1988 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet
system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige
sektors forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i
videst muligt omfang er egnet til at
1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en
erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en
større flerhed af uddannelser,
2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige
arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse
af samfundet og dets udvikling,
3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og
samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,
arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og
4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender oprettelse af nye
uddannelser og nedlæggelse af uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver
indstilling herom, hvis dette følger af § 35.
§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser,
således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en
eller flere virksomheder.
Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af
skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem
skole og virksomheder.
§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en
virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev
Læs alt
indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter endvidere regler
for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs
bestemmelse, hvis dette følger af § 38.
Kapitel 2
Adgangen til uddannelserne
§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven.
Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som vil indlede en
erhvervsuddannelse på skole, har krav på at blive optaget til uddannelsens 1.
og 2. skoleperiode efter eget valg, jf. dog § 9.
Stk. 3. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en
uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i
overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.
§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt
til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget,
eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre
skoler med samme uddannelse.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling
af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel
udskydelse af elevoptagelser i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.
§ 7. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk
bestået inden optagelsen.
§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder
om den prøve, der er nævnt i § 7.
§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til
beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 5, stk. 2, til
skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.
Kapitel 3
Uddannelsernes struktur m.v.
§ 10. For elever uden uddannelsesaftale består en uddannelses 1.
skoleperiode af 20 ugers erhvervs- og uddannelsesorienterende undervisning,
hvor der gives en grundlæggende orientering og indføring i et eller flere
uddannelsesområder.
Stk. 2. For elever med uddannelsesaftale træder praktikuddannelse i stedet
for 1. skoleperiode. Øvrige skoleperioder er fælles for eleverne i den
enkelte uddannelse, jf. dog § 11, stk. 1.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet og vedkommende faglige udvalg fastsætte, at alle
elever i en uddannelse er fritaget for 1. skoleperiode, uden at den samlede
uddannelsestid bliver tilsvarende afkortet. Elever, der er fyldt 18 år, er på
tilsvarende vilkår fritaget for 1. skoleperiode.
§ 11. En uddannelses 2. skoleperiode varer 20 uger i tidsmæssig
forlængelse af 1. skoleperiode. Den kan være delt i kortere perioder for
elever med uddannelsesaftale.
Stk. 2. Øvrige skoleperioder med værkstedsundervisning varer normalt 10
uger.
Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. og 2. skoleperiode være
sammenlagt til een periode af 40 ugers varighed. Reglerne i § 10, stk. 3,
finder da ikke anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges for uddannelser med særlig kort
skoleundervisning.
Stk. 5. For elever, der har indgået uddannelsesaftale inden for handels-
og kontoruddannelserne, jf. § 5, stk. 3, kan skoleundervisning finde sted i
kortere perioder end hele uger.
§ 12. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisnings-
og forskningsministeren fastsætter varigheden af den enkelte uddannelses
skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 80 uger.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter de faglige
udvalgs bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres
struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med
særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for
dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1.
§ 14. Uddannelserne kan af Erhvervsuddannelsesrådet grupperes inden for
hovederhvervsområder, jf. § 35, stk. 2, nr. 4. Uddannelser kan være omfattet
af flere hovederhvervsområder.
§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges
tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion,
med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på
arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder
videregående uddannelse.
Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller
flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan
afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.
Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige
forløb.
§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg
tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en
anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på.
§ 17. For elever, der har gennemgået 1. dels skoleundervisning, og som
derefter forgæves søger praktikplads, kan der tilrettelægges
skoleundervisning, som helt eller delvis erstatter praktikuddannelsen.
§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte
erhvervsskoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler,
institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser.
Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.
§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,
fraregnet indtægter, ved uddannelserne og ved de supplerende kurser, jf. §
16. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved
uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige
finanslove for større grupper af uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om
opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til
uddannelsernes udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til
ministeren om kriterier for opdelingen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige
tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra
erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig
uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisnings- og
forskningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke
skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.
Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte
erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er
godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.
§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan uanset bestemmelsen i §
19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private
midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.
Kapitel 4
Indholdet af uddannelserne
§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til
de formål, der er nævnt i § l, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og
skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.
Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på
grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
Stk. 3. Hver uddannelse indeholder et speciale.
A. Skoleundervisningen
§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en
helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med
henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer,
herunder at
1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner,
uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og
fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og
videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger
for videregående uddannelser,
3) bidrage til elevernes personlige udvikling og
4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder
navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig
erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og
arbejdspladsforhold.
Stk. 2. 1. skoleperiode skal lægge vægt på en grundlæggende orientering og
indføring i et eller flere uddannelsesområder, herunder på, at eleven ved
afprøvning af evner og interesser får et godt grundlag for at vælge 2.
skoleperiode i uddannelsen.
§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den
eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere
uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig
specialisering.
§ 24. Undervisningen i 1. skoleperiode omfatter praktisk og teoretisk
undervisning i emner fra et eller flere uddannelsesområder samt valgfag af
betydning for elevens fortsatte uddannelse.
Stk. 2. Den øvrige skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag,
specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og
områdefag 1/3 hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i
stedet for områdefag.
Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. skoleperiode
tilrettelægges sammen med den øvrige skoleundervisning efter bestemmelserne i
stk. 2, jf. § 11, stk. 3.
§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i 1. skoleperiode inden for
regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. dog § 24, stk. 3.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål,
indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene
opføres på en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte
uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.
Stk. 3. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og
specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren efter § 4, stk. 1.
Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af
undervisnings- og forskningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.
§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager
til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til
formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at
fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give
en forståelse af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er
særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en
generel og specifik erhvervskompetence.
Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste
faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del
af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik
erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er
godkendt for den pågældende uddannelse.
§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der
skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for
adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag
svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på
kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.
§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til
elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en
hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.
§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
herom.
§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og
erhverv samt om personlige forhold.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.
B. Praktikuddannelsen
§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er
godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
eleven og virksomheden.
§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter de faglige udvalgs
bestemmelse.
Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf
beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte.
Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og
praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal
indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.
C. Bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver
§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder
bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført
praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få
udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i
almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4,
stk. 1.
Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen
tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan,
der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren, for områdefags og
specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Det faglige
udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i
bedømmelsesplanen.
Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes
med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget.
Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at
praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.
Kapitel 5
Rådgivende organer m.v.
§ 34. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et
erhvervsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af
følgende organisationer således:
Dansk Arbejdsgiverforening 8
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger 1
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune i forening 1
Landsorganisationen i Danmark 8
Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd 1
Teknisk Landsforbund 1
Stk. 2. Rådet tiltrædes af 4 medlemmer, der udpeges af følgende
organisationer:
Handelsskolernes Forstander- og Inspek-
tørforening 1
Sammenslutningen af Ledere af Tekniske
Skoler 1
Handelsskolernes Lærerforening 1
Dansk Teknisk Lærerforening 1
De medlemmer, der udpeges af lærerforeningerne, skal repræsentere samtlige
lærerorganisationer inden for lovens område.
Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal
repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og
Fællesrepræsentationen - Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark. Et af de medlemmer, der udpeges af
Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.
Stk. 4. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 5. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisnings- og
forskningsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings-
og forskningsministeren udpeger efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som
tilforordnede at deltage i rådets arbejde.
Stk. 6. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets
møder uden stemmeret.
Stk. 7. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de
tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år.
De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.
Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 9. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand
til rådighed for Erhvervsuddannelsesrådet.
§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og
forskningsministeren om:
1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:
a) Uddannelsernes struktur.
b)Uddannelsernes mål.
c)Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.
d)Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 2.
e)Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, for så
vidt der herved sker fravigelser af regler om uddannelserne i almindelighed,
der er fastsat efter indstilling af rådet, herunder udtalelse om
indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2.
3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med
forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.
4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisnings- og
Forskningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse
med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt
forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
7) Fritagelse for 1. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3.
8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til
uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 8 og 9.
9) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og
virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2.
10) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under
hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke
uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med
lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.
11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i 1. skoleperiode, jf. §
25, stk. 1.
12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2.
13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.
14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 4.
15) Regler om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, jf. §
46.
16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder,
jf. § 47, stk. 4.
17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2,
og § 52, stk. 1.
18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.
19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om
erhvervsskoler.
21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på
erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.
22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om
erhvervsskoler.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at
1) rådgive undervisnings- og forskningsministeren i spørgsmålet om,
hvordan uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt
omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § l, stk. 2,
2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på
grundlag heraf afgive indstilling til undervisnings- og forskningsministeren
om behovet for oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlæggelse
af bestående uddannelser,
3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling
til undervisnings- og forskningsministeren om behovet for bedre koordination
af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser,
4) foretage den eventuelle gruppering i hovederhvervsområder, jf. § 14, og
5) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn,
jf. § 55, stk. 3.
Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af
unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 4. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4
og 5, stk. 3 og § 36 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer
stemmeberettigede.
Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og
kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter
rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om
uddannelsernes udgiftsbehov.
§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og
koordinationsudvalg for uddannelser inden for et eller flere
hovederhvervsområder.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade en eller flere af de
opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til
et initiativ- og koordinationsudvalg.
Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til
Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35,
stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af
grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.
Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg
tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.
§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal
faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og
arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg skal tilsammen dække alle
uddannelser etableret i henhold til denne lov.
Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan
undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte midlertidige udvalg. Undervisnings- og
forskningsministeren kan endvidere nedsætte ad hoc-udvalg.
Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de
organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan stille
sekretariatsbistand til rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.
§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser
indholdet i regler om:
1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på
skoleundervisning og praktikuddannelse.
2) Uddannelsens mål.
3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.
4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.
5) Praktikuddannelsen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter reglerne i
overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan
fastsættes.
Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder
eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.
Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og
udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og
efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af
uddannelser.
Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2.
2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31 og § 46.
3) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge
under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44,
stk. 4 og 5.
4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
5) Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid, jf. §§ 57-59.
De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 4 og 5 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. De faglige udvalg
1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i
praktikvirksomhederne, jf. § 42,
2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og
3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.
Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om fritagelse for 1.
skoleperiode, jf. § 10, stk. 3, om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud
mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til
Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.
§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40
og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i
henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge
behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.
§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der
tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.
Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med
sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i
uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling
fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen.
Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne
skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende
uddannelser dækker.
Stk. 3. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens
lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant
for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes
udvalget.
Stk. 4. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Stk. 5. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører
de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for
samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes
efter indstilling fra uddannelsesudvalget.
Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov
påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale
uddannelsesudvalg, til disse udvalg.
Kapitel 6
Praktikvirksomhederne
§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige
forhold i praktikvirksomhederne.
Stk. 2. De faglige udvalg eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har
til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af
oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.
§ 43. Praktikpladser formidles af arbejdsformidlingskontorerne, der i
videst muligt omfang skal samarbejde med skolerne herom. Det påhviler
skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af
praktikpladser.
Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt
med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at
der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en
vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige
beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbudet af praktikpladser bliver
alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.
Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som
har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
Stk. 3. Initiativ- og koordinationsudvalg kan i samarbejde med de faglige
udvalg koordinere disses virksomhed efter stk. 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller
informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladser.
§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladser kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling
fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra
Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder
ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale
efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis
virksomheden er godkendt som praktiksted eller under hensyn til virksomhedens
arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i
øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for
3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder.
Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er
ugyldige.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver,
der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der
sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er
ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der
indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end
i henhold til denne lov.
Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte
virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden
eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ.
Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende
betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den
pågældende virksomhed.
Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af
virksomheder gøre undtagelse fra forbudet.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der
nedsættes i henhold til § 47.
Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.
§ 45. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten give
økonomisk støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.
4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra undervisnings- og
forskningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.
§ 46. Det faglige udvalgs afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som
praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil
kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler,
der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give eleven
tilfredsstillende oplæringsforhold.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs
behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende
sagsbehandlingen.
§ 47. Et fagligt udvalgs afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed
ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisnings- og forskningsministeren.
Formanden skal være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen
i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne
beskikkes stedfortrædere.
Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune i forening og 2 tilforordnede udpeget af henholdsvis
arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om
Ankenævnets virksomhed.
Kapitel 7
Elevernes retlige forhold
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at
der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en
uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og
skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve.
Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i
regler om de pågældende kurser.
Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen
fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.
Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af
elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.
Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen
angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog
§§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige
tilfælde.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige
spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler
efter stk. 3 og 4 giver anledning til.
§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i
skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i
overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.
§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller
som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående
foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat
undervisning.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter
stk. 1 og om behandlingen af sager herom.
§ 51. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger
af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse
taler for det.
Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren, jf. § 13, stk. 2, træffe afgørelse om fritagelse for
dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse
eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.
§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved
aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er
godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser
til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.
§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra
forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå
aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en
indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.
§ 54. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsesaftalers registrering.
§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal
betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet
af aftalen.
Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv
overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets
organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2
arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af
Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de
organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan
formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget
standpunkt.
§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive
overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-
og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter
denne lov.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som
ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at
uddannelsens mål kan nås.
§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse
har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører,
kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe
afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.
§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af
uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev
1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10
procent af den fastsatte uddannelsestid,
2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende
skoleundervisning efter § 51, stk. 1,
3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter
lovgivningen herom eller
4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med
mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg
godkender den.
Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i
anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter
anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget
fastsat tidsrum.
§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige
udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om
afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.
§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.
Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid,
hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden
varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.
Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er
fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden,
forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.
§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine
forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.
Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at
være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.
Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned
efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af
almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som
begrunder ophævelsen.
Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51,
stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.
§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder
uddannelsesaftalen.
§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene
indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden
indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.
Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for
andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.
§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisnings- og
forskningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4
faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For
medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de
forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende
uddannelsesområde.
Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den
enkelte sag beslutter det modsatte.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler
om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der
er forbundet med nævnets virksomhed.
§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en
uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.
Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en
kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.
Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan
fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og
indenretlige forlig.
Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af
hver af parterne indbringes for domstolene.
§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en
uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring,
som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.
Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der
er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende
anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under
arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler
staten.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:
1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.
2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og
udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes
anvendelse. § 68. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme
uddannelsesforsøg. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.
§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven
finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden
lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,
fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der
påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de
organer, der skal nedsættes efter denne lov.
§ 71. Følgende love ophæves:
1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts
1987.
2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150
af 18. marts 1987.
3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om
ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23.
marts 1987.
Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1,
forbliver i kraft indtil videre.
Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser,
som ændret ved lov nr. 176 af 28. marts 1988, ophæves.
§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af
erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors
forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i
videst muligt omfang er egnet til at
1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en
erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en
større flerhed af uddannelser,
2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige
arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse
af samfundet og dets udvikling,
3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og
samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,
arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og
4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Stk. 3. Undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og
nedlæggelse af uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling
herom, hvis dette følger af § 35.
§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser,
således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i een
eller flere virksomheder.
Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af
skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem
skole og virksomheder.
§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en
virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev
indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.
§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i
almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte
uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis
dette følger af § 38.
Kapitel 2
Adgangen til uddannelserne
§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven, og som opfylder betingelserne i
§§ 6-8.
§ 6. Adgang til at indlede en erhvervsuddannelse på skole har alle, der
har gennemført et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus, jf. § 13.
Betingelsen gælder dog ikke for adgang til de uddannelser, der er nævnt i §
14, stk. 2.
Stk. 2. Ansøgere, der har adgang til at indlede en erhvervsuddannelse på
skole, har tillige krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter
eget valg, jf. dog § 12. § 7. Adgang til at indlede en erhvervsuddannelse i
en virksomhed har alle, der har indgået en uddannelsesaftale med en
virksomhed.
Stk. 2. Den, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, jf.
stk. 1, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i
overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.
§ 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om andre adgangsveje til
skoleundervisningen end gennemførelse af et erhvervs- og
uddannelsesorienterende kursus. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, og vedkommende faglige udvalg, jf. § 38,
stk. 7.
§ 9. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt
til at optage alle ansøgere, der efter §§ 6 - 8 har krav på at blive optaget,
eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre
skoler med samme uddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem
skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne
mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af
elevoptagelser i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.
§ 10. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk
bestået inden optagelsen.
§ 11. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder om
den prøve, der er nævnt i § 10.
§ 12. Undervisningsministeren kan under hensyn til
beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 6, stk. 2, og § 8
til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.
§ 13. Skolerne kan tilrettelægge erhvervs- og uddannelsesorienterende
kurser med henblik på adgang til uddannelserne. Enhver, der har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven, har adgang til et erhvervs- og
uddannelsesorienterende kursus.
Stk. 2. Kurserne har en varighed, der svarer til 20 undervisningsuger. Ved
kurserne skal der lægges vægt på en grundlæggende orientering og indføring i
flere uddannelsesområder, herunder på, at eleven ved afprøvning af evner og
interesser får et godt grundlag for at vælge uddannelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2, og i § 9 gælder også for disse
kurser.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet regler om kurserne og om optagelse på kurserne.
Kapitel 3
Uddannelsernes struktur m.v.
§ 14. Uddannelserne består af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder
både praktik og skoleundervisning. 1. del har en varighed på 1-11/2 år, heraf
20 ugers skoleundervisning.
Stk. 2. Inden for handels- og kontoruddannelserne kan 1. del også bestå af
40 ugers skoleundervisning uden praktik, og handels- og kontoruddannelserne
kan fortsat for elever, der har indgået uddannelsesaftale, jf. § 7,
tilrettelægges således, at skoleundervisning finder sted i kortere perioder
end hele uger.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter de faglige udvalgs bestemmelse,
jf. § 4, stk. 2, for uddannelser med særlig kort skoleundervisning fravige
bestemmelsen i stk. 1 om opdeling af uddannelserne i en 1. del og en 2. del.
Stk. 4. Elever, der har gennemført et erhvervs- og uddannelsesorienterende
kursus, har ret til at få 1. dels praktikuddannelsen afkortet med 20 uger.
Stk. 5. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år.
Undervisningsministeren fastsætter varigheden af den enkelte uddannelses
skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 60 uger.
Stk. 6. Skoleophold under 2.del med værkstedsundervisning varer normalt 10
uger.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs
bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur,
herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med særlige uddannelses-
eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen,
jf. § 4, stk. 1.
§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges
tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion,
med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på
arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder
videregående uddannelse.
Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller
flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan
afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.
Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige
forløb.
§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg
tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en
anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på.
§ 17. For elever, der har gennemgået 1.dels skoleundervisning, og som
derefter forgæves søger praktikplads, kan der tilrettelægges
skoleundervisning, som helt eller delvis erstatter praktikuddannelsen.
§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte
erhvervsskoler.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler,
institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser.
Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.
§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,
fraregnet indtægter, ved uddannelserne, ved de orienterende kurser, jf. § 13,
og ved de supplerende kurser, jf. § 16. Tilskuddet til undervisningsudgifter
bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af
uddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren træffer beslutning om opdelingen af
uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til uddannelsernes
udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om
kriterier for opdelingen.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for
uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er
vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på een eller flere
skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af
reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til
reglerne.
Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte
erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er
godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.
§ 20. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige
tilfælde bestemme, at udgifterne delvis afholdes af private midler.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.
Kapitel 4
Indholdet af uddannelserne
§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til
de formål, der er nævnt i § l, stk. 2, og således at praktikuddannelsen og
skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.
Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på
grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
Stk. 3. Hver uddannelse indeholder et speciale.
A. Skoleundervisningen
§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en
helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med
henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer,
herunder at
1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner,
uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og
fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og
videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger
for videregående uddannelser,
3) bidrage til elevernes personlige udvikling og
4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder
navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig
erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og
arbejdspladsforhold.
§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at det
eller de første skoleophold omfatter emner, der er fælles for flere
uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig
specialisering.
§ 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og
valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og områdefag 1/3
hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i stedet for
områdefag.
§ 25. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold,
vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene opføres på
en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte uddannelses
grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.
Stk. 2. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og
specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisningsministeren
efter § 4, stk. 1.
Stk. 3. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.
§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager
til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til
formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at
fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give
en forståelse af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er
særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en
generel og specifik erhvervskompetence.
Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste
faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del
af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik
erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er
godkendt for den pågældende uddannelse.
§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der
skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for
adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag
svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på
kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.
§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til
elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en
hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.
§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og
erhverv samt om personlige forhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.
B. Praktikuddannelsen
§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er
godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
eleven og virksomheden.
§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der
fastsættes af undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf
beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte.
Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og
praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal
indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.
C. Bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver
§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder
bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført
praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få
udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og
regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen
tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan,
der fastsættes af undervisningsministeren, for områdefags og specialefags
vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes
med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget.
Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at
praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.
Kapitel 5
Rådgivende organer m.v.
§ 34. Undervisningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd og
udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende organisationer
således:
Dansk Arbejdsgiverforening 8
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger 1
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune i forening 1
Landsorganisationen i Danmark 8
Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd 1
Teknisk Landsforbund 1
Stk. 2. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal
repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og
Fællesrepræsentationen - Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark. Et af de medlemmer, der udpeges af
Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.
Stk. 3. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 4. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisningsministeren
udpeger hver en tilforordnet til rådet. Rådet tilforordnes herudover 2
repræsentanter udpeget af skoledernes og 2 repræsentanter udpeget af lærernes
organisationer. Undervisningsministeren udpeger efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som
tilforordnede at deltage i rådets arbejde.
Stk. 5. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets
møder uden stemmeret.
Stk. 6. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de
tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede
særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed
for Erhvervsuddannelsesrådet.
§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til
undervisningsministeren om:
1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:
a) Uddannelsernes struktur.
b)Uddannelsernes mål.
c)Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.
d)Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 14, stk. 8.
e)Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, for så
vidt der herved sker fravigelser af regler om uddannelserne i almindelighed,
der er fastsat efter indstilling af rådet, herunder udtalelse om
indstillinger fra ad hoc udvalg, jf. § 37, stk. 2.
3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med
forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.
4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisningsministeriets
puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye
uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde,
jf. § 66.
5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 67.
6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
7) Etablering af andre adgangsveje og regler herom, jf. § 8.
8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til
uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 11 og 12.
9) Regler om erhvervs- og uddannelsesorienterende kurser, jf. § 13, stk.
4.
10) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og
virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2.
11) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under
hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke
uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med
lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.
12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 1.
13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.
14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.
15) Regler om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, jf. §
45.
16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder,
jf. § 46, stk. 4.
17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 47, stk. 6, § 49, stk. 2,
og § 51, stk. 1.
18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 63, stk. 4.
19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om
erhvervsskoler.
21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på
erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.
22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om
erhvervsskoler.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at
1) rådgive undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan
uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt omfang er
egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § l, stk. 2,
2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på
grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for
oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlæggelse af bestående
uddannelser,
3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling
til undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af
uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser og
4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn,
jf. § 54, stk. 3.
Stk. 3. Rådet rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget
initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets
opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven.
§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og
koordinationsudvalg for uddannelser inden for eet eller flere
hovederhvervsområder.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade een eller flere af de
opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til
et initiativ- og koordinationsudvalg.
Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til
Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35,
stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af
grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.
Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg
tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.
§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal
faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og
arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg skal tilsammen dække alle
uddannelser etableret i henhold til denne lov.
Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan
undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
nedsætte midlertidige udvalg. Undervisningsministeren kan endvidere nedsætte
ad hoc udvalg.
Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de
organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til
rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc udvalg.
§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser
indholdet i regler om:
1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på
skoleundervisning og praktikuddannelse.
2) Uddannelsens mål.
3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.
4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.
5) Praktikuddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med
udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.
Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder
eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.
Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og
udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og
efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af
uddannelser.
Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 1.
2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31 og § 45.
3) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 51, stk. 2.
4) Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid, jf. §§ 56-58.
De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 3 og 4 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. De faglige udvalg
1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i
praktikvirksomhederne, jf. § 42,
2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og
3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 62.
Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om andre adgangsveje, jf. §
8, og om supplerende kurser, jf. § 16.
Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til
Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.
§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§
40-41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i
henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge
behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.
§ 40. Hver skole nedsætter eet eller flere lokale uddannelsesudvalg, der
tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.
Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med
sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i
uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling
fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen.
Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne
skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende
uddannelser dækker.
Stk. 3. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens
lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant
for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes
udvalget.
Stk. 4. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Stk. 5. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører
de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for
samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes
efter indstilling fra uddannelsesudvalget.
Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov
påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale
uddannelsesudvalg, til disse udvalg.
Kapitel 6
Praktikvirksomhederne
§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige
forhold i praktikvirksomhederne.
Stk. 2. De faglige udvalg eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har
til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af
oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.
§ 43. Praktikpladser formidles af arbejdsformidlingskontorerne, der i
videst muligt omfang skal samarbejde med skolerne herom.
Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt
med virksomheder virke for, at der tilvejebringes det nødvendige antal
praktikpladser.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller
informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladser.
§ 44. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten give
økonomisk støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.
4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra
undervisningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.
§ 45. Det faglige udvalgs afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som
praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil
kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler,
der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give eleven
tilfredsstillende oplæringsforhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs behandling af
godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.
§ 46. Et fagligt udvalgs afgørelse i henhold til § 45 om, at en virksomhed
ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal
være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen
i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne
beskikkes stedfortrædere.
Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune i forening, og 2 tilforordnede udpeget af
henholdsvis arbejdsministeren og undervisningsministeren.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om Ankenævnets
virksomhed.
Kapitel 7
Elevernes retlige forhold
§ 47. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at
der mellem eleven og een eller flere virksomheder er indgået en
uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og
skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve, bortset fra den del af
skoleundervisningens 1. del, der måtte ligge før 1. praktikophold.
Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i
regler om de pågældende kurser.
Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen
fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.
Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af
elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.
Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen
angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog
§§ 56-58 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige
tilfælde.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende
elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4
giver anledning til.
§ 48. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i
skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i
overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved
indkaldelse af elever til skole.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til
ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.
§ 49. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller
som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående
foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat
undervisning.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om
behandlingen af sager herom.
§ 50. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger
af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse
taler for det.
Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. §
l4, stk. 8, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen
for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har
særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.
§ 51. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved
aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er
godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser
til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.
§ 52. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra
forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå
aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en
indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.
§ 53. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsesaftalers registrering.
§ 54. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal
betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet
af aftalen.
Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv
overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets
organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2
arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af
Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de
organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan
formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget
standpunkt.
§ 55. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive
overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-
og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter
denne lov.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som
ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at
uddannelsens mål kan nås.
§ 56. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse
har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører,
kan det faglige udvalg, i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere,
træffe afgørelse om afkortning af den efter § l4 fastsatte uddannelsestid.
§ 57. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af
uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev
1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10
procent af den fastsatte uddannelsestid,
2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende
skoleundervisning efter § 50, stk. 1,
3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter
lovgivningen herom eller
4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med
mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg
godkender den.
Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i
anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter
anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget
fastsat tidsrum.
§ 58. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 56 og 57, kan det faglige
udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om
afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.
§ 59. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.
Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid,
hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden
varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.
Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 57, stk. 1, er
fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden,
forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.
§ 60. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine
forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.
Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at
være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.
Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned
efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af
almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som
begrunder ophævelsen.
Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 50,
stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.
§ 61. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 49, bortfalder
uddannelsesaftalen.
§ 62. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene
indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden
indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 63.
Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for
andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 64.
§ 63. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af
en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes
efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes
for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de
forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende
uddannelsesområde.
Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den
enkelte sag beslutter det modsatte.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om
Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er
forbundet med nævnets virksomhed.
§ 64. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en
uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.
Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en
kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.
Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan
fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og
indenretlige forlig.
Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af
hver af parterne indbringes for domstolene.
§ 65. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en
uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring,
som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.
Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der
er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende
anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under
arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler
staten.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 66. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:
1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.
2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og
udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes
anvendelse. § 67. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.
Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.
§ 68. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager
over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.
§ 69. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren
fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse
på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens
ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,
fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der
påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de
organer, der skal nedsættes efter denne lov.
§ 71. Følgende love ophæves:
1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts
1987.
2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150
af 18. marts 1987.
3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.
Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1,
forbliver i kraft indtil videre.
Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser
ophæves.
§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag
til lov om erhvervsuddannelser, der blev fremsat den 2. marts 1988 (L 228),
jf. Folketingets forhandlinger sp. 7730-7732. Efter 1. behandlingen i
Folketinget blev lovforslaget henvist til Uddannelsesudvalget, se
Folketingets forhandlinger sp. 8486-8511. Som følge af valgets udskrivelse
blev lovforslaget imidlertid ikke færdigbehandlet i udvalget.
Der er foretaget enkelte ændringer i forhold til det tidligere forslag.
Udover nogle mindre justeringer, bl.a. ved begrænsning af
Erhvervsuddannelsesrådets medlemstal, indføjelse af en bestemmelse om
sekretariatsbistand for initiativ- og koordinationsudvalgene og en
præcisering af sammensætningen af de lokale uddannelsesudvalg, er den
foreslåede bestemmelse om opdelingen af uddannelserne i en 1. del og en 2.
del gjort mere fleksibel af hensyn til uddannelsernes forskellige struktur.
Håndværksrådet har således peget på, at der inden for håndværket er en række
praksisorienterede fag, hvor teoriindholdet i den nuværende
lærlingeuddannelse er meget beskedent. Disse fag bygger på en meget
specialiseret fagteknisk viden, der kræver en langvarig håndværksmæssig
oplæring. Den samlede skoleuddannelse inden for disse fag ligger typisk på
12-25 uger.
I forbindelse med genfremsættelsen er ikrafttrædelsesdatoen ændret til den
1. januar 1991.
Oplysningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser er suppleret i
forhold til det tidligere fremsatte lovforslag, idet der er anført
besparelser til uddannelsesstøtte m.v.
Lovforslaget og det samtidigt fremsatte lovforslag om erhvervsskolerne
fremkommer som svar på flere års kritik af de nuværende
erhvervsuddannelsesordninger og som resultat af de sidste 15 års brydninger
mellem mesterlæren og efg-systemet.
Med disse lovforslag lægges der op til en række væsentlige fornyelser på
erhvervsuddannelsesområdet. De væsentligste forslag til fornyelser kan
sammenfattes i følgende hovedpunkter:
a. Lærlinge- og efg-uddannelserne samt de grundlæggende
teknikeruddannelser samles under et fælles regelsæt,
Erhvervsuddannelsesloven, som er bygget op om det væsentlige fællestræk ved
disse ungdomsuddannelser: at de er vekseluddannelser, dvs. foregår i
vekselvirken mellem skoleophold og praktikophold på grundlag af en
uddannelsesaftale. Regelsættet kan rumme alle erhvervsrettede
vekseluddannelser, der bygger på 9. klassetrin.
b. Det samlede udbud af erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser
vil give differentierede, attraktive tilbud til alle unge og fremme,
at flest muligt gennemfører den valgte uddannelse.
c. Adgangsbegrænsningen ophæves, ligesom elev og læremester får
frit skolevalg.
Eleven kan enten begynde uddannelsen på skole eller i en virksomhed på
grundlag af en uddannelsesaftale. Uanset dette valg er en uddannelses
varighed og indhold det samme.
d. Der vil være flere adgangsveje til den enkelte uddannelse: 1)
gennemførelse af et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus, 2) indgåelse
af uddannelsesaftale. Desuden kan der fastlægges regler om direkte adgang og
meritoverførsel for særlige elevgrupper - især voksne - med relevant
beskæftigelses- eller uddannelsesbaggrund.
Alle elever kan vælge at indlede uddannelsen med 1 års skoleundervisning
(20 ugers orienteringskursus og 20 ugers 1.del), som modsvarer et basisår som
det nuværende. De unge vil gennem det 1. halvårs erhvervs- og
uddannelsesorienterende kursus få en grundlæggende orientering om og
indføring i forskellige uddannelsesområder, der giver dem et godt grundlag
for at vælge uddannelse. Det 2. halvår skal ligeledes søges tilrettelagt med
en sådan almen og erhvervsfaglig bredde, at de unge undgår at specialisere
sig for tidligt inden for den valgte uddannelse. Endelig vil der - hvis de
unge trods dette har behov for at skifte uddannelse - blive tilrettelagt
supplerende kurser med henblik på deres overgang til en anden uddannelse.
Regler om andre adgangsveje fastlægges efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, og konkret beslutning for et uddannelsesområde sker
efter indstilling fra det faglige udvalg. Nogle udvalg kan fx ønske at gøre
gennemførelse af relevant beskæftigelse af en vis varighed til en ekstra
adgangsvej, mens andre udvalg kan ønske at åbne for direkte adgang til 1. del
fra folkeskolens 9. klasse og til gengæld styrke 2. dels uddannelsen.
For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er det orienterende
kursus ikke en adgangsbetingelse.
e. Uddannelsernes grundstruktur bygger på
vekseluddannelsesprincippet, ligesom lærlinge- og efg- 2.dels uddannelsernes:
dvs. relativt korte skoleophold vekslende med praktikophold i en virksomhed.
Uddannelserne består således af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder
såvel praktik som skoleundervisning.
1. dels uddannelsen har en varighed på 1-11/2 år.
1. dels praktikuddannelse skal være omfattet af uddannelsesaftalen mellem
elev og virksomhed og kan helt eller delvis gennemføres før 1. skoleophold.
Varigheden vil normalt være 1/2-1 år.
1. dels skoleundervisning kan gennemføres uden (før) uddannelsesaftale og
har en varighed af 20 uger (et halvt skoleår). Inden for handels- og
kontoruddannelserne kan 1. dels skoleundervisning også have en varighed af 40
uger. Og handels- og kontoruddannelserne kan fortsat tilrettelægges således,
at de nuværende lærlingeuddannelser inden for handels- og kontorområdet,
herunder kursus til handelsmedhjælpereksamen, kan fortsættes efter de
hidtidige principper.
Lovforslagets bestemmelse om opdeling af uddannelserne i en 1. del og en
2. del kan fraviges for uddannelser med særlig kort skoleundervisning.
Den nærmere struktur (vekslen mellem skole og praktik) fastlægges både på
1. og 2. del af de faglige udvalg. På uddannelser med tilstrækkelig stor
tilgang kan de faglige udvalg bestemme, at skoleundervisningen på 1. del
struktureres forskelligt for elever med og uden uddannelsesaftale, når blot
der ikke gøres forskel i omfanget og målene for den undervisning, som
eleverne modtager.
f. Praktikuddannelsen i virksomheden skal både indeholde
erhvervsfaglig træning og uddybe, understøtte og supplere den teoretiske og
praktiske skoleundervisning.
g. Uddannelsernes skoledele sammensættes af grundfag, der
bidrager til at give uddannelserne faglig bredde, områdefag, der er
specifikke for den enkelte uddannelse, specialefag, der bygger på
uddannelsens grundfag og områdefag, og som er særlige for en del af en
uddannelse, samt valgfag, herunder fag, der er af betydning for
videreuddannelse, og fag, der modsvarer særlige kvalifikationsbehov i skolens
lokalområde.
Det forudsættes, at grundfag, områdefag og specialefag sammensættes
således, at flertallet af de nuværende enkeltuddannelser herefter fremtræder
som specialer inden for et stærkt reduceret antal enkeltstående
grunduddannelser.
I alle fagene forudsættes der at ske en integration af de almene og
erhvervsfaglige emner.
h. Indholdet af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag, fagenes vægt
og deres fordeling i den samlede uddannelse skal tilgodese, at uddannelserne
er ungdomsuddannelser, der skal fremme elevernes personlige udvikling,
og at de er rettet mod både beskæftigelse og fortsat uddannelse.
Strukturreformen forudsættes udgiftsneutral målt i udgifter pr.
færdiguddannet elev. De elevuger, der spares ved at afskaffe
dobbeltuddannelse og indføre flere adgangsveje, kan anvendes til styrkelse
af 2. del samt til etablering af forsøgs- og omstillingspuljer til fremme
af uddannelsernes fornyelse.
Uddannelserne tilrettelægges i hele deres forløb efter pædagogiske
principper, der skønnes bedre egnet til at fastholde de unges
motivation.
Samtidig lægges der vægt på at understøtte de erhvervsfaglige uddannelsers
rolle som hovedvejen til vigtige korte og mellemlange videregående
uddannelser, som bygger på erhvervsuddannelse og erhvervserfaring.
De under a-h omtalte nydannelser - som angår uddannelsernes
regelgrundlag, adgangsveje, struktur og indhold - forudsættes at
bidrage til et øget beredskab for omstilling og fornyelse af
erhvervsuddannelserne og til, at disse i fornødent omfang bibringer alle
elever både generelle og specielle kvalifikationer, herunder øget
fleksibilitet og mobilitet i forhold til ændrede kvalifikationskrav.
Et andet bidrag til sikring af en tilstrækkelig og hurtig fornyelse af
uddannelserne skal komme gennem en række forslag til fremme af en bedre
styring af erhvervsuddannelserne i sammenhæng med de foreslåede nye rammer
for uddannelsernes struktur og indhold m.v.:
i. De rådgivende organers antal reduceres, deres virksomhed omdefineres og
koncentreres, og deres indflydelse styrkes. Sagsgangene saneres, og der
indføres nye frihedsgrader for initiativtagere til fornyelse gennem
udfyldelse af overordnede rammer. Erhvervsuddannelsesrådet får adgang til
selv at etablere tværgående initiativ- og koordinationsudvalg, der skal virke
for fornyelse inden for eet eller flere hovederhvervsområder.
j. Den centrale styring i Undervisningsministeriet koncentreres om
godkendelse af nye uddannelser og fastsættelse af regler om uddannelserne
i almindelighed i samarbejde med Erhvervsuddannelsesrådet. Endvidere
sikres Undervisningsministeriet mulighed for at gennemføre en overordnet
økonomisk styring efter Folketingets bestemmelse, bl.a. gennem fastlæggelse
af skoleundervisningens maksimale varighed på de enkelte uddannelser.
Inden for de generelle regler og økonomiske begrænsninger fastlægges mål
og rammer for de enkelte uddannelser efter de faglige udvalgs bestemmelse.
k. Skolerne tilføres øget kompetence til at fastsætte undervisningens
nærmere indhold og omsætte det lokale arbejdsmarkeds behov til
undervisningstilbud. Det er et led i decentraliseringen, at den enkelte skole
får frihed til som hovedregel selv at afgøre, hvilke godkendte
uddannelser den vil udbyde. Skolerne sikres mulighed for en effektiv
og økonomisk ansvarlig tilrettelæggelse af deres virksomhed ved denne
decentralisering, kombineret med bloktilskud efter faste takster pr. elev.
l. Decentraliseringen giver nye muligheder for og stiller nye krav til
erhvervsskolerne. Lovforslaget om erhvervsuddannelser suppleres derfor af
forslaget til lov om erhvervsskoler, hvormed der søges tilvejebragt de
fornødne forudsætninger for decentraliseringen for så vidt angår de
almindelige rammer for skolernes virksomhed, herunder en modernisering af
lovgivningens bestemmelser om skolernes retlige og økonomiske
organisering, ledelsesmæssige forhold og generelle
tilskudsbetingelser.
Til disse fornyelser føjer sig endelig en række forslag til forbedring,
herunder forenkling af reglerne om elevernes retlige og økonomiske stilling:
m. Ved ansættelser i uddannelsesmæssigt øjemed skal der - i princippet
svarende til efg-ordningen - indgås en uddannelsesaftale i
overensstemmelse med reglerne i lovforslaget. Men lærlingelovens forbud mod
beskæftigelse af unge uden lærekontrakt videreføres ikke.
n. Den retlige regulering af retsforholdet mellem aftalens parter
fastlægges i hovedsagen i loven, svarende til lærlingelovens principper, men
i en forenklet form.
o. Alle elever med uddannelsesaftale får - svarende til efg-ordningen -
krav på løn under hele den del af uddannelsen, som aftalen omfatter.
Med denne brede vifte af fornyelsesforslag - tilligemed en lang række
yderligere forslag og enkeltheder, hvorom der henvises til lovforslagenes
tekst og de specielle bemærkninger - er det tilsigtet på en afbalanceret måde
at imødekomme den kritik og de løsningsforslag, der har været fremsat bl.a.
om erhvervsuddannelsernes manglende evne til at tiltrække og fastholde
uddannelsessøgende med meget forskelligartede forudsætninger og ønsker om
uddannelse og livsbane, om uddannelsernes utilstrækkelige og
forsinkede tilpasning til ændrede kvalifikationskrav, om det splittede
systems uoverskuelighed for elever og erhvervsliv, om splittelsens
økonomiske og administrative ulemper og om svagheder i
erhvervsuddannelsernes indholdsmæssige og økonomiske styring gennem central
detailregulering.
2. Baggrunden for lovforslaget
Med henblik på at overveje og fremsætte forslag til en revision af
erhvervsuddannelserne nedsatte undervisningsministeren i maj 1986 et
udvalg vedrørende revision af de grundlæggende erhvervsuddannelser
(Nordskov Nielsen-udvalget).
Af udvalgets kommissorium fremgik bl.a. følgende:
"Det må gøres lettere at etablere nye tidssvarende uddannelser, og
bestående uddannelser skal kunne vedligeholdes og fornyes i tide.
Uddannelsernes indhold og struktur skal gøre det muligt at tilpasse de
enkelte uddannelsers omfang og geografiske placering mere smidigt.
Der skal være plads til almene fag og tilbud, der sikrer eleverne mulighed
for fortsat uddannelse. Undervisningen skal tage hensyn til elevernes
forskellige behov og ønsker.
Der må sikres alle interesserede unge relevante uddannelsestilbud i et
gennemskueligt system, der sikrer eleverne overblik over, hvilke
kvalifikationer de kan erhverve, og hvad de kan føre til.
Uddannelsessystemet bør udformes som et enhedsorienteret system, der kan
afløse lærlingeuddannelsessystemet og den nuværende efg-ordning samt
eventuelt også de grundlæggende teknikeruddannelser og andre grundlæggende
erhvervsuddannelser.
Det påhviler udvalget at overveje gennemførelse af en uddannelsesstruktur
med forholdsvis brede uddannelser, der på den ene side åbner mulighed for
afstigning med erhvervskompetence efter et vist forløb, og på den anden side
åbner mulighed for uddannelsens fortsættelse eller genoptagelse i forskellige
videregående trin, herunder eventuelt i forbindelse med nærmere
specialisering.
Der skal derfor være sammenhæng mellem grunduddannelserne og andre
uddannelser, herunder teknikeruddannelserne og videre- og
efteruddannelsessystemet.
Der bør lægges afgørende vægt på, at uddannelsessystemet, navnlig med
hensyn til uddannelsernes indhold og struktur, løbende kan tilpasses
variationer i uddannelsesbehov."
I efteråret 1985 havde undervisningsministeren endvidere bedt
konsulentfirmaet P.A. International Consultants A/S om at gennemføre en
analyse af erhvervsskolernes styring. Konsulentfirmaet skulle fremlægge
forslag til forbedringer, der kunne
- sikre tilstrækkelig omfattende og hurtig fornyelse af uddannelserne
- sikre de enkelte skoler mulighed for effektiv og økonomisk ansvarlig
tilrettelæggelse af virksomheden
- sikre Undervisningsministeriet mulighed for at gennemføre en overordnet
økonomisk styring, som også gav mulighed for hurtig omstilling og
omprioritering.
Konsulentfirmaets styringsanalyse, der blev afgivet i december 1986, er
indgået i udvalgets og Undervisningsministeriets overvejelser.
Styringsanalysen indgår endvidere i overvejelserne bag lovforslaget om
erhvervsskoler, der fremsættes samtidig hermed.
Udvalget afgav i juni 1987 betænkning 1112/1987, som der nærmere henvises
til. Betænkningen blev afgivet af et enigt udvalg, idet der dog om enkelte
hovedspørgsmål, bl.a. spørgsmålet om indgangsvejene til uddannelsen, og nogle
få enkeltspørgsmål, er tale om en delt indstilling. Nogle af hovedpunkterne i
betænkningen og i det lovudkast, der er indeholdt i betænkningen, er
følgende:
Erhvervsuddannelserne skal gennem regler om styring, adgang, struktur,
indhold, meritoverførsel m.v. tilrettelægges som et samordnet system,
der fremtræder med en rimelig overskuelighed og derved adskiller sig fra den
nuværende ordning (lærlingeuddannelser, erhvervsfaglige grunduddannelser
(efg-uddannelser), grundlæggende teknikeruddannelser, grundlæggende
eksamensuddannelser på handels- og kontorområdet og en række andre specielle
grunduddannelser inden for Undervisningsministeriets område).
Der skal være adgang til uddannelserne for alle, der har opfyldt
deres undervisningspligt efter folkeskoleloven. Uddannelserne skal sikre, at
alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og
for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, herunder at
restgruppen blandt unge mindskes. Og uddannelserne skal som typiske
ungdomsuddannelser give unge en uddannelse, der også bidrager til deres
forståelse af samfundet og til deres personlige udvikling.
Uddannelserne, der i almindelighed tilrettelægges som uddannelser, der
veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, skal
tilrettelægges med en betydelig bredde i arbejdsområde og funktion med
henblik på at kunne modsvare skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet
og danne grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.
Der foreslås en forenkling og harmonisering af de nugældende regler om
rådgivende organer m.v., herunder indførelse af det princip, at der
som hovedregel kun skal medvirke eet niveau i den enkelte rådgivningsproces.
Forslaget tilsigter tillige at give større garantier, end tilfældet er efter
den nuværende ordning, for fornyelse og koordination af de enkelte
uddannelser.
Forslaget indebærer nærmere en begrænsning af Erhvervsuddannelsesrådets
opgaver, en nedlæggelse af erhvervsuddannelsesudvalgene, en oprettelse af
særlige initiativ- og koordinationsudvalg, en styrkelse af de faglige udvalg
og en decentralisering til det lokale niveau, dvs. skole og lokalt
arbejdsmarked repræsenteret ved skolens bestyrelse og lokale
uddannelsesudvalg. Om Erhvervsuddannelsesrådet gælder det, at rådet i mindst
muligt omfang skal beskæftige sig med enkeltopgaver, men derimod med generel
regelfastsættelse og med principielle og væsentlige spørgsmål. Rådet skulle
herved få bedre tid og ressourcer til - også på eget initiativ - at
beskæftige sig med centrale uddannelsespolitiske spørgsmål.
3. Lovforslaget som led i Undervisningsministeriets reform af
uddannelserne
Lovforslaget følger på de fleste punkter udvalgets lovudkast.
Lovforslagets formålsbestemmelse om et samordnet uddannelsessystem,
sikring af erhvervsuddannelser for alle unge, der ønsker det, og
uddannelsernes tilrettelæggelse som ungdomsuddannelser følger udvalgets
udkast. Det er en overordnet målsætning, at erhvervsuddannelserne sammen med
de øvrige ungdomsuddannelser indeholder attraktive tilbud for alle unge,
herunder også for unge med handicap, og tilrettelægges, så flest muligt af de
unge gennemfører den valgte uddannelse. Lovforslaget omfatter
erhvervsuddannelser svarende til de nuværende lærlingeuddannelser,
efg-uddannelser og grundlæggende teknikeruddannelser. Systemet kan rumme
alle erhvervsrettede vekseluddannelser, der bygger på 9. klassetrin.
Lovforslaget fastslår erhvervsuddannelserne som overvejende
vekseluddannelser, uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og
praktikuddannelse. En uddannelse kan efter forslaget af den enkelte elev
indledes enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en
uddannelsesaftale. Det fremhæves i forslaget, at der er tale om eenstrengede
uddannelser, der er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev er
begyndt på den pågældende uddannelse på skole eller i en virksomhed.
Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har via
2 forskellige veje adgang til erhvervsuddannelserne. Forslaget indfører som
hovedregel fri adgang til at begynde på skole på netop den
erhvervsuddannelse, vedkommende unge ønsker. Alene beskæftigelseshensyn skal
efter lovforslaget kunne danne baggrund for at begrænse adgangen til
skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.
Der foreslås 2 ligeværdige adgangsveje til uddannelserne, således
at en elev enten kan begynde sin uddannelse på skole på grundlag af et
gennemført erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus eller begynde
uddannelsen i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Andre
adgangsveje vil senere kunne tilføjes efter indstilling fra de rådgivende
organer. Inden for handels- og kontoruddannelserne kan eleverne begynde på
uddannelserne på skole uden et forudgående orienteringskursus.
Forslaget om parallelle adgangsveje, men fælles uddannelse afviger fra
udvalgsflertallets forslag, som går ud på at indlede en erhvervsuddannelse
med en af to alternative basisuddannelser: enten basisundervisning på skole
af 40 ugers varighed eller et praktikophold i en virksomhed i henhold til en
uddannelsesaftale og basisundervisning på skole af en varighed svarende til
mindst 20 uger.
Forudsat at de sidste 20 uger af basisundervisningen på 40 uger på skole
er identiske med de 20 uger på skole ifølge det sidstnævnte alternativ,
svarer dette nøje til lovforslagets fælles 1. del. Ved at udskille
adgangsvejen fra selve uddannelsen opnås en enklere og mere overskuelig
struktur i det samlede erhvervsuddannelsessystem.
Efter lovforslaget godkender undervisningsministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet et katalog over grundfag, hvoraf et relevant
udsnit vil indgå med betydelig vægt i enhver erhvervsuddannelse. Det er de
faglige udvalg, der vælger den enkelte uddannelses grundfag inden for de
godkendte fag.
Lovforslaget indebærer som udvalgets lovudkast en koncentration af
Erhvervsuddannelsesrådets arbejde om generelle, tværgående opgaver.
Ifølge lovforslaget kan Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte initiativ- og
koordinationsudvalg, som rådet kan overlade een eller flere af sine opgaver
til, specielt med henblik på fornyelse og koordination af uddannelser, jf.
bemærkningerne til § 36.
Lovforslaget er i det hele udtryk for større fagligt selvstyre for
arbejdsmarkedets parter, for så vidt angår moderniseringen af uddannelsernes
faglige mål og indhold, og følger hermed udvalgets forslag. Det faglige
selvstyre er suppleret med større åbenhed over for initiativer fra skoler,
virksomheder m.fl., som kan bidrage til at sikre en tilstrækkelig omfattende
og hurtig fornyelse af uddannelserne.
Undervisningsministeren godkender nye uddannelser, eventuelt efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Men den hidtidige centrale
detailstyring af uddannelserne foreslås afløst af mål- og rammestyring, som
suppleres med lokal faglig rådgivning samt central pædagogisk
vejledning og tilsyn. Efter lovforslaget fastsætter
undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler
om uddannelserne i almindelighed i een eller flere
hovedbekendtgørelser og regler alene om rammerne for de enkelte
uddannelser, herunder skoleundervisningens længde, i form af
uddannelsesbekendtgørelser. Disse regler fastsættes på grundlag af,
hvad de faglige udvalg - inden for de generelle regler - træffer bestemmelse
om med hensyn til den enkelte uddannelses varighed, struktur, uddannelsesmål,
praktikuddannelser og bedømmelse m.v. af elever.
Undervisningsministeriets styring begrænses tilsvarende til en overordnet
uddannelsespolitisk styring, og der foreslås indført overvejende lovbundet
finansiering af uddannelserne, hvor den frie adgang for eleverne
kombineres med faste tilskud pr. årselev til skolerne.
Undervisningsministeren får dog - ved anvendelse af de rådighedsbeløb, der
i lovforslaget forudsættes afsat til forsøgs- og omstillingspuljer -
mulighed for efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet at yde
supplerende tilskud til forsøg og til nye uddannelser i en indkøringsperiode.
Forsøgs- og omstillingspuljerne vil herved kunne tilgodese en hurtig
omstilling og omprioritering og vil således være et middel i ministeriets
uddannelsespolitiske styring med henblik på at fremme områder, hvor der
skønnes at være et udækket behov for uddannelse.
Forslaget giver skolerne større frihed og ansvar. Undervisningen finder
normalt sted på erhvervsskolerne, og skolerne får ansvaret for at fastlægge
deres uddannelsesprofil. Forslaget indeholder derfor ikke regler om skolernes
kapacitet. Det beror således på skolernes eget initiativ, hvilke af de
godkendte uddannelser de ønsker at udbyde, og hvordan den enkelte uddannelse
nærmere skal tilrettelægges inden for uddannelsesbekendtgørelsens rammer.
Skolens bestyrelse og de dertil knyttede uddannelsesudvalg får derved
mulighed for at tilrettelægge et mere dynamisk samspil mellem lokale
virksomheder og skolens ressourcer (lærere, udstyr m.m.).
Der henvises om disse - og andre spørgsmål vedrørende skolerne - til
lovforslaget om erhvervsskoler. Mens lovforslaget om erhvervsuddannelser er
en ren uddannelseslov for disse uddannelser, er det tanken, at lov om
erhvervsskoler skal være en institutionslov for erhvervsskolerne, der
også har andre uddannelser. Denne lov skal omfatte skolernes samlede
organisering og finansiering.
4. Økonomiske konsekvenser
Lovforslagets økonomiske konsekvenser afhænger af, hvordan bestemmelserne
om rammerne for uddannelserne udfyldes, og af de unges uddannelsesmæssige
adfærd.
Sammenhængen mellem uddannelsernes udformning og de økonomiske
konsekvenser afhænger især af varigheden af de enkelte uddannelsers skoledele
og af enhedsomkostningernes størrelse, udtrykt i henholdsvis antal uger pr.
elev og pris pr. elevuge.
De unges uddannelsesmæssige adfærd har betydning, især hvad angår den
samlede tilgang til uddannelserne, de unges valg blandt uddannelser af
forskellig varighed, de unges og virksomhedernes valg af adgangsveje samt
elevernes gennemførelsesfrekvens.
Det er regeringens forudsætning, at erhvervsuddannelsesreformen er
udgiftsneutral ud fra en ligevægtsbetragtning, hvor elevtilgang og
gennemførelsesfrekvens holdes uændret. Der forudsættes således en
fastfrysning af erhvervsuddannelsernes nuværende udgiftsniveau, målt i
udgifter pr. færdiguddannet elev.
I det omfang reformen, som det er tilsigtet, tiltrækker flere unge og
mindsker frafaldet, vil udgifterne til erhvervsuddannelserne derimod blive
tilsvarende forøget. Denne forøgelse vil dog i nogen grad blive kompenseret
af mindre udgifter til andre uddannelser m.v.
Som konsekvens af reformen vil der ikke længere forekomme
dobbeltuddannelse som i dag, hvor en del basisårselever, især på de tekniske
områder, fortsætter i en lærlingeuddannelse incl. forskole.
De elevuger, der spares ved at afskaffe dobbeltuddannelser og indføre
flere adgangsveje, forudsættes anvendt til styrkelse af 2. del samt til
etablering af en omstillingspulje.
På de tekniske områder vil reformen således kunne fremme en bevægelse bort
fra en skoletung start mod en 2. del, der til gengæld indeholder mere
skolegang end nu. Derved kan vekseluddannelses-pricippet styrkes gennem
uddannelsesforløbet som helhed, ligesom muligheden for differentiering mellem
uddannelserne på grundlag af skoleopholdenes varighed øges.
På handels- og kontorområdet forudsættes ikke umiddelbart større
omlægninger i den nuværende uddannelsesstruktur. Reformen vil derfor kun
medføre økonomiske konsekvenser i det omfang, de unge skulle vælge at benytte
det (frivillige) tilbud om orienteringskurser - herunder også orientering om
tekniske fag.
På længere sigt er det tænkeligt, at uddannelsesstrukturen på HK-området
vil ændres svarende til det tekniske område, bl.a. med henblik på opbygning
af kombinationsuddannelser, men også for at opnå en mere trinvis opbygning af
uddannelserne ved at indbygge handelsmedhjælpereksamen (HMX) i en 1. del på
20 uger.
Efg-basisuddannelsen på handels- og kontorområdet og
handelsmedhjælpereksamen indebærer ikke i dag nævneværdig dobbeltuddannelse i
forhold til hinanden, men integration af handelsmedhjælpereksamen i en 1. del
på 20 uger vil kunne indebære en vis rationaliseringsgevinst, ikke mindst da
handelsmedhjælpereksamen har relativt høje enhedsomkostninger. Samtidig vil
en integration muliggøre en mere varieret skoletyngde på 2. del inden for
spektret af handels- og kontoruddannelser.
Det skal understreges, at lovforslaget åbner for mange varianter i
uddannelsesstruktur også inden for en uændret omkostningsramme. Reformen
indebærer under alle omstændigheder en styrkelse af erhvervsuddannelserne
gennem bedre ressourceudnyttelse.
Erhvervsuddannelsesreformen indebærer merudgifter i overgangsperioden,
hvor de i alt ca. 300 erhvervsuddannelser omlægges efter nye regler, samtidig
med at igangværende uddannelsesforløb afvikles efter gamle regler.
Merudgifterne skønnes at udgøre 25, 50 og 25 mill. kr. i 1990, 1991 og 1992.
Henholdsvis i året 1991 og i årene 1992 og 1993ff. forventes der
besparelser til uddannelsesstøtte på 10 og 24 mill. kr. og til særlig
økonomisk støtte til visse voksne elever på 8 og 20 mill. kr.
B. Bemærkninger
til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Formål m.v.
Til § 1
Til stk. 1
Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at uddannelserne skal tilrettelægges som
et samordnet system. Der sigtes herved ikke alene til den mere formelt
administrativ-organisatoriske samordning, som er en følge af lovforslagets
regler om rådgivningsorganer m.v. Der sigtes også til, at uddannelserne
gennem regler om adgang, struktur, indhold, meritoverførsel m.v. skal udgøre
en systematisk sammenhæng, der fremtræder med rimelig overskuelighed og
derved adskiller sig fra den nuværende ordning.
Lovforslaget omfatter som anført i de almindelige bemærkninger
uddannelser svarende til de nuværende lærlingeuddannelser, efg-uddannelser
og grundlæggende teknikeruddannelser. Derimod er de rene skoleuddannelser
til HHX og HTX, der i væsentlig grad danner grundlag for elevernes
videregående uddannelse, ikke omfattet af dette lovforslag, men forudsættes
behandlet samlet i et efterfølgende lovinitiativ. Det er herved fundet
hensigtsmæssigt at afvente igangværende udvalgs- og evalueringsarbejder
omfattende bl.a. disse uddannelser, der også efter den nye lovgivning
forbliver som en del af det samlede system af erhvervsmæssige
grunduddannelser, som meddeles af erhvervsskolerne.
Reformen går ud på, at der bliver tale om fælles rammer og
grundstruktur for alle lærlingeuddannelser, efg-uddannelser og grundlæggende
teknikeruddannelser i et eenstrenget uddannelsessystem, som kan rumme
alle erhvervsrettede vekseluddannelser, der bygger på 9. klassetrin. Ud over
de nævnte uddannelser drejer det sig om ungdomsuddannelser til andre
erhvervsområder, hvor organisationerne på det pågældende arbejdsmarked ønsker
det.
Det er i stk. 1 tilkendegivet, at det uddannelsesystem, lovforslaget skal
give grundlag for, principielt retter sig mod både »den private og den
offentlige sektors beskæftigelsesområder«. Når der flere steder i
lovforslaget anvendes udtrykket »virksomhed«, sigtes herved således
til virksomheder i såvel den offentlige som den private sektor. Der er
naturligvis ikke til den anvendte formulering knyttet nogen forudsætning om,
at det er ønskværdigt at etablere uddannelser, der specielt retter sig mod
enten den offentlige eller den private sektor. Da visse beskæftigelsesarter
kun forekommer i den ene af de to sektorer, må visse uddannelser også blive
specielt rettet mod den ene sektor. Men principielt bør det ved udformningen
af de enkelte uddannelser betragtes som ønskeligt, at uddannelserne bliver
anvendelige i både den private og den offentlige sektor.
Til stk. 2
En hovedmålsætning må være, at det almindelige vejlednings- og
uddannelsessystem bliver i stand til i videst muligt omfang at tiltrække og
fastholde de unge i et ungdomsuddannelsesforløb/erhvervsuddannelsesforløb,
således at flest muligt af de unge begynder på et erhvervskompetencegivende
uddannelsesforløb, og flest muligt af dem, der begynder et sådant
uddannelsesforløb, fuldfører forløbet.
Ved formuleringen af formålsbestemmelsen i stk. 2 er der lagt vægt
på at understrege erhvervsuddannelsernes typiske funktion som
ungdomsuddannelser. Dette præger de to første led. I 3. led
fremhæves som en sideordnet målsætning, at uddannelsen i videst muligt omfang
skal være egnet til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for
erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer. Endelig anføres i 4.
led, at uddannelserne - af hensyn både til elevernes og arbejdsmarkedets
behov - i almindelighed skal give grundlag for videreuddannelse.
Kravet i 1. led om, at uddannelsessystemet skal være egnet til at motivere
de unge til uddannelse, indebærer krav til vejledningsindsats og til
uddannelsernes indhold og pædagogik.
I 1. led stilles der krav om, at uddannelsessystemet skal være egnet til
at sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle
muligheder dels for at få en sådan uddannelse, dels for at vælge inden for en
større flerhed af uddannelser.
Under hensyn til, at uddannelserne typisk er ungdomsuddannelser,
understreges det i bestemmelsen i 2. led, at uddannelserne ikke alene
skal tage sigte på at give de unge det nødvendige grundlag for deres
fremtidige arbejdsliv. De skal også bidrage til deres personlige udvikling og
til deres forståelse af samfundet og dets udvikling. Ikke alene de unge, der
vælger deres ungdomsuddannelse inden for gymnasiet og hf, men også de unge,
der vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, bør have en almen
undervisning, der foruden at have betydning for deres deltagelse i
arbejdslivet er af betydning også for deres tilværelse i øvrigt. Den almene
undervisning er typisk af betydning for den retningsfaglige undervisning og
kan og bør i almindelighed integreres med denne undervisning, og den er af
betydning for den unges senere funktionsdygtighed i arbejdsmæssige
sammenhænge.
3. led fastslår derfor, at uddannelsessystemet skal tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at imødekomme
arbejdsmarkedets behov for både erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer,
og at disse kvalifikationsbehov skal vurderes under hensyn til den
almindelige erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder
udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold,
arbejdspladsorganisation og teknologi.
Der sker for tiden og må i fremtiden forventes at ske en udvikling i
arbejdspladsorganisation, der er præget af krav til de enkelte medarbejdere
om større forståelse af virksomheden som en helhed og af arbejdsprocessers
sammenhænge og om videregående deltagelse i samarbejde i grupper.
Fremhævelsen af, at kvalifikationsbehovene skal vurderes under hensyn til
udviklingen vedrørende "arbejdspladsorganisation", er baseret på
denne forudsætning.
Fremhævelsen af, at kvalifikationsbehovene skal vurderes under hensyn til
teknologiudviklingen, er baseret på en forudsætning om, at de fremtidige
erhvervsuddannelser, i højere grad end tilfældet nu er, skal være ajour med
og helst foran i forhold til den teknologiske udvikling. Uddannelsernes
varighed, struktur og indhold må løbende vurderes og tilpasses på et solidt
informationsgrundlag, typisk tilvejebragt ved grundige kvalifikationsanalyser
og -prognoser, jf. herved § 21, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges ikke alene med henblik på at
give eleverne et beskæftigelsesgrundlag/en erhvervskompetence. De skal i
videst muligt omfang også tilrettelægges således, at de så vidt muligt i sig
selv, undertiden efter supplerende kurser, kan give eleverne grundlag for
videreuddannelse, herunder for en videregående uddannelse. Dette vil typisk
være korte videregående uddannelser (KVU), herunder videregående
teknikeruddannelser og handelsuddannelser. Dette har fundet udtryk i
formålsbestemmelsen i 4. led. Det stiller særlige krav til
uddannelsernes struktur og indhold. Der henvises til §§ 15, 22 og
27 og bemærkningerne hertil samt bemærkningerne til § 21, stk. 1.
Formålsbestemmelsen i § 1, stk. 2, er ikke en udtømmende angivelse af de
fundamentale principper, som er lagt til grund ved lovforslagets udformning.
Der tænkes her især på vekseluddannelsesprincippet, som fremgår af
bestemmelsen i § 2, og på det eenstrengede uddannelsessystem, der som
kernen i erhvervsuddannelsesreformen er fremhævet i indledningen. Det
eenstrengede uddannelsessystem fremgår af § 3.
Til stk. 3
Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at nægte oprettelse af
uddannelser, der ikke hidtil har været omfattet af lovgivningen om lærlinge-
og efg-uddannelserne eller de grundlæggende teknikeruddannelser for derved at
modvirke en opskruning af uddannelseskrav og deraf følgende omkostninger for
det offentlige. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om oprettelse og
nedlæggelse af uddannelser, for så vidt der herved sker fravigelser af regler
om uddannelserne i almindelighed, der er fastsat efter indstilling af rådet,
jf. § 35, stk. 1, nr. 2.
Til § 2
De grundlæggende erhvervsuddannelser forekommer i dag overvejende som
vekseluddannelser (lærlingeuddannelserne, de almindelige efg-uddannelser og
de grundlæggende teknikeruddannelser). Men der forekommer også rene
skoleuddannelser (således edb-assistentuddannelsen, der formelt er en
efg-2.dels uddannelse, hvor der oprindelig ikke forelå praktikmuligheder).
Vekseluddannelserne varierer nu betydeligt med hensyn til fordeling af
uddannelsestid og uddannelsesindhold på skole og praktiksted. Med hensyn til
grundlæggende teknikeruddannelser er det almindeligt, at der er balance
mellem skoletid og praktiktid, men at uddannelsesindholdets tyngdepunkt
ligger i skoleundervisningen. I de almindelige efg-uddannelser og især i
lærlingeuddannelserne er praktiktiden klart længstvarende. Den nærmere
sammenhæng mellem skoletidens og praktiktidens undervisningsindhold er
imidlertid meget varierende. De rene skoleuddannelser til HHX og HTX er som
nævnt ikke omfattet af dette lovforslag.
Lovforslaget bygger derfor på forudsætningen om, at erhvervsuddannelserne
som altovervejende hovedregel skal være vekseluddannelser. Når der
overhovedet åbnes mulighed for uddannelser uden praktik, skyldes det, at man
ikke helt kan udelukke, at der opstår uddannelser, der - især i
indkøringsperioden - alene kan gennemføres som skoleundervisning. Under
vekseluddannelsen skiftes der mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i
een eller flere virksomheder. Praktiktiden kan sikre en konkret praktisk
indlæring, større motivation og bedre forståelse hos eleven af, hvad
uddannelsen fører til, en forståelse af arbejdspladsorganisation og
-funktion. Hertil kommer, at praktiksystemet er en indbygget garanti for en
rimelig overensstemmelse mellem uddannelserne og de aktuelle forhold på
arbejdsmarkedet. Og for erhvervslivets nødvendige engagement i
uddannelsespolitik og -administration.
Til stk. 1
Bestemmelsen i stk. 1 fastslår vekseluddannelsesprincippet i
overensstemmelse med det, der er anført foran.
Uddannelserne består af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder både
praktik og skoleundervisning, jf. § 14, stk. 1. Om den nærmere struktur med
vekslen mellem skole og praktik både på 1. og 2. del, fastsætter
undervisningsministeren regler efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. §
l4, stk. 7.
Uddannelsen kan omfatte flere praktiksteder. Dette svarer til, hvad der er
hjemlet i de gældende regler om de såkaldte kombinationsaftaler (delaftaler
og udstationeringsordninger) i lærlingeloven og i efg-retsbekendtgørelsen.
Nogle virksomheder, der ikke fuldt ud opfylder forudsætningerne for at
blive godkendt som (ene)- praktiksteder, kan således godkendes som
praktiksted under den forudsætning, at de suppleres med et andet praktiksted.
Når der i lovforslaget peges på praktikuddannelser i flere virksomheder, skal
det først og fremmest ses i sammenhæng med det øgede behov herfor, som beror
på lovforslagets forudsætning om væsentligt bredere uddannelser end de
nuværende, jf. bl.a. § l5.
De faglige udvalg bør derfor virke for en bredere anvendelse end hidtil af
kombinationsaftaler (delaftaler og udstationeringsordninger).
Der henvises endvidere til lovforslagets §§ 45 og 47 og bemærkningerne
hertil.
Til stk. 2
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at dele af skoleundervisningen
kan foregå i en virksomhed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det
generelle synspunkt, hvorefter samarbejdet mellem skole og lokalsamfundets
arbejdsmarked - under det lokale uddannelsesudvalgs medvirken, jf. §§
40-41 - bør intensiveres og også give sig praktiske udslag i den måde,
skoleundervisningen gennemføres på.
Samarbejdet kan gennemføres på flere måder. Praksis med hensyn til
anvendelse af gæstelærere fra virksomheder og organisationer kan yderligere
udbygges, og dele af undervisningen kan forlægges til en virksomhed. Også
sådanne ordninger kan gennemføres i forskellige former: Orienterende
virksomhedsbesøg, undervisning i virksomhedslokaler med anvendelse af dele af
virksomhedens udstyr og korterevarende praktikarrangementer under skolens
ansvar.
Der er en forudsætning, at dette samarbejde mellem skole og virksomhed
sker inden for rammerne af den godkendte uddannelse, jf. §§ 38 og 39.
Der påhviler skolens bestyrelse og de lokale uddannelsesudvalg en særlig
rolle med hensyn til at formidle sådanne ordninger.
Til § 3
Bestemmelsen handler om, hvordan erhvervsuddannelserne indledes.
Til stk. 1
Efter de gældende regler findes der 3 principielt forskellige måder at
indlede en erhvervsuddannelse på: Efg-uddannelserne indledes med den 1-årige
basisuddannelse, hvorunder/ hvorefter eleven vælger den enkelte uddannelse.
Lærlingeuddannelserne indledes med indgåelse af lærekontrakt. De
grundlæggende teknikeruddannelser efterfølger ofte ligesom en
efg-2.delsuddannelse en efg-basisuddannelse, men indledes oftere på andet
grundlag (10. klasse, studentereksamen eller hf-eksamen), og begynder normalt
med skoleophold.
Som det nærmere fremgår af de almindelige bemærkninger, er det en
overordnet uddannelsespolitisk målsætning, at alle unge, der ønsker en
erhvervsuddannelse, får reelle muligheder for det. Der skal være tilbud for
elever med meget forskellige forudsætninger. Det må påregnes, at der vil være
en gruppe unge, der efter grundskolens afslutning ikke vil være motiverede
for en erhvervsuddannelse, der indledes på skole, men som vil være tiltrukket
af en erhvervsuddannelse, hvis den kan indledes i en virksomhed. I henhold
til stk. 1 indledes en uddannelse derfor af den enkelte elev enten på skole
eller i en virksomhed. Der er altså 2 indgange til hver af
uddannelserne.
Til stk. 2
Som anført i de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 1, stk.
1, er et af hovedformålene med erhvervsuddannelsesreformen og lovforslaget at
udforme et sammenhængende og overskueligt uddannelsessystem inden
for erhvervsuddannelserne, der afløser lærlingeuddannelsessystemet, den
nuværende efg-ordning og de grundlæggende teknikeruddannelser med et
eenstrenget uddannelsessystem baseret på en fælles strukturel ramme.
Det eenstrengede uddannelsessystem indebærer, at en uddannelse er
fælles for eleverne, uanset om uddannelsen af den enkelte elev indledes
på skole eller i en virksomhed. Uddannelsen er fælles, uanset på hvilket
adgangsgrundlag eleverne har indledt en uddannelse på skole. Den fælles
uddannelse fremgår af stk. 2.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter princippet om, at den overordnede styring af
uddannelserne skal være en mål- og rammestyring.
Undervisningsministeren fastsætter i nogle fælles hovedbekendtgørelser
efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, regler om
uddannelserne i almindelighed i overensstemmelse med lovforslagets
bestemmelser om struktur, mål, indhold, bedømmelse m.v.
Ordene »efter indstilling« betyder i lovforslaget en udtalelse,
som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til udtalelsen kan i alle
tilfælde tages såvel af ministeren som af det pågældende rådgivningsorgan.
Ministeren fastsætter endvidere rammebekendtgørelser for de enkelte
uddannelser, der ikke i detaljer beskriver uddannelsens indhold m.v.
Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger
af § 38. De faglige udvalg bestemmer således for de enkelte uddannelser
reglernes indhold om uddannelsens varighed og struktur, uddannelsens mål,
eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, bedømmelsesplaner og
praktikuddannelsen. Inden for rammebekendtgørelserne får den enkelte skole
mulighed for fornyelse af indhold og større pædagogisk differentiering samt
for en lokalt tilpasset og økonomisk forsvarlig tilrettelæggelse af deres
egen virksomhed. Der henvises endvidere til bestemmelserne i kapitel 5 om de
rådgivende organers beføjelser samt til lovforslaget om erhvervsskoler.
Til kapitel 2
Adgangen til uddannelserne
Til §§ 5-8
Bestemmelserne fastslår som princip den frie adgang til
erhvervsuddannelserne og fastsætter 2 ligeværdige adgangsveje til den
enkelte uddannelse. Vejen til en indledning på skole går efter
lovforslagets § 6 gennem et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus. Men
ministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og vedkommende
faglige udvalg i henhold til § 8 fastsætte regler om andre adgangsveje til
skoleundervisningen, jf. bemærkningerne til § 8. Vælger den unge at indlede
uddannelsen i en virksomhed, skal der fra starten indgås en uddannelsesaftale
med virksomheden.
Til § 5
Det fremgår af denne bestemmelse, at erhvervsuddannelserne som skolemæssig
baggrund har folkeskolens 9. klassetrin og ikke bygger på studentereksamen
eller højere forberedelseseksamen. Efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, kan
der gives tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i
erhvervsmæssig uddannelse.
Til § 6
Bestemmelserne i § 6 handler om adgangen til at indlede en
erhvervsuddannelse på skole.
Til stk. 1
Stk. 1 bestemmer, at alle, der har gennemført et erhvervs- og
uddannelsesorienterende kursus, har adgang til at begynde en
erhvervsuddannelse med skoleundervisning. 1. dels skoleundervisning kan
gennemføres uden (før) uddannelsesaftale. Ansøgere til handels- og
kontoruddannelser med en 1. del på 40 ugers skoleundervisning kan vælge at
begynde uddannelsen på skole uden et forudgående kursus.
De erhvervs- og uddannelsesorienterende kurser er nærmere beskrevet i § 13
og bemærkningerne hertil. Som det ligger i kursernes betegnelse, er formålet
med dem at give en grundlæggende orientering og indføring i forskellige
uddannelsesområder. Væsentlige elementer i kurserne bør være
undervisningspraktik på en flerhed af skolens værksteder med den deraf
følgende afprøvning af evner og interesser og tilegnelse af
arbejdspladsfunktionskrav, et forholdsvis bredt udbud af valgfag, der giver
mulighed for at imødekomme elevens ønsker om at indhente eventuelle
»efterslæb« fra grundskoletiden, og en solid uddannelses- og
erhvervsvejledning.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, at ansøgere, der har adgang til at indlede en
erhvervsuddannelse på skole, som hovedregel tillige har krav på at blive
optaget på en bestemt uddannelse - dvs. i almindelighed fri adgang til
erhvervsuddannelserne. Alene hensyn til beskæftigelsesmulighederne skal
kunne begrunde, at der fastsættes regler om begrænsning af adgangen til 1.
dels skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser, jf. § 12.
Der henvises endvidere til bestemmelsen i § 9.
Til § 7
Til stk. 1
Bestemmelsen tager sigte på de unge, der foretrækker at indlede en
erhvervsuddannelse i en virksomhed, og fastslår, at alle, der har indgået en
uddannelsesaftale, har adgang hertil. Det ligger i selve uddannelsesaftalen
mellem elev og virksomhed. Om kravene til virksomheden og eleven ved
indgåelse af en uddannelsesaftale og om uddannelsesaftalens indhold og
virkninger henvises til § 47 og bemærkningerne hertil.
1. dels praktikuddannelsen skal være omfattet af uddannelsesaftalen mellem
elev og virksomhed og kan helt eller delvis gennemføres før
skoleundervisningen. Varigheden vil normalt være l/2 - l år.
Til stk. 2
Den, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har krav på
at blive optaget på skole til undervisning der i overensstemmelse med
reglerne for den pågældende uddannelse.
Til § 8
§§ 6 og 7 fastsætter bestemmelser om 2 adgangsveje til en
erhvervsuddannelse, alt efter om den enkelte elev indleder sin uddannelse på
skole eller i en virksomhed. Bestemmelsen i § 8 giver undervisningsministeren
mulighed for efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, og de
faglige udvalg, jf. § 38, at give adgang til at indlede en uddannelse på
skole på et andet grundlag end et erhvervs- og uddannelsesorienterende
kursus.
Der tænkes herved bl.a. på muligheden for at give ansøgere, der har været
beskæftiget med relevant arbejde, adgang til at blive optaget på skole til en
erhvervsuddannelse, når beskæftigelsen har været af en rimelig varighed. Der
vil herved kunne tages hensyn til de erhvervserfaringer og dermed
forudsætninger - også for at vælge uddannelse - en ansøger har erhvervet på
denne måde.
For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er det orienterende
kursus som nævnt ikke en adgangsbetingelse, selv om det vil bestå som en
mulighed for de unge.
Der tænkes udformet regler, således at der også for andre uddannelser
efter indstilling fra de faglige udvalg kan åbnes for direkte adgang til
uddannelserne uden obligatorisk gennemførelse af et erhvervs- og
uddannelsesorienterende kursus. En aflastning af de orienterende kurser kunne
samtidig give ressourcemæssige muligheder for en forlængelse af
skoleundervisningen under den pågældende uddannelse og dermed bidrage til at
højne det faglige niveau på 2. del.
Endelig vil der i samarbejde med Erhvervsuddannelsesrådet blive udformet
regler om adgang for mere modne elever med erfaringer fra anden uddannelse
eller beskæftigelse.
Til § 9
Bestemmelsen i stk. 1 er en konsekvens af princippet om fri adgang
til erhvervsuddannelserne. Den skal sikre, at ansøgere, der opfylder
adgangsbetingelserne, ikke kommer i klemme, fordi den enkelte skole, der har
udbudt en bestemt uddannelse, ikke har plads til alle ansøgere til
uddannelsen eller eventuelt har for få ansøgere til at kunne gennemføre
uddannelsen.
Stk. 2, der bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om
skolernes samarbejde om udbuddet af uddannelser og om fordeling af eleverne
mellem flere skoler med samme uddannelse, hænger sammen med bestemmelsen i
stk. 1 og tilsigter at opnå en rimelig udnyttelse af skolekapaciteten uden
for store begrænsninger i elevernes frie skolevalg. Ministeren bemyndiges
endvidere til at fastsætte regler om eventuel udskydelse af elevoptagelser i
tilfælde af særlige kapacitetsproblemer. Hvis søgningen væsentligt
overstiger den forventede søgning, kan det blive nødvendigt at udskyde
optagelsen af nogle af ansøgerne, til kapaciteten er tilvejebragt.
Samarbejdet mellem skolerne får, når bestemmelsen sammenholdes med § 7 om
skolens udbud af erhvervsuddannelser i forslaget til lov om erhvervsskoler,
en ny dimension, idet skolerne i højere grad end hidtil får ansvar for, at
den geografiske fordeling af erhvervsuddannelsernes skoledele er
hensigtsmæssig. Det forudsættes derfor, at reglerne om skolernes samarbejde
vil kunne danne grundlag for en passende arbejdsdeling mellem naboskoler med
henblik på lokalt at opnå en god overensstemmelse mellem elevsøgning og
uddannelsesudbud.
Til §§ 10 og 11
Bestemmelserne giver hjemmel for at fastsætte administrative regler om,
hvordan optagelsen på skole foregår, herunder om prøve i dansk ved optagelse
af udlændinge.
Til § 12
Som anført i bemærkningerne til § 6, stk. 2, er der for dem, der
efter § 6 har adgang til at blive optaget på skole til en erhvervsuddannelse,
som hovedregel også fri adgang til at blive optaget netop på den uddannelse,
ansøgeren har valgt. Det samme gælder ansøgere med adgang efter § 8. Hensyn
til beskæftigelsesmulighederne kan imidlertid gøre det nødvendigt at
begrænse adgangen til skoleundervisningen inden for de enkelte
uddannelser. Men som det fremgår af bestemmelsen, er det alene dette
hensyn, der kan danne baggrund for adgangsbegrænsning. Regler herom
fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35.
Til § 13
Formålet med de erhvervs- og uddannelsesorienterende kurser er at
give unge en grundlæggende orientering om erhvervsuddannelserne og at indføre
dem i forskellige uddannelsesområder. De unge skal under et kursus afprøve
deres evner og interesser, og de skal gennem kurset erhverve sig et godt
grundlag for at vælge uddannelse. Orienteringskurset tænkes i det væsentlige
at modsvare de nuværende basisuddannelsers indledende indhold (orientering,
vejledning og almen undervisning). De kan opbygges sådan, at eleverne kan
bevæge sig på tværs af uddannelsesområder under et uddannelses- og
erhvervsorienterende forløb og samtidig gennem tilvalg styrke og udbygge
deres almene kundskaber. Kursernes geografiske placering bliver
ikke afhængig af faste enhedsstørrelser som de kendte basisuddannelser, og de
kan tilpasses lokale behov ud fra elevønsker og udbud af
erhvervsuddannelsernes praktik- og skoledele. Der vil være fri adgang
til de orienterende kurser, som udbydes af de enkelte skoler eller i et
samarbejde mellem naboskoler. I henhold til § 7 i lovforslaget om
erhvervsskoler bestemmer skolernes bestyrelser selv konkret, hvilke
eventuelle kurser de vil udbyde.
Kurserne skal have en varighed, der svarer til i alt 20 undervisningsuger.
Som det fremgår af § 14, stk. 1, varer 1. dels skoleundervisning som
hovedregel 20 uger. Det vil sige, at de elever, der indleder en uddannelse
på skole på grundlag af et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus, i
realiteten får et basisår, der med hensyn til omfang modsvarer det
nuværende, men tilrettelagt efter pædagogiske principper, som skønnes
bedre egnet til at fastholde de unges motivation, jf. bl.a. bemærkningerne
til §§ 22-28.
Der forventes oprettet kurser ved alle skoler med tekniske uddannelser,
således at de dækker skolens egne uddannelser og gennem samarbejde med andre
skoler tillige kan opfylde elevønsker om introduktion til andre uddannelser,
der er omfattet af loven. For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er
det orienterende kursus ikke en adgangsbetingelse. Der vil derfor sjældent
være behov for kurser ved skoler, som alene har disse uddannelser.
Kurserne tilrettelægges af skolerne inden for generelle regler, fastsat
efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, som herved får lejlighed til
at præge rammerne for kursernes struktur, mål og indhold. Rådet skal
endvidere afgive indstilling om regler om optagelse på kurserne, jf. § 35.
Udgangspunktet for kursernes mål og indhold er, at de under hensyn til de
enkelte uddannelsessøgendes særlige behov skal orientere de
uddannelsessøgende om deres uddannelsesmæssige muligheder og krav og herunder
give den enkelte unge undervisningstilbud med henblik på at forbedre
vedkommendes kundskabsmæssige forudsætninger i forlængelse af undervisning i
folkeskolen. Det vil typisk være i fag som matematik, naturlære, fremmedsprog
og dansk.
Til kapitel 3
Uddannelsernes struktur m.v.
Til § 14
Til stk. 1
Uddannelserne består af en 1. del og en 2. del, der begge indeholder både
praktik og skoleundervisning. l. dels praktikuddannelse kan helt eller delvis
gennemføres før 1. skoleophold. Varigheden vil normalt være 1/2 - 1 år. 1.
dels skoleundervisning skal have en varighed af 20 uger (et halvt skoleår),
og vil i almindelighed være fælles for elever med og uden uddannelsesaftale.
På uddannelser med tilstrækkelig stor tilgang kan de faglige udvalg bestemme,
at skoleundervisningen på 1. del struktureres forskelligt for elever med og
uden uddannelsesaftale, når blot der ikke gøres forskel i omfanget og målene
for den undervisning, som eleverne modtager.
Samlet vil 1. dels uddannelserne have en varighed på indtil 11/2 år. Af
hensyn til en fleksibel placering af skoledelen er det nødvendigt, at 1. del
ikke er under l år.
I selve loven foreslås fastsat en tidsmæssig ramme om
uddannelserne. Efter bestemmelsen varer uddannelserne i almindelighed ikke
over 4 år, idet for store afvigelser fra de øvrige ungdomsuddannelser på
normalt 3 år ville kunne virke begrænsende på de unges uddannelsesvalg.
Til stk. 2
Inden for handels- og kontoruddannelserne kan 1. dels skoleundervisning
have en varighed af 40 uger, svarende til den tidligere handelseksamen.
Handels- og kontoruddannelserne kan derudover fortsat - som under de
nuværende lærlingeuddannelser, herunder kursus til handelsmedhjælpereksamen -
tilrettelægges således, at skoleundervisning finder sted i kortere perioder
end hele uger.
De nuværende uddannelser inden for handels- og kontorområdet kan således
videreføres uændret.
Samtidig åbnes der efter stk. 1 mulighed for en videreudvikling og for en
opblødning af grænserne mellem de kommercielle og de tekniske
erhvervsuddannelser. Eksempelvis vil skoleopholdene inden for handels- og
kontorområdet kunne tilrettelægges som en 1. del på 20 uger med mulighed for
at lægge den resterende skoledel enten som et fortløbende forløb med ren
skolegang, som et afsluttende skoleophold, som enkeltdagskurser, eller
hvilken fordeling af skoletiden der ellers findes hensigtsmæssig.
Til stk. 3
Bestemmelsen i stk. 1 om opdelingen af uddannelserne i en 1. del og en 2.
del kan fraviges for uddannelser med særlig kort skoleundervisning. Der tages
herved hensyn til, at uddannelserne kan tilrettelægges med en struktur, der
bevarer fagets særpræg og traditioner, herunder med hensyn til fordelingen af
skoleundervisningen over det samlede skoleforløb. Det drejer sig bl.a. om
uddannelserne til bager, glarmester, skorstensfejer, handskemager samt
buntmager.
Til stk. 4
Elever, der har gennemført et erhvervs- og uddannelsesorienterende kursus,
har ret til at få 1. dels praktikuddannelse afkortet med 20 uger.
Orienteringskurset og 1. del vil herved tilsammen tidsmæssigt komme til at
svare til uddannelsestiden for de elever, der begynder i en virksomhed.
Bestemmelsen tilstræber at understøtte ligeværdigheden i de 2
hovedadgangsveje.
Til stk. 5
Skoleundervisningens varighed kan normalt ikke overstige 60 uger.
Det forventes hermed, at skoledelen højst vil udgøre halvdelen af en
vekseluddannelse. Undervisningsministeren træffer inden for denne ramme for
den enkelte uddannelse bestemmelse om skoleundervisningens varighed.
Til stk. 7
Undervisningsministeren fastsætter på grundlag af de faglige udvalgs
bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur,
herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse, jf. § 38.
På uddannelser med tilstrækkelig stor tilgang kan de faglige udvalg
bestemme, at skoleundervisningen på 1. del struktureres forskelligt for
elever med og uden uddannelsesaftale, når blot der ikke gøres forskel i
omfanget og målene for den undervisning, som eleverne modtager.
Til stk. 8
Undervisningsministeren fastsætter efter denne bestemmelse regler,
hvorefter der for elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige
forudsætninger sker en meritoverførsel, således at eleverne fritages
for dele af uddannelsen. Ministeriet lægger vægt på, at der i videst muligt
omfang tages hensyn til tidligere uddannelse eller beskæftigelse, således at
eleverne ikke bliver tvunget til at gennemføre dobbeltuddannelse, men kan få
anerkendt reelle kvalifikationer. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver
indstilling herom til ministeren, jf. § 35.
Regler om meritoverførsel indgår i hovedbekendtgørelser for uddannelserne
i almindelighed og i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, jf. § 38. For
skoleundervisningens vedkommende indeholder § 50, stk. 2, en bestemmelse om
skolernes kompetence til at fritage for dele af undervisningen.
For elever med særlige forudsætninger kan der fastsættes særlige
uddannelsesforløb. Herunder kan der tages hensyn til forudgående
beskæftigelsesforhold. Der vil kunne fastsættes nærmere regler, fx således at
langtidsledige normalt vil kunne afslutte deres uddannelse på 21/2 år.
Til § 15
Til stk. 1
Det fastslås i denne bestemmelse, at de enkelte uddannelser skal søges
tilrettelagt med en betydelig bredde i arbejdsområde og funktion.
Den større bredde i uddannelserne vil betyde flere varierede
beskæftigelsesmuligheder under bibeholdelse af de ansatte medarbejdere, og de
uddannede vil være bedre beskyttede mod arbejdsløshed og få grundlag for
større mobilitet på arbejdsmarkedet. Endvidere er bredde i uddannelsen
relevant for videreuddannelsesmuligheder.
Kravet om, at uddannelsen skal være bred med hensyn til arbejdsområde er
vendt imod de forholdsvis mange af de nuværende uddannelser, som er meget
smalle i den forstand, at det modsvarende beskæftigelsesområde er snævert, og
som derfor også har meget få uddannelsessøgende.
På det tekniske område (efg- og lærlingeuddannelser) eksisterer der 55
rene lærlingeuddannelser, 64 rene efg-2.dels-uddannelser og 54 uddannelser,
der kan gennemføres både som lærlinge- og efg-uddannelser. Af disse i alt 173
uddannelser (efg-uddannelser og lærlingeuddannelser er regnet som een
uddannelse på uddannelsesområder, hvor begge forekommer) har ca. 80 en årlig
tilgang på mindre end 15, og en stor andel af disse uddannelser har langt
mindre tilgang. På handels- og kontorområdet har butiksuddannelsen en
opdeling i 46 brancher (kun butiksassistentuddannelsen har en generel
karakter), en gros-handelsuddannelsen en opdeling på 58 og kontoruddannelsen
en på 12.
En radikal reduktion af det samlede antal uddannelser tilstræbes ved at
fastlægge bredere uddannelser, hvori de smalleste uddannelser kan integreres,
eventuelt som specialer i en i øvrigt bred uddannelse.
Med kravet om bredde i funktion sigtes til et krav om, at der ved
de enkelte uddannelsers fastlæggelse skal lægges vægt på sådanne generelle
arbejdsfunktioner m.v. (teknologi, materialer) og sådanne mere generelle
kvalifikationer, som er relevante også uden for det beskæftigelsesområde,
uddannelserne primært tager sigte på.
Til stk. 2 og 3
Efter bestemmelserne kan uddannelserne tilrettelægges således, at eleverne
på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige
uddannelsesforløb kan afbryde dette med en afsluttet uddannelse
- og dermed erhvervskompetence - og senere genoptage uddannelsen i det
almindelige forløb. Bestemmelserne svarer til efg-lovens § 3, stk. 3,
hvorefter "uddannelserne opbygges således, at de kan forlades på
passende trin med erhvervskompetence, og således, at uddannelserne senere kan
fortsættes".
Til § 16
Uddannelsen tilrettelægges så bredt, at de unge undgår at specialisere sig
for tidligt inden for den valgte uddannelse. Men hvis de unge trods dette har
behov for at skifte uddannelse, vil der blive tilrettelagt supplerende kurser
med henblik på deres overgang til en anden uddannelse.
Til § 17
Bestemmelsen, hvorefter der for elever, der har gennemgået hele eller dele
af 1. dels skoleundervisningen, og som derefter forgæves søger praktikplads,
kan tilrettelægges skoleundervisning, der helt eller delvis kan erstatte
praktikuddannelsen, har karakter af en nødløsningsregel. Tilvejebringelse af
størst mulig garanti for, at unge, der har indledt uddannelsen på skole, også
kan komme videre i deres uddannelse, må tillægges så stor betydning, at der i
loven bør peges på muligheden for, at en del af praktiktiden kan erstattes
med undervisning - typisk værkstedsundervisning - på skole.
Til § 18
Erhvervsuddannelserne foregår hovedsagelig på erhvervsskoler
(handelsskoler og tekniske skoler). Men andre skoler, institutioner -
herunder revalideringsinstitutioner - og virksomheder, der ikke opfylder
reglerne i kapitel 1 og 2 i forslag til lov om erhvervsskoler, kan efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet i henhold til stk. 2
godkendes til at meddele bestemte erhvervsuddannelser. En godkendelse kan
efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.
Til § 19
Bestemmelsen i § 19 er et led i en samlet reform af økonomistyringen
ved erhvervsskolerne parallelt med erhvervsuddannelsesreformen.
Yderligere lovbestemmelser om økonomistyringsreformen er indeholdt i forslag
til lov om erhvervsskoler, kapitel 3, og i de almindelige bemærkninger til
dette lovforslag er det generelle sigte med økonomistyringsreformen nærmere
beskrevet.
Lovforslaget om erhvervsskoler indeholder de økonomiske bestemmelser, der
skal gælde for skolerne under eet. Bestemmelserne her i § 19 (samt i § 66 om
tilskud til etablering af nye uddannelser og forsøgs- og udviklingsarbejde
m.v.) er derimod specifikke for erhvervsuddannelserne i dette lovforslag.
Efter lovforslagene vil statens finansiering af erhvervsuddannelserne og
erhvervsskolerne i fremtiden alene finde sted i form af tilskud. Hidtil har
staten ydet tilskud til lærlingeuddannelserne samt teknikeruddannelserne, men
dækket driftsudgifterne ved efg-uddannelserne.
De forskellige finansieringsformer har ikke betydet nogen reel forskel i
finansieringen af de forskellige uddannelser, men har givet store problemer i
økonomistyringen, regnskabsaflæggelsen m.v. Disse problemer vil blive løst
ved indførelse af et rent tilskudssystem, der samtidig muliggør en
vidtgående decentralisering af de økonomiske beslutninger i sammenhæng
med den decentralisering af uddannelsesmæssige beslutninger, som dette
lovforslag lægger op til. Skolerne får i overensstemmelse med deres status
som selvejende institutioner både et selvstændigt pædagogisk og et
selvstændigt økonomisk ansvar.
Ved tildelingen af tilskud til skolerne vil der efter lovforslagene
generelt ske en opdeling i tilskud til direkte undervisningsudgifter
ved forskellige hovedgrupper af uddannelser og tilskud til skolernes
fællesudgifter til administration, bygningsdrift m.v. De hidtil foretagne
bevillingsmæssige og regnskabsmæssige fordelinger af fællesudgifter på de
enkelte uddannelser har været af fiktiv karakter og medvirket til de
regnskabsmæssige problemer.
De enkelte skoler vil imidlertid i henhold til forslag til lov om
erhvervsskoler frit kunne disponere over de samlede tilskud til
undervisningsudgifter og fællesudgifter. Den samlede finansieringsomlægning
forudsættes ligesom uddannelsesreformen at være udgiftsneutral, dvs. at
nuværende omkostningsforhold i høj grad vil danne grundlag for fastsættelse
af fremtidige tilskudssatser m.v.
For de uddannelser, der er omfattet af dette lovforslag (dvs.
erhvervsuddannelserne med samhørende orienteringskurser og
suppleringskurser), foreslås, at staten yder lovbundne tilskud til
dækning af de direkte undervisningsudgifter. De lovbundne tilskud indføres
for at sikre institutionerne økonomisk dækning i forbindelse med
lovforslagets bestemmelser om fri adgang til uddannelserne, jf. §§ 6, 7 og 9.
Som bekendt har man også hidtil forsøgt at tilpasse tilskud og bevillinger
inden for det enkelte finansår til den faktiske uddannelsessøgning, hvilket
typisk har resulteret i et eller flere aktstykker i løbet af et finansår.
Denne form for bevillingsstyring har været forbundet med alt for stor
usikkerhed både set fra de bevilgende myndigheders, skolernes og de enkelte
uddannelsessøgendes synsvinkel. Derfor foreslås den frie adgang nu sikret
gennem lovbundne tilskud.
Til stk. 1
Tilskuddene til de direkte undervisningsudgifter bestemmes efter forslaget
ud fra objektive kriterier, dvs. uafhængigt af de enkelte skolers
anvendelse af tilskuddene. Det foreslås, at der i de årlige finanslove
fastlægges tilskudstakster pr. årselev for forskellige større grupper af
uddannelser. 1 årselev vil svare til en elev undervist på skolen i 40 uger.
Opgørelsen for den enkelte skole vil blive baseret på det skoleadministrative
system, der er under udvikling på erhvervsskolerne. Taksterne skal kunne
dække alle undervisningsudgifter (inkl. moms). Undervisningsudgifterne
afgrænses som lærerlønsudgifter, lønudgifter til andet personale, der bistår
i undervisningen, materialeudgifter, lærebøger/læremidler og udgifter til
apparatur. Der kan dog ved takstfastsættelsen fraregnes forventede indtægter
knyttet til de enkelte uddannelser. Det drejer sig primært om salg af
produkter, som fremstilles i forbindelse med undervisningen. Eventuelle
gebyrer fx i forbindelse med tilmelding til skole skal også fraregnes.
Når taksterne fastlægges i finansloven, vil det være Folketinget, der i
fremtiden direkte fastlægger den overordnede økonomiske standard for
uddannelserne og hermed en økonomisk ramme for det faglige selvstyre. Der vil
naturligvis i anmærkningerne til finanslovforslaget blive redegjort for de
omkostningsforhold, der har været afgørende for takstforslagene.
Taksterne vil blive fastsat ud fra det forventede pris- og lønniveau i
finansåret efter samme principper som for statslige driftsudgifter.
Til stk. 2
Efter denne bestemmelse træffer ministeren beslutning om, hvilken gruppe
hver enkelt uddannelse skal i. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling
til ministeren om kriterier for opdelingen i uddannelsesgrupper.
Opdelingen i uddannelsesgrupper vil så vidt muligt blive baseret på
generelle, objektive omkostningskriterier, herunder om uddannelsen kræver
værkstedsundervisning eller tilsvarende, hertil knyttede behov for
undervisning i mindre grupper, for teknisk personale, materialer, værktøj og
apparatur i undervisningen. Desuden vil mulighederne for fælles udnyttelse af
undervisningstilbud (grundfag m.v.) og apparatur indgå. Der tilsigtes en
opdeling i så få uddannelsesgrupper som muligt. Ved særligt materiale- eller
apparaturkrævende uddannelser kan der blive tale om, at der ud over taksten
for den pågældende uddannelsesgruppe ydes en tillægstakst til materiale
og/eller apparatur. Når Erhvervsuddannelsesrådet skal tage stilling til
kriterier for gruppeopdelingen, vil Undervisningsministeriet fremlægge
beregningsmateriale, der belyser konsekvenserne af alternative opdelinger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 66 om rådighedsbeløb
(omstillingspulje) til dækning af særlige udgifter i forbindelse med
iværksættelse af nye uddannelser og om rådighedsbeløb til forsøgs- og
udviklingsarbejde.
Til stk. 3
Enkelte uddannelser vil have en så lille tilgang på landsplan, at det vil
være vanskeligt at oprette hold af normal størrelse og herigennem at opnå en
økonomisk hensigtsmæssig drift. Resultatet kunne blive, at ingen skole ville
tilbyde uddannelsen. Alligevel kan det ud fra erhvervsmæssige hensyn være
vigtigt, at uddannelsen tilbydes eet eller flere steder i landet. Tilsvarende
kan det ud fra erhvervsmæssige hensyn være vigtigt at fastholde et rimeligt
spektrum af uddannelser i forskellige dele af landet. I disse tilfælde
foreslås det, at de lovbundne tilskud ydes efter særlige regler fastsat af
undervisningsministeren, der også efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet træffer beslutning om, hvilke uddannelser der er
omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i
henhold til disse regler.
Tilskudsreglerne baseres på, at der fastsættes et garanteret minimum for
den elevtilgang, skoler får tilskud til, og et antal årselever svarende
hertil.
Antallet af faktiske årselever registreres på normal vis, og der ydes
tilskud efter de sædvanlige takster hertil. Men hvis det faktiske antal
årselever er mindre end det garanterede minimum, ydes der også tilskud til et
antal garanterede årselever svarende til forskellen. Bestemmelsen i stk. 3
skal også ses i forbindelse med, at undervisningsministeren kan pålægge en
skole at tilbyde en bestemt uddannelse, jf. forslag til lov om erhvervsskoler
§ 7, stk. 2.
Til stk. 4
Tilskud i henhold til stk. 1 og 3 ydes efter stk. 4 til erhvervsskolerne
og til dækning af de direkte undervisningsudgifter på virksomheder samt på
skoler, der ikke henhører under Undervisningsministeriets ressort (f.eks.
Landtransportskolen og Skovskolen, der hører under henholdsvis
arbejdsministerens og landbrugsministerens ressort), eller på skoler som er
godkendt efter anden lovgivning (f.eks. husholdningsskoler og
landbrugsskoler).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 26 i lovforslaget om
erhvervsskoler.
Til § 20
Der foreslås en hjemmel for undervisningsministeren til i særlige tilfælde
at bestemme, at udgifterne uanset bestemmelsen i § 19 delvis afholdes af
private midler. Der sigtes herved bl.a. til særlig bekostelig undervisning,
der finder sted på en skole, men også til de tilfælde, hvor uddannelserne er
ekstraordinært lange.
Til kapitel 4
Indholdet af uddannelserne
Til § 21
Til stk. 1
For flere af de nuværende uddannelser gælder, at der er behov for at
løfte deres niveau med hensyn til teknologi og generelle kvalifikationer.
Det er den principielle målsætning, at uddannelserne skal være ajour med og
helst foran udviklingen med hensyn til teknologi (og materialer) og
arbejdsorganisation på arbejdspladserne. Og forventede udviklinger i disse
henseender må tages i betragtning ved uddannelsesindholdets fastlæggelse.
Dette gælder både uddannelsen på skole og i praktikvirksomheden.
Uddannelserne skal være beskæftigelsesgrundlag (typisk) 3-4 år efter deres
begyndelse og en årrække frem. På den anden side foregår teknologiudvikling
m.v. med en sådan hast, at eleverne ikke kan lære alt det, de faktisk får
brug for i en overskuelig fremtid i den til uddannelsen svarende
beskæftigelse. Det er på denne baggrund vigtigt, at der ved
uddannelsesindholdets fastlæggelse ikke alene lægges vægt på indlæring af
umiddelbart anvendelige færdigheder. Der må også lægges vægt på arbejds- og
studiemetoder, arbejdspladsfunktioner m.v., der dels øger omstillingsevne,
dels giver grundlag for deltagelse i senere læreprocesser, det være sig ved
egen indsats eller ved deltagelse i videreuddannelse.
Med kravet om, at praktik- og skoleundervisningen skal udgøre et
sammenhængende forløb, fremhæves et hovedsigte med, at uddannelserne er
vekseluddannelser.
Uddannelsesindholdet skal også tilrettelægges under hensyn til
mulighederne for anvendelse af uddannelserne som grundlag for
videreuddannelse, herunder som adgangsveje til videregående uddannelser.
Med videregående uddannelser sigtes navnlig til korte videregående
uddannelser (KVU) på handelsskoler og tekniske skoler, jf. for de sidstes
vedkommende teknikerloven (lov nr. 232 af 22. april 1987) samt til
uddannelserne på handelshøjskoler og teknika.
Efter den gældende bestemmelse om korte videregående uddannelser på
handelsskoler har ikke alene ansøgere med højere handelseksamen, men også
ansøgere med en efg-uddannelse eller lærlingeuddannelse inden for handels- og
kontorområdet adgang til disse uddannelser.
Med hensyn til kompetence til videreuddannelse på handelshøjskole
gælder, at elever, der har gennemført en erhvervsfaglig grunduddannelse inden
for handels- og kontorområdet, med ganske få enkeltfagsprøver på HH-niveau
kan opnå studiekompetence på handelshøjskolerne.
Med hensyn til de videregående teknikeruddannelser bestemmer
teknikerloven, at undervisningsministeren tilrettelægger videregående
teknikeruddannelser, der bygger på de grundlæggende faglige uddannelser og
efter nærmere regler giver adgang til ingeniøruddannelserne på teknika.
De grundlæggende faglige uddannelser er hovedadgangsvejen til
teknikeruddannelserne. For uddannelsessøgende, som ikke umiddelbart har
adgang til uddannelserne, tilrettelægger undervisningsministeren tekniker- og
ingeniørforkurser. Det gælder fx, hvis erhvervsuddannelsen ikke har
umiddelbar tilknytning til den enkelte teknikeruddannelse. Dette
forkursusbegreb (TIF- kurser) dækker bl.a. de etablerede enkeltfagskurser og
værkstedskurser.
Det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne i videst muligt omfang
umiddelbart giver adgang til korte videregående uddannelser, samt at
de bliver den normale adgangsvej til disse uddannelser. Det er vigtigt både
for de uddannelsessøgendes udviklingsmuligheder og for at imødekomme
erhvervslivets kvalifikationsbehov på et niveau over det, som nås ved
afslutningen af en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse skal have en
sådan normalvarighed, en sådan struktur, herunder bredde, og et sådant
indhold, herunder teoriindhold, at den giver det kvalifikationsniveau, som er
en forudsætning for umiddelbar adgang til korte videregående uddannelser.
I nogle tilfælde må erhvervsuddannelserne som nu suppleres med
enkeltfagskurser eller adgangskurser.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, stk. 2, herunder om
uddannelsernes bidrag til elevernes personlige udvikling.
Til stk. 2
Bestemmelsen vedrører grundlaget for den nærmere fastlæggelse af
uddannelsernes indhold, hermed både indholdet af skoleundervisningen og
indholdet af praktikuddannelsen. Det er vigtigt, at indholdet fastlægges på
grundlag af de erfaringer, der er repræsenteret navnlig gennem de faglige
udvalg, men også på skolerne og de dertil knyttede uddannelsesudvalg. Efter
bestemmelsen skal grundlaget for fastlæggelsen af indholdet imidlertid så
vidt muligt yderligere hvile på et analyse- og prognosearbejde vedrørende
kvalifikationsbehov. Der sigtes herved til den type undersøgelser af
kvalifikationsbehovene, som er velkendt fra flere uddannelsesområder, således
jern- og metalområdet, elektrikerområdet og det grafiske område.
Til stk. 3
Hver uddannelse indeholder et speciale, der kan ligge både inden for
skoleundervisningen og praktikuddannelsen, jf. i øvrigt bemærkningerne til §§
24 og 26.
A. Skoleundervisningen
Til § 22
Bestemmelsen angiver indholdet af skoleundervisningen.
Det fremhæves, at skoleundervisningen under hele uddannelsesforløbet på en
helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk
undervisning.
Bestemmelsen indeholder ikke nogen direkte angivelse af, hvilke fag
undervisningen skal omfatte, men en bestemmelse af undervisningsindholdet ved
formålsangivelse: "fornødne generelle og specielle kvalifikationer,
herunder (. . .) (nr. 1-4)."
Udtrykket "generelle kvalifikationer " dækker dels
kvalifikationer, som er nyttige også ud over det erhvervsmæssige (det vil
sige i personlig og samfundsmæssig henseende), dels kvalifikationer,
praktiske eller teoretiske, som er nyttige - evt. nødvendige - for en
erhvervsudøvende, men som ikke er bundet til et specielt erhvervsområde. Der
tænkes særligt på kvalifikationer i retning af forståelse og på en
beherskelse af teknologiske metoder eller materialekundkab, som kan anvendes
i flere erhvervsområder (fx kvalifikationer med hensyn til rengøringsmetoder
eller regnskabsføring).
Med udtrykket " specielle kvalifikationer " sigtes til
praktiske og/eller teoretiske kvalifikationer, der tilgodeser specielle behov
af erhvervsfaglig og anden art (varierende fra fx at rengøre et
arbejdsredskab, der anvendes til levnedsmidler, til fx at udføre en bestemt
regnskabsmæssig opgørelse, fx af hensyn til levnedsmiddelkontrol).
Valget af en formålsorienteret - i stedet for en fagorienteret -
metode for udformning af bestemmelsen i § 22, er begrundet i flere forhold.
Den traditionelle sondring mellem "retningsfag" og "almene
fag" er vanskelig at arbejde med, bl.a. fordi udtrykket "almene
fag" kan anvendes i flere betydninger: som "almendannende"
fag, som "generelle" fag, eller som "fællesfag" (fag for
flere elevkategorier). Hertil kommer, at en angivelse af fagdeling i
lovteksten er inkonsekvent i forhold til den ønskede integration mellem fag,
herunder ikke mindst mellem "retningsfag" og "almene
fag".
Til grund for § 22 ligger en række pædagogiske synspunkter m.v.
Erhvervsudviklingen har øget kravet til mobilitet og omstilling, og
forringet betingelserne for at erhverve en livsvarig faglig kvalifikation, og
den teknologiske udvikling vil nødvendiggøre nye former for planlægning og
organisering af produktionen.
Den traditionelle deling mellem "åndens" og "håndens"
arbejde, mellem det planlæggende og det udførende arbejde, mellem forskellige
faggrupper såvel som mellem det producerende og det administrative (herunder
finansiering, køb og afsætning, produktionskontrol m.v.) er på retur.
Uddannelserne må indrettes på denne udvikling.
Det må forventes, at den teknologiske udvikling vil fortsætte, og at de
hertil hørende organisationsformer tilsvarende vil ændres - også under
påvirkning af medarbejdernes uddannelsesniveau og mulighed for gennem efter-
og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer.
For så vidt muligt at sikre, at den færdiguddannede kan være ajour med
den erhvervsmæssige, herunder den teknologiske udvikling, må den
erhvervsmæssige uddannelse udgøre et grundlag, der kan bygges videre og
justeres på. Det må antages, at en uddannelse, hvor der direkte er lagt vægt
på elevernes aktive tilegnelse af stoffet og på forståelsen, bredden og
fordybelsen, vil tilgodese dette mål.
Det fremtidige arbejdsmarked må antages at ville forudsætte, at der opnås
brede og tværfaglige kvalifikationer, og af hensyn til motivationen i
undervisningen må det sikres, at eleven hele tiden kan se en ret tæt
sammenhæng med det konkrete erhvervsmål, og at der kan ske en faglig
fordybelse.
I betragtning af det store og voksende samkvem med udlandet må der lægges
vægt på, at der generelt indgår undervisning i fremmedsprog og i et
vist omfang også fremmedsamfundsorientering i erhvervsuddannelserne.
Det stigende behov for at sikre samfundet et sundt arbejdsmiljø og
miljø i øvrigt nødvendiggør, at erhvervsuddannelserne lægger vægt på, at
både umiddelbare miljøaspekter og bagvedliggende teknologiske, driftsmæssige
og samfundsmæssige aspekter indgår i undervisningen, integreret i den øvrige
undervisning.
Der må lægges stor vægt på, at usaglige barrierer i uddannelserne
lokaliseres og fjernes, herunder at de barrierer, der gør det vanskeligt
eller umuligt for piger at gennemføre "utraditionelle" uddannelser,
fjernes.
For at disse intentioner bedst kan opfyldes, foreslås bl.a. af pædagogiske
grunde, at den teoretiske del af undervisningen metodisk tager sit
udgangspunkt i faglige forhold og så vidt muligt gennemføres integreret
med den praktiske undervisning.
Endelig må der lægges vægt på, at uddannelserne giver eleverne motivation
samt kulturelle og udfoldelsesmæssige udfordringer, som rækker ud over de
faglige, fordi erhvervsuddannelserne er ungdomsuddannelser og dermed også bør
kunne styrke elevernes mere personlige udvikling og gavne eleven som
samfundsborger. En undervisning, som tilgodeser disse formål, vil formentlig
også bidrage til at fremme det sociale miljø i uddannelserne og dermed
indirekte øge udbyttet af den faglige undervisning.
Uddannelserne skal give:
- Teknologiske og naturfaglige kundskaber og færdigheder af såvel praktisk
som teoretisk art. Disse kundskaber og færdigheder vedrører typisk
forekommende arbejdsopgaver, arbejdsmetoder, maskiner, udstyr, værktøjer,
materialer, administration og organisation.
- Kvalifikationer vedrørende design og kvalitetsbevidsthed.
- Branchekendskab, teknologisk, erhvervsøkonomisk og i samfundsmæssig
sammenhæng. Endvidere viden om branchens historiske udvikling og dens
funktion i samfundet.
- Viden om sammenhæng mellem virksomhedsorganisation, produktion, økonomi,
anvendt teknologi, afsætning og service.
- Viden om foranstaltninger vedrørende fagområdets typiske arbejdsmiljø-,
ydre miljø- og sikkerhedsforhold.
- Færdigheder i at søge og anvende informationer samt færdigheder i at
kommunikere, både på dansk og på et eller flere fremmedsprog.
- Færdigheder i at arbejde med problemer, der omfatter abstrakt
symbolbehandling, fx problemer, der egner sig for matematisk metode.
- Kundskaber og færdigheder af samfundsmæssig, social og kulturel art,
herunder fx kundskab om samfundsøkonomi, arbejdsmarkedsforhold og
kulturhistorie.
Kvalifikationskravene er anført uden angivelse af kundskabs- og
færdighedsniveau, men det forudsættes, at der sker en nøjere præcisering i en
nærmere målfastsættelse i uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte
uddannelser.
Til § 23
Det er fundamentalt, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde,
at eleverne kan indse relevansen af det uddannelsesforløb, de skal
igennem. Det kan herunder være nødvendigt allerede i uddannelsens start
at placere undervisningen i konkrete og relativt specielle discipliner.
Undervisningen heri bør tilrettelægges således, at eleverne opnår forståelse
af og interesse i undervisning af mere generel og også teoretisk karakter -
der kan fx indgå kurser, der er fælles for flere uddannelser - og således, at
skoleforløbet som hovedtendens kan opbygges med en fortsat faglig
specialisering.
Også hensyn til praktikopholdene kan tilsige at starte mere specielt og
udskyde (noget af) det bredere stof.
Integrationen af almene og retningsfaglige discipliner, således som den
har været gennemført i mange år inden for handels- og kontorområdet, har vist
sig at være meget hensigtsmæssig, idet eleverne ikke oplever noget skel
mellem det "almene" og det "retningsfaglige".
Det har herigennem været relativt let at sikre, at uddannelserne er brede,
uden at elevernes motivation er gået tabt.
Når bestemmelsen gør en begyndelse med de emner, der er fælles for
flere uddannelser, til hovedregel, beror det på flere forhold. Denne
rækkefølge vil typisk - men som nævnt ikke undtagelsesfrit - give den bedste
sammenhæng i stoffet.
Den giver eleverne de bedste muligheder for uden tab af
uddannelsestid/med meritoverførsel og evt. et beskedent antal
suppleringskurser at skifte til en anden uddannelse. Og den giver
bedre mulighed for at opnå en ressourcemæssig fordel ved at undervise
elever fra flere uddannelser sammen.
Bestemmelsen i § 23 giver således mulighed for en vis specialisering i
"normalforløbet" for en uddannelse. Yderligere specialisering vil
kunne finde sted i medfør af kurser i henhold til efteruddannelsesloven (lov
nr. 271 af 6. juni 1985). Sådanne kurser vil også kunne bruges til anden
uddybning af "normaluddannelsen", dvs. til at give den et fagligt
løft (fx med hensyn til ny teknologi) og til at gøre uddannelserne bredere,
således at de dækker et bredere beskæftigelsesområde til fremme af større
fleksibilitet og mobilitet.
Til § 24
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og
valgfag.
Til hver uddannelse tænkes knyttet en generel erhvervskompetence, baseret
på grundfag og områdefag, og en speciel erhvervskompetence knyttet til
specialet (specialefagene og specialeopgaverne).
Specialet har både værdi i sig selv og for udbyttet af grundfag og
områdefag.
Grundfag kan træde i stedet for områdefag på brede uddannelsesområder som
fx på handels- og kontorområdet, hvor den hidtidige integration af
retningsfaglige og almene discipliner ønskes bevaret.
Fagene skal som hovedregel vægtes således, at grundfag og områdefag
hver får en betydelig vægt, nemlig 1/3, i enhver erhvervsuddannelse, medens
speciale- og valgfag hver udgør 1/6.
Hovedvægten er lagt på grundfag og områdefag, fordi disse fag skal sikre
uddannelserne som ungdomsuddannelser og give erhvervsmæssig bredde.
Valgfagene, jf. § 27, skal sikre den individuelle og lokale tilpasning af
uddannelserne, og specialet er vægtet for at sikre den specielle
erhvervskompetence.
En helhedsorienteret undervisning, der skal tilgodese både praktiske,
teoretiske, specielle og generelle mål, må gennemføres i et samarbejde mellem
lærere med forskellige faglige kvalifikationer.
Det er en selvfølge, at den enkelte skole som hidtil bestemmer den
pædagogiske metode. Som noget nyt tilsigtes en større decentralisering ved at
sikre den enkelte skole - i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg - en
betydelig frihed med hensyn til fastlæggelse af undervisningsindholdet ved at
forlade den nuværende ofte forholdsvis detaljerede centrale styring. Den
centrale styring begrænses til en rammestyring i vedkommende
uddannelsesbekendtgørelse gennem angivelse navnlig af uddannelsens mål og
af de enkelte undervisningsfag og fagenes formål. Denne rammestyring
suppleres løbende af Undervisningsministeriets pædagogiske vejlednings- og
tilsynsvirksomhed.
Skolens fastlæggelse af undervisningen sker i samråd med vedkommende
lokale uddannelsesudvalg og skal ikke godkendes centralt, jf. bemærkningerne
til § 39.
Til § 25
Til stk. 1
Efter stk. 1 godkender undervisningsministeren forslag til
grundfag efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Grundfagene
opføres på en samlet oversigt. Et relevant udvalg af disse grundfag vil indgå
med betydeligt vægt (1/3) i enhver erhvervsuddannelse og forventes at være
dominerende under 1. del med en vægt på 1/2 til 2/3. For at blive optaget på
listen over grundfag skal fagene pædagogisk og fagligt have både almindelig
interesse for erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelser og have
erhvervsfaglig interesse for flere beskæftigelses- og uddannelsesområder. De
vil derfor være fælles for flere uddannelser. Faglige udvalg, herunder
samarbejdende udvalg, og initiativ- og koordinationsudvalg vil kunne tage
initiativ til grundfag.
Grundfagene skal opfylde det formål at give uddannelserne større faglig
bredde og endvidere at sikre, at erhvervsuddannelserne giver eleverne
mulighed for en studiemæssig kompetence.
Det er de faglige udvalg, der skal vælge den enkelte uddannelses grundfag
inden for de fag, der er med på den godkendte liste.
Grundfagslisten vil af Erhvervsuddannelsesrådet kunne forsynes med
oplysninger om, hvilke kombinationer af grundfag der skønnes hensigtsmæssige
for grupper af uddannelser.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen i stk. 2 hører områdefag og specialefag helt
under de faglige udvalgs kompetenceområde. Udvalgene skal dog udøve
kompetencen inden for reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. § 4, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bestemmelserne i § 38, stk. 1 og 2, om de nærmere
regler for uddannelserne.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen i stk. 3 træffer den enkelte skole beslutning om
sit udbud af valgfag. Beslutningerne træffes inden for reglerne i
hovedbekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen, jf. § 4, stk. 1 og 2. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 27 om valgfagenes indhold og § 41,
stk. 2, om de lokale uddannelsesudvalgs opgaver. Valgfag vil typisk være
fælles for flere uddannelser.
Til § 26
Det, der sigtes til med typebetegnelserne grundfag, områdefag og
specialefag, kan i hovedtræk angives således:
Grundfag omfatter dels praktisk og teoretisk undervisning (fx i
værkstedsteknik og materialelære med dele af naturlæren, administration,
økonomi, jura, afsætning, erhvervsstruktur og regnskab m.v), dels
undervisning, der perspektiverer og indholdsmæssigt supplerer den faglige
grunduddannelse (fx dele af følgende discipliner: Historie, kulturkundskab,
dansk, fremmedsprog, matematik, naturlære, erhvervskundskab, økonomi,
samfundsfag og kreative fag). De vil normalt være fælles for flere
uddannelsesområder. Undervisningen i retningsfaglige og i almene discipliner
bør gennemføres integreret.
Områdefag er specifikke for et uddannelsesområde (fx et mekanisk område
eller det administrative/merkantile område). De skal bidrage til at fastlægge
såvel den generelle erhvervskompetence som den specifikke erhvervskompetence.
Tankegangen er, at områdefagene i begyndelsen har en stor faglig bredde (og
derfor er fælles for flere uddannelser), men gradvis indsnævres og - sammen
med specialefagene - rettes mod en specifik kompetence.
Specialet (specialefagene og specialeopgaverne) omfatter et snævrere
område (fx personvognsteknik inden for de mekaniske områder eller dekoration
inden for det merkantile område). Eleverne skal i specialefag opnå det
højeste erhvervsfaglige niveau inden for et mere specifikt område.
Specialefag vil typisk være koncentreret i afslutningen af uddannelsen.
Undervisningen vil normalt skulle afsluttes med en eller flere
specialeopgaver, som demonstrerer en helhed af færdigheder og kundskaber af
praktisk, teoretisk, generel og speciel art.
Specielt for handelsskoleområdet, hvor det forudsættes, at grundfag - i
hvert fald i en periode - træder i stedet for områdefag, vil der være et
hensyn til, at undervisningen fortsat kan gennemføres integreret med almene
discipliner og retningsfaglige discipliner.
Til § 27
Skolerne vil være forpligtet til at udbyde et rimeligt antal
valgfag, der må være så varierede under hensyn til elevernes
interesser, at eleverne får reelle muligheder for at foretage et valg. På
skoler eller inden for uddannelser med et begrænset elevgrundlag kan det være
nødvendigt at begrænse elevernes valgmuligheder.
Ved et væsentligt element af valgfag også i "faglig henseende"
vil man kunne understøtte tilpasningen af undervisningen til elevernes
forudsætninger og interesser - herunder deres fremtidsmål - og derved fremme
deres motivation og udbytte. Det vil kunne bidrage til at udvikle elevernes
kreativitet, fordybelse og selvstændighed m.v. Samtidig skal der blandt
valgfagene være fag, der har betydning med henblik på at forberede og
motivere eleverne til videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.
Der forudsættes endvidere et udbud af valgfag, der er "af betydning
med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens
lokalområde". Bestemmelsen er på linie med andre
decentraliseringsbestræbelser i lovforslaget.
Udbuddet af lokale tilvalgsfag forudsættes at ske i samarbejde med det
lokale uddannelsesudvalg.
Valgfagene vil være såvel teoretiske som praktiske og dermed et naturligt
supplement til den erhvervsorienterede undervisning, dels for elever, som
ønsker at uddybe mere specielle aspekter i deres uddannelse, dels for elever,
som ønsker en større bredde, og endelig for elever, som særligt interesserer
sig for kreative/designmæssige aspekter.
De studieforberedende valgfag i uddannelserne vil i stigende grad omfatte
fag, som er udviklet specielt til erhvervsskoleelever (fx prøveforberedende
teknisk matematik, naturlære og sprog), men som samtidig har generel værdi,
og vil stadig, men i aftagende grad, omfatte fag fra folkeskolen og hf. Det
skal her tages i betragtning, at strukturelle grunde - fx at den skolemæssige
del af erhvervsuddannelserne er opdelt i kortere eller længere ophold -
nødvendiggør, at den prøveforberedende undervisning kan opdeles i kortere
moduler.
Der må åbnes mulighed for, at valgfag gennemføres i tilgrænsende
uddannelsessystemer, der udbyder undervisning, som i omfang og niveau svarer
til de valgfag, erhvervsskolerne udbyder.
Til § 28
1. led tilsikrer eleverne på den enkelte skole/det enkelte hold en
medindflydelse på undervisningens organisation og metoder og i et vist
omfang også på undervisningsindholdet.
2. led fastslår, at indholdet i uddannelserne må være tilpasset elevernes
forudsætninger, både med hensyn til evner og med hensyn til interesser og
modenhed. Der skal lægges vægt på at foretage en større pædagogisk
differentiering end i dag.
Det må tages i betragtning, at erhvervsuddannelserne i dag nok i et vist
omfang tiltrækker teoretisk interesserede elever, men især tiltrækker elever,
der ikke umiddelbart er motiveret for de teoretiske kundskabsgivende
dele af undervisningen. Uddannelserne må fortsat - især i de indledende faser
- tage udgangspunkt i konkrete, grundlæggende erhvervsnære problemstillinger,
og relevant teknologi må introduceres og anvendes.
Både de teoretiske og praktiske indholdselementer må placeres på et for
eleverne velmotiveret tidspunkt i uddannelsen. Nogle skolemæssige
indholdselementer må placeres, før eleverne begynder på den praktiske del af
uddannelsen, eller ligge tidligt i den. Andre indholdselementer kan bedst
placeres, når eleverne er begyndt på eller er et stykke inde i deres
virksomhedspraktik.
Der bør lægges vægt på i den skolemæssige del af uddannelsen at udnytte
elevernes erfaringer fra virksomhederne, og undervisningen må også kunne
rumme eksperimentet og den selvstændige udforskning.
Til §§ 29 og 30
Disse bestemmelser svarer til de gældende bestemmelser i efg-lovens § 2,
stk. 2 og 3.
B. Praktikuddannelsen
Om praktikstederne henvises til kapitel 6.
Til § 31
I denne bestemmelse fastslås det, at praktikuddannelsen foregår i en eller
flere virksomheder, der af vedkommende faglige udvalg er godkendt som
praktiksteder for den pågældende uddannelse, og på grundlag af en
uddannelsesaftale mellem elev og virksomhed.
§ 31 har navnlig den betydning at henlægge kompetencen til godkendelse
af praktikpladser til de faglige udvalg. Bestemmelsen er i denne
henseende i overensstemmelse med efg-lovens og lærlingelovens bestemmelser.
Til § 32
Efter stk. 1 fastsætter undervisningsministeren
praktikregler på grundlag af, hvad de faglige udvalg træffer
bestemmelse om, jf. § 38. Reglerne skal fastlægge praktikvirksomhedernes
uddannelsesmæssige forpligtelser og dermed grundlaget for virksomhedens
ansvar for, at uddannelsen bliver fyldestgørende.
Tidsmæssigt er praktikuddannelsen det dominerende led i de fleste
grundlæggende erhvervsuddannelser. Under hensyn hertil og til praktiktidens
uddannelsesmæssige betydning i øvrigt er det af afgørende betydning at søge
sikret, at praktikuddannelserne får et reelt indhold. Der bliver derfor efter
lovforslaget stillet større og mere udførlige krav til praktikuddannelsen,
end det gennemgående hidtil er sket. Efter stk. 2 skal alle
praktikregler således angive den pågældende uddannelses mål og på grundlag
heraf nærmere beskrive de arbejdsområder og funktioner, som
praktikuddannelsen skal omfatte.
Under hensyn til vigtigheden af, at skoleundervisning og praktik i deres
indhold og tidsmæssige forløb kan supplere hinanden/være integreret i
hinanden på den ud fra et uddannelsesmæssigt synspunkt mest hensigtsmæssige
måde, foreskriver stk. 2 endvidere, at praktikreglerne skal udformes således,
at det sikres, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden
på en hensigtsmæssig måde.
Hvordan denne supplering/integration nærmere skal ske, må helt bero på de
enkelte uddannelsers mål. I nogle tilfælde vil praktikuddannelsen navnlig
være en rutinetilegnelse i forhold til skoleundervisningen, i andre tilfælde
vil skoleundervisningen være udfyldende og breddegivende i forhold til
praktikuddannelsen.
C. Bedømmelse af elever, prøver og
svendeprøver
De gældende regler for elevbedømmelse m.v. er forskellige for
lærlingeuddannelser, efg-uddannelser og grundlæggende teknikeruddannelser.
Inden for lærlinge- og efg-uddannelserne er der endvidere principielle
forskelligheder mellem handels- og kontorområdet og de tekniske
uddannelsesområder. Der henvises herom til Nordskov Nielsen-udvalget, jf.
bemærkningerne til lovudkastets § 26.
Til § 33
Bestemmelserne om bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver
tager sigte på, at der fortsat kan være en betydelig bredde i variationen af
formerne for bedømmelse m.v. og med hensyn til indhold og fremgangsmåde ved
prøver og andre bedømmelser, herunder svendeprøver, således at der kan tages
hensyn til forskelligartede behov inden for de enkelte uddannelser.
Til stk. 1
Bestemmelsen vedrører erhvervsuddannelsen på skole og i en virksomhed.
Der gennemføres bedømmelse og/eller eksamen i forbindelse med afslutningen
af skoleundervisningen med henblik på at bedømme elevernes udbytte af
undervisningen og vurdere, om slutmålene for skoleundervisningen er opnået.
Skolen udsteder bevis herfor, når kravene er opfyldt.
Når eleven har gennemført praktikuddannelsen i overensstemmelse med
praktikreglerne, jf. § 32, udsteder praktikvirksomheden bevis for
gennemførelsen.
Til stk. 2
Reglerne om udarbejdelse af bedømmelsesplaner i almindelighed fastsættes
af undervisningsministeren og forudsættes at indeholde sådanne generelle krav
til bedømmelsesplanerne, at den almindelige anerkendelse af uddannelsernes
kvalitet bevares usvækket, og uddannelserne sikres som ungdomsuddannelser.
Til stk. 3
Undervisningsministeren fastsætter bedømmelsesplanerne for de enkelte
uddannelser, for så vidt angår områdefag og specialefag efter de faglige
udvalgs bestemmelse jf. § 38.
Til stk. 4
Det faglige udvalg kan træffe afgørelse om indførelse af en svendeprøve
som afslutning på praktikuddannelsen. Udvalget fastsætter de nærmere regler
herom og foranstalter denne prøve. Det faglige udvalgs beslutning om at
indføre svendeprøve medfører, at der ved indgåelse af uddannelsesaftaler skal
påføres oplysning herom. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 47.
Udgifterne afholdes ligeledes af det faglige udvalg, der helt eller delvis
kan kræve udgifterne refunderet af praktikvirksomhederne (svendeprøvegebyr).
Det faglige udvalg kan udstede svendebrev, når svendeprøven er bestået.
Til kapitel 5
Rådgivende organer m.v.
Det er hensigten med det foreslåede rådgivningssystem, at der skabes
moderne erhvervsuddannelser, der hurtigt kan omstilles og fornyes, og som kan
gennemføres på den økonomisk mest forsvarlige måde.
Lovforslaget bygger endvidere på, at disse mål bedst vil kunne tilgodeses
i et system, hvor ansvar og deraf følgende forpligtelser synligt hænger
sammen, og hvor hver især får til opgave at sørge for det, som vedkommende må
formodes at være bedst egnet til.
Ud fra dette synspunkt er det arbejdsmarkedets parter, der ifølge
lovforslaget skal have det fulde ansvar for den faglige fornyelse af
erhvervsuddannelserne. Den del af erhvervsuddannelserne, der gør
uddannelserne til ungdomsuddannelser, skal Folketing og minister derimod være
ansvarlige for. Det samme gælder den bevillingsmæssige side. Endelig bygger
lovforslaget på, at skolerne - i samarbejde med lokalsamfundet - skal kunne
varetage den detaljerede udformning af uddannelserne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger om de
rådgivende organer.
Til § 34
Den foreslåede sammensætning af Erhvervsuddannelsesrådet er ikke væsentlig
forskellig fra rådets nuværende sammensætning, men der er visse forskelle.
Det findes således, som anført i stk. 1, rigtigt, at de kommunale
organisationer som repræsenterende arbejdsgiversiden i den offentlige sektor
udpeger medlemmer til rådet - og ikke, som nu alene tilforordnede. Teknisk
Landsforbunds repræsentation er ligeledes fundet konsekvent, når loven kommer
til at omfatte de nuværende grundlæggende teknikeruddannelser.
Det forudsættes, at de udpegende hovedorganisationer respekterer ønsker
fra de i stk. 2 nævnte organisationer med hensyn til disse
organisationers repræsentanter.
Bestemmelsen i stk. 3, hvorefter der foreslås udpeget
stedfortrædere for rådets medlemmer er ny, men i overensstemmelse med
nuværende praksis.
En nydannelse er ligeledes den foreslåede bestemmelse i stk. 4,
hvorefter undervisningsministeren efter indstilling fra rådet skal udpege et
antal uafhængige, særligt sagkyndige som tilforordnede.
Bestemmelsen i stk. 5 om, at Teknikerrådets formand skal kunne
deltage i Erhvervsuddannelsesrådets møder, modsvarer bestemmelsen i
teknikerlovens § 9, stk. 2, hvorefter Erhvervsuddannelsesrådets formand kan
deltage i Teknikerrådets møder.
Til § 35
Erhvervsuddannelsesrådets opgaver er udformet på grundlag af det under de
almindelige bemærkninger anførte hovedsynspunkt om, at rådet - i modsætning
til den nuværende ordning - i mindst mulig udstrækning skal beskæftige sig
med enkeltopgaver, men derimod være forum for uddannelsespolitiske
drøftelser med hensyn til uddannelserne generelt (tværgående).
Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger Erhvervsuddannelsesrådets kompetence til
at afgive indstilling om en række vigtige regler i den overordnede styring
af hele erhvervsuddannelsessystemet. Rådet kan dog overlade de opgaver,
som er nævnt under nr. 3 og nr. 15, til initiativ- og koordinationsudvalg,
jf. § 36.
Bestemmelsen i stk. 2 vil give Erhvervsuddannelsesrådet nogle
opgaver, der især har til formål at sikre uddannelsernes fornyelse og
koordination. Erhvervsuddannelsesrådet kan dog - ud over den opgave, der
er nævnt i stk. 1, nr. 3 - også overlade de opgaver, der er nævnt under nr. 2
og 3, til initiativ- og koordinationsudvalg.
Bestemmelsen i stk. 3 om rådets virksomhed på eget initiativ
svarer til de gældende regler, men forudsættes, som modstykke til den ovenfor
nævnte begrænsning af de lovpålagte enkeltopgaver, at få større praktisk
rækkevidde i fremtiden.
Til § 36
Erhvervsuddannelsesrådet skal have mulighed for at nedsætte særlige
initiativ- og koordinationsudvalg. Disse udvalg skal i det væsentlige
varetage opgaver vedrørende fornyelse, herunder koordination af uddannelserne
og forenkling ved samling af beslægtede smalle enkeltuddannelser. Udvalgene
kan tage initiativ til nedsættelse af faglige fællesudvalg og kan i det hele
virke for samarbejde og koordination mellem faglige udvalg.
Det forudsættes, at et initiativ- og koordinationsudvalg skal dække eet
eller flere hovederhvervsområder. Et hovederhvervsområde omfatter en
flerhed af uddannelses- og beskæftigelsesområder, der er karakteriseret ved
en vis ensartethed med hensyn til arbejdsopgaver og -funktioner.
Forventningen er, at Erhvervsuddannelsesrådet vil gruppere uddannelses- og
beskæftigelsesområderne i hovederhvervsområder hovedsagelig på baggrund af
uddannelsernes fællesskaber om grundfag. Det forudsættes, at en uddannelse
kan henføres til flere hovederhvervsområder, og at grupperingen i øvrigt af
rådet undergives en løbende revision. Grupperingen vil afløse den nuværende
gruppering af lærlinge- og efg-uddannelser m.v. i hovederhvervsområder.
Efter de gældende regler er uddannelserne henført til følgende 8
hovederhvervsområder: Handels- og kontorområdet, jern- og metalområdet,
bygge- og anlægsområdet, levnedsmiddelområdet, servicefagsområdet, det
grafiske område, jordbrugsområdet og landtransportområdet.
Den nuværende inddeling i de nævnte 8 hovederhvervsområder er ikke
lovfæstet. Den har derfor - administrativt efter indstilling fra de
rådgivende organer - principielt kunnet tilpasses erhvervsudviklingen og de
erfaringer om uddannelsessystemets funktion og om uddannelsesbehov, der
løbende er indvundet. En sådan tilpasning er kun sket i meget begrænset
omfang. Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at indpasse nye
uddannelser i den fastsatte struktur med den følge, at uddannelserne ikke
oprettes, eller at deres oprettelse forsinkes betydeligt.
I Nordskov Nielsen-udvalgets betænkning er det bl.a. derfor forudsat, at
inddelingen i hovederhvervsområder revurderes i forbindelse med gennemførelse
af ny lovgivning om uddannelserne. I betænkningen drøftes både spørgsmålet om
det fremtidige antal af hovederhvervsområder og kriterier for inddelingen.
Det fremgår, at den nærmere fastlæggelse af en ny inddeling efter udvalgets
opfattelse utvivlsomt vil kræve en meget kompliceret og tidskrævende proces
med drøftelser med arbejdsmarkedets og skolernes organisationer og med de
rådgivende organer. Denne proces forudsætter udvalget gennemført, før en ny
lovgivning i øvrigt sættes i kraft.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at de formål, initiativ- og
koordinationsudvalgene efter forslaget skal opfylde, ikke tvinger til, at
områderne skal fastlægges på forhånd.
Rådet får efter forslaget mulighed for at nedsætte det antal udvalg, som
til enhver tid findes nødvendigt og med den sammensætning og det
uddannelsesområde, der er behov for. Udvalgene skal altså være
fornyelsesorganer uden administrative opgaver og vil kunne oprettes og
nedlægges, sammensluttes eller deles i takt med skiftende behov for initiativ
og koordination. Rådet afgør, om behovet er til stede, og opfordring til at
nedsætte et udvalg kan komme fra alle interesserede.
De omtalte fornyelsesopgaver er et vigtigt element i lovforslaget. Dette
er samtidig baggrunden for, at Erhvervsuddannelsesrådet - om fornødent - skal
kunne overlade dem til eet eller flere (eventuelt midlertidige) initiativ- og
koordinationsudvalg.
Til § 37
Til stk. 1
Efter bestemmelsen i stk. 1 skal der nedsættes faglige
udvalg. Udvalgene nedsættes af vedkommende arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer med et lige stort antal arbejdsgiver- og
arbejdstagerrepræsentanter.
Disse udvalg skal erstatte både de faglige udvalg, der er hjemlet i
lærlingeloven og efg- loven, og de uddannelsesnævn, der er nedsat i henhold
til bekendtgørelser om grundlæggende teknikeruddannelser.
Det forudsættes, at der også i fremtiden vil være faglige udvalg, der er
fælles for flere uddannelser.
Bestemmelsen lægger op til, at det enkelte udvalg - ligesom de
eksisterende fællesfaglige udvalg - kan dække flere beslægtede uddannelser og
dermed opnå en lettere koordination af det faglige indhold og en mere
effektiv ressourceudnyttelse fx gennem etablering af visse fælles områdefag
og kombinerede specialer, som kan påregne et rimeligt elevgrundlag og en
realistisk økonomi i de enkelte uddannelser.
Til stk. 2
Bestemmelsen i stk. 2 om midlertidige faglige udvalg tager
især sigte på den situation, hvor der tages initiativ til etablering af en
uddannelse på et nyt, hidtil ikke-uddannelsesdækket område. I et sådant
tilfælde er det vigtigt, at der forholdsvis tidligt kan etableres et,
eventuelt blot foreløbigt, fagligt udvalg, som kan foretage/deltage i
forberedelsesarbejdet. Udvalget skal ligesom et fagligt udvalg efter stk. 1
bestå af et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.
Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om nedsættelse af midlertidige
udvalg.
Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere hjemmel for, at
undervisningsministeren kan nedsætte ad hoc udvalg, herunder til
dækning af alternative uddannelser. Hermed sigtes til situationer, hvor
undervisningsministeren ud fra lovens formål, jf. § l, finder behov for at
undersøge ønskeligheden af at supplere det spektrum af erhvervsuddannelser,
som er fremkommet fra det faglige system. Hvis ad hoc udvalget finder, at der
er behov for et sådant supplement, skal udvalget afgive indstilling til
ministeren herom. Erhvervsuddannelsesrådet skal udtale sig om indstillingen,
jf. § 35.
En hovedårsag til nedsættelse af et ad hoc udvalg kunne være, at der
mangler attraktive uddannelsestilbud til nogle grupper af unge, fx de
skoletrætte, eller at der består barrierer for utraditionelle
uddannelsesvalg, især for piger, som fx kunne nedbrydes gennem
kombinationsuddannelser med en blanding af "bløde" og
"hårde" elementer.
Det er vigtigt, at det samlede rådgivningssystem bliver i stand til at
opfange og bearbejde behov for fornyelser, der kan sikre et
uddannelsesmæssigt følgeskab mellem erhvervsuddannelsessystemet og
"spydspidsvirksomhederne" i den teknologiske og markedsmæssige
udvikling. Dette kan især være synligt i tilslutning til de stadigt mere
omfattende offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer (fx om
informationsteknologi, bioteknologi og nye materialer), hvor behovet for en
koordination med uddannelsespolitikken ofte fremhæves, men hidtil med
begrænset gennemslagskraft (overvejende på ingeniøruddannelserne).
Tilsvarende opfølgnings- og koordinationsproblemer kan også opstå i
tilslutning til offentlige investeringsprogrammer, miljøplaner m.v. (fx
havmiljø), hvor det er afgørende at undgå kvantitative og kvalitative
flaskehalse og sikre dansk konkurrenceevne i berørte brancher. Endelig vil
der naturligvis altid være en lille del af arbejdspladserne på ethvert
fagområde, som teknologisk er særlig avanceret, og som bør kunne inddrages i
et gensidigt forpligtende samarbejde om fornyelse af en eksisterende
uddannelse - uden at tiden altid er moden til ændring af vekseluddannelsen
for alle elever og praktikvirksomheder inden for fagområdet. Ofte vil
problemet kunne løses ved at etablere et nyt speciale, men for en periode kan
der også tænkes behov for et egentligt alternativ til en eksisterende
uddannelse.
Til § 38
Denne bestemmelse omhandler de faglige udvalgs opgaver. Ifølge
lovforslaget vil der ske en styrkelse af de faglige udvalgs indflydelse i
form af et meget vidtgående fagligt selvstyre over de enkelte
erhvervsuddannelser.
Til stk. 1
Inden for de regler, som ministeren på grundlag af indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet (ved een eller flere hovedbekendtgørelser ),
fastsætter for uddannelserne i almindelighed, er det de faglige udvalg, der
for de enkelte godkendte uddannelser, jf. § 1, stk. 3, bestemmer indholdet i
regler om
- uddannelsens varighed,
- uddannelsens struktur,
- uddannelsens mål,
- eventuelle yderligere rammer for skoleundervisningens indhold,
- bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag og
- praktikuddannelsen.
Da de godkendte uddannelser finansieres ved lovbundne tilskud baseret på
årselever og takster pr. årselev, jf. § 19, må de faglige udvalg i deres
overvejelser inddrage en økonomisk vurdering.
Til stk. 2
I overensstemmelse med den bestemmelse om varighed, struktur, indhold
m.v., der er truffet for den enkelte uddannelse af det faglige udvalg,
udformer undervisningsministeren i en uddannelsesbekendtgørelse de
nærmere regler om rammerne for uddannelsen. Ministerens opgave forudsættes i
hovedsagen begrænset til en vurdering af, om det faglige udvalgs bestemmelse
er i overensstemmelse med lovgivningen og hovedbekendtgørelsen, jf.
bemærkningerne til § 4, og en stillingtagen til den foreslåede varighed af
skoleundervisningen, jf. § 14.
Herunder påhviler det ministeriet som regeludstedende myndighed og
pædagogisk tilsynsmyndighed i forhold til skolerne at udforme
uddannelsesreglerne således, at der sikres råderum for en pædagogisk og
økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen, og for en
lokal toning af uddannelsen, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale
uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder.
Til stk. 3
De faglige udvalg fastsætter regler for og afholder eventuelle
svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.
Til stk. 4
Det foreslås, at de faglige udvalg skal have pligt til at være overvågende
og initiativtagende med hensyn til fornyelse af den uddannelse, der er
omfattet af det faglige udvalgs virksomhedsområde og tilgrænsende områder.
Fører det faglige udvalgs vurdering herefter alene til, at udvalgets
uddannelse bør ændres med hensyn til varighed, struktur, indhold m.v.,
træffer udvalget i almindelighed selv de ønskelige nye bestemmelser, jf. stk.
1.
Ønskes en ny uddannelse etableret eller en eksisterende uddannelse
nedlagt, kræver det undervisningsministerens godkendelse, jf. § 1, stk. 3 og
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvis afgørelsen ikke kan træffes
efter almindelige regler, hvorom rådet har afgivet indstilling, jf. § 35,
stk. 1, nr. 2.
Forudsat at det, som de faglige udvalg bestemmer, ligger inden for
de generelle rammer, vil uddannelsesbekendtgørelsen umiddelbart kunne ændres,
og fornyelsen blive gennemført langt hurtigere end i dag. Hertil
kommer, at den foreslåede overgang til rammebekendtgørelser i sig selv
åbner for en løbende og fleksibel fornyelse af uddannelserne på lokalt
initiativ.
Til stk. 5
I stk. 5 angives en række konkrete afgørelser, som tænkes tillagt de
faglige udvalg enten som endelige afgørelser eller under rekurs til
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder. Bestemmelserne svarer i det
væsentlige til gældende regler.
Til § 39
Bestemmelsen pålægger skolerne sammen med de lokale uddannelsesudvalg, jf.
§§ 40 og 41, at fastlægge undervisningens nærmere indhold, jf. bemærkningerne
til § 24, og pålægger dem et fornyelsesinitiativ.
På grundlag af skolens vurdering af fornyelsesforslagets karakter er det
skolens opgave at tage stilling til, over for hvem den vil fremsætte
forslaget.
Der henvises i øvrigt til punkterne k og l i indledningen til de
almindelige bemærkninger, herunder om, at lovforslaget indebærer en
vidtrækkende decentralisering, således at de enkelte skoler bl.a. selv
fastlægger deres uddannelsesprofil og det nærmere indhold af de uddannelser,
der udbydes på skolen.
Endvidere henvises til kapitel 2 i lovforslaget om erhvervsskoler og til
bemærkningerne hertil. Dette lovforslag er fremsat samtidig med lovforslaget
om erhvervsuddannelser.
Til § 40
De her omtalte lokale uddannelsesudvalg vedrørende skolens enkelte
uddannelser svarer i væsentlig grad til de cirkulærehjemlede fagkomiteer
vedrørende de tekniske skolers grunduddannelser og de undervisningsudvalg,
som er hjemlede i bekendtgørelser om grundlæggende teknikeruddannelser. Dette
niveau i rådgivningsstrukturen forudsættes imidlertid tillagt større
betydning og foreslås i overensstemmelse hermed fastlagt ved lov. Et
uddannelsesudvalg på en skole kan være fælles for flere af skolens
uddannelser.
Udvalgene foreslås i henhold til stk. 1 nedsat af vedkommende skole
(bestyrelse). Forslaget svarer således til, hvad der gælder for de
grundlæggende teknikeruddannelser, og til hvad der i medfør af teknikerloven
gælder for de videregående teknikeruddannelser. For de erhvervsfaglige
uddannelser i øvrigt indebærer bestemmelsen en decentralisering og en
styrkelse af bestyrelsens rolle i samarbejdet mellem skolen og den berørte
del af arbejdsmarkedet.
De nærmere regler for de lokale uddannelsesudvalgs sammensætning
indeholdes i stk. 2 og 3. Organisationsudpegede medlemmer skal
udgøre et flertal af medlemmerne. Skolen kan tilføre udvalget et antal
særligt sagkyndige medlemmer. Bestemmelserne om paritet og geografisk
tilknytning gælder for både organisationsudpegede og øvrige medlemmer. Med
formuleringen "det geografiske område, uddannelsen dækker" i stk.
2, 4. pkt., er der taget hensyn dels til ønsket om den størst mulige lokale
tilknytning, dels til at visse uddannelser kun findes på een bestemt skole og
således er landsdækkende. Det geografiske område er for disse uddannelser
derfor hele landet. I henhold til stk. 3 skal repræsentanter for skolens
ledelse og lærere tilforordnes udvalget. Endvidere kan der tilforordnes en
elevrepræsentant samt en repræsentant for arbejdsformidlingen.
Til § 41
Efter denne bestemmelse vil uddannelsesudvalgene få to principielt
forskellige opgaver, som dog i praksis vil have berøringsflader:
1) Udvalgene skal rådgive skolen i spørgsmål vedrørende den eller de
uddannelser, udvalget omfatter. I stk. 2 omtales specielt rådgivning med
hensyn til de i § 27 omhandlede lokalt tilpassede valgfag, som skolen kan
tilbyde eleverne.
Men rådgivningsreglen er i øvrigt ganske generelt formuleret og bygger på
forudsætningen om løbende samråd mellem skole og udvalg med gensidig
udveksling af oplysninger og synspunkter.
2) Udvalgene skal virke for samarbejdet mellem skolen og det lokale
arbejdsmarked. Det må således påhvile uddannelsesudvalgene i samarbejde
med skolen at virke for placeringen af skolen og dens uddannelsesmuligheder i
lokalsamfundet med dets virksomheder, organisationer, andre
uddannelsesinstitutioner m.v.
Til kapitel 6
Praktikvirksomhederne
Om praktikuddannelsen henvises til kapitel 4, B.
Til § 42
Bestemmelsen i stk. 1, hvorefter det påhviler de faglige udvalg at
virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne,
svarer til de gældende regler herom vedrørende lærlinge- og
efg-uddannelserne.
Bestemmelsen i stk. 2, vedrører de faglige udvalgs adgang til
virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af
oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.
Til § 43
Vanskeligheder med fremskaffelse af praktikpladser har i en årrække været
det alvorligste problem i efg-uddannelserne, omend der i de seneste år har
været tendens til en bedring i praktikpladssituationen. Manglende mulighed
for tilvejebringelse af praktikplads har for et meget stort antal elever
betydet, at deres uddannelsesforløb er blevet afbrudt. Der henvises herved
til Nordskov Nielsen-udvalget, jf. betænkningens kap. 4 og 5, afsnit 1.
Bestemmelsen i § 43 indeholder regler, der tager sigte på at skabe bedre
muligheder for, at unge, der gennemgår en 1.dels-uddannelse på skole, også
kan få den nødvendige praktikplads til at fortsætte vekseluddannelsen.
Bestemmelsen er imidlertid kun et bidrag til realisation af denne
målsætning. Vigtigere er formentlig andre foranstaltninger, såsom udviklingen
af nye uddannelser og tilhørende praktikpladsmuligheder, herunder ikke mindst
for kvinder, og en styrkelse af vejledningsindsatsen på erhvervsskolerne om
uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
§ 43 angår foranstaltninger med direkte sigte på praktikpladsproblemet.
Til stk. 1
Efter stk. 1 påhviler det - ligesom efter de gældende regler -
arbejdsformidlingskontorerne at formidle praktikpladser og i forbindelse
hermed at samarbejde med skolerne.
Til stk. 2
Bestemmelsen i stk. 2, der er en ny bestemmelse, men som i et vist
omfang modsvarer nuværende praksis, pålægger de faglige udvalg og lokale
uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder at virke for, at der
tilvejebringes det antal praktikpladser, der er behov for. Bestemmelsen om,
at også uddannelsesudvalgene skal deltage i arbejdet med at skaffe
praktikpladser, er på linie med det generelle synspunkt om de lokale
arbejdsmarkeders medindflydelse på og medansvar for
erhvervsuddannelsessystemets funktion.
Spørgsmålet om, hvilket antal praktikpladser der er behov for med henblik
på en uddannelse, kan ikke besvares præcist, men bestemmelsen angiver, at
spørgsmålet må bedømmes ved en afvejning af på den ene side elevernes
uddannelsesønsker - hvor mange ønsker den pågældende uddannelse - og på den
anden side de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder på det
modsvarende erhvervsområde. Bedømmelsen skal endvidere ske med henblik på, at
udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes
størrelse og teknologiudvikling.
Til stk. 3
Arbejdet på tilvejebringelse af praktikpladser involverer flere instanser
og funktioner: Arbejdsformidlingen, skolerne, elevvejledningsfunktionen, de
faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Det er vigtigt, at arbejdet
organiseres i et rationelt samarbejde, herunder med hensigtsmæssige systemer
for informationsudveksling. Under hensyn hertil foreslås i stk. 3 en
bestemmelse, der bemyndiger undervisningsministeren til efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet at fastsætte regler om samarbejds- eller
informationsordninger.
Til § 44
Denne bestemmelse om statsstøtte i form af rejsehjælp, flyttehjælp,
tilskud til boligbevarelse og tilskud til dobbelt husførelse svarer i det
væsentlige til § 13 i lov om foranstaltninger vedrørende lære- og
praktikpladser m.v. (lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987). Denne lov
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 71.
Til § 45
Til stk. 1
Bestemmelsen i stk. 1 vedrører grundlaget for det faglige udvalgs
afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som praktiksted.
Ved bestemmelsen fastslås det, at afgørelsesgrundlaget er - og principielt
alene er - uddannelsesmæssige hensyn (i vid forstand). Der kan og skal lægges
vægt på, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelse i
overensstemmelse med de praktikregler, der fremgår af lovforslagets § 32, med
deres angivelse af uddannelsens formål og af arbejdsområde og funktioner.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer et krav om, at spørgsmålet om, hvorvidt en
virksomhed kan godkendes, principielt afgøres ved en konkret vurdering. Et
fagligt udvalg kan således ikke udforme faste regler for sin egen praksis,
således at disse regler anvendes som fuldtud afgørende for spørgsmålet om
godkendelse eller ikke-godkendelse, men derimod godt vejledende
retningslinier.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen i stk. 2 fastsætter undervisningsministeren efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs
behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende
sagsbehandlingen.
Hovedmålsætningerne for de administrative bestemmelser bør være på den ene
side at sikre, at godkendelsesafgørelser træffes på et forsvarligt grundlag,
og på den anden side at opnå en behandlingsmåde, der er enkel og hurtig.
Til § 46
Det foreslås i denne bestemmelse at opretholde den gældende ordning i lov
om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser m.v., hvorefter en
afgørelse om at nægte en virksomhed godkendelse som praktiksted kan
indbringes for et ankenævn.
Der foreslås den ændring i den gældende ankenævnsordning, at ankenævnets
formand skal være dommer - således om tilfældet hidtil har været i praksis.
Endvidere foreslås en udtrykkelig lovbestemmelse om beskikkelse af
stedfortrædere for de 4 medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.
Til kapitel 7
Elevernes retlige forhold
Bestemmelserne omhandler elevernes retlige forhold, hovedsagelig i
betydningen retsforholdet mellem elev og praktikvirksomhed, men også
retsstillingen mellem elev og virksomhed på den ene side og skole på den
anden.
Bestemmelserne er på den ene side ikke så detaljerede som lærlingelovens
tilsvarende bestemmelser, men på den anden side noget mere udførlige end
bestemmelserne i efg-loven og efg-retsbekendtgørelsen. Lærlingelovens ordning
på dette område er et godt udgangspunkt for valget af de emner, der bør være
reguleret i lovform. Der kan dog foretages en betydelig forenkling med hensyn
til intensiteten i reguleringen af de enkelte emner, navnlig hvad angår
regler om uddannelsesaftalers ophør.
Til § 47
Efter bestemmelserne reguleres uddannelsen af den
uddannelsesaftale, der er omtalt i § 3l. Eleven skal indgå en
uddannelsesaftale med en virksomhed, når lovens krav til aftalens parter i
øvrigt er opfyldt.
Kravet til virksomheden er, at den er godkendt til den pågældende
uddannelse af det faglige udvalg, jf. § 38.
Kravet til eleven er, at undervisningspligten efter folkeskoleloven
er opfyldt, jf. § 5.
Reglen om, at der skal være indgået en uddannelsesaftale, svarer til, hvad
der er forudsat i lærlingeloven og efg-loven om påbegyndelse af en lærlinge-
eller efg-2.dels-uddannelse. Elever, der har indgået en uddannelsesaftale,
har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med
reglerne for den pågældende uddannelse.
Til stk. 1
Bestemmelsen i stk. 1 om indgåelse af en uddannelsesaftale som
betingelse for uddannelsens gennemførelse vedrører både de tilfælde, hvor
eleven indleder sin uddannelse med praktikuddannelse, og de tilfælde, hvor
eleven indleder sin uddannelse på skole og derefter skifter til
praktikuddannelse som sit 1. praktikophold.
Uddannelsesaftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold,
herunder en eventuel svendeprøve, bortset fra den del af skoleundervisningens
1. del, der måtte ligge før 1. praktikuddannelse. Dette krav er i
overensstemmelse med de gældende krav til lærekontrakter og
efg-uddannelsesaftaler. Kravet er opretholdt som den almindelige hovedregel
især af hensyn til elevens interesse i den størst mulige sikkerhed for at
kunne afslutte en påbegyndt uddannelse. Oplysningen om afholdelse af en
eventuel svendeprøve er begrundet i, at beslutningen om at afholde
svendeprøve alene træffes af det faglige udvalg og således ikke fremgår af
uddannelsesbekendtgørelsen.
Til stk. 2
Supplerende kurser, jf. § 16, skal heller ikke være omfattet af
uddannelsesaftalen. Bestemmelsen i stk. 2 er dog formuleret med
henblik på den mulighed, at supplerende kurser også kan indgå som element i
den enkelte uddannelse som en del af uddannelsen med den virkning, at kurset
skal være omfattet af en uddannelsesaftale.
Hovedreglen om, at aftalen skal omfatte hele uddannelsen, er ikke
anvendelig i tilfælde, hvor eleven allerede har gennemgået en del af den
pågældende uddannelse i henhold til en anden aftale, men hvor denne aftale er
blevet afbrudt eller ophævet inden uddannelsens afslutning. I sådanne
tilfælde skal aftalen i overensstemmelse med hidtidig praksis vedrørende
lærlinge og efg-elever i henhold til stk. 5 normalt kun omfatte de manglende
praktik- og skoleophold. Den resterende uddannelsestid kan afkortes eller
forlænges i særlige tilfælde ved det faglige udvalgs afgørelse efter de
almindelige regler i §§ 56-58.
Det forekommer, at en virksomhed ikke kan godkendes til en hel uddannelse,
eller at virksomheden ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb.
Derfor indeholder stk. 1 mulighed for, at flere virksomheder kan
være part i en aftale med samme elev.
Til stk. 3
Bestemmelsen i stk. 3 om kombinationsaftaler i form af delaftaler
giver sikkerhed for, at det på forhånd er fastlagt, i hvilke
uddannelsesperioder eleven og den enkelte virksomhed har gensidige
forpligtelser.
Til stk. 4
Bestemmelsen i stk. 4 tager sigte på tilfælde, hvor en virksomhed
er godkendt til uddannelsen på betingelse af, at en del af uddannelsen
gennemføres på en anden (godkendt) virksomhed. Det er dog ikke udelukket, at
en virksomhed af egen drift vælger at lade eleven udstationere, f.eks. hvis
dette skønnes nødvendigt for at opnå en fagligt forsvarlig uddannelse i det
konkrete tilfælde.
Der må i fremtiden forventes et øget behov for kombinationsaftaler
(delaftaler) og udstationeringsaftaler som følge af ændringer af
virksomhedsstrukturen i retning af mere specialiserede virksomheder og
udviklingen i retning af bredere grunduddannelser. For at lette adgangen til
delaftaler og udstationeringsaftaler er der derfor i forslaget indarbejdet
den forenkling, at aftalerne ikke skal forhåndsgodkendes af de faglige
udvalg, når de deltagende virksomheder helt eller delvis er godkendt til
uddannelsen. Det forudsættes, at de faglige udvalg i deres praksis vedrørende
godkendelse af virksomheder vil være opmærksomme på muligheden for at
godkende på vilkår af, at uddannelsesaftale indgås som kombinationsaftale.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, stk. 1.
Til stk. 6
Da kombinationsaftaler giver anledning til særlige retsspørgsmål, f.eks.
om prøvetid, ansvarsfordeling, kontakt mellem skole, elev og virksomhed m.v.,
foreslås en bestemmelse, hvorefter der skal fastsættes regler om sådanne
særlige spørgsmål.
Til § 48
Til stk. 1
Bestemmelsen gælder undervisning under de enkelte uddannelsers forløb og
omfatter både elevens pligt til at deltage og virksomhedens pligt til at
give eleven den fornødne frihed fra arbejdet i virksomheden med henblik på
fremmødet på skolen. Bestemmelsen indebærer tillige forudsætningsvis -
som hidtil - at eleven i undervisningsperioder med heldagsundervisning
opfylder sin del af aftalen ved at møde til undervisning. Virksomheden kan
altså ikke kræve elevens tilstedeværelse på praktikstedet, selv om den
normale arbejdstid delvis er placeret uden for den daglige eller ugentlige
undervisningstid, fx lørdag og søndag.
Til stk. 2
Eleverne indkaldes af skolen til undervisning i overensstemmelse med
uddannelsesreglernes fastlæggelse af uddannelsens skole- og praktikophold. De
nærmere regler om indkaldelsen vil angå spørgsmål om meddelelse til parterne
om indkaldelsen inden for visse frister, om hvilken skole der indkalder, og
om administrative procedurer i øvrigt, herunder om blanketter m.v.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen i stk. 3 skal undervisningsministeren fastsætte
regler om elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med
skoleundervisningen.
Skolehjem er inden for lærlinge- og efg-uddannelserne den traditionelle
betegnelse for en institution, som yder kost og logi samt tilbud om
fritidsbeskæftigelse m.v. til lærlinge og efg-elever under skoleophold.
Baggrunden for skolehjemmene er navnlig, at lærlinge- og
efg-uddannelsernes praktikdele foregår på virksomheder spredt over hele
landet, medens skoleundervisningen på grund af de enkelte uddannelsers
elevtal for de fleste uddannelsers vedkommende kun finder sted på få skoler,
eventuelt en enkelt skole.
På baggrund af, at uddannelserne er ungdomsuddannelser, og for at fremme,
at lærekontrakter og uddannelsesaftaler kan indgås ubundet af
skoleundervisningens lokalisering, er skolehjemmene et tilbud om, at de unges
forholdsvis kortvarige, nødvendige bopælsskift kan ske pædagogisk forsvarligt
og uden væsentlige økonomiske og praktiske ulemper for den enkelte.
Der vil også i fremtiden være behov for en skolehjemsordning i tilknytning
til erhvervsskolerne m.fl., selv om der gennemføres en bedre geografisk
spredning af uddannelserne, og selv om skolehjemsbehovet også forudsættes
formindsket, efterhånden som målsætningen om, at uddannelserne samles i færre
og bredere uddannelser, bliver realiseret.
Til § 49
Bestemmelsen fastsætter, at retsvirkningen af, at en elev uberettiget
forsømmer undervisningen eller groft overtræder skolens ordensregler, kan
være udelukkelse fra fortsat undervisning.
Denne meget indgribende sanktion forudsættes kun anvendt i meget alvorlige
tilfælde, og det fremgår af bestemmelsens formulering, at der forinden skal
være forsøgt med mindre vidtgående foranstaltninger. Sådanne kan fx være
samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet
skoleophold eller overflytning til en anden skole.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 61, hvorefter en uddannelsesaftale
bortfalder i tilfælde af, at eleven udelukkes fra undervisning, der er
omfattet af aftalen.
Til § 50
Til stk. 1
Bestemmelsen angår tilbud om skoleundervisning, der supplerer
undervisningen under uddannelserne. Der sigtes navnlig til tilbud om, at
eleven helt eller delvis på ny gennemgår et allerede helt eller delvis
gennemført skoleophold, som på grund af sygdom eller af andre grunde ikke har
givet eleven det fornødne udbytte. Den supplerende undervisning kan dog også
være begrundet i mangler ved oplæringen i virksomheden.
Det forudsættes, at tilbud om supplerende undervisning kommer i stand i et
samarbejde mellem skolen, eleven og virksomheden. Det vil ikke være en retlig
forpligtelse for uddannelsesaftalens parter at modtage et sådant tilbud. Men
et fremsat tilbud, som ikke er accepteret, kan få betydning under en eventuel
senere tvistighedssag om misligholdelse af aftalen m.v.
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 57, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og 3,
om forlængelse af uddannelsesaftalen samt med § 60, stk. 4, om, at deltagelse
i supplerende undervisning ikke kan begrunde, at aftalen ophæves ud fra et
misligholdelses- eller forudsætningssynspunkt.
Til stk. 2
Ved bestemmelsen tillægges der skolerne kompetence til at træffe afgørelse
om meritoverførsel, således at eleven fritages for dele af
skoleundervisningen efter generelle regler, hvorefter fritagelse under visse
betingelser skal ske, samt på grundlag af en vurdering af individuelle
forhold. Der henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 8.
Til § 51
Af hensyn til at sikre velordnede forhold omkring aftalernes indhold og
gennemførelse findes det nødvendigt at opretholde kravet om, at aftalen skal
indgås på en godkendt formular. Den godkendes af
undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. §
35. Det findes endvidere nødvendigt at opretholde en offentlig
registrering af aftalerne og en vis kontrol med indgåede
aftalers lovlighed. Registreringen er nødvendig for at skabe overblik over
praktikpladssituationen og give grundlag for både lokale og centrale
initiativer og behovsvurderinger. Kontrollen med aftalernes lovlighed tjener
fortrinsvis parternes interesse i, at indgåede aftaler faktisk fører til den
tilsigtede uddannelse på vilkår, som på forhånd er afklarede. Det
forudsættes, at den pågældende myndighed som led i sin aftalekontrollerende
virksomhed yder parterne vejledning og rådgivning om aftalen og den
pågældende uddannelse.
Disse opgaver har hidtil været varetaget af arbejdsformidlingen, som også
fortsat må anses for at være bedst egnet til disse funktioner. Lovforslaget
fastlægger dog ikke en bestemt kompetencefordeling på dette område.
Til § 52
De dispositioner, der sigtes til i bestemmelsen, er navnlig ophævelse
efter gensidig overenskomst, jf. § 59, stk. 1, og bemærkningerne hertil,
ophævelse af aftalen inden for prøvetiden, jf. § 59, stk. 2, erklæring om
ophævelse efter § 60, afslutning af privat forlig om erstatning m.v. eller
forlig i henhold til § 62, stk. 1, gennemførelse af sag for Tvistighedsnævnet
efter § 62, stk. 2, samt aftaler om forlængelse af uddannelsestiden i henhold
til § 57.
Til § 53
Efter denne bestemmelse skal undervisningsministeren fastsætte nærmere
regler om uddannelsesaftalers registrering, jf. bemærkningerne til § 51.
Sådanne regler findes nu i Undervisningsministeriets cirkulære af 6. august
1982 om arbejdsformidlingskontorernes registrering af uddannelsesaftaler og
godkendelse af lærekontrakter samt om indmeldelse af elever og lærlinge til
skoleundervisning.
Til § 54
Til stk. 1
Alle elever med uddannelsesaftale har - svarende til efg-ordningen - krav
på løn under hele den del af uddannelsen, som aftalen omfatter.
Til stk. 2
I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med
hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige
ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for
uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at
overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle
virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden
og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af de forhandlingsberettigede
organisationer. Spørgsmål om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af
de almindelige fagretlige regler.
Til stk. 3 og 4
Med hensyn til uddannelsesområder, som ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, foreslås, at mindstelønnen fastsættes af et lønnævn. Lønnen vil
typisk kunne fastsættes med udgangspunkt i overenskomster på beslægtede
områder. Denne regel svarer til lærlingelovens og efg-lovens bestemmelser,
men i en forenklet udformning.
Til § 55
Til stk. 1
Ved bestemmelsen henføres de ansættelsesforhold, der bygger på
uddannelsesaftaler, til lovgivningens og overenskomsternes almindelige regler
om ansættelses- og arbejdsvilkår m.v. i det omfang, det er foreneligt med
uddannelsen. Forbeholdet angår dels ansættelsesforholdets uddannelsesformål,
dels de særlige bestemmelser, der fastsættes i lovforslagets øvrige
bestemmelser eller fastsættes i administrative regler i henhold hertil, fx om
aftalens indgåelse og ophør, prøvetid, aflønning og afgørelse af tvistigheder
mellem parterne.
Det bør som hovedregel overlades til fastsættelse gennem kollektive
overenskomster og lovgivningen vedrørende arbejdsmarkedet, hvilke regler der
skal gælde for elevernes retsstilling, i sammenhæng med tilsvarende regler
for arbejdstagere i øvrigt. Udgangspunktet bør herefter være, at der
gælder samme retsstilling for elever som for andre arbejdstagere. Hvor
der måtte være særlige behov for det, kan der i overenskomsterne eller den
pågældende lovgivning fastsættes særlige regler for eleverne, således som det
fx er sket i ferieloven. Dog er der behov for at fastsætte særlige regler om
uddannelsessaftalers indgåelse og ophør, om prøvetid og aftalernes varighed
samt om afgørelse af tvistigheder mellem aftalens parter og enkelte andre
bestemmelser til sikring af uddannelsesformålet. Sådanne regler bør
fastsættes i lovform, da de til dels indebærer en fravigelse fra
aftalefriheden eller fra anden lovgivning, fx funktionærloven.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med disse grundsynspunkter.
Den lovgivning, der sigtes til i stk. 1, er navnlig:
Lovgivning, som har udtrykkelige særregler om lærlinge og efg-elever (og
som derfor i lovteknisk henseende bør ajourføres i konsekvens af dette
lovforslag):
- Funktionærloven
- Ferieloven
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring
- Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
- Lov om umyndighed og værgemål.
Lovgivning uden særlige regler om lærlinge og efg-elever:
- Dagpengeloven (sygdom og graviditet m.v.)
- Lov om barselsorlov m.v.
- Lov om offentlig sygesikring
- Medhjælperloven
- Arbejdsmiljøloven
- Lov om arbejdsskadeforsikring
- Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
- Lov om Lønmodtagernes Garantifond (LG)
- Lov om Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD).
Til stk. 2
Stk. 2 svarer til bestemmelser for lærlinge og efg-elever. Der findes
fortsat at være behov for en sådan regel om arbejdsindholdet til beskyttelse
af eleven mod misbrug og til sikring af, at de uddannelsesmæssige mål kan
nås.
Til § 56
Ved bestemmelsen tillægges der de faglige udvalg kompetence til at træffe
afgørelse om meritoverførsel, således at uddannelsestiden (og dermed
praktiktiden) afkortes på grundlag af tidligere uddannelse eller
beskæftigelse. Bestemmelsen skal sammenholdes med § 14, stk. 8, om
fastsættelse af generelle regler, hvorefter fritagelse under visse
betingelser skal ske. Det bør tilstræbes, at der gives sådanne obligatoriske
regler om meritoverførsel for større grupper af uddannelsessøgende. Men der
bør også være mulighed for, at afgørelse kan træffes på grundlag af friere
overvejelser i konkrete tilfælde, hvor sådanne generelle regler ikke kan
anvendes. Det er dette, bestemmelsen tager sigte på. Om skolernes kompetence
til at fritage elever for dele af skoleundervisningen henvises til § 50, stk.
2.
Til § 57
Til stk. 1 og 2
Efter bestemmelsens stk. 1 kan parterne under nærmere angivne
betingelser med bindende virkning aftale at forlænge uddannelsestiden,
når eleven har været fraværende fra virksomheden på grund af sygdom af
længere varighed, graviditet m.v. eller deltagelse i supplerende
skoleundervisning.
Der er samtidig indført en mulighed for, at parterne kan aftale nedsat
arbejdstid eller arbejdsfrihed mod tilsvarende forlængelse af
uddannelsestiden for elever, som på grund af særlige omstændigheder ikke vil
kunne gennemføre på normal tid. Hermed åbnes der mulighed for at tilpasse
erhvervsuddannelserne til marginale grupper af unge (handicappede og
eliteidrætsudøvere for at nævne et par eksempler), og der skabes en parallel
til fleksibiliteten i de gymnasiale uddannelser.
I forhold til de gældende regler indeholder den foreslåede bestemmelse den
nydannelse, at parterne kan aftale en forlængelse, uden at aftalen skal
godkendes. Hvis den aftalte forlængelse overstiger det faktiske fravær, er
aftalen dog kun gyldig med det faglige udvalgs godkendelse, jf. stk. 2.
Det forudsættes, at regler om uddannelsesaftalers registrering m.v., som
udfærdiges i henhold til § 53, kommer til at indeholde regler om underretning
af det faglige udvalg om indgåede aftaler om forlængelse.
Til stk. 3
I stk. 3 er der, for det tilfælde, at parterne ikke er enige om
forlængelsen, medtaget en bestemmelse om, at det faglige udvalg kan fastsætte
en forlængelse efter ansøgning fra en af parterne, når eleven har været
fraværende fra virksomheden af en af de nævnte grunde.
Bestemmelserne i § 57 er en forenkling af de nugældende
bestemmelser for lærlinge og efg- elever.
Til § 58
Afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden kan komme på tale
i andre tilfælde end dem, der er nævnt i §§ 56 og 57.
Afkortning, som ikke er begrundet i meritoverførsel, kan fx tænkes som
følge af afbrydelse af aftalen ved virksomhedsophør kort før uddannelsens
afslutning.
Forlængelse, der ikke er begrundet i et fravær som omtalt i § 57, kan
tænkes i andre tilfælde af fravær eller midlertidig afbrydelse af
uddannelsen, fx ved straffuldbyrdelse. Forlængelse vil også kunne forekomme,
hvis eleven ikke består en afsluttende faglig prøve. Forlængelsen kan efter
omstændighederne være et egnet alternativ til ophævelse af aftalen på grund
af misligholdelse.
§ 58 svarer til de nugældende bestemmelser for lærlinge og efg-elever.
Til § 59
Arbejdsaftaler kan i almindelighed bringes til ophør ved en af parternes
erklæring, eventuelt efter en særlig opsigelsesprocedure m.v., uden at der
foreligger misligholdelse hos den anden part, og uden at en forudsætning for
aftalen har vist sig urigtig eller er bristet. I mange ansættelsesforhold er
adgangen til opsigelse og eventuelt spørgsmål om fratrædelsesgodtgørelse
ordnet ved lov eller kollektiv overenskomst.
Under hensyn til, at uddannelsesaftaler har et videregående formål i
forhold til arbejdsaftaler i almindelighed, er denne regulering af
opsigelsesadgangen ikke tilstrækkeligt betryggende for uddannelsesaftalens
parter.
Som en videreførelse af principperne i lærlingeloven og reglerne i
efg-retsbekendtgørelsen foreslås derfor i stk. 1 en bestemmelse om, at
en uddannelsesaftale ikke kan ophøre ved en af parternes erklæring, men
kun hvis parterne er enige om det. Uopsigeligheden modificeres dog i
stk. 2 (3 måneders prøvetid).
Stk. 3. indeholder en bestemmelse om forlængelse af prøvetiden.
Til §§ 60 og 61
Selv om en uddannelsesaftale som udgangspunkt er uopsigelig, kan der dog
være tilfælde, hvor det er nødvendigt at kunne bringe en aftale til ophør.
Lærlingeloven indeholder en udførlig opregning af grunde, der kan føre til
lærekontrakters bortfald eller ophævelse.
Derimod indeholder efg-retsbekendtgørelsen meget enkelt formulerede regler
om ophævelse på grund af væsentlig misligholdelse eller på grundlag af
urigtige eller bristede, væsentlige forudsætninger. Hertil kommer en
bestemmelse om, at aftalen bortfalder, hvis eleven udelukkes fra
skoleundervisningen.
Til § 60
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til efg-retsbekendtgørelsens
bestemmelser og knytter hæveadgangen til væsentlig misligholdelse og urigtige
eller bristede, væsentlige forudsætninger. Stk. 3 svarer ligeledes til
efg-bestemmelserne, hvorefter der gælder en frist på l måned for at gøre
hævegrunden gældende. Stk. 4 præciserer, når den sammenholdes med §
57, stk. 1, nr. 2, at deltagelse i supplerende skoleundervisning ikke
medfører hævebeføjelse, men alene kan begrunde forlængelse af
uddannelsestiden.
Til § 61
Bestemmelsen medfører, at aftalen bortfalder i tilfælde, hvor eleven helt
udelukkes fra skoleundervisningen. Bestemmelsen betyder ikke, at aftalen
bortfalder, hvis eleven hjemsendes midlertidigt med henblik på senere fornyet
gennemgang af skoleopholdet efter reglerne om supplerende undervisning, jf. §
50, stk. 1.
Til §§ 62 og 63
Tvistigheder mellem et læreforholds parter afgøres som hovedregel
ved lærlingevoldgiftsret efter lærlingelovens § 27, jf. bekendtgørelse
nr. 202 af 10. april 1987. Tvistigheder mellem parterne i en
efg-uddannelse afgøres af det tvistighedsnævn, der er nedsat i
henhold til efg-lovens § 11.
Det foreslås, at det under efg-loven etablerede tvistighedsnævn
videreføres. Behovet for at indbringe sager til afgørelse for nævnet kan
også i fremtiden begrænses gennem regler om, at tvistigheder så vidt muligt
søges forligt ved en indsats fra organisationerne i det faglige udvalg eller
de lokale uddannelsesudvalg, jf. § 41, stk. 3. Det har i praksis vist
sig, at der kan findes en løsning på et stort antal sager ad denne vej, i
mange tilfælde ved lokale forligsforhandlinger.
Det samlede sagsantal for det nye tvistighedsnævn må derfor påregnes at
blive noget mindre end summen af de hidtidige sager for
lærlingevoldgiftsretterne og Tvistighedsnævnet.
Til § 62
Det er obligatorisk, at tvistigheder, som parterne ikke selv kan løse, før
indbringelse for tvistighedsnævnet forelægges for det faglige udvalg, der
skal søge at tilvejebringe forlig, jf. stk. 1.
Tvistighedsnævnet kan også tage stilling til spørgsmål om erstatning til
eleven ved overtrædelse af lovens bestemmelser i tilfælde, hvor der er strid,
om en uddannelsesaftale overhovedet er indgået.
Det forudsættes, at det faglige udvalg så vidt muligt overlader til lokale
organisationsrepræsentanter, eventuelt de lokale uddannelsesudvalg, jf. § 41,
stk. 3, at udføre opgaven, eller at forligsmøderne i hvert fald gennemføres i
lokalområdet.
Til § 63
Bestemmelsen handler om Tvistighedsnævnet og dets sammensætning. Det
foreslås fastsat, at formanden skal være dommer. Den nuværende formulering i
efg-loven af kravene til formanden betyder stort set alene, at formanden skal
være jurist. I praksis har formanden altid været dommer.
Til § 64
Til stk. 2
Nævnet kan - og kan på den anden side også kun - tage stilling til
fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er
enige derom. Der har i praksis vist sig behov for en regel til afgørelse af,
hvorvidt sådanne spørgsmål afgøres af nævnet eller - eventuelt præjudicielt -
skal henskydes til afgørelse ad almindelig fagretlig vej.
Til stk. 4
I henhold til § 62, stk. 3, kan en tvistighed ikke i første omgang
indbringes for domstolene. Derimod kan Tvistighedsnævnets afgørelser i
henhold til stk. 4 indbringes for domstolene.
Til § 65
Til stk. 1
Bestemmelsen er en i princippet uændret videreførelse af lærlingelovens
bestemmelser om, at en lærling også under skoleophold er omfattet af
arbejdsgiverens risiko og forsikringsordning i henhold til lov om
arbejdsskadeforsikring.
Bestemmelsen skal sikre, at alle elever med uddannelsesaftale klart er
omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring, også under skoleophold, der er
omfattet af aftalen.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny i forhold til den hidtidige lovgivning. Med
bestemmelsen bliver elever ved tilskadekomst under skoleophold, der ikke er
omfattet af en uddannelsesaftale, stillet på samme måde som elever med
uddannelsesaftale, dog kun for så vidt skaden skyldes undervisning under
arbejdspladslignende forhold. Herved er fx undervisning i teorilokaler,
laboratorieundervisning og idrætsundervisning typisk undtaget, medens reglen
vil omfatte værkstedsundervisning og lignende. Det vil bero på
omstændighederne i hver enkelt sag, om denne erstatningsbetingelse er
opfyldt. Hvis betingelsen ikke er opfyldt, vil erstatningsspørgsmålet skulle
afgøres efter de almindelige regler om erstatningsansvar.
Den afgørende følge af, at forholdet bringes ind under regler svarende til
lov om arbejdsskadeforsikring, er, at eleven efter tilskadekomst får
erstatning, uanset om skolen kan gøres ansvarlig for skaden efter almindelige
erstatningsregler.
Der er inden for erhvervsuddannelserne et særligt og væsentligt behov for
en erstatningsordning, der hviler på loven om arbejdsskadeforsikring. Elever
med uddannelsesaftale vil være - og har også hidtil været - omfattet af stk.
1; elever, der indleder en erhvervsuddannelse på skole og ikke har nogen
uddannelsesaftale, bør imidlertid ikke behandles anderledes. En væsentlig del
af undervisningen foregår under anvendelse af maskiner, indretninger, værktøj
og materialer m.v., der indebærer skaderisici. Elever på
specialarbejderskolerne og kursister i arbejdsmarkedsuddannelser
(efteruddannelse af faglærte) på erhvervsskolerne er da også omfattet af
erstatningsordninger.
Til kapitel 8
Forskellige bestemmelser
Til § 66
Til stk. 1
Det foreslås, at undervisningsministeren ved anvendelse af et
rådighedsbeløb (omstillingspulje) får mulighed for efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet at yde supplerende tilskud til nye uddannelser i
en indkøringsperiode. Iværksættelse af en ny uddannelse vil typisk medføre
udgifter, der ikke kan rummes inden for de almindelige tilskudssatser efter §
19, således ekstraordinære udstyrsudgifter, udgifter til læreruddannelse og
markedsføring (information og vejledning). Det er udgifter af denne art,
bestemmelsen tager sigte på.
Omstillingspuljen vil kunne tilgodese en hurtig omstilling og vil således
være et middel i den uddannelsespolitiske styring med henblik på at fremme
områder, hvor der skønnes at være et udækket behov for uddannelse.
Med henblik på at sikre tilstrækkelig og hurtig tilvejebringelse af
fagligt solide grundlag for fornyelser i uddannelsessystemet er det
nødvendigt, at der er et rimeligt bevillingsmæssigt grundlag for analyse-
og prognosearbejde og for forsøgs- og udviklingsarbejde. Det foreslås
derfor, at der på de årlige finanslove afsættes et særskilt rådighedsbeløb (
forsøgspulje ) hertil.
Initiativer til arbejde af den her omtalte art bør kunne tages af alle
uddannelsessystemets aktører, herunder - foruden af ministeren - af
Erhvervsuddannelsesrådet, faglige udvalg og skoler. Anvendelsen af
rådighedsbeløbet må ske på grundlag af foreliggende projekter eller
projektideer.
Til stk. 2
Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om prioritering af
projekterne og projektideerne.
Til § 67
Under hensyn til forventningerne om en fortsat hurtig erhvervsmæssig og
samfundsmæssig udvikling, herunder ikke mindst en teknologisk udvikling, kan
der ud over forsøgsvirksomhed inden for lovens rammer blive behov for
forsøgsvirksomhed, der ikke rummes inden for loven. Det er derfor nødvendigt
med en vidtgående dispensationsbestemmelse. Efter forslaget kan enhver af
lovens bestemmelser fraviges af undervisningsministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, jf. § 35, hvis det sker for at fremme
uddannelsesforsøg. Det forudsættes, at sådanne forsøg afvikles og evalueres
inden for et på forhånd fastlagt og begrænset åremål.
Til § 68
Bestemmelsen er en lovfæstning af den hidtidige retstilstand, hvorefter
klager over afgørelser om fx optagelse og meritoverførsel kan indbringes for
Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.
Til § 69
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i bl. a. lærlingeloven og efg-loven.
Til kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 70
Ifølge stk. 1 forudsættes loven at træde i kraft 1. januar
1991. Det samme gælder lovforslaget om erhvervsskoler, der er fremsat
samtidig hermed.
Flere væsentlige elementer i reformen kræver imidlertid nærmere
forberedelse, herunder rådgivning om administrativ regelfastsættelse og om
reformens nærmere gennemførelse på de enkelte uddannelsesområder, før
reformen kan få virkning.
Det er derfor væsentligt, at Erhvervsuddannelsesrådet nedsættes så
tidligt, at det kan medvirke aktivt til forberedelsen af lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i stk. 2 angiver i overensstemmelse hermed, at § 34 om
rådets nedsættelse træder i kraft før de øvrige bestemmelsers ikrafttræden og
med det nævnte sigte, og det forudsættes, at nedsættelsen finder sted snarest
efter lovens kundgørelse.
Bestemmelsen i stk. 3 handler om uddannelser, der er påbegyndt,
men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden.
Efter bestemmelsen i 1. pkt., skal undervisningsministeren, efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, fastsætte regler om, i hvilket
omfang den nye lovgivning finder anvendelse i disse tilfælde. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 71 om den lovgivning, der
forudsættes ophævet ved lovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at
sikre, at uddannelser, der er påbegyndt under den hidtidige lovgivning, kan
afsluttes uden tab af uddannelsestid for de uddannelsessøgende, og uden at
der foretages urimelige indgreb i bestående aftaleforhold, fx med hensyn til
lønspørgsmål. Ved de omhandlede regler kan hidtidige bestemmelser opretholdes
for igangværende uddannelsesforhold, og det kan på den anden side bestemmes,
at den nye lovgivning eller dele heraf skal anvendes ved siden af eller i
stedet for hidtidige regler.
Det forudsættes, at reglerne for så vidt angår en række generelle
spørgsmål bliver fælles for hele uddannelseskategorier; dette gælder fx
spørgsmål om elevernes retsstilling. Omvendt må der påregnes at være behov
for særlige overgangsregler for de enkelte uddannelser med hensyn til især
undervisningens struktur og indhold samt bedømmelser af elevernes udbytte af
undervisningen. De regler, ministeren skal fastsætte efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, må med hensyn til sådanne bestemmelser indeholde
bemyndigelser til de faglige udvalg.
Efter bestemmelsen i 2. pkt., skal ministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet - for så vidt det efter 1. pkt. bestemmes, at
hidtidige regler skal finde anvendelse - tillige fastsætte regler om
overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer m.v.
efter de hidtidige regler, til de organer, der skal nedsættes efter den nye
lov.
Bestemmelsen indebærer således, at de hidtidige organer skal nedlægges,
således at der ikke i overgangsperioden kommer til at bestå flere organer af
til dels samme art inden for de enkelte uddannelsesområder. Der vil i det
omfang, hidtidige regler skal finde anvendelse, især blive tale om at
overføre beføjelser fra Lærlingerådet, erhvervsuddannelsesudvalgene og til
dels Erhvervsuddannelsesrådet til organer nedsat efter den nye lov. De
beføjelser, der nu tilkommer Ankenævnet vedrørende Læresteder og
Praktikvirksomheder, Tvistighedsnævnet og lærlingevoldgiftsretterne,
forudsættes i det hele overført til de nye tilsvarende organer. De forudsatte
kompetenceoverførsler forventes at kunne foretages uden særlige
vanskeligheder, navnlig under hensyn til, at de kun skal have virkning for
uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet (eller afbrudt) inden
lovens ikrafttræden.
Til § 71
Til stk. 1 og 2
Efter bestemmelsen i stk. 1 ophæves lærlingeloven og
efg-loven samt loven om foranstaltninger vedrørende lære- og
praktikpladser m.v. fra tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden (1.
januar 1991). Bestemmelserne i den sidstnævnte lov forudsættes afløst af
bestemmelserne i §§ 44, 46 og 53 og regler fastsat administrativt efter disse
bestemmelser.
Efter lovforslaget om erhvervsskoler forudsættes endvidere følgende love
ophævet fra 1. januar 1991:
Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til
disse skoler (tilskudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987
som ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen
på de godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19.
december 1986, og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske
institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987.
Efter ikrafttrædelsestidspunktet vil der ikke kunne påbegyndes uddannelser
efter den tidligere lovgivning, og de rådgivende organer m.v., der er nedsat
efter denne lovgivning, nedlægges. Med hensyn til konsekvenserne heraf for
igangværende uddannelsesforhold henvises til § 70, stk. 3, og bemærkningerne
hertil.
Efter bestemmelsen i stk. 2 kan regler, der er fastsat med hjemmel
i lærlingeloven, efg-loven og loven om foranstaltninger vedrørende lære- og
praktikpladser m.v., forblive i kraft indtil videre.
I henhold til forslaget til lov om erhvervsskoler gælder dette også
regler, der er fastsat med hjemmel i de 2 uddannelseslove og den gældende
tilskudslov, der alle foreslås ophævet ved ikrafttrædelsen af
erhvervsskoleloven, herunder uddannelsesregler, der er udstedt med
hjemmel i tilskudsloven.
En række hjemler i disse 3 love erstattes af hjemler i den foreslåede
erhvervsuddannelseslov, mens andre hjemler dækkes af en generel bestemmelse i
den foreslåede erhvervsskolelov.
Med hjemmel i § 2 i loven om undervisningen på de godkendte
handelsskoler er der bl.a. fastsat regler om handelsmedhjælpereksamen
(lærlingeundervisning inden for handels- og kontorområdet). Denne
undervisning indgår i lovforslaget om erhvervsuddannelser. Handelsskolelovens
§ 2 har imidlertid endvidere dannet hjemmel for udstedelse af regler om bl.a.
HHX-uddannelsen, der ikke er omfattet af erhvervsuddannelseslovforslaget.
Med hjemmel i § 9 i loven om bl.a. tekniske skoler er der
udstedt regler om eksamenskommissionen for de tekniske skoler.
Med hjemmel i den gældende tilskudslovs § 2 er der bl.a. fastsat
regler om de grundlæggende teknikeruddannelser. Disse uddannelser indgår nu i
forslaget til lov om erhvervsuddannelser. Tilskudslovens § 2 har imidlertid
endvidere dannet hjemmel for udstedelse af regler for bl.a. HTX-uddannelsen,
der ikke er omfattet af erhvervsuddannelseslovforslaget.
Ophævelsen af disse 3 love indebærer således, at de hidtidige lovhjemler
for flere uddannelsesregler falder bort. Der er derfor i § 1, stk. 2,
i lovforslaget om erhvervsskoler opretholdt en generel bestemmelse, der - så
længe der ikke findes særlige uddannelseslove på områderne - sikrer fortsat
hjemmel for regler vedrørende uddannelser, der som fx HTX og HHX som nævnt
ikke er omfattet af lovforslaget om erhvervsuddannelser.
Til stk. 3
I henhold til § 56 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser kan
arbejdsministeren fastsætte regler om økonomisk støtte til specialarbejdere
m.fl. under faglig oplæring. Støttemuligheden omfatter kun støtte under
lærlingeuddannelse. Efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
452 af 4. juli 1986 ydes den økonomiske støtte til lærlinge, der er fyldt 19
år, og som i mindst det sidste år før læreforholdets begyndelse har været
beskæftiget eller arbejdssøgende som specialarbejder eller lignende. Det er
yderligere en betingelse for støtten, at læremesteren ved aftalen om
læreforholdet har forpligtet sig til under hele uddannelsens virksomhedsdel
at betale en løn, der mindst svarer til mindste specialarbejderløn. Støtten
udgør et beløb svarende til satsen for de maksimale dagpenge i den
arbejdsløshedskasse, hvor lærlingen er eller kunne være medlem. Får lærlingen
løn under skoleopholdene, udbetales støtten til virksomheden, som derfor ikke
får AER-refusion; ellers udbetales den direkte til lærlingen.
Det er ministeriets opfattelse, at støttebehovet i det væsentlige angår
spørgsmål om elevernes lønvilkår. Alle elever med uddannelsesaftale har efter
dette lovforslag krav på overenskomstmæssig løn under hele uddannelsen, jf. §
54, modsat de gældende regler, hvor visse voksne lærlinge ikke har krav på
løn under skoleophold, jf. lærlingelovens § 30. Hvorvidt voksne arbejdstagere
under uddannelse har krav på en højere løn end mindstelønnen efter
lovforslagets § 54, afhænger af individuelle aftaler eller kollektive
overenskomster på arbejdsmarkedet.
Med forslaget om ophævelse af § 56 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
overlades det til arbejdsmarkedets overenskomstparter frit at opfylde
eventuelle behov for en særlig økonomisk støtte til visse voksne elever.
Dette kan ske inden for rammerne af den gældende lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion efter bestyrelsens beslutning. Arbejdsgivernes Elevrefusion er
et instrument, som i forvejen findes inden for erhvervsuddannelserne, og som
forbinder overenskomstsystemet med uddannelsesområdet. Udviklingen på
overenskomstområdet og i støtteordningen kan herved ske på en harmonisk og
afbalanceret måde.
Til § 72
Det forudsættes, at der som hidtil kan indgås aftaler mellem
undervisningsministeren og hjemmestyret i Grønland og på Færøerne om
samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.
Efter 2. behandling den 28. marts 1989
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet
system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige
sektors forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i
videst muligt omfang er egnet til at
1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en
erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en
større flerhed af uddannelser,
2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige
arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse
af samfundet og dets udvikling,
3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle
kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og
samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,
arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og
4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender oprettelse af nye
uddannelser og nedlæggelse af uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver
indstilling herom, hvis dette følger af § 35.
§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser,
således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en
eller flere virksomheder.
Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af
skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem
skole og virksomheder.
§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en
virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev
indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.
§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter endvidere regler
for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs
bestemmelse, hvis dette følger af § 38.
Kapitel 2
Adgangen til uddannelserne
§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven.
Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som vil indlede en
erhvervsuddannelse på skole, har krav på at blive optaget til uddannelsens 1.
og 2. skoleperiode efter eget valg, jf. dog § 9.
Stk. 3. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en
uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i
overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.
§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt
til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget,
eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre
skoler med samme uddannelse.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling
af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel
udskydelse af elevoptagelser i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.
§ 7. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk
bestået inden optagelsen.
§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder
om den prøve, der er nævnt i § 7.
§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til
beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 5, stk. 2, til
skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.
Kapitel 3
Uddannelsernes struktur m.v.
§ 10. For elever uden uddannelsesaftale består en uddannelses 1.
skoleperiode af 20 ugers erhvervs- og uddannelsesorienterende undervisning,
hvor der gives en grundlæggende orientering og indføring i et eller flere
uddannelsesområder.
Stk. 2. For elever med uddannelsesaftale træder praktikuddannelse i stedet
for 1. skoleperiode. Øvrige skoleperioder er fælles for eleverne i den
enkelte uddannelse, jf. dog § 11, stk. 1.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet og vedkommende faglige udvalg fastsætte, at alle
elever i en uddannelse er fritaget for 1. skoleperiode, uden at den samlede
uddannelsestid bliver tilsvarende afkortet. Elever, der er fyldt 18 år, er på
tilsvarende vilkår fritaget for 1. skoleperiode.
§ 11. En uddannelses 2. skoleperiode varer 20 uger i tidsmæssig
forlængelse af 1. skoleperiode. Den kan være delt i kortere perioder for
elever med uddannelsesaftale.
Stk. 2. Øvrige skoleperioder med værkstedsundervisning varer normalt 10
uger.
Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. og 2. skoleperiode være
sammenlagt til een periode af 40 ugers varighed. Reglerne i § 10, stk. 3,
finder da ikke anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges for uddannelser med særlig kort
skoleundervisning.
Stk. 5. For elever, der har indgået uddannelsesaftale inden for handels-
og kontoruddannelserne, jf. § 5, stk. 3, kan skoleundervisning finde sted i
kortere perioder end hele uger.
§ 12. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisnings-
og forskningsministeren fastsætter varigheden af den enkelte uddannelses
skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 80 uger.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter de faglige
udvalgs bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres
struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med
særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for
dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1.
§ 14. Uddannelserne kan af Erhvervsuddannelsesrådet grupperes inden for
hovederhvervsområder, jf. § 35, stk. 2, nr. 4. Uddannelser kan være omfattet
af flere hovederhvervsområder.
§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges
tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion,
med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på
arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder
videregående uddannelse.
Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller
flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan
afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.
Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige
forløb.
§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg
tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en
anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på.
§ 17. For elever, der har gennemgået 1. dels skoleundervisning, og som
derefter forgæves søger praktikplads, kan der tilrettelægges
skoleundervisning, som helt eller delvis erstatter praktikuddannelsen.
§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte
erhvervsskoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler,
institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser.
Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.
§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,
fraregnet indtægter, ved uddannelserne og ved de supplerende kurser, jf. §
16. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved
uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige
finanslove for større grupper af uddannelser.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om
opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til
uddannelsernes udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til
ministeren om kriterier for opdelingen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige
tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra
erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig
uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisnings- og
forskningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke
skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.
Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte
erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er
godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.
§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan uanset bestemmelsen i §
19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private
midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.
Kapitel 4
Indholdet af uddannelserne
§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til
de formål, der er nævnt i § l, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og
skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.
Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på
grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
Stk. 3. Hver uddannelse indeholder et speciale.
A. Skoleundervisningen
§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en
helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med
henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer,
herunder at
1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner,
uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og
fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og
videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger
for videregående uddannelser,
3) bidrage til elevernes personlige udvikling og
4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder
navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig
erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og
arbejdspladsforhold.
Stk. 2. 1. skoleperiode skal lægge vægt på en grundlæggende orientering og
indføring i et eller flere uddannelsesområder, herunder på, at eleven ved
afprøvning af evner og interesser får et godt grundlag for at vælge 2.
skoleperiode i uddannelsen.
§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den
eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere
uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig
specialisering.
§ 24. Undervisningen i 1. skoleperiode omfatter praktisk og teoretisk
undervisning i emner fra et eller flere uddannelsesområder samt valgfag af
betydning for elevens fortsatte uddannelse.
Stk. 2. Den øvrige skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag,
specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og
områdefag 1/3 hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i
stedet for områdefag.
Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. skoleperiode
tilrettelægges sammen med den øvrige skoleundervisning efter bestemmelserne i
stk. 2, jf. § 11, stk. 3.
§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i 1. skoleperiode inden for
regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. dog § 24, stk. 3.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling
fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål,
indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene
opføres på en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte
uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.
Stk. 3. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og
specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren efter § 4, stk. 1.
Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af
undervisnings- og forskningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.
§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager
til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til
formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at
fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give
en forståelse af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er
særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en
generel og specifik erhvervskompetence.
Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste
faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del
af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik
erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er
godkendt for den pågældende uddannelse.
§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der
skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for
adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag
svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på
kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.
§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til
elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en
hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.
§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
herom.
§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og
erhverv samt om personlige forhold.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.
B. Praktikuddannelsen
§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er
godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
eleven og virksomheden.
§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der
fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter de faglige udvalgs
bestemmelse.
Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf
beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte.
Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og
praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal
indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.
C. Bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver
§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder
bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført
praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få
udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i
almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4,
stk. 1.
Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen
tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan,
der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren, for områdefags og
specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Det faglige
udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i
bedømmelsesplanen.
Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes
med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget.
Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at
praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.
Kapitel 5
Rådgivende organer m.v.
§ 34. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et
erhvervsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af
følgende organisationer således:
Dansk Arbejdsgiverforening 8
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger 1
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune i forening 1
Landsorganisationen i Danmark 8
Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd 1
Teknisk Landsforbund 1
Stk. 2. Rådet tiltrædes af 4 medlemmer, der udpeges af følgende
organisationer:
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening 1
Sammenslutningen af Ledere af Tekniske Skoler 1
Handelsskolernes Lærerforening 1
Dansk Teknisk Lærerforening 1
De medlemmer, der udpeges af lærerforeningerne, skal repræsentere samtlige
lærerorganisationer inden for lovens område.
Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal
repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og
Fællesrepræsentationen - Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske
Funktionærforeninger i Danmark. Et af de medlemmer, der udpeges af
Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.
Stk. 4. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 5. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisnings- og
forskningsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings-
og forskningsministeren udpeger efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som
tilforordnede at deltage i rådets arbejde.
Stk. 6. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets
møder uden stemmeret.
Stk. 7. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de
tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år.
De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.
Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 9. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand
til rådighed for Erhvervsuddannelsesrådet.
§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og
forskningsministeren om:
1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:
a) Uddannelsernes struktur.
b)Uddannelsernes mål.
c)Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.
d)Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 2.
e)Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, for så
vidt der herved sker fravigelser af regler om uddannelserne i almindelighed,
der er fastsat efter indstilling af rådet, herunder udtalelse om
indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2.
3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med
forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.
4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisnings- og
Forskningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse
med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt
forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
7) Fritagelse for 1. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3.
8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til
uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 8 og 9.
9) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og
virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2.
10) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under
hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke
uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med
lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.
11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i 1. skoleperiode, jf. §
25, stk. 1.
12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2.
13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.
14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 4.
15) Regler om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, jf. §
46.
16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder,
jf. § 47, stk. 4.
17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2,
og § 52, stk. 1.
18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.
19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om
erhvervsskoler.
21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på
erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.
22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om
erhvervsskoler.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at
1) rådgive undervisnings- og forskningsministeren i spørgsmålet om,
hvordan uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt
omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § l, stk. 2,
2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på
grundlag heraf afgive indstilling til undervisnings- og forskningsministeren
om behovet for oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlæggelse
af bestående uddannelser,
3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling
til undervisnings- og forskningsministeren om behovet for bedre koordination
af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser,
4) foretage den eventuelle gruppering i hovederhvervsområder, jf. § 14, og
5) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn,
jf. § 55, stk. 3.
Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af
unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 4. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4
og 5, stk. 3 og § 36 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer
stemmeberettigede.
Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og
kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter
rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om
uddannelsernes udgiftsbehov.
§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og
koordinationsudvalg for uddannelser inden for et eller flere
hovederhvervsområder.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade en eller flere af de
opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til
et initiativ- og koordinationsudvalg.
Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til
Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35,
stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af
grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.
Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg
tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.
§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal
faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og
arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg skal tilsammen dække alle
uddannelser etableret i henhold til denne lov.
Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan
undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte midlertidige udvalg. Undervisnings- og
forskningsministeren kan endvidere nedsætte ad hoc-udvalg.
Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de
organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan stille
sekretariatsbistand til rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.
§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser
indholdet i regler om:
1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på
skoleundervisning og praktikuddannelse.
2) Uddannelsens mål.
3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.
4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.
5) Praktikuddannelsen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter reglerne i
overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan
fastsættes.
Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder
eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.
Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og
udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og
efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af
uddannelser.
Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2.
2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31 og § 46.
3) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge
under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 11,
stk. 4 og 5.
4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
5) Afkortning eller forlængelse af uddannelsestid, jf. §§ 57-59.
De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 4 og 5 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. De faglige udvalg
1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i
praktikvirksomhederne, jf. § 42,
2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og
3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.
Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om fritagelse for 1.
skoleperiode, jf. § 10, stk. 3, om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud
mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til
Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.
§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40
og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i
henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge
behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.
§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der
tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.
Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med
sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i
uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling
fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen.
Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne
skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende
uddannelser dækker.
Stk. 3. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens
lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant
for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes
udvalget.
Stk. 4. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Stk. 5. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører
de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for
samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes
efter indstilling fra uddannelsesudvalget.
Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov
påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale
uddannelsesudvalg, til disse udvalg.
Kapitel 6
Praktikvirksomhederne
§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige
forhold i praktikvirksomhederne.
Stk. 2. De faglige udvalg eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har
til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af
oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.
§ 43. Praktikpladser formidles af arbejdsformidlingskontorerne, der i
videst muligt omfang skal samarbejde med skolerne herom. Det påhviler
skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af
praktikpladser.
Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt
med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at
der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en
vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige
beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbudet af praktikpladser bliver
alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.
Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som
har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
Stk. 3. Initiativ- og koordinationsudvalg kan i samarbejde med de faglige
udvalg koordinere disses virksomhed efter stk. 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller
informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladser.
§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladser kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling
fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra
Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder
ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale
efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis
virksomheden er godkendt som praktiksted eller under hensyn til virksomhedens
arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i
øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for
3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder.
Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er
ugyldige.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver,
der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der
sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er
ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der
indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end
i henhold til denne lov.
Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte
virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden
eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ.
Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende
betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den
pågældende virksomhed.
Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af
virksomheder gøre undtagelse fra forbudet.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der
nedsættes i henhold til § 47.
Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.
§ 45. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten give
økonomisk støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til ikkeforsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.
4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra undervisnings- og
forskningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.
§ 46. Det faglige udvalgs afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som
praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil
kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler,
der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give eleven
tilfredsstillende oplæringsforhold.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs
behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende
sagsbehandlingen.
§ 47. Et fagligt udvalgs afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed
ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for
Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisnings- og forskningsministeren.
Formanden skal være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen
i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne
beskikkes stedfortrædere.
Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede udpeget af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune i forening og 2 tilforordnede udpeget af henholdsvis
arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om
Ankenævnets virksomhed.
Kapitel 7
Elevernes retlige forhold
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at
der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en
uddannelsesaftale. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og
skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve.
Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i
regler om de pågældende kurser.
Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen
fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.
Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af
elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.
Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen
angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog
§§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige
tilfælde.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige
spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler
efter stk. 3 og 4 giver anledning til.
§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i
skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i
overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om
elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.
§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller
som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående
foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat
undervisning.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter
stk. 1 og om behandlingen af sager herom.
§ 51. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger
af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse
taler for det.
Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren, jf. § 13, stk. 2, træffe afgørelse om fritagelse for
dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse
eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.
§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved
aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er
godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser
til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.
§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra
forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå
aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en
indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.
§ 54. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsesaftalers registrering.
§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal
betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet
af aftalen.
Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv
overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets
organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2
arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af
Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af
Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de
organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan
formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget
standpunkt.
§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive
overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-
og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter
denne lov.
Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som
ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at
uddannelsens mål kan nås.
§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse
har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører,
kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe
afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.
§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af
uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev
1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10
procent af den fastsatte uddannelsestid,
2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende
skoleundervisning efter § 51, stk. 1,
3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter
lovgivningen herom eller
4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med
mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg
godkender den.
Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i
anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter
anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget
fastsat tidsrum.
§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige
udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om
afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.
§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.
Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid,
hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden
varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.
Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er
fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden,
forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.
§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine
forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.
Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at
være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.
Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned
efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af
almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som
begrunder ophævelsen.
Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51,
stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.
§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder
uddannelsesaftalen.
§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene
indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden
indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.
Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for
andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.
§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisnings- og
forskningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4
faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For
medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de
forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende
uddannelsesområde.
Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den
enkelte sag beslutter det modsatte.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler
om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der
er forbundet med nævnets virksomhed.
§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en
uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.
Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en
kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.
Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan
fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og
indenretlige forlig.
Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af
hver af parterne indbringes for domstolene.
§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en
uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring,
som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.
Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der
er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende
anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under
arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler
staten.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:
1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.
2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og
udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.
Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes
anvendelse. § 68. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme
uddannelsesforsøg. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.
§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven
finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden
lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,
fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der
påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de
organer, der skal nedsættes efter denne lov.
§ 71. Følgende love ophæves:
1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts
1987.
2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150
af 18. marts 1987.
3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om
ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23.
marts 1987.
Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1,
forbliver i kraft indtil videre.
Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser,
som ændret ved lov nr. 176 af 28. marts 1988, ophæves.
§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Særlige noter:
(* 1) Betænkningen er indeholdt i en samlebetænkning for
lovforslagene L 37 og L 38. Betænkningen er registreret som
DOKNAVN BT L 37 19890316
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2296 af 21. november 2022 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker EU-lovgivning · 21. november 2022
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/3134 af 2. december 2024 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker EU-lovgivning · 2. december 2024
- RÅDETS BESLUTNING af 12. juli 2005 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2005/600/EF) EU-lovgivning · 12. juli 2005
- 2003/578/EF: Rådets afgørelse af 22. juli 2003 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik EU-lovgivning · 22. juli 2003
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/1215 af 16. juli 2018 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker EU-lovgivning · 16. juli 2018
- 1987 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 21. maj 1988