Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMSTSKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) OG SKATTEKONTROLLOVEN (ELEKTRONISKE SKATTEKORT OG SELVANGIVELSE AF AKTIEINDKOMST)

1997/1 LSF 78Lovforslag som fremsatFolketinget17. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 48, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er

afgivet elektronisk direkte fra skattemyndighederne til den

indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den

indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre

indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger

anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske

skattekortoplysninger.«

2. I § 48, stk. 7, indsættes efter »bikort eller

frikort,»: »jf. dog stk. 1, 3. pkt.,».

3. I § 48, stk. 8, 3. pkt. , indsættes efter

»afleveret til den indeholdelsespligtige«: »jf. dog stk. 1, 3.

pkt.«

4. I § 74, stk. 1, nr. 4, ændres »forhold.« til:

»forhold, eller«.

5. I § 74, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos

skattemyndighederne vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet

ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.«

6. I § 75 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) benytter skattekortet over for en anden indeholdelsespligtig end

den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk.

1, 4. pkt.,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

Læs alt

som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og § 10 i lov nr. 440 af 10. juni

1997, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) Aktieindkomst, hvis den skattepligtiges samlede aktieindkomst

ikke overstiger grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. stk.

7, og den samlede aktieindkomst alene består af udbytte, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat. Fritagelsen gælder dog ikke for ægtefæller,

der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en

aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1 har virkning fra og med

forskudsregistreringen for indkomståret 1999. § 2 har virkning fra og med

indkomståret 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§1

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 48, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:

»Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er

afgivet elektronisk direkte fra skattemyndighederne til den

indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den

indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre

indeholdelsespligtige, sålænge de elektroniske skattekortoplysninger anvendes

hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske

skattekortoplysninger.«.

2. I § 48, stk. 7, indsættes efter »bikort eller

frikort,»: »jf. dog stk. 1, 3. pkt.,».

3. I § 48, stk. 8, 3. pkt. , indsættes efter

»afleveret til den indeholdelsespligtige«: »jf. dog stk. 1, 3.

pkt.«.

4. I § 74, stk. 1, nr. 4, ændres »forhold.« til:

»forhold, eller«.

5. I § 74, stk. 1, indsættes som nyt nr. 5:

»5) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos

skattemyndighederne vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet

ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.«.

6. I § 75 indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:

»2) benytter skattekortet overfor en anden indeholdelsespligtig, end

den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk.

1, 4. pkt.«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og § 10 i lov nr. 440 af 10. juni

1997, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) Aktieindkomst, hvis den skattepligtiges samlede aktieindkomst

ikke overstiger grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. stk.

7, og den samlede aktieindkomst alene består af udbytte, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat. Fritagelsen gælder dog ikke for ægtefæller,

der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en

aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1 har virkning fra og med

forskudsregistreringen for indkomståret 1999. § 2 har virkning fra og med

indkomståret 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget består af 2 dele, elektroniske skattekort og selvangivelse af

aktieindkomst.

Formål

1. Formålet med lovforslaget om elektroniske skattekort er at muliggøre en

direkte anvendelse af elektroniske skattekortoplysninger i de

indeholdelsespligtige virksomheder, uden at skatteyderen selv behøver at

aflevere det fysiske skattekort (hovedkortet). Tanken er, at der skal

indføres en generel ordning, som de indeholdelsespligtige, der ønsker det,

kan benytte i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering, hvis de

tilmelder sig forinden.

2. Formålet med lovforslaget om ændret selvangivelsespligt for

aktieindkomst er at løse et praktisk problem, der efter de gældende regler i

visse tilfælde opstår i forbindelse med selvangivelse af aktieindkomst, fordi

aktieudbytte under progressionsgrænsen ikke skal selvangives. Der ændres ikke

ved beskatningen af aktieindkomst.

Gældende ret

1. Elektroniske skattekort

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 48, stk. 1, har modtagere

af A-indkomst pligt til at aflevere deres skattekort (hovedkort) til eller

forevise bikort eller frikort for den indeholdelsespligtige arbejdsgiver.

Hvis ikke der er afleveret skattekort, skal arbejdsgiveren indeholde 60 pct.

af A-indkomsten i skat, jf. § 48, stk. 7.

I henhold til § 48, stk. 8, kan skattemyndighederne meddele den

indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekort,

bikort eller frikort, f.eks. ved levering på edb. Der kan kun gives

skattekortoplysninger for personer, der modtager A-indkomst fra den

indeholdelsespligtige på det tidspunkt, hvor oplysninger rekvireres. Skatten

skal da indeholdes med den pct., skattemyndighederne har oplyst, men der må

kun gives fradrag efter skattekortet, hvis den indeholdelsespligtige samtidig

opbevarer skattekortet(hovedkortet).

Endelig kan skatteministeren i henhold til kildeskattelovens § 48 A, når

særlige grunde taler herfor, bestemme, at indeholdelse af foreløbig skat i

visse arter af A-indkomst skal ske helt uden anvendelse af skattekort. Denne

bemyndigelse er udmøntet i § 26 i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september

1995, hvorefter Told- og Skattestyrelsen for visse indkomstarter, nemlig

feriegodtgørelse, sociale og statslige pensioner, dagpenge samt stipendier

til uddannelsessøgende, kan bestemme, at skattetrækket kan ske på basis af

elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger. I samarbejde med de sociale

forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og

SU-styrelsen er det derfor aftalt, at indeholdelsen for de nævnte indkomster

alene sker på grundlag af elektroniske skattekort.

2. Selvangivelse af aktieindkomst.

Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 6, skal der ikke selvangives om

aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1. Er der kun indeholdt endelig udbytteskat i

en del af årets aktieindkomst, skal resten af aktieindkomsten selvangives.

Aktieindkomst består af aktieudbytte, avance ved salg af aktier samt andre

lignende indkomster, jf. personskattelovens § 4 a. Aktieindkomst kan være

negativ, f.eks. på grund af tab ved salg af aktier.

Årets aktieindkomst beskattes med en endelig skat på 25 pct., hvis den

ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20, og det udgør 35.000 kr. i 1998. At skatten er

endelig betyder, at aktieindkomsten ikke beskattes på anden måde, og at

skatten ikke indregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Overstiger årets aktieindkomst grundbeløbet på 26.400 kr. (35.000 kr. i

1998), beskattes den overskydende del af indkomsten med 40 pct. Denne skat

indregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes en tilsvarende negativ skat, der

indregnes i slutskatten, og et eventuelt resterende beløb fremføres til

modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, gælder, at en

uudnyttet del af grundbeløbet på 26.400 kr. overføres til den anden

ægtefælle, dvs. at kun den del af ægtefællernes samlede aktieindkomst, der i

1998 overstiger 70.000 kr., beskattes med 40 pct. Endvidere modregnes en

negativ aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst.

Efter kildeskattelovens § 65 skal det udbyttebetalende selskab eller

forening m.v. som udgangspunkt indeholde 25 pct. af udbyttet i kildeskat. Den

således indeholdte skat er, for så vidt angår udbyttet, endelig, hvis

modtageren har en samlet aktieindkomst (udbytte, hvori der er indeholdt

udbytteskat + anden aktieindkomst), der ikke overstiger grundbeløbet på

26.400 kr., og udbyttet skal i så fald ikke selvangives. Overstiger den

indeholdte udbytteskat skatteprocenten på 25 af den samlede aktieindkomst,

f.eks. som følge af anden negativ aktieindkomst, men er den samlede

aktieindkomst positiv, modregnes den overskydende del af den indeholdte

udbytteskat i slutskatten. Er den samlede aktieindkomst negativ, modregnes

hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Fritagelsen for at selvangive aktieindkomst, hvori der er indeholdt

endelig udbytteskat, har i praksis givet anledning til vanskeligheder, fordi

skattemyndighederne på grund af den begrænsede selvangivelsespligt i visse

tilfælde mangler oplysninger til foretagelse af en korrekt skatteberegning.

Dels savnes oplysninger til afgørelse af, om den samlede aktieindkomst

overstiger progressionsgrænsen, således at der skal beregnes en

aktieindkomstskat på 40 pct., eller om en selvangiven negativ aktieindkomst

skal korrigeres med en aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat.

Dels savnes i ægtefællesituationer oplysning om størrelsen af et uudnyttet

grundbeløb, der kan overføres til den anden ægtefælle, i de tilfælde, hvor

den ene ægtefælle har en aktieindkomst, der ligger under progressionsgrænsen,

og der heri indgår udbytte, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, og

den anden ægtefælle har en aktieindkomst, der overstiger progressionsgrænsen.

Der savnes også oplysninger til opgørelse af, i hvilket omfang en selvangiven

negativ aktieindkomst skal overføres fra den anden ægtefælle, og dermed om i

hvilket omfang en negativ aktieindkomstskat skal fremføres til fradrag i

senere indkomstår.

Lovforslaget

1. Elektroniske skattekort

Som beskrevet ovenfor har virksomhederne allerede i dag mulighed for at

rekvirere skattekortoplysninger fra skattemyndighederne til brug for

indeholdelsen af A-skat. Oplysninger leveres en gang årligt i forbindelse med

forskudsregistreringen på edb-medie til virksomheder, der har anmodet Told-

og Skattestyrelsen herom inden en bestemt frist. Mange virksomheder benytter

sig af denne mulighed, fordi det letter lønadministrationen at få alle

oplysninger leveret samlet. Virksomhederne har dog fortsat pligt til at

indhente og opbevare de ansattes skattekort, selvom man i princippet allerede

har oplysningerne på edb. Dette er administrativt byrdefuldt for

indeholdelsespligtige med mange A-indkomstmodtagere.

Efter forslaget indføres der generelt, og ikke blot for de af § 48 A

omfattede indkomstarter, mulighed for at indhente og anvende udelukkende

elektroniske skattekortoplysninger til brug for indeholdelsen af A-skat.

Ordningen vil i første omgang kun indebære elektronisk levering af

skattekortoplysninger i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering.

Oplysningerne leveres på edb-medie, som fremsendes til de

indeholdelsespligtige virksomheder, der har tilmeldt sig ordningen inden en i

forvejen fastsat frist, formentlig medio september i året forud for

indkomståret. I tilfælde af ændringer af skattekortoplysningerne efter den

automatiske ordinære forskudsregistrering, vil det nye skattekort fortsat

skulle afleveres og anvendes ved indeholdelsen.

På længere sigt er det dog tanken, at også sådanne efterfølgende ændringer

til skattekortet skal kunne leveres elektronisk, men dette forudsætter

formentlig etablering af en on-line forbindelse mellem skattemyndighederne og

de pågældende virksomheder.

2. Selvangivelse af aktieindkomst

Til afhjælpning af de problemer de eksisterende regler har vist sig at

give i praksis, jf. ovenfor, foreslås, at fritagelsen for at selvangive

aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, begrænses på

følgende punkter:

1) For skattepligtige med en samlet aktieindkomst, der ikke overstiger

progressionsgrænsen, hvis der i aktieindkomsten indgår indkomst, hvori der

ikke er indeholdt endelig udbytteskat. Dette forslag sikrer mod

»underbeskatning« af aktieindkomsten i de tilfælde, hvor den del af

aktieindkomsten, der ikke er indeholdt udbytteskat i, er negativ.

2) For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de

tilfælde, hvor en sådan ægtefælle har en aktie-indkomst under

progressionsgrænsen, og den anden ægtefælle har en aktieindkomst, der ligger

over progressionsgrænsen, således at en »overbeskatning« af

ægtefællernes samlede aktieindkomst undgås.

3) For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de

tilfælde, hvor den ene ægtefælle har aktieindkomst, hvori der ikke er

indeholdt udbytteskat. I disse tilfælde skal den anden ægtefælle efter

forslaget selvangive hele sin aktieindkomst - også selvom den alene består af

aktieindkomst under progressionsgrænsen, hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat. Hermed sikres, at myndighederne ved skatteberegningen kan

foretage en korrekt overførsel mellem ægtefællerne af uudnyttede fradrag set

i forhold til ægtefællernes samlede aktieindkomst, og dermed en korrekt

beregning af en eventuel negativ aktieindkomstskat til fremførelse til

fradrag i senere indkomstår.

Samlet set vil en gennemførelse af forslaget medføre, at en enlig kun er

fritaget for at selvangive aktieindkomst, hvis den pågældende har en samlet

aktieindkomst under progressionsgrænsen, og aktieindkomsten alene består af

udbytte, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Samlevende ægtefæller er ligeledes kun fritaget for at selvangive

aktieindkomst, hvis de hver for sig har en samlet aktieindkomst under

progressionsgrænsen, og aktieindkomsten alene består af udbytte, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat.

En selvangivelsespligt som foreslået tilvejebringer de oplysninger, der er

nødvendige for, at myndighederne kan foretage en korrekt beregning af skat af

aktieindkomst. Forslaget medfører ikke en ændret beskatning af aktieindkomst.

Gennemførelse af den foreslåede ændring af selvangivelsespligten vil blive

fulgt op således, at selvangivelse af aktieindkomst overføres til den

fortrykte selvangivelse. Endvidere vil der ved skatteberegningen automatisk

blive taget højde for grundbeløbet.

Det foreslås, at ændringen har virkning fra og med indkomståret 1997,

således at ændringerne skal anvendes første gang i foråret 1998 ved

selvangivelsen for 1997.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos Kommunernes Landsforening,

Københavns og Frederiksberg kommuner, Advokatsamfundet,

revisororganisationerne, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Handel og Service, Erhvervenes Skattesekretariat samt Erhvervsministeriet.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Lovforslagets del om elektroniske skattekort skønnes at ville medføre

engangsudgifter i Told Skat på 1,6 mio. kr. i 1998 til edb-tilretning og

information. Forslaget skønnes herudover ikke at ville have nævneværdige

administrative konsekvenser.

Lovforslagets bestemmelser om aktieindkomst skønnes at ville medføre

engangsudgifter for Told Skat på i alt 1,8 mio. kr., hvoraf formentlig 0,5

mio. kr. skal afholdes i 1997. Udgifterne vedrører hovedsageligt

edb-omkostninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes at give de indeholdelsespligtige virksomheder, der

benytter ordningen, en administrativ lettelse, idet arbejdet med indsamling

og opbevaring af de ansattes skattekort bortfalder for de personer, der er

ansat i hele perioden. Desuden smidiggøres lønadministrationen, når alle

ansattes skattekortoplysninger leveres samlet på edb. På lang sigt vil

etablering af on-line forbindelse mellem skattemyndigheder og virksomheder

betyde, at også løbende ændringer af skattekort i løbet af indkomståret vil

kunne overføres elektronisk, hvilket vil give yderligere administrative

lettelser i virksomhedernes lønadministrationer.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 48, stk. 1, har modtagere

af A-indkomst pligt til at aflevere skattekort til eller forevise bikort for

den indeholdelsespligtige. Med forslaget afskaffes pligten til at aflevere

det fysiske skattekort i det omfang, skattekortoplysninger er leveret

elektronisk fra skattemyndighederne til den indeholdelsespligtige. Den

elektroniske levering af skattekortoplysninger finder sted en gang årligt i

forbindelse med forskudsregistreringen for det kommende indkomstår.

Leveringen sker kun efter forudgående anmodning, hvorfor de

indeholdelsespligtige virksomheder skal tilmelde sig ordningen inden en

fastsat frist, som forventes at blive medio september i året forud for det

pågældende indkomstår. Virksomhederne må kun anmode om skattekortoplysninger

vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet påregner at ville

skulle udbetale A-indkomst til i det kommende indkomstår. Den skattepligtige

vil på forskudsopgørelsen få påtrykt meddelelse om, at

skattekortoplysningerne er videregivet elektronisk til den pågældende

indeholdelsespligtige. I tilfælde af jobskifte eller andre ændringer i

skattekortoplysningerne efter den automatiske forskudsregistrering eller i

løbet af indkomståret, vil det fysiske skattekort stadig skulle afleveres til

den indeholdelsespligtige.

Den elektroniske levering af skattekortoplysninger sker indtil videre ved

fremsendelse af oplysningerne på edb-medie. På lidt længere sigt forventes

etableret mulighed for on-line forbindelse mellem skattemyndigheder og

indeholdelsespligtige, og til den tid vil også løbende ændringer i

skattekortoplysninger kunne afgives elektronisk, således at ordningen ikke

længere vil være begrænset til de oplysninger, der foreligger på tidspunktet

for ordinær forskudsregistrering.

Endelig gives der med forslaget til § 48, stk. 1, 5. pkt.,

skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte eventuelle nærmere regler.

Til nr. 2

Efter reglen i kildeskattelovens § 48, stk. 7, skal der indeholdes 60 pct.

i A-skat, hvis den skattepligtige ikke har afleveret skattekort eller

forevist bikort eller frikort. Der indsættes derfor i § 48, stk. 7, en

henvisning til de nye regler i § 48, stk.1, om at skattekort ikke skal

afleveres, når skattekortoplysninger er leveret elektronisk til den

indeholdelsespligtige. I disse tilfælde skal altså ikke længere automatisk

indeholdes 60 pct. i A-skat.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 8, 3. pkt., må

oplysninger om skattekortsfradrag kun anvendes ved skatteberegningen, såfremt

skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige. Der indsættes derfor i

§ 48, stk. 8, 3. pkt., en tilføjelse til de nye regler i § 48, stk. 1, om at

skattekort ikke skal afleveres, når skattekortoplysninger er leveret

elektronisk til den indeholdelsespligtige. I disse tilfælde må

fradragsoplysninger jo naturligvis gerne anvendes.

Til nr. 4

Der er tale om en ny strafbestemmelse, som sanktionerer det forhold, at en

indeholdelsespligtig misbruger sin ret til at indhente oplysninger om

personers økonomiske forhold, nemlig skattekortoplysninger, til at skaffe sig

oplysninger om andre personer end sine ansatte.

Til nr. 5

Der er tale om en ny strafbestemmelse, som sanktionerer det forhold, at en

skattepligtig samtidig benytter skattekortoplysninger fra hovedkortet overfor

flere indeholdelsespligtige, således at der uberettiget opnås fradrag i flere

indkomster. Hidtil har det, for at forhindre misbrug, været en betingelse for

anvendelse af fradragsoplysningerne på skattekortet, at den pågældende

indeholdelsespligtige også var i besiddelse af det fysiske skattekort. Med

indførelsen af de elektroniske skattekort bortfalder afleveringspligten, og

dermed vil der måske kunne opstå misbrug af skattekortsfradrag.

Til § 2

Med forslaget foretages der på visse punkter begrænsning i fritagelsen for

selvangivelsespligt i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås for det første, at denne fritagelse begrænses for

skattepligtige med en samlet aktieindkomst, der ikke overstiger

progressionsgrænsen, hvis der i aktieindkomsten indgår indkomst, hvori der

ikke er indeholdt endelig udbytteskat. Dette forslag sikrer mod

»underbeskatning« af aktieindkomsten i de tilfælde, hvor den del af

aktieindkomsten, der ikke er indeholdt udbytteskat i, er negativ.

Det foreslås for det andet, at denne fritagelse begrænses for ægtefæller,

der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de tilfælde, hvor en sådan

ægtefælle har en aktie-indkomst under progressionsgrænsen, og den anden

ægtefælle har en aktieindkomst, der ligger over progressionsgrænsen, således

at en »overbeskatning« af ægtefællernes samlede aktieindkomst

undgås.

Det foreslås for det tredje, at denne fritagelse begrænses for ægtefæller,

der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de tilfælde, hvor den ene

ægtefælle har aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat. I disse

tilfælde skal den anden ægtefælle efter forslaget selvangive hele sin

aktieindkomst - også selvom den alene består af aktieindkomst under

progressionsgrænsen, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Hermed

sikres, at myndighederne ved skatteberegningen kan foretage en korrekt

overførsel mellem ægtefællerne af uudnyttede fradrag set i forhold til

ægtefællernes samlede aktieindkomst og dermed en korrekt beregning af en

eventuel negativ aktieindkomstskat til fremførelse til fradrag i senere

indkomstår.

Til § 3

Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. januar 1998 med henblik på, at

ordningen med de elektroniske skattekort kan få virkning fra og med

forskudsregistreringen for 1999, der edb-mæssigt påbegyndes allerede primo

1998, samt at den ændrede selvangivelsespligt for aktieindkomst kan få

virkning fra og med indkomståret 1997.

Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomstskat for

personer m.v. og skattekontrolloven. (Elektroniske skattekort og

selvangivelse af aktieindkomst).

(Lovforslag nr. L 78).

Lovforslaget indeholder 2 mindre ændringer i henholdvis kildeskattelov og

skattekontrollov, der begge har til formål at gøre skatteopkrævningsystemet

lettere at anvende for dets brugere, dvs. skatteydere, indeholdelsespligtige

samt skattemyndigheder.

Den ene del af forslaget går ud på at indføre såkaldte »elektroniske

skattekort«, hvilket længe har været et stort ønske fra en række større

indeholdelsespligtige virksomheder, som derved kan slippe for at indhente og

opbevare de ansattes fysiske skattekort.

Ordningen går ud på, at tilmeldte indeholdelspligtige vil få

skattekortoplysningerne på de ansatte leveret elektronisk i forbindelse med

den ordinære forskudsregistrering. I det omfang oplysninger er leveret

elektronisk bortfalder den ansattes pligt til at aflevere det fysiske

skattekort.

Ved senere ændringer i skattekortet eller jobskifte i løbet af

indkomståret, vil der dog fortsat skulle anvendes fysisk skattekort. På

længere sigt vil sådanne efterfølgende ændringer formentlig også kunne

leveres elektronisk. Hertil kræves dog etablering af on-line forbindelse til

de indeholdelsespligtige virksomheder.

I øvrigt kan det oplyses, at mange indeholdelsespligtige allerede i dag

får skattekortoplysninger leveret på edb-medie fra skattemyndighederne som en

service i forbindelse med ordinær forskudsregistrering. Forslaget betyder

således kun at pligten til også at indhente det fysiske skattekort

forsvinder.

Den anden del af forslaget går ud på, at sikre tilvejebringelsen af de til

brug for beregning af skat af aktieindkomst nødvendige oplysninger, og

indebærer en mindre begænsning i fritagelsen for selvangivelse af

aktieindkomst.

Baggrunden er, at de gældende regler i praksis har bevirket, at

skattemyndighederne i visse tilfælde har manglet oplysninger til foretagelse

af korrekt skatteberegning.

Forslaget indfører selvangivelsespligt for aktieindkomst for begge

ægtefæller, hvis bare en af dem har aktieindkomst over progressionsgrænsen

eller aktieindkomst i form af avance eller tab. For enlige skal der

selvangives efter tilsvarende betingelser.

Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved beskatningen af aktieindkomst.

Samtidig med forslaget overføres selvangivelse af aktieindkomst til den

fortrykte selvangivelse til lettelse for mange skattepligtige, der dermed

slipper for den udvidede selvangivelse. De tidsmæssige forudsætninger for, at

denne forenkling kan ske allerede med virkning for selvangivelsen for 1997

er, at lovforslaget vedtages inden den 1.december 1997. Da der som nævnt er

tale om små ændringer, der udelukkende har til formål at forenkle og

smidiggøre, uden særlige udgifter, og som er ønsket af brugerne, er det mit

håb at lovforslaget kan vedtages på den korte tid.

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på henholdvis

1,6 mio.kr. og 1,8 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. i 1997. Udgifterne dækker

edb-tilretning og information.

Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg

anbefale forslaget til en hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997 foretages følgende ændringer:

1. I § 48, stk. 1, indsættes som nyt 3.-5. pkt.:

»Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er

afgivet elektronisk direkte fra skattemyndighederne til den

indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den

indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre

indeholdelsespligtige, sålænge de elektroniske skattekortoplysninger anvendes

hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske

skattekortoplysninger.«.

2. I § 48, stk. 7, indsættes efter »bikort eller

frikort,»: »jf. dog stk. 1, 3. pkt.,».

3. I § 48, stk. 8, 3. pkt. , indsættes efter

»afleveret til den indeholdelsespligtige«: »jf. dog stk. 1, 3.

pkt.«.

§ 48. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst

udsteder skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som

forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal

aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.

Stk. 2. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på

skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for

henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse

foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de

fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den

endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På

bikort anføres intet fradragsbeløb.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsættes regler, hvorefter der

under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet

eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk.

2.

Stk. 4. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på

skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal

foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den

skattepligtiges forventede indkomstforhold. Skatteministeren kan fastsætte

regler om op- eller nedrunding af de beregnede indholdelsesprocenter, som dog

i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5.

Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved

beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal

tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens

§§ 9-12.

Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at der ved den

indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb,

hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 6. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor,

således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive

så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende

skattemyndighed med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes

skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan

begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller

godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan

bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst forevise et

af skattemyndigheden udstedt frikort for den, der udbetaler eller godskriver

A-indkomsten. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor,

bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades

uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af

fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den

omhandlede art af A-indkomst.

Stk. 7. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller

forevist bikort eller frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte

eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

Stk. 8. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige

de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet.

Indeholdelse af A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse

oplysninger. Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved

skateberegningen, såfremt skattekort er afleveret til den

indeholdelsespligtige.

Stk. 9. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige

begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på

skattekortet eller bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler

herom.

4. I § 74, stk. 1, nr. 4, ændres »forhold.« til:

»forhold, eller«.

5. I § 74, stk. 1, indsættes som nyt nr. 5:

»5) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos

skattemyndighederne vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet

ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.«.

§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed

1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat,

udbytteskat m.v., royaltyskat eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,

2) undlader at indbetale indeholdte skattebeløb i rette tid,

3) undlader rettidigt at afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 3, eller §

66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, §

66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det

offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan

straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

6. I § 75 indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:

»2) benytter skattekortet overfor en anden indeholdelsespligtig end

den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk.

1, 4. pkt.«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der

1) lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er

indeholdt A-skat som påbudt,

2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, §

51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i sisse

bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens

afgørelse, eller

3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger t6il brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i

forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for

denne.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og § 10 i lov nr. 440 af 10. juni

1997, fortages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) Aktieindkomst, hvis den skattepligtiges samlede aktieindkomst

ikke overstiger grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. stk.

7, og den samlede aktieindkomst alene består af udbytte, hvori der er

indeholdt endelig udbytteskat. Fritagelsen gælder dog ikke for ægtefæller,

der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en

aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.«

§ 2. Selvangivelsespligten omfatter ikke:

1) Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre

de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst.

2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk.

1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under forudsætning af, at den

pågældende alene beskattes efter kildeskattelovens § 48 C.

3) Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, e eller g.

4) Foreninger m.v som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,

hvis foreningen m.v. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven.

5) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,

hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i

selskabsskatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en

betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt.

6) Aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1.

7) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

8) Dødsboer, der efter § 6 i dødsboskatteloven er fritaget for at betale

indkomstskat.

Stk. 2. Fritagelserne som nævnt under stk. 1, nr. 2 og 3, gælder

ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af ligningslovens

§ 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, i

hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65,

medmindre udbyttet m.v. er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 6.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter