1996 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.) NR L 105 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Boligselskabet Viborg,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a.,
Dansk Erhvervsgartnerforening,
Danske Elværkers Forening,
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Danske Mejeriers Fællesorganisation,
Dragsbaek Maltfabrik A/S,
Erhvervsrådets Boligselskab,
Kemira Danmark A/S,
KOMGAS, Foreningen af Regionale Naturgasselskaber,
Overlund Fjernvarmeværk,
Viborg Fjernvarme og
Viborg Kommunale Værker.
Der er af miljø- og energiministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og
energiministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) kan ikke
tilslutte sig mindretallets ændringsforslag. Forslaget vil betyde et
Læs alt
manglende provenu på 32 mio. kr., jf. svaret på udvalgets spørgsmål 20, der
er optrykt som bilag til betænkningen. Venstre og Det Konservative Folkeparti
foreslår samtidig i et ændringsforslag til finansloven for 1997, at
elproduktionstilskuddet (CO2-tiøren) afskaffes over tre år startende med en
reduktion på 300 mio. kr. i 1997.
Der er således ikke dækning for den merudgift på 32 mio. kr., som
ændringsforslaget vil medføre, ligesom ændringsforslaget til finansloven vil
være drastiske nedskæringer af CO2-tiøren allerede i 1997.
Venstres og Det Konservative Folkepartis ændringsforslag til finansloven
er begyndelsen til en fuldstændig afvikling af elproduktionstilskuddet.
Ændringsforslaget til finansloven vil helt fjerne grundlaget for decentrale
og industrielle kraftvarmeanlæg. Derfor står Venstres og Det Konservative
Folkepartis ændringsforslag til lovforslaget i skærende kontrast til
partiernes grønne afviklingspolitik.
Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af
udvalget) kan ikke tilslutte sig det af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og
3 stillede ændringsforslag.
Mindretallet mener, at lovforslaget er udtryk for et ønske om at komme en
utilsigtet gunstig økonomi i visse kraftvarmeanlæg til livs.
Mindretallet kan have sympati for denne hensigt, idet statens udgift til
CO2-tiøren udvikler sig faretruende.
Imidlertid mener mindretallet, at der med den foreslåede metode reelt
lovgives med tilbagevirkende kraft. Derved skabes betragtelige problemer for
såvel fjernvarmeselskaber som visse virksomheder. Mindretallet ville have
foretrukket en løsning, som kun vil have virkning for fremtidige
dispositioner.
Den af miljø- og energiministeren foreslåede grænse for
elproduktionstilskuddet på 3 MW finder mindretallet uhensigtsmæssig i sin
form. Den vil friste til fortolkninger af anlæggenes kapacitet og virker i
øvrigt tilfældigt. Mindretallet er tilhænger af at lempe virkningen for
mindre anlæg, men foreslår i stedet for ved det af mindretallet stillede
ændringsforslag, at grænsen for elproduktionstilskuddet fastsættes efter den
producerede el-mængde, således at der ydes fuldt tilskud til de første 15.000
MWh pr. år, herefter reduceres tilskuddet.
Mindretallet finder, at denne udformning er en let administrerbar løsning
uden tvivlsmuligheder. At der herved gives en mindre lettelse også for de
større anlæg, finder mindretallet berettiget på baggrund af den oven for
beskrevne tilbagevirkende kraft. Henvendelser til udvalget dokumenterer, at
den tilbagevirkende kraft i en lang række tilfælde vil føre til betragtelige
og utilsigtede stigninger i fjernvarmeforbrugernes varmeregninger.
Under udvalgsarbejdet er det blevet klarlagt, at der for fjernvarmeværker
hersker en betydelig usikkerhed om prisen for den anvendte naturgas.
Mindretallet finder, at regeringen og dens finanslovsflertal burde have
afventet klarhed om naturgasprisen, så virkningen havde været helt klar.
Mindretallet kan støtte de af miljø- og energiministeren stillede
administrative ændringsforslag, men kan ikke støtte lovforslaget som helhed.
Lovforslagets karakter er en udmøntning af den stemmeaftale, som
regeringspartierne har indgået med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om
finansloven for 1997. På denne baggrund har der ikke under udvalgsarbejdet
vist sig nogen bevægelighed hos flertallet, hvilket mindretallet beklager, da
der kunne have været fundet mere rimelige og hensigtsmæssige løsninger.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Fremskridtspartiet
kan tilslutte sig Venstres og Det Konservative Folkepartis udtalelse.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (V, KF og FP):
1) Nr. 3 affattes således:
»3. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel
kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Til elproduktion med naturgas eller affald på decentrale
kraftvarmeværker udgør tilskuddet 10 øre pr. kWh for indtil 15.000 MWh pr.
kalenderår og 7 øre pr. kWh for elproduktion herudover.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«»
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (S,
SF, RV og CD):
2) I det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk. 2,
ændres »som er idriftsat« til: »som er godkendt af
Energistyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning«.
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:
3) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«»
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget vil sikre en model baseret på et gradueret
elproduktionstilskud, hvor alle værker modtager det fulde tilskud på 10 øre
pr. kWh for elproduktionen op til 15.000 MWh.
Til nr. 2 Afgrænsningen af mindre, eksisterende decentrale
kraftvarmeværker, der fortsat kan oppebære 10-øres-tilskud, foreslås knyttet
til projektgodkendelsen i stedet for idriftsættelsestidspunktet. Herved vil
anlæg, som der er truffet beslutning om på grundlag af de hidtidige
tilskudsregler, men som ikke kan nå at blive taget i brug inden udgangen af
1996, kunne opnå det forhøjede tilskud.
Til nr. 3 Den gældende bestemmelse om, at strafansvar for overtrædelse af
lovens straffebestemmelser omfatter selskaber m.v., foreslås ændret under
hensyn til den nuværende affatning af straffelovens bestemmelser herom.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge
Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud
Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Kirk (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams
(KF) Grethe Rostbøll (KF) Kim Behnke (FP) fmd.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 9:
»Hvad er begrundelsen for, at der i § 2 a, stk. 2 er valgt en grænse
på netop 3 MW og ikke for eksempel 0,5 MW mere eller mindre.«
Svar:
Jeg kan oplyse, at baggrunden for bestemmelsen er hensynet til de små
decentrale kraftvarmeværker, som rammes relativt hårdere end de større værker
ved reduktionen i elproduktionstilskuddet fra 10 øre pr. kWh til 7 øre pr.
kWh.
Under hensyntagen til den nødvendige besparelse har jeg fundet det
rigtigst med en afbalanceret afvejning over for hensyn til henholdsvis de små
værker og ønsket om en pulje til de større naturgasbaserede decentrale
kraftvarmeværker, hvor omstillingen efter reduktionen i
elproduktionstilskuddet kan medføre højere pris for levering af varme, end
den pris der ville være gældende ved gasfyret fjernvarme (før omstilling).
Spørgsmål 20:
»Ministeren anmodes om - som teknisk bistand - at udarbejde et
ændringsforslag, hvor tilskuddets størrelse baseres på den producerede mængde
el, således at der for de første 15.000 Mwh pr. år ydes et tilskud på 10
øre.«
Svar:
Jeg kan oplyse, at en model baseret på et gradueret elproduktionstilskud,
hvor alle værker modtager det fulde tilskud på 10 øre pr. kWh for
elproduktionen op til 15.000 MWh, vil medføre en merudgift på ca. 32 mio. kr.
årligt. Supplerende kan jeg oplyse, at hvis en sådan model skulle holde sig
inden for de fastsatte provenumæssige rammer i L 105, ville MWh-grænsen
skulle ligge på ca. 4.000 Mwh.
3 MW-grænsen er indsat i lovforslaget af hensyn til de små decentrale
kraftvarmeværker, som er mest følsomme over for en nedsættelse af
elproduktionstilskuddet. Værker, der er større end 3 MW, vurderes generelt
ikke at have behov for et elproduktionstilskud, der er højere end 7 øre. Et
gradueret tilskud, der tilfalder alle værker uanset størrelse, vil gøre
tilskuddet mindre målrettet og medføre en uhensigtsmæssig begunstigelse af
større værker på bekostning af de små. Jeg finder det derfor ikke
hensigtsmæssigt at ændre § 2 a.
Et ændringsforslag ville kunne have følgende orlyd:
§ 1, nr. 3, affattes således:
3. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel
kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Til elproduktion med naturgas eller affald på decentrale
kraftvarmeværker udgør tilskuddet 10 øre pr. kWh for indtil 15.000 MWh pr.
kalenderår og 7 øre pr. kWh for elproduktion herudover.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne
har besvaret skriftligt.
Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Brødrene Hartmann A/S,
Dansk Industri,
FF of Denmark og
Hercules.
Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af
udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og
energiministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget, men vil stemme for
de af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse , men vil stemme for de af
miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1 1) I det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk.
1, indsættes efter »affaldsbaseret kraftvarmeproduktion«:
», jf. dog stk. 2 og 3«.
2) Det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør
10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på kollektive
varmeforsyningsanlæg, hvor der i forbindelse med værkets etablering også er
etableret ny kollektiv varmeforsyning (barmarksprojekter).«
3) I den under nr. 3 foreslåede § 2 a indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør
10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale
kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller
derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der
inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til
kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4) I det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk. 3, som
bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
5) I det under nr. 5 foreslåede § 3 a, stk. 1,
indsættes efter »anlæg«: », jf. dog stk. 2 og 3«.
6) I den under nr. 5 foreslåede § 3 a indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Uanset stk. 1 ydes der tilskud i en periode på 8 år
for elproduktion på industrielle kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for
elproduktion på 4 MW eller derunder.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Til § 2 7) Paragraffen affattes således:
»§ 2 Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. § 3 træder dog i kraft den 1. januar 1997.«
Bemærkninger
Til nr. 1-4 Ved ændringen præciseres, at det er tidspunktet for
indsendelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningslovens
bestemmelser, der er afgørende for, om et mindre anlæg kan oppebære 10-øres
tilskuddet for eksisterende anlæg eller kun 7-øres tilskud. I øvrigt er den
foreslåede ændring rent redaktionel.
Til nr. 5 og 6 Ved forslaget indføjes som nyt stk. 2 en lempelse i forhold
til den almindelige tidsbegrænsning på 6 år for ydelse af
elproduktionstilskud til industrielle kraftvarmeværker, således at mindre
anlæg kan oppebære tilskud i 8 år.
Til nr. 7 Ved den foreslåede ændring af § 2 fastsættes, at ændringslovens
§ 3 har virkning fra den 1. januar 1997, således at forbehold om
tilbagebetaling kan gøres gældende for udbetalt tilskud for elproduktion fra
denne dato.
Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge
Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud
Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Kirk (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams
(KF) Grethe Rostbøll (KF) Kim Behnke (FP) fmd. Enhedslisten og Dansk
Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 26:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. december 1996 fra Dansk
Industri vedrørende lovforslaget, jf. bilag 47.
Svar:
Dansk Industri insisterer på, at industriel kraftvarme og decentral
kraftvarme behandles på lige vilkår, og at tidsbegrænsningen for de
industrielle kraftvarmeanlæg dermed bør bortfalde.
Det er korrekt, som Dansk Industri fremfører, at der er en
forskelsbehandling vedrørende tidsbegrænsningen af elproduktionstilskuddet
mellem industrielle og decentrale kraftvarmeværker. Det samme forhold kan
imidlertid fremføres for de industrielle kraftvarmeanlægs mulighed for at
opnå anlægstilskud. Denne mulighed foreligger ikke for decentrale
kraftvarmeanlæg på naturgas.
Formålet med lovændringen har været at målrette elproduktionstilskuddet
inden for bevillingsrammen til at opnå bedst mulig effekt af
tilskudsordningen. I og med, at industrielle kraftvarmeanlæg kan få
anlægstilskud på op til 30 pct., vil der dermed ikke være behov for at yde
elproduktionstilskuddet efter det 6. år. Anlæggene burde være afskrevet inden
for denne periode. Heri ligger effektiviseringen af elproduktionstilskuddet.
Det er ikke forventningen, at beskæringen af elproduktionen vil medføre et
mindre træk på investreringstilskud til energibesparelser i erhvervene.
Mindre industrielle kraftvarmeanlæg har tidligere modtaget mindre end 30 pct.
i anlægstilskud. For disse anlægstyper vil der i fremtiden blive ydet fulde
30 pct.
Dansk Industri finder det urimeligt, at virksomheder med industrielle
kraftvarmeanlæg efter udløbet af tidsbegrænsningen ikke kompenseres for, at
CO2-afgiften på elektricitet udmåles på baggrund af elproduktion på kul i
kondensværker.
Det skal hertil bemærkes, at de gældende energi- og CO2-afgifter er pålagt
elektricitet som en forbrugsafgift. Det marginale elforbrug i Danmark dækkes
ved produktion på kul i kondensværker. Det giver derfor det rigtige
afgiftssignal i forbrugsleddet, hvis afgiften også udmåles herefter. En
merforbrugt kWh på en virksomhed, der selv producerer elektricitet med gas
eller biobrændsel, giver marginalt samme miljøbelastning som et merforbrug på
en virksomhed, der ikke har egenproduktion. Det skyldes, at den
energiproducerede og egenforbrugte kWh alternativt kunne have fortrængt en
kWh produceret på kul i et kondensværk.
Dansk Industri forespørger, om Fiskernes Fiskeindustri i Skagen kan få
hævet deres anlægstilskud. Dette blev reduceret for ikke at få
tilbagebetalingstiden under 3 år. Med nedsættelsen af elproduktionstilskuddet
vil anlæggets tilbagebetalingstid blive mere end 3 år. Imidlertid kan
anlægstilskuddet ikke efterfølgende hæves ifølge lov om statstilskud til
energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, såfremt anlægsarbejdet på
investeringsprojektet er påbegyndt.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING NR L 60 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- 1996 LSF 105 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.) Retsinformation · 27. december 1996
- Sag om, hvorvidt den tidligere bestyrelse og direktør for fjernvarmeselskab er erstatningsansvarlige for de øgede udgifter til fjernvarme, som fjernvarmekunder har betalt, fordi omkostningerne til et geotermiprojekt blev indregnet i fjernvarmeprisen Domsdatabasen · 10. september 2025
- Regionen har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af energiafgifter for perioden 1. oktober 1993 - 30. juni 2000 vedrørende værkets… Landsskatteretten · 8. januar 2013
- 1986 BSF 70 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 153 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING Retsinformation · 21. maj 1988