1989 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Lovens formål er, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt
antal lære- og praktikpladser for lærlinge, elever i de
erhvervsfaglige grunduddannelser og elever under erhvervsuddannelse.
§ 2. For egnede praktikpladssøgende, der i 1990 eller senere
gennemfører basisuddannelse efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser
eller 2. skoleperiode efter lov om erhvervsuddannelser, og som 4 måneder
efter afsluttet basisuddannelse henholdsvis 2. skoleperiode endnu ikke har
indgået aftale med en virksomhed om en rimelig praktikplads, fastsætter
undervisnings- og forskningsministeren fra den 1. oktober 1990 under de i
stk. 2 nævnte forudsætninger, at de:
1) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der hører til en efg, 2.dels-uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, uanset
at eleven ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, og
2) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der helt eller delvis erstatter praktikundervisning i en virksomhed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren påbegynder
oprettelsen af det fornødne antal pladser på grundlag af en samlet vurdering
af pladsbehovet pr. den 1. oktober. Undervisnings- og forskningsministeren
foretager efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet vurderingen på
grundlag af elevoplysninger fra erhvervsskolerne og oplysninger fra de
faglige udvalg, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 3. Et tilbud i henhold til stk. 1 skal så vidt muligt ligge
inden for det uddannelsesområde, eleven ønsker.
Stk. 4. En elev, der modtager undervisning i henhold til stk. 1,
har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade
undervisningen, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler i almindelighed om
ordningerne i henhold til § 2.
Læs alt
Stk. 2. Mål og rammer for undervisningen efter § 2, stk. 1, nr. 2,
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter vedkommende
faglige udvalgs bestemmelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af hele
uddannelsen modtager eleverne sædvanligt uddannelsesbevis.
Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger
af behovet for lære- og praktikpladser og foretager et skøn over, hvor mange
uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område frem til
den følgende 1. oktober. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til §
2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf
efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt
udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser.
Stk. 4. Ministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke erhvervsskoler der skal tilbyde undervisning
efter § 2, stk. 1, inden for det enkelte udvalgs område.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan med tilslutning
fra et fagligt udvalg bestemme, at § 2, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende
anvendelse for lærlinge og elever, der er omfattet af en uddannelsesaftale
inden for udvalgets område med en virksomhed, der kun kan godkendes til
uddannelse af lærlinge eller elever, hvis eleven modtager supplerende
praktikuddannelse uden for virksomheden.
§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2,
modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt
eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om
erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af
Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion
nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i
supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion af elevlønsudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af
løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.
§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via
AER-ordningen, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 2. Tilskuddet til den enkelte skoles undervisning bestemmes
ud fra antal årselever, som deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den
særlige skoleundervisning.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om vedkommende arbejdsgivers afholdelse af udgifterne til
skoleundervisning i henhold til § 4.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglige
grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987, ophæves.
Bestemmelsen gælder dog fortsat for edb-assistentuddannelsen indtil den 31.
december 1990.
Stk. 3. § 17 i lov nr. 211 af 5. april 1989 om
erhvervsuddannelser, som træder i kraft 1. januar 1991, ophæves.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Lovens formål er, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt
antal
lære- og praktikpladser for lærlinge, elever i de erhvervsfaglige
grunduddannelser og elever under erhvervsuddannelse.
§ 2. For egnede praktikpladssøgende, der i 1990 eller senere
gennemfører basisuddannelse efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser
eller 2. skoleperiode efter lov om erhvervsuddannelser, og som 4 måneder
efter afsluttet basisuddannelse henholdsvis 2. skoleperiode endnu ikke har
indgået aftale med en virksomhed om en rimelig praktikplads, fastsætter
undervisnings- og forskningsministeren fra den 1. oktober 1990 under de i
stk. 2 nævnte forudsætninger, at de:
1) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der hører til en efg, 2.dels-uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, uanset
at eleven ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, og
2) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der helt eller delvis erstatter praktikundervisning i en virksomhed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren påbegynder
oprettelsen af det fornødne antal pladser på grundlag af en samlet vurdering
af pladsbehovet pr. den 1. oktober. Undervisnings- og forskningsministeren
foretager efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet vurderingen på
grundlag af elevoplysninger fra erhvervsskolerne og oplysninger fra de
faglige udvalg, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 3. Et tilbud i henhold til stk. 1 skal så vidt muligt ligge
inden for det uddannelsesområde, eleven ønsker.
Stk. 4. En elev, der modtager undervisning i henhold til stk. 1,
har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade
undervisningen, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler i almindelighed om
ordningerne i henhold til § 2.
Stk. 2. Mål og rammer for undervisningen efter § 2, stk. 1, nr. 2,
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter vedkommende
faglige udvalgs bestemmelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af hele
uddannelsen modtager eleverne sædvanligt uddannelsesbevis.
Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger
af behovet for lære- og praktikpladser og foretager et skøn over, hvor mange
uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område frem til
den følgende 1. oktober. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til §
2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf
efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt
udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser.
Stk. 4. Ministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke erhvervsskoler der skal tilbyde undervisning
efter § 2, stk. 1, inden for det enkelte udvalgs område.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan med tilslutning
fra et fagligt udvalg bestemme, at § 2, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende
anvendelse for lærlinge og elever, der er omfattet af en uddannelsesaftale
inden for udvalgets område med en virksomhed, der kun kan godkendes til
uddannelse af lærlinge eller efg-elever, hvis eleven modtager supplerende
praktikuddannelse uden for virksomheden.
§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2,
modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt
eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om
erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af
Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion
nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i
supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion af elevlønudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af
løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.
§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via
AER-ordningen, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 2. Tilskuddet til den enkelte skoles undervisning bestemmes
ud fra antal årselever, som deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den
særlige skoleundervisning.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om vedkommende arbejdsgivers afholdelse af udgifterne til
skoleundervisning i henhold til § 4.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglige
grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987, ophæves.
Bestemmelsen gælder dog fortsat for edb-assistentuddannelsen indtil den 31.
december 1990.
Stk. 3. § 17 i lov nr. 211 af 5. april 1989 om
erhvervsuddannelser, som træder i kraft 1. januar 1991, ophæves.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes som led i en aftale af 10. maj 1990 mellem
regeringen og Socialdemokratiet om sikkerhed for et tilstrækkeligt antal
lære- og praktikpladser. (Bilag 1)
Det seneste skøn over lære- og praktikpladsproblemets omfang anslår, at
der i 1990 skal skaffes ca. 6.000 yderligere pladser i forhold til 1989 for
at sikre tilstrækkelige uddannelsesmuligheder til de »store
årgange«, som netop nu søger ud på arbejdsmarkedet. Der blev i 1989
registreret ca. 33.000 nye aftaler, hvilket var ca. 12.000 færre end i midten
af 1980'erne.
Disse oplysninger fremgår af en udredning, som er foretaget af et udvalg -
»Teknikerudvalget« - bestående af repræsentanter for Dansk
Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, kommunerne og en række
ministerier til brug for de politiske beslutninger om indsatsen i forhold til
unge ledige.
I udvalgets rapport er der følgende sammenfatning af udvalgets
overvejelser og anbefalinger for så vidt angår lære- og praktikpladser:
»En lang række forhold peger i retning af, at den nuværende mangel på
lære- og praktikpladser vil være af forbigående karakter. Ungdomsårgangene
formindskes kraftigt i de kommende år, samtidig med at udbuddet af
praktikpladser må forventes at stige som følge af mere gunstige konjunkturer.
Desuden vil de nye uddannelsesmuligheder i forbindelse med de nye social- og
sundhedsuddannelser mindske det udækkede pladsbehov fra 1991, og tilgangen
til de erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX), almindelige gymnasier og
HF forventes fortsat at være stigende. Desuden forøges antallet af
værnepligtige som følge af forsvarsforliget væsentligt i 1990 og 1991.
Det må konstateres, at den ekstraordinære indsats, som blev aftalt i
september 1989 med henblik på at tilvejebringe yderligere 7.000 pladser, ikke
har haft den tilsigtede virkning, da der er oprettet mindre end halvdelen af
det tilstræbte antal pladser. De instrumenter, som blev anvendt, var øgede
løntilskud i den private sektor og henstillinger i stat og kommuner.Det
anbefales derfor, at en fornyet indsats her-og-nu koncentreres om en
massiv kampagne fra regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedsorganisationer om
oprettelse af flere pladser.
Det skønnes, at der skal skaffes yderligere ca. 6.000 pladser i 1990 for
at sikre tilstrækkelige uddannelsesmuligheder til de »store
årgange«, som netop nu søger ud på arbejdsmarkedet.
En holdbar løsning forudsætter, at der især gøres en indsats for at øge
antallet af lære- og praktikpladser i fremtidsorienterede brancher og i de
store virksomheder, som har forholdsvis få praktikpladser.
Udvalget anbefaler følgende forslag, som umiddelbart kan
iværksættes:
* En massiv kampagne understøttet af arbejdsgivere, fagbevægelse, kommuner
og regering.
* Den opsøgende indsats samt formidling og registrering af lære- og
praktikpladser samles snarest og senest 1. januar 1991 på erhvervsskolerne.
* Staten indfører pligt til, at alle ledigtblevne lære- og praktikpladser
skal genbesættes.
* Kommuner får ligeledes pligt til at genbesætte lære- og praktikpladser.
Der sigtes i videst muligt omfang mod en forskydning over mod pladser, som
giver beskæftigelsesmuligheder i den private sektor. Genbesættelsespligten
for stat og kommune, henholdsvis amter, tager udgangspunkt i 1987-niveau. Der
vil skønsmæssigt kunne oprettes ca. 1.000 pladser i 1990.
* Det henstilles til den »halvoffentlige sektor«, herunder
koncessionerede selskaber, at disse øger antallet af lære- og praktikpladser
svarende til stat og kommuner.
* Der indføres en præmieringsordning for kombinerede uddannelsesaftaler
mellem offentlige og private arbejdsgivere.
* Der etableres et informations- og registreringssystem vedrørende besatte
og ubesatte pladser.
* De faglige udvalg iværksætter straks en vurdering af mulighederne for at
øge antallet af virksomheder, der godkendes som praktiksted gennem en række
supplerende foranstaltninger i form af kombinationsaftaler, udstationering
eller værkstedskurser. Driften af kurserne finansieres af den enkelte
arbejdsgiver.
De supplerende foranstaltninger i form af værkstedskurser m.m. skal udgøre
et supplement til de almindelige vekseluddannelser på områder, hvor
praktikpladsgodkendelse ikke umiddelbart kan opnås.
Der sigtes især mod en styrkelse af de store virksomheders indtag af
praktikanter og mod inddragelse af erhvervsområder, som ikke har tradition
for lære- og praktikpladser.
Det er udvalgets anbefaling, at der nu afgørende tages initiativ til at
realisere målsætningen om, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse,
får reelle muligheder herfor.
Udvalget anbefaler derfor, at der foretages en vurdering af
effekten af de iværksatte initiativer i september/oktober 1990 med henblik på
at foretage nødvendige supplerende foranstaltninger, der kan løfte ovennævnte
målsætning.
Der henvises til LO's udtalelse side 16 i kapitel 2.
(Udtalelsen lyder således:
»LO's medlemmer af udvalget tilkendegiver, at der nu skal tages
politisk beslutning om, at det sikres, at alle unge, der ønsker det, får en
erhvervsuddannelse. Lære- og praktikpladsproblemet er nøglen til den reelle
løsning af ungdomsarbejdsløshedsproblemet, og derfor må der nu etableres de
nødvendige politiske forudsætninger for at realisere dette mål.«)
Udvalget anbefaler endvidere, at der umiddelbart sker en
henvendelse til de faglige udvalg med anmodning om at udarbejde en plan for
hvilke initiativer, udvalgene vil iværksætte med hensyn til at skaffe et
tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser indenfor deres fagområde til de
unge, som i sommeren 1990 forlader folkeskolen eller EFG-basisuddannelsen.
Indsatsen foreslås delvist finansieret gennem omdisponering af 85
mill. kr. fra AER, som henstår uforbrugte fra sidste år.
En grundig erhvervsuddannelse giver de unge gode beskæftigelsesmuligheder,
uanset om der efter afsluttet oplæring kan opnås varig ansættelse i den samme
virksomhed.
Det særlige »pukkelproblem« med de store ungdomsårgange, der i
disse år søger ud på arbejdsmarkedet, bør derfor løses ved, at der over et
bredt felt tilvejebringes yderligere uddannelsespladser - uanset om de
pågældende virksomheder efter endt uddannelse kan tilbyde den unge et job.
Med faglig oplæring og erfaring fra en arbejdsplads vil den unge under alle
omstændigheder være bedre stillet, end hvis den pågældende har deltaget i de
særlige beskæftigelsesprojekter oprettet til formålet.'
Regeringen har tilsluttet sig udvalgets forslag, og det er en del af
aftalen med Socialdemokratiet, at disse anbefalinger følges umiddelbart.
Regeringen har taget skridt til, at de nødvendige initiativer iværksættes
omgående.
For det tilfælde, at disse initiativer ikke fører til, at der skaffes et
tilstrækkeligt antal pladser, gives der med lovforslaget egnede elever en ret
til at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse. Til det formål åbnes der
mulighed for, at erhvervsskolerne kan udbyde praktikpladskompenserende
undervisning til efg-elever, som ikke har opnået uddannelsesaftale 4 måneder
efter afslutningen af basisuddannelsen. Tilsvarende gælder for elever under
lov om erhvervsuddannelser, der træder i kraft den 1. januar 1991, og dermed
- fra dette tidspunkt - også de hidtidige grundlæggende teknikeruddannelser
således, som de indarbejdes i de nye erhvervsuddannelser.
Den praktikpladskompenserende undervisning etableres som supplement til de
almindelige vekseluddannelser. Det tilstræbes så vidt muligt undgået, at
ordningen fører til væsentlige fravigelser fra det særdeles grundlæggende
princip i erhvervsuddannelserne, hvorefter uddannelserne foregår som en
vekslen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed og på
grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Det er derfor
meget nødvendigt, at udviklingen overvåges nøje, og at der straks gennemføres
en revision af de foreslåede ordninger, hvis det skulle vise sig, at de får
en uhensigtsmæssig indflydelse på den almindelige uddannelsesadfærd inden for
erhvervsuddannelserne.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget får kun økonomiske konsekvenser, hvis det mod forventning
ikke lykkes at etablere de fornødne lære- og praktikpladser i virksomhederne.
I givet fald finansieres udgifterne via Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Med henblik på at undervisnings- og forskningsministeren, hvis det bliver
aktuelt, skal kunne opfylde forpligtelserne i henhold til lovforslaget, skal
der i 1990 iværksættes analyser m.v., jf. § 2, stk. 2, og § 3, stk. 3, samt
etableres et beredskab vedrørende tilrettelæggelse af den særlige
skoleundervisnings indhold for de forskellige uddannelser. Udgifterne herved
forudsættes afholdt ved ændret anvendelse af uforbrugte midler af statens
tilskud til Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. omtalen heraf i de almindelige
bemærkninger.
B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger med hensyn til de
foranstaltninger, der vil blive iværksat udover dette lovforslag. I 1990 er
målet, at der oprettes et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser med
henblik på, at der er en plads til alle, som i 1990 forlader
efg-basisuddannelsen. Praktikpladssøgende fra tidligere år søges i videst
muligt omfang tilgodeset med praktikpladser. De praktikpladssøgende må så
vidt muligt have tilbud om praktikplads, som ligger inden for det ønskede
udddannelsesområde.
Til § 2
Til september/oktober 1990 vurderes det på baggrund af skolernes
indberetninger om praktikpladssituationen blandt årets basiselever og
oplysninger fra de faglige udvalg, hvorvidt den brede vifte af initiativer
til fremskaffelse af flere lære- og praktikpladser, som nu iværksættes, har
tilvejebragt det nødvendige antal lære- og praktikpladser.
Med henblik på at imødegå en eventuel fremtidig mangel på lære- og
praktikpladser bemyndiges undervisnings- og forskningsministeren til fra 1.
oktober 1990 at iværksætte praktikpladskompenserende undervisning og tilbud
til elever om at fortsætte i uddannelsernes ordinære skoleophold, selv om de
ikke har indgået uddannelsesaftale med en virksomhed.
Den praktikpladskompenserende undervisning etableres i givet fald som
supplement til de almindelige vekseluddannelser og kan gennemføres i et
samarbejde med private virksomheder, hvor disse f.eks. har ledig
værkstedskapacitet. Den kan gennemføres på tekniske skoler, på handelsskoler
og eventuelt andre uddannelsesinstitutioner efter undervisnings- og
forskningsministerens nærmere bestemmelse. Der skal ved tilrettelæggelsen
tilstræbes den størst mulige tilknytning til erhvervslivet, og undervisningen
skal søges tilpasset forholdene for en almindelig praktikplads i størst
muligt omfang. Det skal være muligt at tilrettelægge undervisningen for den
enkelte elev dels i en almindelig praktikplads, dels som
praktikpladskompenserende undervisning.
Undervisningen skal som hovedregel kun erstatte dele af
praktikuddannelsen i en virksomhed.
Bestemmelsen tager højde for, at der også efter 1990 vil kunne opstå behov
for disse nødløsninger. Men det forudsættes, at behovet vil være stærkt
aftagende som følge af det mærkbare fald i de relevante ungdomsårgange fra
1992.
Bestemmelsen omfatter efg-uddannelser og - fra 1. januar 1991 - også
uddannelser i henhold til lov om erhvervsuddannelser, herunder de nuværende
grundlæggende teknikeruddannelser således, som de indarbejdes i de nye
erhvervsuddannelser.
Endelig fremgår det af bestemmelsen, at de særlige tilbud kun rettes mod
egnede praktikpladssøgende. Dette skyldes, at målet som nævnt under de
almindelige bemærkninger er, at de unge skal kunne fuldføre
uddannelsen og fungere på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Da ikke alle
vil være kvalificerede til at gennemføre en hvilken som helst
erhvervsuddannelse efter eget valg, og da den normale metode til konstatering
af elevens egnethed, som er en virksomheds ansættelsesprocedure og den
gensidige prøvetid i aftaleforholdet, ikke kan anvendes ved den særlige
skoleundervisning, forudsættes det, at skolen vurderer elevens egnethed for
fortsat uddannelse eventuelt efter indhentet udtalelse fra vedkommende
faglige udvalg eller dettes stedlige repræsentant. Elever, der har gennemført
basisuddannelsen henholdsvis 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse eller en
skoleperiode i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, vil som udgangspunkt være
egnede til fortsat uddannelse. Hvis en elev ikke er aktivt
praktikpladssøgende eller har afslået et rimeligt tilbud om en plads, vil
eleven som udgangspunkt ikke være egnet til at modtage det særlige tilbud.
I stk. 2 fastsættes, at undervisnings- og forskningsministeren
under visse betingelser skal anvende bemyndigelsen i henhold til stk. 1.
Betingelsen er, at ministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
konstaterer, at der er et behov. Denne vurdering foretages på grundlag af
skolernes indberetninger om praktikpladssituationen blandt årets
basisuddannelseselever henholdsvis elever under lov om erhvervsuddannelser og
oplysninger fra de faglige udvalg om praktikpladsmuligheder inden for de
enkelte uddannelsesområder, jf. § 3, stk. 3.
På dette grundlag påbegyndes oprettelsen af det fornødne antal pladser.
Det understreges herved, at den omstændighed, at det en bestemt dato kan
konstateres, at et vist antal unge har uopfyldte praktikpladsønsker, ikke
uden videre tilsiger, at der oprettes et tilsvarende antal særlige
skolepladser. Antalsopgørelsen er et - omend meget væsentligt - grundlag for
en samlet behovsvurdering, hvori bl.a. også må indgå betydningen af
eventuelle faste terminer for antagelse af elever inden for visse fag, f.eks.
elektrikerfaget, og oplysninger om de søgendes villighed til at vælge en
anden uddannelse end den højest prioriterede, hvis denne af
beskæftigelsesmæssige grunde ikke udbydes på de særlige vilkår. F.eks. vil
det være ufornødent at oprette skolepladser uden for frisørfaget til den del
af de praktikpladssøgende, som kun ønsker en efg-uddannelse som frisør.
Af bestemmelsens stk. 3 følger, at et tilbud om særlig
skoleundervisning ikke i alle tilfælde skal modsvare elevens primære ønske.
Det følger tillige, jf. stk. 1 og 2 og bemærkningerne hertil, at der i
vurderingen af, hvilke og hvor mange pladser der er fornødne, skal indgå
muligheden for, at de unge er villige til at modtage tilbud, der ligger uden
for den ønskede uddannelse.
Endelig følger det af bestemmelsens stk. 4, at en elev fortaber sin
ret til at begynde og til at fortsætte den særlige undervisning, hvis eleven
får anvist en praktikplads. Retten fortabes dog først fra det tidspunkt, hvor
uddannelsesaftalen træder i kraft, eller hvor eleven afslår den anviste
plads. Bestemmelsen er medtaget for at sikre, at eleverne kommer ind under en
normal uddannelse, så snart det er muligt. Det forudsættes, at bestemmelsen i
praksis vil blive anvendt således, at elever, der er under et ordinært
skoleophold i henhold til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, altid får
mulighed for at færdiggøre skoleopholdet.
Til § 3
I stk. 1 fastsættes, at de almindelige regler om ordningen
fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Sigtet hermed er,
at arbejdsmarkedets parter skal kunne stå inde for de afvigelser fra
vekseluddannelsesprincippet, lovforslaget åbner mulighed for.
Efter stk. 2 gives der de faglige udvalg afgørende indflydelse på
fastsættelsen af mål og rammer for værkstedsundervisningen. Derved sikres
det, at eleverne efter uddannelsen har tilegnet sig den almindeligt
anerkendte kompetence, og at de vil få almindeligt
svendebrev/uddannelsesbevis, med en skole som hel eller delvis stedfortræder
for en godkendt praktikvirksomhed.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at det enkelte faglige
udvalg pr. 1. oktober skal foretage en vurdering af behovet for lære- og
praktikpladser inden for sit område. Udvalget skal også skønne over, hvor
mange pladser der vil blive oprettet frem til næste 1. oktober. Udvalgets
oplysninger sendes til undervisnings- og forskningsministeren, som efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet foretager en samlet vurdering af
situationen sammenholdt med skolernes elevoplysninger, jf. § 2, stk 2, og
bemærkningerne hertil.
Om nødvendigt kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt udvalg, at udvalget
foranlediger oprettet et antal yderligere praktikpladser. I det omfang
pladserne ikke oprettes, må udvalget affinde sig med, at der etableres
praktikpladskompensation i henhold til § 2.
Bestemmelserne i stk. 3 skal sikre, at beslutningen om at bryde med
vekseluddannelsesprincippet og den regulering af tilgangen til et fag, som
følger af dette princip, træffes på et solidt fagligt grundlag. Der skal
lægges vægt på at imødegå den fare for forvridning af
vekseluddannelsesprincippet, der er forbundet med den særlige undervisning.
Det faglige udvalgs opgave efter denne bestemmelse kan samtidig indgå i
udvalgets almindelige overvejelser om det fremtidige uddannelsesbehov inden
for udvalgets område. Udvalget bør i givet fald fremkomme med et skøn over
det ønskelige antal pladser inden for den særlige undervisning og med
bestemmelser om undervisningens indhold efter stk. 2.
Da iværksættelse af den særlige skoleundervisning er særdeles
ressourcekrævende, er det fundet nødvendigt i stk. 4 at give
ministeren en beføjelse til at træffe afgørelse om, hvilke skoler der skal
tilbyde hvilken undervisning. Det forudsættes, at afgørelsen i almindelighed
træffes efter ansøgning fra skolerne, hvor bestyrelserne - særlig efter
erhvervsuddannelsesreformens ikrafttræden pr. 1. januar 1991 - har ansvaret
for skolens profil. Ved behandling af skolernes ansøgninger vil der blive
lagt stor vægt på, hvor gode skolerne har været til at »afsætte«
sine elever, og hvilke planer skolerne har for yderligere at sluse eleverne
fra den særlige skoleundervisning ud i ordinære praktikforhold, jf.
målsætningen om at kun dele af praktikundervisningen sker på skole.
Til § 4
Bestemmelsen er medtaget for at sikre, at værkstedskurser o.lign. på
erhvervsskolerne kan bruges strategisk af de faglige udvalg og virksomhederne
for at få godkendt virksomheder, der normalt ikke har kunnet opnå
godkendelse. Der sigtes især mod en styrkelse af de store virksomheders
indtag af elever. Forslaget bygger på »Teknikerudvalget's indstilling,
jf. de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Bestemmelsen sikrer, at elever under de særlige foranstaltninger modtager
overenskomstmæssig løn eller en tilsvarende godtgørelse. Godtgørelsen
udbetales af skolerne, som får refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion
efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren.
Bestemmelsen indebærer en udvidelse af institutionens virkefelt i henhold til
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det forudsættes, at lovens bestemmelser
om lønrefusion til private arbejdsgivere finder tilsvarende anvendelse med de
nødvendige afvigelser.
Til § 6
Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via AER-ordningen, jf. lov
om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
I stk. 2 fastsættes det, at skolerne får tilskud til den
tilskudsberettigende undervisning efter regler svarende til økonomiordningen
i erhvervsuddannelsesreformen.
Bilag 1
STATSMINISTERIET
Den 10. maj 1990
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet om sikkerhed for et
tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser
* Målsætningen er at skaffe et tilstrækkeligt antal lære- og
praktikpladser eller praktikpladskompenserende undervisning så de unge får
reelle muligheder for at fuldføre en erhvervsuddannelse.
* Med henblik herpå gennemføres der inden sommerferien et lovforslag, som
præciserer, at der, såfremt det nødvendige antal lære- og praktikpladser ikke
er tilvejebragt senest 4 måneder efter afsluttet basisår, etableres
yderligere praktikpladskompenserende undervisning for elever, som efter de
hidtidige regler opfylder betingelserne for at indgå en uddannelsesaftale.
Derved sikres egnede elever en ret til at fuldføre den påbegyndte
erhvervsuddannelse.
Den praktikpladskompenserende undervisning etableres som supplement til de
almindelige vekseluddannelser. Den præcise udformning af
uddannelsestilbuddene drøftes i de faglige udvalg. Udgifterne finansieres via
AER-ordningen.
* Fra 1. januar 1991 er der fri adgang til erhvervsuddannelserne. Elever,
der gennemfører erhvervsuddannelsens basisår (efter 1. januar 1991 1. eller
2. skoleperiode), må sikres praktikpladser.
* De praktikpladssøgende må så vidt muligt have tilbud om praktikplads,
som ligger indenfor det ønskede område.
* Der gennemføres inden sommerferien et lovforslag, som overfører den
opsøgende indsats for at skaffe flere lære- og praktikpladser fra
Arbejdsformidlingen til erhvervsskolerne.
* I 1990 er målet, at der oprettes et tilstrækkeligt antal lære- og
praktikpladser med henblik på, at der er en plads til alle, som i 1990
forlader basisuddannelsen.
Praktikpladssøgende fra tidligere år søges i videst muligt omfang
tilgodeset med praktikpladser.
* Til september/oktober 1990 vurderes det på baggrund af skolernes
indberetninger og praktikpladssituationen blandt årets basiselever, om den
brede vifte af initiativer til fremskaffelse af flere lære- og
praktikpladser, som nu iværksættes, har haft den forudsatte effekt. Er der
ikke det nødvendige antal pladser, iværksættes der pr. 1. oktober 1990
praktikpladskompenserende undervisning for elever, der forlader
basisuddannelsen i 1990 jf. den foreslåede lovbestemmelse.
* Der gennemføres inden sommerferien et aktstykke om ændret disponering af
de 85 mio. kr., som beror i Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Efter 2. behandling den 29. maj 1990
§ 1. Lovens formål er, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt
antal
lære- og praktikpladser for lærlinge, elever i de erhvervsfaglige
grunduddannelser og elever under erhvervsuddannelse.
§ 2. For egnede praktikpladssøgende, der i 1990 eller senere
gennemfører basisuddannelse efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser
eller 2. skoleperiode efter lov om erhvervsuddannelser, og som 4 måneder
efter afsluttet basisuddannelse henholdsvis 2. skoleperiode endnu ikke har
indgået aftale med en virksomhed om en rimelig praktikplads, fastsætter
undervisnings- og forskningsministeren fra den 1. oktober 1990 under de i
stk. 2 nævnte forudsætninger, at de:
1) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der hører til en efg, 2.dels-uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, uanset
at eleven ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, og
2) kan tilbydes optagelse på skole til gennemførelse af skoleundervisning,
der helt eller delvis erstatter praktikundervisning i en virksomhed.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren påbegynder
oprettelsen af det fornødne antal pladser på grundlag af en samlet vurdering
af pladsbehovet pr. den 1. oktober. Undervisnings- og forskningsministeren
foretager efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet vurderingen på
grundlag af elevoplysninger fra erhvervsskolerne og oplysninger fra de
faglige udvalg, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 3. Et tilbud i henhold til stk. 1 skal så vidt muligt ligge
inden for det uddannelsesområde, eleven ønsker.
Stk. 4. En elev, der modtager undervisning i henhold til stk. 1,
har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade
undervisningen, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at
modtage pladsen.
§ 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler i almindelighed om
ordningerne i henhold til § 2.
Stk. 2. Mål og rammer for undervisningen efter § 2, stk. 1, nr. 2,
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter vedkommende
faglige udvalgs bestemmelse. Efter tilfredsstillende gennemførelse af hele
uddannelsen modtager eleverne sædvanligt uddannelsesbevis.
Stk. 3. De faglige udvalg foretager pr. den 1. oktober vurderinger
af behovet for lære- og praktikpladser og foretager et skøn over, hvor mange
uddannelsesaftaler der vil kunne indgås inden for udvalgets område frem til
den følgende 1. oktober. Oplysningerne indgår i vurderingen i henhold til §
2, stk. 2, og undervisnings- og forskningsministeren kan på grundlag heraf
efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet henstille til et fagligt
udvalg at foranledige oprettet et antal yderligere pladser.
Stk. 4. Ministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke erhvervsskoler der skal tilbyde undervisning
efter § 2, stk. 1, inden for det enkelte udvalgs område.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan med tilslutning
fra et fagligt udvalg bestemme, at § 2, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende
anvendelse for lærlinge og elever, der er omfattet af en uddannelsesaftale
inden for udvalgets område med en virksomhed, der kun kan godkendes til
uddannelse af lærlinge eller elever, hvis eleven modtager supplerende
praktikuddannelse uden for virksomheden.
§ 5. Elever, der deltager i undervisning i henhold til § 2,
modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den elevløn, der er aftalt
eller fastsat for elever i den pågældende uddannelse i henhold til lov om
erhvervsfaglige grunduddannelser henholdsvis lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Skolernes udgifter i henhold til stk. 1 refunderes af
Arbejdsgivernes Elevrefusion og finansieres efter reglerne i § 6, stk. 1, i
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion
nærmere regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 3. Virksomheder, der i henhold til § 4 lader elever deltage i
supplerende praktikuddannelse på skole, kan få refusion fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion af elevlønsudgifter under skoleopholdet. Reglerne om refusion af
løn under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.
§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 finansieres via
AER-ordningen, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Stk. 2. Tilskuddet til den enkelte skoles undervisning bestemmes
ud fra antal årselever, som deltager i undervisningen, og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af den
særlige skoleundervisning.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere
regler om vedkommende arbejdsgivers afholdelse af udgifterne til
skoleundervisning i henhold til § 4.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglige
grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987, ophæves.
Bestemmelsen gælder dog fortsat for edb-assistentuddannelsen indtil den 31.
december 1990.
Stk. 3. § 17 i lov nr. 211 af 5. april 1989 om
erhvervsuddannelser, som træder i kraft 1. januar 1991, ophæves.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ændringsforslag
Af undervisnings- og forskningsministeren:
Til § 4
1) I paragraffen ændres ordene »efg-elever« til:
»elever«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget skyldes, at bestemmelsen i lovforslaget ved en
fejltagelse er blevet formuleret således, at den ikke klart omfatter
godkendelse af praktikvirksomheder i henhold til lov om erhvervsuddannelser,
der træder i kraft den 1. januar 1991 og dermed afløser lærlingeloven og
efg-loven.
Efter ændringsforslaget vil bestemmelsen ud over uddannelse af lærlinge
utvivlsomt sigte på uddannelse af både efg-elever og elever i henhold til lov
om erhvervsuddannelser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM SKOLEPRAKTIK I ERHVERVSUDDANNELSERNE Retsinformation · 23. december 1992
- 1988 BTL 37 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSSKOLER II. FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER NR L 37 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- 1989 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER NR L 239 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juli 1990
- 1989 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION Retsinformation · 20. december 1989
- 1989 BSF 9 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RET TIL PRAKTIKPLADS Retsinformation · 24. oktober 1989
- 1988 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 17. maj 1989