Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. november 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik
(individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.)
§ 1
I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
54 af 29. januar 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 145 af 25.
marts 2002, § 3 i lov nr. 249 af 8. maj 2002 og § 3 i lov nr. 434
af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1.
Over alt i loven ændres »arbejdsministeren« til:
»beskæftigelsesministeren« og »Arbejdsministeriet« til:
»Beskæftigelsesministeriet«.
2.
Overskriften til Kapitel 2 affattes
således:
»Tilmelding og formidling«
3
. Efter § 3 indsættes i Kapitel 2:
»§ 3 a.
Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.
Stk. 2.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som
ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den
første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Stk. 3.
Læs alt
Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens
vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal
tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra
arbejdsformidlingen.«
4.
§ 8 affattes således:
»§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om formidling af
arbejde, herunder om formidling til tilbud efter kapitel 3-10, om
særlige formidlingsaktiviteter, og om støtte til
arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse
af arbejde.«
5.
Efter § 10 indsættes:
»Kapitel 3 a
Kontaktforløbet
Formidlingsrelevante oplysninger (C.V.)
§ 10 a.
Ledige, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf.
§ 3 a, stk. 2 og 3, skal give arbejdsformidlingen
fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af
betydning for formidlingen af arbejde.
Stk. 2.
Oplysninger om job og om arbejdssøgendes
arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (C.V.’er)
indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og
CV-bank).
Stk. 3.
Den ledige skal hurtigst muligt og senest en
måned efter tilmelding indlægge oplysninger, som nævnt i
stk. 1, i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende
ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.
Stk.4.
Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand til
ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og
CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har
arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.
§ 10 b.
Der skal senest en måned efter den lediges
tilmelding, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, afholdes en samtale med den
ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som den ledige indlægger i
Job- og CV-banken, er fyldestgørende. I samtalen skal det aftales,
hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes.
Individuelt kontaktforløb
§ 10 c.
Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under
hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov
tilrettelægges et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for
ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og
bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse.
Stk. 2.
Der skal afholdes en individuel samtale med ledige
dagpengemodtagere, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 3-10
i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest,
når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i
sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer
inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er
der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den
ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske
hyppigere.
Stk. 3.
Samtalen afholdes med henblik på at følge
op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter
eller tilbud den ledige skal have, samt at fastlægge, hvilket
kontaktforløb der skal være for den ledige.
Stk. 4.
I kontaktforløbet kan bl.a. indgå
følgende aktiviteter:
1) afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og
jobmuligheder,
2) støtte til udformning af ansøgninger,
3) formidling til job,
4) kurser i jobsøgning,
5) besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring
af jobønsker,
6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, eller
7) samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 4.
Stk. 5.
I kontaktforløbet med den ledige skal det
løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i
Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en
vurdering efter stk. 3.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med
offentlige forsørgelsesydelser, og om hvordan disse
opgøres.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, og om hvordan
vurderingen efter stk. 3 skal foretages.«
6.
I § 11, stk. 3, indsættes efter
»arbejdsformidlingen«: »eller en anden, der varetager indsatsen over for den
ledige, jf. stk. 5«.
7.
I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-11,
§ 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5« til:
»§ 9, stk. 2, kapitlerne 5-10, § 32 b, § 32 c og kapitel
12, jf. dog stk. 6«.
8.
I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. En individuel handlingsplan kan udarbejdes af
arbejdsformidlingen eller af en anden, der varetager indsatsen over for den
ledige. Hvis en handlingsplan udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen,
skal handlingsplanen godkendes af arbejdsformidlingen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
9.
§ 13 affattes således:
»§ 13. Ved
ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den
overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse i jobtræning hos
private arbejdsgivere kan gives til ledige dagpengemodtagere, som vurderes at
have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige
i sammenlagt mere end 12 måneder.
Stk. 3.
Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere kan lønnen højest udgøre 81 kr. pr. time
ekskl. feriepenge m.v., jf. dog stk. 5. Den maksimale timeløn
reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af
de offentlige lønskalaer.
Stk. 4.
Ved ansættelse af dagpengemodtagere hos en
offentlig arbejdsgiver skal lønnen til den ledige efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle
dagpenge, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 5.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter
arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.
stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v.
Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden
og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet
der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den
gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i
den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.
Stk. 6.
Ved ansættelse i jobtræning skal
arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige
eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 7.
Personer i jobtræning er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 4 og 5,
nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nødvendige undtagelse fra stk. 7.«
10.
§ 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes
ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige med mere end sammenlagt 12
måneders ledighed kan støtteperioden i det enkelte
ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6
måneder.«
11.
§ 15 ophæves.
12.
Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Ledige
dagpengemodtagere under 25 år kan inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i
alt 6 uger.
Stk. 2.
Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60
år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed
få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.
Stk. 3.
Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år kan
inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få
tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.
Stk. 4.
Tilbud om uddannelse, som består af
danskundervisning, jf. § 18, kan uanset stk. 1-3 gives i mere end 6
uger.«
13.
§ 19 a ophæves.
14.
§ 20, stk. 4, sidste pkt. affattes
således:
»Forsøget skal sigte mod integration af ledige med
sammenlagt mere end 12 måneders ledighed, eller som vurderes at have
særlig risiko for langvarig ledighed.«
15.
§ 23, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Arbejdstiden i individuel jobtræning
fastsættes således, at den samlede ydelse pr. uge efter
stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og
bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 9, er på
niveau med den lediges individuelle dagpenge, dog mindst udgør 82 pct.
af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede.«
16.
I § 23 indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4. Ved fastsættelse af arbejdstiden, jf.
stk. 3, rundes antallet af arbejdstimer op til nærmeste hele antal
timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes
arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde
for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i
ansættelsesperioden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at ydelsen og arbejdstiden, jf. stk. 3 og 4, nedsættes, hvis
den ledige har ordinær beskæftigelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
17.
Kapitel 9 a ophæves.
18.
§ 27, stk. 2, 2. pkt. affattes
således:
»Beskæftigelsesministeren kan iværksætte
forsøg, der kan bidrage til at fremme et sammenhængende
arbejdsmarkedssystem.«
19.
I § 27, stk. 3, ændres » i
jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager
i intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats
eller i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan« til: »eller i
jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver .«
20.
§ 27, stk. 5, ophæves.
21.
§ 27 b affattes således:
»§ 27 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om lediges rettigheder
efter kapitel 11 a og 12 samt om opgørelse af sammenlagt
ledighed.«
22.
Overskriften til Afsnit III affattes
således:
»Rettigheder, tilbud og pligter for ledige
dagpengemodtagere«
23.
Overskriften til Kapitel 11 affattes
således:
»Ret og pligt til tilbud «
24.
I § 28, stk. 1, udgår: »der er i
dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og«.
25.
§ 29 ophæves.
26.
§ 30 affattes således:
»§ 30. Ledige har pligt
til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf.
§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en
konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale
arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til
tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år, som vil kunne
opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte
60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets
retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud
skal fraviges.«
27.
Overskriften til Kapitel 11 a affattes
således:
»Ret til tilbud for ledige under 25 år«
28.
I § 32 a, stk. 1, ændres »har i
aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i
sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »har efter sammenlagt 6
måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18
måneder.«
29.
I § 32 b ændres »ret og pligt til tilbud«
til: »ret til tilbud«.
30.
I § 32 c ændres »har i aktivperioden, jf.
§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til
et tilbud« til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et
tilbud.«
31.
Efter § 32 d indsættes i kapitel 11a:
»§ 32 e. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c
har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har
modtaget forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf.
§ 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32
c har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«
32.
Overskriften til Kapitel 12 affattes
således:
»Ret til tilbud for ledige mellem 25 og 65 år«
33.
§ 33, stk. 1, nr. 7 og 8,
ophæves.
34.
§ 33, stk. 2-6, affattes således:
»Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år har
ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 12
måneders ledighed.
Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år
har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter
sammenlagt 6 måneders ledighed.
Stk. 4.
Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter
§ 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud.
Stk. 5.
Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4 har
den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder,
jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter
stk. 2-4, har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder
herom.«
35.
§ 34, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
36.
I § 34, stk. 3, der bliver stk. 1,
udgår »herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et
tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.«
37.
Kapitel 12 a ophæves.
38.
§ 35 affattes således:
»§ 35.
Arbejdsformidlingen
skal underrette
1) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den
ledige afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en
formidlingssamtale efter kapitel 2,
2) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den
ledige udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 3
og 3 a, og
3) den lediges arbejdsløshedskasse, hvis den ledige ikke vil
medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller
uddannelsesplan, eller hvis den ledige afslår, udebliver fra eller
ophører i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan eller
uddannelsesplan.
Stk. 2.
Hvis den ledige er kontanthjælpsmodtager og
samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter
stk. 1, nr. 1 og 2, ske til såvel arbejdsløshedskassen som
til kommunen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om arbejdsformidlingens underretningspligt.«
39.
§ 35 a affattes således:
»§ 35 a. Ledige, som
deltager i tilbud, skal være aktivt arbejdssøgende samt
stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen
eller arbejdsløshedskassen. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet i
første pkt.«
40.
§ 36 a ophæves.
41.
Overskriften til Kapitel 15 affattes
således:
»Gennemførelse af tilbud og inddragelse af andre
i arbejdsmarkedsindsatsen«
42.
§ 38, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan
vælge selv at gennemføre kontaktforløbet,
formidlingsindsatsen og aktiveringsindsatsen, som de har ansvaret for, eller
helt eller delvist at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod
betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive
sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen.«
43.
I § 39 a ændres »grundregistrering, indsatsen
i dagpengeperioden« til: »det individuelle kontaktforløb«.
44.
Efter § 39 a indsættes i Kapitel 15:
»§ 39 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvorledes
arbejdsmarkedsindsatsen over for ledige kan varetages af andre, herunder
hvorledes ledige skal have mulighed for at vælge imellem flere
aktører.«
§ 39 c.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen
fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at
varetage arbejdsmarkedsindsatsen efter denne lov.
§ 39 d.
Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og
videregivelse af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på de
oplysninger, som en anden aktør kommer i besiddelse af i forbindelse
med, at den anden aktør inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.«
45.
I § 40, stk. 1, ændres » i en intensiv
jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i
jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden« til: »eller i
jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver .«
46.
§ 43 affattes således:
»§ 43. Til brug for
vejledningen af ledige, udarbejdelsen af en individuel handlingsplan, den
koordinerede indsats over for den ledige, opdateringen af
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt opgørelsen af
forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der under iagttagelse
af reglerne for behandling af personoplysninger efter lov om behandling af
personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem følgende:
Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og
arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, Det
Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen underretter den lediges
arbejdsløshedskasse om bl.a. indholdet af den individuelle
handlingsplan.«
47.
Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
den i § 43 nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne
og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv
socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre
arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og
arbejdsformidlingens IT-systemer.«
48.
§ 48 affattes således:
»§ 48.
Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til
behandling af personoplysninger vedrørende
beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ske under iagttagelse af lov om
behandling af personoplysninger.
Stk. 2.
IT-systemerne kan indgå i et
sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at
udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de
statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at
løse opgaver, som udføres i samarbejde med
arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.
Stk. 3.
Data i Beskæftigelsesministeriets
IT-systemer kan sammenkøres, i det omfang det tjener et administrativt
formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres
med data i kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det
omfang det tjener et administrativt formål i
Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan endelig omfatte
sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed,
hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 4.
Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og
andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer f.eks. via Internettet under
iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for
IT-systemerne.«
49.
§ 57, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. På finansloven afsættes bevillinger til
arbejdsmarkedsindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter
udtalelse fra Landsarbejdsrådet bevillingerne til
arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af
bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.«
50.
§ 62 affattes således:
»§ 62.
Klage over
arbejdsformidlingens afgørelse om tilbud efter kapitel 3-10, hvor
afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes
for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører.
Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter
§ 14 a og § 35 a.
Stk. 2.
Ved klage over arbejdsformidlingens afgivelse af
tilbud efter kapitel 3-10 træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4
uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingen og (amts)kommunens
afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter
§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24,
stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter
stk. 1 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
51.
Efter § 63 indsættes i Kapitel 24:
» § 63 a. Klage over
den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 13, stk. 5, kan
inden 4 uger indbringes for arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen
vedrører.«
52.
I § 64, stk. 1, 1. pkt. ændres »efter
kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt
arbejdsløshedskassernes afgørelse« til: »efter kapitel 13 og
16«.
53.
I § 64, stk. 1, 1. og 2. pkt., samt i
§ 64, stk. 2, ændres »Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsdirektoratet«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
§ 3
Stk. 1.
Ledige, som har fået tilsagn om eller er
påbegyndt et tilbud inden lovens ikrafttræden, kan
påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 2.
§ 10 a, stk. 3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har
virkning for personer, der bliver ledige efter lovens ikrafttræden. For
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er ledige ved lovens
ikrafttræden, beslutter arbejdsformidlingen i forbindelse med den
første samtale i kontaktforløbet, hvornår den ledige skal
indlægge sit C.V. i Job- og CV-banken.
Stk. 3.
I opgørelsen af sammenlagt ledighed efter
§ 1, nr. 9, 10, 12, 14, 28, 30 og 34 medregnes ledighed forud for lovens
ikrafttræden. Opgørelse af ledighed før lovens
ikrafttræden opgøres i henhold til § 5, stk. 3, i lov
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
statens voksenuddannelsesstøtte, lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 4.
I opgørelsen af perioder med offentlige
forsørgelsesydelser efter § 1, nr. 31 og 34 medregnes perioder
forud for lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
I opgørelsen af perioder med offentlig
forsørgelsesydelser efter § 10 c, stk. 2, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, medregnes
alene perioder efter lovens ikrafttræden. For personer, der er ledige
ved lovens ikrafttræden, skal det individuelle kontaktforløb
efter § 10 c, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, være fastsat senest den 1. juli 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er senest
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001. Loven er
ændret ved § 1 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr.
249 af 8. maj 2002 og § 3 i lov nr. 434 af 10. juni 2002.
Der er den 3.oktober 2002 fremsat L 28 om ændring af
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lov om Lønmodtagernes
Garantifond m.fl. love, herunder lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik m.v.
Lovforslaget har ingen betydning for nærværende lovforslag.
I. Indledning
I maj 2002 fremlagde regeringen debatoplægget »Flere
i Arbejde«. Regeringen fremlagde derefter i september 2002 en handlingsplan
for »Flere i arbejde«, der har været grundlag for politiske
forhandlinger.
Med lovforslaget sker der en udmøntning af den
politiske aftale, der herefter er indgået mellem VK-regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik.
Det er målet, at beskæftigelsen skal
øges med 87.000 personer i perioden frem til 2010. De 20.000 skal
komme fra et fald i ledigheden. Resten skal komme ved, at arbejdsstyrken
øges.
Der er en betydelig arbejdskraftreserve blandt de ledige,
som skal anvendes. Det er i samfundets og arbejdsmarkedets interesse, og det
er i den enkeltes interesse. Der er i mange tilfælde tale om mennesker,
som kun har ledighed som problem. Nogle mangler kvalifikationer og erfaring.
Andre har opgivet at få et job og indstillet sig på tidlig
tilbagetrækning eller en tilværelse på passiv
forsørgelse.
Et bærende element i »Flere i arbejde« er, at den
enkelte skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilket behov
den ledige har, snarere end af, om den ledige er forsikret eller ej. Systemet
skal tilpasses den enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet
skal være den kortest mulige.
Der skal også gøres en ekstra indsats for at
få de svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det
skal sikres, at det kan betale sig at arbejde, samtidig med at der er de
rigtige tilbud og den rette service til den enkelte ledige.
For at indfri målsætningen om, at flere skal i
arbejde, må der stilles krav til ledelsen, medarbejderne på
virksomheder, de ledige samt til arbejdsformidlingen og kommunerne.
Det er også væsentligt for at få flere i
arbejde inden 2010, at kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en
målrettet indsats gennem uddannelse også er et bærende
element i »Flere i arbejde«. Store dele af arbejdsstyrken har brug for nye
kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme hurtigere i arbejde.
En anden væsentlig opgave for at nå 2010
målsætningen er, at overvågningen af arbejdsmarkedet og
flaskehalsindsatsen styrkes, også udover det bidrag, som en mere
effektiv indsats for den enkelte ledige vil skaffe. Den årlige
landsdækkende flaskehalsredegørelse »Undersøgelse af
flaskehalse på det danske arbejdsmarked« , der udarbejdes af
Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal kunne følges op af konkrete
aktivitetsmuligheder, som kan forbedre den mellem- og langsigtede matching
på arbejdsmarkedet.
Der er med det foreliggende lovforslag ikke tænkt en
ændring af den kompetence, som er tillagt det regionale
arbejdsmarkedsråd, herunder i relation til udpegning af
målgruppen af ledige, der har særlig risiko for langvarig
ledighed.
Temaerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik
er
Et enstrenget arbejdsmarkedssytem
Hurtigere og direkte i arbejde
En ny og moderne Job- og CV-bank - »Jobnet.dk«
Andre aktører skal inddrages i
beskæftigelsesindsatsen
Enkle og aktive tilbud - forenkling uden
forringelse
- Tre redskaber for hele beskæftigelsesindsatsen
- Minimumskrav til aktivering
- Særlig indsats for personer, der er sagt op, men ikke
fratrådt
- Ordinær uddannelse i revalideringsindsatsen
- Ungeforslag
- Ledige over 50 år
- Integration af flygtninge og indvandrere
- Ny økonomistyringmodel i arbejdsformidlingen
Det skal kunne betale sig at arbejde
- loft over kontanthjælp
- forsørgertillæg til ægtefælle
- afvikling af tillæg ved aktivering
Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering
Et nyt Beskæftigelsesråd
Der er tale om et kursskifte i indsatsen for at få
de ledige i beskæftigelse indenfor såvel AF-systemet som det
kommunale system.
Med fornyelsen af beskæftigelsespolitikken skal det
sikres, at incitamentet for at få den ledige direkte i job styrkes.
Fokus skal rettes imod aktiv jobsøgning og jobformidling.
Princippet om ret og pligt til aktivering opretholdes, men
aktiveringen skal være langt mere fleksibel. Det afgørende er
ikke hvor meget, og hvor længe de ledige er i aktivering. Det
afgørende er, at aktiveringen bringer den ledige tættere
på et job.
De to hovedmål med en ændring af
beskæftigelsespolitikken er en bedre og mere værdig indsats for
de ledige med udgangspunkt i den enkeltes situation og en indsats, der retter
sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job i virksomhederne samt at
indfri målet for flere i beskæftigelse, som samtidig vil
være en væsentlig forudsætning for, at regeringens samlede
økonomisk-politiske strategi frem mod 2010 kan realiseres.
I dag er indsatsen for de ledige afhængig af, om den
ledige er forsikret eller på kontanthjælp. Initiativer til
løsning af den enkeltes ledighedsproblem foregår derfor enten i
regi af arbejdsformidlingen eller i kommunen, uanset hvilke behov den enkelte
ledige har.
Aftalen betyder en mere målrettet
beskæftigelsespolitik med en gennemgribende harmonisering af
regelsættet for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne.
Både når det gælder visitation,
kontaktforløb, formidling, aktivering, rettigheder og pligter samt
rådigheds- og sanktionsregler.
Der er hermed taget første skridt frem mod et mere
sammentænkt arbejdsmarkedssystem.
Et forenklet beskæftigelsessystem vil føre
til væsentlige kvalitets- og effektivitetsforbedringer. En
sammentænkt indsats - og på sigt et sammentænkt system -
for alle ledige er væsentligt for at opfylde målsætningen
om et effektivt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse.
Der afsættes 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens
ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem
arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke
sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system samt
30 mio. kr. i 2003 og 30 mio. kr. i 2004 til uddannelsesinitiativer og
kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdsformidlingen og kommunerne.
Udgangspunktet i tilrettelæggelsen af
beskæftigelsesindsatsen er altid den enkelte lediges ressourcer,
kompetencer og ønsker. Den mest effektive drivkraft til at få
den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet er altid den lediges egen
motivation og orientering mod arbejdsmarkedet.
Forligspartierne er enige om hurtigst muligt at
iværksætte initiativer, der understøtter det
nødvendige fokusskifte fra aktivering til det styrkede, individuelle
kontaktforløb samt initiativer, der bidrager til
arbejdsstyrkemålsætningen.
Det er aftalt, at ændringerne gennemføres i 2
faser med fremsættelse af dette lovforslag med ikrafttræden den
1. januar 2003 og ved fremsættelse af et lovforslag i begyndelsen af
2003 med ikrafttræden den 1. juli 2003. Ved lovforslaget, der skal
træde i kraft den 1. juli 2003, vil der dels ske en harmonisering af
redskabsviften, der kan anvendes af kommunerne og arbejdsformidlingen, dels
en forenkling af redskabsviften fra de nuværende mange ordninger til 3
ordninger. Derudover vil forslaget bl.a. indeholde nye regler om aktivering
af unge under 30 år.
Dette lovforslag indeholder i § 1 følgende
elementer:
1. Ledige dagpengemodtagere omfattes af et individuelt tilpasset
kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig
kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned. Kravet om aktivering i 75 % af
aktivperioden ophæves og erstattes af det nye kontaktforløb og
et langt mere fleksibelt aktiveringskrav. Målet for det intensive
kontaktforløb det første ydelsesår er hurtigt at få
de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på
jobsøgning og jobformidling. Der skal være en bedre og mere
individuel service over for virksomheder og ledige, idet data om nye job og
oplysninger om de ledige kvalifikationer skal være let
tilgængelige for alle på jobformidlingsmarkedet.
2. Andre aktører inddrages i hele arbejdsformidlingens
beskæftigelsespolitiske indsats, både for så vidt
angår kontaktforløbet, formidlingsindsats som
gennemførelsen af aktive tilbud. Andre aktører vil kunne
inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud,
kontaktforløb og formidling integreres, ligesom andre aktører
kan bidrage med leverance af enkeltstående aktiveringstilbud,
kontaktforløb eller formidling.
3. Den hidtidige redskabsvifte vil fortsat finde anvendelse. Dog
afskaffes intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats, der
erstattes af henholdsvis det personlige kontaktforløb og generelle
bestemmelser om anvendelse af andre aktører. Tilbud om uddannelse som
led i en handlingsplan kan for ledige over 25 og under 60 år inden for
de første 12 måneder af ledighedsforløbet og for ledige
under 25 år og over 60 år inden for de første 6
måneder alene have en varighed på 6 uger.
4. For dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal lønnen
være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af
højeste dagpenge. Der sker en forenkling af beregningen af
arbejdstiden.
5. Ny økonomistyringsmodel i Arbejdsformidlingen.
Loven er omfattet af lovovervågning.
Forslaget indebærer følgende ændringer:
1. Ledige dagpengemodtagere omfattes af et individuelt tilpasset
kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med personlig
kontakt som minimum hver 3. ydelsesmåned. Kravet om aktivering i 75 %
af aktivperioden ophæves og erstattes af det nye kontaktforløb
og et langt mere fleksibelt aktiveringskrav. Målet for
kontaktforløbet i det første ydelsesår er at øge
jobsøgningen og jobformidlingen.
Der skal sikres en bedre og mere individuel service over for
virksomheder og ledige, idet data om nye job og oplysninger om de lediges
kvalifikationer skal være let tilgængelige for alle på
jobformidlingsmarkedet.
Alle dagpengemodtagere bliver omfattet af et individuelt
tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet med
personlig kontakt, som minimum hver gang den ledige har modtaget offentlige
ydelser i sammenlagt 3 måneder.
Det nye fleksible aktiveringskrav indebærer, at den
ledige har ret til tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed (for
unge under 25 år og ledige over 60 år efter sammenlagt 6
måneders ledighed). Herefter har den ledige ret til tilbud, hver gang
den ledige har modtage offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6
måneder.
Det nye styrkede kontaktforløb, der i højere
grad muliggør en individualisering af indsatsen, skal sammen med det
nye fleksible aktiveringskrav afløse det stive 75 % krav om
aktivering. Fokus skal rettes imod aktiv jobsøgning og jobformidling.
Kontaktforløbet skal tilrettelægges
fleksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og kvalifikationer.
Målet med kontaktforløbet er at afkorte søgeperioden og
få den ledige hurtigere og direkte i arbejde. Det intensive kontakt- og
formidlingsforløb vil kræve ekstra ressourcer, der kan flyttes
fra det hidtidige arbejde med aktivering.
Kontakten skal være hyppigere end hver 3.
ydelsesmåned, hvis der er risiko for, at den ledige ikke selv kan finde
tilbage i beskæftigelse, eller hvis der er tale om ledige inden for
områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Kontakten fortsætter gennem hele
ledighedsforløbet, indtil den ledige er kommet i arbejde.
Kontaktforløbet tilrettelægges fleksibelt efter den enkeltes
behov og kan fx bestå af et eller flere af følgende elementer:
afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder,
støtte til udformning af ansøgninger, formidling til job,
kurser i jobsøgning, besøg på forskellige arbejdspladser
med henblik på afklaring af jobønsker, vejledning i brug af
selvbetjeningsredskaber m.v.
Der åbnes mulighed for, at andre aktører kan
inddrages i kontakt - og jobformidlingsarbejdet.
Der etableres et fælles digitalt datagrundlag
på tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der
sikrer vidensdeling mellem myndighederne og vil bidrage til større
overblik og bedre koordination af indsatsen. Med den nye Job- og CV-Bank
»Jobnet.dk« vil der blive tale om et redskab til en bedre og mere individuel
service over for virksomheder og over for ledige. Job- og CV-banken skaber
således gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende og
dermed en afdækning af eventuelle flaskehalsområder. Alle ledige
skal inden for den første måned lægge relevante
oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og tidligere joberfaringer ind.
»Jobnet.dk« skal bidrage til målrettet formidling af særligt
udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder etniske grupper,
handicappede m.v.
Alle, herunder private formidlingsaktører, vil
få gratis adgang til »Jobnet.dk«, således at data om nye job og
om de lediges kvalifikationer er let tilgængelige for alle, der
arbejder med jobformidling. Alle job lægges efter aftale med
virksomhederne ind i »Jobnet.dk«.
2. Andre aktører inddrages i hele arbejdsformidlingens
beskæftigelsespolitiske indsats, både for så vidt
angår kontaktforløbet, formidlingsindsatsen som
gennemførelsen af aktive tilbud. Andre aktører vil kunne
inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud,
kontaktforløb og formidling integreres, ligesom andre aktører
kan bidrage med leverance af enkeltstående aktiveringstilbud,
kontaktforløb eller formidling.
Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange
forskellige job og mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og
uddannelsesniveauer. En individuel og fleksibel indsats for alle ledige
kræver derfor en bred indsigt i de enkelte brancher og faggruppers
særlige forhold.
Arbejdsformidlingen vil aldrig alene kunne sikre fuld
indsigt i hele arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingen har således ikke
tilstrækkelig andel af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet
og kendskab til alle målgrupper til alene at kunne foretage en effektiv
matchning af ledige og ubesatte stillinger. Der er således en
række andre væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af
andre aktører end arbejdsformidlingen. De skal derfor fremover
inddrages målrettet i kontakt- og formidlingsindsatsen.
Andre aktører såvel små som store -
med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal
fremover i langt større omfang inddrages i hele
beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløbet, formidlingsarbejdet
og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud. Andre
aktører kan fx være private virksomheder, vikarbureauer,
konsulentfirmaer, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, faglige organisationer
og foreninger.
Andre aktører kan inddrages i sammenhængende
forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres.
Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af
enkeltstående aktive tilbud, kontaktforløb eller formidling. Som
udgangspunkt lægges der ikke nogen begrænsninger på de
aktiviteter, som andre aktører kan varetage f.eks. rammer for
varighed, indhold og pris ved inddragelse af andre aktører. Det
afgørende er, at indsatsen er tilpasset den enkeltes ressourcer og
behov, og at der er et klart og målrettet jobsigte.
Inddragelse af andre aktører vil ske i
overensstemmelse med de almindelige udbudsregler.
Der sker ikke myndighedsoverdragelse til anden
aktør, herunder for visitationsopgaver og sanktionsvurderinger.
Når flere aktører (offentlige eller private)
med samme effektivitet kan forventes at bringe den ledige i
beskæftigelse, skal den ledige selv have mulighed for at
vælge.
Der sigtes mod en bred og fleksibel brug af andre
aktører på forskellige måder. Andre aktører kan
inddrages såvel ved generelle samarbejdsaftaler/partnerskaber uden
betalingsrelationer som ved udbud og køb af enkeltydelser eller
større sammenhængende forløb.
De ydelser, som købes hos andre aktører,
skal så vidt muligt omfatte aktiviteter, der er målrettet
ordinært eller støttet job.
Med henblik på at sikre kvalitet via specialisering
gives der mulighed for i langt højere grad at gennemføre udbud
på tværs af regioner, herunder via landsdækkende
rammeaftaler og samarbejdsaftaler.
Målet er, at der ved inddragelse af andre
aktører som hovedregel bliver tale om resultatafhængig betaling.
Betalingen kan differentieres alt afhængig af, hvilke tilbud der er
behov for for at få den ledige i beskæftigelse. Formålet er
at skabe større fokus på effekter og resultater end på
volumen i indsatsen. Betingelsen for udbetaling af resultatafhængig
aflønning er som udgangspunkt, at den ledige er i et varigt
ordinært job i en periode efter forløbets afslutning.
For at sikre en betydelig inddragelse af andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen opstilles mål for, i
hvor stor en del af indsatsen arbejdsformidlingen skal inddrage andre
aktører. Der vil i forbindelse med kontraktprocessen for
arbejdsformidlingen blive fastlagt måltal for inddragelse af andre
aktører, og i den forbindelse vil det regionale
arbejdsmarkedsråd blive inddraget i en nærmere drøftelse
af den overordnede udmøntning af resultatkontraktens mål.
Der afsættes ikke en selvstændig
økonomisk ramme til betaling af andre aktører.
Arbejdsformidlingen indarbejder forløb købt hos andre
aktører indenfor arbejdsformidlingens ramme til drift af aktivering
m.v.
Arbejdsformidlingen fremlægger informationer om egne
enhedsomkostninger på hjemmesider mv., således at
konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.
3. Den hidtidige redskabsvifte vil fortsat finde anvendelse. Intensiv
jobsøgning og særlig formidlingsindsats afskaffes og erstattes
af det intensiverede kontaktforløb og generelle bestemmelser om
anvendelse af andre aktører.
Tilbud om uddannelse som led i en handlingsplan kan for ledige over 25
og under 60 år inden for de første 12 måneder af
ledighedsforløbet og for ledige under 25 og over 60 år inden for
de første 6 måneder alene have en varighed på 6
uger.
Aftalen medfører en væsentlig forenkling af
redskabsviften, således at antallet af redskaber fra de
nugældende mange ordninger reduceres til 3 generelle ordninger. Da der
er tale om væsentlige ændringer i såvel det kommunale som
AF-systemet vil disse først kunne gennemføres i såvel
arbejdsformidlingen som kommunerne med virkning fra 1. juli 2003.
I dette lovforslag vil der dog allerede nu blive foretaget
de ændringer, der uden de store vanskeligheder vil kunne
gennemføres i AF-systemet. Det foreslås således, at
redskaberne intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats
ophæves som en følge af, at det intensive kontaktforløb
og brugen af andre aktører gennemføres med virkning fra 1.
januar 2003.
Det nye i lovforslaget er, at der er frit redskabsvalg i
hele ydelsesperioden. Dog vil det alene være muligt at give tilbud om
uddannelse som led i en handlingsplan i op til 6 uger indenfor de
første 12 måneders ledighed. Til unge under 25 år og
ledige over 60 år vil der indenfor de første 6 måneders
ledighed kunne gives tilbud om uddannelse i 6 uger. Der gives således
mulighed for kortvarig opkvalificering med henblik på, at en ledig kan
påtage sig ordinært arbejde.
Der kan altid iværksættes danskundervisning,
og der vil fortsat være mulighed for at iværksætte
voksenlærlingeforløb for ledige m.v., herunder
voksenlærlingeforløb på social- og sundhedsområdet,
gennem hele ledighedsforløbet.
Den gældende adgang til selvvalgt uddannelse i op
til 6 uger fastholdes.
4. For dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal lønnen
være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af
højeste dagpenge.
Efter gældende regler modtager ledige i aktivering
forskellige ydelser afhængig af, hvilken aktivering de deltager i.
Udgangspunktet er således en ydelse svarende til den lediges
individuelle dagpenge. Undtagelser herfra er under aktivering i offentlig
jobtræning og i individuel jobtræning, hvor den aktiverede efter
gældende regler har været berettiget til en ydelse svarende til
maksimale dagpenge, samt under aktivering i privat jobtræning, hvor den
ledige modtager den overenskomstmæssig løn.
Det indgår i aftalen, at der skal ske en
harmonisering af ydelserne, således at ydelsen, uanset om den ledige er
i aktivering eller ej, vil være individuelle dagpenge eller en ydelse
der med visse beregningstekniske forskelle svarer hertil, dog mindst 82 %
af maksimale dagpenge. Unge under 25 år, der er under uddannelse, vil
dog fortsat alene være berettiget til uddannelsesgodtgørelse
svarende til 50 % af maksimale dagpenge.
Beregningen af arbejdstiden i offentlig jobtræning
har givet anledning til store problemer, og de gældende bestemmelser
har pålagt arbejdsgiveren at justere arbejdstiden flere gange ved
aktiveringsforløb af mere end få måneders varighed. Det
foreslås derfor, at der fastsættes bestemmelser om beregning af
en fast arbejdstid under hele jobtræningsforløbet under hensyn
til timelønnen og kendte reguleringer heraf under
forløbet.
5. Ny økonomistyringsmodel af arbejdsmarkedsindsatsen for
forsikrede ledige.
De nuværende principper for økonomistyringen
bygger dels på en opdeling i en bevilling til dagpengeperioden og en
bevilling til aktivperioden og dels på gennemsnitspriser for tilbud.
Disse principper har betydet en begrænset fleksibilitet i anvendelsen
af de samlede midler til beskæftigelsesindsatsen i arbejdsformidlingen.
Det skyldes blandt andet, at økonomistyringen har været
tilrettelagt med udgangspunkt i styringen af indsatsen i aktivperioden (de
sidste 3 år af den samlede dagpengeperiode), herunder en samlet
gennemsnitspris omfattende udgifter til både drift og
forsørgelse, samt til kravet om aktivering af ledige i 75 % af
aktivperioden.
Med de foreslåede ændringer i
beskæftigelsespolitikken er der derfor behov for at justere
økonomistyringen, således at den understøtter det
generelle kursskifte i retning af større fokus på
jobsøgning og formidling og samtidig mere fleksibilitet og kvalitet i
aktiveringsindsatsen. De økonomiske midler i arbejdsmarkedsindsatsen
for forsikrede ledige skal derfor kunne anvendes mere fleksibelt.
Der foreslås derfor, at driftsudgifterne til
aktivering m.v. styres som en fast ramme, der fordeles mellem regionerne.
Driftsmidlerne kan anvendes frit til køb af uddannelse, køb af
kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører osv. Der styres
ikke længere på en gennemsnitspris for tilbud.
Udgifterne til forsørgelse for dagpengemodtagere
under aktivering opføres - i lighed med det kommunale område -
på en særskilt ramme, hvor der vil være mulighed for at
optage merudgifter i løbet af året, hvis udgifterne overstiger
det forudsatte.
Den nuværende sondring mellem bevilling til
dagpengeperioden og en bevilling til aktivperioden i AF-systemet
afskaffes.
Med udskillelse af forsørgelsesudgifter under
aktivering fra driftsrammen til aktivering opnås, at styringen
fokuserer på de udgifter (køb af uddannelse,
kontaktforløb, vejledning mv.) der reelt er styrbare. En
særskilt ramme til driftsmidlerne bidrager endvidere til at
synliggøre de reelle statslige udgifter til aktivering. Dette
hænger sammen med, at forsørgelsesudgifter til de ledige er en
offentlig udgift uafhængig af, om den ledige er i aktivering eller
på passiv forsørgelse.
Ændringerne i økonomistyringen vil skabe
større fleksibilitet i den regionale bevillingsanvendelse, herunder
til prioritering af en regional flaskehalsindsats, og vil give adgang til
mere frit at bruge andre aktører til at gennemføre formidling,
kontaktforløb og aktiveringsforløb på
resultatafhængige vilkår. Samtidig vil udskillelsen af
driftsudgifterne fra forsørgelse under aktivering udgøre en
administrativ lettelse i arbejdsformidlingen og være mere i tråd
med styringen af den kommunale indsats, hvor driftsudgifterne er
opført på en selvstændig konto. Samtidig
overgår ansvaret for det regnskabsmæssige tilsyn med de ydelser,
arbejdsløshedskasserne udbetaler til Arbejdsdirektoratet.
Arbejdsdirektoratet varetager i forvejen det administrative tilsyn til
arbejdsløshedskassernes udbetaling af uddannelsesgodtgørelse
m.v. Udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne til
jobtræning og individuel jobtræning overgår fra
Arbejdsformidlingen til Socialministeriet, der herefter varetager
udbetalingsadministration m.v. i forhold til jobtræning og individuel
jobtræning i (amts)kommunerne. Socialministeriet varetager herefter med
udgangspunkt i revisorpåtegnede årsopgørelser fra
(amts)kommunerne den regnskabsmæssige kontrol med (amts)kommunernes
anmodninger om udbetalinger af tilskud til jobtræning og individuel
jobtræning.
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
Samlet ventes lovændringerne at medføre
grundlæggende omlægninger af den beskæftigelsespolitiske
indsats. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser af tiltagene er
derfor behæftet med usikkerhed.
Med ændringerne lægges der op til at skifte
fokus fra aktivering over i retning af øget formidling, et mere
intensivt kontaktforløb og øget kontakt mellem ledige og
virksomheder. Der er tale om en reorganisering af indsatsen, som
indebærer dybtgående ændringer af arbejdsgange i
arbejdsformidlingen. Umiddelbart ventes tiltagene at medføre
væsentlige forenklinger samt kvalitets- og effektivitetsforbedringer i
forhold til den eksisterende beskæftigelsesindsats.
Samlet vurderes dette at medføre mindreudgifter til
den aktive beskæftigelsesindsats i år 2003 på 210 mio. kr.,
214 mio. kr. i 2004 og 244 mio. kr. i 2005 og de efterfølgende
år. Disse udgifter skal ses i sammenhæng med de øvrige
forslag, der udmønter »Flere i arbejde«. Hertil kommer, de mindskede
forsørgelsesudgifter, som følge af, at flere, som før
var på forsørgelse, vil komme i beskæftigelse.
Nedenfor gennemgås de mulige økonomiske
konsekvenser af de enkelte forslag.
Fokus på jobsøgning og formidling, mere fleksibilitet i
aktiveringsindsatsen og afbureaukratisering af økonomistyringen
Fremover kan opkvalificering igangsættes fleksibelt
i hele ledighedsperioden, idet sondringen mellem dagpenge- og aktivperioden
ophæves. Det giver sammen med ophævelsen af 75 pct. kravet
mulighed for en mere fleksibel og individuelt målrettet anvendelse af
aktiveringsmidlerne. Ændringerne giver samtidig adgang til mere frit at
bruge andre aktører i hele indsatsen.
Det ny minimumskrav til aktivering
Det ny minimumskrav til aktivering vurderes at
medføre, at relativt flere personer vil få
beskæftigelsesrettede tilbud samtidig med, at den gennemsnitlige
varighed af forløbene fremover vil forventes afkortet. Dette skal
endvidere ses i lyset af den større vægt, der lægges
på målrettede formidlings- og opkvalificeringsforløb.
Den mere effektive visitering i retning af mere
målrettede tilbud forventes at ændre den nuværende
redskabssammensætning i aktiveringsindsatsen. Indsatsen vil i
højere grad omfatte tilbud, der bringer ledige og virksomheder
tættere sammen, f.eks. arbejdspraktik og jobtræning. På den
baggrund skønnes ophævelsen af 75 procents kravet og
målretningen af indsatsen at medføre en mindreudgift i 2003 og
de efterfølgende år på ca. 160 mio. kr. Besparelsen
fremkommer dels ved færre udgifter til køb af uddannelse dels
ved mindre udgifter til forsørgelse som følge af billigere
redskabssammensætning ved uændret aktivitetsniveau.
Forslag om op til 6 ugers uddannelse inden for første
ledighedsår
Den primære fokus på jobsøgning og
formidling medfører, at der ikke kan igangsættes
længerevarende uddannelsesaktiviteter over 6 uger før efter 12
måneders ledighed. For unge under 25 år og ledige over 60
år gælder særlige regler. Det skønnes at
medføre en samlet mindreudgift i 2003 og de efterfølgende
år på 125 mio. kr. Heraf udgør besparelsen på
udgifter til forsørgelse 50 mio. kr. som følge af en
ændret redskabsfordeling.
Det intensive kontaktforløb
Det skønnes, at forslaget om et individuelt
tilpasset kontaktforløb hver 3. ydelsesmåned vil medføre
merudgifter i størrelsesorden 50 mill. kr. i 2003, idet det forventes,
at der skal gennemføres mindst 80.000 flere personlige kontakter med
forsikrede ledige. Det er forudsat, at hovedparten af disse
kontaktforløb vil skulle gennemføres via andre
aktører.
Individuel sats ved offentlig jobtræning
Efter de gældende regler må lønnen
efter arbejdsmarkedsbidrag til dagpengemodtagere i jobtræning hos
offentlige arbejdsgivere ikke overstige dagpengenes højeste
beløb. Lovforslaget indebærer, at lønnen efter
arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med dagpengemodtagerens
individuelt beregnede dagpenge, dog mindst 82 pct. af dagpengenes
højeste beløb. Den ugentlige arbejdstid nedsættes
så lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med
de individuelle dagpenge.
Antallet af dagpengemodtagere i jobtræning hos
offentlige arbejdsgivere skønnes i 2002 at udgøre ca. 11.600
helårspersoner. Med udgangspunkt i hidtidig udbetalte beløb
skønnes forslaget at medføre en mindreudgift for de offentlige
arbejdsgivere til løn til dagpengemodtagere i jobtræning
på ca. 5 mill. kr. i 2003 og ca. 9 mill. kr. i 2004 og de
følgende år.
Løntilskuddet til de offentlige arbejdsgivere fra
arbejdsformidlingen vil blive reduceret tilsvarende som følge af
nedsættelsen af arbejdstiden. For de offentlige arbejdsgivere vil
forslaget således ikke have økonomiske konsekvenser.
Forslaget vil samlet betyde mindreudgifter for
arbejdsformidlingen til løntilskud til dagpengemodtagere i
jobtræning hos offentlige arbejdsgivere på ca. 5 mill. kr. i 2003
og ca. 9 mill. kr. i 2004 og de følgende år.
Intensiv jobsøgningsindsats
Aktiveringsredskabet »Intensiv jobsøgningsindsats«
udgår som aktiveringsredskab i 2003 som følge af »Flere i
arbejde«. Personerne vil fremover modtage dagpenge, hvorfor udgiften til
forsørgelse flyttes rent teknisk fra forsørgelseskontoen under
aktivrammen til dagpengekontoen. Der var på FFL 2003 budgetteret med
ca. 2.000 helårspersoner på ordningen. Den samlede aktivitet
på forsørgelseskontoen under den aktive arbejdsmarkedspolitik
justeres på den baggrund tilsvarende.
Samarbejdsaktiviteter og kompetenceudvikling af medarbejdere
Der afsættes 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens
ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem
arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke
sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system.
Beløbet finansieres ved omprioritering inden for rammen til aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
For at understøtte implementeringen af
handlingsplanen »Flere i arbejde« skal medarbejderne i arbejdsformidlingen og
kommunerne have tilbud om kompetenceudvikling. Der afsættes 30 mio. kr.
i 2003 og 30 mio. kr. i 2004 til uddannelsesinitiativer og
kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdsformidlingen og kommunerne.
Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Lovforslaget skønnes samlet at medføre
mindreudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats i år 2003
på 210 mio. kr., 214 mio. kr. i 2004 og 244 mio. kr. i 2005 og de
efterfølgende år.
Samlet offentlig besparelse som følge af lovforslaget. Mill.
kr.
2003
2004
2005
2006
Minimumskrav til aktivering
-160
-160
-160
-160
6 ugers varighedsbegrænsning på uddannelse inden
for første ledighedsår
-125
-125
-125
-125
Individuelt kontaktforløb
50
50
50
50
Individuel sats ved offentlig jobtræning
-5
-9
-9
-9
Kompetenceudvikling af medarbejdere
30
30
-
-
Besparelse i alt
-210
-214
-244
-244
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at have direkte
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som jobnet.dk,
de intensive kontaktforløb målrettet job og inddragelse af andre
aktører i indsatsen vurderes at medføre positive
strukturvirkninger m.v., som vil gøre det lettere for virksomhederne
at rekruttere arbejdskraft.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Kontatkforløbet medfører øget
personlig kontakt med Arbejdsformidlingen/andre aktører gennem hele
ledighedsforløbet. Det indebærer en mere individuel og
målrettet indsats til gavn for den enkelte. Ibrugtagningen af det nye
værktøj Job- og CV-banken »jobnet.dk« betyder, at alle ledige
tilmeldt arbejdsformidlingen fremover skal lægge deres CV i banken.
Dette forventes, at synliggøre den enkeltes kvalifikationer og
kompetencer på arbejdsmarkedet og dermed øge den enkeltes
jobmuligheder.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen ligestillingsmæssige
aspekter.
Forholdet til EU-retten
De tidligere indførte tilskudsordninger
vedrørende jobtræning og individuel jobtræning hos private
arbejdsgivere samt jobrotation, der indeholder statsstøtte, og som
derfor har været anmeldt til Europa-Kommissionen, der har godkendt
ordningerne, berøres ikke af de foreslåede ændringer af
loven. Lovforslaget indeholder heller ikke i øvrigt EU-retlige
aspekter.
Høringer
Lovforslaget har været sendt til høring
i:
- Landsarbejdsrådet
- Kommunernes Landsforening
- Amtsrådsforeningen
- Finansministeriet
- Økonomi- og Erhvervsministeriet
- Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
- Undervisningsministeriet
- Socialministeriet
- Københavns kommune
- Frederiksberg kommune
- Datatilsynet
- AF-regionerne
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
I 2003: 290 mill. kr.
I 2004-2006: 294 mill. kr.
I 2003-2004: 80 mill. kr.
I 2005-2006: 50 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Administrative forenklinger, herunder digitalisering af
forretningsgange.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Færre omkostninger ved rekruttering af
arbejdskraft
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative forenklinger ved rekruttering af arbejdskraft.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forenkling og digitalisering af forretningsgange letter
borgernes adgang til arbejdsmarkedssystemet
Ingen
Forholdet til EU-retten
De tidligere indførte tilskudsordninger
vedrørende jobtræning og individuel jobtræning hos private
arbejdsgivere samt jobrotation, der indeholder statsstøtte, og som
derfor har været anmeldt til Europa-Kommissionen, der har godkendt
ordningerne, berøres ikke af de foreslåede ændringer af
loven. Lovforslaget indeholder heller ikke i øvrigt EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er af redaktionel karakter og er en følge
af den kongelig resolution om ressortomlægning.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at det i loven præciseres, at
arbejdsmarkedsparate ledige, det vil sige ledige dagpengemodtagere og ledige
kontanthjælpsmodtagere, som modtager kontanthjælp alene på
grund af ledighed, skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Det foreslås
endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan til- og afmelding skal ske, herunder at tilmelding kan ske digitalt,
det vil sige via Internettet.
Til nr. 4
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse foreslås
tilrettet således, at den alene vedrører formidling,
særlige formidlingsaktiviteter samt fleksibilitetsfremmende ydelse.
Hjemlen til at fastsætte regler om den lediges kontakt med
arbejdsformidlingen er medtaget i forslaget til affattelse af § 10 c,
jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Hjemlen til at
fastsætte regler om støtte til arbejdssøgende, der
skifter bopæl i forbindelse med job (fleksibilitetsfremmende ydelse)
har hidtil været indfortolket i »særlige formidlingsaktiviteter«,
men præciseres med den foreslåede formulering.
Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. blive
udmøntet således, at arbejdsformidlingen kan pålægge
den ledige at søge konkrete job, som er slået op i Job- og
CV-banken. Der vil endvidere blive fastsat regler om procedurer for
formidling af arbejde, herunder når en anden aktør varetager
formidlingsindsatsen.
Til nr. 5
I det nye kapitel 3 a foreslås fastsat regler om den
lediges pligt til at give formidlingsrelevante oplysninger, om Job- og
CV-banken, og om et individuelt kontaktforløb med den ledige.
Til § 10 a
For at forbedre de lediges mulighed for at komme i arbejde
og samtidig forbedre arbejdsformidlingens, kommunernes,
arbejdsløshedskassernes og andre aktørers mulighed for at
understøtte de lediges jobsøgning, etableres en Job- og
CV-bank, »jobnet.dk«. Med Job- og CV-banken skabes et større overblik
og gennemsigtighed i udbudet af job og arbejdssøgende og herigennem et
mere fleksibelt arbejdsmarked.
Den lediges forpligtelse til efter forslagets
stk. 1 at give formidlingsrelevante oplysninger vil som
udgangspunkt kunne opfyldes ved afgivelse af oplysninger i Job- og
CV-banken.
Det foreslås i stk. 3, at ledige der er
tilmeldt arbejdsformidlingen d.v.s. dagpengemodtagere og
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4 og forslaget til affattelse af § 3 a, stk. 3 -
hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding skal indlægge
formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken. Dette kan evt. ske ved
at »genaktivere« et tidligere udarbejdet C.V.
Hvis den ledige ikke selv kan lægge sit C.V. ind i
Job- og CV-banken, foreslås det i stk. 4, at den ledige kan
få hjælp hertil af arbejdsformidlingen, kommunen eller
arbejdsløshedskassen.
Arbejdsformidlingen skal i forbindelse med
kontaktforløbet løbende påse, at oplysningerne i den
lediges C.V. er fyldestgørende.
Til § 10 b
Det foreslås, at der senest en måned efter
tilmelding skal afholdes en samtale med den ledige, hvor der sættes
fokus på, hvordan den ledige aktivt kan søge job. Det skal under
samtalen sikres, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og
CV-banken er tilstrækkelige til, at de kan danne grundlag for
formidling af arbejde. Samtalen kan afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen
eller en anden aktør.
Til § 10 c
Som noget nyt foreslås det i stk. 1, at
alle ledige dagpengemodtagere bliver omfattet af et individuelt tilpasset
kontaktforløb, der skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn
til den enkelte lediges behov og kvalifikationer. Målet med
kontaktforløbet i den første periode er jobsøgning og
formidling. Kontaktforløbet fortsætter gennem hele
ledighedsforløbet, indtil den ledige er kommet i
beskæftigelse.
Det foreslås i stk. 2, at der gennem
hele ledighedsforløbet som minimum skal være kontakt med den
ledige, hver gang den ledige har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3
måneder. Første samtale, der normalt forudsættes afholdt
af arbejdsformidlingen, skal afholdes senest, når den ledige har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder
efter tilmelding.
Kontakten, hver gang den ledige har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3
måneder, er et minimumskrav. Kontakten skal være hyppigere, hvis
der er risiko for, at den ledige ikke selv kan opnå ordinær
beskæftigelse, hvis der er tvivl om den lediges rådighed, eller
hvis der er tale om ledige inden for (særlige)
flaskehalsområder.
Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle
retningslinier for tilrettelæggelsen af kontaktforløbet,
herunder hvilke grupper af ledige, der skal tilbydes et særligt
intensivt kontaktforløb. Som eksempel kan nævnes, at rådet
udpeger, hvilke erhvervsområder, der særligt er
flaskehalsområder. På baggrund af Arbejdsmarkedsrådets
retningslinier afgør arbejdsformidlingen konkret, hvilket
forløb den enkelte ledige skal tilbydes.
Kontakten med den ledige skal ske i form af personligt
fremmøde, dog kan kontakten foregå digitalt, telefonisk eller
på anden måde, når den ledige deltager i tilbud, hvis dette
skønnes hensigtsmæssigt.
Det foreslås i stk. 3, at samtalen skal
sætte fokus på, hvordan den ledige kan søge job, herunder
afdække, hvilke af de støttemuligheder der indgår i
kontaktforløbet, der kan være relevante for den
pågældende. Et tema kan også være en vurdering af, om
den ledige f.eks. på grund af risiko for langvarig ledighed skal have
et tilbud efter kapitel 3-10. I samtalen skal det videre kontaktforløb
fastsættes, og der skal tages stilling til visitation til en anden
aktør.
Det foreslås i stk. 4 en oplistning af,
hvilke aktiviteter der kan indgå i kontaktforløbet. Oplistningen
er ikke udtømmende.
Det foreslås i stk. 5, at
arbejdsformidlingen (eller en anden aktør) gennem
kontaktforløbet foretager en løbende vurdering af den enkelte
ledige.
Det foreslås i stk. 6, at
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke perioder
der medregnes i opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås, at perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge,
barseldagpenge, kontanthjælp og dagpenge under ferie medregnes, og at
dette skal ske via udtræk fra et fælles registersystem.
Offentlige forsørgelsesydelser opgøres på uge-niveau. Det
forhold, at perioder med orlovsydelse, dagpenge under ferie, barselsdagpenge
og sygedagpenge skal medregnes i opgørelsen, indebærer dog ikke,
at personer, der modtager disse ydelser skal møde op, før end
de igen er ledige. Hvis der måtte vise sig at være tekniske
vanskeligheder ved at samle alle oplysninger i det fælles
registersystem straks fra lovens ikrafttræden, vil perioder med
barsels- og sygedagpenge eventuelt ikke kunne medregnes fra starten.
Det foreslås i stk. 7, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges
kontakt med arbejdsformidlingen, herunder om de nærmere procedurer for
kontaktforløbet, samt om, hvordan vurderingen skal foretages, herunder
visitationsmetoder i kontaktforløbet.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at andre kan
inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvensændring som følge
af, at kapitel 12 a foreslås ophævet samt at kapitel 11
foreslås ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 23 og 37. Endvidere er forslaget en præcisering af, at
der skal udarbejdes en handlingsplan forud for afgivelse af tilbud om
vejledningsforløb, hvorunder den ledige modtager
uddannelsesgodtgørelse.
Til nr. 8
Det foreslås, at den individuelle handlingsplan kan
udarbejdes af såvel arbejdsformidlingen som en anden, der varetager
indsatsen over for den ledige. Handlingsplanen skal som hidtil tage
udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov, uanset hvem der udarbejder handlingsplanen. Det
foreslås endvidere, at arbejdsformidlingen skal godkende
handlingsplanen, hvis handlingsplanen udarbejdes af en anden end
arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen skal ved godkendelsen vurdere,
hvorvidt beskæftigelsesmålet og aktiviteterne umiddelbart er
rimelige og ligger inden for rammerne af aftalen mellem arbejdsformidlingen
og den anden aktør.
Baggrunden for, at arbejdsformidlingen skal godkende
handlingsplanen, er, at handlingsplanen ud over
beskæftigelsesmål og aktiviteterne for den ledige indeholder
tilsagn om konkrete aktiviteter. Tilsagnene danner grundlaget for bevillinger
m.v. og danner samtidig rammerne for den lediges rådighedsforpligtelse
i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af hensyn til
såvel økonomistyringen som den lediges retssikkerhed vurderes
det, at den del af handlingsplanen, der omhandler tilsagnene, ikke
umiddelbart kan overlades til andre, uden at arbejdsformidlingen godkender
handlingsplanen.
Når handlingsplanen er godkendt af
arbejdsformidlingen, skal den anden aktør ikke underrette
arbejdsformidlingen, hver gang den ledige tilbydes en aktivitet, der ligger
inden for handlingsplanens rammer.
Den ledige har mulighed for at klage til det regionale
arbejdsmarkedsråd over handlingsplanen og de aktiviteter, som
aktøren igangsætter set i forhold til handlingsplanen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger vedrørende inddragelse af andre aktører.
Til nr. 9
Tilskudsordningen med jobtræning hos private
arbejdsgivere indeholder statsstøtte og har derfor været anmeldt
til Europa-Kommissionen, der har godkendt ordningen under forudsætning
af, at ordningen er forbeholdt ledige, der ikke umiddelbart kan opnå
ordinær beskæftigelse, det vil sige ledige, der er omfattet af
målgruppen for den tidlige forebyggende indsats samt ledige med mindst
12 måneders sammenlagt ledighed.
Forslaget i § 13, stk. 2, er en
præcisering heraf.
For så vidt angår opgørelse af
sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler
om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som
forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.
Efter de hidtil gældende regler kan ledige i
aktivperioden, der ansættes i offentlig jobtræning højest
modtage en løn, der udgør dagpengenes højeste
beløb. Som noget nyt foreslås det i § 13,
stk. 4, at der indføres et generelt indkomstloft, som
gælder for hele ledighedsperioden, og som skal være på
niveau med den lediges individuelle dagpengesats, dog mindst udgøre
82% af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, i hele perioden.
Som noget nyt foreslås endvidere i § 13,
stk. 5, at antallet af beregnede arbejdstimer oprundes til
nærmeste hele antal timer. Oprundingen sker på ugebasis og
indebærer, at den ugentlige løn til den ledige kan overstige den
individuelle dagpengesats. Samtidig foreslås det, at arbejdstiden
fastsættes for hele ansættelsesperioden. Der vil således
ikke længere skulle ske løbende reguleringer i arbejdstiden,
idet der i beregningen af arbejdstiden skal tages højde for kendte
reguleringer i timelønnen. På baggrund af de kendte reguleringer
fastsættes der et gennemsnit af timelønssatserne, hvorefter
arbejdstidsberegningen foretages. Timelønssatserne vægtes i
forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given timelønssats
udgør af den samlede ansættelsesperiode. Den gennemsnitlige
timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle
dagpengesats i ansættelsesperioden. Det er den offentlige arbejdsgiver,
der beregner arbejdstiden, herunder på baggrund af arbejdsformidlingens
oplysninger om den lediges individuelle dagpengesats. Forslaget om, at 2.
pkt. i § 13, stk. 6, ophæves, er en konsekvens af
forslaget om fastsættelse af arbejdstid for
kontanthjælpsmodtagere i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 13, stk. 8, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
lønnen og arbejdstiden i jobtræning hos en offentlig
arbejdsgiver nedsættes, hvis den ledige har ordinær
beskæftigelse.
Til nr. 10
Forslaget er en konsekvens af, at der i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperioden, og at der i stedet fastsættes en ny
opgørelse af sammenlagt ledighed. Som hidtil kan private
arbejdsgivere, der ansætter ledige, der har særlig risiko for
langvarig ledighed, modtage tilskud i mere end 6 måneder. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det
fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen af
sammenlagt ledighed vil blive foretaget efter samme principper som forbrug af
ydelsesperioden i dagpengesystemet.
Til nr. 11
Efter den hidtidige bestemmelse i § 15 kan ministeren
fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år
er beskæftiget i samme jobtræningsstilling, skal have ret og
pligt til vejledning om, hvordan mulighederne for at opnå ordinær
beskæftigelse kan forbedres. Det foreslås, at bestemmelsen
ophæves som følge af, at vejledning nu sker som led i det
foreslåede individuelle kontaktforløb.
Til nr. 12
Målet med kontaktforløbet inden for den
første periode, indtil den ledige skal have et tilbud, er
primært jobsøgning og formidling, og derfor foreslås det,
at tilbud om uddannelse som noget nyt underlægges en
varighedsbegrænsning på 6 uger.
For ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år
foreslås det i § 16 a, stk. 2, at begrænsningen
gælder inden for de første 12 måneders sammenlagt
ledighed.
For ledige under 25 år samt ledige mellem 60 og 65
år foreslås det i § 16 a, stk. 1 og 3, at
begrænsningen gælder i de første 6 måneders
sammenlagt ledighed. Begrænsningen gælder dog ikke
danskundervisning herunder specialundervisning for
ledige med ordblindevanskeligheder der altid kan
iværksættes.
Der vil endvidere fortsat være mulighed for 6 ugers
selvvalgt uddannelse efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte
eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse. Herunder vil tilbud om uddannelse i henhold til en
handlingsplan kunne kombineres med selvvalgt uddannelse, der dog som efter
de gældende regler ikke kan indgå i en handlingsplan. For
så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det
fremgår, at der vil blive fastsat regler om, at opgørelsen vil
blive foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i
dagpengesystemet.
Til nr. 13
Som følge af, at muligheden for at anvende
uddannelsestilbud inden for de første 12 henholdsvis 6 måneders
sammenlagt ledighed foreslås begrænses, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at bestemmelsen om at
kunne deltage i en erhvervsrettet uddannelse uden handlingsplan
ophæves.
Til nr. 14
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperioden, og at der i stedet fastsættes en ny
opgørelse af ledighed. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive
fastsat regler om, at opgørelsen af sammenlagt ledighed vil blive
foretaget efter samme principper som forbrug af ydelsesperioden i
dagpengesystemet.
Til nr. 15 og 16
Det gældende indkomstloft på dagpengenes
højeste beløb ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere
i individuel jobtræning foreslås i § 23, stk. 3,
ændret til et beløb, der er på niveau med den lediges
individuelle dagpengesats, dog mindst udgøre 82% af højeste
dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden.
Som noget nyt fastsættes endvidere, at antallet af
beregnede arbejdstimer oprundes til nærmeste hele antal timer, hvilket
indebærer, at den samlede løn til den ledige vil kunne overstige
et beløb, der svarer til den lediges individuelle dagpengesats.
Oprundingen sker på ugebasis.
Det foreslås i § 23, stk. 4, at
arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden, idet der
tages højde for kendte reguleringer i den individuelle
dagpengesats.
Det foreslås i § 23, stk. 5, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ydelsen og
arbejdstiden i individuel jobtræning nedsættes, hvis den ledige
har ordinær beskæftigelse.
Til nr. 17
Forslaget om ophævelse af muligheden for at få
tilbud om intensiv jobsøgning skal ses i sammenhæng med
forslaget om, at der indføres et individuelt kontaktforløb for
den ledige i hele ledighedsforløbet. Der henvises til
bemærkningen til lovforslagets § 1, nr. 5.
Forslaget om ophævelse af muligheden for at få
tilbud om særlig formidlingsindsats skal ses i sammenhæng med
forslaget om, at andre aktører generelt kan inddrages fleksibelt i
hele arbejdsmarkedsindsatsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Til nr. 18
Det foreslås, at der afsættes 30 mio. kroner
under arbejdsformidlingens ramme til at iværksætte
samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre
aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og
arbejdsmarkedspolitiske system.
Midlerne kan anvendes til bl.a. etablering og drift af
fælles lokaliteter, aflønning af projektledere eller andet
personale, der skal bidrage til løsning af særlige
forsøgsaktiviteter samt til resultataflønning af personale, der
indgår i forsøget. Midlerne forudsættes anvendt til
aktiviteter, der supplerer den generelle indsats og den eksisterende
organisering. Bevillingen kan anvendes til evaluering af de enkelte
forsøg.
Til nr. 19
Ændringen en konsekvens af forslaget om, at
muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning, særlig
formidlingsindsats samt uddannelse uden handlingsplan foreslås
ophævet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 13 og 17. Samtidig foreslås det, at muligheden for at
få befordringsgodtgørelse ved deltagelse i jobtræning hos
offentlige arbejdsgivere gælder i hele ledighedsperioden
Til nr. 20
Som følge af ressortomlægning, hvorefter
beskæftigelsesministeren tillige har det ressortmæssige ansvar
for reglerne om tilbud til kontanthjælpsmodtagere, er den
gældende § 27, stk. 5, uden selvstændigt indhold og
foreslås derfor ophævet.
Til nr. 21
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at
kapitel 12 a foreslås ophævet, samt at kapitel 11 foreslås
ændret. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 23 og 37.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at opgørelsen af
sammenlagt ledighed foretages efter samme principper som opgørelsen af
forbrug af ydelsesperioder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dog således at der vil blive taget hensyn til den lediges faktiske
tilknytning til arbejdsmarkedet, f.eks. ved at ledige med periodevis
deltidsbeskæftigelse ikke opnår retten til tilbud på samme
tidspunkt som ledige, der i hele perioden er fuldt ledige. I
opgørelsen vil følgende perioder herefter kunne
medregnes:
- perioder, hvor den ledige modtager dagpenge,
- perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 3 og 5-10 i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
- perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 11 a i lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler
ydelser under uddannelsen,
- perioder, hvor den ledige ikke deltager i tilbud, og hvor den ledige
får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af
direktøren for Arbejdsdirektoratet,
- perioder på op til 6 uger, hvor den ledige under ledighed
modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel,
- uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og
- uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Opgørelsen af de 12 henholdsvis 6 måneders
sammenlagt ledighed foretages på ny, hvis den ledige har genoptjent
dagpengeretten i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dette svarer til hidtidige opgørelsesprincipper i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Opgørelsen af sammenlagt ledighed
skal anvendes i relation til lovforslagets § 1, nr. 9, 10, 12, 14, 28,
30 og 34.
Til nr. 22
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperiode.
Til nr. 23
Det foreslås, at kapitel 11 fastsætter de
bestemmelser om ret og pligt til tilbud, der gælder for alle ledige
dagpengemodtagere. I kapitel 11 a og 12 er fastsat de rettigheder, der
gælder for ledige på under henholdsvis over 25 år. Samtidig
samles pligtbestemmelserne i dette kapitel. Der er således ikke
tilsigtet nogen ændring i den lediges pligt til at tage imod
tilbud.
Til nr. 24
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperiode.
Til nr. 25
Forslaget er en konsekvens af, at § 19 ophæves.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 26
Det foreslås i § 30, stk. 1, at der
fastsættes en bestemmelse, der generelt regulerer den lediges pligt til
at tage imod tilbud. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til
den lediges pligt til at tage imod tilbud efter de gældende regler.
De 58-59-årige er omfattet af forslagene om det
individuelle kontaktforløb hver 3. ydelsesmåned og om
minimumskravet til tilbud, idet det for denne gruppe er særligt
afgørende, at der fremover er en tidlig og individuel kontakt, der er
målrettet ordinære job.
Det foreslås dog i § 30, stk. 2, at
den hidtidige mulighed for at fritage 58-59 årige fra pligten til
tilbud opretholdes og udvides til at gælde i hele
ledighedsforløbet. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en
konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale
arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til
tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år.
Arbejdsmarkedsrådene skal dog i forbindelse med
førstkommende kontraktforhandlinger prioritere, hvilke initiativer der
skal tages for at sikre den mest effektive tilbagevenden til arbejdsmarkedet
for de ældre.
For at understøtte, at ledige over 50 år
får job hurtigst muligt, tages samtidig en række initiativer til
at opdyrke netværk og jobklubber samt målrettet brug af
Beskæftigelsesministeriets seniorpulje.
Til nr. 27
Forslaget er af redaktionel karakter.
Til nr. 28
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperiode. I stedet foreslås det fastsat, at ret til
tilbud om uddannelse indtræder efter sammenlagt 6 måneders
ledighed. Det er arbejdsformidlingen, der skal sikre, at den ledige får
opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt angår pligten for den
ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 26.
For så vidt angår opgørelse af
sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler
om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som
forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.
Til nr. 29
Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at
pligten til tilbud generelt reguleres i kapitel 11, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 30
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperiode. I stedet foreslås det fastsat, at ret til
tilbud indtræder efter sammenlagt 6 måneders ledighed. For
så vidt angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud,
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.
For så vidt angår opgørelse af
sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler
om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som
forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet.
Til nr. 31
Som en del af det nye minimumskrav, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det i
§ 32 e, stk. 1, at der efter ophør af det
første tilbud i henhold til §§ 32 a-32 c skal gives tilbud, hver
gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i
sammenlagt 6 måneder.
Det er arbejdsformidlingen, der skal sikre, at den ledige
får opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt angår pligten
for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 26.
I opgørelsen af offentlige
forsørgelsesydelser medregnes perioder med dagpenge, orlovsydelse,
sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og feriedagpenge. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, til
§ 10 c.
Udover de rettigheder, der er fastsat i §§ 32 a, 32
b, 32 c, 32 d, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, 29, 30
og 31, og som arbejdsformidlingen har en forpligtelse til at tage initiativ
til, foreslås det, at den ledige har ret til tilbud, hvis den ledige
anmoder herom. Retten indebærer ikke, at den ledige har ret til et
nærmere bestemt tilbud. Arbejdsformidlingen skal således fortsat
vurdere, hvorvidt det ønskede tilbud vil være i overensstemmelse
med såvel den lediges ønsker og forudsætninger som
arbejdsmarkedets behov.
Til nr. 32
Forslaget er af redaktionel karakter.
Til nr. 33
Forslaget er en konsekvens af, at muligheden for at
få tilbud om intensiv jobsøgning samt særlig
formidlingsindsats, foreslås ophævet. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
17.
Til nr. 34
Efter de hidtil gældende regler har ledige i
aktivperioden ret og pligt til tilbud i hele perioden. Det er administrativt
fastsat, at arbejdsformidlingen skal påse, at den samlede aktivering
for den enkelte ledige udgør mindst 75 pct. af aktivperioden.
Det foreslås, at principperne om ret og pligt til
tilbud opretholdes, men at 75 pct.-kravet ophæves og erstattes af et
nyt minimumskrav.
Minimumskravet indebærer, at ledige
dagpengemodtagere på mellem 25 og 60 år efter § 33,
stk. 2, har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders
sammenlagt ledighed, og at ledige på mellem 60 og 65 år efter
§ 33, stk. 3, har ret til at modtage tilbud efter 6
måneders sammenlagt ledighed.
For så vidt angår opgørelse af
sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21, hvoraf det fremgår, at der vil blive fastsat regler
om, at opgørelsen vil blive foretaget efter samme principper som
forbrug af ydelsesperioden i dagpengesystemet. Ret til tilbud indtræder
således på nogenlunde samme tidspunkt som efter de hidtidige
regler om ret og pligt i aktivperioden. Det er arbejdsformidlingen, der skal
sikre, at den ledige får opfyldt sin ret til tilbud. For så vidt
angår pligten for den ledige til at tage imod tilbud, henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.
Minimumskravet gælder efter § 33,
stk. 4, tillige for ledige, der modtager dagpenge efter § 55,
stk. 2, (tidligere § 55, stk. 4) i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., idet disse ledige også hidtil har
været omfattet af reglerne om ret og pligt til tilbud i hele
perioden.
Minimumskravet indebærer efter § 33,
stk. 5, tillige, at den ledige efter afslutning af et tilbud efter
§ 33, stk. 2-4, har ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den
ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6
måneder.
I opgørelsen af offentlige
forsørgelsesydelser medregnes perioder med dagpenge, orlovsydelse,
sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og feriedagpenge. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, til
§ 10 c.
Udover de rettigheder, der er fastsat i §§ 33,
stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34, og som
arbejdsformidlingen har en forpligtelse til at tage initiativ til,
foreslås det, at den ledige har ret til tilbud, hvis den ledige anmoder
herom. Retten indebærer ikke, at den ledige har ret til et
nærmere bestemt tilbud. Arbejdsformidlingen skal således fortsat
vurdere, hvorvidt det ønskede tilbud vil være i overensstemmelse
med såvel den lediges ønsker og forudsætninger som
arbejdsmarkedets behov.
Til nr. 35
Som konsekvens af forslaget om, at indkomstloftet ved
ansættelse af ledige dagpengemodtagere i individuel jobtræning og
offentlig jobtræning foreslås at gælde i hele
ledighedsforløbet, er bestemmelserne herom fastsat i kapitel 5 og 9.
Bestemmelsen i § 34, stk. 1, foreslås derfor ophævet.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og
16.
Samtidig foreslås det, at den hidtil gældende
bestemmelse i § 34, stk. 2, om indkomstgaranti ophæves.
Til nr. 36
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperiode, samt forslaget om at der fastsættes et nyt
minimumskrav, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
34.
Til nr. 37
Det foreslås, at de hidtil gældende regler om
ret og pligt til tilbud for denne gruppe ledige ophæves og erstattes af
det nye minimumskrav. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 34.
Til nr. 38 og 40
Forslaget er en præcisering af, i hvilke situationer
arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen henholdsvis
kommunen. Samtidig foreslås bestemmelsen tilrettet, således at de
såkaldte negative hændelser i forbindelse med det individuelle
kontaktforløb bliver omfattet af underretningspligten. Med den bredere
formulering i den nye § 35 bliver den hidtidige bestemmelse i § 36
a uden selvstændig betydning. Bestemmelsen i § 36 a foreslås
derfor ophævet.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen blandt
andet kan anvendes til at fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen
skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsformidlingen
pålægger en ledig at søge konkrete job, som er slået
op i job-banken.
Til nr. 39
Det foreslås, at bestemmelsen ændres,
således at ledige, som deltager i tilbud, ikke alene står til
rådighed for formidlet arbejde, men tillige skal være aktivt
jobsøgende. Det foreslås samtidig, at bemyndigelsen til at
fravige rådighedsforpligtelsen for den ledige under tilbud, udvides til
også at omfatte fravigelse af jobsøgningsaktiviteten, når
den ledige deltager i et særligt målrettet
uddannelsesforløb.
Til nr. 43
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at der i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperiode. Endvidere foreslås det, at den hidtidige
indsats i dagpengeperioden hovedsageligt afløses af et individuelt
kontaktforløb, hvor der primært fokuseres på
jobsøgning og formidling.
Til nr. 41, 42 og 44
Bemyndigelsen i § 39 b foreslås anvendt
til at fastsætte regler om andre aktørers inddragelse i
arbejdsmarkedsindsatsen over for den ledige.
I de almindelige bemærkninger er der redegjort for,
at andre aktører i vidt omfang skal kunne varetage indsatsen for de
ledige, idet der dog ikke sker myndighedsoverdragelse. Inddragelse af andre
aktører skal ske så administrativt enkelt som muligt, samtidig
med at den lediges retssikkerhed, f.eks. til at klage over tilbud, ikke
forringes.
For at sikre så frie rammer som muligt i forhold til
inddragelse af andre aktører er det udgangspunktet, at der ikke skal
fastsættes centrale regler om inddragelse af andre aktører.
Beskæftigelsesministeren skal dog kunne fastsætte regler, der
giver ledige mulighed for at vælge, hvem der skal varetage indsatsen
over for den ledige, forudsat at aktørernes effektivitet i forhold til
at bringe den ledige i ordinær beskæftigelse, skønnes at
være næsten den samme. Det forhold, at den ledige får
mulighed for at vælge mellem flere aktører, vil samtidig
understøtte intensionen om øget inddragelse af andre
aktører i arbejdsmarkedsindsatsen. Ministeren kan endvidere med
udgangspunkt i erfaringerne med gennemførelsen og brugen af andre
aktører fastsætte regler, der f.eks. sikrer enkle
forretningsgange eller retssikkerheden for den enkelte.
Forvaltningslovens regler om tavshedspligt og
videregivelse af oplysninger finder ikke umiddelbart anvendelse i forbindelse
med, at andre aktører inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen. Det
foreslås derfor, at der fastsættes nærmere regler herom.
Den foreslåede bemyndigelse i § 39 c
tænkes anvendt til at angive de nærmere betingelser for
arbejdsløshedskassernes løsning af opgaver i samarbejde med
arbejdsformidlingen i forhold til såvel egne medlemmer som medlemmer af
andre arbejdsløshedskasser. Der kan tages hensyn til
arbejdsløshedskassernes status som private foreninger og behovet for
at imødegå økonomiske risici. Endvidere kan der gennem
reglerne sikres en opdeling mellem de opgaver, arbejdsløshedskassen
udfører efter lovgivningen for forsikrede medlemmer, og opgaver som
anden aktør.
Til nr. 45
Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at
muligheden for at få tilbud om intensiv jobsøgning og
særlig formidlingsindsats foreslås ophævet. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17. Samtidig
foreslås det, at muligheden for at få
befordringsgodtgørelse ved deltagelse i jobtræning hos
offentlige arbejdsgivere gælder i hele ledighedsperioden.
Til nr. 46
Den nuværende § 43, stk. 1, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik giver allerede hjemmel til udveksling af
data.
Det foreslås, at der nu arbejdes mod et mere
sammentænkt arbejdsmarkedssystem, hvor der etableres et fælles
digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre
aktører.
Et fælles digitalt datagrundlag for alle
aktører i beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at
gennemføre en større sammenhæng i
beskæftigelsesindsatsen, herunder på længere sigt
koordinering af aktiverings- og formidlingsindsatsen,
herunder visitations- og handlingsplanarbejdet
intensivering af kontaktforløb for ledige, der
har modtaget offentlig forsørgelsesydelse gennem længere
tid.
Til nr. 47
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om den i § 43
nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne og andre skal
levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv
socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre
arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og
arbejdsformidlingens IT-systemer.
Den foreslåede regel supplerer reglerne i
§§ 82-84 om pligt til at give oplysninger i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Den foreslåede § 43 a skal gøre det
muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante
IT-baserede oplysninger fra kommunerne på en måde, så de
kan anvendes i Beskæftigelsesministeriets forskellige IT-systemer.
Beskæftigelsesministeren kan derfor bl.a.
fastsætte regler for grænsefladerne mellem
Beskæftigelsesministeriets/arbejdsformidlingens edb-systemer og
kommunernes og andre edb-systemer, herunder regler for dataindhold og
formater.
Der kan endvidere bl.a. fastsættes regler for
datakommunikation og programmellet hertil. Beskæftigelsesministeren kan
desuden fastsætte regler for, hvorledes udgifterne i forbindelse med
datakommunikationen m.m. skal fordeles.
Der kan også fastsættes regler for, hvilke
oplysninger kommunerne i denne forbindelse skal være i stand til at
modtage.
Til nr. 48
Bestemmelsen findes i næsten samme udformning i den
nugældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 48. De mindre
justeringer, der foreslås, er primært begrundet i
ressortændringerne mellem Social- og Beskæftigelsesministeriet.
Som noget nyt, er det i § 48, stk. 4, foreslået, at
samkøring af oplysninger kan ske i kontroløjemed.
Til nr. 49
Med forslaget til den ændrede affattelse af
§ 57, stk. 2, præciseres det, at bevillinger til drift af
arbejdsformidlingen og til at gennemføre arbejdsmarkedsindsatsen
fastlægges på de årlige finanslove, således at det
vil fremgå af anmærkningerne til finansloven, hvorledes
bevillingerne kan anvendes.
Baggrunden for forslaget er, at den gældende
affattelse af § 57, stk. 2, indeholder en vis begrænset
normativ regulering af bevillingsanvendelsen samtidig med, at hovedparten af
rammerne for, til hvilke formål en given bevilling kan benyttes,
bestemmes i anmærkninger til de konti, der er opført på
finansloven. Dette har i praksis vist sig at være
uhensigtsmæssigt, og derfor foreslås det, at det er i
finanslovens anmærkninger, at rammerne fastsættes, således
at det vil være lettere at få et samlet overblik over
bevillingsanvendelsen.
Det vil af anmærkningerne i finansloven f.eks.
fremgå, hvilke hovedkonti til beskæftigelsesindsatsen der kan
anvendes til afholdelse af udgifterne til løntilskud ved
jobtræning hos private og offentlige arbejdsgivere, uddannelses- og
vejledningstilbud, m.v. Et andet eksempel er, at det i anmærkningerne
vil blive angivet, hvor følgeomkostninger i tilknytning til aktivering
kan afholdes.
Til nr. 50
Som følge af, at der i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke længere skelnes mellem
dagpenge- og aktivperiode, samt at de hidtidige bestemmelser om ret og pligt
i hele aktivperioden ophæves, foreslås det i § 62,
stk. 1, at klageadgangen til Arbejdsmarkedsrådet forenkles,
således at klagefristen altid er 4 uger mod 4 henholdsvis 2 uger efter
de gældende regler. Baggrunden for den hidtidige klagefrist var, at den
ledige havde ret og pligt til tilbud i hele aktivperioden, og at
afgørelser i klagesager over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud
derfor skulle afgøres meget hurtigt. Da der ikke længere er ret
og pligt til kontinuerlig aktivering (75 pct. kravet), er der ikke
længere behov for en 2 ugers frist. Af hensyn til den lediges mulighed
for at få prøvet arbejdsformidlingens afgivelse af et tilbud
inden for en rimelig tid er der dog fortsat behov for, at der
fastsættes en frist for Arbejdsmarkedsrådets behandling af
klagen. Det foreslås derfor i § 62, stk. 2, at
arbejdsmarkedsrådet skal træffe afgørelsen inden for 4
uger.
For så vidt angår klage over
konkurrenceforvridning, er der efter § 62, stk.3, fortsat ikke
fastsat en klagefrist.
Til nr. 51
Det foreslås, at klage over den offentlige
arbejdsgivers beregninger af den gennemsnitlige timeløn m.v. i
jobtræning kan indbringes for arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingens
afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Til nr. 52
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede
ændring af kapitel 11. Der henvises til bemærkningen til
lovforslagets § 1, nr. 23-26.
Til nr. 53
Forslagene er af redaktionel karakter.
Til § 2
Det foreslås, at loven som første led i
udmøntning af aftalen om »Flere i arbejde« træder i kraft den 1.
januar 2003.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at der
fastsættes en overgangsordning, hvorefter ledige, der har fået
tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud inden lovens
ikrafttræden, kan påbegynde eller gennemføre dette efter
de hidtil gældende regler. Denne overgangsbestemmelse har størst
betydning for ledige, der har fået tilsagn om eller er påbegyndt
et tilbud om individuel jobtræning eller offentlig jobtræning,
hvor der indføres et generelt indkomstloft svarende til den lediges
individuelle dagpengesats samt tilbud om intensiv jobsøgning, der
ophæves.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen
om, at ledige, der tilmeldt arbejdsformidlingen, skal indlægge
formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken, alene har virkning for
personer, der bliver ledige efter lovens ikrafttræden. Baggrunden
herfor er, at bestemmelsen fastsætter en ny pligt for de ledige, og at
denne pligt indtræder tidligt i ledighedsforløbet. Det
foreslås dog samtidig, at arbejdsformidlingen i forbindelse med
kontaktforløbet skal pålægge andre ledige at
indlægge formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.
Der foreslås i stk. 3 og 4 fastsat en
hovedregel om, at sammenlagt ledighed og perioder med
forsørgelsesydelser, der ligger forud for lovens ikrafttræden,
skal medregnes i opgørelsen af ledighed henholdsvis perioder med
forsørgelsesydelser. Dermed sikres en vis kontinuitet mellem dels de
hidtidige og nye regler om rettigheder og pligter dels dagpenge- og
aktivperiode og den nye ledighedsopgørelse.
Opgørelse af sammenlagt ledighed, der ligger forud
for lovens ikrafttræden, opgøres efter § 5, stk. 3, i
lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
statens voksenuddannelsesstøtte, lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Det foreslås i stk. 5, at alle ledige
bliver omfattet af det nye kontaktforløb, men således at alene
perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter lovens
ikrafttræden medregnes. Det vil betyde, at hele bestanden af ledige
omkring 1. april 2003 vil blive omfattet af minimumkravet til kontakt. Selv
om arbejdsformidlingen løbende vil kunne begynde at tage kontakt til
bestanden af ledige før dette tidspunkt, vil der være tale om en
meget stor opgave med bestanden. Det foreslås derfor, at der
fastsættes en indfasning, således at arbejdsformidlingen senest
den 1. juli 2003 skal have fastsat et individuelt kontaktforløb for
alle ledige.
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
Over alt i loven ændres »arbejdsministeren« til:
»beskæftigelsesministeren« og »Arbejdsministeriet« til:
»Beskæftigelsesministeriet«.
Kapitel 2
Formidling af arbejde
2.
Overskriften til Kapitel 2 affattes
således:
»Tilmelding og formidling«
3.
Efter § 3 indsættes i Kapitel 2:
»§ 3 a.
Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.
Stk. 2.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som
ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den
første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Stk. 3.
Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens
vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal
tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra
arbejdsformidlingen.«
§ 8.
Arbejdsministeren fastsætter regler om lediges
kontakt med arbejdsformidlingen og om formidling af arbejde samt om
særlige formidlingsaktiviteter, der kan omfatte alle
arbejdssøgende og job.
4.
§ 8 affattes således:
»§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om formidling af
arbejde, herunder om formidling til tilbud efter kapitel 3-10, om
særlige formidlingsaktiviteter, og om støtte til
arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse
af arbejde.«
5.
Efter § 10 indsættes:
»Kapitel 3 a
Kontaktforløbet
Formidlingsrelevante oplysninger (C.V.)
§ 10 a.
Ledige, der er
tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 3 a, stk. 2 og 3,skal give
arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for formidlingen af arbejde.
Stk. 2.
Oplysninger om job og om arbejdssøgendes
arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (C.V.’er)
indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og
CV-bank).
Stk. 3.
Den ledige skal hurtigst muligt og senest en
måned efter tilmelding indlægge oplysninger, som nævnt i
stk. 1, i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende
ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken.
Stk.4.
Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand til
ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og
CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har
arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.
§ 10 b.
Der skal senest en måned efter den lediges
tilmelding, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, afholdes en samtale med den
ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som den ledige indlægger i
Job- og CV-banken, er fyldestgørende. I samtalen skal det aftales,
hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes.
Individuelt kontaktforløb
§ 10 c.
Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under
hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov
tilrettelægges et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for
ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og
bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse.
Stk. 2.
Der skal afholdes en individuel samtale med ledige
dagpengemodtagere, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 3-10
i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest,
når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i
sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer
inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er
der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den
ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske
hyppigere.
Stk. 3.
Samtalen afholdes med henblik på at følge
op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter
eller tilbud den ledige skal have, samt at fastlægge, hvilket
kontaktforløb der skal være for den ledige.
Stk. 4.
I kontaktforløbet kan bl.a. indgå
følgende aktiviteter:
1) afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og
jobmuligheder,
2) støtte til udformning af ansøgninger,
3) formidling til job,
4) kurser i jobsøgning,
5) besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring
af jobønsker,
6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, eller
7) samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 4.
Stk. 5.
I kontaktforløbet med den ledige skal det
løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i
Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en
vurdering efter stk. 3.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med
offentlige forsørgelsesydelser, og om hvordan disse
opgøres.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, og om hvordan
vurderingen efter stk. 3 skal foretages.«
§ 11
Stk. 3.
Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter
kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete
behov på arbejdsmarkedet.
6.
I § 11, stk. 3, indsættes efter
»arbejdsformidlingen«: »eller en anden, der varetager indsatsen over for den
ledige, jf. stk. 5«.
§ 11 ..
Stk. 4.
En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller
revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b,
§ 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5.
7.
I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-11,
§ 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5« til:
»§ 9, stk. 2, kapitlerne 5-10, § 32 b, § 32 c og kapitel
12, jf. dog stk. 6«.
§ 11.
Ledige kan få udarbejdet en individuel
handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig
beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres.
Stk. 2.
I handlingsplanen, der revideres løbende,
beskrives den lediges beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den
lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til
arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske
aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet.
Stk. 3.
Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter
kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete
behov på arbejdsmarkedet.
Stk. 4.
En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller
revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-11, § 32 b,
§ 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at
arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om
uddannelse uden forudgående udarbejdelse eller revision af en
individuel handlingsplan
8.
I § 11 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. En individuel handlingsplan kan udarbejdes af
arbejdsformidlingen eller af en anden, der varetager indsatsen over for den
ledige. Hvis en handlingsplan udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen,
skal handlingsplanen godkendes af arbejdsformidlingen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 13.
Ved ansættelse i jobtræning skal
lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
9.
§ 13 affattes således:
»§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal
lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 2.
Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time
ekskl. Feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i
overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige
lønskalaer.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse i jobtræning hos
private arbejdsgivere kan gives til ledige dagpengemodtagere, som vurderes at
have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige
i sammenlagt mere end 12 måneder.
Stk. 3.
Ved ansættelse i jobtræning skal
arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige
eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For
kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved
individuel aftale med arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere kan lønnen højest udgøre 81 kr. pr. time
ekskl. feriepenge m.v., jf. dog stk. 5. Den maksimale timeløn
reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af
de offentlige lønskalaer.
Stk. 4.
Personer i jobtræning er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 4.
Ved ansættelse af dagpengemodtagere hos en
offentlig arbejdsgiver skal lønnen til den ledige efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle
dagpenge, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte
nødvendige undtagelser fra stk. 4.
Stk. 5.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter
arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.
stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v.
Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden
og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet
der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den
gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i
den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.
Stk. 6.
Ved ansættelse i jobtræning skal
arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige
eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 7.
Personer i jobtræning er i øvrigt
omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 4 og 5,
nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nødvendige undtagelse fra stk. 7.«
§ 14
Stk. 3.
Støtteperiodens længde fastsættes
ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige i aktivperioden, jf. § 52 a,
stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte
ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6
måneder. Hos offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte
hele aktivperioden.
10.
§ 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.Støtteperiodens længde fastsættes
ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige med mere end sammenlagt 12
måneders ledighed kan støtteperioden i det enkelte
ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6
måneder.«
§ 15.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme
jobtræningsstilling, skal have ret og pligt til vejledning om, hvordan
mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan
forbedres.
11.
§ 15 ophæves.
12.
Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Ledige
dagpengemodtagere under 25 år kan inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i
alt 6 uger.
Stk. 2.
Ledige dagpengemodtagere på mellem 25 og
60 år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt
ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.
Stk. 3.
Ledige dagpengemodtagere på mellem 60 og 65
år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed
få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.
Stk.4.
Tilbud om uddannelse, som består af sprogundervisning,
jf. § 18, kan uanset stk. 1-3 gives i mere end 6 uger.«
§ 19 a.
Arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftaler med
uddannelsesinstitutioner om erhvervsrettede uddannelsesforløb, som
ledige i dagpengeperioden kan tilmelde sig uden forudgående
udarbejdelse af en individuel handlingsplan.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter de nærmere
rammer for anvendelse af stk. 1.
13.
§ 19 a ophæves
§ 20
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede
samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som
led i jobrotationsordninger. Forsøget skal være målrettet
mod områder, hvor der er eller kan forventes mangel på
arbejdskraft, eller skal sigte mod integration af ledige, der er i
aktivperioden eller er omfattet af målgruppen for en tidlig
forebyggende indsats.
14.
§ 20, stk. 4, sidste pkt. affattes således:
»Forsøget skal sigte mod integration af ledige med
sammenlagt mere end 12 måneders ledighed, eller som vurderes at have
særlig risiko for langvarig ledighed«.
§ 23
Stk. 3.
Arbejdstiden i individuel jobtræning
fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog således
at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til
befordring, jf. stk. 7, maksimalt svarer til dagpengenes højeste
beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede
og til 82 pct. af højeste dagpenge, for ledige under 25 år, der
er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41,
stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse
inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
15.
§ 23, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Arbejdstiden i individuel jobtræning
fastsættes for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede
således, at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller
stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt
tilskud til befordring, jf. stk. 9, er på niveau med den lediges
individuelle dagpenge, dog mindst udgør 82 pct. af højeste
dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.«
16.
I § 23 indsættes efter stk. 3, som nye
stykker:
»Stk. 4. Ved fastsættelse af arbejdstiden, jf.
stk. 3, rundes antallet af arbejdstimer op til nærmeste hele antal
timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes
arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde
for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i
ansættelsesperioden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at ydelsen og arbejdstiden, jf. stk. 3 og 4, nedsættes, hvis
den ledige har ordinær beskæftigelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
Kapitel 9 a
Intensiv jobsøgningsindsats og særlig
formidlingsindsats
§ 24 a.
Dagpengeberettigede ledige i aktivperioden kan
få tilbud om en intensiv jobsøgningsindsats.
17.
Kapitel 9 a ophæves.
Stk. 2.
Indsatsen har en varighed på op til 8 uger, hvor
den ledige har særlig tæt kontakt med arbejdsformidlingen.
Indsatsen består af en jobsøgningssamtale hos
arbejdsformidlingen, og efter arbejdsformidlingens vurdering af et kortvarigt
jobsøgningskursus.
Stk. 3.
Under deltagelsen i den intensive
jobsøgningsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen
svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget
til.
Stk. 4.
Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der
fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i
medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Befordringsgodtgørelse kan ydes
ved deltagelse i et kortvarigt jobsøgningskursus som led i den
intensive jobsøgningsindsats, jf. § 27, stk. 3.
Stk. 6.
Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler om den intensive jobsøgningsindsats.
§ 24 b.
Dagpengeberettigede ledige kan få tilbud om en
særlig formidlingsindsats.
Stk. 2.
Arbejsformidlingen tilvejebringer tilbud om en
særlig formidlingsindsats ved udbud i overensstemmelse med de
gældende regler for udbudsforretninger.
Stk. 3.
Indsatsen har en varighed på op til 10 uger og
kan bestå af virksomhedskontakt, jobformidling og
vejledningsforløb målrettet mod at forbedre jobsøgningen.
Den, der gennemfører tilbudet, kan som led i indsatsen tilvejebringe
arbejdspraktikforløb, jf. § 21.
Stk. 4.
Indsatsen sker primært med henblik på, at
de ledige ansættes i ordinær beskæftigelse, alternativt i
privat jobtræning. Den, der gennemfører indsatsen
aflønnes efter indsatsens effekt.
Stk. 5.
Under deltagelsen i den særlige
formidlingsindsats får den ledige aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til
de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.
Stk. 6.
Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der
fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i
medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7.
Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med
den særlige formidlingsindsats, jf. § 27, stk. 3.
Stk. 8.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om den særlige formidlingsindsats.
§ 27
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer.
Arbejdsministeren kan endvidere iværksætte forsøg i
enkelte regioner med fravigelse af bestemmelserne om ret og pligt til tilbud
i hele perioden efter kapitel 12 og 12 a og fravigelse af de centralt
fastsatte mål- og resultatkrav efter kapitel 22.
18.
§ 27, stk. 2, 2. pkt. affattes
således:
»Beskæftigelsesministeren kan iværksætte
forsøg, der kan bidrage til at fremme et sammenhængende
arbejdsmarkedssystem.«
§ 27
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed
for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med
uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse
med jobtræning og individuel jobtræning samt om
befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i
henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i arbejdspraktik, i
individuel jobtræning, i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver
i aktivperioden eller deltager i en intensiv jobsøgningsindsats, en
særlig formidlingsindsats eller i en uddannelse efter § 19 a uden
handlingsplan.
19.
I § 27, stk. 3, ændres »i
jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager
i intensiv jobsøgningsindsats, en særlig formidlingsindsats
eller i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan« til: »eller i
jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.«
§ 27
Stk. 5. I det omfang reglerne tillige vedrører
kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med
socialministeren.
20.
§ 27, stk. 5, ophæves.
§ 27 b.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler om lediges rettigheder efter kapitel 11, 11 a, 12 og 12 a, herunder om
opgørelse af ledighed.
21.
§ 27 b affattes således:
»§ 27 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
lediges rettigheder efter kapitel 11 a og 12 samt om opgørelse af
sammenlagt ledighed.«
Rettigheder, tilbud og pligter i dagpenge- og
aktivperioden
22.
Overskriften til Afsnit III affattes
således:
»Rettigheder, tilbud og pligter for ledige
dagpengemodtagere«
Kapitel 11
Rettigheder og pligter i dagpengeperioden
23.
Overskriften til Kapitel 11 affattes
således:
»Ret og pligt til tilbud for ledige
dagpengemodtagere«
§ 28.
Ledige dagpengemodtagere, der er i dagpengeperioden, jf.
§ 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som selv fremsætter
ønske herom, har, når de har opbrugt deres adgang til selvvalgt
uddannelse i op til 6 uger, jf. § 11, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller deres adgang til ydelser efter lov
om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ret til at få
udarbejdet en handlingsplan, jf. § 11, med henblik på yderligere
uddannelse.
24.
I § 28, stk. 1, udgår:
»der er i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1,
og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
Stk. 2.
I handlingsplanen beskrives den lediges uddannelses-
og beskæftigelsesmål. Arbejdsformidlingen har pligt til med
udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger at vurdere
den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for
opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov
for arbejdskraft.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilbud efter dette kapitel.
§ 29.
Ledige dagpengemodtagere, har i dagpengeperioden, jf.
§ 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til, uden at der er udarbejdet en
handlingsplan, at søge optagelse på de erhvervsrettede
uddannelsesforløb, der er oprettet ved aftale mellem
Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutioner, jf. § 19 a.
25.
§ 29 ophæves.
26.
§ 30 affattes således:
§ 30.
Ledige har pligt til at
tage imod arbejdsformidlingens tilbud om aktivering.
»§ 30. Ledige har pligt
til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf.
§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2
. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en
konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale
arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til
tilbud efter stk. 1 for ledige på 58 og 59 år, som vil kunne
opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte
60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets
retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud
skal fraviges.«
Kapitel 11 a
Rettigheder og tilbud til unge ledige under25
år
27.
Overskriften til Kapitel 11 a affattes
således:
»Ret til tilbud for ledige under 25 år«
§ 32 a.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke
har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden ret og pligt til et tilbud om
uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
28.
I § 32 a, stk. 1, ændres »har i
aktivperioden ret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i
sammenlagt 18 måneder, jf. § 52 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.« ændres til: »har efter sammenlagt
6 måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18
måneder.«
§ 32 b.
Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som
har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36
måneder, og til ledige deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har
haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder,
jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret
og pligt til tilbud efter § 32 a, stk. 1, kan der i stedet for
uddannelse gives tilbud efter kapitlerne 3 og 5-10.
29.
I § 32 b ændres »ret og pligt til tilbud«
til: »ret til tilbud«.
§ 32 c.
Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der har
gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden, jf. § 52 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til et tilbud på op
til fuld tid efter kapitlerne 3 og 5-10.
30.
I § 32 c ændres »har i aktivperioden, jf.
§ 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til
et tilbud» til: »har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et
tilbud«
31.
Efter § 32 d indsættes i Kapitel 11a:
»§ 32 e. Efter
afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den ledige ret til at
modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget
forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 10 c,
stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 32 a-32 c har den
ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.«
Rettigheder og pligter i aktivperioden
32.
Overskriften til Kapitel 12 affattes
således:
»Ret til tilbud for ledige på mellem 25 og 65
år«
§ 33.
Med det formål, at ledige kan opnå
ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale
arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende
tilbud:
33.
§ 33, stk. 1, nr. 7 og 8,
ophæves.
1) Information og vejledning,
2) uddannelse,
3) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,
4) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6
måneder,
5) individuel jobtræning,
6) arbejdspraktik,
7) intensiv jobsøgningsindsats,
8) særlig formidlingsindsats.
§ 33
34.
§ 33, stk. 2-6, affattes
således:
Stk. 2.
Ledige dagpengemodtagere har i hele aktivperioden, jf.
§ 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til at modtage tilbud op
til fuld tid. Den ledige har ret og pligt til at modtage tilbud, som afgives
i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til
tilbud nedsættes eller bortfalder, når ledige selv finder
ordinær beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler
om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt regler om en
tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær
beskæftigelse.
»Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år har
ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter sammenlagt 12
måneders ledighed.
Stk. 3.
De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en
konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale
arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til
tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 2,
og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på
efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager
på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel
vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.
Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år
har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, efter
sammenlagt 6 måneders ledighed.
Stk. 4.
Ledige dagpengemodtagere har i hele perioden ret til
individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel
jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10
finder anvendelse.
Stk. 4.
Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter
§ 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud.
Stk. 5.
Ledige med mere end 2 års ledighed i
aktivperioden skal have tilbud om en revision af den individuelle
handlingsplan med henblik på, at der kan iværksættes
særlige initiativer senest 26 uger, før ydelsesperioden
ophører. Der skal gives tilbud om mindst 6 måneders
jobtræning inden for de sidste 8 måneder i aktivperioden,
medmindre arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering finder, at et andet
tilbud i højere grad vil kunne forbedre den lediges muligheder for at
opnå beskæftigelse.
Stk. 5. Efter afslutning af et tilbud efter stk. 2-4
har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder,
jf. § 10 c, stk. 6. Efter afslutning af et tilbud efter
stk. 2-4, har den ledige har tillige ret til tilbud, hvis den ledige
anmoder herom.«
§ 34.
Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos
private arbejdsgivere, må ydelsen til den ledige efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke
overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis
fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Til ledige under
25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til
§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens
afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3
år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct.
af højeste dagpenge. Arbejdstiden i det enkelte tilbud
fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og
tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte
nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden
bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37
timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan
der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel
6, 8, 9, 9 a og 12 i forbindelse med jobtræning hos offentlige
arbejdsgivere.
35.
§ 34, stk.1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
Stk. 2.
Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter
kapitel 6, 8 og 9 a har den ledige ret til at modtage et beløb, der
sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr.
uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 55,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til ledige under
25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til
§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløsheds
forsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers
beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53,
stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
udgør beløbet 82 pct. af højeste dagpenge.
Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i
indtægten.
§ 34.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler om tilbud efter dette kapitel, herunder regler, der sikrer, at ledige
kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.
36.
I § 34, stk. 3, der bliver stk. 1,
udgår »herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et
tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.«
Kapitel 12 a
Rettigheder og pligter for særlige
grupper
af ledige
37.
Kapitel 12 a ophæves
§ 34 a.
(Ophævet).
§ 34 b.
Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter
§ 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
ret og pligt til at modtage tilbud om aktivering i op til fuld tid. Retten og
pligten til tilbud gælder for hele perioden. Bestemmelserne i kapitel
12 om rettigheder og pligter i aktivperioden finder tilsvarende anvendelse.
En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for
afgivelse af tilbud.
Stk. 2.
De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en
konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale
arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til
tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1,
og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på
efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager
på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel
vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1.
38.
§ 35 affattes således:
§ 35.
Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en
individuel handlingsplan, henholdsvis uddannelsesplan, eller ikke
følger handlingsplanen, henholdsvis uddannelsesplanen, jf. kapitel 4
og 11 a, skal den myndighed, der har ansvaret for at tilvejebringe tilbudet,
underrette den lediges arbejdsløshedskasse.
»§ 35.
Arbejdsformidlingen skal underrette
4) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den
ledige afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en
formidlingssamtale efter kapitel 2,
5) den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den
ledige udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 3
og 3 a, og
6) den lediges arbejdsløshedskasse, hvis den ledige ikke vil
medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller
uddannelsesplan, eller hvis den ledige afslår, udebliver fra eller
ophører i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan eller
uddannelsesplan.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen træffer på
baggrund af meddelelsen efter stk. 1 afgørelse om de
dagpengemæssige konsekvenser, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., § 63, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2.
Hvis den ledige er kontanthjælpsmodtager og
samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter
stk. 1, nr. 1 og 2, ske til såvel arbejdsløshedskassen som
til kommunen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om arbejdsformidlingens underretningspligt.»
39.
§ 35 a affattes således:
§ 35 a.
Ledige, som deltager i tilbud, står til
rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller
arbejdsløshedskassen. Arbejdsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom, herunder om at arbejdsformidlingen kan fravige
kravet om rådighed.
§ 35 a.
Ledige, som deltager i tilbud, skal være aktivt
arbejdssøgende samt stå til rådighed for arbejde formidlet
af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
arbejdsformidlingen kan fravige kravet i første punktum.«
§ 36 a.
Hvis en kontanthjælpsmodtager, der er tilmeldt
arbejdsformidlingen i henhold til § 38, stk. 3, afslår et
formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en
kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette
den pågældendes kommune, som herefter skal foretage en
rådighedsvurdering.
40.
§ 36 a ophæves.
41.
Overskriften til Kapitel 15 affattes
således:
»Gennemførelse af tilbud og inddragelse af andre
i arbejdsmarkedsindsatsen«
42.
§ 38, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan
vælge selv at gennemføre kontaktforløbet,
formidlingsindsatsen og aktiveringsindsatsen, som de har ansvaret for, eller
helt eller delvist at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod
betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive
sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen.«
§ 39 a.
Arbejdsministeren kan iværksætte
forsøg med og kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes
andre kan medvirke i og samarbejde med arbejdsformidlingen om tilmelding,
grundregistrering, indsatsen i dagpengeperioden,
jobsøgningsaktiviteter og vejledning m.v. i forbindelse med den aktive
arbejdsmarkedsindsats.
43.
I § 39 a ændres »grundregistrering, indsatsen
i dagpengeperioden« til: »det individuelle kontaktforløb«.
44.
Efter § 39 a indsættes i Kapitel 15:
»§ 39 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvorledes arbejdsmarkedsindsatsen over for ledige kan varetages af
andre, herunder hvorledes ledige skal have mulighed for at vælge
imellem flere aktører.
§ 39 c.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling
fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen
fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at
varetage arbejdsmarkedsindsatsen efter denne lov.
§ 39 d.
Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og
videregivelse af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på de
oplysninger, som en anden aktør kommer i besiddelse af i forbindelse
med, at den anden aktør inddrages i arbejdsmarkedsindsatsen.«
§ 40.
Arbejdsløshedskassen udbetaler
uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse til ledige
dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige
dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i arbejdspraktik, individuel
jobtræning, i en intensiv jobsøgningsindsats, i en særlig
formidlingsindsats eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i
aktivperioden.
45.
I § 40, stk. 1, ændres »i en intensiv
jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i
jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden» til: »eller i
jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.«
46.
§ 43 affattes således:
§ 43.
Til brug for vejledningen af ledige, herunder
udarbejdelse af en individuel handlingsplan, og med henblik på at sikre
sammenhængende vejledning kan der inden for rammerne af lov om
behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem
arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
»§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, udarbejdelsen af
en individuel handlingsplan, den koordinerede indsats over for den ledige,
opdateringen af Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt
opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan
der under iagttagelse af reglerne for behandling af personoplysninger efter
lov om behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem
følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen,
(amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet,
SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale
Virksomhedsregister.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen underretter den lediges
arbejdsløshedskasse om indholdet af den individuelle handlingsplan,
jf. kapitel 4. Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over
arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om
behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem
Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt
det centrale personregister.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen underretter den lediges
arbejdsløshedskasse om bl.a. indholdet af den individuelle
handlingsplan.«
47.
Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætter
nærmere regler om den i § 43 nævnte dataudveksling, herunder
om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er
omfattet af lov om en aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om
børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til
Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.«
48.
§ 48 affattes således:
§ 48.
Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af
registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling,
vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om behandling af
personoplysninger.
»§ 48. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive
IT-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende
beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ske under iagttagelse af lov om
behandling af personoplysninger.
Stk. 2.
Registre kan indgå i et sammenhængende
system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af
en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de
statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og
uddannelsesadministration.
Stk. 2.
IT-systemerne kan indgå i et
sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at
udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de
statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at
løse opgaver, som udføres i samarbejde med
arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene.
Stk.3
. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan
sammenkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i
Beskæftigelsesministeriet. Data i Beskæftigelsesministeriets
IT-systemer kan endvidere samkøres med data i kommunernes og
arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener et
administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet.
Samkøring af data kan endelig omfatte sammenstilling og
samkøring af oplysninger i kontroløjemed, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 4.
Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan
samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i
Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan
endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes
registre.
Stk. 4.
Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og
andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer f.eks. via Internettet under
iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for
IT-systemerne.«
§ 57
49.
§ 57, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Der afsættes på finansloven dels en
bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse
fra Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en
bevilling til driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter
udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre
del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.
»Stk. 2. På finansloven afsættes bevillinger til
arbejdsmarkedsindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter
udtalelse fra Landsarbejdsrådet bevillingerne til
arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af
bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.«
50.
§ 62 affattes således:
§ 62.
Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af eller
afslag på at give tilbud efter kapitel 3-11 samt arbejdsformidlingens
afslag på at give tilbud efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor
afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes
for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører.
Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter
§ 14 a, § 33, stk. 3, § 34 b, stk. 2, og § 35
a.
»§ 62.
Klage over arbejdsformidlingens afgørelse om
tilbud efter kapitel 3-10, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden
4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen
vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens
afgørelse efter § 14 a og § 35 a.
Stk. 2.
Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud
efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor afgørelsen er begrundet i den
lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov,
kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som
afgørelsen vedrører. Arbejdsmarkedsrådet træffer
inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.
Stk. 2.
Ved klage over arbejdsformidlingens afgivelse af
tilbud efter kapitel 3-10 træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4
uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes
afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter
§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24,
stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingen og (amts)kommunens
afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter
§ 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24,
stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter
stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter
stk. 1 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
51.
Efter § 63 indsættes i Kapitel 24:
»§ 63 a. Klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger
efter § 13, stk. 5, kan inden 4 uger indbringes for
arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.»
§ 64.
Arbejdsløshedskassernes afgørelser efter
kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt
arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til
arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes,
videresender klagen til Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen.
52.
I § 64, stk. 1, 1. pkt. ændres »efter
kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt
arbejdsløshedskassernes afgørelse« til: »efter kapitel 13 og
16«.
§ 64.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden fire uger
efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets
Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
53.
I § 64, stk. 1,1. og 2. pkt. samt i
§ 64, stk. 2, ændres »Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsdirektoratet«.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.) Retsinformation · 11. december 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Individuelt kontaktforløb, minimumskrav m.v.) Retsinformation · 10. december 2002
- Skriftlig fremsættelse (7. november 2002) - L 61 Retsinformation · 7. november 2002
- Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Retsinformation · 13. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 193 Retsinformation · 13. marts 2003
- Forslag til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Retsinformation · 13. marts 2003