Forslag til Lov om ændring af lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader og om ophævelse af lov om erstatning for vaccinationsskader (Inddragelse af praktiserende autoriserede sundhedspersoner m.fl. under patientforsikringsordningen m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2003
Forslag
til
Lov om ændring af lov om patientforsikring og lov om
erstatning for lægemiddelskader og om ophævelse af lov om erstatning for
vaccinationsskader
(Inddragelse af praktiserende autoriserede
sundhedspersoner m.fl. under
patientforsikringsordningen m.v.)
§ 1
I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 24. marts 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 395 af 2. juni 1999
og
§ 17 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 1,
affattes således:
»Der ydes erstatning efter reglerne i denne lov til
patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i
forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som er foretaget
1)
på sygehus eller på
vegne af dette,
2)
af sundhedspersoner
og andet personale som led i den præhospitale indsats efter sygehusloven,
3)
af autoriserede
sundhedspersoner ansat i amtstandplejen og under de kommunale
sundhedsordninger
Læs alt
eller på vegne af disse,
4)
på universiteternes
tandlægeskoler,
5)
af
privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner,
6)
af læger, der uden at
være privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til lov om tilbud om
gratis vaccination mod visse sygdomme, eller
7)
af læger, der uden at
være privatpraktiserende virker som vagtlæger.«
2.
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således:
»Det samme gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og
andet biologisk materiale.«
3.
§ 1, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
4.
§ 1, stk. 4,
der bliver stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3
. Loven
gælder tillige for patienter, der modtager vederlagsfri behandling eller
tilskud til behandling på sygehuse, klinikker m.v. i udlandet efter lov om
sygehusvæsenet.«
5.
I
§ 1, stk. 5,
der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
6.
§ 1, stk. 6,
der bliver stk. 5,
ophæves.
7.
I
§ 1
indsættes efter stk. 5, der
bliver stk. 4, som nye stykker:
»Stk. 5
. Indenrigs-
og sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager efter loven helt
eller
delvis til en privat institution. Indenrigs- og sundhedsministeren indgår i
så
tilfælde de nødvendige aftaler herom.
Stk. 6.
Henlægger
indenrigs- og sundhedsministeren behandling af sager efter loven til en
privat
institution, finder forvaltningsloven anvendelse for institutionens
virksomhed.
Stk. 7.
Henlægger
indenrigs- og sundhedsministeren sine beføjelser efter stk. 5 til en
privat institution, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om
klageadgangen.«
8.
I
§ 4, stk. 1,
udgår »og § 1,
stk. 3, 2. pkt.,«.
9.
§ 4, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Til de af
§ 1, stk. 2, omfattede bloddonorer ydes erstatning for skader, der
påføres de pågældende ved ulykkestilfælde i forbindelse med transport til en
aftalt eller rekvireret tapning i blodbank eller ved mobil blodbank,
medmindre
donoren forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Der
ydes
dog ikke erstatning efter 1. pkt., såfremt bloddonoren er berettiget til
erstatning for skaden efter anden lovgivning.«
10.
Efter
§ 4 indsættes før overskriften:
»§ 4 a.
Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver
bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter
loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med
anmeldelse til Patientforsikringsforeningen eller til de private
institutioner,
hvortil behandlingen af sager efter loven er henlagt i medfør af § 1,
stk. 5.«
11.
I
§ 5, stk. 3,
ændres »§ 4,
stk. 1 eller stk. 3, jf. § 1, stk. 2, og § 1,
stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 4, stk. 1 eller 3, jf. § 1,
stk. 2.«
12.
§ 8
affattes således:
»§ 8.
Hvis den, der efter almindelige erstatningsregler måtte have pådraget sig
erstatningsansvar over for patienten eller dennes efterladte, er omfattet af
§ 1, kan ydelser i henhold til § 5 kun danne grundlag for
regreskrav,
hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.«
13.
§ 9
affattes således:
»§ 9.
Pligt
til at yde erstatning efter loven har:
1)
Driftsansvarlige for
offentlige sygehuse og den præhospitale indsats efter sygehusloven.
2)
Patientens
bopælsamtskommune og, hvis patienten ikke har bopæl her i landet,
opholdsamtskommunen for skader i forbindelse med behandling, som et sygehus
m.v. i udlandet er ansvarligt for efter § 1, stk. 3.
3)
Driftsansvarlige for
amtstandplejen og de kommunale sundhedsordninger.
4)
Driftsansvarlige for
universiteternes tandlægeskoler.
5)
Den amtskommune eller
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, hvor en privatpraktiserende
autoriseret sundhedsperson har sin praksis, eller hvor et privat sygehus,
klinik m.v. er beliggende, eller hvor en læge, der uden at være
privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller hvor en læge, der uden at være
privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til lov om tilbud om
gratis
vaccination mod visse sygdomme, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
I det
omfang behandlingen af sager efter loven henlægges til en privat institution
efter § 1, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren bestemme,
at
pligten til at yde erstatning efter loven påhviler den pågældende institution
eller de pågældende privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, som
institutionen repræsenterer.
Stk. 3.
Såfremt en
amtskommune m.v. efter stk. 1, nr. 5, i gentagne tilfælde har ydet
erstatning for skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede
sundhedspersoner, private sygehuse m.v., er amtskommunen forpligtet til at
indberette dette til Sundhedsstyrelsen med henblik på en vurdering af,
hvorvidt
der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige foranstaltninger i medfør af
lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte
regler for, hvornår indberetning til styrelsen skal foretages.«
14.
I
§ 10, stk. 2,
ændres
»sundhedsministeren« til: »Patientforsikringsforeningen«.
15.
§ 14
affattes således:
»§ 14.
Indenrigs-
og sundhedsministeren nedsætter et patientskadeankenævn, der består af en
formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal næstformænd
og
beskikkede medlemmer.
Stk. 2.
Formanden
og næstformændene, der udnævnes af indenrigs- og sundhedsministeren, skal
være
dommere. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af Sundhedsstyrelsen
,
Amtsrådsforeningen, Hovedstadens
Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening, Københavns, Frederiksberg og
Bornholms Kommuner, Advokatrådet, De Samvirkende Invalideorganisationer og
Forbrugerrådet.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen udpeger for de faglige områder, hvor det findes nødvendigt
for sagernes behandling, et antal sagkyndige medlemmer, der alle er fagligt
uddannede, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Ved
afgørelsen af den enkelte sag skal nævnet sammensættes af
1)
formanden eller en
næstformand,
2)
2 sagkyndige
medlemmer udpeget af Sundhedsstyrelsen efter stk. 3 afhængigt af sagens
faglige karakter,
3)
1 medlem udpeget af
Amtsrådsforeningen,
4)
1 medlem udpeget i
forening af Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening og
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner,
5)
1 medlem udpeget af
Advokatrådet,
6)
1 medlem udpeget af
Forbrugerrådet og
7)
1 medlem udpeget af
De samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 5.
Formanden
eller vedkommende næstformand afgør, inden for hvilket fagligt område eller
områder sagkyndige medlemmer efter stk. 4 skal deltage ved afgørelsen af
den enkelte sag.
Stk. 6.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand eller en næstformand til
at
træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.
Stk. 7.
Nævnets
formand eller vedkommende næstformand kan bestemme, at særligt sagkyndige
eller
andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af sager.
Stk. 8.
Patientskadeankenævnets medlemmer udpeges for 4 år. Finder udpegningen sted i
løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 9.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Patientskadeankenævnet
dettes forretningsorden.
Stk. 10.
Udgifter
til drift af Patientskadeankenævnet afholdes af forsikringsselskaberne og
selvforsikrende myndigheder efter den fordeling, som fastsættes af indenrigs-
og sundhedsministeren efter § 12, stk. 2, 2. pkt.«
§ 2
I lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning for
lægemiddelskader, som ændret ved § 5 i lov nr. 1228 af 27. december 1996
og § 3 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således:
»Det samme gælder for donorer, hvorfra der udtages væv og
andet biologisk materiale.«
2.
Efter
§ 7 indsættes:
»§ 7 a.
Det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver
bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter
loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med
anmeldelse til Patientforsikringsforeningen.«
3.
§ 8
ophæves.
4.
I
§ 19
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2
. Indenrigs-
og sundhedsministeren kan bemyndige nævnets formand til at træffe afgørelse i
sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og finder anvendelse på skader, der
forårsages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader.
Loven
finder dog fortsat anvendelse på skader, der er forårsaget inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler, der
er fastsat med hjemmel i lov om patientforsikring, lov om erstatning for
lægemiddelskader og lov om erstatning for vaccinationsskader, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne
lov.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for
Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (30. april 2003) - L 225 Retsinformation · 30. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om patientforsikring og lov om erstatning for lægemiddelskader (Inddragelse af praktiserende autoriserede sundhedspersoner m.fl. under patientforsikringsordningen m.v.) Retsinformation · 2. juni 2003
- 1986 LSF 210 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 211 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 22. marts 1990
- 1987 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTFORSIKRING Retsinformation · 10. juni 1991