Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL ELPRODUKTION (BEGRÆNSNING AF TILSKUD TIL NATURGASBASERET KRAFTVARME M.V.) NR L 105 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 105Betænkning over lovforslagFolketinget14. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Boligselskabet Viborg,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brædstrup Fjernvarme A.m.b.a.,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Danske Elværkers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Danske Mejeriers Fællesorganisation,

Dragsbaek Maltfabrik A/S,

Erhvervsrådets Boligselskab,

Kemira Danmark A/S,

KOMGAS, Foreningen af Regionale Naturgasselskaber,

Overlund Fjernvarmeværk,

Viborg Fjernvarme og

Viborg Kommunale Værker.

Der er af miljø- og energiministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og

energiministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) kan ikke

tilslutte sig mindretallets ændringsforslag. Forslaget vil betyde et

Læs alt

manglende provenu på 32 mio. kr., jf. svaret på udvalgets spørgsmål 20, der

er optrykt som bilag til betænkningen. Venstre og Det Konservative Folkeparti

foreslår samtidig i et ændringsforslag til finansloven for 1997, at

elproduktionstilskuddet (CO2-tiøren) afskaffes over tre år startende med en

reduktion på 300 mio. kr. i 1997.

Der er således ikke dækning for den merudgift på 32 mio. kr., som

ændringsforslaget vil medføre, ligesom ændringsforslaget til finansloven vil

være drastiske nedskæringer af CO2-tiøren allerede i 1997.

Venstres og Det Konservative Folkepartis ændringsforslag til finansloven

er begyndelsen til en fuldstændig afvikling af elproduktionstilskuddet.

Ændringsforslaget til finansloven vil helt fjerne grundlaget for decentrale

og industrielle kraftvarmeanlæg. Derfor står Venstres og Det Konservative

Folkepartis ændringsforslag til lovforslaget i skærende kontrast til

partiernes grønne afviklingspolitik.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes medlem af

udvalget) kan ikke tilslutte sig det af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og

3 stillede ændringsforslag.

Mindretallet mener, at lovforslaget er udtryk for et ønske om at komme en

utilsigtet gunstig økonomi i visse kraftvarmeanlæg til livs.

Mindretallet kan have sympati for denne hensigt, idet statens udgift til

CO2-tiøren udvikler sig faretruende.

Imidlertid mener mindretallet, at der med den foreslåede metode reelt

lovgives med tilbagevirkende kraft. Derved skabes betragtelige problemer for

såvel fjernvarmeselskaber som visse virksomheder. Mindretallet ville have

foretrukket en løsning, som kun vil have virkning for fremtidige

dispositioner.

Den af miljø- og energiministeren foreslåede grænse for

elproduktionstilskuddet på 3 MW finder mindretallet uhensigtsmæssig i sin

form. Den vil friste til fortolkninger af anlæggenes kapacitet og virker i

øvrigt tilfældigt. Mindretallet er tilhænger af at lempe virkningen for

mindre anlæg, men foreslår i stedet for ved det af mindretallet stillede

ændringsforslag, at grænsen for elproduktionstilskuddet fastsættes efter den

producerede el-mængde, således at der ydes fuldt tilskud til de første 15.000

MWh pr. år, herefter reduceres tilskuddet.

Mindretallet finder, at denne udformning er en let administrerbar løsning

uden tvivlsmuligheder. At der herved gives en mindre lettelse også for de

større anlæg, finder mindretallet berettiget på baggrund af den oven for

beskrevne tilbagevirkende kraft. Henvendelser til udvalget dokumenterer, at

den tilbagevirkende kraft i en lang række tilfælde vil føre til betragtelige

og utilsigtede stigninger i fjernvarmeforbrugernes varmeregninger.

Under udvalgsarbejdet er det blevet klarlagt, at der for fjernvarmeværker

hersker en betydelig usikkerhed om prisen for den anvendte naturgas.

Mindretallet finder, at regeringen og dens finanslovsflertal burde have

afventet klarhed om naturgasprisen, så virkningen havde været helt klar.

Mindretallet kan støtte de af miljø- og energiministeren stillede

administrative ændringsforslag, men kan ikke støtte lovforslaget som helhed.

Lovforslagets karakter er en udmøntning af den stemmeaftale, som

regeringspartierne har indgået med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om

finansloven for 1997. På denne baggrund har der ikke under udvalgsarbejdet

vist sig nogen bevægelighed hos flertallet, hvilket mindretallet beklager, da

der kunne have været fundet mere rimelige og hensigtsmæssige løsninger.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Fremskridtspartiet

kan tilslutte sig Venstres og Det Konservative Folkepartis udtalelse.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (V, KF og FP):

1) Nr. 3 affattes således:

»3. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel

kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Til elproduktion med naturgas eller affald på decentrale

kraftvarmeværker udgør tilskuddet 10 øre pr. kWh for indtil 15.000 MWh pr.

kalenderår og 7 øre pr. kWh for elproduktion herudover.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«»

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal (S,

SF, RV og CD):

2) I det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk. 2,

ændres »som er idriftsat« til: »som er godkendt af

Energistyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning«.

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget vil sikre en model baseret på et gradueret

elproduktionstilskud, hvor alle værker modtager det fulde tilskud på 10 øre

pr. kWh for elproduktionen op til 15.000 MWh.

Til nr. 2 Afgrænsningen af mindre, eksisterende decentrale

kraftvarmeværker, der fortsat kan oppebære 10-øres-tilskud, foreslås knyttet

til projektgodkendelsen i stedet for idriftsættelsestidspunktet. Herved vil

anlæg, som der er truffet beslutning om på grundlag af de hidtidige

tilskudsregler, men som ikke kan nå at blive taget i brug inden udgangen af

1996, kunne opnå det forhøjede tilskud.

Til nr. 3 Den gældende bestemmelse om, at strafansvar for overtrædelse af

lovens straffebestemmelser omfatter selskaber m.v., foreslås ændret under

hensyn til den nuværende affatning af straffelovens bestemmelser herom.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge

Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud

Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Kirk (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams

(KF) Grethe Rostbøll (KF) Kim Behnke (FP) fmd.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 9:

»Hvad er begrundelsen for, at der i § 2 a, stk. 2 er valgt en grænse

på netop 3 MW og ikke for eksempel 0,5 MW mere eller mindre.«

Svar:

Jeg kan oplyse, at baggrunden for bestemmelsen er hensynet til de små

decentrale kraftvarmeværker, som rammes relativt hårdere end de større værker

ved reduktionen i elproduktionstilskuddet fra 10 øre pr. kWh til 7 øre pr.

kWh.

Under hensyntagen til den nødvendige besparelse har jeg fundet det

rigtigst med en afbalanceret afvejning over for hensyn til henholdsvis de små

værker og ønsket om en pulje til de større naturgasbaserede decentrale

kraftvarmeværker, hvor omstillingen efter reduktionen i

elproduktionstilskuddet kan medføre højere pris for levering af varme, end

den pris der ville være gældende ved gasfyret fjernvarme (før omstilling).

Spørgsmål 20:

»Ministeren anmodes om - som teknisk bistand - at udarbejde et

ændringsforslag, hvor tilskuddets størrelse baseres på den producerede mængde

el, således at der for de første 15.000 Mwh pr. år ydes et tilskud på 10

øre.«

Svar:

Jeg kan oplyse, at en model baseret på et gradueret elproduktionstilskud,

hvor alle værker modtager det fulde tilskud på 10 øre pr. kWh for

elproduktionen op til 15.000 MWh, vil medføre en merudgift på ca. 32 mio. kr.

årligt. Supplerende kan jeg oplyse, at hvis en sådan model skulle holde sig

inden for de fastsatte provenumæssige rammer i L 105, ville MWh-grænsen

skulle ligge på ca. 4.000 Mwh.

3 MW-grænsen er indsat i lovforslaget af hensyn til de små decentrale

kraftvarmeværker, som er mest følsomme over for en nedsættelse af

elproduktionstilskuddet. Værker, der er større end 3 MW, vurderes generelt

ikke at have behov for et elproduktionstilskud, der er højere end 7 øre. Et

gradueret tilskud, der tilfalder alle værker uanset størrelse, vil gøre

tilskuddet mindre målrettet og medføre en uhensigtsmæssig begunstigelse af

større værker på bekostning af de små. Jeg finder det derfor ikke

hensigtsmæssigt at ændre § 2 a.

Et ændringsforslag ville kunne have følgende orlyd:

§ 1, nr. 3, affattes således:

3. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret decentral kraftvarmeproduktion, naturgasbaseret industriel

kraftvarmeproduktion eller ved affaldsbaseret kraftvarmeproduktion, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Til elproduktion med naturgas eller affald på decentrale

kraftvarmeværker udgør tilskuddet 10 øre pr. kWh for indtil 15.000 MWh pr.

kalenderår og 7 øre pr. kWh for elproduktion herudover.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2.«

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Brødrene Hartmann A/S,

Dansk Industri,

FF of Denmark og

Hercules.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljø- og

energiministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget, men vil stemme for

de af miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse , men vil stemme for de af

miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1 1) I det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk.

1, indsættes efter »affaldsbaseret kraftvarmeproduktion«:

», jf. dog stk. 2 og 3«.

2) Det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør

10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på kollektive

varmeforsyningsanlæg, hvor der i forbindelse med værkets etablering også er

etableret ny kollektiv varmeforsyning (barmarksprojekter).«

3) I den under nr. 3 foreslåede § 2 a indsættes

efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør

10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale

kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller

derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der

inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til

kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4) I det under nr. 3 foreslåede § 2 a, stk. 3, som

bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

5) I det under nr. 5 foreslåede § 3 a, stk. 1,

indsættes efter »anlæg«: », jf. dog stk. 2 og 3«.

6) I den under nr. 5 foreslåede § 3 a indsættes

efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Uanset stk. 1 ydes der tilskud i en periode på 8 år

for elproduktion på industrielle kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for

elproduktion på 4 MW eller derunder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Til § 2 7) Paragraffen affattes således:

»§ 2 Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden. § 3 træder dog i kraft den 1. januar 1997.«

Bemærkninger

Til nr. 1-4 Ved ændringen præciseres, at det er tidspunktet for

indsendelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningslovens

bestemmelser, der er afgørende for, om et mindre anlæg kan oppebære 10-øres

tilskuddet for eksisterende anlæg eller kun 7-øres tilskud. I øvrigt er den

foreslåede ændring rent redaktionel.

Til nr. 5 og 6 Ved forslaget indføjes som nyt stk. 2 en lempelse i forhold

til den almindelige tidsbegrænsning på 6 år for ydelse af

elproduktionstilskud til industrielle kraftvarmeværker, således at mindre

anlæg kan oppebære tilskud i 8 år.

Til nr. 7 Ved den foreslåede ændring af § 2 fastsættes, at ændringslovens

§ 3 har virkning fra den 1. januar 1997, således at forbehold om

tilbagebetaling kan gøres gældende for udbetalt tilskud for elproduktion fra

denne dato.

Martin Glerup (S) nfmd. Henning Gjellerod (S) Erik Mortensen (S) Helge

Mortensen (S) Inger Bierbaum (S) Anni Svanholt (SF) Kristen Touborg (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Peter Duetoft (CD) Peter Hansen-Nord (V) Knud

Enggaard (V) Erik Jacobsen (V) Jens Kirk (V) Eva Møller (KF) Pernille Sams

(KF) Grethe Rostbøll (KF) Kim Behnke (FP) fmd. Enhedslisten og Dansk

Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 26:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. december 1996 fra Dansk

Industri vedrørende lovforslaget, jf. bilag 47.

Svar:

Dansk Industri insisterer på, at industriel kraftvarme og decentral

kraftvarme behandles på lige vilkår, og at tidsbegrænsningen for de

industrielle kraftvarmeanlæg dermed bør bortfalde.

Det er korrekt, som Dansk Industri fremfører, at der er en

forskelsbehandling vedrørende tidsbegrænsningen af elproduktionstilskuddet

mellem industrielle og decentrale kraftvarmeværker. Det samme forhold kan

imidlertid fremføres for de industrielle kraftvarmeanlægs mulighed for at

opnå anlægstilskud. Denne mulighed foreligger ikke for decentrale

kraftvarmeanlæg på naturgas.

Formålet med lovændringen har været at målrette elproduktionstilskuddet

inden for bevillingsrammen til at opnå bedst mulig effekt af

tilskudsordningen. I og med, at industrielle kraftvarmeanlæg kan få

anlægstilskud på op til 30 pct., vil der dermed ikke være behov for at yde

elproduktionstilskuddet efter det 6. år. Anlæggene burde være afskrevet inden

for denne periode. Heri ligger effektiviseringen af elproduktionstilskuddet.

Det er ikke forventningen, at beskæringen af elproduktionen vil medføre et

mindre træk på investreringstilskud til energibesparelser i erhvervene.

Mindre industrielle kraftvarmeanlæg har tidligere modtaget mindre end 30 pct.

i anlægstilskud. For disse anlægstyper vil der i fremtiden blive ydet fulde

30 pct.

Dansk Industri finder det urimeligt, at virksomheder med industrielle

kraftvarmeanlæg efter udløbet af tidsbegrænsningen ikke kompenseres for, at

CO2-afgiften på elektricitet udmåles på baggrund af elproduktion på kul i

kondensværker.

Det skal hertil bemærkes, at de gældende energi- og CO2-afgifter er pålagt

elektricitet som en forbrugsafgift. Det marginale elforbrug i Danmark dækkes

ved produktion på kul i kondensværker. Det giver derfor det rigtige

afgiftssignal i forbrugsleddet, hvis afgiften også udmåles herefter. En

merforbrugt kWh på en virksomhed, der selv producerer elektricitet med gas

eller biobrændsel, giver marginalt samme miljøbelastning som et merforbrug på

en virksomhed, der ikke har egenproduktion. Det skyldes, at den

energiproducerede og egenforbrugte kWh alternativt kunne have fortrængt en

kWh produceret på kul i et kondensværk.

Dansk Industri forespørger, om Fiskernes Fiskeindustri i Skagen kan få

hævet deres anlægstilskud. Dette blev reduceret for ikke at få

tilbagebetalingstiden under 3 år. Med nedsættelsen af elproduktionstilskuddet

vil anlæggets tilbagebetalingstid blive mere end 3 år. Imidlertid kan

anlægstilskuddet ikke efterfølgende hæves ifølge lov om statstilskud til

energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, såfremt anlægsarbejdet på

investeringsprojektet er påbegyndt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter