Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.)

1995/1 LSF 66Lovforslag som fremsatFolketinget21. december 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 409 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Elforsyningsvirksomheder, der transporterer

elektricitet, skal aftage elektricitet, der fremstilles af decentrale

kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald

eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi. Betalingen for den

leverede elektricitet skal fastsættes således, at betalingen svarer til

elforsyningens omkostninger ved at producere og transportere elektricitet,

herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede

anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger

skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2, nævnte formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

pligten til at aftage elektricitet og om, hvilke anlæg der omfattes af

bestemmelserne i stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte

nærmere regler om afregningsprisernes beregning.

Stk. 3. Ved tilslutning af et af de i stk. 1 nævnte anlæg til

elforsyningsnettet skal anlægget afholde den udgift, der er forbundet med at

lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.

Stk. 4. Anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere

elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV-nettet, skal afholde

den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det

tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for

vindkraftanlæg.«

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Læs alt

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov

nr. 409 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9 a affattes således:

»§ 9 a. Elforsyningsvirksomheder, der transporterer

elektricitet, skal aftage elektricitet, der fremstilles af decentrale

kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald

eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi. Betalingen for den

leverede elektricitet skal fastsættes, således at betalingen svarer til

elforsyningens omkostninger ved at producere og transportere elektricitet,

herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede

anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger

skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2, nævnte formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

pligten til at aftage elektricitet og om, hvilke anlæg der omfattes af

bestemmelserne i stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte

nærmere regler om afregningsprisernes beregning.

Stk. 3. Ved tilslutning af et af de i stk. 1 nævnte anlæg til

elforsyningsnettet skal anlægget afholde den udgift, der er forbundet med at

lade sig tilslutte 10-20 kV nettet. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.

Stk. 4. Anlæg, som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere

elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV nettet, skal afholde

den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det

tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for

vindkraftanlæg.«.

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at sikre, at miljøvenlige elproducerende

anlæg, som leverer elektricitet til elforsyningsnettet, får en betaling

herfor, som svarer til den langsigtede samfundsmæssige værdi af den leverede

elektricitet.

Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at sikre udbygningen med

decentrale kraftvarmeværker og elproducerende anlæg, der udnytter fornyelige

brændsler eller vedvarende ennergikilder. Disse anlæg er miljømæssigt

attraktive, idet de gør det muligt at reducere luftemissionerne fra

elproduktionen i betydeligt omfang. Udbredelsen af disse anlæg er derfor et

bærende element i regeringens energihandlingsplan Energi 2000 og

opfølgningerne på handlingsplanen.

Der er allerede i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

fastsat afregningsregler for elektricitet fra vindkraftanlæg. Disse anlæg vil

derfor ikke blive omfattet af nærværende lovforslag.

Der er derimod ikke idag særlige bestemmelser om levering af elektricitet

fra decentrale kraftvarmeværker og de andre miljøvenlige elproduktionsanlæg,

som er nævnt i lovforslaget.

De omhandlede anlæg er i vidt omfang ejet af andre end

elforsyningsvirksomheder, f.ex. fjernvarmeforsyningsvirksomheder,

erhvervsvirksomheder eller andelsvirksomheder (f.ex. biogasfællesanlæg). Det

er af væsentlig betydning for udbygningen af disse anlæg, at afregningsprisen

for elektriciteten er forudsigelig og rimelig.

Der er ikke idag nogen forpligtelse for elforsyningen til at aftage

elektricitet fra de omhandlede anlæg.

Der er ikke særlige bestemmelser om, hvorledes elektriciteten fra

anlæggene skal betales. Betalingen beregnes med udgangspunkt i de almindelige

prisbestemmelser i lovens § 9, stk. 1. Efter disse bestemmelser kan

elforsyningen indregne nødvendige omkostninger i salgsprisen for

elektricitet. Det følger heraf, at elforsyningen kan købe elektricitet fra de

her omhandlede elproducenter, så længe prisen ikke overstiger elsystemets

egne nødvendige omkostninger.

I praksis har leveringsforholdene indtil for nylig fungeret rimeligt for

de omhandlede anlæg.

Elforsyningsvirksomhederne har således hidtil aftaget elektricitet,

produceret på decentrale kraftvarmeværker og de andre nævnte miljøvenlige

anlæg. Elforsyningen har i praksis afregnet elektriciteten til en pris, der

svarer til elsystemets sparede langsigtede omkostninger ved at producere og

transportere elektriciteten. Dette dækker såvel brændsels- og andre

driftsomkostninger som langsigtede kapacitetsomkostninger ved, at elsystemet

sparer udbygning med nye produktionsanlæg.

Betalingen for de sparede kapacitetomkostninger kaldes effektbetalingen;

den er beregnet ud fra en sammenligning af, hvad det ville koste at anlægge

et elværksejet, centralt produktionsanlæg, væsentligst baseret på kul.

Der har imidlertid i den seneste tid vist sig vanskeligheder ved at

opretholde dette afregningssystem. Elforsyningsvirksomhederne har således ved

forskellige lejligheder tilkendegivet overfor decentrale kraftvarmeanlæg og

biogasanlæg, at de ikke fremover vil betale for de sparede langsigtede

kapacitetsomkostninger. Elforsyningen har bl.a. henvist til, at der - især i

ELSAMs forsyningsområde, Jylland og Fyn - er tale om en kortsigtet

overkapacitet, således at nye elproducerende anlæg ikke længere har nogen

selskabsøkonomisk værdi for elforsyningen i form af, at denne sparer at bygge

nye anlæg.

For et decentralt kraftvarmeværk vil afregningsprisen som et gennemsnit

blive reduceret fra ca. 29 øre/kWh til ca. 16 øre/kWh, hvis effektbetalingen

bortfalder helt.

Der vil være tale om en væsentlig forringelse af økonomien i de anlæg, som

ikke allerede har indgået leveringsaftaler med elforsyningen, som giver dem

sikkerhed for at bevare de hidtidige afregningsprincipper. Usikkerheden

omkring afregningsprisen vil kunne føre til, at en række projekterede anlæg

ikke etableres, f.ex. indenfor industriel kraftvarme, som er afhængig af en

kort tilbagebetalingstid.

Hvis effektbetalingen bortfalder, vil det således blive vanskeligere at

gennemføre de energipolitiske mål, som ligger bag udbygningen med

miljøvenlige elproduktionsanlæg.

Der er p.t. ca. 1000 MW eleffekt i drift på de her omhandlede

elproduktionsanlæg, og der ventes i de kommende år udbygget med ca. 1000 MW

mere. Regeringen har i en årrække arbejdet for at fremme udbygningen med

disse elproduktionsanlæg, eksempelvis gennem ændringen af

varmeforsyningsloven i 1990, hvorved et stort antal fjernvarmeværker er

omstillet til kraftvarmeproduktion, og ved statstilskud bl.a. til at etablere

industriel kraftvarme. Hertil kommer eksempelvis initiativerne for at sikre

anvendelsen af biomasse (halm, træflis) i elproduktionen.

Det er en forudsætning for at realisere disse mål, at de miljøvenlige

produktionsanlæg får en rimelig afregningspris, som svarer til de

samfundsmæssige fordele, herunder også en rimelig effektbetaling for den

sparede udbygning med konventionelle elproduktionsanlæg.

Det er forudsat i de energipolitiske initiativer, at de her omhandlede

anlæg indgår i planlægningen af den samlede fremtidige udbygning af

elsystemet.

I øvrigt er det væsentligt at sikre afsætningen af elektricitet fra

miljøvenlige elproduktionsanlæg også i fremtiden. Der er klare tendenser til,

at der vil komme konkurrence i handelen med elektricitet. Europa-

Kommissionen har fremlagt et forslag til et direktiv om det indre marked for

elektricitet, og elhandelen er allerede liberaliseret i bl.a. Norge, mens

Sverige ventes at gennemføre en lignende reform ved årsskiftet 1995/96.

Det foreslås derfor, at elforsyningsvirksomheder, der transporterer

elektricitet, skal være pligtige at aftage elektricitet, der leveres af

decentrale kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas,

affald eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi.

Endvidere foreslås, at betalingen for den leverede elektricitet skal

fastsættes, således at betalingen svarer til elforsyningens omkostninger ved

at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og

driftsomkostninger m.v. og langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen

af de langsigtede anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens §

1, stk.1 og 2, nævnte formål.

Ifølge § 1, stk. 1, er elforsyningslovens formål at sikre, at

elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest

hensigtsmæssige indpasning i landets samlede energiforsyning.

Tilrettelæggelsen skal ske i overensstemmelse med miljømæssige og

samfundsøkonomske hensyn. Ifølge stk. 2 tilsigter loven i overensstemmelse

med de i stk. 1 nævnte hensyn særligt at fremme en miljømæssig

energianvendelse, herunder ved besparelser i elektricitetsforbruget,

samproduktion af elektricitet og varme, vedvarende energikilder og

miljøvenlige brændsler.

Forslaget sikrer, at de nuværende afregningsprincipper fastholdes,

herunder særligt effektbetalingen. Der tilsigtes ikke nogen principiel

ændring af afregningssystemet.

Lovfæstelsen af afregningsprincipperne indebærer, at elforsyningen kan

inddække sine udgifter til køb af elektriciteten i sin egen elsalgspris som

en nødvendig omkostning.

Elforsyningen har idag etableret et sammenhængende system for levering af

elektricitet. Kraftværksselskaberne leverer elektricitet til

distributionsselskaberne i hver deres forsyningsområde. ELSAM og ELKRAFT

varetager driftsplanlægningen og den overordnede fordeling af elektriciteten

i hhv. Jylland- Fyn og på Sjælland. Udgifter til køb af den her omhandlede

elektricitet vil føre til sparede omkostninger i elsystemet ved køb af

elektricitet fra andre anlæg.

Endvidere indeholder forslaget de fornødne bemyndigelser til miljø- og

energiministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af

forslaget, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

I første omgang vil det være Elprisudvalget, der fastlægger den

administrative praksis for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1. Det er

således tanken, at bemyndigelsesbestemmelserne i stk. 2 kun skal anvendes i

det omfang forholdene taler for det.

Endelig indeholder forslaget en ændring af de nuværende bestemmelser i § 9

a, stk. 1 og 2, om, hvorledes udgifterne ved at slutte et decentralt

kraftvarmeværk til elnettet skal fordeles. Det er fundet formålstjenligt at

sikre, at også andre miljøvenlige elproduktionsanlæg fremover bliver omfattet

af disse bestemmelser.

Lovforslaget har været forelagt Danske Elværkers Forening, som har taget

til efterretning, at der fremsættes et lovforslag, som sikrer, at den

hidtidige afregning kan fortsætte.

Danske Elværkers Forening og andre berørte parter til blive inddraget i

forberedelsen af nærmere regler på området.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget ventes ikke at få økonomiske eller administrative

konsekvenser for staten.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have en positiv indvirkning på miljøet, da det fremmer

udbygningen med miljøvenlige elproduktionsanlæg.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget ventes at give erhvervsvirksomheder bedre mulighed for egen

elproduktion på økonomisk fordelagtige vilkår.

Forholdet til EU- retten

Der kan anføres grunde, der taler for, at lovforslaget indeholder

statsstøtte, og forslaget skal derfor notificeres i medfør af EUs

statstøtteregler, jf. EF- Traktatens art. 93, stk. 3. Kommissionens

godkendelse skal foreligge, før det notificerede lovforslag sættes i kraft.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 9 a, stk. 1

Elforsyningsvirksomheder, der transporterer elektricitet, skal aftage

elektricitet, der leveres af decentrale kaftvarmeværker eller af

elproduktionsanlæg, som anvender biogas, affald eller andre fornyelige

brændsler eller vedvarende energi.

Aftagepligten påhviler elforsyningsvirksomheder, der transporterer

elektricitet. Pligten gælder således for elforsyningsvirksomheder, der ejer

net, som anvendes til fordelingen af elektricitet i elsystemet. Primært

hviler opgaven på den elforsyningsvirksomhed, til hvis net pågældende anlæg

er tilsluttet (typisk distributionsselskaber), men også andre

elforsyningsvirksomheder skal efter forholdene medvirke ved fordelingen af

elektriciteten.

Ved decentrale kraftvarmeværker forstås her et anlæg, baseret på naturgas

eller andre miljøvenlige brændsler, som primært er dimensioneret efter at

skulle dække et givet varmebehov til rumopvarmning eller til procesvarme.

Kategorien omfatter eksempelvis fjernvarmeværker med samproduktion af el og

varme og industrielle kraftvarmeværker.

Derudover vil bestemmelserne også gælde rent elproducerende anlæg, der

anvender biogas, affald eller andre fornyelige brændsler (især halm og

træflis) eller vedvarende energikilder, herunder forventede nye teknologier

(solceller etc.). Med hensyn til vindkraft henvises dog til bemærkningerne

til § 9 a, stk. 5.

Der kan fastsættes nærmere regler om aftagepligtens omfang, herunder at

elforsyningen kun er pligtig at aftage elektricitet til den her omhandlede

afregningspris under nærmere angivne betingelser.

Der kan således fastsættes bestemmelser om, at elforsyningen kun er

pligtig til at afregne elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker efter de

her omhandlede principper, når elektriciteten er fremstillet i samproduktion

med varme. Dette svarer til forholdene efter loven om statstilskud til

elproduktion.

I øvrigt forudsættes det, at elforsyningen skal have mulighed for at

indpasse elproduktionen på større anlæg, eksempelvis over 25 MW, på rimelig

vis i den samlede elproduktion.

Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes

af bestemmelserne, herunder bl.a. en mindste grænse for anlæg, således at

gårdbiogasanlæg f.ex. kan undtages. Disse anlæg modtager i dag i en række

tilfælde afregningspriser, svarende til prisen for vindkraft.

Betalingen for den leverede elektricitet skal fastsættes, således at

betalingen svarer til elforsyningens omkostninger ved at producere og

transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og

langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede

anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2,

nævnte formål.

Ifølge bestemmelserne i lovens § 1, stk. 1 og 2, skal elforsyningen

tilrettelægges i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske

hensyn. Om bestemmelsens indhold henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Henvisningen til lovens § 1, stk. 1 og 2, indebærer, at der i

afregningsprisen skal tages hensyn til de særlige miljømæssige og

samfundsøkonomiske fordele ved disse anlæg, herunder at de tilfører det

samlede elsystem en miljøvenlig produktionskapacitet og medfører langsigtede

kapacitetsbesparelser.

Betalingen skal indenfor disse rammer svare til elforsyningens langsigtede

omkostninger ved at producere og transportere elektricitet. Der sigtes til

elforsyningens langsigtede sparede omkostninger ved ikke selv at producere og

transportere elektriciteten, herunder: brændselsforbrug, afsvovling, drift og

vedligeholdelse af anlæggene, transmissionstab i nettet samt omkostninger til

udbygning med nye produktionsanlæg.

Anlægsomkostninger ved pågældende anlægs tilslutning til elforsyningens

net reguleres ved bestemmelserne i forslagets stk. 3 og 4.

Elforsyningens udgifter ved at aftage elektricitet efter disse regler kan

indregnes i elprisen som en nødvendig udgift, jf. lovens § 9, stk. 1.

Betalingen ydes af den elforsyningsvirksomhed, som modtager elektriciteten

på sit net. Denne virksomhed sparer udgifter til køb af elektricitet fra

elsystemet.

Bestemmelserne sigter primært til anlæg, som ejes af andre end

elforsyningen (fjernvarmevirksomheder, erhvervsvirksomheder m.v.), herunder

også anlæg, hvor elforsyningen er medejer sammen med f.ex. den lokale

fjernvarmeforsyningsvirksomhed. Principperne gælder dog også, når

omkostninger ved elværksejede anlæg af den her omhandlede art skal indregnes

i elprisen.

Overholdelsen af reglerne vil blive påset af Elprisudvalget.

Til § 9 a, stk. 2

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Der kan således fastsættes regler om pligten til at aftage elektricitet og

om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne.

Endvidere kan der fastsættes nærmere regler om afregningsprisernes

beregning. Reglerne vil blive fastsat på grundlag af de i stk. 1 nævnte

principper.

Der vil kunne fastsættes kalkulationsregler for, hvorledes

elforsyningsvirksomhederne skal kalkulere afregningsprisen eller delelementer

i denne, herunder effektbetalingen.

Til § 9 a, stk. 3 og 4

Efter forslaget vil elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald eller

andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi, få samme stilling, som

decentrale kraftvarmeværker har idag, når det drejer sig om fordeling af

udgifterne ved tilslutning til elforsyningsnettet.

Efter bestemmelserne i de nuværende stk. 1 og 2 i § 9 a skal det

decentrale kraftvarmeværk betale udgifterne ved at lade sig tilslutte 10-20

kV- nettet, mens elforsyningsvirksomheden betaler øvrige omkostninger. Dog

skal det decentrale værk betale udgifterne ved at blive tilsluttet et højere

spændingsniveau, hvis anlægget ønsker at levere el på dette højere niveau.

Af redaktionelle grunde er de nuværende § 9 a, stk. 1 og 2, foreslået

placeret efter de nye bestemmelser om afregningspriser.

Til § 9 a, stk. 5

Elektricitet, der leveres til elforsyningsnettet fra vindkraftanlæg, vil

fortsat blive afregnet efter bestemmelserne i § 10 c i lov om udnyttelse af

vedvarende energikilder m.v. Efter denne bestemmelse afregnes elektriciteten

med 85 % af salgsprisen til almindelige forbrugere excl. afgifter og tilskud

hos den lokale elforsyningsvirksomhed.

Til § 2

EU- Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge,

før loven kan sættes i kraft.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter