Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. december 1999 af finansministeren (Mogens
Lykketoft)
Forslag
til
Lov om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre
(Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og
egenpension m.v.)
§ 1
I lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre,
som ændret ved lov nr. 577 af 19. december 1969, lov nr. 447 af 30.
juni 1993 og lov nr. 185 af 12. marts 1997, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1 affattes således:
»§ 1.
Grundvederlaget til ministre udgør 924.850 kr. i
årligt grundbeløb. Dog udgør vederlaget til
statsministeren 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til
udenrigsministeren og finansministeren samt til partiledere i regeringen
udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære
mere end ét vederlag efter denne bestemmelse.
Stk. 2.
Vederlag efter stk. 1 reguleres på samme
måde som tjenestemandslønninger.
Stk. 3.
Til ministre ydes omkostningstillæg og
godtgørelse for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter
lov om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget.
Stk. 4.
Læs alt
Vederlag og tillæg m.v. udbetales med 1/12
månedlig forud fra den første dag i den efter udnævnelsen
følgende måned og til udgangen af den måned, i hvilken
afgangen fra ministerstillingen finder sted.«
2.
§ 2 affattes således:
»§ 2.
For en minister, som modtager grundvederlag eller
eftervederlag efter lov om valg til Folketinget, nedsættes vederlaget
efter § 1, stk. 1 og 2, med et beløb, der svarer til det af
Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag. Tilsvarende gælder
for eftervederlag efter lov om vederlag og pension m.v. for de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet.
Stk. 2.
For en minister, som modtager omkostningstillæg
og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter lov om valg til
Folketinget, nedsættes de i § 1, stk. 3, anførte
tillæg med et beløb, der svarer til de af Folketinget ydede
tillæg.«
3.
§ 3 affattes således:
»§ 3.
Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til
eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af
det antal hele måneder, hvori vedkommende i alt har været
minister. Dog ydes der eftervederlag mindst i 18 måneder og
højst i 36 måneder.
Stk. 2.
Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers
vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Eftervederlag efter stk. 2 nedsættes med
summen af
1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 2,
nr. 1-4 og 6-10, i lov om valg til Folketinget,
2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem
og
3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for
Folketinget.«
4.
I § 4 ophæves stk. 1, og i stedet
indsættes:
»En minister, som har haft mindst 1 års funktionstid
som minister, er berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den
1. i måneden, efter at vedkommende er fyldt 60 år, eller fra det
tidligere tidspunkt, fra hvilket vedkommende får tilkendt social
førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund
af helbredsmæssige forhold. Egenpension udbetales dog tidligst fra
udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag
efter § 3, stk. 1.«
5.
§ 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Den efterlevende ægtefælle efter en
fungerende eller afgået minister er berettiget til
ægtefællepension, hvis ægteskabet blev
indgået,
1) før afdøde var fyldt 65 år, og
2) før afdøde var fratrådt som minister og
3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.«
6.
I § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3,
ændres »ventepenge« til: »eftervederlag«.
7.
I § 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Egenpensionen nedsættes med det beløb,
hvormed summen af
1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 2,
nr. 1, 4 og 6, i lov om valg til Folketinget,
2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som
folketingsmedlem,
3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for
Folketinget,
4) folkepension og
5) egenpension som minister
overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.«
8.
§ 6 ophæves.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar
2000.
Stk. 2.
§ 4, stk. 1, og § 5, stk. 4, som
affattet i § 1, nr. 4 og 7, har dog alene virkning for udbetaling af
egenpension for funktionstid som minister fra og med den 1. januar 2000. For
udbetaling af egenpension for funktionstid indtil den 1. januar 2000 finder
de hidtidige regler i disse bestemmelser fortsat anvendelse.
Stk. 3.
For ministre, som afgår den 1. januar 2000 eller
senere, udbetales egenpension for så vidt angår funktionstid som
minister forud for den 1. januar 2000 fra udløbet af den periode,
hvori vedkommende har ret til eftervederlag.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Oversigt over lovforslaget
Der har i debatterne i Folketinget om reglerne for
ministerpension m.v. været udtrykt ønske om at udskyde
tidspunktet for ministerpensionens udbetaling til det 60. år, men
samtidig at reformere reglerne for ministre, så der ikke blev tale om
en forringelse af de samlede vilkår.
Med en nyordning er det naturligvis ikke muligt i forhold
til den enkelte minister at sikre, at den samlede livsindkomst hverken bliver
mindre eller større end efter de hidtidige regler.
Lovforslaget indebærer en sammenhængende
modernisering af reglerne for vederlag, eftervederlag og pension og sikrer
som helhed en balance i ændringerne. På den ene side forbedres
vederlaget og eftervederlaget. På den anden side udskydes udbetalingen
af egenpensionen som hovedregel til det fyldte 60. år.
Vilkårene for ministre kommer derved til bedre at
svare til vilkårene for ledere med tilsvarende vilkår og for
folketingsmedlemmer og borgmestre m.fl.
2. Vederlag
Det foreslås, at der fastsættes et samlet
vederlag til ministre. Det fastsættes som et grundbeløb og
reguleres på samme måde som tjenestemandslønningerne.
Det foreslås videre, at vederlaget til
statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og at vederlaget
til udenrigsministeren og finansministeren samt til partiledere i regeringen
udgør 110 pct. af grundvederlaget.
Samtidig foreslås de hidtidige
repræsentationstillæg til statsministeren og udenrigsministeren
afskaffet.
For en minister, som modtager grundvederlag eller
eftervederlag for medlemskab af Folketinget eller eftervederlag for
medlemskab af Europa-Parlamentet, nedsættes ministervederlaget med et
beløb svarende til det modtagne grundvederlag eller eftervederlag.
Det foreslås videre, at ministre ydes
omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
samme regler, som gælder for medlemmer af Folketinget, men at der i
omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v.
modregnes for omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter
m.v., der ydes af Folketinget. Der sikres herved ensartede vilkår med
hensyn til omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter
m.v. for alle ministre.
3. Eftervederlag
Til afløsning af reglerne om 2 års ventepenge
foreslås der indført regler om eftervederlag. Eftervederlaget
udgør samme beløb som vedkommende ministers vederlag. Perioden
med eftervederlag foreslås at udgøre halvdelen af det antal hele
måneder, hvori vedkommende i alt har været minister, dog mindst
18 måneder og højst 36 måneder.
Det foreslås, at der i eftervederlaget modregnes for
løn, vederlag og anden erhvervsmæssig indkomst samt pension m.v.
fra såvel offentlig ansættelse og offentlige hverv som privat
ansættelse og erhvervsvirksomhed.
Herved sikres der afgåede ministre en indkomst
svarende til det hidtidige vederlag i mindst 1½ år og højst 3
år.
4. Pension
Det foreslås, at udbetalingen af egenpension
udskydes til det 60. år eller til det tidligere tidspunkt, på
hvilket vedkommende får tilkendt social førtidspension som
følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige
forhold. Egenpension kan dog tidligst udbetales fra udløbet af
eftervederlagsperioden.
Samtidig foreslås, at der indføres
modregningsregler, således at summen af ministerpension og folkepension
samt indtægter i form af løn og vederlag m.v. samt pension m.v.
fra visse former for offentlig ansættelse samt fra offentlige hverv
ikke kan udgøre et højere beløb end vedkommende
ministers vederlag.
Som konsekvens heraf foreslås de hidtidige
særregler for tjenestemænd ophævet. Det gælder dels
den særlige adgang for tjenestemænd til at få
tjenestemandspension udbetalt på grund af afgang som minister, dels de
særlige regler for samordning mellem ministerpension og
tjenestemandspension og -løn. Forslaget indebærer derfor, at
tjenestemænd ligestilles med øvrige ministre med hensyn til
modregningsregler.
Endelig foreslås, at reglerne om ret til
ægtefællepension tilpasses til de ændrede regler for
udbetaling af egenpension.
5. Administrative konsekvenser m.v.
Forslagene om indførelse af mere omfattende
modregningsregler vedrørende eftervederlag og egenpension vil
medføre en vis forøgelse af de administrative opgaver.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller
miljømæssige konsekvenser, og det har ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Forholdet til EU-retten
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås en
samordning mellem eftervederlag til ministre og vederlag, eftervederlag til
ministre og egenpension som medlem af Europa-Parlamentet samt løn,
vederlag, eftervederlag og egenpension som medlem af Europa-Kommissionen, og
i forslagets § 1, nr. 7, foreslås en tilsvarende samordning for
så vidt angår egenpension. Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
7. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre såvel mer- som
mindreudgifter for staten.
Forslaget om højere vederlag og om højere
eftervederlag, dog med modregningsregler, vil medføre merudgifter.
Forslagene om at afskaffe adgangen til aktuel egenpension ved fratræden
som minister og om modregningsregler for egenpensionen medfører
mindreudgifter.
Der er dog ikke grundlag for at foretage et nærmere
skøn over mer- og mindreudgifter, idet disse ganske vil afhænge
af en række fremtidige faktorer: antallet af ministre, længden af
ministrenes funktionstid, ministrenes alder ved afgang og de
indkomstmæssige forhold for de afgåede ministre.
Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Mindreudgifter for staten vedrørende
egenpension.
Merudgifter for staten vedrørende vederlag og
eftervederlag.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
-
En vis forøgelse af administrationen vedrørende
eftervederlag og egenpension.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
-
-
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
-
-
Miljømæssige konsekvenser
-
-
Administrative konsekvenser for borgerne
-
-
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler udgør vederlaget
415.453 kr. pr. 1. april 1999. En minister, som er medlem af Folketinget,
modtager desuden herfor et grundvederlag, der udgør 377.328 kr. pr. 1.
april 1999. Den samlede vederlæggelse udgør således
792.781 kr. pr. 1. april 1999.
En minister, som ikke er medlem af Folketinget, modtager
efter gældende regler et tillæg, der svarer til grundvederlaget
til medlemmer af Folketinget. Tilsvarende gælder for en minister, som
har orlov fra Folketinget.
Det foreslås, at der fastsættes et samlet
grundvederlag på 924.850 kr. i årligt grundbeløb pr. 1.
oktober 1997, og at vederlaget reguleres med den procentregulering, der i
medfør af tjenestemandsloven er aftalt mellem finansministeren og
tjenestemændenes centralorganisationer for
tjenestemandslønninger. Denne procentregulering udgør 4,8258
pct. pr. 1. april 1999. Pr. denne dato vil det foreslåede vederlag
således udgøre 969.481 kr.
Det foreslås videre, at der til statsministeren ydes
et vederlag, der udgør 125 pct. af det foreslåede grundvederlag,
og at der til udenrigsministeren og finansministeren samt til partiledere i
regeringen ydes et vederlag, der udgør 110 pct. af det
foreslåede grundvederlag. Ingen minister kan oppebære mere end
ét vederlag efter denne bestemmelse. Vederlaget til statsministeren
udgør efter forslaget 1.211.852 kr. pr. 1. april 1999, og vederlaget
til de øvrige anførte ministre udgør 1.066.429 kr. pr.
1. april 1999.
Samtidig foreslås det både at ophæve de
hidtidige repræsentationstillæg til statsministeren og
udenrigsministeren og at ophæve de hidtidige regler om tillæg til
en minister, som ikke er medlem af Folketinget, eller som har orlov fra
Folketinget, jf. nr. 2.
Det foreslås endelig, at der til ministre ydes
omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
samme regler, som gælder for medlemmer af Folketinget efter lov om valg
til Folketinget, jf. nr. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler ydes der til
statsministeren og udenrigsministeren et repræsentationstillæg,
der udgør 70.700 kr. henholdsvis 94.200 kr. pr. 1. april 1999.
En minister, som ikke er medlem af Folketinget, modtager
efter de gældende regler et tillæg, der svarer til
grundvederlaget til medlemmer af Folketinget. Tilsvarende gælder for en
minister, som har orlov fra Folketinget i henhold til § 41, stk. 3,
litra a, i forretningsordenen for Folketinget.
Det foreslås, at de hidtidige
repræsentationstillæg til statsministeren og udenrigsministeren
ophæves.
Det foreslås ligeledes at ophæve reglerne om
tillæg til en minister, som ikke er medlem af Folketinget, eller som
har orlov fra Folketinget efter den anførte bestemmelse.
Disse forslag er en konsekvens af forslaget i nr. 1 om at
fastsætte et samlet grundvederlag for ministre.
I den nye bestemmelse foreslås det, at vederlaget
nedsættes med det beløb, som en minister modtager i
grundvederlag eller eftervederlag som medlem henholdsvis tidligere medlem af
Folketinget. Det samme foreslås at skulle gælde for eftervederlag
til tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet.
Tilsvarende foreslås, at omkostningstillæg og
godtgørelse for boligudgifter m.v., som en minister modtager som
medlem af Folketinget, modregnes i de tilsvarende tillæg efter den
foreslåede bestemmelse i nr. 1.
Til nr. 3
Efter de gældende regler har en minister ved afgang
fra ministerstillingen ret til i 2 år at oppebære ventepenge.
Ventepenge svarer til højeste egenpension, der udgør 241.319
kr. pr. 1. april 1999. Dog bortfalder ventepengene, hvis den tidligere
minister ansættes i stilling forbundet med
tjenestemandspensionsret.
Det foreslås, at ventepengeordningen afløses
af en ordning med eftervederlag. Eftervederlag foreslås ydet i en
periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori
vedkommende i alt har været minister. Dog ydes der eftervederlag mindst
i 18 måneder og højst i 36 måneder.
Det foreslås videre, at eftervederlaget kommer til
at svare til vedkommende ministers vederlag, jf. nr. 1.
Det foreslås dog samtidig, at eftervederlaget
nedsættes med summen af de indtægter, der er anført i
§ 109, stk. 2, nr. 1-4 og 6-10, i lov om valg til Folketinget, og
grundvederlag, eftervederlag og egenpension som folketingsmedlem.
Som konsekvens heraf foreslås de hidtidige
særregler for tjenestemænd i § 3, stk. 2,
ophævet.
Til nr. 4
Efter de gældende regler har en minister, som har
haft mindst 1 års funktionstid som minister, ret til egenpension efter
udløbet af ventepengeperioden.
Det foreslås, at denne ret til aktuel egenpension
ophæves og erstattes af en ret til egenpension, hvis
udbetalingstidspunkt er udskudt til den 1. i måneden, efter at
vedkommende er fyldt 60 år, eller fra det tidligere tidspunkt, fra
hvilket vedkommende får tilkendt social førtidspension som
følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige
forhold. Egenpension kan dog tidligst udbetales fra udløbet af det
tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag.
Til nr. 5
Som en konsekvens af forslaget i nr. 4 om at ændre
reglerne for egenpension foreslås reglerne om
ægtefællepension ændret, således at den efterlevende
ægtefælle også har ret til ægtefællepension,
hvis en tidligere minister dør i tidsrummet mellem
eftervederlagsperiodens udløb og påbegyndelsen af udbetaling af
egenpension. Det vil også gælde i tilfælde, hvor den
afdøde minister har haft mindre end 1 års funktionstid som
minister og dermed ikke har haft ret til egenpension.
Betingelserne for tidspunktet for ægteskabets
indgåelse ændres ikke.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget i nr. 3 om eftervederlag i stedet for ventepenge.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indføres regler om, at
egenpensionen nedsættes med det beløb, hvormed summen af de
indtægter, der er anført i § 109, stk. 2, nr. 1, 4 og
6, i lov om valg til Folketinget, og grundvederlag, eftervederlag eller
egenpension som folketingsmedlem, folkepension og egenpension som minister
overstiger vedkommendes vederlag.
Til nr. 8
Som konsekvens af forslaget i nr. 7 om indførelse
af generelle modregningsregler for ministerpension foreslås, at de
hidtidige særregler for tjenestemænd om samordning mellem
ministerpension og tjenestemandspension og -løn ophæves, jf.
bemærkningerne til § 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås videre, at loven har virkning fra den
1. januar 2000, idet det dog foreslås, at § 4, stk. 1, og
§ 5, stk. 4, som affattet i § 1, nr. 4 og 7, alene har
virkning for udbetaling af egenpension for funktionstid som minister fra og
med den 1. januar 2000. For udbetaling af egenpension for funktionstid indtil
den 1. januar 2000 finder de hidtidige regler i § 4, stk. 1, henholdsvis § 5
fortsat anvendelse.
Som en overgangsregel foreslås det, at egenpension
for funktionstid som minister forud for den 1. januar 2000 udbetales fra
udløbet af den periode, hvori vedkommende har ret til eftervederlag
efter de nye regler. Dette er en konsekvens af, at reglerne om ventepenge
foreslås ophævet og erstattet af regler om eftervederlag, jf.
§ 1, nr. 3, og at disse regler også har virkning for ministre, som
har funktionstid før den 1. januar 2000 og afgår efter lovens
virkningstidspunkt.
Forslaget indebærer, at den del af egenpensionen,
der hidrører fra funktionstid før 1. januar 2000, fortsat
udbetales som følge af afgang som minister, også inden
vedkommende er fyldt 60 år. Der sker således ikke indgreb i
pensionsret, der baserer sig på funktionstid inden lovens
virkningstidspunkt, herunder for ministre, som afgår den 1. januar 2000
eller senere og modtager ministerpension efter de hidtidige regler for
funktionstid som minister inden den 1. januar 2000. En sådan
ministerpension beregnes efter vedkommendes funktionstid forud for den 1.
januar 2000.
Forslaget indebærer tillige, at de hidtidige regler
om samordning mellem ministerpension og tjenestemandspension og løn
ikke finder anvendelse for egenpension, der baserer sig på funktionstid
inden den 1. januar 2000 og udbetales til en minister, som fratræder
den 1. januar 2000 eller senere, jf. § 1, nr. 8.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i
forhold til udbetalingen af ventepenge og egenpension til ministre, som er
afgået senest den 31. december 1999 og ikke atter bliver ministre.
Tilsvarende gælder for ægtefællepension
og børnepension samt børnepensionstillæg.
Bilag
Teknisk sammenskrivning af Lov om vederlag og pension m.v.
for ministre
Sammenskrivningen omfatter lov nr. 194 af 5. juni 1959 om
vederlag og pension m.v. for ministre med de ændringer, der
følger af lov nr. 577 af 19. december 1969, lov nr. 447 af 30. juni
1993 og lov nr. 185 af 12. marts 1997.
§ 1.
Det årlige vederlag til ministre udgør
45.000 kr. med tillæg efter de den 1. oktober 1969 gældende
satser. Af det samlede vederlag ydes 100/133 som grundbeløb, der
reguleres på samme måde som tjenestemandslønninger.
Stk. 2.
Vederlaget udbetales med 1/12 månedlig forud fra
den første dag i den efter udnævnelsen følgende
måned og til udgangen af den måned, i hvilken afgangen fra
ministerstillingen finder sted.
§ 2.
Som repræsentationstillæg ydes der
statsministeren 13.500 kr. og udenrigsministeren 18.000 kr. årlig, der
dyrtidsreguleres på samme måde som generelle og særlige
tillæg til tjenestemandsstillinger.
Stk. 2.
Ingen minister kan oppebære mere end ét
repræsentationstillæg.
Stk. 3.
Til ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget,
ydes et tillæg svarende til det efter lov om valg til Folketinget
gældende grundvederlag til medlemmer af Folketinget. Tilsvarende
gælder for ministre, der har orlov i henhold til § 41,
stk. 3, litra e, i forretningsordenen for Folketinget.
Stk. 4.
Med hensyn til udbetalingen gælder reglerne i
§ 1, stk. 2.
§ 3.
Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til i
2 år at oppebære ventepenge svarende til højeste
ministerpension.
Stk. 2.
Ventepenge bortfalder, såfremt en afgået
minister ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen kan
medregnes i pensionsalder efter § 4 i lov om tjenestemandspension. Er
lønningsindtægten lavere end ventepengene, udbetales dog som
personligt tillæg et beløb, der svarer til forskellen.
§ 4.
En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid
som minister, er berettiget til egenpension efter udløbet af det
tidsrum, hvori der udbetales ventepenge.
Stk. 2.
Ægtefællen efter en minister, der ved sin
død fungerede i ministerstilling eller var pensioneret eller oppebar
ventepenge, er berettiget til ægtefællepension, hvis
ægteskabet blev indgået,
1) før afdøde var fyldt 65 år, og
2) før afdøde var fratrådt som minister og
3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.
Stk. 3.
Stk. 2, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut
infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 4.
Med hensyn til børnepensionstillæg og
børnepension finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om
tjenestemandspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Bestemmelserne om efterindtægt i kapitel 6 i lov
om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse, for så vidt
angår vederlag, ventepenge og pension efter nærværende
lov.
§ 5.
Pensionen til en minister og til en ministers
efterlevende ægtefælle beregnes på grundlag af
funktionstiden som minister regnet fra den første
udnævnelse.
Stk. 2.
Egenpensionen og ægtefællepensionen svarer
til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49 og dennes
efterlevende ægtefælle og beregnes på grundlag af
nedennævnte pensionsaldre i forhold til funktionstiden som
minister:
1) Egenpension:
Funktionstid:
Pensionsalder:
fra 1 indtil 2 år
9 år
fra 2 indtil 3 år
14 år
fra 3 indtil 4 år
18 år
fra 4 indtil 5 år
20 år
fra 5 indtil 6 år
23 år
fra 6 indtil 7 år
27 år
fra 7 indtil 8 år
29 år
fra 8 år og derover
37 år
2) Ægtefællepension:
Funktionstid:
Pensionsalder:
under 2 år
15 år
fra 2 indtil 4 år
24 år
fra 4 indtil 8 år
28 år
fra 8 indtil 12 år
33 år
12 år og derover
37 år
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 27 henholdsvis § 27 a i
lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for egen- og
ægtefællepension, børnepensionstillæg og
børnepension samt efterindtægt af pension henholdsvis for
efterindtægt af vederlag og ventepenge i henhold til
nærværende lov.
§ 6.
Er en tjenestemand overgået til ministerstilling,
har han ved sin afgang fra denne ret til den ham ved afgangen fra
tjenestemandsstillingen tilkommende pension, forøget med egenpension
efter nærværende lov; det samlede pensionsbeløb kan dog
ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås efter lov
om tjenestemandspension. Ansættes en pensionsnydende minister i
tjenestemandsstilling, hvis lønning er større end den ham i alt
tillagte pension, bortfalder denne; er lønningen mindre end pensionen,
udbetales forskellen som personligt tillæg. Ved afgang fra
tjenestemandsstilling, som en afgået minister beklæder, har han
ret til den samlede pension, der som afgået minister tilkom ham, hvis
denne er større end den pension, hvortil tjenestemandsstillingen
berettiger ham, idet det tidsrum, hvori han har fungeret som minister og
eventuelt i tidligere tjenestemandsstilling, medregnes i pensionsalderen.
Stk. 2.
Ventepengeperiode medregnes ikke i pensionsalder.
Stk. 3.
Ægtefællepension efter
nærværende lov kan i forbindelse med ægtefællepension
hidrørende fra ansættelse i tjenestemandsstilling ikke overstige
den højeste ægtefællepension, der kan opnås efter
lov om tjenestemandspension.
§ 7.
(Ophævet).
§ 8.
Besidder en minister ved sin tiltræden hverv i
offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners
tjeneste, vil disse være at fratræde. Dog kan han undtagelsesvis
med foreløbig billigelse af statsministeren bevare sådanne
hverv, hvis varetagelse efter dennes skøn ikke kan berede
vanskeligheder i udførelsen af hans embedspligt som minister eller i
hans forhold til de forskellige statsforvaltningsgrene. Statsministeren skal
i så fald straks skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg
meddelelse herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter
meddelelsens modtagelse nægte vedkommende minister tilladelse til at
bevare sådanne hverv. Efter forløbet af dette tidsrum meddeler
statsministeren Folketingets formand, hvilke hverv den vedkommende minister
har tilladelse til at varetage.
Stk. 2.
Har det i stk. 1 nævnte udvalg endnu ikke
konstitueret sig, når statsministerens foreløbige billigelse
indhentes, har denne gyldighed, indtil konstitutionen har fundet sted. Sagen
vil derefter være at behandle som forannævnt.
Stk. 3.
Ingen minister må i sin ministertid overtage
noget nyt hverv af den i stk. 1 nævnte art.
Stk. 4.
Besidder statsministeren ved et ministeriums
tiltræden hverv af den heromhandlede art, skal meddelelse til udvalget
finde sted derom, hvis han ønsker at bevare noget af disse, hvorefter
der forholdes i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 5.
Folketingsvirksomhed er undtaget fra bestemmelserne i
denne paragraf.
§ 9.
Udnævnes en tjenestemand til minister, kan den af
ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution
for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til
stillingens tarv, og for så vidt og så længe konstitution i
stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal herom give meddelelse
til det i § 8 nævnte udvalg, hvorefter der forholdes i
overensstemmelse med § 8, stk. 1.
§ 10.
De i denne lov indeholdte lønnings- og
pensionsbestemmelser har virkning fra 1. april 1959.
Stk. 2.
For de i henhold til de hidtil gældende
bestemmelser ydede pensioner finder bestemmelserne i § 1 i lov nr. 81 af
21. marts 1959 om pensioner, der er fastsat i henhold til de før 1.
april 1958 inden for staten gældende lønnings- og pensionslove,
tilsvarende anvendelse. I øvrigt omfattes ministre, der er
afgået før 1. april 1959, samt sådanne ministres
efterladte ikke af nærværende lov.
§ 11.
Pensioner efter § 4, der er påbegyndt
udbetalt pr. 31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter
bestemmelserne i § 5. Hvor denne omberegning medfører
ændring i pensionen, ydes evt. personligt tillæg, så det
hidtidige pensionsniveau bevares.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre) Retsinformation · 28. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre Retsinformation · 3. januar 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Størrelsen af grundvederlag til ministre og beregning af ministres eftervederlag) Retsinformation · 14. april 2012
- Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.) Retsinformation · 15. december 2016
- Bekendtgørelse af lov om vederlag og pension m.v. for ministre Retsinformation · 6. juli 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven (Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.) Retsinformation · 6. november 2025