Spring til indhold

Retsinformation

TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 3. SKEMA 05.021

STV nr 20131 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Transfer pricing; kontrollerede transaktioner

3. Skema 05.021

De selskaber og personer mv., der er

omfattet af oplysningspligten som beskrevet i afsnit 2, de såkaldte

forbundne parter, skal opfylde oplysningspligten ved at udfylde skema

05.021 Kontrollerede transaktioner. Skemaet findes også i en engelsk

version, 05.022 Controlled Transactions.

Oplysninger skal

indsendes blot selskabet eller personen mv. har været omfattet af

oplysningspligten i indkomståret eller i en del af indkomståret, også

selvom selskabet eller personen mv. ikke har haft transaktioner med

forbundne parter.

Skemaet er et bilag til selvangivelsen og

skal indsendes sammen med selvangivelsen. På selvangivelsen skal markeres,

om man er omfattet af oplysningspligten om kontrollerede transaktioner. På

den udvidede selvangivelse sker dette ved afkrydsning i rubrik 75, og på

selvangivelsen for aktieselskaber mfl. skal der afkrydses i et særligt

felt på forsiden.

Den skattepligtige har selv pligt til at

fremskaffe skemaet, som kan rekvireres hos skattemyndighederne eller

hentes på Told Skats hjemmeside på internettet, www.toldskat.dk under

"Blanketter".

Formålet med skemaet og oplysningspligten er at

give skattemyndighederne informationer om koncernrelationer og faste

driftssteder samt art og omfang af eventuelle transaktioner mellem de

forbundne parter, og dermed give de skatteansættende myndigheder bedre

mulighed for at kontrollere, om de koncerninterne afregningspriser er på

armslængdevilkår som beskrevet i afsnit

1.

3.1 Hvad er en transaktion?

Læs alt

De kontrollerede transaktioner, som skal

oplyses, er de handlinger, som foretages af en forbunden part overfor en

anden forbunden part - dvs. mellem selskaber i samme koncern, mellem en

virksomhed og virksomhedens faste driftssted i et andet land mv. For

transaktioner med et fast driftssted i udlandet, se dog afsnit 2.1.1.3 for

en afgrænsning af, hvilke transaktioner, som skal

medtages.

En typisk form for transaktion er overførsel af

aktiver fra en forbunden part til en anden. Oftest vil det dreje sig om

varer til omsætning, men det kan også være anlægsaktiver i form af

maskiner, ejendomme, aktier mv. En anden form for transaktion er levering

af tjenesteydelser, f.eks når et selskab eller en hovedaktionær i en

koncern varetager regnskabsfunktionen for andre selskaber i koncernen,

eller hvis der stilles en konsulentfunktion til rådighed med vejledning om

markedsføring, prispolitik eller andet. Også de tilfælde, hvor en part

stiller immaterielle aktiver til rådighed for en anden part, vil der være

tale om en transaktion, det kan f.eks dreje sig om patenter eller

varemærker. Udlån af penge eller andet parterne imellem er ligeledes

eksempler, ligesom direkte tilskud eller eftergivelse af lån mellem

parterne er transaktioner, som skal medtages i skemaet.

I

skema 05.021 er der på side 2 opremset forskellige former for

kontrollerede udenlandske transaktioner, og disse rubrikker skal den

oplysningspligtige benytte ved specificeringen af arten af de

transaktioner, som har fundet sted mellem de forbundne parter. En nærmere

beskrivelse af disse former for transaktioner findes i afsnit

3.2.2.

3.2 Hvordan udfyldes skemaet?

Bilaget til selvangivelsen, skema 05.021

eller 05.022 (er medtaget under Bilag), kan rekvireres hos

skattemyndigheden eller hentes på Told Skats hjemmeside på internettet,

www.toldskat.dk. Skemaet kan udfyldes på skærmen og printes ud med

udfyldningen, men ikke gemmes i udfyldt stand med mindre man har

programmet Adobe Acrobat Writer.

Skemaet udfyldes for hver

skatte- og oplysningspligtig enhed indenfor en koncern, jf. eksemplerne på

koncernrelationer beskrevet i afsnit 2.

Indenfor en

sambeskatning skal såvel moderselskabet som det eller de sambeskattede

datterselskaber udfylde et skema. Oplysningspligten vedrørende eventuelle

transaktioner mellem det danske moderselskab og det sambeskattede

udenlandske datterselskab påhviler alene det danske moderselskab, så hvis

koncernen kun består af et moderselskab og et sambeskattet datterselskab,

skal datterselskabet ikke afgive oplysninger. Kun i de tilfælde, hvor det

sambeskattede udenlandske selskab er koncernforbundet med et eller flere

andre udenlandske selskaber, enten i eget land eller i andre lande, skal

det sambeskattede datterselskab således afgives oplysninger. Se mere herom

i afsnit 2.4.6.

Samtlige størrelsesgrænser, der nævnes i

skemaet, gælder for den skattepligtige enhed, som skemaet er udfyldt

for.

3.2.1 Skemaets side 1

Indkomstår og CVR eller CPR nr. anføres

såvel på side 1 som side 2. Udfylder man skemaet elektronisk, gentages

indkomstår og CVR/CPR nr. automatisk på side 2.

Alle punkter

på side 1 udfyldes, dvs. der skal svares enten "ja" eller

"nej" til punkterne 1-3 og punkt 6. Der skal sættes mindst et kryds

i punkt 4, der præciserer den skattepligtiges hovedaktivitet, og der skal

skrives et nøjagtigt tal for antal enheder, som der har været

kontrollerede transaktioner med i punkt

5.

Pkt. 1, 2 og

3

Der skal svares "ja" til

mindst et af spørgsmålene i punkt 1, 2 eller 3. Disse punkter på skemaets

side 1 vedrører de koncernforbindelser, som den skattepligtige indgår i,

uanset om der har været transaktioner eller ej. Når den skattepligtige på

selve selvangivelsen har svaret "ja" til at være omfattet af

oplysningspligten vedrørende kontrollerede transaktioner, betyder det, at

den skattepligtige enten kontrollerer (eller har et fast driftssted i

udlandet), selv kontrolleres af (eller er et fast driftssted til et

udenlandsk selskab mv.) og/eller på anden vis er koncernforbundet med en

juridisk person i udlandet, sådan som det er defineret i

skattekontrollovens § 3 B, se også afsnit 2.

På skema

05.021/05.022 bliver den skattepligtige bedt om at præcisere

koncernforbindelsen ved at svare "ja" til et eller flere af

spørgsmålene i punkt 1, 2 og 3. Som det er vist i afsnit 2 kan der meget

vel forekomme situationer, hvor en skattepligtig kan svare "ja" til

alle 3 spørgsmål.

Det bemærkes, at der endnu ikke nævnes

begrebet kontrollerede transaktioner. Dvs. præciseringen af

koncernforbindelsen, som den skattepligtige indgår i, siger intet om,

hvilke enheder, der evt. har været kontrollerede transaktioner med. Dette

spørges der først om i punkt 5.

Pkt.

2

Sambeskattede udenlandske

datterselskaber sætter kryds for "ja" i dette punkt. Et

sambeskattet udenlandsk selskab svarer altså "ja" til, at det

kontrolleres af en udenlandsk - i dette tilfælde dansk - juridisk eller

fysisk person. Som det nævnes ovenfor under afsnit 3.2, er det kun, hvis

det sambeskattede udenlandske selskab er koncernforbundet med et eller

flere andre udenlandske selskaber, at det er omfattet af

oplysningspligten. Derfor skal der for et sambeskattet udenlandsk selskab

desuden kunne svares "ja" til punkt 1 og/eller punkt 3. Hvis man

ikke kan det, er selskabet ikke omfattet af oplysnings pligten og skal

ikke udfylde et skema.

Pkt.

3

På anden måde koncernforbundet

med, jf. eksemplerne med mulige andre typer koncernforbindelser end

direkte kontrol i afsnit 2 ovenfor.

Pkt.

4

Den skattepligtiges

hovedaktivitetsområde(r) angives generelt, dvs. ikke begrænset til

kontrollerede transaktioner. Der kan sættes mere end et

kryds.

Pkt.

5

Der skrives et nøjagtigt tal for

antal enheder, der har været kontrollerede transaktioner med, dvs.

transaktioner som nævnt på skemaets side 2.

Ingen

transaktioner

Hvis den skattepligtige ikke har haft nogen form for

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med sine forbundne parter i

udlandet i løbet af indkomståret, skrives der "0" for antal enheder, der

har været kontrollerede transaktioner med. Der svares desuden "nej"

i punkt 6, og der sættes kryds i "nej" kolonnen for alle punkterne

21-28 og 31-32 på balancedelen af skemaets side 2. Vedrørende punkt 29 og

30 om lån henholdsvis fra eller til den eller de forbundne parter, skal

man være opmærksom på, at der her ønskes oplyst det samlede akkumulerede

maksimumsniveau i indkomståret, se forklaringen til punkterne 29 og 30

nedenfor, og der kan således godt være tilfælde, hvor der skal krydses

"ja", selvom der ikke er optaget nye

lån.

Pkt.

6

Hvis der er afkrydset "ja"

i punkt 6. "Overstiger de samlede kontrollerede udenlandske transaktioner

i resultatopgørelsen 5 mio. kr. i indkomståret?", skal hele bilagets

side 2 være udfyldt (mindst 1 kryds i hvert af

punkterne).

Hvis der er afkrydset "nej" i punkt 6.

"Overstiger de samlede kontrollerede udenlandske transaktioner i

resultatopgørelsen 5 mio. kr. i indkomståret?", skal kun

balancedelen på bilagets side 2 være udfyldt (mindst 1 kryds i

hvert af punkterne).

3.2.2 Skemaets side 2

På skemaets side 2 ønskes oplysninger om art

og omfang af de kontrollerede transaktioner med forbundne parter i

udlandet. Skemaet er opdelt i en resultatdel og en balancedel.

Resultatdelen indeholder de transaktionsarter, som vedrører

resultatopgørelsen i den skattepligtiges regnskab. Balancedelen indeholder

de transaktioner, som vedrører balancedelen i

regnskabet.

Bemærk, at punkterne under balancedelen vedrører

summen af bevægelserne på den tilsvarende balancepost i regnskabet. Der er

altså ikke tale om en status pr. 31. december.

I punkterne 29

og 30 refereres der dog ikke til bevægelser, men til det maksimale

beløb i løbet af indkomståret.

Det er den skattepligtiges

totale kontrollerede udenlandske transaktioner med samtlige forbundne

parter fordelt på de angivne arter, som ønskes oplyst. Transaktionsarter,

som ikke er omfattet af de specifikke artsangivelser på skemaet, skal

medtages under "andre".

For hver enkelt art afkrydses

i den relevante kolonne, om transaktionerne har været under 10 mio. kr.,

mellem 10 og 100 mio. kr. eller over 100 mio. kr. Alle tal opgøres brutto

som summen af transaktioner af den pågældende art med alle de udenlandske

enheder, der har været kontrollerede transaktioner med.

Hvis

de kontrollerede transaktioner af den pågældende art med de forbundne

udenlandske enheder overstiger 25 pct. af den skattepligtiges totale

transaktioner af den pågældende art, dvs. inkl. transaktioner med danske

forbundne parter eller helt uafhængige danske og udenlandske parter,

sættes tillige kryds i kolonnen "over 25 pct.".

Hvis

der ikke har været kontrollerede transaktioner af den pågældende art i

indkomståret, afkrydses med

"nej".

Pkt. 7 og

8

Gaver i form af vederlagsfri

overdragelse sidestilles med køb og salg af varer og andre

omsætningsaktiver.

Pkt. 9 og

10

Indtægter og udgifter i

forbindelse med serviceydelser omfatter betaling for forskellige fælles

opgaver, såsom fælles bogføring eller EDB tjenester, samt enhver form for

allokering og omkostningsfordeling mellem de pågældende enheder, uanset

benævnelsen.

Pkt. 13 og

14

Indtægter og udgifter vedrørende

immaterielle aktiver omfatter royalties og lignende betalinger for brug af

rettigheder, patenter, licenser etc.

Pkt. 15 og

16

Finansieringsindtægter og

-udgifter omfatter renter af lån og mellemregningskonti og provision

betalt for en garantistillelse, men også gevinst og tab i forbindelse med

finansielle kontrakter nævnt under punkt 31 og

32.

Pkt. 17 og

18

Modtagne og ydede tilskud er

typisk tilskud, som ydes i en opstartsfase eller i forbindelse med en

underskudssituation.

Pkt. 21 og

22

Salg og køb af immaterielle

aktiver. Salg omfatter såvel aktiver, der tidligere er erhvervet mod

vederlag, som salg af egne forsknings- og udviklingsresultater samt

goodwill, hvad enten de afholdte omkostninger er aktiveret eller

udgiftsført.

Garantier, som et selskab yder et andet

koncernforbundet selskab, opfattes ikke som et aktiv, der skal medtages på

balancedelen af skemaet. Koncerninterne garantistillelser vil dog være en

naturlig del af dokumentationsforpligtelsen, jf. skattekontrollovens §

3B.

Provision for garantien skal medtages som en

finansieringsudgift hhv. finansieringsindtægt i punkt 15 eller 16 på

resultatdelen af bilaget.

Pkt. 25, 26, 27 og

28

Punkt 25 og 26 omfatter salg og

køb af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og punkt 27 og 28 salg og

køb af øvrige finansielle aktiver.

Hvis der er tale om

egentlige anlægsaktier, skal salget ind på balancedelen under punkterne 25

og 26 vedrørende kapitalandele i tilknyttede

virksomheder.

Pkt. 29 og

30

Vedrørende lån fra eller til

juridiske eller fysiske personer er det den maksimale restgæld på lånene i

indkomstårets løb, som skal oplyses.

I modsætning til resten

af punkterne på side 2, spørges der i punkt 29 og 30 ikke til de

transaktioner, dvs. bevægelser, der har været i løbet af indkomståret, men

til det maksimale lån pr. enhed den dag i indkomståret, hvor beløbet har

været størst. Hvis der er flere enheder, skal der ske en akkumulering af

beløbene. Der behøver med andre ord ikke at være ydet eller modtaget en

ydelse eller modtagelse af lån i indkomståret. Hvis et eller flere lån

blot videreføres uændret fra det ene år til det andet, skal der sættes et

kryds i et af beløbsintervallerne svarende til maksimums niveauet for

lånene.

I følgende eksempel vises det, hvordan lån ydet til

flere enheder skal opgøres.

A

B

C

d. 1/1

50

80

70

d. 1/4

200

20

40

d. 1/7

150

40

30

d. 1/10

100

50

60

d. 31/12

70

40

90

Akkumulering af hver enheds maksimale lån er følgende: for A

200, for B 80 og for C 90, dvs. at der skal oplyses, at det samlede

maksimale udlån har været på 370 (200 + 80 + 90).

Punkterne

omfatter også mellemregningskonti samt varemellemværender, som løber

udover de normale betalingsfrister, som måtte anses for at være den

gældende branches kutyme. Det er op til den skattepligtige at dokumentere,

hvad som er gældende i den relevante

branche.

Pkt. 31 og

32

Vedrører anden ydet eller

modtaget finansiering. Punkterne omfatter også de forskellige finansielle

instrumenter som valutaterminskontrakter, futures, optioner eller swaps, i

det omfang der er sådanne transaktioner mellem de forbundne

parter.

Lignende dokumenter