1988 LSF 246 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 21. december
1988 som senest ændret ved lov nr. 270 af 3. maj 1989, foretages følgende
ændringer:
1. I § 63, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »dagpleje«:
»,jf. dog § 64, stk. 1, 2. pkt.«.
2. I § 64, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »hjem«:
»og andre lokaler«.
3. I § 64, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Varetages dagplejen af flere personer, kan det sociale udvalg
bestemme, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.«.
4. § 69, stk. 3, ophæves.
5. § 70 affattes således:
»§ 70. Kommunalbestyrelsen kan til private pasningsordninger for børn
yde et tilskud pr. barn.
Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73, stk. 1,
stk. 3 og 4, dog kan forældrebetalingen ikke overstige 35 pct. af udgifterne
i tilsvarende kommunale pasningstilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter Socialstyrelsen om
pasningsordninger, inden der gives tilskud efter stk. 1.«.
6. I § 72 indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at pasningsordninger etableret
efter § 70 ikke er omfattet af 1. pkt.«.
7. I § 73, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »der«:
»højst«.
8. I § 73, stk. 4, udgår: »for et regnskabsår ad gangen«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision af bistandslovens
§ 70 inden udgangen af folketingsåret 1992-1993.
Læs alt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
På dagpasningsområdet for børn er det efter regeringens opfattelse et
centralt problem, at trods udbygning af antallet af tilbud er ventelister
fortsat et stort problem for forældre, der ønsker pasning af deres børn.
Af ressourcemæssige grunde er det ikke muligt at afhjælpe
ventelisteproblemet gennem en traditionel udbygning af kapaciteten. Der må
derfor satses på at øge mulighederne for, at bestående rammer og ressourcer
kan udnyttes bedre.
Dette forudsætter, at kommunerne får mere fleksible rammer, inden for
hvilke de kan tilrettelægge en lokal daginstitutionspolitik tilpasset lokale
behov og muligheder.
Et eksempel på, hvorledes rammerne kan udnyttes bedre til gavn for flere
forældre og børn, er socialministerens henstilling af 16. marts 1989 til
kommunalbestyrelserne om at etablere flere deltidstilbud.
Med udgangspunkt i en række forslag fra de kommunale organisationer -
herunder forslagene fra Udvalget vedrørende kommunalt udgiftspres og
styringsmuligheder (»Lotz II-udvalget«) - foreslås kommunernes
handlemuligheder forbedret på følgende områder:
1. Mulighed for at etablere dagplejeordninger i et hjemligt miljø udvides.
2. Kommunerne skal kunne fastsætte særlige regler om nedsættelse/bortfald
af forældrebetalingen.
3. Forældrebetalingen skal kunne justeres i årets løb.
4. Som et supplement til de almindelige pasningstilbud skal der kunne ydes
tilskud til forældre eller andre, som privat laver en pasningsordning
(»puljeordninger«).
5. Socialministerens adgang til at fastsætte (vejledende) regler for
indretning m.v. af daginstitutioner ophæves.
Desuden mener regeringen, at der er behov for at ændre fripladsgrænserne.
Dette er spørgsmål om ændring af reglerne i betalingsbekendgørelsen, og det
vil blive taget op i forbindelse med finanslovforslaget for 1990.
ad 1. Bedre mulighed for dagplejeordninger i et hjemligt miljø.
I bistandslovens § 63, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at der ikke kan
gives tilladelse til at have mere end 5 børn i privat dagpleje.
Baggrunden for bestemmelsen er et hensyn til børnene, idet der er en
grænse for, hvor mange børn en enkelt dagplejer kan overkomme.
Reglen er generel, dvs. den gælder både for rent private
dagplejearrangementer og de dagplejetilbud, der som et led i kommunens
pasningstilbud formidles af det sociale udvalg.
Kommunerne har i denne forbindelse anført, at når der er flere personer om
pasningen, er »5-børnsreglen« ikke rimelig, og en lempelse vil
kunne øge muligheden for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den kommunale
dagpleje.
Behovet for dette bekræftes af forsøgsvirksomheden i forbindelse med
dagpleje, hvor flere forsøg har drejet sig om at give dispensation fra
»5-børnsreglen«.
Den traditionelle dagpleje etableres i dagplejerens eget hjem. Derudover
bør der åbnes op for, at der i børnenes hjemlige miljø kan drives
pasningsordninger. Som eksempler kan nævnes ordninger i kollektiver og
bofællesskaber, i lokaler i en boligbebyggelse eller i et af børnenes eget
hjem.
Loven foreslås derfor ændret således, at dagplejen kan etableres på andre
måder end i private hjem, og at der i dagplejen kan være op til 10 børn, når
der er mere end en person om pasningen. Det forudsættes, at kommunerne sikrer
sig, at de pasningsmæssige rammer er forsvarlige, herunder at de fysiske
rammer i hjemmene er egnet til at modtage det antal børn, som det enkelte
hjem godkendes til.
ad 2. Kommunerne skal kunne fastsætte særlige regler om
nedsættelse/bortfald af forældrebetalingen.
Efter bistandslovens § 73, stk. 1, udgør forældrebetalingen et beløb, der
svarer til 35 pct. af udgifterne ved opholdet, bortset fra ejendomsudgifter,
herunder husleje og vedligeholdelse. For særlige grupper af institutioner kan
der fastsættes en lavere betaling, og denne adgang er udnyttet for så vidt
angår fritids- og ungdomsklubber.
Efter bistandslovens § 73, stk. 2, fastsætter socialministeren regler om
hel eller delvis nedsættelse af forældrebetalingen. Regler om dette er
fastsat i betalingsbekendtgørelsen for ophold i daginstitutioner m.v. for
børn. Ved indtægter op til 40.000 kr. ydes fuld friplads. I
indtægtsintervallet mellem 40.001 kr. til 135.001 kr. forhøjes betalingen med
1 pct. for hver 1.000 kr.'s indtægtsstigning, dog med 5 pct. mellem 40.001
kr. og 41.000 kr.
Forældrebetalingen for dagpasningspladser er imidlertid ikke alene
reguleret af bistandslovens ovennævnte bestemmelser.
Med hjemmel i kommunalfuldmagten kan disse betalingsregler fraviges
generelt, dvs. kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der for alle forældre
skal opkræves en mindre betaling, eller at der skal ydes lavere betaling, når
flere søskende er i daginstitution. Derimod kan kommunerne ikke beslutte, at
nedsættelsen af betalingen skal knyttes til forældrenes individuelle forhold,
f.eks. indtægter.
Fra kommunalt hold vurderes det, at når der ikke er mulighed for at
fastsætte særlige betalingsregler, der afhænger af indtægtsforholdene,
afskæres kommunerne fra at målrette tilbuddene til de grupper, man ønsker at
tilgodese.
Da kommunerne - bortset fra forældrebetalingen - afholder alle udgifterne
ved drift af institutionerne, må det være rimeligt, at der vises
imødekommenhed over for ønsket om at kunne fastsætte særlige
indtægtsafhængige betalingsregler.
Det foreslås derfor, at kommunerne får adgang til at fravige de centralt
fastsatte regler om nedsættelse eller bortfald af forældrebetalingen. Det vil
sige, at kommunerne i stedet for de hidtidige ensartede »ekstraordinære
tilskud« til nedsættelse af taksterne kan yde indtægtsgradueret
takstnedsættelse ud over de centralt fastsatte fripladsregler.
Konsekvenserne af disse ændringer er, at kommunerne i forbindelse med
fastsættelse af taksterne som en øverste grænse ikke kan sætte disse højere
end, hvad der følger af »35 pct.s-reglen«. Videre skal kommunerne
som et minimum give hel eller delvis fritagelse for betaling efter de
generelt fastsatte regler i betalingsbekendtgørelsen. Med respekt for disse
grænser vil kommunalbestyrelsen derudover kunne fastsætte særlige kommunale
betalingsregler, enten ved som hidtil generelt at fastsætte en lavere
betaling, end hvad der følger af lovens § 73, stk. 1, eller ved yderligere at
nedsætte forældrebetaling på baggrund af indtægtsforhold.
Kommunalbestyrelsen kan frit kombinere disse muligheder for at fastsætte
en lavere forældrebetaling end den, som fremgår af lovens § 73, stk. 1, og af
fripladsbestemmelserne i betalingsbekendtgørelsen.
ad 3. Forældrebetalingen skal kunne justeres i årets løb.
I bistandslovens § 73, stk. 4, er det fastsat, at forældrebetalingen
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes
budgetter.
Denne bestemmelse har bl.a. til formål at forenkle administrationen af
betalingsreglerne, bl.a. således at utilsigtede afvigelser fra budgettet ikke
bevirker, at forældrene med henvisning til »35 pct.'s-reglen« i §
73, stk. 1, kan kræve for meget betalt forældrebetaling tilbage.
Bestemmelsen kan imidlertid hindre, at der løbende sker en justering af
institutionernes drift. For eksempel betyder det, at forældrene ikke har
mulighed for at opnå fordelene ved, at institutionsudgifterne i løbet af
budgetåret justeres nedad. Tilsvarende gælder, at hvis omkostningerne forøges
- f.eks. hvis forældre ønsker længere åbningstid - kan kommunen ikke
umiddelbart regulere forældrebetalingen på baggrund af de øgede omkostninger.
Dette reducerer muligheden for løbende at opnå sammenhæng mellem
forældrebetalingen og udgifterne ved drift af pasningsordningen.
Det foreslås derfor, at der på grundlag af reviderede budgetter i løbet af
året kan ske ændringer i forældrebetalingen.
I overensstemmelse med gældende principper skal ændringerne gives med et
passende varsel, som sættes til mindst 1 måned.
ad 4. Adgang for kommunerne til at yde tilskud til forældre eller andre,
som driver en pasningsordning (»puljeordninger«).
Efter bistandsloven kan kommunerne tilbyde pasning af børn og unge i
daginstitutioner eller i den kommunale dagpleje.
Institutionerne kan være kommunale eller selvejende institutioner, som
kommunen har indgået overenskomst med. De selvejende institutioner er
omfattet af bistandslovens almindelige regler om f.eks. forældrebetaling,
central pladsanvisning m.v. Videre er disse institutioner via overenskomsten
med kommunen forpligtet til at følge de almindelige konterings- og
regnskabsprincipper, som gælder for kommunernes drift af institutionerne.
Gennem selvejende institutioner er der således mulighed for, at privat
foretagsomhed kan medvirke til at fremskaffe pasningstilbud, men det må
samtidig konstateres, at de gældende regler kan stille sig i vejen for, at
private på andre måder kan deltage i løsningen af ventelisteproblemet.
For at skabe yderligere fleksibilitet og for at give forældre og andre
bedre betingelser for på egne præmisser at løse børns dagpasningsbehov
foreslås derfor indført adgang til, at kommunerne kan yde et økonomisk
tilskud til pasningsordninger.
Hvis en kreds af forældre, en virksomhed eller lign. ønsker at stå for
ansvaret for en pasningsordning, skal kommunerne derfor kunne yde et tilskud
til en sådan ordning.
Kommunalbestyrelsen afgør, om den vil yde støtten, og det er også
kommunalbestyrelsen, som fastlægger størrelsen af tilskuddet, som ydes i form
af et beløb pr. barn.
Initiativtagerne til en sådan privat pasningsordning forudsættes selv at
finde egnede lokaler, fastsætte børneantal, personalenormering, åbningstid
m.v. Initiativtagerne tilrettelægger således i det hele den daglige drift,
herunder også regnskabsføring.
Det er en forudsætning, at disse pasningstilbud skal være åbne også for
børn, som kræver en særlig indsats, og for sådanne børn må kommunen forhøje
tilskuddet til ordningen.
Initiativtagerne må på baggrund af de modtagne kommunale tilskud og evt.
andre indtægter fastsætte forældrebetalingen således, at der er dækning for
udgifterne til pasningsordningen, dog må forældrebetalingen ikke overstige 35
pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud.
Det skal fremhæves, at reglerne om hel eller delvis friplads også skal
gælde for disse ordninger. Det vil sige, at forældre med lave indtægter kan
få hel eller delvis fritagelse for betalingen efter de almindelige regler i
betalingsbekendtgørelsen samt evt. efter særlige regler, kommunalbestyrelsen
fastsætter for nedsat forældrebetaling i kommunens dagpasningstilbud.
Derimod er disse ordninger ikke - medmindre kommunalbestyrelsen ønsker det
- omfattet af reglerne om central visitation.
Kernen i disse nye muligheder er således, at de bestående
pasningsordninger skal kunne suppleres med private ordninger, hvor der -
bortset fra et kommunalt tilskud - i udstrakt grad er et selvstændigt ansvar
for ordningens drift m.v.
Der skal således være øget frihed til, at private - dvs. oftest en
forældrekreds - får mulighed for en høj grad af indflydelse på, hvorledes
deres egne børn skal passes i dagtimerne.
Dette, at forældrene har det primære ansvar for tilrettelæggelse og drift
af ordningerne, fritager imidlertid ikke kommunerne for at føre tilsyn med
ordningerne.
Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at det ydede tilskud anvendes
efter sit formål, herunder at ordningen udgør en forsvarlig ramme for de
deltagende børn.
Da der er tale om en nydannelse, er det vigtigt, at udviklingen følges
tæt, og med henblik herpå bliver kommunerne forpligtet til at orientere
Socialstyrelsen om sådanne ordninger, inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn
om tilskud.
På baggrund af indhøstede erfaringer vil socialministeren i folketingsåret
1992-1993 fremsætte forslag til lov om revision af ordningen.
ad 5. Socialministerens adgang til at fastsætte (vejledende) regler for
indretning m.v. af daginstitutioner ophæves.
Bistandsloven sætter kun få grænser for kommunernes handlefrihed på
dagforanstaltningsområdet.
De få bindende regler er følgende:
a. Institutionerne skal enten være kommunale eller selvejende
institutioner, med hvem kommunen indgår overenskomst. Dette fremgår af lovens
§ 69, stk. 2. Denne bestemmelse blødgøres nu med forslaget om mulighed for
»puljeordninger«, jf. ad 4.
b. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med institutionerne. Dette fremgår
af lovens § 71, som også omfatter »puljeordninger« etableret efter
den nye affattelse af § 70.
c. Der skal være en central pladsanvisning, jf. § 72. Denne bestemmelse
lempes for så vidt angår »puljeordningerne«.
d. Der er fastsat en øverstegrænse for forældrebetalingen, og der skal som
et minimum ydes fripladser efter regler fastsat af socialministeren. Dette
fremgår af lovens § 73. For »puljeordninger« gælder særlige regler.
Socialministeren kan videre med hjemmel i den nuværende udformning af
lovens § 70 udsende retningslinier for indretning af daginstitutioner, men
denne bemyndigelse har ikke været benyttet. Denne hjemmel foreslås derfor
ophævet.
Loven indeholder derudover i § 69, stk. 3, hjemmel for, at
socialministeren kan udsende vejledende regler for institutionernes ledelse
og drift.
Denne adgang er bl.a. benyttet til at udsende vejledende regler om
opsigelse og flytning af børn.
Disse bestemmelser er som fremhævet alene af vejledende art, og de har
derfor mere karakter af råd, som kommunerne på ingen måde er forpligtet til
at følge.
Da udsendelse af vejledninger ikke kræver særlig lovhjemmel, og da der
fortsat er usikkerhed om karakteren af disse forskrifter, foreslås det, at
hjemlen til at udstede vejledende regler ophæves. Det vil herefter stå helt
klart, at kommunerne alene er forpligtet til at følge de bindende
bestemmelser, som kan udstedes med hjemmel i bistandsloven.
Økonomiske konsekvenser.
Forslagene er økonomisk neutrale og har derfor ingen konsekvenser for de
økonomiske forhold mellem staten og kommunerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2 og 3
Med de foreslåede ændringer bliver der mulighed for, at den kommunale
dagpleje kan etableres i andre lokaler end private hjem, og at der kan være
op til 10 børn i dagplejen, når der er mindst 2 personer, som varetager
pasningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 4, 5 og 6
Med ophævelsen af § 69, stk. 3, og den gældende udformning af § 70
tydeliggøres det, at de få bindende regler om daginstitutioner m.v. findes i
eller udstedes med hjemmel i lovens § 69, stk. 1 og 2, § 72 og § 73. Der
henvises herved til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.
Med den nye affattelse af § 70 indføres en mulighed for, at
kommunelbestyrelsen kan yde tilskud til private pasningsordninger, som
nærmere er beskrevet i pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.
Det fremhæves, at disse »puljeordninger« ikke fuldt ud er
omfattet af de ovennævnte få bindende bestemmelser. Det er således ikke et
krav, at disse - uanset børnetal - skal være selvejende institutioner, og
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de ikke skal være omfattet af den
centrale visitation. Med hensyn til forældrebetaling gælder reglerne om
fripladser udstedt efter lovens § 73, stk. 2. I øvrigt gælder reglerne i § 73
ikke for disse ordninger. Det er dog således, at forældrebetalingen ikke kan
overstige 35 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud. Dette
må kommunalbestyrelsen påse som led i sin almindelige forpligtelse til at
føre tilsyn med ordningerne.
Til nr. 7
Det præciseres herved, at for institutioner oprettet efter lovens § 69 kan
forældrebetalingen højst udgøre et beløb, der svarer til 35 pct. af udgiftene
ved opholdet, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og
vedligeholdelse.
Med hjemmel i § 73, skt. 2, kan socialministeren fastsætte nærmere regler
om betalingen og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse af
betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold.
I forbindelse med udsendelse af en revideret betalingsbekendtgørelse vil
socialministeren præcisere, at kommunerne generelt kan fastsætte en lavere
betaling end, hvad der følger af »35 pct.s-reglen«, og samtidig kan
det fastsættes, at de angivne regler om nedsat forældrebetaling på grundlag
af indtægtsforhold angiver et minimum for, hvornår kommunerne skal yde hel
eller delvis friplads. Kommunerne vil således derudover kunne fastsætte
særlige regler, således at der gives nedsat betaling i et videre omfang.
Der henvises herved til pkt. 2 i almindelige bemærkninger.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 63, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »dagpleje«:
»,jf. dog § 64, stk. 1, 2. pkt.«.
§ 63. Ingen må modtage mere end 2 børn under 14 år i privat dagpleje mod
betaling uden at have tilladelse dertil fra det sociale udvalg. Der kan ikke
gives tilladelse til at have mere end 5 børn i privat dagpleje.
Stk. 2. Dagplejehjem og lignende, der modtager flere end 5 børn under 14
år mod betaling, og som drives af private uden offentlige midler, må kun
oprettes og drives med tilladelse fra det sociale udvalg.
Stk. 3. Det sociale udvalg fører tilsyn med forholdene i hjemmene.
2. I § 64, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »hjem«:
»og andre lokaler«.
3. I § 64, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Varetages dagplejen af flere personer, kan det sociale udvalg
bestemme, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.«.
§ 64. Det sociale udvalg kan formidle anbringelse af børn i dagpleje i
private hjem, der forud er godkendt af udvalget til dette formål. Det sociale
udvalgs afgørelse om anbringelse i dagpleje kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Det sociale udvalg fører tilsyn med dagplejens udøvelse.
Stk. 3. Børnenes forældre betaler for dagplejen efter sammer regler som
ved anbringelse i daginstitutioner.
§ 69, stk. 3, ophæves.
§ 69. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal
pladser på daginstitutioner for børn og unge, herunder socialpædagogiske
fritidsforanstaltninger, jf. dog § 95 a.
Stk. 2. Daginstitutioner for børn og unge kan oprettes og drives af en
eller flere kommuner eller som privat institutioner, med hvilke
kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Private institutioner skal være
selvejende, hvis der er plads til mindst 6 børn.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler for institutionernes
ledelse og drift.
5. § 70 affattes således:
»§ 70. Kommunalbestyrelsen kan til private pasningsordninger for børn
yde et tilskud pr. barn.
Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet af § 73, stk. 1,
stk. 3 og 4, dog kan forældrebetalingen ikke overstige 35 pct. af udgifterne
i tilsvarende kommunale pasningstilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter Socialstyrelsen om
pasningsordninger, inden der gives tilskud efter stk. 1.«.
§ 70. Kommunalbestyrelsen skal påse, at planer for oprettelse eller
ændring af daginstitutioner er i overensstemmelse med retningslinier, der er
udarbejdet af socialministeren.
6. I § 72 indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at pasningsordninger etableret
efter § 70 ikke er omfattet af 1. pkt.«.
§ 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes af det sociale
udvalg,hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
7. I § 73, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »der«:
»højst«.
8. I § 73, stk. 4, udgår: »for et regnskabsår ad gangen«.
§ 73. Børnenes forældre betaler for opholdet med et beløb, der svarer til
35 pct. af udgifterne ved ophold i institutionen, bortset fra
ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 2.
Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal beregnes på grundlag af
udgifterne ved driften af den enkelte institution eller på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved driften af institutioner af samme type i
kommunen.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter
stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse eller bortfald
af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes
særlige behov for ophold i daginstitution. Der kan endvidere fastsættes en
lavere betaling for særlige grupper af institutioner.
Stk. 3. Særlige indtægter for institutionerne anvendes til nedsættelse af
forældrenes betaling.
Stk. 4. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af
institutionernes budgetter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) Retsinformation · 3. maj 1990
- Om en kommunes mulighed for at yde tilskud til børnepasning Retsinformation · 25. september 1997
- 1989 BTL 61 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ØGET FLEKSIBILITET MED HENSYN TIL DAGPASNINGSORDNINGER FOR BØRN SAMT TILSKUD TIL PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER) NR L 61 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. april 1990
- 1991 LSF 291 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (LEMPELSE AF REGLERNE OM FORMIDLET DAGPLEJE, INDFØRELSE AF TILSKUD TIL NYE DAGPLEJERE SAMT TILSKUD TIL PASNINGSORDNINGER TILKNYTTET VIRKSOMHEDER) Retsinformation · 25. juni 1992
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af muligheden for at etablere private pasningsordninger Retsinformation · 4. marts 2016
- 1992 LSF 235 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (UDSKYDELSE AF REVISION AF REGLERNE OM PRIVATE BØRNEPASNINGSORDNINGER OG UDLÆGNING AF TILKENDELSESKOMPETENCEN I SAGER OM FØRTIDSPENSION) Retsinformation · 9. juni 1993