Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE TIL § 70 VEDRØRENDE PRIVATE PASNINGSORDNINGER FOR BØRN)

1992/1 LSF 89Lovforslag som fremsatFolketinget26. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

ophæves § 70, stk. 3 .

§ 2

I lov nr. 277 af 2. maj 1990 om ændring af lov om social bistand ophæves

§ 2, stk. 2 .

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag indeholder en ophævelse af revisionsbestemmelsen til

bistandslovens § 70 om private pasningsordninger for børn, og som konsekvens

heraf en ophævelse af § 70, stk. 3, om kommunalbestyrelsens forpligtelse til

at underrette Socialministeriet om sådanne ordninger, inden der gives

tilskud.

I. Baggrunden for lovforslaget

Ved lov nr. 277 af 2. maj 1990 om ændring af bistandsloven fik

kommunalbestyrelserne mulighed for at yde et tilskud pr. barn til private

pasningsordninger for børn (»puljeordninger«).

Der blev samtidig indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter

socialministeren inden udgangen af folketingsåret 1992-93 fremsætter forslag

om revision af reglerne om private pasningsordninger.

Baggrunden for revisionsbestemmelsen var, at der var tale om en nydannelse

inden for dagpasningsområdet. Med henblik på at kunne følge udviklingen blev

kommunalbestyrelserne i § 70, stk. 3, pålagt at underrette Socialministeriet

om sådanne pasningsordninger, inden der gives tilskud. De indhøstede

erfaringer skulle danne grundlag for revision af bistandslovens § 70.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 61 af 8. november 1989) fremgår det,

at lovforslaget havde udgangspunkt i det centrale problem, at ventelisterne

til dagtilbud til trods for udbygning af antallet af tilbud stadig udgør et

Læs alt

stort problem for mange forældre, der ønsker pasning af deres børn.

Reglerne om private pasningsordninger trådte i kraft den 4. maj 1990 og

har således eksisteret i 2 1/2 år.

II. Lovens ordning

Med lovændringen blev der mulighed for at supplere de bestående dagtilbud

efter bistandsloven (formidlet dagpleje, kommunale og selvejende

daginstitutioner) med private pasningsordninger, hvor der ydes et kommunalt

tilskud pr. barn og i øvrigt i udstrakt grad er et selvstændigt ansvar for

ordningernes drift mv. I bemærkningerne til lovforslaget er det således

forudsat, at initiativtagerne til en sådan ordning selv finder egnede

lokaler, fastsætter børneantal, personalenormering, åbningstid mv.

Initiativtagerne tilrettelægger således i det hele den daglige drift,

herunder regnskabsføring.

Med § 70 er der skabt øget frihed for at private - dvs. oftest en

forældrekreds - får mulighed for en høj grad af indflydelse på, hvordan deres

børn skal passes i dagtimerne.

Formålet er dels at skabe yderligere fleksibilitet for kommunerne med

hensyn til dækning af efterspørgslen efter dagtilbud, dels at give forældre

og andre bedre betingelser for på egne præmisser at dække behovet for

pasning.

Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den vil yde støtten og i givet fald med

hvilket beløb. Den er ikke forpligtet til at indgå aftale med puljeordninger,

fordi den tidligere har indgået lignende aftaler. Kommunalbestyrelsen er

berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes den generelt

ønsker at udmønte sin forpligtelse efter bistandslovens § 69, stk. 1.

I betænkningen over lovforslaget (afgivet af Socialudvalget den 5. april

1990) er det anført, at en række af de forhold, der blev afklaret under

behandlingen af lovforslaget, skulle indgå i et revideret cirkulære om

dagtilbud for børn og unge efter bistandsloven (Socialministeriets cirkulære

nr. 203 af 26. oktober 1990 om dagtilbud for børn og unge efter

bistandsloven, kapitel 4 og 5).

III. Udviklingen i de etablerede puljeordninger

Socialministeriet har fulgt udviklingen inden for puljeordningerne dels

gennem de underretninger, som efter § 70, stk. 3, skal sendes til

Socialministeriet, dels gennem kontakter med kommuner, forældre og faglige

organisationer om fortolkning og administration af reglerne om

puljeordninger. Socialministeriet har desuden i september 1992 gennemført en

spørgeskemaundersøgelse i de kommuner, som har givet underretning om

etablering af puljeordninger.

Hovedresultaterne vedr. udviklingen set på baggrund af de indhøstede

erfaringer er følgende:

Socialministeriet har pr. september 1992 fået underretning fra godt 60

kommuner om i alt 120 eksisterende aftaler om tilskud til private

pasningsordninger efter bistandslovens § 70.

Undersøgelsen viser, at der er kommuner med puljeordninger i alle amter

(bortset fra Bornholm) og i alle kommunegrupper inddelt efter bystørrelse.

Det relativt største antal puljeordninger finder man i landkommuner vest for

Storebælt.

Der er store variationer ordningerne imellem, netop fordi de baseres på

lokale ønsker og behov. De indsendte underretninger viser, at der med

puljeordningerne er skabt knap 3.000 pladser. Der er flest pladser for 3-6

årige og 7-10 årige. Der er dog tale om store variationer m.h.t.

aldersgrænser for tilbuddene. I mange aftaler om puljeordninger er der

mulighed for indskrivning på deltid eller i moduler.

Den ugentlige åbningstid varierer meget. I halvdelen af puljeordningerne

er åbningstiden over 40 timer om ugen. Ordninger med kort åbningstid er mere

udbredt i Jylland end på øerne.

Det kommunale tilskud, der er aftalt pr. barn, varierer også meget. Hertil

kommer, at nogle kommuner ud over det aftalte tilskud på anden måde støtter

puljeordningerne, f.eks. ved at stille lokaler helt eller delvist

vederlagsfrit til rådighed, ved at varetage en del af de administrative

opgaver eller yde etablerings- /vedligeholdelsestilskud.

I ca. 25 pct. af ordningerne deltager forældrene desuden i arbejdet i

puljeordningerne - hovedsageligt i det praktiske arbejde, men der er også en

del ordninger, hvor forældrene deltager i det direkte arbejde med børnene.

Den helt overvejende del af kommunerne (85 pct.) fører samme tilsyn med

puljeordninger som med andre dagtilbud. Visitationen varetages for 74 pct. af

ordningerne af puljeordningen selv eller dennes bestyrelse, oftest efter

retningslinier fastsat af kommunen.

Pr. september 1992 var der optaget børn med særlige behov i 20 ordninger

fordelt på 15 kommuner. Herudover er der oprettet nogle puljeordninger

specielt for flygtningebørn.

Den almindeligste aftalepartner er forældrekredse. Disse kan f.eks. være

knyttet til beboerforeninger, borgerforeninger, friskoler eller er opstået i

tilknytning til et fællesskab f.eks. omkring små skoler i landsbyområder. En

række puljeordninger er oprettet ud fra fælles idegrundlag. Som eksempler kan

nævnes Rudolf Steiner Børnehaver, aftaler med Dansk Flygtningehjælp, det

tyske mindretal og nogle daghøjskoler. Der er kun få virksomhedsordninger.

IV. Sammenfattende vurdering

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og de underretninger,

Socialministeriet har modtaget, tegner der sig et meget varieret billede af

puljeordninger rundt i landet - en variation som viser stor fleksibilitet og

afstemning af dagtilbuddene med de helt lokale ønsker og behov. Dette er i

overensstemmelse med intentionerne bag vedtagelsen af § 70.

Antallet af indgåede aftaler har været stigende i det seneste halve års

tid. Kendskabet til muligheden for at oprette private pasningsordninger med

et kommunalt tilskud udbredes fortsat, og puljeordninger benyttes således i

større og større omfang.

De knap 3.000 pladser, der er blevet etableret i puljeordningerne, har

været et bidrag til nedbringelse af ventelisterne.

Erfaringerne viser således, at lovens ordning fungerer efter hensigten med

den nuværende formulering af § 70. Det foreslås derfor, at

revisionsbestemmelsen ophæves.

V. Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,

ophæves § 70, stk. 3 .

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan til private pasningsordninger for

børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73,

stk. 1, 3 og 4, dog kan forældrebetalingen ikke overstige 30 pct. af

udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter Socialministeriet om

pasningsordninger, inden der gives tilskud efter stk. 1.

§ 2

I lov nr. 277 af 2. maj 1990 om ændring af lov om social bistand ophæves

§ 2, stk. 2 .

§ 2.

Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2 . Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om

revision af bistandslovens § 70 inden udgangen af folketingsåret 1992-93.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter