Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)

2004/2 LSF 120Lovforslag som fremsatSkatteministeriet2. marts 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. marts 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,

ligningsloven og tonnageskatteloven

(Ændring af

oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1441 af 22.

december

2004, foretages følgende ændringer:

1.

§ 3 B, stk. 1,

affattes således:

»Skattepligtige,

1)

hvorover fysiske

eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)

der udøver en

bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)

der er

koncernforbundet med en juridisk person,

4)

der har et fast

driftssted beliggende i udlandet, eller

Læs alt

5)

der er en udenlandsk

fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive

oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner

med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder

(kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.«

2.

I

§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,

udgår to

steder »udenlandsk«.

3.

I

§ 3 B

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3

.

Ved koncernforbundne juridiske

personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har

bestemmende indflydelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4.

I

§ 3 B, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver

stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »kontrollerede transaktioner«: », jf.

dog

stk. 6«.

5.

I

§ 3 B, stk. 4,

der bliver

stk. 5, indsættes som 3.-6. pkt.:

»Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal

alene udarbejdes, såfremt told- og skatteforvaltningen anmoder herom, og med

en

frist på minimum 60 dage. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation

for

kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Told-

og

skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige

dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af Ligningsrådet.«

6.

I

§ 3 B

indsættes efter stk. 4, der

bliver stk. 5, som nye stykker:

»

Stk. 6

.

Skattepligtige, der alene eller

sammen med koncernforbundne virksomheder, jf. stk. 7, har under 250

beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller

en årlig omsætning på under 250 mio. kr., skal, idet stk. 5, 2.-5. pkt.

finder tilsvarende anvendelse, alene udfærdige og opbevare skriftlig

dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for,

1)

kontrollerede

transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en

fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og

som

samtidig ikke er medlem af EU eller EØS,

2)

kontrollerede

transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat,

der

ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig ikke

er

medlem af EU eller EØS, og

3)

kontrollerede

transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat

at

den skattepligtige, jf. stk. 1, nr. 5, er hjemmehørende i en fremmed

stat,

der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig

ikke

er medlem af EU eller EØS.

Stk. 7.

Ved

opgørelsen af størrelsesgrænserne i stk. 6 medregnes juridiske personer,

der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2. Ved opgørelse af den samlede balance bortses dog fra gæld og

fordringer mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer

samt kapitalandele i koncernforbundne juridiske personer ejet af den

skattepligtige og omvendt. Ved opgørelse af omsætningsgrænsen bortses fra

omsætning mellem den skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

7.

I

§ 3 B, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver

stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5 eller 6«.

8.

I

§ 3 B, stk. 6,

der bliver

stk. 9, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1-8«.

9.

I

§ 3 B, stk. 6,

der bliver stk. 9

indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1-8 finder heller ikke anvendelse for selskaber m.v.

som opgør deres indkomst efter tonnageskatteloven, for så vidt angår

kontrollerede transaktioner med udenlandske juridiske personer eller faste

driftssteder, jf. stk. 1, nr. 2-4, hvor den herved oppebåret indkomst

skal

henføres til den tonnagebeskattede indkomst.«

10.

I

§ 14

indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3

.

Med bøde straffes den, der

forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B,

stk. 6.«

11.

I

§ 17

indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3

.

Med bøde straffes den, der

forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at

udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.«

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 868

af 12. august 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december

2004, foretages følgende ændringer:

1.

§ 33 C, stk. 1, nr. 4,

affattes

således:

»4)

Udgifter til

sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale i det omfang, der ikke er tale

om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens

§ 3 B.«

2.

I

§ 33 E

indsættes som nyt stk. 3:

»

Stk. 3

. I sager om

kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, afgiver den

administrative klageinstans en udtalelse om i hvilket omfang, udgifter til

sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelse af dokumentation i

forbindelse med klagesagen, jf. § 33 C, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»

Stk. 3

.

Ved koncernforbundne juridiske

personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har

bestemmende indflydelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2.

§ 2, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver

stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og

juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse,

såfremt

den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i

overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved

ansættelsen

af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.«

§ 4

I lov om beskatning af rederivirksomhed

(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2-4«

til: »stk. 2-5«.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skatteministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 9. Skatteministeren

kan samtidig fastsætte, at § 1, nr. 9 skal have virkning for indkomstår, der

påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, 2 og 4-8 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar

2005

eller senere.

Stk. 3.

§ 2,

nr. 1, har virkning for udgifter til udarbejdelse af dokumentation for

kontrollerede transaktioner, der afholdes i forbindelse med sager, som

påklages

til de administrative klageinstanser eller indbringes for domstolene den 2.

marts

2005 eller senere.

Stk. 4.

§ 2,

nr. 2, har virkning for sager, som rejses ved den pågældende myndighed den 2.

marts

2005 eller senere.

Stk. 5.

For

skattepligtige med kontrollerede transaktioner, der som følge af den i

§ 1, nr. 1-8 nævnte affattelse af skattekontrollovens § 3 B, bliver

omfattet af skattekontrollovens § 3 B, har reglerne i

skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, for så vidt angår disse

kontrollerede transaktioner, virkning for de indkomstår, hvor fristen for

afsendelse af varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen ikke

er

udløbet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Regeringen mener at alle – private såvel som selskaber –

skal betale den skat, de er forpligtet til i Danmark, hverken mere eller

mindre. Set i lyset af den stigende internationalisering vokser muligheden

for

at flytte overskud fra Danmark til (lavere) beskatning i andre lande gennem

fejlagtige interne afregningspriser – transfer pricing.

Regeringen har siden sin tiltrædelse i 2001 løbende

gennemført en række initiativer for at sikre korrekt anvendelse af interne

afregningspriser og dermed en korrekt skattebetaling i Danmark. Med

lovforslaget fortsætter regeringen konsekvent denne linie.

Lovforslaget har for det

første

til formål at sikre,

at reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne

transaktioner (transfer pricing) er i overensstemmelse med EU-retten. Dette

søges opfyldt ved at udvide reglernes anvendelsesområde, således at

oplysnings-

og dokumentationspligten tillige kommer til at gælde for indenlandske

transaktioner. I lyset af denne udvidelse foreslås to undtagelser. Det

foreslås

således, at mindre virksomheder alene skal udarbejde dokumentation for visse

grænseoverskridende transaktioner, og at tonnagebeskattede selskaber m.v.

undtages fra oplysnings- og dokumentationspligten i forhold til visse

grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.

Formålet er for det

andet

at indføre et yderligere

incitament for virksomhederne til at udarbejde transfer pricing-dokumentation

for, hvorledes priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er

fastsat.

Dette foreslås udmøntet ved indførelse af bøder for manglende eller

mangelfuld

dokumentation.

For det

tredje

har lovforslaget til formål at højne

kvaliteten af den dokumentation, der skal udarbejdes. Dette foreslås sikret

gennem fastsættelse af nye regler, der lægger fastere rammer for indholdet af

den skriftlige dokumentation. Med baggrund i en proportionalitetsbetragtning

foreslås dog lovfastsat, at databaseundersøgelser alene skal udarbejdes,

såfremt skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) udtrykkeligt beder

herom. Endvidere lovfastsættes det, at der ikke skal udarbejdes dokumentation

for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.

Formålet er for det

fjerde

at sikre, at der ikke kan

spekuleres i at vente med at udarbejde dokumentationen før i forbindelse med

en

eventuel klage. Ved at vente kan udgifterne til dokumentationen efter

gældende

regler blive dækket efter reglerne om omkostningsgodtgørelse for udgifter til

sagkyndig erklæringer og andet bevismateriale.

Der er med enkle ændringer tale om en genfremsættelse af

lovforslag nr. L 140, forslag om ændring af skattekontrolloven,

skattestyrelsesloven

og ligningsloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende

transfer pricing), folketingssamlingen 2004-05 (1. samling). Som nye

elementer

indgår, at der alene er pligt til at udarbejde dokumentation i form af

databaseundersøgelser, såfremt den skattepligtige bliver bedt om det og at

tonnagebeskattede selskaber m.v. undtages fra oplysnings- og

dokumentationspligten for så vidt angår visse grænseoverskridende

kontrollerede

transaktioner.

2. Gældende regler

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der

svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for

tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens

§ 2.

Kravet om anvendelse af armslængdeprincippet i forhold til priser og vilkår

for

kontrollerede transaktioner omfatter såvel indenlandske som

grænseoverskridende

transaktioner.

Det almindelige udgangspunkt er, at skattemyndighederne i

forbindelse med ligning og revision kan bede den skattepligtige om nærmere

dokumentation. Der er i den almindelige selvangivelsespligt indeholdt en

pligt

til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne

oplysninger,

således at skattemyndighederne får mulighed for at bedømme kvaliteten af

disse.

I forhold til

indenlandske

, kontrollerede

transaktioner, kan virksomheden således blive bedt om at godtgøre, at priser

og

vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængdevilkår. Kravet

er, at virksomheden ved en ligning skal afgive de oplysninger, der er

nødvendige for at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) kan

vurdere, om transaktionerne er armslængde.

I forhold til

grænseoverskridende

, kontrollerede

transaktioner er der i skattekontrollovens § 3 B fastsat yderligere

regler, som indebærer, at der gælder en særlig oplysningspligt og en særlig

dokumentationspligt.

Disse regler forhindrer ikke, at skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen) i overensstemmelse med ovennævnte udgangspunkt kan

anmode

om supplerende oplysninger og dokumentation, såfremt den udarbejdede

dokumentation ikke skønnes at give et tilstrækkeligt grundlag for en

vurdering

af de kontrollerede transaktioner.

Oplysningspligten

indebærer, at den skattepligtige i

selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige

eller økonomiske transaktioner med koncernforbundne udenlandske selskaber

m.m.

(kontrollerede transaktioner), herunder oplysning om relationer med forbundne

parter. Der er alene tale om summariske oplysninger. Formålet er at give

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) et redskab til hjælp i

udvælgelsen af de virksomheder, som ønskes gjort til genstand for en nærmere

undersøgelse.

Dokumentationspligten

indebærer, at den skattepligtige

skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og

vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at

den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter. Dokumentationen skal alene forelægges

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) på begæring. Tidsmæssigt

skal dokumentationen foreligge, således at den kan udleveres, hvis

skattemyndighederne

(told- og skatteforvaltningen) straks efter indsendelse af selvangivelsen

beder

herom. Reglerne i skattekontrollovens § 6 om pligt til indsendelse af

materiale, der kan have betydning for skatteligningen, finder anvendelse på

transfer pricing-dokumentation. Den skattepligtige har dermed principielt en

pligt til at indsende eller udlevere dokumentationen, når skattemyndighederne

(told- og skatteforvaltningen) beder om at få dokumentationen forelagt.

Dokumentationen indgår i dag som et yderligere

udvælgelsesredskab i forhold til sager, hvor der er anledning til at

efterprøve, om der sker flytning af skattegrundlag og i særdeleshed ved

gennemførelsen af revisionen af de udvalgte sager.

Der er ikke opstillet præcise krav til, hvad

dokumentationen skal indeholde, og der er ikke fastsat formkrav til

dokumentationen. Begrundelsen herfor er, at transfer pricing ikke er en

eksakt

videnskab, og at der er så store forskelle i virksomhedernes struktur og

aktiviteter, at det ikke er anset for muligt. Reglerne lader det som

udgangspunkt være op til den skattepligtige at vurdere, hvilken

dokumentation,

der er nødvendig. Dog skal den skattepligtige som et minimum redegøre for,

hvorledes priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner rent faktisk er

fastsat. Endvidere skal den skattepligtiges vurdering af, hvilken

dokumentation

der herudover er nødvendig, ske under hensyntagen til, at skattemyndighederne

ved ligningen vil anvende principperne i OECD’s retningslinjer om

transfer

pricing, jf. OECD udgivelsen – Transfer Pricing Guidelines for

Multinational

Enterprises and Tax Administrations.

Lovbemærkningerne til skattekontrollovens § 3 B

indeholder en redegørelse for de 5 prisfastsættelsesmetoder i OECD’s

retningslinjer om transfer pricing, der som altovervejende udgangspunkt

anvendes ved prisfastsættelse og vurdering af, om der er handlet på

armslængdevilkår. Disse 5 metoder forudsætter generelt, at der sammenlignes

med

transaktioner mellem uafhængige virksomheder. Bemærkningerne redegør for

rangfølgen

af de 5 metoder og nævner, at virksomhederne om nødvendigt kan anvende en af

de

såkaldte avancebaserede metoder. Det fremgår af de pågældende bemærkninger,

at

den skattepligtige – i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer

om transfer

pricing – selv bestemmer, hvilken metode der er mest anvendelig. Det kan

således konkluderes, at det med disse lovbemærkninger generelt er forudsat,

at

der normalt er foretaget en sammenligning af de kontrollerede transaktioner

med

transaktioner foretaget mellem uafhængige parter. Dette er også i tråd med,

at

virksomhederne efter ligningslovens § 2 skal selvangive i

overensstemmelse

med armslængdeprincippet. Hvis de kontrollerede transaktioner ikke er fastsat

under hensyn til en sammenligning med transaktioner mellem uafhængige parter,

kan virksomhederne vanskeligt være sikre på, om de kontrollerede

transaktioner

er fastsat på armslængdevilkår.

På den baggrund må det normalt forventes, at den

skattepligtiges dokumentation er baseret på en sammenligning med uafhængige

transaktioner i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer om transfer

pricing.

De sammenlignelige data kan f.eks. være den skattepligtiges egne

transaktioner

med uafhængige.

Det skal bemærkes, at forventningen om anvendelse af

sammenligning med uafhængige transaktioner også skal ses i sammenhæng med

anvendelsen af transfer pricing i udlandet. Danske (datter- eller moder-)

selskaber

vil således under alle omstændigheder ofte – og i stigende omfang –

skulle

basere deres koncerninterne afregning på en sammenligning med uafhængige

transaktioner for at opfylde udenlandske dokumentationsregler eller i

forbindelse med en udenlandsk transfer pricing-revision.

OECD’s retningslinjer om transfer pricing indeholder en

beskrivelse af den sammenlignelighedstest, der skal foretages.

Sammenlignelighedstesten indeholder især følgende elementer: Sammenligning af

de udvekslede varer og tjenesteydelser, funktionsanalyse, sammenligning af

kontraktsvilkårene, sammenligning af de økonomiske omstændigheder i form af

markedsvilkår

m.v. og af parternes forretningsstrategier.

Det må forventes, at beskrivelsen af den generelle del af

dokumentationen indeholder de nødvendige oplysninger for, at

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) kan foretage en vurdering

af,

om den skattepligtiges kontrollerede transaktioner er sammenlignelige med de

uafhængige transaktioner, der er valgt som sammenligningsgrundlag. Det

forudsættes således bl.a., at dokumentationen indeholder en oplistning og

dækkende beskrivelse af alle de kontrollerede transaktioner samt en dækkende

funktionsanalyse og redegørelse for andre forhold af betydning for

sammenlignelighed, jf. retningslinjerne herom i OECD’s retningslinjer om

transfer pricing. Det bemærkes dog, at forventningerne til den udarbejdede

dokumentation altid vil afhænge af de konkrete forhold, herunder

transaktionernes omfang og kompleksitet.

Det ligger i det gældende regelsæt, at det kan være

nødvendigt for den skattepligtige at udarbejde materiale alene til

skattemæssigt brug og at det kan være nødvendigt at fremskaffe oplysninger

fra

udenlandske forbundne virksomheder.

Af lovbemærkningerne til skattekontrollovens § 3 B

fremgår, at det forudsættes, at de skattepligtige skal oplyse om

prisfastsættelsen er sket efter aftale med et andet lands skattemyndigheder,

herunder på basis af en forhåndsgodkendelse. Det vil sige, at såfremt der

foreligger aftaler med udenlandske skattemyndigheder om prisfastsættelsen

–

herunder såkaldte unilaterale »Advance Pricing Arrangements« (APA’er),

»rulings« m.v. – eller hvis der er udarbejdet dokumentation for

prisfastsættelsen

til udenlandske myndigheder, skal sådanne aftaler og dokumentation forevises

de

danske myndigheder.

Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet en

dokumentationsvejledning (udsendt i december 2002). Vejledningen giver gennem

opstilling af en række principper, beskrivelser og anbefalinger (den såkaldte

7-punktsplan), et bud på, hvad den skattepligtige kan gøre for at udarbejde

en

god og fyldestgørende dokumentation. Intentionen med

dokumentationsvejledningen

er at gøre OECD’s retningslinjer om transfer pricing mere operationelle.

Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet

dokumentation, kan skattemyndighederne efter den nugældende

skattekontrollovens

§ 3 B, stk. 5 foretage en skønsmæssig ansættelse, for så vidt angår

de kontrollerede transaktioner. Derudover kan en manglende opfyldelse af

dokumentationspligten føre til, at bevisbyrden vender, således at den

skattepligtige må bevise, at transaktionerne er armslængde.

Som nævnt er konsekvensen af, at dokumentationen ikke er

tilstrækkelig, bl.a. at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) er

berettigede til at foretage et skøn på det bedst mulige grundlag, som

skattemyndighederne

(told- og skatteforvaltningen) vil kunne fremfinde. Skønnet skal altid udøves

i

overensstemmelse med principperne i OECD’s retningslinjer om transfer

pricing,

hvor det bl.a. fremgår, at skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen)

ikke bør foretage marginale forhøjelser. Hvor der er mulighed herfor vil en

forhøjelse eksempelvis kunne bygge på en databaseundersøgelse baseret på

oplysninger fra kommercielle databaser (eksempelvis regnskabsoplysninger fra

Købmandsstandens Oplysnings Bureau eller fra databasen Amadeus).

Det forhold, at skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen) har adgang til at foretage et skøn, betyder ikke, at der

automatisk bliver foretaget en skønsmæssig ansættelse. En sådan skønsmæssig

forhøjelse af indkomsten bliver foretaget, hvis skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen) vurderer, at transaktionerne ikke har været på

armslængdevilkår. Dette vil altid afhænge af en konkret vurdering, herunder

f.eks. om der er tale om en koncernforbundet virksomhed med en fornuftig

indtjening eller omvendt, om en koncernforbundet virksomhed, som gennem en

længere periode har haft lav eller negativ indtjening, uden at der er nogen

klar forretningsmæssig begrundelse herfor. Det bemærkes i tilknytning hertil,

at uafhængige virksomheder f.eks. ikke vil acceptere tab år efter år. I

sådanne

situationer vil aktiviteten ophøre.

I situationer, hvor virksomheden er i tvivl om, hvorvidt

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) vil acceptere den anvendte

fremgangsmåde og sammenligningsgrundlag, kan det være hensigtsmæssigt at have

en drøftelse med skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) i

forbindelse med prisfastsættelsen. Det skal bemærkes, at selskaber også har

adgang til at bede om bindende ligningssvar efter reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 2 B. Disse muligheder for forudgående afklaring

vil ikke mindst være relevante i situationer, hvor transaktionerne er

væsentlige, og hvor det er meget vanskeligt at finde et

sammenligningsgrundlag

med uafhængige. Hertil kommer, at skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen), med hjemmel i de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, på

anmodning af danske virksomheder kan indgå såkaldte »Advance Pricing

Arrangements«

med udenlandske skattemyndigheder om fastsættelse af principper for de

koncerninterne afregningspriser.

Hvis der er tale om grænseoverskridende forhøjelser, vil

virksomheden ofte anmode om, at den danske told- og skatteforvaltning efter

dobbeltbeskatningsaftalerne eller EF-voldgiftskonventionen indleder

forhandlinger

med den pågældende udenlandske skattemyndighed for at eliminere den

økonomiske

dobbeltbeskatning. Og i disse forhandlinger er det den stat, der har

foretaget

forhøjelsen, der har bevisbyrden overfor den anden stat for, at forhøjelsen

er

berettiget, jf. kommentar nr. 6 til Artikel 9, stk. 2 i OECD

modeloverenskomsten

og punkt 4.17 i OECD’s retningslinjer om transfer pricing.

3. Baggrund og lovforslagets indhold

3.1. Oplysnings- og dokumentationspligt

Det forhold, at oplysningspligten og dokumentationspligten

alene omfatter transaktioner med udenlandske selskaber m.m., har givet

anledning til nærmere at overveje de danske regler set i lyset af EU-retten.

EF-traktaten indeholder en række artikler, der har det

overordnede sigte, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af

nationalitet, hvis forskelsbehandlingen er til ugunst og ikke kan begrundes i

saglige hensyn, jf. bl.a. traktatens artikel 39 EF om arbejdskraftens frie

bevægelighed og artikel 43 EF om den fri etableringsret. EF-domstolen har

endvidere afsagt en række domme omhandlende denne problemstilling, bl.a.

C-324/00, Lankhorst-Hohorst (Samling af Afgørelser 2002, side I-11779 ff.). I

denne sag underkendte EF-domstolen ved dom af 12. december 2002 de tyske

regler

om tynd kapitalisering. Domstolen konstaterede, at de tyske regler var i

strid

med EU-retten, fordi de i realiteten medførte en forskellig behandling af

tyske

selskaber afhængigt af, om moderselskabet (långiver) var hjemmehørende i

Tyskland eller i udlandet.

I skatteministerens oversendelsesbrev af 7. oktober 2003

til Folketinget om V6-redegørelsen (se nedenfor) er der henvist til denne dom

med angivelse af, at dommen kan have betydning for den danske

dokumentationspligt,

som kun gælder for grænseoverskridende transaktioner. Det er videre anført,

at

det ikke med sikkerhed kan siges, om hensynet til effektiv skattekontrol kan

begrunde den danske forskelsbehandling. Denne vurdering afhænger af, om der

er

sammenhæng mellem mål og midler - altså en proportionalitetsbetragtning.

Ved indførelsen af skattekontrollovens § 3 B, jf. lov

nr. 131 af 25. februar 1998, var det vurderingen, at reglerne var i

overensstemmelse med EU-retten. På baggrund af udviklingen i EF-domstolens

praksis og for at sikre, at reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med

EU-retten, er det imidlertid fundet hensigtsmæssigt at udvide

anvendelsesområdet, således at bestemmelsen omfatter såvel indenlandske som

grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.

Det foreslås således, at kravet om afgivelse af oplysninger

om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med

udenlandske selskaber m.m. (kontrollerede transaktioner) og kravet om

udarbejdelse

af dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for de kontrollerede

transaktioner udvides til også at omfatte kontrollerede transaktioner med

danske selskaber m.m.

Den foreslåede ophævelse af sondringen mellem

grænseoverskridende og indenlandske transaktioner har som umiddelbar

konsekvens, at alle kontrollerede transaktioner omfattes af oplysnings- og

dokumentationspligten. På den baggrund foreslås dokumentationspligten

begrænset, således at mindre virksomheder alene skal udarbejde dokumentation

for visse transaktioner. Den foreslåede begrænsning for de mindre

virksomheder

gælder alene i forhold til dokumentationspligten.

Afgrænsningen er foretaget under hensyntagen til

regeringens politik om at mindske erhvervslivets administrative byrder

samtidig

med, at der er lagt afgørende vægt på, at dokumentationskravet så vidt muligt

kommer til at omfatte alle de kontrollerede transaktioner, hvor det

potentielt

kan være relevant at kontrollere, om transaktionerne opfylder

armslængde-princippet.

De mindre virksomheder skal udarbejde dokumentation for

kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er

hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark, og som ikke er medlem af EU/EØS. Endvidere skal de udarbejde

dokumentation for kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er

beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark, og som ikke er medlem af EU/EØS eller omvendt. Det vil typisk

sige

transaktioner med fysiske og juridiske personer samt faste driftssteder, der

er

hjemmehørende henholdsvis beliggende i et skattely.

Mindre virksomheder foreslås afgrænset til virksomheder med

under 250 ansatte og med enten en årlig balance på under 125 mio. kr. eller

en

årlig omsætning på under 250 mio. kr. Definitionen er fastlagt med

udgangspunkt

i Europa-Kommissionens definition af mikrovirksomheder, små og mellemstore

virksomheder, jf. Kommissionens henstilling af 6. maj 2003, 2003/361/EF (EFT

L

124 af 20. maj 2003, side 36-40). Definitionen skal være opfyldt på

konsolideret basis. Det vil sige, at ansatte, balance og omsætning i

selskaber

m.v., der er koncernforbundne med den skattepligtige, skal medregnes, idet

interne mellemværender, indbyrdes kapitalandele og intern omsætning dog

holdes

uden for.

De gældende regler omfatter alle virksomheder med

grænseoverskridende kontrollerede transaktioner. Set fra en lignings- og

kontrolmæssige synsvinkel er det dog ikke alle virksomheder, der er lige

interessante. De store virksomheder er set fra en lignings- og kontrolmæssig

synsvinkel typisk de mest interessante. Dette er også baggrunden for

beslutningen om at oprette særlige transfer pricing-ligningscentre, der skal

forestå ligningen af de store virksomheder med grænseoverskridende

kontrollerede

transaktioner.

Under de gældende regler er det såkaldte mandtal for

transfer pricing relevante skattepligtige opgjort til knap 8.000

virksomheder.

Dette TP-mandtal omfatter danske virksomheder og faste driftssteder, der er

koncernforbundne

med udenlandske virksomheder og faste driftssteder. Med baggrund i de

gældende

regler var det planen at overføre godt 2.000 ud af disse knap 8.000

virksomheder

til TP-ligningscentrene. Tallet på de 2.000 repræsenterer de store

virksomheder

med grænseoverskridende kontrollerede transaktioner af en vis størrelse. Alle

godt 2.000 virksomheder er omfattet af dokumentationspligten.

Den foreslåede ændring inklusive undtagelsen vedrørende de

mindre virksomheder vil betyde, at det såkaldte TP-mandtal ændres fra knap

8.000 virksomheder til ca. 5.000 virksomheder. De ca. 5.000 virksomheder

svarer

til ca. 1 pct. af de danske virksomheder.

Opgjort med en vis usikkerhed skønnes det, at ud af de godt

2.000 virksomheder, som det var tanken at overføre til TP-ligningscentrene,

vil

mellem 85 og 90 pct. fortsat være omfattet af dokumentationspligten, dvs.

mellem 1.700 og 1.800 virksomheder. De mellem 1.700 og 1.800 virksomheder

indgår

i TP-mandtallet på ca. 5.000 virksomheder.

På baggrund heraf er det vurdering, at bestemmelsen i

skattekontrollovens § 3 B også efter gennemførelsen af ovennævnte

ændringer reelt vil omfatte de virksomheder og deres kontrollerede

transaktioner, der er særligt interessante i en transfer pricing-sammenhæng.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for reglerne om

oplysnings- og dokumentationspligt til at gælde alle kontrollerede

transaktioner har samtidigt givet anledning til at overveje, hvorvidt

afgrænsningen

også i andre henseender burde justeres. Vurderingen er, at der i forhold til

tonnagebeskattede selskaber m.v. kan være grundlag for en vis lempelse af

oplysnings- og dokumentationspligten.

Ved valg af tonnagebeskatning fastsættes den skattepligtige

indkomst vedrørende den del af virksomheden, der omfattes af

tonnageskatteordningen (indkomst ved rederivirksomhed), pr. skib som et fast

beløb pr. 100 NT pr. dag, uanset det faktiske resultat. Der kan ikke

foretages

fradrag i denne indkomst. Anden indkomst ud over tonnageindkomst opgøres og

beskattes efter de almindelige regler. Selskaber m.v., der har valgt

tonnagebeskatning,

skal således hver for sig opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst.

Armslængdeprincippet finder tilsvarende anvendelse ved opdelingen mellem

tonnagebeskattet indkomst og almindelige indkomst. Tilsvarende gælder

reglerne

om oplysnings- og dokumentationspligt.

Den særlige indkomstopgørelse i forhold til

tonnagebeskatningen, herunder at der ikke er adgang til fradrag i denne

indkomst, betyder, at oplysnings- og dokumentationspligten er af mindre

relevans for de danske skattemyndigheder, når det gælder kontrollerede

transaktioner, hvor indkomsten skal indgå i den tonnagebeskattede indkomst.

På

den baggrund foreslås det derfor, at tonnagebeskattede selskaber m.v.

undtages

fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår transaktioner med

udenlandske koncernselskaber og udenlandske faste driftssteder, forudsat at

den

indkomst, som det tonnagebeskattede selskab m.v. oppebærer ved transaktionen,

skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst.

3.2. Bøder

I oktober 2003 blev Redegørelse til Folketinget om

multinationale selskaber og transfer pricing (R 4) afgivet i henhold til

vedtagelse nr. V 6 af 31. oktober 2002. Redegørelsen omfatter bl.a. en

undersøgelse af transfer pricing-dokumentationen. Kontoret for International

Selskabsbeskatning (TP-kontoret) i Told- og Skattestyrelsen har undersøgt den

transfer pricing-dokumentation, som selskaber m.v. med grænseoverskridende

koncerninterne transaktioner har pligt til at udarbejde. Dokumentationskravet

har været gældende siden indkomståret 1999.

Ved undersøgelsen blev tilfældigt udvalgt 212

dokumentationspligtige selskaber m.v., der blev bedt om at indsende

dokumentation for indkomståret 2001. Heraf indsendte 167 selskaber

dokumentationer.

De indsendte dokumentationer er blevet gennemgået og

inddelt i kategorierne »åbenlyst mangelfuld« og »ikke åbenlyst mangelfuld« ud

fra en vurdering af, om dokumentationerne umiddelbart kunne anses for at

kunne

danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for de kontrollerede

transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Da der ikke er foretaget en egentlig ligning af

selskaberne, kan der ikke på baggrund af de undersøgte dokumentationer

konkluderes, om selskabernes afregningspriser er korrekte eller ej. En

tilfredsstillende dokumentation er ikke ensbetydende med, at

afregningspriserne

opfylder armslængdeprincippet, ligesom man ikke ud fra en mangelfuld eller

manglende dokumentation kan konkludere, at priserne ikke opfylder

armslængdeprincippet.

Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af selskaberne

(51,4 %) har udarbejdet en dokumentation, som er »ikke åbenlyst

mangelfuld«, og at de resterende selskaber således enten har udarbejdet en

»åbenlyst mangelfuld« dokumentation (27,4 %) eller slet ikke har

udarbejdet en dokumentation (21,2 %). For de større virksomheder var det

ca. 60 pct., der havde udarbejdet en dokumentation, der blev kategoriseret

som

»ikke åbenlyst mangelfuld«. Undersøgelsen vedrørte indkomståret 2001.

Standarden for de udarbejdede dokumentationer må således i det 3. år, hvor

dokumentationspligten har været gældende, betegnes som lav, trods den

generelle

udvikling med stigende omfang af koncerninterne transaktioner, og de

erfaringer

som virksomhederne må antages at have indhentet.

Konklusionen er, at der er behov for yderligere

incitamenter for at sikre en opfyldelse af dokumentationspligten.

På den baggrund foreslås det, at der indføres bøder,

såfremt dokumentationen enten ikke er udarbejdet eller har en sådan karakter,

at der reelt ikke foreligger en dokumentation.

Det er en betingelse for udstedelse af bøder, at der

foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra den skattepligtiges side. Dette

krav svarer til de almindelige straffeprincipper inden for skatteretten.

Således kræver f.eks. straf for afgivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse og skatteberegning

samt

til brug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen, at der

foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

Efter forslaget skal told- og skatteforvaltningen fastsætte

regler om indholdet af dokumentationen og disse regler skal godkendes af

Ligningsrådet, før de kan håndhæves. Om der foreligger manglende eller

mangelfuld

dokumentation, og dermed om der er belæg for at pålægge bødestraf, vil i

givet

fald skulle vurderes i forhold til de af told- og skatteforvaltningen

fastsatte

regler.

Bødestraf vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der

overhovedet ikke foreligger nogen dokumentation. Det samme gælder, hvis der

godt nok foreligger en vis dokumentation, men denne har en sådan karakter, at

der reelt ikke foreligger en dokumentation.

Bødeniveauet forestilles fastlagt ud fra følgende princip:

At der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten

skal

betales en minimumsbøde svarende til to gange de sparede omkostninger ved

ikke

i første omgang at have udarbejdet dokumentationen eller den fulde

dokumentation.

Rettes der op herpå - den manglende dokumentation udarbejdes og i den

fornødne

kvalitet - nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede

omkostninger.

Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten, som følge af,

at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb

svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen. Den endelige etablering af

bødepraksis vil ske gennem told- og skatteforvaltningens administration af

bødereglen, herunder f.eks. med mulighed for at overveje, om der eventuelt

bør

være en minimumsgrænse for indkomstforhøjelser, der vil udløse en forhøjelse

af

minimumsbøden. Det skal bemærkes, at det i sidste ende vil være op til

domstolene at fastlægge bødeniveauet.

3.3. Højnelse af dokumentationsstandarden

Det er vurderingen, at der er behov for en præcisering af

den gældende dokumentationspligt med henblik på i praksis at få højnet

dokumentationsstandarden, således at skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen)

kan bedømme, om priser og vilkår er armslængde, jf. bl.a. ovennævnte

undersøgelse.

Kravet om dokumentation af den fornødne kvalitet er ikke kun af hensyn til

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen). Også for virksomhederne

er

der fordele forbundet med en dokumentation af høj standard.

Ud fra en proportionalitetsbetragtning er det samtidig

vurderet, at det kan være relevant, at indføre en opdeling af

dokumentationskravet, således at den mere ressourcekrævende del af

dokumentationen

alene skal udarbejdes, såfremt skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen)

udtrykkeligt beder om det. Det drejer om gennemførelse af

databaseundersøgelser. Endvidere foreslås det, at kontrollerede

transaktioner,

der i omfang og hyppighed er uvæsentlige, ikke skal dokumenteres.

For at sikre, at den udarbejdede dokumentation har den

fornødne kvalitet foreslås det, at der gennem fastsættelse af nye regler

lægges

fastere rammer for, hvad den skriftlige dokumentation skal indeholde. Heri

ligger, at grundlaget for regelfastsættelsen er de gældende regler, jf.

beskrivelsen i pkt. 2, og dermed at det ikke er sigtet med de nye regler, at

der skal gennemføres lempelser i forhold til, hvad der gælder i dag.

Den overordnede ramme for regelfastsættelsen vil fortsat

være OECD’s retningslinjer om transfer pricing. Regelfastsættelsen bør

ske med

skelen til, at den skattepligtige ikke påføres urimelige administrative

byrder

- skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) bør alene kunne kræve de

oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere om priser og vilkår er

armslængde – dog at det kan indgå, at den skattepligtige kan blive nødt

til at

udarbejde materiale, hvor udarbejdelsen alene sker til skattemæssigt brug.

Der

bør ved regelfastsættelsen endvidere tages højde for, at virksomhederne er

forskellige og dermed at der er behov for fleksibilitet.

Lovkravet er, at den skattepligtiges dokumentation skal

være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om

priser

og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette krav skal

afspejles ved fastsættelsen af de nye regler. Det må således indgå som et

ufravigeligt krav i de nye regler, at dokumentationen som et minimum

indeholder

oplysninger af en sådan karakter, at skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen) kan foretage en sådan vurdering. Heri ligger, at

reglerne

nødvendigvis skal indeholde krav om beskrivelse af virksomheden, krav om

beskrivelse af de kontrollerede transaktioner, krav om funktions- og

risikoanalyse og krav om beskrivelse af økonomiske forhold. Med andre ord

– det

kan ikke indgå i regelfastsættelsen, at dokumentationen f.eks. slet ikke

behøver at indeholde en beskrivelse af virksomheden eller de kontrollerede

transaktioner. Der kan alene indbygges en fleksibilitet i forhold til, hvor

omfattende beskrivelserne skal være, hvad der skal medtages af oplysninger

osv.

Anvendelsen af armslængdeprincippet baserer sig på, at der

ved fastsættelsen af interne afregningspriser foretages en sammenligning med

transaktioner mellem uafhængige parter. Det indgår således i

dokumentationspligten,

at der søges efter sammenlignelig uafhængige transaktioner og at denne proces

med at finde sammenlignelige data dokumenteres.

Den skattepligtige er efter lovforslaget alene forpligtet

til at udarbejde dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) beder herom. Men i og med

at

det kan blive aktuelt at gennemføre sådanne undersøgelser, vil de skulle

indgå

i de regler, der skal fastsættes for indholdet af den skriftlige

dokumentation.

I den forbindelse vil det tillige være relevant at fastsætte regler om inden

for hvilke tidsfrister, sådanne databaseundersøgelser udarbejdes, idet

lovkravet er, at fristen skal være på minimum 60 dage.

Efter lovforslaget skal transaktioner, der i omfang og

hyppighed er uvæsentlige, som nævnt ikke dokumenteres. Der skal således ved

regelfastsættelsen tillige fastlægges, hvilke typer af transaktioner der kan

henføres til denne undtagelse.

Det nye regelsæt bør med jævne mellemrum tages op til

revision og revideres under hensyntagen til udviklingen på området, herunder

f.eks. ændringer af OECD’s retningslinjer om transfer pricing.

I EU regi – EU Joint Transfer Pricing Forum – er der pågået

et arbejde med etablering af fælles retningslinjer for transfer

pricing-dokumentation. Arbejdet forventes at munde ud i en anbefaling om, at

medlemsstaterne - i det omfang de har regler om transfer

pricing-dokumentation

eller vil indføre sådanne regler – inkorporerer en nærmere beskrevet

standardiseret dokumentationspakke – EU Transfer Pricing Dokumentation

(EU TPD)

– som en måde at opfylde dokumentationskravet på. EU TPD består af to

dele – en

såkaldt masterfile, der indeholder en overordnet beskrivelse af koncernen og

dens transfer pricing politik, og som er fælles for alle berørte

medlemsstater,

og en såkaldt landespecifik dokumentation, der indeholder en detaljeret

beskrivelse af virksomheden, de kontrollerede transaktioner m.m., der har

relevans i forhold til den pågældende medlemsstat. De elementer, der

anbefales

at skulle indgå i en EU TPD, ligger inden for den ramme, som det nye regelsæt

skal udarbejdes under. Anbefalingerne er pt. ikke konfirmeret af Rådet.

Desuagtet bør der ved fastsættelsen af de nye regler tages højde for denne

udvikling.

3.4. Omkostningsgodtgørelse

De eksisterende regler om omkostningsgodtgørelse kan

indeholde et incitament til ikke at udarbejde dokumentationen, men i stedet

indbringe indkomstforhøjelsen for Landsskatteretten. Først her udarbejdes

dokumentationen.

Ved at vente kan opnås en dækning på 50 eller 100 pct. af udgiften til at

udarbejde dokumentationen – afhængig af sagens udfald - mod den

almindelige

fradragsværdi svarende til selskabsskatteprocenten ved rettidig udarbejdelse.

Udgifter til udarbejdelse af dokumentation anses for en driftsudgift.

For at fjerne dette incitament til at vente med at

udarbejde dokumentationen til der verserer en sag, foreslås det, at der i

klage- og domstolssager, herunder klagesager efter EF-voldgiftskonventionen

ikke

skal ydes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af dokumentation.

Det skal bemærkes, at den samtidige præcisering af

dokumentationspligten vil kunne understøtte muligheden for at vurdere, hvad

der

er udarbejdet af dokumentation under klagesagen, som der ikke kan opnås

omkostningsgodtgørelse

for.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslagene om ændringer i oplysnings- og

dokumentationspligten medfører ikke ændringer i opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Derfor har forslaget som udgangspunkt ikke

provenumæssige konsekvenser. Dog vil ændringerne samlet set give

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) bedre muligheder for at

udvælge de selskaber, hvor der er risiko for flytning af skattegrundlag. Det

er

dog ikke muligt at kvantificere de provenumæssige konsekvenser heraf.

Endvidere vil forslaget om, at der ikke skal ydes

omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af dokumentation, når den først

udarbejdes i forbindelse med en klagesag, mindske udgifterne til

omkostningsgodtgørelse.

Der er dog ikke holdepunkter for at skønne nærmere over størrelsen heraf.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Oplysnings- og dokumentationspligt

: De

administrative konsekvenser af de foreslåede ændringer og præciseringer i

oplysnings-

og dokumentationspligten er, at skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen)

generelt får bedre muligheder for prioritering af sagerne samt et bedre

grundlag til bedømmelse af, om der er handlet til armslængdepriser.

Det bemærkes generelt, at i tilfælde, hvor

skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen) ønsker at efterprøve, om

priserne er armslængde, er en god dokumentation ensbetydende med en relativt

mindre arbejdsbyrde for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen).

Der må hos de centrale skattemyndigheder (told- og

skatteforvaltningen) påregnes en mindre engangsudgift til ændring af

oplysningsskemaet (skema 05.021) samt ændring af vejledningen om

oplysningspligt og udfærdigelse af nye regler for indholdet af

dokumentationspligten.

Bøder og omkostningsgodtgørelse

: Der skønnes ikke at

være nævneværdige administrative konsekvenser.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vedrører hverken reglerne for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst eller skattesatserne, og har således ingen direkte

virkninger for erhvervslivet.

Den foreslåede udvidelse af reglerne om oplysningspligt til

også at omfatte indenlandske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber

m.m., vil indebære en udvidelse af det oplysningsskema, som skal indsendes

sammen med selvangivelsen, og dermed at nogle virksomheder som noget nyt skal

udfylde skemaet, og at andre skal udfylde et større skema. Da der er tale om

et

afkrydsningsskema, er det dog vurderingen, at ændringen alene vil indebære et

yderst begrænset ekstra ressourceforbrug for de berørte virksomheder.

Forslaget om udvidelse af dokumentationspligten til også at

omfatte indenlandske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber m.m. og

de

samtidige præciseringer i forhold til dokumentationspligten vurderes samlet

set

at ville indebære et mindre ekstra arbejde og dermed afledte virkninger i

form

af et lettere øget ressourceforbrug.

Det øgede ressourceforbrug vil udelukkende vedrører de

store virksomheder. For de små og mellemstore virksomheder, dvs. virksomheder

med under 250 ansatte og en balance på under 125 mio. kr./en omsætning på

under

250 mio. kr., lempes dokumentationspligten, således at kun visse

grænseoverskridende transaktioner omfattes. For denne gruppe af virksomheder

vil der dermed være tale om positive afledte virkninger i form af et

reduceret

ressourceforbrug. For de tonnageskattede selskaber m.v. undtages visse

grænseoverskridende kontrollerede transaktioner fra oplysnings- og

dokumentationspligten,

hvorfor der for denne gruppe tilsvarende vil være tale om positive afledte

virkninger.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen med henblik på

en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslagene

indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der

berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget har derfor

været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Når resultatet herfra foreligger, vil det blive fremsendt

til Folketingets Skatteudvalg.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Ved indførelsen af reglerne om oplysnings- og

dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner, var det

vurderingen, at de var i overensstemmelse med EU-retten. På baggrund af

udviklingen i EF-domstolens praksis, jf. bl.a. EF-domstolens dom af 12.

december 2002 i sagen C-324/00, Lankhorst-Hohorst, og for at sikre, at

reglerne

utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten, er det fundet hensigtsmæssigt

at udvide anvendelsesområdet, således at reglerne omfatter såvel indenlandske

som grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.

Der kan hertil i øvrigt henvises til pkt. 3.1 i de

almindelige bemærkninger.

Den gældende tonnageskatteordning er notificeret for

Europa- Kommissionen efter EF-traktatens regler om statsstøtte. Ordningen er

godkendt af Kommissionen ved brev af 12. marts 2002, idet Kommissionen i den

forbindelse bl.a. nævnte det forhold, at krav om dokumentation gælder under

tonnageskatteordningen på samme måde som i den almindelige skattelovgivning.

Kommissionen har endvidere i anden forbindelse udtrykkeligt gjort opmærksom

på,

at alle ændringer af godkendte ordninger skal notificeres.

Forslaget om, at tonnagebeskattede selskaber m.v. undtages

fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår visse

grænseoverskridende transaktioner, vedrører tonnagebeskattede indkomst og

krav

til dokumentation. Det er derfor vurderet, at bestemmelsen skal notificeres

over for Europa-Kommissionen. På den baggrund foreslås det endvidere, at

skatteministeren fastsætter bestemmelsens ikrafttrædelsestidspunkt, således

at

bestemmelsen i givet fald først træder i kraft, når Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger.

11. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, HTS

-

Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen og Told- og Skattestyrelsen.

I

bilag 1

refereres og kommenteres modtagne

bemærkninger, som ikke er af lovteknisk art.

Samlet

vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget har som udgangspunkt ikke provenumæssige

konsekvenser. Dog vil ændringerne samlet set give skattemyndighederne bedre

muligheder for at udvælge de selskaber, hvor der er risiko for flytning af

skattegrundlag. Det er dog ikke muligt at kvantificere de provenumæssige

konsekvenser heraf.

Endvidere vil forslaget om, at der ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse

til udarbejdelse af dokumentationen, når den først udarbejdes i forbindelse

med en klagesag, mindske udgifterne til omkostningsgodtgørelse. Der er dog

ikke holdepunkter for at skønne nærmere over størrelsen heraf.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

De foreslåede ændringer og præciseringer i oplysnings-

og dokumentationspligten betyder, at skattemyndighederne (told- og

skatteforvaltningen) generelt får bedre muligheder for prioritering af

sagerne samt et bedre grundlag til bedømmelse af, om der er handlet til

armslængdepriser. Derudover skønnes lovforslaget ikke at medføre nævneværdige

administrative konsekvenser.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede lempelse af dokumentationspligten for de

små og mellemstore virksomheder vil få en positiv afledt virkning for disse

virksomheder i form af et reduceret ressourceforbrug. Den foreslåede

undtagelse fra oplysnings- og dokumentationspligten for de tonnageskattede

selskaber m.v., for så vidt angår visse grænseoverskridende kontrollerede

transaktioner, vil tilsvarende have positive afledte virkninger for denne

gruppe.

Den foreslåede udvidelse af oplysnings- og dokumentationspligten

og præciseringerne i forhold til dokumentationspligten vurderes, at vil få en

mindre negativ afledt virkning for de berørte virksomheder i form af et vist

øget

ressourceforbrug.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil blive forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til

EU-retten

På baggrund af udviklingen i EF-domstolens praksis og

for at sikre, at reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten, er

det fundet hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for reglerne om

oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner,

således at reglerne omfatter såvel indenlandske som grænseoverskridende

kontrollerede transaktioner.

Bestemmelsen om, at tonnagebeskattede selskaber m.v.

undtages fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår visse

grænseoverskridende transaktioner, skal notificeres over for

Europa-Kommissionen, da bestemmelsen vedrører den godkendte

tonnageskatteordning.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at oplysningspligten udvides til også at

omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner.

Kravet om afgivelse af oplysninger ved selvangivelsen om

samtlige kontrollerede transaktioner vil efter forslaget omfatte

skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende

indflydelse, skattepligtige, der udøver bestemmende indflydelse over

juridiske

personer, skattepligtige der er koncernforbundne med juridiske personer,

skattepligtige der har et fast driftssted beliggende i udlandet og

skattepligtige,

der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i

Danmark.

De kontrollerede transaktioner, der er skal gives oplysning

om ved selvangivelsen, omfatter alle forbindelser mellem parterne.

Oplysningspligten for indenlandske og grænseoverskridende

kontrollerede transaktioner vil omfatte alle virksomheder med sådanne

transaktioner, også små og mellemstore virksomheder.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 2 og 3.1 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af

lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev der som led i en

ønsket harmonisering af begrebet »bestemmende indflydelse« inden for

skattelovgivningen gennemført en ren tilretning af definition af

interesseforbundne

parter i skattekontrollovens § 3 B.

Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at definitionen

af koncernforbundne selskaber – som det var tilfældet før den pågældende

lovændring – fremgår tydeligt af lovteksten. Det foreslås derfor, at der

indsættes en bestemmelse herom, således at det er tydeligt, at selskaber,

hvor

samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse, anses for

koncernforbundne.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Det foreslås, at dokumentation i form af

databaseundersøgelser, alene kræves udarbejdet af den skattepligtige, hvis

told- og skatteforvaltningen beder om dette materiale. I givet fald skal den

skattepligtige have en frist på minimum 60 dage til udarbejdelsen.

Endvidere foreslås det, at kontrollerede transaktioner, der

i omfang og hyppighed er uvæsentlige, undtages fra dokumentationskravet.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse om, at told- og

skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige

dokumentation.

Det er en gyldighedsbetingelse, at de fastsatte regler er godkendt af

Ligningsrådet.

De regler, som skal fastsættes efter den foreslåede

bestemmelse, skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, der er

indeholdt i OECD’s retningslinjer om transfer pricing. Med de nye regler

vil

den af Told- og Skattestyrelsen udsendte dokumentationsvejledning (fra

december

2002) bortfalde.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.3 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 3 B,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, betyder, at

dokumentationspligten

efter den nuværende § 3 B, stk. 4 udvides til også at omfatte

indenlandske kontrollerede transaktioner. Den skattepligtige skal dermed

efter

forslaget udfærdige og opbevare dokumentation for såvel indenlandske som

grænseoverskridende transaktioner, således at dokumentationen kan udleveres

straks på skattemyndighedernes (told- og skatteforvaltningens) begæring.

I udgangspunktet skal alle skattepligtige omfattet af

§ 3 B, stk. 1, udarbejde dokumentation for samtlige kontrollerede

transaktioner. Ved et

nyt stk. 6 i § 3 B

,

foreslås det dog, at visse

skattepligtige alene er omfattet af en begrænset dokumentationspligt.

For mindre virksomheder skal dokumentationspligten alene

omfatte visse kontrollerede transaktioner. Mindre virksomheder er afgrænset

som

virksomheder, der alene eller sammen med koncernforbundne juridiske personer

har under 250 beskæftigede og enten en årlig samlet balance på under 125 mio.

kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Der er således to

betingelser, der skal være opfyldt. Den første betingelse, dvs. kravet om

mindre end 250 beskæftigede, skal altid være opfyldt. Den anden betingelse er

opfyldt, hvis virksomheden enten har en årlig samlet balance på under 125

mio.

kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. I og med at betingelsen

vedrørende balance og omsætning er et enten/eller, kan virksomheden godt det

ene år opfylde balancekravet og det næste omsætningskravet.

Ved beskæftigede forstås det gennemsnitlige antal

heltidsbeskæftigede i løbet af indkomståret. Dette svarer til den definition,

der anvendes i årsregnskabsloven ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse

en

virksomhed skal følge, jf. årsregnskabslovens § 7. Personer, der ikke

har

arbejdet hele året eller som har arbejdet på deltid, indgår således med de

relevante brøkdele i opgørelsen.

Balance- og omsætningstal tages fra de officielle

regnskaber, opgjort efter de gældende regler på regnskabsområdet i Danmark og

øvrige involverede lande med anerkendte internationale regnskabsstandarder.

Ved

samlet årlig balance forstås aktiver, som er opført i balancen. Ved årlig

omsætning forstås nettoomsætning, der defineres som salgsværdien af produkter

og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter

med

fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte

forbundet

med salgsbeløbet.

Opgørelsen af antal beskæftigede, den samlede balance og

omsætningen skal ske på konsolideret basis, jf. det foreslåede

nye

stk. 7 i § 3 B. Det vil sige, at der skal medregnes

beskæftigede,

balance og omsætning hos juridiske personer, der er koncernforbundet med den

skattepligtige. Definitionen af koncernforbundne juridiske personer følger

reglerne i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet koncernforbindelsen

skal være opfyldt på balancetidspunktet, dvs. ved regnskabsårets slutning.

Ved

koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme

aktionærkreds (eller en fond) direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.

af

kapitalen eller råder over med end 50 pct. af stemmerne. Opgørelse på

konsolideret basis er dermed alene relevant, hvor den skattepligtige er en

juridisk person. Ved opgørelsen af den samlede balance medregnes ikke

koncerninterne mellemværender og indbyrdes kapitalandele. Ved opgørelsen af

den

samlede omsætning i koncernen skal ikke medregnes den interne omsætning.

Efter forslaget er de mindre virksomheder alene undergivet

en begrænset dokumentationspligt, således at de alene skal udfærdige

skriftlig

dokumentation for visse transaktioner. Når de mindre virksomheder ikke helt

undtages fra dokumentationspligten, men altid skal dokumentere visse

transaktioner, hænger det sammen med den bagvedliggende begrundelse for

dokumentationskravet. Der er bl.a. tale om et udvælgelsesredskab i forhold

til

sager, hvor der kan være anledning til at efterprøve, om der sker flytning af

skattegrundlag. Der er derfor efter forslaget pålagt de mindre virksomheder

et

dokumentationskrav for transaktioner, der på grund af den stat, hvor den

anden

part er hjemmehørende, peger i retning af, at der i særlig grad kan være

behov

for et dokumentationskrav.

De mindre virksomheder skal for det første altid udfærdige

og opbevare skriftlig dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for

kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er

hjemmehørende

i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som

samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. Under denne kategori falder

transaktioner med personer og selskaber m.v., der hører hjemme i et skattely

land.

For det andet skal de altid udfærdige og opbevare skriftlig

dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for kontrollerede

transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i et land, der ikke

har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem

af EU eller EØS. Bestemmelsen omfatter f.eks. transaktioner mellem et dansk

selskab og dets udenlandske faste driftssted beliggende i et skattely land.

For det tredje skal mindre virksomheder, der er

hjemmehørende i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, altid udfærdige og

opbevare

skriftlig dokumentation for fastsættelsen af priser og vilkår for

kontrollerede

transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark.

Den dokumentation, som en mindre virksomhed udarbejder

efter de lempeligere regler, skal - som dokumentationen i øvrigt – være

af en

sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår

er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Reglen om, at den

skriftlige dokumentation skal forelægges skattemyndigheden (told- og

skatteforvaltningen) på dennes begæring, finder tilsvarende anvendelse for

den

dokumentation, der udarbejdes af de mindre virksomheder efter de lempeligere

regler. Endvidere finder reglen om, at skriftlig dokumentation i form af

databaseundersøgelser alene skal udarbejdes på begæring, tilsvarende

anvendelse.

For så vidt angår øvrige koncerninterne transaktioner er

kravet i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt, at virksomheden

ved

en ligning skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for at

skattemyndighederne

(told- og skatteforvaltningen) kan vurdere om transaktionerne er armslængde.

Hertil kommer, at mindre virksomheder også skal forevise eventuelle aftaler

med

udenlandske skattemyndigheder om prisfastsættelsen og eventuel dokumentation

for prisfastsættelsen udarbejdet til udenlandske skattemyndigheder.

Det er tanken, at indføre et felt på oplysningsskemaet

(skema 05.021), hvor virksomhederne skal afkrydse, hvorvidt virksomheden er

en

stor eller mindre virksomhed – omfattet af dokumentationspligten efter

forslagets

§ 3 B, stk. 5 eller 6. Virksomheder, der tilkendegiver, at de

tilhører kategorien mindre virksomheder, skal på anmodning kunne dokumentere

over for skattemyndighederne (told- og skatteforvaltningen), at de opfylder

betingelserne for at kunne anvende de lempeligere regler. Afgivelse af

urigtige

eller vildledende oplysninger med hensyn til opfyldelse af betingelserne

foreslås belagt med bødestraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 7

Det foreslås, at reglen om skønsmæssig ansættelse også skal

finde anvendelse, hvor en mindre virksomhed ikke har udarbejdet dokumentation

for kontrollerede transaktioner efter den foreslåede § 3 B, stk. 6.

Efter de gældende regler i skattekontrollovens § 3 B,

stk. 5, 2. pkt. skal den centrale told- og skatteforvaltning godkende

alle

ændringer af den skattepligtige indkomst, der enten er en følge af et skøn

over

priser og vilkår (manglende dokumentation) eller en følge af uenighed med

hensyn til fastlagte priser og vilkår. Godkendelsesordningen har bl.a. til

formål at sikre en ensartet og korrekt udøvelse af skønsmæssige forhøjelser.

Med den foreslåede udvidelse af dokumentationspligten til

også - i et vist omfang - at omfatte indenlandske kontrollerede

transaktioner,

vil disse transaktioner i princippet samtidig blive omfattet af

godkendelsesordningen.

Som følge af kommunalreformen vil godkendelsesordningen dog blive afskaffet i

sin nuværende form. Dette skyldes, at grundlaget bortfalder med etableringen

af

en enhedsorganisation uden en central overordnet myndighed. De centrale

elementer i godkendelsesordningen – herunder fortsat sikring af

koordinering og

ensartet anvendelse af transfer pricing reglerne hos de lignende myndigheder

–

forudsættes dog opretholdt i den nye struktur, idet reglerne herfor vil blive

fastsat administrativt. Det præcise indhold af disse administrative regler

vil

afhænge af den nærmere organisering af ligningen på transfer pricing området.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 1, nr. 3 og 6.

Til nr. 9

Det foreslås, at selskaber m.v., der er under

tonnageskatteordningen, undtages fra oplysnings- og dokumentationspligten,

for

så vidt angår kontrollerede transaktioner med udenlandske selskaber og faste

driftssteder, når den indkomst, der oppebæres ved transaktionen, skal

henføres

til den tonnagebeskattede indkomst.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.1 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Det foreslås, at der indsættes en regel om bødestraf for

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger med hensyn til opfyldelse

af betingelserne for anvendelse af de lempeligere dokumentationsregler i den

foreslåede § 3 B, stk. 6. Det vil sige afgivelse af urigtige eller

vildledende oplysninger om antal beskæftigede, balance og omsætning.

Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at de

urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med forsæt eller af grov

uagtsomhed.

Til nr. 11

Det foreslås, at der indsættes en regel om bødestraf ved

manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten efter

skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 og 6. Det vil sige manglende

eller

mangelfuld opfyldelse af pligten til at udfærdige og opbevare skriftlig

dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede

transaktioner, samt manglende eller mangelfuld opfyldelse af

skattemyndighedernes (told- og skatteforvaltningens) anmodning om

udarbejdelse

af databaseundersøgelser.

Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige

(selvangivelsespligtige), hvorfor en eventuel bødestraf for manglende eller

mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten i givet fald vil blive pålagt

den skattepligtige. Er den skattepligtige et selskab, vil bødestraffen dermed

påhvile selskabet som sådan.

Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at den manglende

opfyldelse af dokumentationspligten kan tillægges den skattepligtige som

værende forsætligt eller groft uagtsomt.

Det er vanskeligt at opstille præcise, bindende krav til

omfang og indhold af dokumentationen, i og med at transfer pricing ikke er en

eksakt

videnskab. Det foreslås dog, at told- og skatteforvaltningen skal fastsætte

regler for indholdet af dokumentationen, og at disse regler skal godkendes af

Ligningsrådet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det er således hensigten at

fastsætte lidt mere faste rammer for, hvad dokumentationen skal indeholde. De

regler, der fastsættes, vil skulle danne grundlag for vurderingen af, om

dokumentationspligten er opfyldt, og dermed om der er grundlag for at pålægge

bødestraf.

Bødestraf vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der

overhovedet ikke foreligger nogen dokumentation. Det samme gælder, hvis der

godt nok foreligger noget dokumentation, men denne har en sådan karakter, at

der reelt ikke foreligger en dokumentation.

Ved bedømmelsen af, om dokumentationen mangler eller er

mangelfuld skal der anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning.

Eksempelvis bør transaktionernes betydning – indholdsmæssigt og

økonomisk –

indgå i vurderingen af, hvorvidt der i forhold til bødereglen foreligger

manglende eller mangelfuld dokumentation.

Foreligger der sambeskatning mellem et dansk moderselskab

og et eller flere udenlandske datterselskaber, kan det danske moderselskab

pålægges bødestraf ved manglende opfyldelse af dokumentationspligten, dels i

forhold til kontrollerede transaktioner mellem det danske moderselskab og

de(t)

udenlandsk datterselskab(er), dels i forhold til kontrollerede transaktioner

mellem udenlandske datterselskaber, der indgår i sambeskatningen.

Bødeniveauet forestilles fastlagt ud fra følgende princip,

nemlig at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse af

dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange de

sparede omkostninger ved ikke i første omgang at have udarbejdet

dokumentationen eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå - den

manglende dokumentation udarbejdes og i den fornødne kvalitet - nedsættes

bøden

til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere

bliver

tale om en forhøjelse af indkomsten, som følge af, at armslængdeprincippet

ikke

er opfyldt, forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af

indkomstforhøjelsen.

Den endelige etablering af bødepraksis vil ske gennem told-

og skatteforvaltningens administration af bødereglen, herunder f.eks. med

mulighed for at overveje, om der eventuelt bør være en minimumsgrænse for

indkomstforhøjelser, der vil udløse en forhøjelse af minimumsbøden. Det skal

bemærkes, at det i sidste ende vil være op til domstolene at fastlægge

bødeniveauet.

Til § 2

Til nr. 1

Efter skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr.

4, ydes der omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og

andet bevismateriale. Det foreslås, at ændre skattestyrelseslovens § 33

C,

stk. 1, nr. 4, således at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til

udarbejdelse af den dokumentation, som den skattepligtige i henhold til

skattekontrollovens § 3 B er pligtig til at udarbejde.

Den dokumentation, som den skattepligtige er pligtig at

udarbejde, går på det dokumentationskrav, som er gældende for det indkomstår,

som klagen vedrører. I forhold til de nye regler omfatter den manglende

adgang

til omkostningsgodtgørelse også den situation, hvor told- og

skatteforvaltningen har bedt om dokumentation i form af

databaseundersøgelser,

og denne dokumentation først udarbejdes i forbindelse med en klagesag.

Dermed fjernes det incitament, som den skattepligtige efter

gældende lovgivning kan have til at vente med at udarbejde dokumentation til

i

forbindelse med klage over indkomstansættelsen.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3.4 i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Efter skattestyrelseslovens § 33 E, stk. 1,

afgiver den administrative klageinstans, der træffer afgørelse i den

godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet

udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i

det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne

udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den

godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende

for

afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.

Efter § 33 E, stk. 2, kan medholdsudtalelsen –

hvis der er tale om en skatteankenævnssag, landsskatteretssag eller en

ligningsrådssag - afgives henholdsvis af skatteankenævnssekretariatet, af en

kontorchef

i Landsskatteretten og af formanden for Ligningsrådet.

Det foreslås, at klageinstansen – i sager om kontrollerede

transaktioner – tilsvarende skal udtale sig om, i hvilket omfang

udgifter til

sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelsen af dokumentation

efter skattekontrollovens § 3 B. Klageinstansen vil være nærmest til at

vurdere, om der i disse sager kan være medgået ikke-godtgørelsesberettigede

udgifter til dokumentation i forbindelse med klagesagen.

Told- og skatteforvaltningen, som skal tage stilling til

størrelsen af den ydede godtgørelse, kan til brug for sin behandling indhente

yderligere oplysninger til belysning af dette spørgsmål fra den

administrative

klageinstans.

Til § 3

Til nr. 1

Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev der som led i en

ønsket harmonisering af begrebet »bestemmende indflydelse« inden for

skattelovgivningen gennemført en ren tilretning af definition af

interesseforbundne

parter i ligningslovens § 2.

Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at definitionen

af koncernforbundne selskaber – som det var tilfældet før den pågældende

lovændring – fremgår tydeligt af lovteksten. Det foreslås derfor, at der

indsættes en bestemmelse herom, således at det er tydeligt, at selskaber,

hvor

samme kreds af aktionærer har bestemmende indflydelse, anses for

koncernforbundne.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 3, nr. 1.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås dog, at skatteministeren

fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen om tonnagebeskattede selskabers

m.v. undtagelse fra oplysnings- og dokumentationspligten, for så vidt angår

visse grænseoverskridende transaktioner. Dette skyldes, at bestemmelsen skal

notificeres over for Europa-Kommissionen. Samtidig foreslås det, at

skatteministeren kan fastsætte, at bestemmelsen om de tonnagebeskattede

selskaber allerede skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

januar 2005 eller senere, i og med at der er tale om en lempelse i forhold

til

hovedreglen.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1, nr. 1, 2 og 4-8 om ændring af

reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt får virkning for indkomstår,

der

påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.

Hvis den skattepligtiges indkomstår følger kalenderåret vil

ændringerne derfor få virkning fra om med indkomståret 2005. Tilsvarende

gælder

for skattepligtige med fremadforskudt indkomstår. For skattepligtige med

bagudforskudt indkomstår – dvs. hvor indkomståret 2005 er påbegyndt før

1.

januar 2005 - vil ændringerne få virkning fra og med indkomståret 2006.

Til stk. 3

Det foreslås, at adgangen til at opnå

omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af dokumentation efter

skattekontrollovens § 3 B, ophæves med virkning for udgifter, som

afholdes

i forbindelse med sager, der påklages til de administrative klageinstanser

eller indbringes for domstolene efter fremsættelsen af nærværende forslag,

dvs.

den 2. marts 2005 eller senere.

Når afskaffelse af adgangen til omkostningsgodtgørelse skal

have virkning allerede fra fremsættelsen, er begrundelsen, at der i modsat

fald

kan spekuleres heri ved at fremskynde en klage for at sikre sig adgang til

omkostningsgodtgørelse for dokumentation, der burde være udarbejdet før

klagesagen.

Til stk. 4

Det foreslås, at klageinstansens udtalelse i sager om

kontrollerede transaktioner om i hvilket omfang, udgifter til sagkyndig

bistand

skønnes at være medgået til udarbejdelsen af dokumentation efter

skattekontrollovens

§ 3 B i forbindelse med klagebehandlingen, afgives i sager, som rejses

ved

den pågældende myndighed efter fremsættelsen af nærværende forslag, dvs. den

2.

marts 2005 eller senere.

Til stk. 5

Der foreslås indsat en overgangsregel i forhold til de

skattepligtige og kontrollerede transaktioner, der som følge af den

foreslåede

udvidelse af anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 3 B, bliver

omfattet af den forlængede ansættelsesfrist på 6 år efter

skattestyrelseslovens

§ 34, stk. 5.

Efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, gælder

der en forlænget frist for skattemyndighedernes (told- og

skatteforvaltningens)

mulighed for at forhøje den skattepligtige indkomst for skattepligtige

omfattet

af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår de kontrollerede

transaktioner. Fristen er 6 år mod normalt 4 år.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for

skattekontrollovens § 3 B betyder, at også indenlandske koncerninterne

transaktioner bliver omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at

skattepligtige

og kontrollerede transaktioner, der ikke i dag er omfattet af bestemmelsen,

bliver omfattet. Dette betyder samtidig, at reglen om en ansættelsesfrist på

6

år udvides tilsvarende.

Efter den foreslåede overgangsregel har den forlængede

ansættelsesfrist på 6 år virkning for de indkomstår, hvor varslingsfristen

ikke

er udløbet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Overgangsreglen svarer til den overgangsregel, der blev

gennemført ved indførelsen af reglen om den forlængede ansættelsesfrist, jf.

§ 3, stk. 4 i lov nr. 131 af 25. februar 1998.

Bilag 1

Oversigt over høringssvar med kommentarer

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer hertil

Advokatrådet

Det hilses velkommen, at man ved den valgte afgrænsning

af dokumentationspligtige virksomheder søger at begrænse

dokumentationspligten

til de selskaber, hvor det er af særlig interesse og samtidig søger at bringe

reglerne i sikker overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslås dog at ophæve dokumentationspligten for

transaktioner mellem sambeskattede selskaber, at begrænse

dokumentationspligten til tilfælde, hvor en flytning af overskud fra det ene

selskab til det andet kan medføre en skattebesparelse, samt at indføre en

bagatelgrænse på f.eks. 10 mio. kr., således at transaktioner under denne

grænse ikke skal dokumenteres.

Det indgår i dokumentationspligten, at den har til formål

at bidrage til den rigtige fordeling af skatteprovenu mellem de involverede

stater ved at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed. Dette gælder uanset om der

er tale om transaktioner mellem ikke-sambeskattede eller mellem

sambeskattede. Hertil kommer, at en undtagelse for sambeskattede selskaber

med forslaget om tvungen dansk sambeskatning vil have som konsekvens, at

stort set alle indenlandske transaktioner vil blive undtaget. Dette vil være

i modstrid med lovforslagets formål om at sikre, at reglerne utvivlsomt er i

overensstemmelse med EU-retten. For så vidt angår forslaget om en

bagatelgrænse henvises til kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.

I relation til opstramningen af dokumentationspligten og

sammenligning med uafhængige transaktioner gøres opmærksom på, at mange

koncerninterne transaktioner har en sådan karakter, at der ikke findes

sådanne

sammenlignelige transaktioner.

Se kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.

Er kritisk over for indførelsen af rigtighedserklæringer,

men hvis de opretholdes, bør der tillige indføres mulighed for, at de kan

afgives af advokater.

Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets

revisor er taget ud af lovforslaget.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Har ikke afgivet høringssvar

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Støtter lovforslaget. For at opnå det tilsigtede formål

bør forslaget om opstramning af oplysnings- og dokumentationspligten følges

op af en styrket kontrolindsats, således at der gennemføres en effektiv

ligning af selskaberne.

I den 8 punkts plan, som blev fremlagt i oktober 2003 som

opfølgning på Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af selskabers transfer

pricing dokumentation, indgår, at der vil blive etableret en række transfer

pricing ligningscentre, der skal forestå ligningen af de største og

vanskeligste transfer pricing sager. Disse transfer pricing ligningscentre er

netop nu ved at blive nedsat. I tilknytning hertil indgår det i 8 punkts

planen, at der skal ske en bedre koordinering af de kontrolegnede selskaber

og indføres mere målrettede resultatkrav. Begge dele har til formål at sikre,

at kontrollen kan rettes mod de kontrolegnede selskaber – dem der ikke

handler på armslængde vilkår.

Danmarks Rederiforening

Dansk Byggeri

Dansk Industri

Finansrådet

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Landbrugsraadet

Det er opfattelsen, at der med lovforslaget lægges op til

den strengeste regulering i verden. At lovforslaget kommer frem nu opfattes

som overilet, idet man burde have afventet effekten af den

informationskampagne,

der blev gennemført i foråret 2004.

I 8 punkts planen til opfølgning af Told- og

Skattestyrelsens undersøgelse af selskabers transfer pricing dokumentation

indgår en række elementer, der har til formål at sikre en bedre

dokumentationsstandard.

Informationskampagnen var kun et af disse elementer. Ved nærværende

lovforslag

udmøntes de øvrige elementer, der kræver lovgivning. Det er dog besluttet af

lade revisors erklæringspligt udgå, bl.a. henset til at det er besluttet at

indføre bøder for manglende dokumentation.

Det foreslås, at der i tilknytning til den foreslåede

udvidelse af oplysnings- og dokumentationspligten med indenlandske

koncerninterne transaktioner - ud over den lempeligere dokumentationspligt

for mindre virksomheder - indføres en yderligere afgrænsning enten i form af

en bagatelgrænse på 10 mio. kr. pr. transaktion eller således at kun

transaktioner med lande uden for EU/EØS omfattes.

Man er enig i intention bag, nemlig at udvidelsen med de

indenlandske koncerninterne transaktioner bør sammenholdes med ønsket om at

lempe erhvervslivets administrative byrder. Det er imidlertid vurderingen, at

en generel bagatelgrænsen pr. transaktion, vil kunne åbne op for spekulation

mod regelsættet, da der vil kunne være en interesse i at få transaktionerne

under denne grænse, således at transaktionerne ikke omfattes af oplysnings-

og dokumentationspligten. I stedet er valgt en anden afgrænsning baseret på

virksomhedens omsætning, således at alle små og mellemstore virksomheder

alene undergives en meget begrænset dokumentationspligt. Formålet med

dokumentationspligten er at sikre et grundlag for en vurdering af, om priser

og vilkår for koncerninterne transaktioner opfylder armslængde princippet.

Det vil på den baggrund være alt for vidtgående generelt at undtage

transaktioner med lande inden for EU og EØS fra oplysnings- og

dokumentationspligten.

Endvidere bør der tages hensyn til branchespecifikke

regler på området, således at dobbeltregulering undgås.

Se kommentaren under Forsikring & Pension.

Det anbefales på det kraftigste, at revisors

erklæringspligt udgår. I sin nuværende form kollidere den med

erklæringsbekendtgørelsen,

og den vil medføre betydelige omkostninger til revisorhonorar.

Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets

revisor er taget ud af lovforslaget.

Er kritisk over for forslaget om at indføre bøder for

manglende opfyldelse af dokumentationspligten. Der kan gives bøder for

manglende dokumentation i forhold til selv meget små transaktioner. Samtidig

anses det for betænkeligt, at bøder kan udstedes, selv om det ikke er

godtgjort, at der er betalt for lidt i skat.

Der er et lovfæstet krav om, at der skal udfærdiges en

skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår for koncerninterne

transaktioner er fastsat. Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af

selskabers transfer pricing dokumentation viste at dette dokumentationskrav

ikke opfyldes. Ved at indføre bøder for manglende dokumentation indføres en

målrettet sanktion over for dem, der ikke opfylder dokumentationskravet,

hvilket

præcist er hensigten. Det er i bemærkningerne til bødebestemmelsen

tydeliggjort, at der ved bedømmelsen af, om dokumentationspligten er opfyldt,

skal anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning.

Endelig tages der afstand fra opstramningen af

dokumentationspligten. Det er betænkeligt, at Told- og Skattestyrelsens

vejledning bliver ophøjet til en minimumsvejledning, idet vejledningen ikke

er udformet som en facitliste. I relation til sammenlignelighedsanalyser

betyder opstramningen, at der reelt indføres tvungen brug af

databaseundersøgelser,

hvor der ikke er uafhængige transaktioner.

Praksis har vist, at der er behov for en præcisering af

den gældende dokumentationspligt, således at skattemyndighederne kan få et

bedre grundlag for bedømmelsen af, om priser og vilkår er armslængde. Der er

behov for et regelsæt, der sætter fastere rammer for indholdet af den

skriftlige dokumentation. Regelfastsættelsen skal ske med OECD’s

retningslinjer

om transfer pricing som overordnet referenceramme. Endvidere skal der ved

regelfastsættelsen tages udgangspunkt i de principper, beskrivelser og

anbefalinger,

der er indeholdt i den af Told- og Skattestyrelsen udsendte

dokumentationsvejledning

– vejledningen ophøjes ikke til en minimumsvejledning. Derudover er

bestemmelsen vedrørende Told- og Skattestyrelsens adgang til at fastsætte

retningslinjer ændret således, at Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte

regler, der skal godkendes af Ligningsrådet. Endelige er dokumentationskravet

lempet, således at det alene er et krav, at der udarbejdes

databaseundersøgelser,

hvis skattemyndighederne anmoder herom.

Dansk Handel & Service

Det er opfattelsen, at det er unødvendigt for formålet,

at udvide dokumentationspligten til også at omfatte indenlandske

koncerninterne transaktioner. Det skyldes, at der ikke er noget incitament

til at »flytte« overskud imellem danske selskaber. Endvidere er det

opfattelsen, at kravet til yderligere dokumentation vil pålægge erhvervslivet

væsentlige byrder af såvel administrativ som økonomisk art. På den baggrund

er det opfattelsen, at udvidelsen med indenlandske transaktioner bør udgå.

I lyset af udviklingen i EF-domstolens retspraksis er det

fundet nødvendigt at udvide reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt

til også at omfatte indenlandske transaktioner for at sikre, at reglerne

utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten. For at mindske de økonomiske

og administrative byrde for erhvervslivet som følge af denne udvidelse

foreslås der samtidig indført en undtagelse, således at små og mellemstore

virksomheder alene undergives en begrænset dokumentationspligt.

Endvidere påpeges, at erklæringspligten for selskabets

revisor vil betyde ekstra udgifter til revisorerne.

Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets

revisor er taget ud af lovforslaget.

Endelig påpeges, at det stort set er umuligt at

efterkomme kravet om, at dokumentationen skal være baseret på en

sammenligning

med uafhængige transaktioner samt at kravet i sig selv vil medføre øgede

administrative

og økonomiske byrder for erhvervslivet.

Se kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet høringssvar

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

Det er opfattelsen, at kravet om en revisorerklæring bør

udgå, da øvrige tiltag fuldt ud kan tilfredsstille de politiske ønsker om

forbedret kvalitet i virksomhedernes transfer pricing dokumentation. Hvis

revisorerklæringen

opretholdes bør udformningen ændres, således at det er selskabets ledelse,

der afgiver erklæringen, bilagt en udtalelse fra revisor, der alene forholder

sig til den afgivne erklæring og ikke kvaliteten af virksomhedens transfer

pricing dokumentation.

Det er besluttet at lade erklæringspligten for revisor

udgå af lovforslaget, bl.a. under hensyntagen til at der samtidig foreslås

indført bøder for manglende opfyldelse af dokumentationspligten.

Det er opfattelsen, at det er et uhensigtsmæssigt skærpet

krav, når Told- og Skattestyrelsens vejledning via bemærkningerne søges gjort

til en slags mindstekravsvejledning. Kravet vil bl.a. have den uheldige

konsekvens,

at virksomhederne vil føle sig tvunget til at afholde omkostninger til

udarbejdelse af databaseundersøgelser, uanset om der herved reelt opnås bedre

grundlag for at vurdere virksomhedernes priser.

Se kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.

Det er opfattelsen, at den foreslåede adgang for Told- og

Skattestyrelsen til at fastsætte retningslinier for indholdet af den

skriftlige dokumentation bør ligge hos skatteministeren, eventuelt efter

indstilling fra Ligningsrådet.

Den foreslåede bestemmelse er ændret, således at Told- og

Skattestyrelsen får adgang til at fastsætte regler om indholdet af den

skriftlige dokumentation med den tilføjelse, at reglerne skal godkendes af

Ligningsrådet.

Det er opfattelsen, at tidspunktet for vurdering af, om

betingelserne for at kvalificere som en mindre virksomhed er opfyldt, bør

ændres fra ultimo det pågældende indkomstår til det foregående indkomstår,

således

at undtagelsen for mindre virksomheder finder anvendelse for et givent

indkomstår,

hvis virksomheden opfyldte betingelsen det foregående indkomstår.

Undtagelsesreglen vedrørende de små og mellemstore

virksomheder er udformet således, at kravet til antal beskæftigede er

opfyldt, hvis det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede for indkomståret

er under 250. Kravet vedrørende balance/omsætning er opfyldt, hvis det af

årsregnskabet

for det år, der svarer til indkomståret fremgår, at balancen er under 125

mio. kr. eller omsætningen under 250 mio. kr. Det er opfattelsen, at

betingelserne bør være opfyldt for det indkomstår, hvor den lempeligere

dokumentationspligt skal finde anvendelse. Dette har f.eks. en relevant

betydning, hvis en mindre virksomhed bliver opkøbt og derefter indgår i en

stor koncern. Her vil virksomheden straks udgå af en lempeligere

dokumentationspligt

og ikke først året efter.

Der ønskes en præcisering af, hvor hjemlen er til at

kræve, at mindre virksomheder skal forevise eventuelle aftaler med

udenlandske skattemyndigheder og eventuel dokumentation udarbejdet til

udenlandske skattemyndigheder. Endvidere ønskes præciseret, hvilket materiale

der omfattes, og for hvilke skatteydere indsendelsespligten gælder.

Skattemyndighederne har en almindelig adgang til at

kræve, at den skattepligtige godtgør, at koncerninterne transaktion opfylder

armslængdeprincippet. Eventuelle aftaler med udenlandske skattemyndigheder og

eventuel dokumentation udarbejdet til udenlandske skattemyndigheder kan være

yderst relevant for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter. Indsendelsespligten vil påhvile den

danske skattepligtige (den mindre virksomhed) og omfatter de aftaler, der

måtte være indgået og det materiale, der måtte være udarbejdet. Det skal

bemærkes,

at der ikke pålægges den mindre virksomhed øget økonomiske eller

administrative byrder, idet der alene er tale om materiale, som den mindre

virksomhed i forvejen er i besiddelse af.

Det bør overvejes, at indsætte definitionen af

beskæftigede, omsætning og balance direkte i loven.

Det er opfattelsen, at det er tilstrækkeligt, at det

fremgår af bemærkningerne.

I relation til konsolideringsreglen spørges, om man kan

forhold sig på samme måde som ved udarbejdelsen af årsregnskaber, hvor ikke

alle koncernforbundne selskaber har samme regnskabsperiode.

I de særlige tilfælde, hvor alle de selskaber, der indgår

i en koncern, ikke har samme regnskabsår, vil konsolideringen kunne opgøres

på balancedagen efter de samme principper som i årsregnskabslovens

§ 116.

Det er opfattelsen, at det hverken er hensigtsmæssigt

eller rimeligt at forlange fuld transfer pricing dokumentation udarbejdet af

danske virksomheder ejet af udenlandske koncerner, der alene har en meget

beskeden

kontrolleret omsætning. Der bør udover undtagelsen vedrørende de mindre

virksomheder være en generel minimumsgrænse, således at der ikke er

dokumentationspligt, hvis de koncerninterne transaktioner for de omfattede

virksomheder ikke overstiger denne grænse.

Det er i bemærkningerne præciseret, at Told- og

Skattestyrelsen i de regler, der skal fastsættes (med godkendelse af

Ligningsrådet) kan fastsætte, at visse transaktioner, der i omfang og

hyppighed er uvæsentlige, ikke er omfattet af dokumentationspligten. Der kan

i øvrigt henvises til kommentaren under Danmarks Rederiforening m.fl.

Udvidelsen af reglerne til også at omfatte indenlandske

koncerninterne transaktioner giver yderligere behov for at afgrænse

koncernbegrebet, herunder begrebet fælles kreds af aktionærer. Det foreslås,

at samhandel mellem børsnoterede selskaber (og disses respektive

koncernforbundne

selskaber) fritages for dokumentationspligten, selv om de har overlappende

aktionærkreds.

Dokumentationspligten er søgt udformet således, at den så

vidt muligt dækker de koncerninterne transaktioner, hvor det kan være

relevant at kontrollere, om armslængdeprincippet er overholdt. Det er

opfattelsen,

at dette også kan være relevant i forhold til samhandel mellem børsnoterede

selskaber, hvor samme aktionærkreds har bestemmende indflydelse. Dette i og

med at samme aktionærkreds kan bestå af helt ned til en enkelt aktionær,

sammenholdt med, at hvis der sættes tal på, f.eks. kun hvor aktionærkredsen

består af maks. x antal personer, så vil der kunne opstå en

spekulationsmulighed.

Går ud fra, at der indsættes en mere udførlig omtale af,

hvilke situationer, der kan medføre bøder, og hvor store de pågældende bøder

bliver.

Det er i bemærkningerne uddybet, at vurderingen af, om

der foreligger manglende eller mangelfuld dokumentation, således at der er

belæg for at udstede bøder, skal foretages i forhold til de regler, der

fastsættes af Told- og Skattestyrelsen (med godkendelse af Ligningsrådet).

Derudover er det i bemærkningerne præciseret, at der ved vurderingen af, om

dokumentationen mangler eller er mangelfuld skal anlægges en helheds- og

proportionalitetsbetragtning og der er angivet et forventet bødeniveau.

Som bestemmelsen om afskaffelse af adgangen til

omkostningsgodtgørelse er formuleret, kan det betyde, at der aldrig kan opnås

godtgørelse for udgifter vedrørende transfer pricing sager. Det afgørende

kriterium bør være, om virksomheden i forvejen rådede over en fyldestgørende

dokumentation.

Se kommentaren under FRR.

Det bør overvejes, om der i forhold til bestemmelsen i

ligningslovens § 2, stk. 4 om betalingskorrektion er problemer i

relation til EU-retten, i og med at det for grænseoverskridende transaktioner

er et krav for betalingskorrektion, at den udenlandske skattemyndighed har

foretaget en korrektion svarende til den danske korrektion.

Det er opfattelsen, at reglen er i overensstemmelse med

EU-retten. Reglen har til formål, at imødegå økonomisk dobbeltbeskatning, og

sikrer samtidig, at et givet koncernselskab behandles ens, uanset om den

koncernforbundne part, som transaktionerne er foretaget med, er dansk eller

udenlandsk.

Der forekommer ikke at være belæg for at opretholde den

forlængede ligningsfrist for ændringer, der initieres af de danske

skattemyndigheder. Det bør være tilstrækkeligt, at der er mulighed for

korrektion, hvis ændringerne initieres af udenlandske myndigheder. Under alle

omstændigheder bør den forlængede frist kun gælde for transaktioner omfattet

af dokumentationspligten og kun for transaktioner, som foretages efter lovens

ikrafttræden.

Baggrunden for den forlængede varslingsfrist er, at

transfer pricing sager ofte kan være særdeles komplicerede og tidskrævende.

Det er klart, at behovet for en forlænget varslingsfrist typisk vil være

større, hvor der er tale om grænseoverskridende transaktioner, i og med der

her kan være behov for udveksling af oplysninger fra udlandet. Det er

imidlertid

opfattelsen, at der i forhold til skattemyndighedernes mulighed for at

foretage ordinære skatteansættelser, bør være ens regler, dvs. samme regel

uanset om transaktionen er indenlandsk eller grænseoverskridende.

Overgangsreglen

svarer til den oprindelige overgangsregel ved indførelsen af den forlængede

ansættelsesfrist på 6 år.

Da de eksisterende oplysnings- og dokumentationsregler er

i strid med EU-retten, bør disse ikke forsøges håndhævet for hidtidige

grænseoverskridende transaktioner. Der bør alene ske håndhævelse efter de nye

oplysnings- og dokumentationsregler, når de er trådt i kraft.

Det er vurderingen, at de gældende regler er i

overensstemmelse med EU-retten. Forslaget om at udvide reglerne med de

indenlandske koncerninterne transaktioner har alene til formål at sikre, at

reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten. Der er derfor ikke

grundlag for, at skattemyndighederne skulle undlade at håndhæve de

eksisterende

oplysnings- og dokumentationsregler.

Det er opfattelsen, at det i forhold til dokumentationspligten

bør være tilstrækkeligt, at virksomhederne ligger inde med en dokumentation

og et grundmateriale, som gør, at der indenfor en måned kan udarbejdes en

tilfredsstillende transfer pricing dokumentation. Endvidere anføres, at hvis

det er tanken, at dokumentationen skal foreligge senest på

selvangivelsestidspunktet,

bør dette fremgå direkte af loven.

Efter lovteksten skal den skriftlige dokumentation

forelægges skattemyndighederne på begæring. Dette skal sammenholdes med, at

den almindelige selvangivelsespligt indeholder en pligt til efter anmodning

at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger og reglen i

skattekontrollovens

§ 6 om pligt til på skattemyndighedernes begæring at indsende

regnskabsmateriale med bilag. Det vil sige, at når selvangivelsen er indsendt

kan den skattepligtige blive mødt med et krav om indsendelse af yderligere

materiale, og dermed bliver det reelt et krav, at dokumentationen skal

foreligge

på selvangivelsestidspunktet.

Foreningen Danske Revisorer (FDR)

Anfører, at det vil være ønskeligt, hvis der i erklæringsskemaet

for revisor gøres plads til, at revisor kan komme med eventuelle

bemærkninger.

Det er besluttet at lade erklæringspligten for revisor

udgå af lovforslaget. Det pågældende skema er derfor ikke længere relevant.

Foreningen Registrerede Revisorer (FRR)

Foreslår, at de små og mellemstore virksomheder fritages

for oplysningspligten i forhold til indenlandske koncerninterne

transaktioner.

Man er opmærksom på, at det forhold, at oplysningsskemaet

også vil komme til at omfatte de indenlandske koncerninterne transaktioner,

vil betyde en ekstra byrde for erhvervslivet. Henset til skemaets karakter er

det dog vurderingen, at den ekstra administrative byrde trods alt er

begrænset,

sammenholdt med at oplysningsskemaet er relevant for skattemyndighedernes

bedømmelse

af, hvilke selskaber, der måtte være grundlag for at udtage til revision.

Kan ikke støtte forslaget om at afskaffe omkostningsdækningen

i klagesager vedrørende transfer pricing - specielt ikke hvis man samtidig

indfører bødestraf for manglende opfyldelse af dokumentationspligten.

Der er ikke tale om en generel afskaffelse af adgangen

til omkostningsgodtgørelse i klagesager, der vedrører transfer pricing.

Dokumentationspligten

indebærer, at der skal udfærdiges en skriftlig dokumentation for, hvorledes

priser og vilkår er fastsat for koncerninterne transaktioner. Denne

dokumentation

skal udleveres eller udarbejdes til skattemyndighederne på anmodning. Det er

i forhold til denne dokumentation, at adgangen til omkostningsgodtgørelsen

foreslås afskaffet. Begrundelsen er, at det ikke bør være muligt at opnå en

økonomisk fordel ved ikke at overholde reglerne.

Endelig kan FRR ikke støtte den foreslåede formulering af

revisorerklæringen, idet den ikke overholder kravene i

erklæringsbekendtgørelsen.

Yderligere anføres, at der bør arbejdes mere med udformningen af

erklæringsskemaet.

Det er besluttet at lade revisors erklæringspligt udgå af

lovforslaget.

Forsikring & Pension

Opfordrer til, at de regler som i henhold til lov om

finansiel virksomhed og bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner

allerede gælder over for Finanstilsynet, tillige anses for tilstrækkelige til

opfyldelse af oplysnings- og dokumentations-pligt samt erklæringspligt

overfor skattemyndighederne.

At der er forskel på regnskabsreglerne og skattereglerne

forekommer i mange situationer. Dette er også tilfældet, for så vidt angår

skattereglerne om koncerninterne transaktioner og de regnskabsregler om

koncerninterne

transaktioner, som finansielle virksomheder er undergivet. Det er

vurderingen,

at forskellen mellem de to regelsæt er af en sådan karakter, at der ikke er

belæg for at anerkende en opfyldelse af regnskabsreglerne som en samtidig

opfyldelse af skattereglerne.

Frederiksberg Kommune

Er betænkelig ved at dokumentationspligten for små og

mellemstore virksomheder lempes. Mener samtidig, at grænsen for, hvornår

dokumentationspligten

skal lempes, er sat for højt.

Det er fundet nødvendigt at udvide dokumentationspligten

til også at omfatte indenlandske koncerninterne transaktioner for at sikre at

reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten. Man er opmærksom på,

at udvidelsen umiddelbart vil medføre øget administrative byrder for

erhvervslivet. For at imødegå dette, er det valgt at indsætte en grænse -

baseret på virksomhedens omsætning - for hvilke transaktioner, der skal være

omfattet. Der er ved den valgte afgrænsning lagt afgørende vægt på, at

dokumentationskravet

så vidt muligt kommer til at omfatte alle de koncerninterne transaktioner,

hvor det potentielt kan være relevant at kontrollere, om der er handlet på

armslængde.

Håndværksrådet

Ingen bemærkninger

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet høringssvar

Københavns Kommune

Har ikke afgivet høringssvar

Skattechefforeningen

Har ikke afgivet høringssvar

Skatterevisorforeningen

Det findes hensigtsmæssigt, at kravene til dokumentationen

opstrammes, således at dokumentationen fremover ikke blot bliver en

beskrivelse af virksomhedens transfer politik, men derimod en reel

dokumentation.

Formålet med dokumentationspligten er at sikre

skattemyndighederne et grundlag til at vurdere om priser og vilkår er på

armslængde. Dette er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer.

Skattemyndighederne har i forbindelse med ligningen adgang til at kræve

yderligere dokumentation, hvis det vurderes, at der er behov herfor, svarende

til hvad der gælder generelt i forhold til ligningen.

Opfordrer til, at der sker en præcisering af, om og i

hvilket omfang godkendelsesproceduren vil finde anvendelse på rent nationale

kontrollerede transaktioner.

Som led i kommunalreformen vil den nuværende

godkendelsesordning blive afskaffet. Det er dog hensigten at videreføre de

centrale elementer i den nye struktur. Der vil administrativt blive fastsat

regler herom. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive det

præcise

indhold, da det afhænger af den nærmere organisering af ligningen på transfer

pricing området.

Opfordrer til, at der sker en præcisering af, hvilke

sanktioner der gælder, såfremt revisorerklæringen helt mangler.

Forslaget om at indføre en erklæringspligt for selskabets

revisor er taget ud af lovforslaget.

Endelig opfordres til, at det overvejes om oplysningspligten/skemapligten

kan indtænkes i forslaget om digitalisering af regnskabsoplysninger til gavn

for såvel virksomheder som skattemyndigheder.

En gennemførelse af lovforslaget kræver, at

oplysningsskemaet (bilag 05.021) skal ændres. Man er i den forbindelse

opmærksom på, at udformningen bør tænkes sammen med forslaget om

digitalisering af regnskabsoplysninger.

Told- og Skattestyrelsen

Har kun afgivet bemærkninger af lovteknisk karakter

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12.

august 2004, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1441 af 22. december

2004, foretages følgende ændringer:

§ 3 B.

Skattepligtige,

1)

hvorover

udenlandske fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende

indflydelse,

2)

der udøver en

bestemmende indflydelse over udenlandske juridiske personer,

3)

der er

koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person,

4)

der har et fast

driftssted beliggende i udlandet, eller

5)

der er en udenlandsk

fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive

oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner

med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste

driftssteder (kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

1.

§ 3 B, stk. 1,

affattes

således:

»Skattepligtige,

1)

hvorover fysiske

eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)

der udøver en

bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)

der er

koncernforbundet med en juridisk person,

4)

der har et fast

driftssted beliggende i udlandet, eller

5)

der er en

udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal i selvangivelsen afgive

oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner

med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder

(kontrollerede transaktioner). § 1, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.«

Stk. 2.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab

eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte

ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have

bestemmende indflydelse på en udenlandsk juridisk person, eller om der udøves

en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en udenlandsk juridisk

eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16

H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv

eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af

fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og

stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond

eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller

fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

2.

I

§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,

udgår to steder »udenlandsk«.

3.

I

§ 3 B

indsættes efter

stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3.

Ved koncernforbundne juridiske personer

forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende

indflydelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3.

En juridisk eller fysisk person anses for

udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4.

De selvangivelsespligtige skal udfærdige og

opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat

for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal på

skattemyndighedens begæring forelægges denne og skal være af en sådan art, at

den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet

mellem uafhængige parter.

Stk. 5.

Såfremt den skattepligtige ikke har

udarbejdet dokumentation efter stk. 4, finder § 5, stk. 3,

anvendelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. I alle

tilfælde, hvor skattemyndigheden ønsker at ændre den skattepligtige indkomst

i overensstemmelse med de priser og vilkår, der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, skal der forinden

indhentes en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 6.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for

udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i

landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter

selskabsskattelovens

§ 12.

4.

I

§ 3 B, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt. indsættes efter »kontrollerede

transaktioner«: », jf. dog stk. 6«.

5.

I

§ 3 B, stk. 4,

der

bliver stk. 5, indsættes som

3.-6. pkt.

:

»Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal

alene udarbejdes, såfremt told- og skatteforvaltningen anmoder herom, og med

en frist på minimum 60 dage. Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation

for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den

skriftlige dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af

Ligningsrådet.«

6.

I

§ 3 B

indsættes efter

stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker:

»

Stk. 6.

Skattepligtige, der alene eller sammen med

koncernforbundne virksomheder, jf. stk. 7, har under 250 beskæftigede og

enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig

omsætning på under 250 mio. kr., skal, idet stk. 5, 2.-5. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation

for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for,

1)

kontrollerede

transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en

fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og

som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS,

2)

kontrollerede

transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat,

der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som samtidig

ikke

er medlem af EU eller EØS, og

3)

kontrollerede

transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat

at den skattepligtige, jf. stk. 1, nr. 5, er hjemmehørende i en fremmed

stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark og som

samtidig ikke er medlem af EU eller EØS.

Stk. 7.

Ved opgørelsen af størrelsesgrænserne i

stk. 6 medregnes juridiske personer, der er koncernforbundne med den

skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Ved opgørelse af

den samlede balance bortses dog fra gæld og fordringer mellem den

skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer samt kapitalandele i

koncernforbundne juridiske personer ejet af den skattepligtige og omvendt.

Ved opgørelse af omsætningsgrænsen bortses fra omsætning mellem den

skattepligtige og koncernforbundne juridiske personer.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

7.

I

§ 3 B, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5 eller

6«.

8.

I

§ 3 B, stk. 6,

der

bliver stk. 9, ændres »Stk. 1-5« til: »Stk. 1-8«.

9.

I

§ 3 B, stk. 6,

der

bliver stk. 9 indsættes som

2. pkt.

:

»Stk. 1-8 finder heller ikke anvendelse for selskaber m.v.

som opgør deres indkomst efter tonnageskatteloven, for så vidt angår

kontrollerede transaktioner med udenlandske juridiske personer eller faste

driftssteder, jf. stk. 1, nr. 2-4, hvor den herved oppebåret indkomst

skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst.«

10.

I

§ 14

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om

opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6.«

11.

I

§ 17

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig

dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.«

§ 2

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12.

august 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1383 af 20. december 2004,

foretages følgende ændringer:

§ 33 C.

Godtgørelsesberettigede er

følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

---

4)

Udgifter til

sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

---

1.

§ 33 C,

stk. 1, nr. 4

, affattes således:

»4)

Udgifter til

sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale i det omfang, der ikke er tale

om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens

§ 3 B.«

2.

I

§ 33 E

indsættes som nyt

stk. 3:

»

Stk. 3. I sager om kontrollerede transaktioner, jf.

skattekontrollovens § 3 B, afgiver den administrative klageinstans en

udtalelse om i hvilket omfang, udgifter til sagkyndig bistand skønnes at være

medgået til udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med klagesagen, jf.

§ 33 C, stk. 1, nr. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som senest ændret ved

§ 2 i lov nr. 1447 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2

indsættes

efter stk. 2 som

nyt stykke:

»

Stk. 3.

Ved koncernforbundne juridiske personer

forstås juridiske personer, hvor samme kreds af aktionærer har bestemmende

indflydelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 2.

Stk. 4.

Ved ændringer i ansættelsen af den

skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige

undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig

til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og

vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse for en kontrolleret transaktion

omfattet af skattekontrollovens § 3 B, såfremt den pågældende

udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i

overensstemmelse

med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den

skattepligtige

indkomst i henhold til stk. 1.

2.

§ 2, stk. 4, 2. pkt.,

der

bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og

juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse,

såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning,

der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved

ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.«

§ 4

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 2. august 2004, foretages følgende ændring:

§ 13.

Uanset bestemmelserne om opgørelse

af skattepligtig indkomst efter denne lov skal den skattepligtige anvende

priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som

omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 1, med fysiske eller juridiske

personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i

overensstemmelse

med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter. Ligningslovens § 2, stk. 2-4, finder tilsvarende

anvendelse.

---

1.

I

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

Lignende dokumenter