Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM DE ERHVERVSGYMNASIALE UDDANNELSER TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN OG HØJERE TEKNISK EKSAMEN

1989/1 LSF 202Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger merkantile og

tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en

erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse,

og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af

samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om de

erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16-18.

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisnings- og

forskningsministeren er godkendt hertil.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og varer 2 år.

§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller

inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning

for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse

af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 2

Adgang til uddannelserne

§ 4. Elever kan begynde en erhvervsgymnasial uddannelse efter

gennemførelse af en 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling

fra de udvalg, der er nævnt i § 17, hvilke 2. skoleperioder der kan danne

grundlag for optagelse efter § 5.

Stk. 3. Hvis erhvervsuddannelsernes 1. og 2. skoleperiode inden for det

merkantile område er sammenlagt til een periode efter bestemmelserne i lov om

erhvervsuddannelser, kan ministeren efter indstilling fra udvalget godkende,

Læs alt

at denne periode træder i stedet for 2. skoleperiode efter stk. 1 og 2.

§ 5. Elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, optages efter

ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse og i den ønskede 2. skoleperiode,

jf. § 4, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge

undervisningen i den erhvervsgymnasiale uddannelse på tilfredsstillende måde

og fuldføre uddannelsen på normal tid.

Stk. 2. Optagelsen i den erhvervsgymnasiale uddannelse er betinget af, at

skolen på grundlag af gennemførelsen af erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode

fortsat forventer, at eleven kan følge undervisningen på tilfredsstillende

måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og at skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 3. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode efter stk. 1, kan vælge

at fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse.

§ 6. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse,

eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i

en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis de efter erhvervsskolens vurdering

forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre

uddannelsen på normal tid, og hvis skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven

følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, hvor mange

elever hver skole kan optage efter § 5, stk. 1, og fastsætte antallet af

pladser i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ved afgørelsen efter § 5, stk.

2, og § 6 af, om skolen har plads til de kvalificerede elever, er eleverne

ligestillede. Ministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver

uddannelse nærmere regler om adgangskrav og om optagelse i de

erhvervsgymnasiale uddannelser og i den ønskede 2. skoleperiode.

§ 8. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

samarbejde mellem skolerne om fordeling af eleverne.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

pålægge en skole at etablere erhvervsgymnasial uddannelse eller at optage et

bestemt antal elever.

Kapitel 3

Indholdet af uddannelserne

§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en

erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisnings- og

forskningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de

erhvervsgymnasiale uddannelser, og eventuelt fag fra andre

ungdomsuddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne sammensættes efter indstilling fra udvalget for

uddannelsen således, at omkring to tredjedele af undervisningen er

obligatoriske fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og resten af

undervisningen er valgfag.

Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække

udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.

§ 10. De obligatoriske fag er fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække.

Stk. 2. Valgfagene er

1) fag, der er overbygningsfag på obligatoriske fag,

2) andre fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og

3) fag, der kan tilgodese elevernes særlige interesseområder og behov.

Stk. 3. Eleven kan inden for de efter § 11, stk. l, fastsatte regler vælge

valgfag blandt fag, der tilbydes af en anden gymnasial

uddannelsesinstitution.

§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling

fra udvalget for uddannelsen regler om sammensætningen af valgfag, herunder

om, at elever, der er optaget efter § 5, stk. l, skal vælge bestemte valgfag

i 2. skoleperiode, og at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige

betegnelser på eksamensbeviset.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om, at de enkelte skoler skal

tilbyde bestemte valgfag til elever, der er optaget i en erhvervsgymnasial

uddannelse.

§ 12. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

regler herom.

Stk. 2. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og

erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Kapitel 4

Eksamen

§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile

område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har

gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen

med højere teknisk eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere

handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver,

eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v, jf. § 18.

Kapitel 5

Tilskud

§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,

fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter

bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt

tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige

tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i

enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra

regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal

af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i

begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier

til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens

elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine

beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

Kapitel 6

Rådgivning m.v.

§ 16. Erhvervsuddannelsesrådet, der er nedsat efter lov om

erhvervsuddannelser, er rådgivende for undervisnings- og forskningsministeren

i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder om

uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de

erhvervsgymnasiale uddannelser.

§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til

højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk

eksamen.

Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for

de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører

uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de

erhvervsgymnasiale områder, og for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer

og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede.

Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisnings- og

Forskningsministeriet.

§ 18. Udvalget for hver uddannelse afgiver indstilling til undervisnings-

og forskningsministeren om uddannelsens formål, struktur, adgangskrav,

optagelsesforhold, sammensætning, fagmål og eksamensforhold.

Stk. 2. Udvalgene bistår Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål, der

vedrører uddannelserne.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om lærernes

undervisningskompetence.

Stk. 2. En betingelse for at opnå godkendelse af undervisningskompetence

er, at læreren har en relevant uddannelsesbaggrund på niveau med et hovedfag.

Stk. 3. Lærere skal senest 2 år efter ansættelsen bestå en af

undervisnings- og forskningsministeren godkendt pædagogisk prøve.

Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse

fra dette krav.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar

for og fører tilsyn med skolernes undervisning og eksamen i henhold til denne

lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give skolerne pålæg i

pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af

trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbagekalde

godkendelsen af, at skolen kan udbyde erhvervsgymnasial uddannelse.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre

undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

§ 22. Loven om arbejdsskadeforsikring finder tilsvarende anvendelse for så

vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes

undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til

disse skader påhviler staten.

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.

§ 24. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet

m.v.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. §§ 16-18 og § 20 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 3. Når udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser er nedsat,

overgår kompetencen til under de hidtil gældende regler at rådgive vedrørende

uddannelserne til Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene for de

erhvervsgymnasiale uddannelser efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole

gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere

teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2.

Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen gennemføres efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter, i hvilket

omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens

ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig

basisuddannelse før lovens ikrafttræden.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger merkantile og

tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en

erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse,

og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af

samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om de

erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet

eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16 - 18.

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisnings- og

forskningsministeren er godkendt hertil.

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges som skoleundervisning og varer 2 år.

§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller

inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning

for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse

af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 2

Adgang til uddannelserne

§ 4. Elever kan begynde en erhvervsgymnasial uddannelse efter

gennemførelse af en 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling

fra de udvalg, der er nævnt i § 17, hvilke 2. skoleperioder der kan danne

grundlag for optagelse efter § 5.

Stk. 3. Hvis erhvervsuddannelsernes 1. og 2. skoleperiode inden for det

merkantile område er sammenlagt til een periode efter bestemmelserne i lov om

erhvervsuddannelser, kan ministeren efter indstilling fra udvalget godkende,

at denne periode træder i stedet for 2. skoleperiode efter stk. 1 og 2.

§ 5. Elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, optages efter

ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse og i den ønskede 2. skoleperiode,

jf. § 4, hvis de efter erhvervsskolens vurdering forventes at kunne følge

undervisningen i den erhvervsgymnasiale uddannelse på tilfredsstillende måde

og fuldføre uddannelsen på normal tid.

Stk. 2. Optagelsen i den erhvervsgymnasiale uddannelse er betinget af, at

skolen på grundlag af gennemførelsen af erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode

fortsat forventer, at eleven kan følge undervisningen på tilfredsstillende

måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, og at skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 3. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode efter stk. 1, kan vælge

at fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse.

§ 6. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse,

eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i

en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis de efter erhvervsskolens vurdering

forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre

uddannelsen på normal tid, og hvis skolen har plads, jf. § 7.

Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven

følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, hvor mange

elever hver skole kan optage efter § 5, stk. 1, og fastsætte antallet af

pladser i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ved afgørelsen efter § 5, stk.

2, og § 6 af, om skolen har plads til de kvalificerede elever, er eleverne

ligestillede. Ministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver

uddannelse nærmere regler om adgangskrav og om optagelse i de

erhvervsgymnasiale uddannelser og i den ønskede 2. skoleperiode.

§ 8. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

samarbejde mellem skolerne om fordeling af eleverne.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde

pålægge en skole at etablere erhvervsgymnasial uddannelse eller at optage et

bestemt antal elever.

Kapitel 3

Indholdet af uddannelserne

§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en

erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisnings- og

forskningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de

erhvervsgymnasiale uddannelser, og eventuelt fag fra andre

ungdomsuddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne sammensættes efter indstilling fra udvalget for

uddannelsen således, at omkring to trediedele af undervisningen er

obligatoriske fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække, og resten af

undervisningen er valgfag.

Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække

udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.

§ 10. De obligatoriske fag er fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække.

Stk. 2. Valgfagene er

1) fag, der er overbygningsfag på obligatoriske fag,

2) andre fag fra den erhvervsgymnasiale fagrække og

3) fag, der kan tilgodese elevernes særlige interesseområder og behov.

Stk. 3. Eleven kan inden for de efter § 11, stk. l, fastsatte regler vælge

valgfag blandt fag, der tilbydes af en anden gymnasial

uddannelsesinstitution.

§ 11. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling

fra udvalget for uddannelsen regler om sammensætningen af valgfag herunder

om, at elever, der er optaget efter § 5, stk. l, skal vælge bestemte valgfag

i 2. skoleperiode, og at visse kombinationer af valgfag giver ret til særlige

betegnelser på eksamensbeviset.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra udvalget for uddannelsen regler om, at de enkelte skoler skal

tilbyde bestemte valgfag til elever, der er optaget i en erhvervsgymnasial

uddannelse.

§ 12. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

regler herom.

Stk. 2. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og

erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Kapitel 4

Eksamen

§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile

område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har

gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen

med højere teknisk eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere

handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver,

eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v, jf. § 18.

Kapitel 5

Tilskud

§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,

fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter

bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt

tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige

tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i

enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra

regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal

af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i

begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier

til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens

elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine

beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

Kapitel 6

Rådgivning m.v.

§ 16. Erhvervsuddannelsesrådet, der er nedsat efter lov om

erhvervsuddannelser, er rådgivende for undervisnings- og forskningsministeren

i spørgsmål om de erhvervsgymnasiale uddannelser i almindelighed, herunder om

uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne og om koordinering af de

erhvervsgymnasiale uddannelser.

§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til

højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk

eksamen.

Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for

de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører

uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de

erhvervsgymnasiale områder, og for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer

og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede.

Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisnings- og

forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisnings- og

Forskningsministeriet.

§ 18. Udvalget for hver uddannelse afgiver indstilling til undervisnings-

og forskningsministeren om uddannelsens formål, struktur, adgangskrav,

optagelsesforhold, sammensætning, fagmål og eksamensforhold.

Stk. 2. Udvalgene bistår Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål, der

vedrører uddannelserne.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om lærernes

undervisningskompetence.

Stk. 2. En betingelse for at opnå godkendelse af undervisningskompetence

er, at læreren har en relevant uddannelsesbaggrund på niveau med et hovedfag.

Stk. 3. Lærere skal senest 2 år efter ansættelsen bestå en af

undervisnings- og forskningsministeren godkendt pædagogisk prøve.

Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse

fra dette krav.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar

for og fører tilsyn med skolernes undervisning og eksamen i henhold til denne

lov.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give skolerne pålæg i

pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af

trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan tilbagekalde

godkendelsen af, at skolen kan udbyde erhvervsgymnasial uddannelse.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre

undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

§ 22. Loven om arbejdsskadeforsikring finder tilsvarende anvendelse for så

vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes

undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til

disse skader påhviler staten.

§ 23. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og

forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for

ministeren.

§ 24. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet

m.v.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. §§ 16 - 18 og § 20 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 3. Når udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser er nedsat,

overgår kompetencen til under de hidtil gældende regler at rådgive vedrørende

uddannelserne til Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene for de

erhvervsgymnasiale uddannelser efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole

gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere

teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2.

Stk. 5. Det 1-årige kursus til højere handelseksamen gennemføres indtil

videre efter de hidtil gældende regler og ophører efter undervisnings- og

forskningsministerens bestemmelse tidligst i 1994.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter, i hvilket

omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens

ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig

basisuddannelse før lovens ikrafttræden.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for forslaget

Undervisnings- og forskningsministeren har i bemærkningerne til forslag

til lov om erhvervsuddannelser tilkendegivet, at der vil blive fremsat et

særskilt lovforslag om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen

(htx), der dels tager udgangspunkt i, at uddannelserne til hhx og htx er rene

skoleuddannelser, der i væsentlig grad danner grundlag for elevernes

videregående uddannelse, og dels tager udgangspunkt i, at uddannelserne

fortsat skal være en del af det samlede system af erhvervsmæssige

grunduddannelser, som meddeles af erhvervsskolerne.

Baggrunden for disse bemærkninger var, at lov om erhvervsuddannelser og

lov om erhvervsskoler betyder ændrede forudsætninger for uddannelserne hhx og

htx med hensyn til de institutionelle rammer (større selvbestemmelse for

skolerne), med hensyn til rekrutteringsgrundlaget (efg-basisuddannelserne

falder væk) og med hensyn til styringsforhold (Erhvervsuddannelsesudvalget

for Handels- og Kontorområdet ophører).

Stort set alle kender det almene gymnasium og højere forberedelseseksamen.

Langt færre kender kursus til højere handelseksamen, og kun få kender

uddannelsen til højere teknisk eksamen.

Denne forskel i synlighed og vel også i status er et problem, især i en

periode, hvor der er et stort behov for at styrke den erhvervsrettede del af

uddannelsessystemet.

Uddannelserne til hhx og htx skal fortsat være erhvervsrettede

uddannelser, der bl.a. i videreuddannelsessammenhæng giver baggrund for et

forløb, der især retter sig mod beskæftigelse i det private erhvervsliv, men

naturligvis også sigter mod at kunne være værdifulde for den offentlige

sektor.

Lovforslaget skal ses i lyset af behovet for at styrke og synliggøre

uddannelserne til hhx og htx, der med deres erhvervsmæssige sigte er et

bidrag til styrkelse af samfundets private sektor.

Lovforslaget prioriterer samtidig elevernes mulighed for individuelle valg

af fag, således at den enkelte kan planlægge sin egen uddannelse og sin

karriere ved at lægge vægt på fag af særlig betydning for den ønskede

videreuddannelse og ved valg af erhvervs- eller brancheretning. Eleverne får

efter forslaget mulighed for niveauvalg, svarende til det eksisterende kursus

til højere handelseksamen og til gymnasiet. Det forudsættes sikret, at faget

dansk er på et niveau mindst svarende til fagets niveau i højere

forberedelseseksamen.

De erhvervsgymnasiale uddannelser vil ikke være rettet mod specifikke

beskæftigelsesområder, og det er derfor ikke en del af formålet med

uddannelserne, at de skal give umiddelbart grundlag for erhvervsmæssig

beskæftigelse inden for afgrænsede faglige områder. Det er således ikke

tanken, at uddannelserne i sig selv skal give eleverne en fuldstændig

erhvervskompetence i formel forstand, idet de forudsættes suppleret med

yderligere teoretisk eller praktisk uddannelse.

Lovforslaget åbner mulighed for, at elever kan tilrettelægge individuelt

kombineret gymnasial uddannelse af elementer fra forskellige gymnasiale

uddannelser, herunder uddannelser efter anden lovgivning, tilrettelagt som

enkeltfag for unge.

Om lovforslagets indhold skal det særligt bemærkes:

1. Adgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser går gennem den

indledende del af en erhvervsuddannelse.

2. Eleverne har mulighed for - på grundlag af en hhx- henholdsvis

htx-egnethedsvurdering foretaget af erhvervsskolen - at gå direkte i en

godkendt 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse. På det merkantile område

vil adgangsvejen, så længe 1. og 2. skoleperiode er sammenlagt, være denne

sammenlagte periode.

3. Krav om en egnethedsvurdering med samme kriterier af alle elever inden

fortsættelse i den erhvervsgymnasiale uddannelse.

4. Mulighed for, at elever, der vælger om i den godkendte 2. skoleperiode,

kan fortsætte i erhvervsuddannelsen.

5. Et rådgivningssystem, der knytter de erhvervsgymnasiale uddannelser

sammen med erhvervsuddannelserne samtidig med, at sammensætningen af de

direkte rådgivende udvalg omfatter repræsentation for de videregående

uddannelser og for de handelsskoler og tekniske skoler, der gennemfører

uddannelserne. Af hensyn til uddannelsernes orientering mod erhvervslivets

behov vil de rådgivende organer have en overvægt af repræsentation fra

arbejdsmarkedet.

2. De nuværende uddannelser

a. Det nuværende kursus til højere handelseksamen

Kursus til højere handelseksamen er en 2-årig erhvervsfaglig

eksamensuddannelse med et betydeligt alment indhold. Kurset bygger direkte på

den 1-årige efg-basisuddannelse inden for handels- og kontorområdet, og det

samlede forløb efter grundskolen er således i alt 3 år.

Uddannelsen etableredes i 1888 og fandt sin foreløbig endelige form

omkring 1920. Fra omtrent samme tidspunkt (1917) etableredes et 1-årigt

kursus for studenter, som nu også optager hf'ere. Den første bekendtgørelse

om højere handelseksamen blev udstedt af Undervisningsministeriet i 1927. I

perioden frem til 1975 skete der kun få forandringer.

I 1975 blev kursus til højere handelseksamen retningsdelt. I 1981 blev

retningsdelingen forenklet, således at man alene opererede med en økonomisk

og en sproglig retning.

Kurset blev senest revideret i 1986. Man forlod ved den lejlighed

retningsdelingen til fordel for en ret vidtgående tilvalgsordning. Det blev i

den forbindelse stillet som krav til eleverne, at de skulle opnå højt niveau

i 2 fremmedsprog og i en erhvervsøkonomisk disciplin. Herudover blev moderne

teknologi og afsætningsmæssige discipliner opprioriteret relativt kraftigt.

I 1982 blev kursus til højere handelseksamen spredt til alle

handelsskoler. I midten af 1970-erne fandtes kurset på godt halvdelen af

skolerne.

I de seneste 10 år er tilgangen til det 2-årige kursus næsten 3-doblet. I

1979 blev der optaget godt 3.000 elever. I 1989 blev der optaget godt 9.000.

Herved bliver så godt som alle egnede optaget.

I den tilsvarende periode er tilgangen til det 1-årige kursus steget med

omkring 50%. I 1979 blev der optaget ca. 1.500 elever. I 1989 blev der

optaget ca. 2.200. Der afvises et betydeligt antal ansøgere.

På grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik om den årgang, som

afsluttede hhx (2-årigt) i 1984, kan oplyses følgende om de pågældendes

uddannelsessituation i 1986:

23% havde påbegyndt en videregående uddannelse (hovedsagelig en mellemlang

videregående uddannelse, f.eks. ha). Knap 35% havde påbegyndt en efg

2.dels-uddannelse eller en lærlingeuddannelse, og ca. 3% fordelte sig på

anden uddannelse.

De resterende knapt 39% havde ikke påbegyndt en ny heltidsuddannelse. Det

er ikke oplyst, hvor stor en del af disse, som har fundet beskæftigelse på

grundlag af hh-uddannelsen, ligesom det er uoplyst, hvor mange der er under

deltidsuddannelse med eller uden et samtidigt ansættelsesforhold. Til

sammenligning kan oplyses, at ca. 29%, henholdsvis ca. 35% af studenter og

hf'ere fra samme årgang ikke havde påbegyndt ny uddannelse.

Følgende antal elever påbegyndte i 1989: hhx (2-årigt): 9.167, htx:

1.239, gymnasiet: 20.127 og hf (2-årigt): 7.378.

b. Den nuværende htx-uddannelse

Htx-uddannelsen er en 2-årig erhvervsgymnasial uddannelse tilrettelagt

direkte i forlængelse af en efg- basisuddannelse inden for det tekniske- og

håndværksmæssige område. Det samlede forløb efter 9. klasse i grundskolen er

altså ligesom kursus til højere handelseksamen 3-årigt. Uddannelsen sigter

mod videreuddannelse især i teknisk retning og er bygget op af teknologiske

fag, herunder værkstedsmæssig undervisning, naturvidenskabelige fag,

sprogfag, herunder dansk, og af samfundsfag. De centrale fag i uddannelsen

har et niveau svarende til gymnasiets mellemniveau. Htx-uddannelsen er i 2.

år opdelt i en byggeteknisk-, en maskinteknisk-, en el-teknisk- og en

procesteknisk linie. Uddannelsesforløbet er lagt til rette med relativt stor

vægt på tekniske emner, der ofte bliver brugt som udgangspunkt for teorien i

f.eks. de naturvidenskabelige fag. Unge med htx-uddannelse opfylder efter en

praktikperiode i en virksomhed direkte såvel de teoretiske og almene som de

faglige krav, der stilles ved adgang til de videregående teknikeruddannelser

og til teknika.

Htx-uddannelsen blev etableret som forsøg i 1982. Baggrunden herfor var et

ønske om at bidrage til en bredere vifte af uddannelsesmuligheder efter

efg-basisuddannelserne og om at skabe en ny og relevant adgangsvej til

videregående uddannelse i teknisk retning. Det havde her betydning, at færre

og færre faglærte fortsatte på teknikum, medens andelen af studenter, der

måtte supplere med et 1/2-årigt værkstedskursus, steg markant.

En anden del af baggrunden for etablering af forsøg med htx-uddannelsen

var behovet for at styrke de tekniske skolers statusmæssige placering. Brede

uddannelsesmuligheder på skolen skulle give en bredere og kvalitativt bedre

rekruttering.

I 1982 omfattede forsøget med htx-uddannelsen de tekniske skoler i

Sønderborg, Aalborg og København. Første optagelse omfattede ca. 100 elever.

Forsøgsperioden strakte sig frem til foråret 1988, hvorefter uddannelsen

efter en evaluering blev permanentgjort med en mindre justering af de enkelte

fag. Ved samme lejlighed fik htx-uddannelsen tillagt almen studiekompetence,

således at dimittenderne nu principielt er ligestillet med studenter, hf'ere

og hhx'ere med hensyn til videreuddannelsesmuligheder.

I løbet af forsøgsperioden blev uddannelsen udbygget, og der blev i 1989

optaget godt 1200 elever fordelt på 19 skoler. I 1990 bliver uddannelsen

udbudt af yderligere 3 skoler, og der bliver yderligere ca. 100 pladser.

I 1987 blev htx-forsøget evalueret, og der blev lavet en undersøgelse af

elevernes valg af uddannelse.

Af 1987-årgangens 226 elever valgte 49% teknika, 21% DTH/DIA/AUC, 21% en

videregående teknikeruddannelse og 9% valgte andet, hvilket dækker over

arkitektuddannelsen og andre videregående uddannelser. Ved undersøgelsen blev

der ikke registreret elever for at anvende htx som grundlag for

beskæftigelse.

3. Adgang

Uddannelserne er som anført nu 2-årige og bygger på de 1-årige

erhvervsfaglige basisuddannelser. Adgangen til uddannelserne er betinget af,

at erhvervsskolen på grundlag af basisuddannelsen finder eleven egnet, og af,

at der er plads.

Da efg-basisuddannelserne forsvinder med den ny lov om

erhvervsuddannelser, bliver det nødvendigt med nye adgangsveje til de

erhvervsgymnasiale uddannelser. Disse skal dels sikre mulighed for, at egnede

elever, der i grundskolen har valgt en erhvervsgymnasial uddannelse, kan

optages direkte, og dels mulighed for, at elever, der på anden måde har

påbegyndt en erhvervsuddannelse, kan fortsætte i en erhvervsgymnasial

uddannelse.

Det vil fortsat være en målsætning at skaffe plads til alle kvalificerede

ansøgere.

4. Sammenhæng med erhvervsuddannelserne

De erhvervsgymnasiale uddannelsers placering på erhvervsskolerne, den

fælles rekruttering og sammenhængen med erhvervsuddannelserne i øvrigt skal

sikre skolerne et bredere elevgrundlag, en mulighed for en ny faglig

inspiration og en mere nuanceret sammensætning af lærerkorpset. Tilsvarende

betyder et gymnasialt islæt på erhvervsskolen en bedre statusmæssig placering

for skolen, hvilket især har betydning ved rekrutteringen af de unge.

De erhvervsgymnasiale uddannelsers sammenhæng med erhvervsuddannelserne

kommer efter forslaget bl.a. til udtryk derved, at en erhvervsgymnasial

uddannelse kan begyndes på to måder, der begge indebærer, at eleven

gennemfører 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse:

1. Elever, der fra begyndelsen vælger en erhvervsgymnasial uddannelse, kan

optages i uddannelsen og i en adgangsgivende 2. skoleperiode i en

erhvervsuddannelse, hvis erhvervsskolen finder eleven egnet til den

erhvervsgymnasiale uddannelse, og hvis skolen har plads. Optagelsen i den

erhvervsgymnasiale uddannelse er dog betinget af, at skolen efter elevens

gennemførelse af 2. skoleperiode fortsat finder eleven egnet til uddannelsen,

og af, at skolen fortsat har plads til eleven.

2. Elever, der efter at have påbegyndt en erhvervsuddannelse ønsker at

skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse, kan optages efter gennemførelse

af 2. skoleperiode, hvis skolen finder eleven egnet til uddannelsen og har

plads til eleven.

De to elevgrupper er ligestillet med hensyn til optagelse, således at

skolen - hvis den ikke har plads til alle kvalificerede ansøgere - altid

optager de bedst kvalificerede.

Elever, der ikke fortsætter i en erhvervsgymnasial uddannelse efter 2.

skoleperiode, kan fortsætte i den pågældende erhvervsuddannelse med

uddannelsesaftale.

Det 1-årige kursus til højere handelseksamen videreføres efter de

nuværende regler i en periode mindst frem til 1994. De, der har valgt

studentereksamen eller hf efter 1991, har valgt med kendskab til, at det

1-årige kursus ophører, og kan søge kurser efter lov om åben uddannelse, hvis

de har behov for supplering i merkantil retning.

5. Høring af lovforslaget

Lovforslaget er fremkommet på grundlag af et udkast, der har været til

udtalelse i Erhvervsuddannelsesrådet, arbejdsmarkedets hovedorganisationer,

organer, der repræsenterer de videregående uddannelser, som de

erhvervsgymnasiale uddannelser sigter imod, skoleleder- og

lærerorganisationer inden for området samt i relevante ministerier.

På grundlag af høringen og efter drøftelser med Landsorganisationen i

Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening er udkastet blevet justeret, især med

henblik på at styrke sammenhængen til erhvervsuddannelserne.

6. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil ikke medføre merudgifter. Eventuelle mindreudgifter som

konsekvens af, at egnede elever kan vælge en godkendt 2. skoleperiode efter §

4, stk. 2, som alternativ til de indledende dele af en erhvervsuddannelse,

f.eks. både en 1. og 2. skoleperiode, vil afhænge af, hvordan eleverne vil

vælge at påbegynde uddannelserne.

7. Administrative konsekvenser

Htx på flere skoler vil stille forøgede krav til Undervisnings- og

Forskningsministeriets tilsyn med uddannelserne og med eksamen. Ressourcerne

hertil må findes via omprioritering inden for Undervisnings- og

Forskningsministeriets rammer.

B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Til § 1

Uddannelsernes formål rummer både uddannelsen til højere handelseksamen og

uddannelsen til højere teknisk eksamen.

De to uddannelser danner sammen et erhvervsgymnasialt uddannelsesområde,

der er tilrettelagt i sammenhæng med erhvervsuddannelserne. Der henvises

herom til de almindelige bemærkninger.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er rene skoleuddannelser.

Erhvervsuddannelserne er derimod vekseluddannelser, hvor virksomhedsophold er

en meget væsentlig del af forløbet. De erhvervsgymnasiale uddannelser er

meget brede og sigter på, at eleverne gennem uddannelsen erhverver generelle

og teoretisk funderede kvalifikationer.

Elever fra de erhvervsgymnasiale uddannelser vil derfor ofte kunne

kombinere deres videreuddannelse med beskæftigelse.

Erhvervsuddannelserne tager sigte på, at eleverne opnår umiddelbar

erhvervskompetence på grundlag af specifikke kvalifikationer inden for

bestemte håndværksmæssige, industrielle og merkantile brancheområder.

De erhvervsgymnasiale uddannelser har derimod ikke til formål at give

umiddelbart grundlag for beskæftigelse.

Forskellene i erhvervskompetence er bl.a. udtrykt igennem et

styringsprincip, hvor arbejdsmarkedet efter forslaget har en rådgivende

rolle, idet uddannelserne ikke på forhånd er rettet mod en bestemt

organisatorisk eller funktionel indplacering på arbejdsmarkedet.

Uddannelserne til højere handelseksamen og til højere teknisk eksamen

retter sig mod forskellige områder. Formuleringen af det fælles formål, som

er indeholdt i forslaget, er derfor meget overordnet. Det er hensigten at

udstede en specifik uddannelsesbekendtgørelse for hver af de to uddannelser

indeholdende et mere præcist formål, konkrete adgangsforhold,

uddannelsesopbygning, fagrækker, eksamensbestemmelser m.v.

I denne sammenhæng vil der, ud over de faglige forskelle, være behov for

bestemmelser, herunder formålsformuleringer, der mere specifikt afstemmer og

sammenkæder de uddannelsesmæssige forhold inden for henholdsvis det

merkantile og det teknisk/håndværksmæssige område. Det forudsættes, at

Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling i denne sammenhæng.

Ordene »efter indstilling« betyder i lovforslaget en udtalelse,

som ikke er bindende for ministeren. Initiativet til udtalelsen kan i alle

tilfælde tages såvel af ministeren som af det pågældende rådgivningsorgan.

Formålet indeholder en forudsætning om, at eleverne er egnede til at

gennemføre uddannelsen. Egnethedsvurderingen foretages af erhvervsskolen og

gentages ved påbegyndelsen af den egentlige uddannelse. Den gentagne

egnethedsvurdering er ønskelig både af hensyn til vejledningseffekten for de

unge og af hensyn til effektiviteten og kvaliteten i uddannelsessystemet.

Elever kan vælge at fortsætte i en erhvervsuddannelse.

Ved optagelse på højere uddannelsesinstitutioner på grundlag af hhx og htx

forudsættes en fortsat ligestilling med gymnasiet og højere

forberedelseseksamen. Det vil sige, at hhx og htx giver almen

studiekompetence. Optagelse i en specifik videregående uddannelse vil - alt

efter valget af højniveaufag i den erhvervsgymnasiale uddannelse - kunne

forudsætte, at der suppleres med enkeltfagskurser eller lignende.

Formålet forudsætter endelig, at uddannelserne tilrettelægges som

ungdomsuddannelser, således at eleverne får indsigt i en række almene fag og

emner som for eksempel dansk, historie, kulturelle forhold, samfundsmæssige

forhold og fremmedsprog. De almene fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser

vil ofte være præget af uddannelsernes sigte og vil således på en lang række

områder være forskellige fra gymnasiets og hf's i indhold og metode, men ikke

i niveau, idet der i sammenlignelige fag etableres sammenlignelige niveauer i

alle de gymnasiale uddannelser.

Til § 2

Uddannelserne er tilrettelagt i sammenhæng med erhvervsuddannelserne både

med hensyn til adgangsvejene og dele af indholdet. Det er derfor en stor

fordel, at uddannelserne gennemføres på erhvervsskolerne, idet de fælles

adgangsveje med mulighed for at vælge om er en styrke for begge

uddannelsesområder.

Hvor indholdet er fælles, kan skolen trække på fælles lærere og andre

fælles ressourcer i form af laboratorier, edb-faciliteter, værksteder m.v.

Uddannelserne gennemføres som normal dagundervisning. Varigheden af de

egentlige erhvervsgymnasiale uddannelser er 2 år. Det samlede forløb efter

grundskolen af både hhx- og htx-uddannelserne er 21/2 eller 3 år alt efter

den indledende vej gennem erhvervsuddannelsessystemet. Når de faglige udvalg

på det merkantile område har valgt at sammenlægge 1. og 2. skoleperiode, vil

hhx-forløbet for alle elever være 3-årigt. Htx-forløbet vil være 3-årigt, når

eleverne vælger at gennemføre både 1. og 2. skoleperiode.

Til § 3

Uddannelserne opdeles i merkantil retning til højere handelseksamen, der

gennemføres på handelsskoler, og teknisk retning til højere teknisk eksamen,

som gennemføres på tekniske skoler.

Uddannelserne har normalt karakter af sammenhængende ungdomsuddannelser,

men der gives hjemmel til, at undervisningen kan udbydes som enkeltfag for

unge. Herved åbnes der mulighed for at bruge de gymnasiale

enkeltfagsordninger til at erhverve en kombineret gymnasial uddannelse. Denne

tilrettelægges som ungdomsuddannelse uden deltagerbetaling for

undervisningen. En kombineret eksamen skal sammensættes inden for på forhånd

fastsatte rammer, og eksamen vil ikke umiddelbart få betegnelsen højere

handelseksamen eller højere teknisk eksamen. Betingelserne for at sammensætte

en fuld eksamen og betegnelsen for en kombineret eksamen fastsættes af

ministeren i forbindelse med etablering af en sådan ordning. Der vil herved

blive lagt vægt på, at en kombineret eksamen skal leve op til uddannelsernes

generelle formål, jf. § 1, stk. 2. De almindelige høringsregler finder

anvendelse. Der forudsættes en afgrænsning i forhold til lov om åben

uddannelse, hvorefter der udbydes enkeltfagsundervisning som erhvervsrettet

voksenuddannelse med deltagerbetaling.

Til kapitel 2

Adgang til uddannelserne

Til § 4

Uddannelsernes sammenhæng med erhvervsuddannelserne fremgår bl.a. af, at

adgangen går gennem de indledende dele af en erhvervsuddannelse. Som

supplement til de adgangsveje, der er efter erhvervsuddannelsesloven,

fastsættes der efter forslaget en ny vej gennem en dertil godkendt 2.

skoleperiode, der er karakteriseret ved en fagsammensætning, der på mange

områder er velegnet som startgrundlag i en erhvervsgymnasial uddannelse.

Elever, der følger den godkendte 2. skoleperiode, vil skulle vælge bestemte

valgfag, jf. bemærkningerne til § 11.

Inden for det merkantile område vil 1. og 2. skoleperiode i en

erhvervsuddannelse kunne sammenlægges efter bestemmelserne i

erhvervsuddannelsesloven. I så fald vil den elev, der er fundet egnet, skulle

følge en godkendt sammenlagt periode med bestemte valgfag.

Til § 5

Som anført i bemærkningerne til § 4 er der en adgangsvej til de

erhvervsgymnasiale uddannelser gennem en godkendt 2. skoleperiode eller

eventuelt en godkendt sammenlagt periode inden for det merkantile område.

Betingelsen for at kunne benytte denne adgangsvej er, at erhvervsskolen

finder eleven egnet til erhvervsgymnasial uddannelse. Egnethedskriteriet vil

omfatte modenhed og almen baggrund. I erhvervsskolens vurdering vil indgå

karakteroplysninger fra elevens grundskole samt eventuelt en personlig

samtale. Af kapacitetsgrunde kan der ske begrænsninger i, hvor mange elever

der kan optages i den godkendte adgangsvej.

Optagelsen i den egentlige erhvervsgymnasiale uddannelse forudsætter

fortsat egnethed. Af kapacitetsgrunde kan det være nødvendigt at begrænse

optagelsen. Elever, der ikke fortsætter i den erhvervsgymnasiale uddannelse,

kan vælge at fortsætte i erhvervsuddannelsen.

Til § 6

Elever, der ønsker optagelse i den egentlige erhvervsgymnasiale uddannelse

på grundlag af den indledende del af en erhvervsuddannelse til og med 2.

skoleperiode, og eventuelle andre med tilsvarende kvalifikationer, gennemgår

den samme egnethedsvurdering som eleverne efter § 5, også med forbehold om,

at der er plads. Eleverne fra en erhvervsuddannelse kan komme med forskellige

forudsætninger, f.eks. fra en 2. skoleperiode, der ikke er godkendt efter §

4.

Der er derfor åbnet mulighed for at bestemme, at disse elever skal vælge

bestemte valgfag under den erhvervsgymnasiale uddannelse eller gennemføre

supplerende undervisning med henblik på at komplementere de specifikke

forudsætninger for at kunne nå de samlede uddannelsesmål.

Til § 7

Selv om det er målet at skabe fri adgang til de erhvervsgymnasiale

uddannelser, er der, indtil dette nås, behov for at kunne fastsætte regler om

kapacitetsbegrænsning. Dette gælder både optagelsen på grundlag af en

egnethedsvurdering i godkendte 2. skoleperioder i erhvervsuddannelserne, og

for påbegyndelsen af den erhvervsgymnasiale uddannelse. Elever, der optages

på grundlag af den indledende del af en erhvervsuddannelse, er ligestillet

med elever, der er optaget efter § 5. Der lægges vægt på elevens generelle

niveau.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter frit skolevalg og en decentral

optagelsesprocedure. Der åbnes mulighed for, at undervisnings- og

forskningsministeren kan pålægge bestemte skoler at gennemføre uddannelsen.

Til kapitel 3

Indholdet af uddannelserne

Til § 9

Uddannelserne er bygget op af fag, der indgår i en godkendt

erhvervsgymnasial fagrække. Desuden kan indgå fag, der er fælles med

gymnasiet og hf.

Fagene i den erhvervsgymnasiale fagrække vil have et mål og et indhold,

der er direkte afstemt efter uddannelsens formål, og derfor vil dansk,

matematik, fremmedsprog m.v. have et andet indhold end de tilsvarende fag i

gymnasiet. Dog vil niveauerne være sammenlignelige.

De udvalg for hver uddannelse, der nedsættes efter § 17, rådgiver

ministeren om den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder om, på hvilket niveau

hvert fag skal kunne indgå. Hvert udvalg rådgiver desuden om sammensætningen

af uddannelsen og om fagenes mål og indhold, jf. § 18. Fagenes niveauer vil

blive indpasset i klart definerede kategorier, der er fælles med gymnasiet og

hf. Kategoriseringen, der for de gymnasiale uddannelser omfatter tre

niveauer, vil give god mulighed for merit ved skift mellem

ungdomsuddannelserne og god mulighed for at fastsætte ensartede krav om

eventuel supplering ved optagelse af elever fra forskellige gymnasiale

uddannelser i videregående uddannelse.

Det skal bemærkes, at alle fag tænkes niveauindplaceret, også fag, der

ikke indgår i andre af de gymnasiale uddannelser, og at der også arbejdes med

generelle niveauindplaceringer i erhvervsuddannelserne.

For at sikre uddannelsernes samlede niveau er det et krav, at mindst 2 fag

skal vælges på højt niveau, hvilket svarer til kravet i det almene gymnasium.

Højniveaufagene behøver derimod ikke at være fag, der svarer til fag i det

almene gymnasium. Eksempler på højniveaufag kan således både være matematik,

økonomi og teknologi.

Omkring en trediedel af undervisningen vil være valgfag. Rækken af valgfag

fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne efter indstilling fra hvert udvalg.

Til § 10

Vedrørende indholdet af den erhvervsgymnasiale fagrække henvises til

bemærkningerne til § 9. De valgfag, der i bestemmelsen betegnes som

overbygningsfag på obligatoriske fag, er en videreførelse af obligatoriske

fag til højt niveau. Eleverne skal efter § 9 vælge to fag på højt niveau. De

forskellige fremmedsprog og teknikområder (liniefag i htx), som eleverne skal

vælge imellem, vil også være valgfag. Inden for det tekniske område vil der

som noget nyt i forhold til den nuværende uddannelse til htx kunne indgå valg

af teknologi på højt niveau inden for det valgte teknikområde. Herved gives

mulighed for særligt at rette uddannelsen mod de videregående

teknikeruddannelser inden for teknikområdet, herunder mod bestemte

teknikeruddannelser.

Valgfagene giver desuden mulighed for et undervisningsforløb tilpasset den

enkelte elevs forudsætninger ved optagelsen. Herved gives bedre mulighed for

optagelse af elever fra den indledende del af forskellige

erhvervsuddannelser. Desuden rummer valgfagene mulighed for tilpasning til

forskellige niveaukombinationer og forskellige erhvervsmæssige retninger ved

afslutningen af uddannelserne. Det er hensigten at fastsætte regler for

sammensætning af valgfag og om skolernes udbud af valgfag med hjemmel i § 11,

se herom i bemærkningerne til § 11.

Til § 11

Bindinger af valgkombinationer, krav om valg mellem teknikområder m.v. og

krav til skolerne om udbud af bestemte valgfag fastsættes i

uddannelsesbekendtgørelserne. Bestemmelsen gælder såvel elever optaget i 2.

skoleperiode efter § 5, stk. 1, som elever i selve uddannelsen. Elever, der

gennemfører en 2. skoleperiode eller eventuelt den sammenlagte 1. og 2.

skoleperiode på grundlag af en egnethedsvurdering og optagelse i en

erhvervsgymnasial uddannelse, kan forpligtes til i 2. skoleperiode at

gennemføre bestemte valgfag, der retter uddannelsen direkte mod den

erhvervsgymnasiale uddannelse. Krav til kombinationer m.v. i selve

uddannelserne skal sikre, at elevernes valg ikke forflygtiger

uddannelsesformålene og uddannelsernes profil. Valgfagene giver desuden

eleverne mulighed for at påbegynde undervisningen med et niveau, der tager

hensyn til allerede erhvervede kvalifikationer. Såvel elevernes valg af

niveau i de enkelte fag som valg af de teknikfag, der tidligere var linjefag

i htx, indgår efter forslaget som valgfag. Kravene til skolernes udbud skal

sikre eleverne mulighed for at vælge bestemte, særligt relevante fag, f.eks.

højniveaufag, der er nødvendige for optagelse i de videregående uddannelser,

den erhvervsgymnasiale uddannelse er særligt rettet imod.

Til § 12

Bestemmelsen giver hjemmel til specialundervisning og til uddannelses- og

erhvervsvejledning.

Til kapitel 4

Eksamen

Til § 13

Eksamen bevarer sin betegnelse for hvert område. Der gives hjemmel til at

udarbejde nærmere eksamensregler. Der forudsættes en parallelitet med

gymnasiet og hf med hensyn til censurregler, karakterskala m.v.

Opgaveudarbejdelsen vil dog normalt foregå særskilt af hensyn til fagenes

erhvervsmæssige toning m.v.

Til kapitel 5

Tilskud

Til § 14

Reglerne på tilskudsområdet er udarbejdet under hensyn til

taxameterbevillingssystemet, som med lov om erhvervsskoler er indført som

tilskudssystem på erhvervsskolerne. Dette bevillingssystem sikrer, at

bevillingerne følger elevstrømmen og giver en hensigtsmæssig fleksibilitet

for skolerne.

Der er hjemmel for særlige tilskudsregler ved forsøg og for uddannelser

sammensat af enkeltfag fra forskellige gymnasiale uddannelser. De særlige

tilskudsregler for enkeltfag forudsættes at sikre, at der for den enkelte

skole bliver foretaget en omregning til årselever, således at der etableres

et forholdsmæssigt beregningsgrundlag, også når elever fordeler uddannelsen

på flere skoler og skoletyper. Der forudsættes endvidere en afgrænsning af

enkeltfagsundervisning efter denne lov for unge uden deltagerbetaling i

forhold til enkeltfag, der udbydes med deltagerbetaling efter lov om åben

uddannelse. Der er også mulighed for særlige tilskud ud fra regionale hensyn

til skoler med lille elevtilgang. Disse særlige tilskud skal ydes efter

principper, der tilrettelægges i samråd med Finansministeriet.

Tilskud efter denne lov og tilskud efter andre uddannelseslove suppleres

med tilskud til de fælles udgifter efter lov om erhvervsskoler. Tilskuddene

anvendes som et samlet hele.

Til § 15

I stk. 1 slås det fast, at undervisningen er vederlagsfri.

Med udgangspunkt i, at undervisningsmidler efter stk. 2 normalt udleveres

gratis til eleverne, kan der efter stk. 3 træffes bestemmelse om, at eleverne

i et begrænset omfang selv skal anskaffe undervisningsmidler. Dette gælder

således ordbøger, lommeregnere, papir og lignende til eget brug, herunder

fotokopier. Herudover åbnes der mulighed for, at eleverne i et vist omfang

selv køber og dermed kommer til at eje lærebøger, der kan have varig værdi

for de pågældende elever. Det forudsættes dog, at det offentlige som hidtil

afholder størsteparten af udgifterne til de undervisningsmidler, der er

nødvendige for undervisningen.

Det forhold, at eleverne for fremtiden vil komme til i et vist omfang selv

at anskaffe undervisningsmidler, betyder i realiteten en tilsvarende

forøgelse af midlerne til bogindkøb.

Til kapitel 6

Rådgivning m.v.

Til § 16

For at sikre, at de erhvervsgymnasiale uddannelser fortsat er en del af

det samlede system af de erhvervsmæssige grunduddannelser, har

Erhvervsuddannelsesrådet efter forslaget den overordnede og koordinerende,

rådgivende rolle.

Til § 17

Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter 2 underudvalg med repræsentation for

arbejdsmarkedets parter. Desuden omfatter udvalgene repræsentation for de

videregående uddannelser, herunder en repræsentation, der afspejler

uddannelsernes generelle studiekompetence, og en repræsentation for de

uddannelsesinstitutioner, som hver uddannelse især retter sig mod.

Erhvervsskolerne forudsættes repræsenteret ved skoleledernes organisationer

(Sammenslutningen af ledere af tekniske skoler og Handelsskolernes

forstander- og inspektørforening), lærernes organisationer (Akademikernes

Centralorganisation og Dansk Teknisk Lærerforening henholdsvis

Handelsskolernes Lærerforening) samt elevernes eventuelle organisationer på

området. Undervisnings- og Forskningsministeriet repræsenteres også i

udvalgene.

Udvalgenes forretningsorden fastsætter antallet af repræsentanter, disses

status som medlemmer eller tilforordnede, og hvem udpegningsretten skal

tillægges. Desuden fastsættes regler om valg af formand m.v.,

afstemningsregler og regler om eventuelle mindretalsindstillingers status i

forretningsordenerne. Disse forudsættes derfor godkendt af undervisnings- og

forskningsministeren særligt af hensyn til rådgivning, der vedrører

forudsætningerne for optagelse i videregående uddannelser, koordinering til

andre gymnasiale uddannelser, eksamensforhold m.v. Af hensyn til

sammensætningen af udvalgene og koordineringen indstilles forretningsordenen

af Erhvervsuddannelsesrådet. Undervisnings- og forskningsministeriet

varetager sekretariatsfunktionerne for udvalgene.

Til § 18

Udvalgenes kompetence omfatter forhold af specifik betydning for hver af

de to uddannelser. Det forudsættes, at udvalgene behandler både de spørgsmål,

der har betydning for uddannelsernes studiekompetence, og de spørgsmål, der

har betydning for orienteringen mod erhvervslivet. Udvalgene vil endvidere

kunne bistå Erhvervsuddannelsesrådet ved behandling af generelle og

koordinerende spørgsmål.

Kompetencen mellem Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene er fordelt,

således at dobbeltbehandling i almindelighed ikke kan forekomme.

Tidligere skulle skoler med uddannelse til htx nedsætte lokale

undervisningsudvalg, hvis opgave var at formidle kontakt mellem elever og

erhvervsliv under uddannelsen og ved dens afslutning. Alle skoler kan

fremover selv vælge, om man ønsker at nedsætte sådanne udvalg.

Til kapitel 7

Forskellige bestemmelser

Til § 19

Krav til lærerkvalifikationer svarer niveaumæssigt til gymnasiets og hf's.

Der stilles krav om relevant uddannelse på hovedfagsniveau, herunder

ingeniøruddannelse eller handelshøjskoleuddannelse, hvor hovedfagsniveauet

kan nås ad flere veje, f.eks. gennem en hd-uddannelse i kombination med

specialistviden erhvervet gennem beskæftigelse. Det skal fortsat tillægges

betydelig vægt, at alle lærere normalt har mindst 2 års relevant

erhvervserfaring. Der tilsigtes en fleksibel anvendelse af de lærere, der

opfylder de generelle kvalifikationskrav. Kravet om pædagogisk uddannelse og

prøve svarer til det generelt gældende på erhvervsskolerne og er således ikke

fagspecifikke som i det almene gymnasium.

Der vil i normalt omfang blive forhandlet løn- og ansættelsesforhold for

lærerne med de respektive organisationer.

Til § 20

Undervisnings- og forskningsministeren har tilsyn med skolerne efter lov

om erhvervsskoler. Der er dog behov for en mere direkte ministeriel styring

af og kontrol med skoleuddannelser, der er rettet mod, at eleverne kan

optages i de videregående uddannelser. Ministeriets hovedansvar for sådanne

uddannelser gør derfor en supplerende tilsynsbestemmelse nødvendig.

Bestemmelsen svarer til forslag til lov om gymnasiet m.v.

Til § 21

Bestemmelsen giver hjemmel til dispensation fra loven med henblik på

uddannelsesforsøg.

Til § 22

Eleverne får adgang til erstatning for eventuelle skader, der indtræffer

som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Især i de

tekniske uddannelser er der risikobetonet undervisning med farlige maskiner,

kemikalier og lignende. Den økonomiske risiko påhviler staten. En parallel

til bestemmelsen findes i lov om erhvervsuddannelser. Her bærer staten også

risikoen, når skoleperioden ikke er omfattet af en uddannelsesaftale og

dermed af en arbejdsskadeforsikring. Reglerne om elevers eventuelle skader

bør være ens i erhvervsskolernes ungdomsuddannelser.

Til § 23

Hjemmelen til at fastsætte klageregler er fælles for uddannelseslovene.

Det er hensigten stærkt at begrænse de typer af enkeltafgørelser, der skal

kunne indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Til § 24

Eleverne vil blive berettiget til den for ungdomsuddannelserne generelt

gældende adgang til tilskud til befordring.

Til kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 25

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft samtidig med lov om

erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler. Elever fra det sidste hold

basisuddannelser i 1990/91 vil dog blive optaget efter de hidtil gældende

regler samtidig med, at der optages elever efter forslagets § 5 første gang i

august 1991.

Lovens bestemmelser om udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser

træder i kraft straks efter lovens bekendtgørelse, således at udvalgene

straks kan nedsættes og sammen med Erhvervsuddannelsesrådet overtage

rådgivningen for de nuværende uddannelser. Herved undgås et dobbelt

rådgivningssystem i perioden indtil 1. januar 1991, hvor lovens øvrige

bestemmelser træder i kraft.

Det 1-årige kursus til hhx for studenter m.v. fortsætter mindst til 1994,

hvor studenter og hf'ere har valgt uddannelse med viden om, at det 1-årige

kursus til hhx ophører.

Bortset fra opretholdelse ved overgangsbestemmelser bortfalder

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 5. november 1986 om

højere handelseksamen og nr. 167 af 8. marts 1989 om uddannelse til højere

teknisk eksamen (htx-uddannelsen) samtidig med lovens ikrafttræden. De er

udstedt med hjemmel i lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler og

lov om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler og tilskud m.v. til

disse skoler. Begge love ophæves ved § 30, stk. 4, i lov om erhvervsskoler

med virkning fra l. januar 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter