Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF AKTIVPERIODEN, PULJEJOB M.V.)

1995/1 LSF 15Lovforslag som fremsatFolketinget2. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af

21. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3 . Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet

vejledningsindsats over for unge.«

2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4 . En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b og

kapitel 12, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse

uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel

handlingsplan.«

3. § 14, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med

arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for

ledige i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i

aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan

støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere

maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan

støtteperioden omfatte hele aktivperioden. For ledige, der har ret og pligt

til tilbud efter § 32 b, kan støtteperioden hos offentlige arbejdsgivere

maksimalt aftales til 18 måneder.«

4. § 15 affattes således:

» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i

dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

kan sammenlagt gives i op til 1 år. Til ledige i aktivperioden, jf. § 55,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele

Læs alt

aktivperioden.«

5. § 17 affattes således:

» § 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage

uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers

ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen

50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og

deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under

25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til

uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, dog kan arbejdsløshedskassen

efter arbejdsformidlingens bestemmelse udbetale uddannelsesgodtgørelse i op

til 18 måneder til unge ledige, der påbegynder et tilbud om uddannelse efter

§ 32 a, og som ikke er berettiget til uddannelsesstøtte fra statens

uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt.

Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der

svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis

indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den

ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.

Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med

deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en

uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om

uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

arbejdsformidlingen om ledige, der deltager i uddannelse efter dette kapitel.

Stk. 7. Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 32 a bortset

fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens

uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den

ledige ret til et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen for

henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk 2.

Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.«

6. § 18 ophæves.

7. Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

» § 19 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at de regionale arbejdsmarkedsråd ud fra en arbejdsmarkedspolitisk vurdering

kan afholde deltagerbetalingen på AMU for personer, der er ledighedstruede,

og som derfor ønsker at skifte til et fagområde med bedre

beskæftigelsesudsigter.«

8. § 21, stk. 1 , affattes således:

»Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive

selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan efter en samlet

ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder få tilbud om

etableringsydelse. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere retningslinjer for

tildeling af etableringsydelse.«

9. § 23, stk. 1, affattes således:

»Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige

dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har

forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time.

Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er

forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har

aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af

arbejdsministeren.«

10. § 23, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.«

11. I § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

udgår »jf. stk. 2,».

12. Efter § 24 indsættes:

»Kapitel 9 a

Puljejob

§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere kan efter en samlet

ledighedsperiode på 2 år inden for 3 år, dog senest fra overgangen til

aktivperioden, få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som

er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende

regler.

Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den

overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,

dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. (pr. 1.

januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse

med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de

overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med

tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset

fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes

højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf.

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden fastsættes

under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de

kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke

samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

Stk. 7. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra

stk. 7.

§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i

op til 3 år i samme puljejob.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og

pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær

beskæftigelse kan forbedres.

§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af

antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk

tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet

svarer til ydelsen til den ledige.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud til puljejob må ikke være

konkurrenceforvridende.

Stk. 3. Arbejdsgiveren medfinansierer puljejob med 10 pct. af den

samlede lønudgift til puljejob.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

arbejdsgiveres medfinansiering i forbindelse med puljeansættelse.

§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af

puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.

§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer om

puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan

oprettes.«

13. I § 27, stk. 2, ændres »handlingsplan eller i

individuel jobtræning.« til: »handlings- eller uddannelsesplan, i

individuel jobtræning eller i et puljejob.«

14. Efter § 27 a indsættes som ny paragraf:

» § 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a og 12, herunder om opgørelse af

ledighed.«

15. Overskriften til kapitel 11 affattes således:

»Rettigheder i dagpengeperioden«.

16. § 28, stk. 1, affattes således:

»Ledige dagpengemodtagere under 60 år har inden for dagpengeperioden,

jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og indtil

påbegyndelsen af aktivperioden ret til et rimeligt forløb på op til 12

måneder, hvis den ledige selv fremsætter ønske herom. Den ledige har ret til

at påbegynde forløbet senest efter 2 års ledighed.«

17. § 28, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Forløbet efter stk. 1 sammensættes af tilbud efter

lovens kapitel 3 og 5-10.«

18. § 28 ophæves, jf. § 2, stk. 2.

19. §§ 29, 31 og 32 ophæves.

20. Efter § 32 indsættes:

»Kapitel 11 a

Rettigheder og tilbud til unge ledige dagpengemodtagere

§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har

gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden

for 9 måneder ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i

sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen

beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i

den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver

planen, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af

målet.

Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af

arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har

haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige

deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders

beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 b i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32

a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud om jobtræning i op

til 18 måneder hos offentlige arbejdsgivere efter lovens kapitel 5.

Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter stk. 1 må ydelsen til den

ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til

arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud

fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de

kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.

Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet

suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for

deltidsforsikrede.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke

samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

§ 32 c. Ret og pligt til tilbud efter §§ 32 a og 32 b går forud

for rettigheder og tilbud i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden,

jf. kapitel 11 og 12.

§ 32 d. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige

dagpengemodtageres rettigheder og pligter efter dette kapitel.

Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til efter forhandling med

undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om

uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

arbejdsformidlingen om unge, der deltager i en uddannelse efter § 32 a.«

21. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

»Rettigheder og pligter i aktivperioden«.

22. § 33, stk. 1, affattes således:

»Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger

de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende

tilbud:

1) Information og vejledning,

2) uddannelse,

3) etableringsydelse,

4) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,

5) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,

6) individuel jobtræning.«

23. I § 33, stk. 1 , indsættes efter »6) individuel

jobtræning«: »7) puljejob«.

24. I § 33, stk. 2 , ændres »delperiode 2« til:

»aktivperioden«.

25. § 33, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

26. I § 33, stk. 4 , som bliver stk. 3, ændres

»jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder

jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i

kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.« til: »individuel jobtræning,

hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat

arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.«

27. I § 33 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som

nyt stykke:

»Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har ret til et

puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i § 24 a, stk.

2-8, samt kapitel 10 finder anvendelse.«

28. § 34, stk. 1, affattes således:

»Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private

arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke

overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og

deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.

Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under

hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere

regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld

tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for

fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes

befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9 og 9

a.«

29. § 35, stk. 1 , affattes således:

»Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel

handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger

handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal

den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet, underrette den

lediges arbejdsløshedskasse.«

30. Efter § 35 indsættes som ny paragraf:

» § 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, bortset fra tilbud om

etableringsydelse, står til rådighed for arbejde formidlet af

arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan

fravige kravet om rådighed.«

31. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob

inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt

støttet institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf.

kapitel 9 a. Den samlede ramme og retningslinjerne i øvrigt for puljejob

fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fordeler puljerne.«

Stk. 2-4 bliver stk. 3-5.

32. I § 37, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »§ 37,

stk. 3« til: »§ 37, stk. 4«.

33. Overskriften til kapitel 16 affattes således:

»Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab m.v.«

34. § 40 affattes således:

» § 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler

uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt

befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i

uddannelse, i individuel jobtræning eller i et puljejob.

Stk. 2. Staten yder arbejdsløshedskasserne refusion af de

udgifter, som afholdes efter stk. 1. Reglerne i §§ 79-82 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse, dog skal

regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser tilsendes direktøren

for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning

og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de

i stk. 1 omhandlede ydelser.«

35. § 41 affattes således:

» § 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler

løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med

individuel jobtræning eller puljejob.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning

og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision,

tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud.

Stk. 3. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt

jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte

kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

administration og udbetaling af løntilskud og tilskud efter stk. 1 og kan

herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til (amts)kommunerne

kan overføres til en anden offentlig myndighed.«

36. Efter § 41 indsættes som ny paragraf:

» § 41 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og om betaling af

afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.«

37. I § 43, stk. 2 , udgår »samt § 29«.

38. § 62 affattes således:

» § 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter

kapitel 3-10 og kapitel 11 a, samt efter § 28 for så vidt angår rimeligheden

af et tilbud, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som

afgørelsen vedrører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt en ledig i aktivperioden afslår et tilbud efter

kapitel 3-10 eller en ledig afslår et tilbud efter kapitel 11 a, kan klage

over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbudet inden 2 uger indbringes for

Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende

virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse

afgørelse i sagen.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter

§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, § 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2, kan

indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

39. I § 63, stk. 1 , ændres »efter §§ 28-32 og §

34« til: »efter § 24 a, stk. 5, § 28, § 32 b, stk. 2, og §

34«.

40. § 63, stk. 3, ophæves.

41. § 66 affattes således:

» § 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med

tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke

indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.«

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1-17 og 19-40, træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 1, nr. 41.

§ 3

Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i

henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, når de

regnet fra lovforslagets fremsættelse har haft 6 måneders ledighed inden for

9 måneder.

Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af §§ 32 a og 32 b,

og som har fået afgivet et konkret tilbud inden lovens ikrafttræden, kan

påbegynde eller fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Disse ledige

omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, efter 6 måneders ledighed inden for 9

måneder regnet fra tilbudets afslutning. Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler herom samt nærmere regler for en gradvis indføring af unge lediges ret

og pligt til tilbud.

Stk. 3. Ledige, der har påbegyndt et rimeligt forløb efter § 28

inden den 1. januar 1996, har ret og pligt til at fortsætte dette efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om gradvis

indføring af ret og pligt til tilbud for ledige, som har påbegyndt en

dagpengeperiode før den 1. juli 1996.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ret og

pligt til tilbud efter de før 1. januar 1996 gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af

21. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3 . Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet

vejledningsindsats over for unge.«.

2. I § 11 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4 . En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres

forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5 - 11, § 32 b og kapitel

12.«.

3. § 14, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med

arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for

ledige i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i

aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan

støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere

maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan

støtteperioden omfatte hele aktivperioden. For ledige, der har ret og pligt

til tilbud efter § 32 b, kan støtteperioden hos offentlige arbejdsgivere

maksimalt aftales til 18 måneder.«.

4. § 15 affattes således:

» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i

dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

kan sammenlagt gives i op til 1 år. Til ledige i aktivperioden, jf. § 55,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele

aktivperioden.«.

5. § 17 affattes således:

» § 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage

uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers

ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen

50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og

deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v .

Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under

25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til

uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte, dog kan Arbejdsformidlingen

udbetale uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder til unge ledige, der

påbegynder et tilbud om uddannelse efter § 32 a, og som ikke er berettiget

til uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt.

Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der

svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis

indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den

ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.

Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med

deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en

uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 6. Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 32 a,

bortset fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra Statens

Uddannelsesstøtte og uddannelser, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den

ledige ret til et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen for

henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk 2.

Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.«.

6. § 18 ophæves.

7. § 21, stk. 1 , affattes således:

» § 21. Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og

drive selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan efter en

samlet ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder få tilbud om

etableringsydelse. Det regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter de nærmere

retningslinier for tildeling af etableringsydelse.«.

8. § 23, stk. 1, affattes således:

» § 23. Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige

dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har

forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time.

Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er

forhandlingsberettigede organisationer eller hvor organisationerne ikke har

aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af

arbejdsministeren.«.

9. § 23, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.«.

10. I § 24, stk. 1, 2. pkt og stk. 2, 1. pkt., udgår

»jf. stk. 2,».

11. Efter § 24 indsættes:

» Kapitel 9 a

Puljejob

§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere kan efter en samlet

ledighedsperiode på 2 år inden for 3 år, dog senest fra overgangen til

aktivperioden, få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som

er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende

regler.

Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den

overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,

dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. ( pr.

1. januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i

overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige

lønskalaer.

Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de

overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med

tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset

fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes

højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf.

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden fastsættes

under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de

kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.

Stk. 6. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra

stk. 6.

§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i

op til 3 år i samme puljejob.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og

pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær

beskæftigelse kan forbedres.

§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af

antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk

tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet

svarer til ydelsen til den ledige.

§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af

puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.

§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier om

puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan

oprettes.«.

12. I § 27, stk. 2 , ændres »handlingsplan eller i

individuel jobtræning.« til: »handlings- eller uddannelsesplan, i

individuel jobtræning eller i et puljejob.«.

13. Efter § 27 a indsættes som ny § 27 b :

» § 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a og 12, herunder om opgørelse af

ledighed.«.

14. Overskriften til kapitel 11 ændres til: » Rettigheder

i dagpengeperioden ».

15. § 28, stk. 1 , affattes således:

» § 28. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har inden for

dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

ret til et rimeligt forløb på 12 måneder. Den ledige har ret til at påbegynde

forløbet senest efter 2 års ledighed.«.

16. § 28, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Forløbet efter stk. 1 sammensættes af tilbud efter

lovens kapitel 3 og 5 - 10.«.

17. § 28 ophæves, jf. § 2, stk. 2.

18. §§ 29, 31 og 32 ophæves.

19. Efter § 32 indsættes:

» Kapitel 11 a

Rettigheder og tilbud til unge ledige dagpengemodtagere.

§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har

gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden

for 9 måneder ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i

sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen

beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i

den lediges forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver planen, hvilke

uddannelsesaktiviteter, der kan bidrage til opfyldelse af målet.

Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af

Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har

haft mindst 24 måneders beskæftigelse indenfor 36 måneder, og til ledige

deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders

beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 b i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32

a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud om jobtræning i op

til 18 måneder hos offentlige arbejdsgivere efter lovens kapitel 5.

Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter stk. 1, må ydelsen til den

ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige dagpengenes

højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.

Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil. Såfremt

arbejdstiden herved bliver mindre end fuld tid, kan tilbuddet suppleres op

til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for

deltidsforsikrede.

§ 32 c. Ret og pligt til tilbud efter §§ 32 a og 32 b går forud

for rettigheder og tilbud i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden,

jf. kapitel 11 og kapitel 12.

§ 32 d. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige

dagpengemodtageres rettigheder og pligter efter dette kapitel.

Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til efter forhandling med

undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om

uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

Arbejdsformidlingen om unge, der deltager i en uddannelse efter § 32

a.«.

20. Overskriften til kapitel 12 ændres til: »Rettigheder

og pligter i aktivperioden«.

21. § 33, stk. 1, affattes således:

» § 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær

beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan

anvende og kombinere følgende tilbud:

1) Information og vejledning,

2) uddannelse,

3) etableringsydelse,

4) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,

5) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,

6) individuel jobtræning.«.

22. I § 33, stk. 1 , indsættes efter »6) individuel

jobtræning«: »7) puljejob«.

23. I § 33, stk. 2 , ændres »delperiode 2« til:

»aktivperioden«.

24. § 33, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

25. I § 33, stk. 4 , som bliver stk. 3, ændres

»jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder

jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i

kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.« til: »individuel jobtræning,

hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat

arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.«.

26. I § 33 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som

nyt stk. 4:

»Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har ret til et

puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i § 24 a, stk. 2

- 7, samt kapitel 10 finder anvendelse.«.

27. § 34, stk.1, affattes således:

» § 34. Ved deltagelse i tilbud, bortset fra jobtræning hos

private arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter

fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige dagpengenes højeste beløb for

henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud

fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de

kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.

Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld tid, kan tilbuddet suppleres op

til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for

deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i

forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9 og 9 a.«.

28. § 35, stk. 1 , affattes således:

» § 35. Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en

individuel handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger

handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal

den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbuddet, underrette

den lediges arbejdsløshedskasse.«.

29. I § 37 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob inden for

eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet

institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf. kapitel 9 a.

Den samlede ramme og retningslinierne i øvrigt for puljejob fastsættes en

gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med Landsarbejdsrådet

fordeler puljerne.«.

Stk. 2-4 bliver stk. 3-5.

30. I § 37, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres

»§ 37, stk. 3« til: »§ 37, stk. 4«.

31. Overskriften til kapitel 16 ændres til: »

Udbetaling af ydelser, tilsyn, regnskab m.v.«.

32. § 40 affattes således:

» § 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler

uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt

befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse, i individuel

jobtræning eller i et puljejob.

Stk. 2. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

finder tilsvarende anvendelse. Regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte

ydelser tilsendes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning

og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn, m.v. for de

i stk. 1 omhandlede ydelser.«.

33. § 41 affattes således:

» § 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler

løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med

individuel jobtræning eller puljejob.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning

og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn, m.v. for de

i stk. 1 omhandlede tilskud.

Stk. 3. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt

jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte

kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, at

administrationen og udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne kan

overføres til en anden offentlig myndighed.«.

34. Efter § 41 indsættes:

» § 41 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov.«.

35. I § 43, stk. 2 , udgår »samt § 29«.

36. § 62 affattes således:

» § 62. Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter

kapitel 3 - 10 og kapitel 11 a, samt efter § 28 for så vidt angår

rimeligheden af et tilbud, kan inden 4 uger indbringes for

Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt en ledig i aktivperioden afslår et tilbud efter

kapitel 3 - 10 eller en ledig afslår et tilbud efter kapitel 11 a, kan klage

over Arbejdsformidlingens afgivelse af tilbuddet inden 2 uger indbringes for

Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende

virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse

afgørelse i sagen.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter

§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 5, kan indbringes for

Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1 - 3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

37. I § 63, stk. 1 , ændres »efter §§ 28 - 32 og §

34« til: »efter § 28 og § 34«.

38. § 66 affattes således:

» § 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med

tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke

indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.«.

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1 - 10, nr. 12 - 16, nr. 18 - 21, nr. 23 - 25 og

nr. 27 - 37 træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 17 træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 1, nr. 11, 22, 26 og 38.

§ 3

Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i

henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 19, når de,

regnet fra lovforslagets fremsættelse, har haft 6 måneders ledighed inden for

9 måneder.

Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af § 32 a og § 32 b,

og som har fået afgivet et tilbud inden 1. januar 1996, kan fortsætte dette

efter de hidtil gældende regler. Ledige, som har påbegyndt et tilbud,

omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 19 efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder

regnet fra tilbuddets afslutning.

Stk. 3. Ledige, der har påbegyndt et rimeligt forløb efter § 28

inden den 1. januar 1997, har ret til at fortsætte dette efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 4. I perioden fra den 1. januar 1997 og indtil den 31.

december 1997 har en ledig dagpengemodtager alene ret til et rimeligt forløb

efter § 28 i op til 12 måneder, hvis den ledige selv fremsætter ønske herom.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for gradvis

indføring af unge lediges ret og pligt til tilbud samt om gradvis indføring

af ret og pligt til tilbud for ledige, som har påbegyndt en dagpengeperiode

før den 1. januar 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

(Folketingstidende 1992-93, FF sp. 8335, 8771, 11401 og 12017, tillæg A, sp.

8789, tillæg B, sp. 1975 og 3339, tillæg C, sp. 1793) er senest bekendtgjort

ved lovbekendtgørelse nr. 179 af 21. marts 1995.

Regeringen påbegyndte med arbejdsmarkedsreformen, som trådte i kraft den

1. januar 1994, en langsigtet strategi for en styrkelse af arbejdsmarkedet og

lagde hermed grunden til den positive økonomiske udvikling, som Danmark nu er

inde i. Reformen på arbejdsmarkedet har gjort arbejdsmarkeds- og

uddannelsesindsatsen mere fleksibel. Det er vigtigt at gå videre ad den vej

for at understøtte en fortsat gunstig økonomisk udvikling. Hovedopgaven er at

fastholde og konsolidere kursen, så opsvinget kommer alle til gode.

Regeringen lægger derfor nu med en række lovinitiativer op til en

sammenhængende indsats for en fortsat positiv udvikling af det danske

samfund. Initiativerne har mennesker, ansvar, rettigheder og pligter som

udgangspunkt.

Målsætningen er at styrke en aktiv arbejdsmarkedsindsats og forbedre

uddannelsesmulighederne både for unge og voksne. Et velfungerende

arbejdsmarked kombineret med en målrettet uddannelsesindsats er blandt andet

en forudsætning for, at nye job kan besættes med kvalificerede medarbejdere.

Lovinitiativerne samler sig om følgende seks grundlæggende principper:

* Ledige skal hurtigere i gang

* Alle unge skal have uddannelse eller arbejde

* Voksen- og efteruddannelse skal styrkes

* Lønmodtagernes rettigheder skal være klare

* Indsatsen for udsatte grupper skal forbedres

* Dagpengesystemet skal fungere bedre

Realiseringen forudsætter aktiv dialog med parterne på arbejdsmarkedet og

kommuner og amter.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forstærket indsats,

fremrykning af delperiode 2 (aktivperioden), overgangsydelse m.v.), forslag

til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

(Samordning af godtgørelser i forbindelse med voksen- og efteruddannelse

m.v.) samt forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension og forskellige andre love (Forhøjelse m.v. af ATP-bidrag af

dagpenge, kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af

bidrag).

Hovedelementerne i dette forslag er:

a) Forstærket indsats over for unge

Den nuværende uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats har ikke i

tilstrækkelig grad kunnet bidrage til at afhjælpe, at knap 1/3 af hver

ungdomsårgang står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

For unge er det vigtigt at komme hurtigt i gang efter endt skolegang i

form af uddannelsesforløb eller beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Kommer de unge ud i ledighed uden en længere arbejdsmarkedserfaring og uden

uddannelsesmæssige kvalifikationer, er det vanskeligt efterfølgende at få

fodfæste på arbejdsmarkedet.

En væsentlig forudsætning for en fortsat konkurrencedygtig økonomi og

forebyggelse af eventuelle flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet er bl.a.,

at de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige kvalifikationer er i orden.

Hovedproblemet for mange unge er, at de ikke har de nødvendige

uddannelsesmæssige kvalifikationer for at få fast tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Med henblik på at forbedre risikogruppens fremtidige situation på

arbejdsmarkedet, ønsker arbejdsministeren med lovforslaget, at iværksætte en

særlig og fremrykket indsats over for unge dagpengeberettigede ledige under

25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Lovforslaget indebærer, at unge i målgruppen nu på et tidligt tidspunkt i

ledighedsforløbet - efter 6 måneder - vil få ret og pligt til et tilbud i op

til fuld tid i 18 måneder.

Med lovforslaget ophæves mulighederne for at unge uden tilstrækkelig

arbejdsmarkedserfaring kan få tilbud om individuel jobtræning og jobtræning,

idet hovedformålet med indsatsen er at opkvalificere de unge, således at de

på sigt vil kunne få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det overordnede formål er, at flest mulige unge gennemfører en uddannelse

i det ordinære uddannelsessystem. Uddannelsestilbuddene vil blive

tilrettelagt ud fra dette formål samt under hensyn til den lediges

forudsætninger og kvalifikationer. Dette indebærer, at der vil blive stillet

store krav til arbejdsformidlingens information og vejledning samt til

udviklingen af kvalificerede tilbud til de unge i målgruppen.

Ledige kan få tilbud om uddannelse i enten det ordinære uddannelsessystem

eller som led i specielt tilrettelagte forløb, der tager hensyn til den

lediges situation. Herudover kan indgå forløb af mere vejledningspræget

karakter, som vil kunne medvirke til at afklare den unges ønsker med hensyn

til uddannelse og senere erhverv.

Regeringen vil sikre de nødvendige tilbud på erhvervsskolerne og AMU som

led i den forstærkede ungdomsindsats.

Ydelserne til målgruppen i tilbud om uddannelse vil fortsat være bestemt

af uddannelsestypen.

Til unge ledige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som har en

vis arbejdsmarkedserfaring, vil der fortsat være mulighed for at give tilbud

om jobtræning hos offentlige arbejdsgivere.

Undervisningsministeriet udarbejder til den 1. januar 1996 et katalog, der

beskriver uddannelsesmulighederne i det ordinære uddannelsessystem samt de

særlige uddannelsesforløb af 18 måneders varighed, der etableres i

forbindelse med ungdomsindsatsen.

b) Fremrykning

Det foreslås, at der sker en fremrykning af retten og pligten til tilbud

om jobtræning og uddannelse således at ret og pligt indtræder efter 2 års

ledighed mod nu 4 års ledighed.

Det foreslås, at fremrykningen påbegyndes den 1. januar 1997, hvor

indfasningen af den nugældende ret/pligt ordning for ledige i aktivperioden

skønnes at være tilendebragt i alle regioner, og hvor der med de nuværende

positive konjunkturer forventes at være den fornødne kapacitet til at

påbegynde en fremrykning. Selv om konjunkturerne - mod forventning - måtte

forværres i de kommende år, er det imidlertid tanken at gennemføre

fremrykningen, men i en sådan situation vil der kunne opstå vanskeligheder

med at tilvejebringe det fornødne antal tilbud. Der åbnes derfor mulighed

for, at ledige, hvis dagpengeperiode er udløbet, kan modtage højeste dagpenge

i aktivperioden, indtil et tilbud er påbegyndt eller afslået. Aktivperioden

forlænges tilsvarende.

Reglerne om minimumsrettigheder for ledige i dagpengeperioden efter 2 års

ledighed bliver gradvist overflødige ved fremrykningen. Indsatsen over for

disse ledige vil fremover ske ud fra regionalt fastsatte vurderinger af,

hvorledes en tidlig behovsorienteret indsats kan fastlægges, dog således at

der vil blive fastsat overgangsregler.

Ved at indføre en tidligere ret og pligt til jobtræning og uddannelse vil

der blive skabt mulighed for en hurtigere genoptræning med henblik på

tilbagevenden til et ordinært arbejde.

Det er forudsat, at et medlem har ret og pligt til en aktivperiode med

aktivering i op til 3 år. Hvis AF ikke er i stand til at give den ledige et

tilbud efter udløbet af dagpengeperioden, får den ledige derfor ret til at

modtage højeste dagpenge, indtil AF har afgivet et tilbud, og dette er

påbegyndt eller afslået. Aktivperioden forlænges med en periode, der svarer

til denne »venteperiode«. Der sker ingen ændring i reglerne om ret

til dagpenge i perioder, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter aktivperiodens

start, fx på grund af afbrydelser mellem uddannelses- og/eller

jobtræningsperioder.

c) Puljejob

På en række områder - f.eks. inden for miljø-, naturpleje-, kultur- og

omsorgsområdet - er der en række vigtige opgaver, som regeringen ønsker at

løse.

Regeringen vil derfor oprette særlige øremærkede puljer, som skal bruges

til aflønning af ledige ved beskæftigelse inden for nærmere afgrænsede

områder.

Hensigten med puljeordningerne er at skabe jobpladser af mere permanent

karakter på de udvalgte områder. Herved opnås et højere serviceniveau i den

enkelte institution, som får mulighed for ansættelse udover og uafhængigt af

bevillingerne i øvrigt.

For de ledige bliver der mulighed for i en længere periode at få

meningsfyldt beskæftigelse som inspiration til et job på det ordinære

arbejdsmarked eller til uddannelse inden for det område, hvor beskæftigelsen

finder sted. Det er hensigten at beskæftigelse i puljejob eventuelt vil kunne

indgå som pointgivende i forhold til den lediges optagelse på visse

uddannelser, ligesom det kan bestemmes, at et gennemført puljejob kan

erstatte praktikforløb i konkrete situationer.

For AF vil puljestillingerne principielt indgå på lige fod med andre

redskaber. Regeringen lægger imidlertid stor vægt på, at netop disse job

bliver besat. Dette betyder, at der påhviler AF og de regionale råd en særlig

forpligtelse til at sikre, at disse job bliver besat.

Beskæftigelse i puljejob betragtes i forhold til dagpengereglerne som

støttet beskæftigelse og kan derfor ikke medgå til (gen)optjening af

dagpengeretten.

d) Indsatsen over for ældre

Regeringen stiler mod en længere fastholdelse af de ældre erhvervsaktive

på arbejdsmarkedet.

De dagpengeberettigede 50-59-årige, som ikke er overgået til

overgangsydelse, vil blive omfattet af den almindelige indsats over for

ledige, og vil således blive omfattet af ret og pligt til tilbud efter 2 års

ledighed. Til ledige, som efter udløbet af aktivperioden er overgået til

dagpenge efter den nugældende § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., vil tilbud blive givet efter en konkret vurdering.

For de 60-66-årige vil der i forbindelse med lovændringen administrativt -

herunder i forbindelse med udmeldingen af mål og rammer for

arbejdsmarkedsindsatsen - ske en præcisering af, at de regionale

arbejdsmarkedsråd i forbindelse med tilrettelæggelsen af den

behovsorienterede indsats i højere grad skal være opmærksom på denne

aldersgruppe. Dette betyder, at ledige over 60 år, som fremsætter ønske

herom, efter en konkret vurdering vil kunne få et tilbud på lige fod med

andre ledige.

e) Vejledningsindsatsen

I forbindelse med de forstærkede initiativer over for de unge og

fremrykningen af aktivperioden vil der blive behov for en styrket

vejledningsindsats over for de ledige.

Der er således i højere grad end hidtil brug for et samspil mellem

Arbejdsformidlingens erhvervsvejledning og den vejledning, som finder sted på

uddannelsesinstitutioner m.v.

Det påhviler de regionale arbejdsmarkedsråd at være opmærksomme på

vejledningsaktiviteterne på regionalt niveau og i den forbindelse tage de

fornødne initiativer til regional koordinering heraf.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til hensigt at forbedre den fremtidige situation på

arbejdsmarkedet for ledige ved på et tidligt tidspunkt i ledighedsforløbet at

give ret og pligt til uddannelse og aktivering.

Forslagene om en forstærket ungdomsindsats og fremrykning af aktivperioden

indebærer en indirekte erhvervsøkonomisk forbedring, idet initiativerne vil

bidrage til nedbringelse af strukturledigheden og til forbedring af

arbejdskraftens kvalifikationer samt styrke de lediges incitamenter til at

søge arbejde m.v.

Navnlig initiativerne over for de unge forventes at medvirke til en

mærkbar nedgang i strukturledigheden.

Endelig må det forventes, at en styrket uddannelses- og

opkvalificeringsindsats vil bidrage til forbedring af produktiviteten i

erhvervene.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Hensigten med forslagene er samlet at forbedre den fremtidige situation på

arbejdsmarkedet for ledige ved på et tidligt tidspunkt i ledighedsforløbet at

give ret og pligt til uddannelse og aktivering.

Generelt må forslaget om en forstærket ungdomsindsats og om fremrykning af

aktivperioden vurderes at være ligestillingsmæssigt neutralt.

Indirekte forventes den forstærkede ungdomsindsats ikke at give forskelle

i ledige mænds og kvinders vilkår, idet fordelingen af mænd og kvinder i

målgruppen stort set er identisk - 52 pct. af målgruppen er kvinder.

For så vidt angår fremrykningen af aktivperioden viser erfaringerne, at

flere kvinder end mænd rammes af langtidsledighed. Det må derfor skønnes, at

et større antal kvinder end mænd vil blive omfattet af fremrykningen. Det må

således vurderes, at fremrykningen af aktiveringstidspunktet indirekte vil

medvirke til at mænd og kvinders jobchancer på arbejdsmarkedet i stadigt

større omfang bliver lige.

Forholdet til EU-retten

Den gældende lovs bestemmelser om privat jobtræning blev i sin tid

udformet efter nærmere forhandling med EU-Kommissionen ud fra EU's

statsstøtteregler. Udover nogle konkrete vilkår knyttet til varigheden af

privat jobtræning blev privat jobtræning efter aftale med EU udformet som en

3-årig forsøgsordning. En tilsvarende begrænsning blev ikke opstillet i

forhold til offentlig jobtræning, idet EU ikke ønskede nogen særlige vilkår

knyttet til offentlig jobtræning.

Med lovforslaget lægges der op til en forlængelse af ordningen i endnu 3

år. Lovforslaget skal notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's

statsstøtteregler, jf. EU-traktatens artikel 93, stk. 3. Kommissionens

godkendelse skal foreligge, før den notificerede lov kan træde i kraft.

Forslagets kapitel 9 a om jobpuljer skønnes i forhold til EU-reglerne

fuldt ud at kunne sammenlignes med offentlig jobtræning og er i øvrigt efter

forslaget undergivet samme vilkår som offentlig jobtræning. Forslaget skønnes

således ikke at have nogen implikationer til EU-reglerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

1. De økonomiske konsekvenser af en forstærket ungdomsindsats

Den forstærkede ungdomsindsats medfører, at alle dagpengeberettigede unge

under 25 år uden kompetencegivende uddannelse efter 6 måneders ledighed

gradvist får ret og pligt til uddannelse. Unge fra denne målgruppe med mere

end 2 års beskæftigelse inden for 3 år opnår dog ret og pligt til et tilbud

efter 6 måneders ledighed.

Den forstærkede ungdomsindsats medfører, at en del forsikrede ledige unge

i stedet for at modtage dagpenge vil påbegynde en uddannelse og her modtage

en ydelse under uddannelse, f.eks. Statens uddannelsesstøtte, elevløn eller

uddannelsesgodtgørelse for unge.

Hertil kommer, at en del unge i dag aktiveres under den aktive

arbejdsmarkedspolitik, f.eks. i jobtræning. Hovedparten af disse unge har

ingen kompetencegivende uddannelse, og vil fremover omfattes af den

forstærkede ungdomsindsats.

Forslaget har endvidere til hensigt at begrænse antallet af unge, der

stopper en ordinær uddannelse midt i uddannelsesforløbet, idet der efter

forslaget ikke mere er mulighed for at blive passivt forsørget i

dagpengesystemet i en længere periode.

Endelig vil den forstærkede ungdomsindsats medføre, at unge ledige vil få

en forøget motivation til på egen hånd at søge ordinær beskæftigelse eller

uddannelse.

Der var i 1994 skønsmæssigt 14.000 forsikrede ledige under 25 år uden

kompetencegivende uddannelse, der havde mere end 6 måneders ledighed bag sig

og dermed faldt ind under definitionen af målgruppen for den forstærkede

ungdomsindsats. Som følge af forbedrede konjunkturer og faldende

ungdomsårgange kan det forventes, at bestanden af unge i målgruppen allerede

er nedbragt væsentligt. Den gennemsnitlige ledighed vurderes at falde med 17

pct. fra 1994 til 1995 og med yderligere 10 pct. i 1996. Ungdomsledigheden

reduceres sandsynligvis endnu hurtigere. På den baggrund kan det skønnes, at

der i 1996 maksimalt vil være ca. 11.000 unge i målgruppen. Antallet af unge

i målgruppen kan, som følge af konjunkturudviklingen og den demografiske

udvikling, skønnes at falde med yderligere ca. 1.000 om året frem til år

2000.

På finanslovsforslaget for 1996 er det forudsat, at ca. 3.500 unge i

gennemsnit vil modtage uddannelsesgodtgørelse. En del af disse unge vil fra

1996 omfattes af den forstærkede ungdomsindsats. Det gælder unge uden

kompetencegivende uddannelse med mere end 6 måneders ledighed, som påbegynder

uddannelsesgodtgørelsen efter lovforslagets ikrafttræden.

Hertil kommer, at et antal unge i målgruppen i 1996 ville have modtaget et

jobtræningstilbud. En del af disse personer vil efter forslaget få ret og

pligt til uddannelse, og vil derfor skulle påbegynde et uddannelsesforløb i

stedet for et jobtræningsforløb. Det skønnes, at en del af de ledige

jobtræningspladser, der herved opstår vil skulle anvendes til den del af

målgruppen, der har mere end 2 års beskæftigelse inden for 3 år, og som efter

6 måneders ledighed opnår ret og pligt til et tilbud.

På baggrund af disse opgørelser er der i tabel 1 opstillet et skøn over

størrelsen af bruttomålgruppen for den forstærkede ungdomsindsats. Dette skøn

er i følge sagens natur behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 1: Den skønnede bruttomålgruppe for den forstærkede

ungdomsindsats.

---------------------------------------------------------------------

1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Personer i målgruppen, der uden

den forstærkede ungdomsindsats

ville være ledige 11.000 10.000 9.000 8.000

---------------------------------------------------------------------

Personer i målgruppen, der uden

den forst. ungdomsindsats ville

modtage uddannelsesgodtgørelse 1.500 1.500 1.500 1.500

---------------------------------------------------------------------

Personer i målgruppen, der uden

den forst. ungdomsindsats ville

modtage jobtræning 1.500 1.500 1.500 1.500

---------------------------------------------------------------------

Målgruppe for den forstærkede

ungdomsindsats i alt 14.000 13.000 12.000 11.000

---------------------------------------------------------------------

Det skønnes, at denne bruttomålgruppe reduceres med 25% som følge af, at

unge fremover i højere grad vil være motiverede til på egen hånd at komme ud

af ledigheden og opnå ordinær beskæftigelse. Det forudsættes, at denne effekt

først indtræder, når den ledige stilles overfor et konkret tilbud. I

vurderingen af forslagets økonomiske konsekvenser indgår en eventuel

dagpengebesparelse for denne gruppe ikke.

Den forstærkede ungdomsindsats stiller store krav til arbejdsformidlingens

information og vejledning samt til udviklingen af kvalificerede tilbud til de

unge i målgruppen. Indsatsen skal derfor jf. overgangsbestemmelserne,

indfases over en periode på 1 år, således at målgruppen gradvist omfattes af

den forstærkede indsats.

Det forudsættes, at der kan tilbydes unge i målgruppen tilbud fra den 1.

april 1996 og at indsatsen er fuldt indfaset et år senere, altså den 1. april

1997.

Indfasningen tænkes at ske efter følgende model:

* Alle unge i målgruppen, der den 1. april 1996 har mere end 6 måneders

ledighed bag sig, får ret og pligt til uddannelsestilbud i mindst 18 måneder.

* Alle nyledige i målgruppen er omfattet af retten og pligten til

uddannelse den 1. juli 1996.

Der vil allerede være aftalt en del handlingsplaner med uddannelse, som

kan sættes i gang i 1. kvartal 1996. Fra 2. kvartal 1996, hvor ret og pligt

til uddannelse sætter ind, vil uddannelsesaktiveringens tempo øges, så 3/4 af

målgruppen er omfattet af den forstærkede ungdomsindsats ved udgangen af

1996. Resten af målgruppen forventes omfattet den 1. april 1997.

I tabel 2 er illustreret et skøn over, hvordan indfasningen under givne

aktivitets- og ledighedsforudsætninger kan forløbe.

Tabel 2: Skøn over forløbet af indfasningen af den forstærkede

ungdomsindsats.

---------------------------------------------------------------------

Gennemsnitligt antal unge: 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Bruttomålgruppe 14.000 13.000 12.000 11.000

---------------------------------------------------------------------

Antal unge, der på egen hånd

opnår ordinær beskæftigelse

/uddannelse som følge af

forslaget 1.000 2.300 2.000 2.000

---------------------------------------------------------------------

Nettomålgruppe 13.000 10.700 10.000 9.000

---------------------------------------------------------------------

Indfasningsmodellen:

---------------------------------------------------------------------

Unge i tilbud som følge

af den forstærkede ungdoms-

indsats 5.300 10.600 10.000 9.000

---------------------------------------------------------------------

Tallet nederst i tabellen angiver antallet af unge i målgruppen under

uddannelse og jobtræning som følge af den forstærkede ungdomsindsats set som

et gennemsnit over hele året.

Den forstærkede ungdomsindsats medfører besparelser på dagpenge og

aktiveringsydelse til målgruppen, og til gengæld merudgifter til ydelse under

uddannelse, enten i form af Statens uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse

til unge m.v.

I tabel 3 er angivet et skøn over konsekvenserne for de offentlige

udgifter som følge af den forstærkede ungdomsindsats.

Tabel 3: Skøn over konsekvenserne for de offentlige udgifter som følge

af den forstærkede ungdomsindsats.

---------------------------------------------------------------------

Offentlige udgifter,

millioner kroner: 1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Dagpenge -375 -850 -800 -700

---------------------------------------------------------------------

Bortfald af nuværende

aktiveringsudgifter -175 -250 -250 -250

---------------------------------------------------------------------

Ny ydelse til uddannelse

af unge 300 600 575 550

---------------------------------------------------------------------

Offentlige udgifter i alt -250 -500 -475 -400

---------------------------------------------------------------------

Som det fremgår af tabellen skønnes den forstærkede ungdomsindsats at give

en besparelse på de offentlige udgifter i 1996 på ca. 250 millioner kroner og

en besparelse i de efterfølgende år på ca. 400-500 millioner kroner. Der er i

dette skøn ikke indregnet en eventuel dagpengebesparelse for den del af de

unge, der motiveres til på egen hånd at opnå ordinær beskæftigelse.

Af de nye udgifter til unge under uddannelse skønnes omkring 1/3 at være

udgifter under Statens Uddannelsesstøtte.

2. De økonomiske konsekvenser af en fremrykning af aktivperioden og

afskaffelse af minimumsrettighederne i dagpengeperioden

Som følge af ændringerne af dagpengeperioderne i det samtidigt fremsatte

lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. sker der en

gradvis afkortning af dagpengeperioden (delperiode 1) til 2 år. Dette

indebærer en fremrykning af aktivperioden til efter 2 år, og dermed også af

den ret og pligt til aktivering, som følger af indplacering i aktivperioden.

Fremrykningen påbegyndes 1. januar 1997 og forventes afsluttet senest 1.

januar 1999.

Som en konsekvens af fremrykningen af aktivperioden afskaffes pligten til

at gennemføre mindst et års aktivering i dagpengeperioden. Der vil dog stadig

i en periode være ret til op til et års aktivering i dagpengeperioden, men

således at en udnyttelse af retten kræver, at den ledige selv aktivt

fremsætter ønske herom.

Der er således tale om, at der i en overgangsperiode vil ske et skift fra

de nugældende minimumsrettigheder i dagpengeperioden til ret og pligt til

aktivering i aktivperioden. Når fremrykningen af aktivperioden er

tilendebragt, vil denne periode blive påbegyndt på samme tidspunkt i

ledighedsforløbet, som de nugældende minimumsrettigheder i dagpengeperioden.

Til gengæld vil tilbuddet være mere omfattende.

Udgifterne til den fremrykkede indsats i aktivperioden skal finansieres på

samme måde, som aktiveringsindsatsen i hele dagpengeperioden finansieres i

dag, dvs. gennem de regionalt fordelte aktiveringsmidler under

arbejdsmarkedsrammen. De økonomiske konsekvenser af fremrykningen er således

et spørgsmål om justering af den samlede arbejdsmarkedsramme.

Som udgangspunkt for fremrykningen af aktivperioden er det forudsat, at

midlerne til den tidlige, behovsorienterede indsats opretholdes på det

nuværende niveau, dvs. i størrelsesordenen godt 1,5 milliarder kroner.

Behovet for tilbud i forbindelse med fremrykningen af aktivperioden

afhænger af udviklingen i den generelle konjunktursituation samt effekten af,

i hvilket omfang ret og pligt til aktivering vil motivere flere ledige til af

sig selv at finde ordinært arbejde eller uddannelse.

Fremrykningen af aktivperioden medfører, at flere ledige vil være

indplacerede i denne periode, og til gengæld færre indplacerede i

dagpengeperioden. Med betydelig usikkerhed skønnes det, at der - når

aktivperioden i 1999 er fuldt fremrykket til efter 2 år - vil være ca. 50.000

til 60.000 personer indplaceret i aktivperioden, og dermed opnå ret og pligt

til aktivering. Skønnet bygger på en forventning om, at ledigheden frem til

1997 vil være faldende.

Da fremrykningen først skønnes at få effekt fra 1. januar 1997 har

forslaget ingen økonomiske konsekvenser i 1996.

Under ovennævnte forudsætninger skønnes det, at der med en uændret

videreførsel frem til 1999 af den forventede tilbudskapacitet i 1996 vil være

pladser nok til, at alle aktivperiode-personer vil kunne være i et tilbud,

samt at der vil være plads til en tidlig indsats i samme omfang som nu.

Dette indebærer, at fremrykningen af aktivperioden skønnes at kunne ske

inden for en uændret videreførsel af den samlede udgiftsramme, som er

foreslået på forslag til finanslov for 1996.

Imidlertid ville det forventede ledighedsfald med en videreførsel af de

uændrede regler have medført en konjunkturbetinget nedsættelse af

arbejdsmarkedsrammen fra 1996 til 1997 og igen fra 1997 til 1998. Med

fremrykningen må det skønnes, at denne nedsættelse af arbejdsmarkedsrammen

hverken er mulig eller hensigtsmæssig, hvis der fortsat skal være frie

midler.

Det skønnes, at arbejdsmarkedsrammen fra 1996 til 1997 ville være nedsat

med 300 millioner kroner og fra 1997 til 1998 med yderligere 200 millioner

kroner.

Det skønnes på den baggrund, at fremrykningen af aktivperioden vil medføre

øgede aktiveringsudgifter i forhold til en uændret videreførsel af de

nugældende regler på ca. 300 millioner kroner i 1997 og med 500 millioner

kroner i hvert af årene 1998 og 1999.

Det øgede aktiveringsomfang som følger af forøgelsen af rammen modsvares

af tilsvarende mindreudgifter på dagpengene, fordi de aktiverede alternativt

ville have været ledige.

Forslaget skønnes på denne baggrund samlet ikke at have økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

3. Økonomiske konsekvenser af oprettelse af puljejobs

Forslaget om oprettelse af puljejobs har ikke økonomiske konsekvenser idet

jobpuljeordningen finansieres gennem omdannelse af et tilsvarende antal

kvotebelagte jobtræningspladser.

4. Økonomiske konsekvenser af ændringen af etableringsydelsen

Forslaget om at ophæve retten til etableringsydelse men opretholde

etableringsydelse som instrument har ikke økonomiske konsekvenser for det

offentlige, men påvirker kun arbejdsmarkedsrådenes prioriteringer inden for

den givne arbejdsmarkedsramme.

Administrative konsekvenser

Den positive udvikling i beskæftigelsen betyder, at AF's servicering af

det ordinære arbejdsmarked vil skulle bibeholdes på det nuværende høje

niveau. Tilsvarende skal den tidlige indsats overfor ledige opretholdes på

nuværende niveau.

Forslaget om en forstærket ungdomsindsats vil medføre en administrativ

merbelastning af arbejdsformidlingen fra 1996 og frem, idet der vil blive

behov for en forøget vejledningsindsats for de unge og en indsats i

forbindelse med tilvejebringelse af tilbud, placering og opfølgning i forhold

til det nye tilbudssystem.

Uanset forslaget om bortfald af minimumsretten vil forslaget om en

fremrykning af aktivperioden medføre en administrativ merbelastning af AF.

Det er erfaringerne fra det eksisterende koncept, at uafbrudt ret og pligt

til aktivering er meget ressourcekrævende, idet de ledige ikke en gang for

alle kan placeres i et aktiveringsforløb, der strækker sig over hele

aktivperioden. Der skal være løbende kontakt mellem AF og den ledige for, at

AF kan sikre en aktiveringsindsats, der bidrager til at bringe den ledige

tilbage på det ordinære arbejdsmarked. En tilsvarende tæt opfølgning

forudsættes at skulle ske fra AF's side i forbindelse med placering af ledige

i puljejobs.

Udmøntningen af ressourcetilførslen til arbejdsformidlingen vil ske i

forbindelse med færdiggørelsen af finansloven for 1996.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1

Bemyndigelsen i stk. 3 til at fastsætte regler om en målrettet

vejledningsindsats over for unge skal medvirke til at sikre en koordineret

vejledningsindsats over for unge som ikke påbegynder eller gennemfører en

erhvervskompetencegivende uddannelse. Bemyndigelsen tænkes udformet således,

at den vejledning som tilbydes unge af bl.a. uddannelsesinstitutioner og

Arbejdsformidlingen får størst mulig sammenhæng.

Til nr. 2

Det er fundet hensigtsmæssigt, at bestemmelsen om hvornår en ledig kan få

udarbejdet en handlingsplan, også indeholder en bestemmelse om, at der altid

skal udarbejdes en handlingsplan før der afgives tilbud om aktivering.

Bestemmelserne herom står for øjeblikket i afsnittene om rettigheder i hhv.

dagpengeperioden og aktivperioden.

Til nr. 3, 4, 14, 15, 20 og 23

Med forslagene ændres de hidtidige betegnelser »delperiode 1« og

»delperiode 2« til henholdsvis »dagpengeperioden« og

»aktivperioden«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer om en øget

indsats over for de ledige, herunder fremrykningen af indsatsen.

Til nr. 5

Efter de nuværende regler udgør uddannelsesgodtgørelsen til ledige under

25 år halvdelen af den ydelse, som den unge ellers ville være berettiget til,

dvs. op til halvdelen af højeste dagpenge. Ved forslaget sikres en ensartet

uddannelsesgodtgørelse til unge ledige uafhængig af det tidligere

indkomstgrundlag. Uddannelsesgodtgørelsen svarer til halvdelen af højeste

dagpenge. Hvis den unge ledige i løbet af uddannelsestilbuddet fylder 25 år,

udbetales uddannelsesgodtgørelse med den ydelse, den ledige ellers ville være

berettiget til.

For at undgå konkurrenceforvridning til de eksisterende ungdomsuddannelser

- herunder erhvervsuddannelserne - vil unge ledige, som påbegynder

SU-berettigede uddannelser eller erhvervsuddannelser, som hidtil skulle have

udbetalt SU eller elevløn. Der kan ikke udbetales uddannelsesgodtgørelse til

erhvervsuddannelser eller uddannelsesforløb, som berettiger til SU, jf.

gældende lovs § 17, stk.3.

Unge ledige, der har opbrugt deres ret til SU, og som led i retten og

pligten til et tilbud om uddannelse, skal påbegynde en SU-berettiget

uddannelse, sikres med forslaget i stk. 3 et forsørgelsesgrundlag. Der kan

højst udbetales uddannelsesgodtgørelse i en periode svarende til retten og

pligten til uddannelse, dvs. 18 måneder. Der er ikke mulighed for at udbetale

uddannelsesgodtgørelse, hvis den unge af andre grunde ikke har ret til SU, fx

på grund af formue.

Til en del af de tilbud om uddannelse, som kan være relevante for unge i

målgruppen, er der knyttet lovbestemte ydelser, som er mindre end

uddannelsesgodtgørelse.

I disse situationer åbnes der i stk. 6 mulighed for at supplere ydelsen

under uddannelsen op til uddannelsesgodtgørelse, således at unge omfattet af

retten og pligten til uddannelse sikres en ensartet ydelse. Dermed opnås, at

uddannelsesvalget bliver uafhængigt af ydelsen.

Der kan ikke udbetales supplerende uddannelsesgodtgørelse til unge, som

påbegynder SU-berettigede uddannelser eller uddannelser, som berettiger til

optagelse i en arbejdsløshedskasse (dimittenduddannelser).

Til nr. 6

Ændringen er en følge af det samtidigt fremsatte forslag til ændring af

lov om orlov. Ved ændringen sikres det, at det fortsat vil være muligt at

gennemføre en række nærmere afgrænsede uddannelser (f.eks. social og

sundhedsuddannelserne) som et led i arbejdsmarkedsindsatsen.

Det er i øvrigt hensigten, at bekendtgørelsen om uddannelser, hvortil der

kan opnås uddannelsesgodtgørelse og uddannelsesorlov

(»positiv-listen«), skal tages op til revision i lyset af de

erfaringer, som er indhøstet i de seneste par år, blandt andet med henblik på

at erhvervsrette uddannelsesvalgene i højere grad end tilfældet er i dag. Den

mulighed, som AF for øjeblikket har for - efter en konkret vurdering - at

fravige positivlisten, vil blive fastholdt.

Til nr. 7

Forslaget betyder, at etableringsydelse som redskab fremover alene kan

anvendes som et tilbud til ledige, der har haft 5 måneders ledighed og efter

en konkret vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger og

arbejdsmarkedets behov. De regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter de nærmere

retningslinier, som blandt andet skal sikre, at AF i sin stillingtagen til en

ansøgning om etableringsydelse skal overveje, om den påtænkte etablering vil

føre til en levedygtig virksomhed.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at minimumsrettighederne for

ledige i dagpengeperioden - herunder retten til etableringsydelse - ophæves

som konsekvens af fremrykningen af aktivperioden.

Til nr. 8

Forslaget er en præcisering af, hvorledes projektydelsen i forbindelse med

deltagelse i individuel jobtræning fastsættes. Ved bestemmelsen sikres det,

at der på alle områder er enten en aftalt eller på anden måde fastsat

projektydelse.

Til nr. 9

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 11

Til § 24 a.

Puljejob er oprettet ved en særlig pulje, som administreres af AF til

ansættelser inden for udvalgte områder, i første omgang inden for natur-,

miljø-, kultur- og omsorgsområdet. Også andre offentlige serviceområder kan

komme på tale.

Puljejob kan efter aftale mellem AF og institutionen oprettes for en

længere årrække.

Det er en betingelse for ansættelse i et puljejob, at der er tale om

længerevarende ledige (ledige med mere end 2 års sammenlagt ledighed),

hvilket indebærer, at alene ledige i aktivperioden vil være omfattet af dette

redskab, når fremrykningen af aktivperioden er fuldt gennemført.

Ved ansættelse i et puljejob er timelønnen den samme som ved almindelig

jobtræning, p.t. højst 82,94 kr. pr. time. Da den samlede ydelse pr. uge til

den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget er fastsat til dagpengenes

højeste beløb pr. uge, vil timetallet for den ledige udgøre omkring 31 timer

pr. uge.

Under ansættelsen i et puljejob er de ledige - på samme måde som ved

ansættelse i jobtræning - i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for

lønmodtagere. Bemyndigelsen i stk. 7 tænkes således alene anvendt, hvor det

viser sig, at der bliver tale om en uacceptabel retsstilling eller en meget

uhensigtsmæssig administration, hvis det fastholdes, at den

ansættelsesretlige lovgivning skal gælde fuldt ud.

Ledige i aktivperioden vil i øvrigt have mulighed for selv at finde et

puljejob. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 33.

Puljejob indgår i øvrigt på lige fod med andre tilbud, hvilket i forhold

til ledige indebærer, at afslag på et tilbud om puljejob bedømmes på samme

måde som afslag på andre tilbud.

Til § 24 b

Den enkelte ledige kan være beskæftiget hos en offentlig arbejdsgiver i

samme puljejob i op til 3 år, dvs. i hele aktivperioden, når fremrykningen er

indfaset.

Til § 24 c.

I forbindelse med ansættelse i puljejob får arbejdsgiveren, som ansætter

den ledige, refunderet den fulde løn via puljen. Finansieringen af

befordringstilskud og eventuelle udgifter til uddannelse skal derimod ske

inden for den økonomiske ramme, som er afsat til arbejdsmarkedsindsatsen over

for de ledige.

Til § 24 d.

Puljejob indgår principielt som redskab for ledige i aktivperioden på lige

fod med andre redskaber. Hvis det ikke umiddelbart er muligt at besætte

puljejob med ledige i aktivperioden, vil også ledige i dagpengeperioden, som

er inden for målgruppen (d.v.s. ledige med 2 års ledighed bag sig), kunne

formidles til disse job.

Da puljejobbene oprettes inden for prioriterede områder med vigtige uløste

opgaver eller behov for et højere serviceniveau, påhviler det imidlertid de

regionale råd og AF at prioritere anvendelsen af disse stillinger og sikre,

at de bliver besat. Det foreslås derfor, at Arbejdsministeren får en

bemyndigelse til at gribe ind, hvis der i en eller flere regioner f.eks.

viser sig en modvilje mod udbredelse af puljejob-ordningen.

Til § 24 e

Bestemmelsen giver arbejdsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere

retningslinier for puljejob samt inden for hvilke offentlige serviceområder

puljejob kan oprettes.

Til nr. 12

Forslaget er en følge af, at der skal kunne ydes befordringsgodtgørelse

til ledige, der får tilbud om beskæftigelse i den særlige jobpulje, jf.

forslaget i nr. 11.

Til nr. 13

Ledige i dagpengeperioden har efter de gældende regler ret til at

påbegynde et rimeligt forløb på sammenlagt 12 måneder senest efter 2 års

ledighed (minimumsrettighederne). Håndteringen af denne ret er sket ved, at

AF - på baggrund af indberetning fra arbejdsløshedskasserne - har taget

kontakt til de ledige med henblik på at afgive et tilbud.

Forslaget betyder, at denne rettighed fortsat bevares i perioden januar

1997 til udgangen af december 1997, men således at tilbuddet kun afgives,

hvis den ledige over for AF selv fremsætter ønske herom.

Til nr. 16

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 17

Fra den 1.januar 1998 ophæves minimumsrettighederne helt, idet

fremrykningen har fuld virkning fra denne dato, hvorfor tidspunktet for de

hidtidige minimumsrettigheders indtræden vil falde sammen med den fremrykkede

ret og pligt til tilbud.

Tilbud til ledige i dagpengeperioden vil herefter blive givet efter de

regionale arbejdsmarkedsråds vurdering af behovet for en tidlig indsats.

Til nr. 18

Bestemmelsen i § 29 om handlingsplan er med forslaget samlet i § 11, jf.

forslaget i nr. 2. Retten til etableringsydelse ophæves, men der kan fortsat

gives tilbud om etableringsydelse efter en behovsvurdering, jf. forslaget i

nr. 7.

Fremrykningen af aktivperiode-indsatsen sker ved, at dagpengeperioden

forkortes. Hermed bortfalder grundlaget for at bevare bestemmelsen i § 32, og

den ophæves derfor.

Til nr. 19

Der indsættes et nyt kapitel som følge af retten og pligten til

uddannelsestilbud for unge ledige.

Forslaget indebærer, at ledige uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse og uden tilstrækkelig arbejdsmarkedserfaring får en egentlig ret

og pligt til et uddannelsestilbud op til fuld tid i sammenlagt 18 måneder.

Udgangspunktet er, at de unge skal tilbydes heltidsuddannelse. Tilbuddet om

uddannelse skal derfor have et ugentligt antal undervisningstimer på mindst

20 timer, være normeret som heltidsundervisning efter ministerielt fastsatte

regler eller være godkendt som heltidsundervisning i forbindelse med Statens

Uddannelsesstøtte. Retten og pligten til tilbud omfatter både

fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

Til unge med arbejdsmarkedserfaring vil der også kunne gives tilbud om

jobtræning hos offentlige arbejdsgivere. Aflønningen for disse unge følger de

gældende regler om aflønning for jobtræning.

Angående opgørelsen af beskæftigelseskravet henvises til § 52 b i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilbud om uddannelse vil kunne indeholde væsentlige elementer af praktik.

For at styrke uddannelsesindsatsen bortfalder muligheden for at give tilbud

om jobtræning og individuel jobtræning til unge, som ikke har tilstrækkelig

arbejdsmarkedserfaring.

Uddannelsestilbuddet kan bestå i en uddannelse, som berettiger til

optagelse i en arbejdsløshedskasse (dimittenduddannelser), herunder

SU-berettigede uddannelser og erhvervsuddannelser, men også andre

uddannelsesforløb, som kan medvirke til at forbedre den unge lediges

muligheder for at få arbejde, herunder uddannelsesforløb efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser. Hovedsigtet er således at få de ledige ind i

ordinære uddannelsesforløb.

Retten og pligten er en minimumsret- og pligt for den ledige. Det betyder,

at AF ikke har pligt til at give tilbud af en længere varighed end 18

måneder. Da det overordnede formål er, at unge skal gennemføre en uddannelse

i det ordinære uddannelsessystem, vil uddannelsesforløbet dog kunne have en

længere varighed end 18 måneder.

Både uddannelser, hvor ydelsen under uddannelsen udbetales af

arbejdsløshedskassen og andre uddannelser, f.eks. SUberettigede uddannelser

og erhvervsuddannelser, medregnes i retten og pligten til et

uddannelsestilbud af 18 måneders varighed.

Der skal udarbejdes en individuel uddannelsesplan forud for et tilbud

eller hvis tilbuddet skal revideres.

Aldersbetingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor retten og

pligten til uddannelse indtræder. En ledig, som undervejs i

uddannelsesforløbet fylder 25 år, er således fortsat omfattet af retten og

pligten til et uddannelsestilbud på mindst 18 måneder, indtil uddannelsen er

gennemført. Fra dette tidspunkt udbetales uddannelsesgodtgørelsen med den

ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til, jf. bemærkningerne til

forslagets nr. 5.

Tilbud efter § 32 a og § 32 b går forud for minimumsretten i

dagpengeperioden samt rettigheder og pligter i aktivperioden. § 32 c skal

sikre dette, således at unge ledige, der får ret og pligt til et tilbud efter

§ 32 a og § 32 b, først får ret til tilbud efter kapitel 11 og 12, når de har

gennemført tilbuddet efter § 32 a og § 32 b.

En ung ledig, der påbegynder et uddannelsestilbud på 18 måneder, som først

afsluttes i aktivperioden, vil således først blive omfattet af bl.a

indkomstgaranti og muligheden for tilbud om jobtræning, når

uddannelsestilbuddet er afsluttet. Uddannelsestilbud, hvor

arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelsen, medregnes i

dagpenge- og aktivperioden efter § 55, stk. 1 og 2 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 21

Der er ved forslaget skabt mulighed for, at privat jobtræning fremover kan

anvendes som redskab i aktivperioden på lige fod med offentlig jobtræning og

redskaberne i øvrigt.

Til nr. 22

Puljejob indgår principielt som redskab for ledige i aktivperioden på lige

fod med andre redskaber. I forhold til de ledige indebærer dette blandt

andet, at afslag på et tilbud om puljejob bedømmes på samme måde som afslag

på andre tilbud.

Da puljejobbene oprettes inden for områder, hvor der er opgaver, som

regeringen ønsker løst, påhviler det i øvrigt de regionale råd og AF at

prioritere anvendelsen af disse stillinger. Der henvises til de almindelige

bemærkninger og til bemærkningerne under nr. 9.

Til nr. 24

Forslaget er en følge af forslaget i nr. 2, der samler bestemmelserne om,

at der skal udarbejdes en handlingsplan forud for afgivelse af tilbud.

Til nr. 25

Ved forslaget ophæves retten til selvfunden privat jobtræning i

aktivperioden. Forslaget skal ses sammen med forslaget om at indføre privat

jobtræning som et af redskaberne i aktivperioden.

Til nr. 26

Forslaget giver ledige i aktivperioden ret til et selvfunden puljejob.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ledige i aktivperioden efter de

gældende regler også har ret til selvfunden jobtræning og selvfunden

individuel jobtræning.

Til nr. 27

Med den i nr. 21 foreslåede ændring vil privat jobtræning kunne indgå som

tilbud på linie med andre tilbud i aktivperioden, f.eks. i forbindelse med

aftaler om jobrotation. Med den foreslåede ændring vil deltagelse i privat

jobtræning ikke bliver omfattet af indtægtsloftet.

Til nr. 28

Ved forslaget præciseres det, at den myndighed, der har ansvaret for

gennemførelsen af tilbuddet, skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis den

ledige ikke vil medvirke til udarbejdelsen af eller ikke følger en

handlingsplan eller en uddannelsesplan.

Til nr. 29

Bestemmelsen fastsætter de nærmere rammer for oprettelse og fordeling af

puljejob, som tænkes oprettet inden for bl.a. natur-, miljø-, kultur- og

omsorgsområdet. Puljejob kan oprettes inden for offentlige eller

halvoffentlige institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af

offentlige tilskud.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger samt til

bemærkningerne til kapitel 9 a.

Til nr. 30

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 31

Justeringen af overskriften er en konsekvens af de under nr. 24 - 26

anførte ændringer.

Til nr. 32

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 præciseres det, at

arbejdsløshedskasserne også administrerer udbetalingen af

befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse, i individuel

jobtræning eller i et puljejob. Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at

arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af forskud og

refusion samt om regnskab, revision, tilsyn og øvrig administration i

forbindelse med arbejdsløshedskassernes udbetaling af de ydelser, som er

omhandlet af bestemmelsen.

Til nr. 33

Bestemmelsen angiver, hvorledes udbetaling af (løn)tilskud tilrettelægges.

I stk. 2 præciseres det, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

administration, tilsyn, regnskab og revision samt om udbetaling af forskud og

refusion i forbindelse med (amts)kommunernes udbetalinger.

Til nr. 34

Med bestemmelsen præciseres, at arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udbetaling af forskud i forbindelse med aktiveringsindsatsen.

Til nr. 35

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 36

Der er tale om en redaktionel ændring, hvor der sker en præcisering af,

hvilke afgørelser, der kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Til nr. 37

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 38

Efter den gældende regel kan aftaler om privat jobtræning ikke indgås for

en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996. Forsøgsbestemmelsen

var således en forudsætning for EU-Kommissionens godkendelse af den danske

løntilskudsordning.

Med lovforslaget lægges der op til en forlængelse af ordningen i endnu 3

år.

Lovforslaget skal notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's

statsstøtteregler, jf. EU-traktatens artikel 93, stk. 3. Kommissionens

godkendelse skal foreligge før den notificerede lov kan træde i kraft.

Til § 2

Hovedparten af bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 1996, dog vil

der ske en indfasning over 1 år af indsatsen over for de unge. Indfasningen

sker således, at unge, der er blevet ledige før lovens ikrafttræden, omfattes

af retten og pligten til et tilbud fra 6 måneder efter lovforslagets

fremsættelse.

Etableringen af de nye puljejob vil ske efter arbejdsministerens nærmere

bestemmelse.

Til § 3

Bestemmelsen giver ret til, at der fastsættes nærmere regler for

indfasningen af de nye regler.

Efter 2. behandling den 12. december 1995

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af

21. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3 . Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet

vejledningsindsats over for unge.«

2. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4 . En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b og

kapitel 12, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse

uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel

handlingsplan.«

3. § 14, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med

arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for

ledige i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i

aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan

støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere

maksimalt aftales til 6 måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan

støtteperioden omfatte hele aktivperioden. For ledige, der har ret og pligt

til tilbud efter § 32 b, kan støtteperioden hos offentlige arbejdsgivere

maksimalt aftales til 18 måneder.«

4. § 15 affattes således:

» § 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i

dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

kan sammenlagt gives i op til 1 år. Til ledige i aktivperioden, jf. § 55,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele

aktivperioden.«

5. § 17 affattes således:

» § 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage

uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers

ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen

50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og

deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under

25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til

uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, dog kan arbejdsløshedskassen

efter arbejdsformidlingens bestemmelse udbetale uddannelsesgodtgørelse i op

til 18 måneder til unge ledige, der påbegynder et tilbud om uddannelse efter

§ 32 a, og som ikke er berettiget til uddannelsesstøtte fra statens

uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt.

Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der

svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis

indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den

ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.

Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med

deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en

uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om

uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

arbejdsformidlingen om ledige, der deltager i uddannelse efter dette kapitel.

Stk. 7. Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 32 a bortset

fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens

uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den

ledige ret til et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen for

henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk 2.

Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler herom.«

6. § 18 ophæves.

7. Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

» § 19 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at de regionale arbejdsmarkedsråd ud fra en arbejdsmarkedspolitisk vurdering

kan afholde deltagerbetalingen på AMU for personer, der er ledighedstruede,

og som derfor ønsker at skifte til et fagområde med bedre

beskæftigelsesudsigter.«

8. § 21, stk. 1 , affattes således:

»Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive

selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan efter en samlet

ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder få tilbud om

etableringsydelse. Det regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter de nærmere

retningslinjer for tildeling af etableringsydelse.«

9. § 23, stk. 1, affattes således:

»Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige

dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har

forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time.

Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er

forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har

aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af

arbejdsministeren.«

10. § 23, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.«

11. I § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

udgår »jf. stk. 2,».

12. Efter § 24 indsættes:

»Kapitel 9 a

Puljejob

§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere kan efter en samlet

ledighedsperiode på 2 år inden for 3 år, dog senest fra overgangen til

aktivperioden, få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som

er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende

regler.

Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den

overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,

dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. (pr. 1.

januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse

med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de

overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med

tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset

fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes

højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf.

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden fastsættes

under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de

kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke

samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

Stk. 7. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra

stk. 7.

§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i

op til 3 år i samme puljejob.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og

pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær

beskæftigelse kan forbedres.

§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af

antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk

tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet

svarer til ydelsen til den ledige.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud til puljejob må ikke være

konkurrenceforvridende.

Stk. 3. Arbejdsgiveren medfinansierer puljejob med 10 pct. af den

samlede lønudgift til puljejob.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

arbejdsgiveres medfinansiering i forbindelse med puljeansættelse.

§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af

puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.

§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer om

puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan

oprettes.«

13. I § 27, stk. 2, ændres »handlingsplan eller i

individuel jobtræning.« til: »handlings- eller uddannelsesplan, i

individuel jobtræning eller i et puljejob.«

14. Efter § 27 a indsættes som ny paragraf:

» § 27 b. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a og 12, herunder om opgørelse af

ledighed.«

15. Overskriften til kapitel 11 affattes således:

»Rettigheder i dagpengeperioden«.

16. § 28, stk. 1, affattes således:

»Ledige dagpengemodtagere under 60 år har inden for dagpengeperioden,

jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og indtil

påbegyndelsen af aktivperioden ret til et rimeligt forløb på op til 12

måneder, hvis den ledige selv fremsætter ønske herom. Den ledige har ret til

at påbegynde forløbet senest efter 2 års ledighed.«

17. § 28, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Forløbet efter stk. 1 sammensættes af tilbud efter

lovens kapitel 3 og 5-10.«

18. § 28 ophæves, jf. § 2, stk. 2.

19. §§ 29, 31 og 32 ophæves.

20. Efter § 32 indsættes:

»Kapitel 11 a

Rettigheder og tilbud til unge ledige dagpengemodtagere

§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har

gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden

for 9 måneder ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i

sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen

beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i

den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver

planen, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af

målet.

Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af

arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har

haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige

deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders

beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 b i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32

a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud om jobtræning i op

til 18 måneder hos offentlige arbejdsgivere efter lovens kapitel 5.

Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud efter stk. 1 må ydelsen til den

ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til

arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud

fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de

kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.

Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet

suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for

deltidsforsikrede.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke

samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

§ 32 c. Ret og pligt til tilbud efter §§ 32 a og 32 b går forud

for rettigheder og tilbud i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden,

jf. kapitel 11 og 12.

§ 32 d. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige

dagpengemodtageres rettigheder og pligter efter dette kapitel.

Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til efter forhandling med

undervisningsministeren at fastsætte nærmere regler om

uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

arbejdsformidlingen om unge, der deltager i en uddannelse efter § 32 a.«

21. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

»Rettigheder og pligter i aktivperioden«.

22. § 33, stk. 1, affattes således:

»Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger

de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende

tilbud:

1) Information og vejledning,

2) uddannelse,

3) etableringsydelse,

4) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,

5) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,

6) individuel jobtræning.«

23. I § 33, stk. 1 , indsættes efter »6) individuel

jobtræning«: »7) puljejob«.

24. I § 33, stk. 2 , ændres »delperiode 2« til:

»aktivperioden«.

25. § 33, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

26. I § 33, stk. 4 , som bliver stk. 3, ændres

»jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder

jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i

kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.« til: »individuel jobtræning,

hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat

arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.«

27. I § 33 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som

nyt stykke:

»Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har ret til et

puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i § 24 a, stk.

2-8, samt kapitel 10 finder anvendelse.«

28. § 34, stk. 1, affattes således:

»Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private

arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke

overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og

deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70.

Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under

hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere

regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld

tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for

fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes

befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9 og 9

a.«

29. § 35, stk. 1 , affattes således:

»Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel

handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke følger

handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4 og 11 a, skal

den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet, underrette den

lediges arbejdsløshedskasse.«

30. Efter § 35 indsættes som ny paragraf:

» § 35 a. Ledige, som deltager i tilbud, bortset fra tilbud om

etableringsydelse, står til rådighed for arbejde formidlet af

arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan

fravige kravet om rådighed.«

31. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob

inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt

støttet institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf.

kapitel 9 a. Den samlede ramme og retningslinjerne i øvrigt for puljejob

fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fordeler puljerne.«

Stk. 2-4 bliver stk. 3-5.

32. I § 37, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »§ 37,

stk. 3« til: »§ 37, stk. 4«.

33. Overskriften til kapitel 16 affattes således:

»Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab m.v.«

34. § 40 affattes således:

» § 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler

uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt

befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i

uddannelse, i individuel jobtræning eller i et puljejob.

Stk. 2. Staten yder arbejdsløshedskasserne refusion af de

udgifter, som afholdes efter stk. 1. Reglerne i §§ 79-82 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog skal

regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser tilsendes direktøren

for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning

og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de

i stk. 1 omhandlede ydelser.«

35. § 41 affattes således:

» § 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler

løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med

individuel jobtræning eller puljejob.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning

og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision,

tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud.

Stk. 3. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt

jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte

kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

administration og udbetaling af løntilskud og tilskud efter stk. 1 og kan

herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til (amts)kommunerne

kan overføres til en anden offentlig myndighed.«

36. Efter § 41 indsættes som ny paragraf:

» § 41 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om

ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og om betaling af

afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.«

37. I § 43, stk. 2 , udgår »samt § 29«.

38. § 62 affattes således:

» § 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter

kapitel 3-10 og kapitel 11 a, samt efter § 28 for så vidt angår rimeligheden

af et tilbud, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som

afgørelsen vedrører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt en ledig i aktivperioden afslår et tilbud efter

kapitel 3-10 eller en ledig afslår et tilbud efter kapitel 11 a, kan klage

over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbudet inden 2 uger indbringes for

Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende

virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse

afgørelse i sagen.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter

§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, § 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2, kan

indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

39. I § 63, stk. 1 , ændres »efter §§ 28-32 og §

34« til: »efter § 24 a, stk. 5, § 28, § 32 b, stk. 2, og §

34«.

40. § 63, stk. 3, ophæves.

41. § 66 affattes således:

» § 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med

tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke

indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.«

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1-17 og 19-40, træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 18, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 1, nr. 41.

§ 3

Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i

henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, når de

regnet fra lovforslagets fremsættelse har haft 6 måneders ledighed inden for

9 måneder.

Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af §§ 32 a og 32 b,

og som har fået afgivet et konkret tilbud inden lovens ikrafttræden, kan

påbegynde eller fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Disse ledige

omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, efter 6 måneders ledighed inden for 9

måneder regnet fra tilbudets afslutning. Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler herom samt nærmere regler for en gradvis indføring af unge lediges ret

og pligt til tilbud.

Stk. 3. Ledige, der har påbegyndt et rimeligt forløb efter § 28

inden den 1. januar 1996, har ret og pligt til at fortsætte dette efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om gradvis

indføring af ret og pligt til tilbud for ledige, som har påbegyndt en

dagpengeperiode før den 1. juli 1996.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ret og

pligt til tilbud efter de før 1. januar 1996 gældende regler.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren:

Til § 1 1) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af §

21, stk. 1, ændres i 2. pkt. »Det regionale

arbejdsmarkedsråd« til: »Arbejdsministeren«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at de nærmere regler for tilbud om

etableringsydelse fastsættes af arbejdsministeren.

Da der i tilknytning til finanslovaftalen af Erhvervsministeriet er afsat

midler på finansloven for 1996 til at videreføre iværksætterklippekortet

indtil udgangen af 1996, vil det fortsat være muligt at få en forretningsplan

vurderet af en etableringsvejleder og få planen godkendt i

Erhvervsfremmestyrelsen. Det siden 1. januar 1994 gældende krav om en

godkendt forretningsplan for at få tilbud om etableringsydelse vil derfor

blive fastholdt i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Hvis der sker ændringer i Erhvervsministeriets regler vedrørende

iværksættere, vil arbejdsministeren sikre, at tilbud om etableringsydelse

sker efter en vurdering af, om der er tale om en levedygtig virksomhed.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter