Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.)

2002/1 LSF 61Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet7. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. november 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik

(individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

54 af 29. januar 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 145 af 25.

marts 2002, § 3 i lov nr. 249 af 8. maj 2002 og § 3 i lov nr. 434

af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Over alt i loven ændres »arbejdsministeren« til:

»beskæftigelsesministeren« og »Arbejdsministeriet« til:

»Beskæftigelsesministeriet«.

2.

Overskriften til Kapitel 2 affattes

således:

»Tilmelding og formidling«

3

. Efter § 3 indsættes i Kapitel 2:

»§ 3 a.

Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.

Stk. 2.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som

ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den

første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 3.

Læs alt

Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens

vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal

tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra

arbejdsformidlingen.«

4.

§ 8 affattes således:

»§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om formidling af

arbejde, herunder om formidling til tilbud efter kapitel 3-10, om

særlige formidlingsaktiviteter, og om støtte til

arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse

af arbejde.«

5.

Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 3 a

Kontaktforløbet

Formidlingsrelevante oplysninger (C.V.)

§ 10 a.

Ledige, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf.

§ 3 a, stk. 2 og 3, skal give arbejdsformidlingen

fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere

beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af

betydning for formidlingen af arbejde.

Stk. 2.

Oplysninger om job og om arbejdssøgendes

arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (C.V.’er)

indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og

CV-bank).

Stk. 3.

Den ledige skal hurtigst muligt og senest en

måned efter tilmelding indlægge oplysninger, som nævnt i

stk. 1, i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende

ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.

Stk.4.

Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand til

ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og

CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har

arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

§ 10 b.

Der skal senest en måned efter den lediges

tilmelding, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, afholdes en samtale med den

ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som den ledige indlægger i

Job- og CV-banken, er fyldestgørende. I samtalen skal det aftales,

hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes.

Individuelt kontaktforløb

§ 10 c.

Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under

hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov

tilrettelægges et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for

ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og

bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Stk. 2.

Der skal afholdes en individuel samtale med ledige

dagpengemodtagere, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 3-10

i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest,

når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i

sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer

inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er

der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den

ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske

hyppigere.

Stk. 3.

Samtalen afholdes med henblik på at følge

op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter

eller tilbud den ledige skal have, samt at fastlægge, hvilket

kontaktforløb der skal være for den ledige.

Stk. 4.

I kontaktforløbet kan bl.a. indgå

følgende aktiviteter:

1) afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og

jobmuligheder,

2) støtte til udformning af ansøgninger,

3) formidling til job,

4) kurser i jobsøgning,

5) besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring

af jobønsker,

6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, eller

7) samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 4.

Stk. 5.

I kontaktforløbet med den ledige skal det

løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i

Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en

vurdering efter stk. 3.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med

offentlige forsørgelsesydelser, og om hvordan disse

opgøres.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, og om hvordan

vurderingen efter stk. 3 skal foretages.«

6.

I § 11, stk. 3, indsættes efter

»arbejdsformidlingen«: »eller en anden, der varetager indsatsen over for den

ledige, jf. stk. 5«.

7.

I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-11,

§ 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5« til:

»§ 9, stk. 2, kapitlerne 5-10, § 32 b, § 32 c og kapitel

12, jf. dog stk. 6«.

8.

I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5. En individuel handlingsplan kan udarbejdes af

arbejdsformidlingen eller af en anden, der varetager indsatsen over for den

ledige. Hvis en handlingsplan udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen,

skal handlingsplanen godkendes af arbejdsformidlingen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

9.

§ 13 affattes således:

»§ 13. Ved

ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den

overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt

gældende.

Stk. 2.

Tilbud om ansættelse i jobtræning hos

private arbejdsgivere kan gives til ledige dagpengemodtagere, som vurderes at

have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige

i sammenlagt mere end 12 måneder.

Stk. 3.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere kan lønnen højest udgøre 81 kr. pr. time

ekskl. feriepenge m.v., jf. dog stk. 5. Den maksimale timeløn

reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af

de offentlige lønskalaer.

Stk. 4.

Ved ansættelse af dagpengemodtagere hos en

offentlig arbejdsgiver skal lønnen til den ledige efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle

dagpenge, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for

henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 5.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter

arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.

stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v.

Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved

ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden

og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet

der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den

gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i

den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Stk. 6.

Ved ansættelse i jobtræning skal

arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige

eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 7.

Personer i jobtræning er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 4 og 5,

nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nødvendige undtagelse fra stk. 7.«

10.

§ 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes

ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige med mere end sammenlagt 12

måneders ledighed kan støtteperioden i det enkelte

ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6

måneder.«

11.

§ 15 ophæves.

12.

Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Ledige

dagpengemodtagere under 25 år kan inden for de første 6

måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i

alt 6 uger.

Stk. 2.

Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60

år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed

få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 3.

Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år kan

inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få

tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 4.

Tilbud om uddannelse, som består af

danskundervisning, jf. § 18, kan uanset stk. 1-3 gives i mere end 6

uger.«

13.

§ 19 a ophæves.

14.

§ 20, stk. 4, sidste pkt. affattes

således:

»Forsøget skal sigte mod integration af ledige med

sammenlagt mere end 12 måneders ledighed, eller som vurderes at have

særlig risiko for langvarig ledighed.«

15.

§ 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Arbejdstiden i individuel jobtræning

fastsættes således, at den samlede ydelse pr. uge efter

stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og

bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 9, er på

niveau med den lediges individuelle dagpenge, dog mindst udgør 82 pct.

af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede.«

16.

I § 23 indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4. Ved fastsættelse af arbejdstiden, jf.

stk. 3, rundes antallet af arbejdstimer op til nærmeste hele antal

timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes

arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde

for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i

ansættelsesperioden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at ydelsen og arbejdstiden, jf. stk. 3 og 4, nedsættes, hvis

den ledige har ordinær beskæftigelse.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

17.

Kapitel 9 a ophæves.

18.

§ 27, stk. 2, 2. pkt. affattes

således:

»Beskæftigelsesministeren kan iværksætte

forsøg, der kan bidrage til at fremme et sammenhængende

arbejdsmarkedssystem.«

19.

I § 27, stk. 3, ændres » i

jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager

i intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats

eller i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan« til: »eller i

jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver .«

20.

§ 27, stk. 5, ophæves.

21.

§ 27 b affattes således:

»§ 27 b.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om lediges rettigheder

efter kapitel 11 a og 12 samt om opgørelse af sammenlagt

ledighed.«

22.

Overskriften til Afsnit III affattes

således:

»Rettigheder, tilbud og pligter for ledige

dagpengemodtagere«

23.

Overskriften til Kapitel 11 affattes

således:

»Ret og pligt til tilbud «

24.

I § 28, stk. 1, udgår: »der er i

dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og«.

25.

§ 29 ophæves.

26.

§ 30 affattes således:

»§ 30. Ledige har pligt

til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf.

§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en

konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale

arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til

tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år, som vil kunne

opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte

60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets

retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud

skal fraviges.«

27.

Overskriften til Kapitel 11 a affattes

således:

»Ret til tilbud for ledige under 25 år«

28.

I § 32 a, stk. 1, ændres »har i

aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i

sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »har efter sammenlagt 6

måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18

måneder.«

29.

I § 32 b ændres »ret og pligt til tilbud«

til: »ret til tilbud«.

30.

I § 32 c ændres »har i aktivperioden, jf.

§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til

et tilbud« til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et

tilbud.«

31.

Efter § 32 d indsættes i kapitel 11a:

»§ 32 e. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c

har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har

modtaget forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf.

§ 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32

c har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«

32.

Overskriften til Kapitel 12 affattes

således:

»Ret til tilbud for ledige mellem 25 og 65 år«

33.

§ 33, stk. 1, nr. 7 og 8,

ophæves.

34.

§ 33, stk. 2-6, affattes således:

»Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år har

ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 12

måneders ledighed.

Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år

har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter

sammenlagt 6 måneders ledighed.

Stk. 4.

Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter

§ 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har

fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud.

Stk. 5.

Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4 har

den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har

modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder,

jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter

stk. 2-4, har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder

herom.«

35.

§ 34, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

36.

I § 34, stk. 3, der bliver stk. 1,

udgår »herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et

tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.«

37.

Kapitel 12 a ophæves.

38.

§ 35 affattes således:

»§ 35.

Arbejdsformidlingen

skal underrette

1) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den

ledige afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en

formidlingssamtale efter kapitel 2,

2) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den

ledige udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 3

og 3 a, og

3) den lediges arbejdsløshedskasse, hvis den ledige ikke vil

medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller

uddannelsesplan, eller hvis den ledige afslår, udebliver fra eller

ophører i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan eller

uddannelsesplan.

Stk. 2.

Hvis den ledige er kontanthjælpsmodtager og

samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter

stk. 1, nr. 1 og 2, ske til såvel arbejdsløshedskassen som

til kommunen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om arbejdsformidlingens underretningspligt.«

39.

§ 35 a affattes således:

»§ 35 a. Ledige, som

deltager i tilbud, skal være aktivt arbejdssøgende samt

stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen

eller arbejdsløshedskassen. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet i

første pkt.«

40.

§ 36 a ophæves.

41.

Overskriften til Kapitel 15 affattes

således:

»Gennemførelse af tilbud og inddragelse af andre

i arbejdsmarkedsindsatsen«

42.

§ 38, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan

vælge selv at gennemføre kontaktforløbet,

formidlingsindsatsen og aktiveringsindsatsen, som de har ansvaret for, eller

helt eller delvist at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod

betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive

sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen.«

43.

I § 39 a ændres »grundregistrering, indsatsen

i dagpengeperioden« til: »det individuelle kontaktforløb«.

44.

Efter § 39 a indsættes i Kapitel 15:

»§ 39 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvorledes

arbejdsmarkedsindsatsen over for ledige kan varetages af andre, herunder

hvorledes ledige skal have mulighed for at vælge imellem flere

aktører.«

§ 39 c.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra

direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen

fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at

varetage arbejdsmarkedsindsatsen efter denne lov.

§ 39 d.

Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og

videregivelse af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på de

oplysninger, som en anden aktør kommer i besiddelse af i forbindelse

med, at den anden aktør inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.«

45.

I § 40, stk. 1, ændres » i en intensiv

jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i

jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden« til: »eller i

jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver .«

46.

§ 43 affattes således:

»§ 43. Til brug for

vejledningen af ledige, udarbejdelsen af en individuel handlingsplan, den

koordinerede indsats over for den ledige, opdateringen af

Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt opgørelsen af

forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der under iagttagelse

af reglerne for behandling af personoplysninger efter lov om behandling af

personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem følgende:

Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og

arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, Det

Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges

arbejdsløshedskasse om bl.a. indholdet af den individuelle

handlingsplan.«

47.

Efter § 43 indsættes:

»§ 43 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

den i § 43 nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne

og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv

socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre

arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og

arbejdsformidlingens IT-systemer.«

48.

§ 48 affattes således:

»§ 48.

Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til

behandling af personoplysninger vedrørende

beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ske under iagttagelse af lov om

behandling af personoplysninger.

Stk. 2.

IT-systemerne kan indgå i et

sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at

udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de

statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at

løse opgaver, som udføres i samarbejde med

arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3.

Data i Beskæftigelsesministeriets

IT-systemer kan sammenkøres, i det omfang det tjener et administrativt

formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i

Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres

med data i kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det

omfang det tjener et administrativt formål i

Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan endelig omfatte

sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed,

hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller

misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4.

Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og

andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til

Beskæftigelsesministeriets IT-systemer f.eks. via Internettet under

iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for

IT-systemerne.«

49.

§ 57, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. På finansloven afsættes bevillinger til

arbejdsmarkedsindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter

udtalelse fra Landsarbejdsrådet bevillingerne til

arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af

bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.«

50.

§ 62 affattes således:

»§ 62.

Klage over

arbejdsformidlingens afgørelse om tilbud efter kapitel 3-10, hvor

afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes

for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører.

Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter

§ 14 a og § 35 a.

Stk. 2.

Ved klage over arbejdsformidlingens afgivelse af

tilbud efter kapitel 3-10 træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4

uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunens

afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter

§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24,

stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter

stk. 1 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

51.

Efter § 63 indsættes i Kapitel 24:

» § 63 a. Klage over

den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 13, stk. 5, kan

inden 4 uger indbringes for arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen

vedrører.«

52.

I § 64, stk. 1, 1. pkt. ændres »efter

kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt

arbejdsløshedskassernes afgørelse« til: »efter kapitel 13 og

16«.

53.

I § 64, stk. 1, 1. og 2. pkt., samt i

§ 64, stk. 2, ændres »Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsdirektoratet«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

§ 3

Stk. 1.

Ledige, som har fået tilsagn om eller er

påbegyndt et tilbud inden lovens ikrafttræden, kan

påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 2.

§ 10 a, stk. 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har

virkning for personer, der bliver ledige efter lovens ikrafttræden. For

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er ledige ved lovens

ikrafttræden, beslutter arbejdsformidlingen i forbindelse med den

første samtale i kontaktforløbet, hvornår den ledige skal

indlægge sit C.V. i Job- og CV-banken.

Stk. 3.

I opgørelsen af sammenlagt ledighed efter

§ 1, nr. 9, 10, 12, 14, 28, 30 og 34 medregnes ledighed forud for lovens

ikrafttræden. Opgørelse af ledighed før lovens

ikrafttræden opgøres i henhold til § 5, stk. 3, i lov

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

statens voksenuddannelsesstøtte, lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 4.

I opgørelsen af perioder med offentlige

forsørgelsesydelser efter § 1, nr. 31 og 34 medregnes perioder

forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

I opgørelsen af perioder med offentlig

forsørgelsesydelser efter § 10 c, stk. 2, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, medregnes

alene perioder efter lovens ikrafttræden. For personer, der er ledige

ved lovens ikrafttræden, skal det individuelle kontaktforløb

efter § 10 c, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5, være fastsat senest den 1. juli 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001. Loven er

ændret ved § 1 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr.

249 af 8. maj 2002 og § 3 i lov nr. 434 af 10. juni 2002.

Der er den 3.oktober 2002 fremsat L 28 om ændring af

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lov om Lønmodtagernes

Garantifond m.fl. love, herunder lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik m.v.

Lovforslaget har ingen betydning for nærværende lovforslag.

I. Indledning

I maj 2002 fremlagde regeringen debatoplægget »Flere

i Arbejde«. Regeringen fremlagde derefter i september 2002 en handlingsplan

for »Flere i arbejde«, der har været grundlag for politiske

forhandlinger.

Med lovforslaget sker der en udmøntning af den

politiske aftale, der herefter er indgået mellem VK-regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik.

Det er målet, at beskæftigelsen skal

øges med 87.000 personer i perioden frem til 2010. De 20.000 skal

komme fra et fald i ledigheden. Resten skal komme ved, at arbejdsstyrken

øges.

Der er en betydelig arbejdskraftreserve blandt de ledige,

som skal anvendes. Det er i samfundets og arbejdsmarkedets interesse, og det

er i den enkeltes interesse. Der er i mange tilfælde tale om mennesker,

som kun har ledighed som problem. Nogle mangler kvalifikationer og erfaring.

Andre har opgivet at få et job og indstillet sig på tidlig

tilbagetrækning eller en tilværelse på passiv

forsørgelse.

Et bærende element i »Flere i arbejde« er, at den

enkelte skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilket behov

den ledige har, snarere end af, om den ledige er forsikret eller ej. Systemet

skal tilpasses den enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet

skal være den kortest mulige.

Der skal også gøres en ekstra indsats for at

få de svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det

skal sikres, at det kan betale sig at arbejde, samtidig med at der er de

rigtige tilbud og den rette service til den enkelte ledige.

For at indfri målsætningen om, at flere skal i

arbejde, må der stilles krav til ledelsen, medarbejderne på

virksomheder, de ledige samt til arbejdsformidlingen og kommunerne.

Det er også væsentligt for at få flere i

arbejde inden 2010, at kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en

målrettet indsats gennem uddannelse også er et bærende

element i »Flere i arbejde«. Store dele af arbejdsstyrken har brug for nye

kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme hurtigere i arbejde.

En anden væsentlig opgave for at nå 2010

målsætningen er, at overvågningen af arbejdsmarkedet og

flaskehalsindsatsen styrkes, også udover det bidrag, som en mere

effektiv indsats for den enkelte ledige vil skaffe. Den årlige

landsdækkende flaskehalsredegørelse »Undersøgelse af

flaskehalse på det danske arbejdsmarked« , der udarbejdes af

Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal kunne følges op af konkrete

aktivitetsmuligheder, som kan forbedre den mellem- og langsigtede matching

på arbejdsmarkedet.

Der er med det foreliggende lovforslag ikke tænkt en

ændring af den kompetence, som er tillagt det regionale

arbejdsmarkedsråd, herunder i relation til udpegning af

målgruppen af ledige, der har særlig risiko for langvarig

ledighed.

Temaerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik

er

Et enstrenget arbejdsmarkedssytem

Hurtigere og direkte i arbejde

En ny og moderne Job- og CV-bank - »Jobnet.dk«

Andre aktører skal inddrages i

beskæftigelsesindsatsen

Enkle og aktive tilbud - forenkling uden

forringelse

- Tre redskaber for hele beskæftigelsesindsatsen

- Minimumskrav til aktivering

- Særlig indsats for personer, der er sagt op, men ikke

fratrådt

- Ordinær uddannelse i revalideringsindsatsen

- Ungeforslag

- Ledige over 50 år

- Integration af flygtninge og indvandrere

- Ny økonomistyringmodel i arbejdsformidlingen

Det skal kunne betale sig at arbejde

- loft over kontanthjælp

- forsørgertillæg til ægtefælle

- afvikling af tillæg ved aktivering

Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering

Et nyt Beskæftigelsesråd

Der er tale om et kursskifte i indsatsen for at få

de ledige i beskæftigelse indenfor såvel AF-systemet som det

kommunale system.

Med fornyelsen af beskæftigelsespolitikken skal det

sikres, at incitamentet for at få den ledige direkte i job styrkes.

Fokus skal rettes imod aktiv jobsøgning og jobformidling.

Princippet om ret og pligt til aktivering opretholdes, men

aktiveringen skal være langt mere fleksibel. Det afgørende er

ikke hvor meget, og hvor længe de ledige er i aktivering. Det

afgørende er, at aktiveringen bringer den ledige tættere

på et job.

De to hovedmål med en ændring af

beskæftigelsespolitikken er en bedre og mere værdig indsats for

de ledige med udgangspunkt i den enkeltes situation og en indsats, der retter

sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job i virksomhederne samt at

indfri målet for flere i beskæftigelse, som samtidig vil

være en væsentlig forudsætning for, at regeringens samlede

økonomisk-politiske strategi frem mod 2010 kan realiseres.

I dag er indsatsen for de ledige afhængig af, om den

ledige er forsikret eller på kontanthjælp. Initiativer til

løsning af den enkeltes ledighedsproblem foregår derfor enten i

regi af arbejdsformidlingen eller i kommunen, uanset hvilke behov den enkelte

ledige har.

Aftalen betyder en mere målrettet

beskæftigelsespolitik med en gennemgribende harmonisering af

regelsættet for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne.

Både når det gælder visitation,

kontaktforløb, formidling, aktivering, rettigheder og pligter samt

rådigheds- og sanktionsregler.

Der er hermed taget første skridt frem mod et mere

sammentænkt arbejdsmarkedssystem.

Et forenklet beskæftigelsessystem vil føre

til væsentlige kvalitets- og effektivitetsforbedringer. En

sammentænkt indsats - og på sigt et sammentænkt system -

for alle ledige er væsentligt for at opfylde målsætningen

om et effektivt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse.

Der afsættes 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens

ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem

arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke

sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system samt

30 mio. kr. i 2003 og 30 mio. kr. i 2004 til uddannelsesinitiativer og

kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdsformidlingen og kommunerne.

Udgangspunktet i tilrettelæggelsen af

beskæftigelsesindsatsen er altid den enkelte lediges ressourcer,

kompetencer og ønsker. Den mest effektive drivkraft til at få

den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet er altid den lediges egen

motivation og orientering mod arbejdsmarkedet.

Forligspartierne er enige om hurtigst muligt at

iværksætte initiativer, der understøtter det

nødvendige fokusskifte fra aktivering til det styrkede, individuelle

kontaktforløb samt initiativer, der bidrager til

arbejdsstyrkemålsætningen.

Det er aftalt, at ændringerne gennemføres i 2

faser med fremsættelse af dette lovforslag med ikrafttræden den

1. januar 2003 og ved fremsættelse af et lovforslag i begyndelsen af

2003 med ikrafttræden den 1. juli 2003. Ved lovforslaget, der skal

træde i kraft den 1. juli 2003, vil der dels ske en harmonisering af

redskabsviften, der kan anvendes af kommunerne og arbejdsformidlingen, dels

en forenkling af redskabsviften fra de nuværende mange ordninger til 3

ordninger. Derudover vil forslaget bl.a. indeholde nye regler om aktivering

af unge under 30 år.

Dette lovforslag indeholder i § 1 følgende

elementer:

1. Ledige dagpengemodtagere omfattes af et individuelt tilpasset

kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig

kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned. Kravet om aktivering i 75 % af

aktivperioden ophæves og erstattes af det nye kontaktforløb og

et langt mere fleksibelt aktiveringskrav. Målet for det intensive

kontaktforløb det første ydelsesår er hurtigt at få

de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på

jobsøgning og jobformidling. Der skal være en bedre og mere

individuel service over for virksomheder og ledige, idet data om nye job og

oplysninger om de ledige kvalifikationer skal være let

tilgængelige for alle på jobformidlingsmarkedet.

2. Andre aktører inddrages i hele arbejdsformidlingens

beskæftigelsespolitiske indsats, både for så vidt

angår kontaktforløbet, formidlingsindsats som

gennemførelsen af aktive tilbud. Andre aktører vil kunne

inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud,

kontaktforløb og formidling integreres, ligesom andre aktører

kan bidrage med leverance af enkeltstående aktiveringstilbud,

kontaktforløb eller formidling.

3. Den hidtidige redskabsvifte vil fortsat finde anvendelse. Dog

afskaffes intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats, der

erstattes af henholdsvis det personlige kontaktforløb og generelle

bestemmelser om anvendelse af andre aktører. Tilbud om uddannelse som

led i en handlingsplan kan for ledige over 25 og under 60 år inden for

de første 12 måneder af ledighedsforløbet og for ledige

under 25 år og over 60 år inden for de første 6

måneder alene have en varighed på 6 uger.

4. For dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal lønnen

være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af

højeste dagpenge. Der sker en forenkling af beregningen af

arbejdstiden.

5. Ny økonomistyringsmodel i Arbejdsformidlingen.

Loven er omfattet af lovovervågning.

Forslaget indebærer følgende ændringer:

1. Ledige dagpengemodtagere omfattes af et individuelt tilpasset

kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig

kontakt som minimum hver 3. ydelsesmåned. Kravet om aktivering i 75 %

af aktivperioden ophæves og erstattes af det nye kontaktforløb

og et langt mere fleksibelt aktiveringskrav. Målet for

kontaktforløbet i det første ydelsesår er at øge

jobsøgningen og jobformidlingen.

Der skal sikres en bedre og mere individuel service over for

virksomheder og ledige, idet data om nye job og oplysninger om de lediges

kvalifikationer skal være let tilgængelige for alle på

jobformidlingsmarkedet.

Alle dagpengemodtagere bliver omfattet af et individuelt

tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med

personlig kontakt, som minimum hver gang den ledige har modtaget offentlige

ydelser i sammenlagt 3 måneder.

Det nye fleksible aktiveringskrav indebærer, at den

ledige har ret til tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed (for

unge under 25 år og ledige over 60 år efter sammenlagt 6

måneders ledighed). Herefter har den ledige ret til tilbud, hver gang

den ledige har modtage offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6

måneder.

Det nye styrkede kontaktforløb, der i højere

grad muliggør en individualisering af indsatsen, skal sammen med det

nye fleksible aktiveringskrav afløse det stive 75 % krav om

aktivering. Fokus skal rettes imod aktiv jobsøgning og jobformidling.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges

fleksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og kvalifikationer.

Målet med kontaktforløbet er at afkorte søgeperioden og

få den ledige hurtigere og direkte i arbejde. Det intensive kontakt- og

formidlingsforløb vil kræve ekstra ressourcer, der kan flyttes

fra det hidtidige arbejde med aktivering.

Kontakten skal være hyppigere end hver 3.

ydelsesmåned, hvis der er risiko for, at den ledige ikke selv kan finde

tilbage i beskæftigelse, eller hvis der er tale om ledige inden for

områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Kontakten fortsætter gennem hele

ledighedsforløbet, indtil den ledige er kommet i arbejde.

Kontaktforløbet tilrettelægges fleksibelt efter den enkeltes

behov og kan fx bestå af et eller flere af følgende elementer:

afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder,

støtte til udformning af ansøgninger, formidling til job,

kurser i jobsøgning, besøg på forskellige arbejdspladser

med henblik på afklaring af jobønsker, vejledning i brug af

selvbetjeningsredskaber m.v.

Der åbnes mulighed for, at andre aktører kan

inddrages i kontakt - og jobformidlingsarbejdet.

Der etableres et fælles digitalt datagrundlag

på tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der

sikrer vidensdeling mellem myndighederne og vil bidrage til større

overblik og bedre koordination af indsatsen. Med den nye Job- og CV-Bank

»Jobnet.dk« vil der blive tale om et redskab til en bedre og mere individuel

service over for virksomheder og over for ledige. Job- og CV-banken skaber

således gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende og

dermed en afdækning af eventuelle flaskehalsområder. Alle ledige

skal inden for den første måned lægge relevante

oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og tidligere joberfaringer ind.

»Jobnet.dk« skal bidrage til målrettet formidling af særligt

udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder etniske grupper,

handicappede m.v.

Alle, herunder private formidlingsaktører, vil

få gratis adgang til »Jobnet.dk«, således at data om nye job og

om de lediges kvalifikationer er let tilgængelige for alle, der

arbejder med jobformidling. Alle job lægges efter aftale med

virksomhederne ind i »Jobnet.dk«.

2. Andre aktører inddrages i hele arbejdsformidlingens

beskæftigelsespolitiske indsats, både for så vidt

angår kontaktforløbet, formidlingsindsatsen som

gennemførelsen af aktive tilbud. Andre aktører vil kunne

inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud,

kontaktforløb og formidling integreres, ligesom andre aktører

kan bidrage med leverance af enkeltstående aktiveringstilbud,

kontaktforløb eller formidling.

Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange

forskellige job og mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og

uddannelsesniveauer. En individuel og fleksibel indsats for alle ledige

kræver derfor en bred indsigt i de enkelte brancher og faggruppers

særlige forhold.

Arbejdsformidlingen vil aldrig alene kunne sikre fuld

indsigt i hele arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingen har således ikke

tilstrækkelig andel af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet

og kendskab til alle målgrupper til alene at kunne foretage en effektiv

matchning af ledige og ubesatte stillinger. Der er således en

række andre væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af

andre aktører end arbejdsformidlingen. De skal derfor fremover

inddrages målrettet i kontakt- og formidlingsindsatsen.

Andre aktører såvel små som store -

med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal

fremover i langt større omfang inddrages i hele

beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløbet, formidlingsarbejdet

og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud. Andre

aktører kan fx være private virksomheder, vikarbureauer,

konsulentfirmaer, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, faglige organisationer

og foreninger.

Andre aktører kan inddrages i sammenhængende

forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres.

Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af

enkeltstående aktive tilbud, kontaktforløb eller formidling. Som

udgangspunkt lægges der ikke nogen begrænsninger på de

aktiviteter, som andre aktører kan varetage f.eks. rammer for

varighed, indhold og pris ved inddragelse af andre aktører. Det

afgørende er, at indsatsen er tilpasset den enkeltes ressourcer og

behov, og at der er et klart og målrettet jobsigte.

Inddragelse af andre aktører vil ske i

overensstemmelse med de almindelige udbudsregler.

Der sker ikke myndighedsoverdragelse til anden

aktør, herunder for visitationsopgaver og sanktionsvurderinger.

Når flere aktører (offentlige eller private)

med samme effektivitet kan forventes at bringe den ledige i

beskæftigelse, skal den ledige selv have mulighed for at

vælge.

Der sigtes mod en bred og fleksibel brug af andre

aktører på forskellige måder. Andre aktører kan

inddrages såvel ved generelle samarbejdsaftaler/partnerskaber uden

betalingsrelationer som ved udbud og køb af enkeltydelser eller

større sammenhængende forløb.

De ydelser, som købes hos andre aktører,

skal så vidt muligt omfatte aktiviteter, der er målrettet

ordinært eller støttet job.

Med henblik på at sikre kvalitet via specialisering

gives der mulighed for i langt højere grad at gennemføre udbud

på tværs af regioner, herunder via landsdækkende

rammeaftaler og samarbejdsaftaler.

Målet er, at der ved inddragelse af andre

aktører som hovedregel bliver tale om resultatafhængig betaling.

Betalingen kan differentieres alt afhængig af, hvilke tilbud der er

behov for for at få den ledige i beskæftigelse. Formålet er

at skabe større fokus på effekter og resultater end på

volumen i indsatsen. Betingelsen for udbetaling af resultatafhængig

aflønning er som udgangspunkt, at den ledige er i et varigt

ordinært job i en periode efter forløbets afslutning.

For at sikre en betydelig inddragelse af andre

aktører i beskæftigelsesindsatsen opstilles mål for, i

hvor stor en del af indsatsen arbejdsformidlingen skal inddrage andre

aktører. Der vil i forbindelse med kontraktprocessen for

arbejdsformidlingen blive fastlagt måltal for inddragelse af andre

aktører, og i den forbindelse vil det regionale

arbejdsmarkedsråd blive inddraget i en nærmere drøftelse

af den overordnede udmøntning af resultatkontraktens mål.

Der afsættes ikke en selvstændig

økonomisk ramme til betaling af andre aktører.

Arbejdsformidlingen indarbejder forløb købt hos andre

aktører indenfor arbejdsformidlingens ramme til drift af aktivering

m.v.

Arbejdsformidlingen fremlægger informationer om egne

enhedsomkostninger på hjemmesider mv., således at

konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

3. Den hidtidige redskabsvifte vil fortsat finde anvendelse. Intensiv

jobsøgning og særlig formidlingsindsats afskaffes og erstattes

af det intensiverede kontaktforløb og generelle bestemmelser om

anvendelse af andre aktører.

Tilbud om uddannelse som led i en handlingsplan kan for ledige over 25

og under 60 år inden for de første 12 måneder af

ledighedsforløbet og for ledige under 25 og over 60 år inden for

de første 6 måneder alene have en varighed på 6

uger.

Aftalen medfører en væsentlig forenkling af

redskabsviften, således at antallet af redskaber fra de

nugældende mange ordninger reduceres til 3 generelle ordninger. Da der

er tale om væsentlige ændringer i såvel det kommunale som

AF-systemet vil disse først kunne gennemføres i såvel

arbejdsformidlingen som kommunerne med virkning fra 1. juli 2003.

I dette lovforslag vil der dog allerede nu blive foretaget

de ændringer, der uden de store vanskeligheder vil kunne

gennemføres i AF-systemet. Det foreslås således, at

redskaberne intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats

ophæves som en følge af, at det intensive kontaktforløb

og brugen af andre aktører gennemføres med virkning fra 1.

januar 2003.

Det nye i lovforslaget er, at der er frit redskabsvalg i

hele ydelsesperioden. Dog vil det alene være muligt at give tilbud om

uddannelse som led i en handlingsplan i op til 6 uger indenfor de

første 12 måneders ledighed. Til unge under 25 år og

ledige over 60 år vil der indenfor de første 6 måneders

ledighed kunne gives tilbud om uddannelse i 6 uger. Der gives således

mulighed for kortvarig opkvalificering med henblik på, at en ledig kan

påtage sig ordinært arbejde.

Der kan altid iværksættes danskundervisning,

og der vil fortsat være mulighed for at iværksætte

voksenlærlingeforløb for ledige m.v., herunder

voksenlærlingeforløb på social- og sundhedsområdet,

gennem hele ledighedsforløbet.

Den gældende adgang til selvvalgt uddannelse i op

til 6 uger fastholdes.

4. For dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal lønnen

være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af

højeste dagpenge.

Efter gældende regler modtager ledige i aktivering

forskellige ydelser afhængig af, hvilken aktivering de deltager i.

Udgangspunktet er således en ydelse svarende til den lediges

individuelle dagpenge. Undtagelser herfra er under aktivering i offentlig

jobtræning og i individuel jobtræning, hvor den aktiverede efter

gældende regler har været berettiget til en ydelse svarende til

maksimale dagpenge, samt under aktivering i privat jobtræning, hvor den

ledige modtager den overenskomstmæssig løn.

Det indgår i aftalen, at der skal ske en

harmonisering af ydelserne, således at ydelsen, uanset om den ledige er

i aktivering eller ej, vil være individuelle dagpenge eller en ydelse

der med visse beregningstekniske forskelle svarer hertil, dog mindst 82 %

af maksimale dagpenge. Unge under 25 år, der er under uddannelse, vil

dog fortsat alene være berettiget til uddannelsesgodtgørelse

svarende til 50 % af maksimale dagpenge.

Beregningen af arbejdstiden i offentlig jobtræning

har givet anledning til store problemer, og de gældende bestemmelser

har pålagt arbejdsgiveren at justere arbejdstiden flere gange ved

aktiveringsforløb af mere end få måneders varighed. Det

foreslås derfor, at der fastsættes bestemmelser om beregning af

en fast arbejdstid under hele jobtræningsforløbet under hensyn

til timelønnen og kendte reguleringer heraf under

forløbet.

5. Ny økonomistyringsmodel af arbejdsmarkedsindsatsen for

forsikrede ledige.

De nuværende principper for økonomistyringen

bygger dels på en opdeling i en bevilling til dagpengeperioden og en

bevilling til aktivperioden og dels på gennemsnitspriser for tilbud.

Disse principper har betydet en begrænset fleksibilitet i anvendelsen

af de samlede midler til beskæftigelsesindsatsen i arbejdsformidlingen.

Det skyldes blandt andet, at økonomistyringen har været

tilrettelagt med udgangspunkt i styringen af indsatsen i aktivperioden (de

sidste 3 år af den samlede dagpengeperiode), herunder en samlet

gennemsnitspris omfattende udgifter til både drift og

forsørgelse, samt til kravet om aktivering af ledige i 75 % af

aktivperioden.

Med de foreslåede ændringer i

beskæftigelsespolitikken er der derfor behov for at justere

økonomistyringen, således at den understøtter det

generelle kursskifte i retning af større fokus på

jobsøgning og formidling og samtidig mere fleksibilitet og kvalitet i

aktiveringsindsatsen. De økonomiske midler i arbejdsmarkedsindsatsen

for forsikrede ledige skal derfor kunne anvendes mere fleksibelt.

Der foreslås derfor, at driftsudgifterne til

aktivering m.v. styres som en fast ramme, der fordeles mellem regionerne.

Driftsmidlerne kan anvendes frit til køb af uddannelse, køb af

kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører osv. Der styres

ikke længere på en gennemsnitspris for tilbud.

Udgifterne til forsørgelse for dagpengemodtagere

under aktivering opføres - i lighed med det kommunale område -

på en særskilt ramme, hvor der vil være mulighed for at

optage merudgifter i løbet af året, hvis udgifterne overstiger

det forudsatte.

Den nuværende sondring mellem bevilling til

dagpengeperioden og en bevilling til aktivperioden i AF-systemet

afskaffes.

Med udskillelse af forsørgelsesudgifter under

aktivering fra driftsrammen til aktivering opnås, at styringen

fokuserer på de udgifter (køb af uddannelse,

kontaktforløb, vejledning mv.) der reelt er styrbare. En

særskilt ramme til driftsmidlerne bidrager endvidere til at

synliggøre de reelle statslige udgifter til aktivering. Dette

hænger sammen med, at forsørgelsesudgifter til de ledige er en

offentlig udgift uafhængig af, om den ledige er i aktivering eller

på passiv forsørgelse.

Ændringerne i økonomistyringen vil skabe

større fleksibilitet i den regionale bevillingsanvendelse, herunder

til prioritering af en regional flaskehalsindsats, og vil give adgang til

mere frit at bruge andre aktører til at gennemføre formidling,

kontaktforløb og aktiveringsforløb på

resultatafhængige vilkår. Samtidig vil udskillelsen af

driftsudgifterne fra forsørgelse under aktivering udgøre en

administrativ lettelse i arbejdsformidlingen og være mere i tråd

med styringen af den kommunale indsats, hvor driftsudgifterne er

opført på en selvstændig konto. Samtidig

overgår ansvaret for det regnskabsmæssige tilsyn med de ydelser,

arbejdsløshedskasserne udbetaler til Arbejdsdirektoratet.

Arbejdsdirektoratet varetager i forvejen det administrative tilsyn til

arbejdsløshedskassernes udbetaling af uddannelsesgodtgørelse

m.v. Udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne til

jobtræning og individuel jobtræning overgår fra

Arbejdsformidlingen til Socialministeriet, der herefter varetager

udbetalingsadministration m.v. i forhold til jobtræning og individuel

jobtræning i (amts)kommunerne. Socialministeriet varetager herefter med

udgangspunkt i revisorpåtegnede årsopgørelser fra

(amts)kommunerne den regnskabsmæssige kontrol med (amts)kommunernes

anmodninger om udbetalinger af tilskud til jobtræning og individuel

jobtræning.

Økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

Samlet ventes lovændringerne at medføre

grundlæggende omlægninger af den beskæftigelsespolitiske

indsats. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser af tiltagene er

derfor behæftet med usikkerhed.

Med ændringerne lægges der op til at skifte

fokus fra aktivering over i retning af øget formidling, et mere

intensivt kontaktforløb og øget kontakt mellem ledige og

virksomheder. Der er tale om en reorganisering af indsatsen, som

indebærer dybtgående ændringer af arbejdsgange i

arbejdsformidlingen. Umiddelbart ventes tiltagene at medføre

væsentlige forenklinger samt kvalitets- og effektivitetsforbedringer i

forhold til den eksisterende beskæftigelsesindsats.

Samlet vurderes dette at medføre mindreudgifter til

den aktive beskæftigelsesindsats i år 2003 på 210 mio. kr.,

214 mio. kr. i 2004 og 244 mio. kr. i 2005 og de efterfølgende

år. Disse udgifter skal ses i sammenhæng med de øvrige

forslag, der udmønter »Flere i arbejde«. Hertil kommer, de mindskede

forsørgelsesudgifter, som følge af, at flere, som før

var på forsørgelse, vil komme i beskæftigelse.

Nedenfor gennemgås de mulige økonomiske

konsekvenser af de enkelte forslag.

Fokus på jobsøgning og formidling, mere fleksibilitet i

aktiveringsindsatsen og afbureaukratisering af økonomistyringen

Fremover kan opkvalificering igangsættes fleksibelt

i hele ledighedsperioden, idet sondringen mellem dagpenge- og aktivperioden

ophæves. Det giver sammen med ophævelsen af 75 pct. kravet

mulighed for en mere fleksibel og individuelt målrettet anvendelse af

aktiveringsmidlerne. Ændringerne giver samtidig adgang til mere frit at

bruge andre aktører i hele indsatsen.

Det ny minimumskrav til aktivering

Det ny minimumskrav til aktivering vurderes at

medføre, at relativt flere personer vil få

beskæftigelsesrettede tilbud samtidig med, at den gennemsnitlige

varighed af forløbene fremover vil forventes afkortet. Dette skal

endvidere ses i lyset af den større vægt, der lægges

på målrettede formidlings- og opkvalificeringsforløb.

Den mere effektive visitering i retning af mere

målrettede tilbud forventes at ændre den nuværende

redskabssammensætning i aktiveringsindsatsen. Indsatsen vil i

højere grad omfatte tilbud, der bringer ledige og virksomheder

tættere sammen, f.eks. arbejdspraktik og jobtræning. På den

baggrund skønnes ophævelsen af 75 procents kravet og

målretningen af indsatsen at medføre en mindreudgift i 2003 og

de efterfølgende år på ca. 160 mio. kr. Besparelsen

fremkommer dels ved færre udgifter til køb af uddannelse dels

ved mindre udgifter til forsørgelse som følge af billigere

redskabssammensætning ved uændret aktivitetsniveau.

Forslag om op til 6 ugers uddannelse inden for første

ledighedsår

Den primære fokus på jobsøgning og

formidling medfører, at der ikke kan igangsættes

længerevarende uddannelsesaktiviteter over 6 uger før efter 12

måneders ledighed. For unge under 25 år og ledige over 60

år gælder særlige regler. Det skønnes at

medføre en samlet mindreudgift i 2003 og de efterfølgende

år på 125 mio. kr. Heraf udgør besparelsen på

udgifter til forsørgelse 50 mio. kr. som følge af en

ændret redskabsfordeling.

Det intensive kontaktforløb

Det skønnes, at forslaget om et individuelt

tilpasset kontaktforløb hver 3. ydelsesmåned vil medføre

merudgifter i størrelsesorden 50 mill. kr. i 2003, idet det forventes,

at der skal gennemføres mindst 80.000 flere personlige kontakter med

forsikrede ledige. Det er forudsat, at hovedparten af disse

kontaktforløb vil skulle gennemføres via andre

aktører.

Individuel sats ved offentlig jobtræning

Efter de gældende regler må lønnen

efter arbejdsmarkedsbidrag til dagpengemodtagere i jobtræning hos

offentlige arbejdsgivere ikke overstige dagpengenes højeste

beløb. Lovforslaget indebærer, at lønnen efter

arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med dagpengemodtagerens

individuelt beregnede dagpenge, dog mindst 82 pct. af dagpengenes

højeste beløb. Den ugentlige arbejdstid nedsættes

så lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med

de individuelle dagpenge.

Antallet af dagpengemodtagere i jobtræning hos

offentlige arbejdsgivere skønnes i 2002 at udgøre ca. 11.600

helårspersoner. Med udgangspunkt i hidtidig udbetalte beløb

skønnes forslaget at medføre en mindreudgift for de offentlige

arbejdsgivere til løn til dagpengemodtagere i jobtræning

på ca. 5 mill. kr. i 2003 og ca. 9 mill. kr. i 2004 og de

følgende år.

Løntilskuddet til de offentlige arbejdsgivere fra

arbejdsformidlingen vil blive reduceret tilsvarende som følge af

nedsættelsen af arbejdstiden. For de offentlige arbejdsgivere vil

forslaget således ikke have økonomiske konsekvenser.

Forslaget vil samlet betyde mindreudgifter for

arbejdsformidlingen til løntilskud til dagpengemodtagere i

jobtræning hos offentlige arbejdsgivere på ca. 5 mill. kr. i 2003

og ca. 9 mill. kr. i 2004 og de følgende år.

Intensiv jobsøgningsindsats

Aktiveringsredskabet »Intensiv jobsøgningsindsats«

udgår som aktiveringsredskab i 2003 som følge af »Flere i

arbejde«. Personerne vil fremover modtage dagpenge, hvorfor udgiften til

forsørgelse flyttes rent teknisk fra forsørgelseskontoen under

aktivrammen til dagpengekontoen. Der var på FFL 2003 budgetteret med

ca. 2.000 helårspersoner på ordningen. Den samlede aktivitet

på forsørgelseskontoen under den aktive arbejdsmarkedspolitik

justeres på den baggrund tilsvarende.

Samarbejdsaktiviteter og kompetenceudvikling af medarbejdere

Der afsættes 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens

ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem

arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke

sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system.

Beløbet finansieres ved omprioritering inden for rammen til aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

For at understøtte implementeringen af

handlingsplanen »Flere i arbejde« skal medarbejderne i arbejdsformidlingen og

kommunerne have tilbud om kompetenceudvikling. Der afsættes 30 mio. kr.

i 2003 og 30 mio. kr. i 2004 til uddannelsesinitiativer og

kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdsformidlingen og kommunerne.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget skønnes samlet at medføre

mindreudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i år 2003

på 210 mio. kr., 214 mio. kr. i 2004 og 244 mio. kr. i 2005 og de

efterfølgende år.

Samlet offentlig besparelse som følge af lovforslaget. Mill.

kr.

2003

2004

2005

2006

Minimumskrav til aktivering

-160

-160

-160

-160

6 ugers varighedsbegrænsning på uddannelse inden

for første ledighedsår

-125

-125

-125

-125

Individuelt kontaktforløb

50

50

50

50

Individuel sats ved offentlig jobtræning

-5

-9

-9

-9

Kompetenceudvikling af medarbejdere

30

30

-

-

Besparelse i alt

-210

-214

-244

-244

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have direkte

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som jobnet.dk,

de intensive kontaktforløb målrettet job og inddragelse af andre

aktører i indsatsen vurderes at medføre positive

strukturvirkninger m.v., som vil gøre det lettere for virksomhederne

at rekruttere arbejdskraft.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Kontatkforløbet medfører øget

personlig kontakt med Arbejdsformidlingen/andre aktører gennem hele

ledighedsforløbet. Det indebærer en mere individuel og

målrettet indsats til gavn for den enkelte. Ibrugtagningen af det nye

værktøj Job- og CV-banken »jobnet.dk« betyder, at alle ledige

tilmeldt arbejdsformidlingen fremover skal lægge deres CV i banken.

Dette forventes, at synliggøre den enkeltes kvalifikationer og

kompetencer på arbejdsmarkedet og dermed øge den enkeltes

jobmuligheder.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige

aspekter.

Forholdet til EU-retten

De tidligere indførte tilskudsordninger

vedrørende jobtræning og individuel jobtræning hos private

arbejdsgivere samt jobrotation, der indeholder statsstøtte, og som

derfor har været anmeldt til Europa-Kommissionen, der har godkendt

ordningerne, berøres ikke af de foreslåede ændringer af

loven. Lovforslaget indeholder heller ikke i øvrigt EU-retlige

aspekter.

Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring

i:

- Landsarbejdsrådet

- Kommunernes Landsforening

- Amtsrådsforeningen

- Finansministeriet

- Økonomi- og Erhvervsministeriet

- Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

- Undervisningsministeriet

- Socialministeriet

- Københavns kommune

- Frederiksberg kommune

- Datatilsynet

- AF-regionerne

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

I 2003: 290 mill. kr.

I 2004-2006: 294 mill. kr.

I 2003-2004: 80 mill. kr.

I 2005-2006: 50 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Administrative forenklinger, herunder digitalisering af

forretningsgange.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Færre omkostninger ved rekruttering af

arbejdskraft

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative forenklinger ved rekruttering af arbejdskraft.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forenkling og digitalisering af forretningsgange letter

borgernes adgang til arbejdsmarkedssystemet

Ingen

Forholdet til EU-retten

De tidligere indførte tilskudsordninger

vedrørende jobtræning og individuel jobtræning hos private

arbejdsgivere samt jobrotation, der indeholder statsstøtte, og som

derfor har været anmeldt til Europa-Kommissionen, der har godkendt

ordningerne, berøres ikke af de foreslåede ændringer af

loven. Lovforslaget indeholder heller ikke i øvrigt EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er af redaktionel karakter og er en følge

af den kongelig resolution om ressortomlægning.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at det i loven præciseres, at

arbejdsmarkedsparate ledige, det vil sige ledige dagpengemodtagere og ledige

kontanthjælpsmodtagere, som modtager kontanthjælp alene på

grund af ledighed, skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Det foreslås

endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

hvordan til- og afmelding skal ske, herunder at tilmelding kan ske digitalt,

det vil sige via Internettet.

Til nr. 4

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse foreslås

tilrettet således, at den alene vedrører formidling,

særlige formidlingsaktiviteter samt fleksibilitetsfremmende ydelse.

Hjemlen til at fastsætte regler om den lediges kontakt med

arbejdsformidlingen er medtaget i forslaget til affattelse af § 10 c,

jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Hjemlen til at

fastsætte regler om støtte til arbejdssøgende, der

skifter bopæl i forbindelse med job (fleksibilitetsfremmende ydelse)

har hidtil været indfortolket i »særlige formidlingsaktiviteter«,

men præciseres med den foreslåede formulering.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. blive

udmøntet således, at arbejdsformidlingen kan pålægge

den ledige at søge konkrete job, som er slået op i Job- og

CV-banken. Der vil endvidere blive fastsat regler om procedurer for

formidling af arbejde, herunder når en anden aktør varetager

formidlingsindsatsen.

Til nr. 5

I det nye kapitel 3 a foreslås fastsat regler om den

lediges pligt til at give formidlingsrelevante oplysninger, om Job- og

CV-banken, og om et individuelt kontaktforløb med den ledige.

Til § 10 a

For at forbedre de lediges mulighed for at komme i arbejde

og samtidig forbedre arbejdsformidlingens, kommunernes,

arbejdsløshedskassernes og andre aktørers mulighed for at

understøtte de lediges jobsøgning, etableres en Job- og

CV-bank, »jobnet.dk«. Med Job- og CV-banken skabes et større overblik

og gennemsigtighed i udbudet af job og arbejdssøgende og herigennem et

mere fleksibelt arbejdsmarked.

Den lediges forpligtelse til efter forslagets

stk. 1 at give formidlingsrelevante oplysninger vil som

udgangspunkt kunne opfyldes ved afgivelse af oplysninger i Job- og

CV-banken.

Det foreslås i stk. 3, at ledige der er

tilmeldt arbejdsformidlingen d.v.s. dagpengemodtagere og

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 4 og forslaget til affattelse af § 3 a, stk. 3 -

hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding skal indlægge

formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken. Dette kan evt. ske ved

at »genaktivere« et tidligere udarbejdet C.V.

Hvis den ledige ikke selv kan lægge sit C.V. ind i

Job- og CV-banken, foreslås det i stk. 4, at den ledige kan

få hjælp hertil af arbejdsformidlingen, kommunen eller

arbejdsløshedskassen.

Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med

kontaktforløbet løbende påse, at oplysningerne i den

lediges C.V. er fyldestgørende.

Til § 10 b

Det foreslås, at der senest en måned efter

tilmelding skal afholdes en samtale med den ledige, hvor der sættes

fokus på, hvordan den ledige aktivt kan søge job. Det skal under

samtalen sikres, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og

CV-banken er tilstrækkelige til, at de kan danne grundlag for

formidling af arbejde. Samtalen kan afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen

eller en anden aktør.

Til § 10 c

Som noget nyt foreslås det i stk. 1, at

alle ledige dagpengemodtagere bliver omfattet af et individuelt tilpasset

kontaktforløb, der skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn

til den enkelte lediges behov og kvalifikationer. Målet med

kontaktforløbet i den første periode er jobsøgning og

formidling. Kontaktforløbet fortsætter gennem hele

ledighedsforløbet, indtil den ledige er kommet i

beskæftigelse.

Det foreslås i stk. 2, at der gennem

hele ledighedsforløbet som minimum skal være kontakt med den

ledige, hver gang den ledige har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3

måneder. Første samtale, der normalt forudsættes afholdt

af arbejdsformidlingen, skal afholdes senest, når den ledige har

modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder

efter tilmelding.

Kontakten, hver gang den ledige har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3

måneder, er et minimumskrav. Kontakten skal være hyppigere, hvis

der er risiko for, at den ledige ikke selv kan opnå ordinær

beskæftigelse, hvis der er tvivl om den lediges rådighed, eller

hvis der er tale om ledige inden for (særlige)

flaskehalsområder.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle

retningslinier for tilrettelæggelsen af kontaktforløbet,

herunder hvilke grupper af ledige, der skal tilbydes et særligt

intensivt kontaktforløb. Som eksempel kan nævnes, at rådet

udpeger, hvilke erhvervsområder, der særligt er

flaskehalsområder. På baggrund af Arbejdsmarkedsrådets

retningslinier afgør arbejdsformidlingen konkret, hvilket

forløb den enkelte ledige skal tilbydes.

Kontakten med den ledige skal ske i form af personligt

fremmøde, dog kan kontakten foregå digitalt, telefonisk eller

på anden måde, når den ledige deltager i tilbud, hvis dette

skønnes hensigtsmæssigt.

Det foreslås i stk. 3, at samtalen skal

sætte fokus på, hvordan den ledige kan søge job, herunder

afdække, hvilke af de støttemuligheder der indgår i

kontaktforløbet, der kan være relevante for den

pågældende. Et tema kan også være en vurdering af, om

den ledige f.eks. på grund af risiko for langvarig ledighed skal have

et tilbud efter kapitel 3-10. I samtalen skal det videre kontaktforløb

fastsættes, og der skal tages stilling til visitation til en anden

aktør.

Det foreslås i stk. 4 en oplistning af,

hvilke aktiviteter der kan indgå i kontaktforløbet. Oplistningen

er ikke udtømmende.

Det foreslås i stk. 5, at

arbejdsformidlingen (eller en anden aktør) gennem

kontaktforløbet foretager en løbende vurdering af den enkelte

ledige.

Det foreslås i stk. 6, at

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke perioder

der medregnes i opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser.

Det foreslås, at perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge,

barseldagpenge, kontanthjælp og dagpenge under ferie medregnes, og at

dette skal ske via udtræk fra et fælles registersystem.

Offentlige forsørgelsesydelser opgøres på uge-niveau. Det

forhold, at perioder med orlovsydelse, dagpenge under ferie, barselsdagpenge

og sygedagpenge skal medregnes i opgørelsen, indebærer dog ikke,

at personer, der modtager disse ydelser skal møde op, før end

de igen er ledige. Hvis der måtte vise sig at være tekniske

vanskeligheder ved at samle alle oplysninger i det fælles

registersystem straks fra lovens ikrafttræden, vil perioder med

barsels- og sygedagpenge eventuelt ikke kunne medregnes fra starten.

Det foreslås i stk. 7, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges

kontakt med arbejdsformidlingen, herunder om de nærmere procedurer for

kontaktforløbet, samt om, hvordan vurderingen skal foretages, herunder

visitationsmetoder i kontaktforløbet.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at andre kan

inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvensændring som følge

af, at kapitel 12 a foreslås ophævet samt at kapitel 11

foreslås ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 23 og 37. Endvidere er forslaget en præcisering af, at

der skal udarbejdes en handlingsplan forud for afgivelse af tilbud om

vejledningsforløb, hvorunder den ledige modtager

uddannelsesgodtgørelse.

Til nr. 8

Det foreslås, at den individuelle handlingsplan kan

udarbejdes af såvel arbejdsformidlingen som en anden, der varetager

indsatsen over for den ledige. Handlingsplanen skal som hidtil tage

udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov, uanset hvem der udarbejder handlingsplanen. Det

foreslås endvidere, at arbejdsformidlingen skal godkende

handlingsplanen, hvis handlingsplanen udarbejdes af en anden end

arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen skal ved godkendelsen vurdere,

hvorvidt beskæftigelsesmålet og aktiviteterne umiddelbart er

rimelige og ligger inden for rammerne af aftalen mellem arbejdsformidlingen

og den anden aktør.

Baggrunden for, at arbejdsformidlingen skal godkende

handlingsplanen, er, at handlingsplanen ud over

beskæftigelsesmål og aktiviteterne for den ledige indeholder

tilsagn om konkrete aktiviteter. Tilsagnene danner grundlaget for bevillinger

m.v. og danner samtidig rammerne for den lediges rådighedsforpligtelse

i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af hensyn til

såvel økonomistyringen som den lediges retssikkerhed vurderes

det, at den del af handlingsplanen, der omhandler tilsagnene, ikke

umiddelbart kan overlades til andre, uden at arbejdsformidlingen godkender

handlingsplanen.

Når handlingsplanen er godkendt af

arbejdsformidlingen, skal den anden aktør ikke underrette

arbejdsformidlingen, hver gang den ledige tilbydes en aktivitet, der ligger

inden for handlingsplanens rammer.

Den ledige har mulighed for at klage til det regionale

arbejdsmarkedsråd over handlingsplanen og de aktiviteter, som

aktøren igangsætter set i forhold til handlingsplanen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger vedrørende inddragelse af andre aktører.

Til nr. 9

Tilskudsordningen med jobtræning hos private

arbejdsgivere indeholder statsstøtte og har derfor været anmeldt

til Europa-Kommissionen, der har godkendt ordningen under forudsætning

af, at ordningen er forbeholdt ledige, der ikke umiddelbart kan opnå

ordinær beskæftigelse, det vil sige ledige, der er omfattet af

målgruppen for den tidlige forebyggende indsats samt ledige med mindst

12 måneders sammenlagt ledighed.

Forslaget i § 13, stk. 2, er en

præcisering heraf.

For så vidt angår opgørelse af

sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler

om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som

forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Efter de hidtil gældende regler kan ledige i

aktivperioden, der ansættes i offentlig jobtræning højest

modtage en løn, der udgør dagpengenes højeste

beløb. Som noget nyt foreslås det i § 13,

stk. 4, at der indføres et generelt indkomstloft, som

gælder for hele ledighedsperioden, og som skal være på

niveau med den lediges individuelle dagpengesats, dog mindst udgøre

82% af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede, i hele perioden.

Som noget nyt foreslås endvidere i § 13,

stk. 5, at antallet af beregnede arbejdstimer oprundes til

nærmeste hele antal timer. Oprundingen sker på ugebasis og

indebærer, at den ugentlige løn til den ledige kan overstige den

individuelle dagpengesats. Samtidig foreslås det, at arbejdstiden

fastsættes for hele ansættelsesperioden. Der vil således

ikke længere skulle ske løbende reguleringer i arbejdstiden,

idet der i beregningen af arbejdstiden skal tages højde for kendte

reguleringer i timelønnen. På baggrund af de kendte reguleringer

fastsættes der et gennemsnit af timelønssatserne, hvorefter

arbejdstidsberegningen foretages. Timelønssatserne vægtes i

forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given timelønssats

udgør af den samlede ansættelsesperiode. Den gennemsnitlige

timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle

dagpengesats i ansættelsesperioden. Det er den offentlige arbejdsgiver,

der beregner arbejdstiden, herunder på baggrund af arbejdsformidlingens

oplysninger om den lediges individuelle dagpengesats. Forslaget om, at 2.

pkt. i § 13, stk. 6, ophæves, er en konsekvens af

forslaget om fastsættelse af arbejdstid for

kontanthjælpsmodtagere i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 13, stk. 8, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at

lønnen og arbejdstiden i jobtræning hos en offentlig

arbejdsgiver nedsættes, hvis den ledige har ordinær

beskæftigelse.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvens af, at der i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperioden, og at der i stedet fastsættes en ny

opgørelse af sammenlagt ledighed. Som hidtil kan private

arbejdsgivere, der ansætter ledige, der har særlig risiko for

langvarig ledighed, modtage tilskud i mere end 6 måneder. Der henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det

fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen af

sammenlagt ledighed vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af

ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 11

Efter den hidtidige bestemmelse i § 15 kan ministeren

fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år

er beskæftiget i samme jobtræningsstilling, skal have ret og

pligt til vejledning om, hvordan mulighederne for at opnå ordinær

beskæftigelse kan forbedres. Det foreslås, at bestemmelsen

ophæves som følge af, at vejledning nu sker som led i det

foreslåede individuelle kontaktforløb.

Til nr. 12

Målet med kontaktforløbet inden for den

første periode, indtil den ledige skal have et tilbud, er

primært jobsøgning og formidling, og derfor foreslås det,

at tilbud om uddannelse som noget nyt underlægges en

varighedsbegrænsning på 6 uger.

For ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år

foreslås det i § 16 a, stk. 2, at begrænsningen

gælder inden for de første 12 måneders sammenlagt

ledighed.

For ledige under 25 år samt ledige mellem 60 og 65

år foreslås det i § 16 a, stk. 1 og 3, at

begrænsningen gælder i de første 6 måneders

sammenlagt ledighed. Begrænsningen gælder dog ikke

danskundervisning herunder specialundervisning for

ledige med ordblindevanskeligheder der altid kan

iværksættes.

Der vil endvidere fortsat være mulighed for 6 ugers

selvvalgt uddannelse efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse. Herunder vil tilbud om uddannelse i henhold til en

handlingsplan kunne kombineres med selvvalgt uddannelse, der dog som efter

de gældende regler ikke kan indgå i en handlingsplan. For

så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det

fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen vil

blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i

dagpengesystemet.

Til nr. 13

Som følge af, at muligheden for at anvende

uddannelsestilbud inden for de første 12 henholdsvis 6 måneders

sammenlagt ledighed foreslås begrænses, jf. bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at bestemmelsen om at

kunne deltage i en erhvervsrettet uddannelse uden handlingsplan

ophæves.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperioden, og at der i stedet fastsættes en ny

opgørelse af ledighed. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive

fastsat regler om, at opgørelsen af sammenlagt ledighed vil blive

foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i

dagpengesystemet.

Til nr. 15 og 16

Det gældende indkomstloft på dagpengenes

højeste beløb ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere

i individuel jobtræning foreslås i § 23, stk. 3,

ændret til et beløb, der er på niveau med den lediges

individuelle dagpengesats, dog mindst udgøre 82% af højeste

dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden.

Som noget nyt fastsættes endvidere, at antallet af

beregnede arbejdstimer oprundes til nærmeste hele antal timer, hvilket

indebærer, at den samlede løn til den ledige vil kunne overstige

et beløb, der svarer til den lediges individuelle dagpengesats.

Oprundingen sker på ugebasis.

Det foreslås i § 23, stk. 4, at

arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden, idet der

tages højde for kendte reguleringer i den individuelle

dagpengesats.

Det foreslås i § 23, stk. 5, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ydelsen og

arbejdstiden i individuel jobtræning nedsættes, hvis den ledige

har ordinær beskæftigelse.

Til nr. 17

Forslaget om ophævelse af muligheden for at få

tilbud om intensiv jobsøgning skal ses i sammenhæng med

forslaget om, at der indføres et individuelt kontaktforløb for

den ledige i hele ledighedsforløbet. Der henvises til

bemærkningen til lovforslagets § 1, nr. 5.

Forslaget om ophævelse af muligheden for at få

tilbud om særlig formidlingsindsats skal ses i sammenhæng med

forslaget om, at andre aktører generelt kan inddrages fleksibelt i

hele arbejdsmarkedsindsatsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 8.

Til nr. 18

Det foreslås, at der afsættes 30 mio. kroner

under arbejdsformidlingens ramme til at iværksætte

samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre

aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og

arbejdsmarkedspolitiske system.

Midlerne kan anvendes til bl.a. etablering og drift af

fælles lokaliteter, aflønning af projektledere eller andet

personale, der skal bidrage til løsning af særlige

forsøgsaktiviteter samt til resultataflønning af personale, der

indgår i forsøget. Midlerne forudsættes anvendt til

aktiviteter, der supplerer den generelle indsats og den eksisterende

organisering. Bevillingen kan anvendes til evaluering af de enkelte

forsøg.

Til nr. 19

Ændringen en konsekvens af forslaget om, at

muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning, særlig

formidlingsindsats samt uddannelse uden handlingsplan foreslås

ophævet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 13 og 17. Samtidig foreslås det, at muligheden for at

få befordringsgodtgørelse ved deltagelse i jobtræning hos

offentlige arbejdsgivere gælder i hele ledighedsperioden

Til nr. 20

Som følge af ressortomlægning, hvorefter

beskæftigelsesministeren tillige har det ressortmæssige ansvar

for reglerne om tilbud til kontanthjælpsmodtagere, er den

gældende § 27, stk. 5, uden selvstændigt indhold og

foreslås derfor ophævet.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at

kapitel 12 a foreslås ophævet, samt at kapitel 11 foreslås

ændret. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 23 og 37.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at opgørelsen af

sammenlagt ledighed foretages efter samme principper som opgørelsen af

forbrug af ydelsesperioder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

dog således at der vil blive taget hensyn til den lediges faktiske

tilknytning til arbejdsmarkedet, f.eks. ved at ledige med periodevis

deltidsbeskæftigelse ikke opnår retten til tilbud på samme

tidspunkt som ledige, der i hele perioden er fuldt ledige. I

opgørelsen vil følgende perioder herefter kunne

medregnes:

- perioder, hvor den ledige modtager dagpenge,

- perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 3 og 5-10 i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

- perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 11 a i lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler

ydelser under uddannelsen,

- perioder, hvor den ledige ikke deltager i tilbud, og hvor den ledige

får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af

direktøren for Arbejdsdirektoratet,

- perioder på op til 6 uger, hvor den ledige under ledighed

modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel,

- uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og

- uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Opgørelsen af de 12 henholdsvis 6 måneders

sammenlagt ledighed foretages på ny, hvis den ledige har genoptjent

dagpengeretten i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dette svarer til hidtidige opgørelsesprincipper i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Opgørelsen af sammenlagt ledighed

skal anvendes i relation til lovforslagets § 1, nr. 9, 10, 12, 14, 28,

30 og 34.

Til nr. 22

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperiode.

Til nr. 23

Det foreslås, at kapitel 11 fastsætter de

bestemmelser om ret og pligt til tilbud, der gælder for alle ledige

dagpengemodtagere. I kapitel 11 a og 12 er fastsat de rettigheder, der

gælder for ledige på under henholdsvis over 25 år. Samtidig

samles pligtbestemmelserne i dette kapitel. Der er således ikke

tilsigtet nogen ændring i den lediges pligt til at tage imod

tilbud.

Til nr. 24

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperiode.

Til nr. 25

Forslaget er en konsekvens af, at § 19 ophæves.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 26

Det foreslås i § 30, stk. 1, at der

fastsættes en bestemmelse, der generelt regulerer den lediges pligt til

at tage imod tilbud. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til

den lediges pligt til at tage imod tilbud efter de gældende regler.

De 58-59-årige er omfattet af forslagene om det

individuelle kontaktforløb hver 3. ydelsesmåned og om

minimumskravet til tilbud, idet det for denne gruppe er særligt

afgørende, at der fremover er en tidlig og individuel kontakt, der er

målrettet ordinære job.

Det foreslås dog i § 30, stk. 2, at

den hidtidige mulighed for at fritage 58-59 årige fra pligten til

tilbud opretholdes og udvides til at gælde i hele

ledighedsforløbet. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en

konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale

arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til

tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år.

Arbejdsmarkedsrådene skal dog i forbindelse med

førstkommende kontraktforhandlinger prioritere, hvilke initiativer der

skal tages for at sikre den mest effektive tilbagevenden til arbejdsmarkedet

for de ældre.

For at understøtte, at ledige over 50 år

får job hurtigst muligt, tages samtidig en række initiativer til

at opdyrke netværk og jobklubber samt målrettet brug af

Beskæftigelsesministeriets seniorpulje.

Til nr. 27

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 28

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperiode. I stedet foreslås det fastsat, at ret til

tilbud om uddannelse indtræder efter sammenlagt 6 måneders

ledighed. Det er arbejdsformidlingen, der skal sikre, at den ledige får

opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt angår pligten for den

ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 26.

For så vidt angår opgørelse af

sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler

om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som

forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 29

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at

pligten til tilbud generelt reguleres i kapitel 11, jf. bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 30

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperiode. I stedet foreslås det fastsat, at ret til

tilbud indtræder efter sammenlagt 6 måneders ledighed. For

så vidt angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud,

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

For så vidt angår opgørelse af

sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler

om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som

forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.

Til nr. 31

Som en del af det nye minimumskrav, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det i

§ 32 e, stk. 1, at der efter ophør af det

første tilbud i henhold til §§ 32 a-32 c skal gives tilbud, hver

gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i

sammenlagt 6 måneder.

Det er arbejdsformidlingen, der skal sikre, at den ledige

får opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt angår pligten

for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 26.

I opgørelsen af offentlige

forsørgelsesydelser medregnes perioder med dagpenge, orlovsydelse,

sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og feriedagpenge. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, til

§ 10 c.

Udover de rettigheder, der er fastsat i §§ 32 a, 32

b, 32 c, 32 d, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, 29, 30

og 31, og som arbejdsformidlingen har en forpligtelse til at tage initiativ

til, foreslås det, at den ledige har ret til tilbud, hvis den ledige

anmoder herom. Retten indebærer ikke, at den ledige har ret til et

nærmere bestemt tilbud. Arbejdsformidlingen skal således fortsat

vurdere, hvorvidt det ønskede tilbud vil være i overensstemmelse

med såvel den lediges ønsker og forudsætninger som

arbejdsmarkedets behov.

Til nr. 32

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 33

Forslaget er en konsekvens af, at muligheden for at

få tilbud om intensiv jobsøgning samt særlig

formidlingsindsats, foreslås ophævet. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

17.

Til nr. 34

Efter de hidtil gældende regler har ledige i

aktivperioden ret og pligt til tilbud i hele perioden. Det er administrativt

fastsat, at arbejdsformidlingen skal påse, at den samlede aktivering

for den enkelte ledige udgør mindst 75 pct. af aktivperioden.

Det foreslås, at principperne om ret og pligt til

tilbud opretholdes, men at 75 pct.-kravet ophæves og erstattes af et

nyt minimumskrav.

Minimumskravet indebærer, at ledige

dagpengemodtagere på mellem 25 og 60 år efter § 33,

stk. 2, har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders

sammenlagt ledighed, og at ledige på mellem 60 og 65 år efter

§ 33, stk. 3, har ret til at modtage tilbud efter 6

måneders sammenlagt ledighed.

For så vidt angår opgørelse af

sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler

om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som

forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet. Ret til tilbud indtræder

således på nogenlunde samme tidspunkt som efter de hidtidige

regler om ret og pligt i aktivperioden. Det er arbejdsformidlingen, der skal

sikre, at den ledige får opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt

angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Minimumskravet gælder efter § 33,

stk. 4, tillige for ledige, der modtager dagpenge efter § 55,

stk. 2, (tidligere § 55, stk. 4) i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., idet disse ledige også hidtil har

været omfattet af reglerne om ret og pligt til tilbud i hele

perioden.

Minimumskravet indebærer efter § 33,

stk. 5, tillige, at den ledige efter afslutning af et tilbud efter

§ 33, stk. 2-4, har ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den

ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6

måneder.

I opgørelsen af offentlige

forsørgelsesydelser medregnes perioder med dagpenge, orlovsydelse,

sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og feriedagpenge. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, til

§ 10 c.

Udover de rettigheder, der er fastsat i §§ 33,

stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, og som

arbejdsformidlingen har en forpligtelse til at tage initiativ til,

foreslås det, at den ledige har ret til tilbud, hvis den ledige anmoder

herom. Retten indebærer ikke, at den ledige har ret til et

nærmere bestemt tilbud. Arbejdsformidlingen skal således fortsat

vurdere, hvorvidt det ønskede tilbud vil være i overensstemmelse

med såvel den lediges ønsker og forudsætninger som

arbejdsmarkedets behov.

Til nr. 35

Som konsekvens af forslaget om, at indkomstloftet ved

ansættelse af ledige dagpengemodtagere i individuel jobtræning og

offentlig jobtræning foreslås at gælde i hele

ledighedsforløbet, er bestemmelserne herom fastsat i kapitel 5 og 9.

Bestemmelsen i § 34, stk. 1, foreslås derfor ophævet.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og

16.

Samtidig foreslås det, at den hidtil gældende

bestemmelse i § 34, stk. 2, om indkomstgaranti ophæves.

Til nr. 36

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperiode, samt forslaget om at der fastsættes et nyt

minimumskrav, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

34.

Til nr. 37

Det foreslås, at de hidtil gældende regler om

ret og pligt til tilbud for denne gruppe ledige ophæves og erstattes af

det nye minimumskrav. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 34.

Til nr. 38 og 40

Forslaget er en præcisering af, i hvilke situationer

arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen henholdsvis

kommunen. Samtidig foreslås bestemmelsen tilrettet, således at de

såkaldte negative hændelser i forbindelse med det individuelle

kontaktforløb bliver omfattet af underretningspligten. Med den bredere

formulering i den nye § 35 bliver den hidtidige bestemmelse i § 36

a uden selvstændig betydning. Bestemmelsen i § 36 a foreslås

derfor ophævet.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen blandt

andet kan anvendes til at fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen

skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsformidlingen

pålægger en ledig at søge konkrete job, som er slået

op i job-banken.

Til nr. 39

Det foreslås, at bestemmelsen ændres,

således at ledige, som deltager i tilbud, ikke alene står til

rådighed for formidlet arbejde, men tillige skal være aktivt

jobsøgende. Det foreslås samtidig, at bemyndigelsen til at

fravige rådighedsforpligtelsen for den ledige under tilbud, udvides til

også at omfatte fravigelse af jobsøgningsaktiviteten, når

den ledige deltager i et særligt målrettet

uddannelsesforløb.

Til nr. 43

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperiode. Endvidere foreslås det, at den hidtidige

indsats i dagpengeperioden hovedsageligt afløses af et individuelt

kontaktforløb, hvor der primært fokuseres på

jobsøgning og formidling.

Til nr. 41, 42 og 44

Bemyndigelsen i § 39 b foreslås anvendt

til at fastsætte regler om andre aktørers inddragelse i

arbejdsmarkedsindsatsen over for den ledige.

I de almindelige bemærkninger er der redegjort for,

at andre aktører i vidt omfang skal kunne varetage indsatsen for de

ledige, idet der dog ikke sker myndighedsoverdragelse. Inddragelse af andre

aktører skal ske så administrativt enkelt som muligt, samtidig

med at den lediges retssikkerhed, f.eks. til at klage over tilbud, ikke

forringes.

For at sikre så frie rammer som muligt i forhold til

inddragelse af andre aktører er det udgangspunktet, at der ikke skal

fastsættes centrale regler om inddragelse af andre aktører.

Beskæftigelsesministeren skal dog kunne fastsætte regler, der

giver ledige mulighed for at vælge, hvem der skal varetage indsatsen

over for den ledige, forudsat at aktørernes effektivitet i forhold til

at bringe den ledige i ordinær beskæftigelse, skønnes at

være næsten den samme. Det forhold, at den ledige får

mulighed for at vælge mellem flere aktører, vil samtidig

understøtte intensionen om øget inddragelse af andre

aktører i arbejdsmarkedsindsatsen. Ministeren kan endvidere med

udgangspunkt i erfaringerne med gennemførelsen og brugen af andre

aktører fastsætte regler, der f.eks. sikrer enkle

forretningsgange eller retssikkerheden for den enkelte.

Forvaltningslovens regler om tavshedspligt og

videregivelse af oplysninger finder ikke umiddelbart anvendelse i forbindelse

med, at andre aktører inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen. Det

foreslås derfor, at der fastsættes nærmere regler herom.

Den foreslåede bemyndigelse i § 39 c

tænkes anvendt til at angive de nærmere betingelser for

arbejdsløshedskassernes løsning af opgaver i samarbejde med

arbejdsformidlingen i forhold til såvel egne medlemmer som medlemmer af

andre arbejdsløshedskasser. Der kan tages hensyn til

arbejdsløshedskassernes status som private foreninger og behovet for

at imødegå økonomiske risici. Endvidere kan der gennem

reglerne sikres en opdeling mellem de opgaver, arbejdsløshedskassen

udfører efter lovgivningen for forsikrede medlemmer, og opgaver som

anden aktør.

Til nr. 45

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at

muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning og

særlig formidlingsindsats foreslås ophævet. Der henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17. Samtidig

foreslås det, at muligheden for at få

befordringsgodtgørelse ved deltagelse i jobtræning hos

offentlige arbejdsgivere gælder i hele ledighedsperioden.

Til nr. 46

Den nuværende § 43, stk. 1, i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik giver allerede hjemmel til udveksling af

data.

Det foreslås, at der nu arbejdes mod et mere

sammentænkt arbejdsmarkedssystem, hvor der etableres et fælles

digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre

aktører.

Et fælles digitalt datagrundlag for alle

aktører i beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at

gennemføre en større sammenhæng i

beskæftigelsesindsatsen, herunder på længere sigt

koordinering af aktiverings- og formidlingsindsatsen,

herunder visitations- og handlingsplanarbejdet

intensivering af kontaktforløb for ledige, der

har modtaget offentlig forsørgelsesydelse gennem længere

tid.

Til nr. 47

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren

får bemyndigelse til at fastsætte regler om den i § 43

nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne og andre skal

levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv

socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre

arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og

arbejdsformidlingens IT-systemer.

Den foreslåede regel supplerer reglerne i

§§ 82-84 om pligt til at give oplysninger i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Den foreslåede § 43 a skal gøre det

muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante

IT-baserede oplysninger fra kommunerne på en måde, så de

kan anvendes i Beskæftigelsesministeriets forskellige IT-systemer.

Beskæftigelsesministeren kan derfor bl.a.

fastsætte regler for grænsefladerne mellem

Beskæftigelsesministeriets/arbejdsformidlingens edb-systemer og

kommunernes og andre edb-systemer, herunder regler for dataindhold og

formater.

Der kan endvidere bl.a. fastsættes regler for

datakommunikation og programmellet hertil. Beskæftigelsesministeren kan

desuden fastsætte regler for, hvorledes udgifterne i forbindelse med

datakommunikationen m.m. skal fordeles.

Der kan også fastsættes regler for, hvilke

oplysninger kommunerne i denne forbindelse skal være i stand til at

modtage.

Til nr. 48

Bestemmelsen findes i næsten samme udformning i den

nugældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 48. De mindre

justeringer, der foreslås, er primært begrundet i

ressortændringerne mellem Social- og Beskæftigelsesministeriet.

Som noget nyt, er det i § 48, stk. 4, foreslået, at

samkøring af oplysninger kan ske i kontroløjemed.

Til nr. 49

Med forslaget til den ændrede affattelse af

§ 57, stk. 2, præciseres det, at bevillinger til drift af

arbejdsformidlingen og til at gennemføre arbejdsmarkedsindsatsen

fastlægges på de årlige finanslove, således at det

vil fremgå af anmærkningerne til finansloven, hvorledes

bevillingerne kan anvendes.

Baggrunden for forslaget er, at den gældende

affattelse af § 57, stk. 2, indeholder en vis begrænset

normativ regulering af bevillingsanvendelsen samtidig med, at hovedparten af

rammerne for, til hvilke formål en given bevilling kan benyttes,

bestemmes i anmærkninger til de konti, der er opført på

finansloven. Dette har i praksis vist sig at være

uhensigtsmæssigt, og derfor foreslås det, at det er i

finanslovens anmærkninger, at rammerne fastsættes, således

at det vil være lettere at få et samlet overblik over

bevillingsanvendelsen.

Det vil af anmærkningerne i finansloven f.eks.

fremgå, hvilke hovedkonti til beskæftigelsesindsatsen der kan

anvendes til afholdelse af udgifterne til løntilskud ved

jobtræning hos private og offentlige arbejdsgivere, uddannelses- og

vejledningstilbud, m.v. Et andet eksempel er, at det i anmærkningerne

vil blive angivet, hvor følgeomkostninger i tilknytning til aktivering

kan afholdes.

Til nr. 50

Som følge af, at der i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem

dagpenge- og aktivperiode, samt at de hidtidige bestemmelser om ret og pligt

i hele aktivperioden ophæves, foreslås det i § 62,

stk. 1, at klageadgangen til Arbejdsmarkedsrådet forenkles,

således at klagefristen altid er 4 uger mod 4 henholdsvis 2 uger efter

de gældende regler. Baggrunden for den hidtidige klagefrist var, at den

ledige havde ret og pligt til tilbud i hele aktivperioden, og at

afgørelser i klagesager over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud

derfor skulle afgøres meget hurtigt. Da der ikke længere er ret

og pligt til kontinuerlig aktivering (75 pct. kravet), er der ikke

længere behov for en 2 ugers frist. Af hensyn til den lediges mulighed

for at få prøvet arbejdsformidlingens afgivelse af et tilbud

inden for en rimelig tid er der dog fortsat behov for, at der

fastsættes en frist for Arbejdsmarkedsrådets behandling af

klagen. Det foreslås derfor i § 62, stk. 2, at

arbejdsmarkedsrådet skal træffe afgørelsen inden for 4

uger.

For så vidt angår klage over

konkurrenceforvridning, er der efter § 62, stk.3, fortsat ikke

fastsat en klagefrist.

Til nr. 51

Det foreslås, at klage over den offentlige

arbejdsgivers beregninger af den gennemsnitlige timeløn m.v. i

jobtræning kan indbringes for arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingens

afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til nr. 52

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede

ændring af kapitel 11. Der henvises til bemærkningen til

lovforslagets § 1, nr. 23-26.

Til nr. 53

Forslagene er af redaktionel karakter.

Til § 2

Det foreslås, at loven som første led i

udmøntning af aftalen om »Flere i arbejde« træder i kraft den 1.

januar 2003.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at der

fastsættes en overgangsordning, hvorefter ledige, der har fået

tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud inden lovens

ikrafttræden, kan påbegynde eller gennemføre dette efter

de hidtil gældende regler. Denne overgangsbestemmelse har størst

betydning for ledige, der har fået tilsagn om eller er påbegyndt

et tilbud om individuel jobtræning eller offentlig jobtræning,

hvor der indføres et generelt indkomstloft svarende til den lediges

individuelle dagpengesats samt tilbud om intensiv jobsøgning, der

ophæves.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen

om, at ledige, der tilmeldt arbejdsformidlingen, skal indlægge

formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken, alene har virkning for

personer, der bliver ledige efter lovens ikrafttræden. Baggrunden

herfor er, at bestemmelsen fastsætter en ny pligt for de ledige, og at

denne pligt indtræder tidligt i ledighedsforløbet. Det

foreslås dog samtidig, at arbejdsformidlingen i forbindelse med

kontaktforløbet skal pålægge andre ledige at

indlægge formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.

Der foreslås i stk. 3 og 4 fastsat en

hovedregel om, at sammenlagt ledighed og perioder med

forsørgelsesydelser, der ligger forud for lovens ikrafttræden,

skal medregnes i opgørelsen af ledighed henholdsvis perioder med

forsørgelsesydelser. Dermed sikres en vis kontinuitet mellem dels de

hidtidige og nye regler om rettigheder og pligter dels dagpenge- og

aktivperiode og den nye ledighedsopgørelse.

Opgørelse af sammenlagt ledighed, der ligger forud

for lovens ikrafttræden, opgøres efter § 5, stk. 3, i

lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

statens voksenuddannelsesstøtte, lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Det foreslås i stk. 5, at alle ledige

bliver omfattet af det nye kontaktforløb, men således at alene

perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter lovens

ikrafttræden medregnes. Det vil betyde, at hele bestanden af ledige

omkring 1. april 2003 vil blive omfattet af minimumkravet til kontakt. Selv

om arbejdsformidlingen løbende vil kunne begynde at tage kontakt til

bestanden af ledige før dette tidspunkt, vil der være tale om en

meget stor opgave med bestanden. Det foreslås derfor, at der

fastsættes en indfasning, således at arbejdsformidlingen senest

den 1. juli 2003 skal have fastsat et individuelt kontaktforløb for

alle ledige.

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Over alt i loven ændres »arbejdsministeren« til:

»beskæftigelsesministeren« og »Arbejdsministeriet« til:

»Beskæftigelsesministeriet«.

Kapitel 2

Formidling af arbejde

2.

Overskriften til Kapitel 2 affattes

således:

»Tilmelding og formidling«

3.

Efter § 3 indsættes i Kapitel 2:

»§ 3 a.

Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.

Stk. 2.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som

ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den

første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 3.

Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens

vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal

tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra

arbejdsformidlingen.«

§ 8.

Arbejdsministeren fastsætter regler om lediges

kontakt med arbejdsformidlingen og om formidling af arbejde samt om

særlige formidlingsaktiviteter, der kan omfatte alle

arbejdssøgende og job.

4.

§ 8 affattes således:

»§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om formidling af

arbejde, herunder om formidling til tilbud efter kapitel 3-10, om

særlige formidlingsaktiviteter, og om støtte til

arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse

af arbejde.«

5.

Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 3 a

Kontaktforløbet

Formidlingsrelevante oplysninger (C.V.)

§ 10 a.

Ledige, der er

tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 3 a, stk. 2 og 3,skal give

arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om

tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige

forhold af betydning for formidlingen af arbejde.

Stk. 2.

Oplysninger om job og om arbejdssøgendes

arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (C.V.’er)

indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og

CV-bank).

Stk. 3.

Den ledige skal hurtigst muligt og senest en

måned efter tilmelding indlægge oplysninger, som nævnt i

stk. 1, i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende

ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.

Stk.4.

Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand til

ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og

CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har

arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

§ 10 b.

Der skal senest en måned efter den lediges

tilmelding, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, afholdes en samtale med den

ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som den ledige indlægger i

Job- og CV-banken, er fyldestgørende. I samtalen skal det aftales,

hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes.

Individuelt kontaktforløb

§ 10 c.

Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under

hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov

tilrettelægges et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for

ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og

bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Stk. 2.

Der skal afholdes en individuel samtale med ledige

dagpengemodtagere, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 3-10

i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest,

når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i

sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer

inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er

der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den

ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske

hyppigere.

Stk. 3.

Samtalen afholdes med henblik på at følge

op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter

eller tilbud den ledige skal have, samt at fastlægge, hvilket

kontaktforløb der skal være for den ledige.

Stk. 4.

I kontaktforløbet kan bl.a. indgå

følgende aktiviteter:

1) afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og

jobmuligheder,

2) støtte til udformning af ansøgninger,

3) formidling til job,

4) kurser i jobsøgning,

5) besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring

af jobønsker,

6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, eller

7) samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 4.

Stk. 5.

I kontaktforløbet med den ledige skal det

løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i

Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en

vurdering efter stk. 3.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med

offentlige forsørgelsesydelser, og om hvordan disse

opgøres.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, og om hvordan

vurderingen efter stk. 3 skal foretages.«

§ 11

Stk. 3.

Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter

kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete

behov på arbejdsmarkedet.

6.

I § 11, stk. 3, indsættes efter

»arbejdsformidlingen«: »eller en anden, der varetager indsatsen over for den

ledige, jf. stk. 5«.

§ 11 ..

Stk. 4.

En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b,

§ 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5.

7.

I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-11,

§ 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5« til:

»§ 9, stk. 2, kapitlerne 5-10, § 32 b, § 32 c og kapitel

12, jf. dog stk. 6«.

§ 11.

Ledige kan få udarbejdet en individuel

handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig

beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres.

Stk. 2.

I handlingsplanen, der revideres løbende,

beskrives den lediges beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den

lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til

arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske

aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet.

Stk. 3.

Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter

kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete

behov på arbejdsmarkedet.

Stk. 4.

En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b,

§ 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at

arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om

uddannelse uden forudgående udarbejdelse eller revision af en

individuel handlingsplan

8.

I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5. En individuel handlingsplan kan udarbejdes af

arbejdsformidlingen eller af en anden, der varetager indsatsen over for den

ledige. Hvis en handlingsplan udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen,

skal handlingsplanen godkendes af arbejdsformidlingen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 13.

Ved ansættelse i jobtræning skal

lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for

tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

9.

§ 13 affattes således:

»§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal

lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for

tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 2.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time

ekskl. Feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i

overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige

lønskalaer.

Stk. 2.

Tilbud om ansættelse i jobtræning hos

private arbejdsgivere kan gives til ledige dagpengemodtagere, som vurderes at

have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige

i sammenlagt mere end 12 måneder.

Stk. 3.

Ved ansættelse i jobtræning skal

arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige

eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For

kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved

individuel aftale med arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere kan lønnen højest udgøre 81 kr. pr. time

ekskl. feriepenge m.v., jf. dog stk. 5. Den maksimale timeløn

reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af

de offentlige lønskalaer.

Stk. 4.

Personer i jobtræning er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 4.

Ved ansættelse af dagpengemodtagere hos en

offentlig arbejdsgiver skal lønnen til den ledige efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle

dagpenge, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for

henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte

nødvendige undtagelser fra stk. 4.

Stk. 5.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter

arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.

stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v.

Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved

ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden

og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet

der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den

gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i

den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Stk. 6.

Ved ansættelse i jobtræning skal

arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige

eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 7.

Personer i jobtræning er i øvrigt

omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 4 og 5,

nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nødvendige undtagelse fra stk. 7.«

§ 14

Stk. 3.

Støtteperiodens længde fastsættes

ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige i aktivperioden, jf. § 52 a,

stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte

ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6

måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte

hele aktivperioden.

10.

§ 14, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.Støtteperiodens længde fastsættes

ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige med mere end sammenlagt 12

måneders ledighed kan støtteperioden i det enkelte

ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6

måneder.«

§ 15.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme

jobtræningsstilling, skal have ret og pligt til vejledning om, hvordan

mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan

forbedres.

11.

§ 15 ophæves.

12.

Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Ledige

dagpengemodtagere under 25 år kan inden for de første 6

måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i

alt 6 uger.

Stk. 2.

Ledige dagpengemodtagere på mellem 25 og

60 år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt

ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk. 3.

Ledige dagpengemodtagere på mellem 60 og 65

år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed

få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Stk.4.

Tilbud om uddannelse, som består af sprogundervisning,

jf. § 18, kan uanset stk. 1-3 gives i mere end 6 uger.«

§ 19 a.

Arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftaler med

uddannelsesinstitutioner om erhvervsrettede uddannelsesforløb, som

ledige i dagpengeperioden kan tilmelde sig uden forudgående

udarbejdelse af en individuel handlingsplan.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter de nærmere

rammer for anvendelse af stk. 1.

13.

§ 19 a ophæves

§ 20

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede

samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som

led i jobrotationsordninger. Forsøget skal være målrettet

mod områder, hvor der er eller kan forventes mangel på

arbejdskraft, eller skal sigte mod integration af ledige, der er i

aktivperioden eller er omfattet af målgruppen for en tidlig

forebyggende indsats.

14.

§ 20, stk. 4, sidste pkt. affattes således:

»Forsøget skal sigte mod integration af ledige med

sammenlagt mere end 12 måneders ledighed, eller som vurderes at have

særlig risiko for langvarig ledighed«.

§ 23

Stk. 3.

Arbejdstiden i individuel jobtræning

fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog således

at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter

fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til

befordring, jf. stk. 7, maksimalt svarer til dagpengenes højeste

beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede

og til 82 pct. af højeste dagpenge, for ledige under 25 år, der

er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41,

stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse

inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

15.

§ 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Arbejdstiden i individuel jobtræning

fastsættes for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede

således, at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller

stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt

tilskud til befordring, jf. stk. 9, er på niveau med den lediges

individuelle dagpenge, dog mindst udgør 82 pct. af højeste

dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.«

16.

I § 23 indsættes efter stk. 3, som nye

stykker:

»Stk. 4. Ved fastsættelse af arbejdstiden, jf.

stk. 3, rundes antallet af arbejdstimer op til nærmeste hele antal

timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes

arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde

for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i

ansættelsesperioden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at ydelsen og arbejdstiden, jf. stk. 3 og 4, nedsættes, hvis

den ledige har ordinær beskæftigelse.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

Kapitel 9 a

Intensiv jobsøgningsindsats og særlig

formidlingsindsats

§ 24 a.

Dagpengeberettigede ledige i aktivperioden kan

få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats.

17.

Kapitel 9 a ophæves.

Stk. 2.

Indsatsen har en varighed på op til 8 uger, hvor

den ledige har særlig tæt kontakt med arbejdsformidlingen.

Indsatsen består af en jobsøgningssamtale hos

arbejdsformidlingen, og efter arbejdsformidlingens vurdering af et kortvarigt

jobsøgningskursus.

Stk. 3.

Under deltagelsen i den intensive

jobsøgningsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen

svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget

til.

Stk. 4.

Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der

fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i

medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

Befordringsgodtgørelse kan ydes

ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den

intensive jobsøgningsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 6.

Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler om den intensive jobsøgningsindsats.

§ 24 b.

Dagpengeberettigede ledige kan få tilbud om en

særlig formidlingsindsats.

Stk. 2.

Arbejsformidlingen tilvejebringer tilbud om en

særlig formidlingsindsats ved udbud i overensstemmelse med de

gældende regler for udbudsforretninger.

Stk. 3.

Indsatsen har en varighed på op til 10 uger og

kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og

vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen.

Den, der gennemfører tilbudet, kan som led i indsatsen tilvejebringe

arbejdspraktikforløb, jf. § 21.

Stk. 4.

Indsatsen sker primært med henblik på, at

de ledige ansættes i ordinær beskæftigelse, alternativt i

privat jobtræning. Den, der gennemfører indsatsen

aflønnes efter indsatsens effekt.

Stk. 5.

Under deltagelsen i den særlige

formidlingsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til

de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 6.

Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der

fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i

medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7.

Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med

den særlige formidlingsindsats, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 8.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om den særlige formidlingsindsats.

§ 27

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om

gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer.

Arbejdsministeren kan endvidere iværksætte forsøg i

enkelte regioner med fravigelse af bestemmelserne om ret og pligt til tilbud

i hele perioden efter kapitel 12 og 12 a og fravigelse af de centralt

fastsatte mål- og resultatkrav efter kapitel 22.

18.

§ 27, stk. 2, 2. pkt. affattes

således:

»Beskæftigelsesministeren kan iværksætte

forsøg, der kan bidrage til at fremme et sammenhængende

arbejdsmarkedssystem.«

§ 27

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed

for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med

uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse

med jobtræning og individuel jobtræning samt om

befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i

henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i arbejdspraktik, i

individuel jobtræning, i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver

i aktivperioden eller deltager i en intensiv jobsøgningsindsats, en

særlig formidlingsindsats eller i en uddannelse efter § 19 a uden

handlingsplan.

19.

I § 27, stk. 3, ændres »i

jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager

i intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats

eller i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan« til: »eller i

jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.«

§ 27

Stk. 5. I det omfang reglerne tillige vedrører

kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med

socialministeren.

20.

§ 27, stk. 5, ophæves.

§ 27 b.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler om lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a, 12 og 12 a, herunder om

opgørelse af ledighed.

21.

§ 27 b affattes således:

»§ 27 b.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

lediges rettigheder efter kapitel 11 a og 12 samt om opgørelse af

sammenlagt ledighed.«

Rettigheder, tilbud og pligter i dagpenge- og

aktivperioden

22.

Overskriften til Afsnit III affattes

således:

»Rettigheder, tilbud og pligter for ledige

dagpengemodtagere«

Kapitel 11

Rettigheder og pligter i dagpengeperioden

23.

Overskriften til Kapitel 11 affattes

således:

»Ret og pligt til tilbud for ledige

dagpengemodtagere«

§ 28.

Ledige dagpengemodtagere, der er i dagpengeperioden, jf.

§ 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og som selv fremsætter

ønske herom, har, når de har opbrugt deres adgang til selvvalgt

uddannelse i op til 6 uger, jf. § 11, i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller deres adgang til ydelser efter lov

om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ret til at få

udarbejdet en handlingsplan, jf. § 11, med henblik på yderligere

uddannelse.

24.

I § 28, stk. 1, udgår:

»der er i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1,

og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

Stk. 2.

I handlingsplanen beskrives den lediges uddannelses-

og beskæftigelsesmål. Arbejdsformidlingen har pligt til med

udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger at vurdere

den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for

opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov

for arbejdskraft.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om tilbud efter dette kapitel.

§ 29.

Ledige dagpengemodtagere, har i dagpengeperioden, jf.

§ 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til, uden at der er udarbejdet en

handlingsplan, at søge optagelse på de erhvervsrettede

uddannelsesforløb, der er oprettet ved aftale mellem

Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutioner, jf. § 19 a.

25.

§ 29 ophæves.

26.

§ 30 affattes således:

§ 30.

Ledige har pligt til at

tage imod arbejdsformidlingens tilbud om aktivering.

»§ 30. Ledige har pligt

til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf.

§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en

konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale

arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til

tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år, som vil kunne

opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte

60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets

retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud

skal fraviges.«

Kapitel 11 a

Rettigheder og tilbud til unge ledige under25

år

27.

Overskriften til Kapitel 11 a affattes

således:

»Ret til tilbud for ledige under 25 år«

§ 32 a.

Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke

har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden ret og pligt til et tilbud om

uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

28.

I § 32 a, stk. 1, ændres »har i

aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i

sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.« ændres til: »har efter sammenlagt

6 måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18

måneder.«

§ 32 b.

Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som

har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36

måneder, og til ledige deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har

haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder,

jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret

og pligt til tilbud efter § 32 a, stk. 1, kan der i stedet for

uddannelse gives tilbud efter kapitlerne 3 og 5-10.

29.

I § 32 b ændres »ret og pligt til tilbud«

til: »ret til tilbud«.

§ 32 c.

Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der har

gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden, jf. § 52 a i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til et tilbud på op

til fuld tid efter kapitlerne 3 og 5-10.

30.

I § 32 c ændres »har i aktivperioden, jf.

§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til

et tilbud» til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et

tilbud«

31.

Efter § 32 d indsættes i Kapitel 11a:

»§ 32 e. Efter

afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den ledige ret til at

modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget

forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 10 c,

stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den

ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«

Rettigheder og pligter i aktivperioden

32.

Overskriften til Kapitel 12 affattes

således:

»Ret til tilbud for ledige på mellem 25 og 65

år«

§ 33.

Med det formål, at ledige kan opnå

ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale

arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende

tilbud:

33.

§ 33, stk. 1, nr. 7 og 8,

ophæves.

1) Information og vejledning,

2) uddannelse,

3) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,

4) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6

måneder,

5) individuel jobtræning,

6) arbejdspraktik,

7) intensiv jobsøgningsindsats,

8) særlig formidlingsindsats.

§ 33

34.

§ 33, stk. 2-6, affattes

således:

Stk. 2.

Ledige dagpengemodtagere har i hele aktivperioden, jf.

§ 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til at modtage tilbud op

til fuld tid. Den ledige har ret og pligt til at modtage tilbud, som afgives

i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til

tilbud nedsættes eller bortfalder, når ledige selv finder

ordinær beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler

om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær

beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt regler om en

tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær

beskæftigelse.

»Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år har

ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 12

måneders ledighed.

Stk. 3.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en

konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale

arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til

tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 2,

og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på

efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager

på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel

vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år

har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter

sammenlagt 6 måneders ledighed.

Stk. 4.

Ledige dagpengemodtagere har i hele perioden ret til

individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel

jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10

finder anvendelse.

Stk. 4.

Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter

§ 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har

fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud.

Stk. 5.

Ledige med mere end 2 års ledighed i

aktivperioden skal have tilbud om en revision af den individuelle

handlingsplan med henblik på, at der kan iværksættes

særlige initiativer senest 26 uger, før ydelsesperioden

ophører. Der skal gives tilbud om mindst 6 måneders

jobtræning inden for de sidste 8 måneder i aktivperioden,

medmindre arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering finder, at et andet

tilbud i højere grad vil kunne forbedre den lediges muligheder for at

opnå beskæftigelse.

Stk. 5. Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4

har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har

modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder,

jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter

stk. 2-4, har den ledige har tillige ret til tilbud, hvis den ledige

anmoder herom.«

§ 34.

Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos

private arbejdsgivere, må ydelsen til den ledige efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke

overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis

fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Til ledige under

25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til

§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens

afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3

år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct.

af højeste dagpenge. Arbejdstiden i det enkelte tilbud

fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og

tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte

nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden

bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37

timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan

der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel

6, 8, 9, 9 a og 12 i forbindelse med jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere.

35.

§ 34, stk.1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

Stk. 2.

Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter

kapitel 6, 8 og 9 a har den ledige ret til at modtage et beløb, der

sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr.

uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 55,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til ledige under

25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til

§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløsheds

forsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers

beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53,

stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

udgør beløbet 82 pct. af højeste dagpenge.

Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i

indtægten.

§ 34.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler om tilbud efter dette kapitel, herunder regler, der sikrer, at ledige

kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.

36.

I § 34, stk. 3, der bliver stk. 1,

udgår »herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et

tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.«

Kapitel 12 a

Rettigheder og pligter for særlige

grupper

af ledige

37.

Kapitel 12 a ophæves

§ 34 a.

(Ophævet).

§ 34 b.

Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter

§ 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har

ret og pligt til at modtage tilbud om aktivering i op til fuld tid. Retten og

pligten til tilbud gælder for hele perioden. Bestemmelserne i kapitel

12 om rettigheder og pligter i aktivperioden finder tilsvarende anvendelse.

En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for

afgivelse af tilbud.

Stk. 2.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en

konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale

arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til

tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1,

og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på

efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager

på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel

vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler om anvendelsen af stk. 1.

38.

§ 35 affattes således:

§ 35.

Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en

individuel handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke

følger handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4

og 11 a, skal den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet,

underrette den lediges arbejdsløshedskasse.

»§ 35.

Arbejdsformidlingen skal underrette

4) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den

ledige afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en

formidlingssamtale efter kapitel 2,

5) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den

ledige udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 3

og 3 a, og

6) den lediges arbejdsløshedskasse, hvis den ledige ikke vil

medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller

uddannelsesplan, eller hvis den ledige afslår, udebliver fra eller

ophører i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan eller

uddannelsesplan.

Stk. 2.

Arbejdsløshedskassen træffer på

baggrund af meddelelsen efter stk. 1 afgørelse om de

dagpengemæssige konsekvenser, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., § 63, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2.

Hvis den ledige er kontanthjælpsmodtager og

samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter

stk. 1, nr. 1 og 2, ske til såvel arbejdsløshedskassen som

til kommunen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om arbejdsformidlingens underretningspligt.»

39.

§ 35 a affattes således:

§ 35 a.

Ledige, som deltager i tilbud, står til

rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller

arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan fravige

kravet om rådighed.

§ 35 a.

Ledige, som deltager i tilbud, skal være aktivt

arbejdssøgende samt stå til rådighed for arbejde formidlet

af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at

arbejdsformidlingen kan fravige kravet i første punktum.«

§ 36 a.

Hvis en kontanthjælpsmodtager, der er tilmeldt

arbejdsformidlingen i henhold til § 38, stk. 3, afslår et

formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en

kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette

den pågældendes kommune, som herefter skal foretage en

rådighedsvurdering.

40.

§ 36 a ophæves.

41.

Overskriften til Kapitel 15 affattes

således:

»Gennemførelse af tilbud og inddragelse af andre

i arbejdsmarkedsindsatsen«

42.

§ 38, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan

vælge selv at gennemføre kontaktforløbet,

formidlingsindsatsen og aktiveringsindsatsen, som de har ansvaret for, eller

helt eller delvist at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod

betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive

sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen.«

§ 39 a.

Arbejdsministeren kan iværksætte

forsøg med og kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes

andre kan medvirke i og samarbejde med arbejdsformidlingen om tilmelding,

grundregistrering, indsatsen i dagpengeperioden,

jobsøgningsaktiviteter og vejledning m.v. i forbindelse med den aktive

arbejdsmarkedsindsats.

43.

I § 39 a ændres »grundregistrering, indsatsen

i dagpengeperioden« til: »det individuelle kontaktforløb«.

44.

Efter § 39 a indsættes i Kapitel 15:

»§ 39 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, hvorledes arbejdsmarkedsindsatsen over for ledige kan varetages af

andre, herunder hvorledes ledige skal have mulighed for at vælge

imellem flere aktører.

§ 39 c.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling

fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen

fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at

varetage arbejdsmarkedsindsatsen efter denne lov.

§ 39 d.

Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og

videregivelse af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på de

oplysninger, som en anden aktør kommer i besiddelse af i forbindelse

med, at den anden aktør inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.«

§ 40.

Arbejdsløshedskassen udbetaler

uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse til ledige

dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige

dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i arbejdspraktik, individuel

jobtræning, i en intensiv jobsøgningsindsats, i en særlig

formidlingsindsats eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i

aktivperioden.

45.

I § 40, stk. 1, ændres »i en intensiv

jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i

jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden» til: »eller i

jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.«

46.

§ 43 affattes således:

§ 43.

Til brug for vejledningen af ledige, herunder

udarbejdelse af en individuel handlingsplan, og med henblik på at sikre

sammenhængende vejledning kan der inden for rammerne af lov om

behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem

arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne.

»§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, udarbejdelsen af

en individuel handlingsplan, den koordinerede indsats over for den ledige,

opdateringen af Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt

opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan

der under iagttagelse af reglerne for behandling af personoplysninger efter

lov om behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem

følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen,

(amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet,

SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale

Virksomhedsregister.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges

arbejdsløshedskasse om indholdet af den individuelle handlingsplan,

jf. kapitel 4. Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over

arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om

behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem

Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt

det centrale personregister.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges

arbejdsløshedskasse om bl.a. indholdet af den individuelle

handlingsplan.«

47.

Efter § 43 indsættes:

»§ 43 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætter

nærmere regler om den i § 43 nævnte dataudveksling, herunder

om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er

omfattet af lov om en aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om

børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til

Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.«

48.

§ 48 affattes således:

§ 48.

Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af

registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling,

vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om behandling af

personoplysninger.

»§ 48. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive

IT-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende

beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ske under iagttagelse af lov om

behandling af personoplysninger.

Stk. 2.

Registre kan indgå i et sammenhængende

system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af

en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de

statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og

uddannelsesadministration.

Stk. 2.

IT-systemerne kan indgå i et

sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at

udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de

statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at

løse opgaver, som udføres i samarbejde med

arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene.

Stk.3

. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan

sammenkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i

Beskæftigelsesministeriet. Data i Beskæftigelsesministeriets

IT-systemer kan endvidere samkøres med data i kommunernes og

arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener et

administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet.

Samkøring af data kan endelig omfatte sammenstilling og

samkøring af oplysninger i kontroløjemed, hvor dette er

nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4.

Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan

samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i

Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan

endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes

registre.

Stk. 4.

Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og

andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til

Beskæftigelsesministeriets IT-systemer f.eks. via Internettet under

iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for

IT-systemerne.«

§ 57

49.

§ 57, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Der afsættes på finansloven dels en

bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse

fra Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en

bevilling til driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter

udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre

del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

»Stk. 2. På finansloven afsættes bevillinger til

arbejdsmarkedsindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter

udtalelse fra Landsarbejdsrådet bevillingerne til

arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af

bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.«

50.

§ 62 affattes således:

§ 62.

Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af eller

afslag på at give tilbud efter kapitel 3-11 samt arbejdsformidlingens

afslag på at give tilbud efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor

afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes

for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører.

Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter

§ 14 a, § 33, stk. 3, § 34 b, stk. 2, og § 35

a.

»§ 62.

Klage over arbejdsformidlingens afgørelse om

tilbud efter kapitel 3-10, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges

ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden

4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen

vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens

afgørelse efter § 14 a og § 35 a.

Stk. 2.

Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud

efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor afgørelsen er begrundet i den

lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov,

kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som

afgørelsen vedrører. Arbejdsmarkedsrådet træffer

inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 2.

Ved klage over arbejdsformidlingens afgivelse af

tilbud efter kapitel 3-10 træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4

uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes

afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter

§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24,

stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunens

afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter

§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24,

stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter

stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter

stk. 1 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

51.

Efter § 63 indsættes i Kapitel 24:

»§ 63 a. Klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger

efter § 13, stk. 5, kan inden 4 uger indbringes for

arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.»

§ 64.

Arbejdsløshedskassernes afgørelser efter

kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt

arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til

arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes,

videresender klagen til Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen.

52.

I § 64, stk. 1, 1. pkt. ændres »efter

kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt

arbejdsløshedskassernes afgørelse« til: »efter kapitel 13 og

16«.

§ 64.

Stk. 2.

Afgørelser truffet af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden fire uger

efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets

Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

53.

I § 64, stk. 1,1. og 2. pkt. samt i

§ 64, stk. 2, ændres »Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsdirektoratet«.

Lignende dokumenter