1989 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger merkantile og
tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en
erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse,
og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af
samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om de
erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16-18.
§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisnings- og
forskningsministeren er godkendt hertil.
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og varer 2 år.
§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller
inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning
for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse
af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 2
Adgang til uddannelserne
§ 4. Elever kan begynde en erhvervsgymnasial uddannelse efter
gennemførelse af en 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling
fra de udvalg, der er nævnt i § 17, hvilke 2. skoleperioder der kan danne
grundlag for optagelse efter § 5.
Stk. 3. Hvis erhvervsuddannelsernes 1. og 2. skoleperiode inden for det
merkantile område er sammenlagt til een periode efter bestemmelserne i lov om
erhvervsuddannelser, kan ministeren efter indstilling fra udvalget godkende,
Læs alt
at denne periode træder i stedet for 2. skoleperiode efter stk. 1 og 2.
§ 5. Elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, optages efter
ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse og i den ønskede 2. skoleperiode,
jf. § 4, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge
undervisningen i den erhvervsgymnasiale uddannelse på tilfredsstillende måde
og fuldføre uddannelsen på normal tid.
Stk. 2. Optagelsen i den erhvervsgymnasiale uddannelse er betinget af, at
skolen på grundlag af gennemførelsen af erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode
fortsat forventer, at eleven kan følge undervisningen på tilfredsstillende
måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og at skolen har plads, jf. § 7.
Stk. 3. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode efter stk. 1, kan vælge
at fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse.
§ 6. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse,
eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i
en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis de efter erhvervsskolens vurdering
forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre
uddannelsen på normal tid, og hvis skolen har plads, jf. § 7.
Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven
følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, hvor mange
elever hver skole kan optage efter § 5, stk. 1, og fastsætte antallet af
pladser i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ved afgørelsen efter § 5, stk.
2, og § 6 af, om skolen har plads til de kvalificerede elever, er eleverne
ligestillede. Ministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver
uddannelse nærmere regler om adgangskrav og om optagelse i de
erhvervsgymnasiale uddannelser og i den ønskede 2. skoleperiode.
§ 8. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
samarbejde mellem skolerne om fordeling af eleverne.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde
pålægge en skole at etablere erhvervsgymnasial uddannelse eller at optage et
bestemt antal elever.
Kapitel 3
Indholdet af uddannelserne
§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en
erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisnings- og
forskningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de
erhvervsgymnasiale uddannelser, og eventuelt fag fra andre
ungdomsuddannelser.
Stk. 2. Uddannelserne sammensættes efter indstilling fra udvalget for
uddannelsen således, at omkring to tredjedele af undervisningen er
obligatoriske fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og resten af
undervisningen er valgfag.
Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække
udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.
§ 10. De obligatoriske fag er fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække.
Stk. 2. Valgfagene er
1) fag, der er overbygningsfag på obligatoriske fag,
2) andre fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og
3) fag, der kan tilgodese elevernes særlige interesseområder og behov.
Stk. 3. Eleven kan inden for de efter § 11, stk. l, fastsatte regler vælge
valgfag blandt fag, der tilbydes af en anden gymnasial
uddannelsesinstitution.
§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling
fra udvalget for uddannelsen regler om sammensætningen af valgfag, herunder
om, at elever, der er optaget efter § 5, stk. l, skal vælge bestemte valgfag
i 2. skoleperiode, og at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige
betegnelser på eksamensbeviset.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om, at de enkelte skoler skal
tilbyde bestemte valgfag til elever, der er optaget i en erhvervsgymnasial
uddannelse.
§ 12. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
regler herom.
Stk. 2. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og
erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.
Kapitel 4
Eksamen
§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile
område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har
gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen
med højere teknisk eksamen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere
handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver,
eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v, jf. § 18.
Kapitel 5
Tilskud
§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,
fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter
bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige
tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i
enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra
regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.
§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal
af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i
begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier
til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens
elever eller for grupper af elever på skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine
beføjelser efter stk. 3 til skolerne.
Kapitel 6
Rådgivning m.v.
§ 16. Erhvervsuddannelsesrådet, der er nedsat efter lov om
erhvervsuddannelser, er rådgivende for undervisnings- og forskningsministeren
i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder om
uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de
erhvervsgymnasiale uddannelser.
§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til
højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for
de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører
uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de
erhvervsgymnasiale områder, og for undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer
og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede.
Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisnings- og
Forskningsministeriet.
§ 18. Udvalget for hver uddannelse afgiver indstilling til undervisnings-
og forskningsministeren om uddannelsens formål, struktur, adgangskrav,
optagelsesforhold, sammensætning, fagmål og eksamensforhold.
Stk. 2. Udvalgene bistår Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål, der
vedrører uddannelserne.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om lærernes
undervisningskompetence.
Stk. 2. En betingelse for at opnå godkendelse af undervisningskompetence
er, at læreren har en relevant uddannelsesbaggrund på niveau med et hovedfag.
Stk. 3. Lærere skal senest 2 år efter ansættelsen bestå en af
undervisnings- og forskningsministeren godkendt pædagogisk prøve.
Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra dette krav.
§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar
for og fører tilsyn med skolernes undervisning og eksamen i henhold til denne
lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give skolerne pålæg i
pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af
trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbagekalde
godkendelsen af, at skolen kan udbyde erhvervsgymnasial uddannelse.
§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.
§ 22. Loven om arbejdsskadeforsikring finder tilsvarende anvendelse for så
vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes
undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til
disse skader påhviler staten.
§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.
§ 24. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet
m.v.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991.
Stk. 2. §§ 16-18 og § 20 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 3. Når udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser er nedsat,
overgår kompetencen til under de hidtil gældende regler at rådgive vedrørende
uddannelserne til Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene for de
erhvervsgymnasiale uddannelser efter denne lovs bestemmelser.
Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole
gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere
teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2.
Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen gennemføres efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter, i hvilket
omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens
ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig
basisuddannelse før lovens ikrafttræden.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger merkantile og
tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en
erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse,
og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af
samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om de
erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet
eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16 - 18.
§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisnings- og
forskningsministeren er godkendt hertil.
Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og varer 2 år.
§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller
inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning
for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse
af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 2
Adgang til uddannelserne
§ 4. Elever kan begynde en erhvervsgymnasial uddannelse efter
gennemførelse af en 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling
fra de udvalg, der er nævnt i § 17, hvilke 2. skoleperioder der kan danne
grundlag for optagelse efter § 5.
Stk. 3. Hvis erhvervsuddannelsernes 1. og 2. skoleperiode inden for det
merkantile område er sammenlagt til een periode efter bestemmelserne i lov om
erhvervsuddannelser, kan ministeren efter indstilling fra udvalget godkende,
at denne periode træder i stedet for 2. skoleperiode efter stk. 1 og 2.
§ 5. Elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, optages efter
ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse og i den ønskede 2. skoleperiode,
jf. § 4, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge
undervisningen i den erhvervsgymnasiale uddannelse på tilfredsstillende måde
og fuldføre uddannelsen på normal tid.
Stk. 2. Optagelsen i den erhvervsgymnasiale uddannelse er betinget af, at
skolen på grundlag af gennemførelsen af erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode
fortsat forventer, at eleven kan følge undervisningen på tilfredsstillende
måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og at skolen har plads, jf. § 7.
Stk. 3. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode efter stk. 1, kan vælge
at fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse.
§ 6. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse,
eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i
en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis de efter erhvervsskolens vurdering
forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre
uddannelsen på normal tid, og hvis skolen har plads, jf. § 7.
Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven
følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning.
§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, hvor mange
elever hver skole kan optage efter § 5, stk. 1, og fastsætte antallet af
pladser i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ved afgørelsen efter § 5, stk.
2, og § 6 af, om skolen har plads til de kvalificerede elever, er eleverne
ligestillede. Ministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver
uddannelse nærmere regler om adgangskrav og om optagelse i de
erhvervsgymnasiale uddannelser og i den ønskede 2. skoleperiode.
§ 8. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
samarbejde mellem skolerne om fordeling af eleverne.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde
pålægge en skole at etablere erhvervsgymnasial uddannelse eller at optage et
bestemt antal elever.
Kapitel 3
Indholdet af uddannelserne
§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en
erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisnings- og
forskningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de
erhvervsgymnasiale uddannelser, og eventuelt fag fra andre
ungdomsuddannelser.
Stk. 2. Uddannelserne sammensættes efter indstilling fra udvalget for
uddannelsen således, at omkring to trediedele af undervisningen er
obligatoriske fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække, og resten af
undervisningen er valgfag.
Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække
udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.
§ 10. De obligatoriske fag er fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække.
Stk. 2. Valgfagene er
1) fag, der er overbygningsfag på obligatoriske fag,
2) andre fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og
3) fag, der kan tilgodese elevernes særlige interesseområder og behov.
Stk. 3. Eleven kan inden for de efter § 11, stk. l, fastsatte regler vælge
valgfag blandt fag, der tilbydes af en anden gymnasial
uddannelsesinstitution.
§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling
fra udvalget for uddannelsen regler om sammensætningen af valgfag herunder
om, at elever, der er optaget efter § 5, stk. l, skal vælge bestemte valgfag
i 2. skoleperiode, og at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige
betegnelser på eksamensbeviset.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om, at de enkelte skoler skal
tilbyde bestemte valgfag til elever, der er optaget i en erhvervsgymnasial
uddannelse.
§ 12. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
regler herom.
Stk. 2. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og
erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.
Kapitel 4
Eksamen
§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile
område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har
gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen
med højere teknisk eksamen.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere
handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver,
eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v, jf. § 18.
Kapitel 5
Tilskud
§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,
fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter
bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt
tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige
tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i
enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra
regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.
§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal
af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i
begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier
til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens
elever eller for grupper af elever på skolen.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine
beføjelser efter stk. 3 til skolerne.
Kapitel 6
Rådgivning m.v.
§ 16. Erhvervsuddannelsesrådet, der er nedsat efter lov om
erhvervsuddannelser, er rådgivende for undervisnings- og forskningsministeren
i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder om
uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de
erhvervsgymnasiale uddannelser.
§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til
højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for
de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører
uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de
erhvervsgymnasiale områder, og for undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer
og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede.
Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisnings- og
forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.
Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisnings- og
Forskningsministeriet.
§ 18. Udvalget for hver uddannelse afgiver indstilling til undervisnings-
og forskningsministeren om uddannelsens formål, struktur, adgangskrav,
optagelsesforhold, sammensætning, fagmål og eksamensforhold.
Stk. 2. Udvalgene bistår Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål, der
vedrører uddannelserne.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om lærernes
undervisningskompetence.
Stk. 2. En betingelse for at opnå godkendelse af undervisningskompetence
er, at læreren har en relevant uddannelsesbaggrund på niveau med et hovedfag.
Stk. 3. Lærere skal senest 2 år efter ansættelsen bestå en af
undervisnings- og forskningsministeren godkendt pædagogisk prøve.
Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra dette krav.
§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar
for og fører tilsyn med skolernes undervisning og eksamen i henhold til denne
lov.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give skolerne pålæg i
pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af
trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbagekalde
godkendelsen af, at skolen kan udbyde erhvervsgymnasial uddannelse.
§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.
§ 22. Loven om arbejdsskadeforsikring finder tilsvarende anvendelse for så
vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes
undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til
disse skader påhviler staten.
§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og
forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for
ministeren.
§ 24. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet
m.v.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991.
Stk. 2. §§ 16 - 18 og § 20 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 3. Når udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser er nedsat,
overgår kompetencen til under de hidtil gældende regler at rådgive vedrørende
uddannelserne til Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene for de
erhvervsgymnasiale uddannelser efter denne lovs bestemmelser.
Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole
gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere
teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2.
Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen gennemføres indtil
videre efter de hidtil gældende regler og ophører efter undervisnings- og
forskningsministerens bestemmelse tidligst i 1994.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter, i hvilket
omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens
ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig
basisuddannelse før lovens ikrafttræden.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for forslaget
Undervisnings- og forskningsministeren har i bemærkningerne til forslag
til lov om erhvervsuddannelser tilkendegivet, at der vil blive fremsat et
særskilt lovforslag om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx), der dels tager udgangspunkt i, at uddannelserne til hhx og htx er rene
skoleuddannelser, der i væsentlig grad danner grundlag for elevernes
videregående uddannelse, og dels tager udgangspunkt i, at uddannelserne
fortsat skal være en del af det samlede system af erhvervsmæssige
grunduddannelser, som meddeles af erhvervsskolerne.
Baggrunden for disse bemærkninger var, at lov om erhvervsuddannelser og
lov om erhvervsskoler betyder ændrede forudsætninger for uddannelserne hhx og
htx med hensyn til de institutionelle rammer (større selvbestemmelse for
skolerne), med hensyn til rekrutteringsgrundlaget (efg-basisuddannelserne
falder væk) og med hensyn til styringsforhold (Erhvervsuddannelsesudvalget
for Handels- og Kontorområdet ophører).
Stort set alle kender det almene gymnasium og højere forberedelseseksamen.
Langt færre kender kursus til højere handelseksamen, og kun få kender
uddannelsen til højere teknisk eksamen.
Denne forskel i synlighed og vel også i status er et problem, især i en
periode, hvor der er et stort behov for at styrke den erhvervsrettede del af
uddannelsessystemet.
Uddannelserne til hhx og htx skal fortsat være erhvervsrettede
uddannelser, der bl.a. i videreuddannelsessammenhæng giver baggrund for et
forløb, der især retter sig mod beskæftigelse i det private erhvervsliv, men
naturligvis også sigter mod at kunne være værdifulde for den offentlige
sektor.
Lovforslaget skal ses i lyset af behovet for at styrke og synliggøre
uddannelserne til hhx og htx, der med deres erhvervsmæssige sigte er et
bidrag til styrkelse af samfundets private sektor.
Lovforslaget prioriterer samtidig elevernes mulighed for individuelle valg
af fag, således at den enkelte kan planlægge sin egen uddannelse og sin
karriere ved at lægge vægt på fag af særlig betydning for den ønskede
videreuddannelse og ved valg af erhvervs- eller brancheretning. Eleverne får
efter forslaget mulighed for niveauvalg, svarende til det eksisterende kursus
til højere handelseksamen og til gymnasiet. Det forudsættes sikret, at faget
dansk er på et niveau mindst svarende til fagets niveau i højere
forberedelseseksamen.
De erhvervsgymnasiale uddannelser vil ikke være rettet mod specifikke
beskæftigelsesområder, og det er derfor ikke en del af formålet med
uddannelserne, at de skal give umiddelbart grundlag for erhvervsmæssig
beskæftigelse inden for afgrænsede faglige områder. Det er således ikke
tanken, at uddannelserne i sig selv skal give eleverne en fuldstændig
erhvervskompetence i formel forstand, idet de forudsættes suppleret med
yderligere teoretisk eller praktisk uddannelse.
Lovforslaget åbner mulighed for, at elever kan tilrettelægge individuelt
kombineret gymnasial uddannelse af elementer fra forskellige gymnasiale
uddannelser, herunder uddannelser efter anden lovgivning, tilrettelagt som
enkeltfag for unge.
Om lovforslagets indhold skal det særligt bemærkes:
1. Adgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser går gennem den
indledende del af en erhvervsuddannelse.
2. Eleverne har mulighed for - på grundlag af en hhx- henholdsvis
htx-egnethedsvurdering foretaget af erhvervsskolen - at gå direkte i en
godkendt 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse. På det merkantile område
vil adgangsvejen, så længe 1. og 2. skoleperiode er sammenlagt, være denne
sammenlagte periode.
3. Krav om en egnethedsvurdering med samme kriterier af alle elever inden
fortsættelse i den erhvervsgymnasiale uddannelse.
4. Mulighed for, at elever, der vælger om i den godkendte 2. skoleperiode,
kan fortsætte i erhvervsuddannelsen.
5. Et rådgivningssystem, der knytter de erhvervsgymnasiale uddannelser
sammen med erhvervsuddannelserne samtidig med, at sammensætningen af de
direkte rådgivende udvalg omfatter repræsentation for de videregående
uddannelser og for de handelsskoler og tekniske skoler, der gennemfører
uddannelserne. Af hensyn til uddannelsernes orientering mod erhvervslivets
behov vil de rådgivende organer have en overvægt af repræsentation fra
arbejdsmarkedet.
2. De nuværende uddannelser
a. Det nuværende kursus til højere handelseksamen
Kursus til højere handelseksamen er en 2-årig erhvervsfaglig
eksamensuddannelse med et betydeligt alment indhold. Kurset bygger direkte på
den 1-årige efg-basisuddannelse inden for handels- og kontorområdet, og det
samlede forløb efter grundskolen er således i alt 3 år.
Uddannelsen etableredes i 1888 og fandt sin foreløbig endelige form
omkring 1920. Fra omtrent samme tidspunkt (1917) etableredes et 1-årigt
kursus for studenter, som nu også optager hf'ere. Den første bekendtgørelse
om højere handelseksamen blev udstedt af Undervisningsministeriet i 1927. I
perioden frem til 1975 skete der kun få forandringer.
I 1975 blev kursus til højere handelseksamen retningsdelt. I 1981 blev
retningsdelingen forenklet, således at man alene opererede med en økonomisk
og en sproglig retning.
Kurset blev senest revideret i 1986. Man forlod ved den lejlighed
retningsdelingen til fordel for en ret vidtgående tilvalgsordning. Det blev i
den forbindelse stillet som krav til eleverne, at de skulle opnå højt niveau
i 2 fremmedsprog og i en erhvervsøkonomisk disciplin. Herudover blev moderne
teknologi og afsætningsmæssige discipliner opprioriteret relativt kraftigt.
I 1982 blev kursus til højere handelseksamen spredt til alle
handelsskoler. I midten af 1970-erne fandtes kurset på godt halvdelen af
skolerne.
I de seneste 10 år er tilgangen til det 2-årige kursus næsten 3-doblet. I
1979 blev der optaget godt 3.000 elever. I 1989 blev der optaget godt 9.000.
Herved bliver så godt som alle egnede optaget.
I den tilsvarende periode er tilgangen til det 1-årige kursus steget med
omkring 50%. I 1979 blev der optaget ca. 1.500 elever. I 1989 blev der
optaget ca. 2.200. Der afvises et betydeligt antal ansøgere.
På grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om den årgang, som
afsluttede hhx (2-årigt) i 1984, kan oplyses følgende om de pågældendes
uddannelsessituation i 1986:
23% havde påbegyndt en videregående uddannelse (hovedsagelig en mellemlang
videregående uddannelse, f.eks. ha). Knap 35% havde påbegyndt en efg
2.dels-uddannelse eller en lærlingeuddannelse, og ca. 3% fordelte sig på
anden uddannelse.
De resterende knapt 39% havde ikke påbegyndt en ny heltidsuddannelse. Det
er ikke oplyst, hvor stor en del af disse, som har fundet beskæftigelse på
grundlag af hh-uddannelsen, ligesom det er uoplyst, hvor mange der er under
deltidsuddannelse med eller uden et samtidigt ansættelsesforhold. Til
sammenligning kan oplyses, at ca. 29%, henholdsvis ca. 35% af studenter og
hf'ere fra samme årgang ikke havde påbegyndt ny uddannelse.
Følgende antal elever påbegyndte i 1989: hhx (2-årigt): 9.167, htx:
1.239, gymnasiet: 20.127 og hf (2-årigt): 7.378.
b. Den nuværende htx-uddannelse
Htx-uddannelsen er en 2-årig erhvervsgymnasial uddannelse tilrettelagt
direkte i forlængelse af en efg- basisuddannelse inden for det tekniske- og
håndværksmæssige område. Det samlede forløb efter 9. klasse i grundskolen er
altså ligesom kursus til højere handelseksamen 3-årigt. Uddannelsen sigter
mod videreuddannelse især i teknisk retning og er bygget op af teknologiske
fag, herunder værkstedsmæssig undervisning, naturvidenskabelige fag,
sprogfag, herunder dansk, og af samfundsfag. De centrale fag i uddannelsen
har et niveau svarende til gymnasiets mellemniveau. Htx-uddannelsen er i 2.
år opdelt i en byggeteknisk-, en maskinteknisk-, en el-teknisk- og en
procesteknisk linie. Uddannelsesforløbet er lagt til rette med relativt stor
vægt på tekniske emner, der ofte bliver brugt som udgangspunkt for teorien i
f.eks. de naturvidenskabelige fag. Unge med htx-uddannelse opfylder efter en
praktikperiode i en virksomhed direkte såvel de teoretiske og almene som de
faglige krav, der stilles ved adgang til de videregående teknikeruddannelser
og til teknika.
Htx-uddannelsen blev etableret som forsøg i 1982. Baggrunden herfor var et
ønske om at bidrage til en bredere vifte af uddannelsesmuligheder efter
efg-basisuddannelserne og om at skabe en ny og relevant adgangsvej til
videregående uddannelse i teknisk retning. Det havde her betydning, at færre
og færre faglærte fortsatte på teknikum, medens andelen af studenter, der
måtte supplere med et 1/2-årigt værkstedskursus, steg markant.
En anden del af baggrunden for etablering af forsøg med htx-uddannelsen
var behovet for at styrke de tekniske skolers statusmæssige placering. Brede
uddannelsesmuligheder på skolen skulle give en bredere og kvalitativt bedre
rekruttering.
I 1982 omfattede forsøget med htx-uddannelsen de tekniske skoler i
Sønderborg, Aalborg og København. Første optagelse omfattede ca. 100 elever.
Forsøgsperioden strakte sig frem til foråret 1988, hvorefter uddannelsen
efter en evaluering blev permanentgjort med en mindre justering af de enkelte
fag. Ved samme lejlighed fik htx-uddannelsen tillagt almen studiekompetence,
således at dimittenderne nu principielt er ligestillet med studenter, hf'ere
og hhx'ere med hensyn til videreuddannelsesmuligheder.
I løbet af forsøgsperioden blev uddannelsen udbygget, og der blev i 1989
optaget godt 1200 elever fordelt på 19 skoler. I 1990 bliver uddannelsen
udbudt af yderligere 3 skoler, og der bliver yderligere ca. 100 pladser.
I 1987 blev htx-forsøget evalueret, og der blev lavet en undersøgelse af
elevernes valg af uddannelse.
Af 1987-årgangens 226 elever valgte 49% teknika, 21% DTH/DIA/AUC, 21% en
videregående teknikeruddannelse og 9% valgte andet, hvilket dækker over
arkitektuddannelsen og andre videregående uddannelser. Ved undersøgelsen blev
der ikke registreret elever for at anvende htx som grundlag for
beskæftigelse.
3. Adgang
Uddannelserne er som anført nu 2-årige og bygger på de 1-årige
erhvervsfaglige basisuddannelser. Adgangen til uddannelserne er betinget af,
at erhvervsskolen på grundlag af basisuddannelsen finder eleven egnet, og af,
at der er plads.
Da efg-basisuddannelserne forsvinder med den ny lov om
erhvervsuddannelser, bliver det nødvendigt med nye adgangsveje til de
erhvervsgymnasiale uddannelser. Disse skal dels sikre mulighed for, at egnede
elever, der i grundskolen har valgt en erhvervsgymnasial uddannelse, kan
optages direkte, og dels mulighed for, at elever, der på anden måde har
påbegyndt en erhvervsuddannelse, kan fortsætte i en erhvervsgymnasial
uddannelse.
Det vil fortsat være en målsætning at skaffe plads til alle kvalificerede
ansøgere.
4. Sammenhæng med erhvervsuddannelserne
De erhvervsgymnasiale uddannelsers placering på erhvervsskolerne, den
fælles rekruttering og sammenhængen med erhvervsuddannelserne i øvrigt skal
sikre skolerne et bredere elevgrundlag, en mulighed for en ny faglig
inspiration og en mere nuanceret sammensætning af lærerkorpset. Tilsvarende
betyder et gymnasialt islæt på erhvervsskolen en bedre statusmæssig placering
for skolen, hvilket især har betydning ved rekrutteringen af de unge.
De erhvervsgymnasiale uddannelsers sammenhæng med erhvervsuddannelserne
kommer efter forslaget bl.a. til udtryk derved, at en erhvervsgymnasial
uddannelse kan begyndes på to måder, der begge indebærer, at eleven
gennemfører 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse:
1. Elever, der fra begyndelsen vælger en erhvervsgymnasial uddannelse, kan
optages i uddannelsen og i en adgangsgivende 2. skoleperiode i en
erhvervsuddannelse, hvis erhvervsskolen finder eleven egnet til den
erhvervsgymnasiale uddannelse, og hvis skolen har plads. Optagelsen i den
erhvervsgymnasiale uddannelse er dog betinget af, at skolen efter elevens
gennemførelse af 2. skoleperiode fortsat finder eleven egnet til uddannelsen,
og af, at skolen fortsat har plads til eleven.
2. Elever, der efter at have påbegyndt en erhvervsuddannelse ønsker at
skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse, kan optages efter gennemførelse
af 2. skoleperiode, hvis skolen finder eleven egnet til uddannelsen og har
plads til eleven.
De to elevgrupper er ligestillet med hensyn til optagelse, således at
skolen - hvis den ikke har plads til alle kvalificerede ansøgere - altid
optager de bedst kvalificerede.
Elever, der ikke fortsætter i en erhvervsgymnasial uddannelse efter 2.
skoleperiode, kan fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse med
uddannelsesaftale.
Det 1-årige kursus til højere handelseksamen videreføres efter de
nuværende regler i en periode mindst frem til 1994. De, der har valgt
studentereksamen eller hf efter 1991, har valgt med kendskab til, at det
1-årige kursus ophører, og kan søge kurser efter lov om åben uddannelse, hvis
de har behov for supplering i merkantil retning.
5. Høring af lovforslaget
Lovforslaget er fremkommet på grundlag af et udkast, der har været til
udtalelse i Erhvervsuddannelsesrådet, arbejdsmarkedets hovedorganisationer,
organer, der repræsenterer de videregående uddannelser, som de
erhvervsgymnasiale uddannelser sigter imod, skoleleder- og
lærerorganisationer inden for området samt i relevante ministerier.
På grundlag af høringen og efter drøftelser med Landsorganisationen i
Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening er udkastet blevet justeret, især med
henblik på at styrke sammenhængen til erhvervsuddannelserne.
6. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil ikke medføre merudgifter. Eventuelle mindreudgifter som
konsekvens af, at egnede elever kan vælge en godkendt 2. skoleperiode efter §
4, stk. 2, som alternativ til de indledende dele af en erhvervsuddannelse,
f.eks. både en 1. og 2. skoleperiode, vil afhænge af, hvordan eleverne vil
vælge at påbegynde uddannelserne.
7. Administrative konsekvenser
Htx på flere skoler vil stille forøgede krav til Undervisnings- og
Forskningsministeriets tilsyn med uddannelserne og med eksamen. Ressourcerne
hertil må findes via omprioritering inden for Undervisnings- og
Forskningsministeriets rammer.
B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Til § 1
Uddannelsernes formål rummer både uddannelsen til højere handelseksamen og
uddannelsen til højere teknisk eksamen.
De to uddannelser danner sammen et erhvervsgymnasialt uddannelsesområde,
der er tilrettelagt i sammenhæng med erhvervsuddannelserne. Der henvises
herom til de almindelige bemærkninger.
De erhvervsgymnasiale uddannelser er rene skoleuddannelser.
Erhvervsuddannelserne er derimod vekseluddannelser, hvor virksomhedsophold er
en meget væsentlig del af forløbet. De erhvervsgymnasiale uddannelser er
meget brede og sigter på, at eleverne gennem uddannelsen erhverver generelle
og teoretisk funderede kvalifikationer.
Elever fra de erhvervsgymnasiale uddannelser vil derfor ofte kunne
kombinere deres videreuddannelse med beskæftigelse.
Erhvervsuddannelserne tager sigte på, at eleverne opnår umiddelbar
erhvervskompetence på grundlag af specifikke kvalifikationer inden for
bestemte håndværksmæssige, industrielle og merkantile brancheområder.
De erhvervsgymnasiale uddannelser har derimod ikke til formål at give
umiddelbart grundlag for beskæftigelse.
Forskellene i erhvervskompetence er bl.a. udtrykt igennem et
styringsprincip, hvor arbejdsmarkedet efter forslaget har en rådgivende
rolle, idet uddannelserne ikke på forhånd er rettet mod en bestemt
organisatorisk eller funktionel indplacering på arbejdsmarkedet.
Uddannelserne til højere handelseksamen og til højere teknisk eksamen
retter sig mod forskellige områder. Formuleringen af det fælles formål, som
er indeholdt i forslaget, er derfor meget overordnet. Det er hensigten at
udstede en specifik uddannelsesbekendtgørelse for hver af de to uddannelser
indeholdende et mere præcist formål, konkrete adgangsforhold,
uddannelsesopbygning, fagrækker, eksamensbestemmelser m.v.
I denne sammenhæng vil der, ud over de faglige forskelle, være behov for
bestemmelser, herunder formålsformuleringer, der mere specifikt afstemmer og
sammenkæder de uddannelsesmæssige forhold inden for henholdsvis det
merkantile og det teknisk/håndværksmæssige område. Det forudsættes, at
Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling i denne sammenhæng.
Ordene »efter indstilling« betyder i lovforslaget en udtalelse,
som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til udtalelsen kan i alle
tilfælde tages såvel af ministeren som af det pågældende rådgivningsorgan.
Formålet indeholder en forudsætning om, at eleverne er egnede til at
gennemføre uddannelsen. Egnethedsvurderingen foretages af erhvervsskolen og
gentages ved påbegyndelsen af den egentlige uddannelse. Den gentagne
egnethedsvurdering er ønskelig både af hensyn til vejledningseffekten for de
unge og af hensyn til effektiviteten og kvaliteten i uddannelsessystemet.
Elever kan vælge at fortsætte i en erhvervsuddannelse.
Ved optagelse på højere uddannelsesinstitutioner på grundlag af hhx og htx
forudsættes en fortsat ligestilling med gymnasiet og højere
forberedelseseksamen. Det vil sige, at hhx og htx giver almen
studiekompetence. Optagelse i en specifik videregående uddannelse vil - alt
efter valget af højniveaufag i den erhvervsgymnasiale uddannelse - kunne
forudsætte, at der suppleres med enkeltfagskurser eller lignende.
Formålet forudsætter endelig, at uddannelserne tilrettelægges som
ungdomsuddannelser, således at eleverne får indsigt i en række almene fag og
emner som for eksempel dansk, historie, kulturelle forhold, samfundsmæssige
forhold og fremmedsprog. De almene fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser
vil ofte være præget af uddannelsernes sigte og vil således på en lang række
områder være forskellige fra gymnasiets og hf's i indhold og metode, men ikke
i niveau, idet der i sammenlignelige fag etableres sammenlignelige niveauer i
alle de gymnasiale uddannelser.
Til § 2
Uddannelserne er tilrettelagt i sammenhæng med erhvervsuddannelserne både
med hensyn til adgangsvejene og dele af indholdet. Det er derfor en stor
fordel, at uddannelserne gennemføres på erhvervsskolerne, idet de fælles
adgangsveje med mulighed for at vælge om er en styrke for begge
uddannelsesområder.
Hvor indholdet er fælles, kan skolen trække på fælles lærere og andre
fælles ressourcer i form af laboratorier, edb-faciliteter, værksteder m.v.
Uddannelserne gennemføres som normal dagundervisning. Varigheden af de
egentlige erhvervsgymnasiale uddannelser er 2 år. Det samlede forløb efter
grundskolen af både hhx- og htx-uddannelserne er 21/2 eller 3 år alt efter
den indledende vej gennem erhvervsuddannelsessystemet. Når de faglige udvalg
på det merkantile område har valgt at sammenlægge 1. og 2. skoleperiode, vil
hhx-forløbet for alle elever være 3-årigt. Htx-forløbet vil være 3-årigt, når
eleverne vælger at gennemføre både 1. og 2. skoleperiode.
Til § 3
Uddannelserne opdeles i merkantil retning til højere handelseksamen, der
gennemføres på handelsskoler, og teknisk retning til højere teknisk eksamen,
som gennemføres på tekniske skoler.
Uddannelserne har normalt karakter af sammenhængende ungdomsuddannelser,
men der gives hjemmel til, at undervisningen kan udbydes som enkeltfag for
unge. Herved åbnes der mulighed for at bruge de gymnasiale
enkeltfagsordninger til at erhverve en kombineret gymnasial uddannelse. Denne
tilrettelægges som ungdomsuddannelse uden deltagerbetaling for
undervisningen. En kombineret eksamen skal sammensættes inden for på forhånd
fastsatte rammer, og eksamen vil ikke umiddelbart få betegnelsen højere
handelseksamen eller højere teknisk eksamen. Betingelserne for at sammensætte
en fuld eksamen og betegnelsen for en kombineret eksamen fastsættes af
ministeren i forbindelse med etablering af en sådan ordning. Der vil herved
blive lagt vægt på, at en kombineret eksamen skal leve op til uddannelsernes
generelle formål, jf. § 1, stk. 2. De almindelige høringsregler finder
anvendelse. Der forudsættes en afgrænsning i forhold til lov om åben
uddannelse, hvorefter der udbydes enkeltfagsundervisning som erhvervsrettet
voksenuddannelse med deltagerbetaling.
Til kapitel 2
Adgang til uddannelserne
Til § 4
Uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne fremgår bl.a. af, at
adgangen går gennem de indledende dele af en erhvervsuddannelse. Som
supplement til de adgangsveje, der er efter erhvervsuddannelsesloven,
fastsættes der efter forslaget en ny vej gennem en dertil godkendt 2.
skoleperiode, der er karakteriseret ved en fagsammensætning, der på mange
områder er velegnet som startgrundlag i en erhvervsgymnasial uddannelse.
Elever, der følger den godkendte 2. skoleperiode, vil skulle vælge bestemte
valgfag, jf. bemærkningerne til § 11.
Inden for det merkantile område vil 1. og 2. skoleperiode i en
erhvervsuddannelse kunne sammenlægges efter bestemmelserne i
erhvervsuddannelsesloven. I så fald vil den elev, der er fundet egnet, skulle
følge en godkendt sammenlagt periode med bestemte valgfag.
Til § 5
Som anført i bemærkningerne til § 4 er der en adgangsvej til de
erhvervsgymnasiale uddannelser gennem en godkendt 2. skoleperiode eller
eventuelt en godkendt sammenlagt periode inden for det merkantile område.
Betingelsen for at kunne benytte denne adgangsvej er, at erhvervsskolen
finder eleven egnet til erhvervsgymnasial uddannelse. Egnethedskriteriet vil
omfatte modenhed og almen baggrund. I erhvervsskolens vurdering vil indgå
karakteroplysninger fra elevens grundskole samt eventuelt en personlig
samtale. Af kapacitetsgrunde kan der ske begrænsninger i, hvor mange elever
der kan optages i den godkendte adgangsvej.
Optagelsen i den egentlige erhvervsgymnasiale uddannelse forudsætter
fortsat egnethed. Af kapacitetsgrunde kan det være nødvendigt at begrænse
optagelsen. Elever, der ikke fortsætter i den erhvervsgymnasiale uddannelse,
kan vælge at fortsætte i erhvervsuddannelsen.
Til § 6
Elever, der ønsker optagelse i den egentlige erhvervsgymnasiale uddannelse
på grundlag af den indledende del af en erhvervsuddannelse til og med 2.
skoleperiode, og eventuelle andre med tilsvarende kvalifikationer, gennemgår
den samme egnethedsvurdering som eleverne efter § 5, også med forbehold om,
at der er plads. Eleverne fra en erhvervsuddannelse kan komme med forskellige
forudsætninger, f.eks. fra en 2. skoleperiode, der ikke er godkendt efter §
4.
Der er derfor åbnet mulighed for at bestemme, at disse elever skal vælge
bestemte valgfag under den erhvervsgymnasiale uddannelse eller gennemføre
supplerende undervisning med henblik på at komplementere de specifikke
forudsætninger for at kunne nå de samlede uddannelsesmål.
Til § 7
Selv om det er målet at skabe fri adgang til de erhvervsgymnasiale
uddannelser, er der, indtil dette nås, behov for at kunne fastsætte regler om
kapacitetsbegrænsning. Dette gælder både optagelsen på grundlag af en
egnethedsvurdering i godkendte 2. skoleperioder i erhvervsuddannelserne, og
for påbegyndelsen af den erhvervsgymnasiale uddannelse. Elever, der optages
på grundlag af den indledende del af en erhvervsuddannelse, er ligestillet
med elever, der er optaget efter § 5. Der lægges vægt på elevens generelle
niveau.
Til § 8
Bestemmelsen fastsætter frit skolevalg og en decentral
optagelsesprocedure. Der åbnes mulighed for, at undervisnings- og
forskningsministeren kan pålægge bestemte skoler at gennemføre uddannelsen.
Til kapitel 3
Indholdet af uddannelserne
Til § 9
Uddannelserne er bygget op af fag, der indgår i en godkendt
erhvervsgymnasial fagrække. Desuden kan indgå fag, der er fælles med
gymnasiet og hf.
Fagene i den erhvervsgymnasiale fagrække vil have et mål og et indhold,
der er direkte afstemt efter uddannelsens formål, og derfor vil dansk,
matematik, fremmedsprog m.v. have et andet indhold end de tilsvarende fag i
gymnasiet. Dog vil niveauerne være sammenlignelige.
De udvalg for hver uddannelse, der nedsættes efter § 17, rådgiver
ministeren om den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder om, på hvilket niveau
hvert fag skal kunne indgå. Hvert udvalg rådgiver desuden om sammensætningen
af uddannelsen og om fagenes mål og indhold, jf. § 18. Fagenes niveauer vil
blive indpasset i klart definerede kategorier, der er fælles med gymnasiet og
hf. Kategoriseringen, der for de gymnasiale uddannelser omfatter tre
niveauer, vil give god mulighed for merit ved skift mellem
ungdomsuddannelserne og god mulighed for at fastsætte ensartede krav om
eventuel supplering ved optagelse af elever fra forskellige gymnasiale
uddannelser i videregående uddannelse.
Det skal bemærkes, at alle fag tænkes niveauindplaceret, også fag, der
ikke indgår i andre af de gymnasiale uddannelser, og at der også arbejdes med
generelle niveauindplaceringer i erhvervsuddannelserne.
For at sikre uddannelsernes samlede niveau er det et krav, at mindst 2 fag
skal vælges på højt niveau, hvilket svarer til kravet i det almene gymnasium.
Højniveaufagene behøver derimod ikke at være fag, der svarer til fag i det
almene gymnasium. Eksempler på højniveaufag kan således både være matematik,
økonomi og teknologi.
Omkring en trediedel af undervisningen vil være valgfag. Rækken af valgfag
fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne efter indstilling fra hvert udvalg.
Til § 10
Vedrørende indholdet af den erhvervsgymnasiale fagrække henvises til
bemærkningerne til § 9. De valgfag, der i bestemmelsen betegnes som
overbygningsfag på obligatoriske fag, er en videreførelse af obligatoriske
fag til højt niveau. Eleverne skal efter § 9 vælge to fag på højt niveau. De
forskellige fremmedsprog og teknikområder (liniefag i htx), som eleverne skal
vælge imellem, vil også være valgfag. Inden for det tekniske område vil der
som noget nyt i forhold til den nuværende uddannelse til htx kunne indgå valg
af teknologi på højt niveau inden for det valgte teknikområde. Herved gives
mulighed for særligt at rette uddannelsen mod de videregående
teknikeruddannelser inden for teknikområdet, herunder mod bestemte
teknikeruddannelser.
Valgfagene giver desuden mulighed for et undervisningsforløb tilpasset den
enkelte elevs forudsætninger ved optagelsen. Herved gives bedre mulighed for
optagelse af elever fra den indledende del af forskellige
erhvervsuddannelser. Desuden rummer valgfagene mulighed for tilpasning til
forskellige niveaukombinationer og forskellige erhvervsmæssige retninger ved
afslutningen af uddannelserne. Det er hensigten at fastsætte regler for
sammensætning af valgfag og om skolernes udbud af valgfag med hjemmel i § 11,
se herom i bemærkningerne til § 11.
Til § 11
Bindinger af valgkombinationer, krav om valg mellem teknikområder m.v. og
krav til skolerne om udbud af bestemte valgfag fastsættes i
uddannelsesbekendtgørelserne. Bestemmelsen gælder såvel elever optaget i 2.
skoleperiode efter § 5, stk. 1, som elever i selve uddannelsen. Elever, der
gennemfører en 2. skoleperiode eller eventuelt den sammenlagte 1. og 2.
skoleperiode på grundlag af en egnethedsvurdering og optagelse i en
erhvervsgymnasial uddannelse, kan forpligtes til i 2. skoleperiode at
gennemføre bestemte valgfag, der retter uddannelsen direkte mod den
erhvervsgymnasiale uddannelse. Krav til kombinationer m.v. i selve
uddannelserne skal sikre, at elevernes valg ikke forflygtiger
uddannelsesformålene og uddannelsernes profil. Valgfagene giver desuden
eleverne mulighed for at påbegynde undervisningen med et niveau, der tager
hensyn til allerede erhvervede kvalifikationer. Såvel elevernes valg af
niveau i de enkelte fag som valg af de teknikfag, der tidligere var linjefag
i htx, indgår efter forslaget som valgfag. Kravene til skolernes udbud skal
sikre eleverne mulighed for at vælge bestemte, særligt relevante fag, f.eks.
højniveaufag, der er nødvendige for optagelse i de videregående uddannelser,
den erhvervsgymnasiale uddannelse er særligt rettet imod.
Til § 12
Bestemmelsen giver hjemmel til specialundervisning og til uddannelses- og
erhvervsvejledning.
Til kapitel 4
Eksamen
Til § 13
Eksamen bevarer sin betegnelse for hvert område. Der gives hjemmel til at
udarbejde nærmere eksamensregler. Der forudsættes en parallelitet med
gymnasiet og hf med hensyn til censurregler, karakterskala m.v.
Opgaveudarbejdelsen vil dog normalt foregå særskilt af hensyn til fagenes
erhvervsmæssige toning m.v.
Til kapitel 5
Tilskud
Til § 14
Reglerne på tilskudsområdet er udarbejdet under hensyn til
taxameterbevillingssystemet, som med lov om erhvervsskoler er indført som
tilskudssystem på erhvervsskolerne. Dette bevillingssystem sikrer, at
bevillingerne følger elevstrømmen og giver en hensigtsmæssig fleksibilitet
for skolerne.
Der er hjemmel for særlige tilskudsregler ved forsøg og for uddannelser
sammensat af enkeltfag fra forskellige gymnasiale uddannelser. De særlige
tilskudsregler for enkeltfag forudsættes at sikre, at der for den enkelte
skole bliver foretaget en omregning til årselever, således at der etableres
et forholdsmæssigt beregningsgrundlag, også når elever fordeler uddannelsen
på flere skoler og skoletyper. Der forudsættes endvidere en afgrænsning af
enkeltfagsundervisning efter denne lov for unge uden deltagerbetaling i
forhold til enkeltfag, der udbydes med deltagerbetaling efter lov om åben
uddannelse. Der er også mulighed for særlige tilskud ud fra regionale hensyn
til skoler med lille elevtilgang. Disse særlige tilskud skal ydes efter
principper, der tilrettelægges i samråd med Finansministeriet.
Tilskud efter denne lov og tilskud efter andre uddannelseslove suppleres
med tilskud til de fælles udgifter efter lov om erhvervsskoler. Tilskuddene
anvendes som et samlet hele.
Til § 15
I stk. 1 slås det fast, at undervisningen er vederlagsfri.
Med udgangspunkt i, at undervisningsmidler efter stk. 2 normalt udleveres
gratis til eleverne, kan der efter stk. 3 træffes bestemmelse om, at eleverne
i et begrænset omfang selv skal anskaffe undervisningsmidler. Dette gælder
således ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder
fotokopier. Herudover åbnes der mulighed for, at eleverne i et vist omfang
selv køber og dermed kommer til at eje lærebøger, der kan have varig værdi
for de pågældende elever. Det forudsættes dog, at det offentlige som hidtil
afholder størsteparten af udgifterne til de undervisningsmidler, der er
nødvendige for undervisningen.
Det forhold, at eleverne for fremtiden vil komme til i et vist omfang selv
at anskaffe undervisningsmidler, betyder i realiteten en tilsvarende
forøgelse af midlerne til bogindkøb.
Til kapitel 6
Rådgivning m.v.
Til § 16
For at sikre, at de erhvervsgymnasiale uddannelser fortsat er en del af
det samlede system af de erhvervsmæssige grunduddannelser, har
Erhvervsuddannelsesrådet efter forslaget den overordnede og koordinerende,
rådgivende rolle.
Til § 17
Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter 2 underudvalg med repræsentation for
arbejdsmarkedets parter. Desuden omfatter udvalgene repræsentation for de
videregående uddannelser, herunder en repræsentation, der afspejler
uddannelsernes generelle studiekompetence, og en repræsentation for de
uddannelsesinstitutioner, som hver uddannelse især retter sig mod.
Erhvervsskolerne forudsættes repræsenteret ved skoleledernes organisationer
(Sammenslutningen af ledere af tekniske skoler og Handelsskolernes
forstander- og inspektørforening), lærernes organisationer (Akademikernes
Centralorganisation og Dansk Teknisk Lærerforening henholdsvis
Handelsskolernes Lærerforening) samt elevernes eventuelle organisationer på
området. Undervisnings- og Forskningsministeriet repræsenteres også i
udvalgene.
Udvalgenes forretningsorden fastsætter antallet af repræsentanter, disses
status som medlemmer eller tilforordnede, og hvem udpegningsretten skal
tillægges. Desuden fastsættes regler om valg af formand m.v.,
afstemningsregler og regler om eventuelle mindretalsindstillingers status i
forretningsordenerne. Disse forudsættes derfor godkendt af undervisnings- og
forskningsministeren særligt af hensyn til rådgivning, der vedrører
forudsætningerne for optagelse i videregående uddannelser, koordinering til
andre gymnasiale uddannelser, eksamensforhold m.v. Af hensyn til
sammensætningen af udvalgene og koordineringen indstilles forretningsordenen
af Erhvervsuddannelsesrådet. Undervisnings- og forskningsministeriet
varetager sekretariatsfunktionerne for udvalgene.
Til § 18
Udvalgenes kompetence omfatter forhold af specifik betydning for hver af
de to uddannelser. Det forudsættes, at udvalgene behandler både de spørgsmål,
der har betydning for uddannelsernes studiekompetence, og de spørgsmål, der
har betydning for orienteringen mod erhvervslivet. Udvalgene vil endvidere
kunne bistå Erhvervsuddannelsesrådet ved behandling af generelle og
koordinerende spørgsmål.
Kompetencen mellem Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene er fordelt,
således at dobbeltbehandling i almindelighed ikke kan forekomme.
Tidligere skulle skoler med uddannelse til htx nedsætte lokale
undervisningsudvalg, hvis opgave var at formidle kontakt mellem elever og
erhvervsliv under uddannelsen og ved dens afslutning. Alle skoler kan
fremover selv vælge, om man ønsker at nedsætte sådanne udvalg.
Til kapitel 7
Forskellige bestemmelser
Til § 19
Krav til lærerkvalifikationer svarer niveaumæssigt til gymnasiets og hf's.
Der stilles krav om relevant uddannelse på hovedfagsniveau, herunder
ingeniøruddannelse eller handelshøjskoleuddannelse, hvor hovedfagsniveauet
kan nås ad flere veje, f.eks. gennem en hd-uddannelse i kombination med
specialistviden erhvervet gennem beskæftigelse. Det skal fortsat tillægges
betydelig vægt, at alle lærere normalt har mindst 2 års relevant
erhvervserfaring. Der tilsigtes en fleksibel anvendelse af de lærere, der
opfylder de generelle kvalifikationskrav. Kravet om pædagogisk uddannelse og
prøve svarer til det generelt gældende på erhvervsskolerne og er således ikke
fagspecifikke som i det almene gymnasium.
Der vil i normalt omfang blive forhandlet løn- og ansættelsesforhold for
lærerne med de respektive organisationer.
Til § 20
Undervisnings- og forskningsministeren har tilsyn med skolerne efter lov
om erhvervsskoler. Der er dog behov for en mere direkte ministeriel styring
af og kontrol med skoleuddannelser, der er rettet mod, at eleverne kan
optages i de videregående uddannelser. Ministeriets hovedansvar for sådanne
uddannelser gør derfor en supplerende tilsynsbestemmelse nødvendig.
Bestemmelsen svarer til forslag til lov om gymnasiet m.v.
Til § 21
Bestemmelsen giver hjemmel til dispensation fra loven med henblik på
uddannelsesforsøg.
Til § 22
Eleverne får adgang til erstatning for eventuelle skader, der indtræffer
som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Især i de
tekniske uddannelser er der risikobetonet undervisning med farlige maskiner,
kemikalier og lignende. Den økonomiske risiko påhviler staten. En parallel
til bestemmelsen findes i lov om erhvervsuddannelser. Her bærer staten også
risikoen, når skoleperioden ikke er omfattet af en uddannelsesaftale og
dermed af en arbejdsskadeforsikring. Reglerne om elevers eventuelle skader
bør være ens i erhvervsskolernes ungdomsuddannelser.
Til § 23
Hjemmelen til at fastsætte klageregler er fælles for uddannelseslovene.
Det er hensigten stærkt at begrænse de typer af enkeltafgørelser, der skal
kunne indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Til § 24
Eleverne vil blive berettiget til den for ungdomsuddannelserne generelt
gældende adgang til tilskud til befordring.
Til kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 25
Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft samtidig med lov om
erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler. Elever fra det sidste hold
basisuddannelser i 1990/91 vil dog blive optaget efter de hidtil gældende
regler samtidig med, at der optages elever efter forslagets § 5 første gang i
august 1991.
Lovens bestemmelser om udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser
træder i kraft straks efter lovens bekendtgørelse, således at udvalgene
straks kan nedsættes og sammen med Erhvervsuddannelsesrådet overtage
rådgivningen for de nuværende uddannelser. Herved undgås et dobbelt
rådgivningssystem i perioden indtil 1. januar 1991, hvor lovens øvrige
bestemmelser træder i kraft.
Det 1-årige kursus til hhx for studenter m.v. fortsætter mindst til 1994,
hvor studenter og hf'ere har valgt uddannelse med viden om, at det 1-årige
kursus til hhx ophører.
Bortset fra opretholdelse ved overgangsbestemmelser bortfalder
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 5. november 1986 om
højere handelseksamen og nr. 167 af 8. marts 1989 om uddannelse til højere
teknisk eksamen (htx-uddannelsen) samtidig med lovens ikrafttræden. De er
udstedt med hjemmel i lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler og
lov om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler og tilskud m.v. til
disse skoler. Begge love ophæves ved § 30, stk. 4, i lov om erhvervsskoler
med virkning fra l. januar 1991.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen Retsinformation · 25. marts 1999
- 1997 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER) Retsinformation · 30. december 1997
- 1994 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (ERHVERVSUDDANNELSERNES 1. SKOLEPERIODE OG MERKANTILE UDDANNELSER M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1989 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM TILVEJEBRINGELSE AF LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER Retsinformation · 16. august 1990
- 1987 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER Retsinformation · 21. maj 1988