Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER

1989/1 LSF 239Lovforslag som fremsatFolketinget16. august 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Lovens formål er, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt

antal lære- og praktikpladser for lærlinge, elever i de

erhvervsfaglige grunduddannelser og elever under erhvervsuddannelse.

§ 2. For egnede praktikpladssøgende, der i 1990 eller senere

gennemfører basisuddannelse efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser

eller 2. skoleperiode efter lov om erhvervsuddannelser, og som 4 måneder

efter afsluttet basisuddannelse henholdsvis 2. skoleperiode endnu ikke har

indgået aftale med en virksomhed om en rimelig praktikplads, fastsætter

undervisnings- og forskningsministeren fra den 1. oktober 1990 under de i

stk. 2 nævnte forudsætninger, at de:

1) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,

der hører til en efg, 2.dels-uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, uanset

at eleven ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, og

2) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,

der helt eller delvis erstatter praktikundervisning i en virksomhed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren påbegynder

oprettelsen af det fornødne antal pladser på grundlag af en samlet vurdering

af pladsbehovet pr. den 1. oktober. Undervisnings- og forskningsministeren

foretager efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet vurderingen på

grundlag af elevoplysninger fra erhvervsskolerne og oplysninger fra de

faglige udvalg, jf. § 3, stk. 3.

Stk. 3. Et tilbud i henhold til stk. 1 skal så vidt muligt ligge

inden for det uddannelsesområde, eleven ønsker.

Stk. 4. En elev, der modtager undervisning i henhold til stk. 1,

har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade

undervisningen, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at

modtage pladsen.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler i almindelighed om

ordningerne i henhold til § 2.

Læs alt

Stk. 2. Mål og rammer for undervisningen efter § 2, stk. 1, nr. 2,

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter vedkommende

faglige udvalgs bestemmelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af hele

uddannelsen modtager eleverne sædvanligt uddannelsesbevis.

Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger

af behovet for lære- og praktikpladser og foretager et skøn over, hvor mange

uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område frem til

den følgende 1. oktober. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til §

2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf

efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt

udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser.

Stk. 4. Ministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke erhvervsskoler der skal tilbyde undervisning

efter § 2, stk. 1, inden for det enkelte udvalgs område.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan med tilslutning

fra et fagligt udvalg bestemme, at § 2, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende

anvendelse for lærlinge og elever, der er omfattet af en uddannelsesaftale

inden for udvalgets område med en virksomhed, der kun kan godkendes til

uddannelse af lærlinge eller elever, hvis eleven modtager supplerende

praktikuddannelse uden for virksomheden.

§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2,

modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt

eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om

erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af

Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion

nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i

supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion af elevlønsudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af

løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via

AER-ordningen, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2. Tilskuddet til den enkelte skoles undervisning bestemmes

ud fra antal årselever, som deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt

tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den

særlige skoleundervisning.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om vedkommende arbejdsgivers afholdelse af udgifterne til

skoleundervisning i henhold til § 4.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglige

grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987, ophæves.

Bestemmelsen gælder dog fortsat for edb-assistentuddannelsen indtil den 31.

december 1990.

Stk. 3. § 17 i lov nr. 211 af 5. april 1989 om

erhvervsuddannelser, som træder i kraft 1. januar 1991, ophæves.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Lovens formål er, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt

antal

lære- og praktikpladser for lærlinge, elever i de erhvervsfaglige

grunduddannelser og elever under erhvervsuddannelse.

§ 2. For egnede praktikpladssøgende, der i 1990 eller senere

gennemfører basisuddannelse efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser

eller 2. skoleperiode efter lov om erhvervsuddannelser, og som 4 måneder

efter afsluttet basisuddannelse henholdsvis 2. skoleperiode endnu ikke har

indgået aftale med en virksomhed om en rimelig praktikplads, fastsætter

undervisnings- og forskningsministeren fra den 1. oktober 1990 under de i

stk. 2 nævnte forudsætninger, at de:

1) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,

der hører til en efg, 2.dels-uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, uanset

at eleven ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, og

2) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,

der helt eller delvis erstatter praktikundervisning i en virksomhed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren påbegynder

oprettelsen af det fornødne antal pladser på grundlag af en samlet vurdering

af pladsbehovet pr. den 1. oktober. Undervisnings- og forskningsministeren

foretager efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet vurderingen på

grundlag af elevoplysninger fra erhvervsskolerne og oplysninger fra de

faglige udvalg, jf. § 3, stk. 3.

Stk. 3. Et tilbud i henhold til stk. 1 skal så vidt muligt ligge

inden for det uddannelsesområde, eleven ønsker.

Stk. 4. En elev, der modtager undervisning i henhold til stk. 1,

har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade

undervisningen, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at

modtage pladsen.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler i almindelighed om

ordningerne i henhold til § 2.

Stk. 2. Mål og rammer for undervisningen efter § 2, stk. 1, nr. 2,

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter vedkommende

faglige udvalgs bestemmelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af hele

uddannelsen modtager eleverne sædvanligt uddannelsesbevis.

Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger

af behovet for lære- og praktikpladser og foretager et skøn over, hvor mange

uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område frem til

den følgende 1. oktober. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til §

2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf

efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt

udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser.

Stk. 4. Ministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke erhvervsskoler der skal tilbyde undervisning

efter § 2, stk. 1, inden for det enkelte udvalgs område.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan med tilslutning

fra et fagligt udvalg bestemme, at § 2, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende

anvendelse for lærlinge og elever, der er omfattet af en uddannelsesaftale

inden for udvalgets område med en virksomhed, der kun kan godkendes til

uddannelse af lærlinge eller efg-elever, hvis eleven modtager supplerende

praktikuddannelse uden for virksomheden.

§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2,

modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt

eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om

erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af

Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion

nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i

supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion af elevlønudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af

løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via

AER-ordningen, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2. Tilskuddet til den enkelte skoles undervisning bestemmes

ud fra antal årselever, som deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt

tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den

særlige skoleundervisning.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om vedkommende arbejdsgivers afholdelse af udgifterne til

skoleundervisning i henhold til § 4.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglige

grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987, ophæves.

Bestemmelsen gælder dog fortsat for edb-assistentuddannelsen indtil den 31.

december 1990.

Stk. 3. § 17 i lov nr. 211 af 5. april 1989 om

erhvervsuddannelser, som træder i kraft 1. januar 1991, ophæves.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i en aftale af 10. maj 1990 mellem

regeringen og Socialdemokratiet om sikkerhed for et tilstrækkeligt antal

lære- og praktikpladser. (Bilag 1)

Det seneste skøn over lære- og praktikpladsproblemets omfang anslår, at

der i 1990 skal skaffes ca. 6.000 yderligere pladser i forhold til 1989 for

at sikre tilstrækkelige uddannelsesmuligheder til de »store

årgange«, som netop nu søger ud på arbejdsmarkedet. Der blev i 1989

registreret ca. 33.000 nye aftaler, hvilket var ca. 12.000 færre end i midten

af 1980'erne.

Disse oplysninger fremgår af en udredning, som er foretaget af et udvalg -

»Teknikerudvalget« - bestående af repræsentanter for Dansk

Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, kommunerne og en række

ministerier til brug for de politiske beslutninger om indsatsen i forhold til

unge ledige.

I udvalgets rapport er der følgende sammenfatning af udvalgets

overvejelser og anbefalinger for så vidt angår lære- og praktikpladser:

»En lang række forhold peger i retning af, at den nuværende mangel på

lære- og praktikpladser vil være af forbigående karakter. Ungdomsårgangene

formindskes kraftigt i de kommende år, samtidig med at udbuddet af

praktikpladser må forventes at stige som følge af mere gunstige konjunkturer.

Desuden vil de nye uddannelsesmuligheder i forbindelse med de nye social- og

sundhedsuddannelser mindske det udækkede pladsbehov fra 1991, og tilgangen

til de erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX), almindelige gymnasier og

HF forventes fortsat at være stigende. Desuden forøges antallet af

værnepligtige som følge af forsvarsforliget væsentligt i 1990 og 1991.

Det må konstateres, at den ekstraordinære indsats, som blev aftalt i

september 1989 med henblik på at tilvejebringe yderligere 7.000 pladser, ikke

har haft den tilsigtede virkning, da der er oprettet mindre end halvdelen af

det tilstræbte antal pladser. De instrumenter, som blev anvendt, var øgede

løntilskud i den private sektor og henstillinger i stat og kommuner.Det

anbefales derfor, at en fornyet indsats her-og-nu koncentreres om en

massiv kampagne fra regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedsorganisationer om

oprettelse af flere pladser.

Det skønnes, at der skal skaffes yderligere ca. 6.000 pladser i 1990 for

at sikre tilstrækkelige uddannelsesmuligheder til de »store

årgange«, som netop nu søger ud på arbejdsmarkedet.

En holdbar løsning forudsætter, at der især gøres en indsats for at øge

antallet af lære- og praktikpladser i fremtidsorienterede brancher og i de

store virksomheder, som har forholdsvis få praktikpladser.

Udvalget anbefaler følgende forslag, som umiddelbart kan

iværksættes:

* En massiv kampagne understøttet af arbejdsgivere, fagbevægelse, kommuner

og regering.

* Den opsøgende indsats samt formidling og registrering af lære- og

praktikpladser samles snarest og senest 1. januar 1991 på erhvervsskolerne.

* Staten indfører pligt til, at alle ledigtblevne lære- og praktikpladser

skal genbesættes.

* Kommuner får ligeledes pligt til at genbesætte lære- og praktikpladser.

Der sigtes i videst muligt omfang mod en forskydning over mod pladser, som

giver beskæftigelsesmuligheder i den private sektor. Genbesættelsespligten

for stat og kommune, henholdsvis amter, tager udgangspunkt i 1987-niveau. Der

vil skønsmæssigt kunne oprettes ca. 1.000 pladser i 1990.

* Det henstilles til den »halvoffentlige sektor«, herunder

koncessionerede selskaber, at disse øger antallet af lære- og praktikpladser

svarende til stat og kommuner.

* Der indføres en præmieringsordning for kombinerede uddannelsesaftaler

mellem offentlige og private arbejdsgivere.

* Der etableres et informations- og registreringssystem vedrørende besatte

og ubesatte pladser.

* De faglige udvalg iværksætter straks en vurdering af mulighederne for at

øge antallet af virksomheder, der godkendes som praktiksted gennem en række

supplerende foranstaltninger i form af kombinationsaftaler, udstationering

eller værkstedskurser. Driften af kurserne finansieres af den enkelte

arbejdsgiver.

De supplerende foranstaltninger i form af værkstedskurser m.m. skal udgøre

et supplement til de almindelige vekseluddannelser på områder, hvor

praktikpladsgodkendelse ikke umiddelbart kan opnås.

Der sigtes især mod en styrkelse af de store virksomheders indtag af

praktikanter og mod inddragelse af erhvervsområder, som ikke har tradition

for lære- og praktikpladser.

Det er udvalgets anbefaling, at der nu afgørende tages initiativ til at

realisere målsætningen om, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse,

får reelle muligheder herfor.

Udvalget anbefaler derfor, at der foretages en vurdering af

effekten af de iværksatte initiativer i september/oktober 1990 med henblik på

at foretage nødvendige supplerende foranstaltninger, der kan løfte ovennævnte

målsætning.

Der henvises til LO's udtalelse side 16 i kapitel 2.

(Udtalelsen lyder således:

»LO's medlemmer af udvalget tilkendegiver, at der nu skal tages

politisk beslutning om, at det sikres, at alle unge, der ønsker det, får en

erhvervsuddannelse. Lære- og praktikpladsproblemet er nøglen til den reelle

løsning af ungdomsarbejdsløshedsproblemet, og derfor må der nu etableres de

nødvendige politiske forudsætninger for at realisere dette mål.«)

Udvalget anbefaler endvidere, at der umiddelbart sker en

henvendelse til de faglige udvalg med anmodning om at udarbejde en plan for

hvilke initiativer, udvalgene vil iværksætte med hensyn til at skaffe et

tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser indenfor deres fagområde til de

unge, som i sommeren 1990 forlader folkeskolen eller EFG-basisuddannelsen.

Indsatsen foreslås delvist finansieret gennem omdisponering af 85

mill. kr. fra AER, som henstår uforbrugte fra sidste år.

En grundig erhvervsuddannelse giver de unge gode beskæftigelsesmuligheder,

uanset om der efter afsluttet oplæring kan opnås varig ansættelse i den samme

virksomhed.

Det særlige »pukkelproblem« med de store ungdomsårgange, der i

disse år søger ud på arbejdsmarkedet, bør derfor løses ved, at der over et

bredt felt tilvejebringes yderligere uddannelsespladser - uanset om de

pågældende virksomheder efter endt uddannelse kan tilbyde den unge et job.

Med faglig oplæring og erfaring fra en arbejdsplads vil den unge under alle

omstændigheder være bedre stillet, end hvis den pågældende har deltaget i de

særlige beskæftigelsesprojekter oprettet til formålet.'

Regeringen har tilsluttet sig udvalgets forslag, og det er en del af

aftalen med Socialdemokratiet, at disse anbefalinger følges umiddelbart.

Regeringen har taget skridt til, at de nødvendige initiativer iværksættes

omgående.

For det tilfælde, at disse initiativer ikke fører til, at der skaffes et

tilstrækkeligt antal pladser, gives der med lovforslaget egnede elever en ret

til at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse. Til det formål åbnes der

mulighed for, at erhvervsskolerne kan udbyde praktikpladskompenserende

undervisning til efg-elever, som ikke har opnået uddannelsesaftale 4 måneder

efter afslutningen af basisuddannelsen. Tilsvarende gælder for elever under

lov om erhvervsuddannelser, der træder i kraft den 1. januar 1991, og dermed

- fra dette tidspunkt - også de hidtidige grundlæggende teknikeruddannelser

således, som de indarbejdes i de nye erhvervsuddannelser.

Den praktikpladskompenserende undervisning etableres som supplement til de

almindelige vekseluddannelser. Det tilstræbes så vidt muligt undgået, at

ordningen fører til væsentlige fravigelser fra det særdeles grundlæggende

princip i erhvervsuddannelserne, hvorefter uddannelserne foregår som en

vekslen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed og på

grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Det er derfor

meget nødvendigt, at udviklingen overvåges nøje, og at der straks gennemføres

en revision af de foreslåede ordninger, hvis det skulle vise sig, at de får

en uhensigtsmæssig indflydelse på den almindelige uddannelsesadfærd inden for

erhvervsuddannelserne.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget får kun økonomiske konsekvenser, hvis det mod forventning

ikke lykkes at etablere de fornødne lære- og praktikpladser i virksomhederne.

I givet fald finansieres udgifterne via Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Med henblik på at undervisnings- og forskningsministeren, hvis det bliver

aktuelt, skal kunne opfylde forpligtelserne i henhold til lovforslaget, skal

der i 1990 iværksættes analyser m.v., jf. § 2, stk. 2, og § 3, stk. 3, samt

etableres et beredskab vedrørende tilrettelæggelse af den særlige

skoleundervisnings indhold for de forskellige uddannelser. Udgifterne herved

forudsættes afholdt ved ændret anvendelse af uforbrugte midler af statens

tilskud til Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. omtalen heraf i de almindelige

bemærkninger.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger med hensyn til de

foranstaltninger, der vil blive iværksat udover dette lovforslag. I 1990 er

målet, at der oprettes et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser med

henblik på, at der er en plads til alle, som i 1990 forlader

efg-basisuddannelsen. Praktikpladssøgende fra tidligere år søges i videst

muligt omfang tilgodeset med praktikpladser. De praktikpladssøgende må så

vidt muligt have tilbud om praktikplads, som ligger inden for det ønskede

udddannelsesområde.

Til § 2

Til september/oktober 1990 vurderes det på baggrund af skolernes

indberetninger om praktikpladssituationen blandt årets basiselever og

oplysninger fra de faglige udvalg, hvorvidt den brede vifte af initiativer

til fremskaffelse af flere lære- og praktikpladser, som nu iværksættes, har

tilvejebragt det nødvendige antal lære- og praktikpladser.

Med henblik på at imødegå en eventuel fremtidig mangel på lære- og

praktikpladser bemyndiges undervisnings- og forskningsministeren til fra 1.

oktober 1990 at iværksætte praktikpladskompenserende undervisning og tilbud

til elever om at fortsætte i uddannelsernes ordinære skoleophold, selv om de

ikke har indgået uddannelsesaftale med en virksomhed.

Den praktikpladskompenserende undervisning etableres i givet fald som

supplement til de almindelige vekseluddannelser og kan gennemføres i et

samarbejde med private virksomheder, hvor disse f.eks. har ledig

værkstedskapacitet. Den kan gennemføres på tekniske skoler, på handelsskoler

og eventuelt andre uddannelsesinstitutioner efter undervisnings- og

forskningsministerens nærmere bestemmelse. Der skal ved tilrettelæggelsen

tilstræbes den størst mulige tilknytning til erhvervslivet, og undervisningen

skal søges tilpasset forholdene for en almindelig praktikplads i størst

muligt omfang. Det skal være muligt at tilrettelægge undervisningen for den

enkelte elev dels i en almindelig praktikplads, dels som

praktikpladskompenserende undervisning.

Undervisningen skal som hovedregel kun erstatte dele af

praktikuddannelsen i en virksomhed.

Bestemmelsen tager højde for, at der også efter 1990 vil kunne opstå behov

for disse nødløsninger. Men det forudsættes, at behovet vil være stærkt

aftagende som følge af det mærkbare fald i de relevante ungdomsårgange fra

1992.

Bestemmelsen omfatter efg-uddannelser og - fra 1. januar 1991 - også

uddannelser i henhold til lov om erhvervsuddannelser, herunder de nuværende

grundlæggende teknikeruddannelser således, som de indarbejdes i de nye

erhvervsuddannelser.

Endelig fremgår det af bestemmelsen, at de særlige tilbud kun rettes mod

egnede praktikpladssøgende. Dette skyldes, at målet som nævnt under de

almindelige bemærkninger er, at de unge skal kunne fuldføre

uddannelsen og fungere på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Da ikke alle

vil være kvalificerede til at gennemføre en hvilken som helst

erhvervsuddannelse efter eget valg, og da den normale metode til konstatering

af elevens egnethed, som er en virksomheds ansættelsesprocedure og den

gensidige prøvetid i aftaleforholdet, ikke kan anvendes ved den særlige

skoleundervisning, forudsættes det, at skolen vurderer elevens egnethed for

fortsat uddannelse eventuelt efter indhentet udtalelse fra vedkommende

faglige udvalg eller dettes stedlige repræsentant. Elever, der har gennemført

basisuddannelsen henholdsvis 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse eller en

skoleperiode i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, vil som udgangspunkt være

egnede til fortsat uddannelse. Hvis en elev ikke er aktivt

praktikpladssøgende eller har afslået et rimeligt tilbud om en plads, vil

eleven som udgangspunkt ikke være egnet til at modtage det særlige tilbud.

I stk. 2 fastsættes, at undervisnings- og forskningsministeren

under visse betingelser skal anvende bemyndigelsen i henhold til stk. 1.

Betingelsen er, at ministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

konstaterer, at der er et behov. Denne vurdering foretages på grundlag af

skolernes indberetninger om praktikpladssituationen blandt årets

basisuddannelseselever henholdsvis elever under lov om erhvervsuddannelser og

oplysninger fra de faglige udvalg om praktikpladsmuligheder inden for de

enkelte uddannelsesområder, jf. § 3, stk. 3.

På dette grundlag påbegyndes oprettelsen af det fornødne antal pladser.

Det understreges herved, at den omstændighed, at det en bestemt dato kan

konstateres, at et vist antal unge har uopfyldte praktikpladsønsker, ikke

uden videre tilsiger, at der oprettes et tilsvarende antal særlige

skolepladser. Antalsopgørelsen er et - omend meget væsentligt - grundlag for

en samlet behovsvurdering, hvori bl.a. også må indgå betydningen af

eventuelle faste terminer for antagelse af elever inden for visse fag, f.eks.

elektrikerfaget, og oplysninger om de søgendes villighed til at vælge en

anden uddannelse end den højest prioriterede, hvis denne af

beskæftigelsesmæssige grunde ikke udbydes på de særlige vilkår. F.eks. vil

det være ufornødent at oprette skolepladser uden for frisørfaget til den del

af de praktikpladssøgende, som kun ønsker en efg-uddannelse som frisør.

Af bestemmelsens stk. 3 følger, at et tilbud om særlig

skoleundervisning ikke i alle tilfælde skal modsvare elevens primære ønske.

Det følger tillige, jf. stk. 1 og 2 og bemærkningerne hertil, at der i

vurderingen af, hvilke og hvor mange pladser der er fornødne, skal indgå

muligheden for, at de unge er villige til at modtage tilbud, der ligger uden

for den ønskede uddannelse.

Endelig følger det af bestemmelsens stk. 4, at en elev fortaber sin

ret til at begynde og til at fortsætte den særlige undervisning, hvis eleven

får anvist en praktikplads. Retten fortabes dog først fra det tidspunkt, hvor

uddannelsesaftalen træder i kraft, eller hvor eleven afslår den anviste

plads. Bestemmelsen er medtaget for at sikre, at eleverne kommer ind under en

normal uddannelse, så snart det er muligt. Det forudsættes, at bestemmelsen i

praksis vil blive anvendt således, at elever, der er under et ordinært

skoleophold i henhold til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, altid får

mulighed for at færdiggøre skoleopholdet.

Til § 3

I stk. 1 fastsættes, at de almindelige regler om ordningen

fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Sigtet hermed er,

at arbejdsmarkedets parter skal kunne stå inde for de afvigelser fra

vekseluddannelsesprincippet, lovforslaget åbner mulighed for.

Efter stk. 2 gives der de faglige udvalg afgørende indflydelse på

fastsættelsen af mål og rammer for værkstedsundervisningen. Derved sikres

det, at eleverne efter uddannelsen har tilegnet sig den almindeligt

anerkendte kompetence, og at de vil få almindeligt

svendebrev/uddannelsesbevis, med en skole som hel eller delvis stedfortræder

for en godkendt praktikvirksomhed.

Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at det enkelte faglige

udvalg pr. 1. oktober skal foretage en vurdering af behovet for lære- og

praktikpladser inden for sit område. Udvalget skal også skønne over, hvor

mange pladser der vil blive oprettet frem til næste 1. oktober. Udvalgets

oplysninger sendes til undervisnings- og forskningsministeren, som efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet foretager en samlet vurdering af

situationen sammenholdt med skolernes elevoplysninger, jf. § 2, stk 2, og

bemærkningerne hertil.

Om nødvendigt kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt udvalg, at udvalget

foranlediger oprettet et antal yderligere praktikpladser. I det omfang

pladserne ikke oprettes, må udvalget affinde sig med, at der etableres

praktikpladskompensation i henhold til § 2.

Bestemmelserne i stk. 3 skal sikre, at beslutningen om at bryde med

vekseluddannelsesprincippet og den regulering af tilgangen til et fag, som

følger af dette princip, træffes på et solidt fagligt grundlag. Der skal

lægges vægt på at imødegå den fare for forvridning af

vekseluddannelsesprincippet, der er forbundet med den særlige undervisning.

Det faglige udvalgs opgave efter denne bestemmelse kan samtidig indgå i

udvalgets almindelige overvejelser om det fremtidige uddannelsesbehov inden

for udvalgets område. Udvalget bør i givet fald fremkomme med et skøn over

det ønskelige antal pladser inden for den særlige undervisning og med

bestemmelser om undervisningens indhold efter stk. 2.

Da iværksættelse af den særlige skoleundervisning er særdeles

ressourcekrævende, er det fundet nødvendigt i stk. 4 at give

ministeren en beføjelse til at træffe afgørelse om, hvilke skoler der skal

tilbyde hvilken undervisning. Det forudsættes, at afgørelsen i almindelighed

træffes efter ansøgning fra skolerne, hvor bestyrelserne - særlig efter

erhvervsuddannelsesreformens ikrafttræden pr. 1. januar 1991 - har ansvaret

for skolens profil. Ved behandling af skolernes ansøgninger vil der blive

lagt stor vægt på, hvor gode skolerne har været til at »afsætte«

sine elever, og hvilke planer skolerne har for yderligere at sluse eleverne

fra den særlige skoleundervisning ud i ordinære praktikforhold, jf.

målsætningen om at kun dele af praktikundervisningen sker på skole.

Til § 4

Bestemmelsen er medtaget for at sikre, at værkstedskurser o.lign. på

erhvervsskolerne kan bruges strategisk af de faglige udvalg og virksomhederne

for at få godkendt virksomheder, der normalt ikke har kunnet opnå

godkendelse. Der sigtes især mod en styrkelse af de store virksomheders

indtag af elever. Forslaget bygger på »Teknikerudvalget's indstilling,

jf. de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Bestemmelsen sikrer, at elever under de særlige foranstaltninger modtager

overenskomstmæssig løn eller en tilsvarende godtgørelse. Godtgørelsen

udbetales af skolerne, som får refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion

efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren.

Bestemmelsen indebærer en udvidelse af institutionens virkefelt i henhold til

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det forudsættes, at lovens bestemmelser

om lønrefusion til private arbejdsgivere finder tilsvarende anvendelse med de

nødvendige afvigelser.

Til § 6

Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via AER-ordningen, jf. lov

om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

I stk. 2 fastsættes det, at skolerne får tilskud til den

tilskudsberettigende undervisning efter regler svarende til økonomiordningen

i erhvervsuddannelsesreformen.

Bilag 1

STATSMINISTERIET

Den 10. maj 1990

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet om sikkerhed for et

tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser

* Målsætningen er at skaffe et tilstrækkeligt antal lære- og

praktikpladser eller praktikpladskompenserende undervisning så de unge får

reelle muligheder for at fuldføre en erhvervsuddannelse.

* Med henblik herpå gennemføres der inden sommerferien et lovforslag, som

præciserer, at der, såfremt det nødvendige antal lære- og praktikpladser ikke

er tilvejebragt senest 4 måneder efter afsluttet basisår, etableres

yderligere praktikpladskompenserende undervisning for elever, som efter de

hidtidige regler opfylder betingelserne for at indgå en uddannelsesaftale.

Derved sikres egnede elever en ret til at fuldføre den påbegyndte

erhvervsuddannelse.

Den praktikpladskompenserende undervisning etableres som supplement til de

almindelige vekseluddannelser. Den præcise udformning af

uddannelsestilbuddene drøftes i de faglige udvalg. Udgifterne finansieres via

AER-ordningen.

* Fra 1. januar 1991 er der fri adgang til erhvervsuddannelserne. Elever,

der gennemfører erhvervsuddannelsens basisår (efter 1. januar 1991 1. eller

2. skoleperiode), må sikres praktikpladser.

* De praktikpladssøgende må så vidt muligt have tilbud om praktikplads,

som ligger indenfor det ønskede område.

* Der gennemføres inden sommerferien et lovforslag, som overfører den

opsøgende indsats for at skaffe flere lære- og praktikpladser fra

Arbejdsformidlingen til erhvervsskolerne.

* I 1990 er målet, at der oprettes et tilstrækkeligt antal lære- og

praktikpladser med henblik på, at der er en plads til alle, som i 1990

forlader basisuddannelsen.

Praktikpladssøgende fra tidligere år søges i videst muligt omfang

tilgodeset med praktikpladser.

* Til september/oktober 1990 vurderes det på baggrund af skolernes

indberetninger og praktikpladssituationen blandt årets basiselever, om den

brede vifte af initiativer til fremskaffelse af flere lære- og

praktikpladser, som nu iværksættes, har haft den forudsatte effekt. Er der

ikke det nødvendige antal pladser, iværksættes der pr. 1. oktober 1990

praktikpladskompenserende undervisning for elever, der forlader

basisuddannelsen i 1990 jf. den foreslåede lovbestemmelse.

* Der gennemføres inden sommerferien et aktstykke om ændret disponering af

de 85 mio. kr., som beror i Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Efter 2. behandling den 29. maj 1990

§ 1. Lovens formål er, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt

antal

lære- og praktikpladser for lærlinge, elever i de erhvervsfaglige

grunduddannelser og elever under erhvervsuddannelse.

§ 2. For egnede praktikpladssøgende, der i 1990 eller senere

gennemfører basisuddannelse efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser

eller 2. skoleperiode efter lov om erhvervsuddannelser, og som 4 måneder

efter afsluttet basisuddannelse henholdsvis 2. skoleperiode endnu ikke har

indgået aftale med en virksomhed om en rimelig praktikplads, fastsætter

undervisnings- og forskningsministeren fra den 1. oktober 1990 under de i

stk. 2 nævnte forudsætninger, at de:

1) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,

der hører til en efg, 2.dels-uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, uanset

at eleven ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, og

2) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,

der helt eller delvis erstatter praktikundervisning i en virksomhed.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren påbegynder

oprettelsen af det fornødne antal pladser på grundlag af en samlet vurdering

af pladsbehovet pr. den 1. oktober. Undervisnings- og forskningsministeren

foretager efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet vurderingen på

grundlag af elevoplysninger fra erhvervsskolerne og oplysninger fra de

faglige udvalg, jf. § 3, stk. 3.

Stk. 3. Et tilbud i henhold til stk. 1 skal så vidt muligt ligge

inden for det uddannelsesområde, eleven ønsker.

Stk. 4. En elev, der modtager undervisning i henhold til stk. 1,

har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade

undervisningen, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at

modtage pladsen.

§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler i almindelighed om

ordningerne i henhold til § 2.

Stk. 2. Mål og rammer for undervisningen efter § 2, stk. 1, nr. 2,

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter vedkommende

faglige udvalgs bestemmelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af hele

uddannelsen modtager eleverne sædvanligt uddannelsesbevis.

Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger

af behovet for lære- og praktikpladser og foretager et skøn over, hvor mange

uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område frem til

den følgende 1. oktober. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til §

2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf

efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt

udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser.

Stk. 4. Ministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke erhvervsskoler der skal tilbyde undervisning

efter § 2, stk. 1, inden for det enkelte udvalgs område.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan med tilslutning

fra et fagligt udvalg bestemme, at § 2, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende

anvendelse for lærlinge og elever, der er omfattet af en uddannelsesaftale

inden for udvalgets område med en virksomhed, der kun kan godkendes til

uddannelse af lærlinge eller elever, hvis eleven modtager supplerende

praktikuddannelse uden for virksomheden.

§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2,

modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt

eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om

erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af

Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion

nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i

supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion af elevlønsudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af

løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via

AER-ordningen, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2. Tilskuddet til den enkelte skoles undervisning bestemmes

ud fra antal årselever, som deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt

tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den

særlige skoleundervisning.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler om vedkommende arbejdsgivers afholdelse af udgifterne til

skoleundervisning i henhold til § 4.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglige

grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987, ophæves.

Bestemmelsen gælder dog fortsat for edb-assistentuddannelsen indtil den 31.

december 1990.

Stk. 3. § 17 i lov nr. 211 af 5. april 1989 om

erhvervsuddannelser, som træder i kraft 1. januar 1991, ophæves.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren:

Til § 4

1) I paragraffen ændres ordene »efg-elever« til:

»elever«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skyldes, at bestemmelsen i lovforslaget ved en

fejltagelse er blevet formuleret således, at den ikke klart omfatter

godkendelse af praktikvirksomheder i henhold til lov om erhvervsuddannelser,

der træder i kraft den 1. januar 1991 og dermed afløser lærlingeloven og

efg-loven.

Efter ændringsforslaget vil bestemmelsen ud over uddannelse af lærlinge

utvivlsomt sigte på uddannelse af både efg-elever og elever i henhold til lov

om erhvervsuddannelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter