Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN OG SKATTESTYRELSESLOVEN (OPLYSNINGSPLIGT VEDRØRENDE KONCERNINTERNE TRANSAKTIONER)

1997/1 LSF 84Lovforslag som fremsatFolketinget25. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages

følgende ændring:

1. Efter § 3A indsættes:

» § 3 B. Skattepligtige, der

1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller

2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller

3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i

Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske

fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede

transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3.

pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne

juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme

kreds af aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,

hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare

skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de

kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på

skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at

den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

Læs alt

afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet

dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår

de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden

ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser

og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den

centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske

forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og

som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens

§ 12, stk. 3.«

§ 2

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende

ændringer:

1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en

skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som følge af en

udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret

transaktion, skal altid imødekommes.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber

fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i

det 6. år efter indkomstårets udløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, som

indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1998 eller senere.

Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som

indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1999 eller senere.

Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt.,

som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor

varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og lov nr. 440 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3A indsættes:

» § 3 B. Skattepligtige, der:

- kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller

- kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller

- er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller

- har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller

- er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i

Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske

fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede

transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt.,

og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske

personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af

aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,

hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare

skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de

kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på

skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at

den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet

dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår

de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden

ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser

og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den

centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske

forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og

som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens

§ 12, stk. 3.«

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en

skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B, som følge af en

udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret

transaktion, skal altid imødekommes.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber

fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i

det 6. år efter indkomstårets udløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 - 3, som

indsat ved denne lovs § 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1998 eller senere.

Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som

indsat ved denne lovs § 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1999 eller senere.

Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt.,

som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor

varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Formålet med lovforslaget er at øge skattemyndighedernes mulighed for at

sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den

skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af

landegrænserne (transfer pricing).

Der foreslås en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige

og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne

transaktioner.

Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der er interesseforbundne med

selskaber, personer m.v. i udlandet, i selvangivelsen skal afgive oplysninger

om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med

disse (kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske

oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet

særlige oplysningsfelter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal

angives.

Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes

dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige

dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en

vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår

for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det

som udgangspunkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere

dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen

til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's

retningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co-operation

and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation

eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede

dokumentation ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for en vurdering

af de kontrollerede transaktioner.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige

dokumentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de

kontrollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor

skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i

overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden

indhentes godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner

vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes, at

transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og

forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet, samt at skattemyndigheden

skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Det

foreslåede krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden betyder, at

virksomhederne ikke efterfølgende skal etablere den fornødne dokumentation,

hvilket ville blive sværere og sværere jo længere tid, der forløb efter

transaktionen. Fristen for transfer pricing sager bliver heller ikke herved

længere end fristen i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidig

ophæves tidsbegrænsningen for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse

af skatteansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer

pricing regulering.

Forslaget om, at der i tilknytning til selvangivelsen skal afgives

oplysninger om art og omfang af samtlige kontrollerede transaktioner skal

have virkning for de indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar 1998.

Forslaget om, at der skal udfærdiges og opbevares skriftlig dokumentation

for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede

transaktioner, skal have virkning for de indkomstår, der påbegyndes fra og

med 1. januar 1999. Dette sene virkningstidspunkt er valgt af hensyn til de

skattepligtige, der ikke allerede har en procedure for dokumentation af

interne samhandelsvilkår.

Provenumæssige konsekvenser.

Det må vurderes, at forslaget har en positiv provenuvirkning som følge af

den præventive virkning overfor skævvridning af priser eller handelsvilkår.

Hertil kommer, at skattemyndighederne bliver bedre rustet i sager, hvor

udenlandske skattemyndigheder ønsker det danske beskatningsgrundlag nedsat

med baggrund i udenlandske transfer pricing reguleringer. Herved mindskes den

negative provenuvirkning af den stigende udenlandske anvendelse af regler

vedrørende transfer pricing.

Administrative konsekvenser

Forslaget vil gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage en

egentlig kontrol af den interne fastsættelse af pris og vilkår.

Skattemyndighederne har hidtil været meget tilbageholdende med at foretage

transfer pricing reguleringer, idet det i praksis har været særdeles

vanskeligt at løfte bevisbyrden for at de interne transaktioner ikke er

foretaget på armslængde vilkår. Skattemyndighedernes arbejde lettes ved dette

lovforslag, hvori der indføres en dokumentationspligt, men det må forventes

at kræve øgede ressourcer at kontrollere disse oplysninger.

Kontrollen af den interne fastsættelse af pris og vilkår vil ske under den

centrale told- og skatteforvaltnings tilsyn. Skattemyndigheden skal indhente

en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning forinden den

foretager en ændring af den skattepligtige indkomst, jf. den foreslåede § 3

B, stk. 5. Dette betyder, at told- og skatteforvaltningen kan føre tilsyn med

at der alene sker ændringer, hvor ændringen er i overensstemmelse med et

begrundet skøn. Endvidere giver forelæggelsespligten mulighed for at den

centrale told- og skatteforvaltning kan sikre en ensartet ligning over hele

landet og samtidig kan samle de erfaringer skattemyndighederne får ved

anvendelsen af reglerne til brug for eventuelle opdateringer og

videreudviklinger af reglerne. Endvidere er den centrale told- og

skatteforvaltning den kompetente myndighed når der i forbindelse med

udenlandske forhøjelser anmodes om korresponderende nedsættelser her i landet

(mutual agreement).

Ved selvangivelsen skal der afgives oplysninger om art og omfang af

kontrollerede transaktioner med de nævnte udenlandske fysiske og juridiske

personer og faste driftssteder. Fastlæggelsen af de konkrete krav til disse

oplysninger, dvs. udformningen af de relevante felter til selvangivelsen,

bestemmes af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, jf.

skattekontrollovens § 1, stk. 2. Disse ændringer af selvangivelsen skønnes at

medføre engangsudgifter i 1998 på 1 mill. kr.

De skattepligtige, der omfattes af de foreslåede regler, skal fremover

udfærdige skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat

for kontrollerede transaktioner. Dette materiale skal opbevares af de

skattepligtige og skal på skattemyndighedernes begæring forelægges disse.

På grundlag af indhøstede erfaringer fra gennemførte revisionssager vil

den centrale told- og skatteforvaltning på et senere tidspunkt udsende en

revisionsvejledning, der beskriver eksempler på art og omfang af denne

dokumentation. Revisionsvejledningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse

med OECD's retningslinier og opdateres løbende i takt med at der indsamles

yderligere erfaringer med anvendelsen af reglerne, samt i takt med at OECD's

retningslinier opdateres.

Disse foranstaltninger vil naturligvis medføre en udgift i de første år,

men visse foranstaltninger er allerede iværksat. Den stigende grad af

internationalisering har øget behovet for kendskabet til internationale

koncerners virksomhed, hvilket afspejles i den interne videreuddannelse af

skattemedarbejdere. Told- og Skattestyrelsen har endvidere allerede oprettet

en international kontrolafdeling. Denne afdeling forventes at varetage

koordineringen af reglerne, og den kan yde vejledning til de lokale

skattemyndigheder i forbindelse med transfer pricing spørgsmål.

Samlet set vil den foreslåede pligt til at selvangive summariske

oplysninger medføre en administrativ lettelse og forbedre

skattemyndighedernes udsøgningsmuligheder, hvilket på den anden side vil

indebære, at der fremover skal anvendes flere ressourcer i forbindelse med

kontrol af disse oplysninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke medføre en urimelig byrde for erhvervsvirksomhederne,

idet kravet om dokumentation ikke adskiller sig fra, hvad skattemyndighederne

i visse andre lande allerede kræver i dag. Endvidere vil dokumentationen

tillige virke som et værn mod udenlandske skattemyndigheders eventuelle

mindre velbegrundede transfer pricing reguleringer. Forslaget regulerer

hvilken art af dokumentationskrav virksomhederne kan blive stillet overfor i

en transfer pricing sag, hvorfor det fremmer en højere grad af

forudsigelighed på området. Forslaget betyder endvidere, at udenlandske

koncerners danske selskaber gives tilnærmelsesvis de samme skattemæssige

vilkår som danskejede selskaber, der virker her i landet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Baggrunden for lovforslaget

I multinationale foretagender forekommer der almindeligvis omsætning

mellem selskaberne eller virksomhederne i koncernen i form af udveksling af

varer, tjenesteydelser, immaterielle rettigheder m.v. (kontrollerede

transaktioner). Den centrale styring i en sådan koncern medfører, at der kan

fastsættes pris- og aftalevilkår, der ikke ville forekomme mellem uafhængige

virksomheder. Som led i den centrale styring af koncernens indtjening kan det

forekomme, at den interne prisfastsættelse (transfer pricing) foretages på

grundlag af kendskabet til beskatningen i de lande, hvor koncernens selskaber

eller virksomheder er hjemmehørende. Ved en sådan intern prisfastsættelse kan

koncernen flytte fortjeneste fra det ene selskab til det andet og derved

påvirke koncernens samlede skattetilsvar.

Den stigende grad af internationalisering herunder grænseoverskridende

koncerndannelse øger derfor behovet for adgang til og udveksling af

internationale oplysninger for de nationale skattemyndigheder. Dette behov

søger OECD ved mange aktiviteter at få tilgodeset i medlemslandene. Således

har det været et centralt tema for OECD at sikre, at skattepligtig indkomst i

et land ikke ved skævvridning af priser eller samhandelsvilkår flyttes til et

andet land, enten fordi de udenlandske selskaber er lavere beskattet, eller

fordi de udenlandske skattemyndigheder forlanger en sådan prisfastsættelse af

hensyn til deres skatteprovenu. De store udenlandske stater - i særdeleshed

U.S.A, Japan og Tyskland - har strammet kursen betydeligt i de seneste år, og

Told- og Skattestyrelsen bliver som følge heraf præsenteret for anmodninger

om nedsættelser af det danske skattetilsvar, når indkomsten forhøjes i

udlandet (korresponderende reguleringer). Ifølge OECD sker en betydelig andel

af den grænseoverskridende verdenshandel som handel mellem koncernforbundne

selskaber. Hvis udenlandske koncerners skat flyttes fra danske

datterselskaber via lavt fastsatte priser, fratages Danmark et skatteprovenu.

Hvis koncernen på egen foranledning foretager en skævvridning for at spare

dansk skat, stilles de udenlandske koncerners danske selskaber skattemæssigt

bedre end danskejede selskaber, der virker her i landet, hvilket medfører en

ulige konkurrencesituation.

OECD har som følge heraf forsøgt at styre udviklingen og begrænse de

internationale skattekonflikter og udsendte allerede i 1979 en rapport om

hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved

ligningen i transfer pricing sager. I sommeren 1995 udsendte OECD

»Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax

Administrations«, der er en revision af rapporten fra 1979. Samtlige

OECD-lande - herunder Danmark, har tilsluttet sig de nye retningslinier. De

foreslåede nye danske regler er således også i overensstemmelse med OECD's

retningslinier.

Danske skattemyndigheder har traditionelt haft betydelige vanskeligheder

med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne handler. Det

skyldes især selskabernes meget begrænsede oplysningspligt i kombination med

det forhold, at det er vanskeligt efter en årrække at klarlægge

afregningsprincipperne og de faktisk gennemførte afregninger. Gennemføres

danske regler svarende til OECD's anbefalinger, vil det allerede på forhånd

være fastlagt, hvilke spørgsmål som eventuelt senere kan forventes stillet af

skattemyndighederne i forbindelse med afklaringen af de koncerninterne

handler. OECD-anbefalingerne fastlægger således på forhånd rammerne for

afgørelse af eventuelle senere transfer pricing sager, og kan dermed tjene

til en højere grad af forudsigelighed, der øger retssikkerheden for

virksomhederne.

Baggrunden for »transfer pricing« regler

Interesseforbundne parter kan indgå aftaler eller foretage andre

dispositioner på tilsvarende vis som alle andre, med mindre der på et særligt

område er et udtrykkeligt forbud herimod, jf. eksempelvis det selskabsretlige

forbud mod aktionærlån. I mange tilfælde er der opstillet begrænsninger for

dispositionens skatteretlige følger. Der findes således regler, hvorefter det

er muligt at korrigere en værdiansættelse ved handel mellem en hovedaktionær

og hans selskab, regler om manglende fradragsret for renter af gavegæld, et

årligt maksimum for afgiftsfri gaver til børn, børnebørn m.v. De

skatteretlige følger af dispositionerne begrænses, idet skatttemæssige hensyn

for sådanne dispositioner kan tilsidesætte almindelige forretningsmæssige

hensyn.

Fælles for alle disse situationer er, at de er særdeles vanskelige at

regulere idet forskellige hensyn skal tilgodeses og det i visse tilfælde er

svært at vise, hvorledes eksempelvis en værdiansættelse ville have faldet ud

ved en tilsvarende handel mellem uafhængige parter. Et simpelt regelsæt er

hensigtsmæssigt i praksis, men øger risikoen for urimelige resultater,

hvilket særligt gælder for så vidt angår koncerninterne transaktioner, der er

et særdeles komplekst område. For koncerninterne transaktioner over

landegrænserne er det endvidere hensigtsmæssigt at tage hensyn til de øvrige

landes skatteregler, således at dobbeltbeskatning kan undgås.

Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der kontrolleres af udenlandske

fysiske eller juridiske personer, eller kontrollerer udenlandske juridiske

personer, eller er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller

har et fast driftssted i udlandet eller er en udenlandsk fysisk eller

juridisk person med et fast driftssted her i landet, ved selvangivelsen skal

afgive oplysninger om art og omfang af deres kontrollerede transaktioner.

Endvidere skal der udfærdiges og opbevares skriftlig dokumentation for,

hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Et

sådant krav om et skriftligt grundlag for kontrollerede transaktioner findes

tilsvarende for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter,

forsikringsselskaber m.v., jf. senest Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 907

af 29. november 1995, samt for aftaler mellem eneanpartshavere/-aktionærer og

selskabet, der ikke er indgået på sædvanlige vilkår som led i et løbende

mellemværende, jf. aktieselskabsloven § 63, stk. 2 og anpartsselskabsloven §

27, stk. 2.

Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne

grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for,

hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er

fastsat. Reglerne lader det som udgangspunkt være op til de skattepligtige at

vurdere hvilken yderligere dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering

bør ske under hensyntagen til, at skattemyndighederne ved ligningen vil

anvende principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing.

Som nævnt har de danske skattemyndigheder traditionelt haft betydelige

vanskeligheder med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne

transaktioner. Det skyldes især, at Danmark ikke hidtil har haft særlige

regler om dokumentation for fastsættelsen af pris og vilkår for kontrollerede

transaktioner, hvorfor det har været vanskeligt for skattemyndighederne at

løfte bevisbyrden for at de interne afregningspriser ikke har været fastsat i

overensstemmelse med armslængde princippet, dvs. manglende overensstemmelse

med hvad der kunne have været opnået, hvis den skattepligtige havde været et

uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med

vedkommende udenlandske virksomhed.

Det er væsentlig lettere at sikre det nødvendige dokumentationsgrundlag

samtidig med at de interne transaktioner foretages, i stedet for

efterfølgende at skulle fremskaffe dokumentationen. En efterfølgende

fremskaffelse besværliggøres yderligere af, at sammenligningsgrundlaget til

brug for vurderingen af, om de interne transaktioner er sket i

overensstemmelse med armslængde princippet ofte ikke er komplet.

Såfremt oplysninger til brug for vurderingen af, om de interne

transaktioner er sket i overensstemmelse med armslængde princippet ikke

indgives af en virksomhed i Danmark kan dette ifølge de almindelige

bevisbyrde regler tillægges processuel skadevirkning for virksomheden i

Danmark. Dette betyder, at bevisbyrden for skattemyndighederne svækkes.

Uanset bevisbyrden således kan svækkes skal skattemyndighederne dog fortsat

sandsynliggøre at transaktionen ikke er sket på armslængde vilkår. Dette kan

være særdeles vanskeligt, hvor en del af sammenligningsgrundlaget mangler

fordi det hidrører fra den udenlandske virksomhed eller fordi der er forløbet

en årrække. Ved at stille krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden i

Danmark lettes skattemyndighedernes arbejde og virksomheden er klar over

hvilken dokumentation der vil blive afkrævet, såfremt en transfer pricing sag

indledes.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4,

finder § 5, stk 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede

transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede

transaktioner kan herefter fastsættes skønsmæssigt. Dette svarer til, hvad

der gælder for så vidt angår en manglende opfyldelse af regnskabskravene i

mindstekravsbekendtgørelsen.

I alle tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at ændre den

skattepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over, hvad der kunne

have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og

skatteforvaltning. Den skattepligtige indkomst kan ændres såfremt

skattemyndigheden er af den opfattelse, at de fastsatte priser og vilkår ikke

er på arms længde vilkår eller såfremt dokumentationen ikke er et

tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den enkelte sag skal dog forelægges for

den centrale told- og skatteforvaltning til godkendelse før den skønsmæssige

ændring foretages. Såfremt den skattepligtige er af den opfattelse, at

ændringen er uberettiget skal den skattepligtige godtgøre, at transaktionen

var foretaget på armslængde vilkår. Dette betyder, at bevisbyrden alt efter

omstændighederne kan skifte mellem den skattepligtige og skattemyndighederne.

Til syvende og sidst er bevisbedømmelsen underlagt domstolenes censur.

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner

vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Idet der ved den

foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 B stilles krav om et

dokumentationsgrundlag i virksomheden vil forlængelsen af tidsfristen ikke

medføre en uforholdsmæssig belastning for den skattepligtige ved at der først

efter en årrække kræves etableret et sådant dokumentationsgrundlag i

forbindelse med at der påtænkes gennemført en korrektion. Tidsbegrænsningen

for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse af skatteansættelsen som

følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer pricing regulering ophæves

samtidig. Forlængelsen af tidsfristerne for både de skattepligtige og

skattemyndighederne sker i erkendelse af, at transfer pricing sager er

komplicerede og tidskrævende, hvorfor forlængelsen skal sætte

skattemyndighederne i stand til at gennemføre en grundig kontrol, herunder

forelægge sagen for den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig gives

de skattepligtige mulighed for en genoptagelse, såfremt en udenlandsk

skattemyndighed efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, har

gennemført en transfer pricing forhøjelse.

I Danmark har der i de senere år kun været ført få sager om transfer

pricing reguleringer efter det i praksis havde vist sig at være særdeles

vanskeligt at løfte bevisbyrden for at transaktionen ikke var foretaget på

armslængde vilkår. Skattemyndighederne i andre lande har imidlertid ikke

været så tilbageholdende, hvorfor vi i øget omfang bliver anmodet om at

foretage nedsættelser af det danske skattetilsvar som følge af transfer

pricing reguleringer i andre lande.

Lovforslaget er således et forsøg på at undgå at tabe et skatteprovenu,

der rettelig tilkommer Danmark, samt at undgå en ulige konkurrencesituation

for danskejede virksomheder, der virker her i landet.

3. Hjemmelen til »transfer pricing« reguleringer

Af de almindelige skatteretlige principper følger, at ethvert

skattesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes

af alle sine skattepligtige indtægter. Såfremt der foretages transaktioner

mellem to skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der

være mulighed for korrektion. Der er med andre ord sket en »skjult«

overførsel af en indtægt fra et skattesubjekt til et andet. Korrektionen

forudsætter imidlertid, at de to skattesubjekter er interesseforbundne.

Såfremt det ene selskab er udenlandsk vil der alene være mulighed for

korrektion af det danske selskab.

De almindelige skatteretlige principper er indeholdt i statsskattelovens

§§ 4-6, der finder anvendelse ved alle interessefællesskaber. I

selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår korrektion

i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transaktioner med en

udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne bestemmelse blev indført med

virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af

selskabsskatteloven. I bemærkningerne til bestemmelsen var anført :

»Bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsigter at ramme forsøg på omgåelse

af skattepligten i tilfælde, hvor erhvervsvirksomhed her i landet udøves af

et datterselskab af et udenlandsk moderselskab eller som en filialvirksomhed

af en i udlandet beliggende hovedvirksomhed, og hvor det kan befrygtes, at

man ved regnskabsmæssige manipulationer og vilkårlige kalkulationer søger at

reducere datterselskabets eller filialens regnskabsmæssige overskud og dermed

den her i landet skattepligtige indkomst. Bestemmelsen afgiver en udtrykkelig

hjemmel for de skattelignende myndigheder til i sådanne tilfælde at

tilsidesætte regnskaberne og ansætte indkomsten på grundlag af et skøn over,

hvilken fortjeneste der under frie vilkår må antages at ville være opnået på

grundlag af den stedfundne omsætning. Dette princip følges allerede nu i

praksis, og må siges at have vundet almindelig international hævd, bl.a. også

ved afslutningen af aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning.«

Heraf fremgår, at det ikke var sigtet at ændre ved de allerede gældende

principper, men alene at give en specifik hjemmel for korrektion af

kontrollerede danske selskabers eller filialers skattepligtige indkomst.

Denne hjemmel eksisterer fortsat, men har imidlertid i praksis vist sig at

være utilstrækkelig som grundlag for korrektion, idet man ofte mangler den

nødvendige dokumentation.

Selskabsskattelovens § 12 omfatter ikke direkte den omvendte situation, at

et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et udenlandsk selskab

eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk

for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i

statskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende

selskab efter tilsvarende retningslinier.

Selskabsskattelovens § 12 er inspireret af det forberedende arbejde til

OECD's modeloverenskomsts artikel 9. Efterfølgende har OECD udformet

retningslinier, der særligt vedrører transfer pricing problemstillinger. Det

foreliggende lovforslag er udformet i overensstemmelse med OECD's

retningslinier, og det er hensigten at nærmere retningslinier løbende skal

revideres i takt med udviklingen af OECD's retningslinier.

OECD's retningslinier

OECD udsendte i 1979 rapporten »Transfer Pricing and Multinational

Enterprises«, der var de første internationale retningslinier for

transfer pricing-problemstillinger.

OECD's anbefalede fremgangsmåder til fastlæggelse af interne

afregningspriser baseret på armslængde vilkår har til formål at modvirke

dobbeltbeskatning som følge af uenighed om principperne for løsning af

transfer pricing-problemstillinger i internationalt arbejdende koncerner,

samt hos de forskellige skattemyndigheder. Retningslinierne har således til

formål at angive forskellige måder til at finde fælles tilfredsstillende

løsninger af transfer pricing sager, hvorved ressourcekrævende konflikter

mellem internationale koncerner og skattemyndighederne samt mellem de

forskellige skattemyndigheder kan afværges.

I 1983 udsendte Statsskattedirektoratet en revisionsmeddelse om

»Transfer pricing og armlængdeprincippet« som en vejledning til de

lignende myndigheder. I revisionsmeddelsen angives, at denne ikke giver et

entydigt svar på alle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med

koncerninterne transaktioner, men må betragtes som en introduktion til emnet.

Revisionsmeddelsen indeholder en generel beskrivelse af problemstillingen

herunder de metoder, der er anbefalet af OECD til løsning af transfer pricing

konflikter. Revisionsmeddelsen er ikke en oversættelse af OECD's rapport, men

alene en kortere vejledning.

Der udsendtes endvidere i 1985 en revisionsmeddelse om »Fremlæggelse

af dokumentation i form af regnskaber, bilag m.v. for virksomheder i udlandet

til brug ved ligning og skatteberegning«. Denne revisionsmeddelse er en

redegørelse for i hvilket omfang, der er pligt til at fremlægge regnskaber

m.v. i forskellige relationer med udenlandske skattesubjekter.

I sommeren 1995 blev de fem første kapitler til OECD's transfer pricing

retningslinier vedrørende beregningsmetoder for koncerninterne

afregningspriser, administrative fremgangsmåder, dokumentationskrav m.v.,

»Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax

Administrations«, udsendt. Disse fem første kapitler omhandler:

I. Armslængde princippet

II. Traditionelle transaktionsbaserede metoder

III. Andre metoder (avancebaserede metoder)

IV. Administrative forhold

V. Dokumentation.

I foråret 1996 udsendtes yderligere to kapitler, der omhandler:

VI. Immaterielle rettigheder

VII. Koncerninterne tjenesteydelser

I august 1997 udsendtes endnu et kapitel, der omhandler:

VIII. Omkostningsfordelingsaftaler

Det er intentionen løbende i takt med udviklingen og i takt med at

OECD-landene bliver enige, at opdatere disse retningslinier. Endvidere vil

der blive tilføjet kapitler om andre aspekter af transfer pricing

problemstillingen.

Kapitel I - Armslængde princippet:

Armslængde princippet er i 1995-retningslinierne fastholdt som den

grundlæggende standard for internationale transfer pricing reguleringer.

OECD's grundlæggende definition af dette princip findes i OECD's

modeloverenskomsts artikel 9 om forbundne foretagender. Såfremt der imellem

to associerede foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres

kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som

ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være

tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Ved anvendelsen af armslængde princippet skal der foretages en

sammenligning mellem vilkårene mellem interesseforbundne parter og

ikke-interesseforbundne parter. Dette forudsætter, at der eksisterer et

sammenligningsgrundlag i en eller anden tilgængelig form, dvs. at

sammenligningsgrundlaget er identisk eller at der kan korrigeres for

eventuelle forskelle. Den sammenlignelighedstest, der skal foretages, er

udførligt beskrevet i retningslinierne. Sammenlignelighedstesten indeholder

følgende elementer: Sammenligning af de udvekslede varer og tjenesteydelser,

funktionsanalyse, sammenligning af kontraktsvilkårene, sammenligning af de

økonomiske omstændigheder i form af markedsvilkår m.v. og af parternes

forretningsstrategier. Ved transaktioner mellem to uafhængige parter vil den

økonomiske kompensation normalt afspejle de funktioner, som hver part påtager

sig, herunder hvilke aktiver, der er indsat og hvilke risici, man har påtaget

sig. Ved funktionsanalysen vurderes, hvorledes opgaver og risici er fordelt

mellem parterne, dvs. det undersøges, hvem af parterne, der udfører de

forskellige funktioner som f.eks. design, produktion, montering, forskning og

udvikling, service og garanti, indkøb, distribution, reklame og marketing,

transport, finansiering og ledelse. Sammenlignelighedstesten skal gennemføres

uanset hvilken metode, der benyttes til prisfastsættelse.

Armslængde princippet bør ideelt set anvendes på enkelte transaktioner.

Disse enkelte transaktioner kan imidlertid være så tæt forbundne, at de må

vurderes sammen. Er en aftale indgået som en pakke, der inkluderer betaling

for benyttelsen af et patent, knowhow, varemærker m.v., kan det være

nødvendigt at opløse denne med henblik på at vurdere de enkelte

transaktioner. I sådanne tilfælde skal der imidlertid afslutningsvis

foretages en samlet vurdering af, om pakken er indgået på armslængde vilkår.

Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab, og anvendelsen af den mest

hensigtsmæssige metode eller de mest hensigtsmæssige metoder kan føre til

fastsættelse af et interval for armslængde prisen. Armslængde prisen er

således ikke een bestemt pris, hvorfor der bør accepteres et interval af

priser, hvortil der ikke foretages korrektion. Falder prisen derimod udenfor

dette prisinterval, bør en korrektion af prisfastsættelsen ske til det punkt

i intervallet, der bedst reflekterer den foreliggende transaktions

betingelser.

Med henblik på at opnå en fuldstændig forståelse af de forhold, der

omgiver den interne transaktion, kan det være hensigtsmæssigt at der anvendes

data fra en flerårig periode. Dette gælder såvel data fra tidligere år, som

data for efterfølgende år.

Kapitel II og III - Traditionelle transaktionsbaserede metoder og

andre metoder (avancebaserede metoder)

I kapitlerne II og III gennemgås metoder, som skattemyndigheder og

skatteydere anbefales at anvende ved fastsættelsen af, om betingelserne i

kommercielle eller finansielle transaktioner er i overensstemmelse med

armslængde princippet.

I kapitel II beskrives de såkaldte »traditionelle

transaktionsbaserede metoder«. Disse metoder er den fri

markedspris-metode (CUP metoden), videresalgspris-metoden og kostpris plus

avance-metoden.

Ved den fri markedspris-metode sammenlignes prisen på varer og

tjenesteydelser med prisen på tilsvarende varer eller tjenesteydelser,

overført mellem uafhængige parter. Ved denne sammenligning er det nødvendigt

primært at undersøge, om der findes produkter, der er tilstrækkeligt

sammenlignelige. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der så vidt muligt

foretages reguleringer for at eliminere de foreliggende forskelle. Endvidere

skal der tages hensyn til en række andre faktorer, der kan påvirke priserne.

Det er således nødvendigt at tage hensyn til f.eks., om de markeder, hvor

varerne er solgt, er økonomisk sammenlignelige, om salgstidspunktet er det

samme, om varerne er solgt samme sted i kæden fra producent til forbruger

o.s.v. Hvis forhold som de ovennævnte har væsentlig indflydelse på prisen,

skal der igen foretages reguleringer for at eliminere disse forskelle.

Den fri markedspris-metode er den mest direkte metode og bør anvendes i

alle tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkeligt sammenlignelige produkter.

Det er imidlertid ikke altid muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige

produkter, hvorfor det kan være nødvendigt at anvende en af de følgende

metoder.

Ved videresalgspris-metoden begyndes med at fastslå den pris, hvortil et

produkt, der er købt hos en forbundet virksomhed, bliver videresolgt til en

uafhængig virksomhed. Denne videresalgspris bliver herefter reduceret med en

rimelig bruttoavance. Efter fradrag af denne kan det resterende beløb

betragtes som en armslængde pris for den oprindelige overførsel af produktet.

Ved anvendelsen af denne metode kræves normalt færre reguleringer som følge

af forskelle i produkterne end ved den forrige metode. Derimod skal der

reguleres for de funktioner, der udføres forinden eller i forbindelse med

videresalg. Dette kan være videreforarbejdning af produktet, påførsel af

varemærke, påtagelse af garanti m.v. Videresalgsprisen findes lettest, hvor

produktet ikke ændres væsentligt forinden eller i forbindelse med videresalg.

Endvidere må der foretages regulering, såfremt videresælgeren har monopol på

videresalg af produktet.

Kostpris plus avance-metoden tager udgangspunkt i de omkostninger, som en

virksomhed afholder i forbindelse med formuegoder eller tjenesteydelser, der

er overført eller ydet til en forbundet virksomhed. Dette beløb opskrives med

en rimelig bruttoavance (kan f. eks være lig bruttofortjenesten ved salg til

uafhængige virksomheder). Denne metode er særlig anvendelig, hvor de interne

transaktioner består af halvfabrikata, hvor parterne har indgået integrerede

produktionsaftaler, langfristede købs- og salgsaftaler eller den handlede

vare er til rådighed stillede serviceydelser. Metoden indebærer en vurdering

af såvel omkostninger som bruttoavance. Metoden vil derfor kunne påvirkes af

en række forskelle mellem virksomhederne. Det nævnes endvidere, at metoden

forudsætter at omkostningerne beregnes på samme vis, eller at der kan

reguleres for forskelle. Dette kan give problemer, idet der ikke findes

internationalt anerkendte standarder for beregningen af omkostninger.

Ovennævnte metoder, der har været generelt accepterede i mange år, er at

foretrække når det skal fastslås, om betingelserne for de kommercielle og

finansielle forbindelser mellem forbundne virksomheder er i overensstemmelse

med armslængde princippet.

Kompleksiteten i erhvervslivet kan imidlertid medføre, at de traditionelle

metoder ikke kan anvendes alene, eller undtagelsesvist slet ikke kan

anvendes. Der kan således være tale om en stærkt integreret koncern, der

fremstiller et eller flere helt unikke produkter. I disse tilfælde kan det

være meget vanskeligt eller umuligt at fremskaffe eksternt materiale, der kan

anvendes som grundlag for en sammenlignelighedsanalyse.

Med henblik på disse situationer er der i kapitel III redegjort for andre

metoder, der eventuelt kan anvendes som tilnærmelse til armslængde vilkår.

Disse metoder betegnes som »transaktionsbestemte avancemetoder«,

dvs. metoder, der undersøger de fortjenester, der opnås ved specielle

transaktioner mellem forbundne virksomheder. De eneste avancemetoder, der

opfylder armslængde princippet, er ifølge OECD's retningslinier de metoder,

der er i overensstemmelse med »avancefordelingsmetoden« og

»den transaktionsbestemte nettoavancemetode«.

Ved avancefordelingsmetoden identificeres først det samlede nettoresultat,

der skal fordeles mellem forbundne foretagender og som hidrører fra deres

interne transaktioner. Herefter fordeles avancen mellem de forbundne

virksomheder på grundlag af en analyse af, hvilke funktioner den enkelte

virksomhed har bidraget med. Ved fastsættelsen af værdien af de udførte

funktioner skal der i videst muligt omfang sammenlignes med tilsvarende

funktioner, udført af uafhængige virksomheder.

Den transaktionsbestemte nettoavancemetode undersøger den

nettofortjeneste, som en virksomhed realiserer ved en intern transaktion.

Ideelt set skal virksomhedens nettofortjeneste fastsættes ved at sammenligne

med den nettofortjeneste, som virksomheden opnår ved tilsvarende

transaktioner med uafhængige virksomheder. Hvor dette ikke er muligt, kan

nettofortjenesten for en uafhængig virksomhed ved en sammenlignelig

transaktion anvendes som vejledning. Det er anført, at pålidelige

sammenligningsanalyser ofte er vanskelige at foretage i forbindelse med denne

metode.

Det konkluderes i retningslinierne at disse to metoder,

avancefordelingsmetoden og den transaktionsbestemte nettoavancemetode, kun

bør anvendes som »en sidste udvej«. Der er foreløbig kun få lande,

der har erfaringer med avancemetoderne, hvorfor det er intentionen, at

anvendelsen af de forskellige metoder skal overvåges af OECD i de kommende

år.

De i retningslinierne anførte metoder er ikke udtømmende. Andre metoder

kan ifølge retningslinierne også være anvendelige, men kun såfremt de er i

overensstemmelse med armslængde princippet .

Retningslinierne afviser imidlertid anvendelsen af »Global Formulary

Apportionment«, idet denne ikke anses for at være i overensstemmelse med

armslængde pricippet. Efter denne metode fordeles fortjenesten i en koncern

mellem de forbundne virksomheder i de forskellige lande efter en forudbestemt

og fast formel.

I Danmark er der for udenlandske forsikringsselskaber, der driver

forsikringsvirksomhed her i landet, i selskabsskattelovens § 12, stk. 3,

givet særskilt hjemmel til at opgøre den danske skattepligtige indkomst efter

en sådan indirekte metode. Efter 1. pkt. fastsættes indkomsten her i landet

til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her

i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på

brutto-præmieindtægten her i landet. Efter 2. pkt. kan skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

Denne bestemmelse blev flyttet fra statsskatteloven ved indførslen af

selskabsskatteloven. Bestemmelsen har således eksisteret i en lang årrække,

hvorfor den ikke er i strid med OECD's modeloverenskomst eller de af Danmark

indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Af kommentarerne til OECD's

modeloverenskomsts artikel 7 fremgår, at denne indirekte metode kan

accepteres, hvis denne sædvanligt har været benyttet og under forudsætning

af, at resultatet med rimelighed kan siges at være i overensstemmelse med

artiklen, dvs. armslængde princippet. Uanset der tages afstand fra en sådan

indirekte metode i OECD's retningslinier, er dens begrænsede anvendelse

således anerkendt af OECD i modeloverenskomsten.

De ved dette lovforslag foreslåede regler i skattekontrollovens § 3 B

finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver

forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst

her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3 .

Kapitel IV - Administrative forhold

Kapitel IV beskriver administrative fremgangsmåder til at løse og undgå

sager vedrørende intern prisfastsættelse. Det væsentligste problem er, at

skattemyndighedernes øgede brug af adgangen til at regulere forbundne

virksomheders interne afregningspriser, kan føre til dobbeltbeskatning. Dette

er tilfældet, hvor det andet land ikke er enig i reguleringen og følgelig

ikke foretager en tilsvarende nedsættelse af indkomsten.

Skattemyndighedernes kontrol af virksomhedernes prisfastsættelse, herunder

deres undersøgelser, bevisbyrde og bøder diskuteres indledningsvis.

Kontrollen af prisfastsættelsen varierer meget i de forskellige OECD-lande,

kræver ofte specialisering og er tidskrævende. Endvidere er transfer pricing

ikke en eksakt videnskab, hvorfor skattemyndighederne bør være fleksible og

tage udgangspunkt i den af virksomheden anvendte metode for

prisfastsættelsen.

I lighed med kontrollen af prisfastsættelsen varierer bevisbyrdereglerne i

de forskellige OECD-lande. I nogle lande er bevisbyrden hos

skattemyndighederne, i nogle lande er bevisbyrden indledningsvist hos

skattemyndighederne, men kan vende såfremt virksomheden eksempelvis ikke

imødekommer en rimelig anmodning om dokumentation og i andre lande er

bevisbyrden hos virksomheden.

OECD anbefaler ikke en af disse bevisbyrdefordelinger som værende bedre

end de andre. OECD henstiller alene til, at skattemyndighederne og

virksomhederne - uanset hvor bevisbyrden er - sørger for at kunne

dokumentere, at prisfastsættelsen er i overensstemmelse med armslængde

princippet.

Bøder kan anvendes, men et sådant system bør være fair og ikke unødigt

byrdefuldt for virksomhederne.

Dernæst diskuteres korresponderende nedsættelser, dvs. nedsættelser som

følge af en transfer pricing forhøjelse i et andet land, og muligheden for at

indgå gensidige aftaler. I OECD's modeloverenskomsts artikel 25 er

fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler beskrevet. Artikel 25

dækker ifølge kommentarerne til modeloverenskomsten transfer pricing

problemer, men problemet er at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at

nå til enighed. Der henvises her til EU-voldgiftskonventionen, der trådte i

kraft 1. januar 1995. Denne konvention omhandler transfer pricing problemer

og kan være en løsning for så vidt angår EU-landene.

Nedsættelser som følge af en transfer pricing-forhøjelse i et andet land

er omhandlet i artikel 9, stk. 2 i OECD's modeloverenskomst. Ifølge denne

bestemmelse er skattemyndighederne forpligtet til at søge at løse spørgsmål

om dobbeltbeskatning som følge af sager om interne prisfastsættelser, men de

er ikke forpligtet til at nå til en løsning. Retningslinierne indeholder en

række anbefalinger til at imødegå problemet. Det er således bl.a. anført, at

skattemyndighederne bør påbegynde forhandlinger med den udenlandske

skattemyndighed på et så tidligt tidspunkt som muligt, at interne

forældelsesfrister ikke bør være til hinder for, at en korresponderende

regulering (nedsættelse) foretages, at virksomhederne bør gives lejlighed til

at præsentere deres argumenter, og gives oplysning om sagens forløb samt at

de to landes skattemyndigheder bør tilstræbe sig på at nå til et resultat

hurtigere, end det normalt hidtil har været tilfældet.

Samtidige (simultane) skatterevisioner indebærer en aftale mellem to eller

flere lande om at foretage en samtidig og uafhængig undersøgelse af en eller

flere skatteyderes skattesager med henblik på udveksling af enhver relevant

oplysning. Sådanne samtidige skatterevisioner, der i væsentlig grad kan

fremskynde og lette fremskaffelsen af relevante oplysninger, anbefales i

OECD's retningslinier. De nordiske lande har allerede i en årrække

samarbejdet om simultane skatterevisioner.

Dernæst indeholder retningslinierne et afsnit om foranstaltninger, der kan

anvendes til at undgå eller begrænse antallet af sager om interne

afregningspriser. For det første diskuteres anvendelsen af »safe

harbour« regler. »Safe harbour« regler er et sæt af enkle

regler, i henhold til hvilke interne afregningspriser automatisk bliver

godkendt af den nationale skattemyndighed. Sådanne regler kan spænde fra helt

at fritage en målgruppe af skatteydere for forpligtelsen til at følge landets

lovgivning om interne afregningspriser, til at fastsætte f. eks. en forenklet

metode eller forenklede oplysningskrav. »Safe harbour« regler

anbefales ikke i retningslinierne. Det er herved blandt andet anført, at de i

for høj grad afviger fra armslængde princippet, at de kan åbne mulighed for

skattetænkning samt at de giver mulighed for dobbeltbeskatning, idet der ikke

er nogen sikkerhed for, at det andet land godkender prisfastsættelsen.

Dernæst diskuteres »Advance Pricing Agreements« eller

forhåndsprisgodkendelser. En forhåndsprisgodkendelse er en ordning, der forud

for transaktioner mellem forbundne foretagender fastsætter et sæt af

kriterier for fastsættelsen af interne afregningspriser for disse

transaktioner for et fastsat tidsrum. En forhåndsprisgodkendelse bør ske

bilateralt eller multilateralt for at sikre, at den udenlandske

skattemyndighed ikke forkaster den godkendte prisfastsættelse. Umiddelbart er

der mange fordele ved en sådan ordning, men usikkerheden om fremtidige

forhold gør det meget vanskeligt at foretage en prisgodkendelse for et

fremtidigt tidsrum. Erfaringerne med forhåndsprisgodkendelser er sparsomme,

men det er imidlertid sandsynligt, at forhåndsprisgodkendelser i nogle

situationer vil kunne hjælpe til at løse transfer pricing sager. OECD vil

derfor overvåge brugen af forhåndsprisgodkendelser, samt tilskynde til en

ensartet praksis i de lande, der vælger at etablere en ordning med disse

godkendelser.

I Danmark er der efter lov om bindende forhåndsbesked mulighed for at

anmode om en bindende forhåndsbesked om eksempelvis et koncernselskabs

konkrete interne afregningsvilkår. En bindende forhåndsbesked binder

imidlertid alene de danske skattemyndigheder og der er endnu ikke en

tilsvarende adgang til at opnå en bi- eller multilateral transfer pricing

aftale.

Muligheden for at opnå en bindende forhåndsbesked om interne

afregningsvilkår har endnu ikke været anvendt undtagen for så vidt angår

prisfastsættelsen ved overdragelse af aktiver. Dette skyldes formentlig dels

at der har været begrænset opmærksomhed omkring transfer pricing spørgsmål,

samt at en bindende forhåndsbesked om eksempelvis den løbende

prisfastsættelse for en serviceydelse kan have en begrænset anvendelse i

praksis. En sådan specifik bindende forhåndsbesked må nødvendigvis baseres på

en række forudsætninger, konkurrencepartnere, prisniveau m.v., der normalt

hele tiden vil ændre sig. I nogle tilfælde vil det endda være umuligt at

udtale sig om en sådan løbende prisfastsættelse. I sådanne tilfælde vil en

mere anvendelig bindende forhåndsbesked være en udtalelse om de anvendte

princippers overensstemmelse med armslængde princippet. Det er muligt at det

med tiden vil være hensigtsmæssigt at etablere en mulighed for at

virksomhederne kan opnå bi- eller multilaterale aftaler, hvor den danske

myndighed er en særskilt oprettet myndighed, der har en særlig viden om

sådanne prisfastsættelsesforhold. Adgangen til at opnå udtalelser om en

løbende prisfastsættelse kan herved samtidig udvides.

Kapitel V - Dokumentation

Kapitel V omhandler den dokumentation, som er nødvendig for

skattemyndighederne for at kunne afgøre, om interne prisfastsættelser er i

overensstemmelse med armslængde princippet. Indledningsvis anføres, at

udgangspunktet er de nationale bevisbyrderegler, men at skattemyndighederne,

selvom bevisbyrden påhviler disse, med rimelighed kan forpligte

virksomhederne til at fremlægge dokumentation vedrørende de interne

afregningspriser, idet skattemyndighederne uden passende dokumentation ikke

vil være i stand til at undersøge sagen korrekt. Endvidere anføres, at i

sådanne tilfælde vil bevisbyrden i nogle lande skifte, således at det nu er

virksomhederne, der skal godtgøre at deres prisfastsættelse er i

overensstemmelse med armslængde princippet.

Retningslinierne giver herefter en oversigt over nyttige oplysninger, som

er relevante ved en undersøgelse af interne afregningspriser. Det er

fremhævet, at den i retningslinierne indeholdte oversigt ikke er udtømmende

og at det på grund af sagernes individuelle karakter ikke er muligt at give

en fuldstændig oversigt. Oplysninger, der generelt vil være nyttige er

oplysninger om:

1) De forbundne foretagender, der er inddraget i de kontrollerende

transaktioner,

2) arten af de pågældende transaktioner,

3) de udførte funktioner og

4) sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige virksomheder.

Endvidere er opregnet en række supplerende oplysninger, der kan være

nyttige i visse sager, f. eks. oplysning om, hvorvidt uafhængige virksomheder

ville have gennemført en tilsvarende struktureret transaktion under

sammenlignelige omstændigheder, om ændringer i handelsbetingelser, om

modregningstransaktioner, der har indflydelse på armslængde prisen, om

finansielle forhold m.m. For at skattemyndighederne kan have et

tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om interne afregningspriser er i

overensstemmelse med armslængde princippet, er en aktiv medvirken fra

virksomheden nødvendig.

Det er anført i retningslinierne, at hver enkelt virksomhed af

skattemæssige hensyn bør bestræbe sig på at fastsætte interne

afregningspriser i overensstemmelse med armslængde princippet, før

prisfastsættelsen er afgjort. Det vil endvidere være rigtigt at have

undersøgt, om der er sammenlignelige data fra ikke kontrollerede

transaktioner, om der kan fremlægges oplysninger om grundlaget for de interne

afregningspriser, de faktorer, der er taget i betragtning samt den eller de

valgte metoder. Det er videre anført, at det kan være nødvendigt at udarbejde

skriftligt materiale alene til skattemæssigt brug eller fremskaffe

oplysninger fra udenlandske forbundne virksomheder.

Som det fremgår af ovenstående stilles der ganske store krav til

skatteyderens dokumentationsforpligtelse. Det anføres imidlertid i denne

forbindelse i retningslinierne, at skattemyndighederne kun bør kræve

nødvendige oplysninger og at der specielt må tages i betragtning, at det kan

være vanskeligt - eventuelt umuligt, for den undersøgte virksomhed at

fremskaffe oplysninger om udenlandske forbundne virksomheder. Endvidere bør

skattemyndighederne huske, at de kan gøre brug af artiklen i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne om udveksling af oplysninger.

Skattemyndighederne bør endvidere begrænse de oplysninger, der kræves af

virksomhederne på selvangivelsestidspunktet. På dette tidspunkt er en

specifik transaktion ikke udtaget til undersøgelse, hvorfor det ville være

temmelig byrdefuldt for virksomhederne, såfremt detaljeret dokumentation om

alle grænseoverskridende transaktioner og alle virksomheder involveret i

sådanne transaktioner skulle indgives. Det vil derfor være urimeligt at kræve

specifik dokumentation for samtlige interne prisfastsættelser i forbindelse

med indgivelsen af selvangivelsen. Dette kunne medføre en hindring for

international handel og udenlandske investeringer. Dokumentationskravet på

selvangivelsestidspunktet bør derfor begrænses til at kræve tilstrækkelig

dokumentation til mere eller mindre at sætte skattemyndighederne i stand til

at fastlægge hvilke virksomheder, der skal undersøges nærmere.

Kapitel VI,VII og VIII - Immaterielle rettigheder, koncerninterne

tjenesteydelser og omkostningsfordelingsaftaler

Kapitlerne VI, VII og VIII beskriver særlige problemer, der kan opstå i

forbindelse med immaterielle rettigheder, koncerninterne tjenesteydelser og

omkostningsfordelingsaftaler. Disse problemer kan være vanskelige at håndtere

for såvel skattemyndigheder som virksomheder, men det konkluderes, at

armslængde princippet også kan anvendes på disse områder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1 - 3:

Kravet om afgivelsen af oplysninger ved selvangivelsen om samtlige

kontrollerede transaktioner omfatter skattepligtige, der kontrolleres af

udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller kontrollerer udenlandske

juridiske personer, eller er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk

person, eller har et fast driftssted i udlandet eller er en udenlandsk fysisk

eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark. De skattepligtige,

der kan være omfattet er fysiske personer, selskaber, fonde, dødsboer, faste

driftssteder m.v.

Det er en betingelse, at den skattepligtige enten kontrolleres af

udenlandske fysiske eller juridiske personer eller kontrollerer udenlandske

juridiske personer (eller har et fast driftssted eller er et fast

driftssted). Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt.,

og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt.

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt. anses et moderselskab

for at kontrollere et datterselskab, hvis det direkte eller indirekte ejer

mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved

bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet,

medregnes aktier og stemmerettigheder , som indehaves af koncernforbundne

selskaber (herunder søsterselskaber), jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.

1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller

truster stiftet af disse. Som nærtstående anses efter ligningslovens § 16 H,

stk. 1, den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn

og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. omfatter skattepligtige, der

alene eller i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller

trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde

eller truster stiftet af disse kontrollerer et selskab eller en forening m.v.

Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende

direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles

med ægte slægtskabsforhold.

Med indirekte er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem

danske eller udenlandske selskaber m.v. også indgår ved vurderingen af, om

der er tale om kontrol i relation til § 3 B.

De foreslåede regler omfatter endvidere skattepligtige, der er

koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person. Ved koncernforbundne

juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme

kreds af aktionærer, jf. tilsvarende principperne i kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

En fysisk eller juridisk person anses for udenlandsk, hvis personen er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Danske selskaber m.v., der har lignende transaktioner med andre danske

selskaber m.v., dvs. transaktioner i en »ren« dansk koncern skal

ved en ligning af selskaberne kunne dokumentere, at priser og vilkår for

kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængde vilkår. Sådanne danske

selskaber er imidlertid ikke omfattet af de foreslåede regler, hvorfor de

ikke skal afgive tilsvarende oplysninger i tilknytning til selvangivelsen,

samt ikke - som udgangspunkt - skal udfærdige den skriftlige dokumentation

samtidig med at transaktionerne foretages.

De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle

forbindelser mellem parterne. Til eksempel kan nævnes levering af

tjenesteydelser, overførsel af aktiver, immaterielle rettigheder, der stilles

til rådighed m.v.

Selvangivelsespligten (og dokumentationsforpligtelsen) påhviler den

skattepligtige, der har gennemført de kontrollerede transaktioner.

For så vidt angår transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et

hovedkontor i udlandet, eller et fast driftssted i udlandet og et dansk

hovedkontor, vil alene de transaktioner, som efter reglerne om opgørelsen af

et fast driftssteds indkomst skal ske på armslængde vilkår, være omfattet af

de foreslåede regler.

Oplysningerne om art og omfang af de kontrollerede transaktioner skal

afgives i tilknytning til selvangivelsen. Der er alene tale om summariske

oplysninger. Der vil blive udarbejdet oplysningsfelter til selvangivelserne,

hvor disse oplysninger skal angives. Oplysningerne tænkes angivet i grupper

indeholdende eksempelvis varer, tjenesteydelser, finansiering m.v. Den

konkrete udformning af disse felter bestemmes af skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 2.

Oplysningerne vil være en hjælp for skattemyndighederne til at udvælge de

virksomheder, der ønskes gjort til genstand for en nærmere undersøgelse. Det

står virksomhederne frit på dette stadium at indsende yderligere oplysninger,

jf. stk. 4. Såfremt sådanne yderligere oplysninger af skattemyndighederne

anses for tilstrækkelig fyldestgørende, kan efterfølgende undersøgelser

undgås eller begrænses.

Til stk. 4:

Ifølge stk. 4 i den foreslåede § 3 B skal skattepligtige omfattet af stk.

1 udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og

vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige

dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en

vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter (armslængde vilkår).

Det er ikke i bestemmelsen nøjagtigt angivet hvilken dokumentation, der

skal udfærdiges af den enkelte skattepligtige. Dette er ikke muligt på grund

af de store forskelle i virksomhedernes struktur og aktiviteter. Endvidere er

de skattepligtige som udgangspunkt selv bedst i stand til at vurdere, hvilken

dokumentation, der bedst viser at priser og vilkår er fastsat på armslængde

vilkår.

De skattepligtige skal som minimum redegøre for, hvorledes priser og

vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Er pris og

vilkår eksempelvis fastsat med udgangspunkt i tilsvarende priser og vilkår

ved salg til uafhængige parter skal dette angives og eventuelle afvigelser

herfra skal begrundes. Såfremt den skattepligtige ikke har tilsvarende salg

til uafhængige parter og der endvidere ikke eksisterer sammenlignelige varer

kan en alternativ løsning være at se på koncernens nettoresultatet. Dette

nettoresultat fordeles indenfor koncernen efter de udførte funktioner. Den

skattepligtiges andel i koncernens fortjeneste på den omhandlede vare skal

med andre ord modsvare de funktioner den skattepligtige har udført vedrørende

den omhandlede vare.

De ovenfor nævnte eksempler svarer til OECD's retningsliniers fri

markedspris-metode og avancefordelingsmetoden. Beregningen af de interne

afregningspriser vil formentlig allerede i dag ikke afvige nævneværdigt fra

de angivne retningslinier. I fremtiden skal beregningen således blot

nedskrives. Det er - som udgangspunkt - ikke nødvendigt for virksomhederne at

udarbejde en større analyse eller købe sig adgang til databaser med

sammenlignelige data. Virksomhederne bør selv være i stand til at udforme den

tilstrækkelige dokumentation, idet der ikke kræves en dokumentation af samme

omfang som der eksempelvis kræves af skattemyndighederne i U.S.A. I U.S.A har

de arbejdet med transfer pricing regler i en årrække, hvorfor både

virksomheder og skattemyndigheder er langt bedre rustet til at anvende

reglerne. Såfremt der er udarbejdet dokumentation for en koncerns

prisfastsættelse til brug for skattemyndighederne i U.S.A eller et andet

land, vil denne dokumentation - såfremt den omfatter de kontrollerede

transaktioner - kunne anvendes i Danmark. Det kan imidlertid eventuelt være

nødvendigt at afgive supplerende oplysninger.

Det forudsættes, at de skattepligtige skal oplyse om prisfastsættelsen er

sket efter aftale med et andet lands skattemyndigheder, herunder på basis af

en forhåndsprisgodkendelse. Endvidere vil det i almindelighed blandt andet

være hensigtsmæssigt at give oplysninger om:

1) De virksomheder, der er inddraget i de kontrollerede transaktioner,

2) arten af de pågældende transaktioner,

3) de funktioner, der udføres af de enkelte virksomheder ( som f. eks.

fabrikation, reklame, distribution, indkøb osv.) og om

4) den skattepligtige eller forbundne virksomheder har sammenlignelige

transaktioner med uafhængige virksomheder (ikke kontrollerede transaktioner).

Hvis oplysninger om ovennævnte forhold ikke giver tilstrækkeligt grundlag

for at vurdere den interne prisfastsættelse, vil det være nødvendigt at give

supplerende oplysninger. Der kan f. eks. være tale om finansielle

oplysninger, om oplysninger om ændringer i handelsbetingelser eller

genforhandling af gældende aftaler, om oplysninger om den udenlandske

virksomheds transaktioner med andre forbundne virksomheder, en liste over

sammenlignelige virksomheder, der har lignende transaktioner m. m.

I en transfer pricing sag kan det være nyttigt at give oplysninger om hver

enkelt virksomhed, der er involveret i den afhængige transaktion. Sådanne

oplysninger kan være:

1) oversigt over virksomheden,

2) organisationsstrukturen,

3) ejerforholdene indenfor koncernen,

4) omfanget af salg og resultater i de seneste år forinden transaktionen

og

5) omfanget af den skattepligtiges kontrollerede transaktioner med

udenlandske virksomheder.

Endvidere kan det være nyttigt at give oplysninger om prisfastsættelser

(herunder kalkulationer), forretningsstrategier og særlige forhold, herunder

om transaktionen er del af en større aftale.

I de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at give oplysning om den

eller de metoder, der finder anvendelse i forbindelse med armslængde

princippet. Der vil normalt være tale om at anvende en af de traditionelle

transaktionsbestemte metoder ( den fri markedspris-metode,

videresalgsprismetoden og kostpris plus avance metoden), men andre metoder

kan også finde anvendelse. Det er som udgangspunkt de enkelte virksomheders

egen vurdering, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig i lyset af denne

virksomheds aktiviteter og forhold i øvrigt.

Skattemyndighederne bør kun kræve de nødvendige oplysninger og skal

endvidere sikre, at virksomhederne ikke risikerer forretningshemmeligheder

offentliggjort i forbindelse med deres opfyldelse af dokumentationspligten. I

Danmark er virksomhederne beskyttet af de almindelige forvaltningsretlige

regler om tavshedspligt. Det er hensigtsmæssigt at skattemyndighederne og den

skattepligtige samarbejder med henblik på at finde de vilkår for en

kontrolleret transaktion, der er i overensstemmelse med armslængde

princippet.

De skattepligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for,

hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Denne

opbevaringspligt gælder for fem år. Dette svarer til den i bogføringsloven

gældende opbevaringspligt.

Skattemyndighederne modtager oplysninger om den skattepligtiges

kontrollerede transaktioner på selvangivelsestidspunktet, jf. § 3 B, stk. 1.

I den almindelige selvangivelsespligt er indeholdt en pligt til efter

anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger, således

at skattemyndighederne får mulighed for at bedømme kvaliteten af de

selvangivne oplysninger.

Endvidere er der i § 3 B, stk. 4, indeholdt en adgang for

skattemyndighederne til at begære den skriftlige dokumentation for, hvorledes

priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner, forelagt.

Skattekontrollovens § 6 om indhentelse af oplysninger fra den

skattepligtige finder tilsvarende anvendelse. I § 6, stk. 1, er bestemt:

»Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab er, hvad enten han ifølge

lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig på begæring af

skattemyndighederne til disse at indsende sit regnskabsmateriale med bilag

for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der

kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af

skattepligt. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer,

stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er

erhvervsdrivende eller ikke. Beror regnskabsmaterialet m.v. hos trediemand,

skal denne, selvom han har tilbageholdsret herover, udlevere materialet til

skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter

afbenyttelsen tilbagesendes til den pågældende trediemand.«

Til stk. 5:

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4,

finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede

transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede

transaktioner kan således fastsættes skønsmæssigt, såfremt der ikke er

udarbejdet dokumentation.

I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige

indkomst i overensstemmelse med et skøn over hvilke priser og vilkår, der

kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og

skatteforvaltning. § 3 B, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse, hvor der ikke

er udarbejdet dokumentation, samt hvor der er udarbejdet dokumentation, men

skattemyndigheden er uenige i fastsættelsen af pris og vilkår.

Kravet om en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning

forinden den skattepligtige indkomst kan ændres er indsat af hensyn til told-

og skatteforvaltningens mulighed for at koordinere reglerne. Denne

godkendelse kan ikke selvstændigt påklages, men den skønsmæssige ansættelse

af den skattepligtige indkomst kan påklages efter de almindelige regler i

skattestyrelsesloven.

I cirkulæret til selskabsskatteloven, CIR nr. 136 af 7.11.1988, pkt. 46,

er angivet, at reglen i selskabsskattelovens § 12 efter de seneste års

retspraksis er fortolket således, at reglen ikke hjemler ret til skønsmæssige

forhøjelser uden klart bevisgrundlag for en urigtig selvangivelse. Endvidere

angives, at det er fastslået, at det er skattemyndighederne, der har

bevisbyrden.

Denne udtalelse er en noget unuanceret beskrivelse af retstilstanden.

Punkt 46 i cirkulæret vil derfor blive ophævet efter vedtagelsen af denne

lov. Udtalelsen har formentlig bevirket, at skattemyndighederne har været

mere tilbageholdende med at stille spørgsmålstegn ved virksomhedernes

fastsættelse af pris og vilkår ved kontrollerede transaktioner end det er

nødvendigt, idet der ikke ses at være grundlag for, at bevisbyrdereglerne for

transfer pricing sager skulle afvige fra andre områder indenfor

skattelovgivningen.

De foreslåede regler skal gøre det muligt for skattemyndigheden at

undersøge og vurdere virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår. Ved at

kræve et dokumentationsgrundlag udarbejdet trækkes fastsættelsen »frem i

lyset« og endvidere vil der fremover ikke være tvivl om, at

virksomhederne har pligt til at dokumentere fastsættelsen af pris og vilkår.

Efter de almindelige regler om fri bevisbedømmelse i dansk ret, jf.

retsplejelovens § 344, kan det have bevismæssig skadevirkning, såfremt

sådanne oplysninger ikke gives. Bedømmelsen af hvilken konsekvens det vil

have for virksomhederne, såfremt de ikke opfylder deres dokumentationspligt

vil således være underlagt domstolenes almindelige prøvelse.

Skattemyndigheden skal i alle tilfælde - forinden en eventuel korrektion

af den skattepligtige indkomst foretages - rette henvendelse til de

skattepligtige med henblik på at søge at fremskaffe den nødvendige

dokumentation.

En korrektion af den skattepligtige indkomst skal være begrundet.

Skattemyndighederne skal angive de forhold, de har tillagt betydning ved

prisfastsættelsen samt den metode de har anvendt til beregningen af denne.

Skattemyndighedernes vurdering af om den skattepligtiges prisfastsættelse

er i overensstemmelse med armslængde princippet, samt hvorvidt den

udfærdigede dokumentation er et tilstrækkeligt grundlag herfor, vil ske i

overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinier for transfer

pricing.

Skattemyndighedernes skøn kan påklages efter de almindelige regler i

skattestyrelsesloven, dvs. først til skatteankenævnet og dernæst til

Landsskatteretten. Såfremt den skattepligtige ikke får medhold af

Landsskatteretten kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for

domstolene.

Til stk. 6:

De foreslåede regler finder ikke anvendelse for udenlandske

forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og

som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens

§ 12, stk. 3.

Sådanne forsikringsvirksomheder opgør deres skattepligtige indkomst her i

landet efter særlige regler, der er uafhængige af de interne transaktioner.

Forsikringsvirksomhedernes skattepligtige indkomst her i landet er den del af

selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige

regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og

dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i

landet.

Til § 2

Til nr. 1:

Ved indsættelsen af et 2. pkt. i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2.,

ophæves tidsbegrænsningen for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse

af skatteansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer

pricing regulering.

Den ordinære genoptagelsesbegæring skal indgives inden 3 år efter udløbet

af det pågældende indkomstår. Ved ophævelsen af tidsbegrænsningen sikres en

ekstraordinær genoptagelsesadgang, der imidlertid ikke er en garanti for, at

der rent faktisk sker en nedsættelse.

Ved ændringen fastsættes i realiteten blot, at betingelsen om at »når

forholdene i særlig grad taler derfor«, altid vil være opfyldt i

relation til sådanne transfer pricing reguleringer. De almindelige formkrav

for bestemmelsen finder derfor anvendelse, hvorfor kompetencen til at afgøre

anmodninger om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt tilkommer den

lokale told- og skatteregion. Genoptagelsesbegæringen skal endvidere

fremsættes skriftligt.

Til nr. 2:

Ved indsættelsen af et 4. pkt. i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,

forlænges fristen for skattemyndighedens mulighed for at forhøje den

skattepligtige indkomst for så vidt angår de kontrollerede transaktioner med

to år. Efter de foreslåede regler skal et varsel om forhøjelse af den

skattepligtige indkomst afsendes inden den 1. maj i det 6. år efter

indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal (som

hovedregel) være foretaget senest den 1. august i det 6. år efter

indkomstårets udløb.

Til § 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, har virkning for

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere.

Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, har virkning for

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Dette sene

virkningstidspunkt er valgt af hensyn til de skattepligtige, der ikke

allerede har en procedure for transfer pricing dokumentation.

Såfremt de skattepligtige allerede har en transfer pricing politik vil

dokumentationen for denne være en del af det regnskabsgrundlag, der allerede

i dag kan kræves udleveret efter skattekontrollovens § 6.

De foreslåede regler i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, har virkning

for de indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere. For så

vidt angår de selskaber m.v., der har et bagudforskudt indkomstår, finder de

foreslåede regler først anvendelse for indkomståret 1999.

De foreslåede regler i § 3 B, stk. 4 og 5, har virkning for de indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. For så vidt angår de

selskaber m.v., der har et bagudforskudt indkomstår, finder de foreslåede

regler først anvendelse for indkomståret 2000.

De første selvangivelser, der skal indleveres i overensstemmelse med de

foreslåede regler i § 3 B, stk. 1-3, er selvangivelserne for indkomståret

1998, hvor dette er sammenfaldende med kalenderåret 1998. For fysiske

personer skal de første selvangivelser i overensstemmelse med disse regler

således indleveres den 1. maj eller 1. juli 1999. For juridiske personer skal

de første selvangivelser i overensstemmelse med disse regler indleveres

senest den 30. juni 1999.

Reglerne i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra

lovens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt., har virkning for

de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven. (Oplysningspligt

vedrørende koncerninterne transaktioner).

(Lovforslag nr. L 84).

Lovforslaget tilsigter at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre

korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige

indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne

(transfer pricing).

I multinationale foretagender forekommer der ofte omsætning mellem

selskaberne eller virksomhederne i koncernen i form af udveksling af varer,

tjenesteydelser, immaterielle rettigheder m.v. (kontrollerede transaktioner).

Den centrale styring i en sådan koncern medfører, at der kan fastsættes pris-

og aftalevilkår, der ikke ville forekomme mellem uafhængige virksomheder. Som

led i den centrale styring af koncernens indtjening kan det forekomme, at den

interne prisfastsættelse (transfer pricing) foretages på grundlag af

kendskabet til beskatningen i de lande, hvor koncernens selskaber eller

virksomheder er hjemmehørende. Ved en sådan intern prisfastsættelse kan

koncernen flytte fortjeneste fra det ene selskab til det andet og derved

påvirke koncernens samlede skattetilsvar.

Den stigende grad af internationalisering herunder grænseoverskridende

koncerndannelse øger derfor behovet for adgang til og udveksling af

internationale oplysninger for de nationale skattemyndigheder. Dette behov

søger OECD ved mange aktiviteter at få tilgodeset i medlemslandene. Således

har det været et centralt tema for OECD at sikre, at skattepligtig indkomst i

et land ikke ved skævvridning af priser eller samhandelsvilkår flyttes til et

andet land, enten fordi de udenlandske selskaber er lavere beskattet, eller

fordi de udenlandske skattemyndigheder forlanger en sådan prisfastsættelse af

hensyn til deres skatteprovenu. De store udenlandske stater - i særdeleshed

USA, Japan og Tyskland - har strammet kursen betydeligt i de seneste år, og

Told- og Skattestyrelsen bliver som følge heraf præsenteret for anmodninger

om nedsættelser af det danske skattetilsvar, når indkomsten forhøjes i

udlandet (korresponderende reguleringer). Ifølge OECD sker en betydelig andel

af den grænseoverskridende verdenshandel som handel mellem koncernforbundne

selskaber. Hvis udenlandske koncerners skat flyttes fra danske

datterselskaber via lavt fastsatte priser, fratages Danmark et skatteprovenu.

Hvis koncernen på egen foranledning foretager en skævvridning for at spare

dansk skat, stilles de udenlandske koncerners danske selskaber skattemæssigt

bedre end danskejede selskaber, der virker her i landet, hvilket medfører en

ulige konkurrencesituation.

OECD har som følge heraf forsøgt at styre udviklingen og begrænse de

internationale skattekonflikter og udsendte allerede i 1979 en rapport om

hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved

ligningen i transfer pricing sager. I sommeren 1995 udsendte OECD

»Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax

Administrations«, der er en revision af rapporten fra 1979. Samtlige

OECD-lande - herunder Danmark, har tilsluttet sig de nye retningslinier. De

foreslåede nye danske regler er således også i overensstemmelse med OECD's

retningslinier.

Danske skattemyndigheder har traditionelt haft betydelige vanskeligheder

med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne handler. Det

skyldes især selskabernes meget begrænsede oplysningspligt i kombination med

det forhold, at det er vanskeligt efter en årrække at klarlægge

afregningsprincipperne og de faktisk gennemførte afregninger.

Lovforslaget indebærer en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at

udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for

koncerninterne transaktioner.

Skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v i

udlandet, skal efter lovforslaget i selvangivelsen afgive oplysninger om art

og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse

(kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske

oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet

særlige oplysningsfelter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal

angives.

Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes

dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige

dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en

vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med hvad der

kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår

for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det

som udgangspunkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere

dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen

til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's

retningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co-operation

and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation

eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede

dokumentation ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for en vurdering

af de kontrollerede transaktioner.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige

dokumentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de

kontrollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor

skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i

overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden

indhentes godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner

vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes, at

transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og

forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet, samt at skattemyndigheden

skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Det

foreslåede krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden betyder, at

virksomhederne ikke efterfølgende skal etablere den fornødne dokumentation,

hvilket ville blive sværere og sværere jo længere tid, der forløb efter

transaktionen. Fristen for transfer pricing sager bliver heller ikke herved

længere end fristen i de lande, vi normalt sammenligner os med.

For de tilfælde, hvor en udenlandsk skattemyndighed har foretaget en

transfer pricing regulering, som vedrører en dansk virksomhed, ophæves

tidsbegrænsningen for den pågældende virksomheds mulighed for genoptagelse af

dansk skatteansættelse. Ophævelsen af tidsbegrænsningen svarer til reglen i

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne om, at en stat skal se bort fra

tidsfrister i dens interne lovgivning ved korresponderende reguleringer for

at undgå dobbeltbeskatning som følge af en regulering i den anden stat.

Jeg skal herefter anbefale forslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og lov nr. 440 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3A indsættes:

» § 3 B. Skattepligtige, der:

- kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller

- kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller

- er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller

- har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller

- er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i

Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske

fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede

transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt.,

og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske

personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af

aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,

hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare

skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de

kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på

skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at

den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet

dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår

de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden

ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser

og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den

centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske

forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og

som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens

§ 12, stk. 3.«

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en

skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B, som følge af en

udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret

transaktion, skal altid imødekommes.«

§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en

skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan

medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives

inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis den

skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at en genoptagelsesanmodning

som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der fremsættes skriftligt efter udløbet af

fristen i stk. 1, 2. pkt., imødekommes, når forholdene i særlig grad taler

derfor.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en genoptagelsesanmodning imødekommes

efter stk. 1 og 2, kan skattemyndighederne uanset § 35 foretage sådanne

reguleringer af skatteansættelser for andre indkomstår, som er en direkte

følge af den begærede ansættelsesændring. En genoptagelsesanmodning, der er

imødekommet efter stk. 2, kan ikke tilbagekaldes.

Stk. 4. Reglerne i kapitel 3 anvendes tilsvarende, når den

kommunale skattemyndighed har givet afslag på en begæring efter stk. 1.

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber

fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i

det 6. år efter indkomstårets udløb.«

§ 35. Skattemyndighederne kan ikke afsende varsel om forhøjelse af

en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., efter den 1. maj i det 4. år

efter indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal

være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb,

medmindre en anmodning fra den skattepligtige om udskydelse af denne frist er

imødekommet. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med

kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for.

Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 kan skattemyndighederne ændre en

skatteansættelse på punkter, hvor det efterfølgende viser sig, at den

forpligtelse eller erhvervelse, som er lagt til grund for en foretagen

skatteansættelse, giver anledning til en højere skatteansættelse.

Stk. 3. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret

ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved

ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette

gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på

et skøn.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne

forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har

foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes

fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse

af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Stk. 5. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på

forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.

Efter 2. behandling den 29. januar 1998

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages

følgende ændring:

1. Efter § 3A indsættes:

» § 3 B. Skattepligtige, der

1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller

2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller

3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i

Danmark,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske

fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede

transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3.

pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne

juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme

kreds af aktionærer.

Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,

hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare

skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de

kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på

skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at

den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet

dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår

de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden

ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser

og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den

centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske

forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og

som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens

§ 12, stk. 3.«

§ 2

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende

ændringer:

1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en

skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som følge af en

udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret

transaktion, skal altid imødekommes.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber

fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i

det 6. år efter indkomstårets udløb.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, som

indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1998 eller senere.

Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som

indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 1999 eller senere.

Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt.,

som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor

varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter