Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

1999/1 LSF 140Lovforslag som fremsatFinansministeriet8. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. december 1999 af finansministeren (Mogens

Lykketoft)

Forslag

til

Lov om ændring af lov

om vederlag og pension m.v. for ministre

(Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og

egenpension m.v.)

§ 1

I lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre,

som ændret ved lov nr. 577 af 19. december 1969, lov nr. 447 af 30.

juni 1993 og lov nr. 185 af 12. marts 1997, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 1 affattes således:

»§ 1.

Grundvederlaget til ministre udgør 924.850 kr. i

årligt grundbeløb. Dog udgør vederlaget til

statsministeren 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til

udenrigsministeren og finansministeren samt til partiledere i regeringen

udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære

mere end ét vederlag efter denne bestemmelse.

Stk. 2.

Vederlag efter stk. 1 reguleres på samme

måde som tjenestemandslønninger.

Stk. 3.

Til ministre ydes omkostningstillæg og

godtgørelse for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter

lov om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget.

Stk. 4.

Læs alt

Vederlag og tillæg m.v. udbetales med 1/12

månedlig forud fra den første dag i den efter udnævnelsen

følgende måned og til udgangen af den måned, i hvilken

afgangen fra ministerstillingen finder sted.«

2.

§ 2 affattes således:

»§ 2.

For en minister, som modtager grundvederlag eller

eftervederlag efter lov om valg til Folketinget, nedsættes vederlaget

efter § 1, stk. 1 og 2, med et beløb, der svarer til det af

Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag. Tilsvarende gælder

for eftervederlag efter lov om vederlag og pension m.v. for de danske

repræsentanter i Europa-Parlamentet.

Stk. 2.

For en minister, som modtager omkostningstillæg

og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter lov om valg til

Folketinget, nedsættes de i § 1, stk. 3, anførte

tillæg med et beløb, der svarer til de af Folketinget ydede

tillæg.«

3.

§ 3 affattes således:

»§ 3.

Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til

eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af

det antal hele måneder, hvori vedkommende i alt har været

minister. Dog ydes der eftervederlag mindst i 18 måneder og

højst i 36 måneder.

Stk. 2.

Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers

vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Eftervederlag efter stk. 2 nedsættes med

summen af

1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 2,

nr. 1-4 og 6-10, i lov om valg til Folketinget,

2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmedlem

og

3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for

Folketinget.«

4.

I § 4 ophæves stk. 1, og i stedet

indsættes:

»En minister, som har haft mindst 1 års funktionstid

som minister, er berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den

1. i måneden, efter at vedkommende er fyldt 60 år, eller fra det

tidligere tidspunkt, fra hvilket vedkommende får tilkendt social

førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund

af helbredsmæssige forhold. Egenpension udbetales dog tidligst fra

udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag

efter § 3, stk. 1.«

5.

§ 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Den efterlevende ægtefælle efter en

fungerende eller afgået minister er berettiget til

ægtefællepension, hvis ægteskabet blev

indgået,

1) før afdøde var fyldt 65 år, og

2) før afdøde var fratrådt som minister og

3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.«

6.

I § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3,

ændres »ventepenge« til: »eftervederlag«.

7.

I § 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Egenpensionen nedsættes med det beløb,

hvormed summen af

1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 2,

nr. 1, 4 og 6, i lov om valg til Folketinget,

2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som

folketingsmedlem,

3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand for

Folketinget,

4) folkepension og

5) egenpension som minister

overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.«

8.

§ 6 ophæves.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar

2000.

Stk. 2.

§ 4, stk. 1, og § 5, stk. 4, som

affattet i § 1, nr. 4 og 7, har dog alene virkning for udbetaling af

egenpension for funktionstid som minister fra og med den 1. januar 2000. For

udbetaling af egenpension for funktionstid indtil den 1. januar 2000 finder

de hidtidige regler i disse bestemmelser fortsat anvendelse.

Stk. 3.

For ministre, som afgår den 1. januar 2000 eller

senere, udbetales egenpension for så vidt angår funktionstid som

minister forud for den 1. januar 2000 fra udløbet af den periode,

hvori vedkommende har ret til eftervederlag.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Oversigt over lovforslaget

Der har i debatterne i Folketinget om reglerne for

ministerpension m.v. været udtrykt ønske om at udskyde

tidspunktet for ministerpensionens udbetaling til det 60. år, men

samtidig at reformere reglerne for ministre, så der ikke blev tale om

en forringelse af de samlede vilkår.

Med en nyordning er det naturligvis ikke muligt i forhold

til den enkelte minister at sikre, at den samlede livsindkomst hverken bliver

mindre eller større end efter de hidtidige regler.

Lovforslaget indebærer en sammenhængende

modernisering af reglerne for vederlag, eftervederlag og pension og sikrer

som helhed en balance i ændringerne. På den ene side forbedres

vederlaget og eftervederlaget. På den anden side udskydes udbetalingen

af egenpensionen som hovedregel til det fyldte 60. år.

Vilkårene for ministre kommer derved til bedre at

svare til vilkårene for ledere med tilsvarende vilkår og for

folketingsmedlemmer og borgmestre m.fl.

2. Vederlag

Det foreslås, at der fastsættes et samlet

vederlag til ministre. Det fastsættes som et grundbeløb og

reguleres på samme måde som tjenestemandslønningerne.

Det foreslås videre, at vederlaget til

statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og at vederlaget

til udenrigsministeren og finansministeren samt til partiledere i regeringen

udgør 110 pct. af grundvederlaget.

Samtidig foreslås de hidtidige

repræsentationstillæg til statsministeren og udenrigsministeren

afskaffet.

For en minister, som modtager grundvederlag eller

eftervederlag for medlemskab af Folketinget eller eftervederlag for

medlemskab af Europa-Parlamentet, nedsættes ministervederlaget med et

beløb svarende til det modtagne grundvederlag eller eftervederlag.

Det foreslås videre, at ministre ydes

omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter

samme regler, som gælder for medlemmer af Folketinget, men at der i

omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v.

modregnes for omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter

m.v., der ydes af Folketinget. Der sikres herved ensartede vilkår med

hensyn til omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter

m.v. for alle ministre.

3. Eftervederlag

Til afløsning af reglerne om 2 års ventepenge

foreslås der indført regler om eftervederlag. Eftervederlaget

udgør samme beløb som vedkommende ministers vederlag. Perioden

med eftervederlag foreslås at udgøre halvdelen af det antal hele

måneder, hvori vedkommende i alt har været minister, dog mindst

18 måneder og højst 36 måneder.

Det foreslås, at der i eftervederlaget modregnes for

løn, vederlag og anden erhvervsmæssig indkomst samt pension m.v.

fra såvel offentlig ansættelse og offentlige hverv som privat

ansættelse og erhvervsvirksomhed.

Herved sikres der afgåede ministre en indkomst

svarende til det hidtidige vederlag i mindst 1½ år og højst 3

år.

4. Pension

Det foreslås, at udbetalingen af egenpension

udskydes til det 60. år eller til det tidligere tidspunkt, på

hvilket vedkommende får tilkendt social førtidspension som

følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige

forhold. Egenpension kan dog tidligst udbetales fra udløbet af

eftervederlagsperioden.

Samtidig foreslås, at der indføres

modregningsregler, således at summen af ministerpension og folkepension

samt indtægter i form af løn og vederlag m.v. samt pension m.v.

fra visse former for offentlig ansættelse samt fra offentlige hverv

ikke kan udgøre et højere beløb end vedkommende

ministers vederlag.

Som konsekvens heraf foreslås de hidtidige

særregler for tjenestemænd ophævet. Det gælder dels

den særlige adgang for tjenestemænd til at få

tjenestemandspension udbetalt på grund af afgang som minister, dels de

særlige regler for samordning mellem ministerpension og

tjenestemandspension og -løn. Forslaget indebærer derfor, at

tjenestemænd ligestilles med øvrige ministre med hensyn til

modregningsregler.

Endelig foreslås, at reglerne om ret til

ægtefællepension tilpasses til de ændrede regler for

udbetaling af egenpension.

5. Administrative konsekvenser m.v.

Forslagene om indførelse af mere omfattende

modregningsregler vedrørende eftervederlag og egenpension vil

medføre en vis forøgelse af de administrative opgaver.

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller

miljømæssige konsekvenser, og det har ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

6. Forholdet til EU-retten

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås en

samordning mellem eftervederlag til ministre og vederlag, eftervederlag til

ministre og egenpension som medlem af Europa-Parlamentet samt løn,

vederlag, eftervederlag og egenpension som medlem af Europa-Kommissionen, og

i forslagets § 1, nr. 7, foreslås en tilsvarende samordning for

så vidt angår egenpension. Lovforslaget indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

7. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre såvel mer- som

mindreudgifter for staten.

Forslaget om højere vederlag og om højere

eftervederlag, dog med modregningsregler, vil medføre merudgifter.

Forslagene om at afskaffe adgangen til aktuel egenpension ved fratræden

som minister og om modregningsregler for egenpensionen medfører

mindreudgifter.

Der er dog ikke grundlag for at foretage et nærmere

skøn over mer- og mindreudgifter, idet disse ganske vil afhænge

af en række fremtidige faktorer: antallet af ministre, længden af

ministrenes funktionstid, ministrenes alder ved afgang og de

indkomstmæssige forhold for de afgåede ministre.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Mindreudgifter for staten vedrørende

egenpension.

Merudgifter for staten vedrørende vederlag og

eftervederlag.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

-

En vis forøgelse af administrationen vedrørende

eftervederlag og egenpension.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler udgør vederlaget

415.453 kr. pr. 1. april 1999. En minister, som er medlem af Folketinget,

modtager desuden herfor et grundvederlag, der udgør 377.328 kr. pr. 1.

april 1999. Den samlede vederlæggelse udgør således

792.781 kr. pr. 1. april 1999.

En minister, som ikke er medlem af Folketinget, modtager

efter gældende regler et tillæg, der svarer til grundvederlaget

til medlemmer af Folketinget. Tilsvarende gælder for en minister, som

har orlov fra Folketinget.

Det foreslås, at der fastsættes et samlet

grundvederlag på 924.850 kr. i årligt grundbeløb pr. 1.

oktober 1997, og at vederlaget reguleres med den procentregulering, der i

medfør af tjenestemandsloven er aftalt mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer for

tjenestemandslønninger. Denne procentregulering udgør 4,8258

pct. pr. 1. april 1999. Pr. denne dato vil det foreslåede vederlag

således udgøre 969.481 kr.

Det foreslås videre, at der til statsministeren ydes

et vederlag, der udgør 125 pct. af det foreslåede grundvederlag,

og at der til udenrigsministeren og finansministeren samt til partiledere i

regeringen ydes et vederlag, der udgør 110 pct. af det

foreslåede grundvederlag. Ingen minister kan oppebære mere end

ét vederlag efter denne bestemmelse. Vederlaget til statsministeren

udgør efter forslaget 1.211.852 kr. pr. 1. april 1999, og vederlaget

til de øvrige anførte ministre udgør 1.066.429 kr. pr.

1. april 1999.

Samtidig foreslås det både at ophæve de

hidtidige repræsentationstillæg til statsministeren og

udenrigsministeren og at ophæve de hidtidige regler om tillæg til

en minister, som ikke er medlem af Folketinget, eller som har orlov fra

Folketinget, jf. nr. 2.

Det foreslås endelig, at der til ministre ydes

omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter

samme regler, som gælder for medlemmer af Folketinget efter lov om valg

til Folketinget, jf. nr. 2.

Til nr. 2

Efter de gældende regler ydes der til

statsministeren og udenrigsministeren et repræsentationstillæg,

der udgør 70.700 kr. henholdsvis 94.200 kr. pr. 1. april 1999.

En minister, som ikke er medlem af Folketinget, modtager

efter de gældende regler et tillæg, der svarer til

grundvederlaget til medlemmer af Folketinget. Tilsvarende gælder for en

minister, som har orlov fra Folketinget i henhold til § 41, stk. 3,

litra a, i forretningsordenen for Folketinget.

Det foreslås, at de hidtidige

repræsentationstillæg til statsministeren og udenrigsministeren

ophæves.

Det foreslås ligeledes at ophæve reglerne om

tillæg til en minister, som ikke er medlem af Folketinget, eller som

har orlov fra Folketinget efter den anførte bestemmelse.

Disse forslag er en konsekvens af forslaget i nr. 1 om at

fastsætte et samlet grundvederlag for ministre.

I den nye bestemmelse foreslås det, at vederlaget

nedsættes med det beløb, som en minister modtager i

grundvederlag eller eftervederlag som medlem henholdsvis tidligere medlem af

Folketinget. Det samme foreslås at skulle gælde for eftervederlag

til tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet.

Tilsvarende foreslås, at omkostningstillæg og

godtgørelse for boligudgifter m.v., som en minister modtager som

medlem af Folketinget, modregnes i de tilsvarende tillæg efter den

foreslåede bestemmelse i nr. 1.

Til nr. 3

Efter de gældende regler har en minister ved afgang

fra ministerstillingen ret til i 2 år at oppebære ventepenge.

Ventepenge svarer til højeste egenpension, der udgør 241.319

kr. pr. 1. april 1999. Dog bortfalder ventepengene, hvis den tidligere

minister ansættes i stilling forbundet med

tjenestemandspensionsret.

Det foreslås, at ventepengeordningen afløses

af en ordning med eftervederlag. Eftervederlag foreslås ydet i en

periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori

vedkommende i alt har været minister. Dog ydes der eftervederlag mindst

i 18 måneder og højst i 36 måneder.

Det foreslås videre, at eftervederlaget kommer til

at svare til vedkommende ministers vederlag, jf. nr. 1.

Det foreslås dog samtidig, at eftervederlaget

nedsættes med summen af de indtægter, der er anført i

§ 109, stk. 2, nr. 1-4 og 6-10, i lov om valg til Folketinget, og

grundvederlag, eftervederlag og egenpension som folketingsmedlem.

Som konsekvens heraf foreslås de hidtidige

særregler for tjenestemænd i § 3, stk. 2,

ophævet.

Til nr. 4

Efter de gældende regler har en minister, som har

haft mindst 1 års funktionstid som minister, ret til egenpension efter

udløbet af ventepengeperioden.

Det foreslås, at denne ret til aktuel egenpension

ophæves og erstattes af en ret til egenpension, hvis

udbetalingstidspunkt er udskudt til den 1. i måneden, efter at

vedkommende er fyldt 60 år, eller fra det tidligere tidspunkt, fra

hvilket vedkommende får tilkendt social førtidspension som

følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige

forhold. Egenpension kan dog tidligst udbetales fra udløbet af det

tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag.

Til nr. 5

Som en konsekvens af forslaget i nr. 4 om at ændre

reglerne for egenpension foreslås reglerne om

ægtefællepension ændret, således at den efterlevende

ægtefælle også har ret til ægtefællepension,

hvis en tidligere minister dør i tidsrummet mellem

eftervederlagsperiodens udløb og påbegyndelsen af udbetaling af

egenpension. Det vil også gælde i tilfælde, hvor den

afdøde minister har haft mindre end 1 års funktionstid som

minister og dermed ikke har haft ret til egenpension.

Betingelserne for tidspunktet for ægteskabets

indgåelse ændres ikke.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslaget i nr. 3 om eftervederlag i stedet for ventepenge.

Til nr. 7

Det foreslås, at der indføres regler om, at

egenpensionen nedsættes med det beløb, hvormed summen af de

indtægter, der er anført i § 109, stk. 2, nr. 1, 4 og

6, i lov om valg til Folketinget, og grundvederlag, eftervederlag eller

egenpension som folketingsmedlem, folkepension og egenpension som minister

overstiger vedkommendes vederlag.

Til nr. 8

Som konsekvens af forslaget i nr. 7 om indførelse

af generelle modregningsregler for ministerpension foreslås, at de

hidtidige særregler for tjenestemænd om samordning mellem

ministerpension og tjenestemandspension og -løn ophæves, jf.

bemærkningerne til § 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås videre, at loven har virkning fra den

1. januar 2000, idet det dog foreslås, at § 4, stk. 1, og

§ 5, stk. 4, som affattet i § 1, nr. 4 og 7, alene har

virkning for udbetaling af egenpension for funktionstid som minister fra og

med den 1. januar 2000. For udbetaling af egenpension for funktionstid indtil

den 1. januar 2000 finder de hidtidige regler i § 4, stk. 1, henholdsvis § 5

fortsat anvendelse.

Som en overgangsregel foreslås det, at egenpension

for funktionstid som minister forud for den 1. januar 2000 udbetales fra

udløbet af den periode, hvori vedkommende har ret til eftervederlag

efter de nye regler. Dette er en konsekvens af, at reglerne om ventepenge

foreslås ophævet og erstattet af regler om eftervederlag, jf.

§ 1, nr. 3, og at disse regler også har virkning for ministre, som

har funktionstid før den 1. januar 2000 og afgår efter lovens

virkningstidspunkt.

Forslaget indebærer, at den del af egenpensionen,

der hidrører fra funktionstid før 1. januar 2000, fortsat

udbetales som følge af afgang som minister, også inden

vedkommende er fyldt 60 år. Der sker således ikke indgreb i

pensionsret, der baserer sig på funktionstid inden lovens

virkningstidspunkt, herunder for ministre, som afgår den 1. januar 2000

eller senere og modtager ministerpension efter de hidtidige regler for

funktionstid som minister inden den 1. januar 2000. En sådan

ministerpension beregnes efter vedkommendes funktionstid forud for den 1.

januar 2000.

Forslaget indebærer tillige, at de hidtidige regler

om samordning mellem ministerpension og tjenestemandspension og løn

ikke finder anvendelse for egenpension, der baserer sig på funktionstid

inden den 1. januar 2000 og udbetales til en minister, som fratræder

den 1. januar 2000 eller senere, jf. § 1, nr. 8.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i

forhold til udbetalingen af ventepenge og egenpension til ministre, som er

afgået senest den 31. december 1999 og ikke atter bliver ministre.

Tilsvarende gælder for ægtefællepension

og børnepension samt børnepensionstillæg.

Bilag

Teknisk sammenskrivning af Lov om vederlag og pension m.v.

for ministre

Sammenskrivningen omfatter lov nr. 194 af 5. juni 1959 om

vederlag og pension m.v. for ministre med de ændringer, der

følger af lov nr. 577 af 19. december 1969, lov nr. 447 af 30. juni

1993 og lov nr. 185 af 12. marts 1997.

§ 1.

Det årlige vederlag til ministre udgør

45.000 kr. med tillæg efter de den 1. oktober 1969 gældende

satser. Af det samlede vederlag ydes 100/133 som grundbeløb, der

reguleres på samme måde som tjenestemandslønninger.

Stk. 2.

Vederlaget udbetales med 1/12 månedlig forud fra

den første dag i den efter udnævnelsen følgende

måned og til udgangen af den måned, i hvilken afgangen fra

ministerstillingen finder sted.

§ 2.

Som repræsentationstillæg ydes der

statsministeren 13.500 kr. og udenrigsministeren 18.000 kr. årlig, der

dyrtidsreguleres på samme måde som generelle og særlige

tillæg til tjenestemandsstillinger.

Stk. 2.

Ingen minister kan oppebære mere end ét

repræsentationstillæg.

Stk. 3.

Til ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget,

ydes et tillæg svarende til det efter lov om valg til Folketinget

gældende grundvederlag til medlemmer af Folketinget. Tilsvarende

gælder for ministre, der har orlov i henhold til § 41,

stk. 3, litra e, i forretningsordenen for Folketinget.

Stk. 4.

Med hensyn til udbetalingen gælder reglerne i

§ 1, stk. 2.

§ 3.

Ved afgang fra ministerstilling har en minister ret til i

2 år at oppebære ventepenge svarende til højeste

ministerpension.

Stk. 2.

Ventepenge bortfalder, såfremt en afgået

minister ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen kan

medregnes i pensionsalder efter § 4 i lov om tjenestemandspension. Er

lønningsindtægten lavere end ventepengene, udbetales dog som

personligt tillæg et beløb, der svarer til forskellen.

§ 4.

En minister, der har haft mindst 1 års funktionstid

som minister, er berettiget til egenpension efter udløbet af det

tidsrum, hvori der udbetales ventepenge.

Stk. 2.

Ægtefællen efter en minister, der ved sin

død fungerede i ministerstilling eller var pensioneret eller oppebar

ventepenge, er berettiget til ægtefællepension, hvis

ægteskabet blev indgået,

1) før afdøde var fyldt 65 år, og

2) før afdøde var fratrådt som minister og

3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Stk. 3.

Stk. 2, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis

dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut

infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 4.

Med hensyn til børnepensionstillæg og

børnepension finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om

tjenestemandspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Bestemmelserne om efterindtægt i kapitel 6 i lov

om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse, for så vidt

angår vederlag, ventepenge og pension efter nærværende

lov.

§ 5.

Pensionen til en minister og til en ministers

efterlevende ægtefælle beregnes på grundlag af

funktionstiden som minister regnet fra den første

udnævnelse.

Stk. 2.

Egenpensionen og ægtefællepensionen svarer

til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49 og dennes

efterlevende ægtefælle og beregnes på grundlag af

nedennævnte pensionsaldre i forhold til funktionstiden som

minister:

1) Egenpension:

Funktionstid:

Pensionsalder:

fra 1 indtil 2 år

9 år

fra 2 indtil 3 år

14 år

fra 3 indtil 4 år

18 år

fra 4 indtil 5 år

20 år

fra 5 indtil 6 år

23 år

fra 6 indtil 7 år

27 år

fra 7 indtil 8 år

29 år

fra 8 år og derover

37 år

2) Ægtefællepension:

Funktionstid:

Pensionsalder:

under 2 år

15 år

fra 2 indtil 4 år

24 år

fra 4 indtil 8 år

28 år

fra 8 indtil 12 år

33 år

12 år og derover

37 år

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 27 henholdsvis § 27 a i

lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for egen- og

ægtefællepension, børnepensionstillæg og

børnepension samt efterindtægt af pension henholdsvis for

efterindtægt af vederlag og ventepenge i henhold til

nærværende lov.

§ 6.

Er en tjenestemand overgået til ministerstilling,

har han ved sin afgang fra denne ret til den ham ved afgangen fra

tjenestemandsstillingen tilkommende pension, forøget med egenpension

efter nærværende lov; det samlede pensionsbeløb kan dog

ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås efter lov

om tjenestemandspension. Ansættes en pensionsnydende minister i

tjenestemandsstilling, hvis lønning er større end den ham i alt

tillagte pension, bortfalder denne; er lønningen mindre end pensionen,

udbetales forskellen som personligt tillæg. Ved afgang fra

tjenestemandsstilling, som en afgået minister beklæder, har han

ret til den samlede pension, der som afgået minister tilkom ham, hvis

denne er større end den pension, hvortil tjenestemandsstillingen

berettiger ham, idet det tidsrum, hvori han har fungeret som minister og

eventuelt i tidligere tjenestemandsstilling, medregnes i pensionsalderen.

Stk. 2.

Ventepengeperiode medregnes ikke i pensionsalder.

Stk. 3.

Ægtefællepension efter

nærværende lov kan i forbindelse med ægtefællepension

hidrørende fra ansættelse i tjenestemandsstilling ikke overstige

den højeste ægtefællepension, der kan opnås efter

lov om tjenestemandspension.

§ 7.

(Ophævet).

§ 8.

Besidder en minister ved sin tiltræden hverv i

offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners

tjeneste, vil disse være at fratræde. Dog kan han undtagelsesvis

med foreløbig billigelse af statsministeren bevare sådanne

hverv, hvis varetagelse efter dennes skøn ikke kan berede

vanskeligheder i udførelsen af hans embedspligt som minister eller i

hans forhold til de forskellige statsforvaltningsgrene. Statsministeren skal

i så fald straks skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg

meddelelse herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter

meddelelsens modtagelse nægte vedkommende minister tilladelse til at

bevare sådanne hverv. Efter forløbet af dette tidsrum meddeler

statsministeren Folketingets formand, hvilke hverv den vedkommende minister

har tilladelse til at varetage.

Stk. 2.

Har det i stk. 1 nævnte udvalg endnu ikke

konstitueret sig, når statsministerens foreløbige billigelse

indhentes, har denne gyldighed, indtil konstitutionen har fundet sted. Sagen

vil derefter være at behandle som forannævnt.

Stk. 3.

Ingen minister må i sin ministertid overtage

noget nyt hverv af den i stk. 1 nævnte art.

Stk. 4.

Besidder statsministeren ved et ministeriums

tiltræden hverv af den heromhandlede art, skal meddelelse til udvalget

finde sted derom, hvis han ønsker at bevare noget af disse, hvorefter

der forholdes i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 5.

Folketingsvirksomhed er undtaget fra bestemmelserne i

denne paragraf.

§ 9.

Udnævnes en tjenestemand til minister, kan den af

ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution

for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til

stillingens tarv, og for så vidt og så længe konstitution i

stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal herom give meddelelse

til det i § 8 nævnte udvalg, hvorefter der forholdes i

overensstemmelse med § 8, stk. 1.

§ 10.

De i denne lov indeholdte lønnings- og

pensionsbestemmelser har virkning fra 1. april 1959.

Stk. 2.

For de i henhold til de hidtil gældende

bestemmelser ydede pensioner finder bestemmelserne i § 1 i lov nr. 81 af

21. marts 1959 om pensioner, der er fastsat i henhold til de før 1.

april 1958 inden for staten gældende lønnings- og pensionslove,

tilsvarende anvendelse. I øvrigt omfattes ministre, der er

afgået før 1. april 1959, samt sådanne ministres

efterladte ikke af nærværende lov.

§ 11.

Pensioner efter § 4, der er påbegyndt

udbetalt pr. 31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter

bestemmelserne i § 5. Hvor denne omberegning medfører

ændring i pensionen, ydes evt. personligt tillæg, så det

hidtidige pensionsniveau bevares.

Lignende dokumenter