Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 172 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE

1994/1 LSF 172Lovforslag som fremsatFolketinget7. februar 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Amtskommunerne nedlægges med virkning fra den 1. januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en genfremsættelse. Lovforslaget er senest fremsat i

folketingsåret 1990-91 (2. samling). Der henvises til Folketingstidende

1990-91 (2. samling), forhandlingerne sp. 1842 og 4031 og tillæg A sp. 3313.

Danmark er ikke større, end at primærkommunerne og staten kan overtage

amtskommunernes nuværende opgaver og løse dem, eventuelt i fælleskommunale

enheder. De opgaver, der ikke kan klares lokalt, må løses af

centraladministrationen. Det er kun at skabe ekstra, goldt papirarbejde at

opretholde den amtskommunale sektor, der er et overflødigt og kunstigt

mellemled.

Vedtages lovforslaget, må der selvsagt opgave for opgave tages stilling

til, hvilke myndigheder der skal overtage amtskommunernes nuværende opgaver.

Forslagsstillerne forudsætter, at regeringen i så fald fremsætter de

nødvendige lovforslag om lovændringer som følge af vedtagelsen.

Forslagsstillernes foreløbige tanker, som ændringerne skal bygge på, er

følgende:

Sygehusvæsenet beslaglægger over halvdelen af de samlede amtskommunale

udgifter.

Sygehusene bør være selvstyrende under sundhedsministerens overordnede

ledelse. For patienter, der venter på plejeforanstaltninger i hjemkommunen,

betaler kommunen sygehusopholdet. Fra sundhedsministerens side bør der

tilstræbes en jævn fordeling af lokale sygehuse, og store mastodontsygehuse

bør undgås.

Erfaringer har vist, at udlægningen af særforsorgen til amtskommunerne var

en fejldisposition, og Fremskridtspartiet stemte da også i sin tid imod

udlægningen.

Forslagsstillerne ønsker derfor hurtigst muligt at føre særforsorgen

tilbage til staten. En stor del af det personale, man havde til

administration af særforsorgen, er blevet siddende i Socialministeriet, og

Læs alt

nyt personale er ansat i amtskommunerne. Nu har man i vid udstrækning dobbelt

så meget administrativt personale som tidligere til at varetage samme opgave,

uden at de handicappede og sindslidende derved har fået bedre kår -

tværtimod.

Henvisning til plejefamilier, døgninstitutioner, bofællesskaber og andre

foranstaltninger ved fjernelse af børn fra hjemmet kan varetages af

kommunerne alene. De sociale udvalg i kommunerne har i forvejen

tilsynspligten med børn fjernet fra hjemmet, og de er også tættest på den

enkelte familie.

I det omfang privatisering ikke kan finde sted, kan de nuværende

amtskommunale trafikselskaber drives som fælleskommunale enheder, idet

forslagsstillerne dog mener, at en privatisering af busruterne vil være langt

den billigste løsning.

I vejsektoren er det efter forslagsstillernes opfattelse mest praktisk at

lade Vejdirektoratet i samarbejde med Landsplanafdelingen i Miljø- og

Energiministeriet og de berørte primærkommuner overtage alle anlæg af de

overordnede forbindelsesveje og således ikke blot tage sig af de egentlige

motorveje. Alle øvrige veje kan kommunerne udmærket tage sig af, om fornødent

i samarbejde med hinanden og med Vejdirektoratet til at formidle og rådgive

samt afgøre tvistigheder, hvor dette undtagelsesvis måtte være nødvendigt.

De alt for mange og besværlige miljøforanstaltninger, amtskommunerne tager

sig af, kan fordeles på samme måde som med vejsektoren.

De offentlige gymnasier bør være statsskoler. Folkeskolespørgsmål kan

primærkommunerne selv klare, til dels i samarbejde med

Undervisningsministeriet.

Fremskridtspartiet ønsker ikke skatteydermidler anvendt til alle mulige

foreningsspørgsmål og andre særinteresser eller til fritidsundervisning eller

direkte støtte til kulturlivet som teaterordninger, musikliv osv. Når denne

anvendelse af skatteydermidler bortfalder, behøves der selvsagt ingen

administration på dette område.

De mange forskellige sektorplaner, amtskommunerne hvert år udarbejder

(næsten en daglig), kan spares.

De amtskommunale udgifter er steget enormt siden 1987.

Hvor de amtskommunale drifts- og anlægsudgifter i 1987 var ca. 39 mia.

kr., var de i 1993 steget til ca. 53 mia. kr. (Budgettal 1995: 55 mia. kr.).

Amtskommunerne har da også sat deres beskatningsprocenter ganske kraftigt i

vejret. De fleste af de besparelser, der hidtil har været forsøgt, har kun

været af kort rækkevidde.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil selvsagt betyde en

besparelse på de offentlige budgetter, først og fremmest fordi en lang række

dobbeltfunktioner undgås. Forslaget indeholder derfor en stærkt tiltrængt

begrænsning af antallet af offentligt ansatte. Den herved frigjorte

veluddannede arbejdsreserve vil det private erhvervsliv hellere end gerne

ansætte.

Forskningsleder ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut,

cand.polit. Palle Mikkelsen, udtalte i august 1988 med udgangspunkt i en

rapport fra Finansministeriet, der lagde op til at overflødiggøre

amtskommunerne på vejområdet, at det måske var en ide helt at nedlægge

amtskommunerne. Begrundelsen var, at Danmark er overadministreret, bl.a.

fordi amtskommunerne ikke blev det koordinerende niveau mellem en række

offentlige sektorer, som meningen var, da man valgte at bibeholde

amtskommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 1970.

Også tidligere statsminister Poul Schluter har tidligere i dagspressen

givet udtryk for, at han ønsker en ny kommunalreform, der afskaffer

amtskommunerne, idet han er tilhænger af det tostrengede system. Også

tidligere minister og nuværende amtsborgmester Laurits Tørnæs (V) m.fl. har

slået til lyd for amternes nedlæggelse.

Amtsrådene har for længst udspillet deres rolle, og mindre end en

tredjedel af befolkningen interesserer sig for amtskommunerne. Befolkningen

ønsker lavere skatter, lavere offentlige udgifter og mindre bureaukrati. Uden

en nedlæggelse af amtskommunerne bliver det umuligt at gennemføre reelle

besparelser i den offentlige sektor. En nedlæggelse af amtskommunerne må være

den første hindring, der skal fjernes, hvis fornyelse, forenkling og

modernisering af den offentlige sektor skal blive andet og mere end skønne

hensigtserklæringer herom.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter