1994 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (HANDLINGSPLANER, DELPERIODE 2, AFSLAG PÅ TILBUD, DAGPENGEGODTGØRELSE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af
27. december 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog
fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet.«
2. I § 12 udgår 2. pkt.
3. § 13, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med
den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.«
4. I § 13 indsættes som stk. 4 og 5 :
»Stk. 4. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den
lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 4.«
5. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med
arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for
ledige i delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte
ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til et år. Hos
offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte hele delperioden.«
6. § 14, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Udbetaling af løntilskud må ikke være
konkurrenceforvridende.«
7. § 15 affattes således:
» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i delperiode
1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan sammenlagt
Læs alt
gives i op til et år. Til ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele delperioden.«
8. I § 17 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse
med deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 27, stk.
2.«
9. § 20, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i
arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede
samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotationsordninger.«
10. I § 21, stk. 1, indsættes efter »kan få«:
»tilbud om«.
11. § 21, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den ledige har ret til at have andet arbejde eller
indtægter fra andet arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i
etableringsydelsen. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr. Arbejde herudover medfører fradrag i
etableringsydelsen efter reglerne om fradrag fastsat i medfør af § 58, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
12. Overskriften til kapitel 9 ændres til:
»Individuel jobtræning«.
13. I § 22, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, stk. 1, 2 og
3, § 24, stk. 1-5, § 27, stk. 2, § 41, stk. 1, § 60, stk. 2, nr. 4,
samt § 66, stk. 2, ændres »særligt tilrettelagte
jobtræningsforløb« til: »individuel jobtræning«.
14. § 23, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i
individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter reglerne
i lov om kommunal aktivering.«
15. I § 23, stk. 3, indsættes efter »fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag«: »og bortset fra eventuelt tilskud til
befordring, jf. stk. 7«, og efter »dagpengenes højeste beløb pr.
uge« indsættes: »for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede«.
16. I § 23 indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning skal i øvrigt være omfattet
af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 5.
Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 2.«
17. I § 24, stk. 3, ændres »i privat regi« til:
»uden for (amts)kommunalt regi«.
18. § 24, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af
tilskud efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.«
19. § 27, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, om mulighed for
gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse
med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og
individuel jobtræning samt om mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige,
der deltager i en uddannelse i henhold til en handlingsplan eller i
individuel jobtræning.«
20. Efter § 27 indsættes i kapitel 10:
» § 27 a. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der
kan ydes refusion af lønudgifterne, når arbejdsformidlingen medvirker ved
etableringen af nye offentlige servicejob.«
21. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
forløbet efter stk. 1 kan nedsættes for ledige, der har deltaget i
aktiviteter, der kan sidestilles med tilbud efter denne lov, og hvortil der
ydes offentligt tilskud.«
22. I § 29, stk. 1, ændres »3 måneder inden for de
seneste 5 måneder« til: »6 måneder inden for de seneste 9 måneder,
jf. dog § 31.«
23. I § 29, stk. 2, ændres »5-12« til:
»5-11«.
24. § 30 ophæves.
25. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Rettigheder og tilbud i delperiode 2«.
26. § 33 affattes således:
» § 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær
beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan
anvende og kombinere følgende tilbud:
1) Formidlet arbejde,
2) information og vejledning,
3) uddannelse,
4) etableringsydelse,
5) jobtræning hos offentlig arbejdsgiver,
6) individuel jobtræning.
Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele delperiode
2, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til
tilbud op til fuld tid. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten
og pligten til tilbud nedsættes, når ledige selv finder ordinær
beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ledige ikke samtidig
kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt
regler om en tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær
beskæftigelse.
Stk. 3. Der skal udarbejdes en individuel handlingsplan forud for
afgivelse af tilbud, jf. § 11.
Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele perioden
ret til jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder
jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i
kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.«
27. § 34, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ved deltagelse i tilbud bortset fra ordinært arbejde, jf. kapitel 2,
og selvfunden jobtræning hos private arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 4, må
ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige
dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.
Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil. Såfremt
arbejdstiden herved bliver mindre end 37 timer, kan tilbudet suppleres op til
37 timer. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med
tilbud efter kapitel 6 og 9.
Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter kapitel 6
og 8 har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den
lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til
dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i indtægten.«
28. I § 39, stk. 3, ændres »§§ 11 og 29« til:
»§ 11«.
29. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til
tilbudt jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den
fastsatte kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk.
2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
30. § 41, stk. 2, som bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
udbetaling efter dette kapitel og kan herunder fastsætte bestemmelser om, at
administrationen og udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne kan
overføres til en anden offentlig myndighed.«
31. I § 62, stk. 1, ændres »§§ 33 og 34« til:
»§ 33, stk. 4,».
32. I § 62 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser om et
tilbud efter § 33, stk. 2, kan inden 2 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet af den, afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende
virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse
afgørelse i sagen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
33. I § 62, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 1-3«.
34. I § 64, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen«: », jf. § 98 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
35. Efter § 64 indsættes i kapitel 24:
»§ 64 a. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen til helt eller delvis at udøve beføjelser, som i
denne lov er tillagt ministeren.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af
11. januar 1994, som ændret bl.a. ved lov nr. 413 af 1. juni 1994 og senest
ved lov nr. 417 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 51, stk. 1, udgår i 2. pkt. ordet
»indbetalte«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
»Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det
enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i
arbejdsmarkedsbidraget.«
2. § 51, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig
arbejdstid, reduceres medlemmets dagpenge med 1/2 pct. pr. arbejdstime, der
overstiger 7,4 timer pr. uge.«
3. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Efter udløbet af perioden i stk. 1 har medlemmet i
en periode på sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder ved deltagelse i
tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter
lovens kapitel 6 og 8, ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den
lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til
dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i
indtægten efter 1. pkt. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge
efter § 51, jf. § 47 og § 70.«
4. § 55, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Afslår medlemmet et tilbud efter § 33 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, bortfalder retten til dagpenge,
indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2.«
5. § 55, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge
i 30 måneder. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis
medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2.«
6. I § 55, stk. 6, ændres »80 pct.« til: »70
pct.«, og »27.500 kr.« ændres til: »40.000 kr.«
7. § 55, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter
kapitel 5-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, perioder, hvor
medlemmet modtager efterløn, og perioder med orlov til sabbat efter lov om
orlov medregnes i perioderne efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5. Perioder med
ydelser, der træder i stedet for dagpenge, medregnes ligeledes i perioderne
efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5.«
8. I § 55, stk. 9, udgår »stk. 3 og«, og efter
»lov om en satsreguleringsprocent« indsættes: », og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.«
9. I § 56, 1. pkt., udgår »eller en uddannelse af den
i § 41, stk. 1, nr. 3, litra h, nævnte art«.
10. I § 57, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 7« til:
»§ 84, stk. 8«.
11. § 58, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:
»b) dagpenge, der udbetales efter § 55, stk. 2 og 6«.
12. I § 65, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet
nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive
oplysninger til brug for arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.«
13. I § 75 d, stk. 3, og § 75 e, stk. 2, indsættes
efter 2. pkt.:
»Perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, medregnes
ligeledes i 30-måneders-perioden.«
14. I § 75 j, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.«
15. I § 84 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4 . Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af
et kalenderår.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
16. I § 86, stk. 10, ændres »stk. 7« til:
»stk. 8«.
17. I § 97 g, stk. 3, ændres »§ 55 eller § 72«
til: »§ 53«.
18. I § 100, stk. 1 og stk. 5, ændres »§ 84,
stk. 6« til: »§ 84, stk. 7«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1995. Dog træder § 1, nr. 30, og § 2,
nr. 1, 8, 10, 14, 15 og 18, i kraft den 1. januar 1995.
§ 4
Stk. 1. Ledige, som har påbegyndt et tilbud inden lovens
ikrafttræden, kan fortsætte dette efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for gradvis
indføring af lediges ret og pligt til tilbud i delperiode 2.
Stk. 3. Medlemmer, som ved lovens ikrafttræden er omfattet af de
hidtidige regler i § 55, stk. 3 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller som opfylder kravet om tilmelding til at blive omfattet af disse
regler, og som har indgivet anmodning herom til kassen inden den 23. november
1994, bevarer uanset bestemmelserne i § 2, nr. 4 og 6, retten efter § 55,
stk. 3 og 6, for en 12-måneders-periode.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 2, nr. 5, finder anvendelse på medlemmer,
der melder sig ledige efter den 23. november 1994.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af
27. december 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter
kan dog fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet.«.
2. I § 12 udgår 2. pkt.
3. § 13, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med
den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.«.
4. I § 13 indsættes som stk. 4 og stk. 5 :
»Stk. 4. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den
lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 4.«.
5. § 14, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med
arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for
ledige i delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden omfatte hele
delperioden.«.
6. § 14, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Udbetaling af løntilskud må ikke være
konkurrenceforvridende.«.
7. § 15 affattes således:
» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i delperiode
1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan sammenlagt
gives i op til 2 år. Til ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele
delperioden.«.
8. I § 17 indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse
med deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 27, stk.
2.«.
9. § 20, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i
arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede,
samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotationsordninger.«.
10. I § 21, stk. 1, indsættes efter »kan få«:
»tilbud om«.
11. § 21, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Den ledige har ret til at have andet arbejde eller
indtægter fra andet arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i
etableringsydelsen. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr. Arbejde herudover medfører fradrag i
etableringsydelsen efter reglerne om fradrag fastsat i medfør af § 58, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.
12. § 23, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i
individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter reglerne
i lov om kommunal aktivering.«.
13. I § 23, stk. 3, indsættes efter »fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag«: »og bortset fra eventuelt tilskud til
befordring, jf. stk. 7« og efter »dagpengenes højeste beløb pr.
uge« indsættes: »for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede«.
14. I § 23 indsættes som stk. 5 - stk. 7 :
» Stk. 5. Personer i individuel jobtræning skal iøvrigt være
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 5.
Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 2«.
15. I § 24, stk. 3, ændres »i privat regi« til:
»udenfor (amts)-kommunalt regi«.
16. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Ved ansættelse i individuel jobtræning inden for den
(amts)kommunale jobtræningskvote svarer tilskuddet pr. time til løntilskuddet
pr. time ved jobtræning, jf. § 14, stk. 2.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.
17. § 24, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes
således:
» Stk. 6. Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af
tilskud efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.«.
18. § 27, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, om mulighed for
gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse
med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og
individuel jobtræning samt om mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige,
der deltager i en uddannelse i henhold til en handlingsplan eller i
individuel jobtræning.«.
19. Efter § 27 indsættes i kapitel 10:
» § 27 a. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der
kan ydes refusion af lønudgifterne, når Arbejdsformidlingen medvirker ved
etableringen af nye offentlige servicejob.«.
20. I § 28 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
forløbet efter stk. 1, kan nedsættes for ledige, der har deltaget i
aktiviteter, der kan sidestilles med tilbud efter denne lov og hvortil der
ydes offentligt tilskud.«.
21. I § 29, stk. 1, ændres »3 måneder inden for de
seneste 5 måneder« til: »6 måneder inden for de seneste 9 måneder,
jf. dog § 31.«.
22. I § 29, stk. 2, ændres »5-12« til:
»5-11«.
23. § 30 ophæves.
24. § 33 affattes således:
» § 33. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele
delperiode 2, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ret og
pligt til tilbud op til fuld tid.
Stk. 2. Tilbuddet kan sammensættes af tilbud efter kapitlerne 2,
3, 6 - 10 samt kapitel 5 for så vidt angår jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere. Der skal udarbejdes en individuel handlingsplan forud for
afgivelse af tilbud, jf. § 11.
Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele perioden
ret til jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder
jobtræning eller individuel jobtræning, hos private arbejdsgivere. Reglerne i
kapitel 5 og 9 finder anvendelse.«.
25. § 34, stk. 1 og 2, affattes således:
» Stk. 1. Ved deltagelse i tilbud, bortset fra ordinært
arbejde, jf. kapitel 2 og selvfunden jobtræning hos private arbejdsgivere,
jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis
fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn
hertil. Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end 37 timer kan tilbuddet
suppleres op til 37 timer. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 6 og 9.
Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud, bortset fra tilbud efter kapitel
6 og 8, har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den
lediges indtægt ved tilbuddet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, svarer
til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Befordringsgodtgørelse efter stk. 1, medregnes ikke i indtægten.«.
26. I § 41 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
» Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til
tilbudt jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den
fastsatte kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk.
2.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
27. I § 62, stk. 1, ændres »§§ 33 og 34« til:
»§ 33, stk. 2 og 3«
28. I § 62 indsættes efter stk. 1 , som nyt stykke:
» Stk. 2. Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser om et
tilbud efter § 33, stk. 1, kan inden 2 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet af den, afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende
virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse
afgørelse i sagen. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«.
Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.
29. I § 63, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 34«.
30. I § 64, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter
»Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen«: »jf. § 98 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.
31. Efter § 64 indsættes i Kapitel 24:
» § 64a. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen til helt eller delvist at udøve beføjelser, som i
denne lov er tillagt ministeren.«.
32. Overskriften til Kapitel 9 ændres til: »
Individuel jobtræning«.
33. I § 22, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, stk. 1, 2 og
3, § 24, stk. 1 - stk. 5, § 27, stk. 2, § 41, stk. 1, § 60, stk. 2, nr.
4, samt § 66, stk. 2, ændres »særligt tilrettelagte
jobtræningsforløb« til: »individuel jobtræning«.
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af
11. januar 1994, som senest ændret ved lov nr. 413 af 1. juni 1994 og lov nr.
417 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 51, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig
arbejdstid, reduceres medlemmets dagpenge med 1/2 pct. pr. arbejdstime, der
overstiger 7,4 timer pr. uge.«.
2. § 55, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Efter udløbet af perioden i stk. 1, har medlemmet i
en periode på sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder ved deltagelse i
tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter
lovens kapitel 6 og 8, ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den
lediges indtægt ved tilbuddet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, svarer
til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i
indtægten efter 1. pkt. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge
efter § 51, jf. § 47 og § 70.«.
3. § 55, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Afslår medlemmet et tilbud efter § 33 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, bortfalder retten til dagpenge,
indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2.«.
4. § 55, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge
i 30 måneder. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis
medlemmet dokumenterer påny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2.«.
5. I § 55, stk. 6, ændres »80 pct.« til: »70
pct.«, og »27.500 kr.« ændres til: »40.000 kr.«.
6. § 55, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter
kapitel 5-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, perioder, hvor
medlemmet modtager efterløn og perioder med orlov til sabbat efter lov om
orlov, medregnes i perioderne efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5. Perioder med
ydelser, der træder i stedet for dagpenge, medregnes ligeledes i perioderne
efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5.«.
7. I § 55, stk. 9, udgår: »stk. 3 og« og efter
»lov om en satsreguleringsprocent« indsættes: », og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.«.
8. I § 56, 1. pkt., udgår: »eller en uddannelse af den
i § 41, stk. 1, nr. 3, litra h, nævnte art«.
9. I § 57, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 7« til:
»§ 84, stk. 8«.
10. § 58, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:
»b) dagpenge, der udbetales efter § 55, stk. 2 og 6«.
11. I § 65, stk. 6, indsættes som 2.pkt.:
»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet
nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive
oplysninger til brug for arbejdsformidlingen eller til statistisk
brug.«.
12. I § 75 d, stk. 3, og § 75 e, stk. 2, indsættes
efter 2. pkt.:
»Perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, medregnes
ligeledes i 30-måneders perioden.«.
13. I § 75 j, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.«.
14. I § 84 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4 . Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse til samme person kan højest indtræde 16 gange i løbet af
et kalenderår.«.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
15. I § 86, stk. 10, ændres »stk. 7« til:
»stk. 8«.
16. I § 97 g, stk. 3, ændres »§ 55 eller § 72«
til: »§ 53«.
17. I § 100, stk. 1 og stk. 5, ændres »§ 84,
stk. 6« til: »§ 84, stk. 7«.
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. april 1995. Dog træder § 2, nr. 9, 14 og 17 i
kraft den 1. januar 1995.
§ 4.
Stk. 1. Ledige, som har påbegyndt et tilbud inden lovens
ikrafttræden, kan fortsætte dette efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for gradvis
indføring af lediges ret og pligt til tilbud i delperiode 2.
Stk. 3. Medlemmer, som ved lovens ikrafttræden er omfattet af de
hidtidige regler i § 55, stk. 3 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
eller som opfylder kravet om tilmelding til at blive omfattet af disse
regler, og som har indgivet anmodning herom til kassen inden den 23. november
1994, bevarer uanset bestemmelserne i § 2, nr. 3 og 5, retten efter § 55,
stk. 3 og 6, for en 12 måneders periode.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 2, nr. 4, finder anvendelse på medlemmer,
der melder sig ledig efter den 23. november 1994.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
(Folketingstidende 1992-93, FF sp. 8335, 8771, 11401 og 12017, tillæg A, sp.
8789, tillæg B, sp. 1975 og 3339, tillæg C, sp. 1793) er senest bekendtgjort
ved lovbekendtgørelse nr. 1199 af 27. december 1993.
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikringen m.v. ( Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222,
3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er
senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 16. af 11. januar 1994 og
senest ændret ved lov nr. 417 af 1. juni 1994.
Lovforslaget er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem Regeringen,
Venstre og Det konservative Folkeparti om arbejdsmarkedet.
Forslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive tilsendt
Landsarbejdsrådet med henblik på, at Rådets bemærkninger vil kunne indgå i
Folketingets behandling af lovforslaget.
Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er kendetegnet ved, at der er åbnet
mulighed for at tilbyde ledige en tidlig, fleksibel og målrettet
arbejdsmarkedspolitisk indsats. Reformen afløser den tidligere
arbejdstilbudsordning, som var kendetegnet ved detaljerede retskrav for de
ledige om tilbud på bestemte tidspunkter i ledighedsforløbet, og med kun
begrænsede muligheder for en mere skønsbaseret indsats.
Loven blev som nævnt vedtaget i juni 1993 til ikrafttræden den 1. januar
1994. Forberedelserne forud for ikrafttrædelsen, herunder udstedelsen af
bekendtgørelser og vejledninger, skete løbende gennem 2. halvår af 1993 og
frem til slutningen af december 1993.
Denne komprimerede forberedelse - kombineret med det forhold, at der er
tale om en ganske gennemgribende reform af arbejdsmarkedsindsatsen - har
betydet at de første måneder af reformens levetid har været præget af - i et
vist omfang forventelige - indkøringsvanskeligheder.
Med udgangspunkt heri - og i en vurdering af, at ikke alle problemer er
indkøringsproblemer - besluttede arbejdsministeren imidlertid i slutningen af
juni 1994, at arbejdsmarkedsreformen skulle gøres til genstand for en nærmere
gennemgang og vurdering. Arbejdsministeren besluttede således, at der skulle
nedsættes en arbejdsgruppe, som fik til opgave at foretage en nærmere analyse
af, hvorledes arbejdsmarkedsreformen fungerer.
Arbejdsgruppens hovedopgave har været at kortlægge og vurdere
igangsætningen af arbejdsmarkedsreformen. Herudover har gruppen haft til
opgave at fastslå, hvad der allerede er gjort for at løse problemerne,
ligesom gruppen har skullet vurdere behovet for ændringer af lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Arbejdsgruppen har vurderet, at uanset at reformen i hovedtræk må siges at
være kommet godt i gang, så er der samtidig en række forhold, som udgør
barrierer for reformen. Særligt har gruppen peget på en række justeringsbehov
vedrørende delperiode 2 og de særligt tilrettelagte jobtræningsforløb,
ligesom der forekommer behov for at justere en række procedurer vedrørende
handlingsplanerne, således at disse ikke virker forsinkende for iværksættelse
af arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter.
Sideløbende med dette arbejde har en anden arbejdsgruppe overvejet
arbejdsløshedsforsikringslovens rådighedsregler. Arbejdsgruppen fastslår, at
der i en periode med økonomisk vækst og øget efterspørgsel efter arbejdskaft
er behov for at sikre, at rådighedsreglerne medvirker til et effektivt og
smidigt arbejdsmarked. Gruppen har på denne baggrund foreslået en række
administrative ændringer.
Arbejdsgruppen fastslår først og fremmest, at der skal gives højeste
prioritet til en optimal administration på rådighedsområdet, herunder en
effektivisering af informationsudvekslingen mellem Arbejdsformidlingen og
arbejdsløshedskasserne.
Det anbefales, at der sker et intensiveret tilsyn med
arbejdsløshedskasserne og en øget opfølgning på Arbejdsformidlingens
formidling.
Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskasserne om alle negative
formidlinger m.v. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen orienteres om
disse underretninger. Underretningerne kan ske ved elektronisk materiale.
Arbejdsløshedskasserne orienterer Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen
om resultatet af hver undersøgelse med angivelse af hjemmel i
rådighedsbekendtgørelsen.
Arbejdsformidlingen skal systematisk følge op overfor arbejdsgivere, der
ikke melder tilbage i forbindelse med en formidling. Dette skal ses i tæt
sammenhæng med en øget informationsindsats (en informationskampagne) overfor
arbejdsgiverne, arbejdsløshedskasserne og de ledige.
Med henblik på at sikre et solidt grundlag for fremtidige diskussioner af
den administrative praksis ved vurdering af lediges rådighed, iværksættes der
i to etaper, hvor den første etape er med virkning fra 1. januar 1995, en
løbende statistik over dagpengemodtageres afslag på formidlet arbejde og på
tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og
arbejdsløshedskassernes afgørelser i disse sager.
Ved en ændring af rådighedsbekendtgørelsen præciseres det, at pligten til
at overtage formidlet rimeligt arbejde efter 12 måneders ledighed omfatter
arbejde, som den ledige kan varetage eller som den ledige hurtigt kan
opkvalificeres til at varetage. Der skal så vidt muligt tages hensyn til den
lediges alder, uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer, men
samtidig skal dette afvejes mod ledighedslængde og arbejdsmarkedssituationen
i medlemmets geografiske område.
Karantæneperioderne i rådighedsbekendtgørelsen gøres effektive.
Sanktionssystemet udformes således, at den økonomiske virkning af
sanktionerne ikke kan undgås, bl.a. ved at den ledige holder ferie eller er
på kurser.
Referencerammen for gentagelsesvirkningen udvides fra 6 til 12 måneder.
Dette medfører, at 2 afslag inden for 12 måneder betyder, at man mister
retten til dagpenge.
I reglerne om de gyldige grunde til afslag/ophør sker der en opstramning
således at bestemmelsen om de gyldige grunde gøres udtømmende, og antallet af
de nuværende gyldige grunde reduceres.
II. Bemærkninger til § 1.
Lovforslaget indebærer følgende ændringer:
a. Justering af handlingsplanerne
1) Aftaleprincippet fastholdes i forbindelse med den individuelle
handlingsplan, men arbejdsmarkedsmyndigheden vil fx for at imødegå
flaskehalse på arbejdsmarkedet kunne fastsætte det konkrete tilbud ud fra
aktuelle behov på arbejdsmarkedet.
2) Retten til en handlingsplan udskydes til efter 6 måneders ledighed.
b. Ændringer i delperiode 2.
1) Der indføres en egentlig tilbudsret og -pligt, således at ledige i
delperiode 2 som udgangspunkt har ret og pligt til tilbud på fuld tid.
Sanktionerne ved afslag e.lign. på tilbud i delperiode 2 skærpes, således at
afslag på tilbud medfører, at dagpengene bortfalder. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2.
2) Tilbudsretten og -pligten kan opfyldes med offentlig jobtræning,
individuel jobtræning (som afløser det hidtidige redskab »særligt
tilrettelagt jobtræning«), selvfunden privat jobtræning, uddannelse og
etableringsydelse. Der skal også fremover udarbejdes en handlingsplan forud
for afgivelse af tilbud i delperiode 2, men handlingsplanen må ikke virke
forsinkende for aktiviteterne.
3) Indførelse af ret til selvfunden privat individuel jobtræning.
4) Ledige i delperiode 2 er under tilbud sikret en ydelse svarende til de
maksimale dagpenge. Indkomstgarantien uden for tilbud ophæves, og erstattes
af ret til dagpenge efter de almindelige regler.
5) Der indføres en ret til befordringsgodtgørelse ved deltagelse i
individuel jobtræning.
c. Øvrige ændringer:
Forslaget indebærer en række konsekvensændringer, og andre nødvendige
ændringer. Det drejer sig bl.a. om følgende:
1) Det præciseres, at AF - udover kvoten - kan betale den fulde lønudgift
ved tilbud om beskæftigelse i kommunal og statslig jobtræning.
2) Hjemmel til at fastsætte regler om, at der fra aktivbevillingen kan
ydes støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotation.
3) Præcisering af klagebestemmelser samt delegationsbestemmelse o.a.
Der gennemføres administrativt en stramning af procedurerne for
indberetning af de ledige, som ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelse af
handlingsplanen med henblik på en optimal administration af reglerne på
rådighedsområdet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Endvidere gennemføres administrativt en mulighed for, at a-kassen og AF
kan aftale kortere generelle »rådføringsfrister« på højst 4 uger i
forbindelse med handlingsplanarbejdet. »Rådføringsfristerne«
erstatter de generelle 4 ugers frister, der gælder i forbindelse med
udarbejdelse af handlingsplanen.
Retten og pligten til tilbud i delperiode 2 indebærer, at der skal
tilvejebringes et tilstrækkeligt antal job til denne gruppe af ledige. Dette
skal blandt andet ske fra (amts)kommunale jobtræningskvote til jobtræning og
individuel jobtræning. Den nærmere fordeling mellem forskellige typer pladser
forudsættes fastlagt ved drøftelser mellem den enkelte (amts)kommune og
Arbejdsformidlingen. (Amts)kommunernes og Arbejdsformidlingens drøftelser
samordnes i de regionale arbejdsmarkedsråd, jf paragraf 60, stk. 2, nr. 4.
III. Bemærkninger til § 2.
I forslaget til ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. indgår
følgende elementer:
1) Konsekvensændringer af forslaget i § 1 om at indføre en egentlig
tilbudsret og -pligt for ledige i delperiode 2 efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
2) Loft over hvor mange gange en arbejdsgiver kan komme til at betale
dagpengegodtgørelse, jf. § 84.
3) Ændring af reglerne om ret til dagpenge for de over 60 årige, der
ligestiller perioderne for ret til dagpenge med perioderne for ret til
efterløn på højeste trin.
4) Ændringer af justerende og præciserende karakter.
Ad 1.
a. I den gældende § 55, stk. 2, har dagpengeberettigede i delperiode 2 en
indkomstgaranti, der består af arbejdsindkomsten fra et beskæftigelsestilbud
efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik suppleret op med et
dagpengebeløb, der bringer medlemmets samlede indtægt op på højeste dagpenge.
Indkomstgarantien har omfattet såvel medlemmer som er i tilbud som medlemmer,
der ikke er i tilbud. Når bestemmelsen også har omfattet medlemmer, der ikke
er i tilbud, skyldes det at der ikke hidtil har været en
beskæftigelsesgaranti i delperiode 2. På det punkt findes bestemmelsen at
blive overflødig, da der indføres en egentlig ret til tilbud op til fuld tid
i delperiode 2. I perioder, hvor den ledige ikke får noget tilbud, vil der
være ret til dagpenge efter de almindelige regler, jf. § 2, nr. 2.
b. Da ledige i delperiode 2 også får en egentlig pligt til tilbud på fuld
tid foreslås det endvidere, at afslag på tilbud medfører bortfald af retten
til dagpenge, jf. § 2, nr. 2.
c. Ledige i delperiode 2 får ret og pligt til et tilbud på fuld tid efter
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. På den baggrund ophæves bestemmelsen
om, at delperiode 2 ledige har ret til at vælge i en 12 mdr.'s periode ikke
at være aktivt arbejdssøgende og at afstå fra tilbud mod at dagpengesatsen
reduceres til 80 pct. med ret til i perioden at tjene 27.500 kr. uden fradrag
i dagpengene. Den tilsvarende bestemmelse for ledige i delperiode 1 med
mindst 12 måneders ledighed inden for 15 måneder foreslås samtidigt justeret
ved at dagpengene nedsættes fra 80 pct. til 70 pct. af dagpengenes størrelse
og det fradragsfri beløb hæves til 40.000 kr. i perioden. Herved bliver det i
videre omfang muligt at have arbejdsindtægter i perioden.
Ad 2.
Der er indtil den 1. januar 1995 som en midlertidig ordning et loft over,
hvor mange dage en arbejdsgiver kan komme til at betale
arbejdsgivergodtgørelse til samme ansat i løbet af et år. Dette loft er på 16
dage.
Dette loft foreslås opretholdt af hensyn til de virksomheder, som har
vanskeligt ved eller slet ikke kan planlægge virksomhedens produktion,
således at der ikke sker hjemsendelser/afskedigelser. Der er henvist til, at
der for sådanne virksomheder ville blive tale om store økonomiske
konsekvenser, herunder risiko for lukninger og/eller fyringer, hvis der ikke
blev lagt et loft over antallet af g-dage, som en arbejdsgiver kan komme til
at betale.
Samtidig er det vurderingen, at reglerne fortsat vil virke efter
hensigten, idet risikoen for at skulle betale op til 16 g-dage fortsat udgør
en betragtelig økonomisk motivation for den enkelte arbejdsgiver til en mere
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet (ca. 7.000 kr. pr. person om
året).
De brancher, der synes at være mest berørt af ordningen er på det private
område fiskerierhvervet, havneområdet og restaurationsområdet. Hertil kommer
det offentlige område, fx vikarer indenfor børnepasning og omsorgsområdet.
Ad 3.
I forbindelse med vedtagelse af L 121 i december 1993 blev der skabt
symmetri mellem efterlønsperioder på højeste sats og dagpengeperioder for de
over 59-årige, idet medlemmer efter de ændrede regler efter det fyldte 60. år
højst kan få dagpenge i en 30 måneders periode som det også var tilfældet før
arbejdsmarkedsreformen. Efterløn på højeste sats kan tilsvarende ydes i højst
30 måneder.
Der blev dog ikke skabt fuldstændig symmetri. Således er der ikke symmetri
mellem dagpenge og efterløn, hvis en delperiode strækker sig over det fyldte
60. år, idet der i disse tilfælde ved beregningen af den maksimale efterløn
på højeste sats fragår ledighedsperioder forud for overgangen til efterløn,
mens der ved beregningen af dagpengeperioden efter det 60. år alene sker
afkortning af 30 måneders perioden i det omfang, ledighedsperioden sammenlagt
vil overstige den 4-årige delperiode 1.
Da det ikke har været hensigten at der ved arbejdsmarkedsreformens
indførsel skulle ske ændring i det forhold, at en ledig dagpengemodtager vil
være økonomisk neutralt stillet ved overgangen til efterløn, foreslås det i
forslaget under § 2, nr. 4 at harmonisere ydelsesperioderne for ret til
dagpenge for de over 60 årige med ret til efterløn på højeste trin.
Ad 4.
Der er tale om forskellige mindre ændringer af hovedsagelig teknisk og
justerende karakter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget indebærer, at man fjerner en række af de barrierer som har
vanskeliggjort en hensigtsmæssig arbejdsmarkedsmæssig udvikling.
Forslaget har således til hensigt at fremme og smidiggøre arbejdsmarkedet
og understøtter herved det igangværende økonomiske opsving. Forslaget
indebærer en indirekte erhvervsøkonomisk forbedring, bl.a. gennem en
hurtigere og smidigere jobbesættelse. En øget uddannelses- og
aktiveringsindsats vil sammen med de mere konsekvente rådighedsregler
afhjælpe arbejdsmarkedets strukturproblemer, hvilket medfører bedre
beskæftigelse og produktion.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Til § 1
Lovforslaget påvirker ikke den samlede økonomiske ramme til den aktive
arbejdsmarkedspolitik i 1995. De enkelte forslag påvirker dog fordelingen af,
hvilke typer tilbud den økonomiske ramme anvendes til.
Handlingsplaner:
Formålet med forslaget om udskydelse af retten til en handlingsplan er, at
kunne målrette handlingsplanerne til de ledige, der har en stor risiko for at
blive længerevarende ledige. Formålet er ikke at opnå en administrativ
lettelse i AF eller at reducere antallet af handlingsplaner. Men det er
naturligt at justere retten i takt med, at flere kortvarigt ledige lettere
selv finder arbejde på grund af det økonomiske opsving.
Det kan med nogen usikkerhed skønnes, at der årligt er en nytilgang på
omkring 180.000 ledige, der opnår 3 måneders ledighed, og som hidtil har
opnået ret til en handlingsplan. Ved en udskydelse af tidspunktet for retten
til efter 6 måneder ledighed reduceres denne årlige tilgang til omkring
120.000.
Afskaffelse af retten til selvfunden jobtræning
efter 1 års ledighed i delperiode 1:
Der var i september måned 1994 ca. 2.100 personer i selvfunden jobtræning,
heraf knap 2.000 i private virksomheder. På baggrund heraf kan det skønnes,
at der pr. 1. april 1995 vil være ca. 4.000 personer i selvfunden jobtræning.
Det kan videre skønnes, at der med en uændret videreførelse af ordningen
ville have været ca. 4.000 personer i gennemsnit i selvfunden jobtræning i
1995.
På baggrund heraf kan det skønnes, at en uændret videreførelse af
ordningen ville have kostet ca. 300 millioner kroner i 1995 fra rammen til
aktiv arbejdsmarkedspolitik. Med afskaffelsen af retten til selvfunden
jobtræning pr. 1. april 1995 vil de tilsvarende udgifter i 1995 udgøre ca.
140 millioner kroner fra rammen til aktiv arbejdsmarkedspolitik. Disse 140
millioner kroner skal anvendes til tilskud til de personer, der er påbegyndt
selvfunden jobtræning inden 1. april 1995, men hvis jobtræningsperiode løber
efter 1. april 1995. Der vil ikke være udgifter til ordningen i 1996.
Der frigøres derved 160 millioner kroner i 1995 og 300 millioner kroner
fra 1996 og frem fra den samlede ramme, som arbejdsformidlingen kan anvende
til uddannelse eller jobtræning efter en vurdering af den lediges og
arbejdsmarkedets behov.
Indførelse af ret og pligt til tilbud i delperiode 2:
På baggrund af arbejdsløshedskassernes indberetninger over antallet af
personer i delperiode 2 kan det skønnes, at der ved starten af 1995 vil være
i alt 40.000 personer i delperiode 2. Bl.a. som følge af det forventede
fortsatte generelle fald i ledigheden i løbet af 1995 og 1996 kan dette antal
forventes reduceret noget i løbet af 1995 og 1996.
Der bliver derved økonomisk og kapacitetsmæssig mulighed for gradvist at
indføre en ret og pligt til tilbud til de fleste grupper af delperiode
2-personer, således at der ved udgangen af 1995 er en reel
aktivitetsforpligtelse til alle delperiode 2-personer, der har mere end 1 års
ledighed i delperiode 2. Med et yderligere fald i antallet af delperiode
2-personer i løbet af 1996 vil denne reelle aktivitetsforpligtelse kunne
udstrækkes også til grupper af delperiode 2-personer, der har mindre end 1
års ledighed i delperiode 2.
I tabellen er angivet et skønnet forløb i 1995 og 1996 for hhv. antallet
af delperiode 2 personer samt tilbud til delperiode 2-personer:
---------------------------------------------------------------------
2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
95 95 95 96 96 96 96
---------------------------------------------------------------------
Antal del-
periode
2-personer 40.000 38.000 36.000 34.000 32.000 30.000 28.000
---------------------------------------------------------------------
Gennemsnitligt antal placerede delperiode 2-personer i tilbud i
kvartalet:
---------------------------------------------------------------------
Særlig del-
periode
2-kvote
i staten 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000
---------------------------------------------------------------------
Kommunal
kvote 4.000 6.000 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000
---------------------------------------------------------------------
Uddannelse,
selvfunden
mv. 5.000 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000
---------------------------------------------------------------------
Placerede i
tilbud
i alt 15.000 18.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
---------------------------------------------------------------------
Andel
placerede
i tilbud 38% 47% 56% 59% 63% 67% 71%
---------------------------------------------------------------------
På baggrund af det i tabellen skitserede forløb vil det være muligt at alle
personer i delperiode 2 med mere end 1 års ledighed i delperiode 2 vil være
omfattet af aktivitetsforpligtelsen med udgangen af 1995. Med udgangen af
1996 vil det være muligt at alle personer i delperiode 2 med mere end 6 til 8
måneders ledighed i delperiode 2 omfattes af aktivitetsforpligtelsen.
På baggrund af det skitserede forløb kan det skønnes, at de samlede
udgifter til delperiode 2 fra rammen til aktiv arbejdsmarkedspolitik i 1995
vil udgøre ca. 2.100 millioner kroner. De tilsvarende udgifter i 1996 kan
skønnes til ca. 2.700 millioner kroner. Størrelsen af den gennemsnitlige
timeløn til personer i jobtræning i delperiode 2 påvirker ikke disse
udgifter, da der er fastlagt et indkomstloft, således at en højere timeløn
kompenseres ved et lavere ugentligt timetal i tilbuddet.
Indkomstgarantien udenfor tilbud er individuelle
dagpenge:
Med de nugældende regler er indkomstgarantien i delperiode 2 de maksimale
dagpenge, også når personen modtager dagpenge. Forslaget om en indførelse af
en indkomstgaranti på niveau med de hidtidige dagpenge, vil derfor medføre en
dagpengebesparelse.
Med udgangspunkt i det i tabellen ovenfor skitserede forløb kan det
skønnes, at der i gennemsnit er 20.000 dagpengemodtagere i delperiode 2 i de
sidste 3 kvartaler af 1995. I 1996 kan det skønnes, at der er i gennemsnit
11.000 dagpengemodtagere i delperiode 2.
Dagpengemodtagere på individuel sats modtager i gennemsnit 94% af de
maksimale dagpenge. Hvis det forudsættes, at dagpengemodtagere i delperiode 2
i gennemsnit pr. 1. april 1995 får nedsat dagpengeydelsen fra maksimale
dagpenge til 94% af maksimale dagpenge, kan det skønnes, at der i 1995 vil
være en samlet dagpengebesparelse som følge af forslaget på ca. 125 mill
kroner og i 1996 på ca. 90 mill kroner.
Mulighed for befordringsgodtgørelse:
I henhold til ændringsforslaget, kan der gives befordringsgodtgørelse til
ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlingsplan eller
deltager i individuel jobtræning.
Efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik gives et tilskud på 62 øre per
kilometer efter de første 24 kilometer og for max. 120 kilometer pr dag.
På baggrund af de hidtidige erfaringer med befordringsgodtgørelse under
lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, er et forsigtigt skøn at omkring 10 pct.
af de ledige, der forventes at blive placeret i individuel jobtræning vil
modtage en godtgørelse. Dette forventes for 1995 at svare til ca. 800
personer.
Ændringerne træder i kraft med virkning fra den 1.4.1995.
Hvis det, som et regneeksempel, antages, at de pågældende i gennemsnit har
60 kilometer daglig transport, bliver de økonomiske konsekvenser som følger:
800 personer, der hver især er berettiget til en befordringsgodtgørelse på
ca. 3.950 kr. I dette regneeksempel bliver der derfor tale om en samlet
udgift inden for arbejdsmarkedsrammen på omkring 3 mill. kr i 1995.
Til § 2.
Der vurderes ikke at være særlige administrative konsekvenser forbundet
med forslaget til ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven.
Hvad angår de økonomiske konsekvenser af forslaget om at ophæve
indkomstgarantien uden for tilbud i delperiode 2 henvises til bemærkninger
til de økonomiske konsekvenser under § 1.
Hvad angår forslaget om opretholdelse af loftet over arbejdsgivernes
dagpengegodtgørelse bemærkes at et forsigtigt skøn over de økonomiske
konsekvenser viser, at den årlige omkostning ved opretholdelse af loftet vil
være på ca. 10-15 mill. kr.
Hvad angår forslaget om at lave fuldstændig symmetri mellem reglerne om
dagpenge for de over 60 årige og efterløn bemærkes, at forslaget medfører
besparelser i 1997 på ca. 50 mill kr. og 75 til 100 mill kr. i 1998.
Lovforslaget forventes herudover ikke at give økonomiske konsekvenser af
betydning.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
En handlingsplan beror på en aftale, som tager udgangspunkt både i den
lediges ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.
I situationer, hvor der inden for bestemte erhvervsområder konstateres
eller kan forudses at opstå mangel på arbejdskraft, kan der være behov for,
at ledige hurtigt visiteres til bestemte tilbud, uanset den ledige ikke
mener, at tilbuddet er i overensstemmelse med pågældendes ønsker og
forudsætninger.
Det kan fx forekomme i forbindelse med etablering af rotationsprojekter
inden for områder med mangel på arbejdskraft/udsigt til stigende
beskæftigelse hvor det kan forekomme, at der med kort varsel skal skaffes
erstatningsarbejdskraft, og hvor der vil være mulighed for at placere ledige
i et jobtræningstilbud.
Bestemmelsen indebærer, at Arbejdsformidlingen i disse situationer kan
fastsætte handlingsplanens aktivitet(er) primært under hensyn til konkrete
behov på arbejdsmarkedet. AF's afgørelse i disse tilfælde skal altid være
begrundet i konkrete arbejdsmarkedspolitiske hensyn.
Til nr. 2
Den generelle bestemmelser om ret til selvfunden jobtræning udgår.
For ledige i delperiode 2 indføres dog ret til hos private arbejdsgivere
af få såvel selvfunden jobtræning som individuel jobtræning, jf. kapitel 12.
Til nr. 3
Ved ændringen sikres det, at den maksimale aflønning fra 1. april 1995 i
jobtræning hos offentlige arbejdsgivere vil være den samme uanset om den
ledige er ansat i statsligt eller (amts)kommunalt regi, idet udgangspunktet
for reguleringen er de i loven fastsatte 81 kr. Forslaget betyder, at
reguleringen fremover skal ske på basis af et uvejet gennemsnit af
lønudviklingen i de statslige og de (amts)kommunale lønskalaer.
Reguleringssatsen findes således ved, at den statslige lønudvikling og den
(amts)kommunale lønudvikling lægges sammen og deles med 2.
Til nr. 4 og nr. 14
Med henblik på at sikre, at personer i jobtræning og individuel jobtræning
får samme retsstilling, som øvrige ansatte, dog med de undtagelser, der
følger af denne lov med hensyn til fastsættelse af vederlaget og
arbejdstiden, præciseres det, at disse personer skal være omfattet af den
lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Bemyndigelserne tænkes anvendt i de
tilfælde, hvor det viser sig, at der bliver tale om en uacceptabel
retsstilling eller en meget uhensigtsmæssig administration, hvis det
fastholdes, at den ansættelsesretlige lovgivning skal gælde fuldt ud.
Til nr. 5
Bestemmelsen indebærer, at ledige i delperiode 2 kan være i beskæftigelse
i offentlig jobtræning hos den samme arbejdsgiver i hele perioden.
Til nr. 6 og nr. 17
Der er tale om en teknisk ændring.
Til nr. 7
Bestemmelsen sikrer, at ledige i delperiode 2 kan få jobtræning i hele
perioden.
Til nr. 8
Der er tale om en redaktionel ændring, idet muligheden for at yde
befordringsgodtgørelse allerede er fastsat i § 27, stk. 2.
Til nr. 9
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 10
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 11
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 12
Forslaget tager højde for, at der sker ændringer i lov om kommunal
aktivering.
Til nr. 13, 14 og 18
Forslaget betyder, at der skabes mulighed for at give
befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i individuel jobtræning.
Endvidere præciseres det, at der kan ydes befordringsgodtgørelse i
forbindelse med orlov til uddannelse og til uddannelse på dagpenge. Denne
mulighed vil kun blive anvendt, hvis uddannelsen indgår i en handlingsplan. I
forbindelse med individuel jobtræning kan dette gives selv om den samlede
ydelse pr. uge herved bliver større end maksimale dagpenge. Det er hensigten,
at yde befordringsgodtgørelse som et fast kilometertilskud, ligesom for
befordringsgodtgørelse ved AMU-uddannelse.
Til nr. 15
Der er tale om en redaktionel ændring, hvorved det præciseres hvilke
projekter, der kan modtage et tilskud, der overstiger ydelsen til den ledige.
Det gøres klart, at også »halvoffentlige« instanser kan få dækket
overhead udgifter i forbindelse med etablering af projekter.
Til nr. 16
Bestemmelsen præciserer den hidtidige praksis.
Til nr. 18
Der indsættes en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om
forsøgs- og udviklingsinitiativer. Efter loven er kompetencen til at
iværksætte forsøg henlagt til Arbejdsmarkedsrådet, men der er fundet behov
for, at ministeren også har mulighed for at etablere landsdækkende eller
regionale forsøg. Dette vil naturligvis ske i samarbejde med
arbejdsmarkedsrådene.
Der vil således fx kunne iværksættes forsøg med særlige mere varige tilbud
til gruppen af ledige, som efter mange års ledighed har betydelige
vanskeligheder med at få beskæftigelse på normal løn- og arbejsvilkår.
Til nr. 19
For at styrke de langtidslediges muligheder for ordinær beskæftigelse og
imødekomme uopfyldte servicebehov bemyndiges arbejdsministeren til at
fastsætte regler om Arbejdsformidlingens medvirken i forbindelse med
etableringen af nye faste ansættelser af ledige i ordinære stillinger inden
for ældreomsorg samt om mulighederne for at refundere kommunernes
lønudgifter.
Til nr. 20
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 24, hvorved lovens
§ 30 om selvfunden jobtræning ophæves. Bemyndigelsen giver mulighed for, at
der kan ske fradrag i det rimelige forløb efter stk. 1, for deltagelse i
aktiviteter, der kan sidestilles med tilbud efter denne lov, og hvortil der
er ydet offentligt tilskud. Som eksempel kan nævnes ledige, som har deltaget
i et »isbryderprojekt«.
Til nr. 21
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke anvendes midler på at udarbejde
handlingsplaner for ledige, der efter en kortere ledighedsperiode selv er i
stand til at finde ordinært arbejde eller påbegynde en uddannelse i det
ordinære uddannelsessystem. Bestemmelsen vil medvirke til at sikre en optimal
anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen.
Til nr. 22
Forslaget er teknisk. Handlingsplaner i delperiode 2 omtales nu i § 33,
jf. nr. 24.
Til nr. 23
Retten til selvfunden jobtræning ophæves. Den hidtidige bemyndigelse i §
30, stk. 2, indsættes i § 28, som stk. 3, jf. bemærkningerne til nr. 20.
Til nr. 24
Ledige i delperiode 2 får herved en egentlig ret og pligt til tilbud på
fuld tid. Dette indebærer, at hvis der gives tilbud om jobtræning, vil
indtægtsloftet i § 34 betyde, at timetallet begrænses. Forskellen mellem den
således beregnede arbejdstid og 37 timer skal så vidt muligt fyldes op med et
andet tilbud, fx uddannelse, uden at den ledige herved får en højere ydelsen
end maksimale dagpenge.
Det præciseres, at der forud for tilbud skal udarbejdes en handlingsplan.
Bestemmelserne om sanktioner ved afslag fremgår af forslagets § 2 til ændring
af arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3.
Etableringsydelse som redskab i delperiode 2 medfører ikke, at pligten til
tilbud på fuld tid vil blive pålagt opfyldt ved etableringsydelse.
Til nr. 25
Bestemmelsen sikrer, at ydelsen til ledige i tilbud svarer til højeste
dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede Dette gælder dog ikke
ved deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, som er på
individuelle dagpenge og etableringsydelse, som er på 50 pct. af maksimale
dagpenge. Der er herudover mulighed for befordringsgodtgørelse under
uddannelse i henhold til en handlingsplan og i individuel jobtræning.
Hvis en ledig er i offentlig jobtræning, vil arbejdstiden blive fastsat
således, at den samlede ydelse højst er maksimale dagpenge. Arbejdstiden pr.
uge fastsættes således ved, at det højeste dagpengebeløb pr. uge divideres
med den faktiske timeløn. Hvis timetallet herved bliver mindre end 37 timer
pr. uge, vil der kunne gives et supplerende tilbud, fx uddannelse. Et
eventuelt supplerende tilbud vil ikke give ret til højere ydelse.
Det er en følge af forslaget, at den nugældende mulighed for at afstå fra
tilbud i et år mod at få en ydelse på 80 pct. af dagpengemaksimum ophæves for
personer i delperiode 2.
Til nr. 26
Bestemmelsen præciserer Arbejdsformidlingens mulighed for at betale
(amts)kommunerne og staten den fulde lønudgift ved ansættelse i jobtræning og
individuel jobtræning, hvis der er tale om et tilbudt forløb udover den
fastsatte kvote.
Arbejdsformidlingen sikres dermed mulighed for at tilvejebringe
jobtræningsforløb udover den fastsatte kvote, hvis der måtte være behov for
det, fx. for at kunne honorere de lediges minimumsrettigheder.
Til nr. 27
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 28
Der fastsættes en særlig procedure og frist for klage over tilbud i
delperiode 2.
Til nr. 29
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 30
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 31
Der gives ministeren en generel mulighed for, at bemyndige direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen til at fastsætte de nærmere regler om bestemmelserne
i denne lov. Bestemmelsen indebærer, at ministeren kan delegere kompetence
både til at træffe afgørelse i enkeltsager og til at fastsætte regler i
medfør af loven.
Til nr. 32
Forslaget er en følge af justeringen af redskabet.
Til § 2
Til nr. 1
Med virkning fra den 27. september 1993 skete der en ændring af niveauet
for supplerende dagpenge, således at medlemmets individuelle sats reduceres
med 1 pct. for hver beskæftiget time i ugen ud over 7,4 timer. Med virkning
fra den 4. april 1994 med 1/2 pct. for hver beskæftiget time ud over 7,4
timer.
Ved den foreslåede ændring præciseres det, at alle medlemmer, der i
ustøttet arbejde arbejder på nedsat tid, herunder blandt andet dimittender,
er ens stillet med hensyn til nedtrapning af dagpengesatsen.
Til nr. 2
Forslaget betyder, at ledige medlemmer i delperiode 2 med dagpengeret uden
for tilbud får ret til individuelle dagpenge. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger ad pkt. 1a og b.
Til nr. 3 og 5
Med forslagene ophæves retten til at vælge en dagpengeperiode med ret til
fradragsfri arbejdsindtægter for ledige i delperiode 2. Desuden sker der en
justering af retten for ledige i delperiode 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad pkt. 1c.
I § 1, nr. 3 er i stedet indsat et forslag, der betyder, at ledige i
delperiode 2, der afslår et tilbud efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, mister retten til dagpenge og først generhverver den,
når betingelsen for at påbegynde en ny dagpengeperiode på ny er opfyldt (26
ugers arbejde inden for 3 år for fuldtidsforsikrede).
Den ledige kan indbringe rimeligheden af AF's konkrete tilbud for det
regionale arbejdsmarkedsråd, der får pligt til at træffe afgørelse i
klagesagen inden for et kort tidsrum, jf. § 1, nr 28. Klagen vil få
opsættende virkning på AF's indberetning til arbejdsløshedskassen om afslaget
og hermed på arbejdsløshedskassens afgørelse om at medlemmets dagpengeret
bortfalder.
Der vil efter § 55, stk. 10 blive fastsat nærmere regler for, i hvilket
omfang sygdom eller lignende bevirker, at dagpengeretten ikke bortfalder.
Til nr. 4
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad pkt. 3.
Til nr. 6
Med forslaget præciseres, hvilke tilbud efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, der medregnes i delperiode 1 og 2, samt at medlemmer,
der går på efterløn, og som efterfølgende vender tilbage til dagpenge, ikke
sammenlagt kan opnå en længere ydelsesperiode, end de har ret til efter de
almindelige regler.
Endvidere præciseres, at perioder med ydelser, der træder i stedet for
dagpenge, medregnes i perioderne efter § 55, stk. 1 og 2. Dette gælder fx
aktivitetsydelse i forbindelse med kirkeligt og humanitært arbejde i udlandet
efter den midlertidige ordning i § 97 g.
Til nr. 7
Ændringen er af teknisk karakter.
Til nr. 8
Ved lov nr. 1062 af 22. december 1993 fik § 41 en ny affattelse. Ændringen
er en konsekvens heraf.
Til nr. 9
Ændringen, der udelukkende er redaktionel, er en konsekvens af forslaget
under § 2, nr. 14
Til nr. 10
Ændringen, der udelukkende er redaktionel, er en konsekvens af forslaget
under § 2, nr. 3., hvorefter retten i delperiode 2 til at vælge en
dagpengeperiode med fradragsfri indtægter ophæves.
Til nr. 11
Med forslaget skabes hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan pålægges
at videregive oplysninger til arbejdsformidlingen, herunder oplysninger om
medlemmernes aktuelle ledighedsperioder. Der skabes endvidere hjemmel for en
statistisk dækning af rådighedsområdet.
Til nr. 12
Med forslaget præciseres endvidere, at ydelser, der træder i stedet for
dagpenge, medregnes i 30-måneders perioden. Dette gælder fx aktivitetsydelse
i forbindelse med kirkeligt og humanitært arbejde i udlandet efter den
midlertidige ordning i § 97 g.
Til nr. 13
Ændring er af teknisk karakter
Til nr. 14
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad pkt. 2.
Til nr. 15
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 16
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 17
Ændringerne, der udelukkende er redaktionelle, er en konsekvens af
forslaget under § 2, nr. 14.
Til § 3.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1995. Herved sikres, at
der bliver den fornødne tid til den administrative opfølgning på
lovforslaget.
Forslaget om et loft over arbejdsgivergodtgørelsen træder dog i kraft den
1. januar 1995, hvor det hidtidige loft ophører.
Til § 4.
Bemyndigelsen i stk. 2 til at fastsætte regler om gradvis indføring af ret
og pligt til tilbud i hele delperiode 2, tænkes udformet således at tilbud i
indfasningsperioden konsekvent gives til de ledige, der er placeret længst
ude i delperiode 2.
Indfasningen af ret og pligt til tilbud i delperiode 2 sker gradvist,
således at alle ledige med mere end 1 års ledighed i delperiode 2 er omfattet
af aktivitetsforpligtelsen ved udgangen af 1995.
I løbet af 1996 kan aktivitetsforpligtelsen udstrækkes til grupper af
ledige med mindre end 1 års ledighed i delperiode 2.
Med forslaget til overgangsordning i stk. 3 bevarer medlemmer, der ved
forslagets fremsættelse er overgået til en dagpengeperiode uden ret til
tilbud og med ret til indtægt uden fradrag, eller som opfylder betingelserne
herfor og har indgivet anmodning om at overgå, retten efter de hidtidige
regler for en 12 måneders periode.
I forslaget i § 2, nr. 4, ligestilles - for de over 60 årige - et medlems
periode med dagpengeret med medlemmets periode med ret til efterløn på
højeste trin. Bestemmelsen i stk. 4 betyder, at forslaget ikke får virkning
for medlemmer, der er indplaceret i en delperiode ved forslagets
fremsættelse. Medlemmer, der er ledige ved lovforslagets fremsættelse,
bevarer således dagpengeretten efter de hidtil gældende regler.
Efter 2. behandling den 14. december 1994
§ 1
I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af
27. december 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog
fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet.«
2. I § 12 udgår 2. pkt.
3. § 13, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med
den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.«
4. I § 13 indsættes som stk. 4 og 5 :
»Stk. 4. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den
lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 4.«
5. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med
arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for
ledige i delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk.
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte
ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til et år. Hos
offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte hele delperioden.«
6. § 14, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Udbetaling af løntilskud må ikke være
konkurrenceforvridende.«
7. § 15 affattes således:
» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i delperiode
1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan sammenlagt
gives i op til et år. Til ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele delperioden.«
8. I § 17 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse
med deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 27, stk.
2.«
9. § 20, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i
arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede
samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotationsordninger.«
10. I § 21, stk. 1, indsættes efter »kan få«:
»tilbud om«.
11. § 21, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den ledige har ret til at have andet arbejde eller
indtægter fra andet arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i
etableringsydelsen. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr. Arbejde herudover medfører fradrag i
etableringsydelsen efter reglerne om fradrag fastsat i medfør af § 58, stk.
1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
12. Overskriften til kapitel 9 ændres til:
»Individuel jobtræning«.
13. I § 22, stk. 1, 2, 4 og 5, § 23, stk. 1, 2 og
3, § 24, stk. 1-5, § 27, stk. 2, § 41, stk. 1, § 60, stk. 2, nr. 4,
samt § 66, stk. 2, ændres »særligt tilrettelagte
jobtræningsforløb« til: »individuel jobtræning«.
14. § 23, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i
individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter reglerne
i lov om kommunal aktivering.«
15. I § 23, stk. 3, indsættes efter »fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag«: »og bortset fra eventuelt tilskud til
befordring, jf. stk. 7«, og efter »dagpengenes højeste beløb pr.
uge« indsættes: »for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede«.
16. I § 23 indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning skal i øvrigt være omfattet
af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 5.
Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 2.«
17. I § 24, stk. 3, ændres »i privat regi« til:
»uden for (amts)kommunalt regi«.
18. § 24, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af
tilskud efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.«
19. § 27, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, om mulighed for
gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse
med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og
individuel jobtræning samt om mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige,
der deltager i en uddannelse i henhold til en handlingsplan eller i
individuel jobtræning.«
20. Efter § 27 indsættes i kapitel 10:
» § 27 a. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der
kan ydes refusion af lønudgifterne, når arbejdsformidlingen medvirker ved
etableringen af nye offentlige servicejob.«
21. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
forløbet efter stk. 1 kan nedsættes for ledige, der har deltaget i
aktiviteter, der kan sidestilles med tilbud efter denne lov, og hvortil der
ydes offentligt tilskud.«
22. I § 29, stk. 1, ændres »3 måneder inden for de
seneste 5 måneder« til: »6 måneder inden for de seneste 9 måneder,
jf. dog § 31.«
23. I § 29, stk. 2, ændres »5-12« til:
»5-11«.
24. § 30 ophæves.
25. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Rettigheder og tilbud i delperiode 2«.
26. § 33 affattes således:
» § 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær
beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan
anvende og kombinere følgende tilbud:
1) Formidlet arbejde,
2) information og vejledning,
3) uddannelse,
4) etableringsydelse,
5) jobtræning hos offentlig arbejdsgiver,
6) individuel jobtræning.
Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele delperiode
2, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til
tilbud op til fuld tid. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten
og pligten til tilbud nedsættes, når ledige selv finder ordinær
beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ledige ikke samtidig
kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt
regler om en tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær
beskæftigelse.
Stk. 3. Der skal udarbejdes en individuel handlingsplan forud for
afgivelse af tilbud, jf. § 11.
Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele perioden
ret til jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder
jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i
kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.«
27. § 34, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ved deltagelse i tilbud bortset fra ordinært arbejde, jf. kapitel 2,
og selvfunden jobtræning hos private arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 4, må
ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige
dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.
Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil. Såfremt
arbejdstiden herved bliver mindre end 37 timer, kan tilbudet suppleres op til
37 timer. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med
tilbud efter kapitel 6 og 9.
Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter kapitel 6
og 8 har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den
lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til
dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i indtægten.«
28. I § 39, stk. 3, ændres »§§ 11 og 29« til:
»§ 11«.
29. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til
tilbudt jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den
fastsatte kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk.
2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
30. § 41, stk. 2, som bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
udbetaling efter dette kapitel og kan herunder fastsætte bestemmelser om, at
administrationen og udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne kan
overføres til en anden offentlig myndighed.«
31. I § 62, stk. 1, ændres »§§ 33 og 34« til:
»§ 33, stk. 4,».
32. I § 62 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser om et
tilbud efter § 33, stk. 2, kan inden 2 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet af den, afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende
virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse
afgørelse i sagen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
33. I § 62, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1
og 2« til: »stk. 1-3«.
34. I § 64, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen«: », jf. § 98 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
35. Efter § 64 indsættes i kapitel 24:
»§ 64 a. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen til helt eller delvis at udøve beføjelser, som i
denne lov er tillagt ministeren.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af
11. januar 1994, som ændret bl.a. ved lov nr. 413 af 1. juni 1994 og senest
ved lov nr. 417 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 51, stk. 1, udgår i 2. pkt. ordet
»indbetalte«, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
»Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det
enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i
arbejdsmarkedsbidraget.«
2. § 51, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig
arbejdstid, reduceres medlemmets dagpenge med 1/2 pct. pr. arbejdstime, der
overstiger 7,4 timer pr. uge.«
3. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Efter udløbet af perioden i stk. 1 har medlemmet i
en periode på sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder ved deltagelse i
tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter
lovens kapitel 6 og 8, ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den
lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til
dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i
indtægten efter 1. pkt. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge
efter § 51, jf. § 47 og § 70.«
4. § 55, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Afslår medlemmet et tilbud efter § 33 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, bortfalder retten til dagpenge,
indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2.«
5. § 55, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge
i 30 måneder. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis
medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er
nævnt i § 53, stk. 2.«
6. I § 55, stk. 6, ændres »80 pct.« til: »70
pct.«, og »27.500 kr.« ændres til: »40.000 kr.«
7. § 55, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter
kapitel 5-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, perioder, hvor
medlemmet modtager efterløn, og perioder med orlov til sabbat efter lov om
orlov medregnes i perioderne efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5. Perioder med
ydelser, der træder i stedet for dagpenge, medregnes ligeledes i perioderne
efter stk. 1, stk. 2 og stk. 5.«
8. I § 55, stk. 9, udgår »stk. 3 og«, og efter
»lov om en satsreguleringsprocent« indsættes: », og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.«
9. I § 56, 1. pkt., udgår »eller en uddannelse af den
i § 41, stk. 1, nr. 3, litra h, nævnte art«.
10. I § 57, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 7« til:
»§ 84, stk. 8«.
11. § 58, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:
»b) dagpenge, der udbetales efter § 55, stk. 2 og 6«.
12. I § 65, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet
nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive
oplysninger til brug for arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.«
13. I § 75 d, stk. 3, og § 75 e, stk. 2, indsættes
efter 2. pkt.:
»Perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, medregnes
ligeledes i 30-måneders-perioden.«
14. I § 75 j, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.«
15. I § 84 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4 . Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af
et kalenderår.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
16. I § 86, stk. 10, ændres »stk. 7« til:
»stk. 8«.
17. I § 97 g, stk. 3, ændres »§ 55 eller § 72«
til: »§ 53«.
18. I § 100, stk. 1 og stk. 5, ændres »§ 84,
stk. 6« til: »§ 84, stk. 7«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1995. Dog træder § 1, nr. 30, og § 2,
nr. 8, 10, 14, 15 og 18, i kraft den 1. januar 1995.
§ 4
Stk. 1. Ledige, som har påbegyndt et tilbud inden lovens
ikrafttræden, kan fortsætte dette efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for gradvis
indføring af lediges ret og pligt til tilbud i delperiode 2.
Stk. 3. Medlemmer, som ved lovens ikrafttræden er omfattet af de
hidtidige regler i § 55, stk. 3 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
eller som opfylder kravet om tilmelding til at blive omfattet af disse
regler, og som har indgivet anmodning herom til kassen inden den 23. november
1994, bevarer uanset bestemmelserne i § 2, nr. 4 og 6, retten efter § 55,
stk. 3 og 6, for en 12-måneders-periode.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 2, nr. 5, finder anvendelse på medlemmer,
der melder sig ledige efter den 23. november 1994.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren:
Til § 3 1) I 2. pkt. indsættes efter »§ 2, nr.«:
»1,».
Bemærkninger
Til nr. 1 Pr. 1. januar 1995 stiger arbejdsmarkedsbidraget fra 5 pct. til
6 pct. Som følge heraf bør bestemmelsen under nr. 1 træde i kraft pr. 1.
januar. Ved en teknisk fejl er ikrafttrædelsestidspunktet i lovforslaget
fastsat til 1. april.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 272 FORSLAG TIL LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Retsinformation · 2. juli 1993
- 1995 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.) Retsinformation · 2. januar 1996
- 1996 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (PRÆMIERINGSORDNING, PULJEJOB, OMLÆGNING AF KOMMUNAL JOBTRÆNING M.V.) Retsinformation · 27. december 1996
- 1992 BTL 272 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK NR L 272 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1994 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK OG LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (HANDLINGSPLANER, DELPERIODE 2, AFSLAG PÅ TILBUD, DAGPENGEGODTGØRELSE M.V.) NR L 80 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1994
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.) Retsinformation · 7. november 2002