1990 LSF 145 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Amtskommunerne nedlægges med virkning fra den 1. januar 1994.
Bemærkninger til lovforslaget
Danmark er ikke større, end at primærkommunerne og staten kan overtage
amtskommunernes nuværende opgaver og løse dem, eventuelt i fælleskommunale
enheder. De opgaver, der ikke kan klares lokalt, må løses af
centraladministrationen. Det er kun at skabe ekstra, goldt papirarbejde at
opretholde den amtskommunale sektor, der er et overflødigt og kunstigt
mellemled.
Vedtages lovforslaget, må der selvsagt opgave for opgave tages stilling
til, hvilke myndigheder der skal overtage amtskommunernes nuværende opgaver.
Forslagsstillerne forudsætter, at regeringen i så fald fremsætter de
nødvendige lovforslag om lovændringer som følge af vedtagelsen.
Forslagsstillernes foreløbige tanker, som ændringerne skal bygge på, er
følgende:
Sygehusvæsenet beslaglægger over halvdelen af de samlede amtskommunale
udgifter.
Sygehusene bør være selvstyrende under sundhedsministerens overordnede
ledelse. For patienter, der venter på plejeforanstaltninger i hjemkommunen,
betaler kommunen sygehusopholdet. Fra sundhedsministerens side bør der
tilstræbes en jævn fordeling af lokale sygehuse, og store mastodontsygehuse
bør undgås. Ved at nedlægge amtskommunerne kan man samtidig ophæve de stive
amtsgrænseregler, således at der ikke længere kræves kaution fra
bopælssygehuskommunen ved indlæggelse på sygehus i en anden sygehuskommune.
De nuværende amtsgrænseregler er bureaukratiske og helt urimelige.
Ophævelsen af amtsgrænsereglerne vil ligeledes have gavnlig indflydelse på de
umenneskeligt lange ventelister, idet der selvfølgelig bør være valgfrihed
med hensyn til, hvilket sygehus man ønsker at blive behandlet på.
Erfaringer har vist, at udlægningen af særforsorgen til amtskommunerne var
en fejldisposition, og Fremskridtspartiet stemte da også i sin tid imod
udlægningen.
Læs alt
Forslagsstillerne ønsker derfor hurtigst muligt at føre særforsorgen
tilbage til staten. En stor del af det personale, man havde til
administration af særforsorgen, er blevet siddende i Socialministeriet, og
nyt personale er ansat i amtskommunerne. Nu har man i vid udstrækning dobbelt
så meget administrativt personale som tidligere til at varetage samme opgave,
uden at de handicappede og sindslidende derved har fået bedre kår -
tværtimod.
Henvisning til plejefamilier, døgninstitutioner, bofællesskaber og andre
foranstaltninger ved fjernelse af børn fra hjemmet kan varetages af
kommunerne alene. De sociale udvalg i kommunerne har i forvejen
tilsynspligten med børn fjernet fra hjemmet, og de er også tættest på den
enkelte familie.
I det omfang privatisering ikke kan finde sted, kan de nuværende
amtskommunale trafikselskaber drives som fælleskommunale enheder, idet
forslagsstillerne dog mener, at en privatisering af busruterne vil være langt
den billigste løsning.
I vejsektoren er det efter forslagsstillernes opfattelse mest praktisk at
lade Vejdirektoratet i samarbejde med Planstyrelsen og de berørte
primærkommuner overtage alle anlæg af de overordnede forbindelsesveje og
således ikke blot tage sig af de egentlige motorveje. Alle øvrige veje kan
kommunerne udmærket tage sig af, om fornødent i samarbejde med hinanden og
med Vejdirektoratet til at formidle og rådgive samt afgøre tvistigheder, hvor
dette undtagelsesvis måtte være nødvendigt.
De alt for mange og besværlige miljøforanstaltninger, amtskommunerne tager
sig af, kan fordeles på samme måde som med vejsektoren.
De offentlige gymnasier bør være statsskoler. Folkeskolespørgsmål kan
primærkommunerne selv klare, til dels i samarbejde med Undervisnings- og
Forskningsministeriet.
Fremskridtspartiet ønsker ikke skatteydermidler anvendt til alle mulige
foreningsspørgsmål og andre særinteresser eller til fritidsundervisning eller
direkte støtte til kulturlivet som teaterordninger, musikliv osv. Når denne
anvendelse af skatteydermidler bortfalder, behøves der selvsagt ingen
administration på dette område.
De mange forskellige sektorplaner, amtskommunerne hvert år udarbejder
(næsten een daglig), kan spares.
De amtskommunale udgifter er steget enormt siden 1980.
Hvor de amtskommunale drifts- og anlægsudgifter i 1980 var ca. 22 mia.
kr., var de i 1988 steget til ca. 41 mia. kr. Amtskommunerne har da også i de
seneste år sat deres beskatningsprocenter ganske kraftigt i vejret. De fleste
af de besparelser, der hidtil har været forsøgt, har kun været af kort
rækkevidde.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil selvsagt betyde en
besparelse på de offentlige budgetter, først og fremmest fordi en lang række
dobbeltfunktioner undgås. Forslaget indeholder derfor en stærkt tiltrængt
begrænsning af antallet af offentligt ansatte. Den herved frigjorte
veluddannede arbejdsreserve vil det private erhvervsliv hellere end gerne
ansætte.
Forskningsleder ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, cand.
polit. Palle Mikkelsen, udtalte i august 1988 med udgangspunkt i en rapport
fra Finansministeriet, der lagde op til at overflødiggøre amtskommunerne på
vejområdet, at det måske var en ide helt at nedlægge amtskommunerne.
Begrundelsen var, at Danmark er overadministreret, bl.a. fordi amtskommunerne
ikke blev det koordinerende niveau mellem en række offentlige sektorer, som
meningen var, da man valgte at bibeholde amtskommunerne i forbindelse med
kommunalreformen i 1970.
Også statsminister Poul Schluter har i dagspressen givet udtryk for, at
han ønsker en ny kommunalreform, der afskaffer amtskommunerne, idet han er
tilhænger af det tostrengede system. Spørgsmålet om amtskommunernes
nedlæggelse har tilsyneladende ikke været drøftet i regeringen. Den af
indenrigsministeren gennemførte undersøgelse, jf. betænkning nr. 1168 Lots 3,
mener Fremskridtspartiet ikke i tilstrækkeligt omfang er gået i dybden med
spørgsmålet om amtskommunernes opgaver.
Fremskridtspartiet mener, at udvalget burde have taget udgangspunkt i,
hvorledes amtskommunernes opgaver fremover kan løses af andre, idet talrige
erfaringer allerede viser, at Danmark kan fungere langt bedre uden det
fordyrende mellemled, som amtskommunerne er. Fremskridtspartiet finder også,
at med regeringens udspil om væsentlige besparelser på de offentlige udgifter
må der være store besparelser at hente på det administrative område.
Amtskommunernes samlede udgifter udgjorde i 1988 ca. 41 mia. kr., hvoraf ca.
20 pct. formentlig angik administration.
Amtsrådene har for længst udspillet deres rolle, og mindre end en
tredjedel af befolkningen interesserer sig for amtskommunerne. Befolkningen
ønsker lavere skatter, lavere offentlige udgifter og mindre bureaukrati. Uden
en nedlæggelse af amtskommunerne bliver det umuligt at gennemføre reelle
besparelser i den offentlige sektor. En nedlæggelse af amtskommunerne må være
den første hindring, der skal fjernes, hvis fornyelse, forenkling og
modernisering af den offentlige sektor skal blive til andet og mere end
skønne hensigtserklæringer herom.
Nærværende lovforslag er en genfremsættelse. Lovforslaget er senest
fremsat i folketingsåret 1988-89. Der henvises til Folketingstidende 1988-89,
forhandlingerne sp. 148, 2719, 7506, 7835, tillæg A sp. 859 og tillæg B sp.
773.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE Retsinformation · 17. maj 1989
- 1994 LSF 172 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE Retsinformation · 7. februar 1995
- 1987 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BSF 38 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDLÆGGELSE AF AMTERNE Retsinformation · 21. maj 1988
- Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme SKM-databasen · 25. april 2023
- 1996 BSF 61 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE Retsinformation · 14. november 1996