1995 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af
21. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3 . Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet
vejledningsindsats over for unge.«
2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4 . En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller
revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b og
kapitel 12, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse
uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel
handlingsplan.«
3. § 14, stk. 3 , affattes således:
»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med
arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for
ledige i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i
aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan
støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere
maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan
støtteperioden omfatte hele aktivperioden. For ledige, der har ret og pligt
til tilbud efter § 32 b, kan støtteperioden hos offentlige arbejdsgivere
maksimalt aftales til 18 måneder.«
4. § 15 affattes således:
» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
kan sammenlagt gives i op til 1 år. Til ledige i aktivperioden, jf. § 55,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele
Læs alt
aktivperioden.«
5. § 17 affattes således:
» § 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage
uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers
ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen
50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under
25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til
uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, dog kan arbejdsløshedskassen
efter arbejdsformidlingens bestemmelse udbetale uddannelsesgodtgørelse i op
til 18 måneder til unge ledige, der påbegynder et tilbud om uddannelse efter
§ 32 a, og som ikke er berettiget til uddannelsesstøtte fra statens
uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt.
Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der
svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis
indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den
ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.
Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en
uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
arbejdsformidlingen om ledige, der deltager i uddannelse efter dette kapitel.
Stk. 7. Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 32 a bortset
fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens
uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den
ledige ret til et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen for
henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk 2.
Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.«
6. § 18 ophæves.
7. Efter § 19 indsættes som ny paragraf:
» § 19 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at de regionale arbejdsmarkedsråd ud fra en arbejdsmarkedspolitisk vurdering
kan afholde deltagerbetalingen på AMU for personer, der er ledighedstruede,
og som derfor ønsker at skifte til et fagområde med bedre
beskæftigelsesudsigter.«
8. § 21, stk. 1 , affattes således:
»Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive
selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan efter en samlet
ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder få tilbud om
etableringsydelse. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere retningslinjer for
tildeling af etableringsydelse.«
9. § 23, stk. 1, affattes således:
»Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige
dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har
forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time.
Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er
forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har
aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af
arbejdsministeren.«
10. § 23, stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.«
11. I § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
udgår »jf. stk. 2,».
12. Efter § 24 indsættes:
»Kapitel 9 a
Puljejob
§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere kan efter en samlet
ledighedsperiode på 2 år inden for 3 år, dog senest fra overgangen til
aktivperioden, få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som
er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende
regler.
Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den
overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,
dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. (pr. 1.
januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse
med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.
Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2.
Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset
fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes
højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden fastsættes
under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.
Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de
kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke
samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.
Stk. 7. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 7.
§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i
op til 3 år i samme puljejob.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og
pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær
beskæftigelse kan forbedres.
§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af
antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk
tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet
svarer til ydelsen til den ledige.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud til puljejob må ikke være
konkurrenceforvridende.
Stk. 3. Arbejdsgiveren medfinansierer puljejob med 10 pct. af den
samlede lønudgift til puljejob.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
arbejdsgiveres medfinansiering i forbindelse med puljeansættelse.
§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af
puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.
§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer om
puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan
oprettes.«
13. I § 27, stk. 2, ændres »handlingsplan eller i
individuel jobtræning.« til: »handlings- eller uddannelsesplan, i
individuel jobtræning eller i et puljejob.«
14. Efter § 27 a indsættes som ny paragraf:
» § 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a og 12, herunder om opgørelse af
ledighed.«
15. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
»Rettigheder i dagpengeperioden«.
16. § 28, stk. 1, affattes således:
»Ledige dagpengemodtagere under 60 år har inden for dagpengeperioden,
jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og indtil
påbegyndelsen af aktivperioden ret til et rimeligt forløb på op til 12
måneder, hvis den ledige selv fremsætter ønske herom. Den ledige har ret til
at påbegynde forløbet senest efter 2 års ledighed.«
17. § 28, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Forløbet efter stk. 1 sammensættes af tilbud efter
lovens kapitel 3 og 5-10.«
18. § 28 ophæves, jf. § 2, stk. 2.
19. §§ 29, 31 og 32 ophæves.
20. Efter § 32 indsættes:
»Kapitel 11 a
Rettigheder og tilbud til unge ledige dagpengemodtagere
§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har
gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden
for 9 måneder ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i
sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller
revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen
beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i
den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver
planen, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af
målet.
Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af
arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har
haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige
deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders
beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32
a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud om jobtræning i op
til 18 måneder hos offentlige arbejdsgivere efter lovens kapitel 5.
Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter stk. 1 må ydelsen til den
ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til
arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud
fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.
Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de
kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.
Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet
suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke
samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.
§ 32 c. Ret og pligt til tilbud efter §§ 32 a og 32 b går forud
for rettigheder og tilbud i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden,
jf. kapitel 11 og 12.
§ 32 d. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige
dagpengemodtageres rettigheder og pligter efter dette kapitel.
Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til efter forhandling med
undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
arbejdsformidlingen om unge, der deltager i en uddannelse efter § 32 a.«
21. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Rettigheder og pligter i aktivperioden«.
22. § 33, stk. 1, affattes således:
»Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger
de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende
tilbud:
1) Information og vejledning,
2) uddannelse,
3) etableringsydelse,
4) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,
5) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,
6) individuel jobtræning.«
23. I § 33, stk. 1 , indsættes efter »6) individuel
jobtræning«: »7) puljejob«.
24. I § 33, stk. 2 , ændres »delperiode 2« til:
»aktivperioden«.
25. § 33, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
26. I § 33, stk. 4 , som bliver stk. 3, ændres
»jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder
jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i
kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.« til: »individuel jobtræning,
hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat
arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.«
27. I § 33 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som
nyt stykke:
»Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har ret til et
puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i § 24 a, stk.
2-8, samt kapitel 10 finder anvendelse.«
28. § 34, stk. 1, affattes således:
»Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private
arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke
overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.
Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under
hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere
regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld
tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for
fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes
befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9 og 9
a.«
29. § 35, stk. 1 , affattes således:
»Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel
handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger
handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal
den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet, underrette den
lediges arbejdsløshedskasse.«
30. Efter § 35 indsættes som ny paragraf:
» § 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, bortset fra tilbud om
etableringsydelse, står til rådighed for arbejde formidlet af
arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan
fravige kravet om rådighed.«
31. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob
inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt
støttet institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf.
kapitel 9 a. Den samlede ramme og retningslinjerne i øvrigt for puljejob
fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fordeler puljerne.«
Stk. 2-4 bliver stk. 3-5.
32. I § 37, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »§ 37,
stk. 3« til: »§ 37, stk. 4«.
33. Overskriften til kapitel 16 affattes således:
»Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab m.v.«
34. § 40 affattes således:
» § 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler
uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt
befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i
uddannelse, i individuel jobtræning eller i et puljejob.
Stk. 2. Staten yder arbejdsløshedskasserne refusion af de
udgifter, som afholdes efter stk. 1. Reglerne i §§ 79-82 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse, dog skal
regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser tilsendes direktøren
for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning
og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de
i stk. 1 omhandlede ydelser.«
35. § 41 affattes således:
» § 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler
løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med
individuel jobtræning eller puljejob.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning
og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision,
tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt
jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte
kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
administration og udbetaling af løntilskud og tilskud efter stk. 1 og kan
herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til (amts)kommunerne
kan overføres til en anden offentlig myndighed.«
36. Efter § 41 indsættes som ny paragraf:
» § 41 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og om betaling af
afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.«
37. I § 43, stk. 2 , udgår »samt § 29«.
38. § 62 affattes således:
» § 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter
kapitel 3-10 og kapitel 11 a, samt efter § 28 for så vidt angår rimeligheden
af et tilbud, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som
afgørelsen vedrører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt en ledig i aktivperioden afslår et tilbud efter
kapitel 3-10 eller en ledig afslår et tilbud efter kapitel 11 a, kan klage
over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbudet inden 2 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende
virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse
afgørelse i sagen.
Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter
§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, § 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2, kan
indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
39. I § 63, stk. 1 , ændres »efter §§ 28-32 og §
34« til: »efter § 24 a, stk. 5, § 28, § 32 b, stk. 2, og §
34«.
40. § 63, stk. 3, ophæves.
41. § 66 affattes således:
» § 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med
tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke
indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1-17 og 19-40, træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 41.
§ 3
Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i
henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, når de
regnet fra lovforslagets fremsættelse har haft 6 måneders ledighed inden for
9 måneder.
Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af §§ 32 a og 32 b,
og som har fået afgivet et konkret tilbud inden lovens ikrafttræden, kan
påbegynde eller fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Disse ledige
omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, efter 6 måneders ledighed inden for 9
måneder regnet fra tilbudets afslutning. Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler herom samt nærmere regler for en gradvis indføring af unge lediges ret
og pligt til tilbud.
Stk. 3. Ledige, der har påbegyndt et rimeligt forløb efter § 28
inden den 1. januar 1996, har ret og pligt til at fortsætte dette efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om gradvis
indføring af ret og pligt til tilbud for ledige, som har påbegyndt en
dagpengeperiode før den 1. juli 1996.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ret og
pligt til tilbud efter de før 1. januar 1996 gældende regler.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af
21. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3 . Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet
vejledningsindsats over for unge.«.
2. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4 . En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres
forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5 - 11, § 32 b og kapitel
12.«.
3. § 14, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med
arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for
ledige i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i
aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan
støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere
maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan
støtteperioden omfatte hele aktivperioden. For ledige, der har ret og pligt
til tilbud efter § 32 b, kan støtteperioden hos offentlige arbejdsgivere
maksimalt aftales til 18 måneder.«.
4. § 15 affattes således:
» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
kan sammenlagt gives i op til 1 år. Til ledige i aktivperioden, jf. § 55,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele
aktivperioden.«.
5. § 17 affattes således:
» § 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage
uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers
ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen
50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v .
Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under
25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til
uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte, dog kan Arbejdsformidlingen
udbetale uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder til unge ledige, der
påbegynder et tilbud om uddannelse efter § 32 a, og som ikke er berettiget
til uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt.
Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der
svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis
indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den
ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.
Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en
uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2.
Stk. 6. Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 32 a,
bortset fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra Statens
Uddannelsesstøtte og uddannelser, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den
ledige ret til et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen for
henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk 2.
Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.«.
6. § 18 ophæves.
7. § 21, stk. 1 , affattes således:
» § 21. Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og
drive selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan efter en
samlet ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder få tilbud om
etableringsydelse. Det regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter de nærmere
retningslinier for tildeling af etableringsydelse.«.
8. § 23, stk. 1, affattes således:
» § 23. Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige
dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har
forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time.
Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er
forhandlingsberettigede organisationer eller hvor organisationerne ikke har
aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af
arbejdsministeren.«.
9. § 23, stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.«.
10. I § 24, stk. 1, 2. pkt og stk. 2, 1. pkt., udgår
»jf. stk. 2,».
11. Efter § 24 indsættes:
» Kapitel 9 a
Puljejob
§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere kan efter en samlet
ledighedsperiode på 2 år inden for 3 år, dog senest fra overgangen til
aktivperioden, få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som
er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende
regler.
Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den
overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,
dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. ( pr.
1. januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i
overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige
lønskalaer.
Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2.
Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset
fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes
højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden fastsættes
under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.
Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de
kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.
Stk. 6. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 6.
§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i
op til 3 år i samme puljejob.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og
pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær
beskæftigelse kan forbedres.
§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af
antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk
tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet
svarer til ydelsen til den ledige.
§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af
puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.
§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier om
puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan
oprettes.«.
12. I § 27, stk. 2 , ændres »handlingsplan eller i
individuel jobtræning.« til: »handlings- eller uddannelsesplan, i
individuel jobtræning eller i et puljejob.«.
13. Efter § 27 a indsættes som ny § 27 b :
» § 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a og 12, herunder om opgørelse af
ledighed.«.
14. Overskriften til kapitel 11 ændres til: » Rettigheder
i dagpengeperioden ».
15. § 28, stk. 1 , affattes således:
» § 28. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har inden for
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
ret til et rimeligt forløb på 12 måneder. Den ledige har ret til at påbegynde
forløbet senest efter 2 års ledighed.«.
16. § 28, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Forløbet efter stk. 1 sammensættes af tilbud efter
lovens kapitel 3 og 5 - 10.«.
17. § 28 ophæves, jf. § 2, stk. 2.
18. §§ 29, 31 og 32 ophæves.
19. Efter § 32 indsættes:
» Kapitel 11 a
Rettigheder og tilbud til unge ledige dagpengemodtagere.
§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har
gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden
for 9 måneder ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i
sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller
revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen
beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i
den lediges forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver planen, hvilke
uddannelsesaktiviteter, der kan bidrage til opfyldelse af målet.
Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af
Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har
haft mindst 24 måneders beskæftigelse indenfor 36 måneder, og til ledige
deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders
beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32
a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud om jobtræning i op
til 18 måneder hos offentlige arbejdsgivere efter lovens kapitel 5.
Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter stk. 1, må ydelsen til den
ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige dagpengenes
højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.
Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil. Såfremt
arbejdstiden herved bliver mindre end fuld tid, kan tilbuddet suppleres op
til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede.
§ 32 c. Ret og pligt til tilbud efter §§ 32 a og 32 b går forud
for rettigheder og tilbud i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden,
jf. kapitel 11 og kapitel 12.
§ 32 d. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige
dagpengemodtageres rettigheder og pligter efter dette kapitel.
Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til efter forhandling med
undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
Arbejdsformidlingen om unge, der deltager i en uddannelse efter § 32
a.«.
20. Overskriften til kapitel 12 ændres til: »Rettigheder
og pligter i aktivperioden«.
21. § 33, stk. 1, affattes således:
» § 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær
beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan
anvende og kombinere følgende tilbud:
1) Information og vejledning,
2) uddannelse,
3) etableringsydelse,
4) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,
5) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,
6) individuel jobtræning.«.
22. I § 33, stk. 1 , indsættes efter »6) individuel
jobtræning«: »7) puljejob«.
23. I § 33, stk. 2 , ændres »delperiode 2« til:
»aktivperioden«.
24. § 33, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
25. I § 33, stk. 4 , som bliver stk. 3, ændres
»jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder
jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i
kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.« til: »individuel jobtræning,
hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat
arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.«.
26. I § 33 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som
nyt stk. 4:
»Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har ret til et
puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i § 24 a, stk. 2
- 7, samt kapitel 10 finder anvendelse.«.
27. § 34, stk.1, affattes således:
» § 34. Ved deltagelse i tilbud, bortset fra jobtræning hos
private arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige dagpengenes højeste beløb for
henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud
fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.
Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de
kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.
Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld tid, kan tilbuddet suppleres op
til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9 og 9 a.«.
28. § 35, stk. 1 , affattes således:
» § 35. Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en
individuel handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger
handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal
den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbuddet, underrette
den lediges arbejdsløshedskasse.«.
29. I § 37 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob inden for
eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet
institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf. kapitel 9 a.
Den samlede ramme og retningslinierne i øvrigt for puljejob fastsættes en
gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med Landsarbejdsrådet
fordeler puljerne.«.
Stk. 2-4 bliver stk. 3-5.
30. I § 37, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres
»§ 37, stk. 3« til: »§ 37, stk. 4«.
31. Overskriften til kapitel 16 ændres til: »
Udbetaling af ydelser, tilsyn, regnskab m.v.«.
32. § 40 affattes således:
» § 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler
uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt
befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse, i individuel
jobtræning eller i et puljejob.
Stk. 2. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
finder tilsvarende anvendelse. Regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte
ydelser tilsendes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning
og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn, m.v. for de
i stk. 1 omhandlede ydelser.«.
33. § 41 affattes således:
» § 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler
løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med
individuel jobtræning eller puljejob.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning
og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn, m.v. for de
i stk. 1 omhandlede tilskud.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt
jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte
kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, at
administrationen og udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne kan
overføres til en anden offentlig myndighed.«.
34. Efter § 41 indsættes:
» § 41 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov.«.
35. I § 43, stk. 2 , udgår »samt § 29«.
36. § 62 affattes således:
» § 62. Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter
kapitel 3 - 10 og kapitel 11 a, samt efter § 28 for så vidt angår
rimeligheden af et tilbud, kan inden 4 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt en ledig i aktivperioden afslår et tilbud efter
kapitel 3 - 10 eller en ledig afslår et tilbud efter kapitel 11 a, kan klage
over Arbejdsformidlingens afgivelse af tilbuddet inden 2 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende
virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse
afgørelse i sagen.
Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter
§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 5, kan indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1 - 3 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«.
37. I § 63, stk. 1 , ændres »efter §§ 28 - 32 og §
34« til: »efter § 28 og § 34«.
38. § 66 affattes således:
» § 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med
tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke
indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.«.
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1 - 10, nr. 12 - 16, nr. 18 - 21, nr. 23 - 25 og
nr. 27 - 37 træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 17 træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 11, 22, 26 og 38.
§ 3
Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i
henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 19, når de,
regnet fra lovforslagets fremsættelse, har haft 6 måneders ledighed inden for
9 måneder.
Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af § 32 a og § 32 b,
og som har fået afgivet et tilbud inden 1. januar 1996, kan fortsætte dette
efter de hidtil gældende regler. Ledige, som har påbegyndt et tilbud,
omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 19 efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder
regnet fra tilbuddets afslutning.
Stk. 3. Ledige, der har påbegyndt et rimeligt forløb efter § 28
inden den 1. januar 1997, har ret til at fortsætte dette efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 4. I perioden fra den 1. januar 1997 og indtil den 31.
december 1997 har en ledig dagpengemodtager alene ret til et rimeligt forløb
efter § 28 i op til 12 måneder, hvis den ledige selv fremsætter ønske herom.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for gradvis
indføring af unge lediges ret og pligt til tilbud samt om gradvis indføring
af ret og pligt til tilbud for ledige, som har påbegyndt en dagpengeperiode
før den 1. januar 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
(Folketingstidende 1992-93, FF sp. 8335, 8771, 11401 og 12017, tillæg A, sp.
8789, tillæg B, sp. 1975 og 3339, tillæg C, sp. 1793) er senest bekendtgjort
ved lovbekendtgørelse nr. 179 af 21. marts 1995.
Regeringen påbegyndte med arbejdsmarkedsreformen, som trådte i kraft den
1. januar 1994, en langsigtet strategi for en styrkelse af arbejdsmarkedet og
lagde hermed grunden til den positive økonomiske udvikling, som Danmark nu er
inde i. Reformen på arbejdsmarkedet har gjort arbejdsmarkeds- og
uddannelsesindsatsen mere fleksibel. Det er vigtigt at gå videre ad den vej
for at understøtte en fortsat gunstig økonomisk udvikling. Hovedopgaven er at
fastholde og konsolidere kursen, så opsvinget kommer alle til gode.
Regeringen lægger derfor nu med en række lovinitiativer op til en
sammenhængende indsats for en fortsat positiv udvikling af det danske
samfund. Initiativerne har mennesker, ansvar, rettigheder og pligter som
udgangspunkt.
Målsætningen er at styrke en aktiv arbejdsmarkedsindsats og forbedre
uddannelsesmulighederne både for unge og voksne. Et velfungerende
arbejdsmarked kombineret med en målrettet uddannelsesindsats er blandt andet
en forudsætning for, at nye job kan besættes med kvalificerede medarbejdere.
Lovinitiativerne samler sig om følgende seks grundlæggende principper:
* Ledige skal hurtigere i gang
* Alle unge skal have uddannelse eller arbejde
* Voksen- og efteruddannelse skal styrkes
* Lønmodtagernes rettigheder skal være klare
* Indsatsen for udsatte grupper skal forbedres
* Dagpengesystemet skal fungere bedre
Realiseringen forudsætter aktiv dialog med parterne på arbejdsmarkedet og
kommuner og amter.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forstærket indsats,
fremrykning af delperiode 2 (aktivperioden), overgangsydelse m.v.), forslag
til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser
(Samordning af godtgørelser i forbindelse med voksen- og efteruddannelse
m.v.) samt forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og forskellige andre love (Forhøjelse m.v. af ATP-bidrag af
dagpenge, kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af
bidrag).
Hovedelementerne i dette forslag er:
a) Forstærket indsats over for unge
Den nuværende uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats har ikke i
tilstrækkelig grad kunnet bidrage til at afhjælpe, at knap 1/3 af hver
ungdomsårgang står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
For unge er det vigtigt at komme hurtigt i gang efter endt skolegang i
form af uddannelsesforløb eller beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Kommer de unge ud i ledighed uden en længere arbejdsmarkedserfaring og uden
uddannelsesmæssige kvalifikationer, er det vanskeligt efterfølgende at få
fodfæste på arbejdsmarkedet.
En væsentlig forudsætning for en fortsat konkurrencedygtig økonomi og
forebyggelse af eventuelle flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet er bl.a.,
at de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige kvalifikationer er i orden.
Hovedproblemet for mange unge er, at de ikke har de nødvendige
uddannelsesmæssige kvalifikationer for at få fast tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Med henblik på at forbedre risikogruppens fremtidige situation på
arbejdsmarkedet, ønsker arbejdsministeren med lovforslaget, at iværksætte en
særlig og fremrykket indsats over for unge dagpengeberettigede ledige under
25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Lovforslaget indebærer, at unge i målgruppen nu på et tidligt tidspunkt i
ledighedsforløbet - efter 6 måneder - vil få ret og pligt til et tilbud i op
til fuld tid i 18 måneder.
Med lovforslaget ophæves mulighederne for at unge uden tilstrækkelig
arbejdsmarkedserfaring kan få tilbud om individuel jobtræning og jobtræning,
idet hovedformålet med indsatsen er at opkvalificere de unge, således at de
på sigt vil kunne få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det overordnede formål er, at flest mulige unge gennemfører en uddannelse
i det ordinære uddannelsessystem. Uddannelsestilbuddene vil blive
tilrettelagt ud fra dette formål samt under hensyn til den lediges
forudsætninger og kvalifikationer. Dette indebærer, at der vil blive stillet
store krav til arbejdsformidlingens information og vejledning samt til
udviklingen af kvalificerede tilbud til de unge i målgruppen.
Ledige kan få tilbud om uddannelse i enten det ordinære uddannelsessystem
eller som led i specielt tilrettelagte forløb, der tager hensyn til den
lediges situation. Herudover kan indgå forløb af mere vejledningspræget
karakter, som vil kunne medvirke til at afklare den unges ønsker med hensyn
til uddannelse og senere erhverv.
Regeringen vil sikre de nødvendige tilbud på erhvervsskolerne og AMU som
led i den forstærkede ungdomsindsats.
Ydelserne til målgruppen i tilbud om uddannelse vil fortsat være bestemt
af uddannelsestypen.
Til unge ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som har en
vis arbejdsmarkedserfaring, vil der fortsat være mulighed for at give tilbud
om jobtræning hos offentlige arbejdsgivere.
Undervisningsministeriet udarbejder til den 1. januar 1996 et katalog, der
beskriver uddannelsesmulighederne i det ordinære uddannelsessystem samt de
særlige uddannelsesforløb af 18 måneders varighed, der etableres i
forbindelse med ungdomsindsatsen.
b) Fremrykning
Det foreslås, at der sker en fremrykning af retten og pligten til tilbud
om jobtræning og uddannelse således at ret og pligt indtræder efter 2 års
ledighed mod nu 4 års ledighed.
Det foreslås, at fremrykningen påbegyndes den 1. januar 1997, hvor
indfasningen af den nugældende ret/pligt ordning for ledige i aktivperioden
skønnes at være tilendebragt i alle regioner, og hvor der med de nuværende
positive konjunkturer forventes at være den fornødne kapacitet til at
påbegynde en fremrykning. Selv om konjunkturerne - mod forventning - måtte
forværres i de kommende år, er det imidlertid tanken at gennemføre
fremrykningen, men i en sådan situation vil der kunne opstå vanskeligheder
med at tilvejebringe det fornødne antal tilbud. Der åbnes derfor mulighed
for, at ledige, hvis dagpengeperiode er udløbet, kan modtage højeste dagpenge
i aktivperioden, indtil et tilbud er påbegyndt eller afslået. Aktivperioden
forlænges tilsvarende.
Reglerne om minimumsrettigheder for ledige i dagpengeperioden efter 2 års
ledighed bliver gradvist overflødige ved fremrykningen. Indsatsen over for
disse ledige vil fremover ske ud fra regionalt fastsatte vurderinger af,
hvorledes en tidlig behovsorienteret indsats kan fastlægges, dog således at
der vil blive fastsat overgangsregler.
Ved at indføre en tidligere ret og pligt til jobtræning og uddannelse vil
der blive skabt mulighed for en hurtigere genoptræning med henblik på
tilbagevenden til et ordinært arbejde.
Det er forudsat, at et medlem har ret og pligt til en aktivperiode med
aktivering i op til 3 år. Hvis AF ikke er i stand til at give den ledige et
tilbud efter udløbet af dagpengeperioden, får den ledige derfor ret til at
modtage højeste dagpenge, indtil AF har afgivet et tilbud, og dette er
påbegyndt eller afslået. Aktivperioden forlænges med en periode, der svarer
til denne »venteperiode«. Der sker ingen ændring i reglerne om ret
til dagpenge i perioder, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter aktivperiodens
start, fx på grund af afbrydelser mellem uddannelses- og/eller
jobtræningsperioder.
c) Puljejob
På en række områder - f.eks. inden for miljø-, naturpleje-, kultur- og
omsorgsområdet - er der en række vigtige opgaver, som regeringen ønsker at
løse.
Regeringen vil derfor oprette særlige øremærkede puljer, som skal bruges
til aflønning af ledige ved beskæftigelse inden for nærmere afgrænsede
områder.
Hensigten med puljeordningerne er at skabe jobpladser af mere permanent
karakter på de udvalgte områder. Herved opnås et højere serviceniveau i den
enkelte institution, som får mulighed for ansættelse udover og uafhængigt af
bevillingerne i øvrigt.
For de ledige bliver der mulighed for i en længere periode at få
meningsfyldt beskæftigelse som inspiration til et job på det ordinære
arbejdsmarked eller til uddannelse inden for det område, hvor beskæftigelsen
finder sted. Det er hensigten at beskæftigelse i puljejob eventuelt vil kunne
indgå som pointgivende i forhold til den lediges optagelse på visse
uddannelser, ligesom det kan bestemmes, at et gennemført puljejob kan
erstatte praktikforløb i konkrete situationer.
For AF vil puljestillingerne principielt indgå på lige fod med andre
redskaber. Regeringen lægger imidlertid stor vægt på, at netop disse job
bliver besat. Dette betyder, at der påhviler AF og de regionale råd en særlig
forpligtelse til at sikre, at disse job bliver besat.
Beskæftigelse i puljejob betragtes i forhold til dagpengereglerne som
støttet beskæftigelse og kan derfor ikke medgå til (gen)optjening af
dagpengeretten.
d) Indsatsen over for ældre
Regeringen stiler mod en længere fastholdelse af de ældre erhvervsaktive
på arbejdsmarkedet.
De dagpengeberettigede 50-59-årige, som ikke er overgået til
overgangsydelse, vil blive omfattet af den almindelige indsats over for
ledige, og vil således blive omfattet af ret og pligt til tilbud efter 2 års
ledighed. Til ledige, som efter udløbet af aktivperioden er overgået til
dagpenge efter den nugældende § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., vil tilbud blive givet efter en konkret vurdering.
For de 60-66-årige vil der i forbindelse med lovændringen administrativt -
herunder i forbindelse med udmeldingen af mål og rammer for
arbejdsmarkedsindsatsen - ske en præcisering af, at de regionale
arbejdsmarkedsråd i forbindelse med tilrettelæggelsen af den
behovsorienterede indsats i højere grad skal være opmærksom på denne
aldersgruppe. Dette betyder, at ledige over 60 år, som fremsætter ønske
herom, efter en konkret vurdering vil kunne få et tilbud på lige fod med
andre ledige.
e) Vejledningsindsatsen
I forbindelse med de forstærkede initiativer over for de unge og
fremrykningen af aktivperioden vil der blive behov for en styrket
vejledningsindsats over for de ledige.
Der er således i højere grad end hidtil brug for et samspil mellem
Arbejdsformidlingens erhvervsvejledning og den vejledning, som finder sted på
uddannelsesinstitutioner m.v.
Det påhviler de regionale arbejdsmarkedsråd at være opmærksomme på
vejledningsaktiviteterne på regionalt niveau og i den forbindelse tage de
fornødne initiativer til regional koordinering heraf.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har til hensigt at forbedre den fremtidige situation på
arbejdsmarkedet for ledige ved på et tidligt tidspunkt i ledighedsforløbet at
give ret og pligt til uddannelse og aktivering.
Forslagene om en forstærket ungdomsindsats og fremrykning af aktivperioden
indebærer en indirekte erhvervsøkonomisk forbedring, idet initiativerne vil
bidrage til nedbringelse af strukturledigheden og til forbedring af
arbejdskraftens kvalifikationer samt styrke de lediges incitamenter til at
søge arbejde m.v.
Navnlig initiativerne over for de unge forventes at medvirke til en
mærkbar nedgang i strukturledigheden.
Endelig må det forventes, at en styrket uddannelses- og
opkvalificeringsindsats vil bidrage til forbedring af produktiviteten i
erhvervene.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Hensigten med forslagene er samlet at forbedre den fremtidige situation på
arbejdsmarkedet for ledige ved på et tidligt tidspunkt i ledighedsforløbet at
give ret og pligt til uddannelse og aktivering.
Generelt må forslaget om en forstærket ungdomsindsats og om fremrykning af
aktivperioden vurderes at være ligestillingsmæssigt neutralt.
Indirekte forventes den forstærkede ungdomsindsats ikke at give forskelle
i ledige mænds og kvinders vilkår, idet fordelingen af mænd og kvinder i
målgruppen stort set er identisk - 52 pct. af målgruppen er kvinder.
For så vidt angår fremrykningen af aktivperioden viser erfaringerne, at
flere kvinder end mænd rammes af langtidsledighed. Det må derfor skønnes, at
et større antal kvinder end mænd vil blive omfattet af fremrykningen. Det må
således vurderes, at fremrykningen af aktiveringstidspunktet indirekte vil
medvirke til at mænd og kvinders jobchancer på arbejdsmarkedet i stadigt
større omfang bliver lige.
Forholdet til EU-retten
Den gældende lovs bestemmelser om privat jobtræning blev i sin tid
udformet efter nærmere forhandling med EU-Kommissionen ud fra EU's
statsstøtteregler. Udover nogle konkrete vilkår knyttet til varigheden af
privat jobtræning blev privat jobtræning efter aftale med EU udformet som en
3-årig forsøgsordning. En tilsvarende begrænsning blev ikke opstillet i
forhold til offentlig jobtræning, idet EU ikke ønskede nogen særlige vilkår
knyttet til offentlig jobtræning.
Med lovforslaget lægges der op til en forlængelse af ordningen i endnu 3
år. Lovforslaget skal notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's
statsstøtteregler, jf. EU-traktatens artikel 93, stk. 3. Kommissionens
godkendelse skal foreligge, før den notificerede lov kan træde i kraft.
Forslagets kapitel 9 a om jobpuljer skønnes i forhold til EU-reglerne
fuldt ud at kunne sammenlignes med offentlig jobtræning og er i øvrigt efter
forslaget undergivet samme vilkår som offentlig jobtræning. Forslaget skønnes
således ikke at have nogen implikationer til EU-reglerne.
Økonomiske og administrative konsekvenser
1. De økonomiske konsekvenser af en forstærket ungdomsindsats
Den forstærkede ungdomsindsats medfører, at alle dagpengeberettigede unge
under 25 år uden kompetencegivende uddannelse efter 6 måneders ledighed
gradvist får ret og pligt til uddannelse. Unge fra denne målgruppe med mere
end 2 års beskæftigelse inden for 3 år opnår dog ret og pligt til et tilbud
efter 6 måneders ledighed.
Den forstærkede ungdomsindsats medfører, at en del forsikrede ledige unge
i stedet for at modtage dagpenge vil påbegynde en uddannelse og her modtage
en ydelse under uddannelse, f.eks. Statens uddannelsesstøtte, elevløn eller
uddannelsesgodtgørelse for unge.
Hertil kommer, at en del unge i dag aktiveres under den aktive
arbejdsmarkedspolitik, f.eks. i jobtræning. Hovedparten af disse unge har
ingen kompetencegivende uddannelse, og vil fremover omfattes af den
forstærkede ungdomsindsats.
Forslaget har endvidere til hensigt at begrænse antallet af unge, der
stopper en ordinær uddannelse midt i uddannelsesforløbet, idet der efter
forslaget ikke mere er mulighed for at blive passivt forsørget i
dagpengesystemet i en længere periode.
Endelig vil den forstærkede ungdomsindsats medføre, at unge ledige vil få
en forøget motivation til på egen hånd at søge ordinær beskæftigelse eller
uddannelse.
Der var i 1994 skønsmæssigt 14.000 forsikrede ledige under 25 år uden
kompetencegivende uddannelse, der havde mere end 6 måneders ledighed bag sig
og dermed faldt ind under definitionen af målgruppen for den forstærkede
ungdomsindsats. Som følge af forbedrede konjunkturer og faldende
ungdomsårgange kan det forventes, at bestanden af unge i målgruppen allerede
er nedbragt væsentligt. Den gennemsnitlige ledighed vurderes at falde med 17
pct. fra 1994 til 1995 og med yderligere 10 pct. i 1996. Ungdomsledigheden
reduceres sandsynligvis endnu hurtigere. På den baggrund kan det skønnes, at
der i 1996 maksimalt vil være ca. 11.000 unge i målgruppen. Antallet af unge
i målgruppen kan, som følge af konjunkturudviklingen og den demografiske
udvikling, skønnes at falde med yderligere ca. 1.000 om året frem til år
2000.
På finanslovsforslaget for 1996 er det forudsat, at ca. 3.500 unge i
gennemsnit vil modtage uddannelsesgodtgørelse. En del af disse unge vil fra
1996 omfattes af den forstærkede ungdomsindsats. Det gælder unge uden
kompetencegivende uddannelse med mere end 6 måneders ledighed, som påbegynder
uddannelsesgodtgørelsen efter lovforslagets ikrafttræden.
Hertil kommer, at et antal unge i målgruppen i 1996 ville have modtaget et
jobtræningstilbud. En del af disse personer vil efter forslaget få ret og
pligt til uddannelse, og vil derfor skulle påbegynde et uddannelsesforløb i
stedet for et jobtræningsforløb. Det skønnes, at en del af de ledige
jobtræningspladser, der herved opstår vil skulle anvendes til den del af
målgruppen, der har mere end 2 års beskæftigelse inden for 3 år, og som efter
6 måneders ledighed opnår ret og pligt til et tilbud.
På baggrund af disse opgørelser er der i tabel 1 opstillet et skøn over
størrelsen af bruttomålgruppen for den forstærkede ungdomsindsats. Dette skøn
er i følge sagens natur behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 1: Den skønnede bruttomålgruppe for den forstærkede
ungdomsindsats.
---------------------------------------------------------------------
1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------------------
Personer i målgruppen, der uden
den forstærkede ungdomsindsats
ville være ledige 11.000 10.000 9.000 8.000
---------------------------------------------------------------------
Personer i målgruppen, der uden
den forst. ungdomsindsats ville
modtage uddannelsesgodtgørelse 1.500 1.500 1.500 1.500
---------------------------------------------------------------------
Personer i målgruppen, der uden
den forst. ungdomsindsats ville
modtage jobtræning 1.500 1.500 1.500 1.500
---------------------------------------------------------------------
Målgruppe for den forstærkede
ungdomsindsats i alt 14.000 13.000 12.000 11.000
---------------------------------------------------------------------
Det skønnes, at denne bruttomålgruppe reduceres med 25% som følge af, at
unge fremover i højere grad vil være motiverede til på egen hånd at komme ud
af ledigheden og opnå ordinær beskæftigelse. Det forudsættes, at denne effekt
først indtræder, når den ledige stilles overfor et konkret tilbud. I
vurderingen af forslagets økonomiske konsekvenser indgår en eventuel
dagpengebesparelse for denne gruppe ikke.
Den forstærkede ungdomsindsats stiller store krav til arbejdsformidlingens
information og vejledning samt til udviklingen af kvalificerede tilbud til de
unge i målgruppen. Indsatsen skal derfor jf. overgangsbestemmelserne,
indfases over en periode på 1 år, således at målgruppen gradvist omfattes af
den forstærkede indsats.
Det forudsættes, at der kan tilbydes unge i målgruppen tilbud fra den 1.
april 1996 og at indsatsen er fuldt indfaset et år senere, altså den 1. april
1997.
Indfasningen tænkes at ske efter følgende model:
* Alle unge i målgruppen, der den 1. april 1996 har mere end 6 måneders
ledighed bag sig, får ret og pligt til uddannelsestilbud i mindst 18 måneder.
* Alle nyledige i målgruppen er omfattet af retten og pligten til
uddannelse den 1. juli 1996.
Der vil allerede være aftalt en del handlingsplaner med uddannelse, som
kan sættes i gang i 1. kvartal 1996. Fra 2. kvartal 1996, hvor ret og pligt
til uddannelse sætter ind, vil uddannelsesaktiveringens tempo øges, så 3/4 af
målgruppen er omfattet af den forstærkede ungdomsindsats ved udgangen af
1996. Resten af målgruppen forventes omfattet den 1. april 1997.
I tabel 2 er illustreret et skøn over, hvordan indfasningen under givne
aktivitets- og ledighedsforudsætninger kan forløbe.
Tabel 2: Skøn over forløbet af indfasningen af den forstærkede
ungdomsindsats.
---------------------------------------------------------------------
Gennemsnitligt antal unge: 1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------------------
Bruttomålgruppe 14.000 13.000 12.000 11.000
---------------------------------------------------------------------
Antal unge, der på egen hånd
opnår ordinær beskæftigelse
/uddannelse som følge af
forslaget 1.000 2.300 2.000 2.000
---------------------------------------------------------------------
Nettomålgruppe 13.000 10.700 10.000 9.000
---------------------------------------------------------------------
Indfasningsmodellen:
---------------------------------------------------------------------
Unge i tilbud som følge
af den forstærkede ungdoms-
indsats 5.300 10.600 10.000 9.000
---------------------------------------------------------------------
Tallet nederst i tabellen angiver antallet af unge i målgruppen under
uddannelse og jobtræning som følge af den forstærkede ungdomsindsats set som
et gennemsnit over hele året.
Den forstærkede ungdomsindsats medfører besparelser på dagpenge og
aktiveringsydelse til målgruppen, og til gengæld merudgifter til ydelse under
uddannelse, enten i form af Statens uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse
til unge m.v.
I tabel 3 er angivet et skøn over konsekvenserne for de offentlige
udgifter som følge af den forstærkede ungdomsindsats.
Tabel 3: Skøn over konsekvenserne for de offentlige udgifter som følge
af den forstærkede ungdomsindsats.
---------------------------------------------------------------------
Offentlige udgifter,
millioner kroner: 1996 1997 1998 1999
---------------------------------------------------------------------
Dagpenge -375 -850 -800 -700
---------------------------------------------------------------------
Bortfald af nuværende
aktiveringsudgifter -175 -250 -250 -250
---------------------------------------------------------------------
Ny ydelse til uddannelse
af unge 300 600 575 550
---------------------------------------------------------------------
Offentlige udgifter i alt -250 -500 -475 -400
---------------------------------------------------------------------
Som det fremgår af tabellen skønnes den forstærkede ungdomsindsats at give
en besparelse på de offentlige udgifter i 1996 på ca. 250 millioner kroner og
en besparelse i de efterfølgende år på ca. 400-500 millioner kroner. Der er i
dette skøn ikke indregnet en eventuel dagpengebesparelse for den del af de
unge, der motiveres til på egen hånd at opnå ordinær beskæftigelse.
Af de nye udgifter til unge under uddannelse skønnes omkring 1/3 at være
udgifter under Statens Uddannelsesstøtte.
2. De økonomiske konsekvenser af en fremrykning af aktivperioden og
afskaffelse af minimumsrettighederne i dagpengeperioden
Som følge af ændringerne af dagpengeperioderne i det samtidigt fremsatte
lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. sker der en
gradvis afkortning af dagpengeperioden (delperiode 1) til 2 år. Dette
indebærer en fremrykning af aktivperioden til efter 2 år, og dermed også af
den ret og pligt til aktivering, som følger af indplacering i aktivperioden.
Fremrykningen påbegyndes 1. januar 1997 og forventes afsluttet senest 1.
januar 1999.
Som en konsekvens af fremrykningen af aktivperioden afskaffes pligten til
at gennemføre mindst et års aktivering i dagpengeperioden. Der vil dog stadig
i en periode være ret til op til et års aktivering i dagpengeperioden, men
således at en udnyttelse af retten kræver, at den ledige selv aktivt
fremsætter ønske herom.
Der er således tale om, at der i en overgangsperiode vil ske et skift fra
de nugældende minimumsrettigheder i dagpengeperioden til ret og pligt til
aktivering i aktivperioden. Når fremrykningen af aktivperioden er
tilendebragt, vil denne periode blive påbegyndt på samme tidspunkt i
ledighedsforløbet, som de nugældende minimumsrettigheder i dagpengeperioden.
Til gengæld vil tilbuddet være mere omfattende.
Udgifterne til den fremrykkede indsats i aktivperioden skal finansieres på
samme måde, som aktiveringsindsatsen i hele dagpengeperioden finansieres i
dag, dvs. gennem de regionalt fordelte aktiveringsmidler under
arbejdsmarkedsrammen. De økonomiske konsekvenser af fremrykningen er således
et spørgsmål om justering af den samlede arbejdsmarkedsramme.
Som udgangspunkt for fremrykningen af aktivperioden er det forudsat, at
midlerne til den tidlige, behovsorienterede indsats opretholdes på det
nuværende niveau, dvs. i størrelsesordenen godt 1,5 milliarder kroner.
Behovet for tilbud i forbindelse med fremrykningen af aktivperioden
afhænger af udviklingen i den generelle konjunktursituation samt effekten af,
i hvilket omfang ret og pligt til aktivering vil motivere flere ledige til af
sig selv at finde ordinært arbejde eller uddannelse.
Fremrykningen af aktivperioden medfører, at flere ledige vil være
indplacerede i denne periode, og til gengæld færre indplacerede i
dagpengeperioden. Med betydelig usikkerhed skønnes det, at der - når
aktivperioden i 1999 er fuldt fremrykket til efter 2 år - vil være ca. 50.000
til 60.000 personer indplaceret i aktivperioden, og dermed opnå ret og pligt
til aktivering. Skønnet bygger på en forventning om, at ledigheden frem til
1997 vil være faldende.
Da fremrykningen først skønnes at få effekt fra 1. januar 1997 har
forslaget ingen økonomiske konsekvenser i 1996.
Under ovennævnte forudsætninger skønnes det, at der med en uændret
videreførsel frem til 1999 af den forventede tilbudskapacitet i 1996 vil være
pladser nok til, at alle aktivperiode-personer vil kunne være i et tilbud,
samt at der vil være plads til en tidlig indsats i samme omfang som nu.
Dette indebærer, at fremrykningen af aktivperioden skønnes at kunne ske
inden for en uændret videreførsel af den samlede udgiftsramme, som er
foreslået på forslag til finanslov for 1996.
Imidlertid ville det forventede ledighedsfald med en videreførsel af de
uændrede regler have medført en konjunkturbetinget nedsættelse af
arbejdsmarkedsrammen fra 1996 til 1997 og igen fra 1997 til 1998. Med
fremrykningen må det skønnes, at denne nedsættelse af arbejdsmarkedsrammen
hverken er mulig eller hensigtsmæssig, hvis der fortsat skal være frie
midler.
Det skønnes, at arbejdsmarkedsrammen fra 1996 til 1997 ville være nedsat
med 300 millioner kroner og fra 1997 til 1998 med yderligere 200 millioner
kroner.
Det skønnes på den baggrund, at fremrykningen af aktivperioden vil medføre
øgede aktiveringsudgifter i forhold til en uændret videreførsel af de
nugældende regler på ca. 300 millioner kroner i 1997 og med 500 millioner
kroner i hvert af årene 1998 og 1999.
Det øgede aktiveringsomfang som følger af forøgelsen af rammen modsvares
af tilsvarende mindreudgifter på dagpengene, fordi de aktiverede alternativt
ville have været ledige.
Forslaget skønnes på denne baggrund samlet ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
3. Økonomiske konsekvenser af oprettelse af puljejobs
Forslaget om oprettelse af puljejobs har ikke økonomiske konsekvenser idet
jobpuljeordningen finansieres gennem omdannelse af et tilsvarende antal
kvotebelagte jobtræningspladser.
4. Økonomiske konsekvenser af ændringen af etableringsydelsen
Forslaget om at ophæve retten til etableringsydelse men opretholde
etableringsydelse som instrument har ikke økonomiske konsekvenser for det
offentlige, men påvirker kun arbejdsmarkedsrådenes prioriteringer inden for
den givne arbejdsmarkedsramme.
Administrative konsekvenser
Den positive udvikling i beskæftigelsen betyder, at AF's servicering af
det ordinære arbejdsmarked vil skulle bibeholdes på det nuværende høje
niveau. Tilsvarende skal den tidlige indsats overfor ledige opretholdes på
nuværende niveau.
Forslaget om en forstærket ungdomsindsats vil medføre en administrativ
merbelastning af arbejdsformidlingen fra 1996 og frem, idet der vil blive
behov for en forøget vejledningsindsats for de unge og en indsats i
forbindelse med tilvejebringelse af tilbud, placering og opfølgning i forhold
til det nye tilbudssystem.
Uanset forslaget om bortfald af minimumsretten vil forslaget om en
fremrykning af aktivperioden medføre en administrativ merbelastning af AF.
Det er erfaringerne fra det eksisterende koncept, at uafbrudt ret og pligt
til aktivering er meget ressourcekrævende, idet de ledige ikke en gang for
alle kan placeres i et aktiveringsforløb, der strækker sig over hele
aktivperioden. Der skal være løbende kontakt mellem AF og den ledige for, at
AF kan sikre en aktiveringsindsats, der bidrager til at bringe den ledige
tilbage på det ordinære arbejdsmarked. En tilsvarende tæt opfølgning
forudsættes at skulle ske fra AF's side i forbindelse med placering af ledige
i puljejobs.
Udmøntningen af ressourcetilførslen til arbejdsformidlingen vil ske i
forbindelse med færdiggørelsen af finansloven for 1996.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1.
Til nr. 1
Bemyndigelsen i stk. 3 til at fastsætte regler om en målrettet
vejledningsindsats over for unge skal medvirke til at sikre en koordineret
vejledningsindsats over for unge som ikke påbegynder eller gennemfører en
erhvervskompetencegivende uddannelse. Bemyndigelsen tænkes udformet således,
at den vejledning som tilbydes unge af bl.a. uddannelsesinstitutioner og
Arbejdsformidlingen får størst mulig sammenhæng.
Til nr. 2
Det er fundet hensigtsmæssigt, at bestemmelsen om hvornår en ledig kan få
udarbejdet en handlingsplan, også indeholder en bestemmelse om, at der altid
skal udarbejdes en handlingsplan før der afgives tilbud om aktivering.
Bestemmelserne herom står for øjeblikket i afsnittene om rettigheder i hhv.
dagpengeperioden og aktivperioden.
Til nr. 3, 4, 14, 15, 20 og 23
Med forslagene ændres de hidtidige betegnelser »delperiode 1« og
»delperiode 2« til henholdsvis »dagpengeperioden« og
»aktivperioden«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer om en øget
indsats over for de ledige, herunder fremrykningen af indsatsen.
Til nr. 5
Efter de nuværende regler udgør uddannelsesgodtgørelsen til ledige under
25 år halvdelen af den ydelse, som den unge ellers ville være berettiget til,
dvs. op til halvdelen af højeste dagpenge. Ved forslaget sikres en ensartet
uddannelsesgodtgørelse til unge ledige uafhængig af det tidligere
indkomstgrundlag. Uddannelsesgodtgørelsen svarer til halvdelen af højeste
dagpenge. Hvis den unge ledige i løbet af uddannelsestilbuddet fylder 25 år,
udbetales uddannelsesgodtgørelse med den ydelse, den ledige ellers ville være
berettiget til.
For at undgå konkurrenceforvridning til de eksisterende ungdomsuddannelser
- herunder erhvervsuddannelserne - vil unge ledige, som påbegynder
SU-berettigede uddannelser eller erhvervsuddannelser, som hidtil skulle have
udbetalt SU eller elevløn. Der kan ikke udbetales uddannelsesgodtgørelse til
erhvervsuddannelser eller uddannelsesforløb, som berettiger til SU, jf.
gældende lovs § 17, stk.3.
Unge ledige, der har opbrugt deres ret til SU, og som led i retten og
pligten til et tilbud om uddannelse, skal påbegynde en SU-berettiget
uddannelse, sikres med forslaget i stk. 3 et forsørgelsesgrundlag. Der kan
højst udbetales uddannelsesgodtgørelse i en periode svarende til retten og
pligten til uddannelse, dvs. 18 måneder. Der er ikke mulighed for at udbetale
uddannelsesgodtgørelse, hvis den unge af andre grunde ikke har ret til SU, fx
på grund af formue.
Til en del af de tilbud om uddannelse, som kan være relevante for unge i
målgruppen, er der knyttet lovbestemte ydelser, som er mindre end
uddannelsesgodtgørelse.
I disse situationer åbnes der i stk. 6 mulighed for at supplere ydelsen
under uddannelsen op til uddannelsesgodtgørelse, således at unge omfattet af
retten og pligten til uddannelse sikres en ensartet ydelse. Dermed opnås, at
uddannelsesvalget bliver uafhængigt af ydelsen.
Der kan ikke udbetales supplerende uddannelsesgodtgørelse til unge, som
påbegynder SU-berettigede uddannelser eller uddannelser, som berettiger til
optagelse i en arbejdsløshedskasse (dimittenduddannelser).
Til nr. 6
Ændringen er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til ændring af
lov om orlov. Ved ændringen sikres det, at det fortsat vil være muligt at
gennemføre en række nærmere afgrænsede uddannelser (f.eks. social og
sundhedsuddannelserne) som et led i arbejdsmarkedsindsatsen.
Det er i øvrigt hensigten, at bekendtgørelsen om uddannelser, hvortil der
kan opnås uddannelsesgodtgørelse og uddannelsesorlov
(»positiv-listen«), skal tages op til revision i lyset af de
erfaringer, som er indhøstet i de seneste par år, blandt andet med henblik på
at erhvervsrette uddannelsesvalgene i højere grad end tilfældet er i dag. Den
mulighed, som AF for øjeblikket har for - efter en konkret vurdering - at
fravige positivlisten, vil blive fastholdt.
Til nr. 7
Forslaget betyder, at etableringsydelse som redskab fremover alene kan
anvendes som et tilbud til ledige, der har haft 5 måneders ledighed og efter
en konkret vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger og
arbejdsmarkedets behov. De regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter de nærmere
retningslinier, som blandt andet skal sikre, at AF i sin stillingtagen til en
ansøgning om etableringsydelse skal overveje, om den påtænkte etablering vil
føre til en levedygtig virksomhed.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at minimumsrettighederne for
ledige i dagpengeperioden - herunder retten til etableringsydelse - ophæves
som konsekvens af fremrykningen af aktivperioden.
Til nr. 8
Forslaget er en præcisering af, hvorledes projektydelsen i forbindelse med
deltagelse i individuel jobtræning fastsættes. Ved bestemmelsen sikres det,
at der på alle områder er enten en aftalt eller på anden måde fastsat
projektydelse.
Til nr. 9
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 10
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 11
Til § 24 a.
Puljejob er oprettet ved en særlig pulje, som administreres af AF til
ansættelser inden for udvalgte områder, i første omgang inden for natur-,
miljø-, kultur- og omsorgsområdet. Også andre offentlige serviceområder kan
komme på tale.
Puljejob kan efter aftale mellem AF og institutionen oprettes for en
længere årrække.
Det er en betingelse for ansættelse i et puljejob, at der er tale om
længerevarende ledige (ledige med mere end 2 års sammenlagt ledighed),
hvilket indebærer, at alene ledige i aktivperioden vil være omfattet af dette
redskab, når fremrykningen af aktivperioden er fuldt gennemført.
Ved ansættelse i et puljejob er timelønnen den samme som ved almindelig
jobtræning, p.t. højst 82,94 kr. pr. time. Da den samlede ydelse pr. uge til
den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget er fastsat til dagpengenes
højeste beløb pr. uge, vil timetallet for den ledige udgøre omkring 31 timer
pr. uge.
Under ansættelsen i et puljejob er de ledige - på samme måde som ved
ansættelse i jobtræning - i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for
lønmodtagere. Bemyndigelsen i stk. 7 tænkes således alene anvendt, hvor det
viser sig, at der bliver tale om en uacceptabel retsstilling eller en meget
uhensigtsmæssig administration, hvis det fastholdes, at den
ansættelsesretlige lovgivning skal gælde fuldt ud.
Ledige i aktivperioden vil i øvrigt have mulighed for selv at finde et
puljejob. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 33.
Puljejob indgår i øvrigt på lige fod med andre tilbud, hvilket i forhold
til ledige indebærer, at afslag på et tilbud om puljejob bedømmes på samme
måde som afslag på andre tilbud.
Til § 24 b
Den enkelte ledige kan være beskæftiget hos en offentlig arbejdsgiver i
samme puljejob i op til 3 år, dvs. i hele aktivperioden, når fremrykningen er
indfaset.
Til § 24 c.
I forbindelse med ansættelse i puljejob får arbejdsgiveren, som ansætter
den ledige, refunderet den fulde løn via puljen. Finansieringen af
befordringstilskud og eventuelle udgifter til uddannelse skal derimod ske
inden for den økonomiske ramme, som er afsat til arbejdsmarkedsindsatsen over
for de ledige.
Til § 24 d.
Puljejob indgår principielt som redskab for ledige i aktivperioden på lige
fod med andre redskaber. Hvis det ikke umiddelbart er muligt at besætte
puljejob med ledige i aktivperioden, vil også ledige i dagpengeperioden, som
er inden for målgruppen (d.v.s. ledige med 2 års ledighed bag sig), kunne
formidles til disse job.
Da puljejobbene oprettes inden for prioriterede områder med vigtige uløste
opgaver eller behov for et højere serviceniveau, påhviler det imidlertid de
regionale råd og AF at prioritere anvendelsen af disse stillinger og sikre,
at de bliver besat. Det foreslås derfor, at Arbejdsministeren får en
bemyndigelse til at gribe ind, hvis der i en eller flere regioner f.eks.
viser sig en modvilje mod udbredelse af puljejob-ordningen.
Til § 24 e
Bestemmelsen giver arbejdsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
retningslinier for puljejob samt inden for hvilke offentlige serviceområder
puljejob kan oprettes.
Til nr. 12
Forslaget er en følge af, at der skal kunne ydes befordringsgodtgørelse
til ledige, der får tilbud om beskæftigelse i den særlige jobpulje, jf.
forslaget i nr. 11.
Til nr. 13
Ledige i dagpengeperioden har efter de gældende regler ret til at
påbegynde et rimeligt forløb på sammenlagt 12 måneder senest efter 2 års
ledighed (minimumsrettighederne). Håndteringen af denne ret er sket ved, at
AF - på baggrund af indberetning fra arbejdsløshedskasserne - har taget
kontakt til de ledige med henblik på at afgive et tilbud.
Forslaget betyder, at denne rettighed fortsat bevares i perioden januar
1997 til udgangen af december 1997, men således at tilbuddet kun afgives,
hvis den ledige over for AF selv fremsætter ønske herom.
Til nr. 16
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 17
Fra den 1.januar 1998 ophæves minimumsrettighederne helt, idet
fremrykningen har fuld virkning fra denne dato, hvorfor tidspunktet for de
hidtidige minimumsrettigheders indtræden vil falde sammen med den fremrykkede
ret og pligt til tilbud.
Tilbud til ledige i dagpengeperioden vil herefter blive givet efter de
regionale arbejdsmarkedsråds vurdering af behovet for en tidlig indsats.
Til nr. 18
Bestemmelsen i § 29 om handlingsplan er med forslaget samlet i § 11, jf.
forslaget i nr. 2. Retten til etableringsydelse ophæves, men der kan fortsat
gives tilbud om etableringsydelse efter en behovsvurdering, jf. forslaget i
nr. 7.
Fremrykningen af aktivperiode-indsatsen sker ved, at dagpengeperioden
forkortes. Hermed bortfalder grundlaget for at bevare bestemmelsen i § 32, og
den ophæves derfor.
Til nr. 19
Der indsættes et nyt kapitel som følge af retten og pligten til
uddannelsestilbud for unge ledige.
Forslaget indebærer, at ledige uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse og uden tilstrækkelig arbejdsmarkedserfaring får en egentlig ret
og pligt til et uddannelsestilbud op til fuld tid i sammenlagt 18 måneder.
Udgangspunktet er, at de unge skal tilbydes heltidsuddannelse. Tilbuddet om
uddannelse skal derfor have et ugentligt antal undervisningstimer på mindst
20 timer, være normeret som heltidsundervisning efter ministerielt fastsatte
regler eller være godkendt som heltidsundervisning i forbindelse med Statens
Uddannelsesstøtte. Retten og pligten til tilbud omfatter både
fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.
Til unge med arbejdsmarkedserfaring vil der også kunne gives tilbud om
jobtræning hos offentlige arbejdsgivere. Aflønningen for disse unge følger de
gældende regler om aflønning for jobtræning.
Angående opgørelsen af beskæftigelseskravet henvises til § 52 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Tilbud om uddannelse vil kunne indeholde væsentlige elementer af praktik.
For at styrke uddannelsesindsatsen bortfalder muligheden for at give tilbud
om jobtræning og individuel jobtræning til unge, som ikke har tilstrækkelig
arbejdsmarkedserfaring.
Uddannelsestilbuddet kan bestå i en uddannelse, som berettiger til
optagelse i en arbejdsløshedskasse (dimittenduddannelser), herunder
SU-berettigede uddannelser og erhvervsuddannelser, men også andre
uddannelsesforløb, som kan medvirke til at forbedre den unge lediges
muligheder for at få arbejde, herunder uddannelsesforløb efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser. Hovedsigtet er således at få de ledige ind i
ordinære uddannelsesforløb.
Retten og pligten er en minimumsret- og pligt for den ledige. Det betyder,
at AF ikke har pligt til at give tilbud af en længere varighed end 18
måneder. Da det overordnede formål er, at unge skal gennemføre en uddannelse
i det ordinære uddannelsessystem, vil uddannelsesforløbet dog kunne have en
længere varighed end 18 måneder.
Både uddannelser, hvor ydelsen under uddannelsen udbetales af
arbejdsløshedskassen og andre uddannelser, f.eks. SUberettigede uddannelser
og erhvervsuddannelser, medregnes i retten og pligten til et
uddannelsestilbud af 18 måneders varighed.
Der skal udarbejdes en individuel uddannelsesplan forud for et tilbud
eller hvis tilbuddet skal revideres.
Aldersbetingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor retten og
pligten til uddannelse indtræder. En ledig, som undervejs i
uddannelsesforløbet fylder 25 år, er således fortsat omfattet af retten og
pligten til et uddannelsestilbud på mindst 18 måneder, indtil uddannelsen er
gennemført. Fra dette tidspunkt udbetales uddannelsesgodtgørelsen med den
ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til, jf. bemærkningerne til
forslagets nr. 5.
Tilbud efter § 32 a og § 32 b går forud for minimumsretten i
dagpengeperioden samt rettigheder og pligter i aktivperioden. § 32 c skal
sikre dette, således at unge ledige, der får ret og pligt til et tilbud efter
§ 32 a og § 32 b, først får ret til tilbud efter kapitel 11 og 12, når de har
gennemført tilbuddet efter § 32 a og § 32 b.
En ung ledig, der påbegynder et uddannelsestilbud på 18 måneder, som først
afsluttes i aktivperioden, vil således først blive omfattet af bl.a
indkomstgaranti og muligheden for tilbud om jobtræning, når
uddannelsestilbuddet er afsluttet. Uddannelsestilbud, hvor
arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelsen, medregnes i
dagpenge- og aktivperioden efter § 55, stk. 1 og 2 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 21
Der er ved forslaget skabt mulighed for, at privat jobtræning fremover kan
anvendes som redskab i aktivperioden på lige fod med offentlig jobtræning og
redskaberne i øvrigt.
Til nr. 22
Puljejob indgår principielt som redskab for ledige i aktivperioden på lige
fod med andre redskaber. I forhold til de ledige indebærer dette blandt
andet, at afslag på et tilbud om puljejob bedømmes på samme måde som afslag
på andre tilbud.
Da puljejobbene oprettes inden for områder, hvor der er opgaver, som
regeringen ønsker løst, påhviler det i øvrigt de regionale råd og AF at
prioritere anvendelsen af disse stillinger. Der henvises til de almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne under nr. 9.
Til nr. 24
Forslaget er en følge af forslaget i nr. 2, der samler bestemmelserne om,
at der skal udarbejdes en handlingsplan forud for afgivelse af tilbud.
Til nr. 25
Ved forslaget ophæves retten til selvfunden privat jobtræning i
aktivperioden. Forslaget skal ses sammen med forslaget om at indføre privat
jobtræning som et af redskaberne i aktivperioden.
Til nr. 26
Forslaget giver ledige i aktivperioden ret til et selvfunden puljejob.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ledige i aktivperioden efter de
gældende regler også har ret til selvfunden jobtræning og selvfunden
individuel jobtræning.
Til nr. 27
Med den i nr. 21 foreslåede ændring vil privat jobtræning kunne indgå som
tilbud på linie med andre tilbud i aktivperioden, f.eks. i forbindelse med
aftaler om jobrotation. Med den foreslåede ændring vil deltagelse i privat
jobtræning ikke bliver omfattet af indtægtsloftet.
Til nr. 28
Ved forslaget præciseres det, at den myndighed, der har ansvaret for
gennemførelsen af tilbuddet, skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis den
ledige ikke vil medvirke til udarbejdelsen af eller ikke følger en
handlingsplan eller en uddannelsesplan.
Til nr. 29
Bestemmelsen fastsætter de nærmere rammer for oprettelse og fordeling af
puljejob, som tænkes oprettet inden for bl.a. natur-, miljø-, kultur- og
omsorgsområdet. Puljejob kan oprettes inden for offentlige eller
halvoffentlige institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af
offentlige tilskud.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger samt til
bemærkningerne til kapitel 9 a.
Til nr. 30
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 31
Justeringen af overskriften er en konsekvens af de under nr. 24 - 26
anførte ændringer.
Til nr. 32
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 præciseres det, at
arbejdsløshedskasserne også administrerer udbetalingen af
befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse, i individuel
jobtræning eller i et puljejob. Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at
arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af forskud og
refusion samt om regnskab, revision, tilsyn og øvrig administration i
forbindelse med arbejdsløshedskassernes udbetaling af de ydelser, som er
omhandlet af bestemmelsen.
Til nr. 33
Bestemmelsen angiver, hvorledes udbetaling af (løn)tilskud tilrettelægges.
I stk. 2 præciseres det, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
administration, tilsyn, regnskab og revision samt om udbetaling af forskud og
refusion i forbindelse med (amts)kommunernes udbetalinger.
Til nr. 34
Med bestemmelsen præciseres, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om udbetaling af forskud i forbindelse med aktiveringsindsatsen.
Til nr. 35
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 36
Der er tale om en redaktionel ændring, hvor der sker en præcisering af,
hvilke afgørelser, der kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.
Til nr. 37
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 38
Efter den gældende regel kan aftaler om privat jobtræning ikke indgås for
en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996. Forsøgsbestemmelsen
var således en forudsætning for EU-Kommissionens godkendelse af den danske
løntilskudsordning.
Med lovforslaget lægges der op til en forlængelse af ordningen i endnu 3
år.
Lovforslaget skal notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's
statsstøtteregler, jf. EU-traktatens artikel 93, stk. 3. Kommissionens
godkendelse skal foreligge før den notificerede lov kan træde i kraft.
Til § 2
Hovedparten af bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 1996, dog vil
der ske en indfasning over 1 år af indsatsen over for de unge. Indfasningen
sker således, at unge, der er blevet ledige før lovens ikrafttræden, omfattes
af retten og pligten til et tilbud fra 6 måneder efter lovforslagets
fremsættelse.
Etableringen af de nye puljejob vil ske efter arbejdsministerens nærmere
bestemmelse.
Til § 3
Bestemmelsen giver ret til, at der fastsættes nærmere regler for
indfasningen af de nye regler.
Efter 2. behandling den 12. december 1995
§ 1
I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af
21. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3 . Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet
vejledningsindsats over for unge.«
2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4 . En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller
revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b og
kapitel 12, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse
uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel
handlingsplan.«
3. § 14, stk. 3 , affattes således:
»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med
arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for
ledige i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i
aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan
støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere
maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan
støtteperioden omfatte hele aktivperioden. For ledige, der har ret og pligt
til tilbud efter § 32 b, kan støtteperioden hos offentlige arbejdsgivere
maksimalt aftales til 18 måneder.«
4. § 15 affattes således:
» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
kan sammenlagt gives i op til 1 år. Til ledige i aktivperioden, jf. § 55,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele
aktivperioden.«
5. § 17 affattes således:
» § 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage
uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers
ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen
50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under
25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til
uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, dog kan arbejdsløshedskassen
efter arbejdsformidlingens bestemmelse udbetale uddannelsesgodtgørelse i op
til 18 måneder til unge ledige, der påbegynder et tilbud om uddannelse efter
§ 32 a, og som ikke er berettiget til uddannelsesstøtte fra statens
uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt.
Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der
svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis
indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den
ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.
Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en
uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
arbejdsformidlingen om ledige, der deltager i uddannelse efter dette kapitel.
Stk. 7. Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 32 a bortset
fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens
uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den
ledige ret til et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen for
henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk 2.
Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.«
6. § 18 ophæves.
7. Efter § 19 indsættes som ny paragraf:
» § 19 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at de regionale arbejdsmarkedsråd ud fra en arbejdsmarkedspolitisk vurdering
kan afholde deltagerbetalingen på AMU for personer, der er ledighedstruede,
og som derfor ønsker at skifte til et fagområde med bedre
beskæftigelsesudsigter.«
8. § 21, stk. 1 , affattes således:
»Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive
selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan efter en samlet
ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder få tilbud om
etableringsydelse. Det regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter de nærmere
retningslinjer for tildeling af etableringsydelse.«
9. § 23, stk. 1, affattes således:
»Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige
dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har
forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time.
Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er
forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har
aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af
arbejdsministeren.«
10. § 23, stk. 5 , affattes således:
»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.«
11. I § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
udgår »jf. stk. 2,».
12. Efter § 24 indsættes:
»Kapitel 9 a
Puljejob
§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere kan efter en samlet
ledighedsperiode på 2 år inden for 3 år, dog senest fra overgangen til
aktivperioden, få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som
er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende
regler.
Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den
overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,
dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. (pr. 1.
januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse
med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.
Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2.
Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset
fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes
højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden fastsættes
under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.
Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de
kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke
samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.
Stk. 7. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra
stk. 7.
§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i
op til 3 år i samme puljejob.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og
pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær
beskæftigelse kan forbedres.
§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af
antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk
tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet
svarer til ydelsen til den ledige.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud til puljejob må ikke være
konkurrenceforvridende.
Stk. 3. Arbejdsgiveren medfinansierer puljejob med 10 pct. af den
samlede lønudgift til puljejob.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
arbejdsgiveres medfinansiering i forbindelse med puljeansættelse.
§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af
puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.
§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer om
puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan
oprettes.«
13. I § 27, stk. 2, ændres »handlingsplan eller i
individuel jobtræning.« til: »handlings- eller uddannelsesplan, i
individuel jobtræning eller i et puljejob.«
14. Efter § 27 a indsættes som ny paragraf:
» § 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a og 12, herunder om opgørelse af
ledighed.«
15. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
»Rettigheder i dagpengeperioden«.
16. § 28, stk. 1, affattes således:
»Ledige dagpengemodtagere under 60 år har inden for dagpengeperioden,
jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og indtil
påbegyndelsen af aktivperioden ret til et rimeligt forløb på op til 12
måneder, hvis den ledige selv fremsætter ønske herom. Den ledige har ret til
at påbegynde forløbet senest efter 2 års ledighed.«
17. § 28, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Forløbet efter stk. 1 sammensættes af tilbud efter
lovens kapitel 3 og 5-10.«
18. § 28 ophæves, jf. § 2, stk. 2.
19. §§ 29, 31 og 32 ophæves.
20. Efter § 32 indsættes:
»Kapitel 11 a
Rettigheder og tilbud til unge ledige dagpengemodtagere
§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har
gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden
for 9 måneder ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i
sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller
revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen
beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i
den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver
planen, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af
målet.
Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af
arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har
haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige
deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders
beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32
a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud om jobtræning i op
til 18 måneder hos offentlige arbejdsgivere efter lovens kapitel 5.
Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter stk. 1 må ydelsen til den
ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til
arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud
fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.
Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de
kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.
Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet
suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke
samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.
§ 32 c. Ret og pligt til tilbud efter §§ 32 a og 32 b går forud
for rettigheder og tilbud i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden,
jf. kapitel 11 og 12.
§ 32 d. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige
dagpengemodtageres rettigheder og pligter efter dette kapitel.
Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til efter forhandling med
undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
arbejdsformidlingen om unge, der deltager i en uddannelse efter § 32 a.«
21. Overskriften til kapitel 12 affattes således:
»Rettigheder og pligter i aktivperioden«.
22. § 33, stk. 1, affattes således:
»Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger
de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende
tilbud:
1) Information og vejledning,
2) uddannelse,
3) etableringsydelse,
4) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,
5) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,
6) individuel jobtræning.«
23. I § 33, stk. 1 , indsættes efter »6) individuel
jobtræning«: »7) puljejob«.
24. I § 33, stk. 2 , ændres »delperiode 2« til:
»aktivperioden«.
25. § 33, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
26. I § 33, stk. 4 , som bliver stk. 3, ændres
»jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder
jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i
kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.« til: »individuel jobtræning,
hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat
arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.«
27. I § 33 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som
nyt stykke:
»Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har ret til et
puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i § 24 a, stk.
2-8, samt kapitel 10 finder anvendelse.«
28. § 34, stk. 1, affattes således:
»Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private
arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke
overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.
Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under
hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere
regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld
tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for
fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes
befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9 og 9
a.«
29. § 35, stk. 1 , affattes således:
»Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel
handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger
handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal
den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet, underrette den
lediges arbejdsløshedskasse.«
30. Efter § 35 indsættes som ny paragraf:
» § 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, bortset fra tilbud om
etableringsydelse, står til rådighed for arbejde formidlet af
arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan
fravige kravet om rådighed.«
31. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob
inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt
støttet institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf.
kapitel 9 a. Den samlede ramme og retningslinjerne i øvrigt for puljejob
fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fordeler puljerne.«
Stk. 2-4 bliver stk. 3-5.
32. I § 37, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »§ 37,
stk. 3« til: »§ 37, stk. 4«.
33. Overskriften til kapitel 16 affattes således:
»Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab m.v.«
34. § 40 affattes således:
» § 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler
uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt
befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i
uddannelse, i individuel jobtræning eller i et puljejob.
Stk. 2. Staten yder arbejdsløshedskasserne refusion af de
udgifter, som afholdes efter stk. 1. Reglerne i §§ 79-82 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog skal
regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser tilsendes direktøren
for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning
og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de
i stk. 1 omhandlede ydelser.«
35. § 41 affattes således:
» § 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler
løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med
individuel jobtræning eller puljejob.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning
og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision,
tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt
jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte
kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
administration og udbetaling af løntilskud og tilskud efter stk. 1 og kan
herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til (amts)kommunerne
kan overføres til en anden offentlig myndighed.«
36. Efter § 41 indsættes som ny paragraf:
» § 41 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og om betaling af
afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.«
37. I § 43, stk. 2 , udgår »samt § 29«.
38. § 62 affattes således:
» § 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter
kapitel 3-10 og kapitel 11 a, samt efter § 28 for så vidt angår rimeligheden
af et tilbud, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som
afgørelsen vedrører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Såfremt en ledig i aktivperioden afslår et tilbud efter
kapitel 3-10 eller en ledig afslår et tilbud efter kapitel 11 a, kan klage
over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbudet inden 2 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende
virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse
afgørelse i sagen.
Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter
§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, § 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2, kan
indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.«
39. I § 63, stk. 1 , ændres »efter §§ 28-32 og §
34« til: »efter § 24 a, stk. 5, § 28, § 32 b, stk. 2, og §
34«.
40. § 63, stk. 3, ophæves.
41. § 66 affattes således:
» § 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med
tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke
indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1-17 og 19-40, træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 41.
§ 3
Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i
henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, når de
regnet fra lovforslagets fremsættelse har haft 6 måneders ledighed inden for
9 måneder.
Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af §§ 32 a og 32 b,
og som har fået afgivet et konkret tilbud inden lovens ikrafttræden, kan
påbegynde eller fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Disse ledige
omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, efter 6 måneders ledighed inden for 9
måneder regnet fra tilbudets afslutning. Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler herom samt nærmere regler for en gradvis indføring af unge lediges ret
og pligt til tilbud.
Stk. 3. Ledige, der har påbegyndt et rimeligt forløb efter § 28
inden den 1. januar 1996, har ret og pligt til at fortsætte dette efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om gradvis
indføring af ret og pligt til tilbud for ledige, som har påbegyndt en
dagpengeperiode før den 1. juli 1996.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ret og
pligt til tilbud efter de før 1. januar 1996 gældende regler.
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren:
Til § 1 1) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af §
21, stk. 1, ændres i 2. pkt. »Det regionale
arbejdsmarkedsråd« til: »Arbejdsministeren«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at de nærmere regler for tilbud om
etableringsydelse fastsættes af arbejdsministeren.
Da der i tilknytning til finanslovaftalen af Erhvervsministeriet er afsat
midler på finansloven for 1996 til at videreføre iværksætterklippekortet
indtil udgangen af 1996, vil det fortsat være muligt at få en forretningsplan
vurderet af en etableringsvejleder og få planen godkendt i
Erhvervsfremmestyrelsen. Det siden 1. januar 1994 gældende krav om en
godkendt forretningsplan for at få tilbud om etableringsydelse vil derfor
blive fastholdt i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Hvis der sker ændringer i Erhvervsministeriets regler vedrørende
iværksættere, vil arbejdsministeren sikre, at tilbud om etableringsydelse
sker efter en vurdering af, om der er tale om en levedygtig virksomhed.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (PRÆMIERINGSORDNING, PULJEJOB, OMLÆGNING AF KOMMUNAL JOBTRÆNING M.V.) Retsinformation · 27. december 1996
- 1995 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.) NR L 15 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 17. januar 1996
- Cirkulære om ansættelse af ledige i puljejob, jobtræning og individuel jobtræning i staten Retsinformation · 7. marts 1996
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 20. januar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 10. december 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Retsinformation · 17. december 1999