Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF AMTSKOMMUNERNE

1988/1 LSF 33Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Amtskommunerne nedlægges med virkning fra den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Danmark er ikke større, end at primærkommunerne og staten kan overtage

amtskommunernes nuværende opgaver og løse dem eventuelt i fælleskommunale

enheder. De opgaver, der ikke kan klares lokalt, må løses af

centraladministrationen. Det er kun at skabe ekstra, goldt papirarbejde at

opretholde den amtskommunale sektor, der er et overflødigt og kunstigt

mellemled.

Vedtages lovforslaget, må der selvsagt opgave for opgave tages stilling

til, hvilke myndigheder der skal overtage amtskommunernes nuværende opgaver.

Forslagsstillerne forudsætter, at regeringen i så fald fremsætter de

nødvendige lovforslag om lovændringer som følge af vedtagelsen.

Forslagsstillernes foreløbige tanker, som ændringerne skal bygge på, er

følgende:

Sygehusvæsenet beslaglægger over halvdelen af de samlede amtskommunale

udgifter.

Sygehusene bør være selvstyrende under sundhedsministerens overordnede

ledelse. For patienter, der venter på plejeforanstaltninger i hjemkommunen,

betaler kommunen sygehusopholdet. Fra sundhedsministerens side bør der

tilstræbes en jævn fordeling af lokale sygehuse, og store mastodontsygehuse

bør undgås. Ved at nedlægge amtskommunerne kan man samtidig ophæve de stive

amtsgrænseregler, således at der ikke længere kræves kaution fra

bopælssygehuskommunen ved indlæggelse på sygehus i en anden sygehuskommune.

De nuværende amtsgrænseregler er bureaukratiske og helt urimelige.

Ophævelsen af amtsgrænsereglerne vil ligeledes have gavnlig indflydelse på de

umenneskeligt lange ventelister, idet der selvfølgelig bør være valgfrihed

med hensyn til, hvilket sygehus man ønsker at blive behandlet på.

Erfaringer har vist, at udlægningen af særforsorgen til amtskommunerne var

en fejldisposition, og Fremskridtspartiet stemte da også i sin tid imod

udlægningen.

Læs alt

Vi ønsker derfor hurtigst muligt at føre særforsorgen tilbage til staten.

En stor del af det personale, man havde til administration af særforsorgen,

er blevet siddende i Socialministeriet, og nyt personale er ansat i

amtskommunerne. Nu har man i vid udstrækning dobbelt så meget administrativt

personale som tidligere til at varetage samme opgave, uden at de handicappede

og sindslidende derved har fået bedre kår - tværtimod.

Henvisning til plejefamilier, døgninstitutioner, bofællesskaber og andre

foranstaltninger ved fjernelse af børn fra hjemmet kan varetages af

kommunerne alene. De sociale udvalg i kommunerne har i forvejen

tilsynspligten med børn fjernet fra hjemmet, og de er også tættest på den

enkelte familie.

I det omfang privatisering ikke kan finde sted, kan de nuværende

amtskommunale trafikselskaber drives som fælleskommunale enheder, idet vi dog

mener, at en privatisering af busruterne vil være langt den billigste

løsning.

I vejsektoren er det efter forslagsstillernes opfattelse mest praktisk at

lade Vejdirektoratet i samarbejde med Planstyrelsen og de berørte

primærkommuner overtage alle anlæg af de overordnede forbindelsesveje og

således ikke blot tage sig af de egentlige motorveje. Alle øvrige veje kan

kommunerne udmærket tage sig af, om fornødent i samarbejde med hinanden og

med Vejdirektoratet til at formidle og rådgive samt afgøre tvistigheder, hvor

dette undtagelsesvis måtte være nødvendigt.

De alt for mange og besværlige miljøforanstaltninger, amtskommunerne tager

sig af, kan fordeles på samme måde som med vejsektoren.

De offentlige gymnasier bør være statsskoler. Folkeskolespørgsmål kan

primærkommunerne selv klare, til dels i samarbejde med Undervisnings- og

Forskningsministeriet.

Fremskridtspartiet ønsker ikke skatteydermidler anvendt til alle mulige

foreningsspørgsmål og andre særinteresser eller til fritidsundervisning eller

direkte støtte til kulturlivet som teaterordninger, musikliv osv. Når denne

anvendelse af skatteydermidler bortfalder, behøves der selvsagt ingen

administration på dette område.

De mange forskellige sektorplaner, amtskommunerne hvert år udarbejder

(næsten een daglig), kan spares.

De amtskommunale udgifter er steget enormt siden 1980.

Hvor de amtskommunale drifts- og anlægsudgifter dengang var ca. 22 mia.

kr., er de i dag ca. 41 mia. kr. Amtskommunerne har da også i de seneste år

sat derres beskatningsprocenter ganske kraftigt i vejret. De fleste af de

besparelser, der hidtil har været forsøgt, har kun været af kort rækkevidde.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil selvsagt betyde en

besparelse på de offentlige budgetter, først og fremmest fordi en lang række

dobbeltfunktioner undgås. Forslaget indeholder derfor en stærkt tiltrængt

begrænsning af antallet af offentligt ansatte. Den herved frigjorte

veluddannede arbejdsreserve vil det private erhvervsliv hellere end gerne

ansætte.

Lederen af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, cand. polit. Palle

Mikkelsen, udtalte i august 1988 med udgangspunkt i en ny rapport fra

Finansministeriet, der lægger op til at overflødiggøre amtskommunerne på

vejområdet, at det måske var en ide helt at nedlægge amtskommunerne.

Begrundelsen var, at Danmark er overadministreret, bl.a. fordi amtskommunerne

ikke blev det koordinerende niveau mellem en række offentlige sektorer, som

meningen var, da man valgte at bibeholde amtskommunerne i forbindelse med

kommunalreformen i 1970.

Også statsminister Poul Schluter har i dagspressen i august 1988 givet

udtrk for, at han ønsker en ny kommunalreform, der afskaffer amtskommunerne,

idet han er tilhænger af det tostrengede system. Spørgsmålet om

amtskommunernes nedlæggelse har tilsyneladende ikke været drøftet i

regeringen, men indenrigsminister Thor Pedersen har indledt et udvalgsarbejde

med henblik på at se, om der er dobbeltadministration mellem stat,

amtskommuner og kommuner.

Fremskridtspartiet mener, at et sådant udvalg burde tage udgangspunkt i,

hvorledes amtskommunernes opgaver fremover kan løses af andre, idet talrige

erfaringer allerede viser, at Danmark kan fungere langt bedre uden det

fordyrende mellemled, som amtskommunerne er. Fremskridtspartiet finder også,

at med regeringens udspil om væsentlige besparelser på de offentlige udgifter

må der være store besparelser at hente på det administrative område.

Amtskommunernes samlede udgifter udgør i 1988 ca. 41 mia. kr., hvoraf ca. 20

pct. formentlig går til administration.

Amtsrådene har for længst udspillet deres rolle, og mindre end en

tredjedel af befolkningen interesserer sig for amtskommunerne. Som en sidste

krampetrækning har amtsrådspolitikerne bevilget sig selv 4 mio. kr. til en

kampagne for synliggørelse af amtskommunerne. Dette må tages som udtryk for,

at deres indsats er så ringe, at den er svær at få øje på, og

Fremskridtspartiet mener, disse penge er spildt. Befolkningen ønsker lavere

skatter, lavere offentlige udgifter og mindre bureaukrati. Uden en

nedlæggelse af amtskommunerne bliver det umuligt at gennemføre reelle

besparelser i den offentlige sektor. En nedlæggelse af amtskommunerne må være

den første hindring, der skal fjernes, hvis fornyelse, forenkling og

modernisering af den offentlige sektor skal blive til andet og mere end

skønne hensigtserklæringer herom.

Nærværende lovforslag er med lidt ændrede bemærkninger en genfremsættelse

af et i folketingsåret 1987-88, 1. samling, fremsat lovforslag (L 232). Der

henvises til Folketingstidende 1987-88, 1. samling, forhandlingerne sp. 8138,

8139 og 9419 samt tillæg A sp. 4671. Lovforslaget blev førstebehandlet den 7.

april 1988 og derefter henvist til Kommunaludvalget, som ikke nåede at afgive

betænkning over lovforslaget inden udskrivelsen af nyvalg til Folketinget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter