Ældreråd. Mødeoffentlighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ældreråd. Mødeoffentlighed
Den 7. maj 1998 rettede A
henvendelse til borgmester C, Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns
Kommune. A rejste spørgsmålet om lovligheden af at et medlem af et ældreråd
fortsatte som medlem efter at vedkommende den 1. maj 1998 var flyttet til en
anden kommune. A anførte at når et medlem flytter varigt fra kommunen, skal
en
stedfortræder indkaldes.
C svarede den 4. juli 1998
at han var helt enig med A i at man må træde ud af et ældreråd ved
fraflytning
til en anden kommune, og at han havde meddelt ældrerådet dette. I sit brev
til
ældrerådsformanden skrev C at han håbede rådet alligevel kunne finde ud af at
trække på den erfaring det fraflyttede ældrerådsmedlem havde, til gavn for
arbejdet i rådet.
I et nyt brev til borgmester
C af 27. august 1998 konstaterede A at man stadig ikke overholdt loven om
ældreråd. Det fraflyttede medlem, B, var udnævnt til konsulent. Han udførte
stadig de samme opgaver på trods af at en suppleant skulle gøre dette. Efter
A’s opfattelse ville det være i direkte strid med loven hvis B, der var
tidligere kasserer, mødte op i nogle udvalg.
Den 1. september 1998 svarede
C at han ikke havde bemærkninger til at B arbejdede som konsulent for
ældrerådet, men samtidig havde han bedt ældrerådet om rådets kommentarer til
A’s brev.
Rådet svarede den 9.
september 1998 at det var rigtigt at et enigt ældreråd havde besluttet at
knytte
B til sig som frivillig hjælper, om man ville en slags konsulent. Han deltog
Læs alt
naturligvis ikke i beslutningsfasen.
Den 17. september 1998
meddelte D, Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune, ældrerådet at
forvaltningen fortsat ikke havde kommentarer til at ældrerådet – inden
for
lovgivningens rammer – trak på frivillig arbejdskraft i det omfang rådet
mente
det var hensigtsmæssigt. Den 7. oktober 1998 fik A en kopi af dette brev
tilsendt.
A klagede herefter til
Indenrigsministeriet. Indenrigsministeren svarede den 19. oktober 1998 bl.a.
således:
”Efter § 32 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område forudsætter valgbarhed
til ældrerådet bl.a. bopæl i kommunen. Der er derimod ikke regler, der
forhindrer et ældreråd i at få bistand fra f.eks. frivillige, og dermed
heller
ingen regler, som forhindrer at frivillige kan have bopæl i en anden kommune.
Indenrigsministeriet har
modtaget kopi af borgmester (C)’s svar af 7. oktober 1998 på Deres
henvendelse.
Svaret fra borgmesteren
giver mig ikke anledning til at foretage videre i sagen.”
A rettede henvendelse til
mig om sagen. Han anførte at formand F bøjede loven så B kunne fortsætte sit
hidtidige arbejde som kasserer blot ved at udskifte titlen til konsulent.
Endvidere anførte A at ældrerådsmedlemmer har tavshedspligt, og dette havde
konsulenten ikke. A vedlagde en folder hvor B stod på kassererpladsen blot
med
titlen ændret til konsulent. Endvidere lod man samtlige stedfortrædere indgå
som medlemmer af ældrerådet.
I et brev af 16. november
1998 oplyste jeg at jeg havde anset det for mest hensigtsmæssigt at lade
Socialministeriet, hvorunder lovgivningen om ældreråd henhører, besvare
henvendelsen. Den 30. november 1998 svarede Socialministeriet følgende:
”De har rettet henvendelse
til Folketingets Ombudsmand om spørgsmål vedrørende et fraflyttet
ældrerådsmedlem samt spørgsmål om stedfortrædernes rolle i et ældreråd.
.
De ønsker blandt andet
oplyst om et ældrerådsmedlem, der flytter til en anden kommune, kan blive
siddende i ældrerådet på samme post som pågældende tidligere har varetaget
–
blot som frivillig hjælper og med en anden titel. Derudover ønsker De oplyst
om
stedfortræderne til ældrerådet kan indgå som medlemmer i ældrerådet, og
dermed
deltage på lige fod med de øvrige ældrerådsmedlemmer.
Til det første spørgsmål kan
Socialministeriet oplyse, at kun personer, der har fast bopæl i kommunen, og
som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet, jf. lov om
retssikkerhed på det sociale område § 32. Hvis et ældrerådsmedlem således
flytter til en anden kommune anses pågældende for udtrådt af ældrerådet, og
en
af de valgte stedfortrædere skal herefter indtræde i stedet for. Et tidligere
ældrerådsmedlem kan således ikke som frivillig hjælper deltage i ældrerådets
beslutninger eller møder, idet kun personer der er valgt ved direkte valg og
som opfylder betingelserne i ovenfor nævnte paragraf 32 kan deltage.
For så vidt angår Deres
andet spørgsmål om stedfortrædernes ret til at deltage i ældrerådets
beslutninger eller møder på lige fod med de øvrige ældrerådsmedlemmer, kan
Socialministeriet hertil oplyse, at en stedfortræder kun skal indtræde, hvis
et
medlem – fx i forbindelse med flytning til en anden kommune, ved
dødsfald e.a.
– udtræder af ældrerådet. Det er dog ikke et krav, at den enkelte
stedfortræder
knyttes personligt til et bestemt ældrerådsmedlem.
”
I en avisartikel fra ( )
Avis fra 6. januar 1999 stod der bl.a.:
”(F), formand for ( )
Ældreråd, er langt fra begejstret for, at sagen kommer frem.
Hun mener, at den vil skade
det gode arbejde, som ældrerådet udfører.
’(B) er ikke til stede, når
beslutningerne træffes, og når personsagerne behandles. De møder, han
deltager
i, deltager han i på lige fod med de øvrige tilhørere. Så Socialministeriets
udtalelse ændrer ikke på noget,’ fastslår (F).”
Af et internt notat i
kommunen af 11. januar 1999 fremgår at der i rådets møder i reglen deltager
både medlemmer og suppleanter. Rådet er fuldtalligt, så der er ikke tale om
at
B ”tager en plads op”. I et brev af 15. januar 1999 skrev
borgmester C bl.a.
følgende til A:
” (B) alene arbejder som
frivillig for rådet, og ikke deltager i rådets beslutninger.
Videre har jeg læst artiklen
om rådets arbejde i ( ) Avis den 6. januar 1999, og finder på den baggrund
ikke
grundlag for at kritisere, at den pågældende medvirker som beskrevet.
Jeg har i øvrigt fået
oplyst, at rådet er fuldtalligt, så der er ikke tale om, at (B) ’tager
en plads
op’.”
A klagede til mig over
sammensætningen af ældrerådet. Han klagede over at den tidligere kasserer
fortsatte som konsulent i ældrerådet efter at han var flyttet til en anden
kommune. A anførte at det lå helt klart at tidligere kasserer (B) havde
fortsat
sit virke som kasserer og havde deltaget i alle møder indtil dette tidspunkt.
A
henviste endvidere til at rådet i henhold til en grøn pjece af 3. oktober
1998
bestod af 10 medlemmer og en konsulent på trods af at man i samme pjece
nævnte
lovens krav om 7 medlemmer og resten som stedfortrædere. A nævnte også at det
var ukorrekt når kommunen skrev at (B) ikke deltog i møderne og ikke optog en
plads. Der skulle således vælges et andet medlem som kasserer.
Af pjecen ”P”, som A
henviste til, fremgik følgende om ældrerådets sammensætning:
”Formand:
(F).
.
Næstformand:
(M1).
Konsulent:
(B).
Øvrige medlemmer:
(M2).
(M3).
(M4).
(M5).
(M6).
(M7).
(M8).
(M9).”
Der stod i pjecen endvidere
bl.a. følgende:
”Hvorfor har vi ældreråd!
Det handler om indflydelse
for ældre medborgere over 60 år.
Københavns 15 bydele havde
valg til ældrerådet.
Det fandt sted den 5.
november 1996, der skulle vælges 7 ordinære medlemmer og 7 stedfortrædere,
blandt bydelens ældre.
Alle borgere over 60 år var
valgbare og stemmeberettiget i den bydel, hvor de havde bopæl.”
Den 18. januar 1999 skrev
ældrerådet til Københavns Sundhedsforvaltning at det på ældrerådets møde den
12. januar 1999 var vedtaget at B skulle fortsætte som frivillig hjælper og
deltage i alle åbne møder uden indflydelse på ældrerådets afgørelser.
Den 9. februar 1999 meddelte
B ældrerådet at han trak sig tilbage som frivillig hjælper for ældrerådet
fordi
han havde anmeldt sin kandidatur til ældrerådsvalget i sin bopælskommune.
I anledning af A’s klage til
mig bad jeg den 17. februar 1999 ældrerådet om en udtalelse. Jeg bad om at
udtalelsen blev sendt via Københavns Kommune således at kommunen fik
lejlighed
til at kommentere udtalelsen. Jeg bad om at få tilsendt kopi af rådets
vedtægter.
I sin udtalelse af 18. marts
1999 skrev borgmester C følgende:
” .
Formanden for ældrerådet,
(F) har ( ) på telefonisk forespørgsel fra Sundhedsforvaltningen oplyst, at
rådet som udtalelse henviser til den førte korrespondance i sagen. Der er
efter
rådets opfattelse ikke nyt i sagen, og (B) har i øvrigt ved brev af 9.
februar
1999 meddelt, at han trækker sig som konsulent med baggrund i opstillingen
til ældrerådsvalget
på ( ), hvor han senere er blevet valgt som stedfortræder.
.
Socialministeriets brev af
30. november 1998 giver anledning til en bemærkning om, at det er
almindeligt,
at ikke alene egentlige medlemmer af byens 15 ældreråd, men også
stedfortrædere
deltager i rådenes møder, for at styrke rådenes samlede arbejde. Dette har
ikke
hidtil givet anledning til kritik.
Ældrerådet på ( ) har 2
suppleanter ud over de 7 medlemmer, således at der på intet tidspunkt har
været
tale om, at (B) har forhindret en suppleant i at indtræde på sin retmæssige
plads.
Det bemærkes, at ældrerådene
ikke behandler personfølsomme sager, men alene – efter
retssikkerhedslovens §
34 – ’rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og
formidler
synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske
spørgsmål,
der vedrører de ældre.’
Endvidere må fremhæves, at
Indenrigsministeriet i brevet af 19. oktober 1998 anfører, at der ikke er
’regler, der forhindrer et ældreråd i at få bistand fra f.eks.
frivillige, og
dermed heller ingen regler, som forhindrer, at frivillige kan have bopæl i en
anden kommune’.
Jeg har ikke yderligere
bemærkninger til sagen.”
I et brev af 20. maj 1999
kommenterede A borgmesterens udtalelse. A skrev følgende:
”Jeg er totalt uenig med de
konklusioner borgmester (C) prøver at drage i denne sag.
For det første har (B)
udført posten, som kasserer fra 1. april 1998 og indtil han fratrådte 9.
februar 1999 ulovligt, da han i denne periode boede ( ) [i en anden kommune;
min bemærkning].
Socialministeren udtaler i
af 30. november 1998 den diametralt modsatte opfattelse af borgmester
(C)’s
udtalelser til dette spørgsmål.
I spørgsmålet om
stedfortrædere henviser jeg til de udsendte Ugler, hvor man pludselig lader
samtlige stedfortrædere indrullere som fuldgyldige medlemmer af ældrerådet,
på
trods af, at loven foreskriver 7. ældrerådsmedlemmer og 7. suppleanter, som
man
endda selv skriver i Uglen, man har endda ladet den syvende suppleant få en
af
ældrerådet indkøbt PC’er installeret privat i hendes hjem.
Her vil jeg igen henvise til
svaret fra Socialministeriet, der soleklart fortæller at, det må man ikke.
Det også ukorrekt,
borgmester (C) hævder, at man ikke behandler personfølsomme sager. Hvorfor
skal
medlemmerne af ældrerådet, så have tavshedspligt?”
Jeg bad den 29. september
1999 ældrerådet om en supplerende udtalelse. Jeg bad i den forbindelse om at
få
oplyst hvilke opgaver B varetog for ældrerådet – i perioden fra han var
udtrådt
af rådet og frem til den 9. februar 1999. Jeg skrev endvidere følgende:
”Jeg må forstå ældrerådets
brev af 18. januar 1999 således, at rådet er af den opfattelse at rådets
møder
kan være offentlige. Jeg beder rådet om at redegøre nærmere for denne
opfattelse, herunder for på hvilket retsgrundlag opfattelsen bygger.
Efter min gennemgang af de
indsendte akter må jeg lægge til grund at (B) deltog i rådets møder, men
–
ifølge det oplyste – ikke ’medvirkede’ ved rådets
beslutninger. Jeg beder rådet
om at redegøre nærmere for hvorledes møder hvori der skulle træffes
beslutninger,
nærmere forløb. Jeg beder om at få oplyst hvem der har været kasserer efter
(B)’s udtræden af ældrerådet, jf. § 1, stk. 1, i ældrerådets
forretningsorden.
Endelig beder jeg om at få oplyst hvor mange medlemmer rådet består af, og
hvor
mange suppleanter der er valgt.
Jeg beder ældrerådet om at
sende udtalelsen til mig via Københavns Kommune således at kommunen kan få
lejlighed til at kommentere sagen.
”
Ældrerådet kommenterede
sagen i et brev der blev behandlet på ældrerådets møde den 1. november 1999.
Ældrerådet skrev bl.a. følgende:
”(B)’s rolle fra han trådte ud af rådet og frem til den 9. februar
1999.
(B) varetog i den periode en
række praktiske opgaver, som fx feje trappen til rådets lokaler, hænge opslag
i
vinduerne, afhente bestilt sodavand m.m.
Bemærkningen om at rådets møder skulle være offentlige.
Bemærkningerne fra
Ældrerådet vedrører alene, at referaterne fra rådets møder står fremme i dets
lokaler og er tilgængelige for de ældre, der måtte besøge rådet i
åbningstiden.
De eneste ’offentlige’ møder
rådet afholder er på de enkelte plejehjem ved forskellige lejligheder.
Rådets kasserer.
Efter (B)’s udtræden har der
ikke været udpeget en kasserer, idet regnskabsfunktionen, såvel før som efter
(B)’s medvirken, har været varetaget af Pensions- og Omsorgskontorerne,
således
som det gøres i samtlige øvrige ældreråd i byen.
Rådet har ikke brug for en
kasserer og ved først givne lejlighed vil vedtægterne blive ændret.
Suppleanternes medvirken.
Indledningsvis bemærkes, at
rådet har 7 medlemmer og 3 stedfortrædere.
Der har på intet tidspunkt
været tale om, at rådets anvendelse af konsulenter har medført, at rådet ikke
har været fuldtalligt.
Rådet finder anledning til
at fremhæve, at Indenrigsministeriet i brev af 19. oktober 1998 ikke havde
bemærkninger til, at der, i det omfang det måtte være nødvendigt, trækkes på
frivillig arbejdskraft, og at der ikke er regler, der forhindrer, at denne
arbejdskraft kan have bopæl i en anden kommune.
Denne retningslinie er
anvendt ved det arbejde (M9) udfører som sekretær for rådet. Det er med
baggrund heri, den pågældende har fået overladt en computer, sålænge denne
konsulentfunktion varer.
Rådet vil ikke afvise, at
stedfortræderne kan have deltaget i beslutningerne om den praktiske afvikling
af fx de arrangementer, Ældrerådet har stået for på plejehjemmene i bydelen i
anledning af FN’s internationale ældreår den 9. september 1999.
Egentlige
beslutninger herudover har stedfortræderne ikke deltaget i.
De beslutninger, rådet
træffer, vedrører, bortset fra ovenstående, alene behandlingen af de
høringssvar, der skal afgives til kommunens forskellige afdelinger.
I praksis foregår
behandlingen af sådanne sager ved, at formanden rundsender det modtagne
materiale til medlemmerne og anmoder om en udtalelse, hvorefter formanden
efterfølgende
samler udtalelserne med henblik på et samlet svar til kommunen.
Sådanne afsendte svar
meddeles de øvrige ældrerådsmedlemmer på det førstkommende ældrerådsmøde.
Det er i øvrigt praksis i de
københavnske ældreråd, at stedfortræderne medvirker i det omfang, som også (
)
Ældreråd anvender, og det er forløbet helt gnidningsløst alle steder på nær
her.
Det er desværre ikke alle
ældrerådsmedlemmer, der er lige aktive, hvorfor det i en række situationer er
nødvendigt for at kunne klare ældrerådsarbejdet, at også stedfortræderne
medvirker, typisk til en række opgaver af praktisk karakter.
’Personfølsomme sager’.
Det er i (A)’s brev af 20.
maj 1999 anført, at der behandles personfølsomme sager.
Ældrerådet kan efter
bestemmelserne – og vil heller ikke – behandle personfølsomme
sager, men man
henviser naturligvis ældre, der henvender sig for at få hjælp i
ældrerådskontoret, til rette vedkommende, typisk det lokale Pensions- og
Omsorgskontor.
Ældrerådet betragter på
ingen måde en sådan henvisning til rette vedkommende som en sagsbehandling.
Ældrerådet har selvsagt
tavshedspligt i forhold til, at henvendelsen i det hele taget er foretaget
til
Ældrerådet.”
Borgmester C udtalte den 10.
december 1999 bl.a. følgende:
”Sundhedsforvaltningen har
ikke kommentarer til Rådets besvarelse af Ombudsmandens førstnævnte brev
[brev
af 29. september 1999; min bemærkning].
Ombudsmandens brev af 15.
oktober 1999 er af Ældrerådet kommenteret ved det ligeledes i kopi vedlagte
brev af 1. november 1999, hvori bl.a. anføres, at Rådet ikke har ’lyst
til at
udtale’ sig, før navnet er ’oplyst på den person i rådet, som
refererer fra
møderne til (A)’.
Ældrerådet ved formanden (F)
har telefonisk oplyst, at man selvsagt er interesseret i at vide, hvem der i
Rådet refererer fra møderne, og håber Ombudsmanden kan være behjælpelig med
at
fremskaffe oplysninger herom.
(F) har endvidere telefonisk
oplyst om de spørgsmål, der er stillet i (A)’s brev af 30. september
1999, at
de tidligere henvendelser fra den pågældende selvsagt har været drøftet på
Ældrerådsmøde.
Bemærkningerne om
henvendelser, herunder af personlig art, er ikke indføjet i referatet, da
disse
står fremme i Ældrerådets lokaler og er tilgængelige for de, der måtte besøge
Rådet i åbningstiden, jf. ovennævnte svar på Ombudsmandens brev af 29.
september 1999.
For så vidt angår
bemærkningerne i (A)’s brev af 30. september 1999 om regnskabet
bemærkes, at
Pensions- og Omsorgskontoret, der fører regnskabet for Ældrerådet, hver 3.
måned udleverer en oversigt over forbruget. Dette bliver lagt til alle
Ældrerådets medlemmer ved førstkommende møde.
Man skal endvidere henvise
til det vedlagte brev af 7. september 1999 om Ældrerådets PC’er.
Forvaltningen har ikke
herudover kommentarer til Ældrerådets besvarelse af de rejste spørgsmål.
Der vedlægges kopi af rådets
nu ændrede forretningsorden.”
Af det notat til ældrerådet
af 7. september 1998 som borgmesteren henviste til, fremgår følgende:
”Tirsdag den 1 september
1998 blev ældrerådets Computer med tilbehør overdraget (M9), af undertegnede,
da hun skriver referat, m.m. samt udarbejder program i folderen.
Samtidig overlod (M9) sin
Computer til (M8), for begge personer, gælder denne aftale, valgperioden ud.
Med venlig
hilsen
Med venlig
hilsen
(F)
Formand
(B)
Økonomisk
Konsulent”
Den 31. maj 2000 gav jeg i
en redegørelse udtryk for min foreløbige retsopfattelse. Jeg indledte med at
sammenfatte min foreløbige vurdering af sagen og skrev bl.a. følgende:
Ombudsmandens foreløbige redegørelse
”Sammenfatning af min foreløbige vurdering af sagen
Jeg har på baggrund af den forvaltningsretlige teori som min foreløbige
opfattelse lagt til grund at møder i et ældreråd ikke er offentlige.
Spørgsmålet er imidlertid om ældrerådet, hvis det ønsker det, selv kan
beslutte at dets møder skal være åbne, i det mindste hvis ingen af rådets
medlemmer modsætter sig det.
Det er min foreløbige opfattelse at ældrerådet eller kommunalbestyrelsen ikke
har mulighed for at beslutte at afholde ældrerådets egentlige møder som åbne
møder. Således mener jeg som min foreløbige opfattelse ikke at det var
korrekt at lade suppleanter og konsulenter deltage i ældrerådets møder.
Som min foreløbige opfattelse mener jeg at det er i strid med ældrerådets
egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer da (B) på grund
af flytning udtrådte af
ældrerådet.
Jeg kan ikke ud fra det
materiale jeg er i besiddelse af, afgøre hvilke funktioner (B) som kasserer
varetog før han udtrådte af ældrerådet. Jeg kan derfor ikke konstatere om
netop
det at lave et notat af en karakter som notatet af 7. september 1998 hørte
under kassererfunktionerne. Det forekommer mig dog at være et naturligt led i
et kassererarbejde at forestå dette arbejde. Jeg mener derfor som min
foreløbige opfattelse at det på baggrund af at kassererfunktionerne i
forretningsordenen forudsattes varetaget af et ældrerådsmedlem, var
betænkeligt
at (B) også efter at være udtrådt af ældrerådet varetog arbejdet.
Jeg mener det er mest
korrekt at afgive min udtalelse i foreløbig form således at ældrerådet og
Københavns Kommune kan få lejlighed til at afgive en yderligere udtalelse i
sagen inden jeg afgiver min endelige udtalelse. Jeg har samtidig besluttet at
sende min foreløbige udtalelse til Socialministeriet med henblik på at
ministeriet kan udtale sig på baggrund af den retsopfattelse om
mødeoffentlighed
ved møder i ældrerådet som fremgår af det jeg har anført nedenfor.
Sagens forløb og min
foreløbige vurdering af sagen fremgår nedenfor under afsnittene
’Sagsfremstilling’ og ’Ombudsmandens foreløbige
udtalelse’. Afsnittene fremstår
således som jeg på det foreliggende grundlag har til hensigt at besvare
(A)’s
klage.
Ombudsmandens foreløbige udtalelse
Med lov om retssikkerhed og administration på det sociale område der trådte i
kraft den 1. juli 1998, indførtes de nugældende regler om ældreråd, jf. nu
lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998. Retssikkerhedsloven indeholder
følgende bestemmelser om ældreråd:
’Ældreråd
§ 30. Kommunalbestyrelsen nedsætter et ældreråd. Ældrerådet rådgiver
kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter
mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der
vedrører de ældre.
Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der
vedrører de ældre.
Stk 3.
Kommunalbestyrelsen afgør, om der er grundlag for at nedsætte flere ældreråd.
§ 31.
Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne vælges
ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en stedfortræder.
Stk 2.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst
hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for,
hvordan
valget skal afholdes.
§ 32.
Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60
år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.
Stk 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at også
personer med fast bopæl i kommunen, der modtager førtidspension, og som ikke
er
fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.
§ 33.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet
vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk 2.
Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets
virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker
dette.’
Efter de bemærkninger der
ledsagede forslaget til lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, er reglerne i bistandsloven om ældreråd med sproglige justeringer
ført
uændret videre.
I bistandsloven blev
reglerne om ældreråd indført ved lov nr. 1114 af 20. december 1995. Af de
bemærkninger der ledsagede lovforslaget til denne lov (Folketingstidende
1995-96, Tillæg A, s. 1384 og s. 1389 og 1390, fremgår følgende:
’Dette lovforslag er med
mindre ændringer en genfremsættelse af L 264, fremsat den 24. maj 1995. Som
et
led i de ældrepolitiske målsætninger om, at tilrettelæggelsen af
ældreomsorgen
i videst muligt omfang skal tage udgangspunkt i de ældres behov, og at de
ældre
skal have størst mulig indflydelse på egne forhold, foreslås det, at der
etableres ældreråd i alle kommuner. Ældrerådene skal medvirke til at udbygge
kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen, rådgive
kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål samt drøfte og viderebringe
spørgsmål og synspunkter, der bredt vedrører nuværende og kommende ældre,
herunder de initiativer, som de ældre selv står for. Ældrerådet forudsættes
ikke kun at beskæftige sig med de spørgsmål, der vedrører de svage ældre, der
har behov for hjælp efter fx bistandsloven, men med alle spørgsmål, der har
betydning for personer på 60 år og derover. For at sikre, at den rådgivende
funktion får et reelt indhold, foreslås det, at kommunalbestyrelsen
forpligtes
til at høre ældrerådene om alle initiativer, der vedrører de ældre.
Ældreråd kendes allerede i
et stort antal kommuner, hvor de er oprettet på frivillig basis. Der er mange
gode erfaringer med det samarbejde, der på denne måde er opstået mellem
kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen. Regeringen foreslår derfor,
at
disse samarbejdsformer udbredes og udbygges med det formål at styrke de
ældrepolitiske målsætninger om øget medindflydelse og medansvar.
I forslaget til affattelse
af
§ 56 a
foreslås det, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der i kommunen etableres et
ældreråd
, der kan medvirke til at
udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen.
Formålet hermed er at give de ældre borgere mulighed for at drøfte og følge
indholdet og udformningen af alle de tilbud, kommunen stiller til rådighed
for
denne gruppe og i øvrigt drøfte alle spørgsmål, ideer m.v., som ældrerådet
selv
mener har betydning for personer på 60 år og derover. Ældrerådet forudsættes
at
videregive ideer og forslag om ældre til kommunalbestyrelsen. Det foreslås,
at
ældrerådet tillægges en rådgivende funktion i forbindelse med udformningen og
tilrettelæggelsen af kommunens politik på ældreområdet. For at sikre indhold
i
ældrerådenes rådgivningsfunktion foreslås det, at kommunalbestyrelsen
forpligtes til at høre ældrerådene før, der træffes beslutninger om alle
initiativer – d.v.s. ikke alene initiativer på det sociale område –
der
vedrører de ældre borgere i kommunen. Det forudsættes således, at ældrerådet
høres om de årlige budgetter, om udbygningsplaner og om forslag til
iværksættelse af aktiviteter m.v. for ældre.
Det forudsættes desuden, at
høring i hvert enkelt tilfælde så vidt muligt sker i god tid, inden
kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Samarbejdet kan i øvrigt
tilpasses lokale forhold, således at dette udvides ud over de rammer, som
lovforslaget lægger op til.
Kommunalbestyrelsen afgør,
om der er grundlag for at etablere flere ældreråd i kommunen. Hvis der
oprettes
flere ældreråd i kommunen, kan der eventuelt med henblik på koordinering af
disse, oprettes et centralt samarbejdsorgan, der består af medlemmer fra de
enkelte ældreråd. Høringer m.v. skal kommunalbestyrelsen sende til de enkelte
ældreråd.
For at sikre en bred
brugerindflydelse foreslås det, at alle kommunens borgere, der er fyldt 60
år,
kan vælges til ældrerådet og deltage i valget hertil. Kommunalbestyrelsen kan
herudover efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at personer, der ikke er
fyldt 60 år, og som modtager social pension, også kan vælges til og deltage i
valget til kommunens ældreråd. Spørgsmålet om hvorvidt førtidspensionister,
der
ikke er fyldt 60 år, skal have mulighed for at være repræsenteret i
ældrerådene
følges løbende. Valget til ældrerådet skal ske mindst hvert fjerde år. Der er
således mulighed for at afholde valg med kortere intervaller, fx hvert andet
år. Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv.
Kommunalbestyrelsen
fastlægger i samarbejde med de ældre det nærmere indhold af rådets arbejde ud
fra lokale forhold, herunder vedtægter samt procedurer i forbindelse med valg
til rådet, fx eventuelle krav om stillere i forbindelse med opstilling til
ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv forretningsordenen for sit arbejde.
Det
forudsættes desuden, at rådet i videst muligt omfang selv tilrettelægger
arbejdet, herunder at ældrerådet selv aktivt rejser spørgsmål inden for det
område kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at
ældrerådet skal beskæftige sig med. Det er i denne forbindelse vigtigt, at
ældrerådets medlemmer er opmærksomme på at opretholde tæt kontakt med
kommunens
ældre, således at ældrerådet varetager de ældres interesser og synspunkter i
videst muligt omfang. Dette kan ske ved samarbejde med pensionistforeninger
og
ved at der fx indføres fast telefontid, hvor ældre kan henvende sig m.v.
Ældrerådet udpeger endvidere medlemmer til klagerådet, jf. forslaget til
affattelse
af § 56 b.
Ældrerådet er en selvstændig
forvaltningsenhed, og rådet er derfor undergivet forvaltningslovens regler om
indhentelse og videregivelse af oplysninger, tavshedspligt m.v.
Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til ældrerådet og stiller lokaler
samt
– hvis rådet ønsker det – sekretariatsbistand til rådighed for
ældrerådet.
’
I vejledning nr. 59 om
sociale tilbud til ældre mfl. fremgår i kapitel 2 bl.a. følgende om
ældrerådets
funktion:
’3.
Ældrerådet skal ikke kun beskæftige sig med spørgsmål, der
angår de svage ældre, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer
på
60 år og derover – fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur.
De ældre skal således have
indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål
af
overordnet karakter som på forhold, der har betydning for ældres hverdag.
Ældrerådet skal fx høres om de årlige budgetter, om planer for byggeri af
boliger til ældre, om forslag til at iværksætte aktiviteter for ældre,
kommunalbestyrelsens målsætninger og serviceinformation på ældreområdet m.v.
Ældrerådet skal ikke
beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål.
10.
Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmer, og for at sikre
størst mulig kontinuitet i arbejdet skal der vælges et tilsvarende antal
stedfortrædere.
11.
En stedfortræder skal ikke træde til, blot fordi et medlem er
forhindret i at deltage i et eller flere møder i ældrerådet. Kun hvis et
medlem
– fx i forbindelse med flytning til en anden kommune – udtræder af
ældrerådet,
skal en stedfortræder indtræde.
Det er ikke et krav, at den
enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt ældrerådsmedlem.
14.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet
vedtægter for rådet.
Vedtægterne kan fx indeholde
bestemmelser om de overordnede (politiske) målsætninger for og regler om
ældrerådets arbejde, om ældrerådets kompetence, om ændring af vedtægterne og
om
vedtægternes ikrafttræden.
Herudover forudsættes
ældrerådet at være selvstyrende. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden
og
tilrettelægger i videst muligt omfang selv arbejdet.
15.
Det forudsættes desuden, at ældrerådet selv aktivt indgår i
samarbejdet med kommunalbestyrelsen, dels ved at komme med ideer og forslag
om
ældres forhold, dels ved at rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden
for
de områder, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet,
at ældrerådet skal beskæftige sig med.
2.3. De lokale forhold
16.
Bestemmelsen om ældreråd indeholder alene ’minimum-regler’ for
opgaver, samarbejde m.v. Ældrerådet og kommunalbestyrelsen fastlægger i
samarbejde det nærmere indhold af rådets arbejde og kan tilpasse samarbejdet
efter de lokale forhold, således at ældrerådet inddrages i videre omfang, end
det kræves efter §§ 30-33 i retssikkerhedsloven.
Kommunalbestyrelsen kan
eventuelt anvende ældrerådet som igangsætter og bindeled til de frivillige
organisationer.
.
2.4. Kontakten til kommunens
ældre
.
Kontakten til kommunens
ældre og synliggørelsen af ældrerådet i lokalsamfundet kan fx sikres via
lokalavis/-radio/-tv, hvor der kan informeres om ældrerådets aktiviteter,
ideer, forslag m.v. Samarbejde med pensionistforeninger, fælles møder og fast
telefontid, hvor kommunens ældre kan henvende sig til rådet, kan ligeledes
medvirke
til at synliggøre ældrerådet.
2.5. Generelle regler
18.
Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv, og
der er således ikke tale om et borgerligt ombud.
19.
Udgifterne til ældrerådets virksomhed afholdes af
kommunalbestyrelsen, der også stiller lokaler og – hvis rådet ønsker det
–
sekretariatsbistand til rådighed. Det er kommunalbestyrelsen, der afhængig af
de lokale forhold, beslutter, hvilke udgifter ældrerådet får dækket.
20.
Ældrerådet er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Det er samtidig en selvstændig forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens
§
28, stk. 6. Rådet har tavshedspligt og er omfattet af forvaltningslovens § 28
med hensyn til at videregive oplysninger. .
2.6. Overgangsregler
Kommunerne skulle senest den
1. januar 1997 have etableret ældreråd, der opfylder de betingelser, der er
beskrevet ovenfor.
Kommuner, der har etableret
ældreråd før den 1. januar 1996, kan dog bevare disse i en overgangsperiode.
I
sådanne kommuner skal ældrerådene senest den 1. januar 1999 opfylde
betingelserne i retssikkerhedslovens §§ 30-33, men såfremt der afholdes valg
til ældreråd inden den 1. januar 1999, forudsættes dette at ske efter
reglerne
i §§ 30-33.
Der er ikke fastsat nærmere
krav i retssikkerhedsloven om sammensætning, valgmetoder etc. for de ældreråd
m.v., der er etableret før den 1. januar 1996, og som kan fungere indtil den
1.
januar 1999. Det må dog forudsættes, at disse råd er oprettet med henblik på
at
give de ældre en generel indflydelse på kommunens ældrepolitik.’
Jeg har fra Københavns
Kommune fået oplyst at ældrerådene i kommunen er etableret den 1. januar
1997.
De er derfor omfattet af de ovenfor citerede bestemmelser i
retssikkerhedsloven.
Københavns Kommune har sendt
mig de vedtægter som gælder for ældrerådene i Københavns Kommune. Efter
vedtægterne består ældrerådet af 7 medlemmer. For hvert medlem vælges en
stedfortræder.
Jeg har fra Københavns
Kommune modtaget kopi af Forretningsorden for Ældrerådet i bydelen ( ) som er
vedtaget på ældrerådsmødet den 4. august 1997. Forretningsordenen indeholder
bl.a. følgende bestemmelser:
’§ 1 Konstituering
Stk. 1.
Ældrerådet konstituerer sig
med formand
næstformand
kasserer
Konstitueringen er gældende
for hele rådets valgperiode.
Stk. 2.
I tilfælde af forfald af een
af ovennævnte tre personer vælges en ny.
Stk. 3.
Der indtræder stedfortræder,
hvis et medlem – f.eks. i forbindelse med flytning – udtræder af
ældrerådet.
Første stedfortræder og stedfortræder, der sidder i udvalg deltager i
ældrerådets møder.
§ 2 Møder
Stk. 1.
Mødeplan fastlægges for ½ år
ad gangen.
Ekstraordinært møde kan
indkaldes på formandens initiativ, eller såfremt et medlem af ældrerådet over
for formanden eller i dennes fravær næstformanden fremsætter skriftlig
anmodning herom med afgivelse af, hvilke spørgsmål, der ønskes behandlet.
Stk. 2.
Medlemmer kan indsende
forslag til emner på dagsordenen. Disse skal tilstilles formanden eller i
dennes fravær næstformanden senest 14 dage før mødet.
Dagsordenen udarbejdes af
formanden og udsendes (som A-post) senest 8 dage før mødet.
Forfald meddeles formand
eller i dennes fravær næstformanden tidligst muligt.
Stk. 3.
Ældrerådets formand, eller –
i tilfælde af dennes forfald – næstformanden, er mødeleder.
Ældrerådet er
beslutningsdygtigt, når mindst fem medlemmer – heriblandt enten
formanden eller
næstformanden – er til stede.
Afstemninger afgøres ved
almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende ældrerådsmedlemmer.
Ved stemmelighed er
formandens – i dennes fravær den fungerende formands – stemme
afgørende.
§ 3 Udvalg
Stk. 1.
Ældrerådet kan nedsætte
udvalg – herunder også permanente udvalg – til behandling af
bestemte opgaver.
Også stedfortrædere kan indgå i disse udvalg. Mindst 1 medlem fra ældrerådet
skal deltage i disse udvalg.
Stk. 2.
Et udvalg består normalt af
fem medlemmer, og blandt disse udpeges en formand for udvalget.
Stk. 3.
Udvalgenes kommissorier
udarbejdes af ældrerådet og indstillingen skal godkendes af ældrerådet.
§ 4 Ældrerådet udadtil
Stk. 1.
Alene ældrerådets formand
eller i dennes fravær næstformand kan udtale sig på det samlede ældreråds
vegne, ligesom breve og andet skriftligt materiale, som udgår fra ældrerådet,
skal være underskrevet af formand eller i dennes fravær næstformand.
§ 6 Økonomi
Stk. 1.
De bogføringsmæssige opgaver
vedrørende det til enhver tid til ældrerådet bevilgede budget, foretages af
Socialcentret ( ) økonomiafsnit.
Stk. 2.
Formanden og kassereren kan
i fællesskab disponere over budgettet efter ældrerådets beslutninger, og
afregner med økonomiafsnittet i Socialcentret ( ).
Stk. 3.
Ældrerådet modtager
forbrugsrapporter og skal afgive bemærkninger hertil i overensstemmelse med
de
for socialcentret i øvrigt gældende procedurer vedrørende regnskabsforhold
m.m.
§ 7 Tavshedspligt
Stk. 1.
Som ældrerådsmedlem har man
tavshedspligt med hensyn til de forhold, som man i medfør heraf bliver
bekendt
med, og efter tilsvarende regler, som er gældende for det i Københavns
Kommune
ansatte personale. Denne tavshedspligt ophører ikke ved udtræden af
ældrerådet.
Brud på tavshedspligten betragtes som strafbart.’
Socialministeriet har i et
brev af 24. februar 1999 til Hillerød Ældreråd udtalt sig om suppleanters
deltagelse i ældrerådets arbejde. Socialministeriet har skrevet:
’De har i brev af 19.
februar 1999 anmodet Socialministeriet om en vejledende udtalelse om
inddragelse af de valgte suppleanter i ældrerådets arbejde.
1. Er det i strid med loven når de valgte suppleanter deltager i rådets
møder?
Socialministeriet har i
vejledningen om ’Sociale tilbud til ældre m.fl.’ anført, at en
stedfortræder
ikke skal træde til, blot fordi et medlem er forhindret i at deltage i et
eller
flere møder i ældrerådet. Kun hvis et medlem – fx i forbindelse med
flytning
til en anden kommune – udtræder af ældrerådet, skal en stedfortræder
indtræde.
Da ældrerådet er sammensat
ved direkte valg og medlemmerne oftest er valgt ved personlige stemmer, kan
de
valgte suppleanter ikke deltage i ældrerådets møder, da suppleanternes
deltagelse vil give en ændret sammensætning af rådet. Den ændrede
sammensætning
er ikke i overensstemmelse med den sammensætning, som blev resultat af
valget.
2. Er det i strid med loven, når de valgte suppleanter leder, eller
deltager i arbejdsgrupper, nedsat af Ældrerådet?
Reglerne om ældreråd findes
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I denne lov,
er
der ikke taget stilling til, om suppleanter kan lede eller deltage i
arbejdsgrupper, nedsat af ældrerådet.
Socialministeriet kan
imidlertid vejledende udtale, at ældrerådets funktion er at rådgive
kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem
borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de
ældre. Ældrerådets udtalelser skal således være udtryk for de valgte
medlemmers
stillingtagen til de enkelte spørgsmål. Dette hindrer dog ikke, at ældrerådet
anmoder andre – herunder de valgte suppleanter – om at foretage en
undersøgelse
eller fremsætte synspunkter, som kan indgå i ældrerådets samlede
beslutningsgrundlag. Den endelige udtalelse til kommunalbestyrelsen skal dog
udelukkende være udtryk for ældrerådets synspunkter.
3. Er det i strid med loven, hvis valgte suppleanter vælges som
personlige suppleanter for Ældrerådets repræsentanter i Klagerådet?
Reglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætter, at
klagerådet
består af 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd og blandt dets
medlemmer. Der skal vælges en stedfortræder for hvert medlem.
Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder
knyttes personligt til et bestemt klagerådsmedlem.
Da klagerådets medlemmer
repræsenterer bl.a. ældrerådet, skal suppleanterne til klagerådet vælges
blandt
medlemmerne
af ældrerådet.
Suppleanterne til ældrerådet kan først deltage i klagerådets arbejde, når de
indtræder i ældrerådet som følge af et medlems udtræden.
For at sikre klagerådets
funktion, skal stedfortræderne i klagerådet indtræde i alle tilfælde af
fravær
blandt de ordinære medlemmer.
4. Er det i strid med loven, hvis Ældrerådet vælger en af de valgte
suppleanter som Ældrerådets kasserer?
Det er ikke i lovgivningen
taget stilling til spørgsmålet om funktionen som ældrerådets kasserer.
Socialministeriet kan imidlertid vejledende udtale, at ældrerådet kan vælge
en
suppleant som kasserer, såfremt denne ikke har indflydelse på ældrerådets
udtalelser og de forudgående drøftelser.’
Siden har Socialministeriet
i et brev af 1. februar 2000 suppleret sin udtalelse til Hillerød Ældreråd
således:
’De har med henvisning til
Socialministeriets udtalelse af 24. februar 1999 om suppleanters deltagelse i
ældrerådets arbejde stillet yderligere spørgsmål vedrørende muligheden for,
at
der kan være suppleanter tilstede ved ældrerådets møder. Desuden har De
forespurgt, om ældrerådets møder kan afholdes som åbne møder.
Socialministeriet kan
henholde sig til vejledende udtalelse af 24. februar 1999, hvor det bl.a. er
anført, at de valgte suppleanter
ikke
kan deltage aktivt i ældrerådets møder.
Ministeriet kan supplerende
oplyse, at efter retssikkerhedslovens § 33 er det kommunalbestyrelsen, der i
samarbejde med ældrerådet fastsætter vedtægter for ældrerådet. Derudover er
der
ikke i lovgivningen nærmere bestemmelser om udformningen og tilrettelæggelsen
af ældrerådets møder. Der er således ikke taget stilling til, hvorvidt
ældrerådets møder kan overværes af suppleanter, som ikke deltager aktivt i
debatten eller i det hele taget afholdes som åbne møder.
Dette spørgsmål må efter
ministeriets opfattelse reguleres via vedtægterne. I det omfang det er i
overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte vedtægter, vil
ældrerådets møder således kunne overværes af suppleanter, eventuelle andre
eller være offentligt tilgængelige.
Ældrerådet skal i givet fald
være opmærksom på, om der på et møde vil blive behandlet spørgsmål, der er
omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og videregivelse
af oplysninger.
I øvrigt er der ikke noget
til hinder for, at ældrerådet med henblik på gensidig information og kontakt
til suppleanter, arbejdsgrupper, andre organisationer og de ældre i kommunen
arrangerer særlige møder med disse fx om bestemte emner. Se herom punkt 17 i
Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.’
Mødeoffentlighed
Af de regler der er fastsat
om ældreråd, fremgår ikke om møder i ældrerådene er offentlige eller ej.
Dette
spørgsmål må derfor løses ud fra hvad der generelt antages at gælde for møder
i
den offentlige forvaltning.
For så vidt angår
kommunalbestyrelser, fremgår det direkte af § 10 i lov om kommunernes
styrelse
at kommunalbestyrelsesmøder som altovervejende hovedregel er offentlige. Det
vil sige at enhver har krav på at overvære disse møder. Derimod er møder i de
stående udvalg der efter kommunestyrelsesloven nedsættes for at varetage den
umiddelbare forvaltning, ikke offentlige. Almindelige borgere har således
ikke
noget krav på at overvære møderne i udvalgene. Det er antaget at hverken
kommunalbestyrelsen eller det enkelt udvalg kan træffe beslutning om at lade
offentligheden få adgang til at overvære udvalgsmøder. Det er derfor også
antaget at lovgivningsmagten må medvirke hvis udvalgsmøder skal gøres
offentlige. Udvalgsmøder er normalt end ikke åbne for andre end udvalgets
medlemmer. Efter kommunestyrelseslovens § 20 kan et udvalg tilkalde personer
der ikke er medlemmer af udvalget, ’herunder andre medlemmer af
kommunalbestyrelsen,
til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags
oplysning’. Økonomiudvalget kan desuden tillade
kommunalbestyrelsesmedlemmer
som ikke er medlem af dette udvalg, at overvære den afsluttende behandling af
forslag til årsbudget og flerårigt budgetoverslag. Udvalg kan ligeledes
tillade
at ansatte i kommunen der varetager udvalgets sekretariatsfunktioner,
deltager
i udvalgets møder. Jeg henviser til Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I,
Kommunalbestyrelsen og dens udvalg, 5. reviderede udgave, 1988, s. 275 og
276,
Preben Espersen, De Kommunale Beslutninger, 1970, s. 71, Karsten Loiborg
mfl.,
Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s. 421 og 422, og Emil le Maire og Niels
Preisler, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, s. 105ff.
Ud over de tilfælde hvor
spørgsmålet er udtrykkeligt eller forudsætningsvis reguleret i særlige
bestemmelser i lovgivningen, er det almindeligt antaget i den
forvaltningsretlige litteratur at offentligheden ikke har ret til at overvære
forvaltningens møder. Jeg henviser til Carl Aage Nørgaard og Jens Garde,
Forvaltningsret. Sagsbehandling, 4. udgave 1995, ved Jens Garde og Karsten
Revsbech, s. 195ff, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s.
294,
og Bent Christensen, Nævn og Råd, 1958, s. 268, note 30.
Jeg må på denne baggrund
lægge til grund at møder i et ældreråd ikke er offentlige. Som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, er et ældreråd en selvstændig
forvaltningsmyndighed. At møderne i ældrerådet ikke er offentlige, betyder at
offentligheden ikke har ret til at overvære møderne.
Spørgsmålet er imidlertid om
ældrerådet, hvis det ønsker det, selv kan beslutte at dets møder skal være
åbne, i det mindste hvis ingen af rådets medlemmer modsætter sig det. Om
dette
spørgsmål skriver Carl Aage Nørgaard og Jens Garde i Forvaltningsret.
Sagsbehandling, s. 195ff, følgende:
’Selv om det antages, at en
lovregel er nødvendig for at skabe pligt for forvaltningen til at holde åbne
møder, kan man dog rejse spørgsmålet, om et forvaltningsorgan selv kan
beslutte, at dets møder skal være åbne, i det mindste hvis ingen af organets
medlemmer modsætter sig det. Dette spørgsmål har været rejst over for
Indenrigsministeriet i forbindelse med møder i kommunale udvalg. Ministeriet
udtalte, at der ikke i styrelsesloven findes fornøden hjemmel til at give
offentligheden, herunder pressen, adgang til udvalgsmøder. Det udtaltes
videre,
at hverken udvalgets flertal eller samtlige medlemmer kan beslutte, at
møderne
skal være offentlige. Baggrunden for denne regel er især et hensyn til
beslutningsprocessen. Der er behov for et forum for uformelle, frie og
fortrolige forhandlinger.
Undervisningsministeriet har
imidlertid givet udtryk for den modsatte opfattelse, idet man i 1969 udtalte,
at en skolekommission kunne beslutte, at dens møder i visse tilfælde skulle
være offentlige. Undervisningsministeriet har også senere udtalt som sin
opfattelse, at der, når skolelovgivningen ikke udtaler noget forbud herimod,
kan holdes offentlige møder i skolekommissionen og skolenævnet. Man må
imidlertid anse Indenrigsministeriets opfattelse som udtryk for hidtil
gældende
ret, hvorefter der kræves lovhjemmel for overhovedet at give offentligheden
adgang til at overvære møder i forvaltningsorganer. Denne opfattelse er i
øvrigt senere tiltrådt af Undervisningsministeriet, som i en skrivelse af
22.7.
1974 anfører, at møderne i mangel af lovhjemmel for det modsatte må betragtes
som lukkede møder.’
Jon Andersen mfl. giver i
Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s. 294, udtryk for at hvor lovgivningen ikke
tager stilling til spørgsmålet om mødeoffentlighed, er det ikke uden videre
sikkert at mødedeltagerne selv kan lade dørene åbne. Svaret må afhænge af
mødets karakter og organets sammensætning og virkemåde.
Som jeg forstår ældrerådets
udtalelse af 1. november 1999, har ældrerådet ikke holdt åbne møder.
Ældrerådet
skriver at de eneste ’offentlige’ møder rådet afholder, er på de
enkelte
plejehjem ved forskellige lejligheder. Jeg opfatter dette således at
ældrerådet
ikke har holdt egentlige ældrerådsmøder på plejehjem, men har holdt
offentlige
møder hvor rådets medlemmer har haft lejlighed til at høre de ældres syn på
det
arbejde der gøres for de ældre i ældrerådets område. Jeg er enig med
ældrerådet
i at rådet selvfølgelig har mulighed for at afholde det jeg opfatter som
’offentlige høringer’. Det er således i bemærkningerne til
forslaget til
lovbestemmelserne om ældreråd forudsat at ældrerådets medlemmer er
opmærksomme
på at opretholde tæt kontakt med kommunens ældre således at ældrerådet
varetager
de ældres interesser og synspunkter i videst muligt omfang. Socialministeriet
har i sit brev af 1. februar 2000 tilsvarende skrevet at der ikke er noget
til
hinder for at ældrerådet med henblik på gensidig information og kontakt til
suppleanter, arbejdsgrupper, andre organisationer og de ældre i kommunen
arrangerer særlige møder med disse, f.eks. om bestemte emner.
Ved egentlige møder i
ældrerådet forstår jeg møder som afholdes i overensstemmelse med de regler
der
er fastsat i forretningsorden for Ældrerådet i bydelen ( ), herunder reglerne
om indsendelse af forslag til og udarbejdelse af dagsorden.
Som anført ovenfor har
Socialministeriet i sit brev af 24. februar 1999 til Hillerød Ældreråd
skrevet
at ældrerådet er sammensat ved direkte valg, og at medlemmer oftest er valgt
ved personlige stemmer. Derfor kan de valgte suppleanter ikke deltage i
ældrerådets møder da suppleanternes deltagelse vil give en ændret
sammensætning
af rådet. Den ændrede sammensætning er ikke i overensstemmelse med den
sammensætning som blev resultatet af valget.
Dette er i overensstemmelse
med hvad Socialministeriet den 30. november 1998 udtalte i anledning af Deres
klage.
Imidlertid har
Socialministeriet i sit ovenfor citerede brev af 1. februar 2000 supplerende
udtalt at spørgsmålet om hvorvidt ældrerådets møder kan overværes af
suppleanter som ikke aktivt deltager i debatten, eller møderne kan afholdes
som
åbne møder, må reguleres i vedtægterne for ældrerådene. Disse fastsættes af
kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet.
Ved min vurdering af
spørgsmålet om hvorvidt stedfortrædere, konsulenter eller andre efter
udtrykkelig beslutning i kommunalbestyrelsen eller i ældrerådet kan få adgang
til at være tilhørere ved ældrerådets egentlige møder, har jeg lagt vægt på
at
det i § 31 i retssikkerhedsloven er bestemt at ældrerådet består af mindst 5
medlemmer. Medlemmerne vælges ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en
stedfortræder. Der kan på denne baggrund efter min opfattelse ikke være tvivl
om at lovgiver har forudsat at det er de egentlige medlemmer der udgør
ældrerådet.
Det har også indgået i min
vurdering at ældrerådet ikke behandler sager med fortrolige oplysninger, og
at
det fremgår af forarbejderne til loven at det er vigtigt at ældrerådets
medlemmer er opmærksomme på at opretholde tæt kontakt med kommunens ældre.
Dette kunne tale for at ældrerådet skulle have mulighed for at bestemme at
møder i ældrerådet skulle være åbne.
Imidlertid mener jeg ikke at
disse betragtninger er tilstrækkelige til at fravige det forvaltningsretlige
udgangspunkt som dette fremgår af den forvaltningsretlige teori hvorefter
mødeoffentlighed kræver lovhjemmel. Jeg mener derfor ikke at ældrerådet eller
kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte at afholde ældrerådets
egentlige møder som åbne møder. Hensynet til den interne beslutningsproces
taler for at drøftelserne finder sted på lukkede møder.
Jeg mener således ikke at
andre end ældrerådets medlemmer (eventuelt suppleret med
sekretariatsfunktion)
kan deltage i rådets møder.
Jeg har ikke herved taget
stilling til om rådet kan bede andre end ældrerådets medlemmer om under et
ældrerådsmøde at komme til stede f.eks. når det er ønskeligt af hensyn til en
sags oplysning. Jeg henviser til at der efter kommunestyrelsesloven
eksisterer
denne mulighed for udvalgene i kommunen.
Det fremgår ikke
udtrykkeligt af ældrerådets udtalelser om (B) har deltaget i ældrerådets
egentlige møder. I mit brev af 29. september 1999 skrev jeg at jeg efter en
gennemgang af de indsendte akter måtte lægge til grund at (B) deltog i rådets
møder, men ikke ’medvirkede’ ved rådets beslutninger. Ældrerådet
har ikke
bestridt denne opfattelse.
Endvidere fremgår det af et
internt notat i kommunen at der i rådets møder i reglen deltager både
medlemmer
og suppleanter.
Som anført mener jeg ikke
det var korrekt at lade suppleanter og konsulenter deltage i ældrerådets
møder.
Bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt., i ældrerådets forretningsorden om at
første stedfortræder og stedfortræder der sidder i udvalg deltager i
ældrerådets møder, er derfor heller ikke korrekt.
(B)’s rolle som konsulent for ældrerådet
Af forretningsordenen for
ældrerådet vedtaget den 4. august 1997 fremgår at ældrerådet konstituerer sig
med formand, næstformand og kasserer. Konstitueringen er gældende for hele
rådets valgperiode. I tilfælde af forfald af en af ovennævnte tre personer
vælges en ny. Endvidere indtræder stedfortræder hvis et medlem – f.eks.
i
forbindelse med flytning – udtræder af ældrerådet.
Jeg mener det er i strid med
ældrerådets egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer da
(B)
på grund af flytning udtrådte af Ældrerådet for ( ). Det var forudsat i
forretningsordenen at denne post skulle besættes med et medlem af ældrerådet.
Om de opgaver som (B)
varetog som konsulent, har ældrerådet oplyst at (B) efter at han trådte ud af
rådet, varetog en række praktiske opgaver som f.eks. at feje trappen til
rådets
lokaler, hænge opslag i vinduerne, afhente bestilt sodavand mm. Efter hans
udtræden blev der ikke udpeget en kasserer da regnskabsfunktionen såvel før
som
efter (B)’s medvirken blev varetaget af pensions- og omsorgskontorerne.
Rådet
havde ikke brug for en kasserer.
Det fremgår af notat til ( )
Ældreråd af 7. september 1998 at (B) var medunderskriver sammen med
ældrerådets
formand, (F), ved udlån af ældrerådets computer til (M9). Som jeg læser dette
notat, var (B) involveret ved denne transaktion som bestod i en råden over en
af ældrerådets maskiner.
Jeg anser det på dette
grundlag for godtgjort (B) har haft andre funktioner for ældrerådet end de
rent
praktiske opgaver som er beskrevet af ældrerådet.
Jeg kan ikke ud fra det
materiale jeg er i besiddelse af, afgøre hvilke funktioner (B) som kasserer
varetog før han udtrådte af ældrerådet. Jeg kan derfor ikke konstatere om
netop
det at lave et notat af en karakter som notatet af 7. september 1998 hørte
under kassererfunktionerne. Det forekommer mig dog at være et naturligt led i
et kassererarbejde at forestå dette arbejde.
Jeg mener derfor at det på
baggrund af at kassererfunktionerne i forretningsordenen forudsattes
varetaget
af et ældrerådsmedlem, var betænkeligt at (B) også efter at være udtrådt af
ældrerådet varetog dette arbejde.
...
Imidlertid har jeg ikke
bemærkninger til den opfattelse som ældrerådet, Københavns Kommune,
indenrigsministeren
og Socialministeriet har givet udtryk for hvorefter et ældreråd kan lade
arbejde udføre af frivillig arbejdskraft så længe det er opgaver som ikke
forudsættes løst af et medlem af ældrerådet. Socialministeriet har vejledende
udtalt at ældrerådet kan vælge en suppleant som kasserer såfremt denne ikke
har
indflydelse på ældrerådets udtalelser og de forudgående drøftelser.”
På baggrund af min
foreløbige redegørelse afgav ældrerådet, Københavns Kommune og
Socialministeriet udtalelse i sagen.
Ældrerådet udtalte den 28.
juli 2000 bl.a. følgende:
”Vedrørende (B) var rådet i
1997 ikke orienteret om hvordan et ældreråd skulle fungere, på denne baggrund
blev der valgt kasserer, dette blev vi senere opmærksomme på ikke var
nødvendigt, Pension og Omsorg kører regnskabet.
Rådet brugte (B) efter hans
fratrædelse som frivillig medarbejder bl.a. til indkøb af forskellige ting
til
rådets møder, trappen til lokalet blev fejet, (B) har ikke deltaget i rådets
møder efter sin fratrædelse.
(B) var tilstede den 7. september
1998 i lokalet og bevidnede at PC blev kørt hjem til sekretær (M9), der
udfører
sekretæropgaver for ældrerådet, dette er alle tilfreds med.
Vi er folkevalgte, men uden
nogen som helst form for løn, vi er ikke BORGERLIGT OMBUD.
Formandens arbejde for rådet
er ca. 20-25 timer ugentlig, og på visse tidspunkter meget hektisk. Kontoret
i
( ) holdes åbent hver tirsdag fra kl. 12-14, her ydes fra medlemmer af rådet
et
stort stykke arbejde, med råd til ældre som kommer i kontoret samt telefon
besvarelser og meget andet.
Rådet holder fem gange om
året Stormøde på plejehjemmet ( ), hvor ældre på ( ) bliver orienteret af
politikere eller embedsmænd om hvad der sker på ældreområdet.
I disse møder er der hver
gang ca. 100-150 ældre medborgere tilstede som er utrolig glade og tilfredse
med disse møder.
Stedfortræderne har deltaget
i møderne, vi var på dette punkt også uden rådgivning da vi begyndte i 1997,
men uden bestemmelsesret.
Må vi venligst understrege,
at da de lærde er uenige, som det fremgår af brevet er der vel ikke noget at
sige til, at et ældreråd uden dyberegående juridisk ekspertise har handlet,
som
mange andre foreningsmæssige sammenhæng, og som man i øvrigt i mange andre
ældreråd også gør.
Ældrerådet vil bemærke, at
sagen har været en enorm belastning for arbejdet på ( ). (A) har været
næstformand i rådet indtil han fratrådte på grund af sygdom.
Ældrerådet håber nu, at
Ombudsmanden er tilfreds med svaret.”
Københavns Kommune udtalte
den 10. august 2000 bl.a. følgende:
”Der rejses i den fornyede
henvendelse tvivl om (B)’s rolle den 7. september 1998. Ældrerådet fandt
det af
hensyn til (M9)’s varetagelse af sekretæropgaverne vigtigt meget hurtigt
at få
ordnet udlånet af ’ældrerådets computer med tilbehør’, og (B) er
således alene
vitterlighedsvidne.
Der er ikke herfra
kommentarer til den valgte fremgangsmåde.
I øvrigt henvises til
bemærkningerne i brevene herfra af 18. marts og 10. december 1999.
Da mange ældreråd gør
flittigt brug af stedfortræderne i arbejdet, håber man på en hurtig afklaring
af den problemstilling, ombudsmanden har rejst overfor
socialministeriet.”
Socialministeriet udtalte i
brev af 11. august 2000 bl.a. følgende:
”Socialministeriet kan fuldt
ud tilslutte sig ombudsmandens redegørelse.
Det er Socialministeriets
opfattelse, at ældrerådet er en del af den kommunale forvaltning med en
selvstændig kompetence tillagt ved retssikkerhedslovens § 34. Det følger
herefter af almindelige kommunalforvaltningsretlige regler, at egentlige
møder
i ældrerådet ikke er offentlige, dvs. at hverken suppleanter eller andre
borgere har adgang til at overvære møderne. I de egentlige møder kan der
selvfølgelig deltage sekretær, forvaltningschef eller andre, der skal hjælpe
ældrerådet i afholdelsen af dets møder.
Det følger også af
almindelige kommunalforvaltningsretlige regler, at når ældrerådet består af 5
medlemmer, valgt ved direkte valg med stedfortrædere for hvert medlem, kan
suppleanter alene deltage i møderne, når betingelserne herfor er opfyldt,
dvs.
ved at suppleanten indtræder ved medlemmets forfald på grund af udtræden,
orlov
m.v.
Det kræver efter vores
opfattelse særlig lovhjemmel, hvis de egentlige møder skulle være offentligt
tilgængelige.
Som alle andre kommunale
udvalg, råd m.fl. har ældrerådet mulighed for at arrangere møder, som ikke er
egentlige møder, men f.eks. temamøder og konferencer, hvor sagkyndige,
interesseorganisationer, borgere, m.fl. deltager.
Vi er ved ombudsmandens
henvendelse blevet opmærksom på, at Socialministeriet ved brev af 1. februar
2000 fejlagtigt har oplyst til Hillerød Ældreråd, at spørgsmålet om
mødeoffentlighed i forbindelse med ældrerådets møder kan reguleres via
vedtægterne for ældrerådet. Den forkerte oplysning, som skyldes
misforståelser
ved en intern høring i ministeriet, vil samtidig blive berigtiget jf.
ovenstående
ved brev til Hillerød Ældreråd med orientering til Hillerød Kommune m.fl.,
som
er bekendt med vores tidligere svar til ældrerådet i Hillerød.”
Ombudsmandens endelige udtalelse
”Under henvisning til den retsopfattelse som jeg har givet udtryk for i
min foreløbige redegørelse af 31. maj 2000, skal jeg herefter udtale
følgende:
Mødeoffentlighed
Det er min opfattelse at ældrerådet ikke har mulighed for at beslutte at
afholde ældrerådets egentlige møder som åbne møder. Jeg mener således ikke at
andre end ældrerådets medlemmer (eventuelt suppleret med
sekretariatsfunktion) kan deltage i rådets møder. Jeg har ikke herved taget
stilling til om rådet kan bede andre end ældrerådets medlemmer om under et
ældrerådsmøde at komme til stede f.eks. når det er ønskeligt af hensyn til en
sags oplysning. Jeg henviser til at der efter kommunestyrelsesloven
eksisterer denne mulighed for udvalgene i kommunen.
I min foreløbige redegørelse skrev jeg at det ikke fremgik udtrykkeligt af
ældrerådets udtalelse om (B) havde deltaget i ældrerådets egentlige møder. I
mit brev af 29. september 1999
skrev jeg at jeg efter en gennemgang af de indsendte akter måtte lægge til
grund at (B) deltog i rådets møder, men ikke ’medvirkede’ ved
rådets
beslutninger. Ældrerådet havde ikke bestridt denne opfattelse. Endvidere
fremgik det af et internt notat i kommunen at der i rådets møder i reglen
deltog både medlemmer og suppleanter.
Ældrerådet har imidlertid i
sin udtalelse af 28. juli 2000 oplyst at (B) efter sin fratrædelse ikke
deltog
i rådets møder.
Denne udtrykkelige oplysning
fra ældrerådets side må jeg på det foreliggende grundlag lægge til grund.
Imidlertid må jeg i
overensstemmelse med min foreløbige opfattelse fortsat lægge til grund at der
i
rådets møder i reglen deltager både medlemmer og suppleanter.
Jeg mener ikke det er
korrekt at lade suppleanter deltage i ældrerådets møder. Bestemmelsen i § 1,
stk. 3, 2. pkt., i ældrerådets forretningsorden om at første stedfortræder og
stedfortræder der sidder i udvalg, deltager i ældrerådets møder, er derfor
heller ikke korrekt.
Jeg har gjort ældrerådet og
Københavns Kommune bekendt med min opfattelse.
Da hele spørgsmålet om
hvorvidt et ældreråd kan beslutte at møderne overværes af suppleanter mv.
eller
afholdes som åbne møder, må anses for tvivlsomt, har jeg imidlertid ikke
udtalt
min opfattelse i form af kritik.
Jeg har endvidere orienteret
Socialministeriet om min opfattelse ved kopi af dette brev.
(B)’s rolle som konsulent for ældrerådet
Jeg mener det var i strid
med ældrerådets egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer
da
(B) på grund af flytning udtrådte af ældrerådet. Det var forudsat i
forretningsordenen at denne post skulle besættes af et medlem af ældrerådet.
Jeg har gjort ældrerådet og
Københavns Kommune bekendt med min opfattelse.
I min foreløbige redegørelse
af 31. maj 2000 skrev jeg at jeg ikke ud fra det materiale jeg var i
besiddelse
af, kunne afgøre hvilke funktioner (B) varetog før han udtrådte af
ældrerådet.
Jeg kunne derfor ikke konstatere om netop det at lave et notat om udlån af
ældrerådets computer hørte under kassererfunktionerne. Det forekom mig dog at
være et naturligt led i et kassererarbejde at forestå dette arbejde.
Ældrerådet har i sin
udtalelse af 28. juli 2000 oplyst at (B) var til stede den 7. september 1998
i
ældrerådets lokale og bevidnede at computeren blev kørt hjem til sekretær
(M9)
der udfører sekretæropgaver for ældrerådet. Københavns Kommune har i sin
udtalelse af 10. august 2000 præciseret at (B) alene var vitterlighedsvidne.
På denne baggrund giver det
forhold at (B) deltog ved udlånet af ældrerådets computer, mig ikke grundlag
for kritik.
Jeg har ikke bemærkninger
til den opfattelse som ældrerådet, Københavns Kommune, indenrigsministeren og
Socialministeriet har givet udtryk for hvorefter et ældreråd kan lade arbejde
udføre af frivillig arbejdskraft så længe det er opgaver som ikke forudsættes
løst af et medlem af ældrerådet. Socialministeriet har vejledende udtalt at
ældrerådet kan vælge en suppleant som kasserer såfremt denne ikke har
indflydelse
på ældrerådets udtalelser og de forudgående drøftelser.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i sagen.”
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0415 Retsinformation · 28. april 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 38/2003 Retsinformation · 28. maj 2003
- Udtalelse om lovligheden af en kommunes nedlæggelse af et plejecenter uden supplerende høring af ældrerådet i medfør af § 30, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retsinformation · 4. november 2002
- Udtalelse om kommunaltilsynets kompetence vedrørende en kommunes eventuelle erstatningsansvar, overholdelse af lovgivningen om udarbejdelse af kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter § 71 og 72 i lov om social service, overholdelse af lovgivningen om ydelse af hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, overholdelse af vejledningspligt samt overholdelse af lovgivningens regler om klagevejledning. Retsinformation · 3. januar 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/1991 af 4. juli 2016 om foranstaltningerne SA.40168 — 2015/C (ex SA.33584 - 2013/C (ex 2011/NN)) gennemført af Nederlandene med hensyn til den professionelle fodboldklub FC Den Bosch i 's-Hertogenbosch (meddelt under nummer C(2016) 4089) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 4. juli 2016
- Manglende flyttemeddelelse Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. februar 2004