Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.)

1996/1 LSF 105Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret

ved lov nr. 1109 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og

industriel«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den

mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller

biobrændsler.«

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel

kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør 10

øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på kollektive

varmeforsyningsanlæg, hvor der i forbindelse med værkets etablering også er

etableret ny kollektiv varmeforsyning (barmarksprojekter).

Stk. 3. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør 10

øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale kraftvarmeværker

med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten

er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden samme dato er

indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til kommunalbestyrelsen

i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1-3.«

4. I § 3, stk. 1, ændres »vindkraft, vandkraft,

biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:

»vedvarende energi eller biobrændsler«.

Læs alt

5. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel

kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset

til en periode på 6 år regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Uanset stk. 1 ydes der tilskud i en periode på 8 år for

elproduktion på industrielle kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for

elproduktion på 4 MW eller derunder.

Stk. 3. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den

del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således

leveret varme.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes

tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel

kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,

der aftages fra anlægget, helt eller delvis kan dækkes af en kollektiv

varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.

§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et

supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.

Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet

tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af

supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at

tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra

det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende

ved gasfyret fjernvarmeproduktion.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om

tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen

af supplerende tilskud til et anlæg.

§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af §§ 3 a og 3 b.

Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at

kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der

svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.

§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for

elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«

6. § 4 affattes således:

» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud

efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af

elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.

Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de

statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af

elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.

4-6, i lov om afgift af svovl.

Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §

3 b varetages af Energistyrelsen.«

7. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

8. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-

og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.

9. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«

10. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i

denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i

sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

11. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over

afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges

ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og

Energiministeriet, kan det fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b

kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud

til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort

energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse

af klage til Energiklagenævnet.

Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i

Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og

Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk

sagkundskab inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og

energiministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 3 træder dog i kraft den 1. januar 1997.

§ 3

Stk. 1. For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1.

januar 1997 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i henhold til §

2, og hvortil der efter de hidtil gældende regler ydes større tilskud end

efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet med forbehold for, at

forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud,

der for den samme periode ydes for elproduktion, hvortil der ydes tilskud

efter de hidtil gældende regler, men ikke efter denne lov, udbetales med

forbehold for, at tilskuddet skal tilbagebetales efter denne lovs

ikrafttræden.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilbagebetaling af tilskud som nævnt i stk. 1. Der kan i den forbindelse

fastsættes regler, der fraviger lovens § 5. Det kan fastsættes, at tilskud,

der skal tilbagebetales, kan modregnes i fremtidigt tilskud.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret

ved lov nr. 1109 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og

industriel«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den

mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller

biobrændsler.«

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel

kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.

Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør dog

10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale

kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller

derunder, og som er idriftsat inden udgangen af 1996, eller på anlæg, hvor

der i forbindelse med værkets etablering også er etableret ny kollektiv

varmeforsyning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«

4. I § 3, stk. 1, ændres: »vindkraft, vandkraft,

biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:

»vedvarende energi eller biobrændsler«.

5. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel

kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset

til en periode på 6 år, regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg.

Stk. 2. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den

del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således

leveret varme.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes

tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel

kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,

der aftages fra anlægget, helt eller delvist kan dækkes af en kollektiv

varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.

§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et

supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.

Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet

tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af

supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at

tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra

det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende

ved gasfyret fjernvarmeproduktion.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om

tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen

af supplerende tilskud til et anlæg.

§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af §§ 3 a og 3 b.

Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at

kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der

svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.

§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for

elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«

6. § 4 affattes således:

» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud

efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af

elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.

Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de

statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af

elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.

4-6, i lov om afgift af svovl.

Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §

3 b varetages af Energistyrelsen.«

7. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-

og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.

8. § 7, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«

9. § 7, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i

denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i

sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

10. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over

afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges

ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og

Energiministeriet, kan fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b

kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud

til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med at stort

energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse

af klage til Energiklagenævnet.

Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i

Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og

Landbrugsrådet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab

inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og

energiministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden,

jf. dog § 3.

§ 3

Stk. 1. For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1.

januar 1997 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i henhold til §

2, og hvortil der efter de hidtil gældende regler ydes større tilskud end

efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet med forbehold for, at

forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud,

der for den samme periode ydes for elproduktion, hvortil der ydes tilskud

efter de hidtil gældende regler, men ikke efter denne lov, udbetales med

forbehold for, at tilskuddet skal tilbagebetales efter denne lovs

ikrafttræden.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilbagebetaling af tilskud som nævnt i stk. 1. Der kan i den forbindelse

fastsættes regler, der fraviger lovens § 5. Det kan fastsættes, at tilskud,

der skal tilbagebetales, kan modregnes i fremtidigt tilskud.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagets formål og baggrund

Det er formålet med ændringsloven at ajourføre og målrette

tilskudsordningen for elproduktion med vedvarende energikilder og anden

miljømæssigt hensigtsmæssig fremstilling af elektricitet, således at der med

den foreliggende bevillingsramme opnås bedst mulig effekt i retning af at

fremme opfyldelsen af målsætningerne i regeringens energihandlingsplan ENERGI

21.

Elproduktionstilskuddet i den nuværende form blev indført i 1992 i

forbindelse med indførelsen af CO2-afgift på elektricitet. Tilskuddet ydes

som en kompensation for den opkrævede CO2- og elafgift, når elektriciteten er

fremstillet med vedvarende energi, biobrændsler eller decentral

kraftvarmeproduktion med naturgas. Ordningens grundlag er lov nr. 944 af 27.

december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret ved lov nr. 1109 af 21.

december 1994, der suppleres af regler i Energistyrelsens bekendtgørelse nr.

876 af 20. november 1995 om tilskud til elproduktion.

Vedrørende den tidligere folketingsbehandling henvises for hovedloven til

Folketingstidende 1991-92 FF sp. 1569-1576, 2085-2157, 4343-4390 og 4890,

Tillæg A sp. 2123-2132, Tillæg B sp. 313-316, Tillæg C sp. 321-324.

Vedrørende ændringsloven henvises til Folketingstidende 1994-95 FF s. 454,

692-696, 1651 og 1942, Tillæg A s. 377, Tillæg B s. 78, Tillæg C s. 132.

Under den gældende ordning ydes dels et tilskud på 10 øre pr. kWh

for elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller fornyelige

brændsler eller ved decentral kraftvarmeproduktion med naturgas, dels

et supplerende tilskud på 17 øre pr. kWh til elproduktion på vindmøller,

vandkraft, biogas eller fra kraftvarme med halm og flis. Der ydes dog ikke

17-øres tilskud til elværkernes elproduktion på egne møller. Tilskuddet

tilkommer elproducenterne som et retskrav i henhold til lovgivningen.

Elproduktionstilskuddet har haft afgørende betydning for at igangsætte og

fastholde udbygningen med decentral kraftvarme, industriel kraftvarme og

elproduktion på vindmøller. På vindkraftområdet har tilskuddet desuden

medvirket til at fremme udviklingen af mere effektive mølletyper, således at

vindmøller i dag er mindre investeringskrævende i forhold til

produktionskapaciteten end tidligere. Fremgangen for økonomien i blandt andet

industrielle kraftvarmeanlæg indikerer, at tilskudsintensiteten for sikring

af den planlægningsmæssige udbygning på området - som forudsat i ENERGI 21 -

ligger over det nødvendige. Det er sigtet med det foreliggende lovforslag at

fastsætte rammer, der vil fastholde de positive udbygningsmæssige virkninger

i forbindelse med justeringer i tilskuddet.

For at sikre udbygningen af den miljøvenlige elproduktion med

biomassekraftvarme som forudsat i ENERGI 21, afsættes i 1997 13 mio. kr. til

videreførelse af »værkpuljen« (den eksisterende tilskudsordning til

fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler. jf. lov nr. 3

af 3. januar 1992). Denne tilskudsordning ville ellers ophøre med udgangen af

1996. Der afsættes endvidere 25 mio. kr. årligt til »værkpuljen« i

årene 1998-2000.

Omstillingen af fjernvarmeværker til decentral kraftvarme med naturgas er

nu næsten gennemført, og der er god udvikling i udbygningen med industriel

kraftvarme. Til industrielle kraftvarmeanlæg ydes udover

elproduktionstilskuddet også anlægstilskud på indtil 30 pct. efter lov om

statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, således at

nye anlæg oftest har en simpel tilbagebetalingstid på fra 3 år til 5 år. Det

vurderes derfor, at industriel kraftvarme også med et nedsat tilskud vil have

tilstrækkelig god økonomi til at sikre udbygningen.

I de fleste især større kraftvarmeværker er der økonomisk set plads til

reduktion af elproduktionstilskuddet uden, at varmeprisen bliver højere end

før omstillingen. Til at sikre varmekunderne i de resterende værker

gennemføres en kompensationsordning. For værker, der er omstillet fra kul,

ville varmeprisen ved fortsat kuldrift være steget betydeligt frem til 1998

på grund af forhøjelserne af kulafgiften. Varmeprisen efter reduktion af

elproduktionstilskuddet skal derfor ses i forhold til sådanne væsentligt

højere varmepriser for et kulfyret fjernvarmeværk. En del af de eksisterende

mindre kraftvarmeværker og barmarksprojekter har en presset økonomi. Disse

anlæg omfattes derfor ikke af justeringen, der ligeledes tager hensyn til

vilkårene for etablering af nye barmarksprojekter.

Samtidig viser erfaringerne fra den hidtidige ordning, at det er behov for

at kunne regulere tilskudsgivningen mere målrettet. Det har blandt andet vist

sig uhensigtsmæssigt i nogle tilfælde, at der ydes tilskud i forbindelse med

industrielle kraftvarmeanlæg i områder, hvor virksomhederne i stedet kunne

aftage varme fra en etableret fjernvarmeforsyning. Elproduktionstilskuddet

kan i den sammenhæng modvirke interessen i den bedst mulige udnyttelse af

overskudsvarmen fra de centrale kraftvarmeværker. Desuden er der behov for at

justere tilskudsbetingelserne med henblik på nye former for udnyttelse af

vedvarende energi og CO2-neutrale brændsler, som ikke var aktuelle, da den

gældende ordning blev udformet.

Principper for revision af ordningen

Det foreliggende lovforslag er udformet med henblik på at justere

tilskudsordningen på de ovennævnte punkter og inden for rammerne af følgende

miljø- og energipolitiske hensyn:

1. Målsætningerne i Energi 21 vedrørende udbygning af den miljøvenlige

elproduktion med vedvarende energi og kraftvarme skal sikres.

2. Urimelige fortjenester gennem elproduktionstilskuddet skal afskæres.

3. Priserne for varme fra anlæg, der er omstillet fra naturgasfyret

fjernvarme til decentral kraftvarmeproduktion, må generelt ikke blive højere

end før omstillingen.

4. Industrielle kraftvarmeprojekter skal fortsat have en

tilbagebetalingstid, der gør det attraktivt at realisere en stor del af

potentialet.

Forslaget

Det foreslås på den baggrund, at det hidtidige 10-øres tilskud som

hovedregel nedsættes til 7 øre pr. kWh for elektricitet, der produceres med

naturgas på decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg eller på affald.

Tilskuddet opretholdes dog på 10 øre for små decentrale kraftvarmeanlæg, der

er idriftsat, og hvor eleffekten er på 3 MW eller derunder, og i øvrigt for

barmarksprojekter, hvor der udover selve produktionsanlægget også er

investeret i ledningsnet for fjernvarmeforsyning. Denne differentiering af

10-øres tilskuddet foreslås for at sikre den nødvendige økonomi for de mindre

decentrale kraftvarmeværker.

For mellemstore og store værker, der er omstillet fra naturgasbaseret

fjernvarme til kraftvarme, vurderes økonomien efter omstilling generelt at

være så god, at der med et reduceret tilskud til værkernes elproduktion kan

leveres varme til priser, der generelt ikke er højere end før omstillingen

fra fjernvarme. For værker, der er omstillet fra kulfyret fjernvarme til

naturgasbaseret kraftvarme, vil varmeprisen fortsat generelt være lavere

eller på niveau med de hidtidige omkostninger, når de nuværende kulafgifter

indregnes i prisen. Derimod vurderes mindre værker, hvor fordelen ved

omstilling til kraftvarme har været forholdsvis mindre, og barmarksprojekter,

der er belastet af omkostningerne ved at etablere ledningsnet, ikke generelt

at kunne bære en nedsættelse af elproduktionstilskuddet uden at hæve

varmepriserne til et uønsket niveau.

For affaldsbaserede anlæg skønnes den foreslåede ændring i

elproduktionstilskuddet at få en relativt begrænset indvirkning på

varmeprisen på grund af den lave elvirkningsgrad. Varmeprisen fra disse anlæg

afhænger endvidere i stor udstrækning af fordelingen af omkostninger mellem

affaldsleverandørerne og varmekunderne.

Justeringen af 10-øres tilskuddet skal ses i sammenhæng med den foreslåede

nye § 3 b, som vil give grundlag for, at der efter individuel vurdering i en

periode kan ydes et supplerende tilskud på indtil 3 øre pr. kWh for

elektricitet, der produceres på decentrale kraftvarmeanlæg. Det supplerende

tilskud vil kunne ydes, hvor værket kan godtgøre, at tilskuddet er nødvendigt

for at fastholde en pris for levering af varme fra det pågældende værk, der

ikke overstiger den pris, der ville være gældende ved gasfyret

fjernvarmeproduktion. Der forudsættes afsat en bevillingsramme på 10 mio. kr.

årligt til denne ordning. For nærmere omtale af dette tilskud og den påtænkte

administration af ordningen henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 5 nedenfor.

Vedrørende industrielle kraftvarmeværker foreslås, at der udover den

omtalte justering af tilskuddet til naturgasbaseret elproduktion fastsættes

en generel begrænsning for tilskudsgivningen, således at tilskuddet

bortfalder for enhver form for elproduktion på anlæg, der har været i drift i

mere end 6 år. Forslaget har baggrund i, at denne type anlæg - også efter

justering af tilskudssatsen for naturgasbaseret kraftvarme - typisk vil være

tilbagebetalt inden for 5 år. Det er derfor tilstrækkeligt at yde tilskuddet

i 6 år for at sikre den nødvendige økonomi for disse anlæg.

For elproduktionen på vindmøller og anden vedvarende energi samt

biobrændsler vil der blive ydet tilskud i samme omfang som hidtil. Området

for 17-øres tilskud vil dog blive udvidet, så det fremover kan ydes til

elproduktion med alle former for vedvarende energi eller biobrændsler. Der

har hidtil kun kunnet ydes tilskud på 10 plus 17 øre til udnyttelse af

vindkraft og vandkraft, medens f.eks. elproduktion med solceller eller anden

nyere VE-teknologi kun har været berettiget til 10-øres tilskud. Der har

endvidere hidtil kun kunnet ydes 17-øres tilskud til elproduktion med

biobrændsler i form af halm og flis.

Tilskuddet til elproduktion med vedvarende energi og biobrændsler

fastholdes med de hidtidige satser for at sikre udbygningstakten og stabil

økonomi for eksisterende anlæg i overensstemmelse med ENERGI 21.

Tilskudsgivningen til vedvarende energi og biobrændsler bliver overvejet i

forbindelse med løbende analyser af de økonomiske vilkår for forskellige

former for elproduktion. Det af miljø- og energiministeren nedsatte

Energimiljøråd vil blive inddraget i disse overvejelser.

Eventuelle ændringer i tilskuddet til elproduktion med vedvarende energi

eller biobrændsler vil blive gennemført på grundlag af et nyt lovforslag. I

øvrigt vil regeringen tage den samlede tilskudsordning op til revision i år

2000.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget gennemfører med virkning fra 1. januar 1997 en justering af

elproduktionstilskuddet. Justeringen medfører, at elproduktionstilskuddet

nedsættes til 7 øre for industrielle og decentrale kraftvarmeanlæg, der

anvender naturgas. Barmarksprojekter og eksisterende, decentrale

kraftvarmeanlæg på 3 MW og derunder fortsætter med at oppebære et tilskud på

10 øre pr. kWh.

Besparelsen på finansloven for 1997 er 81 mio. kr. Udbetalingerne af

elproduktionstilskuddet vil således reduceres fra 907 mio. kr. til 826 mio.

kr. Helårsvirkningen for 1997 er 115 mio. kr., og tilsvarende er besparelsen

for årene 1998-2000 henholdsvis 141 mio. kr., 170 mio. kr. og 190 mio. kr. I

perioden 1997-2000 afsættes 10 mio. kr. årligt til en tilskudsordning til

visse naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker for at sikre rimelige

økonomiske rammer for driften.

Med betydelig usikkerhed skønnes administrationen af den ændrede ordning

at ville omfatte yderligere 3 årsværk, svarende til 1,4 mio. kr., heraf 0,9

mio. kr. i lønsum, i Energistyrelsen i forbindelse med administration af

tidsbegrænsning for industrielle anlæg, friholdelse af værker under 3 MW m.v.

og den ny tilskudsordning samt kontrolforanstaltninger. Der forventes desuden

engangsudgifter til etablering af administrative EDB-systemer og til

information i forbindelse med ikrafttrædelsesregler m.v. på i alt ca. 0,2

mio. kr. I Told- og Skattestyrelsen skønnes administrationen af den ændrede

ordning at ville omfatte 3 årsværk og engangsudgifter til information og

ændring af EDB-systemer m.v. på 0,2 mio. kr. De forøgede

personaleomkostninger og driftsudgifter vil blive afholdt inden for Miljø- og

Energiministeriets og Skatteministeriets gældende personale- og budgetmæssige

rammer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at ordningen med de foreslåede ændringer fortsat vil have

positive virkninger for erhvervslivet. Ændringerne forventes ikke at medføre

højere elpriser. Efter Miljø- og Energiministeriets vurdering vil det også

med de foreslåede begrænsninger i tilskuddet til elproduktion på industrielle

kraftvarmeværker være økonomisk attraktivt at omstille til og udføre

kraftvarmeproduktion på virksomheder. Justeringen vil medføre et fald i

tilskud til erhvervsvirksomheder i 1997 svarende til 17 mio. kr. efter skat.

Justeringen forventes ikke at medføre ændringer i aktiviteten for

leverandører i forbindelse med etablering af nye kraftvarmeværker.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes at fastholde de positive miljømæssige virkninger af

den hidtidige tilskudsordning ved fortsat at fremme en udvikling, hvor

konventionelle former for elproduktion med stor udledning af navnlig CO2, SO2

og NOx fortrænges af emissionsfri eller miljømæssigt mere bæredygtige former

for elproduktion.

Forholdet til EU-retten

Lovændringen vil skulle notificeres overfor EU-kommissionen efter reglerne

om statsstøtte i EF-traktatens art. 92-94, idet der er tale om ændringer i en

tilskudsordning, der er godkendt af Kommissionen efter notifikation.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring i § 1 tydeliggøres, at tilskudsordningen

både retter sig mod decentrale kraftvarmebaserede forsyningsanlæg og

decentral samproduktion af el og varme på anlæg i erhvervsvirksomheder.

Til nr. 2

Med den foreslåede affatning af § 2, stk. 1, vil der - som i den

gældende ordning - tilkomme elproducenter et tilskud på 10 øre pr. kWh for

elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi, biogas eller andre

biobrændsler. Tilskuddet ydes uanset på hvilken måde elektriciteten er

fremstillet med disse energikilder.

De aktuelle VE-teknologier for elproduktion er udnyttelse af vindkraft,

vandkraft og solenergi med solceller (fotovoltaisk energi). Også elproduktion

med bølgeenergi forventes med tiden at kunne få praktisk betydning.

Biobrændslerne, som aktuelt vil give grundlag for tilskud efter § 2, når

de anvendes til elproduktion, omfatter biogas, herunder lossepladsgas, halm,

energiafgrøder, træ og energiprodukter af træ.

§ 2 vil efter ændringen ikke omfatte elproduktion ved naturgasbaseret

decentral kraftvarme og affald, idet tilskuddet til sådan elproduktion i

stedet vil blive ydet efter de nye regler i § 2 a, jf. forslagets § 1, nr. 3.

Om grundlaget for opgørelse af den tilskudsberettigede mængde elektricitet

henvises til den foreslåede § 3 d, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Efter stk. 1 i den foreslåede § 2 a skal der som hovedregel

ydes tilskud på 7 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles ved decentral

og industriel kraftvarmeproduktion, når der anvendes naturgas eller affald.

Disse former for elproduktion har hidtil været omfattet af 10-øres tilskud.

Tilskuddet ydes af hensyn til de miljø- og energimæssige fordele ved

decentral kraftvarmeproduktion.

Efter forslaget ydes der kun tilskud til kraftvarmebaseret elproduktion

med affald. Elproduktion med affald har hidtil været tilskudsberettiget

uanset fremstillingsmåden. Ændringen vurderes ikke at få større økonomisk

betydning for eksisterende affaldskraftvarmeanlæg. Tilskuddet vil som hidtil

blive ydet, uanset om elproduktion med affald sker på centrale eller

decentrale værker.

Efter § 2 a, stk. 2, vil tilskuddet fortsat udgøre 10 øre pr. kWh

for affalds- og naturgasbaseret elproduktion på eksisterende små

kraftvarmeværker med en eleffekt på 3 MW eller derunder. Det vil være

størrelsen af den samlede kapacitet for elproduktion på værket, der afgør, om

tilskudssatsen er 7 øre efter stk. 1 eller 10 øre efter stk. 2. Størrelsen

for den samlede installerede eleffekt vil blive lagt til grund, uanset om der

udover naturgas eller affald anvendes andre brændsler på anlægget.

Endvidere opretholdes tilskuddet på 10 øre pr. kWh for naturgasbaseret

kraftvarmeproduktion på eksisterende og nye anlæg, der er barmarksprojekter,

uanset om eleffekten er over 3 MW.

Der er for tiden 60 barmarksprojekter og 250 andre anlæg med eleffekt

under 3 MW. Den samlede eleffekt på værker omfattet af § 2 a, stk. 2, udgør

ca. 300 MW ud af i alt ca. 1350 MW på decentrale kraftvarmeværker.

Om baggrunden og begrundelsen for den foreslåede bestemmelse henvises i

øvrigt til omtalen i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås, at bemyndigelsen i lovens § 3 til at yde 17-øres

tilskud udvides til elproduktion med alle former for vedvarende energi eller

biobrændsler. Efter den gældende lov kan tilskuddet kun ydes til elproduktion

med vindkraft, vandkraft, biogas, halm eller flis. Bemyndigelsen vil herefter

blive udmøntet således, at der ydes 17-øres tilskud til alle former for

elproduktion med vedvarende energi, herunder biogas, dog bortset fra

elværksejede vindmøller. Der vil endvidere blive fastsat regler om tilskud

til kraftvarmebaseret elproduktion med faste biobrændsler efter samme

retningslinier som bestemmelserne vedrørende elproduktion med halm og flis i

den gældende bekendtgørelse.

Om grundlaget for opgørelse af den mængde elektricitet, der berettiger til

17-øres tilskud, henvises til den foreslåede § 3 d under forslagets § 1, nr.

5.

Til nr. 5

Den foreslåede § 3 a indeholder regler med henblik på målretning og

tilpasning af tilskudsgivningen til industriel kraftvarme ud fra hensyn som

nævnt i de almindelige bemærkninger.

Ved § 3 a, stk. 1, fastsættes en tidsbegrænsning på 6 år for ydelse

af elproduktionstilskud til industrielle kraftvarmeværker. Efter bestemmelsen

vil såvel 7-øres tilskud efter § 2 a som 10-øres og eventuelt 17-øres tilskud

efter §§ 2 og 3 ophøre ved tilskudsperiodens udløb.

Det følger af stk. 2 , at tidsbegrænsningen for tilskud ikke vil

omfatte den del af elproduktionen, som udføres på nogle industrielle

kraftvarmeværker i sammenhæng med produktion af varme, der leveres til

kollektive forsyningsanlæg.

Ved § 3 a, stk. 3, foreslås miljø- og energiministeren bemyndiget

til at undtage naturgasbaserede industrielle kraftvarmeværker i områder, hvor

der er mulighed for tilslutning til kollektiv varmeforsyning baseret på

overskudsvarme fra et centralt kraftvarmeværk, fra tilskud til elproduktion.

Formålet med bestemmelsen er at undgå uhensigtsmæssig modstrid mellem

samfundsmæssige interesser og privatøkonomiske interesser ved to prioriterede

kraftvarmeforsyningsformer. For visse virksomheder beliggende i

kraftvarmeområder motiverer elproduktionstilskuddet til at etablere

industrielle kraftvarmeanlæg frem for at udnytte overskudsvarmen i

kraftvarmeområdet. Dette foreslås modvirket ved, at der ikke ydes tilskud til

virksomheder, der i stedet kunne aftage overskudsvarme fra en etableret

kraftvarmeforsyning.

Reglen vil kun kunne anvendes i tilfælde, hvor de berørte virksomheders

varmeforbrug kan dækkes af en fjernvarmeforsyning med overskudsvarme, og hvor

omkostningen ved tilslutning til fjernvarmenettet ikke vil være

uforholdsmæssigt stor. Virksomheder med behov for procesenergi, der ikke kan

dækkes af den foreliggende fjernvarmeforsyning, vil ikke blive berørt af

forslaget.

Efter den foreslåede § 3 b vil der i særlige tilfælde kunne ydes et

supplerende tilskud på op til 3 øre pr. kWh for elproduktion på decentrale

kraftvarmeværker. Forslaget har sammenhæng med den generelle justering af

tilskuddet ved § 2 a og vil give mulighed for en konkret målrettet

tilskudsgivning til værker, hvor der er et særligt behov. Der forudsættes

afsat en særskilt bevillingsramme på 10 mio. kr. om året til dette formål.

Tilskud i henhold til § 3 b vil kunne ydes til omstillede værker som

supplement til tilskud på 7 øre efter § 2 a, stk. 1.

Tilskud vil blive ydet på grundlag af tilsagn, der meddeles efter

ansøgning. Der vil blive fastsat nærmere regler herom i henhold til den

foreslåede § 3 c.

Tilskud efter § 3 b vil kun kunne ydes til elproducenter, der kan

godtgøre, at tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering

af varme fra det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville

være gældende ved gasfyret fjernvarmeproduktion. Det kan vanskeligt vurderes

på grundlag af varmepriser, hvilke værker der er i en situation, som kan

berettige til tilskud. Fjernvarmeværkernes varmepriser indeholder udover den

rene produktionspris elementer som underdækning/overdækning, forrentning,

afskrivninger, henlæggelser og driftsomkostninger i øvrigt, ligesom

varmeprisen er påvirket af drifts-, vedligeholdelses- og

investeringsomkostninger i distributionsnettet. De gældende regler for

driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser til nyinvesteringer giver

mulighed for en meget varieret afskrivnings- og henlæggelsespolitik på de

enkelte fjernvarmeværker. Endelig kan nævnes, at størrelsen af den afgift,

som forbrugerne betaler for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen, kan

variere ganske betydeligt fra værk til værk.

Det er på den baggrund hensigten at administrere ordningen på grundlag af

modelberegninger for varmepriser på typiske gasfyrede fjernvarmeværker. Der

vil snarest efter lovens ikrafttræden blive udmeldt referencepriser til

landets fjernvarmeværker. Referencepriserne vil angive, hvilke værker der i

givet fald vil komme i betragtning til at opnå tilskud. Ved den anvendte

fremgangsmåde forventes, at antallet af ansøgninger om tilskud kan begrænses

til de fjernvarmeværker, hvor der reelt er grundlag for en

realitetsbehandling. Den konkrete behandling af ansøgningerne, hvori de

ovennævnte forhold vil indgå, vil klarlægge det enkelte værks økonomiske

situation og dermed også dets reelle tilskudsbehov.

For en række værker, som før omstillingen til naturgasfyret

kraftvarmeproduktion var kulfyrede, kan omstillingen have medført en stigning

i varmeprisen. En højere varmepris må dog vurderes på grundlag af den særlige

miljøbelastning, der er forbundet med kulanvendelse på fjernvarmeværker. Med

henblik på at sidestille fjernvarmeværkerne i tilskudsadministrationen vil de

tidligere kulfyrede værkers varmepris ligeledes blive vurderet i forhold til

varmepriser baseret på gasfyret fjernvarme.

Administrationen af ordningen vil blive henlagt til Energistyrelsen.

Priser og andre betingelser for leverancer af opvarmet vand m.v. henhører

under Gas- og Varmeprisudvalget, hvor der i udvalgets sekretariat er opbygget

den nødvendige faglige ekspertise på området. Udvalgets sekretariat vil, i

det omfang der er behov herfor, bistå Energistyrelsen med teknisk og faglig

bistand i forbindelse med administrationen af ordningen.

Energistyrelsens afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter 3 b vil

kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. det foreslåede § 9, stk. 2, under

forslagets § 1, nr. 10.

Ved § 3 c, stk. 1, foreslås miljø- og energiministeren bemyndiget

til at fastsætte nærmere regler vedrørende administrationen i henhold til §§

3 a og 3 b. Der vil i medfør af bestemmelsen blandt andet blive fastsat

regler for opgørelse af perioden for tilskud til industrielle

kraftvarmeværker i henhold til § 3 a, stk. 1, om udøvelse af beføjelsen til

at undtage anlæg fra tilskud efter § 3 a, stk. 3, og om ansøgning og

udbetaling af supplerende tilskud efter § 3 b.

Ved § 3 c, stk. 2 foreslås, at tilskuddet til elproduktionen på

kraftvarmeanlæg skal kunne begrænses efter nærmere regler i tilfælde, hvor

den anvendte energi ikke udnyttes så effektivt, som det må forudsættes ved

kraftvarmeproduktion. Bestemmelsen har til formål at sikre, at

elproduktionstilskuddet tilskynder til energimæssigt effektiv drift af

decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg.

Ved § 3 d fastholdes det princip for opgørelse af den

tilskudsberettigede mængde elektricitet, der blev gennemført ved en ændring

af loven i 1994. Ændringen, hvorved tilskudsgrundlaget fastsættes i en

særskilt regel, er alene redaktionel.

Til nr. 6

Ved den foreslåede ændring af lovens § 4 præciseres, at det kun er

administrationen vedrørende udbetaling af tilskud, der ydes i henhold til §§

2, 2 a og 3, der administreres af de statslige told- og skattemyndigheder.

Tilskud efter § 3 b vil blive udbetalt direkte fra Energistyrelsen til de

tilskudsberettigede.

Til nr. 7

Det foreslås indføjet i lovens § 7, stk. 1, at også Energistyrelsen

kan meddele bødeforelæg i forbindelse med overtrædelser af

straffebestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, eller straffebestemmelser, der

fastsættes i henhold til lovens § 6, stk. 2. Forslaget har baggrund i de

udvidede administrative beføjelser for Miljø- og Energiministeriet, der i

øvrigt er indeholdt i forslaget, og som påregnes delegeret til

Energistyrelsen.

Til nr. 8. og 9

De foreslåede ændringer til lovens § 7, stk. 2 og 4, er rent

retstekniske ajourføringer af henvisningen til de relevante bestemmelser i

retsplejeloven under hensyn til gennemførte ændringer i denne lov.

Til nr. 10

De foreslåede ændringer til lovens § 9, stk. 1, er begrundet i, at

miljø- og energiministerens opgaver og beføjelser efter den ændrede lov

påtænkes henlagt til Energistyrelsen, og at det i den forbindelse vil være

hensigtsmæssigt at kunne afskære adgangen til at klage til ministeren over

styrelsens afgørelser.

I henhold til det foreslåede § 9, stk. 2, vil der dog være adgang

til at indbringe Energistyrelsens afgørelser om ydelse af supplerende tilskud

efter lovens § 3 b for det ankenævn på energiområdet, der er nedsat i henhold

til § 5, stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med at stort energiforbrug

(Energiklagenævnet).

I loven om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift er

fastsat en sammensætning af Energiklagenævnets medlemmer med henblik på de

sagstyper, som nævnet skal behandle efter denne lov. Der vil være behov for

en anden medlemsmæssig sammensætning af nævnet i forbindelse med klager om

tilskud efter § 3 b i lov om tilskud til elproduktion. En nævnssammensætning,

der anses for hensigtsmæssig for denne sagstype, foreslås derfor fastsat ved

§ 9, stk. 3.

Til § 2

De under § 1 foreslåede ændringer vedrørende ydelse af tilskud til

elproduktion kan først træde i kraft, når de er godkendt af EU-Kommissionen

efter notifikation i henhold til EF-traktatens art. 93, stk. 3. Miljø- og

energiministeren foreslås derfor bemyndiget til at fastsætte lovens

ikrafttræden, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Til § 3

I perioden indtil ændringsloven kan sættes i kraft med Kommissionens

godkendelse, vil loven fortsat gælde i den hidtidige affatning, og der vil

derfor blive udbetalt tilskud som hidtil, medens notifikationsproceduren

forløber. Tilskuddet vil således i nogle tilfælde blive udbetalt med højere

satser end efter forslagets § 1 og eventuelt til elproduktion, der ikke vil

være tilskudsberettiget efter den foreslåede ændringslov.

For at de tilsigtede virkninger med lovændringen kan opnås, og for at

omfanget af tilskud til elproducenterne ikke skal bero på tidsforløbet ved

gennemførelse af notifikationsproceduren, foreslås med virkning fra den 1.

januar 1997 knyttet et forbehold om tilbagebetalingspligt til tilskud, der

ydes for elproduktion fra denne dato til ændringslovens ikrafttræden, og som

ikke kan oppebæres efter lovændringen.

Da ændringsloven kun vil kunne sættes i kraft med Kommissionens

godkendelse, vil forbeholdet om tilbagebetaling ikke få aktualitet, med

mindre ændringerne i tilskudsordningen godkendes af Kommissionen.

Det foreslås, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler for gennemførelsen af de efterreguleringer vedrørende

tilskudsgivningen, som i givet fald skal ske på grundlag af § 3 i forbindelse

med ændringslovens ikrafttræden.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion.

(Begrænsning af tilskud til naturgasbaseret kraftvarme m.v.).

(Lovforslag nr. L 105).

Lovforslaget om ændring af lov om tilskud til elproduktion har til formål

at justere den nuværende tilskudsordning til elproduktion baseret på

vedvarende energi og naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.

Det er formålet med ændringsloven at ajourføre og målrette

tilskudsordningen for elproduktion med vedvarende energikilder og anden

miljømæssigt hensigtsmæssig fremstilling af elektricitet, således at der med

den foreliggende bevillingsramme opnås bedst mulig effekt i retning af at

fremme opfyldelsen af målsætningerne i regeringens energihandlingsplan ENERGI

21.

Elproduktionstilskuddet blev indført i 1992 som en refusionsordning for

CO2-afgiften og for at skubbe udbygningen med decentral- og industriel

kraftvarmeproduktion i gang. Desuden er elproduktionstilskuddet medvirkende

til at understøtte den planlagte udbygning med vedvarende energi.

Fremgangen for økonomien i blandt andet industrielle kraftvarmeanlæg

indikerer, at tilskudsintensiteten for sikring af den planlægningsmæssige

udbygning på området - som forudsat i ENERGI 21 - ligger over det nødvendige.

Det er sigtet med det foreliggende lovforslag at fastsætte rammer, der vil

fastholde de positive udbygningsmæssige virkninger i forbindelse med

justeringer i tilskuddet.

Omstillingen af fjernvarmeværker til decentral kraftvarme med naturgas er

nu næsten gennemført, og der er god udvikling i udbygningen med industriel

kraftvarme. Det vurderes derfor, at industriel kraftvarme også med et nedsat

tilskud vil have tilstrækkelig god økonomi til at sikre udbygningen.

I de fleste især større kraftvarmeværker er der økonomisk set plads til

reduktion af elproduktionstilskuddet, uden at varmeprisen bliver højere end

før omstillingen. Til at sikre varmekunderne i de resterende værker

gennemføres en kompensationsordning. For værker, der er omstillet fra kul,

ville varmeprisen ved fortsat kuldrift være steget betydeligt frem til 1998

på grund af forhøjelserne af kulafgiften. Varmeprisen efter reduktion af

elproduktionstilskuddet skal derfor ses i forhold til sådanne væsentligt

højere varmepriser for et kulfyret fjernvarmeværk. En del af de eksisterende

mindre kraftvarmeværker (under 3MWel) og barmarksprojekter har en presset

økonomi. Disse anlæg omfattes derfor ikke af justeringen, der ligeledes tager

hensyn til vilkårene for etablering af nye barmarksprojekter.

Samtidig viser erfaringerne fra den hidtidige ordning, at der er behov for

at kunne regulere tilskudsgivningen mere målrettet. Det har blandt andet vist

sig uhensigtsmæssigt i nogle tilfælde, at der ydes tilskud i forbindelse med

industrielle kraftvarmeanlæg i områder, hvor virksomhederne i stedet kunne

aftage varme fra en etableret fjernvarmeforsyning. Elproduktionstilskuddet

kan i den sammenhæng modvirke interessen i den bedst mulige udnyttelse af

overskudsvarmen fra de centrale kraftvarmeværker.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg

anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og

industriel«.

§ 1. Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til

produktion af elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, fornyelige

brændsler eller naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den

mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller

biobrændsler.«

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel

kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.

Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør dog

10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale

kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller

derunder, og som er idriftsat inden udgangen af 1996, eller på anlæg, hvor

der i forbindelse med værkets etablering også er etableret ny kollektiv

varmeforsyning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«

§ 2. Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for

den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, halm, flis

eller anden vedvarende energi eller andre fornyelige brændsler samt ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, og som afregnes med

elforsyningsselskabet.

4. I § 3, stk. 1, ændres: »vindkraft, vandkraft,

biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:

»vedvarende energi eller biobrændsler«.

§ 3. Miljø- og energiministeren bemyndiges til ud over det i § 2

fastsatte tilskud at yde et tilskud på 17 øre pr. kWh til elproducenter for

den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas,

halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet.

5. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel

kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset

til en periode på 6 år, regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg.

Stk. 2. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den

del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således

leveret varme.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes

tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel

kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,

der aftages fra anlægget, helt eller delvist kan dækkes af en kollektiv

varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.

§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et

supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.

Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet

tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af

supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at

tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra

det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende

ved gasfyret fjernvarmeproduktion.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om

tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen

af supplerende tilskud til et anlæg.

§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af §§ 3 a og 3 b.

Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at

kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der

svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.

§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for

elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«

6. § 4 affattes således:

» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud

efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af

elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.

Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de

statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af

elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.

4-6, i lov om afgift af svovl.

Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §

3 b varetages af Energistyrelsen.«

§ 4. De statslige told- og skattemyndigheder varetager

administrationen af loven.

7. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-

og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.

8. § 7, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«

9. § 7, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i

denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i

sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 7. Skønner de statslige told- og skattemyndigheder, at der er

begået en overtrædelse, der medfører bødeansvar, kan det tilkendegives den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han

erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om de i § 6 nævnte overtrædelser indbringes for

domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens

kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

10. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over

afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges

ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og

Energiministeriet, kan fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b

kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud

til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort

energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse

af klage til Energiklagenævnet.

Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i

Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og

Landbrugsrådet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab

inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og

energiministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 9. Miljø- og Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Efter 2. behandling den 17. december 1996

§ 1

I lov nr. 944 af 27. december 1991 om tilskud til elproduktion, som ændret

ved lov nr. 1109 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter »decentral«: »og

industriel«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh til elproducenter for den

mængde elektricitet, der fremstilles med vedvarende energi eller

biobrændsler.«

3. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel

kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.

Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør dog

10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale

kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller

derunder, som er godkendt af Energistyrelsen i henhold til lov om

varmeforsyning inden udgangen af 1996, eller på anlæg, hvor der i forbindelse

med værkets etablering også er etableret ny kollektiv varmeforsyning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«

4. I § 3, stk. 1, ændres »vindkraft, vandkraft,

biogas, halm eller flis, og som afregnes med elforsyningsselskabet« til:

»vedvarende energi eller biobrændsler«.

5. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. For elektricitet, der er fremstillet ved industriel

kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter §§ 2, 2 a og 3 begrænset

til en periode på 6 år regnet fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg.

Stk. 2. Hvis et industrielt kraftvarmeværk leverer varme til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskud uden tidsbegrænsning for den

del af værkets elproduktion, der er fremstillet i samproduktion med således

leveret varme.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at der ikke ydes

tilskud for elproduktionen på et anlæg for naturgasbaseret industriel

kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan kun fastsættes, hvis varmeforbruget,

der aftages fra anlægget, helt eller delvis kan dækkes af en kollektiv

varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion.

§ 3 b. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde yde et

supplerende tilskud til naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.

Tilskuddet ydes med indtil 3 øre pr. kWh for elektricitet, som der er ydet

tilskud til efter § 2 a, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af

supplerende tilskud, at den pågældende elproducent kan godtgøre, at

tilskuddet er nødvendigt for at fastholde en pris for levering af varme fra

det pågældende værk, der ikke overstiger den pris, der ville være gældende

ved gasfyret fjernvarmeproduktion.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes efter ansøgning. I tilsagn om

tilskud kan fastsættes en tidsbegrænsning og et årligt maksimum for ydelsen

af supplerende tilskud til et anlæg.

§ 3 c. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af §§ 3 a og 3 b.

Stk. 2. I medfør af loven kan fastsættes regler om, at

kraftvarmebaseret elproduktion kun er tilskudsberettiget i et omfang, der

svarer til en effektiv samlet energiudnyttelse.

§ 3 d. Tilskud efter loven ydes til den pågældende elproducent for

elektricitet, der afregnes med elforsyningsselskabet.«

6. § 4 affattes således:

» § 4. Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud

efter §§ 2, 2 a og 3 varetages af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af

elforsyningsselskabet, som elektriciteten afregnes med.

Elforsyningsselskaberne modregner udbetalt tilskud i afgiftstilsvaret til de

statslige told- og skattemyndigheder i henhold til lov om afgift af

elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 34, stk.

4-6, i lov om afgift af svovl.

Stk. 3. Administrationen vedrørende udbetaling af tilskud efter §

3 b varetages af Energistyrelsen.«

7. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

8. I § 7, stk. 1, indsættes efter »de statslige told-

og skattemyndigheder«: »eller Energistyrelsen«.

9. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelserne om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«

10. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i

denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i

sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

11. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over

afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Henlægges

ministerens beføjelser efter loven til en styrelse under Miljø- og

Energiministeriet, kan det fastsættes, at afgørelser truffet af styrelsen

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser om ydelse af supplerende tilskud efter § 3 b

kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 5, stk. 2, i lov om statstilskud

til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort

energiforbrug. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Der kan kræves betaling af et gebyr for indgivelse

af klage til Energiklagenævnet.

Stk. 3. Ved afgørelser efter denne lov erstattes repræsentanter i

Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og

Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk

sagkundskab inden for kraftvarmeproduktion, som udpeges af miljø- og

energiministeren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden,

jf. dog § 3.

§ 3

Stk. 1. For elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1.

januar 1997 til det ikrafttrædelsestidspunkt, der fastsættes i henhold til §

2, og hvortil der efter de hidtil gældende regler ydes større tilskud end

efter denne lov, sker udbetaling af tilskuddet med forbehold for, at

forskelsbeløbet skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden. Tilskud,

der for den samme periode ydes for elproduktion, hvortil der ydes tilskud

efter de hidtil gældende regler, men ikke efter denne lov, udbetales med

forbehold for, at tilskuddet skal tilbagebetales efter denne lovs

ikrafttræden.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilbagebetaling af tilskud som nævnt i stk. 1. Der kan i den forbindelse

fastsættes regler, der fraviger lovens § 5. Det kan fastsættes, at tilskud,

der skal tilbagebetales, kan modregnes i fremtidigt tilskud.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter