1997 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER, LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG LOV OM AMTSKOMMUNAL INDKOMSTSKAT (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som ændret ved §
15 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og § 8 i lov nr. 1094 af 29. december
1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for
en kommune efter »grundværdier«: »og provenuet af
kommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten i
beregningsåret«.
2. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for
en amtskommune efter »grundskyld«: »og amtskommunens andel
af ejendomsværdiskat«.
3. I § 24 indsættes i afsnittet Faktisk
beskatningsniveau efter »indkomstskat«: », andel af
ejendomsværdiskat«.
4. I § 27 indsættes efter »udskrivningsgrundlag«:
», andel af ejendomsværdiskat«.
5. I § 28, stk.2, indsættes efter
»udskrivningsprocent«: », andel af ejendomsværdiskat«.
6. I § 33, stk. 5, 7, 8 og 13, indsættes efter
»udskrivningsgrundlag«: »og skøn over kommunal
ejendomsværdiskat«.
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 26 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
og senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Skattepligtige personer svarer kommunal
ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal
Læs alt
ejendomsværdiskat.«
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 6, 1. og
2. pkt., stk. 7, 1. pkt., og § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »indkomstskat«: »og kommunal ejendomsværdiskat«.
3. § 7, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over
udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat eller anvende et af
indenrigsministeren udmeldt udskrivningsgrundlag og skøn over
ejendomsværdiskat.«
4. I § 7, stk. 2, ophæves 3. og 4. pkt., og i
stedet indsættes:
»Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om
fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes
udskrivningsgrundlag samt grundlag for opgørelse af skøn over kommunal
ejendomsværdiskat. Indenrigsministeren giver meddelelse om de udmeldte
udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat senest den 1.
juli i året forud for det indkomstår, de vedrører. Fremskrivningsprocenterne
for kommunernes henholdsvis amtskommunernes udskrivningsgrundlag og for skøn
over kommunal ejendomsværdiskat fastsættes af finansministeren med
tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.«
5. I § 7, stk. 3, indsættes efter
»udskrivningsgrundlaget«: »og kommunal
ejendomsværdiskat«.
6. I § 7, stk. 4, indsættes efter
»udskrivningsgrundlag«: »og skøn over kommunal
ejendomsværdiskat«.
7. I § 15, 1. og 2. pkt., § 16, stk. 3, 5. pkt., § 16 b
stk. 2, 4. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, 2. pkt. og §
17 indsættes efter »indkomstskat«: », kommunal
ejendomsværdiskat«.
8. I § 16, stk. 1, indsættes efter
»udskrivningsgrundlaget«: »og kommunal
ejendomsværdiskat«.
9. I § 16, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og § 16 b
stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 7. pkt., indsættes efter
»indkomstskatter«: », kommunal ejendomsværdiskat«.
10. I § 16 a, stk. 1, indsættes efter
»udskrivningsgrundlag«: »og skøn over kommunal
ejendomsværdiskat«.
§ 3
I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6.
oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skattepligtige personer svarer amtskommunal
ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »Skatten«:
»og amtskommunal ejendomsværdiskat«.
3. I §§ 6 og 7 og to steder i § 10 indsættes
efter »indkomstskat«: »og ejendomsværdiskat«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning fra og med tilskudsåret 2000.
Stk. 3 . §§ 2 og 3 har virkning fra og med indkomståret 2000.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som ændret ved §
15 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og § 8 i lov nr. 1094 af 29. december
1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for
en kommune efter »grundværdier«: »og provenuet af
kommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten i
beregningsåret«.
2. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for
en amtskommune efter »grundskyld«: »og amtskommunens andel
af ejendomsværdiskat«.
3. I § 24 indsættes i afsnittet Faktisk
beskatningsniveau efter »indkomstskat« : », andel af
ejendomsværdiskat«.
4. I § 27 indsættes efter »udskrivningsgrundlag«
: », andel af ejendomsværdiskat«.
5. I § 28, stk.2, indsættes efter
»udskrivningsprocent« : », andel af ejendomsværdiskat«.
6. I § 33, stk. 5, 7, 8 og 13, indsættes efter
»udskrivningsgrundlag« : » og skøn over kommunal
ejendomsværdiskat«.
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.
oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 26 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
og senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Skattepligtige personer svarer kommunal
ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«.
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 6, 1. og 2.
pkt., stk. 7, 1. pkt. og § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»indkomstskat« : »og kommunal ejendomsværdiskat«.
3. § 7, stk. 1 , affa
ttes således:
»Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over
udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat eller anvende et af
indenrigsministeren udmeldt udskrivningsgrundlag og skøn over
ejendomsværdiskat.«.
4. I § 7, stk. 2, ophæves 3. og 4. punktum, og i stedet
indsættes:
»Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om
fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes
udskrivningsgrundlag, samt grundlag for opgørelse af skøn over kommunal
ejendomsværdiskat. Indenrigsministeren giver meddelelse om de udmeldte
udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat senest den 1.
juli i året forud for det indkomstår, de vedrører. Fremskrivningsprocenterne
for kommunernes henholdsvis amtskommunernes udskrivningsgrundlag og for skøn
over kommunal ejendomsværdiskat, fastsættes af finansministeren med
tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.«.
5. I § 7, stk. 3 , indsættes efter
»udskrivningsgrundlaget« : »og kommunal
ejendomsværdiskat«.
6. I § 7, stk. 4 , indsættes efter
»udskrivningsgrundlag« : » og skøn over kommunal
ejendomsværdiskat«.
7. I § 15, 1. og 2. pkt., §16, stk. 3, 5. pkt., §16b stk. 2, 4.
pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, 2. pkt. og § 17 indsættes efter
»indkomstskat« : », kommunal ejendomsværdiskat«.
8. I § 16, stk. 1, indsættes efter
»udskrivningsgrundlaget« : »og kommunal
ejendomsværdiskat«.
9. I § 16, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og § 16b stk. 2, 1.
pkt., stk. 3, 1. og 7. pkt., indsættes efter »indkomstskatter«
: », kommunal ejendomsværdiskat«.
10. I § 16a, stk. 1, indsættes efter
»udskrivningsgrundlag« : »og skøn over kommunal
ejendomsværdiskat«.
§ 3
I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6.
oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Skattepligtige personer svarer amtskommunal
ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.«.
2. I § 5, stk. 1. indsættes efter »Skatten« : »og
amtkommunal ejendomsværdiskat«.
3. I §§ 6-7 og to steder i § 10 indsættes efter
»indkomstskat« : » og ejendomsværdiskat«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning fra og med tilskudsåret 2000.
Stk. 3 . §§ 2 og 3 har virkning fra og med indkomståret 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget er en opfølgning på det af skatteministeren fremsatte forslag
om indførelse af en kommunal ejendomsværdiskat, og fremsættes som led i den
samlede skatteomlægning på personskatteområdet.
Lovforslaget om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat indebærer,
at beskatningen af private ejerboliger fra og med indkomståret 2000 omlægges
fra indkomstbeskatning til en kommunal ejendomsbeskatning.
Den kommunale ejendomsværdibeskatning vil blive administreret og opkrævet
via det eksisterende indkomstskattesystem, og tilfalder - som den kommunale
indkomstskat - den kommune, hvor ejeren er bosat.
Med nærværende lovforslag foreslås en række konsekvensrettelser i lov om
kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat med hensyn til
reglerne for den kommunale budgettering, afregning og skattedeling for den
foreslåede kommunale ejendomsværdiskat. Forslaget indebærer, at afregningen
og budgetteringen af ejendomsværdiskatten fuldt ud kommer til at følge de
tilsvarende regler for kommunal indkomstskat m.h.t. skattedeling og afregning
mv. Tilsvarende foreslås det, at ejendomsværdiskatten indgår i opgørelsen af
ordningen med det statslige tilbud om statsgaranti for skat og udligning.
Endelig tilpasses lov om kommunal udligning og generelle tilskud, således
at provenuet fra den foreslåede kommunale ejendomsværdiskat indgår i den
kommunale og amtskommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag -
svarende til den udligning, der i dag foregår af kommunernes indtægter fra
kommunal indkomstskat. De byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem
kommunerne af skatteomlægningen vil dermed blive forholdsvis små.
Lovforslaget er sendt til høring hos de kommunale parter
2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser mv.
Lovforslaget omfatter konsekvensrettelser i forhold til det fremsatte
lovforslag om kommunal ejendomsværdiskat. Der henvises til de heri beskrevne
økonomiske konsekvenser m.h.t. de administrative konsekvenser mv.
I forhold de foreslåede ændringer i ordningen med statsgaranti skønnes
forslaget ikke at give anledning til væsentlige selvstændige økonomiske
virkninger for staten.
Lovforslaget har ingen erhvervsmæssige, miljømæssige eller EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Den mellemkommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag omfatter
i dag kommunens udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne.
Den nuværende lejeværdi indgår som del af kommunernes generelle
udskrivningsgrundlag, og indgår dermed i den generelle skatteudligning.
Der foreslås en tilpasning af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud, således at provenuet fra den foreslåede nye kommunale
ejendomsværdiskat også kommer til at indgå i den kommunale og amtskommunale
udligning af forskelle i beskatningsgrundlag. Dette vil medvirke til, at de
byrdefordelingsmæssige forskydninger af omlægningen vil blive begrænsede.
Nedenfor er skitseret opgørelsen af det beskatningsgrundlag, som indgår i
den kommunale udligning. Der er vist en opgørelse før og efter indførelsen af
ejendomsværdiskatten.
Opgørelse af beskatningsgrundlag i den primærkommunale udligning
---------------------------------------------------------------------
Opgørelse af beskatningsgrundlag Tilpasset opgørelse af beskatnings-
efter nuværende regler grundlag i den kommunale udligning
---------------------------------------------------------------------
Udskrivningsgrundlag Udskrivningsgrundlag (hvor lejeværdi
udgår)
+ 6,5% af afgiftspligtige + 6,5% af afgiftspligtige
grundværdier grundværdier
+ Ny ejendomsværdiskat divideret
med kommunens udskrivningsprocent
---------------------------------------------------------------------
For amtskommunerne indregnes den foreslåede ejendomsværdiskat tilsvarende
i den amtskommunale udligning.
Til § 2
Kommunerne og amtskommunerne kan fra og med 1996 vælge mellem to
forskellige budgetmetoder for kommunal indkomstskat og
»skatteudligning« - herunder de dele af tilskuds og
udligningssystem, hvor beskatningsgrundlag indgår i opgørelsen. Det er frit
for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år.
Kommunen kan selvbudgettere skattegrundlaget, udligning og andel af
statstilskud mm. for tilskudsåret, eller kommunen kan ved budgetlægningen
vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for
skatteudskrivningen. Statsgarantien indebærer et tilbud om fuld statsgaranti
på udskrivningsgrundlag og de kommunale finansieringsposter, som afhænger af
kommunens eller amtskommunens udskrivningsgrundlag.
Garantien af udskrivningsgrundlag og kommunal udligning udmeldes til
kommunerne og amtskommunerne senest 1. juli.
Det foreslås, at der tilsvarende gives tilbud om statsgaranti for
ejendomsværdiskat, således at dette sidestilles med den nuværende
statsgaranti for kommunal indkomstskat. Statsgarantien vil dermed vedrøre det
samlede provenu for indkomstskat, ejendomsværdiskat og de dele af tilskuds-
og udligningssystemet, hvor beskatningsgrundlaget indgår i opgørelsen.
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnes efter de gældende
regler med udgangspunkt i den seneste opgørelse af kommunens faktiske
skattegrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 1999 beregnes
således med udgangspunkt i kommunens faktiske udskrivningsgrundlag for 1996.
Dette grundlag fremskrives med en fremskrivningsprocent, som fastsættes af
finansministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Der anvendes
samme procent for alle kommuner.
Det er hensigten, at det statsgaranterede beløb for ejendomsværdiskat
tilsvarende skal beregnes med udgangspunkt i et endeligt grundlag for den
enkelte kommune eller amtskommune, som fremskrives med en ensartet procent
for den forventede udvikling i grundlaget for ejendomsværdiskatten i hele
landet.
Da den første lignede opgørelse af kommunens grundlag for
ejendomsværdiskatten først foreligger i år 2002, vil det ved opgørelsen af
statsgarantien for 2000-2002 imidlertid være nødvendigt at tage udgangspunkt
i et skøn over den enkelte kommunes grundlag for ejendomsværdiskatten. Dette
skøn vil - med mulighed for at korrigere for ændringer i opgørelsesgrundlaget
- blive opgjort med udgangspunkt i kommunens grundlag for den nuværende
lejeværdi. Det opgjorte grundlag fremskrives med en fælles
fremskrivningsprocent for hele landet.
Fremskrivningsprocenten fastsættes af finansministeren efter godkendelse
af Folketingets Finansudvalg.
Til § 3
Der er tale om konsekvensrettelser for lov om amtskommunal indkomstskat.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet har virkning fra og med
tilskudsåret 2000 - og vil dermed indgå i den opgørelse af tilskud og
udligning for år 2000, som Indenrigsministeriet udmelder til kommuner og
amtskommuner pr. 1. juli 1999.
Ændringerne i lov om kommunal indkomstskat og i lov om amtskommunal
indkomstskat har virkning fra og med indkomstsåret 2000, herunder for
kommuner og amtskommuners budgetlægning for år 2000, som foretages i 1999.
Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)
Indenrigsministeren (Thorkild Simonsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kommunal indkomstskat, og lov om
amtskommunal indkomstskat. (Ændringer som følge af lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat).
(Lovforslag nr. L 110).
Lovforslaget skal ses i tilknytning til det af skatteministeren fremsatte
forslag om indførelse af en kommunal ejendomsværdiskat, og fremsættes som led
i den samlede skatteomlægning på personskatteområdet.
Skatteministeriets lovforslag om en kommunal ejendomsværdiskat indebærer,
at beskatningen af private ejerboliger fra og med indkomståret 2000 omlægges
fra indkomstbeskatning til en kommunal ejendomsværdibeskatning.
Med lovforslaget foreslås en række konsekvensrettelser i
Indenrigsministeriets lovgivning om kommunal og amtskommunal indkomstskat og
i lov om kommunal udligning.
Lovforslaget indeholder forslag om:
1) En tilpasning i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, således
at provenuet fra den foreslåede kommunale ejendomsværdiskat indgår i den
kommunale og amtskommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag -
svarende til den udligning, der i dag foregår af kommunernes indtægter fra
kommunal indkomstskat. De byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem
kommunerne af skatteomlægningen vil dermed blive begrænsede.
2) En række konsekvensrettelser i lov om kommunal indkomstskat og lov om
amtskommunal indkomstskat med hensyn til reglerne for den kommunale
budgettering, afregning og skattedeling for den foreslåede kommunale
ejendomsværdiskat. Ændringerne indebærer, at afregningen og budgetteringen af
ejendomsværdiskatten kommer til at følge de tilsvarende regler for kommunal
indkomstskat m.h.t. skattedeling og afregning mv. Tilsvarende foreslås det,
at ejendomsværdiskatten indgår i opgørelsen af ordningen med det statslige
tilbud om statsgaranti for skat og udligning.
Bilag
I dette bilag er optrykt den gældende formulering af de bestemmelser i
lov om kommunal udligning og lov om kommunal indkomstskat, der berøres af
lovforslaget.
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner
(lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997)
§ 24. I denne lov forstås ved:
Beskatningsgrundlag for en kommune:
Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten
tillagt en af indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige
grundværdier. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c
korrigeres summen af provenuet af kommunens indkomstskat med det afregnede
beløb.
Beskatningsgrundlag for en amtskommune:
Provenuet af amtskommunens indkomstskat divideret med
udskrivningsprocenten tillagt provenuet af grundskyld divideret med
udskrivningsprocenten for beregningsåret. For Københavns og Frederiksberg
Kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede
grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende
grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune
fastsatte promille. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c
korrigeres summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat med det
afregnede beløb.
Faktisk beskatningsniveau:
Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat og
grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.
Bemyndigelsesbestemmelser m.v.
§ 27. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af
kommunernes og amtskommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag,
udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter.
§ 28. Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af de beløb for
Københavns og Frederiksberg Kommuners kommunale henholdsvis amtskommunale
udgifter, som indgår i beregningen af de samlede nettodrifts- og
anlægsudgifter.
Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af henholdsvis
den amtskommunale og kommunale del af Københavns og Frederiksberg Kommuners
faktiske beskatningsniveau, udskrivningsprocent og grundskyld.
§ 33 . Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud
for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af
de endeligt opgjorte tilskud og tilsvar efter §§ 5, 8 og 14, de endeligt
opgjorte tilskud efter § 19, stk. 2, samt § 21 og de foreløbigt opgjorte
tilskud og tilsvar efter § 11 og § 23.
....
Stk. 5. Beregningen af de skønnede beskatningsgrundlag pr.
indbygger og de samlede beskatningsgrundlag sker i overensstemmelse med de af
indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag i henhold til § 7 i lov om
kommunal indkomstskat, jf. lov om amtskommunal indkomstskat § 10, og de
skønnede grundværdier efter stk. 8.
Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes
budgettering og indberetning af tilskud og tilsvar efter stk. 3 og 4.
Stk. 7. I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov
om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat,
anvender de af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag, sker
afregningen i tilskudsåret af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 3 på
grundlag af en beregning foretaget af indenrigsministeren.
Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året før tilskudsåret
kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om denne beregning.
Stk. 8. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 7
sker i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte skøn, det af
indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag for kommunen efter § 7 i
lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, de
af indenrigsministeren skønnede afgiftspligtige grundværdier i tilskudsåret
og et skønnet folketal for tilskudsåret. Indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om beregningen.
Stk. 9 . Ændringer i medfør af § 10, stk. 4, og § 17, stk. 4,
meddeles af indenrigsministeren senest 14 dage efter Finansudvalgets
tilslutning eller samtidig med meddelelsen efter stk. 1 om tilskud og tilsvar
for det kommende tilskudsår. Indenrigsministeren kan herefter foretage en
tilsvarende korrektion i den enkelte kommunes eller amtskommunes foreløbige
statstilskud efter stk. 4 henholdsvis stk. 7.
Stk. 10. Indenrigsministeren giver senest 1. juli meddelelse om
efterregulering for tidligere tilskudsår.
Stk. 11. Udgør de endeligt beregnede tilskud og tilsvar efter
denne lov et større eller mindre beløb end de beløb, der efter stk. 1-9 er
afregnet med kommunen eller amtskommunen i tilskudsåret, afregnes
forskelsbeløbet mellem staten og kommunerne henholdsvis amtskommunerne i året
to år efter tilskudsåret, jf. dog stk. 13.
Stk. 12. Forskelsbeløb i henhold til stk. 11 tillægges
forskelsbeløb for indkomstskat i henhold til § 16 i lov om kommunal
indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, og indgår ved
beregningen af rentetillæg i henhold til denne lov.
Stk. 13. For kommuner og amtskommuner, der i medfør af § 7 i lov
om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat,
anvender det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag, afregnes
den andel af eventuelt forskelsbeløb, der kan henføres til ændringer i
beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og anvendte
folketal, af statskassen, jf. dog § 3, stk. 4, i lov om udligning af visse
kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale
momsfond.
Stk. 14. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler om
tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov.
Lov om kommunal indkomsskat
(lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995)
§ 2 . Skattepligtige personer svarer for kalenderåret kommunal
indkomstskat til den kommune (skattekommunen), hvor de har bopæl eller - i
mangel af bopæl - har ophold den 5. september forud for det pågældende
kalenderår. Den, hvis tilstedeværelse i en kommune skyldes indkaldelse til
militærtjeneste eller anbringelse i et sygehus, i en institution for
sindslidende eller åndssvage eller i fængsel eller lignende, og som samtidig
har bopæl i en anden kommune, svarer skat til denne anden kommune som
skattekommune. Har en person i øvrigt samtidig bopæl i to eller flere
kommuner, er hans skattekommune den af kommunerne, hvor han må anses for at
have sin hovedbopæl. Indenrigsministeren træffer i tvivlstilfælde den
endelige administrative afgørelse med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken
kommune en person må anses for at have sin hovedbopæl.
Stk. 2 . Skattepligtige personer, der gør tjeneste eller varigt
opholder sig om bord på skibe med hjemsted her i landet, og som hverken har
bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september forud for det pågældende
kalenderår, svarer kommunal indkomstskat til den kommune, der på denne dato
nærmest må betragtes som deres hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer
indenrigsministeren den endelige administrative afgørelse.
Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen i en kommune, der mener, at den for
en skatteyder udpegede skattekommune ikke er den rette, jf. stk. 1 og 2, kan,
for så vidt angår personer, der var skattepligtige den 5. september forud for
det pågældende kalenderår, inden den 1. marts i kalenderåret rejse indsigelse
herimod. Ved indtræden af skattepligt efter stk. 5 kan indsigelse rejses
indtil 5 måneder efter skattepligtens indtræden. En skatteyder kan rejse
tilsvarende indsigelse indtil 3 måneder efter, at der er givet ham
underretning om, hvilken kommune der anses for hans skattekommune. Opnås der
ikke enighed mellem kommunerne eller med skatteyderen om, hvilken kommune der
skal anses for skattekommune, afgøres spørgsmålet af amtsrådet, såfremt
kommunerne ligger inden for samme amtsrådskreds, ellers af
indenrigsministeren. En skatteyder kan indbringe sagen for domstolene inden 6
måneder efter, at der er givet skatteyderen underretning om den
administrative afgørelse.
.....
Stk. 6. Ved skattepligts indtræden i kalenderåret svarer
skatteyderen kommunal indkomstskat til den kommune, hvor han på tidspunktet
for skattepligtens indtræden har den tilknytning, der er nævnt i denne
paragraf. Indtræder skattepligten i tiden fra den 6. september til den 31.
december, svares også den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår
til denne kommune.
Stk. 7. Er det ikke muligt efter foranstående bestemmelser at
afgøre, til hvilken kommune en person skal svare kommunal indkomstskat,
svares skatten til den kommune, der nærmest må betragtes som den pågældendes
hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigsministeren den endelige
administrative afgørelse.
§ 3. Fraflytter en skatteyder skattekommunen, således at bopælen i
denne kommune opgives, fordeler staten en andel af den kommunale
indkomstskat, der påhviler skatteyderen, til tilflytningskommunen. Dette
gælder dog kun, hvis bopælen i tilflytningskommunen bevares i mindst 3
måneder.
§ 7. Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over
udskrivningsgrundlaget eller anvende et af indenrigsministeren udmeldt
udskrivningsgrundlag.
Stk. 2 . Det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag
vedrører de selvangivne indkomster uden hensyn til senere ligningsmæssige
ændringer. Det udmeldte udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse
af kommunens udskrivningsgrundlag for året 2 år forud for beregningsåret
reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale
udskrivningsgrundlag. Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om
fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes
udskrivningsgrundlag og giver meddelelse om de udmeldte udskrivningsgrundlag
senest den 1. juli i året forud for det indkomstår, de vedrører.
Fremskrivningsprocenten for kommunernes henholdsvis amtskommunernes
udskrivningsgrundlag fastsættes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg.
Stk. 3 . For kommuner, der selv har skønnet over
udskrivningsgrundlaget, foretages afregning efter §§ 15, 16 og 16 b.
Stk. 4 . For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren
udmeldte udskrivningsgrundlag, foretages afregning efter § 15 samt §§ 16 a og
16 b.
§ 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved begyndelsen af
hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og
kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til en tolvtedel af
det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbudget udgør dens
indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af personer.
§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over
udskrivningsgrundlaget, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,
der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,
der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig
eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller
til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15
er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen
forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.
Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.
maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af
efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb,
der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår,
forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af
forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der
svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for
kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en
tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december.
Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,
der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,
der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig
eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller
til afgang, et mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15
er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes
forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende
kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der
foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger
forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct.
af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for
det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den
overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb
med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i
året forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet
inklusive eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,
der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En
kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal
indkomstskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det
pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved
beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.
§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren
udmeldte udskrivningsgrundlag, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i
stk. 2 og 3.
Stk. 2 . I året 2 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der
udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter,
der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,
der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de
selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret,
fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb
tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende
bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre
grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de
oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.
Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,
der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december.
Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få
udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2.
Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen
af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af
beløb efter § 15.
§ 16 b . Efter reglerne i stk. 2-5 foretages der regulering og
afregning for alle kommuner.
Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj
sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,
ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne,
bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i
tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb
afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1.
maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg
afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og
december. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller
uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v.
efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af
en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til
kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en
forholdsmæssig anpart af tabet.
Stk. 3 . Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der
endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår,
skatterne vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel
i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november
og december i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der
inden den 1. maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget
henstand på grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i
kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over
skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har
bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke
anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under
konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt
skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det omfang
skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale
indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.
førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er udløbet eller
bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i
månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for
enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning
efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der
skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have
væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,
beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,
samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal
i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal
indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte
udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,
november og december.
§ 17. Med hensyn til virkningerne af urigtig selvangivelse,
pligten til rettidig indbetaling af kommunal indkomstskat og kirkelige
afgifter uanset klage over eller indsigelse imod indkomstansættelsen af
skatte- og afgiftsbeløb, ydelse af rentegodtgørelse m.v. finder reglerne i
statsskattelovgivningen tilsvarende anvendelse.
Lov om amtskommunal indkomstskat
(Lovbekendtgørelse nr. 804 af 6. oktober 1995)
§ 4. Pligt til at svare amtskommunal indkomstskat påhviler enhver
person, der er pligtig til at svare kommunal indkomstskat efter reglerne i
afsnit I i loven om kommunal indkomstskat, jf. dog § 5, stk. 2.
§ 5. Skatten svares for kalenderåret til den amtskommune
(amtsskattekommune), som omfatter den kommune, der efter § 2 i loven om
kommunal indkomstskat er den skattepligtiges skattekommune for samme
kalenderår.
Stk. 2. Personer, hvis skattekommune er Københavns eller
Frederiksberg Kommune, eller som efter reglerne i § 2, stk. 4, i loven om
kommunal indkomstskat svarer et staten tilfaldende skattebeløb, svarer ikke
amtskommunal indkomstskat.
Stk. 3. Amtsrådet har samme ret til at rejse indsigelse mod den
skattekommune, der er udpeget for en skatteyder, som tilkommer en
kommunalbestyrelse efter lov om kommunal indkomstskat. Hvis der ikke kan
opnås enighed mellem kommunalbestyrelser og amtsråd om, hvilken kommune der
skal anses for skattekommune, afgøres spørgsmålet af indenrigsministeren.
§ 6. Den amtskommunale indkomstskat tilfalder udelt
amtsskattekommunen, uanset om vedkommende skattepligtige person har ophold
uden for denne kommune i det pågældende kalenderår.
§ 7. Uenighed mellem amtskommuner om, hvilken af dem der er
berettiget til den amtskommunale indkomstskat, der påhviler en person,
afgøres af indenrigsministeren.
§ 10. Bestemmelserne i §§ 6 og 7 og §§ 14-17 i loven om kommunal
indkomstskat finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og
amtskommunal indkomstskat.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 245 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDLIGNINGSREFORM) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1994 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (TILBUD OM BUDGETSIKKERHED VED STATSGARANTERET UDSKRIVNINGSGRUNDLAG SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF KOMMUNAL UDLIGNINGSREFORM) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1992 LSF 338 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (FORBEDRET BUDGETGARANTI, ÆNDRINGER VEDRØRENDE SKATTEREFORM OG BRUTTOFICERING AF SOCIALE YDELSER, ÆNDRET OPGØRELSE AF DE AMTSKOMMUNALE UDGIFTSBEHOV) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1995 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM AFREGNING AF AMTSKOMMUNERNES OG FREDERIKSBERG KOMMUNES FINANSIERINGSGARANTI FOR 1994 OG OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (UDSÆTTELSE AF AFREGNINGEN AF AMTSKOMMUNERNES OG FREDERIKSBERG KOMMUNES FINANSIERINGSGARANTI FOR 1994) Retsinformation · 28. marts 1996
- 1985 LSF 268 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (DEN KOMMUNALE ØKONOMI I 1987 OG 1988) Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Retsinformation · 30. maj 2006