Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTL 272 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK NR L 272 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTL 272Betænkning over lovforslagFolketinget21. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Udvalget forudsætter, at

arbejdsministeren besvarer de resterende spørgsmål inden

lovforslagets 2. behandling. En række af udvalgets spørgsmål og

arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Arbejdsmarkedsnævnet for Århus Amt,

Det Tværfaglige Ledighedsudvalg,

En gruppe arbejdsløse, SiD Brønderslev,

Foreningen af Husholdnings- og Håndar-

bejdsskoler,

Frederiksborg Amt,

Håndværksrådet,

LO-Aalborg,

Magistrenes Arbejdsløshedskasse i

Danmark,

Murerarbejdsmændenes Fagforening,

Randers Kommune,

Restaurations- og Bryggeriarbejder For-

bundet,

Tværfagligt Ledighedsudvalg, Frederiks-

havn og

Ældre Sagen.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

I forbindelse med arbejdsministerens ansættelse af regionschefen efter §

55, stk. 2, i nærværende lovforslag, er det naturligt, at arbejdsministeren

forud herfor indhenter en udtalelse fra Arbejdsmarkedsrådet og

Læs alt

Landsarbejdsrådet samt hører de kollegiale organer om, hvor regionschefen

skal gøre tjeneste.

I L 274 er det forudsat, at Landsarbejdsrådet nedsætter et arbejdsudvalg

til varetagelse af rådets opgaver vedrørende arbejdsløshedsforsikringen,

således som Landsarbejdsnævnet har gjort det efter de hidtidige regler.

Regeringen har på baggrund af drøftelser med Landsarbejdsnævnet vurderet, at

der kan være behov for, at arbejdsløshedskasserne er repræsenteret i

Arbejdsudvalget. Landsarbejdsrådet har derfor ved nedsættelsen af

Arbejdsudvalget mulighed for at sammensætte udvalget på en anden måde end

rådet.

Regeringen finder endvidere, at styringen af arbejdsmarkedsindsatsen bør

gøres til genstand for en vurdering, når der efter to år er indhøstet

erfaringer om styringen.

Arbejdsministeren har for så vidt angår udfaldsproblemet oplyst følgende:

Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, og som ikke er berettiget til

kontanthjælp, vil kunne modtage andre former for hjælp efter den sociale

lovgivning.

Ifølge bistandsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at yde rådgivning

og vejledning til personer med problemer.

Endvidere vil der kunne ydes hjælp til revalidering efter § 43, når en

person med nedsat erhvervsevne efter en konkret vurdering har brug for

revalideringshjælp for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hjælp til

revalidering er uafhængig af formueforhold og ægtefællens indtægter. Hjælpen

kan ydes til omskoling, optræning eller uddannelse. Det må formodes at en

stor del af de personer, der falder ud af dagpengesystemet, vil være

berettiget hertil.

Endelig vil nogle af de personer, der »falder ud« efter 2.

delperiode, kunne ansøge om og være berettiget til førtidspension.

Betingelserne for at få førtidspension er, at erhvervsevnen er varigt nedsat,

og at det ikke er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan

forbedre erhvervsevnen. Inden der indstilles til pension, skal

revalideringsmulighederne være søgt afprøvet.

Ledige, som falder ud af dagpengesystemet, men som ikke er berettiget til

kontanthjælp, vil ikke kunne modtage tilbud om aktivering ifølge forslag til

lov om kommunal aktivering. Ovennævnte gruppe af ledige vil delvis være

omfattet af forslag til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik for så vidt

angår aktiveringsredskaberne, men ikke ydelserne og rettighederne.

Arbejdsministeriets satspulje ville kunne anvendes i forbindelse med at sikre

aktiveringstilbud til denne gruppe.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en

helhed. Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af

regeringens samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens

lovforslag, uanset at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene,

hvis de ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af lovforslagene har

partierne ved tidligere lejligheder selv fremlagt, men i helt andre

sammenhænge.

Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye

offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af

skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den

økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk

uansvarlig.

For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12

mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme

udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.

For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private

erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af

avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at

erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere

vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de

offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe

vilkårene for ny privat pensionsopsparing.

For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet

ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer

de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til

arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.

Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor

den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større

byrder på den private sektor.

Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen

lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet

på de offentlige budgetter vokser.

Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store

skatteregninger i fremtiden.

Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som

mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.

En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og

finansiering hører sammen.

Mindretallet er derfor nødt til at se lovforslagene om lettelser og

skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle

forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået

mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I

konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.

Mindretallet stemmer imod regeringens såkaldte arbejdsmarkedsreform, da

der ikke er tale om nogen reform. Det er en videreførelse af en

arbejdsmarkedspolitik, som har bidraget stærkt til at skabe de strukturelle

problemer på det danske arbejdsmarked, der er en medvirkende årsag til, at

ledigheden permanent har været helt uacceptabelt høj i en årrække.

Regeringens udspil trækker i den helt forkerte retning: Dagpengeniveauet

er alt for højt, og varigheden på over 9 år med mulighed for forlængelse er

helt uacceptabel.

Uafhængige eksperter har gentagne gange påpeget, at dagpengeydelserne og

den lange dagpengeperiode skal ændres for at nedbringe strukturledigheden.

Mindretallet er enig med den nye vismand, professor Torben Andersen, der i

Arbejdsgiveren af 8. juni 1993 skriver: »På ydelsessiden indebærer de

fremlagte lovforslag så godt som ingen realitetsændringer i forhold til det

hidtil gældende system. Med uændrede dagpengeydelser videreføres således de

impulser, der udgår fra dagpengesystemet til sammenpresning af lønstrukturen.

Dette har negative konsekvenser for beskæftigelsen og for fordelingen af

denne.«

Sådan som bruttoskatten er udformet, er det blevet en generel ekstraskat,

som mindretallet på enhver måde må tage afstand fra.

Mindretallet beklager også, at tanken om en decentral

arbejdsmarkedspolitik reelt er indholdsløs, når op imod 10 af de 12 mia. kr.

bruges centralt.

Selv om regeringen har taget nogle elementer fra KV-regeringens planer til

en reform af arbejdsmarkedet, har den desværre gjort dette ved at sætte dem

ind i en sammenhæng, som ikke skaber den nødvendige dynamik, der er

forudsætningen for varig fremgang i beskæftigelsen. I værste fald kan dens

kortsigtede løsninger stille sig i vejen for den langsigtede forbedring og

dermed gøre ondt værre.

Mindretallet frygter, at flere af regeringens elementer vil bidrage til at

forlænge den eksisterende arbejdsløshedskø.

Mindretallet vil derfor stemme imod regeringens forslag og i stedet

arbejde videre for en egentlig reform af arbejdsmarkedet og forsat tage de

nødvendige initiativer til en langsigtet forbedring.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan dog stemme for de under nr. 1, 17, 31, 32, 33 og 34 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet finder ikke, at dette lovforslag opfylder de intentioner, SF

har for en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

I lovforslaget er der for få rettigheder for de arbejdsløse. Der er intet

til hinder for, at den ene rettighed, de arbejdsløse har i delperiode 1, 1

års aktivering efter en handlingsplan, kan udstrækkes til at gå over 3 år med

korte kurser nogle uger ad gangen. Det frygter SF vil ske, fordi der ikke

sammen med rettigheden er fastlagt klare retningslinier for, at pengene til

opfyldelse af rettigheden er til stede.

SF finder det ligeledes urimeligt, at de ledige kan sendes ud i job af en

varighed på 20 timer om ugen, der ikke er til overenskomstlønninger.

Det vil også betyde, at der kommer en gøgeungeeffekt i områder, hvor

ufaglærte og korttidsuddannede i forvejen har stor ledighed, fordi der er

mange LO-organisationer, der ikke har deltid i deres overenskomster, hvilket

betyder, at mange ikke kan komme i job i deres eget fag.

Det værste er dog, at mange unge nu ikke mere har mulighed for at komme i

a-kasse efter et støttet arbejde. End ikke en bestemmelse om første gangs

optagelse for unge har regeringen villet være med til. Det er ungdomsfjendsk,

når det ses i sammenhæng med, at unge under 25 år heller ikke mere kan få lov

at uddanne sig på dagpenge i 2 år.

Det er lykkedes, at redde de mange 50-59-årige, der ellers ville have

fortabt deres muligheder for at komme på efterløn, når de fylder 60 år. De

kan nu komme enten på overgangsydelse eller delperiode 2. Dette indebærer

desværre, at mange vil starte deres efterlønstilværelse på 82 pct.-satsen.

Det er ikke lykkedes at få rettet op herpå.

SF har intet imod, at dagpengemodtagere får muligheder for at tjene lidt

ved siden af dagpengene.

SF mener, at det er lykkedes at lave et lovforslag, der betyder endnu

flere regler og derved større administrationsvanskeligheder. Således opereres

der med både 80 pct.- og 82 pct.-satser i stedet for at forenkle og sige 82

pct. over hele linien.

Det bliver sådan, at to mennesker kan komme til at stå på samme

arbejdsplads, den ene på overenskomstløn og således optjene ret til dagpenge,

den anden på dagpengesats plus 15 pct. eller på 81 kr. i timen uden at kunne

optjene ret til dagpenge. Dette er uforståeligt for folk.

Med hensyn til styringen af dette nye system er SF af den mening, at det

skulle være lagt ud til kommunerne. I stedet lægges nu hele planlægningen af,

hvad der er råd til at igangsætte over for de ledige, både på dagpenge og for

kontanthjælpsmodtagere, over i et tungt partssystem, som indtil dato ikke har

været det mest fantasifulde forum til den slags. Det beklager SF. Det er ude

i lokalsamfundet, man kender hinanden. Både i fagbevægelse, arbejdsformidling

og erhvervslivet har man et godt samarbejde med kommunerne.

På baggrund af ovenstående indstiller mindretallet lovforslaget til

forkastelse, men stemmer for de ændringsforslag, der forbedrer lovforslaget.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Fra et overordnet perspektiv forekommer det, at nærværende lovforslag ikke

sigter på at reducere ledigheden, men snarere på at fordele den og cementere

det offentlige engagement i dagpengesystemet.

Det er nødvendigt at føre en arbejdsmarkedspolitik, der indebærer en

større andel af privat finansiering. Dette vil sikre, at dagpengesystemet

ikke af sig selv skaber ledighed.

Fremskridtspartiet mener, at der er tale om planøkonomi, når man politisk

søger at afgøre, i hvilke sektorer ny beskæftigelse skal forekomme. I stedet

for politisk at tage stilling til, i hvilke sektorer ny beskæftigelse skal

fremkomme, ville det være rigtigere og økonomisk optimalt, om beskæftigelsen

kunne fremkomme i sektorer, der efterspørges, og hvor det kan betale sig at

udbyde sin arbejdskraft.

Det fremgår af lovforslaget, at regeringen forestiller sig, at sort

arbejde kan afskaffes, hvis arbejdsløse kan udføre arbejde, der ellers

udføres sort eller slet ikke udføres. Dette opfatter Fremskridtspartiet som

en udpræget planøkonomisk tankegang. Først etableres et ekstremt

beskatningsniveau, der fortrænger arbejde i enormt omfang til sort arbejde,

dernæst skal ledige ifølge forslagene sættes til at udføre arbejde, der

ellers ville være udført sort. En undersøgelse har vurderet, at mængden af

det sorte arbejde i 1985 svarede til 150.000 fuldtidsstillinger. Det

offentlige skal betale for udførelsen af det arbejde, der er fortrængt fra

det lovlige arbejdsmarked. Fremskridtspartiet mener, at det ud fra

menneskelige, sociale og økonomiske grunde ville være mere hensigtsmæssigt at

løse det grundliggende problem, nemlig at reducere de skatter, der fortrænger

arbejde fra det legale arbejdsmarked.

L 272 cementerer de løntilskudsordninger, der virker ledighedsskabende.

Løntilskudsordningerne fortrænger lønmodtagere, der er beskæftiget på normale

vilkår uden offentligt tilskud.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at udbetalingen af

løntilskud skal standses i tilfælde, hvor jobtræningen giver anledning til

konkurrenceforvridning. Dette giver efter Fremskridtspartiets opfattelse

meget lidt mening, idet løntilskud i sig selv er konkurrenceforvridende over

for lønmodtagere ansat på normale vilkår, over for arbejdsløse, der ikke kan

opnå løntilskud, og over for potentielle private produktioner i

løntilskudsområdet.

Af bemærkningerne til L 274 fremgår det, at regeringen mener, at såfremt

de ledige udarbejder en såkaldt »individuel handlingsplan«, kan

deres muligheder for at opnå beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked

forbedres. Dette forekommer meget tænkt. Ledigheden skyldes ikke, at de

ledige ikke oprindeligt har udarbejdet planer for mulige beskæftigelser.

L 274 indeholder en række tiltag til reduktion og fordeling af

arbejdsstyrken, herunder, at de ledige i en periode på 12 måneder skal have

lov til at tjene 27.500 kr. årligt, hvis de accepterer, at deres dagpenge

reduceres til 80 pct. Videre indeholder forslaget tilbud om sabbat, orlov,

uddannelse og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tiltag, der

reducerer arbejdsstyrken, skaber ikke mere beskæftigelse og kan efter al

erfaring ikke reducere arbejdsløsheden.

Det er ikke første gang, at ledigheden søges reduceret gennem reduktion af

arbejdsstyrken. Indførelsen af efterlønsordningen, 371/2-times ugen,

barselorloven, førtidspensionen m.m. var alle forsøg på at reducere

arbejdsløsheden ved at reducere arbejdsstyrken. Imidlertid steg ledigheden

blot i den periode, hvor disse tiltag blev gennemført. Derfor giver intet i

lovforslagene tillid til, at fornyede og forøgede reduktioner kan reducere

arbejdsløsheden. Derimod tyder samtlige prognoser, analyser og undersøgelser

på, at ledigheden til stadighed forøges. Derfor eksisterer der kun en

mulighed med hensyn til reduktion af ledigheden: Erhvervslivet må sikres så

gode udfoldelsesmuligheder, at beskæftigelsen reelt kan forøges i den private

sektor.

Vurderingerne i lovforslaget af de økonomiske og administrative

konsekvenser virker lidet overbevisende, specielt set i lyset af de

forskellige vurderinger regeringen og forskellige kompetente institutioner

som f.eks. Kommunernes Landsforening har anlagt. Dertil kommer, at intet i

lovforslagene viser, at regeringen er opmærksom på, at arbejdsløsheden uden

tvivl fortsat vil vokse, hvilket afgørende vil ændre de økonomiske

konsekvenser af lovforslagene.

Fremskridtspartiet mener, at lovforslagene ikke vil reducere ledigheden og

ikke bidrager til det altafgørende problem i sammenhængen, nemlig at forøge

beskæftigelsen.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal

(S, SF, CD, RV og KRF):

Til Afsnit II 1) Overskriften til afsnittet affattes således:

» Arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til

beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere ».

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

Til § 7

2) Paragraffen affattes således:

»§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på

arbejdsmarkedet kan der tilbydes økonomisk støtte til gennemførelse af

særlige formidlingsaktiviteter.«

Til § 13 3) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige

arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v.

Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med

reguleringen i de offentlige lønskalaer.«

Til § 14 4) Stk. 1 affattes således:

»Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af

ansatte, udbetales der ved jobtræning et løntilskud til arbejdsgiveren.«

5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time og

fastsættes for et år ad gangen, regnet fra den 1. januar. Arbejdsministeren

fastsætter nærmere regler om reguleringen af løntilskuddet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Til § 22 6) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan tillige

bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger,

private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v. Den ledige kan

enten ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af

arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den

ledige til den folkeoplysende organisation m.v.«

7) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Udførelsen af et særligt tilrettelagt

jobtræningsforløb skal så vidt muligt overlades til private.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Til § 23 8) I stk. 1, 1. pkt. , ændres »ydelsen«

til: »en projektydelse«.

9) I stk. 1 affattes 2. pkt. således:

»Hvis organisationerne ikke kan blive enige om projektydelsens

størrelse, fastsættes denne af arbejdsministeren efter forhandling med

socialministeren.«

10) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. I stedet for projektydelsen kan kommunalbestyrelsen

vælge at udbetale en ydelse efter §§ 15, 16 og 20 i lov om kommunal

aktivering til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et særligt tilrettelagt

jobtræningsforløb.«

11) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3 . Arbejdstiden i særligt tilrettelagte

jobtræningsforløb fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog

således at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag

af arbejdsmarkedsbidraget maksimalt svarer til dagpengenes højeste beløb pr.

uge.«

Til § 24 12) Stk. 1 affattes således:

»Ved særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter § 22, stk. 1 eller

stk. 3, jf. stk. 1, udbetales et økonomisk tilskud til den private eller

offentlige arbejdsgiver, hos hvem det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

etableres. Det samme gælder for særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter

§ 22, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, hvor den folkeoplysende organisation

m.v. er arbejdsgiver.«

13) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Ved særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter §

22, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, hvor arbejdsformidlingen eller

(amts)kommunen udsender den ledige til beskæftigelse hos en folkeoplysende

organisation m.v., indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. et beløb

for det udførte arbejde til henholdsvis arbejdsformidlingen eller

(amts)kommunen. Nærmere regler om beløbets størrelse fastsættes af

arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren.«

14) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Etablering af særligt tilrettelagte

jobtræningsforløb og udbetaling af tilskud efter stk. 1 afvises, hvis det vil

være eller viser sig at være konkurrenceforvridende.«

Til § 27 15) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed

for gennemførelse af tilbud i udlandet, praktik i forbindelse med uddannelse

med uddannelsesgodtgørelse, undervisning i forbindelse med jobtræning og

særligt tilrettelagte jobtræningsforløb samt mulighed for

befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse med

uddannelsesgodtgørelse.«

Til § 29 16) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2 . En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller

revideres forud for afgivelse af et tilbud efter kapitel 3 og kapitel

5-12.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV

og KRF):

Til § 32 17) I stk. 1 affattes 1. pkt. således:

»Ledige dagpengemodtagere under 60 år, der er fuldtidsforsikrede, kan

efter en samlet ledighedsperiode på 12 måneder inden for de seneste 15

måneder afstå fra tilbud efter kapitel 5-10 eller § 28 i et år.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

Til § 37 18) Stk. 1 affattes således:

»Arbejdsformidlingen tilvejebringer de tilbud til ledige, som

omhandles i denne lov. (Amts)kommunerne tilvejebringer tilbud i medfør af

denne lovs kapitel 3-7 og 9-10 til ledige kontanthjælpsmodtagere,

førtidspensionister samt personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige

sociale problemer, jf. reglerne herom i lov om social bistand.«

19) I stk. 2 ændres »efter forhandling med« til:

»efter indstilling fra«.

20 ) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3 . 75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 37, stk.

2, efter fradrag af det statslige løntilskud gøres til genstand for

mellemkommunal udligning. Indtægter fra folkeoplysende organisationer,

beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger

m.v., jf. § 24, stk. 2, indgår ikke i udligningsordningen. Det samlede

udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som

opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret.«

Til § 39 21) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3 . Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

arbejdsløshedskassernes samarbejde med arbejdsformidlingen om vejledning m.v.

efter stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdsløshedskasserne skal

medvirke ved udarbejdelse og revision af en individuel handlingsplan, jf. §§

11 og 29.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Til § 40 22) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2 . Reglerne i §§ 79-82 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.«

Til § 41 23) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Til § 43 24) I stk. 1 ændres »lov om offentlige

registre« til: »lov om offentlige myndigheders registre«.

25) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over

arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om

offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem

Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt

det centrale personregister.«

Til § 48 26) I stk. 1 ændres »lov om offentlige

registre« til: »lov om offentlige myndigheders registre«.

27) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af

registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af en

arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte

arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og

uddannelsesadministration.«

28) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for

indhentning af oplysninger til brug for registrene.«

29) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 4 . Registre, som er oprettet af arbejdsministeren kan

samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i

Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan

endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.«

Til § 49 30) I paragraffen ændres »23« til:

»25«.

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV

og KRF):

Til § 50 31) I stk. 1 affattes den indledende tekst således:

»De i Landsarbejdsrådet repræsenterede organisationer og myndigheder

udpeger medlemmer af Landsarbejdsrådet, bortset fra rådets formand, jf. stk.

2, efter nedenstående fordeling:».

32) I stk. 1 ændres »1 fra Kommunernes Landsforening

og« til: »3 fra Kommunernes Landsforening og«.

33) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Udpegningen finder sted den 1. februar umiddelbart efter begyndelsen

af den kommunale valgperiode.«

Til § 52 34) Stk. 1-3 affattes således:

»Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 21 andre medlemmer.

Stk. 2. De i Arbejdsmarkedsrådet repræsenterede organisationer og

myndigheder udpeger medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet efter nedenstående

fordeling, jf. dog stk. 3:

5 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

5 fra Landsorganisationen i Danmark,

1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

1 fra Akademikernes Centralorganisation,

1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsledere- og

tekniske Funktionærforeninger i Danmark),

2 fra amtsrådet og

5 fra kommunerne i amtet i fællesskab.

Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges de kommunale medlemmer

således:

2 fra Københavns Borgerrepræsentation,

1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og

2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab.«

Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og

KRF):

35) Stk. 5 udgår.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

Til § 56 36) I stk. 1 affattes nr. 1 således:

»1) Planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, samt fastsættelse af mål for

kommende års indsats og prioriteringen af indsatsområderne.«

37) I stk. 1 indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) Opfølgning på den regionale arbejdsmarkedsindsats.

4) Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.

5) Forslag til love og anden regelfastsættelse på det

arbejdsmarkedspolitiske område.«

38) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Landsarbejdsrådet afgiver hvert år en

arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om

arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder

ønskelige.«

39) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver indstilling til

arbejdsministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og

udviklingsaktiviteter på det arbejdsmarkedspolitiske område.«

Til § 57 40) Paragraffen affattes således:

»§ 57. Landsarbejdsrådet udarbejder til arbejdsministeren

forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen og

bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af

arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Landsarbejdsrådet udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til mål,

resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til

arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. stk. 3.

Stk. 2. I grundlaget for tilvejebringelse af Landsarbejdsrådets

forslag indgår Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for

arbejdsmarkedsindsatsen og arbejdsmarkedsrådets bidrag til forslag til budget

for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Endvidere indgår

Arbejdsmarkedsrådets forslag til mål og resultatkrav for

arbejdsmarkedsindsatsen i regionen.

Stk. 3. Der afsættes på finansloven dels en bevilling til

arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra

Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en bevilling til

driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra

Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre del af

bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Stk. 4. Udgifterne til opretholdelse og drift af

arbejdsformidlingen fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet

med 1/4 til amtskommunen. I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på

1/4 mellem Københavns Amtskommune, Københavns og Frederiksberg Kommuner efter

de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor

udgifterne afholdes.

Stk. 5. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af

staten. Den i stk. 4 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af

det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i

forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning.

Stk. 6. Landsarbejdsrådet udmelder inden for de rammer, der er

fastsat på finansloven, og efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte

retningslinier mål og resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedsindsats og

for arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter til Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 7. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven

afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk.

3, til en central pulje. Arbejdsministeren forestår anvendelsen af den

centrale pulje efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.«

Til § 58 41) I stk. 1, 2. pkt. , ændres

»Arbejdsmarkedsstyrelsens« til: »Landsarbejdsrådets«.

42) I stk. 2 udgår »Landsarbejdsrådets,».

Til § 59 43) Paragraffen affattes således:

»§ 59. På baggrund af udviklingen i regionerne træffer

arbejdsministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet bestemmelse om

justeringer i arbejdsmarkedsindsatsen.«

Til § 60 44) Stk. 1 affattes således:

»Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for

arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den

del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer

bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden

for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav.«

45) I stk. 2 affattes nr. 3 således:

»3) Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske

redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.«

Til § 61 46) Paragraffen affattes således:

»§ 61. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen

på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og

dimensionering af indsatsen.

Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger

er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse.

Stk. 3. Regionschefen udarbejder til arbejdsministeren forslag til

budget for driften af arbejdsformidlingen og samordner forslaget med

Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. §

60, stk. 1.«

Til § 62 47) Stk. 1 affattes således:

»Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 2-10 samt §

28 for så vidt angår rimeligheden af et tilbud og §§ 33 og 34 kan inden 4

uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen

vedrører.«

48) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

» Stk. 2 . Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes

afgørelser efter denne lov vedrørende § 14, stk. 4, § 22, stk. 5 og 6, og §

24, stk. 4, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

49) Stk. 2 , der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.«

50) Efter stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4 . Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af

Arbejdsmarkedsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.«

Til § 65 51) Stk. 1 affattes således:

»Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden,

dog træder afsnit VI om styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik i kraft

den 1. september 1993.«

52) I stk. 2 ændres »Fra samme dato« til:

»Ved lovens ikrafttræden«.

Ny paragraf 53) Efter § 65 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Bestemmelsen i § 62, stk. 4, tages op til overvejelse

i folketingsåret 1995-96.«

Ny paragraf 54) Efter § 65 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. Første gang der sker udpegning af medlemmer til

Landsarbejdsrådet i henhold til § 50, udpeges medlemmerne, bortset fra rådets

formand, for en 2-årig periode.«

Ny paragraf 55) Efter § 65 indsættes som ny paragraf:

»§ 03. Udpegningen af medlemmer til Landsarbejdsrådet og

Arbejdsmarkedsrådet sker første gang i 1993 og gælder frem til udgangen af

januar 1994.«

Til § 66 56) Paragraffen affattes således:

»§ 66. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

overgangsordninger for ledige, der er omfattet af lov om arbejdstilbud til

ledige, herunder fastsættelsen af genoptræningsstøttens størrelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere ændring.

Arbejdsministeren fastsætter tillige efter forhandling med socialministeren

og indenrigsministeren nærmere regler om overgangsordninger i forbindelse med

ophævelsen af lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse

nr. 635 af 17. juli 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2 Ændringsforslaget skal ses på baggrund af de foreslåede

ændringer til § 60, hvorefter Arbejdsmarkedsrådet foruden at fastlægge

arbejdsmarkedsindsatsen i regionen også prioriterer og dimensionerer

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Forslaget skal endvidere ses i

lyset af den foreslåede ændring til § 61, hvor det tydeliggøres, at

regionschefen skal tilpasse sin administration efter de beslutninger, som

Arbejdsmarkedsrådet træffer om arbejdsmarkedsindsatsen. Med denne præcisering

er der ikke længere behov for i § 7 at omtale Arbejdsmarkedsrådet.

Til nr. 3 Der er tale om en teknisk tilretning af lovforslaget affødt af

forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende

reguleringer af overførsler m.v. (L 327) og forslag til lov om ændring af lov

om en satsreguleringsprocent (L 328). Begge disse lovforslag skal ses i

sammenhæng med de fremsatte skattereformforslag.

Med skattereformen nedsættes indkomstskatten, og arbejdsmarkedsbidraget

forhøjes. Arbejdsmarkedsbidraget pålignes lønindkomster, men ikke

overførselsydelser som f.eks. dagpenge. Dagpengemodtagere får dermed en

utilsigtet gevinst, idet de får skattenedsættelsen uden samtidig at skulle

betale arbejdsmarkedsbidraget.

For at neutralisere denne effekt er der fremsat lovforslag om at reducere

dagpengeniveauet, herunder også den højeste dagpengesats. Rent teknisk

foregår reduktionen af den højeste dagpengesats ved en nedjustering af

satsreguleringsprocenten.

Som lovforslaget er skruet sammen, indebærer reduktionen af højeste

dagpengesats, at den maksimale aflønning i offentlig jobtræning sænkes.

Lønnen i offentlig jobtræning kan nemlig efter lovforslaget højst udgøre

dagpengenes højeste beløb tillagt 15 procent.

I modsætning til dagpengemodtagere betaler jobtræningspersoner imidlertid

arbejdsmarkedsbidrag af deres indkomst. En sænkning af den maksimale

aflønning i offentlig jobtræning som følge af indførelsen af

arbejdsmarkedsbidrag betyder dermed en lavere indkomst for de

jobtræningspersoner, som rammer lønloftet.

For at undgå dette stilles derfor ændringsforslag, som fjerner

sammenkædningen mellem den maksimale aflønning i offentlig jobtræning og den

højeste dagpengesats.

I stedet foreslås, at der fastsættes en eksakt beløbsstørrelse for den

maksimale aflønning ved ansættelse i offentlig jobtræning. Det svarer til den

nuværende bestemmelse om aflønningen i arbejdstilbud i den offentlige sektor,

jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere ændring.

Den maksimale timeløn reguleres procentvis i overensstemmelse med de

offentlige lønskalaer, hvilket er en videreførelse af den nuværende

reguleringsmekanisme for den maksimale timeløn ved ansættelse i offentlige

arbejdstilbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere

ændring.

Til nr. 4 og 5 Der er tale om en teknisk tilretning af lovforslaget affødt

af forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende

reguleringer af overførsler m.v. samt forslaget til lov om ændring af lov om

en satsreguleringsprocent.

Der henvises til de særlige bemærkningerne til § 13, stk. 2, hvoraf det

fremgår, at dagpengenes højeste beløb foreslås nedsat. For lovforslaget

betyder det, at arbejdsgiveren får et lavere løntilskud ved ansættelse af en

jobtræningsperson. Løntilskuddet udgør nemlig 60 procent af dagpengenes

højeste beløb.

Det indgår som en forudsætning i lovforslaget, at der sker en forøgelse af

de private virksomheders engagement i arbejdsmarkedsindsatsen. Det vil derfor

pege i den »forkerte« retning, hvis løntilskuddet til

arbejdsgiveren reduceres.

Der fremsættes derfor ændringsforslag, som fjerner sammenkædningen mellem

løntilskuddet og dagpengenes højeste beløb.

I stedet foreslås, at der fastsættes en eksakt beløbsstørrelse for

løntilskuddet. Det svarer til den nuværende bestemmelse om

genoptræningsstøttens størrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli

1992 med senere ændring.

Det foreslås, at støtten fastsættes for 1 år ad gangen.

Hidtil er genoptræningsstøtten blevet reguleret een gang årligt med

satsreguleringsprocenten. Denne reguleringsmekanisme er ikke anvendelig, idet

satsreguleringsprocenten som følge af indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget

foreslås nedjusteret i en årrække fremover.

Arbejdsministeren bemyndiges derfor til at fastsætte nærmere regler om den

årlige regulering af løntilskuddet. Reglerne tænkes udformet således, at

løntilskuddet reguleres med den udvikling i bruttolønnen, som indgår i

beregningsgrundlaget for satsreguleringsprocenten, dvs. den konstaterede

udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til

arbejdsmarkedspensioner) to år forud for det pågældende finansår.

Til nr. 6 Med den foreslåede ændring præciseres det, at der dels kan være

tale om, at den ledige ansættes i den folkeoplysende organisation m.v., dels

at den ledige ansættes af arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, som

herefter udsender den pågældende til den folkeoplysende organisation m.v.

Til nr. 7 Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan alene etableres af

de ansvarlige arbejdsmarkedsmyndigheder, det vil sige henholdsvis

arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne. Ved den foreslåede ændring

fastsættes det imidlertid, at udførelsen af særligt tilrettelagte

jobtræningsforløb så vidt muligt skal overlades til private. Dette indebærer,

at de gældende regler i lov om kommunal beskæftigelsesindsats om overdragelse

af udførelsen af beskæftigelsesprojekter til private videreføres.

Til nr. 8-10 Ændringerne er en konsekvens af forslag til lov om kommunal

aktivering.

Til nr. 11 Der er tale om en teknisk tilretning af lovforslaget affødt af

forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende

reguleringer af overførsler m.v. og forslag til lov om ændring af lov om en

satsreguleringsprocent.

Der henvises til de særlige bemærkningerne til § 13, stk. 2, hvoraf det

fremgår, at dagpengenes højeste beløb foreslås nedsat.

Efter lovforslaget kan ydelsen i de særligt tilrettelagte

jobtræningsforløb pr. uge maksimalt svare til dagpengenes højeste beløb pr.

uge. Men da der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen, hvilket der

ikke skal af dagpengene, betyder det, at ledige, som deltager i særligt

tilrettelagte jobtræningsforløb, vil få en mindre indkomst end

dagpengemodtagere.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres således, at det er den samlede

ydelse pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som maksimalt kan svare

til dagpengenes højeste beløb pr. uge.

Til nr. 12 Med den foreslåede ændring præciseres det, at det økonomiske

tilskud udbetales til den private eller offentlige arbejdsgiver, hos hvem det

særligt tilrettelagte jobtræningsforløb er etableret, eller til den

folkeoplysende organisation m.v. i de tilfælde, hvor den ledige ansættes der.

Til nr. 13 Med den foreslåede ændring præciseres det, at der ikke

udbetales tilskud, hvor arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen etablerer et

særligt tilrettelagt jobtræningsforløb som en enkeltplads eller som et

projekt for flere i forening og herefter udsender den eller de pågældende til

beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer m.v. Til gengæld skal den

folkeoplysende organisation m.v. indbetale et af arbejdsministeren efter

forhandling med socialministeren fastsat beløb til arbejdsformidlingen eller

(amts)kommunen.

Til nr. 14 Det præciseres med den foreslåede ændring, at ikke blot

udbetaling af tilskud afvises, hvis det vil medføre konkurrenceforvridning,

men at etablering af særligt tilrettelagte jobtræningsforløb heller ikke må

virke konkurrenceforvridende.

Til nr. 15 Ved bestemmelsen bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere

regler om, at der kan udbetales befordringsgodtgørelse til ledige, der

deltager i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Der gives således mulighed

for en videreførelse af de eksisterende regler.

Til nr. 16 Ved denne bestemmelse præciseres det, at der ikke forud for

formidling af et ordinært arbejde skal udarbejdes eller revideres en

individuel handlingsplan. Dette stemmer overens med, at konsekvenserne af

negativt formidlingsudfald fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 17 Det præciseres ved den foreslåede bestemmelse, at alene

fuldtidsforsikrede ledige har mulighed for efter en samlet ledighedsperiode

på 12 måneder inden for de seneste 15 måneder at frasige sig tilbud efter

kapitel 5-10 og § 28.

Til nr. 18 Ved ændringsforslaget præciseres det, at arbejdsformidlingen

også har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om formidling af ordinært

arbejde efter lovens kapitel 2 til kontanthjælpsmodtagere m.fl., mens

(amts)kommunerne i øvrigt tilvejebringer tilbud efter loven til denne

målgruppe.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 19 Forslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets

styringsdel er fastsat, at Arbejdsmarkedsrådet medvirker i tilrettelæggelsen

af arbejdsmarkedsindsatsen gennem rådgivning af arbejdsministeren og ved at

afgive indstilling til arbejdsministeren.

Til nr. 20 Ved bestemmelsen præciseres det, at kommunernes indtægter fra

særligt tilrettelagte jobtræningsforløb hos folkeoplysende organisationer

m.v. ikke indgår i udligningsordningen. I udligningsordningen indgår

primærkommunernes lønudgifter til jobtræning og særligt tilrettelagte

jobtræningsforløb efter fradrag af det statslige tilskud til disse

aktiviteter.

Til nr. 21 Det er regeringens opfattelse, at arbejdsløshedskasserne bør

inddrages mere aktivt i arbejdsmarkedsindsatsen end oprindeligt foreslået.

Således foreslås det, at arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om samarbejdet mellem arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne for så

vidt angår vejledningen af de ledige. Det er endvidere regeringens

opfattelse, at arbejdsløshedskasserne, der i forvejen har et godt kendskab

til de ledige, skal medvirke aktivt ved udarbejdelse og revision af de

individuelle handlingsplaner. Det foreslås derfor, at arbejdsministeren

bemyndiges til at fastsætte bestemmelser herom.

Til nr. 22 Det præciseres ved den foreslåede bestemmelse, at

arbejdsløshedskasserne får refusion for de ydelser, de udbetaler til de

ledige.

Til nr. 23 Ændringsforslaget er en konsekvens af det af industriministeren

fremsatte forslag til lov om tilskud til iværksættere, hvorefter det er

foreslået, at iværksætterklippekortet administreres af Industri- og

Handelsstyrelsen, som også vil forestå udbetalinger af tilskud til

iværksættere.

Til nr. 24-26 Der er tale om redaktionelle ændringer. Desuden præciseres

det, at der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre kan

udveksles relevante oplysninger mellem Arbejdsministeriets enheder,

offentlige og private virksomhedsregistre samt det centrale personregister.

Til nr. 27 Det foreslås, at de øvrige registre i Arbejdsministeriet nævnes

eksplicit, idet disse også bør indgå i et sammenhængende system af registre.

Til nr. 28 Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 27.

Til nr. 29 I det omfang samkøring mellem registre finder sted, bør dette

nævnes i loven. Derfor foreslår regeringen, at den foreslåede bestemmelse

indsættes. Registertilsynet har godkendt, at der finder en samkøring sted

mellem AF-match og a-kassernes register.

Til nr. 30 og 32 Da kommunerne får en fremtrædende rolle i forbindelse med

gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen, har regeringen fundet det

hensigtsmæssigt at øge kommunernes repræsentation i Landsarbejdsrådet.

Til nr. 31 Med ændringsforslaget opretholdes den hidtidige retstilstand,

hvorefter de repræsenterede organisationer og myndigheder udpeger medlemmerne

af det i dag eksisterende Landsarbejdsnævn. Med ændringsforslaget sker

udpegningen af medlemmerne af Landsarbejdsrådet første gang for en 2-årig

periode.

Under regeringens forhandlinger med Landsarbejdsnævnet om

arbejdsmarkedsreformen har arbejdsmarkedets organisationer klart

tilkendegivet, at organisationerne i det nye Landsarbejdsråd vil udfolde

betydelige bestræbelser på at leve op til ligestillingslovens princip om

ligelig repræsentation mellem kvinder og mænd.

Til nr. 33 En tilsvarende bestemmelse findes i § 52 om udpegning af

medlemmer af Arbejdsmarkedsrådet. Forslaget er begrundet i, at de kommunale

repræsentanter bliver egentlige medlemmer af Landsarbejdsrådet.

Til nr. 34 På regionalt plan udpeges organisationernes medlemmer gennem en

valgprocedure. Det gælder arbejdsgiversidens medlemmer, lønmodtagersidens

medlemmer og de kommunale repræsentanter.

Regeringen vurderer, at disse procedurer gør det velbegrundet at

opretholde de hidtidige regler ved udpegning af medlemmerne til de regionale

arbejdsmarkedsråd. Med ændringsforslaget er det de repræsenterede

organisationer og (amts)kommuner, der udpeger medlemmer til de regionale

arbejdsmarkedsråd.

Det er regeringens opfattelse, at der også er behov for at styrke amternes

og kommunernes repræsentation i Arbejdsmarkedsrådet. Det foreslås, at

amternes og kommunernes repræsentation øges fra 6 til 7. Med

ændringsforslaget tilvejebringes der på lønmodtager- og arbejdsgiversiden

parallelitet i sammensætningen mellem Landsarbejdsrådet og

Arbejdsmarkedsrådet.

Med forslaget får som noget nyt Akademikernes Centralorganisation,

Arbejdslederne og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger hver

et medlem i Arbejdsmarkedsrådet.

Til nr. 35 Med ændringsforslaget imødekommes et ønske fra

Landsarbejdsnævnet, der finder, at deltagelse fra regionens

uddannelsesinstitutioner i Arbejdsmarkedsrådet, der skal købe

uddannelsespladser af regionens institutioner, er principielt betænkeligt.

Det er endvidere Landsarbejdsnævnets opfattelse, at fire repræsentanter fra

uddannelsesinstitutionerne alligevel ikke vil være tilstrækkeligt til at

dække Arbejdsmarkedsrådets informationsbehov, hvorfor det vil være bedre at

sikre den nødvendige uddannelsesmæssige ekspertise gennem etablering af et

koordinationsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra regionens

uddannelsesinstitutioner (AMU-centre, erhvervsskoler,

voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, oplysningsforbund m.v.). Regeringen er

enig med Landsarbejdsnævnet i denne opfattelse og forudsætter, at der i

regionerne oprettes sådanne koordinationsudvalg til sikring af gensidig

information og koordination med henblik på bedst mulig udnyttelse af

regionens uddannelseskapacitet. Koordineringen kan eventuelt ske i de

foreslåede lokale fællesudvalg i L 174, der nu er vedtaget.

Til nr. 36 Efter lovforslaget afgiver Landsarbejdsrådet til

arbejdsministeren bl.a. indstilling om planlægningen af den samlede

arbejdsmarkedsindsats. En væsentlig del af indsatsen vil fortsat være

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, dvs. ordinær formidling,

information, vejledning, virksomhedsservice, overvågning m.v. For at skabe

sammenhæng i tilrettelæggelsen af den samlede indsats foreslås det, at

Landsarbejdsrådet tillige skal kunne afgive indstilling til arbejdsministeren

om planlægningen af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Til nr. 37-39 Det er regeringens vurdering, at Landsarbejdsrådet ud over

at rådgive og afgive indstilling til arbejdsministeren om planlægningen af

den samlede arbejdsmarkedsindsats og udmeldingen af bevillinger, mål og

resultatkrav ligeledes bør rådgive og afgive indstilling til

arbejdsministeren i forbindelse med opfølgning, overvågning og

regelfastsættelse på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Til nr. 40 Med ændringsforslaget fastholdes lovforslagets bestemmelse om,

at arbejdsministeren udmelder bevillingerne til de regionale

arbejdsmarkedsråd, men således, at arbejdsministeren forinden indhenter en

udtalelse fra Landsarbejdsnævnet.

Som noget nyt bliver det Landsarbejdsrådet, der udmelder mål og

resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedsindsats inden for de rammer, der

er fastsat på finansloven, og efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte

retningslinier. Det er således fortsat Folketinget og ministeren, der

fastlægger rammerne for Landsarbejdsrådets udmelding.

Med ændringsforslaget imødekommes et ønske fra Landsarbejdsnævnet, der

lægger vægt på, at der etableres en direkte kontakt mellem det nye

Landsarbejdsråd og de regionale råd.

Med ændringsforslaget får Landsarbejdsrådet desuden indstillingsret for så

vidt angår anvendelsen af den centrale pulje, der er foreslået med henblik

på, at der kan tilføres ekstra midler til regioner med et særligt behov.

Til nr. 41 og 43

Følger af ændringerne under nr. 37 og 38.

Til nr. 44 og 45 Med forslagene, der skal ses i sammenhæng med forslaget

under nr. 36 vedrørende det centrale niveau, sker der en yderligere styrkelse

af Arbejdsmarkedsrådet, idet rådet også får mulighed for at prioritere og

dimensionere arbejdsformidlingens ordinære indsats (formidling, information

og vejledning, virksomhedsservice og overvågning).

Til nr. 46 Med ændringsforslaget er ansvaret for driften af

arbejdsformidlingen fortsat placeret hos regionschefen, men det tydeliggøres,

at regionschefen skal tilpasse sin administration efter de beslutninger, som

Arbejdsmarkedsrådet træffer om prioriteringen og dimensioneringen af

arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Til nr. 47 Det foreslås, at også afgørelser efter § 34 skal kunne

indbringes for det regionale arbejdsmarkedsråd. Der er således også for så

vidt angår § 34 tale om en skønsmæssig afgørelse, som beror på retningslinier

udarbejdet af det regionale arbejdsmarkedsråd.

Til nr. 48 Det foreslås, at afgørelser vedrørende reglerne om

konkurrenceforvridning truffet af henholdsvis arbejdsformidlingen og

(amts)kommunerne skal kunne indbringes for det regionale arbejdsmarkedsråd. I

så fald vil der være tale om en videreførelse af de gældende regler i

ATB-regelsættet samt lov om kommunal beskæftigelsesindsats.

Til nr. 49 Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr.

48.

Til nr. 50 Bestemmelsen skal ses i forbindelse med den foreslåede ændring

i nr. 53. Regeringen finder således, at det er vigtigt, at det i en

indkøringsperiode bliver muligt for arbejdsministeren på eget initiativ at

tage afgørelser truffet af det regionale arbejdsmarkedsråd op til nærmere

undersøgelse og afgørelse. Derved bliver det muligt at påse, hvorvidt de

konkrete afgørelser ligger inden for rammerne af de regionalt fastsatte

retningslinier.

I det omfang de regionalt fastsatte retningslinier og regionens

administration af retningslinierne ikke lever op til de udmeldte mål- og

resultatkrav, har ministeren i medfør af lovforslagets § 59 mulighed for at

træffe bestemmelse om justeringer i arbejdsmarkedsindsatsen. Der er ved

ændringsforslaget stillet forslag om, at Landsarbejdsnævnet skal afgive

indstilling til arbejdsministeren i denne situation. Der henvises til nr. 43

samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 51 Forslaget har til formål at sikre, at de nye kollegiale råd,

dvs. Landsarbejdsrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd, kan medvirke i

forberedelsen af tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsindsatsen.

De nuværende nævn, det vil sige Landsarbejdsnævnet og

arbejdsmarkedsnævnene, varetager ikke funktioner, der rækker ind i den nye

lovs gyldighedsperiode.

Til nr. 52 Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 53 Der henvises til bemærkningerne under nr. 50.

Til nr. 54-55 Med den foreslåede overgangsbestemmelse sker udpegningen af

medlemmerne af Landsarbejdsrådet første gang for en periode på 2 år. Med

forslaget indføres en »forsøgsperiode«, der giver de udpegende

organisationer og myndigheder lejlighed til at vise, hvorvidt de er i stand

til at efterleve princippet i ligestillingsloven om en afbalanceret

sammensætning af mænd og kvinder. Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 56 Der er tale om en teknisk tilretning af lovforslaget affødt af

forslaget til lov om ændring af lov om en satsreguleringsprocent.

Hvis reglerne om overgangsordninger udformes i overensstemmelse med de

principper, som skitseres i bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser, indebærer det, at ledige, som er midt i et arbejdstilbud, eller

som har fået et konkret tilsagn om at kunne påbegynde et arbejdstilbud efter

de nugældende regler, vil kunne gennemføre tilbudet efter ATB-regelsættet.

Det betyder, at der fortsat skal udbetales genoptræningsstøtte til

arbejdsgiverne efter ATB-regelsættet.

Problemet er, at genoptræningsstøtten til arbejdsgiveren reguleres een

gang årligt med satsreguleringsprocenten. Med en nedjustering af

satsreguleringsprocenten vil genoptræningsstøtten for

»overgangspersonerne« blive mindre end den nuværende sats.

Der foreslås derfor indsat en bemyndigelse til arbejdsministeren til at

fastsætte genoptræningsstøttens størrelse for de ledige, som omfattes af

overgangsreglerne. Der bliver dermed mulighed for at opretholde

genoptræningsstøttens nuværende størrelse.

Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen

Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde

(SF) nfmd. Aage Frandsen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller

(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel

Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Glønborg

(KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 15:

»I § 57, stk. 3, benyttes udtrykket »en mindre del«. Hvor

mange procent kan det højst dække over?»

Svar:

Af regeringens lovforslag til en aktiv arbejdsmarkedspolitik fremgår, at

der på finansloven afsættes dels en bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen,

dels en bevilling til driften af arbejdsformidlingen. En mindre del af

bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Bevillingerne fordeles til AF-regionerne efter objektive kriterier, der

tager højde for forskellene på de regionale arbejdsmarkeder. For at give

AF-regionerne en ekstra tilskyndelse til at gøre en særlig indsats for de

grupper på arbejdsmarkedet, som har et særligt behov, f.eks. de svage grupper

af ledige, er det foreslået, at en del af bevillingerne gøres

resultatafhængige.

For at sikre en rimelig balance imellem de forskellige indsatsområder er

det afgørende, at den resultatafhængige bevilling kun omfatter en marginal

del af bevillingerne. I den forbindelse har det indgået i regeringens

overvejelser, at i størrelsesordenen 2-3 pct. af bevillingerne kan gøres

resultatafhængige.

Spørgsmål nr. 20:

»Hvordan skal de 12 mia. kr., der er afsat til den aktive

arbejdsmarkedspolitik i 1994 og fremover reguleres, såfremt arbejdsløsheden

på et senere tidspunkt forventes at blive på mere end de 335.000, der er

forudsat af regeringen?»

Svar:

Det er hensigten, at den samlede årlige økonomiske ramme til den aktive

arbejdsmarkedspolitik fastsættes hvert år på de årlige finanslove. Rammens

størrelse vil derfor indgå som en del af de politiske forhandlinger om

finansloven.

For 1994 foreslås rammen at udgøre 12 mia. kr.

Lovforslaget indebærer ikke, at der automatisk vil ske en forhøjelse af

den økonomiske ramme ved stigende ledighed. Forventningerne til ledigheden i

det relevante finansår vil imidlertid indgå som en naturlig del af grundlaget

for fastsættelsen af den samlede ramme fra år til år.

Lovforslaget forudsætter en fleksibel dispositionsadgang for de

regionale arbejdsmarkedsråd til at tilrettelægge arbejdsmarkedsindsatsen i

overensstemmelse med den lediges forudsætninger og arbejdsmarkedets behov,

bl.a. således at den ledige gives et tilbud på et tidligt tidspunkt i

ledighedsforløbet. Samtidig skal der sikres tilstrækkelige økonomiske midler

til at finansiere de i lovforslaget anførte minimumsrettigheder for

ledige. Bevillingsanvendelsen må tilrettelægges således, at det sikres, at

begge hensyn vil kunne tilgodeses inden for den fastsatte årlige ramme.

Ændrer forudsætningen bag fastsættelsen af den samlede økonomiske ramme

sig væsentligt i løbet af finansåret som følge af en væsentlig ændring af

ledighedsforudsætningen, vil der blive taget politisk stilling til

bevillingsmæssige konsekvenser heraf.

Spørgsmål nr. 30:

»Hvorledes sikres, at udbetalingen af løntilskud i § 14 ikke er eller

bliver konkurrenceforvridende?»

Svar:

Ifølge § 14, stk. 3, i lovforslaget til en aktiv arbejdsmarkedspolitik

afvises udbetaling af løntilskud, hvis løntilskuddet vil være eller viser sig

at være konkurrenceforvridende.

Der tænkes fremsat ændringsforslag, som præciserer, at klager over

arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser om udbetaling af

løntilskud inden 4 uger kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som

afgørelsen vedrører.

Der tilsigtes dermed ikke ændringer i forhold til den nugældende

retstilstand i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige og lov om kommunal

beskæftigelsesindsats.

Virksomheder, som mener, at de udsættes for konkurrenceforvridning som

følge af, at en anden virksomhed får løntilskud til ansættelse af en

jobtræningsperson, kan klage til Arbejdsmarkedsrådet over, at udbetalingen af

løntilskuddet ikke er blevet afvist efter § 14, stk. 3.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser om konkurrenceforvridning vil bero på en

konkret vurdering.

Som eksempel på, hvad der kan indgå ved en sådan vurdering, kan nævnes en

bedømmelse af, om der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden

løntilskud og ansatte med et sådant tilskud.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg er indstillet på, at der ved et

ændringsforslag tilføjes en bestemmelse, hvorefter arbejdsministeren i en

indkøringsperiode på eget initiativ kan tage en afgørelse truffet af det

regionale arbejdsmarkedsråd op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Spørgsmål nr. 48:

»Vil ministeren give udvalget beregningsforudsætningerne for

lovforslagenes (L 272-L 274) samlede udgifter og et samlet skøn over

disse?»

Svar:

Ad L 272:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, afsættes der en samlet

rammebevilling til indsatsen over for de forsikrede ledige på 12 milliarder

kroner i 1994. Denne ramme udgør de samlede offentlige udgifter til indsatsen

i 1994.

Rammen er fastlagt på baggrund af et skøn over udgifterne ved en uændret

videreførsel af indsatsen over for forsikrede ledige i 1994 på 11 milliarder

kroner. Denne skønnede udgift dækker:

- driftsdgifter til særlige uddannelsespladser. (Her medregnes puljen til

UTB-pladser på særlige kurser for ledige),

- udgifter til uddannelsesydelse,

- udgifter til iværksætterydelse,

- den fulde lønudgift til jobtræning i den offentlige sektor (dvs.

inklusive kommunernes lønudgifter),

- genoptræningsstøtte til private arbejdsgivere, der ansætter ledige i et

arbejdstilbud (42 kr. i timen),

- en række mindre puljer (f.eks. flaskehalspuljen).

Det skønnes endvidere, at lovforslaget vil nedbringe ledigheden i et

omfang, så der spares 1 milliard kroner på dagpengekontoen. Dette skøn bygger

på, at der i den nye arbejdsmarkedspolitik i gennemsnit vil være flere

personer i eet tilbud, og at en stor del af disse vil være beskæftigede inden

for arbejdsområder, der ikke hidtil har været udført. Det skønnes derfor, at

de ekstra personer, der deltager i et tilbud, ikke vil fortrænge allerede

ansatte ud i ledighed. Denne milliard kroner i sparede dagpenge anvendes som

en del af den samlede økonomiske ramme for indsatsen over for de forsikrede

ledige, således at den samlede ramme udgør 12 milliarder kroner.

Ad L 273:

De samlede offentlige nettoudgifter til forslag til lov om orlov afhænger

dels af, hvor mange personer der tager orlov, og dels af, hvor stor

genbesættelseseffekten er. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt

statistisk materiale til at give et rimeligt sikkert skøn over hverken

personkredsens omfang eller genbesættelseseffekten.

Med de i lovforslaget angivne orlovssatser på 80 pct. hhv. 70 pct. af

dagpengemaksimum vil forslaget være udgiftsneutralt for det offentlige, hvis

genbesættelsesprocenten er ca. 75. Det vil sige, at 3 ud af 4 orlovspersoners

stillinger i orlovsperioden vil blive erstattet af en ledig. I dette tilfælde

vil de sparede dagpenge til ledige, der ansættes i orlovsperioden, være af

samme omfang som udgifterne til orlovsydelse.

Det kan på baggrund af ovenstående forsigtigt skønnes, at lovforslaget

stort set er udgiftsneutralt for det offentlige, idet genbesættelsesprocenten

ikke forventes at afvige markant fra ca. 75. Hvis genbesættelsesprocenten er

større end ca. 75, vil lovforslaget medføre offentlige besparelser, hvis

samlede omfang også vil afhænge af antallet af orlovspersoner. Omvendt vil en

lavere genbesættelsesprocent medføre offentlige merudgifter.

Ad L 274:

1. Ændringen af reglerne for opnåelse af dagpengeret medfører ikke i sig

selv økonomiske konsekvenser. Ændringen af, hvad der kan medregnes ved

opgørelsen af arbejdskravet, medfører økonomiske konsekvenser.

Efter forslaget kan arbejdskravet kun opfyldes ved arbejde uden offentligt

tilskud (ustøttet arbejde). Deltagelse i arbejdstilbud kan således ikke mere

medregnes. Det samme gælder den del af beskæftigelsesprojekter m.v., der

ligger ud over oplæringsperioden på 13 uger.

Bortfaldet af genoptjeningsretten ved arbejdstilbud har ingen væsentlige

dagpengemæssige konsekvenser - set i sammenhæng med indførelse af den ny

arbejdsmarkedspolitik (L 272) - fordi den reelle dagpengeperiode stort set

ikke ændres. Bortfaldet af optjening af ny dagpengeperiode ved arbejdstilbud

modsvares af den forlængede dagpengeperiode.

Ændringen af, hvad der kan medtages i opgørelsen af arbejdskravet, har

derfor ingen væsentlig betydning for ledige forsikrede, der er i

dagpengesystemet.

Ændringen af opgørelsen af arbejdskravet har betydning for adgangen til

dagpengesystemet, når beskæftigelse ved kommunale beskæftigelsesprojekter og

løntilskudsordninger ikke mere kan medregnes. I 1991 påbegyndtes 21.000

beskæftigelsesprojekter og 17.000 løntilskud. Forslaget vil mindske tilgangen

til dagpengesystemet ud over det, som indførelsen af oplæringsperioden på 13

uger har medført. Konsekvenserne - dagpengebesparelser - kan ikke

kvantificeres nærmere, men det skal dog tages i betragtning, at de strammere

adgangsbetingelser til dagpengesystemet sandsynligvis vil medføre en ikke

uvæsentlig adfærdsændring.

2. I delperiode 1 er der ret til dagpenge som efter de gældende regler.

Den ledige kan efter 12 måneders ledighed i op til 12 måneder vælge at

modtage en ydelse på 80 pct. af højeste dagpenge mod at give afkald på retten

til tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Til gengæld kan der

tjenes indtil 27.500 kr. uden fradrag i dagpengene.

Hvor mange der vil benytte denne mulighed, kan ikke kvantificeres.

Effekten er besparelser på dagpengekontoen (satsforskellen), der dog

reduceres i de tilfælde, hvor den ekstra beskæftigelse fortrænger allerede

ansatte ud i ledighed.

3. I delperiode 2 har den ledige indkomstgaranti, dvs. ret til at modtage

en dagpengeydelse, der sammenlagt med indtægt fra beskæftigelse tilbudt efter

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik svarer til højeste dagpengebeløb.

Konsekvenserne skal ses i samspil med lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, idet omfanget, arten (herunder nye jobområder) og

sammensætningen af tilbudene efter denne lov har betydning for de direkte

konsekvenser for dagpengekontoen, hvor der både kan blive tale om

mindreudgifter og merudgifter i forhold til den enkelte berørte person.

Efter de nye regler kan dagpengeudbetalingen være både større og mindre,

alt afhængig af dels aflønningen, dels aktiveringslængden og

dels antallet af timer pr. uge i den tilbudte beskæftigelse.

Da tilbudssammensætningen i forbindelse med lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik udlægges til de regionale arbejdsmarkedsmyndigheder,

kan indkomstgarantien i samspillet hermed give både besparelser og

merudgifter til dagpenge.

4. Forlængelsen af overgangsydelsesordningen indtil udgangen af 1998 har

ikke økonomiske konsekvenser før i 1996 og 1997.

Adgangskravet til overgangsydelsesordningen foreslås ændret fra 18

måneders ledighed til 12 måneders ledighed inden for 15 måneder. Det vil

formodentlig øge tilgangen til ordningen.

Overgangsydelsen ændres, således at overgangsydelsen ved indtræden i

ordningen er 80 pct. af højeste dagpenge. Efter gældende regler modtages et

beløb svarende til dagpengene indtil det tidspunkt, hvor dagpengeretten ville

være ophørt. Denne ændring vil formentlig reducere tilgangen til ordningen.

Både adgangskravs- og ydelsesændringen træder i kraft 1/1 1994. Det

antages, at de modsat rettede effekter på tilgangen til ordningen ophæver

hinanden, således at der ikke er økonomiske konsekvenser i 1994 og 1995.

5. Overgangsordningen mellem det nuværende og det nye system betyder, at

de ledige indplaceres i henholdsvis delperiode 1 og 2, således at de

hidtidige rettigheder bevares indtil juli 1995.

6. Alt i alt vurderes de samlede konsekvenser af L 274 ikke at medføre

væsentlige ændringer i dagpengeudgifterne inden for de første år.

Spørgsmål nr. 53:

»Hvorledes vil ministeren undgå konkurrenceforvridning og

fortrængning lokalt?»

Svar:

Som det fremgår af § 14 i lovforslaget til en aktiv arbejdsmarkedspolitik

forudsætter udbetalingen af løntilskud til arbejdsgiveren ved jobtræning, at

der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte.

Bestemmelsen om nettoudvidelse sigter ikke mod indholdsmæssige ændringer i

forhold til den nugældende retstilstand.

Det betyder, at på private ansættelsesområder påses betingelsen om

merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. På private

ansættelsesområder, der er omfattet af kollektiv overenskomst, afgøres

uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige

regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst,

afgør Arbejdsmarkedsrådet endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er

opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af

ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Uenighed afgøres ved

mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og

ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift.

Udbetalingen af løntilskud ved ansættelse i jobtræning afvises, hvis

løntilskuddet vil være eller viser sig at være konkurrenceforvridende.

Derudover tænkes fremsat ændringsforslag, som præciserer, at klager over

arbejdsformidlingens afgørelser om udbetaling af løntilskud inden 4 uger kan

indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 30.

Også for så vidt angår de særligt tilrettelagte jobtræningsforløb er der i

det foreliggende lovforslag indføjet regler til sikring mod

konkurrenceforvridning.

Således fremgår det af lovforslagets § 22, stk. 4, at særligt

tilrettelagte jobtræningsforløb kun må omfatte arbejde, der ellers ikke ville

blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Ligeledes fremgår det af

bestemmelsens stk. 5, at produktion og afsætning af produkter kun må ske,

hvis det er nødvendigt for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de

ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen og afsætningen sker

på markedsvilkår.

Formålet med disse bestemmelser er at forhindre offentlige og offentligt

støttede særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i at fortrænge anden

produktion fra private virksomheder på grund af den offentlige støtte.

På linie med konkurrenceforvridning i relation til jobtræning er det også

for de særligt tilrettelagte jobtræningsforløb tanken at fremsætte

ændringsforslag, hvorefter arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes

afgørelser i relation til bestemmelserne om udførelse af arbejde samt

produktion og afsætning af produkter kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg er indstillet på, at der ved et

ændringsforslag tilføjes en bestemmelse, hvorefter arbejdsministeren i en

indkøringsperiode på eget initiativ kan tage en afgørelse truffet af det

regionale arbejdsmarkedsråd op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Spørgsmål nr. 81:

»Der udbedes en oversigt over arbejdsløses rettigheder i henhold til

gældende lov og de nye lovforslag.«

Svar:

Der vedlægges en oversigt over dagpengeberettigede lediges rettigheder i

dag og i det nye system.

Som supplement til skemaet kan det oplyses, at muligheden for

uddannelsesgodtgørelse vil afhænge af de regionale myndigheders prioritering

og vurdering. Det vil sige, at den nuværende ret til uddannelsesydelse i op

til 2 år er lagt ind i lovforslaget om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i form

af et yderligere redskab for de regionale myndigheder.

Herudover kan de regionale myndigheder tilbyde forskellige

jobtræningsmuligheder, som også finansieres af de frie midler.

Det skal endeligt nævnes, at de lediges ret til uddannelse eksisterer i

form af retten til uddannelsesorlov. Der er således ret til uddannelse i op

til 1 år i hver af de 2 delperioder.

Rettigheder for dagpengeberettigede ledige

--------------------------------------------------------------------

Rettigheder i dag Rettigheder(1) i det nye system

--------------------------------------------------------------------

Uddannelse Uddannelse

* Ledige under 50 år og uden * alle: ret til 1 års orlov til udd.

kompetencegivende udd.: UTB i delperiode 1 samt 1 års orlov i

efter 1 års ledighed delper. 2

* alle: ret til selvfunden udd. * alle: udd. kan indgå i min.retten

efter 1. ATB på 1 års tilbud, som skal være

* under 25 år: efter 6 måne- påbegyndt senest efter 2 års

ders ledighed ledighed

Arbejde Arbejde

* ledige mellem 25 og 60 år: * alle: jobtræning kan indgå i

1. ATB efter ca. 2 års ledig- minimumsretten på 1 års tilbud i

hed + 2. ATB efter 4-5 års delperiode 1

ledighed * alle: skal så vidt muligt have

* ledige under 25 år: ret til tilbud om mindst 20 timers ugl.

1. ATB efter 1 års ledighed beskæft. i delperiode 2

* alle: ret til selvfunden ATB * alle: ret til selvfunden jobtræn-

efter 6 mdr.'s ledighed ing efter 12 mdr.

* over 50 år: ret til gentagne * alle: ret til i 1 år i hver af

ATB delperioderne at gå ned på 80

pct.-sats mod fradragsfrit at

kunne tjene 27.500 kr.

Iværksætterydelse Etableringsydelse

* alle: efter 5 mdr.'s ledig- * alle: efter 5 mdr.'s ledighed og

hed. 50 pct. af max.dp i 31/2 efter godkend. af forretnings-

år plan. 50 pct. af max.dp i 21/2 år

Vejledning Vejledning

* alle: ret til individuel sam- * alle: ret til at få aftalt - og

tale efter 3 mdr.'s ledighed løbende ajourført - en individuel

* ledige uden komp.givende handlingsplan efter 3 måneders

udd.: ret til indiv. samtale ledighed

efter 9 mdr.'s ledighed

--------------------------------------------------------------------

(1) Herudover mulighed for yderligere tilbud finansieret af de frie

midler. Endvidere har både beskæftigede og ledige ret til orlov til

børnepasning.

Spørgsmål nr. 130:

»I bemærkningerne hedder det: ». . . at handlingsplanen skal

udarbejdes eller revideres, inden der afgives et tilbud efter loven«.

Ministeren bedes præcisere, hvornår og på hvis initiativ handlingsplanen

henholdsvis kan og skal revideres.'

Svar:

Af lovforslaget fremgår, at den individuelle handlingsplan revideres

løbende.

Arbejdsformidlingen er forpligtet til at tage initiativ til en revision af

handlingsplanen forud for afgivelse af et tilbud. Der kan således ikke

afgives et tilbud, som ikke ligger inden for rammerne af handlingsplanen. Er

den ledige ikke indstillet på, at et konkret tilbud skal indgå i

handlingsplanen, vil handlingsplanen ikke kunne revideres. En afvisning af at

medvirke til revision af handlingsplanen vil kunne sidestilles med den

situation, hvor den ledige afviser at medvirke ved udarbejdelse af en

handlingsplan. I så fald påhviler det arbejdsformidlingen af underrette den

lediges arbejdsløshedskasse, som herefter træffer afgørelse om de

dagpengemæssige konsekvenser.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 1, hvoraf det

fremgår, at handlingsplanen er en bindende aftale mellem den ledige og

arbejdsformidlingen.

Også den ledige vil kunne tage initiativ til, at den individuelle

handlingsplan revideres. Således skal der ved udarbejdelsen af den

individuelle handlingsplan tages udgangspunkt i den lediges ønsker og

forudsætninger. Disse kan naturligvis ændres undervejs i ledighedsforløbet,

så handlingsplanen ikke længere aktuelt beskriver, hvilke

arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter der kan bidrage til, at den lediges

beskæftigelsesmål opfyldes.

Spørgsmål nr. 131:

»Hvilke rådighedskonsekvenser har det, hvis en ledig en uge forud for

påbegyndelsen af et tilbud, der ligger inden for handlingsplanens rammer,

henvender sig til AF og beder om at få handlingsplanen revideret?»

Svar:

Den ledige vil selv kunne tage initiativ til, at den individuelle

handlingsplan revideres, idet handlingsplanen ifølge lovforslaget skal

revideres løbende.

I det omfang den ledige umiddelbart forud for påbegyndelsen af tilbud, der

ligger inden for rammerne af handlingsplanen, henvender sig til

arbejdsformidlingen med henblik på at få taget handlingsplanen op til

revision, får det ikke umiddelbart nogen konsekvenser for den pågældendes

dagpengeret.

Arbejdsformidlingen må således vurdere, hvilke grunde den ledige har til

at ønske handlingsplanen revideret.

Man kan forestille sig, at den pågældende har fået tilsagn om at påbegynde

en ordinær uddannelse og derfor ikke er interesseret i at påbegynde et

særligt tilrettelagt uddannelsesforløb som ellers planlagt ved den

individuelle handlingsplan. I denne situation vil det naturligvis være

rimeligt at tage handlingsplanen op til revision. På den anden side er det

selvfølgelig ikke hensigten, at den ledige skal kunne undsige sig et tilbud

om aktivering, som ligger inden for rammerne af handlingsplanen, ved

umiddelbart før påbegyndelsen af tilbudet at anmode om revision af

handlingsplanen. I så fald vil der ikke være grundlag for at revidere

handlingsplanen.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 130.

Spørgsmål nr. 134:

»Kan de regionale arbejdsmarkedsråd, som det er tilfældet efter de

gældende regler, fastlægge retningslinier for etablering af

jobtræningspladser med tilskud, herunder antal tilskudspersoner i forhold til

ordinært ansatte?»

Svar:

De regionale arbejdsmarkedsråd skal spille en central rolle i forbindelse

med arbejdsmarkedsindsatsen. Således er det de regionale arbejdsmarkedsråd,

som inden for den udmelte bevilling og de udmeldte mål- og resultatkrav

fastlægger arbejdsmarkedsindsatsen i regionen.

De regionale arbejdsmarkedsråd kan således fastsætte retningslinier for

den regionale indsats og vil i den forbindelse også kunne fastsætte

retningslinier for etablering af jobtræningspladser med tilskud.

For så vidt angår forholdet mellem ansatte med genoptræningsstøtte efter

ATB-loven og ordinært ansatte påtænker jeg i øjeblikket at udstede centrale

retningslinier til regionerne med henblik på at sikre en ensartet praksis.

Disse retningslinier tænkes videreført for så vidt angår etablering af

jobtræningspladser med tilskud.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Foreningen af Daghøjskoler,

Foreningen for Folkehøjskoler,

Hotel-, Restaurations- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening og

Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil dog stemme

for de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal

(S, SF, CD, RV og KRF):

Til § 50 1) Stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Udpegningen finder sted den 1. februar umiddelbart efter begyndelsen

af den kommunale valgperiode.«

Til § 52 2) I stk. 1 ændres »18« til:

»21«.

3) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden,

medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet

repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således:

5 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

5 fra Landsorganisationen i Danmark,

1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

1 fra Akademikernes Centralorganisation,

1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og

tekniske Funktionærforeninger i Danmark),

3 fra amtsrådet og

4 fra kommunerne i amtet i fællesskab.«

4) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges Københavns Amtsråds og

kommunernes medlemmer således:

2 fra Københavns Amtsråd,

2 fra Københavns Borgerrepræsentation,

1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og

2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er udelukkende af redaktionel karakter.

Til nr. 2 Ændringsforslaget er en følge af, at Arbejdsmarkedsrådet skal

bestå af 21 medlemmer, jf. ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 3 Det er regeringens opfattelse, at der også er behov for at

styrke amternes og kommunernes repræsentation i Arbejdsmarkedsnævnet. Det

foreslås derfor, at amternes og kommunernes repræsentation øges fra 6 til 7.

Med ændringsforslaget tilvejebringes der på lønmodtager- og arbejdsgiverside

parallelitet i sammensætningen mellem Landsarbejdsrådet og

Arbejdsmarkedsrådet.

Med ændringsforslaget får Akademikernes Centralorganisation,

Arbejdslederne og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger som

noget nyt hver et medlem i Arbejdsmarkedsrådet.

Til nr. 4 Med ændringsforslaget opretholdes fordelingen med 7 medlemmer

til henholdsvis lønmodtagersiden, arbejdsgiversiden og (amts)kommunerne.

Ændringsforslaget skyldes de særlige forhold i Københavnsområdet, herunder at

over halvdelen af borgerne i området bor i kommunerne i Københavns Amt.

Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen

Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde

(SF) nfmd. Aage Frandsen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller

(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel

Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Jørgen Estrup (RV) Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter