1997 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN OG SKATTESTYRELSESLOVEN (OPLYSNINGSPLIGT VEDRØRENDE KONCERNINTERNE TRANSAKTIONER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 3A indsættes:
» § 3 B. Skattepligtige, der
1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller
2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller
3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller
4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark,
skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske
fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede
transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne
juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme
kreds af aktionærer.
Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,
hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de
kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på
skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
Læs alt
afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet
dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden
ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser
og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den
centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske
forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og
som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens
§ 12, stk. 3.«
§ 2
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en
skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som følge af en
udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret
transaktion, skal altid imødekommes.«
2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber
fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i
det 6. år efter indkomstårets udløb.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, som
indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 1998 eller senere.
Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som
indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 1999 eller senere.
Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt.,
som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor
varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og lov nr. 440 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3A indsættes:
» § 3 B. Skattepligtige, der:
- kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller
- kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller
- er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller
- har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller
- er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark,
skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske
fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede
transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt.,
og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske
personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af
aktionærer.
Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,
hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de
kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på
skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet
dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden
ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser
og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den
centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske
forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og
som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens
§ 12, stk. 3.«
§ 2
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:
»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en
skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B, som følge af en
udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret
transaktion, skal altid imødekommes.«
2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber
fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i
det 6. år efter indkomstårets udløb.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 - 3, som
indsat ved denne lovs § 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 1998 eller senere.
Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som
indsat ved denne lovs § 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 1999 eller senere.
Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt.,
som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor
varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Formålet med lovforslaget er at øge skattemyndighedernes mulighed for at
sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den
skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af
landegrænserne (transfer pricing).
Der foreslås en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige
og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne
transaktioner.
Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der er interesseforbundne med
selskaber, personer m.v. i udlandet, i selvangivelsen skal afgive oplysninger
om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med
disse (kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske
oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet
særlige oplysningsfelter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal
angives.
Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes
dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige
dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en
vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår
for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det
som udgangspunkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere
dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen
til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's
retningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co-operation
and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation
eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede
dokumentation ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for en vurdering
af de kontrollerede transaktioner.
Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige
dokumentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de
kontrollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor
skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i
overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden
indhentes godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.
Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner
vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes, at
transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og
forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet, samt at skattemyndigheden
skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Det
foreslåede krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden betyder, at
virksomhederne ikke efterfølgende skal etablere den fornødne dokumentation,
hvilket ville blive sværere og sværere jo længere tid, der forløb efter
transaktionen. Fristen for transfer pricing sager bliver heller ikke herved
længere end fristen i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidig
ophæves tidsbegrænsningen for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse
af skatteansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer
pricing regulering.
Forslaget om, at der i tilknytning til selvangivelsen skal afgives
oplysninger om art og omfang af samtlige kontrollerede transaktioner skal
have virkning for de indkomstår, der påbegyndes fra og med 1. januar 1998.
Forslaget om, at der skal udfærdiges og opbevares skriftlig dokumentation
for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede
transaktioner, skal have virkning for de indkomstår, der påbegyndes fra og
med 1. januar 1999. Dette sene virkningstidspunkt er valgt af hensyn til de
skattepligtige, der ikke allerede har en procedure for dokumentation af
interne samhandelsvilkår.
Provenumæssige konsekvenser.
Det må vurderes, at forslaget har en positiv provenuvirkning som følge af
den præventive virkning overfor skævvridning af priser eller handelsvilkår.
Hertil kommer, at skattemyndighederne bliver bedre rustet i sager, hvor
udenlandske skattemyndigheder ønsker det danske beskatningsgrundlag nedsat
med baggrund i udenlandske transfer pricing reguleringer. Herved mindskes den
negative provenuvirkning af den stigende udenlandske anvendelse af regler
vedrørende transfer pricing.
Administrative konsekvenser
Forslaget vil gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage en
egentlig kontrol af den interne fastsættelse af pris og vilkår.
Skattemyndighederne har hidtil været meget tilbageholdende med at foretage
transfer pricing reguleringer, idet det i praksis har været særdeles
vanskeligt at løfte bevisbyrden for at de interne transaktioner ikke er
foretaget på armslængde vilkår. Skattemyndighedernes arbejde lettes ved dette
lovforslag, hvori der indføres en dokumentationspligt, men det må forventes
at kræve øgede ressourcer at kontrollere disse oplysninger.
Kontrollen af den interne fastsættelse af pris og vilkår vil ske under den
centrale told- og skatteforvaltnings tilsyn. Skattemyndigheden skal indhente
en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning forinden den
foretager en ændring af den skattepligtige indkomst, jf. den foreslåede § 3
B, stk. 5. Dette betyder, at told- og skatteforvaltningen kan føre tilsyn med
at der alene sker ændringer, hvor ændringen er i overensstemmelse med et
begrundet skøn. Endvidere giver forelæggelsespligten mulighed for at den
centrale told- og skatteforvaltning kan sikre en ensartet ligning over hele
landet og samtidig kan samle de erfaringer skattemyndighederne får ved
anvendelsen af reglerne til brug for eventuelle opdateringer og
videreudviklinger af reglerne. Endvidere er den centrale told- og
skatteforvaltning den kompetente myndighed når der i forbindelse med
udenlandske forhøjelser anmodes om korresponderende nedsættelser her i landet
(mutual agreement).
Ved selvangivelsen skal der afgives oplysninger om art og omfang af
kontrollerede transaktioner med de nævnte udenlandske fysiske og juridiske
personer og faste driftssteder. Fastlæggelsen af de konkrete krav til disse
oplysninger, dvs. udformningen af de relevante felter til selvangivelsen,
bestemmes af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, jf.
skattekontrollovens § 1, stk. 2. Disse ændringer af selvangivelsen skønnes at
medføre engangsudgifter i 1998 på 1 mill. kr.
De skattepligtige, der omfattes af de foreslåede regler, skal fremover
udfærdige skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat
for kontrollerede transaktioner. Dette materiale skal opbevares af de
skattepligtige og skal på skattemyndighedernes begæring forelægges disse.
På grundlag af indhøstede erfaringer fra gennemførte revisionssager vil
den centrale told- og skatteforvaltning på et senere tidspunkt udsende en
revisionsvejledning, der beskriver eksempler på art og omfang af denne
dokumentation. Revisionsvejledningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse
med OECD's retningslinier og opdateres løbende i takt med at der indsamles
yderligere erfaringer med anvendelsen af reglerne, samt i takt med at OECD's
retningslinier opdateres.
Disse foranstaltninger vil naturligvis medføre en udgift i de første år,
men visse foranstaltninger er allerede iværksat. Den stigende grad af
internationalisering har øget behovet for kendskabet til internationale
koncerners virksomhed, hvilket afspejles i den interne videreuddannelse af
skattemedarbejdere. Told- og Skattestyrelsen har endvidere allerede oprettet
en international kontrolafdeling. Denne afdeling forventes at varetage
koordineringen af reglerne, og den kan yde vejledning til de lokale
skattemyndigheder i forbindelse med transfer pricing spørgsmål.
Samlet set vil den foreslåede pligt til at selvangive summariske
oplysninger medføre en administrativ lettelse og forbedre
skattemyndighedernes udsøgningsmuligheder, hvilket på den anden side vil
indebære, at der fremover skal anvendes flere ressourcer i forbindelse med
kontrol af disse oplysninger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke medføre en urimelig byrde for erhvervsvirksomhederne,
idet kravet om dokumentation ikke adskiller sig fra, hvad skattemyndighederne
i visse andre lande allerede kræver i dag. Endvidere vil dokumentationen
tillige virke som et værn mod udenlandske skattemyndigheders eventuelle
mindre velbegrundede transfer pricing reguleringer. Forslaget regulerer
hvilken art af dokumentationskrav virksomhederne kan blive stillet overfor i
en transfer pricing sag, hvorfor det fremmer en højere grad af
forudsigelighed på området. Forslaget betyder endvidere, at udenlandske
koncerners danske selskaber gives tilnærmelsesvis de samme skattemæssige
vilkår som danskejede selskaber, der virker her i landet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Baggrunden for lovforslaget
I multinationale foretagender forekommer der almindeligvis omsætning
mellem selskaberne eller virksomhederne i koncernen i form af udveksling af
varer, tjenesteydelser, immaterielle rettigheder m.v. (kontrollerede
transaktioner). Den centrale styring i en sådan koncern medfører, at der kan
fastsættes pris- og aftalevilkår, der ikke ville forekomme mellem uafhængige
virksomheder. Som led i den centrale styring af koncernens indtjening kan det
forekomme, at den interne prisfastsættelse (transfer pricing) foretages på
grundlag af kendskabet til beskatningen i de lande, hvor koncernens selskaber
eller virksomheder er hjemmehørende. Ved en sådan intern prisfastsættelse kan
koncernen flytte fortjeneste fra det ene selskab til det andet og derved
påvirke koncernens samlede skattetilsvar.
Den stigende grad af internationalisering herunder grænseoverskridende
koncerndannelse øger derfor behovet for adgang til og udveksling af
internationale oplysninger for de nationale skattemyndigheder. Dette behov
søger OECD ved mange aktiviteter at få tilgodeset i medlemslandene. Således
har det været et centralt tema for OECD at sikre, at skattepligtig indkomst i
et land ikke ved skævvridning af priser eller samhandelsvilkår flyttes til et
andet land, enten fordi de udenlandske selskaber er lavere beskattet, eller
fordi de udenlandske skattemyndigheder forlanger en sådan prisfastsættelse af
hensyn til deres skatteprovenu. De store udenlandske stater - i særdeleshed
U.S.A, Japan og Tyskland - har strammet kursen betydeligt i de seneste år, og
Told- og Skattestyrelsen bliver som følge heraf præsenteret for anmodninger
om nedsættelser af det danske skattetilsvar, når indkomsten forhøjes i
udlandet (korresponderende reguleringer). Ifølge OECD sker en betydelig andel
af den grænseoverskridende verdenshandel som handel mellem koncernforbundne
selskaber. Hvis udenlandske koncerners skat flyttes fra danske
datterselskaber via lavt fastsatte priser, fratages Danmark et skatteprovenu.
Hvis koncernen på egen foranledning foretager en skævvridning for at spare
dansk skat, stilles de udenlandske koncerners danske selskaber skattemæssigt
bedre end danskejede selskaber, der virker her i landet, hvilket medfører en
ulige konkurrencesituation.
OECD har som følge heraf forsøgt at styre udviklingen og begrænse de
internationale skattekonflikter og udsendte allerede i 1979 en rapport om
hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved
ligningen i transfer pricing sager. I sommeren 1995 udsendte OECD
»Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax
Administrations«, der er en revision af rapporten fra 1979. Samtlige
OECD-lande - herunder Danmark, har tilsluttet sig de nye retningslinier. De
foreslåede nye danske regler er således også i overensstemmelse med OECD's
retningslinier.
Danske skattemyndigheder har traditionelt haft betydelige vanskeligheder
med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne handler. Det
skyldes især selskabernes meget begrænsede oplysningspligt i kombination med
det forhold, at det er vanskeligt efter en årrække at klarlægge
afregningsprincipperne og de faktisk gennemførte afregninger. Gennemføres
danske regler svarende til OECD's anbefalinger, vil det allerede på forhånd
være fastlagt, hvilke spørgsmål som eventuelt senere kan forventes stillet af
skattemyndighederne i forbindelse med afklaringen af de koncerninterne
handler. OECD-anbefalingerne fastlægger således på forhånd rammerne for
afgørelse af eventuelle senere transfer pricing sager, og kan dermed tjene
til en højere grad af forudsigelighed, der øger retssikkerheden for
virksomhederne.
Baggrunden for »transfer pricing« regler
Interesseforbundne parter kan indgå aftaler eller foretage andre
dispositioner på tilsvarende vis som alle andre, med mindre der på et særligt
område er et udtrykkeligt forbud herimod, jf. eksempelvis det selskabsretlige
forbud mod aktionærlån. I mange tilfælde er der opstillet begrænsninger for
dispositionens skatteretlige følger. Der findes således regler, hvorefter det
er muligt at korrigere en værdiansættelse ved handel mellem en hovedaktionær
og hans selskab, regler om manglende fradragsret for renter af gavegæld, et
årligt maksimum for afgiftsfri gaver til børn, børnebørn m.v. De
skatteretlige følger af dispositionerne begrænses, idet skatttemæssige hensyn
for sådanne dispositioner kan tilsidesætte almindelige forretningsmæssige
hensyn.
Fælles for alle disse situationer er, at de er særdeles vanskelige at
regulere idet forskellige hensyn skal tilgodeses og det i visse tilfælde er
svært at vise, hvorledes eksempelvis en værdiansættelse ville have faldet ud
ved en tilsvarende handel mellem uafhængige parter. Et simpelt regelsæt er
hensigtsmæssigt i praksis, men øger risikoen for urimelige resultater,
hvilket særligt gælder for så vidt angår koncerninterne transaktioner, der er
et særdeles komplekst område. For koncerninterne transaktioner over
landegrænserne er det endvidere hensigtsmæssigt at tage hensyn til de øvrige
landes skatteregler, således at dobbeltbeskatning kan undgås.
Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der kontrolleres af udenlandske
fysiske eller juridiske personer, eller kontrollerer udenlandske juridiske
personer, eller er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller
har et fast driftssted i udlandet eller er en udenlandsk fysisk eller
juridisk person med et fast driftssted her i landet, ved selvangivelsen skal
afgive oplysninger om art og omfang af deres kontrollerede transaktioner.
Endvidere skal der udfærdiges og opbevares skriftlig dokumentation for,
hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Et
sådant krav om et skriftligt grundlag for kontrollerede transaktioner findes
tilsvarende for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter,
forsikringsselskaber m.v., jf. senest Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 907
af 29. november 1995, samt for aftaler mellem eneanpartshavere/-aktionærer og
selskabet, der ikke er indgået på sædvanlige vilkår som led i et løbende
mellemværende, jf. aktieselskabsloven § 63, stk. 2 og anpartsselskabsloven §
27, stk. 2.
Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne
grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter. Minimum er, at virksomheden redegør for,
hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er
fastsat. Reglerne lader det som udgangspunkt være op til de skattepligtige at
vurdere hvilken yderligere dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering
bør ske under hensyntagen til, at skattemyndighederne ved ligningen vil
anvende principperne i OECD's retningslinier for transfer pricing.
Som nævnt har de danske skattemyndigheder traditionelt haft betydelige
vanskeligheder med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne
transaktioner. Det skyldes især, at Danmark ikke hidtil har haft særlige
regler om dokumentation for fastsættelsen af pris og vilkår for kontrollerede
transaktioner, hvorfor det har været vanskeligt for skattemyndighederne at
løfte bevisbyrden for at de interne afregningspriser ikke har været fastsat i
overensstemmelse med armslængde princippet, dvs. manglende overensstemmelse
med hvad der kunne have været opnået, hvis den skattepligtige havde været et
uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med
vedkommende udenlandske virksomhed.
Det er væsentlig lettere at sikre det nødvendige dokumentationsgrundlag
samtidig med at de interne transaktioner foretages, i stedet for
efterfølgende at skulle fremskaffe dokumentationen. En efterfølgende
fremskaffelse besværliggøres yderligere af, at sammenligningsgrundlaget til
brug for vurderingen af, om de interne transaktioner er sket i
overensstemmelse med armslængde princippet ofte ikke er komplet.
Såfremt oplysninger til brug for vurderingen af, om de interne
transaktioner er sket i overensstemmelse med armslængde princippet ikke
indgives af en virksomhed i Danmark kan dette ifølge de almindelige
bevisbyrde regler tillægges processuel skadevirkning for virksomheden i
Danmark. Dette betyder, at bevisbyrden for skattemyndighederne svækkes.
Uanset bevisbyrden således kan svækkes skal skattemyndighederne dog fortsat
sandsynliggøre at transaktionen ikke er sket på armslængde vilkår. Dette kan
være særdeles vanskeligt, hvor en del af sammenligningsgrundlaget mangler
fordi det hidrører fra den udenlandske virksomhed eller fordi der er forløbet
en årrække. Ved at stille krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden i
Danmark lettes skattemyndighedernes arbejde og virksomheden er klar over
hvilken dokumentation der vil blive afkrævet, såfremt en transfer pricing sag
indledes.
Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4,
finder § 5, stk 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede
transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede
transaktioner kan herefter fastsættes skønsmæssigt. Dette svarer til, hvad
der gælder for så vidt angår en manglende opfyldelse af regnskabskravene i
mindstekravsbekendtgørelsen.
I alle tilfælde, hvor skattemyndighederne ønsker at ændre den
skattepligtige indkomst i overensstemmelse med et skøn over, hvad der kunne
have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og
skatteforvaltning. Den skattepligtige indkomst kan ændres såfremt
skattemyndigheden er af den opfattelse, at de fastsatte priser og vilkår ikke
er på arms længde vilkår eller såfremt dokumentationen ikke er et
tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den enkelte sag skal dog forelægges for
den centrale told- og skatteforvaltning til godkendelse før den skønsmæssige
ændring foretages. Såfremt den skattepligtige er af den opfattelse, at
ændringen er uberettiget skal den skattepligtige godtgøre, at transaktionen
var foretaget på armslængde vilkår. Dette betyder, at bevisbyrden alt efter
omstændighederne kan skifte mellem den skattepligtige og skattemyndighederne.
Til syvende og sidst er bevisbedømmelsen underlagt domstolenes censur.
Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner
vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Idet der ved den
foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3 B stilles krav om et
dokumentationsgrundlag i virksomheden vil forlængelsen af tidsfristen ikke
medføre en uforholdsmæssig belastning for den skattepligtige ved at der først
efter en årrække kræves etableret et sådant dokumentationsgrundlag i
forbindelse med at der påtænkes gennemført en korrektion. Tidsbegrænsningen
for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse af skatteansættelsen som
følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer pricing regulering ophæves
samtidig. Forlængelsen af tidsfristerne for både de skattepligtige og
skattemyndighederne sker i erkendelse af, at transfer pricing sager er
komplicerede og tidskrævende, hvorfor forlængelsen skal sætte
skattemyndighederne i stand til at gennemføre en grundig kontrol, herunder
forelægge sagen for den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig gives
de skattepligtige mulighed for en genoptagelse, såfremt en udenlandsk
skattemyndighed efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, har
gennemført en transfer pricing forhøjelse.
I Danmark har der i de senere år kun været ført få sager om transfer
pricing reguleringer efter det i praksis havde vist sig at være særdeles
vanskeligt at løfte bevisbyrden for at transaktionen ikke var foretaget på
armslængde vilkår. Skattemyndighederne i andre lande har imidlertid ikke
været så tilbageholdende, hvorfor vi i øget omfang bliver anmodet om at
foretage nedsættelser af det danske skattetilsvar som følge af transfer
pricing reguleringer i andre lande.
Lovforslaget er således et forsøg på at undgå at tabe et skatteprovenu,
der rettelig tilkommer Danmark, samt at undgå en ulige konkurrencesituation
for danskejede virksomheder, der virker her i landet.
3. Hjemmelen til »transfer pricing« reguleringer
Af de almindelige skatteretlige principper følger, at ethvert
skattesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes
af alle sine skattepligtige indtægter. Såfremt der foretages transaktioner
mellem to skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der
være mulighed for korrektion. Der er med andre ord sket en »skjult«
overførsel af en indtægt fra et skattesubjekt til et andet. Korrektionen
forudsætter imidlertid, at de to skattesubjekter er interesseforbundne.
Såfremt det ene selskab er udenlandsk vil der alene være mulighed for
korrektion af det danske selskab.
De almindelige skatteretlige principper er indeholdt i statsskattelovens
§§ 4-6, der finder anvendelse ved alle interessefællesskaber. I
selskabsskattelovens § 12 findes en bestemmelse for så vidt angår korrektion
i anledning af et dansk selskabs eller en dansk filials transaktioner med en
udenlandsk kontrollerende virksomhed. Denne bestemmelse blev indført med
virkning fra og med skatteåret 1962/63 samtidig med indførslen af
selskabsskatteloven. I bemærkningerne til bestemmelsen var anført :
»Bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsigter at ramme forsøg på omgåelse
af skattepligten i tilfælde, hvor erhvervsvirksomhed her i landet udøves af
et datterselskab af et udenlandsk moderselskab eller som en filialvirksomhed
af en i udlandet beliggende hovedvirksomhed, og hvor det kan befrygtes, at
man ved regnskabsmæssige manipulationer og vilkårlige kalkulationer søger at
reducere datterselskabets eller filialens regnskabsmæssige overskud og dermed
den her i landet skattepligtige indkomst. Bestemmelsen afgiver en udtrykkelig
hjemmel for de skattelignende myndigheder til i sådanne tilfælde at
tilsidesætte regnskaberne og ansætte indkomsten på grundlag af et skøn over,
hvilken fortjeneste der under frie vilkår må antages at ville være opnået på
grundlag af den stedfundne omsætning. Dette princip følges allerede nu i
praksis, og må siges at have vundet almindelig international hævd, bl.a. også
ved afslutningen af aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning.«
Heraf fremgår, at det ikke var sigtet at ændre ved de allerede gældende
principper, men alene at give en specifik hjemmel for korrektion af
kontrollerede danske selskabers eller filialers skattepligtige indkomst.
Denne hjemmel eksisterer fortsat, men har imidlertid i praksis vist sig at
være utilstrækkelig som grundlag for korrektion, idet man ofte mangler den
nødvendige dokumentation.
Selskabsskattelovens § 12 omfatter ikke direkte den omvendte situation, at
et dansk selskab har en kontrollerende indflydelse på et udenlandsk selskab
eller en filial beliggende i udlandet. Da bestemmelsen imidlertid er udtryk
for de almindelige skatteretlige principper, der er indeholdt i
statskattelovens §§ 4-6, kan der ske korrektion af et dansk kontrollerende
selskab efter tilsvarende retningslinier.
Selskabsskattelovens § 12 er inspireret af det forberedende arbejde til
OECD's modeloverenskomsts artikel 9. Efterfølgende har OECD udformet
retningslinier, der særligt vedrører transfer pricing problemstillinger. Det
foreliggende lovforslag er udformet i overensstemmelse med OECD's
retningslinier, og det er hensigten at nærmere retningslinier løbende skal
revideres i takt med udviklingen af OECD's retningslinier.
OECD's retningslinier
OECD udsendte i 1979 rapporten »Transfer Pricing and Multinational
Enterprises«, der var de første internationale retningslinier for
transfer pricing-problemstillinger.
OECD's anbefalede fremgangsmåder til fastlæggelse af interne
afregningspriser baseret på armslængde vilkår har til formål at modvirke
dobbeltbeskatning som følge af uenighed om principperne for løsning af
transfer pricing-problemstillinger i internationalt arbejdende koncerner,
samt hos de forskellige skattemyndigheder. Retningslinierne har således til
formål at angive forskellige måder til at finde fælles tilfredsstillende
løsninger af transfer pricing sager, hvorved ressourcekrævende konflikter
mellem internationale koncerner og skattemyndighederne samt mellem de
forskellige skattemyndigheder kan afværges.
I 1983 udsendte Statsskattedirektoratet en revisionsmeddelse om
»Transfer pricing og armlængdeprincippet« som en vejledning til de
lignende myndigheder. I revisionsmeddelsen angives, at denne ikke giver et
entydigt svar på alle spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med
koncerninterne transaktioner, men må betragtes som en introduktion til emnet.
Revisionsmeddelsen indeholder en generel beskrivelse af problemstillingen
herunder de metoder, der er anbefalet af OECD til løsning af transfer pricing
konflikter. Revisionsmeddelsen er ikke en oversættelse af OECD's rapport, men
alene en kortere vejledning.
Der udsendtes endvidere i 1985 en revisionsmeddelse om »Fremlæggelse
af dokumentation i form af regnskaber, bilag m.v. for virksomheder i udlandet
til brug ved ligning og skatteberegning«. Denne revisionsmeddelse er en
redegørelse for i hvilket omfang, der er pligt til at fremlægge regnskaber
m.v. i forskellige relationer med udenlandske skattesubjekter.
I sommeren 1995 blev de fem første kapitler til OECD's transfer pricing
retningslinier vedrørende beregningsmetoder for koncerninterne
afregningspriser, administrative fremgangsmåder, dokumentationskrav m.v.,
»Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax
Administrations«, udsendt. Disse fem første kapitler omhandler:
I. Armslængde princippet
II. Traditionelle transaktionsbaserede metoder
III. Andre metoder (avancebaserede metoder)
IV. Administrative forhold
V. Dokumentation.
I foråret 1996 udsendtes yderligere to kapitler, der omhandler:
VI. Immaterielle rettigheder
VII. Koncerninterne tjenesteydelser
I august 1997 udsendtes endnu et kapitel, der omhandler:
VIII. Omkostningsfordelingsaftaler
Det er intentionen løbende i takt med udviklingen og i takt med at
OECD-landene bliver enige, at opdatere disse retningslinier. Endvidere vil
der blive tilføjet kapitler om andre aspekter af transfer pricing
problemstillingen.
Kapitel I - Armslængde princippet:
Armslængde princippet er i 1995-retningslinierne fastholdt som den
grundlæggende standard for internationale transfer pricing reguleringer.
OECD's grundlæggende definition af dette princip findes i OECD's
modeloverenskomsts artikel 9 om forbundne foretagender. Såfremt der imellem
to associerede foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres
kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som
ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
Ved anvendelsen af armslængde princippet skal der foretages en
sammenligning mellem vilkårene mellem interesseforbundne parter og
ikke-interesseforbundne parter. Dette forudsætter, at der eksisterer et
sammenligningsgrundlag i en eller anden tilgængelig form, dvs. at
sammenligningsgrundlaget er identisk eller at der kan korrigeres for
eventuelle forskelle. Den sammenlignelighedstest, der skal foretages, er
udførligt beskrevet i retningslinierne. Sammenlignelighedstesten indeholder
følgende elementer: Sammenligning af de udvekslede varer og tjenesteydelser,
funktionsanalyse, sammenligning af kontraktsvilkårene, sammenligning af de
økonomiske omstændigheder i form af markedsvilkår m.v. og af parternes
forretningsstrategier. Ved transaktioner mellem to uafhængige parter vil den
økonomiske kompensation normalt afspejle de funktioner, som hver part påtager
sig, herunder hvilke aktiver, der er indsat og hvilke risici, man har påtaget
sig. Ved funktionsanalysen vurderes, hvorledes opgaver og risici er fordelt
mellem parterne, dvs. det undersøges, hvem af parterne, der udfører de
forskellige funktioner som f.eks. design, produktion, montering, forskning og
udvikling, service og garanti, indkøb, distribution, reklame og marketing,
transport, finansiering og ledelse. Sammenlignelighedstesten skal gennemføres
uanset hvilken metode, der benyttes til prisfastsættelse.
Armslængde princippet bør ideelt set anvendes på enkelte transaktioner.
Disse enkelte transaktioner kan imidlertid være så tæt forbundne, at de må
vurderes sammen. Er en aftale indgået som en pakke, der inkluderer betaling
for benyttelsen af et patent, knowhow, varemærker m.v., kan det være
nødvendigt at opløse denne med henblik på at vurdere de enkelte
transaktioner. I sådanne tilfælde skal der imidlertid afslutningsvis
foretages en samlet vurdering af, om pakken er indgået på armslængde vilkår.
Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab, og anvendelsen af den mest
hensigtsmæssige metode eller de mest hensigtsmæssige metoder kan føre til
fastsættelse af et interval for armslængde prisen. Armslængde prisen er
således ikke een bestemt pris, hvorfor der bør accepteres et interval af
priser, hvortil der ikke foretages korrektion. Falder prisen derimod udenfor
dette prisinterval, bør en korrektion af prisfastsættelsen ske til det punkt
i intervallet, der bedst reflekterer den foreliggende transaktions
betingelser.
Med henblik på at opnå en fuldstændig forståelse af de forhold, der
omgiver den interne transaktion, kan det være hensigtsmæssigt at der anvendes
data fra en flerårig periode. Dette gælder såvel data fra tidligere år, som
data for efterfølgende år.
Kapitel II og III - Traditionelle transaktionsbaserede metoder og
andre metoder (avancebaserede metoder)
I kapitlerne II og III gennemgås metoder, som skattemyndigheder og
skatteydere anbefales at anvende ved fastsættelsen af, om betingelserne i
kommercielle eller finansielle transaktioner er i overensstemmelse med
armslængde princippet.
I kapitel II beskrives de såkaldte »traditionelle
transaktionsbaserede metoder«. Disse metoder er den fri
markedspris-metode (CUP metoden), videresalgspris-metoden og kostpris plus
avance-metoden.
Ved den fri markedspris-metode sammenlignes prisen på varer og
tjenesteydelser med prisen på tilsvarende varer eller tjenesteydelser,
overført mellem uafhængige parter. Ved denne sammenligning er det nødvendigt
primært at undersøge, om der findes produkter, der er tilstrækkeligt
sammenlignelige. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der så vidt muligt
foretages reguleringer for at eliminere de foreliggende forskelle. Endvidere
skal der tages hensyn til en række andre faktorer, der kan påvirke priserne.
Det er således nødvendigt at tage hensyn til f.eks., om de markeder, hvor
varerne er solgt, er økonomisk sammenlignelige, om salgstidspunktet er det
samme, om varerne er solgt samme sted i kæden fra producent til forbruger
o.s.v. Hvis forhold som de ovennævnte har væsentlig indflydelse på prisen,
skal der igen foretages reguleringer for at eliminere disse forskelle.
Den fri markedspris-metode er den mest direkte metode og bør anvendes i
alle tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkeligt sammenlignelige produkter.
Det er imidlertid ikke altid muligt at finde tilstrækkeligt sammenlignelige
produkter, hvorfor det kan være nødvendigt at anvende en af de følgende
metoder.
Ved videresalgspris-metoden begyndes med at fastslå den pris, hvortil et
produkt, der er købt hos en forbundet virksomhed, bliver videresolgt til en
uafhængig virksomhed. Denne videresalgspris bliver herefter reduceret med en
rimelig bruttoavance. Efter fradrag af denne kan det resterende beløb
betragtes som en armslængde pris for den oprindelige overførsel af produktet.
Ved anvendelsen af denne metode kræves normalt færre reguleringer som følge
af forskelle i produkterne end ved den forrige metode. Derimod skal der
reguleres for de funktioner, der udføres forinden eller i forbindelse med
videresalg. Dette kan være videreforarbejdning af produktet, påførsel af
varemærke, påtagelse af garanti m.v. Videresalgsprisen findes lettest, hvor
produktet ikke ændres væsentligt forinden eller i forbindelse med videresalg.
Endvidere må der foretages regulering, såfremt videresælgeren har monopol på
videresalg af produktet.
Kostpris plus avance-metoden tager udgangspunkt i de omkostninger, som en
virksomhed afholder i forbindelse med formuegoder eller tjenesteydelser, der
er overført eller ydet til en forbundet virksomhed. Dette beløb opskrives med
en rimelig bruttoavance (kan f. eks være lig bruttofortjenesten ved salg til
uafhængige virksomheder). Denne metode er særlig anvendelig, hvor de interne
transaktioner består af halvfabrikata, hvor parterne har indgået integrerede
produktionsaftaler, langfristede købs- og salgsaftaler eller den handlede
vare er til rådighed stillede serviceydelser. Metoden indebærer en vurdering
af såvel omkostninger som bruttoavance. Metoden vil derfor kunne påvirkes af
en række forskelle mellem virksomhederne. Det nævnes endvidere, at metoden
forudsætter at omkostningerne beregnes på samme vis, eller at der kan
reguleres for forskelle. Dette kan give problemer, idet der ikke findes
internationalt anerkendte standarder for beregningen af omkostninger.
Ovennævnte metoder, der har været generelt accepterede i mange år, er at
foretrække når det skal fastslås, om betingelserne for de kommercielle og
finansielle forbindelser mellem forbundne virksomheder er i overensstemmelse
med armslængde princippet.
Kompleksiteten i erhvervslivet kan imidlertid medføre, at de traditionelle
metoder ikke kan anvendes alene, eller undtagelsesvist slet ikke kan
anvendes. Der kan således være tale om en stærkt integreret koncern, der
fremstiller et eller flere helt unikke produkter. I disse tilfælde kan det
være meget vanskeligt eller umuligt at fremskaffe eksternt materiale, der kan
anvendes som grundlag for en sammenlignelighedsanalyse.
Med henblik på disse situationer er der i kapitel III redegjort for andre
metoder, der eventuelt kan anvendes som tilnærmelse til armslængde vilkår.
Disse metoder betegnes som »transaktionsbestemte avancemetoder«,
dvs. metoder, der undersøger de fortjenester, der opnås ved specielle
transaktioner mellem forbundne virksomheder. De eneste avancemetoder, der
opfylder armslængde princippet, er ifølge OECD's retningslinier de metoder,
der er i overensstemmelse med »avancefordelingsmetoden« og
»den transaktionsbestemte nettoavancemetode«.
Ved avancefordelingsmetoden identificeres først det samlede nettoresultat,
der skal fordeles mellem forbundne foretagender og som hidrører fra deres
interne transaktioner. Herefter fordeles avancen mellem de forbundne
virksomheder på grundlag af en analyse af, hvilke funktioner den enkelte
virksomhed har bidraget med. Ved fastsættelsen af værdien af de udførte
funktioner skal der i videst muligt omfang sammenlignes med tilsvarende
funktioner, udført af uafhængige virksomheder.
Den transaktionsbestemte nettoavancemetode undersøger den
nettofortjeneste, som en virksomhed realiserer ved en intern transaktion.
Ideelt set skal virksomhedens nettofortjeneste fastsættes ved at sammenligne
med den nettofortjeneste, som virksomheden opnår ved tilsvarende
transaktioner med uafhængige virksomheder. Hvor dette ikke er muligt, kan
nettofortjenesten for en uafhængig virksomhed ved en sammenlignelig
transaktion anvendes som vejledning. Det er anført, at pålidelige
sammenligningsanalyser ofte er vanskelige at foretage i forbindelse med denne
metode.
Det konkluderes i retningslinierne at disse to metoder,
avancefordelingsmetoden og den transaktionsbestemte nettoavancemetode, kun
bør anvendes som »en sidste udvej«. Der er foreløbig kun få lande,
der har erfaringer med avancemetoderne, hvorfor det er intentionen, at
anvendelsen af de forskellige metoder skal overvåges af OECD i de kommende
år.
De i retningslinierne anførte metoder er ikke udtømmende. Andre metoder
kan ifølge retningslinierne også være anvendelige, men kun såfremt de er i
overensstemmelse med armslængde princippet .
Retningslinierne afviser imidlertid anvendelsen af »Global Formulary
Apportionment«, idet denne ikke anses for at være i overensstemmelse med
armslængde pricippet. Efter denne metode fordeles fortjenesten i en koncern
mellem de forbundne virksomheder i de forskellige lande efter en forudbestemt
og fast formel.
I Danmark er der for udenlandske forsikringsselskaber, der driver
forsikringsvirksomhed her i landet, i selskabsskattelovens § 12, stk. 3,
givet særskilt hjemmel til at opgøre den danske skattepligtige indkomst efter
en sådan indirekte metode. Efter 1. pkt. fastsættes indkomsten her i landet
til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens
almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her
i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på
brutto-præmieindtægten her i landet. Efter 2. pkt. kan skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.
Denne bestemmelse blev flyttet fra statsskatteloven ved indførslen af
selskabsskatteloven. Bestemmelsen har således eksisteret i en lang årrække,
hvorfor den ikke er i strid med OECD's modeloverenskomst eller de af Danmark
indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Af kommentarerne til OECD's
modeloverenskomsts artikel 7 fremgår, at denne indirekte metode kan
accepteres, hvis denne sædvanligt har været benyttet og under forudsætning
af, at resultatet med rimelighed kan siges at være i overensstemmelse med
artiklen, dvs. armslængde princippet. Uanset der tages afstand fra en sådan
indirekte metode i OECD's retningslinier, er dens begrænsede anvendelse
således anerkendt af OECD i modeloverenskomsten.
De ved dette lovforslag foreslåede regler i skattekontrollovens § 3 B
finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver
forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst
her i landet efter selskabsskattelovens § 12, stk. 3 .
Kapitel IV - Administrative forhold
Kapitel IV beskriver administrative fremgangsmåder til at løse og undgå
sager vedrørende intern prisfastsættelse. Det væsentligste problem er, at
skattemyndighedernes øgede brug af adgangen til at regulere forbundne
virksomheders interne afregningspriser, kan føre til dobbeltbeskatning. Dette
er tilfældet, hvor det andet land ikke er enig i reguleringen og følgelig
ikke foretager en tilsvarende nedsættelse af indkomsten.
Skattemyndighedernes kontrol af virksomhedernes prisfastsættelse, herunder
deres undersøgelser, bevisbyrde og bøder diskuteres indledningsvis.
Kontrollen af prisfastsættelsen varierer meget i de forskellige OECD-lande,
kræver ofte specialisering og er tidskrævende. Endvidere er transfer pricing
ikke en eksakt videnskab, hvorfor skattemyndighederne bør være fleksible og
tage udgangspunkt i den af virksomheden anvendte metode for
prisfastsættelsen.
I lighed med kontrollen af prisfastsættelsen varierer bevisbyrdereglerne i
de forskellige OECD-lande. I nogle lande er bevisbyrden hos
skattemyndighederne, i nogle lande er bevisbyrden indledningsvist hos
skattemyndighederne, men kan vende såfremt virksomheden eksempelvis ikke
imødekommer en rimelig anmodning om dokumentation og i andre lande er
bevisbyrden hos virksomheden.
OECD anbefaler ikke en af disse bevisbyrdefordelinger som værende bedre
end de andre. OECD henstiller alene til, at skattemyndighederne og
virksomhederne - uanset hvor bevisbyrden er - sørger for at kunne
dokumentere, at prisfastsættelsen er i overensstemmelse med armslængde
princippet.
Bøder kan anvendes, men et sådant system bør være fair og ikke unødigt
byrdefuldt for virksomhederne.
Dernæst diskuteres korresponderende nedsættelser, dvs. nedsættelser som
følge af en transfer pricing forhøjelse i et andet land, og muligheden for at
indgå gensidige aftaler. I OECD's modeloverenskomsts artikel 25 er
fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler beskrevet. Artikel 25
dækker ifølge kommentarerne til modeloverenskomsten transfer pricing
problemer, men problemet er at skattemyndighederne ikke er forpligtet til at
nå til enighed. Der henvises her til EU-voldgiftskonventionen, der trådte i
kraft 1. januar 1995. Denne konvention omhandler transfer pricing problemer
og kan være en løsning for så vidt angår EU-landene.
Nedsættelser som følge af en transfer pricing-forhøjelse i et andet land
er omhandlet i artikel 9, stk. 2 i OECD's modeloverenskomst. Ifølge denne
bestemmelse er skattemyndighederne forpligtet til at søge at løse spørgsmål
om dobbeltbeskatning som følge af sager om interne prisfastsættelser, men de
er ikke forpligtet til at nå til en løsning. Retningslinierne indeholder en
række anbefalinger til at imødegå problemet. Det er således bl.a. anført, at
skattemyndighederne bør påbegynde forhandlinger med den udenlandske
skattemyndighed på et så tidligt tidspunkt som muligt, at interne
forældelsesfrister ikke bør være til hinder for, at en korresponderende
regulering (nedsættelse) foretages, at virksomhederne bør gives lejlighed til
at præsentere deres argumenter, og gives oplysning om sagens forløb samt at
de to landes skattemyndigheder bør tilstræbe sig på at nå til et resultat
hurtigere, end det normalt hidtil har været tilfældet.
Samtidige (simultane) skatterevisioner indebærer en aftale mellem to eller
flere lande om at foretage en samtidig og uafhængig undersøgelse af en eller
flere skatteyderes skattesager med henblik på udveksling af enhver relevant
oplysning. Sådanne samtidige skatterevisioner, der i væsentlig grad kan
fremskynde og lette fremskaffelsen af relevante oplysninger, anbefales i
OECD's retningslinier. De nordiske lande har allerede i en årrække
samarbejdet om simultane skatterevisioner.
Dernæst indeholder retningslinierne et afsnit om foranstaltninger, der kan
anvendes til at undgå eller begrænse antallet af sager om interne
afregningspriser. For det første diskuteres anvendelsen af »safe
harbour« regler. »Safe harbour« regler er et sæt af enkle
regler, i henhold til hvilke interne afregningspriser automatisk bliver
godkendt af den nationale skattemyndighed. Sådanne regler kan spænde fra helt
at fritage en målgruppe af skatteydere for forpligtelsen til at følge landets
lovgivning om interne afregningspriser, til at fastsætte f. eks. en forenklet
metode eller forenklede oplysningskrav. »Safe harbour« regler
anbefales ikke i retningslinierne. Det er herved blandt andet anført, at de i
for høj grad afviger fra armslængde princippet, at de kan åbne mulighed for
skattetænkning samt at de giver mulighed for dobbeltbeskatning, idet der ikke
er nogen sikkerhed for, at det andet land godkender prisfastsættelsen.
Dernæst diskuteres »Advance Pricing Agreements« eller
forhåndsprisgodkendelser. En forhåndsprisgodkendelse er en ordning, der forud
for transaktioner mellem forbundne foretagender fastsætter et sæt af
kriterier for fastsættelsen af interne afregningspriser for disse
transaktioner for et fastsat tidsrum. En forhåndsprisgodkendelse bør ske
bilateralt eller multilateralt for at sikre, at den udenlandske
skattemyndighed ikke forkaster den godkendte prisfastsættelse. Umiddelbart er
der mange fordele ved en sådan ordning, men usikkerheden om fremtidige
forhold gør det meget vanskeligt at foretage en prisgodkendelse for et
fremtidigt tidsrum. Erfaringerne med forhåndsprisgodkendelser er sparsomme,
men det er imidlertid sandsynligt, at forhåndsprisgodkendelser i nogle
situationer vil kunne hjælpe til at løse transfer pricing sager. OECD vil
derfor overvåge brugen af forhåndsprisgodkendelser, samt tilskynde til en
ensartet praksis i de lande, der vælger at etablere en ordning med disse
godkendelser.
I Danmark er der efter lov om bindende forhåndsbesked mulighed for at
anmode om en bindende forhåndsbesked om eksempelvis et koncernselskabs
konkrete interne afregningsvilkår. En bindende forhåndsbesked binder
imidlertid alene de danske skattemyndigheder og der er endnu ikke en
tilsvarende adgang til at opnå en bi- eller multilateral transfer pricing
aftale.
Muligheden for at opnå en bindende forhåndsbesked om interne
afregningsvilkår har endnu ikke været anvendt undtagen for så vidt angår
prisfastsættelsen ved overdragelse af aktiver. Dette skyldes formentlig dels
at der har været begrænset opmærksomhed omkring transfer pricing spørgsmål,
samt at en bindende forhåndsbesked om eksempelvis den løbende
prisfastsættelse for en serviceydelse kan have en begrænset anvendelse i
praksis. En sådan specifik bindende forhåndsbesked må nødvendigvis baseres på
en række forudsætninger, konkurrencepartnere, prisniveau m.v., der normalt
hele tiden vil ændre sig. I nogle tilfælde vil det endda være umuligt at
udtale sig om en sådan løbende prisfastsættelse. I sådanne tilfælde vil en
mere anvendelig bindende forhåndsbesked være en udtalelse om de anvendte
princippers overensstemmelse med armslængde princippet. Det er muligt at det
med tiden vil være hensigtsmæssigt at etablere en mulighed for at
virksomhederne kan opnå bi- eller multilaterale aftaler, hvor den danske
myndighed er en særskilt oprettet myndighed, der har en særlig viden om
sådanne prisfastsættelsesforhold. Adgangen til at opnå udtalelser om en
løbende prisfastsættelse kan herved samtidig udvides.
Kapitel V - Dokumentation
Kapitel V omhandler den dokumentation, som er nødvendig for
skattemyndighederne for at kunne afgøre, om interne prisfastsættelser er i
overensstemmelse med armslængde princippet. Indledningsvis anføres, at
udgangspunktet er de nationale bevisbyrderegler, men at skattemyndighederne,
selvom bevisbyrden påhviler disse, med rimelighed kan forpligte
virksomhederne til at fremlægge dokumentation vedrørende de interne
afregningspriser, idet skattemyndighederne uden passende dokumentation ikke
vil være i stand til at undersøge sagen korrekt. Endvidere anføres, at i
sådanne tilfælde vil bevisbyrden i nogle lande skifte, således at det nu er
virksomhederne, der skal godtgøre at deres prisfastsættelse er i
overensstemmelse med armslængde princippet.
Retningslinierne giver herefter en oversigt over nyttige oplysninger, som
er relevante ved en undersøgelse af interne afregningspriser. Det er
fremhævet, at den i retningslinierne indeholdte oversigt ikke er udtømmende
og at det på grund af sagernes individuelle karakter ikke er muligt at give
en fuldstændig oversigt. Oplysninger, der generelt vil være nyttige er
oplysninger om:
1) De forbundne foretagender, der er inddraget i de kontrollerende
transaktioner,
2) arten af de pågældende transaktioner,
3) de udførte funktioner og
4) sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige virksomheder.
Endvidere er opregnet en række supplerende oplysninger, der kan være
nyttige i visse sager, f. eks. oplysning om, hvorvidt uafhængige virksomheder
ville have gennemført en tilsvarende struktureret transaktion under
sammenlignelige omstændigheder, om ændringer i handelsbetingelser, om
modregningstransaktioner, der har indflydelse på armslængde prisen, om
finansielle forhold m.m. For at skattemyndighederne kan have et
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om interne afregningspriser er i
overensstemmelse med armslængde princippet, er en aktiv medvirken fra
virksomheden nødvendig.
Det er anført i retningslinierne, at hver enkelt virksomhed af
skattemæssige hensyn bør bestræbe sig på at fastsætte interne
afregningspriser i overensstemmelse med armslængde princippet, før
prisfastsættelsen er afgjort. Det vil endvidere være rigtigt at have
undersøgt, om der er sammenlignelige data fra ikke kontrollerede
transaktioner, om der kan fremlægges oplysninger om grundlaget for de interne
afregningspriser, de faktorer, der er taget i betragtning samt den eller de
valgte metoder. Det er videre anført, at det kan være nødvendigt at udarbejde
skriftligt materiale alene til skattemæssigt brug eller fremskaffe
oplysninger fra udenlandske forbundne virksomheder.
Som det fremgår af ovenstående stilles der ganske store krav til
skatteyderens dokumentationsforpligtelse. Det anføres imidlertid i denne
forbindelse i retningslinierne, at skattemyndighederne kun bør kræve
nødvendige oplysninger og at der specielt må tages i betragtning, at det kan
være vanskeligt - eventuelt umuligt, for den undersøgte virksomhed at
fremskaffe oplysninger om udenlandske forbundne virksomheder. Endvidere bør
skattemyndighederne huske, at de kan gøre brug af artiklen i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne om udveksling af oplysninger.
Skattemyndighederne bør endvidere begrænse de oplysninger, der kræves af
virksomhederne på selvangivelsestidspunktet. På dette tidspunkt er en
specifik transaktion ikke udtaget til undersøgelse, hvorfor det ville være
temmelig byrdefuldt for virksomhederne, såfremt detaljeret dokumentation om
alle grænseoverskridende transaktioner og alle virksomheder involveret i
sådanne transaktioner skulle indgives. Det vil derfor være urimeligt at kræve
specifik dokumentation for samtlige interne prisfastsættelser i forbindelse
med indgivelsen af selvangivelsen. Dette kunne medføre en hindring for
international handel og udenlandske investeringer. Dokumentationskravet på
selvangivelsestidspunktet bør derfor begrænses til at kræve tilstrækkelig
dokumentation til mere eller mindre at sætte skattemyndighederne i stand til
at fastlægge hvilke virksomheder, der skal undersøges nærmere.
Kapitel VI,VII og VIII - Immaterielle rettigheder, koncerninterne
tjenesteydelser og omkostningsfordelingsaftaler
Kapitlerne VI, VII og VIII beskriver særlige problemer, der kan opstå i
forbindelse med immaterielle rettigheder, koncerninterne tjenesteydelser og
omkostningsfordelingsaftaler. Disse problemer kan være vanskelige at håndtere
for såvel skattemyndigheder som virksomheder, men det konkluderes, at
armslængde princippet også kan anvendes på disse områder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1 - 3:
Kravet om afgivelsen af oplysninger ved selvangivelsen om samtlige
kontrollerede transaktioner omfatter skattepligtige, der kontrolleres af
udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller kontrollerer udenlandske
juridiske personer, eller er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk
person, eller har et fast driftssted i udlandet eller er en udenlandsk fysisk
eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark. De skattepligtige,
der kan være omfattet er fysiske personer, selskaber, fonde, dødsboer, faste
driftssteder m.v.
Det er en betingelse, at den skattepligtige enten kontrolleres af
udenlandske fysiske eller juridiske personer eller kontrollerer udenlandske
juridiske personer (eller har et fast driftssted eller er et fast
driftssted). Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt.,
og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt.
Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt. anses et moderselskab
for at kontrollere et datterselskab, hvis det direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved
bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet,
medregnes aktier og stemmerettigheder , som indehaves af koncernforbundne
selskaber (herunder søsterselskaber), jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.
1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller
truster stiftet af disse. Som nærtstående anses efter ligningslovens § 16 H,
stk. 1, den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn
og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. omfatter skattepligtige, der
alene eller i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller
trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde
eller truster stiftet af disse kontrollerer et selskab eller en forening m.v.
Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende
direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles
med ægte slægtskabsforhold.
Med indirekte er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem
danske eller udenlandske selskaber m.v. også indgår ved vurderingen af, om
der er tale om kontrol i relation til § 3 B.
De foreslåede regler omfatter endvidere skattepligtige, der er
koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person. Ved koncernforbundne
juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme
kreds af aktionærer, jf. tilsvarende principperne i kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
En fysisk eller juridisk person anses for udenlandsk, hvis personen er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Danske selskaber m.v., der har lignende transaktioner med andre danske
selskaber m.v., dvs. transaktioner i en »ren« dansk koncern skal
ved en ligning af selskaberne kunne dokumentere, at priser og vilkår for
kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængde vilkår. Sådanne danske
selskaber er imidlertid ikke omfattet af de foreslåede regler, hvorfor de
ikke skal afgive tilsvarende oplysninger i tilknytning til selvangivelsen,
samt ikke - som udgangspunkt - skal udfærdige den skriftlige dokumentation
samtidig med at transaktionerne foretages.
De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle
forbindelser mellem parterne. Til eksempel kan nævnes levering af
tjenesteydelser, overførsel af aktiver, immaterielle rettigheder, der stilles
til rådighed m.v.
Selvangivelsespligten (og dokumentationsforpligtelsen) påhviler den
skattepligtige, der har gennemført de kontrollerede transaktioner.
For så vidt angår transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et
hovedkontor i udlandet, eller et fast driftssted i udlandet og et dansk
hovedkontor, vil alene de transaktioner, som efter reglerne om opgørelsen af
et fast driftssteds indkomst skal ske på armslængde vilkår, være omfattet af
de foreslåede regler.
Oplysningerne om art og omfang af de kontrollerede transaktioner skal
afgives i tilknytning til selvangivelsen. Der er alene tale om summariske
oplysninger. Der vil blive udarbejdet oplysningsfelter til selvangivelserne,
hvor disse oplysninger skal angives. Oplysningerne tænkes angivet i grupper
indeholdende eksempelvis varer, tjenesteydelser, finansiering m.v. Den
konkrete udformning af disse felter bestemmes af skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 2.
Oplysningerne vil være en hjælp for skattemyndighederne til at udvælge de
virksomheder, der ønskes gjort til genstand for en nærmere undersøgelse. Det
står virksomhederne frit på dette stadium at indsende yderligere oplysninger,
jf. stk. 4. Såfremt sådanne yderligere oplysninger af skattemyndighederne
anses for tilstrækkelig fyldestgørende, kan efterfølgende undersøgelser
undgås eller begrænses.
Til stk. 4:
Ifølge stk. 4 i den foreslåede § 3 B skal skattepligtige omfattet af stk.
1 udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og
vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige
dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en
vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter (armslængde vilkår).
Det er ikke i bestemmelsen nøjagtigt angivet hvilken dokumentation, der
skal udfærdiges af den enkelte skattepligtige. Dette er ikke muligt på grund
af de store forskelle i virksomhedernes struktur og aktiviteter. Endvidere er
de skattepligtige som udgangspunkt selv bedst i stand til at vurdere, hvilken
dokumentation, der bedst viser at priser og vilkår er fastsat på armslængde
vilkår.
De skattepligtige skal som minimum redegøre for, hvorledes priser og
vilkår for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Er pris og
vilkår eksempelvis fastsat med udgangspunkt i tilsvarende priser og vilkår
ved salg til uafhængige parter skal dette angives og eventuelle afvigelser
herfra skal begrundes. Såfremt den skattepligtige ikke har tilsvarende salg
til uafhængige parter og der endvidere ikke eksisterer sammenlignelige varer
kan en alternativ løsning være at se på koncernens nettoresultatet. Dette
nettoresultat fordeles indenfor koncernen efter de udførte funktioner. Den
skattepligtiges andel i koncernens fortjeneste på den omhandlede vare skal
med andre ord modsvare de funktioner den skattepligtige har udført vedrørende
den omhandlede vare.
De ovenfor nævnte eksempler svarer til OECD's retningsliniers fri
markedspris-metode og avancefordelingsmetoden. Beregningen af de interne
afregningspriser vil formentlig allerede i dag ikke afvige nævneværdigt fra
de angivne retningslinier. I fremtiden skal beregningen således blot
nedskrives. Det er - som udgangspunkt - ikke nødvendigt for virksomhederne at
udarbejde en større analyse eller købe sig adgang til databaser med
sammenlignelige data. Virksomhederne bør selv være i stand til at udforme den
tilstrækkelige dokumentation, idet der ikke kræves en dokumentation af samme
omfang som der eksempelvis kræves af skattemyndighederne i U.S.A. I U.S.A har
de arbejdet med transfer pricing regler i en årrække, hvorfor både
virksomheder og skattemyndigheder er langt bedre rustet til at anvende
reglerne. Såfremt der er udarbejdet dokumentation for en koncerns
prisfastsættelse til brug for skattemyndighederne i U.S.A eller et andet
land, vil denne dokumentation - såfremt den omfatter de kontrollerede
transaktioner - kunne anvendes i Danmark. Det kan imidlertid eventuelt være
nødvendigt at afgive supplerende oplysninger.
Det forudsættes, at de skattepligtige skal oplyse om prisfastsættelsen er
sket efter aftale med et andet lands skattemyndigheder, herunder på basis af
en forhåndsprisgodkendelse. Endvidere vil det i almindelighed blandt andet
være hensigtsmæssigt at give oplysninger om:
1) De virksomheder, der er inddraget i de kontrollerede transaktioner,
2) arten af de pågældende transaktioner,
3) de funktioner, der udføres af de enkelte virksomheder ( som f. eks.
fabrikation, reklame, distribution, indkøb osv.) og om
4) den skattepligtige eller forbundne virksomheder har sammenlignelige
transaktioner med uafhængige virksomheder (ikke kontrollerede transaktioner).
Hvis oplysninger om ovennævnte forhold ikke giver tilstrækkeligt grundlag
for at vurdere den interne prisfastsættelse, vil det være nødvendigt at give
supplerende oplysninger. Der kan f. eks. være tale om finansielle
oplysninger, om oplysninger om ændringer i handelsbetingelser eller
genforhandling af gældende aftaler, om oplysninger om den udenlandske
virksomheds transaktioner med andre forbundne virksomheder, en liste over
sammenlignelige virksomheder, der har lignende transaktioner m. m.
I en transfer pricing sag kan det være nyttigt at give oplysninger om hver
enkelt virksomhed, der er involveret i den afhængige transaktion. Sådanne
oplysninger kan være:
1) oversigt over virksomheden,
2) organisationsstrukturen,
3) ejerforholdene indenfor koncernen,
4) omfanget af salg og resultater i de seneste år forinden transaktionen
og
5) omfanget af den skattepligtiges kontrollerede transaktioner med
udenlandske virksomheder.
Endvidere kan det være nyttigt at give oplysninger om prisfastsættelser
(herunder kalkulationer), forretningsstrategier og særlige forhold, herunder
om transaktionen er del af en større aftale.
I de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at give oplysning om den
eller de metoder, der finder anvendelse i forbindelse med armslængde
princippet. Der vil normalt være tale om at anvende en af de traditionelle
transaktionsbestemte metoder ( den fri markedspris-metode,
videresalgsprismetoden og kostpris plus avance metoden), men andre metoder
kan også finde anvendelse. Det er som udgangspunkt de enkelte virksomheders
egen vurdering, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig i lyset af denne
virksomheds aktiviteter og forhold i øvrigt.
Skattemyndighederne bør kun kræve de nødvendige oplysninger og skal
endvidere sikre, at virksomhederne ikke risikerer forretningshemmeligheder
offentliggjort i forbindelse med deres opfyldelse af dokumentationspligten. I
Danmark er virksomhederne beskyttet af de almindelige forvaltningsretlige
regler om tavshedspligt. Det er hensigtsmæssigt at skattemyndighederne og den
skattepligtige samarbejder med henblik på at finde de vilkår for en
kontrolleret transaktion, der er i overensstemmelse med armslængde
princippet.
De skattepligtige skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for,
hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner. Denne
opbevaringspligt gælder for fem år. Dette svarer til den i bogføringsloven
gældende opbevaringspligt.
Skattemyndighederne modtager oplysninger om den skattepligtiges
kontrollerede transaktioner på selvangivelsestidspunktet, jf. § 3 B, stk. 1.
I den almindelige selvangivelsespligt er indeholdt en pligt til efter
anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger, således
at skattemyndighederne får mulighed for at bedømme kvaliteten af de
selvangivne oplysninger.
Endvidere er der i § 3 B, stk. 4, indeholdt en adgang for
skattemyndighederne til at begære den skriftlige dokumentation for, hvorledes
priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner, forelagt.
Skattekontrollovens § 6 om indhentelse af oplysninger fra den
skattepligtige finder tilsvarende anvendelse. I § 6, stk. 1, er bestemt:
»Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab er, hvad enten han ifølge
lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig på begæring af
skattemyndighederne til disse at indsende sit regnskabsmateriale med bilag
for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der
kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af
skattepligt. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer,
stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er
erhvervsdrivende eller ikke. Beror regnskabsmaterialet m.v. hos trediemand,
skal denne, selvom han har tilbageholdsret herover, udlevere materialet til
skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter
afbenyttelsen tilbagesendes til den pågældende trediemand.«
Til stk. 5:
Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation efter stk. 4,
finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede
transaktioner. Den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede
transaktioner kan således fastsættes skønsmæssigt, såfremt der ikke er
udarbejdet dokumentation.
I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige
indkomst i overensstemmelse med et skøn over hvilke priser og vilkår, der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den centrale told- og
skatteforvaltning. § 3 B, stk. 5, 2. pkt., finder anvendelse, hvor der ikke
er udarbejdet dokumentation, samt hvor der er udarbejdet dokumentation, men
skattemyndigheden er uenige i fastsættelsen af pris og vilkår.
Kravet om en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning
forinden den skattepligtige indkomst kan ændres er indsat af hensyn til told-
og skatteforvaltningens mulighed for at koordinere reglerne. Denne
godkendelse kan ikke selvstændigt påklages, men den skønsmæssige ansættelse
af den skattepligtige indkomst kan påklages efter de almindelige regler i
skattestyrelsesloven.
I cirkulæret til selskabsskatteloven, CIR nr. 136 af 7.11.1988, pkt. 46,
er angivet, at reglen i selskabsskattelovens § 12 efter de seneste års
retspraksis er fortolket således, at reglen ikke hjemler ret til skønsmæssige
forhøjelser uden klart bevisgrundlag for en urigtig selvangivelse. Endvidere
angives, at det er fastslået, at det er skattemyndighederne, der har
bevisbyrden.
Denne udtalelse er en noget unuanceret beskrivelse af retstilstanden.
Punkt 46 i cirkulæret vil derfor blive ophævet efter vedtagelsen af denne
lov. Udtalelsen har formentlig bevirket, at skattemyndighederne har været
mere tilbageholdende med at stille spørgsmålstegn ved virksomhedernes
fastsættelse af pris og vilkår ved kontrollerede transaktioner end det er
nødvendigt, idet der ikke ses at være grundlag for, at bevisbyrdereglerne for
transfer pricing sager skulle afvige fra andre områder indenfor
skattelovgivningen.
De foreslåede regler skal gøre det muligt for skattemyndigheden at
undersøge og vurdere virksomhedernes fastsættelse af pris og vilkår. Ved at
kræve et dokumentationsgrundlag udarbejdet trækkes fastsættelsen »frem i
lyset« og endvidere vil der fremover ikke være tvivl om, at
virksomhederne har pligt til at dokumentere fastsættelsen af pris og vilkår.
Efter de almindelige regler om fri bevisbedømmelse i dansk ret, jf.
retsplejelovens § 344, kan det have bevismæssig skadevirkning, såfremt
sådanne oplysninger ikke gives. Bedømmelsen af hvilken konsekvens det vil
have for virksomhederne, såfremt de ikke opfylder deres dokumentationspligt
vil således være underlagt domstolenes almindelige prøvelse.
Skattemyndigheden skal i alle tilfælde - forinden en eventuel korrektion
af den skattepligtige indkomst foretages - rette henvendelse til de
skattepligtige med henblik på at søge at fremskaffe den nødvendige
dokumentation.
En korrektion af den skattepligtige indkomst skal være begrundet.
Skattemyndighederne skal angive de forhold, de har tillagt betydning ved
prisfastsættelsen samt den metode de har anvendt til beregningen af denne.
Skattemyndighedernes vurdering af om den skattepligtiges prisfastsættelse
er i overensstemmelse med armslængde princippet, samt hvorvidt den
udfærdigede dokumentation er et tilstrækkeligt grundlag herfor, vil ske i
overensstemmelse med principperne i OECD's retningslinier for transfer
pricing.
Skattemyndighedernes skøn kan påklages efter de almindelige regler i
skattestyrelsesloven, dvs. først til skatteankenævnet og dernæst til
Landsskatteretten. Såfremt den skattepligtige ikke får medhold af
Landsskatteretten kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for
domstolene.
Til stk. 6:
De foreslåede regler finder ikke anvendelse for udenlandske
forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og
som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens
§ 12, stk. 3.
Sådanne forsikringsvirksomheder opgør deres skattepligtige indkomst her i
landet efter særlige regler, der er uafhængige af de interne transaktioner.
Forsikringsvirksomhedernes skattepligtige indkomst her i landet er den del af
selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige
regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og
dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i
landet.
Til § 2
Til nr. 1:
Ved indsættelsen af et 2. pkt. i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2.,
ophæves tidsbegrænsningen for de skattepligtiges mulighed for en genoptagelse
af skatteansættelsen som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer
pricing regulering.
Den ordinære genoptagelsesbegæring skal indgives inden 3 år efter udløbet
af det pågældende indkomstår. Ved ophævelsen af tidsbegrænsningen sikres en
ekstraordinær genoptagelsesadgang, der imidlertid ikke er en garanti for, at
der rent faktisk sker en nedsættelse.
Ved ændringen fastsættes i realiteten blot, at betingelsen om at »når
forholdene i særlig grad taler derfor«, altid vil være opfyldt i
relation til sådanne transfer pricing reguleringer. De almindelige formkrav
for bestemmelsen finder derfor anvendelse, hvorfor kompetencen til at afgøre
anmodninger om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt tilkommer den
lokale told- og skatteregion. Genoptagelsesbegæringen skal endvidere
fremsættes skriftligt.
Til nr. 2:
Ved indsættelsen af et 4. pkt. i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1,
forlænges fristen for skattemyndighedens mulighed for at forhøje den
skattepligtige indkomst for så vidt angår de kontrollerede transaktioner med
to år. Efter de foreslåede regler skal et varsel om forhøjelse af den
skattepligtige indkomst afsendes inden den 1. maj i det 6. år efter
indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal (som
hovedregel) være foretaget senest den 1. august i det 6. år efter
indkomstårets udløb.
Til § 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, har virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere.
Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, har virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Dette sene
virkningstidspunkt er valgt af hensyn til de skattepligtige, der ikke
allerede har en procedure for transfer pricing dokumentation.
Såfremt de skattepligtige allerede har en transfer pricing politik vil
dokumentationen for denne være en del af det regnskabsgrundlag, der allerede
i dag kan kræves udleveret efter skattekontrollovens § 6.
De foreslåede regler i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, har virkning
for de indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1998 eller senere. For så
vidt angår de selskaber m.v., der har et bagudforskudt indkomstår, finder de
foreslåede regler først anvendelse for indkomståret 1999.
De foreslåede regler i § 3 B, stk. 4 og 5, har virkning for de indkomstår,
der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. For så vidt angår de
selskaber m.v., der har et bagudforskudt indkomstår, finder de foreslåede
regler først anvendelse for indkomståret 2000.
De første selvangivelser, der skal indleveres i overensstemmelse med de
foreslåede regler i § 3 B, stk. 1-3, er selvangivelserne for indkomståret
1998, hvor dette er sammenfaldende med kalenderåret 1998. For fysiske
personer skal de første selvangivelser i overensstemmelse med disse regler
således indleveres den 1. maj eller 1. juli 1999. For juridiske personer skal
de første selvangivelser i overensstemmelse med disse regler indleveres
senest den 30. juni 1999.
Reglerne i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra
lovens ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt., har virkning for
de indkomstår, hvor varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.
Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven. (Oplysningspligt
vedrørende koncerninterne transaktioner).
(Lovforslag nr. L 84).
Lovforslaget tilsigter at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre
korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige
indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne
(transfer pricing).
I multinationale foretagender forekommer der ofte omsætning mellem
selskaberne eller virksomhederne i koncernen i form af udveksling af varer,
tjenesteydelser, immaterielle rettigheder m.v. (kontrollerede transaktioner).
Den centrale styring i en sådan koncern medfører, at der kan fastsættes pris-
og aftalevilkår, der ikke ville forekomme mellem uafhængige virksomheder. Som
led i den centrale styring af koncernens indtjening kan det forekomme, at den
interne prisfastsættelse (transfer pricing) foretages på grundlag af
kendskabet til beskatningen i de lande, hvor koncernens selskaber eller
virksomheder er hjemmehørende. Ved en sådan intern prisfastsættelse kan
koncernen flytte fortjeneste fra det ene selskab til det andet og derved
påvirke koncernens samlede skattetilsvar.
Den stigende grad af internationalisering herunder grænseoverskridende
koncerndannelse øger derfor behovet for adgang til og udveksling af
internationale oplysninger for de nationale skattemyndigheder. Dette behov
søger OECD ved mange aktiviteter at få tilgodeset i medlemslandene. Således
har det været et centralt tema for OECD at sikre, at skattepligtig indkomst i
et land ikke ved skævvridning af priser eller samhandelsvilkår flyttes til et
andet land, enten fordi de udenlandske selskaber er lavere beskattet, eller
fordi de udenlandske skattemyndigheder forlanger en sådan prisfastsættelse af
hensyn til deres skatteprovenu. De store udenlandske stater - i særdeleshed
USA, Japan og Tyskland - har strammet kursen betydeligt i de seneste år, og
Told- og Skattestyrelsen bliver som følge heraf præsenteret for anmodninger
om nedsættelser af det danske skattetilsvar, når indkomsten forhøjes i
udlandet (korresponderende reguleringer). Ifølge OECD sker en betydelig andel
af den grænseoverskridende verdenshandel som handel mellem koncernforbundne
selskaber. Hvis udenlandske koncerners skat flyttes fra danske
datterselskaber via lavt fastsatte priser, fratages Danmark et skatteprovenu.
Hvis koncernen på egen foranledning foretager en skævvridning for at spare
dansk skat, stilles de udenlandske koncerners danske selskaber skattemæssigt
bedre end danskejede selskaber, der virker her i landet, hvilket medfører en
ulige konkurrencesituation.
OECD har som følge heraf forsøgt at styre udviklingen og begrænse de
internationale skattekonflikter og udsendte allerede i 1979 en rapport om
hvilke principper og fremgangsmåder, som internationalt kan anerkendes ved
ligningen i transfer pricing sager. I sommeren 1995 udsendte OECD
»Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax
Administrations«, der er en revision af rapporten fra 1979. Samtlige
OECD-lande - herunder Danmark, har tilsluttet sig de nye retningslinier. De
foreslåede nye danske regler er således også i overensstemmelse med OECD's
retningslinier.
Danske skattemyndigheder har traditionelt haft betydelige vanskeligheder
med at gennemføre sager om ændret afregning i koncerninterne handler. Det
skyldes især selskabernes meget begrænsede oplysningspligt i kombination med
det forhold, at det er vanskeligt efter en årrække at klarlægge
afregningsprincipperne og de faktisk gennemførte afregninger.
Lovforslaget indebærer en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at
udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for
koncerninterne transaktioner.
Skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v i
udlandet, skal efter lovforslaget i selvangivelsen afgive oplysninger om art
og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse
(kontrollerede transaktioner). Der vil alene blive tale om summariske
oplysninger. Der vil efter indstilling fra Ligningsrådet blive udarbejdet
særlige oplysningsfelter til selvangivelserne, hvor disse oplysninger skal
angives.
Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes
dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige
dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en
vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter. Minimum er, at virksomheden redegør for, hvorledes priser og vilkår
for kontrollerede transaktioner rent faktisk er fastsat. Reglerne lader det
som udgangspunkt være op til de skattepligtige at vurdere hvilken yderligere
dokumentation, der er nødvendig. Denne vurdering bør ske under hensyntagen
til, at skattemyndighederne ved ligningen vil anvende principperne i OECD's
retningslinier for transfer pricing (Organisation for Economic Co-operation
and Development). Skattemyndigheden kan anmode om supplerende dokumentation
eller oplysninger, såfremt den af den skattepligtige udarbejdede
dokumentation ikke skønnes at være tilstrækkeligt grundlag for en vurdering
af de kontrollerede transaktioner.
Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet den skriftlige
dokumentation kan den skattepligtige indkomst for så vidt angår de
kontrollerede transaktioner ansættes skønsmæssigt. I alle tilfælde, hvor
skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i
overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden
indhentes godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.
Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner
vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes, at
transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og
forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet, samt at skattemyndigheden
skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning. Det
foreslåede krav om et dokumentationsgrundlag i virksomheden betyder, at
virksomhederne ikke efterfølgende skal etablere den fornødne dokumentation,
hvilket ville blive sværere og sværere jo længere tid, der forløb efter
transaktionen. Fristen for transfer pricing sager bliver heller ikke herved
længere end fristen i de lande, vi normalt sammenligner os med.
For de tilfælde, hvor en udenlandsk skattemyndighed har foretaget en
transfer pricing regulering, som vedrører en dansk virksomhed, ophæves
tidsbegrænsningen for den pågældende virksomheds mulighed for genoptagelse af
dansk skatteansættelse. Ophævelsen af tidsbegrænsningen svarer til reglen i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne om, at en stat skal se bort fra
tidsfrister i dens interne lovgivning ved korresponderende reguleringer for
at undgå dobbeltbeskatning som følge af en regulering i den anden stat.
Jeg skal herefter anbefale forslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og lov nr. 440 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3A indsættes:
» § 3 B. Skattepligtige, der:
- kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer, eller
- kontrollerer udenlandske juridiske personer, eller
- er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person, eller
- har et fast driftssted beliggende i udlandet, eller
- er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark,
skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske
fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede
transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt.,
og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne juridiske
personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af
aktionærer.
Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,
hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de
kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på
skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet
dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden
ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser
og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den
centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske
forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og
som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens
§ 12, stk. 3.«
§ 2
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:
»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en
skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B, som følge af en
udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret
transaktion, skal altid imødekommes.«
§ 4. Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en
skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan
medføre en ændret skatteansættelse. Begæringen om genoptagelse skal indgives
inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis den
skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at en genoptagelsesanmodning
som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der fremsættes skriftligt efter udløbet af
fristen i stk. 1, 2. pkt., imødekommes, når forholdene i særlig grad taler
derfor.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en genoptagelsesanmodning imødekommes
efter stk. 1 og 2, kan skattemyndighederne uanset § 35 foretage sådanne
reguleringer af skatteansættelser for andre indkomstår, som er en direkte
følge af den begærede ansættelsesændring. En genoptagelsesanmodning, der er
imødekommet efter stk. 2, kan ikke tilbagekaldes.
Stk. 4. Reglerne i kapitel 3 anvendes tilsvarende, når den
kommunale skattemyndighed har givet afslag på en begæring efter stk. 1.
2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber
fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i
det 6. år efter indkomstårets udløb.«
§ 35. Skattemyndighederne kan ikke afsende varsel om forhøjelse af
en skatteansættelse, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt., efter den 1. maj i det 4. år
efter indkomstårets udløb. En varslet forhøjelse af en skatteansættelse skal
være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb,
medmindre en anmodning fra den skattepligtige om udskydelse af denne frist er
imødekommet. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med
kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for.
Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 kan skattemyndighederne ændre en
skatteansættelse på punkter, hvor det efterfølgende viser sig, at den
forpligtelse eller erhvervelse, som er lagt til grund for en foretagen
skatteansættelse, giver anledning til en højere skatteansættelse.
Stk. 3. Er der efter udløbet af fristen i stk. 1 konstateret
ændringer i grundlaget for en ansættelse, kan skattemyndighederne ved
ansættelsen for et senere indkomstår lægge disse ændringer til grund. Dette
gælder dog ikke i det omfang, hvori ansættelsen som nævnt i stk. 1 beror på
et skøn.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne
forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har
foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes
fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse
af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.
Stk. 5. Når en ansættelse er påklaget, anvendes stk. 1 ikke på
forhøjelser vedrørende det påklagede forhold.
Efter 2. behandling den 29. januar 1998
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 3A indsættes:
» § 3 B. Skattepligtige, der
1) kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller
2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller
3) er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller
4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark,
skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske
fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede
transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 . Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt. Ved koncernforbundne
juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme
kreds af aktionærer.
Stk. 3 . En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,
hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4. De selvangivelsespligtige skal udfærdige og opbevare
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de
kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på
skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 5 . Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet
dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3, anvendelse, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner. I alle tilfælde, hvor skattemyndigheden
ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser
og vilkår, der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter, skal der forinden indhentes en godkendelse fra den
centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske
forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og
som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens
§ 12, stk. 3.«
§ 2
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»En genoptagelsesanmodning som nævnt i 1. pkt., der fremsættes af en
skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 3 B som følge af en
udenlandsk skattemyndigheds forhøjelse vedrørende en kontrolleret
transaktion, skal altid imødekommes.«
2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B udløber
fristerne i 1.-3. pkt., for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, i
det 6. år efter indkomstårets udløb.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2 . Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1-3, som
indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 1998 eller senere.
Stk. 3. Reglerne i skattekontrollovens § 3 B, stk. 4 og 5, som
indsat ved denne lovs § 1 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 1999 eller senere.
Stk. 4. Reglerne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, 4. pkt.,
som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for de indkomstår, hvor
varslingsfristen ikke er udløbet den 1. januar 1998.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. juni 2009 om statsstøtte C 5/07 (ex N 469/05) vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning (meddelt under nummer K(2009) 4522) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/868/EF) EU-lovgivning · 17. juni 2009
- 1997 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (LOVFÆSTELSE AF ARMSLÆNGDEPRINCIPPET OG VÆRN MOD TYND KAPITALISERING) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven og ligningsloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 8. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 2. marts 2005
- Cirkulære om transfer pricing regler Til de statslige og kommunale skattemyndigheder (lov nr.131 af 25. februar 1998) Retsinformation · 12. juni 1998
- TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 3. SKEMA 05.021 Retsinformation · 5. februar 2008