1992 LSF 89 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE TIL § 70 VEDRØRENDE PRIVATE PASNINGSORDNINGER FOR BØRN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,
ophæves § 70, stk. 3 .
§ 2
I lov nr. 277 af 2. maj 1990 om ændring af lov om social bistand ophæves
§ 2, stk. 2 .
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dette lovforslag indeholder en ophævelse af revisionsbestemmelsen til
bistandslovens § 70 om private pasningsordninger for børn, og som konsekvens
heraf en ophævelse af § 70, stk. 3, om kommunalbestyrelsens forpligtelse til
at underrette Socialministeriet om sådanne ordninger, inden der gives
tilskud.
I. Baggrunden for lovforslaget
Ved lov nr. 277 af 2. maj 1990 om ændring af bistandsloven fik
kommunalbestyrelserne mulighed for at yde et tilskud pr. barn til private
pasningsordninger for børn (»puljeordninger«).
Der blev samtidig indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter
socialministeren inden udgangen af folketingsåret 1992-93 fremsætter forslag
om revision af reglerne om private pasningsordninger.
Baggrunden for revisionsbestemmelsen var, at der var tale om en nydannelse
inden for dagpasningsområdet. Med henblik på at kunne følge udviklingen blev
kommunalbestyrelserne i § 70, stk. 3, pålagt at underrette Socialministeriet
om sådanne pasningsordninger, inden der gives tilskud. De indhøstede
erfaringer skulle danne grundlag for revision af bistandslovens § 70.
Af bemærkningerne til lovforslaget (L 61 af 8. november 1989) fremgår det,
at lovforslaget havde udgangspunkt i det centrale problem, at ventelisterne
til dagtilbud til trods for udbygning af antallet af tilbud stadig udgør et
Læs alt
stort problem for mange forældre, der ønsker pasning af deres børn.
Reglerne om private pasningsordninger trådte i kraft den 4. maj 1990 og
har således eksisteret i 2 1/2 år.
II. Lovens ordning
Med lovændringen blev der mulighed for at supplere de bestående dagtilbud
efter bistandsloven (formidlet dagpleje, kommunale og selvejende
daginstitutioner) med private pasningsordninger, hvor der ydes et kommunalt
tilskud pr. barn og i øvrigt i udstrakt grad er et selvstændigt ansvar for
ordningernes drift mv. I bemærkningerne til lovforslaget er det således
forudsat, at initiativtagerne til en sådan ordning selv finder egnede
lokaler, fastsætter børneantal, personalenormering, åbningstid mv.
Initiativtagerne tilrettelægger således i det hele den daglige drift,
herunder regnskabsføring.
Med § 70 er der skabt øget frihed for at private - dvs. oftest en
forældrekreds - får mulighed for en høj grad af indflydelse på, hvordan deres
børn skal passes i dagtimerne.
Formålet er dels at skabe yderligere fleksibilitet for kommunerne med
hensyn til dækning af efterspørgslen efter dagtilbud, dels at give forældre
og andre bedre betingelser for på egne præmisser at dække behovet for
pasning.
Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den vil yde støtten og i givet fald med
hvilket beløb. Den er ikke forpligtet til at indgå aftale med puljeordninger,
fordi den tidligere har indgået lignende aftaler. Kommunalbestyrelsen er
berettiget til i sin beslutning at tage hensyn til, hvorledes den generelt
ønsker at udmønte sin forpligtelse efter bistandslovens § 69, stk. 1.
I betænkningen over lovforslaget (afgivet af Socialudvalget den 5. april
1990) er det anført, at en række af de forhold, der blev afklaret under
behandlingen af lovforslaget, skulle indgå i et revideret cirkulære om
dagtilbud for børn og unge efter bistandsloven (Socialministeriets cirkulære
nr. 203 af 26. oktober 1990 om dagtilbud for børn og unge efter
bistandsloven, kapitel 4 og 5).
III. Udviklingen i de etablerede puljeordninger
Socialministeriet har fulgt udviklingen inden for puljeordningerne dels
gennem de underretninger, som efter § 70, stk. 3, skal sendes til
Socialministeriet, dels gennem kontakter med kommuner, forældre og faglige
organisationer om fortolkning og administration af reglerne om
puljeordninger. Socialministeriet har desuden i september 1992 gennemført en
spørgeskemaundersøgelse i de kommuner, som har givet underretning om
etablering af puljeordninger.
Hovedresultaterne vedr. udviklingen set på baggrund af de indhøstede
erfaringer er følgende:
Socialministeriet har pr. september 1992 fået underretning fra godt 60
kommuner om i alt 120 eksisterende aftaler om tilskud til private
pasningsordninger efter bistandslovens § 70.
Undersøgelsen viser, at der er kommuner med puljeordninger i alle amter
(bortset fra Bornholm) og i alle kommunegrupper inddelt efter bystørrelse.
Det relativt største antal puljeordninger finder man i landkommuner vest for
Storebælt.
Der er store variationer ordningerne imellem, netop fordi de baseres på
lokale ønsker og behov. De indsendte underretninger viser, at der med
puljeordningerne er skabt knap 3.000 pladser. Der er flest pladser for 3-6
årige og 7-10 årige. Der er dog tale om store variationer m.h.t.
aldersgrænser for tilbuddene. I mange aftaler om puljeordninger er der
mulighed for indskrivning på deltid eller i moduler.
Den ugentlige åbningstid varierer meget. I halvdelen af puljeordningerne
er åbningstiden over 40 timer om ugen. Ordninger med kort åbningstid er mere
udbredt i Jylland end på øerne.
Det kommunale tilskud, der er aftalt pr. barn, varierer også meget. Hertil
kommer, at nogle kommuner ud over det aftalte tilskud på anden måde støtter
puljeordningerne, f.eks. ved at stille lokaler helt eller delvist
vederlagsfrit til rådighed, ved at varetage en del af de administrative
opgaver eller yde etablerings- /vedligeholdelsestilskud.
I ca. 25 pct. af ordningerne deltager forældrene desuden i arbejdet i
puljeordningerne - hovedsageligt i det praktiske arbejde, men der er også en
del ordninger, hvor forældrene deltager i det direkte arbejde med børnene.
Den helt overvejende del af kommunerne (85 pct.) fører samme tilsyn med
puljeordninger som med andre dagtilbud. Visitationen varetages for 74 pct. af
ordningerne af puljeordningen selv eller dennes bestyrelse, oftest efter
retningslinier fastsat af kommunen.
Pr. september 1992 var der optaget børn med særlige behov i 20 ordninger
fordelt på 15 kommuner. Herudover er der oprettet nogle puljeordninger
specielt for flygtningebørn.
Den almindeligste aftalepartner er forældrekredse. Disse kan f.eks. være
knyttet til beboerforeninger, borgerforeninger, friskoler eller er opstået i
tilknytning til et fællesskab f.eks. omkring små skoler i landsbyområder. En
række puljeordninger er oprettet ud fra fælles idegrundlag. Som eksempler kan
nævnes Rudolf Steiner Børnehaver, aftaler med Dansk Flygtningehjælp, det
tyske mindretal og nogle daghøjskoler. Der er kun få virksomhedsordninger.
IV. Sammenfattende vurdering
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og de underretninger,
Socialministeriet har modtaget, tegner der sig et meget varieret billede af
puljeordninger rundt i landet - en variation som viser stor fleksibilitet og
afstemning af dagtilbuddene med de helt lokale ønsker og behov. Dette er i
overensstemmelse med intentionerne bag vedtagelsen af § 70.
Antallet af indgåede aftaler har været stigende i det seneste halve års
tid. Kendskabet til muligheden for at oprette private pasningsordninger med
et kommunalt tilskud udbredes fortsat, og puljeordninger benyttes således i
større og større omfang.
De knap 3.000 pladser, der er blevet etableret i puljeordningerne, har
været et bidrag til nedbringelse af ventelisterne.
Erfaringerne viser således, at lovens ordning fungerer efter hensigten med
den nuværende formulering af § 70. Det foreslås derfor, at
revisionsbestemmelsen ophæves.
V. Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992,
ophæves § 70, stk. 3 .
§ 70. Kommunalbestyrelsen kan til private pasningsordninger for
børn yde et tilskud pr. barn.
Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73,
stk. 1, 3 og 4, dog kan forældrebetalingen ikke overstige 30 pct. af
udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter Socialministeriet om
pasningsordninger, inden der gives tilskud efter stk. 1.
§ 2
I lov nr. 277 af 2. maj 1990 om ændring af lov om social bistand ophæves
§ 2, stk. 2 .
§ 2.
Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2 . Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om
revision af bistandslovens § 70 inden udgangen af folketingsåret 1992-93.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 235 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (UDSKYDELSE AF REVISION AF REGLERNE OM PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER OG UDLÆGNING AF TILKENDELSESKOMPETENCEN I SAGER OM FØRTIDSPENSION) Retsinformation · 9. juni 1993
- 1991 LSF 291 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (LEMPELSE AF REGLERNE OM FORMIDLET DAGPLEJE, INDFØRELSE AF TILSKUD TIL NYE DAGPLEJERE SAMT TILSKUD TIL PASNINGSORDNINGER TILKNYTTET VIRKSOMHEDER) Retsinformation · 25. juni 1992
- 1989 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) Retsinformation · 3. maj 1990
- 1988 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) Retsinformation · 18. maj 1989
- Om en kommunes mulighed for at yde tilskud til børnepasning Retsinformation · 25. september 1997
- 1992 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM PÅLIGNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN (LIGNINGSLOVEN) (ADGANG FOR KOMMUNERNE TIL AT YDE TILSKUD TIL BØRNEPASNING SAMT INDFØRELSE AF FRIERE VALG FOR FORÆLDRENE AF DAGTILBUD TIL DERES BØRN) Retsinformation · 26. februar 1993