Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND(ÆNDRING AF REGLERNE OM KLAGERÅD)

1996/1 LSF 239Lovforslag som fremsatFolketinget22. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar

1996, som senest ændret ved lov nr. 1188 af 18. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 56 b, stk. 3, ændres »2 medlemmer udpeget af og

blandt medlemmer af kommunalbestyrelsen« til: »2 medlemmer udpeget

af medlemmerne af kommunalbestyrelsen«.

2. I § 56 b, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Disse sidste 2 medlemmer kan dog ikke være medlem af

kommunalbestyrelsen.«

3. I § 56 b, stk. 5, ændres »dem af klagerådets

medlemmer, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer,» til:

»klagerådets medlemmer«.

4. I § 56 b, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Sekretariatsbistanden kan dog ikke ydes af ansatte i kommunen.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Efter lovforslaget vil det ikke længere være muligt for

kommunalbestyrelsen at udpege medlemmer af klagerådet, som samtidig er

medlemmer af kommunalbestyrelsen. Endvidere vil det ikke længere være muligt,

at en ansat i kommunen varetager sekretariatsfunktionen.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at klager over en kommunes tildeling af

hjemmehjælp og omfanget og udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne behandles af

et klageråd, hvor også kommunalbestyrelsesmedlemmer har sæde. Ligeledes kan

det virke stødende, når f.eks. lederen af hjemmehjælpen virker som sekretær

for klagerådet.

Læs alt

Også i anden lovgivning er det bestemt, at ansatte i en bestemt

forvaltning ikke kan medvirke ved behandlingen af klager over afgørelser,

truffet af denne forvaltning. F.eks. findes der i lov om skattemyndighedernes

organisation og opgaver m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,

en bestemmelse om, at »Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse

eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af en sag . . . , må ikke yde

sekretariatsbistand til skatteankenævnet ved behandling af en klage til

skatteankenævnet over samme afgørelse.«

I lov om almene boliger m.v. (lov nr. 374 af 22. maj 1996) er der en

bestemmelse om, at borgmesteren i den tilsynsførende kommune ikke kan være

medlem af en almen boligorganisations bestyrelse. Endvidere kan ansatte i den

del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene

boligorganisationer i kommunen, heller ikke være medlem af en almen

boligorganisations bestyrelse.

Der er altså i forskellig lovgivning fastsat bestemmelser, der tager sigte

på at forhindre inhabilitet allerede i forbindelse med klageinstansers

sammensætning. Forslagsstillerne ønsker, at tilsvarende bestemmelser skal

gælde for klagerådene, således at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke længere

kan være med til at behandle klager over hjemmehjælpen.

Som bilag til lovforslaget er optrykt spørgsmål nr. S 1756 og S 1757 og

socialministerens svar herpå.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ændringerne bevirker, at det ikke længere er muligt for

kommunalbestyrelsen at udpege medlemmer af kommunalbestyrelsen som medlemmer

af klagerådene. Det vil heller ikke længere være muligt, at en ansat i

kommunen varetager sekretariatsfunktionen for klagerådene.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1997.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Jacobsen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændring af

reglerne om klageråd).

(Lovforslag nr. L 239).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Spørgsmål nr. S 1756 og S 1757 stillet af Kirsten Jacobsen (FP) og

socialministerens svar herpå

Spørgsmål nr. S 1756:

Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med reglerne om

ældreråd, at en kommune, som efter reglerne skal besætte 2 udvalgspladser,

udpeger formand og næstformand for kommunens socialudvalg til dette hverv

eller udpeger lederen af hjemmeplejen som sekretær for ældrerådet, vil

ministeren sikre, at denne inhabilitet bringes til ophør, og hvilke

initiativer vil ministeren i bekræftende fald da tage og hvornår?

Svar:

Indledningsvis skal det bemærkes, at spørgeren henviser til reglerne om

ældreråd, men i begrundelsen for spørgsmålet omtales klagerådet på

hjemmehjælpsområdet. Da spørgsmålets indhold alene er relevant for

klagerådene, antages det, at spørgsmålet drejer sig om klagerådene.

Det fremgår af § 56 b i lov om social bistand, at klagerådet består af 3

medlemmer udpeget af og blandt medlemmerne af kommunens ældreråd, 1 medlem

udpeget af invalideorganisationerne i kommunen og 2 medlemmer udpeget af og

blandt medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Klagerådet har efter lovgivningen kompetence til at drøfte og

videreformidle klager over tildeling af hjemmehjælp, omfanget og udførelsen

af hjemmehjælpsopgaverne med henblik på at følge og medvirke til, at

hjemmehjælpsopgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens

målsætninger på dette område. Klagerådet har således ikke kompetence til

at omgøre konkrete enkeltsager, men har derimod mulighed for at vurdere alle

spørgsmål både af generel karakter og spørgsmål, der udspringer af konkrete

sager, som forelægges klagerådet til behandling.

Klagerådet skal således vurdere spørgsmål på hjemmehjælpsområdet inden for

de rammer, der sættes af kommunalbestyrelsens målsætninger på området. Det

kan derfor være hensigtsmæssigt, at repræsentanter for socialudvalget er

medlemmer af klagerådet. Socialudvalgets repræsentanter i klagerådet vil

således kunne informere klagerådets øvrige medlemmer om kommunalbestyrelsens

målsætninger på området og desuden via oplysninger om konkrete forhold opnå

et bedre grundlag for at vurdere og eventuelt tilpasse målsætningerne.

Socialudvalgets medlemmer kan ikke betragtes som inhabile i forhold til

deltagelse i klagerådet. Det fremgår af forvaltningslovens bestemmelser om

inhabilitet i § 3, stk. 1, nr. 4, at »den, der virker inden for den

offentlige forvaltning er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

sagen vedrører en klage over eller udøvelse af kontrol- eller

tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed og vedkommende

tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved

gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår«. Denne

inhabilitetsbestemmelse i forvaltningsloven vedrører således alene tilfælde,

hvor en bestemt konkret sag behandles af samme person i to forskellige

instanser.

I tilfælde, hvor lederen af hjemmeplejen udpeges som sekretær for

klagerådet, vil der heller ikke foreligge inhabilitet i forvaltningslovens

forstand. Klagerådets sekretær udfører alene en sekretariatsfunktion, medens

formanden leder og tilrettelægger møderne. Lederen af hjemmeplejen har i

øvrigt mulighed for at informere medlemmerne af klagerådet om konkrete

forhold og vilkår for udførelse af hjemmehjælpsopgaverne.

Spørgsmål nr. S 1757:

Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med reglerne, at

eventuelle klager til ældrerådet over hjemmehjælpen og hjemmeplejen skal

indsendes til hjemmeplejen?

Svar:

Der er ikke i bistandslovens bestemmelser fastsat særlige regler om

klagerådets behandling af sager vedrørende hjemmehjælp. Det er imidlertid i

Socialministeriets vejledningsmateriale til kommunerne anført, at

kommunalbestyrelsen og klagerådet i fællesskab fastlægger de nærmere

retningslinjer for samarbejdet og for klagerådets virksomhed. Disse

retningslinjer kan bl.a. indeholde bestemmelser om, hvor ofte klagerådet skal

afholde møder, og om klagerådet eventuelt skal afgive en form for

årsberetning til kommunalbestyrelsen. Kommunens ældreråd skal inddrages i

drøftelserne af de nærmere retningslinjer.

Det må anses for at være i overensstemmelse med forvaltningsloven, at

klagen indgives til kommunens hjemmepleje, der med eventuelle bemærkninger

videreformidler klagen til klagerådet. I Justitsministeriets vejledning fra

1986 om forvaltningsloven anføres det, at »det vil f.eks. ofte være

hensigtsmæssigt at henstille til parten, at en eventuel klage indsendes til

den myndighed, der har truffet afgørelsen i 1. instans«. Denne

fremgangsmåde kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Indgives klagen - uanset en eventuel anmodning om at sende klagen via

hjemmeplejen - alligevel direkte til klagerådet, medfører dette naturligvis

ikke, at sagen ikke behandles af klagerådet.

Karen Jespersen

Leif Sondrup

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter