Vandafgift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Vandafgift
golfbane
lejer/udlejer
registreringspligt
afgiftsgodtgørelse
Reference:
Lov nr. 675 af 13. juli 1994, § 4, stk. 2
(vandafgiftsloven)
Klagen til Landsskatteretten skyldtes, at told- og skatteregionen ved
afgørelse af 9. marts 1998 havde anset A I/S for registreringspligtig
efter lov om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven), lov nr.
675 af 13. juli 1994, § 4, stk. 2, og at regionen havde nægtet
interessentskabet adgang til afgiftsgodtgørelse efter samme lovs §
9.
Det var oplyst, at A I/S ejede en ejendom med de på ejendommen
opførte bygninger og anlæg samt de til anlægget
hørende maskiner.
På ejendommen var anlagt en golfbane med alle dertil hørende
faciliteter. Golfbanen blev vandet med vand fra ejendommens egen boring. I
øvrigt blev ejendommen forsynet med vand fra et alment
vandforsyningsanlæg.
Indtil 1. oktober 1997 bortforpagtede A I/S ejendommen til B Golfklub. Pr.
1. oktober 1997 udlejede interessentskabet ejendommen til C K/S, som pr.
samme dato havde indgået en forpagtningsaftale vedrørende
ejendommen med B Golfklub.
A I/S og C K/S havde samme ejerkreds - D A/S og E ApS. Det fremgik af
vedtægterne for kommanditselskabet, at selskabets formål var at
drive golfanlæg imod at modtage andel af kontingenter, greenfee m.v.
Selskabet var stiftet pr. 1. oktober 1997.
Lejekontrakten mellem A I/S og C K/S havde følgende ordlyd:
Læs alt
" § 1.
Lejemålet er trådt i kraft den 1. oktober 1997 og vedvarer
uopsigeligt fra begge parters side indtil den 30. september 2007, på
hvilken dato lejemålet ophører uden opsigelse.
Lejemålet kan efter nærmere aftale forlænges.
§ 2.
Lejekontrakten omfatter de på ejendommen beliggende bygninger og
anlæg angivet på bilag 1 og til de anlægget
tilhørende maskiner.
§ 3.
Den årlige leje er aftalt til kr. 1.000.000,00 incl. moms, hvilken
leje reguleres med 50% af stigningen i nettoprisindekset.
Lejen erlægges kvartalsvis bagud, første gang den 31.
december 1997 med kr. 250.000,00.
Lejen er fastsat på baggrund af en momsafgift på p.t. 25%. Ved
ændringer heri reguleres lejen tilsvarende.
Uanset den aftalte uopsigelighed er hver af parterne berettiget til 1 gang
årligt pr. 1. november at forlange genforhandling af lejen,
såfremt udgifterne for en af parterne måtte afvige
væsentligt i forhold til det foregående år.
Da det lejedes fortsatte værdi særligt er betinget af en
planlagt vanding, vil udlejer fortsat forestå vanding af arealet,
således at udgifterne herved afholdes af udlejer. Det bemærkes,
at anlægget dels forsynes med landingsført vand fra det
kommunale vandværk, dels fra egen boring og eget vandbassin.
Eventuel bistand i forbindelse med vandingen fra lejers side i form af
mandskab betales af udlejer efter regning.
§ 4.
Lejemålet omfatter de til arealet hørende maskiner m.v., der
løbende vedligeholdelse af udlejer.
§ 5.
Udover lejen betaler lejer den til enhver tid fastsatte ejendomsskat til
kommune og amt samt eventuelle forsikringer.
Lejer betaler alle udgifter til brændstof/olie vedrørende de
lejede maskiner.
Lejer vedligeholder iøvrigt golfbanen med græsslåning
og gødning i overensstemmelse med en af udlejer fastlagt plan.
§ 6.
Lejer er berettiget til at oppebære alle medlemskontingenter og
greenfee's i forbindelse med ejendommens anvendelse som golfbane.
Retten til reklame på eller i forbindelse med banen tilhører
udlejeren.
§ 7.
Lejer respekterer de nu på arealet tinglyste servitutter, hvorom
henvises til ejendommens blad i tingbogen.
§ 8.
Ved ophør af nærværende lejekontrakt på grund af
ophævelse eller udløb er udlejer berettiget til enten at
overtage bygninger uden behæftelser og uden herfor at betale noget
vederlag, eller at forlange de lejer tilhørende bygninger fjernet.
§ 9.
I tilfælde af lejers misligholdelse af kontrakten er udlejer
berettiget til at ophæve lejemålet.
Udeblivelse med leje udover 7 dage efter forfaldsdagen eller undladelse af
betaling af de ejendommen påhvilende ejendomsskatter eller manglende
vedligeholdelse af arealet anses i alle tilfælde som en væsentlig
misligholdelse og dermed ophævelsesgrund."
Forpagtningsaftalen mellem C K/S og B havde bl.a. følgende
ordlyd:
"§ 1 Formål.
Formålet med aftalen er at fastlægge retningslinierne for et
for begge parter tilfredsstillende samarbejde omkring den af C K/S (K/S)
drevne golfbane på 18 huller, en par 3 bane og de af K/S etablerede
klubfaciliteter for B (klubben) i den af K/S ejede ejendom samt fordeling
mellem parterne af de sædvanlige til drift af en golfklub knyttede
funktioner.
§ 2 Medlemmer.
(.....)
§ 3 Aftalens omfang.
K/S giver medlemmerne af klubben adgang til at benytte følgende
faciliteter:
(.....)
§ 4 Aftalens varighed.
Aftalen træder i kraft fra 1. oktober 1997.
(.....)
§ 5 Betaling
Klubben opkræver hos medlemmerne følgende beløb:
1. Medlemmers indskud.
2. Kontingent.
3. Greenfee fra gæster, der er medlem af DGU eller er udenlandske
gæster, der medlem af en tilsvarende organisation.
4. Kontingent for benyttelse af anlæggets træningsbolde.
Øvrige indtægter vedrørende spil på banen,
herunder skabsleje og greenfee vedrørende erhvervsgolf, opkræves
af K/S.
(.....)
Beløbsstørrelsen på indskud og green fee
fastsættes af K/S.
(.....)
Som betaling for retten til at udnytte golfbanen med de i
nærværende aftale anførte indskrænkninger,
overfører klubben løbende de oppebårne indtægter.
Ved afregning af kontingent er klubben berettiget til at fradrag et
beløb til dækning af klubbens driftsomkostninger.
(.....)
Udgør ydelserne (tilskuddene) til klubben ifølge
Folkeoplysningsloven og Esbjerg ordningen mindre end 165.000 kr., skal K/S
godtgøre klubben 2/3 af forskellen mellem det opnåede tilskud og
de 165.000 kr.
(.....)
Forpagtningsafgiften er således afhængig af de
indtægter, klubben i henhold til ovenstående oppebærer.
Det er aftalt, at 40 % af afgiften vedrører lokaleleje og 60 %
vedrører øvrige anlæg.
Ingen af parterne betaler iøvrigt vederlag til den anden part i
henhold til nærværende aftale.
§ 6 Anlæggets drift og pleje
K/S driver og vedligeholder (ud- og indvendig) for egen regning
golfanlægget, bane og klubhus og foretager nødvendige
reparationer og fornyelse, der til stadighed kan sikre, at anlæggets
stand er som ved aftalens indgåelse, og således at anbefalingerne
i DGU's banehåndbog tilgodeses.
(.....)
Rengøring af lokaler foreståes og bekostes af K/S.
(.....)
§ 16 Klubbens økonomi
Klubbens udgifter er begrænset til sportslige aktiviteter,
sædvanlige DGU udgifter, varmeudgifter, klublokale, porto/tryksager,
jf. § 5, idet eventuelle øvrige udgifter til klublokaler samt
vedligeholdelse og drift heraf afholdes alene af K/S. Udover tilskuddet fra
K/S er klubben berettiget til at oppebære indtægterne fra
matchfee ved klubbens arrangementer.
(.....)"
A I/S var fuldt momsregistreret. C K/S var alene momsregistreret for
så vidt angik omsætningen ved salg af erhvervsgolf; for så
vidt angik omsætningen fra indskud, kontingenter og greenfees var
kommanditselskabet efter anmodning fritaget for momsregistrering. C var ikke
momsregistreret.
Det var ifølge afgørelsen af 9. marts 1998 Told- og
Skatteregionens opfattelse, at A I/S, som ejede den vandboring, der forsynede
golfbanen med vand til vanding, skulle registreres og afregne afgift af
ledningsført vand for den del af den oppumpede mængde vand, som
oversteg 1.000 m3, jf. vandafgiftslovens § 4, stk. 2.
Som begrundelse herfor havde regionen henvist til det på side 5 i
vejledningen Værd At Vide 31 (VAV 31) "Afgift af ledningsført
vand", under afsnittet "Andre registreringspligtige virksomheder".
Ifølge regionen kunne interessentskabet ikke betragtes som
værende omfattet af det på side 6 i samme vejledning
anførte under afsnittet "Ejendomme med lokale boringer".
På side 5 i nævnte vejledning var bl.a. anført, at
momsregistrerede virksomheder, som ikke kunne få godtgørelse af
vandafgift, og momsfri virksomheder, f.eks. visse golfbaner og offentlige
institutioner, skulle anmelde sig til registrering hos told- og
skatteregionen, såfremt virksomheden årligt forbrugte over 1.000
m3 ledningsført vand fra andre anlæg end almen
vandforsyningsanlæg.
På side 6 i nævnte vejledning var bl.a. anført, at
ejere af ejendomme, der var forsynet med vand fra ikke almene
vandforsyningsanlæg eller fra egen boring, ikke skulle anmelde sig til
registrering. Disse ejere skulle som udgangspunkt betale vandafgift efter et
standardforbrug.
Det var ligeledes Told- og Skatteregionens opfattelse, at
interessentskabet ikke havde mulighed for afgiftsgodtgørelse efter
vandafgiftslovens § 9. Dette havde regionen begrundet med, at
interessentskabet ikke kunne anses for momsregistreret slutbruger af vandet,
hvilket var en betingelse for godtgørelse. Ifølge regionen var
B at anse for slutbruger af vandet for så vidt angik den sportive
anvendelse af ejendommen, medens C K/S var at anse for slutbruger i relation
til salget af spilleret til firmaer og organisationer, der - da de ikke var
medlemmer af golfklubber - ikke kunne købe sig adgang til banen via
B.
Regionen havde henvist til Told- og Skattestyrelsens afgørelse af
17. december 1997 vedrørende en golfbanes forbrug af vand fra egen
boring. I afgørelsen var bl.a. anført følgende:
"Styrelsen mener ikke, at en aftale i en lejekontrakt kan bevirke, at
adgangen til godtgørelse af energiafgifter og vandafgift flyttes fra
lejer (forbrugeren), som ikke er momsregistreret og dermed ikke kan få
godtgørelse, til udlejer."
I øvrigt var regionen af den opfattelse, at Told og Skats
nyhedsbrev fra august 1993, 99/93-359-18, vedrørende afgift af
ledningsført vand, som med enkelte redaktionelle ændringer var i
overensstemmelse med VAV 31, støttede den påklagede
afgørelse.
A I/S's repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt
principal påstand om, at interessentskabet ikke var
registreringspligtigt efter vandafgiftsloven. Subsidiært havde
repræsentanten nedlagt påstand om, at interessentskabet var
berettiget til afgiftsgodtgørelse efter vandafgiftslovens § 9, stk.
1.
Til støtte for den principale påstand havde
repræsentanten gjort gældende, at A I/S drev momsregistreret
virksomhed på kommerciel basis med udlejning af et areal (golfbane),
faciliteter, vandingsudstyr, maskiner til vedligeholdelse af golfbane m.m. og
serviceydelser, herunder vanding af det udlejede areal.
Da udlejning af arealet kun udgjorde en - ikke særskilt
værdiansat - andel af den samlede lejeaftale, var der efter
repræsentantens opfattelse ikke tale om en frivillig momsregistrering
for udlejning af fast ejendom, men om en almindelig momspligtig
udlejningsvirksomhed. Interessentskabet var dermed ikke omfattet af
registreringspligten efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, jf. momslovens §
13, stk. 1 e.c. Videre havde repræsentanten anført, at
interessentskabet ikke var involveret i egentlige golfaktiviteter, og at
virksomhedens aktiviteter i øvrigt ikke var omfattet af bilaget til
vandafgiftsloven.
Således var der ikke efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, hjemmel
til at kræve interessentskabet registreret og afgiftspligtigt, jf.
lovens § 2, stk. 1. Da ejendommen endvidere blev forsynet med vand fra
såvel egen boring som med vand fra et alment vandforsyningsanlæg,
var der heller ikke efter vandafgiftslovens § 7, stk. 4, jf. § 2, stk. 2,
hjemmel til at pålægge interessentskabet afgiftspligt.
Til støtte for den subsidiære påstand havde
repræsentanten gjort gældende, at såfremt
interessentskabet's leverancer principielt var momsfrie efter momslovens §
13, stk. 1, nr. 8 - udlejning af fast ejendom - var interessentskabets
momsregistrering en frivillig registrering efter momslovens § 51.
Registrerings- og afgiftspligten efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2 og § 7,
stk. 3 modsvaredes således af interessentskabets adgang til
afgiftsgodtgørelse efter vandafgiftslovens § 9, stk. 1.
Efter vandafgiftslovens § 9, stk. 1, blev afgiften tilbagebetalt i samme
omfang, som der var fradragsret for indgående moms af vand, jf. stk. 3.
Repræsentanten havde understreget, at A I/S utvivlsomt havde fuld
fradragsret for momsen af vand efter momslovens § 37. Han havde i den
forbindelse henvist til § 37 i bekendtgørelse om momsloven, nr. 456 af
26. juni 1998, hvorefter en frivilligt registreret udlejer af fast ejendom
havde fradragsret vedrørende ejendommen for den indgående moms
efter momslovens almindelige regler.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det vand, der var
anvendt til vanding af anlægget/golfbanen, var forbrugt af A I/S eller
af golfbanens brugere, havde repræsentanten anført, at som led i
lejeaftalen skulle A I/S bl.a. forestå vanding af anlægget,
ligesom vandforbruget var inkluderet i det samlede årlige
lejebeløb på 1 mio. kr.
Efter en almindelig sproglig forståelse af begrebet "forbrugt af
virksomheden" kunne der efter repræsentantens opfattelse ikke
være nogen tvivl om, at det vand, som A I/S havde brugt som led i
virksomhedens leven op til sine kontraktlige forpligtelser, var forbrugt af
virksomheden. Afgørende måtte være, at interessentskabet
bestemte, hvornår der skulle åbnes og lukkes for vandet. Tillige
var det interessentskabet, som blev påvirket økonomisk af
vandforbrugets størrelse.
Efter repræsentantens opfattelse var der således ikke i
vandafgiftslovens forstand nogen forskel på det vand, som A I/S
anvendte, og eksempelvis det vand, som en restauration - hvis adgang til
afgiftsgodtgørelse ikke blev anfægtet - anvendte ved madlavning,
rengøring, vanding af udendørsarealer m.v.
Det forekom repræsentanten, at told- og skatteregionens holdning til
sagen var præget af, at afgiftsgodtgørelse for A I/S ville
bevirke den fordel for golfbanen, at denne ikke blev belastet af vandafgift,
medens andre golfklubber, som selv forestod vandingen af anlægget, blev
belastet af vandafgift, idet golfbaner ikke var momspligtige. Der opstod en
afgiftsmæssig forskel grundet "organisationsformen". Denne forskel var
imidlertid ifølge repræsentanten ikke unik for golfbaner, idet
forskellen ville forekomme hver gang ikke-momspligtige aktiviteter blev
kombineret med afgiftspligtigt vandforbrug. Som eksempel havde
repræsentanten nævnt et hospital, som valgte at vaske på
eget vaskeri, alternativt på et privatdrevet, momsregistreret
vaskeri.
For så vidt angik begrebet "forbrugt af virksomheden" havde
repræsentanten i øvrigt henvist til Momsnævnets
afgørelse refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996.682
vedrørende vandleverancer til et ferskvandsakvarium.
Endvidere havde repræsentanten påpeget, at såfremt
interessentskabet var registreringspligtigt efter § 4, stk. 2, i
vandafgiftsloven for vand forbrugt i virksomheden, måtte der også
efter samme lovs § 9, stk. 1 være tale om, at vandet var forbrugt af
virksomheden. Vurderingen af, om vandet var forbrugt af virksomheden,
måtte være den samme i relation til alle bestemmelser i
vandafgiftsloven.
Efter praksis blev registrering og beregning af vandafgift undladt,
såfremt vandafgiftspligten blev modsvaret af en adgang til
afgiftsgodtgørelse.
Endelig havde repræsentanten henvist til Told- og Skatteregionens
skrivelse af 11. december 1997 til A I/S og påpeget, at Told- og
Skatteregionen tidligere var af den opfattelse, at A I/S ikke skulle
registreres efter vandafgiftsloven. I nævnte skrivelse anførte
regionen, at "man indtil videre var af den opfattelse, at A I/S, der ejede
golfbaneanlægget og lejede det ud til golfklubben i spilleklar stand
(hvilket ville sige, at vandingen af banerne blev foretaget af udlejer), ikke
skulle registreres for afgift af ledningsført vand."
Under sagens behandling havde Told- og Skattestyrelsen afgivet en
udtalelse, hvori styrelsen havde tilsluttet sig Told- og Skatteregionens
afgørelse af 9. marts 1998. Under henvisning til forarbejderne til
lovforslaget til vandafgiftslovens § 4, stk. 2, L 303, havde styrelsen
endvidere gjort gældende, at det havde været hensigten med
bestemmelsen i vandafgiftslovens § 4, stk. 2, at sikre at golfbaner altid
betalte afgift af forbrug af vand.
Hertil havde A I/S's repræsentant bl.a. påpeget, at
kommercielt drevne golfbaner var momspligtige og derfor ikke blev belastet af
vandafgift. Følgelig kunne det ifølge repræsentanten ikke
have været hensigten med vandafgiftslovens § 4, stk. 2, at golfbaner
altid skulle betale vandafgift af deres vandforbrug.
Landsskatteretten udtalte, at i henhold til lejeaftalen mellem A I/S og C
K/S blev bygninger og anlæg og de til anlægget tilhørende
maskiner udlejet for en årlig leje på 1.000.000 kr. incl. moms.
Udlejer forestod vandingen af arealet, således at udgifterne herved
blev afholdt af udlejer.
Af forpagtningskontrakten mellem C K/S og B fremgik, at C K/S for egen
regning drev og vedligeholdt golfanlægget, bane og klubhus (§ 6),
hvorved bemærkedes, at en af de væsentligste ingredienser i
vedligeholdelse af golfanlæg- og bane netop måtte anses at
være vanding af arealerne.
Kontrakterne måtte herefter forstås således, at C K/S
havde lejet arealerne for en leje, som inkluderede vandudgiften, hvilket blev
modsvaret af, at A I/S havde forpligtet sig til at levere vand uden
særskilt vederlag herfor.
Den endelige forbruger af vandet måtte herefter anses at være
C K/S, mens A I/S ikke i forbindelse med sin udlejningsvirksomhed, der var
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, forbrugte vand. Retten fandt
derfor, at A I/S ikke var registreringspligtig i medfør af
vandafgiftslovens § 4, stk. 2, hvilket efterfølgende var
tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Den påklagede afgørelse blev ændret i overensstemmelse
hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Golfbaner - brug af vand fra egen boring Retsinformation · 17. april 2019
- Bindende svar - Vandafgift af regnvand, søvand, afværgeforanstaltninger og renset kloak- og spildevand Retsinformation · 28. oktober 2015
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Om foreningen med rette er momsregistreret for vaskeridrift af fællesvaskeri, og om der er tale om erhvervsmæssig udlejning af fælleshuse/gildesale Landsskatteretten · 28. september 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. forening - momsregistrering for vaskeridrift - erhvervsmæssig udlejning af fælleshuse Retsinformation · 28. marts 2013
- Salgsmoms ved udlejning af maskiner udgør – Fradrag for købsmoms på udgift til læhegn er ikke godkendt med m.fl. Landsskatteretten · 19. maj 2020
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Golfbaner - brug af vand fra egen boring Retsinformation · 17. april 2019
- [person1], herefter benævnt virksomheden, har fået afslag på en anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelse af 6. maj 2011 vedrørende SKATs skønsmæssige… Landsskatteretten · 27. september 2012
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL G MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Bindende svar - Vandafgift af regnvand, søvand, afværgeforanstaltninger og renset kloak- og spildevand Retsinformation · 28. oktober 2015
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL G MILJØAFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008