enkelte brancher fritages fra pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste.
-
Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren
til at fastsætte betingelser for at opnå autorisation som
arbejdsmiljørådgiver.
-
Bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren til at bemyndige private virksomheder til at
foretage
autorisation af arbejdsmiljørådgivere.
Gældende ret
Reglerne om bedriftssundhedstjeneste trådte i kraft den 1.
maj 1978 ved lov nr. 158 af 12. april 1978. Reglerne er senere ændret, senest
ved lov nr. 331 af 16. maj 2001.
Efter disse regler har virksomheder inden for nærmere
opregnede brancher pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
Bedriftssundhedstjenesten yder forebyggende og helhedsorienteret
arbejdsmiljørådgivning med det formål at give virksomhederne faglig støtte i
arbejdsmiljøarbejdet. Ca. 50.000 arbejdssteder er i dag omfattet af pligten
til
at oprette bedriftssundhedstjeneste, hvilket svarer til, at ordningen
omfatter
ca. 33 % af alle beskæftigede i Danmark.
Virksomheden kan opfylde pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste ved enten at etablere en egen
bedriftssundhedstjeneste
eller tilslutte sig et bedriftssundhedscenter eller en anden virksomheds
bedriftssundhedstjeneste. Arbejdsgiveren betaler kontingent til
bedriftssundhedstjenesten og har ret til 0,6 times faglig rådgivning pr.
tilsluttet ansat pr. år. Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med
virksomheden og dens sikkerhedsorganisation om de opgaver, som skal løses på
den enkelte virksomhed. Der er ikke krav om, at virksomheden gør brug af
bedriftsundhedstjenesten.
Bedriftssundhedstjenesterne skal opfylde nærmere fastlagte
krav til rådgivningen, personalets sammensætning, vedtægter,
kvalitetsstyringssystem mv. og skal godkendes af DANAK (Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond).
En bedriftssundhedstjeneste ledes af en bestyrelse, der
repræsenterer de virksomheder, der er tilsluttet den pågældende
bedriftssundhedstjeneste. Bestyrelsen skal være paritetisk sammensat, således
at der er ligelig repræsentation fra ledelsen og ansatte i de tilsluttede
virksomheder.
Der er efter de gældende regler mulighed for statsligt- og
kommunalt tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester.
Indhold og overvejelser
Med forslaget ønskes en mere virksomhedsrettet tilgang til
rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet på landets
virksomheder gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en periode screener
arbejdsmiljøet på alle landets virksomheder og ved de efterfølgende tilsyn
kan
afgive påbud om brugspligt til rådgivning. Påbud om at bruge rådgivning vil
dog
ikke være betinget af en forudgående screening.
Påbud om rådgivning og anvendelse af sagkyndig
bistand i øvrigt
Arbejdstilsynet vil i forbindelse med tilsynsbesøg pålægge
virksomheder at søge og benytte autoriseret arbejdsmiljørådgivning, såfremt
der
er behov herfor.
Virksomheder kan ud fra nærmere fastsatte kriterier
pålægges rådgivning i to situationer:
-
Virksomheden pålægges
rådgivning for en periode, hvis Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige
materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er derudover en
betingelse for at blive pålagt rådgivning for en periode, at virksomhedens
egen
arbejdsmiljøindsats er mangelfuld.
-
Virksomheden pålægges
rådgivning til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, hvis
Arbejdstilsynet
konstaterer bestemte, væsentlige materielle overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til
løsning af problemet.
Kombinationen af, at Arbejdstilsynet screener samtlige
virksomheder og kan påbyde virksomhederne at bruge rådgivning, betyder, at
virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø fremover tilskyndes til
at
prioritere arbejdsmiljøet og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højere.
Med forslaget understreges i loven endvidere
arbejdsgiverens generelle pligt til at indhente sagkyndig bistand, hvis
arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige ekspertise til at varetage
sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Pligten, som i dag følger af
bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse, er identisk
med
ordlyden af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet (Rådets direktiv af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF)).
Gradvis udfasning af pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste
Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste foreslås
udfaset i forbindelse med Arbejdstilsynets screening af samtlige
virksomheder.
Arbejdstilsynets screening af den enkelte virksomhed har den konsekvens, at
virksomheden samtidig fritages for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste. Arbejdstilsynet vurderer i forbindelse med
screeningen, om der er behov for tilsyn. Viser Arbejdstilsynets efterfølgende
tilsyn, at der er et rådgivningsbehov, følges det op med et rådgivningspåbud
til virksomheden.
Det er virksomhedens branchemæssige tilhørsforhold, der er
bestemmende for, hvornår virksomheden screenes og samtidig frigøres fra
pligten
til at oprette bedriftssundhedstjeneste. De nærmere regler for, hvornår
pligten
til at oprette bedriftssundhedstjeneste ophører for de enkelte
brancheområder,
fastsættes ved bekendtgørelse. Herefter bliver virksomhederne, som tilhører
den
pågældende branche, screenet i henhold til den i bekendtgørelsen fastsatte
plan.
Med forslaget ophører virksomhedernes pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste gradvist fra den 1. januar 2005, og pligten til at
oprette bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher ved
udgangen af 2008. Virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø og et
behov for rådgivning til løsning af problemerne vil fra og med 1. januar 2005
blive mødt med påbud herom.
Kombinationen af Arbejdstilsynets screening og mulighed for
at afgive påbud om autoriseret rådgivning til virksomheder, som har behov for
rådgivning, betyder således, at den nuværende pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste bliver overflødig.
Tidspunktet for fritagelse for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste vil være fastsat under hensyn til, at det skal være
muligt at blive løst fra indgåede tiltrædelsesaftaler med
bedriftssundhedstjenester inden for normale opsigelsesvarsler. Frem til
screeningstidspunktet og fritagelse for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste har virksomheden og bedriftssundhedstjenesten
mulighed
for at tilpasse kontrakterne til de ændrede forhold.
Som hovedprincip for ophør af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste foreslås det, at de brancher, der sidst blev
omfattet
af pligten, også er de første, der fritages for pligten. Udfasningen vil
således ske branchevis efter princippet »sidst ind - først ud«. Det er
samtidig
virksomhederne i disse brancher, der som de første skal screenes af
Arbejdstilsynet, og som i forbindelse med et tilsynsbesøg pålægges en
rådgivningspligt, hvis betingelserne herfor er til stede.
Brancherne opdeles, så Arbejdstilsynet kan screene
virksomhederne i brancherne over en periode på fire år. Af de regler der
fastsættes, vil det fremgå at hovedparten af de offentlige brancher, der har
pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, dvs. hospitalssektoren,
plejehjem og andre sociale institutioner samt hjemmehjælp og hjemmesygepleje,
vil blive screenet og dermed løst fra deres pligt til at oprette
bedriftsundhedstjeneste inden 1. juli 2005.
Det vil for de øvrige brancher fremgå, at de bliver
screenet inden for bestemte angivne år, således at hele brancher udfases
inden
for enkelte kalenderår. Brancher indenfor bygge og -anlægsbranchen vil blive
screenet over to kalenderår, fordi brancherne er så store og sammenhængende,
at
de ikke kan screenes på et enkelt kalenderår.
Alle virksomheder, der har pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste, vil således være screenet ved udgangen af 2008.
Der vil i bekendtgørelsen blive taget højde for, at de
virksomheder, som i en overgangsperiode stadig har pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste, har adgang til kvalificeret rådgivning for det
kontingent, som virksomheden har indbetalt til bedriftssundhedstjenesten.
Bestemmelserne om tilskud til etablering af
bedriftssundshedstjeneste foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden den 1.
juli
2004
.
Autorisation af arbejdsmiljørådgivere
Med forslaget etableres en ny autorisationsordning, som
skal sikre
en arb
ejdsmiljørådgivning af høj
kvalitet. Forslaget
muliggør, a
t alle
kvalificerede rådgivere kan blive autoriserede, således at virksomhederne
frit
kan vælge den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der passer bedst til
virksomhedens behov.
Der er således tale om en liberalisering af
arbejdsmiljølovens rådgivningssystem.
Kravene til den nye autorisationsordning vil tage
udgangspunkt i de krav, der i dag stilles til en bedriftssundhedstjeneste,
for
at denne kan blive godkendt.
De virksomheder, der allerede i dag yder rådgivning af
virksomhederne i forbindelse med udførelse af arbejdet, indretningen af
arbejdslokaler, produktionsanlæg og –processer, trivsel og
personaleforhold
mv., herunder også i spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet, vil typisk
kunne ønske at blive autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Disse virksomheder
kan
fx være bedriftssundhedstjenester, rådgivende ingeniørvirksomheder,
proceskonsulenter mv.
Virksomheder, der får afslag på at blive autoriserede
arbejdsmiljørådgivere eller får frataget autorisationen, vil kunne klage til
Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af arbejdsmiljølovens § 81.
Påbud om rådgivning efterkommes ved at benytte en
arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det område, der er
påbudt rådgivning om. Det være sig specifikke materielle problemer eller den
generelle arbejdsmiljøindsats i virksomheden. Det er virksomhedernes pligt at
benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at rådgive om
løsningen
af de problemer, der er påbudt løst.
Det skal sikres, at der faktisk etableres et egentligt
samarbejde mellem virksomheden og arbejdsmiljørådgiveren om løsning af de
problemer, som Arbejdstilsynet har konstateret. Virksomheden har således
brugspligt i relation til rådgivningen. Derfor vil det ved bekendtgørelse
blive
nærmere fastlagt, hvordan det over for Arbejdstilsynet dokumenteres, at
brugspligten er opfyldt.
Det bør i den forbindelse understreges, at
sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte skal inddrages i
og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder
arbejdspladsvurdering
og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de gældende regler herom
i
bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde.
Bedriftssundhedstjenestens mulighed for overgang
til autorisation
De nuværende bedriftssundhedstjenester skal have mulighed
for at omstille sig til det nye rådgivningsmarked samtidig med, at
virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases.
I overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009
vil der være pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste for virksomhederne
i
et faldende antal brancher, men der vil stadig være behov for, at
virksomheder,
som tilhører brancher, der endnu har pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste, har adgang til arbejdsmiljørådgivning fra
bedriftssundhedstjenesten.
De nærmere regler for bedriftssundhedstjenesternes overgang
til autorisation vil blive fastlagt ved bekendtgørelse.
Bedriftssundhedstjenesterne skal autoriseres i det omfang, de ønsker at kunne
tilbyde autoriseret arbejdsmiljørådgivning. De allerede godkendte
bedriftssundhedstjenester
vil umiddelbart opfylde betingelserne herfor og vil således umiddelbart efter
ansøgning kunne forvente at opnå en autorisation.
Det vil efter lovens ikrafttræden ikke længere være muligt
at etablere en ny godkendt bedriftssundhedstjeneste i form af en
bedriftssundhedstjeneste på virksomheden eller et bedriftssundhedscenter.
Bedriftssundhedstjenesterne vil dog ikke som én juridisk
enhed kunne fungere både som bedriftssundhedstjeneste og som autoriseret
arbejdsmiljørådgiver. Hvis en bedriftssundhedstjeneste i overgangsperioden
fra
1. januar 2005 til 1. januar 2009 sideløbende ønsker at fungere som
autoriseret
arbejdsmiljørådgiver, skal den autoriserede rådgivningsvirksomhed være en
selvstændig virksomhed, der i forhold til selskabsskattelovgivningen er et
selvstændigt skattesubjekt.
Begrundelsen herfor er, at bedriftssundhedstjenesterne er
undtaget fra skattepligt, når bedriftssundhedstjenesten alene udfører de
opgaver, der er fastsat i medfør af arbejdsmiljølovgivningen, og at
indtægter,
der stammer fra udførelsen af disse opgaver, udelukkende anvendes til det,
der
ifølge arbejdsmiljølovgivningen er formålet med bedriftssundhedstjenesten.
Det tjener flere formål at adskille
arbejdsmiljørådgivningen i to juridiske enheder, herunder i skattemæssig
henseende
i overgangsperioden. Dels skal der sikres lige konkurrence mellem
arbejdsmiljørådgiverne, således at prisdannelsen på rådgivningsydelser sker
på
ens markeds- og skattemæssige vilkår for alle arbejdsmiljørådgivere, og dels
skal virksomhederne, indtil de fritages for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste, for deres kontingentbetaling kunne modtage den
rådgivning fra bedriftssundhedstjenesten, som de har krav på ifølge den
gældende bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste. Endelig skal
virksomheder,
der modtager et rådgivningspåbud, frit kunne vælge mellem
arbejdsmiljørådgivere, der opererer på ens markedsvilkår.
Det er endvidere nødvendigt for at kunne identificere den
virksomhed, der autoriseres, med henblik på at håndhæve kravene til
autorisation, at der er tale om en selvstændig juridisk enhed.
I perioden, hvor pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste er under udfasning, skal bedriftssundhedstjenesterne
operere på ændrede markedsvilkår. Bedriftssundhedstjenesterne skal fortsat
yde
virksomhederne kvalificeret, helhedsorienteret rådgivning inden for de
tekniske
og sundhedsfaglige områder, men kravene til bedriftssundhedstjenesterne vil
blive mere fleksible og knap så detaljerede som nu. Deraf følger også, at
godkendelsesordningen og den deraf følgende kontrol med
bedriftssundhedstjenesterne vil blive tilpasset de mere fleksible krav.
De gældende regler om statstilskud til etablering, herunder
sammenlægninger af bedriftssundhedstjenester, foreslås ophævet ved lovens
ikrafttræden.
Varetagelse af opgaven med at autorisere
arbejdsmiljørådgivere
Det foreslås, at Arbejdstilsynet indtil videre får til
opgave at autorisere arbejdsmiljørådgivere efter ansøgning og mod gebyr.
Det er hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet fra tidspunktet
for lovens ikrafttræden varetager opgaven med at autorisere
arbejdsmiljørådgiverne, indtil det nye rådgivningssystem har fundet sit leje.
Derefter er det hensigten, at opgaven delegeres til fx private
akkrediterings-,
certificerings-, standardiseringsorganer eller lignende virksomheder, da
opgaven bl.a. vil bestå i vurdering af faglige kvalifikationer og
rådgivningskvalitet, som disse organer og
virksomheder allerede udfører.
Afgørelser som de omhandlede virksomheder træffer
vedrørende autorisation af arbejdsmiljørådgivere, kan efter forslagets
§ 81 b påklages til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelser kan
påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. arbejdsmiljølovens § 81.
Overgangsbestemmelser
Forslagene om at virksomheder, der har opnået
arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder,
og
at virksomheder med anden dokumention for et godt arbejdsmiljø ikke er
omfattet
af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har alene
betydning
i
overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009.
Herefter vil den nuværende ordning med pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste være fuldt ud erstattet af den forslåede
rådgivningsmodel.
4. Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø
Indledning
Forslaget har til formål at indføre en såkaldt
smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet med henblik på at offentliggøre og
derved
synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og motivere virksomhederne til
at arbejde frem mod og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard.
Ved synliggørelse af arbejdsmiljøindsatsen kan såvel den
enkelte borger som ansatte, kunder og offentligheden i øvrigt følge med i,
hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Fremover
kan
en dårlig arbejdsmiljøindsats således ikke skjules. Samtidig får
virksomheder,
der har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet, på en enkel måde
fremhævet
deres indsats og investering i arbejdsmiljøet. Dette vil fremme incitamentet
for den enkelte virksomhed til at arbejde frem mod en høj
arbejdsmiljøindsats.
Gældende ret
Der findes ikke i dag hjemmel i arbejdsmiljøloven til at
offentliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø via en smiley-ordning.
Indhold og overvejelser
Forslaget indebærer, at der i de nærmere regler etableres
tre smiley´er samt et screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden
sidst
blev screenet. Alle tilsyn, som Arbejdstilsynet udfører på virksomhederne,
kan
udløse en smiley.
Den enkelte smiley/symbol illustrerer:
-
Grøn smiley :
virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat eller - på længere sigt -
anden
dokumentation for et godt arbejdsmiljø.
-
Gul smiley :
Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud m.v.) om manglende
overholdelse af arbejdsmiljøloven med
en vis frist for efterkommelse.
-
Rød smiley :
virksomheden har fået påbud om rådgivning for en periode.
-
Screeningssymbol:
dato for hvornår virksomheden er blevet screenet.
Forslaget vil medføre, at alle virksomheder efterhånden
mindst vil have registreret et screeningstidspunkt. Derudover kan
virksomheden
have en gul eller rød smiley. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, der
har
en grøn smiley, vil få den grønne smiley erstattet af en gul smiley, hvis
virksomheden får et påbud mv.
Forslaget indebærer endvidere, at alle vil kunne slå op på
Arbejdstilsynets hjemmeside og se, hvornår en navngiven virksomhed er blevet
screenet. Desuden vil man kunne se, om en virksomhed har fået en smiley. Der
arbejdes endvidere hen imod en løsning, hvor indholdet i Arbejdstilsynets
påbud
offentliggøres.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte at virksomheder, der på anden måde end gennem opnåelse af
arbejdsmiljøcertifikat dokumenterer et godt arbejdsmiljø, kan gives ret til
at
få en grøn smiley.
Udover det incitament, virksomhederne i dag har til at
forbedre og fastholde et godt arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø giver
et
positivt image og øger tiltrækning og fastholdelse af ansatte, får
virksomhederne med indførelse af smiley-ordningen et yderligere stærkt
incitament til at arbejde for et godt arbejdsmiljø.
5.
Indførelse af en aftalemodel, hvorefter Arbejdstilsynets beføjelser til at
påse overholdelsen af arbejdsmiljøregler kan overgå til arbejdsmarkedets
parter, såfremt der er indgået kollektive overenskomster herom
Indledning
Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om,
at arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster kan overtage
Arbejdstilsynets opgave med at påse overholdelsen af regler i
arbejdsmiljølovgivningen på konkrete områder.
Hovedindholdet i forslaget er, at Arbejdstilsynets opgave med at påse
overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen ophører, når arbejdsmarkedets
parter ved kollektiv overenskomst har påtaget sig i det fagretlige system at
sikre overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne.
Gældende ret
Arbejdstilsynets ret til at påse, at arbejdsmiljøloven og
de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, er fastlagt i
§ 72 i arbejdsmiljøloven.
Nogle bestemmelser i arbejdsmiljøloven giver dog hjemmel
til ved aftale at fravige bestemmelser i loven og forskrifterne.
I henhold til arbejdsmiljølovens § 17 c finder
arbejdsmiljølovgivningens regler om retten til at forlade arbejdspladsen
eller
et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger i
tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, jf. § 17 a og b, ikke
anvendelse,
i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som
minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Efter arbejdsmiljølovens § 72, stk. 6, 2. pkt.,
påser Arbejdstilsynet ikke overholdelsen af disse bestemmelser, såfremt der
foreligger kollektive overenskomster på området.
I henhold til arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2,
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har
til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der
udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse
er
dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende
organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens
Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation
på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse
sagen.
Denne aftalemodel om mobning, herunder seksuel chikane,
svarer i hovedtræk til den foreslåede aftalemodel.
I henhold til arbejdsmiljølovens § 8, stk. 4, kan
arbejdsmiljølovgivningens regler om sikkerheds- og sundhedsarbejdet fraviges,
hvis der dels
er indgået en aftale mellem én eller
flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående
arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger
hertil,
og der dels
på virksomheder, der er omfattet
af en sådan aftale, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte
i
virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke
vilkår der kan ske fravigelse, og hvordan aftalerne indgås.
I henhold til arbejdsmiljølovens § 55 kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, under hvilke vilkår reglerne om
hvileperiode og fridøgn, jf. §§ 50 og 51 i arbejdsmiljøloven, kan
fraviges
ved aftale.
Indhold og overvejelser
Baggrunden for forslaget skal søges i anbefalingerne fra
Arbejdsmiljørådet, hvorefter der i højere grad skal arbejdes med
aftalemuligheder på arbejdsmiljøområdet. Rådet finder, at aftaler vil
stimulere
arbejdsmarkedets parter til i højere grad at arbejde med
arbejdsmiljøproblemerne. Rådet finder endvidere, at det på nogle
arbejdsmiljøområder kan give en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, hvis
parterne behandler problemerne via aftaler.
Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse
dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde, brugen af
personlige værnemidler og velfærdsforanstaltninger.
Det er hensigten med forslaget, at arbejdsmarkedets parter
skal have større medansvar for det daglige arbejdsmiljø på virksomhederne.
Det
er en forudsætning, at den enkelte ansatte sikres en beskyttelse på samme
niveau, som følger af den nugældende retstilstand.
Ved indførelse af en ny § 72 b kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til
opgave at påse overholdelsen af regler udstedt efter arbejdsmiljøloven, når
en
tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor
aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en
landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.
Ved tilsynsbesøg skal arbejdsgiveren dokumentere over for
Arbejdstilsynet, at en sådan tilsvarende forpligtelse er dækket af en
kollektiv
overenskomst.
Forslaget indebærer, at tvister, som er dækket af en
kollektiv overenskomst, udelukkende vil blive behandlet i det fagretlige
system. Det forventes, at kollektive overenskomster på relevante områder
inden
for arbejdsmiljøloven vil kunne give en bedre forebyggelse af
arbejdsmiljøproblemer, når parterne således får mulighed for at få
enekompetence til at løse problemerne.
Forslaget medfører, at hvis der – inden for konkret
fastsatte områder - indgås kollektive overenskomster, som indeholder en
forpligtelse mindst svarende til regler udstedt i medfør af
arbejdsmiljøloven,
vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med disse arbejdsmiljøområder, hvis
arbejdsgiveren ved et tilsynsbesøg dokumenterer over for Arbejdstilsynet, at
der foreligger en sådan kollektiv overenskomst.
Ved en eventuel klage over arbejdsmiljø fra en ansat på en
overenskomstdækket virksomhed vedrørende de specifikke aftaleområder, vil
Arbejdstilsynet henvise klager til den faglige aftalepart. Dette medfører, at
konkrete overtrædelser vedrørende krænkelser af overenskomsten kun behandles
i
det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen.
Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede
overenskomster afgøres efter de fagretlige regler for området.
Arbejdstilsynet
vil derfor ved virksomhedsbesøg lægge til grund, at der er indgået en
kollektiv
overenskomst på området, når arbejdsgiveren dokumenterer dette, og vil ikke
gå
ind i en vurdering af overenskomstens indhold.
Med forslaget vil Arbejdstilsynets beføjelse til at påse
overholdelsen af reglerne genindtræde, hvis den faglige aftalepart ikke agter
at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er
dækket af en kollektiv overenskomst. Dette gælder i forhold til alle
overenskomstdækkede ansatte, dvs. ansatte, som arbejder inden for
overenskomstens område, uanset deres organisationstilhørsforhold.
Arbejdstilsynet vil behandle disse sager efter tilsynets almindelige
retningslinier om reaktionsvalg ved overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen,
og disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler.
Som udgangspunkt vil en sag være rejst i det fagretlige
system, hvis den ene af parterne har begæret mæglingsmøde. Når der er indledt
fagretlig behandling, har Arbejdstilsynet herefter ikke
håndhævelseskompetence.
Arbejdstilsynet vil heller ikke have håndhævelseskompetence i tiden frem til,
at den faglige aftalepart træffer beslutning om at rejse sagen.
Det foreslås desuden fastsat, at Arbejdstilsynet har til
opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er
dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte, som arbejder uden for
overenskomstens område.
Mobning, herunder seksuel chikane
Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2,
om mobning, herunder seksuel chikane, foreslås ophævet, idet mobning,
herunder
seksuel chikane, vil blive omfattet af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at aftalemuligheden på området for
mobning, herunder seksuel chikane, kan opretholdes med den ændring, at alle
overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold, vil være
omfattet af aftalemodellen, der således har et videre anvendelsesområde.
6. Forebyggelse via arbejdspladsvurdering
Indledning
Regeringen ønsker at understrege vigtigheden af, at
virksomhederne i større omfang inddrager forebyggelse i arbejdet for et
sikkert
og sundt arbejdsmiljø, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af
arbejdspladsvurderinger (APV).
Gældende ret
Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet (rammedirektivet) indeholder en række nærmere angivne
forebyggelsesprincipper for arbejdsmiljøarbejdet.
Principperne er implementeret i dansk lovgivning og findes
nu i bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse.
Indhold og overvejelser
Formålet med forslaget er, at arbejdspladsvurderingen (APV)
i virksomheden udvikles til i højere grad at fungere som redskab til at kunne
forebygge virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
Det foreslås derfor præciseret, at der i forbindelse med
udarbejdelsen af APV’en udover de fire grundlæggende indholdsmæssige
elementer,
jf. arbejdsmiljølovens § 15 a, stk. 2, nr. 1-4, skal ske en
vurdering
og stillingtagen til forebyggelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,
således at de nødvendige løsninger, som igangsættes, sker under hensyntagen
til
de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.
De forebyggelsesprincipper, der i den forbindelse navnlig
tænkes på, er de generelle forebyggelsesprincipper, der er angivet i artikel
6,
stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
(rammedirektivet):
-
Forhindring af
risici.
-
Evaluering af risici,
som ikke kan forhindres.
-
Bekæmpelse af risici
ved kilden.
-
Tilpasning af
arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af
arbejdspladsen, samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder,
i
særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en
bestemt
rytme, og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
-
Hensyntagen til den
tekniske udvikling.
-
Udskiftning af det,
der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
-
Planlægning af
forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken
forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold,
sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.
-
Vedtagelse af
foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til
individuel beskyttelse.
-
Hensigtsmæssig
instruktion af arbejdstagerne.
De nævnte forebyggelsesprincipper, som allerede er fastlagt
i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, lovfæstes hermed.
7. Arbejdsmiljøuddannelsen
Indledning
Med forslaget gives beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til:
-
Etablering af en
arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer, der udpeges af bygherrer til at
varetage koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og
anlægspladser.
-
Etablering af en
godkendelses- og kvalitetssikringsordning for udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet.
Gældende ret
Det følger af bekendtgørelse nr. 457 af 14. juli 1999 som
ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2002 om sikkerhedsgruppens
arbejdsmiljøuddannelse, at sikkerhedsgruppens medlemmer skal gennemføre en 37
timers arbejdsmiljøuddannelse.
Ved ændringen af arbejdsmiljølovens § 37 i 2001 blev
det pålagt bygherrer, at de ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis
størrelse
bl.a. skal udpege en koordinator med den fornødne viden om sikkerheds- og
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet. Det følger af
lovbemærkningerne, at disse koordinatorer skal gennemføre samme
arbejdsmiljøuddannelse som sikkerhedsgruppens medlemmer.
Den eksisterende kvalitetssikring af
arbejdsmiljøuddannelsen består bl.a. i en vurdering af uddannelsesplaner
udarbejdet af de enkelte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og evaluering af
uddannelserne baseret på skriftlige oplysninger i form af evalueringsskemaer
fra de enkelte udbydere. Arbejdet hermed forestås af Arbejdsmiljørådets
Service
Center og Arbejdstilsynet.
Indhold og overvejelser
Regeringen ønsker, at arbejdsmiljøuddannelserne for
sikkerhedsorganisationernes medlemmer er målrettet de problemer og afspejler
den virksomhed, som sikkerhedsorganisationens medlemmer til daglig står i.
Typen af arbejdsmiljøproblemer varierer fra branche til branche, og det skal
afspejle sig i uddannelsestilbudene.
Flere og flere ansatte oplever problemer med det psykiske
arbejdsmiljø, og problemerne kan i større eller mindre grad findes i alle
brancher. Psykisk arbejdsmiljø er derfor også et af de fire prioriterede
områder for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005. Regeringen finder det
vigtigt,
at arbejdet med at forebygge og løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø
fortsættes og forstærkes. Regeringen ønsker derfor ved ændring af
bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse at sikre, at der
på arbejdsmiljøuddannelsen lægges særligt vægt på, hvordan problemer med det
psykiske arbejdsmiljø kan konstateres og håndteres på virksomhederne.
Længden af arbejdsmiljøuddannelsen fastsættes
administrativt. I forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse
vil
længden af den nuværende arbejdsmiljøuddannelse forblive uændret, dog således
at uddannelsen for kontor- og administrationsområdet vil blive forkortet til
30
timer.
Derudover fastholdes uddannelsen som en metodeuddannelse
med fokus på det forebyggende arbejde og med samme grundlæggende indhold som
i
den nuværende arbejdsmiljøuddannelse.
Kontor- og administrationsområdet forventes afgrænset ud
fra branchekoder, der angiver kontor- og administrative virksomheder, så der
sikres klarhed om, hvor arbejdsmiljøuddannelsen på 30 timer finder
anvendelse.
Kontor- og administrativt arbejde på virksomheder, der ikke
er omfattet af disse branchekoder, vil være omfattet af den almindelige 37
timers uddannelse.
Enkelte, afgrænsede arbejdsfunktioner, som fx hjemmehjælp
og hjemmesygepleje, der hører under offentlig administration, vil uagtet
branchekoden fortsat være omfattet af den almindelige arbejdsmiljøuddannelse
på
37 timer.
De enkelte undtagelser vil blive fastlagt ved
bekendtgørelse.
Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge - og anlægsområdet
Det har vist sig, at den eksisterende
arbejdsmiljøuddannelse ikke i tilstrækkelig grad er målrettet de særlige
opgaver, som koordinatorerne står overfor. Opgaverne består i på vegne af
bygherren at sikre, at der på bygge- og anlægspladser med mere end én
arbejdsgiver er taget hånd om de ansattes sikkerhed og sundhed på behørig
vis.
Derfor foreslås det at etablere en særlig
arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorerne. Uddannelsen vil indeholde
delelementer fra arbejdsmiljøuddannelsen og vil på den baggrund blive
sidestillet med arbejdsmiljøuddannelsen, således at en person, der har
gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, ikke skal gennemføre
arbejdsmiljøuddannelsen, hvis pågældende senere skal fungere som
sikkerhedsrepræsentant eller arbejdsleder i en sikkerhedsgruppe i bygge- og
anlægsbranchen eller i andre brancher.
Godkendelse mv. af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer
For at sikre en høj kvalitet af arbejdsmiljøuddannelsen og
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer vil der blive etableret en enkel
godkendelsesordning for udbydere af uddannelserne. Godkendelsesordningen vil
indeholde en løbende kvalitetssikring.
Godkendelsesordningen vil blive baseret på de gældende
kvalitetskrav, som med forslaget nu vil blive undergivet en egentlig
godkendelse, hvor den hidtidige evaluering, der alene har været baseret på
indsendte, skriftlige oplysninger, i et vist omfang suppleres med en
evaluering
baseret på evaluators tilstedeværelse på udvalgte kurser.
Godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer skal ske tidsbegrænset, fx for en
3-årig periode, for at sikre en systematisk og dynamisk godkendelsespraksis,
hvor der med mellemrum ses på, om de godkendte udbydere fortsat opfylder
betingelserne for godkendelsen.
Ved udløbet af godkendelsesperioden, samt hvor der i øvrigt
fremkommer oplysninger, fx fra kursister, der peger på, at udbyderen ikke
længere opfylder betingelserne, skal udbyder kunne godtgøre, at betingelserne
fortsat opfyldes.
Afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere træffes af
Arbejdstilsynet.
Opgaven med kvalitetskontrol, herunder evaluering,
forventes udført af Danmarks Evalueringsinstitut under
Undervisningsministeriet.
Det vil blive en betingelse for at få behandlet ansøgninger
om godkendelse eller fornyelse af godkendelse, at ansøgningen er vedlagt
dokumentation fra Danmarks Evalueringsinstitut vedrørende udbyders opfyldelse
af de nærmere fastsatte krav til udbydere af uddannelserne.
Klage til Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdstilsynets afgørelser om godkendelse mv. af udbydere
af uddannelserne vil kunne påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Under hensyn til, at en række af arbejdsmarkedets parter
både er udbydere af uddannelserne og repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet,
vil der ved behandling af klager på området opstå habilitetsproblemer.
For at imødegå habilitetsproblemerne foreslås det derfor,
at klager på området behandles af nævnets formand eller dennes stedfortræder
alene.
8. Bindende forhåndsbesked
Indledning
Med forslaget får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til
at etablere en ordning, hvor Arbejdstilsynet mod gebyr kan meddele bindende
forhåndsbesked til arbejdsgivere samt til projekterende og rådgivere
vedrørende
udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.
Gældende ret
Der eksisterer ikke en ordning i arbejdsmiljøloven,
hvorefter der kan ansøges om bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet.
Indhold og overvejelser
Med en bindende
forhåndsbesked bliver det lettere for virksomhederne at indtænke
arbejdsmiljøet
i planlægningen og dermed varetage hensynet til de ansattes sikkerhed og
sundhed.
Når en virksomhed står over for at foretage en investering,
der har betydning for arbejdsmiljøet på virksomheden, skal det være muligt
for
virksomheden at få Arbejdstilsynets afgørelse af, om den planlagte udførelse
af
arbejdet vil opfylde arbejdsmiljøloven på det pågældende tidspunkt.
Virksomhederne kan spare ressourcer ved på forhånd at få
afklaret eventuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige risikomomenter og får
derved
mulighed for at foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer. Dette kan
endvidere medvirke til at højne forebyggelsen.
Bindende forhåndsbesked vil kunne omhandle fx nedrivning af
bygninger og arbejde, der indebærer kontakt med asbest.
På baggrund af de indvundne erfaringer fra de først
anvendte områder, er det hensigten senere at udvide anvendelsesområdet for
bindende forhåndsbesked. På længere sigt tænkes ordningen anvendt på flere
mulige områder omfattet af arbejdsmiljøloven.
En bindende forhåndsbesked vil angå et konkret, afgrænset
arbejdsmiljøforhold, og det skal være klart for både virksomheden og
myndigheden, hvad forhåndsbeskeden dækker. En bindende forhåndsbesked er en
afgørelse, der afskærer Arbejdstilsynets muligheder for efterfølgende at
stille
krav vedrørende det arbejde, som den bindende forhåndsbesked angår, forudsat
at
arbejdet foregår i overensstemmelse hermed.
En bindende forhåndsbesked bortfalder imidlertid
automatisk, hvis de forhold, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden,
ændrer sig. Fx kan ny viden på et område resultere i, at udførelse af et
konkret arbejde vil være i strid med arbejdsmiljølovgivningen.
Forhåndsbeskeden
bortfalder endvidere, hvis lovgivningen, herunder EU-retten, ændres, eller
hvis
administrativ praksis ændres ved domstolene, herunder EF-domstolen, eller
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Ordningen, der er frivillig, forudsættes finansieret ved
gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger.
Arbejdstilsynets afgørelser om bindende forhåndsbesked kan
påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
9. Inddragelse af sygefravær i virksomhedens
arbejde for sikkerhed og sundhed
Indledning
Med henblik på at nedbringe virksomhedernes sygefravær
foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at pålægge
arbejdsgiveren en pligt til at lade arbejdsmiljørelateret sygefravær indgå i
virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
Gældende ret
I arbejdsmiljøloven fastsættes i § 1, at loven bl.a.
har til formål at skabe et grundlag for, at virksomhederne selv kan løse
sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. Reduktion af arbejdsmiljørelateret
sygefravær
ligger inden for lovens anvendelsesområde, da højt sygefravær kan være et
tegn
på, at forholdene på virksomheden ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt
forsvarlige.
Indhold og overvejelser
For at nedbringe arbejdsmiljørelateret sygefravær foreslås
det, at der administrativt fastsættes regler om, at virksomhederne skal
forholde sig aktivt til sygefraværet i virksomheden. Det vil ikke altid være
muligt at afklare, om sygefravær skyldes arbejdsmiljøet eller andre forhold,
men selv om kun en del af det samlede sygefravær kan tilskrives
arbejdsmiljøfaktorer, er arbejdsmiljøforbedringer en af de foranstaltninger,
der kan være med til at nedbringe sygefraværet.
Efter forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren derfor
til at pålægge arbejdsgiverne en pligt til at rette opmærksomheden mod
sygefravær i forbindelse med arbejdet med sikkerhed og sundhed i
virksomhederne. Sikkerhedsorganisationen skal herefter være opmærksom på
sygefraværet i forbindelse med sit arbejde. Bl.a. skal sygefravær inddrages i
virksomhedernes arbejdspladsvurdering (APV). De nærmere regler om APV vil
derfor indeholde krav om, at sygefraværet skal inddrages i vurderingen.
Med forslaget lægges der ikke op til at pålægge
arbejdsgiverne en pligt til at nedbringe sygefraværet. Pligten er alene
procesrelateret ved, at virksomhederne skal inddrage sygefravær i
arbejdsmiljøarbejdet, herunder ikke mindst i arbejdspladsvurderingen (APV).
Arbejdsgiveren må ikke afkræve den ansatte oplysninger om
helbredsforhold til brug for vurderingen af sygefraværet, da der ikke er
lovgrundlag herfor, men den ansatte kan frivilligt afgive sådanne
oplysninger.
10. Ændring af arbejdsgiverens objektive
strafansvar (kodificering af praksis)
Indledning
Formålet med ændringen er at bringe ordlyden af § 83 i
overensstemmelse med den retspraksis, der har udviklet sig over en årrække.
Gældende ret
§ 83 i arbejdsmiljøloven er en af de få
særlovsbestemmelser, der fortsat indeholder et objektivt, personligt
strafansvar. Som bestemmelsen er formuleret, kan arbejdsgiveren ifalde
strafansvar og idømmes bøde, når der i virksomheden er sket en overtrædelse
af
arbejdsmiljøloven. Det kræves efter ordlyden således ikke, at der skal
foreligge skyld hos arbejdsgiveren.
Imidlertid er § 83 gennem en årrække ikke blevet
anvendt efter sin direkte ordlyd, hvorefter arbejdsgiveren er strafferetlig
ansvarlig, blot der er sket en overtrædelse i virksomheden. Efter mangeårig
praksis har bestemmelsen kun været anvendt, når der er sket en overtrædelse
og
der samtidig foreligger tilregnelse i form af uagtsomhed eller forsæt hos en
eller flere personer inden for virksomheden.
Det er i dag de samme kriterier, der lægges til grund for
anvendelsen af § 83, som også er gældende for anvendelsen af de
juridiske
personers ansvar i straffelovens 5. kapitel (selskabsansvaret).
§ 83 finder efter praksis kun anvendelse på
arbejdsgivere i mindre, personligt ejede virksomheder, idet alle andre
virksomheder er omfattet af de juridiske personers ansvar i straffelovens 5.
kapitel (selskabsansvaret), jf. henvisningen hertil i arbejdsmiljølovens
§ 86, hvoraf fremgår, at der pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Indhold og overvejelser
Den nugældende praksis for anvendelse af § 83 har til
formål at sikre, at alle arbejdsgivere ved overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen strafferetligt er ens stillet, idet det for alle
arbejdsgivere gælder, at der alene kan forventes domfældelse, når der er sket
en overtrædelse, og der samtidig kan bevises tilregnelse i form af uagtsomhed
eller forsæt hos en eller flere personer i virksomheden eller virksomheden
som
sådan.
Ordlyden af § 83 foreslås ændret i overensstemmelse
med praksis, da omfanget af strafansvaret bør fremgå direkte af bestemmelsen.
§ 84 foreslås konsekvensrettet som følge af ændringen
af § 83.
11. Opkrævning af gebyr
Indledning
Med forslaget får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til
at fastsætte regler om opkrævning af brugerbetaling i form af gebyr i
forbindelse med bindende forhåndsbesked, autorisation, udpegning og
bemyndigelse samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet til dækning
af Arbejdstilsynets omkostninger.
Gældende ret
Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke bestemmelser om
brugerbetaling i form af gebyrer på de nævnte områder.
Arbejdsmiljølovgivningen
indeholder dog på andre områder regler om gebyr, fx for afprøvning og kontrol
af
elevatorer, kedler og beholdere.
Indhold og overvejelser
Med forslaget om gebyropkrævning sikres der mulighed for,
at Arbejdstilsynets varetagelse af nye opgaver ikke lægger beslag på
ressourcer
fra Arbejdstilsynets kerneområde, tilsynsarbejdet, idet gebyrerne skal dække
Arbejdstilsynets omkostninger ved opgavevaretagelsen.
Forslaget indeholder derfor bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte regler om gebyrbetaling
-
ved bindende
forhåndsbesked,
-
ved godkendelse og
kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
inden for bygge- og anlægsområdet,
-
ved behandlingen af
ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til
godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer heraf, samt
-
for behandling af
ansøgninger om autorisation som arbejdsmiljørådgiver samt ændringer i og
kontrol heraf.
Ved manglende betaling pålægges gebyrerne renter. Endvidere
tillægges gebyrerne udpantningsret.
Gebyrerne fastsættes så de langsigtede gennemsnitlige
omkostninger dækkes. Beskæftigelsesministeren ønsker i forbindelse med
lovforslaget at sikre en regulering med omkostningsudviklingen af de 4
ordninger, således at betalingen fastholdes over tid.
De nærmere regler, herunder om gebyrets størrelse,
fastsættes ved bekendtgørelse.
Betaling for kvalitetssikring af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer
Godkendelsen og kvalitetssikringen af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer vil blive
finansieret
gennem brugerbetaling, således at udbyderne skal betale for dokumentationen
til
brug for Arbejdstilsynets sagsbehandling vedrørende godkendelse, for
kvalitetssikringen samt for Arbejdstilsynets behandling af ansøgninger om
godkendelser mv. De nærmere regler om betaling, herunder satser for de
enkelte
ydelser, vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Betaling af bindende forhåndsbesked
Gebyret for behandlingen af anmodninger om bindende
forhåndsbesked opgøres på baggrund af det samlede tidsforbrug for
Arbejdstilsynets behandling. Der betales gebyr for visitation og evt.
yderligere sagsbehandling.
Der betales gebyr for den tid, der har været anvendt ved
Arbejdstilsynets visitation af sagen, uanset om der efterfølgende finder en
realitetsbehandling sted. Dvs. at der også betales gebyr, hvis sagen afvises
på
grund af, at anmodningen falder udenfor området for bindende forhåndsbesked,
eller anmodningen om bindende forhåndsbesked trækkes tilbage, efter at der er
foretaget visitation. Fastlæggelse og beregning af gebyrer vil være
omkostningsbestemt.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Samlet har arbejdsmiljøreformen til formål at omprioritere
og målrette indsatsen, således at ressourcerne i højere grad anvendes der,
hvor
der er konkrete arbejdsmiljøproblemer.
Screening og påbud om rådgivning
Arbejdsmiljøreformen indebærer, at alle virksomheder via en
screening får gennemgået deres arbejdsmiljø. Med screeningen prioriteres
arbejdsmiljøindsatsen, så tilsyn og rådgivning kun pålægges de konkrete
virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. På den måde målrettes
ressourcerne
i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, de virksomheder, der har
arbejdsmiljøproblemer.
Til screeningsopgaven afsættes 85 mio. kr. (heraf lønsum 60
mio. kr.) pr. år fra 1. januar 2005 til ansættelse af ca. 140 medarbejdere i
Arbejdstilsynet med henblik på at gennemføre screening og efterfølgende
tilsyn.
Alle virksomheder - både private og offentlige - som har behov
for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med
Arbejdstilsynets
tilsynsbesøg. Påbud om rådgivning vil medføre udgifter for de
(amts-)kommunale
og statslige virksomheder, der ikke overholder gældende regler. Lever
virksomhederne derimod op til arbejdsmiljølovgivningen, vil de ikke blive
pålagt rådgivningspåbud og dermed heller ikke få ekstra udgifter til at
efterkomme påbuddene. Det giver virksomhederne et økonomisk incitament til at
have et godt arbejdsmiljø.
Nedenstående beregning af udgifter for de (amts-) kommunale
og statslige virksomheder omfatter alene den rådgivning, der følger af
Arbejdstilsynets påbud om rådgivning. Det er således ikke en beregning af
omsætningen i det samlede rådgivningssystem, idet de (amts-)kommunale og
statslige
virksomheder også frivilligt kan søge rådgivning.
De virksomheder, der vil modtage rådgivningspåbud, udgør en
delmængde af de virksomheder, der modtager påbud eller andre reaktioner,
fordi
de ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Kriterierne for, hvornår der gives påbud om rådgivning for
en periode eller til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, er endnu ikke
endeligt fastlagt. Fastlæggelsen vil ske i forbindelse med udmøntningen af
bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler
herom.
Valget af kriterier vil påvirke antallet af
rådgivningspåbud pr. år. Endvidere vil kompleksiteten i
arbejdsmiljøproblemerne
påvirke karakteren af rådgivningsopgaven. Desuden vil den enkelte
rådgivningsopgave afhænge af, hvordan virksomheden vælger at anvende den
autoriserede rådgiver. Derfor er der nogen usikkerhed om de økonomiske
konsekvenser på nuværende tidspunkt.
Arbejdstilsynet skønner, at der årligt vil blive givet op
til 2500 periodepåbud og op til 3000 påbud med udgangspunkt i konkrete
arbejdsmiljøproblemer, begge tal for hele arbejdsmarkedet. Disse tal er
skønnet
med udgangspunkt i Arbejdstilsynets reaktioner i dag. Dette skøn er forbundet
med nogen usikkerhed, bl.a. fordi det kan være vanskeligt at forudse typen og
antallet af reaktioner.
Følgende er beregnet ud fra maksimumsforudsætninger. Med
hensyn til rådgivningsopgaven tages der udgangspunkt i, at den virksomhed,
der
har fået et periodepåbud, har brug for, at rådgiveren bidrager med konkrete
løsninger til 1-2 arbejdsmiljøproblemer og/eller deltager i en
APV-kortlægning.
Der regnes med, at ca. 1500 virksomheder har behov for ca. 120 timer. De
følgende 1000 virksomheder, der får et periodepåbud, har behov for ca. 40
timers rådgivning.
Det skal understreges, at virksomhedens pligt til at
anvende rådgiver ikke bliver fastsat som et bestemt timetal, men som en
forpligtelse til at indgå en kontrakt, der aftaler indholdet af rådgivningen,
samt at rådgiver skal attestere virksomhedens tilbagemelding til
Arbejdstilsynet.
Et påbud med udgangspunkt i et konkret arbejdsmiljøproblem
antages at kunne medføre et rådgivningsbehov på ca. 100 timer for de mest
alvorlige problemer, hvor rådgiver deltager i konkrete løsninger,
projektering
eller lignende, (de første 1000 påbud), mens de følgende 2000 påbud antages
at
være noget mindre tidskrævende (40 timer), fordi det antages, at disse
problemer vil være mindre komplicerede og dermed lettere at løse.
Det offentliges andel af periodepåbud er beregnet ud fra
branchefordelingen af screeningsbesøgene (og de efterfølgende tilpassede
tilsyn) for årene 2005-2008. Ved beregningen af påbud i forhold til konkrete
problemer er fordelingen sket på baggrund af samtlige tilsynsbesøg.
Timeprisen for rådgivning sættes til 750 kr. pr. time.
Dette svarer til den takst, som de nuværende bedriftssundhedstjenester tager
for ikke-tilsluttede kunder.
Den offentlige sektors udgifter til screening og
køb af rådgivning som følge af påbud om rådgivning. Mio.kr. i 2004-niveau.
2005
2006
2007
2008
Rådgivningspåbud
Staten
9
8
8
6
Amter
13
3
3
2
Kommuner
40
17
17
10
I alt
62
28
28
18
Screening
Staten
85
85
85
85
Total
187
113
113
103
Ovenstående udgiftsprofil afspejler de p.t. planlagte
tilsynsbesøg af virksomheder i den offentlige sektor, og den er beregnet ud
fra
en procentfordeling af det antal virksomheder, der skal screenes i 2005-2008,
på henholdsvis offentlige og private.
Arbejdstilsynet vil altid have mulighed for at screene
virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. En
screening betyder derfor ikke, at en virksomhed, som ikke i første omgang
prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter.
Screeningen starter med de (amts-)kommunale virksomheder,
der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste. For de
(amts-)kommunale
virksomheder medfører dette et højere antal rådgivningspåbud i starten af
perioden og færre i perioden frem til 2008. Det forventes, at screeningen
bidrager til et bedre arbejdsmiljø i den (amts)kommunale sektor, således at
der
med tiden vil være behov for færre rådgivningspåbud i forhold til de
(amts)kommunale virksomheder.
Beregningen indeholder ikke nogen vurdering af
arbejdsmiljøet i sektorerne, og dermed heller ikke af
om en offentlig virksomhed har større eller mindre risiko for at
få et rådgivningspåbud end en privat virksomhed. Derfor kan det faktiske
omfang
være både større og mindre.
Det offentliges andel af udgifterne til rådgivningspåbud
kan ikke sammenlignes med andelen af de nuværende BST-udgifter. Dette skyldes
for det første, at BST-udgifterne fastsættes ud fra antallet af ansatte,
hvorimod udgifterne til rådgivningspåbud fastsættes ud fra antallet af
virksomheder. For det andet fordi udgifterne til rådgivningspåbud fordeler
sig
over langt flere brancher end pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste.
Ovenstående udgiftsprofil afspejler endvidere alene den
p.t. planlagte gennemgang af virksomheder i den offentlige sektor. En
tilsvarende beregning for den private sektor fremgår nedenfor. Påbud om
rådgivning skønnes samlet for den offentlige sektor og den private sektor med
nogen usikkerhed at indebære årlige udgifter i perioden 2005-2008 på op til
300
mio. kr. Hertil kommer, at såvel offentlige som private virksomheder fortsat
frivilligt vil anvende ressourcer til eksterne rådgivere som led i deres
generelle arbejdsmiljøindsats.
Påbud om rådgivning vil kun blive givet til virksomheder,
der overtræder de eksisterende arbejdsmiljøregler, dvs. at der ikke påhviler
arbejdsgiverne nye generelle pligter. (Amts-) kommunale arbejdsgiveres
omkostninger i forbindelse med påbud om rådgivning, giver dermed ikke
anledning
til DUT-kompensation. (Amts-)kommunerne bliver heller ikke i dag kompenseret,
når Arbejdstilsynet giver et påbud om forhold, der ikke er i overensstemmelse
med arbejdsmiljølovgivningen.
Smiley-ordning
Smiley-ordningen skal synliggøre den enkelte virksomheds
arbejdsmiljøniveau. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smiley-ordning,
motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod at fastholde en høj
arbejdsmiljøstandard. Da smiley'en tildeles med udgangspunkt i afgørelser
efter
arbejdsmiljøloven, og da markeringen sker på Arbejdstilsynets hjemmeside,
medfører smiley-ordningen ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for
offentlige arbejdsgivere.
For Arbejdstilsynet indebærer etableringen af
smiley-ordningen i 2004 merudgifter på 4 mio. kr. og drift af ordningen
indebærer fra 2005 merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt.
Udfasning af pligten til at oprette en
bedriftssundhedstjeneste (BST)
I tilknytning til screening af alle virksomheder udfases
virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST).
I beregningerne er det forudsat, at udfasningen af den
branchevise etableringspligt til bedriftssundhedstjeneste (BST-pligt) sker i
årene 2005-2008. Udfasningen af etableringspligten for den enkelte virksomhed
sker fra tidspunktet for screeningsbesøget.
Beregningen af mindreudgifterne for virksomheder i den
(amts-)kommunale sektor, der er omfattet af den nuværende BST-pligt, er
gennemført på baggrund af et årligt kontingentniveau på 450 kr. pr.
tilsluttet
ansat og en opgørelse af antal ansatte i BST-pligtige brancher (knapt 300.000
ansatte).
I den (amts-)kommunale sektor vil udfasningen slå fuldt
igennem for alle ansatte indenfor hospitalssektoren, plejehjem og andre
sociale
institutioner samt hjemmehjælp og hjemmesygepleje inden 1. juli 2005. De
brancher, der er omfattet af pligten, indeholder ikke statslige
arbejdspladser.
Beregnet mindreudgift ved udfasning af
BST-pligten i (amts)kommuner. Mio.kr. i 2004-niveau.
2005
2006
2007
2008
2009 og frem
Amter
30
60
60
60
60
Kommuner
35
71
71
71
71
I alt
65
131
131
131
131
Idet de (amts)kommunale institutioner vil have 1 års frist
til at tilpasse tiltrædelsesaftalerne med bedriftssundhedstjenesten, er det
realistisk, at mindreudgiften kan få effekt fra 1. juli 2005.
Fra 2006 og frem bliver mindreudgiften 131 mio. kr. årligt.
For den (amts)kommunale sektor er ophævelsen af pligten til
at oprette bedriftssundhedstjeneste omfattet af DUT-princippet, hvilket skal
ses i sammenhæng med, at (amts)kommuner blev kompenseret ved indførelsen af
den
branchevise pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
Ud over den branchevise opretningspligt har en række
afdelinger på virksomheder været pligtige til at oprette
bedriftssundhedstjeneste efter indledningsteksten i bilag 1 i bekendtgørelsen
om bedriftssundhedstjeneste jf. bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 om
bedriftssundhedstjeneste, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1110 af 17.
december 2001 om bedriftssundhedstjeneste. Det omfatter eksempelvis
metalværksteder og kantiner på større virksomheder incl. visse steder i
staten.
Mindreudgifterne for disse grupper er ikke medregnet i tabellen ovenfor.
På statens område er mindst 19.000 personer i dag dækket af
bedriftssundhedstjenesten på denne måde (f.eks. Forsvarets BST for civilt
ansatte). Den mulige mindreudgift for denne gruppe kan dermed være op til 8
mio. kr. pr. år. Herudover kan der også være andre afdelinger med ansatte,
der
er omfattet som følge af bilag 1 i bekendtgørelsen om
bedriftssundhedstjeneste.
De økonomiske konsekvenser for de offentlige virksomheder,
der kan opnå fritagelse fra pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste i
kraft af et arbejdsmiljøcertifikat og som derfor fritages fra BST-pligten
allerede fra 1. januar 2005, vurderes at være forholdsvis begrænsede.
Autorisation af arbejdsmiljørådgivere
For at sikre en høj kvalitet i den rådgivning, som
Arbejdstilsynet pålægger virksomhederne, skal arbejdsmiljørådgiverne
autoriseres. For de bedriftssundhedstjenester (BST), der kan godkendes efter
den nuværende ordning, vil det være nemt at opnå autorisation efter den nye
ordning. Som følge heraf forventes hverken bedriftssundhedstjenesterne eller
brugerne at få meromkostninger.
Autorisationsordningen vil betyde begrænsede meromkostninger
for de øvrige rådgivere, men omfanget kan først vurderes, når kriterierne for
autorisation er fastlagt. Autorisationsordningen vil næppe få administrative
konsekvenser for offentlige brugere af arbejdsmiljørådgivning.
Arbejdsmiljøuddannelsen
Det er hensigten, at arbejdsmiljøuddannelsen for kontor- og
administrationsvirksomheder skal afkortes
fra 37 til 30 timer. Mindreudgiften skønnes at blive på ca. 1.000 kr. pr.
kursist i den offentlige sektor. Antallet af kursister fra disse brancher kan
beregnes til ca. 250-450 personer årligt.
Beregnet årlig mindreudgift ved afkortning af
arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor- og administrationsområdet. Mio.kr. i
2004-niveau.
2005 og frem
Kommuner
0,3
Amter
0,0
Staten
0,1
Forslaget om etablering af en uddannelse for
sikkerhedskoordinatorer inden for bygge - og anlægsområdet erstatter en
forpligtelse til at gennemgå et andet kursusforløb af samme varighed og
forventes derfor ikke at medføre meromkostninger for offentlige bygherrer.
Godkendelsesproceduren for hver udbyder bliver en relativ
stor merudgift målt i forhold til det at arrangere et enkelt kursus, hvorfor
antallet af udbydere forventes at blive reduceret i forhold til i dag. Det
skønnes, at der vil blive udbudt maksimalt 160 forskellige typer af
uddannelser
af ca. 50 udbydere. Det vurderes, at en godkendelsesordning baseret på
vurdering af uddannelsesplan, evalueringsskemaer fra kursister plus
stikprøvevise besøg ved undervisningen kan gennemføres for ca. 11.000 kr.
årligt pr. kursus, som en arrangør udbyder. De samlede omkostninger beregnes
til 1,8 mio. kr. årligt, svarende til 1-2% af de samlede kursusudgifter for
hele arbejdsmarkedet.
Beregnet merudgift, godkendelse af udbyder af
arbejdsmiljøuddannelsen. Mio. kr. 2004-niveau
2005 og frem
Staten
0,1
Amter
0,1
Kommuner
0,3
Forebyggelsesprincippet
Med hensyn til det nye forebyggelsesprincip, er der tale om
en lovfæstelse af principper, der allerede er fastlagt i bekendtgørelsen om
arbejdets udførelse. Der er derfor ikke forøgede udgifter forbundet med dette
princip.
Inddragelse af sygefravær i virksomhedens arbejde
for sikkerhed og sundhed
Forpligtelsen forudsættes indarbejdet i den løbende
revision af virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Pligten til at inddrage
sygefraværet går alene på sygefravær, der er arbejdsmiljørelateret, dvs. på
de
skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, som man alligevel skal vurdere.
Dermed
vil forslaget ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
Aftalemodel
Da det er frivilligt, om det offentlige som aftalepart
ønsker at benytte sig af muligheden for at indgå kollektive overenskomster,
vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige.
Bindende forhåndsbesked
Da det er frivilligt, om arbejdsgivere samt projekterende
og rådgivere ønsker at benytte sig af muligheden for en bindende
forhåndsbesked, vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige, uanset at der kan blive knyttet et gebyr til
ordningen.
Ændring af arbejdsgiverens objektive
strafansvar
Da der med ændringen alene sker en kodificering af den
nugældende praksis, har ændringen ingen økonomiske konsekvenser for de
berørte
virksomheder.
Forhandling af lovforslaget
Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Samlet har arbejdsmiljøreformen til formål at omprioritere
og målrette indsatsen, således at ressourcerne i højere grad anvendes der,
hvor
der er konkrete arbejdsmiljøproblemer.
Screening og påbud om rådgivning
Alle virksomheder skal have screenet deres arbejdsmiljø.
Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen, så tilsyn og rådgivning
kun
pålægges de konkrete virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. På den måde
målrettes ressourcerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, de
virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. Som nævnt i afsnit 12 afsættes
til
screenings-opgaven 85 mio. kr. (heraf lønsum 60 mio. kr.) pr. år fra 1.
januar
2005 til ansættelse af ca. 140 medarbejdere i Arbejdstilsynet med henblik på
at
gennemføre screening og efterfølgende tilsyn.
Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges
en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.
Påbud om rådgivning vil medføre udgifter for de
virksomheder, der ikke overholder gældende regler. Lever virksomhederne
derimod
op til arbejdsmiljølovgivningen, vil de ikke blive pålagt rådgivningspåbud og
dermed heller ikke få ekstra udgifter til at efterkomme påbuddene. Det giver
virksomhederne et økonomisk incitament til at have et godt arbejdsmiljø.
De virksomheder, der vil modtage rådgivningspåbud, udgør en
delmængde af de virksomheder, der modtager påbud eller andre reaktioner,
fordi
de ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Beregningen omfatter alene den rådgivning, der følger af
Arbejdstilsynets påbud om rådgivning, og er dermed ikke en beregning af
omsætningen i det samlede rådgivningssystem, idet andre virksomheder
frivilligt
kan vælge at søge rådgivning.
Beregningerne er foretaget ud fra de forudsætninger, som er
beskrevet oven for under konsekvenserne for den offentlige sektor. Det vil
sige, at det er en maksimumberegning med udgangspunkt i årligt 2500
periodepåbud og 3000 påbud i forhold til problemer inden for hele
arbejdsmarkedet.
Beregnede omkostninger for den private sektor til
køb af rådgivning som følge af bestemmelsen om rådgivningspåbud. Mio.kr. i
2004-niveau.
2005
2006
2007
2008
Private sektor
239
273
271
282
Det skal understreges, at virksomhedens pligt til at
anvende rådgiver ikke bliver fastsat som et bestemt timetal, men som en
forpligtelse til at indgå en kontrakt, der aftaler indholdet af rådgivningen,
samt at rådgiver skal attestere virksomhedens tilbagemelding til
Arbejdstilsynet.
Smiley-ordning
Smiley-ordningen skal synliggøre den enkelte virksomheds
arbejdsmiljøniveau. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smiley-ordning
motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod at fastholde en høj
arbejdsmiljøstandard. Da smiley'en tildeles med udgangspunkt i afgørelser
efter
arbejdsmiljøloven, og da markeringen sker på Arbejdstilsynets hjemmeside,
medfører smiley-ordningen ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for
private arbejdsgivere.
Udfasning af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste
I tilknytning til screening af alle virksomheder udfases
virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST).
For de private erhvervsvirksomheder udfases pligten til at
oprette bedriftssundhedstjeneste løbende frem til udløbet af 2008, hvorved
den
potentielle mindreudgift stiger til et niveau på 292 mio. kr. årligt fra
2009,
jf. nedenstående tabel. Udfasningen af opretningspligten for den enkelte
virksomhed sker efter screeningsbesøget. Mindreudgiften for 2005 vil derfor
kun
omfatte en del af året og yderligere afhænge af kontrakten mellem BST'en og
virksomheden. Udfasningen beregnes derfor først med fuldt gennemslag for året
efter.
Beregnet mindreudgift ved udfasning af
BST-pligten i den private sektor. Mio.kr. i 2004-niveau.
2005
2006
2007
2008
2009 og frem
Private sektor
(20)
78
150
189
292
Ud over de brancher, der direkte er pligtige til at oprette
bedriftssundhedstjeneste, har selvstændige afdelinger, der arbejder med
BST-pligtige opgaver, fx store virksomhedskantiner, inden for andre brancher,
en BST-pligt efter bilag 1 i bekendtgørelsen om bedriftssundhedstjeneste.
Denne
gruppes bidrag til de samlede mindreudgifter skønnes som ubetydelig.
Med tilsvarende begrundelse er der ikke taget højde for de
virksomheder, der opnår fritagelse fra pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste i kraft af opnåelsen af et arbejdsmiljøcertifikat
eller anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø, og som derfor udfases af
pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste før den generelle udfasning.
Forslaget indebærer, i takt med udfasningen, en lille
administrativ lettelse for alle virksomheder, der er forpligtiget til at
oprette en bedriftssundhedstjeneste, idet de ikke længere skal beregne og
betale kontingent.
Autorisation af arbejdsmiljørådgivere
For at sikre en høj kvalitet i den rådgivning, som
Arbejdstilsynet pålægger virksomhederne, skal arbejdsmiljørådgiverne
autoriseres. De nuværende bedriftssundhedstjenester, der søger autorisation
efter den nye ordning, vil formentlig opleve en lille mindreudgift i forhold
til den hidtidige godkendelsesordning. Autorisationsordningen forventes
derfor
ikke at medføre merudgifter for brugerne af de hidtidige
bedriftssundhedstjenester.
Autorisationsordningen vil betyde begrænsede
meromkostninger for de øvrige rådgivere, men omfanget kan først vurderes, når
kriterierne for autorisation er fastlagt.
Samtidig vil autorisationsordningen næppe få administrative
konsekvenser for erhvervslivet som brugere af rådgivning. Derimod vil en del
af
de hidtidige bedriftssundhedstjenester (som virksomheder) få en administrativ
merbelastning, hvis de skal yde autoriseret rådgivning, fordi denne af
skattetekniske grunde skal foregå fra et sideordnet selskab, og der derfor
skal
udarbejdes selvstændigt regnskab, foretages revision mv. Det vil sige, at de
nuværende bedriftssundhedstjenester i udfasningsperioden vil være nødt til at
køre med to systemer, hvis de ønsker at kunne tilbyde autoriseret rådgivning.
Arbejdsmiljøuddannelsen
Det er hensigten, at arbejdsmiljøuddannelsen
for kontor- og
administrationsvirksomheder forkortes
fra
37 til 30 timer. Ud fra en tidligere beregning skønnes mindreudgiften at
blive
på ca. 1100 kr. pr. kursist i den private sektor (i alt 1500-2100 kursister)
-
lidt højere pris end i den offentlige sektor, fordi de private virksomheder i
mindre udstrækning kan anvende de billigere virksomhedskurser.
Beregnet årlig mindreudgift ved afkortning af
arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor- og administrationsområdet. Mio.kr. i
2004-niveau.
2005 og frem
Private sektor
1,7-2,3
Forslaget om etablering af en uddannelse for
sikkerhedskoordinatorer inden for bygge- og anlægsområdet erstatter en
forpligtelse til at gennemgå et andet kursusforløb af samme varighed og
forventes derfor ikke at medføre meromkostninger.
Det vurderes, at en godkendelsesordning baseret på
vurdering af uddannelsesplan, evalueringsskemaer fra kursister samt
stikprøvevise besøg ved undervisningen kan gennemføres for ca. 11.000 kr.
årligt pr. kursus, som en arrangør udbyder. Det skønnes, at der vil blive
udbudt maksimalt 160 forskellige typer af uddannelse af ca. 50 udbydere.
Godkendelsesproceduren for hver udbyder bliver en relativt stor merudgift,
målt
i forhold til det at arrangere et enkelt kursus, hvorfor antallet af udbydere
forventes at blive reduceret. De samlede omkostninger beregnes til 1,8 mio.
kr.
årligt, hvilket er et beskedent beløb, svarende til 1-2 % af den samlede
aktivitet i dag.
Beregnet årlig merudgift, godkendelse af
udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Mio. kr. 2004-niveau.
2005 og frem
Private sektor
1,2
Forebyggelsesprincippet
Forebyggelsesprincippet forventes ikke at få økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Inddragelse af sygefravær i virksomhedens arbejde
for sikkerhed og sundhed
Forpligtelsen forudsættes indarbejdet i den løbende
revision af virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Pligten til at inddrage
fraværet går alene på sygefravær, der er arbejdsmiljørelateret, dvs. på de
skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, som alligevel skal vurderes. Dermed
vil forslaget ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Aftalemodel
Da det er frivilligt, om aftaleparterne ønsker at benytte
sig af muligheden for at indgå kollektive overenskomster, vurderes forslaget
ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Bindende forhåndsbesked
Da det er frivilligt om arbejdsgivere samt projekterende og
rådgivere ønsker at benytte sig af muligheden for en bindende forhåndsbesked,
vurderes forslaget ikke at have direkte økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet, uanset at der kan blive knyttet et gebyr til
ordningen. Indirekte forventes det, at forhåndbesked vil forbedre
virksomheders
planlægningsgrundlag, og derfor medføre en mulighed for mindreudgifter.
Ændring af arbejdsgiverens objektive
strafansvar
Da der med ændringen alene sker en kodificering af den
nugældende praksis, medfører ændringen ingen økonomiske konsekvenser for de
berørte virksomheder.
14. Miljømæssige konsekvenser
Det samlede forslag vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
15. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Der er for 5 områder af lovforslaget med mulige
ligestillingskonsekvenser gennemført en nærmere vurdering. Det drejer sig om
følgende områder:
-
Ændring af arbejdsmiljøuddannelsen
inden
for kontor- og
administrationsområdet fra 37 til 30 timer.
-
Etablering af en
særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.
-
Mulighed for at
afgive problem- og periodepåbud samt udfasning af BST-pligt.
-
Mulighed for at
pålægge arbejdsgivere at lade sygefravær indgå i arbejdsmiljøarbejdet.
-
Etablering af
screeningsordning.
Ligestillingsvurderingen har på det foreliggende grundlag
ikke identificeret konsekvenser af lovforslaget med betydning for
ligestillingen mellem kønnene.
16. Forholdet til EU-retten
Det samlede forslag indeholder enkelte bestemmelser der på
lovniveau gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) som offentliggjort i EF-Tidende
den
29. juni 1989.
17. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse:
-
Alle ministerier
-
Arbejdsmiljørådet
-
De (amts-)kommunale
parter (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns
Kommune,
Frederiksberg Kommune)
-
Rigsadvokaten
-
Foreningen af
politimestre i Danmark
-
Politidirektøren i
København
-
BST-foreningen
-
Certificerende
Organers Forum
-
DANAK
-
Dansk
Arbejdsgiverforening (DA)
-
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA)
-
Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgivere (SALA)
-
Ledernes
Hovedrorganisation (LH)
-
Akademikernes
Centralorganisation (AC)
-
Funktionærernes- og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
-
Landsorganisationen i
Danmark (LO)
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Udfasning af pligten til at oprette en
bedriftssundhedstjeneste for virksomheder i bestemte brancher: Mindreudgifter
på 139 mio. kr. pr. år.
Ophævelse af bestemmelserne om tilskud af etablering af
bedriftssundhedstjeneste: Mindreudgifter på 2,3 mio. årligt, som med
forslaget må forudsættes at bortfalde delvist i 2005 og helt fra 2006 og
frem.
Kortere arbejdsmiljøuddannelse for kontor og
administration:
Mindreudgift ca. 0,4 mio. kr. årligt
Screening: 85 mio. kr. årligt til Arbejdstilsynet.
Påbud om rådgivning: Op til 60 mio. kr. i 2005, 18-28
mio. i 2006-08 for stat, amt og kommune som arbejdsgiver.
Etablering og drift af arbejdsmiljø-smiley ordningen:
ca. 5 mio. kr. årligt.
Ny godkendelsesordning for arbejdsmiljøuddannelse:
maksimalt 0,5 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Udfasning af pligten til at oprette en
bedriftssundhedstjeneste: Mindre administrativ lettelse, da der ikke længere
skal beregnes og indbetales kontingent til bedriftssundhedstjenesten
Påbud om rådgivning: Mindre administrativ byrde ved
indgåelse af kontrakt med rådgiver.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Udfasning af pligten til at oprette en
bedriftssundhedstjeneste: Mindreudgifter på 78 mio. kr. i 2006 stigende til
292 mio. kr. i 2009 og frem.
Afkortet arbejdsmiljø-uddannelse for kontor og
administration: Mindreudgift omkring 2 mio. kr. årligt.
Påbud om rådgivning: Maximalt 282 mio. kr. pr. år i
2005-2008.
Etablering af en godkendelses- og kvalitetsordning for
udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne:
Maksimalt 1,2 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Udfasning af pligten til at oprette en
bedriftssundhedstjeneste: Mindre administrativ lettelse, da der ikke længere
skal beregnes og indbetales kontingent til bedriftssundhedstjenesten.
Påbud om rådgivning: Mindre administrativ byrde ved
indgåelse af kontrakt med rådgiver.
Autorisation af rådgivere:
Mindre administrativ byrde for
bedriftssundhedstjenester, der ønsker at opnå autorisation, da det kræver
oprettelse af særskilt selskab.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser der gennemfører
dele af rammedirektivet (Rådets direktiv 89/391/EØF) på lovniveau..
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 8, stk. 2)
Med den foreslåede ændring samles alle
bemyndigelsesbestemmelser vedrørende uddannelse i én bestemmelse.
Godkendelse mv. af udbyderne af
arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer
Der lægges med forslaget op til, at kvaliteten af
arbejdsmiljøuddannelsen sikres gennem en godkendelses- og
kvalitetssikringsordning, som skal omfatte både eksisterende og nye udbydere
af
uddannelsen.
Ved etablering af ordningen bliver der taget udgangspunkt i
de gældende regler om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, herunder
administrativ praksis.
Nærmere regler om godkendelses- og
kvalitetssikringsordningen vil omfatte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen
uafhængig af uddannelsens længde, om den er generel eller brancherettet, om
den
er netbaseret eller baseret på tilstedeværelse mv.
Ordningen kommer til at bestå af en egentlig godkendelse af
udbydere, baseret på opfyldelse af en række nærmere angivne krav, der vil
blive
fastsat ved bekendtgørelse, fx kursusplan for uddannelsen, underviserens
kvalifikationer mv., samt en kvalitetskontrol af godkendte udbyderes
overholdelse af de fastlagte krav i form af fx kursist- og underviser
evalueringer og stikprøvevise overværelser af undervisningen på kurser mv.
Godkendelse vil give ret til udstedelse af kursusbevis for
gennemført arbejdsmiljøuddannelse.
Godkendte udbydere optages på en offentlig tilgængelig
liste, der lægges ud på internettet, så virksomheder og andre har nem adgang
til at gøre sig bekendt med, hvem der opfylder kravene til at udbyde
uddannelsen.
Såfremt en godkendt udbyder ikke længere opfylder
godkendelseskravene, herunder kravene til kvalitet i uddannelsen, vil
godkendelsen bortfalde, og udbyderen vil blive slettet fra listen over
godkendte udbydere. Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende
tidsbegrænset godkendelse.
Arbejdsgiveren får pligt til at tilmelde medlemmer af
sikkerhedsgruppen til uddannelsen hos en godkendt udbyder.
På virksomheder, hvor der er indgået en aftale om en
anderledes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i medfør af lovens
§ 8, stk. 4, vil pligten omfatte sikkerhedsrepræsentanter og
arbejdsledere, der varetager opgaver i forbindelse med sikkerhed og sundhed,
men ikke nødvendigvis en sikkerhedsgruppe.
Arbejdstilsynet træffer afgørelse vedrørende godkendelse,
herunder nægtelse af godkendelse eller fratagelse af godkendelse. Der
henvises
til de almindelige bemærkninger, pkt. 8, vedrørende klageadgang til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Opgaven med kvalitetssikring, herunder udarbejdelse af en
samlet, årlig evalueringsrapport over uddannelserne til
beskæftigelsesministeren, vil blive varetaget af Danmarks Evalueringsinstitut
under Undervisningsministeriet.
Det vil blive en betingelse for at få godkendelse eller
fornyelse af godkendelse, at ansøgningen er vedlagt indstilling om
godkendelse
fra Danmarks Evalueringsinstitut vedrørende udbyders opfyldelse af de nærmere
fastsatte krav til udbydere af uddannelsen. Det bør i den forbindelse
understreges, at sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte
skal inddrages i og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder
arbejdspladsvurdering og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de
gældende regler herom i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og
virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Ordningen vil blive finansieret gennem brugerbetaling, jf.
forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 7-10).
Uddannelse af koordinatorer af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet
Koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for
bygge- og anlægsområdet har hidtil skullet gennemføre
arbejdsmiljøuddannelsen.
Under hensyn til, at koordinatorens opgaver i forhold til sikkerhed og
sundhed
adskiller sig fra opgaverne som medlem af en sikkerhedsgruppe, findes det
ikke
længere hensigtsmæssigt at stille krav om, at koordinatorer skal have
gennemført den almindelige arbejdsmiljøuddannelse.
I stedet foreslås, at der etableres en uddannelse for
koordinatorer, der nærmere udmøntes i administrative regler. Uddannelsen vil
få
samme længde, opbygning og pædagogiske tilgang som arbejdsmiljøuddannelsen,
og
den vil komme til at indeholde elementer fra arbejdsmiljøuddannelsen.
En gennemført uddannelse for koordinatorer vil blive
sidestillet med en gennemført arbejdsmiljøuddannelse og vil kunne anvendes på
lige fod med arbejdsmiljøuddannelsen i alle brancher.
Der vil i forbindelse med etableringen af uddannelsen blive
fastsat en overgangsbestemmelse, så koordinatorer, der har gennemført
arbejdsmiljøuddannelsen efter de gældende regler, ikke forpligtes til at
gennemføre
den nye uddannelse.
For at kvalitetssikre uddannelsen for koordinatorer
etableres en godkendelsesordning for udbydere af uddannelsen svarende til den
foreslåede ordning om godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen.
Bygherren skal sikre, at der udpeges en person som
koordinator, der har gennemgået en godkendt uddannelse.
Til nr. 2 (ny overskrift efter § 11)
Overskriften indsættes som følge af, at de efterfølgende
bestemmelser efter lovforslaget omhandler rådgivning, herunder
bedriftssundhedstjenesten.
Der er således tale om en ændring af redaktionel karakter.
Til nr. 3 (§ 12)
Forslaget har til formål at præcisere og dermed lovfæste
den pligt, som arbejdsgiveren - i henhold til bekendtgørelsen om arbejdets
udførelse, der implementerer artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet
(Rådets
direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring
af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF)) - har
til
at henvende sig til kompetent sagkundskab uden for virksomheden, hvis
virksomheden ikke selv har den fornødne kompetence til at varetage
aktiviteterne til beskyttelse og forebyggelse af erhvervsbetingede risici
inden
for virksomheden, jf. artikel 7, stk. 1 i rammedirektivet.
Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om omfang og indhold af den rådgivning, som Arbejdstilsynet, i forbindelse
med
tilsynsbesøg, vil pålægge virksomheder at søge og benytte, herunder fastsætte
kriterier for rådgivning over en periode og rådgivning til løsning af et
konkret arbejdsmiljøproblem.
Til nr. 4 (ophævelse af overskriften efter § 12)
Bestemmelsen ophæver overskriften
»Bedriftssundhedstjenesten« som en konsekvens af indsættelsen af den nye
overskrift »Rådgivning« efter § 11.
Til nr. 5 (§ 13)
Bestemmelsen ophæver med virkning fra 1. januar 2009 i
fuldt omfang § 13, som indeholder nærmere regler om
bedriftssundhedstjeneste, herunder en bemyndigelsesbestemmelse til
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om
bedriftssundhedstjeneste.
§ 13 bliver overflødig, når pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste med udgangen af 2008 fuldt ud er afløst af påbud om
arbejdsmiljørådgivning til virksomheder med behov for rådgivning. Der
henvises
til de specielle bemærkninger til § 2 herom.
Til nr. 6 (§ 13 a-c)
Til § 13 a, stk. 1
Bestemmelsen er ny og indebærer, at virksomheder med
arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder
ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste med
virkning fra den 1. januar 2005.
Virksomheder, der således har opnået arbejdsmiljøcertifikat
senest 1. januar 2005, fritages fra pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste fra samme dato, uanset hvornår den branche, de
tilhører, er udtaget til screening.
Virksomheder, der efter 1. januar 2005 opnår
arbejdsmiljøcertifikat, fritages fra den dato, hvor certifikatet er udstedt,
uafhængigt af hvilken branche virksomheden tilhører, og hvornår den er
udtaget
til screening.
Et arbejdsmiljøcertifikat kan dække hele virksomheden (den
juridiske enhed med alle tilhørende produktionsenheder) eller en del af
virksomheden (en eller flere produktionsenheder).
I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøcertifikatet dækker hele
virksomheden, vil det også være hele virksomheden, der ophører med pligten
til
at oprette bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005.
Hvis arbejdsmiljøcertifikatet kun dækker en del af
virksomheden, vil det kun være den eller de produktionsenheder, der er
omfattet
af arbejdsmiljøcertifikatet, der ophører med pligten til at oprette
bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005. Den del af virksomheden der
ikke er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet, vil først ophøre med pligten
til
at oprette bedriftsundhedstjeneste det år, hvor den branche, virksomheden
tilhører, skal screenes.
Til § 13 a, stk. 2
Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren
til at fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt
arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikatet kan fritage virksomheden for
pligten
til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Såfremt det internationale
arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 akkrediteres, og det vurderes, at det
akkrediterede system sikrer, at der arbejdes seriøst og målrettet med
arbejdsmiljøet og giver sikkerhed for, at der ikke er arbejdsmiljøproblemer,
kunne det være et eksempel på anden dokumentation, hvor
beskæftigelsesministeren vil udnytte bemyndigelsen og fritage virksomheder,
der
anvender dette system, for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
Til § 13 b
Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren
til at fastsætte regler for etapevis udfasning af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste.
Det foreslås, at et hovedprincip for udfasning af pligten
til at oprette bedriftssundhedstjeneste er, at de brancher, der sidst fik
pålagt pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, også er de brancher,
som først fritages for pligten. Pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste
vil således blive udfaset branchevis med udgangspunkt i »sidst ind - først
udprincippet«.
Den etapevise udfasning af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets screening
af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Med screeningen udskiller
Arbejdstilsynet
de virksomheder, der har behov for et tilsynsbesøg, og under tilsynsbesøget
vil
virksomheder med behov for rådgivning blive pålagt en rådgivningspligt. Denne
metode gør pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste overflødig.
Pligten
til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases derfor etapevis over årene
2005-2008 i takt med, at de brancher, der pligtmæssigt skal oprette
bedriftssundhedstjeneste, screenes. Dette betyder samtidig, at en virksomhed
ikke kan blive fritaget for pligten før i løbet af det år, hvor den branche,
virksomheden hører til, skal screenes, medmindre virksomheden har et
arbejdsmiljøcertifikat.
Ved virksomhed forstås i denne sammenhæng »den juridiske
enhed« som angivet i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Hvor en juridisk
enhed består af flere produktionsenheder med samme branchekode, vil den
juridiske
enhed først blive fritaget for pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste
for produktionsenhederne, når samtlige er blevet screenet. Ved
produktionsenheder med forskellige branchekoder vil den juridiske enhed kunne
afmelde produktionsenhederne hos bedriftssundhedstjenesten, når alle
produktionsenhederne under den enkelte branchekode er screenet.
Til § 13 c
Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren
til at fastsætte nærmere regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere.
Arbejdstilsynet kan i forbindelse med tilsyn påbyde en virksomhed at anvende
autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Autorisationsordningen har sammenhæng med
bestemmelserne vedrørende påbud om rådgivning som angivet i forslagets
§ 1, nr. 12 (§ 77 a), og der er derfor i § 13 c henvist
hertil.
Autorisationsordningen skal sikre, at den autoriserede
arbejdsmiljørådgiver kan levere en rådgivning af høj kvalitet, som sætter
virksomhederne i stand til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, og som
bidrager til, at virksomheden selv fremover bliver bedre i stand til at
forebygge arbejdsmiljøproblemer.
For at give virksomhederne fri adgang til at vælge den
rådgivning, der passer til deres behov i relation til de påbud om rådgivning,
som Arbejdstilsynet afgiver, etableres der et differentieret
rådgivningssystem.
En rådgiver vil kunne vælge at blive autoriseret til at rådgive inden for ét
eller flere arbejdsmiljøfaglige områder inden for biologiske agenser,
psykologi, ergonomi, stoffer og materialer og fysiske forhold, eller at blive
autoriseret til at udføre rådgivning inden for alle de ovennævnte
arbejdsmiljøfaglige områder samt rådgivning om virksomhedens samlede
arbejdsmiljøindsats.
Uanset om rådgiveren ønsker en bred autorisation eller
autorisation inden for et enkelt arbejdsmiljøområde, vil der blive stillet
krav
om faglige kvalifikationer (krav til uddannelsesniveau), krav til viden om og
erfaring med arbejdsmiljørådgivning og krav om evaluering af rådgivningens
kvalitet.
Den autoriserede arbejdsmiljørådgivers opgaver er bistand
til løsning af allerede konstaterede væsentlige overtrædelser, men
forudsættes
ikke at omfatte helbredsundersøgelser.
En virksomhed efterkommer kravet om påbudt rådgivning ved
at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det
område, der er påbudt rådgivning om. Det er virksomhedens pligt at anvende en
arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret hertil.
En autorisation kan tilbagekaldes, hvis den autoriserede
rådgiver ikke opfylder betingelserne for at opnå autorisation, eller
rådgivningen
har været groft mangelfuld.
Når en rådgiver har opnået autorisation, vil rådgivningens
kvalitet blive sikret gennem kontrol.
I første omgang vil opgaven med at autorisere rådgivere og
med at kontrollere dem blive varetaget af Arbejdstilsynet.
Det er hensigten, at opgaven med at autorisere og løbende
kontrollere arbejdsmiljørådgiverne på længere sigt henlægges til de private
virksomheder, som Arbejdstilsynet efter bemyndigelse fra
beskæftigelsesministeren kan delegere opgaven til efter forslagets § 1,
nr. 11 (§ 74, stk. 5).
En rådgiver, som ikke er autoriseret, vil fortsat kunne
rådgive virksomheder om arbejdsmiljø, men en virksomhed har pligt til at
anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver for at efterkomme
Arbejdstilsynets
rådgivningspåbud.
Til nr. 7 (§ 15 a, stk. 2)
Bestemmelsen præciserer, at virksomheden skal indtænke
forebyggelse i arbejdsmiljøet i forbindelse med vurderingen af, hvilke
løsninger (foranstaltninger) der skal iværksættes til imødegåelse af
konstaterede farer og påvirkninger.
Bestemmelsen lovfæster den pligt, som arbejdsgiveren har i
henhold til bekendtgørelse om arbejdets udførelse til at iagttage de
generelle
forebyggelsesprincipper, som angivet i rammedirektivet (Rådets direktiv af
12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF)).
Bestemmelsen indebærer således, at virksomheden skal tage
stilling til, hvordan løsningsforslagene kan udformes, så det sikres, at
løsningerne får et forebyggende aspekt med baggrund i de
forebyggelsespricipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, jf. det
anførte herom i pkt. 6 i de almindelige bemærkninger, herunder hvilke
foranstaltninger virksomheden vil iværksætte for at undgå konstaterede
arbejdsmiljøproblemer, fx i forbindelse med sygefravær.
Med dette forebyggelseselement sikres det endvidere, at
virksomheden i forbindelse med ajourføring af arbejdspladsvurderingen (APV),
som skal ske, når der sker ændringer i arbejdet mv., som har betydning for
sikkerhed og sundhed, i højere grad end i dag vil fokusere på
forebyggelsesaspektet i arbejdsmiljøet, fx ved køb af nye maskiner, ændringer
i
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv.
Til nr. 8 (§ 22 a)
Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren
til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiveren skal inddrage
sygefravær
som et element i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
Sygefravær foreslås inddraget i den proces, der allerede foregår i
virksomheden, fx med udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, hvor
arbejdsmiljøproblemer bl.a. skal identificeres og kortlægges, og i det
arbejdsmiljøarbejde, der foregår i sikkerhedsorganisationen. Virksomhederne
skal hermed tage stilling til, om sygefraværet kan henføres til forhold i
arbejdsmiljøet. Virksomhederne skal samtidig afdække, hvilke foranstaltninger
der i den forbindelse kan sættes i værk.
Af hensyn til den enkeltes integritet må behandling af oplysninger om
sygefravær ikke angå enkeltpersoners forhold.
Til nr. 9 (§ 72, stk. 2)
Bestemmelsen foreslås ophævet under hensyn til forslaget om indførelse af en
ny § 72 b, jf. bemærkningerne hertil i nr. 10.
Til nr. 10 (§ 72 a - § 72 b)
Til § 72 a
Screeningsbesøg gennemføres uden forudgående varsel ligesom
andre tilsynsbesøg, hvor formålet er at få et øjebliksbillede af
arbejdsmiljøforholdene på en virksomhed.
Vedtagelsen af forslag til lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter vil ikke
ændre
på dette forhold, idet det af § 5 i dette forslag direkte fremgår, at
kravet om forudgående varsling kan fraviges, hvis øjemedet med tilsynsbesøget
ellers ville forspildes.
Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det efter en
konkret vurdering af praktiske grunde kan være nødvendigt at varsle
screeningen
på forhånd, fx hvor der udføres arbejde på skiftende arbejdssteder uden for
virksomheden.
Screening vil i praksis blive gennemført efter en fastlagt
metode, hvor Arbejdstilsynet som udgangspunkt både vurderer virksomhedens
eget
arbejdsmiljøarbejde og danner sig et overblik over virksomhedens arbejdsmiljø
ved at gennemgå de områder i virksomheden, hvor den pågældende branche typisk
har væsentlige arbejdsmiljøproblemer.
Som udgangspunkt stiller Arbejdstilsynet ikke krav til den
enkelte virksomhed i forbindelse med screeningen, men foretager en
forundersøgelse af virksomhedens arbejdsmiljøniveau. Dog afgives strakspåbud
og
forbud ved screeningbesøget, hvis betingelserne for disse reaktioner er til
stede.
Arbejdstilsynet vil i forbindelse med screening tage
kontakt til både arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentant eller repræsentant
for
de ansatte i det omfang, de er til stede på virksomheden.
Hvis det i forbindelse med screeningen vurderes, at der er
behov herfor, vil der efterfølgende blive aflagt et tilsynsbesøg. Ved dette
efterfølgende tilsynsbesøg vil Arbejdstilsynet afgive påbud, hvis
virksomhedens
arbejdsmiljø ikke er tilfredsstillende. Herudover kan virksomheder med behov
for rådgivning få påbud om at inddrage en autoriseret rådgiver.
Arbejdstilsynet vil meddele virksomheden og de ansatte, om
Arbejdstilsynet vil følge screeningen op med et tilsynsbesøg.
En procesledende beslutning om screening og tilsynsbesøg
som opfølgning herpå kan ligesom en procesledende beslutning om tilsyn efter
de
gældende regler ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet. Gennemførelse af
forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb
og oplysningspligter vil betyde, at en række af forvaltningslovens
bestemmelser
vil finde anvendelse ved sådanne tilsynsbesøg, jf. forslagets § 3, men
dette medfører dog ikke ændringer vedrørende klageadgangen.
Virksomheder og ansatte har mulighed for at rette
henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt de er uenige i Arbejdstilsynets
beslutning om tilsynsbesøg eller ej. Sådanne henvendelser vil blive behandlet
som andre henvendelser til Arbejdstilsynet vedrørende virksomhedernes
arbejdsmiljøproblemer.
En screening af en virksomhed, som har ført til, at
virksomheden ikke i første omgang er udpeget til tilsynsbesøg, indebærer
ikke,
at virksomheden herefter er fritaget for tilsyn.
Virksomheden vil som hidtil kunne blive besøgt af
Arbejdstilsynet, fx i forbindelse med indgivelse af klager, anmeldelse af
ulykker og arbejdsbetingede lidelser mv.
Arbejdstilsynet vil endvidere foretage stikprøvevise
screeningsbesøg, så ingen virksomheder kan føle sig fredet for
Arbejdstilsynets
kontrol og dermed udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer på virksomheden.
Dette gælder både en allerede screenet virksomhed og en virksomhed, der endnu
ikke er udtaget til screening. Det skal være med til at sikre, at den enkelte
virksomhed konstant har fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø.
Det betyder, at screening eller tilsyn hele tiden er en
mulighed i forhold til virksomhederne. Samtidig vil en række virksomheder,
som
allerede er blevet screenet, uden at det har medført et tilsynsbesøg, blive
screenet igen for at sikre, at den enkelte virksomhed fortsat har fokus på
bevarelsen af et godt arbejdsmiljø.
Screeningen vil blive tilrettelagt, så Arbejdstilsynet
gennemgår virksomhederne branche for branche. Arbejdstilsynet vil begynde med
at screene virksomhederne i de brancher, der i dag har pligt til at oprette
en
bedriftssundhedstjeneste, da disse brancher erfaringsmæssigt har mange
arbejdsmiljøproblemer. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2,
vedrørende de tidsmæssige perspektiver ved screeningen.
Samtidig hermed vil Arbejdstilsynet også gennemføre
screening af virksomheder i andre brancher, hvor der forekommer mange
dødsulykker og alvorlige ulykker, samt mange problemer med tunge løft,
ensidigt, gentaget arbejde og det psykiske arbejdsmiljø, da disse områder er
særligt prioriterede.
Der vil i forbindelsen med gennemførelsen af screeningen
blive taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til
virksomheder med midlertidige og skiftende arbejdssteder.
De virksomheder, der har dokumentation for et godt
arbejdsmiljø gennem et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om
arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, omfattes dog ikke af screeningen.
Virksomheder, der på anden måde end ved certifikat kan
dokumentere et godt arbejdsmiljø, påtænkes behandlet på tilsvarende måde.
Såfremt det internationale arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001
akkrediteres,
og det vurderes, at det akkrediterede system sikrer et godt arbejdsmiljø,
kunne
det være et eksempel på et system, hvor beskæftigelsesministeren vil udnytte
bemyndigelsen og beslutte, at virksomheder, der anvender systemet, skal
behandles identisk med de virksomheder, som har fået et certifikat efter den
nuværende ordning. Der henvises til forslagets § 1, nr. 6 (§ 13 a,
stk. 2).
Til § 72 b, stk. 1
Bestemmelsen giver mulighed for inden for arbejdsmiljøloven
at begrænse Arbejdstilsynets beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne.
Kollektive overenskomster om arbejdsmiljøforhold indgået af arbejdsmarkedets
parter får den virkning, at Arbejdstilsynet ikke længere har til opgave at
påse
overholdelsen af reglerne. Parterne får derved beføjelse til selv at behandle
tvister inden for overenskomstens område i det fagretlige system.
Allerede i dag kan arbejdsmarkedets parter indgå aftaler om
arbejdsmiljø, men forslaget indebærer, at aftaler nu får den konsekvens, at
det
overlades til arbejdsmarkedets parter at afgøre tvister på de områder, hvor
der
er indgået en kollektiv overenskomst.
Er der indgået en kollektiv overenskomst, vil
Arbejdstilsynet henvise en eventuel klager til aftaleparten, og tvister vil
således skulle behandles i det fagretlige system. Det medfører bl.a., at
konkrete overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på overenskomstområdet
behandles i det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen.
For at opnå de retsvirkninger, der er angivet i loven, skal
den kollektive overenskomst give en forpligtelse tilsvarende bestemmelsen i
arbejdsmiljølovgivningen. Det vil fortsat være i arbejdsmiljøloven, at
beskyttelsesniveauet fastsættes, sådan som det tillige vejledende fastsættes
af
Arbejdstilsynet i At-vejledninger mv. Det skal dokumenteres, at forpligtelsen
fastsat i den kollektive overenskomst som minimum svarer til
arbejdsmiljølovgivningens regler. Der er således ikke noget til hinder for,
at
der aftales et højere beskyttelsesniveau.
Såfremt en kollektiv overenskomst ikke indeholder en
forpligtelse på lovens niveau, vil Arbejdstilsynet påse reglernes
overholdelse
på normal vis.
En kollektiv overenskomst kan både være en del af de
almindelige lønoverenskomster på det pågældende område og en særskilt
kollektiv
overenskomst.
Formålet med at stille krav om, at de kollektive
overenskomster skal være indgået mellem landsdækkende organisationer, er at
sikre et mere ensartet og gennemskueligt aftalesystem på arbejdsmiljøområdet,
og at aftalerne indgås mellem jævnbyrdige og ligeværdige aftaleparter.
Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse
dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde og brug af
personlige værnemidler, jf. lovens kapitel 5 om arbejdets udførelse samt for
velfærdsforanstaltninger, jf. lovens kapitel 6 om arbejdsstedets indretning.
Det psykosociale arbejdsmiljø og ensidigt, gentaget arbejde
er karakteriseret ved at være tæt forbundet med organiseringen af arbejdet og
dermed knyttet til overenskomstrelaterede emner, hvilket gør områderne
oplagte
i forhold til udvidede aftalemuligheder. Der gælder allerede aftalemuligheder
for en del af det psykosociale område, jf. modellen for mobning, herunder
seksuel chikane. Inden for det psykosociale område er bemyndigelsen dog ikke
tænkt anvendt på vold, risiko for vold og alenearbejde.
Brugen af personlige værnemidler og etablering af
velfærdsforanstaltninger, herunder skurvogne, er tillige knyttet til
overenskomstrelaterede emner og er dermed relevante i forhold til udvidede
aftalemuligheder. Arbejdsmarkedets parter har allerede i dag en adgang til at
indgå kollektive overenskomster om fordeling af udgiften til visse former for
arbejdsbeklædning og værnefodtøj. Aftalemuligheder for
velfærdsforanstaltninger
kan få betydning for faste, midlertidige og skiftende arbejdspladser.
Der er områder inden for arbejdsmiljøloven, hvor det ikke
vil være hensigtsmæssigt at benytte aftalemodellen. Således tænkes
bemyndigelsen ikke anvendt på områder, som forudsætter en særlig faglig viden
af mere teknisk karakter, som myndigheden er i besiddelse af, fx inden for
lovens kapitler om tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer.
Til § 72 b, stk. 2
Arbejdstilsynet vil have behov for at opnå kendskab til, om
der er indgået overenskomster på de områder, hvor aftalemodellen udmøntes.
Arbejdstilsynet vil herudover have behov for at opnå kendskab til, hvorvidt
den
konkrete virksomhed er dækket af en kollektiv overenskomst med det omhandlede
indhold.
Derfor foreslås, at der indføres et krav om, at
arbejdsgiveren ved tilsynsbesøg, herunder screening, dokumenterer over for
Arbejdstilsynet, at et givent arbejdsmiljøforhold er dækket af en kollektiv
overenskomst.
Ved et tilsynsbesøg vil udgangspunktet i praksis være, at
Arbejdstilsynet på sædvanlig vis fører tilsyn med virksomhedens arbejdsmiljø.
Fremviser arbejdsgiveren dokumentation for overenskomsten, vil
Arbejdstilsynet
ikke føre tilsyn med de forhold, der er dækket af overenskomsten.
Til § 72 b, stk. 3
Såfremt den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen,
indebærer bestemmelsen, at Arbejdstilsynets sædvanlige beføjelse til at påse
overholdelsen af reglerne genindtræder. Formålet med bestemmelsen er at
sikre,
at den ansatte får den tilstrækkelige beskyttelse. Det gælder i forhold til
alle overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold.
Arbejdstilsynet vil, hvis Arbejdstilsynet modtager en
klage, indhente oplysninger fra den pågældende faglige aftalepart om,
hvorvidt
sagen er rejst. Som udgangspunkt betragtes en sag som rejst, når den ene part
har begæret mæglingsmøde.
Vil organisationen ikke rejse sagen, behandler
Arbejdstilsynet sagen efter Arbejdstilsynets almindelige retningslinier, og
disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler.
Til § 72 b, stk. 4
Bestemmelsen fastsætter, at Arbejdstilsynet har til opgave
at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket
af
en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte der arbejder uden for overenskomstens
område.
Til § 72 b, stk. 5
Bestemmelsen fastsætter, at aftalemodellen i § 72 a
ikke medfører ændringer af de særligt hjemlede aftalemodeller i
arbejdsmiljøloven. Det vil sige § 8, stk. 4, vedrørende sikkerheds-
og sundhedsarbejdet, § 17 c om retten til at forlade arbejdspladsen
eller
et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger
samt
§ 55 om hvileperiode og fridøgn. Disse ordninger opretholdes således
uændrede, og betingelserne i § 72 a finder ikke anvendelse på disse
områder.
Til nr. 11 (§ 74, stk. 4-10)
Til § 74, stk. 4
Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren
til at fastsætte nærmere regler om bindende forhåndsbesked.
EU-retten begrænser på visse områder mulighederne for en
ordning om forhåndsbesked. For eksempel vil en ordning om forhåndsbesked
vedrørende indretningen af CE-mærkningspligtige produkter være i strid med
EU´s
markedsføringsdirektiver.
Endvidere skal områderne for bindende forhåndsbesked egne
sig til sagsbehandling ved skriftlig dialog mellem den, der ønsker en
bindende
forhåndsbesked, og Arbejdstilsynet. Der er arbejdsforhold, der er så
komplicerede, at de ikke kan beskrives fuldt dækkende i relation til en
arbejdsmiljøvurdering. For eksempel er industrielle processer ofte så
komplekse, at en dækkende beskrivelse af processen ikke vil være mulig. Et
andet område, der ikke egner sig til bindende forhåndsbesked, er indretning
af
tekniske hjælpemidler, idet der ofte kræves afprøvninger og målinger.
Områder, der egner sig til en bindende forhåndsbesked, er
-
inden for arbejdets
udførelse: ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og nedbrydning af bygninger
eller konstruktioner,
-
inden for stoffer og
materialer: s
ubstitutionsovervejelser i
forbindelse med produktvalg og arbejde, der indebærer kontakt med asbest, og
-
inden
for arbejdsstedets indretning: transport af varer og materialer på
arbejdsstedet.
Andre områder overvejes inddraget i ordningen på sigt.
Områderne vil nærmere blive
fastlagt i bekendtgørelsen.
Anmodning om en bindende forhåndsbesked kan indgives
af arbejdsgivere, der forestår den konkrete udførelse
af arbejdet samt af projekterende og rådgivere, der ofte inddrages i
planlægning og projektering af arbejdet.
En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig
og bilagt de nødvendige oplysninger af betydning for Arbejdstilsynets
afgørelse. Det vil sige, at en beskrivelse af arbejdsopgaven, den påtænkte
fremgangsmåde samt den påtænkte arbejdsmiljømæssige sikring af de ansatte
skal
fremgå af materialet. Arbejdstilsynet træffer alene afgørelse på baggrund af
det skriftlige materiale, som virksomheden har fremsendt, og foretager ikke
undersøgelser eller besigtigelser på arbejdsstedet.
Arbejdstilsynet giver ikke konkret vejledning eller
meddeler dispensation i forbindelse med en bindende forhåndsbesked, men afgør
alene anmodningen om bindende forhåndsbesked med et afslag eller med
meddelelse
om bindende forhåndsbesked på baggrund af de gældende arbejdsmiljøretlige
regler.
Forhåndsbeskeden er bindende for Arbejdstilsynet, men kun i
forhold til de dispositioner, som virksomheden har foretaget i
overensstemmelse
med den bindende forhåndsbesked efter forhåndsbeskedens afgivelse.
Virksomheden derimod kan frit vælge, om den ønsker at følge
den bindende forhåndsbesked, men det forudsættes selvfølgelig, at loven
følges.
En bindende forhåndsbesked afskærer ikke Arbejdstilsynet
fra at føre tilsyn med den virksomhed, der har fået meddelt bindende
forhåndsbesked,
men den afskærer Arbejdstilsynet fra at stille yderligere krav om det
konkrete
arbejde, som forhåndsbeskeden vedrører.
En bindende forhåndsbesked bortfalder, hvis der sker
ændringer i de faktiske forhold, der har betinget forhåndsbeskeden, herunder
hvis lovgivningen eller EU-retten ændres, hvis administrativ praksis bliver
ændret ved domstolene, herunder EF-domstolen eller af Arbejdsmiljøklagenævnet
eller ved ny viden på området..
Ordningen foreslås finansieret gennem betaling af gebyr,
jf. stk. 7-10.
Til § 74, stk. 5
Det er hensigten, at Arbejdstilsynet indtil videre
varetager opgaven med at autorisere rådgiverne, indtil det nye, autoriserede
rådgivningssystem har fundet sit leje. På længere sigt er det derimod
hensigten, at denne kompetence delegeres til private virksomheder, der
opfylder
de fornødne kvalifikationer og efter ansøgning ønsker at være et
autoriserende
organ.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke
kriterier der skal opfyldes for at få delegeret kompetencen til at autorisere
rådgivere. Retningslinierne vil indeholde såvel krav til kompetence som
administrative krav, fx krav af forvaltningsretlig karakter, tavshedspligt,
uafhængighed af autoriserede rådgivere o.lign.
Udgangspunktet for kravene for at få delegeret kompetencen
til at autorisere rådgivere, er de krav, der stilles ved akkreditering til
certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.
Der kan endvidere fastsættes krav til den faglige
kompetence hos de virksomheder, der ønsker at få delegeret kompetencen til at
autorisere rådgivere. Det kan samtidig fastsættes, at disse virksomheder skal
indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte autorisationer af
rådgivere, resultater af auditbesøg hos rådgivere, kvalitetsstyring, faglige
kvalifikationer mv.
Til § 74, stk. 6
Med bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren
kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre
kontrol- og godkendelsesopgaver, således som det er forudsat i nyere
EU-produktdirektiver.
Der kan således udpeges såkaldte bemyndigede organer,
tredjepartsorganer, brugerinspektorater mv.
De bemyndigede organer mv. vil herefter med virkning for
medlemsstaterne i Den Europæiske Union og EØS kunne gennemføre de kontrol- og
godkendelsesopgaver, som fremgår af de respektive direktiver. Opgaverne kan
fx
bestå i godkendelses- og kontrolopgaver i forbindelse med gennemførelse af
procedurer for overensstemmelsesvurdering og periodiske undersøgelser.
For tiden kan dette være relevant i forhold til
direktiverne om maskiner, personlige værnemidler, materiel og
sikringssystemer
til anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr og
tovbaneanlæg til personbefordring.
Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om,
at Arbejdstilsynet foretager udpegningerne, og hvilke kriterier der skal
opfyldes for blive udpeget. Minimumskriterierne vil typisk fremgå af det
pågældende direktiv og vil angå bl.a. uafhængighed, upartiskhed, integritet,
kompetence, personale og udstyr.
Det forudsættes i overensstemmelse med anbefaling derom fra
Kommissionen, at standarderne i EN 45000-serien indgår, evt. vejledende, ved
bedømmelsen af, om kriterierne er opfyldt. Andre standarder på samme niveau
vil
kunne være relevante.
Det forventes fastsat, at de bemyndigede organer mv. skal
indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte opgaver. Rapporterne
indgår
i baggrundsmaterialet for Arbejdstilsynets kontrol af, om en udpegning stadig
er relevant.
Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at kriterierne for
udpegningen ikke længere er opfyldt, bestemmer Arbejdstilsynet om udpegningen
skal ophøre helt eller delvist. Klage over Arbejdstilsynets afgørelser
vedrørende udpegning kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf.
arbejdsmiljølovens § 81.
Til § 74, stk. 7, nr. 1
Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr mv. for
godkendelse
og
kvalitetssikring af udbyderne af arbejdsmiljøuddannelsen og
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
inden for bygge- og anlægsområdet til dækning af omkostningerne i forbindelse
med ordningen, herunder Arbejdstilsynets omkostninger ved administration af
godkendelsesordningen.
De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved en bekendtgørelse om
priser for godkendelse, kvalitetssikring mv., herunder bestemmelser om
morarenter.
Til § 74, stk. 7, nr. 2
Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastætte regler om opkrævning af gebyr mv. til dækning af Arbejdstilsynets
omkostninger ved behandlingen af anmodninger om bindende forhåndsbesked.
De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved bekendtgørelse.
Til § 74, stk. 7, nr. 3-4
Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastætte regler om opkrævning af gebyr mv.
for ansøgninger om at blive bemyndiget til at autorisere
arbejdsmiljørådgivere og om at blive udpeget som bemyndiget organ mv.
Gebyret skal dække Arbejdstilsynets omkostninger i forbindelse med
behandlingen af ansøgningerne.
Desuden får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om opkrævning af gebyr for ansøgninger om autorisation samt ændring og
kontrol
heraf.
Til § 74, stk. 8
Under hensyn til, at rentelovens almindelige bestemmelser
ikke finder anvendelse på fordringer i forbindelse med gebyrordninger på
arbejdsmiljøområdet, er det fundet nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel i
arbejdsmiljøloven til forrentning af Arbejdstilsynets
gebyrer, der ikke betales rettidigt.
Til § 74, stk. 9
Beskæftigelsesministeren ønsker i forbindelse med
lovforslaget at sikre en regulering med omkostningsudviklingen af de fire
ordninger i stk. 7, således at betalingen fastholdes over tid.
Arbejdstilsynets gebyrer reguleres hvert år den 1. april med det generelle
pris- og lønindeks.
Til § 74, stk. 10
Såfremt en eller flere af opgaverne i § 74, stk. 7,
nr. 1, 3 og 4, uddelegeres eller henlægges til private organer, kan disse
opkræve betaling efter reglerne herom.
§ 8, stk. 2, omhandler delegation af en
myndighedsopgave til en anden på forhånd udpeget offentlig institution,
Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet,
Evalueringsinstituttet vil kunne opkræve betaling for kvalitetskontrol,
herunder evaluering.
Reglerne omhandlende § 74, stk. 5 og 6, vil blive
formuleret således, at efter ansøgning vil enhver privat eller offentlig
virksomhed, der opfylder de klare, gennemskuelige krav for at kunne blive
udpeget som autoriserende eller bemyndiget organ, opnå ret hertil.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom, herunder
at
give mulighed for, at de udpegede virksomheder selv fastsætter prisen for
opgaven. Arbejdstilsynet fører i givet fald kontrol med prisudviklingen.
Til nr. 12 (§ 77 a)
Bestemmelsen er ny og fastsætter, at Arbejdstilsynet kan
give arbejdsgiveren påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,
herunder i en nærmere bestemt periode, hvis Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg
i
virksomheden konstaterer bestemte, væsentlige, materielle overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen, som afføder reaktioner i form af afgørelser efter
arbejdsmiljøloven.
Påbud om rådgivning for en periode tænkes anvendt, når
Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige materielle overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen samtidig med, at virksomhedens egen indsats er
mangelfuld.
Påbud om rådgivning til løsning af et eller flere konkrete
arbejdsmiljøproblemer tænkes anvendt, når Arbejdstilsynet konstaterer
væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er
nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet.
Ved fastsættelse af kriterier for påbud om rådgivning til
løsning af et konkret, materielt arbejdsmiljøproblem, som fastsættes i de
administrative bestemmelser, der udmønter bemyndigelsen, vil der bl.a. blive
taget udgangspunkt i de 18 prioriterede problemområder, som arbejdsmarkedets
parter har peget på i Arbejdsmiljørådets Prioriteringsudvalg.
Som eksempel herpå kan nævnes alvorlige
arbejdsmiljøproblemer, som er komplekse og svære at løse, og hvor løsningen
ikke forudsættes kendt af virksomhederne generelt, fx psykiske
arbejdsmiljøproblemer og ventilationsproblemer. Arbejdsmiljøproblemer, hvor
virksomhederne generelt forudsættes at have kendskab til løsningen, men hvor
løsningen ikke benyttes, eller hvor der skal sættes ind med organisatoriske
og
tekniske løsninger samtidig, fx i forbindelse med ensidigt, gentaget arbejde,
vil også være egnede til at udløse et rådgivningspåbud. Ved fastlæggelsen af
de
arbejdsmiljøproblemer, der skal medføre rådgivningspåbud, vil også et
samtidigt
antal påbud på en virksomhed, der vedrører ulykkesrisici, kunne udløse et
rådgivningspåbud, fordi en sådan række påbud inden for ulykkesområdet
indebærer, at virksomheden ikke kan løfte arbejdet med ulykkesforebyggelse.
Påbud om rådgivning i en bestemt periode anvendes over for
virksomheder, hvor der udover problemer med egenindsatsen også er konstateret
væsentlige, materielle overtrædelser. De væsentlige, materielle
overtrædelser,
der skal være konstateret på virksomheden, kan både være de bestemte,
væsentlige overtrædelser, hvor virksomheden pålægges rådgivning til løsning
af
arbejdsmiljøproblemer, og overtrædelser af øvrige materielle
arbejdsmiljøregler.
Virksomhedens arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, hvis
virksomheden fx ikke har udarbejdet en arbejdspladsvurdering, eller hvis
arbejdspladsvurderingen indeholder væsentlige mangler. Virksomhedens
arbejdsmiljøindsats er også mangelfuld, hvis virksomheden har væsentlige
mangler i sikkerhedsorganisationen, eller hvis sikkerhedsorganisationens
medlemmer fx ikke har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. Der lægges således
vægt på virksomhedens evne og vilje til selv at tage hånd om arbejdsmiljøet i
virksomheden kombineret med en vurdering af det faktiske arbejdsmiljø.
Det vil blive nærmere fastlagt i bekendtgørelse, hvilke
kriterier der medfører påbud om rådgivning for en periode.
Rådgivningen skal medvirke til, at virksomheden bliver i
stand til selv at tage hånd om arbejdsmiljøet. I mindre virksomheder vil
virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats kunne etableres hurtigere end i større
virksomheder, da det involverer færre ansatte i arbejdsmiljøarbejdet. Det
foreslås derfor, at påbudet om rådgivning gives for en periode på 1 år for
virksomheder med færre end 20 ansatte, og for en periode på 2 år for
virksomheder med 20 eller flere ansatte.
For virksomheder med flere produktionsenheder vil
periodepåbudet kun dække den produktionsenhed, der er ført tilsyn på. Det er
således ikke hele den juridiske enhed, der dækkes af periodepåbudet, når
produktionsenhed og juridisk enhed som angivet i Det Centrale
Virksomhedsregister ikke er sammenfaldende, men det vil dog være antallet af
ansatte i den juridiske enhed, der afgør periodepåbudets varighed. Dette
forhold skyldes, at det er den juridiske enhed, der er ansvarlig for
produktionsenhedens arbejdsmiljø.
Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at
Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiveren påbud om rådgivning til løsning af et
bestemt, væsentligt, materielt arbejdsmiljøproblem, hvis Arbejdstilsynet ved
tilsynsbesøg i virksomheden har konstateret et væsentligt, materielt
arbejdsmiljøproblem, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning
af problemet.
En virksomhed vil således typisk kunne få et påbud om at
benytte rådgivning til løsning af et kompliceret og alvorligt problem, fx på
ergonomiområdet. Der vil derimod ikke blive givet påbud om rådgivning til
løsning af enkeltstående og ukomplicerede arbejdsmiljøproblemer, som
virksomheden nemt selv kan løse. Her kan det i stedet være relevant alene at
afgive et påbud om de materielle arbejdsmiljøforhold.
Påbud om rådgivning til løsning af konkrete, materielle
arbejdsmiljøproblemer forudsættes givet til alle typer af virksomheder,
uanset
om virksomheden i øvrigt har en generelt set tilfredsstillende
arbejdsmiljøindsats. Sådanne påbud kan således også gives til virksomheder
med
arbejdsmiljøcertifikat, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at virksomheden har
et bestemt, materielt, væsentligt arbejdsmiljøproblem, der er omfattet af
reglerne om påbud om rådgivning.
Da virksomhederne har pligt til at benytte rådgivningen,
indeholder påbudet krav om, at virksomheden overfor Arbejdstilsynet skal
dokumentere, at pligten til at bruge en rådgiver er opfyldt.
I rådgivningspåbudet vil de nærmere krav til
rådgivningsydelsens indhold og brug blive angivet, herunder om tilbagemelding
fra arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet, indeholdende dokumentation for, at
der
er indgået en aftale om rådgivning. Arbejdsgiver skal indhente rådgivers
påtegning på tilbagemeldingerne til Arbejdstilsynet, herunder
tilbagemeldingen
om, at det enkelte arbejdsmiljøproblem er løst.
Timeforbruget på den enkelte rådgivningsydelse vil derimod
ikke blive reguleret, da dette vil afhænge af problemets alvor, omfang,
karakter mv.
Arbejdstilsynet vil ikke være afskåret fra at føre kontrol
med, om virksomheden har efterkommet påbud, som ligger til grund for
rådgivningspåbudet. Det vil fortsat være arbejdsgiveren, der har pligt til at
sørge for, at påbud efterkommes. Arbejdstilsynet vil på samme måde som nu
vurdere de indkomne tilbagemeldinger og på baggrund heraf vurdere behovet for
kontrol af, om påbud er efterkommet.
Som dokumentation for, at virksomheden har brugt en
rådgiver skal arbejdsgiveren indhente rådgivers påtegning på tilbagemeldingen
til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbud er efterkommet.
Sikkerhedsorganisation eller repræsentant for de ansatte påtegner
tilbagemeldingen efter gældende praksis
Det bør i den forbindelse understreges, at
sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte skal inddrages i
og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder
arbejdspladsvurdering
og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de gældende regler herom
i
bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde.
Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret med henblik på, at
en arbejdsgiver kan straffes for ikke at efterkomme påbud om at søge
rådgivning.
Til nr. 13 (§ 78 a)
Til § 78 a, stk. 1
Forslaget giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø ved at gennemføre en
smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet og indebærer, at den enkelte
virksomheds
arbejdsmiljø offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside og illustreres via
tildeling af én af 3 forskellige smiley’er under forudsætning af at
betingelserne herfor er til stede
.
Desuden
offentliggøres tidspunktet for, hvornår alle
virksomheder senest er blevet screenet.
Grøn smiley
foreslås navnlig givet til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og på
længere sigt ved anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø, som
forudsættes
fastlagt i bekendtgørelsesform. Smiley’en signalerer, at virksomheden
arbejder
seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.
Den grønne smiley tænkes fjernes, hvis der på virksomheden
konstateres overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der medfører en gul eller rød
smiley.
Det påtænkes at virksomheden kan få sin grønne smiley
tilbage, når det organ, der har udstedt certifikatet, har tilkendegivet, at
det
påbudte forhold ikke længere udgør en afvigelse i forhold til kravene til
virksomhedens ledelsessystem.
Virksomheden mister i øvrigt sin grønne smiley, hvis
certificeringsorganet fratager virksomheden dens arbejdsmiljøcertifikat.
Forslaget indebærer, at virksomheder, der har opnået
arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder,
har ret til at få tildelt og offentliggjort en grøn smiley på
Arbejdstilsynets
hjemmeside, hvis virksomheden ønsker det. Offentliggørelse vil formentlig
være
betinget af, at Arbejdstilsynet får en anmodning herom, og virksomheden
sender
en kopi af arbejdsmiljøcertifikatet til Arbejdstilsynet. Offentliggørelse af
den grønne smiley suspenderes, hvis Arbejdstilsynet konstaterer
arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, der medfører en gul smiley, eller hvis
certifikatet suspenderes. Virksomheden får igen en grøn smiley, når det
organ,
der har udstedt certifikatet tilkendegiver, at det påbudte forhold ikke
længere
udgør en afvigelse i forhold til kravene til virksomhedens ledelsessystem.
Forslaget tager endvidere sigte på, at retten til grøn
smiley tillige kan tildeles virksomheder, der på anden måde end gennem
opnåelse
af arbejdsmiljøcertifikat har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, når
beskæftigelsesministeren ved bekendtgørelse har fastlagt, hvilken
dokumentation
der kan gøres gældende.
Gul smiley
foreslås givet, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om overholdelse af
arbejdsmiljøloven med en vis frist for efterkommelse. Den gule smiley
fjernes,
når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden, om at
virksomheden har efterkommet afgørelsen. Tilbagemeldingen påtegnes af
sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende
praksis. Tilbagemeldingen skal endvidere påtegnes af rådgiver, når den gule
smiley følger af et rådgivningspåbud. Alle virksomheder kan få en gul smiley.
Nogle afgørelser kan ikke umiddelbart efterkommes, fordi
der fx skal udvikles tekniske eller organisatoriske løsninger. Her skal
virksomheden have gennemført påbudte midlertidige foranstaltninger og
påbegynde
en varig løsning af problemet. I de situationer fjernes således den gule
smiley, når virksomheden har gennemført de midlertidige foranstaltninger og
virksomheden har givet Arbejdstilsynet tilbagemelding herom. Tilbagemeldingen
påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte
efter
gældende praksis.
Rød smiley
foreslås givet til virksomheder, der har fået et påbud om rådgivning for en
periode jf. § 77a. Når virksomheden har løst de materielle
arbejdsmiljøproblemer, der har været med til at udløse rådgivningspåbudet,
erstattes
den røde smiley af en gul smiley, når Arbejdstilsynet har fået en
tilbagemelding fra virksomheden, om at de materielle problemer er løst. Den
gule smiley fjernes, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra
virksomheden om, at rådgivningsperioden er udløbet, og rådgivningspåbudet
efter
sit indhold er opfyldt. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen
eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis. Tilbagemeldingen
påtegnes endvidere af rådgiver.
Både den røde og den gule smiley vil først blive
offentliggjort, efter at virksomheden har haft mulighed for at klage efter
arbejdsmiljølovens bestemmelser over de afgørelser, der ligger til grund for
den røde og gule smiley.
Offentliggørelse af tidspunktet for virksomhedens sidste
screening har til formål at oplyse offentligheden om, hvornår Arbejdstilsynet
sidst har besøgt virksomheden med henblik på at vurdere behovet for tilsyn.
Denne oplysning er helt neutral, men den giver offentligheden indblik i, hvor
langt Arbejdstilsynet er med screeningsprocessen. I øvrigt henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 78 a, stk. 2
Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om indhold og form for offentliggørelse af den enkelte virksomheds
arbejdsmiljø
ved navns nævnelse via tildelte smiley’er og oplysning om tidspunktet
for den
seneste screening. Det er hensigten, at offentliggørelsen vil ske på
Arbejdstilsynets hjemmeside, men virksomhederne kan naturligvis frit selv
anvende og offentliggøre tildelte smiley’er, som de ønsker. I øvrigt
henvises
til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til nr. 14 (§ 81 a, stk. 4)
Det foreslås, at klager over Arbejdstilsynets godkendelse
mv. af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet ikke som i andre sager skal behandles af formanden for
Arbejdsmiljøklagenævnet sammen med de af arbejdsmarkedets parter indstillede
otte medlemmer af nævnet.
Formålet med ændringen er at undgå de interessekonflikter,
som ville kunne opstå i forbindelse med behandlingen af klager i
Arbejdsmiljøklagenævnet over afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet som følge
af,
at flere af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer er indstillet af
organisationer,
der selv er udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 15.
Til nr. 15 (§ 81 a, stk. 5)
Det foreslås, at Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser
vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og
arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
inden for bygge- og anlægsområdet træffes af Arbejdsmiljøklagenævnets formand
eller dennes stedfortræder, jf. bemærkningerne til nr. 14.
Herved vil de habilitetsproblemer, der i disse sager ellers
ville kunne opstå som følge af klagenævnets sammensætning, blive imødegået.
Til nr. 16 (§ 81 b)
Med bestemmelsen foreslås det, at de afgørelser, der er
truffet af de private virksomheder, der er udpeget eller bemyndiget af
Arbejdstilsynet til at autorisere rådgivere eller til at foretage
godkendelses-
og kontrolopgaver på områderne for maskiner, personlige værnemidler,
materiel-
og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer,
trykbærende udstyr og tovbaneanlæg til personbefordring, kan påklages til
Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsens adressat er blevet
underrettet om afgørelsen. Arbejdstilsynets afgørelser kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af § 81.
Til nr. 17 (§ 82, stk.1, nr. 3)
Med forslaget kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar for
ikke at efterkomme Arbejdstilsynets påbud om at indhente bistand fra en
autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Til nr. 18 (§ 83, stk. 1)
I 1996 indførtes i straffelovens 5. kapitel et
kollektivansvar (selskabsansvar), der omfatter selskaber mv. (juridiske
personer) og større, personligt ejede virksomheder.
I forbindelse med indførelsen af straffelovens
selskabsansvar blev det generelt overvejet at ophæve det objektive
straffeansvar i særlovgivningen, herunder arbejdsmiljøloven.
En ophævelse af det objektive ansvar i arbejdsmiljøloven
ville imidlertid indebære, at det efter omstændighederne ville være umuligt
at
straffe arbejdsgivere i mindre, personligt ejede virksomheder, fordi det ikke
ville være muligt at placere et strafferetligt ansvar på hverken
arbejdsgiveren
eller virksomheden, som dermed ville være straffri for
arbejdsmiljøovertrædelser,
hvilket også ville indebære en dårligere retlig beskyttelse af de ansatte i
de
mindre, personligt ejede virksomheder.
Det blev derfor besluttet at opretholde det objektive
ansvar i § 83 for at sikre, at muligheden for straf også for disse
arbejdsgivere udgør et incitament til overholdelse af arbejdsmiljøloven.
I overensstemmelse med retspraksis er bestemmelsen i
§ 83 gennem en årrække blevet anvendt under samme betingelser, som
gælder
for juridiske personer, og ikke som et egentligt objektivt ansvar forstået
således, at straf kan finde anvendelse, blot der er sket en overtrædelse.
Efter praksis er det således en forudsætning for at gøre
ansvaret gældende mod arbejdsgiveren i mindre, personligt ejede virksomheder,
at der er begået en overtrædelse, og at der foreligger tilregnelse i form af
forsæt eller uagtsomhed hos en eller flere personer i virksomheden eller i
virksomheden som sådan.
Den foreslåede ændring af § 83 er således alene en
kodificering af retspraksis for anvendelsen af § 83.
Heller ikke efter den foreslåede ændring vil der således
være noget krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse
til
overtrædelse af arbejdsmiljøloven, for at han kan ifalde strafansvar.
Til nr. 19 (§ 84)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen
af § 83, stk. 1.
Til § 2
Til stk. 1
Forslagets bemyndigelsesbestemmelser træder i kraft den 1.
juli 2004.
Arbejdsmiljøreformen skal virke fra den 1. januar 2005, og
de enkelte bemyndigelsesbestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren
hjemmel
til at gennemføre reformens enkelte dele, vil derfor blive udmøntet i
bekendtgørelser, som træder i kraft frem til den 1. januar 2005, med virkning
fra denne dato.
Det drejer sig om bemyndigelser vedrørende:
-
Godkendelses- og
kvalitetsordning for arbejdsmiljøuddannelsen og etablering af en særlig
arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedskoordinatorer inden for bygge - og
anlægsområdet, jf. forslagets § 1, nr. 1 (§ 8, stk. 2),
§ 74, stk. 7, som affattet i forslagets § 1, nr. 11.
-
Sagkyndig bistand,
jf. forslagets § 1, nr. 3 (§ 12).
-
Anden dokumentation,
der kan fritage for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, jf.
§ 13 a, stk. 2, som affattet i forslagets § 1, nr. 6.
-
Ophør af pligten til
at oprette bedriftssundhedstjeneste, jf. § 13 b som affattet i
forslagets
§ 1, nr. 6.
-
Autorisation af
arbejdsmiljørådgivere, herunder pligt til at benytte autoriserede
arbejdsmiljørådgivere, jf. § 13 c som affattet i forslagets § 1,
nr.
6.
-
Inddragelse af
sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet, jf. forslagets § 1, nr. 8 (§ 22
a).
-
Aftalemodel på
arbejdsmiljøområdet, jf. forslagets § 1, nr. 10 (§ 72 b).
-
Ordning om bindende
forhåndsbesked, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 4 og
7).
-
Udpegning af private
virksomheder til at autorisere rådgivere, jf. forslagets § 1, nr. 11 og
16
(§ 74, stk. 5 og 7).
-
Præcisering af
muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder, der
kan gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver, jf. forslagets § 1, nr.
11
(§ 74, stk. 6 og 7).
-
Påbud om rådgivning, jf.
forslagets § 1, nr. 12 (§ 77 a).
-
Offentliggørelse af
virksomheders arbejdsmiljø, jf. forslagets § 1, nr. 13 (§ 78 a).
Herudover træder følgende bestemmelser i kraft den 1. juli
2004:
-
Ophævelse af
arbejdsmiljølovens § 13, stk. 5, 6 og 7 om tilskud til
bedriftssundhedstjeneste, jf. forslagets § 1, nr. 5.
-
Præcisering af det
objektive strafansvar, jf. forslagets § 1, nr. 17 og 18 (§ 83,
stk. 1, og § 84).
Til stk. 2
Som led i udfasningen af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste træder den foreslåede bestemmelse i § 13 a,
stk. 1, om, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat fritages for
pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, i kraft den 1. januar 2005.
Endvidere træder den foreslåede bestemmelse i § 72 a,
om screeningsbesøg i kraft den 1. januar 2005, idet screeningsbesøg er en
forudsætning for afviklingen af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige
bemærkninger om screening og om gradvis udfasning af pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste.
Til stk. 3
Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil være
fuldt udfaset for alle brancher med udgangen af 2008. Derfor foreslås
bestemmelserne i § 13, stk. 1-4, i lov om arbejdsmiljø, der
omhandler
oprettelse og godkendelse af bedriftssundhedstjeneste, samt bemyndiger
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om
bedriftssundhedstjenestens opbygning, opgaver, funktion og finansering m.v.
ophævet pr. 1. januar 2009.
Til stk. 4
Som følge af, at pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher med
udgangen
af 2008, og de foreslåede bestemmelser i § 13 a og § 13 b i lov om
arbejdsmiljø således ikke længere vil være relevante, foreslås disse
bestemmelser ophævet den 1. januar 2009. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets almindelige bemærkninger om gradvis udfasning af pligt til at
oprette bedriftssundhedstjeneste.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov om arbejdsmiljø
§ 8.
Arbejdsministeren
fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes
arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af
sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig
ledelse af sikkerhedsarbejdet.
§ 8.
Arbejdsministeren
fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes
arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af
sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig
ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddanelse
for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og godkendelse og
kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne.
Stk. 2.
Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og
medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer
løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3.
Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og
medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer
løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3.
Med
henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat
af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der
Stk. 4.
Med
henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat
af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der
1)
dels er indgået en
aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de
bemyndiger hertil, og
2)
dels på
virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en
aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på
en del af virksomheden.
1)
dels er indgået en
aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de
bemyndiger hertil, og
2)
dels på
virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en
aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på
en del af virksomheden.
Stk. 4.
Arbejdsministeren fastætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og
§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.
Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler
efter stk. 3 indgås.
Stk. 5.
Arbejdsministeren fastætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og
§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.
Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler
efter stk. 3 indgås.
Stk. 5.
Spørgsmål
om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres
efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået
efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men
afgøres ved faglig voldgift.
Stk. 6.
Spørgsmål
om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres
efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået
efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men
afgøres ved faglig voldgift.
Stk. 6.
Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis
vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge
sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og
§ 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem
efter de særlige forhold.
Stk. 7.
Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis
vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge
sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og
§ 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem
efter de særlige forhold.
Rådgivning
§ 12.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal stille
sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de
ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.
§ 12.
Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at
varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren
indhente ekstern sagkyndig bestand med henblik på at sikre, at de ansattes
arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Bedriftssundhedstjeneste
Ophæves.
§ 13.
Arbejdsministeren
kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de
ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en
bedriftssundhedstjeneste.
Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).
Stk. 2.
For
grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser
fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.
Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).
Stk. 3.
En
bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af
arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en
bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte
regler om betaling for godkendelsen.
Bestemmelsen ophæves (1. januar 2005).
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om bedriftssundhedstjenesternes
opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gælder såvel
bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som
bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.
Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål
i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).
Stk. 5
. Staten
yder tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder
reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren
fastsætter de nærmere regler om tilskuddet.
Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).
Stk. 6
. Kommuner
og amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder
reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren
fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren de nærmere vilkår for
kommunernes og amtskommunernes adgang til at yde tilskud.
Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).
Stk. 7
.
Arb
Arbejdsministeren iværksætter forsøg om bedriftssundhedstjenesternes
opbygning, opgaver, funktion og finansiering m.v.
Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).
§ 13 a.
Virksomheder
med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til
virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden
dokumentation for et godt arbejdsmiljø end det i stk. 1 nævnte kan
medføre fritagelse for pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste.
§ 13 b.
Virksomhederne ophører med at være omfattet af pligten til at oprette
bedriftssundhedstjeneste samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af
arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77
a.
§ 15 a.
Arbejdsgiveren
skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af
sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagens til
arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt
virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal
forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de
ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsbrugsanvisning skal revideres, når
der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og
disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog
senest hver tredje år.
Stk. 2.
En
arbejdspladsvurdering skal omfatte stillingtagen til virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde
følgende elementer:
1)
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)
Beskrivelse og
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)
Prioritering og
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4)
Retningslinjer for
opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 2.
En
arbejdspladsvurdering skal omfatte stillingtagen til virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de
forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen skal indeholde følgende elementer:
1)
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)
Beskrivelse og
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)
Prioritering og
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4)
Retningslinjer for
opfølgning på handlingsplanen.
5)
De nødvendige
løsninger af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som igangsættes, skal ske
under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i
arbejdsmiljølovgivningen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren
skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen,
tilrettelæggelsen og gennemførelsen på arbejdspladsvurderingen, jf.
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Arbejdsministeren
fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.
§ 22 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt
til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed
med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.
§ 72.
Arbejdstilsynet
har til opgave, at
1)
vejlede
virksomheder, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og
offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2)
bistå
Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,
3)
udstede forskrifter
i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,
4)
holde sig
orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af
arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
5)
behandle planer for
arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og
materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative
regler,
6)
påse, at loven og
de forskrifter, der gives med hjemmel i loven overholdes, bortset fra
§§ 17 a-c.
Stk. 2
.
Bes
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har
til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der
udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse
er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende
organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens
Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation
på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse
sagen.
Stk. 2. Ophæves.
§ 72 a.
Arbejdstilsynet
gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke virksomheder
der har behov for tilsyn.
§ 72 b.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse
overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en
tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor
aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, , Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en
landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af
en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af
reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig
behandling for overtrædelse af forpligtigelser, som er dækket af en kollektiv
overenskomst, jf. stk.1.
Stk. 4.
Uanset
stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne
i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8,
stk. 4, § 17 c og § 55.
§ 74.
Arbejdsministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet
omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt
i hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden
dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af
takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller
iværksat af Arbejdstilsynet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan
meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og
rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette
påbegyndes.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere
arbejdsmiljørådgivere.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige
myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til
Den Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og
myndigheder.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om
opkrævning og indbetaling, til dækning af . Arbejdstilsynets omkostninger og
fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet –har
uddelegeret
eller henlagt opgaver til i forbindelse med:
1)
Godkendelse og
kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelse for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.
2)
Behandling af
anmodninger om bindende forhåndsbesked jf. § 74, stk. 4.
3)
Behandling af
ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til
godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74,
stk. 5-6.
4)
Behandling af
ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.
Stk. 8.
Gebyrer
til Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt, forrentes
med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges
udpantningsret
Stk. 9
Gebyrer
til Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle
pris- og lønindeks
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret
eller henlagt opgaver til, jf. § 8, stk. 2 og § 74,
stk. 5-6.
§ 77a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at
indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en
nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang,
varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.
§ 78 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den
enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som
Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i
hvilken form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal
gøres tilgængelig for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske
i elektronisk form.
§ 81 a.
Arbejdsmiljøklagenævnet
består af en formand og af følgende beskikkede medlemmer:
1)
Tre medlemmer
indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)
Et medlem
indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
Et medlem
indstillet af Akademikernes Centralråd.
4)
Et medlem
indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)
Et medlem indstillet
af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet
i fællesskab.
6)
Et medlem
indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7)
Et medlem
indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i Fællesskab.
8)
Et medlem
indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
9)
Et medlem med
særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeren.
10)
Et medlem med særlig
teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
11)
Et medlem med særlig
arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.
Stk. 2.
Formanden
og dennes stedfortræder ansættes af arbejdsministeren. Begge skal ved
udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed
ligestillet eksamen.
Stk. 3.
De
beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af
arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning
sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes
stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet
eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De
enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden
stem-meret.
Stk. 4.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes
stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet
eller deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved
stemmeflertal. Ved stem-melighed er formandens eller dennes stedfortræders
stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere
bisiddere uden stemmeret.
Stk. 5.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af
arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for
koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og
anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.
Stk. 5.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende
sager:
1)
Klager som alene
vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2)
Afgørelser i
henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages
opsættende virkning.
3)
Afgørelser i
henhold til § 81, stk. 4, om behandlingen af en for sent indgivet
klage.
Stk. 6.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende
sager:
1)
Klager som alene
vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2)
Afgørelser i
henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages
opsættende virkning.
3)
Afgørelser i
henhold til § 81, stk. 4, om behandlingen af en for sent indgivet
klage.
Stk. 6.
Formanden
og dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede
medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast
praksis,
eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 7.
Formanden
og dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede
medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast
praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 7.
Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges
nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele
klagenævnet.
Stk. 8.
Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges
nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele
klagenævnet.
Stk. 8.
Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til
Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Stk. 9.
Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til
Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Stk. 9.
Sekretariatsbetjeningen
af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Stk. 10.
Sekretariatsbetjeningen
af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Stk. 10.
Arbejdsmiljøklagenævnets
forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 11.
Arbejdsmiljøklagenævnets
forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.
§ 81b.
Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør
af § 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klage
over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig
myndighed udpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for
Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
§ 82.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
1)
overtræder
§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,
§ 19, § 20, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37,
stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45,
stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,
stk. 3, eller § 76, stk. 1,
2)
lader arbejde
udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant
arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 77, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 22, stk. 2.
§ 82.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år den, der
1)
overtræder
§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,
§ 19, § 20, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37,
stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45,
stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,
stk. 3, eller § 76, stk. 1,
2)
lader arbejde
udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant
arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 77, § 77 a, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 22, stk. 2.
§ 83.
For
overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1,
§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,
§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som
forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2.
Ved
bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
§ 83.
For
overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1,
§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,
§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver
bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som
forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at
overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede
personer.
§ 84.
I
forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af
bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af forskrifterne og påbud
eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en
arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan
pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen
forvandlingsstraf.
§ 84.
I
forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af
bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af forskrifterne og påbud
eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en
arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan
pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som
forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at
overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede
personer.
Officielle noter
1)
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring
af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, ( EF-Tidende 1989, L
183s. 1).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.) Retsinformation · 25. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 221 Retsinformation · 31. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.) Retsinformation · 2. juli 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar og skærpelse af det kriminalretlige ansvar, indførelse af koordinatoruddannelse m.v.) Retsinformation · 8. november 2012
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.) Retsinformation · 28. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Samarbejde om sikkerhed og sundhed m.v.) Retsinformation · 11. februar 2010