Spring til indhold

Retsinformation

Ældreråd. Mødeoffentlighed

FOU nr 2000.552UdtalelserFolketinget13. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ældreråd. Mødeoffentlighed

Den 7. maj 1998 rettede A

henvendelse til borgmester C, Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns

Kommune. A rejste spørgsmålet om lovligheden af at et medlem af et ældreråd

fortsatte som medlem efter at vedkommende den 1. maj 1998 var flyttet til en

anden kommune. A anførte at når et medlem flytter varigt fra kommunen, skal

en

stedfortræder indkaldes.

C svarede den 4. juli 1998

at han var helt enig med A i at man må træde ud af et ældreråd ved

fraflytning

til en anden kommune, og at han havde meddelt ældrerådet dette. I sit brev

til

ældrerådsformanden skrev C at han håbede rådet alligevel kunne finde ud af at

trække på den erfaring det fraflyttede ældrerådsmedlem havde, til gavn for

arbejdet i rådet.

I et nyt brev til borgmester

C af 27. august 1998 konstaterede A at man stadig ikke overholdt loven om

ældreråd. Det fraflyttede medlem, B, var udnævnt til konsulent. Han udførte

stadig de samme opgaver på trods af at en suppleant skulle gøre dette. Efter

A’s opfattelse ville det være i direkte strid med loven hvis B, der var

tidligere kasserer, mødte op i nogle udvalg.

Den 1. september 1998 svarede

C at han ikke havde bemærkninger til at B arbejdede som konsulent for

ældrerådet, men samtidig havde han bedt ældrerådet om rådets kommentarer til

A’s brev.

Rådet svarede den 9.

september 1998 at det var rigtigt at et enigt ældreråd havde besluttet at

knytte

B til sig som frivillig hjælper, om man ville en slags konsulent. Han deltog

Læs alt

naturligvis ikke i beslutningsfasen.

Den 17. september 1998

meddelte D, Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune, ældrerådet at

forvaltningen fortsat ikke havde kommentarer til at ældrerådet – inden

for

lovgivningens rammer – trak på frivillig arbejdskraft i det omfang rådet

mente

det var hensigtsmæssigt. Den 7. oktober 1998 fik A en kopi af dette brev

tilsendt.

A klagede herefter til

Indenrigsministeriet. Indenrigsministeren svarede den 19. oktober 1998 bl.a.

således:

”Efter § 32 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område forudsætter valgbarhed

til ældrerådet bl.a. bopæl i kommunen. Der er derimod ikke regler, der

forhindrer et ældreråd i at få bistand fra f.eks. frivillige, og dermed

heller

ingen regler, som forhindrer at frivillige kan have bopæl i en anden kommune.

Indenrigsministeriet har

modtaget kopi af borgmester (C)’s svar af 7. oktober 1998 på Deres

henvendelse.

Svaret fra borgmesteren

giver mig ikke anledning til at foretage videre i sagen.”

A rettede henvendelse til

mig om sagen. Han anførte at formand F bøjede loven så B kunne fortsætte sit

hidtidige arbejde som kasserer blot ved at udskifte titlen til konsulent.

Endvidere anførte A at ældrerådsmedlemmer har tavshedspligt, og dette havde

konsulenten ikke. A vedlagde en folder hvor B stod på kassererpladsen blot

med

titlen ændret til konsulent. Endvidere lod man samtlige stedfortrædere indgå

som medlemmer af ældrerådet.

I et brev af 16. november

1998 oplyste jeg at jeg havde anset det for mest hensigtsmæssigt at lade

Socialministeriet, hvorunder lovgivningen om ældreråd henhører, besvare

henvendelsen. Den 30. november 1998 svarede Socialministeriet følgende:

”De har rettet henvendelse

til Folketingets Ombudsmand om spørgsmål vedrørende et fraflyttet

ældrerådsmedlem samt spørgsmål om stedfortrædernes rolle i et ældreråd.

.

De ønsker blandt andet

oplyst om et ældrerådsmedlem, der flytter til en anden kommune, kan blive

siddende i ældrerådet på samme post som pågældende tidligere har varetaget

–

blot som frivillig hjælper og med en anden titel. Derudover ønsker De oplyst

om

stedfortræderne til ældrerådet kan indgå som medlemmer i ældrerådet, og

dermed

deltage på lige fod med de øvrige ældrerådsmedlemmer.

Til det første spørgsmål kan

Socialministeriet oplyse, at kun personer, der har fast bopæl i kommunen, og

som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet, jf. lov om

retssikkerhed på det sociale område § 32. Hvis et ældrerådsmedlem således

flytter til en anden kommune anses pågældende for udtrådt af ældrerådet, og

en

af de valgte stedfortrædere skal herefter indtræde i stedet for. Et tidligere

ældrerådsmedlem kan således ikke som frivillig hjælper deltage i ældrerådets

beslutninger eller møder, idet kun personer der er valgt ved direkte valg og

som opfylder betingelserne i ovenfor nævnte paragraf 32 kan deltage.

For så vidt angår Deres

andet spørgsmål om stedfortrædernes ret til at deltage i ældrerådets

beslutninger eller møder på lige fod med de øvrige ældrerådsmedlemmer, kan

Socialministeriet hertil oplyse, at en stedfortræder kun skal indtræde, hvis

et

medlem – fx i forbindelse med flytning til en anden kommune, ved

dødsfald e.a.

– udtræder af ældrerådet. Det er dog ikke et krav, at den enkelte

stedfortræder

knyttes personligt til et bestemt ældrerådsmedlem.

”

I en avisartikel fra ( )

Avis fra 6. januar 1999 stod der bl.a.:

”(F), formand for ( )

Ældreråd, er langt fra begejstret for, at sagen kommer frem.

Hun mener, at den vil skade

det gode arbejde, som ældrerådet udfører.

’(B) er ikke til stede, når

beslutningerne træffes, og når personsagerne behandles. De møder, han

deltager

i, deltager han i på lige fod med de øvrige tilhørere. Så Socialministeriets

udtalelse ændrer ikke på noget,’ fastslår (F).”

Af et internt notat i

kommunen af 11. januar 1999 fremgår at der i rådets møder i reglen deltager

både medlemmer og suppleanter. Rådet er fuldtalligt, så der er ikke tale om

at

B ”tager en plads op”. I et brev af 15. januar 1999 skrev

borgmester C bl.a.

følgende til A:

” (B) alene arbejder som

frivillig for rådet, og ikke deltager i rådets beslutninger.

Videre har jeg læst artiklen

om rådets arbejde i ( ) Avis den 6. januar 1999, og finder på den baggrund

ikke

grundlag for at kritisere, at den pågældende medvirker som beskrevet.

Jeg har i øvrigt fået

oplyst, at rådet er fuldtalligt, så der er ikke tale om, at (B) ’tager

en plads

op’.”

A klagede til mig over

sammensætningen af ældrerådet. Han klagede over at den tidligere kasserer

fortsatte som konsulent i ældrerådet efter at han var flyttet til en anden

kommune. A anførte at det lå helt klart at tidligere kasserer (B) havde

fortsat

sit virke som kasserer og havde deltaget i alle møder indtil dette tidspunkt.

A

henviste endvidere til at rådet i henhold til en grøn pjece af 3. oktober

1998

bestod af 10 medlemmer og en konsulent på trods af at man i samme pjece

nævnte

lovens krav om 7 medlemmer og resten som stedfortrædere. A nævnte også at det

var ukorrekt når kommunen skrev at (B) ikke deltog i møderne og ikke optog en

plads. Der skulle således vælges et andet medlem som kasserer.

Af pjecen ”P”, som A

henviste til, fremgik følgende om ældrerådets sammensætning:

”Formand:

(F).

.

Næstformand:

(M1).

Konsulent:

(B).

Øvrige medlemmer:

(M2).

(M3).

(M4).

(M5).

(M6).

(M7).

(M8).

(M9).”

Der stod i pjecen endvidere

bl.a. følgende:

”Hvorfor har vi ældreråd!

Det handler om indflydelse

for ældre medborgere over 60 år.

Københavns 15 bydele havde

valg til ældrerådet.

Det fandt sted den 5.

november 1996, der skulle vælges 7 ordinære medlemmer og 7 stedfortrædere,

blandt bydelens ældre.

Alle borgere over 60 år var

valgbare og stemmeberettiget i den bydel, hvor de havde bopæl.”

Den 18. januar 1999 skrev

ældrerådet til Københavns Sundhedsforvaltning at det på ældrerådets møde den

12. januar 1999 var vedtaget at B skulle fortsætte som frivillig hjælper og

deltage i alle åbne møder uden indflydelse på ældrerådets afgørelser.

Den 9. februar 1999 meddelte

B ældrerådet at han trak sig tilbage som frivillig hjælper for ældrerådet

fordi

han havde anmeldt sin kandidatur til ældrerådsvalget i sin bopælskommune.

I anledning af A’s klage til

mig bad jeg den 17. februar 1999 ældrerådet om en udtalelse. Jeg bad om at

udtalelsen blev sendt via Københavns Kommune således at kommunen fik

lejlighed

til at kommentere udtalelsen. Jeg bad om at få tilsendt kopi af rådets

vedtægter.

I sin udtalelse af 18. marts

1999 skrev borgmester C følgende:

” .

Formanden for ældrerådet,

(F) har ( ) på telefonisk forespørgsel fra Sundhedsforvaltningen oplyst, at

rådet som udtalelse henviser til den førte korrespondance i sagen. Der er

efter

rådets opfattelse ikke nyt i sagen, og (B) har i øvrigt ved brev af 9.

februar

1999 meddelt, at han trækker sig som konsulent med baggrund i opstillingen

til ældrerådsvalget

på ( ), hvor han senere er blevet valgt som stedfortræder.

.

Socialministeriets brev af

30. november 1998 giver anledning til en bemærkning om, at det er

almindeligt,

at ikke alene egentlige medlemmer af byens 15 ældreråd, men også

stedfortrædere

deltager i rådenes møder, for at styrke rådenes samlede arbejde. Dette har

ikke

hidtil givet anledning til kritik.

Ældrerådet på ( ) har 2

suppleanter ud over de 7 medlemmer, således at der på intet tidspunkt har

været

tale om, at (B) har forhindret en suppleant i at indtræde på sin retmæssige

plads.

Det bemærkes, at ældrerådene

ikke behandler personfølsomme sager, men alene – efter

retssikkerhedslovens §

34 – ’rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og

formidler

synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske

spørgsmål,

der vedrører de ældre.’

Endvidere må fremhæves, at

Indenrigsministeriet i brevet af 19. oktober 1998 anfører, at der ikke er

’regler, der forhindrer et ældreråd i at få bistand fra f.eks.

frivillige, og

dermed heller ingen regler, som forhindrer, at frivillige kan have bopæl i en

anden kommune’.

Jeg har ikke yderligere

bemærkninger til sagen.”

I et brev af 20. maj 1999

kommenterede A borgmesterens udtalelse. A skrev følgende:

”Jeg er totalt uenig med de

konklusioner borgmester (C) prøver at drage i denne sag.

For det første har (B)

udført posten, som kasserer fra 1. april 1998 og indtil han fratrådte 9.

februar 1999 ulovligt, da han i denne periode boede ( ) [i en anden kommune;

min bemærkning].

Socialministeren udtaler i

af 30. november 1998 den diametralt modsatte opfattelse af borgmester

(C)’s

udtalelser til dette spørgsmål.

I spørgsmålet om

stedfortrædere henviser jeg til de udsendte Ugler, hvor man pludselig lader

samtlige stedfortrædere indrullere som fuldgyldige medlemmer af ældrerådet,

på

trods af, at loven foreskriver 7. ældrerådsmedlemmer og 7. suppleanter, som

man

endda selv skriver i Uglen, man har endda ladet den syvende suppleant få en

af

ældrerådet indkøbt PC’er installeret privat i hendes hjem.

Her vil jeg igen henvise til

svaret fra Socialministeriet, der soleklart fortæller at, det må man ikke.

Det også ukorrekt,

borgmester (C) hævder, at man ikke behandler personfølsomme sager. Hvorfor

skal

medlemmerne af ældrerådet, så have tavshedspligt?”

Jeg bad den 29. september

1999 ældrerådet om en supplerende udtalelse. Jeg bad i den forbindelse om at

få

oplyst hvilke opgaver B varetog for ældrerådet – i perioden fra han var

udtrådt

af rådet og frem til den 9. februar 1999. Jeg skrev endvidere følgende:

”Jeg må forstå ældrerådets

brev af 18. januar 1999 således, at rådet er af den opfattelse at rådets

møder

kan være offentlige. Jeg beder rådet om at redegøre nærmere for denne

opfattelse, herunder for på hvilket retsgrundlag opfattelsen bygger.

Efter min gennemgang af de

indsendte akter må jeg lægge til grund at (B) deltog i rådets møder, men

–

ifølge det oplyste – ikke ’medvirkede’ ved rådets

beslutninger. Jeg beder rådet

om at redegøre nærmere for hvorledes møder hvori der skulle træffes

beslutninger,

nærmere forløb. Jeg beder om at få oplyst hvem der har været kasserer efter

(B)’s udtræden af ældrerådet, jf. § 1, stk. 1, i ældrerådets

forretningsorden.

Endelig beder jeg om at få oplyst hvor mange medlemmer rådet består af, og

hvor

mange suppleanter der er valgt.

Jeg beder ældrerådet om at

sende udtalelsen til mig via Københavns Kommune således at kommunen kan få

lejlighed til at kommentere sagen.

”

Ældrerådet kommenterede

sagen i et brev der blev behandlet på ældrerådets møde den 1. november 1999.

Ældrerådet skrev bl.a. følgende:

”(B)’s rolle fra han trådte ud af rådet og frem til den 9. februar

1999.

(B) varetog i den periode en

række praktiske opgaver, som fx feje trappen til rådets lokaler, hænge opslag

i

vinduerne, afhente bestilt sodavand m.m.

Bemærkningen om at rådets møder skulle være offentlige.

Bemærkningerne fra

Ældrerådet vedrører alene, at referaterne fra rådets møder står fremme i dets

lokaler og er tilgængelige for de ældre, der måtte besøge rådet i

åbningstiden.

De eneste ’offentlige’ møder

rådet afholder er på de enkelte plejehjem ved forskellige lejligheder.

Rådets kasserer.

Efter (B)’s udtræden har der

ikke været udpeget en kasserer, idet regnskabsfunktionen, såvel før som efter

(B)’s medvirken, har været varetaget af Pensions- og Omsorgskontorerne,

således

som det gøres i samtlige øvrige ældreråd i byen.

Rådet har ikke brug for en

kasserer og ved først givne lejlighed vil vedtægterne blive ændret.

Suppleanternes medvirken.

Indledningsvis bemærkes, at

rådet har 7 medlemmer og 3 stedfortrædere.

Der har på intet tidspunkt

været tale om, at rådets anvendelse af konsulenter har medført, at rådet ikke

har været fuldtalligt.

Rådet finder anledning til

at fremhæve, at Indenrigsministeriet i brev af 19. oktober 1998 ikke havde

bemærkninger til, at der, i det omfang det måtte være nødvendigt, trækkes på

frivillig arbejdskraft, og at der ikke er regler, der forhindrer, at denne

arbejdskraft kan have bopæl i en anden kommune.

Denne retningslinie er

anvendt ved det arbejde (M9) udfører som sekretær for rådet. Det er med

baggrund heri, den pågældende har fået overladt en computer, sålænge denne

konsulentfunktion varer.

Rådet vil ikke afvise, at

stedfortræderne kan have deltaget i beslutningerne om den praktiske afvikling

af fx de arrangementer, Ældrerådet har stået for på plejehjemmene i bydelen i

anledning af FN’s internationale ældreår den 9. september 1999.

Egentlige

beslutninger herudover har stedfortræderne ikke deltaget i.

De beslutninger, rådet

træffer, vedrører, bortset fra ovenstående, alene behandlingen af de

høringssvar, der skal afgives til kommunens forskellige afdelinger.

I praksis foregår

behandlingen af sådanne sager ved, at formanden rundsender det modtagne

materiale til medlemmerne og anmoder om en udtalelse, hvorefter formanden

efterfølgende

samler udtalelserne med henblik på et samlet svar til kommunen.

Sådanne afsendte svar

meddeles de øvrige ældrerådsmedlemmer på det førstkommende ældrerådsmøde.

Det er i øvrigt praksis i de

københavnske ældreråd, at stedfortræderne medvirker i det omfang, som også (

)

Ældreråd anvender, og det er forløbet helt gnidningsløst alle steder på nær

her.

Det er desværre ikke alle

ældrerådsmedlemmer, der er lige aktive, hvorfor det i en række situationer er

nødvendigt for at kunne klare ældrerådsarbejdet, at også stedfortræderne

medvirker, typisk til en række opgaver af praktisk karakter.

’Personfølsomme sager’.

Det er i (A)’s brev af 20.

maj 1999 anført, at der behandles personfølsomme sager.

Ældrerådet kan efter

bestemmelserne – og vil heller ikke – behandle personfølsomme

sager, men man

henviser naturligvis ældre, der henvender sig for at få hjælp i

ældrerådskontoret, til rette vedkommende, typisk det lokale Pensions- og

Omsorgskontor.

Ældrerådet betragter på

ingen måde en sådan henvisning til rette vedkommende som en sagsbehandling.

Ældrerådet har selvsagt

tavshedspligt i forhold til, at henvendelsen i det hele taget er foretaget

til

Ældrerådet.”

Borgmester C udtalte den 10.

december 1999 bl.a. følgende:

”Sundhedsforvaltningen har

ikke kommentarer til Rådets besvarelse af Ombudsmandens førstnævnte brev

[brev

af 29. september 1999; min bemærkning].

Ombudsmandens brev af 15.

oktober 1999 er af Ældrerådet kommenteret ved det ligeledes i kopi vedlagte

brev af 1. november 1999, hvori bl.a. anføres, at Rådet ikke har ’lyst

til at

udtale’ sig, før navnet er ’oplyst på den person i rådet, som

refererer fra

møderne til (A)’.

Ældrerådet ved formanden (F)

har telefonisk oplyst, at man selvsagt er interesseret i at vide, hvem der i

Rådet refererer fra møderne, og håber Ombudsmanden kan være behjælpelig med

at

fremskaffe oplysninger herom.

(F) har endvidere telefonisk

oplyst om de spørgsmål, der er stillet i (A)’s brev af 30. september

1999, at

de tidligere henvendelser fra den pågældende selvsagt har været drøftet på

Ældrerådsmøde.

Bemærkningerne om

henvendelser, herunder af personlig art, er ikke indføjet i referatet, da

disse

står fremme i Ældrerådets lokaler og er tilgængelige for de, der måtte besøge

Rådet i åbningstiden, jf. ovennævnte svar på Ombudsmandens brev af 29.

september 1999.

For så vidt angår

bemærkningerne i (A)’s brev af 30. september 1999 om regnskabet

bemærkes, at

Pensions- og Omsorgskontoret, der fører regnskabet for Ældrerådet, hver 3.

måned udleverer en oversigt over forbruget. Dette bliver lagt til alle

Ældrerådets medlemmer ved førstkommende møde.

Man skal endvidere henvise

til det vedlagte brev af 7. september 1999 om Ældrerådets PC’er.

Forvaltningen har ikke

herudover kommentarer til Ældrerådets besvarelse af de rejste spørgsmål.

Der vedlægges kopi af rådets

nu ændrede forretningsorden.”

Af det notat til ældrerådet

af 7. september 1998 som borgmesteren henviste til, fremgår følgende:

”Tirsdag den 1 september

1998 blev ældrerådets Computer med tilbehør overdraget (M9), af undertegnede,

da hun skriver referat, m.m. samt udarbejder program i folderen.

Samtidig overlod (M9) sin

Computer til (M8), for begge personer, gælder denne aftale, valgperioden ud.

Med venlig

hilsen

Med venlig

hilsen

(F)

Formand

(B)

Økonomisk

Konsulent”

Den 31. maj 2000 gav jeg i

en redegørelse udtryk for min foreløbige retsopfattelse. Jeg indledte med at

sammenfatte min foreløbige vurdering af sagen og skrev bl.a. følgende:

Ombudsmandens foreløbige redegørelse

”Sammenfatning af min foreløbige vurdering af sagen

Jeg har på baggrund af den forvaltningsretlige teori som min foreløbige

opfattelse lagt til grund at møder i et ældreråd ikke er offentlige.

Spørgsmålet er imidlertid om ældrerådet, hvis det ønsker det, selv kan

beslutte at dets møder skal være åbne, i det mindste hvis ingen af rådets

medlemmer modsætter sig det.

Det er min foreløbige opfattelse at ældrerådet eller kommunalbestyrelsen ikke

har mulighed for at beslutte at afholde ældrerådets egentlige møder som åbne

møder. Således mener jeg som min foreløbige opfattelse ikke at det var

korrekt at lade suppleanter og konsulenter deltage i ældrerådets møder.

Som min foreløbige opfattelse mener jeg at det er i strid med ældrerådets

egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer da (B) på grund

af flytning udtrådte af

ældrerådet.

Jeg kan ikke ud fra det

materiale jeg er i besiddelse af, afgøre hvilke funktioner (B) som kasserer

varetog før han udtrådte af ældrerådet. Jeg kan derfor ikke konstatere om

netop

det at lave et notat af en karakter som notatet af 7. september 1998 hørte

under kassererfunktionerne. Det forekommer mig dog at være et naturligt led i

et kassererarbejde at forestå dette arbejde. Jeg mener derfor som min

foreløbige opfattelse at det på baggrund af at kassererfunktionerne i

forretningsordenen forudsattes varetaget af et ældrerådsmedlem, var

betænkeligt

at (B) også efter at være udtrådt af ældrerådet varetog arbejdet.

Jeg mener det er mest

korrekt at afgive min udtalelse i foreløbig form således at ældrerådet og

Københavns Kommune kan få lejlighed til at afgive en yderligere udtalelse i

sagen inden jeg afgiver min endelige udtalelse. Jeg har samtidig besluttet at

sende min foreløbige udtalelse til Socialministeriet med henblik på at

ministeriet kan udtale sig på baggrund af den retsopfattelse om

mødeoffentlighed

ved møder i ældrerådet som fremgår af det jeg har anført nedenfor.

Sagens forløb og min

foreløbige vurdering af sagen fremgår nedenfor under afsnittene

’Sagsfremstilling’ og ’Ombudsmandens foreløbige

udtalelse’. Afsnittene fremstår

således som jeg på det foreliggende grundlag har til hensigt at besvare

(A)’s

klage.

Ombudsmandens foreløbige udtalelse

Med lov om retssikkerhed og administration på det sociale område der trådte i

kraft den 1. juli 1998, indførtes de nugældende regler om ældreråd, jf. nu

lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998. Retssikkerhedsloven indeholder

følgende bestemmelser om ældreråd:

’Ældreråd

§ 30. Kommunalbestyrelsen nedsætter et ældreråd. Ældrerådet rådgiver

kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter

mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der

vedrører de ældre.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der

vedrører de ældre.

Stk 3.

Kommunalbestyrelsen afgør, om der er grundlag for at nedsætte flere ældreråd.

§ 31.

Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne vælges

ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en stedfortræder.

Stk 2.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst

hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for,

hvordan

valget skal afholdes.

§ 32.

Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60

år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.

Stk 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at også

personer med fast bopæl i kommunen, der modtager førtidspension, og som ikke

er

fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.

§ 33.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet

vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk 2.

Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets

virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker

dette.’

Efter de bemærkninger der

ledsagede forslaget til lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, er reglerne i bistandsloven om ældreråd med sproglige justeringer

ført

uændret videre.

I bistandsloven blev

reglerne om ældreråd indført ved lov nr. 1114 af 20. december 1995. Af de

bemærkninger der ledsagede lovforslaget til denne lov (Folketingstidende

1995-96, Tillæg A, s. 1384 og s. 1389 og 1390, fremgår følgende:

’Dette lovforslag er med

mindre ændringer en genfremsættelse af L 264, fremsat den 24. maj 1995. Som

et

led i de ældrepolitiske målsætninger om, at tilrettelæggelsen af

ældreomsorgen

i videst muligt omfang skal tage udgangspunkt i de ældres behov, og at de

ældre

skal have størst mulig indflydelse på egne forhold, foreslås det, at der

etableres ældreråd i alle kommuner. Ældrerådene skal medvirke til at udbygge

kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen, rådgive

kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål samt drøfte og viderebringe

spørgsmål og synspunkter, der bredt vedrører nuværende og kommende ældre,

herunder de initiativer, som de ældre selv står for. Ældrerådet forudsættes

ikke kun at beskæftige sig med de spørgsmål, der vedrører de svage ældre, der

har behov for hjælp efter fx bistandsloven, men med alle spørgsmål, der har

betydning for personer på 60 år og derover. For at sikre, at den rådgivende

funktion får et reelt indhold, foreslås det, at kommunalbestyrelsen

forpligtes

til at høre ældrerådene om alle initiativer, der vedrører de ældre.

Ældreråd kendes allerede i

et stort antal kommuner, hvor de er oprettet på frivillig basis. Der er mange

gode erfaringer med det samarbejde, der på denne måde er opstået mellem

kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen. Regeringen foreslår derfor,

at

disse samarbejdsformer udbredes og udbygges med det formål at styrke de

ældrepolitiske målsætninger om øget medindflydelse og medansvar.

I forslaget til affattelse

af

§ 56 a

foreslås det, at

kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der i kommunen etableres et

ældreråd

, der kan medvirke til at

udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen.

Formålet hermed er at give de ældre borgere mulighed for at drøfte og følge

indholdet og udformningen af alle de tilbud, kommunen stiller til rådighed

for

denne gruppe og i øvrigt drøfte alle spørgsmål, ideer m.v., som ældrerådet

selv

mener har betydning for personer på 60 år og derover. Ældrerådet forudsættes

at

videregive ideer og forslag om ældre til kommunalbestyrelsen. Det foreslås,

at

ældrerådet tillægges en rådgivende funktion i forbindelse med udformningen og

tilrettelæggelsen af kommunens politik på ældreområdet. For at sikre indhold

i

ældrerådenes rådgivningsfunktion foreslås det, at kommunalbestyrelsen

forpligtes til at høre ældrerådene før, der træffes beslutninger om alle

initiativer – d.v.s. ikke alene initiativer på det sociale område –

der

vedrører de ældre borgere i kommunen. Det forudsættes således, at ældrerådet

høres om de årlige budgetter, om udbygningsplaner og om forslag til

iværksættelse af aktiviteter m.v. for ældre.

Det forudsættes desuden, at

høring i hvert enkelt tilfælde så vidt muligt sker i god tid, inden

kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Samarbejdet kan i øvrigt

tilpasses lokale forhold, således at dette udvides ud over de rammer, som

lovforslaget lægger op til.

Kommunalbestyrelsen afgør,

om der er grundlag for at etablere flere ældreråd i kommunen. Hvis der

oprettes

flere ældreråd i kommunen, kan der eventuelt med henblik på koordinering af

disse, oprettes et centralt samarbejdsorgan, der består af medlemmer fra de

enkelte ældreråd. Høringer m.v. skal kommunalbestyrelsen sende til de enkelte

ældreråd.

For at sikre en bred

brugerindflydelse foreslås det, at alle kommunens borgere, der er fyldt 60

år,

kan vælges til ældrerådet og deltage i valget hertil. Kommunalbestyrelsen kan

herudover efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at personer, der ikke er

fyldt 60 år, og som modtager social pension, også kan vælges til og deltage i

valget til kommunens ældreråd. Spørgsmålet om hvorvidt førtidspensionister,

der

ikke er fyldt 60 år, skal have mulighed for at være repræsenteret i

ældrerådene

følges løbende. Valget til ældrerådet skal ske mindst hvert fjerde år. Der er

således mulighed for at afholde valg med kortere intervaller, fx hvert andet

år. Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv.

Kommunalbestyrelsen

fastlægger i samarbejde med de ældre det nærmere indhold af rådets arbejde ud

fra lokale forhold, herunder vedtægter samt procedurer i forbindelse med valg

til rådet, fx eventuelle krav om stillere i forbindelse med opstilling til

ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv forretningsordenen for sit arbejde.

Det

forudsættes desuden, at rådet i videst muligt omfang selv tilrettelægger

arbejdet, herunder at ældrerådet selv aktivt rejser spørgsmål inden for det

område kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at

ældrerådet skal beskæftige sig med. Det er i denne forbindelse vigtigt, at

ældrerådets medlemmer er opmærksomme på at opretholde tæt kontakt med

kommunens

ældre, således at ældrerådet varetager de ældres interesser og synspunkter i

videst muligt omfang. Dette kan ske ved samarbejde med pensionistforeninger

og

ved at der fx indføres fast telefontid, hvor ældre kan henvende sig m.v.

Ældrerådet udpeger endvidere medlemmer til klagerådet, jf. forslaget til

affattelse

af § 56 b.

Ældrerådet er en selvstændig

forvaltningsenhed, og rådet er derfor undergivet forvaltningslovens regler om

indhentelse og videregivelse af oplysninger, tavshedspligt m.v.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til ældrerådet og stiller lokaler

samt

– hvis rådet ønsker det – sekretariatsbistand til rådighed for

ældrerådet.

’

I vejledning nr. 59 om

sociale tilbud til ældre mfl. fremgår i kapitel 2 bl.a. følgende om

ældrerådets

funktion:

’3.

Ældrerådet skal ikke kun beskæftige sig med spørgsmål, der

angår de svage ældre, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer

på

60 år og derover – fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur.

De ældre skal således have

indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål

af

overordnet karakter som på forhold, der har betydning for ældres hverdag.

Ældrerådet skal fx høres om de årlige budgetter, om planer for byggeri af

boliger til ældre, om forslag til at iværksætte aktiviteter for ældre,

kommunalbestyrelsens målsætninger og serviceinformation på ældreområdet m.v.

Ældrerådet skal ikke

beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål.

10.

Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmer, og for at sikre

størst mulig kontinuitet i arbejdet skal der vælges et tilsvarende antal

stedfortrædere.

11.

En stedfortræder skal ikke træde til, blot fordi et medlem er

forhindret i at deltage i et eller flere møder i ældrerådet. Kun hvis et

medlem

– fx i forbindelse med flytning til en anden kommune – udtræder af

ældrerådet,

skal en stedfortræder indtræde.

Det er ikke et krav, at den

enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt ældrerådsmedlem.

14.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet

vedtægter for rådet.

Vedtægterne kan fx indeholde

bestemmelser om de overordnede (politiske) målsætninger for og regler om

ældrerådets arbejde, om ældrerådets kompetence, om ændring af vedtægterne og

om

vedtægternes ikrafttræden.

Herudover forudsættes

ældrerådet at være selvstyrende. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden

og

tilrettelægger i videst muligt omfang selv arbejdet.

15.

Det forudsættes desuden, at ældrerådet selv aktivt indgår i

samarbejdet med kommunalbestyrelsen, dels ved at komme med ideer og forslag

om

ældres forhold, dels ved at rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden

for

de områder, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet,

at ældrerådet skal beskæftige sig med.

2.3. De lokale forhold

16.

Bestemmelsen om ældreråd indeholder alene ’minimum-regler’ for

opgaver, samarbejde m.v. Ældrerådet og kommunalbestyrelsen fastlægger i

samarbejde det nærmere indhold af rådets arbejde og kan tilpasse samarbejdet

efter de lokale forhold, således at ældrerådet inddrages i videre omfang, end

det kræves efter §§ 30-33 i retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelsen kan

eventuelt anvende ældrerådet som igangsætter og bindeled til de frivillige

organisationer.

.

2.4. Kontakten til kommunens

ældre

.

Kontakten til kommunens

ældre og synliggørelsen af ældrerådet i lokalsamfundet kan fx sikres via

lokalavis/-radio/-tv, hvor der kan informeres om ældrerådets aktiviteter,

ideer, forslag m.v. Samarbejde med pensionistforeninger, fælles møder og fast

telefontid, hvor kommunens ældre kan henvende sig til rådet, kan ligeledes

medvirke

til at synliggøre ældrerådet.

2.5. Generelle regler

18.

Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv, og

der er således ikke tale om et borgerligt ombud.

19.

Udgifterne til ældrerådets virksomhed afholdes af

kommunalbestyrelsen, der også stiller lokaler og – hvis rådet ønsker det

–

sekretariatsbistand til rådighed. Det er kommunalbestyrelsen, der afhængig af

de lokale forhold, beslutter, hvilke udgifter ældrerådet får dækket.

20.

Ældrerådet er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Det er samtidig en selvstændig forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens

§

28, stk. 6. Rådet har tavshedspligt og er omfattet af forvaltningslovens § 28

med hensyn til at videregive oplysninger. .

2.6. Overgangsregler

Kommunerne skulle senest den

1. januar 1997 have etableret ældreråd, der opfylder de betingelser, der er

beskrevet ovenfor.

Kommuner, der har etableret

ældreråd før den 1. januar 1996, kan dog bevare disse i en overgangsperiode.

I

sådanne kommuner skal ældrerådene senest den 1. januar 1999 opfylde

betingelserne i retssikkerhedslovens §§ 30-33, men såfremt der afholdes valg

til ældreråd inden den 1. januar 1999, forudsættes dette at ske efter

reglerne

i §§ 30-33.

Der er ikke fastsat nærmere

krav i retssikkerhedsloven om sammensætning, valgmetoder etc. for de ældreråd

m.v., der er etableret før den 1. januar 1996, og som kan fungere indtil den

1.

januar 1999. Det må dog forudsættes, at disse råd er oprettet med henblik på

at

give de ældre en generel indflydelse på kommunens ældrepolitik.’

Jeg har fra Københavns

Kommune fået oplyst at ældrerådene i kommunen er etableret den 1. januar

1997.

De er derfor omfattet af de ovenfor citerede bestemmelser i

retssikkerhedsloven.

Københavns Kommune har sendt

mig de vedtægter som gælder for ældrerådene i Københavns Kommune. Efter

vedtægterne består ældrerådet af 7 medlemmer. For hvert medlem vælges en

stedfortræder.

Jeg har fra Københavns

Kommune modtaget kopi af Forretningsorden for Ældrerådet i bydelen ( ) som er

vedtaget på ældrerådsmødet den 4. august 1997. Forretningsordenen indeholder

bl.a. følgende bestemmelser:

’§ 1 Konstituering

Stk. 1.

Ældrerådet konstituerer sig

med formand

næstformand

kasserer

Konstitueringen er gældende

for hele rådets valgperiode.

Stk. 2.

I tilfælde af forfald af een

af ovennævnte tre personer vælges en ny.

Stk. 3.

Der indtræder stedfortræder,

hvis et medlem – f.eks. i forbindelse med flytning – udtræder af

ældrerådet.

Første stedfortræder og stedfortræder, der sidder i udvalg deltager i

ældrerådets møder.

§ 2 Møder

Stk. 1.

Mødeplan fastlægges for ½ år

ad gangen.

Ekstraordinært møde kan

indkaldes på formandens initiativ, eller såfremt et medlem af ældrerådet over

for formanden eller i dennes fravær næstformanden fremsætter skriftlig

anmodning herom med afgivelse af, hvilke spørgsmål, der ønskes behandlet.

Stk. 2.

Medlemmer kan indsende

forslag til emner på dagsordenen. Disse skal tilstilles formanden eller i

dennes fravær næstformanden senest 14 dage før mødet.

Dagsordenen udarbejdes af

formanden og udsendes (som A-post) senest 8 dage før mødet.

Forfald meddeles formand

eller i dennes fravær næstformanden tidligst muligt.

Stk. 3.

Ældrerådets formand, eller –

i tilfælde af dennes forfald – næstformanden, er mødeleder.

Ældrerådet er

beslutningsdygtigt, når mindst fem medlemmer – heriblandt enten

formanden eller

næstformanden – er til stede.

Afstemninger afgøres ved

almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende ældrerådsmedlemmer.

Ved stemmelighed er

formandens – i dennes fravær den fungerende formands – stemme

afgørende.

§ 3 Udvalg

Stk. 1.

Ældrerådet kan nedsætte

udvalg – herunder også permanente udvalg – til behandling af

bestemte opgaver.

Også stedfortrædere kan indgå i disse udvalg. Mindst 1 medlem fra ældrerådet

skal deltage i disse udvalg.

Stk. 2.

Et udvalg består normalt af

fem medlemmer, og blandt disse udpeges en formand for udvalget.

Stk. 3.

Udvalgenes kommissorier

udarbejdes af ældrerådet og indstillingen skal godkendes af ældrerådet.

§ 4 Ældrerådet udadtil

Stk. 1.

Alene ældrerådets formand

eller i dennes fravær næstformand kan udtale sig på det samlede ældreråds

vegne, ligesom breve og andet skriftligt materiale, som udgår fra ældrerådet,

skal være underskrevet af formand eller i dennes fravær næstformand.

§ 6 Økonomi

Stk. 1.

De bogføringsmæssige opgaver

vedrørende det til enhver tid til ældrerådet bevilgede budget, foretages af

Socialcentret ( ) økonomiafsnit.

Stk. 2.

Formanden og kassereren kan

i fællesskab disponere over budgettet efter ældrerådets beslutninger, og

afregner med økonomiafsnittet i Socialcentret ( ).

Stk. 3.

Ældrerådet modtager

forbrugsrapporter og skal afgive bemærkninger hertil i overensstemmelse med

de

for socialcentret i øvrigt gældende procedurer vedrørende regnskabsforhold

m.m.

§ 7 Tavshedspligt

Stk. 1.

Som ældrerådsmedlem har man

tavshedspligt med hensyn til de forhold, som man i medfør heraf bliver

bekendt

med, og efter tilsvarende regler, som er gældende for det i Københavns

Kommune

ansatte personale. Denne tavshedspligt ophører ikke ved udtræden af

ældrerådet.

Brud på tavshedspligten betragtes som strafbart.’

Socialministeriet har i et

brev af 24. februar 1999 til Hillerød Ældreråd udtalt sig om suppleanters

deltagelse i ældrerådets arbejde. Socialministeriet har skrevet:

’De har i brev af 19.

februar 1999 anmodet Socialministeriet om en vejledende udtalelse om

inddragelse af de valgte suppleanter i ældrerådets arbejde.

1. Er det i strid med loven når de valgte suppleanter deltager i rådets

møder?

Socialministeriet har i

vejledningen om ’Sociale tilbud til ældre m.fl.’ anført, at en

stedfortræder

ikke skal træde til, blot fordi et medlem er forhindret i at deltage i et

eller

flere møder i ældrerådet. Kun hvis et medlem – fx i forbindelse med

flytning

til en anden kommune – udtræder af ældrerådet, skal en stedfortræder

indtræde.

Da ældrerådet er sammensat

ved direkte valg og medlemmerne oftest er valgt ved personlige stemmer, kan

de

valgte suppleanter ikke deltage i ældrerådets møder, da suppleanternes

deltagelse vil give en ændret sammensætning af rådet. Den ændrede

sammensætning

er ikke i overensstemmelse med den sammensætning, som blev resultat af

valget.

2. Er det i strid med loven, når de valgte suppleanter leder, eller

deltager i arbejdsgrupper, nedsat af Ældrerådet?

Reglerne om ældreråd findes

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I denne lov,

er

der ikke taget stilling til, om suppleanter kan lede eller deltage i

arbejdsgrupper, nedsat af ældrerådet.

Socialministeriet kan

imidlertid vejledende udtale, at ældrerådets funktion er at rådgive

kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem

borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de

ældre. Ældrerådets udtalelser skal således være udtryk for de valgte

medlemmers

stillingtagen til de enkelte spørgsmål. Dette hindrer dog ikke, at ældrerådet

anmoder andre – herunder de valgte suppleanter – om at foretage en

undersøgelse

eller fremsætte synspunkter, som kan indgå i ældrerådets samlede

beslutningsgrundlag. Den endelige udtalelse til kommunalbestyrelsen skal dog

udelukkende være udtryk for ældrerådets synspunkter.

3. Er det i strid med loven, hvis valgte suppleanter vælges som

personlige suppleanter for Ældrerådets repræsentanter i Klagerådet?

Reglerne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætter, at

klagerådet

består af 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd og blandt dets

medlemmer. Der skal vælges en stedfortræder for hvert medlem.

Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder

knyttes personligt til et bestemt klagerådsmedlem.

Da klagerådets medlemmer

repræsenterer bl.a. ældrerådet, skal suppleanterne til klagerådet vælges

blandt

medlemmerne

af ældrerådet.

Suppleanterne til ældrerådet kan først deltage i klagerådets arbejde, når de

indtræder i ældrerådet som følge af et medlems udtræden.

For at sikre klagerådets

funktion, skal stedfortræderne i klagerådet indtræde i alle tilfælde af

fravær

blandt de ordinære medlemmer.

4. Er det i strid med loven, hvis Ældrerådet vælger en af de valgte

suppleanter som Ældrerådets kasserer?

Det er ikke i lovgivningen

taget stilling til spørgsmålet om funktionen som ældrerådets kasserer.

Socialministeriet kan imidlertid vejledende udtale, at ældrerådet kan vælge

en

suppleant som kasserer, såfremt denne ikke har indflydelse på ældrerådets

udtalelser og de forudgående drøftelser.’

Siden har Socialministeriet

i et brev af 1. februar 2000 suppleret sin udtalelse til Hillerød Ældreråd

således:

’De har med henvisning til

Socialministeriets udtalelse af 24. februar 1999 om suppleanters deltagelse i

ældrerådets arbejde stillet yderligere spørgsmål vedrørende muligheden for,

at

der kan være suppleanter tilstede ved ældrerådets møder. Desuden har De

forespurgt, om ældrerådets møder kan afholdes som åbne møder.

Socialministeriet kan

henholde sig til vejledende udtalelse af 24. februar 1999, hvor det bl.a. er

anført, at de valgte suppleanter

ikke

kan deltage aktivt i ældrerådets møder.

Ministeriet kan supplerende

oplyse, at efter retssikkerhedslovens § 33 er det kommunalbestyrelsen, der i

samarbejde med ældrerådet fastsætter vedtægter for ældrerådet. Derudover er

der

ikke i lovgivningen nærmere bestemmelser om udformningen og tilrettelæggelsen

af ældrerådets møder. Der er således ikke taget stilling til, hvorvidt

ældrerådets møder kan overværes af suppleanter, som ikke deltager aktivt i

debatten eller i det hele taget afholdes som åbne møder.

Dette spørgsmål må efter

ministeriets opfattelse reguleres via vedtægterne. I det omfang det er i

overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte vedtægter, vil

ældrerådets møder således kunne overværes af suppleanter, eventuelle andre

eller være offentligt tilgængelige.

Ældrerådet skal i givet fald

være opmærksom på, om der på et møde vil blive behandlet spørgsmål, der er

omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og videregivelse

af oplysninger.

I øvrigt er der ikke noget

til hinder for, at ældrerådet med henblik på gensidig information og kontakt

til suppleanter, arbejdsgrupper, andre organisationer og de ældre i kommunen

arrangerer særlige møder med disse fx om bestemte emner. Se herom punkt 17 i

Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.’

Mødeoffentlighed

Af de regler der er fastsat

om ældreråd, fremgår ikke om møder i ældrerådene er offentlige eller ej.

Dette

spørgsmål må derfor løses ud fra hvad der generelt antages at gælde for møder

i

den offentlige forvaltning.

For så vidt angår

kommunalbestyrelser, fremgår det direkte af § 10 i lov om kommunernes

styrelse

at kommunalbestyrelsesmøder som altovervejende hovedregel er offentlige. Det

vil sige at enhver har krav på at overvære disse møder. Derimod er møder i de

stående udvalg der efter kommunestyrelsesloven nedsættes for at varetage den

umiddelbare forvaltning, ikke offentlige. Almindelige borgere har således

ikke

noget krav på at overvære møderne i udvalgene. Det er antaget at hverken

kommunalbestyrelsen eller det enkelt udvalg kan træffe beslutning om at lade

offentligheden få adgang til at overvære udvalgsmøder. Det er derfor også

antaget at lovgivningsmagten må medvirke hvis udvalgsmøder skal gøres

offentlige. Udvalgsmøder er normalt end ikke åbne for andre end udvalgets

medlemmer. Efter kommunestyrelseslovens § 20 kan et udvalg tilkalde personer

der ikke er medlemmer af udvalget, ’herunder andre medlemmer af

kommunalbestyrelsen,

til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags

oplysning’. Økonomiudvalget kan desuden tillade

kommunalbestyrelsesmedlemmer

som ikke er medlem af dette udvalg, at overvære den afsluttende behandling af

forslag til årsbudget og flerårigt budgetoverslag. Udvalg kan ligeledes

tillade

at ansatte i kommunen der varetager udvalgets sekretariatsfunktioner,

deltager

i udvalgets møder. Jeg henviser til Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I,

Kommunalbestyrelsen og dens udvalg, 5. reviderede udgave, 1988, s. 275 og

276,

Preben Espersen, De Kommunale Beslutninger, 1970, s. 71, Karsten Loiborg

mfl.,

Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s. 421 og 422, og Emil le Maire og Niels

Preisler, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, s. 105ff.

Ud over de tilfælde hvor

spørgsmålet er udtrykkeligt eller forudsætningsvis reguleret i særlige

bestemmelser i lovgivningen, er det almindeligt antaget i den

forvaltningsretlige litteratur at offentligheden ikke har ret til at overvære

forvaltningens møder. Jeg henviser til Carl Aage Nørgaard og Jens Garde,

Forvaltningsret. Sagsbehandling, 4. udgave 1995, ved Jens Garde og Karsten

Revsbech, s. 195ff, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s.

294,

og Bent Christensen, Nævn og Råd, 1958, s. 268, note 30.

Jeg må på denne baggrund

lægge til grund at møder i et ældreråd ikke er offentlige. Som det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, er et ældreråd en selvstændig

forvaltningsmyndighed. At møderne i ældrerådet ikke er offentlige, betyder at

offentligheden ikke har ret til at overvære møderne.

Spørgsmålet er imidlertid om

ældrerådet, hvis det ønsker det, selv kan beslutte at dets møder skal være

åbne, i det mindste hvis ingen af rådets medlemmer modsætter sig det. Om

dette

spørgsmål skriver Carl Aage Nørgaard og Jens Garde i Forvaltningsret.

Sagsbehandling, s. 195ff, følgende:

’Selv om det antages, at en

lovregel er nødvendig for at skabe pligt for forvaltningen til at holde åbne

møder, kan man dog rejse spørgsmålet, om et forvaltningsorgan selv kan

beslutte, at dets møder skal være åbne, i det mindste hvis ingen af organets

medlemmer modsætter sig det. Dette spørgsmål har været rejst over for

Indenrigsministeriet i forbindelse med møder i kommunale udvalg. Ministeriet

udtalte, at der ikke i styrelsesloven findes fornøden hjemmel til at give

offentligheden, herunder pressen, adgang til udvalgsmøder. Det udtaltes

videre,

at hverken udvalgets flertal eller samtlige medlemmer kan beslutte, at

møderne

skal være offentlige. Baggrunden for denne regel er især et hensyn til

beslutningsprocessen. Der er behov for et forum for uformelle, frie og

fortrolige forhandlinger.

Undervisningsministeriet har

imidlertid givet udtryk for den modsatte opfattelse, idet man i 1969 udtalte,

at en skolekommission kunne beslutte, at dens møder i visse tilfælde skulle

være offentlige. Undervisningsministeriet har også senere udtalt som sin

opfattelse, at der, når skolelovgivningen ikke udtaler noget forbud herimod,

kan holdes offentlige møder i skolekommissionen og skolenævnet. Man må

imidlertid anse Indenrigsministeriets opfattelse som udtryk for hidtil

gældende

ret, hvorefter der kræves lovhjemmel for overhovedet at give offentligheden

adgang til at overvære møder i forvaltningsorganer. Denne opfattelse er i

øvrigt senere tiltrådt af Undervisningsministeriet, som i en skrivelse af

22.7.

1974 anfører, at møderne i mangel af lovhjemmel for det modsatte må betragtes

som lukkede møder.’

Jon Andersen mfl. giver i

Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s. 294, udtryk for at hvor lovgivningen ikke

tager stilling til spørgsmålet om mødeoffentlighed, er det ikke uden videre

sikkert at mødedeltagerne selv kan lade dørene åbne. Svaret må afhænge af

mødets karakter og organets sammensætning og virkemåde.

Som jeg forstår ældrerådets

udtalelse af 1. november 1999, har ældrerådet ikke holdt åbne møder.

Ældrerådet

skriver at de eneste ’offentlige’ møder rådet afholder, er på de

enkelte

plejehjem ved forskellige lejligheder. Jeg opfatter dette således at

ældrerådet

ikke har holdt egentlige ældrerådsmøder på plejehjem, men har holdt

offentlige

møder hvor rådets medlemmer har haft lejlighed til at høre de ældres syn på

det

arbejde der gøres for de ældre i ældrerådets område. Jeg er enig med

ældrerådet

i at rådet selvfølgelig har mulighed for at afholde det jeg opfatter som

’offentlige høringer’. Det er således i bemærkningerne til

forslaget til

lovbestemmelserne om ældreråd forudsat at ældrerådets medlemmer er

opmærksomme

på at opretholde tæt kontakt med kommunens ældre således at ældrerådet

varetager

de ældres interesser og synspunkter i videst muligt omfang. Socialministeriet

har i sit brev af 1. februar 2000 tilsvarende skrevet at der ikke er noget

til

hinder for at ældrerådet med henblik på gensidig information og kontakt til

suppleanter, arbejdsgrupper, andre organisationer og de ældre i kommunen

arrangerer særlige møder med disse, f.eks. om bestemte emner.

Ved egentlige møder i

ældrerådet forstår jeg møder som afholdes i overensstemmelse med de regler

der

er fastsat i forretningsorden for Ældrerådet i bydelen ( ), herunder reglerne

om indsendelse af forslag til og udarbejdelse af dagsorden.

Som anført ovenfor har

Socialministeriet i sit brev af 24. februar 1999 til Hillerød Ældreråd

skrevet

at ældrerådet er sammensat ved direkte valg, og at medlemmer oftest er valgt

ved personlige stemmer. Derfor kan de valgte suppleanter ikke deltage i

ældrerådets møder da suppleanternes deltagelse vil give en ændret

sammensætning

af rådet. Den ændrede sammensætning er ikke i overensstemmelse med den

sammensætning som blev resultatet af valget.

Dette er i overensstemmelse

med hvad Socialministeriet den 30. november 1998 udtalte i anledning af Deres

klage.

Imidlertid har

Socialministeriet i sit ovenfor citerede brev af 1. februar 2000 supplerende

udtalt at spørgsmålet om hvorvidt ældrerådets møder kan overværes af

suppleanter som ikke aktivt deltager i debatten, eller møderne kan afholdes

som

åbne møder, må reguleres i vedtægterne for ældrerådene. Disse fastsættes af

kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet.

Ved min vurdering af

spørgsmålet om hvorvidt stedfortrædere, konsulenter eller andre efter

udtrykkelig beslutning i kommunalbestyrelsen eller i ældrerådet kan få adgang

til at være tilhørere ved ældrerådets egentlige møder, har jeg lagt vægt på

at

det i § 31 i retssikkerhedsloven er bestemt at ældrerådet består af mindst 5

medlemmer. Medlemmerne vælges ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en

stedfortræder. Der kan på denne baggrund efter min opfattelse ikke være tvivl

om at lovgiver har forudsat at det er de egentlige medlemmer der udgør

ældrerådet.

Det har også indgået i min

vurdering at ældrerådet ikke behandler sager med fortrolige oplysninger, og

at

det fremgår af forarbejderne til loven at det er vigtigt at ældrerådets

medlemmer er opmærksomme på at opretholde tæt kontakt med kommunens ældre.

Dette kunne tale for at ældrerådet skulle have mulighed for at bestemme at

møder i ældrerådet skulle være åbne.

Imidlertid mener jeg ikke at

disse betragtninger er tilstrækkelige til at fravige det forvaltningsretlige

udgangspunkt som dette fremgår af den forvaltningsretlige teori hvorefter

mødeoffentlighed kræver lovhjemmel. Jeg mener derfor ikke at ældrerådet eller

kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte at afholde ældrerådets

egentlige møder som åbne møder. Hensynet til den interne beslutningsproces

taler for at drøftelserne finder sted på lukkede møder.

Jeg mener således ikke at

andre end ældrerådets medlemmer (eventuelt suppleret med

sekretariatsfunktion)

kan deltage i rådets møder.

Jeg har ikke herved taget

stilling til om rådet kan bede andre end ældrerådets medlemmer om under et

ældrerådsmøde at komme til stede f.eks. når det er ønskeligt af hensyn til en

sags oplysning. Jeg henviser til at der efter kommunestyrelsesloven

eksisterer

denne mulighed for udvalgene i kommunen.

Det fremgår ikke

udtrykkeligt af ældrerådets udtalelser om (B) har deltaget i ældrerådets

egentlige møder. I mit brev af 29. september 1999 skrev jeg at jeg efter en

gennemgang af de indsendte akter måtte lægge til grund at (B) deltog i rådets

møder, men ikke ’medvirkede’ ved rådets beslutninger. Ældrerådet

har ikke

bestridt denne opfattelse.

Endvidere fremgår det af et

internt notat i kommunen at der i rådets møder i reglen deltager både

medlemmer

og suppleanter.

Som anført mener jeg ikke

det var korrekt at lade suppleanter og konsulenter deltage i ældrerådets

møder.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt., i ældrerådets forretningsorden om at

første stedfortræder og stedfortræder der sidder i udvalg deltager i

ældrerådets møder, er derfor heller ikke korrekt.

(B)’s rolle som konsulent for ældrerådet

Af forretningsordenen for

ældrerådet vedtaget den 4. august 1997 fremgår at ældrerådet konstituerer sig

med formand, næstformand og kasserer. Konstitueringen er gældende for hele

rådets valgperiode. I tilfælde af forfald af en af ovennævnte tre personer

vælges en ny. Endvidere indtræder stedfortræder hvis et medlem – f.eks.

i

forbindelse med flytning – udtræder af ældrerådet.

Jeg mener det er i strid med

ældrerådets egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer da

(B)

på grund af flytning udtrådte af Ældrerådet for ( ). Det var forudsat i

forretningsordenen at denne post skulle besættes med et medlem af ældrerådet.

Om de opgaver som (B)

varetog som konsulent, har ældrerådet oplyst at (B) efter at han trådte ud af

rådet, varetog en række praktiske opgaver som f.eks. at feje trappen til

rådets

lokaler, hænge opslag i vinduerne, afhente bestilt sodavand mm. Efter hans

udtræden blev der ikke udpeget en kasserer da regnskabsfunktionen såvel før

som

efter (B)’s medvirken blev varetaget af pensions- og omsorgskontorerne.

Rådet

havde ikke brug for en kasserer.

Det fremgår af notat til ( )

Ældreråd af 7. september 1998 at (B) var medunderskriver sammen med

ældrerådets

formand, (F), ved udlån af ældrerådets computer til (M9). Som jeg læser dette

notat, var (B) involveret ved denne transaktion som bestod i en råden over en

af ældrerådets maskiner.

Jeg anser det på dette

grundlag for godtgjort (B) har haft andre funktioner for ældrerådet end de

rent

praktiske opgaver som er beskrevet af ældrerådet.

Jeg kan ikke ud fra det

materiale jeg er i besiddelse af, afgøre hvilke funktioner (B) som kasserer

varetog før han udtrådte af ældrerådet. Jeg kan derfor ikke konstatere om

netop

det at lave et notat af en karakter som notatet af 7. september 1998 hørte

under kassererfunktionerne. Det forekommer mig dog at være et naturligt led i

et kassererarbejde at forestå dette arbejde.

Jeg mener derfor at det på

baggrund af at kassererfunktionerne i forretningsordenen forudsattes

varetaget

af et ældrerådsmedlem, var betænkeligt at (B) også efter at være udtrådt af

ældrerådet varetog dette arbejde.

...

Imidlertid har jeg ikke

bemærkninger til den opfattelse som ældrerådet, Københavns Kommune,

indenrigsministeren

og Socialministeriet har givet udtryk for hvorefter et ældreråd kan lade

arbejde udføre af frivillig arbejdskraft så længe det er opgaver som ikke

forudsættes løst af et medlem af ældrerådet. Socialministeriet har vejledende

udtalt at ældrerådet kan vælge en suppleant som kasserer såfremt denne ikke

har

indflydelse på ældrerådets udtalelser og de forudgående drøftelser.”

På baggrund af min

foreløbige redegørelse afgav ældrerådet, Københavns Kommune og

Socialministeriet udtalelse i sagen.

Ældrerådet udtalte den 28.

juli 2000 bl.a. følgende:

”Vedrørende (B) var rådet i

1997 ikke orienteret om hvordan et ældreråd skulle fungere, på denne baggrund

blev der valgt kasserer, dette blev vi senere opmærksomme på ikke var

nødvendigt, Pension og Omsorg kører regnskabet.

Rådet brugte (B) efter hans

fratrædelse som frivillig medarbejder bl.a. til indkøb af forskellige ting

til

rådets møder, trappen til lokalet blev fejet, (B) har ikke deltaget i rådets

møder efter sin fratrædelse.

(B) var tilstede den 7. september

1998 i lokalet og bevidnede at PC blev kørt hjem til sekretær (M9), der

udfører

sekretæropgaver for ældrerådet, dette er alle tilfreds med.

Vi er folkevalgte, men uden

nogen som helst form for løn, vi er ikke BORGERLIGT OMBUD.

Formandens arbejde for rådet

er ca. 20-25 timer ugentlig, og på visse tidspunkter meget hektisk. Kontoret

i

( ) holdes åbent hver tirsdag fra kl. 12-14, her ydes fra medlemmer af rådet

et

stort stykke arbejde, med råd til ældre som kommer i kontoret samt telefon

besvarelser og meget andet.

Rådet holder fem gange om

året Stormøde på plejehjemmet ( ), hvor ældre på ( ) bliver orienteret af

politikere eller embedsmænd om hvad der sker på ældreområdet.

I disse møder er der hver

gang ca. 100-150 ældre medborgere tilstede som er utrolig glade og tilfredse

med disse møder.

Stedfortræderne har deltaget

i møderne, vi var på dette punkt også uden rådgivning da vi begyndte i 1997,

men uden bestemmelsesret.

Må vi venligst understrege,

at da de lærde er uenige, som det fremgår af brevet er der vel ikke noget at

sige til, at et ældreråd uden dyberegående juridisk ekspertise har handlet,

som

mange andre foreningsmæssige sammenhæng, og som man i øvrigt i mange andre

ældreråd også gør.

Ældrerådet vil bemærke, at

sagen har været en enorm belastning for arbejdet på ( ). (A) har været

næstformand i rådet indtil han fratrådte på grund af sygdom.

Ældrerådet håber nu, at

Ombudsmanden er tilfreds med svaret.”

Københavns Kommune udtalte

den 10. august 2000 bl.a. følgende:

”Der rejses i den fornyede

henvendelse tvivl om (B)’s rolle den 7. september 1998. Ældrerådet fandt

det af

hensyn til (M9)’s varetagelse af sekretæropgaverne vigtigt meget hurtigt

at få

ordnet udlånet af ’ældrerådets computer med tilbehør’, og (B) er

således alene

vitterlighedsvidne.

Der er ikke herfra

kommentarer til den valgte fremgangsmåde.

I øvrigt henvises til

bemærkningerne i brevene herfra af 18. marts og 10. december 1999.

Da mange ældreråd gør

flittigt brug af stedfortræderne i arbejdet, håber man på en hurtig afklaring

af den problemstilling, ombudsmanden har rejst overfor

socialministeriet.”

Socialministeriet udtalte i

brev af 11. august 2000 bl.a. følgende:

”Socialministeriet kan fuldt

ud tilslutte sig ombudsmandens redegørelse.

Det er Socialministeriets

opfattelse, at ældrerådet er en del af den kommunale forvaltning med en

selvstændig kompetence tillagt ved retssikkerhedslovens § 34. Det følger

herefter af almindelige kommunalforvaltningsretlige regler, at egentlige

møder

i ældrerådet ikke er offentlige, dvs. at hverken suppleanter eller andre

borgere har adgang til at overvære møderne. I de egentlige møder kan der

selvfølgelig deltage sekretær, forvaltningschef eller andre, der skal hjælpe

ældrerådet i afholdelsen af dets møder.

Det følger også af

almindelige kommunalforvaltningsretlige regler, at når ældrerådet består af 5

medlemmer, valgt ved direkte valg med stedfortrædere for hvert medlem, kan

suppleanter alene deltage i møderne, når betingelserne herfor er opfyldt,

dvs.

ved at suppleanten indtræder ved medlemmets forfald på grund af udtræden,

orlov

m.v.

Det kræver efter vores

opfattelse særlig lovhjemmel, hvis de egentlige møder skulle være offentligt

tilgængelige.

Som alle andre kommunale

udvalg, råd m.fl. har ældrerådet mulighed for at arrangere møder, som ikke er

egentlige møder, men f.eks. temamøder og konferencer, hvor sagkyndige,

interesseorganisationer, borgere, m.fl. deltager.

Vi er ved ombudsmandens

henvendelse blevet opmærksom på, at Socialministeriet ved brev af 1. februar

2000 fejlagtigt har oplyst til Hillerød Ældreråd, at spørgsmålet om

mødeoffentlighed i forbindelse med ældrerådets møder kan reguleres via

vedtægterne for ældrerådet. Den forkerte oplysning, som skyldes

misforståelser

ved en intern høring i ministeriet, vil samtidig blive berigtiget jf.

ovenstående

ved brev til Hillerød Ældreråd med orientering til Hillerød Kommune m.fl.,

som

er bekendt med vores tidligere svar til ældrerådet i Hillerød.”

Ombudsmandens endelige udtalelse

”Under henvisning til den retsopfattelse som jeg har givet udtryk for i

min foreløbige redegørelse af 31. maj 2000, skal jeg herefter udtale

følgende:

Mødeoffentlighed

Det er min opfattelse at ældrerådet ikke har mulighed for at beslutte at

afholde ældrerådets egentlige møder som åbne møder. Jeg mener således ikke at

andre end ældrerådets medlemmer (eventuelt suppleret med

sekretariatsfunktion) kan deltage i rådets møder. Jeg har ikke herved taget

stilling til om rådet kan bede andre end ældrerådets medlemmer om under et

ældrerådsmøde at komme til stede f.eks. når det er ønskeligt af hensyn til en

sags oplysning. Jeg henviser til at der efter kommunestyrelsesloven

eksisterer denne mulighed for udvalgene i kommunen.

I min foreløbige redegørelse skrev jeg at det ikke fremgik udtrykkeligt af

ældrerådets udtalelse om (B) havde deltaget i ældrerådets egentlige møder. I

mit brev af 29. september 1999

skrev jeg at jeg efter en gennemgang af de indsendte akter måtte lægge til

grund at (B) deltog i rådets møder, men ikke ’medvirkede’ ved

rådets

beslutninger. Ældrerådet havde ikke bestridt denne opfattelse. Endvidere

fremgik det af et internt notat i kommunen at der i rådets møder i reglen

deltog både medlemmer og suppleanter.

Ældrerådet har imidlertid i

sin udtalelse af 28. juli 2000 oplyst at (B) efter sin fratrædelse ikke

deltog

i rådets møder.

Denne udtrykkelige oplysning

fra ældrerådets side må jeg på det foreliggende grundlag lægge til grund.

Imidlertid må jeg i

overensstemmelse med min foreløbige opfattelse fortsat lægge til grund at der

i

rådets møder i reglen deltager både medlemmer og suppleanter.

Jeg mener ikke det er

korrekt at lade suppleanter deltage i ældrerådets møder. Bestemmelsen i § 1,

stk. 3, 2. pkt., i ældrerådets forretningsorden om at første stedfortræder og

stedfortræder der sidder i udvalg, deltager i ældrerådets møder, er derfor

heller ikke korrekt.

Jeg har gjort ældrerådet og

Københavns Kommune bekendt med min opfattelse.

Da hele spørgsmålet om

hvorvidt et ældreråd kan beslutte at møderne overværes af suppleanter mv.

eller

afholdes som åbne møder, må anses for tvivlsomt, har jeg imidlertid ikke

udtalt

min opfattelse i form af kritik.

Jeg har endvidere orienteret

Socialministeriet om min opfattelse ved kopi af dette brev.

(B)’s rolle som konsulent for ældrerådet

Jeg mener det var i strid

med ældrerådets egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer

da

(B) på grund af flytning udtrådte af ældrerådet. Det var forudsat i

forretningsordenen at denne post skulle besættes af et medlem af ældrerådet.

Jeg har gjort ældrerådet og

Københavns Kommune bekendt med min opfattelse.

I min foreløbige redegørelse

af 31. maj 2000 skrev jeg at jeg ikke ud fra det materiale jeg var i

besiddelse

af, kunne afgøre hvilke funktioner (B) varetog før han udtrådte af

ældrerådet.

Jeg kunne derfor ikke konstatere om netop det at lave et notat om udlån af

ældrerådets computer hørte under kassererfunktionerne. Det forekom mig dog at

være et naturligt led i et kassererarbejde at forestå dette arbejde.

Ældrerådet har i sin

udtalelse af 28. juli 2000 oplyst at (B) var til stede den 7. september 1998

i

ældrerådets lokale og bevidnede at computeren blev kørt hjem til sekretær

(M9)

der udfører sekretæropgaver for ældrerådet. Københavns Kommune har i sin

udtalelse af 10. august 2000 præciseret at (B) alene var vitterlighedsvidne.

På denne baggrund giver det

forhold at (B) deltog ved udlånet af ældrerådets computer, mig ikke grundlag

for kritik.

Jeg har ikke bemærkninger

til den opfattelse som ældrerådet, Københavns Kommune, indenrigsministeren og

Socialministeriet har givet udtryk for hvorefter et ældreråd kan lade arbejde

udføre af frivillig arbejdskraft så længe det er opgaver som ikke forudsættes

løst af et medlem af ældrerådet. Socialministeriet har vejledende udtalt at

ældrerådet kan vælge en suppleant som kasserer såfremt denne ikke har

indflydelse

på ældrerådets udtalelser og de forudgående drøftelser.

Jeg foretager mig herefter

ikke mere i sagen.”

Lignende dokumenter