1996 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PATIENTFORSIKRING (REVISION AF PATIENTSKADEANKENÆVNETS VIRKSOMHED)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober
1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og lov nr. 217
af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af
en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og
beskikkede medlemmer.
Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af
sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af
sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.
Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes
af
1) formanden eller en næstformand,
2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,
3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af
Sundhedsstyrelsen,
4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens
Sygehusfællesskab,
5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og
6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.
Stk. 4. Sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en
næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde
tvivl.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
2. § 20, 2. pkt., affattes således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Læs alt
Loven træder i kraft den 1. januar 1997 og finder anvendelse på sager, som
Patientskadeankenævnet har under behandling ved lovens ikrafttræden eller
modtager herefter.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober
1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og lov nr. 217
af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af
en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og
beskikkede medlemmer.
Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af
sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af
sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.
Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes
af
1) formanden eller en næstformand,
2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,
3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af
Sundhedsstyrelsen,
4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens
Sygehusfællesskab,
5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og
6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.
Stk. 4. Sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en
næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde
tvivl.«
Stk. 2 - 5 bliver herefter stk. 5 - 8.
2. § 20, 2. pkt., affattes således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1997 og finder anvendelse for sager,
som Patientskadeankenævnet har under behandling ved lovens ikrafttræden eller
modtager herefter.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og indhold
Formålet med lovforslaget er at nedbringe ankenævnets sagsbehandlingstider
væsentligt i forhold til de nuværende ca. 12 måneder.
Ved lovforslaget gives der mulighed for at tilknytte en eller flere
næstformænd til Patientskadeankenævnet, hvilket sammen med en udvidelse af
det samlede antal medlemmer muliggør, at nævnet kan fungere i flere
sideordnede afdelinger. Den nye struktur betyder, at der kan afholdes flere
nævnsmøder og dermed afgøres flere sager end i dag, hvor ankenævnet
lovmæssigt er bundet til en afdeling med 8 faste medlemmer og en formand.
Hver afdeling kommer til at bestå af 9 medlemmer, der med en ændring
udpeges af de samme myndigheder og organisationer, der hidtil har udpeget
medlemmer til Patientskadeankenævnet. Ændringen består i, at Forbrugerrådet,
der ikke tidligere har været repræsenteret i ankenævnet, tildeles en plads i
nævnet. Samtidig nedsættes antallet af medlemmer udpeget af
Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab fra 3 til 2 medlemmer.
Der gives endvidere adgang til, at sundhedsministeren kan bemyndige
nævnets formand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der
ikke skønnes at frembyde tvivl.
Med henblik på at give Patientskadeankenævnet mulighed for hurtigst muligt
at kunne nedbringe den eksisterende sagspukkel, er lovens ikrafttræden
foreslået fastsat til den 1. januar 1997.
2. Oversigt over patientforsikringsordningen
Ved lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober 1992 med senere ændringer, blev der
med virkning fra den 1. juli 1992 indført en erstatningsordning, der lettere
og hurtigere end efter de almindelige erstatningsregler (culpareglen) yder
erstatning til patienter eller disses efterladte samt forsøgspersoner og
donorer for skader forårsaget under behandling m.v. i sygehusvæsenet.
Vedrørende lovforslaget (L 144 - F 1990-91) og dets behandling i
Folketinget henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. samling, Folketingets
Forhandlinger, spalte 1843, 3170, 6640 og 6714, samt til tillæg A, spalte
3259 og tillæg B, spalte 793 og 1427.
Ved lov nr. 217 af 29. marts 1995, der trådte i kraft den 1. juli 1995,
blev erstatningsordningen udvidet til også at omfatte skader, der opstår i
forbindelse med biomedicinske forsøg i den primære sundhedssektor. Der
henvises til Folketingstidende 1994-95, Folketingets Forhandlinger, spalte
1705, 2097, 3988 og 4066, samt til tillæg A, spalte 1152 og tillæg B, spalte
273.
Patientforsikringsforeningen, der er en forening af forsikringsselskaber
og selvforsikrende myndigheder, træffer afgørelse i første instans i alle
erstatningssager efter loven. Foreningens afgørelser kan i medfør af lovens §
15 indbringes for Patientskadeankenævnet inden for en frist på 3 måneder.
Ankenævnets afgørelser kan indbringes for landsretten.
3. Patientskadeankenævnets virksomhed og sagsbehandlingstider
3.1. Patientskadeankenævnet er en offentlig myndighed, der er klageinstans
for afgørelser truffet af Patientforsikringsforeningen i medfør af lov om
patientforsikring. Organisatorisk henhører ankenævnet under
Sundhedsministeriet, men i sin virksomhed er ankenævnet uafhængigt af
ministeriet, der således ikke kan give nævnet instrukser om den enkelte sags
behandling og afgørelse. Nævnets afgørelser kan indbringes for landsretten,
men derimod ikke for nogen administrativ myndighed. Ankenævnet er nedsat af
sundhedsministeren i medfør af patientforsikringsloven § 14.
Patientskadeankenævnet består af 9 faste medlemmer, der er udpeget på
følgende måde:
- En af sundhedsministeren udnævnt formand, som skal være dommer,
- 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,
- 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af
Sundhedsstyrelsen,
- 3 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen i Danmark og
Hovedstadens Sygehusfællesskab og
- 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Før etableringen af Hovedstadens Sygehusfællesskab pr. 1. januar 1995
havde ankenævnet en lidt anden sammensætning end i dag. Sundhedsministeren
udpegede dengang 2 medlemmer, hvoraf det ene medlem blev udpeget i kraft af
statens driftsansvar for Rigshospitalet, mens Københavns og Frederiksberg
Kommuner i fællesskab med Amtsrådsforeningen udpegede 2 medlemmer.
Ved dannelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab blev driften af
Rigshospitalet udlagt til det nye sygehusfællesskab, hvilket betød, at der nu
kun var grundlag for at lade sundhedsministeren udpege 1 medlem til
Patientskadeankenævnet i stedet for 2. Eftersom sygehusene i Københavns og
Frederiksberg Kommuner også blev overgivet til Hovedstadens
Sygehusfællesskab, blev det besluttet at lade sygehusfællesskabet i
fællesskab med Amtsrådsforeningen udpege 3 medlemmer til
Patientskadeankenævnet.
Disse ændringer i sammensætningen af Patientskadeankenævnet fremgår af lov
nr. 1133 af 21. december 1994 om ændring af forskellige love i forbindelse
med etablering af Hovedstadens Sygehusfællesskab.
3. 2. Klage over afgørelser truffet af Patientforsikringsforeningen skal
indgives til Patientskadeankenævnets sekretariat inden 3 måneder efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Nævnet kan dog se bort fra
overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.
Når nævnets sekretariat modtager en klage over en afgørelse fra
Patientforsikringsforeningen, sendes klagen til Patientforsikringsforeningen
med anmodning om en udtalelse og tilsendelse af sagens akter.
Klageberettiget er enhver, der har en retlig interesse i sagen. I praksis
er det antaget, at f.eks. patienten, vedkommende forsikringsselskab og
forsikringstager (f.eks. en amtskommune) er klageberettiget. I stort set alle
tilfælde kommer klagen fra en person, som anser sig for erstatningsberettiget
efter loven. En sådan klage sendes tillige til vedkommende forsikringsselskab
eller selvforsikrende driftsansvarlige myndighed til orientering.
Når Patientforsikringsforeningens udtalelse foreligger, sendes en kopi
heraf til klageren med oplysning om, at eventuelle bemærkninger til
udtalelsen skal være nævnet i hænde inden 14 dage, hvorefter sagen typisk vil
blive sat på til nævnsbehandling. Såfremt det under nævnsbehandlingen
besluttes at indhente yderligere oplysninger, jf. nedenfor, vil disse
oplysninger ligeledes blive forelagt klageren til eventuelle bemærkninger,
inden der træffes endelig afgørelse i sagen.
Nævnsbehandlingen af en sag indledes med, at formanden giver et resume af
sagens fakta. Herefter vil typisk de lægesagkyndige medlemmer udtale sig om
de lægelige aspekter i sagen, hvorefter en mere almen drøftelse finder sted.
Finder nævnets lægesagkyndige medlemmer sig kompetente til at vurdere de
lægelige aspekter, og finder nævnet i øvrigt, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst, træffes der herefter afgørelse i sagen.
Gennemsnitlig må imidlertid knap 25% af de sager, der er på dagsordenen,
udsættes. Dette skyldes, at nævnet i disse sager finder, at yderligere
oplysninger må indhentes, førend afgørelse kan træffes. Det kan f.eks. være
yderligere journalmateriale eller røntgenbilleder, eller det kan være
indhentelse af Arbejdsskadestyrelsens vurdering af spørgsmål om mengrad og
erhvervsevnetab.
Den største gruppe af udsatte sager udgøres imidlertid af de sager, i
hvilke nævnets lægesagkyndige medlemmer ikke finder at have tilstrækkelig
faglig kompetence til at vurdere de lægelige aspekter. Sådanne sager må
derfor udsættes på, at nævnet anmoder relevante speciallæger om at vurdere
sagerne og herunder besvare specifikke spørgsmål fra nævnet. I visse sager
har Patientforsikringsforeningen dog ad hoc indhentet specialisterklæringer
fra andre sagkyndige end de, der er fast tilknyttet foreningen, og i sådanne
sager vil nævnet oftest kunne lægge disse erklæringers lægelige vurderinger
til grund.
Med henblik på at minimere antallet af sager, der må udsættes på grund af
manglende lægelige oplysninger, har ankenævnets sekretariat i maj 1996 fået
tilknyttet en speciallægekonsulent i ortopædkirurgi, der skal medvirke ved
forberedelsen af de enkelte ankesager.
Udover speciallægekonsulenten består ankenævnets sekretariat af 2
fuldmægtige (jurister) og en kontorassistent.
3. 3. Tilgangen af sager til Patientskadeankenævnet har været stærkt
stigende siden nævnets oprettelse. I 1992 modtog nævnet ingen sager, hvilket
skal ses i lyset af, at lov om patientforsikring alene finder anvendelse for
skader, der forårsages efter den 1. juli 1992. I 1993 modtog nævnet 70 sager,
i 1994 kom der 187 sager og i 1995 blev der oprettet 341 sager. I de første 4
måneder af 1996 har nævnet modtaget 185 sager, hvilket på årsbasis svarer til
ca. 550 sager.
Patientskadeankenævnet har i perioden fra dets oprettelse til den 31.
december 1995 truffet afgørelse i 262 klagesager. Sagerne fordeler sig i
følgende grupper:
1) Undersøgelses- og/eller behandlingsskade, jf. patientforsikringslovens
§ 1, stk. 1: 91 sager.
2) Erfaren specialistniveau, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og
uforholdsmæssige komplikationer, jf. lovens § 2, stk.1, nr. 4: 83 sager.
3) Fejl eller svigt i medicoteknisk udstyr, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2:
0 sager.
4) Ligeværdig alternativ behandlingsmetode, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3:
2 sager.
5) Forkert/forsinket diagnose, jf. lovens § 3, stk.1, jf. § 2, stk. 1, nr.
1: 8 sager.
6) Ulykkestilfælde, der ikke skyldes fejl eller svigt i medicoteknisk
udstyr, jf. lovens § 3, stk. 2: 12 sager.
7) Erstatningens størrelse, jf. lovens § 5: 59 sager.
8) Klageberettigede, jf. lovens § 15: 4 sager.
9) Lægemiddelskader, jf. lovens § 3, stk. 3: 1 sag.
10) Forældelse, jf. lovens § 21: 2 sager.
De 262 sager er fordelt på 228 sager, hvor Patientforsikringsforeningens
afgørelse blev tiltrådt og 27 sager, hvor nævnet omgjorde afgørelsen.
Herudover blev 4 sager afvist, mens 3 sager omhandlede spørgsmål om
genoptagelse og aktindsigt.
Den stadig stigende sagsmængde har betydet, at nævnets
sagsbehandlingstider er steget kraftigt. Sagsbehandlingstiden vedrører dels
sekretariatsforberedelse, herunder indhentelse af en udtalelse fra
Patientforsikringsforeningen og partshøring, dels berammelsestiden.
Berammelsestiden er den tid, der går fra en sag er klar til behandling på et
nævnsmøde og til den reelt behandles.
Ved udgangen af 1994 var den gennemsnitlige berammelsestid 2-3 måneder. I
efteråret 1995 var berammelsestiden steget til 4-5 måneder, mens den i juni
1996 var oppe på 7-8 måneder. Den samlede sagsbehandlingstid udgør for tiden
11-12 måneder, svarende til tiden fra klagen indgives og indtil nævnets
afgørelse er meddelt klageren. Det er således selve nævnsbehandlingen, der er
den forsinkende faktor for ankesagerne.
Nævnets 9 medlemmer, der udover nævnsarbejdet skal varetage deres daglige
arbejde, kan generelt ikke påtage sig hyppigere møder end en gang pr. måned,
og på hvert møde er det ikke muligt at behandle væsentligt mere end 20 sager,
da hvert møde kræver betydelig forberedelsestid, ligesom møderne ofte er
langvarige.
Med en månedlig tilgang af gennemsnitlig 45 nye sager og nævnsbehandling
af ca. 20 sager pr. måned vil berammelsestiden og dermed den samlede
sagsbehandlingstid under uændrede vilkår stige til væsentligt mere end de
nuværende 11-12 måneder. Når det tages i betragtning, at et af hovedformålene
med indførelsen af patientforsikringsordningen var at sikre skadelidte
patienter en hurtig adgang til erstatning, er det ikke rimeligt, at den
enkelte patient skal vente 1-2 år på at få sin sag afgjort i
Patientskadeankenævnet.
4. Nærmere om lovforslaget
Ved lovforslaget foretages visse ændringer i Patientskadeankenævnets
struktur, der har til formål at nedbringe ankenævnets stigende
sagsbehandlingstider.
Den eksisterende ordning med en afdeling bestående af formanden og 8 faste
beskikkede medlemmer står i misforhold til det meget store antal ankesager,
der for tiden indgives til Patientskadeankenævnet. På baggrund af udviklingen
i de sidste par år må det endvidere forventes, at antallet af sager i
fremtiden vil stige.
De vigtigste nydannelser i lovforslaget er udvidelsen af formandskabet med
en eller flere næstformænd samt forøgelsen af det samlede antal
nævnsmedlemmer, således at nævnet kan virke i flere sideordnede afdelinger.
På nuværende tidspunkt må det anses for tilstrækkeligt at udpege en
næstformand, således at nævnet kommer til at bestå af to ligestillede
afdelinger, der ledes af henholdsvis formanden og næstformanden. Alt andet
lige betyder dette, at nævnets produktion, dvs. antal afgjorte sager, kan
fordobles, uden at arbejdsbyrden for den enkelte formand/næstformand forøges
i forhold til i dag. Hvis der senere bliver behov for flere afdelinger, kan
sundhedsministeren udpege nye medlemmer. Ordningen kan således rent
administrativt tilpasses udviklingen i antallet af ankesager. En tilsvarende
ordning kendes også på andre områder, hvor der ved lov er nedsat et ankenævn,
f.eks. Patientklagenævnet, Forbrugerklagenævnet og Erhvervsankenævnet.
Sammensætningen af hver nævnsafdeling vil med en ændring ske på grundlag
af indstillinger fra de samme myndigheder og organisationer, der hidtil har
udpeget medlemmer til ankenævnet. Det er fundet naturligt at medtage
Forbrugerrådet, sådan som det er sket for det tilsvarende
lægemiddelskadeankenævn, jf. lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning
for lægemiddelskader. Med henblik på at opretholde et ulige antal medlemmer i
ankenævnet nedsættes antallet af medlemmer udpeget af Amtsrådsforeningen og
Hovedstadens Sygehusfællesskab fra 3 til 2 medlemmer.
Hver nævnsafdeling kommer således efter forslaget til at bestå af 9
medlemmer, der udpeges på følgende måde:
1) En af sundhedsministeren udnævnt formand/næstformand, som skal være
dommer,
2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,
3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af
Sundhedsstyrelsen
4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens
Sygehusfællesskab,
5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og
6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.
Det påhviler formandsskabet (formanden og næstformanden) at sikre en
ensartet praksis i hver nævnsafdeling.
En vis del af de sager, der indbringes for Patientskadeankenævnet, kan
karakteriseres som såkaldte »lette« sager, hvor der ikke er tvivl
om resultatet. Der er ofte tale om sager, hvor klagen indgives uden nogen
egentlig begrundelse fra patientens side. Det samme er tilfældet ved visse
sager af rent erstatningsteknisk karakter, hvor der alene skal foretages en
beregning af erstatningsbeløbet.
Eftersom det har meget begrænset formål at undergive disse sager en
egentlig nævnsbehandling, foreslås det at fastsætte hjemmel til, at sådanne
lettere sager kan overlades til formanden/næstformanden. Den nærmere
bemyndigelse fastsættes af sundhedsministeren. Afgørelser truffet efter denne
ordning vil i lighed med afgørelser truffet af nævnet kunne indbringes for
domstolene.
Ved oprettelsen af patientforsikringsordningen blev det besluttet, at der
efter en 5-årsperiode, dvs. i 1997, skulle foretages en samlet vurdering af
ordningens tilrettelæggelse. Med henblik på denne generelle revision af lov
om patientforsikring har Sundhedsministeriet i august 1996 nedsat et bredt
sammensat udvalg, der skal vurdere, om der er behov for ændringer i den
nuværende ordning. Udvalget skal ifølge kommissoriet færdiggøre sit arbejde
senest den 1. maj 1997, således at et eventuelt forslag til lov om
patientforsikring kan fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.
Imidlertid bør problemet med de lange sagsbehandlingstider i
Patientskadeankenævnet efter Sundhedsministeriets opfattelse løses så hurtigt
som muligt, og derfor bør nærværende lovforslag ikke inddrages i det nævnte
udvalgsarbejde.
5. Hørte myndigheder, organisationer m.fl.
Forslaget har været til udtalelse hos Finansministeriet,
Justitsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune, Den Almindelige Danske Lægeforening, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Forbrugerrådet, Assurandør-Societetet,
Patientforsikringsforeningen og Patientskadeankenævnet.
6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Med etablering af en ny særskilt afdeling sigtes der mod afholdelse af to
månedlige nævnsmøder, hvor der på hvert møde afgøres ca. 20 sager. På
årsbasis kan der således afgøres ca. 480 sager, hvilket er en fordobling i
forhold til i dag. Samtidig med indførelsen af formandsafgørelser vil dette
indebære en væsentlig nedsættelse af sagsbehandlingstiden for den enkelte
sag.
Lovforslaget indebærer dels ansættelse af en dommer til hvervet som
næstformand, dels beskikkelse af nævnsmedlemmer til en ny afdeling. Den nye
struktur med to afdelinger i stedet for en vil forøge arbejdsopgaverne i
sekretariat betydeligt. Det skønnes, at der bliver behov for at styrke
nævnets sekretariat med en AC-medarbejder, 1-2 HK-assistenter, 1-2
speciallægekonsulenter samt en studentermedhjælper.
De økonomiske konsekvenser heraf består i honorarudgifter til
næstformanden og de nye nævnsmedlemmer samt øgede løn- og
administrationsudgifter til nævnets sekretariat.
Honorarudgifterne til næstformanden og de 8 nye nævnsmedlemmer må påregnes
at udgøre ca. 700.000 - 750.000 kr. pr. år, mens lønudgifterne til nye
medarbejdere i sekretariatet vil udgør ca. 700.000 kr. pr. år. Hertil kommer
administrationsudgifter på ca. 40.000 kr. pr. år.
De samlede merudgifter ved lovforslaget kan på denne baggrund skønsmæssigt
opgøres til ca. 1,5 mio. kr. årligt.
Det fremgår af patientforsikringslovens § 14, stk. 5, der som følge af
lovforslaget bliver stk. 8, at udgifter til drift af Patientskadeankenævnet
afholdes af de forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder, der er
omfattet af patientforsikringsordningen.
De direkte merudgifter ved lovforslaget vil således ikke umiddelbart blive
pålagt staten, men derimod de driftsansvarlige for sygehuse og andre
institutioner, der er omfattet af patientforsikringsordningen, enten som
selvforsikrende eller gennem betaling af forsikringspræmie.
Omkostningerne i forbindelse med lovforslaget vil imidlertid blive
kompenseret sygehuskommunerne over de generelle tilskud til amter og kommuner
gennem den almindelige efterregulering vedrørende
patientforsikringsordningen, der ifølge en afviklingsaftale indgået mellem
Sundhedsministeriet og de kommunale parter skal finde sted i 1997.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 14, stk. 1 , fastslår, at Patientskadeankenævnet
består af en formand, en eller flere næstformænd, samt et antal beskikkede
medlemmer. Ankenævnets medlemmer beskikkes af sundhedsministeren på grundlag
af udpegninger foretaget af de myndigheder og organisationer, der er nævnt i
lovforslagets § 14, stk. 2.
Herved lovfæstes næstformandsfunktionen samtidig med, at der gives
mulighed for, at Patientskadeankenævnet kan arbejde i flere sideordnede
afdelinger, hver under ledelse af formanden eller en næstformand. Antallet af
afdelinger fastsættes af sundhedsministeren ud fra en konkret
behovsvurdering.
I § 14, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat, at Patientskadeankenævnets
formand og næstformænd skal være dommere. Herved forstås, at vedkommende skal
være beskikket som fast dommer ved rigets almindelige domstole, jf.
retsplejelovens § 42, stk. 1.
For så vidt angår formandshvervet er dette en videreførelse af den
hidtidige ordning. I forbindelse med etableringen af en sideordnet afdeling
under ledelse af en næstformand er det nødvendigt, at også næstformanden er
dommer. Hvervene som formand og næstformand forudsættes varetaget på deltid
og honoreret på grundlag af en dommeraftale mellem Justitsministeriet og Den
Danske Dommerforening.
Bestemmelsens 2. pkt. fastslår, at Patientskadeankenævnets øvrige
medlemmer udpeges af følgende myndigheder og organisationer:
Sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.
Forbrugerrådet har ikke tidligere været repræsenteret i
Patientskadeankenævnet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Under hensyn til, at Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab
er tildelt plads i Patientskadeankenævnet i kraft af driftsansvaret for
sygehusvæsenet, forudsættes det, at de udpeger medlemmer med administrativ
baggrund. Det forudsættes ligeledes, at medlemmer udpeget af
sundhedsministeren har en administrativ baggrund. De Samvirkende
Invalideorganisationer og Forbrugerrådet er med som repræsentanter for
»brugerne«, men disse organisationer står frit i valget af
repræsentanter.
I § 14, stk. 3 , er det fastsat, at nævnet ved afgørelsen af de
enkelte ankesager skal består af 9 medlemmer: Formanden eller næstformanden,
1 medlem udpeget af sundhedsministeren, 2 lægesagkyndige medlemmer udpeget af
Sundhedsstyrelsen, 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og
Hovedstadens Sygehusfællesskab, 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende
Invalideorganisationer samt 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.
Hver afdeling af ankenævnet kommer således til at bestå af 9 medlemmer,
hvilket er det samme antal som i dag. Den foreslåede sammensætning af
ankenævnets medlemmer svarer i det væsentlige til den nuværende
sammensætning. Medtagelsen af Forbrugerrådet har dog betydet, at
Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab har måttet afgive den
ene af deres 3 pladser i nævnet.
Ved § 14, stk. 4 , bemyndiges sundhedsministeren til at fastsætte
regler om, at sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl, kan henlægges til
formandens eller næstformandens afgørelse. Det forudsættes, at der medtages
en bestemmelse i nævnets forretningsorden om, at nævnets medlemmer orienteres
om de afgørelser, der træffes af formanden og næstformanden. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til nr. 2
Ændringen af § 20, 2. pkt., om strafansvar for aktieselskaber m.v.
(juridiske personer) er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring
af straffeloven, hvorved der med ikrafttræden den 1. juli 1996 blev fastsat
nye regler om strafansvar for juridiske personer.
Til § 2
Af hensyn til hurtigst muligt at få nedbragt de lange sagsbehandlingstider
i Patientskadeankenævnet, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar
1997. Loven finder anvendelse for alle sager, som Patientskadeankenævnet har
under behandling ved lovens ikrafttræden eller modtager herefter.
Til § 3
Bestemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Dette er en konsekvens af, at patientforsikringsordningen ikke er sat i kraft
i disse to landsdele.
Skriftlig fremsættelse (30. oktober 1996)
Sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen):
Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om patientforsikring. (Revision af
Patientskadeankenævnets virksomhed).
(Lovforslag nr. L 36).
Formålet med lovforslaget er at nedbringe de alt for lange
sagsbehandlingstider i Patientskadeankenævnet, der er ankeinstans for
Patientforsikringens afgørelser i sager om erstatning inden for
sygehusvæsenet. For tiden tager det i gennemsnit ca. 12 måneder at få en sag
afgjort i Patientskadeankenævnet, hvilket er urimelig lang tid for
patienterne at vente på en afgørelse.
Ved lovforslaget udvides antallet af medlemmer i Patientskadeankenævnet,
således at nævnet kan arbejde i flere sideordnede afdelinger. Den nye
struktur betyder, at der kan afholdes flere nævnsmøder og dermed afgøres
flere sager end under den nuværende ordning.
Hver afdeling kommer efter forslaget til at bestå af 9 medlemmer, der
udpeges af de samme myndigheder og organisationer som hidtil. Dog er
Forbrugerrådet som noget nyt tildelt en plads i nævnet.
Med henblik på yderligere at effektivisere ankenævnet foreslås det, at der
gives mulighed for formandsafgørelser i sager, der ikke frembyder tvivl.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997, således at
sagspuklen hurtigst muligt kan nedbringes.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og dets bemærkninger, tillader
jeg mig hermed at anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 14. oktober
1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og lov nr. 217
af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af
en formand og et af sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og
beskikkede medlemmer.
Stk. 2. Formanden og næstformændene, der udnævnes af
sundhedsministeren, skal være dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af
sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.
Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes
af
1) formanden eller en næstformand,
2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,
3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af
Sundhedsstyrelsen,
4) 2 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen og Hovedstadens
Sygehusfællesskab,
5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer og
6) 1 medlem udpeget af Forbrugerrådet.
Stk. 4. Sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en
næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde
tvivl.«
Stk. 2 - 5 bliver herefter stk. 5 - 8.
§ 14. Sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der
består af:
1) En af sundhedsministeren udnævnet formand, som skal være dommer,
2) 1 medlem udpeget af sundhedsministeren,
3) 2 sagkyndige medlemmer inden for lægevidenskab udpeget af
Sundhedsstyrelsen,
4) 3 medlemmer udpeget i fællesskab af Amtsrådsforeningen i Danmark og
Hovedstadens Sygehusfællesskab,
5) 2 medlemmer udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
2. § 20, 2. pkt., affattes således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 20. - - -
For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader og om ophævelse af lov om erstatning for vaccinationsskader (Inddragelse af praktiserende autoriserede sundhedspersoner m.fl. under patientforsikringsordningen m.v.) Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Retsinformation · 17. juni 2005
- 1995 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR LÆGEMIDDELSKADER Retsinformation · 20. december 1995
- 1994 LSF 261 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR LÆGEMIDDELSKADER Retsinformation · 17. maj 1995
- 1996 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PATIENTFORSIKRING (NEDSÆTTELSE AF UNDERGRÆNSEN FRA 20.000 KR. TIL 10.000 KR.) Retsinformation · 27. december 1996
- 1991 BTL 73 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PATIENTFORSIKRING NR L 73 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 11. november 1992