Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER

1988/1 LSF 38Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet

system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige

sektors forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i

videst muligt omfang er egnet til at

1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en

erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en

større flerhed af uddannelser,

2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige

arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse

af samfundet og dets udvikling,

3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle

kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og

samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,

arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og

4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender oprettelse af nye

uddannelser og nedlæggelse af uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver

indstilling herom, hvis dette følger af § 35.

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser,

således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en

eller flere virksomheder.

Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af

skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem

skole og virksomheder.

§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en

virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev

Læs alt

indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter endvidere regler

for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs

bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt

undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som vil indlede en

erhvervsuddannelse på skole, har krav på at blive optaget til uddannelsens 1.

og 2. skoleperiode efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en

uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i

overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.

§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt

til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget,

eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre

skoler med samme uddannelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling

af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel

udskydelse af elevoptagelser i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

§ 7. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk

bestået inden optagelsen.

§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder

om den prøve, der er nævnt i § 7.

§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til

beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 5, stk. 2, til

skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 10. For elever uden uddannelsesaftale består en uddannelses 1.

skoleperiode af 20 ugers erhvervs- og uddannelsesorienterende undervisning,

hvor der gives en grundlæggende orientering og indføring i et eller flere

uddannelsesområder.

Stk. 2. For elever med uddannelsesaftale træder praktikuddannelse i stedet

for 1. skoleperiode. Øvrige skoleperioder er fælles for eleverne i den

enkelte uddannelse, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet og vedkommende faglige udvalg fastsætte, at alle

elever i en uddannelse er fritaget for 1. skoleperiode, uden at den samlede

uddannelsestid bliver tilsvarende afkortet. Elever, der er fyldt 18 år, er på

tilsvarende vilkår fritaget for 1. skoleperiode.

§ 11. En uddannelses 2. skoleperiode varer 20 uger i tidsmæssig

forlængelse af 1. skoleperiode. Den kan være delt i kortere perioder for

elever med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Øvrige skoleperioder med værkstedsundervisning varer normalt 10

uger.

Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. og 2. skoleperiode være

sammenlagt til een periode af 40 ugers varighed. Reglerne i § 10, stk. 3,

finder da ikke anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges for uddannelser med særlig kort

skoleundervisning.

Stk. 5. For elever, der har indgået uddannelsesaftale inden for handels-

og kontoruddannelserne, jf. § 5, stk. 3, kan skoleundervisning finde sted i

kortere perioder end hele uger.

§ 12. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisnings-

og forskningsministeren fastsætter varigheden af den enkelte uddannelses

skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 80 uger.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter de faglige

udvalgs bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres

struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med

særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for

dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1.

§ 14. Uddannelserne kan af Erhvervsuddannelsesrådet grupperes inden for

hovederhvervsområder, jf. § 35, stk. 2, nr. 4. Uddannelser kan være omfattet

af flere hovederhvervsområder.

§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges

tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion,

med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på

arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder

videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller

flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan

afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.

Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige

forløb.

§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg

tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en

anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på.

§ 17. For elever, der har gennemgået 1. dels skoleundervisning, og som

derefter forgæves søger praktikplads, kan der tilrettelægges

skoleundervisning, som helt eller delvis erstatter praktikuddannelsen.

§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte

erhvervsskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler,

institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser.

Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,

fraregnet indtægter, ved uddannelserne og ved de supplerende kurser, jf. §

16. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved

uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige

finanslove for større grupper af uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om

opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til

uddannelsernes udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til

ministeren om kriterier for opdelingen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige

tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra

erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig

uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisnings- og

forskningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke

skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte

erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er

godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan uanset bestemmelsen i §

19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private

midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til

de formål, der er nævnt i § l, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og

skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på

grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3. Hver uddannelse indeholder et speciale.

A. Skoleundervisningen

§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en

helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med

henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer,

herunder at

1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner,

uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og

fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,

2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og

videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger

for videregående uddannelser,

3) bidrage til elevernes personlige udvikling og

4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder

navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig

erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og

arbejdspladsforhold.

Stk. 2. 1. skoleperiode skal lægge vægt på en grundlæggende orientering og

indføring i et eller flere uddannelsesområder, herunder på, at eleven ved

afprøvning af evner og interesser får et godt grundlag for at vælge 2.

skoleperiode i uddannelsen.

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den

eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere

uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig

specialisering.

§ 24. Undervisningen i 1. skoleperiode omfatter praktisk og teoretisk

undervisning i emner fra et eller flere uddannelsesområder samt valgfag af

betydning for elevens fortsatte uddannelse.

Stk. 2. Den øvrige skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag,

specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og

områdefag 1/3 hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i

stedet for områdefag.

Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. skoleperiode

tilrettelægges sammen med den øvrige skoleundervisning efter bestemmelserne i

stk. 2, jf. § 11, stk. 3.

§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i 1. skoleperiode inden for

regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. dog § 24, stk. 3.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål,

indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene

opføres på en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte

uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.

Stk. 3. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og

specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren efter § 4, stk. 1.

Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af

undervisnings- og forskningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.

§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager

til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til

formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at

fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give

en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er

særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en

generel og specifik erhvervskompetence.

Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste

faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del

af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik

erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er

godkendt for den pågældende uddannelse.

§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der

skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for

adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag

svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på

kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til

elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en

hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

herom.

§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og

erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen

§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er

godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem

eleven og virksomheden.

§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter de faglige udvalgs

bestemmelse.

Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf

beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte.

Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og

praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal

indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver

§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder

bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført

praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få

udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i

almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4,

stk. 1.

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen

tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan,

der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren, for områdefags og

specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Det faglige

udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i

bedømmelsesplanen.

Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes

med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget.

Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at

praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

§ 34. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

erhvervsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af

følgende organisationer således:

Dansk Arbejdsgiverforening 8

Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger 1

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune i forening 1

Landsorganisationen i Danmark 8

Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd 1

Teknisk Landsforbund 1

Stk. 2. Rådet tiltrædes af 4 medlemmer, der udpeges af følgende

organisationer:

Handelsskolernes Forstander- og Inspek-

tørforening 1

Sammenslutningen af Ledere af Tekniske

Skoler 1

Handelsskolernes Lærerforening 1

Dansk Teknisk Lærerforening 1

De medlemmer, der udpeges af lærerforeningerne, skal repræsentere samtlige

lærerorganisationer inden for lovens område.

Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal

repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og

Fællesrepræsentationen - Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark. Et af de medlemmer, der udpeges af

Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.

Stk. 4. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisnings- og

forskningsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings-

og forskningsministeren udpeger efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som

tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 6. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets

møder uden stemmeret.

Stk. 7. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de

tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år.

De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 9. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand

til rådighed for Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og

forskningsministeren om:

1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:

a) Uddannelsernes struktur.

b)Uddannelsernes mål.

c)Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.

d)Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 2.

e)Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.

2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, for så

vidt der herved sker fravigelser af regler om uddannelserne i almindelighed,

der er fastsat efter indstilling af rådet, herunder udtalelse om

indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2.

3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med

forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.

4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisnings- og

Forskningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse

med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt

forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.

5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.

6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.

7) Fritagelse for 1. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3.

8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til

uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 8 og 9.

9) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og

virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2.

10) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under

hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke

uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med

lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.

11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i 1. skoleperiode, jf. §

25, stk. 1.

12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2.

13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.

14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 4.

15) Regler om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, jf. §

46.

16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder,

jf. § 47, stk. 4.

17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2,

og § 52, stk. 1.

18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.

19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.

20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om

erhvervsskoler.

21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på

erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.

22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om

erhvervsskoler.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at

1) rådgive undervisnings- og forskningsministeren i spørgsmålet om,

hvordan uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt

omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § l, stk. 2,

2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på

grundlag heraf afgive indstilling til undervisnings- og forskningsministeren

om behovet for oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlæggelse

af bestående uddannelser,

3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling

til undervisnings- og forskningsministeren om behovet for bedre koordination

af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser,

4) foretage den eventuelle gruppering i hovederhvervsområder, jf. § 14, og

5) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn,

jf. § 55, stk. 3.

Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af

unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 4. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4

og 5, stk. 3 og § 36 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer

stemmeberettigede.

Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og

kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter

rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om

uddannelsernes udgiftsbehov.

§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og

koordinationsudvalg for uddannelser inden for et eller flere

hovederhvervsområder.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade en eller flere af de

opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til

et initiativ- og koordinationsudvalg.

Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til

Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35,

stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af

grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg

tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal

faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og

arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg skal tilsammen dække alle

uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan

undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte midlertidige udvalg. Undervisnings- og

forskningsministeren kan endvidere nedsætte ad hoc-udvalg.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de

organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan stille

sekretariatsbistand til rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser

indholdet i regler om:

1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på

skoleundervisning og praktikuddannelse.

2) Uddannelsens mål.

3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.

4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.

5) Praktikuddannelsen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter reglerne i

overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan

fastsættes.

Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder

eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og

udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og

efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af

uddannelser.

Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2.

2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31 og § 46.

3) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge

under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44,

stk. 4 og 5.

4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.

5) Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid, jf. §§ 57-59.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 4 og 5 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i

praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og

3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om fritagelse for 1.

skoleperiode, jf. § 10, stk. 3, om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud

mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til

Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40

og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i

henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge

behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der

tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med

sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i

uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling

fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen.

Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne

skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende

uddannelser dækker.

Stk. 3. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens

lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant

for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes

udvalget.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører

de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for

samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes

efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov

påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale

uddannelsesudvalg, til disse udvalg.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige

forhold i praktikvirksomhederne.

Stk. 2. De faglige udvalg eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har

til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til

virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af

oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

§ 43. Praktikpladser formidles af arbejdsformidlingskontorerne, der i

videst muligt omfang skal samarbejde med skolerne herom. Det påhviler

skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af

praktikpladser.

Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt

med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at

der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en

vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige

beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbudet af praktikpladser bliver

alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.

Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som

har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3. Initiativ- og koordinationsudvalg kan i samarbejde med de faglige

udvalg koordinere disses virksomhed efter stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller

informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal

praktikpladser.

§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal

praktikpladser kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling

fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra

Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder

ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale

efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis

virksomheden er godkendt som praktiksted eller under hensyn til virksomhedens

arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i

øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for

3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder.

Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er

ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver,

der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der

sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er

ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der

indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end

i henhold til denne lov.

Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte

virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden

eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ.

Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende

betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den

pågældende virksomhed.

Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af

virksomheder gøre undtagelse fra forbudet.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der

nedsættes i henhold til § 47.

Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

§ 45. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten give

økonomisk støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.

4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra undervisnings- og

forskningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.

§ 46. Det faglige udvalgs afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som

praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil

kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler,

der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give eleven

tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs

behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende

sagsbehandlingen.

§ 47. Et fagligt udvalgs afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed

ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Formanden skal være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen

i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne

beskikkes stedfortrædere.

Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune i forening og 2 tilforordnede udpeget af henholdsvis

arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om

Ankenævnets virksomhed.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at

der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en

uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og

skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve.

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i

regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen

fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af

elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen

angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog

§§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige

tilfælde.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige

spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler

efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i

skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i

overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller

som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående

foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat

undervisning.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter

stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 51. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger

af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse

taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren, jf. § 13, stk. 2, træffe afgørelse om fritagelse for

dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse

eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved

aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er

godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser

til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra

forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå

aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en

indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 54. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsesaftalers registrering.

§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal

betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet

af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv

overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets

organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2

arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af

Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af

Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de

organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan

formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget

standpunkt.

§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive

overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-

og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter

denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som

ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at

uddannelsens mål kan nås.

§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse

har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører,

kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe

afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af

uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10

procent af den fastsatte uddannelsestid,

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende

skoleundervisning efter § 51, stk. 1,

3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter

lovgivningen herom eller

4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med

mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg

godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i

anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter

anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget

fastsat tidsrum.

§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige

udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om

afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid,

hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden

varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er

fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden,

forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine

forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at

være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned

efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af

almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som

begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51,

stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder

uddannelsesaftalen.

§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene

indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden

indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for

andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisnings- og

forskningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4

faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i

Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For

medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de

forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende

uddannelsesområde.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den

enkelte sag beslutter det modsatte.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler

om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der

er forbundet med nævnets virksomhed.

§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en

uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en

kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan

fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og

indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af

hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en

uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring,

som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der

er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende

anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler

staten.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.

2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og

udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes

anvendelse. § 68. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige

tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme

uddannelsesforsøg. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven

finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden

lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,

fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der

påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de

organer, der skal nedsættes efter denne lov.

§ 71. Følgende love ophæves:

1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts

1987.

2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150

af 18. marts 1987.

3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om

ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23.

marts 1987.

Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1,

forbliver i kraft indtil videre.

Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser,

som ændret ved lov nr. 176 af 28. marts 1988, ophæves.

§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af

erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors

forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i

videst muligt omfang er egnet til at

1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en

erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en

større flerhed af uddannelser,

2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige

arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse

af samfundet og dets udvikling,

3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle

kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og

samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,

arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og

4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og

nedlæggelse af uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling

herom, hvis dette følger af § 35.

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser,

således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i een

eller flere virksomheder.

Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af

skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem

skole og virksomheder.

§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en

virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev

indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i

almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte

uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis

dette følger af § 38.

Kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt

undervisningspligten efter folkeskoleloven, og som opfylder betingelserne i

§§ 6-8.

§ 6. Adgang til at indlede en erhvervsuddannelse på skole har alle, der

har gennemført et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus, jf. § 13.

Betingelsen gælder dog ikke for adgang til de uddannelser, der er nævnt i §

14, stk. 2.

Stk. 2. Ansøgere, der har adgang til at indlede en erhvervsuddannelse på

skole, har tillige krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter

eget valg, jf. dog § 12. § 7. Adgang til at indlede en erhvervsuddannelse i

en virksomhed har alle, der har indgået en uddannelsesaftale med en

virksomhed.

Stk. 2. Den, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, jf.

stk. 1, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i

overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.

§ 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om andre adgangsveje til

skoleundervisningen end gennemførelse af et erhvervs- og

uddannelsesorienterende kursus. Reglerne fastsættes efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, og vedkommende faglige udvalg, jf. § 38,

stk. 7.

§ 9. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt

til at optage alle ansøgere, der efter §§ 6 - 8 har krav på at blive optaget,

eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre

skoler med samme uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem

skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne

mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af

elevoptagelser i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

§ 10. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk

bestået inden optagelsen.

§ 11. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder om

den prøve, der er nævnt i § 10.

§ 12. Undervisningsministeren kan under hensyn til

beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 6, stk. 2, og § 8

til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

§ 13. Skolerne kan tilrettelægge erhvervs- og uddannelsesorienterende

kurser med henblik på adgang til uddannelserne. Enhver, der har opfyldt

undervisningspligten efter folkeskoleloven, har adgang til et erhvervs- og

uddannelsesorienterende kursus.

Stk. 2. Kurserne har en varighed, der svarer til 20 undervisningsuger. Ved

kurserne skal der lægges vægt på en grundlæggende orientering og indføring i

flere uddannelsesområder, herunder på, at eleven ved afprøvning af evner og

interesser får et godt grundlag for at vælge uddannelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2, og i § 9 gælder også for disse

kurser.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om kurserne og om optagelse på kurserne.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 14. Uddannelserne består af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder

både praktik og skoleundervisning. 1. del har en varighed på 1-11/2 år, heraf

20 ugers skoleundervisning.

Stk. 2. Inden for handels- og kontoruddannelserne kan 1. del også bestå af

40 ugers skoleundervisning uden praktik, og handels- og kontoruddannelserne

kan fortsat for elever, der har indgået uddannelsesaftale, jf. § 7,

tilrettelægges således, at skoleundervisning finder sted i kortere perioder

end hele uger.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter de faglige udvalgs bestemmelse,

jf. § 4, stk. 2, for uddannelser med særlig kort skoleundervisning fravige

bestemmelsen i stk. 1 om opdeling af uddannelserne i en 1. del og en 2. del.

Stk. 4. Elever, der har gennemført et erhvervs- og uddannelsesorienterende

kursus, har ret til at få 1. dels praktikuddannelsen afkortet med 20 uger.

Stk. 5. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år.

Undervisningsministeren fastsætter varigheden af den enkelte uddannelses

skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 60 uger.

Stk. 6. Skoleophold under 2.del med værkstedsundervisning varer normalt 10

uger.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs

bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur,

herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med særlige uddannelses-

eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen,

jf. § 4, stk. 1.

§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges

tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion,

med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på

arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder

videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller

flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan

afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.

Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige

forløb.

§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg

tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en

anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på.

§ 17. For elever, der har gennemgået 1.dels skoleundervisning, og som

derefter forgæves søger praktikplads, kan der tilrettelægges

skoleundervisning, som helt eller delvis erstatter praktikuddannelsen.

§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte

erhvervsskoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler,

institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser.

Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,

fraregnet indtægter, ved uddannelserne, ved de orienterende kurser, jf. § 13,

og ved de supplerende kurser, jf. § 16. Tilskuddet til undervisningsudgifter

bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt

tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af

uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren træffer beslutning om opdelingen af

uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til uddannelsernes

udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om

kriterier for opdelingen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for

uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er

vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på een eller flere

skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af

reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til

reglerne.

Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte

erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er

godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

§ 20. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige

tilfælde bestemme, at udgifterne delvis afholdes af private midler.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til

de formål, der er nævnt i § l, stk. 2, og således at praktikuddannelsen og

skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på

grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3. Hver uddannelse indeholder et speciale.

A. Skoleundervisningen

§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en

helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med

henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer,

herunder at

1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner,

uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og

fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,

2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og

videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger

for videregående uddannelser,

3) bidrage til elevernes personlige udvikling og

4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder

navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig

erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og

arbejdspladsforhold.

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at det

eller de første skoleophold omfatter emner, der er fælles for flere

uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig

specialisering.

§ 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og

valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og områdefag 1/3

hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i stedet for

områdefag.

§ 25. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold,

vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene opføres på

en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte uddannelses

grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.

Stk. 2. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og

specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisningsministeren

efter § 4, stk. 1.

Stk. 3. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af

undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.

§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager

til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til

formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at

fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give

en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er

særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en

generel og specifik erhvervskompetence.

Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste

faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del

af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik

erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er

godkendt for den pågældende uddannelse.

§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der

skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for

adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag

svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på

kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til

elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en

hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og

erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen

§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er

godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem

eleven og virksomheden.

§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der

fastsættes af undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf

beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte.

Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og

praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal

indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver

§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder

bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført

praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få

udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og

regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen

tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan,

der fastsættes af undervisningsministeren, for områdefags og specialefags

vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes

med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget.

Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at

praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

§ 34. Undervisningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd og

udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende organisationer

således:

Dansk Arbejdsgiverforening 8

Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger 1

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune i forening 1

Landsorganisationen i Danmark 8

Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd 1

Teknisk Landsforbund 1

Stk. 2. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal

repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og

Fællesrepræsentationen - Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark. Et af de medlemmer, der udpeges af

Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.

Stk. 3. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 4. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisningsministeren

udpeger hver en tilforordnet til rådet. Rådet tilforordnes herudover 2

repræsentanter udpeget af skoledernes og 2 repræsentanter udpeget af lærernes

organisationer. Undervisningsministeren udpeger efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som

tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 5. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets

møder uden stemmeret.

Stk. 6. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de

tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede

særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed

for Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til

undervisningsministeren om:

1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:

a) Uddannelsernes struktur.

b)Uddannelsernes mål.

c)Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.

d)Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 14, stk. 8.

e)Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.

2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, for så

vidt der herved sker fravigelser af regler om uddannelserne i almindelighed,

der er fastsat efter indstilling af rådet, herunder udtalelse om

indstillinger fra ad hoc udvalg, jf. § 37, stk. 2.

3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med

forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.

4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisningsministeriets

puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye

uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde,

jf. § 66.

5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 67.

6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.

7) Etablering af andre adgangsveje og regler herom, jf. § 8.

8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til

uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 11 og 12.

9) Regler om erhvervs- og uddannelsesorienterende kurser, jf. § 13, stk.

4.

10) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og

virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2.

11) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under

hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke

uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med

lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.

12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 1.

13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.

14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.

15) Regler om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, jf. §

45.

16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder,

jf. § 46, stk. 4.

17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 47, stk. 6, § 49, stk. 2,

og § 51, stk. 1.

18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 63, stk. 4.

19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.

20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om

erhvervsskoler.

21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på

erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.

22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om

erhvervsskoler.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at

1) rådgive undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan

uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt omfang er

egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § l, stk. 2,

2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på

grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for

oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlæggelse af bestående

uddannelser,

3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling

til undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af

uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser og

4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn,

jf. § 54, stk. 3.

Stk. 3. Rådet rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget

initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets

opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven.

§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og

koordinationsudvalg for uddannelser inden for eet eller flere

hovederhvervsområder.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade een eller flere af de

opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til

et initiativ- og koordinationsudvalg.

Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til

Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35,

stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af

grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg

tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal

faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og

arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg skal tilsammen dække alle

uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan

undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

nedsætte midlertidige udvalg. Undervisningsministeren kan endvidere nedsætte

ad hoc udvalg.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de

organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til

rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc udvalg.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser

indholdet i regler om:

1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på

skoleundervisning og praktikuddannelse.

2) Uddannelsens mål.

3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.

4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.

5) Praktikuddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med

udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder

eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og

udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og

efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af

uddannelser.

Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 1.

2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31 og § 45.

3) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 51, stk. 2.

4) Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid, jf. §§ 56-58.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 3 og 4 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i

praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og

3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 62.

Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om andre adgangsveje, jf. §

8, og om supplerende kurser, jf. § 16.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til

Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§

40-41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i

henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge

behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter eet eller flere lokale uddannelsesudvalg, der

tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med

sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i

uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling

fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen.

Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne

skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende

uddannelser dækker.

Stk. 3. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens

lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant

for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes

udvalget.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører

de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for

samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes

efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov

påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale

uddannelsesudvalg, til disse udvalg.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige

forhold i praktikvirksomhederne.

Stk. 2. De faglige udvalg eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har

til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til

virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af

oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

§ 43. Praktikpladser formidles af arbejdsformidlingskontorerne, der i

videst muligt omfang skal samarbejde med skolerne herom.

Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt

med virksomheder virke for, at der tilvejebringes det nødvendige antal

praktikpladser.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller

informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal

praktikpladser.

§ 44. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten give

økonomisk støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.

4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra

undervisningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.

§ 45. Det faglige udvalgs afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som

praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil

kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler,

der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give eleven

tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs behandling af

godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

§ 46. Et fagligt udvalgs afgørelse i henhold til § 45 om, at en virksomhed

ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal

være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen

i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne

beskikkes stedfortrædere.

Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune i forening, og 2 tilforordnede udpeget af

henholdsvis arbejdsministeren og undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om Ankenævnets

virksomhed.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 47. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at

der mellem eleven og een eller flere virksomheder er indgået en

uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og

skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve, bortset fra den del af

skoleundervisningens 1. del, der måtte ligge før 1. praktikophold.

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i

regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen

fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af

elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen

angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog

§§ 56-58 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige

tilfælde.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende

elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4

giver anledning til.

§ 48. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i

skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i

overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved

indkaldelse af elever til skole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til

ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.

§ 49. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller

som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående

foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat

undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om

behandlingen af sager herom.

§ 50. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger

af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse

taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. §

l4, stk. 8, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen

for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har

særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 51. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved

aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er

godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser

til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 52. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra

forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå

aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en

indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 53. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsesaftalers registrering.

§ 54. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal

betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet

af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv

overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets

organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2

arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af

Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af

Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de

organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan

formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget

standpunkt.

§ 55. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive

overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-

og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter

denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som

ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at

uddannelsens mål kan nås.

§ 56. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse

har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører,

kan det faglige udvalg, i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere,

træffe afgørelse om afkortning af den efter § l4 fastsatte uddannelsestid.

§ 57. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af

uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10

procent af den fastsatte uddannelsestid,

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende

skoleundervisning efter § 50, stk. 1,

3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter

lovgivningen herom eller

4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med

mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg

godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i

anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter

anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget

fastsat tidsrum.

§ 58. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 56 og 57, kan det faglige

udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om

afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

§ 59. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid,

hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden

varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 57, stk. 1, er

fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden,

forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 60. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine

forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at

være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned

efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af

almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som

begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 50,

stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 61. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 49, bortfalder

uddannelsesaftalen.

§ 62. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene

indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden

indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 63.

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for

andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 64.

§ 63. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af

en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes

efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes

for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de

forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende

uddannelsesområde.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den

enkelte sag beslutter det modsatte.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om

Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er

forbundet med nævnets virksomhed.

§ 64. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en

uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en

kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan

fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og

indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af

hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 65. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en

uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring,

som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der

er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende

anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler

staten.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 66. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.

2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og

udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes

anvendelse. § 67. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre

undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

§ 68. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager

over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 69. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren

fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er

truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal

kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse

på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens

ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,

fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der

påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de

organer, der skal nedsættes efter denne lov.

§ 71. Følgende love ophæves:

1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts

1987.

2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150

af 18. marts 1987.

3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.

Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1,

forbliver i kraft indtil videre.

Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser

ophæves.

§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag

til lov om erhvervsuddannelser, der blev fremsat den 2. marts 1988 (L 228),

jf. Folketingets forhandlinger sp. 7730-7732. Efter 1. behandlingen i

Folketinget blev lovforslaget henvist til Uddannelsesudvalget, se

Folketingets forhandlinger sp. 8486-8511. Som følge af valgets udskrivelse

blev lovforslaget imidlertid ikke færdigbehandlet i udvalget.

Der er foretaget enkelte ændringer i forhold til det tidligere forslag.

Udover nogle mindre justeringer, bl.a. ved begrænsning af

Erhvervsuddannelsesrådets medlemstal, indføjelse af en bestemmelse om

sekretariatsbistand for initiativ- og koordinationsudvalgene og en

præcisering af sammensætningen af de lokale uddannelsesudvalg, er den

foreslåede bestemmelse om opdelingen af uddannelserne i en 1. del og en 2.

del gjort mere fleksibel af hensyn til uddannelsernes forskellige struktur.

Håndværksrådet har således peget på, at der inden for håndværket er en række

praksisorienterede fag, hvor teoriindholdet i den nuværende

lærlingeuddannelse er meget beskedent. Disse fag bygger på en meget

specialiseret fagteknisk viden, der kræver en langvarig håndværksmæssig

oplæring. Den samlede skoleuddannelse inden for disse fag ligger typisk på

12-25 uger.

I forbindelse med genfremsættelsen er ikrafttrædelsesdatoen ændret til den

1. januar 1991.

Oplysningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser er suppleret i

forhold til det tidligere fremsatte lovforslag, idet der er anført

besparelser til uddannelsesstøtte m.v.

Lovforslaget og det samtidigt fremsatte lovforslag om erhvervsskolerne

fremkommer som svar på flere års kritik af de nuværende

erhvervsuddannelsesordninger og som resultat af de sidste 15 års brydninger

mellem mesterlæren og efg-systemet.

Med disse lovforslag lægges der op til en række væsentlige fornyelser på

erhvervsuddannelsesområdet. De væsentligste forslag til fornyelser kan

sammenfattes i følgende hovedpunkter:

a. Lærlinge- og efg-uddannelserne samt de grundlæggende

teknikeruddannelser samles under et fælles regelsæt,

Erhvervsuddannelsesloven, som er bygget op om det væsentlige fællestræk ved

disse ungdomsuddannelser: at de er vekseluddannelser, dvs. foregår i

vekselvirken mellem skoleophold og praktikophold på grundlag af en

uddannelsesaftale. Regelsættet kan rumme alle erhvervsrettede

vekseluddannelser, der bygger på 9. klassetrin.

b. Det samlede udbud af erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser

vil give differentierede, attraktive tilbud til alle unge og fremme,

at flest muligt gennemfører den valgte uddannelse.

c. Adgangsbegrænsningen ophæves, ligesom elev og læremester får

frit skolevalg.

Eleven kan enten begynde uddannelsen på skole eller i en virksomhed på

grundlag af en uddannelsesaftale. Uanset dette valg er en uddannelses

varighed og indhold det samme.

d. Der vil være flere adgangsveje til den enkelte uddannelse: 1)

gennemførelse af et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus, 2) indgåelse

af uddannelsesaftale. Desuden kan der fastlægges regler om direkte adgang og

meritoverførsel for særlige elevgrupper - især voksne - med relevant

beskæftigelses- eller uddannelsesbaggrund.

Alle elever kan vælge at indlede uddannelsen med 1 års skoleundervisning

(20 ugers orienteringskursus og 20 ugers 1.del), som modsvarer et basisår som

det nuværende. De unge vil gennem det 1. halvårs erhvervs- og

uddannelsesorienterende kursus få en grundlæggende orientering om og

indføring i forskellige uddannelsesområder, der giver dem et godt grundlag

for at vælge uddannelse. Det 2. halvår skal ligeledes søges tilrettelagt med

en sådan almen og erhvervsfaglig bredde, at de unge undgår at specialisere

sig for tidligt inden for den valgte uddannelse. Endelig vil der - hvis de

unge trods dette har behov for at skifte uddannelse - blive tilrettelagt

supplerende kurser med henblik på deres overgang til en anden uddannelse.

Regler om andre adgangsveje fastlægges efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, og konkret beslutning for et uddannelsesområde sker

efter indstilling fra det faglige udvalg. Nogle udvalg kan fx ønske at gøre

gennemførelse af relevant beskæftigelse af en vis varighed til en ekstra

adgangsvej, mens andre udvalg kan ønske at åbne for direkte adgang til 1. del

fra folkeskolens 9. klasse og til gengæld styrke 2. dels uddannelsen.

For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er det orienterende

kursus ikke en adgangsbetingelse.

e. Uddannelsernes grundstruktur bygger på

vekseluddannelsesprincippet, ligesom lærlinge- og efg- 2.dels uddannelsernes:

dvs. relativt korte skoleophold vekslende med praktikophold i en virksomhed.

Uddannelserne består således af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder

såvel praktik som skoleundervisning.

1. dels uddannelsen har en varighed på 1-11/2 år.

1. dels praktikuddannelse skal være omfattet af uddannelsesaftalen mellem

elev og virksomhed og kan helt eller delvis gennemføres før 1. skoleophold.

Varigheden vil normalt være 1/2-1 år.

1. dels skoleundervisning kan gennemføres uden (før) uddannelsesaftale og

har en varighed af 20 uger (et halvt skoleår). Inden for handels- og

kontoruddannelserne kan 1. dels skoleundervisning også have en varighed af 40

uger. Og handels- og kontoruddannelserne kan fortsat tilrettelægges således,

at de nuværende lærlingeuddannelser inden for handels- og kontorområdet,

herunder kursus til handelsmedhjælpereksamen, kan fortsættes efter de

hidtidige principper.

Lovforslagets bestemmelse om opdeling af uddannelserne i en 1. del og en

2. del kan fraviges for uddannelser med særlig kort skoleundervisning.

Den nærmere struktur (vekslen mellem skole og praktik) fastlægges både på

1. og 2. del af de faglige udvalg. På uddannelser med tilstrækkelig stor

tilgang kan de faglige udvalg bestemme, at skoleundervisningen på 1. del

struktureres forskelligt for elever med og uden uddannelsesaftale, når blot

der ikke gøres forskel i omfanget og målene for den undervisning, som

eleverne modtager.

f. Praktikuddannelsen i virksomheden skal både indeholde

erhvervsfaglig træning og uddybe, understøtte og supplere den teoretiske og

praktiske skoleundervisning.

g. Uddannelsernes skoledele sammensættes af grundfag, der

bidrager til at give uddannelserne faglig bredde, områdefag, der er

specifikke for den enkelte uddannelse, specialefag, der bygger på

uddannelsens grundfag og områdefag, og som er særlige for en del af en

uddannelse, samt valgfag, herunder fag, der er af betydning for

videreuddannelse, og fag, der modsvarer særlige kvalifikationsbehov i skolens

lokalområde.

Det forudsættes, at grundfag, områdefag og specialefag sammensættes

således, at flertallet af de nuværende enkeltuddannelser herefter fremtræder

som specialer inden for et stærkt reduceret antal enkeltstående

grunduddannelser.

I alle fagene forudsættes der at ske en integration af de almene og

erhvervsfaglige emner.

h. Indholdet af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag, fagenes vægt

og deres fordeling i den samlede uddannelse skal tilgodese, at uddannelserne

er ungdomsuddannelser, der skal fremme elevernes personlige udvikling,

og at de er rettet mod både beskæftigelse og fortsat uddannelse.

Strukturreformen forudsættes udgiftsneutral målt i udgifter pr.

færdiguddannet elev. De elevuger, der spares ved at afskaffe

dobbeltuddannelse og indføre flere adgangsveje, kan anvendes til styrkelse

af 2. del samt til etablering af forsøgs- og omstillingspuljer til fremme

af uddannelsernes fornyelse.

Uddannelserne tilrettelægges i hele deres forløb efter pædagogiske

principper, der skønnes bedre egnet til at fastholde de unges

motivation.

Samtidig lægges der vægt på at understøtte de erhvervsfaglige uddannelsers

rolle som hovedvejen til vigtige korte og mellemlange videregående

uddannelser, som bygger på erhvervsuddannelse og erhvervserfaring.

De under a-h omtalte nydannelser - som angår uddannelsernes

regelgrundlag, adgangsveje, struktur og indhold - forudsættes at

bidrage til et øget beredskab for omstilling og fornyelse af

erhvervsuddannelserne og til, at disse i fornødent omfang bibringer alle

elever både generelle og specielle kvalifikationer, herunder øget

fleksibilitet og mobilitet i forhold til ændrede kvalifikationskrav.

Et andet bidrag til sikring af en tilstrækkelig og hurtig fornyelse af

uddannelserne skal komme gennem en række forslag til fremme af en bedre

styring af erhvervsuddannelserne i sammenhæng med de foreslåede nye rammer

for uddannelsernes struktur og indhold m.v.:

i. De rådgivende organers antal reduceres, deres virksomhed omdefineres og

koncentreres, og deres indflydelse styrkes. Sagsgangene saneres, og der

indføres nye frihedsgrader for initiativtagere til fornyelse gennem

udfyldelse af overordnede rammer. Erhvervsuddannelsesrådet får adgang til

selv at etablere tværgående initiativ- og koordinationsudvalg, der skal virke

for fornyelse inden for eet eller flere hovederhvervsområder.

j. Den centrale styring i Undervisningsministeriet koncentreres om

godkendelse af nye uddannelser og fastsættelse af regler om uddannelserne

i almindelighed i samarbejde med Erhvervsuddannelsesrådet. Endvidere

sikres Undervisningsministeriet mulighed for at gennemføre en overordnet

økonomisk styring efter Folketingets bestemmelse, bl.a. gennem fastlæggelse

af skoleundervisningens maksimale varighed på de enkelte uddannelser.

Inden for de generelle regler og økonomiske begrænsninger fastlægges mål

og rammer for de enkelte uddannelser efter de faglige udvalgs bestemmelse.

k. Skolerne tilføres øget kompetence til at fastsætte undervisningens

nærmere indhold og omsætte det lokale arbejdsmarkeds behov til

undervisningstilbud. Det er et led i decentraliseringen, at den enkelte skole

får frihed til som hovedregel selv at afgøre, hvilke godkendte

uddannelser den vil udbyde. Skolerne sikres mulighed for en effektiv

og økonomisk ansvarlig tilrettelæggelse af deres virksomhed ved denne

decentralisering, kombineret med bloktilskud efter faste takster pr. elev.

l. Decentraliseringen giver nye muligheder for og stiller nye krav til

erhvervsskolerne. Lovforslaget om erhvervsuddannelser suppleres derfor af

forslaget til lov om erhvervsskoler, hvormed der søges tilvejebragt de

fornødne forudsætninger for decentraliseringen for så vidt angår de

almindelige rammer for skolernes virksomhed, herunder en modernisering af

lovgivningens bestemmelser om skolernes retlige og økonomiske

organisering, ledelsesmæssige forhold og generelle

tilskudsbetingelser.

Til disse fornyelser føjer sig endelig en række forslag til forbedring,

herunder forenkling af reglerne om elevernes retlige og økonomiske stilling:

m. Ved ansættelser i uddannelsesmæssigt øjemed skal der - i princippet

svarende til efg-ordningen - indgås en uddannelsesaftale i

overensstemmelse med reglerne i lovforslaget. Men lærlingelovens forbud mod

beskæftigelse af unge uden lærekontrakt videreføres ikke.

n. Den retlige regulering af retsforholdet mellem aftalens parter

fastlægges i hovedsagen i loven, svarende til lærlingelovens principper, men

i en forenklet form.

o. Alle elever med uddannelsesaftale får - svarende til efg-ordningen -

krav på løn under hele den del af uddannelsen, som aftalen omfatter.

Med denne brede vifte af fornyelsesforslag - tilligemed en lang række

yderligere forslag og enkeltheder, hvorom der henvises til lovforslagenes

tekst og de specielle bemærkninger - er det tilsigtet på en afbalanceret måde

at imødekomme den kritik og de løsningsforslag, der har været fremsat bl.a.

om erhvervsuddannelsernes manglende evne til at tiltrække og fastholde

uddannelsessøgende med meget forskelligartede forudsætninger og ønsker om

uddannelse og livsbane, om uddannelsernes utilstrækkelige og

forsinkede tilpasning til ændrede kvalifikationskrav, om det splittede

systems uoverskuelighed for elever og erhvervsliv, om splittelsens

økonomiske og administrative ulemper og om svagheder i

erhvervsuddannelsernes indholdsmæssige og økonomiske styring gennem central

detailregulering.

2. Baggrunden for lovforslaget

Med henblik på at overveje og fremsætte forslag til en revision af

erhvervsuddannelserne nedsatte undervisningsministeren i maj 1986 et

udvalg vedrørende revision af de grundlæggende erhvervsuddannelser

(Nordskov Nielsen-udvalget).

Af udvalgets kommissorium fremgik bl.a. følgende:

"Det må gøres lettere at etablere nye tidssvarende uddannelser, og

bestående uddannelser skal kunne vedligeholdes og fornyes i tide.

Uddannelsernes indhold og struktur skal gøre det muligt at tilpasse de

enkelte uddannelsers omfang og geografiske placering mere smidigt.

Der skal være plads til almene fag og tilbud, der sikrer eleverne mulighed

for fortsat uddannelse. Undervisningen skal tage hensyn til elevernes

forskellige behov og ønsker.

Der må sikres alle interesserede unge relevante uddannelsestilbud i et

gennemskueligt system, der sikrer eleverne overblik over, hvilke

kvalifikationer de kan erhverve, og hvad de kan føre til.

Uddannelsessystemet bør udformes som et enhedsorienteret system, der kan

afløse lærlingeuddannelsessystemet og den nuværende efg-ordning samt

eventuelt også de grundlæggende teknikeruddannelser og andre grundlæggende

erhvervsuddannelser.

Det påhviler udvalget at overveje gennemførelse af en uddannelsesstruktur

med forholdsvis brede uddannelser, der på den ene side åbner mulighed for

afstigning med erhvervskompetence efter et vist forløb, og på den anden side

åbner mulighed for uddannelsens fortsættelse eller genoptagelse i forskellige

videregående trin, herunder eventuelt i forbindelse med nærmere

specialisering.

Der skal derfor være sammenhæng mellem grunduddannelserne og andre

uddannelser, herunder teknikeruddannelserne og videre- og

efteruddannelsessystemet.

Der bør lægges afgørende vægt på, at uddannelsessystemet, navnlig med

hensyn til uddannelsernes indhold og struktur, løbende kan tilpasses

variationer i uddannelsesbehov."

I efteråret 1985 havde undervisningsministeren endvidere bedt

konsulentfirmaet P.A. International Consultants A/S om at gennemføre en

analyse af erhvervsskolernes styring. Konsulentfirmaet skulle fremlægge

forslag til forbedringer, der kunne

- sikre tilstrækkelig omfattende og hurtig fornyelse af uddannelserne

- sikre de enkelte skoler mulighed for effektiv og økonomisk ansvarlig

tilrettelæggelse af virksomheden

- sikre Undervisningsministeriet mulighed for at gennemføre en overordnet

økonomisk styring, som også gav mulighed for hurtig omstilling og

omprioritering.

Konsulentfirmaets styringsanalyse, der blev afgivet i december 1986, er

indgået i udvalgets og Undervisningsministeriets overvejelser.

Styringsanalysen indgår endvidere i overvejelserne bag lovforslaget om

erhvervsskoler, der fremsættes samtidig hermed.

Udvalget afgav i juni 1987 betænkning 1112/1987, som der nærmere henvises

til. Betænkningen blev afgivet af et enigt udvalg, idet der dog om enkelte

hovedspørgsmål, bl.a. spørgsmålet om indgangsvejene til uddannelsen, og nogle

få enkeltspørgsmål, er tale om en delt indstilling. Nogle af hovedpunkterne i

betænkningen og i det lovudkast, der er indeholdt i betænkningen, er

følgende:

Erhvervsuddannelserne skal gennem regler om styring, adgang, struktur,

indhold, meritoverførsel m.v. tilrettelægges som et samordnet system,

der fremtræder med en rimelig overskuelighed og derved adskiller sig fra den

nuværende ordning (lærlingeuddannelser, erhvervsfaglige grunduddannelser

(efg-uddannelser), grundlæggende teknikeruddannelser, grundlæggende

eksamensuddannelser på handels- og kontorområdet og en række andre specielle

grunduddannelser inden for Undervisningsministeriets område).

Der skal være adgang til uddannelserne for alle, der har opfyldt

deres undervisningspligt efter folkeskoleloven. Uddannelserne skal sikre, at

alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og

for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, herunder at

restgruppen blandt unge mindskes. Og uddannelserne skal som typiske

ungdomsuddannelser give unge en uddannelse, der også bidrager til deres

forståelse af samfundet og til deres personlige udvikling.

Uddannelserne, der i almindelighed tilrettelægges som uddannelser, der

veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, skal

tilrettelægges med en betydelig bredde i arbejdsområde og funktion med

henblik på at kunne modsvare skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet

og danne grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Der foreslås en forenkling og harmonisering af de nugældende regler om

rådgivende organer m.v., herunder indførelse af det princip, at der

som hovedregel kun skal medvirke eet niveau i den enkelte rådgivningsproces.

Forslaget tilsigter tillige at give større garantier, end tilfældet er efter

den nuværende ordning, for fornyelse og koordination af de enkelte

uddannelser.

Forslaget indebærer nærmere en begrænsning af Erhvervsuddannelsesrådets

opgaver, en nedlæggelse af erhvervsuddannelsesudvalgene, en oprettelse af

særlige initiativ- og koordinationsudvalg, en styrkelse af de faglige udvalg

og en decentralisering til det lokale niveau, dvs. skole og lokalt

arbejdsmarked repræsenteret ved skolens bestyrelse og lokale

uddannelsesudvalg. Om Erhvervsuddannelsesrådet gælder det, at rådet i mindst

muligt omfang skal beskæftige sig med enkeltopgaver, men derimod med generel

regelfastsættelse og med principielle og væsentlige spørgsmål. Rådet skulle

herved få bedre tid og ressourcer til - også på eget initiativ - at

beskæftige sig med centrale uddannelsespolitiske spørgsmål.

3. Lovforslaget som led i Undervisningsministeriets reform af

uddannelserne

Lovforslaget følger på de fleste punkter udvalgets lovudkast.

Lovforslagets formålsbestemmelse om et samordnet uddannelsessystem,

sikring af erhvervsuddannelser for alle unge, der ønsker det, og

uddannelsernes tilrettelæggelse som ungdomsuddannelser følger udvalgets

udkast. Det er en overordnet målsætning, at erhvervsuddannelserne sammen med

de øvrige ungdomsuddannelser indeholder attraktive tilbud for alle unge,

herunder også for unge med handicap, og tilrettelægges, så flest muligt af de

unge gennemfører den valgte uddannelse. Lovforslaget omfatter

erhvervsuddannelser svarende til de nuværende lærlingeuddannelser,

efg-uddannelser og grundlæggende teknikeruddannelser. Systemet kan rumme

alle erhvervsrettede vekseluddannelser, der bygger på 9. klassetrin.

Lovforslaget fastslår erhvervsuddannelserne som overvejende

vekseluddannelser, uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og

praktikuddannelse. En uddannelse kan efter forslaget af den enkelte elev

indledes enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en

uddannelsesaftale. Det fremhæves i forslaget, at der er tale om eenstrengede

uddannelser, der er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev er

begyndt på den pågældende uddannelse på skole eller i en virksomhed.

Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har via

2 forskellige veje adgang til erhvervsuddannelserne. Forslaget indfører som

hovedregel fri adgang til at begynde på skole på netop den

erhvervsuddannelse, vedkommende unge ønsker. Alene beskæftigelseshensyn skal

efter lovforslaget kunne danne baggrund for at begrænse adgangen til

skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

Der foreslås 2 ligeværdige adgangsveje til uddannelserne, således

at en elev enten kan begynde sin uddannelse på skole på grundlag af et

gennemført erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus eller begynde

uddannelsen i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Andre

adgangsveje vil senere kunne tilføjes efter indstilling fra de rådgivende

organer. Inden for handels- og kontoruddannelserne kan eleverne begynde på

uddannelserne på skole uden et forudgående orienteringskursus.

Forslaget om parallelle adgangsveje, men fælles uddannelse afviger fra

udvalgsflertallets forslag, som går ud på at indlede en erhvervsuddannelse

med en af to alternative basisuddannelser: enten basisundervisning på skole

af 40 ugers varighed eller et praktikophold i en virksomhed i henhold til en

uddannelsesaftale og basisundervisning på skole af en varighed svarende til

mindst 20 uger.

Forudsat at de sidste 20 uger af basisundervisningen på 40 uger på skole

er identiske med de 20 uger på skole ifølge det sidstnævnte alternativ,

svarer dette nøje til lovforslagets fælles 1. del. Ved at udskille

adgangsvejen fra selve uddannelsen opnås en enklere og mere overskuelig

struktur i det samlede erhvervsuddannelsessystem.

Efter lovforslaget godkender undervisningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet et katalog over grundfag, hvoraf et relevant

udsnit vil indgå med betydelig vægt i enhver erhvervsuddannelse. Det er de

faglige udvalg, der vælger den enkelte uddannelses grundfag inden for de

godkendte fag.

Lovforslaget indebærer som udvalgets lovudkast en koncentration af

Erhvervsuddannelsesrådets arbejde om generelle, tværgående opgaver.

Ifølge lovforslaget kan Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte initiativ- og

koordinationsudvalg, som rådet kan overlade een eller flere af sine opgaver

til, specielt med henblik på fornyelse og koordination af uddannelser, jf.

bemærkningerne til § 36.

Lovforslaget er i det hele udtryk for større fagligt selvstyre for

arbejdsmarkedets parter, for så vidt angår moderniseringen af uddannelsernes

faglige mål og indhold, og følger hermed udvalgets forslag. Det faglige

selvstyre er suppleret med større åbenhed over for initiativer fra skoler,

virksomheder m.fl., som kan bidrage til at sikre en tilstrækkelig omfattende

og hurtig fornyelse af uddannelserne.

Undervisningsministeren godkender nye uddannelser, eventuelt efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Men den hidtidige centrale

detailstyring af uddannelserne foreslås afløst af mål- og rammestyring, som

suppleres med lokal faglig rådgivning samt central pædagogisk

vejledning og tilsyn. Efter lovforslaget fastsætter

undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler

om uddannelserne i almindelighed i een eller flere

hovedbekendtgørelser og regler alene om rammerne for de enkelte

uddannelser, herunder skoleundervisningens længde, i form af

uddannelsesbekendtgørelser. Disse regler fastsættes på grundlag af,

hvad de faglige udvalg - inden for de generelle regler - træffer bestemmelse

om med hensyn til den enkelte uddannelses varighed, struktur, uddannelsesmål,

praktikuddannelser og bedømmelse m.v. af elever.

Undervisningsministeriets styring begrænses tilsvarende til en overordnet

uddannelsespolitisk styring, og der foreslås indført overvejende lovbundet

finansiering af uddannelserne, hvor den frie adgang for eleverne

kombineres med faste tilskud pr. årselev til skolerne.

Undervisningsministeren får dog - ved anvendelse af de rådighedsbeløb, der

i lovforslaget forudsættes afsat til forsøgs- og omstillingspuljer -

mulighed for efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet at yde

supplerende tilskud til forsøg og til nye uddannelser i en indkøringsperiode.

Forsøgs- og omstillingspuljerne vil herved kunne tilgodese en hurtig

omstilling og omprioritering og vil således være et middel i ministeriets

uddannelsespolitiske styring med henblik på at fremme områder, hvor der

skønnes at være et udækket behov for uddannelse.

Forslaget giver skolerne større frihed og ansvar. Undervisningen finder

normalt sted på erhvervsskolerne, og skolerne får ansvaret for at fastlægge

deres uddannelsesprofil. Forslaget indeholder derfor ikke regler om skolernes

kapacitet. Det beror således på skolernes eget initiativ, hvilke af de

godkendte uddannelser de ønsker at udbyde, og hvordan den enkelte uddannelse

nærmere skal tilrettelægges inden for uddannelsesbekendtgørelsens rammer.

Skolens bestyrelse og de dertil knyttede uddannelsesudvalg får derved

mulighed for at tilrettelægge et mere dynamisk samspil mellem lokale

virksomheder og skolens ressourcer (lærere, udstyr m.m.).

Der henvises om disse - og andre spørgsmål vedrørende skolerne - til

lovforslaget om erhvervsskoler. Mens lovforslaget om erhvervsuddannelser er

en ren uddannelseslov for disse uddannelser, er det tanken, at lov om

erhvervsskoler skal være en institutionslov for erhvervsskolerne, der

også har andre uddannelser. Denne lov skal omfatte skolernes samlede

organisering og finansiering.

4. Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets økonomiske konsekvenser afhænger af, hvordan bestemmelserne

om rammerne for uddannelserne udfyldes, og af de unges uddannelsesmæssige

adfærd.

Sammenhængen mellem uddannelsernes udformning og de økonomiske

konsekvenser afhænger især af varigheden af de enkelte uddannelsers skoledele

og af enhedsomkostningernes størrelse, udtrykt i henholdsvis antal uger pr.

elev og pris pr. elevuge.

De unges uddannelsesmæssige adfærd har betydning, især hvad angår den

samlede tilgang til uddannelserne, de unges valg blandt uddannelser af

forskellig varighed, de unges og virksomhedernes valg af adgangsveje samt

elevernes gennemførelsesfrekvens.

Det er regeringens forudsætning, at erhvervsuddannelsesreformen er

udgiftsneutral ud fra en ligevægtsbetragtning, hvor elevtilgang og

gennemførelsesfrekvens holdes uændret. Der forudsættes således en

fastfrysning af erhvervsuddannelsernes nuværende udgiftsniveau, målt i

udgifter pr. færdiguddannet elev.

I det omfang reformen, som det er tilsigtet, tiltrækker flere unge og

mindsker frafaldet, vil udgifterne til erhvervsuddannelserne derimod blive

tilsvarende forøget. Denne forøgelse vil dog i nogen grad blive kompenseret

af mindre udgifter til andre uddannelser m.v.

Som konsekvens af reformen vil der ikke længere forekomme

dobbeltuddannelse som i dag, hvor en del basisårselever, især på de tekniske

områder, fortsætter i en lærlingeuddannelse incl. forskole.

De elevuger, der spares ved at afskaffe dobbeltuddannelser og indføre

flere adgangsveje, forudsættes anvendt til styrkelse af 2. del samt til

etablering af en omstillingspulje.

På de tekniske områder vil reformen således kunne fremme en bevægelse bort

fra en skoletung start mod en 2. del, der til gengæld indeholder mere

skolegang end nu. Derved kan vekseluddannelses-pricippet styrkes gennem

uddannelsesforløbet som helhed, ligesom muligheden for differentiering mellem

uddannelserne på grundlag af skoleopholdenes varighed øges.

På handels- og kontorområdet forudsættes ikke umiddelbart større

omlægninger i den nuværende uddannelsesstruktur. Reformen vil derfor kun

medføre økonomiske konsekvenser i det omfang, de unge skulle vælge at benytte

det (frivillige) tilbud om orienteringskurser - herunder også orientering om

tekniske fag.

På længere sigt er det tænkeligt, at uddannelsesstrukturen på HK-området

vil ændres svarende til det tekniske område, bl.a. med henblik på opbygning

af kombinationsuddannelser, men også for at opnå en mere trinvis opbygning af

uddannelserne ved at indbygge handelsmedhjælpereksamen (HMX) i en 1. del på

20 uger.

Efg-basisuddannelsen på handels- og kontorområdet og

handelsmedhjælpereksamen indebærer ikke i dag nævneværdig dobbeltuddannelse i

forhold til hinanden, men integration af handelsmedhjælpereksamen i en 1. del

på 20 uger vil kunne indebære en vis rationaliseringsgevinst, ikke mindst da

handelsmedhjælpereksamen har relativt høje enhedsomkostninger. Samtidig vil

en integration muliggøre en mere varieret skoletyngde på 2. del inden for

spektret af handels- og kontoruddannelser.

Det skal understreges, at lovforslaget åbner for mange varianter i

uddannelsesstruktur også inden for en uændret omkostningsramme. Reformen

indebærer under alle omstændigheder en styrkelse af erhvervsuddannelserne

gennem bedre ressourceudnyttelse.

Erhvervsuddannelsesreformen indebærer merudgifter i overgangsperioden,

hvor de i alt ca. 300 erhvervsuddannelser omlægges efter nye regler, samtidig

med at igangværende uddannelsesforløb afvikles efter gamle regler.

Merudgifterne skønnes at udgøre 25, 50 og 25 mill. kr. i 1990, 1991 og 1992.

Henholdsvis i året 1991 og i årene 1992 og 1993ff. forventes der

besparelser til uddannelsesstøtte på 10 og 24 mill. kr. og til særlig

økonomisk støtte til visse voksne elever på 8 og 20 mill. kr.

B. Bemærkninger

til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål m.v.

Til § 1

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at uddannelserne skal tilrettelægges som

et samordnet system. Der sigtes herved ikke alene til den mere formelt

administrativ-organisatoriske samordning, som er en følge af lovforslagets

regler om rådgivningsorganer m.v. Der sigtes også til, at uddannelserne

gennem regler om adgang, struktur, indhold, meritoverførsel m.v. skal udgøre

en systematisk sammenhæng, der fremtræder med rimelig overskuelighed og

derved adskiller sig fra den nuværende ordning.

Lovforslaget omfatter som anført i de almindelige bemærkninger

uddannelser svarende til de nuværende lærlingeuddannelser, efg-uddannelser

og grundlæggende teknikeruddannelser. Derimod er de rene skoleuddannelser

til HHX og HTX, der i væsentlig grad danner grundlag for elevernes

videregående uddannelse, ikke omfattet af dette lovforslag, men forudsættes

behandlet samlet i et efterfølgende lovinitiativ. Det er herved fundet

hensigtsmæssigt at afvente igangværende udvalgs- og evalueringsarbejder

omfattende bl.a. disse uddannelser, der også efter den nye lovgivning

forbliver som en del af det samlede system af erhvervsmæssige

grunduddannelser, som meddeles af erhvervsskolerne.

Reformen går ud på, at der bliver tale om fælles rammer og

grundstruktur for alle lærlingeuddannelser, efg-uddannelser og grundlæggende

teknikeruddannelser i et eenstrenget uddannelsessystem, som kan rumme

alle erhvervsrettede vekseluddannelser, der bygger på 9. klassetrin. Ud over

de nævnte uddannelser drejer det sig om ungdomsuddannelser til andre

erhvervsområder, hvor organisationerne på det pågældende arbejdsmarked ønsker

det.

Det er i stk. 1 tilkendegivet, at det uddannelsesystem, lovforslaget skal

give grundlag for, principielt retter sig mod både »den private og den

offentlige sektors beskæftigelsesområder«. Når der flere steder i

lovforslaget anvendes udtrykket »virksomhed«, sigtes herved således

til virksomheder i såvel den offentlige som den private sektor. Der er

naturligvis ikke til den anvendte formulering knyttet nogen forudsætning om,

at det er ønskværdigt at etablere uddannelser, der specielt retter sig mod

enten den offentlige eller den private sektor. Da visse beskæftigelsesarter

kun forekommer i den ene af de to sektorer, må visse uddannelser også blive

specielt rettet mod den ene sektor. Men principielt bør det ved udformningen

af de enkelte uddannelser betragtes som ønskeligt, at uddannelserne bliver

anvendelige i både den private og den offentlige sektor.

Til stk. 2

En hovedmålsætning må være, at det almindelige vejlednings- og

uddannelsessystem bliver i stand til i videst muligt omfang at tiltrække og

fastholde de unge i et ungdomsuddannelsesforløb/erhvervsuddannelsesforløb,

således at flest muligt af de unge begynder på et erhvervskompetencegivende

uddannelsesforløb, og flest muligt af dem, der begynder et sådant

uddannelsesforløb, fuldfører forløbet.

Ved formuleringen af formålsbestemmelsen i stk. 2 er der lagt vægt

på at understrege erhvervsuddannelsernes typiske funktion som

ungdomsuddannelser. Dette præger de to første led. I 3. led

fremhæves som en sideordnet målsætning, at uddannelsen i videst muligt omfang

skal være egnet til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for

erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer. Endelig anføres i 4.

led, at uddannelserne - af hensyn både til elevernes og arbejdsmarkedets

behov - i almindelighed skal give grundlag for videreuddannelse.

Kravet i 1. led om, at uddannelsessystemet skal være egnet til at motivere

de unge til uddannelse, indebærer krav til vejledningsindsats og til

uddannelsernes indhold og pædagogik.

I 1. led stilles der krav om, at uddannelsessystemet skal være egnet til

at sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle

muligheder dels for at få en sådan uddannelse, dels for at vælge inden for en

større flerhed af uddannelser.

Under hensyn til, at uddannelserne typisk er ungdomsuddannelser,

understreges det i bestemmelsen i 2. led, at uddannelserne ikke alene

skal tage sigte på at give de unge det nødvendige grundlag for deres

fremtidige arbejdsliv. De skal også bidrage til deres personlige udvikling og

til deres forståelse af samfundet og dets udvikling. Ikke alene de unge, der

vælger deres ungdomsuddannelse inden for gymnasiet og hf, men også de unge,

der vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, bør have en almen

undervisning, der foruden at have betydning for deres deltagelse i

arbejdslivet er af betydning også for deres tilværelse i øvrigt. Den almene

undervisning er typisk af betydning for den retningsfaglige undervisning og

kan og bør i almindelighed integreres med denne undervisning, og den er af

betydning for den unges senere funktionsdygtighed i arbejdsmæssige

sammenhænge.

3. led fastslår derfor, at uddannelsessystemet skal tilrettelægges

således, at det i videst muligt omfang er egnet til at imødekomme

arbejdsmarkedets behov for både erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer,

og at disse kvalifikationsbehov skal vurderes under hensyn til den

almindelige erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder

udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold,

arbejdspladsorganisation og teknologi.

Der sker for tiden og må i fremtiden forventes at ske en udvikling i

arbejdspladsorganisation, der er præget af krav til de enkelte medarbejdere

om større forståelse af virksomheden som en helhed og af arbejdsprocessers

sammenhænge og om videregående deltagelse i samarbejde i grupper.

Fremhævelsen af, at kvalifikationsbehovene skal vurderes under hensyn til

udviklingen vedrørende "arbejdspladsorganisation", er baseret på

denne forudsætning.

Fremhævelsen af, at kvalifikationsbehovene skal vurderes under hensyn til

teknologiudviklingen, er baseret på en forudsætning om, at de fremtidige

erhvervsuddannelser, i højere grad end tilfældet nu er, skal være ajour med

og helst foran i forhold til den teknologiske udvikling. Uddannelsernes

varighed, struktur og indhold må løbende vurderes og tilpasses på et solidt

informationsgrundlag, typisk tilvejebragt ved grundige kvalifikationsanalyser

og -prognoser, jf. herved § 21, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges ikke alene med henblik på at

give eleverne et beskæftigelsesgrundlag/en erhvervskompetence. De skal i

videst muligt omfang også tilrettelægges således, at de så vidt muligt i sig

selv, undertiden efter supplerende kurser, kan give eleverne grundlag for

videreuddannelse, herunder for en videregående uddannelse. Dette vil typisk

være korte videregående uddannelser (KVU), herunder videregående

teknikeruddannelser og handelsuddannelser. Dette har fundet udtryk i

formålsbestemmelsen i 4. led. Det stiller særlige krav til

uddannelsernes struktur og indhold. Der henvises til §§ 15, 22 og

27 og bemærkningerne hertil samt bemærkningerne til § 21, stk. 1.

Formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, er ikke en udtømmende angivelse af de

fundamentale principper, som er lagt til grund ved lovforslagets udformning.

Der tænkes her især på vekseluddannelsesprincippet, som fremgår af

bestemmelsen i § 2, og på det eenstrengede uddannelsessystem, der som

kernen i erhvervsuddannelsesreformen er fremhævet i indledningen. Det

eenstrengede uddannelsessystem fremgår af § 3.

Til stk. 3

Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at nægte oprettelse af

uddannelser, der ikke hidtil har været omfattet af lovgivningen om lærlinge-

og efg-uddannelserne eller de grundlæggende teknikeruddannelser for derved at

modvirke en opskruning af uddannelseskrav og deraf følgende omkostninger for

det offentlige. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om oprettelse og

nedlæggelse af uddannelser, for så vidt der herved sker fravigelser af regler

om uddannelserne i almindelighed, der er fastsat efter indstilling af rådet,

jf. § 35, stk. 1, nr. 2.

Til § 2

De grundlæggende erhvervsuddannelser forekommer i dag overvejende som

vekseluddannelser (lærlingeuddannelserne, de almindelige efg-uddannelser og

de grundlæggende teknikeruddannelser). Men der forekommer også rene

skoleuddannelser (således edb-assistentuddannelsen, der formelt er en

efg-2.dels uddannelse, hvor der oprindelig ikke forelå praktikmuligheder).

Vekseluddannelserne varierer nu betydeligt med hensyn til fordeling af

uddannelsestid og uddannelsesindhold på skole og praktiksted. Med hensyn til

grundlæggende teknikeruddannelser er det almindeligt, at der er balance

mellem skoletid og praktiktid, men at uddannelsesindholdets tyngdepunkt

ligger i skoleundervisningen. I de almindelige efg-uddannelser og især i

lærlingeuddannelserne er praktiktiden klart længstvarende. Den nærmere

sammenhæng mellem skoletidens og praktiktidens undervisningsindhold er

imidlertid meget varierende. De rene skoleuddannelser til HHX og HTX er som

nævnt ikke omfattet af dette lovforslag.

Lovforslaget bygger derfor på forudsætningen om, at erhvervsuddannelserne

som altovervejende hovedregel skal være vekseluddannelser. Når der

overhovedet åbnes mulighed for uddannelser uden praktik, skyldes det, at man

ikke helt kan udelukke, at der opstår uddannelser, der - især i

indkøringsperioden - alene kan gennemføres som skoleundervisning. Under

vekseluddannelsen skiftes der mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i

een eller flere virksomheder. Praktiktiden kan sikre en konkret praktisk

indlæring, større motivation og bedre forståelse hos eleven af, hvad

uddannelsen fører til, en forståelse af arbejdspladsorganisation og

-funktion. Hertil kommer, at praktiksystemet er en indbygget garanti for en

rimelig overensstemmelse mellem uddannelserne og de aktuelle forhold på

arbejdsmarkedet. Og for erhvervslivets nødvendige engagement i

uddannelsespolitik og -administration.

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår vekseluddannelsesprincippet i

overensstemmelse med det, der er anført foran.

Uddannelserne består af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder både

praktik og skoleundervisning, jf. § 14, stk. 1. Om den nærmere struktur med

vekslen mellem skole og praktik både på 1. og 2. del, fastsætter

undervisningsministeren regler efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. §

l4, stk. 7.

Uddannelsen kan omfatte flere praktiksteder. Dette svarer til, hvad der er

hjemlet i de gældende regler om de såkaldte kombinationsaftaler (delaftaler

og udstationeringsordninger) i lærlingeloven og i efg-retsbekendtgørelsen.

Nogle virksomheder, der ikke fuldt ud opfylder forudsætningerne for at

blive godkendt som (ene)- praktiksteder, kan således godkendes som

praktiksted under den forudsætning, at de suppleres med et andet praktiksted.

Når der i lovforslaget peges på praktikuddannelser i flere virksomheder, skal

det først og fremmest ses i sammenhæng med det øgede behov herfor, som beror

på lovforslagets forudsætning om væsentligt bredere uddannelser end de

nuværende, jf. bl.a. § l5.

De faglige udvalg bør derfor virke for en bredere anvendelse end hidtil af

kombinationsaftaler (delaftaler og udstationeringsordninger).

Der henvises endvidere til lovforslagets §§ 45 og 47 og bemærkningerne

hertil.

Til stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at dele af skoleundervisningen

kan foregå i en virksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det

generelle synspunkt, hvorefter samarbejdet mellem skole og lokalsamfundets

arbejdsmarked - under det lokale uddannelsesudvalgs medvirken, jf. §§

40-41 - bør intensiveres og også give sig praktiske udslag i den måde,

skoleundervisningen gennemføres på.

Samarbejdet kan gennemføres på flere måder. Praksis med hensyn til

anvendelse af gæstelærere fra virksomheder og organisationer kan yderligere

udbygges, og dele af undervisningen kan forlægges til en virksomhed. Også

sådanne ordninger kan gennemføres i forskellige former: Orienterende

virksomhedsbesøg, undervisning i virksomhedslokaler med anvendelse af dele af

virksomhedens udstyr og korterevarende praktikarrangementer under skolens

ansvar.

Der er en forudsætning, at dette samarbejde mellem skole og virksomhed

sker inden for rammerne af den godkendte uddannelse, jf. §§ 38 og 39.

Der påhviler skolens bestyrelse og de lokale uddannelsesudvalg en særlig

rolle med hensyn til at formidle sådanne ordninger.

Til § 3

Bestemmelsen handler om, hvordan erhvervsuddannelserne indledes.

Til stk. 1

Efter de gældende regler findes der 3 principielt forskellige måder at

indlede en erhvervsuddannelse på: Efg-uddannelserne indledes med den 1-årige

basisuddannelse, hvorunder/ hvorefter eleven vælger den enkelte uddannelse.

Lærlingeuddannelserne indledes med indgåelse af lærekontrakt. De

grundlæggende teknikeruddannelser efterfølger ofte ligesom en

efg-2.delsuddannelse en efg-basisuddannelse, men indledes oftere på andet

grundlag (10. klasse, studentereksamen eller hf-eksamen), og begynder normalt

med skoleophold.

Som det nærmere fremgår af de almindelige bemærkninger, er det en

overordnet uddannelsespolitisk målsætning, at alle unge, der ønsker en

erhvervsuddannelse, får reelle muligheder for det. Der skal være tilbud for

elever med meget forskellige forudsætninger. Det må påregnes, at der vil være

en gruppe unge, der efter grundskolens afslutning ikke vil være motiverede

for en erhvervsuddannelse, der indledes på skole, men som vil være tiltrukket

af en erhvervsuddannelse, hvis den kan indledes i en virksomhed. I henhold

til stk. 1 indledes en uddannelse derfor af den enkelte elev enten på skole

eller i en virksomhed. Der er altså 2 indgange til hver af

uddannelserne.

Til stk. 2

Som anført i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 1, stk.

1, er et af hovedformålene med erhvervsuddannelsesreformen og lovforslaget at

udforme et sammenhængende og overskueligt uddannelsessystem inden

for erhvervsuddannelserne, der afløser lærlingeuddannelsessystemet, den

nuværende efg-ordning og de grundlæggende teknikeruddannelser med et

eenstrenget uddannelsessystem baseret på en fælles strukturel ramme.

Det eenstrengede uddannelsessystem indebærer, at en uddannelse er

fælles for eleverne, uanset om uddannelsen af den enkelte elev indledes

på skole eller i en virksomhed. Uddannelsen er fælles, uanset på hvilket

adgangsgrundlag eleverne har indledt en uddannelse på skole. Den fælles

uddannelse fremgår af stk. 2.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter princippet om, at den overordnede styring af

uddannelserne skal være en mål- og rammestyring.

Undervisningsministeren fastsætter i nogle fælles hovedbekendtgørelser

efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, regler om

uddannelserne i almindelighed i overensstemmelse med lovforslagets

bestemmelser om struktur, mål, indhold, bedømmelse m.v.

Ordene »efter indstilling« betyder i lovforslaget en udtalelse,

som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til udtalelsen kan i alle

tilfælde tages såvel af ministeren som af det pågældende rådgivningsorgan.

Ministeren fastsætter endvidere rammebekendtgørelser for de enkelte

uddannelser, der ikke i detaljer beskriver uddannelsens indhold m.v.

Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger

af § 38. De faglige udvalg bestemmer således for de enkelte uddannelser

reglernes indhold om uddannelsens varighed og struktur, uddannelsens mål,

eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, bedømmelsesplaner og

praktikuddannelsen. Inden for rammebekendtgørelserne får den enkelte skole

mulighed for fornyelse af indhold og større pædagogisk differentiering samt

for en lokalt tilpasset og økonomisk forsvarlig tilrettelæggelse af deres

egen virksomhed. Der henvises endvidere til bestemmelserne i kapitel 5 om de

rådgivende organers beføjelser samt til lovforslaget om erhvervsskoler.

Til kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

Til §§ 5-8

Bestemmelserne fastslår som princip den frie adgang til

erhvervsuddannelserne og fastsætter 2 ligeværdige adgangsveje til den

enkelte uddannelse. Vejen til en indledning på skole går efter

lovforslagets § 6 gennem et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus. Men

ministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og vedkommende

faglige udvalg i henhold til § 8 fastsætte regler om andre adgangsveje til

skoleundervisningen, jf. bemærkningerne til § 8. Vælger den unge at indlede

uddannelsen i en virksomhed, skal der fra starten indgås en uddannelsesaftale

med virksomheden.

Til § 5

Det fremgår af denne bestemmelse, at erhvervsuddannelserne som skolemæssig

baggrund har folkeskolens 9. klassetrin og ikke bygger på studentereksamen

eller højere forberedelseseksamen. Efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, kan

der gives tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i

erhvervsmæssig uddannelse.

Til § 6

Bestemmelserne i § 6 handler om adgangen til at indlede en

erhvervsuddannelse på skole.

Til stk. 1

Stk. 1 bestemmer, at alle, der har gennemført et erhvervs- og

uddannelsesorienterende kursus, har adgang til at begynde en

erhvervsuddannelse med skoleundervisning. 1. dels skoleundervisning kan

gennemføres uden (før) uddannelsesaftale. Ansøgere til handels- og

kontoruddannelser med en 1. del på 40 ugers skoleundervisning kan vælge at

begynde uddannelsen på skole uden et forudgående kursus.

De erhvervs- og uddannelsesorienterende kurser er nærmere beskrevet i § 13

og bemærkningerne hertil. Som det ligger i kursernes betegnelse, er formålet

med dem at give en grundlæggende orientering og indføring i forskellige

uddannelsesområder. Væsentlige elementer i kurserne bør være

undervisningspraktik på en flerhed af skolens værksteder med den deraf

følgende afprøvning af evner og interesser og tilegnelse af

arbejdspladsfunktionskrav, et forholdsvis bredt udbud af valgfag, der giver

mulighed for at imødekomme elevens ønsker om at indhente eventuelle

»efterslæb« fra grundskoletiden, og en solid uddannelses- og

erhvervsvejledning.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere, der har adgang til at indlede en

erhvervsuddannelse på skole, som hovedregel tillige har krav på at blive

optaget på en bestemt uddannelse - dvs. i almindelighed fri adgang til

erhvervsuddannelserne. Alene hensyn til beskæftigelsesmulighederne skal

kunne begrunde, at der fastsættes regler om begrænsning af adgangen til 1.

dels skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser, jf. § 12.

Der henvises endvidere til bestemmelsen i § 9.

Til § 7

Til stk. 1

Bestemmelsen tager sigte på de unge, der foretrækker at indlede en

erhvervsuddannelse i en virksomhed, og fastslår, at alle, der har indgået en

uddannelsesaftale, har adgang hertil. Det ligger i selve uddannelsesaftalen

mellem elev og virksomhed. Om kravene til virksomheden og eleven ved

indgåelse af en uddannelsesaftale og om uddannelsesaftalens indhold og

virkninger henvises til § 47 og bemærkningerne hertil.

1. dels praktikuddannelsen skal være omfattet af uddannelsesaftalen mellem

elev og virksomhed og kan helt eller delvis gennemføres før

skoleundervisningen. Varigheden vil normalt være l/2 - l år.

Til stk. 2

Den, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har krav på

at blive optaget på skole til undervisning der i overensstemmelse med

reglerne for den pågældende uddannelse.

Til § 8

§§ 6 og 7 fastsætter bestemmelser om 2 adgangsveje til en

erhvervsuddannelse, alt efter om den enkelte elev indleder sin uddannelse på

skole eller i en virksomhed. Bestemmelsen i § 8 giver undervisningsministeren

mulighed for efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, og de

faglige udvalg, jf. § 38, at give adgang til at indlede en uddannelse på

skole på et andet grundlag end et erhvervs- og uddannelsesorienterende

kursus.

Der tænkes herved bl.a. på muligheden for at give ansøgere, der har været

beskæftiget med relevant arbejde, adgang til at blive optaget på skole til en

erhvervsuddannelse, når beskæftigelsen har været af en rimelig varighed. Der

vil herved kunne tages hensyn til de erhvervserfaringer og dermed

forudsætninger - også for at vælge uddannelse - en ansøger har erhvervet på

denne måde.

For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er det orienterende

kursus som nævnt ikke en adgangsbetingelse, selv om det vil bestå som en

mulighed for de unge.

Der tænkes udformet regler, således at der også for andre uddannelser

efter indstilling fra de faglige udvalg kan åbnes for direkte adgang til

uddannelserne uden obligatorisk gennemførelse af et erhvervs- og

uddannelsesorienterende kursus. En aflastning af de orienterende kurser kunne

samtidig give ressourcemæssige muligheder for en forlængelse af

skoleundervisningen under den pågældende uddannelse og dermed bidrage til at

højne det faglige niveau på 2. del.

Endelig vil der i samarbejde med Erhvervsuddannelsesrådet blive udformet

regler om adgang for mere modne elever med erfaringer fra anden uddannelse

eller beskæftigelse.

Til § 9

Bestemmelsen i stk. 1 er en konsekvens af princippet om fri adgang

til erhvervsuddannelserne. Den skal sikre, at ansøgere, der opfylder

adgangsbetingelserne, ikke kommer i klemme, fordi den enkelte skole, der har

udbudt en bestemt uddannelse, ikke har plads til alle ansøgere til

uddannelsen eller eventuelt har for få ansøgere til at kunne gennemføre

uddannelsen.

Stk. 2, der bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om

skolernes samarbejde om udbuddet af uddannelser og om fordeling af eleverne

mellem flere skoler med samme uddannelse, hænger sammen med bestemmelsen i

stk. 1 og tilsigter at opnå en rimelig udnyttelse af skolekapaciteten uden

for store begrænsninger i elevernes frie skolevalg. Ministeren bemyndiges

endvidere til at fastsætte regler om eventuel udskydelse af elevoptagelser i

tilfælde af særlige kapacitetsproblemer. Hvis søgningen væsentligt

overstiger den forventede søgning, kan det blive nødvendigt at udskyde

optagelsen af nogle af ansøgerne, til kapaciteten er tilvejebragt.

Samarbejdet mellem skolerne får, når bestemmelsen sammenholdes med § 7 om

skolens udbud af erhvervsuddannelser i forslaget til lov om erhvervsskoler,

en ny dimension, idet skolerne i højere grad end hidtil får ansvar for, at

den geografiske fordeling af erhvervsuddannelsernes skoledele er

hensigtsmæssig. Det forudsættes derfor, at reglerne om skolernes samarbejde

vil kunne danne grundlag for en passende arbejdsdeling mellem naboskoler med

henblik på lokalt at opnå en god overensstemmelse mellem elevsøgning og

uddannelsesudbud.

Til §§ 10 og 11

Bestemmelserne giver hjemmel for at fastsætte administrative regler om,

hvordan optagelsen på skole foregår, herunder om prøve i dansk ved optagelse

af udlændinge.

Til § 12

Som anført i bemærkningerne til § 6, stk. 2, er der for dem, der

efter § 6 har adgang til at blive optaget på skole til en erhvervsuddannelse,

som hovedregel også fri adgang til at blive optaget netop på den uddannelse,

ansøgeren har valgt. Det samme gælder ansøgere med adgang efter § 8. Hensyn

til beskæftigelsesmulighederne kan imidlertid gøre det nødvendigt at

begrænse adgangen til skoleundervisningen inden for de enkelte

uddannelser. Men som det fremgår af bestemmelsen, er det alene dette

hensyn, der kan danne baggrund for adgangsbegrænsning. Regler herom

fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35.

Til § 13

Formålet med de erhvervs- og uddannelsesorienterende kurser er at

give unge en grundlæggende orientering om erhvervsuddannelserne og at indføre

dem i forskellige uddannelsesområder. De unge skal under et kursus afprøve

deres evner og interesser, og de skal gennem kurset erhverve sig et godt

grundlag for at vælge uddannelse. Orienteringskurset tænkes i det væsentlige

at modsvare de nuværende basisuddannelsers indledende indhold (orientering,

vejledning og almen undervisning). De kan opbygges sådan, at eleverne kan

bevæge sig på tværs af uddannelsesområder under et uddannelses- og

erhvervsorienterende forløb og samtidig gennem tilvalg styrke og udbygge

deres almene kundskaber. Kursernes geografiske placering bliver

ikke afhængig af faste enhedsstørrelser som de kendte basisuddannelser, og de

kan tilpasses lokale behov ud fra elevønsker og udbud af

erhvervsuddannelsernes praktik- og skoledele. Der vil være fri adgang

til de orienterende kurser, som udbydes af de enkelte skoler eller i et

samarbejde mellem naboskoler. I henhold til § 7 i lovforslaget om

erhvervsskoler bestemmer skolernes bestyrelser selv konkret, hvilke

eventuelle kurser de vil udbyde.

Kurserne skal have en varighed, der svarer til i alt 20 undervisningsuger.

Som det fremgår af § 14, stk. 1, varer 1. dels skoleundervisning som

hovedregel 20 uger. Det vil sige, at de elever, der indleder en uddannelse

på skole på grundlag af et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus, i

realiteten får et basisår, der med hensyn til omfang modsvarer det

nuværende, men tilrettelagt efter pædagogiske principper, som skønnes

bedre egnet til at fastholde de unges motivation, jf. bl.a. bemærkningerne

til §§ 22-28.

Der forventes oprettet kurser ved alle skoler med tekniske uddannelser,

således at de dækker skolens egne uddannelser og gennem samarbejde med andre

skoler tillige kan opfylde elevønsker om introduktion til andre uddannelser,

der er omfattet af loven. For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er

det orienterende kursus ikke en adgangsbetingelse. Der vil derfor sjældent

være behov for kurser ved skoler, som alene har disse uddannelser.

Kurserne tilrettelægges af skolerne inden for generelle regler, fastsat

efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, som herved får lejlighed til

at præge rammerne for kursernes struktur, mål og indhold. Rådet skal

endvidere afgive indstilling om regler om optagelse på kurserne, jf. § 35.

Udgangspunktet for kursernes mål og indhold er, at de under hensyn til de

enkelte uddannelsessøgendes særlige behov skal orientere de

uddannelsessøgende om deres uddannelsesmæssige muligheder og krav og herunder

give den enkelte unge undervisningstilbud med henblik på at forbedre

vedkommendes kundskabsmæssige forudsætninger i forlængelse af undervisning i

folkeskolen. Det vil typisk være i fag som matematik, naturlære, fremmedsprog

og dansk.

Til kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

Til § 14

Til stk. 1

Uddannelserne består af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder både

praktik og skoleundervisning. l. dels praktikuddannelse kan helt eller delvis

gennemføres før 1. skoleophold. Varigheden vil normalt være 1/2 - 1 år. 1.

dels skoleundervisning skal have en varighed af 20 uger (et halvt skoleår),

og vil i almindelighed være fælles for elever med og uden uddannelsesaftale.

På uddannelser med tilstrækkelig stor tilgang kan de faglige udvalg bestemme,

at skoleundervisningen på 1. del struktureres forskelligt for elever med og

uden uddannelsesaftale, når blot der ikke gøres forskel i omfanget og målene

for den undervisning, som eleverne modtager.

Samlet vil 1. dels uddannelserne have en varighed på indtil 11/2 år. Af

hensyn til en fleksibel placering af skoledelen er det nødvendigt, at 1. del

ikke er under l år.

I selve loven foreslås fastsat en tidsmæssig ramme om

uddannelserne. Efter bestemmelsen varer uddannelserne i almindelighed ikke

over 4 år, idet for store afvigelser fra de øvrige ungdomsuddannelser på

normalt 3 år ville kunne virke begrænsende på de unges uddannelsesvalg.

Til stk. 2

Inden for handels- og kontoruddannelserne kan 1. dels skoleundervisning

have en varighed af 40 uger, svarende til den tidligere handelseksamen.

Handels- og kontoruddannelserne kan derudover fortsat - som under de

nuværende lærlingeuddannelser, herunder kursus til handelsmedhjælpereksamen -

tilrettelægges således, at skoleundervisning finder sted i kortere perioder

end hele uger.

De nuværende uddannelser inden for handels- og kontorområdet kan således

videreføres uændret.

Samtidig åbnes der efter stk. 1 mulighed for en videreudvikling og for en

opblødning af grænserne mellem de kommercielle og de tekniske

erhvervsuddannelser. Eksempelvis vil skoleopholdene inden for handels- og

kontorområdet kunne tilrettelægges som en 1. del på 20 uger med mulighed for

at lægge den resterende skoledel enten som et fortløbende forløb med ren

skolegang, som et afsluttende skoleophold, som enkeltdagskurser, eller

hvilken fordeling af skoletiden der ellers findes hensigtsmæssig.

Til stk. 3

Bestemmelsen i stk. 1 om opdelingen af uddannelserne i en 1. del og en 2.

del kan fraviges for uddannelser med særlig kort skoleundervisning. Der tages

herved hensyn til, at uddannelserne kan tilrettelægges med en struktur, der

bevarer fagets særpræg og traditioner, herunder med hensyn til fordelingen af

skoleundervisningen over det samlede skoleforløb. Det drejer sig bl.a. om

uddannelserne til bager, glarmester, skorstensfejer, handskemager samt

buntmager.

Til stk. 4

Elever, der har gennemført et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus,

har ret til at få 1. dels praktikuddannelse afkortet med 20 uger.

Orienteringskurset og 1. del vil herved tilsammen tidsmæssigt komme til at

svare til uddannelsestiden for de elever, der begynder i en virksomhed.

Bestemmelsen tilstræber at understøtte ligeværdigheden i de 2

hovedadgangsveje.

Til stk. 5

Skoleundervisningens varighed kan normalt ikke overstige 60 uger.

Det forventes hermed, at skoledelen højst vil udgøre halvdelen af en

vekseluddannelse. Undervisningsministeren træffer inden for denne ramme for

den enkelte uddannelse bestemmelse om skoleundervisningens varighed.

Til stk. 7

Undervisningsministeren fastsætter på grundlag af de faglige udvalgs

bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur,

herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. § 38.

På uddannelser med tilstrækkelig stor tilgang kan de faglige udvalg

bestemme, at skoleundervisningen på 1. del struktureres forskelligt for

elever med og uden uddannelsesaftale, når blot der ikke gøres forskel i

omfanget og målene for den undervisning, som eleverne modtager.

Til stk. 8

Undervisningsministeren fastsætter efter denne bestemmelse regler,

hvorefter der for elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige

forudsætninger sker en meritoverførsel, således at eleverne fritages

for dele af uddannelsen. Ministeriet lægger vægt på, at der i videst muligt

omfang tages hensyn til tidligere uddannelse eller beskæftigelse, således at

eleverne ikke bliver tvunget til at gennemføre dobbeltuddannelse, men kan få

anerkendt reelle kvalifikationer. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver

indstilling herom til ministeren, jf. § 35.

Regler om meritoverførsel indgår i hovedbekendtgørelser for uddannelserne

i almindelighed og i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, jf. § 38. For

skoleundervisningens vedkommende indeholder § 50, stk. 2, en bestemmelse om

skolernes kompetence til at fritage for dele af undervisningen.

For elever med særlige forudsætninger kan der fastsættes særlige

uddannelsesforløb. Herunder kan der tages hensyn til forudgående

beskæftigelsesforhold. Der vil kunne fastsættes nærmere regler, fx således at

langtidsledige normalt vil kunne afslutte deres uddannelse på 21/2 år.

Til § 15

Til stk. 1

Det fastslås i denne bestemmelse, at de enkelte uddannelser skal søges

tilrettelagt med en betydelig bredde i arbejdsområde og funktion.

Den større bredde i uddannelserne vil betyde flere varierede

beskæftigelsesmuligheder under bibeholdelse af de ansatte medarbejdere, og de

uddannede vil være bedre beskyttede mod arbejdsløshed og få grundlag for

større mobilitet på arbejdsmarkedet. Endvidere er bredde i uddannelsen

relevant for videreuddannelsesmuligheder.

Kravet om, at uddannelsen skal være bred med hensyn til arbejdsområde er

vendt imod de forholdsvis mange af de nuværende uddannelser, som er meget

smalle i den forstand, at det modsvarende beskæftigelsesområde er snævert, og

som derfor også har meget få uddannelsessøgende.

På det tekniske område (efg- og lærlingeuddannelser) eksisterer der 55

rene lærlingeuddannelser, 64 rene efg-2.dels-uddannelser og 54 uddannelser,

der kan gennemføres både som lærlinge- og efg-uddannelser. Af disse i alt 173

uddannelser (efg-uddannelser og lærlingeuddannelser er regnet som een

uddannelse på uddannelsesområder, hvor begge forekommer) har ca. 80 en årlig

tilgang på mindre end 15, og en stor andel af disse uddannelser har langt

mindre tilgang. På handels- og kontorområdet har butiksuddannelsen en

opdeling i 46 brancher (kun butiksassistentuddannelsen har en generel

karakter), en gros-handelsuddannelsen en opdeling på 58 og kontoruddannelsen

en på 12.

En radikal reduktion af det samlede antal uddannelser tilstræbes ved at

fastlægge bredere uddannelser, hvori de smalleste uddannelser kan integreres,

eventuelt som specialer i en i øvrigt bred uddannelse.

Med kravet om bredde i funktion sigtes til et krav om, at der ved

de enkelte uddannelsers fastlæggelse skal lægges vægt på sådanne generelle

arbejdsfunktioner m.v. (teknologi, materialer) og sådanne mere generelle

kvalifikationer, som er relevante også uden for det beskæftigelsesområde,

uddannelserne primært tager sigte på.

Til stk. 2 og 3

Efter bestemmelserne kan uddannelserne tilrettelægges således, at eleverne

på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige

uddannelsesforløb kan afbryde dette med en afsluttet uddannelse

- og dermed erhvervskompetence - og senere genoptage uddannelsen i det

almindelige forløb. Bestemmelserne svarer til efg-lovens § 3, stk. 3,

hvorefter "uddannelserne opbygges således, at de kan forlades på

passende trin med erhvervskompetence, og således, at uddannelserne senere kan

fortsættes".

Til § 16

Uddannelsen tilrettelægges så bredt, at de unge undgår at specialisere sig

for tidligt inden for den valgte uddannelse. Men hvis de unge trods dette har

behov for at skifte uddannelse, vil der blive tilrettelagt supplerende kurser

med henblik på deres overgang til en anden uddannelse.

Til § 17

Bestemmelsen, hvorefter der for elever, der har gennemgået hele eller dele

af 1. dels skoleundervisningen, og som derefter forgæves søger praktikplads,

kan tilrettelægges skoleundervisning, der helt eller delvis kan erstatte

praktikuddannelsen, har karakter af en nødløsningsregel. Tilvejebringelse af

størst mulig garanti for, at unge, der har indledt uddannelsen på skole, også

kan komme videre i deres uddannelse, må tillægges så stor betydning, at der i

loven bør peges på muligheden for, at en del af praktiktiden kan erstattes

med undervisning - typisk værkstedsundervisning - på skole.

Til § 18

Erhvervsuddannelserne foregår hovedsagelig på erhvervsskoler

(handelsskoler og tekniske skoler). Men andre skoler, institutioner -

herunder revalideringsinstitutioner - og virksomheder, der ikke opfylder

reglerne i kapitel 1 og 2 i forslag til lov om erhvervsskoler, kan efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet i henhold til stk. 2

godkendes til at meddele bestemte erhvervsuddannelser. En godkendelse kan

efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

Til § 19

Bestemmelsen i § 19 er et led i en samlet reform af økonomistyringen

ved erhvervsskolerne parallelt med erhvervsuddannelsesreformen.

Yderligere lovbestemmelser om økonomistyringsreformen er indeholdt i forslag

til lov om erhvervsskoler, kapitel 3, og i de almindelige bemærkninger til

dette lovforslag er det generelle sigte med økonomistyringsreformen nærmere

beskrevet.

Lovforslaget om erhvervsskoler indeholder de økonomiske bestemmelser, der

skal gælde for skolerne under eet. Bestemmelserne her i § 19 (samt i § 66 om

tilskud til etablering af nye uddannelser og forsøgs- og udviklingsarbejde

m.v.) er derimod specifikke for erhvervsuddannelserne i dette lovforslag.

Efter lovforslagene vil statens finansiering af erhvervsuddannelserne og

erhvervsskolerne i fremtiden alene finde sted i form af tilskud. Hidtil har

staten ydet tilskud til lærlingeuddannelserne samt teknikeruddannelserne, men

dækket driftsudgifterne ved efg-uddannelserne.

De forskellige finansieringsformer har ikke betydet nogen reel forskel i

finansieringen af de forskellige uddannelser, men har givet store problemer i

økonomistyringen, regnskabsaflæggelsen m.v. Disse problemer vil blive løst

ved indførelse af et rent tilskudssystem, der samtidig muliggør en

vidtgående decentralisering af de økonomiske beslutninger i sammenhæng

med den decentralisering af uddannelsesmæssige beslutninger, som dette

lovforslag lægger op til. Skolerne får i overensstemmelse med deres status

som selvejende institutioner både et selvstændigt pædagogisk og et

selvstændigt økonomisk ansvar.

Ved tildelingen af tilskud til skolerne vil der efter lovforslagene

generelt ske en opdeling i tilskud til direkte undervisningsudgifter

ved forskellige hovedgrupper af uddannelser og tilskud til skolernes

fællesudgifter til administration, bygningsdrift m.v. De hidtil foretagne

bevillingsmæssige og regnskabsmæssige fordelinger af fællesudgifter på de

enkelte uddannelser har været af fiktiv karakter og medvirket til de

regnskabsmæssige problemer.

De enkelte skoler vil imidlertid i henhold til forslag til lov om

erhvervsskoler frit kunne disponere over de samlede tilskud til

undervisningsudgifter og fællesudgifter. Den samlede finansieringsomlægning

forudsættes ligesom uddannelsesreformen at være udgiftsneutral, dvs. at

nuværende omkostningsforhold i høj grad vil danne grundlag for fastsættelse

af fremtidige tilskudssatser m.v.

For de uddannelser, der er omfattet af dette lovforslag (dvs.

erhvervsuddannelserne med samhørende orienteringskurser og

suppleringskurser), foreslås, at staten yder lovbundne tilskud til

dækning af de direkte undervisningsudgifter. De lovbundne tilskud indføres

for at sikre institutionerne økonomisk dækning i forbindelse med

lovforslagets bestemmelser om fri adgang til uddannelserne, jf. §§ 6, 7 og 9.

Som bekendt har man også hidtil forsøgt at tilpasse tilskud og bevillinger

inden for det enkelte finansår til den faktiske uddannelsessøgning, hvilket

typisk har resulteret i et eller flere aktstykker i løbet af et finansår.

Denne form for bevillingsstyring har været forbundet med alt for stor

usikkerhed både set fra de bevilgende myndigheders, skolernes og de enkelte

uddannelsessøgendes synsvinkel. Derfor foreslås den frie adgang nu sikret

gennem lovbundne tilskud.

Til stk. 1

Tilskuddene til de direkte undervisningsudgifter bestemmes efter forslaget

ud fra objektive kriterier, dvs. uafhængigt af de enkelte skolers

anvendelse af tilskuddene. Det foreslås, at der i de årlige finanslove

fastlægges tilskudstakster pr. årselev for forskellige større grupper af

uddannelser. 1 årselev vil svare til en elev undervist på skolen i 40 uger.

Opgørelsen for den enkelte skole vil blive baseret på det skoleadministrative

system, der er under udvikling på erhvervsskolerne. Taksterne skal kunne

dække alle undervisningsudgifter (inkl. moms). Undervisningsudgifterne

afgrænses som lærerlønsudgifter, lønudgifter til andet personale, der bistår

i undervisningen, materialeudgifter, lærebøger/læremidler og udgifter til

apparatur. Der kan dog ved takstfastsættelsen fraregnes forventede indtægter

knyttet til de enkelte uddannelser. Det drejer sig primært om salg af

produkter, som fremstilles i forbindelse med undervisningen. Eventuelle

gebyrer fx i forbindelse med tilmelding til skole skal også fraregnes.

Når taksterne fastlægges i finansloven, vil det være Folketinget, der i

fremtiden direkte fastlægger den overordnede økonomiske standard for

uddannelserne og hermed en økonomisk ramme for det faglige selvstyre. Der vil

naturligvis i anmærkningerne til finanslovforslaget blive redegjort for de

omkostningsforhold, der har været afgørende for takstforslagene.

Taksterne vil blive fastsat ud fra det forventede pris- og lønniveau i

finansåret efter samme principper som for statslige driftsudgifter.

Til stk. 2

Efter denne bestemmelse træffer ministeren beslutning om, hvilken gruppe

hver enkelt uddannelse skal i. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling

til ministeren om kriterier for opdelingen i uddannelsesgrupper.

Opdelingen i uddannelsesgrupper vil så vidt muligt blive baseret på

generelle, objektive omkostningskriterier, herunder om uddannelsen kræver

værkstedsundervisning eller tilsvarende, hertil knyttede behov for

undervisning i mindre grupper, for teknisk personale, materialer, værktøj og

apparatur i undervisningen. Desuden vil mulighederne for fælles udnyttelse af

undervisningstilbud (grundfag m.v.) og apparatur indgå. Der tilsigtes en

opdeling i så få uddannelsesgrupper som muligt. Ved særligt materiale- eller

apparaturkrævende uddannelser kan der blive tale om, at der ud over taksten

for den pågældende uddannelsesgruppe ydes en tillægstakst til materiale

og/eller apparatur. Når Erhvervsuddannelsesrådet skal tage stilling til

kriterier for gruppeopdelingen, vil Undervisningsministeriet fremlægge

beregningsmateriale, der belyser konsekvenserne af alternative opdelinger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 66 om rådighedsbeløb

(omstillingspulje) til dækning af særlige udgifter i forbindelse med

iværksættelse af nye uddannelser og om rådighedsbeløb til forsøgs- og

udviklingsarbejde.

Til stk. 3

Enkelte uddannelser vil have en så lille tilgang på landsplan, at det vil

være vanskeligt at oprette hold af normal størrelse og herigennem at opnå en

økonomisk hensigtsmæssig drift. Resultatet kunne blive, at ingen skole ville

tilbyde uddannelsen. Alligevel kan det ud fra erhvervsmæssige hensyn være

vigtigt, at uddannelsen tilbydes eet eller flere steder i landet. Tilsvarende

kan det ud fra erhvervsmæssige hensyn være vigtigt at fastholde et rimeligt

spektrum af uddannelser i forskellige dele af landet. I disse tilfælde

foreslås det, at de lovbundne tilskud ydes efter særlige regler fastsat af

undervisningsministeren, der også efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet træffer beslutning om, hvilke uddannelser der er

omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i

henhold til disse regler.

Tilskudsreglerne baseres på, at der fastsættes et garanteret minimum for

den elevtilgang, skoler får tilskud til, og et antal årselever svarende

hertil.

Antallet af faktiske årselever registreres på normal vis, og der ydes

tilskud efter de sædvanlige takster hertil. Men hvis det faktiske antal

årselever er mindre end det garanterede minimum, ydes der også tilskud til et

antal garanterede årselever svarende til forskellen. Bestemmelsen i stk. 3

skal også ses i forbindelse med, at undervisningsministeren kan pålægge en

skole at tilbyde en bestemt uddannelse, jf. forslag til lov om erhvervsskoler

§ 7, stk. 2.

Til stk. 4

Tilskud i henhold til stk. 1 og 3 ydes efter stk. 4 til erhvervsskolerne

og til dækning af de direkte undervisningsudgifter på virksomheder samt på

skoler, der ikke henhører under Undervisningsministeriets ressort (f.eks.

Landtransportskolen og Skovskolen, der hører under henholdsvis

arbejdsministerens og landbrugsministerens ressort), eller på skoler som er

godkendt efter anden lovgivning (f.eks. husholdningsskoler og

landbrugsskoler).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26 i lovforslaget om

erhvervsskoler.

Til § 20

Der foreslås en hjemmel for undervisningsministeren til i særlige tilfælde

at bestemme, at udgifterne uanset bestemmelsen i § 19 delvis afholdes af

private midler. Der sigtes herved bl.a. til særlig bekostelig undervisning,

der finder sted på en skole, men også til de tilfælde, hvor uddannelserne er

ekstraordinært lange.

Til kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

Til § 21

Til stk. 1

For flere af de nuværende uddannelser gælder, at der er behov for at

løfte deres niveau med hensyn til teknologi og generelle kvalifikationer.

Det er den principielle målsætning, at uddannelserne skal være ajour med og

helst foran udviklingen med hensyn til teknologi (og materialer) og

arbejdsorganisation på arbejdspladserne. Og forventede udviklinger i disse

henseender må tages i betragtning ved uddannelsesindholdets fastlæggelse.

Dette gælder både uddannelsen på skole og i praktikvirksomheden.

Uddannelserne skal være beskæftigelsesgrundlag (typisk) 3-4 år efter deres

begyndelse og en årrække frem. På den anden side foregår teknologiudvikling

m.v. med en sådan hast, at eleverne ikke kan lære alt det, de faktisk får

brug for i en overskuelig fremtid i den til uddannelsen svarende

beskæftigelse. Det er på denne baggrund vigtigt, at der ved

uddannelsesindholdets fastlæggelse ikke alene lægges vægt på indlæring af

umiddelbart anvendelige færdigheder. Der må også lægges vægt på arbejds- og

studiemetoder, arbejdspladsfunktioner m.v., der dels øger omstillingsevne,

dels giver grundlag for deltagelse i senere læreprocesser, det være sig ved

egen indsats eller ved deltagelse i videreuddannelse.

Med kravet om, at praktik- og skoleundervisningen skal udgøre et

sammenhængende forløb, fremhæves et hovedsigte med, at uddannelserne er

vekseluddannelser.

Uddannelsesindholdet skal også tilrettelægges under hensyn til

mulighederne for anvendelse af uddannelserne som grundlag for

videreuddannelse, herunder som adgangsveje til videregående uddannelser.

Med videregående uddannelser sigtes navnlig til korte videregående

uddannelser (KVU) på handelsskoler og tekniske skoler, jf. for de sidstes

vedkommende teknikerloven (lov nr. 232 af 22. april 1987) samt til

uddannelserne på handelshøjskoler og teknika.

Efter den gældende bestemmelse om korte videregående uddannelser på

handelsskoler har ikke alene ansøgere med højere handelseksamen, men også

ansøgere med en efg-uddannelse eller lærlingeuddannelse inden for handels- og

kontorområdet adgang til disse uddannelser.

Med hensyn til kompetence til videreuddannelse på handelshøjskole

gælder, at elever, der har gennemført en erhvervsfaglig grunduddannelse inden

for handels- og kontorområdet, med ganske få enkeltfagsprøver på HH-niveau

kan opnå studiekompetence på handelshøjskolerne.

Med hensyn til de videregående teknikeruddannelser bestemmer

teknikerloven, at undervisningsministeren tilrettelægger videregående

teknikeruddannelser, der bygger på de grundlæggende faglige uddannelser og

efter nærmere regler giver adgang til ingeniøruddannelserne på teknika.

De grundlæggende faglige uddannelser er hovedadgangsvejen til

teknikeruddannelserne. For uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart har

adgang til uddannelserne, tilrettelægger undervisningsministeren tekniker- og

ingeniørforkurser. Det gælder fx, hvis erhvervsuddannelsen ikke har

umiddelbar tilknytning til den enkelte teknikeruddannelse. Dette

forkursusbegreb (TIF- kurser) dækker bl.a. de etablerede enkeltfagskurser og

værkstedskurser.

Det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne i videst muligt omfang

umiddelbart giver adgang til korte videregående uddannelser, samt at

de bliver den normale adgangsvej til disse uddannelser. Det er vigtigt både

for de uddannelsessøgendes udviklingsmuligheder og for at imødekomme

erhvervslivets kvalifikationsbehov på et niveau over det, som nås ved

afslutningen af en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse skal have en

sådan normalvarighed, en sådan struktur, herunder bredde, og et sådant

indhold, herunder teoriindhold, at den giver det kvalifikationsniveau, som er

en forudsætning for umiddelbar adgang til korte videregående uddannelser.

I nogle tilfælde må erhvervsuddannelserne som nu suppleres med

enkeltfagskurser eller adgangskurser.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, stk. 2, herunder om

uddannelsernes bidrag til elevernes personlige udvikling.

Til stk. 2

Bestemmelsen vedrører grundlaget for den nærmere fastlæggelse af

uddannelsernes indhold, hermed både indholdet af skoleundervisningen og

indholdet af praktikuddannelsen. Det er vigtigt, at indholdet fastlægges på

grundlag af de erfaringer, der er repræsenteret navnlig gennem de faglige

udvalg, men også på skolerne og de dertil knyttede uddannelsesudvalg. Efter

bestemmelsen skal grundlaget for fastlæggelsen af indholdet imidlertid så

vidt muligt yderligere hvile på et analyse- og prognosearbejde vedrørende

kvalifikationsbehov. Der sigtes herved til den type undersøgelser af

kvalifikationsbehovene, som er velkendt fra flere uddannelsesområder, således

jern- og metalområdet, elektrikerområdet og det grafiske område.

Til stk. 3

Hver uddannelse indeholder et speciale, der kan ligge både inden for

skoleundervisningen og praktikuddannelsen, jf. i øvrigt bemærkningerne til §§

24 og 26.

A. Skoleundervisningen

Til § 22

Bestemmelsen angiver indholdet af skoleundervisningen.

Det fremhæves, at skoleundervisningen under hele uddannelsesforløbet på en

helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk

undervisning.

Bestemmelsen indeholder ikke nogen direkte angivelse af, hvilke fag

undervisningen skal omfatte, men en bestemmelse af undervisningsindholdet ved

formålsangivelse: "fornødne generelle og specielle kvalifikationer,

herunder (. . .) (nr. 1-4)."

Udtrykket "generelle kvalifikationer " dækker dels

kvalifikationer, som er nyttige også ud over det erhvervsmæssige (det vil

sige i personlig og samfundsmæssig henseende), dels kvalifikationer,

praktiske eller teoretiske, som er nyttige - evt. nødvendige - for en

erhvervsudøvende, men som ikke er bundet til et specielt erhvervsområde. Der

tænkes særligt på kvalifikationer i retning af forståelse og på en

beherskelse af teknologiske metoder eller materialekundkab, som kan anvendes

i flere erhvervsområder (fx kvalifikationer med hensyn til rengøringsmetoder

eller regnskabsføring).

Med udtrykket " specielle kvalifikationer " sigtes til

praktiske og/eller teoretiske kvalifikationer, der tilgodeser specielle behov

af erhvervsfaglig og anden art (varierende fra fx at rengøre et

arbejdsredskab, der anvendes til levnedsmidler, til fx at udføre en bestemt

regnskabsmæssig opgørelse, fx af hensyn til levnedsmiddelkontrol).

Valget af en formålsorienteret - i stedet for en fagorienteret -

metode for udformning af bestemmelsen i § 22, er begrundet i flere forhold.

Den traditionelle sondring mellem "retningsfag" og "almene

fag" er vanskelig at arbejde med, bl.a. fordi udtrykket "almene

fag" kan anvendes i flere betydninger: som "almendannende"

fag, som "generelle" fag, eller som "fællesfag" (fag for

flere elevkategorier). Hertil kommer, at en angivelse af fagdeling i

lovteksten er inkonsekvent i forhold til den ønskede integration mellem fag,

herunder ikke mindst mellem "retningsfag" og "almene

fag".

Til grund for § 22 ligger en række pædagogiske synspunkter m.v.

Erhvervsudviklingen har øget kravet til mobilitet og omstilling, og

forringet betingelserne for at erhverve en livsvarig faglig kvalifikation, og

den teknologiske udvikling vil nødvendiggøre nye former for planlægning og

organisering af produktionen.

Den traditionelle deling mellem "åndens" og "håndens"

arbejde, mellem det planlæggende og det udførende arbejde, mellem forskellige

faggrupper såvel som mellem det producerende og det administrative (herunder

finansiering, køb og afsætning, produktionskontrol m.v.) er på retur.

Uddannelserne må indrettes på denne udvikling.

Det må forventes, at den teknologiske udvikling vil fortsætte, og at de

hertil hørende organisationsformer tilsvarende vil ændres - også under

påvirkning af medarbejdernes uddannelsesniveau og mulighed for gennem efter-

og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.

For så vidt muligt at sikre, at den færdiguddannede kan være ajour med

den erhvervsmæssige, herunder den teknologiske udvikling, må den

erhvervsmæssige uddannelse udgøre et grundlag, der kan bygges videre og

justeres på. Det må antages, at en uddannelse, hvor der direkte er lagt vægt

på elevernes aktive tilegnelse af stoffet og på forståelsen, bredden og

fordybelsen, vil tilgodese dette mål.

Det fremtidige arbejdsmarked må antages at ville forudsætte, at der opnås

brede og tværfaglige kvalifikationer, og af hensyn til motivationen i

undervisningen må det sikres, at eleven hele tiden kan se en ret tæt

sammenhæng med det konkrete erhvervsmål, og at der kan ske en faglig

fordybelse.

I betragtning af det store og voksende samkvem med udlandet må der lægges

vægt på, at der generelt indgår undervisning i fremmedsprog og i et

vist omfang også fremmedsamfundsorientering i erhvervsuddannelserne.

Det stigende behov for at sikre samfundet et sundt arbejdsmiljø og

miljø i øvrigt nødvendiggør, at erhvervsuddannelserne lægger vægt på, at

både umiddelbare miljøaspekter og bagvedliggende teknologiske, driftsmæssige

og samfundsmæssige aspekter indgår i undervisningen, integreret i den øvrige

undervisning.

Der må lægges stor vægt på, at usaglige barrierer i uddannelserne

lokaliseres og fjernes, herunder at de barrierer, der gør det vanskeligt

eller umuligt for piger at gennemføre "utraditionelle" uddannelser,

fjernes.

For at disse intentioner bedst kan opfyldes, foreslås bl.a. af pædagogiske

grunde, at den teoretiske del af undervisningen metodisk tager sit

udgangspunkt i faglige forhold og så vidt muligt gennemføres integreret

med den praktiske undervisning.

Endelig må der lægges vægt på, at uddannelserne giver eleverne motivation

samt kulturelle og udfoldelsesmæssige udfordringer, som rækker ud over de

faglige, fordi erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser og dermed også bør

kunne styrke elevernes mere personlige udvikling og gavne eleven som

samfundsborger. En undervisning, som tilgodeser disse formål, vil formentlig

også bidrage til at fremme det sociale miljø i uddannelserne og dermed

indirekte øge udbyttet af den faglige undervisning.

Uddannelserne skal give:

- Teknologiske og naturfaglige kundskaber og færdigheder af såvel praktisk

som teoretisk art. Disse kundskaber og færdigheder vedrører typisk

forekommende arbejdsopgaver, arbejdsmetoder, maskiner, udstyr, værktøjer,

materialer, administration og organisation.

- Kvalifikationer vedrørende design og kvalitetsbevidsthed.

- Branchekendskab, teknologisk, erhvervsøkonomisk og i samfundsmæssig

sammenhæng. Endvidere viden om branchens historiske udvikling og dens

funktion i samfundet.

- Viden om sammenhæng mellem virksomhedsorganisation, produktion, økonomi,

anvendt teknologi, afsætning og service.

- Viden om foranstaltninger vedrørende fagområdets typiske arbejdsmiljø-,

ydre miljø- og sikkerhedsforhold.

- Færdigheder i at søge og anvende informationer samt færdigheder i at

kommunikere, både på dansk og på et eller flere fremmedsprog.

- Færdigheder i at arbejde med problemer, der omfatter abstrakt

symbolbehandling, fx problemer, der egner sig for matematisk metode.

- Kundskaber og færdigheder af samfundsmæssig, social og kulturel art,

herunder fx kundskab om samfundsøkonomi, arbejdsmarkedsforhold og

kulturhistorie.

Kvalifikationskravene er anført uden angivelse af kundskabs- og

færdighedsniveau, men det forudsættes, at der sker en nøjere præcisering i en

nærmere målfastsættelse i uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte

uddannelser.

Til § 23

Det er fundamentalt, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde,

at eleverne kan indse relevansen af det uddannelsesforløb, de skal

igennem. Det kan herunder være nødvendigt allerede i uddannelsens start

at placere undervisningen i konkrete og relativt specielle discipliner.

Undervisningen heri bør tilrettelægges således, at eleverne opnår forståelse

af og interesse i undervisning af mere generel og også teoretisk karakter -

der kan fx indgå kurser, der er fælles for flere uddannelser - og således, at

skoleforløbet som hovedtendens kan opbygges med en fortsat faglig

specialisering.

Også hensyn til praktikopholdene kan tilsige at starte mere specielt og

udskyde (noget af) det bredere stof.

Integrationen af almene og retningsfaglige discipliner, således som den

har været gennemført i mange år inden for handels- og kontorområdet, har vist

sig at være meget hensigtsmæssig, idet eleverne ikke oplever noget skel

mellem det "almene" og det "retningsfaglige".

Det har herigennem været relativt let at sikre, at uddannelserne er brede,

uden at elevernes motivation er gået tabt.

Når bestemmelsen gør en begyndelse med de emner, der er fælles for

flere uddannelser, til hovedregel, beror det på flere forhold. Denne

rækkefølge vil typisk - men som nævnt ikke undtagelsesfrit - give den bedste

sammenhæng i stoffet.

Den giver eleverne de bedste muligheder for uden tab af

uddannelsestid/med meritoverførsel og evt. et beskedent antal

suppleringskurser at skifte til en anden uddannelse. Og den giver

bedre mulighed for at opnå en ressourcemæssig fordel ved at undervise

elever fra flere uddannelser sammen.

Bestemmelsen i § 23 giver således mulighed for en vis specialisering i

"normalforløbet" for en uddannelse. Yderligere specialisering vil

kunne finde sted i medfør af kurser i henhold til efteruddannelsesloven (lov

nr. 271 af 6. juni 1985). Sådanne kurser vil også kunne bruges til anden

uddybning af "normaluddannelsen", dvs. til at give den et fagligt

løft (fx med hensyn til ny teknologi) og til at gøre uddannelserne bredere,

således at de dækker et bredere beskæftigelsesområde til fremme af større

fleksibilitet og mobilitet.

Til § 24

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og

valgfag.

Til hver uddannelse tænkes knyttet en generel erhvervskompetence, baseret

på grundfag og områdefag, og en speciel erhvervskompetence knyttet til

specialet (specialefagene og specialeopgaverne).

Specialet har både værdi i sig selv og for udbyttet af grundfag og

områdefag.

Grundfag kan træde i stedet for områdefag på brede uddannelsesområder som

fx på handels- og kontorområdet, hvor den hidtidige integration af

retningsfaglige og almene discipliner ønskes bevaret.

Fagene skal som hovedregel vægtes således, at grundfag og områdefag

hver får en betydelig vægt, nemlig 1/3, i enhver erhvervsuddannelse, medens

speciale- og valgfag hver udgør 1/6.

Hovedvægten er lagt på grundfag og områdefag, fordi disse fag skal sikre

uddannelserne som ungdomsuddannelser og give erhvervsmæssig bredde.

Valgfagene, jf. § 27, skal sikre den individuelle og lokale tilpasning af

uddannelserne, og specialet er vægtet for at sikre den specielle

erhvervskompetence.

En helhedsorienteret undervisning, der skal tilgodese både praktiske,

teoretiske, specielle og generelle mål, må gennemføres i et samarbejde mellem

lærere med forskellige faglige kvalifikationer.

Det er en selvfølge, at den enkelte skole som hidtil bestemmer den

pædagogiske metode. Som noget nyt tilsigtes en større decentralisering ved at

sikre den enkelte skole - i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg - en

betydelig frihed med hensyn til fastlæggelse af undervisningsindholdet ved at

forlade den nuværende ofte forholdsvis detaljerede centrale styring. Den

centrale styring begrænses til en rammestyring i vedkommende

uddannelsesbekendtgørelse gennem angivelse navnlig af uddannelsens mål og

af de enkelte undervisningsfag og fagenes formål. Denne rammestyring

suppleres løbende af Undervisningsministeriets pædagogiske vejlednings- og

tilsynsvirksomhed.

Skolens fastlæggelse af undervisningen sker i samråd med vedkommende

lokale uddannelsesudvalg og skal ikke godkendes centralt, jf. bemærkningerne

til § 39.

Til § 25

Til stk. 1

Efter stk. 1 godkender undervisningsministeren forslag til

grundfag efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Grundfagene

opføres på en samlet oversigt. Et relevant udvalg af disse grundfag vil indgå

med betydeligt vægt (1/3) i enhver erhvervsuddannelse og forventes at være

dominerende under 1. del med en vægt på 1/2 til 2/3. For at blive optaget på

listen over grundfag skal fagene pædagogisk og fagligt have både almindelig

interesse for erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser og have

erhvervsfaglig interesse for flere beskæftigelses- og uddannelsesområder. De

vil derfor være fælles for flere uddannelser. Faglige udvalg, herunder

samarbejdende udvalg, og initiativ- og koordinationsudvalg vil kunne tage

initiativ til grundfag.

Grundfagene skal opfylde det formål at give uddannelserne større faglig

bredde og endvidere at sikre, at erhvervsuddannelserne giver eleverne

mulighed for en studiemæssig kompetence.

Det er de faglige udvalg, der skal vælge den enkelte uddannelses grundfag

inden for de fag, der er med på den godkendte liste.

Grundfagslisten vil af Erhvervsuddannelsesrådet kunne forsynes med

oplysninger om, hvilke kombinationer af grundfag der skønnes hensigtsmæssige

for grupper af uddannelser.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen i stk. 2 hører områdefag og specialefag helt

under de faglige udvalgs kompetenceområde. Udvalgene skal dog udøve

kompetencen inden for reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. § 4, stk. 1. Der

henvises i øvrigt til bestemmelserne i § 38, stk. 1 og 2, om de nærmere

regler for uddannelserne.

Til stk. 3

Efter bestemmelsen i stk. 3 træffer den enkelte skole beslutning om

sit udbud af valgfag. Beslutningerne træffes inden for reglerne i

hovedbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen, jf. § 4, stk. 1 og 2. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 27 om valgfagenes indhold og § 41,

stk. 2, om de lokale uddannelsesudvalgs opgaver. Valgfag vil typisk være

fælles for flere uddannelser.

Til § 26

Det, der sigtes til med typebetegnelserne grundfag, områdefag og

specialefag, kan i hovedtræk angives således:

Grundfag omfatter dels praktisk og teoretisk undervisning (fx i

værkstedsteknik og materialelære med dele af naturlæren, administration,

økonomi, jura, afsætning, erhvervsstruktur og regnskab m.v), dels

undervisning, der perspektiverer og indholdsmæssigt supplerer den faglige

grunduddannelse (fx dele af følgende discipliner: Historie, kulturkundskab,

dansk, fremmedsprog, matematik, naturlære, erhvervskundskab, økonomi,

samfundsfag og kreative fag). De vil normalt være fælles for flere

uddannelsesområder. Undervisningen i retningsfaglige og i almene discipliner

bør gennemføres integreret.

Områdefag er specifikke for et uddannelsesområde (fx et mekanisk område

eller det administrative/merkantile område). De skal bidrage til at fastlægge

såvel den generelle erhvervskompetence som den specifikke erhvervskompetence.

Tankegangen er, at områdefagene i begyndelsen har en stor faglig bredde (og

derfor er fælles for flere uddannelser), men gradvis indsnævres og - sammen

med specialefagene - rettes mod en specifik kompetence.

Specialet (specialefagene og specialeopgaverne) omfatter et snævrere

område (fx personvognsteknik inden for de mekaniske områder eller dekoration

inden for det merkantile område). Eleverne skal i specialefag opnå det

højeste erhvervsfaglige niveau inden for et mere specifikt område.

Specialefag vil typisk være koncentreret i afslutningen af uddannelsen.

Undervisningen vil normalt skulle afsluttes med en eller flere

specialeopgaver, som demonstrerer en helhed af færdigheder og kundskaber af

praktisk, teoretisk, generel og speciel art.

Specielt for handelsskoleområdet, hvor det forudsættes, at grundfag - i

hvert fald i en periode - træder i stedet for områdefag, vil der være et

hensyn til, at undervisningen fortsat kan gennemføres integreret med almene

discipliner og retningsfaglige discipliner.

Til § 27

Skolerne vil være forpligtet til at udbyde et rimeligt antal

valgfag, der må være så varierede under hensyn til elevernes

interesser, at eleverne får reelle muligheder for at foretage et valg. På

skoler eller inden for uddannelser med et begrænset elevgrundlag kan det være

nødvendigt at begrænse elevernes valgmuligheder.

Ved et væsentligt element af valgfag også i "faglig henseende"

vil man kunne understøtte tilpasningen af undervisningen til elevernes

forudsætninger og interesser - herunder deres fremtidsmål - og derved fremme

deres motivation og udbytte. Det vil kunne bidrage til at udvikle elevernes

kreativitet, fordybelse og selvstændighed m.v. Samtidig skal der blandt

valgfagene være fag, der har betydning med henblik på at forberede og

motivere eleverne til videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Der forudsættes endvidere et udbud af valgfag, der er "af betydning

med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens

lokalområde". Bestemmelsen er på linie med andre

decentraliseringsbestræbelser i lovforslaget.

Udbuddet af lokale tilvalgsfag forudsættes at ske i samarbejde med det

lokale uddannelsesudvalg.

Valgfagene vil være såvel teoretiske som praktiske og dermed et naturligt

supplement til den erhvervsorienterede undervisning, dels for elever, som

ønsker at uddybe mere specielle aspekter i deres uddannelse, dels for elever,

som ønsker en større bredde, og endelig for elever, som særligt interesserer

sig for kreative/designmæssige aspekter.

De studieforberedende valgfag i uddannelserne vil i stigende grad omfatte

fag, som er udviklet specielt til erhvervsskoleelever (fx prøveforberedende

teknisk matematik, naturlære og sprog), men som samtidig har generel værdi,

og vil stadig, men i aftagende grad, omfatte fag fra folkeskolen og hf. Det

skal her tages i betragtning, at strukturelle grunde - fx at den skolemæssige

del af erhvervsuddannelserne er opdelt i kortere eller længere ophold -

nødvendiggør, at den prøveforberedende undervisning kan opdeles i kortere

moduler.

Der må åbnes mulighed for, at valgfag gennemføres i tilgrænsende

uddannelsessystemer, der udbyder undervisning, som i omfang og niveau svarer

til de valgfag, erhvervsskolerne udbyder.

Til § 28

1. led tilsikrer eleverne på den enkelte skole/det enkelte hold en

medindflydelse på undervisningens organisation og metoder og i et vist

omfang også på undervisningsindholdet.

2. led fastslår, at indholdet i uddannelserne må være tilpasset elevernes

forudsætninger, både med hensyn til evner og med hensyn til interesser og

modenhed. Der skal lægges vægt på at foretage en større pædagogisk

differentiering end i dag.

Det må tages i betragtning, at erhvervsuddannelserne i dag nok i et vist

omfang tiltrækker teoretisk interesserede elever, men især tiltrækker elever,

der ikke umiddelbart er motiveret for de teoretiske kundskabsgivende

dele af undervisningen. Uddannelserne må fortsat - især i de indledende faser

- tage udgangspunkt i konkrete, grundlæggende erhvervsnære problemstillinger,

og relevant teknologi må introduceres og anvendes.

Både de teoretiske og praktiske indholdselementer må placeres på et for

eleverne velmotiveret tidspunkt i uddannelsen. Nogle skolemæssige

indholdselementer må placeres, før eleverne begynder på den praktiske del af

uddannelsen, eller ligge tidligt i den. Andre indholdselementer kan bedst

placeres, når eleverne er begyndt på eller er et stykke inde i deres

virksomhedspraktik.

Der bør lægges vægt på i den skolemæssige del af uddannelsen at udnytte

elevernes erfaringer fra virksomhederne, og undervisningen må også kunne

rumme eksperimentet og den selvstændige udforskning.

Til §§ 29 og 30

Disse bestemmelser svarer til de gældende bestemmelser i efg-lovens § 2,

stk. 2 og 3.

B. Praktikuddannelsen

Om praktikstederne henvises til kapitel 6.

Til § 31

I denne bestemmelse fastslås det, at praktikuddannelsen foregår i en eller

flere virksomheder, der af vedkommende faglige udvalg er godkendt som

praktiksteder for den pågældende uddannelse, og på grundlag af en

uddannelsesaftale mellem elev og virksomhed.

§ 31 har navnlig den betydning at henlægge kompetencen til godkendelse

af praktikpladser til de faglige udvalg. Bestemmelsen er i denne

henseende i overensstemmelse med efg-lovens og lærlingelovens bestemmelser.

Til § 32

Efter stk. 1 fastsætter undervisningsministeren

praktikregler på grundlag af, hvad de faglige udvalg træffer

bestemmelse om, jf. § 38. Reglerne skal fastlægge praktikvirksomhedernes

uddannelsesmæssige forpligtelser og dermed grundlaget for virksomhedens

ansvar for, at uddannelsen bliver fyldestgørende.

Tidsmæssigt er praktikuddannelsen det dominerende led i de fleste

grundlæggende erhvervsuddannelser. Under hensyn hertil og til praktiktidens

uddannelsesmæssige betydning i øvrigt er det af afgørende betydning at søge

sikret, at praktikuddannelserne får et reelt indhold. Der bliver derfor efter

lovforslaget stillet større og mere udførlige krav til praktikuddannelsen,

end det gennemgående hidtil er sket. Efter stk. 2 skal alle

praktikregler således angive den pågældende uddannelses mål og på grundlag

heraf nærmere beskrive de arbejdsområder og funktioner, som

praktikuddannelsen skal omfatte.

Under hensyn til vigtigheden af, at skoleundervisning og praktik i deres

indhold og tidsmæssige forløb kan supplere hinanden/være integreret i

hinanden på den ud fra et uddannelsesmæssigt synspunkt mest hensigtsmæssige

måde, foreskriver stk. 2 endvidere, at praktikreglerne skal udformes således,

at det sikres, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden

på en hensigtsmæssig måde.

Hvordan denne supplering/integration nærmere skal ske, må helt bero på de

enkelte uddannelsers mål. I nogle tilfælde vil praktikuddannelsen navnlig

være en rutinetilegnelse i forhold til skoleundervisningen, i andre tilfælde

vil skoleundervisningen være udfyldende og breddegivende i forhold til

praktikuddannelsen.

C. Bedømmelse af elever, prøver og

svendeprøver

De gældende regler for elevbedømmelse m.v. er forskellige for

lærlingeuddannelser, efg-uddannelser og grundlæggende teknikeruddannelser.

Inden for lærlinge- og efg-uddannelserne er der endvidere principielle

forskelligheder mellem handels- og kontorområdet og de tekniske

uddannelsesområder. Der henvises herom til Nordskov Nielsen-udvalget, jf.

bemærkningerne til lovudkastets § 26.

Til § 33

Bestemmelserne om bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver

tager sigte på, at der fortsat kan være en betydelig bredde i variationen af

formerne for bedømmelse m.v. og med hensyn til indhold og fremgangsmåde ved

prøver og andre bedømmelser, herunder svendeprøver, således at der kan tages

hensyn til forskelligartede behov inden for de enkelte uddannelser.

Til stk. 1

Bestemmelsen vedrører erhvervsuddannelsen på skole og i en virksomhed.

Der gennemføres bedømmelse og/eller eksamen i forbindelse med afslutningen

af skoleundervisningen med henblik på at bedømme elevernes udbytte af

undervisningen og vurdere, om slutmålene for skoleundervisningen er opnået.

Skolen udsteder bevis herfor, når kravene er opfyldt.

Når eleven har gennemført praktikuddannelsen i overensstemmelse med

praktikreglerne, jf. § 32, udsteder praktikvirksomheden bevis for

gennemførelsen.

Til stk. 2

Reglerne om udarbejdelse af bedømmelsesplaner i almindelighed fastsættes

af undervisningsministeren og forudsættes at indeholde sådanne generelle krav

til bedømmelsesplanerne, at den almindelige anerkendelse af uddannelsernes

kvalitet bevares usvækket, og uddannelserne sikres som ungdomsuddannelser.

Til stk. 3

Undervisningsministeren fastsætter bedømmelsesplanerne for de enkelte

uddannelser, for så vidt angår områdefag og specialefag efter de faglige

udvalgs bestemmelse jf. § 38.

Til stk. 4

Det faglige udvalg kan træffe afgørelse om indførelse af en svendeprøve

som afslutning på praktikuddannelsen. Udvalget fastsætter de nærmere regler

herom og foranstalter denne prøve. Det faglige udvalgs beslutning om at

indføre svendeprøve medfører, at der ved indgåelse af uddannelsesaftaler skal

påføres oplysning herom. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 47.

Udgifterne afholdes ligeledes af det faglige udvalg, der helt eller delvis

kan kræve udgifterne refunderet af praktikvirksomhederne (svendeprøvegebyr).

Det faglige udvalg kan udstede svendebrev, når svendeprøven er bestået.

Til kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

Det er hensigten med det foreslåede rådgivningssystem, at der skabes

moderne erhvervsuddannelser, der hurtigt kan omstilles og fornyes, og som kan

gennemføres på den økonomisk mest forsvarlige måde.

Lovforslaget bygger endvidere på, at disse mål bedst vil kunne tilgodeses

i et system, hvor ansvar og deraf følgende forpligtelser synligt hænger

sammen, og hvor hver især får til opgave at sørge for det, som vedkommende må

formodes at være bedst egnet til.

Ud fra dette synspunkt er det arbejdsmarkedets parter, der ifølge

lovforslaget skal have det fulde ansvar for den faglige fornyelse af

erhvervsuddannelserne. Den del af erhvervsuddannelserne, der gør

uddannelserne til ungdomsuddannelser, skal Folketing og minister derimod være

ansvarlige for. Det samme gælder den bevillingsmæssige side. Endelig bygger

lovforslaget på, at skolerne - i samarbejde med lokalsamfundet - skal kunne

varetage den detaljerede udformning af uddannelserne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger om de

rådgivende organer.

Til § 34

Den foreslåede sammensætning af Erhvervsuddannelsesrådet er ikke væsentlig

forskellig fra rådets nuværende sammensætning, men der er visse forskelle.

Det findes således, som anført i stk. 1, rigtigt, at de kommunale

organisationer som repræsenterende arbejdsgiversiden i den offentlige sektor

udpeger medlemmer til rådet - og ikke, som nu alene tilforordnede. Teknisk

Landsforbunds repræsentation er ligeledes fundet konsekvent, når loven kommer

til at omfatte de nuværende grundlæggende teknikeruddannelser.

Det forudsættes, at de udpegende hovedorganisationer respekterer ønsker

fra de i stk. 2 nævnte organisationer med hensyn til disse

organisationers repræsentanter.

Bestemmelsen i stk. 3, hvorefter der foreslås udpeget

stedfortrædere for rådets medlemmer er ny, men i overensstemmelse med

nuværende praksis.

En nydannelse er ligeledes den foreslåede bestemmelse i stk. 4,

hvorefter undervisningsministeren efter indstilling fra rådet skal udpege et

antal uafhængige, særligt sagkyndige som tilforordnede.

Bestemmelsen i stk. 5 om, at Teknikerrådets formand skal kunne

deltage i Erhvervsuddannelsesrådets møder, modsvarer bestemmelsen i

teknikerlovens § 9, stk. 2, hvorefter Erhvervsuddannelsesrådets formand kan

deltage i Teknikerrådets møder.

Til § 35

Erhvervsuddannelsesrådets opgaver er udformet på grundlag af det under de

almindelige bemærkninger anførte hovedsynspunkt om, at rådet - i modsætning

til den nuværende ordning - i mindst mulig udstrækning skal beskæftige sig

med enkeltopgaver, men derimod være forum for uddannelsespolitiske

drøftelser med hensyn til uddannelserne generelt (tværgående).

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger Erhvervsuddannelsesrådets kompetence til

at afgive indstilling om en række vigtige regler i den overordnede styring

af hele erhvervsuddannelsessystemet. Rådet kan dog overlade de opgaver,

som er nævnt under nr. 3 og nr. 15, til initiativ- og koordinationsudvalg,

jf. § 36.

Bestemmelsen i stk. 2 vil give Erhvervsuddannelsesrådet nogle

opgaver, der især har til formål at sikre uddannelsernes fornyelse og

koordination. Erhvervsuddannelsesrådet kan dog - ud over den opgave, der

er nævnt i stk. 1, nr. 3 - også overlade de opgaver, der er nævnt under nr. 2

og 3, til initiativ- og koordinationsudvalg.

Bestemmelsen i stk. 3 om rådets virksomhed på eget initiativ

svarer til de gældende regler, men forudsættes, som modstykke til den ovenfor

nævnte begrænsning af de lovpålagte enkeltopgaver, at få større praktisk

rækkevidde i fremtiden.

Til § 36

Erhvervsuddannelsesrådet skal have mulighed for at nedsætte særlige

initiativ- og koordinationsudvalg. Disse udvalg skal i det væsentlige

varetage opgaver vedrørende fornyelse, herunder koordination af uddannelserne

og forenkling ved samling af beslægtede smalle enkeltuddannelser. Udvalgene

kan tage initiativ til nedsættelse af faglige fællesudvalg og kan i det hele

virke for samarbejde og koordination mellem faglige udvalg.

Det forudsættes, at et initiativ- og koordinationsudvalg skal dække eet

eller flere hovederhvervsområder. Et hovederhvervsområde omfatter en

flerhed af uddannelses- og beskæftigelsesområder, der er karakteriseret ved

en vis ensartethed med hensyn til arbejdsopgaver og -funktioner.

Forventningen er, at Erhvervsuddannelsesrådet vil gruppere uddannelses- og

beskæftigelsesområderne i hovederhvervsområder hovedsagelig på baggrund af

uddannelsernes fællesskaber om grundfag. Det forudsættes, at en uddannelse

kan henføres til flere hovederhvervsområder, og at grupperingen i øvrigt af

rådet undergives en løbende revision. Grupperingen vil afløse den nuværende

gruppering af lærlinge- og efg-uddannelser m.v. i hovederhvervsområder.

Efter de gældende regler er uddannelserne henført til følgende 8

hovederhvervsområder: Handels- og kontorområdet, jern- og metalområdet,

bygge- og anlægsområdet, levnedsmiddelområdet, servicefagsområdet, det

grafiske område, jordbrugsområdet og landtransportområdet.

Den nuværende inddeling i de nævnte 8 hovederhvervsområder er ikke

lovfæstet. Den har derfor - administrativt efter indstilling fra de

rådgivende organer - principielt kunnet tilpasses erhvervsudviklingen og de

erfaringer om uddannelsessystemets funktion og om uddannelsesbehov, der

løbende er indvundet. En sådan tilpasning er kun sket i meget begrænset

omfang. Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at indpasse nye

uddannelser i den fastsatte struktur med den følge, at uddannelserne ikke

oprettes, eller at deres oprettelse forsinkes betydeligt.

I Nordskov Nielsen-udvalgets betænkning er det bl.a. derfor forudsat, at

inddelingen i hovederhvervsområder revurderes i forbindelse med gennemførelse

af ny lovgivning om uddannelserne. I betænkningen drøftes både spørgsmålet om

det fremtidige antal af hovederhvervsområder og kriterier for inddelingen.

Det fremgår, at den nærmere fastlæggelse af en ny inddeling efter udvalgets

opfattelse utvivlsomt vil kræve en meget kompliceret og tidskrævende proces

med drøftelser med arbejdsmarkedets og skolernes organisationer og med de

rådgivende organer. Denne proces forudsætter udvalget gennemført, før en ny

lovgivning i øvrigt sættes i kraft.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at de formål, initiativ- og

koordinationsudvalgene efter forslaget skal opfylde, ikke tvinger til, at

områderne skal fastlægges på forhånd.

Rådet får efter forslaget mulighed for at nedsætte det antal udvalg, som

til enhver tid findes nødvendigt og med den sammensætning og det

uddannelsesområde, der er behov for. Udvalgene skal altså være

fornyelsesorganer uden administrative opgaver og vil kunne oprettes og

nedlægges, sammensluttes eller deles i takt med skiftende behov for initiativ

og koordination. Rådet afgør, om behovet er til stede, og opfordring til at

nedsætte et udvalg kan komme fra alle interesserede.

De omtalte fornyelsesopgaver er et vigtigt element i lovforslaget. Dette

er samtidig baggrunden for, at Erhvervsuddannelsesrådet - om fornødent - skal

kunne overlade dem til eet eller flere (eventuelt midlertidige) initiativ- og

koordinationsudvalg.

Til § 37

Til stk. 1

Efter bestemmelsen i stk. 1 skal der nedsættes faglige

udvalg. Udvalgene nedsættes af vedkommende arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer med et lige stort antal arbejdsgiver- og

arbejdstagerrepræsentanter.

Disse udvalg skal erstatte både de faglige udvalg, der er hjemlet i

lærlingeloven og efg- loven, og de uddannelsesnævn, der er nedsat i henhold

til bekendtgørelser om grundlæggende teknikeruddannelser.

Det forudsættes, at der også i fremtiden vil være faglige udvalg, der er

fælles for flere uddannelser.

Bestemmelsen lægger op til, at det enkelte udvalg - ligesom de

eksisterende fællesfaglige udvalg - kan dække flere beslægtede uddannelser og

dermed opnå en lettere koordination af det faglige indhold og en mere

effektiv ressourceudnyttelse fx gennem etablering af visse fælles områdefag

og kombinerede specialer, som kan påregne et rimeligt elevgrundlag og en

realistisk økonomi i de enkelte uddannelser.

Til stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2 om midlertidige faglige udvalg tager

især sigte på den situation, hvor der tages initiativ til etablering af en

uddannelse på et nyt, hidtil ikke-uddannelsesdækket område. I et sådant

tilfælde er det vigtigt, at der forholdsvis tidligt kan etableres et,

eventuelt blot foreløbigt, fagligt udvalg, som kan foretage/deltage i

forberedelsesarbejdet. Udvalget skal ligesom et fagligt udvalg efter stk. 1

bestå af et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.

Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om nedsættelse af midlertidige

udvalg.

Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere hjemmel for, at

undervisningsministeren kan nedsætte ad hoc udvalg, herunder til

dækning af alternative uddannelser. Hermed sigtes til situationer, hvor

undervisningsministeren ud fra lovens formål, jf. § l, finder behov for at

undersøge ønskeligheden af at supplere det spektrum af erhvervsuddannelser,

som er fremkommet fra det faglige system. Hvis ad hoc udvalget finder, at der

er behov for et sådant supplement, skal udvalget afgive indstilling til

ministeren herom. Erhvervsuddannelsesrådet skal udtale sig om indstillingen,

jf. § 35.

En hovedårsag til nedsættelse af et ad hoc udvalg kunne være, at der

mangler attraktive uddannelsestilbud til nogle grupper af unge, fx de

skoletrætte, eller at der består barrierer for utraditionelle

uddannelsesvalg, især for piger, som fx kunne nedbrydes gennem

kombinationsuddannelser med en blanding af "bløde" og

"hårde" elementer.

Det er vigtigt, at det samlede rådgivningssystem bliver i stand til at

opfange og bearbejde behov for fornyelser, der kan sikre et

uddannelsesmæssigt følgeskab mellem erhvervsuddannelsessystemet og

"spydspidsvirksomhederne" i den teknologiske og markedsmæssige

udvikling. Dette kan især være synligt i tilslutning til de stadigt mere

omfattende offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer (fx om

informationsteknologi, bioteknologi og nye materialer), hvor behovet for en

koordination med uddannelsespolitikken ofte fremhæves, men hidtil med

begrænset gennemslagskraft (overvejende på ingeniøruddannelserne).

Tilsvarende opfølgnings- og koordinationsproblemer kan også opstå i

tilslutning til offentlige investeringsprogrammer, miljøplaner m.v. (fx

havmiljø), hvor det er afgørende at undgå kvantitative og kvalitative

flaskehalse og sikre dansk konkurrenceevne i berørte brancher. Endelig vil

der naturligvis altid være en lille del af arbejdspladserne på ethvert

fagområde, som teknologisk er særlig avanceret, og som bør kunne inddrages i

et gensidigt forpligtende samarbejde om fornyelse af en eksisterende

uddannelse - uden at tiden altid er moden til ændring af vekseluddannelsen

for alle elever og praktikvirksomheder inden for fagområdet. Ofte vil

problemet kunne løses ved at etablere et nyt speciale, men for en periode kan

der også tænkes behov for et egentligt alternativ til en eksisterende

uddannelse.

Til § 38

Denne bestemmelse omhandler de faglige udvalgs opgaver. Ifølge

lovforslaget vil der ske en styrkelse af de faglige udvalgs indflydelse i

form af et meget vidtgående fagligt selvstyre over de enkelte

erhvervsuddannelser.

Til stk. 1

Inden for de regler, som ministeren på grundlag af indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet (ved een eller flere hovedbekendtgørelser ),

fastsætter for uddannelserne i almindelighed, er det de faglige udvalg, der

for de enkelte godkendte uddannelser, jf. § 1, stk. 3, bestemmer indholdet i

regler om

- uddannelsens varighed,

- uddannelsens struktur,

- uddannelsens mål,

- eventuelle yderligere rammer for skoleundervisningens indhold,

- bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag og

- praktikuddannelsen.

Da de godkendte uddannelser finansieres ved lovbundne tilskud baseret på

årselever og takster pr. årselev, jf. § 19, må de faglige udvalg i deres

overvejelser inddrage en økonomisk vurdering.

Til stk. 2

I overensstemmelse med den bestemmelse om varighed, struktur, indhold

m.v., der er truffet for den enkelte uddannelse af det faglige udvalg,

udformer undervisningsministeren i en uddannelsesbekendtgørelse de

nærmere regler om rammerne for uddannelsen. Ministerens opgave forudsættes i

hovedsagen begrænset til en vurdering af, om det faglige udvalgs bestemmelse

er i overensstemmelse med lovgivningen og hovedbekendtgørelsen, jf.

bemærkningerne til § 4, og en stillingtagen til den foreslåede varighed af

skoleundervisningen, jf. § 14.

Herunder påhviler det ministeriet som regeludstedende myndighed og

pædagogisk tilsynsmyndighed i forhold til skolerne at udforme

uddannelsesreglerne således, at der sikres råderum for en pædagogisk og

økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen, og for en

lokal toning af uddannelsen, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale

uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder.

Til stk. 3

De faglige udvalg fastsætter regler for og afholder eventuelle

svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Til stk. 4

Det foreslås, at de faglige udvalg skal have pligt til at være overvågende

og initiativtagende med hensyn til fornyelse af den uddannelse, der er

omfattet af det faglige udvalgs virksomhedsområde og tilgrænsende områder.

Fører det faglige udvalgs vurdering herefter alene til, at udvalgets

uddannelse bør ændres med hensyn til varighed, struktur, indhold m.v.,

træffer udvalget i almindelighed selv de ønskelige nye bestemmelser, jf. stk.

1.

Ønskes en ny uddannelse etableret eller en eksisterende uddannelse

nedlagt, kræver det undervisningsministerens godkendelse, jf. § 1, stk. 3 og

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvis afgørelsen ikke kan træffes

efter almindelige regler, hvorom rådet har afgivet indstilling, jf. § 35,

stk. 1, nr. 2.

Forudsat at det, som de faglige udvalg bestemmer, ligger inden for

de generelle rammer, vil uddannelsesbekendtgørelsen umiddelbart kunne ændres,

og fornyelsen blive gennemført langt hurtigere end i dag. Hertil

kommer, at den foreslåede overgang til rammebekendtgørelser i sig selv

åbner for en løbende og fleksibel fornyelse af uddannelserne på lokalt

initiativ.

Til stk. 5

I stk. 5 angives en række konkrete afgørelser, som tænkes tillagt de

faglige udvalg enten som endelige afgørelser eller under rekurs til

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder. Bestemmelserne svarer i det

væsentlige til gældende regler.

Til § 39

Bestemmelsen pålægger skolerne sammen med de lokale uddannelsesudvalg, jf.

§§ 40 og 41, at fastlægge undervisningens nærmere indhold, jf. bemærkningerne

til § 24, og pålægger dem et fornyelsesinitiativ.

På grundlag af skolens vurdering af fornyelsesforslagets karakter er det

skolens opgave at tage stilling til, over for hvem den vil fremsætte

forslaget.

Der henvises i øvrigt til punkterne k og l i indledningen til de

almindelige bemærkninger, herunder om, at lovforslaget indebærer en

vidtrækkende decentralisering, således at de enkelte skoler bl.a. selv

fastlægger deres uddannelsesprofil og det nærmere indhold af de uddannelser,

der udbydes på skolen.

Endvidere henvises til kapitel 2 i lovforslaget om erhvervsskoler og til

bemærkningerne hertil. Dette lovforslag er fremsat samtidig med lovforslaget

om erhvervsuddannelser.

Til § 40

De her omtalte lokale uddannelsesudvalg vedrørende skolens enkelte

uddannelser svarer i væsentlig grad til de cirkulærehjemlede fagkomiteer

vedrørende de tekniske skolers grunduddannelser og de undervisningsudvalg,

som er hjemlede i bekendtgørelser om grundlæggende teknikeruddannelser. Dette

niveau i rådgivningsstrukturen forudsættes imidlertid tillagt større

betydning og foreslås i overensstemmelse hermed fastlagt ved lov. Et

uddannelsesudvalg på en skole kan være fælles for flere af skolens

uddannelser.

Udvalgene foreslås i henhold til stk. 1 nedsat af vedkommende skole

(bestyrelse). Forslaget svarer således til, hvad der gælder for de

grundlæggende teknikeruddannelser, og til hvad der i medfør af teknikerloven

gælder for de videregående teknikeruddannelser. For de erhvervsfaglige

uddannelser i øvrigt indebærer bestemmelsen en decentralisering og en

styrkelse af bestyrelsens rolle i samarbejdet mellem skolen og den berørte

del af arbejdsmarkedet.

De nærmere regler for de lokale uddannelsesudvalgs sammensætning

indeholdes i stk. 2 og 3. Organisationsudpegede medlemmer skal

udgøre et flertal af medlemmerne. Skolen kan tilføre udvalget et antal

særligt sagkyndige medlemmer. Bestemmelserne om paritet og geografisk

tilknytning gælder for både organisationsudpegede og øvrige medlemmer. Med

formuleringen "det geografiske område, uddannelsen dækker" i stk.

2, 4. pkt., er der taget hensyn dels til ønsket om den størst mulige lokale

tilknytning, dels til at visse uddannelser kun findes på een bestemt skole og

således er landsdækkende. Det geografiske område er for disse uddannelser

derfor hele landet. I henhold til stk. 3 skal repræsentanter for skolens

ledelse og lærere tilforordnes udvalget. Endvidere kan der tilforordnes en

elevrepræsentant samt en repræsentant for arbejdsformidlingen.

Til § 41

Efter denne bestemmelse vil uddannelsesudvalgene få to principielt

forskellige opgaver, som dog i praksis vil have berøringsflader:

1) Udvalgene skal rådgive skolen i spørgsmål vedrørende den eller de

uddannelser, udvalget omfatter. I stk. 2 omtales specielt rådgivning med

hensyn til de i § 27 omhandlede lokalt tilpassede valgfag, som skolen kan

tilbyde eleverne.

Men rådgivningsreglen er i øvrigt ganske generelt formuleret og bygger på

forudsætningen om løbende samråd mellem skole og udvalg med gensidig

udveksling af oplysninger og synspunkter.

2) Udvalgene skal virke for samarbejdet mellem skolen og det lokale

arbejdsmarked. Det må således påhvile uddannelsesudvalgene i samarbejde

med skolen at virke for placeringen af skolen og dens uddannelsesmuligheder i

lokalsamfundet med dets virksomheder, organisationer, andre

uddannelsesinstitutioner m.v.

Til kapitel 6

Praktikvirksomhederne

Om praktikuddannelsen henvises til kapitel 4, B.

Til § 42

Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter det påhviler de faglige udvalg at

virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne,

svarer til de gældende regler herom vedrørende lærlinge- og

efg-uddannelserne.

Bestemmelsen i stk. 2, vedrører de faglige udvalgs adgang til

virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af

oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

Til § 43

Vanskeligheder med fremskaffelse af praktikpladser har i en årrække været

det alvorligste problem i efg-uddannelserne, omend der i de seneste år har

været tendens til en bedring i praktikpladssituationen. Manglende mulighed

for tilvejebringelse af praktikplads har for et meget stort antal elever

betydet, at deres uddannelsesforløb er blevet afbrudt. Der henvises herved

til Nordskov Nielsen-udvalget, jf. betænkningens kap. 4 og 5, afsnit 1.

Bestemmelsen i § 43 indeholder regler, der tager sigte på at skabe bedre

muligheder for, at unge, der gennemgår en 1.dels-uddannelse på skole, også

kan få den nødvendige praktikplads til at fortsætte vekseluddannelsen.

Bestemmelsen er imidlertid kun et bidrag til realisation af denne

målsætning. Vigtigere er formentlig andre foranstaltninger, såsom udviklingen

af nye uddannelser og tilhørende praktikpladsmuligheder, herunder ikke mindst

for kvinder, og en styrkelse af vejledningsindsatsen på erhvervsskolerne om

uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

§ 43 angår foranstaltninger med direkte sigte på praktikpladsproblemet.

Til stk. 1

Efter stk. 1 påhviler det - ligesom efter de gældende regler -

arbejdsformidlingskontorerne at formidle praktikpladser og i forbindelse

hermed at samarbejde med skolerne.

Til stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2, der er en ny bestemmelse, men som i et vist

omfang modsvarer nuværende praksis, pålægger de faglige udvalg og lokale

uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder at virke for, at der

tilvejebringes det antal praktikpladser, der er behov for. Bestemmelsen om,

at også uddannelsesudvalgene skal deltage i arbejdet med at skaffe

praktikpladser, er på linie med det generelle synspunkt om de lokale

arbejdsmarkeders medindflydelse på og medansvar for

erhvervsuddannelsessystemets funktion.

Spørgsmålet om, hvilket antal praktikpladser der er behov for med henblik

på en uddannelse, kan ikke besvares præcist, men bestemmelsen angiver, at

spørgsmålet må bedømmes ved en afvejning af på den ene side elevernes

uddannelsesønsker - hvor mange ønsker den pågældende uddannelse - og på den

anden side de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder på det

modsvarende erhvervsområde. Bedømmelsen skal endvidere ske med henblik på, at

udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes

størrelse og teknologiudvikling.

Til stk. 3

Arbejdet på tilvejebringelse af praktikpladser involverer flere instanser

og funktioner: Arbejdsformidlingen, skolerne, elevvejledningsfunktionen, de

faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Det er vigtigt, at arbejdet

organiseres i et rationelt samarbejde, herunder med hensigtsmæssige systemer

for informationsudveksling. Under hensyn hertil foreslås i stk. 3 en

bestemmelse, der bemyndiger undervisningsministeren til efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet at fastsætte regler om samarbejds- eller

informationsordninger.

Til § 44

Denne bestemmelse om statsstøtte i form af rejsehjælp, flyttehjælp,

tilskud til boligbevarelse og tilskud til dobbelt husførelse svarer i det

væsentlige til § 13 i lov om foranstaltninger vedrørende lære- og

praktikpladser m.v. (lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987). Denne lov

foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 71.

Til § 45

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører grundlaget for det faglige udvalgs

afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som praktiksted.

Ved bestemmelsen fastslås det, at afgørelsesgrundlaget er - og principielt

alene er - uddannelsesmæssige hensyn (i vid forstand). Der kan og skal lægges

vægt på, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelse i

overensstemmelse med de praktikregler, der fremgår af lovforslagets § 32, med

deres angivelse af uddannelsens formål og af arbejdsområde og funktioner.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer et krav om, at spørgsmålet om, hvorvidt en

virksomhed kan godkendes, principielt afgøres ved en konkret vurdering. Et

fagligt udvalg kan således ikke udforme faste regler for sin egen praksis,

således at disse regler anvendes som fuldtud afgørende for spørgsmålet om

godkendelse eller ikke-godkendelse, men derimod godt vejledende

retningslinier.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen i stk. 2 fastsætter undervisningsministeren efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs

behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende

sagsbehandlingen.

Hovedmålsætningerne for de administrative bestemmelser bør være på den ene

side at sikre, at godkendelsesafgørelser træffes på et forsvarligt grundlag,

og på den anden side at opnå en behandlingsmåde, der er enkel og hurtig.

Til § 46

Det foreslås i denne bestemmelse at opretholde den gældende ordning i lov

om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser m.v., hvorefter en

afgørelse om at nægte en virksomhed godkendelse som praktiksted kan

indbringes for et ankenævn.

Der foreslås den ændring i den gældende ankenævnsordning, at ankenævnets

formand skal være dommer - således om tilfældet hidtil har været i praksis.

Endvidere foreslås en udtrykkelig lovbestemmelse om beskikkelse af

stedfortrædere for de 4 medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Til kapitel 7

Elevernes retlige forhold

Bestemmelserne omhandler elevernes retlige forhold, hovedsagelig i

betydningen retsforholdet mellem elev og praktikvirksomhed, men også

retsstillingen mellem elev og virksomhed på den ene side og skole på den

anden.

Bestemmelserne er på den ene side ikke så detaljerede som lærlingelovens

tilsvarende bestemmelser, men på den anden side noget mere udførlige end

bestemmelserne i efg-loven og efg-retsbekendtgørelsen. Lærlingelovens ordning

på dette område er et godt udgangspunkt for valget af de emner, der bør være

reguleret i lovform. Der kan dog foretages en betydelig forenkling med hensyn

til intensiteten i reguleringen af de enkelte emner, navnlig hvad angår

regler om uddannelsesaftalers ophør.

Til § 47

Efter bestemmelserne reguleres uddannelsen af den

uddannelsesaftale, der er omtalt i § 3l. Eleven skal indgå en

uddannelsesaftale med en virksomhed, når lovens krav til aftalens parter i

øvrigt er opfyldt.

Kravet til virksomheden er, at den er godkendt til den pågældende

uddannelse af det faglige udvalg, jf. § 38.

Kravet til eleven er, at undervisningspligten efter folkeskoleloven

er opfyldt, jf. § 5.

Reglen om, at der skal være indgået en uddannelsesaftale, svarer til, hvad

der er forudsat i lærlingeloven og efg-loven om påbegyndelse af en lærlinge-

eller efg-2.dels-uddannelse. Elever, der har indgået en uddannelsesaftale,

har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med

reglerne for den pågældende uddannelse.

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 om indgåelse af en uddannelsesaftale som

betingelse for uddannelsens gennemførelse vedrører både de tilfælde, hvor

eleven indleder sin uddannelse med praktikuddannelse, og de tilfælde, hvor

eleven indleder sin uddannelse på skole og derefter skifter til

praktikuddannelse som sit 1. praktikophold.

Uddannelsesaftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold,

herunder en eventuel svendeprøve, bortset fra den del af skoleundervisningens

1. del, der måtte ligge før 1. praktikuddannelse. Dette krav er i

overensstemmelse med de gældende krav til lærekontrakter og

efg-uddannelsesaftaler. Kravet er opretholdt som den almindelige hovedregel

især af hensyn til elevens interesse i den størst mulige sikkerhed for at

kunne afslutte en påbegyndt uddannelse. Oplysningen om afholdelse af en

eventuel svendeprøve er begrundet i, at beslutningen om at afholde

svendeprøve alene træffes af det faglige udvalg og således ikke fremgår af

uddannelsesbekendtgørelsen.

Til stk. 2

Supplerende kurser, jf. § 16, skal heller ikke være omfattet af

uddannelsesaftalen. Bestemmelsen i stk. 2 er dog formuleret med

henblik på den mulighed, at supplerende kurser også kan indgå som element i

den enkelte uddannelse som en del af uddannelsen med den virkning, at kurset

skal være omfattet af en uddannelsesaftale.

Hovedreglen om, at aftalen skal omfatte hele uddannelsen, er ikke

anvendelig i tilfælde, hvor eleven allerede har gennemgået en del af den

pågældende uddannelse i henhold til en anden aftale, men hvor denne aftale er

blevet afbrudt eller ophævet inden uddannelsens afslutning. I sådanne

tilfælde skal aftalen i overensstemmelse med hidtidig praksis vedrørende

lærlinge og efg-elever i henhold til stk. 5 normalt kun omfatte de manglende

praktik- og skoleophold. Den resterende uddannelsestid kan afkortes eller

forlænges i særlige tilfælde ved det faglige udvalgs afgørelse efter de

almindelige regler i §§ 56-58.

Det forekommer, at en virksomhed ikke kan godkendes til en hel uddannelse,

eller at virksomheden ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb.

Derfor indeholder stk. 1 mulighed for, at flere virksomheder kan

være part i en aftale med samme elev.

Til stk. 3

Bestemmelsen i stk. 3 om kombinationsaftaler i form af delaftaler

giver sikkerhed for, at det på forhånd er fastlagt, i hvilke

uddannelsesperioder eleven og den enkelte virksomhed har gensidige

forpligtelser.

Til stk. 4

Bestemmelsen i stk. 4 tager sigte på tilfælde, hvor en virksomhed

er godkendt til uddannelsen på betingelse af, at en del af uddannelsen

gennemføres på en anden (godkendt) virksomhed. Det er dog ikke udelukket, at

en virksomhed af egen drift vælger at lade eleven udstationere, f.eks. hvis

dette skønnes nødvendigt for at opnå en fagligt forsvarlig uddannelse i det

konkrete tilfælde.

Der må i fremtiden forventes et øget behov for kombinationsaftaler

(delaftaler) og udstationeringsaftaler som følge af ændringer af

virksomhedsstrukturen i retning af mere specialiserede virksomheder og

udviklingen i retning af bredere grunduddannelser. For at lette adgangen til

delaftaler og udstationeringsaftaler er der derfor i forslaget indarbejdet

den forenkling, at aftalerne ikke skal forhåndsgodkendes af de faglige

udvalg, når de deltagende virksomheder helt eller delvis er godkendt til

uddannelsen. Det forudsættes, at de faglige udvalg i deres praksis vedrørende

godkendelse af virksomheder vil være opmærksomme på muligheden for at

godkende på vilkår af, at uddannelsesaftale indgås som kombinationsaftale.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Til stk. 6

Da kombinationsaftaler giver anledning til særlige retsspørgsmål, f.eks.

om prøvetid, ansvarsfordeling, kontakt mellem skole, elev og virksomhed m.v.,

foreslås en bestemmelse, hvorefter der skal fastsættes regler om sådanne

særlige spørgsmål.

Til § 48

Til stk. 1

Bestemmelsen gælder undervisning under de enkelte uddannelsers forløb og

omfatter både elevens pligt til at deltage og virksomhedens pligt til at

give eleven den fornødne frihed fra arbejdet i virksomheden med henblik på

fremmødet på skolen. Bestemmelsen indebærer tillige forudsætningsvis -

som hidtil - at eleven i undervisningsperioder med heldagsundervisning

opfylder sin del af aftalen ved at møde til undervisning. Virksomheden kan

altså ikke kræve elevens tilstedeværelse på praktikstedet, selv om den

normale arbejdstid delvis er placeret uden for den daglige eller ugentlige

undervisningstid, fx lørdag og søndag.

Til stk. 2

Eleverne indkaldes af skolen til undervisning i overensstemmelse med

uddannelsesreglernes fastlæggelse af uddannelsens skole- og praktikophold. De

nærmere regler om indkaldelsen vil angå spørgsmål om meddelelse til parterne

om indkaldelsen inden for visse frister, om hvilken skole der indkalder, og

om administrative procedurer i øvrigt, herunder om blanketter m.v.

Til stk. 3

Efter bestemmelsen i stk. 3 skal undervisningsministeren fastsætte

regler om elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med

skoleundervisningen.

Skolehjem er inden for lærlinge- og efg-uddannelserne den traditionelle

betegnelse for en institution, som yder kost og logi samt tilbud om

fritidsbeskæftigelse m.v. til lærlinge og efg-elever under skoleophold.

Baggrunden for skolehjemmene er navnlig, at lærlinge- og

efg-uddannelsernes praktikdele foregår på virksomheder spredt over hele

landet, medens skoleundervisningen på grund af de enkelte uddannelsers

elevtal for de fleste uddannelsers vedkommende kun finder sted på få skoler,

eventuelt en enkelt skole.

På baggrund af, at uddannelserne er ungdomsuddannelser, og for at fremme,

at lærekontrakter og uddannelsesaftaler kan indgås ubundet af

skoleundervisningens lokalisering, er skolehjemmene et tilbud om, at de unges

forholdsvis kortvarige, nødvendige bopælsskift kan ske pædagogisk forsvarligt

og uden væsentlige økonomiske og praktiske ulemper for den enkelte.

Der vil også i fremtiden være behov for en skolehjemsordning i tilknytning

til erhvervsskolerne m.fl., selv om der gennemføres en bedre geografisk

spredning af uddannelserne, og selv om skolehjemsbehovet også forudsættes

formindsket, efterhånden som målsætningen om, at uddannelserne samles i færre

og bredere uddannelser, bliver realiseret.

Til § 49

Bestemmelsen fastsætter, at retsvirkningen af, at en elev uberettiget

forsømmer undervisningen eller groft overtræder skolens ordensregler, kan

være udelukkelse fra fortsat undervisning.

Denne meget indgribende sanktion forudsættes kun anvendt i meget alvorlige

tilfælde, og det fremgår af bestemmelsens formulering, at der forinden skal

være forsøgt med mindre vidtgående foranstaltninger. Sådanne kan fx være

samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet

skoleophold eller overflytning til en anden skole.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 61, hvorefter en uddannelsesaftale

bortfalder i tilfælde af, at eleven udelukkes fra undervisning, der er

omfattet af aftalen.

Til § 50

Til stk. 1

Bestemmelsen angår tilbud om skoleundervisning, der supplerer

undervisningen under uddannelserne. Der sigtes navnlig til tilbud om, at

eleven helt eller delvis på ny gennemgår et allerede helt eller delvis

gennemført skoleophold, som på grund af sygdom eller af andre grunde ikke har

givet eleven det fornødne udbytte. Den supplerende undervisning kan dog også

være begrundet i mangler ved oplæringen i virksomheden.

Det forudsættes, at tilbud om supplerende undervisning kommer i stand i et

samarbejde mellem skolen, eleven og virksomheden. Det vil ikke være en retlig

forpligtelse for uddannelsesaftalens parter at modtage et sådant tilbud. Men

et fremsat tilbud, som ikke er accepteret, kan få betydning under en eventuel

senere tvistighedssag om misligholdelse af aftalen m.v.

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 57, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og 3,

om forlængelse af uddannelsesaftalen samt med § 60, stk. 4, om, at deltagelse

i supplerende undervisning ikke kan begrunde, at aftalen ophæves ud fra et

misligholdelses- eller forudsætningssynspunkt.

Til stk. 2

Ved bestemmelsen tillægges der skolerne kompetence til at træffe afgørelse

om meritoverførsel, således at eleven fritages for dele af

skoleundervisningen efter generelle regler, hvorefter fritagelse under visse

betingelser skal ske, samt på grundlag af en vurdering af individuelle

forhold. Der henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 8.

Til § 51

Af hensyn til at sikre velordnede forhold omkring aftalernes indhold og

gennemførelse findes det nødvendigt at opretholde kravet om, at aftalen skal

indgås på en godkendt formular. Den godkendes af

undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. §

35. Det findes endvidere nødvendigt at opretholde en offentlig

registrering af aftalerne og en vis kontrol med indgåede

aftalers lovlighed. Registreringen er nødvendig for at skabe overblik over

praktikpladssituationen og give grundlag for både lokale og centrale

initiativer og behovsvurderinger. Kontrollen med aftalernes lovlighed tjener

fortrinsvis parternes interesse i, at indgåede aftaler faktisk fører til den

tilsigtede uddannelse på vilkår, som på forhånd er afklarede. Det

forudsættes, at den pågældende myndighed som led i sin aftalekontrollerende

virksomhed yder parterne vejledning og rådgivning om aftalen og den

pågældende uddannelse.

Disse opgaver har hidtil været varetaget af arbejdsformidlingen, som også

fortsat må anses for at være bedst egnet til disse funktioner. Lovforslaget

fastlægger dog ikke en bestemt kompetencefordeling på dette område.

Til § 52

De dispositioner, der sigtes til i bestemmelsen, er navnlig ophævelse

efter gensidig overenskomst, jf. § 59, stk. 1, og bemærkningerne hertil,

ophævelse af aftalen inden for prøvetiden, jf. § 59, stk. 2, erklæring om

ophævelse efter § 60, afslutning af privat forlig om erstatning m.v. eller

forlig i henhold til § 62, stk. 1, gennemførelse af sag for Tvistighedsnævnet

efter § 62, stk. 2, samt aftaler om forlængelse af uddannelsestiden i henhold

til § 57.

Til § 53

Efter denne bestemmelse skal undervisningsministeren fastsætte nærmere

regler om uddannelsesaftalers registrering, jf. bemærkningerne til § 51.

Sådanne regler findes nu i Undervisningsministeriets cirkulære af 6. august

1982 om arbejdsformidlingskontorernes registrering af uddannelsesaftaler og

godkendelse af lærekontrakter samt om indmeldelse af elever og lærlinge til

skoleundervisning.

Til § 54

Til stk. 1

Alle elever med uddannelsesaftale har - svarende til efg-ordningen - krav

på løn under hele den del af uddannelsen, som aftalen omfatter.

Til stk. 2

I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med

hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige

ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for

uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at

overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle

virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden

og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af de forhandlingsberettigede

organisationer. Spørgsmål om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af

de almindelige fagretlige regler.

Til stk. 3 og 4

Med hensyn til uddannelsesområder, som ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst, foreslås, at mindstelønnen fastsættes af et lønnævn. Lønnen vil

typisk kunne fastsættes med udgangspunkt i overenskomster på beslægtede

områder. Denne regel svarer til lærlingelovens og efg-lovens bestemmelser,

men i en forenklet udformning.

Til § 55

Til stk. 1

Ved bestemmelsen henføres de ansættelsesforhold, der bygger på

uddannelsesaftaler, til lovgivningens og overenskomsternes almindelige regler

om ansættelses- og arbejdsvilkår m.v. i det omfang, det er foreneligt med

uddannelsen. Forbeholdet angår dels ansættelsesforholdets uddannelsesformål,

dels de særlige bestemmelser, der fastsættes i lovforslagets øvrige

bestemmelser eller fastsættes i administrative regler i henhold hertil, fx om

aftalens indgåelse og ophør, prøvetid, aflønning og afgørelse af tvistigheder

mellem parterne.

Det bør som hovedregel overlades til fastsættelse gennem kollektive

overenskomster og lovgivningen vedrørende arbejdsmarkedet, hvilke regler der

skal gælde for elevernes retsstilling, i sammenhæng med tilsvarende regler

for arbejdstagere i øvrigt. Udgangspunktet bør herefter være, at der

gælder samme retsstilling for elever som for andre arbejdstagere. Hvor

der måtte være særlige behov for det, kan der i overenskomsterne eller den

pågældende lovgivning fastsættes særlige regler for eleverne, således som det

fx er sket i ferieloven. Dog er der behov for at fastsætte særlige regler om

uddannelsessaftalers indgåelse og ophør, om prøvetid og aftalernes varighed

samt om afgørelse af tvistigheder mellem aftalens parter og enkelte andre

bestemmelser til sikring af uddannelsesformålet. Sådanne regler bør

fastsættes i lovform, da de til dels indebærer en fravigelse fra

aftalefriheden eller fra anden lovgivning, fx funktionærloven.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med disse grundsynspunkter.

Den lovgivning, der sigtes til i stk. 1, er navnlig:

Lovgivning, som har udtrykkelige særregler om lærlinge og efg-elever (og

som derfor i lovteknisk henseende bør ajourføres i konsekvens af dette

lovforslag):

- Funktionærloven

- Ferieloven

- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

- Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse

- Lov om umyndighed og værgemål.

Lovgivning uden særlige regler om lærlinge og efg-elever:

- Dagpengeloven (sygdom og graviditet m.v.)

- Lov om barselsorlov m.v.

- Lov om offentlig sygesikring

- Medhjælperloven

- Arbejdsmiljøloven

- Lov om arbejdsskadeforsikring

- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

- Lov om Lønmodtagernes Garantifond (LG)

- Lov om Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD).

Til stk. 2

Stk. 2 svarer til bestemmelser for lærlinge og efg-elever. Der findes

fortsat at være behov for en sådan regel om arbejdsindholdet til beskyttelse

af eleven mod misbrug og til sikring af, at de uddannelsesmæssige mål kan

nås.

Til § 56

Ved bestemmelsen tillægges der de faglige udvalg kompetence til at træffe

afgørelse om meritoverførsel, således at uddannelsestiden (og dermed

praktiktiden) afkortes på grundlag af tidligere uddannelse eller

beskæftigelse. Bestemmelsen skal sammenholdes med § 14, stk. 8, om

fastsættelse af generelle regler, hvorefter fritagelse under visse

betingelser skal ske. Det bør tilstræbes, at der gives sådanne obligatoriske

regler om meritoverførsel for større grupper af uddannelsessøgende. Men der

bør også være mulighed for, at afgørelse kan træffes på grundlag af friere

overvejelser i konkrete tilfælde, hvor sådanne generelle regler ikke kan

anvendes. Det er dette, bestemmelsen tager sigte på. Om skolernes kompetence

til at fritage elever for dele af skoleundervisningen henvises til § 50, stk.

2.

Til § 57

Til stk. 1 og 2

Efter bestemmelsens stk. 1 kan parterne under nærmere angivne

betingelser med bindende virkning aftale at forlænge uddannelsestiden,

når eleven har været fraværende fra virksomheden på grund af sygdom af

længere varighed, graviditet m.v. eller deltagelse i supplerende

skoleundervisning.

Der er samtidig indført en mulighed for, at parterne kan aftale nedsat

arbejdstid eller arbejdsfrihed mod tilsvarende forlængelse af

uddannelsestiden for elever, som på grund af særlige omstændigheder ikke vil

kunne gennemføre på normal tid. Hermed åbnes der mulighed for at tilpasse

erhvervsuddannelserne til marginale grupper af unge (handicappede og

eliteidrætsudøvere for at nævne et par eksempler), og der skabes en parallel

til fleksibiliteten i de gymnasiale uddannelser.

I forhold til de gældende regler indeholder den foreslåede bestemmelse den

nydannelse, at parterne kan aftale en forlængelse, uden at aftalen skal

godkendes. Hvis den aftalte forlængelse overstiger det faktiske fravær, er

aftalen dog kun gyldig med det faglige udvalgs godkendelse, jf. stk. 2.

Det forudsættes, at regler om uddannelsesaftalers registrering m.v., som

udfærdiges i henhold til § 53, kommer til at indeholde regler om underretning

af det faglige udvalg om indgåede aftaler om forlængelse.

Til stk. 3

I stk. 3 er der, for det tilfælde, at parterne ikke er enige om

forlængelsen, medtaget en bestemmelse om, at det faglige udvalg kan fastsætte

en forlængelse efter ansøgning fra en af parterne, når eleven har været

fraværende fra virksomheden af en af de nævnte grunde.

Bestemmelserne i § 57 er en forenkling af de nugældende

bestemmelser for lærlinge og efg- elever.

Til § 58

Afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden kan komme på tale

i andre tilfælde end dem, der er nævnt i §§ 56 og 57.

Afkortning, som ikke er begrundet i meritoverførsel, kan fx tænkes som

følge af afbrydelse af aftalen ved virksomhedsophør kort før uddannelsens

afslutning.

Forlængelse, der ikke er begrundet i et fravær som omtalt i § 57, kan

tænkes i andre tilfælde af fravær eller midlertidig afbrydelse af

uddannelsen, fx ved straffuldbyrdelse. Forlængelse vil også kunne forekomme,

hvis eleven ikke består en afsluttende faglig prøve. Forlængelsen kan efter

omstændighederne være et egnet alternativ til ophævelse af aftalen på grund

af misligholdelse.

§ 58 svarer til de nugældende bestemmelser for lærlinge og efg-elever.

Til § 59

Arbejdsaftaler kan i almindelighed bringes til ophør ved en af parternes

erklæring, eventuelt efter en særlig opsigelsesprocedure m.v., uden at der

foreligger misligholdelse hos den anden part, og uden at en forudsætning for

aftalen har vist sig urigtig eller er bristet. I mange ansættelsesforhold er

adgangen til opsigelse og eventuelt spørgsmål om fratrædelsesgodtgørelse

ordnet ved lov eller kollektiv overenskomst.

Under hensyn til, at uddannelsesaftaler har et videregående formål i

forhold til arbejdsaftaler i almindelighed, er denne regulering af

opsigelsesadgangen ikke tilstrækkeligt betryggende for uddannelsesaftalens

parter.

Som en videreførelse af principperne i lærlingeloven og reglerne i

efg-retsbekendtgørelsen foreslås derfor i stk. 1 en bestemmelse om, at

en uddannelsesaftale ikke kan ophøre ved en af parternes erklæring, men

kun hvis parterne er enige om det. Uopsigeligheden modificeres dog i

stk. 2 (3 måneders prøvetid).

Stk. 3. indeholder en bestemmelse om forlængelse af prøvetiden.

Til §§ 60 og 61

Selv om en uddannelsesaftale som udgangspunkt er uopsigelig, kan der dog

være tilfælde, hvor det er nødvendigt at kunne bringe en aftale til ophør.

Lærlingeloven indeholder en udførlig opregning af grunde, der kan føre til

lærekontrakters bortfald eller ophævelse.

Derimod indeholder efg-retsbekendtgørelsen meget enkelt formulerede regler

om ophævelse på grund af væsentlig misligholdelse eller på grundlag af

urigtige eller bristede, væsentlige forudsætninger. Hertil kommer en

bestemmelse om, at aftalen bortfalder, hvis eleven udelukkes fra

skoleundervisningen.

Til § 60

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til efg-retsbekendtgørelsens

bestemmelser og knytter hæveadgangen til væsentlig misligholdelse og urigtige

eller bristede, væsentlige forudsætninger. Stk. 3 svarer ligeledes til

efg-bestemmelserne, hvorefter der gælder en frist på l måned for at gøre

hævegrunden gældende. Stk. 4 præciserer, når den sammenholdes med §

57, stk. 1, nr. 2, at deltagelse i supplerende skoleundervisning ikke

medfører hævebeføjelse, men alene kan begrunde forlængelse af

uddannelsestiden.

Til § 61

Bestemmelsen medfører, at aftalen bortfalder i tilfælde, hvor eleven helt

udelukkes fra skoleundervisningen. Bestemmelsen betyder ikke, at aftalen

bortfalder, hvis eleven hjemsendes midlertidigt med henblik på senere fornyet

gennemgang af skoleopholdet efter reglerne om supplerende undervisning, jf. §

50, stk. 1.

Til §§ 62 og 63

Tvistigheder mellem et læreforholds parter afgøres som hovedregel

ved lærlingevoldgiftsret efter lærlingelovens § 27, jf. bekendtgørelse

nr. 202 af 10. april 1987. Tvistigheder mellem parterne i en

efg-uddannelse afgøres af det tvistighedsnævn, der er nedsat i

henhold til efg-lovens § 11.

Det foreslås, at det under efg-loven etablerede tvistighedsnævn

videreføres. Behovet for at indbringe sager til afgørelse for nævnet kan

også i fremtiden begrænses gennem regler om, at tvistigheder så vidt muligt

søges forligt ved en indsats fra organisationerne i det faglige udvalg eller

de lokale uddannelsesudvalg, jf. § 41, stk. 3. Det har i praksis vist

sig, at der kan findes en løsning på et stort antal sager ad denne vej, i

mange tilfælde ved lokale forligsforhandlinger.

Det samlede sagsantal for det nye tvistighedsnævn må derfor påregnes at

blive noget mindre end summen af de hidtidige sager for

lærlingevoldgiftsretterne og Tvistighedsnævnet.

Til § 62

Det er obligatorisk, at tvistigheder, som parterne ikke selv kan løse, før

indbringelse for tvistighedsnævnet forelægges for det faglige udvalg, der

skal søge at tilvejebringe forlig, jf. stk. 1.

Tvistighedsnævnet kan også tage stilling til spørgsmål om erstatning til

eleven ved overtrædelse af lovens bestemmelser i tilfælde, hvor der er strid,

om en uddannelsesaftale overhovedet er indgået.

Det forudsættes, at det faglige udvalg så vidt muligt overlader til lokale

organisationsrepræsentanter, eventuelt de lokale uddannelsesudvalg, jf. § 41,

stk. 3, at udføre opgaven, eller at forligsmøderne i hvert fald gennemføres i

lokalområdet.

Til § 63

Bestemmelsen handler om Tvistighedsnævnet og dets sammensætning. Det

foreslås fastsat, at formanden skal være dommer. Den nuværende formulering i

efg-loven af kravene til formanden betyder stort set alene, at formanden skal

være jurist. I praksis har formanden altid været dommer.

Til § 64

Til stk. 2

Nævnet kan - og kan på den anden side også kun - tage stilling til

fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er

enige derom. Der har i praksis vist sig behov for en regel til afgørelse af,

hvorvidt sådanne spørgsmål afgøres af nævnet eller - eventuelt præjudicielt -

skal henskydes til afgørelse ad almindelig fagretlig vej.

Til stk. 4

I henhold til § 62, stk. 3, kan en tvistighed ikke i første omgang

indbringes for domstolene. Derimod kan Tvistighedsnævnets afgørelser i

henhold til stk. 4 indbringes for domstolene.

Til § 65

Til stk. 1

Bestemmelsen er en i princippet uændret videreførelse af lærlingelovens

bestemmelser om, at en lærling også under skoleophold er omfattet af

arbejdsgiverens risiko og forsikringsordning i henhold til lov om

arbejdsskadeforsikring.

Bestemmelsen skal sikre, at alle elever med uddannelsesaftale klart er

omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring, også under skoleophold, der er

omfattet af aftalen.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny i forhold til den hidtidige lovgivning. Med

bestemmelsen bliver elever ved tilskadekomst under skoleophold, der ikke er

omfattet af en uddannelsesaftale, stillet på samme måde som elever med

uddannelsesaftale, dog kun for så vidt skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Herved er fx undervisning i teorilokaler,

laboratorieundervisning og idrætsundervisning typisk undtaget, medens reglen

vil omfatte værkstedsundervisning og lignende. Det vil bero på

omstændighederne i hver enkelt sag, om denne erstatningsbetingelse er

opfyldt. Hvis betingelsen ikke er opfyldt, vil erstatningsspørgsmålet skulle

afgøres efter de almindelige regler om erstatningsansvar.

Den afgørende følge af, at forholdet bringes ind under regler svarende til

lov om arbejdsskadeforsikring, er, at eleven efter tilskadekomst får

erstatning, uanset om skolen kan gøres ansvarlig for skaden efter almindelige

erstatningsregler.

Der er inden for erhvervsuddannelserne et særligt og væsentligt behov for

en erstatningsordning, der hviler på loven om arbejdsskadeforsikring. Elever

med uddannelsesaftale vil være - og har også hidtil været - omfattet af stk.

1; elever, der indleder en erhvervsuddannelse på skole og ikke har nogen

uddannelsesaftale, bør imidlertid ikke behandles anderledes. En væsentlig del

af undervisningen foregår under anvendelse af maskiner, indretninger, værktøj

og materialer m.v., der indebærer skaderisici. Elever på

specialarbejderskolerne og kursister i arbejdsmarkedsuddannelser

(efteruddannelse af faglærte) på erhvervsskolerne er da også omfattet af

erstatningsordninger.

Til kapitel 8

Forskellige bestemmelser

Til § 66

Til stk. 1

Det foreslås, at undervisningsministeren ved anvendelse af et

rådighedsbeløb (omstillingspulje) får mulighed for efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet at yde supplerende tilskud til nye uddannelser i

en indkøringsperiode. Iværksættelse af en ny uddannelse vil typisk medføre

udgifter, der ikke kan rummes inden for de almindelige tilskudssatser efter §

19, således ekstraordinære udstyrsudgifter, udgifter til læreruddannelse og

markedsføring (information og vejledning). Det er udgifter af denne art,

bestemmelsen tager sigte på.

Omstillingspuljen vil kunne tilgodese en hurtig omstilling og vil således

være et middel i den uddannelsespolitiske styring med henblik på at fremme

områder, hvor der skønnes at være et udækket behov for uddannelse.

Med henblik på at sikre tilstrækkelig og hurtig tilvejebringelse af

fagligt solide grundlag for fornyelser i uddannelsessystemet er det

nødvendigt, at der er et rimeligt bevillingsmæssigt grundlag for analyse-

og prognosearbejde og for forsøgs- og udviklingsarbejde. Det foreslås

derfor, at der på de årlige finanslove afsættes et særskilt rådighedsbeløb (

forsøgspulje ) hertil.

Initiativer til arbejde af den her omtalte art bør kunne tages af alle

uddannelsessystemets aktører, herunder - foruden af ministeren - af

Erhvervsuddannelsesrådet, faglige udvalg og skoler. Anvendelsen af

rådighedsbeløbet må ske på grundlag af foreliggende projekter eller

projektideer.

Til stk. 2

Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om prioritering af

projekterne og projektideerne.

Til § 67

Under hensyn til forventningerne om en fortsat hurtig erhvervsmæssig og

samfundsmæssig udvikling, herunder ikke mindst en teknologisk udvikling, kan

der ud over forsøgsvirksomhed inden for lovens rammer blive behov for

forsøgsvirksomhed, der ikke rummes inden for loven. Det er derfor nødvendigt

med en vidtgående dispensationsbestemmelse. Efter forslaget kan enhver af

lovens bestemmelser fraviges af undervisningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, hvis det sker for at fremme

uddannelsesforsøg. Det forudsættes, at sådanne forsøg afvikles og evalueres

inden for et på forhånd fastlagt og begrænset åremål.

Til § 68

Bestemmelsen er en lovfæstning af den hidtidige retstilstand, hvorefter

klager over afgørelser om fx optagelse og meritoverførsel kan indbringes for

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Til § 69

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i bl. a. lærlingeloven og efg-loven.

Til kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 70

Ifølge stk. 1 forudsættes loven at træde i kraft 1. januar

1991. Det samme gælder lovforslaget om erhvervsskoler, der er fremsat

samtidig hermed.

Flere væsentlige elementer i reformen kræver imidlertid nærmere

forberedelse, herunder rådgivning om administrativ regelfastsættelse og om

reformens nærmere gennemførelse på de enkelte uddannelsesområder, før

reformen kan få virkning.

Det er derfor væsentligt, at Erhvervsuddannelsesrådet nedsættes så

tidligt, at det kan medvirke aktivt til forberedelsen af lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen i stk. 2 angiver i overensstemmelse hermed, at § 34 om

rådets nedsættelse træder i kraft før de øvrige bestemmelsers ikrafttræden og

med det nævnte sigte, og det forudsættes, at nedsættelsen finder sted snarest

efter lovens kundgørelse.

Bestemmelsen i stk. 3 handler om uddannelser, der er påbegyndt,

men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden.

Efter bestemmelsen i 1. pkt., skal undervisningsministeren, efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, fastsætte regler om, i hvilket

omfang den nye lovgivning finder anvendelse i disse tilfælde. Bestemmelsen

skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 71 om den lovgivning, der

forudsættes ophævet ved lovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at

sikre, at uddannelser, der er påbegyndt under den hidtidige lovgivning, kan

afsluttes uden tab af uddannelsestid for de uddannelsessøgende, og uden at

der foretages urimelige indgreb i bestående aftaleforhold, fx med hensyn til

lønspørgsmål. Ved de omhandlede regler kan hidtidige bestemmelser opretholdes

for igangværende uddannelsesforhold, og det kan på den anden side bestemmes,

at den nye lovgivning eller dele heraf skal anvendes ved siden af eller i

stedet for hidtidige regler.

Det forudsættes, at reglerne for så vidt angår en række generelle

spørgsmål bliver fælles for hele uddannelseskategorier; dette gælder fx

spørgsmål om elevernes retsstilling. Omvendt må der påregnes at være behov

for særlige overgangsregler for de enkelte uddannelser med hensyn til især

undervisningens struktur og indhold samt bedømmelser af elevernes udbytte af

undervisningen. De regler, ministeren skal fastsætte efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, må med hensyn til sådanne bestemmelser indeholde

bemyndigelser til de faglige udvalg.

Efter bestemmelsen i 2. pkt., skal ministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet - for så vidt det efter 1. pkt. bestemmes, at

hidtidige regler skal finde anvendelse - tillige fastsætte regler om

overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer m.v.

efter de hidtidige regler, til de organer, der skal nedsættes efter den nye

lov.

Bestemmelsen indebærer således, at de hidtidige organer skal nedlægges,

således at der ikke i overgangsperioden kommer til at bestå flere organer af

til dels samme art inden for de enkelte uddannelsesområder. Der vil i det

omfang, hidtidige regler skal finde anvendelse, især blive tale om at

overføre beføjelser fra Lærlingerådet, erhvervsuddannelsesudvalgene og til

dels Erhvervsuddannelsesrådet til organer nedsat efter den nye lov. De

beføjelser, der nu tilkommer Ankenævnet vedrørende Læresteder og

Praktikvirksomheder, Tvistighedsnævnet og lærlingevoldgiftsretterne,

forudsættes i det hele overført til de nye tilsvarende organer. De forudsatte

kompetenceoverførsler forventes at kunne foretages uden særlige

vanskeligheder, navnlig under hensyn til, at de kun skal have virkning for

uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet (eller afbrudt) inden

lovens ikrafttræden.

Til § 71

Til stk. 1 og 2

Efter bestemmelsen i stk. 1 ophæves lærlingeloven og

efg-loven samt loven om foranstaltninger vedrørende lære- og

praktikpladser m.v. fra tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden (1.

januar 1991). Bestemmelserne i den sidstnævnte lov forudsættes afløst af

bestemmelserne i §§ 44, 46 og 53 og regler fastsat administrativt efter disse

bestemmelser.

Efter lovforslaget om erhvervsskoler forudsættes endvidere følgende love

ophævet fra 1. januar 1991:

Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til

disse skoler (tilskudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987

som ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen

på de godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19.

december 1986, og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske

institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987.

Efter ikrafttrædelsestidspunktet vil der ikke kunne påbegyndes uddannelser

efter den tidligere lovgivning, og de rådgivende organer m.v., der er nedsat

efter denne lovgivning, nedlægges. Med hensyn til konsekvenserne heraf for

igangværende uddannelsesforhold henvises til § 70, stk. 3, og bemærkningerne

hertil.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan regler, der er fastsat med hjemmel

i lærlingeloven, efg-loven og loven om foranstaltninger vedrørende lære- og

praktikpladser m.v., forblive i kraft indtil videre.

I henhold til forslaget til lov om erhvervsskoler gælder dette også

regler, der er fastsat med hjemmel i de 2 uddannelseslove og den gældende

tilskudslov, der alle foreslås ophævet ved ikrafttrædelsen af

erhvervsskoleloven, herunder uddannelsesregler, der er udstedt med

hjemmel i tilskudsloven.

En række hjemler i disse 3 love erstattes af hjemler i den foreslåede

erhvervsuddannelseslov, mens andre hjemler dækkes af en generel bestemmelse i

den foreslåede erhvervsskolelov.

Med hjemmel i § 2 i loven om undervisningen på de godkendte

handelsskoler er der bl.a. fastsat regler om handelsmedhjælpereksamen

(lærlingeundervisning inden for handels- og kontorområdet). Denne

undervisning indgår i lovforslaget om erhvervsuddannelser. Handelsskolelovens

§ 2 har imidlertid endvidere dannet hjemmel for udstedelse af regler om bl.a.

HHX-uddannelsen, der ikke er omfattet af erhvervsuddannelseslovforslaget.

Med hjemmel i § 9 i loven om bl.a. tekniske skoler er der

udstedt regler om eksamenskommissionen for de tekniske skoler.

Med hjemmel i den gældende tilskudslovs § 2 er der bl.a. fastsat

regler om de grundlæggende teknikeruddannelser. Disse uddannelser indgår nu i

forslaget til lov om erhvervsuddannelser. Tilskudslovens § 2 har imidlertid

endvidere dannet hjemmel for udstedelse af regler for bl.a. HTX-uddannelsen,

der ikke er omfattet af erhvervsuddannelseslovforslaget.

Ophævelsen af disse 3 love indebærer således, at de hidtidige lovhjemler

for flere uddannelsesregler falder bort. Der er derfor i § 1, stk. 2,

i lovforslaget om erhvervsskoler opretholdt en generel bestemmelse, der - så

længe der ikke findes særlige uddannelseslove på områderne - sikrer fortsat

hjemmel for regler vedrørende uddannelser, der som fx HTX og HHX som nævnt

ikke er omfattet af lovforslaget om erhvervsuddannelser.

Til stk. 3

I henhold til § 56 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser kan

arbejdsministeren fastsætte regler om økonomisk støtte til specialarbejdere

m.fl. under faglig oplæring. Støttemuligheden omfatter kun støtte under

lærlingeuddannelse. Efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.

452 af 4. juli 1986 ydes den økonomiske støtte til lærlinge, der er fyldt 19

år, og som i mindst det sidste år før læreforholdets begyndelse har været

beskæftiget eller arbejdssøgende som specialarbejder eller lignende. Det er

yderligere en betingelse for støtten, at læremesteren ved aftalen om

læreforholdet har forpligtet sig til under hele uddannelsens virksomhedsdel

at betale en løn, der mindst svarer til mindste specialarbejderløn. Støtten

udgør et beløb svarende til satsen for de maksimale dagpenge i den

arbejdsløshedskasse, hvor lærlingen er eller kunne være medlem. Får lærlingen

løn under skoleopholdene, udbetales støtten til virksomheden, som derfor ikke

får AER-refusion; ellers udbetales den direkte til lærlingen.

Det er ministeriets opfattelse, at støttebehovet i det væsentlige angår

spørgsmål om elevernes lønvilkår. Alle elever med uddannelsesaftale har efter

dette lovforslag krav på overenskomstmæssig løn under hele uddannelsen, jf. §

54, modsat de gældende regler, hvor visse voksne lærlinge ikke har krav på

løn under skoleophold, jf. lærlingelovens § 30. Hvorvidt voksne arbejdstagere

under uddannelse har krav på en højere løn end mindstelønnen efter

lovforslagets § 54, afhænger af individuelle aftaler eller kollektive

overenskomster på arbejdsmarkedet.

Med forslaget om ophævelse af § 56 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

overlades det til arbejdsmarkedets overenskomstparter frit at opfylde

eventuelle behov for en særlig økonomisk støtte til visse voksne elever.

Dette kan ske inden for rammerne af den gældende lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion efter bestyrelsens beslutning. Arbejdsgivernes Elevrefusion er

et instrument, som i forvejen findes inden for erhvervsuddannelserne, og som

forbinder overenskomstsystemet med uddannelsesområdet. Udviklingen på

overenskomstområdet og i støtteordningen kan herved ske på en harmonisk og

afbalanceret måde.

Til § 72

Det forudsættes, at der som hidtil kan indgås aftaler mellem

undervisningsministeren og hjemmestyret i Grønland og på Færøerne om

samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet

system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige

sektors forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i

videst muligt omfang er egnet til at

1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en

erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en

større flerhed af uddannelser,

2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige

arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse

af samfundet og dets udvikling,

3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle

kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og

samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,

arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og

4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender oprettelse af nye

uddannelser og nedlæggelse af uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver

indstilling herom, hvis dette følger af § 35.

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser,

således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en

eller flere virksomheder.

Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af

skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem

skole og virksomheder.

§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en

virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev

indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter endvidere regler

for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs

bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt

undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som vil indlede en

erhvervsuddannelse på skole, har krav på at blive optaget til uddannelsens 1.

og 2. skoleperiode efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en

uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i

overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.

§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt

til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget,

eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre

skoler med samme uddannelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling

af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel

udskydelse af elevoptagelser i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

§ 7. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk

bestået inden optagelsen.

§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder

om den prøve, der er nævnt i § 7.

§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til

beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 5, stk. 2, til

skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 10. For elever uden uddannelsesaftale består en uddannelses 1.

skoleperiode af 20 ugers erhvervs- og uddannelsesorienterende undervisning,

hvor der gives en grundlæggende orientering og indføring i et eller flere

uddannelsesområder.

Stk. 2. For elever med uddannelsesaftale træder praktikuddannelse i stedet

for 1. skoleperiode. Øvrige skoleperioder er fælles for eleverne i den

enkelte uddannelse, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet og vedkommende faglige udvalg fastsætte, at alle

elever i en uddannelse er fritaget for 1. skoleperiode, uden at den samlede

uddannelsestid bliver tilsvarende afkortet. Elever, der er fyldt 18 år, er på

tilsvarende vilkår fritaget for 1. skoleperiode.

§ 11. En uddannelses 2. skoleperiode varer 20 uger i tidsmæssig

forlængelse af 1. skoleperiode. Den kan være delt i kortere perioder for

elever med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Øvrige skoleperioder med værkstedsundervisning varer normalt 10

uger.

Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. og 2. skoleperiode være

sammenlagt til een periode af 40 ugers varighed. Reglerne i § 10, stk. 3,

finder da ikke anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges for uddannelser med særlig kort

skoleundervisning.

Stk. 5. For elever, der har indgået uddannelsesaftale inden for handels-

og kontoruddannelserne, jf. § 5, stk. 3, kan skoleundervisning finde sted i

kortere perioder end hele uger.

§ 12. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisnings-

og forskningsministeren fastsætter varigheden af den enkelte uddannelses

skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 80 uger.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter de faglige

udvalgs bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres

struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med

særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for

dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1.

§ 14. Uddannelserne kan af Erhvervsuddannelsesrådet grupperes inden for

hovederhvervsområder, jf. § 35, stk. 2, nr. 4. Uddannelser kan være omfattet

af flere hovederhvervsområder.

§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges

tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion,

med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på

arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder

videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller

flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan

afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.

Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige

forløb.

§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg

tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en

anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på.

§ 17. For elever, der har gennemgået 1. dels skoleundervisning, og som

derefter forgæves søger praktikplads, kan der tilrettelægges

skoleundervisning, som helt eller delvis erstatter praktikuddannelsen.

§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte

erhvervsskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler,

institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser.

Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,

fraregnet indtægter, ved uddannelserne og ved de supplerende kurser, jf. §

16. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved

uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige

finanslove for større grupper af uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om

opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til

uddannelsernes udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til

ministeren om kriterier for opdelingen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige

tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra

erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig

uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisnings- og

forskningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke

skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte

erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er

godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan uanset bestemmelsen i §

19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private

midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til

de formål, der er nævnt i § l, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og

skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på

grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3. Hver uddannelse indeholder et speciale.

A. Skoleundervisningen

§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en

helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med

henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer,

herunder at

1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner,

uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og

fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,

2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og

videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger

for videregående uddannelser,

3) bidrage til elevernes personlige udvikling og

4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder

navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig

erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og

arbejdspladsforhold.

Stk. 2. 1. skoleperiode skal lægge vægt på en grundlæggende orientering og

indføring i et eller flere uddannelsesområder, herunder på, at eleven ved

afprøvning af evner og interesser får et godt grundlag for at vælge 2.

skoleperiode i uddannelsen.

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den

eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere

uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig

specialisering.

§ 24. Undervisningen i 1. skoleperiode omfatter praktisk og teoretisk

undervisning i emner fra et eller flere uddannelsesområder samt valgfag af

betydning for elevens fortsatte uddannelse.

Stk. 2. Den øvrige skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag,

specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og

områdefag 1/3 hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i

stedet for områdefag.

Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. skoleperiode

tilrettelægges sammen med den øvrige skoleundervisning efter bestemmelserne i

stk. 2, jf. § 11, stk. 3.

§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i 1. skoleperiode inden for

regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. dog § 24, stk. 3.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling

fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål,

indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene

opføres på en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte

uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.

Stk. 3. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og

specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren efter § 4, stk. 1.

Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af

undervisnings- og forskningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.

§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager

til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til

formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at

fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give

en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er

særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en

generel og specifik erhvervskompetence.

Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste

faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del

af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik

erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er

godkendt for den pågældende uddannelse.

§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der

skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for

adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag

svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på

kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til

elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en

hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

herom.

§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og

erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen

§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er

godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem

eleven og virksomheden.

§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter de faglige udvalgs

bestemmelse.

Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf

beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte.

Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og

praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal

indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver

§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder

bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført

praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få

udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i

almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4,

stk. 1.

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen

tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan,

der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren, for områdefags og

specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Det faglige

udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i

bedømmelsesplanen.

Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes

med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget.

Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at

praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

§ 34. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et

erhvervsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af

følgende organisationer således:

Dansk Arbejdsgiverforening 8

Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger 1

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune i forening 1

Landsorganisationen i Danmark 8

Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd 1

Teknisk Landsforbund 1

Stk. 2. Rådet tiltrædes af 4 medlemmer, der udpeges af følgende

organisationer:

Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening 1

Sammenslutningen af Ledere af Tekniske Skoler 1

Handelsskolernes Lærerforening 1

Dansk Teknisk Lærerforening 1

De medlemmer, der udpeges af lærerforeningerne, skal repræsentere samtlige

lærerorganisationer inden for lovens område.

Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal

repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og

Fællesrepræsentationen - Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark. Et af de medlemmer, der udpeges af

Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.

Stk. 4. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisnings- og

forskningsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings-

og forskningsministeren udpeger efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som

tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 6. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets

møder uden stemmeret.

Stk. 7. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de

tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år.

De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 9. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand

til rådighed for Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og

forskningsministeren om:

1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:

a) Uddannelsernes struktur.

b)Uddannelsernes mål.

c)Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.

d)Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 2.

e)Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.

2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, for så

vidt der herved sker fravigelser af regler om uddannelserne i almindelighed,

der er fastsat efter indstilling af rådet, herunder udtalelse om

indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2.

3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med

forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.

4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisnings- og

Forskningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse

med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt

forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.

5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.

6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.

7) Fritagelse for 1. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3.

8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til

uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 8 og 9.

9) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og

virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2.

10) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under

hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke

uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med

lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.

11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i 1. skoleperiode, jf. §

25, stk. 1.

12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2.

13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.

14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 4.

15) Regler om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, jf. §

46.

16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder,

jf. § 47, stk. 4.

17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2,

og § 52, stk. 1.

18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.

19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.

20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om

erhvervsskoler.

21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på

erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.

22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om

erhvervsskoler.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at

1) rådgive undervisnings- og forskningsministeren i spørgsmålet om,

hvordan uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt

omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § l, stk. 2,

2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på

grundlag heraf afgive indstilling til undervisnings- og forskningsministeren

om behovet for oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlæggelse

af bestående uddannelser,

3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling

til undervisnings- og forskningsministeren om behovet for bedre koordination

af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser,

4) foretage den eventuelle gruppering i hovederhvervsområder, jf. § 14, og

5) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn,

jf. § 55, stk. 3.

Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af

unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 4. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4

og 5, stk. 3 og § 36 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer

stemmeberettigede.

Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og

kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter

rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om

uddannelsernes udgiftsbehov.

§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og

koordinationsudvalg for uddannelser inden for et eller flere

hovederhvervsområder.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade en eller flere af de

opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til

et initiativ- og koordinationsudvalg.

Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til

Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35,

stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af

grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg

tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal

faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og

arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg skal tilsammen dække alle

uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan

undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte midlertidige udvalg. Undervisnings- og

forskningsministeren kan endvidere nedsætte ad hoc-udvalg.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de

organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan stille

sekretariatsbistand til rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser

indholdet i regler om:

1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på

skoleundervisning og praktikuddannelse.

2) Uddannelsens mål.

3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.

4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.

5) Praktikuddannelsen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter reglerne i

overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan

fastsættes.

Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder

eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og

udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og

efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af

uddannelser.

Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2.

2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31 og § 46.

3) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge

under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 11,

stk. 4 og 5.

4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.

5) Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid, jf. §§ 57-59.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 4 og 5 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i

praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og

3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om fritagelse for 1.

skoleperiode, jf. § 10, stk. 3, om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud

mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til

Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40

og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i

henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge

behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der

tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med

sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i

uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling

fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen.

Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne

skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende

uddannelser dækker.

Stk. 3. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens

lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant

for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes

udvalget.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører

de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for

samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes

efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov

påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale

uddannelsesudvalg, til disse udvalg.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige

forhold i praktikvirksomhederne.

Stk. 2. De faglige udvalg eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har

til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til

virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af

oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

§ 43. Praktikpladser formidles af arbejdsformidlingskontorerne, der i

videst muligt omfang skal samarbejde med skolerne herom. Det påhviler

skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af

praktikpladser.

Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt

med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at

der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en

vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige

beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbudet af praktikpladser bliver

alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.

Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som

har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3. Initiativ- og koordinationsudvalg kan i samarbejde med de faglige

udvalg koordinere disses virksomhed efter stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller

informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal

praktikpladser.

§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal

praktikpladser kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling

fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra

Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder

ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale

efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis

virksomheden er godkendt som praktiksted eller under hensyn til virksomhedens

arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i

øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for

3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder.

Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er

ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver,

der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der

sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er

ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der

indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end

i henhold til denne lov.

Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte

virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden

eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ.

Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende

betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den

pågældende virksomhed.

Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af

virksomheder gøre undtagelse fra forbudet.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der

nedsættes i henhold til § 47.

Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

§ 45. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten give

økonomisk støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til ikkeforsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.

4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra undervisnings- og

forskningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.

§ 46. Det faglige udvalgs afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som

praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil

kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler,

der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give eleven

tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs

behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende

sagsbehandlingen.

§ 47. Et fagligt udvalgs afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed

ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Formanden skal være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen

i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne

beskikkes stedfortrædere.

Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune

og Frederiksberg Kommune i forening og 2 tilforordnede udpeget af henholdsvis

arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om

Ankenævnets virksomhed.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at

der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en

uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og

skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve.

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i

regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen

fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af

elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen

angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog

§§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige

tilfælde.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige

spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler

efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i

skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i

overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller

som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående

foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat

undervisning.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter

stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 51. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger

af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse

taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren, jf. § 13, stk. 2, træffe afgørelse om fritagelse for

dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse

eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved

aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er

godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser

til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra

forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå

aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en

indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 54. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om

uddannelsesaftalers registrering.

§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal

betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet

af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv

overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv

overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets

organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2

arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af

Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af

Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de

organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan

formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget

standpunkt.

§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive

overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-

og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter

denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som

ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at

uddannelsens mål kan nås.

§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse

har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører,

kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe

afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af

uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10

procent af den fastsatte uddannelsestid,

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende

skoleundervisning efter § 51, stk. 1,

3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter

lovgivningen herom eller

4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med

mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg

godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i

anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter

anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget

fastsat tidsrum.

§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige

udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om

afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid,

hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden

varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er

fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden,

forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine

forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at

være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned

efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af

almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som

begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51,

stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder

uddannelsesaftalen.

§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene

indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden

indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for

andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisnings- og

forskningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4

faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i

Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For

medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de

forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende

uddannelsesområde.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den

enkelte sag beslutter det modsatte.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler

om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der

er forbundet med nævnets virksomhed.

§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en

uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en

kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan

fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og

indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af

hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en

uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring,

som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der

er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende

anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler

staten.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.

2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og

udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes

anvendelse. § 68. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige

tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme

uddannelsesforsøg. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven

finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden

lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,

fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der

påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de

organer, der skal nedsættes efter denne lov.

§ 71. Følgende love ophæves:

1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts

1987.

2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150

af 18. marts 1987.

3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om

ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23.

marts 1987.

Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1,

forbliver i kraft indtil videre.

Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser,

som ændret ved lov nr. 176 af 28. marts 1988, ophæves.

§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Særlige noter:

(* 1) Betænkningen er indeholdt i en samlebetænkning for

lovforslagene L 37 og L 38. Betænkningen er registreret som

DOKNAVN BT L 37 19890316

Lignende dokumenter