1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMSTSKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) OG SKATTEKONTROLLOVEN (ELEKTRONISKE SKATTEKORT OG SELVANGIVELSE AF AKTIEINDKOMST)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 48, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er
afgivet elektronisk direkte fra skattemyndighederne til den
indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den
indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre
indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger
anvendes hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske
skattekortoplysninger.«
2. I § 48, stk. 7, indsættes efter »bikort eller
frikort,»: »jf. dog stk. 1, 3. pkt.,».
3. I § 48, stk. 8, 3. pkt. , indsættes efter
»afleveret til den indeholdelsespligtige«: »jf. dog stk. 1, 3.
pkt.«
4. I § 74, stk. 1, nr. 4, ændres »forhold.« til:
»forhold, eller«.
5. I § 74, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos
skattemyndighederne vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet
ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.«
6. I § 75 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) benytter skattekortet over for en anden indeholdelsespligtig end
den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk.
1, 4. pkt.,».
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
Læs alt
som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og § 10 i lov nr. 440 af 10. juni
1997, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) Aktieindkomst, hvis den skattepligtiges samlede aktieindkomst
ikke overstiger grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. stk.
7, og den samlede aktieindkomst alene består af udbytte, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat. Fritagelsen gælder dog ikke for ægtefæller,
der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en
aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1 har virkning fra og med
forskudsregistreringen for indkomståret 1999. § 2 har virkning fra og med
indkomståret 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§1
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 48, stk. 1, indsættes som 3.-5. pkt.:
»Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er
afgivet elektronisk direkte fra skattemyndighederne til den
indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den
indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre
indeholdelsespligtige, sålænge de elektroniske skattekortoplysninger anvendes
hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske
skattekortoplysninger.«.
2. I § 48, stk. 7, indsættes efter »bikort eller
frikort,»: »jf. dog stk. 1, 3. pkt.,».
3. I § 48, stk. 8, 3. pkt. , indsættes efter
»afleveret til den indeholdelsespligtige«: »jf. dog stk. 1, 3.
pkt.«.
4. I § 74, stk. 1, nr. 4, ændres »forhold.« til:
»forhold, eller«.
5. I § 74, stk. 1, indsættes som nyt nr. 5:
»5) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos
skattemyndighederne vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet
ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.«.
6. I § 75 indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:
»2) benytter skattekortet overfor en anden indeholdelsespligtig, end
den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk.
1, 4. pkt.«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og § 10 i lov nr. 440 af 10. juni
1997, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) Aktieindkomst, hvis den skattepligtiges samlede aktieindkomst
ikke overstiger grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. stk.
7, og den samlede aktieindkomst alene består af udbytte, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat. Fritagelsen gælder dog ikke for ægtefæller,
der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en
aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1 har virkning fra og med
forskudsregistreringen for indkomståret 1999. § 2 har virkning fra og med
indkomståret 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget består af 2 dele, elektroniske skattekort og selvangivelse af
aktieindkomst.
Formål
1. Formålet med lovforslaget om elektroniske skattekort er at muliggøre en
direkte anvendelse af elektroniske skattekortoplysninger i de
indeholdelsespligtige virksomheder, uden at skatteyderen selv behøver at
aflevere det fysiske skattekort (hovedkortet). Tanken er, at der skal
indføres en generel ordning, som de indeholdelsespligtige, der ønsker det,
kan benytte i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering, hvis de
tilmelder sig forinden.
2. Formålet med lovforslaget om ændret selvangivelsespligt for
aktieindkomst er at løse et praktisk problem, der efter de gældende regler i
visse tilfælde opstår i forbindelse med selvangivelse af aktieindkomst, fordi
aktieudbytte under progressionsgrænsen ikke skal selvangives. Der ændres ikke
ved beskatningen af aktieindkomst.
Gældende ret
1. Elektroniske skattekort
Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 48, stk. 1, har modtagere
af A-indkomst pligt til at aflevere deres skattekort (hovedkort) til eller
forevise bikort eller frikort for den indeholdelsespligtige arbejdsgiver.
Hvis ikke der er afleveret skattekort, skal arbejdsgiveren indeholde 60 pct.
af A-indkomsten i skat, jf. § 48, stk. 7.
I henhold til § 48, stk. 8, kan skattemyndighederne meddele den
indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekort,
bikort eller frikort, f.eks. ved levering på edb. Der kan kun gives
skattekortoplysninger for personer, der modtager A-indkomst fra den
indeholdelsespligtige på det tidspunkt, hvor oplysninger rekvireres. Skatten
skal da indeholdes med den pct., skattemyndighederne har oplyst, men der må
kun gives fradrag efter skattekortet, hvis den indeholdelsespligtige samtidig
opbevarer skattekortet(hovedkortet).
Endelig kan skatteministeren i henhold til kildeskattelovens § 48 A, når
særlige grunde taler herfor, bestemme, at indeholdelse af foreløbig skat i
visse arter af A-indkomst skal ske helt uden anvendelse af skattekort. Denne
bemyndigelse er udmøntet i § 26 i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september
1995, hvorefter Told- og Skattestyrelsen for visse indkomstarter, nemlig
feriegodtgørelse, sociale og statslige pensioner, dagpenge samt stipendier
til uddannelsessøgende, kan bestemme, at skattetrækket kan ske på basis af
elektronisk leverede indeholdelsesoplysninger. I samarbejde med de sociale
forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og
SU-styrelsen er det derfor aftalt, at indeholdelsen for de nævnte indkomster
alene sker på grundlag af elektroniske skattekort.
2. Selvangivelse af aktieindkomst.
Efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 6, skal der ikke selvangives om
aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1. Er der kun indeholdt endelig udbytteskat i
en del af årets aktieindkomst, skal resten af aktieindkomsten selvangives.
Aktieindkomst består af aktieudbytte, avance ved salg af aktier samt andre
lignende indkomster, jf. personskattelovens § 4 a. Aktieindkomst kan være
negativ, f.eks. på grund af tab ved salg af aktier.
Årets aktieindkomst beskattes med en endelig skat på 25 pct., hvis den
ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20, og det udgør 35.000 kr. i 1998. At skatten er
endelig betyder, at aktieindkomsten ikke beskattes på anden måde, og at
skatten ikke indregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Overstiger årets aktieindkomst grundbeløbet på 26.400 kr. (35.000 kr. i
1998), beskattes den overskydende del af indkomsten med 40 pct. Denne skat
indregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.
Er aktieindkomsten negativ, beregnes en tilsvarende negativ skat, der
indregnes i slutskatten, og et eventuelt resterende beløb fremføres til
modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.
For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, gælder, at en
uudnyttet del af grundbeløbet på 26.400 kr. overføres til den anden
ægtefælle, dvs. at kun den del af ægtefællernes samlede aktieindkomst, der i
1998 overstiger 70.000 kr., beskattes med 40 pct. Endvidere modregnes en
negativ aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst.
Efter kildeskattelovens § 65 skal det udbyttebetalende selskab eller
forening m.v. som udgangspunkt indeholde 25 pct. af udbyttet i kildeskat. Den
således indeholdte skat er, for så vidt angår udbyttet, endelig, hvis
modtageren har en samlet aktieindkomst (udbytte, hvori der er indeholdt
udbytteskat + anden aktieindkomst), der ikke overstiger grundbeløbet på
26.400 kr., og udbyttet skal i så fald ikke selvangives. Overstiger den
indeholdte udbytteskat skatteprocenten på 25 af den samlede aktieindkomst,
f.eks. som følge af anden negativ aktieindkomst, men er den samlede
aktieindkomst positiv, modregnes den overskydende del af den indeholdte
udbytteskat i slutskatten. Er den samlede aktieindkomst negativ, modregnes
hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.
Fritagelsen for at selvangive aktieindkomst, hvori der er indeholdt
endelig udbytteskat, har i praksis givet anledning til vanskeligheder, fordi
skattemyndighederne på grund af den begrænsede selvangivelsespligt i visse
tilfælde mangler oplysninger til foretagelse af en korrekt skatteberegning.
Dels savnes oplysninger til afgørelse af, om den samlede aktieindkomst
overstiger progressionsgrænsen, således at der skal beregnes en
aktieindkomstskat på 40 pct., eller om en selvangiven negativ aktieindkomst
skal korrigeres med en aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat.
Dels savnes i ægtefællesituationer oplysning om størrelsen af et uudnyttet
grundbeløb, der kan overføres til den anden ægtefælle, i de tilfælde, hvor
den ene ægtefælle har en aktieindkomst, der ligger under progressionsgrænsen,
og der heri indgår udbytte, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, og
den anden ægtefælle har en aktieindkomst, der overstiger progressionsgrænsen.
Der savnes også oplysninger til opgørelse af, i hvilket omfang en selvangiven
negativ aktieindkomst skal overføres fra den anden ægtefælle, og dermed om i
hvilket omfang en negativ aktieindkomstskat skal fremføres til fradrag i
senere indkomstår.
Lovforslaget
1. Elektroniske skattekort
Som beskrevet ovenfor har virksomhederne allerede i dag mulighed for at
rekvirere skattekortoplysninger fra skattemyndighederne til brug for
indeholdelsen af A-skat. Oplysninger leveres en gang årligt i forbindelse med
forskudsregistreringen på edb-medie til virksomheder, der har anmodet Told-
og Skattestyrelsen herom inden en bestemt frist. Mange virksomheder benytter
sig af denne mulighed, fordi det letter lønadministrationen at få alle
oplysninger leveret samlet. Virksomhederne har dog fortsat pligt til at
indhente og opbevare de ansattes skattekort, selvom man i princippet allerede
har oplysningerne på edb. Dette er administrativt byrdefuldt for
indeholdelsespligtige med mange A-indkomstmodtagere.
Efter forslaget indføres der generelt, og ikke blot for de af § 48 A
omfattede indkomstarter, mulighed for at indhente og anvende udelukkende
elektroniske skattekortoplysninger til brug for indeholdelsen af A-skat.
Ordningen vil i første omgang kun indebære elektronisk levering af
skattekortoplysninger i forbindelse med den ordinære forskudsregistrering.
Oplysningerne leveres på edb-medie, som fremsendes til de
indeholdelsespligtige virksomheder, der har tilmeldt sig ordningen inden en i
forvejen fastsat frist, formentlig medio september i året forud for
indkomståret. I tilfælde af ændringer af skattekortoplysningerne efter den
automatiske ordinære forskudsregistrering, vil det nye skattekort fortsat
skulle afleveres og anvendes ved indeholdelsen.
På længere sigt er det dog tanken, at også sådanne efterfølgende ændringer
til skattekortet skal kunne leveres elektronisk, men dette forudsætter
formentlig etablering af en on-line forbindelse mellem skattemyndighederne og
de pågældende virksomheder.
2. Selvangivelse af aktieindkomst
Til afhjælpning af de problemer de eksisterende regler har vist sig at
give i praksis, jf. ovenfor, foreslås, at fritagelsen for at selvangive
aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, begrænses på
følgende punkter:
1) For skattepligtige med en samlet aktieindkomst, der ikke overstiger
progressionsgrænsen, hvis der i aktieindkomsten indgår indkomst, hvori der
ikke er indeholdt endelig udbytteskat. Dette forslag sikrer mod
»underbeskatning« af aktieindkomsten i de tilfælde, hvor den del af
aktieindkomsten, der ikke er indeholdt udbytteskat i, er negativ.
2) For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de
tilfælde, hvor en sådan ægtefælle har en aktie-indkomst under
progressionsgrænsen, og den anden ægtefælle har en aktieindkomst, der ligger
over progressionsgrænsen, således at en »overbeskatning« af
ægtefællernes samlede aktieindkomst undgås.
3) For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de
tilfælde, hvor den ene ægtefælle har aktieindkomst, hvori der ikke er
indeholdt udbytteskat. I disse tilfælde skal den anden ægtefælle efter
forslaget selvangive hele sin aktieindkomst - også selvom den alene består af
aktieindkomst under progressionsgrænsen, hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat. Hermed sikres, at myndighederne ved skatteberegningen kan
foretage en korrekt overførsel mellem ægtefællerne af uudnyttede fradrag set
i forhold til ægtefællernes samlede aktieindkomst, og dermed en korrekt
beregning af en eventuel negativ aktieindkomstskat til fremførelse til
fradrag i senere indkomstår.
Samlet set vil en gennemførelse af forslaget medføre, at en enlig kun er
fritaget for at selvangive aktieindkomst, hvis den pågældende har en samlet
aktieindkomst under progressionsgrænsen, og aktieindkomsten alene består af
udbytte, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
Samlevende ægtefæller er ligeledes kun fritaget for at selvangive
aktieindkomst, hvis de hver for sig har en samlet aktieindkomst under
progressionsgrænsen, og aktieindkomsten alene består af udbytte, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat.
En selvangivelsespligt som foreslået tilvejebringer de oplysninger, der er
nødvendige for, at myndighederne kan foretage en korrekt beregning af skat af
aktieindkomst. Forslaget medfører ikke en ændret beskatning af aktieindkomst.
Gennemførelse af den foreslåede ændring af selvangivelsespligten vil blive
fulgt op således, at selvangivelse af aktieindkomst overføres til den
fortrykte selvangivelse. Endvidere vil der ved skatteberegningen automatisk
blive taget højde for grundbeløbet.
Det foreslås, at ændringen har virkning fra og med indkomståret 1997,
således at ændringerne skal anvendes første gang i foråret 1998 ved
selvangivelsen for 1997.
Høring
Lovforslaget har været til høring hos Kommunernes Landsforening,
Københavns og Frederiksberg kommuner, Advokatsamfundet,
revisororganisationerne, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Handel og Service, Erhvervenes Skattesekretariat samt Erhvervsministeriet.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Lovforslagets del om elektroniske skattekort skønnes at ville medføre
engangsudgifter i Told Skat på 1,6 mio. kr. i 1998 til edb-tilretning og
information. Forslaget skønnes herudover ikke at ville have nævneværdige
administrative konsekvenser.
Lovforslagets bestemmelser om aktieindkomst skønnes at ville medføre
engangsudgifter for Told Skat på i alt 1,8 mio. kr., hvoraf formentlig 0,5
mio. kr. skal afholdes i 1997. Udgifterne vedrører hovedsageligt
edb-omkostninger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes at give de indeholdelsespligtige virksomheder, der
benytter ordningen, en administrativ lettelse, idet arbejdet med indsamling
og opbevaring af de ansattes skattekort bortfalder for de personer, der er
ansat i hele perioden. Desuden smidiggøres lønadministrationen, når alle
ansattes skattekortoplysninger leveres samlet på edb. På lang sigt vil
etablering af on-line forbindelse mellem skattemyndigheder og virksomheder
betyde, at også løbende ændringer af skattekort i løbet af indkomståret vil
kunne overføres elektronisk, hvilket vil give yderligere administrative
lettelser i virksomhedernes lønadministrationer.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 48, stk. 1, har modtagere
af A-indkomst pligt til at aflevere skattekort til eller forevise bikort for
den indeholdelsespligtige. Med forslaget afskaffes pligten til at aflevere
det fysiske skattekort i det omfang, skattekortoplysninger er leveret
elektronisk fra skattemyndighederne til den indeholdelsespligtige. Den
elektroniske levering af skattekortoplysninger finder sted en gang årligt i
forbindelse med forskudsregistreringen for det kommende indkomstår.
Leveringen sker kun efter forudgående anmodning, hvorfor de
indeholdelsespligtige virksomheder skal tilmelde sig ordningen inden en
fastsat frist, som forventes at blive medio september i året forud for det
pågældende indkomstår. Virksomhederne må kun anmode om skattekortoplysninger
vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet påregner at ville
skulle udbetale A-indkomst til i det kommende indkomstår. Den skattepligtige
vil på forskudsopgørelsen få påtrykt meddelelse om, at
skattekortoplysningerne er videregivet elektronisk til den pågældende
indeholdelsespligtige. I tilfælde af jobskifte eller andre ændringer i
skattekortoplysningerne efter den automatiske forskudsregistrering eller i
løbet af indkomståret, vil det fysiske skattekort stadig skulle afleveres til
den indeholdelsespligtige.
Den elektroniske levering af skattekortoplysninger sker indtil videre ved
fremsendelse af oplysningerne på edb-medie. På lidt længere sigt forventes
etableret mulighed for on-line forbindelse mellem skattemyndigheder og
indeholdelsespligtige, og til den tid vil også løbende ændringer i
skattekortoplysninger kunne afgives elektronisk, således at ordningen ikke
længere vil være begrænset til de oplysninger, der foreligger på tidspunktet
for ordinær forskudsregistrering.
Endelig gives der med forslaget til § 48, stk. 1, 5. pkt.,
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte eventuelle nærmere regler.
Til nr. 2
Efter reglen i kildeskattelovens § 48, stk. 7, skal der indeholdes 60 pct.
i A-skat, hvis den skattepligtige ikke har afleveret skattekort eller
forevist bikort eller frikort. Der indsættes derfor i § 48, stk. 7, en
henvisning til de nye regler i § 48, stk.1, om at skattekort ikke skal
afleveres, når skattekortoplysninger er leveret elektronisk til den
indeholdelsespligtige. I disse tilfælde skal altså ikke længere automatisk
indeholdes 60 pct. i A-skat.
Til nr. 3
Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 8, 3. pkt., må
oplysninger om skattekortsfradrag kun anvendes ved skatteberegningen, såfremt
skattekort er afleveret til den indeholdelsespligtige. Der indsættes derfor i
§ 48, stk. 8, 3. pkt., en tilføjelse til de nye regler i § 48, stk. 1, om at
skattekort ikke skal afleveres, når skattekortoplysninger er leveret
elektronisk til den indeholdelsespligtige. I disse tilfælde må
fradragsoplysninger jo naturligvis gerne anvendes.
Til nr. 4
Der er tale om en ny strafbestemmelse, som sanktionerer det forhold, at en
indeholdelsespligtig misbruger sin ret til at indhente oplysninger om
personers økonomiske forhold, nemlig skattekortoplysninger, til at skaffe sig
oplysninger om andre personer end sine ansatte.
Til nr. 5
Der er tale om en ny strafbestemmelse, som sanktionerer det forhold, at en
skattepligtig samtidig benytter skattekortoplysninger fra hovedkortet overfor
flere indeholdelsespligtige, således at der uberettiget opnås fradrag i flere
indkomster. Hidtil har det, for at forhindre misbrug, været en betingelse for
anvendelse af fradragsoplysningerne på skattekortet, at den pågældende
indeholdelsespligtige også var i besiddelse af det fysiske skattekort. Med
indførelsen af de elektroniske skattekort bortfalder afleveringspligten, og
dermed vil der måske kunne opstå misbrug af skattekortsfradrag.
Til § 2
Med forslaget foretages der på visse punkter begrænsning i fritagelsen for
selvangivelsespligt i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås for det første, at denne fritagelse begrænses for
skattepligtige med en samlet aktieindkomst, der ikke overstiger
progressionsgrænsen, hvis der i aktieindkomsten indgår indkomst, hvori der
ikke er indeholdt endelig udbytteskat. Dette forslag sikrer mod
»underbeskatning« af aktieindkomsten i de tilfælde, hvor den del af
aktieindkomsten, der ikke er indeholdt udbytteskat i, er negativ.
Det foreslås for det andet, at denne fritagelse begrænses for ægtefæller,
der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de tilfælde, hvor en sådan
ægtefælle har en aktie-indkomst under progressionsgrænsen, og den anden
ægtefælle har en aktieindkomst, der ligger over progressionsgrænsen, således
at en »overbeskatning« af ægtefællernes samlede aktieindkomst
undgås.
Det foreslås for det tredje, at denne fritagelse begrænses for ægtefæller,
der er samlevende ved indkomstårets udløb, i de tilfælde, hvor den ene
ægtefælle har aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat. I disse
tilfælde skal den anden ægtefælle efter forslaget selvangive hele sin
aktieindkomst - også selvom den alene består af aktieindkomst under
progressionsgrænsen, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Hermed
sikres, at myndighederne ved skatteberegningen kan foretage en korrekt
overførsel mellem ægtefællerne af uudnyttede fradrag set i forhold til
ægtefællernes samlede aktieindkomst og dermed en korrekt beregning af en
eventuel negativ aktieindkomstskat til fremførelse til fradrag i senere
indkomstår.
Til § 3
Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. januar 1998 med henblik på, at
ordningen med de elektroniske skattekort kan få virkning fra og med
forskudsregistreringen for 1999, der edb-mæssigt påbegyndes allerede primo
1998, samt at den ændrede selvangivelsespligt for aktieindkomst kan få
virkning fra og med indkomståret 1997.
Skriftlig fremsættelse (14. november 1997)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning af indkomstskat for
personer m.v. og skattekontrolloven. (Elektroniske skattekort og
selvangivelse af aktieindkomst).
(Lovforslag nr. L 78).
Lovforslaget indeholder 2 mindre ændringer i henholdvis kildeskattelov og
skattekontrollov, der begge har til formål at gøre skatteopkrævningsystemet
lettere at anvende for dets brugere, dvs. skatteydere, indeholdelsespligtige
samt skattemyndigheder.
Den ene del af forslaget går ud på at indføre såkaldte »elektroniske
skattekort«, hvilket længe har været et stort ønske fra en række større
indeholdelsespligtige virksomheder, som derved kan slippe for at indhente og
opbevare de ansattes fysiske skattekort.
Ordningen går ud på, at tilmeldte indeholdelspligtige vil få
skattekortoplysningerne på de ansatte leveret elektronisk i forbindelse med
den ordinære forskudsregistrering. I det omfang oplysninger er leveret
elektronisk bortfalder den ansattes pligt til at aflevere det fysiske
skattekort.
Ved senere ændringer i skattekortet eller jobskifte i løbet af
indkomståret, vil der dog fortsat skulle anvendes fysisk skattekort. På
længere sigt vil sådanne efterfølgende ændringer formentlig også kunne
leveres elektronisk. Hertil kræves dog etablering af on-line forbindelse til
de indeholdelsespligtige virksomheder.
I øvrigt kan det oplyses, at mange indeholdelsespligtige allerede i dag
får skattekortoplysninger leveret på edb-medie fra skattemyndighederne som en
service i forbindelse med ordinær forskudsregistrering. Forslaget betyder
således kun at pligten til også at indhente det fysiske skattekort
forsvinder.
Den anden del af forslaget går ud på, at sikre tilvejebringelsen af de til
brug for beregning af skat af aktieindkomst nødvendige oplysninger, og
indebærer en mindre begænsning i fritagelsen for selvangivelse af
aktieindkomst.
Baggrunden er, at de gældende regler i praksis har bevirket, at
skattemyndighederne i visse tilfælde har manglet oplysninger til foretagelse
af korrekt skatteberegning.
Forslaget indfører selvangivelsespligt for aktieindkomst for begge
ægtefæller, hvis bare en af dem har aktieindkomst over progressionsgrænsen
eller aktieindkomst i form af avance eller tab. For enlige skal der
selvangives efter tilsvarende betingelser.
Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved beskatningen af aktieindkomst.
Samtidig med forslaget overføres selvangivelse af aktieindkomst til den
fortrykte selvangivelse til lettelse for mange skattepligtige, der dermed
slipper for den udvidede selvangivelse. De tidsmæssige forudsætninger for, at
denne forenkling kan ske allerede med virkning for selvangivelsen for 1997
er, at lovforslaget vedtages inden den 1.december 1997. Da der som nævnt er
tale om små ændringer, der udelukkende har til formål at forenkle og
smidiggøre, uden særlige udgifter, og som er ønsket af brugerne, er det mit
håb at lovforslaget kan vedtages på den korte tid.
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for ToldSkat på henholdvis
1,6 mio.kr. og 1,8 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. i 1997. Udgifterne dækker
edb-tilretning og information.
Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg
anbefale forslaget til en hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997 foretages følgende ændringer:
1. I § 48, stk. 1, indsættes som nyt 3.-5. pkt.:
»Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående anmodning er
afgivet elektronisk direkte fra skattemyndighederne til den
indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den
indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre
indeholdelsespligtige, sålænge de elektroniske skattekortoplysninger anvendes
hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske
skattekortoplysninger.«.
2. I § 48, stk. 7, indsættes efter »bikort eller
frikort,»: »jf. dog stk. 1, 3. pkt.,».
3. I § 48, stk. 8, 3. pkt. , indsættes efter
»afleveret til den indeholdelsespligtige«: »jf. dog stk. 1, 3.
pkt.«.
§ 48. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst
udsteder skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som
forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal
aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.
Stk. 2. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på
skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for
henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden indeholdelse
foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de
fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den
endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På
bikort anføres intet fradragsbeløb.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsættes regler, hvorefter der
under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet
eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end efter stk.
2.
Stk. 4. Skattemyndighederne drager omsorg for, at det på
skattekort og bikort anføres, med hvilken procent indeholdelse skal
foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn til den
skattepligtiges forventede indkomstforhold. Skatteministeren kan fastsætte
regler om op- eller nedrunding af de beregnede indholdelsesprocenter, som dog
i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes med mere end 1,5.
Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes der ved
beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal
tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens
§§ 9-12.
Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at der ved den
indeholdelsespligtiges beregning af A-skat skal ske nedrunding af det beløb,
hvoraf skatten beregnes, til det nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 6. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor,
således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive
så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, kan vedkommende
skattemyndighed med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes
skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan
begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller
godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan
bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst forevise et
af skattemyndigheden udstedt frikort for den, der udbetaler eller godskriver
A-indkomsten. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor,
bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades
uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af
fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den
omhandlede art af A-indkomst.
Stk. 7. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller
forevist bikort eller frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte
eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.
Stk. 8. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige
de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet.
Indeholdelse af A-skat skal da uanset stk. 7 ske på grundlag af disse
oplysninger. Oplysning om skattekortfradrag må dog kun anvendes ved
skateberegningen, såfremt skattekort er afleveret til den
indeholdelsespligtige.
Stk. 9. Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige
begære, at denne indeholder A-skatten med en højere procent end angivet på
skattekortet eller bikortet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler
herom.
4. I § 74, stk. 1, nr. 4, ændres »forhold.« til:
»forhold, eller«.
5. I § 74, stk. 1, indsættes som nyt nr. 5:
»5) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos
skattemyndighederne vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet
ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.«.
§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed
1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat,
udbytteskat m.v., royaltyskat eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,
2) undlader at indbetale indeholdte skattebeløb i rette tid,
3) undlader rettidigt at afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 3, eller §
66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, §
66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold.
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det
offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.
6. I § 75 indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:
»2) benytter skattekortet overfor en anden indeholdelsespligtig end
den, hvortil skattekortoplysningerne er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk.
1, 4. pkt.«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der
1) lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er
indeholdt A-skat som påbudt,
2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, §
51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i sisse
bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens
afgørelse, eller
3) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger t6il brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i
forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for
denne.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret ved lov nr. 362 af 2. juni 1997 og § 10 i lov nr. 440 af 10. juni
1997, fortages følgende ændring:
1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) Aktieindkomst, hvis den skattepligtiges samlede aktieindkomst
ikke overstiger grundbeløbet efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, jf. stk.
7, og den samlede aktieindkomst alene består af udbytte, hvori der er
indeholdt endelig udbytteskat. Fritagelsen gælder dog ikke for ægtefæller,
der er samlevende ved indkomstårets udløb, hvis den ene ægtefælle har en
aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt endelig udbytteskat.«
§ 2. Selvangivelsespligten omfatter ikke:
1) Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre
de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst.
2) Personer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk.
1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under forudsætning af, at den
pågældende alene beskattes efter kildeskattelovens § 48 C.
3) Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, e eller g.
4) Foreninger m.v som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,
hvis foreningen m.v. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven.
5) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven,
hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i
selskabsskatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en
betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt.
6) Aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1.
7) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.
8) Dødsboer, der efter § 6 i dødsboskatteloven er fritaget for at betale
indkomstskat.
Stk. 2. Fritagelserne som nævnt under stk. 1, nr. 2 og 3, gælder
ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, i
hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65,
medmindre udbyttet m.v. er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 6.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 155 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (SKATTETRÆK VED MANGLENDE SKATTEKORT) Retsinformation · 11. november 1992
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister) Retsinformation · 13. januar 2006
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT G - BEREGNING AF LØNMODTAGERBIDRAG OG A-SKAT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 F BEREGNING AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008