Forslag til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved
3. behandling den 16. juni 2005
Forslag
til
Lov om klage- og
erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Kapitel 1
Patientkontorernes opgaver
§ 1.
De
af regionsrådene oprettede patientkontorer skal bistå patienter med
vejledning
og rådgivning om reglerne efter denne lov, jf. sundhedslovens § 51.
Patientkontorerne skal endvidere bistå patienterne med udformning og
videresendelse af klager eller erstatningskrav til rette myndighed.
Stk. 2.
Klager,
anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos
rette
myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret.
Kapitel 2
Klageadgang
Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed
§ 2.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn behandler klager over den faglige
virksomhed,
der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. § 4. Dette gælder
dog ikke for klager, for hvilke der i øvrigt i lovgivningen er foreskrevet en
særlig klageadgang.
Læs alt
Stk. 2.
Herudover
skal Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen til Patientklagenævnet
indbringe
sager, som styrelsen finder vil kunne give grundlag for kritik eller anden
sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet.
§ 3.
Patientklagenævnet kan give udtryk for sin opfattelse af sagen, herunder
eventuelt fremsætte kritik over for den pågældende sundhedsperson og
personer,
der handler på disses ansvar, eller søge iværksat andre sanktioner.
§ 4.
Patientklagenævnet behandler klager over de ved særlig lovgivning
autoriserede
personer inden for sundhedsvæsenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke persongrupper
inden
for sundhedsvæsenet der er omfattet af dette kapitel, uanset at de ikke har
autorisation efter særlig lovgivning.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan, når særlige hensyn taler herfor, efter forhandling
med Patientklagenævnet fastsætte regler om, at nævnets virksomhed ikke skal
omfatte dele af den faglige virksomhed, der udøves af persongrupper, som er
autoriseret efter særlig lovgivning.
§ 5.
Klage skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var
eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, dog senest 5 år
efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte frister finder ikke anvendelse for sager, som
Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen indbringer for Patientklagenævnet,
jf.
§ 2, stk. 2.
Klager over kommunalbestyrelsers, regionsråds og
Søfartsstyrelsens administrative afgørelser efter sundhedsloven
§ 6.
Klager over kommunalbestyrelsers afgørelser kan indbringes for
Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn, når de vedrører
1)
udstedelse af bevis
efter § 12 i sundhedsloven,
2)
indplacering i
sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel til gruppe 1-sikring efter § 58 i
sundhedsloven,
3)
anmeldelse om lægevalg
efter § 59 i sundhedsloven,
4)
begravelseshjælp
efter § 160 i sundhedsloven,
5)
tilskud til ydelser i
et andet EU/EØS-land efter § 168 i sundhedsloven,
6)
befordringsgodtgørelse
efter §§ 170 og 172 i sundhedsloven og
7)
udbetaling af
kontanttilskud efter § 228 i sundhedsloven.
§ 7.
Klager over regionsråds afgørelser kan indbringes for Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn, når de vedrører
1)
praksissektoren efter
§§ 58-60 og 64-71 i sundhedsloven,
2)
vilkår for en persons
ret til sygehusbehandling efter sundhedsloven,
3)
ernæringspræparater
efter § 159 i sundhedsloven,
4)
vilkår for en persons
ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter
§ 171 i sundhedsloven og
5)
kørselsgodtgørelse
til læger efter § 175 i sundhedsloven.
§ 8.
Klager
over Søfartsstyrelsens afgørelser efter § 161 i sundhedsloven kan
indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
§ 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at
klage efter § 7, nr. 2 og 4.
§ 10.
Inden en klage efter §§ 6 og 7 behandles af Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om
der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal
en
klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Stk. 2.
Kan
myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for
afgørelsen og genvurderingen videre til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Stk. 3.
Klager til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter §§ 6-8 skal indgives inden 4
uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Patientklagenævnet kan
se
bort fra overskridelse af denne klagefrist, hvis særlige grunde taler herfor.
Stk. 4.
Indenrigs-
og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af
genvurderingen af sager efter stk. 1 og 2, herunder også regler om
tidsfrister
for indsendelse og videresendelse af klager m.v. efter stk. 3.
§ 11.
Patientklagenævnet kan i sager som nævnt i §§ 6-8 tiltræde eller omgøre
afgørelsen eller hjemvise sagen til fornyet behandling.
Stk. 2.
Patientklagenævnets
formand og næstformænd træffer afgørelser i sager efter §§ 6-8.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
§ 12.
Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
der i sin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Stk. 2.
Patientklagenævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 13.
Patientklagenævnet består af en formand og et af indenrigs- og
sundhedsministeren
fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren udpeger nævnets formand og næstformænd, som skal være
dommere.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer, der ikke samtidig må være
medlemmer af et regionsråd eller en kommunalbestyrelse, således:
1)
8 medlemmer beskikkes
efter indhentet udtalelse fra regionsrådene i forening.
2)
4 medlemmer beskikkes
efter indhentet udtalelse fra KL (Kommunernes Landsforening).
3)
8 medlemmer beskikkes
efter indhentet udtalelse fra De Samvirkende Invalideorganisationer.
4)
8 medlemmer beskikkes
efter indhentet udtalelse fra Forbrugerrådet.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren beskikker for hvert fagligt område et antal medlemmer,
der alle er fagligt uddannede.
Stk. 5.
Medlemmerne
beskikkes for en periode, der følger den kommunale eller regionale
valgperiode.
De medlemmer af Patientklagenævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres
tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og godtgørelse for befordring i lighed
med ikkestatsansatte, der modtager særskilt vederlæggelse. Udgifter hertil
afholdes af staten.
Sagernes behandling
§ 14.
Patientklagenævnet
kan efter aftale med Sundhedsstyrelsen anmode vedkommende
embedslægeinstitution
om at undersøge klagesager og om at udarbejde en indstilling til nævnet om
sagernes afgørelse. Patientklagenævnet kan efter aftale med Sundhedsstyrelsen
bestemme, at klagesagerne direkte kan indgives til embedslægeinstitutionerne
med henblik på undersøgelse, før nævnet træffer afgørelse i en sag.
Patientklagenævnet kan forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og
Retslægerådet,
før nævnet træffer afgørelse i en sag. Patientklagenævnet skal, inden der
træffes afgørelse i en klagesag vedrørende sundhedsvæsenet i Grønland,
indhente
en udtalelse herom fra sundhedsmyndighederne i Grønland.
Stk. 2.
Den
sundhedsperson eller myndighed, som er omfattet af dette kapitel, skal efter
anmodning meddele Patientklagenævnet samt embedslægerne enhver oplysning,
herunder journaler, til brug for behandling af sagen.
Stk. 3.
Patientklagenævnet
skal holde Sundhedsstyrelsen underrettet om de afgørelser, som nævnet træffer
vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed. Sundhedsstyrelsen kan til
brug
for sin tilsynsvirksomhed få udleveret Patientklagenævnets sagsakter i de
enkelte
klagesager.
Stk. 4.
Patientklagenævnet afgiver en årlig redegørelse til indenrigs- og
sundhedsministeren om sin virksomhed.
§ 15.
Ved
afgørelsen af den enkelte sag efter § 3 skal Patientklagenævnet
sammensættes af
1)
formanden eller en
næstformand,
2)
2 medlemmer efter
§ 13, stk. 3, heraf 1 beskikket efter bestemmelsens nr. 1 eller 2
og
1 beskikket efter nr. 3 eller 4 og
3)
2 medlemmer efter
§ 13, stk. 4, afhængigt af sagens faglige karakter.
Stk. 2.
Formanden
eller vedkommende næstformand afgør, hvilke medlemmer efter § 13,
stk. 3 og 4, der skal deltage i Patientklagenævnets møder. Formanden
eller
vedkommende næstformand afgør endvidere, inden for hvilket fagligt område
eller
områder, medlemmer efter § 13, stk. 4, skal deltage.
Stk. 3.
Formanden
eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige eller andre
kan deltage uden stemmeret ved Patientklagenævnets behandling af sager.
§ 16.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med
Patientklagenævnet dettes forretningsorden.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Patientklagenævnets formand
og næstformand ud over i de i §§ 6-8 nævnte sager kan træffe afgørelse i
sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.
Offentliggørelse af klage- og tilsynssager
§ 17.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives
offentligheden adgang til oplysninger om Patientklagenævnets afgørelser,
herunder om, at offentliggørelse sker uden anonymisering af oplysninger om
den
indklagede sundhedsperson, såfremt der er tale om sager, hvor der er givet
kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med
kosmetiske indgreb.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der gives offentligheden
adgang til oplysninger om afgørelser, der er truffet i det klagesystem, som
er
aftalt mellem de driftsansvarlige myndigheder for sundhedsvæsenet og Dansk
Tandlægeforening. Der kan fastsættes regler om, at der kan ske behandling af
oplysninger om personnummer, og om, at offentliggørelse sker uden
anonymisering
af oplysninger om den indklagede tandlæge, såfremt der er tale om sager, hvor
der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse.
Stk. 3.
Oplysninger
om, at vedkommende sundhedsperson har overtrådt lovgivningen ved de forhold,
som de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser vedrører, kan offentliggøres. Der
kan dog ikke ske offentliggørelse af oplysninger om, at sagen oversendes til
politiet.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Patientklagenævnet
varetager
offentliggørelsen af afgørelserne fra tandlægeklagesystemet, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen offentliggør faglige påbud efter § 5 a,
stk. 3, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., beslutninger om
skærpet tilsyn efter sundhedsloven samt fratagelser og indskrænkninger i
lægers
og tandlægers ordinationsret efter lov om udøvelse af lægegerning og lov om
tandlæger.
Sagernes finansiering
§ 18.
Regionsråd
og kommunalbestyrelser afholder udgifterne til driften af Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn, jf. dog stk. 2. Udgiftsafholdelsen baseres på det
antal
sager, der rejses for nævnet af myndigheder samt borgere, der er blevet
behandlet af sundhedspersoner omfattet af nævnets virksomhed, ved
institutioner, der drives af regioner og kommuner samt i privat praksis og på
private sygehuse beliggende i regionerne. Udgifterne vedrørende klager over
regionsråds og kommunalbestyrelsers administrative afgørelser efter §§ 6
og 7, der indbringes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, afholdes
ligeledes
af regionsråd og kommunalbestyrelser. Der betales en standardtakst pr.
klagesag. Forskellige standardtakster kan fastsættes for forskellige
sagstyper.
Stk. 2.
Staten
afholder udgifterne ved klager til Patientklagenævnet fra borgere, som er
blevet behandlet ved institutioner, der drives af staten samt, efter aftale
med
Færøernes eller Grønlands hjemmestyre, ved sundhedsvæsenet på Færøerne eller
i
Grønland.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
takstfinansieringsordningen
og kan herunder bestemme, at taksterne kan dække andre sager end dem, der
vedrører de institutioner og myndigheder, der er nævnt i stk.1 og 2, og at
visse sagsområder ikke indgår i takstbetalingen. Endvidere kan der fastsættes
regler
om forudgående opkrævning fra regionsråd og kommunalbestyrelser m.fl. af
acontobetaling til nævnets drift.
Stk. 4.
Ministeren
nedsætter og fastsætter regler for et kontaktudvalg med repræsentanter for
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn samt
for
de takstbetalende myndigheder. Udvalget skal følge
takstfinansieringsordningen
og afgive indstilling til ministeren om fastsættelse af sagstaksterne.
Kapitel 3
Patientforsikring
Dækningsområde
§ 19.
Der ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel til patienter eller
efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med
undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget
1)
på et sygehus eller
på vegne af dette,
2)
af sundhedspersoner
og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sundhedsloven,
3)
af autoriserede
sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, ved en odontologisk landsdels- og
videnscenterfunktion eller i forbindelse med levering af de kommunale
sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41 eller på vegne af disse,
4)
på universiteternes
tandlægeskoler,
5)
af
privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner,
6)
af læger, der uden at
være privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til sundhedslovens
§ 158, eller
7)
af læger, der uden at
være privatpraktiserende virker som vagtlæger.
Stk. 2.
Med
patienter sidestilles personer, der deltager i biomedicinske forsøg, der ikke
indgår som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det samme
gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og andet biologisk materiale.
Stk. 3.
Dette
kapitel gælder tillige for patienter, der modtager vederlagsfri behandling
eller tilskud til behandling på sygehuse, klinikker m.v. i udlandet efter
sundhedsloven.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke områder der er
omfattet af stk. 1-3.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren
kan henlægge behandlingen af sager efter dette kapitel helt eller delvis til
en
privat institution. Indenrigs- og sundhedsministeren indgår i så tilfælde de
nødvendige aftaler herom.
Stk. 6.
Henlægger
indenrigs- og sundhedsministeren behandling af sager efter dette kapitel til
en
privat institution, finder forvaltningsloven anvendelse for institutionens
virksomhed.
Stk. 7.
Henlægger
indenrigs- og sundhedsministeren sine beføjelser efter stk. 5 til en
privat institution, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om
klageadgangen.
Erstatningsberettigende skader
§ 20.
Erstatning ydes, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forvoldt på en
af
følgende måder:
1)
Hvis det må antages,
at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne
forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling el.lign.,
hvorved skaden ville være undgået,
2)
hvis skaden skyldes
fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der
anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign.,
3)
hvis skaden ud fra en
efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed
stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk
synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens
sygdom, eller
4)
hvis der som følge af
undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade
i
form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end
hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels
skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til
skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens
indtræden i betragtning.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke skader der efter
stk. 1 nærmere er omfattet af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at visse skader efter stk. 1, nr. 3, er undtaget fra dette
kapitel.
§ 21.
Skade som følge af, at der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af
patientens sygdom, erstattes kun i de i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte tilfælde.
Stk. 2.
Ved ulykkestilfælde,
der ikke omfattes af § 20, stk. 1, nr. 2, ydes erstatning kun, hvis
skadelidte er under behandling m.v. på et sygehus og ulykken er indtruffet
inden for dettes område under sådanne omstændigheder, at sygehuset måtte
antages at have pådraget sig erstatningsansvar herfor efter almindelige
erstatningsretlige regler.
Stk. 3.
Erstatning
efter dette kapitel ydes ikke for skader, der skyldes egenskaber ved de
lægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling el.lign.
§ 22.
Til
de af § 19, stk. 2, omfattede forsøgspersoner og donorer ydes
erstatning for enhver skade, som kan være forårsaget af forsøget eller af
udtagelsen af væv m.v., medmindre det er overvejende sandsynligt, at skaden
har
anden årsag.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 gælder ikke ved skader, der omfattes af § 21, stk. 3.
Stk. 3.
Til de af
§ 19, stk. 2, omfattede bloddonorer ydes erstatning for skader, der
påføres de pågældende ved ulykkestilfælde i forbindelse med transport til en
aftalt eller rekvireret tapning i blodbank eller ved mobil blodbank,
medmindre
donoren forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Der
ydes
dog ikke erstatning efter 1. pkt., såfremt bloddonoren er berettiget til
erstatning for skaden efter anden lovgivning.
§ 23.
Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver
bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter
dette
kapitel, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med
anmeldelse til Patientforsikringsforeningen eller til de private
institutioner,
hvortil behandlingen af sager efter dette kapitel er henlagt i medfør af
§ 19, stk. 5.
Erstatningsudmåling m.v.
§ 24.
Erstatning
og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar.
Stk. 2.
Erstatning
m.v. efter stk. 1 ydes, såfremt den overstiger 10.000 kr. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte kun ydes, såfremt skaden
har medført uarbejdsdygtighed eller sygdom ud over en nærmere fastsat
periode,
der højst kan udgøre 3 måneder.
Stk. 3.
Stk. 2
samt regler fastsat i medfør af stk. 2 finder ikke anvendelse på skader,
der omfattes af § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. § 19,
stk. 2.
Stk. 4.
Erstatning
ydes ikke til dækning af regreskrav.
§ 25.
Erstatningen til patienten eller dennes efterladte kan nedsættes eller efter
omstændighederne helt bortfalde, hvis patienten forsætligt eller ved grov
uagtsomhed har medvirket til skaden.
§ 26.
I
det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få
erstatning i henhold til § 24, kan erstatningskrav ikke rejses mod
nogen,
der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden.
§ 27.
Hvis
den, der efter almindelige erstatningsregler måtte have pådraget sig
erstatningsansvar over for patienten eller dennes efterladte, er omfattet af
§ 19, kan ydelser i henhold til § 24 kun danne grundlag for
regreskrav, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
§ 28.
I
det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar,
gælder reglerne i §§ 26 og 27 ikke.
Erstatningsordningens organisation
Erstatningspligt
§ 29.
Pligt til at yde erstatning efter dette kapitel har:
1)
Driftsansvarlige for
offentlige sygehuse og den præhospitale indsats efter sundhedsloven.
2)
Patientens
bopælsregion og, hvis patienten ikke har bopæl her i landet, opholdsregionen
for skader i forbindelse med behandling, som et sygehus m.v. i udlandet er
ansvarligt for efter § 19, stk. 3.
3)
Driftsansvarlige for
regionstandplejen, odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion og de
kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41.
4)
Driftsansvarlige for
universiteternes tandlægeskoler.
5)
Den region, hvor en
privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson har sin praksis, eller hvor et
privat sygehus eller en privat klinik m.v. er beliggende, eller hvor en læge,
der uden at være privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller hvor en læge,
der
uden at være privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til
sundhedslovens § 158, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
I det
omfang behandlingen af sager efter dette kapitel henlægges til en privat
institution efter § 19, stk. 5, kan indenrigs- og
sundhedsministeren
bestemme, at pligten til at yde erstatning efter dette kapitel påhviler den
pågældende institution eller de pågældende privatpraktiserende autoriserede
sundhedspersoner, som institutionen repræsenterer.
Stk. 3.
Såfremt et
regionsråd m.v. efter stk. 1, nr. 5, i gentagne tilfælde har ydet
erstatning for skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede
sundhedspersoner, private sygehuse m.v., er regionsrådet forpligtet til at
indberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af,
hvorvidt
der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af
sundhedsloven og lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
Sundhedsstyrelsen
kan fastsætte regler for, hvornår indberetning til styrelsen skal foretages.
Forsikringspligt
§ 30.
Krav om erstatning efter dette kapitel skal være dækket af en forsikring i et
forsikringsselskab, jf. dog § 31, stk. 1.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber,
der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel, skal underrette
Patientforsikringsforeningen
herom.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter de årlige dækningssummer for de i
stk. 1
nævnte forsikringer.
Stk. 4.
Dækningssummer
fastsat i medfør af stk. 3 reguleres efter reglerne i § 15 i lov om
erstatningsansvar.
Stk. 5.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om forsikringspligtens
gennemførelse, herunder minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes
tegning
af forsikringer omfattet af dette kapitel. Ministeren fastsætter herunder
bestemmelser om,
1)
at
forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel,
i
fællesskab yder erstatning i tilfælde af overtrædelse af stk. 1,
2)
at
forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel,
i
fællesskab yder erstatning i tilfælde, hvor den enkelte driftsansvarliges
erstatningspligt overstiger forsikringens dækningssum fastsat i medfør af
stk. 3,
3)
at
forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel,
og
selvforsikrende myndigheder i fællesskab yder erstatning efter § 24,
hvor
det ikke er muligt med rimelig sikkerhed at udpege den erstatningspligtige
efter § 29.
Stk. 6.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om maksimering af den fælles
erstatningsforpligtelse efter stk. 5, nr. 1-3.
Stk. 7.
Præmier for
forsikringerne tillægges udpantningsret og kan inddrives ved indeholdelse i
løn
m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 31.
Regionsråd
og kommunalbestyrelser
er undtaget
fra forsikringspligten efter § 30.
Stk. 2.
Indenrigs-
og
s
undhedsministeren kan godkende,
at regionsråd og kommunalbestyrelser efter aftale overtager
forsikringspligten
efter § 30, stk. 1, for de private driftsansvarlige, jf. § 29.
Overtagelsen kan kun ske for de private driftsansvarlige, som udøver
virksomhed
inden for regionens eller kommunens område.
Stk. 3.
Regionsråd
og kommunalbestyrelser kan kræve omkostningerne ved de i stk. 2 nævnte
forsikringsordninger dækket hos de private driftsansvarlige, der er omfattet
af
ordningerne.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter de årlige dækningssummer for de i
stk. 2
nævnte forsikringer.
Stk. 5.
Dækningssummer
fastsat i medfør af stk. 4 reguleres efter reglerne i § 15 i lov om
erstatningsansvar.
Stk. 6.
§ 30,
stk. 5, nr. 1 og 2, samt stk. 6, finder ikke anvendelse, såfremt et
regionsråd eller en kommunalbestyrelse efter stk. 2 har overtaget
forsikringspligten.
Stk. 7.
Der er
udpantningsret for de i stk. 3 nævnte omkostninger.
Patientforsikringsforeningen
§ 32.
Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer omfattet af dette kapitel,
og
selvforsikrende regionsråd og kommunalbestyrelser opretter i fællesskab en
patientforsikringsforening og vælger en bestyrelse for foreningen. Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at staten kan blive medlem af
bestyrelsen.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter vedtægter for foreningens styrelse og
virksomhed. Udgifter til foreningens drift samt udgifter, der i øvrigt
pålægges
foreningen efter dette kapitel, afholdes af forsikringsselskaberne og
selvforsikrende myndigheder efter en fordeling, som fastsættes i vedtægterne.
Stk. 3.
Patientforsikringsforeningen
afgiver en årlig redegørelse til indenrigs- og sundhedsministeren om sin
virksomhed.
Sagernes behandling
§ 33.
Patientforsikringsforeningen modtager, oplyser og afgør alle erstatningssager
efter dette kapitel. Foreningen kan efter nærmere bestemmelse i vedtægterne
bemyndige de enkelte forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder til
selv at oplyse og afgøre nærmere beskrevne sagstyper.
Stk. 2.
Patientforsikringsforeningen
kan lade vidner afhøre ved byretten på det sted, hvor de bor.
Stk. 3.
Patientforsikringsforeningens
afgørelser meddeles vedkommende forsikringsselskab, staten eller
selvforsikrende regionsråd eller kommunalbestyrelse, som herefter skal
udbetale
de fastsatte ydelser.
Patientskadeankenævnet
§ 34.
Indenrigs-
og sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en
formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren
fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.
Stk. 2.
Formanden
og næstformændene, der udnævnes af indenrigs- og sundhedsministeren, skal
være
dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen, regionsrådene
i
forening, KL (Kommunernes Landsforening), Advokatrådet,
De Samvirkende Invalideorganisationer og Forbrugerrådet.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen
udpeger for de faglige områder, hvor det findes nødvendigt for sagernes
behandling, et antal sagkyndige medlemmer, der alle er fagligt uddannede, jf.
stk. 4.
Stk. 4.
Nævnet
sammensættes af
1)
formanden eller en
næstformand,
2)
2 sagkyndige
medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen efter stk. 3 afhængigt af sagens
faglige karakter,
3)
2 medlemmer udpeget
af regionsrådene i forening,
4)
1 medlem udpeget af
Advokatrådet
,
5)
1 medlem udpeget af
Forbrugerrådet og
6)
1 medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 5.
Formanden
eller vedkommende næstformand afgør, inden for hvilket fagligt område eller
områder sagkyndige medlemmer efter stk. 4 skal deltage ved afgørelsen af
den enkelte sag.
Stk. 6.
Nævnet er
beslutningsdygtigt, såfremt nævnet ved afgørelsen af den enkelte sag består
af
en formand eller næstformand samt mindst 4 medlemmer, heraf mindst 1 medlem
efter stk. 4, henholdsvis nr. 2, 3 og 4, samt 1 medlem efter
stk. 4,
nr. 5 eller 6.
Stk. 7.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til
at
træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.
Stk. 8.
Nævnets
formand eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige
eller
andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af sager.
Stk. 9.
Nævnets
medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 10.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med nævnet dettes
forretningsorden.
Stk. 11.
Udgifter
til drift af nævnet afholdes af forsikringsselskaberne og selvforsikrende
myndigheder efter den fordeling, som fastsættes af indenrigs- og
sundhedsministeren
efter § 32,
stk. 2, 2. pkt.
§ 35.
De
afgørelser, der træffes efter § 33, kan indbringes for
Patientskadeankenævnet, der har den endelige administrative afgørelse.
Patientskadeankenævnet kan tillægge en klage opsættende virkning.
Stk. 2.
Klage til
Patientskadeankenævnet indgives inden 3 måneder efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Stk. 3.
Patientskadeankenævnet
kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund
hertil.
§ 36.
Patientskadeankenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten, der kan
stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2.
Indbringelse
skal ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 37.
Patientforsikringsforeningen kan af kommunalbestyrelser, regionsråd og andre
vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger m.v. samt
den
skadelidte, forlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler,
journaloptegnelser m.v., som foreningen skønner er af betydning for
behandling
af sager efter dette kapitel.
Stk. 2.
Patientforsikringsforeningen
skal afgive de oplysninger til Patientskadeankenævnet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, som er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af
opgaver efter dette kapitel.
Kapitel 4
Erstatning for lægemiddelskader
Anvendelsesområde
§ 38.
Til
patienter, der påføres fysisk skade som følge af egenskaber ved lægemidler,
der
er anvendt ved undersøgelse, behandling el.lign. (lægemiddelskade), ydes
erstatning efter reglerne i dette kapitel. Det samme gælder for efterladte
til
sådanne patienter.
Stk. 2.
Med
patienter sidestilles personer, der deltager i kliniske afprøvninger af
lægemidler (biomedicinske forsøg), der ikke indgår som led i diagnostik eller
behandling af personens sygdom. Det samme gælder for donorer, hvorfra der
udtages væv og andet biologisk materiale. Til forsøgspersoner og donorer, der
er omfattet af bestemmelsen, ydes også erstatning for psykisk skade.
Stk. 3.
Med
lægemiddelskade sidestilles skade forårsaget af et lægemiddel på en person,
der
plejer eller behandler den, til hvem et lægemiddel er ordineret. Erstatning
ydes kun, i det omfang skaden ikke dækkes af lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke skader efter
stk. 1-3 der er omfattet af dette kapitel.
§ 39.
Erstatning
ydes kun, hvis lægemidlet erhvervsmæssigt er udleveret i Danmark til forbrug
eller kliniske forsøg med lægemidler. Udleveringen skal være sket gennem
apotek, sygehus, læge, tandlæge eller salgssted godkendt til salg af
ikke
apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler i henhold til lægemiddelloven.
§ 40.
Ved
et lægemiddel forstås i dette kapitel en vare, som er bestemt til at tilføres
mennesker for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom,
sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner.
Stk. 2.
Lægemidlet
skal være godkendt til markedsføring i Danmark i henhold til gældende regler.
Dette gælder dog ikke for lægemidler, der anvendes ved kliniske forsøg, jf.
§ 38, stk. 2.
Stk. 3.
Magistrelt
fremstillede lægemidler og lægemidler, der efter forudgående tilladelse fra
Lægemiddelstyrelsen importeres til brug for enkeltpersoner, er omfattet af
reglerne i dette kapitel.
Stk. 4.
Naturlægemidler,
homøopatiske lægemidler, vitamin- og mineralpræparater er ikke omfattet af
dette kapitel. Dette gælder dog ikke, såfremt disse produkter anvendes ved
kliniske afprøvninger (biomedicinske forsøg) med henblik på at opnå
markedsføringstilladelse som lægemiddel, jf. stk. 2, 1. pkt.
Stk. 5.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke lægemidler m.v.
efter stk. 1-4 der er omfattet af dette kapitel.
§ 41.
En
lægemiddelskade forvoldt af et receptpligtigt lægemiddel erstattes kun, hvis
lægemidlet er ordineret til skadelidte.
§ 42.
Som
lægemiddelskade anses ikke sygdomme eller anden skade, som
1)
skyldes, at
lægemidlet ikke har haft den tilsigtede effekt på den pågældende patient,
eller
2)
skyldes fejl eller
forsømmelse i forbindelse med ordination eller udlevering af lægemidlet til
patienten.
§ 43.
En
lægemiddelskade, der er opstået som følge af bivirkninger af et lægemiddel,
erstattes kun, hvis bivirkningerne efter deres karakter eller omfang går ud
over, hvad skadelidte med rimelighed bør acceptere. Bestemmelsen omfatter
både
kendte og ukendte samt konkret påregnelige og upåregnelige bivirkninger.
Stk. 2.
Ved
afgørelser i henhold til stk. 1 skal der særligt tages hensyn til
1)
arten og
sværhedsgraden af den sygdom, som behandlingen rettede sig imod,
2)
den skadelidtes
helbredstilstand,
3)
skadens omfang og
4)
mulighederne i øvrigt
for at tage risikoen for skadens indtræden i betragtning.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
lægemiddelskader
efter §§ 41-43 der er omfattet af dette kapitel.
§ 44.
Der
ydes kun erstatning, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forårsaget
ved brug af lægemidler.
§ 45.
Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver
bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter
dette
kapitel, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med
anmeldelse til Patientforsikringsforeningen.
Erstatningsudmåling m.v.
§ 46.
Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i lov om
erstatningsansvar,
jf. dog reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Erstatning
m.v. ydes kun, såfremt beløb fastsat efter stk. 1 overstiger 3.000 kr.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte kun ydes, såfremt skaden
har medført uarbejdsdygtighed eller sygdom ud over en nærmere fastsat
periode,
der højst kan udgøre 3 måneder.
Stk. 4.
Stk. 2
og 3 finder ikke anvendelse på lægemiddelskader, der er omfattet af
§ 38,
stk. 2.
§ 47.
Erstatning ydes ikke til dækning af afledte regreskrav, jf. § 17 i lov
om
erstatningsansvar.
§ 48.
Erstatningen
til patienten eller dennes efterladte kan nedsættes eller efter
omstændighederne helt bortfalde, hvis patienten forsætligt eller ved grov
uagtsomhed har medvirket til skaden.
§ 49.
Ved
en serieskade forstås lægemiddelskader, som er påført flere personer og
forårsaget af samme egenskab hos samme substans i et eller flere lægemidler,
og
1)
som beror på
bivirkninger, der ikke på tidspunktet for lægemidlets udlevering var angivet
i
det af Lægemiddelstyrelsen godkendte resumé af lægemidlets egenskaber eller
registreret i lægemiddelkataloget, og som medfører skade af en sådan
karakter,
at denne ikke ved lægemidlets udlevering burde være forudset af en fagmand,
eller
2)
som skyldes en defekt
ved lægemidlet som følge af instruktions-, fabrikations- eller
distributionsfejl.
Stk. 2.
En
serieskade henføres til det år, hvor det første erstatningskrav rejses over
for
indenrigs- og sundhedsministeren eller Patientforsikringsforeningen, jf.
§ 55, uanset hvornår de senere skader anmeldes.
§ 50.
Erstatningssummen
for skader i henhold til loven er begrænset til 150 mio. kr. pr. kalenderår.
Stk. 2.
Erstatningssummen
for hver enkelt serieskade, jf. § 49, er dog begrænset til 100 mio. kr.
Stk. 3.
Erstatningssummen
for lægemiddelskader ved kliniske afprøvninger af lægemidler (biomedicinske
forsøg) er begrænset til 25 mio. kr. pr. forsøg.
Stk. 4.
Erstatningen
kan ikke overstige 5 mio. kr. pr. skadelidte.
§ 51.
Er
de i § 50 angivne beløb ikke tilstrækkelige til at dække alle de
skadelidtes krav, foretages en forholdsmæssig nedsættelse af de enkelte krav,
dog
kun i endnu ikke udbetalte erstatningsbeløb. Viser det sig, efter at en skade
er indtruffet, at en sådan nedsættelse kan blive nødvendig, kan det
bestemmes,
at erstatningen indtil videre alene ydes med en del af de anerkendte krav.
§ 52.
I
det omfang patienten eller dennes efterladte har fået eller har krav på at få
erstatning i henhold til dette kapitel, kan erstatningskrav ikke rejses mod
nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 gælder ikke i de tilfælde, hvor der er erstatningsansvar efter
reglerne i lov om produktansvar.
§ 53.
I
det omfang staten yder erstatning efter dette kapitel, indtræder Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet i patientens krav mod lægemiddelproducenter og
mellemhandlere i henhold til lov om produktansvar.
Stk. 2.
Staten kan
afholde udgifter til advokat, sagsanlæg m.v. til inddrivelse af erstatning
fra
lægemiddelproducenter og mellemhandlere efter lov om produktansvar, jf.
stk. 1. Inddrevne erstatningsbeløb i forbindelse hermed tilgår staten.
Erstatningsordningens finansiering
§ 54.
Udgifter til erstatninger samt andre udgifter til erstatningsordningen
afholdes
af staten.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren foretager beregning og udbetaling af erstatninger.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan bemyndige andre, herunder private, til
at
foretage beregning og udbetaling af erstatninger m.v. efter denne
bestemmelse.
Sagernes behandling
§ 55.
Indenrigs-
og sundhedsministeren behandler og træffer afgørelse i sager efter dette
kapitel.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan bemyndige Patientforsikringsforeningen, jf. kapitel
2, til at behandle og træffe afgørelse i sager efter stk. 1.
Patientforsikringsforeningens udgifter i forbindelse hermed afholdes af
staten,
jf. § 54, stk. 1.
Stk. 3.
I tilfælde,
hvor indenrigs- og sundhedsministeren har bemyndiget andre end offentlige
myndigheder til at varetage opgaver efter dette kapitel, finder
forvaltningsloven tilsvarende anvendelse.
Lægemiddelskadeankenævnet
§ 56.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et lægemiddelskadeankenævn, som
består af
1)
en af indenrigs- og
sundhedsministeren udnævnt formand, som skal være dommer,
2)
2 medlemmer udpeget
af indenrigs- og sundhedsministeren,
3)
1 medlem udpeget af
Sundhedsstyrelsen,
4)
1 medlem udpeget af
Lægemiddelstyrelsen,
5)
2 medlemmer udpeget
af regionsrådene i forening,
6)
1 medlem udpeget af
De Samvirkende Invalideorganisationer og
7)
1 medlem udpeget af
Forbrugerrådet.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand til at træffe afgørelse i
sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.
Stk. 3.
Lægemiddelskadeankenævnets
medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,
gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med
Lægemiddelskadeankenævnet dettes forretningsorden. Ministeren kan heri
fastsætte regler om honorar til nævnets formand og medlemmer.
Stk. 5.
Udgifter
til drift af Lægemiddelskadeankenævnet afholdes af staten, jf. § 54,
stk. 1.
§ 57.
De
afgørelser, der træffes efter § 55, stk. 1, kan indbringes for
Lægemiddelskadeankenævnet, der har den endelige administrative afgørelse.
Lægemiddelskadeankenævnet kan tillægge en klage opsættende virkning.
Stk. 2.
Klage til
Lægemiddelskadeankenævnet skal indgives inden 3 måneder efter, at klageren
har
fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 3.
Lægemiddelskadeankenævnet
kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlige grunde
hertil.
Stk. 4.
Lægemiddelskadeankenævnets
afgørelse kan indbringes for landsretten. Indbringelse skal ske inden 6
måneder
efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 58.
Indenrigs-
og sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger til at varetage
opgaver
efter dette kapitel, kan af kommunalbestyrelser, regionsråd og andre
vedkommende, herunder sygehuse, apoteker, institutioner, behandlende læger
m.v.
samt den skadelidte og vedkommende medicinalfirma, forlange meddelt enhver
oplysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., som skønnes at
være af betydning for behandling af sager efter dette kapitel.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger til at varetage
opgaver
efter dette kapitel, skal afgive de oplysninger til
Lægemiddelskadeankenævnet,
som er nødvendige for nævnets varetagelse af opgaver efter dette kapitel.
Kapitel 5
Forældelses- og straffebestemmelser
§ 59.
Erstatningskrav
efter kapitel 3 skal være anmeldt til Patientforsikringsforeningen senest 5
år
efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab
til skaden.
Stk. 2.
Forældelse
af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er
forårsaget.
§ 60.
Erstatningskrav efter kapitel 4 skal være anmeldt til indenrigs- og
sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger til at varetage opgaver
efter dette kapitel, senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har
fået
eller burde have fået kendskab til skaden.
Stk. 2.
Forældelse
af erstatningskrav efter dette kapitel indtræder dog senest 10 år efter den
dag, hvor lægemidlet er udleveret til skadelidte.
§ 61.
Undlader en sundhedsperson at efterkomme en forpligtelse efter § 14,
stk. 2, straffes vedkommende med bøde.
§ 62.
Overtrædelse af § 30, stk. 1, straffes med bøde. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 63.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves følgende lovbestemmelser:
1)
Kapitel 3
og
§ 27,
stk. 2
og
3,
i lov om sundhedsvæsenets
centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002,
som
ændret senest ved § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004.
2)
Lov om
patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997. Loven
finder dog fortsat anvendelse på skader, der er forårsaget inden nærværende
lovs ikrafttræden.
3)
Lov nr. 1120 af 20.
december 1995 om erstatning for lægemiddelskader. Loven finder dog fortsat
anvendelse, såfremt det lægemiddel, der har forvoldt skaden, er udleveret til
skadelidte inden nærværende lovs ikrafttræden.
Stk. 3.
§ 17
træder i kraft den 1. januar 2006 og finder anvendelse på klage- og
tilsynssager, der er indsendt til pågældende klage- eller tilsynsinstans
efter
den 1. januar 2006 eller senere efter indenrigs- og sundhedsministerens
bestemmelse.
Stk. 4.
§ 18
træder i kraft den 1. januar 2006, dog således at amtskommuner, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner i 2006
afholder udgifterne til nævnets drift. Udgiftsafholdelsen baseres i 2006 på
det
antal sager, der rejses for nævnet af myndigheder samt borgere, der er blevet
behandlet af sundhedspersoner omfattet af nævnets virksomhed ved
institutioner,
der drives af amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner samt i privatpraksis og på private
sygehuse
beliggende i de nævnte kommuner.
Stk. 5.
Regler, der
er fastsat med hjemmel i kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse
m.v., lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør
af denne lov.
§ 64.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for Færøerne sættes i kraft ved
kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Lignende dokumenter
- C.A.10.4.3.14 Patientforsikring (lovbestemt) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Læge S, Læge K og Alment Praktiserende Læge R ApS mod Region Nordjylland Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. april 2021
- Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love (Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.) Retsinformation · 26. juni 2010
- Forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love (Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.) Retsinformation · 4. juni 2010
- Bekendtgørelse om de regionale patientkontorers opgaver og funktioner Retsinformation · 28. december 2013
- Et sygehus’ vurdering af afgørelser fra Patientklagenævnet Retsinformation · 20. maj 2008