1992 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM SKOLEPRAKTIK I ERHVERVSUDDANNELSERNE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever,
som ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, og som ikke er
begyndt på en anden uddannelse 4 måneder efter afsluttet 2.
skoleperiode i en erhvervsuddannelse.
§ 2. Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den enkelte
erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever, som afslutter 2.
skoleperiode af en erhvervsuddannelse på skolen, og som opfylder
betingelserne efter § 1, modtager et tilbud om skolepraktik. Hvis en skole
afslår at optage en elev på grund af pladsmangel eller for få tilmeldinger,
skal skolen drage omsorg for, at eleven tilbydes optagelse på en anden skole.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke uddannelser der ikke skal
udbydes med skolepraktik.
Stk. 4. Elever, hvis 2. skoleperiode ikke umiddelbart giver adgang
til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus
af højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en
anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret
for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om elevernes egnethed. Reglerne kan ud over krav til elevernes
egnethed for uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske
mobilitet og til deres aktivitet som pladssøgende. Kravene skal være opfyldt
i hele uddannelsesforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelsen og kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af
ansøgning om optagelse m.v.
§ 4. Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af
uddannelsens samlede praktiktid, jf. dog stk. 2.
Læs alt
Stk. 2. Hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere
virksomheder for mindst halvdelen af praktikuddannelsen, skal eleven tilbydes
supplerende skolepraktik.
Stk. 3. Skolen kan yderligere give supplerende skolepraktik til
elever, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en
praktikvirksomhed, der er godkendt efter lov om erhvervsuddannelser, når
godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og
eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 1.
§ 5. Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre en
erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder, uanset at skoleperioderne
ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.
§ 6. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 4, stk. 2, finder
sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en
delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v.
Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager
sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført
en særlig bemærkning om, at eleven er under uddannelse i henhold til denne
lov.
§ 7. Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som
er fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser med de afvigelser, som
følger af denne lov.
Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det
lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at praktik, der efter reglerne for
en uddannelse er placeret mellem 2. og 3. skoleperiode, helt eller delvis
placeres efter 3. skoleperiode.
§ 8. Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af hele
uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de
regler, som i medfør af lov om erhvervsuddannelser er fastsat for de enkelte
uddannelser. Bevis for gennemført skolepraktik udstedes af skolen.
§ 9. Skolen og eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe
en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3.
Stk. 2. En elev, der deltager skolepraktik i henhold til § 4, stk.
1 og 2, har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade
skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen.
Stk. 3. Når en elev indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1,
fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i lov om
erhvervsuddannelser.
Stk. 4. Deltagelse i skolepraktik medregnes ikke i prøvetiden, når
eleven indgår en uddannelsesaftale.
§ 10. Skolens afgørelser om en elevs optagelse til eller ophør med
skolepraktik kan af eleven, inden for en frist af en uge fra afgørelsen er
meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan
beslutte, at klagerne behandles af de lokale uddannelsesudvalg, hvis
afgørelse af eleven kan indbringes for det faglige udvalg inden en uge fra
afgørelsen.
Stk. 2. Klagen sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin
afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det
pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse.
Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 11. Elever, der deltager i skolepraktik i henhold til § 4, stk.
1 og 2, eller overgangskursus i henhold til § 2, stk. 4, modtager fra skolen
en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt eller fastsat for
elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 4, stk. 3, lader elever
deltage i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion af elevlønsudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om
refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder tilsvarende
anvendelse.
§ 12. Tilskud til skolepraktik i henhold til § 4 eller
overgangskursus i henhold til § 2, stk. 4, ved den enkelte skole ydes på
grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik. Det
gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastlægges i de årlige finanslove for
større grupper af uddannelser med skolepraktik.
§ 13. Skolens udgifter i henhold til § 11 og § 12 finansieres af
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Loven har tillige
virkning for elever, der er under uddannelse i henhold til den hidtil
gældende lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, jf. stk. 2.
Stk. 2. Lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære-
og praktikpladser og § 23 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, ophæves.
Stk. 3. Skolen kan fravige § 4, stk. 1, for elever, som før den 1.
juni 1992 er begyndt på undervisning efter den hidtil gældende lov nr. 437 af
13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, finder første gang
anvendelse for skolepraktik til elever, som har afsluttet 2. skoleperiode i
tidsrummet fra den 1. juli til den 31. december 1992.
§ 15. Skolernes pligt til at tilbyde elever skolepraktik efter
denne lov, jf. § 1, gælder sidste gang for elever, som afslutter en
erhvervsuddannelses 2. skoleperiode i tidsrummet fra den 1. januar til den
30. juni 1995.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Skolepraktik skal tilbydes egnede, praktikpladssøgende
elever,
som ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, og som ikke er
begyndt på en anden uddannelse 4 måneder efter afsluttet 2.
skoleperiode i en erhvervsuddannelse.
§ 2. Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den enkelte
erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever, som afslutter 2.
skoleperiode af en erhvervsuddannelse på skolen, og som opfylder
betingelserne efter § 1, modtager et tilbud om skolepraktik. Hvis en skole
afslår at optage en elev på grund af pladsmangel eller for få tilmeldinger,
skal skolen drage omsorg for, at eleven tilbydes optagelse på en anden skole.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke uddannelser der ikke skal
udbydes med skolepraktik.
Stk. 4. Elever, hvis 2. skoleperiode ikke umiddelbart giver adgang
til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus
af højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en
anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret
for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om elevernes egnethed. Reglerne kan ud over krav til elevernes
egnethed for uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske
mobilitet og til deres aktivitet som pladssøgende. Kravene skal være opfyldt
i hele uddannelsesforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelsen og kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af
ansøgning om optagelse m.v.
§ 4. Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af
uddannelsens samlede praktiktid, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere
virksomheder for mindst halvdelen af praktikuddannelsen, skal eleven tilbydes
supplerende skolepraktik.
Stk. 3. Skolen kan yderligere give supplerende skolepraktik til
elever, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en
praktikvirksomhed, der er godkendt efter lov om erhvervsuddannelser, når
godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og
eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 1.
§ 5. Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre en
erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder, uanset at skoleperioderne
ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.
§ 6. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 4, stk. 2, finder
sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en
delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion
m.v.
Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager
sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført
en særlig bemærkning om, at eleven er under uddannelse i henhold til denne
lov.
§ 7. Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som
er fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser med de afvigelser, som
følger af denne lov.
Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det
lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at praktik, der efter reglerne for
en uddannelse er placeret mellem 2. og 3. skoleperiode, helt eller delvis
placeres efter 3. skoleperiode.
§ 8. Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af hele
uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de
regler, som i medfør af lov om erhvervsuddannelser er fastsat for de enkelte
uddannelser. Bevis for gennemført skolepraktik udstedes af skolen.
§ 9. Skolen og eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe
en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3.
Stk. 2. En elev, der deltager skolepraktik i henhold til § 4, stk.
1 og 2, har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade
skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen.
Stk. 3. Når en elev indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1,
fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i lov om
erhvervsuddannelser.
Stk. 4. Deltagelse i skolepraktik medregnes ikke i prøvetiden, når
eleven indgår en uddannelsesaftale.
§ 10. Skolens afgørelser om en elevs optagelse til eller ophør med
skolepraktik kan af eleven, inden for en frist af en uge fra afgørelsen er
meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan
beslutte, at klagerne behandles af de lokale uddannelsesudvalg, hvis
afgørelse af eleven kan indbringes for det faglige udvalg inden en uge fra
afgørelsen.
Stk. 2. Klagen sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin
afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det
pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse.
Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 11. Elever, der deltager i skolepraktik i henhold til § 4, stk.
1 og 2, eller overgangskursus i henhold til § 2, stk. 4, modtager fra skolen
en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt eller fastsat for
elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 4, stk. 3, lader elever
deltage i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion af elevlønsudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om
refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder tilsvarende
anvendelse.
§ 12. Tilskud til skolepraktik i henhold til § 4 eller
overgangskursus i henhold til § 2, stk. 4, ved den enkelte skole ydes på
grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik. Det
gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastlægges i de årlige finanslove for
større grupper af uddannelser med skolepraktik.
§ 13. Skolens udgifter i henhold til § 11 og § 12 finansieres af
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Loven har tillige
virkning for elever, der er under uddannelse i henhold til den hidtil
gældende lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, jf. stk. 2.
Stk. 2. Lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære-
og praktikpladser og § 23 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992 ophæves.
Stk. 3. Skolen kan fravige § 4, stk. 1, for elever, som før den 1.
juni 1992 er begyndt på undervisning efter den hidtil gældende lov nr. 437 af
13. juni 1990 om tilvejebringele af lære- og praktikpladser.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 1 og 2, finder første gang
anvendelse for skolepraktik til elever, som har afsluttet 2. skoleperiode i
tidsrummet fra den 1. juli til den 31. december 1992.
§ 15. Skolernes pligt til at tilbyde elever skolepraktik efter
denne lov, jf. § 1, gælder sidste gang for elever, som afslutter en
erhvervsuddannelses 2. skoleperiode i tidsrummet fra den 1. januar til den
30. juni 1995.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Der er almindelig enighed om, at omkostningerne ved den nuværende
pratikpladskompenserede undervisning er for store. Baggrunden for ordningen
er det i adskillige år konstaterede misforhold mellem antallet af
praktikpladssøgende og udbuddet af lære- og praktikpladser.
Tilgangen af elever til ordningen stiger, og det må forventes, at der
fremover vil blive en uacceptabel stigning i antallet af skolepraktikelever,
medmindre mønstret brydes. Ved ordningens start i januar 1991 begyndte
således ca. 1.900 elever på den særlige undervisning. Tilgangen i december
1991/januar 1992 var på ca. 2.400 elever og i maj/juni 1992 ca 400. Det
skønnes, at der til december 1992/januar 1993 vil skulle optages 3.000-4.000
elever, hvis andre foranstaltninger ikke foretages.
På denne baggrund er regeringen indstillet på at gøre en meget stor
indsats for at komme praktikpladsproblemet til livs. Selv om undersøgelser af
kvaliteten af den praktikpladskompenserende undervisning har vist, at denne
undervisning i nogle tilfælde godt kan leve op til intentionerne i
erhvervsuddannelseslovgivningen, er den en trussel mod det grundlæggende
princip om veksling mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i
erhvervsuddannelserne og giver ikke eleverne den samme oplevelse af
arbejdslivet som elever med uddannelsesaftale får. Hertil kommer, at
ordningen er alt for dyr. Den særlige undervisning er således på
udgiftsniveau med nogle af de dyreste længerevarende videregående
uddannelser.
På denne baggrund og med henvisning til de gennem de 1 1/2 år indhøstede
erfaringer med administrationen af den praktikpladskompenserende undervisning
har regeringen derfor besluttet at søge den nuværende lov om tilvejebringelse
af lære- og praktikpladser revideret som led i et samlet initiativ, der
tillige omfatter følgende fire hovedelementer:
- En arbejdsgiverfinansieret tilskudsordning, der omfatter såvel den
private som den offentlige sektor, hvor der ydes et årligt tilskud pr. elev i
alle uddannelser med lønnet praktik.
- Indførelse af kompetence for skolerne til at godkende
praktikvirksomheder for den enkelte elev.
- Etablering af en ny erhvervsgrunduddannelse (EGU).
- Det samlede initiativ ledsages af en politisk henstilling fra partierne
bag aftalen af 20. november 1992, jf. forslag til lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion til arbejdsmarkedets parter om at holde elevlønningerne i ro i
de 3 år, som aftalen omfatter.
Forslaget om skolepraktik åbner mulighed for mere effektiv udnyttelse af
uudnyttet kapacitet i virksomhederne og inddrager i større udstrækning de
lokale uddannelsesudvalg. Den rene skolepraktik begrænses til normalt 50% af
den samlede praktiktid. Resten af praktiktiden skal eleverne udføre i
virksomhederne. Der foreslås endvidere nogle proceduremæssige forenklinger,
herunder indførelse af det faglige udvalg som klageorgan. Eleverne modtager
som hidtil en godtgørelsse svarende til elevlønnen i den pågældende
uddannelse.
De hidtidige undervisningstakster nedsættes med i gennemsnit 25% i 1993.
For at give skolerne et økonomisk incitament til at bringe eleverne i praktik
i virksomhederne bevarer skolen til gengæld tilskuddet, også i perioder, hvor
eleven midlertidigt er under praktikuddannelse i en virksomhed. Taksterne
reguleres i øvrigt på de årlige finanslove.
Ordningen er midlertidig, idet det foreslås, at elever, der afslutter 2.
skoleperiode senest den 30. juni 1995 bliver de sidste elever, der omfattes
af ordningen. Tidsbegrænsningen svarer til den tidsbegrænsing, der er
foreslået for praktikpladstilskudsordningen, jf. forslag til lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Økonomiske konsekvenser
Med baggrund i det ovenfor omtalte samlede initiativ til fremskaffelse af
flere praktikpladser vurderes det, at den fremtidige bestand af
skolepraktikelever maksimalt vil udgøre 1.500-2.000 årselever svarende til en
nedgang på omkring 1.000 årselever i forhold til 1992-niveauet.
Med de foreslåede ændringer forventes de årlige udgifter reduceret fra de
på finanslovsforslag 1993 anførte 500 mio. kr. til ca. 280 mio. kr. i 1993 og
til ca. 250 mio. kr. i 1994 og 1995. Udgifterne til skolepraktik finansieres
via AER. AER finansierer også udgiften til godtgørelsen under de ordinære
skoleophold, jf. forslag til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter den foreslåede bestemmelse har eleverne under visse betingelser et
retskrav på at få tilbudt skolepraktik. Tilbuddet forudsættes givet snarest
muligt efter udløbet af fristen på 4 måneder efter 2. skoleperiodes
afslutning. Som det fremgår af bemærkningerne til §§ 2 og 3 er det ikke
hensigten, at tilbuddet nødvendigvis modsvarer elevens primære ønske.
Loven omfatter kun elever i den aktuelle årgang og er ikke et generelt
sikkerhedsnet, hvis andre muligheder skulle slå fejl. Det er i bestemmelsen
præciseret, at elever, som har påbegyndt en anden uddannelse ikke vil være
omfattet af loven.
Til § 2
Efter forslaget har de skoler, som udbyder en erhvervsuddannelse, også
mulighed for at udbyde skolepraktik. Dette er en ændring i forhold til den
tidligere lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, hvorefter
ministeren ved en årligt tilbagevendende procedure traf afgørelse om, hvilke
skoler der skulle tilbyde hvilken uddannelse. Forenklingen bliver mulig,
fordi det påregnes, at langt færre elever som følge af de øvrige
lovgivningsinitiativer, særligt om praktikpladstilskud, vil blive omfattet af
loven, og fordi skolerne gennem en ændret finansieringsmodel og med ny
beføjelse til at godkende praktikpladser får en stærk tilskyndelse til at
afsætte eleverne til virksomhederne.
Efter stk. 2 har skolerne ansvaret for, at de elever, der har
afsluttet 2. skoleperiode på skolen, modtager den foreskrevne skolepraktik
m.v. Skolen skal således sørge for, at eleven kommer videre i uddannelsen.
Dette sker naturligvis først og fremmest ved, at skolen aktivt går ind i
arbejdet med at fremskaffe ordinære praktikpladser. For at lette skolernes
opsøgende arbejde fremsættes samtidig hermed forslag om ændring af
erhvervsuddannelsesloven, hvorefter skolerne tillægges kompetence til at
godkende virksomheder som praktiksted for den enkelte elev. For de resterende
elever kan skolen selv oprette skolepraktik, eller skolen kan indgå aftale
med andre skoler og virksomheder, hvorefter disse gennemfører praktik på
skolens vegne mod en betaling, der fastsættes ved aftalen. Det forudsættes,
at eleverne i sådanne tilfælde ikke deltager i virksomhedernes almindelige
produktion m.v.
Ministeren kan som vilkår for en sådan aftale fastsætte, at reglerne for
statsinstitutioners udbud af tjenesteydelser finder anvendelse.
For at undgå en uønsket drejning af udbuddet af uddannelser bestemmes i
stk. 3, at ministeren kan træffe afgørelse om, at visse uddannelser
f.eks. af beskæftigelsesmæssige grunde ikke udbydes med skolepraktik.
Eleverne skal i så fald kunne modtage tilbud, der ligger uden for de
uddannelser, som elevens 2. skoleperiode er en del af eller giver adgang til.
Skolerne skal derfor efter bestemmelsen i stk. 4 sørge for, at eleven
får tilbud om et overgangskursus, som kvalificerer eleven til at fortsætte i
en anden erhvervsuddannelse, hvor der udbydes skolepraktik. Skolen
tilrettelægger kurset i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Det må
højst vare 10 uger og forudsættes at indeholde relevante dele af en 2.
skoleperiode, som udbydes af skolen.
Til § 3
Eleverne skal opfylde en række kriterier gennem hele uddannelsesforløbet.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom, ligesom
ministeren fastsætter nærmere regler om optagelsesproceduren. Ved afgørelsen
af spørgsmålet om elevernes egnethed m.v. kan skolen lægge vægt på følgende
forhold: Eleven skal være fagligt egnet. Denne vurdering foretages på
baggrund af skolens samlede kendskab til elevens resultater fra 2.
skoleperiode sammenholdt med de krav uddannelsen efterfølgende vil stille. I
den løbende egnethedsvurdering skal der lægges vægt på, om eleven får et
tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og praktik, ligesom der kan
indgå en vurdering af elevens adfærd i relation til faget i videre forstand,
herunder elevens evne til f.eks. at holde mødetider og aftaler. Skolen bør
ved tvivl om elevens egnethed ved optagelsen og ved den løbende
egnethedsvurdering inddrage det lokale uddannelsesudvalg. Eleven skal
endvidere være parat til at modtage en praktikplads henholdsvis praktik på
skole uden for elevens lokalområde. Som nævnt under § 2 skal eleven
også være fleksibel i sit uddannelsesvalg, dvs. at eleven må acceptere
en af skolen tilbudt praktikplads eller skolepraktik inden for en anden
erhvervsuddannelse end den primært ønskede. Endelig skal eleven være
aktivt søgende i hele uddannelsesforløbet.
Til § 4
Udstationering i virksomhederne har vist sig at være en særdeles vigtig
del i den særlige praktikuddannelse under pku-ordningen, således at eleverne
kan få en realistisk opfattelse af arbejdslivet. Af denne grund, men også for
at nedbringe udgifterne til skolepraktikken, begrænses skolepraktik for den
enkelte elev til halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid.
Skolernes muligheder for mere effektivt at kunne udnytte virksomhedernes
uddannelseskapacitet i forbindelse med udstationeringen af eleverne
forudsættes forbedret gennem det forslag om ændring af
erhvervsuddannelsesloven, hvorefter skolerne tillægges kompetence til at
godkende virksomheder som praktiksted for den enkelte elev. Lovforslaget
fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Hvis skolen ikke kan sikre eleven beskæftigelse i virksomheder i den
resterende praktiktid, bestemmes i stk. 2, at eleven har krav på
fortsat skolepraktik. Vedrørende undervisningstakster henvises til de
almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i stk. 3 drejer sig om tilfælde, hvor en virksomheds
godkendelse som praktiksted er betinget af, at eleven modtager supplerende
skolepraktik. I stedet for at eleven optages til skolepraktik og indgår
delaftaler for de dele af praktikuddannelsen som er godkendt, åbnes der
mulighed for, at eleven indgår en ordinær uddannelsesaftale og modtager
supplerende skolepraktik efter denne lov.
Til § 5
Bestemmelsen giver hjemmel til af fravige § 5, stk. 3, i
erhvervsuddannelsesloven
Til § 6
Udstationering i virksomheder, hvor eleverne deltager i virksomhedens
produktion, herunder salg af varer og tjenesteydelser, kan kun finde sted på
grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven, en delaftale.
Begrundelsen herfor er at undgå den forvridning af det almindelige
praktikpladsmarked, der kan følge af udstationeringer uden lønforpligtelse.
Den udlægning i henhold til kontrakt mellem skole og virksomhed, der er
omtalt i bemærkningerne til § 2, stk. 2, omfatter ikke elevdeltagelse i
virksomhedens almindelige produktion.
Til § 7
Bestemmelsen fastsætter, at skolepraktik principielt følger de almindelige
regler om praktik i erhvervsuddannelserne.
Til § 8
Det fastssættes i bestemmelsen, at skolepraktik efter denne lov i
kombination med almindelig skoleundervisning fører frem til samme formelle
erhvervs- og videreuddannelseskompetence som den ordinære erhvervsuddannelse.
Den skal føre frem til udstedelse af uddannelsesbevis m.v. på samme måde og
med samme indhold som de ordinære erhvervsuddannelser.
Til § 9
Bestemmelsen er medtaget for at understrege, at målet er, at eleverne
kommer ind under en ordinær uddannelse og svarer delvis til
formålsbestemmelsen i den tidligere lov om tilvejebringelse af lære- og
praktikpladser.
Til § 10
Som noget nyt foreslås det med bestemmelsen, at eleven kan indbringe
skolens afgørelse om elevernes optagelse til eller ophør med skolepraktik for
det faglige udvalg til endelig afgørelse. Forslaget skyldes, at de faglige
udvalg efter erhvervsuddannelsesloven har til opgave at søge at tilvejebringe
forlig i tvistigheder mellem elev og praktikvirksomhed. Det foreslås også, at
de faglige udvalg får mulighed for at delegere kompetencen til det lokale
uddannelsesudvalg med henblik på at udnytte de særlige muligheder, der findes
i lokalområdet for at løse opgaver af denne art.
Til § 11
Med bestemmelsen opretholdes den hidtidige ordning med at eleverne
modtager en godtgørelse svarende til den overenskomstmæssige elevløn.
Godtgørelsen udbetales af skolerne, som får refusion for udgifterne hertil
fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Godtgørelsen udbetales også under de
ordinære skoleophold, jf. forslag til lov om Arbejdsgivernes elevrefusion.
Til § 12
Bestemmelsen fastsætter, at skolerne får tilskud til skolepraktik m.v.
efter denne lov efter regler svarende til økonomiordningen i
erhvervsuddannelsesreformen, herunder principperne i lov om
erhvervsuddannelser.
Til § 13
Bestemmelsen fastsætter, at samtlige udgifter til skolepraktik med
tilhørende godtgørelse finansieres af AER.
Til § 14
Bestemmelserne om lovens ikrafttræden betyder, at elever, der optages
under den hidtidige lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser
tillige omfattes af den nye lov således, at den hidtidige lov kan ophæves.
For elever, der er begyndt på undervisning efter den hidtidige lov,
fastsættes dog i stk. 3, at skolen kan fravige bestemmelsen i
forslaget til § 4, stk. 1, om varigheden af skolepraktik for den enkelte
elev.
Efter bestemmelsen i stk. 4, vil skolernes nye ansvar for at sørge
for egne elever første gang finde anvendelse for de elever, som bliver
berettiget til skolepraktik fra omkring den 1. maj 1993. Det følger heraf, at
de elever, som optages i november 1992 til påbegyndelse i perioden fra den
15. november 1992 til den 7. januar 1993 vil blive omfattet fuldt ud af
lovforslaget ved dets ikrafttræden, men således, at skolepraktikken udføres
af de skoler, som er udpeget til pku-undervisning i overensstemmelse med de
hidtidige regler.
Til § 15
Skolepraktik udbydes sidste gang i efteråret 1995 til elever, der
afslutter 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse i tidsrummet fra den 1.
januar til den 30. juni 1995, og som i øvrigt opfylder lovens betingelser.
Bilag 1
Lov nr. 437 af 13. juni 1990
Lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Lovens formål er, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt
antal lære- og praktikpladser for lærlinge, elever i de erhvervsfaglige
grunduddannelser og elever under erhvervsuddannelse.
§ 2. For egnede praktikpladssøgende, der i 1990 eller senere
gennemfører basisuddannelse efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser
eller 2. skoleperiode efter lov om erhvervsuddannelser, og som 4 måneder
efter afsluttet basisuddannelse henholdsvis 2. skoleperiode endnu ikke har
indgået aftale med en virksomhed om en rimelig praktikplads fastsætter
undervisnings- og forskningsministeren fra den 1. oktober 1990 under de i
stk. 2 nævnte forudsætninger, at de:
1) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der hører til en efg, 2.dels-uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, uanset
at eleven ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, og
2) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der helt eller delvis erstatter praktikundervisning i en virksomhed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren påbegynder
oprettelsen af det fornødne antal pladser på grundlag af en samlet vurdering
af pladsbehovet pr. den 1. oktober. Undervisnings- og forskningsministeren
foretager efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet vurderingen på
grundlag af elevoplysninger fra erhvervsskolerne og oplysninger fra de
faglige udvalg, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 3. Et tilbud i henhold til stk. 1 skal så vidt muligt ligge
inden for det uddannelsesområde, eleven ønsker.
Stk. 4. En elev, der modtager undervisning i henhold til stk. 1,
har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade
undervisningen, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler i almindelighed om
ordningerne i henhold til § 2.
Stk. 2. Mål og rammer for undervisningen efter § 2, stk. 1, nr. 2,
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter vedkommende
faglige udvalgs bestemmelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af hele
uddannelsen modtager eleverne sædvanligt uddannelsesbevis.
Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger
af behovet for lære- og praktikpladser og foretager et skøn over, hvor mange
uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område frem til
den følgende 1. oktober. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til §
2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf
efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt
udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser.
Stk. 4. Ministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke erhvervsskoler der skal tilbyde undervisning
efter § 2, stk. 1, inden for det enkelte udvalgs område.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan med tilslutning
fra et fagligt udvalg bestemme, at § 2, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende
anvendelse for lærlinge og elever, der er omfattet af en uddannelsesaftale
inden for udvalgets område med en virksomhed, der kun kan godkendes til
uddannelse af lærlinge eller elever, hvis eleven modtager supplerende
praktikuddannelse uden for virksomheden.
§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2,
modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt
eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om
erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af
Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion
nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i
supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion af elevlønsudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af
løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.
§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via
AER-ordningen, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 2. Tilskuddet til den enkelte skoles undervisning bestemmes
ud fra antal årselever, som deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den
særlige skoleundervisning.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om vedkommende arbejdsgivers afholdelse af udgifterne til
skoleundervisning i henhold til § 4.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglige
grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987, ophæves.
Bestemmelsen gælder dog fortsat for edb-assistentuddannelsen indtil den 31.
december 1990.
Stk. 3. § 17 i lov nr. 211 af 5. april 1989 om
erhvervsuddannelser, som træder i kraft 1. januar 1991, ophæves.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1982
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Ole Vig Jensen
Bilag 2
Bekendtgørelse af
Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion,
jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992
Herved bekendtgøres lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 485 af 21. juni 1991, med de ændringer, der følger af §
4 i lov nr. 891 af 21. december 1991 om ophævelse af lov om
arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) m. v.
og lov nr. 133 af 26. februar 1992.
§§ 1-22 udeladt.
§ 23. I lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære-
og praktikpladser foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk 2, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 1,»
til: »§ 12, stk. 1,».
2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skolerne kan udføre undervisning efter § 2, stk. 1, nr.
2, ved helt eller delvis at udstationere eleven i en virksomhed. Under
udstationering modtager eleven alene elevløn fra virksomheden i stedet for
godtgørelse efter stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. § 6, stk. 1, affattes således: »Undervisningen i
henhold til § 2, stk. 1, finansieres efter reglerne i § 12, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER MED FLERE LOVE (SKOLEPRAKTIK) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1989 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER Retsinformation · 16. august 1990
- Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen Retsinformation · 25. marts 1999
- 1989 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN Retsinformation · 14. juni 1990
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud) Retsinformation · 29. november 2013
- 1988 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 17. maj 1989