Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader og om ophævelse af lov om erstatning for vaccinationsskader (Inddragelse af praktiserende autoriserede sundhedspersoner m.fl. under patientforsikringsordningen m.v.)

2002/1 LSV 225Lovforslag som vedtagetFolketinget4. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2003

Forslag

til

Lov om ændring af lov om patientforsikring og lov om

erstatning for lægemiddelskader og om ophævelse af lov om erstatning for

vaccinationsskader

(Inddragelse af praktiserende autoriserede

sundhedspersoner m.fl. under

patientforsikringsordningen m.v.)

§ 1

I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.

228 af 24. marts 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 395 af 2. juni 1999

og

§ 17 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Der ydes erstatning efter reglerne i denne lov til

patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i

forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som er foretaget

1)

på sygehus eller på

vegne af dette,

2)

af sundhedspersoner

og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sygehusloven,

3)

af autoriserede

sundhedspersoner ansat i amtstandplejen og under de kommunale

sundhedsordninger

Læs alt

eller på vegne af disse,

4)

på universiteternes

tandlægeskoler,

5)

af

privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner,

6)

af læger, der uden at

være privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til lov om tilbud om

gratis vaccination mod visse sygdomme, eller

7)

af læger, der uden at

være privatpraktiserende virker som vagtlæger.«

2.

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således:

»Det samme gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og

andet biologisk materiale.«

3.

§ 1, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

4.

§ 1, stk. 4,

der bliver stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3

. Loven

gælder tillige for patienter, der modtager vederlagsfri behandling eller

tilskud til behandling på sygehuse, klinikker m.v. i udlandet efter lov om

sygehusvæsenet.«

5.

I

§ 1, stk. 5,

der bliver stk. 4,

ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

6.

§ 1, stk. 6,

der bliver stk. 5,

ophæves.

7.

I

§ 1

indsættes efter stk. 5, der

bliver stk. 4, som nye stykker:

»Stk. 5

. Indenrigs-

og sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager efter loven helt

eller

delvis til en privat institution. Indenrigs- og sundhedsministeren indgår i

så

tilfælde de nødvendige aftaler herom.

Stk. 6.

Henlægger

indenrigs- og sundhedsministeren behandling af sager efter loven til en

privat

institution, finder forvaltningsloven anvendelse for institutionens

virksomhed.

Stk. 7.

Henlægger

indenrigs- og sundhedsministeren sine beføjelser efter stk. 5 til en

privat institution, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om

klageadgangen.«

8.

I

§ 4, stk. 1,

udgår »og § 1,

stk. 3, 2. pkt.,«.

9.

§ 4, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Til de af

§ 1, stk. 2, omfattede bloddonorer ydes erstatning for skader, der

påføres de pågældende ved ulykkestilfælde i forbindelse med transport til en

aftalt eller rekvireret tapning i blodbank eller ved mobil blodbank,

medmindre

donoren forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Der

ydes

dog ikke erstatning efter 1. pkt., såfremt bloddonoren er berettiget til

erstatning for skaden efter anden lovgivning.«

10.

Efter

§ 4 indsættes før overskriften:

»§ 4 a.

Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver

bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter

loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med

anmeldelse til Patientforsikringsforeningen eller til de private

institutioner,

hvortil behandlingen af sager efter loven er henlagt i medfør af § 1,

stk. 5.«

11.

I

§ 5, stk. 3,

ændres »§ 4,

stk. 1 eller stk. 3, jf. § 1, stk. 2, og § 1,

stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 4, stk. 1 eller 3, jf. § 1,

stk. 2.«

12.

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Hvis den, der efter almindelige erstatningsregler måtte have pådraget sig

erstatningsansvar over for patienten eller dennes efterladte, er omfattet af

§ 1, kan ydelser i henhold til § 5 kun danne grundlag for

regreskrav,

hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.«

13.

§ 9

affattes således:

»§ 9.

Pligt

til at yde erstatning efter loven har:

1)

Driftsansvarlige for

offentlige sygehuse og den præhospitale indsats efter sygehusloven.

2)

Patientens

bopælsamtskommune og, hvis patienten ikke har bopæl her i landet,

opholdsamtskommunen for skader i forbindelse med behandling, som et sygehus

m.v. i udlandet er ansvarligt for efter § 1, stk. 3.

3)

Driftsansvarlige for

amtstandplejen og de kommunale sundhedsordninger.

4)

Driftsansvarlige for

universiteternes tandlægeskoler.

5)

Den amtskommune eller

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, hvor en privatpraktiserende

autoriseret sundhedsperson har sin praksis, eller hvor et privat sygehus,

klinik m.v. er beliggende, eller hvor en læge, der uden at være

privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller hvor en læge, der uden at være

privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til lov om tilbud om

gratis

vaccination mod visse sygdomme, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I det

omfang behandlingen af sager efter loven henlægges til en privat institution

efter § 1, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren bestemme,

at

pligten til at yde erstatning efter loven påhviler den pågældende institution

eller de pågældende privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, som

institutionen repræsenterer.

Stk. 3.

Såfremt en

amtskommune m.v. efter stk. 1, nr. 5, i gentagne tilfælde har ydet

erstatning for skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede

sundhedspersoner, private sygehuse m.v., er amtskommunen forpligtet til at

indberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af,

hvorvidt

der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af

lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte

regler for, hvornår indberetning til styrelsen skal foretages.«

14.

I

§ 10, stk. 2,

ændres

»sundhedsministeren« til: »Patientforsikringsforeningen«.

15.

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Indenrigs-

og sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en

formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd

og

beskikkede medlemmer.

Stk. 2.

Formanden

og næstformændene, der udnævnes af indenrigs- og sundhedsministeren, skal

være

dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen

,

Amtsrådsforeningen, Hovedstadens

Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening, Københavns, Frederiksberg og

Bornholms Kommuner, Advokatrådet, De Samvirkende Invalideorganisationer og

Forbrugerrådet.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen udpeger for de faglige områder, hvor det findes nødvendigt

for sagernes behandling, et antal sagkyndige medlemmer, der alle er fagligt

uddannede, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Ved

afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af

1)

formanden eller en

næstformand,

2)

2 sagkyndige

medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen efter stk. 3 afhængigt af sagens

faglige karakter,

3)

1 medlem udpeget af

Amtsrådsforeningen,

4)

1 medlem udpeget i

forening af Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening og

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner,

5)

1 medlem udpeget af

Advokatrådet,

6)

1 medlem udpeget af

Forbrugerrådet og

7)

1 medlem udpeget af

De samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 5.

Formanden

eller vedkommende næstformand afgør, inden for hvilket fagligt område eller

områder sagkyndige medlemmer efter stk. 4 skal deltage ved afgørelsen af

den enkelte sag.

Stk. 6.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til

at

træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.

Stk. 7.

Nævnets

formand eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige

eller

andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af sager.

Stk. 8.

Patientskadeankenævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i

løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 9.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Patientskadeankenævnet

dettes forretningsorden.

Stk. 10.

Udgifter

til drift af Patientskadeankenævnet afholdes af forsikringsselskaberne og

selvforsikrende myndigheder efter den fordeling, som fastsættes af indenrigs-

og sundhedsministeren efter § 12, stk. 2, 2. pkt.«

§ 2

I lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning for

lægemiddelskader, som ændret ved § 5 i lov nr. 1228 af 27. december 1996

og § 3 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således:

»Det samme gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og

andet biologisk materiale.«

2.

Efter

§ 7 indsættes:

»§ 7 a.

Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver

bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter

loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med

anmeldelse til Patientforsikringsforeningen.«

3.

§ 8

ophæves.

4.

I

§ 19

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2

. Indenrigs-

og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand til at træffe afgørelse i

sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og finder anvendelse på skader, der

forårsages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader.

Loven

finder dog fortsat anvendelse på skader, der er forårsaget inden lovens

ikrafttræden.

Stk. 3.

Regler, der

er fastsat med hjemmel i lov om patientforsikring, lov om erstatning for

lægemiddelskader og lov om erstatning for vaccinationsskader, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne

lov.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for

Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter