1995 BTL 37 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG AF KLAGERÅD PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET M.V.) NR L 37 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Aktiv Centret,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Blindesamfunds Ungdom,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom,
Forbundet af Offentligt Ansatte,
Mariager Kommune,
Omsorgsorganisationernes Samråd,
Scleroseforeningen og
Ældremobiliseringen.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget)
tilslutter sig lovforslaget, da lovforslaget på en række områder indebærer,
at brugerne af hjemmehjælp generelt bliver stillet bedre. Modtagerne vil i
fremtiden erhverve sig et bedre overblik over, hvilke kommunale ydelser de
får og har krav på.
Hjemmehjælpsområdet er en instans, hvor Venstre ønsker, at der føres en
fornuftig politik, der tilgodeser brugerne, således at en fornuftig
prioritering af samfundets ressourcer kan finde sted. Venstre ser derfor med
tilfredshed på, at klagerådene ikke skal være egentlige ankeinstanser, men at
Læs alt
de alene skal have en rådgivende funktion.
Venstre er desuden særdeles tilfreds med, at handicappede får mulighed for
repræsentation i rådene. Handicappede kan i langt højere grad være brugere af
hjemmehjælp end mange velfungerende ældre, hvorfor det er relevant, at de er
til stede i rådene.
Venstre har valgt at tilslutte sig lovforslaget, fordi Venstre føler sig
tilgodeset, ikke mindst hvad angår kommunalbestyrelsernes mulighed for selv
at træffe beslutninger omkring valgprocedurerne til ældrerådene.
Et andet mindretal inden for flertallet (Enhedslistens medlem af udvalget)
finder, at det foreliggende lovforslag med de stillede ændringsforslag
repræsenterer et fremskridt i forhold til de problemer, der i dag er på
hjemmehjælpsområdet.
Det er nu lovfæstet at indføre minimumsregler i forbindelse med visitering
til hjemmehjælp, og at ansøgeren/hjemmehjælpsmodtageren medinddrages. Det er
med til at synliggøre og sammenligne praksis med kommunernes målsætninger.
Enhedslisten har gennem ændringsforslagene fået garanti for, at et medlem
udpeget af invalideorganisationerne får sæde i klagerådene.
Enhedslisten finder det fortsat problematisk, at der ikke indrømmes
klagerådene kompetence til at omgøre beslutninger, kommunen har truffet, men
Enhedslisten mener trods alt, at klagerådene er et skridt i den rigtige
retning.
Enhedslisten vil nøje følge udviklingen på området, og såfremt de
pågældende klageråd ikke fører til en reelt forbedret retstilstand, men alene
bliver en syltekrukke, vil Enhedslisten ikke tøve med at fremsætte forslag om
at ændre retstilstanden.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil ved
3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Mindretallet mener, at de ældres retsstilling er dårlig i dag, hvis de
ikke får en ordentlig behandling i forbindelse med hjemmehjælp og på andre
områder. Regeringens forslag går ud på, at der i alle kommuner skal oprettes
ældreråd og klageråd, at der skal være skriftlighed i sagerne, og at der skal
anvendes et skema, der indeholder de aftalte punkter mellem kommunen og
hjemmehjælpsmodtageren. Det afgørende er, at de nye klageråd ikke får
juridisk kompetence til at omgøre beslutninger, og at de ikke kan behandle
enkeltsager.
Dermed får de ældre efter SF's opfattelse ikke noget af det, de havde
ønsket. SF foreslog i sidste folketingsår og har igen i indeværende
folketingsår fremsat foreslag om at tilgodese de ældres retsstilling ved at
sikre dem en ankemulighed, altså en juridisk sikkerhed for, at afgørelser kan
omgøres, og at enkeltsager kan behandles.
Forskellen på regeringens forslag og SF's forslag er følgende: Hvis
X-købing vil skære et millionbeløb af kommunens hjemmehjælp, er der ingen
retssikkerhed for de ældre ved det, regeringen foreslår. Det er der i
SF-modellen. Eller hvis den ældre i en enkelt sag får en dårlig behandling,
er der ingen sikkerhed i regeringsmodellen i modsætning til SF-forslaget. Det
er, som om regeringens lovforslag er skrevet af Kommunernes Landsforening,
der af grunde, SF ikke forstår, har valgt altid at forsvare den kommune, der
vil blive ramt af et ankesystem, fordi den ikke tilbyder sine borgere en
ordentlig service.
Regeringen har til gengæld valgt ikke at lytte til SF. Men regeringen har
også valgt at se væk fra de massive tilkendegivelser fra pensionisternes egne
organisationer, fra ældreorganisationerne, fra De Samvirkende
Invalideorganisationer osv.
SF er modstander af at lovgive om, hvordan det lokale demokrati skal
udfolde sig. I en række kommuner har man i dag velfungerende ældreråd. SF har
fået stribevis af henvendelser om at give dem lov til at fortsætte uændret.
SF har derfor foreslået, at man frit kunne vælge mellem en
»organisationsmodel« eller en »valgmodel«, altså at man
kunne fortsætte med den model, man lokalt ønskede. SF har desværre ikke fået
medhold.
SF konstaterer, at ministeren med et ændringsforslag har forsøgt at tage
højde for den kritik, der er rejst mod lovforslagets kunstige skel mellem
dem, der er over og under 60 i forhold til klagerådet.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag og bemærker, at
lovforslaget om nedsættelse af ældreråd og klageråd på hjemmehjælpsområdet er
en stor narresut, og det bliver der ikke rettet op på med ministerens
ændringsforslag.
Ministerens ændringsforslag er dog gode og får Fremskridtspartiets støtte.
Specielt ændringsforslaget om, at de handicappede m.v. under 60 år får
mulighed for sæde i klagerådet.
Når Fremskridtspartiet fastholder at ville stemme imod lovforslaget,
skyldes det, at der fortsat er tale om en narresut, for de foreslåede
klageråd får overhovedet ikke nogen kompetence, hvorfor de reelt er uden
betydning. Klagerådene bliver blot nogle hyggelige snakkeklubber, hvor man
kan diskutere tingene, men det er ikke muligt at omgøre kommunens afgørelser.
Der er naturligvis flere gode ting i lovforslaget, og det er for så vidt
også en forbedring i forhold til i dag på en række punkter, men
Fremskridtspartiet vil ikke være med til at bilde befolkningen ind, at der nu
sker noget markant på hjemmehjælpsområdet ved nedsættelse af klageråd, når
klagerådene ikke får nogen reel kompetence.
Fremskridtspartiets politik er, at klagerådene skulle kunne omgøre de
trufne beslutninger, ellers er rådene uden betydning. Fremskridtspartiet kan
allerede nu forudse de problemer, der vil opstå i fremtiden, hvor borgerne
vil fæste lid til, at klagerådene kan gøre noget ved deres klage, uden at det
er tilfældet. Mange vil blive skuffede og stadig sidde tilbage med uforrettet
sag.
ÆndringsforslagAf socialministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af §
53 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Dog kan der opkræves betaling for personaleudgifter til
madserviceordninger.«
2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 56 a,
stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For hvert medlem vælges en stedfortræder.«
3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 56 b,
stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ældreråd«: », 1 medlem
udpeget af invalideorganisationerne i kommunen«.
4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 56 b
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Det medlem, der udpeges af invalideorganisationerne
i kommunen, jf. stk. 3, skal modtage social pension og være under 60 år samt
have fast bopæl i kommunen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
Bemærkninger
Til nr. 1 Baggrunden for ændringsforslaget er, at det bl.a. efter ønske
fra Kommunernes Landsforening findes hensigtsmæssigt, at de gældende regler
om, at kommunerne kan indregne personaleudgifter i forbindelse med
prisfastsættelse af madserviceordninger, præciseres.
Til nr. 2 Med henblik på at sikre størst mulig kontinuitet i arbejdet i
ældrerådet foreslås det præciseret, at der ved valget til ældrerådet også
skal vælges stedfortrædere for medlemmerne af ældrerådet. Stedfortrædere
tænkes kun at indtræde for medlemmer, der udtræder af ældrerådet f.eks. ved
flytning.
Til nr. 3 og 4 Hensigten med ændringsforslagene er at sikre, at
førtidspensionister under 60 år kan blive repræsenteret i klagerådet. Det
forudsættes, at den person, der udpeges i fællesskab af de lokale
invalideorganisationer, der er repræsenteret i kommunen, har fast bopæl i
kommunen. Hvis de lokale invalideorganisationer ikke kan udpege en
førtidspensionist med bopæl i kommunen, kan klagerådet etableres uden et
sådant medlem.
Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S)
Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup
(EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming
Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Lene Espersen
(KF) Jens Jørgensen (KF) Tom Behnke (FP) nfmd. Dansk Folkeparti havde
ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren samt dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 3:
»Vil ministeren uddybe den under § 1, nr. 2, nævnte § 56 a?»
Svar:
Efter forslaget til § 56 a skal kommunalbestyrelsen etablere et ældreråd,
der skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungere
som kontaktorgan mellem borgere og kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelsen
af kommunalbestyrelsens ældrepolitik.
Lovforslaget indeholder ikke detaljerede regler om etablering og
samarbejde m.v. Baggrunden herfor er, at det er tanken, at ældrerådene skal
oprettes og fungere med udgangspunkt i de lokale forhold i den enkelte
kommune. Der henvises til socialministerens svar på spørgsmål 6, hvori der er
redegjort nærmere for tankerne bag forslaget om at oprette ældreråd og
tankerne bag reglerne om valg til ældrerådene.
Efter forslaget til § 56 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at
der afholdes valg mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med
ældrerådet regler for valgets afholdelse.
Kommunalbestyrelsen og ældrerådet fastlægger således de nærmere procedurer
i forbindelse med valget.
Der er eksempelvis mulighed for at afholde valg med kortere intervaller,
hvis det lokalt skønnes hensigtsmæssigt.
Kommunalbestyrelsen og ældrerådet beslutter desuden i samarbejde, hvordan
valghandlingen rent praktisk skal tilrettelægges i den enkelte kommune.
Det kan eksempelvis besluttes lokalt, om valghandlingen skal foregå ved et
møde, hvortil de ældre indkaldes f.eks. via lokalpressen, eller om der f.eks.
skal udsendes stemmesedler/valgkort til de ældre i kommunen, der er
stemmeberettigede.
Det kan også besluttes lokalt, om opstilling til valg til ældreråd
eksempelvis skal ske via stillere.
Selve valghandlingen kan eventuelt tilrettelægges i forbindelse med valget
til kommunalbestyrelsen og følge den opdeling i distrikter, som man anvender
i denne sammenhæng. Men valghandlingen kan som nævnt også ske på andre
tidspunkter og med andre opdelinger i distrikter, hvis dette findes mere
hensigtsmæssigt.
Spørgsmål nr. 4:
»Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig vedrørende det centrale
ældreråd?»
Svar:
Indledningsvis kan det oplyses, at forslaget om etablering af et centalt
kontaktorgan/forum på ældreområdet ikke indgår i behandlingen af L 37. I
forbindelse med de netop afsluttede politiske forhandlinger om satspuljen for
1996 er der således opnået enighed om at reservere en driftsbevilling på 3,7
mio. kr. i 1996 og 3,1 mio. kr. i 1997 og fremefter til dette organ.
Der vil snarest muligt blive indledt nærmere forhandlinger med partierne
bag satspuljen om kommissiorium for og sammensætning af organet.
Baggrunden for forslaget om at oprette et centralt kontaktorgan/forum for
ældre er et ønske om generelt at øge opmærksomheden om de ældres forhold og
at bidrage til forståelsen for betydningen af at se ældrepolitikken i større
sammenhæng, dvs. på tværs af sektorer både på lokalt og centralt niveau.
Der sættes ofte lighedstegn mellem ældrepolitik og socialpolitik.
Kontaktorganet forudsættes derfor at bidrage til at øge den generelle viden
om den samlede ældregruppes forhold, og i den forbindelse forudsættes det
tydeliggjort, at de fleste ældres tilværelse ikke er baseret på eller
afhængig af serviceydelserne efter bistandsloven, men af de regler, tilbud
m.v., der er gældende for de fleste borgere i det danske samfund.
Kontaktorganet forudsættes også at skulle følge og vurdere den samlede
offentlige indsats og udviklingen i de ældres vilkår, herunder udviklingen af
de ældres behov. Det er desuden tanken, at organet skal opsamle generel viden
om ældre med henblik på, at organet kan inddrages i alle overordnede
beslutninger, der vedrører ældre. Det er således hensigten, at kontaktorganet
skal beskæftige sig med alle områder, der har betydning for de ældres vilkår
f.eks. på arbejdsmarkedet, bolig-, kultur-, fritids-, trafik- samt social- og
sundhedsområdet.
Det er endvidere hensigten, at det centrale kontaktorgan skal opsamle og
koordinere viden, synspunkter m.v. fra de kommunale ældreråd og formidle
information.
Organet tænkes sammensat af repræsentanter for de ældre og af
repræsentanter for flere sektorer.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE NR L 228 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 6. august 1997
- 1995 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG AF KLAGERÅD PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET M.V.) Retsinformation · 21. december 1995
- 1997 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE (KLAGE OVER AFGØRELSER OM PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP M.V.) NR L 115 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1998
- 1997 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM KLAGERÅD) Retsinformation · 21. november 1997
- 1996 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND(ÆNDRING AF REGLERNE OM KLAGERÅD) Retsinformation · 22. april 1997
- 1994 LSF 264 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG AF KLAGERÅD PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET M.V.) Retsinformation · 29. maj 1995