1995 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 409 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. § 9 a affattes således:
»§ 9 a. Elforsyningsvirksomheder, der transporterer
elektricitet, skal aftage elektricitet, der fremstilles af decentrale
kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald
eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi. Betalingen for den
leverede elektricitet skal fastsættes således, at betalingen svarer til
elforsyningens omkostninger ved at producere og transportere elektricitet,
herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede
anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger
skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2, nævnte formål.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
pligten til at aftage elektricitet og om, hvilke anlæg der omfattes af
bestemmelserne i stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om afregningsprisernes beregning.
Stk. 3. Ved tilslutning af et af de i stk. 1 nævnte anlæg til
elforsyningsnettet skal anlægget afholde den udgift, der er forbundet med at
lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet. Øvrige omkostninger, herunder til
netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.
Stk. 4. Anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere
elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV-nettet, skal afholde
den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det
tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til
netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for
vindkraftanlæg.«
§ 2
Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Læs alt
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov
nr. 409 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 9 a affattes således:
»§ 9 a. Elforsyningsvirksomheder, der transporterer
elektricitet, skal aftage elektricitet, der fremstilles af decentrale
kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald
eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi. Betalingen for den
leverede elektricitet skal fastsættes, således at betalingen svarer til
elforsyningens omkostninger ved at producere og transportere elektricitet,
herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede
anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger
skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2, nævnte formål.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
pligten til at aftage elektricitet og om, hvilke anlæg der omfattes af
bestemmelserne i stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om afregningsprisernes beregning.
Stk. 3. Ved tilslutning af et af de i stk. 1 nævnte anlæg til
elforsyningsnettet skal anlægget afholde den udgift, der er forbundet med at
lade sig tilslutte 10-20 kV nettet. Øvrige omkostninger, herunder til
netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.
Stk. 4. Anlæg, som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere
elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV nettet, skal afholde
den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det
tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til
netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for
vindkraftanlæg.«.
§ 2
Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre, at miljøvenlige elproducerende
anlæg, som leverer elektricitet til elforsyningsnettet, får en betaling
herfor, som svarer til den langsigtede samfundsmæssige værdi af den leverede
elektricitet.
Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at sikre udbygningen med
decentrale kraftvarmeværker og elproducerende anlæg, der udnytter fornyelige
brændsler eller vedvarende ennergikilder. Disse anlæg er miljømæssigt
attraktive, idet de gør det muligt at reducere luftemissionerne fra
elproduktionen i betydeligt omfang. Udbredelsen af disse anlæg er derfor et
bærende element i regeringens energihandlingsplan Energi 2000 og
opfølgningerne på handlingsplanen.
Der er allerede i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.
fastsat afregningsregler for elektricitet fra vindkraftanlæg. Disse anlæg vil
derfor ikke blive omfattet af nærværende lovforslag.
Der er derimod ikke idag særlige bestemmelser om levering af elektricitet
fra decentrale kraftvarmeværker og de andre miljøvenlige elproduktionsanlæg,
som er nævnt i lovforslaget.
De omhandlede anlæg er i vidt omfang ejet af andre end
elforsyningsvirksomheder, f.ex. fjernvarmeforsyningsvirksomheder,
erhvervsvirksomheder eller andelsvirksomheder (f.ex. biogasfællesanlæg). Det
er af væsentlig betydning for udbygningen af disse anlæg, at afregningsprisen
for elektriciteten er forudsigelig og rimelig.
Der er ikke idag nogen forpligtelse for elforsyningen til at aftage
elektricitet fra de omhandlede anlæg.
Der er ikke særlige bestemmelser om, hvorledes elektriciteten fra
anlæggene skal betales. Betalingen beregnes med udgangspunkt i de almindelige
prisbestemmelser i lovens § 9, stk. 1. Efter disse bestemmelser kan
elforsyningen indregne nødvendige omkostninger i salgsprisen for
elektricitet. Det følger heraf, at elforsyningen kan købe elektricitet fra de
her omhandlede elproducenter, så længe prisen ikke overstiger elsystemets
egne nødvendige omkostninger.
I praksis har leveringsforholdene indtil for nylig fungeret rimeligt for
de omhandlede anlæg.
Elforsyningsvirksomhederne har således hidtil aftaget elektricitet,
produceret på decentrale kraftvarmeværker og de andre nævnte miljøvenlige
anlæg. Elforsyningen har i praksis afregnet elektriciteten til en pris, der
svarer til elsystemets sparede langsigtede omkostninger ved at producere og
transportere elektriciteten. Dette dækker såvel brændsels- og andre
driftsomkostninger som langsigtede kapacitetsomkostninger ved, at elsystemet
sparer udbygning med nye produktionsanlæg.
Betalingen for de sparede kapacitetomkostninger kaldes effektbetalingen;
den er beregnet ud fra en sammenligning af, hvad det ville koste at anlægge
et elværksejet, centralt produktionsanlæg, væsentligst baseret på kul.
Der har imidlertid i den seneste tid vist sig vanskeligheder ved at
opretholde dette afregningssystem. Elforsyningsvirksomhederne har således ved
forskellige lejligheder tilkendegivet overfor decentrale kraftvarmeanlæg og
biogasanlæg, at de ikke fremover vil betale for de sparede langsigtede
kapacitetsomkostninger. Elforsyningen har bl.a. henvist til, at der - især i
ELSAMs forsyningsområde, Jylland og Fyn - er tale om en kortsigtet
overkapacitet, således at nye elproducerende anlæg ikke længere har nogen
selskabsøkonomisk værdi for elforsyningen i form af, at denne sparer at bygge
nye anlæg.
For et decentralt kraftvarmeværk vil afregningsprisen som et gennemsnit
blive reduceret fra ca. 29 øre/kWh til ca. 16 øre/kWh, hvis effektbetalingen
bortfalder helt.
Der vil være tale om en væsentlig forringelse af økonomien i de anlæg, som
ikke allerede har indgået leveringsaftaler med elforsyningen, som giver dem
sikkerhed for at bevare de hidtidige afregningsprincipper. Usikkerheden
omkring afregningsprisen vil kunne føre til, at en række projekterede anlæg
ikke etableres, f.ex. indenfor industriel kraftvarme, som er afhængig af en
kort tilbagebetalingstid.
Hvis effektbetalingen bortfalder, vil det således blive vanskeligere at
gennemføre de energipolitiske mål, som ligger bag udbygningen med
miljøvenlige elproduktionsanlæg.
Der er p.t. ca. 1000 MW eleffekt i drift på de her omhandlede
elproduktionsanlæg, og der ventes i de kommende år udbygget med ca. 1000 MW
mere. Regeringen har i en årrække arbejdet for at fremme udbygningen med
disse elproduktionsanlæg, eksempelvis gennem ændringen af
varmeforsyningsloven i 1990, hvorved et stort antal fjernvarmeværker er
omstillet til kraftvarmeproduktion, og ved statstilskud bl.a. til at etablere
industriel kraftvarme. Hertil kommer eksempelvis initiativerne for at sikre
anvendelsen af biomasse (halm, træflis) i elproduktionen.
Det er en forudsætning for at realisere disse mål, at de miljøvenlige
produktionsanlæg får en rimelig afregningspris, som svarer til de
samfundsmæssige fordele, herunder også en rimelig effektbetaling for den
sparede udbygning med konventionelle elproduktionsanlæg.
Det er forudsat i de energipolitiske initiativer, at de her omhandlede
anlæg indgår i planlægningen af den samlede fremtidige udbygning af
elsystemet.
I øvrigt er det væsentligt at sikre afsætningen af elektricitet fra
miljøvenlige elproduktionsanlæg også i fremtiden. Der er klare tendenser til,
at der vil komme konkurrence i handelen med elektricitet. Europa-
Kommissionen har fremlagt et forslag til et direktiv om det indre marked for
elektricitet, og elhandelen er allerede liberaliseret i bl.a. Norge, mens
Sverige ventes at gennemføre en lignende reform ved årsskiftet 1995/96.
Det foreslås derfor, at elforsyningsvirksomheder, der transporterer
elektricitet, skal være pligtige at aftage elektricitet, der leveres af
decentrale kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas,
affald eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi.
Endvidere foreslås, at betalingen for den leverede elektricitet skal
fastsættes, således at betalingen svarer til elforsyningens omkostninger ved
at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og
driftsomkostninger m.v. og langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen
af de langsigtede anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens §
1, stk.1 og 2, nævnte formål.
Ifølge § 1, stk. 1, er elforsyningslovens formål at sikre, at
elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest
hensigtsmæssige indpasning i landets samlede energiforsyning.
Tilrettelæggelsen skal ske i overensstemmelse med miljømæssige og
samfundsøkonomske hensyn. Ifølge stk. 2 tilsigter loven i overensstemmelse
med de i stk. 1 nævnte hensyn særligt at fremme en miljømæssig
energianvendelse, herunder ved besparelser i elektricitetsforbruget,
samproduktion af elektricitet og varme, vedvarende energikilder og
miljøvenlige brændsler.
Forslaget sikrer, at de nuværende afregningsprincipper fastholdes,
herunder særligt effektbetalingen. Der tilsigtes ikke nogen principiel
ændring af afregningssystemet.
Lovfæstelsen af afregningsprincipperne indebærer, at elforsyningen kan
inddække sine udgifter til køb af elektriciteten i sin egen elsalgspris som
en nødvendig omkostning.
Elforsyningen har idag etableret et sammenhængende system for levering af
elektricitet. Kraftværksselskaberne leverer elektricitet til
distributionsselskaberne i hver deres forsyningsområde. ELSAM og ELKRAFT
varetager driftsplanlægningen og den overordnede fordeling af elektriciteten
i hhv. Jylland- Fyn og på Sjælland. Udgifter til køb af den her omhandlede
elektricitet vil føre til sparede omkostninger i elsystemet ved køb af
elektricitet fra andre anlæg.
Endvidere indeholder forslaget de fornødne bemyndigelser til miljø- og
energiministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af
forslaget, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
I første omgang vil det være Elprisudvalget, der fastlægger den
administrative praksis for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1. Det er
således tanken, at bemyndigelsesbestemmelserne i stk. 2 kun skal anvendes i
det omfang forholdene taler for det.
Endelig indeholder forslaget en ændring af de nuværende bestemmelser i § 9
a, stk. 1 og 2, om, hvorledes udgifterne ved at slutte et decentralt
kraftvarmeværk til elnettet skal fordeles. Det er fundet formålstjenligt at
sikre, at også andre miljøvenlige elproduktionsanlæg fremover bliver omfattet
af disse bestemmelser.
Lovforslaget har været forelagt Danske Elværkers Forening, som har taget
til efterretning, at der fremsættes et lovforslag, som sikrer, at den
hidtidige afregning kan fortsætte.
Danske Elværkers Forening og andre berørte parter til blive inddraget i
forberedelsen af nærmere regler på området.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget ventes ikke at få økonomiske eller administrative
konsekvenser for staten.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil have en positiv indvirkning på miljøet, da det fremmer
udbygningen med miljøvenlige elproduktionsanlæg.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget ventes at give erhvervsvirksomheder bedre mulighed for egen
elproduktion på økonomisk fordelagtige vilkår.
Forholdet til EU- retten
Der kan anføres grunde, der taler for, at lovforslaget indeholder
statsstøtte, og forslaget skal derfor notificeres i medfør af EUs
statstøtteregler, jf. EF- Traktatens art. 93, stk. 3. Kommissionens
godkendelse skal foreligge, før det notificerede lovforslag sættes i kraft.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Til § 9 a, stk. 1
Elforsyningsvirksomheder, der transporterer elektricitet, skal aftage
elektricitet, der leveres af decentrale kaftvarmeværker eller af
elproduktionsanlæg, som anvender biogas, affald eller andre fornyelige
brændsler eller vedvarende energi.
Aftagepligten påhviler elforsyningsvirksomheder, der transporterer
elektricitet. Pligten gælder således for elforsyningsvirksomheder, der ejer
net, som anvendes til fordelingen af elektricitet i elsystemet. Primært
hviler opgaven på den elforsyningsvirksomhed, til hvis net pågældende anlæg
er tilsluttet (typisk distributionsselskaber), men også andre
elforsyningsvirksomheder skal efter forholdene medvirke ved fordelingen af
elektriciteten.
Ved decentrale kraftvarmeværker forstås her et anlæg, baseret på naturgas
eller andre miljøvenlige brændsler, som primært er dimensioneret efter at
skulle dække et givet varmebehov til rumopvarmning eller til procesvarme.
Kategorien omfatter eksempelvis fjernvarmeværker med samproduktion af el og
varme og industrielle kraftvarmeværker.
Derudover vil bestemmelserne også gælde rent elproducerende anlæg, der
anvender biogas, affald eller andre fornyelige brændsler (især halm og
træflis) eller vedvarende energikilder, herunder forventede nye teknologier
(solceller etc.). Med hensyn til vindkraft henvises dog til bemærkningerne
til § 9 a, stk. 5.
Der kan fastsættes nærmere regler om aftagepligtens omfang, herunder at
elforsyningen kun er pligtig at aftage elektricitet til den her omhandlede
afregningspris under nærmere angivne betingelser.
Der kan således fastsættes bestemmelser om, at elforsyningen kun er
pligtig til at afregne elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker efter de
her omhandlede principper, når elektriciteten er fremstillet i samproduktion
med varme. Dette svarer til forholdene efter loven om statstilskud til
elproduktion.
I øvrigt forudsættes det, at elforsyningen skal have mulighed for at
indpasse elproduktionen på større anlæg, eksempelvis over 25 MW, på rimelig
vis i den samlede elproduktion.
Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes
af bestemmelserne, herunder bl.a. en mindste grænse for anlæg, således at
gårdbiogasanlæg f.ex. kan undtages. Disse anlæg modtager i dag i en række
tilfælde afregningspriser, svarende til prisen for vindkraft.
Betalingen for den leverede elektricitet skal fastsættes, således at
betalingen svarer til elforsyningens omkostninger ved at producere og
transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og
langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede
anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2,
nævnte formål.
Ifølge bestemmelserne i lovens § 1, stk. 1 og 2, skal elforsyningen
tilrettelægges i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske
hensyn. Om bestemmelsens indhold henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Henvisningen til lovens § 1, stk. 1 og 2, indebærer, at der i
afregningsprisen skal tages hensyn til de særlige miljømæssige og
samfundsøkonomiske fordele ved disse anlæg, herunder at de tilfører det
samlede elsystem en miljøvenlig produktionskapacitet og medfører langsigtede
kapacitetsbesparelser.
Betalingen skal indenfor disse rammer svare til elforsyningens langsigtede
omkostninger ved at producere og transportere elektricitet. Der sigtes til
elforsyningens langsigtede sparede omkostninger ved ikke selv at producere og
transportere elektriciteten, herunder: brændselsforbrug, afsvovling, drift og
vedligeholdelse af anlæggene, transmissionstab i nettet samt omkostninger til
udbygning med nye produktionsanlæg.
Anlægsomkostninger ved pågældende anlægs tilslutning til elforsyningens
net reguleres ved bestemmelserne i forslagets stk. 3 og 4.
Elforsyningens udgifter ved at aftage elektricitet efter disse regler kan
indregnes i elprisen som en nødvendig udgift, jf. lovens § 9, stk. 1.
Betalingen ydes af den elforsyningsvirksomhed, som modtager elektriciteten
på sit net. Denne virksomhed sparer udgifter til køb af elektricitet fra
elsystemet.
Bestemmelserne sigter primært til anlæg, som ejes af andre end
elforsyningen (fjernvarmevirksomheder, erhvervsvirksomheder m.v.), herunder
også anlæg, hvor elforsyningen er medejer sammen med f.ex. den lokale
fjernvarmeforsyningsvirksomhed. Principperne gælder dog også, når
omkostninger ved elværksejede anlæg af den her omhandlede art skal indregnes
i elprisen.
Overholdelsen af reglerne vil blive påset af Elprisudvalget.
Til § 9 a, stk. 2
Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1.
Der kan således fastsættes regler om pligten til at aftage elektricitet og
om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne.
Endvidere kan der fastsættes nærmere regler om afregningsprisernes
beregning. Reglerne vil blive fastsat på grundlag af de i stk. 1 nævnte
principper.
Der vil kunne fastsættes kalkulationsregler for, hvorledes
elforsyningsvirksomhederne skal kalkulere afregningsprisen eller delelementer
i denne, herunder effektbetalingen.
Til § 9 a, stk. 3 og 4
Efter forslaget vil elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald eller
andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi, få samme stilling, som
decentrale kraftvarmeværker har idag, når det drejer sig om fordeling af
udgifterne ved tilslutning til elforsyningsnettet.
Efter bestemmelserne i de nuværende stk. 1 og 2 i § 9 a skal det
decentrale kraftvarmeværk betale udgifterne ved at lade sig tilslutte 10-20
kV- nettet, mens elforsyningsvirksomheden betaler øvrige omkostninger. Dog
skal det decentrale værk betale udgifterne ved at blive tilsluttet et højere
spændingsniveau, hvis anlægget ønsker at levere el på dette højere niveau.
Af redaktionelle grunde er de nuværende § 9 a, stk. 1 og 2, foreslået
placeret efter de nye bestemmelser om afregningspriser.
Til § 9 a, stk. 5
Elektricitet, der leveres til elforsyningsnettet fra vindkraftanlæg, vil
fortsat blive afregnet efter bestemmelserne i § 10 c i lov om udnyttelse af
vedvarende energikilder m.v. Efter denne bestemmelse afregnes elektriciteten
med 85 % af salgsprisen til almindelige forbrugere excl. afgifter og tilskud
hos den lokale elforsyningsvirksomhed.
Til § 2
EU- Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge,
før loven kan sættes i kraft.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (AFREGNING AF ELEKTRICITET FRA DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER M.V.) NR L 66 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1996
- 1995 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING (ADGANG TIL ELFORSYNINGSNETTET M.V.) Retsinformation · 12. juni 1996
- Rente for forsinket betaling for produktion af el Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. marts 2004
- Klage over betaling for elforbrug Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. oktober 2004
- SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af kuldioxidafgift og eldistributionsbidrag af elektricitetsforbrug Landsskatteretten · 8. november 2013
- Sager om pristillæg ved produktion af elektricitet ved anvendelse af forgasningsgas og biogas efter § 43 f, stk. 1, og § 43 g, stk. 1, i den dagældende VE-lov, samt spørgsmål om hvorvidt Energistyrelsen kan opkræve en negativ differencen mellem den opnåede salgspris og markedsprisen anført i loven Domsdatabasen · 19. maj 2026