Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER, LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OG LOV OM AMTSKOMMUNAL INDKOMSTSKAT (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT)

1997/2 LSF 110Lovforslag som fremsatFolketinget3. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som ændret ved §

15 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og § 8 i lov nr. 1094 af 29. december

1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for

en kommune efter »grundværdier«: »og provenuet af

kommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten i

beregningsåret«.

2. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for

en amtskommune efter »grundskyld«: »og amtskommunens andel

af ejendomsværdiskat«.

3. I § 24 indsættes i afsnittet Faktisk

beskatningsniveau efter »indkomstskat«: », andel af

ejendomsværdiskat«.

4. I § 27 indsættes efter »udskrivningsgrundlag«:

», andel af ejendomsværdiskat«.

5. I § 28, stk.2, indsættes efter

»udskrivningsprocent«: », andel af ejendomsværdiskat«.

6. I § 33, stk. 5, 7, 8 og 13, indsættes efter

»udskrivningsgrundlag«: »og skøn over kommunal

ejendomsværdiskat«.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 26 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

og senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Skattepligtige personer svarer kommunal

ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal

Læs alt

ejendomsværdiskat.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 6, 1. og

2. pkt., stk. 7, 1. pkt., og § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes

efter »indkomstskat«: »og kommunal ejendomsværdiskat«.

3. § 7, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over

udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat eller anvende et af

indenrigsministeren udmeldt udskrivningsgrundlag og skøn over

ejendomsværdiskat.«

4. I § 7, stk. 2, ophæves 3. og 4. pkt., og i

stedet indsættes:

»Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om

fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes

udskrivningsgrundlag samt grundlag for opgørelse af skøn over kommunal

ejendomsværdiskat. Indenrigsministeren giver meddelelse om de udmeldte

udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat senest den 1.

juli i året forud for det indkomstår, de vedrører. Fremskrivningsprocenterne

for kommunernes henholdsvis amtskommunernes udskrivningsgrundlag og for skøn

over kommunal ejendomsværdiskat fastsættes af finansministeren med

tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.«

5. I § 7, stk. 3, indsættes efter

»udskrivningsgrundlaget«: »og kommunal

ejendomsværdiskat«.

6. I § 7, stk. 4, indsættes efter

»udskrivningsgrundlag«: »og skøn over kommunal

ejendomsværdiskat«.

7. I § 15, 1. og 2. pkt., § 16, stk. 3, 5. pkt., § 16 b

stk. 2, 4. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, 2. pkt. og §

17 indsættes efter »indkomstskat«: », kommunal

ejendomsværdiskat«.

8. I § 16, stk. 1, indsættes efter

»udskrivningsgrundlaget«: »og kommunal

ejendomsværdiskat«.

9. I § 16, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og § 16 b

stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 7. pkt., indsættes efter

»indkomstskatter«: », kommunal ejendomsværdiskat«.

10. I § 16 a, stk. 1, indsættes efter

»udskrivningsgrundlag«: »og skøn over kommunal

ejendomsværdiskat«.

§ 3

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6.

oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Skattepligtige personer svarer amtskommunal

ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »Skatten«:

»og amtskommunal ejendomsværdiskat«.

3. I §§ 6 og 7 og to steder i § 10 indsættes

efter »indkomstskat«: »og ejendomsværdiskat«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med tilskudsåret 2000.

Stk. 3 . §§ 2 og 3 har virkning fra og med indkomståret 2000.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som ændret ved §

15 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og § 8 i lov nr. 1094 af 29. december

1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for

en kommune efter »grundværdier«: »og provenuet af

kommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten i

beregningsåret«.

2. I § 24 indsættes i afsnittet Beskatningsgrundlag for

en amtskommune efter »grundskyld«: »og amtskommunens andel

af ejendomsværdiskat«.

3. I § 24 indsættes i afsnittet Faktisk

beskatningsniveau efter »indkomstskat« : », andel af

ejendomsværdiskat«.

4. I § 27 indsættes efter »udskrivningsgrundlag«

: », andel af ejendomsværdiskat«.

5. I § 28, stk.2, indsættes efter

»udskrivningsprocent« : », andel af ejendomsværdiskat«.

6. I § 33, stk. 5, 7, 8 og 13, indsættes efter

»udskrivningsgrundlag« : » og skøn over kommunal

ejendomsværdiskat«.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6.

oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 26 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

og senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Skattepligtige personer svarer kommunal

ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«.

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 6, 1. og 2.

pkt., stk. 7, 1. pkt. og § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»indkomstskat« : »og kommunal ejendomsværdiskat«.

3. § 7, stk. 1 , affa

ttes således:

»Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over

udskrivningsgrundlaget og kommunal ejendomsværdiskat eller anvende et af

indenrigsministeren udmeldt udskrivningsgrundlag og skøn over

ejendomsværdiskat.«.

4. I § 7, stk. 2, ophæves 3. og 4. punktum, og i stedet

indsættes:

»Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om

fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes

udskrivningsgrundlag, samt grundlag for opgørelse af skøn over kommunal

ejendomsværdiskat. Indenrigsministeren giver meddelelse om de udmeldte

udskrivningsgrundlag og skøn over kommunal ejendomsværdiskat senest den 1.

juli i året forud for det indkomstår, de vedrører. Fremskrivningsprocenterne

for kommunernes henholdsvis amtskommunernes udskrivningsgrundlag og for skøn

over kommunal ejendomsværdiskat, fastsættes af finansministeren med

tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.«.

5. I § 7, stk. 3 , indsættes efter

»udskrivningsgrundlaget« : »og kommunal

ejendomsværdiskat«.

6. I § 7, stk. 4 , indsættes efter

»udskrivningsgrundlag« : » og skøn over kommunal

ejendomsværdiskat«.

7. I § 15, 1. og 2. pkt., §16, stk. 3, 5. pkt., §16b stk. 2, 4.

pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, 2. pkt. og § 17 indsættes efter

»indkomstskat« : », kommunal ejendomsværdiskat«.

8. I § 16, stk. 1, indsættes efter

»udskrivningsgrundlaget« : »og kommunal

ejendomsværdiskat«.

9. I § 16, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt. og § 16b stk. 2, 1.

pkt., stk. 3, 1. og 7. pkt., indsættes efter »indkomstskatter«

: », kommunal ejendomsværdiskat«.

10. I § 16a, stk. 1, indsættes efter

»udskrivningsgrundlag« : »og skøn over kommunal

ejendomsværdiskat«.

§ 3

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6.

oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Skattepligtige personer svarer amtskommunal

ejendomsværdiskat efter reglerne i lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.«.

2. I § 5, stk. 1. indsættes efter »Skatten« : »og

amtkommunal ejendomsværdiskat«.

3. I §§ 6-7 og to steder i § 10 indsættes efter

»indkomstskat« : » og ejendomsværdiskat«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med tilskudsåret 2000.

Stk. 3 . §§ 2 og 3 har virkning fra og med indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget er en opfølgning på det af skatteministeren fremsatte forslag

om indførelse af en kommunal ejendomsværdiskat, og fremsættes som led i den

samlede skatteomlægning på personskatteområdet.

Lovforslaget om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat indebærer,

at beskatningen af private ejerboliger fra og med indkomståret 2000 omlægges

fra indkomstbeskatning til en kommunal ejendomsbeskatning.

Den kommunale ejendomsværdibeskatning vil blive administreret og opkrævet

via det eksisterende indkomstskattesystem, og tilfalder - som den kommunale

indkomstskat - den kommune, hvor ejeren er bosat.

Med nærværende lovforslag foreslås en række konsekvensrettelser i lov om

kommunal indkomstskat og lov om amtskommunal indkomstskat med hensyn til

reglerne for den kommunale budgettering, afregning og skattedeling for den

foreslåede kommunale ejendomsværdiskat. Forslaget indebærer, at afregningen

og budgetteringen af ejendomsværdiskatten fuldt ud kommer til at følge de

tilsvarende regler for kommunal indkomstskat m.h.t. skattedeling og afregning

mv. Tilsvarende foreslås det, at ejendomsværdiskatten indgår i opgørelsen af

ordningen med det statslige tilbud om statsgaranti for skat og udligning.

Endelig tilpasses lov om kommunal udligning og generelle tilskud, således

at provenuet fra den foreslåede kommunale ejendomsværdiskat indgår i den

kommunale og amtskommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag -

svarende til den udligning, der i dag foregår af kommunernes indtægter fra

kommunal indkomstskat. De byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem

kommunerne af skatteomlægningen vil dermed blive forholdsvis små.

Lovforslaget er sendt til høring hos de kommunale parter

2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser mv.

Lovforslaget omfatter konsekvensrettelser i forhold til det fremsatte

lovforslag om kommunal ejendomsværdiskat. Der henvises til de heri beskrevne

økonomiske konsekvenser m.h.t. de administrative konsekvenser mv.

I forhold de foreslåede ændringer i ordningen med statsgaranti skønnes

forslaget ikke at give anledning til væsentlige selvstændige økonomiske

virkninger for staten.

Lovforslaget har ingen erhvervsmæssige, miljømæssige eller EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Den mellemkommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag omfatter

i dag kommunens udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne.

Den nuværende lejeværdi indgår som del af kommunernes generelle

udskrivningsgrundlag, og indgår dermed i den generelle skatteudligning.

Der foreslås en tilpasning af lov om kommunal udligning og generelle

tilskud, således at provenuet fra den foreslåede nye kommunale

ejendomsværdiskat også kommer til at indgå i den kommunale og amtskommunale

udligning af forskelle i beskatningsgrundlag. Dette vil medvirke til, at de

byrdefordelingsmæssige forskydninger af omlægningen vil blive begrænsede.

Nedenfor er skitseret opgørelsen af det beskatningsgrundlag, som indgår i

den kommunale udligning. Der er vist en opgørelse før og efter indførelsen af

ejendomsværdiskatten.

Opgørelse af beskatningsgrundlag i den primærkommunale udligning

---------------------------------------------------------------------

Opgørelse af beskatningsgrundlag Tilpasset opgørelse af beskatnings-

efter nuværende regler grundlag i den kommunale udligning

---------------------------------------------------------------------

Udskrivningsgrundlag Udskrivningsgrundlag (hvor lejeværdi

udgår)

+ 6,5% af afgiftspligtige + 6,5% af afgiftspligtige

grundværdier grundværdier

+ Ny ejendomsværdiskat divideret

med kommunens udskrivningsprocent

---------------------------------------------------------------------

For amtskommunerne indregnes den foreslåede ejendomsværdiskat tilsvarende

i den amtskommunale udligning.

Til § 2

Kommunerne og amtskommunerne kan fra og med 1996 vælge mellem to

forskellige budgetmetoder for kommunal indkomstskat og

»skatteudligning« - herunder de dele af tilskuds og

udligningssystem, hvor beskatningsgrundlag indgår i opgørelsen. Det er frit

for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år.

Kommunen kan selvbudgettere skattegrundlaget, udligning og andel af

statstilskud mm. for tilskudsåret, eller kommunen kan ved budgetlægningen

vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for

skatteudskrivningen. Statsgarantien indebærer et tilbud om fuld statsgaranti

på udskrivningsgrundlag og de kommunale finansieringsposter, som afhænger af

kommunens eller amtskommunens udskrivningsgrundlag.

Garantien af udskrivningsgrundlag og kommunal udligning udmeldes til

kommunerne og amtskommunerne senest 1. juli.

Det foreslås, at der tilsvarende gives tilbud om statsgaranti for

ejendomsværdiskat, således at dette sidestilles med den nuværende

statsgaranti for kommunal indkomstskat. Statsgarantien vil dermed vedrøre det

samlede provenu for indkomstskat, ejendomsværdiskat og de dele af tilskuds-

og udligningssystemet, hvor beskatningsgrundlaget indgår i opgørelsen.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnes efter de gældende

regler med udgangspunkt i den seneste opgørelse af kommunens faktiske

skattegrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 1999 beregnes

således med udgangspunkt i kommunens faktiske udskrivningsgrundlag for 1996.

Dette grundlag fremskrives med en fremskrivningsprocent, som fastsættes af

finansministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Der anvendes

samme procent for alle kommuner.

Det er hensigten, at det statsgaranterede beløb for ejendomsværdiskat

tilsvarende skal beregnes med udgangspunkt i et endeligt grundlag for den

enkelte kommune eller amtskommune, som fremskrives med en ensartet procent

for den forventede udvikling i grundlaget for ejendomsværdiskatten i hele

landet.

Da den første lignede opgørelse af kommunens grundlag for

ejendomsværdiskatten først foreligger i år 2002, vil det ved opgørelsen af

statsgarantien for 2000-2002 imidlertid være nødvendigt at tage udgangspunkt

i et skøn over den enkelte kommunes grundlag for ejendomsværdiskatten. Dette

skøn vil - med mulighed for at korrigere for ændringer i opgørelsesgrundlaget

- blive opgjort med udgangspunkt i kommunens grundlag for den nuværende

lejeværdi. Det opgjorte grundlag fremskrives med en fælles

fremskrivningsprocent for hele landet.

Fremskrivningsprocenten fastsættes af finansministeren efter godkendelse

af Folketingets Finansudvalg.

Til § 3

Der er tale om konsekvensrettelser for lov om amtskommunal indkomstskat.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet har virkning fra og med

tilskudsåret 2000 - og vil dermed indgå i den opgørelse af tilskud og

udligning for år 2000, som Indenrigsministeriet udmelder til kommuner og

amtskommuner pr. 1. juli 1999.

Ændringerne i lov om kommunal indkomstskat og i lov om amtskommunal

indkomstskat har virkning fra og med indkomstsåret 2000, herunder for

kommuner og amtskommuners budgetlægning for år 2000, som foretages i 1999.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Indenrigsministeren (Thorkild Simonsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kommunal indkomstskat, og lov om

amtskommunal indkomstskat. (Ændringer som følge af lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat).

(Lovforslag nr. L 110).

Lovforslaget skal ses i tilknytning til det af skatteministeren fremsatte

forslag om indførelse af en kommunal ejendomsværdiskat, og fremsættes som led

i den samlede skatteomlægning på personskatteområdet.

Skatteministeriets lovforslag om en kommunal ejendomsværdiskat indebærer,

at beskatningen af private ejerboliger fra og med indkomståret 2000 omlægges

fra indkomstbeskatning til en kommunal ejendomsværdibeskatning.

Med lovforslaget foreslås en række konsekvensrettelser i

Indenrigsministeriets lovgivning om kommunal og amtskommunal indkomstskat og

i lov om kommunal udligning.

Lovforslaget indeholder forslag om:

1) En tilpasning i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, således

at provenuet fra den foreslåede kommunale ejendomsværdiskat indgår i den

kommunale og amtskommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag -

svarende til den udligning, der i dag foregår af kommunernes indtægter fra

kommunal indkomstskat. De byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem

kommunerne af skatteomlægningen vil dermed blive begrænsede.

2) En række konsekvensrettelser i lov om kommunal indkomstskat og lov om

amtskommunal indkomstskat med hensyn til reglerne for den kommunale

budgettering, afregning og skattedeling for den foreslåede kommunale

ejendomsværdiskat. Ændringerne indebærer, at afregningen og budgetteringen af

ejendomsværdiskatten kommer til at følge de tilsvarende regler for kommunal

indkomstskat m.h.t. skattedeling og afregning mv. Tilsvarende foreslås det,

at ejendomsværdiskatten indgår i opgørelsen af ordningen med det statslige

tilbud om statsgaranti for skat og udligning.

Bilag

I dette bilag er optrykt den gældende formulering af de bestemmelser i

lov om kommunal udligning og lov om kommunal indkomstskat, der berøres af

lovforslaget.

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner

(lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997)

§ 24. I denne lov forstås ved:

Beskatningsgrundlag for en kommune:

Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten

tillagt en af indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige

grundværdier. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c

korrigeres summen af provenuet af kommunens indkomstskat med det afregnede

beløb.

Beskatningsgrundlag for en amtskommune:

Provenuet af amtskommunens indkomstskat divideret med

udskrivningsprocenten tillagt provenuet af grundskyld divideret med

udskrivningsprocenten for beregningsåret. For Københavns og Frederiksberg

Kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede

grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende

grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune

fastsatte promille. Ved afregning af beløb efter kildeskattelovens § 64 c

korrigeres summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat med det

afregnede beløb.

Faktisk beskatningsniveau:

Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat og

grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

§ 27. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af

kommunernes og amtskommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag,

udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter.

§ 28. Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af de beløb for

Københavns og Frederiksberg Kommuners kommunale henholdsvis amtskommunale

udgifter, som indgår i beregningen af de samlede nettodrifts- og

anlægsudgifter.

Stk. 2 . Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af henholdsvis

den amtskommunale og kommunale del af Københavns og Frederiksberg Kommuners

faktiske beskatningsniveau, udskrivningsprocent og grundskyld.

§ 33 . Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud

for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af

de endeligt opgjorte tilskud og tilsvar efter §§ 5, 8 og 14, de endeligt

opgjorte tilskud efter § 19, stk. 2, samt § 21 og de foreløbigt opgjorte

tilskud og tilsvar efter § 11 og § 23.

....

Stk. 5. Beregningen af de skønnede beskatningsgrundlag pr.

indbygger og de samlede beskatningsgrundlag sker i overensstemmelse med de af

indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag i henhold til § 7 i lov om

kommunal indkomstskat, jf. lov om amtskommunal indkomstskat § 10, og de

skønnede grundværdier efter stk. 8.

Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes

budgettering og indberetning af tilskud og tilsvar efter stk. 3 og 4.

Stk. 7. I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 7 i lov

om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat,

anvender de af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag, sker

afregningen i tilskudsåret af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 3 på

grundlag af en beregning foretaget af indenrigsministeren.

Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året før tilskudsåret

kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om denne beregning.

Stk. 8. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb efter stk. 7

sker i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte skøn, det af

indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag for kommunen efter § 7 i

lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, de

af indenrigsministeren skønnede afgiftspligtige grundværdier i tilskudsåret

og et skønnet folketal for tilskudsåret. Indenrigsministeren fastsætter

nærmere regler om beregningen.

Stk. 9 . Ændringer i medfør af § 10, stk. 4, og § 17, stk. 4,

meddeles af indenrigsministeren senest 14 dage efter Finansudvalgets

tilslutning eller samtidig med meddelelsen efter stk. 1 om tilskud og tilsvar

for det kommende tilskudsår. Indenrigsministeren kan herefter foretage en

tilsvarende korrektion i den enkelte kommunes eller amtskommunes foreløbige

statstilskud efter stk. 4 henholdsvis stk. 7.

Stk. 10. Indenrigsministeren giver senest 1. juli meddelelse om

efterregulering for tidligere tilskudsår.

Stk. 11. Udgør de endeligt beregnede tilskud og tilsvar efter

denne lov et større eller mindre beløb end de beløb, der efter stk. 1-9 er

afregnet med kommunen eller amtskommunen i tilskudsåret, afregnes

forskelsbeløbet mellem staten og kommunerne henholdsvis amtskommunerne i året

to år efter tilskudsåret, jf. dog stk. 13.

Stk. 12. Forskelsbeløb i henhold til stk. 11 tillægges

forskelsbeløb for indkomstskat i henhold til § 16 i lov om kommunal

indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, og indgår ved

beregningen af rentetillæg i henhold til denne lov.

Stk. 13. For kommuner og amtskommuner, der i medfør af § 7 i lov

om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat,

anvender det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag, afregnes

den andel af eventuelt forskelsbeløb, der kan henføres til ændringer i

beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og anvendte

folketal, af statskassen, jf. dog § 3, stk. 4, i lov om udligning af visse

kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale

momsfond.

Stk. 14. Indenrigsministeren fastsætter i øvrigt nærmere regler om

tidspunkt for afregning af tilskud og tilsvar efter denne lov.

Lov om kommunal indkomsskat

(lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995)

§ 2 . Skattepligtige personer svarer for kalenderåret kommunal

indkomstskat til den kommune (skattekommunen), hvor de har bopæl eller - i

mangel af bopæl - har ophold den 5. september forud for det pågældende

kalenderår. Den, hvis tilstedeværelse i en kommune skyldes indkaldelse til

militærtjeneste eller anbringelse i et sygehus, i en institution for

sindslidende eller åndssvage eller i fængsel eller lignende, og som samtidig

har bopæl i en anden kommune, svarer skat til denne anden kommune som

skattekommune. Har en person i øvrigt samtidig bopæl i to eller flere

kommuner, er hans skattekommune den af kommunerne, hvor han må anses for at

have sin hovedbopæl. Indenrigsministeren træffer i tvivlstilfælde den

endelige administrative afgørelse med hensyn til spørgsmålet om, i hvilken

kommune en person må anses for at have sin hovedbopæl.

Stk. 2 . Skattepligtige personer, der gør tjeneste eller varigt

opholder sig om bord på skibe med hjemsted her i landet, og som hverken har

bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september forud for det pågældende

kalenderår, svarer kommunal indkomstskat til den kommune, der på denne dato

nærmest må betragtes som deres hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer

indenrigsministeren den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen i en kommune, der mener, at den for

en skatteyder udpegede skattekommune ikke er den rette, jf. stk. 1 og 2, kan,

for så vidt angår personer, der var skattepligtige den 5. september forud for

det pågældende kalenderår, inden den 1. marts i kalenderåret rejse indsigelse

herimod. Ved indtræden af skattepligt efter stk. 5 kan indsigelse rejses

indtil 5 måneder efter skattepligtens indtræden. En skatteyder kan rejse

tilsvarende indsigelse indtil 3 måneder efter, at der er givet ham

underretning om, hvilken kommune der anses for hans skattekommune. Opnås der

ikke enighed mellem kommunerne eller med skatteyderen om, hvilken kommune der

skal anses for skattekommune, afgøres spørgsmålet af amtsrådet, såfremt

kommunerne ligger inden for samme amtsrådskreds, ellers af

indenrigsministeren. En skatteyder kan indbringe sagen for domstolene inden 6

måneder efter, at der er givet skatteyderen underretning om den

administrative afgørelse.

.....

Stk. 6. Ved skattepligts indtræden i kalenderåret svarer

skatteyderen kommunal indkomstskat til den kommune, hvor han på tidspunktet

for skattepligtens indtræden har den tilknytning, der er nævnt i denne

paragraf. Indtræder skattepligten i tiden fra den 6. september til den 31.

december, svares også den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår

til denne kommune.

Stk. 7. Er det ikke muligt efter foranstående bestemmelser at

afgøre, til hvilken kommune en person skal svare kommunal indkomstskat,

svares skatten til den kommune, der nærmest må betragtes som den pågældendes

hjemstedskommune. I tvivlstilfælde træffer indenrigsministeren den endelige

administrative afgørelse.

§ 3. Fraflytter en skatteyder skattekommunen, således at bopælen i

denne kommune opgives, fordeler staten en andel af den kommunale

indkomstskat, der påhviler skatteyderen, til tilflytningskommunen. Dette

gælder dog kun, hvis bopælen i tilflytningskommunen bevares i mindst 3

måneder.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan enten selv skønne over

udskrivningsgrundlaget eller anvende et af indenrigsministeren udmeldt

udskrivningsgrundlag.

Stk. 2 . Det af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag

vedrører de selvangivne indkomster uden hensyn til senere ligningsmæssige

ændringer. Det udmeldte udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse

af kommunens udskrivningsgrundlag for året 2 år forud for beregningsåret

reguleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale

udskrivningsgrundlag. Indenrigsministeren fastsætter bestemmelser om

fremskrivningsgrundlaget for henholdsvis kommunernes og amtskommunernes

udskrivningsgrundlag og giver meddelelse om de udmeldte udskrivningsgrundlag

senest den 1. juli i året forud for det indkomstår, de vedrører.

Fremskrivningsprocenten for kommunernes henholdsvis amtskommunernes

udskrivningsgrundlag fastsættes af finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3 . For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages afregning efter §§ 15, 16 og 16 b.

Stk. 4 . For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, foretages afregning efter § 15 samt §§ 16 a og

16 b.

§ 15. Staten udbetaler til den enkelte kommune ved begyndelsen af

hver måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og

kirkelige afgifter. Den månedlige udbetaling skal svare til en tolvtedel af

det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbudget udgør dens

indtægt ved indkomstskat og kirkelige afgifter af personer.

§ 16. For kommuner, der selv har skønnet over

udskrivningsgrundlaget, foretages regulering efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et større beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, udbetaler statskassen

forskelsbeløbet til kommunen i året 2 år efter dette kalenderår.

Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1.

maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger forskelsbeløbet med tillæg af

efterreguleringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct. af summen af de månedlige beløb,

der efter § 15 er udbetalt til kommunen for det pågældende kalenderår,

forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den overskydende del af

forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb med en procent, der

svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli året forud for

kalenderåret. Forskelsbeløbet inklusive eventuelt tillæg udbetales med en

tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december.

Stk. 3. Udgør de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der som følge af ændringer i skatteansættelser, bevillingsmæssig

eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i tilgang eller

til afgang, et mindre beløb end summen af de månedlige beløb, der efter § 15

er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår, modregnes

forskelsbeløbet over for kommunen i året 2 år efter det pågældende

kalenderår. Forskelsbeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, der

foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Overstiger

forskelsbeløbet med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner 3 pct.

af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen for

det pågældende kalenderår, forhøjes det med et tillæg, der beregnes af den

overskydende del af forskelsbeløbet inklusive de nævnte efterreguleringsbeløb

med en procent, der svarer til 2 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i

året forud for det pågældende kalenderår tillagt 8 pct. Forskelsbeløbet

inklusive eventuelt tillæg modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december. En

kommune kan nedsætte det udbetalte forskudsbeløb vedrørende kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter ved senest den 1. december i det

pågældende kalenderår til statskassen at indbetale et beløb, der fragår ved

beregning af forskelsbeløbet efter 1. pkt.

§ 16 a. For kommuner, der har anvendt det af indenrigsministeren

udmeldte udskrivningsgrundlag, jf. § 7, foretages regulering efter reglerne i

stk. 2 og 3.

Stk. 2 . I året 2 år efter kalenderåret afregnes et beløb, der

udgør forskellen mellem den kommunale indkomstskat og de kirkelige afgifter,

der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår, herunder beløb,

der følger af ændringer i skatteansættelser, og den beregnede skat af de

selvangivne indkomster, jf. § 7, stk. 2, 1. pkt., for kalenderåret,

fratrukket eventuelle forskudsbeløb efter stk. 3. Dette forskelsbeløb

tillægges eller fratrækkes beløb, der er registreret vedrørende

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller beløb, der af andre

grunde er ført i tilgang eller til afgang. Beløbet opgøres på grundlag af de

oplysninger, der foreligger pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret.

Beløbet tillægges henholdsvis modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb,

der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december.

Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan forlange i kalenderåret at få

udbetalt et beløb til foreløbig dækning af ligningsprovenuet, jf. stk. 2.

Beløbet udbetales sammen med beløb efter § 15, men medgår ikke i beregningen

af udskrivningsprocenten, jf. § 6. Beløbet kan højst udgøre 1 procent af

beløb efter § 15.

§ 16 b . Efter reglerne i stk. 2-5 foretages der regulering og

afregning for alle kommuner.

Stk. 2. På grundlag af en opgørelse foretaget hvert år pr. 1. maj

sker der igen afregning af kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter,

ligeledes beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelserne,

bevillingsmæssig eftergivelse, uerholdelighed eller af andre grunde er ført i

tilgang eller til afgang siden 1. maj året før. De nævnte skattebeløb

afregnes med et tillæg af 6 pct. for hvert år, der er forløbet efter den 1.

maj i det år, hvori slutskatten beregnes. Skattebeløbene inklusive tillæg

afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og

december. Medfører afgangsførelsen ved bevillingsmæssig eftergivelse eller

uerholdelighed af skattebeløb for år, hvortil der er overført restskat m.v.

efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, at der foreligger udækkede beløb af

en sådan restskat m.v., bærer den eller de kommuner, der er berettiget til

kommunal indkomstskat for det år, hvortil restskatten m.v. er overført, en

forholdsmæssig anpart af tabet.

Stk. 3 . Kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, der

endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår,

skatterne vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel

i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november

og december i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der

inden den 1. maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget

henstand på grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i

kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over

skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har

bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke

anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under

konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt

skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse, i det omfang

skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr.

førstkommende 1. maj, efter at den bevilgede henstand er udløbet eller

bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i

månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for

enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning

efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der

skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have

væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt,

beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende,

samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal

i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal

indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte

udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober,

november og december.

§ 17. Med hensyn til virkningerne af urigtig selvangivelse,

pligten til rettidig indbetaling af kommunal indkomstskat og kirkelige

afgifter uanset klage over eller indsigelse imod indkomstansættelsen af

skatte- og afgiftsbeløb, ydelse af rentegodtgørelse m.v. finder reglerne i

statsskattelovgivningen tilsvarende anvendelse.

Lov om amtskommunal indkomstskat

(Lovbekendtgørelse nr. 804 af 6. oktober 1995)

§ 4. Pligt til at svare amtskommunal indkomstskat påhviler enhver

person, der er pligtig til at svare kommunal indkomstskat efter reglerne i

afsnit I i loven om kommunal indkomstskat, jf. dog § 5, stk. 2.

§ 5. Skatten svares for kalenderåret til den amtskommune

(amtsskattekommune), som omfatter den kommune, der efter § 2 i loven om

kommunal indkomstskat er den skattepligtiges skattekommune for samme

kalenderår.

Stk. 2. Personer, hvis skattekommune er Københavns eller

Frederiksberg Kommune, eller som efter reglerne i § 2, stk. 4, i loven om

kommunal indkomstskat svarer et staten tilfaldende skattebeløb, svarer ikke

amtskommunal indkomstskat.

Stk. 3. Amtsrådet har samme ret til at rejse indsigelse mod den

skattekommune, der er udpeget for en skatteyder, som tilkommer en

kommunalbestyrelse efter lov om kommunal indkomstskat. Hvis der ikke kan

opnås enighed mellem kommunalbestyrelser og amtsråd om, hvilken kommune der

skal anses for skattekommune, afgøres spørgsmålet af indenrigsministeren.

§ 6. Den amtskommunale indkomstskat tilfalder udelt

amtsskattekommunen, uanset om vedkommende skattepligtige person har ophold

uden for denne kommune i det pågældende kalenderår.

§ 7. Uenighed mellem amtskommuner om, hvilken af dem der er

berettiget til den amtskommunale indkomstskat, der påhviler en person,

afgøres af indenrigsministeren.

§ 10. Bestemmelserne i §§ 6 og 7 og §§ 14-17 i loven om kommunal

indkomstskat finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og

amtskommunal indkomstskat.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter