Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (29. april 1999) - L 234, L 235, L 236, L 237, L 238

1998/1 SF L 234, L 235, L 236, L 237, LSkriftlig fremsættelseMiljøministeriet3. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (29. april

1999)

Miljø- og energiministeren

(Svend Auken) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om elforsyning.

(Lovforslag nr. L 234).

Forslag til lov om CO2-kvoter for

elproduktion.

(Lovforslag nr. L 235).

Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til

elproduktion.

(Ophævelse af tilskud til vedvarende energi).

(Lovforslag nr. L 236).

Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse

af vedvarende energikilder m.v.

(Ændring af afregningspris for vindkraftanlæg

m.m.).

(Lovforslag nr. L 237).

Forslag til lov om ændring af lov om

varmeforsyning.

(Overførsel af Gas- og Varmeprisudvalgets opgaver

til Energitilsynet).

(Lovforslag nr. L 238).

Regeringen har den 3. marts 1999 indgået en aftale

om en lovreform for elsektoren med partierne Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti. Med

Finanslovsaftalen for 1999 indgået mellem regeringspartierne og

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt

Læs alt

Folkeparti blev der afstukket rammer for aftalen om elreformen. De 5

lovforslag er en opfølgning på aftalen af 3. marts 1999.

Med gennemførelsen af forslaget til lov om

elforsyning sker der en modernisering af de lovgivningsmæssige

rammer for elforsyningen. Den nye elforsyningslov træder i stedet for

den nuværende elforsyningslov fra oprindelig 1976, som foreslås

ophævet. Den nye lov skal som led i liberaliseringen sikre lige adgang

for alle forbrugere, producenter og elhandlere til at benytte elsystemet.

Herudover skal den nye lov sikre den forbrugernes fortsatte indflydelse

på forvaltningen af elsektorens værdier. Endelig giver

etableringen af det nye VE-marked også anledning til yderligere

regulering.

Med lovforslagets vedtagelse gennemføres en fuld

markedsåbning for alle forbrugere inden udgangen af 2002, og for

erhvervslivets større forbrugere sker en fremrykning af

markedsadgangen.

Lovforslaget skal desuden sikre gennemførelsen af

den nødvendige miljøomstilling af elforsyningen under

størst mulig hensyntagen til samfundsøkonomisk effektivitet og

mulighederne for at skabe positive erhvervseffekter. Lovforslaget skal skabe

grundlag for en effektiv og miljømæssig bæredygtig

udnyttelse af den allerede etablerede energiinfrastruktur. I overensstemmelse

hermed skal der skabes rammer for en fortsat indpasning af vedvarende energi

og kraftvarme, samtidig med at udnyttelsen af forsyningssystemet skal spille

sammen med besparelsesindsatsen hos forbrugerne.

Sigtet med lovforslaget er desuden at skabe klarhed over

rollefordelingen i elsektoren, således at der i fremtiden sikres en

klar adskillelse mellem opgaver vedrørende offentlige forpligtelser og

kommercielle aktiviteter.

Lovforslaget sigter også på at bygge videre

på den særlige danske organisering af elsektoren, som i vid

udstrækning er præget af en decentral struktur med kommunale

eller direkte forbrugerejede elselskaber.

Den nye lovgivning har endvidere til formål at

fremme effektiviteten, således at effektivitetsudviklingen i den danske

elsektor er på højde med den internationale udvikling. Selvom

den danske elsektor generelt antages at være relativt effektiv,

vurderes der alligevel at være basis for at forbedre effektiviteten

gennem bl.a. fusioner, samarbejder og andre former for

strukturrationaliseringer. Øget konkurrence kombineret med en mere

målrettet regulering skal medvirke til at realisere

effektiviseringsmulighederne i sektoren.

Lovforslagets gennemførelse indebærer, at

Danmark nu fuldt ud kan implementere EUs direktiv af 19. december 1996 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet, således at

de fælles regler bliver en del af dansk lovgivning.

Ifølge elreformaftalen skal 20 pct. af elforbruget

dækkes af vedvarende energi inden udgangen af 2003. Med lovforslaget

indføres de grundlæggende principper for etableringen af

fremtidige, konkurrenceprægede mekanismer på markedet for

vedvarende energi. Sigtet er at fremme effektiviteten i produktionen af

vedvarende energi, således at denne tilvejebringes så

omkostningseffektivt som muligt. I en overgangsperiode vil der blive fastlagt

faste afregningsregler for at sikre rimelige afskrivningsvilkår

på allerede etablerede anlæg.

Med lovforslaget tages der endvidere skridt til at

omlægge støtten til vedvarende energi og andre

miljøvenlige energiformer. Den økonomiske støtte, som

hidtil er blevet ydet som statstilskud til den vedvarende energi, vil

fremover skulle betales via elprisen.

De fremtidige afregningsregler for vedvarende energi vil

blive fastsat i en bekendtgørelse efter forelæggelse for

Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Elreformaftalens bestemmelser om elsektorens udledning af

CO2 udmøntes i et særskilt forslag til lov om

CO2-kvoter for elproduktion.

Danmark underskrev FN s Klimakonvention i 1993 og har

dermed forpligtet sig internationalt til at arbejde for en stabilisering af

koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Danmark har

internationalt forpligtet sig til i perioden 2008-2012 at reducere den

gennemsnitlige udledning af drivhusgasserne med 21% i forhold til niveauet i

1990. Det nationale 20 %'s reduktionsmål blev oprindeligt fastsat i

1990 i den daværende regerings energihandlingsplan Energi

2000.

Elsektoren spiller en nøglerolle i opfyldelsen af

danske CO2-forpligtelser, og med forslag til lov om

CO2-kvoter for elproduktion lægges der et loft for

elsektorens udledning af CO2 i hvert af årene 2000-2004.

Den samlede CO2-udledning fra elproduktionen vil komme ned

på 20 mio. tons om året inden udgangen af 2004.

Loftet vil blive administreret således, at de

enkelte elproduktionsvirksomheder får tildelt en årlig kvote for,

hvor meget CO2 de hver især må udlede. Hvis et

produktionsselskab overskrider sin årlige kvote, udløser det en

betaling til staten på 40 kr./tons CO2. Eventuelle midler

herfra vil blive anvendt til energispareformål. Uudnyttede kvoter under

det samlede loft på 20 mio. tons kan overføres til

efterfølgende år.

Med forslaget til lov om ændring af lov om

tilskud til elproduktion gennemføres i overensstemmelse med

elreformaftalen en omlægning af de statslige elproduktionstilskud til

elektricitet.

Elproduktionstilskuddet i den nuværende form ydes

til miljøvenlig elproduktion som kompensation for den opkrævede

CO2-afgift og elafgift. Elproduktionstilskuddet ydes til

elektricitet baseret på vedvarende energi, biobrændsler,

naturgasbaseret decentral og industriel kraftvarmeproduktion samt

affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.

Det foreslås, at de løbende

elproduktionstilskud på henholdsvis 10 øre og 17 øre pr.

kWh til elproduktion fra vedvarende energi og biobrændsler ikke

længere skal ydes. Det gælder også tilskuddet til

industriel kraftvarmeproduktion på vedvarende energi og

biobrændsler.

Forslaget til lov om ændring af lov om udnyttelse

af vedvarende energikilder m.v.

fastlægger en midlertidig ordning

for omlægning af elproduktionstilskuddet på henholdsvis 10

øre og 17 øre pr. kWh til elektricitet produceret ved

vindkraft.

Som det fremgår af elreformaftalen. vil

produktionstilskuddet til elektricitet produceret ved vedvarende energi blive

afløst af såkaldte VE-beviser, som udgør et

pristillæg til producenten af den vedvarende energi. Etableringen af et

system med VE-beviser nødvendiggør længere tids

forberedelse, og derfor foreslås en midlertidig ordning for vindkraft,

der sættes i kraft hurtigst muligt, således at omlægningen

kan få provenumæssig virkning for staten allerede i

indeværende år.

Den midlertidige ordning begrænses til alene at

omfatte elproduktionstilskuddet til vindkraft, der udgør langt det

største beløb til tilskud til elektricitet produceret ved

vedvarende energi. Andre VE-elproducenter vil fortsat få udbetalt

elproduktionstilskuddet efter de hidtidige regler. Den midlertidige ordning

for vindkraftanlæg indebærer ingen beløbsmæssige

forskelle for den enkelte vindmølleejer.

Lovforslaget rummer desuden en række tekniske

ændringer bl.a. begrundet i Finansministeriets henstilling om

forvaltningen af statslige tilskud.

Det fremgår af elreformaftalen, at der skal

etableres et uafhængigt energitilsyn, som erstatter de to

nuværende udvalg, Elprisudvalget og Gas- og varmeprisudvalget.

Forslaget til lov om ændring af lov om varmeforsyning er en

konsekvens heraf.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslagene med

bemærkninger, anbefales forslagene til Folketingets hurtige og

velvillige behandling.

Lignende dokumenter