Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.)

2003/1 LSF 221Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet31. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2004 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

1)

(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt

arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af

11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved

lov nr. 437 af 10. juni 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt

stk.:

»Stk. 2

. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet,

undervisernes kvalifikationer og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere

af

uddannelserne.

«

Stk. 2-6 b

l

iver

herefter stk. 3-7.

Læs alt

2.

Efter

§ 11 indsættes overskriften:

»Rådgivning«

3.

§ 12

affattes således:

»

§ 12

.

Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder

over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og

sundhedsarbejdet

i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med

henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt

forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

4.

Overskriften efter § 12 ophæves.

5.

§ 13

ophæves.

6.

Efter

§ 13 indsættes:

»

§ 13 a.

Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om

arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at

oprette bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden

dokumentation for et godt arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte kan

medføre

fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

§ 13 b.

Virksomhederne

ophører med at være omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste

samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af

arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77

a.«

7.

I

§ 15 a, stk. 2, 1. punktum

, indsættes

efter »hvordan de løses«: », under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper,

der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.«

8.

Efter

§ 22 indsættes:

»

§ 22 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær

indgå

i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe

sygefraværet i virksomheden.«

9.

§ 72, stk. 2,

ophæves.

10.

Efter

§ 72 indsættes:

»

§ 72 a.

Arbejdstilsynet gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke

virksomheder der har behov for tilsyn.

§ 72 b.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse

overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en

tilsvarende

forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er

landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende

lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af

en

kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne,

hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for

overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst,

jf.

stk. 1.

Stk. 4.

Uanset

stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne

i

forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8,

stk. 4, § 17 c og § 55.«

11.

I

§ 74

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»

Stk. 4

.

Bes

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet

efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt

projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret

arbejde, inden dette påbegyndes.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere

arbejdsmiljørådgivere.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige

myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til

Den

Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og

myndigheder.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om

opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved:

1)

Godkendelse og

kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.

2)

Behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. § 74,

stk. 4.

3)

Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af

arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer

deraf, jf. § 74, stk. 5-6.

4)

Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf,

jf. § 13 c.

Stk. 8.

Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt,

forrentes med

1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges

udpantningsret.

Stk. 9

. Gebyrer til

Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle

pris-

og lønindeks.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som

Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 8,

stk. 2 og § 74, stk. 5-6.

12.

Efter

§ 77 indsættes:

»

§ 77 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at

indhente

bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere

bestemt

periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang, varighed, og de nærmere

vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.«

13.

Efter

§ 78 indsættes:

»

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den

enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som

Arbejdstilsynet

har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i

hvilken

form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres

tilgængelig for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i

elektronisk form.«

14.

I

§ 81 a, stk. 4, 1. punktum

, indsættes

efter » eller deres stedfortrædere«: » jf. dog stk. 5.«

15.

I

§ 81 a

indsættes som nyt stk. 5:

»

Stk. 5

.

Arb

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af

§ 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

16.

Efter

§ 81 a indsættes:

»

§ 81 b.

Klage

over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af

§ 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klage over

en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed

udpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for

Arbejdstilsynet

inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

17.

I

§ 82, stk. 1, nr. 3

indsættes efter »

§77,« : » § 77 a,«.

18.

I

§ 83, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan

tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller

virksomheden

som sådan.«

19.

I

§ 84

indsættes som 3. pkt.:

»Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan

tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller

virksomheden

som sådan.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 13

a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 6, § 72 a i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs

§ 1,

nr. 10, og § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 5, træder, for så vidt angår ophævelsen af § 13, stk. 1-4, i

lov

om arbejdsmiljø, i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 4.

§ 13 a

og § 13 b i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved denne lovs § 1,

nr.

6, ophæves den 1. januar 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om

arbejdsmiljø er senest ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr.

437 af 10. juni 2002.

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret

ved

lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr. 437 af 10. juni 2002 .

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til

Folketingstidende 1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp.

3239-3346, Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp.

2273-2296 og Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling),

FF

sp. 78-79, FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866,

samt Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp.

3033-3110,

FF sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp.

85-110.

Bestemmelsen om BST blev vedtaget ved ændring af loven, jf.

lov nr. 158 af 12. april 1978. Der henvises til Folketingstidende 1977-1978

(1.

samling), FF sp. 5281 ff., og Tillæg A sp. 3731 ff., FF sp 6304-6344, Tillæg

B

sp. 589 ff., FF sp. 7909-7942, FF 8068-8075 og Tillæg C sp. 399 ff.

Krav om godkendelse af BST og skriftlig APV blev vedtaget

ved ændring af loven, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997 (Gennemførelse af

handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.). Der henvises til

Folketingstidende 1996-97 (1. samling), Tillæg A sp. 5582 ff., Tillæg A sp.

5543 ff., FF sp. 7243 ff., Tillæg B sp. 1347 ff., FF sp. 8009 ff., Tillæg B

sp.

1446 ff., FF sp. 8249 ff. og Tillæg C sp. 930 ff.

Vedrørende ændringer i loven ved lov nr. 331 af 16. maj

2001 (Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme, ret for den

ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og umiddelbar fare,

udbyderansvar, stramning af bygherreansvaret, gebyr for tilsyn med

virksomheder

i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, administrative bøder m.v.)

henvises til Folketingstidende 2000-01 (1. samling), Tillæg A sp. 5080ff.,

Tillæg A 5045 ff., FF sp. 4978 ff., Tillæg B sp. 973 ff., FF 7714 ff., FF sp.

7867 ff. og Tillæg C sp. 680 ff.

Indførelse af en aftalemodel for behandling af sager om

mobning blev indført ved ændring af loven ved lov nr. 437 af 10. juli 2002

(Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til

mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn,

begrænsning

i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.). Der henvises til

Folketingstidende 2001-2002 (1. samling), FF sp. Tillæg A sp. 3774 ff.,

Tillæg

A sp. 3762 ff., FF 4083 ff., Tillæg B 1204 ff., FF 7416ff., FF 7910 ff. og

Tillæg C 705 ff.

Endvidere er der i indeværende folketingssamling fremsat to

lovforslag, der indeholder forslag om ændring af loven, nemlig L 96 og L 107.

Disse forslag berører dog ikke nærværende forslag.

1. Forslagets indhold

Forslaget er en udmøntning af en aftale mellem regeringen,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform af

arbejdsmiljøindsatsen.

Hovedindholdet i aftalen er:

»Formål

Arbejdsmiljøindsatsen skal nytænkes. Det er der behov for.

Det hidtidige arbejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt

arbejdsmiljø. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende

skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket

tilfredsstillende

forbedringer.

Vi skal ganske enkelt blive bedre til at:

-

Forudse, forebygge og

forhindre samt mindske og afhjælpe arbejdsmiljøproblemer

-

Forhindre gentagelse

af allerede kendte arbejdsmiljøproblemer på såvel tekniske, medicinske, som

psykosociale områder.

Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos

arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på

virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan

for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget. Både for den

enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Tallene taler deres tydelige

sprog – hver uge anmeldes næsten 1.000 arbejdsulykker.

Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor

-

den daglige

egenindsats på virksomhederne er omdrejningspunktet,

-

alle virksomheder får

gennemgået deres arbejdsmiljø,

-

arbejdsmiljøindsatsen

synliggøres med smileys, og

-

hvor der gås i dybden

med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt

arbejdsmiljø.

På den måde sikres det, at der tages hånd om arbejdsmiljøet

på alle danske arbejdspladser.

Reformen bygger på følgende principper:

-

Fokus er på den

enkelte virksomhed.

-

Alle virksomheder får

gennemgået deres arbejdsmiljø.

-

Ressourcerne bruges

på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden.

-

Alle virksomheder,

der har behov for rådgivning, skal også bruge rådgivning.

-

Virksomhederne kan

vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt

arbejdsmiljø.

De autoriserede rådgivere skal opfylde en lang række af de

krav, der i dag stilles for at blive godkendt som BST, både hvad angår

arbejdsmiljøfaglige krav til uddannelse, viden om arbejdsmiljø og

kvalitetssikring af rådgivningen m.v.

Virksomhederne kan fortsat indgå i frivillige

abonnementsordninger med en bedriftssundhedstjeneste eller anden autoriseret

rådgiver.

Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper

styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et

sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Screening og smileys

Kernen i denne aftale om en ny arbejdsmiljøreform er en

screening af alle virksomheder i landet og indførelse af smileys.

Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra

Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet kan se, hvilke virksomheder der har

behov

for et gennemgribende tilsynsbesøg.

Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe

med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få set

arbejdsmiljøet efter i sømmene.

Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte

virksomheds arbejdsmiljø. Det er der god fornuft i. For det er

arbejdsmiljøets

tilstand ude på den enkelte arbejdsplads, der har betydning for

medarbejdernes

ve og vel. Ikke virksomhedens branchekode.

Screening er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen. Men den

bygger oven på den eksisterende indsats. Det er altså ikke sådan, at

screeningen erstatter noget andet. Den lægges oveni. Så Arbejdstilsynet vil

stadig føre tilsyn med virksomhederne på alle de områder, de gør det i dag.

Virksomheder, der kan dokumentere, at de prioriterer et

godt arbejdsmiljø, belønnes. Det kan virksomhederne dokumentere med et

arbejdsmiljøcertifikat. Disse virksomheder får en grøn smiley.

Certifikatet kan erhverves via den eksisterende

certifikatsordning.

Enten

via

certificeringsmodellen målrettet især større virksomheder med et formaliseret

ledelsessystem

eller

via et enklere system, som er

tilpasset mindre virksomheder, der ikke har eller ønsker et egentligt

ledelsessystem. Der arbejdes løbende på at udvikle andre modeller, der vil

gøre

det administrativt let for virksomhederne at dokumentere et godt

arbejdsmiljø.

Alle virksomheder, der

ikke

har orden i arbejdsmiljøet, får et gennemgribende tilsyn. Har virksomheden

behov for rådgivning, vil virksomheden blive pålagt at søge og bruge

autoriseret rådgivning.

Er arbejdsmiljøet ikke i orden, får virksomhederne enten en

gul eller en rød smiley.

Prioritering

En prioritering af indsatsen er helt afgørende, hvis flere

mennesker skal kunne opleve et langt og godt arbejdsliv.

Virksomheder er forskellige

Mange virksomheder både kan og vil sørge for et godt

arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Dem er der ikke behov for at bruge

ressourcer på. Derfor fritages virksomheder for screening, hvis de har fået

et

arbejdsmiljøcertifikat som bevis på, at de arbejder seriøst og målrettet med

arbejdsmiljøet.

De certificerede virksomheder får regelmæssigt kontrolleret

arbejdsmiljøet af de certificerende organer for at sikre, at arbejdsmiljøet

er

i orden.

Arbejdstilsynet besøger naturligvis også de certificerede

virksomheder ved alvorlige ulykker og klager.

Andre virksomheder vil gerne, men ved måske ikke, hvordan

de opnår et godt arbejdsmiljø. De har brug for hjælp. Den hjælp får de nu i

form af en gennemgang af arbejdsmiljøet og kvalificeret rådgivning tilpasset

virksomhedens behov.

Endelig findes der virksomheder, som hverken kan eller vil

sørge for et ordentlig arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Med den nye

reform

endevendes deres arbejdsmiljø fra A til Z, og de pålægges at søge intensiv

rådgivning. De følges tæt. Helt tæt. Og der følges op. Helt op.

Arbejdsmiljøindsatsen vil altså blive målrettet de

virksomheder, der ikke selv kan eller vil leve op til deres ansvar og give

deres medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

De alvorligste problemer først

Men ikke nok med det. Med aftalen her målrettes

arbejdsmiljøindsatsen, så der i endnu højere grad tages fat om de alvorligste

problemer først.

Med udgangspunkt i handlingsprogrammet »Rent Arbejdsmiljø

2005« har et enigt Arbejdsmiljøråd i 2002 udpeget 18 væsentlige

arbejdsmiljøproblemer. Inden for de 18 har Arbejdsmiljørådet fremhævet fire

problemer, som skal prioriteres højest i arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005:

-

Alvorlige ulykker

-

Tunge løft

-

Ensidigt gentaget

arbejde (EGA)

-

Og sidst men ikke

mindst det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådet har også opstillet håndfaste mål for,

hvor store forbedringer der skal realiseres.

Prioriteringen vil efter 2005 blive fulgt op af en ny

prioritering, så det sikres, at arbejdsmiljøindsatsen hele tiden er rettet

mod

de væsentligste problemer til gavn for medarbejdere landet

over.

Med screeningen kommer Arbejdstilsynet ud på alle

virksomheder, så nettet strammes om de virksomheder, der sløser med

arbejdsmiljøet. Derfor giver reformen også endnu bedre muligheder for at

reducere problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø, alvorlige ulykker,

tunge

løft og ensidigt gentaget arbejde.

Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at der fx er

problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden blive pålagt at

undersøge, om der er problemer. Virksomheden skal så identificere og

kortlægge

problemet. Virksomheden har pligt til at søge ekstern rådgivning, hvis den

ikke

selv er i stand til at undersøge problemet tilbunds. Sikkerhedsorganisationen

skal inddrages, hvis der søges ekstern arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdstilsynet

vil så følge op på undersøgelsen og vurdere, om virksomheden har undersøgt

problemet tilstrækkeligt. Er der behov for det, vil virksomheden blive pålagt

at søge rådgivning til at få problemerne løst.

Viden skal der til

En prioritering af arbejdsmiljøindsatsen kræver

kvalificeret viden om arbejdsmiljøets tilstand, og hvordan virksomhederne i

det

daglige arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø. En viden som kun kan fås

gennem en troværdig overvågning af arbejdsmiljøets tilstand. Det er derfor

afgørende, at overvågningen videreudvikles.

Formålet med arbejdsmiljøindsatsen er at skabe et bedre

arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Derfor skal der opstilles konkrete mål

for,

hvad man vil opnå med arbejdsmiljøindsatsen. Og bagefter skal man kunne se,

om

målene nås. Går det den rigtige vej, eller skal indsatsen rettes til?

På samme måde har det også stor værdi at vide, hvad det

koster at få et godt arbejdsmiljø – får samfundet nok for de penge, der

bruges

på arbejdsmiljøet?

Allerede i 2003 blev der taget et vigtigt skridt med

etableringen af en Arbejdsmiljøforskningsfond.

Med fonden er der lagt et solidt grundlag for en mere

langsigtet prioritering. Formålet med fonden er at forebygge og mindske

sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, der skyldes dårligt

arbejdsmiljø.

Her spiller forskning i psykisk arbejdsmiljø en væsentlig rolle.«

Aftalen om en arbejdsmiljøreform er resultatet af et

forløb, som startede, da regeringen i januar 2002 opfordrede

Arbejdsmiljørådet

til at se dels på prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen dels på strukturen

i

arbejdsmiljøsystemet. I juni 2002 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om

prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, som regeringen tilsluttede sig. I

januar

2003 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om strukturen i

arbejdsmiljøsystemet.

På den baggrund kom regeringen i juni 2003 med sit

arbejdsmiljøudspil »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder«,

som

var grundlaget for de politiske forhandlinger, der nu er mundet ud i aftalen

om

en reform af arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdsmiljøreformen medfører en nytænkning af

arbejdsmiljøindsatsen. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på

at

vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket

tilfredsstillende forbedringer. Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget.

Både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.

Med arbejdsmiljøreformen vil der blive lagt særligt vægt på

at anerkende og understøtte den enkelte virksomheds engagement og ansvar for

at

sikre et godt arbejdsmiljø. Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer er et helt

centralt element i reformen.

En effektiv og målrettet arbejdsmiljøindsats kræver, at der

tages udgangspunkt i virksomhedernes forskellige behov. De virksomheder, der

prioriterer arbejdsmiljøet højt og selv tager hånd om arbejdsmiljøet, skal

anerkendes for deres indsats. Mens de virksomheder, som ikke på egen hånd

løfter arbejdsmiljøarbejdet, skal tilskyndes til at prioritere arbejdsmiljøet

højere.

Arbejdsmiljøreformen bygger på følgende principper:

-

Fokus er på den

enkelte virksomhed og den daglige egenindsats i virksomheden.

-

Alle virksomheder får

gennemgået – screenet - deres arbejdsmiljø.

-

Arbejdsmiljøindsatsen

på den enkelte virksomhed synliggøres.

-

Ressourcerne bruges

på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden.

-

Alle virksomheder,

der har behov for rådgivning, får pligt til at bruge rådgivning.

-

Virksomhederne kan

frit vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt

arbejdsmiljø.

Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper

styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så de ansatte sikres et sikkert

og sundt arbejdsmiljø.

Med arbejdsmiljøreformen udvides muligheden for, at

arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler med den konsekvens, at

Arbejdstilsynet herefter ikke fører tilsyn på de pågældende områder.

Forligspartierne vil blive inddraget i udvælgelsen af aftaleområderne og er

enige om at følge udviklingen på dette område meget nøje.

Arbejdsmiljøreformen indebærer endvidere en præcisering af

lovens straffebestemmelser, der har til formål at sikre, at små og store

virksomheder behandles ens. Det er ikke hensigten at ændre retspraksis.

Derfor

vil forligspartierne følge udviklingen nøje.

Herudover indføres der med arbejdsmiljøreformen en

offentliggørelse af arbejdsmiljøet via

tildelte smiley’er. Forligspartierne opfordrer virksomhederne til at

offentliggøre deres smiley. Der vil i øvrigt blive arbejdet hen mod, at

indholdet af påbudene bag smiley'erne offentliggøres. Mulighederne herfor

vurderes efter et år.

Lovforslaget består af følgende elementer:

-

Præcisering af

Arbejdstilsynets adgang til at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne med

henblik på at afklare hvilke virksomheder der har behov for tilsyn.

-

Påbud om rådgivning

til virksomhederne ved autoriserede arbejdsmiljørådgivere som afløsning for

virksomheders pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

-

Offentliggørelse og

derved synliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø i form af tildelte

smiley’er.

-

Mulighed for på

udvalgte områder at indgå kollektive overenskomster til erstatning for

Arbejdstilsynets kontrolfunktion.

-

Præcisering af

inddragelse af forebyggelse i arbejdsmiljøarbejdet.

-

Styrkelse af

arbejdsmiljøuddannelsens kvalitet gennem en godkendelses- og

kvalitetssikringsordning og etablering af en særlig godkendt

arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

inden for bygge- og anlægsområdet.

-

Indførelse af en

ordning, hvor Arbejdstilsynet på udvalgte områder kan give virksomheder

bindende forhåndsbesked vedrørende investeringer, der har betydning for

arbejdsmiljøet.

-

Inddragelse af

sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet.

-

Kodificering af

praksis for anvendelsen af arbejdsgiverens objektive strafansvar, så store og

små -virksomheder behandles ens i forhold til strafansvar.

-

Mulighed for

udpegning af private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.

-

Præcisering af

muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder der

kan

gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver.

-

Mulighed for at

fastsætte og opkræve gebyr i forbindelse med afgivelse af forhåndsbesked,

udpegning, bemyndigelse og autorisation, samt for godkendelse og

kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelse for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet.

2. Screening

Indledning

Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet

primært med henblik på at afklare, om den enkelte virksomhed har behov for

tilsyn. Der er således tale om en forundersøgelse af arbejdsmiljøet. Dog

reageres der med forbud eller strakspåbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer

farer for de ansatte under screeningsbesøget.

Screeningen skal hjælpe med til at finde frem til de

virksomheder, hvor der er behov for at se arbejdsmiljøet efter i sømmene ved

et

tilsynsbesøg.

Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte

virksomheds arbejdsmiljø. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på de

enkelte

arbejdspladser, der har betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed. Ikke

virksomhedens branchekode.

Screeningen er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen, et

effektivt prioriteringsredskab, der bygger ovenpå den eksisterende indsats.

Screeningen erstatter altså ikke noget andet. Arbejdstilsynet fører stadig

tilsyn med virksomhederne på alle de områder, hvor der føres tilsyn i dag.

Arbejdstilsynet vil løbende vurdere relevante instrumenter

til supplering af screeningen, herunder fx muligheden for at bruge

selvangivelse.

Gældende ret

Der findes ikke i dag særlig hjemmel i arbejdsmiljøloven

til regulering af, hvordan Arbejdstilsynet skal tilrettelægge sin

tilsynsvirksomhed, herunder hvordan virksomheder skal udvælges til tilsyn.

Arbejdstilsynets almindelige beføjelse til at påse

overholdelsen af arbejdsmiljøloven og de regler, som gives med hjemmel heri,

fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 6.

De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsyn findes i

lovbemærkninger, tekstanmærkninger på finansloven og resultatkontrakter.

Indhold og overvejelser

Regeringen ønsker en mere virksomhedsrettet tilgang i

relation til rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet

på virksomheder med ansatte gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en

periode

vil screene arbejdsmiljøet på alle virksomheder med ansatte, dog undtaget

virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Denne periode forventes at vare syv

år. Herefter vil virksomhederne blive screenet mindst hvert tredje år.

Ved at fastsætte en særlig lovbestemmelse om

Arbejdstilsynets screening af virksomheder tydeliggøres dette særlige

instrument til brug for Arbejdstilsynets vurdering af tilsynsbehovet på den

enkelte virksomhed.

Ved at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne kan

Arbejdstilsynet få et øjebliksbillede af arbejdsmiljøforholdene på

virksomhederne og udpege virksomheder, hvor der er behov for tilsyn.

Arbejdstilsynet bliver på den måde i langt højere grad end i dag i stand til

at

prioritere sin indsats mod virksomheder med et utilfredsstillende

arbejdsmiljø.

En screening af arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed

vil ske uden forudgående varsel og indebærer, at Arbejdstilsynet vurderer, om

virksomheden har behov for et tilsynsbesøg. I så fald vil Arbejdstilsynet i

nær

tilknytning til screeningen gennemføre et tilsynsbesøg. Der vil således blive

fulgt op med tilsyn på de virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet.

Opfølgningen fortsætter, indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden

selv

er i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet gennemfører ekstra screeninger, så ingen

virksomheder kan føle sig fredet af Arbejdstilsynet og udskyde nødvendige

arbejdsmiljøinitiativer.

Arbejdstilsynet vil således altid have mulighed for at

screene virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes.

En

screening betyder derfor ikke at en virksomhed, som ikke i første omgang

prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter.

3. Rådgivning

Indledning

Rådgivning er vigtigt for den forebyggende indsats. Mange

virksomheder søger selv den rådgivning, de har brug for. Men desværre ikke

alle. I dag er rådgivningssystemet bygget op om bedriftssundhedstjenesten

(BST). Men ikke alle danske virksomheder, som er forpligtet til at betale til

bedriftssundhedstjeneste, bruger bedriftssundhedstjeneste.

For at sikre en bedre forebyggelse omlægges

rådgivningspligten, så den fremover omfatter alle virksomheder, der har behov

for rådgivning. Med den nye rådgivningspligt sikres det, at alle virksomheder

får den kvalificerede rådgivning, de har brug for til at sikre deres ansatte

et

godt arbejdsmiljø. Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges

en

rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

Efter forslaget kan en virksomhed fremover frit vælge den

autoriserede rådgiver, der kan yde virksomheden den rådgivning, som passer

bedst til virksomhedens behov.

Forslaget består af følgende elementer:

-

Bestemmelse, der præciserer

arbejdsgiverens pligt til at indhente ekstern sagkyndig bistand, hvis

virksomheden ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at sikre en

sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig arbejdsplads.

-

Bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens

pligt til at indhente autoriseret arbejdsmiljørådgivning for henholdsvis en

given periode og til løsning af et konkret problem, hvis Arbejdstilsynet

giver

påbud herom.

-

Bestemmelse, der

fritager virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste, og som bemyndiger beskæftigelsesministeren til at

fastsætte regler om anerkendelse af anden dokumentation for et godt

arbejdsmiljø som grundlag for fritagelse for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste.

-

Bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvornår

virksomhederne i de enkelte brancher fritages fra pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste.

-

Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren

til at fastsætte betingelser for at opnå autorisation som

arbejdsmiljørådgiver.

-

Bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren til at bemyndige private virksomheder til at

foretage

autorisation af arbejdsmiljørådgivere.

Gældende ret

Reglerne om bedriftssundhedstjeneste trådte i kraft den 1.

maj 1978 ved lov nr. 158 af 12. april 1978. Reglerne er senere ændret, senest

ved lov nr. 331 af 16. maj 2001.

Efter disse regler har virksomheder inden for nærmere

opregnede brancher pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Bedriftssundhedstjenesten yder forebyggende og helhedsorienteret

arbejdsmiljørådgivning med det formål at give virksomhederne faglig støtte i

arbejdsmiljøarbejdet. Ca. 50.000 arbejdssteder er i dag omfattet af pligten

til

at oprette bedriftssundhedstjeneste, hvilket svarer til, at ordningen

omfatter

ca. 33 % af alle beskæftigede i Danmark.

Virksomheden kan opfylde pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste ved enten at etablere en egen

bedriftssundhedstjeneste

eller tilslutte sig et bedriftssundhedscenter eller en anden virksomheds

bedriftssundhedstjeneste. Arbejdsgiveren betaler kontingent til

bedriftssundhedstjenesten og har ret til 0,6 times faglig rådgivning pr.

tilsluttet ansat pr. år. Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med

virksomheden og dens sikkerhedsorganisation om de opgaver, som skal løses på

den enkelte virksomhed. Der er ikke krav om, at virksomheden gør brug af

bedriftsundhedstjenesten.

Bedriftssundhedstjenesterne skal opfylde nærmere fastlagte

krav til rådgivningen, personalets sammensætning, vedtægter,

kvalitetsstyringssystem mv. og skal godkendes af DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond).

En bedriftssundhedstjeneste ledes af en bestyrelse, der

repræsenterer de virksomheder, der er tilsluttet den pågældende

bedriftssundhedstjeneste. Bestyrelsen skal være paritetisk sammensat, således

at der er ligelig repræsentation fra ledelsen og ansatte i de tilsluttede

virksomheder.

Der er efter de gældende regler mulighed for statsligt- og

kommunalt tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester.

Indhold og overvejelser

Med forslaget ønskes en mere virksomhedsrettet tilgang til

rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet på landets

virksomheder gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en periode screener

arbejdsmiljøet på alle landets virksomheder og ved de efterfølgende tilsyn

kan

afgive påbud om brugspligt til rådgivning. Påbud om at bruge rådgivning vil

dog

ikke være betinget af en forudgående screening.

Påbud om rådgivning og anvendelse af sagkyndig

bistand i øvrigt

Arbejdstilsynet vil i forbindelse med tilsynsbesøg pålægge

virksomheder at søge og benytte autoriseret arbejdsmiljørådgivning, såfremt

der

er behov herfor.

Virksomheder kan ud fra nærmere fastsatte kriterier

pålægges rådgivning i to situationer:

-

Virksomheden pålægges

rådgivning for en periode, hvis Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige

materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er derudover en

betingelse for at blive pålagt rådgivning for en periode, at virksomhedens

egen

arbejdsmiljøindsats er mangelfuld.

-

Virksomheden pålægges

rådgivning til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, hvis

Arbejdstilsynet

konstaterer bestemte, væsentlige materielle overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til

løsning af problemet.

Kombinationen af, at Arbejdstilsynet screener samtlige

virksomheder og kan påbyde virksomhederne at bruge rådgivning, betyder, at

virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø fremover tilskyndes til

at

prioritere arbejdsmiljøet og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højere.

Med forslaget understreges i loven endvidere

arbejdsgiverens generelle pligt til at indhente sagkyndig bistand, hvis

arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige ekspertise til at varetage

sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Pligten, som i dag følger af

bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse, er identisk

med

ordlyden af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet (Rådets direktiv af 12.

juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF)).

Gradvis udfasning af pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste

Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste foreslås

udfaset i forbindelse med Arbejdstilsynets screening af samtlige

virksomheder.

Arbejdstilsynets screening af den enkelte virksomhed har den konsekvens, at

virksomheden samtidig fritages for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste. Arbejdstilsynet vurderer i forbindelse med

screeningen, om der er behov for tilsyn. Viser Arbejdstilsynets efterfølgende

tilsyn, at der er et rådgivningsbehov, følges det op med et rådgivningspåbud

til virksomheden.

Det er virksomhedens branchemæssige tilhørsforhold, der er

bestemmende for, hvornår virksomheden screenes og samtidig frigøres fra

pligten

til at oprette bedriftssundhedstjeneste. De nærmere regler for, hvornår

pligten

til at oprette bedriftssundhedstjeneste ophører for de enkelte

brancheområder,

fastsættes ved bekendtgørelse. Herefter bliver virksomhederne, som tilhører

den

pågældende branche, screenet i henhold til den i bekendtgørelsen fastsatte

plan.

Med forslaget ophører virksomhedernes pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste gradvist fra den 1. januar 2005, og pligten til at

oprette bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher ved

udgangen af 2008. Virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø og et

behov for rådgivning til løsning af problemerne vil fra og med 1. januar 2005

blive mødt med påbud herom.

Kombinationen af Arbejdstilsynets screening og mulighed for

at afgive påbud om autoriseret rådgivning til virksomheder, som har behov for

rådgivning, betyder således, at den nuværende pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste bliver overflødig.

Tidspunktet for fritagelse for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste vil være fastsat under hensyn til, at det skal være

muligt at blive løst fra indgåede tiltrædelsesaftaler med

bedriftssundhedstjenester inden for normale opsigelsesvarsler. Frem til

screeningstidspunktet og fritagelse for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste har virksomheden og bedriftssundhedstjenesten

mulighed

for at tilpasse kontrakterne til de ændrede forhold.

Som hovedprincip for ophør af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste foreslås det, at de brancher, der sidst blev

omfattet

af pligten, også er de første, der fritages for pligten. Udfasningen vil

således ske branchevis efter princippet »sidst ind - først ud«. Det er

samtidig

virksomhederne i disse brancher, der som de første skal screenes af

Arbejdstilsynet, og som i forbindelse med et tilsynsbesøg pålægges en

rådgivningspligt, hvis betingelserne herfor er til stede.

Brancherne opdeles, så Arbejdstilsynet kan screene

virksomhederne i brancherne over en periode på fire år. Af de regler der

fastsættes, vil det fremgå at hovedparten af de offentlige brancher, der har

pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, dvs. hospitalssektoren,

plejehjem og andre sociale institutioner samt hjemmehjælp og hjemmesygepleje,

vil blive screenet og dermed løst fra deres pligt til at oprette

bedriftsundhedstjeneste inden 1. juli 2005.

Det vil for de øvrige brancher fremgå, at de bliver

screenet inden for bestemte angivne år, således at hele brancher udfases

inden

for enkelte kalenderår. Brancher indenfor bygge og -anlægsbranchen vil blive

screenet over to kalenderår, fordi brancherne er så store og sammenhængende,

at

de ikke kan screenes på et enkelt kalenderår.

Alle virksomheder, der har pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste, vil således være screenet ved udgangen af 2008.

Der vil i bekendtgørelsen blive taget højde for, at de

virksomheder, som i en overgangsperiode stadig har pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste, har adgang til kvalificeret rådgivning for det

kontingent, som virksomheden har indbetalt til bedriftssundhedstjenesten.

Bestemmelserne om tilskud til etablering af

bedriftssundshedstjeneste foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden den 1.

juli

2004

.

Autorisation af arbejdsmiljørådgivere

Med forslaget etableres en ny autorisationsordning, som

skal sikre

en arb

ejdsmiljørådgivning af høj

kvalitet. Forslaget

muliggør, a

t alle

kvalificerede rådgivere kan blive autoriserede, således at virksomhederne

frit

kan vælge den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der passer bedst til

virksomhedens behov.

Der er således tale om en liberalisering af

arbejdsmiljølovens rådgivningssystem.

Kravene til den nye autorisationsordning vil tage

udgangspunkt i de krav, der i dag stilles til en bedriftssundhedstjeneste,

for

at denne kan blive godkendt.

De virksomheder, der allerede i dag yder rådgivning af

virksomhederne i forbindelse med udførelse af arbejdet, indretningen af

arbejdslokaler, produktionsanlæg og –processer, trivsel og

personaleforhold

mv., herunder også i spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet, vil typisk

kunne ønske at blive autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Disse virksomheder

kan

fx være bedriftssundhedstjenester, rådgivende ingeniørvirksomheder,

proceskonsulenter mv.

Virksomheder, der får afslag på at blive autoriserede

arbejdsmiljørådgivere eller får frataget autorisationen, vil kunne klage til

Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af arbejdsmiljølovens § 81.

Påbud om rådgivning efterkommes ved at benytte en

arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det område, der er

påbudt rådgivning om. Det være sig specifikke materielle problemer eller den

generelle arbejdsmiljøindsats i virksomheden. Det er virksomhedernes pligt at

benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at rådgive om

løsningen

af de problemer, der er påbudt løst.

Det skal sikres, at der faktisk etableres et egentligt

samarbejde mellem virksomheden og arbejdsmiljørådgiveren om løsning af de

problemer, som Arbejdstilsynet har konstateret. Virksomheden har således

brugspligt i relation til rådgivningen. Derfor vil det ved bekendtgørelse

blive

nærmere fastlagt, hvordan det over for Arbejdstilsynet dokumenteres, at

brugspligten er opfyldt.

Det bør i den forbindelse understreges, at

sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte skal inddrages i

og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder

arbejdspladsvurdering

og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de gældende regler herom

i

bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde.

Bedriftssundhedstjenestens mulighed for overgang

til autorisation

De nuværende bedriftssundhedstjenester skal have mulighed

for at omstille sig til det nye rådgivningsmarked samtidig med, at

virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases.

I overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009

vil der være pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste for virksomhederne

i

et faldende antal brancher, men der vil stadig være behov for, at

virksomheder,

som tilhører brancher, der endnu har pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste, har adgang til arbejdsmiljørådgivning fra

bedriftssundhedstjenesten.

De nærmere regler for bedriftssundhedstjenesternes overgang

til autorisation vil blive fastlagt ved bekendtgørelse.

Bedriftssundhedstjenesterne skal autoriseres i det omfang, de ønsker at kunne

tilbyde autoriseret arbejdsmiljørådgivning. De allerede godkendte

bedriftssundhedstjenester

vil umiddelbart opfylde betingelserne herfor og vil således umiddelbart efter

ansøgning kunne forvente at opnå en autorisation.

Det vil efter lovens ikrafttræden ikke længere være muligt

at etablere en ny godkendt bedriftssundhedstjeneste i form af en

bedriftssundhedstjeneste på virksomheden eller et bedriftssundhedscenter.

Bedriftssundhedstjenesterne vil dog ikke som én juridisk

enhed kunne fungere både som bedriftssundhedstjeneste og som autoriseret

arbejdsmiljørådgiver. Hvis en bedriftssundhedstjeneste i overgangsperioden

fra

1. januar 2005 til 1. januar 2009 sideløbende ønsker at fungere som

autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, skal den autoriserede rådgivningsvirksomhed være en

selvstændig virksomhed, der i forhold til selskabsskattelovgivningen er et

selvstændigt skattesubjekt.

Begrundelsen herfor er, at bedriftssundhedstjenesterne er

undtaget fra skattepligt, når bedriftssundhedstjenesten alene udfører de

opgaver, der er fastsat i medfør af arbejdsmiljølovgivningen, og at

indtægter,

der stammer fra udførelsen af disse opgaver, udelukkende anvendes til det,

der

ifølge arbejdsmiljølovgivningen er formålet med bedriftssundhedstjenesten.

Det tjener flere formål at adskille

arbejdsmiljørådgivningen i to juridiske enheder, herunder i skattemæssig

henseende

i overgangsperioden. Dels skal der sikres lige konkurrence mellem

arbejdsmiljørådgiverne, således at prisdannelsen på rådgivningsydelser sker

på

ens markeds- og skattemæssige vilkår for alle arbejdsmiljørådgivere, og dels

skal virksomhederne, indtil de fritages for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste, for deres kontingentbetaling kunne modtage den

rådgivning fra bedriftssundhedstjenesten, som de har krav på ifølge den

gældende bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste. Endelig skal

virksomheder,

der modtager et rådgivningspåbud, frit kunne vælge mellem

arbejdsmiljørådgivere, der opererer på ens markedsvilkår.

Det er endvidere nødvendigt for at kunne identificere den

virksomhed, der autoriseres, med henblik på at håndhæve kravene til

autorisation, at der er tale om en selvstændig juridisk enhed.

I perioden, hvor pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste er under udfasning, skal bedriftssundhedstjenesterne

operere på ændrede markedsvilkår. Bedriftssundhedstjenesterne skal fortsat

yde

virksomhederne kvalificeret, helhedsorienteret rådgivning inden for de

tekniske

og sundhedsfaglige områder, men kravene til bedriftssundhedstjenesterne vil

blive mere fleksible og knap så detaljerede som nu. Deraf følger også, at

godkendelsesordningen og den deraf følgende kontrol med

bedriftssundhedstjenesterne vil blive tilpasset de mere fleksible krav.

De gældende regler om statstilskud til etablering, herunder

sammenlægninger af bedriftssundhedstjenester, foreslås ophævet ved lovens

ikrafttræden.

Varetagelse af opgaven med at autorisere

arbejdsmiljørådgivere

Det foreslås, at Arbejdstilsynet indtil videre får til

opgave at autorisere arbejdsmiljørådgivere efter ansøgning og mod gebyr.

Det er hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet fra tidspunktet

for lovens ikrafttræden varetager opgaven med at autorisere

arbejdsmiljørådgiverne, indtil det nye rådgivningssystem har fundet sit leje.

Derefter er det hensigten, at opgaven delegeres til fx private

akkrediterings-,

certificerings-, standardiseringsorganer eller lignende virksomheder, da

opgaven bl.a. vil bestå i vurdering af faglige kvalifikationer og

rådgivningskvalitet, som disse organer og

virksomheder allerede udfører.

Afgørelser som de omhandlede virksomheder træffer

vedrørende autorisation af arbejdsmiljørådgivere, kan efter forslagets

§ 81 b påklages til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelser kan

påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. arbejdsmiljølovens § 81.

Overgangsbestemmelser

Forslagene om at virksomheder, der har opnået

arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder,

og

at virksomheder med anden dokumention for et godt arbejdsmiljø ikke er

omfattet

af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har alene

betydning

i

overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009.

Herefter vil den nuværende ordning med pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste være fuldt ud erstattet af den forslåede

rådgivningsmodel.

4. Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

Indledning

Forslaget har til formål at indføre en såkaldt

smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet med henblik på at offentliggøre og

derved

synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og motivere virksomhederne til

at arbejde frem mod og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard.

Ved synliggørelse af arbejdsmiljøindsatsen kan såvel den

enkelte borger som ansatte, kunder og offentligheden i øvrigt følge med i,

hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Fremover

kan

en dårlig arbejdsmiljøindsats således ikke skjules. Samtidig får

virksomheder,

der har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet, på en enkel måde

fremhævet

deres indsats og investering i arbejdsmiljøet. Dette vil fremme incitamentet

for den enkelte virksomhed til at arbejde frem mod en høj

arbejdsmiljøindsats.

Gældende ret

Der findes ikke i dag hjemmel i arbejdsmiljøloven til at

offentliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø via en smiley-ordning.

Indhold og overvejelser

Forslaget indebærer, at der i de nærmere regler etableres

tre smiley´er samt et screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden

sidst

blev screenet. Alle tilsyn, som Arbejdstilsynet udfører på virksomhederne,

kan

udløse en smiley.

Den enkelte smiley/symbol illustrerer:

-

Grøn smiley :

virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat eller - på længere sigt -

anden

dokumentation for et godt arbejdsmiljø.

-

Gul smiley :

Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud m.v.) om manglende

overholdelse af arbejdsmiljøloven med

en vis frist for efterkommelse.

-

Rød smiley :

virksomheden har fået påbud om rådgivning for en periode.

-

Screeningssymbol:

dato for hvornår virksomheden er blevet screenet.

Forslaget vil medføre, at alle virksomheder efterhånden

mindst vil have registreret et screeningstidspunkt. Derudover kan

virksomheden

have en gul eller rød smiley. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, der

har

en grøn smiley, vil få den grønne smiley erstattet af en gul smiley, hvis

virksomheden får et påbud mv.

Forslaget indebærer endvidere, at alle vil kunne slå op på

Arbejdstilsynets hjemmeside og se, hvornår en navngiven virksomhed er blevet

screenet. Desuden vil man kunne se, om en virksomhed har fået en smiley. Der

arbejdes endvidere hen imod en løsning, hvor indholdet i Arbejdstilsynets

påbud

offentliggøres.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte at virksomheder, der på anden måde end gennem opnåelse af

arbejdsmiljøcertifikat dokumenterer et godt arbejdsmiljø, kan gives ret til

at

få en grøn smiley.

Udover det incitament, virksomhederne i dag har til at

forbedre og fastholde et godt arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø giver

et

positivt image og øger tiltrækning og fastholdelse af ansatte, får

virksomhederne med indførelse af smiley-ordningen et yderligere stærkt

incitament til at arbejde for et godt arbejdsmiljø.

5.

Indførelse af en aftalemodel, hvorefter Arbejdstilsynets beføjelser til at

påse overholdelsen af arbejdsmiljøregler kan overgå til arbejdsmarkedets

parter, såfremt der er indgået kollektive overenskomster herom

Indledning

Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om,

at arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster kan overtage

Arbejdstilsynets opgave med at påse overholdelsen af regler i

arbejdsmiljølovgivningen på konkrete områder.

Hovedindholdet i forslaget er, at Arbejdstilsynets opgave med at påse

overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen ophører, når arbejdsmarkedets

parter ved kollektiv overenskomst har påtaget sig i det fagretlige system at

sikre overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne.

Gældende ret

Arbejdstilsynets ret til at påse, at arbejdsmiljøloven og

de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, er fastlagt i

§ 72 i arbejdsmiljøloven.

Nogle bestemmelser i arbejdsmiljøloven giver dog hjemmel

til ved aftale at fravige bestemmelser i loven og forskrifterne.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 17 c finder

arbejdsmiljølovgivningens regler om retten til at forlade arbejdspladsen

eller

et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger i

tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, jf. § 17 a og b, ikke

anvendelse,

i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som

minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12.

juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Efter arbejdsmiljølovens § 72, stk. 6, 2. pkt.,

påser Arbejdstilsynet ikke overholdelsen af disse bestemmelser, såfremt der

foreligger kollektive overenskomster på området.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2,

kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har

til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk

helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der

udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse

er

dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende

organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens

Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation

på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse

sagen.

Denne aftalemodel om mobning, herunder seksuel chikane,

svarer i hovedtræk til den foreslåede aftalemodel.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 8, stk. 4, kan

arbejdsmiljølovgivningens regler om sikkerheds- og sundhedsarbejdet fraviges,

hvis der dels

er indgået en aftale mellem én eller

flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger

hertil,

og der dels

på virksomheder, der er omfattet

af en sådan aftale, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte

i

virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke

vilkår der kan ske fravigelse, og hvordan aftalerne indgås.

I henhold til arbejdsmiljølovens § 55 kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, under hvilke vilkår reglerne om

hvileperiode og fridøgn, jf. §§ 50 og 51 i arbejdsmiljøloven, kan

fraviges

ved aftale.

Indhold og overvejelser

Baggrunden for forslaget skal søges i anbefalingerne fra

Arbejdsmiljørådet, hvorefter der i højere grad skal arbejdes med

aftalemuligheder på arbejdsmiljøområdet. Rådet finder, at aftaler vil

stimulere

arbejdsmarkedets parter til i højere grad at arbejde med

arbejdsmiljøproblemerne. Rådet finder endvidere, at det på nogle

arbejdsmiljøområder kan give en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, hvis

parterne behandler problemerne via aftaler.

Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse

dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde, brugen af

personlige værnemidler og velfærdsforanstaltninger.

Det er hensigten med forslaget, at arbejdsmarkedets parter

skal have større medansvar for det daglige arbejdsmiljø på virksomhederne.

Det

er en forudsætning, at den enkelte ansatte sikres en beskyttelse på samme

niveau, som følger af den nugældende retstilstand.

Ved indførelse af en ny § 72 b kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til

opgave at påse overholdelsen af regler udstedt efter arbejdsmiljøloven, når

en

tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor

aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en

landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Ved tilsynsbesøg skal arbejdsgiveren dokumentere over for

Arbejdstilsynet, at en sådan tilsvarende forpligtelse er dækket af en

kollektiv

overenskomst.

Forslaget indebærer, at tvister, som er dækket af en

kollektiv overenskomst, udelukkende vil blive behandlet i det fagretlige

system. Det forventes, at kollektive overenskomster på relevante områder

inden

for arbejdsmiljøloven vil kunne give en bedre forebyggelse af

arbejdsmiljøproblemer, når parterne således får mulighed for at få

enekompetence til at løse problemerne.

Forslaget medfører, at hvis der – inden for konkret

fastsatte områder - indgås kollektive overenskomster, som indeholder en

forpligtelse mindst svarende til regler udstedt i medfør af

arbejdsmiljøloven,

vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med disse arbejdsmiljøområder, hvis

arbejdsgiveren ved et tilsynsbesøg dokumenterer over for Arbejdstilsynet, at

der foreligger en sådan kollektiv overenskomst.

Ved en eventuel klage over arbejdsmiljø fra en ansat på en

overenskomstdækket virksomhed vedrørende de specifikke aftaleområder, vil

Arbejdstilsynet henvise klager til den faglige aftalepart. Dette medfører, at

konkrete overtrædelser vedrørende krænkelser af overenskomsten kun behandles

i

det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen.

Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede

overenskomster afgøres efter de fagretlige regler for området.

Arbejdstilsynet

vil derfor ved virksomhedsbesøg lægge til grund, at der er indgået en

kollektiv

overenskomst på området, når arbejdsgiveren dokumenterer dette, og vil ikke

gå

ind i en vurdering af overenskomstens indhold.

Med forslaget vil Arbejdstilsynets beføjelse til at påse

overholdelsen af reglerne genindtræde, hvis den faglige aftalepart ikke agter

at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er

dækket af en kollektiv overenskomst. Dette gælder i forhold til alle

overenskomstdækkede ansatte, dvs. ansatte, som arbejder inden for

overenskomstens område, uanset deres organisationstilhørsforhold.

Arbejdstilsynet vil behandle disse sager efter tilsynets almindelige

retningslinier om reaktionsvalg ved overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen,

og disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler.

Som udgangspunkt vil en sag være rejst i det fagretlige

system, hvis den ene af parterne har begæret mæglingsmøde. Når der er indledt

fagretlig behandling, har Arbejdstilsynet herefter ikke

håndhævelseskompetence.

Arbejdstilsynet vil heller ikke have håndhævelseskompetence i tiden frem til,

at den faglige aftalepart træffer beslutning om at rejse sagen.

Det foreslås desuden fastsat, at Arbejdstilsynet har til

opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er

dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte, som arbejder uden for

overenskomstens område.

Mobning, herunder seksuel chikane

Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2,

om mobning, herunder seksuel chikane, foreslås ophævet, idet mobning,

herunder

seksuel chikane, vil blive omfattet af bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at aftalemuligheden på området for

mobning, herunder seksuel chikane, kan opretholdes med den ændring, at alle

overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold, vil være

omfattet af aftalemodellen, der således har et videre anvendelsesområde.

6. Forebyggelse via arbejdspladsvurdering

Indledning

Regeringen ønsker at understrege vigtigheden af, at

virksomhederne i større omfang inddrager forebyggelse i arbejdet for et

sikkert

og sundt arbejdsmiljø, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af

arbejdspladsvurderinger (APV).

Gældende ret

Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under

arbejdet (rammedirektivet) indeholder en række nærmere angivne

forebyggelsesprincipper for arbejdsmiljøarbejdet.

Principperne er implementeret i dansk lovgivning og findes

nu i bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse.

Indhold og overvejelser

Formålet med forslaget er, at arbejdspladsvurderingen (APV)

i virksomheden udvikles til i højere grad at fungere som redskab til at kunne

forebygge virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

Det foreslås derfor præciseret, at der i forbindelse med

udarbejdelsen af APV’en udover de fire grundlæggende indholdsmæssige

elementer,

jf. arbejdsmiljølovens § 15 a, stk. 2, nr. 1-4, skal ske en

vurdering

og stillingtagen til forebyggelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,

således at de nødvendige løsninger, som igangsættes, sker under hensyntagen

til

de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.

De forebyggelsesprincipper, der i den forbindelse navnlig

tænkes på, er de generelle forebyggelsesprincipper, der er angivet i artikel

6,

stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet

(rammedirektivet):

-

Forhindring af

risici.

-

Evaluering af risici,

som ikke kan forhindres.

-

Bekæmpelse af risici

ved kilden.

-

Tilpasning af

arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af

arbejdspladsen, samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder,

i

særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en

bestemt

rytme, og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

-

Hensyntagen til den

tekniske udvikling.

-

Udskiftning af det,

der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

-

Planlægning af

forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken

forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold,

sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

-

Vedtagelse af

foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til

individuel beskyttelse.

-

Hensigtsmæssig

instruktion af arbejdstagerne.

De nævnte forebyggelsesprincipper, som allerede er fastlagt

i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, lovfæstes hermed.

7. Arbejdsmiljøuddannelsen

Indledning

Med forslaget gives beskæftigelsesministeren bemyndigelse

til:

-

Etablering af en

arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer, der udpeges af bygherrer til at

varetage koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og

anlægspladser.

-

Etablering af en

godkendelses- og kvalitetssikringsordning for udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet.

Gældende ret

Det følger af bekendtgørelse nr. 457 af 14. juli 1999 som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1099 af 12. december 2002 om sikkerhedsgruppens

arbejdsmiljøuddannelse, at sikkerhedsgruppens medlemmer skal gennemføre en 37

timers arbejdsmiljøuddannelse.

Ved ændringen af arbejdsmiljølovens § 37 i 2001 blev

det pålagt bygherrer, at de ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis

størrelse

bl.a. skal udpege en koordinator med den fornødne viden om sikkerheds- og

sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og

sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet. Det følger af

lovbemærkningerne, at disse koordinatorer skal gennemføre samme

arbejdsmiljøuddannelse som sikkerhedsgruppens medlemmer.

Den eksisterende kvalitetssikring af

arbejdsmiljøuddannelsen består bl.a. i en vurdering af uddannelsesplaner

udarbejdet af de enkelte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og evaluering af

uddannelserne baseret på skriftlige oplysninger i form af evalueringsskemaer

fra de enkelte udbydere. Arbejdet hermed forestås af Arbejdsmiljørådets

Service

Center og Arbejdstilsynet.

Indhold og overvejelser

Regeringen ønsker, at arbejdsmiljøuddannelserne for

sikkerhedsorganisationernes medlemmer er målrettet de problemer og afspejler

den virksomhed, som sikkerhedsorganisationens medlemmer til daglig står i.

Typen af arbejdsmiljøproblemer varierer fra branche til branche, og det skal

afspejle sig i uddannelsestilbudene.

Flere og flere ansatte oplever problemer med det psykiske

arbejdsmiljø, og problemerne kan i større eller mindre grad findes i alle

brancher. Psykisk arbejdsmiljø er derfor også et af de fire prioriterede

områder for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005. Regeringen finder det

vigtigt,

at arbejdet med at forebygge og løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø

fortsættes og forstærkes. Regeringen ønsker derfor ved ændring af

bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse at sikre, at der

på arbejdsmiljøuddannelsen lægges særligt vægt på, hvordan problemer med det

psykiske arbejdsmiljø kan konstateres og håndteres på virksomhederne.

Længden af arbejdsmiljøuddannelsen fastsættes

administrativt. I forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse

vil

længden af den nuværende arbejdsmiljøuddannelse forblive uændret, dog således

at uddannelsen for kontor- og administrationsområdet vil blive forkortet til

30

timer.

Derudover fastholdes uddannelsen som en metodeuddannelse

med fokus på det forebyggende arbejde og med samme grundlæggende indhold som

i

den nuværende arbejdsmiljøuddannelse.

Kontor- og administrationsområdet forventes afgrænset ud

fra branchekoder, der angiver kontor- og administrative virksomheder, så der

sikres klarhed om, hvor arbejdsmiljøuddannelsen på 30 timer finder

anvendelse.

Kontor- og administrativt arbejde på virksomheder, der ikke

er omfattet af disse branchekoder, vil være omfattet af den almindelige 37

timers uddannelse.

Enkelte, afgrænsede arbejdsfunktioner, som fx hjemmehjælp

og hjemmesygepleje, der hører under offentlig administration, vil uagtet

branchekoden fortsat være omfattet af den almindelige arbejdsmiljøuddannelse

på

37 timer.

De enkelte undtagelser vil blive fastlagt ved

bekendtgørelse.

Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge - og anlægsområdet

Det har vist sig, at den eksisterende

arbejdsmiljøuddannelse ikke i tilstrækkelig grad er målrettet de særlige

opgaver, som koordinatorerne står overfor. Opgaverne består i på vegne af

bygherren at sikre, at der på bygge- og anlægspladser med mere end én

arbejdsgiver er taget hånd om de ansattes sikkerhed og sundhed på behørig

vis.

Derfor foreslås det at etablere en særlig

arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorerne. Uddannelsen vil indeholde

delelementer fra arbejdsmiljøuddannelsen og vil på den baggrund blive

sidestillet med arbejdsmiljøuddannelsen, således at en person, der har

gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, ikke skal gennemføre

arbejdsmiljøuddannelsen, hvis pågældende senere skal fungere som

sikkerhedsrepræsentant eller arbejdsleder i en sikkerhedsgruppe i bygge- og

anlægsbranchen eller i andre brancher.

Godkendelse mv. af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer

For at sikre en høj kvalitet af arbejdsmiljøuddannelsen og

arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer vil der blive etableret en enkel

godkendelsesordning for udbydere af uddannelserne. Godkendelsesordningen vil

indeholde en løbende kvalitetssikring.

Godkendelsesordningen vil blive baseret på de gældende

kvalitetskrav, som med forslaget nu vil blive undergivet en egentlig

godkendelse, hvor den hidtidige evaluering, der alene har været baseret på

indsendte, skriftlige oplysninger, i et vist omfang suppleres med en

evaluering

baseret på evaluators tilstedeværelse på udvalgte kurser.

Godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og

arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer skal ske tidsbegrænset, fx for en

3-årig periode, for at sikre en systematisk og dynamisk godkendelsespraksis,

hvor der med mellemrum ses på, om de godkendte udbydere fortsat opfylder

betingelserne for godkendelsen.

Ved udløbet af godkendelsesperioden, samt hvor der i øvrigt

fremkommer oplysninger, fx fra kursister, der peger på, at udbyderen ikke

længere opfylder betingelserne, skal udbyder kunne godtgøre, at betingelserne

fortsat opfyldes.

Afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere træffes af

Arbejdstilsynet.

Opgaven med kvalitetskontrol, herunder evaluering,

forventes udført af Danmarks Evalueringsinstitut under

Undervisningsministeriet.

Det vil blive en betingelse for at få behandlet ansøgninger

om godkendelse eller fornyelse af godkendelse, at ansøgningen er vedlagt

dokumentation fra Danmarks Evalueringsinstitut vedrørende udbyders opfyldelse

af de nærmere fastsatte krav til udbydere af uddannelserne.

Klage til Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynets afgørelser om godkendelse mv. af udbydere

af uddannelserne vil kunne påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Under hensyn til, at en række af arbejdsmarkedets parter

både er udbydere af uddannelserne og repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet,

vil der ved behandling af klager på området opstå habilitetsproblemer.

For at imødegå habilitetsproblemerne foreslås det derfor,

at klager på området behandles af nævnets formand eller dennes stedfortræder

alene.

8. Bindende forhåndsbesked

Indledning

Med forslaget får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til

at etablere en ordning, hvor Arbejdstilsynet mod gebyr kan meddele bindende

forhåndsbesked til arbejdsgivere samt til projekterende og rådgivere

vedrørende

udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.

Gældende ret

Der eksisterer ikke en ordning i arbejdsmiljøloven,

hvorefter der kan ansøges om bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet.

Indhold og overvejelser

Med en bindende

forhåndsbesked bliver det lettere for virksomhederne at indtænke

arbejdsmiljøet

i planlægningen og dermed varetage hensynet til de ansattes sikkerhed og

sundhed.

Når en virksomhed står over for at foretage en investering,

der har betydning for arbejdsmiljøet på virksomheden, skal det være muligt

for

virksomheden at få Arbejdstilsynets afgørelse af, om den planlagte udførelse

af

arbejdet vil opfylde arbejdsmiljøloven på det pågældende tidspunkt.

Virksomhederne kan spare ressourcer ved på forhånd at få

afklaret eventuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige risikomomenter og får

derved

mulighed for at foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer. Dette kan

endvidere medvirke til at højne forebyggelsen.

Bindende forhåndsbesked vil kunne omhandle fx nedrivning af

bygninger og arbejde, der indebærer kontakt med asbest.

På baggrund af de indvundne erfaringer fra de først

anvendte områder, er det hensigten senere at udvide anvendelsesområdet for

bindende forhåndsbesked. På længere sigt tænkes ordningen anvendt på flere

mulige områder omfattet af arbejdsmiljøloven.

En bindende forhåndsbesked vil angå et konkret, afgrænset

arbejdsmiljøforhold, og det skal være klart for både virksomheden og

myndigheden, hvad forhåndsbeskeden dækker. En bindende forhåndsbesked er en

afgørelse, der afskærer Arbejdstilsynets muligheder for efterfølgende at

stille

krav vedrørende det arbejde, som den bindende forhåndsbesked angår, forudsat

at

arbejdet foregår i overensstemmelse hermed.

En bindende forhåndsbesked bortfalder imidlertid

automatisk, hvis de forhold, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden,

ændrer sig. Fx kan ny viden på et område resultere i, at udførelse af et

konkret arbejde vil være i strid med arbejdsmiljølovgivningen.

Forhåndsbeskeden

bortfalder endvidere, hvis lovgivningen, herunder EU-retten, ændres, eller

hvis

administrativ praksis ændres ved domstolene, herunder EF-domstolen, eller

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Ordningen, der er frivillig, forudsættes finansieret ved

gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger.

Arbejdstilsynets afgørelser om bindende forhåndsbesked kan

påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.

9. Inddragelse af sygefravær i virksomhedens

arbejde for sikkerhed og sundhed

Indledning

Med henblik på at nedbringe virksomhedernes sygefravær

foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at pålægge

arbejdsgiveren en pligt til at lade arbejdsmiljørelateret sygefravær indgå i

virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

Gældende ret

I arbejdsmiljøloven fastsættes i § 1, at loven bl.a.

har til formål at skabe et grundlag for, at virksomhederne selv kan løse

sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. Reduktion af arbejdsmiljørelateret

sygefravær

ligger inden for lovens anvendelsesområde, da højt sygefravær kan være et

tegn

på, at forholdene på virksomheden ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt

forsvarlige.

Indhold og overvejelser

For at nedbringe arbejdsmiljørelateret sygefravær foreslås

det, at der administrativt fastsættes regler om, at virksomhederne skal

forholde sig aktivt til sygefraværet i virksomheden. Det vil ikke altid være

muligt at afklare, om sygefravær skyldes arbejdsmiljøet eller andre forhold,

men selv om kun en del af det samlede sygefravær kan tilskrives

arbejdsmiljøfaktorer, er arbejdsmiljøforbedringer en af de foranstaltninger,

der kan være med til at nedbringe sygefraværet.

Efter forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren derfor

til at pålægge arbejdsgiverne en pligt til at rette opmærksomheden mod

sygefravær i forbindelse med arbejdet med sikkerhed og sundhed i

virksomhederne. Sikkerhedsorganisationen skal herefter være opmærksom på

sygefraværet i forbindelse med sit arbejde. Bl.a. skal sygefravær inddrages i

virksomhedernes arbejdspladsvurdering (APV). De nærmere regler om APV vil

derfor indeholde krav om, at sygefraværet skal inddrages i vurderingen.

Med forslaget lægges der ikke op til at pålægge

arbejdsgiverne en pligt til at nedbringe sygefraværet. Pligten er alene

procesrelateret ved, at virksomhederne skal inddrage sygefravær i

arbejdsmiljøarbejdet, herunder ikke mindst i arbejdspladsvurderingen (APV).

Arbejdsgiveren må ikke afkræve den ansatte oplysninger om

helbredsforhold til brug for vurderingen af sygefraværet, da der ikke er

lovgrundlag herfor, men den ansatte kan frivilligt afgive sådanne

oplysninger.

10. Ændring af arbejdsgiverens objektive

strafansvar (kodificering af praksis)

Indledning

Formålet med ændringen er at bringe ordlyden af § 83 i

overensstemmelse med den retspraksis, der har udviklet sig over en årrække.

Gældende ret

§ 83 i arbejdsmiljøloven er en af de få

særlovsbestemmelser, der fortsat indeholder et objektivt, personligt

strafansvar. Som bestemmelsen er formuleret, kan arbejdsgiveren ifalde

strafansvar og idømmes bøde, når der i virksomheden er sket en overtrædelse

af

arbejdsmiljøloven. Det kræves efter ordlyden således ikke, at der skal

foreligge skyld hos arbejdsgiveren.

Imidlertid er § 83 gennem en årrække ikke blevet

anvendt efter sin direkte ordlyd, hvorefter arbejdsgiveren er strafferetlig

ansvarlig, blot der er sket en overtrædelse i virksomheden. Efter mangeårig

praksis har bestemmelsen kun været anvendt, når der er sket en overtrædelse

og

der samtidig foreligger tilregnelse i form af uagtsomhed eller forsæt hos en

eller flere personer inden for virksomheden.

Det er i dag de samme kriterier, der lægges til grund for

anvendelsen af § 83, som også er gældende for anvendelsen af de

juridiske

personers ansvar i straffelovens 5. kapitel (selskabsansvaret).

§ 83 finder efter praksis kun anvendelse på

arbejdsgivere i mindre, personligt ejede virksomheder, idet alle andre

virksomheder er omfattet af de juridiske personers ansvar i straffelovens 5.

kapitel (selskabsansvaret), jf. henvisningen hertil i arbejdsmiljølovens

§ 86, hvoraf fremgår, at der pålægges selskaber mv. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Indhold og overvejelser

Den nugældende praksis for anvendelse af § 83 har til

formål at sikre, at alle arbejdsgivere ved overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen strafferetligt er ens stillet, idet det for alle

arbejdsgivere gælder, at der alene kan forventes domfældelse, når der er sket

en overtrædelse, og der samtidig kan bevises tilregnelse i form af uagtsomhed

eller forsæt hos en eller flere personer i virksomheden eller virksomheden

som

sådan.

Ordlyden af § 83 foreslås ændret i overensstemmelse

med praksis, da omfanget af strafansvaret bør fremgå direkte af bestemmelsen.

§ 84 foreslås konsekvensrettet som følge af ændringen

af § 83.

11. Opkrævning af gebyr

Indledning

Med forslaget får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til

at fastsætte regler om opkrævning af brugerbetaling i form af gebyr i

forbindelse med bindende forhåndsbesked, autorisation, udpegning og

bemyndigelse samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet til dækning

af Arbejdstilsynets omkostninger.

Gældende ret

Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke bestemmelser om

brugerbetaling i form af gebyrer på de nævnte områder.

Arbejdsmiljølovgivningen

indeholder dog på andre områder regler om gebyr, fx for afprøvning og kontrol

af

elevatorer, kedler og beholdere.

Indhold og overvejelser

Med forslaget om gebyropkrævning sikres der mulighed for,

at Arbejdstilsynets varetagelse af nye opgaver ikke lægger beslag på

ressourcer

fra Arbejdstilsynets kerneområde, tilsynsarbejdet, idet gebyrerne skal dække

Arbejdstilsynets omkostninger ved opgavevaretagelsen.

Forslaget indeholder derfor bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren til at kunne fastsætte regler om gebyrbetaling

-

ved bindende

forhåndsbesked,

-

ved godkendelse og

kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og

arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

inden for bygge- og anlægsområdet,

-

ved behandlingen af

ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til

godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer heraf, samt

-

for behandling af

ansøgninger om autorisation som arbejdsmiljørådgiver samt ændringer i og

kontrol heraf.

Ved manglende betaling pålægges gebyrerne renter. Endvidere

tillægges gebyrerne udpantningsret.

Gebyrerne fastsættes så de langsigtede gennemsnitlige

omkostninger dækkes. Beskæftigelsesministeren ønsker i forbindelse med

lovforslaget at sikre en regulering med omkostningsudviklingen af de 4

ordninger, således at betalingen fastholdes over tid.

De nærmere regler, herunder om gebyrets størrelse,

fastsættes ved bekendtgørelse.

Betaling for kvalitetssikring af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer

Godkendelsen og kvalitetssikringen af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer vil blive

finansieret

gennem brugerbetaling, således at udbyderne skal betale for dokumentationen

til

brug for Arbejdstilsynets sagsbehandling vedrørende godkendelse, for

kvalitetssikringen samt for Arbejdstilsynets behandling af ansøgninger om

godkendelser mv. De nærmere regler om betaling, herunder satser for de

enkelte

ydelser, vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Betaling af bindende forhåndsbesked

Gebyret for behandlingen af anmodninger om bindende

forhåndsbesked opgøres på baggrund af det samlede tidsforbrug for

Arbejdstilsynets behandling. Der betales gebyr for visitation og evt.

yderligere sagsbehandling.

Der betales gebyr for den tid, der har været anvendt ved

Arbejdstilsynets visitation af sagen, uanset om der efterfølgende finder en

realitetsbehandling sted. Dvs. at der også betales gebyr, hvis sagen afvises

på

grund af, at anmodningen falder udenfor området for bindende forhåndsbesked,

eller anmodningen om bindende forhåndsbesked trækkes tilbage, efter at der er

foretaget visitation. Fastlæggelse og beregning af gebyrer vil være

omkostningsbestemt.

12. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Samlet har arbejdsmiljøreformen til formål at omprioritere

og målrette indsatsen, således at ressourcerne i højere grad anvendes der,

hvor

der er konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Screening og påbud om rådgivning

Arbejdsmiljøreformen indebærer, at alle virksomheder via en

screening får gennemgået deres arbejdsmiljø. Med screeningen prioriteres

arbejdsmiljøindsatsen, så tilsyn og rådgivning kun pålægges de konkrete

virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. På den måde målrettes

ressourcerne

i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, de virksomheder, der har

arbejdsmiljøproblemer.

Til screeningsopgaven afsættes 85 mio. kr. (heraf lønsum 60

mio. kr.) pr. år fra 1. januar 2005 til ansættelse af ca. 140 medarbejdere i

Arbejdstilsynet med henblik på at gennemføre screening og efterfølgende

tilsyn.

Alle virksomheder - både private og offentlige - som har behov

for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med

Arbejdstilsynets

tilsynsbesøg. Påbud om rådgivning vil medføre udgifter for de

(amts-)kommunale

og statslige virksomheder, der ikke overholder gældende regler. Lever

virksomhederne derimod op til arbejdsmiljølovgivningen, vil de ikke blive

pålagt rådgivningspåbud og dermed heller ikke få ekstra udgifter til at

efterkomme påbuddene. Det giver virksomhederne et økonomisk incitament til at

have et godt arbejdsmiljø.

Nedenstående beregning af udgifter for de (amts-) kommunale

og statslige virksomheder omfatter alene den rådgivning, der følger af

Arbejdstilsynets påbud om rådgivning. Det er således ikke en beregning af

omsætningen i det samlede rådgivningssystem, idet de (amts-)kommunale og

statslige

virksomheder også frivilligt kan søge rådgivning.

De virksomheder, der vil modtage rådgivningspåbud, udgør en

delmængde af de virksomheder, der modtager påbud eller andre reaktioner,

fordi

de ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.

Kriterierne for, hvornår der gives påbud om rådgivning for

en periode eller til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, er endnu ikke

endeligt fastlagt. Fastlæggelsen vil ske i forbindelse med udmøntningen af

bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler

herom.

Valget af kriterier vil påvirke antallet af

rådgivningspåbud pr. år. Endvidere vil kompleksiteten i

arbejdsmiljøproblemerne

påvirke karakteren af rådgivningsopgaven. Desuden vil den enkelte

rådgivningsopgave afhænge af, hvordan virksomheden vælger at anvende den

autoriserede rådgiver. Derfor er der nogen usikkerhed om de økonomiske

konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Arbejdstilsynet skønner, at der årligt vil blive givet op

til 2500 periodepåbud og op til 3000 påbud med udgangspunkt i konkrete

arbejdsmiljøproblemer, begge tal for hele arbejdsmarkedet. Disse tal er

skønnet

med udgangspunkt i Arbejdstilsynets reaktioner i dag. Dette skøn er forbundet

med nogen usikkerhed, bl.a. fordi det kan være vanskeligt at forudse typen og

antallet af reaktioner.

Følgende er beregnet ud fra maksimumsforudsætninger. Med

hensyn til rådgivningsopgaven tages der udgangspunkt i, at den virksomhed,

der

har fået et periodepåbud, har brug for, at rådgiveren bidrager med konkrete

løsninger til 1-2 arbejdsmiljøproblemer og/eller deltager i en

APV-kortlægning.

Der regnes med, at ca. 1500 virksomheder har behov for ca. 120 timer. De

følgende 1000 virksomheder, der får et periodepåbud, har behov for ca. 40

timers rådgivning.

Det skal understreges, at virksomhedens pligt til at

anvende rådgiver ikke bliver fastsat som et bestemt timetal, men som en

forpligtelse til at indgå en kontrakt, der aftaler indholdet af rådgivningen,

samt at rådgiver skal attestere virksomhedens tilbagemelding til

Arbejdstilsynet.

Et påbud med udgangspunkt i et konkret arbejdsmiljøproblem

antages at kunne medføre et rådgivningsbehov på ca. 100 timer for de mest

alvorlige problemer, hvor rådgiver deltager i konkrete løsninger,

projektering

eller lignende, (de første 1000 påbud), mens de følgende 2000 påbud antages

at

være noget mindre tidskrævende (40 timer), fordi det antages, at disse

problemer vil være mindre komplicerede og dermed lettere at løse.

Det offentliges andel af periodepåbud er beregnet ud fra

branchefordelingen af screeningsbesøgene (og de efterfølgende tilpassede

tilsyn) for årene 2005-2008. Ved beregningen af påbud i forhold til konkrete

problemer er fordelingen sket på baggrund af samtlige tilsynsbesøg.

Timeprisen for rådgivning sættes til 750 kr. pr. time.

Dette svarer til den takst, som de nuværende bedriftssundhedstjenester tager

for ikke-tilsluttede kunder.

Den offentlige sektors udgifter til screening og

køb af rådgivning som følge af påbud om rådgivning. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

Rådgivningspåbud

Staten

9

8

8

6

Amter

13

3

3

2

Kommuner

40

17

17

10

I alt

62

28

28

18

Screening

Staten

85

85

85

85

Total

187

113

113

103

Ovenstående udgiftsprofil afspejler de p.t. planlagte

tilsynsbesøg af virksomheder i den offentlige sektor, og den er beregnet ud

fra

en procentfordeling af det antal virksomheder, der skal screenes i 2005-2008,

på henholdsvis offentlige og private.

Arbejdstilsynet vil altid have mulighed for at screene

virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. En

screening betyder derfor ikke, at en virksomhed, som ikke i første omgang

prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter.

Screeningen starter med de (amts-)kommunale virksomheder,

der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste. For de

(amts-)kommunale

virksomheder medfører dette et højere antal rådgivningspåbud i starten af

perioden og færre i perioden frem til 2008. Det forventes, at screeningen

bidrager til et bedre arbejdsmiljø i den (amts)kommunale sektor, således at

der

med tiden vil være behov for færre rådgivningspåbud i forhold til de

(amts)kommunale virksomheder.

Beregningen indeholder ikke nogen vurdering af

arbejdsmiljøet i sektorerne, og dermed heller ikke af

om en offentlig virksomhed har større eller mindre risiko for at

få et rådgivningspåbud end en privat virksomhed. Derfor kan det faktiske

omfang

være både større og mindre.

Det offentliges andel af udgifterne til rådgivningspåbud

kan ikke sammenlignes med andelen af de nuværende BST-udgifter. Dette skyldes

for det første, at BST-udgifterne fastsættes ud fra antallet af ansatte,

hvorimod udgifterne til rådgivningspåbud fastsættes ud fra antallet af

virksomheder. For det andet fordi udgifterne til rådgivningspåbud fordeler

sig

over langt flere brancher end pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste.

Ovenstående udgiftsprofil afspejler endvidere alene den

p.t. planlagte gennemgang af virksomheder i den offentlige sektor. En

tilsvarende beregning for den private sektor fremgår nedenfor. Påbud om

rådgivning skønnes samlet for den offentlige sektor og den private sektor med

nogen usikkerhed at indebære årlige udgifter i perioden 2005-2008 på op til

300

mio. kr. Hertil kommer, at såvel offentlige som private virksomheder fortsat

frivilligt vil anvende ressourcer til eksterne rådgivere som led i deres

generelle arbejdsmiljøindsats.

Påbud om rådgivning vil kun blive givet til virksomheder,

der overtræder de eksisterende arbejdsmiljøregler, dvs. at der ikke påhviler

arbejdsgiverne nye generelle pligter. (Amts-) kommunale arbejdsgiveres

omkostninger i forbindelse med påbud om rådgivning, giver dermed ikke

anledning

til DUT-kompensation. (Amts-)kommunerne bliver heller ikke i dag kompenseret,

når Arbejdstilsynet giver et påbud om forhold, der ikke er i overensstemmelse

med arbejdsmiljølovgivningen.

Smiley-ordning

Smiley-ordningen skal synliggøre den enkelte virksomheds

arbejdsmiljøniveau. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smiley-ordning,

motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod at fastholde en høj

arbejdsmiljøstandard. Da smiley'en tildeles med udgangspunkt i afgørelser

efter

arbejdsmiljøloven, og da markeringen sker på Arbejdstilsynets hjemmeside,

medfører smiley-ordningen ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

for

offentlige arbejdsgivere.

For Arbejdstilsynet indebærer etableringen af

smiley-ordningen i 2004 merudgifter på 4 mio. kr. og drift af ordningen

indebærer fra 2005 merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt.

Udfasning af pligten til at oprette en

bedriftssundhedstjeneste (BST)

I tilknytning til screening af alle virksomheder udfases

virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST).

I beregningerne er det forudsat, at udfasningen af den

branchevise etableringspligt til bedriftssundhedstjeneste (BST-pligt) sker i

årene 2005-2008. Udfasningen af etableringspligten for den enkelte virksomhed

sker fra tidspunktet for screeningsbesøget.

Beregningen af mindreudgifterne for virksomheder i den

(amts-)kommunale sektor, der er omfattet af den nuværende BST-pligt, er

gennemført på baggrund af et årligt kontingentniveau på 450 kr. pr.

tilsluttet

ansat og en opgørelse af antal ansatte i BST-pligtige brancher (knapt 300.000

ansatte).

I den (amts-)kommunale sektor vil udfasningen slå fuldt

igennem for alle ansatte indenfor hospitalssektoren, plejehjem og andre

sociale

institutioner samt hjemmehjælp og hjemmesygepleje inden 1. juli 2005. De

brancher, der er omfattet af pligten, indeholder ikke statslige

arbejdspladser.

Beregnet mindreudgift ved udfasning af

BST-pligten i (amts)kommuner. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

2009 og frem

Amter

30

60

60

60

60

Kommuner

35

71

71

71

71

I alt

65

131

131

131

131

Idet de (amts)kommunale institutioner vil have 1 års frist

til at tilpasse tiltrædelsesaftalerne med bedriftssundhedstjenesten, er det

realistisk, at mindreudgiften kan få effekt fra 1. juli 2005.

Fra 2006 og frem bliver mindreudgiften 131 mio. kr. årligt.

For den (amts)kommunale sektor er ophævelsen af pligten til

at oprette bedriftssundhedstjeneste omfattet af DUT-princippet, hvilket skal

ses i sammenhæng med, at (amts)kommuner blev kompenseret ved indførelsen af

den

branchevise pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Ud over den branchevise opretningspligt har en række

afdelinger på virksomheder været pligtige til at oprette

bedriftssundhedstjeneste efter indledningsteksten i bilag 1 i bekendtgørelsen

om bedriftssundhedstjeneste jf. bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 om

bedriftssundhedstjeneste, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1110 af 17.

december 2001 om bedriftssundhedstjeneste. Det omfatter eksempelvis

metalværksteder og kantiner på større virksomheder incl. visse steder i

staten.

Mindreudgifterne for disse grupper er ikke medregnet i tabellen ovenfor.

På statens område er mindst 19.000 personer i dag dækket af

bedriftssundhedstjenesten på denne måde (f.eks. Forsvarets BST for civilt

ansatte). Den mulige mindreudgift for denne gruppe kan dermed være op til 8

mio. kr. pr. år. Herudover kan der også være andre afdelinger med ansatte,

der

er omfattet som følge af bilag 1 i bekendtgørelsen om

bedriftssundhedstjeneste.

De økonomiske konsekvenser for de offentlige virksomheder,

der kan opnå fritagelse fra pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste i

kraft af et arbejdsmiljøcertifikat og som derfor fritages fra BST-pligten

allerede fra 1. januar 2005, vurderes at være forholdsvis begrænsede.

Autorisation af arbejdsmiljørådgivere

For at sikre en høj kvalitet i den rådgivning, som

Arbejdstilsynet pålægger virksomhederne, skal arbejdsmiljørådgiverne

autoriseres. For de bedriftssundhedstjenester (BST), der kan godkendes efter

den nuværende ordning, vil det være nemt at opnå autorisation efter den nye

ordning. Som følge heraf forventes hverken bedriftssundhedstjenesterne eller

brugerne at få meromkostninger.

Autorisationsordningen vil betyde begrænsede meromkostninger

for de øvrige rådgivere, men omfanget kan først vurderes, når kriterierne for

autorisation er fastlagt. Autorisationsordningen vil næppe få administrative

konsekvenser for offentlige brugere af arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Det er hensigten, at arbejdsmiljøuddannelsen for kontor- og

administrationsvirksomheder skal afkortes

fra 37 til 30 timer. Mindreudgiften skønnes at blive på ca. 1.000 kr. pr.

kursist i den offentlige sektor. Antallet af kursister fra disse brancher kan

beregnes til ca. 250-450 personer årligt.

Beregnet årlig mindreudgift ved afkortning af

arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor- og administrationsområdet. Mio.kr. i

2004-niveau.

2005 og frem

Kommuner

0,3

Amter

0,0

Staten

0,1

Forslaget om etablering af en uddannelse for

sikkerhedskoordinatorer inden for bygge - og anlægsområdet erstatter en

forpligtelse til at gennemgå et andet kursusforløb af samme varighed og

forventes derfor ikke at medføre meromkostninger for offentlige bygherrer.

Godkendelsesproceduren for hver udbyder bliver en relativ

stor merudgift målt i forhold til det at arrangere et enkelt kursus, hvorfor

antallet af udbydere forventes at blive reduceret i forhold til i dag. Det

skønnes, at der vil blive udbudt maksimalt 160 forskellige typer af

uddannelser

af ca. 50 udbydere. Det vurderes, at en godkendelsesordning baseret på

vurdering af uddannelsesplan, evalueringsskemaer fra kursister plus

stikprøvevise besøg ved undervisningen kan gennemføres for ca. 11.000 kr.

årligt pr. kursus, som en arrangør udbyder. De samlede omkostninger beregnes

til 1,8 mio. kr. årligt, svarende til 1-2% af de samlede kursusudgifter for

hele arbejdsmarkedet.

Beregnet merudgift, godkendelse af udbyder af

arbejdsmiljøuddannelsen. Mio. kr. 2004-niveau

2005 og frem

Staten

0,1

Amter

0,1

Kommuner

0,3

Forebyggelsesprincippet

Med hensyn til det nye forebyggelsesprincip, er der tale om

en lovfæstelse af principper, der allerede er fastlagt i bekendtgørelsen om

arbejdets udførelse. Der er derfor ikke forøgede udgifter forbundet med dette

princip.

Inddragelse af sygefravær i virksomhedens arbejde

for sikkerhed og sundhed

Forpligtelsen forudsættes indarbejdet i den løbende

revision af virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Pligten til at inddrage

sygefraværet går alene på sygefravær, der er arbejdsmiljørelateret, dvs. på

de

skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, som man alligevel skal vurdere.

Dermed

vil forslaget ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige.

Aftalemodel

Da det er frivilligt, om det offentlige som aftalepart

ønsker at benytte sig af muligheden for at indgå kollektive overenskomster,

vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige.

Bindende forhåndsbesked

Da det er frivilligt, om arbejdsgivere samt projekterende

og rådgivere ønsker at benytte sig af muligheden for en bindende

forhåndsbesked, vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige, uanset at der kan blive knyttet et gebyr til

ordningen.

Ændring af arbejdsgiverens objektive

strafansvar

Da der med ændringen alene sker en kodificering af den

nugældende praksis, har ændringen ingen økonomiske konsekvenser for de

berørte

virksomheder.

Forhandling af lovforslaget

Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

13. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Samlet har arbejdsmiljøreformen til formål at omprioritere

og målrette indsatsen, således at ressourcerne i højere grad anvendes der,

hvor

der er konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Screening og påbud om rådgivning

Alle virksomheder skal have screenet deres arbejdsmiljø.

Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen, så tilsyn og rådgivning

kun

pålægges de konkrete virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. På den måde

målrettes ressourcerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, de

virksomheder, der har arbejdsmiljøproblemer. Som nævnt i afsnit 12 afsættes

til

screenings-opgaven 85 mio. kr. (heraf lønsum 60 mio. kr.) pr. år fra 1.

januar

2005 til ansættelse af ca. 140 medarbejdere i Arbejdstilsynet med henblik på

at

gennemføre screening og efterfølgende tilsyn.

Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges

en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

Påbud om rådgivning vil medføre udgifter for de

virksomheder, der ikke overholder gældende regler. Lever virksomhederne

derimod

op til arbejdsmiljølovgivningen, vil de ikke blive pålagt rådgivningspåbud og

dermed heller ikke få ekstra udgifter til at efterkomme påbuddene. Det giver

virksomhederne et økonomisk incitament til at have et godt arbejdsmiljø.

De virksomheder, der vil modtage rådgivningspåbud, udgør en

delmængde af de virksomheder, der modtager påbud eller andre reaktioner,

fordi

de ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen.

Beregningen omfatter alene den rådgivning, der følger af

Arbejdstilsynets påbud om rådgivning, og er dermed ikke en beregning af

omsætningen i det samlede rådgivningssystem, idet andre virksomheder

frivilligt

kan vælge at søge rådgivning.

Beregningerne er foretaget ud fra de forudsætninger, som er

beskrevet oven for under konsekvenserne for den offentlige sektor. Det vil

sige, at det er en maksimumberegning med udgangspunkt i årligt 2500

periodepåbud og 3000 påbud i forhold til problemer inden for hele

arbejdsmarkedet.

Beregnede omkostninger for den private sektor til

køb af rådgivning som følge af bestemmelsen om rådgivningspåbud. Mio.kr. i

2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

Private sektor

239

273

271

282

Det skal understreges, at virksomhedens pligt til at

anvende rådgiver ikke bliver fastsat som et bestemt timetal, men som en

forpligtelse til at indgå en kontrakt, der aftaler indholdet af rådgivningen,

samt at rådgiver skal attestere virksomhedens tilbagemelding til

Arbejdstilsynet.

Smiley-ordning

Smiley-ordningen skal synliggøre den enkelte virksomheds

arbejdsmiljøniveau. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smiley-ordning

motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod at fastholde en høj

arbejdsmiljøstandard. Da smiley'en tildeles med udgangspunkt i afgørelser

efter

arbejdsmiljøloven, og da markeringen sker på Arbejdstilsynets hjemmeside,

medfører smiley-ordningen ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

for

private arbejdsgivere.

Udfasning af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste

I tilknytning til screening af alle virksomheder udfases

virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST).

For de private erhvervsvirksomheder udfases pligten til at

oprette bedriftssundhedstjeneste løbende frem til udløbet af 2008, hvorved

den

potentielle mindreudgift stiger til et niveau på 292 mio. kr. årligt fra

2009,

jf. nedenstående tabel. Udfasningen af opretningspligten for den enkelte

virksomhed sker efter screeningsbesøget. Mindreudgiften for 2005 vil derfor

kun

omfatte en del af året og yderligere afhænge af kontrakten mellem BST'en og

virksomheden. Udfasningen beregnes derfor først med fuldt gennemslag for året

efter.

Beregnet mindreudgift ved udfasning af

BST-pligten i den private sektor. Mio.kr. i 2004-niveau.

2005

2006

2007

2008

2009 og frem

Private sektor

(20)

78

150

189

292

Ud over de brancher, der direkte er pligtige til at oprette

bedriftssundhedstjeneste, har selvstændige afdelinger, der arbejder med

BST-pligtige opgaver, fx store virksomhedskantiner, inden for andre brancher,

en BST-pligt efter bilag 1 i bekendtgørelsen om bedriftssundhedstjeneste.

Denne

gruppes bidrag til de samlede mindreudgifter skønnes som ubetydelig.

Med tilsvarende begrundelse er der ikke taget højde for de

virksomheder, der opnår fritagelse fra pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste i kraft af opnåelsen af et arbejdsmiljøcertifikat

eller anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø, og som derfor udfases af

pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste før den generelle udfasning.

Forslaget indebærer, i takt med udfasningen, en lille

administrativ lettelse for alle virksomheder, der er forpligtiget til at

oprette en bedriftssundhedstjeneste, idet de ikke længere skal beregne og

betale kontingent.

Autorisation af arbejdsmiljørådgivere

For at sikre en høj kvalitet i den rådgivning, som

Arbejdstilsynet pålægger virksomhederne, skal arbejdsmiljørådgiverne

autoriseres. De nuværende bedriftssundhedstjenester, der søger autorisation

efter den nye ordning, vil formentlig opleve en lille mindreudgift i forhold

til den hidtidige godkendelsesordning. Autorisationsordningen forventes

derfor

ikke at medføre merudgifter for brugerne af de hidtidige

bedriftssundhedstjenester.

Autorisationsordningen vil betyde begrænsede

meromkostninger for de øvrige rådgivere, men omfanget kan først vurderes, når

kriterierne for autorisation er fastlagt.

Samtidig vil autorisationsordningen næppe få administrative

konsekvenser for erhvervslivet som brugere af rådgivning. Derimod vil en del

af

de hidtidige bedriftssundhedstjenester (som virksomheder) få en administrativ

merbelastning, hvis de skal yde autoriseret rådgivning, fordi denne af

skattetekniske grunde skal foregå fra et sideordnet selskab, og der derfor

skal

udarbejdes selvstændigt regnskab, foretages revision mv. Det vil sige, at de

nuværende bedriftssundhedstjenester i udfasningsperioden vil være nødt til at

køre med to systemer, hvis de ønsker at kunne tilbyde autoriseret rådgivning.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Det er hensigten, at arbejdsmiljøuddannelsen

for kontor- og

administrationsvirksomheder forkortes

fra

37 til 30 timer. Ud fra en tidligere beregning skønnes mindreudgiften at

blive

på ca. 1100 kr. pr. kursist i den private sektor (i alt 1500-2100 kursister)

-

lidt højere pris end i den offentlige sektor, fordi de private virksomheder i

mindre udstrækning kan anvende de billigere virksomhedskurser.

Beregnet årlig mindreudgift ved afkortning af

arbejdsmiljøuddannelse inden for kontor- og administrationsområdet. Mio.kr. i

2004-niveau.

2005 og frem

Private sektor

1,7-2,3

Forslaget om etablering af en uddannelse for

sikkerhedskoordinatorer inden for bygge- og anlægsområdet erstatter en

forpligtelse til at gennemgå et andet kursusforløb af samme varighed og

forventes derfor ikke at medføre meromkostninger.

Det vurderes, at en godkendelsesordning baseret på

vurdering af uddannelsesplan, evalueringsskemaer fra kursister samt

stikprøvevise besøg ved undervisningen kan gennemføres for ca. 11.000 kr.

årligt pr. kursus, som en arrangør udbyder. Det skønnes, at der vil blive

udbudt maksimalt 160 forskellige typer af uddannelse af ca. 50 udbydere.

Godkendelsesproceduren for hver udbyder bliver en relativt stor merudgift,

målt

i forhold til det at arrangere et enkelt kursus, hvorfor antallet af udbydere

forventes at blive reduceret. De samlede omkostninger beregnes til 1,8 mio.

kr.

årligt, hvilket er et beskedent beløb, svarende til 1-2 % af den samlede

aktivitet i dag.

Beregnet årlig merudgift, godkendelse af

udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Mio. kr. 2004-niveau.

2005 og frem

Private sektor

1,2

Forebyggelsesprincippet

Forebyggelsesprincippet forventes ikke at få økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Inddragelse af sygefravær i virksomhedens arbejde

for sikkerhed og sundhed

Forpligtelsen forudsættes indarbejdet i den løbende

revision af virksomhedernes arbejdspladsvurderinger. Pligten til at inddrage

fraværet går alene på sygefravær, der er arbejdsmiljørelateret, dvs. på de

skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, som alligevel skal vurderes. Dermed

vil forslaget ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Aftalemodel

Da det er frivilligt, om aftaleparterne ønsker at benytte

sig af muligheden for at indgå kollektive overenskomster, vurderes forslaget

ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bindende forhåndsbesked

Da det er frivilligt om arbejdsgivere samt projekterende og

rådgivere ønsker at benytte sig af muligheden for en bindende forhåndsbesked,

vurderes forslaget ikke at have direkte økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet, uanset at der kan blive knyttet et gebyr til

ordningen. Indirekte forventes det, at forhåndbesked vil forbedre

virksomheders

planlægningsgrundlag, og derfor medføre en mulighed for mindreudgifter.

Ændring af arbejdsgiverens objektive

strafansvar

Da der med ændringen alene sker en kodificering af den

nugældende praksis, medfører ændringen ingen økonomiske konsekvenser for de

berørte virksomheder.

14. Miljømæssige konsekvenser

Det samlede forslag vurderes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

15. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Der er for 5 områder af lovforslaget med mulige

ligestillingskonsekvenser gennemført en nærmere vurdering. Det drejer sig om

følgende områder:

-

Ændring af arbejdsmiljøuddannelsen

inden

for kontor- og

administrationsområdet fra 37 til 30 timer.

-

Etablering af en

særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

-

Mulighed for at

afgive problem- og periodepåbud samt udfasning af BST-pligt.

-

Mulighed for at

pålægge arbejdsgivere at lade sygefravær indgå i arbejdsmiljøarbejdet.

-

Etablering af

screeningsordning.

Ligestillingsvurderingen har på det foreliggende grundlag

ikke identificeret konsekvenser af lovforslaget med betydning for

ligestillingen mellem kønnene.

16. Forholdet til EU-retten

Det samlede forslag indeholder enkelte bestemmelser der på

lovniveau gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) som offentliggjort i EF-Tidende

den

29. juni 1989.

17. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse:

-

Alle ministerier

-

Arbejdsmiljørådet

-

De (amts-)kommunale

parter (Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns

Kommune,

Frederiksberg Kommune)

-

Rigsadvokaten

-

Foreningen af

politimestre i Danmark

-

Politidirektøren i

København

-

BST-foreningen

-

Certificerende

Organers Forum

-

DANAK

-

Dansk

Arbejdsgiverforening (DA)

-

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA)

-

Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgivere (SALA)

-

Ledernes

Hovedrorganisation (LH)

-

Akademikernes

Centralorganisation (AC)

-

Funktionærernes- og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

-

Landsorganisationen i

Danmark (LO)

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Udfasning af pligten til at oprette en

bedriftssundhedstjeneste for virksomheder i bestemte brancher: Mindreudgifter

på 139 mio. kr. pr. år.

Ophævelse af bestemmelserne om tilskud af etablering af

bedriftssundhedstjeneste: Mindreudgifter på 2,3 mio. årligt, som med

forslaget må forudsættes at bortfalde delvist i 2005 og helt fra 2006 og

frem.

Kortere arbejdsmiljøuddannelse for kontor og

administration:

Mindreudgift ca. 0,4 mio. kr. årligt

Screening: 85 mio. kr. årligt til Arbejdstilsynet.

Påbud om rådgivning: Op til 60 mio. kr. i 2005, 18-28

mio. i 2006-08 for stat, amt og kommune som arbejdsgiver.

Etablering og drift af arbejdsmiljø-smiley ordningen:

ca. 5 mio. kr. årligt.

Ny godkendelsesordning for arbejdsmiljøuddannelse:

maksimalt 0,5 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Udfasning af pligten til at oprette en

bedriftssundhedstjeneste: Mindre administrativ lettelse, da der ikke længere

skal beregnes og indbetales kontingent til bedriftssundhedstjenesten

Påbud om rådgivning: Mindre administrativ byrde ved

indgåelse af kontrakt med rådgiver.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Udfasning af pligten til at oprette en

bedriftssundhedstjeneste: Mindreudgifter på 78 mio. kr. i 2006 stigende til

292 mio. kr. i 2009 og frem.

Afkortet arbejdsmiljø-uddannelse for kontor og

administration: Mindreudgift omkring 2 mio. kr. årligt.

Påbud om rådgivning: Maximalt 282 mio. kr. pr. år i

2005-2008.

Etablering af en godkendelses- og kvalitetsordning for

udbyderne af arbejdsmiljøuddannelserne:

Maksimalt 1,2 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udfasning af pligten til at oprette en

bedriftssundhedstjeneste: Mindre administrativ lettelse, da der ikke længere

skal beregnes og indbetales kontingent til bedriftssundhedstjenesten.

Påbud om rådgivning: Mindre administrativ byrde ved

indgåelse af kontrakt med rådgiver.

Autorisation af rådgivere:

Mindre administrativ byrde for

bedriftssundhedstjenester, der ønsker at opnå autorisation, da det kræver

oprettelse af særskilt selskab.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser der gennemfører

dele af rammedirektivet (Rådets direktiv 89/391/EØF) på lovniveau..

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 8, stk. 2)

Med den foreslåede ændring samles alle

bemyndigelsesbestemmelser vedrørende uddannelse i én bestemmelse.

Godkendelse mv. af udbyderne af

arbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer

Der lægges med forslaget op til, at kvaliteten af

arbejdsmiljøuddannelsen sikres gennem en godkendelses- og

kvalitetssikringsordning, som skal omfatte både eksisterende og nye udbydere

af

uddannelsen.

Ved etablering af ordningen bliver der taget udgangspunkt i

de gældende regler om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, herunder

administrativ praksis.

Nærmere regler om godkendelses- og

kvalitetssikringsordningen vil omfatte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen

uafhængig af uddannelsens længde, om den er generel eller brancherettet, om

den

er netbaseret eller baseret på tilstedeværelse mv.

Ordningen kommer til at bestå af en egentlig godkendelse af

udbydere, baseret på opfyldelse af en række nærmere angivne krav, der vil

blive

fastsat ved bekendtgørelse, fx kursusplan for uddannelsen, underviserens

kvalifikationer mv., samt en kvalitetskontrol af godkendte udbyderes

overholdelse af de fastlagte krav i form af fx kursist- og underviser

evalueringer og stikprøvevise overværelser af undervisningen på kurser mv.

Godkendelse vil give ret til udstedelse af kursusbevis for

gennemført arbejdsmiljøuddannelse.

Godkendte udbydere optages på en offentlig tilgængelig

liste, der lægges ud på internettet, så virksomheder og andre har nem adgang

til at gøre sig bekendt med, hvem der opfylder kravene til at udbyde

uddannelsen.

Såfremt en godkendt udbyder ikke længere opfylder

godkendelseskravene, herunder kravene til kvalitet i uddannelsen, vil

godkendelsen bortfalde, og udbyderen vil blive slettet fra listen over

godkendte udbydere. Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende

tidsbegrænset godkendelse.

Arbejdsgiveren får pligt til at tilmelde medlemmer af

sikkerhedsgruppen til uddannelsen hos en godkendt udbyder.

På virksomheder, hvor der er indgået en aftale om en

anderledes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i medfør af lovens

§ 8, stk. 4, vil pligten omfatte sikkerhedsrepræsentanter og

arbejdsledere, der varetager opgaver i forbindelse med sikkerhed og sundhed,

men ikke nødvendigvis en sikkerhedsgruppe.

Arbejdstilsynet træffer afgørelse vedrørende godkendelse,

herunder nægtelse af godkendelse eller fratagelse af godkendelse. Der

henvises

til de almindelige bemærkninger, pkt. 8, vedrørende klageadgang til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Opgaven med kvalitetssikring, herunder udarbejdelse af en

samlet, årlig evalueringsrapport over uddannelserne til

beskæftigelsesministeren, vil blive varetaget af Danmarks Evalueringsinstitut

under Undervisningsministeriet.

Det vil blive en betingelse for at få godkendelse eller

fornyelse af godkendelse, at ansøgningen er vedlagt indstilling om

godkendelse

fra Danmarks Evalueringsinstitut vedrørende udbyders opfyldelse af de nærmere

fastsatte krav til udbydere af uddannelsen. Det bør i den forbindelse

understreges, at sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte

skal inddrages i og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder

arbejdspladsvurdering og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de

gældende regler herom i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og

virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Ordningen vil blive finansieret gennem brugerbetaling, jf.

forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 7-10).

Uddannelse af koordinatorer af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet

Koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for

bygge- og anlægsområdet har hidtil skullet gennemføre

arbejdsmiljøuddannelsen.

Under hensyn til, at koordinatorens opgaver i forhold til sikkerhed og

sundhed

adskiller sig fra opgaverne som medlem af en sikkerhedsgruppe, findes det

ikke

længere hensigtsmæssigt at stille krav om, at koordinatorer skal have

gennemført den almindelige arbejdsmiljøuddannelse.

I stedet foreslås, at der etableres en uddannelse for

koordinatorer, der nærmere udmøntes i administrative regler. Uddannelsen vil

få

samme længde, opbygning og pædagogiske tilgang som arbejdsmiljøuddannelsen,

og

den vil komme til at indeholde elementer fra arbejdsmiljøuddannelsen.

En gennemført uddannelse for koordinatorer vil blive

sidestillet med en gennemført arbejdsmiljøuddannelse og vil kunne anvendes på

lige fod med arbejdsmiljøuddannelsen i alle brancher.

Der vil i forbindelse med etableringen af uddannelsen blive

fastsat en overgangsbestemmelse, så koordinatorer, der har gennemført

arbejdsmiljøuddannelsen efter de gældende regler, ikke forpligtes til at

gennemføre

den nye uddannelse.

For at kvalitetssikre uddannelsen for koordinatorer

etableres en godkendelsesordning for udbydere af uddannelsen svarende til den

foreslåede ordning om godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen.

Bygherren skal sikre, at der udpeges en person som

koordinator, der har gennemgået en godkendt uddannelse.

Til nr. 2 (ny overskrift efter § 11)

Overskriften indsættes som følge af, at de efterfølgende

bestemmelser efter lovforslaget omhandler rådgivning, herunder

bedriftssundhedstjenesten.

Der er således tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 3 (§ 12)

Forslaget har til formål at præcisere og dermed lovfæste

den pligt, som arbejdsgiveren - i henhold til bekendtgørelsen om arbejdets

udførelse, der implementerer artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet

(Rådets

direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring

af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF)) - har

til

at henvende sig til kompetent sagkundskab uden for virksomheden, hvis

virksomheden ikke selv har den fornødne kompetence til at varetage

aktiviteterne til beskyttelse og forebyggelse af erhvervsbetingede risici

inden

for virksomheden, jf. artikel 7, stk. 1 i rammedirektivet.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om omfang og indhold af den rådgivning, som Arbejdstilsynet, i forbindelse

med

tilsynsbesøg, vil pålægge virksomheder at søge og benytte, herunder fastsætte

kriterier for rådgivning over en periode og rådgivning til løsning af et

konkret arbejdsmiljøproblem.

Til nr. 4 (ophævelse af overskriften efter § 12)

Bestemmelsen ophæver overskriften

»Bedriftssundhedstjenesten« som en konsekvens af indsættelsen af den nye

overskrift »Rådgivning« efter § 11.

Til nr. 5 (§ 13)

Bestemmelsen ophæver med virkning fra 1. januar 2009 i

fuldt omfang § 13, som indeholder nærmere regler om

bedriftssundhedstjeneste, herunder en bemyndigelsesbestemmelse til

beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om

bedriftssundhedstjeneste.

§ 13 bliver overflødig, når pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste med udgangen af 2008 fuldt ud er afløst af påbud om

arbejdsmiljørådgivning til virksomheder med behov for rådgivning. Der

henvises

til de specielle bemærkninger til § 2 herom.

Til nr. 6 (§ 13 a-c)

Til § 13 a, stk. 1

Bestemmelsen er ny og indebærer, at virksomheder med

arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder

ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste med

virkning fra den 1. januar 2005.

Virksomheder, der således har opnået arbejdsmiljøcertifikat

senest 1. januar 2005, fritages fra pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste fra samme dato, uanset hvornår den branche, de

tilhører, er udtaget til screening.

Virksomheder, der efter 1. januar 2005 opnår

arbejdsmiljøcertifikat, fritages fra den dato, hvor certifikatet er udstedt,

uafhængigt af hvilken branche virksomheden tilhører, og hvornår den er

udtaget

til screening.

Et arbejdsmiljøcertifikat kan dække hele virksomheden (den

juridiske enhed med alle tilhørende produktionsenheder) eller en del af

virksomheden (en eller flere produktionsenheder).

I de tilfælde, hvor arbejdsmiljøcertifikatet dækker hele

virksomheden, vil det også være hele virksomheden, der ophører med pligten

til

at oprette bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005.

Hvis arbejdsmiljøcertifikatet kun dækker en del af

virksomheden, vil det kun være den eller de produktionsenheder, der er

omfattet

af arbejdsmiljøcertifikatet, der ophører med pligten til at oprette

bedriftsundhedstjeneste fra den 1. januar 2005. Den del af virksomheden der

ikke er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet, vil først ophøre med pligten

til

at oprette bedriftsundhedstjeneste det år, hvor den branche, virksomheden

tilhører, skal screenes.

Til § 13 a, stk. 2

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren

til at fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt

arbejdsmiljø end arbejdsmiljøcertifikatet kan fritage virksomheden for

pligten

til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Såfremt det internationale

arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 akkrediteres, og det vurderes, at det

akkrediterede system sikrer, at der arbejdes seriøst og målrettet med

arbejdsmiljøet og giver sikkerhed for, at der ikke er arbejdsmiljøproblemer,

kunne det være et eksempel på anden dokumentation, hvor

beskæftigelsesministeren vil udnytte bemyndigelsen og fritage virksomheder,

der

anvender dette system, for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Til § 13 b

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren

til at fastsætte regler for etapevis udfasning af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste.

Det foreslås, at et hovedprincip for udfasning af pligten

til at oprette bedriftssundhedstjeneste er, at de brancher, der sidst fik

pålagt pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, også er de brancher,

som først fritages for pligten. Pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste

vil således blive udfaset branchevis med udgangspunkt i »sidst ind - først

udprincippet«.

Den etapevise udfasning af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets screening

af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Med screeningen udskiller

Arbejdstilsynet

de virksomheder, der har behov for et tilsynsbesøg, og under tilsynsbesøget

vil

virksomheder med behov for rådgivning blive pålagt en rådgivningspligt. Denne

metode gør pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste overflødig.

Pligten

til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases derfor etapevis over årene

2005-2008 i takt med, at de brancher, der pligtmæssigt skal oprette

bedriftssundhedstjeneste, screenes. Dette betyder samtidig, at en virksomhed

ikke kan blive fritaget for pligten før i løbet af det år, hvor den branche,

virksomheden hører til, skal screenes, medmindre virksomheden har et

arbejdsmiljøcertifikat.

Ved virksomhed forstås i denne sammenhæng »den juridiske

enhed« som angivet i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Hvor en juridisk

enhed består af flere produktionsenheder med samme branchekode, vil den

juridiske

enhed først blive fritaget for pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste

for produktionsenhederne, når samtlige er blevet screenet. Ved

produktionsenheder med forskellige branchekoder vil den juridiske enhed kunne

afmelde produktionsenhederne hos bedriftssundhedstjenesten, når alle

produktionsenhederne under den enkelte branchekode er screenet.

Til § 13 c

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren

til at fastsætte nærmere regler for autorisation af arbejdsmiljørådgivere.

Arbejdstilsynet kan i forbindelse med tilsyn påbyde en virksomhed at anvende

autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Autorisationsordningen har sammenhæng med

bestemmelserne vedrørende påbud om rådgivning som angivet i forslagets

§ 1, nr. 12 (§ 77 a), og der er derfor i § 13 c henvist

hertil.

Autorisationsordningen skal sikre, at den autoriserede

arbejdsmiljørådgiver kan levere en rådgivning af høj kvalitet, som sætter

virksomhederne i stand til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, og som

bidrager til, at virksomheden selv fremover bliver bedre i stand til at

forebygge arbejdsmiljøproblemer.

For at give virksomhederne fri adgang til at vælge den

rådgivning, der passer til deres behov i relation til de påbud om rådgivning,

som Arbejdstilsynet afgiver, etableres der et differentieret

rådgivningssystem.

En rådgiver vil kunne vælge at blive autoriseret til at rådgive inden for ét

eller flere arbejdsmiljøfaglige områder inden for biologiske agenser,

psykologi, ergonomi, stoffer og materialer og fysiske forhold, eller at blive

autoriseret til at udføre rådgivning inden for alle de ovennævnte

arbejdsmiljøfaglige områder samt rådgivning om virksomhedens samlede

arbejdsmiljøindsats.

Uanset om rådgiveren ønsker en bred autorisation eller

autorisation inden for et enkelt arbejdsmiljøområde, vil der blive stillet

krav

om faglige kvalifikationer (krav til uddannelsesniveau), krav til viden om og

erfaring med arbejdsmiljørådgivning og krav om evaluering af rådgivningens

kvalitet.

Den autoriserede arbejdsmiljørådgivers opgaver er bistand

til løsning af allerede konstaterede væsentlige overtrædelser, men

forudsættes

ikke at omfatte helbredsundersøgelser.

En virksomhed efterkommer kravet om påbudt rådgivning ved

at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det

område, der er påbudt rådgivning om. Det er virksomhedens pligt at anvende en

arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret hertil.

En autorisation kan tilbagekaldes, hvis den autoriserede

rådgiver ikke opfylder betingelserne for at opnå autorisation, eller

rådgivningen

har været groft mangelfuld.

Når en rådgiver har opnået autorisation, vil rådgivningens

kvalitet blive sikret gennem kontrol.

I første omgang vil opgaven med at autorisere rådgivere og

med at kontrollere dem blive varetaget af Arbejdstilsynet.

Det er hensigten, at opgaven med at autorisere og løbende

kontrollere arbejdsmiljørådgiverne på længere sigt henlægges til de private

virksomheder, som Arbejdstilsynet efter bemyndigelse fra

beskæftigelsesministeren kan delegere opgaven til efter forslagets § 1,

nr. 11 (§ 74, stk. 5).

En rådgiver, som ikke er autoriseret, vil fortsat kunne

rådgive virksomheder om arbejdsmiljø, men en virksomhed har pligt til at

anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver for at efterkomme

Arbejdstilsynets

rådgivningspåbud.

Til nr. 7 (§ 15 a, stk. 2)

Bestemmelsen præciserer, at virksomheden skal indtænke

forebyggelse i arbejdsmiljøet i forbindelse med vurderingen af, hvilke

løsninger (foranstaltninger) der skal iværksættes til imødegåelse af

konstaterede farer og påvirkninger.

Bestemmelsen lovfæster den pligt, som arbejdsgiveren har i

henhold til bekendtgørelse om arbejdets udførelse til at iagttage de

generelle

forebyggelsesprincipper, som angivet i rammedirektivet (Rådets direktiv af

12.

juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF)).

Bestemmelsen indebærer således, at virksomheden skal tage

stilling til, hvordan løsningsforslagene kan udformes, så det sikres, at

løsningerne får et forebyggende aspekt med baggrund i de

forebyggelsespricipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, jf. det

anførte herom i pkt. 6 i de almindelige bemærkninger, herunder hvilke

foranstaltninger virksomheden vil iværksætte for at undgå konstaterede

arbejdsmiljøproblemer, fx i forbindelse med sygefravær.

Med dette forebyggelseselement sikres det endvidere, at

virksomheden i forbindelse med ajourføring af arbejdspladsvurderingen (APV),

som skal ske, når der sker ændringer i arbejdet mv., som har betydning for

sikkerhed og sundhed, i højere grad end i dag vil fokusere på

forebyggelsesaspektet i arbejdsmiljøet, fx ved køb af nye maskiner, ændringer

i

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv.

Til nr. 8 (§ 22 a)

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren

til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiveren skal inddrage

sygefravær

som et element i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

Sygefravær foreslås inddraget i den proces, der allerede foregår i

virksomheden, fx med udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, hvor

arbejdsmiljøproblemer bl.a. skal identificeres og kortlægges, og i det

arbejdsmiljøarbejde, der foregår i sikkerhedsorganisationen. Virksomhederne

skal hermed tage stilling til, om sygefraværet kan henføres til forhold i

arbejdsmiljøet. Virksomhederne skal samtidig afdække, hvilke foranstaltninger

der i den forbindelse kan sættes i værk.

Af hensyn til den enkeltes integritet må behandling af oplysninger om

sygefravær ikke angå enkeltpersoners forhold.

Til nr. 9 (§ 72, stk. 2)

Bestemmelsen foreslås ophævet under hensyn til forslaget om indførelse af en

ny § 72 b, jf. bemærkningerne hertil i nr. 10.

Til nr. 10 (§ 72 a - § 72 b)

Til § 72 a

Screeningsbesøg gennemføres uden forudgående varsel ligesom

andre tilsynsbesøg, hvor formålet er at få et øjebliksbillede af

arbejdsmiljøforholdene på en virksomhed.

Vedtagelsen af forslag til lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter vil ikke

ændre

på dette forhold, idet det af § 5 i dette forslag direkte fremgår, at

kravet om forudgående varsling kan fraviges, hvis øjemedet med tilsynsbesøget

ellers ville forspildes.

Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det efter en

konkret vurdering af praktiske grunde kan være nødvendigt at varsle

screeningen

på forhånd, fx hvor der udføres arbejde på skiftende arbejdssteder uden for

virksomheden.

Screening vil i praksis blive gennemført efter en fastlagt

metode, hvor Arbejdstilsynet som udgangspunkt både vurderer virksomhedens

eget

arbejdsmiljøarbejde og danner sig et overblik over virksomhedens arbejdsmiljø

ved at gennemgå de områder i virksomheden, hvor den pågældende branche typisk

har væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Som udgangspunkt stiller Arbejdstilsynet ikke krav til den

enkelte virksomhed i forbindelse med screeningen, men foretager en

forundersøgelse af virksomhedens arbejdsmiljøniveau. Dog afgives strakspåbud

og

forbud ved screeningbesøget, hvis betingelserne for disse reaktioner er til

stede.

Arbejdstilsynet vil i forbindelse med screening tage

kontakt til både arbejdsgiver og sikkerhedsrepræsentant eller repræsentant

for

de ansatte i det omfang, de er til stede på virksomheden.

Hvis det i forbindelse med screeningen vurderes, at der er

behov herfor, vil der efterfølgende blive aflagt et tilsynsbesøg. Ved dette

efterfølgende tilsynsbesøg vil Arbejdstilsynet afgive påbud, hvis

virksomhedens

arbejdsmiljø ikke er tilfredsstillende. Herudover kan virksomheder med behov

for rådgivning få påbud om at inddrage en autoriseret rådgiver.

Arbejdstilsynet vil meddele virksomheden og de ansatte, om

Arbejdstilsynet vil følge screeningen op med et tilsynsbesøg.

En procesledende beslutning om screening og tilsynsbesøg

som opfølgning herpå kan ligesom en procesledende beslutning om tilsyn efter

de

gældende regler ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet. Gennemførelse af

forslag til lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb

og oplysningspligter vil betyde, at en række af forvaltningslovens

bestemmelser

vil finde anvendelse ved sådanne tilsynsbesøg, jf. forslagets § 3, men

dette medfører dog ikke ændringer vedrørende klageadgangen.

Virksomheder og ansatte har mulighed for at rette

henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt de er uenige i Arbejdstilsynets

beslutning om tilsynsbesøg eller ej. Sådanne henvendelser vil blive behandlet

som andre henvendelser til Arbejdstilsynet vedrørende virksomhedernes

arbejdsmiljøproblemer.

En screening af en virksomhed, som har ført til, at

virksomheden ikke i første omgang er udpeget til tilsynsbesøg, indebærer

ikke,

at virksomheden herefter er fritaget for tilsyn.

Virksomheden vil som hidtil kunne blive besøgt af

Arbejdstilsynet, fx i forbindelse med indgivelse af klager, anmeldelse af

ulykker og arbejdsbetingede lidelser mv.

Arbejdstilsynet vil endvidere foretage stikprøvevise

screeningsbesøg, så ingen virksomheder kan føle sig fredet for

Arbejdstilsynets

kontrol og dermed udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer på virksomheden.

Dette gælder både en allerede screenet virksomhed og en virksomhed, der endnu

ikke er udtaget til screening. Det skal være med til at sikre, at den enkelte

virksomhed konstant har fokus på at bevare et godt arbejdsmiljø.

Det betyder, at screening eller tilsyn hele tiden er en

mulighed i forhold til virksomhederne. Samtidig vil en række virksomheder,

som

allerede er blevet screenet, uden at det har medført et tilsynsbesøg, blive

screenet igen for at sikre, at den enkelte virksomhed fortsat har fokus på

bevarelsen af et godt arbejdsmiljø.

Screeningen vil blive tilrettelagt, så Arbejdstilsynet

gennemgår virksomhederne branche for branche. Arbejdstilsynet vil begynde med

at screene virksomhederne i de brancher, der i dag har pligt til at oprette

en

bedriftssundhedstjeneste, da disse brancher erfaringsmæssigt har mange

arbejdsmiljøproblemer. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2,

vedrørende de tidsmæssige perspektiver ved screeningen.

Samtidig hermed vil Arbejdstilsynet også gennemføre

screening af virksomheder i andre brancher, hvor der forekommer mange

dødsulykker og alvorlige ulykker, samt mange problemer med tunge løft,

ensidigt, gentaget arbejde og det psykiske arbejdsmiljø, da disse områder er

særligt prioriterede.

Der vil i forbindelsen med gennemførelsen af screeningen

blive taget højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til

virksomheder med midlertidige og skiftende arbejdssteder.

De virksomheder, der har dokumentation for et godt

arbejdsmiljø gennem et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om

arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, omfattes dog ikke af screeningen.

Virksomheder, der på anden måde end ved certifikat kan

dokumentere et godt arbejdsmiljø, påtænkes behandlet på tilsvarende måde.

Såfremt det internationale arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

akkrediteres,

og det vurderes, at det akkrediterede system sikrer et godt arbejdsmiljø,

kunne

det være et eksempel på et system, hvor beskæftigelsesministeren vil udnytte

bemyndigelsen og beslutte, at virksomheder, der anvender systemet, skal

behandles identisk med de virksomheder, som har fået et certifikat efter den

nuværende ordning. Der henvises til forslagets § 1, nr. 6 (§ 13 a,

stk. 2).

Til § 72 b, stk. 1

Bestemmelsen giver mulighed for inden for arbejdsmiljøloven

at begrænse Arbejdstilsynets beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne.

Kollektive overenskomster om arbejdsmiljøforhold indgået af arbejdsmarkedets

parter får den virkning, at Arbejdstilsynet ikke længere har til opgave at

påse

overholdelsen af reglerne. Parterne får derved beføjelse til selv at behandle

tvister inden for overenskomstens område i det fagretlige system.

Allerede i dag kan arbejdsmarkedets parter indgå aftaler om

arbejdsmiljø, men forslaget indebærer, at aftaler nu får den konsekvens, at

det

overlades til arbejdsmarkedets parter at afgøre tvister på de områder, hvor

der

er indgået en kollektiv overenskomst.

Er der indgået en kollektiv overenskomst, vil

Arbejdstilsynet henvise en eventuel klager til aftaleparten, og tvister vil

således skulle behandles i det fagretlige system. Det medfører bl.a., at

konkrete overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på overenskomstområdet

behandles i det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen.

For at opnå de retsvirkninger, der er angivet i loven, skal

den kollektive overenskomst give en forpligtelse tilsvarende bestemmelsen i

arbejdsmiljølovgivningen. Det vil fortsat være i arbejdsmiljøloven, at

beskyttelsesniveauet fastsættes, sådan som det tillige vejledende fastsættes

af

Arbejdstilsynet i At-vejledninger mv. Det skal dokumenteres, at forpligtelsen

fastsat i den kollektive overenskomst som minimum svarer til

arbejdsmiljølovgivningens regler. Der er således ikke noget til hinder for,

at

der aftales et højere beskyttelsesniveau.

Såfremt en kollektiv overenskomst ikke indeholder en

forpligtelse på lovens niveau, vil Arbejdstilsynet påse reglernes

overholdelse

på normal vis.

En kollektiv overenskomst kan både være en del af de

almindelige lønoverenskomster på det pågældende område og en særskilt

kollektiv

overenskomst.

Formålet med at stille krav om, at de kollektive

overenskomster skal være indgået mellem landsdækkende organisationer, er at

sikre et mere ensartet og gennemskueligt aftalesystem på arbejdsmiljøområdet,

og at aftalerne indgås mellem jævnbyrdige og ligeværdige aftaleparter.

Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse

dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde og brug af

personlige værnemidler, jf. lovens kapitel 5 om arbejdets udførelse samt for

velfærdsforanstaltninger, jf. lovens kapitel 6 om arbejdsstedets indretning.

Det psykosociale arbejdsmiljø og ensidigt, gentaget arbejde

er karakteriseret ved at være tæt forbundet med organiseringen af arbejdet og

dermed knyttet til overenskomstrelaterede emner, hvilket gør områderne

oplagte

i forhold til udvidede aftalemuligheder. Der gælder allerede aftalemuligheder

for en del af det psykosociale område, jf. modellen for mobning, herunder

seksuel chikane. Inden for det psykosociale område er bemyndigelsen dog ikke

tænkt anvendt på vold, risiko for vold og alenearbejde.

Brugen af personlige værnemidler og etablering af

velfærdsforanstaltninger, herunder skurvogne, er tillige knyttet til

overenskomstrelaterede emner og er dermed relevante i forhold til udvidede

aftalemuligheder. Arbejdsmarkedets parter har allerede i dag en adgang til at

indgå kollektive overenskomster om fordeling af udgiften til visse former for

arbejdsbeklædning og værnefodtøj. Aftalemuligheder for

velfærdsforanstaltninger

kan få betydning for faste, midlertidige og skiftende arbejdspladser.

Der er områder inden for arbejdsmiljøloven, hvor det ikke

vil være hensigtsmæssigt at benytte aftalemodellen. Således tænkes

bemyndigelsen ikke anvendt på områder, som forudsætter en særlig faglig viden

af mere teknisk karakter, som myndigheden er i besiddelse af, fx inden for

lovens kapitler om tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer.

Til § 72 b, stk. 2

Arbejdstilsynet vil have behov for at opnå kendskab til, om

der er indgået overenskomster på de områder, hvor aftalemodellen udmøntes.

Arbejdstilsynet vil herudover have behov for at opnå kendskab til, hvorvidt

den

konkrete virksomhed er dækket af en kollektiv overenskomst med det omhandlede

indhold.

Derfor foreslås, at der indføres et krav om, at

arbejdsgiveren ved tilsynsbesøg, herunder screening, dokumenterer over for

Arbejdstilsynet, at et givent arbejdsmiljøforhold er dækket af en kollektiv

overenskomst.

Ved et tilsynsbesøg vil udgangspunktet i praksis være, at

Arbejdstilsynet på sædvanlig vis fører tilsyn med virksomhedens arbejdsmiljø.

Fremviser arbejdsgiveren dokumentation for overenskomsten, vil

Arbejdstilsynet

ikke føre tilsyn med de forhold, der er dækket af overenskomsten.

Til § 72 b, stk. 3

Såfremt den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen,

indebærer bestemmelsen, at Arbejdstilsynets sædvanlige beføjelse til at påse

overholdelsen af reglerne genindtræder. Formålet med bestemmelsen er at

sikre,

at den ansatte får den tilstrækkelige beskyttelse. Det gælder i forhold til

alle overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold.

Arbejdstilsynet vil, hvis Arbejdstilsynet modtager en

klage, indhente oplysninger fra den pågældende faglige aftalepart om,

hvorvidt

sagen er rejst. Som udgangspunkt betragtes en sag som rejst, når den ene part

har begæret mæglingsmøde.

Vil organisationen ikke rejse sagen, behandler

Arbejdstilsynet sagen efter Arbejdstilsynets almindelige retningslinier, og

disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler.

Til § 72 b, stk. 4

Bestemmelsen fastsætter, at Arbejdstilsynet har til opgave

at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket

af

en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte der arbejder uden for overenskomstens

område.

Til § 72 b, stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, at aftalemodellen i § 72 a

ikke medfører ændringer af de særligt hjemlede aftalemodeller i

arbejdsmiljøloven. Det vil sige § 8, stk. 4, vedrørende sikkerheds-

og sundhedsarbejdet, § 17 c om retten til at forlade arbejdspladsen

eller

et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger

samt

§ 55 om hvileperiode og fridøgn. Disse ordninger opretholdes således

uændrede, og betingelserne i § 72 a finder ikke anvendelse på disse

områder.

Til nr. 11 (§ 74, stk. 4-10)

Til § 74, stk. 4

Bestemmelsen er ny og bemyndiger beskæftigelsesministeren

til at fastsætte nærmere regler om bindende forhåndsbesked.

EU-retten begrænser på visse områder mulighederne for en

ordning om forhåndsbesked. For eksempel vil en ordning om forhåndsbesked

vedrørende indretningen af CE-mærkningspligtige produkter være i strid med

EU´s

markedsføringsdirektiver.

Endvidere skal områderne for bindende forhåndsbesked egne

sig til sagsbehandling ved skriftlig dialog mellem den, der ønsker en

bindende

forhåndsbesked, og Arbejdstilsynet. Der er arbejdsforhold, der er så

komplicerede, at de ikke kan beskrives fuldt dækkende i relation til en

arbejdsmiljøvurdering. For eksempel er industrielle processer ofte så

komplekse, at en dækkende beskrivelse af processen ikke vil være mulig. Et

andet område, der ikke egner sig til bindende forhåndsbesked, er indretning

af

tekniske hjælpemidler, idet der ofte kræves afprøvninger og målinger.

Områder, der egner sig til en bindende forhåndsbesked, er

-

inden for arbejdets

udførelse: ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og nedbrydning af bygninger

eller konstruktioner,

-

inden for stoffer og

materialer: s

ubstitutionsovervejelser i

forbindelse med produktvalg og arbejde, der indebærer kontakt med asbest, og

-

inden

for arbejdsstedets indretning: transport af varer og materialer på

arbejdsstedet.

Andre områder overvejes inddraget i ordningen på sigt.

Områderne vil nærmere blive

fastlagt i bekendtgørelsen.

Anmodning om en bindende forhåndsbesked kan indgives

af arbejdsgivere, der forestår den konkrete udførelse

af arbejdet samt af projekterende og rådgivere, der ofte inddrages i

planlægning og projektering af arbejdet.

En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig

og bilagt de nødvendige oplysninger af betydning for Arbejdstilsynets

afgørelse. Det vil sige, at en beskrivelse af arbejdsopgaven, den påtænkte

fremgangsmåde samt den påtænkte arbejdsmiljømæssige sikring af de ansatte

skal

fremgå af materialet. Arbejdstilsynet træffer alene afgørelse på baggrund af

det skriftlige materiale, som virksomheden har fremsendt, og foretager ikke

undersøgelser eller besigtigelser på arbejdsstedet.

Arbejdstilsynet giver ikke konkret vejledning eller

meddeler dispensation i forbindelse med en bindende forhåndsbesked, men afgør

alene anmodningen om bindende forhåndsbesked med et afslag eller med

meddelelse

om bindende forhåndsbesked på baggrund af de gældende arbejdsmiljøretlige

regler.

Forhåndsbeskeden er bindende for Arbejdstilsynet, men kun i

forhold til de dispositioner, som virksomheden har foretaget i

overensstemmelse

med den bindende forhåndsbesked efter forhåndsbeskedens afgivelse.

Virksomheden derimod kan frit vælge, om den ønsker at følge

den bindende forhåndsbesked, men det forudsættes selvfølgelig, at loven

følges.

En bindende forhåndsbesked afskærer ikke Arbejdstilsynet

fra at føre tilsyn med den virksomhed, der har fået meddelt bindende

forhåndsbesked,

men den afskærer Arbejdstilsynet fra at stille yderligere krav om det

konkrete

arbejde, som forhåndsbeskeden vedrører.

En bindende forhåndsbesked bortfalder, hvis der sker

ændringer i de faktiske forhold, der har betinget forhåndsbeskeden, herunder

hvis lovgivningen eller EU-retten ændres, hvis administrativ praksis bliver

ændret ved domstolene, herunder EF-domstolen eller af Arbejdsmiljøklagenævnet

eller ved ny viden på området..

Ordningen foreslås finansieret gennem betaling af gebyr,

jf. stk. 7-10.

Til § 74, stk. 5

Det er hensigten, at Arbejdstilsynet indtil videre

varetager opgaven med at autorisere rådgiverne, indtil det nye, autoriserede

rådgivningssystem har fundet sit leje. På længere sigt er det derimod

hensigten, at denne kompetence delegeres til private virksomheder, der

opfylder

de fornødne kvalifikationer og efter ansøgning ønsker at være et

autoriserende

organ.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke

kriterier der skal opfyldes for at få delegeret kompetencen til at autorisere

rådgivere. Retningslinierne vil indeholde såvel krav til kompetence som

administrative krav, fx krav af forvaltningsretlig karakter, tavshedspligt,

uafhængighed af autoriserede rådgivere o.lign.

Udgangspunktet for kravene for at få delegeret kompetencen

til at autorisere rådgivere, er de krav, der stilles ved akkreditering til

certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Der kan endvidere fastsættes krav til den faglige

kompetence hos de virksomheder, der ønsker at få delegeret kompetencen til at

autorisere rådgivere. Det kan samtidig fastsættes, at disse virksomheder skal

indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte autorisationer af

rådgivere, resultater af auditbesøg hos rådgivere, kvalitetsstyring, faglige

kvalifikationer mv.

Til § 74, stk. 6

Med bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren

kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre

kontrol- og godkendelsesopgaver, således som det er forudsat i nyere

EU-produktdirektiver.

Der kan således udpeges såkaldte bemyndigede organer,

tredjepartsorganer, brugerinspektorater mv.

De bemyndigede organer mv. vil herefter med virkning for

medlemsstaterne i Den Europæiske Union og EØS kunne gennemføre de kontrol- og

godkendelsesopgaver, som fremgår af de respektive direktiver. Opgaverne kan

fx

bestå i godkendelses- og kontrolopgaver i forbindelse med gennemførelse af

procedurer for overensstemmelsesvurdering og periodiske undersøgelser.

For tiden kan dette være relevant i forhold til

direktiverne om maskiner, personlige værnemidler, materiel og

sikringssystemer

til anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr og

tovbaneanlæg til personbefordring.

Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om,

at Arbejdstilsynet foretager udpegningerne, og hvilke kriterier der skal

opfyldes for blive udpeget. Minimumskriterierne vil typisk fremgå af det

pågældende direktiv og vil angå bl.a. uafhængighed, upartiskhed, integritet,

kompetence, personale og udstyr.

Det forudsættes i overensstemmelse med anbefaling derom fra

Kommissionen, at standarderne i EN 45000-serien indgår, evt. vejledende, ved

bedømmelsen af, om kriterierne er opfyldt. Andre standarder på samme niveau

vil

kunne være relevante.

Det forventes fastsat, at de bemyndigede organer mv. skal

indsende rapporter til Arbejdstilsynet over udførte opgaver. Rapporterne

indgår

i baggrundsmaterialet for Arbejdstilsynets kontrol af, om en udpegning stadig

er relevant.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at kriterierne for

udpegningen ikke længere er opfyldt, bestemmer Arbejdstilsynet om udpegningen

skal ophøre helt eller delvist. Klage over Arbejdstilsynets afgørelser

vedrørende udpegning kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf.

arbejdsmiljølovens § 81.

Til § 74, stk. 7, nr. 1

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren

bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyr mv. for

godkendelse

og

kvalitetssikring af udbyderne af arbejdsmiljøuddannelsen og

arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

inden for bygge- og anlægsområdet til dækning af omkostningerne i forbindelse

med ordningen, herunder Arbejdstilsynets omkostninger ved administration af

godkendelsesordningen.

De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved en bekendtgørelse om

priser for godkendelse, kvalitetssikring mv., herunder bestemmelser om

morarenter.

Til § 74, stk. 7, nr. 2

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at

fastætte regler om opkrævning af gebyr mv. til dækning af Arbejdstilsynets

omkostninger ved behandlingen af anmodninger om bindende forhåndsbesked.

De nærmere bestemmelser om gebyr vil blive fastlagt ved bekendtgørelse.

Til § 74, stk. 7, nr. 3-4

Bestemmelsen er ny og giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at

fastætte regler om opkrævning af gebyr mv.

for ansøgninger om at blive bemyndiget til at autorisere

arbejdsmiljørådgivere og om at blive udpeget som bemyndiget organ mv.

Gebyret skal dække Arbejdstilsynets omkostninger i forbindelse med

behandlingen af ansøgningerne.

Desuden får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om opkrævning af gebyr for ansøgninger om autorisation samt ændring og

kontrol

heraf.

Til § 74, stk. 8

Under hensyn til, at rentelovens almindelige bestemmelser

ikke finder anvendelse på fordringer i forbindelse med gebyrordninger på

arbejdsmiljøområdet, er det fundet nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel i

arbejdsmiljøloven til forrentning af Arbejdstilsynets

gebyrer, der ikke betales rettidigt.

Til § 74, stk. 9

Beskæftigelsesministeren ønsker i forbindelse med

lovforslaget at sikre en regulering med omkostningsudviklingen af de fire

ordninger i stk. 7, således at betalingen fastholdes over tid.

Arbejdstilsynets gebyrer reguleres hvert år den 1. april med det generelle

pris- og lønindeks.

Til § 74, stk. 10

Såfremt en eller flere af opgaverne i § 74, stk. 7,

nr. 1, 3 og 4, uddelegeres eller henlægges til private organer, kan disse

opkræve betaling efter reglerne herom.

§ 8, stk. 2, omhandler delegation af en

myndighedsopgave til en anden på forhånd udpeget offentlig institution,

Danmarks Evalueringsinstitut under Undervisningsministeriet,

Evalueringsinstituttet vil kunne opkræve betaling for kvalitetskontrol,

herunder evaluering.

Reglerne omhandlende § 74, stk. 5 og 6, vil blive

formuleret således, at efter ansøgning vil enhver privat eller offentlig

virksomhed, der opfylder de klare, gennemskuelige krav for at kunne blive

udpeget som autoriserende eller bemyndiget organ, opnå ret hertil.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler herom, herunder

at

give mulighed for, at de udpegede virksomheder selv fastsætter prisen for

opgaven. Arbejdstilsynet fører i givet fald kontrol med prisudviklingen.

Til nr. 12 (§ 77 a)

Bestemmelsen er ny og fastsætter, at Arbejdstilsynet kan

give arbejdsgiveren påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,

herunder i en nærmere bestemt periode, hvis Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg

i

virksomheden konstaterer bestemte, væsentlige, materielle overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen, som afføder reaktioner i form af afgørelser efter

arbejdsmiljøloven.

Påbud om rådgivning for en periode tænkes anvendt, når

Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige materielle overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen samtidig med, at virksomhedens egen indsats er

mangelfuld.

Påbud om rådgivning til løsning af et eller flere konkrete

arbejdsmiljøproblemer tænkes anvendt, når Arbejdstilsynet konstaterer

væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er

nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet.

Ved fastsættelse af kriterier for påbud om rådgivning til

løsning af et konkret, materielt arbejdsmiljøproblem, som fastsættes i de

administrative bestemmelser, der udmønter bemyndigelsen, vil der bl.a. blive

taget udgangspunkt i de 18 prioriterede problemområder, som arbejdsmarkedets

parter har peget på i Arbejdsmiljørådets Prioriteringsudvalg.

Som eksempel herpå kan nævnes alvorlige

arbejdsmiljøproblemer, som er komplekse og svære at løse, og hvor løsningen

ikke forudsættes kendt af virksomhederne generelt, fx psykiske

arbejdsmiljøproblemer og ventilationsproblemer. Arbejdsmiljøproblemer, hvor

virksomhederne generelt forudsættes at have kendskab til løsningen, men hvor

løsningen ikke benyttes, eller hvor der skal sættes ind med organisatoriske

og

tekniske løsninger samtidig, fx i forbindelse med ensidigt, gentaget arbejde,

vil også være egnede til at udløse et rådgivningspåbud. Ved fastlæggelsen af

de

arbejdsmiljøproblemer, der skal medføre rådgivningspåbud, vil også et

samtidigt

antal påbud på en virksomhed, der vedrører ulykkesrisici, kunne udløse et

rådgivningspåbud, fordi en sådan række påbud inden for ulykkesområdet

indebærer, at virksomheden ikke kan løfte arbejdet med ulykkesforebyggelse.

Påbud om rådgivning i en bestemt periode anvendes over for

virksomheder, hvor der udover problemer med egenindsatsen også er konstateret

væsentlige, materielle overtrædelser. De væsentlige, materielle

overtrædelser,

der skal være konstateret på virksomheden, kan både være de bestemte,

væsentlige overtrædelser, hvor virksomheden pålægges rådgivning til løsning

af

arbejdsmiljøproblemer, og overtrædelser af øvrige materielle

arbejdsmiljøregler.

Virksomhedens arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, hvis

virksomheden fx ikke har udarbejdet en arbejdspladsvurdering, eller hvis

arbejdspladsvurderingen indeholder væsentlige mangler. Virksomhedens

arbejdsmiljøindsats er også mangelfuld, hvis virksomheden har væsentlige

mangler i sikkerhedsorganisationen, eller hvis sikkerhedsorganisationens

medlemmer fx ikke har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. Der lægges således

vægt på virksomhedens evne og vilje til selv at tage hånd om arbejdsmiljøet i

virksomheden kombineret med en vurdering af det faktiske arbejdsmiljø.

Det vil blive nærmere fastlagt i bekendtgørelse, hvilke

kriterier der medfører påbud om rådgivning for en periode.

Rådgivningen skal medvirke til, at virksomheden bliver i

stand til selv at tage hånd om arbejdsmiljøet. I mindre virksomheder vil

virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats kunne etableres hurtigere end i større

virksomheder, da det involverer færre ansatte i arbejdsmiljøarbejdet. Det

foreslås derfor, at påbudet om rådgivning gives for en periode på 1 år for

virksomheder med færre end 20 ansatte, og for en periode på 2 år for

virksomheder med 20 eller flere ansatte.

For virksomheder med flere produktionsenheder vil

periodepåbudet kun dække den produktionsenhed, der er ført tilsyn på. Det er

således ikke hele den juridiske enhed, der dækkes af periodepåbudet, når

produktionsenhed og juridisk enhed som angivet i Det Centrale

Virksomhedsregister ikke er sammenfaldende, men det vil dog være antallet af

ansatte i den juridiske enhed, der afgør periodepåbudets varighed. Dette

forhold skyldes, at det er den juridiske enhed, der er ansvarlig for

produktionsenhedens arbejdsmiljø.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at

Arbejdstilsynet kan give arbejdsgiveren påbud om rådgivning til løsning af et

bestemt, væsentligt, materielt arbejdsmiljøproblem, hvis Arbejdstilsynet ved

tilsynsbesøg i virksomheden har konstateret et væsentligt, materielt

arbejdsmiljøproblem, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning

af problemet.

En virksomhed vil således typisk kunne få et påbud om at

benytte rådgivning til løsning af et kompliceret og alvorligt problem, fx på

ergonomiområdet. Der vil derimod ikke blive givet påbud om rådgivning til

løsning af enkeltstående og ukomplicerede arbejdsmiljøproblemer, som

virksomheden nemt selv kan løse. Her kan det i stedet være relevant alene at

afgive et påbud om de materielle arbejdsmiljøforhold.

Påbud om rådgivning til løsning af konkrete, materielle

arbejdsmiljøproblemer forudsættes givet til alle typer af virksomheder,

uanset

om virksomheden i øvrigt har en generelt set tilfredsstillende

arbejdsmiljøindsats. Sådanne påbud kan således også gives til virksomheder

med

arbejdsmiljøcertifikat, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at virksomheden har

et bestemt, materielt, væsentligt arbejdsmiljøproblem, der er omfattet af

reglerne om påbud om rådgivning.

Da virksomhederne har pligt til at benytte rådgivningen,

indeholder påbudet krav om, at virksomheden overfor Arbejdstilsynet skal

dokumentere, at pligten til at bruge en rådgiver er opfyldt.

I rådgivningspåbudet vil de nærmere krav til

rådgivningsydelsens indhold og brug blive angivet, herunder om tilbagemelding

fra arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet, indeholdende dokumentation for, at

der

er indgået en aftale om rådgivning. Arbejdsgiver skal indhente rådgivers

påtegning på tilbagemeldingerne til Arbejdstilsynet, herunder

tilbagemeldingen

om, at det enkelte arbejdsmiljøproblem er løst.

Timeforbruget på den enkelte rådgivningsydelse vil derimod

ikke blive reguleret, da dette vil afhænge af problemets alvor, omfang,

karakter mv.

Arbejdstilsynet vil ikke være afskåret fra at føre kontrol

med, om virksomheden har efterkommet påbud, som ligger til grund for

rådgivningspåbudet. Det vil fortsat være arbejdsgiveren, der har pligt til at

sørge for, at påbud efterkommes. Arbejdstilsynet vil på samme måde som nu

vurdere de indkomne tilbagemeldinger og på baggrund heraf vurdere behovet for

kontrol af, om påbud er efterkommet.

Som dokumentation for, at virksomheden har brugt en

rådgiver skal arbejdsgiveren indhente rådgivers påtegning på tilbagemeldingen

til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbud er efterkommet.

Sikkerhedsorganisation eller repræsentant for de ansatte påtegner

tilbagemeldingen efter gældende praksis

Det bør i den forbindelse understreges, at

sikkerhedsorganisationen eller repræsentanter for de ansatte skal inddrages i

og deltage i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, herunder

arbejdspladsvurdering

og ved indhentelse af ekstern sagkyndig bistand, jf. de gældende regler herom

i

bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret med henblik på, at

en arbejdsgiver kan straffes for ikke at efterkomme påbud om at søge

rådgivning.

Til nr. 13 (§ 78 a)

Til § 78 a, stk. 1

Forslaget giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø ved at gennemføre en

smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet og indebærer, at den enkelte

virksomheds

arbejdsmiljø offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside og illustreres via

tildeling af én af 3 forskellige smiley’er under forudsætning af at

betingelserne herfor er til stede

.

Desuden

offentliggøres tidspunktet for, hvornår alle

virksomheder senest er blevet screenet.

Grøn smiley

foreslås navnlig givet til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og på

længere sigt ved anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø, som

forudsættes

fastlagt i bekendtgørelsesform. Smiley’en signalerer, at virksomheden

arbejder

seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet.

Den grønne smiley tænkes fjernes, hvis der på virksomheden

konstateres overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der medfører en gul eller rød

smiley.

Det påtænkes at virksomheden kan få sin grønne smiley

tilbage, når det organ, der har udstedt certifikatet, har tilkendegivet, at

det

påbudte forhold ikke længere udgør en afvigelse i forhold til kravene til

virksomhedens ledelsessystem.

Virksomheden mister i øvrigt sin grønne smiley, hvis

certificeringsorganet fratager virksomheden dens arbejdsmiljøcertifikat.

Forslaget indebærer, at virksomheder, der har opnået

arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder,

har ret til at få tildelt og offentliggjort en grøn smiley på

Arbejdstilsynets

hjemmeside, hvis virksomheden ønsker det. Offentliggørelse vil formentlig

være

betinget af, at Arbejdstilsynet får en anmodning herom, og virksomheden

sender

en kopi af arbejdsmiljøcertifikatet til Arbejdstilsynet. Offentliggørelse af

den grønne smiley suspenderes, hvis Arbejdstilsynet konstaterer

arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, der medfører en gul smiley, eller hvis

certifikatet suspenderes. Virksomheden får igen en grøn smiley, når det

organ,

der har udstedt certifikatet tilkendegiver, at det påbudte forhold ikke

længere

udgør en afvigelse i forhold til kravene til virksomhedens ledelsessystem.

Forslaget tager endvidere sigte på, at retten til grøn

smiley tillige kan tildeles virksomheder, der på anden måde end gennem

opnåelse

af arbejdsmiljøcertifikat har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, når

beskæftigelsesministeren ved bekendtgørelse har fastlagt, hvilken

dokumentation

der kan gøres gældende.

Gul smiley

foreslås givet, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om overholdelse af

arbejdsmiljøloven med en vis frist for efterkommelse. Den gule smiley

fjernes,

når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra virksomheden, om at

virksomheden har efterkommet afgørelsen. Tilbagemeldingen påtegnes af

sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte efter gældende

praksis. Tilbagemeldingen skal endvidere påtegnes af rådgiver, når den gule

smiley følger af et rådgivningspåbud. Alle virksomheder kan få en gul smiley.

Nogle afgørelser kan ikke umiddelbart efterkommes, fordi

der fx skal udvikles tekniske eller organisatoriske løsninger. Her skal

virksomheden have gennemført påbudte midlertidige foranstaltninger og

påbegynde

en varig løsning af problemet. I de situationer fjernes således den gule

smiley, når virksomheden har gennemført de midlertidige foranstaltninger og

virksomheden har givet Arbejdstilsynet tilbagemelding herom. Tilbagemeldingen

påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte

efter

gældende praksis.

Rød smiley

foreslås givet til virksomheder, der har fået et påbud om rådgivning for en

periode jf. § 77a. Når virksomheden har løst de materielle

arbejdsmiljøproblemer, der har været med til at udløse rådgivningspåbudet,

erstattes

den røde smiley af en gul smiley, når Arbejdstilsynet har fået en

tilbagemelding fra virksomheden, om at de materielle problemer er løst. Den

gule smiley fjernes, når Arbejdstilsynet har fået en tilbagemelding fra

virksomheden om, at rådgivningsperioden er udløbet, og rådgivningspåbudet

efter

sit indhold er opfyldt. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen

eller en repræsentant for de ansatte efter gældende praksis. Tilbagemeldingen

påtegnes endvidere af rådgiver.

Både den røde og den gule smiley vil først blive

offentliggjort, efter at virksomheden har haft mulighed for at klage efter

arbejdsmiljølovens bestemmelser over de afgørelser, der ligger til grund for

den røde og gule smiley.

Offentliggørelse af tidspunktet for virksomhedens sidste

screening har til formål at oplyse offentligheden om, hvornår Arbejdstilsynet

sidst har besøgt virksomheden med henblik på at vurdere behovet for tilsyn.

Denne oplysning er helt neutral, men den giver offentligheden indblik i, hvor

langt Arbejdstilsynet er med screeningsprocessen. I øvrigt henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til § 78 a, stk. 2

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om indhold og form for offentliggørelse af den enkelte virksomheds

arbejdsmiljø

ved navns nævnelse via tildelte smiley’er og oplysning om tidspunktet

for den

seneste screening. Det er hensigten, at offentliggørelsen vil ske på

Arbejdstilsynets hjemmeside, men virksomhederne kan naturligvis frit selv

anvende og offentliggøre tildelte smiley’er, som de ønsker. I øvrigt

henvises

til de almindelige bemærkninger pkt. 4.

Til nr. 14 (§ 81 a, stk. 4)

Det foreslås, at klager over Arbejdstilsynets godkendelse

mv. af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet ikke som i andre sager skal behandles af formanden for

Arbejdsmiljøklagenævnet sammen med de af arbejdsmarkedets parter indstillede

otte medlemmer af nævnet.

Formålet med ændringen er at undgå de interessekonflikter,

som ville kunne opstå i forbindelse med behandlingen af klager i

Arbejdsmiljøklagenævnet over afgørelser vedrørende godkendelse af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet som følge

af,

at flere af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer er indstillet af

organisationer,

der selv er udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Der henvises til

bemærkningerne til nr. 15.

Til nr. 15 (§ 81 a, stk. 5)

Det foreslås, at Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser

vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og

arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

inden for bygge- og anlægsområdet træffes af Arbejdsmiljøklagenævnets formand

eller dennes stedfortræder, jf. bemærkningerne til nr. 14.

Herved vil de habilitetsproblemer, der i disse sager ellers

ville kunne opstå som følge af klagenævnets sammensætning, blive imødegået.

Til nr. 16 (§ 81 b)

Med bestemmelsen foreslås det, at de afgørelser, der er

truffet af de private virksomheder, der er udpeget eller bemyndiget af

Arbejdstilsynet til at autorisere rådgivere eller til at foretage

godkendelses-

og kontrolopgaver på områderne for maskiner, personlige værnemidler,

materiel-

og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer,

trykbærende udstyr og tovbaneanlæg til personbefordring, kan påklages til

Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsens adressat er blevet

underrettet om afgørelsen. Arbejdstilsynets afgørelser kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af § 81.

Til nr. 17 (§ 82, stk.1, nr. 3)

Med forslaget kan en arbejdsgiver pålægges bødeansvar for

ikke at efterkomme Arbejdstilsynets påbud om at indhente bistand fra en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Til nr. 18 (§ 83, stk. 1)

I 1996 indførtes i straffelovens 5. kapitel et

kollektivansvar (selskabsansvar), der omfatter selskaber mv. (juridiske

personer) og større, personligt ejede virksomheder.

I forbindelse med indførelsen af straffelovens

selskabsansvar blev det generelt overvejet at ophæve det objektive

straffeansvar i særlovgivningen, herunder arbejdsmiljøloven.

En ophævelse af det objektive ansvar i arbejdsmiljøloven

ville imidlertid indebære, at det efter omstændighederne ville være umuligt

at

straffe arbejdsgivere i mindre, personligt ejede virksomheder, fordi det ikke

ville være muligt at placere et strafferetligt ansvar på hverken

arbejdsgiveren

eller virksomheden, som dermed ville være straffri for

arbejdsmiljøovertrædelser,

hvilket også ville indebære en dårligere retlig beskyttelse af de ansatte i

de

mindre, personligt ejede virksomheder.

Det blev derfor besluttet at opretholde det objektive

ansvar i § 83 for at sikre, at muligheden for straf også for disse

arbejdsgivere udgør et incitament til overholdelse af arbejdsmiljøloven.

I overensstemmelse med retspraksis er bestemmelsen i

§ 83 gennem en årrække blevet anvendt under samme betingelser, som

gælder

for juridiske personer, og ikke som et egentligt objektivt ansvar forstået

således, at straf kan finde anvendelse, blot der er sket en overtrædelse.

Efter praksis er det således en forudsætning for at gøre

ansvaret gældende mod arbejdsgiveren i mindre, personligt ejede virksomheder,

at der er begået en overtrædelse, og at der foreligger tilregnelse i form af

forsæt eller uagtsomhed hos en eller flere personer i virksomheden eller i

virksomheden som sådan.

Den foreslåede ændring af § 83 er således alene en

kodificering af retspraksis for anvendelsen af § 83.

Heller ikke efter den foreslåede ændring vil der således

være noget krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse

til

overtrædelse af arbejdsmiljøloven, for at han kan ifalde strafansvar.

Til nr. 19 (§ 84)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen

af § 83, stk. 1.

Til § 2

Til stk. 1

Forslagets bemyndigelsesbestemmelser træder i kraft den 1.

juli 2004.

Arbejdsmiljøreformen skal virke fra den 1. januar 2005, og

de enkelte bemyndigelsesbestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren

hjemmel

til at gennemføre reformens enkelte dele, vil derfor blive udmøntet i

bekendtgørelser, som træder i kraft frem til den 1. januar 2005, med virkning

fra denne dato.

Det drejer sig om bemyndigelser vedrørende:

-

Godkendelses- og

kvalitetsordning for arbejdsmiljøuddannelsen og etablering af en særlig

arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedskoordinatorer inden for bygge - og

anlægsområdet, jf. forslagets § 1, nr. 1 (§ 8, stk. 2),

§ 74, stk. 7, som affattet i forslagets § 1, nr. 11.

-

Sagkyndig bistand,

jf. forslagets § 1, nr. 3 (§ 12).

-

Anden dokumentation,

der kan fritage for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, jf.

§ 13 a, stk. 2, som affattet i forslagets § 1, nr. 6.

-

Ophør af pligten til

at oprette bedriftssundhedstjeneste, jf. § 13 b som affattet i

forslagets

§ 1, nr. 6.

-

Autorisation af

arbejdsmiljørådgivere, herunder pligt til at benytte autoriserede

arbejdsmiljørådgivere, jf. § 13 c som affattet i forslagets § 1,

nr.

6.

-

Inddragelse af

sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet, jf. forslagets § 1, nr. 8 (§ 22

a).

-

Aftalemodel på

arbejdsmiljøområdet, jf. forslagets § 1, nr. 10 (§ 72 b).

-

Ordning om bindende

forhåndsbesked, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 74, stk. 4 og

7).

-

Udpegning af private

virksomheder til at autorisere rådgivere, jf. forslagets § 1, nr. 11 og

16

(§ 74, stk. 5 og 7).

-

Præcisering af

muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder, der

kan gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver, jf. forslagets § 1, nr.

11

(§ 74, stk. 6 og 7).

-

Påbud om rådgivning, jf.

forslagets § 1, nr. 12 (§ 77 a).

-

Offentliggørelse af

virksomheders arbejdsmiljø, jf. forslagets § 1, nr. 13 (§ 78 a).

Herudover træder følgende bestemmelser i kraft den 1. juli

2004:

-

Ophævelse af

arbejdsmiljølovens § 13, stk. 5, 6 og 7 om tilskud til

bedriftssundhedstjeneste, jf. forslagets § 1, nr. 5.

-

Præcisering af det

objektive strafansvar, jf. forslagets § 1, nr. 17 og 18 (§ 83,

stk. 1, og § 84).

Til stk. 2

Som led i udfasningen af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste træder den foreslåede bestemmelse i § 13 a,

stk. 1, om, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat fritages for

pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, i kraft den 1. januar 2005.

Endvidere træder den foreslåede bestemmelse i § 72 a,

om screeningsbesøg i kraft den 1. januar 2005, idet screeningsbesøg er en

forudsætning for afviklingen af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger om screening og om gradvis udfasning af pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste.

Til stk. 3

Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil være

fuldt udfaset for alle brancher med udgangen af 2008. Derfor foreslås

bestemmelserne i § 13, stk. 1-4, i lov om arbejdsmiljø, der

omhandler

oprettelse og godkendelse af bedriftssundhedstjeneste, samt bemyndiger

beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om

bedriftssundhedstjenestens opbygning, opgaver, funktion og finansering m.v.

ophævet pr. 1. januar 2009.

Til stk. 4

Som følge af, at pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher med

udgangen

af 2008, og de foreslåede bestemmelser i § 13 a og § 13 b i lov om

arbejdsmiljø således ikke længere vil være relevante, foreslås disse

bestemmelser ophævet den 1. januar 2009. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets almindelige bemærkninger om gradvis udfasning af pligt til at

oprette bedriftssundhedstjeneste.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om arbejdsmiljø

§ 8.

Arbejdsministeren

fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes

arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af

sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig

ledelse af sikkerhedsarbejdet.

§ 8.

Arbejdsministeren

fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes

arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af

sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig

ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddanelse

for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og godkendelse og

kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne.

Stk. 2.

Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og

medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer

løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3.

Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og

medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer

løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3.

Med

henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat

af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

Stk. 4.

Med

henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat

af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1)

dels er indgået en

aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de

bemyndiger hertil, og

2)

dels på

virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en

aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på

en del af virksomheden.

1)

dels er indgået en

aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de

bemyndiger hertil, og

2)

dels på

virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en

aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på

en del af virksomheden.

Stk. 4.

Arbejdsministeren fastætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og

§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter stk. 3 indgås.

Stk. 5.

Arbejdsministeren fastætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og

§ 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter stk. 3 indgås.

Stk. 5.

Spørgsmål

om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres

efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået

efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men

afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 6.

Spørgsmål

om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres

efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået

efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men

afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 6.

Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis

vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge

sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og

§ 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem

efter de særlige forhold.

Stk. 7.

Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis

vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge

sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og

§ 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem

efter de særlige forhold.

Rådgivning

§ 12.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal stille

sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de

ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.

§ 12.

Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at

varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren

indhente ekstern sagkyndig bestand med henblik på at sikre, at de ansattes

arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Bedriftssundhedstjeneste

Ophæves.

§ 13.

Arbejdsministeren

kan fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de

ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en

bedriftssundhedstjeneste.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).

Stk. 2.

For

grupper af virksomheder kan arbejdsministeren under tilsvarende betingelser

fastsætte regler om, at der skal oprettes en fælles bedriftssundhedstjeneste.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).

Stk. 3.

En

bedriftssundhedstjeneste skal godkendes efter regler fastsat af

arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan henlægge opgaven med at godkende en

bedriftssundhedstjeneste til en bestemt offentlig myndighed og fastsætte

regler om betaling for godkendelsen.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2005).

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om bedriftssundhedstjenesternes

opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Dette gælder såvel

bedriftssundhedstjenester efter stk. 1 og 2 som

bedriftssundhedstjenester, der etableres frivilligt.

Bedriftssundhedstjenestens opgaver kan udvides til at omfatte miljøspørgsmål

i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Bestemmelsen ophæves (1. januar 2009).

Stk. 5

. Staten

yder tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder

reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren

fastsætter de nærmere regler om tilskuddet.

Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).

Stk. 6

. Kommuner

og amtskommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester, der opfylder

reglerne, der er fastsat i medfør af stk. 3 og 4. Arbejdsministeren

fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren de nærmere vilkår for

kommunernes og amtskommunernes adgang til at yde tilskud.

Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).

Stk. 7

.

Arb

Arbejdsministeren iværksætter forsøg om bedriftssundhedstjenesternes

opbygning, opgaver, funktion og finansiering m.v.

Bestemmelsen ophæves (1. juli 2004).

§ 13 a.

Virksomheder

med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til

virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden

dokumentation for et godt arbejdsmiljø end det i stk. 1 nævnte kan

medføre fritagelse for pligten til at oprette bedriftsundhedstjeneste.

§ 13 b.

Virksomhederne ophører med at være omfattet af pligten til at oprette

bedriftssundhedstjeneste samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af

arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77

a.

§ 15 a.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af

sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagens til

arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt

virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal

forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de

ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsbrugsanvisning skal revideres, når

der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og

disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog

senest hver tredje år.

Stk. 2.

En

arbejdspladsvurdering skal omfatte stillingtagen til virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde

følgende elementer:

1)

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og

vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og

opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 2.

En

arbejdspladsvurdering skal omfatte stillingtagen til virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de

forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen.

Vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1)

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og

vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og

opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

5)

De nødvendige

løsninger af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som igangsættes, skal ske

under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i

arbejdsmiljølovgivningen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren

skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen,

tilrettelæggelsen og gennemførelsen på arbejdspladsvurderingen, jf.

stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Arbejdsministeren

fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.

§ 22 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt

til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed

med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.

§ 72.

Arbejdstilsynet

har til opgave, at

1)

vejlede

virksomheder, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og

offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

2)

bistå

Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,

3)

udstede forskrifter

i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,

4)

holde sig

orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af

arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,

5)

behandle planer for

arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og

materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative

regler,

6)

påse, at loven og

de forskrifter, der gives med hjemmel i loven overholdes, bortset fra

§§ 17 a-c.

Stk. 2

.

Bes

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har

til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk

helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der

udstedes i medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse

er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende

organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens

Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation

på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse

sagen.

Stk. 2. Ophæves.

§ 72 a.

Arbejdstilsynet

gennemfører screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke virksomheder

der har behov for tilsyn.

§ 72 b.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse

overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en

tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor

aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, , Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en

landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af

en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af

reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig

behandling for overtrædelse af forpligtigelser, som er dækket af en kollektiv

overenskomst, jf. stk.1.

Stk. 4.

Uanset

stk. 1, har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne

i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 8,

stk. 4, § 17 c og § 55.

§ 74.

Arbejdsministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet

omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt

i hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden

dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af

takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller

iværksat af Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan

meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og

rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette

påbegyndes.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere

arbejdsmiljørådgivere.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige

myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til

Den Europæiske Unions retsforskrifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og

myndigheder.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om

opkrævning og indbetaling, til dækning af . Arbejdstilsynets omkostninger og

fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet –har

uddelegeret

eller henlagt opgaver til i forbindelse med:

1)

Godkendelse og

kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelse for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet, jf. § 8, stk. 2.

2)

Behandling af

anmodninger om bindende forhåndsbesked jf. § 74, stk. 4.

3)

Behandling af

ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til

godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74,

stk. 5-6.

4)

Behandling af

ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.

Stk. 8.

Gebyrer

til Arbejdstilsynet efter stk. 7, der ikke betales rettidigt, forrentes

med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges

udpantningsret

Stk. 9

Gebyrer

til Arbejdstilsynet efter stk. 7 reguleres automatisk med det generelle

pris- og lønindeks

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret

eller henlagt opgaver til, jf. § 8, stk. 2 og § 74,

stk. 5-6.

§ 77a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at

indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en

nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang,

varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

§ 78 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den

enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som

Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i

hvilken form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal

gøres tilgængelig for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske

i elektronisk form.

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet

består af en formand og af følgende beskikkede medlemmer:

1)

Tre medlemmer

indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2)

Et medlem

indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

Et medlem

indstillet af Akademikernes Centralråd.

4)

Et medlem

indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5)

Et medlem indstillet

af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsraadet

i fællesskab.

6)

Et medlem

indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7)

Et medlem

indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i Fællesskab.

8)

Et medlem

indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9)

Et medlem med

særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeren.

10)

Et medlem med særlig

teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.

11)

Et medlem med særlig

arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.

Stk. 2.

Formanden

og dennes stedfortræder ansættes af arbejdsministeren. Begge skal ved

udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed

ligestillet eksamen.

Stk. 3.

De

beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af

arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning

sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes

stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet

eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved

stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De

enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden

stem-meret.

Stk. 4.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes

stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet

eller deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved

stemmeflertal. Ved stem-melighed er formandens eller dennes stedfortræders

stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere

bisiddere uden stemmeret.

Stk. 5.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af

§ 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af

arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for

koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og

anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 5.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende

sager:

1)

Klager som alene

vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2)

Afgørelser i

henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages

opsættende virkning.

3)

Afgørelser i

henhold til § 81, stk. 4, om behandlingen af en for sent indgivet

klage.

Stk. 6.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende

sager:

1)

Klager som alene

vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2)

Afgørelser i

henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages

opsættende virkning.

3)

Afgørelser i

henhold til § 81, stk. 4, om behandlingen af en for sent indgivet

klage.

Stk. 6.

Formanden

og dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede

medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast

praksis,

eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 7.

Formanden

og dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede

medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast

praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 7.

Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges

nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele

klagenævnet.

Stk. 8.

Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges

nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele

klagenævnet.

Stk. 8.

Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til

Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9.

Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til

Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.

Stk. 9.

Sekretariatsbetjeningen

af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Stk. 10.

Sekretariatsbetjeningen

af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet for Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Stk. 10.

Arbejdsmiljøklagenævnets

forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

Stk. 11.

Arbejdsmiljøklagenævnets

forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

§ 81b.

Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør

af § 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klage

over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig

myndighed udpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringes for

Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1)

overtræder

§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,

§ 19, § 20, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37,

stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45,

stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,

stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2)

lader arbejde

udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant

arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 77, eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 22, stk. 2.

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1)

overtræder

§ 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18,

§ 19, § 20, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37,

stk. 1 og 4, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45,

stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75,

stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2)

lader arbejde

udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant

arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 77, § 77 a, eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 22, stk. 2.

§ 83.

For

overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1,

§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,

§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver

bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som

forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 2.

Ved

bødens udmåling finder § 82, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

§ 83.

For

overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1,

§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,

§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver

bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som

forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at

overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede

personer.

§ 84.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af

bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af forskrifterne og påbud

eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en

arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan

pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen

forvandlingsstraf.

§ 84.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af

bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af forskrifterne og påbud

eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en

arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan

pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at

overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede

personer.

Officielle noter

1)

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring

af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, ( EF-Tidende 1989, L

183s. 1).

Lignende dokumenter