Skriftlig fremsættelse (29. april 1999) - L 234, L 235, L 236, L 237, L 238
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (29. april
1999)
Miljø- og energiministeren
(Svend Auken) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om elforsyning.
(Lovforslag nr. L 234).
Forslag til lov om CO2-kvoter for
elproduktion.
(Lovforslag nr. L 235).
Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til
elproduktion.
(Ophævelse af tilskud til vedvarende energi).
(Lovforslag nr. L 236).
Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse
af vedvarende energikilder m.v.
(Ændring af afregningspris for vindkraftanlæg
m.m.).
(Lovforslag nr. L 237).
Forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning.
(Overførsel af Gas- og Varmeprisudvalgets opgaver
til Energitilsynet).
(Lovforslag nr. L 238).
Regeringen har den 3. marts 1999 indgået en aftale
om en lovreform for elsektoren med partierne Venstre, Det Konservative
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti. Med
Finanslovsaftalen for 1999 indgået mellem regeringspartierne og
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt
Læs alt
Folkeparti blev der afstukket rammer for aftalen om elreformen. De 5
lovforslag er en opfølgning på aftalen af 3. marts 1999.
Med gennemførelsen af forslaget til lov om
elforsyning sker der en modernisering af de lovgivningsmæssige
rammer for elforsyningen. Den nye elforsyningslov træder i stedet for
den nuværende elforsyningslov fra oprindelig 1976, som foreslås
ophævet. Den nye lov skal som led i liberaliseringen sikre lige adgang
for alle forbrugere, producenter og elhandlere til at benytte elsystemet.
Herudover skal den nye lov sikre den forbrugernes fortsatte indflydelse
på forvaltningen af elsektorens værdier. Endelig giver
etableringen af det nye VE-marked også anledning til yderligere
regulering.
Med lovforslagets vedtagelse gennemføres en fuld
markedsåbning for alle forbrugere inden udgangen af 2002, og for
erhvervslivets større forbrugere sker en fremrykning af
markedsadgangen.
Lovforslaget skal desuden sikre gennemførelsen af
den nødvendige miljøomstilling af elforsyningen under
størst mulig hensyntagen til samfundsøkonomisk effektivitet og
mulighederne for at skabe positive erhvervseffekter. Lovforslaget skal skabe
grundlag for en effektiv og miljømæssig bæredygtig
udnyttelse af den allerede etablerede energiinfrastruktur. I overensstemmelse
hermed skal der skabes rammer for en fortsat indpasning af vedvarende energi
og kraftvarme, samtidig med at udnyttelsen af forsyningssystemet skal spille
sammen med besparelsesindsatsen hos forbrugerne.
Sigtet med lovforslaget er desuden at skabe klarhed over
rollefordelingen i elsektoren, således at der i fremtiden sikres en
klar adskillelse mellem opgaver vedrørende offentlige forpligtelser og
kommercielle aktiviteter.
Lovforslaget sigter også på at bygge videre
på den særlige danske organisering af elsektoren, som i vid
udstrækning er præget af en decentral struktur med kommunale
eller direkte forbrugerejede elselskaber.
Den nye lovgivning har endvidere til formål at
fremme effektiviteten, således at effektivitetsudviklingen i den danske
elsektor er på højde med den internationale udvikling. Selvom
den danske elsektor generelt antages at være relativt effektiv,
vurderes der alligevel at være basis for at forbedre effektiviteten
gennem bl.a. fusioner, samarbejder og andre former for
strukturrationaliseringer. Øget konkurrence kombineret med en mere
målrettet regulering skal medvirke til at realisere
effektiviseringsmulighederne i sektoren.
Lovforslagets gennemførelse indebærer, at
Danmark nu fuldt ud kan implementere EUs direktiv af 19. december 1996 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet, således at
de fælles regler bliver en del af dansk lovgivning.
Ifølge elreformaftalen skal 20 pct. af elforbruget
dækkes af vedvarende energi inden udgangen af 2003. Med lovforslaget
indføres de grundlæggende principper for etableringen af
fremtidige, konkurrenceprægede mekanismer på markedet for
vedvarende energi. Sigtet er at fremme effektiviteten i produktionen af
vedvarende energi, således at denne tilvejebringes så
omkostningseffektivt som muligt. I en overgangsperiode vil der blive fastlagt
faste afregningsregler for at sikre rimelige afskrivningsvilkår
på allerede etablerede anlæg.
Med lovforslaget tages der endvidere skridt til at
omlægge støtten til vedvarende energi og andre
miljøvenlige energiformer. Den økonomiske støtte, som
hidtil er blevet ydet som statstilskud til den vedvarende energi, vil
fremover skulle betales via elprisen.
De fremtidige afregningsregler for vedvarende energi vil
blive fastsat i en bekendtgørelse efter forelæggelse for
Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Elreformaftalens bestemmelser om elsektorens udledning af
CO2 udmøntes i et særskilt forslag til lov om
CO2-kvoter for elproduktion.
Danmark underskrev FN s Klimakonvention i 1993 og har
dermed forpligtet sig internationalt til at arbejde for en stabilisering af
koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Danmark har
internationalt forpligtet sig til i perioden 2008-2012 at reducere den
gennemsnitlige udledning af drivhusgasserne med 21% i forhold til niveauet i
1990. Det nationale 20 %'s reduktionsmål blev oprindeligt fastsat i
1990 i den daværende regerings energihandlingsplan Energi
2000.
Elsektoren spiller en nøglerolle i opfyldelsen af
danske CO2-forpligtelser, og med forslag til lov om
CO2-kvoter for elproduktion lægges der et loft for
elsektorens udledning af CO2 i hvert af årene 2000-2004.
Den samlede CO2-udledning fra elproduktionen vil komme ned
på 20 mio. tons om året inden udgangen af 2004.
Loftet vil blive administreret således, at de
enkelte elproduktionsvirksomheder får tildelt en årlig kvote for,
hvor meget CO2 de hver især må udlede. Hvis et
produktionsselskab overskrider sin årlige kvote, udløser det en
betaling til staten på 40 kr./tons CO2. Eventuelle midler
herfra vil blive anvendt til energispareformål. Uudnyttede kvoter under
det samlede loft på 20 mio. tons kan overføres til
efterfølgende år.
Med forslaget til lov om ændring af lov om
tilskud til elproduktion gennemføres i overensstemmelse med
elreformaftalen en omlægning af de statslige elproduktionstilskud til
elektricitet.
Elproduktionstilskuddet i den nuværende form ydes
til miljøvenlig elproduktion som kompensation for den opkrævede
CO2-afgift og elafgift. Elproduktionstilskuddet ydes til
elektricitet baseret på vedvarende energi, biobrændsler,
naturgasbaseret decentral og industriel kraftvarmeproduktion samt
affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.
Det foreslås, at de løbende
elproduktionstilskud på henholdsvis 10 øre og 17 øre pr.
kWh til elproduktion fra vedvarende energi og biobrændsler ikke
længere skal ydes. Det gælder også tilskuddet til
industriel kraftvarmeproduktion på vedvarende energi og
biobrændsler.
Forslaget til lov om ændring af lov om udnyttelse
af vedvarende energikilder m.v.
fastlægger en midlertidig ordning
for omlægning af elproduktionstilskuddet på henholdsvis 10
øre og 17 øre pr. kWh til elektricitet produceret ved
vindkraft.
Som det fremgår af elreformaftalen. vil
produktionstilskuddet til elektricitet produceret ved vedvarende energi blive
afløst af såkaldte VE-beviser, som udgør et
pristillæg til producenten af den vedvarende energi. Etableringen af et
system med VE-beviser nødvendiggør længere tids
forberedelse, og derfor foreslås en midlertidig ordning for vindkraft,
der sættes i kraft hurtigst muligt, således at omlægningen
kan få provenumæssig virkning for staten allerede i
indeværende år.
Den midlertidige ordning begrænses til alene at
omfatte elproduktionstilskuddet til vindkraft, der udgør langt det
største beløb til tilskud til elektricitet produceret ved
vedvarende energi. Andre VE-elproducenter vil fortsat få udbetalt
elproduktionstilskuddet efter de hidtidige regler. Den midlertidige ordning
for vindkraftanlæg indebærer ingen beløbsmæssige
forskelle for den enkelte vindmølleejer.
Lovforslaget rummer desuden en række tekniske
ændringer bl.a. begrundet i Finansministeriets henstilling om
forvaltningen af statslige tilskud.
Det fremgår af elreformaftalen, at der skal
etableres et uafhængigt energitilsyn, som erstatter de to
nuværende udvalg, Elprisudvalget og Gas- og varmeprisudvalget.
Forslaget til lov om ændring af lov om varmeforsyning er en
konsekvens heraf.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslagene med
bemærkninger, anbefales forslagene til Folketingets hurtige og
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om elforsyning Retsinformation · 25. juni 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion og lov om elforsyning (Ophør af tilskud til nye industrielle kraft-varme-anlæg, forsyningssikkerhed) Retsinformation · 16. januar 2004
- Stadfæstet, at Finanstilsynet var berettiget til at offentliggøre resumé af den afsagte byretsdom på Finanstilsynets hjemmeside i anonymiseret form. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. marts 2023
- 1991 BTL 235 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDNYTTELSE AF VEDVARENDE ENERGIKILDER M.V. OG LOV OM ELFORSYNING NR L 235 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juni 1992
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion Retsinformation · 17. juni 1999
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og lov om afgift af svovl Retsinformation · 14. juli 1999