Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. marts 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,
ligningsloven og tonnageskatteloven
(Ændring af
oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1441 af 22.
december
2004, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3 B, stk. 1,
affattes således:
»Skattepligtige,
1)
hvorover fysiske
eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2)
der udøver en
bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3)
der er
koncernforbundet med en juridisk person,
4)
der har et fast
driftssted beliggende i udlandet, eller
Læs alt
5)
der er en udenlandsk
fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
skal i selvangivelsen afgive
oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder
(kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.«
2.
I
§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,
udgår to
steder »udenlandsk«.
3.
I
§ 3 B
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3
.
Ved koncernforbundne juridiske
personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har
bestemmende indflydelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4.
I
§ 3 B, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver
stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »kontrollerede transaktioner«: », jf.
dog
stk. 6«.
5.
I
§ 3 B, stk. 4,
der bliver
stk. 5, indsættes som 3.-6. pkt.:
»Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal
alene udarbejdes, såfremt told- og skatteforvaltningen anmoder herom, og med
en
frist på minimum 60 dage. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation
for
kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Told-
og
skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige
dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af Ligningsrådet.«
6.
I
§ 3 B
indsættes efter stk. 4, der
bliver stk. 5, som nye stykker:
»
Stk. 6
.
Skattepligtige, der alene eller
sammen med koncernforbundne virksomheder, jf. stk. 7, har under 250
beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller
en årlig omsætning på under 250 mio. kr., skal, idet stk. 5, 2.-5. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, alene udfærdige og opbevare skriftlig
dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for,
1)
kontrollerede
transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en
fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og
som
samtidig ikke er medlem af EU eller EØS,
2)
kontrollerede
transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat,
der
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig ikke
er
medlem af EU eller EØS, og
3)
kontrollerede
transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat
at
den skattepligtige, jf. stk. 1, nr. 5, er hjemmehørende i en fremmed
stat,
der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig
ikke
er medlem af EU eller EØS.
Stk. 7.
Ved
opgørelsen af størrelsesgrænserne i stk. 6 medregnes juridiske personer,
der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2. Ved opgørelse af den samlede balance bortses dog fra gæld og
fordringer mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer
samt kapitalandele i koncernforbundne juridiske personer ejet af den
skattepligtige og omvendt. Ved opgørelse af omsætningsgrænsen bortses fra
omsætning mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.
7.
I
§ 3 B, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver
stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5 eller 6«.
8.
I
§ 3 B, stk. 6,
der bliver
stk. 9, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1-8«.
9.
I
§ 3 B, stk. 6,
der bliver stk. 9
indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1-8 finder heller ikke anvendelse for selskaber m.v.
som opgør deres indkomst efter tonnageskatteloven, for så vidt angår
kontrollerede transaktioner med udenlandske juridiske personer eller faste
driftssteder, jf. stk. 1, nr. 2-4, hvor den herved oppebåret indkomst
skal
henføres til den tonnagebeskattede indkomst.«
10.
I
§ 14
indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3
.
Med bøde straffes den, der
forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B,
stk. 6.«
11.
I
§ 17
indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3
.
Med bøde straffes den, der
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at
udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.«
§ 2
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 868
af 12. august 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december
2004, foretages følgende ændringer:
1.
§ 33 C, stk. 1, nr. 4,
affattes
således:
»4)
Udgifter til
sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale i det omfang, der ikke er tale
om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens
§ 3 B.«
2.
I
§ 33 E
indsættes som nyt stk. 3:
»
Stk. 3
. I sager om
kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, afgiver den
administrative klageinstans en udtalelse om i hvilket omfang, udgifter til
sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelse af dokumentation i
forbindelse med klagesagen, jf. § 33 C, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»
Stk. 3
.
Ved koncernforbundne juridiske
personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har
bestemmende indflydelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
2.
§ 2, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver
stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og
juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse,
såfremt
den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i
overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved
ansættelsen
af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.«
§ 4
I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-4«
til: »stk. 2-5«.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9. Skatteministeren
kan samtidig fastsætte, at § 1, nr. 9 skal have virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, 2 og 4-8 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2005
eller senere.
Stk. 3.
§ 2,
nr. 1, har virkning for udgifter til udarbejdelse af dokumentation for
kontrollerede transaktioner, der afholdes i forbindelse med sager, som
påklages
til de administrative klageinstanser eller indbringes for domstolene den 2.
marts
2005 eller senere.
Stk. 4.
§ 2,
nr. 2, har virkning for sager, som rejses ved den pågældende myndighed den 2.
marts
2005 eller senere.
Stk. 5.
For
skattepligtige med kontrollerede transaktioner, der som følge af den i
§ 1, nr. 1-8 nævnte affattelse af skattekontrollovens § 3 B, bliver
omfattet af skattekontrollovens § 3 B, har reglerne i
skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, for så vidt angår disse
kontrollerede transaktioner, virkning for de indkomstår, hvor fristen for
afsendelse af varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen ikke
er
udløbet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål
Regeringen mener at alle – private såvel som selskaber –
skal betale den skat, de er forpligtet til i Danmark, hverken mere eller
mindre. Set i lyset af den stigende internationalisering vokser muligheden
for
at flytte overskud fra Danmark til (lavere) beskatning i andre lande gennem
fejlagtige interne afregningspriser – transfer pricing.
Regeringen har siden sin tiltrædelse i 2001 løbende
gennemført en række initiativer for at sikre korrekt anvendelse af interne
afregningspriser og dermed en korrekt skattebetaling i Danmark. Med
lovforslaget fortsætter regeringen konsekvent denne linie.
Lovforslaget har for det
første
til formål at sikre,
at reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne
transaktioner (transfer pricing) er i overensstemmelse med EU-retten. Dette
søges opfyldt ved at udvide reglernes anvendelsesområde, således at
oplysnings-
og dokumentationspligten tillige kommer til at gælde for indenlandske
transaktioner. I lyset af denne udvidelse foreslås to undtagelser. Det
foreslås
således, at mindre virksomheder alene skal udarbejde dokumentation for visse
grænseoverskridende transaktioner, og at tonnagebeskattede selskaber m.v.
undtages fra oplysnings- og dokumentationspligten i forhold til visse
grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.
Formålet er for det
andet
at indføre et yderligere
incitament for virksomhederne til at udarbejde transfer pricing-dokumentation
for, hvorledes priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er
fastsat.
Dette foreslås udmøntet ved indførelse af bøder for manglende eller
mangelfuld
dokumentation.
For det
tredje
har lovforslaget til formål at højne
kvaliteten af den dokumentation, der skal udarbejdes. Dette foreslås sikret
gennem fastsættelse af nye regler, der lægger fastere rammer for indholdet af
den skriftlige dokumentation. Med baggrund i en proportionalitetsbetragtning
foreslås dog lovfastsat, at databaseundersøgelser alene skal udarbejdes,
såfremt skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) udtrykkeligt beder
herom. Endvidere lovfastsættes det, at der ikke skal udarbejdes dokumentation
for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.
Formålet er for det
fjerde
at sikre, at der ikke kan
spekuleres i at vente med at udarbejde dokumentationen før i forbindelse med
en
eventuel klage. Ved at vente kan udgifterne til dokumentationen efter
gældende
regler blive dækket efter reglerne om omkostningsgodtgørelse for udgifter til
sagkyndig erklæringer og andet bevismateriale.
Der er med enkle ændringer tale om en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 140, forslag om ændring af skattekontrolloven,
skattestyrelsesloven
og ligningsloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende
transfer pricing), folketingssamlingen 2004-05 (1. samling). Som nye
elementer
indgår, at der alene er pligt til at udarbejde dokumentation i form af
databaseundersøgelser, såfremt den skattepligtige bliver bedt om det og at
tonnagebeskattede selskaber m.v. undtages fra oplysnings- og
dokumentationspligten for så vidt angår visse grænseoverskridende
kontrollerede
transaktioner.
2. Gældende regler
Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der
svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for
tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens
§ 2.
Kravet om anvendelse af armslængdeprincippet i forhold til priser og vilkår
for
kontrollerede transaktioner omfatter såvel indenlandske som
grænseoverskridende
transaktioner.
Det almindelige udgangspunkt er, at skattemyndighederne i
forbindelse med ligning og revision kan bede den skattepligtige om nærmere
dokumentation. Der er i den almindelige selvangivelsespligt indeholdt en
pligt
til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne
oplysninger,
således at skattemyndighederne får mulighed for at bedømme kvaliteten af
disse.
I forhold til
indenlandske
, kontrollerede
transaktioner, kan virksomheden således blive bedt om at godtgøre, at priser
og
vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængdevilkår. Kravet
er, at virksomheden ved en ligning skal afgive de oplysninger, der er
nødvendige for at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) kan
vurdere, om transaktionerne er armslængde.
I forhold til
grænseoverskridende
, kontrollerede
transaktioner er der i skattekontrollovens § 3 B fastsat yderligere
regler, som indebærer, at der gælder en særlig oplysningspligt og en særlig
dokumentationspligt.
Disse regler forhindrer ikke, at skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen) i overensstemmelse med ovennævnte udgangspunkt kan
anmode
om supplerende oplysninger og dokumentation, såfremt den udarbejdede
dokumentation ikke skønnes at give et tilstrækkeligt grundlag for en
vurdering
af de kontrollerede transaktioner.
Oplysningspligten
indebærer, at den skattepligtige i
selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige
eller økonomiske transaktioner med koncernforbundne udenlandske selskaber
m.m.
(kontrollerede transaktioner), herunder oplysning om relationer med forbundne
parter. Der er alene tale om summariske oplysninger. Formålet er at give
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) et redskab til hjælp i
udvælgelsen af de virksomheder, som ønskes gjort til genstand for en nærmere
undersøgelse.
Dokumentationspligten
indebærer, at den skattepligtige
skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og
vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter. Dokumentationen skal alene forelægges
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) på begæring. Tidsmæssigt
skal dokumentationen foreligge, således at den kan udleveres, hvis
skattemyndighederne
(told- og skatteforvaltningen) straks efter indsendelse af selvangivelsen
beder
herom. Reglerne i skattekontrollovens § 6 om pligt til indsendelse af
materiale, der kan have betydning for skatteligningen, finder anvendelse på
transfer pricing-dokumentation. Den skattepligtige har dermed principielt en
pligt til at indsende eller udlevere dokumentationen, når skattemyndighederne
(told- og skatteforvaltningen) beder om at få dokumentationen forelagt.
Dokumentationen indgår i dag som et yderligere
udvælgelsesredskab i forhold til sager, hvor der er anledning til at
efterprøve, om der sker flytning af skattegrundlag og i særdeleshed ved
gennemførelsen af revisionen af de udvalgte sager.
Der er ikke opstillet præcise krav til, hvad
dokumentationen skal indeholde, og der er ikke fastsat formkrav til
dokumentationen. Begrundelsen herfor er, at transfer pricing ikke er en
eksakt
videnskab, og at der er så store forskelle i virksomhedernes struktur og
aktiviteter, at det ikke er anset for muligt. Reglerne lader det som
udgangspunkt være op til den skattepligtige at vurdere, hvilken
dokumentation,
der er nødvendig. Dog skal den skattepligtige som et minimum redegøre for,
hvorledes priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner rent faktisk er
fastsat. Endvidere skal den skattepligtiges vurdering af, hvilken
dokumentation
der herudover er nødvendig, ske under hensyntagen til, at skattemyndighederne
ved ligningen vil anvende principperne i OECD’s retningslinjer om
transfer
pricing, jf. OECD udgivelsen – Transfer Pricing Guidelines for
Multinational
Enterprises and Tax Administrations.
Lovbemærkningerne til skattekontrollovens § 3 B
indeholder en redegørelse for de 5 prisfastsættelsesmetoder i OECD’s
retningslinjer om transfer pricing, der som altovervejende udgangspunkt
anvendes ved prisfastsættelse og vurdering af, om der er handlet på
armslængdevilkår. Disse 5 metoder forudsætter generelt, at der sammenlignes
med
transaktioner mellem uafhængige virksomheder. Bemærkningerne redegør for
rangfølgen
af de 5 metoder og nævner, at virksomhederne om nødvendigt kan anvende en af
de
såkaldte avancebaserede metoder. Det fremgår af de pågældende bemærkninger,
at
den skattepligtige – i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer
om transfer
pricing – selv bestemmer, hvilken metode der er mest anvendelig. Det kan
således konkluderes, at det med disse lovbemærkninger generelt er forudsat,
at
der normalt er foretaget en sammenligning af de kontrollerede transaktioner
med
transaktioner foretaget mellem uafhængige parter. Dette er også i tråd med,
at
virksomhederne efter ligningslovens § 2 skal selvangive i
overensstemmelse
med armslængdeprincippet. Hvis de kontrollerede transaktioner ikke er fastsat
under hensyn til en sammenligning med transaktioner mellem uafhængige parter,
kan virksomhederne vanskeligt være sikre på, om de kontrollerede
transaktioner
er fastsat på armslængdevilkår.
På den baggrund må det normalt forventes, at den
skattepligtiges dokumentation er baseret på en sammenligning med uafhængige
transaktioner i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer om transfer
pricing.
De sammenlignelige data kan f.eks. være den skattepligtiges egne
transaktioner
med uafhængige.
Det skal bemærkes, at forventningen om anvendelse af
sammenligning med uafhængige transaktioner også skal ses i sammenhæng med
anvendelsen af transfer pricing i udlandet. Danske (datter- eller moder-)
selskaber
vil således under alle omstændigheder ofte – og i stigende omfang –
skulle
basere deres koncerninterne afregning på en sammenligning med uafhængige
transaktioner for at opfylde udenlandske dokumentationsregler eller i
forbindelse med en udenlandsk transfer pricing-revision.
OECD’s retningslinjer om transfer pricing indeholder en
beskrivelse af den sammenlignelighedstest, der skal foretages.
Sammenlignelighedstesten indeholder især følgende elementer: Sammenligning af
de udvekslede varer og tjenesteydelser, funktionsanalyse, sammenligning af
kontraktsvilkårene, sammenligning af de økonomiske omstændigheder i form af
markedsvilkår
m.v. og af parternes forretningsstrategier.
Det må forventes, at beskrivelsen af den generelle del af
dokumentationen indeholder de nødvendige oplysninger for, at
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) kan foretage en vurdering
af,
om den skattepligtiges kontrollerede transaktioner er sammenlignelige med de
uafhængige transaktioner, der er valgt som sammenligningsgrundlag. Det
forudsættes således bl.a., at dokumentationen indeholder en oplistning og
dækkende beskrivelse af alle de kontrollerede transaktioner samt en dækkende
funktionsanalyse og redegørelse for andre forhold af betydning for
sammenlignelighed, jf. retningslinjerne herom i OECD’s retningslinjer om
transfer pricing. Det bemærkes dog, at forventningerne til den udarbejdede
dokumentation altid vil afhænge af de konkrete forhold, herunder
transaktionernes omfang og kompleksitet.
Det ligger i det gældende regelsæt, at det kan være
nødvendigt for den skattepligtige at udarbejde materiale alene til
skattemæssigt brug og at det kan være nødvendigt at fremskaffe oplysninger
fra
udenlandske forbundne virksomheder.
Af lovbemærkningerne til skattekontrollovens § 3 B
fremgår, at det forudsættes, at de skattepligtige skal oplyse om
prisfastsættelsen er sket efter aftale med et andet lands skattemyndigheder,
herunder på basis af en forhåndsgodkendelse. Det vil sige, at såfremt der
foreligger aftaler med udenlandske skattemyndigheder om prisfastsættelsen
–
herunder såkaldte unilaterale »Advance Pricing Arrangements« (APA’er),
»rulings« m.v. – eller hvis der er udarbejdet dokumentation for
prisfastsættelsen
til udenlandske myndigheder, skal sådanne aftaler og dokumentation forevises
de
danske myndigheder.
Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet en
dokumentationsvejledning (udsendt i december 2002). Vejledningen giver gennem
opstilling af en række principper, beskrivelser og anbefalinger (den såkaldte
7-punktsplan), et bud på, hvad den skattepligtige kan gøre for at udarbejde
en
god og fyldestgørende dokumentation. Intentionen med
dokumentationsvejledningen
er at gøre OECD’s retningslinjer om transfer pricing mere operationelle.
Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet
dokumentation, kan skattemyndighederne efter den nugældende
skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 5 foretage en skønsmæssig ansættelse, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner. Derudover kan en manglende opfyldelse af
dokumentationspligten føre til, at bevisbyrden vender, således at den
skattepligtige må bevise, at transaktionerne er armslængde.
Som nævnt er konsekvensen af, at dokumentationen ikke er
tilstrækkelig, bl.a. at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) er
berettigede til at foretage et skøn på det bedst mulige grundlag, som
skattemyndighederne
(told- og skatteforvaltningen) vil kunne fremfinde. Skønnet skal altid udøves
i
overensstemmelse med principperne i OECD’s retningslinjer om transfer
pricing,
hvor det bl.a. fremgår, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen)
ikke bør foretage marginale forhøjelser. Hvor der er mulighed herfor vil en
forhøjelse eksempelvis kunne bygge på en databaseundersøgelse baseret på
oplysninger fra kommercielle databaser (eksempelvis regnskabsoplysninger fra
Købmandsstandens Oplysnings Bureau eller fra databasen Amadeus).
Det forhold, at skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen) har adgang til at foretage et skøn, betyder ikke, at der
automatisk bliver foretaget en skønsmæssig ansættelse. En sådan skønsmæssig
forhøjelse af indkomsten bliver foretaget, hvis skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen) vurderer, at transaktionerne ikke har været på
armslængdevilkår. Dette vil altid afhænge af en konkret vurdering, herunder
f.eks. om der er tale om en koncernforbundet virksomhed med en fornuftig
indtjening eller omvendt, om en koncernforbundet virksomhed, som gennem en
længere periode har haft lav eller negativ indtjening, uden at der er nogen
klar forretningsmæssig begrundelse herfor. Det bemærkes i tilknytning hertil,
at uafhængige virksomheder f.eks. ikke vil acceptere tab år efter år. I
sådanne
situationer vil aktiviteten ophøre.
I situationer, hvor virksomheden er i tvivl om, hvorvidt
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) vil acceptere den anvendte
fremgangsmåde og sammenligningsgrundlag, kan det være hensigtsmæssigt at have
en drøftelse med skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) i
forbindelse med prisfastsættelsen. Det skal bemærkes, at selskaber også har
adgang til at bede om bindende ligningssvar efter reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 2 B. Disse muligheder for forudgående afklaring
vil ikke mindst være relevante i situationer, hvor transaktionerne er
væsentlige, og hvor det er meget vanskeligt at finde et
sammenligningsgrundlag
med uafhængige. Hertil kommer, at skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen), med hjemmel i de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, på
anmodning af danske virksomheder kan indgå såkaldte »Advance Pricing
Arrangements«
med udenlandske skattemyndigheder om fastsættelse af principper for de
koncerninterne afregningspriser.
Hvis der er tale om grænseoverskridende forhøjelser, vil
virksomheden ofte anmode om, at den danske told- og skatteforvaltning efter
dobbeltbeskatningsaftalerne eller EF-voldgiftskonventionen indleder
forhandlinger
med den pågældende udenlandske skattemyndighed for at eliminere den
økonomiske
dobbeltbeskatning. Og i disse forhandlinger er det den stat, der har
foretaget
forhøjelsen, der har bevisbyrden overfor den anden stat for, at forhøjelsen
er
berettiget, jf. kommentar nr. 6 til Artikel 9, stk. 2 i OECD
modeloverenskomsten
og punkt 4.17 i OECD’s retningslinjer om transfer pricing.
3. Baggrund og lovforslagets indhold
3.1. Oplysnings- og dokumentationspligt
Det forhold, at oplysningspligten og dokumentationspligten
alene omfatter transaktioner med udenlandske selskaber m.m., har givet
anledning til nærmere at overveje de danske regler set i lyset af EU-retten.
EF-traktaten indeholder en række artikler, der har det
overordnede sigte, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af
nationalitet, hvis forskelsbehandlingen er til ugunst og ikke kan begrundes i
saglige hensyn, jf. bl.a. traktatens artikel 39 EF om arbejdskraftens frie
bevægelighed og artikel 43 EF om den fri etableringsret. EF-domstolen har
endvidere afsagt en række domme omhandlende denne problemstilling, bl.a.
C-324/00, Lankhorst-Hohorst (Samling af Afgørelser 2002, side I-11779 ff.). I
denne sag underkendte EF-domstolen ved dom af 12. december 2002 de tyske
regler
om tynd kapitalisering. Domstolen konstaterede, at de tyske regler var i
strid
med EU-retten, fordi de i realiteten medførte en forskellig behandling af
tyske
selskaber afhængigt af, om moderselskabet (långiver) var hjemmehørende i
Tyskland eller i udlandet.
I skatteministerens oversendelsesbrev af 7. oktober 2003
til Folketinget om V6-redegørelsen (se nedenfor) er der henvist til denne dom
med angivelse af, at dommen kan have betydning for den danske
dokumentationspligt,
som kun gælder for grænseoverskridende transaktioner. Det er videre anført,
at
det ikke med sikkerhed kan siges, om hensynet til effektiv skattekontrol kan
begrunde den danske forskelsbehandling. Denne vurdering afhænger af, om der
er
sammenhæng mellem mål og midler - altså en proportionalitetsbetragtning.
Ved indførelsen af skattekontrollovens § 3 B, jf. lov
nr. 131 af 25. februar 1998, var det vurderingen, at reglerne var i
overensstemmelse med EU-retten. På baggrund af udviklingen i EF-domstolens
praksis og for at sikre, at reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med
EU-retten, er det imidlertid fundet hensigtsmæssigt at udvide
anvendelsesområdet, således at bestemmelsen omfatter såvel indenlandske som
grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.
Det foreslås således, at kravet om afgivelse af oplysninger
om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med
udenlandske selskaber m.m. (kontrollerede transaktioner) og kravet om
udarbejdelse
af dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for de kontrollerede
transaktioner udvides til også at omfatte kontrollerede transaktioner med
danske selskaber m.m.
Den foreslåede ophævelse af sondringen mellem
grænseoverskridende og indenlandske transaktioner har som umiddelbar
konsekvens, at alle kontrollerede transaktioner omfattes af oplysnings- og
dokumentationspligten. På den baggrund foreslås dokumentationspligten
begrænset, således at mindre virksomheder alene skal udarbejde dokumentation
for visse transaktioner. Den foreslåede begrænsning for de mindre
virksomheder
gælder alene i forhold til dokumentationspligten.
Afgrænsningen er foretaget under hensyntagen til
regeringens politik om at mindske erhvervslivets administrative byrder
samtidig
med, at der er lagt afgørende vægt på, at dokumentationskravet så vidt muligt
kommer til at omfatte alle de kontrollerede transaktioner, hvor det
potentielt
kan være relevant at kontrollere, om transaktionerne opfylder
armslængde-princippet.
De mindre virksomheder skal udarbejde dokumentation for
kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark, og som ikke er medlem af EU/EØS. Endvidere skal de udarbejde
dokumentation for kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er
beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark, og som ikke er medlem af EU/EØS eller omvendt. Det vil typisk
sige
transaktioner med fysiske og juridiske personer samt faste driftssteder, der
er
hjemmehørende henholdsvis beliggende i et skattely.
Mindre virksomheder foreslås afgrænset til virksomheder med
under 250 ansatte og med enten en årlig balance på under 125 mio. kr. eller
en
årlig omsætning på under 250 mio. kr. Definitionen er fastlagt med
udgangspunkt
i Europa-Kommissionens definition af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder, jf. Kommissionens henstilling af 6. maj 2003, 2003/361/EF (EFT
L
124 af 20. maj 2003, side 36-40). Definitionen skal være opfyldt på
konsolideret basis. Det vil sige, at ansatte, balance og omsætning i
selskaber
m.v., der er koncernforbundne med den skattepligtige, skal medregnes, idet
interne mellemværender, indbyrdes kapitalandele og intern omsætning dog
holdes
uden for.
De gældende regler omfatter alle virksomheder med
grænseoverskridende kontrollerede transaktioner. Set fra en lignings- og
kontrolmæssige synsvinkel er det dog ikke alle virksomheder, der er lige
interessante. De store virksomheder er set fra en lignings- og kontrolmæssig
synsvinkel typisk de mest interessante. Dette er også baggrunden for
beslutningen om at oprette særlige transfer pricing-ligningscentre, der skal
forestå ligningen af de store virksomheder med grænseoverskridende
kontrollerede
transaktioner.
Under de gældende regler er det såkaldte mandtal for
transfer pricing relevante skattepligtige opgjort til knap 8.000
virksomheder.
Dette TP-mandtal omfatter danske virksomheder og faste driftssteder, der er
koncernforbundne
med udenlandske virksomheder og faste driftssteder. Med baggrund i de
gældende
regler var det planen at overføre godt 2.000 ud af disse knap 8.000
virksomheder
til TP-ligningscentrene. Tallet på de 2.000 repræsenterer de store
virksomheder
med grænseoverskridende kontrollerede transaktioner af en vis størrelse. Alle
godt 2.000 virksomheder er omfattet af dokumentationspligten.
Den foreslåede ændring inklusive undtagelsen vedrørende de
mindre virksomheder vil betyde, at det såkaldte TP-mandtal ændres fra knap
8.000 virksomheder til ca. 5.000 virksomheder. De ca. 5.000 virksomheder
svarer
til ca. 1 pct. af de danske virksomheder.
Opgjort med en vis usikkerhed skønnes det, at ud af de godt
2.000 virksomheder, som det var tanken at overføre til TP-ligningscentrene,
vil
mellem 85 og 90 pct. fortsat være omfattet af dokumentationspligten, dvs.
mellem 1.700 og 1.800 virksomheder. De mellem 1.700 og 1.800 virksomheder
indgår
i TP-mandtallet på ca. 5.000 virksomheder.
På baggrund heraf er det vurdering, at bestemmelsen i
skattekontrollovens § 3 B også efter gennemførelsen af ovennævnte
ændringer reelt vil omfatte de virksomheder og deres kontrollerede
transaktioner, der er særligt interessante i en transfer pricing-sammenhæng.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for reglerne om
oplysnings- og dokumentationspligt til at gælde alle kontrollerede
transaktioner har samtidigt givet anledning til at overveje, hvorvidt
afgrænsningen
også i andre henseender burde justeres. Vurderingen er, at der i forhold til
tonnagebeskattede selskaber m.v. kan være grundlag for en vis lempelse af
oplysnings- og dokumentationspligten.
Ved valg af tonnagebeskatning fastsættes den skattepligtige
indkomst vedrørende den del af virksomheden, der omfattes af
tonnageskatteordningen (indkomst ved rederivirksomhed), pr. skib som et fast
beløb pr. 100 NT pr. dag, uanset det faktiske resultat. Der kan ikke
foretages
fradrag i denne indkomst. Anden indkomst ud over tonnageindkomst opgøres og
beskattes efter de almindelige regler. Selskaber m.v., der har valgt
tonnagebeskatning,
skal således hver for sig opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst.
Armslængdeprincippet finder tilsvarende anvendelse ved opdelingen mellem
tonnagebeskattet indkomst og almindelige indkomst. Tilsvarende gælder
reglerne
om oplysnings- og dokumentationspligt.
Den særlige indkomstopgørelse i forhold til
tonnagebeskatningen, herunder at der ikke er adgang til fradrag i denne
indkomst, betyder, at oplysnings- og dokumentationspligten er af mindre
relevans for de danske skattemyndigheder, når det gælder kontrollerede
transaktioner, hvor indkomsten skal indgå i den tonnagebeskattede indkomst.
På
den baggrund foreslås det derfor, at tonnagebeskattede selskaber m.v.
undtages
fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår transaktioner med
udenlandske koncernselskaber og udenlandske faste driftssteder, forudsat at
den
indkomst, som det tonnagebeskattede selskab m.v. oppebærer ved transaktionen,
skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst.
3.2. Bøder
I oktober 2003 blev Redegørelse til Folketinget om
multinationale selskaber og transfer pricing (R 4) afgivet i henhold til
vedtagelse nr. V 6 af 31. oktober 2002. Redegørelsen omfatter bl.a. en
undersøgelse af transfer pricing-dokumentationen. Kontoret for International
Selskabsbeskatning (TP-kontoret) i Told- og Skattestyrelsen har undersøgt den
transfer pricing-dokumentation, som selskaber m.v. med grænseoverskridende
koncerninterne transaktioner har pligt til at udarbejde. Dokumentationskravet
har været gældende siden indkomståret 1999.
Ved undersøgelsen blev tilfældigt udvalgt 212
dokumentationspligtige selskaber m.v., der blev bedt om at indsende
dokumentation for indkomståret 2001. Heraf indsendte 167 selskaber
dokumentationer.
De indsendte dokumentationer er blevet gennemgået og
inddelt i kategorierne »åbenlyst mangelfuld« og »ikke åbenlyst mangelfuld« ud
fra en vurdering af, om dokumentationerne umiddelbart kunne anses for at
kunne
danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for de kontrollerede
transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Da der ikke er foretaget en egentlig ligning af
selskaberne, kan der ikke på baggrund af de undersøgte dokumentationer
konkluderes, om selskabernes afregningspriser er korrekte eller ej. En
tilfredsstillende dokumentation er ikke ensbetydende med, at
afregningspriserne
opfylder armslængdeprincippet, ligesom man ikke ud fra en mangelfuld eller
manglende dokumentation kan konkludere, at priserne ikke opfylder
armslængdeprincippet.
Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af selskaberne
(51,4 %) har udarbejdet en dokumentation, som er »ikke åbenlyst
mangelfuld«, og at de resterende selskaber således enten har udarbejdet en
»åbenlyst mangelfuld« dokumentation (27,4 %) eller slet ikke har
udarbejdet en dokumentation (21,2 %). For de større virksomheder var det
ca. 60 pct., der havde udarbejdet en dokumentation, der blev kategoriseret
som
»ikke åbenlyst mangelfuld«. Undersøgelsen vedrørte indkomståret 2001.
Standarden for de udarbejdede dokumentationer må således i det 3. år, hvor
dokumentationspligten har været gældende, betegnes som lav, trods den
generelle
udvikling med stigende omfang af koncerninterne transaktioner, og de
erfaringer
som virksomhederne må antages at have indhentet.
Konklusionen er, at der er behov for yderligere
incitamenter for at sikre en opfyldelse af dokumentationspligten.
På den baggrund foreslås det, at der indføres bøder,
såfremt dokumentationen enten ikke er udarbejdet eller har en sådan karakter,
at der reelt ikke foreligger en dokumentation.
Det er en betingelse for udstedelse af bøder, at der
foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra den skattepligtiges side. Dette
krav svarer til de almindelige straffeprincipper inden for skatteretten.
Således kræver f.eks. straf for afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse og skatteberegning
samt
til brug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen, at der
foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
Efter forslaget skal told- og skatteforvaltningen fastsætte
regler om indholdet af dokumentationen og disse regler skal godkendes af
Ligningsrådet, før de kan håndhæves. Om der foreligger manglende eller
mangelfuld
dokumentation, og dermed om der er belæg for at pålægge bødestraf, vil i
givet
fald skulle vurderes i forhold til de af told- og skatteforvaltningen
fastsatte
regler.
Bødestraf vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der
overhovedet ikke foreligger nogen dokumentation. Det samme gælder, hvis der
godt nok foreligger en vis dokumentation, men denne har en sådan karakter, at
der reelt ikke foreligger en dokumentation.
Bødeniveauet forestilles fastlagt ud fra følgende princip:
At der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten
skal
betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger ved
ikke
i første omgang at have udarbejdet dokumentationen eller den fulde
dokumentation.
Rettes der op herpå - den manglende dokumentation udarbejdes og i den
fornødne
kvalitet - nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede
omkostninger.
Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten, som følge af,
at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb
svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen. Den endelige etablering af
bødepraksis vil ske gennem told- og skatteforvaltningens administration af
bødereglen, herunder f.eks. med mulighed for at overveje, om der eventuelt
bør
være en minimumsgrænse for indkomstforhøjelser, der vil udløse en forhøjelse
af
minimumsbøden. Det skal bemærkes, at det i sidste ende vil være op til
domstolene at fastlægge bødeniveauet.
3.3. Højnelse af dokumentationsstandarden
Det er vurderingen, at der er behov for en præcisering af
den gældende dokumentationspligt med henblik på i praksis at få højnet
dokumentationsstandarden, således at skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen)
kan bedømme, om priser og vilkår er armslængde, jf. bl.a. ovennævnte
undersøgelse.
Kravet om dokumentation af den fornødne kvalitet er ikke kun af hensyn til
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen). Også for virksomhederne
er
der fordele forbundet med en dokumentation af høj standard.
Ud fra en proportionalitetsbetragtning er det samtidig
vurderet, at det kan være relevant, at indføre en opdeling af
dokumentationskravet, således at den mere ressourcekrævende del af
dokumentationen
alene skal udarbejdes, såfremt skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen)
udtrykkeligt beder om det. Det drejer om gennemførelse af
databaseundersøgelser. Endvidere foreslås det, at kontrollerede
transaktioner,
der i omfang og hyppighed er uvæsentlige, ikke skal dokumenteres.
For at sikre, at den udarbejdede dokumentation har den
fornødne kvalitet foreslås det, at der gennem fastsættelse af nye regler
lægges
fastere rammer for, hvad den skriftlige dokumentation skal indeholde. Heri
ligger, at grundlaget for regelfastsættelsen er de gældende regler, jf.
beskrivelsen i pkt. 2, og dermed at det ikke er sigtet med de nye regler, at
der skal gennemføres lempelser i forhold til, hvad der gælder i dag.
Den overordnede ramme for regelfastsættelsen vil fortsat
være OECD’s retningslinjer om transfer pricing. Regelfastsættelsen bør
ske med
skelen til, at den skattepligtige ikke påføres urimelige administrative
byrder
- skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) bør alene kunne kræve de
oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere om priser og vilkår er
armslængde – dog at det kan indgå, at den skattepligtige kan blive nødt
til at
udarbejde materiale, hvor udarbejdelsen alene sker til skattemæssigt brug.
Der
bør ved regelfastsættelsen endvidere tages højde for, at virksomhederne er
forskellige og dermed at der er behov for fleksibilitet.
Lovkravet er, at den skattepligtiges dokumentation skal
være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om
priser
og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette krav skal
afspejles ved fastsættelsen af de nye regler. Det må således indgå som et
ufravigeligt krav i de nye regler, at dokumentationen som et minimum
indeholder
oplysninger af en sådan karakter, at skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen) kan foretage en sådan vurdering. Heri ligger, at
reglerne
nødvendigvis skal indeholde krav om beskrivelse af virksomheden, krav om
beskrivelse af de kontrollerede transaktioner, krav om funktions- og
risikoanalyse og krav om beskrivelse af økonomiske forhold. Med andre ord
– det
kan ikke indgå i regelfastsættelsen, at dokumentationen f.eks. slet ikke
behøver at indeholde en beskrivelse af virksomheden eller de kontrollerede
transaktioner. Der kan alene indbygges en fleksibilitet i forhold til, hvor
omfattende beskrivelserne skal være, hvad der skal medtages af oplysninger
osv.
Anvendelsen af armslængdeprincippet baserer sig på, at der
ved fastsættelsen af interne afregningspriser foretages en sammenligning med
transaktioner mellem uafhængige parter. Det indgår således i
dokumentationspligten,
at der søges efter sammenlignelig uafhængige transaktioner og at denne proces
med at finde sammenlignelige data dokumenteres.
Den skattepligtige er efter lovforslaget alene forpligtet
til at udarbejde dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) beder herom. Men i og med
at
det kan blive aktuelt at gennemføre sådanne undersøgelser, vil de skulle
indgå
i de regler, der skal fastsættes for indholdet af den skriftlige
dokumentation.
I den forbindelse vil det tillige være relevant at fastsætte regler om inden
for hvilke tidsfrister, sådanne databaseundersøgelser udarbejdes, idet
lovkravet er, at fristen skal være på minimum 60 dage.
Efter lovforslaget skal transaktioner, der i omfang og
hyppighed er uvæsentlige, som nævnt ikke dokumenteres. Der skal således ved
regelfastsættelsen tillige fastlægges, hvilke typer af transaktioner der kan
henføres til denne undtagelse.
Det nye regelsæt bør med jævne mellemrum tages op til
revision og revideres under hensyntagen til udviklingen på området, herunder
f.eks. ændringer af OECD’s retningslinjer om transfer pricing.
I EU regi – EU Joint Transfer Pricing Forum – er der pågået
et arbejde med etablering af fælles retningslinjer for transfer
pricing-dokumentation. Arbejdet forventes at munde ud i en anbefaling om, at
medlemsstaterne - i det omfang de har regler om transfer
pricing-dokumentation
eller vil indføre sådanne regler – inkorporerer en nærmere beskrevet
standardiseret dokumentationspakke – EU Transfer Pricing Dokumentation
(EU TPD)
– som en måde at opfylde dokumentationskravet på. EU TPD består af to
dele – en
såkaldt masterfile, der indeholder en overordnet beskrivelse af koncernen og
dens transfer pricing politik, og som er fælles for alle berørte
medlemsstater,
og en såkaldt landespecifik dokumentation, der indeholder en detaljeret
beskrivelse af virksomheden, de kontrollerede transaktioner m.m., der har
relevans i forhold til den pågældende medlemsstat. De elementer, der
anbefales
at skulle indgå i en EU TPD, ligger inden for den ramme, som det nye regelsæt
skal udarbejdes under. Anbefalingerne er pt. ikke konfirmeret af Rådet.
Desuagtet bør der ved fastsættelsen af de nye regler tages højde for denne
udvikling.
3.4. Omkostningsgodtgørelse
De eksisterende regler om omkostningsgodtgørelse kan
indeholde et incitament til ikke at udarbejde dokumentationen, men i stedet
indbringe indkomstforhøjelsen for Landsskatteretten. Først her udarbejdes
dokumentationen.
Ved at vente kan opnås en dækning på 50 eller 100 pct. af udgiften til at
udarbejde dokumentationen – afhængig af sagens udfald - mod den
almindelige
fradragsværdi svarende til selskabsskatteprocenten ved rettidig udarbejdelse.
Udgifter til udarbejdelse af dokumentation anses for en driftsudgift.
For at fjerne dette incitament til at vente med at
udarbejde dokumentationen til der verserer en sag, foreslås det, at der i
klage- og domstolssager, herunder klagesager efter EF-voldgiftskonventionen
ikke
skal ydes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af dokumentation.
Det skal bemærkes, at den samtidige præcisering af
dokumentationspligten vil kunne understøtte muligheden for at vurdere, hvad
der
er udarbejdet af dokumentation under klagesagen, som der ikke kan opnås
omkostningsgodtgørelse
for.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslagene om ændringer i oplysnings- og
dokumentationspligten medfører ikke ændringer i opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Derfor har forslaget som udgangspunkt ikke
provenumæssige konsekvenser. Dog vil ændringerne samlet set give
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) bedre muligheder for at
udvælge de selskaber, hvor der er risiko for flytning af skattegrundlag. Det
er
dog ikke muligt at kvantificere de provenumæssige konsekvenser heraf.
Endvidere vil forslaget om, at der ikke skal ydes
omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af dokumentation, når den først
udarbejdes i forbindelse med en klagesag, mindske udgifterne til
omkostningsgodtgørelse.
Der er dog ikke holdepunkter for at skønne nærmere over størrelsen heraf.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Oplysnings- og dokumentationspligt
: De
administrative konsekvenser af de foreslåede ændringer og præciseringer i
oplysnings-
og dokumentationspligten er, at skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen)
generelt får bedre muligheder for prioritering af sagerne samt et bedre
grundlag til bedømmelse af, om der er handlet til armslængdepriser.
Det bemærkes generelt, at i tilfælde, hvor
skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) ønsker at efterprøve, om
priserne er armslængde, er en god dokumentation ensbetydende med en relativt
mindre arbejdsbyrde for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen).
Der må hos de centrale skattemyndigheder (told- og
skatteforvaltningen) påregnes en mindre engangsudgift til ændring af
oplysningsskemaet (skema 05.021) samt ændring af vejledningen om
oplysningspligt og udfærdigelse af nye regler for indholdet af
dokumentationspligten.
Bøder og omkostningsgodtgørelse
: Der skønnes ikke at
være nævneværdige administrative konsekvenser.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrører hverken reglerne for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst eller skattesatserne, og har således ingen direkte
virkninger for erhvervslivet.
Den foreslåede udvidelse af reglerne om oplysningspligt til
også at omfatte indenlandske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber
m.m., vil indebære en udvidelse af det oplysningsskema, som skal indsendes
sammen med selvangivelsen, og dermed at nogle virksomheder som noget nyt skal
udfylde skemaet, og at andre skal udfylde et større skema. Da der er tale om
et
afkrydsningsskema, er det dog vurderingen, at ændringen alene vil indebære et
yderst begrænset ekstra ressourceforbrug for de berørte virksomheder.
Forslaget om udvidelse af dokumentationspligten til også at
omfatte indenlandske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber m.m. og
de
samtidige præciseringer i forhold til dokumentationspligten vurderes samlet
set
at ville indebære et mindre ekstra arbejde og dermed afledte virkninger i
form
af et lettere øget ressourceforbrug.
Det øgede ressourceforbrug vil udelukkende vedrører de
store virksomheder. For de små og mellemstore virksomheder, dvs. virksomheder
med under 250 ansatte og en balance på under 125 mio. kr./en omsætning på
under
250 mio. kr., lempes dokumentationspligten, således at kun visse
grænseoverskridende transaktioner omfattes. For denne gruppe af virksomheder
vil der dermed være tale om positive afledte virkninger i form af et
reduceret
ressourceforbrug. For de tonnageskattede selskaber m.v. undtages visse
grænseoverskridende kontrollerede transaktioner fra oplysnings- og
dokumentationspligten,
hvorfor der for denne gruppe tilsvarende vil være tale om positive afledte
virkninger.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen med henblik på
en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslagene
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget har derfor
været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Når resultatet herfra foreligger, vil det blive fremsendt
til Folketingets Skatteudvalg.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Ved indførelsen af reglerne om oplysnings- og
dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner, var det
vurderingen, at de var i overensstemmelse med EU-retten. På baggrund af
udviklingen i EF-domstolens praksis, jf. bl.a. EF-domstolens dom af 12.
december 2002 i sagen C-324/00, Lankhorst-Hohorst, og for at sikre, at
reglerne
utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten, er det fundet hensigtsmæssigt
at udvide anvendelsesområdet, således at reglerne omfatter såvel indenlandske
som grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.
Der kan hertil i øvrigt henvises til pkt. 3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Den gældende tonnageskatteordning er notificeret for
Europa- Kommissionen efter EF-traktatens regler om statsstøtte. Ordningen er
godkendt af Kommissionen ved brev af 12. marts 2002, idet Kommissionen i den
forbindelse bl.a. nævnte det forhold, at krav om dokumentation gælder under
tonnageskatteordningen på samme måde som i den almindelige skattelovgivning.
Kommissionen har endvidere i anden forbindelse udtrykkeligt gjort opmærksom
på,
at alle ændringer af godkendte ordninger skal notificeres.
Forslaget om, at tonnagebeskattede selskaber m.v. undtages
fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår visse
grænseoverskridende transaktioner, vedrører tonnagebeskattede indkomst og
krav
til dokumentation. Det er derfor vurderet, at bestemmelsen skal notificeres
over for Europa-Kommissionen. På den baggrund foreslås det endvidere, at
skatteministeren fastsætter bestemmelsens ikrafttrædelsestidspunkt, således
at
bestemmelsen i givet fald først træder i kraft, når Europa-Kommissionens
godkendelse foreligger.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks
Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,
Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, HTS
-
Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen og Told- og Skattestyrelsen.
I
bilag 1
refereres og kommenteres modtagne
bemærkninger, som ikke er af lovteknisk art.
Samlet
vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative
konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget har som udgangspunkt ikke provenumæssige
konsekvenser. Dog vil ændringerne samlet set give skattemyndighederne bedre
muligheder for at udvælge de selskaber, hvor der er risiko for flytning af
skattegrundlag. Det er dog ikke muligt at kvantificere de provenumæssige
konsekvenser heraf.
Endvidere vil forslaget om, at der ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse
til udarbejdelse af dokumentationen, når den først udarbejdes i forbindelse
med en klagesag, mindske udgifterne til omkostningsgodtgørelse. Der er dog
ikke holdepunkter for at skønne nærmere over størrelsen heraf.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
De foreslåede ændringer og præciseringer i oplysnings-
og dokumentationspligten betyder, at skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen) generelt får bedre muligheder for prioritering af
sagerne samt et bedre grundlag til bedømmelse af, om der er handlet til
armslængdepriser. Derudover skønnes lovforslaget ikke at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede lempelse af dokumentationspligten for de
små og mellemstore virksomheder vil få en positiv afledt virkning for disse
virksomheder i form af et reduceret ressourceforbrug. Den foreslåede
undtagelse fra oplysnings- og dokumentationspligten for de tonnageskattede
selskaber m.v., for så vidt angår visse grænseoverskridende kontrollerede
transaktioner, vil tilsvarende have positive afledte virkninger for denne
gruppe.
Den foreslåede udvidelse af oplysnings- og dokumentationspligten
og præciseringerne i forhold til dokumentationspligten vurderes, at vil få en
mindre negativ afledt virkning for de berørte virksomheder i form af et vist
øget
ressourceforbrug.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vil blive forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til
EU-retten
På baggrund af udviklingen i EF-domstolens praksis og
for at sikre, at reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten, er
det fundet hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for reglerne om
oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner,
således at reglerne omfatter såvel indenlandske som grænseoverskridende
kontrollerede transaktioner.
Bestemmelsen om, at tonnagebeskattede selskaber m.v.
undtages fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår visse
grænseoverskridende transaktioner, skal notificeres over for
Europa-Kommissionen, da bestemmelsen vedrører den godkendte
tonnageskatteordning.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at oplysningspligten udvides til også at
omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner.
Kravet om afgivelse af oplysninger ved selvangivelsen om
samtlige kontrollerede transaktioner vil efter forslaget omfatte
skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende
indflydelse, skattepligtige, der udøver bestemmende indflydelse over
juridiske
personer, skattepligtige der er koncernforbundne med juridiske personer,
skattepligtige der har et fast driftssted beliggende i udlandet og
skattepligtige,
der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark.
De kontrollerede transaktioner, der er skal gives oplysning
om ved selvangivelsen, omfatter alle forbindelser mellem parterne.
Oplysningspligten for indenlandske og grænseoverskridende
kontrollerede transaktioner vil omfatte alle virksomheder med sådanne
transaktioner, også små og mellemstore virksomheder.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 2 og 3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3
Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev der som led i en
ønsket harmonisering af begrebet »bestemmende indflydelse« inden for
skattelovgivningen gennemført en ren tilretning af definition af
interesseforbundne
parter i skattekontrollovens § 3 B.
Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at definitionen
af koncernforbundne selskaber – som det var tilfældet før den pågældende
lovændring – fremgår tydeligt af lovteksten. Det foreslås derfor, at der
indsættes en bestemmelse herom, således at det er tydeligt, at selskaber,
hvor
samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse, anses for
koncernforbundne.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 5
Det foreslås, at dokumentation i form af
databaseundersøgelser, alene kræves udarbejdet af den skattepligtige, hvis
told- og skatteforvaltningen beder om dette materiale. I givet fald skal den
skattepligtige have en frist på minimum 60 dage til udarbejdelsen.
Endvidere foreslås det, at kontrollerede transaktioner, der
i omfang og hyppighed er uvæsentlige, undtages fra dokumentationskravet.
Endelig foreslås der indsat en bestemmelse om, at told- og
skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige
dokumentation.
Det er en gyldighedsbetingelse, at de fastsatte regler er godkendt af
Ligningsrådet.
De regler, som skal fastsættes efter den foreslåede
bestemmelse, skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, der er
indeholdt i OECD’s retningslinjer om transfer pricing. Med de nye regler
vil
den af Told- og Skattestyrelsen udsendte dokumentationsvejledning (fra
december
2002) bortfalde.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 3 B,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, betyder, at
dokumentationspligten
efter den nuværende § 3 B, stk. 4 udvides til også at omfatte
indenlandske kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige skal dermed
efter
forslaget udfærdige og opbevare dokumentation for såvel indenlandske som
grænseoverskridende transaktioner, således at dokumentationen kan udleveres
straks på skattemyndighedernes (told- og skatteforvaltningens) begæring.
I udgangspunktet skal alle skattepligtige omfattet af
§ 3 B, stk. 1, udarbejde dokumentation for samtlige kontrollerede
transaktioner. Ved et
nyt stk. 6 i § 3 B
,
foreslås det dog, at visse
skattepligtige alene er omfattet af en begrænset dokumentationspligt.
For mindre virksomheder skal dokumentationspligten alene
omfatte visse kontrollerede transaktioner. Mindre virksomheder er afgrænset
som
virksomheder, der alene eller sammen med koncernforbundne juridiske personer
har under 250 beskæftigede og enten en årlig samlet balance på under 125 mio.
kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Der er således to
betingelser, der skal være opfyldt. Den første betingelse, dvs. kravet om
mindre end 250 beskæftigede, skal altid være opfyldt. Den anden betingelse er
opfyldt, hvis virksomheden enten har en årlig samlet balance på under 125
mio.
kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. I og med at betingelsen
vedrørende balance og omsætning er et enten/eller, kan virksomheden godt det
ene år opfylde balancekravet og det næste omsætningskravet.
Ved beskæftigede forstås det gennemsnitlige antal
heltidsbeskæftigede i løbet af indkomståret. Dette svarer til den definition,
der anvendes i årsregnskabsloven ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse
en
virksomhed skal følge, jf. årsregnskabslovens § 7. Personer, der ikke
har
arbejdet hele året eller som har arbejdet på deltid, indgår således med de
relevante brøkdele i opgørelsen.
Balance- og omsætningstal tages fra de officielle
regnskaber, opgjort efter de gældende regler på regnskabsområdet i Danmark og
øvrige involverede lande med anerkendte internationale regnskabsstandarder.
Ved
samlet årlig balance forstås aktiver, som er opført i balancen. Ved årlig
omsætning forstås nettoomsætning, der defineres som salgsværdien af produkter
og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter
med
fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte
forbundet
med salgsbeløbet.
Opgørelsen af antal beskæftigede, den samlede balance og
omsætningen skal ske på konsolideret basis, jf. det foreslåede
nye
stk. 7 i § 3 B. Det vil sige, at der skal medregnes
beskæftigede,
balance og omsætning hos juridiske personer, der er koncernforbundet med den
skattepligtige. Definitionen af koncernforbundne juridiske personer følger
reglerne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet koncernforbindelsen
skal være opfyldt på balancetidspunktet, dvs. ved regnskabsårets slutning.
Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme
aktionærkreds (eller en fond) direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af
kapitalen eller råder over med end 50 pct. af stemmerne. Opgørelse på
konsolideret basis er dermed alene relevant, hvor den skattepligtige er en
juridisk person. Ved opgørelsen af den samlede balance medregnes ikke
koncerninterne mellemværender og indbyrdes kapitalandele. Ved opgørelsen af
den
samlede omsætning i koncernen skal ikke medregnes den interne omsætning.
Efter forslaget er de mindre virksomheder alene undergivet
en begrænset dokumentationspligt, således at de alene skal udfærdige
skriftlig
dokumentation for visse transaktioner. Når de mindre virksomheder ikke helt
undtages fra dokumentationspligten, men altid skal dokumentere visse
transaktioner, hænger det sammen med den bagvedliggende begrundelse for
dokumentationskravet. Der er bl.a. tale om et udvælgelsesredskab i forhold
til
sager, hvor der kan være anledning til at efterprøve, om der sker flytning af
skattegrundlag. Der er derfor efter forslaget pålagt de mindre virksomheder
et
dokumentationskrav for transaktioner, der på grund af den stat, hvor den
anden
part er hjemmehørende, peger i retning af, at der i særlig grad kan være
behov
for et dokumentationskrav.
De mindre virksomheder skal for det første altid udfærdige
og opbevare skriftlig dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for
kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende
i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som
samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. Under denne kategori falder
transaktioner med personer og selskaber m.v., der hører hjemme i et skattely
land.
For det andet skal de altid udfærdige og opbevare skriftlig
dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for kontrollerede
transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i et land, der ikke
har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem
af EU eller EØS. Bestemmelsen omfatter f.eks. transaktioner mellem et dansk
selskab og dets udenlandske faste driftssted beliggende i et skattely land.
For det tredje skal mindre virksomheder, der er
hjemmehørende i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, altid udfærdige og
opbevare
skriftlig dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for
kontrollerede
transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark.
Den dokumentation, som en mindre virksomhed udarbejder
efter de lempeligere regler, skal - som dokumentationen i øvrigt – være
af en
sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår
er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Reglen om, at den
skriftlige dokumentation skal forelægges skattemyndigheden (told- og
skatteforvaltningen) på dennes begæring, finder tilsvarende anvendelse for
den
dokumentation, der udarbejdes af de mindre virksomheder efter de lempeligere
regler. Endvidere finder reglen om, at skriftlig dokumentation i form af
databaseundersøgelser alene skal udarbejdes på begæring, tilsvarende
anvendelse.
For så vidt angår øvrige koncerninterne transaktioner er
kravet i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt, at virksomheden
ved
en ligning skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at
skattemyndighederne
(told- og skatteforvaltningen) kan vurdere om transaktionerne er armslængde.
Hertil kommer, at mindre virksomheder også skal forevise eventuelle aftaler
med
udenlandske skattemyndigheder om prisfastsættelsen og eventuel dokumentation
for prisfastsættelsen udarbejdet til udenlandske skattemyndigheder.
Det er tanken, at indføre et felt på oplysningsskemaet
(skema 05.021), hvor virksomhederne skal afkrydse, hvorvidt virksomheden er
en
stor eller mindre virksomhed – omfattet af dokumentationspligten efter
forslagets
§ 3 B, stk. 5 eller 6. Virksomheder, der tilkendegiver, at de
tilhører kategorien mindre virksomheder, skal på anmodning kunne dokumentere
over for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen), at de opfylder
betingelserne for at kunne anvende de lempeligere regler. Afgivelse af
urigtige
eller vildledende oplysninger med hensyn til opfyldelse af betingelserne
foreslås belagt med bødestraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 7
Det foreslås, at reglen om skønsmæssig ansættelse også skal
finde anvendelse, hvor en mindre virksomhed ikke har udarbejdet dokumentation
for kontrollerede transaktioner efter den foreslåede § 3 B, stk. 6.
Efter de gældende regler i skattekontrollovens § 3 B,
stk. 5, 2. pkt. skal den centrale told- og skatteforvaltning godkende
alle
ændringer af den skattepligtige indkomst, der enten er en følge af et skøn
over
priser og vilkår (manglende dokumentation) eller en følge af uenighed med
hensyn til fastlagte priser og vilkår. Godkendelsesordningen har bl.a. til
formål at sikre en ensartet og korrekt udøvelse af skønsmæssige forhøjelser.
Med den foreslåede udvidelse af dokumentationspligten til
også - i et vist omfang - at omfatte indenlandske kontrollerede
transaktioner,
vil disse transaktioner i princippet samtidig blive omfattet af
godkendelsesordningen.
Som følge af kommunalreformen vil godkendelsesordningen dog blive afskaffet i
sin nuværende form. Dette skyldes, at grundlaget bortfalder med etableringen
af
en enhedsorganisation uden en central overordnet myndighed. De centrale
elementer i godkendelsesordningen – herunder fortsat sikring af
koordinering og
ensartet anvendelse af transfer pricing reglerne hos de lignende myndigheder
–
forudsættes dog opretholdt i den nye struktur, idet reglerne herfor vil blive
fastsat administrativt. Det præcise indhold af disse administrative regler
vil
afhænge af den nærmere organisering af ligningen på transfer pricing området.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 3 og 6.
Til nr. 9
Det foreslås, at selskaber m.v., der er under
tonnageskatteordningen, undtages fra oplysnings- og dokumentationspligten,
for
så vidt angår kontrollerede transaktioner med udenlandske selskaber og faste
driftssteder, når den indkomst, der oppebæres ved transaktionen, skal
henføres
til den tonnagebeskattede indkomst.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Det foreslås, at der indsættes en regel om bødestraf for
afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger med hensyn til opfyldelse
af betingelserne for anvendelse af de lempeligere dokumentationsregler i den
foreslåede § 3 B, stk. 6. Det vil sige afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger om antal beskæftigede, balance og omsætning.
Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at de
urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med forsæt eller af grov
uagtsomhed.
Til nr. 11
Det foreslås, at der indsættes en regel om bødestraf ved
manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten efter
skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 og 6. Det vil sige manglende
eller
mangelfuld opfyldelse af pligten til at udfærdige og opbevare skriftlig
dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede
transaktioner, samt manglende eller mangelfuld opfyldelse af
skattemyndighedernes (told- og skatteforvaltningens) anmodning om
udarbejdelse
af databaseundersøgelser.
Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige
(selvangivelsespligtige), hvorfor en eventuel bødestraf for manglende eller
mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten i givet fald vil blive pålagt
den skattepligtige. Er den skattepligtige et selskab, vil bødestraffen dermed
påhvile selskabet som sådan.
Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at den manglende
opfyldelse af dokumentationspligten kan tillægges den skattepligtige som
værende forsætligt eller groft uagtsomt.
Det er vanskeligt at opstille præcise, bindende krav til
omfang og indhold af dokumentationen, i og med at transfer pricing ikke er en
eksakt
videnskab. Det foreslås dog, at told- og skatteforvaltningen skal fastsætte
regler for indholdet af dokumentationen, og at disse regler skal godkendes af
Ligningsrådet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det er således hensigten at
fastsætte lidt mere faste rammer for, hvad dokumentationen skal indeholde. De
regler, der fastsættes, vil skulle danne grundlag for vurderingen af, om
dokumentationspligten er opfyldt, og dermed om der er grundlag for at pålægge
bødestraf.
Bødestraf vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der
overhovedet ikke foreligger nogen dokumentation. Det samme gælder, hvis der
godt nok foreligger noget dokumentation, men denne har en sådan karakter, at
der reelt ikke foreligger en dokumentation.
Ved bedømmelsen af, om dokumentationen mangler eller er
mangelfuld skal der anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning.
Eksempelvis bør transaktionernes betydning – indholdsmæssigt og
økonomisk –
indgå i vurderingen af, hvorvidt der i forhold til bødereglen foreligger
manglende eller mangelfuld dokumentation.
Foreligger der sambeskatning mellem et dansk moderselskab
og et eller flere udenlandske datterselskaber, kan det danske moderselskab
pålægges bødestraf ved manglende opfyldelse af dokumentationspligten, dels i
forhold til kontrollerede transaktioner mellem det danske moderselskab og
de(t)
udenlandsk datterselskab(er), dels i forhold til kontrollerede transaktioner
mellem udenlandske datterselskaber, der indgår i sambeskatningen.
Bødeniveauet forestilles fastlagt ud fra følgende princip,
nemlig at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af
dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de
sparede omkostninger ved ikke i første omgang at have udarbejdet
dokumentationen eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå - den
manglende dokumentation udarbejdes og i den fornødne kvalitet - nedsættes
bøden
til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere
bliver
tale om en forhøjelse af indkomsten, som følge af, at armslængdeprincippet
ikke
er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af
indkomstforhøjelsen.
Den endelige etablering af bødepraksis vil ske gennem told-
og skatteforvaltningens administration af bødereglen, herunder f.eks. med
mulighed for at overveje, om der eventuelt bør være en minimumsgrænse for
indkomstforhøjelser, der vil udløse en forhøjelse af minimumsbøden. Det skal
bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge
bødeniveauet.
Til § 2
Til nr. 1
Efter skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr.
4, ydes der omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og
andet bevismateriale. Det foreslås, at ændre skattestyrelseslovens § 33
C,
stk. 1, nr. 4, således at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til
udarbejdelse af den dokumentation, som den skattepligtige i henhold til
skattekontrollovens § 3 B er pligtig til at udarbejde.
Den dokumentation, som den skattepligtige er pligtig at
udarbejde, går på det dokumentationskrav, som er gældende for det indkomstår,
som klagen vedrører. I forhold til de nye regler omfatter den manglende
adgang
til omkostningsgodtgørelse også den situation, hvor told- og
skatteforvaltningen har bedt om dokumentation i form af
databaseundersøgelser,
og denne dokumentation først udarbejdes i forbindelse med en klagesag.
Dermed fjernes det incitament, som den skattepligtige efter
gældende lovgivning kan have til at vente med at udarbejde dokumentation til
i
forbindelse med klage over indkomstansættelsen.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.4 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter skattestyrelseslovens § 33 E, stk. 1,
afgiver den administrative klageinstans, der træffer afgørelse i den
godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet
udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i
det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne
udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den
godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende
for
afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.
Efter § 33 E, stk. 2, kan medholdsudtalelsen –
hvis der er tale om en skatteankenævnssag, landsskatteretssag eller en
ligningsrådssag - afgives henholdsvis af skatteankenævnssekretariatet, af en
kontorchef
i Landsskatteretten og af formanden for Ligningsrådet.
Det foreslås, at klageinstansen – i sager om kontrollerede
transaktioner – tilsvarende skal udtale sig om, i hvilket omfang
udgifter til
sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelsen af dokumentation
efter skattekontrollovens § 3 B. Klageinstansen vil være nærmest til at
vurdere, om der i disse sager kan være medgået ikke-godtgørelsesberettigede
udgifter til dokumentation i forbindelse med klagesagen.
Told- og skatteforvaltningen, som skal tage stilling til
størrelsen af den ydede godtgørelse, kan til brug for sin behandling indhente
yderligere oplysninger til belysning af dette spørgsmål fra den
administrative
klageinstans.
Til § 3
Til nr. 1
Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev der som led i en
ønsket harmonisering af begrebet »bestemmende indflydelse« inden for
skattelovgivningen gennemført en ren tilretning af definition af
interesseforbundne
parter i ligningslovens § 2.
Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at definitionen
af koncernforbundne selskaber – som det var tilfældet før den pågældende
lovændring – fremgår tydeligt af lovteksten. Det foreslås derfor, at der
indsættes en bestemmelse herom, således at det er tydeligt, at selskaber,
hvor
samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse, anses for
koncernforbundne.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 3, nr. 1.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås dog, at skatteministeren
fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen om tonnagebeskattede selskabers
m.v. undtagelse fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår
visse grænseoverskridende transaktioner. Dette skyldes, at bestemmelsen skal
notificeres over for Europa-Kommissionen. Samtidig foreslås det, at
skatteministeren kan fastsætte, at bestemmelsen om de tonnagebeskattede
selskaber allerede skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 2005 eller senere, i og med at der er tale om en lempelse i forhold
til
hovedreglen.
Til stk. 2
Det foreslås, at § 1, nr. 1, 2 og 4-8 om ændring af
reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt får virkning for indkomstår,
der
påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.
Hvis den skattepligtiges indkomstår følger kalenderåret vil
ændringerne derfor få virkning fra om med indkomståret 2005. Tilsvarende
gælder
for skattepligtige med fremadforskudt indkomstår. For skattepligtige med
bagudforskudt indkomstår – dvs. hvor indkomståret 2005 er påbegyndt før
1.
januar 2005 - vil ændringerne få virkning fra og med indkomståret 2006.
Til stk. 3
Det foreslås, at adgangen til at opnå
omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af dokumentation efter
skattekontrollovens § 3 B, ophæves med virkning for udgifter, som
afholdes
i forbindelse med sager, der påklages til de administrative klageinstanser
eller indbringes for domstolene efter fremsættelsen af nærværende forslag,
dvs.
den 2. marts 2005 eller senere.
Når afskaffelse af adgangen til omkostningsgodtgørelse skal
have virkning allerede fra fremsættelsen, er begrundelsen, at der i modsat
fald
kan spekuleres heri ved at fremskynde en klage for at sikre sig adgang til
omkostningsgodtgørelse for dokumentation, der burde være udarbejdet før
klagesagen.
Til stk. 4
Det foreslås, at klageinstansens udtalelse i sager om
kontrollerede transaktioner om i hvilket omfang, udgifter til sagkyndig
bistand
skønnes at være medgået til udarbejdelsen af dokumentation efter
skattekontrollovens
§ 3 B i forbindelse med klagebehandlingen, afgives i sager, som rejses
ved
den pågældende myndighed efter fremsættelsen af nærværende forslag, dvs. den
2.
marts 2005 eller senere.
Til stk. 5
Der foreslås indsat en overgangsregel i forhold til de
skattepligtige og kontrollerede transaktioner, der som følge af den
foreslåede
udvidelse af anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 3 B, bliver
omfattet af den forlængede ansættelsesfrist på 6 år efter
skattestyrelseslovens
§ 34, stk. 5.
Efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, gælder
der en forlænget frist for skattemyndighedernes (told- og
skatteforvaltningens)
mulighed for at forhøje den skattepligtige indkomst for skattepligtige
omfattet
af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår de kontrollerede
transaktioner. Fristen er 6 år mod normalt 4 år.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
skattekontrollovens § 3 B betyder, at også indenlandske koncerninterne
transaktioner bliver omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at
skattepligtige
og kontrollerede transaktioner, der ikke i dag er omfattet af bestemmelsen,
bliver omfattet. Dette betyder samtidig, at reglen om en ansættelsesfrist på
6
år udvides tilsvarende.
Efter den foreslåede overgangsregel har den forlængede
ansættelsesfrist på 6 år virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen
ikke
er udløbet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Overgangsreglen svarer til den overgangsregel, der blev
gennemført ved indførelsen af reglen om den forlængede ansættelsesfrist, jf.
§ 3, stk. 4 i lov nr. 131 af 25. februar 1998.
Bilag 1
Oversigt over høringssvar med kommentarer
Organisation
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer hertil
Advokatrådet
Det hilses velkommen, at man ved den valgte afgrænsning
af dokumentationspligtige virksomheder søger at begrænse
dokumentationspligten
til de selskaber, hvor det er af særlig interesse og samtidig søger at bringe
reglerne i sikker overensstemmelse med EU-retten.
Det foreslås dog at ophæve dokumentationspligten for
transaktioner mellem sambeskattede selskaber, at begrænse
dokumentationspligten til tilfælde, hvor en flytning af overskud fra det ene
selskab til det andet kan medføre en skattebesparelse, samt at indføre en
bagatelgrænse på f.eks. 10 mio. kr., således at transaktioner under denne
grænse ikke skal dokumenteres.
Det indgår i dokumentationspligten, at den har til formål
at bidrage til den rigtige fordeling af skatteprovenu mellem de involverede
stater ved at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed. Dette gælder uanset om der
er tale om transaktioner mellem ikke-sambeskattede eller mellem
sambeskattede. Hertil kommer, at en undtagelse for sambeskattede selskaber
med forslaget om tvungen dansk sambeskatning vil have som konsekvens, at
stort set alle indenlandske transaktioner vil blive undtaget. Dette vil være
i modstrid med lovforslagets formål om at sikre, at reglerne utvivlsomt er i
overensstemmelse med EU-retten. For så vidt angår forslaget om en
bagatelgrænse henvises til kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.
I relation til opstramningen af dokumentationspligten og
sammenligning med uafhængige transaktioner gøres opmærksom på, at mange
koncerninterne transaktioner har en sådan karakter, at der ikke findes
sådanne
sammenlignelige transaktioner.
Se kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.
Er kritisk over for indførelsen af rigtighedserklæringer,
men hvis de opretholdes, bør der tillige indføres mulighed for, at de kan
afgives af advokater.
Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets
revisor er taget ud af lovforslaget.
Amtsrådsforeningen i Danmark
Har ikke afgivet høringssvar
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Støtter lovforslaget. For at opnå det tilsigtede formål
bør forslaget om opstramning af oplysnings- og dokumentationspligten følges
op af en styrket kontrolindsats, således at der gennemføres en effektiv
ligning af selskaberne.
I den 8 punkts plan, som blev fremlagt i oktober 2003 som
opfølgning på Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af selskabers transfer
pricing dokumentation, indgår, at der vil blive etableret en række transfer
pricing ligningscentre, der skal forestå ligningen af de største og
vanskeligste transfer pricing sager. Disse transfer pricing ligningscentre er
netop nu ved at blive nedsat. I tilknytning hertil indgår det i 8 punkts
planen, at der skal ske en bedre koordinering af de kontrolegnede selskaber
og indføres mere målrettede resultatkrav. Begge dele har til formål at sikre,
at kontrollen kan rettes mod de kontrolegnede selskaber – dem der ikke
handler på armslængde vilkår.
Danmarks Rederiforening
Dansk Byggeri
Dansk Industri
Finansrådet
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
Landbrugsraadet
Det er opfattelsen, at der med lovforslaget lægges op til
den strengeste regulering i verden. At lovforslaget kommer frem nu opfattes
som overilet, idet man burde have afventet effekten af den
informationskampagne,
der blev gennemført i foråret 2004.
I 8 punkts planen til opfølgning af Told- og
Skattestyrelsens undersøgelse af selskabers transfer pricing dokumentation
indgår en række elementer, der har til formål at sikre en bedre
dokumentationsstandard.
Informationskampagnen var kun et af disse elementer. Ved nærværende
lovforslag
udmøntes de øvrige elementer, der kræver lovgivning. Det er dog besluttet af
lade revisors erklæringspligt udgå, bl.a. henset til at det er besluttet at
indføre bøder for manglende dokumentation.
Det foreslås, at der i tilknytning til den foreslåede
udvidelse af oplysnings- og dokumentationspligten med indenlandske
koncerninterne transaktioner - ud over den lempeligere dokumentationspligt
for mindre virksomheder - indføres en yderligere afgrænsning enten i form af
en bagatelgrænse på 10 mio. kr. pr. transaktion eller således at kun
transaktioner med lande uden for EU/EØS omfattes.
Man er enig i intention bag, nemlig at udvidelsen med de
indenlandske koncerninterne transaktioner bør sammenholdes med ønsket om at
lempe erhvervslivets administrative byrder. Det er imidlertid vurderingen, at
en generel bagatelgrænsen pr. transaktion, vil kunne åbne op for spekulation
mod regelsættet, da der vil kunne være en interesse i at få transaktionerne
under denne grænse, således at transaktionerne ikke omfattes af oplysnings-
og dokumentationspligten. I stedet er valgt en anden afgrænsning baseret på
virksomhedens omsætning, således at alle små og mellemstore virksomheder
alene undergives en meget begrænset dokumentationspligt. Formålet med
dokumentationspligten er at sikre et grundlag for en vurdering af, om priser
og vilkår for koncerninterne transaktioner opfylder armslængde princippet.
Det vil på den baggrund være alt for vidtgående generelt at undtage
transaktioner med lande inden for EU og EØS fra oplysnings- og
dokumentationspligten.
Endvidere bør der tages hensyn til branchespecifikke
regler på området, således at dobbeltregulering undgås.
Se kommentaren under Forsikring & Pension.
Det anbefales på det kraftigste, at revisors
erklæringspligt udgår. I sin nuværende form kollidere den med
erklæringsbekendtgørelsen,
og den vil medføre betydelige omkostninger til revisorhonorar.
Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets
revisor er taget ud af lovforslaget.
Er kritisk over for forslaget om at indføre bøder for
manglende opfyldelse af dokumentationspligten. Der kan gives bøder for
manglende dokumentation i forhold til selv meget små transaktioner. Samtidig
anses det for betænkeligt, at bøder kan udstedes, selv om det ikke er
godtgjort, at der er betalt for lidt i skat.
Der er et lovfæstet krav om, at der skal udfærdiges en
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår for koncerninterne
transaktioner er fastsat. Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af
selskabers transfer pricing dokumentation viste at dette dokumentationskrav
ikke opfyldes. Ved at indføre bøder for manglende dokumentation indføres en
målrettet sanktion over for dem, der ikke opfylder dokumentationskravet,
hvilket
præcist er hensigten. Det er i bemærkningerne til bødebestemmelsen
tydeliggjort, at der ved bedømmelsen af, om dokumentationspligten er opfyldt,
skal anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning.
Endelig tages der afstand fra opstramningen af
dokumentationspligten. Det er betænkeligt, at Told- og Skattestyrelsens
vejledning bliver ophøjet til en minimumsvejledning, idet vejledningen ikke
er udformet som en facitliste. I relation til sammenlignelighedsanalyser
betyder opstramningen, at der reelt indføres tvungen brug af
databaseundersøgelser,
hvor der ikke er uafhængige transaktioner.
Praksis har vist, at der er behov for en præcisering af
den gældende dokumentationspligt, således at skattemyndighederne kan få et
bedre grundlag for bedømmelsen af, om priser og vilkår er armslængde. Der er
behov for et regelsæt, der sætter fastere rammer for indholdet af den
skriftlige dokumentation. Regelfastsættelsen skal ske med OECD’s
retningslinjer
om transfer pricing som overordnet referenceramme. Endvidere skal der ved
regelfastsættelsen tages udgangspunkt i de principper, beskrivelser og
anbefalinger,
der er indeholdt i den af Told- og Skattestyrelsen udsendte
dokumentationsvejledning
– vejledningen ophøjes ikke til en minimumsvejledning. Derudover er
bestemmelsen vedrørende Told- og Skattestyrelsens adgang til at fastsætte
retningslinjer ændret således, at Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte
regler, der skal godkendes af Ligningsrådet. Endelige er dokumentationskravet
lempet, således at det alene er et krav, at der udarbejdes
databaseundersøgelser,
hvis skattemyndighederne anmoder herom.
Dansk Handel & Service
Det er opfattelsen, at det er unødvendigt for formålet,
at udvide dokumentationspligten til også at omfatte indenlandske
koncerninterne transaktioner. Det skyldes, at der ikke er noget incitament
til at »flytte« overskud imellem danske selskaber. Endvidere er det
opfattelsen, at kravet til yderligere dokumentation vil pålægge erhvervslivet
væsentlige byrder af såvel administrativ som økonomisk art. På den baggrund
er det opfattelsen, at udvidelsen med indenlandske transaktioner bør udgå.
I lyset af udviklingen i EF-domstolens retspraksis er det
fundet nødvendigt at udvide reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt
til også at omfatte indenlandske transaktioner for at sikre, at reglerne
utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten. For at mindske de økonomiske
og administrative byrde for erhvervslivet som følge af denne udvidelse
foreslås der samtidig indført en undtagelse, således at små og mellemstore
virksomheder alene undergives en begrænset dokumentationspligt.
Endvidere påpeges, at erklæringspligten for selskabets
revisor vil betyde ekstra udgifter til revisorerne.
Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets
revisor er taget ud af lovforslaget.
Endelig påpeges, at det stort set er umuligt at
efterkomme kravet om, at dokumentationen skal være baseret på en
sammenligning
med uafhængige transaktioner samt at kravet i sig selv vil medføre øgede
administrative
og økonomiske byrder for erhvervslivet.
Se kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.
Den Danske Skatteborgerforening
Har ikke afgivet høringssvar
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)
Det er opfattelsen, at kravet om en revisorerklæring bør
udgå, da øvrige tiltag fuldt ud kan tilfredsstille de politiske ønsker om
forbedret kvalitet i virksomhedernes transfer pricing dokumentation. Hvis
revisorerklæringen
opretholdes bør udformningen ændres, således at det er selskabets ledelse,
der afgiver erklæringen, bilagt en udtalelse fra revisor, der alene forholder
sig til den afgivne erklæring og ikke kvaliteten af virksomhedens transfer
pricing dokumentation.
Det er besluttet at lade erklæringspligten for revisor
udgå af lovforslaget, bl.a. under hensyntagen til at der samtidig foreslås
indført bøder for manglende opfyldelse af dokumentationspligten.
Det er opfattelsen, at det er et uhensigtsmæssigt skærpet
krav, når Told- og Skattestyrelsens vejledning via bemærkningerne søges gjort
til en slags mindstekravsvejledning. Kravet vil bl.a. have den uheldige
konsekvens,
at virksomhederne vil føle sig tvunget til at afholde omkostninger til
udarbejdelse af databaseundersøgelser, uanset om der herved reelt opnås bedre
grundlag for at vurdere virksomhedernes priser.
Se kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.
Det er opfattelsen, at den foreslåede adgang for Told- og
Skattestyrelsen til at fastsætte retningslinier for indholdet af den
skriftlige dokumentation bør ligge hos skatteministeren, eventuelt efter
indstilling fra Ligningsrådet.
Den foreslåede bestemmelse er ændret, således at Told- og
Skattestyrelsen får adgang til at fastsætte regler om indholdet af den
skriftlige dokumentation med den tilføjelse, at reglerne skal godkendes af
Ligningsrådet.
Det er opfattelsen, at tidspunktet for vurdering af, om
betingelserne for at kvalificere som en mindre virksomhed er opfyldt, bør
ændres fra ultimo det pågældende indkomstår til det foregående indkomstår,
således
at undtagelsen for mindre virksomheder finder anvendelse for et givent
indkomstår,
hvis virksomheden opfyldte betingelsen det foregående indkomstår.
Undtagelsesreglen vedrørende de små og mellemstore
virksomheder er udformet således, at kravet til antal beskæftigede er
opfyldt, hvis det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede for indkomståret
er under 250. Kravet vedrørende balance/omsætning er opfyldt, hvis det af
årsregnskabet
for det år, der svarer til indkomståret fremgår, at balancen er under 125
mio. kr. eller omsætningen under 250 mio. kr. Det er opfattelsen, at
betingelserne bør være opfyldt for det indkomstår, hvor den lempeligere
dokumentationspligt skal finde anvendelse. Dette har f.eks. en relevant
betydning, hvis en mindre virksomhed bliver opkøbt og derefter indgår i en
stor koncern. Her vil virksomheden straks udgå af en lempeligere
dokumentationspligt
og ikke først året efter.
Der ønskes en præcisering af, hvor hjemlen er til at
kræve, at mindre virksomheder skal forevise eventuelle aftaler med
udenlandske skattemyndigheder og eventuel dokumentation udarbejdet til
udenlandske skattemyndigheder. Endvidere ønskes præciseret, hvilket materiale
der omfattes, og for hvilke skatteydere indsendelsespligten gælder.
Skattemyndighederne har en almindelig adgang til at
kræve, at den skattepligtige godtgør, at koncerninterne transaktion opfylder
armslængdeprincippet. Eventuelle aftaler med udenlandske skattemyndigheder og
eventuel dokumentation udarbejdet til udenlandske skattemyndigheder kan være
yderst relevant for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter. Indsendelsespligten vil påhvile den
danske skattepligtige (den mindre virksomhed) og omfatter de aftaler, der
måtte være indgået og det materiale, der måtte være udarbejdet. Det skal
bemærkes,
at der ikke pålægges den mindre virksomhed øget økonomiske eller
administrative byrder, idet der alene er tale om materiale, som den mindre
virksomhed i forvejen er i besiddelse af.
Det bør overvejes, at indsætte definitionen af
beskæftigede, omsætning og balance direkte i loven.
Det er opfattelsen, at det er tilstrækkeligt, at det
fremgår af bemærkningerne.
I relation til konsolideringsreglen spørges, om man kan
forhold sig på samme måde som ved udarbejdelsen af årsregnskaber, hvor ikke
alle koncernforbundne selskaber har samme regnskabsperiode.
I de særlige tilfælde, hvor alle de selskaber, der indgår
i en koncern, ikke har samme regnskabsår, vil konsolideringen kunne opgøres
på balancedagen efter de samme principper som i årsregnskabslovens
§ 116.
Det er opfattelsen, at det hverken er hensigtsmæssigt
eller rimeligt at forlange fuld transfer pricing dokumentation udarbejdet af
danske virksomheder ejet af udenlandske koncerner, der alene har en meget
beskeden
kontrolleret omsætning. Der bør udover undtagelsen vedrørende de mindre
virksomheder være en generel minimumsgrænse, således at der ikke er
dokumentationspligt, hvis de koncerninterne transaktioner for de omfattede
virksomheder ikke overstiger denne grænse.
Det er i bemærkningerne præciseret, at Told- og
Skattestyrelsen i de regler, der skal fastsættes (med godkendelse af
Ligningsrådet) kan fastsætte, at visse transaktioner, der i omfang og
hyppighed er uvæsentlige, ikke er omfattet af dokumentationspligten. Der kan
i øvrigt henvises til kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.
Udvidelsen af reglerne til også at omfatte indenlandske
koncerninterne transaktioner giver yderligere behov for at afgrænse
koncernbegrebet, herunder begrebet fælles kreds af aktionærer. Det foreslås,
at samhandel mellem børsnoterede selskaber (og disses respektive
koncernforbundne
selskaber) fritages for dokumentationspligten, selv om de har overlappende
aktionærkreds.
Dokumentationspligten er søgt udformet således, at den så
vidt muligt dækker de koncerninterne transaktioner, hvor det kan være
relevant at kontrollere, om armslængdeprincippet er overholdt. Det er
opfattelsen,
at dette også kan være relevant i forhold til samhandel mellem børsnoterede
selskaber, hvor samme aktionærkreds har bestemmende indflydelse. Dette i og
med at samme aktionærkreds kan bestå af helt ned til en enkelt aktionær,
sammenholdt med, at hvis der sættes tal på, f.eks. kun hvor aktionærkredsen
består af maks. x antal personer, så vil der kunne opstå en
spekulationsmulighed.
Går ud fra, at der indsættes en mere udførlig omtale af,
hvilke situationer, der kan medføre bøder, og hvor store de pågældende bøder
bliver.
Det er i bemærkningerne uddybet, at vurderingen af, om
der foreligger manglende eller mangelfuld dokumentation, således at der er
belæg for at udstede bøder, skal foretages i forhold til de regler, der
fastsættes af Told- og Skattestyrelsen (med godkendelse af Ligningsrådet).
Derudover er det i bemærkningerne præciseret, at der ved vurderingen af, om
dokumentationen mangler eller er mangelfuld skal anlægges en helheds- og
proportionalitetsbetragtning og der er angivet et forventet bødeniveau.
Som bestemmelsen om afskaffelse af adgangen til
omkostningsgodtgørelse er formuleret, kan det betyde, at der aldrig kan opnås
godtgørelse for udgifter vedrørende transfer pricing sager. Det afgørende
kriterium bør være, om virksomheden i forvejen rådede over en fyldestgørende
dokumentation.
Se kommentaren under FRR.
Det bør overvejes, om der i forhold til bestemmelsen i
ligningslovens § 2, stk. 4 om betalingskorrektion er problemer i
relation til EU-retten, i og med at det for grænseoverskridende transaktioner
er et krav for betalingskorrektion, at den udenlandske skattemyndighed har
foretaget en korrektion svarende til den danske korrektion.
Det er opfattelsen, at reglen er i overensstemmelse med
EU-retten. Reglen har til formål, at imødegå økonomisk dobbeltbeskatning, og
sikrer samtidig, at et givet koncernselskab behandles ens, uanset om den
koncernforbundne part, som transaktionerne er foretaget med, er dansk eller
udenlandsk.
Der forekommer ikke at være belæg for at opretholde den
forlængede ligningsfrist for ændringer, der initieres af de danske
skattemyndigheder. Det bør være tilstrækkeligt, at der er mulighed for
korrektion, hvis ændringerne initieres af udenlandske myndigheder. Under alle
omstændigheder bør den forlængede frist kun gælde for transaktioner omfattet
af dokumentationspligten og kun for transaktioner, som foretages efter lovens
ikrafttræden.
Baggrunden for den forlængede varslingsfrist er, at
transfer pricing sager ofte kan være særdeles komplicerede og tidskrævende.
Det er klart, at behovet for en forlænget varslingsfrist typisk vil være
større, hvor der er tale om grænseoverskridende transaktioner, i og med der
her kan være behov for udveksling af oplysninger fra udlandet. Det er
imidlertid
opfattelsen, at der i forhold til skattemyndighedernes mulighed for at
foretage ordinære skatteansættelser, bør være ens regler, dvs. samme regel
uanset om transaktionen er indenlandsk eller grænseoverskridende.
Overgangsreglen
svarer til den oprindelige overgangsregel ved indførelsen af den forlængede
ansættelsesfrist på 6 år.
Da de eksisterende oplysnings- og dokumentationsregler er
i strid med EU-retten, bør disse ikke forsøges håndhævet for hidtidige
grænseoverskridende transaktioner. Der bør alene ske håndhævelse efter de nye
oplysnings- og dokumentationsregler, når de er trådt i kraft.
Det er vurderingen, at de gældende regler er i
overensstemmelse med EU-retten. Forslaget om at udvide reglerne med de
indenlandske koncerninterne transaktioner har alene til formål at sikre, at
reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten. Der er derfor ikke
grundlag for, at skattemyndighederne skulle undlade at håndhæve de
eksisterende
oplysnings- og dokumentationsregler.
Det er opfattelsen, at det i forhold til dokumentationspligten
bør være tilstrækkeligt, at virksomhederne ligger inde med en dokumentation
og et grundmateriale, som gør, at der indenfor en måned kan udarbejdes en
tilfredsstillende transfer pricing dokumentation. Endvidere anføres, at hvis
det er tanken, at dokumentationen skal foreligge senest på
selvangivelsestidspunktet,
bør dette fremgå direkte af loven.
Efter lovteksten skal den skriftlige dokumentation
forelægges skattemyndighederne på begæring. Dette skal sammenholdes med, at
den almindelige selvangivelsespligt indeholder en pligt til efter anmodning
at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger og reglen i
skattekontrollovens
§ 6 om pligt til på skattemyndighedernes begæring at indsende
regnskabsmateriale med bilag. Det vil sige, at når selvangivelsen er indsendt
kan den skattepligtige blive mødt med et krav om indsendelse af yderligere
materiale, og dermed bliver det reelt et krav, at dokumentationen skal
foreligge
på selvangivelsestidspunktet.
Foreningen Danske Revisorer (FDR)
Anfører, at det vil være ønskeligt, hvis der i erklæringsskemaet
for revisor gøres plads til, at revisor kan komme med eventuelle
bemærkninger.
Det er besluttet at lade erklæringspligten for revisor
udgå af lovforslaget. Det pågældende skema er derfor ikke længere relevant.
Foreningen Registrerede Revisorer (FRR)
Foreslår, at de små og mellemstore virksomheder fritages
for oplysningspligten i forhold til indenlandske koncerninterne
transaktioner.
Man er opmærksom på, at det forhold, at oplysningsskemaet
også vil komme til at omfatte de indenlandske koncerninterne transaktioner,
vil betyde en ekstra byrde for erhvervslivet. Henset til skemaets karakter er
det dog vurderingen, at den ekstra administrative byrde trods alt er
begrænset,
sammenholdt med at oplysningsskemaet er relevant for skattemyndighedernes
bedømmelse
af, hvilke selskaber, der måtte være grundlag for at udtage til revision.
Kan ikke støtte forslaget om at afskaffe omkostningsdækningen
i klagesager vedrørende transfer pricing - specielt ikke hvis man samtidig
indfører bødestraf for manglende opfyldelse af dokumentationspligten.
Der er ikke tale om en generel afskaffelse af adgangen
til omkostningsgodtgørelse i klagesager, der vedrører transfer pricing.
Dokumentationspligten
indebærer, at der skal udfærdiges en skriftlig dokumentation for, hvorledes
priser og vilkår er fastsat for koncerninterne transaktioner. Denne
dokumentation
skal udleveres eller udarbejdes til skattemyndighederne på anmodning. Det er
i forhold til denne dokumentation, at adgangen til omkostningsgodtgørelsen
foreslås afskaffet. Begrundelsen er, at det ikke bør være muligt at opnå en
økonomisk fordel ved ikke at overholde reglerne.
Endelig kan FRR ikke støtte den foreslåede formulering af
revisorerklæringen, idet den ikke overholder kravene i
erklæringsbekendtgørelsen.
Yderligere anføres, at der bør arbejdes mere med udformningen af
erklæringsskemaet.
Det er besluttet at lade revisors erklæringspligt udgå af
lovforslaget.
Forsikring & Pension
Opfordrer til, at de regler som i henhold til lov om
finansiel virksomhed og bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner
allerede gælder over for Finanstilsynet, tillige anses for tilstrækkelige til
opfyldelse af oplysnings- og dokumentations-pligt samt erklæringspligt
overfor skattemyndighederne.
At der er forskel på regnskabsreglerne og skattereglerne
forekommer i mange situationer. Dette er også tilfældet, for så vidt angår
skattereglerne om koncerninterne transaktioner og de regnskabsregler om
koncerninterne
transaktioner, som finansielle virksomheder er undergivet. Det er
vurderingen,
at forskellen mellem de to regelsæt er af en sådan karakter, at der ikke er
belæg for at anerkende en opfyldelse af regnskabsreglerne som en samtidig
opfyldelse af skattereglerne.
Frederiksberg Kommune
Er betænkelig ved at dokumentationspligten for små og
mellemstore virksomheder lempes. Mener samtidig, at grænsen for, hvornår
dokumentationspligten
skal lempes, er sat for højt.
Det er fundet nødvendigt at udvide dokumentationspligten
til også at omfatte indenlandske koncerninterne transaktioner for at sikre at
reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten. Man er opmærksom på,
at udvidelsen umiddelbart vil medføre øget administrative byrder for
erhvervslivet. For at imødegå dette, er det valgt at indsætte en grænse -
baseret på virksomhedens omsætning - for hvilke transaktioner, der skal være
omfattet. Der er ved den valgte afgrænsning lagt afgørende vægt på, at
dokumentationskravet
så vidt muligt kommer til at omfatte alle de koncerninterne transaktioner,
hvor det potentielt kan være relevant at kontrollere, om der er handlet på
armslængde.
Håndværksrådet
Ingen bemærkninger
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet høringssvar
Københavns Kommune
Har ikke afgivet høringssvar
Skattechefforeningen
Har ikke afgivet høringssvar
Skatterevisorforeningen
Det findes hensigtsmæssigt, at kravene til dokumentationen
opstrammes, således at dokumentationen fremover ikke blot bliver en
beskrivelse af virksomhedens transfer politik, men derimod en reel
dokumentation.
Formålet med dokumentationspligten er at sikre
skattemyndighederne et grundlag til at vurdere om priser og vilkår er på
armslængde. Dette er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer.
Skattemyndighederne har i forbindelse med ligningen adgang til at kræve
yderligere dokumentation, hvis det vurderes, at der er behov herfor, svarende
til hvad der gælder generelt i forhold til ligningen.
Opfordrer til, at der sker en præcisering af, om og i
hvilket omfang godkendelsesproceduren vil finde anvendelse på rent nationale
kontrollerede transaktioner.
Som led i kommunalreformen vil den nuværende
godkendelsesordning blive afskaffet. Det er dog hensigten at videreføre de
centrale elementer i den nye struktur. Der vil administrativt blive fastsat
regler herom. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive det
præcise
indhold, da det afhænger af den nærmere organisering af ligningen på transfer
pricing området.
Opfordrer til, at der sker en præcisering af, hvilke
sanktioner der gælder, såfremt revisorerklæringen helt mangler.
Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets
revisor er taget ud af lovforslaget.
Endelig opfordres til, at det overvejes om oplysningspligten/skemapligten
kan indtænkes i forslaget om digitalisering af regnskabsoplysninger til gavn
for såvel virksomheder som skattemyndigheder.
En gennemførelse af lovforslaget kræver, at
oplysningsskemaet (bilag 05.021) skal ændres. Man er i den forbindelse
opmærksom på, at udformningen bør tænkes sammen med forslaget om
digitalisering af regnskabsoplysninger.
Told- og Skattestyrelsen
Har kun afgivet bemærkninger af lovteknisk karakter
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12.
august 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1441 af 22. december
2004, foretages følgende ændringer:
§ 3 B.
Skattepligtige,
1)
hvorover
udenlandske fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende
indflydelse,
2)
der udøver en
bestemmende indflydelse over udenlandske juridiske personer,
3)
der er
koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person,
4)
der har et fast
driftssted beliggende i udlandet, eller
5)
der er en udenlandsk
fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
skal i selvangivelsen afgive
oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste
driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
1.
§ 3 B, stk. 1,
affattes
således:
»Skattepligtige,
1)
hvorover fysiske
eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2)
der udøver en
bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3)
der er
koncernforbundet med en juridisk person,
4)
der har et fast
driftssted beliggende i udlandet, eller
5)
der er en
udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
skal i selvangivelsen afgive
oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder
(kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 2.
Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte
ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have
bestemmende indflydelse på en udenlandsk juridisk person, eller om der udøves
en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en udenlandsk juridisk
eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16
H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv
eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af
fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og
stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond
eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller
fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
2.
I
§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,
udgår to steder »udenlandsk«.
3.
I
§ 3 B
indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3.
Ved koncernforbundne juridiske personer
forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende
indflydelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3.
En juridisk eller fysisk person anses for
udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4.
De selvangivelsespligtige skal udfærdige og
opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat
for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på
skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet
mellem uafhængige parter.
Stk. 5.
Såfremt den skattepligtige ikke har
udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3,
anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. I alle
tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst
i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden
indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for
udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i
landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter
selskabsskattelovens
§ 12.
4.
I
§ 3 B, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt. indsættes efter »kontrollerede
transaktioner«: », jf. dog stk. 6«.
5.
I
§ 3 B, stk. 4,
der
bliver stk. 5, indsættes som
3.-6. pkt.
:
»Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal
alene udarbejdes, såfremt told- og skatteforvaltningen anmoder herom, og med
en frist på minimum 60 dage. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation
for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den
skriftlige dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af
Ligningsrådet.«
6.
I
§ 3 B
indsættes efter
stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker:
»
Stk. 6.
Skattepligtige, der alene eller sammen med
koncernforbundne virksomheder, jf. stk. 7, har under 250 beskæftigede og
enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig
omsætning på under 250 mio. kr., skal, idet stk. 5, 2.-5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation
for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for,
1)
kontrollerede
transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en
fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og
som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS,
2)
kontrollerede
transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat,
der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig
ikke
er medlem af EU eller EØS, og
3)
kontrollerede
transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat
at den skattepligtige, jf. stk. 1, nr. 5, er hjemmehørende i en fremmed
stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som
samtidig ikke er medlem af EU eller EØS.
Stk. 7.
Ved opgørelsen af størrelsesgrænserne i
stk. 6 medregnes juridiske personer, der er koncernforbundne med den
skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Ved opgørelse af
den samlede balance bortses dog fra gæld og fordringer mellem den
skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer samt kapitalandele i
koncernforbundne juridiske personer ejet af den skattepligtige og omvendt.
Ved opgørelse af omsætningsgrænsen bortses fra omsætning mellem den
skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.
7.
I
§ 3 B, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5 eller
6«.
8.
I
§ 3 B, stk. 6,
der
bliver stk. 9, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1-8«.
9.
I
§ 3 B, stk. 6,
der
bliver stk. 9 indsættes som
2. pkt.
:
»Stk. 1-8 finder heller ikke anvendelse for selskaber m.v.
som opgør deres indkomst efter tonnageskatteloven, for så vidt angår
kontrollerede transaktioner med udenlandske juridiske personer eller faste
driftssteder, jf. stk. 1, nr. 2-4, hvor den herved oppebåret indkomst
skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst.«
10.
I
§ 14
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om
opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6.«
11.
I
§ 17
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.«
§ 2
I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12.
august 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
§ 33 C.
Godtgørelsesberettigede er
følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
---
4)
Udgifter til
sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
---
1.
§ 33 C,
stk. 1, nr. 4
, affattes således:
»4)
Udgifter til
sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale i det omfang, der ikke er tale
om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens
§ 3 B.«
2.
I
§ 33 E
indsættes som nyt
stk. 3:
»
Stk. 3. I sager om kontrollerede transaktioner, jf.
skattekontrollovens § 3 B, afgiver den administrative klageinstans en
udtalelse om i hvilket omfang, udgifter til sagkyndig bistand skønnes at være
medgået til udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med klagesagen, jf.
§ 33 C, stk. 1, nr. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som senest ændret ved
§ 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes
efter stk. 2 som
nyt stykke:
»
Stk. 3.
Ved koncernforbundne juridiske personer
forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende
indflydelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 2.
Stk. 4.
Ved ændringer i ansættelsen af den
skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige
undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig
til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og
vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse for en kontrolleret transaktion
omfattet af skattekontrollovens § 3 B, såfremt den pågældende
udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i
overensstemmelse
med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den
skattepligtige
indkomst i henhold til stk. 1.
2.
§ 2, stk. 4, 2. pkt.,
der
bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og
juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse,
såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning,
der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved
ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.«
§ 4
I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende ændring:
§ 13.
Uanset bestemmelserne om opgørelse
af skattepligtig indkomst efter denne lov skal den skattepligtige anvende
priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som
omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 1, med fysiske eller juridiske
personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i
overensstemmelse
med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter. Ligningslovens § 2, stk. 2-4, finder tilsvarende
anvendelse.
---
1.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven og ligningsloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 8. december 2004
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. juni 2009 om statsstøtte C 5/07 (ex N 469/05) vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning (meddelt under nummer K(2009) 4522) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/868/EF) EU-lovgivning · 17. juni 2009
- Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 14. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.) Retsinformation · 7. oktober 2021
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024