1996 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret
ved lov nr. 1109 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og
industriel«.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den
mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller
biobrændsler.«
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel
kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør 10
øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på kollektive
varmeforsyningsanlæg, hvor der i forbindelse med værkets etablering også er
etableret ny kollektiv varmeforsyning (barmarksprojekter).
Stk. 3. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør 10
øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale kraftvarmeværker
med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten
er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden samme dato er
indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen
i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1-3.«
4. I § 3, stk. 1, ændres »vindkraft, vandkraft,
biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:
»vedvarende energi eller biobrændsler«.
Læs alt
5. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel
kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset
til en periode på 6 år regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Uanset stk. 1 ydes der tilskud i en periode på 8 år for
elproduktion på industrielle kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for
elproduktion på 4 MW eller derunder.
Stk. 3. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den
del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således
leveret varme.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes
tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel
kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,
der aftages fra anlægget, helt eller delvis kan dækkes af en kollektiv
varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.
§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et
supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.
Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet
tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af
supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at
tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra
det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende
ved gasfyret fjernvarmeproduktion.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om
tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen
af supplerende tilskud til et anlæg.
§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af §§ 3 a og 3 b.
Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at
kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der
svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.
§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for
elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«
6. § 4 affattes således:
» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud
efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af
elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.
Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de
statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af
elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.
4-6, i lov om afgift af svovl.
Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §
3 b varetages af Energistyrelsen.«
7. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
8. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-
og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.
9. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«
10. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i
denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
11. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over
afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges
ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og
Energiministeriet, kan det fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b
kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse
af klage til Energiklagenævnet.
Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og
energiministeren.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 2
Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3 træder dog i kraft den 1. januar 1997.
§ 3
Stk. 1. For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1.
januar 1997 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i henhold til §
2, og hvortil der efter de hidtil gældende regler ydes større tilskud end
efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet med forbehold for, at
forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud,
der for den samme periode ydes for elproduktion, hvortil der ydes tilskud
efter de hidtil gældende regler, men ikke efter denne lov, udbetales med
forbehold for, at tilskuddet skal tilbagebetales efter denne lovs
ikrafttræden.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilbagebetaling af tilskud som nævnt i stk. 1. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler, der fraviger lovens § 5. Det kan fastsættes, at tilskud,
der skal tilbagebetales, kan modregnes i fremtidigt tilskud.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret
ved lov nr. 1109 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og
industriel«.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den
mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller
biobrændsler.«
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel
kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.
Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør dog
10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale
kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller
derunder, og som er idriftsat inden udgangen af 1996, eller på anlæg, hvor
der i forbindelse med værkets etablering også er etableret ny kollektiv
varmeforsyning.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«
4. I § 3, stk. 1, ændres: »vindkraft, vandkraft,
biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:
»vedvarende energi eller biobrændsler«.
5. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel
kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset
til en periode på 6 år, regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg.
Stk. 2. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den
del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således
leveret varme.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes
tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel
kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,
der aftages fra anlægget, helt eller delvist kan dækkes af en kollektiv
varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.
§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et
supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.
Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet
tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af
supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at
tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra
det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende
ved gasfyret fjernvarmeproduktion.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om
tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen
af supplerende tilskud til et anlæg.
§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af §§ 3 a og 3 b.
Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at
kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der
svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.
§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for
elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«
6. § 4 affattes således:
» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud
efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af
elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.
Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de
statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af
elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.
4-6, i lov om afgift af svovl.
Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §
3 b varetages af Energistyrelsen.«
7. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-
og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.
8. § 7, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«
9. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i
denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
10. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over
afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges
ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og
Energiministeriet, kan fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b
kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med at stort
energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse
af klage til Energiklagenævnet.
Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrugsrådet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab
inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og
energiministeren.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 2
Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden,
jf. dog § 3.
§ 3
Stk. 1. For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1.
januar 1997 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i henhold til §
2, og hvortil der efter de hidtil gældende regler ydes større tilskud end
efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet med forbehold for, at
forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud,
der for den samme periode ydes for elproduktion, hvortil der ydes tilskud
efter de hidtil gældende regler, men ikke efter denne lov, udbetales med
forbehold for, at tilskuddet skal tilbagebetales efter denne lovs
ikrafttræden.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilbagebetaling af tilskud som nævnt i stk. 1. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler, der fraviger lovens § 5. Det kan fastsættes, at tilskud,
der skal tilbagebetales, kan modregnes i fremtidigt tilskud.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslagets formål og baggrund
Det er formålet med ændringsloven at ajourføre og målrette
tilskudsordningen for elproduktion med vedvarende energikilder og anden
miljømæssigt hensigtsmæssig fremstilling af elektricitet, således at der med
den foreliggende bevillingsramme opnås bedst mulig effekt i retning af at
fremme opfyldelsen af målsætningerne i regeringens energihandlingsplan ENERGI
21.
Elproduktionstilskuddet i den nuværende form blev indført i 1992 i
forbindelse med indførelsen af CO2-afgift på elektricitet. Tilskuddet ydes
som en kompensation for den opkrævede CO2- og elafgift, når elektriciteten er
fremstillet med vedvarende energi, biobrændsler eller decentral
kraftvarmeproduktion med naturgas. Ordningens grundlag er lov nr. 944 af 27.
december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret ved lov nr. 1109 af 21.
december 1994, der suppleres af regler i Energistyrelsens bekendtgørelse nr.
876 af 20. november 1995 om tilskud til elproduktion.
Vedrørende den tidligere folketingsbehandling henvises for hovedloven til
Folketingstidende 1991-92 FF sp. 1569-1576, 2085-2157, 4343-4390 og 4890,
Tillæg A sp. 2123-2132, Tillæg B sp. 313-316, Tillæg C sp. 321-324.
Vedrørende ændringsloven henvises til Folketingstidende 1994-95 FF s. 454,
692-696, 1651 og 1942, Tillæg A s. 377, Tillæg B s. 78, Tillæg C s. 132.
Under den gældende ordning ydes dels et tilskud på 10 øre pr. kWh
for elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller fornyelige
brændsler eller ved decentral kraftvarmeproduktion med naturgas, dels
et supplerende tilskud på 17 øre pr. kWh til elproduktion på vindmøller,
vandkraft, biogas eller fra kraftvarme med halm og flis. Der ydes dog ikke
17-øres tilskud til elværkernes elproduktion på egne møller. Tilskuddet
tilkommer elproducenterne som et retskrav i henhold til lovgivningen.
Elproduktionstilskuddet har haft afgørende betydning for at igangsætte og
fastholde udbygningen med decentral kraftvarme, industriel kraftvarme og
elproduktion på vindmøller. På vindkraftområdet har tilskuddet desuden
medvirket til at fremme udviklingen af mere effektive mølletyper, således at
vindmøller i dag er mindre investeringskrævende i forhold til
produktionskapaciteten end tidligere. Fremgangen for økonomien i blandt andet
industrielle kraftvarmeanlæg indikerer, at tilskudsintensiteten for sikring
af den planlægningsmæssige udbygning på området - som forudsat i ENERGI 21 -
ligger over det nødvendige. Det er sigtet med det foreliggende lovforslag at
fastsætte rammer, der vil fastholde de positive udbygningsmæssige virkninger
i forbindelse med justeringer i tilskuddet.
For at sikre udbygningen af den miljøvenlige elproduktion med
biomassekraftvarme som forudsat i ENERGI 21, afsættes i 1997 13 mio. kr. til
videreførelse af »værkpuljen« (den eksisterende tilskudsordning til
fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler. jf. lov nr. 3
af 3. januar 1992). Denne tilskudsordning ville ellers ophøre med udgangen af
1996. Der afsættes endvidere 25 mio. kr. årligt til »værkpuljen« i
årene 1998-2000.
Omstillingen af fjernvarmeværker til decentral kraftvarme med naturgas er
nu næsten gennemført, og der er god udvikling i udbygningen med industriel
kraftvarme. Til industrielle kraftvarmeanlæg ydes udover
elproduktionstilskuddet også anlægstilskud på indtil 30 pct. efter lov om
statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, således at
nye anlæg oftest har en simpel tilbagebetalingstid på fra 3 år til 5 år. Det
vurderes derfor, at industriel kraftvarme også med et nedsat tilskud vil have
tilstrækkelig god økonomi til at sikre udbygningen.
I de fleste især større kraftvarmeværker er der økonomisk set plads til
reduktion af elproduktionstilskuddet uden, at varmeprisen bliver højere end
før omstillingen. Til at sikre varmekunderne i de resterende værker
gennemføres en kompensationsordning. For værker, der er omstillet fra kul,
ville varmeprisen ved fortsat kuldrift være steget betydeligt frem til 1998
på grund af forhøjelserne af kulafgiften. Varmeprisen efter reduktion af
elproduktionstilskuddet skal derfor ses i forhold til sådanne væsentligt
højere varmepriser for et kulfyret fjernvarmeværk. En del af de eksisterende
mindre kraftvarmeværker og barmarksprojekter har en presset økonomi. Disse
anlæg omfattes derfor ikke af justeringen, der ligeledes tager hensyn til
vilkårene for etablering af nye barmarksprojekter.
Samtidig viser erfaringerne fra den hidtidige ordning, at det er behov for
at kunne regulere tilskudsgivningen mere målrettet. Det har blandt andet vist
sig uhensigtsmæssigt i nogle tilfælde, at der ydes tilskud i forbindelse med
industrielle kraftvarmeanlæg i områder, hvor virksomhederne i stedet kunne
aftage varme fra en etableret fjernvarmeforsyning. Elproduktionstilskuddet
kan i den sammenhæng modvirke interessen i den bedst mulige udnyttelse af
overskudsvarmen fra de centrale kraftvarmeværker. Desuden er der behov for at
justere tilskudsbetingelserne med henblik på nye former for udnyttelse af
vedvarende energi og CO2-neutrale brændsler, som ikke var aktuelle, da den
gældende ordning blev udformet.
Principper for revision af ordningen
Det foreliggende lovforslag er udformet med henblik på at justere
tilskudsordningen på de ovennævnte punkter og inden for rammerne af følgende
miljø- og energipolitiske hensyn:
1. Målsætningerne i Energi 21 vedrørende udbygning af den miljøvenlige
elproduktion med vedvarende energi og kraftvarme skal sikres.
2. Urimelige fortjenester gennem elproduktionstilskuddet skal afskæres.
3. Priserne for varme fra anlæg, der er omstillet fra naturgasfyret
fjernvarme til decentral kraftvarmeproduktion, må generelt ikke blive højere
end før omstillingen.
4. Industrielle kraftvarmeprojekter skal fortsat have en
tilbagebetalingstid, der gør det attraktivt at realisere en stor del af
potentialet.
Forslaget
Det foreslås på den baggrund, at det hidtidige 10-øres tilskud som
hovedregel nedsættes til 7 øre pr. kWh for elektricitet, der produceres med
naturgas på decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg eller på affald.
Tilskuddet opretholdes dog på 10 øre for små decentrale kraftvarmeanlæg, der
er idriftsat, og hvor eleffekten er på 3 MW eller derunder, og i øvrigt for
barmarksprojekter, hvor der udover selve produktionsanlægget også er
investeret i ledningsnet for fjernvarmeforsyning. Denne differentiering af
10-øres tilskuddet foreslås for at sikre den nødvendige økonomi for de mindre
decentrale kraftvarmeværker.
For mellemstore og store værker, der er omstillet fra naturgasbaseret
fjernvarme til kraftvarme, vurderes økonomien efter omstilling generelt at
være så god, at der med et reduceret tilskud til værkernes elproduktion kan
leveres varme til priser, der generelt ikke er højere end før omstillingen
fra fjernvarme. For værker, der er omstillet fra kulfyret fjernvarme til
naturgasbaseret kraftvarme, vil varmeprisen fortsat generelt være lavere
eller på niveau med de hidtidige omkostninger, når de nuværende kulafgifter
indregnes i prisen. Derimod vurderes mindre værker, hvor fordelen ved
omstilling til kraftvarme har været forholdsvis mindre, og barmarksprojekter,
der er belastet af omkostningerne ved at etablere ledningsnet, ikke generelt
at kunne bære en nedsættelse af elproduktionstilskuddet uden at hæve
varmepriserne til et uønsket niveau.
For affaldsbaserede anlæg skønnes den foreslåede ændring i
elproduktionstilskuddet at få en relativt begrænset indvirkning på
varmeprisen på grund af den lave elvirkningsgrad. Varmeprisen fra disse anlæg
afhænger endvidere i stor udstrækning af fordelingen af omkostninger mellem
affaldsleverandørerne og varmekunderne.
Justeringen af 10-øres tilskuddet skal ses i sammenhæng med den foreslåede
nye § 3 b, som vil give grundlag for, at der efter individuel vurdering i en
periode kan ydes et supplerende tilskud på indtil 3 øre pr. kWh for
elektricitet, der produceres på decentrale kraftvarmeanlæg. Det supplerende
tilskud vil kunne ydes, hvor værket kan godtgøre, at tilskuddet er nødvendigt
for at fastholde en pris for levering af varme fra det pågældende værk, der
ikke overstiger den pris, der ville være gældende ved gasfyret
fjernvarmeproduktion. Der forudsættes afsat en bevillingsramme på 10 mio. kr.
årligt til denne ordning. For nærmere omtale af dette tilskud og den påtænkte
administration af ordningen henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 5 nedenfor.
Vedrørende industrielle kraftvarmeværker foreslås, at der udover den
omtalte justering af tilskuddet til naturgasbaseret elproduktion fastsættes
en generel begrænsning for tilskudsgivningen, således at tilskuddet
bortfalder for enhver form for elproduktion på anlæg, der har været i drift i
mere end 6 år. Forslaget har baggrund i, at denne type anlæg - også efter
justering af tilskudssatsen for naturgasbaseret kraftvarme - typisk vil være
tilbagebetalt inden for 5 år. Det er derfor tilstrækkeligt at yde tilskuddet
i 6 år for at sikre den nødvendige økonomi for disse anlæg.
For elproduktionen på vindmøller og anden vedvarende energi samt
biobrændsler vil der blive ydet tilskud i samme omfang som hidtil. Området
for 17-øres tilskud vil dog blive udvidet, så det fremover kan ydes til
elproduktion med alle former for vedvarende energi eller biobrændsler. Der
har hidtil kun kunnet ydes tilskud på 10 plus 17 øre til udnyttelse af
vindkraft og vandkraft, medens f.eks. elproduktion med solceller eller anden
nyere VE-teknologi kun har været berettiget til 10-øres tilskud. Der har
endvidere hidtil kun kunnet ydes 17-øres tilskud til elproduktion med
biobrændsler i form af halm og flis.
Tilskuddet til elproduktion med vedvarende energi og biobrændsler
fastholdes med de hidtidige satser for at sikre udbygningstakten og stabil
økonomi for eksisterende anlæg i overensstemmelse med ENERGI 21.
Tilskudsgivningen til vedvarende energi og biobrændsler bliver overvejet i
forbindelse med løbende analyser af de økonomiske vilkår for forskellige
former for elproduktion. Det af miljø- og energiministeren nedsatte
Energimiljøråd vil blive inddraget i disse overvejelser.
Eventuelle ændringer i tilskuddet til elproduktion med vedvarende energi
eller biobrændsler vil blive gennemført på grundlag af et nyt lovforslag. I
øvrigt vil regeringen tage den samlede tilskudsordning op til revision i år
2000.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget gennemfører med virkning fra 1. januar 1997 en justering af
elproduktionstilskuddet. Justeringen medfører, at elproduktionstilskuddet
nedsættes til 7 øre for industrielle og decentrale kraftvarmeanlæg, der
anvender naturgas. Barmarksprojekter og eksisterende, decentrale
kraftvarmeanlæg på 3 MW og derunder fortsætter med at oppebære et tilskud på
10 øre pr. kWh.
Besparelsen på finansloven for 1997 er 81 mio. kr. Udbetalingerne af
elproduktionstilskuddet vil således reduceres fra 907 mio. kr. til 826 mio.
kr. Helårsvirkningen for 1997 er 115 mio. kr., og tilsvarende er besparelsen
for årene 1998-2000 henholdsvis 141 mio. kr., 170 mio. kr. og 190 mio. kr. I
perioden 1997-2000 afsættes 10 mio. kr. årligt til en tilskudsordning til
visse naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker for at sikre rimelige
økonomiske rammer for driften.
Med betydelig usikkerhed skønnes administrationen af den ændrede ordning
at ville omfatte yderligere 3 årsværk, svarende til 1,4 mio. kr., heraf 0,9
mio. kr. i lønsum, i Energistyrelsen i forbindelse med administration af
tidsbegrænsning for industrielle anlæg, friholdelse af værker under 3 MW m.v.
og den ny tilskudsordning samt kontrolforanstaltninger. Der forventes desuden
engangsudgifter til etablering af administrative EDB-systemer og til
information i forbindelse med ikrafttrædelsesregler m.v. på i alt ca. 0,2
mio. kr. I Told- og Skattestyrelsen skønnes administrationen af den ændrede
ordning at ville omfatte 3 årsværk og engangsudgifter til information og
ændring af EDB-systemer m.v. på 0,2 mio. kr. De forøgede
personaleomkostninger og driftsudgifter vil blive afholdt inden for Miljø- og
Energiministeriets og Skatteministeriets gældende personale- og budgetmæssige
rammer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at ordningen med de foreslåede ændringer fortsat vil have
positive virkninger for erhvervslivet. Ændringerne forventes ikke at medføre
højere elpriser. Efter Miljø- og Energiministeriets vurdering vil det også
med de foreslåede begrænsninger i tilskuddet til elproduktion på industrielle
kraftvarmeværker være økonomisk attraktivt at omstille til og udføre
kraftvarmeproduktion på virksomheder. Justeringen vil medføre et fald i
tilskud til erhvervsvirksomheder i 1997 svarende til 17 mio. kr. efter skat.
Justeringen forventes ikke at medføre ændringer i aktiviteten for
leverandører i forbindelse med etablering af nye kraftvarmeværker.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes at fastholde de positive miljømæssige virkninger af
den hidtidige tilskudsordning ved fortsat at fremme en udvikling, hvor
konventionelle former for elproduktion med stor udledning af navnlig CO2, SO2
og NOx fortrænges af emissionsfri eller miljømæssigt mere bæredygtige former
for elproduktion.
Forholdet til EU-retten
Lovændringen vil skulle notificeres overfor EU-kommissionen efter reglerne
om statsstøtte i EF-traktatens art. 92-94, idet der er tale om ændringer i en
tilskudsordning, der er godkendt af Kommissionen efter notifikation.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved den foreslåede ændring i § 1 tydeliggøres, at tilskudsordningen
både retter sig mod decentrale kraftvarmebaserede forsyningsanlæg og
decentral samproduktion af el og varme på anlæg i erhvervsvirksomheder.
Til nr. 2
Med den foreslåede affatning af § 2, stk. 1, vil der - som i den
gældende ordning - tilkomme elproducenter et tilskud på 10 øre pr. kWh for
elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi, biogas eller andre
biobrændsler. Tilskuddet ydes uanset på hvilken måde elektriciteten er
fremstillet med disse energikilder.
De aktuelle VE-teknologier for elproduktion er udnyttelse af vindkraft,
vandkraft og solenergi med solceller (fotovoltaisk energi). Også elproduktion
med bølgeenergi forventes med tiden at kunne få praktisk betydning.
Biobrændslerne, som aktuelt vil give grundlag for tilskud efter § 2, når
de anvendes til elproduktion, omfatter biogas, herunder lossepladsgas, halm,
energiafgrøder, træ og energiprodukter af træ.
§ 2 vil efter ændringen ikke omfatte elproduktion ved naturgasbaseret
decentral kraftvarme og affald, idet tilskuddet til sådan elproduktion i
stedet vil blive ydet efter de nye regler i § 2 a, jf. forslagets § 1, nr. 3.
Om grundlaget for opgørelse af den tilskudsberettigede mængde elektricitet
henvises til den foreslåede § 3 d, jf. forslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 3
Efter stk. 1 i den foreslåede § 2 a skal der som hovedregel
ydes tilskud på 7 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles ved decentral
og industriel kraftvarmeproduktion, når der anvendes naturgas eller affald.
Disse former for elproduktion har hidtil været omfattet af 10-øres tilskud.
Tilskuddet ydes af hensyn til de miljø- og energimæssige fordele ved
decentral kraftvarmeproduktion.
Efter forslaget ydes der kun tilskud til kraftvarmebaseret elproduktion
med affald. Elproduktion med affald har hidtil været tilskudsberettiget
uanset fremstillingsmåden. Ændringen vurderes ikke at få større økonomisk
betydning for eksisterende affaldskraftvarmeanlæg. Tilskuddet vil som hidtil
blive ydet, uanset om elproduktion med affald sker på centrale eller
decentrale værker.
Efter § 2 a, stk. 2, vil tilskuddet fortsat udgøre 10 øre pr. kWh
for affalds- og naturgasbaseret elproduktion på eksisterende små
kraftvarmeværker med en eleffekt på 3 MW eller derunder. Det vil være
størrelsen af den samlede kapacitet for elproduktion på værket, der afgør, om
tilskudssatsen er 7 øre efter stk. 1 eller 10 øre efter stk. 2. Størrelsen
for den samlede installerede eleffekt vil blive lagt til grund, uanset om der
udover naturgas eller affald anvendes andre brændsler på anlægget.
Endvidere opretholdes tilskuddet på 10 øre pr. kWh for naturgasbaseret
kraftvarmeproduktion på eksisterende og nye anlæg, der er barmarksprojekter,
uanset om eleffekten er over 3 MW.
Der er for tiden 60 barmarksprojekter og 250 andre anlæg med eleffekt
under 3 MW. Den samlede eleffekt på værker omfattet af § 2 a, stk. 2, udgør
ca. 300 MW ud af i alt ca. 1350 MW på decentrale kraftvarmeværker.
Om baggrunden og begrundelsen for den foreslåede bestemmelse henvises i
øvrigt til omtalen i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås, at bemyndigelsen i lovens § 3 til at yde 17-øres
tilskud udvides til elproduktion med alle former for vedvarende energi eller
biobrændsler. Efter den gældende lov kan tilskuddet kun ydes til elproduktion
med vindkraft, vandkraft, biogas, halm eller flis. Bemyndigelsen vil herefter
blive udmøntet således, at der ydes 17-øres tilskud til alle former for
elproduktion med vedvarende energi, herunder biogas, dog bortset fra
elværksejede vindmøller. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilskud
til kraftvarmebaseret elproduktion med faste biobrændsler efter samme
retningslinier som bestemmelserne vedrørende elproduktion med halm og flis i
den gældende bekendtgørelse.
Om grundlaget for opgørelse af den mængde elektricitet, der berettiger til
17-øres tilskud, henvises til den foreslåede § 3 d under forslagets § 1, nr.
5.
Til nr. 5
Den foreslåede § 3 a indeholder regler med henblik på målretning og
tilpasning af tilskudsgivningen til industriel kraftvarme ud fra hensyn som
nævnt i de almindelige bemærkninger.
Ved § 3 a, stk. 1, fastsættes en tidsbegrænsning på 6 år for ydelse
af elproduktionstilskud til industrielle kraftvarmeværker. Efter bestemmelsen
vil såvel 7-øres tilskud efter § 2 a som 10-øres og eventuelt 17-øres tilskud
efter §§ 2 og 3 ophøre ved tilskudsperiodens udløb.
Det følger af stk. 2 , at tidsbegrænsningen for tilskud ikke vil
omfatte den del af elproduktionen, som udføres på nogle industrielle
kraftvarmeværker i sammenhæng med produktion af varme, der leveres til
kollektive forsyningsanlæg.
Ved § 3 a, stk. 3, foreslås miljø- og energiministeren bemyndiget
til at undtage naturgasbaserede industrielle kraftvarmeværker i områder, hvor
der er mulighed for tilslutning til kollektiv varmeforsyning baseret på
overskudsvarme fra et centralt kraftvarmeværk, fra tilskud til elproduktion.
Formålet med bestemmelsen er at undgå uhensigtsmæssig modstrid mellem
samfundsmæssige interesser og privatøkonomiske interesser ved to prioriterede
kraftvarmeforsyningsformer. For visse virksomheder beliggende i
kraftvarmeområder motiverer elproduktionstilskuddet til at etablere
industrielle kraftvarmeanlæg frem for at udnytte overskudsvarmen i
kraftvarmeområdet. Dette foreslås modvirket ved, at der ikke ydes tilskud til
virksomheder, der i stedet kunne aftage overskudsvarme fra en etableret
kraftvarmeforsyning.
Reglen vil kun kunne anvendes i tilfælde, hvor de berørte virksomheders
varmeforbrug kan dækkes af en fjernvarmeforsyning med overskudsvarme, og hvor
omkostningen ved tilslutning til fjernvarmenettet ikke vil være
uforholdsmæssigt stor. Virksomheder med behov for procesenergi, der ikke kan
dækkes af den foreliggende fjernvarmeforsyning, vil ikke blive berørt af
forslaget.
Efter den foreslåede § 3 b vil der i særlige tilfælde kunne ydes et
supplerende tilskud på op til 3 øre pr. kWh for elproduktion på decentrale
kraftvarmeværker. Forslaget har sammenhæng med den generelle justering af
tilskuddet ved § 2 a og vil give mulighed for en konkret målrettet
tilskudsgivning til værker, hvor der er et særligt behov. Der forudsættes
afsat en særskilt bevillingsramme på 10 mio. kr. om året til dette formål.
Tilskud i henhold til § 3 b vil kunne ydes til omstillede værker som
supplement til tilskud på 7 øre efter § 2 a, stk. 1.
Tilskud vil blive ydet på grundlag af tilsagn, der meddeles efter
ansøgning. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i henhold til den
foreslåede § 3 c.
Tilskud efter § 3 b vil kun kunne ydes til elproducenter, der kan
godtgøre, at tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering
af varme fra det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville
være gældende ved gasfyret fjernvarmeproduktion. Det kan vanskeligt vurderes
på grundlag af varmepriser, hvilke værker der er i en situation, som kan
berettige til tilskud. Fjernvarmeværkernes varmepriser indeholder udover den
rene produktionspris elementer som underdækning/overdækning, forrentning,
afskrivninger, henlæggelser og driftsomkostninger i øvrigt, ligesom
varmeprisen er påvirket af drifts-, vedligeholdelses- og
investeringsomkostninger i distributionsnettet. De gældende regler for
driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser til nyinvesteringer giver
mulighed for en meget varieret afskrivnings- og henlæggelsespolitik på de
enkelte fjernvarmeværker. Endelig kan nævnes, at størrelsen af den afgift,
som forbrugerne betaler for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen, kan
variere ganske betydeligt fra værk til værk.
Det er på den baggrund hensigten at administrere ordningen på grundlag af
modelberegninger for varmepriser på typiske gasfyrede fjernvarmeværker. Der
vil snarest efter lovens ikrafttræden blive udmeldt referencepriser til
landets fjernvarmeværker. Referencepriserne vil angive, hvilke værker der i
givet fald vil komme i betragtning til at opnå tilskud. Ved den anvendte
fremgangsmåde forventes, at antallet af ansøgninger om tilskud kan begrænses
til de fjernvarmeværker, hvor der reelt er grundlag for en
realitetsbehandling. Den konkrete behandling af ansøgningerne, hvori de
ovennævnte forhold vil indgå, vil klarlægge det enkelte værks økonomiske
situation og dermed også dets reelle tilskudsbehov.
For en række værker, som før omstillingen til naturgasfyret
kraftvarmeproduktion var kulfyrede, kan omstillingen have medført en stigning
i varmeprisen. En højere varmepris må dog vurderes på grundlag af den særlige
miljøbelastning, der er forbundet med kulanvendelse på fjernvarmeværker. Med
henblik på at sidestille fjernvarmeværkerne i tilskudsadministrationen vil de
tidligere kulfyrede værkers varmepris ligeledes blive vurderet i forhold til
varmepriser baseret på gasfyret fjernvarme.
Administrationen af ordningen vil blive henlagt til Energistyrelsen.
Priser og andre betingelser for leverancer af opvarmet vand m.v. henhører
under Gas- og Varmeprisudvalget, hvor der i udvalgets sekretariat er opbygget
den nødvendige faglige ekspertise på området. Udvalgets sekretariat vil, i
det omfang der er behov herfor, bistå Energistyrelsen med teknisk og faglig
bistand i forbindelse med administrationen af ordningen.
Energistyrelsens afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter 3 b vil
kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. det foreslåede § 9, stk. 2, under
forslagets § 1, nr. 10.
Ved § 3 c, stk. 1, foreslås miljø- og energiministeren bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler vedrørende administrationen i henhold til §§
3 a og 3 b. Der vil i medfør af bestemmelsen blandt andet blive fastsat
regler for opgørelse af perioden for tilskud til industrielle
kraftvarmeværker i henhold til § 3 a, stk. 1, om udøvelse af beføjelsen til
at undtage anlæg fra tilskud efter § 3 a, stk. 3, og om ansøgning og
udbetaling af supplerende tilskud efter § 3 b.
Ved § 3 c, stk. 2 foreslås, at tilskuddet til elproduktionen på
kraftvarmeanlæg skal kunne begrænses efter nærmere regler i tilfælde, hvor
den anvendte energi ikke udnyttes så effektivt, som det må forudsættes ved
kraftvarmeproduktion. Bestemmelsen har til formål at sikre, at
elproduktionstilskuddet tilskynder til energimæssigt effektiv drift af
decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg.
Ved § 3 d fastholdes det princip for opgørelse af den
tilskudsberettigede mængde elektricitet, der blev gennemført ved en ændring
af loven i 1994. Ændringen, hvorved tilskudsgrundlaget fastsættes i en
særskilt regel, er alene redaktionel.
Til nr. 6
Ved den foreslåede ændring af lovens § 4 præciseres, at det kun er
administrationen vedrørende udbetaling af tilskud, der ydes i henhold til §§
2, 2 a og 3, der administreres af de statslige told- og skattemyndigheder.
Tilskud efter § 3 b vil blive udbetalt direkte fra Energistyrelsen til de
tilskudsberettigede.
Til nr. 7
Det foreslås indføjet i lovens § 7, stk. 1, at også Energistyrelsen
kan meddele bødeforelæg i forbindelse med overtrædelser af
straffebestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, eller straffebestemmelser, der
fastsættes i henhold til lovens § 6, stk. 2. Forslaget har baggrund i de
udvidede administrative beføjelser for Miljø- og Energiministeriet, der i
øvrigt er indeholdt i forslaget, og som påregnes delegeret til
Energistyrelsen.
Til nr. 8. og 9
De foreslåede ændringer til lovens § 7, stk. 2 og 4, er rent
retstekniske ajourføringer af henvisningen til de relevante bestemmelser i
retsplejeloven under hensyn til gennemførte ændringer i denne lov.
Til nr. 10
De foreslåede ændringer til lovens § 9, stk. 1, er begrundet i, at
miljø- og energiministerens opgaver og beføjelser efter den ændrede lov
påtænkes henlagt til Energistyrelsen, og at det i den forbindelse vil være
hensigtsmæssigt at kunne afskære adgangen til at klage til ministeren over
styrelsens afgørelser.
I henhold til det foreslåede § 9, stk. 2, vil der dog være adgang
til at indbringe Energistyrelsens afgørelser om ydelse af supplerende tilskud
efter lovens § 3 b for det ankenævn på energiområdet, der er nedsat i henhold
til § 5, stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med at stort energiforbrug
(Energiklagenævnet).
I loven om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift er
fastsat en sammensætning af Energiklagenævnets medlemmer med henblik på de
sagstyper, som nævnet skal behandle efter denne lov. Der vil være behov for
en anden medlemsmæssig sammensætning af nævnet i forbindelse med klager om
tilskud efter § 3 b i lov om tilskud til elproduktion. En nævnssammensætning,
der anses for hensigtsmæssig for denne sagstype, foreslås derfor fastsat ved
§ 9, stk. 3.
Til § 2
De under § 1 foreslåede ændringer vedrørende ydelse af tilskud til
elproduktion kan først træde i kraft, når de er godkendt af EU-Kommissionen
efter notifikation i henhold til EF-traktatens art. 93, stk. 3. Miljø- og
energiministeren foreslås derfor bemyndiget til at fastsætte lovens
ikrafttræden, når Kommissionens godkendelse foreligger.
Til § 3
I perioden indtil ændringsloven kan sættes i kraft med Kommissionens
godkendelse, vil loven fortsat gælde i den hidtidige affatning, og der vil
derfor blive udbetalt tilskud som hidtil, medens notifikationsproceduren
forløber. Tilskuddet vil således i nogle tilfælde blive udbetalt med højere
satser end efter forslagets § 1 og eventuelt til elproduktion, der ikke vil
være tilskudsberettiget efter den foreslåede ændringslov.
For at de tilsigtede virkninger med lovændringen kan opnås, og for at
omfanget af tilskud til elproducenterne ikke skal bero på tidsforløbet ved
gennemførelse af notifikationsproceduren, foreslås med virkning fra den 1.
januar 1997 knyttet et forbehold om tilbagebetalingspligt til tilskud, der
ydes for elproduktion fra denne dato til ændringslovens ikrafttræden, og som
ikke kan oppebæres efter lovændringen.
Da ændringsloven kun vil kunne sættes i kraft med Kommissionens
godkendelse, vil forbeholdet om tilbagebetaling ikke få aktualitet, med
mindre ændringerne i tilskudsordningen godkendes af Kommissionen.
Det foreslås, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for gennemførelsen af de efterreguleringer vedrørende
tilskudsgivningen, som i givet fald skal ske på grundlag af § 3 i forbindelse
med ændringslovens ikrafttræden.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion.
(Begrænsning af tilskud til naturgasbaseret kraftvarme m.v.).
(Lovforslag nr. L 105).
Lovforslaget om ændring af lov om tilskud til elproduktion har til formål
at justere den nuværende tilskudsordning til elproduktion baseret på
vedvarende energi og naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.
Det er formålet med ændringsloven at ajourføre og målrette
tilskudsordningen for elproduktion med vedvarende energikilder og anden
miljømæssigt hensigtsmæssig fremstilling af elektricitet, således at der med
den foreliggende bevillingsramme opnås bedst mulig effekt i retning af at
fremme opfyldelsen af målsætningerne i regeringens energihandlingsplan ENERGI
21.
Elproduktionstilskuddet blev indført i 1992 som en refusionsordning for
CO2-afgiften og for at skubbe udbygningen med decentral- og industriel
kraftvarmeproduktion i gang. Desuden er elproduktionstilskuddet medvirkende
til at understøtte den planlagte udbygning med vedvarende energi.
Fremgangen for økonomien i blandt andet industrielle kraftvarmeanlæg
indikerer, at tilskudsintensiteten for sikring af den planlægningsmæssige
udbygning på området - som forudsat i ENERGI 21 - ligger over det nødvendige.
Det er sigtet med det foreliggende lovforslag at fastsætte rammer, der vil
fastholde de positive udbygningsmæssige virkninger i forbindelse med
justeringer i tilskuddet.
Omstillingen af fjernvarmeværker til decentral kraftvarme med naturgas er
nu næsten gennemført, og der er god udvikling i udbygningen med industriel
kraftvarme. Det vurderes derfor, at industriel kraftvarme også med et nedsat
tilskud vil have tilstrækkelig god økonomi til at sikre udbygningen.
I de fleste især større kraftvarmeværker er der økonomisk set plads til
reduktion af elproduktionstilskuddet, uden at varmeprisen bliver højere end
før omstillingen. Til at sikre varmekunderne i de resterende værker
gennemføres en kompensationsordning. For værker, der er omstillet fra kul,
ville varmeprisen ved fortsat kuldrift være steget betydeligt frem til 1998
på grund af forhøjelserne af kulafgiften. Varmeprisen efter reduktion af
elproduktionstilskuddet skal derfor ses i forhold til sådanne væsentligt
højere varmepriser for et kulfyret fjernvarmeværk. En del af de eksisterende
mindre kraftvarmeværker (under 3MWel) og barmarksprojekter har en presset
økonomi. Disse anlæg omfattes derfor ikke af justeringen, der ligeledes tager
hensyn til vilkårene for etablering af nye barmarksprojekter.
Samtidig viser erfaringerne fra den hidtidige ordning, at der er behov for
at kunne regulere tilskudsgivningen mere målrettet. Det har blandt andet vist
sig uhensigtsmæssigt i nogle tilfælde, at der ydes tilskud i forbindelse med
industrielle kraftvarmeanlæg i områder, hvor virksomhederne i stedet kunne
aftage varme fra en etableret fjernvarmeforsyning. Elproduktionstilskuddet
kan i den sammenhæng modvirke interessen i den bedst mulige udnyttelse af
overskudsvarmen fra de centrale kraftvarmeværker.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg
anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og
industriel«.
§ 1. Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til
produktion af elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, fornyelige
brændsler eller naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den
mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller
biobrændsler.«
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel
kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.
Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør dog
10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale
kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller
derunder, og som er idriftsat inden udgangen af 1996, eller på anlæg, hvor
der i forbindelse med værkets etablering også er etableret ny kollektiv
varmeforsyning.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«
§ 2. Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for
den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, halm, flis
eller anden vedvarende energi eller andre fornyelige brændsler samt ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, og som afregnes med
elforsyningsselskabet.
4. I § 3, stk. 1, ændres: »vindkraft, vandkraft,
biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:
»vedvarende energi eller biobrændsler«.
§ 3. Miljø- og energiministeren bemyndiges til ud over det i § 2
fastsatte tilskud at yde et tilskud på 17 øre pr. kWh til elproducenter for
den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas,
halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet.
5. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel
kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset
til en periode på 6 år, regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg.
Stk. 2. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den
del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således
leveret varme.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes
tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel
kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,
der aftages fra anlægget, helt eller delvist kan dækkes af en kollektiv
varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.
§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et
supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.
Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet
tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af
supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at
tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra
det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende
ved gasfyret fjernvarmeproduktion.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om
tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen
af supplerende tilskud til et anlæg.
§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af §§ 3 a og 3 b.
Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at
kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der
svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.
§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for
elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«
6. § 4 affattes således:
» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud
efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af
elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.
Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de
statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af
elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.
4-6, i lov om afgift af svovl.
Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §
3 b varetages af Energistyrelsen.«
§ 4. De statslige told- og skattemyndigheder varetager
administrationen af loven.
7. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-
og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.
8. § 7, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«
9. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i
denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
§ 7. Skønner de statslige told- og skattemyndigheder, at der er
begået en overtrædelse, der medfører bødeansvar, kan det tilkendegives den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Når sager om de i § 6 nævnte overtrædelser indbringes for
domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
10. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over
afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges
ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og
Energiministeriet, kan fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b
kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse
af klage til Energiklagenævnet.
Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrugsrådet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab
inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og
energiministeren.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 9. Miljø- og Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.
Efter 2. behandling den 17. december 1996
§ 1
I lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret
ved lov nr. 1109 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og
industriel«.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den
mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller
biobrændsler.«
3. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel
kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.
Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør dog
10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale
kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller
derunder, som er godkendt af Energistyrelsen i henhold til lov om
varmeforsyning inden udgangen af 1996, eller på anlæg, hvor der i forbindelse
med værkets etablering også er etableret ny kollektiv varmeforsyning.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«
4. I § 3, stk. 1, ændres »vindkraft, vandkraft,
biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:
»vedvarende energi eller biobrændsler«.
5. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel
kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset
til en periode på 6 år regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg.
Stk. 2. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den
del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således
leveret varme.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes
tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel
kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,
der aftages fra anlægget, helt eller delvis kan dækkes af en kollektiv
varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.
§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et
supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.
Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet
tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af
supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at
tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra
det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende
ved gasfyret fjernvarmeproduktion.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om
tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen
af supplerende tilskud til et anlæg.
§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
administrationen af §§ 3 a og 3 b.
Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at
kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der
svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.
§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for
elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«
6. § 4 affattes således:
» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud
efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af
elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.
Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de
statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af
elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.
4-6, i lov om afgift af svovl.
Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §
3 b varetages af Energistyrelsen.«
7. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
8. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-
og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.
9. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«
10. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i
denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
11. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over
afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges
ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og
Energiministeriet, kan det fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b
kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse
af klage til Energiklagenævnet.
Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og
energiministeren.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 2
Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden,
jf. dog § 3.
§ 3
Stk. 1. For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1.
januar 1997 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i henhold til §
2, og hvortil der efter de hidtil gældende regler ydes større tilskud end
efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet med forbehold for, at
forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud,
der for den samme periode ydes for elproduktion, hvortil der ydes tilskud
efter de hidtil gældende regler, men ikke efter denne lov, udbetales med
forbehold for, at tilskuddet skal tilbagebetales efter denne lovs
ikrafttræden.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilbagebetaling af tilskud som nævnt i stk. 1. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler, der fraviger lovens § 5. Det kan fastsættes, at tilskud,
der skal tilbagebetales, kan modregnes i fremtidigt tilskud.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas- og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet mm.) Retsinformation · 3. april 2002
- 1996 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.) NR L 105 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997
- 1991 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION Retsinformation · 27. december 1991
- 1994 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION Retsinformation · 23. december 1994
- Skriftlig fremsættelse (29. april 1999) - L 234, L 235, L 236, L 237, L 238 Retsinformation · 3. maj 1999
- Interessentskabet er ikke anset for berettiget til fuld tilbagebetaling af kuldioxidafgift for elektricitet forbrugt til produktion af kraftvarme ved… Landsskatteretten · 12. december 2012